Årsrapport 2014 - Aarhus Vand

Årsrapport 2014

INDHOLD

Et godt år med mærkbare resultater Ledelsesberetning

Selskabsoplysninger Hoved- og nøgletal Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Vi passer på vores vand Vækst, produktivitet og opfindsomhedPartnering fremmer de bedste løsninger Aarhus Vand er en del af løsningen Indsatser for at værne om grundvandet Vand er byens livsnerve Vi gør mere for mindre

3 4 4 4 5 68

10 12 14 16 18

En organisation i forandring Med bæredygtighed i generne Status for målopfyldelse for 2014

Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Årsregnskab 1. januar - 31. december

Anvendt regnskabspraksis ResultatopgørelseBalanceEgenkapitalopgørelsePengestrømsopgørelseNoter

22 24 26 28 29 30 30 33 34 36 36 37

2014 var et vigtigt år for Aarhus Vand. Vi fik et flot udbytte af de initiativer og forbedringsinitiativer, vi har gennemført de senere år. Jeg er ikke mindst stolt over, hvor langt vi er nået med at skabe ny viden og teknologiske fremskridt, som hele byen har gavn af. Vi havde god fremdrift og et tilfredsstillende driftsresultat i 2014.

Kernen i vores forretning er at levere rent vand, sørge for transport og rensning af spildevand samt bidrage til løs-ninger af de stigende udfordringer omkring klimatilpasning. Det fokuserer vi på hver eneste dag.

Aarhus Vand er imidlertid også en moderne vidensvirk-somhed, hvor vores kompetencer og evne til at tænke i helheder medvirker til at udvikle et bæredygtigt og velfun-gerende samfund.

Det er et stort ansvar, særligt når befolkningen i vores forsyningsområde vokser. Det kræver daglig handling, langsigtet planlægning og stiller store krav til vores evner, både når det handler om drift af vores anlæg og vores op-findsomhed. Derfor har vi i 2014 fastsat tre fokusområder: Vækst, produktivitet og opfindsomhed. De tre områder er en rettesnor for vores arbejde og den retning, vi skal udvikle os i de kommende år. Fokuseringen er samtidig udtryk for, at vi ønsker at skabe udvikling for samfundet og os selv ved at understøtte de kompetencer, som samlet set skaber vækst, eksport, produktivitet og kreativitet i Danmark.

Ud fra det pejlemærke levede vores arbejde i 2014 meget tilfredsstillende op til vores ansvar og rolle som en trovær-dig, solid og driftssikker leverandør af rent vand, spilde-vandsløsninger og klimatilpasninger. Med udgangspunkt i samarbejdet med vores vigtigste interessenter - kunderne, vores ejer og myndigheder - viste 2014 atter, at vi har en evne til at tænke nyt samtidig med, at vi holder fokus på høj kvalitet i driften. Det gav os opmærksomhed i vand-branchen både i Danmark og i udlandet.

Forklaringen skal blandt andet findes i, at vi er i fuld gang med at virkeliggøre en række af vores visioner for Aarhus Vand i 2020. Vi tog nogle vigtige skridt fremad i arbejdet med partnerskaber, produktudvikling og optimal drift af vores anlæg.

Vi gik i aktiv dialog med vores vigtigste interessenter, kun-derne. Input fra dem gav os værdifuld viden og inspiration til vores produktudvikling, effektivisering, strategier og ikke mindst serviceniveau.

På regional basis etablerede vi et fælles serviceselskab med forsyningsvirksomheder i vores nabokommuner Od-der, Syddjurs og Favrskov. Vi har sammen sat os am-bitiøse mål for effektivitet og besparelser uden at gå på kompromis med kvalitet eller sikkerhed.

Inden for vores egne fire vægge tilpassede vi organisa-tionen og holdt fokus på at skabe en kultur med øje for at se helhedsløsninger og for at disponere bæredygtigt i forhold til det samlede vandkredsløb. Og vi fastslog på ny, at forudsætningen for selskabets succes er, at alle medar-bejdere i Aarhus Vand individuelt og i fællesskab arbejder for de mål, vi har sat, og at vi i vores daglige arbejde og fremtidige planer altid har kunderne i fokus.

Vores partnerskab med en række førende private og offentlige virksomheder i vandbranchen i Danmark førte blandt andet til indvielsen af Truelsbjergværket. Et vand-værk, som ud over at levere rent vand til borgerne, også tiltrækker sig stor opmærksomhed fra virksomheder og universiteter fra ind- og udland. Værket repræsenterer en væsentlig del af den viden og de kompetencer, som Aar-hus Vand skal leve af i fremtiden og kaldes med rette for ”Fremtidens vandværk”.

På samme måde rakte vi ud mod mere internationalt sam-arbejde. Markedet for løsninger og teknologier til vandom-rådet vokser markant globalt. Derfor arbejdede vi i 2014 på at bruge vores viden og kompetencer i tæt samspil med blandt andet Udenrigsministeriet, danske repræsen-tationer i udlandet og ikke mindst en række private virk-somheder. Det medførte blandt andet, at vi skabte kontakt til vandsektoren i Singapore og USA. Som et konkret resultat fik vi lagt grunden til en samarbejdsaftale med et stort vandselskab i Chicago.

Vi høstede på den måde ny viden til Aarhus Vand, delte vores kompetencer og medvirkede til at skabe vækst for dansk vandteknologi, lokalt, nationalt og internationalt. Alt sammen med tanke på, hvordan vi kan blive et endnu mere effektivt, bæredygtigt og innovativt vandselskab.

Med venlig hilsen

Lars Schrøder Adm. direktør

Et godt år med mærkbare resultater

3

FORORD

SELSKABSOPLYSNINGER

Aarhus Vand A/SBautavej 18210 Aarhus V

Telefon: 89 47 10 00Website: www.aarhusvand.dkE-mail: [email protected]

CVR-nr.: 32 56 23 61 Stiftet: 1. november 2009Hjemstedskommune: Aarhus Regnskabsår: 1. januar - 31. december

HOVEDTAL, i 1.000 kr. (tkr.) 2010 2011 2012 2013 2014

Nettoomsætning Resultat af ordinær primær drift Resultat af finansielle poster ÅRETS RESULTAT

516.29732.087

12822.419

591.89978.240-6.30453.955

609.540 108.028

-4.451 77.810

578.690 64.733 -5.007 44.884

637.885118.737

-6.83892.862

Anlægsaktiver Omsætningsaktiver AKTIVER I ALT (BALANCESUM) Aktiekapital EGENKAPITAL Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser

9.220.559418.280

9.638.83910.000

8.921.730287.671

-429.438

9.293.882342.096

9.635.978 10.000

8.964.561316.299158.751196.367

9.357.316 448.372

9.805.688 10.000

9.042.371 339.863 246.423 177.031

9.480.697 417.542

9.892.239 10.000

9.087.255 361.917 236.369 212.698

9.606.473511.355

10.117.82810.000

9.180.117351.759400.419185.533

Pengestrøm fra driftsaktiviteten Pengestrøm til investeringsaktiviteten Heraf til investering i immaterielle og materielle anlægsaktiver Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten PENGESTRØM I ALT

382.868-370.882

-370.882

-11.986

429.246-358.613

-358.613

4.56275.195

382.686 -339.018

-339.018

90.837 134.505

347.266 -417.680

-417.680

19.916 -50.498

379.315-460.790

-424.71695.54214.067

NØGLETAL

Overskudsgrad Afkast af den investerede kapital Bruttomargin Likviditetsgrad Soliditetsgrad Egenkapitalforrentning

5,8 %0,5 %

71,7 %97,4 %92,6 %0,4 %

13,2 %0,8 %

71,8 %174,2 %93,0 %0,6 %

17,8 % 1,1 %

74,8 % 253,3 % 92,2 % 0,9 %

11,2 % 0,7 %

75,1 % 196,3 % 91,8 % 0,5 %

18,6 %1,3 %

77,1 %275,6 %90,7 %1,0 %

Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 239 236 228 218 202

HOVED- OG NØGLETAL

Nøgletallene er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “Anbefalinger og Nøgletal 2010”. Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis.

BestyrelseHans E. Pedersen, formandCamilla Fabricius, næstformandEllen Margrethe BasseAngo WintherLars B. MathiesenBjørn RohdeHenrik FrierMads ThomsenHenning Møller

DirektionLars Schrøder, adm. direktør

RevisionERNST & YOUNGGodkendt RevisionspartnerselskabVærkmestergade 25Postboks 3308100 Aarhus C

GeneralforsamlingOrdinær generalforsamling afholdes den 21. maj 2015

LEDELSESBERETNING

4 LEDELSESBERETNING

Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forholdÅrets resultat udviser et overskud efter skat for 2014 på 92.862 tkr. mod 44.884 tkr. i 2013. Ændringen kan primært henføres til højere indtægter.

Stigningen i årets indtægter udgør 59.195 tkr. og kan primært henføres til højere indtægter fra variable vand- og spildevandsind-tægter. Desuden har stor aktivitet på tilslutning af nye kunder re-sulteret i en væsentlig forøgelse af indtægter fra tilslutningsbidrag.

Selskabets afskrivninger på anlægsaktiver er steget med 4.545 tkr., mens driftsomkostningerne i 2014 er på niveau med forrige år.

Udover årsregnskabslovens regler, prislofter og benchmarking er selskabet underlagt ”hvile i sig selv-princippet”, hvor indtægterne over tid skal dække de omkostninger, der er til drift og investerin-ger ved at drive vand- og spildevandsvirksomhed.

Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er vist til højre.

I ”hvile i sig selv-princippet” indgår årets faktiske omkostninger til drift og investeringer samt afdrag på lån, mens årsregnskabet efter årsregnskabsloven indeholder årets faktiske omkostninger til drift samt afskrivninger på investeringer.

Årets resultat efter ”hvile i sig selv-princippet” viser et underskud på 25,1 mio. kr. Samlet resultat efter ”hvile i sig selv princippet” udgør for perioden 2010 - 2014 et underskud på -176,1 mio. kr.

Selskabets virksomhed omfatter transport og rensning af spilde-vand, tømning af private spildevandstanke samt produktion og distribution af drikkevand.

Selskabets indtægter er baseret på brugerbetaling i form af tilslut-ningsbidrag, fast afgift, vejbidrag, variable vand- og afledningsaf-gifter samt en afgift på tømning af private spildevandstanke.

I henhold til vandforsyningsloven og lov om betalingsregler for spildevand skal indtægterne finansiere de respektive årlige drifts- og administrationsomkostninger, finansielle poster og investeringer.

Med henvisning til vandsektorloven er virksomheden af Konkurren-cestyrelsens Forsyningssekretariat reguleret efter et prisloft med udgangspunkt i selskabets omkostningsudvikling og effektivise-ringskrav.

Forsyningssekretariatet fastsætter hvert år et prisloft for henholds-vis vand- og spildevandsområdet i selskabet, som angiver et loft over de samlede indtægter. Som en integreret del af prisloftet gennemføres benchmarking af selskabets driftsomkostninger i forhold til andre i branchen, og vi er på baggrund heraf underlagt krav om effektivisering af driftsom-kostninger. Aarhus Vand har et virksomhedsmål om at være to år forud for Forsyningssekretariatets effektiviseringskrav, og vi har i 2014 levet op til dette mål.

Shared A/S Sammen med Odder Spildevand, Favrskov Forsyning og Syddjurs Spildevand har vi etableret et shared serviceselskab, som i første omgang varetager, forhandler og optimerer vores indkøb. Det er tanken at udvide selskabet med yderligere ydelser i løbet af de kommende år.

tkr.

”Hvile i sig selv-princippet”

Årsregnskab

Nettoomsætning Produktionsomkostninger, drift Distributionsomkostninger, drift Afskrivninger

637.885-119.890-49.457

-

637.885-119.890-49.457

-298.844

Bruttoresultat Administrationsomkostninger, drift

468.538-50.957

169.694-50.957

Resultat af ordinær primær drift Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger

417.581610

-516

118.737610

-516

Resultat af primær drift Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

417.6754.472

-11.310

118.8314.472

-11.310

Resultat før skat 410.837 111.993

Investeringer 2014 Afdrag på lån 2014

-423.806-12.086

Årets resultat jf. “Hvile i sig selv-princippet”

-25.054

LEDELSESBERETNING 5

6 LEDELSESBERETNING

Vi passer på vores vand

Aarhus Vand er et førende vandselskab, når det gælder viden, tek-nologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandfor-syning. Vores kerneforretning består i at levere drikkevand, rense spildevand, vedligeholde kloaksystemer, tilpasse udsatte områder mod klimaforandringer og beskytte grundvandet.

Men vi vil mere end det. Vi er optaget af vand som kilden til alt liv. Vand er en ressource, som vi har fokus på at udnytte optimalt. Vi tilpasser driften af vores vandværker og renseanlæg, så de bruger så lidt energi som muligt. Og vi er optaget af, at vand også er kilden til gode oplevelser i en by som Aarhus. Derfor arbejder vi helhedsorienteret med det samlede vandkredsløb og stræber altid efter at levere bæredygtige løsninger med stærk innovativ kraft.

Siden vi i 2009 blev omdannet til et aktieselskab 100 % ejet af kommunen, har vi arbejdet målrettet på at udvikle virksomheden til en konkurrencedrevet organisation, der bygger på omtanke for bæredygtighed i fremtidens samfund.

Selvom vi er lokalt forankrede, tænker vi globalt, og vi deler viden og samarbejder med dygtige kolleger i flere verdensdele.

OM OS

Vi har endnu en gang redu-ceret de driftsomkostninger, vi selv kan styre. Samtidig in-vesterer vi meget i løsninger, som vil gøre virksomheden endnu mere effektiv og miljø-venlig. Og på trods af øget lånoptag til vores investerin-ger er vi stadig en bundsolid virksomhed. Mads Bayer, økonomidirektør

2010 2011 2012 2013 2014

Antal borgere i

Aarhus Kommune

Vandforsyning

Installationer

Vandafledning

Fælleskloak

Septiktanke o. lign.

Bioanlæg

Vandafledning i alt

310.956

60.528

73.815

2.636

331

76.782

314.545

60.359

74.658

2.373

353

77.384

319.094

60.542

76.006

2.354

362

78.722

323.893

61.438

78.811

1.899

527

81.237

326.246

63.170

79.756

1.864

542

82.162

Figur 1. Udviklingen i befolkningstal, vandforsyning og vandafledning målt på antal installationer.

PLAN OG PROJEKTS HOVEDAKTIVITETER

• Planlægning af det samlede vandkredsløb i samarbejde med myndighederne og ofte i samarbejdskonsortier med eksterne partnere

• Anlægsarbejde i forbindelse med byggemodning, nyanlæg, for-nyelse af eksisterende anlæg samt gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land

• Modeller for ledningsberegning, opmåling og ledningsregistrering• Teknologiske udviklingsprojekter

PRODUKTIONS HOVEDAKTIVITETER

• Levering af sundt drikkevand• Rensning af spildevand• Kvalitetssikring af badevand, fiskevand, rekreative områder og

oplevelsesvand• Genindvinding og udnyttelse af ressourcer som energi og fosfor

fra spildevand• Beskyttelse og modernisering af vandets kredsløb fra grund-

vandet, forbrug og oplevelse af vand, afledning og rensning af spildevand

FORRETNINGSSUPPORTS HOVEDAKTIVITETER

• Afregning af kundernes forbrug af drikkevand og afledning af spildevand

• Kundeservice via telefon, web- og selvbetjeningsløsninger• Økonomisk styring og overblik gennem investeringsplaner, bud-

getter og regnskaber• Personaleforhold, lønadministration og kompetenceudvikling• Intern- og ekstern kommunikation, branding og PR.

LEDELSESBERETNING 7

OM OS

MISSION Selskabets formål er at tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter.

Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab.

VISIONAarhus Vand beskæftiger

202 veluddannede og engagerede medarbejdere.

202

32millioner m3. Så meget

spildevand renser vi årligt.

15millioner m3. Så meget

drikkevand leverer vi årligt.

326.246Så mange borgere boede der i Aarhus Kommune i december 2014.

Så mange kilometer spildevandsledninger håndterer vi.

2.600

Så mange kilometer vandledninger håndterer vi.1.500

8 LEDELSESBERETNING

Vækst, produktivitet og opfindsomhed

Aarhus Vand startede i 2010 sin udviklingsrejse med en klar vision om at blive et innovativt vand-vidensselskab med en førende rolle inden for forskning og udvikling i moderne vandteknologi. Meget er nået på de fire år, og den strategiske retning fortsætter frem mod 2020.

I løbet af 2014 er det lykkedes at få strategien til at leve i alle grene af organisationen blandt andet via involvering af programledere i alle afdelinger. Vi er meget selektive og fokuserer vores indsats på prioriterede områder for at bruge ressourcerne optimalt.

Strategien koncentrerer sig om tre fokusområder frem mod 2020: Vækst, produktivitet og opfindsomhed. Via vækstsporet skal vi generere en meromsætning på 15 mio. kr. i 2015 blandt andet gennem nye innovative produkter og services. På produktivitets-siden skal vi hente to procent i omkostningsbesparelser i 2015, som blandt andet skal ske gennem et velstruktureret og innovativt partnersamarbejde. Via opfindsomhed som en kernekompetence skal Aarhus Vand lancere nye løsninger og koncepter udmøntet i konkrete produkter og services, som markedet vil efterspørge.

UDVALGTE STRATEGISKE HOVEDRESULTATER I 2014• Elforbruget er nedsat med 12,1 % i forhold til 2008, og elpro-

duktionen øget med ca. 40 % siden 2008. • Der er lagt en konkret plan for, hvordan Egå Renseanlæg kan

blive energiproducerende frem for energiforbrugende.• Vi har sammen med HOFOR og VandCenter Syd udviklet en

fælles platform for arbejdet med samlede vandkredsløb til gavn for borgerne, der er under pres fra stadigt større klimaforandrin-ger.

• Vi har videreudviklet vores partnerskabsmodel med en innova-tionsproces, der åbner for nytænkende og ambitiøse løsninger.

• Vi har opnået recertificering i alle dele af det samlede ledelses- og CSR-system.

• Vi har gennemført et stort antal anlægsprojekter med minimal gene for trafikanter og borgere.

• Vi har omdannet fosfor fra at være et affaldsprodukt fra rensning af spildevand til at være et bæredygtigt gødningsprodukt til havebrug, som nu sælges i detailhandlen.

STRATEGISKE HOVEDINITIATIVER I 2015• Vi skal sammen med Favrskov Forsyning og Odder Spildevand

gennemføre seks EU-udbud med indgåelse af partnerskaber til en værdi af 1,5 mia. kr. indtil 2020.

• Vi skal styrke systemer og rutiner til dokumentation af vores forskning og udvikling.

• Vi sætter fokus på at udvikle kompetencer inden for forretnings-, markeds- og konceptudvikling.

• Vi skal styrke vores innovationskompetencer og -processer blandt andet i partnerskabsregi.

• Vi skal designe og disponere det kommende Marselisborg Renseanlæg.

• Vi skal forbedre metoden til kvælstofrensning.

Forskning og grøn udviklingAarhus Vand ønsker at være foregangsvirksomhed for bæredyg-tig udvikling. Vi har løbende cirka 20 kortere og længerevarende forsknings- og udviklingsprojekter i gang. De skal knytte økonomi-ske midler, den nyeste viden, værdiskabende relationer og en in-novativ tilgang ind i de opgaver, vi alligevel skal løse. På den måde driver vi en konstant udvikling frem mod bedre løsninger for færre midler. Vi søger samtidigt at påvirke udviklingen og udbredelsen af grøn teknologi ved at efterspørge det i erhvervslivet og udfordre dem til at tænke nyt og bæredygtigt.

UDVALGTE RESULTATER FRA 2014• Marselisborg Hospital: Nyt projekt, der udnytter regnvand

til rekreative oplevelser for hospitalspatienter, er designet til Marselisborg Hospital i samarbejde med Realdania og Aarhus Kommune.

• Egå Renseanlæg: Ambitiøst og storstilet projekt, der skal gøre renseanlægget 150 procent energiproducerende, er designet og skal udføres i løbet 2015-2018. Støttet med tilskud på 8,2 mio. kr. og gennemføres sammen med Envidan og Per Aarsleff som et EUDP-projekt (Energistyrelsens Udviklings- og demonstrati-onsprojekter).

• Badevandskvalitet i Aarhus Havn: Afslutningen af det ambitiøse projekt for samstyring af afløbs- og renseanlæg for at sikre ba-devandskvaliteten i havnen blev markeret med en stor, interna-tional konference.

• Fremtidens drikkevandsforsyning: Miljøministeriet og Vandsek-torens Teknologiudviklingsfond har tildelt støtte på i alt 13 mio. kr. til et fyrtårnsprojekt med titlen ”Fremtidens drikkevandsfor-syning”. Det bliver Danmarks hidtil største udviklingsprojekt for drikkevandsforsyning og støtte af dansk eksport af vandløsnin-ger. Aarhus Vand samarbejder med Hofor og VandCenter Syd om en række projekter, som blandt andet skal udvikle værktøjer og metoder, der kan reducere energiforbruget og CO2-belastnin-gen, sikre bedre kvalitet af drikkevandet, øge forsyningssikker-heden og undgå bakterier i vandet.

UDVALGTE PLANLAGTE PROJEKTER FOR 2015• Som del af kommunens spildevandsplan skal regnvand og

spildevand separeres for at undgå forurening af vandløb, åer og oversvømmelse af private kældre ved skybrud. Klimaforandrin-gerne giver behov for nye løsninger, der kan udnytte regnvandet på terræn, så det ikke skaber overløb i kloakrørene. I et projekt i Risvangen/Vorrevangen skal det i 2015 bl.a. afklares, hvor regn-vandet kan håndteres på egen grund, og hvor det skal afleveres på overfladen til en løsning fra Aarhus Vand. Vi laver forskellige tiltag i den anledning, for eksempel demonstrationshaver og workshops med beboerne.

• Miljøeffektiv rensning af hospitalsspildevand. • Videreudvikling af samstyringsprojektet fra prototype i Aarhus til

salgbar løsning eller model, der også kan styre vand på over-fladen. Projektet gennemføres i samarbejde med DHI og med støtte fra Realdania.

STRATEGI OG INNOVATION

LEDELSESBERETNING 9

STRATEGI OG INNOVATION

Det er et ufravigeligt krav i strategien, at vi skal gå foran med innovation og nyska-bende løsninger. Det, vi laver i morgen, skal altid være bedre end det, vi lavede i går. Claus Homann, afdelingschef for Produktion

Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab

2020-strategi: Fokuserer på at udvikle et værdiskabende vandselskab med kendetegn som: Miljørigtig, res-sourceeffektiv, energineutral, veldrevet, innovativ og partnerskabsfremmende.

VÆKST Mål: Øges med 20 %

frem mod 2020

PRODUKTIVITET Mål: Øges med 20 %

frem mod 2020

OPFINDSOMHED Mål: Måles på effekten af

produktivitet og vækst

Øge bruttoomsætningen med 15 mio. kr.

Øge produktiviteten med 2 %

Fem nye produkter/service- ydelser markedsføres

Værdier: Vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog. Mission: Tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter.

Delstrategier: Det samlede vandkredsløb, Marked og kunder, Effektivitet og kvalitet, Energi og CO2, Finansiering, It, Kompetence, Internationalisering, Partnerskaber og konsolidering

Vision

2020

2020

2015

Fundament

LOKAL MED INTERNATIONALT PERSPEKTIV Aarhus Vand er skabt som en lokal leverandør af vandydelser. Men vi ser os selv i et bredere perspektiv. Vandkvalitet er en global udfordring, og derfor er der al mulig grund til at dele viden, teknologier og ideer med vores kolleger i andre lande og på tværs af brancher. Vi har derfor valgt at åbne øjnene mod verden og både give og tage imod inspiration udefra.

I 2014 har vi etableret et tæt samarbejde med fem danske virksomheder gennem Water Technology Alliance, der alle ønsker at blive blandt de dygtigste i verden til vandteknologi. Udenrigsministeriet har finansieret en udstationering af en af

vores dygtige eksperter som vores ”vandambassadør” i Chicago. Han skal dele vores viden med millionbyen, skabe netværk og hente ny viden med hjem. Vi forventer, at det vil bringe væsentlige resultater for alle parter, og at det kan hjælpe danske virksomheder med eksport af vandteknologi. I januar 2015 underskrev præsidenten i Metropolitan Water Reclamation District of Greater Chicago, MariyanaT. Spyropoulos (billedet), og adm. direktør Lars Schrøder en samarbejdsaftale i Chicago.

Figur 2. Aarhus Vands forretningsstrategi frem mod 2020.

10 LEDELSESBERETNING

Partnering fremmer de bedste løsninger

I Aarhus Vand ser vi det som en naturlig opgave hele tiden at forbedre vores services, så vi kan gennemføre vores projekter bil-ligere, hurtigere, mere intelligent og til stadig større gavn for byens borgere. Med klimaforandringer og en hastig udvikling af byens størrelse og indre by er der nok at tage fat på. Vi tror på, at vi kan skabe større værdi og udvikle stærkere løsninger, når vi gør det i fællesskab med vores leverandører. Derfor arbejder vi med en nytænkende og resultatorienteret partnerskabsmodel, som vi lige siden 2006 har høstet store gevinster fra.

Kontraktform stimulerer innovationVia fagopdelte og geografisk opdelte samarbejdsområder har vi indgået kontrakter med en række leverandører udvalgt gen-nem EU-udbud. Det særlige ved disse samarbejder er, at de er 100 procent baseret på fælles strategier og fokuseret på, at de resultater, vi skal skabe sammen, skal løfte partnerskabet til hidtil usete niveauer inden for økonomieffektivitet, kvalitet, samarbejde og borgertilfredshed samt miljø og arbejdsmiljø. Som en del af kontrakterne forpligter leverandørerne sig til at skære to procent af prisen hvert år over en seksårig periode. Figur 5 viser den procen-tuelle prisudvikling på anlægsprojekter i perioden med partnering-samarbejder.

Leverandørerne skal samtidig leve op til en række mål for at sikre, at kvaliteten og innovationskraften løftes markant og vedvarende. Modellen sikrer et rigtigt godt incitament til at holde et sundt fokus på alle projekterne og de fælles strategiske udviklingstiltag.

Der er så mange grundlæggende risici og muligheder ved at

arbejde med vand og spildevand. Og i en by, der udvikler sig så hurtigt som Aarhus gør, er vi nødt til at tænke ud af boksen og byde ind med fremtidssikrede og intelligente løsninger. Derfor tager vi et stort ejerskab på at udvikle samarbejdskulturen i branchen. Sammen kan vi nå langt større resultater, og det har byen og borgerne fortjent.

Væk med det overflødige - skab i stedet ny værdiAlt, der ikke giver værdi til projekterne, skrælles væk. Ellers kan parterne ikke levere de 10 procent besparelser over seks år, som de forpligter sig til i kontrakten med Aarhus Vand. Samtidig presser det os til at tænke anderledes og være innovative. Vi har de første år opnået mange løbende forbedringer ved at arbejde med LEAN-metoden. Nu supplerer vi vores værktøjskasse med innovation.

Aarhus Vand har selv skabt samarbejdsmodellen fra bunden og har lagt et stort arbejde i at gøre den så praktisk og resultatorien-

Med dette setup kan vi klare næsten en hvilken som helst udfordring inden for fornyelse af ledningsanlæg på vand og spildevandssystemet. Karina Topp, souschef i Plan og Projekt

0

5

10

15

20

25

30

35

201220112010

Km spildevandsledning

2006 2007 2008 2009 2013 20140

5

10

15

20

25

30

35

201220112009

Km vandledning

2008 2010 2013 2014

Figur 3 og 4 viser antal kilometer fornyet vand- og spildevandsledningsanlæg. Aarhus Vand har ca. 1.500 km vandledning og ca. 2600 km spildevandsledning, som har en gennemsnitlig levetid på 75 år. Det svarer til, at vi gennemsnitligt skal forny 20 km vandledning og 34 km spildevandsledning pr. år (de to vandrette linjer). Når det på graferne varierer, hvor meget ledning vi fornyer inden for det afsatte budget, så er det fordi flere faktorer spiller ind. For eksempel gælder det, at jo større ledningerne er og jo dybere de ligger, desto dyrere bliver det. Dertil kommer, at vores anlæg ikke er nedlagt lineært. En væsentlig del af ledningerne er for eksempel etableret i 60’erne og 70’erne, og skal ikke fornyes endnu. Derfor er det naturligt nok, at niveauet p.t. ligger lidt under gennemsnittet set over hele levetiden.

PARTNERSKABER

21

UDVALGTE RESULTATER I 2014

• Planlagte besparelser blandt partnerne er opnået.• De fælles kompetencer i resultatorienteret innovation er

styrket.• Udvikling og succesfuld implementering af nytænkende

boremaskine, der kan lægge nye stikledninger uden at grave gaden op.

• Fornyelse af kloaksystem ved Park Allé med minimal gene for borgerne.

• Gennemført fornyelse af 26,7 km spildevandsledninger og 17,6 km vandledninger.

• Udvikling af ny foto-app for partnerkredsen for fælles dokumentation og registrering af løsningerne i marken.

PLANLAGTE AKTIVITETER I 2015

• Nyt partneringkoncept og udbudsmodel for 2016-2021 med udvidede ambitioner for innovationsresultater.

• Partnerskabsområdet udvides til også at omfatte Odder og Favrskov Forsyning.

• I alt seks nye udbud med en samlet omsætning på 1,5 mia. over de næste seks år.

teret som muligt. Blandt andet er der knyttet en incitamentsmodel til målene og projekterne, som giver alle partnerne mulighed for økonomisk gevinst ved målopfyldelse. Desuden skal partnerne hvert år give hinanden karakterer for samarbejdet i projektgruppen og på tværgående projekter. På den måde tages problemerne i opløbet, og vi udvikler hele tiden vores måde at skabe resultater på sammen.

PARTNERSKABER

Figur 5. Procentuel prisudvikling 2006 - 2014 i forhold til 2010 på anlægsprojekter.

80

90

100

110

120

130

140

2012201120102006 2007 2008 2009 2013 2014

Nyt kloaksystem i byens trafikale knudepunktKloaksystemet under Park Allé var udtjent og skulle fornyes i 2014. I stedet for at grave veje og fortove op og forårsage store trafikale udfordringer igennem et helt år designede partnerskabet en anden løsning. Vi anvendte en metode, hvor en foring føres ind gennem de eksisterende kloakrør og hærder og danner et nyt rør inde i de gamle. Arbejdet blev udført om natten for at minimere generne for borgere og erhvervslivet.


Aarhus Vand er en del af løsningen

Det handler om at blive bedre rustet til ekstreme vejrhændelser. I fremtiden vil klimaforandringer betyde, at vi også i Aarhusområdet kommer til at opleve mere ekstremt vejr. Forventningen til blandt andet flere kraftige regnskyl stiller vedvarende krav til hvordan, hvor meget og i hvilke områder vi bedst og mest effektivt tilpasser løsningerne til det nye klima.

Ved skybrud kommer der vand fra mange forskellige kilder, og vand fra veje, stier og så videre løber via vejbrønde til kloakkerne. Det samme gælder vand fra ejendomme i de ramte områder. Når søer og vandløb går over deres bredder, løber vandet i mange tilfælde til kloakkerne, og når grønne områder er mættede med vand, søger vandet hen mod de laveste områder, og det giver os nogle store - og dyre - udfordringer, som vi som vandselskab plan-lægningsmæssigt, teknologisk og økonomisk ansvarligt skal løse.

For at imødekomme de udfordringer tænker vi hos Aarhus Vand imidlertid ikke kun i én retning for at tilpasse vores område til klimaet. Det er ikke nok at øge kapaciteten af kloaksystemet og vandløbene mod havet. Derfor arbejder vi med en bred vifte af muligheder, som dels tager afsæt i vores højteknologiske løsninger som avanceret overvågning og fordeling af overskudsvand, udvi-delse af vandløb, etablering af kanaler, tunneler og opmagasinering af vand i parker og i grønne områder, hvor det ikke gør skade. Alle er det tiltag, som har til hensigt at sikre en sund balance mellem miljø, effektivitet og økonomi.

KL IMAT ILPASNING

Engagementet hos borgerne i Lystrup er helt afgørende for, at projekterne bliver en succes. Aarhus Kommune og Aarhus Vand står for arbejdet med at håndtere regnvandet. Det vil vi meget gerne gøre på en kreativ måde. Borgerne skal opleve, at de får nogle dejlige områder med vand, som gør Lystrup til et endnu bedre sted at bo. Claus Møller Pedersen afdelingschef i Plan og Projekt

Højteknologiske løsninger som avanceret radarovervågning af nedbør muliggør blandt andet badevandskvalitet i Aarhus Havn.

LEDELSESBERETNING 13

LYSTRUP VISER VEJEN TIL BEDRE KLIMATILPASNING Vi har i samarbejde med Aarhus Kommune nytænkt, hvordan vi tilpasser Lystrup til mere vand i fremtiden. Startskuddet til arbejdet lød for alvor, da store oversvømmelser i 2012 satte store dele af området under vand med betragtelige gener for områdets beboere og økonomiske konsekvenser til følge. Arbejdet blev fra starten sat i et større perspektiv, hvor Aarhus Vand i tæt samarbejde med kommunen og private virksomheder tænkte i helhedsløsninger og samtidig løbende afklarede, hvordan erfaringerne kan overføres til andre dele af kommunen med lignende udfordringer.

Arbejdet tager udgangspunkt i de kommunale klimatilpasnings-planer, som er en direkte følge af en aftale med regeringen og Kommunernes Landsforening fra 2012, hvor kommunerne og dermed Aarhus Vand forpligter sig til i planlægning og handling at forberede området med tidssvarende og fremtidssikrede klimatil-pasningsinitiativer. Aarhus Vand følger tæt de nationale og interna-

tionale erfaringer med klimatilpasning i by- og landområder. I den forbindelse ser vi klimatilpasninger i en helhed, hvor by, arkitektur, infrastruktur og grønne områder skal tilgodeses, samtidig med at mennesker har trygge, velfungerende beboelsesområder.

I 2014 gik arbejdet med at udføre de første tre af i alt 14 klimatil-pasningsprojekter i gang i Lystrup. Klimaløsningerne går blandt andet ud på at ændre på landskabet, så regnvandet løber de ”rigtige” steder hen ved kraftig regn. Det sker ved etablering af dæmninger, ændringer af veje og nye indretninger af parker og grønne områder forskellige steder i byen.

I projekterne bliver der taget hensyn til områdernes eksisterende beplantning og brugsværdi for borgerne. Det er en central tanke i vores arbejde, at både vandet og de grønne løsninger, der tager imod vandet, kan tilføre et område merværdi, som ellers ville være gået tabt i kloakken.

KL IMAT ILPASNING

Lystrup ruster sig til monsterregn I 2012 oplevede Lystrup massive oversvømmelser, hvor blandt andet bilister blev fanget af vandmas-serne. Klimaændringer lægger et stort pres på kloaksystemenerne, men løsningen er ikke nødvendigvis at udskifte rørene, så de får en større kapacitet.


Indsatser for at værne om grundvandet

Vi er heldige i Danmark. De geologiske kvaliteter i jorden og nedbørsforholdene gør, at vi kan hente rent drikkevand op af jorden. Drikkevand, som er beskyttet af naturens eget geologiske renseanlæg, som har et naturligt indhold af mineraler og en kvali-tet, der gør det sundt at drikke. Derfor kan vi i Aarhus Vand levere drikkevand af højeste kvalitet kun ved at filtrere og ilte det på vejen til borgernes vandhane. Men det kan vi også kun, fordi vi tænker langsigtet og har omtanke for grundvandet.

De geologiske forhold her i det østjyske gør dog også, at grund-vandet er sårbart over for forurening, og særligt over for forurening

med sprøjtegift. Derfor har Aarhus Vand længe arbejdet med at beskytte de områder, som er mest sårbare over for forurening, for på den måde at kunne sikre, at der også er tilstrækkeligt rent drik-kevand i fremtiden.

Aarhus Kommune er en folkerig kommune. Derfor er drikkevands-ressourcen begrænset, hvilket også er en væsentlig grund til at beskytte grundvandet mod forurening. Der er også en god øko-nomi i at sikre rent grundvand. Hvis grundvandet bliver forurenet ved en boring, skal den flyttes, og det er meget dyrt. Aarhus Vand driver ni vandværker og 90 boringer spredt over hele kommunen.

NATUR OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

GODE NATUROPLEVELSER STARTER MED ET GODT VANDMILJØUd over at sikre grundvandet arbejder Aarhus Vand med at sikre en stabil og høj kvalitet i det samlede vandkredsløb. Alt, der kan påvirke vandet på sin vej fra natur til menneske og videre til naturen, har betydning for, hvilke oplevelser byens borgere og gæster kan hente fra vandet. Derfor spiller Aarhus Vand en afgørende rolle for, at vi med velbehag kan fiske, bade, nyde en slentretur langs stranden og løbe en tur rundt om søerne.


NATUR OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

INITIATIVER TIL GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Frivillige aftaler med landmændSprøjtegift er den værste trussel mod grundvandet. Som led i den nationale vandmiljøplan og Aarhus Kommunes udmøntning af planen arbejder Aarhus vand på at etablere frivillige dyrkningsaftaler med landmændene, som skal forhindre, at der bruges sprøjtegift i sårbare vandområder.

I 2014 har Aarhus Vand i samarbejde med de øvrige vandværker i Aarhus (VPU) kontaktet 105 lodsejere i Beder Indsatsområde for at lave frivillige aftaler om sprøjtegift-fri drift af de sårbare områder. En tredjedel af lodsejerne har efterfølgende indgået en aftale med VPU. Ifølge Indsatsplan Beder vil Aarhus Kommune påbyde de resterende lodsejere at drive arealerne uden sprøjtegift. I 2015 vil grundvandsbeskyttelsesarbejdet foregå i et stort område mellem Stavtrup, Hasselager og Harlev. Ny skov beskytter grundvandetGennem investeringer i ny skov, foretaget i 2013, var Aarhus Vand medvirkende til, at der i 2014 blev rejst ny skov i Åbo, så skoven nu har en størrelse, der svarer til Riisskov. I løbet af 2015 medvirker vi til lignende skovrejsning syd for Beder. Et nyt stort skovprojekt ved Geding i samarbejde med staten er desuden projekteret.

Kampagne gør haven sprøjtefriI Beder, Mårslet og Malling gennemførte vi en succesfuld informationskampagne sammen med de lokale vandværker og fællesrådene for at nedbringe brugen af sprøjtegift i private haver. Kampagnematerialerne blev taget så godt imod, at de senere blev genbrugt i en landsdækkende kampagne.

Kampagne: Spar på vandetVand er en begrænset ressource, som vi tager fra naturen, og vi har alle et ansvar for at passe på det. Det var de underliggende budskaber i en humoristisk kampagne, som vi i 2014 kørte på Facebook. Den var rettet mod unge mennesker, der typisk har et højt vandforbrug.

$


Vand er byens livsnerve

Aarhus er en dejlig by. Med en smuk beliggenhed ved bugten, og med utallige vandløb, åer og søer er vandet en stor del af det at opleve byen. De seneste cirka ti år har Aarhus Vand spillet en cen-tral rolle i at forbedre vandkvaliteten i byens samlede vandområder, så det nu er muligt at etablere havnebade og havkolonihaver - og at det er en nydelse at sidde langs åen.

Aarhus Å blev klar til hovedrollenMange aarhusianere husker sikkert, hvordan Åboulevarden var tætpakket med trafik for blot få år siden. Som led i forskønnelsen af midtbyen blev det besluttet at lukke området for biler og grave åen ud af gemmerne under vejen. Åen skulle være byens nye livs-nerve og danne scene for et rigt cafeliv og være stemningsskaber tværs gennem midtbyen.

Det er blevet til et flerårigt projekt for Aarhus Vand, hvor vi har genskabt et hygiejnisk og sundt vandmiljø i åen og gjort den klar til fritlæggelsen. Sidste etape af fritlæggelsen ved udmundingen til bugten bliver færdig i 2015. Da åen løber ud i havnen, har den også stor betydning for havnemiljøet, og for at det nu er blevet

muligt at bade, surfe og nyde de bynære havnearealer. Projektet for Aarhus Vand blev afsluttet i 2014 med en stor international miljøkonference om det nye, avancerede samstyringssystem for byens spildevand, som er en af de bagvedliggende parametre for vandkvaliteten i åen.

BYUDVIKL ING

Da Aarhus Vand sikrer sund-heden, vandkvaliteten og klimaudfordringerne i kom-munens vandkredsløb, er vi en central spiller i udviklingen af Aarhus by som et godt sted at leve. Lars Schrøder, adm. direktør Aarhus Vand

Aarhus Vand bidrager til at realisere de nye vandoplevelser, der skal skabe liv og bymiljø ved havnefronten.


BYUDVIKL ING

ANDRE BYUDVIKLINGSPROJEKTER I 2014

Udskiftning af byens vandledningerNogle af vandledningerne under byen er gamle. De bliver løbende udskiftet for at mindske vandtabet og sikre vandkvaliteten. I 2014 skiftede vi 17,6 km vandledninger.

Nye løsninger skal holde regnvandet på privat grundRisvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus står over for en gennemgribende renovering af kloaksystemet, der er gammelt og slidt. Samtidigt skal området tilpasses klimaforandringerne for at undgå oversvømmelser og forurening af badevandet i bugten.

Regnvandet i haverne og på de offentlige arealer i området skal fremover håndteres på overfladen i stedet for i rør under jorden. Fordelen ved regnvandsløsninger over jorden er, at de er billigere, og at de samtidigt kan tilføre området en rekreativ værdi.

I 2014 satte vi derfor et stort projekt i gang i området, hvor beboerne blev direkte involveret for at finde frem til gode løsninger. Projektet fortsætter i 2015, hvor det blandt andet skal afklares, hvordan regnvandet helt konkret skal håndteres i området.

Rekreative oplevelser med regnvandSammen med Marselisborg Hospital og Realdania har vi designet et projekt, der skal udnytte regnvand som et oplevelseselement i hospitalets park. Det skal sikre mod oversvømmelse i parken og støtte patienternes rehabilitering.

Regnvandssøer giver oplevelser og sikkerhedI 2014 har vi etableret en række regnvandssøer i byen og forstæderne. De har en teknisk funktion som afleder af regnvandet, kombineret med nye naturoplevelser for beboerne i lokalområdet.

I TÆT DIALOG MED KUNDERNE Aarhus Vand ønsker et tæt samarbejde med vores kunder og at give dem reel brugerindflydelse. Derfor har vi oprettet et kunde-panel, som alle kan tilmelde sig og derigennem deltage i vores undersøgelser. 330 personer var tilmeldt i december 2014, og flere kommer løbende til. Vi spurgte i 2014 bl.a. om deres tilfredshed med byens drikkevand, og undersøgelsen viste, at 93,4 procent er helt eller meget tilfreds med drikkevandets smag, mens 93,8 stoler helt eller meget på, at drikkevandet er rent.

JEG HAR MELDT MIG TIL KUNDEPANELET FOR AT STILLE MIG TIL RÅDIGHED, HVIS AARHUS VAND KAN BRUGE MIN MENING TIL NOGET. JEG ER MEGET POSITIV OVER FOR AARHUS VAND. MAN FÅR IKKE BEDRE VAND NOGEN STEDER END HER I AARHUS. TIDLIGERE KUNNE MAN OPLEVE PERIODER, HVOR MAN IKKE MÅTTE BRUGE VANDET, FORDI DET VAR FORURENET. DET ER IKKE SJOVT. JEG SYNES IKKE, VAND ER DYRT HER I DANMARK. SÅ SKULLE MAN PRØVE AT BO ANDRE STEDER I VERDEN, HVOR MAN DRIKKER RENSET HAVVAND ELLER KØBER DET PÅ FLASKER I SUPERMARKEDET.

Christian Thomsen fra Hasle, kunde hos Aarhus Vand


Vi gør mere for mindre

Selskabets styrbare driftsomkostninger, som indgår i prisloftet, viser et fortsat fald og er siden selskabsstiftelsen reduceret med godt 13 %. Det er i overensstemmelse med virksomhedsmålet om at reducere disse omkostninger med 20 % frem mod 2020. I figur 6 er de faktiske omkostninger set i forhold til målsætningen. De faldende omkostninger er et resultat af en vedholdende indsats i forhold til at effektivisere virksomhedens drift.

Udover de styrbare driftsomkostninger er vi underlagt en række omkostninger, som vi ikke kan påvirke. Disse omkostninger omta-les i daglig tale som 1:1-omkostninger og indeholder blandt andet omkostninger til tjenestemandspensioner, klimatilpasning, grund-vandsbeskyttelse, spildevandsafgifter og ikke mindst selskabsskat.

1:1-omkostningerne er steget markant fra 2011 til 2014, som det fremgår af figur 7. Stigningen skyldes hovedsageligt skattebetalin-

ger, der er steget fra 0 kr. i 2011 til 17,5 mio. kr. i 2014. Herudover er spildevandsafgiften steget med 50 % i 2014, og afgiftsbetalin-gen i 2014 udgør 7,6 mio. kr.

Vandtabet ligger på et lavt niveauEt andet vigtigt element i et lavt omkostningsniveau er at holde vandtabet nede. I 2014 har vandtabet været nede på 6,1 %, hvilket er det laveste niveau i mange år. Som figur 10 viser, steg antallet af brud på ledningsnettet en smule i 2014, men det sam-lede antal er fortsat på et lavt niveau og med til at holde vandfor-bruget nede. Udover lækager i ledningsnettet påvirkes vandtabets størrelse bl.a. også af den mængde vand, vi internt i Aarhus Vand anvender til skylning af ledninger, anlæg og beholdere for at sikre, at de er rene efter vedligeholdelses- og anlægsarbejder. Den histo-riske udvikling af produceret vand i forhold til vandtabet fremgår af figur 8.

DRIFT OG ANLÆG

Figur 9. I 2014 svarer varmesalget til fjernvarmesystemet fra de to renseanlæg, som har varmesalg, til det årlige forbrug for godt 135 standard parcelhuses årlige forbrug (130 m2).

MWh 2013 2014

Marselisborg Renseanlæg Åby Renseanlæg

1.724 222

2.114 325

1.945 2.439

Figur 8. Vandtabet er stadig lavt, blandt andet på grund af mere effektiv lækagesøgning. Den øverste kurve viser vandproduktionen og den nederste viser salget af vand. Forskellen mellem de to kurver udgør vandtabet.

1987

1988

1989

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Mio. m vand3

0

5

10

15

20

25

30

1990

2013

2014

170

180

190

200

210

220

2010 2011 2012 2013

Mio. kr.

2014

Figur 6. Driftsomkostningerne er fortsat faldende, blandt andet pga. en vedholdende effektiviseringsindsats. Vi er et godt stykke foran det fastsatte mål om at effektivisere driften med 20 % i 2020.

0

10

20

30

40

50

60

2011 2012 2013 2014

Mio. kr.

Figur 7. Der er fortsat en stigning i en række omkostninger, som vi ikke kan påvirke. Det gælder blandt andet tjenestemandspensioner, klimatil-pasning, grundvandsbeskyttelse, spildevandsafgifter og selskabsskat.


DRIFT OG ANLÆG

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

2010 2011 2012 2013

MWh

VibyMarselisborg

2014

Figur 12. Elproduktionen på Marselisborg og Viby Renseanlæg svarer i 2014 til knap 1.150 gennemsnitsfamiliers (familier med to voksne og to børn) årlige forbrug (5000 kWh).

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

2008 2014 2025 2030

MWh

ElforbrugElproduktion

2015 2020

Figur 11. Vi er godt på vej mod udligning mellem elforbrug og elprodution i 2030. Tallene for 2015 - 2030 er en prognose.

Produktion af el og varme stigerI 2014 øgede vi den samlede produktion af rent vand, og vi rensede og bortskaffede mere spildevand end året før. Til vores tilfredshed løste vi opgaven uden at bruge flere ressourcer.

I vores daglige drift er renseanlæg en af de helt store energifor-brugere. Som et led i at være energi- og CO2-neutrale i 2030 arbejder vi på, at alle renseanlæg i Aarhus Vand skal være ener-giproducerende. De skal både være selvforsynende og sende grøn energi tilbage til elnettet, som det fremgår af figur 11. Det er et ambitiøst mål, og vi arbejder både internt og med vores partnere på at finde løsninger, som sparer energi og gør driften af vores anlæg mere bæredygtig.

På de renseanlæg, hvor vi producerer el, sendte vi i alt 650 MWh mere el tilbage til elnettet end i 2013 (figur 12). På de to renseanlæg, som har varmesalg, solgte vi i alt 494 MWh mere varme til fjernvarmesystemet end i 2013 (figur 9).

Vi arbejder på en større ombygning af Egå Renseanlæg. Når det optimerede anlæg står færdigt i 2018, skal det ud over at dække sit eget elforbrug kunne sende 50 % ekstra el ud på nettet.

Sanering af afløbsledninger reducerer propper i systemetInden for den økonomiske ramme har vi brugt midler til lø-bende sanering af afløbsledninger og en målrettet spuling af kloaksystemet. Det har en gavnlig effekt på antallet af propper i systemet, som bl.a. betyder, at vores kunder ikke kan skylle ud i toilettet. Som det fremgår af figur 13, er der fra 2010 til 2014 sket et samlet fald i stop om året i ledningssystemet fra 145 til 78. Det er meget lavt i betragtning af, at Aarhus Vand ejer mere end 60.000 stikledninger og 2.800 km hovedledning.

0

50

100

150

200

250

300

2008200720052004 2006 2009 2010 2011 2012 2013

Antal brud

2014

Figur 10: Udvikling i antal brud på vandforsyningsledningerne 2004 - 2014.

50

70

90

110

130

150

2010 2011 2012 2013 2014

Figur 13: Stop i afløbsledninger 2010 - 2014.


Vi investerer i fremtidenInvesteringerne på spildevandsområdet udgjorde i 2014 i alt 334,5 mio. kroner. Investeringen i kloakanlæg på 143,5 mio. kr. inde-holder primært fornyelsesopgaver.

Spildevandsplanen for 2013-2016 fastsætter bl.a. rammerne for spildevandssystemets udbygning i de kommende år, klimamæs-sige forhold samt den systematiske og planlagte fornyelse af de eksisterende anlæg.

Vi fortsatte i 2014 arbejdet med centraliseringen af rensean-læggene i den sydlige del af kommunen. Harlev Renseanlæg blev nedlagt som det første renseanlæg i denne spildevandsplanperi-ode. Frem til 2016 vil yderligere fem renseanlæg blive nedlagt, så vi ved udgangen af 2016 kun har fire tilbage.

I forbindelse med etableringen af letbanen skal de ledninger, der ligger på strækningen, flyttes. I 2014 har vi fortsat flytningen af ledninger. Vi fortsætter arbejdet i 2015.

I 2014 begyndte vi et nyt stort projekt med etablering af et nyt spildevandsbassin på Marselisborg Renseanlæg samt boring af en ny ledning i Sydhavnsgade med en diameter på 2,2 m. Anlægget skal medvirke til at skabe plads til den nye Marselistunnel, samt til at forbedre vandkvaliteten i bugten og havneområderne. Den eksisterende pumpestation ved Jægergårdsgade er helt central for regn- og spildevand fra Midtbyen. Pumpestationen og de tilhørende trykledninger er ved at være nedslidte. De bliver som en del af projektet nedlagt og erstattet af den nye ledning og en

ny pumpestation bygget sammen med det nye spildevandsbassin placeret på Marselisborg renseanlæg. Vi færdiggør projektet i løbet af 2015.

DRIFT OG ANLÆG

Mio. kr. 2013 2014

Kloakanlæg Centralisering af renseanlægRenoveringer på renseanlæg m.v. Ledningsomlægninger, letbane og Marselisborgtunnel Byggemodninger Forbedret vandkvalitet Nyt bassin og pumpestation, Marselisborg Øvrige investeringer

154,5 27,717,0

22,3 41,9 28,2

0

6,5

143,5 54,021,1

6,0 43,2 41,9

21,4 3,4

298,1 334,5

Figur 14. Investeringer på spildevandsområdet.

Mio. kr. 2013 2014

Fornyelse ved opgravning, City Fornyelse ved opgravning, ydre områderFornyelse ved opgravning, RisskovFornyelse ved strømpeforing Fornyelse af pumpestationer Nye bassiner m.v. Diverse mindre projekter

34,732,727,0 25,7 9,1

13,3 12,0

44,735,125,0 23,9 7,9

0 6,9

154,5 143,5

Figur 15. Investeringer i kloakanlæg, udspecificeret.

Spildevand bliver til succeshistorie

Åby Renseanlæg trækker ved hjælp af en simpel proces fosfor ud af spildevandet og omdanner det til værdifuld gødning. Nu kan produktet købes i fri handel under navnet PhosphorCare.

Løsningen er skabt i samarbejde med en række private og offentlige partnere og betyder tilmed, at udfordringer med tilstoppede rør i renseanlæg er minimeret betragteligt. Det reducerer udgifterne til vedligeholdelse af anlægget.

Vi forventer at producere cirka 100 ton fos-for om året på Åby Renseanlæg, og planen er at etablere endnu et anlæg inden for de næste to år i Aarhus Vand.

Perspektiverne i at genindvinde fosfor er store. Hvis der blev bygget tilsvarende an-læg på de 50 største renseanlæg i landet, vil Danmark stort set være selvforsynende med fosfor. Fosfor produceres i dag kun ganske få steder i verden.


DRIFT OG ANLÆG

Mio. kr. 2013 2014

Byggemodninger Renoveringer af vandledninger m.v.Renovering af vandværker m.v.Etablering af Truelsbjergværket Vandmålere Øvrige investeringer

2,4 41,614,541,58,6

11,1

5,8 49,214,37,2

11,9 1,8

119,7 90,2

Figur 16. Investeringer på vandområdet.

Investeringerne på vandområdet udgjorde i 2014 i alt 90,2 mil-lioner kroner.

Den langsigtede planlægning af investeringer på distributionssiden omfatter primært fornyelse og sektionering af vandledninger samt udbygning af det eksisterende vandledningsnet i takt med udbyg-ningen og udviklingen af Aarhus.

Vi færdiggjorde etableringen af et nyt i vandværk Truelsbjerg i 2014. Indkøring og endelig aflevering af anlægget sker i 2015. Truelsbjergværket er med til at sætte nye standarder for drik-kevandssikkerhed og energioptimale løsninger og har allerede modtaget besøg af mange interesserede fra både Danmark og udlandet. Truelsbjergværket indgår som et vigtigt element i den overordnede struktur for vandforsyningen, som bl.a. indebærer, at vi reducerer de nuværende 10 vandværker til på sigt seks vandværker.

I perioden 2013-2015 foretager vi en større udskiftning af vand-målere. Det gør vi for at overholde gældende lovgivning omkring alder og kvalitetskravene på vandmålere. Vi har i 2014 udskiftet ca. 12.000 vandmålere og forventer at udskifte ca. 13.000 vand-målere i 2015. Prisudvikling på vand og afledning af spildevandPrisen på drikkevand finansierer drift og vedligehold, grundvands-beskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet til kunderne. Vi anvender også indtægterne til vores anlægspro-gram til renoveringer og nye tiltag.

Prisen på afledning af spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker samt drift og kontrol af ren-seanlæg, så vandet overholder kravene, inden det udledes til åer, søer og hav.

Til priserne, der er fastsat af Forsyningssekretariatet, lægges 32 procent i moms og afgifter. Den samlede pris pr. m3 for drikkevand og afledning af spildevand var 51,09 kr. i 2014. For en gennem-snitlig husstand med et årligt vandforbrug på 90 m3 var den sam-lede regning i 2014 på 5.285,50 kr., inklusive det faste vandbidrag. Det var en stigning på 94,50 kr. i forhold til 2013.

Fremtidens vandværk

Indvielsen af Truelsbjergværket i august 2014 markerede, at vi med opførelsen af værket har været med til at sætte en ny teknologisk, arkitektonisk og driftsmæssig standard for et vandværk. Alle installationer og tanke er frilagte, nemme at inspicere og dermed væsentligt nemmere at vedlige-holde.

Vandværket er inddelt i tre dele og har blandt andet et stort østvendt vindue med udsigt over landskabet. Vandværket rum-mer faciliteter til besøgende, mødelokaler og et mindre laboratorium, som betyder, at værket kan bruges som testanlæg for virksomheder og forskere. Energiforbruget til lys, opvarmning, affugtning og ventilation er CO2- neutralt.

Aarhus fået ”fremtidens vandværk” og Tru-elsbjergværket har allerede været genstand for stor opmærksomhed fra nær og fjern. Vandværket er et klart signal om den strate-giudvikling, Aarhus Vand er godt på vej ind i.


En organisation i forandring

I 2014 besluttede vi at sætte yderligere skub i karrieremulighe-derne for vores medarbejdere. Formålet var at øge mulighederne for at skabe sig en udviklende og varieret karriere i Aarhus Vand og samtidigt skabe grobund for, at nye ledere og specialister vokser op nedefra i organisationen. Derfor lancerede vi tre forskellige kar-riereveje: Personalevejen, projektvejen og fagvejen.

Samtidigt ønsker vi at fremtidssikre og udvikle vores samlede kompetencer. Medarbejderne blev inddraget i en proces for at de-finere den enkeltes rolle og opgaver mere præcist. Det skal danne grundlag for videreudvikling af medarbejdernes faglige og person-lige kompetencer med fokus på at indfri vores 2020-strategi.

Vi er netop fælles om at nå målene, og derfor lavede vi i 2014 en strategivæg, som skaber overblik, dialog og nysgerrighed om vores mål, visioner og strategier. Desuden opmuntrer vi alle til at bidrage med ideer og initiativer, hvoraf vi udvælger og beløn-ner de bedste hvert kvartal. Det kan være ideer til større tiltag og forandringer eller konkrete ideer til bedre rutiner, nye værktøjer eller smartere måder at gøre tingene på.

Med sådanne initiativer er det målet at opmuntre alle til at tage et endnu stærkere ansvar og øge sin indflydelse på arbejdspladsen.

ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS

Aarhus Vand er i gang med en udvikling fra en traditionel forsyningsvirksomhed til en vand-vidensvirksomhed. Vi ar-bejder løbende med at udvikle vores medarbejdere i forbin-delse med denne forandring. For mig er det vigtigt, at den enkelte medarbejder oplever, at det arbejde, der udføres, er meningsfuldt. Birgit Vastrup Knudsen, HR-chef


ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS

2010 2011 2012 2013 2014

Antal medarbejdereOmregnet til fuldtidsansatteProcentvis fordeling, kvinderProcentvis fordeling, mændAntal tjenestemandsansatteGennemsnitsalder, alle ansattePersonaleomsætning

241239

29 %71 %

42 48,3 år

8 %

240236

30 %70 %

42 48,3 år

7 %

225228

30 %70 %

36 48,2 år

10 %

224218

29 %71 %

33 48,3 år

12 %

210202

29 %71 %

28 48,5 år

15 %

Menneskerettigheder Som ISO 49001-certificeret virksomhed foretager vi hvert år en risikovurdering vedrørende vores opfyldelse af menne-skerettighederne.

ANDRE UDVIKLINGSINDSATSER I 2014 Ny strategi for arbejdsmiljø Aarhus Vand har en lang tradition for at arbejde målrettet med arbejdsmiljøet og har generelt en høj medarbejdertilfredshed i virksomheden. Adm. direktør Lars Schrøder indtrådte i 2014 som formand i både MED-udvalget og arbejdsmiljøudvalget. Det gjorde han for at være helt tæt på og støtte fuldt op om de vigtige medarbejderbeslutninger.

Forberedelse af medlemskab af Dansk IndustriVi har i 2014 afsøgt og drøftet mulighederne for mere ensretning af medarbejdernes vilkår på tværs af fagskel. Det er mundet ud i, at vi ved indgangen til 2015 har tegnet medlemskab med Dansk Industri med henblik på at overgå til DI’s overenskomst.

OrganisationstilpasningDer er sket mange forandringer i Aarhus Vand i de seneste år, og organisationen udvikler sig stadig. I den forbindelse var det des-værre nødvendigt at nedlægge en række funktioner, som berørte i alt 15 medarbejdere.

Figur 17. Udvalgte medarbejdernøgletal.

Med bæredygtighed i generne

Samfundsansvar og bæredygtighed er dybt forankret i Aarhus Vand. Både i virksomhedskulturen, i vores kerneforretning og i forretningsstrategien. Vi spiller en afgørende rolle for det samlede vandkredsløb i og omkring Aarhus. Vi leverer rent, sundt vand, vi bortskaffer beskidt vand og arbejder på en lang række områder med at sikre fremtidens stabile og rene vandforsyning. Samtidig løser vi aktuelle klimaudfordringer, og via vores partnerskaber tænker vi fremad for at løse byens vandudfordringer, som kommer med klimaforandringerne. De senere år er vores bevidsthed om at påtage os et større samfundsansvar blevet udvidet, og derfor har vi systematiseret og struktureret arbejdet, så vi hele tiden målsæt-ter, igangsætter og følger op på løbende forbedringer.

I 2014 har Aarhus Vand opnået re-certificering inden for vores systemer til CSR- og kvalitetsledelse. Det gælder følgende stan-darder, der er blevet efterprøvet af eksterne auditorer, og som vi benytter til at strukturere og systematisere vores løbende forbed-ringer på disse vigtige felter:

• Drikkevandssikkerhed: ISO 22000 • Miljøstandard: ISO 14001• Arbejdsmiljøstandard: OHSAS 18001• Energistandard: ISO 50001• Samfundsansvar: DS 49001 (vi er den eneste vandforsyning i

verden, der har den) også for at støtte op om Aarhus Kommu-nes mål om CO2-neutralitet i 2030.

Aarhus Vands CSR-arbejde er bygget ind i forretningsstrategien under både vækst-, produktivitets- og opfindsomhedstemaet og er derfor en integreret del af ledelsesfilosofien i virksomheden. Den konkrete CSR-strategi fokuserer på klima, miljø og energi.

Aarhus Vand har integreret Menneskerettigheder i vores samlede politik for samfundsansvar på følgende måde: ”Vi vil løbende for-bedre vores styring af virksomheden med henblik på til stadighed at have overblik over og overholde den gældende lovgivning samt respektere internationale adfærdsnormer og menneskerettigheds-principper”.

Foruden denne forpligtigelse arbejder vi fokuseret på de men-neskerettigheder, hvor vi kan gøre en særlig forskel blandt andet inden for ”Retten til sundhed” og ”Retten til tilstrækkelige levefor-hold”. I det lys ser vi også vores indsatser for at sikre rent drikke-vand, klimasikre og passe på miljøet.

Skærpede sociale leverandørkravI 2014 har vi udvidet kravene til Aarhus Vands leverandører for at tage et større ansvar for hele værdikæden. Det betyder blandt andet, at vi nu møder leverandører inden for bygge-/anlæg og ren-gøring med skærpede retningslinjer til dokumentation af ordnede arbejdstagerforhold, skattebetaling samt ansættelse af lærlinge. Det har i 2014 ikke været nødvendigt at sige nej til leverandører, der ikke levede op til kravene.

Etablering af internt CSR-team Internt i organisationen har vi i 2014 styrket og effektiviseret for-ankringen og styringen af CSR. På den måde sikrer vi den bedst mulige fremdrift og målrettethed i vores arbejde med samfundsan-svar. Et nyetableret CSR-team, der refererer til adm. direktør Lars Schrøder, skal sikre, at vi fortsat professionaliserer vores interne processer på ti udvalgte områder, herunder udvikler politikker,

kriterier, praksis og codes of conduct. Samtidigt har vi uddannet et internt korps af interne auditorer, der sætter et kritisk blik på vores egne rutiner.

Kønsmæssig balance i Aarhus Vands ledelseI vores bestyrelse har vi to kvinder og tre mænd (fraregnet med-arbejder- og forbrugervalgte medlemmer), hvorfor vi opfylder kravene til kønsmæssig balance i bestyrelsen.

I starten af 2014 analyserede vi mulighederne for at optimere den kønsmæssige balance i ledelsen. Blandt andet lavede vi nye ret-ningslinjer for rekruttering, hvor vi skelner til repræsentativitet.

SAMFUNDSANSVAR OG BÆREDYGTIGHED

Vores certificeringer er med til at løfte både os selv og hele vores leverandørkæde, fordi vi fører vores krav videre til vores samarbejdspartnere. Per Bach, projektleder for CSR


SAMFUNDSANSVAR OG BÆREDYGTIGHED

RESULTATOVERSIGT AKTIVITET / INDIKATOR 2013 2014 SIDE

Menneskerettigheder 22-23

Grundlæggende arbejdstagerrettigheder Risiko-situationer omkring menneskerettigheder Diskrimination og udsatte grupper

• Andel medarbejdere, der er omfattet af overenskomst (%)• Andel medarbejdere, der har adgang til kollektive for-

handlinger (%)• Gennemførsel af årlig risikovurdering ifølge DS49001• Gennemsnitsalder, alle ansatte• Andel kvindelige medarbejdere (%)• Andel mandlige medarbejdere (%)• Andel kvinder i ledelsen (%) (på grund af nye karrierespor

implementeret i 2014 er tal for 2013 og 2014 ikke umid-delbart sammenlignelige)

• Andel mænd i ledelsen (%)• Andel kvinder i bestyrelse (%)• Andel mænd i bestyrelse (%)• Andel medarbejdere ansat i fleksjob (%)

100100

48,3297135

6540601

100100

48,5297121

7940601

Miljøforhold 20-21

Forebyggelse af forurening og fremme af renere teknologi

Bæredygtig brug af ressourcer

Bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer Beskyttelse og genoprettelse af naturen

• Varmesalg til fjernvarmesystem fra renseanlæg med varmeveksleranlæg (GWh)

• Elproduktion på de renseanlæg, hvor der produceres el af biogas (GWh)

• Produceret struvit (gødning) (ton)• Samlet energiforbrug (GWh)• Vandtab (m3)• Antal brud på vandforsyningsledningerne• Investeringer på vandområdet (mio kr.) • Investeringer på spildevandsområdet (mio kr.) • Investeringer i kloakanlæg (mio kr.) • Håndteret og bortledt spildevand (tusinde m3)• Samlet udledning af fosfor (kg/år)

2014 er opgjort efter ny metode og kan derfor ikke sammenlignes med 2013

• Arealer med dyrkningsaftaler (hektar)• Offentlig skovrejsning (hektar)

1,9

5,1

325,0

1.083.761161

119,7298,1154,5

29.427 8.150

141,7 24,23

2,4

6,2

3024,9

945.07619290,2

334,5143,5

32.711 11.500

59,1

0

God forretningsskik 16-17

Fremme af samfundsmæssigt ansvar i værdikæden Ansvarlig markedsføring, information og aftaleforhold Beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhedKundesupport og klagehåndtering Uddannelse af bevidste forbrugere

• Antal leverandører tiltrådt vores Code of Conduct

• Antal besøg på www.aarhusvand.dk

• Kundetilfredshed med www.aarhusvand.dk (skala 1-5, hvor 5 er meget tilfreds)

• Antal besøg på selvbetjeningsportal, www.minside.aarhusvand.dk

• Tilfredshed med selvbetjeningsportal (skala 1-5, hvor 5 er meget tilfreds)

• Antal abonnenter på online nyhedsbrev• Antal deltagere i digitalt kundepanel• Antal nye former for kunde- og borgerdialog• Antal mikrobiologiske prøver af drikkevandet

(HACCP certificeret)• Antal berettigede kundeklager• Antal oplysningskampagner og events• Antal besøgende på vandværker og renseanlæg

46

131.705

3,6

75.744

3,9

n/an/an/a

1.378

7164

2.761

55

145.900

3,8

90.107

4,0

16.851445

51.425

710

8 4.033

Lokalsamfundsinvolvering- og udvikling10-11 12-13

Jobskabelse og udvikling af kompetencer Udvikling af og adgang til teknologi

Investeringer i lokalsamfund

• Antal studerende, lærlinge-, praktikpladser etableret via leverandøraftaler

• Antal forskningsprojekter i ny teknologi, hvor Aarhus Vand deltager

• Antal byggemodninger af grunde (kloakeringer)• Renoveret spildevandsledning (km) • Renoveret vandledning (km)

23

20

27130,417,6

29

26

42826,817,6

CSR-resultater 2014Denne oversigt viser et uddrag af Aarhus Vands CSR-resultater i 2014, som er udvalgt efter væsentlighedsprincippet i forhold til virksomhedens forretningsområde og strategiske fokus. Det fulde skema er opbygget efter GRI-principperne (Global Reporting Initiative) og koblet til DS 49001, som Aarhus Vand er certificeret i. Det kan ses på www.aarhusvand.dk

Bestyrelsens arbejdeI 2014 har bestyrelsen igen haft et travlt år. I oktober 2013 blev der gennemført valg af et forbrugervalgt medlem til bestyrelsen for Aarhus Vand i henhold til Vandsektorloven. Dette medførte, at Aarhus Vand fra januar 2014 udvidede bestyrelsen fra seks til ni medlemmer. Ved generalforsamlingen 2014 var hele den oprin-delige bestyrelse på valg. Vi fik sat ansigter på de nye medlemmer, der skal være med til at holde fanen højt. Henning Møller indtrådte som forbrugervalgt medlem, og vi fik to nye medlemmer fra byrå-det - nemlig Camilla Fabricius og Lars Boje Mathiesen. Jan Ravn måtte vi tage afsked med, men Ango Winther fortsatte og blev i øvrigt genvalgt til næstformandsposten i Danva’s bestyrelse. Det er med til at give indflydelse på rammerne om fremtidens vandsektor. Mads Thomsen blev en ny medarbejderrepræsentant og der var genvalg til Bjørn Rohde, Henrik Frier, Ellen Margrethe Basse og Hans Elbek Pedersen.

Bestyrelsen har afholdt fire faste møder, et seminar, et møde med Økonomiudvalget, et møde med Borgmesteren samt alt det løse. Lars Schrøder og Joan Møller Sørensen har udgjort bestyrelsens sekretariat. 2014 har været præget af stort engagement og vilje til

at gøre det godt. Ejerrollen varetages af borgmesteren og byrådet via Borgmesterens Afdeling, og vi har haft et godt samarbejde. Myndighedsrollen varetages af Magistratens afdeling for Teknik og Miljø, og også her har vi haft et fint samarbejde.

Bestyrelsesseminaret den 2. og 3. april havde til formål at:

• Bestyrelsen fik indsigt i udviklingen i den danske vandsektor.• Bestyrelsen drøftede Aarhus Vands Strategi 2020.• Bestyrelsen evaluerede eget arbejde og satte rammen for det

videre arbejde.• Bestyrelsen afholdt ordinært bestyrelsesmøde og godkendte

Aarhus Vands Årsrapport 2013.

Emnerne var blandt andet:

• Status for Aarhus Vand. • Udviklingen i den danske vandsektor.• Evaluering af vandsektorloven.• Status på strategiarbejdet i Aarhus Vand.• Evaluering af bestyrelsens arbejde.

STRATEGI 2020 VIRKSOMHEDSMÅL 2014 MÅLOPFYLDELSE

Miljø og energi

Vi håndterer det samlede vandkredsløb Vi håndterer alle væsentlige klimaudfordringer Vi er CO2-neutrale

Vores omkostninger inden for nye opgaver i det samlede vandkredsløb samt klimaudfordringerne udgør min 1 % af den samlede omsætning i Aarhus Vand.

Opfyldt

Effektivitet

Vi er i top fem i forhold til Danva’s benchmarking Vi er ca. to år forud for Konkurrencestyrelsens effektivitetskrav Øge effektivisering med op til 20 %, svarende til 100 mio. kr. i 2020

Vi effektiviserer 2,5 % på administration og drift samt 2,0 % på sanering og renovering af ledningsarbejder i forhold til regnskabet for 2013.

Opfyldt

Innovation

Vi har en forsknings- og udviklingsbaseret tilgang til driftenVi tager en kalkuleret risiko for at skabe radikal fornyelseVi har internationale samarbejder og partnerskaberVi er førende inden for forskning i vandteknologi

Vi modtager min. 40 % af de ansøgte tilskudsmidler til forsknings- og udviklingsprojekter.

Opfyldt

Arbejdsmiljø

Vi er ambitiøse og uhøjtideligeVi er en rummelig og sund arbejdspladsVi udfordrer den enkelte til at udnytte og udvikle sine kompetencer Vi forventer, at den enkelte tager initiativ og bruger sin kreativitet

Vores medarbejdertilfredshed er min. fem point over lands-gennemsnittet på udvalgte parametre og funktioner.Antallet af arbejdsulykker med fravær reduceres med 25 % i forhold til 2013.

Delvist opfyldt

Kunder

Vi involverer kunderne og bruger målrettet deres erfaringer og ressourcer

Vi vil implementere mindst fem nye tiltag, der skal sikre øget dialog og involvering af kunderne.

Opfyldt

Partnerskaber

Vi skaber vækst gennem partnerskaber Vi er et regionalt vandselskab med lokal forankringVi deltager i internationale partnerskaberVi skaber værdi for hele ejerkredsenVi bidrager til den samfundsmæssige ansvarlighed

Vi vil etablere og sætte et fælles serviceselskab i drift. Opfyldt


I august måned deltog bestyrelsen i indvielsen af ”fremtidens vandværk” i Truelsbjerg sammen med miljøminister Kirsten Brosbøl og rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz.

En anden milepæl fra 2014 er, at der blev indgået en salgsaftale på hele lageret af PhosphorCare fra Åby Renseanlæg, så det kommer ud i butikkerne til foråret. Bestyrelsen har været meget optaget af projektet. Der er nogle meget spændende perspektiver i, at Aarhus Vand med dette - og andre gode projekter - kan vise vejen med omdannelse af spildprodukter til grønne, bæredygtige løsninger. Det er meget værdifuldt. Og det er helt i tråd med rege-ringens vækst- og ressourcestrategi, som handler om at se vores affald som ressourcer og udnytte ressourcerne bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt.

Det var også en milepæl, at vi fik sat gang i projektet i Risvangen og Vorrevangen, som handler om at håndtere regnvandet på overfladen - i haver og på offentlige arealer - i stedet for i rør under jorden. Løsningerne kan være i form af render, nedsivningskanaler, regnbede og vejbede. Det kan også være i form af ”vandtrans-portveje”, der ved skybrud hurtigt kan lede vandet derhen, hvor det ikke gør skade, for eksempel på en sportsplads eller et grønt område. Et af målene er, at man som beboer i området får en smukkere, grønnere og mere spændende have - samtidigt med, at man er med til at afhjælpe et klimaproblem.

En sidste milepæl fra 2014 var dannelsen af Shared A/S. Det er stort, at det nu er lykkedes at få selskabet op at stå - i første om-gang med indkøb som omdrejningspunkt. Der er mange lavthæn-gende frugter at plukke ved at være fire selskaber om fælles indkøb. Det vil give bedre priser for selskaberne - og dermed i sidste ende komme kunderne til gavn. Forhåbentligt kan det også være med til at skabe endnu mere fokus på bæredygtighed og samfundsansvar i leverandørkæden.

Ambitionerne i Aarhus Vands bestyrelse er høje, og visionen er stadig at være Danmarks førende vandselskab. Særlige risiciGenerelle risiciAarhus Vands væsentligste driftsrisici er knyttet til lovgrundlaget omkring vand- og spildevandsforsyninger.

Finansielle risiciAarhus Vand er som følge af sin soliditet og sit finansielle bered-skab kun begrænset eksponeret over for ændringer i renteni-veauet.

Videnressourcer Det er væsentligt for Aarhus Vands udvikling at tiltrække og fast-holde de bedste medarbejdere. Kompetence er et meget væsent-ligt nøgleord hos Aarhus Vand.

Der er i 2014 arbejdet med et kompetenceudviklingsforløb, der igangsættes i 2015. Alle medarbejdere inddrages i processen,

som vil danne grundlag for en mere fokuseret kompetenceudvik-ling. Udviklingen understøtter, at vi i fremtiden opnår de nødven-dige kompetencemæssige ressourcer, som kræves for at være Danmarks førende vandselskab.

KapitalberedskabAarhus Vand er velkonsolideret. Soliditetsgraden udgør 90,7 %, svarende til en egenkapital pr. 31. december 2014 på 9.180.117 tkr. Usikkerhed vedrørende indregning og målingOpgørelsen af skat i årsregnskabet har til og med 2013 været ba-seret på selskabets vurdering af skattemæssige indgangsværdier på de materielle anlægsaktiver, svarende til branchens anvendelse af de myndighedsfastsatte standardpriser for anlægsaktiverne. Disse værdier danner ligeledes grundlag for de regnskabsmæs-sige værdier. Selskabet har modtaget en afgørelse fra SKAT, hvor SKAT afviser anvendelse af de myndighedsfastsatte standardpriser som udtryk for anlægsaktivernes skattemæssige indgangsværdier. Selskabet, samt branchen i øvrigt, er uenig i SKAT’s afgørelser, hvorfor disse er påklaget til Landsskatteretten. Landskatteretten har i kendelser af 26. juni 2014 afsagt de første domme vedrø-rende problemstillingen, og disse er i overvejende grad faldet ud til SKAT’s fordel. De afgjorte sager er anket, idet branchen er af den opfattelse, at afgørelserne er forkerte både i relation til lovens ordlyd og i relation til intentionerne med vandsektorloven.

I ovennævnte kendelser anfægtede Landsskatteretten SKAT’s konkrete anvendelse af værdiansættelsesmodel, hvorfor der fortsat er væsentlig usikkerhed forbundet med SKAT’s ansættelse af de skattemæssige indgangsværdier samt den deraf afledte udskudte skatteforpligtelse. På baggrund heraf er den udskudte skat og tilhørende opkrævningsret hos forbrugerne ikke indregnet i årsregnskabet. Der henvises til note 18 i årsregnskabet. Såfremt sagerne i de civile domstole helt skulle falde ud til SKAT’s fordel, vil der skulle indregnes en udskudt skat i niveauet 1.170 mio. kr., der modsvares af en opkrævningsret i samme niveau før tilbagedi-skontering.

Betalbar skat for 2014 og tidligere år er opgjort i henhold til SKAT’s afgørelse og indregnet i årsregnskabet under skat. En tilsvarende opkrævningsret hos selskabets kunder er medtaget som en del af årets omsætning, hvorfor forholdet ikke påvirker selskabets resul-tat, men dog belaster selskabets kunder med højere priser.

Forventninger til fremtidenSelskabet forventer et svagt stigende driftsoverskud i 2015 i for-hold til 2014.

Begivenheder efter status-dagenDer er ikke efter regnskabets afslutning indtruffet forhold, der væ-sentligt påvirker virksomhedens finansielle stilling pr. 31. december 2014.


Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for Aarhus Vand A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslo-ven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. decem-ber 2014 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og penge-strømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen inde-

holder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og for selskabets finansielle stilling.

Der er væsentlig usikkerhed vedrørende den beløbsmæssige størrelse af den udskudte skatteforpligtelse, der kan henføres til de skattemæssige indgangsværdier på selskabets materielle anlægs-aktiver samt den hertil hørende opkrævningsret hos forbrugerne. Der henvises til note 18 herom.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Aarhus, den 27. marts 2015

LEDELSESPÅTEGNING

BESTYRELSEDIREKTION

Lars Schrøder Adm. direktør

Hans Elbek Pedersen Formand

Camilla Fabricius-Jensen Næstformand

Ellen Margrethe Basse

Ango Winther Lars Boje Mathiesen

Henrik FrierBjørn Rohde Henning Møller Mads Thomsen

28

Til kapitalejeren i Aarhus Vand A/S

Påtegning på årsregnskabetVi har revideret årsregnskabet for Aarhus Vand A/S for regn-skabsåret 1. januar - 31. december 2014. Årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenka-pitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabs-loven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl.

Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstem-melse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderin-gen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for selskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. For-målet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-keligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende bil-lede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabetUden at modificere vores konklusion, henleder vi opmærksomhe-den på note 18 i årsregnskabet, som beskriver den usikkerhed der er omkring den beløbsmæssige størrelse af den udskudte skatte-forpligtelse, der kan henføres til de skattemæssige indgangsværdi-er på selskabets materielle anlægsaktiver samt den hertil hørende opkrævningsret hos forbrugerne.

Udtalelse om ledelsesberetningenVi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberet-ningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overens-stemmelse med årsregnskabet.

Aarhus, den 27. marts 2015

ERNST & YOUNGGodkendt Revisionspartnerselskab

Søren P. Nielsen Claus DalagerStatsaut. revisor Statsaut. revisor

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER

29

ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER

Anvendt regnskabspraksisÅrsrapporten for Aarhus Vand A/S for 2014 er aflagt i overens-stemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C virksomheder (stor).

Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

ResultatopgørelseNettoomsætningNettoomsætningen omfatter vand og spildevandsafgifter, fast afgift, tilslutningsbidrag, vejbidrag m.v. og indregnes i resultatop-gørelsen i takt med levering/modtagelse.

Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjemand.

ProduktionsomkostningerProduktionsomkostninger indeholder alle omkostninger ve-drørende Aarhus Vand A/S’ produktion af vand, rensning af spildevand, drift og vedligehold af indvindingsområder, pump-estationer og brønde m.v., SRO anlæg, personaleomkostninger, afskrivninger på produktionsanlæg/ pumpestationer/ renseanlæg/ vandbehandling m.v., miljø, forskning og udvikling.

DistributionsomkostningerDistributionsomkostninger omfatter alle omkostninger, som kan henføres til distribution af vand og spildevand.

Under regnskabsposten hører endvidere reparation og vedlige-holdelse af ledningsnet og målere, personaleomkostninger og afskrivning på distributionsaktiver.

AdministrationsomkostningerAdministrationsomkostninger omfatter omkostninger til admin-istrative funktioner, herunder vederlag til medarbejdere i admin-istrationen, kundeadministration og information, administrativ it, revision, kontorhold, afskrivninger vedrørende aktiver, der benyttes til administration, inkassobehandling og tab på kunder.

Andre driftsindtægter og -omkostningerAndre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabs-poster af sekundær karakter i forhold til virksomhedernes hoveda-ktiviteter.

Finansielle indtægter og omkostningerFinansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kurs-gevinster og -tab vedrørende værdipapirer, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under

acontoskatteordningen m.v.

Finansielle omkostninger indeholder desuden omkostninger ved-rørende renter på klimatilpasningsprojekter.

Skat af årets resultatÅrets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til bevægelser direkte i egenkapitalen.

BalanceImmaterielle anlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiver udgøres primært af software. De imma-terielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumuleret af- og nedskrivning.

Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Software 3-5 år.

Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagen endnu ikke er klar til at tages i brug. Anlæg under udførelse afskri-ves ikke.

Materielle anlægsaktiverGrunde, bygninger, produktionsanlæg, distributionsanlæg samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar er i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 41 indregnet til dagsværdi, svarende til de myndighedsgodkendte standardværdier i pris- og levetidskatalo-get med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Der afskrives ikke på grunde.

Kostprisen for nye anlægsaktiver omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, kompo-nenter, underleverandører og løn.

Der foretages hvert år en vurdering af aktivernes dagsværdi.

Spildevands- og vandtekniske anlæg udgøres af netaktiver, forsinkelsesbassiner, pumpestationer, øvrige tekniske anlæg og maskiner.

Andre anlæg, driftsmidler og inventar udgøres af specialudstyr, transportmidler, it og inventar.

30 ÅRSREGNSKAB

Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:

BygningerNetaktiverVand- og spildevandstekniske anlægForsinkelsesbassinerPumpestationerØvrige tekniske anlægMaskinerSpecialudstyr, f.eks. laboratorieudstyrTransportmidlerItInventarDriftsmateriel

20-75 år60-100 år 10-60 år

50 år10-30 år20-30 år10-15 år

5-10 år5-8 år

3 år3-5 år10 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-, distributions- og administrationsomkostninger.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsom-kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagen endnu ikke er klar til at blive taget i brug. Anlæg under udførelse afskrives ikke.

Kapitalandele i associerede virksomhederKapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode. Kapitalandele i associerede virksomheder måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter selskabets regnskabspraksis.

Kapitalandele i associerede virksomheder med regnskabsmæssig negativ indre værdi måles til 0 DKK, og et eventuelt tilgodeha-vende hos disse virksomheder nedskrives i det omfang, tilgodeha-vendet er uerholdeligt.

Nettoopskrivning af kapitalandele i associerede virksomheder vises som reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i egenkapitalen i det omfang, den regnskabsmæssige værdi oversti-ger kostprisen.

Værdiforringelse af anlægsaktiverDen regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder vur-deres årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivning.

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskriv-ningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af net-tosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutids-

værdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen, og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid.

VarebeholdningerVarebeholdninger måles til kostpris. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.

TilgodehavenderTilgodehavender måles til amortiseret kostpris.

Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab, hvor der vurde-res at være indtruffet en objektiv indikation på, at et tilgodehaven-de eller en portefølje af tilgodehavender er værdiforringet. Hvis der foreligger en objektiv indikation på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages nedskrivning på individuelt niveau.

OpkrævningsretOpkrævningsret overfor forbrugerne vedrørende tjenestemands-pensioner måles til kostpris. Opkrævningsretten nedbringes i takt med opkrævninger hos forbrugerne korrigeret for årlige regulerin-ger af den opgjorte tjenestemandsforpligtelse.

Opkrævningsret overfor forbrugerne opstået som følge af at sel-skabet medfinansierer Aarhus Kommunes klimatilpasningsprojek-ter indregnes og måles til kostpris. Opkrævningsretten nedbringes i takt med budgetterede opkrævninger hos forbrugerne.

VærdipapirerVærdipapirer, der består af børsnoterede obligationer, måles til dagsværdi på balancedagen.

Periodeafgrænsningsposter (under aktiver)Periodeafgrænsningsposter indregnet under omsætningsaktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regn-skabsår.

Egenkapital - udbytteForeslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstids-punktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Selskabsskat og udskudt skatAktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indreg-nes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skatte-mæssig værdi af aktiver og forpligtelser.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsbe-rettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforplig-telser.

ÅRSREGNSKAB 31

Den indregnede udskudte skatteforpligtelse er alene opstået som følge af aktiviteten efter udskillelsen fra Aarhus Kommune d. 1. november 2009 og kan således ikke henføres til den eventuelle udskudte skatteforpligtelse omtalt i note 18, der er behæftet med betydelig usikkerhed.

Hensatte forpligtelserHensatte forpligtelser omfatter aktuarmæssige opgjorte pensions-forpligtelser til tjenestemænd. Hensættelsen reduceres med årets pensionsudbetalinger og forøges med årets regulering. Der er tilsvarende indregnet en opkrævningsret vedrørende hensættelsen til tjenestemandspensions-forpligtelser.

Regulatorisk overdækningOverstiger de hos forbrugerne opkrævede beløb prisloftet for vand- og spildevandsbehandling, indregnes forskellen i balancen som en regulatorisk overdækning (gæld til forbrugerne).

GældsforpligtelserFinansielle gældsforpligtelser indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkost-ninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris.

Gældsforpligtelser opstået som følge af at selskabet medfinan-sierer Aarhus Kommunes klimatilpasningsprojekter indregnes og måles til kostpris. Betalingsforpligtelsen nedbringes i takt med budgetterede betalinger vedrørende klimatilpasningsprojektet.

Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Periodeafgrænsningsposter (under passiver)Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. PengestrømsopgørelsePengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider og selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat regu-leret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital og betalt selskabsskat.

Pengestrøm fra investeringsaktivitetPengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbin-delse med køb og salg af virksomheder og aktivitet samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitetPengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Overskudsgrad Resultat af primær drift x 100

Nettoomsætning

Afkast af den investerede kapital

Resultat af primær drift x 100

Gennemsnitlig investeret kapital

Investeret kapital

Driftsmæssige immaterielle og materielle anlægsaktiver samt

nettoarbejdskapital.

BruttomarginBruttoresultat x 100

Nettoomsætning

LikviditetsgradOmsætningsaktiver x 100

Kortfristet gæld

SoliditetsgradEgenkapital ultimo x 100

Passiver i alt, ultimo

EgenkapitalforrentningOrdinært resultat efter skat x 100

Gennemsnitlig egenkapital

LikviderLikvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med en løbetid under 3 måneder, og som uden hindring kan om-sættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer. SegmentoplysningerDer gives oplysninger på forretningssegmenter og geografiske markeder. Segmentoplysningerne følger selskabets regnskabs-praksis, risici og interne økonomistyring.

Aktiver i segmentet omfatter de aktiver, som anvendes direkte i segmentets omsætningsskabende aktivitet.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af seg-mentets drift, herunder leverandører af varer og tjenesteydelser og anden gæld.

NøgletalNøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Fi-nansanalytikerforenings “Anbefalinger og Nøgletal 2010”. De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet som vist nedenfor.

32 ÅRSREGNSKAB

tkr. note 2014 2013

Nettoomsætning Produktionsomkostninger

1 1, 2, 8

637.885-145.961

578.690-144.198

Bruttoresultat Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger

1, 2, 7, 8

1, 2, 3, 7, 8

491.924-310.344-62.843

434.492-304.581 -65.178

Resultat af ordinær primær drift Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger

118.737610

-516

64.733 780

-661

Resultat af primær drift Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

1, 4 1, 5

118.8314.472

-11.310

64.8523.580

-8.587

Resultat før skat Skat af ordinært resultat

1, 6

111.993-19.131

59.845-14.961

Årets resultat 92.862 44.884

Forslag til resultatdisponering Overført resultat

92.862

44.884

92.862 44.884

RESULTATOPGØRELSE

ÅRSREGNSKAB 33

AKTIVER, tkr. note 2014 2013

ANLÆGSAKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Software Immaterielle anlægsaktiver under udførelse

7

4.7642.014

7.705 266

6.778 7.971

Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Vand- og spildevandsanlæg Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse

8

255.349

9.016.48816.227

310.817

261.545

8.942.56718.381

250.233

9.598.881 9.472.726

Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i associerede virksomheder

9

814

0

814 0

ANLÆGSAKTIVER I ALT 9.606.473 9.480.697

OMSÆTNINGSAKTIVER Varebeholdninger Varelager

3.774

3.093

3.774 3.093

Tilgodehavender Opkrævningsret Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender hos associerede virksomheder Tilgodehavende selskabsskat Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

10

339.38415.357

1510

29.6256.916

297.35316.697

06.000

22.207 5.945

391.433 348.202

Værdipapirer 35.834 0

Likvide beholdninger 80.314 66.247

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 511.355 417.542

AKTIVER I ALT 10.117.828 9.898.239

BALANCE

34 ÅRSREGNSKAB

PASSIVER, tkr. note 2014 2013

EGENKAPITAL Virksomhedskapital Opskrivningshenlæggelse Overført resultat

11

10.000

2.852.5256.317.592

10.000

2.872.3926.204.863

EGENKAPITAL I ALT 9.180.117 9.087.255

HENSATTE FORPLIGTELSER Tjenestemandsforpligtelser Udskudt skat

1213

290.84960.910

292.06069.857

HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT 351.759 361.917

GÆLDSFORPLIGTELSER Langfristede gældsforpligtelser KommuneKredit Gæld til Aarhus Kommune, klimatilpasningsprojekter

14

358.94241.477

236.369 0

400.419 236.369

Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langsigtede gældsforpligtelser Kreditinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Gæld til associerede virksomheder Skyldig selskabsskat Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Gæld til Aarhus Kommune

14

15

16

16.020

088.673

3684.578

33.66836.9355.291

10.054 29.90994.295

00

28.28035.16314.997

185.533 212.698

GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT 585.952 449.067

PASSIVER I ALT 10.117.828 9.898.239

Eventualposter Usikkerhed vedrørende regnskabsposterPantsætninger og sikkerhedsstillelserNærtstående parter

17 18 19 20

BALANCE

ÅRSREGNSKAB 35

tkr. note 2014 2013

Årets resultatReguleringerÆndring i driftskapital

21 21

92.862340.427-29.636

44.884321.359

-7.970

Pengestrøm fra ordinær drift før finansielle posterRenteindtægterRenteudgifter

403.6534.472

-11.310

358.2733.580

-8.587

Pengestrøm fra ordinær driftBetalt selskabsskat

396.815-17.500

353.266-6.000

PENGESTRØM FRA DRIFTSAKTIVITET 379.315 347.266

Køb af materielle anlægsaktiverKøb af immaterielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Køb af finansielle anlægsaktiverKøb af værdipapirer

-421.593-3.123

910-814

-36.170

-415.814 -2.019

153 0 0

PENGESTRØM TIL INVESTERINGSAKTIVITET -460.790 -417.680

Afdrag på gæld, KommunekreditAfdrag på gæld vedrørende klimatilpasningsprojekterProvenu ved låneomlægning og låneoptagelse

-12.086-1.323

108.951

-9.993 0

29.909

PENGESTRØM FRA FINANSIERINGSAKTIVITET 95.542 19.916

ÅRETS PENGESTRØM FRA DRIFTS-, INVESTERINGS- OG FINANSIERINGSAKTIVITET Likvider, primo

14.067

66.247

-50.498

116.745

LIKVIDER, ULTIMO 80.314 66.247

tkr.

AktiekapitalOpskrivnings-henlæggelse

Overført resultat

I alt

Egenkapital 1. januar 2014Afgang på opskrivning af anlægsaktiver Overført, jf. resultatdisponeringen

10.000 0 0

2.872.392-19.867

0

6.204.86319.86792.862

9.087.2550

92.862

EGENKAPITAL 31. DECEMBER 2014 10.000 2.852.525 6.317.592 9.180.117

PENGESTRØMSOPGØRELSE

EGENKAPITALOPGØRELSE

36 ÅRSREGNSKAB

ÅRSREGNSKAB 37

2. PERSONALEOMKOSTNINGER, tkr. 2014 2013

Gager og lønningerPensionsbidragUdbetaling af tjenestemandspensionAndre omkostninger til social sikring

95.36812.58816.371

1.189

96.01212.33716.3751.302

125.516 126.026

Personaleomkostninger indregnes således i årsregnskabet:ProduktionDistributionAdministration Arbejdsløn medgået til opførelse af anlægsaktiver

38.36415.31033.64738.195

36.79117.17336.962 35.100

125.516 126.026

Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede 202 218

I personaleomkostninger indgår gage og pension til direktør og honorar til bestyrelse med 2.003 tkr. (2013: 1.673 tkr.)

Vand Spildevand Tømning Total

1. SEGMENTOPLYSNINGER, tkr. 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013

Afregnet vandAfregnet spildevandTilslutnings-, sær- og vejbidragSalg af ydelser

185.7780

21.6653.227

185.892 0

8.0351.170

0371.09347.1467.845

0346.98524.26410.900

000

1.131

000

1.444

185.778371.09368.81112.203

185.892346.98532.29913.514

NETTOOMSÆTNINGProduktionsomkostninger

210.670-58.493

195.097-58.140

426.084-86.369

382.149-84.995

1.131-1.099

1.444-1.063

637.885-145.961

578.690-144.198

BRUTTORESULTATDistributionsomkostninger Administrationsomkostninger

152.177-79.721-31.693

136.957-76.214 -31.877

339.715-230.623-31.150

297.154-228.367-33.301

320 0

3810 0

491.924-310.344-62.843

434.492-304.581-65.178

RESULTAT AF ORDINÆR PRIMÆR DRIFTAndre driftsindtægterAndre driftsudgifter

40.763

564-488

28.866

762-647

77.942

46-28

35.486

18-14

3200

381

00

118.737

610-516

64.733

780-661

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFTAndre finansielle indtægterAndre finansielle omkostninger

40.8392.761

-1.343

28.9812.365-246

77.9601.711

-9.967

35.4901.215

-8.341

3200

38100

118.8314.472

-11.310

64.8523.580

-8.587

RESULTAT FØR SKATSkat af årets resultat

42.257-7.746

31.100-8.171

69.704-11.377

28.364-6.695

32-8

381-95

111.993-19.131

59.845-14.961

ÅRETS RESULTAT 34.511 22.929 58.327 21.669 24 286 92.862 44.884

ANLÆGSAKTIVER 2.078.672 2.066.042 7.526.988 7.414.655 0 0 9.605.659 9.480.697

Segmentoplysningerne for vand og spildevand indeholder ligeledes selskabets tilknyttede aktiviteter.

NOTER

I ovenstående specifikation af personaleomkostninger indgår årets udbetaling af tjenestemandspension. Årets regulering af hensættelse til tjenestemandspension er ført i balancen som henholdsvis aktiv og forpligtelse. Reguleringen udgør -1.211 tkr. jf. note 10 (2013: 23.468 tkr.).

6. SKAT AF ORDINÆRT RESULTAT, tkr. 2014 2013

Årets aktuelle skat Årets regulering af udskudt skatEffekt af nedsættelse af selskabsskatteprocenter på udskudt skat

-17.351-8.8777.097

0 -14.961

0

-19.131 -14.961

5. FINANSIELLE OMKOSTNINGER, tkr. 2014 2013

Bank og kreditinstitutterØvrige renteomkostningerUrealiseret kursregulering af værdipapirerRenter klimatilpasningsprojekter, Aarhus KommuneGarantiprovision Aarhus Kommune

6.950413336421

3.190

5.770502

00

2.315

11.310 8.587

4. FINANSIELLE INDTÆGTER, tkr. 2014 2013

Øvrige renteindtægter Renter, SKAT

4.158314

3.580 0

4.472 3.580

3. HONORAR TIL GENERALFORSAMLINGSVALGT REVISOR, tkr. 2014 2013

Honorar vedrørende lovpligtig revisionErklæringsopgaver med sikkerhedSkatterådgivningAndre ydelser

15915450

107

157117236339

470 849

38 ÅRSREGNSKAB

7. IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER, tkr. SoftwareImmaterielle

anlægsaktiver under udførelse

I alt

Kostpris 1. januar 2014Årets tilgang Overført i året

12.2590

1.375

2663.123

-1.375

12.5253.123

0

Kostpris 31. december 2014 13.634 2.014 15.648

Afskrivninger 1. januar 2014Afskrivninger

-4.554-4.316

0 0

-4.554-4.316

Afskrivninger 31. januar 2014 -8.870 0 -8.870

REGNSKABSMÆSSIG VÆRDI 31. DECEMBER 2014

4.764

2.014

6.778

Afskrivninger indregnes således i årsregnskabet:

tkr 2014 2013

Distribution Administration

778 3.538

450 2.760

4.316 3.210

ÅRSREGNSKAB 39

8. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER, tkr

Grunde og bygninger

Vand- og spildevands-

anlæg

Andre anlæg, driftsmateriel og

inventar

Materielle anlægsaktiver

under udførelse

I alt

Kostpris 1. januar 2014 TilgangOverført i åretAfgang

427.2050

4850

6.986.3370

353.261-30.747

42.5490

7.263-1.071

250.233421.593

-361.0090

7.706.324421.593

0-31.818

Kostpris 31. december 2014 427.690 7.308.851 48.741 310.817 8.096.099

Opskrivninger 1. januar 2014Årets afgang

0 0

2.872.392-19.867

0 0

0 0

2.872.392-19.867

Opskrivninger 31. december 2014 0 2.852.525 0 0 2.852.525

Nedskrivninger 1. januar 2014 -137.212 0 0 0 -137.212

Nedskrivninger 31. december 2014 -137.212 0 0 0 -137.212

Afskrivninger 1. januar 2014AfskrivningerAkk. afskrivninger tilbageført

-28.448-6.681

0

-916.162-233.985

5.259

-24.168-9.236

890

0 0 0

-968.778-249.902

6.149

Afskrivninger 31. december 2014 -35.129 -1.144.888 -32.514 0 -1.212.531

REGNSKABSMÆSSIG VÆRDI 31. DECEMBER 2014

255.349

9.016.488

16.227

310.817

9.598.881

Afskrives over 0-50 år 10-100 år 3-10 år - -

tkr. 2014 2013

Ned- og afskrivninger på materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Produktionsanlæg Distributionsanlæg Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Tab ved afgang af materielle anlægsaktiver Gevinst ved salg af materielle anlægsaktiver

6.681

19.390214.594

9.23745.536

-910

6.563

17.036 215.318

8.061 44.111

0

294.528 291.089

Ned- og afskrivninger indregnes således i årsregnskabet: Produktion Distribution Administration

26.071

260.1098.348

25.319

258.559 7.211

294.528 291.089

40 ÅRSREGNSKAB

10. OPKRÆVNINGSRET, tkr.Opkrævningsret

1/1-2014Opkrævningsret

31/12-2014Forfald til

betaling >1 år

Tjenestemandsforpligtelser Klimatilpasningsprojekter

297.3530

296.14343.241

280.14341.477

297.353 339.384 321.620

11. EGENKAPITAL

Aktiekapitalen består af 10.000 aktier a nominel 1.000 kr. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.Det er endnu uafklaret, i hvilket omfang “Overført resultat” kan udloddes til aktionærerne.Aktiekapitalen er uændret de seneste 5 år.

9. FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER, tkr. Kapitalandele i associerede virksomheder

Kostpris 1. januar 2014Årets tilgang

0 814

814

Navn og hjemsted EjerandelSamlet

egenkapitalÅrets resultat

efter skat

Aarhus Vands andel af

regnskabs-mæssig værdi

Shared A/S 74 % 1.100 0 814

1.100 0 814

ÅRSREGNSKAB 41

12. TJENESTEMANDSFORPLIGTELSER, tkr. 2014 2013

Tjenestemandsforpligtelser 1. januarÅrets reguleringÅrets udbetaling

292.06015.160

-16.371

284.96723.468

-16.375

ANDRE HENSATTE FORPLIGTELSER 31. DECEMBER 290.849 292.060

Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser forventes at blive:0-1 år1-5 år> 5 år

16.00064.000

210.849

16.00064.000

212.060

290.849 292.060

16. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER, tkr. 2014 2013

Øvrige 36.935 35.163

36.935 35.163

13. UDSKUDT SKAT, tkr. 2014 2013

Udskudt skat 1. januarÅrets regulering af udskudt skatRegulering af udskudt skat vedrørende 2012 og 2013Effekt af nedsættelse af selskabsskatten

69.8578.877

-10.727-7.097

54.89614.961

0 0

UDSKUDT SKAT 31. DECEMBER 60.910 69.857

14. LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER, tkrGæld

1/1-2014Gæld

31/12-2014Afdrag

næste årLangfristet

andelRestgæld efter 5 år

Gæld til Kommunekredit Klimatilpasningsprojekter

246.423 0

373.19743.241

14.2551.765

358.94241.477

300.23434.417

246.423 416.438 16.020 400.419 334.651

15. SKYLDIG SELSKABSSKAT, tkr. 2014 2013

Skyldig skat 1. januarAktuel skat vedrørende 2012 og 2013Årets aktuelle skatBetalt selskabsskat i året

010.72717.351

-23.500

0 0 0 0

SKYLDIG SELSKABSSKAT 31. DECEMBER 4.578 0

42 ÅRSREGNSKAB

17. EVENTUALPOSTER EventualaktiverIfølge afgørelser fra Forsyningssekretariatet har selskabet en underdækning fra 2010 på 26,0 mio.kr., der kan opkræves hos forbrugerne over de næste 6 år. For 2013 og 2014 har selskabet en samlet underdækning på 35,4 mio. kr. Selskabets samlede underdækning udgør 61,4 mio.kr.

Det er endnu ikke besluttet, i hvilket omfang selskabet vil gøre brug af denne opkrævningsret, hvorfor nettobeløbet ikke er aktiveret i balancen.

EventualforpligtelserDer henvises til note 18, som beskriver usikkerheden vedrørende fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier på selskabets materielle anlægsakti-ver, og den deraf afledte udskudte skat.

Selskabets eventualforpligtelser omfatter herudover de for branchen sædvanlige miljøforpligtelser.

21. PENGESTRØMSOPGØRELSE, tkr. 2014 2013

REGULERINGER Andre finansielle indtægter Andre finansielle omkostninger Afskrivninger på immaterielle- og materielle anlægsaktiver Tab ved afhændelse af anlægsaktiver Ændring i udskudt skat Ændring i andre hensatte forpligtelser Kursregulering af værdipapirer Ændring i forpligtelse vedrørende klimatilpasningsprojekter

-4.47211.310

254.21844.626-8.947-1.209

33744.564

-3.5808.587

250.18844.11214.9597.093

0 0

340.427 321.359

ÆNDRING I DRIFTSKAPITAL Ændring i varebeholdninger Ændring i tilgodehavender Ændring i kortfristet gæld i øvrigt

-681

-43.23014.275

726

-14.3955.699

-29.636 -7.970

18. USIKKERHED VEDRØRENDE REGNSKABSPOSTER Selskabet har modtaget en afgørelse fra SKAT, hvor SKAT afviser de af selskabet anvendte myndighedsfastsatte standardpriser som udtryk for anlægs-aktivernes skattemæssige indgangsværdier. SKAT har lagt til grund, at de skattemæssige indgangsværdier skal beregnes skønsmæssigt ud fra en tillem-pet DCF-model. Principperne herfor har SKAT beskrevet i en vejledning, offentliggjort den 10. juni 2011. Det er SKAT’s vurdering, at de skattemæssige indgangsværdier på anlægsaktiverne er betydeligt lavere end de myndighedsfastsatte standardpriser. Selskabet, samt branchen i øvrigt, er uenig i SKAT’s afgørelser, hvorfor disse er påklaget til Landsskatteretten. Landskatteretten har i kendelser af 26. juni 2014 afsagt de første domme vedrørende problem-stillingen, og disse er i overvejende grad faldet ud til SKAT’s fordel. Afgørelserne er anket, idet branchen er af den opfattelse, at de ikke er i overensstem-melse med lovens ordlyd samt intentionerne med Vandsektorloven. I ovennævnte kendelser anfægtede Landsskatteretten SKAT’s konkrete anvendelse af værdiansættelsesmodel, hvorfor der fortsat er væsentlig usikker-hed forbundet med SKAT’s ansættelse af de skattemæssige indgangsværdier, samt den deraf afledte udskudte skatteforpligtelse. Såfremt sagerne i de civile domstole helt skulle falde ud til SKAT’s fordel, vil der skulle indregnes en udskudt skat i niveauet 1.170 mio. kr., der modsvares af en opkrævningsret i samme niveau før tilbagediskontering. Betalbare indkomstskatter er i henhold til indtægtsreguleringen for vandselskaber en omkostning, der kan tillægges vandselskabets priser krone for kro-ne. En evt. udskudt skat vil derfor blive til en opkrævningsret hos selskabets kunder på det tidspunkt, hvor den bliver til en betalbar skat. Den udskudte skat modsvares derfor i nominel værdi af en opkrævningsret. På baggrund heraf samt den betydelige usikkerhed, der er omkring de faktiske beløbsstørrelser, er den udskudte skatteforpligtelse og tilhørende op-krævningsret hos kunderne ikke indregnet.

19. PANTSÆTNINGER OG SIKKERHEDSSTILLELSER Selskabet har ingen pantsætninger og sikkerhedsstillelser.

20. NÆRTSTÅENDE PARTER Aarhus Vand A/S’ nærtstående parter omfatter Aarhus Kommune, der er hovedaktionær samt selskabets direktion og bestyrelsesmedlemmer. Samhan-del med nærtstående parter er foregået på omkostningsdækkende basis. Der har i 2014 været samhandel med Aarhus Kommune. Ejerforhold Følgende aktionærer er noteret i selskabets aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af aktiekapitalen: Aarhus Kommune, Rådhuset, 8100 Aarhus C.

ÅRSREGNSKAB 43

U d g i v e r :

A a r h u s V a n d A / S

B a u t a v e j 1

8 2 1 0 A a r h u s V

T l f . 8 9 4 7 1 0 0 0

a a r h u s v a n d @ a a r h u s v a n d . d k

w w w . a a r h u s v a n d . d k

C V R - n r . 3 2 5 6 2 3 6 1

D e s i g n :

A a r h u s V a n d

F o t o s :

H a r t m a n n S c h m i d t F o t o g r a f i

T V 2 Ø s t j y l l a n d

V i s i t A a r h u s

G o t t l i e b & C o

Tr y k :

F l e x G r a p h i c A / S

O p l a g 3 0 0

M a r t s 2 0 1 5

Documents

Årsrapport 2014 - Aarhus Vand