10
Analysemodel til kortfilm

Analysemodel til kortfilm

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Analysemodel til den indholdsmæssige og filmtekniske del i kortfilmen.

Citation preview

Page 1: Analysemodel til kortfilm

Analysemodel til kortfilm

Page 2: Analysemodel til kortfilm

KORTFILMS ANALYSENår du arbejder med kortfilm, skal du huske, der er to

analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side.

Analyse af indholdet– her kan du bruge de kendte redskaber fra novelle/roman analysen!

1) Præsenter filmen a. Titelb. Instruktørc. Filmselskabd. Præmiereåre. Vigtigste skuespillere

2) Genre – gys, kriminal, action, eventyrlig, drama, humor,………a. Fiktionsfilm – opdigtet (realistisk, fantastisk)b. Dokumentarfilm – handler om virkelighedenc. Faktionsfilm – blanding af opdigt og virkelige hændelserd. Animationsfilm, stumfilm, dogmefilm, propagandafilm, reklamefilm……

3) Resume a. Gør kort rede for handlingenb. Sammenfat de vigtigste hændelser i filmen

4) Persongalleri a. Hvem er hovedperson(er)b. Hvem er biperson(er)c. Er der en igangsætter, en der foretager sig et el. andet, der sætter handlingen i gang.

5) Personkarakteristik a. Ydre kendetegn – alder, udseende…..b. Indre kendetegn – følelser, karakteregenskaber….c. Samspil med sig selv, familie, venner, job, fritid, miljø…..d. Sker der en udvikling med personen

6) Tida. Historisk tid – særlige ord, autentiske personer/begivenheder, tøjmode, biler…….b. Tidløshed – historien kunne lige så godt foregå i dag som for 50 år siden

7) Fysisk miljø – er med til at fortælle om personernes livssituation a. On location – på stedet uden brug af kulisserb. Studieoptagelser – kulisser bygget i et atelier/studie

Page 3: Analysemodel til kortfilm

8) Tema – Budskab a. Grundlæggende emne – krig, angst, kærlighedb. Grundlæggende konfliktforhold – krig/fred c. Hvorfor har man lige valgt denne titel?d. Hvordan slutter filmen og hvorfor?

9) Egen vurdering - din personlige mening om teksteno Hvad du synes er godt eller skidt ved denne film.o Er det nogle særlige levende og indfølende personbeskrivelser eller

bemærkelsesværdige malende miljøbeskrivelser?o Fanger tema og budskab din opmærksomhed?o Er der nogle særlige fortælletekniske og/eller filmtekniske virkemidler, der gør

denne tekst til noget helt specielt, som du ikke glemmer lige med det første?o Hvad synes du er godt, skidt, interessant, fascinerende, spændende, tungt eller

kedeligt ved denne film? Begrund dine vurderinger udfra teksten.

10) Perspektivering - betyder "at sætte i sammenhæng med”o Redegør for en sammenhæng imellem den analyserede tekst og den fortid, nutid og

fremtid, du er en del afo Du kan sammenligne filmen med andre film eller tekster du har læst (privat eller i

dansktimerne). Det kan være romaner, noveller, digte, malerier, reklamer der handler om samme emne, eller film/tekster, der er filmet/skrevet i samme tidsperiode, som den film du analyserer.

o Du kan sammenligne med andre film af samme instruktøro Du kan prøve at vurdere, om du kan se en sammenhæng mellem forfatterens

"virkelige" liv og hans "fiktive" fortælling – det kræver selvfølgelig viden om forfattere

FILMTEKNISKE VIRKEMIDLER!!

Kompositionen

1. CIRKELFORTÆLLING – fortællingen slutter næsten, hvor den begyndte

2. AKTANTMODELLEN – samme model som vi har brugt til eventyr

Page 4: Analysemodel til kortfilm

3. ”Plot points” modellen

1. akt – efter et kort anslag præsenteres konflikten – hvem, hvad, hvor, hvordana. Plot Point 1 - vendepunktet

2. akt – konfrontationen – konfliktens parter krydser klingera. Plot Point 2 – konfliktens kulmination

3. akt - Pay-off (Udfaldet) konsekvenser af plot point 2 drages, ny orden etableres, udtoning

2. HOLLYWOODMODELLEN/BERETTERMODELLEN

Anslaget o En scene der indleder filmen, en appetitvækkero Hovedkonflikten og ”tonen” i filmen præsentereso Den situation, der sætter handlingen i gang o Vi bliver trukket lige ind i begivenhederne

Præsentation af hovedpersonerne – miljø – filmens handlinger og konflikter. Vi engageres i personerne og forvirres og fascineres af de konflikter der holder gang i spændingen.

Uddybning af handling og konflikter. Point of no return – ingen vej tilbage – er filmens vendepunkt. Nu er der ingen vej

tilbage for hovedpersonerne, intet kan skubbes ind under gulvtæppet mere – konflikterne må løses. Du må se resten af filmen – du vil vide, hvad der sker.

Page 5: Analysemodel til kortfilm

Konfliktoptrapning – spændingen stiger og personerne arbejder sig frem mod det endelige opgør. Der kan komme flere konflikter, tidsfrister der skal overholdes, forhindringer skal ryddes af vejen…….

Klimaks – hvor vi får at vide, hvem der vinder og taber. Udtoning el. afrundingen. Historien fortælles færdig. Konflikterne afklares, den gamle

orden hersker på ny, el. en helt ny opstår. De lever nu lykkeligt til deres dages ende – helten drager ud på nye eventyr………

ER FILMEN?

Kronologisk – tingene sker i den rækkefølge, de sker i i virkeligheden. Flashback -

o man ser hændelser fra fortiden o før et flash back zoomer man evt. ind på øjet (ultranær)o når det er ovre kan man zoome ud igen

Flash ahead – man ser ting der vil ske i fremtiden. Mystery/Suspence

o Mystery: Vi ved det samme som personerne i filmen.o Suspense: Vi ved noget som personerne i filmen ikke ved.

KLIPNINGEN AF FILMEN – redigeringMan optager meget mere end man har brug for, sørger også for at optage sekvenser hvor personer ingenting siger – men bare kigger væk eller ind i kameraet.

En tv-reklame og en kortfilm skal selvfølgelig gennemgås fra a til z!!!!

Er der få klip!! Mange klip!! Ingen klip!! Tænk på en actionfilm, hvor mange klip er der i den? Hvad med en kærlighedsscene? Det betyder noget, hvordan man klipper og sætter filmen sammen igen!!

Overspring – forkorte et tidsforløb, en lang rejse på få sekunder! – forlænge et tidsforløb, voldsscenen el. eksplosionen varer laaaang tid!

Krydsklipning (parallelklipning) – begivenheder der foregår på samme tid – fx to børn leger på gaden – en bil nærmer sig i hastig fart……

Overtoning– det ene billede forsvinder, mens det andet træder frem– bruges til at vise fantasi, drøm, fremtid, flæasch back

Klipperytme – er der lang el. kort tid mellem klippene – rolig/harmonisk stemning el. hektisk stemning!!

Morphing- et billede ændres til et andet uden øjet kan nå at opfatte det

fx et menneske til et dyr- det skabes ved hjælp af computer

Page 6: Analysemodel til kortfilm

Klipperytme- fart og action – mange klip med korte mellemrum- rolig og harmonisk – længere tid mellem klippene- gammeldags, eftertænksom – lange klip!- klipper man i takt til musikken

BILLEDKOMPOSITION

Billedbeskæring - er den afstand som seeren/tilskueren oplever at kameraet har til motivet

Oversigtsbillede/supertotal- vi ser hele ”skuepladsen” Totalbillede – vi kan hele mennesket eller flere i hel figur Halvtotalbillede - dele af mennesket er udenfor billedet Nakkeskud – personen ses bagfra Nærbillede – vi ser fx kun ansigt og skuldre Supernærbillede – vi ser fx kun personens øje

o Ofte zoomes ind på et øje før flasch-backo Ofte zoomes ud fra øjet efter flasch back

FORTÆLLER

Point of View - når kameraet optræder som en af de medvirkende personers øjne Eksplicit fortæller - en tydelig tilstedeværende fortæller Over the Shoulder Shot - når kameraet filmer flere personer. Man ser en person, der

ser en person, der gør et eller andet. Det kan også være en person, der interviewer et offer

KAMERABEVÆGELSER

Panorering o Sidebevægelsero kameraet drejer vandret om sin egen akseo svarer til man drejer hovedet og sero bruges ofte til at beskrive

Tilt o bevægelse op el. nedo kameraet bevæger sig lodret om sin egen akseo en overraskende beskrivelse af person/ting

Zoom o en bevægelse i kameraets optiko man nærmer sig el. fjerner sig fra personen o ændring af synsfelt

Håndholdt kamera o kameramanden bevæger sig med kameraet o kan give en fornemmelse af uro og tempoo kan give skæve, flakkende og måske rystede billeder

Kørsel, en dolly – kameraet anbringes på en vogn og kører med begivenheden

Page 7: Analysemodel til kortfilm

LYS - kan skabe forskellige stemninger. Derfor arbejdes ofte der med filtre, farvet lys, med skyggevirkning

Normalt naturligt lys - her bruges ikke spots High-key lys – alt belyses for at kameraet kan bevæges frit Low-key lys - lyslægning der er mørk i tonen, og som anvender skygger som virkemiddel Fokus lys – der er noget i billedet man skal lægge mærke til

LYD Reallyd

o der naturligt hører med til billedet (replikker, fuglefløjt, motorlyd….)o den optages sammen med filmeno mundbevægelser passer derfor med billedet

Effektlyd o der er med til at skabe stemning (underlægningsmusik)o skabe el. forstærke særlige effekter o slag, fald, slåskamp, en dryppende hane….o lægges som regel på efter optagelseno musik skaber spænding, uhygge, romantiko en fængslende melodi kan få folk til at huske varen

Speako en person der ser direkte ind i kameraet og fortæller/oplyser o ingen el kun meget lidt baggrundslyd

Voice-over o en stemme der er lagt på efter optagelserne o vi ser ikke den der taler o bruges i tegnefilm, reklamefilmo kan skabe sammenhæng mellem billederneo kan skabe en bestemt stemning

Off screen-lyd o effektlyd o et varsel om at noget vil ske (jungletrommer lyder, telefonen ringer..)

Musiko skaber stemning, opmærksomhed og forventningo kan få folk til at huske ”varen” senere

Jingles – et reklamespot har et slogan, tænk på BR – ”Ved du hvad det bedste er”!!

SYNSVINKEL - PERSPEKTIV-hvorfra motivet er filmet-hvor kameraet er i forhold til det, der filmes

Page 8: Analysemodel til kortfilm

-giver en oplevelse af hvem der ser Frøperspektiv

o der filmes nedefra og opo en person virker mere faretruendeo man ser op til en persono hvordan et barn/dyr ser verdeno i reklameøjemed virker varen meget større og mere imponerende

Normalperspektiv o viser en person i øjenhøjde o det mest anvendte o giver en neutral virkning

Fugleperspektiv o der filmes oppefra og nedo en person virker lille og måske bange o en voksen ser ned på et barn o kombineret med fuldtotal giver det et stort overblik

Objektivt kamera o kameraet fungerer som vores øjne der betragter begivenhederne o vi er tilskuere o et kollektivt synspunkt

Subjektivt kamera o kameraet viser, hvad en af personerne ser o der filmes ofte over skulderen på den der sero et individuelt synspunkt