3. lektion - Digitale borgere - demokratisk deltagelse

Humaniora/ MEF/ Film- og Medievidenskab

Hvad er det?

Hvordan foregår det?

Digitale borgere – demokratisk deltagelse

© Ulrik Lystbæk Kirk – Københavns Universitet – 2012


Øvelse:

- Hvor ofte bruger I internettet?

- Hvad bruger I det til?- Hvad bruger I det til?(Prøv at kategorisér)



Baggrund

• Demokratiske udfordringer ved digitalisering:� Ulige adgang til politisk deltagelse, demokrati og deltagelse; E-demokrati� I Danmark handler det dog om styring og ledelse; E-government.

• I 1700-tallet: Civilt medborgerskab (borgerret).• I 1800-tallet: Politisk medborgerskab (stemmeret).• I 1900-tallet: Socialt medborgerskab (socialreform).• I 1900-tallet: Socialt medborgerskab (socialreform).• I 2000-tallet: Kulturelt medborgerskab: Fra fokus på rettigheder til fokus

på følelser, aktivitet, engagement og motivation

• Futuristisk teknologiopfattelse:� Offentlighed 1.0 (Habermas) – formelt� Offentlighed 2.0 (Zoonen, Stevenson, Couldry & Livingstone) - kulturelt



Internet og demokratisk deltagelse?

• Kan internettet myndiggøre borgere?� TV og traditionelle massemedier har problemer med envejskommunikation

og manglende feedback

• Kan internettet ændre herpå eller er det ikke det samme på en anden måde?



Internet i danske folketings- og kommunalvalg

• Internet i danske folketingsvalg:� 1997: Første forsøg ved KV - Kommunedata� 1998: Internettet anvendt ved FV - Information frem for dialog� 2001: Internettet anvendt ved FV + KV - Gennembrud som valgkampsmedie� 2005: Internettet anvendt ved FV + KV - Blogs og rekruttering af vælgere� 2007: Internettet anvendt ved FV multimedielt - Facebook + YouTube-vidoer� 2011: Internettet anvendt ved FV. De sociale medier har en stor betydning;

20-25 % brugte sociale medier i valgkampen – tilslutning ved at ’like’20-25 % brugte sociale medier i valgkampen – tilslutning ved at ’like’

• Catch-22: Man skal mobilisere den ene gruppe, før man kan mobilisere den anden. Det er en fordel at politikere og andre aktører er involveret, men der skal være en klar gulerod til stede



Case: Folketingsvalget 2007 på internettet

• FDIM-undersøgelsen af valgkampen på internettet i forbindelse med FV 2007 er unik, idet det er første gang, at man præcist har registreret, hvordan et større panel (5.080 personer) rent faktisk har brugt internettet i en valgkamp

• Panelet svarer, efter vægtning, nogenlunde til den danske internetbefolkning, som igen udgør knap 90% af den voksne danske befolkning; 32% af den voksne internetbefolkning har i et eller andet omfang været politisk aktive på nettet i forbindelse med valgkampen



Folketingsvalget 2007 på internettet

• ”Traditionelle” web 1.0 faciliteter havde de største besøgstal, mens de nye såkaldte web 2.0 faciliteter generelt havde relativt få besøgende:

� Kun 2,4% af panelet havde besøgt politiske Facebook-profiler � Kun 1,1% havde set politiske YouTube videoer � Kun 2,6% havde besøgt partier, kandidater eller set politisk satire på MySpace




• Man synes således at kunne sondre mellem: � De dialogisk og socialt orienterede politiske net-aktivister (web 2.0) – 17 %� De politiske informationssøgende, men passive brugere (web 1.0) – 83 %




• TV har endnu størst betydning, når vælgere skal orientere sig om valg: � Tv som vigtigste kilde til information og opdateringer i valgkampen (55,7%) � Tv som vigtigste kilde til information og opdateringer i valgkampen (55,7%)

Internettet på andenpladsen (23,2%), aviser (13,4%) og radio (4,2%); surveydeltagerne var en gruppe, som er særligt politisk aktive på nettet, men ikke mindre end 32% af panelet har anvendt nettet til politiske formål

� Internettet er mest populært til informationssøgning; danske partier er alt for informationsfikserede og har ikke forstået interaktiviteten� TV (broadcast) og internet (narrowcast) skal således supplere hinanden!




• Hvilket medie anser brugerne for det mest troværdige i forhold til valget:� Tv (39,3%)� Tv (39,3%)� Aviser (16,0%)� Internettet (14,2%)� Radio (5,2%) � Relativt mange svarer ”Ved ikke” (23,4%)



Folketingsvalget 2007: Kan internettet flytte stemmer?

• Agenda-setting teori (McCombs, 2004), forskningen i politisk kommunikation:� Medierne kan godt diktere, hvad folk skal mene noget om (dagsordenen), men

ikke præcis hvad de skal mene

• Nyere forskning peger dog på, at det er en sandhed med modifikationer: � Medierne er ikke alene i stand til at prime bestemte forhold (sætte bestemte

forhold øverst på den politiske dagsorden); de er også i stand til at bestemme, forhold øverst på den politiske dagsorden); de er også i stand til at bestemme, hvilken vinkel vi skal anskue dette forhold under (framing)� Fx sagen om Naser Khader og sort arbejde.

Dagsorden = et spørgsmål om tillid - essentielt for en ny partileder Framingen = mistillid til Naser Khader privat havde offentlig betydning




• Partihjemmesider har karakter af et medie, som taler til de allerede omvendte• Til gengæld er de ganske velegnede til at bekræfte de troende i deres tro, at

give dem argumenter og begrundelser for deres overbevisning. • At gøre det muligt for vælgerne til at finde frem til præcis den af et bestemt

partis kandidater, som de vil stemme for




• Er omfanget af internetbrugen afgørende for, om man påvirkes politisk:

1. Graden af påvirkning er afhængig af, hvor meget man bruger nettet (jo større brug, desto mere påvirkning)� Der er ingen sammenhæng mellem hvor meget man bruger nettet, og

hvor meget man politisk påvirkes af denne brug

2. Graden af påvirkning er afhængig af, hvad man bruger nettet til. Det er 2. Graden af påvirkning er afhængig af, hvad man bruger nettet til. Det er således en ret oplagt antagelse, at de, der bruger nettet politisk, påvirkes mere end de, der ikke bruger nettet til politiske formål� Der er en klar sammenhæng mellem politisk brug af nettet politisk

betyder øget påvirkning

3. Herudover kan man forestille sig, at spørgsmålet om, hvad man mere præcist bruger af politiske sites har betydning for, hvor meget man påvirkes� Det, der har størst betydning for politisk påvirkning fra nettet er,

hvorvidt man bruger nettet aktivt politisk eller ej (web 2.0)� Nettet ligner øvrige medier: Politisk netbrug påvirker brugerne politisk


Documents

3. lektion - Digitale borgere - demokratisk deltagelse