OmSLAgetSLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Årgang 2010 nr. 1

Vejle Aalborg Ringsted

2

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire-fem gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 520 arkiver i Danmark: 475 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne HaugeBogholder:Margit NielsenDirektør i Arkibas:Morten Nielsen

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik Christiansen

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Hans Kruse Kjellerup, tlf. 86 88 01 01e-mail: kaldal-kruse@mail.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Nye medlemmer i SLA siden sidst.Velkommen i SLA til:LHA-nr. 757-09 Lokalhistorisk Forening for Øster Lindet Sogn, Vejen KommuneLHA-nr. 430-12 Vester Aaby Sogns Folkemindesamling, Fåborg/Midtfyn KommuneLHA-nr. 561-13 Endrup/Vester Nykirke Sognearkiv, EsbjergLHA-nr. 561-20 Kalvslund Sognearkiv, Esbjerg KommuneLHA-nr. 580-09 Lokalhistorisk Arkiv for Ravsted Sogn, Aabenraa Kommune

SLA kalender 2. halvår 2010 16. og 22. september Modul 3 kursus, Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning17. september Indsamlingsprojekter, SLA Vejle2. og 3. oktober Årsmøde og generalforsamling, Kryb-I-Ly Kro ved Taulov5. og 12. oktober Modul 1 kursus, Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa2. november Grundkursus i billedscanning, SLA Vejle6. november Modul 3 kursus, dag 2, Nr. Broby Fri- og Efterskole6. november Modul 4 kursus, dag 2, Nr. Broby Fri- og Efterskole17. og 24. november Modul 5 kursus, Sjælland midt

IndholdSide 3 – Formanden har ordetAf Jørgen ThomsenSide 4 – Ny historie begynder i RavstedAf Helmuth KirstenSide 6 – Hvad er DHF, og hvad laver DHF’s styrelseAf Leif Juul PedersenSide 7 – Arkivernes dag 2010 Af Niels Løgager NielsenSide 8 – Arkivalieronline.dkAf Henry AmmitzbøllSide 9 - Digitalisering af videobånd m.m.Af Geert A. Nielsen

Side 10 – Arkibas møder brugerne Af Morten NielsenSide 12 – Lokalhistorien på det digitale landkort Af Pernille SchouSide 14 – Århus og det manglende arkivAf Svend-Erik ChristiansenSide 15 - CPR-numre fejlagtigt på nettetAf Svend-Erik ChristiansenSide 16 - Nyt fra uddannelsesudvalgetAf uddannelsesudvalgetSide 18 – Arkivportræt, Dalum-HjalleseAf Kasper Hovgaard

Side 20 – Danmark under 1. verdenskrigAf Erik Helmer PedersenSide 20 – Fælles arkivprojektAf Jens Erik PedersenSide 21 - Hans Kruses afskedsreceptionAf Hanne HaugeSide 21 - Lokalarkiverne - hvem er vi?Side 22 - Teater under åben himmelLandsforeningen for dramatisk virksomhedSide 23 - Årsmøde 2010 og SLA generalfor-samlingSide 23 - Lektørudtalelse, SLA jubilæumsbog Side 24 - Kursusaktivitet 2. halvår 2010

Forsidekort (c) 2007 Mikko Hollmén OlesenGrøn farve: Arkibas brugere

3

Der er grund til at glæde sig: Den sanering af SLA’s økonomi, der blev sat i værk i 2009, har nu båret frugt. Årsregnskabet for 2009 viser overskud, SLA har nu igen en rime-lig egenkapital, og styrelsen har det - nu som før - som sin fornemste opgave at få mest muligt ud af de beløb, der står til dens rådighed, uanset om det er kontingentpenge eller statstilskud.

Vi kan også glæde os over, at SLA aldrig har haft så mange medlem-mer som nu - medlemstallet ligger tæt på 480, og flere er på vej, bl.a. i kraft af kommunelicensordningen for Arkibas4, behovet for fælles registrerings- og internetløsninger og arkivsamvirkernes udbredelse. På sigt må det være det rigtige, at lokal- og stadsarkiverne engang igen forenes i én organisation, men indtil da er det vigtigt at finde punk-ter at samarbejde om. Arkibas er blot én af de ting, der har relevans for masser af medlemmer i begge organisationer (ODA og SLA), og tænker man f.eks. på indsamlings-politik, er det også åbenlyst, at der er mange parallelle udfordringer for arkiverne i de to foreninger.

“Sammenlægninger truer lokale museer” er en overskrift i dagens avis, og rigtigt er det, at ikke mindst antallet af statsanerkendte museer i disse år daler. Én grund til fusionerne har været jagten på administrative besparelser, en an-den ønsket om at få museumsin-spektørerne til at beskæftige sig med det, de er uddannet til, men samti-dig er man i hvert fald nogle steder i fare for at smide barnet ud med badevandet, hvis man udelukkende bruger strukturreformens grundlag, at stort er godt. Den lokale forank-ring kunne godt være i fare.

I arkivsammenhæng får vi også tit stillet spørgsmålet, om vi ikke

bliver udsat for en tilsvarende ud-vikling? Det er der ikke meget, der tyder på. Hvis der er blevet nedlagt lokalarkiver inden for de seneste år, er andre kommet til, og jeg ser ikke tegn på, at udviklingen i antal-let af arkiver vil vise samme ned-adgående tendens som antallet af skoler, biblioteker eller for den sags skyld museer.

Arkivernes baggrund spiller ind her. Mange af dem (først og frem-mest på landet) blev skabt i halen på kommunalreformen i 1970, og andre steder var det i høj grad funk-tionstømningen af landsbyerne, der fik mange til at spørge, om vi nu gemte noget om det gamle sam-fund?

For mig at se har fusioner af arkiver ingen værdi i sig selv. Arkiverne vil i hvert fald miste noget på ind-samlingssiden. Men omvendt er det også sådan, at vi kan lære en masse af at arbejde sammen, og det skal SLA derfor også konstant opfor-dre til. Det er en fornem opgave for både arkivsamvirker og kredse, og jeg er sikker på, at det hurtigt vil give sig udslag i, at mange løs-ninger vil blive fundet i fællesskab. Et godt eksempel kunne være den igangværende bølge af digitalise-ring af materiale på ustabile medier (som f.eks. VHS-bånd) - et andet kunne være den nødvendige digi-talisering, der må finde sted, for at arkiverne også i fuldt mål kan finde deres plads på nettet. I sådanne tilfælde er det ikke ubetinget nød-vendigt, at alle arkiver køber alt udstyr, og arkivsamvirkerne har her en vigtig rolle at spille for at sikre, at de offentlige tilskud bliver givet fornuftigt ud. Samarbejde på opbe-varingsområdet kunne meget vel blive det næste, vi skal i gang med.

Det allervigtigste, SLA for tiden arbejder med, er utvivlsomt ud-viklingen af registreringssystemet Arkibas. Det er helt grundlæggende en fornøjelse, at langt over 400 arkiver nu bruger Arkibas4. Det er glædeligt, at mange brugere har vist interesse for de netop overståede brugermøder, og det er løfterigt, at mange brugere har meldt sig til arbej-det i de grupper, der forbereder den nye version af Arkibas (Arkibas5) og internetportalen Arkibas.dk.

For SLA er det overordentligt vigtigt, at vi holder fornødent fokus på den opgave i de kommende måneder, og lige så vigtigt, at vi gør en stor ind-sats for at sikre, at Kulturministeriet og folketingspolitikerne vedstår sig det ansvar, de viste, da de i sin tid bevilgede midlerne til udviklingen af Arkibas4. Vi skal derfor fortsætte arbejdet med at forklare udfordrin-gerne, både over for Folketingets kulturordførere og ikke mindst over for den nye kulturminister, Per Stig Møller.

Knap 400 af SLA’s medlemmer modtager i dag vort nyhedsbrev elektronisk, og ud over, at det sparer os for en del portoudgifter, viser det sig jævnligt at have positive effek-ter, vi tidligere kun kunne drømme om. For få dage siden udsendte SLA opfordring til, at arkiverne kunne tilmelde sig Danmarks Radios pro-jekt “Danmark dengang”, og selv om fristen for tilmelding i første omgang var utidigt kort (!), har mange meldt sig til og bruger sitet til at vise arkivets ansigt udadtil.

Et spørgeskema om arkivernes for-sikringsforhold er også på vej, så vi måske kan etablere nogle fælles forsikringstilbud til interesserede lokalarkiver, og i april kan arkiverne vente at skulle svare på, hvor store samlinger de har, og hvor mange arbejdstimer der bruges osv. - no-get, som Kulturministeriet ønsker for at vise, hvad der kommer ud af de tilskud, de yder. Den slags op-fordringer hverken kan eller vil vi sidde overhørige.

Til slut en opfordring til arkiverne om at tage godt imod vore kursus-tilbud. SLA har aldrig før haft en så omfattende uddannelsesaktivitet som i de sidste to-tre år. Vi ved, at det forpligter, da generalforsam-lingen i 2006 vedtog, at nye arkiv-ledere i løbet af en fire års periode skal gennemgå SLA’s arkivlederud-dannelse. Det bliver spændende at se, hvor mange kurser vi må afhol-de i 2011, når de første arkivledere “falder” for den nye regel. At SLA mener det alvorligt, bør ingen være i tvivl om. Det er et led i at styrke tilliden til det arbejde, som udføres på arkiverne, og som vi alle synes er både spændende og vigtigt!

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen

Ravsted blev ikke kun årets lands-by i Aabenraa Kommune i 2008; men en gruppe ildsjæle tog også initiativet til stiftelsen af en lokal-historisk forening i 2009 og kunne allerede den 27. februar 2010 ind-vi ”Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn” i fornemme rammer. Til anledningen havde bestyrel-sesmedlem Horst Jacobsen kom-poneret et lille klaverstykke ”En ny historie begynder”, der ved frem-førelsen på bedste måde bidrog til den gode og festlige stemning ved indvielsen.

Formanden for Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn, Claus Clausen, bød velkommen til de mange fremmødte til indvielsen og den derefter følgende åbnings-udstilling. Claus Clausen takkede specielt Den Jyske Sparekasse og Løgumkloster Sparekasses Fond, der har gjort det muligt at etablere dette arkiv på så favorable vilkår. Endvidere takkede han Aabenraa Kommune, for den meget konstruk-tive og hurtige sagsbehandling, der er mundet ud i, at vi er sikret drifts-tilskud på lige fod med de øvrige lokalhistoriske arkiver i kommunen. Endeligt takkede han alle, der på en eller anden måde har hjulpet med at få åbningsudstillingen ”Handel og håndværk i Ravsted Sogn for ca. 50 år siden” op at stå. I den forbindelse kunne han oplyse, at der var rettet henvendelse til familie og bekendte til tidligere erhvervsdrivende, og at der er sendt forespørgsler ud til 67 for at få, eller låne, billeder og an-det af historisk værdi.

Resultatet blev 50 positive tilbage-meldinger og tilsagn om bidrag samt aflevering af rigtig mange spændende ting.Efter et glas vin, gav han ordet til næstformanden og tovholder, Helmuth Kirsten. Denne takkede de mange inden for det lokalhisto-riske arbejde, som han har trukket på, og gelejdede selskabet gennem dagens program. Den noget for-

sinkede borgmester Tove Larsen fik en hjertelig velkomst ligesom repræsentanten for det tyske min-dretal, konsulent Kurt Seifert. En særlig velkomst og tak gik også til dagens tre aktører, nemlig forman-den for Kultur- og Fritidsudvalget Povl Kylling Petersen, museumsin-spektør og lokalhistorisk konsulent Kim Furdal og viceborgmester Su-sanne Beier.

Til formanden for Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune, Kaj Elkjær Larsen, der desværre ikke kunne være til stede, lød der også en stor tak for det meget vel-forberedte og lærerige foredrag på vores første informationsaften for en bredere kreds af interesserede den 8. oktober 2009. Mindre end en måned senere var Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn stiftet.

Helmuth Kirsten afsluttede sine be-mærkninger med at udtale:

Idet vi har en bredt sammensat bestyrelse med suppleanter, der deltager i bestyrelsesmøderne, dæk-ker vi mange kompetenceområder, og jeg mener således, at vi er effek-tive på et lavt omkostningsniveau og ser derfor fremtiden i møde med optimisme.

I indvielsestalen, der blev holdt af formanden for Kultur- og Fri-tidsudvalget for Aabenraa Kom-mune, Povl Kylling Petersen, blev det bl.a. bemærket, at den sønderjyske historie er noget helt

særligt, herunder naturligvis også den sønderjyske lokalhistorie. Og han udtalte i den forbindelse: ”Derfor glæder det mig særligt, at der her i Ravsted bliver tale om et fællesarkiv for både det tyske min-dretal og det danske flertal. Dette gør faktisk dette arkiv til noget helt specielt, idet man derved netop får mulighed for på en mere nuanceret og afbalanceret måde at viderefor-midle sognets lokalhistorie”.

Initiativgruppens planer om et fællesarkiv blev nærmere behand-let i projektbeskrivelsen under afsnittet om oprettelse af Lokalhi-storisk Forening for Ravsted Sogn, hvor der bl.a. er anført:

”Foreningen etableres med en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf ”Ravsted Sogns Borger-forening”, ”Ravsted Sogns Pensio-nistforening” og ”Bund Deutscher Nordschleswiger Ortsverein Rap-stedt” hver kan udpege og indstille et medlem. De øvrige to medlemmer af bestyrelsen vælges på forenin-gens ordinære generalforsamling.

Dette samarbejde kan være et mo-delprojekt for andre områder med nationale mindretal i nutidens næs-ten grænseløse Europa”.

Til indvielsen var der mødt 90. I lø-bet af dagen kom der i alt ca. 150 besøgende. Og i betragtning af, at der både var stor rund fødselsdag og en begravelse i byen, er vi særdeles tilfredse med besøgstallet.

Af Helmuth Kirsten, Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn

En ny historie begynder i Ravsted, en lille landsby i et sogn med ca. et tusinde indbyg-gere i Sønderjylland

4

Facaden mod Ravsted Hovedgade af Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn.Denne tidligere sparekassebygning har ud over et stort udstillingslokale, et større mødelokale, to kontorer, service- og personalerum foruden 3 brand- og ind-brudssikre boksrum.

Op til indvielsen fik pressen bl.a. denne forhistorie:

Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn er i mål den 27. fe-bruar 2010.

Efter en flyvende start med stif-telsen af Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn den 4. novem-ber sidste år, er et lokalhistorisk fællesarkiv i tæt samarbejde mel-lem flertallet af sognets beboere og mindretallet klar til indvielsen og den første udstilling den 27. februar 2010.

Det sidste halve år har initiativgrup-pen for etablering af Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Ravsted Sogn arbejdet intenst for at nå i mål in-den foråret. Efter foreningens stif-telse har bestyrelsen forhandlet aftalen med Den Jyske Sparekasse om overtagelse af den tidligere sparekassebygning på plads. Og det skal siges, på meget favorable vilkår. Efter overtagelsen ved årsskiftet er der blevet arbejdet med indret-ningen af lokalerne, der er yderst velegnede til formålet med bl. a. brand- og indbrudssikre boksrum,

separate møde- og kontorlokaler foruden alle moderne faciliteter.

Idet Den Jyske Sparekasse bibe-holder kontantautomaten og adgang hertil, har vi ud over overdragelses-dokumenterne også udarbejdet en lejekontrakt gående over 20 år.

Et meget vigtigt område har været udarbejdelse af vedtægterne for:

”Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn”, ”Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn” og ”Den selvejende institution Lokal-arkiv Ravsted Sogn”, der er køber af ejendommen, foruden en instruks for arkivleder og en forretningsor-den for bestyrelsen.

Dette for at blive optaget i Samrå-det for Lokalhistoriske Arkiver i Aabenraa Kommune, hvilket er en forudsætning for at få andel i det af kommunen afsatte rammebeløb til lokalhistoriske arkiver.

Dette rammebeløb har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at forhøje således, at vi bliver ligestillet med

kommunens øvrige lokalhistoriske arkiver. Samrådets bestyrelse har enstem-migt besluttet at indstille Lokalhi-storisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn til optagelse ved den kom-mende generalforsamling i næste måned. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med både kom-munens forvaltning og politikere, samrådet og den lokalhistoriske konsulent for Sønderjylland, Kim Furdal, der alle hele vejen rundt har været befordrende for projektet.

Vores mål har hele tiden været at indvi arkivet i forbindelse med en udstilling om handel og håndværk i Ravsted sogn for ca. 50 år siden. I forbindelse med forberedelserne og indsamlingen af udstillingsmate-rialet har vi kontaktet pårørende til 67 tidligere handlende og håndvær-kere, der har vist meget stor inter-esse og hjulpet med at fremskaffe billeder, dokumenter og diverse klenodier. Der er også planer om på et senere tidspunkt at lave ud-stillinger om andre erhverv og bl.a. om slægtsgårde i Ravsted Sogn.

5

Formanden skåler efter velkomsttalen med selskabet på det ny fællesarkiv.

Viceborgmester Susanne Beiers åbning af ud-stillingen ”Handel og håndværk i Ravsted Sogn for ca. 50 år siden” blev nøje fulgt af formanden Claus Clausen og næstformanden Helmuth Kirsten, der holder puden for den ”gyldne saks”.

Selskabet lytter til Horst Jacobsens klaverstykke ”En ny historie begynder”.Forreste række fra v. repræsentant for det tyske mindretal i Nordsles-vig, konsulent Kurt Seifert, næstformand Helmuth Kirsten, formand Claus Clausen, formand for Kultur- og Fritidsudvalg Povl Kylling Petersen, museumsinspektør og lokalhistorisk konsulent Kim Fur-dal, viceborgmester Susanne Beier, bestyrelsesformand for Den Jyske Sparekasse Finn Odegaard og næstformand for Løgumkloster Spare-kasses Fond Gert Christesen.

6

Som SLA’s repræsentant i DHF, Dansk Historisk Fællesråd, er jeg blevet bedt om at skrive et par ord om, hvad DHF egentlig er, og hvori arbejdet i DHF’s styrelse består.

DHF er en traditionsrig forening, som i 2009 kunne fejre sit 100 års jubilæum. Det er en paraplyorganisation, der skal støtte og styrke interessen for historie ved at fremme samarbejdet mellem de historiske foreninger, universiteterne, museerne og arkiverne og deres sam-menslutninger. I dag er der i DHF 71 medlemmer og fem sammenslutninger.

DHF har tre hovedopgaver: * Udgive tidsskriftet Fortid og Nutid. * Drive historie-online, som er et digi-talt nyhedsmedie og en ressourcesite om historie. * Være samtaleforum for landets hi-storiske foreninger og institutioner med den opgave at fremføre sager af fælles interesse og stimulere til samarbejde på tværs.

DHF’s styrelse består af 10 personer, der lægger et stort arbejde i forenin-gen, med Søren Bitsch Christensen fra Århus Universitet, Institut for Historie og Områdestudier, som formand.

Udgivelser og Fortid og NutidDHF har udgivet adskillige historiske håndbøger såsom den gode gamle ”Bauers Calender”, og ”Gliemanns Atlas”, Peter Korsgaards ”Kort som kilde” og senest i 2009 jubilæumsbo-gen ”Historiens ildsjæle”, der portræt-terer og hylder en række personer, der på forskellig måde har formidlet histo-rien.

Siden 1914 har DHF udgivet tidsskrift-et Fortid og Nutid. Det udkommer fire gange om året og har omkring 500 abonnenter. Tidsskriftet er med sin brede kulturhistoriske profil landets førende inden for kultur- og lokalhi-storie.Fortid og Nutid bygger på frivilligt kompetent redaktionsarbejde. Men som for mange andre tidsskrifter er udviklingen den, at abonnenttal og indtægter er dalende. Økonomien er sårbar, og styrelsens opgave har været at tage stilling til nye krav udefra. Det gælder især digitalisering og ranking.Forskningsrådet for Kultur og Kom-

munikation besluttede i 2008 at om-lægge tidsskriftstøtten således, at en betingelse for støtte er, at artiklerne er frit tilgængelige i elektronisk form se-nest et år efter udgivelsen. Synspunktet bag denne ”open access” er, at der skal være offentlig adgang til offentligt fi-nansieret forskning. Vi mente, at fristen for omlægning var for kort og protes-terede. Resultatet var pauvert; vi kunne søge om at få en beskeden støtte til oprettelse af en digital platform og til retrodigitalisering af ældre årgange.

Styrelsen besluttede at digitalisere så hurtigt som muligt, og der blev indhen-tet tilbud på arbejdets udførelse. Denne beslutning betyder, at bind 2009, 4 bli-ver det sidste, hvor tidsskriftet udkom-mer i sin nuværende form. Derefter vil Fortid og Nutid udkomme som et kom-bineret digitalt og trykt tidsskrift. Man kan altså vælge at købe og få tilsendt et trykt tidsskrift eller et billigere abon-nement til et digital tidsskrift, men der er ”open access” dvs. man gratis kan bestille en fotokopi af en artikel på bi-blioteket.

Det bliver spændende at se, hvilke kon-sekvenser dette får for økonomien.

En anden udfordring er ranking. På initiativ af Forsknings– og Innovati-onsstyrelsen er der udarbejdet nogle såkaldte autoritetslister over danske og udenlandske tidsskrifter, hvor tidsskrif-terne er placeret på forskellige niveau-er. Forskerne får points efter, hvor de placerer deres artikler. Formålet er at tilskynde dem til at publicere i de mest prestigefyldte tidsskrifter inden for deres fagområde. Universiteternes be-villinger skal med virkning fra dette års finanslov til en vis grad være bestemt af deres forskningsvirksomhed målt ved publicering, der måles ved fag-fællebedømte forskningspublikationer.

Kun et enkelt dansk tidsskrift, Hi-storisk Tidsskrift, blev vurderet til at

kunne give forskerne samme points som de førende udenlandske. Fortid og Nutid ligger dog fint på næsthøjeste niveau, hvor det stadig er attraktivt at publicere.

Processerne med digitalisering og ran-king sammenholdt med, at antallet af abonnenter er dalende, har givet stof til eftertanke. Styrelsen har konkluderet, at der i dag er for mange tidsskrifter, og har draget den konsekvens at indlede drøftelser og opnået enighed med fol-kene bag tidsskriftet Folk og Kultur om en sammenlægning. Det er ikke helt let at få to gamle tidsskrifter med hver sin foreningsbaggrund til at smelte sam-men. Ambitionen er at bringe det nye dansk kulturhistoriske tidsskrift op på siden af Historisk Tidsskrift på højeste rankingniveau.

Det nye tidsskrifts navn er endnu ikke på plads.

www.historie-online.dkHistorie-online er oprettet og drives af DHF. Det er landets mest besøgte og højest rangerede hjemmeside med hi-storisk indhold. Den drives non-profit med det formål at skabe og vedligehol-de en nyhedsbaseret, uafhængig hjem-meside om dansk historie og kulturhi-storie. Her præsenteres temaer, artikler, webudstillinger mm. Historie-online har over en halv million besøgende om året. Her er også tilknyttet Facebook, Twitter og Blog.

Historie-online holdes oppe af ildsjæle mod en beskeden honorering. SLA støtter naturligvis denne målrettede gratis nyhedskanal, hvor arkiverne er velkommen til at få publiceret deres aktiviteter. Udfordringen for DHF er at få flere sponsorer fra landets større his-toriske institutioner til at støtte.

Årets historiske bogDHF står bag kåringen af Årets histo-riske bog. Kulturministeren er blevet en fast gæst ved overrækkelsen. Historie-online spiller en særlig rolle, da det er historie-onlines brugere, der nominerer kandidaterne. Derefter er det en komi-té, der udvælger de fem bøger, der skal med i opløbet, hvoraf de fleste forfat-tere har været mænd - og det sidste har givet anledning til kritik og debat.

Hvad er DHF, og hvad laver DHF’s styrelseAf Leif Juul Pedersen, DHF

7

Arkivernes Dag holdes i år den 13. no-vember. For første gang i flere år har Arkivernes Dag et tema. Det blev fast-lagt på et møde i Norge for tre år siden og handler om ”Vejr og klima”.

Vejr og klima har haft afgørende be-tydning for mennesker gennem tu-sinder af år. Alle er afhængige af vejret og dets skiften. Klimaet har gennem tiderne ikke været konstant, men har vekslet fra istider til varme perioder. I vikingetiden steg temperaturen, så levevilkårene blev bedre med overbe-folkning til følge. Dette overskud af mennesker drog ud i verden og satte sine spor der.

Til andre tider har vejret været koldere som for eksempel under svenskekri-gene i 1600-tallet, hvor de svenske sol-dater kunne gå over de frosne bælter.

Vejret og forudsigelse af vejret har til alle tider optaget menneskene. Før me-teorologien blev en videnskab, havde man kun vejrvarsler at støtte sig til: ”Hvis solen går ned i en sæk, står den op i en bæk”. Det ordsprog kender vist alle. I dag er vejret noget, der forudsi-ges med ret stor præcision af vejrsatel-litter.

Selv i så lille et land som Danmark kan man i dag fornemme vejrets skiften in-den for en et meget lille område. Kører man fra Århus til Hobro, kan der være stor forskel på vejret syd og nord for Gudenåen, ligesom Limfjorden har stor betydning for vejret. De danske øer har også et ganske specielt vejr: ”Solskinsøen i Østersøen” er en gam-mel betegnelse for Bornholm. Der er selvfølgelig også områder af landet, hvor vejret har haft en ganske særlig indflydelse. Jeg tænker her på Vestkys-ten.

Det er styrelsens håb, at så mange som muligt følger emnet og fortæller hver deres historie om det lokale vejr.

Der er trykt en plakat, der forhåbentlig falder i folks smag. Informationer om håndtering af pressen og andre tips og ideer vil blive lagt på SLA’s hjemme-side www.danskearkiver.dk, hvor de kan hentes. Dertil vil der til årets emne også blive fremstillet et lille idékata-log.

Arkivernes Dag er interskandinavisk, og vi vil gerne kunne fortælle arkiverne i de øvrige skandinaviske lande lidt om, hvordan dagen blev brugt i Danmark. Vi vil også gerne have en fornemmelse af, om Arkivernes Dag er værd at bruge tid på og en begivenhed, der er værd at satse på. Mere derom i OmSLAget nr. 2, der udkommer til august.

Arkivernes dag 2010Fra vejrvarsler til vejrsatellitter

Af Niels Løgager Nielsen, styrelsen

Prisen er på 25.000 kr , og der modta-ges sponsorstøtte fra Kulturministeriet, tidsskrifterne Alt om Historie og Skalk og som mediepartner Jyllandsposten. Årets historiske bog 2009 blev ”Dan-skere på Vestfronten 1914-1918” af Claus Bundgaard Christensen.

De dyre illustrationerI DHF har vi også haft fokus på andre sager af fælles interesse. Det gælder f.eks. visse kulturinstitutioners priser

for digitale ydelser. Billeder og kort er kulturarv, men formidlingen af denne kulturarv bremses af alt for høje priser. Det er et spørgsmål, om der føres den rette kulturpolitik og et spørgsmål om institutionernes medansvar. Det er frustrerende, at nogle museers billed-priser er blevet så høje, at de bremser produktionen af bøger. Det burde være en del af både museernes og arkivernes formidling at stille billeder langt bil-ligere til rådighed for offentligheden.

Styrelsen overvejer at invitere til en høring om ophavsret med deltagelse af politikere, billedleverandører og kø-bere.

Er du interesseret i at høre mere om DHF, er du velkommen til at del-tage i repræsentantskabsmødet, der i år afholdes i forbindelse med SLA’s årsmøde.

Arkivalieronline.dkAf Henry Ammitzbøll, Arkivalieronlines Brugerråd

Arkivalieronline har nu været “i luften” i ca. syv år. Hjemmesiden administreres af SAF (Statens Arkivers Filmningscenter), som har hjemsted på Landsarkivet i Viborg.Som hjemmesidens adresse (www.arkiva-lieronline.dk) siger, er formålet at gøre arkivalier tilgængelige på nettet. Som det første er man i fuld gang med at lægge folketællinger og kirkebøger ud. Disse to kildegrupper er som bekendt de mest anvendte blandt de almindelige bru-gere, og man har da også kunnet konstatere en ændring i besøgsstatistikken på Statens Arkivers læsesale med færre besøgende, men ikke nogen mærkbar nedgang i eks-peditionerne. En større del af de besøgende anvender altså andre kildegrupper end tidligere - og i større omfang.

Fra starten i 2005-06 blev der nedsat et såkaldt brugerråd for Arkivalieronline med det formål . at fungere som forum for en kontinuerlig dialog mellem Arkivalierolines brugere og Arkivalieronlines ledelse og medarbejdere . at sikre, at Arkivalieronlines service inden for de givne ressourcer så vidt muligt tilpasses brugernes interesser

Brugerrådets arbejdsområder er følgende: . hjemmesidens udformning for så vidt angår brugerfladen . regler for benyttelse af hjemmesiden . informationsaktiviteter og formidlingsindsats i øvrigt . forslag til scanning af arkivalier Brugerrådet har rådgivende status og diskuterer spørgsmål vedrørende arbejdsområderne. Det kan fremsætte forslag samt behandle og besvare henvendelser fra brugerne.

Brugerrådet afholder to møder om året. Der udarbejdes referat af møderne, og disse bekendtgøres på Arkivalieronlines hjemmeside.Man kan på hjemmesiden gå ind på menupunktet “Brugerråd” og se alle referaterne, brugerrådets sammensætning og andet omkring rådets virksomhed. SLA har indtil nu været repræsenteret af undertegnede.

8

Langebæk Lokalhistoriske Arkiv er beliggende på det sydligste Sjælland. Arkivet omfatter de tre sogne, Kalvehave, Mern og Øster Egesborg. Arkivet er nu en del af et arkivsamvirke, der omfatter syv arkiver i Vordingborg Kommune. Arkivsamvirket forhandler med kommunen på vegne af arkiverne, og man fordeler de bevilgede midler mellem arkiverne i fællesskab, således at visse faste udgifter samt et grundbeløb fordeles på forhånd mellem arkiverne, og derefter foretager man indkøb af maskinel i de enkelte arkiver efter deres indi-viduelle behov. I 3 af arkiverne har man – eller er ved det – indkøbt maskinel, så man kan overspille bl.a. videobånd digi-talt. Det drejer sig om et ret stort antal optagelser, der gennem årene er foretaget, og som primært omfat-ter interviews med en række bor-gere i området samt om begiven-

heder, der er foregået i årenes løb siden arkivets oprettelse i 1980.Til arkivet her i Langebæk er ind-købt og installeret følgende appa-ratur:1 stk. hurtig computer af mærket HP 2,66 Mhz med 4 Mb ram, program Vista pro. Eksterne 500 GB harddis-ke fra HP til at skubbe ind i comput-eren til at gemme film på. Filmene gemmes også på guld-dvd til frem-visning. 1 stk. 22” fladskærm. 2 stk. højttalere. Øretelefoner (for ikke at forstyrre andre i lokalet). 1 stk. vid-eoafspiller af mrk. Philips. 1 lille fjernsyn og en ekstra videoafspiller for at kunne se båndene igennem, ind inden filmene skal i compu-teren. 1 stk. Pinnacle analog/digital indgang boks + diverse kabler.

9

Redigeringsprogram er Pinnacle Studio Ultimate version 12. Den samlede udgift var på ca. 12.000 kr., men om det holder i dag, vides naturligvis ikke.

Udstyret betjenes af to af arki-vets medarbejdere, Jørgen Koch og John Johansen, under supervision af Bjarne Mansfeld, der i det dag-lige står for installering og indkøb af materiel til arkivet. Det er stadig ret nyt, men vores medarbejdere er ved at få en så stor rutine, at de snart kan stå til rådighed for og yde hjælp til de andre arkiver i samvir-ket. Det er sådan, at man ikke vil indkøbe maskinel til overspilning i alle arkiverne, men de mindre sognearkiver kan komme her og få overspillet deres videobånd.

Digitalisering af video-bånd m.m.Af Geert A. Nielsenarkivleder, Langebæk Lokalhistoriske Arkiv

På tre velbesøgte møder i marts måned præsenterede Arkibas ApS sine tanker om et nyt Arkibas og den offentlige søgeportal www.arkibas.dk <http://www.arkibas.dk/> .

Over 100 interesserede arkivfolk fra landets nu mere end 400 Arkibas-arkiver havde taget imod invita-tionen og mødte op i henholdsvis Vejle, Ringsted og Aalborg for at høre repræsentanter for Arkibas ApS fortælle om de ideer og visio-ner, som selskabet bag Arkibas har for en ny version af det populære registreringsprogram samt den længe ventede hjemmeside, hvor landets borgere skal kunne søge i de i skrivende stund over 1,5 mill. registreringer og næsten 500.000 billeder i Arkibas-databasen.

Møderne var samtidig også en lejlighed for den nye brugergruppe, der har til opgave at komme med oplæg til de to store projekter, til at høre brugernes kommentarer til de tanker, man har gjort sig. Spørge-lysten var stor, efter at de forskel-lige oplægsholdere havde frem-lagt deres diskussionsoplæg, og paneldeltagerne noterede flittigt de mange gode idéer og forslag, der kom fra salen. Disse vigtige input vil nu indgå i det videre arbejde, der skal lede frem mod en kravspeci-fikation for den nye Arkibas5 og www.arkibas.dk.

Ved mødet i Ringsted den 15. marts kunne formanden for Arkibas ApS, Jørgen Thomsen, overræk-ke en buket blomster og et gave-

kort til Heidi Pfeffer fra Lolland Kommunes Stadsarkiv, som blev Arkibas4-arkiv nr. 400. Når samt-lige arkiver, der er omfattet af de nuværende 56 kommunelicenser, er blevet enten oprettet eller kon-verteret, vil antallet af arkiver, der benytter Arkibas4, passere de 500; dette forventes at ske ultimo 2010 eller primo 2011.

Det var en stor glæde for Arkibas-rejseholdet at hilse på de mange glade arkivfolk og opleve den store interesse for vores fælles projekt: registreringen og formidlingen af den store kulturarv, der ligger på Arkibas-arkiverne. Tak til alle, som mødte op og tak for de mange in-put, der er en vigtig ingrediens i den videre proces.

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

møder brugerne

10

Tillykke til Arkibas4-arkiv nr. 400!

På tre velbesøgte møder i marts måned præsenterede Arkibas ApS sine tanker om et nyt Arkibas og den offentlige søgeportal www.arkibas.dk.

11

I Vejle var 55 mødt op den 3. marts. Her lyttes opmærksomt til et af indlæggene.

Den lille folder, der blev delt ud på møderne, studeres hér i Aalborg d. 22. marts.

Lis Thavlov, som er med i brugergruppen, er i sin fritid ivrig lystfisker og viser vist hér længden på den største fisk, hun nogenside har fanget.

Også i Ringsted d. 15. marts fulgte man interesseret med i, hvad der blev sagt oppe foran.

Ja, ja, de snakker og har store visioner, men hvornår skal vi have pause?

I løbet af 2010 får alle arkiver, bib-lioteker og museer i Region Syd-danmark et tilbud, de forhåbentligt får svært ved at sige nej til! Tilbud-det drejer sig om formidling af den lokale historie på nettet på www.historiskatlas.dk.

Nogle vil sikkert sige, at det tilbud er der vist ikke meget nyt i – net-formidling er der jo rigtig mange, der allerede har arbejdet med i flere år, så hvorfor skal det lige pludselig annonceres som noget særligt?

Men prøv så at klikke ind på www.historiskatlas.dk, prøv de forskel-lige muligheder for at finde stof frem, tjek de forskellige kort og lækre værktøjer ud og bliv så alli-gevel begejstret over den måde Hi-storisk Atlas formidler lokalhistorie på!

Historisk Atlas til alle i Region SyddanmarkI Region Syddanmark er der ca. 400 arkiver, biblioteker og museer. I løbet af 2010 kontaktes de af Per-nille Schou fra Vejle Stadsarkiv, der er projektleder på projektet ”Alle på Historisk Atlas Syddanmark”, som giver alle regionens kulturin-stitutioner mulighed for at komme på atlas. Region Syddanmark støt-ter projektet økonomisk. Regionen ser Historisk Atlas som en ene-stående mulighed for at præsen-tere den kunst- og kulturhistoriske guldgrube, som regionen rummer, samlet på én formidlingsplatform, som gennem internettet kan nås af et meget bredt publikum. Siden lan-ceringen af Historisk Atlas Syddan-mark i maj 2009 har der allerede været 103.000 besøg på sitet. Også Historisk Atlas forholdsvis nye fa-cebookside, www.facebook.com/historiskatlas, er en succes med mange besøg og ”fans”.

Rygraden i Historisk Atlas er – som navnet antyder – kort og luftfotos! De mange kort og luftfotos er fra forskellige perioder, og de giver

en fantastisk mulighed for at følge et områdes udvikling og udforske ændringer i landskabet – bebyg-gelser, veje, vandløb, havnefronte osv. Dertil kommer så muligheden for at plotte søgbare lokaliteter ind på kortet og fortælle historien om dem ved hjælp af tekst, billeder, lit-teraturhenvisninger og med tiden også film og lyd. Lokaliteterne kan f.eks. være kulturmiljøer, gårdhi-storie, herregårde, skoler, museer, helligkilder, industrihistorie, kirker, kendte personer og meget mere. Med kun få klik med musen er det altså muligt at blive meget klogere på vores individuelle lokale historie og fælles kulturarv.

Med tilbuddet om at være med på Historisk Atlas følger der ikke en pose penge. Det gode tilbud går på, at der med Historisk Atlas stilles et smart, sjovt og teknologisk avanceret netformidlingsværktøj til rådighed, som gør det muligt for både store og små kulturinstitutio-ner at formidle den lokale historie på en måde, som ikke ret mange selv har ressourcer til at udvikle og ved-ligeholde. Den enkelte institution skal selv bidrage med den arbejds-kraft, der skal anvendes for at læg-ge stof på atlas. Fra Historisk Atlas’ side støtter vi selvfølgelig op om både nye og gamle skribenter med besøg hos dem, med vejlednings-materiale, workshops, hotline og ikke mindst masser af begejstring. Vi er altid interesserede i dialog og feedback fra både skribenter og at-las’ brugere på, hvordan vi gør Hi-storisk Atlas endnu bedre.

Perspektiver for Historisk AtlasHistorien om Historisk Atlas er historien om et projekt med vok-seværk. Et ildsjæle-projekt, der har sit udspring ét sted, men som med tiden har vokset sig større og større, og som altså nu er på vej til at blive et ægte ABM-samarbejde på regionsbasis. Historisk Atlas ud-springer af Odense Bys Museer, og derfra har det bredt sig til et min-

dre antal institutioner i regionen. I 2010 er vi nu klar til at tage næste skridt og inkludere alle ABM-in-stitutioner i hele Region Syddan-mark. Undervejs har vi fået nyttige erfaringer teknisk, organisatorisk og indholdsmæssigt, og der skal ikke lægges skjul på, at ambitio-nerne rækker til at gøre Historisk Atlas landsdækkende. Det kræver en økonomi og en organisering af en anden størrelsesorden end den nuværende, men det afskrækker os ikke fra at gå efter at udvikle en helt ny form for danmarkshistorie, som et landsdækkende atlas reelt vil være.

Tag godt imod tilbuddet!Vi håber, at arkiver, biblioteker og museer i Region Syddanmark vil tage rigtigt godt imod tilbuddet om at være med på atlas – og så håber vi, at institutioner uden for region-en vil glæde sig til, at de forhåbent-ligt også får muligheden for at være med inden for en overskuelig frem-tid.Flere oplysninger om Historisk At-las kan fås hos projektleder Pernille Schou, Vejle Stadsarkiv, på tlf. 76 81 20 12, eller på pscho@vejle.dk

Af Pernille Schou, projektleder på “Alle på Historisk Atlas Syddanmark”

Lokalhistorien på det digitale landkort

12 13

Historisk Atlas facebook side har allerede mange fans – men der er altid plads til flere!

Infoboxene er nærmest en “lille hjemmeside” om hver enkelt lokalitet på kortet, som eksempelvis herregården Hvidkilde, hvor der ved at klikke på fanebladene findes billeder, artikler, baggrundsoplysninger, litteraturhenvisninger og statistik.

Med Warp kan de gamle kort udforskes og sammenlignes med andre kort. Funktionen gør det muligt at se to kortbaggrunde samtidig. Det ene i hele browser-vinduet - det andet kort ses inde i en cirkel, som kan bevæges rundt. Det er nemt at arbejde med, og giver et godt indblik i byer og landskabers forandring igennem tiden. Efter samme princip er der også mulighed for at slå et forstørrelsesglas til, så det er lettere at se detaljer i et kort.

Historisk Atlas’ s It-udvikler Rasmus Lorentzen demonstrerer Historisk Atlas’ mange finesser for Regionsformand Carl Holst ved lanceringen af Historisk Atlas Syd-danmark den 4. maj 2009.

Landets næststørste by har hverken et byarkiv eller et stadsarkiv, men nu lysner det måske.

Som den eneste større by i Dan-mark er Århus i den mærkelige situation, at byen aldrig har fået oprettet et by- eller stadsarkiv. In-gen har haft til opgave at indsamle, registrere og formidle arkivalier fra byens historie. Resultatet deraf er da også, at meget arkivmateriale er gået tabt eller i bedste fald er havnet de mærkeligste steder. Mens andre byer typisk etablerede sig med et arkiv i 1960’erne og 1970’erne, så nøjedes Århus alene med at lave en særaftale med Er-hvervsarkivet omkring de kom-munale arkiver. Den folkelige del - hele privatarkivområdet - lod man blot ligge. De små lokalarkiver, som var blevet oprettet ude i de oplands-kommuner, der i 1970 kom til at indgå i den nye store Århus Kom-mene, blev administrativt tilknyttet biblioteksvæsnet, og på den måde blev arkivdelen relativt usynlig bl.a. for byens politikere.

Det manglende arkiv i Århus blev med jævne mellemrum efterlyst i forskellige sammenhænge, men intet skete. Igen og igen skinnede det igennem, at det ikke havde den store politiske interesse, og at byens politikere faktisk ikke vidste, hvad et arkiv var. Nogle troede f.eks., at bymuseet var et arkiv, da det jo sam-lede på gamle sager, mens andre var overbevist om, at bibliotekets lokal-historiske bogsamling var et arkiv, for her kunne man jo læse om de gode gamle dage.

Den første rapport i 2003Repræsentanter for bl.a. lokal-arkiverne i kommunen, bymuseet, biblioteket og Erhvervsarkivet udarbejdede i 2002-03 en rapport, som redegjorde for arkivsituationen i Århus og anbefalede oprettelsen af et byarkiv. Rapporten blev fore-lagt kulturrådmanden, og et udspil afventedes, men absolut intet skete. Længe efter kom det frem, at man fra politisk side hellere ville satse

på formidlingen, men ikke over-raskende var dette også bare tom snak. Der skete nemlig ikke noget - ud over en yderligere økonomisk beskæring på det lokalhistoriske område. Hvordan kunne ansvars-fulde politikere være så ligeglade med kulturarven?

På initiativ fra især de frivillige på lokalarkiverne oprettedes i 2005 en støtteforening for et byarkiv. Via bl.a. avisskriverier, forespørgsler til byrådspolitikerne og et formelt foretræde for byens kulturudvalg i foråret 2006 blev det forsøgt at få byrådet til at tage sagen op. Men heller ikke dette satte noget i gang.

I januar 2007 tog avisen JP-Århus fat i arkivsagen og påviste bl.a. ved en rundringning til lokale politik-ere, at de ikke besad den store viden om byens historie, og at byen i høj grad svigtede sin egen kulturarv - ja, byen havde som nævnt ikke en-gang et byarkiv. I dagene derefter kom flere af byrådsmedlemmerne pludselig på banen, og alle var nu enige om, at Århus naturligvis skulle have et byarkiv. I forbindelse med den kommunale budgetlæg-ning blev det endda indføjet, at de forberedende undersøgelser til et byarkiv skulle igangsættes.

Den anden rapport i 2008På kulturrådmandens foranled-ning blev der i foråret 2007 nedsat et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for et kommende byarkiv og komme med en indstil-ling, som kunne indgå i en byråds-beslutning. Udvalget bestod af en

række centrale personer fra insti-tutioner og grupper, som var tæt på arkivområdet. Man kunne dog let få en fornemmelse af, at udvalget blev nedsat for at vinde tid - og altså udskyde kommende kommunale udgifter.

I foråret 2008 var den bestilte rap-port færdig. Der var tale om en grundig undersøgelse, hvor bl.a. oplysninger fra andre byer var ind-draget samtidig med, at de lokale forhold var blevet endevendt. Rap-porten rummede også meget de-taljerede udregninger af udgifter ved et byarkiv (kun privatarkivom-rådet) og et stadsarkiv (både privat-arkivområdet og de lovpligtige kommunale arkiver). Det var dog løsningen med et stadsarkiv, som blev anbefalet af udvalget.

Herefter afventedes med spænding byrådets behandling af sagen. I sommeren 2008 besluttede byrådet imidlertid at lave en ny undersø-gelse, hvor det var den fremtidige udvikling omkring de kommunale arkiver, som skulle undersøges. Og på den måde kunne man udskyde en beslutning yderligere i to år. Dette lignede mest af alt en syltning af sagen. Umiddelbart efter byrådets beslut-ning havde repræsentanter for støt-teforeningen foretræde for kul-turudvalget og gjorde der bl.a. opmærksom på, at man udmærket kunne starte som byarkiv og så se-nere finde ud af, hvad der skulle ske med de kommunale arkiver, men det vandt ikke forståelse. Kulturudval-get opfordrede til, at der på frivillig basis blev opstartet et byarkiv

Af Svend-Erik Christiansen, styrelsen ogBrabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Århus og det manglende arkiv

14

Århus set fraWallensteinsSkanse o. 1865

- dog uden at der kunne bevilges et lokale. Arkivsagen var dermed yderligere udskudt.

I september 2009 afleverede by-arkivets støtteforening et næsten fem siders langt brev til alle århusianske byrådsmedlemmer om arkivsitu-ationen i byen, og heri rykkede man for en afgørelse omkring byarkivet. Men ikke et eneste byrådsmedlem reagerede herpå. Den generelle opfattelse af vore folkevalgte var uundgåeligt på lavpunktet, og som frivillig og kæmpende for en oplagt sag følte man sig holdt for nar.

Mediernes gennemslagskraftRet præcist på treårsdagen for den første behandling af arkivsagen i JP-Århus i 2007 er den igen blevet taget op af avisen i januar 2010. Det lange brev til byrådet er blevet

gengivet i sin fulde ordlyd samtidig med, at der også samme dag var en artikel og en avisleder om emnet.

Det har fået både den tidligere kul-turrådmand og den nyvalgte kultur-rådmand på banen, og begge taler meget varmt for et byarkiv. Det fremgår også, at man i dette forår vil forsøge at få arkivet med i bud-getforhandlingerne. Også andre er kommet på banen med læserbreve og debatindlæg, og alle bakker op om sagen.

I Århus har vi efterhånden opbygget en passende skepsis i arkivsagen, og vi løfter ikke armene, før vi er helt i mål. Af de politiske udmeldinger at dømme er byrådspolitikerne i øjeblikket i en fase, hvor de under-søger “kommunale omlægninger”, “synergieffekter med andre insti-tutioner” og “overvejelser omkring byarkivfunktionen”.

Alt sammen noget, der unægtelig kunne give bange anelser om en ny nødløsning.

Politikerne vil utvivlsomt læne sig meget op ad det allerede etablerede, og vi frygter en løsning, som hjæl-per på et museums- eller biblioteks-problem, men som mest af alt er arkivuvenligt. Bymuseet har lofts-lokaler, som ikke er udfyldte, og det planlagte multimediehus (bib-liotek), der efter planen er klart i 2014, har en masse ledige og dyre etagemeter.

Fra støtteforeningen har vi for nylig skrevet til kulturrådmanden og an-modet om at blive taget med på råd, så arkivet ikke bare bliver brugt til at løse et andet kommunalt problem. Vi har ikke lagt skjul på, at et nært samarbejde med Erhvervarkivet i opstarten vil være hensigtsmæs-sigt, da dette i øjeblikket rummer den kommunale del af arkivalierne og har en del lokale privatarkiver, arkiverfaring, læsesal, nærmagasi-ner, håndbibliotek o.lign.

Sammenlignet med andre byer/kommuner, så er det vel et beløb på mindst 4 mill. kroner, som årligt skal findes, og det er spændende, om by-rådet faktisk har forstået, at byen har kørt “sort” på arkivområdet i mange år, og nu må til at vågne op.

15

Statens Arkiver har siden 2002 tilgængeliggjort landets kirkebøger i digital udgave via internettet. Netop nu var kirkebøger op til 1950 ved at komme på nettet. Den gæl-dende 50 års regel for kirkebøger betød, at der tilsyneladende ikke var nogle problemer i dette.

Persondataloven siger bl.a., at man ikke må offentliggøre nulevende personers CPR-numre. Da CPR-numrene først blev indført i 1968, så skulle det ikke give problemer at tilgængeliggøre kirkebøger fra før 1950.

Der er imidlertid ikke helt vandtætte skodder imellem de udskrevne kirkebøger og nutiden, idet nutidige

navneforandringer og udmeldelser/indmeldelser i Folkekirken bliver indskrevet i de gamle kirkebøger ved den/de aktuelle personers fød-sel/dåb. Det er i sig selv ikke et problem, men det har imidlertid vist sig, at der i enkelte tilfælde ved sådanne tilføjelser også er anført personernes CPR-numre. Og så er der pludselig tale om brud på per-sondataloven, hvis man offentlig-gør materialet.

En henvendelse omkring dette fra Datatilsynet fik Statens Arkiver til med øjeblikkelig virkning den 5. marts 2010 at fjerne alle digital-iserede kirkebøger yngre end 1925 fra nettet, og samtidig er der ble-vet indført en midlertidig 100 års

tilgængelighedsgrænse for kirke-bøger efter 1925. I den nærmeste fremtid vil Statens Arkiver kigge nærmere på problemet, og en prak-tisk løsning blive fundet.

Da det har været muligt at affo-tografere de originale kirkebøger på Statens Arkiver indtil 50 års-grænsen, så er der måske også nogle af lokalarkiverne i SLA, som har benyttet sig af dette, og som nu også utilsigtet tilgængeliggør CPR-numre. Det er i så fald ikke lovligt.

Om sagen kan få betydning for de senere års arbejde med at lempe tilgængelighedsgrænserne, kan kun tiden vise.

CPR-numre fejlagtigt på nettetv/Svend-Erik Christiansen, styrelsen og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Århus. Udsigt over havneni 1898.

På årsmødet i 2006 blev det ved-taget, at nye arkivledere, som blev ledere efter 1. januar 2007, i løbet af en periode på fire år skulle gen-nemgå SLA´s arkivuddannelse. Dette krav til nye arkivledere er nedfældet i SLA´s vedtægter som ét af de punkter, arkiverne skal opfyl-de for at være medlem af SLA. Be-grundelsen for, at mindstekravene til arkivdrift er blevet indført, er, at det skal kunne anses for et kvalitetsstempel at være medlem af SLA.

Ved udgangen af 2010 vil de første nye arkivledere siden 2007 have fuldført de fem moduler i Arkivud-dannelsen. Der har i de forløbne fire år været udbudt en lang række Arkivuddannelseskurser både af SLA og af kredsene, ligesom nogle arkivsamvirker og kommuner også har været på banen. Hvis der er nye arkivledere, som er tiltrådt i 2007 og altså med udgangen af 2010 har fungeret i fire år, men som måske ikke kan nå at få afsluttet alle fem moduler i tide, vil uddannelsesud-valget meget gerne høre fra pågæl-dende, så vi kan finde ud af, hvor-dan vi i fællesskab kan få arrangeret

de kurser, der mangler. I den forbin-delse skal vi gøre opmærksom på, at hvis en arkivleder først er tiltrådt i f.eks. 2008, har vedkommende selvfølgelig fire år fra tiltrædelsen, til Arkivuddannelsen skal være af-sluttet.

Nogle af de nye arkivledere har muligvis været aktive inden for arkivverdenen, inden de blev arkiv-ledere, og måske før Arkivuddan-nelsen blev opfundet. Hvis der blandt de nye arkivledere er nogle, der mener, de ikke har behov for dele af Arkivuddannelsen, er der mulighed for at søge dispensation hos uddannelsesudvalget. Det for-udsætter, at vedkommende sender en skriftlig anmodning, hvoraf det fremgår, hvilke dele af Arkivud-dannelsen der søges dispensation for og med hvilken begrundelse. Uddannelsesudvalget vil herefter tage stilling til, om der kan ydes dispensation. For det særlige arkiv-ledermodul (modul 5) vil der kun undtagelsesvis blive givet dispen-sation, idet uddannelsesudvalgets holdning er, at alle – også garvede arkivfolk – vil have gavn af dette nye modul.

Samarbejde med kredsene

Fra 2009 er der indledt et tæt-tere samarbejde med kredsene om Arkivuddannelsen, idet kredsenes udbud også annonceres gennem SLA og åbner for deltagelse af SLA medlemmer uden for den pågæl-dende kreds.

Det giver arkiverne flere valgmu-ligheder, så uddannelsen kan fær-diggøres hurtigere eller måske tæt-tere på med transportbesparelser i både tid og penge. Kursusplaner, tilmelding og pris fremgår af arkiv-uddannelsens folder.

Nye kursustilbud

SLA´s medlemmer har deltaget flittigt i de kurser, som allerede er udbudt. Den succes vil vi gerne følge op med kurser og uddan-nelsestilbud i endnu flere emner. Til efteråret afholder vi således et seminar om indsamlingspolitik på arkiverne og et kursus i digitalise-ring af billeder. Forslag til emner for andre kurser eller seminarer modtages med interesse af Uddan-nelsesudvalget. Forslag til under-visere vil vi selvfølgelig også gerne høre om, men det er på ingen måde en betingelse.

Kurserne er med til at tiltrække nye arkivmedarbejdere og fastholde de gamle. Arkiverne bliver bedre, når medarbejderne bliver det. Og så er der også en helt tredje grund til at komme med på SLA´s kurser: Her møder du kolleger fra andre lokalarkiver med samme eller an-dre vanskeligheder og med kreative løsninger. Udveksling af erfaringer over kaffen eller i frokostpausen kan være et nok så væsentligt ud-bytte af en kursusdag.

Nye arkivledere og Arkivuddannelsen

Nyt fra uddannelsesudvalget

Endnu bedre arkivledere og -medarbejdere

16

Modul 1 Skørping marts 2010

Tina

Kra

mer

, Kra

mer

Mol

tke

rest

aure

ring

og

kons

erve

ring

Af Uddannelsesudvalget

17

ArkivuddannelsenUddannelsesudvalget vil også gerne anbefale alle arkivmedarbejdere – altså ikke kun lederne – at deltage i Arkivuddannelsen. Uddannelsen kommer ind på alle aspekter af arkivarbejdet:

Modul 1 handler om arkivadministration, hvor der den ene dag fokuseres på arkivets ret og pligt og den anden dag på materiel arkivpleje.

Modul 2 beskæftiger sig med modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier.

Dag 1 arbejdes der med modtagelse og registrering af arkivalier, og på dag 2 gennemgås sær- samlinger, og der gives gode råd om indsamlingsprojekter.

Modul 3 koncentrerer sig om modtagelse, håndtering og registrering af billeder. På 1. dag undervises der i registrering af billeder, og på dag 2 gennemgås billedtyper og ophavsret.

Modul 4 er om synliggørelse og formidling. Dag 1 diskuteres samarbejdspartnere og lokale muligheder og arkivet og dets brugere. På dag 2 handler det om formidlingen af arkivets viden (foredrag, udstilling, artikler/årsskrifter).

Modul 5 er som nævnt ovenfor især for arkivledere, men også arkivmedarbejdere er velkomne på dette modul, der beskæftiger sig med arkivledelse. Dag 1 berettes der om en arkivleders opgaver, om arkivets administration, drift og økonomi og fundraising, mens dag 2 handler om ledelse og samarbejde generelt og ledelse på ”vores arkiv”.

Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge.

Modul 1, materiel arkivpleje

Som de fleste lokalarkivers domi-ciler syner Dalum-Hjallese Lokal-historiske Arkiv med sin gårdvendte indgang og lille trappeopgang til de små lokaler på første sal ikke af meget. Alligevel kan arkivle-der Jytte Raun og stedets øvrige ni frivillige arkivmedarbejdere med sindsro bryste sig af at have en vaskeægte læsesal på de sparsom-me kvadratmeter.

Det næsten fem meter lange sogne-rådsbord med jernramme og dertil hørende læderbetrukne stole, som tjente det nedlagte Dalum Sog-neråds medlemmer fra 1940 til 1970, gør den ellers skråloftede læsesal meget indbydende at træde ind i. Ved den ene endevæg findes en brugercomputer med Arkibas-adgang (som kun bruges i selskab med personalet), og i lokalets mod-satte ende findes et stort chatol med træsnit. Det tilhørte gartneren, sog-nerådsformanden og ikke mindst sognets første private lokalarki-var, Jacob Hansen, som igennem hele sit liv samlede dokumentation om personer og lokalområdet og arkiverede det meste i små kar-toteksskuffer i dette chatol. Derfor benyttes det stadig, når den øvrige lokalhistoriske sagkundskab kom-mer til kort!

Ud over læsesalen med dens mange små lokalhistoriske klenodier råder arkivet over et lille lukket magasin, et køkken, et tomandskontor og så-gar et særskilt udstillingsværelse. En række rum er dog arvet, da Dalum Bibliotek flyttede over i nye lokaler for få år siden. Førhen var det meste stuvet sammen på den halve plads.

”Man skal gribe alle chancer for at komme i kontakt med folk”

Det er Jytte Rauns klare opfattelse, at arkivets stærke satsning på ”ud af huset”-aktiviteter er årsagen til, at Dalum-Hjallese-arkivet nyder en relativt stor opmærksomhed i lokal-området. Selv efter at man ikke læn-gere deler lokaler med biblioteket, har arkivet forsøgt at udnytte bibliotekets ressourcer – og omvendt. Hvad end det drejer sig om overtagelse af bibliotekets aflagte udstyr eller planlægning af større kulturelle ar-rangementer, forsøger lokalarkivet at synliggøre sig ud fra devisen ”de andre har pengene – vi har arbejds-kraften”. Når det handler om formid-ling af lokalhistorien, er denne opfat-telse svær at være uenig i.

Arkivernes Dag og indtil for få år siden Historiens Dag med lokalhi-storiske vandringer - eller ligefrem ture i lejet hestevogn - har altid stået højt på lokalarkivets prioriterings-liste. Sponsorer eller bibliotekets børneafdeling har muliggjort nogle af de mere udgiftskrævende akti-viteter, mens annoncering ved hjælp af SLA’s plakater og opstilling af stande og udstillinger på butikstor-vet har været en effektiv metode at fange folks opmærksomhed på. Men også arkivets mindre arrange-menter og udstillinger under eget tag – ofte sammen med biblioteket

- nyder folkelig interesse. Power-Point slides med billedtekster og visning af lokalhistoriske optagel-ser er gode trækplastre. En frivillig medarbejder sørger for digitalise-ring og formidling af materialet, mens arkivets optagelser fra f.eks. Historiens Dag sælges på (hjem-melavede) DVD’er - med pæn suc-ces.

I lighed med andre lokalarkiver har man også i Dalum-Hjallese erfaret, at en fast kontakt til lokale medier er af stor betydning for offent-lighedens kendskab til lokalarkivets eksistens. Bidrag i form af små hi-storiske artikler med udgangspunkt i et gammelt billede er populært stof i bl.a. UgeAvisen.

Organisatoriske overvejelser Noget usædvanligt har Dalum-Hjallese ikke haft en lokalhistorisk forening før 2007, mens lokalarki-vet har eksisteret siden 1979. Men netop deltagelsen i sådanne kultur-dage for den brede offentlighed har arkivet ihærdigt brugt til at hverve medlemmer til den nye lokalhi-storiske forening. ”Guleroden” er gratis modtagelse af det meget populære og efterspurgte årsskrift fra foreningen (oplag: 350), som af taktiske grunde ikke sælges i al-mindelig handel uden tilbuddet om medlemskab af foreningen, der p.t.

Af Kasper Hovgaard

Arkivportræt

Et besøg på lokalarkivet i Dalum-Hjallese

Populært lokalarkiv med læsesal og lædermøbler

18

tæller 180 medlemmer. Nære kon-takter til Dalum Kirke, som afholder utallige velbesøgte arrangementer, giver endnu en mulighed for at nå ud til flere hundrede mennesker gennem de såkaldte Torsdagsklub-ber. For at undgå stærk dominans fra enkeltpersoner anbefaler Jytte Raun ikke, at arkivmedarbejderne sidder i foreningsbestyrelsen. Af samme grund holder arkivmedar-bejderne også planlægningsmøder et par gange om måneden for at sikre, at alle medarbejdere er med i beslutningsprocessen.

Ud over større gennemslagskraft, findes der også en mere uformel god grund til, at opbygningen af en stærk forening er vigtig. Det er nemlig erfaringen, at chancen for at redde arkivalier fra f.eks. lokale virksomheder, som nedlægges, fu-sioneres eller overtages af andre in-teresser, øges væsentligt, hvis én af virksomhedens egne medarbejdere også har kendskab til lokalarkivet. Både det gamle elværk og brugs-foreningens arkiv er blevet reddet på denne måde.

I de bedste eksempler har lokalarki-vet lavet egne filmoptagelser og in-terviews ved sådanne begivenheder, og selv om dette er ekstraordinært, så sørger arkivets frivillige også på mere daglig basis for at dokumen-tere bydelens udvikling fotografisk. Børnehaven, autoværkstedet eller

pizzeriaet kan jo forsvinde i løbet af kort tid.

Endelig har lokalarkivet bidraget med artikler og research i forbin-delse med Byforeningen og et en-treprenørfirmas planlægning af et projekt til forskønnelse af indfalds-vejene i Odense.

Næsten 20 år med Arkibas

Dalum-Hjallese-arkivet har regis-treret i Arkibas siden begyndelsen af 1990’erne og har således opbyg-get en vis ekspertise med hensyn til registreringsarbejdet. I mange år fik arkivet derfor henvendelser fra de andre lokalarkiver i Odense, som modtog gode råd og sparring. Mange af lokalarkiverne i Odense forsøger derfor også i dag at dele viden og er-faring, når ”de rette medarbejdere” sendes på Arkibas-dagkurser, som godt kan være en stor mundfuld for den uerfarne computerregistrator. Jo mere vedkommende kan lære fra sig, desto bedre mulighed for en hensigtsmæssig opgavefordeling i forbindelse med registreringsarbej-det.

Siden begyndelsen af 2010 har to medarbejdere arbejdet intensivt med Arkibas-registrering af arki-

vets billedsamling. Allerede nu har de nået over 2.000 enkeltbilleder samt et større antal registreret i albums og serier. At det er gået så hurtigt, har været en overraskelse – især fordi arkivet lægger stor vægt på at lave mange DK5-henvisninger til deres registreringer. En bowlerhat og en cigar kan være lige så væsent-lige elementer i et gammelt billede som den officielle begivenhed, det fremstiller.

Der er ingen tvivl om, at Dalum-Hjallese nyder godt af et solidt befolkningsgrundlag og nærhed til uddannelsesinstitutioner med pro-jektsøgende studerende. Men som udgangspunkt er arkivet økonomisk lige så småt bemidlet som de fleste andre lokalarkiver i Danmark, og åbningstiden er blot hver torsdag fra 16.00-17.30.

19

Som programoverskrift for sit årsmøde 16-18. april 2010 på Horn-strup Centret ved Vejle har Dansk Lokalhistorisk Forening, DLF, valgt emnet Danmark under 1. ver-denskrig – et nyt samfundsmønster dannes. Temaet vil blive belyst gennem en række foredrag med påfølgende diskussion og en ud-flugt til Tapsegnen med det formål at opleve en ”Iscenesættelse af kong Christian X’s ridt over grænsen 1920”. Som noget nyt vil vi runde mødet af med en gruppedebat af de vigtigste af de spørgsmål, der har været mødets faglige indhold.Hensigten hermed er at inspirere vore medlemsforeninger til at tage emnet op til drøftelse rent lokalt med det formål at drage nytte af den mediedebat, som den tilstun-dende 100-årsdag for krigens ud-brud 1. august 1914 må tænkes at

sætte i gang. Vi forestiller os da, at der nedsættes nogle arbejdsgrup-per rundt omkring, som på tværs af lokalhistoriens rent institutionelle grænser vil studere, hvorledes det pågældende lokalområde indret-tede sig under indtryk af de noget anstrengte levevilkår i krigsårene. De lokale myndigheder og organi-sationer fik da tildelt mange ek-straordinære opgaver, som havde til formål at fordele såvel de pålagte byrder som de rådige ressourcer ligeligt og i givet fald skride ind, hvis folk ikke fulgte spillets regler. Administreret velfærd med andre ord. Det var i enhver henseende noget nyt, men dannede på længere sigt mønstret for det, vi i dag forstår ved en moderne velfærdspolitik. Selv om vi i denne fase koncentrerer os om det civile beredskab, vil vi ikke

20

glemme de rent militære forhold så-som de problemer, indkaldelserne voldte. Det fik jo en særlig aktua-litet for det Sønderjylland, vi måtte afstå i 1864, og som derved fik kri-gens gru tæt ind på livet.

DLF vil i den anledning nedsætte et koordineringsudvalg, som vil få til opgave at bistå de lokale 1914-grupper med at få det lokale udredningsarbejde sat i gang. Alene det at få undersøgt forekomsten af lokalt kildemateriale inkl. private breve og optegnelser vil kræve et større arbejde.

Det er klart, at foreninger og arkiv-er her kan trække på samme ham-mel, og vi håber meget, de vil gøre det - men startskuddet lyder altså på DLF’s kommende årsmøde.

Danmark under 1. verdenskrigAf Erik Helmer Pedersen, formand for DLF

seneste år, vil kulturlandskabet om 10 til 20 år være undergået store forandringer. Mange af gårdene vil være borte – eller i det mindste deres driftsbygninger. Der er efter min opfattelse i højeste grad – særligt i yderområderne - behov for, at nogen kortlægger problemfelterne. Derfor har vi i Landdistriktsrådet i Ikast-Brande Kommune besluttet at iværksætte en registrering og en beskrivelse af situationen i samarbejde med – i første omgang – det lokale museum og arkiv i Nr. Snede, Vester Pals-gård Skovmuseum.Vel vidende at dette er en kæmpeop-gave, så er jeg ikke desto mindre af den opfattelse, at ethvert lokalarkiv burde påtage sig opgaven med at do-kumentere bebyggelsen ikke mindst i landsbyerne og det åbne land anno 2010, før det er for sent. Samtidig vil jeg gerne opfordre SLA til at gå foran og udarbejde et ”arbejdsredskab” til et fællesprojekt for sine medlemmer. Det kunne mu-ligvis senere være et godt emne for Arkivernes Dag.

Vi oplever i disse år store ændringer i kulturlandskabet i landsbyerne og det åbne land. Dette skyldes først og fremmest de ændringer, der har fundet sted i landbrugserhvervet gennem de sidste 50 år.For 50 år siden var landskabet endnu i høj grad præget af dansk landbrug som familiebrug. Lands-byerne havde sine gårde, som i høj grad var medvirkende til at sætte sit præg på landsbyen, og samtidig satte familiebrugene sit tydelige præg på det åbne land, hvor den enkelte gård er/var placeret centralt på de tilhørende arealer.Alle, som har fulgt med i udviklin-gen af landbruget siden 1960, kan nu konstatere, at situationen er meget forskellig fra fordums tider. I dag kan vi konstatere, at familie-brugene stort set er ikke eksister-ende. Kæmpe bedrifter har opkøbt – eller forpagtet - langt de fleste jordarealer i landsbyerne og det åbne land, hvorefter mange tidlig-ere avlsbygninger enten allerede er fjernet, huser andre erhverv eller ligger ubenyttet hen.Intet tyder på, at den udvikling er

slut. Med vedtagelsen af den nye landbrugslov vil den udvikling fortsætte i årene fremover. Et lige så aktuelt problem for lands-byerne er imidlertid den generelle vandring til de større bysamfund, som muligvis er forstærket af den seneste kommunalreform. Tendensen er her, at alle offentlige funktioner centreres i færre byer, og at de mindre bysamfund bliver tabere.Som lokalarkiver har vi en for-pligtelse til at bevare kulturarven til de kommende generationer. Det gælder ikke blot de dokumenter, som borgerne selv finder væsent-lige at aflevere til arkiverne. Vi må som lokalarkiver også være opsø-gende i vores virksomhed. I forbindelse med de enorme foran-dringer, der netop i disse år sker i kulturlandskabet, har vi måske en særlig forpligtelse. Vi har i det mindste en forpligtelse til at doku-mentere situationen anno 2010, in-den der sker yderligere ændringer i bebyggelsen i det åbne land. Hvis udviklingen fortsætter med samme hast, som den har haft gennem de

Fælles arkivprojektv/Jens Erik Pedersen, Egnsarkivet for Them Kommune.

Sponsoreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd, i daglig tale DFS, har vi udgivet og distribueret folderen: Lokalarkiverne – hvem er vi?

Folderen er blevet en succes. Organisationer, biblioteker og arkiver rekvirerer efterfølgende eksemplarer til fordeling, specielt til lokale politikere.

Rekvirer folderen til arbejdet i arkivet, politisk eller ikke politisk. Ved bestilling af max. 50 stk. fremsendes den gratis. Ved bestilling af flere eksemplarer sender vi en regning på portoen.

Bestil Lokalarkiverne – hvem er vi? på e-mail: sla@lokalarkiver.dk Folderen udleveres så længe lager haves.

21

Lokalarkiverne – hvem er vi?

Hans Kruses afskedsreceptionFarvel og tak til Hans Kruse

Hans Kruse, der er medlem af SLA’s styrelse, stoppede ved udgangen af februar måned sit daglige virke som museumsleder ved Blicheregnens Museum og som arkivleder for Blicheregnens Lokalhistoriske Arkiv, hvor han i 23 år har stået i spidsen for alle aktiviteter.

Afskeden blev markeret ved en åben reception med deltagelse af omkring 150 gæster, nye og gamle samarbejdspartnere, kolleger og venner af både Hans og af huset, SLA’s styrelse og sekretariat samt med mange taler.

Til trods for det planlagte otium fortsætter Hans sit frivillige arbejde for SLA. Hans har meddelt, at han træder ud af SLA’s styrelse ved det kom-mende årsmøde, men både styrelsen og sektretariatet er glade for, at Hans samtidig har lovet at fortsætte med at deltage i udvalgsarbejde inden for SLA, hvor der altid er god brug for erfarne kræfter. Og nu får Hans jo bedre tid ...

Skulpturen ”Jyden”, der står ved museet, er en gave fra Nordea Bank i Thorning, da de lukkede deres filial i 2009. Kunstneren er Jens Erik Kjeld-sen, kredsdommer, tømrer og billedhugger i Aasiaat på Grønland.

L o k a L a r k i v e r n e- hvem er vi ?

Af Hanne Hauge SLA’s sekretariat

Teater under åben himmelHvordan spiller man lokalt - når livet bliver globalt?

En DATS konference om egns- og friluftsspil den 27.-29. august 2010 på Vildbjerg SportscenterDATS - landsforeningen for dramatisk virksomhed - repræsenterer alle former for amatørteater i hele Danmark .

Konferencen henvender sig til: Teateramatører – og professionelle – der beskæftiger sig med teater under åben himmel: Dramatikere, instruktører, scenografer, skuespillere, bagscene- , organisations- og PR-folk . Unge skuespillere og teaterfolk, der kunne tænke sig at prøve kræfter med og at udfordre friluftsteatret.Samt lokalarkiver og lokalhistorikere – med interesse for at bruge teatret som formidlingsmedie.

Ideen med konferencen er både at gøre status, at få nye input og ideer og at se fremad. Derfor vil 3 spor krydse hinanden:

Erfaringsudveksling – ”hvad kan vi lære af hinanden”Aktuelle inspirationer – ”hvordan kan vi bruge folk og blikke udefra?”

Fremtidsvisioner - ”hvor bevæger teatret under åben himmel sig mon hen?”

Konferencen bliver en vekselvirkning mellem: Oplæg fra indbudte inspiratorer – om spillenes mangfoldighed og stedets ånd, om nye vinkler på fortællingen, om lokalarkiverne og medierne som samarbejdspartnere, om andre måder at bruge lys og lyd på til at formidle stedets fortælling.Fælles oplevelser: Egnsspillet ”Besættelse” i Skarrild Plantage. Og gruppen Gelderaks bud på ”fremtidens egns-spil” skabt i en workshop henover weekenden, for unge skuespillere der vil prøve nye vinkler på friluftsteatret.Indlæg og samtaler i 3 interesse-grupper, hvor kan man vælge sig ind på hhv:

Stedet og formenFortællingen

Organisation og kommunikation

Omdrejningspunktet i alle 3 interesse-grupper er de særlige kendetegn og kvaliteter, der karakteriserer egns- og friluftsspil, som de bliver skabt og kan opleves i dag. Erfaringer med og ideer til hvor og hvordan kvaliteten kan højnes yderligere. Og visioner omkring hvordan helt nye kvaliteter kan tilføres teatret under åben himmel, og dermed føre genren med ind i fremtiden.Læs mere på www.dats.dk

Arrangeret i samarbejde med Danske Dramatikere og Sammenslutningen af Lokalarkiver

Konferencen er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråd

22

23

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årsmøde 2/3. oktober 2010

Programpunkter er:

• Ordinær generalforsamling 2010 for Sammenslutningen af Lokalarkiver, se nedenfor. • Ordinær generalforsamling 2010 for Dansk Historisk Fællesråd. • En arkivfaglig kursusrække om brug af kort. • En historiskfaglig kursusrække om naturens kræfter. • Kort og godt – et glimt fra en god historie, se nedenfor. • Særligt aftenarrangement og • Søndags udflugt.

Ordinær generalforsamling 2010, indkaldelse. Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Sammenslutningen af Lokalarkiver

lørdag, den 2. oktober 2010 kl. 15:00 på Kryb-I-Ly Kro ved Taulov.

Dagsordenen er i henhold til vedtægternes §5 stk. 2 og udsendes medio august sammen med program, tilmeldinger og priser til årsmøde 2010. Jørgen Thomsen Formand

Kort og godt – et glimt af en god historie.

På arkiverne bliver der ikke kun indsamlet, registreret og passet på. Heldigvis bliver der også fortalt og skrevet ud fra arkivalierne – og det er vel til syvende og sidst noget af det væsentlige. Mange af de historier kunne nok fortjene at blive kendt af os andre – til inspiration og fornøjelse.

Som noget nyt inviterer vi derfor til korte indlæg ved årsmødet i oktober: Ca.10 minutter, hvor du fortæller en af dine histo-rier. Vi vil også gerne høre om, hvordan du har benyttet noget af materialet på arkivet til din historie. Hvordan du bruger tiden, ja det bestemmer du naturligvis selv, men i Grundtvigs fædreland er det talte ord endnu ”velanskrevet”.

Eller måske har du et forslag om en kollega, du gerne vil høre fortælle? Af hensyn til tilrettelæggelsen vil vi gerne høre fra dig allerede inden sommerferien.

Underret SLA Sekretariatet på e-mail: sla@lokalarkiver.dk eller telefon: 7584 0898.

fotografier fra Danmark i 1950’erne, der vil interessere ældre læsere ogogså fungere som en indgang til ogreklame for lokalarkivernes omfat-tende billedsamlinger.

Pris pr. stk.: 100 kr. + forsendelseVed køb af mindst 5 eksemplarer erprisen 60 kr. pr. stk. + forsendelse.Forhandles gennem SLAtlf.: 75 84 08 98 oge-mail: sla@lokalarkiver.dk

Anvendelse/målgruppe/niveauEn jubilæumsbog der blev udgiveti forbindelse med Sammenslut-ningen af Lokalarkivers 60 års ju-bilæum.Landets lokalarkiver har til brug for bogen indsendt billeder fra Dan-mark, som landet så ud i sammen-slutningens første tiår, og styrelsen har heraf udvalgt godt 100 opta-gelser, der vises i gode gengivelser i ca. A5-størrelse.Målgruppen er først og fremmestfolk, der selv har oplevet 1950’erne.

BeskrivelseBogen er en ren billedkavalkade afs/h - og et par enkelte tidlige farve-fotografier.Understøttet af korte billedtekster fortæller billederne om både det gamle Danmark og tegnene på nye tider og mere velstand i årene efter besættelsen.Det er teknisk gode billeder og mo-tiverne er velvalgte, så læseren/kig-geren kan genkalde sig stemningerog personer fra en svunden tid.

SammenligningI forvejen er der et pænt udvalg afbilleddokumentation med mere eller mindre tilhørende tekst fra 1950’erne, der på mange måder var et dramatisk og forandringsfuldt årti. Her fokuseres på 1950’ernes hverdag, som den oplevedes på landet og i de mindre bysamfund.

Samlet konklusionEn lille og stemningsfuld samling

LektørudtalelseLektør: Knud Weile

DBC, Dansk Biblioteks-Center har offentliggjort en lektørudtalelse på www.DanBib.dk om SLA’s jubilæumsbog, ”Fra ratio-nering til velstand – billeder af Denmark i 1950’erne.

Års

mød

e 2/

3. o

ktob

er 2

010

24

Kursusaktivitet 2. halvår 2010 Alle kurser i 2. halvår 2010 er pr. dato ikke planlagte.

Endelig oversigt udkommer i OmSLAget nr. 2 til august, hvor kursusfoldere og tilmeldingsblanketter på SLA kurserne også udsendes.

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse. Kontakt og pris: se ovenfor under modulkurser i kredsene.

Arkibas kurser – hold øje med: www.arkibaskurser.dk

Arkivuddannelsen, opdelt på 5 moduler www.danskearkiver.dk

SLA modulkurser

Modulkursus 5, arkivledelse: Modulkursus 3, modtagelse, håndtering og regi-strering af billeder: Tid 17. og 24. november 10:00 – 16:00.

(2 onsdage). Tid: 16. (torsdag) og 22. september (onsdag) Sted: Sjælland midt. kl. 10:00 – 16:00. Nærmere underretning i OmSLAget nr. 2. Sted: Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning Pris: 600 kr. for SLA medlemmer. Brændgårdvej 2, Herning 1.000 kr. for andre. Pris: 600 kr. for SLA medlemmer. Tilmelding: SLA sekretariatet 1.000 kr. for andre.

Tilmelding: SLA sekretariatet sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 1. september 2010.

sla@lokalarkiver.dkSeneste tilmelding: 26. oktober 2010.

Modulkurser, planlagt af kredsene

Modulkursus 1, arkivadministration: Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af arki-valier: Tid: 5. og 12. oktober kl. 09:00 – 15:00

(2 tirsdage) Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Haderslevvej 45, Aabenraa Vesteråvej 60, Nr. Broby Mad: medbringes selv, øl og vand kan købes. Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn. 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 500 kr. for andre. 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Clemann, LASS

jrcl@museum-sonderjylland.dkSeneste tilmelding: 17. september 2010

rej@ohavsmuseet.dkSeneste tilmelding: 22. oktober 2010

Modul 4, dag 2, arkivet og omverdenen: Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn. 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn. 500 kr. for andre. Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv

rej@ohavsmuseet.dkSeneste tilmelding: 22. oktober 2010

Øvrige SLA kurser

Billedscanning, grundkursus: Indsamlingsprojekter: Tid: 2. november 2010 Tid: 17. september 2010 Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Nærmere underretning: OmSLAget nr. 2 Nærmere underretning: OmSLAget nr. 2