B12DAGEN2

Kultur

B6UNGEREN20 års modkultur

Sport

B11OUT OF AFRICAZuma bliver i Danmark

Kommunikation

B2ÅRETS ARNOLD Ironi er in – igen

TORSDAG|31.10.2002

TV 2 | Jakob Albrecht og Mikael Baden PRIVATISERING

ADM. DIREKTØR Har du lyst til at stå i spidsen for Danmarks førende tv-station? Hardu gode samarbejdsevner, kan du tolke politiske signaler og støtterdu kulturministerens visioner for dansk tv?

BESTYRELSESFORMANDHar du lyst til at lede bestyrelsen for Danmarks førende tv-station?Kan du sikre det gode humør i en bestyrelse med udsigt til store ud-skiftninger?

Efter at den nuværende adm.direktør for TV 2/DANMARK har udtryktbekymring for, at en privatisering af TV 2 vil skade stationens kvalitet,søger Kulturministeriet ny direktør for TV 2/DANMARK per 1. januar 2003.

Den nye direktør skal stå i spidsen for en spændende forandringspro-ces af stor folkelig, kulturel og ideologisk betydning. TV 2/DANMARKomdannes 1. januar 2003 til et statsligt aktieselskab med henblik på pri-vatisering så hurtigt som muligt. Et privatiseret TV 2 skal fortsat have pu-blic service-forpligtelser. Men forpligtelserne begrænses til nyheds- ogaktualitetsområdet. Med kontor i Odense – du må gerne bo i Kerteminde – får direktørendet ledelsesmæssige ansvar for over 600 fastansatte medarbejdere. Vi læg-ger navnlig vægt på, at du er erhvervsorienteret, og at du sætter pris på,at TV 2 hele tiden udvikler sig. Du skal have øje for TV 2s eneståendeudviklingsmuligheder og være parat til at sætte spørgsmålstegn ved dealmindelige konventioner på tv-området.

Det skal bemærkes, at TV 2s programråd med medlemmer fra forskel-lige folkelige organisationer og foreninger blev nedlagt i forbindelsemed revisionen af medieloven. Krav om udarbejdelse af public service -budget og aflæggelse af public service-regnskab er ligeledes ophævet.Vi søger derfor en leder, som uden indblanding fra råd, nævn og smags-dommere især skal referere til TV 2s bestyrelse, dog primært kulturmi-nisteren.

En meningsmåling fra PLS Rambøll i juni i år viste, at et flertal i be-folkningen er imod den privatisering, som medieforliget lægger op til. Deter derfor afgørende, at den kommende TV 2- direktør i sikrer en brede-re folkelig opbakning til TV 2s privatiseringsproces, så privatiseringen op-leves som et fremskridt for såvel seere som medarbejdere og annoncører.

Kvalifikationer• Du har ledererfaring på topniveau. Helst i det private erhvervsliv• Du har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat. Du har

indgående kendskab til danske og internationale medieforhold• Du accepterer den politiske beslutningsproces og adlyder ministerielle

signaler

Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer aftales med TV 2s bestyrelse.Lønrammen er 1-1,5 millioner kroner.

AnsøgningAnsøgning med oplysning om uddannelse og kvalifikationer sendes til Kul-turministeriet, Nybrogade 2, postboks 2140, 1015 København K. Att. BrianMikkelsen. Kuverten bedes mærket “TV 2-direktør”. Ansøgningen skal væ-re ministeriet i hænde senest den 9. december 2002 klokken 12.00. Yder-ligere oplysninger: Kontorchef i Kulturministeriet, Lars M. Banke, 3392 3370

TV 2 er Danmarks største tv-station og har siden 1. oktober 1988 haft base på Odenses gamle

kvægtorv på Rugaardsvej. TV 2 beskæftiger 625 fuldtidsansatte fordelt på Kvægtorvet, Køben-

havnerredaktionen, Christiansborgredaktionen, udenlandskorrespondenterne samt TV 2/ REKLAME

i Hellerup. Hertil kommer freelance-medarbejdere og timelønnede medarbejdere.

TV 2s nuværende bestyrelsesformand bør efter kulturministerens op-fattelse søge nye udfordringer. Jens Bilgrav-Nielsen (R) har gjort et flotstykke arbejde for skabelsen af TV 2 og oprettelsen af TV 2s regional-stationer. Men med udsigten til en privatisering af TV 2 søger Kulturmi-nisteriet en bestyrelsesformand med visioner for et salgsmodent TV 2/DANMARK. Tiltrædelse per 1. januar 2003.

TV 2/ DANMARK har en bestyrelse på 11 medlemmer. Otte medlem-mer er udpeget af kulturministeren, to medlemmer er udpeget af TV 2-regionernes bestyrelser, mens medarbejderne på TV 2 har udpeget et med-lem. Du kommer til at stå i spidsen for en bestyrelse, hvor især er-hvervslivets interesser gennem kulturministerens valg af nye bestyrel-sesmedlemmer vil blive tilgodeset.

I dag er reklamer den vigtigste indtægtskilde for TV 2. I 2002 udgør rekla-meindtægterne omkring 70 procent af finansieringen, mens licensen udgøromkring 30 procent. I forbindelse med omdannelsen af TV 2/DANMARK til ak-tieselskab skal licensen aftrappes, da stationen efter en privatisering ikkelængere skal modtage licens. Aftrapningen vil komme licensbetalerne til go-de i form af nedsættelse af licensen på 38 øre hver dag. Det er afgørende, at du forstår befolkningens begejstring over disse be-sparelser.

Som ny bestyrelsesformand skal du fordomsfrit skabe kontakter til kom-mende danske og udenlandske købere af TV 2. Alle købere er for mini-steren lige interessante, hvis blot de kan garantere videreførelsen af – deganske vist beskedne – public service-krav og betale den rette pris, somtilfalder statskassen.

Kvalifikationer• Bestyrelseserfaring. Helst fra det private erhvervsliv• Du er god til at skabe internationale kontakter og taler såvel engelsk,

tysk og italiensk som norsk og svensk• Du er loyal over for politiske beslutninger, selv når du er uenig• Du står fast, også når det blæser

Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer aftales med Kulturmini-steriet.

AnsøgningAnsøgning med oplysning om uddannelse og kvalifikationer sendes til Kul-turministeriet, Nybrogade 2, postboks 2140, 1015 København K. Att.Brian Mikkelsen. Kuverten bedes mærket “TV 2-bestyrelsesformand”.Ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest den 9. december 2002klokken 12.00. Yderligere oplysninger: Kontorchef i Kulturministeriet, Lars M. Banke, 3392 3370

TV 2 er Danmarks største tv-station og har siden 1. oktober 1988 haft base på Odenses gamle

kvægtorv på Rugaardsvej. TV 2 beskæftiger 625 fuldtidsansatte fordelt på Kvægtorvet, Køben-

havnerredaktionen, Christiansborgredaktionen, udenlandskorrespondenterne samt TV 2/ REKLAME

i Hellerup. Hertil kommer freelance-medarbejdere og timelønnede medarbejdere.

Læs mere | A6

Der er ingen flydende cho-kolademasser serveret islow motion. Ingen talking-

heads med velanrettede slips. Ingenheltemodige biler, der som metal-liske ‘riders of the storm’ drønerselvbevidste gennem storladne na-turlandskaber til lyden af klassiskelegance.

I stedet er der voksne menneskerklædt ud som en guldbar og enskildpadde. En skuespiller indhylleti et hvidt lagen, kasserollefrisure ogcæsarsk hovedbeklædning – og enfamiliefar i en Nissan Primera, dervækker sit sovende barn på en stil-le parcelhusvej et sted i Danmark.

Det er med andre ord kategori-brydernes tid, når den danske re-klamebranche i aften stimler sam-men i Imperial biografen i Køben-havn for at hylde sig selv ved Ar-nold 02-festen.

44 reklamefilm er nomineret tilidéprisen, vovemodsprisen, in-struktørprisen samt publikumspri-sen, der betragtes som Arnoldenover dem alle, fordi det markererpublikums dom. Fælles for hoved-parten af de nominerede er, at de

stereotype reklamevirkemidler ogkategorier er brudt, vendt på hove-det og tilsat et af dansk reklame-films stærkeste kort: Humoren. El-ler rettere ironien.

Bureauet Wibroe, Duckert & Part-ners, der står bag Toms-reklamen –og topper med 11 Arnold-nomine-ringer – har med familien Tomsenvist, at det godt kan betale sig atbryde grænser, hvis bare man gørdet rigtigt. Da branchebladet Mar-kedsføring i starten af oktober mål-te effekten af de tre Tomsen-filmhos forbrugerne, scorede den top-point. Folk husker, hvilke produkter,der reklameres for, og branding-sco-ren er høj. Reklamen går med re-klameforsker på Center for Rekla-meforskning ved Handelshøjskoleni København, Jens C. Nielsen, op ien højere enhed, fordi den netopformår at skabe et ubrydeligt linkmellem historie, produkter ogbrand.

“Den sammenhæng mangler of-te ved kategoribryderne. Det er So-nofons Polle-reklamer et eksempelpå”, siger Jens C. Nielsen.

Når den sammenhæng er til ste-de og krydret med en omgang“følsom humor” – er en reklamemest effektiv. Og humoren er da og-så tilstedeværende hos hovedpar-ten af årets Arnold-kandidater. Fak-ta-medarbejderne, der vil gøre, hvadsom helst for at holde på kunder-

ne. Grøn Tuborgs kioskejer, der svi-ner de to Sonofon-bønder Heino ogJøgge til. Og Nordeas Krejlo Nixi-univers på et romersk-klingende vo-lapyksprog.

Dog viser undersøgelser, at dan-skernes købegen og reklamemod-tagelighed bliver ekstra aktiveret,hvis humoren er twistet over i iro-ni. Ifølge reklameforsker Lars PyntAndersen er ironien den nye trend.Hvor 1920ernes reklamer spilledepå det rationelle smag, pris-effekt,1970erne på følelser, har de siden1990erne i stigende grad spillet påironi, fordi det virker. Målinger vi-ser, at den gennemsnitlige genken-delighed hos forbrugerne vokser fra40 til 47 procent, når ironi er en delaf reklamens univers.

“Folk tror alligevel ikke længerepå, at man bliver lykkelig af at kø-be eller spise et bestemt produkt,og derfor bliver det nu vendt påhovedet”, siger Lars Pynt Andersen.

En fremherskende tendens, derimidlertid er så godt som ikke-ek-sisterende hos årets Arnold-kandi-dater, er de vilde, langt-ude-rekla-

mer. De der, når forbrugerne møderdem, planter det nervepirrendespørgsmål:”Hva’ faen var det nu fornoget?”.

Ifølge kreativ direktør MichaelRobert fra reklamebureauet Robert& Boisen, der har 9 nomineringerved årets Arnold, er Danmark trodssine kategoribrydere, stadig langeskridt bagefter lande som USA ogEngland, når det handler om at skejeud.

“Danske annoncører vælger densikre vej. I stedet for at vove pelsen,tager de den løsning, der beviseligtvirker. Enten de gode gamle ste-reotyper – eller de lægger sig i slip-strømmen af effektfulde kategori-brydere”, siger han og nævner someksempel serie-reklamer, der star-tede med Sonofons Polle, Kims Jør-gen og nu føres videre i ToyotasVærkstedet.

Michael Robert langer ved denlejlighed også ud efter sin egenbranche:

“Overordnet støtter reklame-branchen heller ikke op om de vil-de idéer. De holder sig også alt for of-te på den sikre side”.

B2| 1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002

Kommunikation@dagen.dk

KOMMUNIKATION

Medier | Jakob Vinde Larsen, London SVINDELANKLAGER

Vivendi mistænkes for svindel med regnskaberFranskmanden Jean-Marie Messier har op-levet den ene nedtur efter den anden, si-den han i juli måttet gå af som chef for Vi-vendi Universal, verdens næststørste me-dieselskab.

Ikke blot har han måtte vinke farvel til etgyldent håndtryk på 150 millioner kroner,men han er også på vej ud af sin luksus-lejlighed på Park Avenue i New York, hvorhan og hans familie har kunnet nyde ud-sigten over Central Park.

Nu kommer så det foreløbige lavpunkt,efter at de franske myndigheder har ind-ledt en undersøgelse af, om det gældspla-gede Vivendi har svindlet med sine regn-skaber .

Messier byggede i løbet af få år Vivendiop til en omfattende mediekoncern ved atkøbe Universal filmstudier, den canadiske

drikkevaregigant Seagram, franske CanalPlus og det amerikanske USA Networks.

I marts kom Vivendi ud med et underskudfor 2001 på cirka 100 milliarder kroner –det største i Frankrigs historie – hvilket blevbegyndelsen til enden for den 45-årige flam-boyante Messier. I dag har koncernen engæld på 150 milliarder kroner.

Nu vil anklagemyndigheden i Paris gen-nemgå regnskaberne for 2000 og 2001 foruregelmæssigheder. Også spørgsmålet, omVivendi har vildledt investorer med for ro-senrøde meldinger om udsigterne for 2001og 2002, skal besvares, siger anklagemyn-digheden.

Undersøgelsen er en sejr for aktionær-foreningen Appac, der repræsenterer over1.000 franske småaktionærer i Vivendi. Ap-

pac lagde i juli sag an mod Vivendi og Mes-sier for at have givet “usande og svigagti-ge” oplysninger.

Vivendi-aktionærer i USA har også lagtsag an mod selskabet, men myndigheder-ne i New York overvejer stadig, om manskal skride til en egentlig undersøgelse.

Også den franske børs-vagthund, COB,undersøger i dag Vivendis regnskaber, menhar foreløbig ikke fundet tegn på fejl ellersvindel.

Jean-Marie Messiers advokat siger, at al-le regnskaber er i orden, og Vivendi selvhar signaleret, at selskabet vil samarbejdemed de to dommere, som skal stå for under-søgelsen.

Men myndighedernes mistanke om svin-del kommer på et særdeles ubelejligt tids-punkt for det trængte Vivendi.

Selskabet kæmper indædt for at bevare si-ne 44 procent af aktierne i det franske tele-selskab Cegetel, der igen ejer det profitablemobilselskab SFR.

Men verdens største teleselskab, britiskeVodafone, vil gerne have fingre i Cegetel,da Frankrig er det eneste større europæis-ke mobilmarked, som Vodafone endnu ik-ke sidder på.

Vivendi afviste tirsdag Vodafones tilbud

om at købe de 44 procent for 50 milliarderkroner. Samtidig har Vivendi af en franskdomstol fået en måned ekstra til at mat-che Vodafones tilbud til Cegetels to øvrigeejere, britiske BT og amerikanske SBC, derigen ejer danske TDC,

BT og SBC har accepteret at sælge deresCegetel-aktier til Vodafone for knap 50 mil-liarder kroner.

Spørgsmålet er bare, om Vivendi med engæld på 150 milliarder kroner kan rejse fle-re penge til at afværge Vodafones købstil-bud.

Vivendi menes at forhandle med bankerom nye lån, og koncernen er også ved at sæl-ge sit amerikanske bogforlag Houghton Miff-lin. Det købte Jean-Marie Messier sidste år for17 milliarder kroner, men i dag ventes salgs-prisen kun at blive 13 milliarder kroner.

Medienoter | Anne Marie Mohr Nielsen

Danske annoncører vælger

den sikre vej. I stedet for at

vove pelsen, tager de den

løsning, der bevisligt virker.

Enten de gode gamle stereo

typer – eller de lægger sig i

slipstrømmen af effektfulde

kategori-brydere

1

Når krig får nye navneKrig skal brandes lige som alle andre produkter, el-lers vinder de ikke folkelig opbakning. En analyse fraMedia Beat viser, at især de amerikanske myndighe-der er opfindsomme, når der skal laves appetitligeslogans for militærangreb i udlandet. George Bushkaldte i 1989 invasionen i Panama for Operation JustCause, hvilket øjeblikkeligt blev adopteret i medier-ne og brugt som logo på tv-nyhederne. Det sammeskete med Enduring Freedom (angrebet på taleba-nerne i Afghanistan) og Operation Desert Storm(Golfkrigen). Efter Golfkrigen sagde PR-chef i denamerikanske hær, general Charles McClain, at navnetpå en krig har stor betydning. “For at styre offentlig-hedens opfattelse af en krig, er der intet som etgodt navn, der hænger fast.”

Reklameradio i supermarkederOutdoorfirmaet Clear Channel Danmark indfører i lø-bet af de næste par uger satellitstyrede radiorekla-mer i alle Bilka-og Føtex varehuse efter udenlandskforbillede. Firmaet, som i forvejen har erfaring medat reklamere i butikscentre, ønsker med det nyeradioreklamekoncept at komme tættere på købssitu-ationen end nogensinde før. Mens dagblade læsesom morgenen og tv-reklamer ses om aftenen, giverde nye radioreklamer mulighed for at fange købereni samme øjeblik, varerne puttes ned i indkøbsvog-nen. Erfaringerne viser, at det er helt ude ved hyl-derne, kunderne træffer valg om, hvor vidt ketchup-

pen skal hedde Heintz eller Beauvais, siger adminis-trerende direktør i Clear Channel, Henrik Sørensen ien kommentar til Dagbladet Børsen.

Nyt blad vil gøre nettet overskueligtWEBsiderne er navnet på et nyt dansk magasin, derønsker at gøre internettets overdådige mængder in-formationer overskuelige. Bladet udkommer førstegang torsdag 31. oktober og vil hver måned se på debedste websider på internettet og vurdere kvalite-ten af over 150 forskellige links. Dermed er der håbfor de internetbrugere, der gang på gang kaster sigover de forkerte internetsteder. Ideen med et tryktmagasin om internettet er, at man kan læse om web-stederne, inden man besøger dem og hermed sparetid og ulejlighed Til forskel finder søgemaskinerneblot frem til webstederne uden at sortere i kvalitetog indhold. Den grafiske designer og forfatter KimPedersen, står bag magasinet, hvis medarbejderstabtæller en række journalister og linkanmeldere.

Kamp om at være først med ny cola I Sverige og Norge er der kamp til stregen om, hvemder er først ude med et nyt coca-cola produkt. Beg-ge lande bebuder, at de som det tredje land i ver-den langerer den nye coca-cola variant, Vanilla Coke,selv om det i sagens natur er umuligt. Reklamekam-pagnerne for den nye vanilie-cola er tillige næstenens, selv om det mod forventning ikke er det sammePR-bureau, der står bag reklamerne i de to lande.Ifølge Coca-Colas administrerende direktør i Sverige,

Catarina Stackelberg, har Sverige et lille forspring.Hun siger til CNN, at Sverige lancerer det nye pro-dukt 11. november, mens nordmænd først får deresnye Vanilla Coke to uger senere.

Financial Times vinder pressefrihedssagDe argentinske myndigheder afsagde i en dom fornylig beslaglæggelse af en Financial Times journa-lists telefonbåndoptagelser. Men nu er dommenblevet omstødt. Båndoptagelserne gav anledning tilen politisk storm, fordi den pågældende journalistpåstod, at han ved hjælp af sine båndoptagelserkunne dokumentere, at en række argentinske sena-torer var involveret i sager om bestikkelse. En efter-følgende appel af de argentinske myndigheders af-gørelse om at destruere båndoptagelserne har førttil, at dommen nu er blevet omstødt. Begrundelsener, at de argentinske myndigheder krænkede pres-sefriheden.

PopStars får dårlig debut i SverigeI Sverige tog satellitkanalernes kamp om seerne enny drejning, da Kanal 5 i mandags begyndte sinedaglige udsendelser af talentjagten Popstars i sam-me sendetid som TV3s realityserie, Fame Factory. Deto første aftener har Fame Factory imidlertid haftdobbelt så mange seere som Popstars. Premierenfor Popstars tiltrak kun 135.000 seere, mens 215.000satte sig til rette foran tv-skærmen for at følge begi-venhederne på Bert Karlssons kunstnerskole i Skara,hvor Fame Factory udspiller sig.

KATEGORIERNE ER DØDE LÆNGE LEVE EN NYReklamebureauerne sælger sikkert på ironi, men de vilde og langt ude reklamer er ikke nået til Danmark

Reklamer | Tonie Yde Mørch ARNOLDFEST

Det går rigtig skidt for PopStars-pro-grammerne i Sverige. Her er det Irene Hjort,der giver den gas for at nå stjernerne i TV2s PopStars-program.

Foto | Scanpix

Norge og Sverige dyster om at kommeførst med den nye vanilje-cola.

Foto | Scanpix

Klicheer, der virker

Vi kender dem til bevidstløshed, klicheerne.Reklameforsker Lars Pynt Andersen og ThomasFabricius fra reklamebureauet Leo Burnett har satord på de effektfulde klicheer i reklamer forchokolade, kaffe og banker.

Chokolade: Nærbilleder af skabelses-processen –helst i slowmotion. Flydende chokolade,landstrukket karamel og sprøde nødder. En sund,glad og energisk kvinde eller mand sættertænderne i chokoladen tilsat knasendelydeffekter. Lukker han eller hun øjnene samtidig,er den lige skabet.

Eksempel: Ritter Sport.

Kaffe | Skudt i et varmt og hyggeligt modlys mednærbilleder af en dampende kop kaffe – og ofteen, der nipper til den. Spiller ofte på duften og desituationer, hvor en kop kaffe smager bedst. Ommorgenen, i selskab med en, man holder af, i enpause på den stressede dag.

Eksempel: Café Noir.

Banker | Et talking-head med slips har entroværdig envejs-snak med forbrugeren ombankens services og værdigrundlag. Talsmandenkan også være en af bankens medarbejdere, dertaler til kunderne i øjenhøjde.

Eksempel: Alm. Brand Bank.

Reklamerne for Topdanmark, TOMS, Synoptik og IKEA er alle nominerede til årets Arnold-uddeling, hvor reklamebranchen hylder sig selv med priser for årets bedste reklamer.

Foto | Skærmbilleder fra reklamefilmene

Vivendi kom ud med det største

underskud i Frankrigs historie

Opel. Fresh thinking – better cars.

Drømmer du omaltid at være et træk foran?

Opel Vectra GTS kan bestilles med følgende motorer: 1.8 16V (122 hk), 2.2 16V (147 hk) og 3.2 V6 (211 hk). Benzinforbrug 9.3–13.0 km/l. CO2-udslip 184–257. Opel VectraGTS fås fra kr. 330.496 ekskl. levering. Besøg os på www.opel.dk

Vi bygger din bil.Ny Vectra GTS har maksimal styrke til ethvert træk. Det sørger de 211hestekræfter i 3.2 V6 motoren for. Maksimal kontrol sikres af det innovativeIDS system, der kobler bremser, styring og affjedring sammen i et intelligentsystem. Med den øgede styrke og kontrol får du en stærkere køreoplevelse.Prøv den ny Opel Vectra GTS nu.

B4| 1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002

Kultur@dagen.dk

KULTUR

Billedkunst | Pernille Albrethsen MALMØ

UglyCute Det Frie Universitet og de andre

Vi står i Østersøen til knæene ogrundt omkring os flyder øer af po-tent undergrundsenergi fra Øster-søområdets større byer.

Nogenlunde sådan vil kunsthal-len Rooseum i hvert tilfælde gernehave, at vi opfatter det sortlakerede,spejlblanke gulv og de aparte arki-tektoniske konstruktioner, der ra-ger op i landskabet på udstillingenBaltic Babel.

Istedet for at invitere kunstnere tilat udstille deres værker på tradi-tionel vis, har Rooseum inviterethele kunstgrupper og andre kultu-relle grupperinger og bedt dem omat udstille deres aktiviteter i en el-ler anden rummelig form.

Aktivistgruppen Involved fra Vil-nius, der laver udstillinger og dis-kussionsmøder om alt lige fra na-tional korruption, menneskesmug-ling til lukningen af den lokaleatomreaktor, har konstrueret en barformet som et typisk litauisk bus-stoppested – det vil sige en herlig,men noget gumpetung sovjet-agtigmodel.

Designergruppen UglyCute fra

Stockholm bidrager med nogle tem-melig low-tech siddemøbler af fla-mingo, gummislange og kulørt klu-detæppe. Det Frie Universitet i Kø-benhavn, der drives af to danskekunstnere, har lavet en art propa-ganda-stand med gult plastikfor-hæng, groovy soundtrack a la 1970ertv-serier samt diasforevisning, derinformerer om det alternative uni-versitets ideer.

Og fra Warszawa kommer det lil-le Foksal Gallery Foundation, dersiden 1997 har spillet en stor rollei forbindelse med at gøre polsk sam-tidskunst internationalt kendt.Desuden er der kunst- og aktivist-grupper fra Helsinki, Tallinn, Rigaog SanktPetersborg.

Udstillingens sigte er tydeligvisat overføre noget af den energi ogdet engagement, der eksisterer lo-kalt og er drivkraften bag noget afden mest interessante kunstpro-duktion i dag.

Spørgsmålet er naturligvis, om mankan det? Kan en kunstinstitutionimportere hele undergrundsmiljø-

er, som var de en art readymade,uden at noget går tabt?

Baltic Babel er atter en af de ud-stillinger på Rooseum, der stillergrundlæggende spørgsmål til selveinstitutionens funktion og ansvar.Sådan har det været lige siden denskotske kurator Charles Esche sattesig i stedets førersæde og gjorde denlille kunsthal i Malmø til en af demest eksperimenterende kunstin-stitutioner i Europa.

Ifølge Charles Esche er kunstinsti-tutionen en af de få frie rammer,der er tilbage i samfundet. Og somsådan har institutionen nærmestpligt til at give plads til alternativefortolkninger og umulige formule-ringer.

Baltic Babel er for eksempel etforsøg på at udfordre ideen om enbaltisk union – at skabe frugtbareforbindelser mellem lokale grup-peringer, der måske ellers ikke vil-le møde hinanden.

Som Esche formulerer det: “Denkommercielle globalisering klarersig selv – men den non-kommerci-

elle globalisering skal hjælpes påvej.” Det er måske baggrunden forden umiddelbart lidt klodsede im-port af hele undergrundsmiljøer påRooseum.

Men ideen bag Baltic Babel kanogså ses i forlængelse af en gammeldrøm, der stammer tilbage til dehistoriske avantgarde-bevægelserfra det 20. århundrede. Drømmenom, at kunst og liv ikke er skarptadskilte størrelser. Men i modsæt-ning til for eksempel surrealister-ne, der forventede, at beskuerenskulle blive chokeret over mødetmed et dybest set meningsløstkunstudtryk og derigennem kom-me til at tænke over meningen medsit eget liv – så anvender gruppernepå Baltic Babel helt anderledes stra-tegier.

De forventer ikke at museumsgæs-terne dåner foran diasprojektoren.De har i første omgang opgivet denstore samfundsomstyrtende revo-lution og fungerer i højere grad somaktive mini-institutioner, der op-ererer i et specifikt, lokalt miljø. For

det er karakteristisk, at alle grup-perne er involveret i kunst og kul-tur, men at de lige så godt kunnevære involveret i andre uafhængigepolitiske eller sociale aktiviteter.

Udstillingen svinger umiddelbartunderligt urytmisk. Måske fordigrupperne er så forskellige – et kom-mercielt polsk galleri, et alternativtuniversitet fra København eller enfeministisk kunstnerduo fra SanktPetersborg. Men den uegale karak-ter bliver faktisk udstillingens for-ce. Man har ikke forsøgt at lave enpseudodemokratisk udstilling medén kunstgruppe fra hver by.

Det giver mere autenticitet til deenkelte projekter – også selvom deer revet ud af deres originalesammenhæng. En udstilling kanvære mange ting. Den kan også barevære et møde.

Baltic Babel kan ses frem til 17. november| Rooseum | Malmø.

Rockere | Nikolaj Thomassen og Mads Brügger Foto | Privateje FØLJETON

Kapitel 5 | Seniorklubben brænder

Abemanden er en journalistisk føljeton, der som genre går under betegnelsen serial narrative. Ideen er at researche en historie så grundigt, at det er muligt at skrive fortællingen med den sikkerhed og de dramaturgiske virkemidler, som kendes fra romaner og spillefilm. Mere end tyve mennesker er blevet interviewet, mange timers privatevideooptagelser og fotosamlinger er gennemset, og bunker af skriftligt materiale fra politi, retsvæsen og arkiver er blevet endevendt, før historien om Abemanden kunne færdiggøres.

“Om Claus Bork Hansen, som er kendt af mig og be-nytter mig som læge, skal jeg hermed attestere, at dereksisterer en dyb og nær kontakt mellem ham og hansabe lydende navnet Junior. Det vil utvivlsom udløseen voldsom psykisk krise både hos min patient, menda sikkert også hos hans abe, hvis man vil skille de toad. Forholdet mellem de to er mere et far-søn for-hold end en midlertidig kærlighed til et sædvanligtkæledyr som kanin/kat eller hund. Jeg må derfor på detkraftigste anbefale at man undlader at gennemføreen skilsmisse.”

– erklæring fra læge Niels Arne Ravn-Nielsen, Hedehusene.

Claus finder Hugos bur tomt. Aben er væk. “Den er død af sin sygdom og vi har begravet den,” si-ger hans plejemor Rita.

Men hvor Hugos jordiske rester ligger begravet, vilhun ikke ud med, selv om Claus bliver rasende og græ-der.

Han er sikker på, at Rita har taget livet af aben, menda Hugo allerede er i jorden, mangler han beviser.

Og Claus har ret i sin formodning. Rita har sørget for, at Hugo blev aflivet, men hun

frygter, at Claus ikke vil gøre sin 10. klasse på Hede-husene Skole færdig, hvis abens dødsårsag kommerfrem i lyset.

I mange år efter taler Claus om at finde resterne afHugo, og få den obduceret.

Til eksamen i 10. klasse klarer Claus sig nogenlun-de og får ingen dumpekarakterer. Ritas målsætningmed Claus er nået, og nu kan Claus gøre, som han harlyst til. Han er frit stillet, og det er i alles interesse, athan flytter væk fra huset på Fabriksvej.

Der er dårlige vibrationer mellem ham og Rita ef-ter Hugos død, og desuden ønsker Rita ikke længereat have ansvar for Claus. Hun har simpelthen ikke ner-ver til fortsat at være bekymret for ham.

Claus lejer et værelse på en bondegård ude i Balders-brønde, hvor han begynder at handle lidt med hash.Han kører også bulldozer for et byggefirma i en pe-riode, men ellers er han arbejdsløs. I stedet koncen-trerer han sig om det, der betyder mest for ham i den-ne verden; vennerne. De kommer over alt andet. Ven-ner … og så aber. Han tager ud til dyrehandlen i City2, hvor han køber en ny abe, samme slags som Hugo.Den får navnet Junior.

Når man har en makak-abe, skal man før eller sidentage en konfrontation med den. Ellers bliver den vedmed at udfordre ens position. Det er ikke nok at var-pe den et par lussinger. Den skal virkelig sættes påplads med et ordentligt lag tæsk. Når det er klaret, vilden altid lystre sin herre, og den vil forsvare ham til sid-ste blodsdråbe. Men de personer der står under densmester, vil aldrig kunne vide sig sikker for abens lu-nefulde væsen.

Det får medlemmerne af Seniorklubben at føle. Claus tilhører Seniorklubbens aristokrati. Den for-

faldne, gule bygning i midten af Hedehusene, som by-ens utilpassede unge har fået af kommunen, er hansfaste tilholdssted. Han kommer der dagligt med sinabe.

Junior springer frit omkring på etagerne, og tagerfor sig af de andre gæsters franske kartofler, slik ogmad. Og aben er frygtet. Det gælder om, at undgå øj-enkontakt. Hvis man kigger Junior i øjnene i mere endfem sekunder, og Junior føler, at han har overtaget, sågår han omgående til angreb. En aften bider den kindenaf en ung mand, og der er også episoder, hvor den sæt-

ter tænderne i halsen på folk. Kun Claus kan styreaben.

Claus er på vej væk fra det almindelige samfund, ogSeniorklubben er hans sluse. Her samles medlemmerneaf den lokale bande 2640, hvor Claus fører an. De er spi-rende rockere, som konkurrerer med Oliebanden ogBaskerbanden fra Taastrup.

I huset hvor Seniorklubben holder til er der bord-tennis, billard, stereoanlæg og sofahjørner, hvor med-lemmerne sidder og drikker bajere og ryger hash iførtlæderveste og jeans med svaj. De fleste af dem har øge-navne som Johnny Mand, Yx og Fuseren.

Sidstnævnte er Claus’ tvillingebror Henrik, der nuer flyttet fra moderen Brita i Ishøj til en lejlighed i detsociale boligbyggeri Charlotteager. Henrik har stadig pro-blemer med sit temperament, og kan ikke styre sit vok-sende forbrug af øl, speed og hash. Mens Claus aldrigdrikker, og stort set ikke fyrer den fede, er broderenpå vej væk.

Stædigheden er Claus’ stærkeste karaktertræk. Haner egenrådig ind til benet. En dag sætter to af hansfingre sig fast imellem tandhjulene og kæden på hansYamaha 4-gears knallert, og bliver flænset op, så mankan se ind til knoglerne. Claus kører på Roskilde Sy-gehus, hvor lægerne vil sætte begge fingre af. Det vilClaus ikke være med til. Han drejer om på hælen og ren-ser og forbinder selv de blodige lemmer. Fingrene he-ler af sig selv.

Ud over Seniorklubben er der diskotek Undergrun-den, som ligger i en kælder på hovedgaden. Der tagerClaus hen i weekenderne. En aften på Undergrundenkommer en af Claus’ venner til at gramse på en roc-kers kæreste, og rockeren jager en kniv i halsen påham. Claus griber fat i rockeren, og spørger, om han vilmed udenfor og ordne det.

De går op ad trappen fra undergrunden, men midt-vejs vender Claus sig om, og sparker rockeren så hårdti hovedet, at han triller ned ad trappen. Claus følger mål-rettet efter, og gennemtæsker rockeren. Han slås, menkun for sine venner. Det er Claus’ rolle. Selv bliver hanaldrig overfaldet. Han vælger selv sine kampe.

Seniorklubben er en evig kilde til vrede blandt He-dehusenes borgere. Hver aften omkring midnat bliverder lukket en flok pubbedæmoner ud af klubben, somdrager skrigende gennem Hedehusene. Stedet virkersom fluepapir på alle unge kriminelle fra Roskilde tilTaastrup, og i weekenderne er byen plaget af ballade,hærværk og indbrud efter festerne i klubben. Planke-værket, som skiller Seniorklubben fra naboerne, bli-ver brudt gradvist ned og brugt til bålfester i baghaven.Alt falder fra hinanden.

I længden er medlemmerne af klubben ikke stærkenok til selv at holde hus med, hvem der besøgter ste-det, og en stigende narkohandel tiltrækker myndig-hedernes opmærksomhed.

En nat i marts måned, 1980, slutter festen. Under etslagsmål i Seniorklubben hugger et medlem en sabeli hovedet på en 19-årig rocker fra MC 33 i Gundsø. Po-liti, ambulance og 80 sting til ofret. Dagen efter følgerhævnen: Dem fra Gundsø bryder ind i Seniorklubben,sprøjter terpentin på gardinerne, sætter ild til, smad-rer inventaret, og stikker af igen.

Seniorklubben brænder, og er ødelagt for altid.Claus kan ikke leve uden en klub.

Læs kapitel 6 i morgen | Vanærede hedninge

De foregående kapitler i føljetonen “Abemanden – historien om endansk rockers liv og død” kan læses på www.dagen.dk

Claus gik altid klædt i en fedtet, sort nylonjakke.

Baltic Babel er atter en af

de udstillinger på Rooseum,

der stiller grundlæggende

spørgsmål til selve

institutionens funktion

og ansvar

Lille Rooseum i Malmø er en af de mest eksperimenterende kunstinstitutioner i Europa. Lige nu udstiller kunstnergrupper fra Østersøen rundt.

KULTUR

Kultur@dagen.dk

1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002 | B5

Bog | Christian Bundegaard MALSTRØMMEN

“NOGLE FÅ MENNESKER HAR måske ståetsammen i en gruppe, fem eller ti eller tolv, ik-ke flere. Intet er bebudet, intet forventet.Pludselig er der sort af mennesker overalt.”

En dag i 1927 befandt den unge østrig-ung-arske forfatter og senere nobelpristager EliasCanetti sig pludselig midt i en arbejderop-stand i Wien, der endte med at justitspalæetblev stukket i brand. Oplevelsen af mennes-kemængden som en enorm og skæbnesvang-er, socialpsykologisk kraft, gjorde så voldsomtet indtryk, at han aldrig glemte det. Og det erhans to-bindsværk Masse og magt fra 1960(dansk udgave 1996), der er afsættet for dentyske filosof Peter Sloterdijks essay Masse ogforagt, der nu er kommet på dansk.

Sloterdijks kæmpeafhandling Kritik af denkyniske fornuft (i udvalg på dansk 1989) vardet mest solgte stykke faglitteratur i Vest-tyskland i midten af 80erne, og med sine bådesprogligt og filosofisk originale samtidsdiag-noser, har Sloterdijk siden bevaret en stærkposition i tidens tænkning. I forlængelse afFrankfurterskolen karakteriserer han den il-lusionsløse “oplyste falske bevidsthed” hosden moderne kyniker, der handler mod bedrevidende, men alligevel ikke vil vide mere.

DET VILLE JO VÆRE et oplagt problem forfilosofferne at gøre noget ved, men ifølge Slo-terdijk laver de ikke andet end at “smigre detaktuelle samfund”. Her adskiller Canetti sigved sin nørd-agtige fastholdelse af sin ung-domserfaring af samfundet som en voldeligtaktiveret masse. Og derfor er det hos CanettiSloterdijk tager afsæt: Hvor alt er sort afmennesker, dér afslører massens væsen sigsom ren malstrøm. “Mange ved ikke, hvadder er sket ... alligevel har de travlt med atkomme hen hvor de fleste er ... de har et mål.Det er der, før de har fundet ord for det: må-let er det sorteste – stedet hvor de flestemennesker er samlet.”

I “det sorteste” ser man selvfølgelig 30er-nes fascistiske massebevægelser for sig, menkommunismen udnyttede som bekendt ogsådet skred af energi, den menneskelige mal-strømmen indeholder. Sandheden udspringeraf masserne, og må føres tilbage til masserne,mente Mao. Og det, der forstyrrer denne cir-kel, for eksempel hin enkelte på Den Him-melske Freds Plads foran kanonrøret, er for-falden til udslettelse.

Sloterdijk er opmærksom på, at vi ikkelængere lever i “opløbenes tidsalder”, men

det gør ikke beskæftigelsen med masse-fæ-nomenet uaktuelt. Det 20. århundrede blevde fysisk tilstedeværende massers århundre-de. Nu kommer massen til udtryk i delta-gelsen i massemediernes programmer – og joikke længere blot passivt bag skærmen, menogså foran kameraet. Forskellen er at masseni dag oplever sig selv “i partikler.” Og det erher, foragten kommer ind i billedet.

Dels fra neden som offensiv foragt over foreliten, dels denne elites foragt oppefra, der-oppe hvor de nye “fleksibiliserede” massergør deres livsstil til altings målestok.

Alligevel lever vi mere end nogensinde imassen, hævder Sloterdijk og minder om so-cialpsykologen David Riesmans begreb omthe lonely crowd, og om at Hannah Arendttaler om den “organiserede forladthed” somudgangspunktet for alle totalitære overgreb.

DET, SOM MAN FEJLAGTIGT TAGER for atvære en befriende individualisme, er ikke an-det end massens nye former, forskelskulten:At jeg ligesom alle de andre ivrigt forsøger atvære forskellig fra dem, ved – med tidensyndlingsord – at vælge mit helt eget, privatestandardiserede, massekonsumprodukt, fremfor det min sidemand har valgt.

Men det drejer sig ikke kun om den enkel-tes bedøvede tro på friheden i forbruget.Ligesom da Canetti måtte lade sig rive med afmassens malstrøm, har massen stadig et poli-tisk aspekt.

Udfoldelsen af massen som subjekt fore-skrev både den nationalistiske tidsalder, somvi har forladt, og det Sloterdijk kalder “den

socialdemokratiske æra”, som vi lever i. Forbegge drejer det sig om at sikre, at al magt ogalle gyldige udtryksformer udgår fra demange.

FOR SLOTERDIJK STIKKER hverken detsnobbede had til masserne eller en markeds-økonomisk forbrugsfrihed dybt nok til at låsemassen og foragtens benlås op. Snobberiet,som når Baudelaire forkastede fotografiet,fordi det gav den gemene hob et redskab tilat “betragte sit eget trivielle billede”. For-skelskulturen, hvor alle skal gøre sig interes-sante og have succes, hvilket kun kan ske påen brutal baggrund af fiaskoer.

Spørgsmålet er, om Sloterdijks diagnose,selv med bogens filosofihistoriske gennem-gang, er nuanceret nok. Eller om den ligesomBaudrillards ender med at virke tidsbundenog lovlig smart. Spørgsmålet er, om massebe-grebet stadig kan bære.

Sloterdijks styrke er, at han i modsætningtil en klassiker som Ortega y Gasset med sinMassernes oprør, ikke er en tilbageskuendekulturkonservativ, der blot beklager altingsforfald og ungdommens fordærv.

I sin analyse er han snarere i dialog medden Thomas Hobbes, der gik ud fra, at men-neskene til enhver tid først og fremmest erstyret af frygten. Og han rammer for alvorplet, når han lysende klart fremstiller det so-cialpsykologiske problem, som politikerne ik-ke synes at kunne få øje på, på trods af at detfor øjeblikket vælter ud af alle sprækker i detvi stadig regner for den civiliserede vereden.Med Sloterdijks egne ord:

Et problem der kalder på en psykopolitiskkraftpræstation uden fortilfælde i historien:Forsøget på at sikre sig, at de smidige, misun-delige, ambitiøse masser, der slider i perman-ente konkurrencer om præferencestillinger,ikke styrter ned i truende taberdepressioner.”

Håbet? Det står i bogens allersidste linierog hedder kultur i ikke udvandet forstand,den vedholdne anstrengelse, der også og isærbør være kunstens vandmærke. At vi bliverved at udfordre massen i sig os selv, at vi be-slutter os mod os selv.

Peter Sloterdijk | Masse og foragt | Oversat af Hans Chr. Fink | Det lille Forlag| 96 sider | 160 kroner

Menneskene danner masser Og massen er en sum af ensomheder. Nyt stort essay af den tyske filosof Peter Sloterdijk

Baudelaire forkastede

fotografiet, fordi det gav den

gemene hob et redskab til at

betragte sit eget trivielle billede

“Mange ved ikke, hvad der er sket, alligevel har de travlt med at komme hen hvor defleste er.” Elias Canetti om massens væsen.

Foto | Scanpix

Tradition | Jasmina Nielsen ALLEHELGEN

Mødet med den store græskarmandI aften er det allehelgensaften. Og i USA fejres det med manér. Halloween er USAs næststørstekommercielle helligdag efter jule-dag. Moderne tiders halloweenstammer fra den to tusind år gam-le keltiske festival Samhain [udta-les sow-in], der blev fejret 1. no-vember.

Datoen 31. oktober var både densidste dag i det gamle år og marke-rede, at sommeren var slut, og atman gik fra høsttid til den langevinter. Vinteren blev associeret meddød og de gamle keltere troede, at dedødes ånder kom tilbage til jordennytårsnat. De klædte sig ud i dyre-skind og druiderne ofrede korn ogdyr til guderne. Åndernes tilstede-værelse gjorde, at man netop dennat havde lettere ved at spå omfremtiden. Og i en fjendtlig verden,hvor man var dybt afhængig af na-turen, udgjorde spådommene et hol-depunkt i tilværelsen gennem denmørke vinter.

Da kristendommen blev udbredt,døbte paven 1. november Allehel-helgensdag, eller allehelgensmesse,på gammelt engelsk, All-hallow-mass. Troen på de døde ånder be-stod, og i 1800-tallet havde man end-

nu All Souls’ Days parader i Eng-land, hvor man delte mad og soul ca-kes, sjælekager ud til de fattige, somtil gengæld forventedes at bede forde døde i giverens slægt.

Den amerikanske tradition med“trick-or-treat”, der svarer til dendanske fastelavnstradition med attigge boller (“hvis jeg ingen bollerfår/laver jeg ballade”) stammer fraden tid.

Det var kirken, der erstattede denhedenske skik med at sætte mad ogvin ud til ånderne, med at lade børngå tiggergang fra dør til dør. Det deroverlevede, var frygten for mørket,

og folk troede, at de ville møde ån-derne, hvis de gik ud allehelgens-aften. For at undgå at blive gen-kendt af ånderne, kunne man skju-le sig bag en maske, når man gik udefter mørkets frembrud.

Europæerne tog traditionernemed sig, da de emigrerede til USA,og blandede dem sammen med deindfødte indianeres traditioner. Islutningen af 1800-tallet blev hal-loween en egentlig helligdag, og be-gyndte samtidig efterhånden at mis-te sin overtroiske og religiøse be-grundelse.

Med 1950ernes babyboom kom hal-loween ind i de amerikanske klas-seværelser. “Trick-or-treat”-traditio-nen blev genoplivet og i aften fejreshalloween med fynd og klem overhele USA. Faktisk bruger amerika-nerne hvert år næsten 7 milliarderdollar på halloween.

Skulle det vise sig at blive lidtmindre i år, kan det skyldes, at i detnogen har kaldt “frygtens Ameri-ka”, med terrorangreb og snigskyt-ter, er det for tiden ikke helt så po-pulært med masker og udklædning.

Den store græskarmand griner. I aftenfejrer man halloween over hele USA.

Foto | Scanpix

For at undgå at blive

genkendt af ånderne,

skjulte man sig bag en

maske når man gik ud efter

mørkets frembrud

Kulturhistorie, kunst, musik, dans, tea-ter og design i Øresundsregionen i hele efteråret. Kom ind på livet af regionens kulturinstitutioner, dens særlige steder og egenarter.

THE WHITE TOWNForførende musikalsk billedteater med Ulla Henningsen & orkester iscenesat af Woyzeck-instruktøren Robert Wilson. Den verdensberømte instruktør er til-bage i Danmark for at skabe efterårets store forestilling, der er en hyldest til Skandinavien og arkitekten Arne Jacobsen. Verdenspremiere 24. oktober 2002Bellevue Teatret

SUSAN HILLER– PSI-GIRLS/ WITNESS/ WILD TALENTSOvernaturlige oplevelser, telepatiske kvinder og børn med særlige evner. Det er udgangspunktet for udstillingen med Susan Hillers lyd- og videoinstallatio-ner, der vises i Roskilde. Den amerikan-ske kunstner, der er bosat i London, arbejder i krydsfeltet mellem lyd- og billedkunst. 07.10.02 –15.12.02Museet for Samtidskunst, Roskilde

MÅLTIDENAt plukke, fl å, skære og rense. Saften, fedtet; dryppende og skinnende. Et måltid er historie, sansning, poesi, fan-tasi, stille og stærkt. I en ny konstella-tion mellem museets historiske rum og video undersøger den danske fotograf Katrine Ussing vor tids på en gang overdrevne og distancerede forhold til maden. 13.10.02 –06.01.03Kulturen, Lund

Læs mere om Kulturbro 2002 i maga-sinet, som fås på regionens kulturinsti-tutioner.

B6| 1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002

Kultur@dagen.dk

KULTUR

Jubilæum | Oliver Stilling Foto | Sofie, Daniel, Morten og Flopper UNGDOMSHUSET

Netop i dag fylder Ungdomshusetpå Jagtvej 69 på Nørrebro 20 år. Foren hel del forbipasserende er huseten rotterede fuld af utilpassede, po-litisk naive, voldsromantiserendeteenagere med hanekam og hulleri tøjet; et sted der burde jævnes medjorden.

For stedets brugere derimod er‘Ungeren’, som det kaldes, et fristedi et regelret og konformt samfund;et sted der bygger på solidaritet,højt til loftet og klasseløshed. Etsted med plads til alle. Brugerne si-ges at komme fra alle samfundslagoveralt i landet.

For at markere dagen udlevere-de DAGEN en stak engangskame-raer til fire af stedets brugere, So-fie, Morten, Daniel og Flopper. Deblev bedt om at portrættere husetindefra. 15 af deres snapshots ergengivet på denne side.

Ungdomshuset blev overtaget i1982, efter at Københavns Kom-mune havde sluppet grebet. På dettidspunkt var byen genstand for endel husbesættelser, og ved at foræ-re de unge bygningen, der dengangvar kendt som Folkets Hus, håbedeman, at besættelserne ville aftage.

I de første 10 år var ‘Ungeren’ do-mineret af den hedengangne bz-be-

vægelse og dens kampe mod Apart-heid og alt, hvad der var forkert –daværende overborgmester EgonWeidekamps (S) boligpolitik for ek-sempel. I dag tilhørerer brugerneen anden generation, men det po-litiske udgangspunkt er som altiddet venstreradikale. På Ungdoms-husets brugervenlige hjemmeside(www.ungdomshuset.dk) fremgårdet, at huset forsøger “den umuligeopgave at søge at skabe plads til al-le”, hvilket sker ved at “opbygge enmoral, hvor det ikke tolereres, atman bevidst disrespekterer andremennesker.

Derfor er sexisme, racisme oghomofobi bandlyst”. Den målsæt-ning blev sat yderligere på prøvesidste oktober, hvor huset blev op-købt af frikirken, Faderhuset.

I Ungeren er det anarkiet, der her-sker. Alle beslutninger tages på etugentligt fællesmøde, og diskus-sionerne fortsætter, indtil der erenighed.

Som en talsmand sagde til Jyl-lands-Posten tidligere på året: “Vitror på, at man kan fungere udenledere. Personligt er min ledetrådDet Klasseløse Samfund. Den såkaldtlibertære kommunisme, hvor der

ikke forekommer statslig styring.”At dømme efter plakater i bybil-

ledet er der en del kulturelle begi-venheder i Ungdomshuset. De-monstrationer, koncerter, folke-køkken, filmforevisninger og fore-drag. I tilbygningen ud mod Jagtvejligger Ungdomshusets bog- og in-focafé Usmalia. Listen af bogtitlertæller ABC of Anarchism, Che Gue-vara & The Cuban Revolution og NoNukes – Everyone’s Guide to Nu-clear Weapon. For nogle lyder detstudentikost og naivt, for andre rys-tende autonomt. Herunder krimi-nalpolitiet. Sådan har det været imange år.

At Ungdomshuset stadig eksiste-rer og tiltrækker nye generationer,(de ældste må efterhånden have nå-et efterlønsalderen) skyldes ifølgebrugerne et fænomen, der kaldes‘Power’. På hjemmesiden hedderdet: “Vores Power er, når vi går tildemonstration arm i arm fyldt medadrenalin og angst. Vores Power er,når vi fester vildt med tungen udaf halsen (...) Vores Power er, når vier vrede sammen og slår, råber ogskriger al vor kraft imod en koldmur af ligegyldighed og intoleran-ce. Vores Power er, når vi er sam-men”. Tjah.

Outsidernes forsamlingshus set med insiderøjnePOWER!

DAGEN bad fire af Ungdomshusets brugere om at portrættere Ungeren. Billederne er taget fredag og lørdag under jubilæumsfesten.

I dag har du kun

ét alternativ til dit el-selskab.

FØRSTE JANUAR FÅR DU FLERE.

DENNE KAMPAGNE GENNEMFØRES AF DE SYSTEMANSVARLIGE SELSKABER OG DE DANSKE EL-SELSKABER.

Fra 1. januar bestemmer du selv,hvor du vil købe din el. Du skalblot kontakte den leverandøraf el, du ønsker at handle med.

Det er hurtigt, nemt og normaltgratis. Det frie elvalg gælder kunden del af elregningen, der kal-des "markeds-el". Din lokale net-

virksomhed vil fortsat opkrævebetaling for "miljøvenlig el", driftaf elsystemet og afgifter til staten.

Valget er dit, og valget er frit. Vi

skal nok sørge for, at strømmenikke forsvinder. Få mere at videpå www.fritelvalg.dk eller henten folder på biblioteket.

B8| 1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002

Tendens@dagen.dk

TENDENS

Teknologi | Scott Thurm og Ken Brown, The Wall Street Journal Foto | Mira

SOLFORMØRKELSE I IDeja vu. Verdens 100 største teknologifirmaer har tabt penge fem kvartaler i trækTre gange inden for de sidste 25 år har teknologiindustrien været konfronteret mefremtid. Og hver gang har innovation været vejen frem.

INNOVATION

For ti år siden blev USAs teknologiskeindustri betragtet som udspillet. Asi-atiske chipfabrikanter havde erobret

større og større dele af markedet. Datidens pc’-er var praktiske på arbejdet men ikke synderligtnyttige i andre sammenhænge. Investorernehavde svært ved at få øje på en fremtid for denteknologiske industri. Teknologiindekset Nasdaqlå omkring 600.

Men omkring samme tidspunkt var en grup-pe ingeniører på et statsligt laboratorium i Illi-nois i gang med at skabe et lille program, derskulle gøre det nemmere for computerbrugereat navigere rundt i det spæde World Wide Webved at bruge grafiske ‘links’ i stedet for tekst-baserede menuer. Deres Mosaic-program blev se-nere til Netscape, som i løbet af kort tid revo-lutionerede kommunikation og handel, og for-årsagede en af de største investeringsmaniernogensinde.

Nu har solformørkelsen igen ramt den tekno-logiske industri. Samlet set har verdens 100 stør-ste teknologifirmaer tabt penge fem kvartaleri træk ifølge investeringsbanken Merrill Lynch,og selskabernes indtægter i andet kvartal var29 procent lavere, end da de toppede. Nasdaq-indekset er 75 procent lavere end sit højeste ni-veau, som blev nået i marts 2000, da det gikover 5.000.

Denne gang har teknologiindustriens krisehaft en større effekt end nogensinde før, bådepå det generelle aktiemarked og på den ameri-kanske økonomi. Teknologi er blevet så stor endel af økonomien, at 47 procent af firmaerneskapitaludgifter går til teknologisk udstyr. I 1990var det kun 20 procent.

Det ser mørkt ud. Men dybt bekymrede tekno-logiinvestorer bør komme en ting i hu: Vi harprøvet det før. Den teknologiske historie viser,at frygten for innovationens endeligt kan visesig at være lige så langt fra sandheden som denentydige bekendtgørelse af en højteknologisk‘Ny Økonomi’.Tre gange i det seneste kvarte århundrede harteknologien været konfronteret med nedtureog en usikker fremtid. Men hver gang har nyeidéer og vedholdende forbedringer af eksiste-rende produkter vakt industrien til live igen påuforudsete måder, selvom det tog årevis, før vis-se af forandringerne bar frugt.

Spoler vi tiden tilbage til slutningen af 1970er-ne, lagde de første pc’er, skabt af overløbere ogcomputernørder på hobbyplan, grunden for enung teknologiindustri, der indtil det tidspunktvar blevet bremset af IBMs totale dominans.

I midten af 1980erne medførte en kombina-tion en række små banebrydende fremskridt,såsom hurtigere chips, enklere software til tekst-behandling samt laserprintere, at efterspørgslensteg dramatisk efter nogen tids alvorlig lav-konjunktur.

1990ernes opsving var baseret på begge typeraf fremskridt. Gradvise forbedringer af opera-tivsystemer såsom Windows fra Microsoft, ogsammenkoblingen af pc’er i kontornetværk kick-startede efterspørgslen. Derefter førte inter-nettet hele den teknologiske industri til uane-de højder.

Det er umuligt at vide, hvad der bliver dennæste store ting. Wi-Fi-teknologien måske? Op-findelsen har i hvert fald vakt interesse hosteknologiobservatørerne. Wi-Fi er et sæt stan-darder, der er skabt med henblik på at lave ettrådløst computernetværk til kontorer, menteknologien bliver brugt til helt andre formål:at give caféer, lufthavne og private hjem adgangtil internettet.

Et andet gennembrud kunne komme fraunderholdningsindustrien. Især hvis de van-skelige juridiske problematikker omkring filmog musik bliver afklaret. Sker det, kan det af-føde fornyet aktivitet og innovation efter denneddrosling, som Napsters nedlæggelse med-førte.

En tredje mulighed er, at en ny generation afsensorchips linket til internettet skaber et op-sving i teknologier, der måler handel, maskinerog endda folks helbred.

Dertil kommer en fjerde mulighed: Hard-co-re videospils entusiaster udvider hele tidengrænserne for computeres ydeevne, og de kun-ne meget vel udbrede deres resultater til andreområder og anvendelser.

I mellemtiden er det værd at bemærke, at ven-turekapitalister er godt på vej til at investere cir-ka 25 millioner dollar (190 millioner kroner) inystartede firmaer i år. Det er et større beløbend i noget andet år, undtagen de tre år underinternetboomet, 1999, 2000 og 2001.

Hvis man ser nærmere på, hvordan nye op-findelser af både større og mindre vigtighedkunne vende tidligere teknologinedture, fårman en idé om, hvad der muligvis kan opståud af det nuværende blodbad.

I slutningen af 1970erne syntes den nye høj-teknologiske industri at være i fare for at væredødfødt. Computere var synonyme med kæm-

pecomputere, som stort set alle var fabrikeret afIBM til store firmaer og forskningscentre. Præ-cis som bilfabrikanterne, der engang ejede de-res egne stålværker, producerede IBM hoved-komponenterne til selskabets egen computer-fremstilling, og det var også IBM, der leverededen software, der gjorde det muligt for bruger-ne at bearbejde og hente information. Denstramme integration og IBMs næsten-monopolvar en sikker opskrift på begrænset nytænkning.

Da Annalee Saxenian interviewede SiliconValley-chefer i forbindelse med sin kandidat-afhandling om regional planlægning i den pe-riode, “talte de alle om, at Silicon Valley snart vil-le være en afsluttet epoke,” fortæller hun. “Althandlede om at konsolidere, og det ville endesom i bilindustrien Detroit med tre store com-puterchip-firmaer”. I sin afhandling forudsag-de hun, at regionen ville blive udspillet.

Hvad hun og de fleste andre overså, var det po-tentiale for nyskabelse, der lå i, at computere ik-ke behøvede være store, kollektive og profes-sionelt programmerede. I 1971 havde Intel skabtde første mikroprocessorer, som udførte ud-regninger og gemte data. Formålet med chip-pen var at bruge den i ure og bærbare lomme-regnere, men computerinteresserede begyndtepå hobbyplan at eksperimentere med mikro-processorer som grundlag for en “personlig”computer.

I 1975 introducerede Albuquerque-virksom-heden MITS Altair-computeren – en maskinepå størrelse med en skoæske, der havde rækkeraf kontakter og blinkende lygter, men ikke no-get tastatur. En ung Harvardstuderende, Bill Ga-tes, flyttede i en kort periode til Abuquerquefor at skrive programmer til Altair-computeren.Et år senere grundlagte to altmuligmænd fraSilicon Valley, Steve Jobs og Steve Wozniak, Ap-ple.

De første pc’er revolutionerede principperne icomputerindustrien. Til forskel fra IBMs main-frames og Digitals minicomputere, indgik dervæsentlige dele i pc’erne, der var fabrikeret afandre. Dertil kommer, at udenforstående fiklov til at lave softwareprogrammer, så maski-nerne kunne blive mere anvendelige.

Netop de to forskelle satte en hel bølge af ny-opfindelser i gang, da hobevis af både nye oggamle firmaer lavede diskettedrev samt tekst-behandlings- eller regnearksprogrammer. I 1980havde selv IBM fattet de nye spilleregler. Kon-gen af mainframes sagde, at selskabet nu ogsåville producere en pc med en mikroprocessorIntel og et operativsystem fra Microsoft, firma-et grundlagt af Bill Gates.

De nye selskaber fik kraftig medvind på WallStreet fra 1980 til 1983. Succesen opmuntredeventureselskaberne, Apple-folkene og de mangeandre Silicon Valley-chipfirmaer. Da Vinod Khos-la og tre kolleger startede Sun Microsystems i1983 for at bygge en stærkere desktop compu-ter, som de kaldte en arbejdsstation, “ringedevi til nogle folk, fik en værdiansættelse på 100millioner dollar (cirka 760 millioner kroner) ogmodtog en check efter to uger,” siger Khosla.

Økonomen Timothy Bresnahan fra StanfordUniversity, der er i gang med at skrive en bog ompc-industriens historie, siger, at disse første år harlært os to vigtige ting. For det første opstår ny-tænkning ofte, når og hvor det er mindst ven-tet – hvad angår pc’en, så kom den fra “halv-snuskede og ukendte outsiders”. For det andetkan teknologi, der er opfundet til et specifiktformål, tilpasses vigtigere anvendelser af helt

andre entreprenører end dem, der opfandtteknologien.

I 1990 vendte pessimismen dog tilbage. In-dustrien havde vokset sig så stor, at den ikkelængere var immun over for overordnede øko-nomiske cyklusser, og væksten i pc-salget sagt-nede parallelt med væksten i den nationale øko-nomi.

Opbremsningen i væksten afspejlede også enfrustration over pc’ernes begrænsninger. Revo-lutionen så ud til at “løbe ud i sandet”, sigerHal Varian, dekan i computer science ved Ber-keley University.

Investorernes entusiasme ebbede også ud.Venturekapitalselskaberne rejste kun godt 14milliarder kroner i 1991, det mindste i et helt år-ti.

Så var det, at to opfindelser, der længe havdeulmet, ramte den perfekte timing. Viden-skabsmænd fra Xerox’ forskerlaboratorium i Si-licon Valley havde lanceret idéen om at brugemusedrevne grafiske ikoner snarere end tekst-kommandoer til at styre en computer i 1970er-ne. Apple anvendte indretningen så tidligt som1984, men pc´ere baseret på IBMs standarderog Microsofts operativsystemer var alligevel detdominerende igennem 1980erne.

Der skulle introduktionen af Microsofts Win-dows operativsystem i 1992 til for at tænde inter-essen for pc´eren igen. Fra 1992 til 1995 blevsalget næsten fordoblet.

På omtrent samme tidspunkt ønskede de fir-maer, der havde installeret en større styrke afpc´ere, at forbinde dem for at kunne dele filerog printere. Det pressede efterspørgslen på com-puternetværk baseret på Ethernet, som ogsådelvist var blevet udviklet på Xerox-laboratori-erne helt tilbage i 1970erne, i vejret.

Så snart disse computere blev forbundne medhardware fra firmaer som 3Com og software fraNovell, opdagede brugerne 1990ernes anven-delsesområde nummer ét: e-mailen.

Office-netværkerne satte nu dagsordenen forWorld Wide Web og i princippet alles adgangtil internettet. Tim Berners-Lee, forsker ved eteuropæisk laboratorium i Geneve, udtænkteden grafikbaserede webflade i 1991 for at gøredet lettere for forskere at udveksle papirer på detglobale kommunikationsnetværk kendt sominternettet. I lighed med dem, der skabte mikro-processorerne kunne Berners-Lee ikke helt over-skue, hvad han havde sat i gang, vurderer Ti-mothy Breshanan fra Stanford.

To år senere lancerede Marc Andreessen oghans kolleger fra Centeret for Applikationer tilSupercomputere ved Illinois’ Universitet Mo-saic browseren til at navigere på nettet. Undernavnet Netscape blev ideen børsnoteret i au-gust 1995. Selskabets aktier, der var fastsat til28 dollar (cirka 212 kroner), lukkede den førstedag i kurs 71. Internetboblen var i gang med atblive blæst op. Fra 1995 til 2000 blev mere end1.100 high-techfirmaer børsnoteret.

Men disse innovationer ville nu ikke haveværet så revolutionerende, hvis det ikke havdeværet for flere årtiers jævne fremskridt inden forcomputerchips, harddiske, software og kom-munikationsteknologi. I midten af 1990ernekunne brugerne springe på internettet på pc’-er til omkring 15.000 kroner med modemer, derkunne hente i hvert fald tekst og simpel grafikmed en rimelig hastighed.

“Det er nødvendigt at opfinde en hel ny øko-logi til at understøtte nytænkningen,” siger Ja-mes H. Morris, dekan ved datalogistudiet påCarnegie-Mellon Universitetet. Den økologi kun-ne vise sig at være en styrke under den nuvæ-rende lavkonjunktur. En lavkonjunktur, der ersærlig alvorlig, fordi den er en kombination afen bred økonomisk nedgang og et styrt i salgetaf teknologi efter 1990ernes ekstatiske opgangsår.

Der er mange analytikere, der forudsiger et be-skedent opsving i teknologiforbruget, når førstdet går bedre for de nationale økonomier. Ti-mothy Bresnahan siger, at virksomhederne kunlige er begyndt at anvende nettets potentiale istørre omfang. Automatiske computerlinksmellem et selskab og dets leverandører, for ek-sempel, kunne ensrette forsyningskæden og re-ducere virksomhedernes lagre.

Nytænkningens art og endelige indflydelsebliver den største prøve. Pessimister hævder, atde ikke kan se skyggen af den næste store ap-plikation. Timothy Bresnahan er bekymret for,om nutidens teknologigiganter, i modsætning tilIBM for en generation siden, skulle finde på atopkøbe eller kvæle de nyskabelser, som de følersig truet af.

Optimisternes svar lyder, at den næste storeting næppe kan skimtes nede fra bunden af enlavkonjunktur. Selvom produkter og selskabermåske forsvinder, er “innovationer snarere enproces end en række produkter,” siger DougHenton, økonom i Palo Alto i Californien. “I ettilstrækkeligt stærkt miljø og med de rette men-nesker, skal markedet nok dukke op.” Oversættelse |Susanne Ekman og Søren Lund

TENDENS

Tendens@dagen.dk

1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002 | B9

IT-LAND1

Den næste IT-revolution | Fire teknologier der kan skabe et nyt innovationsboom

Wi-Fi | Trådløs adgang til internettet på kontoret, i lufthavnen, cafeen eller derhjemme

Sensor chips | En ny generation af chips, som kan følge på mennesker, varer og maskiner overalt

Videospil | Hardcore brugerne skubber hele tiden grænserne for computernes ydeevne og dermed teknologiens udvikling

Post-Napster | Kommer der en løsning på de juridiske problemer, kan underholdningsindustrien kickstarte et nyt boom

Nytænkning opstår ofte, når og hvor

det er mindst ventet – hvad angår

pc’en, så kom den fra “halvsnuskede

og ukendte outsiders”

k. Men de har prøvet det før.d nedture og en usikker

INDIANERBOLD OG ÅBNE SKYDETELTE

B10| 1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002

Sport@dagen.dk

SPORT

Fodbold | Christian Frederiksen CHAMPIONS LEAGUE

To dårlige forsvar giver som regelen underholdende fodboldkamp.Dén tese blev endnu engang be-

kræftet, da Juventus onsdag aften tog imodFeyenoord i Champions Leagues gruppe E.

Del Piero og co. kunne med en sejr sikresig videre deltagelse i turneringen. Missio-nen lykkedes, thi uden for alvor at rulle sigud vandt mandskabet med 2-0, hvorfor ita-lienerne med sindsro kan tage til Ukraineom 14 dage og afvikle den for dem helt be-tydningsløse kamp mod Dinamo Kijev.

På Stadio delle Alpi i Torino blev Feye-noord klemt ned fra start. Efter 60 sekundersendte Alessandro Del Piero et lumsk fri-spark tæt forbi den ene opstander, og blotto minutter senere kørte Mauro Camora-nesi for første gang rundt med den uhyg-geligt svage venstre back, Tomasz Rzasa,der var med efter afbud fra Ramon vanHaaren.

Inde på midten fik Marco Di Vaio masseraf plads til at heade den efterfølgende cen-tring i nettet, og så førte Juventus med 1-0.

Dét blev startskuddet til en forrygende

gang indianerfodbold, hvor der var åbentskydetelt i begge ender af banen. Juventus’´bomstærke midtbaneakse med Alessio Tac-chinardi, Edgar Davids og ikke mindst tjek-ken Pavel Nedved betjente Di Vaio og DelPiero med masser af bolde, men en kom-bination af svigtende koncentration hosfrontduoen og godt målmandsspil af Ed-win Zoetebier holdt Feyenoord inde i kam-pen.

I den anden ende af arenaen måtte ver-dens dyreste keeper, Gianluigi Buffon, vedtalrige lejligheder give prøve på sin klasse.For selv om Feyenoord stillede op uden denkarantæneramte Bonaventure Kalou og denskadede Pierre van Hooijdonk, var hol-lænderne ofte i stand til at bringe Juven-tus-forsvaret på glatis.

Her var den uruguayanske stopper Pao-lo Montero hårdt savnet, eftersom det ertydeligt, at veteranen Ciro Ferrara for længsthar passeret pensionsalderen, mens IgorTudor slet og ret er for langsom.

Første halvleg endte mirakuløst uden

yderligere scoringer, og de 35.000 tilskuerepå det halvtomme og fugtige Delle Alpi måhave følt sig godt underholdt. Ikke mindstaf den franske dommer Gilles Veissiere ogdennes assistenter der til spillernes storefrustration administrerede offsidereglenpå samme facon, som de blinde fægter.

Efter pausen strammede Juve-træner Mar-cello Lippi op på sit taktiske koncept ved attrække Marco Di Vaio ned på midtbanen, såformationen nu hed 4-5-1. Ideen var på bed-ste italienske manér at lukke alle skotter ibagude for via kontraspil at give Feyeno-ord det endelige killer blow.

Planen lykkedes, selv om de hårdt ar-bejdende hollændere bed godt fra sig. Ikampens 68. minut spænede Camoranesinemlig atter igennem på højrekanten, hvor-efter Marco Di Vaio med en let berøringkunne lukke og slukke til 2-0.

Efter kampen udtrykte Marcello Lippibehersket håb om, at Juventus i denne sæ-son kan nå helt til tops i Champions League.Det er ikke sket siden 1996.

“Vi har en god chance, selv om det selv-følgelig aldrig er let at vinde ChampionsLeague. Men efter at have vundet Serie Asidste år, vil vi nu arbejde hårdt for succesi Europa,” sagde Marcello Lippi efter kam-pen.

Noget anderledes ser situationen ud forFeyenoord, som efter nederlaget ligger sidsti gruppe E. Hollænderne må derfor medangst og bæven vente endnu to uger på atfå afgjort sin europæiske skæbne.

Her ligger konditionerne helt fast. Hvis Fe-yenoord vil gøre sig forhåbning om at kom-me videre i mesterligaen, skal Newcastlebesejres på De Kuip i Rotterdam. Bliver detikke til tre point, vil holdet ikke alene væ-re ude af Champions League – man vil endikke få en fribillet til UEFA Cup’en, somklubben ellers vandt i foråret.

Det er den pressede træner, Bert van Mar-wijk, godt klar over, selv om han i førsteomgang var mest bitter over resultatet iTorino.

“Jeg er meget ked af det. Vi fortjente altandet end et nederlag, for vi spillede godt

og skabte en masse chancer. Specielt i andenhalvleg var det os, som sad på spillet, mendesværre kunne vi ikke score,” sukkede vanMarwijk.

I aftenens anden kamp sørgede Newcast-le hjemme på St. James’ Park for fornyetspænding i gruppe E. Det skete, da holdetfor øjnene af 40.000 tilskuere vandt med 2-1 over Dinamo Kijev. Ukrainerne tog ellersteten, da Maksim Shatskikh to minutter ef-ter pausen sendte kuglen i nettet bag Al-lan Harper.

Efter 56 minutter udlignede Gary Speedimidlertid på hovedstød, og da anfører AlanShearer 20 minutter før tid bankede et straf-fespark i mål, evnede Dinamo Kijev ikkeat svare igen.

Newcastle kan med en sejr over Feyeno-ord efter al sandsynlighed booke en billettil andet gruppespil. Det vil i sig selv værelidt af en bedrift, eftersom englændernelagde ud med at tabe sine tre første kampei Champions League.

1

Italiensk fodboldsgamle dame slapvidere i ChampionsLeague mens deøvrige grupperivalernærmer sig en sandgyserafslutning

Marco Di Vaio havde en stor aften på Stadio Delle Alpi. Med to kasser sendte han Juventus videre i Champions League. Foto | Scanpix

Fodbold | Christian Frederiksen CHAMPIONS LEAGUE

Inden sæsonen satte Bayern Münc-hen næsen op efter succes i bådeBundesligaen og Champions Lea-gue. Og selv om lodtrækningen tilden mest fornemme europæiskeklubturnering ikke just tegnede sigså fordelagtigt, som sydtyskernekunne ønske sig, udgjorde AC Mi-lan, Deportivo La Coruña og RC Lenstrods alt ikke en større mundfuld,end at Bayern kunne sluge den i énmundfuld.

“Dette er det stærkeste mandskab,klubben nogensinde har rådet over,”sagde bestyrelsesformanden for FCBayern AG, Karl-Heinz Rummenig-ge, selvsikkert.

Efter fire spillerunder i Cham-pions League var realiteterne imid-lertid, at de 17-foldige tyske mestreskulle vinde de to sidste opgør igruppen, hvis mandskabet ville hol-de liv i sin minimale chance for atkomme videre i turneringen.

Men allerede i første hug knække-de filmen. Onsdag aften tabte bay-rerne nemlig efter endnu en mang-elfuld indsats med 1-2 i DeportivoLa Coruñas heksekedel, Riazor.

Dermed er Bayern München forførste gang nogensinde slået ud ef-ter Champions Leagues indledenderunde.

Hvad værre er, sidder holdet såubehjælpeligt fast på sidstepladseni gruppe G, at der ikke engang ermulighed for at hente sportslig re-vanche – og penge – i den europæ-

iske opsamlingsturnering, UEFA Cu-p’en.

Den utidige exit betyder således,at Bayern München går glip af ind-tægter i en størrelsesorden på 220millioner kroner set i forhold til, atklubben i de fem foregående sæso-ner mindst er nået frem til kvartfi-nalerne i Champions League.

Dét faktum bragte straks efter yd-mygelsen i La Coruña Karl-HeinzRummenigge op i det røde felt.

“Det her er ikke kun en skuffelsefor os alle. Det er en blamage – enskandale,” sagde den tidligere top-spiller, inden de slukørede bayeretjekkede ud fra Hotel Meliá MaríaPita.

De tyske aviser var dagen derpåikke mildere stemt over for spiller-ne og træner Ottmar Hitzfeld.

“Europa håner Bayern” og “Skam-mens aften”, lød to overskrifter i ta-bloidavisen Bild, mens Süddeuts-che Zeitung mere afdæmpet beret-tede om “En brystlanding i intet-heden”.

Om Ottmar Hitzfeld, der ellerssyntes urørlig, efter at Bayern Münc-hen sidste forår vandt ChampionsLeague, overlever i trænersædet, af-hænger nu helt af, om klubben for-mår at vinde Bundesligaen. For atnå dertil fordrer Karl-Heinz Rum-menigge en tilbagevenden til klas-siske germanske dyder:

“Disciplin, kampgejst og liden-skab skal være nøgleordene,” tord-ner Bayerns bestyrelsesformand.

Fodbold | Christian Frederiksen UEFA CUP

Skal man lide på fodboldhistorien,venter der FC Midtjylland 90 me-get svære minutter, når den portu-gisiske dommer Almeida Costa klok-ken 20.30 blæser i fløjten på Con-stant Vanden Stock Stadion i Brux-elles.

Danmarks sidste repræsentant iUEFA Cup’en skal nemlig op moden klub, som på papiret tilhører deneuropæiske elite. Med navne somRensenbrink, Haan og van der Elsti rækkerne spillede Anderlecht sigfra 1976 til 1978 i tre Europa Cup-fi-naler for pokalvindere, hvor af klub-ben vandt de to.

Også den næste generation gjor-de sig flot bemærket, idet Ander-lecht med hjælp fra danskertrioenMorten Olsen, Per Frimann og Ken-neth Brylle triumferede i UEFA Cup’en i 1983.

I 1990 var Anderlecht igen i Eur-opa Cup-finalen for pokalvindere,men Sampdoria var for stor enmundfuld. Trods millionstøtten frabryggerikoncernen Vanden Stockhar Anderlecht ikke siden formåetat bide skeer med de store i klassen.Og selv om holdet fem gange hardeltaget i Champions League, lyk-kedes det kun i sæsonen 2000/01 atkomme videre til andet gruppespil.Herefter solgte klubben stjernerneJan Koller, Tomasz Radzinski og BartGoor uden at købe kvalificerede af-løsere.

Anderlecht råder stadig over nav-ne som midtbanemotorerne Walter

Baseggio og Yves Vanderhaeghe, derbegge var med på Belgiens VM-hold.Alligevel har klubben problemermed at klare sig på hjemlig grund.Helt uhørt frister hovedstadsholdet,som trænes af den gamle forsvar-skæmpe Hugo Broos, derfor en til-værelse som nummer seks i JupiterLeague.

Også i UEFA Cup’ens første rundehavde Anderlecht stort besvær modnorske Stabæk, der blev elimineretpå reglen om udebanemål.

FC Midtjyllands assistenttrænerLasse Christensen har set flere afAnderlechts kampe i denne sæson.Han mener ikke, at der er nogengrund til på forhånd at smide sigpå ryggen for den gamle tradi-tionsklub.

“Anderlecht er et velorganiserethold, der spiller en hurtig gang fod-bold. Og så har spillerne masser aferfaring. Men de har altså ikke deindividualister, som de havde for20 år siden. Alligevel vil de med ga-ranti undervurdere os. Det skal visøge at udnytte, så vi kan få scoretet vigtigt mål på udebane,” sigerLasse Christensen, der anser en sam-let sejr til FC Midtjylland for “abso-lut realistisk”.

Mod dén udlægning taler fod-boldstatistikken. Belgiske hold harseks gange tidligere været oppeimod danske modstandere. Og dehar trukket det længste strå hvergang …

Sidste sømi Bayernskiste

Fortidenoverskyggernutiden

SPORT

Sport@dagen.dk

1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002 | B11

Fodbold | Christian W. Larsen STABILITETS-PAGT

Krisen kildrer igen i Europas storefodboldklubber, og næste tirsdagmødes G14 gruppen i Bruxelles forat drøfte en “stabilitetspagt”, derskal lægge låg på de eksploderendeudgifter.

G14 gruppen består af briterneManchester United, Arsenal og Liverpool, Real Madrid, Barcelonaog Valencia fra Spanien, italienerne Juventus, Inter og Milan, BayernMünchen, Leverkusen og Dortmundfra Tyskland, hollænderne Ajax ogFeyenoord, Olympique Marseilles,Paris St. Germain og Olympique Lyonnais fra Frankrig – og FC Portofra Portugal.

G14 består med andre ord af 18klubber, fordi det oprindelig var de14 største, der stiftede “de riges klub”,og deres hensyn er stadig klart efterårets vanskeligheder ved at forny tv-aftalerne.

Som bekendt gik Kirchs medie-im-perium fallit i april, Englands ITV-digital kuldsejlede samme månedog franske Vivendi og de italienskestationer Telepiu og Stream har enor-me problemer. Det kostede de tyskeklubber 2,85 milliarder kroner i tab-te tv-indtægter, de engelske mistede“kun” to milliarder, og endnu er detfor tidligt at gætte på, hvor megetitalienerne mister.

Men under et kan man sige, at de18 serie A-klubber under ét havdeet underskud på 1,5 milliard kroneri sidste regnskabsår, så alle de stær-keste klubber har en interesse i at

mane til økonomisk besindighed.Derfor lyder forslaget til Bruxel-

les-mødet, at klubberne indgår en“stabilitetspagt”, hvor hensigten erat lønudgifterne til spillerne skal nedi nærheden af 50 procent af klub-bernes omsætning.

Idéen er at dæmpe overbudspoli-tikken, der jo har skabt astronomis-ke udgifter på spillere som Zidane, Fi-go og Crespo – alle tre er handlet tilgodt en halv milliard.

Men kan det lade sig gøre at re-gulere et marked, hvor sanktionerer fraværende?

“Det kan næppe lade sig gøre påkort sigt,” siger Jesper Jørgensen fraDeloitte & Touche, “men det bliverspændende at følge forsøget.” De-loitte & Touche sidder inde med denførende viden, når talen falder påfodboldøkonomi, og firmaets vur-dering af spillerlønningernes pro-centuelle andel af omsætningen i deforskellige ligaer ser således ud:Italien 75 %, Spanien 60-70 %, Hol-land 70 %, Portugal 70 %, Skotland 66 %, Norge/Sverige 66%, Frankrig64 %, England 60 % og Tyskland 50%.

Tallet for Danmark hedder for-melt 52 procent, men er vredet skævtat FC Københavns enorme aktivite-ter uden for fodbold. Det reelle tal forDanmark er 66 %, svarende til Nor-ges og Sveriges.

Ingen fra G14 gruppen ønsker atudtale sig, men en official hviskeruden for referat: “Vi håber at gen-nemføre aftalen hurtigst muligt.”

Fodbold | Rob Hughes, International Herald Tribune TABT USKYLD

Sporten er ved at blive ofretpå den globale terrorismesog racismes alter. Hvis spor-

tens verden nogensinde har væretforskånet for verdens ondskab, såhar den i hvert fald tabt sin uskyldnu. Den stigende terror og intole-rancen over for andre hudfarver, derer ved at gå grassat i vort samfund,kan ikke undgå også at have indfly-delse på sporten.

Champions League-kampenmellem Spartak Moskva og FC Ba-sel, der skulle være spillet i går, blevudsat efter gidseldramaet i Moskva,hvor flere end 100 af de tjetjensketerroristers gidsler døde under red-ningsaktionen i det besatte teater.Og efter en uge med kampagnen“Spark racismen ud af fodbold” overhele Europa, bruger en fremtræ-dende fodboldspiller nu den und-skyldning, at en racistisk be-mærkning provokerede ham til atoverfalde en modspiller i slutningenaf Premier League-kampen.

Arrene, der løber hen over denhvide, britiske spiller Nick Barm-bys ene kind, ikke alene skæmmer,men vil med stor sandsynlighed al-drig forsvinde. Han blev overfaldetaf den hollandske ghaneser, Geor-ge Boateng, efter en turbulent kampi lørdags. Boateng hævder, at Barm-by kom med hånlige bemærkning-er “om mine brødre og min kone”.

UEFAs beslutning om at udsæt-te kampen mellem Spartak og Ba-sel til næste tirsdag er, oplyser man

i UEFA, “et tegn på respekt”. Mendet er også en erkendelse af fryg-ten. FC Basel-spillernes reaktion pågidselaffæren i det russiske teaterog dens tragiske afslutning blev af-spejlet i følgende ord fra holdetsstjerne, forwarden Hakan Yakin:

“Vi forventes at tage til en by, hvorder er udbrudt en slags krig. UEFAbør gribe ind. Det ville være det re-ne vanvid, hvis vi skulle sætte voreliv på spil for en fodboldkamp.”

Og så greb UEFA ind – med sæd-vanlig diplomatisk snilde. Det ersom bekendt også gået ud over Mac-cabi Haifa, der spiller sine europæ-iske ‘hjemmekampe’ på neutralt ter-ritorium i Cypern.

Ved sidste VM-slutrunde, hvor vært-skabet deltes mellem Sydkorea ogJapan, var sikkerhedsbudgettet øgetmed 25 procent for at styrke politi-opbuddet efter 11. september 2001.

Og selvom en iagttager ved et eva-lueringsmøde umiddelbart eftersportsbegivenheden bemærkede, atså stort et opbud af militær styrkeikke var nødvendigt, var de flesteaf os, der var der, dybt taknemme-lige for det enestående samarbejdemellem to asiatiske lande, der ikketidligere har gjort sig bemærket forat komme overens med hinanden.

Noget lignende skete i sidste uge,da Gianna Angelopoulos, chefen fororganisationskomiteen for OL i At-hen 2004, ATHOC, talte ved en pres-sekonference, og den oplysning,

pressen valgte at fokusere på, varsikkerhedsbudgettet på 4,5 milliar-der kroner.

Tiderne skifter – og med demsportsverdenen og det manglendehensyn over for dens selvbestalte-de ukrænkelighed. Hidtil har detværet kotyme, at sportens mænd ogkvinder efter de grusomheder, som

palæstinensiske terrorister begikmod israelske sportsudøvere ved DeOlympiske Lege i München i 1972,har ladet sig styre af trods – samten ganske forståelig frygt.

Spillerne fra det engelske fodbold-hold Chelsea blev stærkt upopulæ-re sidste år, da de nægtede at besø-ge Tel Aviv, kort efter at et israelskfly uden videre var styrtet i havet.Spillerne, hvoraf mange er familie-fædre med små børn, bliver af per-soner med tilknytning til klubbenstadig beskyldt for “eftergivelse” og“fejhed”.

Men i dag deltager israelske holdikke længere i europæiske turne-ringer, trods løfter om en højere sik-kerhed.

Desuden har signalerne i denneuge været blandede, også dem fraUEFA. Kampen med Spartak Mos-kva er udsat for at vise respekt, menLokomotiv Moskvas udekamp tirs-dag blev bedømt sikker og ingentalte om ‘mangel på respekt’, fordikampen blev spillet i Istanbul modde tyrkiske mestre, Galatsaray.

“Jeg kender den tyrkiske gæstfri-hed udmærket”, siger Lokomotivstræner, Jurij Siomon. “Galatsaray eren stor klub, og den vil ikke tillade,at der sker noget her.”

I Atatürk-lufthavnen blev Loko-motivs spillere mødt af en mindrehær. Aviserne var fulde af påmin-delser om, at Ruslands forsvarsmi-nister i maj havde beskyldt Tyrkiet

for at være “eftergivende” over forde tjetjenske oprørere, efter at be-væbnede tjetjenere havde taget 13gæster som gidsler på et hotel i Ist-anbul.

Og i den fredelige by Nyon udenfor Geneve sidder en komité af fod-boldadministratorer, hvis kærlig-hed til sporten, drevet af nødven-digheden, er ved at blive gennem-syret af angsten for, at et fodbold-hold fra et af de 52 UEFA-lande føreller siden skulle havne i en situa-tion, der er lige så forfærdelig somgidselaffæren i Moskva.

Det, der har ændret sig, er, hvad-enten vi kan lide det eller ej, terror-isternes indstilling. Hidtil har IRAsekstremister eller den baskiske se-paratistbevægelse ETA omhyggeligtforsøgt at undgå sportsverdenen, bort-set fra OL i München.

Sporten var forbudt område, for-di ‘lokal’ terrorisme var afhængigaf al den sympati, den kunne op-drive, og man formodede, atsportsudøvelse var fri for sekteris-ke og politiske skel.

Endnu en forandring kunne iagtta-ges for nylig, da en nordirsk midt-banespiller, Neil Lennon, uden var-sel forlod sit landshold efter at ha-ve modtaget en dødstrussel, hvishan vedblev med at spille for sinnation.

Racisme er, omend mindre spe-cifik, akkurat lige så skadelig forsporten i et civiliseret samfund. Sid-

ste uges “Spark racismen ud”-kam-pagne var rettet mod al racisme, ik-ke kun mod den voksende racismei Østeuropa.

UEFA må igen gribe ind over forvisse grupper af fodboldtilhænge-re. Det var et chok for mange, dakomiteen i sidste uge gav en bøde på250.000 kroner til PSV Eindhoven,fordi bøller havde kastet lightere,mønter og lignende efter den sorteThierry Henry, en af verdens bedstefodboldspillere.

Henrys klub, Arsenal, stillede sigikke på UEFAs side, men valgte istedet ikke at indsende en officielklage baseret på bevismateriale.Samtidig satte det engelske fod-boldforbund, FA, automatpilotentil i sin redegørelse om engelske ho-oligans’ hærgen i Bratislava tidli-gere på måneden. Optøjerne be-gyndte ifølge FA, da slovakiske til-hængere systematisk hånede detengelske holds to sorte spillere Emi-le Heskey og Ashley Cole.

UEFA kræver nu, at FA skal do-kumentere den forklaring. Britiskpoliti har allerede afvist en gang foralle, at der skulle ligge racistisketendenser bag den forudsigelige bøl-leoptræden, som englænderne hareksporteret.

Oversættelse | Karen Petersen

1

Franz Beckenbauer og de andre store europæiske fodboldbosser vil sam-men skære på husholdningen.

Foto | REUTERS/Michael Dalder

Fodbold bliver detnæste offer forracisme og terror

Fra en nazistisk undergrundsvideo, hvis formål er at skabe mere fodboldvold og hverve krigere til nazismens sag.

Foto | Scanpix

Fodboldmastodonterholder orden i eget hus

Arrene, der løber hen over

den hvide, britiske spiller

Nick Barmbys ene kind, ikke

alene skæmmer, men vil

med stor sandsynlighed

aldrig forsvinde

Man gør detfordi man kan

Kampe bliver aflyst og spillernemodtager dødstrussler

Ekstremsport | Per Borregaard VERDENS FARLIGSTE

Om det er den barnlige konfronta-tion “du tør ikke”, der er løbet løbskfor særligt modtagelige typer ellerfolk med en jeg-har-ikke-levet-før-jeg-har-set-døden-i-øjnene-filosofiskal være usagt.

Men Forbes, der ellers er mestkendt for, at holde styr på verdensrigeste mennesker, har i efterårethaft fokus på vovehalsene indenforsportens verden og kåret verdensfarligste sport.

Med i opløbet var en perlerække afbizarre – for ikke at sige letteresindssyge – sportsgrene. Som for ek-sempel dykning blandt hajer udenbur, Cave diving, hvor man går nedad ukendte gange i ishuler, tyrerid-ning, bjergbestigning, Big Wave Sur-fing, der er en balancegang på enor-me bølger kun iført bræt, Heli-ski-ing, der er skiløb meget offpiste, Ba-se jumping, der er en sport, hvorman kravler op på en skyskrabermed faldskærm på ryggen, hopperog krydser fingre for, at den foldersig ud, før man når asfalten og Stre-et Luging, hvor man bliver på as-falten, men stadig finder et højtpunkt og lader sig transportere nedgennem trafikken liggende på etforvokset Skateboardbræt.

En mand, der notorisk eksperi-menterer langt ud på overdrevet,er englænderen David Kirke, der ergrundlægger af England’s Dange-rous Sports Club og blandt andet

har konstruret en mekanisk kata-pult, der kan kaste ham ad hæk-kenfelt til. Han mener, at det er enhelt naturlig ting at jagte det eks-treme.

“Det sætter tingene i perspektiv,for som Einstein ville sige: alt er re-lativt,” siger han lidt kryptisk tilForbes.

Med en forholdsmæssig sikkermargin ned til Tyreridning og Big-Wave Surfing blev Base jumping afForbes anset for at være det tætte-ste man kommer døden via sport.

En af adrenalinjunkierne og frem-met udøver af den vindende BaseJumping diciplin, Harry Parker, bli-ver af Forbes stillet det helt utro-ligt nærliggendende spørgsmål:Hvorfor?

“Fordi man kan”, svarede han.

B12| 1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002

Sport@dagen.dk

SPORT

Formel 1 | Christian W. Larsen ANALYSE

Kedsomhed truer sporten men

Formel 1 karavanen følger duften af pengene“FOLLOW THE MONEY,” sagde BobWoodward i 1972, når han og Carl Bern-stein var i tvivl om retningen på deresresearch. Det har siden Watergate-affæ-ren inspireret stort set alle vestlige jour-nalister.Og det var såmænd også læren af kom-promisset blandt Formel 1-cheferne, deri mandags i et mødelokale i HeathrowHilton fastlagde rammerne for refor-merne inden sæsonen 2003.

Dagsordenen var sat af FIA-præsidentMax Mosley og ejeren af Formel 1-sho-wet Bernie Ecclestone. I sagens naturville de to dinosaurer tækkes penge-mændene i en sport med svulmende ud-gifter og en katastrofal tv-rating i køl-vandet på Ferraris dominans.

Derfor stillede de spørgsmålet til deforsamlede repræsentanter for bil-fir-maerne og kørerne: Hvordan gør vi For-mel 1-sporten mere spændende – udenat genere kørere og konstruktører?

Svaret og de nye regler ser således ud,idet vi minder om, at de tre store firmaerFerrari, McLaren og Williams på forhåndvar enige om, at de ikke ønskede et han-dicapsystem, så den hurtigste vogn fik et

kilo ballast som straf for hvert VM-point, bil og kører havde lagt sig i spid-sen med.

Når handicap-ballasten var ude af bil-ledet, må det være tilladt at konstatere, atde involverede genier vedtog den mind-ste fællesnævner, man kan forestille sig.

FIA og de store firmaer blev enige om,at kørerne kun får én chance lørdageftermiddag for at placere sig i startræk-kefølgen før søndagens løb – altså kunén omgang i stedet for de sædvanlige 12træningsomgange, hvor kørerne adsta-digt kører hurtigere og hurtigere, for atshowet slutter med, at Ferrari endnu engang vinder pole position.

Det lægger naturligvis et enormt prespå kørerne, og derfor er rækkefølgen ilørdagens tidskørsel vigtig. Det har FIAløst ved at lade Formel 1-piloterne køreén testomgang fredag, og hurtigste racerstarter sidst om lørdagen i jagten på po-le.

Hvor meget den nye regel revolutio-nerer Formel 1-sporten, fik vi en for-smag på i går, hvor Michael Schumachersagde:

“Jeg kan specielt godt lide ændringen i

kvalifikations-proceduren. Jeg er jo vanttil at køre stærkt fra start”.

‘Schumi’ er jo kendt for at læse Ferra-ri-racerens opsætning med det samme,presse den fra første pedaltryk, så dénregel giver kun andre kørere chancer,hvis Schumacher og Ferrari får proble-mer.

NÆSTE REGELÆNDRING er, at FIAuddeler VM-point til de otte første køre-re i stedet for de seks bedste. Nu hedderpointene: 10-8-6-5-4-3-2-1, hvilket sik-rer, at flere kørere får point. Ingen vedderes fulde fem tror dog på, at det ænd-rer ved Ferraris dominans, men lad nudet ligge.

Som Jarno Trulli, en af kørernes re-præsentanter i FIA, sagde i går:

“Det nye point-system er fornuftigt.De fire points forskel på nummer et ogto var for stort.”

Den sidste regelændring, FIA indførertil sæsonen 2003, handler om, at enhverform for samarbejde mellem cheferne ipitten og kørerne på banen er bandlyst.Dermed fik Ferrari en næse for denusportslige optræden under det østrig-

ske Grand Prix i maj, hvor Rubens Barri-chello lod Michael Schumacher overhalesig, så Ferraris bedste kort fik flest point.

Unødvendigt og i virkeligheden enhån mod alle grundidéer om fair play,hvis man da tror på det. Men hvem kantro på et så forældet begreb, der baserespå fundamentet om, at alle kæmper pålige vilkår.

Det tror ingen på er tilfældet i Formel1, hvor det gennemsnitlige team bruger650 millioner kroner årligt på at udvikleracerbiler, mens Ferrari og samar-bejd-spartnere eksempelvis bruger det dob-belte.

NU ER DER INGEN grund til at håneFormel 1-sporten på forhånd. I mandagsvar kørere, firmaer, dækfabrikanter,sponsorer og FIA-lederne enige. Bedrekan det vel næppe blive, og Mosley ogEcclestone og resten af gruppen har enhelt legitim interesse i at gøre Formel 1-sporten til en lukrativ forretning for al-le.

Men påstanden om at en eller flere re-gelændringer indføres for at gøre spor-ten “fair” virker hyklerisk ud i det ab-

surde. Formel 1 har aldrig været og bli-ver aldrig “fair”, men er rendyrket for-retning for de store bil-giganter, motor-konstruktører og dækfirmaer. Hverkenmere eller mindre.

FIA, konstruktørerne og kørerne be-sluttede også i mandags, at mødes endnuen gang i december for at diskutere end-nu flere regelændringer til sæsonen2004. Hvilke andre overvejelser man endgør sig, er Ferrari og Schumacher ikke tilat indhente på asfalten i den kommendesæson.

Williams og McLaren skal være rige-ligt tilfredse med at kæmpe om at kom-me på podiet.

Og så er der i øvrigt blevet et podiummindre i sæsonen 2003. Det belgiskeGrand Prix i Spa-Francorchamps er fjer-net fra terminslisten.

Den belgiske regering ønsker ikke atdispensere endnu et år fra sin sundheds-politik og tillade tobaksreklamer på For-mel 1-banen, og derfor er der 16 løbnæste år i stedet for de annoncerede 17.

En flot holdning af politikere i et land,der har en lille tissende dreng som na-tionalsymbol.

Badminton | Christian W. Larsen DANISH OPEN

Den rustne diamant er slebet til

Det er ikke så let at blive impone-ret over Peter Gade – mere. Og deter i grunden forkert. Men proble-met svarer desværre til, at det ogsåer uendelig svært at klappe henførtover ens revisor, når han aflevererskattebilletten. Hvilket i grundenogså er uretfærdigt, når den godemand jo har duelleret succesrigtmed etaten.

Tilbage til Gade, der er på vej modthe final countdown i OK Corral,undskyld den endelige konfronta-tion i Farum Arena mod topseede-de Lin Dan. Den letbenede danskerlistede nemlig ubesværet gennemkvalifikationens tre hurdler i for-gårs og blev faktisk bedre og bedre,som aftenen skred frem.

I går hed den første forhindring såMarcus Jansson, og denne svenskermærkede unægtelig forskellen påen rusten og en sleben diamant: 15-1, 15-4 lød sejrscifrene til den 25-årige dansker, og nu viser det sig

formentlig, at de tre kval-kampe eren fordel.

Peter Gade er spillet ind i hallen,noget fjerboldens elite hævder ernødvendigt. Og han mærkede intettil det skrøbelige knæ, der blev ope-reret i maj, siden restitueret og gen-opbygget systematisk. Det smertedelidt i højre balle, og hoften var lidtøm. Ellers meldte den bedste dan-sker sig fit for fight til Lin Dan-mat-chen, der desværre først sluttede ef-ter redaktionens slutning.

Straks mere imponeret blev tilsku-erne af Niels-Christian Kaldaususædvanligt solide 15-7, 15-7 sejrover den 3-4 seedede Sairul AmarAyob. Malayen er nummer 16 i ver-den mod danskerens placering somnummer 69, men det var den 27-årige danske stud. med., der dikte-rede slagets gang.

Kaldau er flyttet til Brønshøj forat teste, hvor langt talentet rækker,

og det har foreløbig ført til en fi-nale i German Open med et smaltnederlag til Kenneth Jonassen og enfornem 15-3, 15-4 sejr over RoslinHashim ved de åbne hollandskemesterskaber.

Ikke ringe, og mod Ayob viste Kal-dau, hvor meget hans geografiskeflugt fra Århus har udviklet spillet.Kaldau styrede duellerne, og hansstejle, maskerede stik-smash – ofteudført artistisk, når han dækkedebaghåndshjørnet – var forbilledligt.

Ud fra en streng teoretisk be-tragtning er det et svaghedstegn, nåren spiller ‘dækker’ baghånden. Om-vendt har asiaterne jo vist, at hvisman er tilstrækkelig hurtig og for-udseende, er det lettere at vende endefensiv til offensiv, hvis man er at-letisk nok til at hænge ovre i bag-håndskrogen og fyre sit smash af.

Kaldau læner sig ind i fanatis-men, når han træner, men det po-sitive er jo gevinsten på banen. Og

resultatet lå fremme til almindeligbeskuelse i går. I næste runde gæl-der det så Chen Gang, der bankedeIndra Wiiaya 15-9, 15-6. Hvis Ayobvar et lucky punch, skal kineserennok vide at finde Kaldaus blødepunkter.

Danish Open

Udvalgte resultater fra Danish Open i badminton,i Farum Arena:

Herresingle, 1. runde:

Anders Boesen, Danmark (seedet 15) –Hadikusumo Y. Wiratama, Hongkong 15-6, 15-5.Kenneth Jonassen, Danmark – Dicky Palyama,Holland 15-2, 15-7.Sony Dwi Kuncoro, Indonesien – Kasper Ødum,Danmark 15-12, 15-7.Peter Rasmussen, Danmark (14) – Mark Burgess,England 17-14, 15-7. Peter Gade, Danmark – Marcus Jansson, Sverige15-1, 15-4.Niels-Christian Kaldau, DK – Sairul Amar Ayob,Malaysia, 15-7, 15-7.Chen Gang, Kina – Indra Wijaya, Singapore, 15-9,15-6.

Zuma the Puma tryller videre i dansk klubfodbold tre år til.

Foto | Thorkild Amdi/Scanpix

Fodbold | Per Borregaard NY KONTRAKT

Et lettelsens suk blev dragetpå Københavns Fælled i går.Den karismatiske Sibusiso

Zuma forlængede kontrakten medFC København frem til 30. juni 2006.Den 27-årige sydafrikanske lands-holdsspiller udskyder dermed pla-nerne om at komme til en europæ-isk topklub til fordel for Superlig-afodbold for hovedstadsklubben ide næste tre sæsoner. Til stor, storglæde for FCK-fansene, der så i treår kan drømme om en gentagelseaf det akrobatiske mål, pumaen sco-rede i mesterskabskampen modBrøndby i 2001. Men ikke kun forden detalje at Zuma er en spiller,der klæder dansk klubfodbold. Haner det fornemste bevis på, at dan-ske klubber undertiden kan til-trække stjerner af høj karakter.

Det siger en hel del, at Zuma er såinteressant, at han på sjælden Lau-drupsk maner netop har fået laveten film om sit liv og kærlighedentil den runde bold af den kendtefilmskaber Jon Bang Carlsen. Denfortæller om opvæksten i Sydafri-ka, hvor han løb rundt på grusbanerog tryllede med hjemmelavede fod-bolde lavet af sammenkrøllede avi-ser og elastikbånd til hans glim-

rende optræden på det olympiskestadion i Rom mod Lazio.

Zuma selv glæder sig over de eks-tra år i København.

“Jeg har sagt det før: Jeg elsker atvære her i København, og jeg er me-get tilfreds med, at kontrakten nu erpå plads, så jeg igen kan fokuserepå at score mål for min klub, FC Kø-benhavn,” siger Sibusiso Zuma.

Zuma har i sine 101 kampe for FCKværet på måltavlen 34 gange, mener af fansene egentlig mere elsketfor sin teknik, elegance og blik forspillet end målene – bortset fra detmål naturligvis.

Klubbens sportsdirektør, Niels-Christian Holmstrøm, er da ogsåovenud tilfreds med, at den farligesydafrikaner har valgt at fortsættesin karriere i Danmark.

“Det er naturligvis med stor til-fredshed, at vi beholder Sibusiso iyderligere tre sæsoner. Han har vist,hvilket format han har og leveretnogle fantastiske præstationer forFC København både i Superligaen ogi de europæiske turneringer. Haner samtidig en vigtig brik i voresfremtidige planlægning,” lyder derosende ord fra sportsdirektøren.

ZUMA BLIVER I DANMARK1

Niels-Christian Kaldau er skarp i Farum, og den 27-årige medicinstuderende er gåetenormt frem efter skiftet fra Århus til København.

Foto | Scanpix

Peter Gades har spillet sig varm og de tre kval-kampe ligner en fordel

KØBENHAVN

3D MANIATycho Brahe Planetarium: 18AFSPORET (E)CINEMATEKET: 21.30AMADEUS - DIRECTORS CUT (E)CINEMATEKET: 19.15AT KENDE SANDHEDENDagmar Teatret: 12-14.20-16.40-19-21.30Empire Bio: 12.30-15-20-22.30GRAND Teatret: 12-14.30-16.50-19-21.30Kinopalæet: 12-14.20-16.40-19-21.15PALLADIUM: 12-14.15-16.30-19-21.15BABYBIO: DEN RØDE DRAGEBaltoppen Bio 1-2: 10.30BABYBIO: MIN SØSTERS BØRN I SNEENBaltoppen Bio 1-2: 10.30BEDRE END BECKHAMPALADS: 11.30-14-16.30-19-21.30BØRNETYVEN (E)CINEMATEKET: 16.30CHIMPANSERTycho Brahe Planetarium: 14-17-20DE TO MUSKETERER (F)CINEMATEKET: 12.30DEEDSBioCity: 12-14.15-16.30-21.15CINEMAXX Fisketorvet: 11.30-14-16.30-19-21.15Kinopalæet: 12.30-14.45-17-19.15-21.30PALADS: 12-14.15-16.30-18.45-21DEN RØDE DRAGEAlbertslund Biograferne: 19-21.15Baltoppen Bio 1-2: 18.45-21.15BioCity: 12-15.30-18.30-21.15CINEMAXX Fisketorvet: 10-12.30-15.30-18.30-21.15Empire Bio: 12.30-15-19-22.30Kastrup Bio: 19-21.15Kinopalæet: 12-15-18-21PALADS: 12.30-15.30-18.30-21.30EGYPTENS MYSTERIERTycho Brahe Planetarium: 15ELSKER DIG FOR EVIGTBioCity: 09.30-19-21.30CINEMAXX Fisketorvet: 10.30-13-15.30-18-20.45Dagmar Teatret: 12-14.20-16.40-19-21.30Empire Bio: 12.30-15-20GRAND Teatret: 19.10-21.40Kinopalæet: 12-14.20-16.40-19-21.30PALADS: 11.30-14-16.30-19-21.30PALLADIUM: 12-15.30-18.30-21FREMTID I RUMMETTycho Brahe Planetarium: 10FULL FRONTALDagmar Teatret: 14.20-16.40-21.40Kinopalæet: 21GAMLE MÆND I NYE BILERPALADS: 18.30-21.30HEAVENEmpire Bio: 12.30-15-20PALADS: 12-14.10-16.20-18.30-21.15

HOS HR. STILLING OG DAMERNE (F)CINEMATEKET: 18HVOR HEKSENE FLYVER (F)CINEMATEKET: 18K-19CINEMAXX Fisketorvet: 20PALADS: 21.30KALD MIG BARE AKSELBioCity: 12-14.15-16.30CINEMAXX Fisketorvet: 10.30-12.30-14.30-16.30CINEMAXX for børn Fisketorvet:10.30-12.30-14.30-16.30Kinopalæet: 12-14-16.15Kinopalæet for børn: 12-14-16.15PALADS: 10-12-14.15-16.30PALADS FOR BØRN: 10-12-14.15-16.30LAGAANGRAND Teatret: 12.15LIFE OF BRIANIshøj Bio 1-2-3: 20LILJA 4-EVERDagmar Teatret: 12-19.15GRAND Teatret: 12-14.20-16.40-19-21.30LILO & STITCHBioCity: 12.30-14.30-16.45CINEMAXX Fisketorvet: 10.30-12.30-14.30-16.30CINEMAXX for børn Fisketorvet:10.30-12.30-14.30-16.30Kinopalæet: 12-14-16.15Kinopalæet for børn: 12-14-16.15PALADS: 10-12-14-16-19PALADS FOR BØRN: 10-12-14-16-19MAN WHO WASN¥T THEREVester Vov Vov: 16.15- Kort tid!MANDEN UDEN FORTIDGRAND Teatret: 12-14.30-16.50-19-21.30Husets Biograf: 17-19.15-21.30MANDEN UDEN NAVNAlbertslund Biograferne: 19BIO VIFTEN: 20.30BioCity: 19-21.30CINEMAXX Fisketorvet: 11-13.30-16-18.30-21.15Empire Bio: 17.30Ishøj Bio 1-2-3: 15-17.30-20Kinopalæet: 18.30-21.15PALADS: 11.30-14-16.30-19-21.40MEN IN BLACK 2Kastrup Bio: 18.45-21PALADS: 21MENNESKEKROPPENTycho Brahe Planetarium: 12MIN SØSTERS BØRN I SNEENAlbertslund Biograferne: 15.45Baltoppen Bio 1-2: 17BioCity: 10-12-14.15-16.30-18.30CINEMAXX Fisketorvet: 10-12-14-16-18CINEMAXX for børn Fisketorvet: 10-12-14-16-18Ishøj Bio 1-2-3: 17.30-20Kinopalæet: 12-14-16-18Kinopalæet for børn: 12-14-16-18PALADS: 10-12-14.15-16.30-18.30-20.30

PALADS FOR BØRN: 10-12-14.10-16.20-18.30-20.30Park Bio: 17.30MINORITY REPORTCINEMAXX Fisketorvet: 18.30-21.15Kinopalæet: 21.30PALADS: 12.30-15.30-18.30-21.30MONSTER’S BALLDagmar Teatret: 21.30Vester Vov Vov: 14-23MULHOLLAND DRIVEDragør Bio: 20GRAND Teatret: 21.15Vester Vov Vov: 20NIELS NEUTRON - DET LILLE GENIAlbertslund Biograferne: 17.30Kinopalæet: 16.30Kinopalæet for børn: 16.30PALADS: 10-12-14.15PALADS FOR BØRN: 10-12-14.15OCEAN MENTycho Brahe Planetarium: 21ONKEL DANNY - PORTRÆT AF ENKARMA-COWBOYVester Vov Vov: 18.30OTELLO (E)CINEMATEKET: 19PLEASANTVILLE (E)CINEMATEKET: 16.45SAMSARADagmar Teatret: 12.30-15.30-18.30Gloria: 15.50-21.10SIDSTE KYSGloria: 13.20-18.45-24Park Bio: 21.15SIGNSCINEMAXX Fisketorvet: 18.30-21Glostrup Bio: 19Kinopalæet: 21PALADS: 12-18.45-21SONNENALLEE - UDSIGT TILFRIHEDENVester Vov Vov: 14SPACE STATIONTycho Brahe Planetarium: 13-16-19SPIRIT - HINGSTEN FRACIMARRONKinopalæet: 12-14.15Kinopalæet for børn: 12-14.15PALADS: 10-12-14.15-16.30PALADS FOR BØRN: 10-12-14.15-16.30STUART LITTLE 2Albertslund Biograferne: 17.30Baltoppen Bio 1-2: 17BIO VIFTEN: 18.30BioCity: 12.30-14.30-16.45CINEMAXX Fisketorvet: 10.30-12.30-14.30-16.30CINEMAXX for børn Fisketorvet:10.30-12.30-14.30-16.30Ishøj Bio 1-2-3: 15-17.30Kinopalæet: 13-15-17-19Kinopalæet for børn: 13-15-17-19PALADS: 10-12-14-16-18.30PALADS FOR BØRN: 10-12-14-18.30STUART LITTLE 2 - ORG. VERS.PALADS FOR BØRN: 16

SUM OF ALL FEARSAlbertslund Biograferne: 21.25Baltoppen Bio 1-2: 18.30BioCity: 15.30-18.30-21.30CINEMAXX Fisketorvet: 11-13.30-16-19-21.30Empire Bio: 17.30-22.30Kinopalæet: 12.30-15.30-18.30-21.30PALADS: 12.30-15.30-19-21.40SWEETEST THINGPALADS: 16.30-18.45-21TAL TIL HENDEDagmar Teatret: 12-14.20-16.40-19-21.30GRAND Teatret: 11.30-14-16.30-19-21.30Kinopalæet: 19-21.30Park Bio: 19.15Vester Vov Vov: 16.15-18.45-21-23.15TOSCAGRAND Teatret: 12.30-15.30-18.30ULVEPIGEN TINKEPALADS: 11.30-14-16.30PALADS FOR BØRN: 11.30-14-16.30UPRISINGBioCity: 19VEJEN TIL PERDITIONCINEMAXX Fisketorvet: 18.30-21.15Empire Bio: 17.30Kinopalæet: 18.30PALLADIUM: 12-15.30-18.30-21VI HENVISER TIL PALADS!IMPERIAL: VORES KOSMISKE REJSETycho Brahe Planetarium: 11XXX - TRIPLE XBaltoppen Bio 1-2: 21BioCity: 12-18.30-21.15CINEMAXX Fisketorvet: 10.30-13-15.30-19-21.30Kinopalæet: 12.30-15.30-18.30-21.30PALADS: 12-15.30-18.30-21.30

TELEFONER

Albertslund Biograferne 43 64 02 44Baltoppen Bio 1-2 44 64 32 32BIO VIFTEN 36 70 45 00BioCity 70 13 12 11CINEMATEKET 33 74 34 12CINEMAXX Fisketorvet 70 10 12 02Dagmar Teatret 33 14 32 22Dragør Bio 32 53 05 03Empire Bio 35 36 00 36Gloria 33 12 42 92Glostrup Bio 43 96 02 01GRAND Teatret 33 15 16 11Herlev Teaterbio 44 52 57 90Husets Biograf 33 32 40 77IMPERIAL 70 13 12 11Ishøj Bio 1-2-3 43 54 55 11Kastrup Bio 32 50 55 07Kinopalæet 45 88 71 00Kinopalæet for børn 45 88 71 00PALADS 70 13 12 11PALLADIUM 70 13 12 11Park Bio 35 38 33 62Tycho Brahe Planetarium 33 12 12 24Vanløse Bio 38 74 37 47Vester Vov Vov 33 24 42 00

ÅRHUS

BioCity Aarhus-Hallen70 13 12 11Lilo & Stitch: 11-13.30-16PremiereSurprise: 21.30Manden uden navn: 18.30Minority Report: 18.30-21.30At kende sandheden: 11.30-14-16.30-19-21.30Signs: 21.30Elsker dig for evigt: 11.30-14-16.30-19-21.30Den røde drage: 11-14-16.30-19.15-21.45Deeds: 16-18.30-21.15Stuart Little 2: 11-13.30-16xXx - Triple X: 11.30-14-16.30-19-21.30Min søsters børn i sneen: 12-14-16-19Kald mig bare Aksel: 11-13.30Sum Of All Fears: 11.30-14-16.30-19-21.30Øst for Paradis86 19 31 22Og din mor: 19.20Mulholland Drive: 21.15Heftig og begejstret: 17.45Hedvig and the Angry Inch: 17.30-21.15Den Fabelagtige Amélie fraMontmartre: 16.50Berusede hestes tid: 16 - Kort tid!Manden uden fortid: 15.45-19.40-21.45Tal til hende: 15.30-19.15-21.40Onkel Danny - portræt af en karma-cowboy: 17.50Elsker dig for evigt: 14.45-19Palads70 13 12 11Tal til hende: 13.30-19-21.30Vejen til Perdition: 14-16.30-19-21.30Ulvepigen Tinke: 13.30Heaven: 21.15Spirit - Hingsten fra Cimarron: 16Elsker dig for evigt: 13.30-18.30-21.15Lilja 4-ever: 18.30At kende sandheden: 13.30-16.30-19-21.30

ÅLBORG

ASTORIA98 12 01 84Elsker dig for evigt: 18.45-21.10At kende sandheden: 19-21.10Tal til hende: 18.50-21.15Biffen98 16 99 77Manden uden fortid: 19BIO 598 16 36 36Sum Of All Fears: 18.45-21.15Signs: 21.15Min søsters børn i sneen: 15.15-17.10-19

Deeds: 16-19.10-21.15Stuart Little 2: 15.10-17Niels Neutron - det lille geni: 15.20xXx - Triple X: 16-18.45-21.15Gamle mænd i nye biler: 19Kald mig bare Aksel: 17Minority Report: 21.10SCALA98 12 21 11Vejen til Perdition: 18.45-21.15Men in Black 2: 21.10Manden uden navn: 18.50-21.15Elsker dig for evigt: 18.45-21.10Den røde drage: 18.45-21.15Min søsters børn i sneen: 19Stuart Little 2: 19K-19: 21

ODENSE

Cafe Biografen66 13 16 16Manden uden fortid: 14.20-17Tal til hende: 14.15-19-21.20Elsker dig for evigt: 16.25-18.50-21.15Babybio: At kende sandheden:11.15At kende sandheden: 14.10-16.30-18.45-21BioCity70 13 12 11Min søsters børn i sneen: 14-16-18-19.45Vejen til Perdition: 18.30-21.15Sum Of All Fears: 13.30-16-18.30-21.15Manden uden navn: 18.45-21.30At kende sandheden: 13.30-15.45-18.45-21Signs: 21.30Elsker dig for evigt: 13.45-16-18.45-21.15Kald mig bare Aksel: 14.15-16.15Deeds: 14.30-16.30-18.45-21.15xXx - Triple X: 13.15-16-18.45-21.30Den røde drage: 11-13.30-16-18.30-21.15PremiereSurprise: 21.30Stuart Little 2: 14-15.45CINEMAXX Rosengård66 61 26 66Vejen til Perdition: 21.15Signs: 20Lilo & Stitch: 16.15Manden uden navn: 18.30xXx - Triple X: 15.45-18.30-21.15Stuart Little 2: 16-18Kald mig bare Aksel: 16.15Deeds: 18.45-21Sum Of All Fears: 15.45-18.45-21.15Min søsters børn i sneen: 16-18.15-20.15Den røde drage: 15.45-18.30-21.15

NAVNE

Navne@dagen.dk

1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002 | B13

Mulholland Drive fra sidste år går stadig i danske biografer.David Lynchs seneste film bygger på den eneste logik, derer konsistent i Lynchs film, nemlig drømmens. Mulhol-land Drive er en film om at drømme om noget andet, menogså om, at det andet selv trænger ind under huden iform af flosset identitet og bange og onde anelser. Ing-en er helt, hvad de giver sig ud for at være i denne film,hvor mordgåden ikke nødvendigvis er den største af al-le gåder. Naomi Watts spiller den friske Betty, og LauraHelena Harring spiller Rita, en pige ramt af hukommel-sestab.

Laura Helena Harring spiller Rita, en pige ramt af hukommelses-tab i David Lynch Mulholland Drive.

Foto | Scanpix

Nekrolog | Kim Ingemann ERHVERV

ERLING PERSSON ÅBNEDE I1947 en butik i västerås. Han kald-te den Hennes, fordi han solgte tøjtil “damer”, som det hed, og deskulle føle, at det var deres egenbutik. Her skulle sælges modernekvindetøj, og det skulle sælges bil-ligt. Fem år senere var virksomhe-den udvidet med en butik 100 kilo-meter væk i den svenske hoved-stad, og da Erling Persson døde,havde den børsnoterede virksom-hed 809 butikker i 14 lande.

Hennes blev til Hennes & Mau-ritz i 1968, da Persson overtog etfirma, der blandt andet solgtejagtudstyr. Persson skrottede helesortimentet bortset fra et lager afherretøj, og herefter blev Hennes& Mauritz en tøjbutik for bådekvinder og mænd.

Erling Persson interesserede sigikke særlig meget for mode. Hansforretningsidé var, ifølge Hennes& Mauritz’ markedschef i 70erneCarin Steinwall, at sælge meget,sælge billigt og sælge hurtigt.

Perssons forretningskarrieretog dog sin begyndelse et ganskeandet sted. Efter folkeskolen iBorlänge tog han et handelskur-sus per korrespondance. Han togderefter til Stockholm med et parhundrede kroner på lommen ogindregistrerede et firma.

Sammen med vennen BjörnWennberg begyndte han siden-hen at handle med papir og skri-vegrej. Da han en dag ser en tyskjulestjerne i et vindue, tænkerhan, at sådan en må kunne frem-stilles i papir på en enkel måde i

Sverige, og han får udtaget patentpå sin idé. Det bliver en storsalgssucces.

Salget af kontormaterialer bli-ver også efterhånden en så storsucces, at det fører dannelsen afforretningskæden Pennspecialis-ten. Efterhånden køber Perssonkompagnonen Wennberg ud, ogvaresortimentet udvides, så nav-net må ændres til Ur- og penn-specialisten.

IDÉEN TIL AT PÅBEGYNDEsalg af “damekonfektion” opstårved et besøg, Persson aflægger iUSA i 1947. Han er imponeretover de mange specialbutikker,der sælger moderigtigt tøj, ogsom er baseret på hurtigt salg, ik-ke store lagre.

Hans forretningsidé er fra star-ten en succes i Sverige, men ikkefør 1964 tør Persson etablere siguden for Sveriges grænser. Førståbner han forretning i Norge, og i1967 kommer han til Danmarkog etablerer sig her.

Erling Persson trak sig tilbagefra det aktive forretningsliv i1982 og overlod styringen til sinsøn, Stefan Persson, der hereftervar administrerende direktør forHennes & Mauritz indtil 1988.

I dag er sønnen bestyrelsesfor-mand i Hennes & Mauritz. I ma-gasinet Forbes blev Stefan Pers-son i marts i år anslået til at væregod for 5,3 milliarder dollar, hvil-ket svarer til mere end 40 milliar-der danske kroner.

Erling Persson blev 85 år.

Biograflist

Hennes & Mauritz’ grundlægger er død

Mulholland Drive

H & M-stifteren Erling Persson startede i sin tid sit forretningsimperium med en lys ide.Han opfandt en måde at lave tyske julestjerner ud af papir.

Foto | Scanpix

FÅ DEN ALLE DAGENEPÅ NÆR SØNDAG

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefon:

DA

GE

N

Tegn abonnement nu og vær med fra start. Send kuponen allerede i dag til: Dagbladet DAGEN A/S, Kanonbådsvej 8, 1437 København K, tlf. 70 10 80 40

Send mig DAGEN i 50 dage for 510 kr. (Normalpris 750 kr.)

Send mig DAGEN i 100 dage for 990 kr. (Normalpris 1.500 kr. )

DD

B

DAGEN er en avis, hvornysgerrigheden er størreend fordommene.

Når du lige nu sidder med avisenforan dig, tyder det på, at vi harnoget til fælles. Derfor vil vigerne udvide bekendtskabet –og belønne din nysgerrighedmed et utraditionelt tilbud:Tegn abonnement på DAGEN i50 dage for 510 kr. Eller fåDAGEN i 100 dage for 990 kr.Sådan er det med nysgerrighed.Jo længere den rækker, destostørre er udbyttet.

1

www.dagen.dk

B14| 1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002

tv & radio@dagen.dk

TV & RADIO

Vi skal da høre lidt om, at man kanbruge olivensten som brændsel i fy-ret. Det skal vi da. Vi skal da også hø-re lidt om adoption og lidt om Cypern.Og helst rystet sammen i en sær pæ-revælling uden hoved og hale.

Med den underlige logik sender DR1fem dage om ugen den fjernsyns-mæssige boogiewoogie 19direkte, derfaktisk har gode seertal.

Det er ikke fordi, der ikke er sjove el-ler gode historier i programmet, fordet er der.

Det giver helt sikkert noget at seElse Marie Pade, technobedste, derallerede i 1950erne lavede en specielform for musik, og nu bliver betrag-tet som bedstemor til techno- og elek-tronisk musik. Man ser noget af hen-de på tv, som jeg i hvert tilfælde ikkeså i Politiken, der vist var nogle af deførste til at bringe historien om hende.

Men de gode ting dukker helt til-fældigt op, og i jagten på det ene el-ler de få gode indslag per program,testes skoenes såler til det yderste for

deres elasticitet, efterhånden sompresset for de krummede tæer tager til.Tirsdag var den helt gal. “Djævlens ad-vokat”, Peter Hjørne, der er kendt forat tage sager for rockere, pædofile ognynazister, var i studiet.

Han var centrum for det faste og ab-solut mest pinlige element i program-met. Det element, hvor selv program-mets studieværter af og til har sværtved at holde masken: Seerne direkteigennem til debat. Det element, derskal tage seerne alvorligt, men ender

med at udstille dem ganske grundigt.Vrede damer ringede til Peter Hjørnefor at skælde ham ud. Hvordan kunnehan sove om natten, når han forsva-rede skurke – endda nogle, han troe-de var skyldige? Det var det værste,de havde hørt i deres liv, seerne, atman kunne det.

Hjørnes replik var, at sådan er det ien retsstat. Her er det ikke for-svarsadvokaterne, der dømmer, og al-le har ret til et juridisk forsvar. Det harhan jo ret i, og det er næppe rysten-

de oplysninger for flertallet. Men deter rystende dårligt fjernsyn.

Et forsøg i retningen af den publicjournalism, der skal give befolkning-en indflydelse, men som i dette til-fælde afvæbner mere end den giverredskaber til indflydelse og forståelse.

I aften og de følgende torsdage er19direkte på jagt efter mennesker, derleder efter en mening og en størresammenhæng i blandt andet korn-cirkler og Hare Krishna. Skulle nogenfinde den i 19direkte, så sig lige til.

19direkte frem,19direkte tilbage også ryster vi den lidt

Set og anmeldt | Jonas Kuld Rathje

6.30 ■ DR-Morgen med nyheder, sport ogpengenyt (21519239)

9.30 (TH) Kongehuset (5:10) (G) (9851)10.00 (TH) Krimizonen (G) (9180)10.30 ■ Nyheder fra Grønland (24) (5899)11.00 Dyrehospitalet (13:18) (6528)

Reportage fra livet på et dyrehospital iSverige.

11.30 (TH) Lær for livet (1:14) (9615)12.00 ■ TV-avisen (75073)12.10 Pengemagasinet (G) (5519696)

Nogle spiller på vores spillelyst.12.35 19direkte (G) (513431)13.05 Udefra (1336122)

Et liv uden leg.14.20 Bygdøy - naturperle i storbyen (315122)14.50 (TH) Det’ Leth (29) (G) (336615)

Med »Lethe« råd til din hverdag.15.20 (TH) Den sidste slæderejse (1:8) (G)

(1404580)15.50 ■ Nyheder på tegnsprog (2512219)16.00 Boogie (14035)

Musik og livsstil direkte fra København og Århus.

17.00-18.00 Barracuda (23783)17.01 Disney’s Aladdin (100030580)

Tegnefilm.17.20 Papyrus (7159580)

Tegnefilm fra det gamle Ægypten.17.45 Crazy Toonz (744054)

Tegnefilm med dansk tale.18.00 Hvaffor en hånd - med Birgitte (5126)

Fjernsyn for dig.Dinosaurer.

18.30 ■ TV-avisen med Sport og Vejret (8325)19.00 19direkte (122)

Aktuelt magasin.Sendes også i morgen.

19.30 Lægens bord (493)- Ole Kromann er hjertelæge, og han haropereret flere end 3000 børn. Han er gæsti Lægens bord i aften. Sendes også tirsdag og onsdag.

20.00 (TTV) Sporløs (5:8) (306)Lotte fra Solrød leder efterbarndomsveninden Hilde.Hun var i Danmark i 1949. Hilde var et afde såkaldte »Wienerbørn«, der kom tilDanmark fra det fattige og krigshærgedeØstrig i tiden efter Anden Verdenskrig.

20.30 (TTV) Dødens detektiver (1:30) (677)Amerikansk dokumentarserie.»Dødbringende viden«.I august 1995 blev den 23-årigepsykologistuderende Tina Biggars meldtsavnet. Tina havde arbejdet på etforskningsprojekt om escortpiger iDetroit, men efter hendes forsvindenopdagede hendes kæreste og politiet, athun havde mere end en faglig interesse iprojektet.

21.00 ■ (TTV) TV-avisen (35798)21.25 Nyhedsmagasinet (733493)

Politikere på glatis.Gælder der særlige regler for politikeresopførsel, eller gælder Janteloven i alalmindelighed? Rækken af politikere, somhar dummet sig, bliver længere oglængere. Hvad er konsekvenserne, oghvor meget skal vælgerne finde sig i frade folkevalgte?Reportage, baggrund og interview medbl.a. chefredaktøren for B.T. Vært: Eva Jørgensen.Sendes også imorgen.

21.50 SportNyt (8617073)22.00 Queenas (34580)

Amerikansk dokumentar.Den danske Hollywood-skuespillerindeCamilla Overby Roos debuterer sominstruktør med et portræt af en gruppetransseksuelle. De lever af at optrædesom cabaretpiger på en klub i LosAngeles, hvor de er kendt som queenas.Melissa, der ikke har set sin familie i 30 år,Sonia, der er gift med en heteroseksuelmand, der beundrer hende grænseløst ogGaby, der rejser til Mexico for at få endnustørre bryster.

22.50 (TH) Nikolaj og Julie (5:18) (3026899)Dansk romantisk dramaserie.Vises i 16:9 format.

23.35 (TTV) Min... (3:6) (7320219)Min nærige lillebror.- en personlig film af Mariella HarpelundJensen.»Jeg foragter min lillebrors enormeprivatforbrug. Min brors tanker kredserom dyre kameraer, dykkerudstyr,motorcykler og radiostyrede biler, menover for mig er han nærig. Jeg bekymrermig og står undrende i forhold til minbrors ekstreme fokusering på materielleværdier«.

00.05 Bertelsen (56178)De Uaktuelle Nyheder efterår 2002.

00.35-1.35 Boogie (G) (1476517)

15.15 High 5 (13:13) (80462054)Amerikansk dokumentarserie.

15.40 (TTV) Rabatten (8) (1835162)Henrik Dahl prutter om prisen...

16.10 Rumpole (3:42) (93968122)Engelsk dramaserie

17.00 ■ Deadline 17:00 (3462509)17.10 (TTV) Viden om - tyngdebølger fra

Universet (G) (1137141)Flyvende biler og tidsrejser.Genudsendelse fra tirsdag.

17.40 (TTV) Gyldne Timer (23724561)Kl. 17.40: »Sherlock Holmes«.Ca. kl. 18.35: »Javel, hr. Minister«.

19.00 (TTV) Meningen med livet (3:10)(6258783)

19.30 (TTV) Ude i naturen (1:4) (6257054)10.000 fisk kan ikke tage fejl.Det første af fire programmer, der giverlyst til fiskeri. DR’s Jens Henrik Rafn harlokket en guru blandt lystfiskere til atafsløre sine tricks og hemmeligheder.Steen Ulnits beviser, at det kan lade siggøre at fange mange fisk ved både å, sø,kyst og fjord. Bevæbnet med fluestangstarter vi ved kysten på jagt eftersølvblanke havørreder.Tilrettelæggelse: Jens Henrik Rafn.Sendes også 3.11.Vises i 16:9 format.

20.00 Debatten (5484870)Direkte debatprogram om ugens aktuelleemner.Mette Vibe Utzon styrer diskussionen,hvor der er tid til mere end bare slagordog ophidsede skænderier. Hun nøjes ikkemed at spørge, hvad folk mener, menogså hvorfor de mener det, og hvordanargumenterne hænger sammen.Sendes også i morgen.

20.45 Præsidentens mænd (5) (4916967)Amerikansk dramaserie.Præsidentens stab får ordre på at holdemøde med en rækkegræsrodsbevægelser, som vil have DetHvide Hus til at lytte til deres sag. Sammødes med en forening, som er bekymretover den manglende interesse for ufoer,og C.J. taler med en miljøgruppe, som vilhave regeringen til at bruge en formue påsærlige ulvestier. Begge er stærktskeptiske, men ender alligevel med atfatte interesse for sagerne.

21.30 Torsdag i 2’eren (6237290)Røvgo’ underholdning for hele familien.Sendes også i morgen.

22.00 Er I der, Roskilde? (3:3) (6267431)Dokumentarserie om debutanter påRoskilde Festivalen.Det danske succesorkester Saybia skalspille deres første koncert på RoskildeFestivalen. Det er med bævende ben ogfugtige håndflader, at gruppen ankommertil festivalområdet. Forsanger Søren ernervøs for, at der ikke kommer nogen.Nervøsiteten bliver ikke mindre af, atbandet skal spille en ny sang. En sangkomponeret specielt til festivalen.Sendes også mandag.

22.30 (TH) Sagen ifølge Sand (8:10) (6266702)Børn på flugt.Hvert år kommer der cirka 160uledsagede flygtningebørn ind over dendanske grænse. De kommer frakrigshærgede områder og lever i frygt oguvished på ubestemt tid. Kaare Sand harbesøgt nogle af de asylcentre, hvorbørnene opholder sig, mens de venter påat få afgjort deres sager.

23.00 ■ Deadline (9784290)Nyheder, baggrund, debat og perspektiv.Vært: Connie Hedegaard.Se mere om aftenens program påwww.dr.dk/deadline.

23.30 (TTV) Richard Nixons hemmeligheder(2:2) (1064344)Engelsk dokumentar.Richard Nixon lovede det amerikanskefolk fred i Vietnam. Samtidig saboteredehan og hans nærmeste medarbejdere i alhemmelighed fredsforhandlingerne.Målet var at sikre ham sejren vedpræsidentvalget i 1968. Nye historiskebeviser og hidtil hemmeligtstempledebåndoptagelser fra FBI kaster lys over detkomplot, som hjalp Nixon til magten.

00.20-1.05 De Danske Jazzvidner (1:2)(36146555)Jesper Thilo (1:2).Saxofonisten Jesper Thilo beretter om demange amerikanske musikere, han komtæt på i starten af sin karriere. Hermedvirker bl.a. Ben Webster, Stuff Smith,Don Byas, Arnvid Meyers orkester ogRadioens Big Band.Tilrettelæggelse: Per Møller Hansen.

6.30 ■ Go’ morgen Danmark (89107257)- med nyheder, sport, finans, vejr og trafik.

11.00 Regionalprogrammer (862344)12.55 Home & Away (236) (5028561)

Australsk familieserie.13.15 EastEnders (30) (249615)

Engelsk dramaserie.13.45 Lille doktor på prærien (64:99)

(8517948)Amerikansk dramaserie.

14.35 Roseanne (67:222) (335388)Amerikansk komedieserie.Roseanne er en kærlig, men rapkæftetmiddelklassemor, der kæmper hårdt forat få dagligdagen til at fungere - og det erikke altid noget kønt syn.

15.05 Små og store synder (142) (2816325)Engelsk dramaserie.

16.00 ■ Nyhederne og Finans (41801)16.10 ((S)) Beverly Hills 90210 Classic (281)

(4951054)Amerikansk ungdomsserie.

17.00 Et umage par (63) (4344)Amerikansk komedieserie med Dharma og Greg.

17.30 Kids (9:14) (7431)Tv for unge, af unge, med unge.

18.00 ■ Nyhederne, Finans og Sporten(70696)

18.10 ■ Regionale nyheder (4165986)18.15 Vejret (3237238)18.25 Go’ aften Danmark (705851)

Direkte tv, der tænder.Vært: Annette Juhler Kjær.

19.00 ■ Nyhederne (7948)19.30 ■ Regionalprogram (6219)20.00 (TTV) Den 6. Sans (11) (14290)

Dansk underholdning.Selv om man i forvejen tror fuldt og fastpå det okkulte, kan overraskelsen værestor, når astrologen rammer helt ogaldeles plet. Det må René Dif sande, og såmå hans økologiske ananassaft stå forskud. Sofie Lassen-Kahlke er ikke god til atsætte tøj sammen, men hvilken slagsundertøj mon hun går i? Og hvordan harhun det egentligt for tiden? Maria Hirseog Gordon Kennedy skal gætteidentiteten af aftenens to gæster, ogholdkaptajnerne får hjælp af HenrikByager og Gitte Madsen frareklamebranchen, astrolog ChristianBorup og håndlæseren Anne MarieDanefeldt.

20.50 (TTV) Helt Solgt! (14) (3261342)Inspirerende boligprogram.I 10 måneder har to voksne brødre haftderes nu afdøde forældres hjem til salg.Men ingen købere har bidt på. Forgræsset står meterhøjt i haven, hækken eret inferno af vildtvoksende lange greneog indenfor hober avisreklamerne sig op.Hyggen forsvandt med de fine møbler, ogder trænger til udluftning. Men efterLiselotte Risell og Anette Toftgård harværet på besøg med håndværkere, erhuset og haven næsten ikke til atgenkende. Måske er det det, der skal til,for at få huset »Helt Solgt!«?

21.25 (TTV) Genvej til lykken (5:6) (9590035)Dokumentarserie - om singler.I serien, hvor danskere med kludder idagligdagen tester selvhjælpsbøger,handler det denne gang om at væresingle.

22.00 ■ Nyhederne og Finans (18783)22.20 ■ Regionale nyheder (4074590)22.25 Vejret (8330035)22.35 Lige på og Sport (9717870)

Dødstrusler mod PSV-træner, DCU’sdopingdilemma og kvindeboksning.To gange i løbet af de seneste månederer succestræneren Guus Hiddink, der førteSydkorea frem til semifinalen vedfodbold-VM, blevet udsat for dødstrusler.Hiddink, som nu er vendt hjem til Hollandfor at stå i spidsen for danskerklubbenPSV Eindhoven, har modtaget truslerne iform af breve, der blandt andet harindeholdt pistolkugler.Studievært: Frederik Lauesen.

23.10 New York Blues (190) (4285122)Amerikansk krimiserie.Politienhedens trofaste sekretær kommeri et voldsomt personligt dilemma, da hanssøster opsøger ham for at fortælle, atderes far ligger for døden.

00.00 60 Minutes (21623)Amerikansk nyhedsmagasin.

00.45 Strengt fortroligt (139) (8183604)Amerikansk spændingsserie.Videnskabsmanden Solomon finder etmystisk metalobjekt på en strand iElfenbenskysten.

1.30-2.15 Rig og rastløs (486) (2021444)Amerikansk dramaserie.

12.35 (TTV) Hjerteblod (6:6) (3089493)13.05 Livets mirakel (2989696)14.05 Genvej til lykken (4:6) (6221073)14.35 Buffy - vampyrernes skræk (62)

(11928122)15.25 Go’ aften Danmark (1101851)

Tv, der tænder.Vært: Annette Juhler Kjær.

16.00 Zulus Uundgåelige (4924899)Ugens bedste musikvideo.

16.05 David Letterman (G) (27552342)Gæster: Skuespiller Rose McGowan oglinedanser Phillippe Petit.Genudsendelse fra i går.

16.50 Raketfart Special - Thure Lindhardt &D:A:D (1696561)Vigga Svenssons musikalske talkshow.

17.25 To fyre og en pige (73) (G) (6204035)Amerikansk komedieserie.

17.55 Buffy - vampyrernes skræk (63)(33645870)Amerikansk action-komedieserie for unge.

18.45 Angel (8) (27940986)Amerikansk adventureserie for unge.

19.30 Venner (137) (5600677)Amerikansk komedieserie.

20.00 To fyre og en pige (74) (7913306)Amerikansk komedieserie.

20.25 Project Greenlight - drømmen omHollywood (3833290)Filmkonkurrence med Ben Affleck og MattDamon.Lav en film. Opskriften er simpel. Skriv etgodt manuskript, bliv bedømt af nogle afHollywoods absolutte topfolk og fåderefter et stort millionbeløb i dollars tilat producere filmen for samt en garantifor, at filmen kommer i biografen viaselskabet Miramax.

20.55 ● ((S)) Boondock Saints (35307412)Amerikansk actionkomedie fra 1999.(The Boondock Saints).De irske brødre Connor og MurphyMacManus arbejder på et slagteri og harbegge et heftigt temperament. Men deter egentlig mest ved et tilfælde, at depludselig befinder sig i rollen somuautoriserede ordenshåndhævere iBostons mere skumle kvarterer, da dedræber nogle russiske mafiafolk, som villukke den lokale pub. Det sjove ved dethele er, at det føles rigtig godt at havegjort byens gader lidt sikrere, og de totroende katolikker føler faktisk også, atGud bakker dem op! Den excentriske FBI-agent Paul Smecker bliver sat på sagen,og også han begynder snart at ane detguddommelige skær over de tohævnende engle Connor og Murphy.Medvirkende: FBI-agent Paul Smecker:Willem Dafoe, Connor MacManus: SeanPatrick Flanery og Murphy MacManus:Norman Reedus.Instruktion: Troy Duffy.

22.45 Station 2 Special (66122685)Djævelens advokat.Skyldig eller ikke skyldig. ForsvarsadvokatPeter Hjørne, der er fagmand tilfingerspidserne, er fuldstædig ligegladmed, om hans klienter er skyldige ellerikke skyldige, bare han får dem frikendt.

23.25 Rigtig langt fra Las Vegas (G) (97786073)Casper Christensen i Serbien.En komiker står ansigt til ansigt medtragedien. Casper Christensen har sidenmidten af 90erne gang på gang sat denkomiske dagsorden. Men Casper er ogsåen mand med holdninger til andet enhumor. I dette reportageprogram erCasper inviteret til Serbien af DanskFlygtningehjælp for at se nærmere påEuropas største flygtningeproblem, hvor ialt mere end 600.000 flygtninge oginternt fordrevne lider en trist skæbne.Genudsendelse fra i går.

00.00 Michael Moore - den pinlige sandhed(3922284)Social satire om Amerikas dobbeltmoral.

00.30 Millennium (66:67) (26676474)Amerikansk spændingsserie.

1.20 Zulus Uundgåelige (70410739)Ugens bedste musikvideo.

1.25 Roseanne (67:222) (75512449)Amerikansk komedieserie.Roseanne er en kærlig, men rapkæftetmiddelklassemor, der kæmper hårdt forat få dagligdagen til at fungere - og det erikke altid noget kønt syn.

1.55 M.A.S.H (139:256) (75064159)Amerikansk komedieserie.

2.25 David Letterman (13655771)Sendes også i morgen.

3.15 Raketfart Special (G) (67169555)- Lars Brygmann og diskomusikkenshistorie.

3.50-4.15 Home & Away (97) (50211081)Australsk familieserie.

5.10 Benny Hill (12) (9532219)Engelsk komedieserie.

6.00 Garfield og venner (62) (140290)Amerikansk tegnefilm.

6.25 Børnehjørnet (53281615)Tegnefilm for børn.

8.10 TV-Shop (1186306)10.20 Rescue 77 (3) (G) (1733832)

Amerikansk dramaserie.»Brylluppet«.

11.15 Rescue 77 (4) (2679899)Amerikansk dramaserie.»En ordentlig rystetur«.

12.05 Horton-sagaen (1336) (G) (8043493)Amerikansk dramaserie.

13.00 Horton-sagaen (1337) (149696)Amerikansk dramaserie.

13.50 Ricki Lake (906) (G) (2105696)Amerikansk talkshow.

14.50 ● En fremmed i byen (1244509)Amerikansk thriller fra 1998.(Stranger in Town).Aaron Tomlinson flytter fra storbyen ogind i en gammel victoriansk villa sammenmed sin mor og lillesøster. ModerenKatherine følte, at det var på tide at få lidtluftforandring, men storbyens uro er intetat regne mod den uhyggelige skygge, derfalder over byen, da en lokal kvinde bliverfundet myrdet.Medvirkende: Jack: Harry Hamlin,Katherine: Rebecca Jenkins og politichefWaller: Shaun Johnston.Betjent TerriOrloff: Dixie Seatle, Aaron: Trevor Blumasog Hetty: Alison Pill.Instruktion: Stuart Margolin.

16.35 Med på moden (107) (8067967)Amerikansk komedieserie.

17.05 Ricki Lake (907) (445412)Amerikansk talkshow.

18.00 Alle elsker Raymond (45) (945412)Amerikansk komedieserie.

18.30 Sabrina - skolens heks (44) (953431)Amerikansk ungdomsserie.»Samtale med frygten«.Sabrina er dødnervøs inden hun skalholde en tale for alle på skolen, og derforfølger hun Salems råd og udsiger enmagisk trylleformular, der får hendes frygttil at forsvinde. Desværre er der enbivirkning - nemlig den, at resten afskolens elever og lærere nu pludseligbliver dybt paranoide.

19.00 Alle tiders barnepige (104) (590851)Amerikansk komedieserie.»Hunde-nappet«.Fran mangler penge og er desperat nok tilat tage imod et jobtilbud fra C.C., der vilhave Fran til at gå tur med sin hund. Enflot hundeejer får imidlertid Fran til atmiste koncentrationen, og pludselig erhunden væk.Senere går det op for Fran og de andre, atden lille vaps er blevet bortført af en ondmand, der kræver 20.000 dollars iløsesum.

19.30 TV3 Extra (599122)Dansk nyhedsprogram.Lotte Thor-Jensen præsenterer os forhistorien om den 15-årige Niels, dergemmer sig i en skov for ikke at blivetvangsfjernet fra sin mor. Vi var med, damyndighederne skulle tage stilling til, omNiels måtte kom hjem til sin mor eller ej.Og så tager vi tilNørrebro i København, hvor prædikantenog provokatøren Moses endnu en ganghar været på besøg.

20.00 Håndbold: Sverige-Danmark (m),direkte (536948)World Cup.

22.00 ● Klædt af til mord (549412)Amerikansk thriller fra 1993.(Body of Evidence).Den sexede galleriejer Rebecca Carlsonanklages for mord, da hendes elsker - en ældre mangemillionær - dør af ethjerteanfald efter nogle intense sexlege.Stjerneadvokaten Frank Dulaney bliverhyret til at forsvare blondinen, der haren forkærlighed for lænker, lak oglæderhalsbånd.Medvirkende: Rebecca Carlson: Madonna,Frank Dulaney: Willem Dafoe og RobertGarrett: Joe Mantegna.Instruktion: Ulrich Edel.

00.00 Sejlsport: America’s Cup (69147284)Round Robin II.

3.30 Line’s (8) (G) (2454739)Dansk talkshow.»Tid til kærlighed«.Vært: Line Baun Danielsen.

4.30-5.05 Benny Hill (9013975)Engelsk komedieserie.

5.10 Skadestuen (128) (57493290)Amerikansk dramaserie.

6.25 Pæn pige - sej sild (69) (58069141)Amerikansk ungdomsserie.

6.45 Min kære familie (67) (69197122)Amerikansk komedieserie.

7.10 Alle tiders barnepige (113) (49912702)Amerikansk komedieserie.

7.35 Alle elsker Raymond (138) (92042870)Amerikansk komedieserie.

8.05 Smallville (3) (G) (25708696)Amerikansk dramaserie.

9.00 TV-Shop (44898054)10.45 Hvide løgne (484) (74356054)

Dansk dramaserie.11.10 Felicity (30) (79609325)

Amerikansk dramaserie.12.05 Felicity (31) (18837764)

Amerikansk dramaserie.13.00 Ricki Lake (976) (G) (14516509)

Amerikansk talkshow.13.50 Bette (14) (31193580)

Amerikansk komedieserie.14.20 Alle elsker Raymond (138) (G)

(15629412)Amerikansk komedieserie.

14.50 Smallville (4) (30097870)Amerikansk dramaserie.»Røngten«.Clark stifter første gang bekendtskab medsit »røngtenblik« og ser til sin storeforskrækkelse sin ven Lex begå etbankrøveri.

15.45 Ricki Lake (977) (12639493)Amerikansk talkshow.»Min stil er fantastisk, og din errædselsfuld«.

16.40 Pæn pige - sej sild (69) (G) (42798870)Amerikansk ungdomsserie.»Mand mod mand«.Winston gør alt for at få Renata til at faldetil på »The Moon Beach«. Todd og Devonrivaliserer i et kapløb om Elisabethsopmærksomhed - men hvem holder Liz ivirkeligheden med?

17.10 Susan - sød og single (2) (20742325)Amerikansk komedieserie.

17.40 Benny Hill (38) (55052073)Engelsk komedieserie.

18.15 onside.dk (42470851)Signe ser på de seneste sportsnyheder ogvejret.

18.30 Vild med dig (122) (91716580)Amerikansk komedieserie.Jamie finder en mærkelig kur mod Mabelsgrådanfald, mens Paul sveder over etmøde med en belgisk filmdistributør.

19.00 Ti tommelfingre (186) (28471509)Amerikansk komedieserie.»Tak, men nej tak«.Tim opdager, at hans bror er gået frakonen og nu overnatter iværktøjsforretningen. Tim invitereromgående sin bror til at bo hos sig - mendet kommer ikke til at forløbe heltproblemfrit.

19.30 Simpsons (212) (28463580)Amerikansk kulttegnefilm.

20.00 Next Game (94) (G) (28460493)Dansk computerspilprogram.Next Game sætter fokus på pc- ogkonsolspil i alle genrer. Hver ugeanmelder Jason Watt en rækkespændende spil og ser på nyhederneinden for genren.Vært: Jason Watt.

20.30 The Jamie Kennedy Experiment(28469764)Amerikansk satireserie.

21.00 ● De hurtige og de døde (79121580)Amerikansk western fra 1995.(The Quick and the Dead).Øjnene står på stilke hos indbyggerne iden lille prærieby Redemption, da densmukke og barske blondine Ellenankommer til byen. Med sig har denhemmelighedsfulde Ellen sin hest, sinseksløber og to bare næver - og alle tredele får hun rigeligt brug for.Medvirkende: Ellen: Sharon Stone, Herod:Gene Hackman, Cort: Russell Crowe.Instruktion: Sam Raimi.

23.05 Simpsons (212) (52923899)Amerikansk kulttegnefilm.

23.35 Ti tommelfingre (186) (G) (42789122)Amerikansk komedieserie.»Tak, men nej tak«.

00.05 Benny Hill (38) (G) (61488915)Engelsk komedieserie.

00.40 Sjov i stuen (110) (38332623)Canadisk crazy-komedieserie.

1.10 Strømer i L.A. (152) (38320888)Amerikansk dokumentarserie.

1.40 Kodenavn Nikita (54) (72310623)2.35 Sunset Beach (421) (41179081)3.25 Sunset Beach (422) (41170710)4.15-5.10 Survivor (3) (33433913)

DR1 DR2 TV2 ZULU TV3 TV3+

RADIO

➞ ❘ P16.00 Radioavis 6.10 P1 Morgen6.55 Ved dagens begyndelse

Rejsepræst og lærer LeifAndersen, Hvidovre.

7.00 Radioavis 7.10 P1 Morgen8.00 Radioavis 8.10 P1 Morgen 9.00 Radioavis 9.10 Koplevs krydsfelt

10.55 Danmark kort 11.00 Orientering 12.00 Rådhusklokkerne 12.02 Radioavis 12.30 Stenstrop

12.50 Et øjeblik - på Statens Serum Institut.Det obligatoriske stik.Medvirkende: Adm. direktørNiels Strandberg Pedersen.

13.00 Montage: Når kosmos kalder En montage omsolformørkelse, lidenskab ogvulkanudbrud.

13.45 En skæv dag i billardklubben Da Leo og Lis viste, de kunnemere end bare spille billard.

14.00 Danmarksbilleder 14.15 Eksistens 15.00 Silikone 15.30 Lars Grenå 16.00 Radioavis

16.10 Indblik 17.00 Radioavis 17.10 Orientering18.10 Markedspladsen 18.25 Nyheder fra Grønland, på

dansk 18.30 Radioavis 18.50 KulturNyt 19.20 Vi giver ordet19.22 Koplevs krydsfelt 21.05 Danmark kort 21.10 Debat om EU 21.40 Mennesker og tro

Danske ikoner. Maleren Mogens Leanderfortæller om sit arbejde sommoderne ikonmaler, hvor han

netop har markeret sig meden ny udstilling og en smukbogudgivelse.

22.45 Danmarksbilleder 23.05-00.00 Poul Friis

➞ ❘ P26.00 Radioavis 6.10 Skala 7.00 Radioavis 7.10 Skala, fortsat 8.00 Radioavis 8.10 Morgenandagten 8.30 Skala, fortsat 9.00 Radioavis 9.10 Portræt af Concerto

Copenhagen

10.00 Café Rossini 11.00 Huset (8:11) 11.30 KulturNyt 12.00 Rådhusklokkerne 12.02 Radioavis 12.30 Fra Europas koncertsale 14.00 Cronhammar og de svenske

mordballader 15.00 Pladeforum 16.00 Radioavis 16.10 Amadeus 17.00 Radioavis 17.10 Amadeus, fortsat 18.00 Radioavis 18.10 Niels W. Gade 18.30 Radio for dig 18.40 Fabulatoriet

19.00 Jazztimen Live - med Theis,Stolle og Bolberg

20.00 Antikrist 22.00 Globus 23.00 Radium 00.00 Radioavis 00.05-6.00 Klassisk Natradio

➞ ❘ P35.03 Lille morgenradio 6.00 P3 Nyheder 6.05 Go’ Morgen P3 6.50 Ruben - drengen, der kan

tale med ting 6.56 Go’ Morgen P3, fortsat 9.05 Strax 12.05 P3 med Kenneth K

14.03 Katapult 16.03 P3 Sporten 16.05 P3 med Carsten Bang og

Peter Palshøj 18.03 Børneradio 19.03 De Professionelle 21.03 Radar 22.03 P3 med Anja Pil 23.05 Radiosporten 23.08 P3 med Anja Pil, fortsat 00.05 Danmarks Natradio 3.03 Radar 4.03 Danmarks Natradio, fortsat 4.10-5.00 Det er dansk

➞ ❘ DR KLASSISK6.00 Radioavis

6.10 Skala 7.00 Radioavis 7.10 Skala, fortsat 8.00 Haydns Klaversonate

nr. 59 8.30 Londons Schubert Ensemble 10.00 Værten vælger 11.00 Kendt fra... 12.00 Kun Carl Nielsen 16.00 Radioavis 16.10 Amadeus 17.00 Radioavis 17.10 Amadeus, fortsat 18.00 Koncert i Danmark 19.00 Café Rossini 20.00 DR Radiosymfoniorkestret 23.00-00.00 Koncert i Danmark

TV & RADIO

tv & radio@dagen.dk

1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002 | B15

Radio | OrienteringSeriøse nyheder og nyhedsanalyse, nårradiomediet er bedst: Det er P1’s Ori-entering, Danmarks Radios dagligemagasin om samspillet mellem danskeog globale samfundsforhold samtindenrigs- og kulturpolitik. Hvis manpå forhånd vil vide, hvilke aktuelle em-ner, der tages op, kan det findes påDRs website: www.dr.dk/orientering.

P1 klokken 17.10

Underholdning | Will & GraceWill & Grace er en serie, der i sjældengrad tripper på kanten mellem kult ogmasseappel. Historierne om de i virke-ligheden ret aparte personer er fortaltså afvæbnende, at alle kan identificeresig med dem. I det 25. afsnit kommerGrace i avisen og vises fra en vinkel,der giver hende større former, endhun i virkeligheden har. Det giver pro-blemer.

TvDanmark klokken 19.30

Mystik | Den 6. sansFøler man sig draget af det mystiske,og gyser man over det okkulte, så kanman (u)hygge sig med den spekulativeunderholdningsserie Den 6. sans. Hermøder man astrologer, der gætter rig-tigt, en håndlæser, og to værter, Gor-don Kennedy og Maria Hirse, der skalgætte identiteten på aftenens gæster isamarbejde med repræsentanter forreklamebranchen. Meget mystisk.

TV 2 klokken 20.00

Musik | De danske jazzvidnerDen danske saxofonist Jesper Thilo hargennem et langt liv været tæt påmange store, amerikanske jazz-musi-kere. Det beretter han om i De danskejazzvidner, hvor blandt andre BenWebster, Stuff Smith, Don Byas, ArnvidMeyers orkester og Radioens Big Bandmedvirker. Udsendelsen er tilrettelagtaf Per Møller Hansen.

DR 2 klokken 00.20

6.00 Morgenrapporten (89628257)Nyheder, økonomi og vejrudsigt hverhalve time samt sport hver hele time.

9.30 Skole-tv (7891238)KL. 9.30 Lille løbeseddel - nyheder forbørn og unge. 9.45 Rundt i naturen. 10.00Mediejunglen - om reklamer. 10.15 Afrikasbørn - 10.30 Kids English Zone - engelskfor børn. 10.45 Tusind og én verden - børnser på kunst. 11.00 Uutisjuttu - nyheder påfinsk. 11.15 Avoin tarina - finske eleverfortæller om deres liv. 11.30 Rundt inaturen. 11.40 Mediejunglen - omaftenaviser.

12.00 ■ Rapport (59035)

12.10-13.10 Undersøgende journalistik (G)(9762561)Vært: Karin Hübinette.Genudsendelse fra tirsdag.

15.15 Livslyst (8753306)Magasin om helbred.Vegetarkost kan bevirke, at gigtpatienterfår det bedre. Forfatteren Maria Scherertaler om, hvordan man læger sjælen.Læge Anders Halvarsson besvarer seernesbrevspørgsmål.Vært: Ulf Schenkmanis.Vist mandag på SVT2.

16.00 ■ Rapport (17764)16.15 Jack & Jill

(4818412)Amerikansk komedieserie.

17.00 Spinn (30073)Musikvideoer, humor og snak.Værter: Therese Ekberg og HenrikBurman.

18.00 Arthur (7696)Canadisk tegnefilm.

18.30 Guppy (81290)Om husdyr og dets ejere.

18.45 Lille Aktuelt (180832)Nyheder for unge.

19.00 PS - unge fortæller (412)Ung virkelighed fra hele Sverige.

19.30 ■ Rapport (783)20.00 (TTV) Skeppsholmen

(73431)Svensk dramaserie.Karin fylder 55 år, og der er fest hosfamilien Eldh. Torsten overrasker alle oggiver både Karin og Johan uventedegaver. Josefin kommer til at føle på sinegen krop, hvad det vil sige at værearbejdsløs.Sendes også i morgen.

20.45 Kobra (534764)Svensk kulturmagasin.Sendes også i morgen.

21.30 ● Filmkronikken (53615)Seneste nyt fra filmens verden.Med interview, reportager og et kig på,hvad der sker på video- og dvd-fronten.Vært: Sara Wennerblom.

22.10 Dokument udefra: Mål Saddam (3665290)Amerikansk dokumentar.Saddam Husseins voldsregime har væretværre end de fleste despoters, og hansambitioner om at skaffe og produceremasseødelæggelsesvåben erveldokumenterede. Men alligevel -hvorfor er det så magtpåliggende forUSA’s regering netop nu at få fjernet denirakiske diktator, når man har toleret hami alle disse år?Sendes også søndag.

23.05 Radiohjælpen: Verdens børn (7707122)Branden i Phnom Penh.

23.10 ■ Rapport (8451238)

23.20 Kulturnyheder (8435290)Vist tidligere i aften på SVT2.

23.30 ● Stora teatern (2:4) (95986)Svensk drama-miniserie fra 2002.Mesterinstruktøren er død, og der eropstået kaos på Stora Teatern. Hvordanskal det dog gå nu?Medvirkende: Noomi Rapace, Lia Boysen,Johan Rabaus.Instruktion: Richard Looft.

00.30-6.00 Nyheder fra SVT24 (25154710)

16.00 Karamelli (2290)Finsk børneprogram.

16.30 Ekg: Hjerteslag på finsk (G) (5073)Vi møder interessante mennesker oganalyser hændelser i tiden.Vært: Olli Hörkkö.Genudsendelse fra tirsdag.

17.00 ■ Nyheder på samisk(45035)

17.10 Krokodillen (82108)Program for større børn.

17.40 ■ Nyheder på tegnsprog (7614580)

17.45 ■ Nyheder på finsk (3241431)

17.55 ■ Regionale nyheder (7637431)

18.00 ■ (TTV) Aktuelt (73783)

18.15 Go’aften (3383219)Underholdning med debat.En seer får ny stil i »Før og efter«, og endiætist giver gode råd om almenvelbefindende.Desuden musikalsk underholdning.

19.00 (TTV) Kulturnyheder (70561)Sendes også senere i aften på SVT1.

19.10 ■ Regionale nyheder (250870)19.30 Maybe It’s Me (94141)

Amerikansk ungdomsserie.19.55 Radiohjælpen: Verdens børn

(1958431)Om Vinod - en handicappet dreng i Indien.

20.00 (TTV) Mosaik (8290)Multikulturelt samfundsmagasinVært: Evin Rubar.Sendes også lørdag.

20.30 (TTV) Mediemagasinet (7561)Svensk samfundsmagasin.Om journalistik og de kræfter, derpåvirker indholdet i medierne.Sendes også i morgen og søndag.

21.00 ■ Aktuelt (2870)21.30 A-Økonomi (22986)

Nyhedsrapporter om erhvervslivet og privatøkonomien.

21.40 ■ Regionale nyheder (7725238)

21.50 Sportsnyt (6070851)22.05 ■ Aktuelt (2176561)22.10 Det værste sprog

(935162)Underholdende sprogmagasin medFredrik Lindström.Sendes også lørdag.

22.40 Stocktown (2106851)En musikrejse fra Tokyo til Baltimore.Sendes også i morgen.

23.10 Studio pop (G) (2125986)Musikalsk magasin om popmusik.Genudsendelse fra onsdg.

23.40 Musikspejlet (G) (4745236)Musikalsk magasin.Genudsendelse fra søndag.

00.05 Det røde værelse (G) (11791)Litteraturmagasin.Genudsendelse fra søndag.

00.30-00.55 Billedjournalen (G) (2014739)Magasin om kunst.Genudsendelse fra søndag.

5.25 Zoe, Duncan, Jack og Jane (5:13)(26584073)Amerikansk komedieserie.

5.59 ■ Go’morgen (411168122)Med nyheder, sport og vejrudsigt hverhalve time.

9.30 Gæster i køkkenet (G) (5212344)Underholdende madmagasin med kendte personer.

9.55 Rejsemagasinet Nær og Fjern (7182783)I dag om Tenerife, Trysil og Cook-øerne.

10.20 Glamour (5093238)Amerikansk dramaserie.Genudsendelse fra i går.

10.45 Rig og rastløs (138:260) (9219108)Amerikansk dramaserie.

11.30 Ocean Ave. (48:260) (G) (1723306)Svensk-amerikansk dramaserie.Genudsendelse fra i går.

11.55 Hjem til gården (4159615)Engelsk dramaserie.

12.20 Glamour (6791073)Amerikansk dramaserie.

12.45 Trav, direkte (697948)Fra Jägersro-banen i Malmø.

13.00 ■ Nyheder (882325)13.05 ■ Lokale nyheder med vejrudsigt

(1709580)13.15 Dangerfield (35:62)

(2869219)Engelsk dramaserie.

14.05 Rejsemagasinet Nær og fjern (G)(3088324)I dag om Sulawesi i Indonesien, Paris ogØstrig.

14.30 Gæster i køkkenet (582967)Underholdende madmagasin med kendte personer.

15.00 ■ Nyheder med vejrudsigt (508572)

15.10 Advokaterne (49) (7952257)Amerikansk dramaserie.

16.05 Simpsons (49:61) (7990770)Amerikansk kulttegnefilm.

16.35 Gården - hvem vinder? (G) (8072899)Reality-tv, hvor 12 personer kæmper omen halv million.

17.05 Dengang i 70’erne (24:27)(370344)Amerikansk komedieserie.

17.35 Ocean Ave. (49:260) (360967)Svensk-amerikansk dramaserie.

18.05 Keno (4894509)Lotteritrækning.

18.10 ■ Lokale nyheder med vejrudsigt(5177035)

18.30 ■ Nyheder med økonomi(935035)

19.00 Jeopardy! (505783)Quizprogram med Magnus Härenstam.

19.30 Gården - hvem vinder? (504054)Reality-tv, hvor 12 personer kæmper omen halv million.

20.00 Kolde facts (775615)Sandheden set fra flere sider.

21.00 Mannions distrikt (6:22) (306509)Amerikansk politiserie.

22.00 ■ Nyheder (307783)22.15 ■ Lokale nyheder med vejrudsigt

(6390851)22.20 Sport (4665306)22.30 Ishockey: Den svenske Eliteserie

(670677)Reportager fra aftenens kampe samthøjdepunkter fra NHL.

23.05 Parlamentet (8:12) (G) (4556580)Svensk underholdningsserie.

23.30 Mælkevejen 1. th. (6:20) (939851)Amerikansk komedieserie.

00.00 ■ Nyheder med vejrudsigt (282555)

00.15 ((S)) 24 timer (8:24) (G) (9529994)Amerikansk spændingsserie.Genudsendelse fra tirsdag.

1.05 Karate-cop (9:22) (3159178)Amerikansk krimi-komedieserie.

1.55 Gården - hvem vinder? (G) (2714772)Reality-tv, hvor 12 personer kæmper omen halv million.

2.20 Kvindefængslet (6398178)Australsk dramaserie.

3.10 Farlige kurver (22:34) (2932333)Amerikansk actionserie.

3.50 Rig og rastløs (2967389)Amerikansk dramaserie.

4.35-5.20 Kvindefængslet (9178371)Australsk dramaserie.

SVTV1 SVTV2 TV4

TV I MORGEN

➞ ❘ DR16.30 ■ DR-Morgen med nyheder,

sport og pengenyt 9.30 (TH) Den sidste slæderejse

(1:8) (G) 10.00 (TH) Det’ Leth (29) (G) 10.45 (TH) Viften (G) 11.15 Glemmebogen (G) 11.30 (TH) Beretninger fra Økoland 12.00 ■ TV-avisen 12.10 Nyhedsmagasinet (G) 12.35 19direkte (G) 13.05 Indersporet 13.20 Under cirkuskuplen 14.20 Dyrehospitalet (14:18) 14.50 (TH) Hvad er det værd? (G) 15.20 Rene ord for pengene (G)

15.50 ■ Nyheder på tegnsprog 16.00 Boogie 17.00-18.00 Barracuda 17.01 Rutsj 17.45 Grumme historier om

grusomme børn 18.00 Fredagsbio 18.30 ■ TV-avisen med Sport og

Vejret 19.00 Disney Sjov 20.00 (TTV) Hit med sangen 21.00 ■ (TTV) TV-avisen 21.30 ● ((S)) Måske uskyldig

Amerikansk thriller fra 1990.23.30 ● ((S)) Montan

Amerikansk krimi fra 1998.1.05-2.05 Boogie (G)

➞ ❘ DR215.20 (TTV) OBS 15.25 Forsyte-sagaen (3:26) 16.15 Debatten (G) 17.00 ■ Deadline 17:00 17.10 High 5 (10:13) 17.40 (TTV) Gyldne Timer 19.00 VIVA (G) 19.40 Mad med Nigella (15:15) 20.05 Afrika (8:8) 21.00 Mik Schacks Hjemmeservice 21.30 Coupling - kærestezonen (15) 22.00 Bertelsen - De Uaktuelle

Nyheder 22.30 Torsdag i 2’eren (G) 23.00 ■ Deadline 23.30 Når mænd er værst (29)

00.00 South Park (24) 00.20-00.50 Bogart (G)

➞ ❘ TV211.00 Regionalprogrammer 12.55 Home & Away (237) 13.15 EastEnders (31) 13.45 Lille doktor på prærien 14.35 Roseanne (68:222) 15.05 Små og store synder (143) 16.00 ■ Nyhederne og Finans 16.10 ((S)) Beverly Hills 90210

Classic (282) 17.00 Et umage par (64) 17.30 Kidchen (9) 18.00 ■ Nyhederne, Finans og

Sporten

18.10 Regionale nyheder 18.15 WeekendVejret 18.25 Go’ aften Danmark 19.00 ■ Nyhederne 19.30 ■ Regionalprogram 20.00 (TTV) Kongeriget til

landskamp 20.40 (TTV) Venner for livet 21.50 ● ((S)) Last Man Standing

Amr. actiondrama fra 1996.23.30 ● Courage

Amerikansk drama fra 1986.1.50-2.35 Rig og rastløs (487)

➞ ❘ ZULU12.15 Tristan & Isolde (10) 12.45 Tristan & Isolde (11)

13.15 Hjælp - jeg er en varulv! (41) 13.45 I manegen - Benneweis 1991 14.35 Buffy - vampyrernes skræk 15.25 Go’ aften Danmark 16.00 Zulus Uundgåelige 16.05 David Letterman 16.55 Raketfart Special 17.30 To fyre og en pige (74) (G) 18.00 Badminton: Realkredit

Danmark Open, direkte 19.05 Det store lærred: Den Røde

Drage 19.30 Strandløven (36:43) 20.00 (TTV) Den 6. Sans (11) 20.50 Badminton: Realkredit

Danmark Open, direkte 23.05 Strengt fortroligt (93)

23.55 ● ((S)) Blodbrødre Canadisk drama fra 1988.

1.50 Zulus Uundgåelige 1.55 Roseanne (68:222) 2.25 M.A.S.H (140:256) 2.55 David Letterman 3.45 Raketfart Special (G) 4.20-4.45 Home & Away (98)

➞ ❘ TV38.00 TV-Shop 9.55 TV3 Extra (G) 10.20 Rescue 77 (4) (G) 11.15 Rescue 77 (5) 12.05 Horton-sagaen (1337) (G) 13.00 Horton-sagaen (1338) 13.50 Ricki Lake (907) (G)

14.50 ● Skjulte Øjne Amerikansk thriller fra 1998.

16.35 Med på moden (108) 17.05 Ricki Lake (908) 18.00 Alle elsker Raymond (46) 18.30 Sabrina - skolens heks (45) 19.00 Alle tiders barnepige (105) 19.30 Next Game 20.00 ● Dødelig post 1

Amr. actionthriller fra 1998.21.55 ● Dødelig post 2

Amerikansk krimi fra 2000.23.50 Kløcker og Vingsøe

udfordrer Afrika (1) 00.00 Sejlsport: America’s Cup 3.30 Skadestuen (122) 4.30-5.05 Benny Hill

CNN BBC WORLD DISCOVERY

5.00 ■ Nyheder5.30 ■ Fokus på amerikanske

nyhederMed bl.a. erhvervsnyt ogvejrudsigt..

6.00 ■ ErhvervsnyhederInternationale nyheder oginterview..

9.00 ■ Erhvervsmagasin10.00 ■ Nyheder10.30 ■ Indblik

Dagens historie..11.00 ■ Nyheder11.30 International sport12.00 ■ Internationale

erhvervsnyhederDagens nyheder og tendenser påmarkedet..

13.00 ■ Nyheder13.30 International sport14.00 ■ Nyheder14.30 ■ Nyheder fra hele verden15.00 ■ Internationale

erhvervsnyhederDagens nyheder og tendenser på markedet..

16.00 ■ Nyheder16.30 International sport17.00 ■ Din verden i dag

Med nyheder, sport, erhverv ogvejret..

21.00 ■ Nyheder fra Europa21.30 ■ Erhvervsnyt

Med fokus på internationalenyheder..

22.00 ■ Nyheder fra Europa22.30 ■ Erhvervsnyt

Med fokus på internationalenyheder..

23.00 ■ IndblikDagens historie..

23.30 International sport00.00 ■ Finansnyt1.00 ■ Dagens erhvervsnyheder3.00 ■ Larry King Live

Interview med prominentepersoner..

4.00 ■ Nyheder4.30-5.00 ■ Indblik

Dagens historie.

6.00 ■ Nyheder6.30 Erhvervsnyt7.00 ■ Nyheder7.30 Erhvervsnyt8.00 ■ Nyheder8.30 Erhvervsnyt8.45 Sportnyt9.00 ■ Nyheder9.30 Fast Track

Rejsemagasin.9.45 Rejsemagasinet10.00 ■ Nyheder10.30 ■ Australien Direkte

Nyhedsmagasin.11.00 ■ Nyheder11.30 Asien i dag11.45 Erhvervsnyt12.00 ■ Nyheder12.30 HARDtalk13.00 ■ Nyheder13.30 Erhvervsnyt13.45 Sportnyt14.00 ■ Nyheder14.30 The Car’s The Star15.00 ■ Nyheder15.30 Asien i dag16.00 ■ Nyheder16.30 HARDtalk17.00 ■ Nyheder17.30 ■ Australien Direkte

Nyhedsmagasin.18.00 ■ Nyheder18.15 Erhvervsnyt18.30 Filmsnak

Vært: Tom Brook.19.00 ■ Nyheder19.30 Erhvervsnyt19.45 Sportnyt20.00 ■ Nyheder20.30 HARDtalk21.00 ■ Nyheder21.30 Click Online22.00 ■ Nyheder22.30 Erhvervsnyt23.00 ■ Nyheder23.30 Livet

Engelsk dok.serie.00.00 ■ Nyheder00.30 Erhvervsnyt00.45 ■ Asien i dag

Nyhedsmagasin.1.00 ■ Nyheder1.30-6.00 Genudsendelser

9.00 Rex Hunts lystfiskerhistorier9.25 Fiskekrig9.55 Taxaer10.20 Fantastiske maskiner11.15 Jægerne12.10 Che Guevara13.05 Ubådseventyr under den kolde

krig14.00 Flugten fra Berlin15.00 Superracerbiler16.00 Fantastiske maskiner17.00 Rex Hunts lystfiskerhistorier17.30 En helikopter fødes18.00 Kampen mod G-kraftenMan regner med, at omkring 20

amerikanske piloter eromkommet de sidste ti år, alenefordi de ikke kunne tåle denvoldsomme G-kraft. Men nu erdet amerikanske luftvåben vedat få øjnene op for, at denmoderne jetteknologi er nåethelt derud, hvor denmenneskelige fysik må stå af.

19.00 Næsehorn og Co.Varm og kold.

20.00 Dagbog fra et kasinoKatten og musen.Af alle de spil der foregår i etcasino, er det mest spændendedog det ¿kat og mus¿ spil derudspilles mellem professionellespillere og kasinoernessikkerhedsfolk. Vi skal se, hvordansikkerhedschefen sikrer sig moddem, der vil snyde og bedrage.

20.30 En helikopter fødesMark Evans kommer i luften i sinhelikopter for at øve Sig ikatastrofebremsning. Efterlanding gør han de Sidste tingfærdig på sin hjemmelavedehelikopter.

21.00 RetsteknikereFormodet død.

22.00 FBIs arkiverVoldeligt røveri.

23.00 AnklagerneBaghold på Allehelgens-aften.

00.00 Kapløbet om superbomben (2)1.00 Tidspatruljen2.00-3.00 Hitlers børn

TCM BBC PRIME TVDANMARK 2

6.00 ● Den gyldne pilAmerikansk eventyrfilm fra 1961.

7.30 ● The Adventures of QuentinDurward (TH)Amerikansk eventyrfilm fra 1955.

9.10 ● Miss Marple har mord påhjernen (SH)Engelsk krimi fra 1963.

10.30 ● Three Strangers (SH)Amerikansk drama fra 1946.

12.10 ● Dorian Grays portræt (SH) (TH)Amerikansk gyser fra 1945.

14.00 ● Hvem myrdede Mrs. Carroll? (SH)Amerikansk drama fra 1947.

15.40 Studio Insiders Humprey Bogart15.55 ● Gaslys (SH) (TH)

Amerikansk thriller fra 1944.17.50 Close Up: Katharine Hepburn18.00 ● Understrøm (SH) (TH)

Amerikansk drama fra 1946.(Undercurrent).Medvirkende: Katharine Hepburn,Robert Taylor, Robert Mitchum,Majorie Main, Edmund Gwen.Instruktion: Vincente Minnelli.

20.00 ● Dr. Jekyll og Mr. Hyde (SH)(TH)Amerikansk gyser fra 1941.(Dr. Jekyll and Mr. Hyde).Medvirkende: Spencer Tracy,Ingrid Bergman, Lana Turner,Donald Crisp.Instruktion: Victor Fleming.

22.00 ● Poltergeist (TH)Amerikansk gyser fra 1982.(Poltergeist).Medvirkende: Craig T. Nelson,JoBeth Williams, HeatherO’Rourke, Beatrice Straight,Dominique Dunne, Oliver Robins.

00.00 ● Spøgeriet på Hill House (SH)(TH)Engelsk gyser fra 1963.

1.55 ● Hunger (TH)Engelsk gyser fra 1983.

3.30 ● Freaks (SH)Amerikansk gyser fra 1932.

4.30-6.00 Children of the Damned(SH) (TH)Engelsk science fiction fra 1963.

7.00 Step Inside7.10 Historie-fortællerne7.30 Toucan Tecs

For børn.7.40 VIP8.05 50/50

Gameshow.8.30 KOKamok (G)

Munter maddyst.9.15 House Invaders (G)9.45 Going for a Song (G)10.15 The Antiques Show

Præsenteret af Fiona Bruce.10.45 (T) Roomservice (G)

Underholdning.11.15 Dyrlæger i vildmarken

Engelsk dok.serie.11.45 Lovejoy (69)

Engelsk krimikomedieserie.12.45 Det svageste led (G)13.30 Passport to the Sun

Engelsk dok.serie.14.00 (T) EastEnders

Engelsk dramaserie.14.30 House Invaders

Livsstilmagasin.15.00 Going for a Song

Gameshow.15.30 Step Inside (G)15.40 Historie-fortællerne (G)16.00 Toucan Tecs (G)16.10 VIP (G)16.35 50/50 (G)17.00 (T) Hundeskør

Engelsk dok.serie.17.30 KOKamok

Munter maddyst.18.15 Det svageste led

Quiz.19.00 Antik Roadshow Special

Jubilæums show.20.00 (T) EastEnders

Engelsk dramaserie.20.30 Dog Eat Dog21.15 A Little Later: Tom Jones (G)21.30 (T) Chambers (12)22.00 Den Sorte Snog (24)22.30 Harry Endfield & Co.23.00 (T) Attachments (10)00.00 (T) Cardiac Arrest (72)1.00-7.00 Nat-tv

6.00 Tegnefilm9.00 Kaos i familien /Lokalprogram

(148:160) (G)9.30 Glamour /Lokalprogram (G)10.05 Dangerfield (27:62)11.00 De flyvende læger (36:234)11.55 Krimissæren (62:94)12.55 Water Rats (27:151)13.50 Detektiverne (54:176)14.45 I den syvende himmel (54:88)15.35 Seks i lænker med Lindsay 16.25 Kaos i familien (149:160)17.00 Glamour /Lokalprogram (3753)17.30 ■ Lokal Rapporten17.50 Vejret18.00 Frasier (158:192)18.30 Spin City (88:145)19.00 Kirstie Alley Show (52:66)19.30 Will & Grace (25:98)20.00 Sig det er løgn! - Med Thor (25)20.20 Sig det er løgn! - På slap line (26)20.40 Sig det er løgn! - Afsløringen (27)20.55 Ushi Heiku møder Jens Andersen

alias Polle (13)21.15 Ushi Heiku møder James

Sampson (14)21.25 Fornemmelse for Mord - Inger

Gunvor Kruse (15)Dokumentarserie med RasmusSteentoft.

21.50 Fornemmelse for Mord - Nettetstrammes (16)

22.20 Fornemmelse for Mord - Special(8)Dokumentarserie med RasmusSteentoft.

22.30 ■ Lokal Rapporten22.50 Vejret23.05 Will & Grace (25:98) (G)

Amerikansk komedieserie.23.35 Frasier (158:192) (G)

Amerikansk komedieserie.00.05 Seks i lænker med Lindsay

(15:64) (G)Engelsk datingshow.

00.50 Kirstie Alley Show (52:66) (G)1.20 Sams Bar (218:276)1.55 Skum (11:93)2.15 På vingerne (100:172)2.45 En stemme i natten (51:61)3.40-4.15 Hvem har bukserne på?

vinsiderhandelønsker du at bestille via e-mail så send din ordre til magasin.vin@magasin.dk vi leverer over hele landet mod et gebyr på 75,-

ved bestillinger på 60 flasker eller mere er leveringen gratis

magasin kgs. nytorv 33 11 44 33 · magasin city 2 33 18 58 00 mandag til torsdag 10-19, fredag 10-20, lørdag 10-17magasin lyngby 45 88 44 33 · magasin rødovre 36 70 44 33 mandag til torsdag 10-19, fredag 10-20, lørdag 9-17

magasin odense 66 11 92 11 · magasin århus 86 12 33 00 mandag til onsdag 10-18, torsdag 10-19, fredag 10-20, lørdag 10-17magasin kolding 76 33 63 00 mandag 9.30-20, tirsdag til onsdag 9.30-17.30, torsdag til fredag 9.30-20, lørdag 9-17

magasin aalborg 98 13 30 00 mandag til onsdag 10-18, torsdag 10-19, fredag 10-20, lørdag 9-17magasin.dkT

ilbu

den

e gæ

lder

fra

fred

ag d

en 1

. t.o

.m. l

ørda

g de

n 1

6. n

ovem

ber

20

02

.

château citran haut-médoc cru bourgeois 1998

Fuldblods bordeaux vin fra Médoc halvøen.

Den har en lækker frugtrig smag med et anstrøg

af solbær, tobak og cedertræ. Kan ved dekantering

nydes allerede nu og 4-5 år frem.

normalpris 199,95 nu 139,95

e. guigal côtes du rhône 2000

Årgang 2000 er også i Rhône-dalen en super årgang,

og det kan bestemt smages i denne flotte vin fra top

producenten guigal, som både er kraftfuld og elegant.

normalpris 79,95 nu 49,95

château haut troquard la grace dieu

saint-émilion grand cru 1997

Klassisk drikkemoden St. Emilion grand cru,

hvor Merlot-druen dominerer med sin bløde,

fyldige og afrundede smag. Et pragtfuldt glas vin.

normalpris 149,95 nu 99,95

le haut-médoc de giscours 1999

Denne rødvin har en god kraftfuld smag

kombineret med en lang og tør eftersmag.

Den kan drikkes nu og til den pris er det

også svært at lade være.

normalpris 119,95 nu 69,95

pater sangiovese 2000

marchesi de’ frescobaldi

Klassisk toscansk rødvin lavet på 100%

sangiovese-drue fra den verdensberømte

producent Marchesi de’ Frescobaldi.

En rødvin der vil charmere enhver

med sin gode frugt og fylde.

normalpris 79,95 nu 59,95

chateau moulin de bel air

2001 médoc cru bourgeois

Magasin har gjort et scoop

med denne bordeaux vin,

som er både blød, afrundet og

fantastisk velafbalanceret.

Stærkt anbefalelsesværdig

og især til denne super pris.

Begrænset parti.

normalpris 79,95 nu 39,95

vieux château groupey pomerol 1999

Klassisk Pomerol fra selveste Jean-Pierre Moueix. Nøgleordene ved denne

vin er kompleksitet og elegance. Nyd den nu eller i løbet af de næste 3-4 år.

normalpris 169,95 nu 99,95

renaissance cabernet sauvignon 1994/95

En velsmagende og velstruktueret rødvin fra Californien. Den er

fremragende nu og 4 år frem. Særdeles velegnet til de kraftige kødretter.

normalpris 119,95 nu 79,95

bouchard pére & fils la vignée bourgogne chardonnay 2000

En tæt og frugtrig hvidvin med en flot og indsmigrende

bouquet fra det legendariske vinhus Bouchard

Pére & Fils. Den er som skabt til al fisk og skaldyr.

normalpris 89,95 nu 59,95

château margaux 1997 1. grand cru classé margaux

En af verdens mest efterspurgte vine og en flaske, som vil klæde enhver

vinkælder. Denne vin vil udvikle sig yderligere i op til 10 år. Denne vin

findes ikke i forretningen, men skal bestilles pr. telefon. Kun få flasker.

normalpris 1.699,00 nu 999,-

4995

13995