Upload
zudora
View
36
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række. Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder Institut for Jordbrugsvidenskab KVL – Landbohøjskolen København [email protected]. Marginal-værdien af N øges når kvælstof-normerne ”strammer” – man føler sig afhængig… - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Plantekongres 20006
Lars Stoumann JensenLektor og studieleder Institut for JordbrugsvidenskabKVL – LandbohøjskolenKø[email protected]
10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne
til at række
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
2
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
Er der en kur for ”kvælstofnarkomaner”?
Marginal-værdien af N øges når kvælstof-normerne ”strammer” – man føler sig afhængig…Behov for afvænningskur!Der er princippielt 4 delstrategier:
Udnyt handelsgødningen bedreUdnyt husdyrgødningen endnu bedreUdnyt jordens organiske N bedre Skaf ekstra N via grøngødning
Vinterhvede efter kløvergræs til slæt
(Johnston et al. 1994, cf. Eriksen 2005) Gødning til vinterhvede (kg N pr. ha)
100
1. års2. års3. års4. års5. års
Græsmarkens alder:
0 50 100 150 200 250
Udb
ytte
vin
terh
vede
hkg
pr.
ha
0
50
60
70
80
90
Intet nyt under solen….men her er10 bud for ”kvælstofnarkomaner”!
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
3
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
1. Pas godt på gyllens ammonium-N
Birkmose 2005
Net
tom
erud
bytt
e kr
/ha
Nettomerudbytte
for nedfældning
Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning!Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
4
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
1. Pas godt på gyllens ammonium-N
(Hansen & Birkmose 2005 GVM311)
Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning!Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedreOgså vigtigt for fast husdyrgødning
Kvæg dybstrøelse
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
5
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
1. Pas godt på gyllens ammonium-N
0
5
10
15
20
25
0 1 2 3 4
Tid, dage
NH
3-N
ford
amp.
i %
af t
ildel
t NH
4+-N
Stevens et al. 1989
Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning!Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre
Fokuser på tab fra stald og lager, f.eks. gennem forsuring af gyllen i stalden - det virker også i marken!
pH 7,0
pH 6,0 pH 5,5
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
6
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
2. Drop efterårsudbringning af husdyrgødning
De sidste knap 10% af husdyrgødning der udbringes om sommeren eller i efteråret udnyttes ret dårligt, uanset gødningstype eller dyreart Forårsudbringning er at foretrække, hvis man ønsker høj kvælstofudnyttelse – men husk på risiko for jordpakning!
Thomsen (2002)
1. års optagelse af 15N i mærket fjerkræ gødning
+Halm 50N 100N
Vinter
N o
pta
gels
e (
% a
f tilf
ørt
15 N
)
0
10
20
30
40
50
Forår Handels
KerneHalmEfterafgr.
+Savsm
– Strø
+Halm
+Savsm
– Strø
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
7
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
3. Pas på - kvælstof kan også tabes fra handelsgødninger og N-koncentrater!
Ammoniak kan også tabes fra handelsgødning – primært urea, i varmt og fugtigt vejrN-koncentrater med højt pH fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg har meget højt potentiale for ammoniak tab
Nedfældning er ikke altid nok til at begrænse tabNye resultater tyder på øget risiko for emission af lattergas (drivhusgas) ved nedfældning.
(Nyord et al 2005 Gr.V.M. 307)
Gødningsdyse Slæbesl. Dyb Øverlig nedfældning
Ammoniaktab over 5d fra GFE N-konc. tilført i vinterbyg
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
8
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
4. Kend din mark – tag temperaturen på den gamle strøm i jorden
Kender du jordens ”gamle strøm” er der mulighed for
At ’flytte’ rundt på N-kvoten på bedriften Bedre dækningsbidrag Mindre miljøbelastning ved overgødskning med kvælstof.
Hvordan estimere økonomisk optimal N for marken?
Stribe gennem marken med reduceret N mængde (f.eks. –50 kg/ha) og efterfølgende GPS-udbyttemålingAnalyse af jordens total N indhold og regressionsmodel (r2=0,57) – kan stort set erstatte kendskab til dyrkningshistorien forud for forfrugten
Økonomisk tab ved gødskning efter norm210 forsøg i vinterhvede 1993-98
Optimal N ud fra jordens total-N
Observeret
Pl.A.orient.07-546
Ber
egn
et
(184 forsøg m. vår- og vinterkorn)
Under- Overgødskning
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
9
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering
På husdyrintensive brug har jorden ofte langt større N mineraliseringsevne, men den kommer ikke fra sidste års gylletilførsel.Allerede i 2. og 3. år er eftervirkningen lille og forholdsvis uafhængig af 1. årsvirkning
(Sørensen and Amato, 2002)
Svinegylle, 15N mærket, leret sandjord
1. års Virkn.100%85%
70%
35%
Eftervirkning1-3% per år
Overflade
Nedmuld.
Inj.
Handelsg.
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
10
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering
På husdyrintensive brug har jorden ofte langt større N mineraliseringsevne , men den kommer ikke fra sidste års gylletilførsel. Allerede i 2. og 3. år er eftervirkningen lille og forholdsvis uafhængig af 1. årsvirkningTil gengæld varer efter-virkningen ved i mange år Dermed er det først ved mange års tilførsel der skabes stor eftervirkning
0
5
10
15
20
25
30
1 år 2 år 10 år 20 årAntal år med husdyrgødningstilførsel
N e
fter
virk
nin
g(%
af
årlig
tilf
ørt
tilg
. N
)
KvæggylleSvine gylleFast staldgødning
Eftervirkning i afgrøder med Kort vækstsæson(e.g. spring cereals)
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
11
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
0 100
Ker
neud
bytte
(hk
g/ha
)vå
rbyg
20
30
40
50
60
0 100
SlætAfgr. lav N
Afgr. høj N
Tilført tilgængeligt N(kg N/ha)
Eftervirkning 1. år (i vårbyg)KløvergræsForfrugt: Korn
(Eriksen, 2001)
6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning
Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha
0
40
80
120
160
200
1. års 2. års 8. års
kg N
/ha
Kløver N
Græs N
Kvælstof i stub, udløbere og
rødder
+ Kvælstof frigivet til jorden
(Vinther, 2005)
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
12
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
0 100
Ker
neud
bytt
e (h
kg/h
a)vå
rhve
de
20
25
30
35
40
45
0 100
Eftervirkning 2. år (i vårhvede)
SlætAfgr. lav N
Afgr. høj N
Tilført tilgængeligt N(kg N/ha)
KløvergræsForfrugt: Korn
6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning
Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha2. års eftervirkning op til 50 kg N/ha
(Eriksen, 2001)
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
13
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
0 100
TS
-udb
ytte
(t/
ha)
byg-
hels
æd
3
4
5
6
7
8
9
0 100
SlætAfgr. lav N
Afgr. høj N
Tilført tilgængeligt N(kg N/ha)
Eftervirkning 3. år (i byghelsæd)KløvergræsForfrugt: Korn
6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning
Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha2. års eftervirkning op til 50 kg N/ha 3. års eftervirkning ganske lille, men langsigtetEftervirkningen stiger ikke med kløvergræsmarkens alder over 1 år, selvom der akkumuleres mere N i grønsværden – C/N stiger samtidig og nedbrydelighed falder (Eriksen, 2001)
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
14
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
7. Efterafgrøder med omtanke - undgå chikane
Efterafgrøder – nytte eller "chikaneafgrøder”?Eftervirkning af efterafgrøder skal nu modregnes i N-kvoten med 25 kg N/ha for bedrifter med mere end 0,8 DE/ha, så det bliver dyrt ikke at udnytte dem ordentligt!Brug redskabet med fornuft:
Giver ikke ekstra N, men tilbageholder kun mineraliseret N, der ellers ville tabes ved udvaskning – hvis efterafgrøder anvendes i kvælstoffattige situationer vil de ofte give negativ virkningVælg art og nedmuldningstid ift. nedbør, jordtype og næste afgrøde
Vinter-nedbør
<500 mm
>500 mm
Næste afgrøde er:
Roer, vårraps eller kål
Andre afgrøder
Roer, vårraps eller kål
Andre afgrøder
Jordtype
LerSandLerSand
LerSandLerSand
Nedmuld-ningstid
EfterårEfterårEfterårForår
EfterårForårForårForår
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
15
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
8. Ikke kun økologer kan bruge grøngødninger
Økologiske landmænd uden adgang til husdyr gødning er afhængige af grøngødning (kløver eller andre bælgplanter) som kvælstof-forsyningDet er indlysende at konventionelle landmænd med en stram N-kvote kunne lære noget her!
(Müller and Thorup-Kristensen, 2001)
Eftersået grøngødn. i aug., N-fixering indtil nov.
0
50
100
150
200
250
Vinter-vikke
Foder-vikke
Blod-kløver
Egyptiskkløver
Perser-kløver
Pers. kl. +rajgr.
N-f
ixa
tio
n [
kg
N /
ha
]
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
16
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
9. Tro ikke at kold jord holder på kvælstoffet
Traditionelt: N mineralisering går i stå ved lave temperaturer
Ny forskning: Afgrøderester og andet frisk plantemateriale frigiver betydelig mængde kvælstof gennem vinteren, selv ved 0°C.Nedmuldning af efterafgrøder ved lav temperatur i efteråret er derfor ingen garanti mod tab ved udvaskning!
Tid efter nedmuldning (dage)
0 10 20 30 40
Fors
kel i
net
to N
min
eral
iser
ing
mel
lem
Ital
iens
k ra
jgræ
s og
kon
trol
(mg
N k
g-1
soi
l)
-40
-30
-20
-10
0
10
20
3° C9° C15° C
(Andersen og Jensen, 2000)
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
17
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
Placering af N til vårbyg (48 forsøg 1980-84)
0
5
10
15
20
25
0 20 40 60 80 100 120
Tilført kvælstof (kg N/ha)M
erud
bytt
e (h
kg/h
a)
PlaceretUdstrøet
(Skriver 1985)
10. Placér din gødning der hvor den virker bedst
Landsforsøgene i 1980erne:Placering af N til vårkorn giver en væsentligt bedre udnyttelse, typisk mere end de 10% normerne i dag ligger under økon. optimum I dag med større andel af vintersæd er det ikke muligt, men den gamle viden bør anvendes i vårafgrøder hvor man kan!
© 10 bud – Lars Stoumann Jensen
18
INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB
Plantekongres 20006
10 bud for ”kvælstofnarkomaner”
1. Pas godt på gyllens ammonium-N 2. Drop sommer og efterårsudbringning af husdyrgødning3. Pas på - kvælstof kan også tabes fra handelsgødninger og N-
koncentrater!4. Kend din mark – tag temperaturen på den gamle strøm i
jorden5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering6. Græsmarkerne giver et hurtigt eftervirkningsafkast7. Undgå chikane – brug efterafgrøder med omtanke8. Det er ikke kun økologer der kan have glæde af
grøngødninger9. Tro ikke at kold jord holder på kvælstoffet10.Placér din gødning der hvor den virker bedst