Upload
anders-nielsen
View
212
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Mit 1. årsprojekt handler om danske sømænds faldende konkurrenceevne set i forhold til asiatiske. Påstanden er, at det kan være ekstremt skadende for dansk erhverv, da outsourcing af sømandsskab betyder, at der flyttes know how væk fra "Det Blå Danmark" der i dag beskæftiger mere end 100.000 danskere. Jeg arbejdede alene med mit 1. årsprojekt, og set tilbage er der mange ting, jeg ville gøre anderledes, men jeg fik ros formine argumenter og idéudvikling.
Citation preview
Filippinske sømænd sejler fra de danske 310
Rederier nedlægger danske officersstillinger på stribe og ledigheden er stigende. Filippinere og andre
asiatiske sømænd er billigere, og deres uddannelse er i rivende udvikling. Det udhuler Danmarks maritime
kompetencer, mener fagforeningerne.
Af Anders Holm Nielsen
Der er kø ved havnekontorerne i Manila på Filippinerne. En efter en liner nyuddannede matroser og 315
skibsofficerer op ved skranken til de mange manning agencies, der specialiserer sig i at rekruttere de bedste
sømænd til verdens rederier. Jobsøgerne er mange, og konkurrencen hård. Når eksamenspapirerne er
gennemgået, og sundhedstjekket fuldført, er det kun de bedste, der slipper gennem nåleøjet.
På den anden side af Jorden har danske rederier lommeregneren fremme. Der er nemlig millioner at spare,
hvis man henter mandskab på Filippinerne. I dag er mere end en fjerdedel af alle verdens sømænd 320
filippinere, og alene de danske skibe beskæftiger mere end 3000 af slagsen. Det går især ud over
juniorofficererne, og spørger man Fritz Ganzhorn fra Søfartens Ledere, er det en kortsigtet tankegang.
”Danmark vil komme til at mangle maritim kompetence, hvis ikke man giver de unge en chance til søs, og
man skal lade være med at stædigt at måle dem op på lønudgifter. Hvis vi ikke holder vores kompetencer
ved lige, kan man ikke overleve som maritim nation,” siger han. 325
Juniorofficerer er for dyre
Over de sidste par år er mere end 200 danske officerer fyret til fordel for udenlandsk arbejdskraft, mens
danske menige næsten ikke findes på skibene. Ledigheden blandt Søfartens Ledere, der organiserer 3.200
danske skibsofficerer, er fordoblet fra to procent til fire procent. Det er under landsgennemsnittet på seks
procents ledighed, men der er tale om en branche, der historisk set har haft fuld beskæftigelse. Den 330
udvikling huer ikke fagforbundet CO-Søfart, hvis medlemmer også tæller skibsofficerer.
”Ser man på officerstanden, er der et markant fald, da man fyrer mange danskere og udskifter med
udenlandske sømænd for at spare. Vi ser det bestemt som en stor trussel,” siger sekretariatschef i Co-
Søfart, John Ibsen.
Antallet af sømænd fra ikke-EU-lande er siden 2002 steget med mere end 40 procent i forhold til antallet 335
danske sømænd i samme periode
Danske skibsofficerer er ikke længere attraktive, hvis man spørger marine-hr-chef Henrik Sloth fra Mærsk
Line.
”Vi mener ikke, at vi går glip af noget, når de danske officerer forsvinder. Vi oplever ingen stor forskel på
deres arbejde, og de resultater der leveres. Vi er optaget af, at skibene bevarer deres effektivitet, og vi 340
forventer ingen forskel fremover, når danskerne udskiftes,” lød meldingen i 2009 til business.dk
Statsstøtten til rederierne forpligter 345
Danske lønninger er dyre. Løn på vagt, løn på land og sygedage løber op, hos de danske rederier plejer man
at sige, at de danske sømænd skal have 2,3 mands løn. Derfor er det fristende at ansætte udenlandske
officerer, men det er ikke okay, hvis man spørger forbundene. De danske rederier får nemlig statsstøtte i
form af forskellige skattefordele, der blev indført at sikre de danske arbejdspladser
”Med fordele og statsstøtte følger der også forpligtelser over for samfundet. Man har fra politisk side ikke 350
været gode nok til at stille krav til rederierne for at sikre beskæftigelse,” siger John Ibsen fra CO-Søfart.
Pia E. Voss er vicedirektør i Danmarks Rederiforening, og hun mener ikke at statsstøtten er nok til at hamle
op med andre lande.
”Problemet med juniorofficerer er, at de skal have erfaring. Den får de, når de arbejder, men lønningerne
er simpelthen for høje i forhold til andre lande,” siger hun. 355
Sejltiden er en udfordring
Det kan det være fristende at hyre en juniorofficer fra Filippinerne, der skal have en tredjedel i løn, men
rederierne skal se oplæringen som en investering, mener Søfartens ledere. De forstår, når rederier som
Mærsk, Torm og DS-Norden melder ud, at de ikke længere kan love sejltid til nyuddannede officerer.
”De unge danske officerer adskiller sig fra filippinske officerer, fordi de udgør et fremtidigt 360
kaptajnpotentiale. Der er ikke samme andel, der kommer til tops blandt filippinerne, som der er af danske
officerer,” siger Fritz Ganzhorn.
Hos Martec i Frederikshavn, der uddanner skibsassistenter, oplever man, at det er et problem at skaffe
sejltid under uddannelsen. Uddannelsen som skibsassistent er grunduddannelsen til skibsofficer. Problemet
ligger igen i den ekstra tid, det kræver at uddanne. 365
”De ubefarne har det ikke let, og det er svært for dem at skaffe sejltid. Det er lettere for de befarne. En
ubefaren er jo en slags praktikplads, der kræver oplæring fra skibets side,” siger Dorthe Bille, der er vejleder
ved Martec.
Flere officerer, tak
Hos SIMAC i Svendborg, der er landets største maritime uddannelsesinstitution, er det et krav, at man 370
søger med en rederikontrakt i hånden, der sikrer praktikken. Det årlige optag er på 155 på uddannelsen
som skibsofficer, men man så gerne, at kvoterne blev lempet, så man kunne øge optagelsen. En opfattelse,
der deles af Søfartens Ledere. Men det ville betyde, at rederier skulle rekruttere flere danske officerer end
de gør nu, for at sikre sejltid.
375
”Der sidder kun fem rederier, der for alvor rekrutterer og uddanner. Så skal de tage flere ind og give flere
beskæftigelse ud over deres eget behov, og det er en problemstilling, der skal løses. De unge er i dag
afhængige af et lille antal arbejdsgivere,” siger Fritz Ganzhorn.
Kritikken preller af på Pia E. Voss fra Danmarks Rederiforening.
”Vi mener, at de 200 som vi er forpligtet til at tage ind er tilstrækkeligt. Jeg er ikke enig i, at der er så få 380
rederier, der er gode til at rekruttere, men det er jo klart, at det altid er rart, når man er flere om at løfte en
byrde,” siger hun.
Lektor Henrik Sornn-Friese fra Copenhagen Business School, der er ekspert i økonomisk globalisering og
forsker i det maritime Danmark, mener også, at man bør fokusere på antallet af juniorofficerer.
”Der skal være et minimum af kompetence for, at Danmark kan overleve som søfartsnation. Hvis vi 385
kommer under kritisk masse, kan vi ikke fastholde et stærkt rederierhverv i Danmark, og så er der risiko for,
at det gradvist forsvinder,” sagde han i februar til Ritzau.
Alt i alt er mere end 100.000 danskere beskæftiget i det man kalder for Det Blå Danmark. Det er
betegnelsen for hele det maritime erhverv i Danmark. Et erhverv, der i dag står for en fjerdedel af landets
samlede eksportindtægter. Tidligere skibsofficerer skal være med til at sikre erhvervet. 390
Der skal strammes op
100.000 filippinere sejler i dag under EU-flag. De sender hvert år svimlende summer til hjemlandet, hvilket
gør det maritime erhverv til et af landets vigtigste.
I april sikrede Filippinernes præsident sig kontrollen med uddannelserne og tilføjede flere midler for at leve 395
op til EU-krav.
"Det er i altoverskyggende national interesse, at vi fremmer de filippinske søfarendes konkurrenceevne og
jobsikkerhed i udlandet,” sagde han i en officiel pressemeddelelse.
Hos SIMAC er man klar over, at konkurrencen fra Asien er hård, og at det er uddannelsen, der gør udslaget.
Det er fokus på teknologi, innovation, økonomi og det kulturelle, der skal gøre officererne attraktive. 400
”Filippinerne er veluddannede og dygtige. Derfor er det afgørende, at vi er fem eller ti procent bedre end
vores konkurrenter, og det er det, der skal være med til at sikre afsætningen af danske officerer. Lønnen
kan vi jo ikke konkurrere på,” siger direktør for SIMAC Jesper Bernhardt.
Uffe Laursen er pressechef for tænketanken DEA, der blandt andet specialiserer sig i sammenhængen
mellem uddannelse og danske vækst- og produktivitetsevner. Han mener, at forbedring af uddannelse er 405
det vigtigste redskab, når outsourcing truer
”Generelt er Danmark jo i fare for at blive presset på uddannelsen, da Asien de senere år har brugt massive
midler på udviklingen i uddannelsessektoren. Fokus på uddannelse er den rette vej at gå, for det er det,
som vi skal leve af,” siger han.
Filippinerne overtager dansk skibsfart 410
Danske rederier anvender i stigende grad billig arbejdskraft fra østen. Unge danske sømænd får ikke
chancen til søs. Det er et problem for sømændenes kompetenceniveau.
Danske rederier skuer mod østen, når skibene skal bemandes. Over de sidste par år er mere end 200
danske officerer fyret til fordel for udenlandsk arbejdskraft, og ledigheden blandt Søfartens Ledere, der
organiserer 3.200 danske skibsofficerer er fordoblet siden august. 415
Den udvikling truer med at udhule Danmarks kompetencer som søfartsnation, lyder det fra forbundene.
Mere end 100.000 danskere er beskæftiget i det maritime Danmark, og lige præcis officererne er rygraden i
erhvervet, og det er dem, der skal stå for udviklingen.
”Danmark vil komme til at mangle maritim kompetence, hvis ikke man giver de unge en chance til søs, og
man skal lade være med at stædigt at måle dem op på lønudgifter. Hvis vi ikke holder vores kompetencer 420
ved lige, kan man ikke overleve som maritim nation,” siger direktør for Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn.
Antallet af sømænd fra ikke-EU-lande er siden 2002 steget med mere end 40 procent i forhold til antallet
danske sømænd i samme periode.
Tidligere kunne officerernes høje uddannelse retfærdiggøre lønniveauet, men Asien har oprustet deres
uddannelsessystemer, og det kan mærkes blandt officererne. Især på Filippinerne er uddannelsen i rivende 425
udvikling. I april sikrede Filippinernes præsident sig kontrollen med de maritime uddannelser og tilføjede
flere midler for at leve op til EU-krav.
Danske rederier peger på, at man ikke længere kan mærke den store forskel på officerernes kompetence.
Hos SIMAC, der uddanner størstedelen af de danske skibsofficerer er man klar over, at konkurrencen fra
Asien er hård, og at det er uddannelsen, der gør udslaget. Det er fokus på teknologi, innovation, økonomi 430
og det kulturelle, der skal gøre officererne attraktive.
435