View
231
Download
6
Category
Preview:
DESCRIPTION
Spastikerforeningens medlemsblad
Citation preview
Det kører for Mads
Petö – en langsigtet plan
Kurser med udfordringer
Forståelse for skjult handicap
s astikerenNR.2 APRIL 2011 ÅRGANG 61
I en god sags tjeneste .............................. 4
Ekstra socialrådgiver ansat ....................... 5
Viden om ................................................. 6
Ikke umuligt at få kørekort ........................ 8
Tabt arbejdsfortjeneste .......................... 10
Bedre tilsyn med handicaphjælp ............. 13
Nyt fra sekretariatet ............................... 14
Status på LOBPAs arbejde ...................... 15
Der er altid plads til en til ...................... 17
Gratis adgang til 6000 symboler ............ 21
Slip naturen løs ...................................... 29
Forståelse af skjult handicap .................. 30
Den sociale side ..................................... 32
Debat .................................................... 34
Spændende caféaften ............................ 35
CP-kontakt ............................................. 37
Med Anders i Australien ......................... 38
7 skarpe ................................................ 41
Kredsnyt ................................................ 42
spastikeren 2/2011
– god læsning!
Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 61 nr. 2/2011 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75,
email: spastik@spastik.dk, www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard
Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40
10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk:
Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerfor-
eningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte •
Forsidefoto: Mads Wiberg Sørensen • Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen
Spastikerforeningens Ungdom (SPU) har holdt et vellykket ungdomslandsmøde. Læs mere på side 25.
18
22
26
38
3Spastikeren 2/2011
4 Spastikeren 2/2011
I en god sags tjeneste
For kort tid siden sendte DR2 udsendelsen ”I en god sags tjeneste
– De spastiske børn”. Gennem Lars Bremers gribende personlige be-
retning fik vi fortalt historien om, hvordan en stor gruppe spastiske
børn blev sendt hjemmefra, hospitaliseret og opereret i et forsøg på
kirurgisk at ”normalisere” deres defekte kroppe. Udsendelsen for-
tæller historien om et hospitalsvæsen, som burde være forbudt for
børn og et sundhedssystem, som i mangel på bedre, greb til kniven
eller andre fysiske indgreb, uden nutidens krav til dokumentation
for hverken nytte eller effekt.
Der er ingen tvivl om, at mange børn havde glæde af den be-
handling, de blev tilbudt. Men der er heller ingen tvivl om, at det en
del af disse børn blev udsat for, havde karakter af overgreb og var
stærkt traumatiserende. Og der er ej heller tvivl om, at en del af de
indgreb, der blev foretaget, var mere eller mindre eksperimentelle.
Mange voksne spastikere lever i dag med dybe ar i både sjæl og
krop oven på den behandling, de blev udsat for som børn.
Der findes imidlertid ingen sværere disciplin i denne verden,
end at bedømme fortiden. Med hvilken målestok skal vi måle og
vurdere det der foregik? Med samtidens eller nutidens?
Men historien viser, hvor vigtigt det er, at vi altid stiller spørgs-
målstegn ved det selvfølgelige. I dag opererer vi ikke tilnærmel-
sesvist i samme omfang. Til gengæld behandler vi i mindst samme
omfang med botox. Og i stigende omfang gives botoxbehandling
til meget små børn - måske uden tilstrækkelig viden om eventuelle
langtidsbivirkninger af en vedvarende behandling?
Derfor er det både godt og vigtigt, at denne historie fortælles
og viderebringes. Jeg er overbevist om, at udsendelsen åbenba-
rede en virkelighed, som kom bag på rigtig mange danskere. Det er
vigtigt, at vi genfortæller og synliggør den historie, som er mange
nulevende voksne spastikeres opvækst og rødder. Der er behov
for at dokumentere og overlevere en række konkrete livshistorier
til nye generationer – og der er helt generelt et stort behov for at
fastholde og udstille nyere dansk handicaphistorie i en eller anden
tilgængelig form.
Lone Møller
Landsformand
Tjek din bevilling af tabt arbejdsfortjeneste
Det sociale nævn har netop offentliggjort rapporten
”Praksisundersøgelse 2010. Tabt arbejdsfortjeneste”.
Og det er interessant læsning. Set fra et bruger-
perspektiv er det mest alarmerende resultat fra
undersøgelsen, at kommunerne systematisk overser,
at tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt er en
løbende ydelse. Det vil sige en ydelse, som ikke må
gøres tidsbegrænset, med mindre det udtrykkeligt er
aftalt med den pågældende borger. Og det er ifølge
analysen kun sket i meget få sager. I over 90 % af sa-
gerne har kommunen derimod uretmæssigt indsat en
slutdato for ydelsen. Kommunen har lov til at have en
intern frist, hvor den mener, bevillingen skal genover-
vejes/revurderes, men der må ikke være skrevet en
”udløbsdato” ind i bevillingen.
Er du i den situation, at du får dækning for tabt
arbejdsfortjeneste, så er der al mulig grund til at
tjekke din bevilling. Er bevillingen – uden din udtryk-
kelige medvirken – givet tidsbegrænset, så kontakt
din sagsbehandler og bed om at få tidsbegrænsnin-
gen ophævet.
Vær i øvrigt også opmærksom på, at du har krav
på en afviklingsperiode på tre måneder i tilfælde af,
at den tabte arbejdsfortjeneste ophører eller bliver
reduceret. Dette er dog betinget af, at du er medlem
af en A-kasse. Ændres din bevilling således fra 37
timers arbejdsfortjeneste til 20 timer (f.eks. fordi dit
barn får plads i et dagtilbud), så har du krav på fuld
kompensation for de 37 timer i en afviklingsperiode
på tre måneder. Den regel er kun 10 % af kommuner-
ne opmærksom på, mens der i 54 % af sagerne ikke
er taget stilling hertil. Læs mere om praksisundersø-
gelsen på side 10-11.
”S I D S T E N Y TS I D S T E N Y T
Af Mogens Wiederholt, direktør
5Spastikeren 2/2011
Det har længe været et stort medlems-
ønske, at Spastikerforeningens social-
rådgivningsfunktion blev udvidet. Det
sker nu. Fra 1. marts har Spastikerfor-
eningen ansat socialrådgiver Anne-Marie
Larsen 16 timer ugentligt. Hun skal
dermed tage noget af presset på den
stigende arbejdsbyrde, som socialråd-
giver Jens Tamborg igennem længere
tid har mærket. Specielt i de senere år,
hvor den kommunale sagsbehandling
har været præget af stor usikkerhed og
presset økonomi.
Anne-Marie Larsen er en meget
rutineret socialrådgiver. Hun blev uddan-
net i 1980 og startede med at dække
hele det socialfaglige område. Siden har
hun specialiseret sig i det psyko-sociale
børneområde og handicapområdet.
Gennem årene har hun været ansat i
flere offentlige amtsforvaltninger, bl.a. i
Roskilde og København samt i kommu-
nalt regi.
I årene fra 1996-99 underviste hun
på Social- og Sundhedsskolen i Køben-
havns Amt, mens hun i en periode sam-
tidig dygtiggjorde sig på en socialfaglig
uddannelse på Aalborg Universitet.
Tovholder for ledsagerordning
I 1999 blev Anne-Marie Larsen leder af
ledsageordningen i Københavns Kom-
mune. Her blev hun ansat til at være
tovholder for den nye ordning, der
trådte i kraft året før. Hele opgaven med
at visitere brugere og ansætte ledsagere
skulle implementeres i de fire nyopret-
tede handicapcentre. Da Anne-Marie
Larsen havde løst den opgave, fortsatte
hun som sagsbehandler og konsulent
for familier med handicappede børn,
hvor hun samtidig arbejdede med at
sikre brugerindflydelse for borgere med
handicap.
I de sidste halvandet år har hun
arbejdet som socialrådgiver i Dansk
Handicap Forbund og har således stort
kendskab til netop vores område.
Udvidet telefonrådgivning
Anne-Marie Larsens opgave i Spastiker-
foreningen bliver at dække den stigende
interesse for råd og vejledning i med-
lemskredsen. Det sker bl.a. ved at udvi-
de åbningstiden for Spastikerforeningens
telefonrådgivning. Anne-Marie Larsen
vil fremover kunne træffes mandag kl.
10.30 - 12.00 og onsdag kl. 9.30 -12.00
på tlf. 38 88 45 95. Socialrådgiver Jens
Tamborg og psykolog Klaus Christensen
fortsætter uændret deres rådgivningstid
tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl.9-12,
ligeledes på tlf. 38 88 45 95. ●
Spastikerforeningen har ansat en ekstra
socialrådgiverDet stigende pres på rådgivningsteamet betyder, at foreningen nu udvider telefon-rådgivningen. Fremover tilbydes medlemmerne socialrådgivning fire gange om ugen og psykologisk rådgivning to gange ugentligt.
Af Frands Havaleschka
Med socialrådgiver Anne-Marie Larsens ansættelse siden starten af marts kan Spastiker-foreningen nu tilbyde telefonrådgivning mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.
6 Spastikeren 2/2011
Dansk Flygtningehjælp, SOS børnebyerne, Læger Uden Grænser
og sidste år Børnecancerfonden er blot nogle af de organisati-
oner, der i de seneste år har nydt godt af tillægsværdien på 50
øre på årets velgørenhedsmærke. Ja, i år 2000 var det faktisk
Spastikerforeningen, der blev begunstiget, og i år er det så
Gigtforeningens tur. Det betyder, at 50 øre pr. solgt velgøren-
hedsfrimærke ubeskåret går til Gigtforeningens arbejde til gavn
for de ca. 700.000, der i Danmark lider af en eller flere af de
mere end 200 forskellige typer gigtsygdomme, hvoraf slidgigt
og leddegigt er de to mest almindelige. Det svarer til, at hver
8. person har gigt, hvilket gør det til den mest almindelige kro-
niske sygdom. Gigtforeningen har 75.000 medlemmer.
Der var fin stemning, lækre pindemadder og forfriskninger,
da Rejsefonden for Voksne Spastikere markerede sit 50 års
jubilæum med en velbesøgt reception i dagcentrets lokaler
i Valby den 16. marts. Mange deltagere og hjælpere fra tid-
ligere rejser var mødt frem for at fejre jubilæet og udveksle
nostalgiske minder. Også tidligere bestyrelsesmedlemmer
var samlet. Og det var rejsefondens formand siden 2000,
Kaare Knudsen, glad for. Han benyttede lejligheden til at
takke de fremmødte og alle de mange, der gennem årene
har støttet Rejsefondens aktiviteter. I anledning af den
runde dag havde han også fabrikeret et jubilæumsskrift, der
viden OM
50 år med Rejsefonden
Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt skal i de
kommende tre år repræsentere Danske Handicaporganisationer
(DH) i Det Centrale Handicapråd. Her har DH i alt fem pladser,
hvor de fire øvrige besættes af ADHD-foreningen, Hjernesa-
gen, Dansk Blindesamfund og DH’s formand Stig Langvad.
Derudover består rådet af yderligere 11 medlemmer, bl.a.
repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Boligselskabernes
Landsforening, LO, DA og Danmarks Pædagogiske Universitet.
Yderligere to samt en formand udpeges af socialministeren.
Socialministeriet og Institut for Menneskerettigheder deltager i
møderne som observatører.
- Det Centrale Handicapråd er en utrolig vigtig platform for
DH’s handicappolitiske arbejde. Samtidig er det en uvurderlig
informationskilde, et vigtigt netværk og – selv om det er et DH-
mandat – selvfølgelig også en god mulighed for at få markeret
væsentlige synspunkter for Spastikerforeningen, siger Mogens
Wiederholt, der mener, at det falder godt i tråd med hoved-
bestyrelsens beslutning om at skabe mere synlighed omkring
spastikeres vilkår og behov.
Elizabeth Bergmann Burns, kreativ kommunikatør og mor til et
CP-barn, tiltrådte ved årsskiftet jobbet som kommunikations-
chef hos Danske Handicaporganisationer, DH. Hun er uddannet
cand.scient.pol. og kommer fra en stilling som kommunikati-
onschef i Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.
Hun har tidligere været ansat hos Vilhelm Lauritz Arkitekter og
i DR Byen.
Vigtig plads i Det Centrale Handicapråd
Ny kommunikationschef i DH
Det er titlen på en ny film, som Spastikerforeningens
Ungdom har skabt i samarbejde med en række kreative
mediefolk på Egmont Højskolen. Filmen er sammensat af
seks små film-spot, der hver især tager velkendte dag-
ligdagsemner op, set ud fra en spastikers briller. De små
film giver et godt indtryk af nogle af de problemstillinger,
der opstår, når man er anderledes og har svært ved at
komme til orde. Filmen fra Spastikerforeningens Ung-
dom er en øjenåbner for alle. Du kan få en lille forsmag
på herlighederne på Spastikerforeningens hjemmeside:
www.spastikerforeningen.dk
Filmen koster 75,- kr. plus forsen-
delse og kan bestilles ved henven-
delse til sekretariatet på tlf. 38
88 45 75 eller via CP-shoppen på
foreningens hjemmeside.
- Oplysninger til Borgerne om Spastikere
delse og kan bestilles ved henven-
Gigtforeningen på mærkerne
OBS
7Spastikeren 2/2011
Alle unge med handicap tilbydes fremover seksualvejled-
ning. Det er Sammenslutningen af Unge Med Handicap
(SUMH), der har taget initiativet indtil videre som et forsøg,
der udspringer af projekt ’Seksualpolitik på specialskoler’.
Seksualvejledningen vil blive varetaget af projektmedarbej-
der Kim Steimle Rasmussen, som er uddannet pædagog og
seksualvejleder. Vejledningen, der er anonym, er åben for
telefonisk henvendelse hver tirsdag kl. 15-18 på tlf. 36 38
85 64. Det er også muligt at få vejledning på mail ved at
skrive til seksualvejledning@sumh.dk
seksualvejledning
fortalte om tiden
fra den gode idé
i 1961 og til i
dag, hvor verden,
mulighederne og
omkostningerne
ser noget ander-
ledes ud. Men
bestyrelsen har
mod på at arran-
gere ferierejser
også i fremtiden.
Ny formand i FTA
AnonymseksualvejledningAnonymseksualvejledning
PTU’s formand Holger Kallehauge har netop afløst Stig Langvad
på formandsposten i Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA).
Foreningen blev stiftet i 2003 af Danske Handicaporganisatio-
ner sammen med de to turistorganisationer VisitDenmark og
Horesta. FTA’s hovedopgave er at drive Mærkeordningen for
Tilgængelighed, som er en anerkendt kvalitetsmærkeordning,
der giver pålidelig forbrugerinformation om tilgængeligheden
til bygninger med offentlig adgang. Det sker på hjemmesiden:
www.godadgang.dk. Som ekstra fokus i 2011 sætter FTA ind
med informationskampagner samt undersøgelse af tilgænge-
ligheden i flere bygninger, bl.a. landets kirker, og et udvalgt
geografisk område, nemlig Bornholm.
Rejsefondens formand Kaare Knudsen bød velkommen til jubilæumsreception.
8 Spastikeren 2/2011
Hvad gør man, når man gerne vil have
et kørekort, men har et handicap, der
tilsyneladende diskvalificerer en som
bilist? Opgiver på forhånd, vil mange
sikkert svare.
- Men det er der slet ingen grund
til, understreger Britt Jars, der er afde-
lingsleder i PTU Handicapbiler.
Hun står i spidsen for afdelingen,
der ikke kun er forbeholdt PTU’s egne
medlemmer, men et sted, hvor alle kan
henvende sig for at få afklaret fremtiden
som bilist. Her har man samtidig mulig-
hed for at få den praktiske og teoretiske
undervisning til at erhverve et kørekort.
Går man i de tanker, er det en god
idé at søge råd og vejledning hos PTU
Handicapbiler eller såfremt gangfunk-
tionen er væsentligt nedsat at søge om
støtte til bil og kørekort i kommunen
og via dem eventuelt blive henvist til
test hos PTU. Sker det, bliver man kort
tid efter indkaldt til en samtale med
en af PTU’s bilkonsulenter, der alle er
uddannede fysioterapeuter. De afdæk-
ker personens handicap, baggrund og
behov og foretager desuden forskellige
målinger og tests af den fysiske styrke i
bl.a. arme og ben.
I mange tilfælde er der behov for
en speciel bilindretning. Det kan være alt
lige fra automatgear eller en ekstra let
servostyring og bremsefunktion til opti-
mering af forskellige betjeningsknapper,
f.eks. ved at flytte venstresidede betje-
ningsenheder ud til højre for rattet. Stort
set alt kan lade sig gøre takket være den
teknologiske udvikling på området.
Første test på lukket bane
Personens muligheder for at erhverve et
kørekort med den foreslåede bilindret-
ning bliver derefter testet på en lukket
bane. Efter en køretur udarbejdes der et
testskema, som sendes til Rigspolitiet.
I dette regi er det bilinspektøren, der
gennemgår testrapporten og vurderer
mulighederne. I enkelte tilfælde kan
bilinspektøren træffe en administrativ
afgørelse om indretningen, men i langt
de fleste tilfælde indkaldes personen til
en vejledende, helbredsmæssig køretest,
hvor man kommer ud at køre med en
prøvesagkyndig, igen på en lukket bane.
- Stort set alle får derefter lov til
at starte på den praktiske undervisning
ude i trafikken, understreger Britt Jars,
der vurderer, at eleven som regel skal
have 10-20 køretimer, og nogle gange
væsentligt flere, før det endeligt kan
besluttes, om man er egnet til at få
kørekort.
De første køretimer bruges til at
få gjort eleven tryg ved køretøjet og de
forskellige betjeningsenheder. Samtidig
trænes koordinationen i arme og ben.
- Det obligatoriske timetal for prak-
tisk kørsel er 16, men erfaringen viser,
Når Mads Wiberg Sørensen skal passe sin uddannelse, sin træning og sin interesse som musiker, spiller bilen en væsentlig rolle.Af Frands Havaleschka
– heller ikke at få kørekortIntet er umuligt
Jeg brugte flere køretimer på bare
at sidde i bilen og blive dus
med funktionerne.
”
Efter et langt forløb fik Mads Wiberg Sørensen
sit kørekort, som har gjort dagligdagen meget
lettere og mere indholdsrig.
9Spastikeren 2/2011
at vores elever skal op på 25-80 timer,
før de er parat til en køreprøve, siger
Britt Jars.
Men en sjælden gang kan den
praktiske del godt ende med over 100
køretimer.
Sideløbende gennemgår eleverne
den teoretiske del. Det foregår i ro-
lige omgivelser på små hold med 5-8
deltagere. De øvrige obligatoriske ting,
kørsel på glatbane og manøvrebane
samt førstehjælpskursus er også en del
af pakken. For sidstnævnte er det vigtigt
at slå fast, at selv om man rent fysisk
ikke er i stand til at lave genoplivnings-
forsøg og andre former for førstehjælp,
så mener politiet, at det i disse tilfælde
er nok, at man lærer metoderne og kan
vejlede andre.
Tryghed i trafikken
- Du skal nok overleve at en kedel vand
koger tør, men i trafikken kan en alvorlig
fejl ende med døden, derfor gælder det
om at skabe en sikkerhed og tryghed i
trafikken både for eleven og for alle de
andre trafikanter, understreger Britt Jars.
Hvis man jævnligt går ind i dørkar-
mens højre side og har svært ved at gøre
mange ting på en gang, så har man nok
heller ikke de store chancer i trafikken.
Mange lærer også at kompensere for
problemer ved rutinemæssigt at bruge
forskellige værktøjer.
- Det kan imidlertid være et stort
problem i trafikken, for her skal du være
i stand til spontant at handle på de ting,
der sker lige her og nu. Selv om du er
veluddannet, er det altså ikke ensbety-
dende med, at du er i stand til at tage
kørekort, tilføjer Britt Jars.
Hun understreger, at eventuelle
kognitive vanskeligheder ikke må være
ret store, hvis det skal lykkes at opnå
kørekort.
Man skal ikke give op
Et godt, frisk eksempel er 24-årige Mads
Wiberg Sørensen, der har cerebral pa-
rese. Han er fysisk stærk, takket være en
intensiv træningsindsats, men har lettere
kognitive problemer. Således kneb det
for ham i starten at få et køremæssigt
overblik og samtidig styr på vinduesvi-
skere, blinklys og alle de andre betje-
ningsknapper.
- Jeg brugte flere køretimer på bare
at sidde i bilen og blive dus med funk-
tionerne, fortæller Mads, som mange
sikkert kender fra Spastikerforeningens
informatørkorps.
- Og faktisk var min kørelærer ved
at smide håndklædet i ringen efter de
første knap 80 køretimer, indrømmer
han.
Men så kom der for alvor hul på
bylden. Ved at køre flere gange om ugen
fik han opøvet en vis rutine i de forskel-
lige manøvrer, og efter 1½ års indsats
og 119 køretimer stod han med sit nye
kørekort i hånden. Bl.a. tog han teori-
prøven i første forsøg og den praktiske
køreprøve i andet forsøg.
I forløbet gjorde Mads sig nogle
vigtige erfaringer, som Britt Jars godt kan
nikke genkendende til.
- Jeg havde simpelthen gang i
for mange ting. Jeg var lige startet på
pædagogseminariet og var også i gang
med nogle test-programmer på Elsass
Centret, og det var nok for meget på en
gang, indrømmer Mads, der i stedet rå-
der folk til at sætte sig nogle delmål og
koncentrere sig om én ting ad gangen.
30.000 km uden en skramme
De fleste personer med handicap får
udstedt kørekortet for en 1-årig, 2-årig
eller 5-årig periode, alt afhængig af han-
dicappets sandsynlighed for forværring.
I Mads’ tilfælde gælder kørekortet i fem
år, inden han skal have det fornyet. Det
kræver ikke de store armbevægelser, blot
et nyt, godkendt helbredstjek hos sin
læge.
Mads Wiberg Sørensen har nu haft
kørekort i godt to år og sin egen bil, en
Hyundai I10, i halvandet år. I den for-
løbne tid er det blevet til ca. 30.000 km.
på landevejene - uden buler og uheld af
nogen art. Bilen giver ham en stor frihed
til at komme rundt omkring og således
passe sit pædagogstudie, sin træning og
ikke mindst sine fritidsinteresser, hvoraf
musikken som bassist i et udøvende
rockband spiller en væsentlig rolle. ●
Hvis du har et handicap, der begrænser dine muligheder væsentligt, så kan du søge om støtte til handicapbil ifølge Servicelovens §114.Bevillingen kan gives på baggrund af erhverv, uddannelse eller forbedret trivsel eller en kombination.Kan du få bevilliget handicapbil, er du også berettiget til at få støtte til kørekort. Det er ens hjemkommune, der bevilger støtten. Du og din kommune kan få råd-givning til dette via PTU-Handicapbiler.I de senere år har færre fået støtte til bil. Hvis du selv betaler dit kørekort og din bil, er der ingen bevillingsmæssige forhindringer.PTU er blot en af flere aktører på det specialiserede område, der bl.a. omfatter vejledning, biltilpasning og afprøvning. PTU har hovedafdeling i Rødovre og en mindre afdeling i Århus.Vil du vide mere, så kontakt afdelingsleder Britt Jars, PTU, tlf. 36 73 90 30 eller læs mere på hjemmesiden: www.ptu.dk/handicapbiler
KORT OM HANDICAPBILER
Afdelingsleder Britt Jars og hendes kolleger sikrer et kompetent forløb fra start til slut.
10 Spastikeren 2/2011
Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelseKommunerne administrerer reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, som vinden blæser, viser ny praksisundersøgelse.
Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen
Det sociale nævn skal, sammen med Ankestyrelsen, overvåge
og kontrollere, at kommunerne administrerer den sociale
lovgivning efter reglerne. Som led i den overvågning har Det
sociale nævn (i Region Sjælland) netop offentliggjort en inte-
ressant analyse af kommunernes administration af reglerne
om tabt arbejdsfortjeneste: ”Praksisundersøgelse 2010. Tabt
arbejdsfortjeneste”.
Interessant, eller snarere fortvivlende, fordi analysen viser,
at kommunerne tilsyneladende administrerer reglerne, som
vinden blæser. Det sociale nævn konkluderer således helt ge-
nerelt, at der i 45 % af de undersøgte sager ikke var grundlag
for at bevilge tabt arbejdsfortjeneste.
Kommunerne ser stort på, at tabt arbejdsfortjeneste
er en løbende ydelse
Set fra et brugerperspektiv er det mest alarmerende resultat
fra undersøgelsen, at kommunerne systematisk overser, at tabt
arbejdsfortjeneste som udgangspunkt er en løbende ydelse.
Det vil sige en ydelse, som ikke må gøres tidsbegrænset, med
mindre det udtrykkeligt er aftalt med den pågældende borger.
Og det er ifølge analysen kun sket i meget få sager. I over 90
% af sagerne har kommunen derimod uretmæssigt indsat en
slutdato for ydelsen. Kommunen har lov til at have en intern
frist, hvor de mener, bevillingen skal genovervejes/revurderes,
men der må ikke være skrevet en ”udløbsdato” ind i bevillin-
gen.
Er man i den situation, at man får dækning for tabt ar-
bejdsfortjeneste, så er der al mulig grund til at tjekke sin bevil-
ling. Er bevillingen – uden din udtrykkelige medvirken – givet
tidsbegrænset, så kontakt din sagsbehandler og bed om at få
tidsbegrænsningen ophævet.
Vær i øvrigt også opmærksom på, at du har krav på en
Det er i sig selv dybt
bekymrende, at den kommunale sagsbehandling
har en fejl-procent på 45.
”- Det er dybt frustrerende, hvis dårlig sagsbehandling og fejladministration i kommunerne er årsag til lovændringer, mener Mogens Wiederholt.
11Spastikeren 2/2011
afviklingsperiode på tre måneder i tilfælde af, at den tabte
arbejdsfortjeneste ophører eller bliver reduceret. Ændres din
bevilling således fra 37 timers arbejdsfortjeneste til 20 timer
(f.eks. fordi dit barn får plads i et dagtilbud), så har du krav på
fuld kompensation for de 37 timer i en afviklingsperiode på tre
måneder. Den regel er kun 10 % af kommunerne opmærksom
på, mens der i 54 % af sagerne ikke er taget stilling hertil.
Det viser undersøgelsen også
Praksisundersøgelsen viser i øvrigt også, at 30 % af bevillin-
gerne er på fuld tid, mens 47 % er på mindre end 37 timer. De
resterende 23 % er uoplyst.
Kommunen har mulighed for at foretage fradrag for
sparede udgifter – dvs. fradrag for udgifter, som familien skulle
have afholdt, hvis de ikke havde modtaget tabt arbejdsfortje-
neste. Det gør kommunerne kun i 5 % af sagerne.
Samtidig viser undersøgelsen, at kommunerne fortsat er
for dårlige til at give skriftlige og klare afgørelser. 17 % af af-
gørelserne er ikke givet som en skriftlig afgørelse til borgeren,
mens 34 % af afgørelserne er formuleret på en måde, så der
kan være tvivl om indholdet i afgørelsen.
Ingen har interesse i at reglerne ikke overholdes
Som nævnt konkluderer Det sociale nævn, at op mod halvdelen
af afgørelserne er forkerte. Efter nævnets opfattelse er en me-
get stor del af de børn, som udløser den tabte arbejdsfortjene-
ste, slet ikke omfattet af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste.
Det er i sig selv dybt bekymrende, at den kommunale
sagsbehandling har en fejlprocent på 45. Undersøgelsen viser
med andre ord, at op mod halvdelen af de bevillinger, der er
givet, er givet på et forkert grundlag. Undersøgelsen indehol-
der kun sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste. I
princippet kan man derfor ikke afvise, at der fejlagtigt er givet
afslag på et tilsvarende antal sager.
Bekymrende beslutning
Set i lyset af de ulykkelige forringelser der netop er gennemført
af ordningen om tabt arbejdsfortjeneste (hvor ordningen er
ændret fra krone-til-krone kompensation, til en fast kompen-
sation på 19.600,- uanset førløn), så er det selvfølgelig dybt
bekymrende, at der sås mistanke om, at ordninger er misadmi-
nistreret med den konsekvens, at udgifterne til ordningen bliver
langt højere end tiltænkt. Hvis den udgiftsstigning til ordnin-
gen, som begrundede forringelsen af ordningen, i virkeligheden
skyldes dårlig sagsbehandling og fejladministration i kommu-
nerne, så er det jo dybt, dybt frustrerende.
Det vil vi i Spastikerforeningen selvfølgelig gøre de rele-
vante myndigheder opmærksom på. ●
LOBPA afholder generalforsamling den 28. maj 2011 – kl. 12–17
Programmet indeholder: Frokost Dagsorden iht. vedtægterne Workshops Speeddating Gode tilbud til både borgere og hjælpere Kagebuffet og socialt samvær
Indbydelse udsendes til alle LOBPAs medlemmer i løbet af marts måned
Kom og få indflydelse på din organisationVel mødt på Trinity Hotel & Conference Centre, Fredericia
LOBPA er en medlemsorganisation for alle med en BPA ordning.
Vi arbejder for at sikre fuld selvbestemmelse og autonomi i BPA ordningerne, og at lovgivningen tilpasses vores situation og ikke forringer vores vilkår som arbejdsgivere og arbejdsledere.
LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og demokratisk fællesskab.
LOBPA tilbyder desuden at varetage din arbejdsgiverfunktion på nonprofit grundlag. Vi sikrer, at hjælper-ne opnår overenskomstmæssig løn og optimale arbejdsvilkår.
LOBPA udspringer af og arbejder tæt sammen med handicaporganisationerne.
Bliv medlem på www.lobpa.dk • Ring til os på 70 12 30 12
Pinex® (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: ½-1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Kontraindikation: Svær leverinsu�ciens. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne. Forekomne bivirkninger er urticaria og forøget levertransaminase. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser Juni. 2010 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 10 stk. i blisterpakning: 14,55 kr. og 20 stk. i blisterpakning: 21,35 kr., 50 stk. i plastboks: 30,90 kr., 100 stk.: 35,00 kr., 200 stk.: 65,10 kr., 300 stk.: 92,75 kr. Brusetabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 26,00 kr. og 60 stk. i blisterpakning: 62,15 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 26,05 kr. og 200 ml: 46,20 kr. Pinex Junior Suppositorier á 125 mg 10 stk.: 30,25 kr., á 250 mg 10 stk.: 30,25 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 30,90 kr., á 1 g 10 stk.: 31,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddel¬styrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk.
13Spastikeren 2/2011
Bedre tilsyn af
privat handicaphjælpBPA-brugerne skal ikke frygte, at de mister deres ordning. Håndteringen skal bare være mere åben og gennemsigtig, og så skal kommunernes tilsyn bringes aktivt i spil, fastslår socialministeren.
Af Frands Havaleschka
Kommunerne kan meget mere end de
tror, når det gælder tilsyn med BPA-
ordningen (Borgerstyret Personlig
Assistance). Det fastslog socialminister
Benedikte Kiær (K), da hun 10. februar
var kaldt i åbent samråd af Folketingets
Socialudvalg. Her opfordrede hun kom-
munerne til at holde bedre øje med, om
tilskuddet bruges efter hensigten, så
borgeren får, hvad der betales for. Sam-
tidig lagde hun op til, at kommunerne
udvider tilsynet, hvis de har mistanke
om problematisk adfærd.
Benedikte Kiær henviste i den
forbindelse til lovgivningens § 16, der
netop blev indført for at give kommuner-
ne hjemmel til at kræve tilbagebetaling,
hvis der forekommer ulovlige uregel-
mæssigheder.
Hvad gør vi nu?
Det var SF’s Anne Baastrup, der havde
bedt om samrådet efter afsløringerne
i TV2’s program ”Operation X” i januar,
der udstillede firmaet HandiHelp for at
svindle med offentlige midler. Sammen
med det øvrige socialudvalg ønsker hun
at sikre borgerne kvalitet og tryghed og
samtidig et svar på det simple spørgs-
mål: Hvad gør vi nu?
Ifølge socialministerens redegørelse
vil hun nu afvente en tilbagemelding fra
de involverede parter bag BPA’en, heri-
blandt Danske Handicaporganisationer,
inden hun vil foretage sig noget yderli-
gere. En lovændring skal man dog ikke
forvente. Socialministeren gav udtryk for,
at det handler om at bevare selvbestem-
melsen og ikke lave en ny lovgivning på
baggrund af et enkelt dårligt eksempel.
- Ordningen er til for brugernes
bedste, og det bliver der ikke lavet om
på, understregede Benedikte Kiær, der
samtidig fastslog, at en kommunalise-
ring af administrationen heller ikke er en
del af løsningen.
Problematisk med certificering
I det åbne samråd redegjorde Benedikte
Kiær også for hendes holdning til at ind-
føre en godkendelsesordning for private
aktører med udgangspunkt i godkendel-
sesreglerne på området for personlig og
praktisk hjælp, som Københavns Kom-
mune har foreslået socialministeren.
Benedikte Kiær vurderede, at
en godkendelsesordning kan blive en
overordentlig krævende manøvre, som
hun frygtede ville give endnu længere
ventetid for borgerne. Samtidig kunne
en sådan certificeringsmodel også være
problematisk, fordi den kunne fremme
bestemte store virksomheder, der
efterfølgende – når de havde fået det
blå stempel - kunne være kreative med
bogføringen.
Et forslag om at brugeren skulle
godkende den private aktørs regning til
kommunen, herunder forbrug af hjæl-
pertimer, vikar m.v., inden den
bliver sendt videre til kom-
munal betaling, medførte
bl.a. en appel fra Lise
von Seelen (S) om
at stille et retssik-
kerhedskrav for
BPA-brugeren. Der
kommer nemlig
hurtigt et afhængighedsforhold mel-
lem bruger og hjælper, der kan gøre det
svært for brugeren at opponere imod
forskellige uregelmæssigheder.
Folketingspolitikerne bordet rundt
var generelt enige om, at mere bureau-
krati ikke var at foretrække, men at der
derimod skulle stilles større grundlæggen-
de krav om åbenhed og gennemsigtighed
til disse firmaer. I bund og grund handler
det om at sikre borgerne kvalitet og tryg-
hed. Det kunne alle skrive under på. ●
I Danmark er der mellem 2.200 og 2.500 borgere med BPA efter Servicelovens § 95 og § 96, hvoraf langt de fleste administre-rer ordningen selv.
FAKTA
Socialminister Benedikte Kiær indrømmer, at
BPA-ordningen har givet en masse politiske
udfordringer. Foto: Steen Evald.
Ordningen er til for brugernes bedste, og det bliver der ikke
lavet om på.”
14 Spastikeren 2/2011
Ledige uger på SamsøIgen i år har der været stor interesse for at leje Spastiker-
foreningens sommerhus på Samsø, men der er stadig gode
muligheder for at leje huset.
Prisen for medlemmer er blot kr. 4.500,- pr. uge i højsæ-
sonen. Prisen inkluderer obligatorisk slutrengøring, mens elfor-
bruget betales særskilt efter gældende takster. Huset udlejes
fra lørdag til lørdag. Flere oplysninger om ledige uger, priser og
booking kan fås ved henvendelse til sekretariatet på tlf. 38 88
45 75 eller på hjemmesiden www.spastikerforeningen.dk
Hovedbestyrelsen samlesÅrets første ordinære hovedbestyrelsesmøde finder sted i
Spastikernes Hus, lørdag den 30. april kl.10.00-16.00 med
dagsorden ifølge vedtægterne.
Husk at meddele adresseflytningTænk også på Spastikerforeningen, når du skifter adresse.
Hvert år bruger foreningen en masse spildte kræfter og mange
penge på at udsende medlemsblad og andre vigtige ting til
personer på forkerte adresser. Og det er ærgerligt. Ikke mindst
set i lyset af de stigende portopriser og de generelt pressede
budgetter. Derfor skal vi endnu en gang opfordre til, at du også
sender en flyttemeddelelse til Spastikerforeningens sekretariat,
når du skifter adresse. Skriv, mail eller ring til:
Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg,
e-mail: spastik@spastik.dk - telefon 38 88 45 75
På forhånd tak for hjælpen.
fra sekretariatet
personer på forkerte adresser. Og det er ærgerligt. Ikke mindst personer på forkerte adresser. Og det er ærgerligt. Ikke mindst
Illust
rati
on: J
oh
nny
Jagw
ani
15Spastikeren 2/2011
Gennem dialog kan vi blive endnu bedreLOBPA vil samle de private firmaer, der tilbyder servi-ces indenfor BPA. Målet er at skabe et fælles kodeks.
Af Janne Sander, formand for LOBPA
Det er nu to år siden, at LOBPA (Lands-
organisationen Borgerstyret Personlig
Assistance) blev søsat i et samarbejde
mellem handicaporganisationerne.
Spastikerforeningen har hele vejen været
en aktiv del af samarbejdet og har ikke
alene leveret et kompetent medlem til
bestyrelsen gennem Jørgen Knudsen fra
Skive, men også på anden vis bakket op
om foreningen.
LOBPA er først og fremmest en med-
lemsorganisation, der har til formål at
samle alle landets borgere med en BPA-
ordning. Vi ønsker at sikre, at hjælperord-
ningerne, der er kaldt den danske social-
politiske kronjuvel, fortsat har som formål
at give de borgere med størst hjælpebe-
hov mulighed for selv at ansætte deres
hjælpere og dermed selv bestemme, på
hvilken måde livet skal leves.
At forvalte en BPA stiller imidlertid
store krav. Man skal faktisk kunne hånd-
tere en række vanskelige problemstil-
linger, for det er et stort ansvar at være
LOBPAs formand Janne Sander gør status efter de første to år som aktør i det hajfyldte farvand omkring BPA.
arbejdsgiver og eller arbejdsleder for et
team af medarbejdere. Derfor er det ikke
nok at have mod og lyst til at påtage sig
opgaven, man skal også være indstillet
på at udføre en række konkrete opgaver
efter nogle særlige regelsæt.
LOBPA har som ambition at med-
virke positivt til den læreproces. Vi har
derfor som noget af det første oprettet
et mentorkorps bestående af erfarne
folk, der kender til opgaven, og som er
villige til at lære fra sig og yde rådgivning
til både nytilkomne BPA’ere og andre, der
måtte løbe ind i problemstillinger, de har
behov for at vende med en i fortrolighed.
Erfaringer skal deles
Vi vil gerne udbygge vores virke med erfa-
grupper rundt om i landet. Det kræver,
at medlemmerne melder sig på banen
og tilbyder at være med. Et af de krav,
der stilles til alle med en BPA er, at man
skal udføre såkaldte MUS-samtaler med
sine ansatte hjælpere. Arbejdspladsen,
altså ens private hjem, skal gennemgås
ud fra arbejdsmiljøreglerne, og mange
vil også have behov for at få en gen-
nemgang af de hjælpemidler, man har
til rådighed med henblik på at sikre, at
de ansatte medarbejdere får så gode
arbejdsbetingelser som muligt. Nogle vil
have behov for særligt tilrettelagte kurser
f.eks. i førstehjælp, køreteknik, løftetek-
nik eller psykisk arbejdsmiljø. LOBPA vil
gerne løfte disse mange opgaver. Vi kan
ikke det hele på en gang, men vi arbejder
hårdt på at nå målet.
For de BPA-borgere, der ikke selv
ønsker at være arbejdsgivere, tilbyder
LOBPA desuden at varetage også denne
opgave, dog således at borgeren selv
fortsat er arbejdsleder. Vi kan sørge for
alt det formelle omkring ansættelsesfor-
holdet, udbetale løn, syge- og barsels-
penge, og vi kan sikre, at hjælperne
omfattes af en overenskomst.
Politisk arbejder LOBPA på den
måde, at vi gennem konstant dialog for-
søger at påvirke politikerne, så lovgivnin-
gen dels bliver udformet i overensstem-
melse med den praksis, vi ønsker, og dels
bliver overholdt ude i kommunerne, når
den skal udmøntes. Vi har også et nært
samarbejde med KL og de faglige orga-
nisationer, fordi vi ved, at BPA-området
kræver et godt og tillidsfuldt samspil af
en række instanser for at fungere bedst
muligt.
Blåstempling af seriøse firmaer
LOBPA har netop taget initiativ til at
samle de private firmaer, der tilbyder ser-
vices indenfor BPA området. Vores mål er
at få skabt et fælles kodeks for, hvordan
vi agerer på markedet og forholder os
til hinanden, hvordan vi sikrer, at kom-
munerne får sikkerhed for, at firmaerne
leverer en korrekt ydelse og har gennem-
skuelighed. Og frem for alt, at vi får en
slags blåstempling af de seriøse firmaer,
så borgeren har mulighed for at træffe et
frit valg uden unødig risiko for at komme
galt af sted. Samarbejdet vil muligvis
ende med et egentlig branchefællesskab,
hvor vi bl.a. vil kunne indgå aftale om, at
alle tiltræder handicaphjælperoverens-
komsten.
LOBPA afholder sin 3. generalfor-
samling den 28. maj i Fredericia. Vi håber
på, at flest mulige af vores snart 500
medlemmer vil tilmelde sig og møde op
for at medvirke til, at LOBPA fortsat ud-
vikler sig og fastholder sin position som
talerør for alle borgere med en BPA. Læs
mere på vores hjemmeside www.lobpa.dk,
hvor du også finder vores jobtavle. ●
”Vi vil gerne udbygge
vores virke med erfa-grupper rundt om i landet.
17Spastikeren 2/2011
Der er altid plads til en til i Spastikerforenin-gen, og nu kan du vinde præmier, hvis du skaffer nye medlemmer.
Spastikerforeningen starter nu en kampagne for at få fle-re nye medlemmer, der kan nyde godt af de mange tilbud om kurser, rådgivning, information, lokale arrangementer, ferieophold og meget andet som foreningen tilbyder.
Som medlem er du en god ambassadør, og hvis du kender andre, der vil være medlem af Spastikerforeningen, og din anbefaling resulterer i et nyt medlemskab, så deltager du i lodtrækningen om en masse præmier.
Præmierne er blandt andet hotelophold på Hotel Scandic, en Bodum Picnic grill, vin, en vinprop skabt af kunstneren Leif Sylvester, billetter til Grøn Koncert m.m.
Præmierne udloddes ved årets afslutning, hvor der træk-kes lod.
Skaf nye medlemmerog vind...
SÅDAN GØR DU:
Kender du en, der gerne vil melde sig
ind, så kan du enten få vedkommende
til at nævne dit navn og adresse i for-
bindelse med tilmeldingen eller du kan
melde vedkommende ind!
For hver person du skaffer som med-
lem, får du et lod til lodtrækningen om
de fine præmier. Et medlemskab tæller
først, når vedkommende har betalt sit
kontingent. Nye medlemmer kan natur-
ligvis også være med i lodtrækningen,
når de skaffer et nyt medlem.
Spastikerforeningens styrke ligger i dit
medlemskab. Jo flere vi er, desto større
tyngde får vi i den brede offentlighed.
kes lod.
Spastikeren 2/2011 Spastikeren 2/2011
18 Spastikeren 2/2011
En langsigtet plan for barnetPetö lyder som et sofistikeret kuglespil for ældre mænd, men er en metode, der er skabt til at udvikle børn med cerebral parese via ergoterapi, fysioterapi og pædagogik. Metoden er ikke så udbredt i Danmark – endnu.
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
I Sverige findes der Petö-institutioner, og i oprindelses-
landet Ungarn er Petö lige så almindeligt som gullasch.
Men i Danmark er den særlige læringsmetode til børn med
cerebral parese ikke slået helt igennem endnu – men måske
er det på vej.
I Glostrup vest for København har Danmarks eneste
Petö-konduktør, Andrea Udvardy Sabroe, slået sig ned i sit
Petö-center, hvor børn med CP får hjælp til deres udvikling.
Et af børnene er Anna på to år, der begyndte på
Petö-metoden i maj sidste år. Andrea starter øvelserne med
rolige bevægelser, mens Anna ligger på ryggen og leger
med legetøj.
Anna kommer om på maven, og Andrea bøjer langsomt
hendes ben frem og tilbage. Bagefter bliver Anna langsomt
rullet rundt på madrassen på gulvet. Det hele foregår i et
afslappende tempo, mens Albertes hyggelige sange på ”Tju
Bang Chokolademand”-cd’en fylder rummet.
- Petö er en langsigtet plan for barnet og kombinerer
ergoterapi, fysioterapi og pædagogik. Det er et læringssy-
stem – specielt udviklet til børn med CP. Jeg arbejder med
kroppen og motiverer barnet, forklarer Andrea, der har haft
kontakt med over 100 cp-børn og har arbejdet med Petö i
flere lande.
- Nogle fysioterapeuter bruger faktisk lidt fra Petö-
metoden, men det skal være gennemført for at få den
Anna på to år begyndte på Petö-metoden i maj sidste år.
Petö er en langsigtet plan for barnet og kombinerer ergoterapi, fysioterapi og pædagogik.
Det er et læringssystem – specielt udviklet til børn
med CP.
”
19Spastikeren 2/2011
En langsigtet plan for barnet
optimale virkning, forklarer Andrea. Metodens vigtigste træk er,
at det er en holistisk metode. Det vil sige, at man ser barnets
tilværelse som en helhed og barnet selv som en helhed, og
man anser de alvorlige motoriske vanskeligheder som et indlæ-
ringsproblem.
Bygger nye veje til hjernen
Anna ligger nu på maven på et bord. Andrea går frem og til-
bage foran Anna og trommer for at få Annas opmærksomhed,
der resulterer i, at Anna drejer hovedet skiftevis til den ene og
den anden side.
Petö bygger nye veje til hjernen, og i modsætning til for
eksempel fysioterapi bygger metoden på et helhedssyn. Tek-
nikkerne i Petö kan inkorporeres i familielivet og bliver dermed
en livsstil.
Andrea har i øjeblikket to børn med hjemmetræning, og to
børn der går i skole. Hjemmetræningen indebærer, at Andrea
tager hjem til familien, hvor mor eller far lærer, hvordan barnet
skal trænes i hverdagen. Og netop hverdagen er meget central
i Petö, da det er barnets mulighed for at lære de udfordringer,
som dagligdagen indeholder, der er det vigtige.
I Petö-centret i Glostrup er det tid til, at Anna får lidt at
spise. Bagefter skal hun træne at sidde op og derefter prøve
at stå op. Men i dag lykkes det ikke, for hun er for træt. Til
gengæld lykkes det fint at møve sig hen til noget legetøj og
efterfølgende tage bolde ned med hænderne. Men derefter er
de sidste kræfter også brugt for denne dags Petö. Men næste
gang er Anna klar igen, for metoden har skabt en positiv udvik-
ling for hende. ●
Der kunne ydes økonomisk hjælp til et længerevarende særligt tilrettelagt kursus for fysisk handicappede børn og deres forældre (Petö-kursus). Ankestyrelsen lagde vægt på, at kurset havde en væsentlig betydning for fremme af barnets funktionsniveau og selvhjulpenhed i dagligdagen, at forældrene ikke i fornødent omfang kunne deltage i den daglige stimulering af barnet i spe-cialbørnehaven, der lå 30 kilometer fra bopælen samt at hverken institutionen eller amtet tilbød lignende kurser.
FAKTA · Principiel afgørelse fra Ankestyrelsen:
”Petö-metoden er en interna-tionalt anerkendt træningsme-tode til børn med CP og et godt tilbud til børn, hvor forældre ønsker at intensivere den almin-delige træning i offentlig regi.”
Professor dr. med. Peter Uldall
PETÖ-METODEN
Petö-konduktør Andrea forsøger at få Annas opmærksomhed.
20 Spastikeren 2/2011
Anna fik stillet cerebral parese-diagno-
sen sidste forår, og som mange andre
forældre i sådan en situation var hendes
forældre, Signe og Johannes Frøslev
Skovgaard, rådvilde, for hvad er det
bedste at gøre for ens barn? Forældrene
blev opmærksomme på Petö-metoden
på Rigshospitalet.
- De anbefalede Petö-metoden til
Anna, så vi kontaktede Petö-konduktør
Andrea Udvardy Sabroe. Vi syntes, hun
virkede kompetent, og at metoden
virkede rigtig god, forklarer Signe Frøslev
Skovgaard.
I april 2010 søgte familien om
hjemmetræning til Anna, hvilket var en
langstrakt procedure. Men kommunen
(København) overholdte alle frister, og
til sidst blev Anna godkendt.
- Vi er nok den første familie, der
er blevet godkendt til Petö i København,
siger Signe Frøslev Skovgaard, der ikke
havde skepsis overfor den – i begyndel-
sen – fremmede ungarske metode.
- Det er vigtigt at vælge træning,
der har respekt for barnet. Petö har et
hollistisk perspektiv, hvor træningen
indgår i dagligdagens opgaver og rutiner,
hvilket passer os godt. Vi kan lide, at det
er en all-round metode, der inkluderer
sprog, social bevidsthed m.m. forklarer
Signe Frøslev Skovgaard og tilføjer:
- Det betyder også noget, at der er
et hyggeligt element i det, det foregår
så let og rart som muligt og er ikke hård
træning.
Hjemmetræning
Anna får hjemmetræning hver dag af sin
mor, der bliver vejledt tre gange to timer
om ugen af Andrea Udvardy Sabroe, der
justerer øvelserne.
Rent administrativt sender Signe
Frøslev Skovgaard en rapport til kommu-
nen om, hvordan det går med Petö-træ-
ningen. I april 2011 slutter bevillingen,
men Annas forældre håber at kunne
fortsætte - evt. ved egenbetaling - for
resultaterne af træningen har været
gode.
- Annas udvikling har været lang-
somt positivt fremadskridende. Hun har
fået bedre balance, bedre siddeposition
og er blevet kognitiv mere moden, kon-
staterer Signe Frøslev Skovgaard. ●
All-round metode passer os godtSigne Frøslev Skovgaards datter Anna fik stillet cp-diagnosen sid-ste år og begyndte på Petö-me-toden, det har skabt en positiv udvikling for den to-årige pige.
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
Det er vigtigt at vælge træning, der har respekt
for barnet. Petö har et hollistisk perspektiv,
hvor træningen indgår i dagligdagens opgaver og rutiner,
hvilket passer os godt.
”Petö foregår i et afslappende og roligt tempo. Her med Anna, hendes far og Petö-konduktør Andrea.
21Spastikeren 2/2011
+Gratis adgang til over 6000 billedsymbolerAt symbolerne tilbydes gratis giver større mulighed for sammenhæng i kommunika-tionen, uanset hvor du er. ++Kommunikationscentret, specialpædagogisk center under Hil-
lerød kommune, distribuerer nu en større mængde billedsym-
boler. De kan anvendes til støtte i kommunikationen generelt
og til struktur og visualisering. Et link til det gratis billedarkiv
finder man på Kommunikationscentrets hjemmeside
www.kc-hil.dk
Symbolerne er tegnet af Sergio Palao fra den spanske
organisation ARASAAC (www.catedu.es/arasaac), og må frit
benyttes til ikke-kommercielle formål i henhold til Creative
Common’s License.
Til fri disposition
- Kommunikationscentret har af ARASAAC fået lov til frit at
distribuere deres billedsymboler. Det krævede blot, at vi selv
lavede tilpasninger til dansk brug ved at oversætte billedsym-
bolernes navne. Det er nu gjort, fortæller Michael Hjort-
Pedersen, projektleder på Kommunikationscentret.
At billederne er gratis, ser han som en velkommen
mulighed for at give flere adgang til visuel støtte til kommu-
nikation.
- Er man afhængig af et billedsystem til kommunikation,
er det ikke ligegyldigt, hvilke billeder man har adgang til og
hvor. Bruges et symbolsæt i skolen, skal samme muligheder
være til stede i SFO og alle andre steder, hvor man kommuni-
kerer, understreger Michael Hjort-Pedersen.
Tidssvarende symboler
De i alt 6.296 symboler giver gode muligheder for at komme
rundt om dagliglivets mange facetter. Symbolerne er farve-
lagte, smukt og enkelt tegnede. Og så er de fuldt tidssvaren-
de. En anden fordel er eksempelvis en skelnen mellem ental
og flertal, som markeres ved +. ●
+++++++www.kc-hil.dk
DU FINDER ET LINK TIL SYMBOLERNE PÅ HJEMMESIDEN
22 Spastikeren 2/2011
”Forskellen på succes og fiasko består
ikke i styrke eller viden, men i VILJE”.
Sådan lyder et af de små citater,
der er brugt som informativ og inspire-
rende vægudsmykning i det nye bosted
Kildehaven. Det ligger i den vestsjæl-
landske stationsby Svinninge, tæt ved
Holbæk, og de otte privatpersoner, der
står bag det store boligprojekt til 80 mil-
lioner kroner, har virkelig viljen til at ville
noget mere på beboernes vegne. De har
skabt et moderne bosted under fripleje-
boligloven, som i indretning, pædagogik,
pleje og omsorg har en målsætning om
at opfylde beboernes ønsker og behov
i tæt dialog, med tillid og værdsættelse
som de centrale elementer.
Alt i indretningen er splinternyt.
Beboerne får endda mulighed for selv at
tilføre den sidste finish i forbindelse med
indretningen af deres egen lejlighed.
Hver beboer har også en kontaktper-
son, som i samarbejde med beboeren
udarbejder handleplan og planlægger de
daglige aktiviteter, ferier og lignende.
Hvad er Kildehaven?
Allerede i begyndelsen af oktober sidste
år slog Kildehaven dørene op for de
første beboere. De flyttede ind i den
gennemrenoverede bygning, som tidli-
gere rummede byens rådhus. Siden er
en ny toetagers bygning blevet opført,
så Kildehaven nu er fuldt udbygget med
i alt 42 lejligheder, hver på mellem 42
og 64 kvm.
Nogle lejligheder indeholder et
stort værelse/stue, de fleste er 2-værel-
ses lejligheder med stue og soveværelse.
Alle lejligheder har stort badeværelse og
mindre eleverbar køkkenafdeling med
trinette og køleskab.
Lejlighederne er inddelt i tre en-
heder, der hver har egne fællesarealer,
hvor der er køkken og spisestue samt
tv-hyggestuer. Desuden er fællesarea-
lerne indrettet med flere hyggekroge
og aktivitetsarealer. Kildehaven har
et sundhedscenter med topmoderne
wellness-faciliteter, frisør og det nyeste
fitnesstræningsudstyr på markedet.
Haven omkring lejlighederne indret-
tes i foråret 2011 med sansehave, akti-
vitetshave og nyttehave. Desuden er der
etableret udekøkkener med grill i haven
og på den store fællesbalkon, hvor der
på de lune sommeraftener kan hygges
med aftensmad i det fri.
- Målgruppen er yngre voksne i
alderen 18-40 år med varig nedsat
fysisk og/eller mental funktionsevne,
som af deres hjemkommune er visiteret
til plejebolig, fortæller Kildehavens leder,
Majbritt Nyholm, der har været med helt
fra projektets start og derfor med til at
udvikle den særlige iværksætterånd, der
hersker på stedet. Hun understreger, at
det er vigtigt, at beboerne vil fællesska-
bet og aktivt ønsker at bidrage til det.
Samtidig er det fordelagtigt, at beboerne
kan blande sig på kryds og tværs af de
tre enheder, som Kildehavens lejligheder
er inddelt i.
Visitation til plejebolig
Kildehaven har både pædagogisk og
sundhedsfagligt personale ansat og
naturligvis døgnbemanding. Pædagogisk
arbejdes der med en vis fleksibilitet,
så alle medarbejdere har opgaver, der
rækker ud over, hvad der almindeligvis
knytter sig til deres fag.
Kildehaven er certificeret af Ser-
vicestyrelsen og godkendt af Indenrigs-
og socialministeriet. Det betyder, at tak-
sterne er reguleret af Socialministeriet.
Kildehaven er godkendt som friplejeboli-
ger under friplejeboligloven, der trådte i
kraft i begyndelsen af 2007.
Borgere fra hele landet, der er
indenfor målgruppen og visiteret til ple-
jebolig eller anden varig boligform efter
Servicelovens § 108, kan derfor ansøge
om bolig i Kildehaven. Det er imidlertid
op til Kildehavens visitationsudvalg at
foretage en individuel konkret vurdering
af, om personen lever op til de forskel-
lige krav. ●
Af Frands Havaleschka og Lars Qvist
Kildehavenslår dørene op til et nyt livEt nyt bosted med store lejligheder og gode fællesfaciliteter er etableret i Svinninge ved Holbæk. Målgruppen er primært yngre voksne mellem 18 og 40 år med et fysisk handicap.
Kildehavens leder, Majbritt Nyholm, er kendt som en energisk iværksætter.
23Spastikeren 2/2011
Marianne Christensen er mor til seks børn og papmor til andre
fire, så hun er vant til at tage udfordringerne, som de kom-
mer. Men hun erkender, at hun i en periode var noget bekym-
ret over, at hendes spastisk lammede søn, Sam Munk Olsen,
skulle forlade skolehjemmet for at rykke til egen bolig.
- Sådan er det jo, når de fylder 18 år, men Sam havde
det rigtig godt på skolehjemmet, og vi frygtede flytningen.
Men det er simpelthen gået helt fantastisk, det må jeg sige.
Vi er rigtigt glade for den løsning, vi har fundet, og den mod-
tagelse vi har fået på Kildehaven, siger Marianne Christensen.
Stedet henvender sig især til unge med handicap. Sam
var en af de første, der flyttede ind. Det skete i efteråret, hvor
Spastikeren mødte den fodboldglade unge mand, som også
er en meget kreativ billedkunstner. Det er en interesse, som
hurtigt blev fulgt op på Kildehaven.
- Alle hans søskende har lige bestilt billeder hos ham,
som han maler i billedværkstedet. Selv om han er i Kildehaven
24 timer i døgnet, er tiden ikke lang, for der sker hele tiden
noget. Han er også begyndt at gå i fitness-centeret, fortæller
Marianne Christensen.
Hun fremhæver især samværet mellem beboere og per-
sonale, som noget særligt for Sam. Der er masser af sjov og
spas på stedet, og det er noget, den unge mand sætter pris
på, forklarer hans mor.
Hun nyder også selv at komme på besøg:
- Som pårørende er man altid meget velkommen. Der er
tid til både en snak, en kop kaffe og et smil, og personalet
har taget mod Sam og os andre med åbne arme. ●
Overgangen fra skolehjem til lejlighed var overraskende let
Kildehaven er et nyt bosted og sundhedscenter i Svinninge.
Stedet retter sig mod unge med fysiske og/eller psykiske
handicap. Det består af 42 lejligheder samt tre aflastnings-
pladser, en række fælles opholdsrum, værksteder, wellness-
faciliteter og fitnesscenter. Kildehaven er 100 procent privat
ejet og godkendt som friplejebolig. Bygningsmassen er på i
alt 3200 kvm. og består dels af det tidligere rådhus, der er
gennemrenoveret, og dels af et helt nyt byggeri i to etager.
Kildehaven bliver arbejdsplads for op mod 50 medarbejdere,
når alle 42 lejligheder er udlejet. Læs mere på hjemmesiden:
www.kildehaven.com – eller kontakt leder Majbritt Nyholm
på tlf. 28 73 76 92. 0.
FAKTA om Kildehaven
Som pårørende er man altid
meget velkommen.”
Både Jens Kjær Hansen t.v. og Sam Munk Olsen er flittige ved staffeliet.
25Spastikeren 2/2011
Igen i år har vi holdt et fantastisk
ungdomslandsmøde. Det fandt sted i
weekenden 25.-27. februar i Søsports-
centret i Hou med endnu flere medlem-
mer end sidste år og glædeligvis også
mange nye ansigter. Det viser, at der
også i fremtiden er et stort behov for
Spastikerforeningens ungdomsafdeling
(også kaldet SPU).
Bestyrelsen havde bestræbt sig
på at tilrettelægge et varieret program.
Fredag aften lagde vi således ud med
et oplæg om ”handi-sex”, som var et
stort medlemsønske på debatmødet i
september. Det var ikke - som annonce-
ret - Tor Martin Mandrup Møller, der var
oplægsholder, men de to, der står bag
hjemmesiden www.handisex.dk – As-
gerbo Persson og Michelle Miller.
De fortalte om rettigheder, f.eks.
hvor langt en hjælper kan gå i den situa-
tion, og hvor meget man kan bede en
ansat i et bosted om at gøre. Derudover
viste de ”voksenlegetøj” og demonstre-
rede, hvordan det virkede. De tilbyder
også at komme ud og hjælpe personer
med at se nye muligheder i deres sexliv
i stedet for begrænsninger. Der var god
stemning, og det blev en spændende
debat, hvor mange tabubelagte emner
blev vendt.
Skyd på bestyrelsen
To timers ”Skyd på bestyrelsen” indledte
programmet lørdag morgen. Her havde
medlemmerne mulighed for at komme
med kritik af bestyrelsens arbejde.
Næste år har vi besluttet, at det bliver et
selvstændigt punkt på generalforsamlin-
gens dagsorden. Efter frokostpausen gik
vi i gang med selve generalforsamlingen,
som i år indeholdte mange ændringsfor-
slag til vedtægterne. Du kan se de nye
vedtægter på hjemmesiden fra 1. maj
2011. Derudover besluttede vi at udvide
bestyrelsen med to personer, så vi nu er
syv ordinære medlemmer og to sup-
pleanter. Den gamle bestyrelse havde
undersøgt mulighederne for at lave et
ulandsprojekt sammen med SUMH (Sam-
menslutningen af Unge med Handicap),
og det blev positivt modtaget. Desuden
besluttede vi at lave temadage og lidt
mindre arrangementer, da vores økono-
mi er presset. Så hold øje med Face-
book og hjemmesiden. Du er også altid
velkommen til at sende ideer til vores
idekasse: idebankspu@gmail.com
Det første arrangement kalder vi
”Mød din foreningsfælle”, som vi forsø-
ger at afholde både i Århus og i Køben-
havn. Det sker i maj måned.
Den nye bestyrelse
Under punktet valg skulle der vælges
en formand, tre bestyrelsesmedlemmer
og to suppleanter, og for en gang skyld
oplevede vi kampvalg. Det er meget po-
sitivt at opleve, at så mange vil kæmpe
for vores sag.
Følgende blev valgt: Thomas Arpe
(formand), Rasmus Lund (næstfor-
mand), Cæcilie Nisbeth (sekretær), Mads
Østergård Knudsen (bestyrelsesmed-
lem), Nina Jepsen (1. suppleant.), Mette
Rasmussen (2. suppleant). De tre, der
ikke var på valg og som fortsætter, er:
Rasmus Storgaard (kasserer) og de to
bestyrelsesmedlemmer Frederik Holm
Johansen og Louise Eriksen.
Lørdag aften spiste vi et festmåltid
på Egmont Højskolen, hvorefter der var
zumba-undervisning. Det var skægt og
underholdende. Dagen endte med total
hyggeligt socialt samvær i annekset.
Søndag morgen var der evaluering,
farvel og på gensyn til næste år. Jeg tror,
alle var godt trætte efter en hård og
lærerig weekend. ●
Af Thomas Arpe
Kampvalg om bestyrelsesposterne
Det er meget positivt at opleve,
at så mange vil kæmpe
for vores sag.
Ungdomslandsmøde 2011:
”Deltagerne kastede sig ud i en forrygende gang Zumba-dans lørdag aften.
26 Spastikeren 2/2011
Man tager ikke skade af at udfordre sig selv
Anders Hummel er frømand, arrangør af overlevelsesture, far til en spastisk dreng - og instruktør på Spastikerforenin-gens tur for unge med let CP. Man skal turde tage nogle knubs, også selvom man har et handicap, mener han.Af Trine Kamp Larsen, kursuskonsulent
- Alt for mange børn og unge bliver
pakket ind i vat, når de har et handicap.
Men det er ikke godt for deres selvværd,
deres muligheder for at vokse op så nor-
malt som muligt og da slet ikke for deres
krop, som har godt af at blive brugt så
meget som muligt.
Sådan siger tidligere frømand An-
ders Hummel om baggrunden for, at han
straks sagde ja, da Spastikerforeningen sidste år kontaktede ham og spurgte, om han
ikke havde lyst til at arrangere en weekend for børn og unge med let CP. Et kursus,
hvor man skal være udenfor i naturen det meste af weekenden og prøve sig selv af
fysisk, overskride sine egne grænser og lære, at man faktisk kan meget mere end man
troede, også selvom man har et handicap.
Masser af action
Det er altid sundt at røre sig, det ved alle, og det er ikke mindre sundt, når man har
NYT OM KURSER
et handicap. Men mange holder sig
tilbage, når det kommer til fysisk udfol-
delse, og mange forældre er bange for
at smide børnene ud i nogle situationer,
de ikke har været i før, af frygt for at de
skal rende ind i nederlag.
- Men den holder ikke, siger Anders
Hummel:
- Alle kan lave noget fysisk, men
det skal selvfølgelig tilpasses den enkel-
te. Det handler jo heller ikke om, at man
skal trave hele skoven rundt på tid, men
at man skal turde overskride sine egne
grænser og give sig selv lov til at afprøve
nogle ting, man ikke troede, man kunne,
på grund af sit handicap.
- Og ingen behøver at frygte, at de
ikke kan klare mosten, for alle aktivite-
ter bliver tilpasset, så det passer den
enkelte deltager.
For Anders Hummel handler det
ikke om, at man skal deltage i det hele
eller være i fysisk topform for at være
med, men tværtimod om at rykke sine
egne grænser for, hvad man kan. I løbet
af weekenden vil den både stå på rap-
pelling, klatring, kanosejlads og masser
af hygge ved bålpladsen om aftenen, og
man må selv vælge, om man vil sove i
telt, shelter eller i den lejede hytte. Det
vigtigste er, at man er ude hele week-
enden og giver sig selv mulighed for at
prøve at udvide sin egen horisont.
Naturligt at passe på barnet
Det så ellers ikke for lyst ud, da Anders
Hummel og hans kone for seks år siden
blev forældre til en lille dreng, som viste
sig af have CP.
Anders Hummel arbejder i Novo Nordisk, hvor han motiverer ledere til at finde - og realisere – deres potentiale. Han har mange års erfaring med at arrangere kurser i det fri.
Anders Hummel
27Spastikeren 2/2011
NYT OM KURSER
- Det forventer man selvfølgelig
ikke, og det havde vi da heller ikke gjort.
Man tænker pludselig, at så bliver det
et liv med mange begrænsninger, og
man bliver ked af, at han ikke kan få de
samme glæder og oplevelser som andre
børn.
Senere gik det op for Anders, at
det sagtens kan lade sig gøre alligevel.
Tricket er, at lade barnet udfolde sig på
sin egen måde og ikke på forhånd sige,
at det ikke kan lade sig gøre.
- Der er selvfølgelig nogle andre
forhold, men vi fandt hurtigt ud af, at
man sagtens kan være med, så længe
det sker på barnets præmisser.
Anders opdagede også, at det ikke
kan svare sig at pakke barnet for meget
ind i vat, selvom det er naturligt nok at
ville passe godt på det:
- Man vil sit barn det bedste og
passer på det, men tit er barnets bedste
at skubbe lidt på, afhængig af hvilket
barn det handler om, naturligvis, så
det fortsat udvikler sig. Det dur ikke at
skærme barnet fuldstændigt for knubs,
for det sker for alle mennesker, og det
hører med til livet, selvom der selvføl-
gelig heller ikke er nogen grund til at
opsøge nederlagene. Tværtimod. Det
gælder om at bringe barnet ud i nogle
situationer, som det bagefter er glad for
og stolt over at have klaret flot, siger
Anders.
Det skal være en god oplevelse
Anders Hummel har altid været fysisk
aktiv, og som tidligere frømand var det
næste skridt at stifte gruppen Dolphin
Group, hvor han med en håndfuld kol-
leger arrangerede overlevelseskurser til
private og firmaer. Det er altså en meget
erfaren underviser, som garanterer, at
alle aktiviteter bliver gennemført profes-
sionelt og med sikkerheden i top. Og det
allerbedste deltagerne kan få med hjem?
Det er selve det at have været der:
- Det er ikke en weekend, der
afsluttes med en 10 kilometers stroppe-
tur. Det allerbedste deltagerne skal have
med hjem er glæden ved at have taget
af sted og have haft en god weekend i
fællesskab med andre unge. Får de også
rykket deres egne grænser for, hvad de
kan med et handicap, og oven i købet
får lyst til at komme ud en anden gang
og blive mere fysisk aktiv i hverdagen,
har vi virkelig opnået noget. For mange
er det en kæmpe overvindelse alene det
at tage af sted, og der er i hvert fald lagt
op til en super hyggelig og sjov weekend
med fuld knald på. ●
Kurset 'Aktiv weekend for unge med let CP' ligger 25.-26. juni på Brommecentret i Munke Bjergby.Det koster kr. 500 at deltage, det halve for hjælpere.Du kan ikke deltage, hvis du sid-der i kørestol, men ellers er alle velkomne.
Kurset
’Højt til hest’ i Odense 20. august. Du bliver ikke ekspert, men får en smagsprøve på den svære kunst at ride, når vi sadler islænderne og tilbringer en dag på hesteryg i sikre omgivelser.
’Mit barn har CP’ på Frederiksberg 14. maj. Hvad stiller man op, når ens barn viser sig at have CP? Kom på kursus og hør unge, voksne spastikere fortælle om deres egen opvækst. Alle spørgs-mål er tilladte.
Kontakt kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på 38 38 03 11 eller kursus@spastik.dk for tilmelding eller spørgsmål.
Flere kurser rundt om hjørnet
29Spastikeren 2/2011
Man kommer tæt på naturen, når man følger den nyanlagte sti
gennem skoven. Skovsgaard Gods, som ejes af Danmarks Na-
turfredningsforening, er kendt for i vidt omfang at have sluppet
naturen løs på godsets arealer. Nu er der tillige etableret en
tilgængelig sti gennem en del af skoven. Stien er farbar både
for gående og kørestolsbrugere.
En af godsets længer er indrettet til værksteder for de
besøgende. Her kan man undersøge småkravl fra vandhullerne,
iagttage jordbundens mikroorganismer og få kendskab til, hvor
strandens sten er kommet fra. Alt sammen under kyndig vej-
ledning af Skovsgaards naturvejleder.
Slip kunsten fri og hestene løs
I Tranekær Slotspark er der et større antal kunstværker, som
alle er karakteriserede ved at være forgængelige! Det vil sige, at
de alle er fremstillet af naturmaterialer og derfor igen vil blive
til en del af naturen i løbet af nogle år. I mellemtiden – og det
er nu – bliver kunstværkerne delvist dækket af alger og mos,
træet begynder at rådne, stenene at forvitre, osv. Når man slip-
per naturen løs, sker der noget.
Ved Dovns Klint og ved Klise Nor er der udsat vilde heste.
At se disse kæmpeflokke af heste, som lever uden kontakt med
mennesker, er helt usædvanligt. Førerhoppen og førerhingsten
har helt forskellige opgaver i flokken. Resten af historien får du
på stedet.
Slip Hans Pedersen løs
Gennem en årrække har jeg hver sommer haft et hold fra Mu-
skelsvindfonden med på ture i naturen med udgangspunkt fra
Egmont Højskolen i Hou. Vi er taget af sted stort set ligegyldigt,
hvordan vejret har været. Det er utroligt, så mange forhindrin-
ger og så forskelligt vejrlig, man kan indrette sig efter. Naturen
står ude året rundt, det gør vi også den 17.-18. august.
Om mig selv skal jeg sige, at jeg foruden at have været
lærer på en række højskoler, er biolog og journalist og desuden
har været rejseleder i både Øst- og Vestgrønland. ●
Af Hans Pedersen
Slip naturen løs!”Vild tur til vild natur” finder sted den 17.-18. august på Langeland. Til fods eller i kørestol besøges Skovsgaards nyanlagte handicaptilgængelige sti, kunsten i Trane-kær Slotspark og de vilde heste ved Dovns Klint. Du kan komme med.
God mulighed for kørestolsbrugere:
Foto
: Fy
ns S
kovd
istr
ikt
KORT OM OPLEVELSEN
Til turen i år er en række handicaporganisationers medlem-
mer inviteret, heriblandt Spastikerforeningen. Den finder
sted 17.-18. august 2011 med to overnatninger på han-
dicapegnet hotel – Skudehavnen i Rudkøbing. Prisen er kr.
2.000,- for fuld forplejning, overnatning, entré, mv. Man
må selv sørge for transport og evt. medhjælp på hele turen.
Turen gennemføres med max.15 deltagere, som vælges efter
”først-til-mølle-princippet.”
Skriv efter program på: agent.green@stofanet.dk
30 Spastikeren 2/2011
Haves: Skjult handicap
Ønskes: ForståelseDe kognitive vanskeligheder følger også med på arbejde. Men det kan der gøres noget ved, når problemerne er afdækket.
Af René Budde Gade
At være født med cerebral parese er
ikke altid blot et spørgsmål om ufrivillige
bevægelser. Det kan også omfatte noget
mere uhåndgribeligt som kognitive van-
skeligheder. Hvordan kan det være, at
jeg kan gennemføre såvel handelsskole
og en kandidatgrad med høje karakterer,
og så alligevel have svært ved at organi-
sere mit eget skrivebord?
I årene fra 2003 til 2005 var jeg
politisk aktiv i Spastikerforeningens
ungdomsafdeling, som jeg var formand
for, og som jeg desuden repræsenterede
i foreningens hovedbestyrelse. I den
periode var det forholdsvis ny viden,
at mange spastikere ved siden af de
traditionelle karakteristika også havde
kognitive vanskeligheder. Og indrøm-
met. Jeg var selv meget skeptisk overfor
den nye viden og mente ikke, at det var
noget som påvirkede min hverdag. I dag
har jeg erkendt, at jeg tog fejl.
Dygtig – og beskeden
For at give en kort introduktion af mig
selv, kan jeg fortælle, at jeg er en mand
på 35 år med lettere spasticitet, som
er lykkelig gift, far til en skøn datter, og
som har haft et rigtigt godt og spæn-
dende liv indtil nu. Jeg har arbejdet hos
et af Danmarks største revisionsselska-
ber, KPMG, og blev i løbet af mine første
to år der - i al beskedenhed - udråbt til
det største talent på min årgang.
Jeg har aldrig haft problemer med
at få job og ej heller lederstillinger, selv
om jeg er spastiker. Men problemet op-
står i dagligdagen, når jeg skal udfylde
mit job. Her er mit handicap en forhin-
dring, selv om jeg har de faglige evner.
Tilbage i 2003 fik jeg øjnene op for
problemet, og efter flere års fornæg-
telse har jeg nu erkendt, at der er nogle
skjulte handicaps ved at være spastiker,
som gør det svært for mig at opfylde de
arbejdsopgaver som mine faglige kvalifi-
kationer og uddannelse måske gør mig
berettiget til.
Gode råd fra psykologen
Men hjælpen er heldigvis nær, og det
ser jeg frem til. Jeg har efter rådgivning
fra Spastikerforeningens psykolog, Klaus
Christensen, endelig besluttet mig for at
få en personlig assistent tilknyttet mit
arbejde. En assistent, som kan hjælpe
mig med at udfylde de funktioner, som
jeg ikke selv kan varetage på grund af
mit handicap. Såfremt jeg ikke vælger
denne løsning, må jeg erkende, at jeg
vil have svært ved at udfylde et job, sva-
rende til den uddannelse jeg har taget.
Men hvorfor har vi spastikere så
svært ved at erkende vores egne be-
grænsninger i forhold til kognition?
Efter min opfattelse skyldes det, at
begrebet kognition bliver forvekslet med
begrebet intelligens. Det må jeg dog
gøre klart for alle, at der ikke er nogen
”Jeg var selv meget skeptisk overfor den nye viden. I dag har jeg erkendt,
at jeg tog fejl.
Med enkle men effektive midler har Rene Budde Gade fået et godt arbejdsliv.
31Spastikeren 2/2011
direkte sammenhæng mellem intelligens
og kognition. Jeg har selv for flere år
siden argumenteret mod, at det at være
spastiker også betød kognitionsvanske-
ligheder, men med ovenstående historie
in mente har jeg nu erkendt, at jeg også
har et skjult handicap, som gør, at jeg
har brug for noget hjælp, der for nogle
mennesker kan virke som en banalitet.
Enkelt - men svært at forstå
Men hvordan kan det være, at jeg kan
tage en uddannelse og så samtidig
have svært ved at organisere mails i min
mailboks og papiret på mit skrivebord?
Ja, det må alt andet lige være kogniti-
onsvanskeligheder.
Når jeg taler med min arbejdsgi-
ver om dette, finder jeg, at der er stor
forståelse for mit problem, men at de
samtidigt har svært ved at forstå, at jeg
ikke kan klare de mere simple opgaver. I
den sammenhæng er det meget nyttigt
for mig, at jeg har Klaus Christensen til
at forklare folk om mine vanskeligheder,
så min arbejdsgiver kan forstå det.
Jeg ser meget frem til at få en
personlig assistent. Det skulle gerne
betyde, at jeg på længere sigt igen kan
få et job, som passer til de faglige kvali-
fikationer, jeg har opnået via min cand.
merc. uddannelse.
Magisk kuglepen
Efter råd fra Klaus Christensen har jeg
også taget et andet godt hjælpemiddel i
brug. Det er en såkaldt ’livescrib’, der er
en kuglepen med indbygget diktafon. Ud
over at den kan optage en samtale som
en almindelig diktafon, er det smarte
ved den, at den også kan holde styr på
optagelsen ved hjælp af en notesbog.
Det betyder, at når jeg deltager i et
møde og har svært ved at tage notater,
så kan jeg bare lave små stikord. Bagef-
ter kan jeg så ved at føre pennen hen
over ordet høre, hvad vi snakkede om på
mødet under netop det punkt.
På baggrund af mine erfaringer kan
jeg kun opfordre alle personer med cere-
bral parese til at få lavet en udredning af
de kognitive vanskeligheder, således at
de kan få den hjælp, som er nødvendig
for dem. På den måde vil flere personer
med cerebral parese få mulighed for
at begå sig på arbejdsmarkedet. Uden
dokumentation er der nemlig ikke meget
hjælp at hente.
Min erfaring er i hvert fald, at det
skjulte handicap er en langt større for-
hindring for mig i min arbejdsmæssige
karriere i forhold til mit fysiske handicap.
●
Personlig assistance er praktisk hjælp fra en eller flere kollegaer. Den personlige assistents tidsfor-brug betales/dækkes af jobcen-tret, og ydelsen gives med henblik på at afhjælpe funktionsproblemet i forhold til arbejdets udførelse.
HVAD ER PERSONLIG ASSISTANCE?
Mini Crosser M1
Kom og prøvekør vores nye Mini Crosser M1
Vi holder Åbent Hus den første fredag i måneden fra kl.12.00 – 15.00 eller efter aftale, på Enggårdvej 7, 7400 Herning. Få en prøvetur og en snak med en af vore erfarne konsulenter.
“Vi leverer også til de kendte og kongelige, hvis de ringer “
tlf: 70 10 17 55
32 Spastikeren 2/2011
Vejledende og orienterende køreprøve
Nogle af vore unge medlemmer med CP har en så let spastici-
tet, at de uden problemer kan benytte offentlige transportmid-
ler. Derfor opfylder de ikke grundlaget for bevilling af handicap-
bil.
Disse medlemmer kan komme ud for, at når politiet
modtager den almindelige lægeerklæring, som alle skal have
udarbejdet, vil de opleve, at politiet stiller krav om en vejleden-
de og orienterende køreprøve i skolevogn eller særlig indrettet
skolevogn. I disse situationer kan disse udgifter bevilges som
tilskud (denne udgift kan beløbe sig til 4- 5.000 kr.).
Dette fremgår af bekendtgørelsen § 13, samt vejledning
nr. 7 af 15/2-2011 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.
De medlemmer, der til gengæld opfylder betingelserne
for støtte til bil efter Servicelovens § 114, kan også få hjælp til
anskaffelse af kørekort. Det fremgår af den nævnte § 13 om
støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114.
Behandlingsmæssig friplads i SFO tilbud
Folkeskoleloven blev pr. 12/6-2009 ændret, så kommunerne
ifølge Folkeskolelovens § 50 stk. 2 også kan bevilge hel eller
delvis behandlingsmæssig friplads i SFO.
Tidligere opererede Folkeskoleloven § 50n stk. 2 med mu-
lighed for at yde fripladstilskud på grund af forældrenes økono-
miske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør
sig gældende. Pr. 1. august 2009 blev der tilføjet behandlings-
mæssig friplads, og både fripladstilskud, sociale eller pædago-
giske forhold samt behandlingsmæssig friplads henvises der til
reglerne i Lov om dagtilbud. Den behandlingsmæssige friplads i
dagtilbudsloven defineres som:
Enkeltintegration af behandlingsmæssig årsag i skolens
SFO eller oprettelse af gruppe i skolens SFO der visiteres af
behandlingsmæssige årsager, eller at der i forbindelse med
specialafdeling på folkeskole oprettes SFO til denne afdeling.
Endelig er der deciderede specialskoler, hvor der er SFO tilknyt-
tet.
Efter dagtilbudsloven bevilges der 50 % behandlingsmæs-
sig friplads ved enkeltintegration og 100 % friplads, hvis der
Af Jens Tamborg, Socialrådgiver
33Spastikeren 2/2011
oprettes en gruppe i skolens SFO, hvor børnene visiteres af be-
handlingsmæssige årsager. Dette gælder også, når der oprettes
en SFO til en specialafdeling eller specialskole, da børnene jo
visiteres til enten specialafdeling eller specialskolen.
Kommuner glemmer at orientere
Selvom ændringen kom i 2009, har jeg i flere situationer ople-
vet, at kommunerne glemmer at orientere om denne mulighed.
Når vi gør opmærksom på det, plejer kommunerne at ændre
misforståelsen. Som en rettesnor kan man sige, at hvis barnet
er bevilget 50 % friplads ved enkeltintegration i almindelig bør-
nehave skal denne bevilling forsætte i skolens SFO.
Har barnet derimod gået i specialbørnehave eller i en
gruppe for behandlingskrævende børn i en almindelig børne-
have og fortsætter i et lignende tilbud i skolens SFO, skal der
bevilges 100 % friplads.
Vær opmærksom på, at hvis barnet visiteres til en gruppe
af behandlingskrævende børn eller specialafdeling for be-
handlingskrævende børn i skolen, skal der som udgangspunkt
bevilges 100 % friplads.
Boligsikring til handicapindrettede boliger
Gennem min telefonrådgivning er jeg flere gange stødt på
spørgsmål om boligsikring til handicapindrettede boliger. Det
forstår jeg godt, fordi der er specielle regler på området.
Jeg vil her forsøge at skabe et overblik over reglerne.
Stærkt bevægelseshandicappet
I vejledningen beskrives begrebet ’stærkt bevægelseshandicap-
pet’ således: ”Ved bedømmelsen af, om en person kan anses
for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der
typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af
motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt
kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende
og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der
kan bevæge sig uden hjælpemidler, som f.eks. en blind, vil såle-
des typisk ikke have behov for en sådan særlig indretning af
boligen. Som et eksempel på et hjælpemiddel, der på linje med
kørestol kan berettige til en forøget boligstøtte efter reglerne
for stærkt bevægelseshæmmede, kan nævnes personløft/lift til
brug i f.eks. badeværelset.”
Boligens størrelse
Efter lov om individuel boligstøtte (§ 12 stk. 2) medregnes for
én person boligudgiften for 65 kvm., for hver af de øvrige per-
soner i husstanden medregnes udgiften for 20 kvm. I samme §
stk. 3 anføres, at såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er
stærkt bevægelseshæmmede og boligen egnet herfor, med-
regnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. kvm. for
bruttoarealet for 75 kvm. (for de øvrige personer i husstanden
medregnes udgiften for 20 kvm.). Endelig står der i § 12 stk. 4,
at hvis man er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
og også er svært bevægelseshandicappet vil bruttoboligarealet
være yderligere 10 kvm.
Boligsikring
Boligsikring beregnes med udgangspunkt i den årlige bolig-
udgift samt husstandsindkomsten, og der er et minimum af
boligudgiften, som beboeren selv skal betale. Når boligsikrin-
gen så er beregnet, er der et maksimum for, hvor meget der
kan udbetales i årlig boligstøtte. Dette maksimum forhøjes med
50 %, hvis der er tale om en handicapegnet bolig, der bebos
af en stærkt bevægelseshæmmet eller modtager af BPA efter
Servicelovens § 96. For at gøre det indviklet omhandler bolig-
sikring pensionister, der er tilkendt pension efter lov om før-
tidspension efter 1. januar 2003. Er man tilkendt pension før
1. januar 2003 efter lov om socialpension, vil der blive bevilget
boligydelse, som er en anden støttemulighed, som jeg ikke vil
komme ind på i detaljer nu. Det er kommunens borgerservice,
der skal rettes henvendelse, når det handler om boligsikring /
boligstøtte.
Betaling for varig hjemmehjælp
Da jeg deltog på en af kredsenes generalforsamlinger blev jeg
stillet spørgsmål om betaling for rengøring i et varigt botilbud.
Det drejede sig om en ung mand med spasticitet i både arme
og ben, som benyttede kørestol. Kommunen havde udliciteret
rengøringen til et privat firma, og de enkelte beboere betalte
en månedlig pris for dette. Men denne fremgangsmåde er ikke
lovmedholdelig! Hjemmehjælp er delt op i ’midlertidig’ og ’varig
hjemmehjælp’, og det defineres som følgende:
• midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el-
ler særlige sociale problemer, der betyder, at man ikke selv kan
udføre disse opgaver
• varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der betyder, at man ikke selv kan udføre
disse opgaver.
Ud fra ovenstående definition må vores medlemmer, der
har svær spasticitet, være omfattet af ’varig hjemmehjælp’, og
det fremgår klart af bekendtgørelsen nr. 668 af 16/6-2010
om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og
praktisk hjælp m.v.(betalingsbekendtgørelsen), at der ikke skal
betales for hjælp efter servicelovens § 83, der er bevilget som
varig tildelt hjælp og støtte. Hvis der bliver opkrævet betaling,
vil jeg anbefale, at der indgives klage. ●
Klaus Kristensen, psykolog
Træffes: Tirsdag kl.15-18 og torsdag kl. 9-12.
RÅDGIVNING
TLF. 38 88 45 95
Anne-Marie Larsen, socialrådgiver
Træffes: Mandag kl. 10.30-12 og onsdag kl. 9.30-12.
Jens Tamborg, socialrådgiver
Træffes: Tirsdag kl. 15-18 og torsdag kl. 9-12.T
ELE
FON
34 Spastikeren 2/2011
DEBAT
I Spastikeren nr.1/2011 føler Lars Thue
Hansen sig foranlediget til at harcelere
over fremgangsmåden ved valget af
den nye landsformand, Lone Møller i
april 2010, uden at have kendskab til de
faktiske forhold.
Spastikerforeningen ledes ved re-
præsentativt demokrati, hvor hver kreds
vælger en repræsentant og ungdoms-
kredsen to, i alt 19. Hertil kommer 5
repræsentanter med særlig indsigt valgt
direkte af hovedbestyrelsen. Således
er der 24 HB-medlemmer, der vælger 5
medlemmer til forretningsudvalget, idet
landsformanden og næstformanden er
fødte medlemmer.
Sammensætningen er 10 kvinder
og 14 mænd. I FU er der 4 kvinder og
3 mænd. Skal vi aldersvurdere dem og
sætter ’gamle’ til 60+ vil jeg tro, at der
i alt er 4 ’gamle’ damer og 6 ’gamle’
mænd. Og hvad er det så, at disse 6
’gamle’ mænd har gjort igen?
FU blev i 2009 bekendt med, at
landsformanden og næstformanden ikke
ønskede at genopstille. Næstformands-
posten skulle være nem nok at besætte
blandt HB-medlemmerne, straks værre
var det med formandsposten. Vi skulle
ud at finde en person, der både kunne
og havde lyst til at blive landsformand
for Spastikerforeningen. FU havde gode
erfaringer med Flemming Bay-Jensens
kontakter til politikerne, måske skulle
vi finde en ny politiker? Gennem årene
havde jeg i foreningen hørt tale om Lone
Møller. Men hvem hun var, vidste jeg
ikke, blot at hun var valgt af socialdemo-
kraterne. Vores daværende direktør Anne
Holm Hansen arrangerede et møde hos
Lone Møller med landsformanden, direk-
tøren og undertegnede, så vi kunne få
en indgående drøftelse om muligheden.
Sagen blev efterfølgende forelagt
FU, derefter HB, og vi besluttede at
vælge Lone Møller til HB, således at hun
havde en chance for at snuse til vores
organisation, og vi havde lejlighed til at
se hende lidt an. Begge parter havde
mulighed for at sige fra til samarbejdet.
Ved valget i april 2010 sagde Lone
Møller ja tak til at stille op til formands-
posten, og da der ikke var modkan-
didater blev hun valgt – kåret om du
vil. Dette er, hvad der hændte omkring
formandsvalget i 2010, og jeg tror og
håber, at vi har fået en god formand,
forhåbentlig en vi kan beholde i mange
år. Skal du klandre nogen, så må det
være den tidligere landsformand og
næstformand. Hvis man ønsker at få
indflydelse i foreningens ledelse, skal
man gå aktivt ind i foreningsarbejdet.
Det er den måde - såvel unge som
’gamle’ - får indflydelse på.
Vi får mange uopfordrede debatindlæg. Det er vi glade for. Men for at så mange som muligt kan komme til orde, skal vi indskærpe, at debatindlæg/læserbreve højest må fylde 300 ord. Red.
Svar på ”De gamle mænd har gjort det igen”
Af Bente Winther Olsen, kredsformand og tidl. næstformand
35Spastikeren 2/2011
SPÆNDENDECAFEAFTENI FRIVILLIGHEDENS
TEGNDen bidende vinterkulde var ingen hindring for et stort fremmø-
de, da København-områdets Café- og debatgruppe i anledning
af det europæiske frivillighedsår indbød til en spændende
debataften i selskab med Birte Hagelund. Hun må betegnes
som en sand ildsjæl og mangeårig frivillig i Spastikerforeningen.
Under overskriften "frivilligt arbejde" holdt hun et meget spæn-
dende og tankevækkende oplæg, som var et godt miks af fore-
drag, gruppesamtaler og diskussioner mellem alle deltagerne.
Hvad er frivilligt arbejde
Aftenen blev skudt i gang med spørgsmålene: "Hvad er frivilligt
arbejde for dig" og "hvorfor laver du frivilligt arbejde?".
Svarerne var talrige og lige så varierede som farverne i
regnbuen.
"Jeg gør gavn for min pension", "jeg vil gerne gøre no-
get for andre mennesker" og "det er en livsstil, der giver mig
kompetencer og indflydelse", var nogle af de mange bud på
åbningsspørgsmålene.
Engagementet og diskussionslysten fortsatte aftenen igen-
nem, hvor problemstillinger som gensidig forventningsafstem-
ning og konflikter mellem frivillige og ansatte og hvordan det
kunne sikres, at der også i fremtiden ville være frivillige ildsjæle i
Spastikerforeningen blev vendt og drejet over kaffen.
Aftenens afslutningssalut lød: "Hvordan vil fremtidens frivil-
lige arbejde se ud?"
Fremtiden blev debatteret
Timerne fløj af sted, og før deltagerne fik set sig om stod
Flextrafiks chauffører og bankede pænt på døren. Alligevel blev
fremtiden ivrigt debatteret, og det gennemgående svar på af-
slutningsspørgsmålet var projektorienteret løsning af de enkelte
arbejdsopgaver og problemløsninger i Spastikerforeningen.
Cafegruppens frivillighedsaften var en stor succes. Birte
Hagelunds oplæg gav virkelig stof til eftertanke og tændte en
glødende medleven og et stort engagement hos deltagerne. En
stor tak til Birte og cafégruppen for en helt igennem forrygende
aften. ●
Af Fie Norinder
Birte Hagelund blev på foreningens landsmøde sidste år hyldet for mange års frivilligt arbejde, ikke mindst som kursus-udvikler.
36 Spastikeren 2/2011
Lokalannonce
37Spastikeren 2/2011
Gratis seksualrådgivningSeksualvejleder og informatør, Tor Martin Mandrup Møller,
tilbyder frem til sommerferien gratis personlig rådgivning på
Marselisborg Centret i Århus en gang om måneden. Tilbuddet
gælder følgende dage: Torsdag den 19. maj og torsdag den 16.
juni – begge dage kl. 17-19. Rådgivningen finder sted i Handi-
info's lokaler i MarselisborgCentret Bygning 3, P.P.Ørumsgade
11, 8000 Aarhus C - telefon 87 13 21 70.
Hej derude!Jeg er en ung, lækker og frisk fyr på 30 år. Jeg er spastiker og
bor i Århus i min egen lejlighed (jeg får hjælp fra fast personale
til forskellige ting). Til daglig arbejder jeg på et værksted, men
jeg savner en kæreste. Jeg kan godt lide, at der sker noget om-
kring mig, f.eks. går jeg til koncerter og elsker at tage på ferie.
Håber du findes derude – og har lyst til at skrive til mig.
Du skal helst bo i Midtjylland. Skriv til: rolfi@webspeed.dk
Kærlig hilsen Rolf
God ven søgesJeg søger en god ven/kæreste med humor og godt humør, der
har lyst til at være sammen med mig til nogle hyggelige timer
og en god middag en gang imellem. Jeg er 51 år, sidder i køre-
stol og modtager hjemmehjælp. Jeg elsker naturen og er glad
for dyr. Jeg bor i et rækkehus i Ringsted. Er du interesseret, så
tøv ikke med at kontakte mig:
Lena Carlsson
Gyrstinge Præstemark 23, 4100 Ringsted, Tlf. 67 85 60 65
Autocamper (hvide plader) sælgesIndrettet til kørestolsbruger - automatgear/lift/håndkontrol/toi-
let m.v. Camperen er en Mercedes Benz Sprinter 312 D, Rimor
670 alcove-model med 4 sele- og sovepladser. Årgang 1999,
kørt 81.000 km. Velholdt og veludstyret - én-ejer, ikke udlej-
ningsbil. Sælges af ejer. Henvendelse og yderligere informatio-
ner: Teis Brochmann, tlf. 41 41 15 30
E-mail: wheelchair.autocamper@gmail.com
Brug os hvis sagen gør knuderBåde borgere og myndigheder kan bruge Den Uvildige Konsu-
lentordning for Handicappede (DUKH). DUKH kan bl.a.:
Rådgive og oplyse om lovgivningen for personer med •
varige funktionsnedsættelser
Oplyse om støttemuligheder for personer med varige •
funktionsnedsættelser
Hjælpe med til at (gen)skabe dialog mellem borger og en •
sagsbehandler
Oplyse om sagsgange, opgavefordeling og ansvarsforde-•
ling inden for det offentlige.
Ring skriv eller mail til: DUKH, Banegårdspladsen 2 – 2.sal,
6000 Kolding. Tlf. 76 30 19 30. E-mail: mail@dukh.dk - det er
også muligt at hente hjælp på hjemmesiden:
www.dukh.dk - her finder man under menupunktet ”Råd om
Ret” svar på nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet.
Skriv til CP-kontaktRubrikken er et mødested, hvor du kan efterlyse en god ven,
en rejsekammerat, købe, sælge eller måske noget helt femte.
Men husk, det er kun for private til private. Ønsker du ved kon-
taktannoncer anonymitet i den store offentlighed, så respekte-
res det, hvis redaktionen er navn og adresse bekendt. Det sker
i så fald via billetmærke.
Sådan bruger du billetmærke:Ønsker du at kontakte personen bag et billetmærke, skriver du
blot lidt oplysninger om dig selv, og sender det i et brev til Spa-
stikerforeningen, påført det pågældende billetmærke. Herefter
sender vi brevet uåbnet videre til personen bag billetmærket.
Adressen er:
Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg
ADVOKATRÅDGIVNING
- når skaden er sket
Elmer & Partnere er førende advokat�rma indenfor ansættel-ses- og erstatningsret. Vi er specialister og beskæftiger os kun med disse områder og repræsenterer kun lønmodtageren eller den skadelidte. Vi har siden 1. januar 2007 været fast advokat for Politiforbundet på arbejdsskadeområdet og behandler mange arbejdsskadesager for forbundets medlemmer. Derudover rådgiver om alle erstatnings- og forsikringsretligespørgsmål, der kan opstå som følge af ulykker i fritiden herunder patientskader m.m.
Kontakt advokat Karsten Høj gerne på kh@elmer-adv.dk.
ADVOKATAKTIESELSKAB
STORE KONGENSGADE 23
WWW.ELMER-ADV.DK
38 Spastikeren 2/2011
Med Anders på tur Down UnderAnders Jørgensen er født med spastisk lammelse. I mange år har han drømt om at komme en tur til Australien, der stort set er det fjerneste sted på kloden herfra. Flyver man forbi, er man på vej hjem igen. Men Anders ramte plet – og nu vil han være brobygger!Af Anders Jørgensen
I de sidste godt 2½ år har jeg gået og drømt om Australien. Her har jeg planlagt og
samlet penge sammen til drømmerejsen, og i efteråret 2010 blev det til virkelighed.
Jeg havde valgt Australien, fordi jeg har noget familie dernede, som jeg aldrig har
besøgt, og samtidig er jeg meget fascineret af det store land, ikke mindst deres natur
og kultur.
Når man som jeg sidder i kørestol og har behov for hjælpere døgnet rundt, så er
en tur til Australien ikke helt billig. Jeg har selv sparet pengene sammen og fået råd
til den store rejse ved at søge penge hos forskellige fonde - med godt resultat. Og
så har min familie og venner været flinke til at spæde til med økonomisk støtte, så
rejsen blev muliggjort for mig og mine to hjælpere, Atilla Dogan og Andreas Sjøstrøm.
Startede i Melbourne
Vi startede turen med at flyve fra
København til Melbourne. Her lejede vi
en camper, som vi i løbet af de næste
14 dage skulle køre til Sydney i. På den
måde behøvede vi ikke at skynde os
eller tænke så meget over, hvor mange
kilometer vi hver dag skulle tilbagelægge
for at nå frem i tide. Da vi havde fået
vores camper, fandt vi dog hurtigt ud af,
at jeg ikke kunne sidde i opret stilling på
vores køretur. Så jeg blev lagt ned ba-
gerst i camperen under kørslen. Det var
virkelig ærgerligt, for det betød, at jeg
ikke fik set naturen, som vi passerede
under køreturene. Til gengæld var vi ude
og opleve den smukke natur omkring
de forskellige campingpladser, hvor vi
overnattede. Jeg fandt hurtigt ud af, at
jeg er meget heldigt stillet med alle de
hjælpemidler, jeg har derhjemme. Uden
dem blev der stillet helt andre og langt
større fysiske krav til både mine hjælpere
og til mig selv. Det var meget trættende,
og jeg kunne godt mærke, at jeg skulle
bruge mig selv på en hel anden måde.
Jeg fandt samtidig hurtig ud af,
at min fysiske form ganske enkelt ikke
var god nok til en så krævende tur. Det
betød, at jeg til tider måtte planlægge
tiden og dagene helt anderledes, end
jeg havde regnet med hjemmefra.
Nye kræfter på luksus-hotel
Da vi havde kørt i ca. 10 dage, beslut-
tede vi os for at tilbringe nogle dage på
et 4-stjernet hotel lidt uden for Sydney
i Rosehill, fordi jeg fysisk ikke kunne
klare at køre mere. Jeg havde simpelt-
Med Harbour Bridge i baggrunden.
39Spastikeren 2/2011
hen brug for nogle dage, hvor min krop
kunne slappe af og få ny energi, så jeg
var klar til at møde min familie. Det var
jo dette møde, som var hovedmålet for
min rejse. Opholdet på hotellet gik godt,
og jeg fik samlet gode kræfter til den
videre færd. Det var derfor rigtigt dejligt
at møde min familie, der boede i Avalon.
Vi hyggede os, og de gjorde alt for at jeg
skulle føle mig hjemme. Der gik derfor
ikke ret lang tid hos familien, før jeg
havde besluttet, at jeg på et senere tids-
punkt skulle tilbage til Australien igen.
Imens jeg boede hos min familie i
Avalon, var jeg også ude at besøge for-
eningen Packforce. Det er den austral-
ske pendant til Spastikerforeningen, en
forening for mennesker med cp/spastisk
lammelse, der tilbyder forskellige aktivi-
teter. Jeg besøgte en afdeling, hvor de
fik folk med handicap ud at arbejde. De
gjorde meget ud af, at alle fik noget at
lave, lige meget hvor hårdt de forskellige
mennesker var ramt af deres handicap.
Brobygger
På baggrund af den oplevelse har jeg
gjort mig nogle tanker om min næste
rejse til Australien. Så når jeg atter har
sparet penge sammen og skal af sted
igen om ca. 3 år, så regner jeg med,
at jeg tager derned for at lave noget
arbejde sammen med deres forening.
Bl.a. for at vise, hvordan man klarer sig
i Australien som handicappet. På den
måde håber jeg, at både Danmark og
Australien kan få et samarbejde på be-
nene via foreningerne. Det er i hvert fald
mit store mål. ●
Anders Jørgensen er 28 år og opvokset i Hillerød i Nordsjæl-land, hvor han nu bor i en stor specialindrettet lejlighed. Han er spastiker og kørestolsbruger. Rejseudgift til flybilletter, camper og hotelophold for ham og hans to hjælpere beløb sig til 90.000 kr. Dertil kommer lommepenge til mad og fornøjelser.
KORT OG GODTNår man som jeg sidder i kørestol
og har behov for hjælpere døgnet
rundt, så er en tur til Australien ikke
helt billig.
”På turen fra Melbourne til Sydney oplevede det lille rejseselskab mange flotte steder, bl.a. Avalon Beaches.
Operahuset i Darling Harbour er altid et imponerende syn.
Anders besøgte den australske CP-forening, hvor Tim Pines tog imod.
40 Spastikeren 2/2011
Lokalannonce
41Spastikeren 2/2011
Hvorfor begyndte I at
stable et hold på benene i
Slangerup?
Nicklas og hans gode ven
Frederik har altid interes-
seret sig for fodbold, og de
ville gerne gå til det. Men
der fandtes ingen tilbud i
området, og vi vidste, at
der nok var nogle flere, der
havde lyst til at spille, så vi
begyndte at se på, hvordan
vi kunne komme i gang med
at starte et hold.
Hvem har I samarbejdet
med?
Vi har fået hjælp af en
handicapidrætskonsulent fra
Frederikssund Kommune, og
så er vi kommet ind under
Slangerup & Omegns Idræts-
forening, der stiller bane i
en gymnastiksal og bolde
til rådighed. Det er en stor
hjælp.
Hvem spiller på holdet?
I øjeblikket er der 8-9 faste
spillere på holdet i alderen
5-12 år, hvor de fleste er
spastikere, bortset fra to spil-
lere der har rygmarvsbrok.
Hvad betyder det for bør-
nene at spille?
Det betyder alt. Min søn
Nicklas har spillet fodbold si-
den vuggestuen, hvor der var
en fodbold-glad medhjælper,
og selvom Nicklas også går til
ridning, så er det fodbolden,
der trækker mest i ham.
Mangler holdet spillere?
Ja, vi vil meget gerne have
nogle flere med, så vi i hvert
fald kan stille 10-12 spillere.
Spillerne skal have et fysisk
handicap, plejer vi at sige.
Hvor spiller holdet?
Holdet spiller hver onsdag kl.
18-19 på Lindegårdskolen i
Slangerup.
Hvem skal man kontakte?
Man er velkommen til bare at
møde op på onsdage kl. 18
i gymnastiksalen på Linde-
gårdskolen. Men ellers kan
man kontakte mig på mobil:
20 48 91 14 eller e-mail:
ama.oj@webspeed.dk
Hver onsdag spiller 7-8 drenge og en pige med handicap fodbold i Slan-
gerup. Holdet vil gerne have flere spillere og samtidig inspirere andre til at
lave lignende hold. Anne Mette Jensen er mor til holdets nummer 5 – Nick-
las på 9 år - og Spastikeren har stillet hende 7 skarpe:7skarpe Fodbold i Slangerup
Af Benjamin Steengaard Rasmussen
42 Spastikeren 2/2011
København/Frederiksberg 1+2Bente Winther Olsen
Tlf. 38 60 65 48
Rådmand Steins Allé 27, st.th.
2000 Frederiksberg
Mail: bwo@cafeer.dk
Cafégruppens programSkærtorsdag den 21. april holder vi
påskefrokost og fejrer samtidig café-
gruppens 10 års jubilæum. Det sker fra
kl. 13 til 17 - tilmelding er nødvendig.
Torsdag den 26. maj kl. 19 afholder vi
igen en ”Stor spilleaften”. Aktiviteterne
finder sted i Cafeen i Spastikernes Hus
på Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg.
For yderligere oplysninger og tilmelding
kontakt formanden, Nina Jepsen, på tlf.
26 94 04 43 eller på
e-mail: ninajepsen@gmail.com
Bestyrelsen
Kom og hør om den nyesteforskning om hjernenTorsdag den 12. maj 2011 kl. 19.00
kommer direktør Peder Esben Bilde fra
Helene Elsass Center og taler om de
sidste nye landvindinger indenfor hjerne-
forskning. Det sker i Spastikernes Hus,
Flintholm Alle 8, 2000 Frederiksberg.
Der er ifølge Peder Esben Bilde sket
mange nye ting på området, og der er
gjort mange nye erfaringer om, hvad
det egentligt er, der sker i hjernen og
specielt hos børn og unge med cere-
bral parese. Med foredraget følger en
meget flot billedserie. Vi håber, at rigtig
mange får lyst til at komme, det vil I ikke
fortryde. Af hensyn til arrangementet er
der tilmelding til kredsformanden på tlf.
38 60 65 47 eller mail bwo@cafeer.dk
Har I glemt at tilmelde jer, når tiden
nærmer sig, så ring alligevel og hør, om
der stadig er ledige pladser til dig/jer.
Bente Winther Olsen
Københavns omegn 3Kristian Christiansen
Tlf. 44 84 48 37
Elverhøjen 50
2730 Herlev
Mail: dlundbo@privat.dk
Nordsjælland 4Lisbeth Østergaard
Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22
Damgårdsvej 63
2990 Nivå
Mail: sant@hus.dk
Påskearrangement for hele familienTa’ med til Skovgården i Kirkelte. Det er
et arrangement midt i den nordsjælland-
ske natur med Tokkekøb Hegn som nabo
og naturstier, der er udmærkede for
kørestole og gangbesværede. Program-
met byder på:
Kl. 10.00: Rundvisning til gårdens
dyr, høns, kaniner, kalve, grise, heste,
får og lam. Der er skønne hyggekroge
overalt på gården, hvor snakken kan
fylde. Der kan også spilles petanque
på plænen. Det er også muligt at få en
ridetur eller køretur i hestevogn.
Kl. 12.00: Spisning. Vi har arrange-
ret et let udendørs traktement. Er vejret
dårligt, spiser vi i laden eller i et stort
telt i haven.
Ind i mellem al hyggen får vi malet
påskeæg til vores trille konkurrence, som
afvikles på en bakke bagved gården.
1816
1517
1413
12
11
65
4
7+8
1+2
9 10
3
19
Peder Esben Bilde fortæller om hjerneforskning.
43Spastikeren 2/2011
>>
Spændende hvem der i år får præmie for
længstkommende æg.
Der vil være åbent i gårdbutikken,
hvor der sælges ud af produkter, som
Lisbeth har lavet af fårenes uld.
Påskeharen skal i år findes ved
Langdyssen, der ligger i skoven tæt på
gården. Området er velegnet til køre-
stole og gangbesværede. Er vi heldige,
er bøgen sprunget ud. Inden vi afslutter,
serverer Lisbeth kaffe, the, saftevand og
kage. Alle medbringer service og bestik
til eget brug.
Hvornår: Søndag den 1. maj 2011,
kl. 10.00-15.00.
Hvor: Skovgården, Dæmpegårdsvej 7,
Kirkelte, 3450 Allerød.
Tilmelding senest: Lørdag den 23. april
2011.
Deltagerpris: 50,- kr. pr person.
Hurtig tilmelding til Vinnie Broder-
sen, e-mail: vinnie_brodersen@yahoo.dk
eller tlf. 29 47 45 38
Bestyrelsen
Temaaften om seksualitet og handicapNordsjællandskredsen og Handisex invi-
terer til foredrag og debat om seksuali-
tet og handicap for hjælpere, fagfolk og
pårørende. Husker I, da I var teenagere
og hormoner og sommerfugle fløj rundt
i krop og sjæl? Måske bliver vingerne
med tiden lidt flossede i kanten, men
seksualiteten forsvinder ikke bare ud
i den blå luft! Eller gør den? For men-
nesker med handicap forventes det næ-
sten, at seksualiteten går ud i takt med,
at handicappet sætter ind. Men er det
rigtigt? Eller lukker vi øjnene for nogle
basale, medfødte følelser og behov?
Vi stiller skarpt på fordomme og
tabuer og sætter fokus på jeres erfa-
ringer og holdninger: Hvilke tanker og
bekymringer gør I jer som forældre?
Hvordan håndterer man som hjælpe- og
fagpersonale brugere med seksuelle
behov? Hvilke regler og muligheder gør
sig gældende?
Dato: Torsdag den 9. juni 2011,
kl. 19.00.
Sted: Mødelokalet, Spastikernes Hus,
Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg
Pris: Gratis.
Tilmelding senest den 25. maj til Lisbeth
Østergaard, tlf. 29 68 51 22 eller e-mail:
sant@hus.dk
Let’s talk about sex!Det handler om dig og din krop. Om sex,
kærlighed, dating, kærester, onani – kort
sagt om alt det, der er svært at tale om,
men alligevel er en del af det at være
et helt menneske. Det er stadigvæk et
tabu, at folk med handicap har erotiske
lyster. Det forventes at din seksualitet
forsvinder med dit handicap. Og det
gør den måske også, hvis ikke der bliver
taget kærlig hånd om den.
Hvordan ser du på dig selv? Føler
du dig alene med din seksualitet? Synes
du, det med kærester og kærlighed er
svært? Får du dækket dine seksuelle
behov? Kender du dine rettigheder?
Det bliver en aften med rum og
plads til fortrolig og udfordrende dialog.
Vi vil blandt andet komme ind på
emner som: Begreberne sex, kærlighed
og seksualitet, krop og selvbillede, da-
ting og forelskelse m.v.
Dato: Torsdag den 15. september 2011,
Kl. 19.00.
Sted: Spastikernes Hus, Flintholm Allé 8,
2000 Frederiksberg
Pris: Gratis.
Tilmelding senest: 1. september til
Lisbeth Østergaard, tlf.29 68 51 22 eller
e-mail: sant@hus.dk
Læs mere om aktiviteterne på for-
eningens hjemmeside:
www.spastikerforeningen.dk
– kreds Nordsjælland.
Faste aktiviteter:
FodboldBørn, drenge og piger i alderen 5-12 år.
Hvornår: Onsdage fra kl. 18.00 til
19.00.
Hvor: Lindegårdsskolen, Lindegårds Alle
18, 3550 Slangerup
Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail:
Ama.oj@webspeed.dk eller
tlf. 20 48 91 14
VolleyballBørn og unge, drenge og piger i alderen
8-20 år.
Hvornår: Tirsdage kl. 17.00 til 18.30.
Hvor: Bybæk Hallen, Paltholmterras-
serne 1, 3520 Farum.
Kontakt: Niels Kliim,
e-mail: niels@farum-holte.dk eller
tlf. 26 20 09 00
Hold øje med hjemmesidenKredsens aktiviteter kan følges på Spa-
stikerforeningens hjemmeside
www.spastikerforeningen.dk - under
menuen kredsene.
Roskilde 5Bente Lis Clausen
Tlf. 46 13 92 98
Nørregade 39 A
4030 Tune
Mail: bentelis@tunenet.dk
Nordvestsjælland 6Knud Erik Dahl
Tlf. 59 43 07 57
Blomsterhaven 58
4300 Holbæk
Mail: knud.e.dahl@gmail.com
Kampvalg – med god ro og orden!Kredsens generalforsamling blev gen-
nemført i god ro og orden på Vade-
stedet i Holbæk, men vi havde jo også
indforskrevet foreningens direktør som
indlægsholder og i forslag som dirigent.
Begge dele klarede Mogens Wiederholt
flot.
Vi var mange, og der var god stem-
ning, og så fik vi kampvalg. Bestyrelsen
blev suppleret, så vi igen kom op på
syv. Det var Mai-Britt Eriksen, der fik
pladsen.
44 Spastikeren 2/2011
De opstillede bestyrelsesmedlemmer
blev genvalgt, og så fik vi en ny første
suppleant ved Annette Lambæk Kjær-
gård, Svinninge. Som anden suppleant
valgtes Kari Rubeksen, Kalundborg. Der
var genvalg af revisor Anita Tofte. Kasse-
rer, næstformand og formand er fortsat
de samme personer som hidtil.
Vi tager Petra-cyklerne fremNu tager vi cyklerne frem. Foråret er
godt på vej, og første træningsaften
er onsdag den 27. april kl. 17 til 19 på
Holbæk Stadion. Landstræner Mansoor
Siddiqi har lovet at deltage i opstarten
og være os behjælpelig, mens vi samti-
dig søger efter en træner.
Forældre har været samlet til møde
hos undertegnede med henblik på at
løse situationen i klubben, efter at vi
mistede vores formand John Eriksen, og
det var bestemt et lovende møde. Opga-
verne er nu lagt ud på flere hænder, og
vi ser positivt på fremtiden for klubben,
trods det store tab.
Lørdag den 21. maj fra kl.10.00 til
13.00 er der indbudt til træningssamling
på Holbæk Stadion.
Vi håber, at rigtig mange vil møde
op og ser gerne, at der kommer nye til.
Alle er hjertelig velkommen.
Vel mødt i Petraklub Holbæk!
Knud Erik Dahl
GummifræserneSkulle du være interesseret i kørestols-
dans, så trænes der på Brunhøjskolen
første lørdag i måneden fra kl.10.00-
12.00. Nærmere oplysning om ”Gum-
mifræserne” fås ved henvendelse til
instruktør Bente Langkjær, tlf. 59 29 15
86.
Til 2011-kalenderenPetra-træningen starter den 27. april.
Vi afholder temadag i uge 21.
Udflugt: 13. august.
Familiebowling: 4.oktober.
Julefest: 26. november.
Syd- og vestsjælland 7+8Inga Hansen
Tlf. 58 52 62 78
Rolfsvej 13
4200 Slagelse
Bestyrelsen har det sværtEfter kredsformanden Tove Byskovs alt
for tidlige død har bestyrelsen haft svært
ved at holde kredsen kørende i store
dele af 2010. Det kunne bestyrelses-
medlem Ole Hansen og kasserer Inga
Hansen berette, da kredsforeningen for
Syd- og Vestsjælland holdt generalfor-
samling i Trafikcenter Stop 39 i Slagelse
den 24. februar.
Alligevel har bestyrelsen været sam-
let fire gange i 2010 samt arrangeret to
udflugter. Desværre har medlemsinteres-
sen været så beskeden, at bestyrelsen
har besluttet at nedlægge deres hverv.
Da kredsgeneralforsamlingen ikke var i
stand til at mønstre et nyt hold til besty-
relsesposterne måtte generalforsamlin-
gens dirigent, Kurt Agensø, konkludere,
at generalforsamlingen ønskede at sætte
aktiviteterne på vågeblus. Indtil videre
fortsætter kredsen i stedet med to
kontaktpersoner, Inga Hansen og Grethe
Kryger. Samtidig blev det understreget,
at svømmeaktiviteterne fortsætter i ’Flip-
per’, det samme gør boccia-aktiviteterne
under Dansk Handicap Idræts Forbund.
Spastikerforeningen har nedsat et
strukturudvalg, som netop er i gang med
at kigge på foreningens mødeformer
og fremtidige organisering. Udvalget vil
efter planen fremlægge deres resultater
på hovedbestyrelsens møde til sommer.
Det er et udspil, som kredsen nu afven-
ter med stor interesse.
FH
Storstrøm 9Claus Petersen
Tlf. 54 43 47 36
Møllegårdsvej 4 A
4840 Nørre Alslev
Mail: clausdelfin@hotmail.com
GeneralforsamlingKredsen afholdt sin generalforsam-
ling på FrivillingCenter Lolland den 13.
februar 2011. Under punktet valg var
der genvalg på alle poster, og vi fik to
suppleanter til bestyrelsen, nemlig Divie
Kallestrup og Frank Hubert. Vi havde
lokket med SuperGavekort for at få med-
lemmernes mailadresser, og den heldige
vinder blev John Sigvard. En fin præmie
fra “Frisør Gert” blev vundet af Mette
Rasmussen. Hele referatet kan læses på
kredsens hjemmeside.
MailadresserVi fortsætter jagten på mailadresser,
således at vi nemt og omkostningsfrit
Så er tiden kommet, hvor Petra-cyklerne skal findes frem.
45Spastikeren 2/2011
>>
kan sende invitationer og nyhedsbreve
ud til alle kredsmedlemmer. Vi vil derfor
fortsat meget gerne have jeres mailad-
resser, så send dem endelig til:
kreds9@live.dk
Tur til Fuglsang KunstmuseumDen 7. maj besøger vi Fuglsang Kunst-
museum. Prisen er kun 50 kr. for per-
soner over 18 år, og dem under 18 er
gratis. Beløbet dækker entré til museet,
kaffe/te med kage i museets café og
derefter guidet rundvisning.
Så reserver allerede nu dagen.
Mødetid m.v. vil fremgå af indbydelsen.
Tilmelding til kreds9@live.dk - eller til
Yvonne Thygesen på tlf. 54 92 64 19.
Bestyrelsen
Bornholm 10Karen Nisbeth
Tlf. 56 49 69 69
Kirkebakken 1
3740 Svaneke
Mail: karen@nisbeth.dk
Svømning i varmt vandVarmtvandstræningen med instruktør
Signe Koefoed er i fuld gang. Har det
interesse, så ring og hør, om der er
ledige pladser på holdet. Henvendelse
til Mia Rømer, 56 95 76 76, eller e-mail:
jensmia@email.dk
Fyn 11Birgit Rasmussen
Tlf. 66 10 42 95
Åsumvej 307
5240 Odense NØ
Mail: birgit.r@mail.dk
Mail med forældregruppenForældregruppen vil gerne i kontakt med
forældre fra hele landet. Børn med CP
har meget forskellige funktionsniveauer,
hvorfor det er vigtigt at få så mange
som muligt med.
Hvis du er interesseret, så kontakt
mig på e-mail: birgit.r@mail.dk - så får
du listen på gruppens medlemmer.
Kig på hjemmesidenVi forsøger at lægge alt nyt af interesse,
bl.a. kommende arrangementer, refera-
ter af bestyrelsesmøderne m.m. ud på
hjemmesiden under kreds Fyn. Så tjek
en gang imellem hjemmesiden:
www.spastikerforeningen.dk
Sønderjylland 12Dorte Lorenzen
Tlf. 74 48 99 30
Sundgade 18 E
6400 Sønderborg
Mail: lorenzen@mail.dk
Sydvestjylland 13Jan Grønbæk Sørensen
Tlf. 75 17 24 28
Godthåbparken 58 A
6740 Bramming
Mail: j-gronbaek@mail.tele.dk
Tak til Kirsten og velkommen til PiaDen 5. februar afholdt kreds 13 sin
årlige generalforsamling med fint frem-
møde af en række af kredsens trofaste
medlemmer, som hvert år så vidt muligt
møder frem til generalforsamlingen. Ef-
ter modtagelse af det lækre smørrebrød,
som var bestilt til lejligheden, startede vi
generalforsamlingen. Her havde Kirsten
Graversen, efter mange års ”tro tjene-
ste” i vores midte, valgt at takke af for
at hellige sig sin familie og sit privatliv,
og vi skylder Kirsten stor tak for sin ind-
sats gennem årene.
Blandt de fremmødte kunne vi bl.a.
byde velkommen til Pia Ravn, som gen-
nem et stykke tid har bestridt opgaven
som Spastikerforeningens repræsentant
i DH Vejen. Vi har nu også den glæde at
kunne byde Pia velkommen som nyt be-
styrelsesmedlem. Desuden blev Sander
Koch valgt som ny suppleant.
Efter en indholdsrig generalforsam-
ling, som foregik i god ro og orden, fik
vi stillet den værste sult, som foregik
bevæbnet med kniv og gaffel, inden
vi begyndte på vores altid festlige og
fornøjelige bankospil. Efter det kunne
mange gå hjem med nyttige eller vel-
smagende gevinster, som Birgit meget
kreativt havde indkøbt til lejligheden.
Jan Grønbæk
God stemning og bankospil er sydvestjyllandskredsens opskrift på en god generalforsamling.
46 Spastikeren 2/2011
Varde sommerspil 2011Igen i år indbyder Kreds 13 til en hyg-
gelig, festlig og fornøjelig aften ved
Varde Sommerspil, hvor de i år opfører
den forrygende musical ”Syv Brude til
Syv Brødre”.
Vi har fået billetter til den 1. juli,
hvor forestillingen begynder kl. 20. Vi
starter med at mødes ved Sommerspil-
teltet kl.18, hvor vi har bestilt en lækker
”Skovtursmenu”. Når vi har hygget os
med lidt godt til ganen, drager vi over
og indtager vores pladser ved frilufts-
scenen.
Alt dette tilbyder vi vore medlem-
mer. Hver deltager med gyldigt medlem-
skab kan deltage med én ledsager til
den rørende pris af kun 200 kr. pr. per-
son, som dækker forestillingen og ”Skov-
tursmenu”. Grundet stærkt begrænset
deltagerantal anbefales hurtig bindende
tilmelding til Jan Grønbæk, tlf. 75 17 24
28 (bedst kl.19-20). Billetterne forde-
les efter ”først-til-mølle’ princippet. Så
tøv ikke med din tilmelding – det bliver
sjovt!
Jan Grønbæk
Nyhedsservice på mailHvis du ønsker at modtage vore tilbud
og informationer pr. mail, så send en
mail til: j-gronbaek@mail.tele.dk - mærk
den ”medlemsinformation” og dit
medlemsnummer i emnefeltet (står ved
modtageradressen på dette blad). Så vil
vi fremover, nemt og hurtigt, sende vore
medlemstilbud til dig via mail.
Sydøstjylland 14Jens Peder Roed
Tlf. 75 55 37 79
Dalbygade 38 B1 – 101
6000 Kolding
Mail: jproed@mail.stofanet.dk
Vestjylland 15Bent Ole Nielsen
Tlf. 97 14 24 83
Rønne Allé 67
7451 Sunds
Mail: bon@privat.dk
Midtjylland 16Jørgen Knudsen
Tlf. 97 51 20 60
Asgårdvej 11
7800 Skive
Mail: jk@asgaard-online.dk
Den ny bestyrelseKredsbestyrelsen har ved bestyrelses-
mødet onsdag den 23. marts 2011
konstitueret sig på følgende møde:
Formand (HB), Jørgen Knudsen.
Næstformand (HB-supp.), Jesper Har-
ding Hansen.
Kasserer, Jette Thomsen.
Sekretær, Birgitte Hansen Larsen.
Bestyrelsesmedlemmer Lene K.
Svendsen, Leif Winther, Karl Østergaard.
Bestyrelsessuppleanter, Lone Bak-
Pedersen (1) og Mette Munk (2).
Intern revisor, Hanne Skipper.
Jubilæums JulehyggeSpastikerpris-modtager Jacob Nos-
sell kom helt fra Frederiksberg til Skive
onsdag den 1. december. Efter spisning
Blad Afleveres til Postvæsenet
Nr.2 18. april
Nr.3 14. juni
Nr.4 19. august
Nr.5 17. oktober
Nr.6 12. december
RESTERENDEUDGIVELSER I 2011
Humørklubben sætter punktumVi vil meget gerne have gamle
medlemmer, hjælpere og venner
af klubben til at være med til at
sætte et flot punktum for Hu-
mørklubben.
Efter 40 års aktiviteter er det
tiden at slutte, og det sker med
spisning og hyggeligt samvær på
Restaurant Søgården i Sunds:
Fredag den 29. april 2011 kl.
18.00 til 22.00.
Menuen er en lækker buffet.
Prisen er 198,- kr. plus drikkeva-
rer. Beløbet betales til Søgården
på selve dagen den 29. april.
Tilmelding til Elin Petersen på
tlf. 97 21 01 68 - hurtigst muligt.
Vi glæder os, til at se dig.
Humørklubben
47Spastikeren 2/2011
leverede Jacob et foredrag med titlen
”Det spastiske manifest”.
Jacob var imponerende god til at
formidle sine tanker og overvejelser på
en både humoristisk, alvorlig og spæn-
dende måde. Foredragets røde tråd var
Jacobs tanker om livet, det at have et
handicap, og om at fokusere på det man
er god til. Foredraget var krydret med
historier om sjove og uheldige oplevelser
fra Jacobs hverdag.
Ikke færre end 25 midtjyder var i
tophumør, og rundede af med æbleski-
ver og gløgg. Stor ros til Jacob og tak
fordi du kørte helt til ”udkants-Danmark”
for vores skyld. Og så i øvrigt: Tillykke
med den velfortjente spastikerpris.
ArrangementskalenderenNår vi igen har fået vinterens kulde lidt
på afstand, vil kommende arrangemen-
ter i Kreds Midtjylland blive offentliggjort
på hjemmesiden og her under Kredsnyt!
Bestyrelsen
CP-ForældregruppenHusk at Kreds Midtjyllands forældre-
gruppe har udsendt foldere. Ønsker man
at rekvirere sæt af folderne, så er man
mere end velkommen til at ringe eller
sende en mail til:
Jette Thomsen tlf.: 97 58 41 68 –
e-mail: 2xj@post8.tele.dk
Østjylland 17Peder Stausholm
Tlf. 86 24 42 01
Jernaldervænget 25
8220 Brabrand
Mail: stavs@stofanet.dk
Sidste udkald til Slap a’ weekendSå er det ved at være absolut sidste ud-
kald til årets fedeste weekend – Slap a
weekenden på Feriecenter Slette Strand
fra fredag den 29. april til søndag den 1.
maj. Det er i år 10. gang, vi holder dette
arrangement i Nordjylland. Program-
met byder som sædvanlig på masser af
hygge og socialt samvær og mulighed
for at dele erfaringer og ’netværke’.
Er du interesseret, men ikke til-
meldt, så ring og hør, om der stadig er
ledige pladser. Det skal ske til Kim W.
Pedersen, tlf. 86 81 11 18 eller bedst på
mail: kimwp@mail.dk
Individuelle løsningerSammen finder vi den rette løsning til dig
Vi er 15 bandagister, som står parat til at hjælpe dig.
BA
ND
AG
IST
ER
PÅ
TV
ÆR
S
ESBJERG AFDELING
Tømrervej 18-20
6710 Esbjerg
Telefon 7656 4060
KOLDING AFDELING
C.F. Tietgens Vej 10
6000 Kolding
Telefon 7557 4060
BRØNDBY AFDELING
Sognevej 25, Bygning 87
2605 Brøndby
Telefon 4353 0505
ODENSE AFDELING
Børstenbindervej 12
5230 Odense M
Telefon 6315 0505
ÅRHUS AFDELING
Graham Bells Vej 8
8200 Århus N
Telefon: 8622 0505
www.ortos.dk
48 Spastikeren 2/2011
Nordøstjylland 18Asger Laustsen
Tlf. 86 44 32 21
Tinghøjvej 15, Råsted
8920 Randers NV
Mail: il.as.laustsen@fiberflex.dk
Generalforsamling 2011Kredsen afholdt mandag den 28. februar
2011 sin årlige generalforsamling i
Frivilligværkets lokaler på Vestervold i
Randers. Sædvanen tro blev generalfor-
samlingen påbegyndt med spisning og i
år var der wienerschnitzel på menuen.
Der var rekordtilslutning igennem
nyere tid, idet 27 havde tilmeldt sig
generalforsamlingen. Efter at punk-
terne ’beretning’ og ’regnskab’ var vel
overstået, var der tid til valg. Her var der
kampvalg til bestyrelsesposterne, så vi
måtte igennem en skriftlig afstemning,
før der var genvalg til Inger Jensen,
Sonja Andersen og Yvonne Gysloff.
Endvidere blev Lars Thue Hansen og Bo
Andersen genvalgt som suppleanter og
Kai Schødt som revisor.
Efter generalforsamlingen har
bestyrelsen konstitueret sig med Asger
Laustsen som formand, Inger Jensen
som næstformand, Sonja Andersen
som kasserer og Helle Dahlstrøm som
sekretær.
Tur til Slette StrandKredsforeningens tur til Slette Strand
arrangeres i år i weekenden 6.-8. maj
2011. Feriecenter Slette Strand ligger i
naturskønne omgivelser tæt ved Vester-
havet ud for Fjerritslev. Der er gode mu-
ligheder for gå- og køreture til vandet,
ligesom feriecentret har svømmehal og
diverse aktiviteter. Formålet med week-
enden er, at kredsens medlemmer kan
slappe af og hygge sig med god mad, og
hvor det sociale samvær er i højsædet.
De sidste to år har vi haft stor succes
med at tiltrække unge familier med min-
dre børn, som har fået meget ud af at
tale med ligestillede. Skriftlig indbydelse
udsendes til alle medlemmer.
Asger Laustsen
Nordjylland 19Kirsten Hansen
Tlf. 98 29 62 97
Stakladen 32
9380 Vestbjerg
Mail: kihan@stofanet.dk
GeneralforsamlingOnsdag den 2. marts 2011 afholdt kred-
sen sin generalforsamling. Vi startede
med en let buffet, hvorefter selve gene-
ralforsamlingen blev afholdt.
Der var ikke modtaget forslag til
nye kandidater til bestyrelsen, så det
betød, at bestyrelsen gik et mandat ned,
da Jan Bang Madsen ønskede at udtræ-
de. Den nye bestyrelse består herefter
af: Kirsten Hansen, Helle Jensen, Anna
Maria Nielsen, Charlotte Sørensen, Leif
Køhne og Michael Schirmer Nielsen.
Efter generalforsamlingen fortalte
Spastikerforeningens socialrådgiver Jens
Tamborg bl.a. om den nye lovgivning for
tabt arbejdsfortjeneste. Der var en rigtig
god debat mellem de fremmødte og Jens
Tamborg, der besvarede mange gode
spørgsmål.
Fastelavnsfest med højt humørLørdag den 12. marts afholdt kredsen
årets fastelavnsfest. Det var meget
hyggeligt. Vi startede med en lækker
frokost. Derefter slog børn og voksne
med handicap katten af tønden. Om
eftermiddagen blev der serveret kaffe
med fastelavnsboller og skæg under-
holdning med ”Det Flyvende Kuffertcir-
kus”. Efter underholdningen hyggede vi
os med forskellige gøglernumre. Det var
en dejlig eftermiddag med mange glade
mennesker.
Charlotte
Deadline til Spastikeren nr. 3/2011,
der udkommer medio juni: Alminde-
ligt stof 10. maj og kredsnyt senest
20. maj – men gerne før. Materiale
modtages på e-mail: fh@spastik.dk
Hvornår har du sidst skrevet i dit
medlemsblad?
Deltag i debatten – max 300 ord.
Indlæg modtages på: e-mail: fh@
spastik.dk
GLEM IKKE AT HUSKE… DELTAG I DEBATTEN
OnsdagsklubbenRing og hør lidt om, hvad der sker.
Tovholder er Frederik Pedersen,
tlf. 98 38 25 12,
e-mail: fip@gvdnet.dk
ForældregruppenTænker du på et spændende
emne, som vi skal have fat i, så
ring til tovholder Leif Køhne,
tlf. 98 28 66 96,
e-mail: kornelparken270@mail.dk
SvømningVil du vide mere om svømmeak-
tiviteterne, så kontakt tovholder:
Kirsten Hansen,
tlf. 98 29 62 97
- e-mail: kihan@stofanet.dk
Voksen-netværkVil du være med i netværket for
voksne spastikere? Så kontakt
tovholder, Jan Bang Madsen, Skov-
gade 6,1 - 7700 Thisted,
tlf. 97 91 28 45
- e-mail: jbm@dsithisted.dk
49Spastikeren 2/2011
Tænk på Spastikerforeningen, når du skriver testamenteSpastikerforeningen er en handicappolitisk interesseor-ganisation, der arbejder på at sikre en bedre tilværelse for landets 10.000 spastikere. Vi oplever at der er kamp om res-sourcerne i kommunerne. Vi kan gøre en forskel med kompetent rådgivning.Men det kræver at vi har midlerne til at løfte denne og mange andre opgaver.Med de nye arveregler er der flere muligheder for at begunstige en forening som Spastikerforeningen.Vil du vide mere, så kontakt din advokat eller hør mere hos:
Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75, e-mail: spastik@spastik.dkwww.spastikerforeningen.dk
Tænk på Tænk på Spastikerforeningen,når du skriver testamenteSpastikerforeningen,når du skriver testamente
Alt
henv
ende
lse
til: S
past
iker
fore
ning
en. F
linth
olm
Allé
8. 2
000
Fred
erik
sber
g
MMPId-nr. 46276
Recommended