22

Skriftlig beretning '13

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Lærerstuderendes Landskreds' skriftlige beretning til årsmøde '13.

Citation preview

Page 1: Skriftlig beretning '13
Page 2: Skriftlig beretning '13

Årsmøde 2013- skriftligt beretninger udgivet afLærerstuderendes LandskredsVandkunsten 3, 3.1467 København K

Telefon: 33 93 94 24E-post: [email protected]: www.llnet.dk Sats, billedbehandling og layout:Simplicity Design

Billede, grafik:Simplicity Design

Tryk:Lærerstuderendes Landskreds

LÆRERST

UDERENDES

LAN

DSK

REDS

Page 3: Skriftlig beretning '13

IndholdsfortegnelseArbejdsprogram 4

Politisk arbejde 5

Rekruttering 6

Medlemsaktiviteter 7

Organisationsarbejde 8

Indsatsområder 9

Forretningsudvalget 10

Bestyrelsen 11

Sekretariatet 12

Kommunikation 13

Danmarks Lærerforening 14

Nationalt samarbejde 16

Internationalt samarbejde 19

Bestyrelsen pr. årsmøde ’12 20

3

Page 4: Skriftlig beretning '13

Arbejdsprogram ’12-’13Lærerstuderendes Landskreds skal i det kommende år have et skarpt fokus på organisationens vigtigste opgaver. Det er væsentligt, at orga-nisationen prioriterer i opgaverne og konstant holder organisationens kerneydelser og formål for øje. Der er ikke tid og resurser til at løfte arbejdsopgaver, der ikke fører Lærerstuderendes Landskreds tættere på at opfylde organisationens formål.

Det er yderst vigtigt, at Lærerstuderendes Landskreds er en stærk organisation. Der skal derfor være fokus på følgende to interne hoved-opgaver:

• Lærerstuderendes Landskreds skal arbejde for fortsat at opleve medlemsfremgang og derfor prioritere det strategiske arbejde med medlemsrekruttering.

• Lærerstuderendes Landskreds skal arbejde for at oprette, vedlige-holde og styrke klubber på alle læreruddannelsessteder.

Lærerstuderendes Landskreds skal ligeledes vurdere organisationens politiske indsatsområder. Fra politisk hold vil der i det kommende år blive arbejdet med læreruddannelsen. Dette fokus har stor interesse for organisationens medlemmer og er essentielt for organisationens eksistensgrundlag. Organisationen skal derfor have fokus på følgende to eksterne hovedopgaver:

• Lærerstuderendes Landskreds skal arbejde for at få indført organi-sationens politik på læreruddannelsesområdet som følge af uddan-nelsesministeriets evaluering af ny læreruddannelse og akkredite-ringen af læreruddannelsen.

• Lærerstuderendes Landskreds skal arbejde for at målrette og strømline organisationens politik med henblik på tidligt at tage del i udviklingen af en eventuelt større reform af læreruddannelsen som følge af regeringens folkeskolereform.

4

Page 5: Skriftlig beretning '13

Politisk arbejde

Ny læreruddannelseI ’12 kom endnu en udgave af læreruddannelsen. Det nævnes ofte, hvor hyppigt læreruddannelsen ændres gennem større eller mindre refor-mer, og heller ikke dette år blev den fortælling gjort til skamme.

I ’91, ’97, ’03, ’06 og nu igen i ’12 har skiftende regeringer ændret i læreruddannelsen. I Lærerstuderendes Landskreds har vi også mange forslag til, hvordan uddannelsen kan forbedres. Derfor var det med stort håb for fremtiden, at Lærerstuderendes Landskreds arbejdede tæt sammen med den følgegruppe, det daværende undervisningsministeri-um havde nedsat for uddannelsen. Denne gruppes rapport viste sig kun delvist at understøtte organisationens holdninger.

Derfor var Lærerstuderendes Landskreds flittige i forhold til den of-fentlige debat om den ny uddannelses udformning. Organisationen har desuden holdt mange møder med både fagpersoner og uddannelsespo-litikere på Christiansborg for at påvirke holdningerne til de elementer i ministeriets udkast, som organisationen bifaldt men i særdeleshed også dem, som var i modsætning til Lærerstuderedes Landskreds’ politik.

Sidstnævnte var der en del af. Af stridspunkter kan nævnes: den foreslå-ede afskaffelse af dannelsesfaget ’Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab’ (KLM), formindskelse af praktikkens omfang, ned-læggelsen af linjefagene ’Dansk som andetsprog’ og ’Specialpædagogik’ samt det skærpede adgangskrav til uddannelsen, der kredsede om et ka-raktergennemsnit på minimum 7 fra den adgangsgivende uddannelse.

Lærerstuderendes Landskreds havde held til at fastholde faget KLM i forligsteksten dog ikke helt i det omfang, vi havde ønsket. Meget andet blev det ikke til. Det betyder, at den uddannelse, der igangsættes fra sommeren ’13, stadig har behov for en massiv indsats fra Lærerstu-derendes Landskreds, da mange punkter, i bedste fald, er på samme niveau som før reformen.

Læreruddannelsen er heller ikke i denne omgang blevet forlænget til en femårig uddannelse, så på det punkt har der ikke været behov for yderligere debat.

5

Page 6: Skriftlig beretning '13

RekrutteringRekrutteringskursusOrganisationen afholdt i starten af juni måned ’12 rekrutteringskursus for de aktive. Kurset fandt sted i Odense Lærerforenings lokaler og repræsentanter fra otte klubber deltog.

Kurset indeholdt oplæg omkring Lærerstuderendes Landskreds som organisation samt oplæg fra vores samarbejdspartnere fra henholdsvis Lån og Spar Bank og Lærernes a-kasse. Der var desuden mulighed for, at klubberne kunne erfaringsudveksle og få ideer til at lave lokale re-krutteringsarrangementer i forbindelse med studiestart ’12. Deltagerne på kurset udtrykte efterfølgende tilfredshed med udbyttet af kurset. Det gav både overblik over medlemsfordele samt viden om, hvad man kan gøre for at lave lokale rekrutteringsarrangementer.

I Lærerstuderendes Landskreds har vi tidligere haft problemer med manglende tilslutning til rekrutteringskurset, da det har ligget i august måned. Derfor er det nu blevet en fast del af Lærerstuderendes Lands-kreds’ officielle mødekalender. På den måde kan vi forhåbentlig for-vente, at flere klubber fremadrettet vil deltage.

Rekrutteringskampagne Lærerstuderendes Landskreds’ rekrutteringskampagne bestod i år af velkomstblad, informationspjece, visitkort med information om sms-indmeldelse, kridtholder, kuglepen og blok. Alt udarbejdet efter den nye designlinje.

Velkomstbladet blev på de fleste uddannelsessteder udsendt sammen med optagelsesbrevet, mens de øvrige uddannelsessteder delte det ud til de studerende ved studiestart. Informationspjecen samt det øvrige merchandise blev delt ud til de studerende i forbindelse med oplæg og holdrunder afholdt af Lærerstuderendes Landskreds.

Som en del af rekrutteringskampagnen blev der i november givet et tilbud om en spilpakke bestående af spillekort, raflebægre og terninger. Alle uddannelsessteder kunne rekvirere pakken til deres fredagsbar ved at få den lokale repræsentant for fest- eller barudvalget til at kontakte Lærerstuderendes Landskreds. Intentionen var at skabe kontakt til flere aktive studerende på de lokale uddannelsessteder og ca. halvdelen af uddannelsesstederne benyttede sig af tilbuddet.

6

Page 7: Skriftlig beretning '13

Medlemssituation Lærerstuderendes Landskreds’ medlemstal er stadig opadgående omend med en mindre stigning i de sidste par år. Det centrale arbejde med en større grad af koordinering i forhold til studiestartsoplæg er i høj grad med til at skabe et endnu bedre møde med de nye lærerstu-derende. Målsætningen om at organisationen pr. 1. april ’13 har 7.000 medlemmer forventes opnået.Sekretariatet og bestyrelsen har desuden igangsat et arbejde med orga-nisationens medlemsfordele, der skal sikre, at også denne del bakker op om medlemsrekrutteringen.

Ernæring- og sundhedsstuderende Rekrutteringen af ernæring- og sundhedsstuderende har vist sig at være problematisk, da Lærerstuderendes Landskreds ikke appellerer til denne medlemsgruppe. Endvidere har vi modtaget forskellige politiske udmeldinger fra Danmarks Lærerforening. Status er, at vi har fået trykt en folder, som specifikt henvender sig til ernæring- og sundhedsstuderende. Derudover har vi i foråret ’12 afholdt en række møder med studerende fra ernæring- og sundhedsuddannel-sen Metropol, hvilket har resulteret i en lokal klub på deres uddannel-sessted.

Der skal findes en løsning på problemet med at få organiseret ernæring- og sundhedsstuderende. Dette er en opgave, som vi skal samarbejde med Danmarks Lærerforening om, så vi sikrer, at vi som organisation ikke bruger unødige resurser på området.

Medlemsaktiviteter

Oktoberkursus ’12: Kørekort til folkeskolen – er du rustet?For andet år i træk var det sekretariatet, i samarbejde med forretnings-udvalget, der stod for planlægningen og afholdelsen af årets oktober-kursus. Titlen var i år: ’Kørekort til folkeskolen – er du rustet?’. Week-enden var, ligesom sidste år, bygget op omkring to spor med fokus på henholdsvis politik og faglig opkvalificering. Derudover var der fælles paneldebatter for alle deltagere.

Målet med kursusweekenden var at få nye medlemmer, nye aktive og at give medlemmerne en positiv oplevelse med Lærerstuderendes Landskreds, som de kunne fortælle deres medstuderende om. Der var i år tilmeldt 124 deltagere til weekenden fra 16 af landets 17 uddannel-

7

Page 8: Skriftlig beretning '13

sessteder. Det er det højeste antal tilmeldte i Lærerstuderendes Lands-kreds’ historie.

I den efterfølgende evaluering af weekenden udtrykte samtlige stude-rende, at de generelt havde haft en positiv oplevelse. Oktoberkurset resulterede desuden i nye aktive i en række af klubberne.

Rock’n’ball På årsmøde ’11 blev det besluttet, at Lærerstuderendes Landskreds skul-le afholde en festival for lærerstuderende i hele landet. Festivalen var planlagt til den 14. april ’12 på læreruddannelsen i Aarhus. Logistikken voldte desværre lidt vanskeligheder, lokalt såvel som centralt, hvorfor profileringen over for medlemmerne var problematisk.

Bestyrelsen havde på forhånd udarbejdet et sæt kriterier for afholdelse af arrangementet. Der skulle således være tilmeldt 8 fodboldhold samt 100 deltagere. Dette blev desværre ikke opnået og arrangementet blev derfor aflyst.

MedlemsarrangementerÅrsmøde ’12 vedtog, at der i dette år skulle laves forsøg med medlems-debatter. Den planlagte medlemsdebat i maj blev desværre aflyst på grund af problemer med at finde relevante oplægsholdere.

Bestyrelsen besluttede i efteråret, at der fremover skal afholdes to kursusweekender om året, som skal indeholde den tidligere vedtagne organisationsuddannelse (læs mere i afsnittet ’Indsatsområder’, Kultur/struktur). Som følge af denne beslutning, blev det vedtaget at aflyse decemberdebatten. I stedet for decemberdebatten blev der afholdt et identitetsseminar for bestyrelsen for at sætte fokus på organisationens udvikling og give materiale til et arbejde med organisationens formålsparagraf.

Organisationsarbejde

Generalforsamlingsteam

Forretningsudvalget har som vanligt nedsat et generalforsamlingsteam. Formålet med dette er at bistå klubberne, når der afholdes generalfor-samlinger, så vi sikrer, at de lever op til vores organisatoriske retnings-linjer. Dette har været en succes og fortsættes fremadrettet som en fast del af forretningsudvalgets konstituering.

8

Page 9: Skriftlig beretning '13

Langsigtet rekrutteringsstrategiArbejdet med den langsigtede rekrutteringsstrategi er efterhånden ved at være afsluttet. Arbejdsgruppen har arbejdet med at skærpe Lærerstu-derendes Landskreds’ identitet, siden den blev nedsat på bestyrelses-møde 1007.

Arbejdsgruppen har i år udarbejdet en rollebeskrivelse, som define-rer roller og ansvarsområder i organisationen. Rollebeskrivelsen blev vedtaget af bestyrelsen på bestyrelsesmøde 1206. Endvidere har grup-pen arbejdet med en proces, som har sikret, at vi har haft en debat af Lærerstuderendes Landskreds’ formål gennem et identitetsseminar for bestyrelsen som blev afholdt i december ’12. Resultatet af denne proces er blevet en række ændringsforslag, som årsmøde ’13 skal tage stilling til. Efter årsmøde ’13 er arbejdsgruppens arbejde overstået.

Det har været spændende og udviklende for organisationen at have en arbejdsgruppe, som strækker sig over en længere periode. Derudover har det givet organisationen en forståelse for brug af arbejdsgrupper i det daglige arbejde.

Indsatsområder

Kultur/strukturÅrsmøde ’12 vedtog, at Lærerstuderendes Landskreds i indeværende år skulle arbejde med organisationens kultur og struktur for at effektivi-sere processerne og samtidig være opmærksom på at mindske omkost-ninger.

Arbejdsgruppen har i årets løb fremsat forslag om at indføre to kur-susweekender om året. Kursusweekenderne skal dels indeholde en læn-gerevarende organisationsuddannelse og dels kortere kursusmoduler til organisationens medlemmer.

Formålet med organisationsuddannelsen er at opkvalificere medlem-merne til at tage en aktiv rolle i organisationen i såvel klubberne som i bestyrelsen med videre.

Bestyrelsen vedtog indstillingen, og første kursusweekend løber af sta-blen foråret ’13.

9

Page 10: Skriftlig beretning '13

Arbejdsgruppen har desuden, efter et større analysearbejde, fremsat en indstilling til en bestyrelses- og organisationsreform. Reformen inde-bærer, at antallet af medlemmer i bestyrelsen mere end halveres, så beslutningsprocesserne forbedres og der samtidig sikres resurser til det lokale arbejde i klubberne.

Bestyrelsen vedtog enstemmigt indstillingen, og ændringerne fremlæg-ges og behandles på indeværende årsmøde.

KlubøkonomiPå årsmøde ’12 blev det vedtaget, at der i dette år skulle arbejdes med klubbernes økonomi. Bestyrelsen nedsatte derfor efter årsmødet en arbejdsgruppe med dette formål. Arbejdsgruppen har efterfølgende fremsat indstillinger på følgende områder:• Reform af klubtilskuddet• Oprettelse af en national aktivitetspulje• Klubbernes bogholderi• Økonomiske procedurer til en LL-klub

Bestyrelsen har vedtaget disse indstillinger og ændringerne forventes fuldt implementeret primo ’13.

Standardvedtægter for klubberneBestyrelsen har som følge af beslutning på årsmøde ’12 udarbejdet et sæt standardvedtægter for LL-klubberne. Standardvedtægterne skal sikre, at alle klubberne mødes af de samme krav, og at der i højere grad kan ske erfaringsudveksling klubberne imellem i forhold til klubbernes drift.

ForretningsudvalgetForretningsudvalget har i år udelukkende afholdt weekend-møder. Dels for at sikre tid til diskussioner, men også for at medlemmerne af forretningsudvalget med bopæl udenfor København har kunnet passe deres daglige undervisning. Dette har blandt andet medført at mange af de arbejdsopgaver, som forretningsudvalgsmedlemmerne skulle påtage sig, er blevet mere selvstændige opgaver.

10

Page 11: Skriftlig beretning '13

Forretningsudvalget er i år blevet opkvalificeret indenfor strategisk, politisk og organisatorisk ledelse. Endvidere har der været fokus på at arbejde med trivsel indenfor forretningsudvalget, hvilket har udmøntet sig i, at hvert enkelt medlem har haft en samtale om deres oplevelse med forretningsudvalget.

Forretningsudvalget har i år haft to ledige pladser - den ene som kas-serer for organisationen. Bestyrelsen valgte i den forbindelse at indsup-plerere Morten Kampp Rasmussen på bestyrelsesmødet 1206. På trods af, at der således har været vakance i forretningsudvalget, er de nødven-dige opgaver blevet løftet.

Forretningsudvalget har endvidere også i år inddraget sekretariatet i forbindelse med planlægning af projekter og arrangementer. Dette har betydet, at opgaverne er blevet løftet mere professionelt.

BestyrelsenI det forgangne år har bestyrelsen vist sig meget ansvarlig og villig til at arbejde for organisationen. Blandt andet har der været en generel god tilslutning til bestyrelsesmøderne. I modsætning til de to foregående år, er alle bestyrelsesmøder blevet afholdt i perioden ’12/’13. Dette viser meget tydeligt, at bestyrelsen har været god til at prioritere arbejdet. Ligeledes har bestyrelsen været velforberedt og har i høj grad inddraget deres klubber i forberedelsen og derved haft et meget tydeligt mandat med. Samtidig har bestyrelsen været god til at inddrage nye repræsen-tanter.

Arbejdet i bestyrelsen har båret præg af meget alvorlige og vigtige beslutninger og emner, der har skullet behandles. Eksempelvis har bestyrelsen behandlet klubbernes standardvedtægter og økonomiske procedurer. Dette er sket på baggrund af indstillinger fra både forret-ningsudvalget og en arbejdsgruppe og har stillet høje krav til bestyrel-sesrepræsentanternes organisatoriske forståelse og økonomiske ansvar. Det samme kan siges om ændringen af formen på organisationens politikpapirer, hvor bestyrelsen også valgte at gå i en mere konstruktiv og brugbar retning.

Herudover har bestyrelsen taget stilling til arbejdsgruppen for Læ-rerstuderendes Landskreds’ kultur og strukturs indstilling til videre arbejde frem mod årsmøde ’13. Her har bestyrelsen været modige og turdet gå nye veje.

11

Page 12: Skriftlig beretning '13

Sekretariatet

MedlemssystemetEfter at medlemssystemet i løbet af de seneste år er blevet væsentligt forbedret, har vi desværre oplevet et tilbageslag i ’12/’13. Flere medlem-mer oplever, at de ikke hører noget fra medlemsservice efter indmeldel-se. Nogle modtager ikke Folkeskolen, mens andre har problemer med opkrævningerne.

Sekretariatet er i løbende dialog med medlemsservice hos Danmarks Lærerforening og har igangsat et arbejde for at forbedre oplevelsen.

AnsættelserSom følge af årsmødets beslutning om at gøre kommunikationsmedar-bejderstillingen permanent, har der i årets løb været fokus på at udvikle denne position. Baseret på en vurdering af resursebehovet valgte for-retningsudvalget at sætte stillingen ned til 32 timer ugentligt. Kort før sommerferien blev der derfor gennemført en ansættelsesproces, og vi har fundet en ny kommunikationsmedarbejder, der startede august ’12.

Blandt studentermedhjælperne har der sædvanen tro også i år været udskiftning. Det har heldigvis ikke været vanskeligt at finde nye med-arbejdere, da Lærerstuderendes Landskreds bliver opfattet som en organisation, der er interessant at arbejde for.

PraktikprogramSom bekendt havde sekretariatet i foråret ’12 en praktikant fra Profes-sionshøjskolen Metropols studie ”administrationsøkonomi”. Sekretaria-tet har efterfølgende evalueret praktikforløbet og valgt at gentage suc-cessen i ’13. Det er hensigten, at det fremover skal være en fast tradition med praktikanter på sekretariatet, da organisationen gerne påtager sig et ansvar for at afhjælpe manglen på praktikpladser.

Klubbernes bogholderiSekretariatet har i årets løb arbejdet med procedurerne for varetagelse af klubbernes bogholderi og den endelige udformning er ved at falde på plads. Ordningen og procedurerne vil i det kommende år løbende bliver evalueret og forbedret.

12

Page 13: Skriftlig beretning '13

Kommunikation

Nyhedsbrev Lærerstuderendes Landskreds har fortsat haft fokus på videreudvik-lingen af organisationens nyhedsbrev, som i ’12 har skiftet platform og layout. Det har blandt andet betydet, at det nu er muligt at linke direkte til de enkelte artikler, hvilket har givet helt nye og forbedrede mulighe-der i forhold til samspillet med organisationens øvrige kommunikati-onskanaler. Nyhedsbrevet sendes nu ud til ca. 6.200 lærerstuderende og andre inte-ressenter på området. I forbindelse med de faste indlæg i nyhedsbrevet har der været specielt fokus på at interagere med og bruge cases i form af lærerstuderende fra alle landets uddannelsessteder, ligesom organi-sationens samarbejdspartnere også har fået tilbud om at annoncere i nyhedsbrevet. Der linkes til Lærerstuderendes Landskreds’ nyhedsbrev både via hjemmeside og facebookside.Sekretariatet arbejder løbende på at indgå samarbejder med eksterne partnere med henblik på at forbedre indholdet og tilpasse sig medlem-mernes ønsker.

FacebookLærerstuderendes Landskreds har haft fokus på at henvise til organi-sationens Facebookside på både det trykte og virtuelle materiale, der sendes ud til medlemmer og potentielle medlemmer. Antallet af fans på siden stiger løbende, og den følges nu af knap 1700 fans. Udover at have fokus på den centrale Facebookside har Lærerstuderen-des Landskreds også arbejdet med lokale Facebooksider til de enkelte uddannelsessteder. Intentionen med disse sider er at målrette kom-munikationen til de studerende på et mere lokalt plan. Arbejdet med og udviklingen af de lokaler sider vil fortsætte i det kommende år.

WebsiteLærerstuderendes Landskreds’ website, www.llnet.dk, er løbende under udvikling. Intentionen er konstant at skabe incitament hos de studerende til at besøge siden, samt at gøre det let at finde de eftersøgte informationer.

13

Page 14: Skriftlig beretning '13

Organisationen bruger fortsat www.llnet.dk i forbindelse med mar-kedsføring af eksterne arrangementer. Der er således oprettet et menupunkt, hvor de studerende kan finde praktisk information om det kommende arrangement samt tilmelde sig arrangementet direkte. Menupunktet skiftes løbende ud alt efter hvilket af organisationens ar-rangementer, der er i fokus.

Publikationer For at sikre en mere målrettet kommunikation til medlemmerne af Lærerstuderendes Landskreds, har organisationen udarbejdet en række publikationer, der henvender sig direkte til de studerende, når de står overfor specifikke problemstillinger og udfordringer. Publikationerne har således overskrifterne ’Snart færdig på læreruddannelsen’, ’Eksa-mensklage’, og ’Praktik i læreruddannelsen’. Publikationerne er oprettet virtuelt og sendes ud til den specifikke gruppe medlemmer, de hen-vender sig til, ligesom der også linkes til dem fra www.llnet.dk. Det er muligt for de lokale LL-klubber at få printet publikationerne, hvis de ønsker at kunne give dem til de studerende i fysisk udgave.

Danmarks Lærerforening

HovedstyrelsenEn ny Hovedstyrelse blev valgt i slutningen af ’11, men det har ikke hin-dret Danmarks Lærerforening i hurtigt at komme ind i arbejdet.

Noget af det, der har præget lærerforeningen i dette år, har været de mange arbejdsløse lærere og i særdeleshed striden om lærernes ar-bejdstid.

Danmarks Lærerforening har været presset fra næsten alle sider i forhold til arbejdstidsaftalen. Både undervisningsministeren, finansmi-nisteren og endda statsministeren har talt om, at lærerne skal undervise mere, og dette er der blevet bakket op om fra KL, tidligere Kommuner-nes Landsforenings, side. Selv i medierne har det virket som om, der var interesse i at presse foreningen på dette område.

Lærerstuderendes Landskreds har ikke direkte aktier i at tale om læ-rernes arbejdstidsaftaler og andre overenskomstforhold, men organisa-tionen har støttet Danmarks Lærerforening hele vejen og mener fortsat ikke, at politikere bør blande sig i aftaler mellem arbejdsmarkedets

14

Page 15: Skriftlig beretning '13

parter. Arbejdstidsaftalen er en del af forhandlingerne på lige vilkår med løn og indgår som en basal del af den danske model.

Netop den danske model har også været diskuteret en del i Danmarks Lærerforening. Dette omtales yderligere under punktet Kongres ’12.

Som nævnt har Danmarks Lærerforening mange arbejdsløse medlem-mer i disse dage. Især nyuddannede og unge lærere har svært ved over-hovedet at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette præger situationen i så høj grad, at Hovedstyrelsen besluttede, at dimittender automatisk kun betaler halvt kontingent i Danmarks Lærerforening, indtil de får deres første job. Tidligere har dette ellers været noget, det arbejdsløse medlem skulle søge om personligt.

Danmarks Lærerforening har taget situationen meget alvorligt og har forsøgt at finde på løsninger. Et eksempel som blev stærkt omdiskute-ret inden sommerferien var, da foreningen foreslog en ordning, hvor arbejdsløse, for deres dagpengesats, kunne ansættes på nedsat tid på folkeskoler og løfte såkaldt ”ekstraordinært arbejde”.

Da dette forslag blev fremført, vakte det furore blandt mange af Læ-rerstuderendes Landskreds’ medlemmer. De frygtede for fremtidige arbejdspladser og ønskede ikke at skulle ”arbejde for deres dagpenge” men i stedet have tid til at søge job.

Der opstod derfor en mindre konflikt mellem Lærerstuderendes Lands-kreds og Danmarks Lærerforening, der kulminerede i en debat mel-lem formændene i tv-programmet Deadline. Det førte efterfølgende til dialog mellem organisationerne, hvor Lærerstuderendes Landskreds fik ændret i nogle af problemområderne i lærerforeningens forslag og fik svar på spørgsmål, som det ikke havde været muligt at få uddybet hidtil.

Forslaget blev dog ikke til noget, da beskæftigelsesministeren ikke mente, det var muligt at ændre i de regler, der forhindrede forslaget.

Skole- og Uddannelsespolitisk UdvalgI Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg, har man, som Lærerstuderendes Landskreds, især haft fokus på den ny læreruddannelse og børne- og undervisningsministerens projekt, Ny Nordisk Skole.

15

Page 16: Skriftlig beretning '13

Der har generelt været stor enighed mellem Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg og Lærerstuderendes Landskreds med hensyn til den ny læreruddannelse. Der er derfor blevet opbygget et rigtig godt samarbejde mellem formanden for udvalget, Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske afdeling og Lærerstude-rendes Landskreds.

Det har været vigtigt for arbejdet at kunne udveksle informationer og viden og at kunne koordinere og bakke hinandens holdninger op i rela-tionen til eksterne parter og interessenter i læreruddannelsen.Samarbejdet har desuden afspejlet sig i flere andre aspekter, hvor de to organisationer har haft sammenfald i arbejdet og politikken.

Kongres ’12På Danmarks Lærerforenings kongres ’12 lykkedes det først og frem-mest for Lærerstuderendes Landskreds’ delegation at få den vedtægts-ændring igennem, som årsmødet ’12 havde pålagt den. Næsten alle detaljer og Lærerstuderendes Landskreds’ organisering og drift blev skrevet ud af Danmarks Lærerforenings vedtægter. Der er der dermed åbnet for en langt større grad af organisatorisk autonomi i Lærerstude-rendes Landskreds.Herudover valgte kongressen at godkende en støttemeddelelse til fagforbundet 3F omkring arbejdskampen på Restaurant Vejlegården. Udtalelsen handlede nærmere bestemt om, hvordan man kan medvirke til at fastholde og beskytte den danske model.Baggrunden for støttemeddelelsen var, at mange arbejdstagere har flyttet til såkaldt ”gule fagforeninger” som fx Det Faglige Hus og Krifa grundet den økonomiske krise i Danmark. Konflikten i Vejle har des-uden fået flere politiske partier til at udtale sig kritisk om de traditio-nelle fagforeninger og deres metoder. Kongressen vedtog derfor, at man skulle støtte 3F og arbejde for at beskytte aftalesystemet i Danmark, og blive ved med at kæmpe for lønmodtagernes rettigheder.

Nationalt Samarbejde

Partier og politikereLærerstuderendes Landskreds har gennem det sidste år opbygget et meget tæt forhold til størstedelen af folketingets politikere - især hjulpet på vej af den omfattende dialog op til udformningen af ny læreruddan-nelse.

Særligt oppositionen (Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk

16

Page 17: Skriftlig beretning '13

Folkeparti) og Enhedslisten har været meget interesserede i samarbejde og dialog. Disse partier stod også alle sammen inde for bevarelsen af dannelsesfaget i læreruddannelsen.

Anderledes svært har det været at have en dialog med regeringens ud-dannelsesordførere, selvom disse har været delvist imødekommende over for dele af organisationens politik.

Forretningsudvalget har fortløbende kontakt og samtale med ordfø-rerne og har fået opbygget en gensidig respekt og tillid, der gør det væsentligt nemmere at løse mindre problemer og udveksle viden og information.

Uddannelsesminister Morten Østergaard og hans ministerium har også været interesseret i indspark fra elever og studerende, og formanden for Lærerstuderendes Landskreds har holdt op til flere møder med ministe-ren, ligesom der løbende afholdes fællesmøder mellem Morten Østerga-ard og elev- og studenterorganisationerne.

I ’12 blev Lærerstuderendes Landskreds igen inviteret til Børne- og Un-dervisningsministerens traditionelle Sorø-møde, der i 2012 omhandle-de det store projekt Ny Nordisk Skole. Ny Nordisk Skole har ambitioner om at lave en nedefra kommende ”revolution” af uddannelsessystemet for børn og unge fra 0-18 år.

Lærerstuderendes Landskreds deltog i Sorø-mødet sammen med Dan-ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Skoleelever, Pædagog-studerendes Landssammenslutning, Erhvervsskolernes Elevorganisati-on og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Her medvirkede organisationen til at lægge sidste hånd på manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole.

Elev- og studenterbevægelsenI år har arbejdet i elev- og studenterbevægelsen i høj grad drejet sig om at arbejde sammen løbende, hjælpe hinanden organisationerne imellem og få en base på plads for samarbejdet fremadrettet.

Udover et projekt om Ungepakken i foråret, har vi således ikke haft store, fælles aktioner på programmet i ’12. Vi har dog haft fælles poli-tikudvikling og har arbejdet for at sætte fokus på uddannelseskvalitet,

17

Page 18: Skriftlig beretning '13

finansiering og SU, ved flere lobbymøder med blandt andre Uddannel-sesminister Morten Østergaard.

Hele elev- og studenterbevægelsen har desuden været indbudt til flere møder med ministeren for at sætte fokus på, hvad vi som studerende syntes var mest interessant og vigtigt. Forud for alle disse møder har bevægelsen holdt formøder og sørget for, at vi talte hinanden op og understøttede hinandens synspunkter. Ligeledes har det også været forsøgt at koordinere indsatsområder.

Herudover har flere fra Lærerstuderendes Landskreds arbejdet sam-men med aktive fra andre organisationer bl.a. i forbindelse med oplæg og opkvalificering.

MVU-netværketMVU-netværkets fælles projekt i år har været en række anbefalinger til evaluering af professionshøjskolerne samt at presse på for at få indført en sådan evaluering. Anbefalingerne er sammenfattet til en publikation i stil med dem net-værket tidligere har udsendt. Derudover er et opfølgende arbejde med politikere og embedsfolk igangsat. Det er netværkets håb, at en over-ordnet evaluering af hele institutionsstrukturen vil kunne afdække – og løse - mange af de problemer, de studerende på professionshøjskolerne kæmper med.

MVU-temadageI ’12 blev MVU-netværkets temadage afholdt igen efter forhindringer desværre førte til aflysning i ’11.

På dette års udgave af temadagene blev også studenterråd og bestyrel-sesrepræsentanter fra professionshøjskolerne inviteret, og fokus var på understøttelse og oprettelse af studenterråd samt opkvalificering af lokalt, politisk arbejde.

Lærerstuderendes Landskreds deltog med ca. halvdelen af bestyrelsen, og de fleste var meget tilfredse med udbyttet af temadagene.

PH-taskforceI ’12 fortsatte arbejdet i den taskforce, som MVU-netværket nedsatte i ’11, og i år lykkedes det at afholde den opkvalificeringsweekend for de professionshøjskoleaktive, der desværre måtte aflyses i ’11.

18

Page 19: Skriftlig beretning '13

Der er planer om at fortsætte arbejdet med taskforcen i samarbejde med FTF’s studenterpolitiske netværk.

ProfessionshøjskolerneMVU-netværket igangsatte i ’11, på foranledning af Lærerstuderendes Landskreds, et projekt, der skulle sætte fokus på og styrke studenter-indflydelsen på professionshøjskolerne. Netværket nedsatte en såkaldt taskforce, med repræsentanter fra alle organisationerne, som har arbej-det målrettet med projektet, indtil dets mandat udløb i juli ’12. Task-forcen afholdt i maj ’12 et succesfuldt seminar for at opkvalificere og facilitere vidensdeling mellem de studerende i uddannelsesudvalgene og bestyrelserne på professionshøjskolerne.

FTFs Studenterpolitiske NetværkI FTF’s studenterpolitiske netværk har man i år haft fokus på oprettelse og understøttelse af studenterråd og studenterorganisationer. Det er i nogen grad lykkedes og FTF-Stud’s møder er blevet væsentligt mere vel-besøgte end tidligere.

Herudover har FTF-Stud rettet fokus mod opkvalificering af studerende og aktive, og dette har Lærerstuderendes Landskreds bakket varmt op om.

Internationalt samarbejde

Nordiske Lærerorganisationers SamrådI efteråret ’12 har Lærerstuderendes Landskreds været vært ved den årlige samling af de nordiske organisationer for lærerstuderende. Ar-rangementet blev afholdt i København og fokus var dels på ’Ny Nordisk Skole’ og dels den ny læreruddannelse i Danmark. Der deltog ca. 20. repræsentanter ved arrangementet.

Colombian Students Watch Der har i årets løb ikke været den store aktivitet på området.

19

Page 20: Skriftlig beretning '13

20

Bestyrelsen ’12/’13

Formand Tobias HolstNæstformand Mads BärenholdtForretningsudvalgsmedlem Tommi Falk PetersenForretningsudvalgsmedlem Katrine Siri DamkierForretningsudvalgsmedlem Morten Kampp RasmussenForretningsudvalgsmedlem Per IversenLæreruddannelsen Aalborg Jonas S. ChristensenLæreruddannelsen Aarhus Sarah Victoria BruunLæreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Sara Holm

Læreruddannelsen Esbjerg Alexandra WeberLæreruddannelsen Metropol Anna HjortkjærLæreruddannelsen Bornholm Charlotte B. HansenLæreruddannelsen Holbæk Connie G. NielsenLæreruddannelsen Jelling Karina KysterLæreruddannelsen Skive Rasmus HjortLæreruddannelsen Fyn Katrine OttesenLæreruddannelsen Silkeborg Mads PetersenLæreruddannelsen Vordinborg Mads HauptLæreruddannelsen Zahle Lærke FalsterErnæring- og Sundhedsuddan-nelsen Metropol

Stine Jeppesen

Page 21: Skriftlig beretning '13

21

Page 22: Skriftlig beretning '13