42
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Lynoplæg - Problemformulering Velkommen! Dagens slides kan downloades fra: http://bit.ly/StuDIY15-3

F2015 StuDIY Lynoplæg Problemformulering

  • Upload
    studiy

  • View
    96

  • Download
    1

Embed Size (px)

Citation preview

v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik

CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIYLynoplæg - Problemformulering

Velkommen!

Dagens slides kan downloades fra:

http://bit.ly/StuDIY15-3

Lynoplæg pa fredage

• Fredag d. 13.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk Arg.

• Fredag d. 27.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk

Sprog

• Fredag d. 13.03.15, kl. 09.15 – 10.00 –

Problemformulering

• Fredag d. 27.03.15, kl. 09.15 – 10.00 – Analyse

• Fredag d. 24.04.15, kl. 09.15 – 10.00 – Synopsis

Lynoplæg pa forskellige dage

• Mandag d. 16.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk Arg.

• Tirsdag d. 24.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk

Sprog

• Onsdag d. 18.03.15, kl. 14.15 – 15.00 –

Problemformulering

• Torsdag d. 09.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Analyse

• Fredag d. 17.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Mundtlig

Eksamen

• Mandag d. 27.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Synopsis

Workshops

• Mandag d. 23.02.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk Arg.

• Fredag d. 06.03.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk

Sprog

• Tirsdag d. 24.03.15, kl. 09.15 – 12.00 –

Problemformulering

• Onsdag d. 15.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Analyse

• Onsdag d. 29.04.15, kl. 10.15 – 13.00 – Mundtlig

Eksamen

• Torsdag d. 30.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Synopsis

Lokaler, til- og framelding:

StuDIYStudy + Do It Yourself

v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik

CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIYProblemformulering – i hele opgaven

• Introduktion • Her fremsættes problemformuleringen

• Redegørelse(r) for (teori(er), metode(r), empiri(er))

• Analyse(r)

• Diskussion(er)

• Konklusion• Her gentages problemformuleringen. Opgavens konklusion er dens svar

En problemformulering kan være en/et

- Hvad mangler?

• Handleforskrift

• Forslag til…

• Kvalificering af …

• Dokumentation for …

• Vurdering af …

• Fortolkning af …

• Kategorisering af …

• Forklaring pa …

• Beskrivelse af …

• Opdatering af …

• ...

- En god problemformulering

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel fra Statskundskab (BSS)

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et abentspørgsmal og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

• Er sprogligt præcis

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

• Er sprogligt præcis

• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

• Er sprogligt præcis

• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

• Angiver det centrale indhold i opgaven

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

• Er sprogligt præcis

• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

• Angiver det centrale indhold i opgaven

• Giver mulighed for argumentation

• Er til at konkludere på

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

• Er sprogligt præcis

• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

• Angiver det centrale indhold i opgaven

• Giver mulighed for argumentation

• Er til at konkludere på

• Er fagligt relevant

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel fra Statskundskab (BSS)

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

• Er sprogligt præcis

• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

• Angiver det centrale indhold i opgaven

• Giver mulighed for argumentation

• Er til at konkludere på

• Er fagligt relevant

• Er interessant for skriveren

• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem

x og y

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

• Er sprogligt præcis

• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

• Angiver det centrale indhold i opgaven

• Giver mulighed for argumentation

• Er til at konkludere på

• Er fagligt relevant

• Er interessant for skriveren

• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y

• Er instrumentaliserbar

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese

• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’

• Er sprogligt præcis

• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål

• Angiver det centrale indhold i opgaven

• Giver mulighed for argumentation

• Er til at konkludere på

• Er fagligt relevant

• Er interessant for skriveren

• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y

• Er instrumentaliserbar

• Er kort

• Er fremhævet, måske ved hjælp af typografi

- En god problemformulering

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Find Scribo på studiemetro.au.dk/(ved blank side efter dit WAYF-login: lille skjold i øverste højre

hjørne af den blanke side indlæs usikkert script...

- Problemformulering

og opgavens argument

bit.ly/AkadArgumentation1til4bit.ly/Problemformulering1til3

- Læs, se og hør mere om

problemformulering

• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige

uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og

grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen,

hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her

finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra

samfundsvidenskabelige uddannelser.

• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave.

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering

indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer

disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.

• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of

Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende

amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx

gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus

og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.

• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave.

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik

CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIYLynoplæg - Problemformulering

Tak for nu!

Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen

om tre måneder

– STOR TAK for jeres svar

Dagens slides kan downloades fra:

http://bit.ly/StuDIY15-3

• ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere specifikt: Hvordan

skaber de mønsterbrud, dårlige udviklingsbetingelser til trods? Og

endelig: Udgør mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer

sig på en reel udfordring af de gængse teorier om normative

udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller

spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’

- Eksempel - Psykologi

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil

anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’

(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering

af

Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel – Statskundskab (BSS)

’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række

udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de

elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og

patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom

efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark,

hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har været relativt

uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.

Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her

vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i

det danske religiøse landskab.’

(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)

(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-_Niels_Nyegaard.pdf))

- Eksempel – Religionsvidenskab,

indlejret i indledningen