Clausens vokseværk

GRØN SKIBSFART: Bo Cerup-Simonsen arbejder for at mindske forurening fra skibsfart COOP’S NYE STIL: COOP’s butikschefer får ledelsesværktøjer på CBS

Copenhagen Business School

an

no

nce

till

æg

b

ør

sen

1. m

aj 2

009

Nordea kan kun vokse, hvis medarbejderne vokser, siger Nordeas topchef Christian Clausen. Læs om succesbankens personalestrategi i stort tema om krisetider og efteruddannelse.

CBS EXECUTIVE 3

06 BANKSUCCESHos Nordea taler man mere om udvikling end om krise. Banken ser fremad i en svær tid. 18 DEN TROVÆRDIGE PROFESSORI et forår med krise og bankpakker er Jesper Rangvid, professor på Institut for Finansiering samt studieleder for HD i Finansiering og HD i Finansiel Rådgivning, en af dem, man lytter til i magtens korridorer. 22 DEN MODERNE BUTIKSCHEFDen gammeldags butikschef med kun folke-skolen bag sig er en uddøende race. Større bu-tikker og større ledelsesudfordringer har fået Coop Danmark A/S til at indlede et samarbejde med CBS. 28 GRØN SKIBSFARTVerdens skibsfart forurener dobbelt så meget som hele England. En af dem, som kæmper for grønnere skibsfart, er pris-vinder Bo Cerup-Simonsen.

34 DEN BEDSTE LEDVOGTERLad den praktiserende læge træffe beslutning om, hvem der skal henvise til det private. Det foreslår Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark og opfordrer til fornuftigt samarbejde mellem det offentlige og det private. 40 NY FLEKSIBEL MASTEROffentlige ledere får nu mulighed for at for-dele studietiden på en masteruddannelse op til seks år. Master of Public Governance skal supplere den toårige Master of Public Admini-stration.

44 DROP DET STIVE SPROGDen britiske ledelsesekspert Patricia Shaw havde en gruppe erfarne ledere på masterclass med en opfordring til at ” … ledere skal tømme deres sprog for tomme managementord.”

54 REKRUTTERINGSCHEFENHvem er hvem hos CBS Executive? Vi portræt-terer en række af vore medarbejdere: Mød briten Lee Milligan.

CBS Executive er udgivet af CBS Executive. Holdninger og meninger, der kommer til udtryk i magasinet, er ikke nød-

vendigvis udtryk for CBS’ holdning REDAKTION Janie Huus Tange, kommunikations- og marketingchef, CBS · Mikael

Esmann, kommunikationskoordinator, CBS Executive · Jørgen Høg, Datagraf A/S · Mette Funck, designer, Datagraf A/S

ANNONCESALG DG Media A/S TRYK Datagraf A/S DISTRIBUTION Dagbladet Børsen COpENhAGEN BUSINESS SChOOL CBS

Executive · Dalgas Have 15 · 2000 Frederiksberg C · Tel: +45 3815 3000 · info.executive@cbs.dk · www.cbs.dk/executive

INDHOLD

4 CBS EXECUTIVE

I en tid, hvor vi oplever den værste økonomiske krise i lang tid er det godt at kunne konstatere, at vi på CBS Executive heldigvis ikke har den samme økono-miske krise.

Vi har et udvalg af masteruddannelser, som hele tiden udvikler sig.

Det er vigtigt, at virksomhederne ser efteruddan-nelse som en investering i fremtidig konkurrenceevne. Efteruddannelse er også en måde for virksomhederne at holde på sine medarbejdere, som besidder færdig-heder, som det kan tage lang tid at opnå og udvikle. Man må uddanne sig, når konkurrencen er hård.

For den enkelte kan krisen også opleves som alvorlig, men efteruddannelse er en mulighed for at gøre sig mere attraktiv på arbejdsmarkedet eller en måde at komme ud af en låst situation.

Man kan naturligvis ikke ignorere de finansielle aspekter af krisen, som vi tematiserer i denne udgave af CBS Executive.

Har virksomheden penge? Hvor længe varer krisen? Hvad sker der i fremtiden? – er spørgsmål, som er naturlige at stille for både virksomhed og medarbejder i disse tider, når man gør sine overvejelser om efter-uddannelse.

Vi oplever en øget interesse for fx MBA, og i USA oplever man en øget interesse på 70 pct. på efterud-dannelse.

CBS Executive har undersøgt danske virksomhe-ders brug af efteruddannelse i 2009, og finanskrise og efteruddannelse udgør temaet i det aktuelle ma-gasin. Nordea er en af de få banker, der har succes i en krisetid. Vi har spurgt Nordeas topchef Christian Clausen om strategien bag succesen, men også om bankens personalepolitik, når det gælder efteruddan-nelse og udvikling.

Magasinet her udvikler sig også, og vi har gjort CBS Executive mere internationalt ved dels at bringe en af artiklerne i fuld længde på engelsk, dels at give en kort opsummering af de øvrige artikler på engelsk.

Hvad vælger du at satse på i fremtiden? Man bør skabe plads til at satse på det bedste – og det er dig selv.

Christer Karlsson, Dean CBS Executive, professor

Mød recession med uddannelse

KLU

MM

E

Revisions- og rådgivningsvirksomhederne BDO ScanRevision og BDO Kommunernes Revision har kontorer i 29 byer i Danmark. Vi beskæftiger godt 1.000 medarbejdere, hvoraf over 110 er statsautoriserede revisorer.

Vi er markedsledende inden for revision og rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder samt på det offentlige marked.

Hos BDO ScanRevision møder du revisorer, der er gode til at lytte til dig og dine tal. Vi tager udgangspunkt i dig og din forretning, og målet er vækst på dine betingelser. Vel at mærke sund vækst. Det betyder blandt andet, at vi ikke stirrer os blinde på bundlinjen, men i høj grad også kigger på forudsætningerne for at få den bedste udnyttelse af dine forretnings-ressourcer. Vi skal jo også kunne se dig i øjnene bagefter.

Få mere at vide om os, og om hvordan indlevelse skaber udvikling på www.bdo.dk.

Alle tal taler. Find en revisor,der er god til at lytte til dem

Marianne Fog Jørgensen

statsautoriseret revisor og partner

6 CBS EXECUTIVE

SOL OVER NORDEAHISTORIEN OM DEN NORDISKE BANKSUCCES NORDEA ER ET RESULTAT AF EN

åRELANG STRATEGI BYGGET OM TRE GRUNDLÆGGENDE KERNEVÆRDIER. FOR

AT FORSTå HVOR NORDEA ER NU, Må MAN FORSTå DE VÆRDIER, VI ARBEjDER

MED, SIGER CEO CHRISTIAN CLAUSEN.

AF JøRGEN HøG FOTOS LARS BECH

KRISETIDER OG EfTERUDDANNELSE

CBS EXECUTIVE 7

hristian Clausen er i godt humør. Han nærmest stråler om kap med so-len denne forårsdag i april. Udsigten til en kapitaltilførsel efter en aktie-

emission gør ham i godt humør. Nordeas danske CEO har været på roadshow rundt i verden i byer som Bo-

ston, New York, Frankfurt, Paris og Amsterdam. Investorerne anerkender, at Nordea er en utrolig stærk bank, en af de stær-

keste banker i Europa, og de anerkender også, at banken laver aktieemissionen proaktivt, dvs. for at styrke bankkoncernen til et kapitalniveau, som kan imø-dekomme de fremtidige krav.

»Alle siger lige nu: ”Never again!” Kravene til kapital kommer til at stige. Selvom man synes, at man har nok nu, er det ikke sikkert, at man har nok om et år, når kravene er blevet større,« siger Christian Clausen.

fire faserNordeas chef har endog bud på, hvordan bankverdenen undgår en krise i frem-tiden.

Ifølge Clausen er vi på vej ind i det, som man kalder for fjerde fase af kri-sen. Den første fase er den med de store nedskrivninger i USA og de store tab på subprime. Anden fase kom efter det store krak for Lehman Brothers-koncer-nen i september sidste år, da det blev en global systemisk krise, og bankerne havde fundingproblemer.

Tredje fase er den, som vi befinder os i lige nu, det er kapitalkrisen, hvor bankerne simpelthen mangler kapital. Vi er på vej ind i den fjerde fase, hvor der kommer nye krav fra regeringer osv. til kapital, nye måder at stille kapital på, nye reguleringer, bankerne skal være mere transparente, og en række ban-ker bliver nødt til at revurdere deres forretningsmodeller.

»Jeg tror, at vi er 80 pct. gennem finanskrisen. Vi kan fortsat komme til at se nogle banker, der får tab. Men den del er vi godt forbi, til gengæld er vi midt i den økonomiske krise, som rammer bredt, den rammer erhvervslivet, den rammer privatkunder. Hvornår den klinger af er sværere at vurdere, men i den økonomiske krise får bankerne de sædvanlige kredittab, når kunder får proble-mer. Det kan banksystemet godt håndtere, det har regelværket nemlig været indrettet til. Det kan Nordea i hvert fald godt håndtere.«

Nordea-rejsenMen Nordea har kunnet trække vejret hele tiden, indtægterne er øget over de seneste år, regnskabet for 2008 var solidt, og i dag anses Nordea for at være blandt en af Europas to-tre stærkeste banker. Hvad hviler så denne succes på?»Succesen skal først og fremmest findes i det, vi kalder Nordea-rejsen. Det be-gyndte efter fusionen i 2000, og vi brugte de første år på at bygge fundamen-tet op. Fundamentet, der består af risiko- kapital- og omkostningsstyring. Fordi vi var fire banker, så etablerede vi fælles risikostyringsprocesser, som blev lavet i de år og rullet ud i alle ni lande. Det korte svar er at vi i den her rejse har bygget et stærkt fundament op, som rent faktisk nu leverer,« siger Christian Clausen.

Men bankens succes hænger også sammen med koncernens personalestrate-gi, som går ud på groft sagt at få alle 34.000 medarbejdere til at skabe bedre kundeoplevelser. Og hvad vil det så sige?»Det allervigtigste i at forstå, hvor Nordea er nu, er at forstå de værdier, vi ar-bejder med, og hvordan vi arbejder med dem. Det betyder fantastisk meget i hele organisationen. Jeg har lige været rundt for at møde medarbejderne i alle landene og præsenterede det på stormøder, og der er ingen tvivl om, at vores tre kerneværdier ”Great Customer Experiences”, ”It’s all about people” og ”One Nordea Team” er i spil hver dag,« siger direktøren.

Koncernens værdigrundlag blev justeret i 2007, og de tre kerneværdier blev fulgt op af en ny forretningssupport-enhed, People & Identity, der består af tre divisioner: Group Human Resources, Group Identity & Communications og Marketing. Hensigten var at styrke Nordeas varemærke og koncernens fokus på ledelse og udvikling af medarbejdere.

C

8 CBS EXECUTIVE

Kun ét formål»Great Customer Experiences, den vigtigste og første værdi, betyder: Alt, vi gør i Nordea, har kun et formål: At skabe bedre kundeoplevelser. ”Alt hvad vi gør …” så er der straks én, der ræk-ker fingeren op og siger: ”Jamen jeg sidder i IT, jeg sidder i Back Office, og jeg sidder her og der. Hvad har det med mig at gøre?” Det er sådan set fuldstændigt ligegyldigt, hvad man laver, for der er kun ét formål med ”Alt hvad vi gør …”, og det er at skabe positive kundeoplevelser,« understreger topchefen.

»Det arbejder vi utroligt meget med, ikke mindst her i krisen. Hvis alle tænker kun på én ting – det, jeg gør, det skal afspejle sig i bedre kundeoplevelser, ellers er det ligegyldigt. Det, der ikke giver kundeoplevelser, hold op med at lave det, siger jeg.«

Christian Clausen er begejstret og kalder processen fantastisk.»Det har været et enormt arbejde. Jeg bruger timer hver ene-

ste dag på værdierne, og det gør mine kollegaer også, og det gør medarbejderne også i dag, men på et tidspunkt løfter det sig og bliver fuldstændig selvkørende. Der sker det, at vores medarbej-dere bliver utroligt stolte over, at vi har bygget en bank med et stærkt fundament, stærke processer og værdier, og medarbej-derne er stolte over nu at kunne møde omverdenen også i disse sværere tider uden at skulle krympe sig eller skulle gemme sig bag skrivebordet,« fortsætter Clausen.

Damen med blanketterneHan illustrerer vigtigheden og pointen med ”alt hvad vi gør” gen-nem en historie fra en enhed i Finland, hvor de administrerer låneansøgninger. Dér sidder der en dame og siger ”Jamen, hvad med mig?” ”Jeg sidder bare og modtager blanketter og tjekker, om blanketterne er rigtige. Hvordan kan jeg sikre mig, at jeg gi-ver Great Customer Experiences?” Så var det jeg sagde til hende: Forestil dig et ungt par, der lige har fundet deres første hus, de gerne vil købe. De har været nede at se det, ejendomsmægle-ren har sagt ok, de er inde i banken og rådgiveren siger ”ja; det kan vi finde ud af”. De udfylder låneblanketten og sender den videre om fredagen, og de kommer ind mandag morgen og skal have svar. Dig, der sidder og tjekker den der blanket, er nu den, der afgør, at hvis du gør dit arbejde hurtigt og effektivt uden at lave fejl, så kommer parret ind og får sit svar og så får de deres første hus. En helt fantastisk oplevelse for et ungt par. Men hvis du laver fejl og arbejder langsomt eller lægger blanketten til side, fordi du hellere vil lave noget andet, du synes er vigtigere osv., så bliver de dybt skuffede om mandagen. En medarbejder, der ”bare” tjekker blanketter, er i virkeligheden helt afgørende for, at kunden oplever noget positivt. Det kunne hun godt forstå.«

”It’s all about people” betyder, at alle medarbejdere har en personlig forpligtelse til at tage ansvar for at forbedre Nordea. Han lyder næsten som John F. Kennedy, når han siger:

»Det er ikke kun noget med, hvad vi kan gøre for medarbej-derne, det er mere, hvad medarbejderne kan gøre for banken. Hvis alle 34.000 medarbejdere føler et personligt ansvar for at forbedre Nordea, får man en helt anden proaktivitet,« siger Christian Clausen.

Ét stort team”One Nordea Team” er måden, banken vil gennemføre tingene på.

»Vi sidder ikke hver for sig, vi sidder ikke i siloer, vi betragter os som ét stort team uanset grænser mellem afdelinger og enhe-der. Vores eneste mål er at give positive kundeoplevelser. Når jeg er ude at møde kunder, er det meget almindeligt, at den store for-

skel mellem Nordea og andre banker er, at de opfatter Nordeas medarbejdere som et team,« siger Christian Clausen.

»Værdierne er ufatteligt vigtige. En ting er, at man har en strategi for, hvor man vil hen. Vi har en meget stærk holdning til, hvordan vi vil komme derhen, og hvordan vi vil opfattes af kun-derne, og hvordan vi vil opfattes af hinanden. Jeg vil ikke sige, at krisen preller af, men det betyder, at den er noget, vi håndte-rer. Det er ikke noget, der vælter Nordea, det er ikke noget, der ødelægger os, den håndterer vi. Men vi er selvfølgelig utroligt opmærksomme og ydmyge over for krisen, for det er klart, at den rammer vores kunder med et ordentligt drøn, og det at håndtere krisen lige nu er at rykke endnu tættere på kunden og sige: Hvordan kommer vi gennem det her sammen?«

Værdibegreberne kan sagtens være et redskab til at tiltrække nye, attraktive medarbejdere.

»Sådan arbejder vi. Jeg gennemfører lige nu nogle samtaler med nogle kandidater til en ret højt placeret stilling. Jeg spørger: Kan du passe ind i det? Jeg lægger meget vægt på at sige, at vi skal passe på ikke at få folk ind, som ikke er team players. Vi har brug for holdspillere, vi har brug for folk, der er villige til at fokusere så kraf-tigt på, at der en højere mening med det, man laver. Værdierne er lidt et mål i sig selv,« siger Christian Clausen, der mener, at forplig-telsen til at motivere medarbejderne til udvikling går begge veje.

»Det er både og,« siger han. »”It’s all about people” betyder: Nordea kan kun vokse, hvis

medarbejdere vokser. Man vokser ved at udvikle sig, og det er ikke bare uddannelse, det er også at prøve forskellige ting og få forskellige udfordringer. Det er meget vigtigt for os, at vi udvikler medarbejdere, som har prøvet forskellige ting og derfor også kan tage mere forskellige ansvarsområder. Men det er også med- arbejderens eget ansvar at tage initiativ, og dem, der gør det, bliver mødt med en positiv indstilling, det er i hvert fald hensig-ten,« siger Christian Clausen.

Særligt attraktivønsker en medarbejder i Nordea at udvikle sig, sidder ledelsen ikke på hænderne i forhold til efteruddannelse, heller ikke midt i en krisetid.

»Løbende udvikling af vores medarbejdere er uanset krisen et prioritetsområde for Nordea. I øjeblikket er der særligt fokus på uddannelsestilbud, som er tilpasset markedssituationen, fx kredit-kurser og kommunikation. Desuden har vi et generelt ønske om at øge den interne mobilitet ved at skabe klarhed om muligheder og tilbyde opkvalificering til at bestride andre jobs. Vores ledere bliver løbende klædt på til at understøtte udviklingen gennem coaching, uddannelser og generelle lederforløb,« siger Christian Clausen.

Han mener, at grundværdierne gør Nordea særligt attraktivt rent personalepolitisk.

»Det er klart, at det er attraktivt at komme til en bank, der har kørt gennem finanskrisen med så stærk en profil,« siger Chri-stian Clausen og nævner nogle af de vigtigste parametre for at blive en Nordea-spiller:

»Man skal være proaktiv, man skal være selvmotiverende og villig til at arbejde for værdierne, for den større mission. Er man sådan indrettet, at man ikke har lyst til at tage skyklapperne på, men i stedet tage dem af og sammen med andre mennesker tage initiativ og få ting til at ske. Den type mennesker er der rent fak-tisk mange af i den unge generation. Det er ret vigtigt, at man gerne vil samarbejde, at man tror på, at man kan berige sig selv og andre ved at samarbejde.«

SOL OVER NORDEA

CBS EXECUTIVE 9

ChRISTIAN CLAUSEN54 år, president and

Group Chief Executive

Officer, Nordea

Bank AB, bor på

Jacobsbergsgatan 29,

7tr, Stockholm. Er gift

med Anette Clausen,

sammen har de børnene

Christoffer og Julie.

NORDIC BANK SUCCESSThe story of the Nordic bank Nordea’s success is a result of years of a strategy built on three fundamental core values ”Great Costumer Experiences”, ”It’s all about people” and ”One Nordea Team”. To understand where Nordea is now, one must understand the values that we work with, says CEO Christian Clausen.

KRISETIDER OG EfTERUDDANNELSE

Løbende udvikling af

vores medarbejdere er

uanset krisen et prioritets-

område for Nordea.

CHRISTIAN CLAUSEN, CEO, NORDEA

10 CBS EXECUTIVE

VIS MIG DIT POTENTIALELOUISE ROULUND OLSEN ER I FÆRD MED AT TAGE EN MMD

På CBS ExECUTIVE, OG HUN ER ISÆR BEGEjSTRET FOR DEN

REFLEKTERENDE DEL AF UDDANNELSEN.

AF JøRGEN HøG

Louise Roulund Olsen har altid haft et karriere-gen. Nærmest lige siden, den nu 32-årige markedsøkonom i Nordea gik ud af gymnasiet, har hun været drevet af ud-fordringer og nye muligheder.

»Jeg har altid vidst, at jeg skulle have en ambitiøs erhvervskarriere, jeg kan godt lide at tumle med problemstillinger, som jeg ikke har arbejdet med før. Jeg synes, det er interessant at arbejde i komplekse strukturer, jeg føler mig udfordret, jeg føler, at jeg udvikler mig.«

Nu sidder hun på tredje år som Head of Commercial Cards hos Nordea, har læst

5. semester af HD/A tidligere, men er nu godt i gang med sin MMD på CBS.

Hvorfor gik du i gang med uddannelsen?»Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere interesseret i at gå ledelsesvejen frem for specialistvejen. Ledelse falder mig egentlig ikke nemt, for så var jeg nok ikke gået i gang med at studere, men jeg synes, at ledelsesmekanismer er interes-sante at arbejde med. Jeg er fascineret af, hvordan man kan få visualiseret poten-tialet hos folk. Hvis du forestiller dig det klassiske isbjerg. Hvordan får man bunden

af isbjerget løftet op, så vi virkelig får ryk-ket noget i forhold til medarbejderne vi har? I den stilling, jeg sidder i nu, er der mulighed for at gå ind og arbejde meget konkret med udfordringen. Vi er ganske få medarbejdere, vi bliver ikke nødvendigvis flere, og der bliver stillet meget høje krav til os. Jeg følte, at jeg manglede nogle værktøjer rent ledelsesmæssigt.«

Hvilke værktøjer?»Meget specifikt selvledende teams, hvor-dan man får teams til at være selvdriven-de, jeg tror meget på uddelegering osv.

LOUISE ROULUND OLSEN 32 år, head of Commercial Cards, Nordea Dan-

mark. hun har været ansat I tre år hos Nordea

og er I gang med MMD Master in management

& Development på Copenhagen Business

School. hun forventer at gennemføre Strategic

Management I 2009-2011. Desuden har hun

gennemført hD/A. 5 sem., Marketing i 2003,

er uddannet Markedsøkonom, marketing,

1997-1999 fra Lyngby Uddannelsescenter og

har gået på Virum Gymnasium 1993-1995.

Case

KRISETIDER OG EfTERUDDANNELSE

Case

Kom tættere på - hvis dit liv skal handle om liv

WWW.RADIOMETER.COM/JOBS

At arbejde hos Radiometer betyder udfordrin-

ger i en international virksomhed, hvis produk-

ter er med til at redde tusindvis af menneskeliv

-

styr, der er blandt verdens bedste og hjælper

for kritisk syge patienter.

og hjernen

et højteknologisk forskningsmiljø, hvor viden-

deling og faglig respekt er med til at gøre det

og globalt får du entusiastiske kolleger, som

af hjørnestenene i vores forretningsfilosofi og

dermed en naturlig del af vores hverdag.

Skal dit liv handle om livGå ind på www.radiometer.com/jobs

og læs, hvad vi kan tilbyde dig.

WWW.RADIOMETER.COM/JOBS

Kom tættere på - hvis dit liv skal handle om liv

At arbejde hos Radiometer betyder udfordringer i en international

virksomhed, hvis produkter er med til at redde tusindvis af menneske-

liv hver dag. Vi udvikler og producerer analyseudstyr, der er blandt

verdens bedste og hjælper læger til at stille hurtige og præcise

diagnoser for kritisk syge patienter.

Hos os får du en unik chance for at arbejde i et højteknologisk forsk-

ningsmiljø, hvor videndeling og faglig respekt er med til at gøre

det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde. Lokalt og globalt får du

entusiastiske kolleger, som værdsætter det at gøre en forskel. Lean er

en af hjørnestenene i vores for retningsfilosofi og dermed en naturlig

del af vores hverdag.

Skal dit liv handle om liv? Gå ind på www.radiometer.com/jobs og læs hvad vi kan tilbyde dig.

12 CBS EXECUTIVE

Men det er ikke nok at sige det, man skal også vide, hvordan man gør det, og man skal også kende mekanismerne, man sætter i gang i den rigtige rækkefølge, for at lykkes. Det har jeg savnet et bedre overblik over.«

Hvad har du fået ud af din MMD rent fagligt?»Processen er anderledes end på andre studier. Nu går jeg hjem fra forelæsnin-gerne og kan arbejde meget konkret med nogle af de ting, vi har lært. I øjeblikket arbejder vi meget med psykologiske ele-menter og coaching, og det har banken samtidigt meget fokus på i den daglige ledelse. Jeg har fået nogle personlige værktøjer i forhold til ledelse og proces-ser som er væsentlige. Jeg bliver desuden bevidst om, at der er nogle ting i banken, som vi kan fokuserer mere på., bl.a. vi-densdeling.«

Hvad vil du specielt fremhæve ved uddan-nelsen over for andre?»Jeg ville nok umiddelbart kigge på, hvad det er for en person, jeg står overfor, og

om man virkelig vil ledelsesvejen. Jeg har fået nogle værktøjer til at åbne for nogle ledelsesmekanismer, som jeg ikke var bevidst om før. Jeg vil anbefale den reflek-terende del af uddannelsen, den er meget væsentlig.«

Hvor meget tid har du skullet bruge ved siden af dit arbejde?»Mellem 15 og 20 timer om ugen. Når jeg er i skolekassen, er Nordea-kassen slet ikke synlig i mit felt, og når jeg så er i Nordea-kassen, tænker jeg ikke på skole-deadlines. Jeg bliver nødt til at holde tin-gene adskilt for ikke at miste fokus.

Kan studiet forenes med et familieliv?»Ja. Det kan godt være, at min mand ikke er helt enig i øjeblikket, men jeg tror, det er et spørgsmål om, hvilke aftaler man la-ver, inden man går i gang. Man skal være skarp på, at man er ikke særligt meget hjemme, og jeg prioriterer at være sam-men med mine børn, når jeg er hjemme, så det der mand-kone-liv er der ikke så meget af. Men det er vigtigt, at familien bakker op om et studie af denne karak-

ter. Ellers klarer man det ikke. Det er et samarbejde.

Hvordan er lysten til efteruddannelse blandt medarbejderne hos Nordea efter din mening?»Jeg kan godt være overrasket over, at man som medarbejder i nogle tilfælde me-ner, at det er bankens opgave at pege de kurser ud, som man har behov for. Jeg me-ner, at man i højere grad skal tage ansvar for sin egen udvikling. Der kan vi gøre end-nu mere for at kommunikere, at der er en forventning om, at man tager ansvar for sin egen udvikling. Man kan bruge det, at vi er en stor videnstank, i forhold til det job man har. Uddannelse er ikke nødvendigvis et excel-kursus eller et engelskkursus, ud-dannelse er også en holdning til, hvor jeg finder viden om noget, der kan flytte mig i den organisation, jeg er i. Vi kan hjælpe ved at gøre det endnu mere synligt hvilke afdelinger, der gør det rigtig godt inden for hvilke områder. Så det er tydeligt for med-arbejderne, hvor de kan søge noget infor-mation om deres egen udvikling. I forhold til best practice: Hvad gør andre?

På EGET INITIATIVSØREN BUE FØLGER EN MBA-UDDANNELSE På CBS ExECUTIVE OG ER GLAD FOR DET NETVÆRK

OG DEN SPARRING, MAN FåR MED ANDRE LEDERE FRA MEGET FORSKELLIGE BRANCHER.

Søren Bue er med sine 48 år midt i sin karriere. Han trængte til at få udbygget sine kompetencer i retning af topledelse. Disse forventninger får han indfriet på CBS.

»På et eller andet tidspunkt har man brug for en brain revitaliser. Få styrket sin tilgang til at lære noget nyt, så man ikke bare kører i de samme rutiner, og efter at have styrket mine mellemlederkompe-tencer og mine faglige kompetencer i en række år er jeg parat til at få nogle flere kompetencer inden for topledelse, og det synes jeg faktisk executive-studierne giver. Jeg er meget tilfreds,« siger Søren Bue.

Hvad er din baggrund for at tage en MBA?»Jeg er oprindelig uddannet cand. merc. Jeg har brugt en hel del år af mit arbejds-liv på at udbygge en række faglige kom-petencer inden for alt fra valutahandel til værdipapirhandel. Derefter har jeg været ansvarlig for kundeaktiviteter og Private Banking både i Danmark og i Luxembourg og i England. Jeg fik nyt job for et halvt år siden efter at have været i gang med MBA i et år. Jeg er rykket fra divisionsniveau til koncern niveau med ansvar for at tilret-telægge de rutiner, vi har i hele Nordea inden for operationel og kompliencemæs-sig risikostyring.«

AF JøRGEN HøG

Case

KRISETIDER OG EfTERUDDANNELSE

Få fri internet mellem København og ÅrhusFlyt kontoret til DSB 1’, og få mest muligt ud af din rejsetid. Vi giver fri internet i

InterCity og InterCityLyn på strækningen mellem København og Århus. Du kan tjekke

mails, surfe og passe dit arbejde, som var du på kontoret. Der er mere end 50 afgange

hver dag både mod øst og vest. Læg dertil pladsgaranti, god service og servering med

et smil. Så er det næsten bedre end kontoret. Bestil billetten på dsb.dk/dsb1

Med DSB 1’ er du mere e� ektiv

14 CBS EXECUTIVE

SøREN BUE48 år, head of Group Operational Risk

processes, Nordea Danmark. han har

været ansat 11 år hos Nordea – heraf 5 år

i Luxembourg. Er i gang med MBA Master

in Business Administration på Copenhagen

Business School – har afsluttet modul 1 og 2,

har deltaget i MBA frem til januar i år – og

holder p.t. et års pause før han færdiggør

studiet. Søren Bue er uddannet cand. merc.

i finansiering i 1987.

Er det nye job en direkte konsekvens af dit studium?»Ikke direkte. Nu får jeg en indsigt i en anden del af Nordea. Jeg har arbejdet med den del der hedder Asset Management og Private Banking og Investment Manage-ment. Nu lærer jeg noget andet om Nor-dea, og kombineret med at jeg har styrket mine managementmæssige kompetencer, åbner der sig en ny verden for mig. Jeg kan skifte spor i Nordea, så jeg ikke bliver inden for mit kompetenceområde.

Hvem fik dig i gang med uddannelsen?»Det var på eget initiativ. Der var godt gehør for, at det var en logisk tankegang, jeg havde med at styrke mine manage-mentkompetencer. Med den mulighed, som jeg har fået her, er jeg meget tilfreds. Jeg kan godt lide ånden i Nordea med, at man støtter det individuelle initiativ, men man forventer også det private initiativ.

Det passer mig godt. Når man gør det, støtter de også den nødvendige udvikling af forretningen.

Hvordan synes du lysten generelt er blandt Nordeas medarbejdere til at efter-uddanne sig?»Jeg vil helst ikke udtale mig om, hvordan hele Nordea gør, men jeg vil sige, at i den division, hvor jeg arbejder, har vi rigtig gode muligheder. Lysten til at efteruddan-ne sig er generelt stor.«

Hvor meget tid har du skullet bruge ved siden af dit arbejde?»Meget. Altid. Min familie siger, at de rigtig godt kan forstå min lyst til at lære nyt og mere. Jeg hører til dem, der både mentalt og fysisk holder mig i form, og det er jo en del af at holde sin vitalitet. Så det støtter min familie. Men det er klart, at man bruger rigtigt meget af mine week-

ender på det her, og det koster noget, det skal man være opmærksom på. Der er da også en årsag til, at man vælger at tage en pause. Jeg vil sige, at for mig er årsa-gen primært jobrelateret. Med et nyt job, og med en masse nye ting på bedding så synes jeg, det var en god idé, at man lige gav sig selv lidt pause, og det gav selvføl-gelig også luft til familien. Derfor vil jeg godt anbefale den her måde at gøre tinge-ne på, at man faktisk kan tage en pause. De seneste to måneder har jeg prøvet at holde weekend, det er fantastisk. Jeg skal have tid til at pleje mig selv, og det er interessant at se, at dem, der klarer sig rigtigt godt på job, er dem, der også er i god fysisk form. Kombineret med ny viden fra MBA studiet og større viden om hele Nordea fra mit nye job føler jeg mig fit til udfordringerne i samtiden og fremtiden«

KRISETIDER OG EfTERUDDANNELSE

2009 UDBYDES 5-DAGES KURSER INDEN FOR FØLGENDE TEMAER:

SOMMERSKOLE 2009

■ ■ ■ ■ ■ ■

AFVIKLES I UGE 33 - DEN 10. - 14. AUGUST OG UGE 34 - DEN 17. - 21. AUGUST.

WWW.SOMMERSKOLE.DK

sommersk2009_210x297.indd 1 25/03/09 8:47:58

16 CBS EXECUTIVE

Hver fjerde danske virksomhed har tænkt sig at øge sit budget for efterud-dannelse, mens tre ud af fem virksom-heder udtrykker tendens til at stramme budgettet.

Det viser en undersøgelse, som CBS Executive baserer på ca. 400 kvalitative besvarelser om danske virksomheders brug af efteruddannelse.

At over halvdelen vil sænke budget-tet, behøver ikke at være udtryk for, at færre kommer på efteruddannelse, for næsten 60 pct. svarer, at medarbejdere vil blive tilbudt en HD-uddannelse, mens næsten 50 pct. vil blive tilbudt enten en MBA eller en MPA inden for de kom-mende tre år.

»Krisen skal få virksomheden og den enkelte til at overveje, hvad man skal bruge sin efteruddannelse til,« siger Dean CBS Executive, professor Christer Karlsson om undersøgelsen. Han hæf-ter sig også ved, at næsten 80 pct. af virksomhederne vil tilbyde sine ansatte kortere kurser eller sommerskole-kurser i den kommende periode.

»I krisetider kan der opstå hårdere konkurrence, og i en hård konkurrence er det utroligt vigtigt for en virksomhed at have fokus på efteruddannelse. Det positive ved, at mange virksomheder nedsætter uddannelsesbudgettet er, at der foregår en skarpere udvælgelse af de bedste medarbejdere,« siger Christer Karlsson.

»I svære tider bliver behovet for stærke ledere endnu større,« understre-ger Christer Karlsson.

Professoren forklarer, at når man ef-teruddanner sig på CBS, opnår man ikke blot viden, men man udvikler også sine færdigheder og ikke mindst sin attitude, så man fx udvikler sig i retning mod at blive en bedre leder.

En stor del af CBS Executive er udvikling både for virksomheden og for den en-kelte medarbejder – vi er mere end blot udvikling af den enkelte medarbejder, som professoren udtrykker det.

»CBS Executive udvikler sig positivt, vi har nye programmer inden for Exe-cutive Master og nye diplomprogram-mer. Vi har ikke anlagt en ny strategi i forhold til den nuværende situation, CBS Executives overordnede strategi handler om livslang læring.

Tallene tyder på en nedgang i ansø-gere i 2010, men CBS Executive er foku-serede på at være fleksible i den kom-mende periode, siger professoren.

Problemet opstår først, hvis krisen varer længere, fortsætter han.

De fleste virksomheder planlægger efteruddannelse for ét år ad gangen. Undersøgelsen viser, at 57,8 pct. plan-lægger for ét år ad gangen, 25 pct. plan-lægger for to år ad gangen og 11 pct. planlægger for tre år ad gangen.

CBS Executive er dog nødt til at tage en del af besvarelserne med et vist for-behold, da undersøgelsen blev gennem-ført i december på et tidspunkt, da bud-getterne for i år allerede er lagt, og der kan nå at ske meget inden budgetterne for 2010 bliver bearbejdet.

CBS Executive har med undersøgel-sen så godt som bekræftet sine anta-gelser om interessefordelingen for de respektive områder, og overordnet set tegner der sig ikke et katastrofalt bil-lede af markedet.

»Det viser sig, at når konjunkturer går ned, går lysten til efteruddannelse op. Det er en mekanisme, som ofte kom-mer til syne,« siger Christer Karlsson.

POSITIVUDVIKLINGCBS ExECUTIVES UNDERSØGELSE AF MARKEDET FOR EFTER-

UDDANNELSE TEGNER IKKE NOGET ENTYDIGT BILLEDE, MEN

LEDELSEN SER OPTIMISTISK På FREMTIDEN.

AF JøRGEN HøG

1. hVOR MANGE åR fREM BUDGET-

TERER DIN ORGANISATION EfTER-

UDDANNELSE fOR JERES ANSATTE?

1 år 57,8%

1 til 2 år 25,0%

1 til 3 år 11,0%

1 til 4 år 2,2%

1 til 5 år 3,8%

Unknown 0,3%

2. I hVILKET OMfANG påVIRKER

DEN fINANSIELLE KRISE DIN ORGANISA-

TIONS EfTERUDDANNELSESBUDGET?

a. Vil I slette efteruddannelsesbudgettet?

1. Ja 11,6%

2. nej 36,8%

3. Unknown 51,6%

b. Vi I øge efteruddannelsesbudgettet?

1. Ja 24,7%

2. nej 55,4%

3. Unknown 19,9%

c. Vil I nedsætte efteruddannelses-

budgettet?

1. Ja 65,1%

2. nej 22,8%

3. Unknown 12,1%

d. Vil jeres efteruddannelsesbudget

være uforandret?

1. Ja 2,7%

2. Nej 72,0%

3. Unknown 25,3%

3. VIL DIN ORGANISATION TILBYDE

JERES ANSATTE AT TAGE EN hD UDDAN-

NELSE I LøBET Af DE NæSTE 3 åR?

a. Ja 57,8%

b. nej 41,4%

c. Unknown 0,8%

4. VIL DIN ORGANISATION TILBYDE

JERES ANSATTE AT TAGE EN MASTER-

UDDANNELSE f.EKS. MASTER Of BUSI-

NESS ADMINISTRATION OG MASTER

Of pUBLIC ADMINISTRATION I LøBET

Af DE NæSTE 3 åR?

a. Ja 46,0%

b. nej 52,4%

c. Unknown 1,6%

5. VIL DIN ORGANISATION TILBYDE

JERES ANSATTE KORTERE KURSER ELLER

SOMMER SKOLE I LøBET Af DE NæSTE

3 åR?

a. Ja 78,5%

b. Nej 21,0%

c. Unknown 0,5%

KRISETIDER OG EfTERUDDANNELSE

Nyhed – Event CarrierLej vores nye Event Carrier, hvor der er plads til at byde op til 50 personer velkommen i eksklusive omgivelser. Udstillingstraileren egner sig perfekt til afvikling af mange typer »events« fra musik og sport til udstilling af speci kke produkter og da den kan benyttes inden døre, såvel som udendørs, giver det uanede anvendelsesmuligheder. En verden af muligheder

Som du kan se, er der en hel verden af muligheder for anvendelse af en trailer fra Event Carrier:• Branding og promotion• Kampagner og udstillinger• Receptioner og sportsevents• Pressekonferencer

... og meget andet

Anders NygaardIndehaver HD (U)

Violvej 22 · 8700 HorsensTlf. 7564 8822 · Mobil 4010 2480

www.eventcarrier.dk

FÅR DU NOK ...OPMÆRKSOMHEDDDDDDDDDDDD

18 CBS EXECUTIVE

Det er altid rart at blive lyttet til. Og i dette forår har Jesper Rangvid, professor på Institut for Finansiering samt studiele-der for HD i Finansiering og HD i Finansiel Rådgivning, været en af dem, der blev lyt-tet til, når pressen, erhvervsfolk eller stu-derende prøvede at forklare en udvikling på finansmarkederne, der er kommet bag på de fleste.

To avisudklip på døren til Rangvids kontor på CBS kunne tyde på, at der også bliver lyttet i magtens korridorer på Chri-stiansborg.

I det første avisudklip advarede Rang-vid mod, at den seneste bankpakke alene kom til at omfatte ”sunde banker”, som regeringen oprindeligt havde foreslået. Alle banker skulle have adgang til pakken på forskelligt niveau, så renten afspejlede risikoen. Sådan som det ellers foregår, når man låner penge.

I den anden artikel fremgår det, at professorens fingeraftryk var med i den endelige Bankpakke II. Til sidst peger de to artikler frem på en tegning af en smi-ley – og denne glade mand kunne måske være Jesper Rangvid.

Selv tager han dog nødigt tager æren for denne del af forslaget.

”Men det er ikke nogen hemmelighed, at formanden for Finansudvalget, Chri-stian Thulesen-Dahl (DF), var ret glad for mit forslag til denne del af pakken,” griner Jesper Rangvid, der mener, at der er me-get fornuftigt i den seneste bankpakke.

”Jeg kan god lide designet af den. Nogle detaljer kunne være anderledes. Men den var et helt nødvendigt skridt,” fortæller Jesper Rangvid.

Vigtig for Danske BankOg mens politikerne må tage slagsmålet

EN KRISE EFTER LÆREBØGERNE DET SENESTE åR HAR KOSTET BANKER OG REGERINGER DYRE LÆREPENGE. MEN NåR REGNIN-

GEN ER GjORT OP, HOLDER DE ØKONOMISKE TEORIER OG LÆREBØGER STADIG VAND.

AF MICHAEL RACHLIN

med befolkningen om det politisk oppor-tune i at pumpe op mod 75 mia. kroner i banksektoren, er der som økonom og for-sker ikke den ringeste tvivl om, at det var nødvendigt.

”Bankpakke II var rigtig vigtig for Danske Bank. Bankerne har indtil slutnin-gen af juni til at sige, om de vil have del i bankpakken. Og i skrivende stund er der tre ud af ca. 200 danske banker, der vil låne kapital i Bankpakke II. Og her er Dan-ske Bank en af dem. Humlen er, at Danske Bank havde brug for den. Og det er godt for det danske samfund. Det er nemlig helt umuligt for Danmark, at Danske Bank går ned, ” lyder det fra Jesper Rangvid, som dog i skrivende stund mener, at det helt uklart, om Bankpakke II vil være nok.

”Bankpakke II sikrer, at sektoren over-lever. Men om den betyder, at bankerne begynder at låne penge ud til sunde og nødvendige projekter, der kan sætte gang i økonomien igen, er helt uklart,” siger Jes-per Rangvid, der erkender det paradoksale i, at långivning både har været sygdommen og medicinen i den nuværende krise.

For hvis man kun skal nævne én årsag til den nuværende krise, er svaret ganske enkelt: Gældsniveauet.

”Det er nemt at sidde og være klog bagefter, men udlånsvæksten i den dan-ske banksektor har været helt vanvittig. 25 procent om året i flere år. Det hænger

simpelthen ikke sammen. Og her skulle bankerne nok have holdt igen, selvom de overholdt kapitalkravene. Men det er ikke det samme som, at de bare skal give los,” lyder det fra Jesper Rangvid.

Mere regulering på vej Jesper Rangvid understreger, at bankerne har overholdt deres solvenskrav – og at Finanstilsynet har gjort deres arbejde. Men reglerne har simpelthen ikke været gode nok, og den logiske konsekvens af krisen er derfor mere statslig regulering af den finansielle sektor.

Der er ingen vej udenom. Hvis ikke der er strammere kapitalkrav på vej til den finansielle sektor, vil det være både ”over-raskende” og ”ærgerligt”.

”Det er virkelig en ting, vi har lært: De kapitalkrav og risikovurderingsmodel-ler, man har brugt hidtil, har ikke været gode nok. Det kan man jo se. Man lavede de såkaldte Basel-krav i 2004, der styrer bankers risiko. Men de er allerede vildt forældede,” siger Rangvid, der nok ”har nogle ideer til, hvad man kan gøre”.

”Men i første omgang er regeringerne nok mest fokuserede på at slukke ilde-

KRISETIDER OG EfTERUDDANNELSE

CBS EXECUTIVE 19

ThE CRISISThis spring, Jesper Rangvid, professor in the Department of finance and Studies, has been one of the most reliable sour-ces, when the press, professionals or students tried to explain the development in the financial markets. Among other things he says: If you only have to mention one reason to the current crisis, the answer is quite simple: The level of debt.

Hvornår rammer aktiemarkedet bunden? Har vi allerede ramt bunden? Et spørgsmål, der kan holde private som professionelle investo-rer søvnløse i 2009.

Jesper Rangvid har udviklet en model, der baserer sig på, at aktiemarkedet over tid vil bevæge sig i forhold til bruttonational-produktet og renteniveauet. Og ifølge Rangvids model vil man in-den for de næste seks år se en gennemsnitlig stigning på danske aktier på ni procent om året.

Og selvom aktiemarkedet er faldet yderligere, siden han blev citeret for teorien første gang, holder modellen stadig, mener han.

”Pointen er, at efter et stort fald på aktiemarkedet vil det vende før eller siden. Selvom bruttonationalproduktet bliver ved med at falde, og arbejdsløsheden bliver ved med at stige, kan vi forvente, at aktiemarkedet vender. Det sker typisk midt i reces-sionen. Så selvom økonomien stadig ser grim ud, kan det godt være, at aktiemarkedet vender. Og så vil det typisk gå stærkt,”

siger Rangvid, der understreger, at det som privat, langsigtet in-vestor er vigtigt at være med i markedet i den periode, hvor det vender.

Hvis man formoder, at aktiemarkederne vender midt i krisen, så er det næste spørgsmål selvfølgelig, hvor lang tid krisen vil vare?”Alting kan være anderledes denne gang. Men hvis vi kikker på de store kriser efter Anden Verdenskrig, så tager de i gennemsnit to år. To år er virkelig lang tid!”.

Så den logisk konklusion må være, at vendepunktet er lige om hjørnet – i dette halvår? ”Det er svært at sige;” siger Jesper Rangvid og slår en kæmpe latter op.

”For med økonomiske teorier kan alting gå galt. Med hensyn til det lange sigt er jeg ikke i tvivl: På et tidspunkt rammer vi bunden. Og så kommer det til at gå stærkt.”

JESpER RANGVID39 år, Cand.polit. fra Københavns Universitet og

ph.d. fra CBS. han blev professor, CBS; Institut

for finansiering i 2007, Associate professor, CBS

i 2001, I 1995 var han ph.d.-studerende på CBS,

Institut for finansiering, og i 1992 havde han

studenterjob hos Danmarks Nationalbank.

brandene. Men når de er slukket, må vi have overskud til at kikke på de her ting,” siger Rangvid.

Mere helhedsorienteret forskning Selvom økonomer og forskere måske nok kommer på overarbejde, når de økonomi-ske og juridiske stumper skal samles op, skal man ikke begynde forfra med teori-erne. Der er i hvert fald ikke belæg for at sige, at hverken det finansielle system el-ler kapitalismen står på afgrundens rand.

”De grundlæggende økonomiske teo-rier skal ikke laves om. Men det er klart, at hver en ny lærebog om finansiering vil have et stort kapitel om krisen i 2008,” siger Rangvid, som understreger, at der absolut ikke er noget historisk enestående ved krisen.

”Der er masser af sammenlignelige træk mellem denne krise og tidligere kriser. Et af dem er, at virksomheder og forbrugere optager vildt meget gæld, spe-kulerer vildt for det, boblen brister, og det hele bryder sammen. Nu er boblen startet

på boligmarkedet. I 1930’erne var det på aktier. Og det er jo tragisk: For det var jo forudsigeligt,” siger han.

Selvom krisen på mange måder er ”ef-ter bogen”, kan der også være lærepenge for de folk, der som Jesper Rangvid for-sker i økonomi og finanser.

Der har simpelthen været en tendens blandt forskere til at blive så specialisere-de, at man glemmer de store linjer.

”Som forsker får man ikke publice-ret en artikel, der konkluderer, at ”nu er boligpriserne vildt overvurderede”. Sådan fungerer det ikke. Du undersøger et eller andet hjørne i økonomien. Og så analy-serer du det helt vildt og ved alt om det hjørne. Men du mister måske overblik-ket, fordi du er nede i det her hjørne. Og

du glemmer måske 10.000 andre hjørner. Så efter det her kommer vi nok tilbage til en mere makroøkonomisk tilgang, hvor økonomerne har mere blik for helheden,” siger Rangvid.

VI RAMMER BUNDEN … OM LIDT

20 CBS EXECUTIVE

NYT

NY REKTOR

CBS’ bestyrelse har ansat professor Johan Roos som

ny rektor på CBS. Roos afløser CBS’ nuværende rek-

tor Finn Junge-Jensen, der har ønsket at stoppe efter

22 år i stillingen. Tidspunktet for Johan Roos’ tiltræ-

delse afventer nærmere aftale.

Johan Roos er SCA professor i strategi og dekan

for MBA-programmerne på Handelshögskolan i Stock-

holm. Han har tidligere været administrerende direk-

tør for Imagination Lab Foundation i Schweiz, forsker

på IMD i Lausanne, BI Handelshøyskolen i Oslo og

på Wharton School, Philadelphia. Hans publikationer

omfatter en lang række peer-reviewed artikler, bøger

og bidrag til bøger om strategiske alliancer, know-

ledge management og strategiprocesser. Han har

fungeret som rådgiver for virksomheder inden for en

bred vifte af industrier på fem kontinenter.

»CBS er en betydningsfuld international busi-

ness school. Det er en stor ære at efterfølge Finn

Junge-Jensen, og jeg ser frem til at samarbejde med

de studerende, de videnskabelige og administrative

medarbejdere og CBS’ eksterne interessenter om at

konsolidere og yderligere styrke CBS’ aktiviteter så-

vel som den nationale og internationale position,«

siger professor Johan Roos.

»Vi er meget glade for at have tiltrukket Johan

Roos. Han har 20 års international ledelses-, under-

visnings og forskningserfaring fra såvel business

school-verdenen som den private forskningsverden.

Han er tæt på den idealprofil, vi ledte efter,« siger

bestyrelsesformand Anders Knutsen.

Rektor finn Junge-Jensens åremålskontrakt udløber i 2009, og når han den

1. august overlader rektorposten til Johan Roos, er det med udsigt til et

nyt job på CBS Executive.

Efter aftale med bestyrelsen tiltræder finn Junge-Jensen en stilling som

hD vice dean og bliver dermed en del af ledelsen på CBS Executive, der

har ansvaret for hele videreuddannelsesområdet på CBS.

»Jeg ser frem til at arbejde intensivt med et afgrænset område af CBS.

hD er et tværgående område, hvor jeg kan drage nytte af mit overblik over

CBS og videreudvikle de kontakter, som jeg allerede har på institutter og

centre. I 2008 kunne hD for første gang i mange år melde om stigende an-

søgertal, så det er et spændende tidspunkt at overtage området på,« siger

finn Junge-Jensen.

Den nuværende hD vice dean Jens Aaris Thisted fortsætter i en deltids-

stilling ved CBS, hvor han skal beskæftige sig med forlaget Copenhagen

Business School press. forlaget publicerer videnskabeligt arbejde, og Jens

Aaris Thisted bliver overordnet ansvarlig for den bedømmelsesproces, der

skal vurdere manuskripter, som bliver forelagt til udgivelse.

Ny vice dean for hD

Kapacitet: 113 værelser Konferencesal, 4 plenumlokaler & 17 grupperum Restaurant, bar og pool. Bymosegård med eget plenumlokale & 3 grupperum

Indlevelse og atmosfære, individuelle løsninger og kompetent koordinering er alfa & omega for en vellykket konference.

Du finder os i pragtfulde omgivelser på en 7,5 ha stor grund med skov, mose og vidtstrakte græsplæner.

Vi tilbyder konferenceophold med mange muligheder for ekstraordinære oplevelser, events og action – hvor kun din fantasi sætter grænsen.

Hos os er der højt til himlen. Men vi kan alligevel sagtens se både skoven og træerne.

Har du lyst til at møde os?

Konferencer med indlevelse og oplevelse

Bymosegårdsvej 11 3200 Helsinge Telefon: 48 79 84 00 Fax: 48 79 80 74

www.bymosehegn.dk bymose@bymosehegn.dk

Midt i den nordsjællandske natur

ligger et ganske særligt sted …

22 CBS EXECUTIVE

Johan Kirstein Brammer havde egent-lig tænkt sig, at han skulle være advo-kat resten af livet. Advokatbranchen var spændende og lærerig og havde et stort karrieremæssigt potentiale. Men den gav ham ikke nok.

»Jeg følte, at jeg sad på den forkerte side af bordet. Jeg ville være med til at udvikle de rigtige strategier og træffe de afgørende beslutninger,« fortæller han.

Derfor ønskede Johan Kirstein Bram-mer at skifte karriere. Gennem sit arbejde som advokat med fokus på køb og salg af virksomheder, gik det op for Johan, at det finansielle og strategiske fyldte meget i transaktionerne, og at dette var områder, hvor han kunne udfordre sig selv. Derfor valgte han at læse HD i finansiering.

»En HD i finansiering var på det tids-punkt kendt for at være den allersværeste og lå langt fra min juridiske uddannelse. Jeg ville gerne udfordres, og det blev jeg,« siger han med et grin.

Han fulgte HD-succesen op med en MBA i Australien, og efterfølgende fik han arbejde hos strategifirmaet McKinsey, & Company. Først i Sydney og siden hen i London.

»Hos McKinsey brugte jeg selvføl-gelig min MBA meget, men jeg brugte også mange af værktøjerne fra min HD i finansiering. Den gav mig en god finansiel forståelse og nogle praktiske finansielle

FOR jOHAN KIRSTEIN BRAMMER

VAR DER IKKE UDFORDRING

NOK I AT VÆRE ADVOKAT. HAN

VILLE VÆRE MED TIL AT LÆGGE

STRATEGIERNE OG TRÆFFE BE-

SLUTNINGERNE. EN HD I FINAN-

SIERING FRA CBS VAR ET STORT

SKRIDT På VEjEN MOD EN LE-

DERSTILLING HOS CARLSBERG.

HD SÆTTER GANG I KARRIERENværktøjer, som havde stor værdi i forbindelse med mit arbejde.«

hos CarlsbergHD-uddannelsen er også anvendelig i Johan Brammers nuvæ-rende job i Carlsberg, som Director of Business Development, Eastern Europe.

»Den finansielle forståelse er super vigtig i dagens Danmark og også i en stor organisation som Carlsberg. Det er noget, som jeg trækker på dagligt.«

Forretningsudviklingen for Carlsberg foregår på tre niveauer: strategi for regionen, operationelle tiltag lokalt, samt facilitering af forholdet mellem hovedkontoret i Danmark og landene.

»Hvis der for eksempel sidder nogen i produktionen i Rusland og har et problem, som vi kan hjælpe med på Carlsberg-niveau, skal vi fremme den kontakt, så de får den support, som de har brug for,« fortæller han.

Efter opkøbet af Scottish & Newcastle for knap et år siden handler arbejdet lige nu om at integrere forskellige markeder bedre ind i Carlsberg.

»Vi kan hente mange synergier og besparelser på den front. Så vi sørger for, at de bliver identificeret, prioriteret og imple-menteret ude i landene.«

Går ikke efter cv-plejeI en alder af 33 år har Johan Kirstein Brammer et imponerende cv og en lederstilling hos Carlsberg. Men han er ikke nået dertil ved at lave store forkromede planer for sin karriere.

»Nej, jeg er ikke typen der laver 5- og 10-årsplaner. Men jeg har da haft en idé om, hvor jeg godt kunne se mig selv. Det har jeg haft igennem hele min karriere.«

For Johan Kirstein Brammer er det udover resultaterne vigtigt, at han brænder for det han laver, at han bliver udfordret og ud-vikler sine evner.

AF

TINA L

EE

FOTO

LARS

BEC

H

CBS EXECUTIVE 23

»Jeg går ikke efter cv-pleje. Jeg vil have det sjovt, og det har jeg, når jeg er med til at forme strategierne og træffe beslutningerne.«

Derfor blev det CBSInden Johan Kirstein Brammer valgte at læse HD på CBS, overve-jede han andre finansielle uddannelser. Men han ville gerne tage uddannelsen i Danmark.

»Jeg ville gerne skabe et lokalt netværk af folk fra danske erhvervsvirksomheder. Derudover har skolen et godt ry. CBS er trods alt det førende danske uddannelsesbrand.«

For den tidligere advokat er et godt uddannelsesforløb struk-tureret, har gode undervisere, og en rød tråd for de studerende i den måde fagene er tilrettelagt. Og den vare leverede CBS. Han fik også det ønskede netværk.

»Jeg havde en hektisk hverdag som advokatfuldmægtig. Jeg kom altid et kvarter for sent og gik en halv time for tidligt. Der var stress på, men alligevel lærte jeg mange at kende.«

Og det har hængt ved. Selv om han efter studiet tilbragte flere år i udlandet, har han stadig kontakt med mange af sine tidligere medstuderende.

få netværk eller ny karriereIfølge Johan Kirstein Brammer kan kommende HD-studerende bruge uddannelsen på mange måder.

»HD er en god måde at få gang i karrieren og en god kilde til nye netværk. Du kan også bruge den som jeg til at lave et karriereskift.«

Han mener også, at det for mange mennesker kan være en måde at få papir på viden, som de egentlig allerede har fra de-res arbejdsplads. Folk vælger uddannelsen af mange forskellige årsager.

»Det er en del af charmen, at der er så mange forskellige mennesker, der går på HD.«

Dit bedste råd til kommende studerende?»Man skal ikke undervurdere arbejdsbyrden. Hvor intenst det kan være over en lang fireårig periode at have fuldtidsjob og en uddannelse ved siden af. Sørg for at der er plads til netværket, så ikke alt handler om at lave opgaver og følge undervisningen. Også selv om det er svært at finde tid til det, hvis man har familie.«

Hvilket råd har du til CBS?»At sikre at deres uddannelse hele tiden bliver opdateret, og de skal være innovative omkring de uddannelser, de tilbyder. Men det mener jeg også, at CBS er. Det er vigtigt, at de sørger for at sætte netværksdannelsen i fokus. Når du tager en lederuddan-nelse på deltid og har et karrierejob ved siden af, så skal du ikke undervurdere betydningen af netværk.«

JOhAN KIRSTEIN BRAMMER

33 år, tidligere advokat (cand.jur) og strategikonsulent hos McKinsey.

I dag ansat på Carlsberg som Director of Business Development, Eastern

Europe, hvor han blandt andet arbejder med strategi, forretningsudvikling

og partnerskaber i østeuropa. Læste hD i finansiering i 2003 og tog året

efter en MBA i Australien.

HD SÆTTER GANG I KARRIEREN

ChANGE Of CAREERIt was not challenging enough for Johan Kirstein Brammer to be a lawyer. he wanted to plan strategies and make decisions. he changed his career with a Graduate Diploma in Business Administration from CBS and an MBA from Australia. Now he has a leading position with Carlsberg as Director of Business Development, Eastern Europe.

24 CBS EXECUTIVE

NY DIREKTøR

PR. 1. AUGUST 2009 TILTRæDER PETER MEHLBYE STILLINGEN SOM DIREKTøR FOR CBS ExECUTIVE.

PETER MELHBYE ER FøDT I 1948 OG UDDANNET CAND. MERC. FRA KøBENHAVN OG KOMMER FRA EN

STILLING SOM DIREKTøR I BDO REVISION. CBS ExECUTIVE ER DET OMRåDE På COPENHAGEN BUSI-

NESS SCHOOL (CBS), DER UDBYDER OG VARETAGER ALLE EFTERUDDANNELSESPROGRAMMERNE TIL

KOMMENDE OG LEDENDE MEDARBEJDERE (ExECUTIVES) I SåVEL DEN PRIVATE SOM DEN OFFENTLIGE

SEKTOR. OMRåDET OMFATTER GRADUATE DIPLOMAS (HD), ExECUTIVE MASTERS (F.EKS. MBA, MPA

OG MASTER OF MANAGEMENT DEVELOPMENT) SAMT SKRæDDERSYEDE OG åBNE ExECUTIVE PRO-

GRAMMER (HHE). PETER MEHLBYE HAR DELTAGET I UDVIKLINGEN AF FLERE AF ExECUTIVE MASTER-

PROGRAMMERNE På CBS - MPA MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION OG MMD MASTER OF MANAGE-

MENT DEVELOPMENT.

pROfESSOR pLUMMER

DR’s generaldirektør Kenneth plummer blev den 12. marts i år ad-

jungeret professor på Copenhagen Business School. Kenneth plum-

mer blev for alvor kendt, da han i 2005 sagde ja til jobbet som ge-

neraldirektør for DR. Men han har bevæget sig i toppen af dansk og

internationalt erhvervsliv de seneste 20 år. Kenneth plummer bliver

tilknyttet Institut for Afsætningsøkonomi og skal især beskæftige sig

med markedsorienteret ledelse i forhold til oplevelsesøkonomi.

NYT

CONfERENCE IN pORTUGAL

International Association of Maritime Econo-

mists Annual Conference in 2010 will be held in

Lisbon, portugal from 07-09 July 2010. The title

of the conference is: “In quest for sustainable

shipping and port industries”. Irene Rosberg,

programme director of the Blue MBA at CBS

Executive, has been elected as the Chairman of

the paper Review Committee for this conference.

IAME is an international forum for the exchange

of research and information among those inte-

rested in maritime and maritime-related issues.

The Association has approximately 300 members

from 51 countries located in all continents.

HJÆLPER DIG FREM TIL DET RETTE VALG

Som beslutningstager står du hver dag over for en lang række valg. Nogle valg er lette. Andre er komplekse og kræver nøje juridiske, kommercielle og strategiske over-vejelser. Vi rådgiver dig inden for alle juridiske specialer og hjælper dig med at skabe den rette løsning for dig og din virksomhed.

Horten er blandt landets førende advokatfirmaer med en international profil. Vi har mange års erfaring med at skabe praktisk anvendelige og vedvarende løsninger til danske og internationale erhvervsvirksomheder, organisationer, fonde og foreninger samt den offentlige sektor.

Vi kombinerer vores juridiske faglighed og rådgivererfaring med bred kommerciel indsigt og indgående kendskab til en lang række brancher og sektorer. Og vores rådgivning inddrager selvfølgelig ekspertise fra alle de juridiske specialer, som den rette løsning måtte kræve.

Gennem årene har vi opbygget et stærkt internatio-nalt netværk og betydelig erfaring med rådgivning og sagshåndtering på tværs af grænser.

Horten rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Vi er 190 medarbejdere, heraf 95 jurister, der står klar til at tage hånd om din virk-somheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning.

CBS_maj2009_210x297.indd 1 17-04-2009 11:25:34

26 CBS EXECUTIVE

”De første par gange tænkte jeg, ’hvad er det, han står og siger’, men pludselig gav det mening, og jeg kunne kæde tingene sam-men,” siger Uffe Jepsen.

Før tænkte Uffe Jepsen mest på salg og kunder, nu handler det først og fremmest om ledelse, medarbejdere og trivsel.

Han er i dag uddeler i SuperBrugsen på Vesterbro Torv i århus. Da han begyndte som elev i Dagli’Brugsen, havde han kun handelsskolens grunduddannelse i bagagen. Uffe Jepsen gik i gang med Coop’s interne lederuddannelse og nåede op til Ledelse 3 – det første kursus, som koncernen har udviklet i sam-arbejde med CBS.

”Jeg har ikke altid fået 100 procent ud af tidligere lederkurser, fordi jeg har været for meget drengerøv. Men et rigtigt udfordren-de kursus som Ledelse 3, det har til gengæld fanget mig utrolig meget,” siger han.

Overblik og trivselI stedet for bare at sætte noget i gang tænker han nu over, hvad en given opgave skal munde ud i.

”Jeg tænker alle aspekter igennem, også hvordan modtageren af opgaven vil reagere. På den måde er jeg hele tiden et skridt foran. Jeg ser på, hvad en person kan blive til, hvordan han kan nå sine mål, og hvordan jeg kan hjælpe. Jeg når mine egne mål ved at få en tilfreds medarbejder.”

Det har givet gladere ansatte og mindre udskiftning. Men medarbejdernes trivsel afhænger også af, hvordan chefen har det. Uffe Jepsen har i dag et helt andet overblik, og det har givet ham ro i kroppen.

”Ledelse handler om dig selv. Hvis du ikke har overskud som menneske, kan du heller ikke have det som leder.”

SUPERLEDERENKØBMAND UFFE jEPSEN ER BLEVET UD-

SAT FOR FORSKNINGSBASERET LEDELSES-

UDVIKLING På CBS. HAN HAR ALDRIG FØR

VÆRET Så BEGEjSTRET FOR ET KURSUS.

AF TINA LEE FOTO CARSTEN INGEMANN

EKSEMpLER på KARRIERESTIGE I

SuperBrugsen Kvickly – Kvickly Xtra

Varehuschef

Uddeler Souschef

Souschef Afdelingsleder

Salgsleder Salgsleder

Salgsassistent Salgsassistent

Salgsassistentelev Salgsassistentelev

Salgstrainee Salgstrainee

ferskvareassistentelev ferskvareassistentelev

Butiksmedhjælper Butiksmedhjælper

Servicemedarbejder Servicemedarbejder

UffE JEpSEN

blev som 16-årig elev i Dagli’Brugsen i horne. Efter elevtiden har han

blandt andet været 1. mand i Brugsen i Tarp og souschef i SuperBrugsen

i Bramming. han var på COOp’s første uddeleraspiranthold. første job

som uddeler var i SuperBrugsen på Jægergårdsgade i århus. I dag er Uffe

Jepsen uddeler i SuperBrugsen på Vesterbro Torv i århus med 42 ansatte

under sig, og hans næste karrieremål er at blive varehuschef.

IN CONTROLMerchant Uffe Jepsen had no difficulty following a CBS leadership course, in spite of a short educational background. The course has given him overview and piece of mind, and now the merchant’s focus is on his employees and job satisfaction instead of just sales and customers.

CBS EXECUTIVE 27

28 CBS EXECUTIVE

AKADEMISKE BRUGSUDDELEREEt spareoplæg i 2004 fik koncerndirektøren i Coop Danmark A/S, Dorte Prip, til at se på, hvordan uddan-nelsespengene kunne bruges bedst. I stedet for at plukke fra kursusverdenens tilbud, ville hun have en samlet pakke, der kunne løfte koncernens generelle uddannelsesniveau.

»Når man driver en Kvickly-butik, driver man en mellemstor dansk virksomhed. Sådan som branchen og markedet udvikler sig, stiller det større og større krav til vores butikschefer. Vores folk er dygtige og praktisk orienterede, men de har typisk ikke så lang skolegang bag sig,« siger hun.

Dorte Prip ville have en samarbejdspartner, som med garanti kunne løfte det faglige niveau for hendes ansatte, og uddannelsen skulle have officiel status. Derfor valgte hun CBS.

»Den grundlæggende tanke er, at vi vil gøre vores ledere til de dygtigste. Derfor er vi også nødt til at ar-bejde sammen med de dygtigste.«

Et konkurrenceparameterSupermarkederne har været fri for akademikere i mange år, da der har været tradition for, at de var for teoretiske og ikke rigtigt kunne bruges til noget,

mener lektor Mogens Bjerre fra CBS, som blandt andet forsker i detailbranchen.

»Butikschefernes opgaver er så komplekse nu, at man godt kan se, at akademikere kan tilbyde syste-matik og overblik og ikke mindst prioritering i forhold til, hvad der er vigtigt og ikke-vigtigt, når man skal tage ledelsesmæssige beslutninger,« siger han.

Samtidig er detailhandlen begyndt at anerkende, at man ikke kan nøjes med at fokusere på varesiden, hvis man vil optimere supermarkedernes drift. Konkur-rencen foregår i lige så høj grad på personalesiden.

»Supermarkedssektoren har mange discountbutik-ker og en overflod af billige varer. Hvis du skal have folk til at komme i butikken, så skal du kunne noget andet. Du skal også kunne give dem en god oplevel-se,« siger Mogens Bjerre.

Begejstrede butikscheferCoop satte ambitionsniveauet højt allerede på de før-ste hold. Selv om medarbejderne måske ikke havde så lang skolegang bag sig, blev de undervist af for-skere fra Handelshøjskolen.

»Det gik som forventet. Folk var fantastisk begej-strede og fik så meget med hjem. Der var selvfølgelig

DEN GAMMELDAGS BUTIKSCHEF MED KUN FOLKESKOLEN BAG SIG ER EN UDDØ-

ENDE RACE. STØRRE BUTIKKER OG STØRRE LEDELSESUDFORDRINGER HAR FåET

COOP DANMARK A/S TIL AT INDLEDE ET SAMARBEjDE MED CBS.

AF TINA LEE

CBS arbejder teoretisk med, at tilfredse medarbejdere

yder god service og giver tilfredse kunder. Det giver

et teoretisk argument for, at god ledelse giver

bedre økonomi.

LEKTOR MOGENS BJERRE, CBS

AF TINA LEE

Krisen kræver, at man træffer de rigtige beslutninger. Gør man det nu, kan man allerede begynde at se fremad igen, for der kommer også en dag efter krisen. PwC kan hjælpe din virksomhed med at blive klar til fremtiden. Læs mere og bestil bogen ”Aktiv ledelse i en krisetid” på www.pwc.dk

© 2009 P

ricewaterhouseC

oopers. 029309

www.pwc.dk

Styr din virksomhed gennem krisen

30 CBS EXECUTIVE

FAKTA OM LEDELSE 3

:: TRE MODULER AF CIRKA TRE DAGES VARIGHED AFVIKLES OVER SEKS MåNEDER.

:: MåLGRUPPE: BUTIKSCHEFER OG ERFARNE AFDELINGSCHEFER FRA HOVEDKONTOR

OG LOGISTIK.

:: FOKUS: FORANDRINGSLEDELSE, SERVICELEDELSE, KULTUR- OG ORGANISATIONSFORSTå-

ELSE, IMPLEMENTERING AF FORANDRINGSPROCESSER OG FORANDRINGSPROjEKTER.

:: SIDEN 2006 HAR OVER 150 DELTAGERE VÆRET IGENNEM LEDELSE 3 OG PROGRAM-

VARIATIONER HERAF.

UDVIKLING AF KURSET

:: CBS OG COOP’S HR-AFDELING UDVIKLER KURSET. EFTER HVERT MODUL GIVER DEL-

TAGERNE FEEDBACK, MUNDTLIGT OG På SKEMAER. FEEDBACKEN BRUGER CBS TIL

AT FORSTå, HVAD DER I SÆRLIG GRAD FANGEDE DELTAGERNES INTERESSE. HVAD

VIRKEDE? HVAD VAR SPÆNDENDE, PROVOKERENDE, PROBLEMATISK? BåDE CBS OG

COOP ER På jAGT EFTER NOGET, DER KAN GØRE EN FORSKEL.

nogen som tænkte ’Hov, hvad sker der her?’, men alle har fået noget ud af kurset,« fortæller koncerndirek-tør Dorte Prip.

På trods af at stoffet kan være svært tilgængeligt, husker butikscheferne det, de lærer. Dorte Prip har svært ved at undertrykke sin begejstring.

»Det er fantastisk at opleve, hvordan de efter kur-set bruger deres nye viden i diskussioner og anven-der teorien i praksis.«

God synergieffektIkke kun Coop får udbytte af samarbejdet. CBS får styrket relationerne til en væsentlig detailhandler, som skolen på mange måder er interesseret i at følge og studere.

»Vi får også udbygget vores kompetence i detail-branchen. Selv om vi synes, at vi har styr på, hvad der foregår, så får vi ny og bedre indsigt ved at kom-me tættere på. Ledelsesmæssige situationer er for ek-sempel meget forskellige fra Fakta til Kvickly,« siger lektor Mogens Bjerre.

flere hænger påFire ud af fem ledere i Coop skal komme indefra. Der-for er ledelseskurserne også en måde at arbejde med virksomhedskulturen på.

»Vi bruger kurserne til at påvirke folk i den ret-

ning, vi gerne vil have, både i forhold til deres ledel-sesstil og deres værdier,« siger Dorte Prip.

Når Coop investerer penge i sine ansatte, er det også et fastholdelseselement, mener Dorte Prip.

»Vi vil gerne have, at de bliver. Vi kan se, at de medarbejdere, der er i uddannelsesforløb, bliver hæn-gende, og de ser frem til det næste forløb.«

Videre perspektiverDorte Prip arbejder sammen med CBS om at få tilret-tet Ledelse 3, så det er muligt at samle ECTS-point. Det er allerede muligt på nogle af de andre uddan-nelser, som koncernen laver sammen med Grenå Han-delsskole og Erhvervsskolen Selandia.

»Hvis Ledelse 3 bliver tilpasset, vil et samlet forløb give deltagerne et vist antal ECTS-point. Jeg håber, at næste skridt bliver, at vores ansatte kan få merit for noget af forløbet, så de kan tage HD 2. del,« siger koncerndirektøren.

Detailhandlen i øvrigt er præget af, at man kun har intern uddannelse, når man kommer op på butiks-chef-niveau, og den viden kan måske ikke overføres til en ny arbejdsplads. Dorte Prip vil helst sende an-satte på en uddannelse, som også har værdi, hvis de stopper i Coop.

»Det er selvfølgelig ikke målet, men man skal turde give folk uddannelse i den kvalitet.«

ACADEMIC MERChANTS The old fashioned supermarket manager with only basic education is a dying breed. Bigger stores and bigger lea-dership challenges has made COOp Denmark cooperate with CBS on developing leadership courses. The academic worlds structure and systematic approach in leadership decisionmaking is essential for the store manager of today.

RADISSON SAS FALCONER SALEN

Lør., 13. marts kl. 20.00

Tirs., 22. sept. kl. 20.00

Man., 12. okt. kl. 20.00

17. og 18 apr. kl. 20.00

30. og 31. jan. kl. 20.00

15. og 16. nov. kl. 20.00

Tirs., 11. maj ‘10 kl. 20.00

Fre., 8. jan. kl. 20.00

Tors., 1. dec. kl. 20.00

20. og 21. februar kl. 20.00

Tirs., 16. feb. kl. 20.00

Man., 30. nov. kl. 20.00

José Carreras

Disneys populære musical med de mange store hits i High School Musical 2 kommer nu på turné.

THE OPERA SHOW

BILL WYMANN & THE RHYTHM KINGS

Den legendariske Michael Flatleys mest populære show med 45 dansere på scenen.

Repertoire fra den verdensberømte TV-koncert fra Wien

bl.a. med alle de kendte Strauss-melodier

Årets nytårskoncert

Schönbrunns Slotsfi lharmonikere fra Wien.

35 musikere og solister i verdensklasse.Dirigent: Guido Mancusi.

Best of Musicals

Highlights: Moulin Rouge - HaisprayWicked - Mamma Mia - Les Misèrable

Mary Poppins - Løvernes KongePhantom of the Opera Bohemian Rhapsody

10 mands orkester

LISBET & ULF40 års jubilæumsshow

Herligt jubilæums-show

med masser af højdepunkter

fra 40 års samarbejde.

VERDENS BEDSTE GOSPEL SHOW

ÅRETS JULEKONCERT: THOMAS EJE - LENE SIEL - BLAKE (UK)

Thomas Eje er tilbage og vil med sit musikalske og komiske talent og sammen med Lene Siel og 4 fantastiske sangere få julestemning op at ringe.

bliver akkompagneret af den italienske director og pianist Lorenzo Bavaj og den verdenskendte kvartet Nuovo Quartetto Italiano

Glassalen TivoliDANMARKSPREMIERE: Tirsdag, 2. marts kl. 20.00 - Onsdag, 3. - torsdag, 4. - fre-dag, 5. kl. 20.00 - Lørdag, 6. kl. 15.30 og 20.00 - Tirsdag, 9. - onsdag, 10. - torsdag, 11. fredag, 12. kl. 20.00Lørdag, 13. marts kl 15.30 og kl. 20.00

City SinglerCitySingler er et nyt, frækt og satirisk livstils-show. En musikalsk liveoplevelse – helt oppe på de høje hæle! 4 af Danmarks mest populære kvinder indtager scenen med intet mindre end verdens første tur-nerende dating-service: City Singler! Under mottoet »Sko, håb & kærlighed« guides publikum med sikker hånd rundt i dating-junglen i en blanding af fed musik, sketch comedy og stand-up!

En MTV style præsentation med alle operaens highlights fra

La Donna E Mobile til o mio Babbino Caro til Nessun Dorma er med i forestillingen.

Med bl.a. Georgie Fame,

Albert Lee m.fl .

Musikhuset Aarhus: 11. okt.

Bliv medlem af vores mail klub og få spændende tilbud og rabatter. Gå ind på www.spa-entertainment.dk

Musikhuset Aarhus: 23. sep.

Musikhuset Aarhus:

26. og 27. jan.

Musikhuset Aarhus:

9. jan.

Carl Nielsen Salen

Odense

31.3. og 1. 4.

Carl Nielsen Salen Odense: 15. okt.Vejle Musikteater: 11. nov.

32 CBS EXECUTIVE

Danmarks Rederiforening og Miljømini-steriet offentliggjorde i marts en ambi-tiøs handlingsplan for renere skibsfart, og politikernes pres for større miljøvenlighed har gjort, at skibsbranchen klør på for at blive grønnere. Men branchens største udfordring på vejen mod større miljøven-lighed er, ifølge forsker og leder af Maersk Maritime Technology Bo Cerup-Simonsen, at alle lande accepterer internationale lov-ændringer.

»Det tager tid, og det er normalt den største forhindring i forhold til at få tin-gene til at ske hurtigt. Med de seneste regler for luftforurening er der dog lagt et højt ambitionsniveau, derfor har hele branchen nu en udfordring med at udvikle og implementere de mest effektive tekno-logier.«

Skrappere kravMiljøudfordringen for skibstransport er, ud over udledningen af CO2, relateret til brændstofforbruget, ballastvand, olieud-slip, skrotning og luftforurening. Regler dikterer, hvor meget et skib må forure-ne, men i løbet af de næste 10 år bliver kravene skåret endnu skarpere. Luftfor-ureningen skal generelt ned med 80-90 procent. Det giver kolossale udfordringer for industrien.

»Spørgsmålet er, hvordan vi møder de kommende krav på den mest økonomisk fordelagtige måde. Man ved ikke engang rigtigt, hvilke teknologier der kan løse problemet med luftforurening,« siger Bo Cerup-Simonsen og fortsætter:

»Vi er nødt til at arbejde med 5-10 for-skellige løsninger. Dem har vi på bordet,

men vi ved ikke, hvordan de vil fungere, når vi kobler dem sammen. Et stort ud-viklingsarbejde er allerede i gang, og vi afprøver i øjeblikket flere teknologier om-bord på vore skibe.«

Teknologi og forretningSidste år under The Blue MBA udarbej-dede Bo Cerup-Simonsen et projekt, som blandt andet ser på, hvad der er økono-misk fordelagtigt i forbindelse med mil-jøhensyn. Projektet har vundet Weilbach Prisen, fordi det formidler ny viden inden for den maritime verden.

»Jeg har lavet modeller for, hvordan man vælger det rigtige skib til at møde fremtidens udfordringer,« forklarer han.

En af modellerne viser, hvor langt man kan og bør gå inden for brændstofeffek-

SKIBSTRANSPORT På VERDENSPLAN UDLEDER CIRKA 800 MIL-

LIONER TON CO2 OM åRET. DET SVARER TIL HELE AFRIKAS UD-

SLIP ELLER DET DOBBELTE AF ENGLANDS. STØRRE MILjØVEN-

LIGHED KRÆVER AT ALLE LANDE BAKKER OP OM STRENGERE

REGLER, OG DET VIL GIVE NYE MULIGHEDER FOR DE VISIO-

NÆRE I BRANCHEN, SIGER BO CERUP-SIMONSEN, FORSKER OG

LEDER AF MAERSK MARITIME TECHNOLOGY SAMT STUDERENDE

På ExECUTIVE MBA I SHIPPING OG LOGISTIK – BLUE MBA.AF TINA LEE

CBS EXECUTIVE 33

BO CERUp-SIMONSEN

er i færd med at gennemføre en MBA i Shipping

og Logistik fra CBS Executive. The Blue MBA er

et toårigt deltidsstudium med et helhedssyn på

rederibranchen, så både emner som finansie-

ring, teknologi, globalisering, miljø, teknik,

ledelse, maritim jura og købmandsskab behand-

les. Undervisningen foregår på ugekurser.

Bo Cerup-Simonsen har desuden en ph.D. i

skibsteknologi fra DTU, hvor han også har arbej-

det som lektor.

I 2003 kom han til den selvstændige fond Det

Norske Veritas (DNV), og fra 2004 til 2007 var

han head of Maritime Technical Consultancy.

Denne del af DNV er ansvarlig for at levere

teknisk rådgivning til den maritime industri og

udarbejder en stor part af den interne udvikling

og forskning i DNV.

fra 2008 har Bo Cerup-Simonsen siddet som Vice

president, head of Maersk Maritime Technology

i A.p. Moller Maersk – en teknologisk enhed som

arbejder med forandringsprojekter i den eksiste-

rende flåde, innovation samt design og bygning

af nye skibe. Bo Cerup-Simonsen arbejder des-

uden i en række kommitteer og bestyrelser rela-

teret til uddannelse og forskning i skibsteknologi.

tivitet for at få et miljøvenligt skib, som samtidig er godt for forretningen. Netop sammenhængen mellem teknologi, miljø og forretning er helt afgørende.

»Hvis den løsning, som du kommer med, ikke er god for forretningen, vil den ikke have nogen effekt i det store billede, for så dør den hurtigt,« siger Bo Cerup-Simonsen.

Et moderne containerskib kan sluge 300.000 liter brændstof. På et døgn. Det svarer til forbruget i en mellemstor dansk provinsby.

økonomisk incitamentHvad angår brændstofeffektivitet er miljø-venlighed en god forretning. Sparer du på brændstof, sparer du på CO2, og sparer du brændstof, sparer du penge.

A.P. Møller Mærsk har et enormt fokus på at spare. Nye udviklingsprojekter er i gang, og rederiet ser på, hvordan de kan ændre på måden, skibene er drevet på. Det sparer brændstof og CO2, så det er let at se fordelen.

»På en ny serie af 16 store container-skibe fra Korea, kommer vi til at spare cirka 25 procent brændstof – i alt næsten 200.000 tons olie per år – bare ved at anvende avancerede teknologier. Det er meget tilfredsstillende at spare miljøet for 550.000 tons CO2, og rederen for 50 milli-oner USD om året, ved at investere rigtigt og gøre et godt ingeniørarbejde,« siger Bo Cerup-Simonsen.

Kyoto eller IMODer er et stort politisk pres på at få bragt

skibsfartens luftforurening ned, specielt med hensyn til reduktion af CO2. På det store søkort er det et slag mellem Kyoto-protokollen og IMO, International Maritime Organization. IMO regulerer normalt mil-jøbelastninger for skibe, men for CO2 er det endnu ikke besluttet, hvem der skal stå for reglerne. Skibsbranchen ønsker, at det skal reguleres i IMO, da alle skibsre-dere vil være underlagt samme regelværk. Modsat er der i Kyoto-protokollen en op-deling, hvor udviklingslandene skal have mere lempelige krav. Bo Cerup-Simonsen mener, at den differentiering er en rigtig dårlig idé.

»Hvis der kommer mere lempelige krav, kan redere bare flytte, og det er branchen ikke interesseret i. Tværtimod tror vi på, at dygtige redere kun vil have

34 CBS EXECUTIVE

Bo Cerup-Simonsen arbejder blandt andet med miljøvenlig skibstransport, og det er tydeligt at mærke, at hans ildsjæl brænder for skibsbranchen.

»Et skib lever typisk i 25 år. Forestil dig, at du skuer ud over et 25 år langt landskab af foranderlige transportbehov, regler og teknologier, og så skal lave det skib som bliver den bedste forretning. Det er en fascinerende udfordring,« siger han.

Gnisten blev tændt, da han læste til maskiningeniør på DTU og kom på spo-ret af shipping. Han forfulgte skibslinjen, og siden har han været meget målret-tet i sine karrierevalg. Det betyder, at Bo Cerup-Simonsen i dag er ansat hos A.P. Møller-Mærsk som leder for Maersk Maritime Technology, et job som passer ham perfekt.

»Jeg arbejder med den nyeste og bedste teknologi, industrien er global, og vi taler kolossale investeringer. Det betyder, at vi faktisk kan gøre en forskel, og vore beslutninger omkring udvikling og anvendelse af teknologi bliver helt afgørende for, hvordan miljøet påvirkes af skibsfart, og hvordan forretningen klarer sig.«

helt privatUden for arbejdstiden skifter Bo Cerup-Simonsen supertankerne ud med en sejl-båd. Familien har et sommerhus i Norge, hvor sejlbåden ligger for anker, og sam-men med sin norske kone og deres to børn tager han ud på togter i den norske skærgård.

Med en 50-60 timers arbejdsuge har Bo Cerup-Simonsen ikke meget tid til sig selv, men et par gange om året pakker han rygsækken og tager på vandre- ture i de norske fjelde eller i Alperne med familie eller gode venner.

SKIBSTRANSpORT MED hJERTET

ThE BEST JOBBo Cerup-Simonsen’s heart beats for environment-friendly shipping. he began with a master’s degree in Naval Architecture and Engineering from the Technical University of Denmark and today he is head of Maersk Maritime Technology. During his Blue MBA last year his project secured him the Weilbach Award, the highest recognition of new knowledge in the maritime sector.

GREENER ShIppING Due to political pressure the shipping trade is producing a new wave of more environment-friendly solutions. But according to head of Maersk Maritime Technology, Bo Cerup-Simonsen, the biggest challenge on the way to a greener industry is achieving the support of all countries for more strict regulations. This takes time, but with recent regulations on maritime emissions the level of ambitions has been set high, and the entire shipping industry now face the challenge of developing and implemtning the most efficient technologies.

fordel af strengere miljøkrav, så længe alle underlægges samme krav.«

Hvorfor tog du en MBA i Shipping og Logistik?»Jeg ville have en bredere forståelse af shippingbranchen. Jeg har en dyb teknisk baggrund, så det var interessant at få en bedre forståelse for den kommercielle side af branchen.«

Hvad er det vigtigste du tager med derfra?»Overblikket, og at jeg får tid til at sætte mig ind i særlige aspekter inden for miljø-venlig skibsfart.«

Hvad betyder Weilbach Prisen for dig?»Jeg har tidligere arbejdet som forsker, men de seneste fem år har jeg arbejdet på et mere overordnet, ledelsesmæssigt plan. Derfor var det en tilfredsstillelse at få an-erkendelse på et meget fagligt og teknisk niveau.«

Sinatur Skarrildhus Sinatur Hotel SixtusSinatur Hotel Haraldskær Sinatur Gl. Avernæs Sinatur Hotel Storebælt Sinatur Hotel Frederiksdal

Sinatur Hovedkontor · Rådhusstræde 15 · 1466 København K · Telefon 3369 0038 · www.sinatur.dk

Et ophold, der giver

inspiration langt ind

i hverdagen

Glæd både direktøren, økonomi-

chefen og medarbejderne med et

konferenceophold hos Sinatur.

De lyse mødelokaler med mo-

derne faciliteter og udsigten til

den smukke natur giver grobund

for masser af energi og nye

ideer, som fort-

sætter længe

efter, at du er

kommet hjem,

hvor inspira-

tionen vokser

videre …

8057_SIN_ann_210x280.indd 1 30/01/09 14:55:54

Sinatur Skarrildhus Sinatur Hotel SixtusSinatur Hotel Haraldskær Sinatur Gl. Avernæs Sinatur Hotel Storebælt Sinatur Hotel Frederiksdal

Sinatur Hovedkontor · Rådhusstræde 15 · 1466 København K · Telefon 3369 0038 · www.sinatur.dk

Et ophold, der giver

inspiration langt ind

i hverdagen

Glæd både direktøren, økonomi-

chefen og medarbejderne med et

konferenceophold hos Sinatur.

De lyse mødelokaler med mo-

derne faciliteter og udsigten til

den smukke natur giver grobund

for masser af energi og nye

ideer, som fort-

sætter længe

efter, at du er

kommet hjem,

hvor inspira-

tionen vokser

videre …

8057_SIN_ann_210x280.indd 1 30/01/09 14:55:54

36 CBS EXECUTIVE

PATIENTER VINDER VED SAMARBEjDEBEGRAV STRIDSØKSEN. LAD OS Få ET FORNUFTIGT SAMARBEjDE MEL-

LEM OFFENTLIGE OG PRIVATE HOSPITALER. TIL GAVN FOR PATIENTERNE.

DET FORESLåR SAMMENSLUTNINGEN AF PRIVATHOSPITALER OG PRIVAT-

KLINIKKER I DANMARK. DE ER TRÆTTE AF MOBNINGEN FRA POLITIKERNE. AF SUSANNE BERNTH

Suspenderingen af det udvidede frie sy-gehusvalg i november har kun skærpet tonen mellem parterne i konflikten mellem de private og offentlige spillere på hospi-talsområdet.

Indtil da herskede noget, der lignede borgfred, uden at man dog var kommet de fundamentale problemer til livs, mener Nis Alstrup, formand for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark, SPPD.

»Det største problem er, at det offent-lige er blevet pålagt at henvise patienter til de private konkurrenter i de tilfælde, hvor de selv kommer til kort. De har in-gen interesse i at undergrave deres egen position. Det er som at sætte ræven til at vogte gæs.«

Ifølge Alstrup ville den bedste løsning være at overlade det til den praktiserende læge at træffe beslutningen om, hvilke patienter, der skal henvises til det private. Med en konstant opdatering online om, hvor der er plads, kan det sagtens lade sig gøre.

»Efter min mening er den praktise-rende læge den bedste ledvogter. Kun på den måde kan man løse den urimelige interessekonflikt, det offentlige er sat i. De er nærmest blevet bedt om at piske sig selv, og det er ikke rimeligt at forlange af nogen. Hvis man begynder med den privat

praktiserende læge, håber jeg, at man med tiden kan afmystifi-cere problematikken. Vi skal finde frem til, hvilke type behand-linger, der er velegnet til den private planlagte sektor, og hvilke mere kroniske, der bedst kan løses af det offentlige. På den måde kommer man ud over de dilemmaer, som i dag blokerer for et godt samarbejde.«

Skærpet konkurrenceI kølvandet på den otte uger lange strejke på hospitalsområdet besluttede regeringen at suspendere det udvidede frie syge-husvalg, fordi der i mellemtiden var opstået en pukkel på over 400.000 aflyste forundersøgelser, konsultationstider og operatio-ner. Skulle den afvikles efter de eksisterende takster, blev det for dyrt, og derfor besluttede regeringen sammen med regionerne at udbyde behandlinger i licitation. På den måde kom der ikke kun konkurrence mellem de offentlige og de private sygehuse, men også de private imellem. Det medførte, at de, som bød lavest, fik opgaverne – på papiret.

»For det første kom priserne helt i bund med rabatter på ti til 50 pct. Et af de hospitaler, som bød lavest, er nu ved at gå kon-kurs, med mindre de får tilført ny kapital,« siger Henrik Erichsen, ansat speciallæge på Erichsens Privathospital.

»Før suspenderingen var priserne rimelige og vi fik henvist de patienter, der ikke kunne behandles indenfor behandlingsgaranti-en. De nye priser, derimod, var beregnet på, at regionerne havde forpligtet sig til at henvise et bestemt antal patienter, men det skete ikke. Privathospitalerne står nu med stor ledig kapacitet, og køerne er kun blevet længere.«

Mere overordnet påpeger lektor Morten Knudsen og studiele-der for MHM – Master of Health Management-uddannelse, at det hidtil har været overordentligt lukrativt at drive privathospital.

»Sådan må det nødvendigvis være i begyndelsen for at lokke

CBS EXECUTIVE 37

AF SUSANNE BERNTH

investorer til branchen. Men nu hvor de er her, er det vigtigt at man finder en balance, og finder ud af, hvordan man får mest sundhed for pengene.«

I februar i Dagens Medicin påpe-gede Nis Alstrup, at en region havde stillet krav om, at privathospitalerne skulle forpligte sig til at foretage 300 koloskopiundersøgelser. Det svarede til ca. 50 om ugen, et omfang man kan forlange af et middelstort, offentligt hospital. Men to måneder efter aftalen var indgået, havde regionen sendt under 10 patienter.

Ulla Astman (S), formand for regionernes sundhedsudvalg afviste over for Dagens Medicin, at regionerne gjorde noget forkert. Hun tilføjede, at regionerne ville bruge det antal millio- ner kroner på privathospitalerne, de havde forpligtet sig til.

»Vi har et ansvar for, at patienter-ne bliver henvist, og jeg skal ikke af-vise, at det nogle steder tager lidt tid at løbe ordningen i gang, men vi agter bestemt at holde aftalen,« sagde hun til Dagens Medicin.

Mobning fra regionerneBag det dårlige samarbejdsklima stik-ker en til tider lodret fjendtlig holdning i regionerne og blandt kollegerne på de offentlige sygehuse, mener Henrik Erichsen.

»Den spænder ben for, at der kan opstå et mere hensigtsmæssigt samar-bejde, til gavn for lægerne og til gavn for patienterne. Bent Hansen, (S og formanden for Danske Regioner.red) ser hellere vores hæl, end vores tå, og det samme gælder mange af over-lægerne på de offentlige sygehuse. Dér ligger hunden begravet.«

Ventelisterne, der voksede I begyndelsen var ventelisterne. De voksede og voksede og førte til, at det frie sygehusvalg blev indført under den socialdemokratiske regering i 1990’erne. I 2001 skabte den nuvæ-rende borgerlige regering så det udvi-dede frie sygehusvalg. Det var ud fra filosofien om, at det skulle være op til borgeren selv at afgøre, hvor og hvor-når han eller hun ville behandles, hvis ventetiden i det offentlige var mere end to måneder. Det blev i 2007 sat ned til en måned.

Det lå i tiden med større selvbe-stemmelse og flere valgmuligheder

38 CBS EXECUTIVE

for den enkelte. Skrækscenariet var, når 68- generationen kom i den behandlings-krævende alder, og ingen havde fantasi til at forestille sig, at de ville vente pænt, til det blev deres tur.

Mere aktuelt var, at dødeligheden i Danmark var højere end i de andre euro-pæiske lande, hvilket til dels blev tilskre-vet de lange ventelister.

»Det offentlige sygehusvæsen havde udviklet sig til en kolos, som havde mono-pol med ineffektive arbejdsgange,« siger Nis Alstrup.

»Raterne for at kurere cancer lå på ni-veau med Rumænien, og i følge Kræftens Bekæmpelse dør én patient af cancer om dagen. I region Syddanmark er der i dag seks ugers ventetid på undersøgelse for mave-tarmkræft. Derfor har vi brug for en alternativ måde at tænke på.«

Martin Koch Pedersen, direktør i SPPD tilføjer, at der er brug for en anden kultur inden for det offentlige.

»Det etablerede sundhedsvæsen er ikke vant til eller opdraget med, at borge-ren tager ansvar for egen sundhed. De har hverken tid eller lyst til at patienter, der stiller krav om behandling her og nu. På relativt kort tid har de skullet vænne sig til en anden måde at drive sundhedsvæ-sen på. Tandlægerne ved det, for de har patienter, der også er kunder, og som

“MASTER OF HEALTH MANAGEMENT” ER EN

FORSKNINGSBASERET VIDEREGåENDE UDDAN-

NELSE, SOM COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

UDBYDER TIL LEDERE I SUNDHEDSSEKTOREN.

DET VIL SIGE BåDE DEN OFFENTLIGE SåVEL SOM

DEN PRIVATE SEKTOR.

:: MHM-UDDANNELSEN TAGES På DELTID (BE-

REGNET TIL CIRKA 20 TIMER OM UGEN).

:: OPTAGELSESKRAV ER EN RELEVANT KANDI-

DAT- ELLER BACHELORUDDANNELSE OG FLE-

RE åRS PRAKTISK LEDELSESERFARING. MAN

SKAL KUNNE LÆSE OG FORSTå ENGELSK.

:: MHM-UDDANNELSEN GIVER SOLID INDFØRING

I DEN NYESTE FORSKNINGSBASEREDE VIDEN,

SOM RUSTER LEDERE I SUNDHEDSSEKTOREN

TIL AT FORSTå LEDELSESMÆSSIGE UDFOR-

DRINGER, DER ER PRÆGET AF MANGE FOR-

SKELLIGE FORMER FOR STYRING OG BESLUT-

NINGSPROCESSER OG SÆTTER DEM I STAND

TIL AT HANDLE STRATEGISK OG EFFEKTIVT I

FORHOLD TIL DERES OMVERDEN.

:: DER ER ANSØGNINGSFRIST D. 1. jUNI OG 8.

OKTOBER HVERT åR. NYE HOLD STARTER I

jANUAR.

:: MHM OPTAGER CIRKA 30 STUDERENDE PER

åRGANG

:: På MHM UNDERVISES DER I ORGANISERING I

SUNDHEDSVÆSENET, POLITIK OG SUNDHED,

REFLEKSIV LEDELSESPRAKSIS, VALGFAG OG

STUDIEOPHOLD I UDLANDET MED UDEN-

LANDSKE SAMARBEjDSPARTNERE OG DEN

AFSLUTTENDE MASTERAFHANDLING.

:: UNDERVISNINGEN På MHM FOREGåR På

DANSK, UNDTAGEN På DET OBLIGATORISKE

UDLANDSOPHOLD På ANDET STUDIEåR.

:: UDGIFTERNE TIL UDDANNELSEN ER ET DELTA-

GERGEBYR På 170.000 KR. SAMT CA. 25.000

KR. TIL BØGER OG UDLANDSOPHOLD.

:: DE FØRSTE MHM’ERE DIMITTEREDE jANUAR

2007.

:: STUDIELEDELSEN På MHM-STUDIET BESTåR

PR. 1. MARTS AF LEKTOR OG STUDIELEDER

MORTEN KNUDSEN SAMT LEKTOR OG VISE-

STUDIELEDER SIGNE VIKKELSØ.

:: CBS HAR MODTAGET INTERNATIONALE KVA-

LITETSSTEMPLER FRA EQUIS, THE EUROPEAN

FOUNDATION FOR MANAGEMENT DEVELOP-

MENT. CEMS, COMMUNITY OF EUROPEAN

MANAGEMENT SCHOOLS OG PIM, PROGRAM

IN INTERNATIONAL MANAGEMENT

går et andet sted hen, hvis de ikke får den service, de vil have det.« Han understreger, at han har svært ved at forestille sig et totalt

privatiseret sundhedssystem, hvilket ikke er det samme som, at alt inden for det offentlige er fryd og gammen.

»Blot fordi et system er offentligt leverer det ikke per definition den bedste service. I det omfang der ikke er penge mellem mig og udbyderen, kan jeg som borger være ligeglad med, om velfærds- ydelsen kommer fra det offentlige eller det private.«

Lektor og studieleder for MHM, Morten Knudsen forestiller sig, at diskussionen om opgavefordeling bliver væsentlig.

»For eksempel: Skal den private del af hospitalssektoren i højere grad påtage sig uddannelsesforpligtelser og de tungere medicinske patienter? Eller skal de kun påtage sig de lettere, kirurgiske opgaver? Mit bud vil være: Hold det så enkelt som muligt. Jo sværere det er at definere en ydelse, desto vanskeligere er den at sætte en pris på. For hvordan takserer man oplæring? Man kan jo ikke forvente, at de private udbydere gør det gratis.«

Han tilføjer, at man i den forbindelse skal passe på, at man ikke udhuler volume i det offentlige, så der ikke er nogen patienter at operere på.

Nogen er mere ligeI efteråret 2008 sagde Ole Hartling, overlæge på Vejle Sygehus og tidligere formand for Etisk Råd, at penge hidtil ikke har været en gulerod i læge-patient-forholdet.

»Men det er det i stigende grad ved at blive.«Til CBS Executive tilføjede han, at denne udvikling er uheldig, og

at det er uforeneligt med lægeløftet, at nogle kan stille sig forrest i køen mod betaling.

Martin Koch Pedersen mener, at det er en illusion, at alle er lige for sundhedsvæsenet, når blot det er offentligt. For selv inden for et rent offentligt sygehusvæsen sker der i dag en prioritering.

MASTER OF HEALTH MANAGEMENT (MHM)

LEDELSE MED SIKKER HÅND

300,- 299,-399,-

299,-

299,-

249,-

40 CBS EXECUTIVE

Bury the hatchet. Let us have a good cooperation between public and private hospitals for the benefit of the pa-tients. Leave the practitioner to decide on who to refer to private treatment. The proposal comes from the Associati-on of private hospitals and private clinics in Denmark. The members are tired of the harassment from the politicians.

»Vi har jo for nylig hørt, at folk på arbejdsmarkedet springer over dem, som står udenfor.«

Han tilføjer, at der desuden allerede er penge mellem de forskellige led i sundhedssektoren. Det gælder tandlæger, psykiatere, apoteker, praktiserende læger, speciallæger, medicinal- og medicoindustrien, som altid har været private foretagender, der opererer på markedsvilkår, uden at det har blokeret for et offentligt sygehusvæsen. Privat eller offentlig er derfor ikke afgørende på hospitalsområdet, så længe der ikke direkte er penge mellem patient og hospital. Og det er der ikke, når betalingen for den enkelte patient i begge tilfælde finansieres via skatten.

»Det afgørende er, at det i sidste ende er det skatteyderne, der beta-ler. Men det er ikke skatteyderne, det går ud over, når samarbejdet mel-lem offentlige og private udbydere ikke fungerer. Det er patienterne.«

frie valg, større lighedKoch Pedersen er overbevist om, at kun hvis man bevarer hospitalsvæ-senet på offentlige hænder, bevarer man for alvor uligheden. Udvidede frie sygehusvalg er en garanti for større lighed, en rettighed borgeren har over for systemet.

»Vi ved, at de mest behandlingskrævende også er de mindst res-sourcestærke. En pensionist, der skal have en ny hofte kommer bagerst i køen, med mindre den pågældende har en stærk ægtefælle eller børn, der kan sparke døren ind for dem.«

Bedre kvalitetskontrolDer er tilfælde, hvor private udbydere klart er dumpet, fordi de ikke havde deres finansiering på plads, mener han. Det skete for eksempel med sven-ske Samaritens bud på ambulancekørsel i Region Sjælland.

»Havde det offentlige på forhånd sikret sig, at her var tale om en sol-vent virksomhed, og ikke kun fokuseret på økonomien, var man sluppet for det cirkus, man havnede i.«

»Når det offentlige køber ind på skatteborgeres vegne, har de pligt til at sikre sig, at her er tale om virksomheder med orden i økonomien, der leverer en ordentlig kvalitet til den bedste pris. Det har regionerne ikke magtet. De fokuserer kun på pris, og det er ikke hensigtsmæssigt, hverken for den private del af sygehusbranchen eller for patienterne.«

Koch Pedersen tilføjer, at den slags fejltagelser kunne man komme om ved, hvis regionernes og kommunerne stillede krav – både til egne medarbejdere og de leverandører, man samarbejder med samt følge det op med kvalitetskontrol, med mulighed for at søge erstatning, hvis kon-trakten bliver misligholdt.

»SPPD så gerne et intensiveret samarbejde med det offentlige. Vi er ikke håndsky. Vi tilhører samme sektor og er uddannet på samme univer-siteter og skoler. Med fordel kunne det offentlige gøre sig klart, hvilken kvalitet og service, de vil yde, og på den måde købe mere intelligent ind. De kunne som minimum stille de samme kvalitetskrav, som de stiller til deres egne afdelinger. Det er langt bedre for alle parter end mudderkast-ning.«

Kampen om retten til cv’etRegion Hovedstaden mener, at det er i strid med markedsføringsloven, når privathospita-lerne bruger lægernes cv på deres hjemme-side. I det uafhængige brancheblad Dagens Medicin begrunder koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden det med, at privathospitalerne snylter på det offentliges renommé, når de henviser til, at deres læger arbejder som for eksempel overlæge eller professor på regionens hospitaler. De bruger oplysningerne som ren reklame og til at skabe et falsk renommé.

»Det kunne jo være, at lægerne laver noget på privathospitalerne, som de ikke be-skæftiger sig med hos os. Dermed misbruges vores navn til at kvalitetsstemple og markeds-føre privathospitalernes ydelser,« siger Svend Hartling til Dagens Medicin.

I SPPD ryster formanden Nis Alstrup på hovedet.

»Jeg har endog meget svært ved at se, hvad det handler om. Har lægerne, der helt eller delvist arbejder på et privathospital, hel-ler ikke ret til at fortælle, at de er uddannet på Københavns eller århus Universitet, eller at de gik i vuggestuen Smørblomsten? Kravet om at fjerne lægernes cv ligner chikane,« siger han til CBS Executive.

Han fortæller, at sagen er overgivet til privathospitalernes hovedorganisation, Dansk Erhverv samt Lægeforeningen.

forkrampet adfærdFormanden for Overlægeforeningen og for-eningen af Speciallæger (FAS), Erik Kristensen siger til Dagens Medicin, at han ikke kan se, hvordan det skulle være i strid med markeds-føringsloven, når der ikke er tale om anpris-ninger, hvor man tager regionens hospitaler til indtægt for kvaliteten på privathospitalerne.

»Men det må juristerne vurdere. For mig er det dog karakteristisk for den forkrampede adfærd, som Region Hovedstaden udviser i relation til lægers beskæftigelse på privatho-spitaler. Jeg synes ærlig talt, at politikerne i Region Hovedstaden skulle tage at blive voks-ne på det her område,« siger han til Dagens Medicin.

AF

SUSANNE

BER

NTH

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk

Lev livet – som du vil

42 CBS EXECUTIVE

Hvis man er ansat som leder i det offentlige og ønsker en generel ledelsesuddannelse på masterniveau, har MPA længe været CBS Executives’ bedste bud. Nu er der kommet en ny mulighed, nem-lig den nye fleksible masteruddannelse Master of Public Gover-nance, MPG. Den udbydes i et samarbejde mellem CBS Executive og Københavns Universitet. Aalborg Universitet er teknisk part-ner på uddannelsen, hvilket gør det muligt at udbyde MPG i både København og Aalborg.

Meningen med MPG er at give offentlige ledere et løft i de-res almene ledelseskompetencer og at udvikle deres personlige lederskab. Den helt store nyskabelse er, at uddannelsen er fleksi-bel: Den er normeret til minimum tre års deltidsstudier, men kan tages fleksibelt over op til seks år.

»Dermed bliver det muligt for flere at følge uddannelsen pa-rallelt med deres lederjob,« siger studieleder på MPG, professor Carsten Greve. Uddannelsen bygger på erfaringerne med MPA, som CBS har udbudt siden 1994, hvor man indtil nu har uddannet 600 danske ledere, overvejende i det offentlige system.

» MPA´s styrke er dens klare netværksskabende og karriere-fremmende effekt. Med en MPA får deltagerne en bred samfunds-videnskabelig viden om vilkår og udfordringer i offentlig ledelse samtidig med, at de arbejder med ledelse i og omkring deres egen organisation. De bliver i stand til at forstå de politiske, or-ganisatoriske og økonomiske rammer og handle i forhold til dem.

Populært sagt bliver man med en MPA i stand til at tale med DJøF’erne, men vel at mærke med en flerfaglig tilgang, der giver både DJøF ere og andre en større iagttagelses- og handlekraft, « siger studieleder ved MPA på CBS Executive, lektor Dorthe Pedersen.

Målgruppen for MPG er offentlige ledere med relevant uddan-nelse på bachelor- eller kandidatniveau eller med diplomuddan-nelse i ledelse og mindst to års relevant erfaring, herunder erfaring med ledelsesmæssige opgaver.

»Der er et klart ønske om, at deltagerne har ledelseserfa-ring,« understreger Carsten Greve.

Fleksibiliteten udmønter sig også i, at de fleste moduler kan tages i valgfri rækkefølge eller gennemføres selvstændigt. Det giver deltagerne mulighed for at planlægge deres uddannelse ud fra fx personlig baggrund, fag, niveau, ledelsesmæssigt fokus eller særlige ledelsesudfordringer.

»Man kan således skræddersy sit forløb efter egne behov og ønsker,« siger Carsten Greve.

MPG er bygget op om dels et ledelsesfagligt grundforløb og personligt udviklingsforløb, dels om seks obligatoriske ledelses-faglige moduler, hvoraf man skal vælge fire. Hertil skal yderligere suppleres med valgfrie moduler. Der er derfor mulighed for at tone sin uddannelse efter egne interesser plus valgfag.

De obligatoriske moduler er: Strategisk ledelse i en offentlig

TO VEjE TIL EN MASTEREN MASTERUDDANNELSE MED INDBYGGET FLEKSIBILITET GIVER MU-

LIGHED FOR AT FORDELE STUDIETIDEN OVER TRE-SEKS åR. DEN NYE

MASTER OF PUBLIC GOVERNANCE, MPG, SKAL IKKE ERSTATTE, MEN

SUPPLERE DEN VELKENDTE MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION, MPA. AF JøRGEN HøG

OFFENTLIG LEDELSE:

Vi udvikler systemer og

processer, der understøtter de

menneskelige ressourcer

VI SKABER UDVIKLING OG VÆKST

PBJ er et konsulenthus med ekspertise i HR og løn. Vi udvikler og implementerer it-systemer, der styrker HR-processerne og lønhåndteringen. Vi fungerer som aktive sparringspartnere og hjælper vores kunder med

at gøre HR til en synlig og konkret del af den enkelte medarbejders hverdag. Vi er med andre ord virksom-hedens strategiske samarbejdspartner på alle niveauer i organisationen.

www.pbj.dk I Telefon: 43627400

PBJ_A4_CBS-Executive.indd 1 30/01/09 11.53

44 CBS EXECUTIVE

hvilke overvejelser gør du dig i forhold en masteruddannelse i offentlig ledelse?

MARIE MøLLERafdelingssygeplejerske, Intensiv afdeling, århus Sygehus

»Både de obligatoriske og de valgfrie fag er rigtig spændende. Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg vælge den toårige, for seks år er alt for lang tid for mig. Jeg tror, man mister noget kontinuitet ved at gennemføre over seks år. Men det er fint, at fleksibiliteten findes.«

DORThE GOUL afdelingssygeplejerske, Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg

»Jeg overvejer at tilmelde mig den nye fleksible masteruddannelse. Jeg er i forvejen ny som leder med komplekse arbejdsvilkår, så tanken om at gennem- føre uddannelsen på to år er ikke rea- listisk for mig. Jeg skal finde balancen mellem arbejdsliv og familieliv, og det kan jeg gøre med den fleksible ordning.«

STEN KOCK-hANSENspecialkonsulent i ledelse, Region Syddanmarks Ledelsesakademi, Vejle

»Jeg overvejer en masteruddannelse for at kvalificere mig til at arbejde som leder og for at blive opdateret på den nyeste ledelsesteori. Jeg vælger flex-ordningen af hensyn til mine små børn – jeg skal finde balancen mellem arbejde og familie, og den fleksible master er en anledning til at komme i gang nu. Hvis jeg skulle gennemføre en toårig master, ville jeg være nødt til at vente nogle år.«

politisk kontekst, Offentlig styring, Kommunikation og ledelse, Ledelse af reform og forandring, Strategisk Human Ressource Management i det moderne arbejdsliv og Personligt lederskab og dialogisk coaching.

Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, hvor der er tre forskellige muligheder: en klassisk masterafhandling, et strategisk-organisatorisk læringsprojekt eller et ledelsesudviklingsprojekt.

Den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse er et re-sultat af trepartsaftalen, som regeringen, KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC blev enige om i 2007. Trepartsaftalen slår fast, at uddannelsen skal være forskningsbaseret og kunne gennemfø-res over en længere periode end traditionelle masteruddannelser. Uddannelsen skal have fokus på at udvikle ledernes kompetencer ud fra en vekselvirkning mellem teori og praksis.

Dorthe Pedersen og Carsten Greve understreger, at MPG’en ikke afløser MPA, men supplerer den.

»Fordelen ved den toårige masteruddannelse som MPA er bl.a., at man som deltager på et fast hold får et stærkt netværk og bliver tilskyndet til at gennemføre et samlet forløb, mens den nye er fleksibel og lægger op til individuelle forløb,« siger Dorthe Pedersen.

» Med en MPA opnår man den brede, samfundsvidenskabe-lige indsigt, mens man med MPG får et stærkt fokus på det personlige lederskab,« understreger Dorthe Pedersen.

Merit-muligheder på MpGDet er muligt for deltagerne at få godskrevet studieaktiviteter, der er gennemført i andet regi. Det kan fx være moduler taget hos den anden udbyder af MPG Aalborg Universitet eller andre forløb, der svarer til det faglige indhold og niveau på master- uddannelsen.

»Merit-bestemmelserne betyder, at der bliver flere forskellige veje til en master og vi vil formodentlig se flere kombinerede forløb i fremtiden,« siger Carsten Greve.

Merit søges i forbindelse med ansøgning om optagelse og gives af studienævnet på uddannelsen.

Stor interesseDer har på forhånd været stor interesse for MPG, og Carsten Greve har i løbet af vinteren og det tidlige forår deltaget i en række velbesøgte informationsmøder i bl.a. København, århus og Odense.

»Vi vurderer ansøgerne ud fra, at de lever op til adgangskra-vene, dvs. at de har den krævede uddannelsesmæssige baggrund og den relevante erhvervserfaring. Hvis vi kommer ud i, at der er flere ansøgere end studiepladser, så vil ansøgere blive optaget efter ”først-til-mølle”-princippet,« siger Carsten Greve, der for- venter at se 120-130 deltagere på MPG en i København fra september.

VOxPOP

CBS EXECUTIVE 45

clan

b.dk

Rungsted Strandvej 107 n�� 2960 Rungsted Kyst n�� Telefon 45 86 44 22 n��� www.rungstedgaard.dk

Det’ ikke bare et mødeDet’ måden vi skaber de rigtige rammer på

Du ved det godt. En vellykket konference eller et effektivt kursusforløb handler om meget mere end det faglige. Vi er eksperter i at få møder, kurser, konferencer og fester - store som små - til at forløbe perfekt, også når der kræves fleksibilitet og individuelle ønsker. Vi lover optimale faciliteter, en stor park, der sætter tanker i gang og en havudsigt, der inspirerer. Køkkenet er udsøgt og servicen i særklasse – det’ måden vi gør det på. Ring til vores booking på 45 16 52 59 eller mail på booking@rungstedgaard.dk

Heldagsarrangementer fra 550,- hele juni måned*

hørende grupperum.

bagværk, frugt, snacks og kildevand samt stor frokostbuffet inkl. drikkevarer.

-maskine.

*Pris pr. person - Tilbuddet gælder hele juni 2009.

4420_RG_konf_ann_A4.indd 1 17/04/09 10:59:54

46 CBS EXECUTIVE

Den fleksible masteruddannelse henven-

der sig til alle ledere i stat, regioner og

kommuner – uanset faglig sektor.

Adgangskrav:

Ansøgere til MPG skal have mindst én af

følgende uddannelsesbaggrunde:

:: En bacheloruddannelse (BSc) f.eks.

i statskundskab, jura eller økonomi

:: En professionsbacheloruddannelse

f.eks. inden for pædagogik, undervis-

ning, sygepleje eller socialrådgiver

:: En diplomuddannelse i ledelse

:: Plus relevant erhvervserfaring herunder

erfaring med ledelsesmæssige opgaver.

Undervisningsformer:

I undervisningen anvendes mange forskel-

lige undervisningsformer. Der bliver lagt

vægt på at inddrage deltagernes erfarin-

ger gennem bl.a. case undervisning. Des-

uden vil deltagerne skulle involveres i per-

sonlige udviklingsforløb, hvor de får testet

og brugt deres personlige lederevner.

Internationalt: (DO)

Integreret i de forskellige moduler

:: Samarbejde med universiteter i

udlandet

:: Internationale undervisere som

gæsteforelæsere

:: Sommerskole m.m.

Uddannelsen kan tages på en fleksibel

måde, men er opbygget om fire grund-

elementer: et obligatorisk grundforløb,

et personligt udviklingsforløb, ledelses-

faglige moduler, valgfri moduler samt

masterprojekt

Obligatoriske forløb:

:: Ledelsesfagligt grundforløb

:: Personligt udviklingsforløb

(løber over 3 semestre)

Obligatoriske ledelsesfaglige moduler:

Vælg 4 ud af 6 moduler:

:: Strategisk ledelse i offentlig, politisk

kontekst

:: Offentlig styring

:: Ledelse af reform og forandring

:: Kommunikation og ledelse

:: Strategisk HRM i det moderne

arbejdsliv

:: Det personlige lederskab og

dialogisk coaching

Eksempler på valgfrie moduler:

:: Etiske spørgsmål i den offentlige

sektor

:: Den europæiske udfordring

:: Motivation i videnarbejde

:: Nye kommunikationsformer

på nettet og håndtering af

ledelsesudfordringer

:: Eksistens og ledelse

Masterprojekt:

3 forskellige muligheder:

:: Klassisk masterafhandling

:: Strategiskprojekt

:: Ledelsesudviklingsprojekt

pris:

En hel masteruddannelse koster ca.

200.000 kr., ekskl. internat/eksternat,

materialer og transport. Prisen for en-

keltmoduler varierer mellem 10.000 kr.

og 27.000 kr.

Tilskud:

Offentlige arbejdsgivere har mulighed

for at få tilskud til deltagerbetalingen

for ledere, der tager et eller flere modu-

ler på den nye masteruddannelse. Den

enkelte kommune, region og det enkelte

ministerområde får én gang årligt med-

delelse om størrelsen af det beløb, der

er reserveret til den pågældende myn-

dighed. Størrelsen af midler reserveret

til den enkelte kommune, region eller

ministerområde i 2009 er meldt ud i et

notat fra KL, Danske Regioner og

Personalestyrelsen.

Ansøgningsfrist:

1. maj med studiestart

1. september 2009.

2. november med studiestart

1. februar 2010

Målgruppe:

MPA-studerende har valgt at uddanne sig midt i et

karriereforløb med en god portion arbejds- og ledel-

seserfaring - typisk forvaltningschefer, kontorchefer,

projektledere, afdelingsledere, rektorer, direktører

mv. MPA-holdene har ofte en ligelig fordeling af

mænd og kvinder, mens den typiske aldersspredning

er 35-55 år.

MPA-uddannelsen tages på deltid over to år (bereg-

net til cirka 20 timer om ugen fordelt på to ugentlige

undervisningsgange a fire timer, gruppearbejde og

hjemmearbejde).

Optagelseskrav:

Tre års videregående uddannelse, svarende til bache-

lorniveau og fem års relevant erfaring, gerne med le-

delsesopgaver – dog er der mulighed for at søge dis-

pensation for de formelle optagelseskrav til MPA’en.

Desuden er det nødvendigt at have gode læse- og

talefærdigheder på engelsk – dels fordi en betydelig

del af den anvendte litteratur er på engelsk, og dels

fordi en international sommerskole og et udlands-

ophold er obligatoriske studieelementer.

Der er løbende optagelsesinterviews med prøver

og endelig ansøgningsfrist den 2. november. Det

næste hold begynder i januar 2010. CBS Executive

optager ca. 45 studerende per årgang.

fag:

økonomi, organisation, politologi, strategi,

valgfag og den afsluttende masterafhandling.

MPA-studiet på CBS Executive gennemfører

sommerskoleophold sammen med universiteter-

ne Warwick Business School, Esade (Barcelona),

Bocconi (Milano), Erasmus (Rotterdam),

Stellenbosch (Sydafrika), Krakow University

of Economics samt MPA-uddannelsen i

Trondheim, Norge.

Sprog:

Undervisningen foregår på dansk, undtagen

på det obligatoriske sommerskoleophold på

første år og udlandsopholdet på andet år.

Udgifter:

Deltagergebyr 170.000 kr. samt ca. 20.000

kr. til bøger, transport til sommerskole og

udlandsophold.

MpG: MpA:

A master degree with built-in flexibility gives you the possibility to spread the study time over three-six years. The new Master of public Governance, MpG, will not replace but supply the well-known Master of public Administration.

*Priserne er ekskl. moms, porto og eksp.gebyr. Medlemmer af en arbejdsgiverorganisation i DA-fælleskabet køber bøgerne til prisen i parentes.

Alle virksomheder har brug for at være opdateret om lovgivningen inden for emner som funktionær-loven, ferieloven, sygedagpengeloven, ansættelsesregler, arbejdsmiljø, orlovsregler o.s.v.

DA Forlag udgiver bøger, der med fordel kan bruges som redskaber i dagligdagen, når spørgsmål om løn og perso-nale dukker op. Se alle titler på www.daforlag.dk.

Bestil bøgerne • 33 38 92 24 www.daforlag.dk • daf3@da.dk

Ansættelse

Forhold for ansatte

Fratrædelse

HÅNDBOGEN

2009

PER§ONALE-

JURA

Redaktion: Flemming Dreesen

Andre

Kom

ArbejErhveFerieForskFunkLigesSygeVirks

Ko

KoKoKoKo KoKoKoKKKK

A n s æ tt e l s e - Fo r h o l d f o r a n s a t t e - F r a t r æ d e l s e

651 sider19. udgave • 2009

PersonalejuraHåndbogenSystematisk gennemgang af alle væsentlige juridiske problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med håndtering af personale-spørgsmål. Håndbogen er inddelt i tre hoved-afsnit: Ansættelse, Forhold for ansatte samt Fratrædelse. Et vigtigt opslagsværk, der skal give et hurtigt og nemt overblik over regler, rettigheder, pligter og muligheder.

Kr. 690,- (345,-)*

Ansættelse

Forhold for ansatte

Fratrædelse

HÅNDBOGEN

2009

LØN- OG PERSONALE-

ADMINISTRATION

Anne-Lise Heidelberg

A n s æ tt e l s e - Fo r h o l d f o r a n s a t t e - F r a t r æ d e l s e

Andre

Komm

ArbejdErhveFerielForskFunktLigesSygeVirks

Kor

KorKorKoKo KoKoKoKoKoKK

460 sider11. udgave • 2009

Løn- og personaleadministrationBogen er et opslagsværk for lønadministrato-rer og andre, der i det daglige arbejder med løn- og personaleadministration og er det praktiske supplement til PersonalejuraHånd-bogen. Centrale eksempler og blanketter er med som bilag – alt sammen med henblik på at gøre bogen til et prak-tisk redskab i hverdagen.

Kr. 590,- (295,-)*

Bestil nu!2009-udgaveudkommer ultimo maj.

Funktionærloven

Linda Rudolph Greisen

K O R T O M

51 sider15. udgave • 2008

Kort om FunktionærlovenBogen tager udgangspunkt i Funktionærloven, men inddrager også anden central ansættel-sesretlig lovgivning, herunder ansættelses-bevisloven, sygedagpengeloven og ferieloven. I flere love, der er relateret til Funktionær-loven, er der desuden de senere år sket æn-dringer, blandt andet i forskelsbehandlings-loven, og der er kommet ny lov om fravær af familiemæssige årsager.

Kr. 120,- (60,-)*189 sider 17. udgave • 2006

FunktionærlovenSamtlige bestemmelser i funktionærloven kommenteres, ligesom bestemmelser i anden lovgivning, der er relevant for funktionærers ansættelsesforhold er inkluderet i bogen. Bogen tænkes anvendt i forbindelse med løsning af konkrete personalespørgsmål på funktionærrettens område. Relevante love og bekendtgørelser er optrykt som bilag bagest i bogen.

Kr. 500,- (250,-)*

Konkurrence- og kundeklausuler- og andre klausuler i ansættelsenPas på virksomhedens kunder og forretningshemmeligheder. Sørg for at ansættelsesaftaler indeholder de relevante klausuler og af-grænsninger. Bogen giver overblik over de forskellige erhvervs-begrænsende klausuler, som arbejdsgiveren kan benytte i ansæt-telsesforhold, for at værne sin virksomhed i forhold til opfindelser, viden, kunder, produkter m.v.De erhvervsbegrænsende klausuler i denne sammenhæng er:Konkurrenceklausuler • Kundeklausuler • Jobklausuler • Uddannel-sesklausuler

Kr. 160,- (80,-)*65 sider 1. udgave • 200965 sider

Har virksomheden styr på personalespørgsmål?

AKTUEL:Konkurrence-

og kunde-klausuler

CBS_Executive_DAForlag_maj09.indd 1 17-04-2009 13:54:51

48 CBS EXECUTIVE

Der sidder 17 ledere i en rundkreds. Gruppen af direktører og afdelings-

ledere taler om, at bløde værdier kan være meget værd. Derfor skal de lære at nedbryde det typiske management-sprog, blive bedre til at improvisere, lytte og stille spørgsmål.

Navneskiltene er stillet ned på gulvet og afslører, at der ikke er tale om en ba-sisgruppe fra rundkredspædagogikkens tid. Kredsen tæller selskabsnavne som Danisco, ISS, Novo Nordisk og Arla Foods, og de allerede veluddannede ledere er til masterclass på Copenhagen Business School.

De skal høre Patricia Shaw fortælle

om ledelse og kompleksitet. Det handler om at skabe klarhed i det virvar, som en moderne organisation er, og Patricia Shaw illustrerer over for lederne, at det betaler sig at tænke mere frit og udnytte de ufor-melle relationer i en virksomhed.

»Vi er som ledere dårlige til at lege og for dårlige til at tænke anderledes,« siger Patricia Shaw, der har placeret sig som en del af rundkredsen.

Den smilende engelske kvinde taler med hele kroppen, når hun har gang i en tankerække. Armene understreger ordene, og hænderne er med til at forme hendes spørgsmål. Hun spørger meget, og denne ”mesterklasse” er i høj grad en samtale.

forandringsledelseNetop sproget er et centralt emne for den engelske gæstelærer. Dr. Patricia Shaw er virksomhedskonsulent og medstifter af Center for Kompleksitet og Management ved Hertfordshire-universitetet i England.

Her forsker hun i det emne, hun er i København for at tale om: ”Working With Change – acting with practical intelligence in the midst of complexity”. Kursisterne har allerede en MBA eller en MMD grad og kender til Patricia Shaws forskning og teorier.

De kender også det moderne manage- mentsprog, som hun vil have dem til at skrotte. Altså ikke mere snak om ”for

I KOMPLEKSE ORGANISATIONER ER DET VIGTIGT,

AT EN LEDER KAN IMPROVISERE OG TØR DROPPE

DET STIVE MANAGEMENTSPROG. DET LÆRTE EN

GRUPPE ERFARNE LEDERE VED EN MASTERCLASS

MED LEDELSESEKSPERTEN DR. PATRICIA SHAw.

AF NIELS PEDERSEN FOTOS LARS BECH

KLARTALE

CBS EXECUTIVE 49

DR. pATRICIA ShAWVirksomhedskonsulent gennem 25 år

og doktor i management med erfaring

fra både offentlige organer og private

virksomheder.

Underviser og forsker ved University

of hertfordshire, hvor hun sammen

med Ralph Stacey og Douglas Griffin

var med til at grundlægge Center

for Kompleksitet og Management.

forfatter til bøgerne: “Experiencing

Risk, Spontaneity and Improvisation

in Organisational Change: Working

Live” (red. sammen med Ralph Stacey,

2006), ”Changing Conversations in

Organizations” (2002), “Complexity

and Management: fad or Radical

Challenge to Systems Thinking?”

(sammen med Ralph Stacey og

Douglas Griffin, 2000). patricia Shaws

hovedbudskab er, at ledere skal lære

at arbejde mere lyttende og kreativt,

mens forandringer finder sted. Møde

for møde, samtale for samtale. Dr.

patricia Shaw mener, at kommunikation

er nøglen til forandring – det er ikke

bare noget, der tager opmærksomhed

fra traditionel ledelse og action.

mange høvdinge, for få indianere” eller ”præmatur optimering”.

»Ledere skal tømme deres sprog for tomme ord. I ved, hvordan det er: Kommer der et nyt modeord, dukker det hurtigt op i præsentationer. Men hvis du vil kommu-nikere effektivt, må du fjerne disse sprog-lige juveler,« siger Patricia Shaw og venter på en reaktion fra kredsen.

»Men giver fagudtryk ikke sproget se-riøsitet?« kommer spørgsmålet tilbage.

»Det er en fornuftig forklaring. Men det er falsk logik, at det giver pondus at bruge ord fra tidens management-jargon. Du skal i stedet se dig selv ude fra. Kan du forstå, hvad du selv siger? Vi skal være

bedre til at ændre sproget i forhold til aktuelle omgivelser. Det gør kommunika-tionen effektiv.«

Altid forandringFor Patricia Shaw er sproget et af flere ledelsesredskaber, der løbende skal juste-res. Men hun ved af erfaring, at virksom-heder bygger på struktur, og at de fleste ledere elsker ting, der kan måles, mere end de elsker forandring.

»Hvad sker der, når vi måler alt?« spørger hun kredsen og kommer selv med et bud.

»Så glemmer vi, at organisationer aldrig er komplette. Der er altid foran-

50 CBS EXECUTIVE

dringer, og vi skal vide, hvordan vi får det bedste ud af dem. Derfor skal sproget være tættere på det liv, der rent faktisk leves i en virksomhed.«

Patricia Shaw bygger sin teori på den simple iagttagelse, at folk elsker at dele deres erfaringer med andre, men det er sjældent noget, der bliver efterlyst ved et traditionelt møde i en virksomhed.

»Lyt efter i kaffepausen. Folk snakker løs om deres erfaringer. De gør det endda med glæde. Vi skal som chefer være bed-re til at udnytte den ressource, der findes i de uformelle relationer,« siger hun og beskriver livet i en organisation som ”en sæbeopera”.

Ind i rundkredsenAt Patricia Shaw mener det med impro-visation og situationsfornemmelse alvor-

hVAD SAGDE DELTAGERNE OM pATRICIA ShAWS MASTERCLASS?

Lars Jess hansen, division manager, Enemærke & petersen A/S:“Kurset sætter ord på mange situationer, vi genkender fra virkeligheden. Det er interes-sant at arbejde med historiefor-tælling og se det som en inno-vativ proces. Jeg er blevet mere opmærksom på mulighederne i improvisation. Det handler om at turde navigere på kanten, som Patricia Shaw siger.

Steen Trudsøe Larsen, head of department, JJW Arkitekter:“Ret beset improviserer vi som ledere altid, fordi vi lever i komplekse sammenhænge og samarbejder med mange for-skellige virksomheder og men-nesker. Jeg bliver aldrig færdig med at tænke over, hvordan vi kan agere bedre i kaos.”

CBS EXECUTIVE 51

ligt, bliver tydeligt, da jeg i en pause vil stille hende et par opklarende spørgsmål.

Hun forvandler straks et traditionelt interview til en session, hvor hun og jeg sidder midt i rundkredsen, så alle kursi-ster kan lytte med.

Jeg spørger, om hun virkelig kan lære chefer at improvisere?

»Man kan ikke tvinge nogen til det, men man skal turde kaste sig ud i det, som vi gør lige nu. Hvis det, man vil have folk til, giver mening i situationen, så føl-ger de dig. Hvis det ikke giver mening for folk, står de af.«

Hvad vil du tage med dig hjem fra da-gens masterclass?

»Jeg vil tænke over de øjeblikke, hvor jeg fulgte min spontanitet eller følte mig hæmmet. Prøve at genkalde mig de en-kelte historier, som jeg kan bruge igen

fremover. Jeg vil også mærke efter, om jeg er frisk eller træt, for det siger mig noget om dagens kvalitet.«

Den korte spørgerunde sætter gang i endnu en diskussion af ledelsessprog. Der bliver spurgt, hvad et passende sprog er?

»Det er et sprog, der er friskt, præcist og rigtigt til situation,« mener Patricia Shaw.

SpørgeteknikGruppen fortsætter med øvelser, hvor del-tagerne skal overføre dagens diskussioner til konkrete oplevelser fra deres arbejde. To og to fortæller de om nylige begiven-heder i lyset fra dagens masterclass.

Spurgte jeg om det rigtige? Lyttede jeg godt nok? Hvem traf beslutningen? Hvorfor blev det netop den beslutning?

Det står hurtigt klart, at spørgeteknik

også er ledelse, og at de bedste histo-rier kommer frem, når der bliver spurgt til konkrete erfaringer.

»Jeg møder mange ledere, der er ban-ge for at miste autoritet,« siger Patricia Shaw.

»Man kan altså godt være en stærk leder og være til stede og lyttende i en situation. Jeg foreslår ikke, at vi drop-per powerpoint-præsentationerne og bare snakker, men vi må udfordre den gængse opfattelse af professionalisme. Den er ganske enkelt uproduktiv.«

Den besøgende professor spørger le-derne i rundkredsen efter flere erfaringer og har nu forladt den faste køreplan for dagen.

»åh, vi tumler bare af sted,« griner hun.»Sådan kan jeg lide, at en session ud-

vikler sig.«

Dr. patricia Shaw is co-founder of Center for Complexity and Management at hertfordshire University in England. She is in Copenhagen to talk about the subject: ”Working With Change – acting with practical intelligence in the midst of complexity”. ”Leaders must clean up their language. Get rid of empty words and terms,” she says.

52 CBS EXECUTIVE

Ved sidste års ansøgningsfrist var antallet af ansøgere til den 1-årige, internationale MBA-uddannelse det højeste nogensinde. Den britiske Admissions Manager hos CBS havde gjort en forskel. Da Lee Milligan blev ansat som for halvandet år siden, havde skolen svært ved at tiltrække 35 studerende. Nu var ansøgerfeltet fordoblet.

”På grundlag af mine egne erfaringer gik jeg efter en mere personlig og direkte kontakt. Det har betydet meget for de stu-derende,” siger Lee Milligan.

personlige møderUd over informationsmøder og besøg på messer i hele verden arrangerer Lee Mil-ligan personlige møder med kommende MBA-studerende. Når en mulig ansøger viser interesse, taster skolen vedkommen-des oplysninger ind i en database. Hvis Lee Milligan for eksempel tager til Zürich, sender han en mail til alle lokale fra data-basen for at høre, om de er interesserede i et personligt møde.

”Det gør en stor forskel, at vi tilbyder personlige møder. Sidste år havde vi dob-belt så mange ansøgere i forhold til tidli-gere,” fortæller han.

Under mødet får ansøgerne svar på alle deres spørgsmål. Fra karriererådgivning og deres muligheder hvis de vil blive i Dan-mark, til de andre studerendes baggrund.

”En pige fra England spurgte, om no-gen på holdet havde interesser, der lignede hendes. Jeg så ansøgninger og cv igennem

EN PERSONLIG REKRUTTERINGSCHEF

CBS ExECUTIVE STAFF:

ENGLÆNDEREN LEE MILLIGAN HAR STUDERET I DANMARK OG BO-

ET I jAPAN, HOLLAND OG SVERIGE. HAN VED, HVORDAN DET ER AT

LÆSE OG BO I ET FREMMED LAND. DEN ERFARING BRUGER HAN,

NåR HAN SKAL REKRUTTERE INTERNATIONALE STUDERENDE.

og fandt seks-syv stykker med lignende hobbies. Hun valgte CBS frem for IMD i Schweiz, et af verdens bedste management-institutter. Det gjorde hun, fordi jeg fandt frem til disse informationer for hende.”

fordel at være berejst Fordi Lee Milligan selv har rejst meget, forstår han de studerendes problemer.

”Har de et problem, som for en dansker ikke betyder noget særligt, kan jeg forstå, hvorfor det er et stort problem for dem. Når jeg rekrutterer dem, kan jeg fortælle, at jeg selv har taget turen. Jeg har læst her, jeg bor her, og jeg har lært dansk.”

Spørgsmålet om danskhed dukker ofte op. De studerende vil vide, om det er nød-vendigt at lære dansk. Lee Milligans svar er altid det samme.

”Man behøver ikke at lære dansk for at bo her, men det er en stor fordel. Spro-get er svært at lære, men hvis jeg kan, kan alle andre også,” smiler han.

DrømmejobbetDet er ikke kun kommende MBA-studeren-de, der er glade for rekrutteringschefen på CBS. Lee Milligan blev bedt om at være gæstetaler på en stor MBA-konference i London i april. Konferencen var organise-ret af Association of MBA’s, en af verdens største MBA-organisationer.

På sigt har Lee Milligan ambitioner om at få en chefstilling, men lige nu kan han ikke forestille sig et bedre job.

”Det er faktisk mit drømmearbejde. I går snakkede jeg med en fra Bolivia, og 10 minutter senere var jeg i kontakt med en fra Bhutan. Nogle dage kan jeg snakke eller skrive med folk fra 10 forskellige lande. Det er ikke mange jobs, hvor du får den mulighed.”

Hvad er det bedste ved dit job?”At jeg kommer til at møde, snakke og skri-ve med folk fra hele verden. Det giver mig en meget større forståelse af mennesker. Jeg er utrolig heldig. Der er ikke mange jobs i Danmark, hvor du har kontakt med mennesker fra 22 forskellige lande.”

Hvad får CBS ud af dig?”Rigtig meget. Jeg giver mig 100 procent i mit job. Jeg svarer på næsten alle mails inden for 24 timer, hvilket betyder, at jeg arbejder om aftenen, i weekenden og i lufthavnen. Men jeg ville ikke have gjort det, hvis ikke jeg elskede mit job. Jeg har et fantastisk arbejde.”

Hvad laver du i din fritid?”Jeg er fuldstændig vild med fodbold. Jeg elsker engelsk fodbold. Jeg elsker også at rejse sammen med min kæreste. Jeg synes det er fantastisk, den der følelse af at komme til et nyt land, eller til en ny storby. Og så er jeg på slankekur. For jeg rejser meget, og det er svært at rejse og ikke spise lidt for meget.”

AF TINA LEE FOTO LARS BECH

CBS EXECUTIVE 53

EN PERSONLIG REKRUTTERINGSCHEF

LEE MILLIGAN

32 år, englænder. Admis-

sions Manager full-time

MBA hos CBS, hvor han

arbejder med rekruttering

af studerende fra hele

verden til den internatio-

nale MBA-uddannelse.

han har boet i Japan,

holland og Sverige, men

flyttede til Danmark for

fem år siden for at blive

kandidat i Europa-studier

ved Aarhus Universitet.

I dag bor han på

frederiksberg med

sin danske kæreste.

A pERSONAL ADMISSIONS MANAGERLee Milligan knows what it is like to study and live in a foreign country, and he has used this experience to recruit international students for CBS. his personal approach has made the number of applicants for the inter- national MBA the highest ever.

AF TINA LEE FOTO LARS BECH

54 CBS EXECUTIVE

CBS ExECUTIVE ARRANGEMENTER 2009MPA DEBAT: INNOVATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

7. maj, 17.00 – 19.30

LokaLE Tryg VESTa aUd. kS 54

I kILEn, kILEVEj 14a, 2000 FrEdErIkSBErg

Tilmelding skal ske på www.cbs.dk/mpa

Tidligere chef for MindLab og nuværende

Teamleder hos Teknologisk Institut, MPA,

Mette Abrahamsen opponerer på Innovations-

chef i MindLab, Christian Bason og Kommunika-

tionschef for CBS, Søren Toft.

MHM DEBAT:

GRÆNSEOVERSKRIDENDE SUNDHEDSYDELSER

13. maj, 17.00-19.30

LokaLE kS 54, (kILEn).

Tilmelding skal ske på: www.cbs.dk/mhm

Karin Riis-Jørgensen, Medlem af Europarlamen-

tet for Venstre.

Lektor Karsten Vrangbæk, Institut for

Statskundskab, Københavns Universitet

Ordstyrer: Lektor Morten Knudsen, studieleder

for MHM, Institut for Organisation (IOA), CBS

HD åBENT HUS

14. maj, kL. 17.00 – 19.00

www.cbs.dk/hd eller tel. 3815 3230

ANSØGNINGSFRIST FLExIBLE MBA

(ExECUTIVE CERTIFICATE)

15. maj 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3014

20. MAj 2009. DEADLINE FOR TILMELDING TIL SOM-

MERSKOLE. 5-DAGES KURSER I UGE 33 OG 34.

www.sommerskole.dk eller kontakt

tlf. 38 15 20 51, hhe@cbs.dk

CBS ExECUTIVE AND CORPORATE RELATIONS EVENT

28. may 2009, 16.00 – 18.00

daLgaS HaVE, LECTUrE room SC033

For registration mail to event.executive@cbs.dk

”The tension between politics and bottom line”

by Christina Hvid, CEO for Danish Meat

Association

FTMBA ANSØGNINGSFRIST TIL

STUDIESTART jANUAR 2010

1. jULI 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3016

HD ANSØGNINGSFRIST TIL STUDIESTART

SEPTEMBER 2009

1.jULI 2009

www.cbs.dk/hd eller tel.3815 3230

DEADLINE FOR TILMELDING TIL USA

UDVIKLINGSFORLØB FOR OFFENTLIGE TOPLEDERE

1. jULI 2009.

www.hhe.dk eller kontakt Peter Stolt

tlf. 40 41 40 39, ps.hhe@cbs.dk

ANSØGNINGSFRIST FOR ExECUTIVE MBA

TIL STUDIESTART jANUAR 2010

15. jUnI 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3014

ANSØGNINGSFRIST TIL MPA TIL STUDIESTART 2010

2. jUnI 2009

www.cbs.dk/mpa eller tel. 3815 3640

KARIN RIIS-JøRGENSEN

FOTO SANNE VILS AxELSEN

56 CBS EXECUTIVE

CBS ExECutivE arrangEmEntEr 2009INFORMATIONSMØDER FOR EMBA

9. jUnI 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3014

INFORMATIONSMØDE ExECUTIVE MBA &

FLExIBLE ExECUTIVE MBA

13. aUgUST 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3014

ANSØGNINGSFRIST FOR MBA SHIPPING OF LOGISTIK

TIL STUDIESTART SEPTEMBER 2009

14. aUgUST 2009

www.cbs.dk/mbs eller tel: 3815 3355

ANSØGNINGSFRIST FOR FLExIBLE MBA

(ExECUTIVE CERTIFICATE)

TIL STUDIESTART MEDIO SEPTEMBER

1. SEpTEmBEr 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3014

2. ANSØGNINGSFRISTER FOR ExECUTIVE MBA

TIL STUDIESTART jANUAR 2010

15. SEpTEmBEr 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3014

MHM DEBAT: KOORDINERING – EN PRÆMIS FOR AT

SKABE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB?

17. SEpTEmBEr, 17.00-19.30

LokaLE: kS 54, (kILEn).

Tilmelding skal ske på www.cbs.dk/mhm

Lektor Janne Seemann, Institut for Sociologi og

Organisation, Aalborg Universitet

Lektor Anne Reff Pedersen, leder for Center of

Health Management, IOA, CBS

Ordstyrer: Centerchefsygeplejerske og MHM

Bente Hansen, Rigshospitalet

INFORMATIONSMØDE ExECUTIVE MBA &

FLExIBLE ExECUTIVE MBA

29. SEpTEmBEr 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3014

MPA DEBAT: PERSPECTIVES FOR DEMOCRACY

– wHAT CAN wE LEARN FROM THE REST OF

EUROPE?

8. okToBEr 2009, kLokkESLæT og STEd

Er UndEr ForBErEdELSE

Once again we have placed the individual citi-

zen in the center of development with the, so

called, quality reform in Denmark. But what

became of governance, empowerment and

involvement? We will debate the European

experiences in the light of the current Danish

development.

INFORMATIONSMØDE FOR MPA

1. okToBEr, kL. 16.30 -18.00

Tilmelding på www.cbs.dk/mpa eller

tel. 3815 3640

MHM DEBAT: ETABLERING AF PAKKEFORLØB

TIL CANCERPATIENTER – EN UBETINGET

SUCCESHISTORIE?

22. okToBEr kL. 17:00 – 19:30

LokaLE: kS 54, (kILEn).

Tilmelding skal ske på www.cbs.dk/mhm

Overlæge og MHM Ole Andersen,

Sundhedsstyrelsen

Klinikchef Niels Kroman, Brystkirurgisk Klinik,

Rigshospitalet

PhD stipendiat Anne Roelsgaard Obling,

IOA, CBS

Ordstyrer: Lektor Anne Reff Pedersen, leder af

Center for Health Management, IOA, CBS

JANNE SEEMANN

FOTO PRIVAT

Opret dit CV på StepStone.dk og lad virksomhederne finde dig!

PRØV STEPSTONE’S NYE

CV DATABASE

58 CBS EXECUTIVE

CBS ExECutivE arrangEmEntEr 20092. ANSØGNINGSFRIST TIL MPA TIL

STUDIESTART 2010

2. noVEmBEr 2009

www.cbs.dk/mpa eller tel. 3815 3640.

MHM DEBAT: PATIENTFORENINGERS ROLLE FOR

BIOMEDICINSK FORSKNING.

12. noVEmBEr 2009, kL. 17.00-19.30

LokaLE: kS 54, (kILEn).

Tilmelding skal ske på www.cbs.dk/mhm

Professor, dr.med. Jens Zimmer, Leder af Dansk

Center for Stamcelleforskning, Syddansk

Universitet

Charlotte Dyremose, MF, forskningspolitisk

ordfører, Det Konservative Folkeparti

Adjunkt Henriette Langstrup, Institut for

Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Universitet

Ordstyrer: Lektor Morten Knudsen, studieleder

for MHM, IOA, CBS

3. ANSØGNINGSFRISTER FOR ExECUTIVE MBA TIL

STUDIESTART jANUAR 2010

16. november 2009

www.cbs.dk/mba eller tel. 3815 3014

OBS! Alle HHEs åbne programmer kan også

skræddersys til virksomheders og organisatio-

ners individuelle formål.

Kontakt tlf. 38 15 20 51, hhe@cbs.dk

CHARLOTTE DYREMOSE

FOTO TARIQ MIKKEL KHAN

GR

AP

HIC

DE

SIG

N B

Y W

WW

.AN

ETM

AI.

CO

M

OPLEV DEN NYE KIA CEE’D MED STOP AND GOSKÅN MILJØET UDEN MERPRIS

KIA CEE’D FRA 179.999,-

KIA CEE’D ISG HAR ET STOP-START-SYSTEM, SÅ MOTOREN AUTOMATISK STOPPER, NÅR BILEN STÅR STILLE ELLER RULLER MED UNDER FIRE KM/T. DET GIVER ET MINDRE CO2-UDSLIP.

SE MERE PÅ WWW.KIAMOTORS.DK/ISG

Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm 16,1 - 17,2 km/l ved blandet kørsel. CO2: 137 - 148 g/km. 7 års cee’d garanti i henhold til KIA’s garantikontrakt. ISG fås kun til 1.4 og 1.6 benzinmotorer.

ISG =

STOP >MOTOREN STOPPER AUTOMATISK= INGEN FORURENING

BYKØRSEL >ALMINDELIG FORBRUG

DERFOR SPARER JEG CO2

NÅR DU STOPPER … SÅ TÆNKER KIA PÅ MILJØET!

STOP GO

Mindre skibe – større oplevelserMindre skibe – større oplevelser