Skarrildhus - Jeppe Bundsgaard · med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket...

Skarrildhus11/02/2016

Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

De nye læringsplatformeHvad kan de komme til at betyde?

Hvorfor en brugerportal?!

”Der udvikles endvidere en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket elevinddragelse, elev-til-elev-aktiviteter, lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og varieret skoledag. En forbedret digital understøttelse af elevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen.”

● Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en brugerportal?!

● På det brugernære konkrete plan vil brugerportalinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med gruppekammerater.

● Samme sted har eleven adgang til læringsforløb, mål og opgaver. På samme måde kan forældre få overblik over elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling.

● Derudover kan det pædagogiske personale digitalt arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel.

● Pjece om Brugerportalinitiativet (KL) til Konference om digital samarbejdsplatform og læringsplatform den 23. april 2015

Hvad kan man med det der it?

Integrative platforme

Kommunikation

Distribution

Forfatterværktøj

Undervisning Elevens udviklingRessourcestyring

Sammenhæng og genbrugelighed

Videndeling og samarbejde

Big data og education intelligence

Brugervenlighed og tilgængelighed

Inklusion og undervisningsdifferentiering

Thomas Illum Hansen, Bettina Gulberg Hansen, Jeppe Bundsgaard 2013

Afvikling•Smartphone (info og indsamling) •Tablet (multifunktionel)•PC (fordybelse og bearbejdning)•Interaktiv tavle (fælles og offentlig)

Didaktiske/semantiske læremidler •Kommercielle (forlag…)•Brugergenererede (repositorier…)•Gratis (museer, virksomheder…)

Eksterne elevdata•Test og afgangsprøver•Overgangsportfolio •Trivsel, sundhedsdata m.m.

Ad

m. s

yste

mer

Integrative platforme

Funktionelle læremidler•Betalingsprogrammer•Indirekte betaling (tilkøb/reklame)•Open source

Kommunikation

Distribution

Forfatterværktøj

Undervisning Elevens udviklingRessourcestyring

Sammenhæng og genbrugelighed

Videndeling og samarbejde

Big data og education intelligence

Brugervenlighed og tilgængelighed

Inklusion og undervisningsdifferentiering

Opsamling•Lærer-dashboard•Elev- dashboard •Elevportfoilo•Forældre-dashboard

Hvad kan en læringsplatform

● Funktionelle krav– Læringsforløb

– Elevplan

– Progression

– Evaluering

– Trivsel

– Ledelsesinfo

– Deling

– Administration af læremidler

– Skoleskift

– Portfolio

Læringsforløb

● Et Læringsforløb er en afgrænset serie af aktiviteter, der skal lede frem mod, at eleverne opnår et læringsudbytte beskrevet i et eller flere læringsmål.

Læringsforløb II

● Læringsplatformen skal endvidere understøtte forberedelse og beskrivelse af den serie af aktiviteter, der skal føre frem til læringsmålene, mulighed for afvikling af læringsforløbene samt mulighed for evaluering.

● Læringsforløb kan tilrettelægges både for enkelte elever og for hold, klasser og grupper.

● Læringsforløb kan have meget varierende omfang og natur. Der kan indgå mange forskellige ressourcetyper til afvikling og gennemførsel af aktiviteterne, både i forhold til hvor aktiviteterne skal finde sted, i bestemte IT-ressourcer eller geografiske placeringer, men også i forhold til læremidler. Læremidler kan være digitale og dække didaktiske og interaktive læremidler, eller hele eller dele af læringsforløb. Men det omfatter også andre fysiske og digitale materialer, for eksempel bøger, ting fra naturen eller film.

● Læringsforløb vil oftest blive udarbejdet af det pædagogiske personale, men kan ligeså vel være forløb som eleverne selv udformer. Det pædagogiske personale skal kunne planlægge, revidere, gemme og dele læringsforløb, for enkelte elever og for hold og grupper af elever.

● Læringsforløb skal kunne knyttes til digitale læremidler.

Eksempler

● MinUddannelse● KMD Educa● Meebook● itslearning

Et „lærings“-forløb

Tiden går fremad!

Elevskrivning

Klassesamtale

Gruppearbejde

Læreroplæg

Respons

Elevernes samarbejde i centrum?

ColeML Basic constructs

LAMS

Afvejning?

● Udvikling af undervisningsforløb:– Let og begrænset

– Mere kompliceret og flere muligheder

● Skal det mere komplicerede foregå i andre redskaber (andre forfatterværktøjer)?

Målstyring

● For det meste vil læringsmålene have afsæt i fælles mål, men de kan også opfylde andre mål for eksempel i forhold til arbejdet med trivsel, sundhed etc.

● Læringsplatformen skal understøtte arbejdet med målstyret læring i læringsforløb. Der skal således indgå mulighed for at arbejde med kompetencemål, udstillet af MBUL.

● Kompetencemålene beskriver den overordnede kompetence, som eleven skal opnå. De er obligatoriske og inddelt i fag, emner og klassetrin.

● Hvert kompetencemål har et målpar, der består af færdighedsmål (eleven kan) og vidensmål (eleven ved).

● Det er det pædagogiske personales ansvar, eventuelt sammen med eleverne, at nedbryde fælles mål til konkrete mål, for hvad netop han eller hendes elever skal kunne ved afslutning af et læringsforløb. Dette arbejde skal kunne foregå i læringsplatformen.

Målstyring ifølge UVM

● Omsætning til konkrete læringsmål for undervisningsforløb– Hvad er det nye, eleverne skal lære?

Hvad skal eleverne kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb?

● Valg af undervisningsaktiviteter– Hvilke undervisningsaktiviteter

fremmer elevernes læring?

● Tegn på læring– Hvad viser, at eleverne har nået

læringsmålene?

● Evaluering– Hvor befinder eleverne sig i forhold til

de nedbrudte mål?

Målstyring

● Egne formuleringer af mål● Vurdering af ”målopfyldelse”

„Målpilen“

Hvad betyder resultatet?

● Hvad betyder det at mange resultater vil være tal?– Færre kvalitative/skriftlige/mundtlige/relationsbårede

● Hvad betyder det når data aggregeres?

Hvordan håndteres lokalt udviklede systematikker?

Tanker og erfaringer med målstyret undervisning af Mads Thyde og Begitte Hauge, Hammerum Skole

Hvordan håndteres lokalt udviklede systematikker

● Bliver vi nødt til at have dobbeltbogholderi (analogt ved siden af det digitalt, håndholdt ved siden af automatiseret)?

Deling af forløb

● Hvordan arbejder lærere med forløb?– Hvor tit har en dansk lærer samme klassetrin,

samme fag?

– Hvordan arbejder danske lærere med forløb?● Er der tale om et forløb udviklet på en gang, gennemført

og derefter ”glemt”

● Hvad skal der til for at et forløb kan bruges af andre?

Differentiering?

● Hvordan håndterer systemerne differentiering af grupper af elever?

En (mulighed for) god praksis

● Samarbejde om udvikling af undervisning og læremidler

De tre projekterIt i den innovative skole – nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundredeIt-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektivInklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer

Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer innovativ undervisning

Indekset for teamsamarbejde indgår statistisk signifikant og positivt i modellen.

Des højere lærere scorer på indekset for teamsamarbejde, des højere vil de også score på indekset for innovativ undervisning. Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for teamsamarbejde, i gennemsnit score 0,19 point højere på indekset for progressiv undervisning, alt andet lige.

Lærere hvis kollegiale sparring og interne kompetenceudvikling i højere grad har været kendetegnet ved et fokus på udvikling og evaluering af produkter, scorer signifikant højere på indekset for progressiv undervisning (og omvendt).

Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for kollegial sparring med fokus på udvikling, score 0,22 point højere på indekset for progressiv undervisning.

Hvordan?

Forløbsstudier

Videndeling

● Deling af læremidler

Et samtaleredskab

● Også for eleverne.

At få indblik i egen praksis

● Når data produceres er det muligt at se bag om egen praksis

Andre indblik

● Hvordan går det for den enkelte elev?– I forskellige fag, i relation til trivsel

● Hvilke områder har mine elever svært ved?● Hvordan ligner og adskiller min praksis sig fra

andre læreres

„Dashboards“

Afvejning

● Læreren producerer kvalitative data (tal er også kvalitative når der ikke er mange af dem)

● Åbent spørgsmål: hvor meget data skal jeg producere?

● Væsentlige spørgsmål: – Hvilke data kan bruges til værdige samtaler om

praksis?

– Hvilke data kan bruges mod mine interesser?

Andre spændende dele...

● Elevplan● Portfolio

Tak for nu!