grobund02 2013MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ingen naturpleje uden ny stald 8

Når ejeren dør 16

Afslørende fotos 15

grobund � INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 02 · 2013

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 1 7190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

info@jlbr.dkwww.jlbr.dk

REDAKTION:Lilli Snekmose (ansvarshavende)Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

ANNONCER:Marianne B. RasmussenTlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

FORSIDEFOTO: Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 23. april

OPLAG: 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe

grobund �

Vi skal stå os godt med folk 6Landbruget må have befolkningens opbakning

Ingen naturpleje uden ny stald 8Dyr kan ikke ”pakkes væk”

Klar til miljøkontrol 12Minkfarme er mål for kampagne

Når ejeren dør 16 Efterlader du et kaos ved dit dødsfald?

jlbr.dk

Det er svært at forstå, hvor-for vi i landbruget skal have problemer med at få lov at vande vores marker. Man kunne forstå det, hvis vand-ressourcerne var truet. Men det er der ingen tegn på!De fire kommuner i det gamle Ribe Amt har selv beregnet, at landbruget set over en årrække kun har udnyttet 49% af det vand, erhvervet har tilladelse til at markvande med. Og det tør-reste år, der er registreret, blev der kun pumpet 84% af den tilladte mængde mark-vand op. Man fristes til at spørge: Hvad er problemet? Der er jo helt enkelt rigeligt vand. Alligevel kommer landmænd i klemme. Det sker, fordi der er begrænsning af forbruget på hver enkelt vandboring, og fordi forbruget opgøres årligt. Derfor opstår der si-tuationer med overskridelse fra en boring, hvor van-dingsbehovet i en periode er særlig stort – mens land-mandens andre boringer kan ligge ubrugte. Når der sker en sådan overskridelse, er det aldrig sådan, at områ-det samlet set lider overlast. Men landmanden straffes med træk i hektarstøtten, og det er helt urimeligt, for han har ikke forbrudt sig mod naturen. Kun mod de snævre og restriktive regler,

Drømmeland? 26Canada har høje, stabile mælkepriser – men kvote koster kassen.

Foto: Jens Tønnesen

grobund �grobund �FORMaNDEN

kommunerne har valgt at administrere efter.I Sydvestjysk Landbofor-ening og Jysk Landbrug presser vi på for at få kommunerne til at lempe administrationen af mark-vanding. Vi har fået emnet sat på dagsordenen, og i begyndelsen af måneden mødtes Varde, Vejen, Billund og Esbjerg kommuner for at drøfte, om der kan ændres i administrationsgrundlaget. I landbruget mener vi, at man med sindsro kan hæve mængden af tildelt vand, og at opgørelsesperioden ikke som nu skal være ét år, men derimod fem år. Det vil forhindre, at afgrøder skal tørste unødigt, og at et enkelt tørt år vil gøre alle landmænd til forbrydere.Men kommunerne tøver stadig. Vi erfarer, at der var enig-hed om, at det nuværende administrationsgrundlag er alt for stift, og at der er et politisk krav om at få løsnet op. Politikerne gav embedsmændene besked om at udtænke en mere fleksibel administration. Tildeling af

større vand-mængder i klart definerede om-råder kan komme på tale.Vi havde håbet på større handlekraft, men vi respek-terer, at demokratiet arbej-der. Forhåbentlig forstår de ansvarlige alvoren i de øko-nomiske konsekvenser. Det er intet mindre end kata-strofalt at hindre landmænd i at vande afgrøder, der har brug for det. Det sætter gang i en ond spir al med forringet udbytte,

større udvaskning (fordi stressede planter er ringere til at optage kvælstof), pres på husdyrproduktionen, lavere indtjening osv. I den sidste ende bliver samfundet og velfærden taberne, for det her koster arbejdspladser.De fire kommuner har aftalt

at mødes igen i marts og behandle de forslag, embedsmæn-dene når frem til.Vore nabokommuner nordpå i Herning, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande HAR slækket på den snærende administrationspraksis. Her tør man godt tillade et større forbrug af det vand, man er enige om, der er så rigeligt af. Man har også vedtaget at opgøre forbruget over et rul-lende gennemsnit på tre år.Noget tyder på, at kommu-nerne i det gamle Ribe Amt klynger sig til en gammel stiv praksis og nogle sty-ringsværktøjer, som tiden er løbet fra. Forsigtighed er en dyd – men at gå med både livrem, seler og redningsvest, det er for meget! Der er vand nok. Slip det nu løs!

af Claus ChristensenFormand for Sydvestjysk Landboforening

Slip markvandingen løs

”Noget tyder på, at kommunerne i det gamle Ribe Amt klynger sig til en gammel stiv praksis”

POLITISk aRBEJDE

for medlemmerneI feltenTEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

grobund �

Vandløbslaug i Vejen KommuneSyv vandløbslaug, der dæk-ker vandløbene i Vejen Kom-mune, er blevet etableret. Siden etableringen i decem-ber måned har hvert laug udarbejdet vandløbsrappor-ter, som er blevet indsendt til Vejen Kommune.Sidst i januar mødtes de syv vandløbsformænd sam-men med konsulenter fra landboorganisationerne med embedsmænd fra Vejen Kommune. Her blev det bl.a. aftalt, at Vejen Kommune skriftligt kommenterer de indsendte rapporter med op-lysning om, hvilken aktion kommunen vil foretage i forhold til de indsendte rap-porter. På samme møde blev der taget de indledende skridt, der skal sikre, at lodsejerne bliver hørt i forbindelse med udarbejdelse af de kommu-nale vandplaner.

Fællesmøde om markvanding i kommunerneLandbruget ønsker mere vand pr. ha og at indvin-dingstilladelserne opgøres som et rullende gennemsnit over tre (eller gerne fem) år, som tre nordlige kommuner allerede har indført.

Kommunerne i det gamle Ribe Amt har drøftet land-brugets ønsker. Læs mere i formandskommentaren på side 3.

MarkvandingHvad de kommende vandpla-ner angår, så afventes med spænding en rapport fra Cowi, bestilt af task force-gruppen vedr. markvanding. Flere aktuelle sager viser, at det er altafgørende at få vished for, hvilken betyd-ning boringens afstand til vandløb har til vandføringen i vandløbet. Det indeholder rapporten forhåbentlig svar på. Flere landmænd oplever, at de får valget mellem at reducere indvindingen i en boring med op til 50% eller at flytte boringen, hvilket er forbun-det med store omkostnin-ger. Især når man ikke ved, om flytningen måske er en spildt investering, fordi nye vandplaner allerede om tre år kan vise, at det var en fejlinvestering. Den ventede rapport skal desuden give svar på, om der er brugt troværdige data til at beregne vandføringen i vandløb i det døgn, vandfø-ringen er allerlavest i året. Især er der mistillid til bru-gen af såkaldte synkronmå-linger – altså målinger fra ét vandløb, som kommunen overfører til andre vandløb.

Landsdækkende VandrådVand- og Naturgruppen, der består af landmænd og embedsmænd fra landbrugs-organisationerne har drøftet miljøminister Ida Aukens forslag om at nedsætte et landsdækkende Vandråd, der vil få en rådgivende funktion vedrørende næste generation vandplaner. Gruppen er positiv over for ideen, forudsat at rådet skal bidrage til at skabe en mere åben proces, end det forløb der har kendetegnet tilbli-velsen af de vandplaner, der siden blev erklæret ugyl-dige.Gruppen har svaret mini-steren, at man forventer, at landbruget i Vandrådet sik-res regulær indflydelse. Især er det magtpåliggende for landbruget, at de nye vand-planer giver landmanden fleksibel adgang til valg af virkemidler, så den enkelte kan udfolde sin håndværks-mæssige kunnen i stedet for at være pålagt obligatoriske indgreb.Desuden lægger gruppen vægt på, at Vandrådet får økonomiske ressourcer stil-let til rådighed, så rådet har midler at arbejde med, og som sikrer, at rådet bevarer sin integritet.

KO-kontrol ad to omgangeLandets kommuner og NaturErhvervstyrelsen er blevet pålagt at koordinere krydsoverensstemmelses-kontrollen. Kommunerne må selv afgøre, om de to myndighe-ders kontrollanter kommer uanmeldt samtidig, eller om kommunens kontrollant tager et uanmeldt kontrolbe-søg alene, og derefter infor-merer NaturErhverv, som så skal følge op med kontrol i løbet af 14 dage.Jysk Landbrug og Sydvest-jysk Landboforening har på bestyrelsesmøder drøftet de to modeller, og her er det besluttet at anbefale kommu-nerne at anvende den model, hvor besøgene gennemføres ad to gange inden for 14 dage.At modtage to kontrollan-ter på én gang kan være en stressfaktor for landman-den, der risikerer at blive majoriseret. Den bedste dialog opstår, hvis kontrol-lanterne optræder særskilt, mener landboforeningerne.De argumenterer også med, at landmanden bedre kan blive rådgivet og lære noget af kontrolbesøget, hvis han står med kontrollanterne én ad gangen.

grobund �MEDLEMSkaB

Tlf. 75 68 73 00 - www.hk-hornsyld.dk

Hornsyld Købmandsgaard A/S

Dit private grovvareselskab- vi sikrer fortsat konkurrence

i grovvarebranchen

• Kvægfoder

• Kalvefoder

• Fast gødning

• Planteværn

• Såsæd

• Majsfrø, markfrø

• Dan Gødning

• Korn, maltbyg, raps

• Mineraler, vitaminer

HK AgroTradition foren god handel!

Hvem skal have årets legat?Brørup Landboforenings Fond uddeler legater en gang årligt. Legatet kan søges af enkeltper-soner eller virksomheder til uddan-nelse og erfaringsopsamling, rejser med uddannelsesformål, opsamling af viden til opstart af virksomheder samt udviklings- og forskningsmæssigt arbejde – fortrinsvis til gavn for landbefolkningen i Vejen Kommune.

Legatportionernes størrelse ligger normalt mellem 5.000 kr. og 50.000 kr.

Brørup Landboforenings Fond er stiftet i 2007.Fondskapitalen er på 3 mio. kr.Legatet er tidligere bl.a. uddelt til Ladelund Efterskole og Morten Toft fra Biocover A/S.

Ansøgning om legat skal indeholde en kort redegørelse for ansøgers baggrund og legatets anvendelse, og sendes til Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund, mrk. BL Fond. Ansøgningsfrist er den 11. marts 2013,og legaterne uddeles ved Jysk Landbrugs generalforsamling den 18. marts.

Generalforsamlings-DYST

”Medlemskabet af Landbrug & Fødevarer starter i foreningen, og det er vigtigt at

deltage i den demokra-tiske proces, som en

generalforsamling er.” Citat: Martin Merrild,

formand for L&F

Så er der generalforsamling i DIN landboforening.I år har Landbrug & Fødevarer sat en lille dyst i gang blandt sine medlemsforeninger. For hvem kan få flest medlemmer til at komme til generalforsamling?Foreningen, der vinder, bliver rosende omtalt på næste delegeretmøde i L&F, og Martin Merrild stiller sig til rådighed for et medlemsarrangement i foreningen.I Jysk Landbrugsrådgivning bliver der desuden tale om et lille internt ”opgør”, for møder der flest medlemmer op til generalforsamling i Jysk Landbrug eller i Sydvestjysk Landbo-forening? Se svaret i næste udgave af Grobund!

Generalforsamlingsdatoer:Sydvestjysk Landboforening Tirsdag den 12. marts i EsbjergJysk Landbrug Mandag den 18. marts i Billund

Se hvem, der er på valg, side 30.

grobund �

Midt i glæden over at Land-brug & Fødevarers advo-kat, Håkun Djurhuus, har fået vandplanerne erklæret ugyldige, så minder Martin Merrild, formand for Land-brug & Fødevarer, om, at slaget langtfra er vundet.- En juridisk sejr kan for-svinde, for politikerne er i deres gode ret til at lave nye love. Politikere læser meningsmålinger, og hvis vi i landbruget ikke sørger for, at vi har befolknin-gens opbakning, så finder politikerne på noget nyt, advarede han, da han i januar kom med oplæg på et møde arrangeret af Jysk Landbrug i Billund. 150 landmænd deltog.

- Alene i kraft af vores antal kan vi landmænd ikke opnå noget som helst – dertil er vi alt for få, kon-staterede Martin Merrild. Vores eneste chance er at begå os fornuftigt overfor befolkningen. Og her er no-

get at arbejde med for den enkelte, sagde han. I Euro-pa er danskerne nogen af dem, der har mindst tillid til deres landbrug. Kun 60% af danskerne mener, at vores landbrug ” bidrager til at bevare og beskytte landområder”. I Holland er tallet 79%.Det er tankevækkende, mener Merrild, at det stærkt intensivt drevne hol-landske landbrug åbenbart ikke har bragt hollandske landmænd i miskredit. Kan forklaringen på de danske tal være, at danske land-mænd er kendt som nogen, der altid brokker sig og hele tiden snakker om, at de tjener for lidt, spurgte han provokerende.- Hvor tit fortæller vi, at vi elsker at være landmænd, spurgte han.

anErKEndElSESøren Gade, direktør i Landbrug & Fødevarer, indprentede landmændene at fortælle vidt og bredt, at landbruget beskæftiger 141.000 danskere – heraf 100.000 lønmodtagere. - Masser af håndværkere

og mange andre er dybt afhængige af, at I gider stå op om morgenen og passe jeres landbrug! Det er den erkendelse, vi skal have frem i folk, for med den følger anerkendelsen af landbrugets betydning – også fra folk uden for erhvervet, slog han fast.

USEriøSE anGrEbMen hvad stiller vi op imod destruktive kræfter uden for erhvervet, som leverer hadske og useriøse angreb i læserindlæg og andre debatter, spurgte en land-mand i salen.- Jeg er nødt til at sige, at der kan I alle spille med, svarede Martin Merrild. Skriv et læserindlæg og gå ind i debatten. Det gælder også, når debatten bliver styret af professionelle brokkere i vores egne ræk-ker. Indlæg, der trækker tingene i en afbalanceret og

faktuel retning kan flytte noget.

Gå på facEbooK- Facebook er også et sted at gøre sig gældende. Tænk hvis vi blev rigtig dygtige til at tage det medie til os. Sikke en bølge vi kunne starte, hvis vi landmænd engang imellem gik ud og fortalte, hvor skøn en dag, vi har haft! Og så delte den oplysning med alle vores venner og deres venner! Selv er Martin Merrild som den første formand i Land-brug & Fødevarer kommet på facebook, og han er be-gejstret over de muligheder for imagepleje, landbruget har ad den vej.Martin Merrild sluttede optimistisk:- Der er gode udsigter for mange i landbruget. Det er en trøst for de 20% af produktionslandmændene, som har det virkelig svært.

Mød Jysk Land-brugsrådgivning på facebook.

Vi skal stå os godt med befolkningen TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

”Politikere læser meningsmålinger...”

LaNDBRUGSPOLITIk

grobund �

Det lykkes at fastholde priserne, på trods af at priserne hos en del af vores underleverandører stiger, og at der i perioden har været en lønstigning, om end vi i JLBR har formået at holde den på et beskedent niveau. Vi er i dag mere end 35 medarbejdere færre til det samme arbejde, som da vi fusionerede i 2008.Ved en kraftig effektivitets- og produktivitetsstigning er det alligevel lykkedes at fastholde omsætningen. Den enkelte medarbejder yder markant flere kundetimer end tidligere. Samtidig har vi siden 2009 målt kunde-tilfredsheden, og den er i perioden også steget pænt på en række områder. Vi er fuldt ud klar over, at det er hårde tider mange steder i landbruget, og ved at holde prisen uændret i så forholds-vis mange år, så styrker vi vores kunders bytteforhold. Sidder du nu og tænker, at

tal er taknemmelige, så skal du vide, at var priserne blot reguleret med inflationen, så var priserne minimum 8% højere i dag. Med andre ord, så har kunderne sparet 8-10% ved vores effektivise-ringer. Vi foretrækker at holde en lavere pris, fremfor – som enkelte af vores konkur-renter gør – at sætte en høj pris og så tilbagebetale de eventuelle rester, når året er gået.

KonKUrrEnTanalySEVi har taget pris-temperatu-ren hos en del konkurrenter i markedet.Om end jeg ikke blev po-pulær blandt vore konkur-renter, sidst vi lavede en konkurrentanalyse, så vover jeg at gøre det igen. Der er stadig høj grad af hemme-lighedskræmmeri, og det er meget få steder, priserne er offentligt tilgængelige, men det har da været muligt at fremskaffe sammenlig-ningstal. Alle påstår, de leverer kon-kurrencedygtig rådgivning, men det ville have større troværdighed, hvis priserne blev lagt åbent frem på inter-nettet. I Jysk Landbrugsråd-givning er priserne at finde på jlbr.dk fra første dag i det

nye kalenderår. Det synes vi også konkurrenterne skulle gøre!Når vi sammenligner Jysk Landbrugsrådgivning med vore syv nærmeste konkur-renter, så fordeler de sig i tre prisgrupper. Herudover er der en masse specialydel-ser, som er prissat typisk 100-400 kr. højere end den almindelige rådgivning. For 3. år tilbyder vi i Jysk Landbrugsrådgivning med et 5- eller 10-turs klippekort til brug for planteavlsråd-givning i marken. Køber du som kunde 10 klip, så koster en planteavlsrådgiv-ningstime i marken kun 500 kr., og du får ikke en regning for kørsel! Det er umuligt at finde billigere rådgivning i hele Danmark. Da vi så samtidig har nogle af landets bedste rådgivere på bl.a. grovfoder og forskel-lige salgsafgrøder, så må det siges at være en skarp pris.

landmænd vælGEr JySKSkarphed i rådgivning og på pris må give flere kunder?Det gør det! Vi har benhårdt og målrettet arbejdet på at øge vores kundeomfang. I 2012 udarbejdede vi 3.085 landbrugsregnskaber, hvilket var en stigning på 35 på et år. For tre år siden

var vi landets næststørste, men sidste år og i år er vi landets største med 9,7% af alle landbrugsregnskaber udarbejdet i Ø90. Det er ikke et mål i sig selv at være de største, men vi tager det som udtryk for, at vi er gode på både pris og kvalitet. I DLBR (Dansk Landbrugs-rådgivning) er der i alt 27 rådgivningsvirksomheder/foreninger, og de otte har haft fremgang i antallet af regnskaber, mens de øvrige 19 er gået lidt eller meget tilbage. Hos os giver tilgangen af landbrugsregnskaber øget vækst i vores øvrige afdelin-ger, idet mange kunder ser det som en klar fordel, at der samarbejdes tæt mellem rådgivere i samme virksom-hed.Vi er ikke i tvivl – kun de konkurrencedygtige rådgiv-ningsvirksomheder over-lever. JLBR har truffet en strategisk beslutning om at effektivisere virksomheden, og vi arbejder dagligt med målsætninger og målinger, som gør os skarpere både på kundetilfredshed, effektivi-tet, produktivitet, kundetil-gang, medarbejdertilfreds-hed o.m.a.

Du får endnu et år med samme priserJysk Landbrugsrådgivning fastholder de priser, der blev sat for 2009.

prisgruppe

Jysk landbrugsrådgivning Gennemsnit hos de laveste blandt de Højeste blandt de

� sammenlignede � sammenlignede � sammenlignede

Bogføring, 390 kr. 459 kr. 390 kr. 525 kr.farmsekretær m.v.

alm. rådgivning 795 kr. 840 kr. 795 kr. 885 kr. (ad 1) plus 600 kr. i kørsel uanset rådgivningstype

Revisor 795 kr. 823 kr. 770 kr. 865 kr.

faKTa

rESUlTaT for �01�I skrivende stund er vi ikke færdige med årsrapporten for 2012, men vi kan allerede nu se, at bl.a. en øget kundetil-gang har medført en øget omsætning. Vi omsatte i 2011 for ca. 150 mio. kr., mens vi i 2012 kommer ud med 156 mio. kr. i omsætning. Når årsresultat og årsrapport for 2012 foreligger, vil det blive omtalt i disse spalter.

Torben JensenadministrerendedirektørTlf. 76 60 21 13

TEKST

ad 1. En del af vores konkurrenter tager et fast startgebyr uanset rådgivningstype.

kONkURRENTaNaLySE

grobund �

- Det var som om fred-ningsnævnet troede, at man om vinteren bare pakker dyrene væk – som badebolde, luften er pres-set ud af – og så tager dem frem og blæser liv i dem igen om foråret!Lise Espersen er ikke imponeret over den viden om naturpleje og dyrehold, som fredningsnævnet demonstrerede, da de sidste år gav hende afslag på en ansøgning om at bygge en ny stald, som kunne huse hendes dyr om vinteren. Nævnet viste ingen for-

ståelse for, at en stald var forudsætningen for, at Lise Espersen kunne fortsætte naturplejen af de op mod 70 hektar, som hendes dyr afgræsser i hjertet af Vejle Ådal.

påSKønnET af KommUnEnSet fra luften ligger Lise Espersens gård og tryk-ker sig ind mod de høje bakker ned til den vestlige ende af Vejle Ådal nord for Egtved. Til de tre andre sider strækker engene sig så langt øjet rækker, og det er i dette mægtige natur-område, Lise Espersens Hereford-besætning plejer arealerne.I Vejle Kommune har natur- og miljømedarbej-

der Bo Levesen fulgt Lise Espersens arbejde med naturpleje gennem en år-række:- Lise er et mønstereksem-pel på landmanden som naturplejer. Hun tager selv initiativ til at afgræsse stadig flere arealer og er god til at få aftaler med nye lodsejere. Som kommune kan man ikke ønske sig det bedre! I foråret trak Lise Espersen Bo Levesen ud i engene for at vise ham de sjældne engblommer, som var duk-ket op som følge af afgræs-ningen.- Andre gange har hun fundet gøgeurter nye steder eller nogle sjældne svampe, fortæller han. Lise

Espersen udfører ifølge ham en formidabel natur-pleje, som Vejle Kommune værdsætter.

KardinalpUnKTETMen selv den massive mo-ralske opbakning fra Vejle Kommune var ikke nok, da Lise Espersen forrige vinter søgte Fredningsnæv-net om lov til at opføre en ny stald. Vejle Kommune havde ingen indvendinger, heller ikke selvom gården ligger i Natura 2000-om-råde.- Havde det drejet sig om at pløje enge op og dyrke majs, så havde man fået

Uden vinteropstaldning – ingen naturplejePå trods af solid kommunal opbakning og støtte fra de grønne organisatio-ner måtte et staldbyggeri helt op i Miljøklagenævnet, før det gik igennem. Fredningsnævnet var imod.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

TVIST

grobund �

faKTa

problemer. Men i reglerne om Natura 2000 er der intet til hinder for, at der laves nødvendige tilpasnin-ger til en bedrift i et om-råde, hvor naturarealerne oven i købet er afhængige af gårdens drift.Og her var netop et kar-dinalpunkt. Uden en ny stald til dyrene, ville Lise Espersen være nødsaget til at drosle sin besætning og dermed naturplejen ned. Med godt 30 moderdyr og i alt ca. 70 dyr kunne hun ikke fortsætte en besvær-lig vinterfodring i diverse rundbuehaller i terrænet. Dyrene skulle samles ved gården, så fodringen kunne foregå let og uden spild.Det skulle vise sig, at Fred-ningsnævnet ikke tillagde den sammenhæng nogen betydning.

afSlaGDa Lise Espersens ansøg-ning – bilagt kommunens, naturfredningsforeningens og Dansk Ornitologisk For-enings anbefalinger – blev behandlet af Frednings-nævnet, besluttede nævnet efter en besigtigelse, at hensynet til at holde områ-det fri for nye bygninger vejede tungest.Der var alternative place-

ringsmuligheder i spil, men de var ikke at-

traktive. Hun kunne rydde en velfungerende fangfold og bygge stalden i stedet. Eller hun kunne placere stalden på et areal, der er gammel mosebund.Men Lise Espersen tog dog ikke et nej for et nej.Som det første søgte hun faglig bistand, for ”man står forbandet alene”. Sammen med landborets-konsulent Per Vinther og miljøkonsulent Hans Jørn Andresen, begge fra Jysk Landbrugsrådgivning, fremskaffede hun doku-mentation for, at den eneste hensigtsmæssige placering af stalden var den, hun havde udpeget.- Per Vinther har gjort en kæmpeindsats, og uden den opbakning havde jeg ikke haft kræfter til at føre sagen, fortæller hun.I den følgende periode blev der skaffet udtalelser fra dyrlæge og kvægbrugs-konsulenter, der bakkede op om den placering, Lise Espersen ønskede. Der blev udført en prøvegravning, der viste, at det nærmest er bundløst på det sted, fred-ningsnævnet havde anvist. For flere tusinde kroner fik hun desuden lavet en vi-sualisering, der dokumen-terede, at man fra vejen ser hen over bygningen, så man stadig har udsigt over engene.

vandT i KlaGEnævnEt halvt år efter den første besigtigelse oprandt dagen, hvor miljøklagenævnet – 18 mennesker i en bus – kom på besigtigelse. Sagen blev gennemgået, og der blev fremlagt synspunkter både for og imod. Vejle Kommu-ne, de grønne organisatio-ner, entreprenøren, naboer og konsulenter deltog. Afgørelsen, der forelå kort efter, var imidlertid enty-dig: Lise Espersen kunne opføre stalden på det sted, hun havde søgt om.- Jeg er selvfølgelig ær-gerlig over, at det skulle trække sådan ud med en afgørelse, for det betød, at jeg måtte igennem endnu en hård vinter med fodring rundt om på markerne, som heller ikke har godt af det. Men nu er jeg først og fremmest lykkelig over de gode forhold, jeg har fået til dyrene. Pasningen er blevet fantastisk meget lettere, og det er nemt at holde opsyn i stalden. Nu kan jeg arbejde med hold-opdeling, og dyrene kan gå ud og ind på græsnings-arealerne, som de vil – det er fleksibelt for både dyr og menneske, konstaterer hun glad.Sagens udfald har også glædet naturfredningsfor-eningens lokalkomité. Da Lise fik lov at bygge stal-

den, skrev lokalkomitéfor-manden og ønskede hende tillykke.Og Lise har virkelig fået mod på at fortsætte natur-plejearbejdet:- Der er så mange arealer, der bare ligger og gror til, siger hun.

Lise Espersen eksperimenterer med at lave hø på gammeldags vis, hvor frøkernerne fra græsset ikke fjernes, som det er tilfældet, når der laves en-silage. Når det afslåede græs tørrer på marken, falder kernerne af, og derved fornys arealet året efter. Det færdige hø får hun presset i småballer, som er nemme at håndtere.

Lærketræsbeklædningen virker naturlig i landskabet.

grobund 10

Formålet med vækstfonden er at hjælpe med kapital til investeringer, hvor ban-ken ikke ønsker at påtage sig den fulde risiko. Men prisen for at opnå kaution eller lån er så høj, at det i realiteten betyder, at inve-steringen ikke kan gøres rentabel. Landmænd, der har fået vækstkaution, må betale en rente på omkring 6-7% plus en årlig kautions-præmie på 1,25% på det tilknyttede lån. Vækst-fonden burde efter min mening forhindre så høj en rente ved at stille krav om, at banken højst må tage en rentemarginal på 1,5%, når lånet er garanteret med kaution. Når banken yder lån mod vækstkaution, har ban-ken ingen risiko. Derfor bør rentemarginale, som

en bank kan tage, være begrænset, hvor kautio-nen dækker. (Kun de 25%, hvor banken påtager sig risikoen, er det naturligvis op til banken at bestemme satsen). Det er som om, man igno-rerer det faktum, at en lav rente gør investeringen mere rentabel, selv om det er helt afgørende for land-manden.

nU oGSå lån fra væKST-fondEnJeg har i lang tid undret mig over, at Vækstfonden ikke tilbød lån direkte til kunderne – i stedet for at dele indtjeningen med bankerne. Det sker så nu.Der er åbnet op for en ny type lån, såkaldte ”vækst-lån”. Lånet kan gives til virksomheder, der har behov for finansiering i forbindelse med ejerskifte, nye produktionsfaciliteter eller anden form for forret-ningsudvikling. Vækstlån skal være på minimum 2 mio. kr., men da vækstfonden forlanger, at der også her skal være andre långivere som delta-ger i finansieringen, skal

det samlede lånebehov være større.Når vækstfonden yder dette lån, sker det i tæt samarbejde med banken, og skal man komme i betragt-ning, er der krav til, at landmanden har en positiv soliditet og at de seneste tre års regnskaber udviser fremgang, men ikke nød-vendigvis overskud.Budgettet skal vise, at in-vesteringen er rentabel. Le-delsen skal være dygtig, og det må forudsætte, at man ligger i den bedste halv-del på sammenligningstal inden for branchen.Renten fastsættes ud fra en individuel vurdering, men kommer nok til at ligge 2-3 procent over bankrenten. Risikoen på disse lån er ofte høj, selvom Vækstfon-den ligesom bankerne vil kræve størst mulig afdæk-ning ved pant eller sekun-dær pant. Disse sikkerhe-der vil alligevel sjældent være noget værd, såfremt det går galt.Løbetiden på lånet må ikke overstige investeringens løbetid. Der er desuden mulighed for at få afdrags-frihed de første to år.

HøJE omKoSTninGErOmkostningerne ved at optage et vækstlån er et gebyr på kr. 40.000 + 0,5% af lånebeløbet. Et lån på 2 mio. kr. vil samlet koste kr. 50.000 i gebyr.Hvis lånet bliver indfriet inden for de første to år, bliver man afkrævet renter for hele den aftalte periode, hvilket naturligvis betyder, at disse lån altid vil løbe minimum to år, da lånet derefter kan indfries på normale vilkår.Vækstlån er ligesom vækstkaution målrettet mod de ”stærke” land-mænd, der bare ikke kan fremskaffe finansiering i banken. En rente på disse lån vil ligge i niveauet 9-11%, fordi det skønnes, at Vækstfondens risiko på disse lån er høj, men med en rente på det niveau er det svært at få rentabilitet i ret mange investerings-projekter. Og hvor er så logikken?Det er på tide, at staten vurderer, om man oprigtigt ønsker gang i investerin-gerne. I så fald burde sta-ten se på omkostningerne ved disse lån og kautioner.

Vækstkaution og vækstlånskæmmes af høje renter

TEKST

Per SveistrupFinansrådgiverJL Finans & RåvarerTlf. 76 60 23 48

faKTa

Vækstkaution tilbydes ved investe-ringer på maks. 2 mio. kr. Ved beløb over 2 mio. kr. bliver man nu tilbudt lån direkte fra Vækstfonden, såkaldte ”vækstlån”.Sammen med ændringen er der blevet tilført yderligere 1 mia. kr. til vækstkaution, og til de nye vækstlån er der tilført en pulje på 5,5 mia. kr.KNOLDEFLODVEJ 99 . 6800 VARDE . TLF. 75 26 71 66 . FAX 75 26 73 42

Næsbjerg Foderstofforening

Og det har vi været i over 115 år med succes.

ÅBENT HUS fredag d. 1. marts 2013 fra kl. 12-16 i Nordenskov – kom og få en lille forfriskning!

alleVi er til for landmænd

Tlf. 75 26 71 66 – Nordenskov afd. – Tlf. 75 29 84 11 – www.naesbjergfoder.dk

DyRE LåN

Jørn Kjær Madsens ambi-tiøse mærkesag som kandi-dat til en bestyrelsespost i Dansk Kvæg er, at nu skal den almindelige kvægbru-ger have valuta for alt det, han finansierer. Hele den fantastiske organisation, som danske mælkeprodu-center har bygget op, skal spille sammen!- Vi ejer jo selv det hele! Vi ejer slagterierne og meje-rierne, avlsforeningerne og rådgivningssystemet, vi har landsmandsejede fo-derstofforretninger, Viking Danmark og meget andet. Men endnu er der ikke skabt et ordentligt samspil, erklærer han og nævner et af de nyere eksempler på, at gode ideer løber ud i sandet.- For tre år siden blev det besluttet, at dyrene skulle have et transponderø-remærke, fordi et stort regnestykke viste, at det kunne spare en masse udgifter, når dyret skulle identificeres på slagteriet, af dyrlægen og insemi-nøren og på DAKA. Nu er vi mange, der har haft udgiften, men hvor bliver gevinsten af? Slagterierne, Viking, dyrlægerne og alle de andre har ikke lavet de nødvendige investeringer for at kunne udnytte trans-ponderøremærkerne. Det gik, som det plejer at gå: Vi landmænd fik flere udgif-

ter – men de forventede indtægter blev kun til fugle på taget.- Jeg kan bare konstatere, at det ikke er godt nok – og det vil jeg arbejde for at gøre bedre, erklærer Jørn Kjær Madsen.- Vi skal også have rusket op i dyreregistreringen, erklærer bestyrelseskandi-daten. - Kravet er en bedre udnyt-telse af de data, der allerede ligger i dyreregistreringen.- Jeg tror tiden er mo-den til at lade initiativ-rige erhvervsfolk udvikle programmer til en god og brugervenlig præsentation af styringslister. Tænk hvis der til næste Agro-mek stod 3-4 firmaer og præsenterede hver deres program, som var udviklet for, at kvægbrugerne får mest muligt ud af registre-ringerne. Kunne vi skabe sådan en konkurrence, så er jeg overbevist om, det ville højne effektiviteten.

KøEr frEm i SpoTlySETJørn Kjær Madsen har sat sig som mål, at en post i Dansk Kvæg også skal bruges til at gøre køer mere synlige i den danske debat. Han er ikke tilfreds med, at køer-ne helt overskygges af grisene!- Jeg er træt af at høre Mette Gjerskov føre sig frem med månegrise. Hun skulle hellere ar-bejde for at få flere køer malket i Dan-mark. Staldene er bygget, og der er kolossalt mange potentielle ar-bejdspladser og store eksport-indtægter at hente. Hvis vi bare får lov.

Går til valg med krav om samarbejde

i øvrigt mener Jørn Kjær madsen:

l at det er for tidligt at stoppe undersø-gelserne af årsager til kronisk botulisme. Det er ikke godt nok at ville forklare alle

problemer med dårlig management.

l at lov om hold af kvæg skal udsættes. Den økonomiske situation levner ikke mulighed for investeringer, derfor må forbedringerne

vente til bedre tider.

l at kvægbruget dør, hvis der ikke skaffes gunstige lånemuligheder til de unge, der gerne vil etablere sig.

l at der er potentiale for masser af arbejds-pladser i kvægbruget. I de nuværende rammer kan der produceres 1,5 mia. liter mere mælk

end i dag. alt afhænger af, om konkurrenceevnen i Danmark bliver bedre.

l Videncentret skal være hårdere i filten over for de malkerobotfirmaer, som ikke vil dele de data,

som allerede er samlet i malkerobotterne. Det er bl. a. vigtigt af hensyn til avlsværdivurderingerne.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

kaNDIDaTgrobund 11

faKTa

Jørn Kjær Madsen driver et helt almin-deligt landbrug med helt almindelige problemer, selvom I/S Rønhave (ved Darum nær Bramming) har flere køer end gennemsnittet. Med 1.700 køer er Rønhave et af landets største kvægbrug.

- Størrelsen har ingen betydning. Hvad der er en udfordring på en mellemstør-relse gård vil helt sikkert også være en udfordring hos os. Det er derfor, jeg er opsat på at bruge tid og energi på at skabe bedre vilkår for mælkeproduktio-nen.

Jørn Kjær Madsen er kandidat til en bestyrelsespost i Landbrug & Fødevarer, Kvæg – tidligere Dansk Kvæg.

grobund 1�

Esbjerg Kommunes miljø-tilsyn retter i år fokus mod minkfarme. Det er en god anledning til at hanke op og give de daglige rutiner et eftersyn, siger formanden for mink-avlerne i Esbjerg, Herman Sørensen, Bramming. For hverken fluer, lugt eller støj fra en minkfarm bør være et problem i en vel-dreven produktion, mener han.

Alligevel er det den type gener, naboer klager over. I Esbjerg Kommune er erfaringen, at selv om de generelle afstandskrav er overholdt, så forekommer der ofte klager fra naboer over gener.Som minkavler er der – som for andre landmænd – al mulig grund til at stå sig godt med naboerne, mener Herman Sørensen og Peter Hedegaard, der er henholdsvis formand og sekretær i Esbjerg og Om-egns Minkavlerforening.Deres opskrift er lige så enkel, som den er effektiv:

- Der skal holdes rent på farmen.- Som minimum skal der ske en ugentlig udmugning af møgrenderne, så flueæg kommer ud, inden de klæk-ker. Det er, hvad der står i de fleste godkendelser, men der kan være lidt forskel på, hvad der er stillet krav om. Er man i tvivl, så få det tjekket, lyder rådet fra Peter Hedegaard.Herman Sørensen tilføjer, at der også skal holdes rent under burene. Halmen skal ud én gang om måneden i sommerhalvåret – i vinter-halvåret kan det være lidt

sjældnere. Selv supplerer han med at strø kalk under burene for yderligere at højne hygiejnen. Desuden skal snore med fluegift smøres hver 14. dag for at ta’ de voksne fluer, og her skal man være med helt fra det tidlige forår – INDEN fluerne er der, ellers risikerer man at komme bagefter. - Fluer findes jo også i naturen, og vi kan ikke komme alle til livs, men med gode rutiner, så holder man generne nede på et mi-nimum, forsikrer Herman Sørensen.

Klar til miljøkontrol

Det er ikke nok at passe dyrene supergodt. Vi skal huske at dokumentere det, advarer Herman Sørensen og

Peter Hedegaard fra Esbjerg og Omegns Pelsdyravlerfor-ening om – her forud for det kommunale miljøtilsyn.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

MINk UNDER LUP

”- Hvis det mest er noget manglende papirarbejde, der bliver slået ned på, så var det

bedre at tage en dialog om det.”

grobund 1�

fiSK lUGTErLugtgener fra minkfarme er stærkt reduceret, efter at det er blevet et lovkrav at have gyllerender, der ren-ses ugentligt. Men at fjerne enhver lugt fra landbrugs-produktion er ikke muligt.- I byen risikerer naboer lugt fra industriproduk-tion. På landet lever man også med en lugtrisiko, og jeg synes godt, at naboerne kunne have forståelse for, at der ind i mellem lugter landligt, siger Herman. - Ja, vi fodrer blandt andet med hakket fisk, og det er klart, at det afgiver lugt, konstaterer Peter Hede-gaard.

Til gengæld kan man som minkavler vise hensyn ved gylleudbringning. Her skal man ikke genere nogen unødigt, advarer de.

ordEn på papirErNår det kommunale miljø-eftersyn rykker ud, omfat-ter det også en kontrol af bedriftens papirer.- Vi minkavlere har ikke været så vant til at doku-mentere, hvad vi gør. Men jeg kan bare sige: Få styr på det! Det hjælper ikke, at vi har passet dyrene super-godt, for hvis der ikke er sat kryds i logbøger osv., så kan vi få skyld for ikke at have orden i tingene,

konkluderer Herman.Minkfarme får leveret foder dagligt, og hvis man får indtryk af, at det ge-nerer naboer, så anbefaler Herman og Peter, at mink-avleren kontakter fodercen-tralen, så ruten muligvis kan ændres, så leveringen sker på et tidspunkt, hvor naboerne ikke er hjemme.

væK mEd bødEbloKKEnBegge organisationsfolk er indforståede med, at der skal være en kontrolfunk-tion. Men de så hellere, at der i højere grad blev vejledt, end at der bliver stukket bøder ud.- Hvis det mest er noget manglende papirarbejde, der bliver slået ned på, så var det bedre at tage en dialog om det. Erhvervet har som helhed løftet sig meget de senere år, og så kan man godt føle, at det går alt for vidt med al den kontrol, hvor der er økono-miske sanktioner fra dag ét, siger Herman Sørensen. Han er bekymret for, at det ikke er attraktivt nok at etablere sig eller at udvide i disse år, selvom skindpri-serne er rekordhøje. - Der er ikke nok gang i

tingene. Der er ved at opstå et hul i den danske pro-duktion, og det vil polak-kerne ikke være sene til at udnytte, frygter han.Men det er en anden histo-rie.Lige nu handler det om den forestående kontrol i Esbjerg. Vejen, Billund og Varde kommuner har endnu ikke fastlagt deres tilsynskampagner for 2013, men også her kan minkproduktionen komme i spil.

Kampagnen mod minkfarmeEsbjerg Kommune har valgt at sætte ekstra fokus på tilsynet med driften af pelsdyrfarme i 2013. Det er specielt forholdene omkring renholdelse af farmene og fluebekæmpelsen, kommu-nen vil rette blikket mod. Der bliver i løbet af året gennemført en række uanmeldte tilsyn på minkfarme.

det kigger kontrollanterne efter:

l Fjernes gødning, der ikke rammer renderne, mindst en gang om ugen?

l Fjernes halm, der ligger under burene, mindst en gang om måneden?

l Er der drikkevandsspild pga. utætte drikkeventiler?

l Er gødningsrenderne rene, dvs. hænger der gødning ud over siderne m.m.?

l Opbevaring af halm der er fjernet under burene. Er halmen, der er fjernet under burene, overdækket?

l Er der ansamlinger af gødning i burene?

l Foderrester/foderspild?

l Hvalpenet. Opbevaring og rengøring.

l Foretages der bekæmpelse af fluer; larvicid, fluesnore, smøregifte eller anden bekæmpelse?

Kampagnen fordeles hen over året, og det er derfor ikke være relevant at kontrollere alle forhold ved alle tilsyn. I nogle tilladelser/godkendelser er der krav om registrering af forhold omkring udmugning og fluebekæmpelse. Kommunen vil derfor her også kontrollere, at registreringerne er udført.

Laurids Knudsen, Jysk Minkteam, tlf. 76 60 21 85, står til rådighed, hvis du ønsker en gennemgang af bedriften – inden kommunens uanmeldte tilsyn. Han hjælper også med miljøråd-givning, hvis du går med tanker om investering i ny teknik.

Moderne teknik vinder frem på enkelte farme. Hos Herman Sørensen i Bramming er der installeret automatisk udmug-

ningsanlæg, så møgrenderne tømmes dagligt.

grobund 1�

Beliggende i naturskønne omgivelser

Planteavl / natur, Grønmosevej 2, 6823 AnsagerEn ejendom med særdeles gode jagtmuligheder og flotvedligeholdt stuehus der er opført i 1937.

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Dichow, Statsaut. Ejendomsmægler MDE / Valuar

Tlf.: 7660 2332adi@landbogruppen.dk

SOLGT

Planteavlsejendom i Tistrup

"Søndergaard", Krarupvej 18, 6862 TistrupEn spændende ejendom, med jorden samlet ved bygningerne. Tilejendommen hører 45,71 ha.

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Dichow, Statsaut. Ejendomsmægler MDE / Valuar

Tlf.: 7660 2332adi@landbogruppen.dk

SOLGT

Vi kan også sælge din ejendom

Ejendomme søgesHos LandboGruppen Jysk har vi solgt flere ejendommegennem den seneste tid, og vi kan konstatere en stigendeomsætning på såvel produktionsbrug som landbrugsjordog fritidsejendomme.

Derfor søger vi ejendomme i alle kategorier og størrelser,til et stigende antal købere. Til konkret kunde, der harsolgt sin ejendom, søges planteavlsejendom med 150 -200 ha omkring Billund og Grindsted.

LandboGruppen Jysk er det sikre valg, når du vil sælgeejendom i Sydvestjylland. Kontakt gerne din lokalelandbrugsmægler allerede i dag på tlf. 7660 2332.

Fritidslandbrug ved Grimstrup Krat

Fritidslandbrug, Dalmosevej 8, 6818 ÅrreFritidslandbrug med 27,97 ha. Til ejendommen hører et solidtrødstensstuehus opført i 1835 og væsentlig ombygget i 1980.

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSHolger Bjørnskov, Landbrugsspecialist

Tlf.: 7660 2135hob@landbogruppen.dk

SOLGT

Fredelig og naturskøn beliggenhed, Oksbøl

Planteavl/minkfarm, Borrevej 21, 6840 OksbølDejlig fredelig og naturskønt beliggende lystejendom med godjagt. Godt solidt stuehus.

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE, Cand. Agro

Tlf.: 7660 2134aeh@landbogruppen.dk

SOLGT

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

LandboGruppen JYSK ApSMajsmarken 1, 7190 Billund

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 Ribetlf. 70 24 34 67Fax: 70 24 35 67e-mail: sk@dlr.dk

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 Vardetlf. 70 24 34 68Fax: 70 24 35 68e-mail: kc@dlr.dk

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 Lunderskovtlf. 70 24 34 70Fax: 70 24 35 70e-mail: sis@dlr.dk

Område 61Jens Hasling Frandsen»agentoft«Jelsvej 376630 Røddingtlf. 70 24 34 61Fax: 70 24 35 61e-mail: jhf@dlr.dk

Område 71Jens Ravn»anesminde«Ådalvej 26Hvejsel7300 Jellingtlf. 70 24 34 71Fax: 70 24 35 71e-mail: jr@dlr.dk

Område 72Steen Lauridseneg Mosevej 27200 Grindstedtlf. 70 24 34 72Fax: 70 24 35 72e-mail: stl@dlr.dk

Område 80Peter ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 Skjerntlf. 70 24 34 80Fax: 70 24 35 80e-mail: pst@dlr.dk

grobund 1�

Sådan kan kameraet bruges til eftersyn af stalde og stuehuse:l Har du mange kuldebroer, som medfører stort varmetab?l Er isolering blevet ødelagt af rotter eller andre dyr?l Er dampspærrer og isolering udlagt korrekt?l Er der fare for, at der kan opstå skimmelsvamp?

Specielt i svinestalde:l Er varmen under overdækningen i to-klima stalden korrekt og ens fordelt?l Er ventilation og varme indstillet, så der er ens varme i stierne?l Varmefoto lokaliserer gulvvarmeslanger, inden montering af fx inventar,

så du undgår at bore ned i gulvvarmeslanger.

faKTa

frEmTidEnPå længere sigt arbejder vi med at kunne anvende kame-raet til tidlig lokalisering af syge dyr. Med kameraet kan dyr med en temperaturstig-ning skilles ud i flokken med raske dyr.

Afslørende fotosJysk Landbrugsrådgivning har anskaffet et termografisk kamera. kameraet viser, hvad øjet ikke ser!

˚C4,0

1,1

0,4

1,2

VaRMEkaMERa

Jysk Kvæg har nu mu-lighed for at anvende et termografisk kamera til at undersøge snitflader i ensi-lagestakke. Temperaturfor-

skelle afsløres her med en præcision af 0,1 grad.Varmedannelse er lig med et tørstoftab og kan være et resultat af dårlig indlæg-ning, komprimering eller lemfældig udtagningstek-nik.Ved en temperaturstigning på bare 5 grader i en majs-ensilage er tabet i tørstof på 1,2% dagligt, og hertil kom-mer muggen ensilage, som bør kasseres – hvilket mere end fordobler tabet.Det er vigtigt at være op-mærksom på, at selv svagt

mugskadet foder ikke bi-drager med energi til koen, men tværtom tager energi fra koen.

Brug af termisk kamera i rådgivningen er nyt for Jysk Kvæg, og vi skal have skabt et erfaringsgrund-lag, der på sigt kan give helt nye muligheder for at visualisere tørstoftab. Men vi er også optaget af at klarlægge i hvilke andre situationer, det yderst fintmålende termografiske kamera kan være nyttigt.

Kontakt din kvægrådgiver i Jysk Kvæg og få tjekket dine siloer.

det skjulte tab!

Varmekameraet er velegnet til kontrolmåling og fejlfinding på bygninger samt til lokalisering af skader på skjulte vandrør, varmerør og gulvvarmeslanger.

TEKST

Jens SmidtkvægrådgiverTlf. 76 60 21 58

KonTaKT

Kontakt miljø- og byggerådgiver Hans Jørn andresenTlf. �� �0 �1 �0 for et eftersyn af dine bygninger.

grobund 1�

Hvem skal drive virksom-heden videre og stå for den daglige ledelse? Hvordan får familien overhovedet adgang til virksomhedens oplysninger og konti?Hvordan er ægtefælle og børn stillet med hensyn til arv og mulighed for at overtage virksomheden?

alTinG lUKKEr nEdNår en person afgår ved døden, bliver dødsfaldet via sognepræsten indberettet til folkeregisteret. Herfra går meddelelsen videre til SKAT, banker og forsik-ringsselskaber. Det betyder, at virksomhedens CVR-nr. lukkes med virkning fra dødsdagen. Konti i penge-institutter, som er knyttet op på cpr.nr. og CVR-nr. spærres, så snart banken har fået meddelelse om dødsfaldet. Forsikringssel-skaberne går i gang med udbetalingsproceduren ved-rørende livs- og ulykkes-

forsikringer samt pensio-ner. NemID lukkes.Registreringen af døds-faldet betyder også, at der ikke kan søges EU-støtte, indberettes til CHR-registe-ret eller aflægges gød-ningsregnskab.For at kunne drive virk-somheden videre er det nødvendigt hurtigt at få adgang til kontiene igen og få et nyt moms-/CVR-nr. til virksomheden. Det kræver en skifteretsattest fra skif-teretten. Den kan fås på to måder:l når arvingerne har afkla-

ret, hvordan de vil have boet behandlet, og deref-ter i enighed kontakter skifteretten

l ved at kontakte en advokat, som anmoder skifteretten om at blive udpeget som bobestyrer.

Det er dog ikke sikkert, at en skifteretsattest løser problemet. Det er nemlig ikke sikkert, at afdødes pengeinstitut fortsat vil yde kredit til drift af virksomheden. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre penge ”udefra” – fra arvingerne eller ægtefæl-len – med risiko for, at de pågældende ikke får pengene igen, hvis driften og afviklingen af virksom-heden giver underskud.På det ledelsesmæssige plan er der andre udfor-dringer: Er der nogen i familien eller blandt de ansatte, som kan tage sig af de opgaver, som lederen varetog, eller skal der hen-tes nogen ind udefra – med den virkning, at der bliver en ekstra løn at betale?Og hvordan virksomheden

i det hele taget er organi-seret: Hvem har virksomheden aftaler med (forpagtning, afsætning, pasning af marker osv.), og hvad er indholdet af aftalerne? Vi ser ofte, at virksomhe-den kun har mundtlige aftaler, og det gør det altså rigtig svært for de efter-ladte at få styr på det hele! Man er helt afhængig af, at de andre parter i aftalerne ved (og vil stå ved), hvad der er aftalt. Ligger der nogen skriftlige planer om hvilke afgrøder, der skal sælges, og hvilke der skal beholdes, hvornår der skal indkøbes foder – eller har det hele kun været registreret i virksom-hedslederens hoved?

TEKST Ellen Marie SørensenTELLUS advokaterTlf. 76 60 23 30

Når virksomhedens leder dørDet er altid svært at miste et familie- medlem ved pludselig død. Det bliver ekstra svært, når den afdøde samtidig var leder af familievirksomheden.

UNDGå kaOS

grobund 1�

virKSomHEdEn i SElSKabLigger virksomheden i et selskab (ApS, A/S eller I/S), medfører dødsfaldet ikke, at CVR-nummeret lukkes ned, og virksomhedens konti bliver heller ikke spærret. Er der flere om at drive virksomheden, vil der ofte også være flere, som ken-der virksomhedens afta-ler og planer. Men det vil stadig være en udfordring af lukke det ledelsesmæs-sige og arbejdsmæssige hul efter den afdøde.

TESTamEnTE Kan HJælpEVirksomheden udgør selv-følgelig en del af den for-mue, som falder i arv efter den afdøde. Ofte vil virk-somheden være langt den største del. Skal ægtefællen eller én arving ud af flere fortsætte virksomheden, kan det blive nødvendigt at købe de andre ud med et kontant beløb.Hvis der både er ægtefælle og børn, er reglen den, at ægtefællen får ¾ af den fælles formue og børnene ¼ til deling. Det kan man lave om på ved testamente, så den, der skal fortsætte virksomheden, arver mere

– ægtefællens del af boet kan fx ændres til 15/16 af den samlede formue. Man kan også bestemme, at den, der skal overtage virksomheden, skal betale de beløb, som de andre skal have, over en årrække – man tvinger sådan set de andre til at være med til at finansiere virksomheden i en overgangsperiode.

SKaT Kan UdSKydESVed overdragelse af en virksomhed skal sælgerens udskudte skat gøres op. Der kan f. eks. være tale om ejendomsavanceskat, opsparing i virksomheds-ordningen eller skat af genvundne afskrivninger. Det gælder også, når en virksomhed går i arv eller sælges af et dødsbo. Hvis virksomheden sælges til fremmede, forfalder skatten til betaling. Er det derimod en arving i døds-boet, som overtager virk-somheden, kan arvingen overtage forpligtelsen til at betale skatten, så den først forfalder, når arvingen engang sælger. Dermed er den udskudte skat med til at finansiere virksomheds-overdragelsen.

ny EJEr Som arvinGHvis planen er, at virksom-heden skal overtages af et familiemedlem, som ikke er arving efter den afdøde, kan det være en god idé at gøre vedkommende til arving, blot for en mindre del. Hvis den afdøde er gift og/eller har børn, er det jo ægtefællen og børnene, der er arvinger – men det kunne måske konkret være den bedste løsning, at

afdødes bror, nevø eller et barnebarn overtog virk-somheden. Ingen af dem er arvinger i boet.Bedst er det, hvis den af-døde har lavet testamente, hvor den pågældende er indsat til at arve, men som-metider kan det ”rigtige” resultat opnås ved, at arvingerne i boet giver et mindre arveafkald.

faKTa

� GodE råd:l Skriv virksomhedens aftaler ned. Kan du ikke få lavet en

skriftlig aftale med den anden part, så lav selv et notat, hvor din opfattelse af, hvad der er aftalt, fremgår.

l Sørg for at nogen kender vitale oplysninger om virksomheden: Økonomi, produktionsplaner, rådgivere/kontaktpersoner.

l Udnævn en stedfortræder/kronprins, som er den, der skal tage over, når du ikke er der. Det bør også gælde ved sygdom eller bortrejse, så omverdenen ser i praksis, at du har en næstkom-manderende.

l Overvej, om din virksomhed fortsat skal være en personligt ejet én-mands-virksomhed, eller du i stedet skal over i en selskabs-form.

l Tænk over, hvem der skal fortsætte virksomheden, den dag du ikke er der mere. Skriv testamente, som sikrer muligheden for at gennemføre overdragelsen. Fortæl dine nærmeste om over-vejelserne og beslutningerne.

§Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØTlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

ÅBENT HUS hos TELLUS Advokater

Få gratis råd om arv, skilsmisse, kontrakter og meget andet den 4. marts 2013● Hvem arver dig, hvis du falder bort? ● Hvad sker der med din formue i en skilsmisse? ● Hvad gør du, når din lejer ikke vil fl ytte? Og så videre…

Arrangementet starter med et oplæg omkring testamenter fra kl. 16.30 til 17.00. Derefter er der mulighed for at få svar på netop dine juridiske spørgsmål gennem en individuel indledende drøftelse med en advokat.

Åbent hus: Mandag den 4. marts 2013kl. 16.30 til 18.30, Majsmarken 1, Billund

Kom når det passer dig – dørene er åbne til kl. 18.30!

grobund 1�

En afgørelse truffet af Landsskatteretten i 2012 bryder fundamentalt med den hidtidige praksis.Reglen er, at et dødsbo er skattefrit, hvis boets for-mue er under 2.595.100 kr. Hvis den afdøde var gift, og der var formuefællesskab i ægteskabet, har SKAT hid-til fortolket reglerne sådan, at det var ægtefællernes samlede formue, der skulle være under grænsen. Men Landsskatteretten slår i sin afgørelse fast, at det kun er den afdødes halvdel af boet, der skal være under grænsen.

dødSboEr fEJlaGTiGT SKaTTEpliGTiGESKAT har i en meddelelse fra december 2012 for-klaret nærmere, hvordan afgørelsen skal forstås, og har fastslået, at den nye praksis gælder for alle

boer, hvor dødsfaldet er sket i 2009 eller senere. I meddelelsen er fastsat en frist til den 11. juni 2013 for genoptagelse af døds-boer fra 2009. Hvis arvin-gerne eller den efterlevende ægtefælle mener, at dødsbo-et fejlagtigt er blevet anset for skattepligtigt, kan man altså bede om at få evt. betalt boskat tilbage.Formuegrænsen på 2.595.100 kr. dækker i vir-keligheden over to regler:For det første skal den samlede værdi af de akti-ver, der er tilbage i boet, når det slutter, eller som undervejs er overdraget til arvinger eller ægtefælle, være under 2.595.100 kr. I det regnestykke kan man se væk fra værdien af huse og sommerhuse, der har været anvendt privat af den afdøde.

For det andet skal netto-værdien af boets formue efter fradrag af al gæld være under 2.595.100 kr. Her kan man ikke se bort fra hus og sommerhuse.

Hvis arvingerne under boets behandling sælger bilen og afdrager 300.000 kr. på gælden, er der kun 4.000.000 kr. tilbage i aktiver. Da villaen ikke skal regnes med ved af-gørelsen om skattepligt, er de relevante aktiver nede på 2.500.000 kr. og dermed under grænsen på 2.595.100 kr. Da net-toformuen også er under grænsen, kan boet altså på denne måde blive skattefrit.

var boET SKaTTEfriT?De boer, det kan være interessant at søge gen-optagelse i, er boer, hvor den afdøde var gift eller enke(mand), og hvor boets formue er opgjort i inter-vallet mellem 2.595.100 kr. og 5.190.200 kr. Disse boer er oprindeligt blevet behandlet som skatteplig-tige, men er sandsynligvis skattefrie efter den nye praksis.

SKaTTEbESparElSE?Reglerne om skattefrie boer betyder f.eks., at en ejendom i forbindelse med deling af boet kan sælges

eller overgå til børnene el-ler efterlevende ægtefælle, uden at der skal betales skat af ejendomsavance eller genvundne afskriv-ninger. Reglerne er først og fremmest relevante for mindre erhvervsejen-domme.

Er USKifTET bo bEdST?Har du mistet din ægte-fælle, er der god grund til at overveje grundigt, om et uskiftet bo er den rigtige løsning, eller det er bedre rent skattemæssigt at få arven delt med børnene. Vi ser ofte, at den skattebespa-relse, der opnås, sagtens kan betale omkostningerne ved deling af boet!Sidder du allerede i uskiftet bo, kan du alligevel opnå en skattefordel ved at skifte med børnene nu. Det kræ-ver dog, at ejendommen i første omgang overdrages til børnene under skiftet. Hvis du sidder i uskiftet bo, kan den nye praksis anven-des ved skifte af boet, selv om din ægtefælle er død før 2009.

KonTaKT

Advokat Ellen Marie Sørensen ems@tellusadvokater.dk Tlf. 76 60 23 40

Advokat Mette Bandsholm Hansenmth@tellusadvokater.dk Tlf. 76 60 23 41

Ny praksis for skattefrihed i dødsboerNu dobbelt så fordelagtigt at dele med børnene frem for at sidde i uskiftet bo!

En afdød person efterlader følgende formue:Villa til privat beboelse ...................................... 1.500.000 kr.3 huse, som er lejet ud ...................................... 2.500.000 kr.Bil ................................................................................100.000 kr.Indestående i bank ............................................. 200.000 kr.

I alt aktiver ....................................................4.300.000 kr.

Gæld ...................................................................... 2.000.000 kr.

Nettoformue ..................................................2.300.000 kr.

Et eksempel:

NyT FRa RETSSaLEN

grobund 1�VIGTIGE DaTOER

Infarm A/S

Infarm A/S

LEVERANDØR AF SPECIALISTVIDENOG TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET

Skal din fodermester på AMU-kursus i drøvtyg-gerfysiolog eller er din medhjælper lige blevet tilmeldt efteruddannelse i vedligeholdelse af land-brugsmaskiner? Så skal du være opmærksom på, at du kan søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud, hvis dine ansatte får sædvanlig løn under kurset. Sådan gør du:Hvis virksomheden udbeta-ler sædvanlig løn til medar-bejderen under uddannelse, er det kun virksomheden, der kan søge VEU-godt-gørelse og befordringstil-skud. Medarbejderen kan ikke selv søge.

diGiTal SiGnaTUr For at søge VEU-godtgø-relse og befordringstil-skud skal virksomheden have en Digital Signatur/medarbejdersignatur.

Sådan SøGEr dU Virksomheder søger VEU-godtgørelse og befordrings-tilskud digitalt via EfterUd-dannelse.dk.Når du tilmelder medar-bejderen en uddannelse på EfterUddannelse.dk, får du automatisk mulighed for at søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Vælger du at søge, bliver du ledt gennem et digitalt ansøg-ningsskema.

anSøGninGSfriSTAnsøgningsfristen er fire uger. Det vil sige, at du skal søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud, inden der er gået fire uger efter uddannelsens afslutning. Skal vi hjælpe med an-søgning så kontakt sags-behandler Kirsten Gorm Pedersen, tlf. 76 60 22 52.

Hiv godtgørelse hjemHusker du at søge VEU-tilskud, hvis du selv eller en medarbejder tager på kursus?

Vigtige datoer1. marTSPå kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha er det kun tilladt at nedpløje græsarealer i omdrift mellem den 1. marts og den 1. juni. Det er fra den 1. marts tilladt at udbringe husdyrgødning på græs-arealer i omdrift, også selvom arealet pløjes, og det er tilladt at nedvisne eller nedpløje græsefterafgrøder.

Det er tilladt at udbringe flydende affald i flerårige afgrøder uden årlig høst. Husk der ikke må være risiko for afstrømning til vandløb, dræn mv.

Det er muligt at søge om tilskud til etablering af hegn og beplantninger. Der gives tilskud på 40 eller 60 procent af anlægsudgifterne afhæn-gig af projektets udformning. Ansøgningen indsendes til NaturErhvervstyrelsen senest den 1. maj.

Frist for at indsende Gød-nings- og Husdyrindbe-retning elektronisk, hvori gødningsregnskabet for 2011/2012 og opdatering af fødevarekædeoplysninger indgår på www.landbrugsind-beretning.dk. Indberetning med brev pr. samme dato.

�1. marTSSprøjtejournal. Frist for at indsende opgørelse af pesti-cidforbrug for 2011/2012.

1�. aprilI perioden 15. april til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer. Pløjning er tilladt.

��. aprilFællesskema: Frist for rettidig:l Indsendelse af markkort.l Ansøgning om Enkelt- betaling.l Ansøgning om randzone-

kompensation.l Ansøgning om 1-årig sær-

lig støtte under artikel 68.l Anmodning om udbetaling

af tilskud til de 5-årige miljø- og økologiordninger.

l Ansøgning om østøtte.l Indberetning om økologisk

jordbrugsproduktion.l Ansøgning om præmier for

handyr.l Skovordningerne.

Frist for at indsende Skema til Gødningskvote og Efteraf-grøder, hvis der er søgt om den 1-årige støtte til Eksten-sivt landbrug. Natur- Erhvervstyrelsen skal modtage Skemaet senest den 23. april. Fristen for indberetning af alternativer til pligtige efterafgrøder samt indberetning af udlagte efterafgrøder i efteråret 2013 er den 31. august.

Miljø- og Økologiordninger. Frist for at søge om nye 5-årige tilsagn fra den 1. september 2013 til: l Tilskud til pleje af græs og

naturarealer l Tilskud til omlægning til

økologi

Frist for gødningsplanlæg-ning for 2012/2013 (kvæl-stofkvote og efterafgrøder). Kan udarbejdes sammen med ansøgning om enkeltbetaling i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder”.

Formålet med ordningen er at yde tilskud til ikke-pro-duktionsfremmende inve-steringer vedrørende ryd-ning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Investeringer skal bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for natur-typer og arter på særligt udpegede arealer indenfor Natura 2000-områder. Ord-ningen skal understøtte, at der i perioden 2011-2015 årligt ryddes ca. 6.800 ha tilgroede arealer, og at der gennemføres forberedelse til afgræsning.De tilskudsberettigede ud-gifter kan dækkes med op til 100%.

I 2012 har vi været be-hjælpelige med en del ansøgninger om tilskud til forberedelse af afgræsning, hvor ansøgerne har opnået tilskud til langt de fleste af de ansøgte projekter. Ansøgningsrunden i 2013 løber fra den 1. marts til den 1. maj 2013.Ønsker du hjælp til ansøg-ning eller vurdering af om dine tanker og ideer falder indenfor projektordningen er du velkommen til at kon-takte Jysk Landbrugsråd-givning, tlf. 76 60 21 00. Spørg efter teamkoordi-nator Anne Robenhagen Ravnshøj.

Tilskud til naturprojekter inden for Natura 2000

grobund �0

I konsekvens af, at maj-sen mange steder har manglet kvælstof i løbet af dyrkningssæsonen 2012, gennemfører Jysk Landbrugsrådgivning et aftenarrangement i juni måned, hvor forskellige metoder til udbringning af gylle i en knæhøj majs bliver præsenteret. Se fak-taboksen.Næsten alle forsøg med forskellige afgrøder i 2012 viste en katastrofal man-

gel på kvælstof i forhold til, hvad der var økono-misk optimalt. Det skyldes primært høje afgrøde- og proteinpriser, men ned-børsmængderne kan have spillet ind. Det kan således ikke udelukkes, at der er sket en udvaskning af næringsstoffer først på sommeren i afgrøder, hvor kvælstofoptagelsen sker sent på sæsonen.

maJSHElSædI forsøgene med majs blev der målt optimalt tilført kvælstof på over 200 kg N pr. ha mod normalt ca. 100 kg N pr. ha. Det ekstra behov kunne også ses på en lang række majsmar-ker især i det midtjyske, hvor der var ekstra store nedbørsmængder i for-

sommeren. Noget vi efter sigende kan forvente mere af på grund af klimaforan-dringerne.Forsøgene blev alle færdig-gødet i foråret forud for såningen af majsen, og ud-byttet var på niveauet fra 2011, men steg dog mere pr. kg tilført kvælstof. Pro-teinindholdet lå også på ni-veau med 2011 i forsøgene. Det er dog ikke tilfældet i praksis, hvor gennemsnit-tet af alle majsprøverne for Jysk Landbrugsrådgivning ligger på 6,7% for høsten 2012. Der er dog store variationer. Generelt vil en proteinprocent under 7,5% være udbytte-begrænsende. Vil der så være mulighed for at få øget kvælstofkvo-ten til majshelsæd? Nej. Det kræver, at den sam-

lede danske kvælstofkvote forøges.Hvis vi stadig skal forvente store nedbørsmængder i vækstsæsonen, kan det derfor være en fordel at udbringe husdyrgødningen i løbet af majsens vækstsæ-son. Ældre forsøg har vist, at der er et merudbytte ved udbringning af gylle i juni måned i forhold til tilde-ling af alt gyllen i foråret. Med store arbejdsbredder på slangevogne og deraf mindre kørselsskade kan det derfor absolut være fordelagtigt at udbringe store mængder gylle i juni efter sidste sprøjtning, og lige før en evt. såning af efterafgrøde.

Gylleudbringning i knæhøj majs

TEKST Erik Helbo Bjergmarkog Michael TroelsgaardPlanteavlskonsulenter

dEmo

demonstration af udbringning af gylle i majs i juni �01�

Reserver allerede nu torsdag den 13. juni kl. 19.00 til en spændende praktisk demonstration af mulig teknik til gylleudbringning.

vi forventer at præsentere:

1. Nedfældning af gylle med en 12 rækkers nedfælder, hvor majsen samtidig renses, og hvor der kan isås græs i samme arbejdsgang.

2. Udlægning af gylle med slanger – både med og uden syre.

3. Rensning før og efter udbringning af gylle.

4. Forskellige niveauer af gyllemæng-de – 0-50-100% af gyllemængden udbragt i juni.

Der planlægges opfølgning på dagen engang i efteråret, hvor effekten af de forskellige strategier kan ses.

DEMONSTRaTIONER 2013

Misvækst på grund af store nedbørsmængder i forsommeren i Midtjylland.

grobund �1

KløvErGræSEn høj pris på supplerings-protein bevirker, at den økonomisk optimale kvæl-stoftildeling til kløvergræs stiger. I blanding 22 var det over 450 kg kvælstof, som var økonomisk opti-malt i 2012. Heller ikke her vil det være muligt at øge

kvælstofkvoten i forhold til den nugældende. Der er således al mulig god grund til at udnytte husdyr-gødningen mest muligt. Proteinprocenten kan øges ved valg af blanding, ved at øge indholdet af kløver i marken eller ved ændret slætstrategi. Således steg

proteinindholdet ved at gå fra fire til fem slæt i årets forsøg med slætstrategi. Samlet set må vi passe på kvælstoffet, så vi får mest muligt ud af det, især i betragtning af de høje proteinpriser. Alle afgrøder kunne have brugt mere kvælstof i 2012.

øvrige demonstrationer i Jysk mark i �01�:

rUGonsdag den 1�. majTemadag med faglige oplæg om dyrknings-strategi mv. i sæsonens rugmarker. Besøg i forsøgsmarken i Billund. Der fremvises forsøg med så-tidspunkt, sådybde, gød-ningstildeling og svampebekæmpelse.

onsdag den �. juliOpfølgning på foreløbig virkning og effekt i forsøgsmarken.

EfTErafGrødErfredag den �. august Demonstration med forskellige maskiner til etablering af efterafgrøder. Stedet offent-liggøres senere.

Tirsdag den ��. oktoberEffekten af de forskellige etableringsmeto-der ude i marken. Hvordan har efterafgrø-den udviklet sig? Samme dag fortsættes der til Jysk Landbrugsrådgivning i Billund, hvor vi samler op på årets efterafgrødetema.

Igen i 2013 bliver der fokus på rug. dEmo

Birgitte Meldgaard Kjem-trup indrømmer, at hun var skræmt ved tanken. For hvordan ville ældre erfarne landmænd tage imod en nyuddannet pige på 26 år som rådgiver?- Tænk at skulle komme og fortælle mænd, der alders-mæssigt kunne være min far, hvordan de skal passe deres køer!Nu er det et år siden, at Birgitte blev økologirådgi-ver i Jysk Landbrugsråd-givning. Hun afsluttede landbrugets lederuddan-nelse i 2010 og arbejdede bagefter som fodermester på en kvæggård, inden hun tog mod til sig og søgte over i rådgivningen. Med sig havde hun et smittende humør og en umiddelbar-hed, der åbner døre.- Det var et kæmpe skridt for mig. Men det viste sig, at der ikke var noget at være bange for. Jeg har kun oplevet positive og konstruktive diskussioner, og jeg har opdaget, at det kan være god rådgivning at få friske øjne på noget, der

har stået på længe. Men Birgitte har også lært, at landmænd er forskel-lige, og at deres respektive udfordringer alle er vigtige for den enkelte.

KalvE Er HJErTESaGUdover diverse traditionelle opgaver med foderplaner, budgetter osv. er Birgitte i færd med at specialisere sig som kalverådgiver, og derudover er hun i efteråret blevet LEAN-certificeret rådgiver. - Kalvepasning er en hjertesag for mig. Jeg ser desværre en gang imellem, at kalve bare skal passes, og at de skal passes hurtigt - med de udfordringer det så giver af sygdomsudbrud, manglende tilvækst og døde kalve, konstaterer hun med ærgrelse.- Kalvepasning er jo ikke

en videnskab, tilføjer hun ivrigt.Men det kræver tid, omhu og hårdt arbejde at opnå de lave dødelighedsprocenter. Det er umagen værd, for kalvene er trods alt de køer, der skal malkes om to år. Vi forventer at de skal kælve, når de er 24 mdr., skal kunne give minimum 12.000 kg mælk pr. laktati-on, og holde tre laktationer eller længere. Men det er vitterligt i de første to-tre mdr., man kan påvirke dy-ret mest i positiv retning, mener hun. Birgitte bruger dette bil-lede, når hun skal forklare, hvad kalvepasning handler om:- Hvis vi skal køre med fuld fart ud ad landevejen, er vi nødt til at være sikre på, at bilen er i orden og i fineste stand, ellers kører vi galt…

Tror på lEanI efteråret blev Birgitte certificeret som LEAN-råd-giver, og nu brænder hun for at komme ud og lære fra sig.- I dag, når man ejer en større bedrift, skal man ikke bare passe køer, man skal passe mennesker, der skal passe køer. Og hvis en landmand de første 20 år som selvstændig har gået alene på bedriften eller haft en ansat eller to, så har man en udfordring, når bedriften vokser. Så skal du være god til at kom-munikere, for ellers får du ikke skabt arbejdsglæde og engagement hos dine folk. Det kan man med LEAN. De metoder, LEAN består af, får tingene til at spille produktionsmæssigt, men også på medarbejder- og ar-bejdsmiljøsiden, lover hun.

faKTa

Birgitte Meldgaard Kjemtrup er tovhol-der for en erfagruppe for økologiske driftsledere, som Jysk Økologi tog initiativ til for et år siden. Gruppen har besluttet at fortsætte i 2013, og samtidig bliver gruppen udvidet. Er du eller din driftsleder interesseret, så kontakt Birgitte på tlf. 76 60 22 64. Se også artiklen på side 23.

Ny og grøn – med fuld fart påOm en ny rådgivers første år i jobbet

kaRRIERESTaRTgrobund ��

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

grobund ��

- En god og inspirerende måde at mødes med ligestil-lede på!Sådan siger Helge Saug-mann, der i løbet af det sidste år har glædet sig til møderne med seks-syv andre driftsledere eller fodermestre på økologiske kvæggårde i Jysk Land-brugsrådgivnings område.På initiativ af Jysk Økologi blev gruppen sammensat for at skabe et forum, hvor det blev muligt for den enkelte driftsleder at møde andre, som sidder med præcis de samme faglige udfordringer – bare på en anden økologisk bedrift.- I hverdagen er der hele tiden brug for at udvikle

nye ideer. Man bliver aldrig færdig med at uddanne sig inden for fodring og pasning af kalve – det er jo dyr, vi har med at gøre. Du kommer hele tiden ud for noget nyt, også i marken, fortæller Helge Saugmann.Han har fået rigtig mange gode input, når erfagrup-pen på skift har besøgt hinandens arbejdspladser. Efter at have fået infor-mationer om gården, har deltagerne fået til opgave at pejle sig ind på emner, som driftslederen med fordel kunne kaste sig over. Det har fx handlet om kalvepas-ning, parasitter hos ung-dyr på græs, alternative proteinkilder i den økologi-ske fodring osv.Økologikonsulent Birgitte Meldgaard Kjemtrup har været drivkraft i erfagrup-pen, men emnerne har deltagerne selv spillet ind med.

Allerede nu er det aftalt, at det handler om nybyggeri, personaleledelse og afgræs-ning på rug.- Men vi har også aftalt, at vi vil holde hinanden op på, om der er sket de forbedrin-ger hjemme på bedriften, som vi har talt os frem til på møderne i 2012, minder Birgitte om med streng mine!

pladS Til nyEErfagruppen vil gerne have nye medlemmer. Betingel-sen er, at du IKKE er ejer.- Det virker tit bedre, hvis det er arbejdsgiveren, der skubber lidt på, lyder opfordringen fra Helge Saugmann, der lover, at det er virkelig givtigt og inspirerende at være med i erfagruppen – og at det også giver bonus for går-dens ejer.

God erfagruppe lokker med ledige pladser

Hvad kan vi gøre for din økonomi?Ring 74 37 67 00 og få et økonomitjek.

Vestergade 4 · 6800 Varde

Ny og grøn – med fuld fart påOm en ny rådgivers første år i jobbet

faKTa

vil dU mEd i ErfaGrUppEn?Tilmeld dig senest 1. marts ved Birgitte Meldgaard Kjemtrup på tlf. 76 60 23 64.Første møde i år er fredag den 15. marts. Mødestedet oplyses ved tilmelding.

Aldersspredningen i gruppen er fra 22 til 50+. Det giver ekstra god dynamik.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

SPaRRING

Helge Saugmann er driftsleder hos Esben Møller Xu i Roust.

grobund ��

Salget af økologiske varer i dansk detailhandel stiger fortsat. Stigningen i 2012 ser ud til at lande på 4-5% mod 7% i 2011. De danske forbrugere køber nu gen-nemsnitligt for 1.350 kr. økologi om året. Stigningerne i landene omkring os er på samme niveau og endnu større, med undtagelse af Stor-britannien, hvor der er en mindre tilbagegang. Norge + 11%Tyskland + 4%Frankrig + 5%Sverige + 20%Holland + 12%Finland + 40-50%

Der er vækst i såvel dis-count- som i specialbutik-kerne. Hvordan ser det ud med de varer, du som kommende eller nuværende økolog skal sælge?

Korn oG fodErSToffErI 2012 var der ca. 40.000 ha med økologisk korn i Danmark. I forhold til efterspørgslen til salg i rene varer og i foderstoffer til kvæg, svin og fjerkræ er arealet for lille. Der er brug for min. 8-10.000 ha mere til at dække behovet for dansk produceret korn. Korn til brød er vi ikke selvforsynende med.

frøDer er stor mangel på olie-frø, specielt raps. Den er svær at dyrke, men det lyk-kes for nogle enkelte, og priserne er særdeles gode. Der arbejdes meget i nye sorter, som kan klare sig

under økologiske forhold. Danmark er selvforsynende med græs, kløver og lucer-ne til frø. Der er imidlertid efterspørgsel til eksport, og den kan vi ikke imøde-komme. Som ved oliefrø er priserne gode.

GrønTSaGEr oG frUGTDanmark er blevet selvfor-synende med grøntsager på friland i vækstsæsonen, men der er plads til den dygtige grøntsagsavler, selvom konkurrencen er hård. Bor man på en god lokalitet for frugtavl, er der gode muligheder her. Der er ekstra store støttebe-løb til opstart af økologisk frugtproduktion.

Efterspørgslen gør, at de gode priser forventes at forsætte i 2013. Det gør det interessant at overveje økologisk drift, hvis du vil være med til at ”producere det, der kan sælges – frem-

for at sælge det, du produ-cerer”. Jysk Økologi hjælper dig gerne med at komme frem til den rigtige beslutning i forhold til netop din bedrift.

kologi

TEKST Erik andersenChef for Jysk ØkologiTlf. 76 60 23 63

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Jysk Landbrugsrådgiv-ning har i samarbejde med kunder indsendt 18 ansøgninger til ”Den økologiske investerings-støtteordning” i januar 2013. De 18 ansøgninger er på i alt 5,1 mio. kr. i tilskud til ny teknologi. Der er søgt til følgende teknologier:

Kvæg: Drivveje, opsamlervogne og frontskårlæggere, heattimer, intelligente låger og genbrugsvaske-maskine.

Svin: 2-strenget fodringsanlæg.

Fjerkræ: Automatisk udmugning, automatisk grovfodertil-deling og rovdyrsikring.

Planteavl: Kvik up harve/kvik-killer, kamerastyret radrenser, RTK-styring, kamerasty-ring og udstyr til etable-ring af efterafgrøde. 1. december 2013 til 31. januar 2014 bliver der sandsynligvis en ny an-søgningsrunde.

Økologisk investerings- støtte 2012-2013

aFSæTNING

i stadig fremmarch

kologi

Jysk Økologi har taget initiativ til et netværk for virksomhedsledere af større økologiske bedrifter. I netværket får deltagerne inspiration til ledelse af deres virksomheder via ind-lægsholdere fra landbrugs-verdenen og fra det øvrige erhvervsliv. - Udfordringerne er ikke anderledes som økolog end som konventionel produ-cent, men løsningerne vil ofte være præget af, at produktionsformen er øko-logisk, forklarer Solvejg Horst Petersen, der som økologikonsulent vil være mødeleder og proceskonsu-lent for netværket.

EfTErUddannElSE Som lEdEr- Vi kommer til at arbejde med, hvad den enkelte gør for at nå sine økonomiske mål. Mellem dagene med faglige indlæg vil vi have dage, hvor det er erfarings-udveksling og egne tal, der bliver gået i dybden med. Det er sparringen med

jævnbyrdige kollegaer, der giver de mest konstruktive indspark, mener hun.I alt er der planlagt syv netværksdage. Solvejg Horst Petersen garanterer, at netværket bliver profes-sionelt drevet, og at man som deltager er med til undervejs at skræddersy det endelige program, så de

faglige emner og indlægs-holderne vælges ud fra del-tagernes ønsker og behov. Det kunne være emner som forhandlingsteknik, LEAN og ledelse gennem andre. - Man kan godt betragte det som ledelsesmæssig efteruddannelse. Som deltager bliver man udfor-dret på sine resultater og

målsætninger, og på den måde man er som virksom-hedsleder. Man skal være indstillet på at snakke om sin egen hverdag, sit eget budget og sine egne særlige udfordringer. Til gengæld kan man også regne med at få en feedback, man kan gå hjem og bruge, forsikrer hun.

kom med i det første landsdækkende netværk for morgendagens økologiske mælkeproducenter.

det første netværksmøde er

onsdag den 1�. marts �01�

Dagens oplægsholder er Torben Wiborg, der er chefkonsulent i udvikling i LMO og tidligere afdelingsleder i Jyske Bank og på Landscentret. Emnet: Krav til en moderne virksomhedsleder i landbruget.

Tilmeldingsfrist er fredag den 1. marts 2013 – begrænsede pladser!

Pris årligt pr. deltager: 9.500 kr.

Yderligere oplysninger ved Solvejg Horst Petersen, tlf. 76 60 23 64 eller sop@jlbr.dk

Netværket kører i 2013 og 2014 med i alt syv netværksmøder

grobund ��VIRkSOMHEDSLEDER

DIN hverdag, DINE tal – DIT netværk

grobund ��

Du bliver her præsenteret for tre eksempler, der illu-strerer, hvordan mælkesek-toren reguleres i Canada, og hvilke konsekvenser, reguleringen blandt andet har. Farmene er besøgt i forbindelse med en studi-etur i efteråret.

GladE mælKEprodUcEn-TEr – Hvorfor mon!De tre mælkeproducenter vi besøgte, havde valgt meget forskellige måder at drive deres landbrug på, men virkede alle til at være rigtig godt tilfredse. Og alle stod de på mål for kvo-tesystemet, der for øjeblik-ket sikrer dem omkring 4,50 kr. pr. kg mælk. Som Dennis Wagler, fra Clay-nook Farms svarer, da vi siger, at det ikke er et frit marked:- Nej, men det er et intel-ligent marked. Og det er bedre end at folk går på røven i et frit marked!

claynooK farmSClaynook Farms, Ontario, drives af brødrene Dennis og Wayne Wagler sammen med deres ægtefæller og det ene pars søn, Marcus. Der er 192 årskøer på gården, de står i en bin-destald som er under 10 år gammel, og ydelsen er på 11.800 kg med 4,1% fedt og 3,3% protein. Der er ekstrem fokus på avl i besætningen, og der sker salg af avlsdyr og embryo-ner. Et salg, der samlet set udgør over en tredjedel af indtægterne fra stal-

den. Familien valgte at bygge en bindestald, for at dyrene skal præsentere sig godt, når der kommer købere på besøg. Arbejdet på gården, som også omfatter dyrkning af knap 700 acres (1 acre = 0,4 ha), forestås af familien selv og én medhjælper.Til nostalgien hører også, at mælkekvote i august 2012 kostede 27.500 $ el-ler 163.000 kr. for kvote svarende til én ko. Og jord 240.000 kr. pr ha. Så for at en ung mand som Marcus kan komme ind i branchen, er det formodentlig eneste mulighed at købe sig ind med en lille part i familiens bedrift.

familiEn marTin – mEnno-niTEr i onTarioFamilien Martin kom til Waterloo, Ontario, i 1806 fra USA. Og George Mar-tin og hans kone Almede driver nu som 5. genera-tion gården, i stort set de samme rammer som den-gang. Religion spiller en meget stor rolle i hele deres liv og måde at leve og drive landbrug på. Hvis man har set Amish-folk i USA eller måske på film, så er der noget tilsvarende over men-noniter, men altså religiøst to forskellige retninger.Der anvendes ikke mere moderne teknologi end

Canada – drømmeland for mælkeproducenter? På den anden side af atlanten i Canada, hvor mælken afregnes til 4,50 kr. pr. kg - der bliver drømme til virkelighed! Men måske skal man tænke sig om to gange, før man læner sig tilbage i flysædet for at emigrere.

TEKST

Hans Jeppe andersenChef for Jysk Mark& MiljøTlf. 76 60 21 70

STUDIETUR

< Canada – drømmeland for mælkeproducenter?

”højst” nødvendigt – så ingen privat bilkørsel her, men traktor i landbruget, ja. Ingen fjernsyn eller computer, men dog strøm til køling af mælken. Så det var virkelig interes-sant at høre om, hvordan de, med troen som en meget håndgribelig faktor i dagligdagen, fik tilpasset sig den moderne verden på godt og ondt, uden reelt at blive en del af den. Et lille eksempel: Da vi var på besøg, kom børnene hjem fra skole i hestevogn – med storebror som kusk.Mennoniter ønsker ikke at blive fotograferet, så i re-spekt for det, er der ingen billeder af mennesker fra dette besøg.Gården er på 180 acres – ca. 75 ha – og der er godt 30 køer. Derudover vil jeg skønne, at der var omtrent alle de landbrugsdyr, der nåede med på Noahs Ark. Jeg så grise, geder, heste, slagtekalve, høns, gæs og duer, og der var sikkert fle-re! Alle gik i eller omkring den gamle staldbygning, som er i to etager med et stort høloft øverst.Mælkekvoten ligger her på omtrent samme pris, 25.000 $, ca. 150.000 kr. for kvote til én ko. Til gengæld er jorden steget meget på grund af bynær

beliggenhed, så 400-500.000 kr. pr. hektar er niveauet.Jeg er sikker på at George Martin allerhelst så, at hans børn, børnebørn og så videre kunne drive gården videre altid! Men den bynæ-re beliggenhed bekymrede ham, idet de kan blive købt ud til byudvikling. Der var dog allerede etableret en plan B, idet familien sam-men med andre gode men-nonitfamilier har erhvervet et ganske betragteligt areal længere nordpå i Ontario. Skulle det således ske, at de må sælge, så har de et sted at slå sig ned, men det vil være som at begynde helt forfra, idet jorden dér ikke har været dyrket de sidste mange, mange år.

SidSTE STop – briTiSH colUmbiaEfter en flyvetur til Cal-gary og en bustur gennem Rocky Mountains, hvor vi bl.a. besøgte en ranch med 5.000 stykker fedekvæg gående på over 100.000 ha græsland, nåede vi Fraser Valley. Her driver familien Meier deres kvæggård med 330 køer og godt 100 ha. Fra-ser Valley er meget frugt-bar, og der er tilstrækkelig nedbør og vandingsmu-ligheder til at opnå gode udbytter i både græs og majs. Dertil købes en del hø og kraftfoder. Familien Meiers gård minder om det staldsystem, vi kender i Danmark med løsdrift og malkestald. Og kalvene i hytter.

Mælkeydelsen ligger på 11.000 kg med 3,52% fedt og 3,35% protein. Og pri-sen 4,50 kr. pr. kg.Jeg oplevede en dejlig stemning på gården og et fællesskab i familien, som man efterhånden kun sjældent finder i Danmark. Jimi Meier:- Vi er heldigvis begge glade for dyrene og den livsstil, vores job giver og kræver. Og så er det samtidig et fantastisk miljø for børn at vokse op i, og vi tror på værdien af et stærkt familieliv.

KvoTESTyrET mælKE- prodUKTionMælkeproduktionen i Canada styres ved kvoter kombineret med import-begrænsning via toldta-

faKTa

canada i Tal

Antal indbyggere: 32,5 millioner

Antal mælkeproducenter: 12.750 – heraf 205 økologiske besætninger.(I Danmark 4.000)

Antal malkekøer: 985.000

Gennemsnitsbesætning: ca. 77 køer

Gennemsnitsydelse: 9,768 3.79% fedt – 3.21% protein

Samlet mælkeproduktion : 7,9 mio. tons(Danmarks kvote 4,8 mio. tons)

> Fortsættes

Løsdriftsstald omtrent som vi kender det. I British Columbia er 91 pct. af provinsens 310 kostalde løsdriftsstalde.

Der hersker god orden i stalden, og jeg tror en del af de besøgende danskere oplevede et nostalgisk øjeblik. I Ontario er 72% af provinsens 3.100 kostalde bindestalde.

grobund ��

grobund ��

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Danfoss er det sikre valg i jordvarme. På www.jordvarme.danfoss.dk kan du regne ud, hvor meget du kan spare.

Med et Danfoss jordvarmeanlæg får du gratis energi fra jorden og sparer masser af penge på din varmeregning. Ja, mange sparer helt op til 50%, så mon ikke det var en god ide at fyre dit gamle fyr?

Du har en formue begravet i haven

Cement leveret i siloDANSK

Betal kun for dit forbrug af cementVi gør det nemt for dig, når du skal støbe. Vi leverer en silo lastet med 20 tons cement i bedste danske kvalitet. Siloen vejes ved levering og igen ved afhentning. Derved betaler du kun for det forbrugte cement. Vores vejeceller sikrer dig nøjag-tig samme antal kg i hver blanding. Du kan til enhver tid kan se hvor meget, der er tilbage i siloen. Ved større opgaver kan vi opstille en silo til 35 tons cement, der leveres tom, og derefter fyldes op fra tankbil. Bemærk at der ved 35-tons siloen ikke er mulighed for at returnere et eventuelt overskud af cement. Vi samarbej-der med danske trælasthandlere. Få tilsendt brochure eller se mere på vores hjemmeside www.cementsilo.dk.

Galsthovej 14 Starup 7200 Grindsted Tlf. 75 33 70 11 www.cementsilo.dk

Siloen stilles på vejeceller, dermed er du sikret nøjagtig samme antal kg i hver blanding og dukan følge med i hvor meget cement der er tilbage i siloen.

Vi gør det nemt for dig, når du skal støbe. Få leve-ret en silo lastet med 20 tons cement i bedste dan-ske kvalitet direkte til støbestedet. Vi vejer siloen ved levering og igen ved afhentning, og du betaler kun for den brugte cement.

Ved evt. større opgaver kan vi også opstille siloer på 35 og 50 tons cement. Få tilsendt brochure, eller se mere på www.cementsilo.dk.

STUDIETUR

riffer – det såkaldte Sup-ply Management System (udbuds-styrings-system). Systemet har omkring 40 år på bagen, og styres af Canadian Dairy Commis-sion, som er overbygning på de enkelte provinsers mælkeudvalg. Målet er at matche det samlede udbud af mælk med markedets ef-terspørgsel, samtidig med at man sikrer de effektive producenter en ”fair” bund-linje. Det er således denne beregning, der pt. sikrer producenten 75 cent eller ca. 4,50 kr. pr kg mælk (1 canadisk $ er ca. 6 kr.).Kvoten ligger på bedrifts-niveau, og hver enkelt producent må sikre sig tilstrækkelig kvote til sin produktion. En kvote, som over årene bare er blevet dyrere og dyrere, og nu ligger i intervallet 20.000-30.000 $ for kvote til én ko – eller 12-18 kr. pr. kg kvote.

Når mælkekvoten kan opnå den pris, og mælkepro-ducenterne formodentlig stadig kalkulerer med en god forretning, så er der noget, der tyder på, at mæl-keprisen er lukrativ høj. OECD har da også i deres landbrugsrapport fra 2012 beregnet, at den canadiske regering ved sin politik direkte eller indirekte medvirker til, at mælkepri-sen ligger 52% over prisen uden ”beskyttelse”. Denne overpris er, som i Dan-mark, blevet kapitaliseret ind i kvoteprisen med de problemer, det giver med etablering i branchen.Samtidig medfører sy-stemet en højere pris for forbrugeren, der i Canada betaler omkring en ti’er for en liter mælk i butik-ken. Mere end dobbelt så meget som i USA lige syd for grænsen. Det medfører en uhensigtsmæssig skæv-vridning i de brancher,

der anvender mælk i deres produkter, idet canadiske producenter jo får en me-get større omkostning end en tilsvarende virksomhed i USA. Men tilsyneladende er systemet ikke for alvor un-der pres. Forbrugerne ser ikke ud til at gøre revolte. Politisk er der ingen vilje

til at ændre det, og hverken på provinsniveau eller på nationalt plan er det noget, der er særlig fokus på. Så på den måde kan det leve længe endnu, idet systemet heller ikke er i strid med WTO, da Canada begrænser produktionen og er netto-importør.

Familien Martin har godt 30 køer i stalden, som formodentlig er noget over 100 år gammel.

grobund ��

Personalenyt

Christina Frederiksen (31 år) tiltrådte i ja-nuar en stilling som revisorassistent i Jysk Regnskab i Billund. Christina har tidligere været ansat i LMO og Søhøjlandets Landbo-forening.

Tina Wirenfeld (44 år) er i januar ansat som assistent i Jysk IT. Tina kommer fra en stilling som “blæksprutte” i City Vejle.

Richardt Blok Nielsen (47 år) er fra 1. februar ansat som ny økonomi- og admini-strationschef i Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg.Siden Richardt Blok Nielsen blev uddannet som agronom, har han gennem sin kar-

riere opbygget en solid indsigt i landbrugserhvervet. Særlig relevant er hans baggrund som driftsøkonom i LRØ i Horsens og KHL i Kolding, hvor han erhvervede rådgivererfaring, og siden er den ledelsesmæssige erfa-ring blevet bygget ovenpå. Hans karriere har ført ham til administrative chefjob i Vestjysk Landboforening og senest i Arla-virksomheden Arinco i Videbæk, hvor han har arbejdet med økonomistyring, personaleledelse samt organisations- og medarbejderudvikling.I øjeblikket supplerer han sine kompetencer med uddan-nelsen i HD-Regnskab.

Den 1. marts starter Anne Robenhagen Ravnshøj (34 år) på kontoret i Billund. Hun er agronom fra 2008 og har siden været konsulent i Alectia, et rådgivende in-

geniørfirma. Anne Robenhagen Ravnshøj blandt andet opgaven som Teamkoordinator i ”Jysk Naturteam”, som beskæftiger sig med rådgivning vedrørende naturarea-ler, projekter med naturpleje, vådområder, afgræsnings-projekter m.m. Hanne Binderup Jacobsen (45 år) tiltræder også 1. marts en stilling som planteavlskonsulent i Jysk Mark i Billund. Hanne er agronom fra 1995, og har siden 2005 været ansat i Ikast-Brande Kommune. Hun har tidligere i en lang årrække arbejdet som planteavlskonsulent, senest i Heden & Fjorden. I Jysk Mark bliver Hanne tilknyttet salgsafgrødeteamet. Desuden vil hun med baggrund i den store erfaring, hun har opbygget under tidligere jobs, få en vigtig aktie i det nye naturteam. I denne måned er Ida Stærk Nicolajsen (27 år) ansat som ny økologisk planteavlsrådgiver i Jysk Økologi. Ida er nyuddannet cand.agro fra sommeren 2012 og har i det første halve år som nyuddannet arbejdet på Viden-centret for Landbrug, Økologi.

Fra 1. april har Jysk Kvæg ansat Bo Kær Pedersen (52 år) som profilrådgiver. Med et afsæt som teknolog har Bo en bred erfaring fra dels rådgiverbranchen og som selvstændig landmand. Bo Kær Pedersen kommer fra en stilling på Videncentret

for Landbrug, hvor han blandt andet har arbejdet med udviklingen af det ny DMS.

Kom til JLBR med byggeopgaverJysk Landbrugsrådgivning tilbyder nu fagligt kompetent og forsikrings-dækket rådgivning om byggeri.

Hans Jørn Andresen er mangeårig medarbejder på det daværende byg-ningskontor hos Sydvest-jysk Landboforening i Varde. Men da byggeråd-givningen for nogle år siden flyttede fra området, fortsatte Hans Jørn And-resen som miljørådgiver i Jysk Landbrugsrådgiv-ning. Imidlertid har han nu genoptaget sit medlem-skab af Foreningen af Landøkonomiske Byg-

ningskonsulenter. Des-uden har han gennemgået godkendelsesproceduren i Risikofonden og har ad den vej opnået den forsik-ringsdækning, der er en forudsætning, når man på betryggende vis skal råd-give om byggeopgaver.Hans Jørn Andresen beskæftiger sig hoved-sageligt med bygnings-sager på minkbrug, men klarer også byggeopga-ver, der vedrører service-bygninger, foderhuse,

maskinhuse, halmhuse, lader, regnvandsbassiner, afløbsforhold, gødnings- og ensilageopbevarings-anlæg m.v.I mindre omfang også større staldbyggerier.Indretningsmæssigt og konstruktionsmæssigt vil større byggerier primært blive lavet i samarbejde med et større bygnings-kontor, eller opgaven overdrages fuldt ud til andet bygningskontor.

PERSONaLENyT

kaLENDERgrobund �0

På vej ud af erhver-vet – om 5-15 år?

Torsdag den 7. marts kl. 19.00-21.30Majsmarken 1, 7190 Billund En aften for landmænd, der ønsker at plan-lægge generationsskifte eller salg i god tid.Når en virksomhed skal overdrages, kan der ofte spares skat, afgift eller omkostnin-ger, men det kræver, at man har foreta-get forskellige ændringer 5 eller 10 år tidligere. Hør hvad du med fordel kan gå i gang med nu, hvis du skal sælge om 5, 10 eller 15 år.Hør om både jura, ejendomssalg, skat og betingelserne for offentlige ydelser. Se detaljeret program på www.jlbr.dk.Tilmelding senest mandag den 4. marts på tlf. 76 60 21 00.

Arrangør: TELLUS Advokater, Jysk Land-brugsrådgivning, LandboGruppen

GeneralforsamlinG i sydvestjysk landboforeninG

Tirsdag den 12. marts kl. 19.15John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØForeningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30.Husk tilmelding til spisning senest man-dag den 11. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00.Dagsorden ifølge vedtægter.På valg er:Claus Christensen Bjarne Nørtoft Kurt Møller Mimi Pedersen Heino Mølholm (modtager ikke genvalg) Kim Nielsen

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

GeneralforsamlinG i jysk landbruG

Mandag den 18. marts kl. 19.15 Majsmarken 1, 7190 BillundForeningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30.Husk tilmelding til spisning senest fredag den 15. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00.Dagsorden ifølge vedtægter.

På valg er:Bestyrelsen: Bjarne LarsenLars Mathiassen (ønsker ikke genvalg)Søren SøndergaardBrugergruppe Kvæg:Kurt Johansen (ønsker ikke genvalg)Brugergruppe Svin:H.C. GæmelkeBrugergruppe Planteavl:Lars MathiassenBrugergruppe Deltid:Ole Mortensen Brugergruppe Økologi:Hans Peter Nielsen

Arrangør: Jysk Landbrug

årsmøde i jysk økoloGi

Onsdag den 20. marts kl. 18.30Majsmarken 1, 7190 BillundVi starter med spisning.Se detaljeret program på www.jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Økologi

årsmøde i kvæGnøGlen

Torsdag den 21. marts kl. 19.30 Majsmarken 1, 7190 Billund

En aften med fokus på dækningsbidraget i mælkeproduktionen. Hør blandt andet om de vigtigste indsatsområder i 2013 samt landmænd og kvægrådgivere, der i ord og billeder fortæller om, hvordan de har opnået deres produktionsresultater. Af-

slutningsvis indlæg ved Anders Nørgaard, Roager ved Holstebro over emnet ”Sådan styrer jeg min produktion”.Se detaljeret program på www.jlbr.dk.Årsmødet er uden beregning for Kvæg-Nøgle-kunder, men koster 100 kr./person for ikke Kvæg-Nøglekunder.Tilmelding senest den 18. marts på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Kvæg og Jysk Økologi

temadaG om ruGOnsdag den 15. maj

Majsmarken 1, 7190 BillundTemadag med faglige oplæg om dyrknings-strategi mv. i sæsonens rugmarker. Der fremvises forsøg med så-tidspunkt, så-dybde, gødningstildeling og svampebekæm-pelse. Mere info følger i Grobund i april.Se i øvrigt oversigt over sommerens andre planlagte demonstrationer i Jysk Mark på side 20-21.

Arrangør: Jysk Mark

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

christian Eugen-olsenSe særskilt omtale her i kalenderen!

Halvdagstur til nørholm Gods og Sig fiskeriOnsdag den 8. maj kl. 13.00Mødested: Stokkebrovej 1, Sig, 6800 VardeGodsejer Karl Nielsen fortæller og viser os rundt i hovedbygningen. Herefter besøges den nyrenoverede vandmølle, hvor kaffen nydes. Herefter besøg ved Sig Fiskeri, hvor Preben Meyer vil fortælle om det store na-turgenopretningsprojekt. Dagen afsluttes med middag på Sig Hotel. Vi kører i egne biler.Pris: 325 kr. pr. person.Tilmelding senest den 15. april på tlf. 76 60 21 00

rejse til ToscanaDen 15. - 22. septemberDer er stadig få ledige pladser på rejsen – tilmelding til Mols Rejser tlf. 75 87 12 12 hurtigst muligt.

Varde Landboforenings Seniorklub

besøg på Sydvestjyllands EfterskoleOnsdag den 6. marts kl. 13.30Bramming Hovedgård, Kirkebrovej 7, BrammingVi får en rundvisning og kaffe, derefter foredrag eller sangtime.Pris: 50 kr.Tilmelding senest den 1. marts til Hanne/Harald tlf. 75 26 71 20 eller Ester/Vagn tlf. 75 29 80 28.

christian Eugen-olsenSe særskilt omtale her i kalenderen!

NB. Der er ledige pladser på rejsen til Algarve i maj-juni.

mit liv ved hoffetTorsdag den �1. marts kl. 1�.00, John Tranums vej ��, ��0� Esbjerg ø

Christian Eugen-Olsen var fra 1990-2012 HM Dronning Margrethe IIs ceremonimester, og er desuden kammerherre og oberstløjtnant i Den Kongelige Livgarde. Ceremonimesteren er ansvarlig for modta-gelser af ambassadører og fremmede statsoverhoveder og arrangør af officielle festligheder og kongelige begivenheder som bryllupper, fødselsdage og regentjubilæum.Christian Eugen-Olsen kommer ind på Regentens virke og Hoffets organisation, og hvordan det hele spiller sammen. Han fortæller, hvor

de kongelige bor, og de historier, der knytter sig hertil.Pris: 100 kr. inkl. kaffe. Alle er velkomne.Tilmelding senest den 18. marts på tlf. 76 60 21 00.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening i samarbejde med Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

kaLENDER grobund �1

Brørup Landboforenings Seniorklub

Hvad sker der med EU nu og i fremtiden?Onsdag den 3. april kl. 14.00, Markedsrestau-rationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupForedrag af Europaparlamentsmedlem Jens Rohde om, hvad der sker i EU nu og hvad han tror, der vil ske i den nærmeste fremtid? Hvad sker der med euroen? Får vi et EU i 2 eller flere hastigheder? Skal vi have euro i Danmark efter hans mening? Disse og mange andre ting vil vi kunne få svar på af Jens Rohde, der jo er kendt for at sige tingene lige ud. Hvis man ønsker at være opdateret på EU-spørgsmål, er der her en god mulighed.

En �-dages tur i bus til “altes land” lige syd for ElbenDen 12. - 14. majVi skal bo to nætter på Hotel Ramada i byen Sta-de. Vor guide viser rundt i det gamle hollandsk prægede landskab, mens frugttræerne blomstrer. Desuden besøg i Cuxhaven med flymuseet med zeppelinere og andre flytyper og i Gluckstadt. Stop i Rendsborg med svævefærgen og meget mere. Pris: Ca. 2.200 kr. for halvpension. Afgang fra Markedsrestaurationen i Brørup den 12. maj kl. 8.00. Program og tilmelding efter først til mølle ved henvendelse til Henning T. Vejrup, 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Ungarn Tur til Ungarn med Schreiber Tours i ugen 22. - 29. september Turens danske guide er tidligere leder af det dan-ske kulturinstitut i Ungarn, Thomas Berntsen. Pris: 8.150 kr. Program m.v. ved Henning T. Vejrup, tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.Tilmelding senest den 1. marts efter først til mølle princippet.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

årsmødeMandag den 11. marts kl. 13.30Majsmarken 1, 7190 BillundEfter årsmødet er der foredrag med overskriften ”Et liv i frihed” ved Jette Seidenschnur, Grindsted. Et spændende og aktuelt foredrag om at følge drømmen i sit liv – efter 33 år som Jehovas Vidne.

virksomhedsbesøg på Give StålspærMandag den 15. april kl. 13.30Sjællandsgade 14, BrandeEn moderne virksomhed med omkring 100 med-arbejdere. Derefter besøger vi hindutemplet Sri Abirami Ammon, Nørre Askjærvej 24, Brande.Tilmelding senest den 11. april til Randi Lund på tlf. 75 73 14 37

HJEJLUNDGÅRD tilbyder SyreNUdbringning af gylle med forsuringsanlægAf fordele kan blandt andet nævnes:● Mulighed for fortsat anvendelse af slæbeslanger ved gylleudbringning på græs og sort jord.● Meget prisgunstigt alternativ til nedfældning.● Mindre strukturskader som følge af reduktion af tung tra� k.● Gyllen kan udbringes uden hensyntagen til klima eller vejrforhold.

Ved evt. spørgsmål – ring til Søren Hansen, tlf. 2252 7526

Jysk Landbrugs formand gen-nem de seneste tre år, Bjarne Larsen, Hejnsvig, blev den 8. februar 50 år.Bjarne Larsen befinder sig godt i bøndernes frontlinje, hvor han engagerer sig dybt i de udfordringer, erhvervet står over for. Han er trådt i karakter i de aktuelle landbrugspolitiske opgaver som vandplaner, rand-zoner og nationalpark Skjern Å, hvor ikke mindst hans og foreningens indsats sammen med de berørte medlemmer fik stoppet planer om natio-nalpark midt i et landbrugs-areal. Mange vil også være bekendt med hans indsats for at skabe bedre muligheder for markvanding. Det har ført til mange dialogmøder med kommunerne og her i efteråret et foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Indsatsen har båret frugt, da flere kommu-

ner har ændret signaler og nu administrerer langt mindre restriktivt. I et interview i Grobund ved sin tiltrædelse som formand sagde Bjarne Larsen:- Det er ikke min stil at lægge mig på maven og underkaste mig, så der vil være punkter, hvor jeg ikke går på kompro-mis. Til gengæld kan man altid regne med det, jeg siger, og jeg render ikke nogen ned bagfra. Jeg er ærlig, og jeg har hjertet med i det jeg gør.Med dette karaktertræk giver Bjarne Larsen formandsposten kant og profil, og hans samar-bejdspartnere kender ham som en mand, der ikke brænder inde med ubehagelige sandhe-der. Hans stil er direkte – men venlig.Bjarne Larsen ejer Fugdal Tof-tegård, hvor der er søer i op-formering og salg af sopolte.

Bjarne Larsen

50 år

?grobund ��grobund

��

grobund

��

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

grobund

��

grobund

��

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Går du med tanker om køb eller salg?

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Sekretær SekretærCand. agro. Valuar aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk 7660 2134 7660 2332 7660 2141 7660 2143

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund