71906 liv og religion.qxd 6/10/08 11:48 AM Side 1 LIV OG ... · Religion er en måde at forstå tilværelsen på. Alle religioner er bud på, hvordan man lever livet, så det bliver

GRUNDBOG 7/8

GYLDENDAL

CARSTEN BO MORTENSENJOHN RYDAHL

METTE TUNEBJERG

LIV OG RELIGION

71906_liv og religion.qxd 6/10/08 11:48 AM Side 1

Liv og religion 7/8. Grundbogaf Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg1. udgave, 1. oplag 2008© 2008 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København

Forlagsredaktion: Henrik JuulFaglig redaktion: Jens BalleBilledredaktion: Jessie Stafort

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten SchiølerTegninger: Lars Petersen

Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008

ISBN 978-87-02-06471-1Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Liv og religion 7/8 består af:• Grundbog• Lærerens bog• systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:

www.livogreligion.gyldendal.dk

Billedliste side 160

www.gyldendal-uddannelse.dk

71906_liv og religion_r01.qxd 6/17/08 11:00 AM Page 2

Hvad er religion? · 4Tema 1: Religionernes mysterier og frelse · 15Tema 2: Læresætninger · 16Tema 3: Myter og fortællinger · 17Tema 4: Sociale aspekter · 20Tema 5: Materielle ting · 22Tema 6: Ritualer · 23Tema 7: Oplevelser, følelser og erfaringer · 26Tema 8: Etik · 27

Nye og gamle religioner · 28Tema 1: En gammel religion – kristendommen · 33Tema 2: Nyreligiøsitet i gamle dage · 39Tema 3: Nyreligiøsitet i dag · 44

Frihed og ansvar · 50Tema 1: Frihed og fællesskab · 61Tema 2: Menneskerettigheder · 65Tema 3: Skæbnen – eller at være bestemt på forhånd · 71Tema 4: Den fri vilje og det fulde ansvar · 77Tema 5: Angsten for friheden og det personlige ansvar · 80

Angst og håb · 84Tema 1: Angsten for døden og håbet om evigt liv · 88Tema 2: Angsten for det tomme rum og håbet om fylde · 92Tema 3: Angsten for det onde og håbet om det gode · 98Tema 4: Angsten for det gode · 104

Tillid og tvivl · 110Tema 1: Den grundlæggende tvivl · 117Tema 2: Den ubetingede tillid · 122Tema 3: Tillid og tvivl blandt Jesus’ disciple · 125Tema 4: Jesus – i tillid og tvivl · 130

Vækkelser · 132Tema 1: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig · 139Tema 2: Salmer til hjertet · 144Tema 3: Når religion vækker – eksempler fra historien · 150Tema 4: Når religion vækker – eksempler fra nutiden · 156

IND

HO

LD


Religion er en måde at forstå tilværelsen på. Alle religioner erbud på, hvordan man lever livet, så det bliver godt. Fælles foralle religioner er også, at de tilbyder det enkelte menneskefrelse. De forskellige religioner fortæller for det meste ogsåsine medlemmer, at de er gode nok, som de er, eller at de vilblive det, hvis de tror på den pågældende religions udlægningaf tilværelsen. Der er således håb for alle. Det er der højeremagter, som har bestemt og sørget for.

4

FrelseOrdet frelse kommer af det gamle

danske ord frihals og dækker

over det forhold, at en slave fik

ophævet sin status som slave og

løsnet sin lænke om halsen for at

blive en fri mand. Religionernes

forskellige former for frelse

handler altså om at ‘blive sat fri’

i forhold til et eller andet, men

de er ikke enige om, hvad det er

mennesket skal frigøres fra eller

sættes fri til. Frigørelsen kan fx

handle om ens binding til sine

forældre, men det kan også være

det modsatte – nemlig det at

forsone sig med dem, hvis man

har været dødeligt uvenner. Her

kan det at forsone sig opleves

som en frihed, fordi forsoningen

giver en forløsning i form af

ophævelsen af en dårlig stem-

ning eller en befrielse fra det

psykiske pres, som uvenskab ofte

medfører.

Asger Jorn: Livshjulet. 1953.

HVAD ER RELIGION?


Frelse er et andet ord for frihed, men de forskellige religionerhar forskellige opfattelser af, hvad frelsen går ud på. Det kanbåde være en frihed til noget og en frihed fra noget eller beggedele.

Kort sagt kan man sige, at religion er en livsform – en mådeat leve på, som viser, hvordan man forstår tilværelsen. Somsådan har religion altid eksisteret – alle steder i verden. Mankender ganske enkelt ingen kulturer, hvor der ikke er eller harværet religion. Men da der er mange måder at forstå tilvæ-relsen på, er der også mange forskellige religioner. Alene iDanmark er der registreret ca. 130 forskellige religioner, ogrundt om i verden findes der flere tusinde. Hovedparten af dereligioner, der findes, er dog meget små, hvilket betyder, at de

5

Joakim Skovgaard:

Kristus i de dødes rige. 1891-94.


6

HVAD ER RELIGION?

Religion i DanmarkAlle tal er omtrentlige.

Indbyggere 2002 5.400.000

Kristne

folkekirken 4.500.000

katolikker 38.000

ortodokse 5.000

anden kristen retning 55.000

Jøder 8.000

Muslimer 200.000

Religioner fra Østen 22.000

Anden religion 27.000

Rest (fx ateisme) 460.000

Kristendom

Romersk-Katolsk

Protestantisk

Anglikansk

Ortodoks

Jødedom (Israel)

Islam

Sunni

Shia

Hinduisme

Buddhisme

Mahayana

Theravada

Kinesisk folkereligion/

buddhisme/daoisme

Folkereligioner

har meget få tilhængere. Det gælder både i Danmark og i restenaf verden. Samtidig er det sådan, at der hele tiden opstår nyereligioner, mens andre forsvinder.

De fleste mennesker tilhører den religion, som er domine-rende på det sted i verden, hvor de er født eller opvokset. Somdet fremgår af tabellen over religioner i Danmark, er godt 83 %af danskerne medlemmer af folkekirken, hvis religion er envariant af kristendommen. På samme måde er hovedparten(ca. 80 %) af folk i Indien hinduer, mens der er store grupperaf mennesker med forskellig religion i fx USA. Kortet øverstpå siden viser, hvilke religioner der er de dominerende i ver-den. Men faktisk tilhører mere end halvdelen af verdensbefolkning ikke nogen af de seks verdensreligioner, men i ste-det nogle af de andre religioner. De mange små religioner haraltså tilsammen flere medlemmer end de seks store.

OPGAVE A


Religion og sandhedEt af de store religiøse stridspunkter er spørgsmålet om me-ningen med tilværelsen. Religiøse folk vil typisk sige, atmeningen med tilværelsen ligger gemt i selve livet, og atderes religion blot er den rigtige beskrivelse af dennemening, fordi nogen har fået overbragt den af en guddomeller fundet den ved at søge efter den. Modsat vil folk, derikke er religiøse, typisk hævde, at de forskellige religionerblot er udtryk for forskellige menneskers opfindelser af til-fældige meninger med livet, som er opstået, fordi nogle harhaft behov for at se en mening med tilværelsen. Hvis det før-ste er rigtigt, kan man sige, at der findes én sandhed omlivet. Hvis det andet er rigtigt, findes sandheden ikke, menmennesket har mulighed for at leve, som om den gjorde, vedat opfinde noget at tro på.

OPGAVE B

Religion og politikReligionerne er dog ikke de eneste, der har et bud på, hvordanman skal forstå tilværelsen og leve livet. Det har man ogsåinden for fx politik. Her har man forskellige ideologier, somkæmper om den politiske magt. De store ideologier er kon-servatismen, liberalismen, socialismen og kommunismen. Deto første har mest fokus på den rigeste del af befolkningen ogpå den enkelte borgers personlige frihed, mens de to sidste ermere optaget af fællesskabet og ligheden mellem borgerne.

Forskellen på religion og politik er, at politik kun beskæf-tiger sig med, hvordan samfundet skal indrettes, så det bliverbedst muligt og mest retfærdigt. Til at afgøre, hvad der erbedst, bygger ideologierne på nogle værdier og nogle forestil-linger om, hvad mennesket og samfundet er for størrelser.Disse værdier kan alle begrundes med fornuften og diskute-res, fordi man ikke med bestemthed kan sige, at den ene ermere rigtig end den anden. Værdierne henter deres begrun-delser i denne verden og er til at forstå. Inden for den demo-kratisk orienterede del af politik har man således en forestil-

7

OPGAVE B

Tag en diskussion om jeres

umiddelbare opfattelse af dette

grundlæggende spørgsmål:

• findes religion, fordi der er en

dybere mening med tilværelsen,

eller

• er religion blot noget, menne-

sker har opfundet, fordi de har

behov for at tro på noget?

OPGAVE A

• Lav en undersøgelse blandt

skolens 7.-10. klasser, hvor I

spørger, hvilken religion de

tilhører.

• Sammenlign tallene med dem

for Danmark og for verden.

Statsminister Anders Fogh

Rasmussen i samtale med

Frank Aaen fra Enhedslisten

i folketingssalen.


ling om, at ideologierne er ligeværdige, selv om man ikke erenige. Den ene værdi kan i princippet være lige så god somden anden.

Religionerne henter derimod deres forklaringer i noget,der ligger uden for denne verden. I de tre store vestlige reli-gioner kaldes dette for Gud, mens det i de tre østlige kaldesfor ‘indsigt’ eller ‘erkendelse’. Forestillingen er enten, at det erguden, der har skabt og indrettet verden og fastsat reglernefor, hvordan mennesket bedst kan leve livet (de vestlige reli-gioner), eller at mennesket hele tiden må øge sin indsigt i ver-dens sande sammenhæng og leve i overensstemmelse meddenne indsigt (de østlige religioner).

At religionerne henter deres forståelse af verden, livet ogmennesket uden for denne verden betyder samtidig, at deresforståelse af tilværelsen ikke kan diskuteres. Man kan således

8

HVAD ER RELIGION?

IdeologiOrdet ideologi er en sammen-

sætning af to gamle græske ord:

idea og logi. Det første betyder

‘billede, ide eller tanke’. Det

andet betyder ’én der tænker og

taler fornuftigt’. En ideologi er

således en ide om eller et billede

af, hvordan samfundet skal ind-

rettes og fungere for at blive

bedst muligt.

Konservatismen går ind for

at bevare samfundet mest muligt,

som det er. Al udvikling skal gå

langsomt, så dem, der har mag-

ten, kan bevare den længst mulig.

For liberalisterne er friheden

den vigtigste værdi. Alle skal i

størst mulig udstrækning have

mulighed for at gøre, hvad de vil.

Her er det det enkelte menne-

skes frihed, som er i centrum.

Inden for socialismen er

begrebet lighed det centrale.

Fordi mennesker er forskellige,

skal samfundet indrettes, så alle

får lige muligheder.

Ordet kommunisme kommer

af latin og betyder ’fællesskab’.

I kommunismen mener man, at

alt skal være fælles. Ingen må

altså eje noget selv. I modsætning

til konservatismen går man ind

for hurtige ændringer i samfun-

det – om nødvendigt gennem

revolution.


ikke tale om kristendom, hvis man benægter Guds eksistens.Til gengæld kan man fint diskutere, hvordan kristendommenskal forstås.

På trods af de interne diskussioner om forståelsen af reli-gionerne hævder de alle, at deres udlægning af tilværelsen ersand, fordi der står en højere magt bag forståelsen. Af sammegrund accepterer religionerne ikke hinanden som ligeværdige.Når de hver især selv ligger inde med den “sande” opfattelse aftilværelsen, kan andre religioner jo ikke gøre det samme.Inden for nogle religioner – fx den japanske shintoisme –opfatter man dog alle de forskellige religioner som forskelligeveje til den samme sandhed, hvorfor det kan være lige meget,om man dyrker den ene eller den anden religion. I Japan kanman således være medlem af flere trossamfund på en gang.

I religionerne kan man ikke argumentere for sine opfat-telser af tilværelsen uden at tage overnaturlige elementer ibrug. Inden for de vestlige religioner tror man på de religiøseforklaringer, mens man i de østlige religioner erfarer sig tilindsigten gennem meditation.

OPGAVE C

Religion og filosofiEt sted midt imellem religion og politik findes filosofi.Filosofien beskæftiger sig også med, hvordan tilværelsen skalforstås. På samme måde som ordet ideologi er ordet filosofi satsammen af to gamle græske ord – nemlig filo og sophia, der til-sammen betyder ‘kærlighed til viden eller visdom’. Det er her,man kan se, at filosofien ligger imellem religion og politik.Filosofien holder sig i sin måde at argumentere på, ligesompolitikken, inden for denne verden. Forskellen mellem filosofiog politik er, at filosofien beskæftiger sig med hele tilværelsenog ikke kun med samfundet, sådan som politikken gør.Filosofien kan altså i modsætning til politikken også beskæf-tige sig med det, der ligger uden for verden, men den gør detinden for fornuftens rammer. Filosofien er med andre ord entydning af tilværelsen uden overnaturlige argumenter og tro,sådan som tilfældet er i religionernes tydninger.

9

OPGAVE C

Diskuter, om følgende sætninger

er politiske eller religiøse:

• Min gud er stærkere end din.

• Pengene ligger bedst i borger-

nes lommer.

• Med lov skal land bygges.

• Alle er lige for loven.

• Guds lov skal styre samfundet.

• Det gælder om at indrette

samfundet, sådan at alle har

lige muligheder.

Filosofi betyder

’kærlighed til viden’.


Religion og videnskabI forbindelse med renæssancen i slutningen af 1500-tallet blevnaturvidenskaberne mere selvstændige. Det startede med, atnogle astronomer begyndte at tale om, at Jorden ikke var ver-dens centrum, sådan som kirken hævdede, men at den i stedetvar en planet, der svævede rundt i det frie rum omkring Solen.Disse udmeldinger og beviserne for dem rystede kirkensverdensbillede, som gik ud på, at verden og menneskerne varskabt én gang for alle af Gud. Denne uenighed gav anledningtil en begyndende opdeling af verden i tro og viden.

Ca. 300 år senere fremsatte den engelske biolog, CharlesDarwin, i 1859 sin teori om menneskets udvikling fra aber tilmennesker, hvilket igen rystede kirken. Denne gang var detsynet på mennesket, der var på spil, og Darwins bog sattefokus på, at kirken i mange år havde udtalt sig om forhold,som ikke havde noget med religion at gøre. Religioner beskæf-tiger sig nemlig med den åndelige del af tilværelsen – det, mantror, er meningen med livet, mens videnskaberne beskæftigersig med det, man med sikkerhed kan forklare om verdens ind-retning. Man siger også, at videnskaberne beskæftiger sig medtilværelsens hvordan-spørgsmål (hvordan hænger verdensammen? – hvad er årsag, og hvad er virkning af det, vi kaniagttage med vore sanser?), mens religionerne beskæftigermed tilværelsens hvorfor-spørgsmål (hvorfor er livet, som deter? – hvad er meningen med det? – hvorfor skal vi dø?). På denmåde kan man sige, at religion og videnskab supplerer hinan-den. Videnskaben arbejder med forklaringer, religionen medforståelse.

Hvorfor religion?Mennesket er, så vidt vi ved, det eneste levende væsen, der haren bevidsthed, som gør, at det kan tænke over sit eget liv ogforholde sig til det. To af de ting, mennesket i den forbindelsehar erfaret sig til, er, at det skal dø, og at det kan skelnemellem godt og ondt, men aldrig kan få sikkerhed for, om det,det gør, er godt eller ondt. Begge disse ting medfører engrundlæggende usikkerhed i livet. Dels er livet skrøbeligt, da

10

HVAD ER RELIGION?

Det numinøseInden for religonsvidenskaben

har man gennem mange år talt

om, at mennesket har en trang

til at stille spørgsmål til og tro på

det, som er uden for den kendte

verden. Det har ligeledes vist sig,

at mennesket har en følelsesmæs-

sig kontakt til dette, som ikke

kan forklares, men som religion

netop lever af. Ordet numinøs

dækker det forhold, at menne-

sket reagerer religiøst på noget

fx gennem tro, bøn, ofring eller

andet.

Den tyske religionsforsker,

Rudolf Otto (1869-1937), som

først skrev om begrebet, kaldte

det religionernes mysterium –

altså det ved religionerne, som

ikke kan forklares, men som,

de troende føler sig overbevist

om, er rigtigt.


det kan forsvinde fra det ene øjeblik til det andet, dels kunnealting i livet lige så godt have været på en anden måde, end deter. Den usikkerhed kan være svær at leve med, fordi det bety-der, at man lever hele sit liv på nogle usikre valg, der snarerehviler på tro end på viden. Livet er på den måde en famlen iblinde. Men da mennesket har behov for at forstå sin tilvæ-relse og tillægge verden betydning, kan man sige, at mennes-ket er et religiøst væsen. At være religiøs er altså et vilkår veddet at være menneske, også selv om man ikke bekender sig tileller er medlem af en bestemt religion. Denne forklaring påreligion handler om menneskets relation til sin omverden.

11

Børn i et kongfuciansk tempel.

Kongfuzi (551-479 f.Kr.) mente,

at man i det enkelte menneskes

sind kunne finde forklaringen

på verdens sammenhæng, og

hvorledes man selv passede ind

i denne sammenhæng.


En anden og mere banal forklaring på, at religion findes, kanvære den, som kan læses i både Bibelen og Koranen – nemligat Gud findes og har skabt mennesket med tro og dermedreligion. I den forklaring er der ikke så meget at forstå.Mennesket skal heller ikke selv tillægge verden betydning. Dethar Gud allerede gjort. Derfor skal man blot underlægge sigGuds bud og leve efter dem. Så bliver livet godt. Denne for-klaring handler om menneskets forhold til det, som er uden for ver-den.

En tredje forklaring på, at religion findes, kommer frapsykologien eller neurologien. Begge disse videnskaber hand-ler om det, der sker i hjernen. For dem er religion et spørgs-mål om menneskets forhold til sit eget indre.

Den berømte stifter af psykoanalysen, østrigeren SigmundFreud (1856-1939), mente, at religion var et udtryk for, atmenneskets biologiske udvikling stadig var på så lavt et stade,at det ikke kunne klare sig uden religion, og at religion afmagthaverne blev brugt til at undertrykke folk.

12

HVAD ER RELIGION?

Tanker om døden og livets

skrøbelighed i middelalderen.

En amerikansk psykologs

illustration af menneskets

grundlæggende behov.

Påskønnelse

Fysiske behov

Sikkerhed

Sociale behov

Selv-realisering


Den amerikanske psykolog, Abraham Maslow (1908-70), harderimod hævdet, at religiøsitet er et behov på linje med andremenneskelige behov som fx mad, søvn, sex, omsorg og tryg-hed. Maslow har opstillet de menneskelige behov i en pyramide(se side 12).

13

Man kan forstå:

• Sig selv (individet)

• Samfundet

• Verden

gennem:

Religion, Politik, Kunst,

Filosofi og Videnskab.

Nogen gange udelukker

den ene forståelse

ikke den anden.

Verden

Samfundet

Individet

ReligionPolitik · Kunst

FilosofiVidenskab


Hvordan kan man kende en religion?Som nævnt ovenfor er troen på en gud eller indsigten i livetsrette sammenhæng noget, der foregår inde i det enkelte men-neskes hoved. Det er her mennesket oplever at komme i kontaktmed religionens mysterium, og her mennesket kan få den frelse,religionen lover. Det kan man kalde religionens indre side.

Men alle religioner har også en ydre side. Den ydre side vedreligionerne er med til at sætte rammerne for de troendes liv, dadet er de ydre forhold, der er med til at organisere dagligdagen.

Den engelske religionsforsker, Ninian Smart, har opstilletsyv kendetegn for religioner, som er opstillet i nedenståendemodel:

Det gode ved denne model er, at man kan bruge den til atundersøge en religion, men den kan også bruges til at under-søge andre former for fællesskaber; fx ideologier, sportsklub-ber eller rockerklubber. Det, man undersøger, kan dog godtvære en religion, uden at der kan findes noget om alle syv ken-detegn. Det centrale for, om noget er en religion eller ej, er, omde ydre aspekter peger på en forståelse af noget guddomme-ligt eller helligt. Det er dét, der fremgår af modellen.

14

HVAD ER RELIGION?

Etik Læresætninger

Myter og fortællinger

Ritualerog følelser

Sociale sider

Materielle ting

Ritualer

Det som anses for

guddommeligt


TEMA 1

RELIGIONERNES MYSTERIER OG FRELSE

I alle religioner er der noget guddommeligt, noget der opfat-tes som helligt, og som derfor er det vigtigste i hver enkelt reli-gion. I modellen ovenfor ses det, ved at det hellige er sat i cen-trum. I nogle religioner er det kun noget overnaturligt, der erhelligt, mens det i andre religioner kan være nogle regler ellernoget synligt, der er helligt, fordi en guddommelig magt stårbag og har gjort reglen eller tingen hellig. Det er troen på ellerindsigten i det hellige, der frelser mennesket. Og det er i for-ståelsen af det hellige, man skal finde de forskellige religio-ners mysterier.

På dette punkt ligner jødedom og islam hinanden. Her erdet Gud, der har skabt verden og givet menneskerne en helliglov, de skal leve deres liv efter for at opnå frelsen – i jødedom-men, Moseloven og i islam, Koranen. Overholdelsen af bud-dene i disse skrifter giver et godt liv på Jorden og en optagelsei Paradiset efterfølgende – i jødedommen dog først når denlovede messias (frelseren) kommer.

I kristendommen ligger det store mysterium ikke iBibelen, men i at Gud valgte at lade sig føde af en jomfru påJorden, som et almindeligt menneske for derefter at lade sigydmyge og slå ihjel – dog kun for at vise mennesket, at han varmed dem selv i døden, og at døden ikke vil få det sidste ord,hvis man tror på Kristus. Så skal man nemlig opstå fra dedøde på samme måde, som han gjorde.

Helt anderledes er det i de østlige religioner. Her er men-nesket fanget i genfødslernes kredsløb, som er fyldt medlidelse. Derfor ligger frelsen i disse religioner først og frem-mest i at slippe for at blive genfødt. Fokus i disse religionerligger altså på en tilstand uden for denne verden, selv om mani nogle grene af buddhismen godt kan opnås den tilstand,mens man lever.

OPGAVE D

15

OPGAVE D

Vælg 2-3 religioner – fx kristen-

dom, islam og buddhisme – og

undersøg to ting:

• Hvad er det mest overnaturlige

i hver af religionerne?

• Hvad går frelsen ud på, og

hvordan får man et godt liv

ifølge de tre religioner?

I kan enten ringe til en repræ-

sentant for de tre religioner eller

bruge nogle af bøgerne på skole-

biblioteket (se evt. arbejdsark 1).

• Giv jeres bud på, hvilken funk-

tion det overnaturlige har i

religionerne, og om det er

et nødvendigt element i en

religion.

Jomfru Maria befrugtes af

Helligånden og forbliver således

jomfru, da hun føder Jesus.


TEMA 2

LÆRESÆTNINGER

Det er kendetegnede for en religion, at den har nogle centralelæresætninger. Det kan fx være en trosbekendelse, en bøn elleren forestilling om hele universets og livets indretning.

Læresætningerne og hele den religiøse forståelse hørersammen med fortællinger, myter, oplevelser og følelser til denintellektuelle side af religionerne, dvs. den del af religionen,som man har viden om – altså religion med hovedet. Ritua-lerne, etikken og de sociale aspekter hører derimod til denkropslige side af religionerne – altså der hvor man gør noget.

Der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige reli-gioners læresætninger opfattes, og hvilken betydning de til-lægges. Alle religioner af en vis størrelse har typisk mange for-skellige forgreninger, som kan lægge hovedvægten forskelligesteder, selv om de er enige om nogle grundlæggende ting.Nogle går fx meget op i det kropslige (fx ritualerne) mensandre går mere op det intellektuelle (fx fortællingerne).

Endelig kan der være stor forskel på, om man ser en religionindefra eller udefra – altså om man læser om den i en bog ellerer medlem af en menighed og går op i at overholde reglerne.

Det er således ikke ualmindeligt, at et medlem af enbestemt religion, slet ikke kan genkende den, når vedkom-mende læser om den i en bog, fordi det slet ikke ligner det,vedkommende tror på og gør i det daglige.

Modsat er det heller ikke ualmindeligt, at de, der har kend-skab til indholdet i en bestemt religion, kan hævde, at mangeaf religionens medlemmer slet ikke hører til her, fordi deegentlig tror på noget andet end den pågældende religionslæresætninger. Således har forskellige undersøgelser fx vist, aten stor del af folkekirkens medlemmer tror på reinkarnation.

På samme måde kan præster i den danske folkekirke væreså forskellige i deres opfattelse af, hvad kristendom er, at dedårligt kan være i stue sammen.

OPGAVE E

16

HVAD ER RELIGION?

OPGAVE E

• Udvælg 2-3 religioner og find

ud af, hvad deres grundlærdom

går ud på.

• Lav derefter en sammenligning

af dem (se evt. arbejdsark 2-4).

• Undersøg, om der er forskel

på, hvordan de, der praktiserer

de valgte religioner, opfatter

læresætningerne, og hvordan

de beskrives i bøger herom.


TEMA 3

MYTER OG FORTÆLLINGER

Myter og fortællinger er historier, der gengiver religionernesindhold på en fiktiv måde. Især myterne kan minde om fanta-sy-genren, fordi det, der sker i myterne, er overnaturligt. Detsærlige ved myterne er, at de giver forklaringer på nogle af degrundlæggende spørgsmål, vi ikke kan få svar på andre steder:hvordan er verden opstået; hvor kommer mennesket fra; hvor-for er verden overhovedet til; hvad er meningen med livet;hvordan lever man bedst sit liv som menneske; hvorfor skal vidø; hvad sker der, når vi dør? Disse og andre spørgsmål givermyterne svar på i litterær form. Der er altså ikke tale omnaturvidenskabelige forklaringer. Det er fx kun en lille grup-pe af de 1,9 mia. kristne, der tror på, at verden er blevet skabtpå seks dage, som der står i begyndelsen af Bibelen.

Myten er altså en særlig genre. Man kan ikke lægge den oppå en vægt ved siden af en videnskabelig forklaring og afgøre,hvilken der er mest rigtig. Som genre hævder myten altid atvære sand, fordi den handler om ting, man aldrig kan få sik-ker viden om. Man kan få en fortælling, og det er præcis, hvadmyten er.

Myter har ingen forfatter. De er i princippet ikke skrevet afnogen. Tværtimod har de gennem tusinder af år udviklet sigsom mundtlige fortællinger, når mennesker har skullet fortæl-le hinanden om deres grundlæggende erfaringer med liv, dødog menneskeligt samvær. Myterne rummer således nøglen tilen forståelse af, hvad menneskelivet er for en størrelse, og hvor-dan man bedst kan leve livet: Hvad er godt, og hvad er dårligt?

OPGAVE F

Andre historier

Ved siden af myterne er der en række fortællinger, som er medtil at understøtte forståelsen af livet i de forskellige religioner.I kristendommen er nogle af de mest centrale fortællinger de

17

OPGAVE F

Find nogle forskellige myter

om det samme emne fra 2-3

religioner og sammenlign dem

(se evt. arbejdsark 5-9).


18

HVAD ER RELIGION?

HelgenEn helgen er et menneske, som

helliggøres, fordi vedkommende

i sit liv har gjort noget helt

fantastisk for en bestemt trosret-

ning. Den første kristne helgen

hed Stefanus. Han var den første

kristne, der døde for sin tro. Der

kan læses om ham i Apostlenes

Gerninger kapitel 6-7. Hver hel-

gen får af den katolske kirke til-

delt en dag på året, hvor ved-

kommende fejres. Stefanus dag

er 2. juledag.

Også Danmark har en helgen

– nemlig videnskabsmanden og

teologen Niels Steensen. Hans

helgendag er d. 23. oktober.

Herover:

Buddha gav anledning til

buddhismen.

Til højre:

Jesus stiftede kristendommen.


lignelser, Jesus fortalte, når han skulle forklare, hvadGudsriget gik ud på, og de underberetninger han udførte, forat demonstrere hvor fantastisk Gudsriget ville blive. Disse for-tællinger er dog samtidig en fortælling om Jesus. Og i kris-tendommen skal den fortælling være med til at understøtteforestillingen om, at Jesus var Guds søn, der blev menneskefor at frelse mennesket.

På lignende vis har man inden for buddhismen legendenom Buddha, som skal understøtte forestillingen om alle livetslidelser og anvise vejen ud ad genfødslernes kredsløb. Og indenfor islam har man fortællingen om Muhammed, som Gududvalgte til at modtage åbenbaringen om den hellige Koran,som han efterfølgende skulle skrive ned og udbrede til heleverden, så mennesket præcist kunne vide, hvordan det skulleleve sit liv. Det samme fænomen kendes inden for etableringenaf nyere religioner. Således har man inden for fx Scientologynogle fantastiske beretninger om stifteren, L. Ron Hubbard, somskal være med til at understøtte hans helgenstatus.

OPGAVE G

19

OPGAVE G

Find og læs fortællinger om de

fire religionsstiftere med henblik

på en sammenligning af ligheder

og forskelle (se evt. arbejdsark 10).

Til venstre:

Muhammed etablerede islam.

Herover:

L. Ron Hubbard grundlagde

Scientology.


TEMA 4

SOCIALE ASPEKTER

Religioner danner menigheder og organiserer de troendes livpå forskellig vis. Det gælder både for dem, der er ansat til atforvalte og formidle troen og for de menige, som blot er med-lem af trosretningerne.

Samtidig har ethvert trossamfund en relation til det omgi-vende samfund. Trossamfund kan enten være meget lukkede,som fx De Sidste Dages Hellige (mormonerne), hvor kun med-lemmer af trossamfundet kan komme ind til gudstjeneste,eller meget åbne som fx den danske folkekirke, hvor alle ogenhver kan deltage i gudstjenesten.

Den danske folkekirke har en særlig status i den danskegrundlov, hvor det i § 4 direkte står, at den evangelisk-lutherskekirke er den danske folkekirke og at folkekirken som sådan under-støttes af staten. Det betyder fx, at kirken får penge af staten ogselv må opkræve skatter af medlemmerne. Samtidig løser kir-ken en række opgaver for staten. Det er fx folkekirken, derregistrerer alle, der fødes i Danmark – uanset hvilken religionman tilhører.

20

HVAD ER RELIGION?

SanghaSangha udgør sammen med

Buddha og Dharma buddhismens

såkaldte tre juveler. Ordet sangha

er sanskrit og betyder ’forsamling’.

Sanghaen beskriver opbygning,

indretning og organisering af

buddhistiske klostre samt livet

for munke og nonner.

UmmaUmma er arabisk og betyder

’samfund’. Som sådan er det inden

for islam en betegnelse for de

troendes samfund på tværs af

hele verden. Muslimer er altså

med i den samme umma, uanset

hvor i verden, de befinder sig, og

det er enhver muslims opgave at

få så mange mennesker med i

ummaen som muligt.

På den måde ligner islam og

kristendom hinanden. I begge

religioner er de troende forplig-

tede til at udbrede det glade

budskab om deres livsforståelse

for at omvende eller frelse flest

muligt.

Den danske folkekirke har

tradition for at hjælpe de svageste

i samfundet – ligesom Jesus

gjorde det.


Denne særlige rolle gør, at den danske kirke har kunnet delehele landet ind i ti stifter med hver sin biskop. Stifterne erigen opdelt i provstier med hver sin provst og provstierne igenopdelt i sogne med hver sit menighedsråd. Men det betyderogså, at kirken ikke bestemmer over sig selv. Den er underlagtFolketinget.

Ud over denne indre struktur findes der i relation til fol-kekirken også en række udadvendte aktiviteter som børneha-ver, efterskoler, væresteder for psykisk syge og misbrugeresamt direkte sygepleje. Det kaldes kirkens diakonale arbejde.Her findes fx studenterpræster, sygehuspræster og fængsels-præster.

Tilbage i middelalderen var det i direkte tilknytning tilklostrene, at munke og nonner oprettede sygehusvæsenet iDanmark. Klosterlivet, hvor munk eller nonne isolerede sigfra omverdenen for at komme tættere på Gud, er en andenform for social organisering. Den kendes også fra fx buddhis-men og andre steder, men ikke fra den evangelisk-lutherskekristendom, hvor Luther gjorde op med klostervæsenet i for-bindelse med reformationen i begyndelsen af 1500-tallet,fordi han mente, det var i modstrid med evangeliet.

OPGAVE H

21

OPGAVE H

Vælg 3 religioner, og find ud af

følgende:

a. Kan alle blive medlemmer af

religionen?

b. Hvordan bliver man medlem?

c. Hvorfor er optagelsesproces-

sen så let/svær?

d. Er der en leder af religionen,

som vejleder medlemmerne?

e. Koster det noget at være

medlem?

f. Gør trossamfundet noget for

samfundet eller medlemmer-

ne ud over det religiøse eller

gudstjenesterne?

Diskuter, hvorfor der er forskelle

i optagelsesritualerne og de

sociale aktiviteter.

Buddhistiske munke hjælper

almindelige buddhister med at

få oplysning. Til gengæld får

de mad og drikke.


TEMA 5

MATERIELLE TING

Inden for alle religioner etablerer man steder, hvor man kandyrke sin overbevisning. Blandt dem vi kalder ‘skriftløse folk’foregår dette ofte ude i naturen, mens det inden for de storeverdensreligioner er mere almindeligt at bygge huse i form afkirker, moskeer, synagoger og templer, hvor man kan bede ogofre mv. Typisk vil udformningen af disse bygninger også sigenoget om det verdensbillede, man har inden for den enkeltereligion. Således er mange kirker bygget over en korsform,mens moskeer, ligesom bedetæpper, er orienteret mod Mekka.

Typisk vil der i forbindelse med de religiøse bygningerogså være en række genstande, som på forskellig vis under-støtter livsforståelsen i den pågældende religion. Det kan værealtre, billeder og symboler af forskellig slags.

OPGAVE I

22

HVAD ER RELIGION?

OPGAVE I

Udvælg 2-3 religiøse bygninger

fra forskellige religioner samt en

genstand fra hver, og beskriv

dem. Beskrivelsen skal vise, om

den måde bygningerne er lavet

på, understøtter det, religionen

handler om.

St. Paul’s Cathedral i London

er meget tydeligt bygget over

korsformen.


TEMA 6

RITUALER

Ritualer betegner de handlinger, man udfører i forbindelsemed sin religion. Der er fx foreskrifter for, hvordan man skalgennemføre en gudstjeneste. Det kaldes liturgi. Det centraleritual i en almindelig dansk gudstjeneste er nadveren, hvorpræsten uddeler brød og vin til menigheden, på samme mådesom Jesus gjorde det under påskemåltidet i Jerusalem, umid-delbart før han blev taget til fange og korsfæstet. Brødet og

23

Paven i Rom døber et barn, der

således indvies i troen. Dåben er

et af kristendommens vigtigste

ritualer.


vinen skal minde de troende om Jesus’ legeme og blod og styr-ke troen på ham som Guds søn, ved at man netop indtagerbrødet og vinen som symboler på Jesus’ legeme og blod. Udover nadveren er bøn, prædiken og salmesang også centraleritualer under en gudstjeneste.

Typisk for alle religioner er tillige, at de har udviklet særli-ge ritualer i forbindelse med betydningsfulde overgange ilivet. Det kan fx være i forbindelse med nye medlemmersoptagelse i det religiøse fællesskab. I den danske folkekirkeforegår det almindeligvis som barnedåb, men man kan ogsåmelde sig ind i kirken som voksen – enten fordi man ikke erblevet døbt som barn, eller fordi man skifter overbevisning.Også når man melder sig ind som voksen, skal man døbes.Andre betydningsfulde overgange i livet er, når man bevægersig fra børne- til voksenlivet (konfirmationen), ind i ægte-standen (bryllup), og når man dør (begravelse). Til sammenkalder man disse ritualer for overgangsritualer.

24

HVAD ER RELIGION?

Muslimske mænd danser den

rituelle dans, dervish. Dansen

fungerer som en slags meditation,

der bringer de dansende i

tættere kontakt med Allah.


25

OPGAVE J

Udvælg et bestemt ritual –

eksempelvis død og begravelse –

og undersøg måden at gennem-

føre det på og betydningen

heraf i 2-3 forskellige religioner

(se eventuelt arbejdsark 11).

Oprindeligt blev sådanne overgange opfattet som farlige,hvorfor det var vigtigt at påkalde sig de højere magters hjælpfor at komme ordentligt fra det ene stade til det andet. Og detvar vigtigt, at ritualet blev udført nøjagtigt, for at overgangenikke skulle mislykkes. Dybest set er der nemlig tale om enovergang til en helt ny form for liv, som er ukendt for den, dethandler om. At være voksen er fx noget helt andet end at værebarn, fordi man som voksen bliver tilkendt et ansvar for siteget liv, som man ikke har som barn. I moderne civilisationerhar overgangsritualerne nærmest fået “symbolsk” karakter,mens de blandt mange oprindelige folk stadig er omgærdet afægte dramatik.

Andre former for ritualer kan fx være meditationer og pil-grimsrejser, som man kender det inden for bl.a. buddhismen,islam og kristendommen.

OPGAVE J

At lave og drikke te har

meditativ og rituel betydning i

japansk buddhisme. Her gengivet

i moderne, futuristisk kunst,

hvor fortid, nutid og fremtid er

i harmoni.


TEMA 7

OPLEVELSER, FØLELSER OG ERFARINGER

Den følelsesmæssige side af religionerne er måske den mestpersonlige, fordi man her rammes af en oplevelse af at være idirekte kontakt med højere magter. Det stærkeste udtryk her-for i de tre store vestlige religioner er åbenbaringen, hvor manhar en oplevelse af, at Gud henvender sig direkte til én, elleroplysningen i de store østlige religioner, hvor man oplever at fåfuld indsigt i tilværelsens sammenhæng.

De religiøse oplevelser kan også opstå i relation til nogleaf de andre karakteristiske træk ved religionerne. Såledeshører man ofte folk tale om særlige oplevelser i forbindelsemed gennemførsel af ritualer som bøn, yoga og pilgrimsrejsereller i forbindelse med socialt arbejde. Mange får også deresreligiøse oplevelser gennem musik og kan gå i ekstase og ople-ve at være ude af sig selv på mere eller mindre mystisk vis.

OPGAVE K

26

HVAD ER RELIGION?

OPGAVE K

Læs artiklen om politikeren,

Pernille Vigsø Bagge, og diskuter,

hvad det er for en oplevelse eller

følelse, der har gjort, at hun er

blevet religiøs (arbejdsark 12).

Tag kontakt til de forskellige

medlemmer af det lokale menig-

hedsråd, og spørg dem hver især:

• Om de nogensinde har haft en

religiøs følelse? I givet fald

hvilken?

• Om de nogensinde har oplevet,

at Gud sagde noget til dem?

I givet fald hvad?

• Hvad de oplever eller føler, når

de:

– går til alters

– beder

– synger med på en salme.

Tag evt. kontakt til en eller flere

muslimer, som jævnligt deltager

i fredagsbønnen, og spørg dem,

om de har eller har haft religiøse

følelser eller oplevelser.

Sammenhold svarerne fra kristne

og muslimer, og undersøg, om

de indeholder fælles træk.

Kristne i USA går i ekstase under

en stor gudstjeneste.


OPGAVE L

Udvælg 2-3 religioner, og find de

vigtigste leveregler i hver af dem

(arbejdsark 13 og 14).

Sammenlign reglerne, og vur-

der, hvilke konsekvenser det vil

have for det enkelte menneske

og for samfundet, hvis reglerne

bliver fulgt.

TEMA 8

ETIK

Etik handler om det gode liv, og hvordan vi som menneskeretablerer det for os selv og andre. Begrebet om det gode hartæt relation til religionernes opfattelse af sandheden om livetog frelsen. Derfor er der også typisk nogle forestillinger omeller regler for, hvordan man bedst kan leve sit liv for at opnåfrelsen og dermed det gode liv for sig selv og andre.

Eksempler på sådanne leveregler er De ti Bud i Moseloven;De Fem Søjler og Sharia i islam; Den Otteledede Vej i budd-hismen og Det Dobbelte Kærlighedsbud i kristendommen.

Andre eksempler på etiske retningslinjer inden for religio-nerne kan være spiseregler, renhedsforeskrifter og regler forstraf for overtrædelse af de højere magters påbud og forbud.

På samme måde kan man lægge værdierne i sin ideologi tilgrund for sin etik og moral: Borgerligheden, friheden, lighe-den eller fællesskabet.

OPGAVE L

Der er ikke enighed om, hvorvidt

homoseksualitet og kristendom

kan forenes.

27


ReligionerNogle religioner er gamle og kendt af de fleste som fx budd-hisme, jødedom og kristendom. Andre religioner er nye ogderfor mere ukendte som fx Scientology, Sai Baba-bevægelsenog Hare Krishna.

Religioner er ikke faste størrelser. De udvikler sig heletiden. Det kan godt være, at kristendommen ligger fast, idetder fx ikke ændres ved Bibelen, men kristne må hele tiden for-holde sig til udviklingen i samfundet, og derved kan troenændre sig. Da kristendommen var ung, var der ikke noget, derhed ‘genteknologi’ eller ‘massiv forurening af naturen’. Detudfordrer religionen, og den kan blive mere dynamisk. Mennogle gange kan en stor anerkendt religion ikke udvikle sighurtigt nok, og derfor vil nogle mennesker søge mod andrereligiøse retninger for at finde mening og sammenhæng i til-værelsen.

OPGAVE A

Det er vigtigt at huske på, at alle religioner har været nyeengang. Nyreligiøsitet er altså ikke et moderne fænomen. Ogsåislam og kristendom har på et tidspunkt måttet kæmpe forderes plads i det religiøse landskab. Der er ikke noget nyt i, atnye religiøse bevægelser beskyldes for at være mærkelige. Detsamme skete også for kristendommen for ca. 2000 år siden.

Religioner kan også tabe pusten og stort set forsvinde,som det skete for asetroen, da kristendommen blev indført iNorden. De nye religioner ønsker på samme måde som degamle religioner at tilbyde søgende mennesker frelse og der-med sandheden om livet. De gør det blot på en ny måde.

28

NYE OG GAMLE RELIGIONER

Identitet og religionGamle religioner kan virke

støvede og forældede, mens nye

religiøse bevægelser kan virke

moderne og nytænkende. Nogle

synes, at de gamle ritualer, sange

og bygninger er kedelige, og

søger derfor mod nye former for

religiøsitet. Andre holder netop

af gamle og velkendte ritualer

i en hektisk verden – her føler

de sig hjemme. Menneskers

forhold til religioner kan altså

forbindes med synet på tradition

og fornyelse. Da menneskers

religiøsitet ofte hænger sammen

med søgen efter identitet og

sammenhæng, kan valget af

religiøs overbevisning sige noget

om et menneske. Satses der på

det traditionelle og sikre, eller

noget nyt og anderledes?


OPGAVE B

Dette kapitel handler om forholdet mellem nye og gamle reli-gioner. Det handler om, hvordan en ny religion kan voksefrem af elementer fra en eller flere gamle religioner, men ogsåtilføre noget nyt. Der foregår således en sammenblanding afreligioner. Dette kaldes også for synkretisme. Nogle gangevokser en religiøs bevægelse ud som en lille knopskydning påen større religion, det vil sige, at et gammelt religiøst budskabnytænkes. Andre gange opfindes helt nye religiøse overbevis-ninger, som distancerer sig fra det kendte. Det kunne fx være

29

OPGAVE A

• Diskuter, om der er noget i

kristendommen, fx salmesang,

bibellæsning og bøn, som bør

blive fornyet.

• Hvordan kan de nyere religioner

være en del af en fornyelse?

• Kan de noget, som kristen-

dommen ikke kan?

Begrund svarene.

OPGAVE B

Lav en tidslinje over følgende

religioner og tidspunktet for

deres grundlæggelse:

• Buddhisme

• Hare Krishna

• Hinduisme

• Islam

• Jødedom

• Kristendom

• Sai Baba-bevægelsen

• Scientology

• Sikhisme

Brug leksikon til opgaven.

Et eksempel på en ny religion

er Hare Krishna, som har rødder

i hinduismen. Medlemmerne

forsøger gennem tilbedelse at

få et intenst kærlighedsforhold

til guden Krishna.


Rael-bevægelsen, som mener, at mennesket stammer fra detydre rum. Men det er spørgsmålet, om man overhovedet kantale om en oprindelig og upåvirket religion – alle religionerhar i større eller mindre grad lånt fra andre.

Mange nye religiøse bevægelser har ofte været kendetegnetved en vis form for lukkethed. Kun medlemmerne har indsigti ritualernes betydning for frelsen. Derfor har der altid væreten tendens til, at resten af samfundet har set skævt til dissereligiøse bevægelser, fordi man dybest set følte sig usikker pådisse mennesker. Og ofte har de etablerede religioner ståetforrest i kritikken og til tider direkte forfulgt de nyreligiøsebevægelser, fordi de har virket som en trussel. Gennem tidener en del nye religiøse bevægelser blevet stemplet som kætter-ske. Det vil sige, at de afveg fra den etablerede religion.

De etablerede religioner har således brugt nye kætterskebevægelser som skræmmebilleder for befolkningen, så denkunne se, hvor galt det kunne gå, hvis man ikke holdt sig tilden rette tro. Omvendt har små religiøse bevægelser gennemtiden brugt store mainstream-religioner som det, man skullese sig selv som modsætning til – og løsrive sig fra. Man kanaltså sige, at de to parter på sin vis har brug for hinanden.

Nyreligiøs bevægelse eller sekt?Begreberne “nyreligiøs bevægelse” og “sekt” bruges ofte iflæng, og det kan da også være svært at skille dem ad. Heltoverordnet har en nyreligiøs bevægelse og en sekt det til fæl-les, at de begge som regel er vokset ud af eller inspireret afeksisterende religioner.

En nyreligiøs bevægelse kan i nogle sammenhænge kaldesmere åben end en sekt. I den ene ende af skalaen findes dennyreligiøse bevægelse, hvor medlemmerne blot er samlet omdet religiøse og ellers lever meget forskellige liv. I den andenende af skalaen findes den nyreligiøse bevægelse, hvor der eren voldsom styring af medlemmerne. De troende skal tænkepå en bestemt måde og fx forhindre børn i at deltage ialmindelige arrangementer i samfundet. Ritualer og helligeskrifter holdes måske mere eller mindre hemmelige. Den sid-ste type kaldes ofte for en sekt.

30



31

OPGAVE C

• Diskuter påstanden:

“I et moderne, teknologisk

samfund vil mennesker hellere

sørge for deres egen frelse

end underlægge sig en gud.”

• Holder denne påstand?

Begrund svarene.

To forskellige typer religionHvis man ser meget overordnet på religioner, så findes der totyper. Den første er religioner, hvor der er en guddom, somåbenbarer sig for mennesker. Det sker fx i de tre store verdens-religioner jødedom, kristendom og islam. Her har guden iføl-ge troen henvendt sig til menneskerne og fortalt, hvordan deskal leve. Mennesket er også skabt af guden. På den måde ermennesket på en eller anden måde underlagt guddommen isit forsøg på at opnå frelse.

I den anden type religion er det lige omvendt. Her er detmenneskets søgen efter det guddommelige, der er i centrum.Denne stræben efter frelse findes fx i store retninger inden forhinduisme og buddhisme. Menneskets stræben mod det gud-dommelige udelukker dog ikke, at guderne henvender sig tilmenneskerne, som i fx hinduismen. I denne type religion erdet absolut “højeste” ikke en gud, men derimod en guddom-melig tilstand.

OPGAVE C


Når man ser på nye religioner, så er det en god idé at se nær-mere på, hvilken type religion, der er tale om. Er det en reli-gion, der er grundlagt på vestlig tankegang, det vil sige påkristendommen, eller er det er religion, der er grundlagt påtanker fra Østen – ofte hinduismen?

Når man skal forholde sig til nye religioner, så kan detvære en fordel at kende til det grundlæggende i de gamle reli-gioner.

I det videre arbejde med kapitlet er det derfor vigtigt atkende til nogle centrale begreber. På den måde bliver det nem-mere at forstå, hvordan tanker fra de gamle religioner indgåri de nye.

Reinkarnation: At man efter døden genfødes til et nyt liv på Jor-den. Denne evige fødsel, død og genfødsel kaldes for samsara.

Reinkarnation kaldes også for sjælevandring og kendesbåde fra buddhismen og hinduismen. En væsentlig forskel erdog, at man i buddhismen ikke taler om at sjælen vandrer,men i stedet om at menneskets enkelte bestanddele og kvali-teter genfødes i en ny krop.

Karma: At et menneskes handlinger er bestemmende for, hvaddet genfødes som. Gør man gode handlinger, bliver man god.Udfører man onde handlinger, vil man blive ond. Kendes frabuddhismen og hinduismen.

Udfrielse: Udfrielse kan i forbindelse med religioner oversættestil den endelige frelse. I buddhismen tales der fx om nirvana,hvor man ikke længere genfødes til et liv på Jorden.

Ånd, sjæl og krop: Forholdet mellem ånd, sjæl og krop er for-skelligt alt efter hvilken religion, der er tale om.

I kristendommen udgør de tre dele et samlet hele af etmenneske. Når et kristent menneske dør, så er det forestil-lingen, at det hele menneske opstår fra de døde – deraf talenom kødets opstandelse.

I hinduismen er det derimod forestillingen, at sjælen erevig og kroppen blot et hylster, som efter døden ikke længerekan bruges til noget.

32


GUDDOM

Denåbenbarede

tro

Denikke-åbenbarede

tro


TEMA 1

EN GAMMEL RELIGION – KRISTENDOMMEN

Verdens største religion, kristendommen, var engang megetlille og skrøbelig. I tiden efter Jesus’ korsfæstelse måtte de småkristne menigheder træde varsomt. Andre religioner, fx jøde-dommen, var langt større, og da kristne mennesker begyndteat bosætte sig i hele Middelhavsområdet, stødte de bl.a. påmysteriereligioner og en voldsom gudedyrkelse af kejseren iRom. Fra begyndelsen var kristendommen forfulgt, og mangekristne mennesker blev slået ihjel på grund af deres tro. Mankan godt sige, at kristendommen var en form for nyreligiøsi-tet, der bekymrede de etablerede religioner – måske særligtjøderne og magthaverne i Romerriget – ligesom det også kangøre i dag, når nye religioner ser dagens lys.

33

MysteriereligionOrdet betegner især antikke

græske og orientalske religioner,

hvor ritualerne var hemmelige

for alle andre end de indviede.

Mysterium betyder ’hemmelig’

på græsk.

I årene efter Jesus’ død blev de

forfulgte kristne brugt som

underholdning i gladiatorkampe

i Rom. Derved blev disse kristne

opfattet som martyrer for den

kristne tro.


Kristendommen overlevede de svære tider i begyndelsen og iløbet af 300-tallet blev kristendommen først tilladt og senereden eneste tilladte religion i Romerriget. Man mener, at der ihele Romerriget var omkring 1000 kristne mennesker i årenelige efter Jesus’ død, og at dette tal voksede til omkring 35 mil-lioner hen mod slutningen af 300-tallet. Det var mere endhalvdelen af Romerrigets befolkning. På ca. 300 år gik kris-tendommen altså fra at være en lille sekt til at blive en stor oganerkendt religion.

Det centrale i kristendommen er troen på Jesus Kristus,hans forkyndelse af næstekærlighed, og at han ved sin død påkorset tog menneskernes synder på sig. Det er altså Gud, dertilbyder mennesket forsoning, tilgivelse og efterfølgendefrelse, hvis det bekender sin kristne tro og lever et liv, somJesus forkyndte det.

I tiden fra 300-tallet og frem til i dag har kristendommensom religion oplevet mange brud. Det kom til en række brud,efterhånden som kristendommen voksede sig større og bred-te sig til andre dele af verden. I så stort et sammenhold som detkristne, var det naturligt, at der opstod grupper, der ønskedeforandring og fornyelse.

OPGAVE D

Det første brud i kristendommenDet første brud i kristendommen kom tidligt. Denne bevæ-gelse kaldes gnosticisme og stammer helt tilbage fra tiden ligeefter Jesus. Disse kristne havde den opfattelse, at der er enafgørende forskel på den jordiske verden og den guddomme-lige verden. Alt på Jorden er skabt af en ond skabergud –demiurgen – og derfor er verden ond. Mennesket er faldet nedpå Jorden og blevet lænket til det syndige liv. Ved at erkendedette og leve et liv i askese kan mennesket komme op til dengode Gud i Himlen. Men gnostikerne foldede sig til tider ogsåud i den rene hedonisme – altså gav de sig hen til et lystigt liv.Derudover mente gnostikerne, at Jesus var en særlig mand,hvis visdom man kunne få del i, mens man levede og på denmåde blive frelst her og nu. Efter døden på korset steg hans

34


Deling af religionerDer er med jævne mellemrum

brækket store eller små stykker

af nogle af de store religioner.

I buddhismen findes der fx tre

hovedretninger: hinayana (den

lille vej), mahayana (den store

vej) og vajrayana (diamantvejen).

Islam er overordnet delt i shia-

og sunnimuslimer.

OPGAVE D

Undersøg, hvad disse – for

kristendommen – vigtige ord og

begreber egentlig betyder:

• Treenighed

• Messias

• Arvesynd

• Nåde

• Gudsrige

Brug ordbøger, leksikon eller

http://www.kristendom.dk/

leksikon.

DemiurgVerdensbygmesteren inden for

gnosticismen. Kan sammenlignes

med kristendommens Satan –

altså en slags falden engel.


sjæl op til Gud. Dette synspunkt kunne den stadig voksendekristne kirke ikke leve med. Derfor blev gnostikerne forfulgtfor deres version af kristendommen.

Det store brud i kristendommenDet første store brud i kristendommen kom i 1054, hvor paveni vest og patriarken i øst blev uenige. Striden gik især på pave-embedets betydning. Pave Leo 9. hævdede, at han skulle ledekirken, fordi Jesus gennem valget af apostlen Peter havdegrundlagt paveembedet. Peter blev senere den første pave. Dettesynspunkt kunne de kirkelige ledere i øst ikke acceptere, fordideres patriarkater var blevet grundlagt af andre apostle. Enanden vigtig grund til bruddet var de politiske forhold. I veststøttede paven den tysk-romerske kejser, mens patriarkerne iøst støttede Det byzantinske Rige i Konstantinopel (Istanbul).

35

HedonismeForestillingen om at lystfølelse er

det højeste gode.

AskeseStreng afholdenhed fra materielle

nydelser.

Apostlen Paulus taler til den

kristne menighed i byen Efesos.

I tiden efter Jesus´ død prøvede

Paulus via breve og rejser at

holde de kristne menigheder

til den rette tro.

PatriarkFra omkring 300-tallet omtales

biskopper som patriarker.

I den ortodokse kirke er denne

betegnelse bevaret for de selv-

styrende overhoveder.

ApostelApostel betyder ’efterfølger af

Jesus’. De første apostle var fx

Jesus’ disciple.


I forhold til selve troen var de to parter uenige om nadveren.De ortodokse i øst mente, at brødet ved altergang skal værehævet, mens katolikkerne i vest brugte usyret brød. Deropstod også uenighed om, hvorledes Helligånden skulle for-stås. I den ortodokse tro udgår Helligånden kun fra selveGud, mens den i katolicisme både udgår fra Gud og JesusKristus.

Både den ortodokse kirke og den romersk-katolske kirkeser sig selv som den rigtige kirke. Den ortodokse kirke gør detved at holde meget fast i den tidlige kristendom fra tiden ligeefter Jesus’ korsfæstelse. Fælles for de to retninger er dog fore-stillingen om, at helgener er vigtige forbindelsesled til Gud.Særlig vigtig er Jomfru Maria. En særlig ting i den ortodoksetro er brugen af ikoner. Ikoner er billeder af helgener. Disseikoner fungerer som den konkrete forbindelse til det gud-dommelige.

36


Forskellige opfattelser af KristusInden for kristendommen er der

forskellige opfattelser af, hvem

Jesus Kristus egentlig var. Var han

mest Gud eller mest menneske –

eller var han begge dele? I den

ortodokse tro blev Jesus til Gud,

da han opstod fra de døde i

påsken, mens han i den katolske

tro allerede opfattes som gud-

dommelig fra fødslen.

Hagia Sofia var tidligere kirke

i Konstaninopel, i dag kaldet

Istanbul. Da osmannerne tog

magten i 1453, blev kirken lavet

om til en moske, og fire mina-

reter blev bygget til.


Et nyt brud i kristendommenDet næste store brud i kristendommen kom i begyndelsen af1500-tallet. Dette brud går under navnet reformationen. Hersatte bl.a. Martin Luther ord på utilfredsheden med, hvad denkatolske kirke efterhånden var blevet til. Det var især handlenmed afladsbreve, som forargede Luther og hans tilhængere.Den katolske kirke var i deres øjne blevet en pengemaskine,som havde bevæget sig væk fra den oprindelige kristendom,især Bibelen. Egentlig var det slet ikke tanken, at det skullekomme til et brud, men uenighederne blev så store, at det tilsidst var uundgåeligt. Havde de protestantiske opgør medden katolske kirke fundet sted i dag, ville de sandsynligvisblive betragtet som nyreligiøsitet. Der var tale om ennytænkning af det gamle budskab, som så siden hen har fun-det mange tilhængere.

OPGAVE E

Flere brudSiden hen har der været utallige mindre brud inden for kris-tendommen. De mange brud i kristendommen kan ses somen slags nyreligiøsitet – eller i hvert fald et ønske om forny-else! Et eksempel på dette kunne være baptisterne, idet de prø-ver at frigøre sig fra traditionelle tolkninger af den kristne tro.Gennem voksendåb får det enkelte menneske et mere person-ligt forhold til Gud.

37

OPGAVE E

Spørg almindelige mennesker på

gaden, hvad de forbinder med

de tre forskellige retninger inden

for kristendommen: den katolske

kirke, den ortodokse kirke og

den evangelisk-lutherske kirke.

Skriv stikord på deres svar og lav

en konklusion hjemme på skolen:

• Hvor meget kender almindelige

mennesker til forskellen?

• Sammenlign med teksten i

denne bog.

Den ortodokse kirkeDen ortodokse kirke kaldes også

for Østkirken, fordi den har sit

udspring i Det Østromerske Rige.

Kirken har ca. 140 mio. tilhænge-

re (1999). Langt de fleste (80 mio.)

hører til den russiske kirke. Patri-

arken i Istanbul er primas, hvilket

vil sige, at han er den øverst

blandt patriarkerne.

Den katolske kirkeDen romersk-katolske kirke er

langt den største af de kristne

trosretninger. Der findes ca. en

milliard katolikker i verden.

De fleste katolikker lever i den

sydlige del af Europa og i Syd-

og Nordamerika. Paven i Rom

er den helt centrale figur i den

katolske kirke.Den romersk-katolske kirke

UrkirkenDet store brud (1054)

Den ortodokse kirke

LutheranereReformerteAnglikanere

Protestantismen(1500-tallet)


Et brud kan i virkeligheden være et forsøg på at nå tilbage tildet, Jesus egentlig forkyndte. Det gælder fx Indre Mission,som blev grundlagt som et forsøg på at vække “forvildede”mennesker og føre dem tilbage til den rette tro.

Når der findes ca. to milliarder kristne mennesker i verden,så er det et resultat af 2000 års historie med løbende tilblivelseaf nye religiøse bevægelser. Alt i alt kan det derfor være svært atsvare på, hvem der er det sande, kristne menneske. Katolikken,den ortodokse, protestanten, baptisten, kvækeren eller …?

OPGAVE F

38


ProtestantismenProtestantisme er en samlebe-

tegnelse for de religiøse bevæ-

gelser, der i begyndelsen af

1500-tallet kritiserede og brød

med den katolske kirke. Den pro-

testantiske bevægelse dækker

over lutheranere (Nordtyskland,

Skandinavien og de baltiske

lande), reformerte (Skotland,

Nederlandene, Schweiz og små

områder i Frankrig) og anglika-

nere (England og Nordirland).

OPGAVE F

Vælg en kristen trosretning uden

for folkekirken og en inden for

folkekirken:

• Uden for folkekirken:

Baptistkirken, Metodistkirken,

Pinsebevægelsen, Jehovas

Vidner, Jesus’ Kristi Kirke Af

De Sidste Dages Hellige,

Kvækere og Frelsens Hær.

• Folkekirkelige retninger:

Indre Mission, Luthersk

Missionsforening eller blot en

lokal folkekirke.

Søg information på skolebiblio-

teket, internettet eller gennem

direkte kontakt til trosretningen.

Besvarelsen kan indeholde fakta

om de historiske forhold, troen

og fællesskabet i menigheden.

• Lav en kort fremlæggelse.

Et typisk ikon, som der findes

mange af i den ortodokse kirke

(se side 37). Ikonet viser Madonna

med barn, det vil sige Jomfru

Maria med det lille Jesus-barn.


TEMA 2

NYRELIGIØSITET I GAMLE DAGE

Nyreligiøsitet opfattes ofte som noget, der først er opstået inyere tid. Men det er ikke tilfældet. Man har altid kunnetfinde eksempler på bevægelser eller sekter, som i deres tid blevopfattet som anderledes end den dominerende religion. Deter ganske sikkert, at disse bevægelser er blevet og stadig bliverfejet af vejen som det rene vrøvl af den dominerende religion.

Katharerne I 1100-tallet voksede der en kristen sekt frem i Europa. Dentog egentlig sin begyndelse på Balkan, men bredte sig hurtigttil resten af det sydlige Europa.

Katharerne havde et dualistisk verdensbillede. De mente,at livet på Jorden var skabt af Djævlen og derfor ondt. Der-imod var den ikke-jordiske verden skabt af Gud, og det gjaldtderfor om at frigøre sig fra livet på Jorden. Gennem ekstremafholdenhed (nogle sultede sig ligefrem ihjel) kunne manblive ren. Katharos betyder ‘ren’ på græsk.

Sekten voksede sig langsomt større, og det kunne hverkenpaven eller den franske konge leve med. I begyndelsen af 1200-tallet begyndte de første korstog mod katharerne, som ikkekunne modstå denne overmagt. Omkring 1400-tallet var katha-rerne stort set væk.

Ordet kætter kommer fra betegnelsen for katharerne. Kæt-teri betyder ‘vranglære’, og at man ikke følger den rette lære ireligionen. Og det var jo netop, hvad katharerne ikke gjorde.

Tempelridderneog Den Hellige GralForestillingen om forbindelsen mellem tempelridderne ogDen Hellige Gral er et eksempel på en gammel nyreligiøsitet.Denne forestilling er et resultat af mange forskellige historier,som til sammen giver et billede af et religiøst mysterium.

39

DualismeDualisme betyder, at noget

indeholder en dobbelthed. Det

vil sige, at det har modstridende

egenskaber eller principper.


Siden middelalderen er der nemlig jævnligt dukket nye fore-stillinger og tolkninger op. Senest er spekulationerne vakt tillive i forbindelse med bogen og filmen Da Vinci-mysteriet ogden danske spillefilm Tempelriddernes Skat. I Da Vinci-mysteri-et er det fx forestillingen om, at Maria Magdalena fik et barnmed Jesus, og at gralen i virkeligheden er hemmeligheden omdenne slægt, som stammer direkte fra Jesus selv.

Tempelridderordenen opstod i tiden, hvor de store kors-tog til Jerusalem fandt sted. Tempelridderne var en slags krist-ne munke med sværd, som skulle sikre de kristne pilgrimmepå deres rejse til Jerusalem. Som følge af deres store militærebetydning fik ordenen langsomt samlet sig stor rigdom, ogder opstod kritik af ordenen. For det første var det en megetlukket organisation. For det andet blev tempelridderne for-bundet med visse muslimske sekter – ridderne blev beskyldtfor at deltage i religiøse orgier på tværs af religionerne – og for

40


Tempelridder-ordenenOrdenen blev grundlagt omkring

1120. Ridderne var under ledelse

af en stormester og adlød kun

paven i Rom. I 1307 blev de fles-

te tempelriddere arresteret, og i

1312 lod paven ordenen opløse

og dens ejendom overgå til

Johannitterordenen.

Riddere kaldes til kamp for den

kristne tro.

Jacques de Molay (ca. 1244-1314).

Den sidste stormester af tempel-

ridderordenen. Han blev brændt

på bålet i 1314.


det tredje kom der beskyldninger om kætteri, homoseksuali-tet og afgudsdyrkelse. I begyndelsen af 1300-tallet blev orde-nen brutalt opløst af den franske konge og paven i Rom.Under tortur tilstod mange af ridderne dette kætteri og blevefterfølgende brændt på bålet. Pointen er her, at når en orga-nisation lever sit eget lukkede liv og i øvrigt har succes, så dan-ner resten af samfundet sig forestillinger om, hvad der monforegår – der opstår myter, som i nogle tilfælde fører til mis-tænkeliggørelse og forfølgelse. Sådan var det i middelalderen,og sådan er det stadig i dag.

Tempelridderne er senere blevet forbundet med forestil-lingen om Den Hellige Gral. Som udgangspunkt var gralen ethedensk symbol på styrke, liv og frugtbarhed. Men senere erden blevet forbundet med Jesus og det bæger, som han og dis-ciplene drak af ved den sidste nadver om aftenen, skærtors-dag. En fortælling handler om, at Josef af Arimatea opsamle-

41

Kristne pilgrimme beskyttes

af tempelriddere på deres vej

til Jerusalem. I baggrunden

ses byen.


de noget af Jesus’ blod i gralen, og at den derefter havde hel-bredende virkning. Gralen blev så ført ud af Det Hellige Landog endte et sted i Europa. I forskellige sammenhænge er tem-pelridderne blevet placeret som vogtere af gralen. Og derveder myten om gralen og dens mysterium en realitet. Dennesøgen efter gralen har pirret en lille gruppe af religiøse men-nesker lige siden.

OPGAVE G · H

RosenkreuzerordenenEt tredje og mere specielt eksempel på en gammel nyreligiøsi-tet er det hemmelige broderskab Rosenkreuzerordenen. Ibegyndelsen af 1600-tallet hører man første gang om denneorden, som hævder, at Gud har åbenbaret en mere fuldkom-men viden om Kristus. Denne viden er i første omgang forbe-holdt højtuddannede mennesker, men vil føre til totalændring af verden. Kloge mennesker skal gå sammen medordenen, og derved vil alle mennesker i hele verden få gavn afden nye viden.

Tilhørsforholdet til kristendommen ses især ved grund-læggeren Christian Rosenkreuz. Han har sandsynligvis aldriglevet, men fornavnet Christian har en sproglig forbindelse tilKristus eller blot ordet kristen. Efternavnet indeholder ordetkors (kreuz = kors), og rosen er et symbol på Jomfru Maria.

Rosenkreuzerordenen forsøgte at forbinde datidens viden-skab, fx alkymi, geometri, mekanik og lægekunst, med ånde-lighed. Inspireret af både kristendom og gammel egyptiskreligion skulle denne sammenblanding føre til større viden ogdermed sandheden om livet på Jorden.

Ordenens ønske om en åndelig og videnskabelig oplys-ningstid bragte den i modsætning til især den katolske kirkemed paven i spidsen. Rosenkreuzerne anså den dominerendekristendom som formørket og uden visioner for fremtiden.Derimod ville rosenkreuzerne med deres tanker skabe en uni-versel religion, som skulle forhindre ufred og religionskrige.

Der blev hurtigt stille om Rosenkreuzerordenen i 1600-tallet, idet den forblev hemmelig, men frem til i dag har myten

42


OPGAVE G

Diskuter, hvorfor historierne om

Den Hellige Gral åbenbart

fascinerer mennesker til alle tider.

OPGAVE H

Find Prins Valiant-tegneserien

”Den evige søgen” (bind 27) på

biblioteket. Læs den, og gør rede

for, hvordan gralen tolkes af

Prins Valiant.

En typisk alterkalk som bruges

ved nadveren. Kunne den hellige

gral mon se sådan ud? Hvis den

overhovedet findes …


om dens varsling af en ny og bedre tid fascineret mange men-nesker, og der findes stadig grupper, som arbejder ud fra dissetanker. I USA findes fx AMORC (Ancient and Mystical OrderRosae Crucis), som efter sigende skulle have 250.000 med-lemmer.

OPGAVE I

43

OPGAVE I

Se nærmere på disse to symboler

fra Rosenkreuzerordenen. Find ud

af, hvad de betyder ved at gå ind

på http://www.rosenkreuz.dk/

– klik på ”symbolik”.

Rosenkreuzernes forestilling om

Træet til kundskab om godt og

ondt. Modsætningen ses tydeligt

i opdelingen af god og dårlig

frugt. Da Adam og Eva – trods

Guds forbud – spiste af frugten,

kom ondskab og død ind i ver-

den.


TEMA 3

NYRELIGIØSITET I DAG

Der opstår hele tiden nye religioner. Det er umuligt at sige,hvor mange religioner, der findes i verden, men det anslås, atder findes op til 25.000 forskellige trosretninger – alene indenfor kristendommen. Mange nye religioner går hurtigt i opløs-ning igen, uden at ret mange mennesker har hørt om dem.Men nogle nye religioner har formået at bide sig fast og øgeantallet af medlemmer. I det følgende vises eksempler på nyereligioner og religiøse bevægelser, som sandsynligvis er kom-met for at blive.

44


SynkretismeSynkretisme betyder ‘blanding’

– i dette tilfælde blanding

af religioner.

HolismeHolisme betyder ‘helhed’. Det vil

sige, at man fokuserer på helhe-

den – ikke enkeltdelene.

Der afholdes messer, hvor New

Age-tilhængere kan lade sig

inspirere. På billedet ses en

stand, hvor der sælges krystaller

til blandt andet krystalhealing.


New AgeMan kan ikke kalde New Age for en religion på samme mådesom kristendommen eller Scientology, som behandles senerei dette tema. New Age er snarere en betegnelse for en særligstrømning i tiden, hvor det religiøse spiller en stor rolle. NewAge er et udtryk, der dækker over mennesker, som tror påastrologi, healing, kanalisering (mennesker, der har kontaktmed åndelige kræfter), dyrker meditation, yoga og meget mere.Og det er et udtryk, der dækker over religioner, som både ersynkretistiske og holistiske.

New Age er engelsk og kan oversættes til ‘Den NyeTidsalder’. Det er nemlig tanken, at verden i disse år er på vejind i en ny periode, som kaldes Vandmandens Tidsalder. Denafløser Fiskenes Tidsalder, som har varet i 2000 år. Denneforestilling er hentet fra astrologien og derved ændringer påstjernehimlen. Hvor Fiskenes Tidsalder var præget af kristen-dommens dominans, vil Vandmandens Tidsalder blive prægetaf åndelig udvikling, som blandes sammen med videnskaben.Mennesket vil opdage, at det kan skabe en bedre verden gen-nem at opdage sin egen guddommelighed.

Mange New Age-tilhængere har en forestilling om, at mangenfødes – de tror altså på reinkarnation. Disse tanker er hen-tet fra buddhismen og hinduismen, men modsat de gamlereligioner, hvor det gælder om at slippe for genfødsel, så erNew Age præget af en positiv søgen efter at blive genfødt.Gennem genfødsler – hele tiden som menneske – vil mennes-ket langsomt udvikle sin bevidsthed og derved komme tætte-re på sin egen frelse. Det er et eksempel på, at gamle ideer ogforestillinger ændres, så de passer til den moderne verden.

I New Age er det ofte grundtanken, at der findes nogleuniverselle energier i verden. Ved at arbejde med astrologi,healing, meditation osv., kan mennesket komme i kontaktmed disse energier og derved opnå en større erkendelse af,hvordan verden hænger sammen. De universelle energier kangodt sammenlignes med guden eller guderne i traditionellereligioner.

OPGAVE J · K

45

New Age og kristendomDer er ikke meget, der forener

New Age og kristendom. I New

Age er alle mennesker i princippet

deres egen gud og sørger derfor

for deres egen frelse, mens

mennesket i kristendommen er

underlagt Gud. Det er Gud, der

tildeler mennesket frelsen. Dog

er der i New Age nogle, som

anser Jesus for at være en særlig

klog mand, der gennem sin viden

havde fundet vejen til frelsen.

På den måde kan Jesus også

blive et forbillede i New Age.

OPGAVE J

I indledningen til dette kapitel

kan man læse om to forskellige

typer religion. Læs afsnittet igen,

og vurder, hvilken type religion

New Age-bevægelsen minder

mest om.

OPGAVE K

• Læs først boksen ”New Age

og kristendom”. Find derefter

New Age-tanker i teksten på

arbejdsark 1.

• Vurder, om der er mest New

Age eller kristendom i teksten.

Find konkrete eksempler i

teksten.


ScientologyScientology er en af de største og mest omdiskuterede nyereligioner. Den blev grundlagt af L. Ron Hubbard i 1954 oghar ca. 600.000 medlemmer i hele verden. De troende kaldesfor scientologer.

Det grundlæggende i scientologernes tro er, at mennesketbestår at tre dele: thetan (ånd eller sjæl), sind (psyken) og lege-me (krop). Når mennesket dør, så forlader thetanen kroppenog finder en ny krop. Scientologer tror altså på reinkarnation,det vil sige, at ånden er evig og genfødes hele tiden. Sindet erforbindelsen mellem den dødelige krop og den udødelige the-tan. Kroppen betyder ingenting.

I alle de liv, som menneskets ånd har levet, har der lang-somt samlet sig en række dårlige oplevelser og negative ind-tryk. De kaldes engrammer og viser sig som smerte, sindssyge,narkomani, kriminel opførsel og lignende. Det gælder såledesom at få slettet alle disse dårlige oplevelser og indtryk, somforhindrer mennesket i at udvikle sig åndeligt. Det sker gen-nem en såkaldt auditering, hvor en scientolog stiller en rækkespørgsmål.

Svarene registreres af et E-meter – et apparat, der kan be-skrives som en slags løgnedetektor (se billede side 47). Nårnålen på E-meteret ikke længere laver udslag, er en dårligoplevelse blevet slettet. Ved at genopleve de lagrede oplevelser,kan et menneske gøre sig fri af dem. Når alle oplevelser er væk,så er personen blevet “clear”, hvilket betyder, at personen erblevet et godt menneske. For scientologer tror på, at alle men-nesker grundlæggende er gode.

Når et menneske er blevet clear, kan det fortsætte på noglehøjere niveauer, kaldet OT (Opererende Thetan). Det højestetrin er OT 8, hvor mennesket har opnået den totale frihed. Herhar man frigjort sig fra kroppen og kan bevæge sig frit somåndeligt væsen. Der er ikke nogen egentlig gud i Scientology,men snarere en guddommelig energi. Tilstanden i OT 8 kanmåske sammenlignes med den udfrielse, som buddhistenoplever i nirvana.

OPGAVE L

46


OPGAVE L

I indledningen til dette kapitel

kan man læse om to forskellige

typer religion. Læs afsnittet igen,

og vurder, hvilken type religion

Scientology minder mest om.

Scientology reklamerer for

bogen Dianetik på en husgavl

i København. I denne bog

beskriver L. Ron Hubbard nogle

af de grundlæggende tanker

i Scientology.


Scientology kombinerer ting fra Østens religioner med viden-skaben. Sjælevandring og karma er nogle af de elementer, derkan genfindes i Scientology. E-meteret giver en fornemmelseaf videnskabelighed og derved henvender Scientology sigmåske mere til nogle moderne mennesker, som ikke synes, atgammeldags tro er nok. De vil have viden om deres åndeligeudvikling. I øvrigt hænger navnet Scientology sammen meddet engelske ord science, som betyder ‘videnskab’.

OPGAVE M · N

47

L. Ron HubbardL. Ron Hubbard (se billede side

19) blev født i 1911 og døde i

1986. Han levede i sin ungdom i

Østen, hvor han stiftede bekendt-

skab med buddhistisk og hinduis-

tisk religion og filosofi. Han skulle

efter sigende have deltaget i

2. verdenskrig som flådeofficer,

hvor han blev såret. Han hævder,

at han helbredte sig selv for

blindhed og lammelse.

OPGAVE M

Diskuter, om det er rigtigt, at

moderne mennesker foretrækker

religioner, som er mere videnska-

belige. Begrund svarene.

OPGAVE N

Prøv at måle tolerancen over for

Scientology i samfundet. Stil

følgende spørgsmål til tilfældige

mennesker på gaden:

Hvad ville du sige til, hvis din

datter eller søn en dag fortalte

dig, at han/hun var blevet

tilhænger af Scientology?

• Spørg minimum 20 mennesker

og lav derefter et cirkeldia-

gram, som viser, hvor tolerante

folk er i forhold til Scientology.

• Opdel resultatet i tre grupper:

meget tolerant, lidt tolerant

og ikke tolerant.

E-meter


Scientology er endnu ikke blevet godkendt som trossamfundi Danmark. Det skyldes især, at den ikke opfylder alle krav tilreligioner her i landet. Fx er det ikke muligt at få lov til at sederes hellige skrifter, som bruges ved OT-auditeringerne. Deer hemmelige for alle andre end OT’erne selv. Men på grundaf religionsfriheden i Danmark, så kan man godt kaldeScientology for en religion.

OPGAVE O

Sai Baba Sathya Sai Baba-organisationen er en af de største nye religio-ner med anslået helt op til 50 mio. tilhængere i hele verden. Icentrum for troen findes grundlæggeren, Sathya Sai Baba,som blev født i 1926 i Indien. Det centrale i troen er total hen-givelse til inkarnationen af guddommen, altså Sai Baba selv.Tilhængere udfører blandt andet meditationsøvelser, hvor deprøver at se Sai Baba for sig. Sathya Sai Baba ser nemlig sigselv som en inkarnation (genfødsel) af Sai Baba af Shirdi, somdøde otte år før Sathya Sai Baba blev født. Troen vil blive fuld-endt af den næste inkarnation Prema Sai Baba, som vil blivefødt otte år efter den nulevende Sathya Sai Baba er død. Tilden tid vil det for alvor gå op for menneskeheden, at den erguddommelig.

I dag er det ifølge Sai Baba nemlig sådan, at mennesker erstyret af blandt andet had, grådighed, begær og stolthed. Vedat give sig hen til Sai Baba vil disse handlemønstre kunne øde-lægges og de rette værdier vokse frem i mennesket. Der er taleom sandhed, ret handlemåde, indre fred, kærlighed og ikke-vold.

Den nulevende Sai Baba skulle efter sigende være en mes-ter ud i mirakler. Det siges, at han kan materialisere genstan-de (fx guldsmykker og hellig aske) ud af den blå luft, helbredesyge og vække døde til live. Sai Baba er blevet sammenlignetmed Jesus – på grund af miraklerne, som da også skal visehans tilknytning til det guddommelige.

OPGAVE P

48


OPGAVE O

• Læs det indledende afsnit

“Religiøs bevægelse eller sekt?”

igen. Søg mere viden om

Scientology, fx på internettet.

• Læs artiklen “Scientology

vokser på verdensplan”

(arbejdsark 2). Slå svære ord

op i en ordbog.

• Vurder, om Scientology

bedst kan kaldes en nyreligiøs

bevægelse eller en sekt.

Begrund svarene.

OPGAVE P

Læs artiklen “Tro: Sai Baba er

miraklernes mand” (arbejdsark 3)

og besvar følgende spørgsmål:

• Lav et kort referat af artiklen

– slå svære ord op i en ordbog

eller et leksikon.

• Hvilke beskyldninger er der

blevet rettet mod Sai Baba?

• Giv et bud på, hvorfor Sai

Baba er blevet beskyldt for

disse ting – hvis det nu ikke

passer.

• Hvorfor skulle mennesker i

Veksø og omegn være bekym-

ret for en Sai Baba-højskole i

deres område?


Det specielle ved troen på Sai Baba er, at alle religioner er lige-stillet. Alle religioner har egentlig sandheden, men den kom-mer bare til udtryk på forskellige måder. Med andre ord fin-des der kun én religion, nemlig kærlighedens. Dette forsøg påat lave en universel religion ses i Sai Baba-bevægelsens symbol,hvor alle de større religioner er repræsenteret. Man kan sige,at Sai Baba ønsker en sammenblanding af religioner – ogsåkaldet synkretisme.

OPGAVE Q

49

Inkarnation af guddomEt guddommeligt væsen, der

antager en menneskelig krop.

I hinduismen kaldes dette for

en avatar.

OPGAVE Q

• Diskuter, om det nogensinde

vil blive muligt at samle alle

mennesker i en religion, fx

kærligheden.

• Begrund, hvorfor det skulle

være muligt eller umuligt.

Herover: Sai Baba-bevægelsens

symbol, som kæder alle de store

religioner sammen.

Til venstre: Sai Baba, som er

bevægelsens ubestridte leder,

sidder på sin trone.


Begrebet frihedFrihed er altid frihed fra noget eller frihed til noget andet. Frihedfra noget kan fx være friheden fra tvang eller undertrykkelse.Friheden til noget kan fx være friheden til at opnå visse mål oghandle, som man ønsker. Således kunne en almindelig forkla-ring på, hvad frihed er, lyde: Hvis du har muligheden for atgøre noget andet, end det du faktisk gør, så er du fri – så hardu frihed. Man har altså handlet frit, hvis man kunne havehandlet anderledes. Derfor kan man også sige, at en slave ikkeer fri, for slaven kan netop ikke handle anderledes, end hangør, fordi der er andre mennesker, der bestemmer over ham ogbeslutter for ham, hvad han skal gøre.

OPGAVE A

50

FRIHED OG ANSVAR

OPGAVE A

• Lav tanketræer eller mind-

maps til ordene frihed og

ansvar. Skriv både positive og

negative associationer ned.

Diskuter derefter de to begre-

ber og jeres tanker om dem i

klassen. Hæng gerne plancher

med alle associationsordene

op i klassen.

• Forhold jer til billederne side

51-52, og sammenhold deres

indhold med de associationer,

I har skrevet til ordene frihed

og ansvar.

• Forsøg sammen at komme

med eksempler på frihed fra

noget og frihed til noget.

Kunstnerisk frihed? Maleriet

hedder Den foruroligende ælling

og er malet oven på et ældre

maleri.


En bus fuld af frigivne palæstinensiske fanger. En af de frigivne får fat

i sin lillesøster, som er kommet for at tage imod ham sammen med

andre familiemedlemmer. Den frigivne fange har nu frihed til at være

sammen med sin søster.


Begrebet ansvarAt have et ansvar for noget betyder, at man er forpligtet pånoget. At være ansvarlig betyder derfor, at der er noget, man ernødt til “at tage på sig” – det kan være at tage ansvar for sinehandlinger, at tage ansvar for andre mennesker eller at tage etmedansvar for samfundet.

Oprindeligt betyder ordet ‘modsvar’ (engelsk: answer), detvil sige ‘svar på beskyldning’ eller ‘redegørelse for ens adfærd’.Tæt knyttet til begrebet ansvar er derfor også begrebet skyld.Hvis man fx kører uansvarligt på sin cykel og dermed kommertil at køre nogen ned, så må – eller kan – man påtage sig skyl-den for sin uansvarlighed. Påtager man sig skylden, har mantaget ansvaret for sin handling. Påtager man sig ikke skylden,fralægger man sig ansvaret.

52

FRIHED OG ANSVAR

Har vi ansvar for vores venner,

og har vi ansvar for alle de

mennesker, vi møder i vores liv?


Ansvar er noget, der opstår mellem mennesker, og det er ogsåforbundet med både tillid og samvittighed og med, hvad vimener, er rigtigt og forkert at gøre.

Den danske filosof, K. E. Løgstrup, skrev, at når et menne-ske møder et andet menneske, så har han med det samme etansvar for det andet menneske. “Den enkelte har aldrig medet andet menneske at gøre, uden at han holder noget af detsliv i sin hånd”, skrev Løgstrup. Ifølge Løgstrup kan mennes-ker altså ikke gå rundt i verden uden at have et ansvar forandre mennesker.

OPGAVE B

Naturens love og frihedenMennesket er et biologisk væsen lige som alt andet levende påJorden – det er vokset ud af naturen og er til dels underlagtnaturens love.

53

OPGAVE B

• Skriv forskellige former for

ansvar ned, og tal om dem.

• Diskuter og vurder, hvad I

mener, K. E. Løgstrups citat går

ud på, og hvilke konsekvenser

det har for mennesker.

Mennesket er en del af naturen,

men er også i stand til at ændre

ved den, fx ved at opdyrke land.


I dag tales der meget om, hvor stor betydning vores gen-sammensætning har, altså hvor meget, der er bestemt på for-hånd – dvs. hvor meget, der ligger i generne. Og der er ingentvivl om, at vores gensammensætning har stor indflydelse på,hvem og hvad vi er. Således kan man sige, at mennesket ernatur.

Men flere er dog af holdningen, at mennesket ikke kun ernatur: Som det eneste levende væsen er mennesket også istand til gøre noget i livet, som ikke er naturlov, fx at dyrkejorden, at udvinde olie, at helbrede dødelige sygdomme, atskabe nyt osv. Derfor er mennesket ikke kun natur, det ernatur og “noget mere”. Dette “noget mere” er kultur, fx kunst,fantasi, tro og viden.

54

FRIHED OG ANSVAR

Determinisme og indeterminismeDeterminisme er en forståelse af,

hvordan livet hænger sammen.

Der findes mange former for

determinisme, men fælles for

dem er synspunktet om, at men-

neskers handlinger bestemmes

af forhold, de ikke selv er herre

over. Derfor har mennesket

ingen fri vilje.

Inden for indeterminismen

opfatter man derimod mennesket

som et væsen med fri vilje.

Det lille menneske i den

store skov.


Man kan derfor sige, at mennesket både er bundet til naturen,fordi det er en del af denne, men også, at mennesket er fri afnaturen, fordi det er i stand til at tænke, tro, erfare, fantasereog skabe.

OPGAVE C

SkæbnetroI den antikke verden var skæbnetroen meget almindelig. Manmente, at et menneskes skæbne var fastlagt ved fødslen, og deti sit liv var tvunget til at følge denne skæbne.

I den græske mytologi forestillede man sig, at mennesketsskæbne var styret af kræfter, som det ikke selv var herre over.Man forestillede sig, at disse kræfter var tre skæbnegudinder,som spandt hvert enkelt menneskes livstråd, og som ogsåbesluttede, hvornår tråden skulle klippes over, og livet skulleafsluttes. De tre skæbnegudinder stod over alt andet, og intetkunne tvinge dem til at ændre et menneskes skæbne.

Tror man på skæbnen, kaldes man en fatalist. Fatalismebetyder ‘skæbne’ og i denne forståelse af livet, tror man altså,at alt er fastlagt på forhånd. Målet med livet bliver at affindesig med sin skæbne. For en fatalist findes friheden derfor ikke.

OPGAVE D

55

OPGAVE D

Diskuter, hvorfor friheden ikke

eksisterer for fatalisten.

OPGAVE C

Prøv i fællesskab at finde

eksempler på, hvornår mennesket

er natur og hvornår, det er mere

end natur.

Skæbnegudinderne, der spinder

hvert menneskes livstråd og

dermed deres skæbne. Manden

med leen er Døden.


Fri eller bundet? – eller midt imellem?Om mennesket er frit eller bundet, og om mennesket selv kanbestemme noget i sit liv eller ej, har man diskuteret i århun-dreder. Allerede i oldtiden var der mange, som havde det sværtmed tanken om, at alle menneskets handlinger skulle værebestemt på forhånd.

Den græske filosof, Aristoteles (384-322 f.Kr.), var en af dem,der ikke kunne acceptere den fuldstændige tro på skæbnen.Aristoteles mente dog, at mennesket på mange måder minderom dyrene, og på den måde er bundet til naturen. Men hanmente samtidig, at mennesket, som den eneste skabning, var istand til at handle fornuftigt. Fornuften adskilte, ifølgeAristoteles, mennesket fra dyrene, for den gjorde mennesket istand til at overveje forskellige muligheder i livet og dernæst

56

FRIHED OG ANSVAR

Kan mennesket selv bestemme

over sit liv? Her ses mennesket

mellem synd og dyd.


beslutte sig. Således mente han, at mennesket kan handle af frivilje. Når mennesket handler af fri vilje, så har det også ansvaretfor sin handling. Det betyder, at hvis man fx vælger at stjælepenge fra et andet menneske, så er det ens eget ansvar. Mennogle gange kan mennesket, ifølge Aristoteles, også handleufrit, og så kan mennesket ikke tildeles ansvar. Hvis en mand fxpresses til at gøre noget ulovligt, fordi terrorister har taget hansbørn som gidsler, handler han så frit eller ufrit, og kan han stil-les til ansvar? Ifølge Aristoteles kan et menneske kun bæreansvaret for sine handlinger, hvis de udspringer af egen fri vilje.Hvornår de så gør det, er straks sværere at give klart svar på.

Den kristne kirkefader Augustin (354-430) havde et andetsynspunkt. Hans mente, at verden og mennesket var skabt afen almægtig og alvidende Gud. Augustin mente også, at Gudkender fremtiden i alle detaljer. Men samtidig troede han på,at mennesket har en fri vilje og selv vælger, om han eller hunskal gøre det gode eller det onde. Han mente altså, at men-nesket har en fri vilje, selv om Gud kan forudsige alle men-neskers handlinger. Nogen ville sige, at den holdning ikke kanlade sig gøre, men hos Augustin er der ingen tvivl: Hvis mangør noget ondt, så gør man det af egen fri vilje – også selv omGud kender til, at man vil gøre det onde. Augustin blanderdeterminisme og indeterminisme.

OPGAVE E

Ret til frihedDen moderne diskussion af frihed starter i 1700-1800-tallet,også kaldet oplysningstiden. Her bekæmpede man tankerneom, at mennesket ikke var frit og, man udviklede et nyt syn påmennesket, der også i dag er meget udbredt i den vestlige verden:

• Mennesket har en medfødt sund fornuft• Mennesket har en medfødt moral, der er ens hos alle men-

nesker• Mennesket har en fri vilje og en udødelig sjæl – i modsæt-

ning til dyrene• Mennesket er inderst inde godt.

57

OPGAVE E

• Find nogle eksempler, der kan

understøtte Aristoteles’ syn på,

at mennesker har en fri vilje

og et ansvar.

• Hvad mener I om Aristoteles’

tanke om, at man ikke altid

kan tildeles ansvaret for sine

handlinger?

• Diskuter modsætningen i

Augustins synspunkt:

At mennesket både har fri

vilje og dermed ansvaret, men

at Gud samtidig kender til og

kan forudsige alt.


Dette nye menneskesyn var med til, at man også begyndte atforstå frihed som en rettighed. Altså som noget det enkeltemenneske har ret til. Den frihed, der her var tale om, var frihedfra tvang eller frihed til at stræbe efter fx lykken. Første gang,frihed som rettighed formuleres, er i den amerikanske uaf-hængighedserklæring fra 1776:

“Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle menneskerer skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige ret-tigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”(4. juli 1776)

Den frihed, det handler om, er fx politisk frihed, økonomiskfrihed, frihed til at eje noget, frihed til at ytre sig og religions-frihed, og med frihedsrettighederne hører det fornuftige men-neskes personlige ansvar for de handlinger, som man foreta-ger sig i sit liv.

Religion, frihed og ansvarBilledet på side 59 viser et menneske, der ikke har sin frihed.Man er ikke i tvivl om ufriheden, når man ser på billedet.Alligevel kunne nogen påstå, at vi slet ikke ved, om dette men-neske er frit eller ej. Måske er det frit på en måde, der ikkehandler om lænker og fængselsmure, men om mennesketsindstilling til livet. Måske føler eller tror mennesket, at det haren indre frihed.

I flere religioner har man en forståelse af frihed, som kankaldes en indre frihedsforståelse eller åndelig frihed. Denneform for frihed kan også kaldes frelse, og det er en anden fri-hedsforståelse, end hvad vi hidtil har hørt om, fordi den knyt-ter sig til troen på nogle kræfter, der er uden for eller størreend mennesket selv. Når den troende binder sit liv til dennekraft, fx en gud, så får det frihed.

“Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke altbygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men detsom er til bedste for andre”, skriver Paulus i sit første brev tilkorinterne, kapitel 10, 23-25 i Det nye Testamente.

58

FRIHED OG ANSVAR


Religionerne beskæftiger sig med en indre, åndelig frihed,men bestemt også, som hos Paulus, med den frihed, vi har tilat være sammen med andre mennesker. Står mennesket frit isit forhold til andre mennesker? Kan man gøre, hvad man harlyst til? Ja, siger Paulus, men det er ikke alt, der er godt at gøre.Og ved at sige sådan fortæller han noget meget væsentligt:Der er forskel på det gode og det onde. I religionerne skelnerman netop mellem det gode og det onde, og mennesket stillestil ansvar for sine handlinger.

Frihed og ansvar i kristendommenI kristendommen har mennesket frihed til at gøre, hvad detvil, men kan ikke selv sikre sig et godt liv. For at få et godt liv,må man binde sit liv til Gud og leve i troen på Ham. Detenkelte menneske har selv ansvar for, hvordan det behandlerandre mennesker og naturen. Friheden ligger netop i at tageansvar for hinanden og dermed elske sin næste som sig selv,hvilket ifølge kristendommen giver et godt liv.

59

Kan man være fri, selv om man

er i fængsel?


Frihed og ansvar i islamI islam mener man, at mennesket er skabt som et frit væsen,der selv vælger, hvordan det vil leve.

Mennesket har selv ansvaret for, om det vil rette sig efterde regler for det gode liv, som Gud har givet i Koranen, og detmå selv tage ansvaret for sine handlinger ved den dom, derfølger efter døden på dommedag.

Frihed og ansvar i buddhismenMennesket har selv ansvar for den måde, det lever på. Båderigdom, fattigdom og sygdom skyldes ens karma, dvs. hvor-dan man har levet sit forrige liv. Således får menneskets hand-linger i dette liv konsekvenser for det næste liv.

Mennesket er således bundet til den lov, der kaldes kar-maloven. Dvs. at mennesket vil blive genfødt igen og igen, oghver gang man dør, genfødes man i en ny krop eller form, derbestemmes af menneskets karma. Dette evige kredsløb befri-es man først fra, når sjælen har opnået fuldstændig indsigt(nirvana).

Fri mig fra religionI de sidste 150 år har der været flere og flere mennesker, derikke ønskede at bekende sig til en religion.

En af de allerstørste modstandere af religion hed FrederichNietzsche (1844-1900) og han mente, at religion gør mennes-ker ufrie. At underlægge sig en religion eller noget lignende ogleve efter dens retningslinjer, mente Nietzsche, hørte de svagetil. Han sammenlignede fx det at gå i kirke med at sætte sigselv i fængsel. Nietzsche mente, at det stærke menneske der-imod ikke behøvede en gud eller en religion, men i stedetmåtte skabe sit eget liv og bestemme over det.

Det forholder sig altså sådan, at der findes mennesker, dermener, at religion gør mennesker ufrie, mens andre mennes-ker mener, at det lige præcis er i religionen, man kan finde denallerstørste frihed.

OPGAVE F

60

FRIHED OG ANSVAR

OPGAVE F

• Diskuter, hvad det kan betyde,

at man skaber sit eget liv.

• Diskuter Nietzsches mening

om, at religion gør mennesker

ufrie.

• Diskuter til sidst, hvordan

nogen kan mene, at religion

gør mennesker ufrie, mens

andre mener, det gør menne-

sker frie.


TEMA 1

FRIHED OG FÆLLESSKAB

Frihed og fællesskab er vigtige dele af livet. Man kan oplevestor frihed ved at deltage i et fællesskab, ligesom man i andretilfælde kan opleve frihed ved netop ikke at være en del af etfællesskab. Man kan have frihed til at deltage i et fællesskab ogfrihed fra at deltage i et fællesskab.

Stort set alle mennesker fødes ind i et fællesskab. Det kanvære en familie, et samfund, en by, en religion osv. Når manbliver født, vælger man ikke fællesskabet til eller fra, men erbare en del af det. Når man bliver ældre eller voksen, begynder

61

Fællesskaber er en vigtig del af

næsten alle menneskers liv.

Nogle fællesskaber fødes vi ind i,

andre vælger vi i løbet af vores

liv.


man måske at overveje, om det er et fællesskab, man ønsker atvære en del af – om man holder af det og trives eller muligvisføler sig fanget eller klemt i det. Deltager man i et fællesskab,hvor man virkelig ikke har det godt, kan det nærmest væretortur. Er man derimod med i et fællesskab, hvor man har detgodt, så kan et fællesskab være lykken.

OPGAVE G

Politik, frihed og fællesskab.I politik bliver der meget ofte talt om frihed og fællesskab – deto begreber er nemlig temmelig vigtige, når det handler om,hvordan man gerne vil have, at samfundet skal se ud og fun-gere. Politisk kan mennesker adskille sig fra hinanden ligepræcis, når det kommer til deres forståelser af ordene frihedog fællesskab og disse to begrebers forhold til hinanden.

Vi kender i dag både til politiske systemer, hvor fællesska-bet, det kollektive, kommer før det enkelte menneskes frihedog ligeledes systemer, hvor det enkelte menneske har sin per-sonlige frihed på bekostning af fællesskabet.

I Danmark har vi blandet de to systemer, så der både erfokus på det enkelte menneskes frihed og fællesskabet. Men vihar en tradition for, at vægte det fælles meget højt. Vi harvalgt en samfundsmodel, hvor den enkelte betaler mangepenge til fællesskabet. I et sådant samfund kan alle komme tillæge, få en plads på et plejehjem, komme i skole osv. – uansetom man tjener få eller mange penge.

OPGAVE H

Det religiøse fællesskabI de fleste religioner spiller fællesskabet også en vigtig rolle. Idet religiøse fællesskab deler man tro og ofte også værdier medhinanden, og man har et fælles sprog og en fælles historie, somdanner grundlaget for fællesskabet. I det religiøse fællesskabbekræfter man troen over for hinanden, man samtaler og dis-kuterer den, og oplever måske at være en del af noget større.

62

FRIHED OG ANSVAR

OPGAVE G

• Skriv ned, hvilke fællesskaber,

du er en del af. Sorter dem, så

du først skriver de fællesskaber,

du selv har valgt og derefter

dem, du ikke selv har valgt,

men er tvunget ind i.

• Diskuter fordele og ulemper

både ved de selvvalgte og

påtvungne fællesskaber.

• Vælg de vigtigste fællesskaber

ud, og skriv om, hvorfor de er

vigtige og hvilken rolle, de

spiller i dit liv.

• Overvej sammen, hvordan man

bliver en del af et fællesskab,

og om det er noget, man har

frihed til eller ej.

• Prøv at diskutere forskellen på

frihed til og frihed fra at del-

tage i et fællesskab.

• Diskuter også, hvilke ansvar

man har i forskellige fælles-

skaber.

• Sammenlign, og diskuter jeres

besvarelser.

OPGAVE H

• Diskuter, hvad det betyder, at

fællesskabet kommer før det

enkelte menneskes frihed,

og hvad det betyder, at det

enkelte menneske har sin per-

sonlige frihed på bekostning

af fællesskabet.

• Diskuter, hvad det kan betyde

for mennesker at leve i sådan-

ne typer af samfund?


Nogle mener, at mennesker i den vestlige verden fremover vilfokusere mere og mere på deres egen religion og helt person-lige tro, frem for at tilslutte sig et religiøst fællesskab. Altså atreligion bliver mere og mere individuelt. At religion blivermere individuelt betyder, at det er det enkelte menneske, derselv skaber og definerer sin egen tro/religion.

Religionshistoriker Mikael Rothstein, Københavns Univer-sitet, forudser, at de religiøse fællesskaber og systemer ned-brydes, og at religion bliver et individuelt begreb, der oplevesforskelligt af hvert enkelt menneske.

“Religionen vil fremover fokusere mere på individets ånde-lige og religiøse behov. De religiøse forestillinger bliver demo-kratiserede i den forstand, at de rives løs fra de magtstrukturer,de traditionelt har været en del af”, siger Mikael Rothstein.

Han understreger, at de religiøse tendenser er vanskelige atspå om, og at der uden tvivl vil være tendenser, der går stik

63

Den kristne ungdomsorganisation,

Youth Alive, holder hvert år

stævner, hvor kristne er sammen

om bøn – og rockmusik.


64

FRIHED OG ANSVAR

OPGAVE I

• Samtal om, hvorfor fællesskab

er et vigtigt element i religio-

nerne.

• Diskuter religionshistoriker

Mikael Rothsteins synspunkt

om, at de religiøse fællesska-

ber vil blive brudt ned, og at

religion bliver mere og mere

individuelt. Diskuter ligeledes,

hvordan dette giver mere eller

mindre frihed.

• Overvej også hvilken betyd-

ning, sådan en tendens kan få

for religionerne.

• Læs artiklen “Man kan ikke

være kristen alene” på

arbejdsark 1.

• Hvilken slags kristendom er

pigen i artiklen en del af?

• Hvorfor spiller fællesskabet

en stor rolle?

• Hvad er de fælles om i pigens

kirke?

• Hvorfor virker fællesskabet

vigtigt for hende?

modsat hovedtendensen. En af grundtendenserne bliver dog,at danskerne fremover vil komponere deres egne, individuelleverdensbilleder, mener han. “Vi vil alle sammen have hvervores kosmiske bolsjepose. Indholdets sammensætning vilvære forskelligt, men bolsjerne vil være købt i samme butik,forstået på den måde, at vi hver især vil danne vores eget ind-ividuelle verdensbillede, men ud fra de samme kilder oggrundtænkninger.”

OPGAVE I


TEMA 2

MENNESKERETTIGHEDER

Menneskerettighederne er universelle. Det fremgår af FN-pagten og af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.Det betyder, at menneskerettighederne gælder for alle overalti verden uanset styreform og kulturel baggrund.

MenneskerettighederneMenneskerettighederne er nogle normer eller regler, der skalvære med til at sørge for, at det enkelte menneske tildelesnogle rettigheder, som ingen kan tage fra det. De skal sikreenkeltmennesket, grupper, racer, etniske, politiske eller religi-øse minoriteter mod overgreb og angreb fra fx staten.

Menneskerettigheder blev første gang formuleret i denamerikanske uafhængighedserklæring og siden også under

65

Denne freds-skulptur står uden

for FN-bygningen i New York.


Den Franske Revolution som Erklæringen om menneskets og bor-gernes rettigheder.

Efter 2. verdenskrig blev FN dannet. FN står for ForenedeNationer, og formålet med dannelsen var at skabe fred og sik-kerhed i verden. Krigens rædsler gjorde, at man var parat tilsammen at prøve noget nyt. Det nye blev, at man i 1948 ved-tog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Tanken varat lave en slags verdenslov, der gælder alle mennesker til alletider uanset køn, race, religion, politisk overbevisning osv.Menneskerettighederne er ikke som sådan en lov, og der fin-des mange steder i verden, hvor menneskerettighederne ikkeoverholdes. Men i den vestlige del af verden er disse rettighe-der blevet en vigtig del af identiteten og måden at tænke rig-tigt og forkert på. Der findes desuden en international men-neskerettighedsdomstol i Haag og en europæisk i Strasbourg,hvor mennesker og stater kan indberettes og dømmes forovertrædelser af menneskerettighederne.

Menneskerettighedernes historieBegrebet “menneskerettigheder” er ret nyt og bruges først efter2. verdenskrig. Men de tanker, der ligger til grund for menne-skerettighederne, er meget ældre. Menneskerettighedsforske-re mener, at tankerne kan spores helt tilbage til antikken.Menneskerettighederne har deres udgangspunkt i noget, derkaldes naturretten. Naturretten er ikke skabt af mennesker –det er noget, der findes før mennesket, noget mennesket ikkekan kontrollere, fordi det er naturlov. De, der tror på natur-retten, mener derfor at naturretten skal være udgangspunktetfor et lands love og regler.

Der har været mange naturretstænkere op gennem histori-en, men en af de mest betydningsfulde var englænderen JohnLocke (1632-1704). Han mente, at de oprindelige menneskervar frie og lige og levede under naturens love eller naturrettenslove. Disse love indeholder sandheden om, hvad der er rigtigog forkert, og ved hjælp af sund fornuft kan alle menneskerindse disse love. En vigtig regel i naturlovene er ifølge Locke,at mennesket har uindskrænket ret til personlig frihed, og atmennesket derfor også har ret til at høste frugten af eget

66

FRIHED OG ANSVAR

Den FranskeRevolutionRevolution betyder ‘omvæltning’

eller ‘statsomvæltning’. Det er

en voldsom, gennemgribende

forandring. I 1789 var der revolu-

tion i Frankrig. Mange mennesker

var trætte af ulighed og ufrihed

og ville ændre på samfundet og

gøre op med den enevældige

kongemagt.

”Frihed, lighed og broder-

skab” var kravene i Den Franske

Revolution.


arbejde. Det synspunkt betyder, at alle mennesker, fattige ellerrige, har ret til at eje noget, dvs. har ejendomsret. Ethvert men-neske har altså mulighed for og ret til økonomisk opstigningi samfundet, og det var temmelig nye tanker i 1600-tallet,hvor langt størstedelen af de almindelige mennesker nærmestlevede under slavelignende forhold.

Et andet vigtigt synspunkt hos Locke var, at folket har rettil revolution og oprør, hvis regeringsmagten ikke overholderde naturretligt bestemte love. Det betyder bl.a., at folket harnoget at skulle have sagt i samfundet. Også det var helt nyetanker, og de blev bl.a. brugt i den efterfølgende historiskeperiode, hvor folkestyre og demokrati efterhånden blev etkrav i flere og flere lande.

OPGAVE J

67

OPGAVE J

• Samtal om, og skriv ned, hvad

I mener naturretten er.

• Diskuter, om det er rigtigt, at

naturretten ikke står til diskus-

sion.

• Læs artiklen om John Locke

(arbejdsark 2), og diskuter,

hvad Locke mon mener med

følgende citat derfra:

“Det er altså ikke muligt at

være kristen uden at tro på

noget, som ikke kan bevises,

forklarede Locke. Han mente

derfor ikke, at staten som poli-

tisk magt burde have nogen

særlig autoritet i de religiøse

spørgsmål. Enhver skal have

lov til frit at vælge sin egen

tro, sagde Locke.”

Der blev krævet frihed, lighed

og broderskab under Den Franske

Revolution, som fik stor betyd-

ning for eftertidens demokratier.


Det universelleMenneskerettighederne betragtes af mange som universelle.Når noget er universelt betyder det, at det gælder for alle tilenhver tid, i enhver kultur og hvor som helst. Det betyder fak-tisk også, at det er indiskutabelt, dvs. at der ikke kan stillesspørgsmålstegn ved, om de er rigtige eller forkerte. Og det erbl.a. i disse tanker, at den gamle naturret kommer på banenigen, for når fx menneskerettighederne er universelle og ikkekan diskuteres, så må det jo betyde, at de er større end menne-sket, og at de på en eller anden måde er blevet til før mennesket.

Er menneskerettighederne Gud?Når noget betragtes som umisteligt, universelt og altomfat-tende, så lyder det næsten som noget guddommeligt.Menneskerettighedsforkæmpere betragter dog ikke menne-skerettighederne som Gud, men i stedet som nogle afgørenderetningslinjer, der sikrer, at mennesker kan leve som frie ind-ivider i verden. Alligevel er der visse lighedspunkter mellemtroen på menneskerettigheder og troen på en religion. Bådeen religion og menneskerettighederne fortæller noget om,hvad der rigtigt og forkert, og om hvordan mennesker børbehandles, og i begge tilfælde betragtes reglerne som nogle,der er gældende for alle og større end menneskets selv.

Menneskerettighederne er lavet i den vestlige, primærtkristne, del af verden. Mange kristne mener derfor også, atmenneskerettighederne er i overensstemmelse med Guds viljemed menneskerne. Også tilhængere af andre religionermener, at menneskerettighederne på flere måder er i overens-stemmelse med deres religion.

Men der findes også flere religiøse, der forstår menneske-rettighederne som en konkurrent til “de gamle religioner”, ogsom kalder menneskerettighederne for en “sekulær religion”.Fx mener nogle kristne, at menneskerettighederne er en mod-sætning til kristendommen, fordi den sætter mennesket selv icentrum i stedet for Gud.

OPGAVE K

68

FRIHED OG ANSVAR

SekulærNår noget er sekulært, betyder

det, at det er neutralt, hvad reli-

gion angår. Det har altså ingen

direkte forbindelse til en særlig

religion.

OPGAVE K

• I de fleste religioner er “den

gyldne regel” vigtig. Den gyld-

ne regel handler om, at men-

nesker skal være mod andre,

som de ønsker, andre skal

være mod dem. Diskuter, om

det hænger sammen med jeres

nuværende viden om mennes-

kerettighederne.

• Hvad tror I påstanden om, at

menneskerettighederne sætter

mennesket i stedet for Gud,

betyder?

• Diskuter synspunktet, og kom

med argumenter både for og

imod.


Frihed og menneskerettigheder Frihed står meget stærkt i Menneskerettighedserklæringen fra1948:

Artikel 3Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandelunder alle former skal være forbudt.

Artikel 19Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfat-ter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og tilat søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvil-ket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

OPGAVE L

69

OPGAVE L

• Oversæt de tre artikler fra

Menneskerettighedserklærin-

gen til dit eget sprog, og

samtal om, hvad de betyder

for dig.

• Diskuter, om det er muligt at

få en verdenslov til at fungere?

• Menneskerettighedserklærin-

gen bygger nok især på den

vestlige verdens værdier.

Hvilke problemer kan det have?

Børnearbejde under slavelignende

forhold krænker børnenes

menneskerettigheder.


Religion og menneskerettighederneMenneskerettighederne forholder sig til religion ved at sikre,at mennesker har retten til at tro på det, de ønsker og, at dehar retten til at praktisere deres religion. Desuden har manogså retten til at skifte religion.

Artikel 18Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed:denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og fri-hed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt ellerprivat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem under-visning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøseforskrifter.

I menneskerettighederne betragtes religion altså som noget,der er meget fundamentalt og vigtigt i mange menneskers liv.Ordet religion betyder i denne sammenhæng samtlige livsan-skuelser og religioner.

I den såkaldte Muhammedkrise, hvor karikaturtegninger afden muslimske profet Muhammed skabte stor vrede og kon-flikt blandt muslimer verden over, stødte religion og mennes-kerettigheder sammen. På den ene side må man – ifølge men-neskerettighederne – ikke krænke og undertrykke andre men-nesker eller deres religion. På den anden side er ytringsfrihedenen af de helt store rettigheder. Hvad var så rigtigt og forkert ikonflikten – hvis man har menneskerettighederne i tankerne?

De menneskerettigheder, der sikrer den enkelte religions-frihed, er flere gange stødt sammen med forskellige landespolitiske love. I 2005 blev en dansk sikh fx idømt en bøde forat bære den religiøse og sløve kniv, kirpan, som er en del af denreligiøse klædedragt. I Danmark er det forbudt at bære våben,herunder knive på størrelse med sikhernes religiøse knive.Sikherne bærer dog kniven af symbolske grunde. Den symbo-liserer, at en sikh skal forsvare de svage og forsvarsløse, og selvekniven kan ikke anvendes som et våben.

OPGAVE M

70

FRIHED OG ANSVAR

OPGAVE M

• Diskuter, hvordan man kan

værne om det enkelte

menneskes ret til en religion?

• Diskuter også, om religion kan

fylde for meget – både i et

menneskes liv og i samfundet?

• Diskuter det dilemma, som står

i teksten vedr. Muhammed-

krisen og menneskerettig-

hederne.

Mennesket har ifølge menneske-

rettighederne ret til at give

udtryk for deres religion eller tro.


TEMA 3

SKÆBNEN – ELLER AT VÆREBESTEMT PÅ FORHÅNDDer findes mange forskellige teorier og tanker om, hvad deregentlig bestemmer vores valg og handlinger i livet, og helt sik-kert er det, at der er forhold, som er med til at bestemme, hvor-dan vores liv forløber. Men hvilke? Og kan de kaldes skæbne?

71

Nogle mennesker tror på, at

astrologien kan fortælle dem

noget vigtigt om deres liv.


Dit stjernetegn“Dagens horoskop for vædderen – mandag d. 17. september: Du er hurtig til at krybe uden om de sværeste prøvelser. Gør en indsats.”

Astrologi kan forstås som skæbnetro. Astrologi er nemligtroen på, at store dele af livet er bestemt på forhånd. I astro-logien er det den måde, stjernerne stod på, da du blev født,som er afgørende for, hvem du er.

Folk, der kalder sig astrologer, vil kunne lægge et såkaldthoroskop, som kan fortælle noget om, hvem man er, og hvor-dan ens fremtid tegner. I astrologien er det ikke alt, der er for-udbestemt, men mennesket er på flere måder bundet til denmåde, stjernerne var placeret, da det blev født – og det kanman ikke løbe fra, hvis man tror på astrologien.

Genetik og arvGenetik betyder ‘læren om vore gener’ (arvelighedslæren) ogbeskriver den måde, som en organismes egenskaber og karak-teristika føres videre til næste generation på. Gensam-mensætning er altså noget, det enkelte menneske arver og ikkenoget, vi selv kan bestemme over. Man kan fx arve en øjenfarveeller en blodtype eller i generne være disponeret for en sygdom.

Der forskes meget i, hvor meget generne har at skulle sige,når det handler om, hvem vi er som mennesker. Derfor disku-teres det også, om vores liv er forudbestemt af vores gensam-mensætning – altså om vi arver det liv, vi lever.

Miljø og psykeManden blev hele sin barndom slået af sin far, og derfor slår han ogsåselv sine børn …

De omstændigheder og det miljø, man som menneske vokserop i, har betydning for, hvordan man er, og hvordan manhandler i sit liv.

Psykologien har i mange år arbejdet med, at barndommenog de påvirkninger, man er udsat for dér, har stor betydning

72

FRIHED OG ANSVAR


73


for, hvordan man bliver som voksen og hvilke valg, man tageri sit liv. I dele af psykologien mener man slet ikke, at mennes-ker er klar over, hvad det er, der afgør deres valg – mange valger ubevidste. Det betyder, at vi ikke selv ved, hvorfor vi tagerdem. Det, der styrer os, er en såkaldt underbevidsthed, sombestår af vores drifter og de påvirkninger, vi har været ude forgennem vores liv, særligt i barndommen.

Holdninger, der bestemmerHvis man har nogen meget klare holdninger til, fx hvordansamfundet bør indrettes, så bliver disse holdninger styrendefor, hvordan man vælger at leve hele sit liv.

Hvis man for alvor mener, at økologi er den rigtige mådeat dyrke landbrug og behandle naturen på, så køber man øko-logiske produkter, støtter et politisk parti, der går ind for øko-logi, undlader at bruge kunstige sprøjtemidler i sin egen urte-have osv. Holdninger i menneskers liv kan derfor være bestem-mende for mange af de valg, de tager. Holdningerne kan værenogen, vi har fra den kultur, vi er en del af, fx fra vores barn-domshjem. Det kan også være nogen, vi har mødt i politiskesammenhænge, i skolen, blandt venner osv. Når holdningerbliver så væsentlige, at de spiller afgørende ind i vores levevis,kalder man det grundholdninger.

Den guddommelige planfor dit livI nogle religioner opfattes skæbne som en detaljeret plan forhvert enkelt menneskes liv, i andre mere som en slags rammefor verden og livet, som normalt hverken guder eller mennes-ker kan overskride.

Generelt kan man sige om religioners holdning til skæbne,at det guddommelige har indflydelse på menneskets liv, menbåde inden for de enkelte religioner og mellem religionerne erder stor forskel på, hvor meget man mener, der er bestemt påforhånd, og hvor meget man mener, mennesket er frit.

Dog findes der i de fleste religioner en tro på, at noget erbestemt på forhånd. Troen på, at mennesket og verden er

74

FRIHED OG ANSVAR


75

Næste side:

Da Ødipus nærmede sig Theben

i Grækenland, mødte han den

onde sfinks, der vogtede vejene

til og fra byen. Sfinksen stillede

alle, der kom forbi, gåder. Hvis

man ikke gættede dem, blev man

ædt. Ødipus gætter sfinksens

gåde, og sfinksen dør.

skabt af en gud eller noget guddommeligt, betyder jo, at nogethar været der på forhånd (det guddommelige og skabelsen) ogderfor har betydning for mennesker.

OPGAVE N

Skæbnen, du ikke kan komme uden om?Den græske tragedie om Kong Ødipus er skrevet af den græs-ke digter, Sofokles, ca. 495-406 f.Kr., og den fortæller histori-en om den skæbne, der ikke kan undslippes.

Tragediens hovedperson, Ødipus, er som spædbarn blevetadopteret af kongeparret i Korinth. Som ung mand opsøgerhan oraklet i Delfi, som advarer ham om, at han vil komme tilat dræbe sin far og gifte sig med sin mor. Ødipus drager der-for ud i verden i et forsøg på at undgå sin skæbne.

På sin vej ud i verden møder han mange prøvelser. Bl.a.kommer han op at slås, og slåskampen ender med, at han slårsine modstandere ihjel. Herefter fortsætter han sin rejse ogkommer til Theben. Ødipus befrier byen, der har været besataf en ond sfinks.

Han bliver derfor konge i Theben og gift med den tidlige-re kong Laios’ hustru, Iokaste. Sammen får de fire børn, ogØdipus bliver en meget afholdt konge.

Da tragedien for alvor tager sin begyndelse, er byen Thebenblevet ramt af pest, og oraklet fortæller, at byen kan reddes frapesten, hvis den tidligere konges morder findes og straffes.

Ødipus går nu i gang med at finde den tidligere kongesmorder, så pesten kan slippe sit tag i Theben. Ødipus vil straf-fe morderen. Efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem,står det mere og mere klart, at det er Ødipus selv, der en dentidligere konges, kong Laios’, morder. Endnu værre går det, dadet går op for Ødipus, at kong Laios er hans biologiske far, ogat Iokaste er hans biologiske mor.

Oraklets spådom er således gået i opfyldelse. Ødipus hardræbt sin far og giftet sig med sin mor.

OPGAVE O

OPGAVE O

• Diskuter, og forklar for hinan-

den, hvorfor Ødipus er udtryk

for skæbnetro.

• Diskuter temaet skæbnetro

kontra den frie vilje i Ødipus-

myten – er der begge dele?

• Kan Ødipus tildeles nogen

form for ansvar for hans hand-

linger? Hvorfor/hvorfor ikke?

OPGAVE N

• Diskuter de forskellige teorier

og tanker i teksten. Gennemgå

dem sammen, og skriv de vig-

tigste ting ned.

• Diskuter, hvilke konsekvenser

de forskellige teorier og tan-

ker kan have for livet.

• Har I selv en tro på eller hold-

ning til, hvad der er med til at

bestemme jeres valg i livet? –

hvilke og hvorfor?

• Passer nogle af holdningerne

til dem i teksten? Hvilke og

hvordan?


FRIHED OG ANSVAR


TEMA 4

DEN FRI VILJE OG DET FULDE ANSVAR

Har du en fri vilje? Kan du gøre, hvad du har lyst til? Bestemmer du selv, om duvælger det ene eller det andet? Findes der noget i livet, der erbestemt på forhånd? Har en gud bestemt, hvordan dit livkommer til at se ud, eller bestemmer du selv? Eller bestemmernoget helt andet?

I hundredvis af år har mennesker diskuteret, hvad den frivilje er, og om vi har en fri vilje.

Når vi tænker og handler i vores liv, så har vi normalt enklar fornemmelse af, at det vi gør, er noget, vi selv bestemmer.Vi har selv valgt vores venner (og de har valgt os), vi vælger detarbejde, som vi selv godt kan lide og den dag, vi måske gifteros, så vælger vi selv den mand eller kvinde, som vi ønsker atgifte os med.

Men i diskussionen af den frie vilje stilles der spørgsmåls-tegn ved, om vi overhovedet selv vælger, og hvis vi gør, hvaddet så har af betydning for os og vores omverden.

Den fuldstændige frie viljeDen franske filosof, Jean-Paul Sartre (1905-1980), mente, atmennesket er sat fuldstændig frit i livet. Det helt særlige vedmennesket er netop, at det har fuldstændig handlefrihed. Mendenne handlefrihed giver også mennesket det fulde ansvar.Sartre mente, at hverken Gud, samfundsforhold, biologisk arveller nogen ydre påvirkninger kan fratage mennesket skyld ogansvar. Når mennesket bliver født (det eneste, det ikke selv væl-ger), har det grænseløs frihed og grænseløst ansvar i forhold tilsig selv og sit liv, men også i forhold til sin omverden.

Sartre var eksistentialist, og det betyder bl.a., at han mente,at mennesket selv må skabe eller vælge en mening med livet.Meningen er ikke givet på forhånd. At finde eller vælge en

77

Martin og ErasmusdiskuteredeMartin Luther (1483-1546)

og Erasmus af Rotterdam

(1446-1536) diskuterede ivrigt, om

mennesket havde fri vilje over

for Gud og frelsen. Luther mente,

at mennesket hverken kan gøre

til eller fra i forhold til sin frelse.

Det er alene Gud, der afgør, om

man bliver frelst eller ej – til gen-

gæld er det Guds vilje at frelse

mennesker.

Erasmus var ikke enig i, at

mennesket ikke har en fri vilje.

For hvis mennesket ikke har det,

hvordan kan det så tildeles skyld

og ansvar for fx en lovovertræ-

delse? Mennesket kunne således

også selv bestemme, om det vil

modtage Guds frelse eller ej.

EksistentialismeEn filosofisk retning, der beskæf-

tiger sig med, hvad det vil sige at

være til som menneske i verden.

Eksistentialisterne lægger vægt

på, at mennesket ikke kan vide,

hvad meningen med livet er.

De mener, at den enkelte persons

valg og frihed er altafgørende,

fordi han/hun selv må skabe

meningen med sit eget liv. Der

findes både religiøs og ateistisk

eksistentialisme.


mening med tilværelsen er dog nødvendigt for at overleve,mente Sartre, men det er menneskets eget ansvar – ingenandre giver dit liv mening.

OPGAVE P

Fri vilje og ansvar – to casesSoldater udrydder en hel landsby i en krig. Alle mennesker,børn og voksne, bliver dræbt, fordi man mener, at de skjulervåben og terrorister. Hvem har frit valgt denne handling? Oghvem har ansvar for den? Er det den enkelte soldat, der deltogi myrderierne? Er det den overordnede, der gav ordre til atskyde? Eller er det de politikere, der besluttede at sende solda-ter i krig? Er der overhovedet nogen, der kan tildeles et ansvarfor sådanne myrderier?

En teenager anklages for at have slået sin egen far ihjel.Han indrømmer, at han har gjort det. Bag ved handlingen lig-ger en fortælling om en far, der gennem hele drengens barn-dom har slået både drengen selv, hans søskende og hans mor.Har drengen med sin frie vilje valgt at slå sin far ihjel? Er hanblevet tvunget af ydre omstændigheder, og kan man blive det?Hvem har ansvaret for handlingen: mordet?

OPGAVE Q

78

FRIHED OG ANSVAR

OPGAVE P

• Diskuter Sartres synspunkt om,

at mennesket er fuldstændig

frit og fuldstændig ansvarligt.

• Hvad tror I, det kan betyde i

virkeligheden?

• Hvorfor tror I, Sartre siger, at

en mening med livet er nød-

vendig for at overleve?

• Diskuter, hvad det kan betyde

at have en mening med livet

• Diskuter også, hvorfor det kan

være nødvendigt for at over-

leve.

• Er en mening med livet fx lige

så vigtig som mad, når det

handler om overlevelse?

OPGAVE Q

• Diskuter de spørgsmål, som de

to cases stiller. Argumenter for

jeres holdninger, og sammen-

hold dem med, hvad I hidtil

har arbejdet med vedrørende

frihed og ansvar.

• Skriv selv en novelle eller en

artikel, der handler om frihed

og ansvar – læs højt i klassen,

og diskuter jeres tekster.

Har alle mennesker et ansvar for

hele verden? Har du et ansvar,

når du fx møder en hjemløs?


79

I krig sættes mange almindelige regler ud af spil. At slå andre ihjel

er en del af krigens realitet. Man hvem har ansvar, og hvem har skyld?


TEMA 5

ANGSTEN FOR FRIHEDEN OG DETPERSONLIGE ANSVAR

Frihed opfattes af mange som et af de højeste goder i livet, ogderfor bruges det i mange sammenhænge – så som ytringsfri-hed, forsamlingsfrihed og bevægelsesfrihed mv. Og der er lige-frem lavet en hel ideologi over begrebet – nemlig liberalismen.

Frihedens bagsideDen danske filosof, Søren Kierkegaard, beskriver også frihe-den som et gode, men han er også opmærksom på, at frihedenhar en bagside. I Kierkegaards forståelse af tilværelsen kom-mer denne bagside af, at mennesket er skabt på en måde, sådet ikke selv kan håndtere noget så vigtigt som sin egen fri-hed. Mennesket har brug for noget at styre sit liv efter, hvisdet skal have retning, og man ikke skal misbruge friheden. IKierkegaards forståelse er troen på Gud det bedste styrings-redskab, der findes, fordi Gud er den eneste, der kan overskuehele verden og hele livet på en gang samt den eneste, som ikkehar interesse i at snyde mennesket.

Friheden er i sin yderste konsekvens det samme som fritvalg i alle livets forhold. Men en sådan total frihed bliver manifølge Kierkegaard rådvild og forvirret af, fordi man ikke kanvælge noget som helst ud af det blå. Man er nødt til at havenogle kriterier at vælge efter og noget at vælge i forhold til.Derfor fremkalder tanken om den totale frihed angst, og derforer tanken om den totale frihed også en illusion ifølgeKierkegaard. Mennesket er nødt til at binde sig til noget, vælgeet standpunkt, hvorudfra der kan vælges det ene eller det andet.Men det bliver aldrig et frit valg, fordi man altid vælger ud fradet standpunkt, man har valgt – nogle værdier, en aktuel situa-tion man står i eller en relation til nogle andre mennesker.

En anden del af bagsiden ved den totale frihed er, at men-nesket i sin frihed også bliver sig bevidst, at det selv er skyld ialt, hvad det tænker og gør. Dette vil mennesket ifølge

80

FRIHED OG ANSVAR

Frihedsgudinden på Liberty

Island i New York. Statuen var i

sin tid en gave fra Frankrig til

USA og er i dag et verdenskendt

symbol på frihed.


Kierkegaard vægre sig imod, fordi det udmærket ved, at etsådant ansvar let kan blive for tungt at bære i længden. Det vilhelst skubbe ansvaret fra sig. Mennesket har ifølgeKierkegaard brug for tilgivelse for at kunne leve. Og den kanman kun få fra Gud. Også af den grund fremkalder frihedenangst og skaber behov for troen.

I nyere tid er disse pointer også kommet til udtryk hos bl.a.pop-gruppen TV-2.

OPGAVE R

81

OPGAVE R

• Læs TV-2’s sang: “Det er sam-

fundets skyld”. Du kan få den

hos din lærer på arbejdsark 3.

• Diskuter, hvordan de to pointer

om frihedens bagside og det

med at skubbe ansvaret fra sig

kommer til udtryk i sangen.

Dette maleri af Martinus Rørby

kan vise modsætningen mellem

hjemmets trygge vægge og den

ukendte, spændende og måske

farlige verden udenfor. Frihed

kan skabe angst.


Man kan, hvad man vilKierkegaard mente som sagt, at man ikke har ubetinget frihedtil at gøre, hvad man vil. Som menneske er man bundet af for-skellige forhold.

De fleste kender dog ordsproget om, at man kan, hvadman vil. Mange børn har hørt det flere gange som en del afderes opdragelse. Og det passer fint ind i en opfattelse af fri-hed som noget godt. Som sådan kan man sige, at det hørermed til liberalismen i sin yderste konsekvens.

Ordet liberalisme er sammensat at to latinske ord: liber ogisme, der betyder henholdsvis ‘fri’ og ‘holdning’. Liberalisme eraltså en grundholdning til tilværelsen, hvor friheden spiller enafgørende rolle.

Begrebet blev første gang brugt i 1800-tallet underNapoleonskrigene, men tankerne bag begrebet er udviklet afde to engelske filosoffer, Thomas Hobbes og John Locke, i1600-tallet.

Kernen i liberalismen er, at det enkelte menneske har enrække naturlige rettigheder, så som ret til at leve, ret til at sige,hvad man vil og ret til at forsvare sig samt ret til at eje ting(ejendomsretten). Disse grundlæggende rettigheder skal sam-fundet hjælpe til med at sikre.

Sådan blev det også allerede forstået af den franske forfat-ter og filosof, Marquis de Sade, i slutningen af 1700-tallet.Han brugte frihedsbegrebet til udleve sine seksuelle fantasieri en tid, hvor det absolut ikke var velset. Derfor kom han ogsåtil at sidde i fængsel i 30 år af sit liv.

Marquis’en arrangerede store seksuelle orgier på sit slot,og hans eksperimenter gik så vidt i voldelige retninger, at hanblev ophavsmand til sadismen, hvilket vil sige, at man får enseksuel tilfredsstillelse ved at undertrykke andre og påføredem smerte. I den udgave af liberalismen er der igen styrings-redskaber for det, man gør. Her råder alene lysten, og alt er iprincippet lige godt.

Den danske maler Michael Kvium har på samme mådesom Kierkegaard stillet spørgsmålstegn ved denne opfattelse.

OPGAVE S

82

FRIHED OG ANSVAR

OPGAVE S

• Se på de to billeder (side 83),

og skriv hver især jeres bud på,

hvad budskabet i Kviums bille-

der er.

• Fremlæg derefter jeres

tolkninger for hinanden, og

diskuter dem.

Under diskussionen kan I bl.a.

afgøre, hvorvidt Kvium mener,

at mennesket kan gøre, som

det vil, eller om der er en græn-

se? Og hvor den i givet fald

går? I kan også afgøre, hvor-

vidt det andet billede har

noget med menneskets binding

og afhængighed at gøre? I

givet fald kan I give jeres bud

på, hvad mennesket er bundet

af.

• Skriv til sidst et digt, hvor I

udtrykker frihedens dobbelt-

hed.

• Læs afslutningsvis jeres digte

op for resten af klassen, og lad

dem stille spørgsmål til indhol-

det.


Er alt i princippet lige godt?


Man kan være bange på to måder. Enten kan man være grebetaf frygt eller af angst. Forskellen på frygt og angst er, at manved, hvad man frygter, mens angsten ikke kan indfanges oglokaliseres. Man ved ikke, hvad man er bange for, når man erangst. Derfor kan man også have svært ved selv at gøre nogetved det. Angsten er en grundlæggende risiko ved livet. Denkan fra det ene øjeblik til det andet gribe én og bringe én ipanik, eller den kan langsomt snige sig ind på én og ødelæggeens liv.

Frygt kan fx skyldes dyr (typisk mus, slanger og edderkop-per), livstruende sygdomme, miljøkatastrofer, krige eller særli-ge opgaver, man skal løse (fx eksamen), mens angsten i højeregrad retter sig mod dét tomme rum, som opstår, når man fxoplever ensomheden, tabet af noget elsket, døden, friheden,det personlige ansvar, eget selvværd samt det onde og det gode.

Der er dog også nogle fælles træk ved frygten og angsten.Begge dele medfører et følelsesmæssigt ubehag hos den, der erramt. Typisk er der også nogle kropslige reaktioner som hjer-tebanken, rysten, svimmelhed, vejrtrækningsproblemer samtsyns- og høreforstyrrelser. Endelig bliver ens tankevirksom-hed påvirket, så man ikke kan holde koncentrationen, men istedet er bekymret, pessimistisk og overdreven ængstelig, fxfor ulykker, og kan blive grebet af panik uden nogen særliggrund. Almindeligvis opfattes det sådan, at angsten opstår ide dele af hjernen, der ligger uden for bevidstheden. Det eraltså ikke noget, vi tænker os til. Det kommer bare. Men selv-følgelig tænker man efterfølgende over, hvad det er, der sker,når man rammes af angst.

På den ene side kan man således sige, at såvel frygten somangsten er en normal del af at være menneske, selv om de vir-ker forskelligt. Frygten er en slags advarsel, der gør én vagt-som og påpasselig i bestemte situationer, mens angsten sna-

84

ANGST OG HÅB

Meget stor skulptur af dreng

på kunstmuseet Aros i Århus

med titlen: Boy.


rere er en menneskelig grundstemning, der får én til at tænkeover livet i almindelighed. Om de begge kan blive så vold-somme, at de udvikler sig til egentlige sindssygdomme, ellerdet kun er frygten, er der ikke enighed om blandt læger, filo-soffer og teologer, da overgangen mellem de to fænomenerkan opleves som glidende. Det kan ind imellem være svært atafgøre, om den psykiske og mentale tilstand, et menneske er i,skyldes frygt eller angst. Nu om dage kan psykisk betingetfrygt dæmpes med forskellige former for medicin, og indenfor psykiatrien har man udviklet en terapi-form, som ogsåkan dæmpe frygt. Samtidig har hjerneforskningen fundet udaf, at angstreaktioner er forbundet med bestemte kemiskeprocesser på bestemte steder i hjernen.

Men også nogle af religionerne har deres bud på, hvordanangst kan kureres. Her er svaret tilgivelse og håb eller troenpå, at det gode altid vil vinde over det onde.

OPGAVE A

85

OPGAVE A

• Se på de to billeder samt deres

titler, og diskuter jeres forstå-

else af dem i lyset af begreber-

ne angst og håb. Hvori ligger

angsten og hvori håbet, hvis

de er der, og hvordan ”taler”

billederne til hinanden?

• Læs derefter novellen ”Foran

Loven”, og diskutér, om den

har noget med angst og håb

at gøre – i givet fald, hvad den

siger herom (arbejdsark 4).

Salvador Dali: Den glade hest.


Hvor der er liv, er der håbOverskriften på dette afsnit er et ordsprog, der har hentetinspiration fra Bibelen. I Prædikerens Bog kapitel 9, vers 4hedder det: “Den, som hører til blandt de levende, har nogetat sætte sin lid til, for hellere levende hund end død løve.”

Med disse ord siges to ting: For det første, at livet er bedreend døden – dyrenes konge, løven, er ikke meget værd somdød. I så fald er det bedre at være en lavt rangerende hund ilive. For det andet siges det, at der er en tæt forbindelsemellem livet og håbet på den måde, at det at håbe er en del afdet at leve.

Men hvad vil det sige at leve? Det spørgsmål kan der givesmange forskellige svar på. Det korte er, at det eneste sikre, derkan siges om livet, er, at det på et tidspunkt holder op, fordimennesket er et væsen, der fødes og dør. Hvad livet er, oghvordan det udvikler sig, kan der ikke med bestemthed sigesnoget om. Derfor er livet et usikkert projekt, og derfor er derkun en ting at gøre – nemlig at håbe på, at den måde, manvælger at leve på, fører til et godt liv. Man træffer altså heletiden nogle valg og håber på, de er rigtige.

Den tyske filosof Immanuel Kant, som levede i slutningenaf 1700-tallet, skrev, at mennesket har tre grundlæggendeopgaver, som det må leve sit liv efter. Det skal finde ud af,hvad det kan vide noget om, hvad det kan gøre noget ved, og hvaddet må nøjes med at håbe på.

OPGAVE B · C

For nogle mennesker er dén grundlæggende usikkerhed, somlivet tilsyneladende hviler på, svær at bære. De bliver modløseeller direkte desperate, hvilket betyder, at de mister håbet. Setpå den måde er håbet udtryk for det modsatte af angsten, fordiden netop er udtryk for modløshed eller mismod, som det ogsåkaldes. Det modsatte af mismod er livsmod. Livsmod er såledesdet, som religionerne tilbyder mennesker med deres bud på,hvorledes angsten kan håndteres. Med livsmodet i behold leverman med den grundlæggende usikkerhed i tilværelsen, fordiman har tillid til at håbet om at en god fremtid kan bære ens liv

86

ANGST OG HÅB

OPGAVE C

• Se på de to billeder og læs

teksten om Charons Båd i

boksen på side 87.

• Diskuter derefter indholdet

af de to billeder i relation til

afsnittets overskrift. Er der liv

og håb i de to billeder, og

hvordan kommer det i givet

fald til udtryk?

OPGAVE B

• Giv fem eksempler på ting, man

med sikkerhed kan vide noget

om, og derfor ikke behøver at

tro noget forkert om.


ikke kan vide noget om med

sikkerhed og derfor er henvist

til at tro om.


kan gøre noget ved, og derfor

ikke behøver at finde sig i.


ikke kan gøre noget ved, og

derfor er nødt til at affinde sig

med og håbe på det bedste om.

• Undersøg, om der er fællestræk

ved de forskellige eksempler, I

har fundet i hver gruppe.


igennem. Håbet retter sig altså altid mod det gode i fremtiden.På den måde ligger håbet også tæt op ad troen. I Hebræerbrevetkapitel 11, vers 1 i Det gamle Testamente hedder det fx: “Tro erfast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikkeses.” Altså et håb til fremtiden. En typisk definition på håb erogså: En tillidsfuld men ubegrundet forventning om nogetglædeligt i fremtiden.

Meget tyder på, at håbet er det samme uanset hvilken reli-gion eller ideologi, der er tale om. Og at håbet har en betyd-ning for livet, er der næppe tvivl om. Således findes der mangeberetninger fra koncentrationslejrene under 2. verdenskrig,som fortæller, hvordan især meget troende kristne og overbe-viste kommunister i langt højere grad end andre overlevede,fordi de havde en positiv forventning til fremtiden. De opgavikke håbet.

I en kunstnerisk udgave er denne pointe fremstillet bådehumoristisk og alvorligt i den italienske film: Livet er smukt.Her ofrer en far sit eget liv for at indgyde sin søn troen på, atopholdet i koncentrationslejren kun er en leg, og at drengen,når legen er slut, vil få en tank, hvilket han så gør på en lidtoverraskende måde.

87

Charons BådI den græske mytologi er Charon

en færgemand, som sejler de

døde sjæle over floden Styx, som

er grænsen mellem de levendes

land og de dødes rige. Det sidste

sted hedder Hades, og her lever

de døde sjæle kun en skyggetil-

værelse. Floden Styx har navn

efter en rigtig flod i den natur-

skønne eng, Arkadien, i Græken-

land, men blev sat i forbindelse

med underverdenen, fordi en del

af dens løb foregår under jor-

den. Styx betyder ’afskyvækken-

de’, og i mytologien har den en

række bifloder med navne som

“Sukkenes flod”, “Klage” og

“Ildbloden”.

To billeder fra tyske koncentra-

tionslejre under 2. verdenskrig.

Tv. et autentisk billede og th. fra

filmen, Livet er smukt, hvor en

far på bedste vis forsøger at gøre

fangenskabet til et skuespil for

at trøste sin søn.


TEMA 1

ANGSTEN FOR DØDEN OG HÅBET OM EVIGT LIV

Der er næppe tvivl om, at døden er noget af det mest angst-fremkaldende i den vestlige verden. Pludselig ulykke og død,hvor man selv eller nogle af dem, man holder mest af, går bort,er ikke til at bære, hvis man har den grundopfattelse, at livet ergodt og værd at leve. Og sådan er det præcis inden for de trestore skriftreligioner – jødedom, kristendom og islam, som førstog fremmest har præget den vestlige verdens måde at tænke omdøden på. Her er hele universet og dermed mennesket og livetskabt af Gud, og da Gud er god, er livet også godt.

Helt anderledes forholder det sig inden for de store østligereligioner, hvor livet ikke opfattes som noget godt. Her opfattesalt, hvad der er foranderligt og forgængeligt, som illusioner ogdermed som noget negativ. Livet er en læreplads, hvorfra detgælder om at komme videre i genfødslernes kredsløb, så man tilsidst kan slippe helt fri af bindingen til verden og kroppen, ogsjælen kan blive opløst i Altet, som er evigt og uforanderligt.

Skellet mellem tænkningen i øst og vest er dog ikke såskarp, som det kunne lyde. Inden for forskellige filosofiske ret-ninger i Vesten, har man også stillet spørgsmålstegn ved detgode ved livet. Således hævdede den belgiske filosof og forfatterAlbert Camus (1913-60), at det eneste virkelige filosofiske pro-blem var, at finde ud af, hvorfor det enkelte menneske hver dagstod op til en ny dag og gennemlevede den, i stedet for at begåselvmord, når livet alligevel endte med døden, der hele tidenlurer lige om hjørnet. Ifølge Camus og andre eksistentialistervar mennesket med sit liv placeret i en håbløs situation, fordider ikke med sikkerhed kunne gives en garanti for meningenmed livet, hvorfor man lige så godt kunne skille sig af med deti stedet for blot at vente på, at døden skulle indfinde sig. Enesteanden mulighed var selv at tillægge livet en mening, som manselv valgte – vel vidende at den ikke havde nogen reel betydning.

OPGAVE D

88

ANGST OG HÅB

OPGAVE D

• Læs Cecil Bødkers digt:

“Følgesvenden” (arbejdsark 6)

i relation til Jørgen Haugen

Sørensens skulptur, og diskuter

på den baggrund, om I er enige

i Camus’ pointer.

• Diskuter derefter, hvad man

fx kan vælge som meningen

med livet, eller hvad meningen

med livet er, hvis den er der

uafhængigt af det enkelte

menneskes valg.

• Giv til sidst nogle bud på,

hvordan mennesket kan finde

denne mening, hvis den findes.

Jørgen Haugen Sørensen:

Mens vi venter! 2005.


Døden (til venstre) holder øje med livets gang (til højre).


Det evige livAt miste dem, man holder af, er noget af det værste, der kanovergå et menneske. For at lindre den forudgående angst ogden sorg, som følger, når det sker, tilbyder de forskellige reli-gioner hver deres forklaring på døden og dens betydning. Selvom forklaringerne er forskellige, har de dog det til fælles, at dealle forsøger at gøre døden ufarlig.

I hinduismen og buddhismen gøres døden enten ligegyl-dig, fordi den er en illusion eller direkte velkommen, fordi denbringer ens sjæl videre til en ny krop og dermed videre på vejmod udfrielsen af genfødslernes kredsløb. Her skal de efter-ladte nærmest glæde sig over døden, hvis de har den rette for-ståelse af tilværelsen. Det er dog forudsat, at de afdøde harlevet deres liv godt, da genfødslen ellers kan forlænge vejen udaf tilværelsen. Men målet i denne forståelse af tilværelsen ersnarere et evigt ikke-liv end det evige liv.

Inden for islam og kristendom gøres døden ufarlig på tomåder. For begges vedkommende sker det gennem overbevis-ningen om, at de døde vender hjem til Gud i Paradiset, hvorder er bedre end på Jorden, og hvor de får evigt liv. Og for kris-tendommens vedkommende tillige derved, at Gud gennemJesus’ død og opstandelse har fulgt mennesket helt ind i denmørke død og vist, at der er en vej tilbage til lyset.

Inden for islam er der en udbredt enighed om, at den dødei forlængelse af sin død stilles ansigt til ansigt med Allah forat modtage dommen over sit liv, hvilket betyder, at mængdenaf forkerte handlinger skal sones i Helvede, før man kankomme ind i Paradiset. For nogle bliver det aldrig muligt,hvorfor de straffes evigt i Helvede.

Langt større uenighed er der om dette spørgsmål indenfor kristendommen. Inden for den katolske gren af kristen-dommen, ligger man langt hen ad vejen på linje med opfat-telsen i islam, mens det kun er en mindre del af medlemmeraf den protestantiske kirke, der overhovedet tror på en straf iHelvede. Her er man i højere grad af den opfattelse, at Gudkalder alle sin børn hjem og tager dem til sig i Himlen uanset,hvordan de har levet. Her er det altså den tilgivende Gud, derer i centrum.

90

ANGST OG HÅB

OPGAVE E

• Læs to salmer af Grundtvig

fra salmebogen: nr. 538 og 321.

www.dendanskesalmebog-

online.dk.

• Diskuter salmernes indhold i

forhold til begreberne angst

og håb, og find ud af, hvor

Grundtvig skriver om det ene

og det andet, samt hvilke bil-

leder og symboler, han bruger

om dem.

• Se derefter på billedet af den

syge pige, og lav en collage ud

fra billedet (se arbejdsark 7),

hvor du med farver og ting,

der kan klistres på arket,

enten viser pigens angst for at

dø eller hendes forestilling

om, hvad der sker efter døden.

Helvede og Paradis.


Forestillingerne om det evige liv knytter sig i mange sammen-hænge til en anden form for liv efter døden, men forskelligesteder i Det nye Testamente udfører Jesus mirakuløse hand-linger og fortæller sine tilhørere, at den guddommelige ordenog dermed det evige liv allerede slår igennem i det jordiske liv.“Gudsriget er allerede blandt jer”, som det hedder. I en kristenforståelse af tilværelsen er det at leve efter Guds bud således etelement af det at have evigt liv.

En af de kristne, som var meget bange for døden og derforklyngede sig til håbet om det evige liv og skrev om det, var dig-terpræsten N.F.S. Grundtvig, som levede på nogenlundesamme tid som Kierkegaard (se kapitlet “Vækkelser”).

OPGAVE E

91

Ejnar Nielsen: Den syge pige. 1896.


TEMA 2

ANGSTEN FOR DET TOMME RUMOG HÅBET OM FYLDEAngsten for det tomme rum handler både om fravær afmening i tilværelsen og om tomhed som symbol på det onde.

Forestillingen om “det tomme rum” som et sted, der givermulighed for, at det onde kan boltre sig, kendes også fraBibelen, hvor ørkenen bruges som et symbol på det onde ogdæmoniske. Det er her israelitterne må gå rundt i 40 år, indende når det forjættede land, som flyder med mælk og honning,og det er her, syndebukken jages ud under forsoningsfesten engang om året, så den kan gå til. Og det var her, Jesus gik ud foralene at stå ansigt til ansigt med Djævelen og modstå dennesfristelser, inden han for alvor gik i gang med sin mission om atvejlede menneskerne i, hvordan de bedst kunne leve deres liv.

Helt tilbage i oldtiden dekorerede man sine billeder medsmå figurer, som skulle fylde de tomme felter på billederneud, så de ikke blev besat af onde ånder. Noget sådant kaldes‘horror vacui’ – eller angsten for det tomme rum.

Inden for psykologien kender man problematikkenomkring frygten for det tomme rum gennem to former forfobier: agorafobien og klaustrofobien, som begge kan bringede, der rammes af dem, i en panikagtig tilstand.

OPGAVE F

92

ANGST OG HÅB

FobierOrdet fobi betyder ’flugt’, ’frygt’

og ’overdreven angst’. Der findes

en lang række fobier. En af dem

er angsten for store åbne plad-

ser. Denne forbi kaldes agorafobi.

Samme navn bruges dog også

om angsten for blot at gå alene

på gaden. En anden fobi med

relation til det tomme rum er

klaustrofobien, som er angsten

for at være i lukkede rum.

Den forstærkes ofte , hvis man

er alene.

OPGAVE F

• Sammenlign billedet af den

græske vase med Lemmers’

ansigt (side 93 nederst), og

beskriv, hvordan de på forskel-

lig vis udtrykker angsten for

det tomme rum.

• Sammenlign Lemmers’ og

Munchs billeder (side 93), og

beskriv, hvad det betyder for

deres evne til at udtrykke

angsten, at de har valgt hen-

holdsvis hvid gips og farver

samt et ensomt menneske og

et menneske omgivet af andre

til at udtrykke angsten. Også

titlerne kan indgå i analysen.

Græsk vase, dekoreret til

det yderste for at undgå

”det tomme rum”.


Edward Munch:

Skrig. 1895.

Christian Lemmerz:

Angsten for det

tomme rum.


Drømme, som fremkalder angstFra den nordiske mytologi kender man historien om Baldersdrøm. Balder var en ualmindelig vellidt gud, som en nat plud-selig rammes af en ond drøm. I drømmen ser han sig selv i legmed de andre guder i Yduns Have med æblerne, der giver evigungdom. Stemningen er god og løssluppen, men pludseligbliver Balder ramt af en sten, som Thor har kastet i skødes-løshed. Ikke for at ramme Balder, men bare kastet. Det under-lige er, at Balder slet ikke kan mærke, at han bliver ramt. Thoropdager, at Balder ikke ømmer sig, og kaster for sjov en endnustørre sten mod ham. Den rammer også, men Balder kan sta-dig ikke mærke noget, og så begynder de andre guder også atkaste ting mod ham. Der er fortsat kun tale om en leg, da allejo elsker Balder og ikke ønsker at gøre ham fortræd. Der bli-ver dog nogen betænkelighed, da Odin i kådhed kaster sit

94

ANGST OG HÅB

DrømmeDrømme er et resultat af den

aktivitet, der er i hjernen ved

overgangen mellem dyb søvn og

vågen tilstand. Natten igennem

veksler kroppen mellem at hvile

tungt og være tæt på at vågne.

Således oplever de fleste men-

nesker ca. fire drømme i løbet af

en nat, men det er langt fra

altid, man kan huske sine drøm-

me. Nyere forskning tyder på, at

drømme er med til at modvirke

angst, fordi man behandler per-

sonlige problemstillinger i sine

drømme.

Hos mange naturfolk er

drømmene blevet opfattet som

gudernes varsler om kommende

begivenheder og som vejledning

fra guderne om, hvordan stam-

men skulle leve sit liv. Men drøm-

men har også kunnet opfattes

som sjælens forsøg på at gen-

nemleve og dermed afprøve en

kommende handling, inden den

skulle udføres. Dermed kunne

den drømmende afprøve, om

den påtænkte handling ville få

den ønskede effekt.

Helt tilbage til 2000 år før

vores tidsregning findes bøger

om, hvordan drømme skal tolkes,

og i Bibelen hedder det i Jobs

Bog, at Gud i drømme åbner

menneskers øre og taler til dem

om deres hovmod og den uret,

de begår.


spyd, som gennemborer alt, hvad det rammer, mod Balder,uden at der sker noget. Så standser Odin legen og beder deandre guder gå hver til sit.

Her vågner Balder første gang og er badet i sved. Han bry-der sig ikke om drømmen, som vender tilbage den følgendenat. Derefter forsøger han at holde sig vågen, så han kan slip-pe for den, men det går ikke i længden, og da han efter et pardøgn falder i søvn, vender drømmen tilbage.

Denne gang mærker Balder dog pludselig et stik i hjertet ogfalder død om. Derefter falder han ned i en dyb brønd, hvisvægge består af slimede giftslanger, der hugger ud efter ham,mens han falder. Og i bunden af brønden står en glubsk ulv medmunden på vid gab og blottede tænder – parat til at sluge ham.

95

SymbolikBrønden i den betydning, at den

er et hul, symboliserer tomheden

og intetheden. Som fordybning

eller hule i jorden og som brønd

symboliserer den også frugtbar-

hed og forvandling fra noget til

noget andet. På den måde kan

Balders drøm tydes som et varsel

om, at en afgørende ændring

var på vej for guderne. Senere

i den nordiske mytologi går hele

verden under i Ragnarok, men

i nogle versioner er Balder den

eneste, der overlever. Faktisk

genopstår han i lighed med

Jesus, hvorfor det er oplagt at

antage, at disse versioner af

mytologien først er blevet skre-

vet efter kristendommens indfø-

relse i Norden. Så kunne de krist-

ne nemlig sammenligne Jesus

med Balder, og på den måde

overbevise vikingerne om det

gode ved kristendommen, da

Balder jo var en meget elsket

gud.


OPGAVE G

Bibelske drømme om tomhed og fylde

Også i Bibelen oplever nogle af personerne flere gange at bliveudsat for drømme med varsler i. To af dem er den babylonskekonge Nebukadnezer og den egyptiske farao. I begge tilfældetydes drømmene af en af Guds udvalgte personer. I det førstetilfælde af profeten Daniel og i det andet tilfælde af Josef, somaf sine ældre brødre var blevet solgt som slave, fordi de vartrætte af hans storhedsvanvid.

OPGAVE H

96

ANGST OG HÅB

OPGAVE H

• Læs de to drømme og tydning-

en af dem. De står i Daniels

bog kapitel 2 og i 1. Mosebog

kapitel 41. De kan enten læses

i Bibelen eller på internettet:

www.bibelselskabet.dk

• Sammenlign de to drømme, og

find de steder, hvor drømmene

varsler tomhed eller angst og

de steder, hvor de varsler fylde

eller håb.

KAN VI FINDE PÅ ENILLUSTRATION HER ???

OPGAVE G

• Se på tegningen side 95 og

billedet af hullet, og skriv med

udgangspunkt heri og på bag-

grund af teksten, hvordan hul-

let symbolsk set kan forstås

forskelligt.

• Diskuter derefter, hvad I hver

især har skrevet.

Uddrag af Hieronymus Bosch:

Opstigning til den højeste himmel.

Middelalderen.


Påskens håb som tidens fyldeInden for såvel jødedommen som kristendommen spillerpåsken en helt afgørende rolle. Det er dog af meget forskelli-ge grunde.

I jødedommen fejrer man, at Gud på et tidspunkt greb indi historien og udfriede israelitterne fra slaveriet i Egypten.Som slave var livet både usselt, slidsomt, øde og tomt, mensbefrielsen gav det retning og mening.

I kristendommen fejrer man, at Jesus, efter at have væretpint og slået ihjel, overvandt døden og opstod fra graven.

I begge religioner er der altså tale om, at Gud med sin ind-griben tilfører mennesket et håb ved at give livet fylde.

Inden for jødedommen slutter man festen med et ritual,hvor man siger ordene: “Dette år hér, næste år i Jerusalem.Dette år som slaver, næste år som frie.” Pointen i disse ord erdels at mindes udfrielsen fra slaveriet, dels at understøtte denmessianske forventning.

Det er den, de kristne mener, er blevet opfyldt med Jesus,som de kristne opfatter som Guds søn, mens jøderne, ligesommuslimerne, alene anser ham for at være en profet.

OPGAVE I

97

MessiasOrdet messias er hebraisk og

betyder ’den salvede’ – et ord

som i Det gamle Testamente bli-

ver brugt om Israels ypperste-

præster, konger og profeter. På

græsk hedder det samme ord:

Kristus.

I årene frem mod Jesus’ fødsel

var der i senjødedommen en

særlig messiasforventning – altså

en forventning om, at Gud ville

sende en ny stor konge til ver-

den for at genoprette Israel som

stormagt i stil med landet, som

man forestillede sig det under

kong David. Her er der altså tale

om en ganske almindelig jordisk

person.

Efter påskeunderet med

Jesus’ opstandelse udråbte de

kristne, Jesus som denne messias

og gjorde det dermed til noget

guddommeligt.

OPGAVE I

• Skriv hver især en novelle, hvor

I lader jeg inspirere af det, I

har arbejdet med, så novellen

enten kommer til at handle

om angsten for tomhed i livet

eller det, som giver livet fylde,

eller begge dele.

• Læs efterfølgende novellerne

op for resten af klassen og lad

dem stille spørgsmål til indhol-

det.

Israelitterne som slaver i Egypten

inden Moses sætter dem fri.


TEMA 3

ANGSTEN FOR DET ONDE OG HÅBET OM DET GODEDet er den form for ondskab, man ikke selv har indflydelse på,der kan gøre en bange og fremkalde angst. Et eksempel pånoget sådant kan være store krige. Umiddelbart op til denspanske borgerkrig, som varede fra 1936-39, malede den span-ske maler Salvador Dali billedet ovenfor. Og kort efter at fas-cisterne havde vundet borgerkrigen i Spanien og gjort landettil et diktatur, indledte Hitler 2. verdenskrig.

Disse forfærdelige tragedier skete i Europa, efter at man islutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet havdetroet, at mennesket kunne skabe en god verden med sin fornuft.

OPGAVE J

98

ANGST OG HÅB

OPGAVE J

• Se på billedet, og lav hver især

en grundig beskrivelse af,

hvordan og på hvilke måder

ondskaben kommer til udtryk i

billedet.

• Diskuter efterfølgende, hvad I

har skrevet.

• Lav en liste over andre former

for ondskab, som kan fremkal-

de angst, og diskuter, om det

for mennesker er muligt at

gøre noget ved de forskellige

former for ondskab, hvis de

vil.

Salvador Dali:

Varsel om borgerkrig. 1933.


UtopierNår verden tager sig ud fra sine mere kedelige sider, har men-nesker en trang til at drømme om det bedre. Sådanne tankerog forestillinger kaldes utopier.

Ordet utopi er græsk og betyder ‘uden sted’ – eller ‘det sted,som ikke findes’. Ordet blev første gang brugt som titel på enbog i middelalderen – nemlig på Thomas Mores Utopia fra1516, der er en beskrivelse af det perfekte samfund uden nogenform for nød og elendighed. Her er der tale om et sted prægetaf harmoni, lykke, velstand, frihed og lighed mv. Mores bog erdog ikke den første utopi, man kender til. Allerede i det antik-ke Grækenland findes sådanne beskrivelser af det gode sam-fund. I et af filosoffen Platons skrifter kan man således læse omlandet Atlantis, som skulle have ligget på en ø i Middelhavet.Også her skulle alt have været perfekt, indtil øens beboere endag blev grebet af begær efter rigdom. Som straf for dette begærlod overguden Zeus ifølge sagnet øen synke i havet. Herefterhar Atlantis alene haft rollen som en forsvunden guldalder,man har kunnet længes efter og drømme om.

Hvor forestillingen om en svunden guldalder i fortælling-en om Atlantis retter sig bagud i tid, retter den sig i utopienalmindeligvis fremad. Som sådan kendes den også fra Bibelen,hvor man i Johannes Åbenbaring (kapitel 20, 1-6) kan læse omen særlig “mellemtid” inden den endelig dommedag. Mellem-tiden kaldes også Tusindårsriget, fordi den vil vare i tusind år.Når den indtræffer vil Gud tøjre Satan, så livet på Jorden kanblive godt og uden ondskab og lidelse i tusind år inden ska-belsen af en ny Himmel og en ny Jord på dommedag.

Den samme forestilling om en såkaldt mellemtid kendesinden for jødedommen, og såvel i de vestlige som i de østligereligioner har man forestillinger om et endeligt utopia i form afParadis og nirvana. Begge disse steder er alene kendetegnet vedet gode, som man slet ikke kan forestille sig som menneske.

Også inden for de politiske ideologier kender man til uto-pier. Inden for liberalismen går utopien på, at såvel det enkel-te menneske som samfundet bliver bedst, hvis der er så storgrad af frihed til at gøre, hvad man vil, som muligt, mens maninden for socialismen i højere grad tror på, at det er bedst, hvis

99


100

ANGST OG HÅB

OPGAVE K

Diskuter, om indholdet i billedet,

gør det ud for en attraktiv utopi.

En fremstilling

af livet i Paradiset, som det ofte

fremstilles af Jehovas Vidner.samfundet sikrer så stor en lighed mellem folk som muligt. Ide lidt mere ekstreme ideologier som fx nazismen og kom-munismen, som ikke er demokratier men snarere diktaturer,har man udviklet forestillinger om egentlige tusindårsriger.

I sin grundbetydning er utopien en positiv og optimistiskforestilling om fremtiden. På den måde minder den om håbet– både i religiøs og politisk forstand. Man kunne i sin utopibeskrive den gode fremtid for sig selv og for samfundet, ellerfor hele verden.

OPGAVE K

Det fælles håbAllerede i begyndelsen af 2. verdenskrig tog den reformertepræst, Roger Schutz, til byen Taizé, som ligger i det østligeFrankrig tæt på motorvejen mellem Paris og Lyon for at hjæl-


pe jøder og andre flygtninge. Præstens indsats havde været såbemærkelsesværdig, at mange præster fra andre kirkesam-fund, som også var optaget af at hjælpe andre, efter krigen togtil Taizé for at støtte ham i hans arbejde. På den måde opstodder et fællesskab, som først og fremmest havde og fortsat hartil opgave at arbejde for fred og forsoning i verden.

Op gennem 1950’erne begyndte især unge mennesker atvalfarte til stedet for at deltage i fredsbønnerne, hvilket denlille by havde svært ved at bære. Derfor måtte besøgene sættesi system, så man i dag skal bestille plads for komme på opholdi Taizé-klosteret. I dag er der således ca. 100 klosterbrødre,som tager sig af de godt 100.000 unge mennesker fra hele ver-den, der hvert år besøger klosteret. Opholdet varer typisk enuge, og man indkvarteres på samme måde som på en lejrsko-le. Det betyder, at man deltager i det daglige arbejde og heleklosterets liv med tre daglige gudstjenester, som indeholdersang, bibellæsning, stilhed og bøn.

101

Romerrigets fald. Det mægtige

romerrige dækkede, da det var

størst, Europa, Mellemøsten og

Nordafrika. Dets udvikling kan ses

som en vej mod en realisering af

utopien om et rige med harmoni,

lykke og velstand. Riget blev

”for stort”, og interne stridigheder

endte med at splitte det.


Selve klosteret leder mere tankerne hen på buddhisme endkristendom. Det består af mange forskellige rum ved siden afhinanden, men der er ingen møbler og temmelig dunkelt.Tanken er, at folk fra forskellige lande samles gruppevis i deforskellige rum, hvor de bibelske tekster og prædikerne læsesog siges på to-tre forskellige sprog. Rummene oplyses ved atalle deltagerne sidder med stearinlys, som giver en helt særligstemning, når forsamlingen beder og synger for fred i verden.

Med det store gennemløb af mennesker fra hele verden,håber Taizé-brødrene, at budskabet om fred og forsoningogså spreder sig ud over hele verden ved, at dem, der har væreti klosteret, fortsætter med at bede og synge, når de venderhjem.

Taizé er også kendt som et stillekloster, således at manunder hele sit ophold på stedet isolerer sig og slet ikke sigernoget. På den måde mener nogle, at deres håb for en bedre ver-den bedre kan komme til udtryk i deres bønner, som ogsåforegår uden lyd. Gennem de senere år har mange af bønner-ne i Taizé rettet sig mod de truende klimaforandringer.

OPGAVE L

102

ANGST OG HÅB

OPGAVE L

• Gå på nettet og undersøg,

hvad der er kernen i menig-

hedsfællesskabet i Taizé.

• Diskuter, om fællesbønner for

det gode kan tænkes at have

en effekt.

• Sammenhold de to billeder

(side 103) med de amerikanske

præsidenter, og forklar, hvor-

dan Diesel-reklamen spiller på

begreberne angst og frygt.

• Giv en vurdering af, om det er

i orden, at bruge sådanne

kneb i reklamer.

• Mal afslutningsvis et billede

på mindst 1x1 meter, hvor I

fremstiller jeres egen utopi for

fremtiden – gerne så I både får

jer selv, samfundet og verden

med. Billedet præsenteres for

resten af klassen, som efterføl-

gende kan stille spørgsmål til

billedet.

Fællessamling i et af

Taizé-klostrets mange møderum.

Modsatte side øverst:

Mount Rushmore i USA.

Modsatte side nederst:

Dieselreklame, som spiller på trus-

len om klimaforandringer i verden.

Pigen skal have ekstra solcreme på

ryggen, fordi solen nu er så stærk,

at isen på Grønland og polerne

er smeltet, og verdenshavene

steget så meget, at ansigterne på

de fire amerikanske præsidenter

kun delvist er synlige.



Tema 4

Angsten for det gode

Kan man være bange for det gode? De fleste vil svare: “Nej!”.Men den danske filosof, Søren Kierkegaard, der levede i begyn-delsen af 1800-tallet svarede: “Ja!”

Det gode – som fx kærligheden – fremkalder angst, sagdeKierkegaard, fordi man aldrig kan vide, om kærligheden erægte. Man ved ikke, om den elskede blot spiller komedie – fxfor at udstille én. Man er derfor nødt til at tro på, at der spil-les ærligt spil, hvis man vil have kærlighed. På samme måde erdet, når man blot taler sammen. Her kan man kun sjældentvide, om den, man taler med, er ærlig, men man er nødt til athave tillid til det, da samtalen ellers går i stykker. Mistænkerman hele tiden den anden for at lyve, kan man ikke tale sam-men, fordi tilliden brydes.

Når både ærligheden og kærligheden kan fremkaldeangst, handler det om, at man meget gerne vil have begge dele,og at man ikke vil snydes. For at dette kan lade sig gøre, kanman starte med selv at være ærlig og udvise kærlighed over forandre. Da de fleste kender det onde fra sig selv, kender de ogsårisikoen for, at fx løgn og falskhed kan få overtaget i andre,når de opdager den magt, de kan få over én, hvis man har blot-lagt hemmeligheder fra sit eget liv for dem. Alligevel er mannødt til at udvise ærlighed og kærlighed, for at få livet til atlykkes. Kierkegaard siger det på den måde, at vil man levelivet, er man nødt til at kaste sig ud på dybt vand, selv om manikke kan svømme.

Det forholder sig på samme måde, når andre er ærlige ogudviser kærlighed mod én selv. Her kan det gode igen frem-kalde angst. De fleste fornemmer sikkert ubevidst behovet forogså at svare ærligt tilbage og gengælde kærligheden, mensamtidig er de fleste også bevidste om, at det kan være svært.

Forfatteren, Leif Panduro, sagde engang i et interview kortfør sin død, at han som ung havde opfattet de fleste mennes-ker som ynkelige, fordi de løj, men at han som ældre var ble-vet mere overbærende, fordi han havde opdaget, at de fleste

104

ANGST OG HÅB

Søren KierkegaardDansk filosof som levede fra

1813-55. Kierkegaard regnes for

grundlæggeren af den form for

filosofi, der kaldes eksistentialis-

me. Af de ca. 40 bøger, han

udgav, er alle på nær én skrevet

under pseudonym, fordi

Kierkegaard ikke ville tages til

indtægt for de synspunkter, der

stod i bøgerne. Indholdet af

bøgerne var en undersøgelse af

livet, som det kunne tage sig ud,

men ikke nødvendigvis som det

burde være. Det sidste skrev han

kun om i den bog, der hedder

Kærlighedens gerninger, og den

blev udgivet i eget navn. Det

gjorde også de 18 religiøse taler,

han udgav. Ved siden af de

udgivne bøger har man efter

Kierkegaards død fundet

omkring 50 dagbøger, som til-

sammen fylder lige så meget

som de bøger, han har skrevet.


havde en god grund til at lyve. Løgnen ligger altså hele tidenpå lur som en mulighed i enhver samtale, fordi sandhedenkan gøre en sårbar. Udtrykker man fx sin kærlighed til etandet menneske i den tro, at den er gengældt, kan man bliveslemt skuffet og til grin.

Det er lettere den anden vej, fordi man almindeligvis hurtigtkan mærke, om man selv er forelsket i den, som udtrykker sinkærlighed til én. Er man ikke forelsket, vil man ikke i sammegrad føle sig forpligtet til at gengælde kærligheden, men dervedrisikerer man let at såre den anden, hvilket man ikke kan tilla-de sig. Derfor bliver den måde, hvorpå man afviser tilnær-

105

Robert Storm-Petersens maleri

tematiserer angst.


melserne afgørende. Og her kan angsten igen melde sig, fordiman kan blive usikker på, om man evner at gennemføre afvis-ningen på en ordentlig måde. Samtidig kan man blive usikkerpå, om det overhovedet er rigtigt at afvise tilnærmelserne.

En tredje variant af angsten for det gode kommer tiludtryk, når man fx er blevet fornærmet over et eller andet. Såkan der være en vis risiko for, at man fastholder sig selv i for-nærmetheden og nærmest dyrker den. I stedet for at tage kon-takt til den, der har fornærmet én, for at høre om fornærmelsenhar været tilsigtet eller ej, så luften kan blive renset, bliver man

106

ANGST OG HÅB

OPGAVE M

• Giv en række eksempler på,

hvad det kan være oplagt at

lyve om, og hvilke grunde man

kan have til at gøre det.

• Diskuter, om de anførte grunde

er gode eller dårlige.

• Giv på samme måde en række

eksempler på, hvordan andre

kan fornærme en, og diskuter

grundene til, at man ikke

tager kontakt til vedkommen-

de, samt hvad man kan gøre

for at løse problemerne.

• Se den engelske kortfilm,

Arkadia, og diskuter, hvordan

den er et eksempel på angsten

for det gode. Filmen kan af

skolen lejes gratis hos Det

Danske Filminstitut.


hængende i sin fornærmelse, og trækker den ud i tid. Man fast-holder altså den dårlige stemning, fordi man, ved at kontakteden anden, risikerer at opdage, at man har misforstået helesituationen, og der slet ikke har været tale om en fornærmelse.

OPGAVE M

Angsten for det gode i BibelenDobbeltheden mellem godt og ondt kommer også til udtryk iBibelen. Den grundlæggende myte herom er fortællingen omAdam og Eva, der spiste af Træet til kundskab om godt ogondt, men det markeres også mange steder gennem heleBibelen. Den kendte kristne apostel, Paulus, formulerer dilem-maet i et berømt citat i sit brev til den første kristne menighedi Rom: Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt.Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. “For det gode,som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, detgør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længeremig, der handler, men synden, som bor i mig” (Rom 7, 18-20).I dette citat understreges den kristne pointe om, at mennesketer et syndigt væsen, der ikke af sig selv formår at gøre det gode

107

PaulusPaulus tilhørte oprindeligt den

fromme gren af jødedommen,

som kaldes farisæisme, og var

aktiv i forfølgelserne af de første

kristne. Han blev ved et påstået

mirakel omvendt til troen på

Kristus, hvilket der kan læses om

i hans brev til Galaterne (kapitel

1,16). Efterfølgende blev han

den første apostel, der ikke var

jøde. Således rejste han rundt i

Tyrkiet, Grækenland og Italien

for at oprette menigheder, og i

Bibelen er en række af hans

breve til disse menigheder trykt.


hele tiden. Ondskaben vil altid bryde frem og tage magtenover én.

I det efterfølgende skriver Paulus, at der kun er en vej ud afdette dilemma, og det er troen på Kristus. Og troen er håbetom, at det gode altid vil sejre over det onde i sidste ende. Doggives der ingen garanti herfor. Og det er netop den usikker-hed, der kan fremkalde angst for tilværelsens tomhed.

Paulus anviser dog i et andet brev til menigheden i Korinthen vej at gå, så livet kan blive godt. Den går ud på, at man skalbygge sit liv på tro, håb og kærlighed – og af de tre skal manprioritere kærligheden til andre mennesker højest. Det kom-mer man længst med i sidste ende, selv om Paulus altså godtved, at det er umuligt at gennemføre konsekvent.

108

ANGST OG HÅB

Illustration af fortællingen om

Paulus, der møder Jesus og bliver

omvendt til troen på Jesus som

Guds søn og dermed til kristen-

dommen, efter at han i lang tid

var med til at forfølge de kristne.


Hovedproblemet med angsten for det gode i Bibelen og andrereligioner, hvor man tror på guder, er selvfølgelig, at alt detgode kommer fra guden, som er ophøjet, usynlig og urørlig.Det kommer bl.a. til udtryk i fortællingen om Moses, da hanstår foran den brændende tornebusk for at modtage sin mis-sion om at udfri israelitterne fra fangeskabet i Egypten. Derafbegrebet ærefrygt, som netop kobler angsten samme med troeneller håbet, fordi man på samme tid skal ære og frygte guden.

Helt anderledes er det i de store østlige religioner, hvor dethellige ikke er skabt af guderne, men er noget man kan erfare sigtil, og som er tilgængeligt for ethvert søgende menneske. Her skalman blot gå den rette vej og være tålmodig for at opnå frelsen.

OPGAVE N

109

OPGAVE N

• Find og læs H.C. Andersens

eventyr: Skyggen.

• Diskuter efterfølgende, hvor-

dan eventyret beskriver men-

neskets grundlæggende dilem-

ma mellem angsten og håbet.

• Undersøg symbolikken bag de

tre vigtige begreber tro, håb

og kærlighed hos Paulus, og

find ud af, hvorfor det i den

kristne livsforståelse ikke er

muligt for mennesket at leve

op til indholdet af dem ved

egen kraft. Spørg eventuelt en

præst.

• Lav til sidst en lille sketch, hvor

I giver et eksempel på, hvor-

dan et menneske kan komme i

en situation, hvor det er angst

for det gode, samt hvad ved-

kommende gør ved det.

Stykket vises for resten af klas-

sen, og indholdet kan efterføl-

gende diskuteres.

Moses foran den brændende

tornebusk.


Tillid eller tvivl?I mødet med andre mennesker bliver det enkelte menneskehele tiden stillet over for valget: tillid eller tvivl? Ofte skerdette valg helt ubevidst, andre gange må man bevidst afgøre,om man går tillidsfuldt eller tvivlende ind i en situation.

I den moderne, teknologiske verden er spørgsmålet om,hvorvidt det er muligt at have tillid til hinanden, blevet endnumere kompliceret. Sms, mail, chat og samtale i telefon gør detsværere at finde ud af, hvad det andet menneske egentligmener. Hvis to mennesker mødes ansigt til ansigt, er det nem-mere at afgøre, om man nærer tillid eller tvivl til modparten. Iteknologiens verden er det umuligt at vide, om modpartensidder og storgriner hånligt, mens man selv udleverer sineinderste følelser.

OPGAVE A

Tillid og tvivl er også to centrale begreber i religionernes ogfilosofiens verden. Gennem tiden er der blevet tænkt megetover, hvilken rolle tillid og tvivl spiller i menneskets liv. Der erblevet stillet, og der stilles stadig, spørgsmål som de følgende:Møder et menneske andre mennesker med tillid eller medtvivl? Er mennesket som udgangspunkt tillidsfuldt, eller er dettvivlende over for det liv, som skal leves? Og hvad med tillidentil eller tvivlen på, at der findes en overjordisk guddom, somhar styr på det hele?

Tillid kan nemlig overordnet set betegnes som en grund-læggende sikkerhed for, at der er en mening med det hele,mens tvivl kan kaldes en grundlæggende usikkerhed på tilvæ-relsen. I dette kapitel skal tillid og tvivl behandles både hver forsig, men også i samspil med hinanden.

110

TILLID OG TVIVL

OPGAVE A

Diskuter, om den moderne

teknologi har medført mere eller

mindre tillid mellem mennesker,

som ikke mødes ansigt til ansigt.

Begrund svarene.

De europæiske opdagelsesrejsende

forestillede sig, at der levede

mærkelige væsener andre steder.

Kunne man have tillid til dem?


Mads og CecilieEn mand ved navn Mads og en kvinde ved navn Cecilie mødesog forelsker sig vanvittigt i hinanden. De har det fantastisksammen og kan snakke om alting – det er ægte kærlighed.Efter fire måneder flytter de sammen, og kort tid efter spør-ger Mads pludselig Cecilie, om hun vil gifte sig med ham.Cecilie er på den lyserøde sky og føler virkelig, at hun harmødt den eneste ene, som hun vil dele resten af sit liv med.

Over sommeren begynder det dog at trække ud med bryl-luppet, fordi Mads får travlt på arbejdet. De har det stadig godtsammen, så Cecilie tager det stille og roligt, indtil telefonen entilfældig tirsdag ringer. Det er en kvinde, der præsenterer sigsom Bente og siger, at hun tidligere har været kæreste med

111

Venner i gang med at tjekke deres

mobiltelefon. Den er smart, når

man skal give hinanden beskeder,

men hvordan med tilliden? Kan

man stole på en SMS-besked, eller

er det bedre at mødes direkte?


Mads. Meget hurtigt i samtalen står det klart for Cecilie, atBente vil advare hende mod Mads. Bente fortæller, at hende ogMads var lykkelige sammen, købte hus og snakkede om bryl-lup og børn. Men Mads var hende utro med en anden kvinde,mens de samtidig legede “familien Sommer” derhjemme.

Cecilie lytter, men siger, at med hende og Mads er det heltanderledes. Cecilie synes i det hele taget, at Bente virker lidt hys-terisk og forstår egentlig godt, hvis Mads ikke gad hende mere.Efterhånden får Bente fortalt færdigt, men lige inden hun læg-ger røret på, spørger hun Cecilie: “Er han allerede begyndt atarbejde meget og længe?”

OPGAVE B

Tvivl som grundlæggende delaf livet

OPGAVE C

En af de største tvivlere i verdenshistorien er den græske filo-sof Sokrates. Han sagde: “Det eneste, jeg med sikkerhed ved,er, at jeg ingenting ved.” Det skal forstås sådan, at først når etmenneske erkender, at det ikke er i besiddelse af sandheden,så kan det begynde sin søgen efter den. Ifølge Sokrates begyn-der denne søgen ved at stille spørgsmål. I sine samtaler hjalpSokrates via spørgsmål andre mennesker til at skabe deresegne meninger. Med udgangspunkt i tvivlen søgte Sokratesefter det rigtige i livet – og det rigtige erkendes via fornuften.Han mente nemlig, at der findes en rigtig og fornuftig mådeat leve på. Ægte visdom kommer ved at spørge til sin tvivl,ikke ved at stole blindt på kendt viden.

En anden filosof, Rene Descartes, formulerer tvivlen således:“Man bør tvivle om alt” og “Den, som søger sandheden, bør engang i sit liv tvivle om så vidt muligt alting.” Descartes går skrid-tet videre. Han finder ligesom Sokrates ud fra, at det eneste hankan være sikker på, er, at han tvivler. Og hvis han tvivler, så erhan et tænkende væsen. Og hvis han er et tænkende væsen, så erhan til. På latin skrev han: “Cogito, ergo sum”, som betyder “Jegtænker, altså er jeg.” Han kunne lige så godt have skrevet: “Jeg

112

TILLID OG TVIVL

OPGAVE C

Filosoffen Descartes sagde

engang: ”Man bør tvivle om alt”.

• Er der efter din mening noget,

man ikke kan eller bør tvivle

på?

• Skriv ned i punktform, og dis-

kuter efterfølgende med dine

klassekammerater. Argumenter

for dine synspunkter.

OPGAVE B

• Læs casen om Mads og Cecilie,

og diskuter, hvordan begreber-

ne tillid og tvivl kommer til

udtryk.

• Skriv derefter den samtale,

som du tror, Cecilie og Mads

fører, når han kommer hjem

fra arbejde. Er konklusionen

tillid eller tvivl?


tvivler, altså er jeg.” Denne erkendelse af at være til er ifølgeDescartes mere ægte, end det man begriber med sanserne.

En anden form for tvivl ses i eksistentialismen, som er enfilosofisk retning. Her findes en grundlæggende tvivl på, atder er en mening med livet. Denne tvivl kan kun overvindesved at erkende livets meningsløshed og i stedet træffe egnevalg. Den franske filosof, Jean-Paul Sartre, sagde det således:“Mennesket er den eneste forfatter til sin egen opførsel.”Gennem tvivlen på livets mening kan et menneske lære at tageansvar for sit liv.

113


Tillid som grundlæggende del af livetDen danske filosof, K. E. Løgstrup, mener, at tillid kommerfør mistillid, forstået således at tillid er udgangspunktet, ogtvivl er et resultat af misbrugt tillid.

Han taler om tillid som en spontan og suveræn livsytring.Med det mener han, at tillid kommer først. Tillid findes imennesket fra start, mens mistillid er noget, vi lærer. Det lillespædbarn ligger hjælpeløst og har en blind tillid til, at mode-ren vil passe på det. Kun hvis vi svigtes, lærer vi mistillid atkende. Denne spontane og ubegrundede tillid i barnet blivervoksne nødt til at ødelægge ved at lære børn at have mistillidtil andre – ellers vil det kunne gå dem skidt, fx når børnelok-keren lokker med slik.

Løgstrup viser dog samtidig, at tilliden er større end mis-tilliden ved at sige, at det slet ikke ville være muligt at leve for-nuftigt, hvis man hele tiden skulle have mistillid til andre.Man ville gå rundt i en evig forsvarsposition og mistænke allefor alt muligt. Og det ville være svært at lægge sig til at soveom aftenen, hvis ikke man havde tillid til, at dagen i morgennok skulle gå.

114

TILLID OG TVIVL

Løgstrup hævder, at den nyfødte

baby har en ubetinget tillid til sine

omgivelser. Tilliden ødelægges

først, når vi bliver ældre.

Knud Ejler Løgstrup (1905-81)

er en af de store danske filosoffer.

Han deltog ofte i samfundsdebat-

ten, fx om skolen. Under besæt-

telsen i 1940-45 deltog han aktivt i

modstandsbevægelsen.


Løgstrup siger også, at fordi man ubevidst har tillid til andre,så bliver man bevidst om det, når man nærer mistillid til etandet menneske. Man skal ligesom vælge mistilliden.

På samme måde er det med løgn og sandhed. Når mantaler med andre, kommer sandheden på en eller anden mådeaf sig selv – løgnen skal man vælge. Sagt med andre ord: Manved godt, når man lyver. På den måde hævder Løgstrup, atdisse suveræne livsytringer – fx tillid og oprigtighed (sandhed)– ikke stammer fra os selv – de ligger i os fra begyndelsen. Deer større end os mennesker. På den måde er livet større endmennesket.

OPGAVE D

Tillid til mennesker og en gudI forholdet mellem mennesker er tillid som regel afgørendefor, om det er muligt at fungere sammen, fx arbejde sammen.Gennem tillid kan mennesker få en fornemmelse af at høresammen, og det kan føre til et fællesskab, hvor kendskabet tilhinanden kan være med til at forstærke tilliden.

Tillid mellem mennesker kan altså være selvforstærkende.I vennekredsen kan man ofte sige og gøre mere end i andresammenhænge, fordi det, man siger eller gør, bliver taget godtimod. Hvis en arbejdsplads eller et gruppearbejde i skolen skalfungere, må man have tillid til, at alle gør, som de har lovet.

I forhold til en gud er tillid mere at sammenligne med tro.Det vil sige, at mennesket gennem sin tro har fuld tillid til, atguden vil sørge for menneskets frelse. Der er tale om en reli-giøs følelse af at være fx skabt af og underlagt en gud, somikke kan bevises, men som eksisterer gennem troen. Den tro-ende lever et liv i tillid til, at guddommen har en plan.

Moder TeresaModer Teresa var en albansk nonne, som levede fra 1910-97.Hun brugte det meste af sit liv på at hjælpe fattige og sygemennesker i Indien. Efter sin død blev hun i 2003 saligkåret afPave Johannes Paul 2. Gennem hele sit liv og arbejde var

115

OPGAVE D

Diskuter, om Løgstrup har ret i,

at tillid kommer før mistillid. Har

mennesker som udgangspunkt

tillid til hinanden? Begrund dine

svar.

SaligkåringSaligkåring er første skridt på

vejen til at blive helgen i den

katolske kirke. Helgener må til-

bedes af alle i kirken. En salig-

kåret afdød person må kun

dyrkes i bestemte områder.

Saligkåringen sker efter, at den

afdødes liv er blevet undersøgt

grundigt.

Mother Teresa holder en indisk

dreng under sit hjælpearbejde

i byen Calcutta. Hun modtog

Nobels Fredspris i 1979.


Moder Teresa meget uselvisk og ses derfor af mange som et afde bedste eksempler på det rene, kristne menneske, der levedei tillid til, at Gud findes og nok skal tage sig af menneskersfrelse.

Således kom det som en stor overraskelse, da man efterhendes død fandt breve, hvor hun beskrev sin store tvivl. Hunfølte, at hun havde mistet troen og beskrev følelsen som “etfrygteligt mørke”.

OPGAVE E · F

Tro = tillid? Den religiøse tro er altid intolerant.

Denne tanke kan lidt overraskende føres tilbage tilGrundtvig og er egentlig i modstrid med forestillingen om atelske sine medmennesker. Sætningen vil sige noget om, attroen påstår at være sand og rigtig og derfor ikke kan levemed, at der findes andre måder at forstå verden på. Det er eninteressant tanke, for på den måde kan man påstå, at troendemennesker ikke møder anderledes tænkende personer medtillid, for de må mistænkes for alt muligt – netop fordi de haren anden tro.

Tro er i denne forståelse ikke lig med tillid til alle andremennesker. For i troen er mennesker intolerante – ikke til-lidsfulde. Som almindelige mennesker kan vi altså muligvisvære tillidsfulde, men som troende mennesker er vi ifølgedenne tankegang intolerante.

Fortsætter man tankerækken, så må det være mere rigtigtat møde hinanden med tvivl – også på sin egen tro. I sand gen-sidig tvivl kan den ægte tillid opstå – for ingen er i besiddelseaf sandheden.

Måske er det sådan – måske ikke … måske er tro alligevellig med tillid, hvis det vel at mærke er en åben og imødekom-mende tro.

Og tvivl er noget, man har over for mennesker, der harsvigtet andre på en eller anden måde.

OPGAVE G

116

TILLID OG TVIVL

OPGAVE G

• Diskuter afsnittet ”Tro = tillid?”,

hvor begreberne prøves af og

vendes på hovedet.

Prøv at filosofere videre selv.

• Hvordan ser I forholdet mellem

tro, tillid og tvivl?

Prøv at se tingene fra flere

sider og begrund svarene.

OPGAVE E

Diskuter, hvordan det kan være

muligt at tro og tvivle på samme

tid – som det skete for Moder

Teresa.

OPGAVE F

Citater om tillid og tvivl

Forklar følgende citater og ord-

sprog. Diskuter derefter, om de

indeholder en form for sandhed.

• ”Med stor tvivl kommer

stor forståelse, med ringe tvivl

ringe forståelse”

(kinesisk ordsprog).

• ”Tillid er godt – kontrol er

bedre” (Lenin).

• ”Tvivl er begyndelsen til

visdom” (ordsprog).


TEMA 1

DEN GRUNDLÆGGENDE TVIVL

Der findes flere former for tvivl. Man kan være i tvivl om,hvorvidt man skal vælge en rød eller grøn trøje – her må manblot træffe en afgørelse. Man kan være i tvivl om, hvordan enskoleopgave skal laves. Får man hjælp, forsvinder tvivlen.Anderledes er det med den grundlæggende tvivl. Denne formfor tvivl stikker langt dybere og kan ikke sådan lige fjernes.Denne tvivl melder sig hver gang, man står over for et vigtigtvalg. Det kan være et valg, der fx handler om krig, lidelse, svigteller om selve meningen med livet.

Tvivl og håbløshedGuernica Den spanske maler, Pablo Picasso, malede i 1937 billedet Guer-nica. Billedet er malet på baggrund af en af de værste bomb-ninger i verdenshistorien. Guernica er en spansk by i Basker-landet (den nordlige del af Spanien). Under Den spanske

117

Pablo Picassos billede, Guernica,

viser luftangrebet, hvor ca. 750

civile mennesker blev dræbt under

Den Spanske Borgerkrig. Billedet

findes i dag på Reina Sofia-museet

i Madrid.


Borgerkrig (1936-39) kæmpede kommunister og fascister ommagten i landet. Den fascistiske general, Franco, blev støttetaf det nazistiske Tyskland under ledelse af Adolf Hitler.Bombningen af Guernica blevet foretaget af det tyske Luft-waffe, som forberedelse til 2. verdenskrig.

Billedet Guernica udtrykker den vrede og håbløshed, somkommer, når 1600 civile dræbes eller såres – helt uden atkunne forsvare sig. Picasso udtrykker med maleriet en grund-læggende tvivl på det gode i mennesket.

OPGAVE H

118

TILLID OG TVIVL

OPGAVE H

Gå på jagt i Guernica (side 117).

Se grundigt på billedet, og

beskriv, hvor tvivlen og håbløs-

heden ses tydeligst.

1. verdenskrig står for mange

mennesker som den første virkelig

meningsløse krig, hvor mere end

ni millioner soldater døde – uden

fronterne rykkede sig særlig

meget. Som følge deraf opstod

der en grundlæggende tvivl på

det gode i mennesket.

FascismeBegrebet dækker over politiske

bevægelser, som hylder en

autoritær diktator og nationen.

Fascisme modarbejder demokra-

tiets tanker om frie valg. I Spa-

nien kaldtes General Francos ver-

sion af fascismen for falangisme.

EksistentielDet, der er helt afgørende for

det enkelte menneskes liv.


Edvard MunchEt af de gennemgående temaer i den norske kunstner EdvardMunchs (1863-1944) mange malerier er menneskets tab af me-ning og følelse af angst og usikkerhed. Den engelske viden-skabsmand Charles Darwin (1809-82) fremlagde i midten af1800-tallet tanken om, at livet på Jorden er et resultat af mil-lioner af års udvikling. Gennem naturlig udvælgelse har arter-ne på Jorden udviklet sig. Med disse tanker ødelagde Darwinfor mange mennesker den kristne fortælling om Gud, derskabte verden på syv dage – og dermed også forestillingen omet evigt liv i Himlen. Fra 1914-18 oplevede verden den førstevirkelig meningsløse krig – 1. verdenskrig. Millioner af solda-ter døde i skyttegravene, uden fronten flyttede sig særligmeget. Disse historiske begivenheder førte til en tilstand afeksistentiel usikkerhed og tvivl – er der mon overhovedet enmening med livet? Hvad nu, hvis det der med Gud ikke er rig-tigt? Hvis man havde regnet med en himmelsk frelse, så er detsvært at acceptere en almindelig biologisk død.

Edvard Munch er en af de første repræsentanter for denstilart inden for kunsten, der kaldes ekspressionisme. Iekspressionismen er det de indre sjælelige oplevelser ogfølelser, der i mødet med den ydre verden ændres og nærmestforvrænges, som det ses tydeligt i Skrig (se side 93).

På billedet Siddende nøgen mand i skoven ses denne tvivl oghåbløshed. Manden sidder nøgen og tager sig bekymret tilhovedet. Verden uden om ham flyder ud, og han virker heltoverladt til sig selv. Hans nøgenhed skal symbolisere, at hanbefinder sig i en tilstand af håbløshed – han er psykiskafklædt. En frisk grøn farve symboliserer normalt foråretslivsbekræftende håb og glæde, men i dette billede er den grøn-ne nuance så underlig kold og peger derfor symbolsk modforgængelighed og død. Den nøgne mand er ramt af eksisten-tiel tvivl.

Edvard Munchs eget liv var præget af stærke oplevelsermed død og lidelse. Det førte ham ud i en eksistentiel ensom-hed, som til sidst gav ham et nervesammenbrud.

OPGAVE I

119

OPGAVE I

• Sammenlign Skrig (side 93)

og Siddende nøgen mand i

skoven. Hvordan kommer den

eksistentielle tvivl til udtryk

i disse billeder?

• Find Edvard Munchs billeder

Fortvivlelse og Angst på

følgende netadresser:

http://www.twi-ny. com/despair.

jpg

http://www.munch.museum.

no/ekko/img/350/munch_

angst.jpg

• Sammenlign alle fire billeder.

Er der nogen ligheder?

Edvard Munchs Siddende nøgen

mand i skoven blev malet i 1925.

Tænker denne mand mon over

krigens rædsler under 1. verdens-

krig?


PriestFilmen Priest er engelsk og blev lavet i 1994. Den handler omden unge præst, Greg Pilkington, som virkelig ønsker at gørejobbet som nyansat præst godt. Han er katolsk præst, og detbetyder, at han skal leve i cølibat. Fader Greg bærer på en storhemmelighed – han er homoseksuel. Inden for den katolskekirke bliver det opfattet som en stor synd. Det er en drift, somhan forsøger at bekæmpe, men det lader sig ikke gøre. Hanindleder et forhold til en anden mand, og filmen beskriverdenne konflikt mellem præstekald og seksualitet. På et tids-punkt siger han: “Jeg sidder på mit værelse. Og sveder. Jeg ven-der mig til ham (Kristus på korset) efter hjælp. Jeg ser en nøgenmand, utroligt attråværdig. Jeg vender mig til ham efter hjælp,og han gør det kun værre. Nej, deroppe på mit værelse. Det ermit Getsemane. Der forstår jeg menneskeheden, hver synd,hver drift. Jeg forstår det hele. Spyt, dunkende puls, adrenalin,ekstasen før faldet … (men) jeg kan ikke smile og omfavne – ogprædike skaberværkets skønhed – for herinde er der kun syndog sygdom og ondskab og … Åh Gud!”

Fader Greg er altså ramt af en grundlæggende tvivl: Hanvil så gerne være en god præst, men han er ikke i stand til atholde fast i sin tro, fordi han jo også kun er et menneske. Pået andet tidspunkt siger han: “Han (Jesus) var ikke menneske-lig nok, Guds søn. Han havde sin vished. Himlen, det evige liv,det vidste han med total vished. Bare giv mig det, og fint, så

120

TILLID OG TVIVL

Fader Greg og pigen Lisa, som

misbruges seksuelt af sin far.

I baggrunden ses Fader Matthew.

Getsemane Have Getsemane Have er den have i

Jerusalem, hvori Jesus opholdt

sig efter det sidste måltid med

sine disciple, inden han blev

taget til fange og korsfæstet.


kan I også korsfæste mig. Al verdens lidelse ville ikke værenoget problem – for jeg ville være sikker på, at Gud fandtes.Men jeg er ikke sikker. Alt, hvad jeg har, er tro. Og så dukkerondskaben op – en grinende, kvalmende ondskab – og troenflygter i rædsel.”

I filmen Priest er der et andet særdeles alvorligt tema, nem-lig incest. Lisa, et af de børn som Fader Greg underviser i kir-ken, bliver seksuelt misbrugt af sin far. Fader Greg får dette atvide i skriftestolen, men kan ikke sige det videre på grund afsin tavshedspligt. I en af de stærkeste scener i filmen viser FaderGreg sin allerstørste fortvivlelse over sin viden om dette incest-forhold. På sit værelse taler han med Kristus på korset og siger:“Gør noget! Hæng ikke bare der, sløve, selvtilfredse skiderik!Gør noget! Du ville sige det til nogen. Det er en 14-årig pige, derlider! Du ville sige: ‘Denne pige er mig. Hun er hvert et lidendemenneske. Det er for hendes skyld, jeg kom.’ Du ville blæse påkirken og dens regler og bud. Skriftemålets fortrolighed. Kandet være godt – når det tillader ondskab at trives? Du ville råbeop. Jeg ved, du ville råbe op. (Fader Greg beder Fadervor) Dukunne råbe op. Du er Guds søn, for Guds skyld! Du kunneskabe reglerne. Du var Guds søn. Det er jeg ikke. Jeg er kun enpræst. Jeg er en lille snoldet præst. Og jeg kan ikke prøve at bærepå 2000 års historie. Det ville være hovmod. Det ville være arro-gance. De ville korsfæste mig (Fader Greg beder Fadervor –igen). Jeg leder efter et eksempel. Jeg er dybt fortvivlet. Jeg lederefter et eksempel, og der er ikke andre end dig. Men du udøvermirakler. Du forvandler vand til vin. Du genopvækker de døde!Skal det nu være et eksempel? Hvad kan du kende til fortviv-lelse? ‘Jeg er lidt mismodig i dag. Jeg tror, jeg genopvækkernogen.’ Hvordan kan du med den magt vide, hvad jeg går igen-nem nu? (Fader Greg beder Fadervor – igen)

Mens Fader Greg beder sine tre gange Fadervor, ser man,hvordan Lisas mor kommer tidligere hjem og finder faren igang med at voldtage datteren. Så måske hjalp enetalen tilKristus? For Fader Greg var nemlig til møde med Lisas mor,men kan ikke gennemføre mødet på grund af sine kvaler –hvilket sender Lisas mor hjem til den grufulde opdagelse.

OPGAVE J · K · L

121

OPGAVE J

Se filmen Priest og find ud af,

hvilket andet stort tema – ud

over Fader Gregs tvivl – der

behandles. Fokuser især på slut-

ningen af filmen.

OPGAVE K

Som afslutning på dette tema

laves en PowerPoint-præsenta-

tion med et udvalg af billederne

i dette tema. Billederne vises og

analyseres for resten af klassen.

OPGAVE L

Lav et kreativt billedligt udtryk

(maleri, foto, collage eller lignen-

de), hvor I udtrykker begrebet

tvivl. Skitser enten en fortælling

(skriv eventuelt selv en tekst om

grundlæggende tvivl), en kon-

kret oplevelse eller lav en fri for-

tolkning. Det kreative billedlige

udtryk fremlægges og fortolkes

for resten af klassen.


TEMA 2

DEN UBETINGEDE TILLID

Som nævnt i kapitlets indledning, så påstås det, at der i men-nesket ligger en ubetinget tillid.

Nu er det ikke sikkert, at det er således, men under alleomstændigheder findes der fortællinger, hvor menneskerudviser en sådan ubetinget tillid.

Ordet Filmen Ordet er instrueret af den internationalt anerkendtedanske instruktør Carl Th. Dreyer i 1955. Den foregår iVestjylland, og manuskriptet er baseret på et skuespil af dig-terpræsten Kaj Munk.

Ved første øjekast minder filmen om en Romeo og Julie-lignende fortælling om kæresteparret Anne og Anders, somikke må få hinanden. Familiernes stridighed handler om tro –den ene familie er grundtvigianere, den anden tilhængere afIndre Mission (se også kapitlet “Vækkelser”).

Dette religiøse tilhørsforhold tydeliggøres for seeren ved,at der i de to hjem hænger billeder af henholdsvis N.F.S.Grundtvig (se kapitlet om “Vækkelser”) og Vilhelm Beck (stif-teren af Indre Mission).

Der er repræsenteret flere livsanskuelser i filmen: PeterSkrædder er tilhænger af Indre Mission, mens Morten Borgen,gårdejer, er grundtvigianer.

Hans voksne søn, Mikkel, er tvivleren, lægen repræsenterervidenskaben, præsten repræsenterer folkekirkekristendom-men, den anden voksne søn, Johannes, er troen, mens barnet,Maren, er uskylden.

OPGAVE M

Flere gange i løbet af filmen kommer tvivlen til udtryk – iskikkelse af gårdmandsønnen Mikkel Borgen. Følgende dia-log mellem Mikkel og hans kone Inger viser Mikkels tvivl:

122

TILLID OG TVIVL

OPGAVE M

• Se et uddrag af filmen Ordet.

Find sekvensen, hvor Morten

Borgen og Peter Skrædder

taler om deres uenighed i

forhold til den kristne tro.

Sekvensen begynder ca. 52

minutter inde i filmen og varer

ca. 10 minutter.

• Undersøg inden da forskellen

på grundtvigianisme (Morten

Borgen) og Indre Mission

(Peder Skrædder). Brug lek-

sikon og eventuelt kapitlet

”Vækkelser” i denne bog.

• Skriv en kort definition på

disse to kirkelige retninger i

hver sin kolonne på et stykke

papir. Sammenlign derefter

med det Morten Borgen og

Peter Skrædder siger i sekven-

sen fra filmen.


Inger: Jeg har så ondt af din far.Mikkel: Jeg har ondt af Johannes.Inger: Det har jeg også, men … Johannes er måske Gud nærmere

end vi andre, men din far ... Mikkel: Jeg kan ikke med al hans gudelighed.Inger: Jeg tror, du gør din far uret.Mikkel: Han har også gjort mig uret. Inger: Han har da aldrig bebrejdet dig noget. Mikkel: Nej, han tav, men jeg mærkede, hvad han tænkte.

Jeg så udtrykket i hans øjne, når jeg holdt mig på afstandaf helligheden her på gården.

Inger: Men Mikkel, du tror da på Gud, gør du ikke?Mikkel: Du ved, Inger, hvad jeg mener om de ting. Inger: At du ikke har troen?Mikkel: Ikke en gang troen på troen ...!

Da Inger dør sammen med deres nyfødte barn, finder Mikkellivet helt meningsløst. Først til sidst, da Inger vækkes til liveigen af Johannes, finder Mikkel sin tro på Gud.

123

Skuespilleren, Preben Lerdorff Rye,

i en af sine stærkeste roller som

Johannes, der i sin sindssyge tror,

at han er Jesus.


Ordet er kåret til den bedste film i verden om spiritualitet ogtro på artsandfaiths.com – et internet-site for kunst og reli-gion. Det skyldes ikke mindst den sindssyge Johannes, somtror, han er Jesus. Filmen igennem prædiker Johannes fuld-kommen tro på Gud. Han har en fast tillid til, at Gud nok skaltage vare på livet. Den tro og tillid fører til, at Johannes væk-ker sin bror Mikkels kone, Inger, til live, efter hun er død i bar-selssengen.

Den ubetingede tillid til Gud ses særligt tydeligt, daJohannes – på forunderlig vis befriet for sin sindssyge – modslutningen siger følgende: “Ikke en eneste af jer har haft dentanke at bede Gud give jer Inger tilbage … I bespotter Gudmed jeres lunkenhed. Havde man bedt Gud, ville han havehørt det. Hvorfor er der mellem de troende ikke én, der tror?... Stol på Gud. Jesus Kristus, hvis det er muligt, så giv hendelov til at vende tilbage til livet. Giv mig ordet. Ordet, der kangøre den døde levende. Inger, i Jesus Kristi navn byder jeg dig:stå op!” Herefter vågner den døde Inger.

OPGAVE N · O · P

124

TILLID OG TVIVL

OPGAVE O

Lav arbejdsark 1:

”Tro er ubetinget tillid”.

OPGAVE P

Lav et kreativt billedligt udtryk

(maleri, foto, collage eller lig-

nende), hvor I udtrykker begre-

bet tillid. Skitser enten en for-

tælling (skriv eventuelt selv en

tekst om ubetinget tillid), en

konkret oplevelse eller lav en fri

fortolkning. Det kreative billedli-

ge udtryk fremlægges og fortol-

kes for resten af klassen.

OPGAVE N

• Se på billedet Isaks ofring.

• Læs eller genlæs fortællingen

om Abraham, der er lige ved

at ofre sin søn Isak

(1Mos22, 1-19).

• Lav en kort analyse af billedet

– med særlig fokus på begre-

berne tillid og tvivl. Brug evt.

analyseskemaet på bogens

hjemmeside. Hvor ses tilliden

eller tvivlen i dette billede?

Domenico Zampieri:

Isaks ofring. Ca. 1627.


TEMA 3

TILLID OG TVIVL BLANDT JESUS’ DISCIPLE

Der er flere eksempler på tillid og tvivl i Bibelen. Her kan manlæse om både hedninge, vantro, troende, disciple – ja, selvJesus – og deres tillidsfulde og tvivlende måde at være på.

De tillidsfulde discipleKaldelsen af disciplene er et af de klareste eksempler på ube-tinget tillid. Da Jesus beder fiskerne Simon (som senere fårnavnet Peter) og hans bror Andreas om at følge med, forladerde deres fiskenet uden tøven. Jesus siger blot: “Kom og følgmig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” De fleste ville nokspørge, hvad det egentlig var, de skulle, men de to brødre haringen spørgsmål – kun ubegrundet tillid til Jesus og den mis-sion, de sammen skal ud på.

Senere møder Jesus og hans følgesvende endnu et par brø-dre: Jakob og Johannes. De smider også alt, hvad de har i hæn-derne og følger Jesus. Og de forlader deres far, deres arv ogdermed en sikker fremtid. Pointen er, at tillid også kan med-føre, at man bliver nødt til at give afkald, og man kan blivenødt til at ofre sig for det, man tror på. I disciplenes tilfældevar det nemlig ikke ufarligt at følge Jesus, idet de jødiske lede-re hurtigt så ham som en provokatør, som de slutteligt måttestandse.

Til sidst er der 12 disciple, som følger Jesus overalt, hvorhan går. Særlig tydeligt står Peter, som gør, hvad han kan forat leve op til Jesus’ forkyndelse, men som det ses af næsteafsnit, så er det svært for Peter.

De tvivlende discipleI Det nye Testamente er der en del eksempler på tvivlende dis-ciple. I det følgende skal der ses nærmere på de tre disciple:Peter, Thomas og Judas.

125


Stormen på søenI Markusevangeliet kapitel 4, vers 40 kan man læse om, daJesus stillede stormen på søen. Jesus og disciplene var sejlet udpå en sø – formentlig for at være lidt i fred – da Jesus lagde sigtil at sove. Mens han sov, blæste en voldsom storm op, og dis-ciplene blev forfærdelig bange. De vækkede Jesus og bad omhjælp. Han reagerede ved at sige: “Hvorfor er I så bange? HarI endnu ikke tro?” Situationen viser endnu et eksempel på dis-ciplenes manglende tillid til, hvad Jesus har fortalt dem: Stolpå mig! Disciplene kommer i stedet i tvivl og bliver bange.

På billedet ses det truende og stormende hav med høje bøl-ger. Den lille båd ser ud til at være i knibe. På himlen sesmørke skyer, men også et skinnende lys, der gennembryderskyerne. De mørke skyer kan tolkes som disciplenes tvivl ogmanglende tillid og tro. Lysets frembrud kan derefter tolkessom det guddommeliges gennembrud. Med andre ord: bådenskal nok klare det, hvis bare disciplene er sikre i deres tro.

PeterEfter at Jesus ved en lejlighed havde givet 5000 mennesker mad– ud af fem brød og to fisk – beder han disciplene sejle ud på

126

TILLID OG TVIVL

Kristus stiller stormen er malet af

Sven Havsteen-Mikkelsen i 1984.

Billedet hænger som altertavle i

Folding Kirke.


en sø. I løbet af natten kommer Jesus pludselig gående på van-det til stor forbløffelse for disciplene. Peter beder tillidsfuldtJesus om at befale ham at gå på vandet. Peter træder ud på detdybe vand og begynder at gå, men han bliver bange for stor-men og begynder at synke. Jesus siger: “Du lidettroende, hvor-for tvivlede du?” Uanset om man overhovedet kan gå på van-det, så viser historien, at det altså er tvivlen, der er problemet.

Selv om Peter så gerne vil følge Jesus til det yderste, så gårdet endnu mere galt mod slutningen af Jesus’ liv på Jorden.Jesus forudsiger den sidste aften, at Peter vil forråde ham tregange, inden hanen galer. Det tror Peter selvfølgelig ikke på,men mens Jesus bliver forhørt af de jødiske ypperstepræster,genkendes Peter som en af Jesus’ disciple – tre gange. Hvergang benægter han kendskabet til Jesus. Således går det til, atforudsigelsen går i opfyldelse, og Peter bliver frygtelig ked afdet. Han vil så inderligt gerne være fuld af tillid, men kan ikke– tvivlen overmander ham flere gange. Derfor er det heldigtfor ham, at Jesus allerede har valgt ham som den klippe, kir-ken skal bygges på. Man kan sige, at det gennem Peter vises, atdet er i orden at være en tvivlende kristen. Den perfekte tro-ende findes ikke.

OPGAVE Q

ThomasEn anden og mere ægte tvivler er Thomas. I slutningen afJohannesevangeliet kan man læse, at Jesus efter sin død påkorset viser sig for de forvirrede disciple. Han viser dem såre-ne på hænder, fødder og mave. En af de tolv disciple, Thomas,er ikke til stede ved denne lejlighed, så da de andre disciplefortæller ham om Jesus’ besøg, tror han ikke på det. Han vil sedet selv og stikke en finger i sårmærkerne, før han er overbe-vist. En uge efter er disciplene igen samlet, og Jesus viser sigigen. Jesus beder Thomas om at stikke sin finger ind i såret imaven. Jesus siger derefter: “Du tror, fordi du har set mig.Salige er de, som ikke har set og dog tror.” Af denne historiekan den kristne lære, at man ikke skal begynde at tvivle, selvom man ikke får håndgribelige beviser.

OPGAVE R

127

OPGAVE Q

Lav arbejdsark 2 og/eller 3 om

disciplen Peter.

OPGAVE R

Se på dette lille billede af

disciplen Thomas. Han holder en

vinkel i hånden. Hvad skal det

mon symbolisere?


TILLID OG TVIVL


JudasEndnu en tvivler er Judas, som forrådte Jesus med et kys.Judas betragtes som regel som en skurk, men måske var hanblot i tvivl om, hvem Jesus egentlig var. Judas havde forment-lig ventet sig en mere kraftfuld og magtfuld oprører – en merekrigerisk Messias, som kunne smide romerne ud af Palæstina.I stedet fik han Jesus, som prædikede, at du skal vende denanden kind til, hvis nogen slår dig på den ene. Tvivlen hosJudas ses især ved, at han efter sit forræderi går ud og hængersig selv. Måske havde han gjort det forkerte, og det kunne hanikke leve med.

OPGAVE S

129

OPGAVE S

I 2006 var der stor diskussion om

det såkaldte Judasevangelium.

• Gå på internettet, fx

Wikipedia, og undersøg, hvad

dette ikke-anerkendte (apo-

kryfe) evangelium handler om.

• Hvilken rolle spillede Judas

ifølge dette skrift?

Judas modtager 30 sølvpenge fra

de jødiske præster som betaling

for sit forræderi mod Jesus.

Senere fortryder han og forsøger

at betale pengene tilbage, men

det lykkes ikke. Derefter begår

Judas selvmord ved at hænge sig.

Modsatte side:

Den tvivlende Thomas i færd

med at undersøge Jesus’

sårmærker. Billedet er malet af

Guercina i 1630.


TEMA 4

JESUS – I TILLID OG TVIVL

Den tillidsfulde JesusI evangelierne er det Jesus, der opfordrer sine tilhørere til athave tillid til det, han siger. De skal have tillid til, at han erGuds søn, og at frelsen venter i Gudsriget. Jesus er altså gen-standen for tilliden fra andre. Men i et enkelt tilfælde får mandet indtryk, at Jesus selv bliver prøvet på sin tillid.

Efter at have indtaget den sidste nadver sammen med sinedisciple, går Jesus ud i Getsemane Have med Peter, Jakob ogJohannes. Han er bange, fordi han ved, at døden nærmer sig.Han beder de tre disciple om at våge over sig, mens han gårlidt væk. Her siger han: “Fader, alt er muligt for dig. Tag dettebæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” Førstudtrykker han således sin angst og tvivl over sin kommendedød, men ender med at stole på, at Gud har styr på det. Jesusgiver sig således hen til sin skæbne i tillid til, at der er en over-ordnet plan.

Den tvivlende JesusEt enkelt sted viser Jesus tegn på ægte tvivl. I to af evangelierne(Mattæus og Markus) siger Jesus følgende, mens han hængerpå korset: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”

Det har undret mange mennesker, at Jesus pludselig føltesig forladt. Den naturlige forklaring vil være, at det altid ersvært for et menneske at skulle erkende, at tiden er inde til atdø. Mennesket Jesus havde måske håbet på en sidste-øjebliks-ændring i Guds plan.

Et andet bud på Jesus’ fortvivlelse kan være, at han – derhele sit liv havde hjulpet udstødte mennesker – i sin død selvskulle udstødes fuldstændigt. Jesus skulle fornedres og forladesaf alle – tilsyneladende også af Gud. Men i den kristne tro stigerJesus op til Himlen og tager plads ved siden af Gud. Såledesvises det, at Jesus med det nye tilnavn Kristus (“den salvede”,

130

TILLID OG TVIVL

EvangeliumBetyder egentlig ‘glædeligt

budskab’. I Det nye Testamente

i Bibelen er der fire evangelier,

som alle handler om Jesus’ liv

og gerninger.


dvs. den udvalgte frelser) overvinder døden, og at det kan allekristne mennesker også. Fortvivlelsen på korset er altså enmåde at vise mennesker, at forsoningen mellem Gud og men-neskeheden – og derved overvindelsen af døden – sker ved atofre Jesus på en så voldsom måde, at han til sidst kun kan sige:“Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” MennesketJesus skal være den absolutte taber, så Gud kan indgå en nypagt med menneskerne.

OPGAVE T · U

131

OPGAVE T

• Dramatisér følgende historie.

• Vis stykket for resten af

klassen, og diskuter i fælles-

skab pointen.

”Der var engang en mand, der

sammen med Gud så sit liv som

fodspor i sandet. I nogle perio-

der er der to sæt fodspor, i andre

perioder kun et. Manden ser på

dem og bliver vred, for de steder,

hvor han går alene, er de perio-

der i hans liv, hvor han har været

i krise og har følt sig ensom. Han

spørger: ‘Hvorfor forlod du mig

Gud, så jeg måtte gå alene?’

Gud svarer ham: ’Jeg forlod dig

ikke, de fodspor, du ser, er mine,

for det var mig, der bar dig.’”

OPGAVE U

Læs artiklen ”Var Mother Teresa

forladt af Gud?” (arbejdsark 4).

• Find sammenhænge mellem

Jesus’ fornemmelse af forladt-

hed på korset og Moder

Teresas tvivl og forladthed.

• Hvordan kan det være, at

Moder Teresas tvivl og forladt-

hed ses som understregning af

hendes status som en ganske

særlig kristen person?

Jesus på korset med tornekrone,

som soldaterne hånende gav ham

på. Lidende, fornedret og forladt.


At blive vaktNår man om morgenen bliver vækket, vågner man op til nogetnyt – en ny dag venter efter flere timers søvn. Men man kanogså bruge ordet på en anden måde. At blive vækket kan nem-lig også betyde, at noget nyt sker i ens liv, at man opdager livetpå ny, og derfor ser det på en markant anderledes måde endfør. Man kan fx tale om at blive politisk eller religiøst vakt.Det betyder, at man i en politik eller i en religion finder elleropdager noget, som man betages af, og som kommer til atbetyde, at ens liv bliver noget andet og nyt. Den, der blivervakt, går altså fra en tilstand (“sovende”) til en anden(“vågen”). Vækkelse er ofte meget forbundet med følelser ogen stærk, personlig oplevelse.

Flere religioner gør meget ud af at få andre mennesker indi religionen eller at vække dem, så de opdager det, der i reli-gionen forstås som sandheden i livet. Dette var bl.a. tilfældetmed kristendommen i Danmark under vækkelserne.

132

VÆKKELSER


Vækkelsernes første tidDet, man kalder vækkelserne eller vækkelsesbevægelsen, varen modreaktion til oplysningstidens fokus på det fornuftsbe-tonede. De første vækkelsesbevægelser startede fx ved, at enenkelt person forsøgte at overbevise andre om en guddomme-lig oplevelse, han havde haft.

Landbefolkningen var den allerstørste befolkningsgruppei Danmark, og det var der, vækkelsesbevægelsen begyndte iførste halvdel af 1800-tallet. Der var sket mange nye ting pålandet i 1700-1800-tallet, og flere og flere bønder ejede nuderes egne jorde og gårde og var derfor blevet selvstændige.Den nye selvstændighed fik også betydning i forhold til kir-ken og præsterne. Præsten blev ikke nødvendigvis betragtetsom den, der nok skulle klare det, der havde med Gud at gøre– den selvstændige bonde og andre almindelige mennesker,ville selv tage stilling og mente måske, at kristendom kunneog skulle være noget andet, end det præsten sagde.

I forbindelse med, at bønderne nu ejede deres egne gårde, varfællesskabet omkring dyrkning af jorden forsvundet – manmåtte klare sig selv. Derfor opstod der også behov for andre fæl-lesskaber og kristendommen blev noget, man kunne samles om.

Mange gange var de omvendte eller vakte kritiske over forden lokale præst, og det var da også præsten, der ofte meldtebevægelserne til myndighederne – det var nemlig forbudt atdeltage i religiøse møder, som præsten ikke havde givet tilla-delse til. Men modstanden fra statskirken betød blot, at væk-kelsen bredte sig. I midten af 1800-tallet havde vækkelsesbe-vægelserne bredt sig til det meste af landet. De, der stod udenfor vækkelsen, og det var faktisk de fleste, blev kaldt “de van-tro” eller “Djævelens børn”. Grupperne af omvendte ellervakte mødtes privat til læsning af Bibelen, bøn og salmesang,og de afholdte sig fra dans, kortspil, teater, gymnastik og lig-nende, fordi det blev anset for upassende i et helligt og alvor-ligt liv. Vækkelsesbevægelsens syn på kristendommen var, atBibelens ord var Guds ord og derfor indiskutable. Vækkel-sesbevægelserne var meget påvirkede af pietismen.

OPGAVE A

133

Den fornuftige kristendomI oplysningstiden (1700-1800-tal-

let) var fornuft tidens modeord,

og man begyndte at forstå men-

nesket som et væsen, der var

født med en sund fornuft. Men

tankerne om fornuft kom til at

stå som en slags modsætning til

religionen og den kristne tro.

Mirakler, undere og andre for-

hold i religionen, som ikke lige

er til at forklare, blev der set ned

på. Religionen skulle i stedet

være fornuftig, og mange præs-

ters prædikener i kirken blev

mere til foredrag om hverdags-

forhold end til forkyndelse af

kristendommen. Mange var da

også enige om, at bibellæsning

og kirkegang ikke var nødvendigt

for det fornuftige menneske.

OPGAVE A

• Diskuter de forskellige årsager

til, at vækkelsesbevægelsen

får ”vind i sejlene”.

• Diskuter, hvorfor statskirkens

modstand mod vækkelsesbe-

vægelsen gør bevægelsen

endnu stærkere.

• Diskuter, hvorfor de, der ikke

blev vakt, blev kaldt “de van-

tro” eller ”Djævelens børn”.


De Stærke JyderI stedet for de gamle salme- og lærebøger ville kirkens ledelsei 1798 indføre nye bøger, der passede bedre ind i den nye“oplyste” tid. Fx ønskede man at udskifte Kingos salmebogmed den nye Evangelisk-Kristelige Salmebog. Men det vaktestor modstand mange steder. Flere steder i Jylland gik mandirekte i oprør mod statskirken. Man viste bl.a. sin modstandved at brænde de nye bøger og fortsætte med at bruge degamle. Nogle holdt helt op med at komme i kirken og samle-des i stedet for derhjemme, hvor de sang de vante salmer, ogselv forkyndte Guds ord. Nogle af disse modstandere blevfængslet, fik bøder eller strenge ordrer om at rette sig efterpræsterne og biskoppen – men de opgav ikke deres kamp.

134

VÆKKELSER

PietismeDet latinske ord pietas betyder

’fromhed’. Pietisme er en prote-

stantisk, kristen retning, der

oprindeligt startede i Tyskland i

1600-tallet. Pietisterne lagde stor

vægt på det fromme og hellige

liv, og på at troen var personlig

og inderlig.

For mange af de vakte blev

hjemmet rammen om den fælles

tro. Her er bønnemøde i

Harboøre.


De jyske vækkelsesbevægelser blev kaldt De Stærke Jyder, ogde bøjede sig aldrig. Det var første gang, at helt almindeligemennesker turde kæmpe imod statskirken og enevældensrepræsentant i sognet, præsten. De Stærke Jyder isolerede sigfra de øvrige mennesker i sognet, som de betragtede som van-tro, men forsøgte samtidig at påvirke andre mennesker til attro som dem.

OPGAVE B

En stærk bevægelseGrupperne af vakte i Danmark blev flere og flere, og efterhån-den blev de også mere og mere selvbevidste og indimellem ogsådirekte provokerende over for statsmagten. Det var nu ikkekun De Stærke Jyder, der gik i mod statens forordninger. Fleresteder holdt man sine egne trosforsamlinger og brugte debøger, som man ønskede til det. Vækkelsesprædikanterne varmeget populære, og de kunne samle hundredvis af menneskertil deres prædikener, selv om det faktisk ikke var lovligt.

Og som tiden gik, fik vækkelsesbevægelsen faktisk merefrihed, fx indførte Christian 8. forsamlingsfrihed i 1839, ogdet betød, at de vakte kunne mødes med hinanden, uden atdet var ulovligt. Der blev også mulighed for at oprette skoler,hvor vækkelsesbevægelsen kunne undervise i deres udgave afkristendommen. Det betød altså, at bevægelsens oprør modstaten i sidste ende kom dem til gode.

Grundtvig og vækkelsesbevægelsenEn af de helt markante personligheder i vækkelsesperioden idansk historie er Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872). Grundtvig var bl.a. præst og salmeforfatter, men hanvar også meget engageret i samfundslivet og troslivet. Ogsåhan var kritisk over for datidens kirke, og på flere områderdelte han vækkelsesbevægelsens synspunkter. Mange i vækkel-sesbevægelsen mente, at han burde være deres leder og den, derfor alvor fik ændret kirken. Men Grundtvig så ikke sig selv somen del af vækkelsesbevægelsen, og hans tanker drejede sig med

135

OmvendelseOmvendelse betyder et menne-

skes grundlæggende forandring

gennem en religiøs oplevelse.

OPGAVE B

• Kig grundigt på maleriet side

134. Hvad forestiller billedet?

• Skriv en række ord ned, som

I kommer til at tænke på, når

I betragter billedet.

• Hvorledes kan billedet passe

sammen med vækkelsen? Kom

med flere mulige argumenter.

• Hvordan passer billedet sam-

men med jeres forestilling om

De Stærke Jyder?

Mennesker lytter til klokkerne,

der ringer dagen ned.


VÆKKELSER


årene væk fra bevægelsens grundideer om, at Bibelens ord erdet vigtigste i kristendommen. I stedet blev Grundtvig optagetaf dét, der foregik i kirken ved gudstjenester, som han opfatte-de som den ægte kristendom. Han kaldte nu Bibelens ord for“døde ord”, mens han kaldte det, der foregik i kirken ved guds-tjenester for “det levende ord”.

OPGAVE C

Folkekirken og de nye kirkelige retningerI 1849 fik Danmark en grundlov, der afskaffede enevælden ogindførte folkestyre. For kirken betød den nye grundlov bl.a., atder blev indført religionsfrihed. Man kunne nu selv vælge, omman ville være en del af statskirken eller ej. Den nye grundlovbetød også, at statskirken blev til “Den danske folkekirke”,altså en kirke for folket med plads til alle.

Omkring det tidspunkt, hvor grundloven indførtes iDanmark, var vækkelsesbevægelsen i Danmark splittet. En delaf de vakte sluttede op om Grundtvig, og de blev kaldt grundt-vigianere.

Men en stor del af vækkelsesbevægelsen brød sig ikke omGrundtvig og hans tanker om “det levende ord”. De mente sta-dig, at det vigtigste i kristendommen var Bibelens ord. De tog

137

Kirkelig retningEn kirkelig retning repræsente-

rer et særligt syn på kristendom

og kirke. De, der er en del af en

kirkelig retning, arbejder for, at

netop deres synspunkter får

betydning for det, der foregår i

kirken.

OPGAVE C

• Prøv i fællesskab at finde frem

til, hvad Grundtvig mente med

døde og levende ord.

Folketoget, der i 1848 krævede

en ny forfatning. I vinduet ses

Grundtvig.

Modsatte side:

Langt størstedelen af danskerne

var i 1700-1800-tallet bønder.

Med grundloven var der for alvor

nye tider i sigte.


også fortsat afstand fra dans, spiritus, kortspil, teater og lig-nende, hvilket man ikke gjorde hos grundtvigianerne. Dennestore del af vækkelsesbevægelsen blev til Indre Mission.

Grundtvigianerne og Indre Mission blev kirkelige retning-er inden for den nye folkekirke. De var meget forskellige og såforskelligt på kristendommen, men var dog – og er stadig – endel af den samme kirke.

De to kirkelige retninger kæmpede for hver deres syns-punkter inden for kirken, men lavede også egne foreninger,friskoler, efterskoler mv., der byggede – og bygger – på dereslivs- og kristendomssyn.

Kierkegaard og kirkekampEn anden af de personer, der skrev, provokerede og debattere-de i perioden, var filosoffen, digteren og teologen SørenKierkegaard (1813-1855). Kierkegaard blev i 1840 færdig medsin uddannelse som teolog, men arbejdede aldrig som præst.Han boede hele sit liv i København, hvor en arv efter hans fargjorde det muligt for ham at bruge sit liv på at skrive.

Kierkegaard fik ikke den store betydning, mens han levede,men efterfølgende er han blevet verdensberømt. Hans berøm-melse skyldes, at han skrev og tænkte ganske nye filosofisketanker om det at være menneske, det at tro på Gud og hvordandet enkelte menneske kan vælge at leve et sandt og ægte liv.

Selv om han ikke fik den store betydning, mens han levede,var han alligevel en del af den debat om kirke, tro og kristen-dom, som foregik i kølvandet på vækkelserne.

I de sidste år af sit liv gik Kierkegaard til kamp mod stats-kirken, som de vakte også havde gjort. ”Enhver der deltager,deltager i at lege kristendom og i at holde Gud for nar.” Sådansagde Kierkegaard om de personer, der deltog i gudstjenester ifolkekirken. Han mente, at kirken havde forfalsket kristen-dommen og fejlagtigt talte om, at alle danskere var kristne.Kierkegaard mente, at præsterne var nogle hyklere, som kunville tale om de ting i kristendommen, som alle og enhverkunne tåle at høre. Præsterne så deres embede som et job ogikke som et kald fra Gud, sagde Kierkegaard.

OPGAVE D

138

VÆKKELSER

OPGAVE D

Vækkelsesbevægelsen og de

debatter, der fulgte i kølvandet

herpå, har spillet en stor rolle for

den folkekirke, vi kender i dag.

• Prøv at finde argumenter for

hvorfor.


139

TEMA 1

NIKOLAJ FREDERIK SEVERINGRUNDTVIG

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) blev født i Udby på Sydsjæl-land. Hans far var præst, og hele familien var ud af en præste-slægt. Det var derfor ikke så mærkeligt, at Grundtvig ogsålæste til præst. Da han læste i København som ung, blev hansom mange andre påvirket af de nye tanker om fornuften,som den rigtige måde at se verden på. Men hans syn på for-nuften ændrede sig i løbet af hans liv.

Som ung blev han ansat som huslærer på herregårdenEgeløkke på Langeland. Her blev han vanvittigt forelsket ihusets frue, Constance Leth. Da hun var gift, blev forelskelsenulykkelig, men den fremkaldte helt nye følelser i den ungeGrundtvig. Følelserne åbnede hans øjne for poesi og roman-tik og satte også gang i hans egen digtning og forfattervirk-somhed. Samtidig indså han, at fornuft ikke kunne rummehele livet – livet var mere end blot fornuftigt.

Hjemme i Udby var hans far ved at blive for gammel til selvat klare præstegerningen, og hans forældre ville gerne haveham hjem for at arbejde som hjælpepræst. Men det villeGrundtvig helst ikke. Han holdt af at være i København, hvordet hele skete, og hvor andre forfattere og digtere holdt til.Dog skrev og holdt han den prøveprædiken, han skulle for atkunne blive ansat som præst.

OPGAVE E

Til kamp mod kirkenDet blev en provokerende prædiken, der kritiserede præsternerigtig meget. “Hvorfor er Herrens ord forsvundet ud af Hanshus?” hed prædiken, og den var et angreb på de præster, der vartilhængere af fornuften og de rationalistiske tanker. Grundt-vig mente, at præsterne talte for meget om deres egne kedeligemeninger i stedet for at fortælle om Bibelens ord. Det udvikle-

OPGAVE E

• Diskuter, hvad det vil sige,

at livet er mere end blot for-

nuftigt.

• Kom med eksempler og

argumenter.

Den unge Grundtvig indså, at

der var mere i livet end fornuft.

Derfor gik han til angreb på de

præster, der var tilhængere af

rationalismen.

RationalismeRationalisme er en retning

inden for filosofien, der lægger

stor vægt på den menneskelige

fornuft.


de sig til en alvorlig strid, hvor mange klagede over Grundtvig.Men midt under striden blev Grundtvig ramt af tvivl: “Du somprædiker for andre, er du selv rigtig kristen?” Tankerne gjordefaktisk Grundtvig rigtig syg. Han fik angstanfald og halluci-nationer og var psykisk helt ude af den. Gode venner fik hamflyttet ned til hans forældre i Udby, hvor han langsomt komsig, og ved juletid 1809 skrev han salmen “Dejlig er den him-mel blå” og kom i bedring.

Grundtvig og vækkelsenNogle år senere kom Grundtvig igen til København. Han leve-de af at undervise og skrive bøger. Præst kunne han foreløbigikke blive, da myndighederne ikke kunne tilgive ham hanshårde kritik af kirken.

I denne periode af Grundtvigs liv var han mest optaget afBibelen og dens ord. Dette og hans kritik af kirken gjorde hammeget populær i vækkelsesbevægelsen. Mange af de vakte såGrundtvig som en mulig leder af hele vækkelsen.

Men Grundtvig var ikke så begejstret for de vakte. Selv omhan var enig med dem på flere punkter, syntes han ikke om, atde sagde “nej tak” til livets fornøjelser, og han kunne hellerikke lide, at de kaldte andre ikke-vakte for vantro.

140

VÆKKELSER

Grundtvig var en af de store kri-

tikere af datidens præster, men

under vækkelsestiden begyndte

almindelige mennesker også at

stille spørgsmålstegn ved præs-

tens ord – og det var noget gan-

ske nyt.

OPGAVE F

• Hvorledes er stemningen i

”Dejlig er den himmel blå”?

• Skriv plus-ord og minus-ord

ned og sammenlign antallet?

• Er salmen lys eller mørk og

alvorlig?


Dejlig er den himmel blå,lyst det er at se derpå,hvor de gyldne stjerner blinke,hvor de smile, hvor de vinkeos fra Jorden op til sig,os fra Jorden op til sig.

Det var midt i julenat,hver en stjerne glimted mat,men med ét der blev at skueén så klar på Himlens buesom en lille stjernesol,som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blidsig lod se ved midnatstid,var det sagn fra gamle dage,at en konge uden mageskulle fødes på vor jord,skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra østerlanddrog i verden ud på standfor den konge at oplede,for den konge at tilbede,som var født i samme stund,som var født i samme stund.

OPGAVE F

Dejlig er den himmel blåTekst: N. F. S. Grundtvig, 1853Melodi: J. G. Meidell, 1846

De ham fandt i Davids hjem,de ham fandt i Betlehem,uden spir og kongetrone,der kun sad en fattig kone,vugged barnet i sit skød,vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mændtil vor Herre Kristus hen;vi har og en ledestjerne,og når vi den følger gerne,kommer vi til Jesus Krist,kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,som kan aldrig lede vild,er hans guddoms-ord det klare,som han os lod åbenbaretil at lyse for vor fod,til at lyse for vor fod.


VÆKKELSER

Den mageløse opdagelseGrundtvig fik med tiden lov til at arbejde som præst. Han varfortsat meget optaget af Bibelen som det sande ord, men blevudfordret af nye tanker om, at Bibelens ord kunne være fejl-agtige, da den var skrevet af mennesker.

Grundtvig blev næsten forskrækket over disse tanker, forhvis ikke Bibelen var den sande kristendom, hvad var så? Detfik ham til at filosofere meget, og han kom på den tanke, hansenere kaldte for sin “mageløse opdagelse”. Nok er Bibelen vig-tig og sand, men kirken er ældre end Bibelen. Kristendommenbegyndte ikke med en bog, men med Kristus og siden denallerældste menighed – den første kirke. Grundtvig nåede fremtil, at det var kirken, der skabte Bibelen, ikke omvendt. Hankaldte nu Bibelens ord for “døde ord”, mens han kaldte det,der foregik i kirken ved gudstjenester for “det levende ord” ogderfor den ægte kristendom. Grundtvig talte nu for, at det vig-tigste i kristendommen var det talte ord i kirken, salmesangen,fællesskabet ved gudstjenesten, dåben og nadveren. Nogle fra

Grundtvig har haft stor ind-

flydelse på den danske kirke og

kristendom – og i det hele taget

på det danske samfund.

142


143

vækkelsesbevægelsen blev begejstrede over Grundtvigs nyetanker, mens en del andre vendte ham ryggen, fordi han kald-te Bibelens ord for “døde”.

OPGAVE G

Grundtvig– en stor dansk personlighedGrundtvig fik stor indflydelse på den danske kirke, men fak-tisk også på resten af det danske samfund. Han blev politikerog var med ved indførelsen af det danske folkestyre.

Han formede desuden et nyt skolesyn, hvor han gjorde opmed den gammeldags skoleform og i stedet talte om “skolenfor livet”, hvor man især skulle lære om historie og digtning,og hvor eleverne skulle opleve frihed frem for tvang i deres sko-legang. Disse tanker var også startskuddet til oprettelsen affolkehøjskoler og efterskoler. Og så var Grundtvig salmedigterog har skrevet hundredvis af salmer, hvoraf mange i dag findesi Den Danske Salmebog og er kendt af de fleste.

OPGAVE G

• Diskuter, hvordan nogle af

Grundtvigs tanker minder om

dem i vækkelsesbevægelsen.

• Diskuter, hvordan I mener,

Grundtvigs tanker adskiller sig

fra tankerne i vækkelsesbevæ-

gelsen.

Grundtvigs tanker om ”skolen

for livet” blev konkrete på

de nye folkehøjskoler, der blev

etableret i samtiden.


TEMA 2

SALMER TIL HJERTET

Salmer og vækkelsenSalmer og salmesang var meget vigtige i vækkelsesbevægelsen,og de vakte kæmpede meget for, at det var de “rigtige” salmer,der blev sunget i kirken og ikke de “moderne”. For de vaktevar det meget væsentligt, at troen på Gud var ægte og dybfølt

144

VÆKKELSER

Som noget nyt mødtes de vakte

uden for kirken for at dyrke

deres tro i private huse eller

gårde – eller som her i det fri.


– troen skulle være inderlig. Derfor ønskede man også at syngede salmer, som lagde stor vægt på det følelsesfulde – salmer tilhjertet.

Når de vakte ikke oplevede, at de kunne mødes om ”denrigtige” kristendom i kirken, mødtes de i stedet for i privatehuse og gårde, hvor de læste i Bibelen, talte og sang salmer.

SalmerSalmer er sange om tro og forholdet mellem Gud og mennes-ker. Salmer er udtryk for salmedigterens følelser og tanker omGud.

Salmesang bygger på en lang tradition, og salmer er en vig-tig del af kristendommen. I Danmark har man en stærk tra-dition for, at salmer er en del af gudstjenesten i kirken. I fol-kekirken er salmesangen oftest fælles, og langt de fleste sal-mer er også skrevet, så de passer til gudstjenesterne og til deforskellige højtider og begivenheder, der fejres i kirken.

Salmer er digte, som kan synges. Digte har i sig selv enrytme, også når der ikke er sat musik til. Men musikkenunderstreger digtets rytme.

I digtet kan man udtrykke sig på en anden måde end iandre genrer. Digte er korte og koncentrerede og tit fyldt medfølelser. De følelser, der kan skrives om i fx en novelle på tisider, kan også komme til udtryk i et digt på bare to strofer –derfor kan digte, sange og salmer være meget kraftfulde.

Salmerne adskiller sig fra andre sange ved netop at handleom tro og Gud. De ord og billeder, der bruges i salmerne, kanbruges til fx at udtrykke glæde, undren, taknemmelighed,sorg, angst og til at prise livet og Gud.

SalmedigtereVækkelsesbevægelsen havde deres foretrukne salmedigtere ogsalmer, som de mente passede til deres forståelse af kristen-dommen.

To salmedigtere, der blev brugt meget i de vakte kredse, varHans Adolf Brorson (1694-1764) og Thomas Kingo (1634-1703).

145

Hans Adolf Brorson var en af

vækkelsesbevægelsens fortrukne

salmedigtere.


BrorsonBrorson voksede op under ret fattige kår på en præstegård iSønderjylland. Da han var ung, læste han også selv til præst,fordi det blev forventet af ham. Men han var ikke bogligtstærk. Hans stærke side var i stedet det kreative, hvilket gjor-de ham til en stor salmedigter. Han blev dog alligevel præst ogsiden også biskop og professor i teologi. Brorsons mange sal-mer viser, at han var pietist. En pietist er medlem af en bevæ-gelse, som i det 17. og 18. århundrede forsøgte at genindførefromhed og helligt liv i protestantismen, som dengang var ble-vet overdrevent streng og teoretisk. I Brorsons salmer handlerdet derfor mere om at tale til folks hjerter og følelser, end tilderes hjerner og fornuft.

146

VÆKKELSER

OPGAVE H

”Her kommer, Jesus, dine små”

er en af de mange julesalmer,

Brorson skrev. Mange af dem er

meget følelsesladede. For Bror-

son var det vigtigt, at julen kom

til at handle om Jesus, kærlighed

og alvor, i stedet for mad, leg

og drikke.

• Syng og læs salmen sammen.

• Gennemgå hver strofe, og

forsøg at finde frem til, hvad

det er for en historie, Brorson

fortæller.

• Find og skriv de positive og

negative ord ned i to kolonner

– hvordan ser ”regnskabet”

ud?

• Find eksempler på, at salmen

vil fortælle om kærligheden

og det glade budskab i kristen-

dommen.

• Hvordan ser I på julen i dag –

handler den om Jesus’ fødsel,

kærlighed og kristendom, eller

handler den om noget helt

andet? Diskuter i gruppen/

klassen.

146


Her kommer, Jesus, dine små,til dig i Betlehem at gå;oplys enhver i sjæl og sindat finde vejen til dig ind.

Vi løber dig med sang imodog kysser støvet for din fod;o salig stund, o klare nat,da du blev født, vor sjæleskat!

Velkommen fra din Himmelsaltil denne verdens tåredal,hvor man dig intet andet bødend stald og krybbe, kors og død.

Al verden stod i Satans pagt,da brød vor Jesus frem med magtog rev os ud med blodig håndaf alle vore fjenders bånd.

Men, Jesus, ak, hvor går det til,at dog så få betænke vilden inderlige kærlighed,der drog dig til vor jammer ned?

OPGAVE H

Her kommer, Jesus, dine småHans Adolph Brorson 1732Bearbejdet 1850

Så drag os ganske til dig hen,o Jesus, du vor sjæleven,at hver af os så inderligi troen må omfavne dig.

Lad verden ej med al sin magtos rokke fra vor dåbes pagt,men giv, at al vor længsel måtil dig, til dig alene stå!

Så skal det ske, at vi engangblandt alle helgens frydesangi Himlens søde Paradisskal prise dig på englevis.

Her står vi nu i flok og radom dig, vort skønne hjerteblad.Ak, hjælp, at vi og alle måi Himlen for din trone stå!


Sorrig og glæde de vandre til hobe,lykke, ulykke de gange på rad,medgang og modgang hinanden tilråbe,solskin og skyer de følges og ad.Jorderigs gulder prægtig muld,Himlen er ene af salighed fuld.

Kroner og scepter i demantspil lege,leg er dog ikke den kongelig dragt.Tusinde byrder i kronerne veje,tusindfold omhu i scepterets magt.Kongernes boer skøn uro,Himlen alene gør salig og fro.

Alle ting har sin foranderlig lykke,alle kan finde sin sorrig i barm.Tit er et bryst under dyrebart smykkeopfyldt af sorrig og hemmelig harm.Alle har sit,stort eller lidt,Himlen alene for sorgen er kvit.

Vælde og visdom og timelig ære,styrke og ungdom i blomstrende århøjt over andre kan hovedet bære,falder dog af og i tiden forgår.Alle ting måenden opnå,Himmelens salighed ene skal stå.

Sorrig og glæde de vandre til hobeMel.: Visemelodi omkring 1670Thomas Laub 1916 · Thomas Kingo 1681

Dejligste roser har stindeste torne,skønneste blomster sin tærende gift,under en rosenkind hjertet kan forne,1

for dog at skæbnen så sælsom er skift!I våde-vandflyder vort land,Himlen har ene lyksaligheds stand.

Angest skal avle en varende glæde,kvide skal vinde sin tot ud af ten.Armod skal prydes i rigeste klæde,svaghed skal rejses på sundeste ben.Avind skal ståfængslet i vrå,Himlen kan ene alt dette formå.

Lad da min lod og min lykke kun falde,hvordan min Gud og min Herre han vil,lad ikkun avind udøse sin galde,lad kun og verden fulddrive sit spil!Sorrig skal dø,lystigheds frøblomstre på Himle-lyksaligheds ø!

1) visne

VÆKKELSER

OPGAVE I


KingoThomas Kingo voksede op under fattige kår i Slangerup påSjælland. Han var dygtig i skolen og viste allerede tidligt sitmusikalske talent. Han læste til præst i København og arbej-dede herefter flere steder som huslærer.

I en af de mange krige mod svenskerne, rammer en svenskkugle Kingo i ansigtet. Den går ind gennem kinden og ud gen-nem munden. Derved fik Kingo det ar i ansigtet, som hansiden skjulte med et skæg.

Kingo udgiver gennem årene samlinger af salmer, som hanselv har skrevet, og i 1683 beder kongen ham lave en ny sal-mebog til kirken. Salmebogen skulle redigeres, og nye salmerskulle skrives og blive en del af salmebogen. Kingo skrivermange nye salmer, og han retter i mange af de gamle.Salmebogen bliver i første omgang ikke godkendt, men i 1699udkommer en ny salmebog, som i folkemunde kommer til athedde, Kingos Salmebog. Den indeholder 297 salmer, hvorafde 85 er lavet af Kingo.

Kingos salmer er skrevet i et sprog, der udtrykker følelser,og som ofte tager udgangspunkt i konkrete situationer ogfortæller om gud og menneskeliv, Helvede og Paradis på enmåde, så datidens mennesker kunne forstå det. Derfor blevsalmerne meget populære, også i vækkelsesbevægelsen. Dakirken i 1798 forsøgte at udskifte Kingos Salmebog med dennye autoriserede Evangelisk-Kristelige Salmebog, nægtede mangeligefrem at følge påbuddet.

149

OPGAVE I

• Syng og læs salmen sammen.

• Gennemgå stroferne, og for-

søg at finde frem til, hvad det

er, Kingo fortæller i hver strofe.

• Salmen fortæller om lykke og

ulykke på Jorden – find flere

eksempler på det i salmen

• Hvordan beskrives Himlen? –

kom med flere eksempler.

• Opsummer, hvordan der skel-

nes mellem livet på Jorden og

i Himlen.

• I mange sammenhænge fra-

valgte de vakte kredse nogle

af livets fornøjelser, som dans,

spil, teater og lignende.

Hvordan passer det til salmens

skelnen mellem det jordiske

og det himmelske liv?

”Himlen er ene af salighed fuld.”


TEMA 3

NÅR RELIGION VÆKKER –EKSEMPLER FRA HISTORIEN

Men undervejs, da jeg ved middagstid nærmede mig Damas-kus, skinnede et stærkt lys fra himlen pludselig om mig. Jegfaldt til jorden og hørte en røst sige: “Saul, Saul, hvorfor for-følger du mig?” Jeg spurgte: “Hvem er du, Herre?” Han svare-de: “Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.” Mine ledsage-re så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig. Jegspurgte: “Hvad skal jeg gøre, Herre?” Og Herren svarede: “Rejsdig og gå til Damaskus; dér vil man sige dig alt, hvad du erbestemt til at gøre.” Da jeg på grund af denne lysglans ikkekunne se, måtte jeg ledes ved hånden af mine ledsagere ogkom så til Damaskus. Dér var der en mand, som hed Ananias.Han levede fromt efter loven og var velanskrevet blandt allejøderne på stedet. Han kom hen til mig, trådte frem og sagde:“Broder Saul, bliv seende igen!” Og i det samme kunne jeg seham. Han sagde: “Vore fædres Gud har udvalgt dig til atkende hans vilje og se den Retfærdige og høre ham tale medegen mund. For du skal over for alle mennesker være hansvidne om det, du har set og hørt. Hvorfor tøver du? Rejs digog lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalderHerrens navn!” Apostlenes Gerninger kapitel 22, 6-11, Det nye Testamente.

Da Paulus vågnede Fra religionshistorien kender man flere eksempler på noget,der ligner vækkelser. Ovenstående er den passage i Bibelen,hvor apostlen Paulus ”ser lyset” og omvendes til kristendom-men og troen på Jesus Kristus.

Paulus var oprindeligt jøde og bar det jødiske navn,Saulus. Som ung mand drog han til Jerusalem for at lade siguddanne til skriftklog.

Paulus var rettroende jøde og uddannet farisæer, og han så

150

VÆKKELSER

Paulus blev vækket, da Jesus

taler til ham. Fra at bekæmpe de

kristne, bliver han selv kristen.


det som sin pligt at tage kampen op mod den nye bevægelse(de første kristne), der var tilhængere af Jesus. Han gik hård-hændet til værks i sin kamp mod de kristne. Han forfulgtedem og var med til at true dem og kaste dem i fængsel pågrund af deres tro. Apostlenes Gerninger fortæller, at netopsom han en dag var på vej til Damaskus for at pågribe de krist-ne, oplevede han sin omvendelse eller vækkelse. Det var såvoldsom en oplevelse, at han skiftede tro og derefter udbred-te den til rigtig mange mennesker, bl.a. gennem oprettelse afmenigheder og forkyndelse af kristendommen.

Frans af Assisi ændrer sit liv – en fortælling om en kristen munk Frans af Assisi blev født i den italienske by, Assisi, i 1182. Hanvar søn af en rig forretningsmand, der havde klare forvent-ninger om, at Frans skulle overtage forretningen efter ham.

151

”Gå hen og byg mit hus op,

for det er ved at styrte sammen.”


Men Frans havde andre planer, han ville nemlig være ridder.Derfor drog han som ung mod Apulien i det sydlige Italienfor at tilslutte sig en af tidens krigsherrer. Men Frans blev sygog temmelig svækket og tog derfor hjem. Sygdommen betød,at han begyndte at åbne sine øjne for kristendommen ogunder en pilgrimsfærd i Rom, prøvede han at være tigger udenfor Peterskirken.

Han begyndte også at tage sig af syge, bl.a. spedalske, ogbegyndte at bede til Gud. Foran et krucifiks i den lille forfald-ne kirke, San Damiano, hørte han en dag den korsfæstede taletil sig og sige: "Gå hen og byg mit hus op, for det er ved at styr-te sammen". Frans tog det meget bogstaveligt og begyndte atrestaurere den lille kirke. I de følgende år fortsatte han sit nyeliv. Han tog sig af de spedalske, arbejdede med genopbygningaf forfaldne kirker og levede i lange perioder som eneboer.

Hans forkyndelse lagde særlig vægt på glæde, og på atpenge og rigdom skiller et menneske fra Gud og næsten. Efter-hånden fik hans version af kristendommen tilhængere ogsenere opstod en hel orden, franciskanerne, som lægger vægtpå at leve i fattigdom.

Niels Storbjerg – historien omen bonde, der bliver vakt “Min Hustru blev først omvendt.

Det gik saadan til. Hun blev alvorlig syg efter enBarnefødsel, og under Sygdommen mærkede hun, at Herrenkaldte paa hende. “Det var for hende, som om det skreg indei hende over hendes Synd.” De hellige mærkede jo snart, at derrørte sig noget i hende og kom og besøgte hende.

Fra den Tid af fik hun Tillid til dem. Det havde hverkenhun eller jeg haft før, vi ansaa dem for Sværmere og Hyklere.Nu kom hun i deres Forsamlinger. De kom også i vort Hjem;men det var jeg ikke glad for. Tit kom de Søndag Aften ogvilde have min Hustru med til Møde. Jeg stod da ofte ovre iLaden og saa ud efter dem i en Revne i Ladeporten, til de varkommen ud af Gaarden. Jeg kunne ikke lide at være inde, naarde kom, for de vilde gerne have mig til Møde, men det var jeg

152

VÆKKELSER

Frans af Assisi var grundlæggeren

af den munkeorden, der kaldes

franciskanerne. I 1224 blev han

efter sigende stigmatiseret, dvs.

han fik Krisus’ sårmærker fra

korsfæstelsen på sine hænder og

fødder.


led ved. Derimod kunne jeg ikke lade være med at kigge i allede Bøger med aandeligt Indhold, som kom nu til Huse påStorbjerg. Der var Brorsons Salmebog, Veksels Andagsbog,Ludvig Harms Prædikensbog. Jeg foretrak Kortene frem foralt dette, men dy mig for at læse i disse Bøger, det kunde jegikke, selv om jeg hadede dem af hele mit Hjerte.

Da min Hustru havde gaaet med til Møde i Løbet af ethalvt Aar, fik hun Fred med Gud Nytaarsdag 1869 vedAftenstid. Hun havde været til Møde den Dag, og der havdeværet talt om, hvordan Troen viste sig, og hvordan man blevet troende Menneske. Der var saa en, der i Samtalens Løbhavde sagt, at Troen maatte man bede sig til. Det sank ned imin Hustrus Hjerte. Det havde Hun aldrig gjort, og helleraldrig tænkt, at det var ved Bøn, at man fik Troen. UnderMødet længtes Hun efter at komme hjem og bede Gud omTroen for at prøve, om det var den Vej hun skulde frem ad forat blive et troende Menneske. Da hun kom hjem, råbte hun tilGud, om han vilde give hende Troen. Gud hørte hendes Bønog fyldte hende med Forvisning om sin Naade for Jesu KristiBlods Skyld.”

Fortælleren af ovenstående var bonden, Niels Storbjerg, derblev født i Vestjylland i 1838. Niels Storbjerg nedskrev nogleaf sine erindringer om sin vækkelse. Som det kan læses, er detførst hans kone, der bliver hellig (som han kalder det). Hunændrer sig og synes fx ikke godt om hans kortspil med ven-nerne, hvilket irriterer ham. Men han mærker også nogetandet ved hende:

“Jeg kunde mærke, at noget af Guds Kærlighed havde Magtover hende. Hun gik saa stille omkring, hun var mild og godmod os alle, og det begyndte at gøre Indtryk paa mig, for jegkunde da nok forstaa, at det ikke matte være saa helt tosset atblive hellig, naar Mildhed og Kærlighed til Gud og Næstenfulgte med.”

På trods af de gode sider af hans vakte kone, kæmper NielsStorbjerg stadig imod – han vil helst ikke med til mødernemed “de hellige”. Alligevel lader hans sig friste, da en missio-

153


nær besøger den lokale skole. Han tager hen på skolen for athøre, hvad missionæren vil sige, og så sker der noget:

“Den Aftenstund fik jeg mig selv at se som en fortabt Synder,der intet har, der har Værdi for den levende Gud, selv om dernok var en hel Del, der havde Værdi for Mennesker. Da saa jegmig selv, som en fortabt Synder, skyldig til Helvedes Ild, menda saa jeg ogsaa, at Jesus Kristus havde lidt og betalt for allemine Synder … Saa gik jeg i 4 Maaneder, fra November tilFebruar, som et vakt Menneske. Det var en streng Tid. Jeg gikog arbejdede paa at ville fortjene Naaden ved at gøre godt ogved at svare enhver sit. Men det er det umulige. Min Synd saajeg klarere og klarere; men jeg havde ingen Magt til at kommeud af den. Til sidst blev jeg træt i det haabløse Arbejde at villefortjene Naaden, og saa vidste jeg ikke andet Raad end at faldened for Korsets Fod som en arm Synder.

154

VÆKKELSER


Da fik jeg Fred. Det skete en Nat i Februar 1870. Jeg laa oggræd, saa min Hovedpude var helt vaad af Taarer. Paa enGang, ret som jeg saa mig selv ved Korsets Fod, blev det saaunderligt lyst for mig. Jeg kunde tro, at jeg var frelst. Jeg saaJesus Kristus levende for mig som den, der var korsfæstet formine Synders Skyld. Jeg vækkede min Hustru og fortaltehende, at nu kunde vi ogsaa dele Tro med hinanden.

Ingen af os sov mere den nat.”

Citater: Niels Storbjerg, en hellig vestjyde. En levnedsskildring ved Provst Rendtorff.

OPGAVE J

155

OPGAVE J

• Diskuter de tre religiøse

oplevelser, og samtal om, hvad

de gør ved ”det vakte menne-

ske”. Skriv jeres overvejelser

ned.

• Hvordan ændrer det deres liv?

Giv eksempler.

• Sammenlign nøje de tre

eksempler – hvilke forskelle

og ligheder er der?


TEMA 4

NÅR RELIGION VÆKKER –EKSEMPLER FRA NUTIDEN

Når det enkelte menneskebliver vakt At der opstår vækkelsesbevægelse og forskellige retningerinden for religionerne er velkendt. Det er sket mange gangegennem historien, og der kan være mange forskellige årsagertil, at bevægelserne opstår. Ofte hænger det også sammenmed, hvad der ellers sker i samfundet, både politisk, kultureltog religiøst.

156

VÆKKELSER

Pilgrimsrejsende evangelister

holder massedåb i Jordanfloden

i Israel.


Vækkelsesbevægelsen i 1800-tallet, som dette kapitel arbejdermed, er særlig, fordi den har haft stor indflydelse på denmåde, folkekirken kom til at fungere på og den måde kristen-dommen ser ud på i Danmark. Bevægelsen var en vigtig del afden tid, hvor Danmark blev til et folkestyre, og hvor det enkel-te menneske i grundloven blev sikret særlige rettigheder, somfx religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed osv. Og såvar det en ret stor bevægelse, der bredte sig hurtigt ud over detganske land.

Til enhver tid kan enkelte mennesker blive vakt i mødet meden religion eller en religiøs retning – menneskets liv ændrer sigmarkant, og måske forlader det sit gamle liv for at starte et heltnyt. Det betyder, at mennesker sagtens kan blive vakt af en reli-gion – også uden at der er tale om en vækkelsesbevægelse.

Evangelist En kristen, dansk forening kaldet “Evangelist” har et stortønske om at blive en vækkelsesbevægelse. Foreningen opstodi år 2000 bl.a. under inspiration af den kirkelige højrefløj iUSA og den kenyanske prædikant, Teresia Wairimu. Evangelistgør meget ud af at fortælle, hvordan menneskers liv er blevetændret, efter de er kommet ind i foreningen.

Foreningen bygger på en fundamentalistisk læsning afBibelen. En fundamentalistisk læsning af Bibelen er en læs-ning, der tager alle Bibelens ord bogstaveligt. Således menertilhængerne af Evangelist, at man ved tro på Jesus Kristus bl.a.kan helbredes for diverse sygdomme. Samtidig benytter for-eningen moderne medier som popmusik og internettet til atkomme ud med deres budskaber.

På foreningens hjemmeside kan man finde mange personli-ge historier om, hvordan Evangelist har reddet folks liv – hvor-dan de er blevet omvendt eller vakt. Ofte er der tale om mennes-ker, der har været meget syge eller stofmisbrugere og lignende.

Foreningen har i medierne været stærkt kritiseret for sinemetoder, som er blevet betegnet som manipulerende og grove.

OPGAVE K

157

OPGAVE K

• Læs den personlige beretning

”Frelst fra flasken”

(arbejdsark 1).

• Diskuter, hvad I mener om ind-

holdet.

• Hvad tror I, der menes med at

være blevet frelst?

• Hvad har fortællingen med

vækkelse at gøre?

Diskuter, og skriv ned.


At konvertere En personlig vækkelse kendetegnes ved en oplevelse, der ænd-rer ens forhold til troen. Forholdet til troen bliver stærkere ogændrer sandsynligvis ens måde at leve på. Bliver man vakt afen religion, man ikke tilhører i forvejen, kan det resultere i, atman konverterer.

At konvertere til en anden religion betyder, at man skifterreligion. Ordet stammer da også fra det latinske ord convertere,der betyder ‘at vende om’. Når man er konverteret til en andenreligion, kaldes man en konvertit. At konvertere er altså i sigselv noget andet end vækkelse.

Konvertering fra en religion til en anden har man altidkendt til. Fælles for konvertitter er, at de ikke er født ind i detreligiøse miljø, men at de selv har opsøgt det. Man kan derforogså forvente, at konvertitter både er meget bevidste om oginteresserede i deres tro. Årsager, til at man skifter eller konver-terer til en anden religion, er mange og forskellige. De spænderlige fra fx krige og erobringer til indgåelse af ægtepagt.

I Danmark og Europa er der de sidste år en hel del, der erkonverteret til islam. Ekstern lektor ved Københavns universi-tet Kate Østergaard siger, at der er flere grunde til, at nogledanskere vælger islam som deres religion: ”’For det første trorjeg, at medierne har en indflydelse. Der bliver talt meget omislam, og det vækker en nysgerrighed blandt mange. Derefterfinder mange ud af, at de ikke kan identificere sig med detnegative billede, der bliver tegnet af religionen,’ siger hun ogfortæller, at det typisk er unge i de sene teenageår, der kon-verterer.” (www.avisen.dk)

En anden grund til, at unge konverterer til islam er, at definder en muslimsk partner, som de gerne vil giftes med.

Men at man skifter religion eller beslutter sig for at bliveen del af en religion, kan også handle om, at man finder nogeti religionen, som man savner i sit liv. Måske tilbyder religio-nen nogle værdier, regler, rammer og et fællesskab, som manikke har kendt før.

OPGAVE L

158

VÆKKELSER

OPGAVE L

• Læs artiklen ”Rasmus er klar

til hellig krig” (arbejdsark 2).

• Diskuter, hvad I mener, der er

årsag til, at Rasmus er konver-

teret til islam.

• Hvad er det, der ”vækker”

Rasmus?

• Hvad tilbyder islam, som

Rasmus bliver tiltrukket af, og

som får ham til at konvertere?

• Sammenlign de to beretninger

fra ”Frelst fra flasken” og

”Rasmus er klar til hellig krig”

og diskuter, om der er noget i

de to fortællinger, der minder

om hinanden og hvorfor.

Håndspålæggelse er et ritual,

hvor en særlig indviet person

overfører guddommelig kraft til

andre. Mødet med et religiøst

ritual af denne type kan virke

stærkt.


Apostel 35, 107

Aristoteles 56, 57

Askese 34, 35

Augustin 57

Camus, Albert 88

Charons Båd 86, 87

Deling af religioner 34

Den Franske Revolution 66, 67

Descartes, Rene 112, 113

Determinisme 54, 57

Drømme 94, 96, 99

Dualisme 39

Eksistentialisme 77, 104, 113

Eksistentiel 118, 119

Evangelium 130

Fascisme 118

Fobier 92

Fornuft og kristendom 133

Frelse 4, 5, 14, 15, 19, 20, 27,

29-34, 38, 45, 58, 77, 101, 115,

116, 119, 130, 131

Getsemane Have 120, 130

Grundtvig 90, 91, 116, 122, 135,

137-143

Hedonisme 34, 35

Holisme 44

Identitet 28, 66

Ideologi 7-9, 14, 27, 80, 87, 99,

100

Indeterminisme 54, 57

Inkarnation 48, 49

Jesus, forskellige opfattelser 36

Katolske kirke, den 6, 18, 36-38,

42, 90, 115, 120

Kierkegaard, Søren 80-82, 104,

138

Kirkelig retning 137

L. Ron Hubbard 19, 46, 47

Locke, John 66, 67, 82

Løgstrup, K.E. 53, 114, 115

Marquis de Sade 82

Martin Luther 21, 37, 77

Maslow, Abraham

(behovspyramiden) 12, 13

Messias 15, 34, 97, 129

Mysteriereligioner 33

New Age og kristendom 45

Numinøse, det 10

Omvendelse 135, 151

Ortodokse kirke, den 35-38

Patriark 35, 37

Paulus 35, 58, 59, 107-109, 150

Pietisme 133, 134

Protestantismen 6, 38, 146

Rationalisme 140

Religion, kendetegn 14

Religion, statistik 6

Saligkåring 115

Sangha 20

Sartre, Jean-Paul 77, 78, 112, 113

Sekulær 68

Smart, Ninian 14

Sokrates 112, 113

Symbolik 43, 95, 109

Synkretisme 27, 44, 49

Tempelridderordenen 39-42

Tro, ikke-åbenbaret 32

Tro, åbenbaret 32

Umma 20

STIKORD


BILLEDLISTE

For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at findefrem til den retsmæssige copyrightindehaver. Såfremt vi pådenne måde har krænket ophavsretten er det sket ufrivilligt ogutilsigtet. Retsmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgeligblive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen.

Forside Døden og livet. Ca. 1911. Af Gustav Klimt. Olie på lærred. Privateje. Foto: The BridgemanArt Library

Side 4 Livshjulet. Januarbillede i "Årstidssuiten". 1953.Olie på lærred. © Asger Jorn/billedkunst.dk.Statens Museum for Kunst. Foto: SMK

Side 5 Kristus i de dødes rige. 1891-1894. Olie pålærred. 351,5 x 489 cm. Af Joakim Skovgaard.Statens Museum for Kunst. Foto: SMK

Side 7 Polfoto/Jens Dige Side 8 Scanpix/Søren BidstrupSide 9 Denkpartner. 1980. Skulptur. Af Hans-Jörg

Limbach. Börsenplatz, Stuttgart. Bronze, 270 x 220 x 125 cm. Foto: Polfoto/Atlas/Obstfelt

Side 11 Polfoto/APSide 12 Legenden om de tre levende og de tre døde.

Illumineret manuskript. 14. årh. Foto:Scanpix/AKG

Side 15 Den ubesmittede undfangelse og de 6 helgener.Ca. 1500. Af Piero di Cosimo. Uffizerne, Firenze.Foto: The Bridgeman Art Library

Side 18 tv.: Scanpix/Peter Frankth.: Scanpix/Corbis/Archivo Iconografico

Side 19 tv.: Muhammeds drømmerejse på fabeldyr m.vinger. Foto: Gyldendalth.: Scanpix/NF

Side 20 Polfoto/Pelle RinkSide 21 Scanpix/Corbis/Gideon MendelSide 22 Scanpix/Corbis/Sandy StockwellSide 23 Polfoto/AP/PizzoliSide 24 Polfoto/AP/Emiric Side 25 Kumano. 1998. © Mariko Mori/Mariko Mori

Studio Inc., New YorkSide 26 Scanpix/Reuters/John GressSide 27 Scanpix/Reuters/BourghSide 29 Polfoto/TopfotoSide 33 Troens triumf – Kristne martyrer på Neros tid.

Malet i slutn. af 1800tallet. Af Eugene RomainThirion. Olie på lærred. Privateje. Foto: TheBridgeman Art Library

Side 35 Paulus’ gudstjeneste i Efesos. 1649. Af EustacheLe Sueur. Olie på lærred. Louvre. Foto: TheBridgeman Art Library

Side 36 Scanpix/Siephoto/MasterfileSide 38 Scanpix/Corbis/PobleteSide 40 tv.: Polfoto/Mary Evans Picture Library

th.: Polfoto/Roger-ViolletSide 41 ALAMYSide 42 Polfoto/MottlauSide 43 Scanpix/AKG/Bibliothèque NationaleSide 46 Scanpix/RingbækSide 47 øv.: Scanpix/Corbis/ForestierSide 49 Scanpix/VilmunSide 50 Le Canard Inquiétant. 1959. Modifikation.

© Asger Jorn/billedkunst.dk. Olie på gammeltlærred. Silkeborg Kunstmuseum. Foto: Lars Bay

Side 51 AllOverPress/GettyImages/David SilvermanSide 52 Polfoto/NordicPhotos/JosefssonSide 53 GyldendalSide 54 Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen. 1857.

Af P.C. Skovgaard. Olie på lærred. 189,5x158,5 cm.Statens Museum for Kunst. Foto: Hans Petersen

Side 55 Scanpix/Corbis/de LucaSide 56 Illustration fra bogen De Civitae Dei af

Augustinus. Fransk træsnit fra 1500-tallet. Foto: The Bridgeman Art Library

Side 59 Polfoto/AP/David PhillipSide 61 Scanpix/BAM/ØstergaardSide 63 Scanpix/Vibeke ToftSide 65 Non-violence. 1988. Skulptur. © Carl Fredrik

Reuterswärd/billedkunst.dk Side 67 Frihedens allegori. 1797. Af Felice Guascone.

Museo dei Risorgimentto, Genova. Foto: Gyldendal

Side 69 Polfoto/AP/Morenatti

Side 70 Scanpix/Reuters/PelissierSide 71 Polfoto/Roger-ViolletSide 76 Ødipus fortæller gåden til Sfinksen. 1808.

Af J.D.A. Ingres. Louvre, Paris. Foto: Polfoto/Roger-Viollet

Side 78 Sovende børn i Mulberry Street. 1890. Af JacobA. Riis/Museum of the City of New York

Side 79 øv.: AllOverPress/GettyImages/Larry Burrowsn.: Scanpix/Corbis/Pavlovsky

Side 80 Digital StockSide 81 Udsigt fra kunstnerens vindue. Ca. 1825.

Af Martinus Rørbye. Olie på lærred. StatensMuseum for Kunst. Foto: SMK

Side 83 th.: Man kan hvad man vil (Oral moral I). 1989-90. © Michael Kvium. Olie på lærred.Privateje. Foto: Bent Rybergtv.: Man gør hvad man kan (Oral moral II). 1989-90. © Michael Kvium. Olie på lærred.Privateje. Foto: Bent Ryberg

Side 84 Boy. 2000. Bemalet glasfiber-skulptur. © Ron Mueck. ARoS, Århus Kunstmuseum.Foto: Poul Ib Henriksen Fotografi

Side 85 Den glade hest. 1980. © Salvador Dali/FundacióGala-Salvador Dali/billedkunst.dk. Olie pålærred. Foto: Fundació Gala-Salvador Dali

Side 87 tv.: Polfoto/Topfototh.: ”Livet er smukt”. 1999. Af Roberto Benigni.Foto: Scanpix/EPA/Cecchi-Gori Group

Side 88 Det går fremad. 2005. Skulptur. © Jørgen Haugen Sørensen. Foto: Jessie Stafort

Side 89 Døden og livet. Ca. 1911. Af Gustav Klimt. Olie på lærred. Privateje. Foto: The BridgemanArt Library

Side 90 Helvede, Skærsild og Paradis. Ill. fra: Den gud-dommelige komedie af Dante. 14. årh. BritishMuseum. Foto: The Bridgeman Art Library

Side 91 Den syge pige. 1896. © Ejnar Nielsen/billedkunst.dk. Olie på lærred. Statens Museumfor Kunst. Foto: SMK

Side 92 Scanpix/Corbis/KaehlerSide 93 øv.: Skrig. 1893. © Edvard Munch/ Munch-

museet/Munch-Ellingsen Gruppen/billedkunst.dk.Olie på lærred. Foto: Scanpix/ AKGn.: Horror Vacui (Angsten for det tomme). 1987.Gips. © Christian Lemmerz. ARoS, ÅrhusKunstmuseum. Foto: Ole Hein Pedersen

Side 96 Opstigning til det himmelske Paradis. Ca. 1500.Af Hieronymus Bosch. Olie på lærred.Dogepaladset, Venedig. Foto: Scanpix/AKG

Side 97 Jødernes slaveri i Egypten. 1630.Bogillustration/Kobberstik. Af Mathäus Merian.Foto: Scanpix/AKG

Side 98 Varsel om borgerkrig. Blød konstruktion medkogte bønner. 1936. © Salvador Dali/FundacióGala-Salvador Dali/billedkunst.dk. Olie pålærred. Philadelphia Museum of Art. Foto:Scanpix/Corbis

Side 100 Fra: Livet – hvordan er det kommet her?Ved en udvikling eller en skabelse? Udgivet pådansk 1985 af Watch Tower Bible and TractSociety, New York Inc./ Vagttårnet, Holbæk

Side 101 Imperiets undergang. 1836. Af Thomas Cole.Olie på lærred. © Coll. of New York HistoricalSociety. Foto: The Bridgeman Art Library

Side 102 Scanpix/Corbis/Pascal DelocheSide 103 øv.: Digital Stock

n.: Diesel® / Terry Richardson/MarcelSide 104 GyldendalSide 105 Angst eller syfilis. 1906. Olie på karton.

© Storm P./Storm P-museetSide 108 Paulus’ omvendelse. Ca. 1500. Af Jan Mostaert.

Privateje. Foto: The Bridgeman Art LibrarySide 109 Polfoto/TopfotoSide 110 GyldendalSide 111 ALAMY/KuttigSide 114 øv.: Scanpix/Erik Jepsen

n.: INA Agency/JupiterimagesSide 115 Scanpix/Corbis/BettmannSide 117 Guernica. 1937. © Pablo Picasso/billedkunst.dk.

Olie på lærred. Museo Reina Sofia, Madrid. Foto: Polfoto/AP/Santiago Lyon

Side 118 Gyldendal

Side 119 Siddende nøgen mand i skoven. 1924-25. Olie på lærred. 119 x 138 cm. Munch-museet, Oslo. © Edvard Munch/Munch-museet/Munch-Ellingsen Gruppen/billedkunst.dk. (Billedet erbeskåret med tilladelse fra Munch-museet)

Side 120 tv.: “Priest”. 1994. Instr. af Antonia Bird. BBC.Foto: Movie Store Syndicationth.: “Priest”. 1994. Instr. af Antonia Bird. BBC.Foto: Movie Store Syndication

Side 123 “Ordet”. 1955. Instr. Af Carl Th. Dreyer.Palladium. Foto: Kobal Collection

Side 124 Isaks ofring. Ca. 1627. Af Domenichino(Domenico Zampieri). Olie på lærred. Prado,Madrid. Foto: The Bridgeman Art Library

Side 126 Kristus stiller stormen. 1984. © Sven Havsteen-Mikkelsen/billedkunst.dk. Altertavle i FoldingKirke. Foto: Hans Ole Madsen

Side 128 Den vantro Skt. Thomas. Ca.1500. Af LudovicoMazzolino. Olie på træ. Galleria Borghese, Rom.Foto: The Bridgeman Art Library

Side 129 Judas hos præsterne med sølvpengene. Codex dePredis. Fra ældre håndskrift. Biblioteca Reale,Torino. Foto: The Bridgeman Art Library

Side 131 Kristus på korset (udsnit). Ca. 1646. AfRembrandt van Rijn. Olie på lærred. Eglise duMas d’Agenais. Foto: The Bridgeman Art Library

Side 132 Morgen i Riesengebirge. 1810-11. Af CasperDavid Friedrich. Nationalgalerie, StaatlicheMuseen zu Berlin. Olie på lærred. Foto: Joerg P.Anders. © 2005: Photo Scala, Firenze/BildarchivPreussischer Kulturbesitz, Berlin

Side 134 Harboøre. Guds børn. 1897. © Niels Bjerre. Olie på lærred. ARoS, Århus Kunstmuseum.Foto: Ole Hein Pedersen

Side 135 Mennesker lytter til klokkerne, som ringer dagenned. 1899-1900. © Ejnar Nielsen/billedkunst.dk.Tilhører Vejen Kunstmuseum. Foto: Lars Bay

Side 136 I høst. Tehusene. 1885. Af L.A. Ring. Olie pålærred. Statens Museum for Kunst. Foto: SMKFoto

Side 137 Folkeoptoget 21. marts 1848. Træsnit efter tegning af Carsten Henriksen. Ca. 1880

Side 139 Maleri af C. A. Jensen, 1831. Foto: GyldendalSide 140 Tilhørere i en landsbykirke. 1894. Af Christjern

Schobius. Olie på lærred opklæbet på pap.Statens Museum for kunst. Foto: SMK Foto

Side 141 De vise mænds tilbedelse. 1424. Af MesterFrancke. Udsnit af Thomas-alteret. Tempera på træ. Kunsthalle, Hamburg.

Side 142 GyldendalSide 143 Fra en folkehøjskoles foredragssal. Sorø

Højskole. 1890. © Niels Bjerre. Olie på lærred.46,2 x 75 cm. Den Hirschsprungske Samling

Side 144 Et missionsmøde. 1903. Af Anna Ancher. Foto: Nils Rosenwold/Trapholt

Side 145 Hans Adolph Brorson, portræt. 1756. Af JohanHörner. Olie på lærred. Det NationalhistoriskeMuseum på Frederiksborg

Side 147 Drengene med muslingeskallen. Ca. 1670. Af Bartholomé Murillo. Olie på lærred. Prado,Madrid. Foto: The Bridgeman Art Library

Side 149 Musicerende engle. Ca. 1530. Af T.V.F. Carlos.Nationalmuseet for ældre kunst, Lissabon. Foto: The Bridgeman Art Library

Side 150 Paulus. 1860. Af Pompeo Marino Molmenti. Olie på lærred. Katedralen i Vincenza. Foto:Scanpix/AKG

Side 151 Franz af Assisi og Jesus. Ca. 1300. Af Giotto.Udsnit af fresco i San Francesco kirken i Assisi.Foto: Scanpix/Elio Ciol/Corbis

Side 152 Frans Af Assisi. 1280. Af Cimabue. Udsnit af Fresco i San Francesco kirken i Assisi. Foto: Scanpix/AKG

Side 156 Scanpix/AFP/KahanaSide 158 Scanpix/ Søren Bidstrup


Documents

71906 liv og religion.qxd 6/10/08 11:48 AM Side 1 LIV OG ... · Religion er en måde at forstå tilværelsen på. Alle religioner er bud på, hvordan man lever livet, så det bliver