8
Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør www.lundgaard-konsulenterne.dk Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene ............................................................................................................. 2 1. Stillingen .................................................................................................... 2 2. Ansættelsesvilkårene ................................................................................... 2 3. Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S (NCD) ............................................ 3 Forventningerne ................................................................................................... 4 4. Den administrerende direktørs ansvar og opgaver ........................................... 4 5. Baggrund/ledererfaring ................................................................................ 5 Ansættelsen ........................................................................................................ 7 6. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen ......................................................... 7 7. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne ......................................................... 7 8. Tidsplan for ansættelsen .............................................................................. 8

Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

  • Upload
    others

  • View
    2

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør

www.lundgaard-konsulenterne.dk

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S

Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Vilkårene ............................................................................................................. 2

1. Stillingen .................................................................................................... 2

2. Ansættelsesvilkårene ................................................................................... 2

3. Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S (NCD) ............................................ 3

Forventningerne ................................................................................................... 4

4. Den administrerende direktørs ansvar og opgaver ........................................... 4

5. Baggrund/ledererfaring ................................................................................ 5

Ansættelsen ........................................................................................................ 7

6. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen ......................................................... 7

7. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne ......................................................... 7

8. Tidsplan for ansættelsen .............................................................................. 8

Page 2: Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør

Job- og personprofil

side 2

Vilkårene

Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S

– Vil du være med til at skabe fremtidens Nuuk – den arktiske hovedstad?

1. Stillingen

Nuuk vokser i øjeblikket med ca. 250 borgere om året, og dette tal vil stige i de kom-mende år. Derfor har kommunalbestyrelsen lagt en plan for udviklingen af fremtidens Nuuk. Den er ambitiøs og opstiller fantastiske rammer for udviklingen af hovedstaden – en by, der er attraktiv for både erhvervsliv og arbejdskraft.

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S søger en administrerende direktør, der sam-men med ejere, bestyrelse, samarbejdspartnere og investorer skal realisere udviklings-planerne for hovedstaden. Selskabet er stiftet af Kommuneqarfik Sermersooq som ene-aktionær. Formålet er at finansiere, udvikle, byggemodne, anlægge og drive byudviklin-gen af Nuuk, herunder den helt nye bydel Siorarsiorfik.

Vi søger derfor en resultatorienteret administrerende direktør med gode forhandlings- og samarbejdsevner og et betydeligt offentligt og privat netværk. Du har erfaring med inter-nationale forhandlinger, og det betyder også, at du skal kunne begå dig på flere sprog, herunder vil grønlandsk, dansk og engelsk være helt centrale.

Som person er du udadvendt, tillidsskabende og engageret. Du er en dygtig leder med en høj grad af integritet og gå-på-mod. Du skal have solid forståelse og respekt for de politiske processer og gerne konkret erfaring fra politiske organisationer. Du er stærk kommunikativt – både skriftligt og mundtligt – og du evner at lytte til organisationer, for-eninger og andre interessenter.

Du skal kende til og have en dyb interesse for den grønlandske kultur og det grønlandske samfund. Stillingen er en unik mulighed for at være medudvikler af og deltager i den vi-sionære udvikling af Nuuk.

2. Ansættelsesvilkårene Lønnen fastsættes individuelt efter forhandling på baggrund af kvalifikationer. Tiltrædelse efter aftale – gerne pr. 1. juni 2018. Arbejdssted vil være i Nuuk.

Page 3: Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør

Job- og personprofil

side 3

3. Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S (NCD) Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S er et kommunalt ejet byudviklingsselskab, stiftet af Kommuneqarfik Sermersooq som eneaktionær. Beslutningen om at stifte sel-skabet blev taget af en enig kommunalbestyrelse i september 2017.

Selskabets formål er at finansiere, udvikle, klargøre, byggemodne, anlægge og drive by-udviklingen af Nuuk, herunder udvikling af den helt nye bydel Siorarsiorfik.

Selskabet kommer dermed til at være centralt for virkeliggørelsen af hovedstadsstrategi- og byudviklingsplanen for Siorarsiorfik, der uden tvivl er det største samlede plangrund-lag i Kommuneqarfik Sermersooqs og Grønlands historie.

Den politiske vision er, at Nuuk vokser fra de i dag godt 18.000 indbyggere til 30.000 i 2030. Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S planlægger og udbygger løbende på baggrund af den faktiske udvikling i indbyggertallet. På nuværende tidspunkt vurderes det, at der mangler 1.000-1.500 boliger.

Læs mere om hovedstadsstrategien på Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside: https://sermersooq.gl/da/politik-indflydelse/politikker-strategier/hovedstadsstrategi-for-nuuk/

Forslag til ny hovedstruktur for Nuuk og 37 tilhørende kommuneplantillæg har været i høring i perioden 11. oktober til 20. december 2017.

Byudviklingen af Nuuk indebærer op til 4.200 nye boliger (heraf 400 kommunale), op til tre nye skoler, op til tre nye skolefritidsordninger (AKO’er), op til 10 integrerede børnein-stitutioner, en vejforbindelse mellem Qinngorput og Siorarsiorfik, udvikling af øvrig infra-struktur, erhvervsarealer, erhvervslokaler samt muligheden for et overdækket stadion.

Oprindeligt var byudviklingsprojektet tænkt som et samlet projekt, der skulle tiltrække udførende konsortier, bestående af institutionelle investorer og entreprenørvirksomhe-der. Nu bliver byudviklingsprojektet i stedet opdelt i både store og mindre udbud.

Det første projekt, som er den nye folkeskole i centrum af Nuuk, som skal erstatte ASK og USK, sendes i udbud i den nærmeste fremtid. Det vil blive udbudt som et samlet Of-fentligt-Privat-Samarbejdsprojekt (OPS).

Sideløbende med opførelsen af skolen og institutionerne forbereder NCD også et udbud på første etape af en kyststi, der vil løbe fra Kolonihavnen til Saqqarliit. Ligesom en række andre byggemodningsopgaver er i støbeskeen.

Kommuneqarfik Sermersooq har indskudt 5 millioner kroner i aktiekapital i det nye sel-skab og 20 millioner kroner i ansvarlig lånekapital.

Page 4: Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør

Job- og personprofil

side 4

Derudover får selskabet overført ejerskabet af fire af kommunens boligafdelinger.

Du kan læse mere om byudviklingsprojektet og om Siorarsiorfik – Nuuk City Develop-ment A/S på http://siorarsiorfik.sermersooq.gl/da/

NCDs bestyrelse

Siorarsiorfik – Nuuk City Developments bestyrelse består af:

• Lars Møller-Sørensen (formand), • Jess G. R. Berthelsen, • Marie Kathrine Fleischer, • Inaluk M. Brandt, • Karl-Gustav Jensen og • Hans Henrik Winther Johannsen.

NCDs organisation

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S er en mindre organisation med seks fuldtids-ansatte. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt, humoristisk og handlingsorienteret.

I forhold til realiseringen af visionerne for byudviklingen i Nuuk vil selskabet samarbejde med et større antal eksterne leverandører og specialister.

Nuuk City Development består i øjeblikket af følgende medarbejdere:

• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk direktør Mike J. Kristiansen, • Økonomidirektør Peter Christiansen, • Afdelingschef for teknik Christian Dyrberg Andersen og • Afdelingschef for administration Susie Kristiansen.

Forventningerne 4. Den administrerende direktørs ansvar og opgaver

Vi søger en ambitiøs, engageret og resultatorienteret administrerende direktør, der i nært samarbejde med de øvrige medarbejdere i NCD A/S kan bygge selskabet op og igangsætte realiseringen af udviklingsplanerne for hovedstaden. Stillingen er placeret i Nuuk, og der er reference til bestyrelsesformand Lars Møller-Sørensen.

Stillingen indebærer

• Daglig ledelse af Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S • Overordnet ansvarlig for selskabets økonomi og drift

Page 5: Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør

Job- og personprofil

side 5

• Udvikling af selskabet inden for rammerne af bestyrelsens og ejernes beslutninger • Tæt og løbende dialog og koordinering med bestyrelsesformand, bestyrelse, ejer og

interessenter • Dialog og samarbejde med eksisterende og potentielle rådgivere og finansielle sam-

arbejdspartnere • Forhandlinger med selskabets långivere, private investorer, fonde samt pensionskas-

ser o.a. • Direktøren sikrer løbende at selskabets strategi og handlinger ligger indenfor Kom-

muneqarfik Sermersooqs etableringsgrundlag af selskabet, hvorfor det forventes, at der er tæt kontakt med kommunens anlæg- og miljøforvaltning samt økonomisk se-kretariat.

Opgaver på længere sigt: • Understøtte Kommuneqarfik Sermersooqs hovedstadsstrategi - der rækker frem til

2030 og har en vision om at der er 30.000 indbyggere i byen i 2030. • Facilitere at der bygges 1600 nye boliger heraf 400 i NCD regi • Der bygges to nye folkeskoler og udbygning af en eksisterende folkeskole (en erstat-

ningsskole i centrum af Nuuk til erstatning af to eksisterende skoler, en udbygning af AHL-skolen i Qinngorput og en ny skole i den nye bydel Siorarsiorfik).

• Bygning tre nye AKO (SFO): en ved den nye byskole, en ved AHL og en i den nye bydel

• 10 Integrerede daginstitutioner • 20.000 m2 Cultural Commercial Complex (CCC) Opgaver på kortere sigt - frem til 2022: • Bygning af minimum tre nye daginstitutioner • Bygning af erstatningsskole i centrum af Nuuk • Bygning af AKO i forbindelse med den nye byskole • Kyststi 1. del. • Byggemodning • Forberede kystvej ud til Siorarsiorfik • Forberede Cultural Commercial Complex

5. Baggrund/ledererfaring

Du har en god, samlet uddannelsesbaggrund med efter-/videreuddannelse i ledelse eller lign.

Der er et solidt praktisk erfaringsgrundlag inden for topledelse fra privat eller offentlig virksomhed.

Page 6: Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør

Job- og personprofil

side 6

Du har gode forhandlings- og samarbejdsevner og har dokumenteret erfaring med inter-nationale forhandlinger med finansielle investorer, långivere og pensionsfonde. Et erfa-ringsgrundlag, der er væsentligt for at kunne være en aktiv spiller i forhandlingssituatio-ner, hvor der skal findes kompromisser. Det betyder også, at du skal kunne begå dig på flere sprog, herunder vil grønlandsk, dansk og engelsk være helt centrale.

Du har erfaring med kontraktindgåelse og med styring af eksterne leverandører. Det vil tilsvarende være positivt, at der hidtil i karrieren er etableret betydelige kontakter i of-fentlige og private netværk, herunder gerne til potentielle investorer.

Som person er du udadvendt, tillidsskabende og engageret. Du er en dygtig leder med en høj grad af integritet og gå-på-mod. Du skal have solid forståelse og respekt for de politiske processer og gerne konkret erfaring fra politiske organisationer.

Du er kommunikativt stærk – båret af naturlig autoritet og karisma – og formår at komme ud over scenekanten i dit møde med samarbejdspartnere, beslutningstagere og interessenter. Udadvendthed og udprægede netværkskompetencer er derfor en klar for-del.

Ud over de uddannelses- og erhvervsmæssige forudsætninger og erfaringer har du per-sonligt format og robusthed. Du skal kende til og have en dyb interesse for den grøn-landske kultur og det grønlandske samfund.

Der er tale om en attraktiv stilling i en organisation, der er under opbygning. Du får en unik mulighed for at være medudvikler og deltager i den visionære udvikling af Nuuk.

Ingen ansøgere kan det hele – men ansættelsesudvalget vil derudover kigge efter:

• Analytisk format. Evnen til at se og arbejde i det store perspektiv og samtidig hurtigt at kunne danne sig overblik i konkrete sager.

• Evner at lytte til organisationer, foreninger og andre interessenter, der kan have interesse i selskabets aktiviteter.

• Fleksibel og villig til at arbejde med alle facetter i en mindre organisation. • Robusthed i faglige og personlige sammenhænge – også i krisesituationer, når noget

ikke går som forventet. • Naturlig uhøjtidelighed.

Page 7: Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør

Job- og personprofil

side 7

Ansættelsen 6. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en even-tuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behand-les fortroligt. Henvendelse kan rettes til: partner Bettina Høst Poulsen, Lundgaard Konsulenterne, tlf. (+45) 7199 1141, mail: [email protected] eller bestyrelsesformand Lars Møller-Sørensen – Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S, tlf. (+299) 36 70 01. Under de to samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde, opfordres i stedet til at aftale et møde med bestyrelsesformanden for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejdspladsen og få svar på even-tuelle spørgsmål inden sidste runde. 7. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Ansættelsesudvalget er sammensat af:

• Bestyrelsesformand Lars Møller-Sørensen • Næstformand i bestyrelsen Jess G. R. Berthelsen • Projektdirektør i NCD Olafur P. Nielsen

Ansættelsesudvalget vil naturligvis sikre fortrolighed i ansættelsesprocessen. Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelses-mæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste 2-3 ansøgere:

• Den skriftlige ansøgning. • Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde. • Et skriftligt resumé af en dialogtest, der afholdes via Skype af partner Jakob Lund-

gaard, Lundgaard Konsulenterne. Resuméet udarbejdes på baggrund af en dybtgå-ende, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige

Page 8: Administrerende direktør til Siorarsiorfik – Nuuk City ......• Konstitueret administrerende direktør Jens B. Frederiksen, • Projektdirektør Olafur P. Nielsen, • Teknisk

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S Ansættelse af administrerende direktør

Job- og personprofil

side 8

kompetencer. Resuméet sendes også til ansøgeren, der får lejlighed til at kommen-tere det ved 2. samtalerunde.

• Et mundtligt resumé af tre referencer, der indhentes telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før 2. samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren.

• Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde.

8. Tidsplan for ansættelsen I Lundgaard Konsulenternes sekretariat er Mette Andersen tovholder på ansættelsen. Mette kan træffes på tlf. (+45) 7542 4233 eller mail [email protected]. Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenter-nes hjemmeside senest den 23. marts 2018 kl. 08.00 grønlandsk tid – kl. 12 dansk tid. Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen. Den 5. april om eftermiddagen (grønlandsk tid) træffer ansættelsesudvalget beslut-ning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag. 1. samtalerunde afvikles den 16. april 2018 kl. 8.00-13.00 på Hotel Hans Egede i Nuuk. Dialogtesten, der foregår via Skype, afvikles i dagene 12.-17. april. Testen tager ca. to timer. 2. samtalerunde afvikles den 18. april 2018 kl. 8.00-13.00 på Hotel Hans Egede i Nuuk. Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. juni 2018. Februar 2018 Bettina Høst Poulsen Konsulent på ansættelsessagen