32
2012 Aurora # 7 Maleren Asger Faber AURORA TIDSSKRIFT for KUNST AURORA TIDSSKRIFT I Udby på Tuse Næs tegnede og malede Asger Faber(1919-2001) i et halvt hundrede år. Han hænger så at sige i hvert et hjem og hvert et kontor og offentlig bygning i miles omkreds. Han har tegnet og malet omkring 4-5000 billeder. Han har været trykt i aviserne, i landsblade og i snart sagt enhver tryksag. Hans streg er kendt af lokalavisernes læsere og landbobefolkningen og byboerne tog ham til sig, som deres beskriver af by & land. Han havde atelier og snedkerværksted i Udby, hvor han lavede rammer til sig selv og egnens kunstnere, bl.a. Karl Bovin var en flittig gæst og de gik ud og malede sammen. Mange andre kunstnere fra Odsherred kom hos ham i hans gæstfrie hjem. Og i hans lille galleri kunne folk komme ind og se hans billeder og som regel gik de hjem med et, som de havde udvalgt sig eller bestilt. Han var uddannet tømrer. Hans morfar var møller og bager, landmand og fisker Jens P. Nielsen i Ulstrup på Røsnæs. Han havde gerne set at Asger blev præst som farfaderen, der i en årrække boede i Ulstrup præstegård. Bedsteforældrene var naboer i lang tid. Og Asgers far og mor kikkede over hegnet og fandt hinanden. Og Asger kom til verden. I ferierne besøgte han pastor Faber og indirekte var det ham der fik Asger til at tegne og male. Han fik en fuglebog som 8 årig og den gik han i gang med at kolorere og snart begyndte han at tegne og lave akvareller. I 1935 fik han realeksamen på Østre Skole i Holbæk og kom i lære hos tømrermester A. Chr. Pedersen. Han skulle have noget at falde tilbage på. Faderen var snedkermester i Holbæk. Asger blev gift med Aase i 1942 og året efter fik han datteren Alice og i 1948 datteren Annette. De Boede i Holbæk til 1958 hvor han købte ejendom i Udby på Tuse Næs. Efter krigen flyttede han i en periode med familien til Sverige og arbejdede i 12 år som tømrer samtidig med han solgte malerier. Mindst 1000 malerier findes i svenske hjem. Hans karriere som maler var begyndt og tog over. Han kunne leve af kunsten. Aurora Tidsskrift # 7 v/ Tommy Flugt 5126 5643 [email protected]

Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

20

12

Au

rora

# 7

Ma

lere

n A

sge

r F

ab

er

AU

RO

RA

TID

SSK

RIF

T fo

r K

UN

ST

AU

RO

RA

TID

SS

KR

IFT

I Udby på Tuse Næs tegnede og malede Asger Faber(1919-2001) i et halvt hundrede år. Han hænger så at sige i hvert et hjem og hvert et kontor og offentlig bygning i miles omkreds. Han har tegnet og malet omkring 4-5000 billeder. Han har været trykt i aviserne, i landsblade og i snart sagt enhver tryksag. Hans streg er kendt af lokalavisernes læsere og landbobefolkningen og byboerne tog ham til sig, som deres beskriver af by & land. Han havde atelier og snedkerværksted i Udby, hvor han lavede rammer til sig selv og egnens kunstnere, bl.a. Karl Bovin var en flittig gæst og de gik ud og malede sammen. Mange andre kunstnere fra Odsherred kom hos ham i hans gæstfrie hjem. Og i hans lille galleri kunne folk komme ind og se hans billeder og som regel gik de hjem med et, som de havde udvalgt sig eller bestilt. Han var uddannet tømrer. Hans morfar var møller og bager, landmand og fisker Jens P. Nielsen i Ulstrup på Røsnæs. Han havde gerne set at Asger blev præst som farfaderen, der i en årrække boede i Ulstrup præstegård. Bedsteforældrene var naboer i lang tid. Og Asgers far og mor kikkede over hegnet og fandt hinanden. Og Asger kom til verden. I ferierne besøgte han pastor Faber og indirekte var det ham der fik Asger til at tegne og male. Han fik en fuglebog som 8 årig og den gik han i gang med at kolorere og snart begyndte han at tegne og lave akvareller. I 1935 fik han realeksamen på Østre Skole i Holbæk og kom i lære hos tømrermester A. Chr. Pedersen. Han skulle have noget at falde tilbage på. Faderen var snedkermester i Holbæk. Asger blev gift med Aase i 1942 og året efter fik han datteren Alice og i 1948 datteren Annette. De Boede i Holbæk til 1958 hvor han købte ejendom i Udby på Tuse Næs. Efter krigen flyttede han i en periode med familien til Sverige og arbejdede i 12 år som tømrer samtidig med han solgte malerier. Mindst 1000 malerier findes i svenske hjem. Hans karriere som maler var begyndt og tog over. Han kunne leve af kunsten.

Aurora Tidsskrift # 7 v/ Tommy Flugt 5126 5643 [email protected]

Page 2: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

2

Maleren Asger Faber

Aurora Tidsskrift # 7 v/ Tommy Flugt 5126 5643

[email protected]

Page 3: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

3

Tegninger til Holbæk Amts Venstreblad Skovmotiv fra Kongsdal ved Mørkøv 1973

Asger Faber er selvlært, som det hedder. Men han kom med sit talent på Teknisk skole i malerklassen og da

han efter krigen gik på Bygmesterskolen havde han bl.a. arkitekt Marius Pedersen som lærer og han kom

igen i malerklassen. Hans talent var indlysende. Han havde ikke lyst til Kunstakademiet. Han havde engang

i 1945 besøgt Sigurd Swane på Malergården i Odsherred og fået følgende bemærkning fra ham, at

Akademier er egentlig bare et sted, hvor man har gavn og glæde af at være sammen med ligesindede. Og

ligesindede var der mange af rundt omkring ham. Malerne kom og fik indrammet deres billeder hos ham,

fordi han var god til det og havde sit eget værksted med mange fine maskiner til det arbejde i Udby. Her fik

han set kollegers værker på tæt hold og fik snakket med dem. Karl Bovin som han malede sammen med og

Erik Reiff kom her. Asger Faber tog ud og tegnede og malede. Tæt på motivet. De gamle gader i Holbæk og

havnemiljøet tiltrak ham. Landskabsbilleder af det bakkede Odsherred og Tuse Næs hav og morænelandskab

har han foreviget. Han er frem for nogen Holbæk bys og Holbækegnens kunstner.

I 1961 dør hans kone efter lang tids sygdom og hans far inviterer ham på en tur til Schweiz, hvor han selv

som ung havde været på valsen. De besøgte byen Chur, hvor faderen gik ture i bjergene med sin tidligere

mesters søn. Imens sad Asger Faber og tegnede og malede mange billeder fra stedet. Det var måden at

komme videre med livet på. Tilbage på Tuse Næs blev det til tusindvis af tegninger og malerier. I en

årrække leverede han tre tegninger om ugen til Landsbladet. Billeder fra livets gang i landbruget helt efter

egen iagttagelse og indlevelse. Det er blevet til mange fine vignetter til bladet. I vintermånederne tegnede og

malede han naturligvis også, men derudover brugte han også tiden til at lære fra sig. Han underviste i

tegning og maling på egnens aftenskoler i over 20 sæsoner. Han havde en stor kunstudstilling hos fabrikant

Poul Diness, men ellers gjorde han ikke meget ud af at udstille. Han havde sit eget galleri og folk der ville se

hans billeder kom der og så og købte eller bestilte hos ham. Han havde det godt med at folk kunne lide hans

billeder og gerne bestilte billeder hos ham af deres gård, deres hus, en fabrik, en kommunebygning, et

rådhus, en kirke osv. Mange brugte hans billeder til visitkort eller postkort. Mens han stod og malede en båd

engang i Sverige kom ejeren, der havde bestilt arbejdet hen til ham og sagde: "Gör den stor". Han havde

også malet en bondegård engang, hvor gårdejeren ikke kunne forstå at gavlen på gården var grålig på

skyggesiden. "Jeg har da lige kalket gården", sagde han da han så billedet. Asger frygtede at bonden nu ville

komme med kalken, fortalte han engang med megen lune.

Page 4: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

4

Asger Faber - Landskab Juli 1976 [privateje]

Atelier i Udby Asger Faber

Page 5: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

5

Helside i Holbæk Amts Venstreblad/ Weekend den 22. maj 1982

Page 6: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

6

Asger Faber: Akvarel 46 - Göteborg og nederst Holbæk Sept. 44

Page 7: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

7

Børn er altid interesserede i at se en tegner og maler arbejde, der er fuld koncentration og interesse blandt de

små som står og kigger over skuldrene. Det ser ud til at maleren nyder situationen lige så meget. Og arbejdet

bliver der alligevel. Mærkeligt så dragende det hvide papir er. Billedet tv er fra Kronhusets gård i Göteborg.

"Se, der er ikke noget på det, det er helt hvidt, og så vupti er hele huset og tårnet overført til det hvide papir.

Det er ren magi".

"Vil du prøve?". "Du skal øve dig hver dag. Så bliver du god. Øvelse gør mester".

En afleveringsforretning

Page 8: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

8

Udsigt fra Tuse Næs mod Holbæk (akvarel) af Asger Faber, Løserupvej 21, Tuse Næs, 4300 Holbæk - var stedet maleren boede.

Asger Faber udstillede i Svinninge på opfordring af NVE's aktive kunstforening 26 billeder hængt op i det

gode velegnede lokale, som holbækkerne ifølge avisen, havde grund til at misunde den lille by. Mange af

akvarellerne og malerierne var nye, bl.a. nogle havneskildringer og et motiv fra Ryegaard Dyrehave.

Udstillingen var åben for byens borgere om søndagen og det var en succes skriver avisen. Der var et stort

rykind hele eftermiddagen. Det var den hidtil største publikumssucces af kunstudstillinger på NVE til stor

tilfredshed for både personaleforeningen som kunstmaleren, skriver avisen.

Samme avis har også en historie om en succes i Sverige. Asger Faber havde satset sine terminspenge på en

udstilling i Göteborg, hvor han hængte 55 billeder op en november måned i et stort lokale i Nordstaden i et

gammelt saneringsmodent, men pittoresk kvarter. Hver dag kom mellem 125-150 mennesker for at se

udstillingen. Og nu få timer før den slutter ved maleren, skriver avisen, at over halvdelen af akvarellerne og

oliemalerierne er solgt.

- Det er vist på tide at lægge høvlen lidt på hylden, udtaler kunstneren.

Udstillingen gav ham tro på værdien af hans arbejde og han kunne satse på at gå kunstnervejen. Der var

interesse for hans billeder og han kunne satse endnu mere end han havde gjort. Hans selvtillid var blevet så

stor at han efter 14 år havde samlet mod til at tage 125 kr. for en akvarel. Derudover oplevede han at folk

kom og ville have en kopi af allerede solgte billeder, som de var blevet forelsket i. Men der satte han

grænsen.

"Det originale billede kan være godt, men efterligninger bliver tamt og trist makværk. Jeg har aldrig duet til

at kopiere og slet ikke mig selv. Hver enkelt akvarel skaber jeg på stedet, ude i naturen, faktisk uden at ane,

hvorledes det går til… og denne stemning er det ugørligt at fange ind igen, ikke?".

Page 9: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

9

Når tingene ikke er mere får sådan et billede pludselig en ny betydning. Nu fortæller det historien om en

uigenkaldeligt svunden tid, som ikke er så langt væk endda. Billedet er fra 1961 og er en af Asger Fabers

mange akvareller fra Holbæk. Det er Holbæk Gasværk før nedrivningen. Trykt af Holbæk Amts Bogtrykkeri

og brugt som julekort i 1968. Og det er en anden side af Fabers virke. De uendelige mange kort der blev

trykt og var i omløb. Havde man ikke råd til en ægte original, kunne man få en tryksag. Kortet så sådan ud:

Page 10: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

10

Hans små vignetter i Landsbladet er ikke til at komme udenom. Her specielt Et lille trafikoffer er rørende.

Men også hans regntunge marker er fint fanget. Hurtigt og præcist tegnet af en 71 årig dengang. Desværre

findes tegningerne ikke mere, medmindre en redaktør har gemt dem. Der kunne blive en fin lille bog ud af

hans tegninger fra Landsbladet. Ligeledes hans oktober billede fra 1991 er en fin lille tuschtegning.

Page 11: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

11

Produktiv var han og her viser han i 1967 et stort udvalg af tegninger og akvareller frem. Han udstillede på

Isefjord i Holbæk, på Holbæk Museum og på Pottegården. Og talrige andre steder.

I 1969 fik Pottegården på Ellinge Lyng nyt udstillingsrum og 100 meter vægplads var der nu at råde over.

Og sæsonens første udstilling var Birthe Bovin, Asger Faber, Aksel Møller, Poul Nyhuus og Chr. Petersen. I

alt 101 billeder, som var den største udstilling til dato på Pottegården (1969). Nyhuus og Faber udstillede for

første gang på Pottegården hos Grethe og Jørgen Lasson. Hidtil havde det ellers været Odsherredsmalerne

der udstillede, men nu kom en fra Tuse Næs med for første gang.

Page 12: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

12

Den store Springstrup udstilling i fabrikant Poul Diness nye hal er en stor satsning. SE 67 kaldte de

udstillingen: Sammenslutningen Efteråret 1967 af udøvende kunstnere. Udstillingen fandt sted 1.2.3.

december. Stor udstilling med ca. 50 udstillere. Arbejdsudvalget bestod af erhvervschef Søren Wolstrup,

maler Jens Buch, Asger Faber og Holmer Trier, samt to gæster keramikeren Birgit Krogh og maler Eva

Skovlund. Amtet var inviteret og man havde fået kulturminister Bodil Koch som protektor for Springstrup-

udstillingen. Alle sejl var sat til. Og Asger Faber var primus motor i foretagenet. Ideen var også at vise, at en

by af Holbæks størrelse burde have en udstillingshal. Og arrangementet viste sig at være bæredygtigt:

Udstillingen blev besøgt af 6-7000 mennesker og ikke blot fra amtet, men fra hele Sjælland. Salgsmæssigt

var udstillingen også en succes. Og Asger Faber var ovenud tilfreds med udstillingen. I øvrigt vandt Asger

Faber publikumsafstemningen i kataloget med 372 stemmer for "Holbæk Havn" og "Tidligt forår i

plantagen". Regionalradioen var tilstede og lokalaviserne ligeledes. Og en kunstrutebil mellem Holbæk og

Springstrup sørgede for publikum i udstillingsdagene.

Page 13: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

13

Page 14: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

14

Asger Fabers karakteristiske tuschstreg - hurtig, let, præcis

Page 15: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

15

Akvarellens lethed fanger det væsentlige og det flygtige

Han kalde sig selv for Lammefjordsmaleren for det var der ingen andre der gjorde. Man ser her hvorfor der

er noget om snakken. Han kunne fange et landskab i sine akvareller så man bliver inddraget i det. Man suges

ind og ned og op igen. Det er mageløst gjort i al sin enkelthed. Ligeledes vinterlandskabet begge 63.

Page 16: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

16

Tåstrup Mølle fra november 1959 med telefonpæl. De findes ikke mere og møllerne er i tilbagegang. I øvrigt

var han med til at restaurere en mølle engang. Han kendte håndværket indefra som tømrer.

Brorfelde skov fra 1947 er et tidligt og fint arbejde. Hans kones forældre boede i Brorfelde og havde en lille

købmandsforretning som var samlingssted for egnen. På slagbænken blev verdenssituationen ordnet.

Page 17: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

17

Billede fra hans Schweiz rejse med faderen 1962.

Page 18: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

18

Tilbage igen i byens udkant. Den hurtige tuschstreg fanger de væsentlige elementer til et seværdigt billede.

Der ligger historier at blive fortalt bag stregerne. Tanker, overvejelser og levet liv. Der var engang.

Og rundt om hjørnet ligger bådene og man kan slå en sludder af. En blyantstegning. Man siger stregen er

manden. Værsågod her er manden: stregerne er Asger Fabers fra hans lille skitsebog. Et markant portræt.

Page 19: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

19

Skitsebogen var et naturligt redskab for maleren, som notesbogen er det for forfatteren. Den fulgte ham og

han tegnede hurtigt ned og skrev måske farvevalg til et maleri som han så kunne arbejde videre med hjemme

i sit atelier. En blomsterskitse er vel bare faldet ham ind. Han har set vasen og fastholdt hvad han så.

I 1961 den 15.09 skriver Knud Meister en klumme om Asger Faber til sin avis: "Hvorfor netop akvarel?"

spurgte jeg maleren Asger Faber, som var kommet til byen fra Holbæk, hvor han ellers residerer. - Hvorfor

ikke pastel? - Jeg kan ikke lide at svine mine fingre til, svarede han.

Meister fortsætter og fortæller at Asger Faber er en hyggelig mand og som maler usædvanlig alene derved,

at han skyer enhver form for sammenslutning eller kunstnerklike som pesten.

- Jeg vil helst være mig selv. Der er ingen grund til at sidde og sige "skål", mens solen skinner, og lyset til at

male i er godt. Desuden er jeg ikke noget særligt. Jeg bruger hverken gamle cykelslanger eller ølkapsler til at

udtrykke mig med. Jeg maler bare.

Han var oprindelig tømrersvend, men maleriet hev og sled i ham. I 1946 rejste han til Sverige for at se,

hvordan der så ud.

- Jeg havde ingen svenske penge, for dem kunne man jo ikke få dengang. Jeg havde rugbrød med og noget

smør, og så havde jeg en sovepose og tilbragte de fleste nætter under en enebærbusk. Det var dejligt. Dagen

igennem malede jeg, og folk kom og så over skulderen på mig og gav mig gode råd.

En dag havde han tabt sine malersager, da han trak sin cykel gennem et skibsværft. Akvarellerne havde han

imidlertid og han gik ned i en farvehandel og spurgte, om han ikke kunne komme af med en af dem for at få

råd til at købe nogle nye pensler og farver. En ældre dame bag disken gav ham nye grejer og endda 25 kr. i

tilgift for et maleri.

- Og siden har jeg ikke haft noget at være bange for. Jeg kan altid sælge mine billeder. Der er motiver

overalt. Jeg kan lide den svenske skærgård og bjergene ved Lugano.

Page 20: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

20

Der var engang en mand der sagde til sin kone om Asger, der sad og malede: Se ham der, han maler lige så

let, som vi andre skriver vores navn.

- Men så let går det nu alligevel ikke, siger Asger Faber til Knud Meister. Jeg har arbejdet meget med mit

maleri og prøvet på at forbedre min teknik og få noget ud af det. Folk kommer og ser mine malerier mens

jeg arbejder på dem, og tit bliver jeg inviteret hjem til kaffe, og så hænder det jo også, at der bliver en handel

ud af det.

- Jeg har det princip at sælge billigt. Hvis folk kan lide et maleri, jeg har lavet skal de have lov til at købe det

til den pris, de har råd til.

Asger Faber i naturen

Sidinge Fjord

Page 21: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

21

Der var engang hvor Holbæk havde 4 aviser, så to og den sidste der røg var Sjællands Tidende. Nu har man

slået Kalundborg og Holbæk sammen i en avis: Nordvestnyt. Og det er vel et spørgsmål om tid inden den

også forsvinder. Og kunsten i aviserne forsvinder med dem. Snart er der kun reklamer tilbage - og

internettet. Nye medier kommer til og nye strategier. Det er med ryggen imod .

Tiderne slører, kommer og går og vi med dem.

Og dog foregår der en utrolig kunstnerisk produktion i hver en generation.

Beskrivelser skal der til det levede liv

Uden alle de fortolkninger

ikke muligt at få livet til at hænge sammen og at orientere sig

Page 22: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

22

En sofa

en karaffel

et glas vin

Hvis vinen

og hvilen

ikke fandtes

Men da nu

hvilen og vinen

findes

skal den nydes

sofaen, hvilen

karaflen & vinen

© Tommy Flugt 2012

Page 23: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

23

Han var en stor og flot mand også som ældre. Han er ikke mere. Asger Faber (1919-2001)

I en unavngiven avisartikel med overskriften: Faber viser sine nyeste ting på museet i Holbæk, står der om

udstillingen, som var tredages og viste billeder fra Tuse Næs, Holbæk og den nærmeste omegn, at den ret

sjældne fornemmelse at gå blandt billeder på en udstilling, hvor de flestes datering afslører, at de er malet i

løbet af det sidste par måneder, den oplever man på Asger Fabers udstilling.

Og journalisten fortsætter: Asger Faber har en særlig forkærlighed for visse steder og vender gang på gang

tilbage. Et sådant sted er fiskerihavnen. Nogle gange tidligere har han hentet motiver herfra, og på

udstillingen er tre billeder med en bestemt fiskekutter som centralfigur.

Page 24: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

24

Også Holbæks gamle, smalle gader kan han lide, for her er der farvespil i de gamle mure. Blandt

udstillingens billeder af denne art er et fra Kirkestræde, malet umiddelbart før bygningerne i strædets

nordside blev revet ned.

Der er flere smukke skovbilleder. Faber har fundet en skovstrækning ved Kongsdal med rige

motivmuligheder og har malet forskellige typer vinterskov: lette nøgne lærketræer over skovbund, der er

rødbrun af de visne nåle, blandt skov med rigtige mørkegrønne nåletræer mellem nøgne stammer, lidt sne,

vinterhimmel bagved og forår i vente.

Page 25: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

25

Her mangler blot en beskrivelse af hans landskabsbilleder, den inddæmmede lammefjord og hans

morænelandskaber med udsigt til fjorden, så har man været paletten rundt og på en kort og præcis måde

beskrevet hans værksområder.

Det er på disse området Asger Faber har blivende værdi som maler både af oliemalerier og akvareller: Tuse

Næs, Holbæk og omegn og Lammefjorden. Samt hans store produktion af tuschtegninger. Han hører til en

svunden tids kunstnere, der gik ud i naturen og beskrev hvad han så var vedkommende og seværdigt. Hans

fine penselføring og farvesans fik folk til at se efter en ekstra gang. Og hans tegninger fik folk til at se

kvaliteterne af det tegnede tydeligere. Og det er ikke nogen ringe evne at besidde som kunstner.

Ikke noget under at han lokalt blev folkeeje mens han levede. Folk kunne lide hvad de så og hans bevidst

lave priser var til at have med at gøre, derfor solgte han meget og derfor var han også så flittig. Der skulle

males meget dels for at brødføde sig selv, men også for at efterkomme efterspørgslen. Det fandt nogle ikke

fint nok i de kulturelle snobbe kredse, men Asger Faber led ikke under det. Han malede, tegnede og solgte

sine værker og hænger nu alle vegne i de små hjem og på kontorer og institutioner, mens de finkulturelles

værker stadig hænger hjemme hos dem selv eller i bedste fald på nogle af museerne.

Den kunstneriske anerkendelse fik han af sit publikum. Og det må være anerkendelse nok.

Asger Faber Sept-91

Page 26: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

26

Udstillingsvæg i Asger Fabers Galleri i Udby

Rammen er malerens sidste udadvendte signatur. Se på rammen. Den er Asgers Fabers helt egen produktion og opfindelse. Lavet i hans eget værksted.

Page 27: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

27

Page 28: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

28

Page 29: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

29

I en tid som ikke er mere genkalder vi den via stregtegninger og malerier i håb om lidt til eftertiden.

Som meget ung en karikaturtegning af den unge kunstner, hvor man fornemmer hvor det bar hen.

Page 30: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

30

Asger Faber i sit element. Ude at se og tegne. Og hjemme kunne det nemt blive til et studie af naturen.

Page 31: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

31

Hav og strand og morænelandskab og lyset og kunsten

Odsherred og Tuse Næs er en stor kunstnerkoloni i fortid og nutid

A. Faber fra Tuse Næs er egnens maleriske signatur om nogen anden.

AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 7 Maleren Asger Faber (1919-2001)

v/ Tommy Flugt, Aurora, Kastrupvej 31, 4300 Holbæk - 5126 5643 - [email protected]

Page 32: Aurora Tidsskrift # 7 Maleren Asger Faber - 2. Red

32

Asger Faber: Røde fugle Træskærerarbejde. Unikt. Privateje.