View
242
Download
10
Category
Preview:
DESCRIPTION
Â
Citation preview
SPOR
OVER
SIGT
Urbane eksperimenterPå dette spor sætter vi fokus på, hvordan byens rum kan indrettes, så den sociale bæredygtighed styrkes, samt hvordan sociale iværk- sættere transformerer det fysiske rum og ser muligheder i lukkede pladser, tomme parkeringshuse og grå tage.
Job på en ny mådeAlle mennesker har noget at bidrage med til arbejdsmarkedet, og derfor undersøger vi, hvad der gemmer sig bag mærkatet “ledige” og gentænker idéen om det fleksible arbejdsmarked.
Innovation i samspilDen kommunale velfærd og innovation i den offentlige sektor er mere nødvendig end nogensinde før, derfor ser vi på borgerinddrag- else, nærdemokrati og andre måder at engagere lokalsamfundet på i udviklingen af velfærdsløsninger.
New Tech VillageVi udforsker, hvordan teknologi også kan være en katalysator for social innovation, og hvordan nutidens teknologiske muligheder kan forme fremtidens sociale bæredygtige byer.
pitch@DANSIC - Socialt entreprenørskabVi sætter på dette spor fuldt fokus på entreprenørskab, og placerer det i en social kontekst via vores case competition, hvor du aktivt arbejder med udvikling af et konkret koncept.
12345
Vor Frue Kirke
a. b. c. d. e. f.
*
Festsalen AlexandersalenBispenUdvalgsværelse 3GarderobeBusholdeplads
Spor 2 og 3 bytter plads efter frokost.
Find vej til dit sporUrbane eksperimenter
Job på en ny måde*
Innovation i samspil*
New Tech Village
pitch@DANSIC - Socialt entreprenørskab
12345
3
1 5
4c.
2
*
*
b.
d.
e.
a.
f.
Spor 5: pitch@DANSIC - Socialt entreprenørskab
Indh
olds
fort
egne
lse 06
08142026
Program
Spor 2: Job på en ny måde
Spor 3: Innovation i samspil
Spor 4: New Tech Village
Spor 1: Urbane eksperimenter
32
42485258
Socialt iværksætteri
Social innovation
DANSIC - Danish Social Innovation Club
Talerliste
38
Urban Uplift
Du er nu trådt ind i en verden af social innovation. Vi skal i fællesskab udforske netop dette begreb og de muligheder, der ligger heri. Social innovation er et mindset, hvor vi på tværs af fagligheder og organisation- er går sammen om at tænke nye løsninger på eksisterende samfunds- udfordringer. Nye løsninger, hvor vi har fokus på både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.
Vi har kendt til socialt udsatte bolig- områder i årtier – og til stadighed er det en stor samfundsudfordring. Der- for er temaet i år Urban Uplift. Vi sætter fokus på de socioøkonomiske omstændigheder, der skaber ulige adgang til velfærd. Hvordan kan vi gentænke løsningerne hertil? Vi har inviteret dig som aktør. Ikke deltager eller tilskuer. Men aktør.
Velkommen til DANSIC15Det er ikke svært at blive enige om, at vi skal tænke nyt og tage chancer for at løfte socialt udsatte boligområder - på DANSIC15 spørger vi hvordan? Vi ophæver skellet mellem studerende, debattører og oplægsholdere og beder samtlige aktører tage del i nytænkningen af måden, hvorpå vi opbygger en bæredygtig by.
Tag en snak med oplægsholderne, keynotes eller en studerende fra et andet uddannelsessted i frokostpausen – hvad er netop jeres baggrund for at tage del i nytænkningen af konfe- rencens konkrete problemstilling? Hvad kan netop du bidrage med? Hvorfor er det på tværs af fagligheder en treenig bæredygtighed opstår? God fornøjelse!
DANSIC 14/15
Spor 5: pitch@DANSIC - Socialt entreprenørskab
6
08.00 08.20 08.40 08.5009.30 12.00
Check-in Vælg dit spor og nyd en kop kaffe
Velkomst /ved DANSIC’s bestyrelse
Oplæg til international keynote /ved Michael Gravesen
International keynote: Nicola Bacon Socialinnovationskonsulent, UK
1. del af sporet Vi hjælper dig på vej
Frokost Serveres i festsalen
Prog
ram
Kommentér eller del dine oplevelser på konferencen: #dansic15 #urbanuplift
DANSIC DANSIC_instagramDANSIC_tweets
7
13.00 15.45 16.0016.30 16.40 16.45
2. del af sporet Husk at tjekke for lokaleændringer
Keynote interview med Ida Auken /ved Mathias Vang Vestergaard
International keynote: Jason Roberts Urban regelbryder, USA
pitch@DANSIC - Socialt entreprenørskab Kåring af vinder
Afslutning Tak for i dag
Networking Vi networker over en øl til kl. 19.00
Der vil i løbet af dagen være indlagt små pauser med forfriskninger, så du har energi til hele dagen.
9
Årets tema
På DANSIC15 Urban Uplift sætter vi det urbane miljø i centrum. Vi spørger, hvordan vi gennem social innovation kan løfte socialt udsatte boligområder til bæredygtige metropoler.
I udfordringen ligger lige dele dissonans og aspiration. Et boligområde alene kan ikke løftes til at blive en metropol, der er klassificeret ved at være en millionby – både demografisk og økonomisk set. Aspirationen findes dog i selvsamme umulighed, for tænk hvis bæredygtige byer startede i socialt udsatte boligområder. Tænk, hvis vi begyndte at se de store ressourcer, der findes i socialt udsatte boligområder og gjorde dette til den bæredygtige metropols byggesten – den transformation, der kan være gavnlig for byen som helhed.
10
Wicked problems - Hvorfor er det så svært?Hvordan ser problemstillingen ud i socialt udsatte bolig- områder? Hvad er udfordringerne, hvordan er de opstået og hvordan har vi historisk forsøgt at løfte dem på nationalt plan? Michael Gravesen, der har sin daglige gang i Volls-mose, giver os et indblik heri.
URBAN UPLIFT
MICHAEL GRAVESENSekretariatschef, Vollsmose SekretariatetOplæg til international keynote
Michael er sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet og har etableret et nationalt anerkendt samarbejde på tværs af bolig- organisationer, kommune, stat, fonde og private i den fælles udvikling af Vollmose.
NICOLA BACONFounding Director, Social Life, UKInternational keynote
Founding Director af Social Life i London og Young Foundation Fellow. Nicola har arbejdet med social innovation gennem en årrække samt rådgivet om social bære- dygtighed i urban planlægning på statsligt og lokalt niveau samt i den tredje sektor i UK og internationalt.
Mennesket i centrum for udviklingHvis vi skal løse de udfordringer, der findes i socialt udsatte boligområder, bliver vi nødt til at tænke radikalt anderledes end hidtil. Vi må tænke i partnerskaber på tværs af sektorer og have fokus på social, miljømæssig samt økonomisk bære- dygtighed, når vi løser samfundets udfordringer. Nicola Bacon giver os et internationalt perspektiv på social innova-tion i udviklingen af social bæredygtighed i marginaliserede boligområder.
Keynotes[FORMIDDAG]
Har du lagt mærke til hende, der står og tegner? Det er Tanja Lykke Jensen fra Draw It Big, som tager visuelt referat af hele DANSIC15 Urban Uplift.
11
Cirkulær økonomi - kan vi låne, bytte og lease os til bæredygtighed?Hvad er cirkulær økonomi og hvordon kan vi pludselig be- gynde at tænke vores økonomiske system på nye måder? Er cirkulær økonomi ikke bare en moderne form for genbrug? Vi bliver klogere på, hvorfor virksomheder bør begynde at tænke i nye produktionsmetoder. Samt hvordan møder vi, som al-mindelige borgere, cirkulær økonomi i hverdagen eksempel-vis i form af lån, bytte og leasing af hverdagsprodukter såsom car2go, ShareYourCloset, KBH Fødevarefællesskab etc. Kan de nye cirkulære økonomiformer have en social effekt? Skaber de nye former for fællesskaber nationalt og lokalt?
URBAN UPLIFT
JASON ROBERTSCo-Founder, Team Better Block, USAInternational keynote
Grundlægger af Team Better Block - en international bevægelse, der trans-formerer marginaliserede boligområder til dynamiske samlingspunkter gennem bottom-up initiativer. Urban entreprenør og udstiller på arkitekturbiennialen i Venedig.
Urbant entreprenørskabEr det kun de offentlige myndigheder, der kan ændre fremtidsperspektiverne for det urbane miljø? Hvor meget har vi selv at gøre med udviklingen af eget lokalområde? Vi sætter fokus på urbant entreprenørskab på græsrodsniveau og lader os inspirere af den internationale bevægelse (Team Better Block), som Jason Roberts har sat i værk - hvilket alt sammen startede med et spraymalet cykelskilt, en hjemme-side for et fiktivt projekt og en god portion spontanitet.
[EFTERMIDDAG]
IDA AUKENWEF Young Global LeaderMF, Radikale VenstreKeynote interview Medlem af World Economic Forum’s Global Shapers Community på grund af sit store engagement med at sikre et bæredygtigt miljø og sit arbejde med at forene grøn og økonomisk udvikling. Nuværende medlem af Folketinget og erhvervsordfører for Radikale Venstre. Miljøminister 2011 - 2014.
MATHIAS VANG VESTERGAARD Stifter, Omstilling Nu Interviewer
12
Vollsmose er en socialt udfordret bydel karakteriseret ved wicked problems. Her bor 9.200 mennesker, hvoraf 2/3 er helt uden for arbejdsmarkedet og cirka 25 % er under OECD´s fattigdomsgrænse. Wicked problems hentyder til at udfor-dringerne er internt afhængige, hvilket gør problemløsning kompleks. Forskning viser derfor, at wicked problems bedst håndteres gennem samskabelse på tværs af økonomi, ledelsesfelter, fagområder, politiske mål etc.
Kompleksitet løses ved partnerskaberGraden af kompleksitet omkring den enkelte borger kræver typisk en længerevarende indsats med fokus på at sætte den enkelte borger i stand til at hjælpe sig selv. Vollsmose Sekretariatet er et offentligt-privat partnerskab, hvor et fokus- område er at få flere unge i uddannelse og flere i beskæftig- else. Der samarbejdes på tværs mellem boligorganisationer, skoler, dagtilbud, virksomheder, socialmyndigheder, civil- samfund med flere.
Forudsætningen er banal – parterne er hinandens løftestang til modsatrettede kerneopgaver, hver især må ”give lidt af sig selv” og der skal være gammeldags tillid til hinanden. Formålet er at skabe en bedre fremtid for de unge og for bydelen Volls-mose – hvilket først lykkes, når der samarbejdes.Ved et tæt offentligt-privat partnerskab bliver Vollsmose en del af væksten i hele Odense – og med store samfundsøkonomiske perspektiver.
Banaliteter som løsningen på wicked problems
URBAN UPLIFT
Af Michael Gravesen, sekretariatschef ved Vollsmose Sekretariatet
“Graden af kompleksitet omkring den enkelte
borger kræver typisk en længerevarende indsats
med fokus på at sætte den enkelte borger i stand til
at hjælpe sig selv.”
Der findes ingen definitiv forklaring på wicked problems, men de kan beskrives som problemer, der er svære at løse på grund af konstant forandrende omstændigheder eller modstridende forhold.
13
URBAN UPLIFT
Er mit produkt fremtidssikret eller bliver det vores tids film-rulle til kameraet? Hvis jeg var virksomhedsejer, ville jeg stille mig selv det spørgsmål. Kodak opdagede for sent, at digitalkameraet ville tage livet af den hæderkronede virk-somhed, og mange store virksomheder står lige nu foran deres kodak-moment, måske uden overhovedet at have opdaget det.
Men der er håb forude. En ny stærk dagsorden er dukket op, der forbinder vækst og miljø på en helt ny måde. Den går under navnet cirkulær økonomi og handler om at sende materialer i cirkulation i stedet for at brænde dem af eller placere dem på en losseplads. Cirkulær økonomi handler om at designe produkter og ting, så materialerne i dem ikke taber værdi, men kan bruges igen og igen. Skal det lykkes virksomhederne at forny sig, er der mere end nogensinde før brug for innovative studerende som jer.
Vi er i dag omkring 7 milliarder mennesker på kloden. Forud- sigelserne er, at vi vil nærme os 9 – 10 milliarder om kun 25 år. Halvanden milliard af disse vil være middelklasseforbrugere, som ønsker sig den samme livsstil som os: biler, computere, køleskabe, rejser, kød på menuen osv. Det vil medføre drama-tisk mangel på vand, energi og ressourcer, hvis vi forestiller os, at vi kan producere på samme måde, som vi gør i dag.
Derfor må vi tænke cirkulært – det gælder både i vores produk-tionsmetoder, vores forretningsmodeller.
Virksomheder må allerede nu forny deres produktionsmetoder, hvis de skal være en del af et konkurrencedygtigt marked i fremtiden. Så snart en virksomhed får øjnene op for, hvor store værdier der gemmer sig i materialer, der allerede indgår i deres produktion, begynder de fleste at tænke anderledes.
Med den cirkulære økonomi har vi muligheden for at udvikle en økonomi, der er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredyg- tig. Skal det lykkes er der mere end nogensinde brug for social innovation og iværksætteri.
Kan vi låne, bytte og lease os til bæredygtig vækst?Af Ida Auken, Radikale Venstre
“Cirkulær økonomi handler om at designe produkter og ting, så materialerne i
dem ikke taber værdi, men kan bruges igen og igen.”
Tænk, hvis vi sammen kunne
vende socialt udsatte boligområder til væsentlige res-
sourcer i fremtidens bæredygtige byer…
16
Hvordan kan byens rum indrettes, udnyttes og udfyldes, så den sociale bæredygtighed styrkes? I Urbane eks- perimenter ser vi på, hvordan sociale iværksættere transformerer det fysiske rum og inspirerer aktørerne til selv at se muligheder i lukkede pladser, tomme parkeringshuse og på grå tage. Samtidig skal vi diskutere, hvordan byplanlægning og renovering under administration af de almene boligselskaber kan være en mulighed for at sammentænke fysiske og boligsociale indsatser. I den forbind- else stiller vi skarpt på arkitekturens sociale konsekvenser, og stiller spørgs- målet: Hvor langt rækker fysiske forbed-ringer i socialt udsatte boligområder, og hvordan sikrer vi os, at de sammen med sociale indsatser skaber positive foran-dringer?
Spor 1: Urbane eksperimenter
SPOR 1
STED: TingbjergFORMAT: Oplæg, gå-tur, workshop og debat
Vidste du, at Københavns Kommunes socialborgmester faktisk bor i Tingbjerg?
INFO
17
SPOR 1
“Her ligger eksperi-mentet i at turde lade ansvarskasketten ‘gå
på tur’ eller udlicitere initiativretten, så de, der har direkte inte-
resse i eksperimentets indhold, involveres.”
“I planlægningen har vi en tradition for at planlægge for evigheden – og det skal vi nok holde op med. Alt er altid i tip-top stand og kan holde rigtig mange år, men det behøver det måske ikke altid kunne” - Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium
Byplanlægningen befinder sig i en brydningstid. Funktionsplan-lægningen bliver langsomt erstattet af en mere flydende plan-lægningsform, hvor involvering og deltagelse ikke nødvendigvis blot er formelle krav, men faktisk betragtes som værktøjer til at skabe bedre resultater.
At eksperimentere spiller i denne sammenhæng en væsentlig rolle. For det første giver eksperimentet som metode mulighed for at involvere aktører, der normalt ikke er repræsenteret i udviklingsprocesserne – en relevant faktor, når vi taler om social bæredygtighed. For det andet giver eksperimentet en reel mulighed for at kvalitetssikre ’slutproduktet’, det vil sige, sikre at de fysiske forandringer stemmer overens med de behov, som beboerne har for et givent sted.
At arbejde med eksperimenter kan tage mange forskellige former. Det kan være konkrete 1:1 prototyper, der tester en udviklingsidé, eller eksperimentet kan tage en mere organisa-torisk form. At eksperimentere med processer og/eller akti-viteter kan være en lige så afgørende strategi som de fysiske tiltag. Succesen af at etablere midlertidige sportsanlæg kan eksempelvist afhænge af, om brugerne har været involveret i byggeprocessen, om der laves arrangementer såsom under-visningssessioner eller ’opvisninger’. Her ligger eksperimentet i at turde lade ansvarskasketten ’gå på tur’ eller udlicitere initiativretten, så de, der har direkte interesse i eksperimentets indhold, involveres. Dette kan resultere i, at deltagelsen fra aktørerne ikke sker fra start til slut i udviklingsprocessen, men i højere grad følger en række mindre ’aktionsbaserede’ eksperi-menter. Til gengæld øges muligheden for, at flere forskellige typer af aktører vil deltage undervejs. At arbejde med eksperimenter som en del af sociale innova-tionsprocesser handler derfor om at skabe nye værktøjer, der kan reducere kompleksiteten i udviklingsprocessen og dermed gøre disse mere tilgængelige for en bredere aktørgruppe.
Eksperimentet som udviklingsstrategiAf Louise von Müllen, partner i 12byer ApS
18
MAJA BUSCKByplanlægger, Københavns KommuneOplægsholder
Maja arbejder med strategisk byudvikling i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og er særligt optaget af, hvordan man løfter udsatte boligområder. Hun sidder til dagligt med udviklingen af Tingbjerg og Husum.
KRISTIAN SKAARUPLandskabsarkitekt, MDL, ØstergroOplægsholder
Kristian er initiativtager til Danmarks første taglandbrug, ØsterGRO, på Øster-bro, København. ØsterGRO vil gerne være et bindeled mellem byen og økologiske landbrug.
SOFIE BRINCKERLandskabsarkitekt, MDL, ØstergroOplægsholder
Sofie er initiativtager til Danmarks første taglandbrug, ØsterGRO, på Østerbro, København. ØsterGRO vil gerne være et bindeled mellem byen og økologiske landbrug.
Talere
SPOR 1
LAURITZ RASKLandskabsarkitekt, MOD HEROplægsholder
Specialeskrivende om en utopi for et mere beboelsesvenligt landskab på Sejerø, hvor et produktivt landbrug er tæt forbundet med rekreative værdier og øens bebyg-gelser og beboere.
KASPER SØRENSENLandskabsarkitekt og bygger, MOD HEROplægsholder
Arbejder med alternative boformer og levesteder. Vægter det fysiske arbejde med landskab og materiale højt, hvilket blandt andet har affødt, kurbade i Transyl-vanien, landart på Sejrø og et flydende hus i Aarhus.
JESPER KOEFOD-MELSONInitiativtager, GivrumOplægsholder
GivRum arbejder for at demokratisere byer ved at engagere flere mennesker i byudviklingen og skabe rammerne forfolk, så de kan realisere egne projekter i tomme bygninger og offentlige rum.
[FORMIDDAG]
19
MARTIN MANTHORPEDirektør for Strategi- og forretnings- udvikling, NCC Construction Danmark AS Paneldebattør
Martin har særligt fokus på at udvikle NCC’s pionerånd og bæredygtighed inden for byggebranchen. Han har blandt andet arbejdet for at skabe et charter for socialt ansvar i bygge- og anlægsbranchen, og er en af idémændene bag Dome of Visions.
ROLF ANDERSSON Byggedirektør, KAB Paneldebattør
Rolf er uddannet arkitekt og har som byggedirektør i KAB, der administrerer 55.000 almene lejemål, lang erfaring med udvikling af bygherrerollen. Han er des- uden bestyrelsesformand i AlmenNet samt Bygherreforeningen.
PER FRØLUNDSekreariatschef, Gellerupsekretariatet Paneldebattør
Per er uddannet cand.scient.adm. og ar-bejder med at implementere Helhedsplan Gellerup og Toveshøj - en af landets mest ambitiøse områdefornyelser, hvor store fysiske forandringer går hånd i hånd med omfattende sociale indsatser.
SPOR 1
[EFTERMIDDAG]
LOUISE VON MÜLLENPartner, 12byer ApSWorkshopfacilitator
Konsulentvirksomheden 12byer arbejder med udviklingsprojekter særligt inden for sociale processer i byen. Et nøgleord for 12byers virke er samskabelse, hvor involvering af en bred række aktører i udviklingsprocesserne er i fokus.
MICHAEL THORBERGKommunikationschef, BL - Danmarks Almene BoligerModerator
Michael er kommunikationschef i BL, der er interesse- og brancheorganisation for 550 almene boligorganisationer. BL arbej- der for at gøre Danmarks almene boliger til en del af løsningen på velfærdssam- fundets udfordringer.
NIELS BJØRN Urbanist, Ph. D.Formand, Tænketanken UrbanPaneldebattør
Niels er formand for Tænketanken URBAN, der sætter fokus på social-bæredygtighed i byplanlægning. I 2008 redigerede han antologien ”Arkitektur der forandrer” og har sammen med Akade-misk Arkitektforening i 2014 gennemført projektet ”Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte områder”
Tænk, hvis vores arbejdsmarked var
så rummeligt, at der var plads til alle
- også dem som nor- malt bliver valgt fra…
22
SPOR 2
Hos DANSIC tror vi på, at alle menne-sker har noget at bidrage med. Men hvordan kan det være, at så mange står udenfor arbejdsmarkedet i socialt udsatte boligområder? På Job på en ny måde undersøger vi, hvem, der gem-mer sig bag ordet “ledige”. Vi vil debat-tere og belyse tre spørgsmål: Hvordan uddannelse kan tænkes anderledes, hvordan det er muligt at se job på en ny og utraditionel måde, og hvordan social innovation kan drive en positiv udvikling i retning mod et mere rum-meligt arbejdsmarked. På sporet vil du møde socialøkonomiske virksomheder, oplægsholdere og indgå i workshops. Du vil ikke bare indgå som tilskuer. Du skal selv prøve kræfter med socialt innovative løsninger på problemstillinger i tilknyt-ning til ledighed.
Spor 2: Job på en ny måde
STED (FORMIDDAG): Udvalgsværelse 3STED (EFTERMIDDAG): AlexandersalenFORMAT: Oplæg, debat og work-shopFAKTA: Troels, spor 2’s mode- rator, gav som 16-årig en minister verbale klø på tv!
INFO
23
SPOR 2
Både danske og internationale erfaringer viser, at socialt iværksætteri, kan være et værdifuldt strategisk greb i udvik- lingen af udsatte by- og boligområder. Der findes talrige eksempler på, hvordan socialøkonomiske virksomheder (SØV’er) spiller en vigtig rolle i forhold til både udvikling og fastholdelse af servicefunktioner og skabelse af platforme for beskæftigelse- og kompetenceudvikling - mange gange på én og samme tid.
I Danmark er man så småt ved at få øjnene op for potentialet i at bruge socialøkonomiske forretningsmodeller som en del af værktøjskassen i udsatte by- og boligområder, herunder i regi af de almene boligselskabers ’Boligsociale helhedsplaner’, kommunale ’Områdeløft’ m.m. Socialt iværksætteri er ikke et quick fix på de komplekse udfordringer i de udsatte bolig- områder. Alt iværksætteri er hårdt arbejde og skabelsen af bæredygtige socialøkonomiske forretningsmodeller synes ofte at være svære. Hvis potentialet i socialt iværksætteri skal udnyttes, handler det i høj grad om at byde etablerede SØV’er og erfarne iværk- sættere op til dans. Derudover er lokal tilpasning af afprøvede forretningsmodeller, samt skabelsen af rammer for inkubation og kompetenceudvikling i det lokale væsentligt, hvis vi skal se socialt iværksætteri vokse.
På mange måder udgør de udsatte boligområder i den almene sektor en unik platform for forsøg med ’skalering’ eller ’social franchising’, idet områderne rummer de samme sociale udfor-dringer, samme oplagte fysiske som sociale ressourcer, og ikke mindst reguleres og udvikles indenfor det samme institutio-nelle set up. Der er med andre ord ingen grund til at forsøge at genopfinde den dybe tallerken lokalt – hvis det er muligt at franchise effek-tive og eksisterende forretningsmodeller på tværs af en række boligområder.
Franchising i udsatte boligområderAf Thomas Bisballe, Projektkonsulent, Københavns Erhvervs- hus, Københavns Kommune
“Socialt iværksætteri er ikke et quick fix på de
komplekse udfordringer i de udsatte bolig-
områder.”
24
SPOR 2
ANTONELLA DE PALOJob og Uddannelsesvejleder, Område- sekretariatet, TingbjergOplægsholder
Antonella De Palo er ansat som bolig- social job- og uddannelsesvejleder i Ting-bjerg, hvor hun har arbejdet siden 2006. Er uddannet cand.scient.soc. fra RUC med speciale i Internationale Udviklingsstudier og Kultur- og Sprogmødestudier.
THOMAS BISBALLEProjektkonsulent, Københavns Erhvervshus, Københavns KommuneOplægsholder
Thomas arbejder til dagligt som råd- giver med udviklingen af socialøkonomi og socialt iværksætteri i Københavns Kommune, herunder i forbindelse med indsatsen i de udsatte by- og boligområder.
TROELS BOLDT RØMERGlobal Redaktør, RæsonModerator
Troels er global redaktør hos RÆSON. Han har været formand for Danske Skoleelever og ansat i Undervisnings- ministeriet. Derudover studerer han medicin på Københavns Universitet.
AMALIE SONDORP UTZONLandsformand, Ungdommens Røde KorsPaneldebattør
Amalie er landsformand i Ungdommens Røde Kors, der som landets største humanitære ungdomsorganisation blandt andet har lektiecaféer og frivillige læringsaktiviteter over hele landet.
Talere
MARIA KAVITA NIELSENProgramchef, Mind Your Own BusinessDansk Flygtningehjælp Paneldebattør
Maria arbejder med Mind Your Own Business, der er et udviklingsprogram for etniske minoritetsdrenge, der vil starte deres egen mikrovirksomhed. Maria har tidligere vundet Social- og Integrations-ministeriets Integrationspris samt Børne-hjælpsdagens Lillebrorpris for sit arbejde.
JESPER BERGMANNCEO, Teach First DanmarkPaneldebattør Jesper er til daglig CEO for Teach First Danmark, der engagerer de dygtigste nyuddannede fra universiteterne til et toårigt og fuldt lønnet ledelsesudviklings- program, hvor de underviser på skoler i socialt udsatte områder. Lige nu rekrut-teres de første 30 Teach First Graduates i Danmark.
MORTEN ØSTERGAARD JENSENSkoleleder, Nørre Fælled SkolePaneldebattør På Nørre Fælled Skole har Morten været med til at skabe en lokal folkeskole gennem initiativer som netværksgrupper og idræt. Skolen har desuden formået at fordoble sit karaktergennemsnit over de sidste tre år.
[FORMIDDAG]
25
SPOR 2
MIKKEL HOLMBÄCKAdministrerende direktør og medstifter,Glad FondenOplægsholder Mikkel Holmbäck med flere stiftede i 1999 TV-Glad - verdens første tv-station for og med udviklingshæmmede. TV-Glad er en del af Glad Fonden - en socialøkonomisk virksomhed med fem afdelinger i Dan-mark og 250 ansatte.
JULIE TAKLA HELSTEDForretningsudvikler og fundraiser Send flere krydderier, Indvandrer Kvinde-centretOplægsholder Julie har en kandidat i socialt arbejde fra Aalborg Universitet, som hun drager nytte af hos Send Flere Krydderier, der er en socialøkonomisk virksomhed, som opkvalificerer og beskæftiger etniske mi-noritetskvinder i deres catering og spiseri i Blågårdsgade.
CASPER ARBØLLCo-founder & Partner, HeartReacherOplægsholder
Casper arbejder med at konsultere og forbinde entreprenører og investorer gennem crowdfunding. Udover sit virke i HeartReacher har Casper været involveret i crowdfunding gennem blandt andet Dansk Crowdfunding Forening og FundedByMe.
LOUISE FREDBO-NIELSENFremtidsforsker, Future NavigatorWorkshopfacilitator
Louise har en kandidatgrad i International Business & Politics. Hun holder foredrag, faciliterer workshops, processer og un-derviser i fremtidsforskning. Derudover er hun direktør og partner i ART DISTRICT
[EFTERMIDDAG] [HELE DAGEN]
Tænk, hvis man kunne skabe bedre velfærd ved at tage
processen ud af kommunekontorerne
og sætte den løs i byens fællesskaber…
28
SPOR 3
For at kunne opretholde det høje vel- færdsniveau, vi kender i dagens Dan-mark, bliver innovation i den offentlige sektor mere nødvendigt end nogensinde før. Fokus på lokalmiljøet og den aktive medborger er begge perspektiver, som de seneste år har sneget sig ind og vundet større indpas i de kommunale strategier. På Innovation i Samspil stiller vi skarpt på, hvordan man gennem akti-vering af lokalsamfundet kan tænke social innovation på forskellige niveauer. Hvad er kommunernes rolle, og hvilke muligheder og barrierer oplever de? Gennem debatter og aktive workshops vil vi sætte fokus på, hvordan man aktivt kan udvikle et mere engageret lokal-miljø, som kan inspirere og opfordre til aktiv deltagelse.
Spor 3: Innovation i samspil
STED (FORMIDDAG): AlexandersalenSTED (EFTERMIDDAG): Udvalgsværelse 3FORMAT: Oplæg, workshop og debatKan du mærke, at Game Tools’ mission blandt andet er at være ”awesome”?
INFO
29
SPOR 3
Mens innovation i den private sektor handler om forretnings- muligheder for den enkelte virksomhed, så handler innovation i den offentlige sektor om at tilpasse sig samfundets sociale og økonomiske behov. En kommunes innovationskraft er afhængig af dens evne til ikke blot at tilpasse ydelser til vigtige sam-fundsændringer, men at se og gribe innovationsmuligheder i de tidlige indsatsområder.
En af de ting vi fandt i det europæiske forskningsprojekt LIPSE (Learning from Innovation in Public Sector Environments) var en slående lighed i de samfundsmæssige udfordringer i de fire undersøgte storbykommuner, København, Rotterdam, Barce-lona og Edinburgh. Vi kunne konstatere, at de grundlæggende problemer er meget ens, mens løsningerne er afhængige af kommunens innovationsmiljø; de menneskelige ressourcer; graden af social tillid i samfundet; styringsform; den lokale samfundsøkonomiske situation; og ikke mindst de formelle og uformelle organisationsstrukturer.
Dilemmaet ved innovation i den offentlige sektor er, at offent- lige organisationer har brug for bureaukratiet for at sikre legaliteten gennem regler og procedurer. Til gengæld kan samarbejde med kommuner være effektivt, når det gælder implementeringen og det at udbrede de gode initiativer. For at kunne øge det strategiske samspil er det derfor vigtig at kende samspillet mellem de forskellige typer af innovation. Fælles for dem alle er, at de bygger på von Hippels ide fra 1980’erne om brugerdrevet innovation dvs. at social innovation og sam- arbejdsdrevet innovation inddrager borgere i udforskningen af mulige løsninger på problemerne. Derved sker der et skift fra ikke længere kun at se borgerne som klienter, men nu også som brugere og dermed medproducenter med en viden, som er vigtig for succes. Men hvor politikere er orienteret mod problemer, så er sociale entreprenører drevet af at udforske de ikke imødekommet sociale behov, som er kendetegnet ved at være personlige og oftere imødekommes af familiemedlemmer og bekendte, end af myndighederne.
Det handler således ikke blot om mere innovation, men om samspillet mellem innovationstyper: om samarbejde mellem borgere, kommuner, frivillige og erhverv til at se mulighederne, hvor de lokale entreprenører med fokus på de sociale behov kan stimulere den offentlige innovation.
Når innovation kræver samspilAf Lykke Margot Ricard, innovationsforsker, Institut for Sam-fund og Globalisering, Roskilde Universitet
“Det handler således ikke blot om mere
innovation, men om samspillet mellem
innovationstyper: om samarbejde mellem borgere, kommuner,
frivillige og erhverv...”
30
SPOR 3
PERNILLE THORUPAfdelingschef, Center for Offentlig Kom-petenceudvikling (COK)Moderator
Under overskriften COKreation står Per-nille Thorup i spidsen for COK’s arbejde med offentlig innovation og velfærdsud-vikling. Hun har tidligere været kommunal topchef og CSR-chef i en større dansk kommune.
POVL HEIBERG GADPartner, GameToolsWorkshopfacilitator
Povl Heiberg Gad er 37 år og partner i GameTools. Han er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Køben-havns Universitet og har arbejdet med teater, kommunikation, arkitektur og byudvikling. Povl har arbejdet med spil i 20 år.
Talere
LYKKE MARGOT RICARDProjektleder, LIPSE, Roskilde UniversitetOplægsholder og paneldebattør
Lykke Ricard forsker i innovationsmiljøer med særligt fokus på social innovation, offentlig ledelse og sammenspil mellem kommuner, samfundsaktører og organi-sationer. Hun er en del af LIPSE projektet (Learning from Innovation in Public Sector Environments) det hidtil største forsk-ningsprojekt om social innovation, der omhandler innovationsmiljøer og deres betydning for byers muligheder for social innovation.
[FORMIDDAG]
31
SPOR 3
SØREN AALUNDSouschef, Børn & UngeSkanderborg KommunePaneldebattør
Søren har 13 års erfaring fra den kom-munale sektor. Han har bl.a. ansvaret for udvikling af nye innovations- og digitali- seringsprocesser på børn- og ungeom-rådet. Samtidig har han de senere år haft fokus på det boligsociale område og har været ansvarlig for Skanderborg Kom-munes strategi i forhold til arbejdet i og med særligt udsatte boligområder.
EJVIND MORTENSENProjektchef, Klimatilpasning KokkedalFredensborg KommunePaneldebattør
Ejvind har 12 års offentlig ledelseser-faring på topledelsesniveau med flere stillinger på direktørniveau. Ejvind er i øjeblikket beskæftiget med Klimatilpas-ning Kokkedal, hvor der arbejdes med en helhedsorienteret tanke, der forsøger at gøre klimatilpasning til afsæt for både social og fysisk udvikling.
CHARLOTTE WINDINGStifter, help2helpOplægsholder
Charlotte Winding har stiftet den so-cialøkonomiske virksomhed help2help. help2help bygger bro mellem virksom-heder, foreninger og frivillige samt en-gagerer virksomheders ansatte i frivilligt arbejde - også kaldet corporate volun-teering.
PER BACHFormand, Sociale Entreprenører i Dan-mark (SED), AarhusOplægsholder
Per Bach har en master i socialt en-treprenørskab og har siden 2010 været formand for foreningen Sociale Entre-prenører i Danmark. Han har de seneste 12 år arbejdet med lokale valutaer og udvekslingssystemer og har blandt andet været projektleder for Timebankprojektet i Aarhus.
ANNETTE ROHDE Projektleder, Projektakademiet, KBH+, AskovFondenWorkshopfacilitator og
TEA FROMHOLTProjektleder, Projektakademiet, KBH+, AskovFondenWorkshopfacilitator
Annette Rohde og Tea Fromholt har begge siden 2008/2009 arbejdet med pædago-gisk forandringsskabende arbejde med unge, og de har siden 2012 været Projekt- ledere for Projektakademiet, KBH+.
[EFTERMIDDAG]
Tænk, hvis vi med moderne teknologi kunne styre og for-
dele byens ressourcer på baggrund af viden om klima, vejrforhold og borgernes behov…
34
SPOR 4
I New Tech Village udforsker vi nutidens teknologiske muligheder for at finde ud af, hvordan fremtidens by ser ud. Vi zoomer ind på smart cities. Hvordan adskiller smart cities sig fra almindelige byer? Hvilke muligheder skaber de for samspillet mellem borgere og tekno- logier? Vi udforsker, hvordan teknologier kan være katalysator for social inno-vation. Når du træder ind i New Tech Village, forlader du hverdagen og træder ind i fremtidens by, hvor du som borger skal være med til at udforske de udfor-dringer, som teknologier i dag er med til at løse. Dagen vil åbne for en vifte af teknologiske muligheder, der kan ændre dit syn på livet i fremtidens by.
Spor 4: New Tech Village
STED: BispenFORMAT: Oplæg, løsnings- galleri og workshopPrøv at lægge mærke til, om du har set borgmesteren i New Tech Village før. Måske i en børnefilm fra 2000?
INFO
35
SPOR 4
I disse år er der meget fokus på fremtidens byer. Verden oplever en stigende urbanisering, hvor der er stor tilflytning til byerne. Det sætter byerne under pres. Kan infrastrukturen udbygges hurtigt nok? Er der job at få? Hvordan undgår man at der opstår ghettoer? Hvordan sikrer man i det hele taget, at udviklingen fører til økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtige bysamfund?
Smarter Cities er blandt andet defineret ved at bruge data til at træffe bedre beslutninger. Drevet af de nye muligheder i internet-of-things, cloud og big data, skabes innovation og nye typer af intelligente løsninger, der sikrer fremkommelighed i trafikken, rent drikkevand, håndtering af ekstremt vejr og meget andet.
Men hvilken rolle kan IT spille i udviklingen af socialt udsatte områder i byen? Det der også kendetegner Smarter Cities er, at de er i dialog med deres borgere, og på den måde opbygger en klar og fælles forståelse for borgernes forventninger og deres behov i fremtidens by. Den store udbredelse af smartphones, internetadgang og borgernes rutine i at bruge sociale medier som Facebook, skaber nye muligheder.
Et værktøj til at opnå ny indsigt er en såkaldt Innovation Jam. Det er populært sagt en brainstorm via nettet, som kan ind-drage tusindvis af deltagere, og hvor en række IT værktøjer hjælper til at analysere de mange bidrag og facilitere proces-sen. Dette koncept har været anvendt af byer til at finde helt konkrete tiltag, som forbedrer livet i byen.
Innovation Jam – Idéudvikling for græsrødderAf Peter B. Lange, Executive IT-Architect, IBM
“Det der også kende-tegner Smarter Cities
er, at de er i dialog med deres borgere, og
på den måde opbyg-ger en klar og fælles
forståelse for borg-ernes forventninger
og deres behov i frem-tidens by.”
Innovation Jam er en brainstorm via nettet, hvor man kan opnå ny indsigt gennem bidrag fra tusindvis af deltagere. Konceptet blev udviklet af IBM i 2001.
36
SPOR 4
STEFAN PAGELS ANDERSENSkuespiller, iværksætter og foredrags- holder, Founder af ImproLogenBorgmester i New Tech Village
Stefan Pagels er skuespiller, foredrags- holder og iværksætter. Han er stifter af ImproLogen, der er et teaterkompagni, som har til formål at bringe langform im-proviseret comedy til Danmark og resten af Europa. Han er derudover kendt fra sin medvirken i blandt andet Mirakel, Smukke mennesker og Hvidstengruppen.
PETER B. LANGEExecutive IT-Architect, IBMOplægsholder
Peter har gennem flere år arbejdet med fremtidens byer, og hvordan eksempel-vis big data kan skabe den indsigt og de værktøjer, der kan hjælpe Smarter Cities med at skabe social, økonomisk og mil-jømæssig bæredygtighed.
MAJBRITT SANDBERGPlaymaker og Direktør, Play my Day by Koncept KompagnietOplægsholder
Play my Day vil skabe en sjovere verden gennem leg. Det gør de ved at kombine-re det fysiske med det digitale og skabe “playful cities”, der engagerer borgerne og indbyder til bevægelse, fantasi og leg. Formålet er at få folk til at lege med.
Talere
TOM RØNNINGKonsulent, Odense KommuneOplægsholder
I sit virke som konsulent i Odense Kom-mune arbejder Tom med socialt udsatte i byens rum. Han har udviklet koncep-tet bag GPS sporing af socialt udsattes færden for at optimere væresteders placering i forhold til de udsattes behov.
MARIA WASS-DANIELSENProgramleder, ITS, Københavns KommuneOplægsholder
Maria arbejder som leder af programmet “ITS (Intelligente Transport Systemer) and Sustainable Mobility”. Formålet med programmet er at reducere CO2 udledning fra transport ved brugen af ITS.
FLEMMING MADSENSekretariatschef, DOLL Living LabOplægsholder
DOLL Living Lab arbejder med, hvordan gadebelysningen bliver centrum i rea- liseringen af ’the Smart and Connected City”. Herunder hvordan intelligente be-lysningssystemer kan sikre energibespa- relser og give nye styringsmuligheder.
[FORMIDDAG]
37
SPOR 4
KASPER NIZAMLeder, Living IT LabOplægsholder Kasper har iværksat og gennemført mange initiativer om social IT - fra inno-vation af ny IT til udvikling af modeller for implementering af eksisterende IT. Han er medlem af Socialstyrelsens Forum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi.
LISELOTT STENFELDTSenior Interaction Designer, arkitektInteractive Spaces Lab, Alexandra Insti-tuttetOplægsholder
Liselott er ansvarlig for de projekter, der med udgangspunkt i brug af digitale virke-midler i det urbane rum søger at skabe levende byer, hvor teknologi fungerer som dynamo for nye aktiviteter og relationer.
ELLEN HØJGAARD JENSEN Direktør, Dansk Byplanlaboratorium Oplægsholder
Ellen Højgaard Jensen er direktør i Dansk Byplanlaboratorium. På konferencen vil hun komme ind på de dilemmaer, som de digitale lag tilfører byen, planlægningen og borgerinddragelsen.
KRISTINA STRANDBY, Culture Analyst, Senior Consultant, UiWEWorkshopfacilitator
og
LASSE KÖHLER, Concept Developer, UiWEWorkshopfacilitator
UiWE forbinder design- og kultur eksper-tise for at skabe rodfæstede løsninger for byer, organisationer og virksomheder. De-res speciale er at udvikle rum og steder, der skaber værdi for mennesker.
[FORMIDDAG] [EFTERMIDDAG]
pitch@DANSIC -SOCIALT ENTREPRENØRSKAB
Tænk, hvis dine bæredygtige idéer
kunne løse konkrete problemstillinger i
socialt udsatte bolig- områder...
40
SPOR 5
Kan social innovation og forretning inte-greres? Det mener vi i DANSIC. Derfor sætter vi på dette spor fuldt fokus på entreprenørskab og placerer det i en social kontekst via vores case competi-tion, som ligger i direkte forlængelse af vores overordnede tema på DANSIC15. Deltagerne opdeles i grupper. Herefter vil du og din gruppe blive guidet igennem en dag, der giver en forsmag på de forskellige processer, man skal igennem for at blive social entreprenør. Dette har vi koblet med relevante og inspirerende oplæg, så du aktivt kan få lov at lære, hvordan en god idé kan udvikles til et mere konkret koncept og sidenhen gøres til en socialøkonomisk bæredygtig for-retning. Dagen afsluttes med et pitch af gruppernes bedste koncepter, hvorefter vinderne kåres.
Spor 5: pitch@DANSIC - Socialt entreprenørskab
STED: DTU SkylabFORMAT: Idégenerering efterfulgt af pitch og kåring af vinder. Vidste du, at der faktisk er over tyve 3D-printere på DTU?
INFO
41
SPOR 5
JULIE LINDBERG SKOVMANDEjer & stifter, ORANGE LEAD Oplægsholder
Som konsulent i ORANGE LEAD arbejder Julie med at udvikle sociale og bæredyg-tige projekter i kommunalt og privat regi. Hun arbejder med hvordan tanken fra socialt entreprenørskab kan udvikle metoder for virksomheders initiativer for samfundsansvar. Julie har et særligt fokus på inddragelse og samarbejde.
HANNE SOPHIE HJORTH JENSENStifter, Nabo-skabOplægsholder
Hanne er uddannet cand.scient.pol og har blandt andet arbejdet med fundraising og udvikling i fødevareBanken. Hanne skal fra 1. april arbejde fuldtid på Nabo-skab, der blev udklækket på DANSIC14, som har til formål at få naboer til at dele ejen-dele med hinanden.
BALDER ONARHEIMAdjunkt,Technology & Innovation Management, DTUWorkshopfacilitator
Balder er udover at være uddannet officer, Kandidat i Industrielt Design fra Oslo Arkitekt- & Designskole og har skrevet en Ph.D. om kreativitet i samarbejde med CBS og Coloplast.
Talere[FORMIDDAG]
KIRSTEN FROMEkstern lektor, DTU Diplom Oplægsholder
Kirsten arbejder med brugerdrevet inno-vation, undervisning og projektvejledning på proces- og innovationsingeniøruddan-nelsen.
MICHAEL KAI PETERSENAdjunkt, DTUDommer
Michael har 30 års erfaring indenfor Digital Media Engineering og har siden 2010 været tilknyttet DTU, hvor han mod- tog sin Ph.D. Michael arbejder udover Digital Media Engineering med kognitive systemer.
ANNE KATRINE HEJE LARSENCEO, KPH-ProjectsDommer
Anne Katrine er stifter og CEO i KPH- Projects, som huser iværksættere, som beskæftiger sig med social og miljø- mæssige projekter. Til dagligt arbejder hun med strategi, ledelse og forretning og har en baggrund som entreprenør i modebranchen.
[EFTERMIDDAG]
43
Efter din deltagelse på DANSIC15 og ikke mindst pitch@DANSIC - Socialt entreprenørskab, håber vi, at du har fået mod på at arbejde mere med socialt iværksætteri og social innovation.
Her får du nogle små tips, som kan hjælpe dig med at tage næste skridt i forbindelse med udviklingen af din idé, og hvor du kan søge hjælp fra ligesindede iværksættere.
Derudover giver vi et kort oprids af, hvad der førhen er sket med de idéer, som er udviklet på en DANSIC-konference eller pitch@DANSIC.
Vi glæder os til at se flere spændende sociale innovationer derude i virkeligheden – og giv os endelig et prej, hvis du har lavet et nyt projekt.
Vi glæder os over den store opfindsomhed!
En guide til dig
44
Mange går med en iværksætterdrøm i maven - en drøm om at skabe sit helt eget projekt, som en dag kan gå hen og udvikle sig til en levevej. I den drøm indgår der muligvis også et ønske om at skabe noget, som er med til at gøre en forskel for andre og gavne vores samfund. Men udelukker det ene nødvendigvis det andet? Med pitch@DANSIC viser vi, hvordan iværksætteri og samfunds-forbedrende initiativer er to forenelige størrelser, og ikke mindst, hvordan man kan komme fra idé til virkelighed.
I år viser pitch@DANSIC, at vi alle kan tænke kreativt og skabe idéer, hvis vi har den rette ramme og indgår i de rette processer. Hvis vi ønsker at idéudvikle og idégenerere, kræver det hverken et lykketræf eller et gudsbenådet geni. Det kræver derimod de rigtige arbejdsprocesser at få idéerne på bordet. Disse processer introdu- cerede pitch@DANSIC allerede i efteråret med en case competition i samarbejde med tre kommuner. På DANSIC15 er pitch@DANSIC gået sammen med DTU SkyLab om at skabe en case competition med afsæt i årets tema Urban Uplift.
Når den gode idé er kommet på bordet, starter det rigtige arbejde. Innovation kan beskrives som 1% inspiration og 99% hårdt arbejde, hvilket betyder at iværksætteri kræver hårdt arbejde, engagement og lyst til at tage chancer, hvis det skal lykkes. Det er derfor ikke altid nok at have den gode idé, man skal også have de rette res- sourcer og ambitioner for at udføre den.
Iværksætteri er sjovere, når det er socialt
SOCIALT IVÆRKSÆTTERI
“Innovation kan beskrives som 1% inspiration - og
99% hårdt arbejde”
45
KPH-ProjectsKPH er et kontorfællesskab for innovative start-ups og små virksomheder i vækst, der arbejder med sociale, kulturelle og miljømæssige initiativer. På KPH er du en del af et kontormiljø, hvor der lægges vægt på sparring og samarbejde. KPH spon-sorerer også kontorpladsen til vinderne af pitch@DANSIC.
TAG DELPå den online platform TAG DEL kan du oprette en profil og derefter bruge platformen til at oprette udfordringer, komme med løsningsforslag og deltage i realiseringen af de bedste løsninger på samfundets problemer. Byd ind med de idéer og den indsats, du har tid og lyst til, og vær med til at skabe det samfund, du ønsker.
Social+En platform og et laboratorium for sociale opfindelser, som rådgiver og samskaber med sociale opfindere, organisationer, fonde og myndigheder, blandt andet gennem diverse program-mer og workshops, som er til rådighed. Derudover bringer Social+ innovative folk sammen på tværs af sektorer.
Vækstcenter for socialøkonomiske virksomhederHar du brug for en guide til, hvordan du kommer godt i gang med en socialøkonomisk virksomhed, eller måske hvordan du omdanner dit sociale projekt til en socialøkonomisk virksom-hed? Så er Vækstcenteret det rette sted at gå hen. De vejleder dig og hjælper med at finde de rigtige værktøjer til at nå i mål. Derudover kan du også deltage i diverse workshops, oplæg og netværksaktiviteter.
Steder som kan hjælpe dig med din idé
SOCIALT IVÆRKSÆTTERI
Som studerende har du også mulighed for at finde hjælp til at iværksætte din idé på din uddannelsesinstitution.
UCPH Innovation HUB: Iværksætter-kontor for studer-ende på KU uanset studieretning.
DTU SkyLab: Test din idé i pro-totypeværkstedet og få sparring af de tilknyttede.
CSE: En inkubator for innovation tilk-nyttet CBS, som er tilgængelig for alle studerende.
46
SOCIALT IVÆRKSÆTTERI
Nabo-skab deltog i Miljøsporet på DANSIC14-konferencen. De gik ind med en forventning om at skulle idégenerere på en idé og forlod konferencen med en check, kontorplads og kon-sulentrådgivning samt en mulighed for at gå fra en løs idé til et bæredygtigt projekt. Nabo-skab handler om at dele med sine naboer. Det kan være alt lige fra en boremaskine til cykellappe-grej - ting som de fleste har men sjældent bruger. Nabo-skab bidrager derfor til et bæredygtigt miljø på lokalplan, hvor du samtidig lærer dine naboer at kende.
Be My Eyes indsendte deres idé til pitch@DANSIC13 om at lave et netværk af øjne. Feltet til pitch@DANSIC var stærkt det år, og Be My Eyes kom desværre ikke videre til finalen - vi hepper dog på dem fra sidelinjen. Den blinde og den seende forbindes gennem en live video-forbindelse, der gør det muligt for den seende at besvare forespørgsler, den blinde måtte have. Det kan være alt fra udløbsdatoen på en liter mælk til hjælp til at finde vej. App’en blev lanceret i januar 2015 og har allerede over 150.000 brugere. TRAUST vandt sidste års pitch@DANSIC med deres app TRAUST. App’en skal være med til at skabe et tryggere miljø for hjemløse og hjælpe dem igennem hverdagen. App’en skal personaliseres, så det er nemt at identificere, hvilke behov den enkelte hjemløse har brug for.
Idéer, der har været forbi DANSIC
Vinderne af pitch@DANSIC 2014 med app’en TRAUST.
Karsten Frøhlich Hougaard, keynote til pitch@DANSIC case competition 2014, er medfatter på bogen “Sammen om velfærd”.
47
SOCIALT IVÆRKSÆTTERI
pitch@DANSIC er DANSIC’s årligt tilbagevendende idékonkur-rence, hvor deltagerne får mulighed for at pitche deres idéer. pitch@DANSIC giver mulighed for at prøve kræfter med social innovation i praksis. Ligesom DANSIC fornyes som organisa-tion, genopstår pitch@DANSIC ligeledes i et nyt format hvert år.
I november 2014 blev pitch@DANSIC derfor skudt i gang som en case competion med temaet ”Social innovation i kom-munerne”. Tre autentiske problemstillinger fra henholdsvis Høje-Taastrup, Københavns og Albertslund Kommune dannede rammen. Det blev til to dage med inspirationsoplæg fra praksis og intensiv idéudvikling, der gav deltagerne et indblik i, hvad social innovation kan være samt metoder til hvordan, man kan gå fra idé til koncept. Det hele blev afsluttet med et pitch af den mest innovative idé. Vinderne blev ”Verdens Bedste Legeplads”. Projektet integreres i byudvikling og ungdomsuddannelse sam-tidigt for at komme både kommunen og individet til gode.
Karsten Frøhlich Hougaard var keynote til pitch@DANSIC case competition og udtalte efterfølgende:
”Jeg brænder for social innovation og er overbevist om, at social innovation er vejen frem. Det er derfor med stor begejs- tring, at jeg betragter det arbejde, som DANSIC leverer på feltet. Foreningens mission om at inspirere til social innovation og socialt iværksætteri i Danmark kan jeg kun tilslutte mig. Med energi og professionalisme bliver der gennem foreningens arbejde formidlet viden om social innovation og sået frø hos sociale iværksættere. Fantastisk!”
pitch@DANSIC case competition
Vinderne af pitch@DANSIC case competition nov. 2014 med “Verdens
Bedste Legeplads”.
49
Social innovation
Social innovation handler om at finde nye løsninger på samfunds-mæssige udfordringer eller problemer. Disse løsninger skal være bedre end de allerede eksisterende løsninger og samtidig kunne skabe grundlag for nye sociale relationer. De primære formål er således at opnå en social og miljømæssig effekt, dog med øje for bundlinjen. Den økonomiske sammenhængskraft er en forudsæt-ning for, at det innovative ikke bliver ved idéen, men får lov at slå rod og have en effekt.
I DANSIC ønsker vi at være en platform for social innovation:
Tænk, hvis vi sammen kunne skabe en lysere fremtid...Tænk, hvis dine og mine idéer var lige så gode som andres...Tænk, hvis vi kunne gøre udsat til værdsat og belastet til ressource- stærk...
I DANSIC føler vi et ansvar for aldrig at stille os tilfredse med status quo – men hele tiden udfordre til at tænke anderledes, være nys- gerrige og gå nye veje.
50
SOCIAL INNOVATION
Der er mange variationer inden for social innovation. Hér kan nævnes sociale entreprenører, socialt innovative partnerskaber og sociale virksomheder.
Sociale entreprenører arbejder på tværs af sektorer og organi- sationer for at ændre noget i samfundet. Idealisme og kreati-vitet er buzzwords, og de sociale entreprenører arbejder enten med eksisterende organisationer eller udvikler organisationer og virksomheder indefra.
Socialt innovative partnerskaber - med dette forstås partner-skaber internt eller på tværs af de traditionelle sektorer – civil, offentlig og privat. Samfundsudfordringer udgør problemfeltet, hvortil aktørerne søger at danne fælles strategier og løsninger, der har værdi for alle parter.
NGO’er er ofte non-profit og afhængige af frivillige og dono- rer. Ligesom sociale virksomheder søger NGO’er at forbedre sociale eller miljømæssige forhold. Forskellen mellem de to består i, at NGO’er støtter en række enkeltstående projek-ter, som stemmer overens med NGO’ens formål, hvor sociale virksomheder i stedet forsøger at løse udfordringerne gennem deres egen praksis. CSR-initiativer tager udgangspunkt i en norm om virksom-hedernes samfundsansvar. Det samme gør sig gældende for sociale virksomheder. Forskellen består i, at CSR ofte er sideprojekter, hvorimod sociale virksomheder er kendetegnet ved netop at gøre det sociale eller miljømæssige aspekt til kernen i forretningen.
Sociale virksomheder eller socialøkonomiske virksomheder opererer på markedsvilkår, men stræber efter at skabe social eller miljømæssig værdi, og er derfor drevet af formål frem for profit. Sociale virksomheder kendetegnes ved at være i stand til at opretholde sig selv økonomisk, de ansatte er aflønnede og virksomheden har tæt kontakt med målgruppen for at sikre reel effekt. Som oftest geninvesteres store dele af profitten i organisationen, hvilket understreger, at denne type organisa-tioner ønsker at gøre en forskel gennem deres virke. Sociale virksomheder ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, hvilket gør sociale virksomheder og social innovation til et væsentligt bud på, hvordan vi kan opretholde en stærk velfærd i fremtidens konkurrencestat.
Social innovation og beslægtede begreber
NGO’er
CSR-initiativer
Sociale virksomheder
Socialt innovative partnerskaber
Sociale entreprenører
51
SOCIAL INNOVATION
Social innovation og socialt entreprenørskab er ikke læn- gere begreber, som udelukkende er forbeholdt USA og Eng- land. Resten af Europa, inklusiv Danmark, er for alvor ved at få øjnene op for potentialerne, hvilket medfører, at verden hele tiden beriges med nye samfundsforbedrende initiativer. Der findes utallige eksempler på social innovation, og vi har neden-for samlet et lille udsnit af disse. Husk dog at opsøge de gode initiativer selv - eksempelvis på DANSIC’s konferencer, hvor der er god mulighed for at møde og tale med stiftere af sådanne virksomheder.
MIND YOUR OWN BUSINESS MIND YOUR OWN BUSINESS er Dansk Flygtningehjælps mikrovirksomhedsprogram for etniske minoritetsdrenge i alderen 13-17 år. Med iværksætteri som omdrejningspunkt samler programmet det sociale potentiale i erhvervslivet og civilsamfundet i en fælles indsats, der skal styrke drengenes faglige kompetencer, sociale relationer samt deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Drengene til-bydes indflydelse og ansvar for et fokuseret forløb, hvor de skal etablere egen virksomhed, producere eget produkt samt sælge og markedsføre det.
FixelancenFixelancen er et mobilt stofindtagelsesrum, hvor stofbrug- ere kan komme og injicere deres stof i trygge rammer. Formålet med et stofindtagelsesrum er at højne sundhed og værdighed for stofbrugere med injektionsmisbrug. Stofindta-gelsesrum bidrager også til at mindske gener i lokal- miljøet, som udspringer af stofscenen. Fixelancen kørte på gaden første gang i september 2011 og blev i starten drevet af en gruppe frivillige.
Ungdommens Røde Kors Ungdommens Røde Kors hjælper udsatte børn og unge i Danmark og internationalt. De omkring 4.500 frivillige er med til at hjælpe børn og unge med tiltag, som spænder lige fra lektiehjælp, ferielejr, chat og diverse idrætsaktiviteter. Samti-dig hjælper de med at opbygge og udvikle ungdomsarbejdet i Afrika og Mellemøsten.
Eksempler på social innovation
“Social innovation og socialt entreprenørskab er ikke
længere begreber som udelukkende er forbeholdt
USA og England.”
Hvad vil vi i DANSIC?DANSIC ønsker et samfund, der er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. For at sætte skub i udviklingen imod dette, er der alvorligt behov for, at vi i Danmark får mere viden om social innovation og ikke mindst ser flere sociale iværksættere, entre- og intra-prenører, som bidrager til en mærkbar forskel i samfundet. Missionen for DANSIC er at inspirere til social innovation og opstart af socialøkonomiske virksomheder, der bæredygtigt kan medvirke til at løse sam-fundets problemer. Vi vil skabe en bevægelse i samfundet,
hvor alle fra topledere til den almindelige borger er bevidste om potentialerne for de positive forandringer, som social inno-vation bidrager til. Vi vil gennem vores aktiviteter skabe en unik online og fysisk platform for social innovation, hvor netværk opstår, idéer udveksles og viden spredes. På den måde vil vi bidrage til, at der udvikles et velfærds-samfund med nye ressourcer, bedre muligheder og vilkår for alle. Et velfærdssamfund, der er gearet til at stå imod, de sam-fundsudfordringer, vi ser i dag.
53
54
DANSIC
Lasse Köhler var med i DANSIC13 og 14 som director for pitch@DANSIC. I dag arbejder han som konceptudvikler og selvstændig innovationskonsulent. Derudover sidder han som næstformand i DANSIC Alumni. Lasse har nedenfor skrevet, hvad det har betydet for ham at være en del af DANSIC.
“Jeg plejer at sige, at DANSIC er den bedste undskyldning, for at komme i snak med nogle af landets dygtigste, mest inspirerende og sejeste mennesker. Her mener jeg ikke blot organisationens andre frivillige, men i særdeleshed profes-sionelle i NGO’er, den private og offentlige sektor, politikere, samt ildsjæle, der kæmper benhårdt for hver dag at gøre vores samfund en lille smule bedre. Det er nærmest lige meget, hvem man kontakter, så lytter de interesseret, når man siger, at man kommer fra DANSIC.
I de to år, hvor jeg har været frivillig projektleder, har DANSIC været en unik læringsplatform. Her er plads til at drømme stort, og så længe man tager ansvar for at føre tingene ud i livet, er der grønt lys til det meste. Alle er studerende og selvom man kommer med specifikke kompetencer, er det meste af arbejdet learning-by-doing. Det har givet mig en masse erfaringer i forhold til, hvordan man fører idéer ud i livet, engagerer frivillige og fortæller omverdenen, hvad meningen med det hele nu lige er.
I mit nuværende arbejde trækker jeg på erfaringer fra DANSIC stort set hver eneste dag. Som frivillig kommer man med garanti til at udvide sit professionelle netværk, men man risikerer også i den grad at udvide sit personlige netværk, så hvis du er interesseret i begge dele, er DANSIC helt sikkert en organisation for dig.”
Hvad har DANSIC betydet for dig?
“I mit nuværende arbejde trækker jeg på erfaringer fra DANSIC
stort set hver eneste dag.”Lasse, Pitch Director
DANSIC13 og 14
55
Den 25. april afholder DANSIC 14/15 sin årlige generalfor-samling, hvor der vælges en ny bestyrelse til at lede det nye DANSIC 15/16 hold.
I den forbindelse bliver alle de frivillige automatisk opsagt, men har mulighed for at ansøge igen. Grunden til, at vi opsiger os selv hvert eneste år, er fordi vi har et ønske om at forblive innovative - og i forlængelse af det - at tænke konferencebegrebet på en ny måde. Det giver en stor frihed, at vi har mulighed for at blande kortene og samle kabalen på ny. Derfor skal DANSIC snart rekrut-tere en ny gruppe studerende, som vil arbejde med at lave DANSIC16-konferencen. Hvis du har lyst til at være med i en ambitiøs frivilligorganisa-tion, så følg med på www.dansic.org i de kommende måneder. Og læs her, hvad tidligere og nuværende DANSIC frivillige har sagt om at være med.
DANSIC
Bliv frivillig i DANSIC 15/16
“At få ansvaret for en kon- ference for 450 mennesker er fantastisk og en kæmpe øjenåbner. Man får lov til at jonglere med al form for plan-lægning og være den person, der i sidste ende får det hele til at spille. Opgaven giver så mange erfaringer, man ikke kan læse i lærebøgerne.”Ulrik, Logistik Director DANSIC14
”For mig handler DANSIC om at møde nye menne-
sker, som tør forestille sig et bedre samfund. Det har
ikke kun udvidet mit net-værk, men også lært mig,
hvordan jeg arbejder sam-men med studerende fra
vidt forskellige uddannelser. Det kan kun anbefales!”
Sani, Workshop DirectorDANSIC15
56
Stian Nielsen-Man Ambassadør DirectorEskil True Land Bols AmbassadørJulie Rasmussen AmbassadørCasper Quvang Hansen Bestyrelsen, FormandElisabeth Mamsen Bestyrelsen, NæstformandKatrine Engdal Pedersen Bestyrelsen, NæstformandJeppe Skaarup Stockholm Budget Co-directorLouise Lundtang Hansen Budget Co-director og PartnerskabCharlotte Schou Pedersen HR DirectorAnne Bakkegaard Karsbøl HRAnya Volkova HRJonathan Pedro Garner HR og RekrutteringsansvarligMaria Dalgaard Matthiesen Grafik DirectorKirstine Kolling Hansen Kommunikation DirectorCamilla Dovey De La Cour Logistik Co-directorDeniz Sevim Tekin Logistik Co-directorSebastian Rostrup Johansen LogistikSimon Westphall Pansch Online Marketing DirectorJeppe Schmidt Online MarketingSara Bødker OversættelseDamun Mostofifard Partnerskab DirectorLise Winther Pedersen PartnerskabJeppe Mynster Pitch DirectorJeanette Kousgaard Hansen PitchJulie Skotting PitchSteffen Møller Pedersen Presse DirectorChristian Guldborg Madsen PresseSøren Stenholm Larsen PresseMikkel Ruge Program DirectorMalte Vinfeldt ProgramMathias Hulgård ProgramNanna Lynggaard ProgramSara Petrovic ProgramSarah Enroch ProgramSani Danielle Pihl Workshop DirectorJeanne Egegaard Andersen WorkshopLaura Fokdal WorkshopMads Lund Vestergaard WorkshopÖzlem Merve Celik Workshop
Frivillige i DANSIC 14/15
DANSIC
58
Fælles Ida Auken Radikale VenstreJason Roberts Team Better BlockMathias V. Vestergaard Omstilling NuMichael Gravesen Vollsmose Sekretariatet Nicola Bacon Social LifeTanja Lykke Jensen Draw It Big
Spor 1: Urbane Eksperimenter Jesper Koefoed-Melson Givrum.nuKasper Sørensen MOD HERKristian Skaarup ØsterGROLauritz Rask MOD HERLouise Von Müllen 12byer ApSMaja Busck Københavns KommuneMartin Manthorpe NCC ConstructionMichael Thorberg BL - Danmarks Almene BoligerNiels Bjørn Tænketanken URBANPer Frølund GellerupsekretariatetRolf Andersson KABSofie Brincker ØsterGROSøren Egert REKOMMANDERET
Spor 2: Job på en ny måde Amalie Sondorp Utzon Ungdommens Røde KorsAntonella De Palo Områdesekretariatet TingbjergCasper Arbøll HeartReacherJesper Bergmann Teach First DanmarkJulie Takla Helsted Send Flere KrydderierLouise Fredbo-Nielsen Future NavigatorMaria Kavita Nielsen Dansk FlygtningehjælpMikkel Holmbäck Glad FondenMorten Ø. Jensen Nørre Fælled SkoleThomas Bisballe Københavns ErhvervshusTroels Boldt Rømer RÆSON
Talerliste
59
Spor 3: Innovation i samspil Anette Rohde Projektakademiet, KBH+ AskovfondenCharlotte Winding help2helpEjvind Mortensen Fredensborg KommuneLykke Margot Ricard Roskilde UniversitetPer Bach Sociale Entreprenører i DanmarkPernille Thorup Center for Offentlig Kompetence udviklingPovl Heiberg Gad GameToolsSøren Aalund Skanderborg Kommune Tea Fromholt Projektakademiet, KBH+ Askovfonden
Spor 4: New Tech Village Christian Høgsbro Boligforeningen AABEllen Højgaard Jensen Dansk ByplanlaboratoriumFlemming Madsen DOLL Living LabKasper Nizam Living IT LabKristina Strandby UiWELasse Köhler UiWELiselott Stenfeldt Interactive Spaces LabMajbritt Sandberg Play my DayMaria Wass-Danielsen Københavns KommunePeter B. Lange IBMStefan Pagels Andersen ImproLogenTom Rønning Odense Kommune
Spor 5: pitch@DANSIC - Socialt entreprenørskab Anne Katrine Heje Larsen KPH-ProjekthusBalder Onarheim DTUHanne S. Hjorth Jensen NaboskabJulie Lindberg Skovmand OrangeLeadKirsten From DTUMichael Kai Petersen DTU
62
DANSIC Urban Uplift MagasinLæs mere om DANSIC på www.dansic.org
UDGIVET OG UDFORMET AFDANSIC – Danish Social Innovation Club, 2015
DESIGN OG LAYOUT AFMaria Dalgaard Matthiesen med sparring fra Clarity B2B
FOTOGRAFIER AFHelene Bliksted BokelundStian Nielsen-Man Kirstine Kolling HansenTue SøibergLise Vinther
TRYKT AFVesterKopi500 oplag
Recommended