17 fravænnede pr kuld m. mælkeanlægv. svinekonsulent Bjarke Lassesen

•Forudsætninger•Muligheder•Succeser•Ulemper/fiaskoer•Økonomi

Agenda

Forudsætninger• Kuldstørrelsen (>14 efter kuldudjævning) • Størrelse af faresti (plads til mælkekop og grise – min.

2,70 x1,70 m)• Bemanding automatik/manuel tildeling• Investeringsramme

Muligheder• Fravænne flere grise pr kuld end soen har patter til• Fravænne flere kg ”gris” pr kuld• Reducere den samlede dødelighed• Reducere vægtspredningen indenfor kuldet• Reducere smittespredning (specielt virus)• Standardisere farestaldsarbejdet• Automatisering af tildeling

Succes’er• Nu har de første nye automatiske anlæg fungeret næsten 2 år og

fungerer stadigvæk. Flere brugere er yderst tilfredse.

• 5 leverandører af anlæg på det danske marked (konkurrence).

• VSP har kørt funktionstest og foretaget erfaringsindsamling. VSP har set god effekt på pattegrisedødelighed og fravænnet ”kg” pr kuld (+0,7 gris/kuld, markant færre døde – specielt ved de mindste, +0,3 kg/gris ved udjævning til 18 stk/kuld).

• Produktion er mere ”teknik” og mindre håndværk end etablering af ammesøer.

Ulemper/fiaskoerTidligere forsøg med simple ”mælkeanlæg” havde begrænset succes.

Tidligere erfaringer med konsekvent mælketildeling viste at en del søer holdt op med at malke, og øget diarré-frekvens hos grisene.

Enkelte anlæg er taget ned igen pga dårlig funktion/manglende resultater i besætningen.

Økonomi• Investering i anlæg (50.000 –

60.000 kr til grundenhed herefter 600 – 1400 kr/faresti)

• Udgift til mælke/mælke-erstatning (10-20 kr/gris)

• Ekstraarbejde (i gns. ca ½ time/kuld)

• Bedre udnyttelse af farestier (ca. 10% færre farestier nødvendig)

• Etik (”sødmælkskalve”/Er det i realiteten tidlig fravænning vi praktisere?)

• Producerer grise der har fået mindre somælk lige så godt og effektivt som de der har ”levet” af mælkeerstatning?

• Skånes søerne og holder de sig i bedre energibalance ved brug af mælkeanlæg?

Punkter til eftertanke