Øvelse 1: Et dansk naturområde - · PDF filepåvirket landskabets form, både ved dens fremrykning, men i høj grad også ... Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse

Frederiksberg Seminarium 2005

Øvelse 1:Et dansk naturområde

Fag:Geografi

Vejleder:Karl-Erik Balsvig

Udarbejdet af:Morten Nydal 230921Christian Worm 230930Rune S. Johansen 242141

Dato:21. december 2005

Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1

Side 1 af 25

Indledning .............................................................................................2

Øvelse 1: Et dansk naturområde...............................................................2

Terrænformerne og deres dannelse...........................................................2

Tunneldale..........................................................................................2

Morænelandskaber...............................................................................3

Landskab med dødisrelief......................................................................7

Hedeslette ..........................................................................................9

Lavtliggende issø-områder ..................................................................10

Jordbunden og analyser.........................................................................10

Farve og lagdeling..............................................................................11

pH-værdi ..........................................................................................14

Sigteanalyse .....................................................................................15

Humus-bestemmelse..........................................................................17

Markkapacitet ...................................................................................18

Regionalisering.....................................................................................19

Det fysiske landskab ..........................................................................19

Højdekurvebeskrivelse........................................................................21

Sammenfatning....................................................................................22

Undervisningsforløb ..............................................................................22

Fagsyn .............................................................................................22

Mål ..................................................................................................23

Indhold ............................................................................................23

Litteratur.............................................................................................24


Side 2 af 25

Indledning

Vi har valgt at skrive denne opgave ud fra kortet over Ballerup (1513 I NV).

Når man kigger overordnet på kortet er der flere landskabsmæssige ting der

springer i øjnene. Tunneldalene øst for Stenløse, det flade landskab sydvest

for Ballerup og det meget kuperede landskab i og nord for Ballerup.

Et kig på landskabskortet giver et styrket billede af indtrykkene fra synet på

det topografiske kort. Landskabet er meget varieret i dette lille område,

hvilket gør det interessant. Der findes mange tunneldale og

morænelandskaber samt issø-områder, hedesletter og dødislandskab,

hvilket tyder på stor aktivitet i skabelsen af området.

Øvelse 1: Et dansk naturområde

Formålet med denne øvelse er:

• at give kendskab til nogle hyppigt forekommende landskabsformer,

deres morfologi, materialer og genese.

• at kunne læse et topografisk kort i stor målestok, beskrive og

analysere dets morfologiske forhold gennem anvendelse af udvalgte

faglige metoder, herunder anvendelse af landskabskort og behandling

af og forsøg med materiale i felten og i laboratoriet.

• at kunne vurdere et naturområde i lyset af menneskets samspil med

naturen og i henseende til pædagogisk anvendelighed i fagene

geografi og natur/teknik i folkeskolen.

Terrænformerne og deres dannelse

Tunneldale

Is i en gletscher kan smelte ved bunden på grund af jord-varme og

gnidnings-varme, men størestedelen af afsmeltningen sker på gletscherens

overflade om sommeren på grund af solstråling og varme.

Den smeltede vandmasse siver langsomt ned gennem isen via små rør der

dannes mellem isens krystaller. Disse rør løber nedefter sammen og skaber


Side 3 af 25

større rør der kan transportere større mængder vand som dermed på grund

af den transporterede varmemængde afsmelter endnu mere vand.

Vandets tryk er større end isens tryk idet vands massefylde er større og det

bevirker, at de vandfyldte rør ikke kan lukkes af isens tryk og dermed er der

skabt et rørsystem fra toppen af gletscheren, under gletscheren og hele

vejen ud til kanten, hvor vandet strømmer ud gennem gletscherporten og

fordeler sig i vandløb på hedesletten.

Tunneller under isen der ikke er fyldt med vand kan højst blive 30-40 meter

brede. Bliver de større vil væggene bryde sammen under isens masse.

Tunneldale er et meget velkendt fænomen i Danmark. De er meget

karakteristiske på grund af den store højdeforskel mellem dalbunden og det

omkringliggende landskab.

Morænelandskaber

Yngre Moræne, er en fælles betegnelse der dækker over moræneaflejringer

fra sidste istid – Weichselistiden. Dette uanset om de er afsat af et Baltisk

eller Norsk is fremstød. Isens forskellige udbredelsesstadier og opholdslinier

kan aflæses af de spor gletscherne har efterladt i landskabet. Isen har

påvirket landskabets form, både ved dens fremrykning, men i høj grad også

ved afsmeltningsprocesserne forbundet med isens tilbagetrækning.

Grundelementerne i Danmarks istidslandskab med undtagelse af Bornholm

og Vestjylland, er bundmoræne, randmoræne og smeltevandssletten, dette

kaldes glacial serie.

Den glaciale serie opstår hvor afsmeltningen af is sker i samme tempo som

ny is skubbes ud mod randen, og isens rand derfor ligger fast et sted i en

periode. Bag isranden dannes bundmorænen, ved randen opbygges

randmorænen, mens isens smeltevand på det isfrie land foran isranden

opbygger smeltevandssletten.

Når der tales om moræne, skildres der imellem bundmoræne og

topmoræne. Et stykke inden for isranden danner gletscheren med sin jævnt

fremadskridende bevægelse bundmorænen, der er fundamentet i


Side 4 af 25

istidslandskabet. Bundmoræne er det materiale, der skrabes op af isbunden

under dens bevægelse. Denne er afsat inde under isen, hvorpå isen er gået

hen over den, dette vil sige under isens fremrykning. Bundmorænen består

overvejende af materiale fra den lokale undergrund.

Bundmorænens relief afhænger af landskabets oprindelige form, altså

hvorvidt det har været et kuperet landskab eller en jævn overflade isen har

mødt.

Ved fremrykningen af de store ismasser, har vægten været massiv og

afhængig af det eksisterende landskab. Fremrykningen har haft en

afglattende og udjævnende effekt på underlaget/bundmorænen, der således

har fået bløde og afrundede former. I Danmark ses de på terrænformen som

i dag er blevet til en bølget flade som består af moræneaflejringer. Dette

fremkommer i alle landsdele med undtagelse af området vest for

Hovedopholdslinien. Andre steder hvor det eksisterende landskab i forvejen

har været ujævnt, har isen haft den modsatte effekt. Når isen gled tungt

hen over et område, har den brækket dele af undergrunden løs. Isen har

maset og kværnet stykkerne sammen med de eksisterende jordtyper og

presset jordmasserne op i bakker, disse kan variere fra svagt bølget til et

egentligt storbakket landskab.

Når isen er på tilbagetrækning udsmelter og afsætter/aflejrer den igen

moræne. Denne topmoræne ligger sig ovenpå den eksisterende

bundmoræne, på sålen. Topmoræne er aflejret direkte af isen og består af

materiale der er helt usorterede. Den består af en blanding bestående af ler,

sand, silt, kalk, kridt, men også stenmateriale i form af flint og

klippestykker. Den danske moræne består overvejende af lokale materialer,

fra den danske undergrund, dog er ca. 1/5 bragt med isen fra lande

beliggende N-NØ fra Danmark.

I Vestjylland dominerer de sandede jorde, mens man i østdanmark har

overvejende morænejord, som er betydelig mere lerrig og næringsholdig.


Side 5 af 25

Dette skyldes at isen stod forholdsvis længe ved hovedstilstandslinien i

Midtjylland og at smeltevandsstrømme derved kunne erodere store

mængder ler og silt partikler ud i det er i dag er Nordsøen.

Morænejord

Morænen eller jordarten, kategoriseres ud fra hvilken komponent der er den

dominerende: moræneler, morænesand samt morænegrus. Her i landet er

moræneler langt den hyppigst forekommende. Moræneler er en

fællesbetegnelse for istidsaflejringer der indeholder større eller mindre andel

af ler. Den danske moræne består typisk af en sammensætning hvor ler og

silt partikler udgør 15-35% af jorden, enkelte steder er udsvingene større,

fra få procent helt op til 50%. Denne jordart er meget næringsrig, har en

god sammensætning, god tekstur og morænfladerne er som nævnt ofte

udjævnet i en sådan grad at den kan bibeholde en god vandbalance.

Frontalafsmeltning

Forekommer hvor isafsmeltningen er foregået brat og med en tydelig

skillelinie. Det vil sige at isen har været i fremadgående bevægelse helt hen

til isfronten, for derefter at smelte og ”bevæge” sig tilbage. Den efterlader

på denne måde ingen rester af gletscheris foran isranden. Under denne

tilbagesmeltning blotlægges bundmorænen og der efterlades en jævn

moræneflade. Dette dog under forudsætning af at det tidligere landskabs

relief var fladt.

I vores område ses en randmoræne beliggende øst for Stenløse.

Hvor isranden i en periode er stillestående, vil der ofte dannes

karakteristiske landskabsformer. Isen fører til stadighed materiale frem mod

randen, og dette bliver ved isens stadige afsmeltning blotlagt, glider ned ad

gletscheren og lægger sig i dynger foran randen. Når isen er væk, ligger

dyngerne tilbage som randmorænebakker. Randbakkernes placering i

landskabet er udgangspunktet for bestemmelse af israndslinien.

Foran isranden vil smeltevandet påvirke det udsmeltede materiale. Dels vil

meget blive fjernet med det strømmende smeltevand, dels vil det

udsmeltede materiale blive udsat for udvaskning hvilket vil sige fjernelse af


Side 6 af 25

de finere partikler. Randmoræner består derfor som regel af det groveste

materiale med talrige sten.

Figur 1: I fremdriftsretningen skubbes materiale (till) foran isen. Dette materiale efterlades i

mere eller mindre ordnede bunker og rander. Fordeles det jævnt på et relativt afgrænset

område kan der forekomme randmoræner (pushmoræner).


Side 7 af 25

Landskab med dødisrelief

Når en gletsjer bevæger sig frem, samler den en masse ler, sand og grus

op. Ved fronten af gletsjeren sker der en ophobning af sedimenter oven på

isen, og derfor er den bedre isoleret her og dette er grunden til, at

gletsjerfronten smelter langsommere end resten af gletsjeren.

Figur 2: Istidslandskab m. hhv Arealafsmeltning & Frontalafsmeltning (J. Krüger 1978)

13-14. Område med smeltevandsslette (Sandur) (Frontalafsmeltningszone)

15-16. Område med Dødislandskab (arealafsmeltningszone) tydelige render af materiale på

overside af ismassen (foliation).

Mellem de to afsmeltningszoner er der dannet en tydelig Issø på gletsjerens overflade. De

regelmæssige pølser foran 14 er randmoræner.

Ved afsmeltning frigøres noget af denne bundmoræne som findes i den.

Sedimenterne lægger sig som et isolerende lag oven på gletsjeren. Den ydre

del af gletsjeren der ikke længere bevæger sig frem, ”river” sig løs, mens

hovedismassen smelter væk. Man kalder den tilbageliggende is for dødis,

fordi den ligger ”død” tilbage.

De ”døde” isklumper i isranden bliver isoleret og nogle steder dækket af till,

og smelter derved bort uden dog at forgå med det samme, uafhængigt af

selve gletscheren. Isoleringen af isklumperne kan ske ved at materialet, som

isen har medbragt, efterhånden smelter fri på toppen af isen, og samler sig i

store "bunker".

Hvis disse "bunker" er i nærheden af isranden, glider de ned foran isen, og

isolerer derved store dele af den nederste is i gletscheren. Det medfører at


Side 8 af 25

bortsmeltning af den isolerede is hæmmes samtidig med, at resten af isen

smelter med uforandret hastighed. Efterhånden opstår der huller og

fordybninger i isen og smeltevandet opfanges i isens huller.

Figur 1:

A) Isen bevæger sig.

Det moræne der smelter fri af isen ligger

sig oven på isen. Jord glider ned og ligger

sig i lavningerne mellem isryggene 2 og 3.

Små stejle klinter af is danner sig 4.

B) Isens bevægelse stopper.

Isen smelter væk via kanaler langs bundmorænen.

Isen undermineres huller efter nedstyrtning opstår.

Issøer aflejres sediment i form af sand, ler, grus.

Sten og blokke falder ned og samles.

C) Størstedelen er smeltet.

Dødishuller, randmoræner, issøbakker dannet

af sedimenternes nedsætning.

Sammen med smeltevandet løber der ler og sand fra gletsjerisen med ned i

”søerne”, og som tiden går, bliver ishullerne fyldt op med ler og sand. Når

dødisen er smeltet helt væk, vil sedimentet, som engang var fyld i et hul,

stå tilbage som en bakke/forhøjning. På et tidspunkt, vil den isolerede is

ikke længere have kontakt til selve gletscheren. Når dødisen er bortsmeltet,

dannes der et småbakket landskab der er ujævnt og præget af fordybninger

i terrænet.

Figur 2: (P. Smed) Der kan steder forekomme foliationslag (bånding) af sand, grus og ler i

isen fordi bundmorænen trækkes op i isen. Moræne materialet smelter frem via


Side 9 af 25

glideplanerne i isen, altså på toppen af denne. Og dækker med et isolerende lag der

beskytter mod smeltning. Ved isens afsmeltning afsættes moræne materialet foran, på og

mellem de bortsmeltede isstykker. Aflejrede sedimenter og morænemateriale, efterlader

landskabet bakket og uregelmæssigt. I Danmark er præget af typiske landskabetelementer

ex. randmoræner, dødisrygge, -huller, issø’er, smeltevandsdale, smeltevandsslette.

(Sandur.)

Arealafsmeltning

P. Smeds kort viser at N-NØ for Ballerup er landskabet præget af

dødisrelieffer. Denne landskabsform er dannet ved arealafsmeltning. Ved

afsmeltningen efterlades stykker af gletscheris, foran gletscherranden. Dødis

er is der ikke længere har forbindelse med isfronten, og som overvejende er

tildækket af moræneaflejringer (Clausen, Møller og Tunebjerg 2004)

Hedeslette

Landskabet foran en gletsjer kaldes en smeltevandsslette.

Foran en gletsjer løber vandet ud i et netværk af smeltevandsfloder, der

meandrerer og fletter sig ud i landskabet. I perioder, hvor klimaet blev

varmere og gletsjerne smeltede tilbage, kom der ekstra meget smeltevand.

Om sommeren, når afsmeltningen er størst, løber rivende floder ud over

landet. Floderne løber på kryds og tværs og ændrer på det landskab, der

findes i forvejen.

Bakker bliver slidt ned, og dale bliver fyldt med vand. Vandets kraft gør, at

sand og ler bliver revet med og flyttet langt ud på smeltevandssletten.

Mellem flodløbene kan landskabet være præget af bakkeøer samt mindre

banker, bestående af lagdelt (ler)sand og grus. Vandet skar sig ned mellem

bakkeøerne og skabte ådale, mens sandet fyldte floderne ud og udjævnede

landskabet, da afsmeltningen blev mindre. Man vil kunne se et mønster i

hvordan sedimenterne aflejres på sanduren. De tungere dele af till’en vil

aflejre først, herefter kan man systematisk inddele aflejringerne efter

partikelstørrelse, hvor det fine materiale afsættes til sidst i vandets løb, jf.

den vestjyske hedeslette. De vestjyske hedesletter er de mest markante

smeltevandssletter i Danmark. De blev dannet af isranden for ca. 22.000 år

siden, og mens isen smeltede tilbage.


Side 10 af 25

Lavtliggende issø-områder

Under isens afsmeltning har der grundet det kuperede landskab og

tilstedeværelsen af store mængder smeltevand, dannet sig et antal større og

mindre søer. Det må formodes at alle lavninger hurtigt er blevet fyldt med

vand. Søerne kan eventuelt have været opstemmet med is på en eller flere

sider (Vejre og Vikstrøm 1995)

Søerne er blevet tilført store mængder af erosionsprodukter med

smeltevandet. Det sedimentmateriale som er blevet bundfældet, må

forventes at have været overvejende ler og fine sandpartikler, som derefter

er blevet bundfældet.

Issø-aflejringer fremtræder som flade områder i lavninger i

morænelandskabet. De er ofte med tørv-aflejringer, der vidner om at

søbunden i mange år efter istiden har været fugtige eng- og moseområder.

Ved issøer ses der ofte spor efter tapningskår, der er opstået i det øjeblik

isen blot et sted smeltede, og vandet med stor kraft rendte ud af søen og

skar sig ned i det omkringliggende landskab (Vejre og Vikstrøm 1995)

Vi har den tanke at issøen beliggende i området SV for Ballerup, har sit

tapningskår SV for issø området og fosset ud med sand og grus og dannet

smeltevandsaflejrings lignende forhold. Vi kan se på landskabskortet at der

mod Sydvest i forlængelse af issø området er en hedeslette som snor sig

væk fra issøen, hvilket underbygger denne teori.

Den er beliggende i et område, omkranset af morænelandskab med

overvejende lerbund og i randområdet af det gamle dødislandskab.

Der hvor issøen lå, er der nu et rekreativt område med frugtplantage,

skovplantage, mange ege træer, græs enge, lavmoser, søer og dertil

indrettet stisystem og egentlig udkigspost, da der er et rigt fugleliv. Ud fra

kortet kan læses at issø området er en lavsænkning, altså tydelig lavere

beliggende med koterne 13,15,17 (DNN). Det omkringliggende

morænelandskab har kote angivelser som er markant højere, 35,37,39.

Jordbunden og analyser

Da Weichsel-istiden sluttede efterlod den en råjord der var næsten uden

næringsstoffer. Kun kalk var der rigeligt af. Herpå begyndte en plantevækst


Side 11 af 25

der når den døde langsomt blev omdannet til muld. Mulden er altså dannet

ovenpå moderbjergarten.

Mulden er det som vi i dag dyrker vores afgrøder i og derfor er

undersøgelser af mulden eller jordbunden som den også kaldes en måde at

anskue jordbundsforholdene på. Vi har valgt at tage jordprøver fra fire

forskellige landskabsområder:

1. Lavtliggende issø-område syd for Ballerup – beliggende tæt ved sø.

2. Hedeslette syd/sydøst for Stenløse beliggende ved Hove Å.

3. Morænelandskab med overvejende lerbund ved Veksø.

4. Morænelandskab med overvejende sandbund ved Søsum.

Vi har valgt at undersøge følgende:

1. Farve

Farven giver os et overordnet billede af, hvad jorden indeholder.

2. Lagdeling

En opslæmning kan fortælle om, hvor stort indhold jorden har af

forskellige størrelser materiale.

3. pH-værdi

pH-værdien fortæller os om jordens dyrkningsegenskaber og

mineralernes tilgængelighed.

4. Sorteringsgrad

Vi kan afgøre hvor store de aflejrede materialer er ved at lave en

sigteanalyse.

5. Humusindhold

Humus er vigtig for god dyrkningsjord og vi kan bestemme indholdet

ved at afbrænde de organiske materialer i jorden.

6. Markkapacitet

Vandindholdet er også afgørende for hvor god jorden er at dyrke.

Farve og lagdeling

Formål

At kunne beskrive jordens farve og lagdeling.


Side 12 af 25

Metode

Jordens farve observeres i poserne med jordprøver og noteres i skemaet.

Et 100 ml bægerglas fyldes halvt med jord og fyldes op med vand.

Blandingen omrøres og skal stå stille i ca. en time for at sedimenterne kan

lægge sig. Herefter måles lagenes tykkelse (noteret i procent).

Resultat

Figur 5: Resultater for område 1 og 2.

Område 1 Område 2

Billede

Farve Mørk, nærmest sort Grå

Lagdeling

Øverst et tyndt lag som forskubbes

ved rystelse

23,33 % med meget lille

kornstørrelse

76,67 % med lille kornstørrelse,

luftlommer, glimmer, meget små

sten og spor af sand.

Øverst et lille lag der er væsentligt

lysere end resten

17,24 % meget finkornet, sandet,

små klumper på toppen

82,76 % med lille kornstørrelse

sandet, kornet, små luftlommer.


Side 13 af 25

Figur 6: Resultater for områder 3 og 4.

Område 3 Område 4

Billede

Farve Mørk brun Meget lys brun

Lagdeling

24,24 % mørkt lag med organisk

materiale på toppen Forskubbes ved

rystelse

75,76 % plettet henholdsvis

mørkt/lyst, grovkornet

16,67 % meget finkornet, lys jord

83,33 % finkornet, sandet, lys jord

Konklusion

Jorden fra område 1 og 3 er mørk, givetvis på grund af et stort humus-

indhold. Jorden fra område 3 vil dog sikkert indeholde mindre humus end

jorden fra område 1.

Jorden fra område 2 og 4 er lyse og indeholder sand, hvilket for 2. områdes

vedkommende hænger sammen med, at det er beliggende i

smeltevandsdalen og for 4. områdes vedkommende er morænebakken med

overvejende sandbund.

Lagenes tykkelser stemmer overens med vores forventninger til

jordprøverne. I område 1 og 3 er der større procentdel af den øverste del af

opslæmningen – hvilket tyder på et højere indhold af små partikler (eks. Ler

og silt) end i opslæmningerne fra område 2 og 4.


Side 14 af 25

pH-værdi

Formål

At bestemme jordprøvernes pH-værdi.

Metode

Vi har brugt Ohlsens enke-type (Petersen 2001) til at finde pH i alle fire

jordprøver.

Vi brugte en spatelfuld jord, som i den ene fordybning blev vædet med

indkatorvæsken indtil der var indikatorvæske i overskud. Det blev blandet

med spatlen og vi ventede i 20 sekunder – derefter hældte vi

overskudsvæsken gennem renden til den anden fordybning for at kunne

sammenligne med farveskalaen.

Resultat

Figur 7: pH-målinger

Område 1 Område 2 Område 3 Område 4

pH 8 8 7-8 8

Det skal siges at der er en usikkerhedsmargin i vores resultat, idet vi ikke

ventede 1 min, som metoden ellers foreskriver, før vi aflæste resultatet,

dette kunne måske have givet større udslag.

Konklusion

Jordprøverne gav stort set det samme resultat, nemlig at alle jordene havde

en pH-værdi omkring de 8. I Danmark er det sjældent at finde jorde med en

pH-værdi under 3 og over 8 (Lauritzen) PH i jorden har stor betydning for

omsætningen, da bakterier og regnorme ikke kan leve ved pH på under 5,5

og har det bedst omkring neutralpunktet. Ligeledes vil mineraler have den

største opløselighed omkring pH=7, hvor nogle i sure og andre i basiske

jorde vil være utilgængelige for planterne, hvilket betyder forringede

vækstbetingelser for planterne.


Side 15 af 25

Sigteanalyse

Formål

At bestemme hvordan jorden er sorteret i område 1.

Metode

Vi valgte at benytte jord fra område 1 til denne analyse fordi vi synes at den

skiller sig ud i forhold til de andre jorde og fordi det ville tage for lang tid at

lave analysen på alle fire jordprøver.

Vi lagde 500,92 g tørret jord (104°C i 20 timer) fra område 1 i en sigtesøjle

og sigtede den i 20 minutter.

Vi erfarede, at jorden, selvom den var tør, var klumpet sammen og brugte

derfor en morter til at udjævne klumperne i de forskellige sigter.

Herefter skyllede vi sigterne igennem med vand, for at vaske små partikler

gennem sigterne og tørrede jorden i sigterne på ny ved 105°C i 24 timer.

Efter tørringen blev analysen endnu en gang sigtet i 20 minutter og derefter

afvejet på en decimalvægt med 100-del g nøjagtighed.

Resultat

Figur 8: Resultater af sigteanalyse.

Sigtestørrelse/Vægt af Sigte Sigte + indhold Indhold

20 mm i.a.b i.a.b. i.a.b.

2,0 mm 418,46 g 445,96 g 27,5 g

0,5 mm 317,79 g 495,39 g 177,6 g

0,25 mm 296,48 g 461,44 g 164,96 g

0,063 mm 279,58 g 381,42 g 101,84 g

< 0,063 mm - - 29,02 (beregnet)

I alt 1555,31 g 2056,23 g 500,92

Figur 9: Fordeling i procent i forhold til den samlede prøve.

Sigtestørrelse Procent

20 mm i.a.b

2,0 mm 5,49%

0,5 mm 35,45%

0,25 mm 32,93%

0,063 mm 20,33%


Side 16 af 25

< 0,063 mm 5,79%

I alt 99,99 %

Figur 10: Grafisk fordeling af jord fra område 1

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

< 0,063 mm 0,063 mm 0,25 mm 0,5 mm 2,0 mm

g

Grunden til, at indholdet i sigten med < 0,063 mm er beregnet skyldes, at

det udskyllede materiale ikke blev opsamlet ved gennemskylningen af

sigterne. Derfor antager vi, at det udskyllede materiale og det materiale der

var i sigten efter sigtningen svarer til det reelle indhold af < 0,063 mm -

sigten.

Men der er også andre fejlkilder i forsøget. Blandt andet er noget materiale

forsvundet i forsøget på at mase jorden i morderen samt under vejning,

hvor sigten stod direkte på vægten og blev transporteret med mulighed for

tab.

Konklusion

Ud fra figur 9 mener vi at jorden fra område 1 er forholdsvis velsorteret da

der er et stort indhold af materiale i størrelsen 0,063 – 0,5 mm defineret


Side 17 af 25

som fint og mellem sand (GEUS) mens mængden af de øvrige materiale-

størrelser er lille.

Humus-bestemmelse

Formål

At bestemme hvor meget humus der er i jorden fra område 1.

Metode

Vi afvejede 20 g tørret jord fra område 1 i en porcelænsdigel på en

præcisionsvægt (Vægten var indstillet til nul med diglens vægt). Digelen

blev placeret på et stativ over en bunsenbrænder og opvarmet i 20 minutter

– indtil jorden ikke røg eller glødede mere.

Så lod vi diglen stå til afkøling og afsluttede med at veje den på

præcisionsvægten.

Resultat

Figur 11: Resultat af humusafbrændingen.

Vægt af jord før afbrænding 20,0 g

Vægt af jord efter afbrænding 14,1 g

Vægt af humus 5,9 g

Humusindhold i procent 29,5 %

Konklusion

Humus-indholdet er meget højt i forhold til god markjord. I en muldbund vil

et stort humusindhold betyde, at jorden har en god struktur og et stort

næringsindhold. Vi ved at området, overvejende består af gammel søbund.

Denne består iflg. Teorien, af tørvelag, organisk materiale, samt aflejret ler

og sand partikler. Vi foretog vores jordprøve i et lavmose område, få meter

fra søen, hvilket selvfølgelig yderligere giver et øget indhold af organisk

materiale, altså humus.


Side 18 af 25

Markkapacitet

Formål

At bestemme hvor meget vand der er i jorden fra område 1.

Metode

Vi gennemvædede jord fra område 1 i en kaffetragt med filter og vejede

prøven da der ikke dryppede mere vand igennem. Derefter blev jorden

tørret i en aluminiumsform ved 104°C i 20 timer. Efter tørringen vejede vi

jorden igen for at finde forskellen mellem den våde og den tørre jord og

dermed indholdet af vand i den våde prøve.

Resultat

Figur 12: Vægtskema.

Form 18,17 g

Vædet prøve m/form 294,85 g

Tørret prøve m/form 179,45 g

Vandindhold ( ) g115,445,17985,294 =−

Vandindhold i procent 39,14%100*85,294

115,4=

gg

Konklusion

I forhold til god dyrkningsjord der indeholder 30 % vand er jorden fra

område 1 mere vandfyldt idet den indeholder 39 % vand. Det kan forklares

ved den lave og nære beliggenhed til søen samt det meget høje humus-

indhold der kan indeholde store mængder vand på grund af

krummestrukturen.


Side 19 af 25

Regionalisering

Det fysiske landskab

Vi har i vores detailanalyse af den udvalgte region, valgt at producere

følgende bilag, for at synliggøre områdets betydningsfulde

landskabselementer og fysiske regioner:

• 3-D profil kort – Værløse

• Højdeprofil m. overhøjning – tværsnit

• Højdekurveintervalkort – farveindelt efter højdeniveau

• Regionskort indelt i fysiske områder (antal 17)

Undersøgelsesområdets højdevariation som er illustreret på bilag 3 kan tjene

som reliefanalyse, der er en god metode til at danne overblik.

Bilagets intervaller er farve indelt:

• Det blålige-interval viser det lavere niveau fra 0-10 m.

• Det violette-interval viser det mellemhøje niveau fra 10-30 m.

• Det rød/gule-interval viser det høje niveau fra 40-60 m.

Det laveste område hovedsageligt lokaliseret i den V/SV kvardrant, omkring

Østrup Holme, Gundsømagle- Holme og Sø. Der er dog forgreninger i N/NV

retning mod Søndersø (C1 ,se bilag 4), og området syd for Ganløse (B1).

Disse områder udgør, moræne, tunneldale, smeltevandsslette(Sandur), samt

ekstramarginal smeltevandsfloddal (C3), hvor de tre sidst nævnte

lavområder i erosionsdalene, er vandførende via åer kanaler og lign. Åløbene

samles i et relativt ordnet forløb med afvandingsretning mod vest via

Værebro Å (C2) der har et ret lige løb gennem det marine forland ca. i

niveau med det oprindelige stenalderhavs kystlinie. Åen er mindre, da den

efter selvsyn og ved kortets signatur er angivet med én blå linie. Åløbet

antager et dendritisk forløb hvilket er typisk i områder hvor

jordartsmaterialet er ensartet. Hastigheden på vandet er relativt lav pga den

lave gradient (kote 3<).Et udtryk for at den leder en regelmæssig

vandmængde. Her afvandes de højereliggende dele af hovedstadsområdet i

øst og mindre dele af nordsjælland.


Side 20 af 25

Det mellemhøje område ligger hovedsageligt fordelt i A- (her ses bort fra

A2 området) og B-områderne og dette udgør skønsmæssigt det interval der

repræsentativt for middelhøjden for Regionen 1513 I NV. De fremtrædende

landskabstyper i disse områder er moræneflade, af overvejende leret

karakter dog også enkelte med sandet jordbund beliggende i område B1, i

morænebakkerne lige Nord og Syd for Søsum. Samt i A7 lige NV for Ledøje.

Tunneldale (A1,A2,A3,A5,B1,B2,C1,D). Issøplateau (E), Dødisområde (D),

Hedeslette (C1,C2,C3) og moræneflade.

Det højt liggende område er overvejende i den N/NØ del af regionen. Ved

Værløse (A1), i og omkring Ganløse (B1), Måløv (B1,D), samt ved den

grønne kile mellem Egebjerg og Ballerup N (D). Hedesletten SV for Søndersø

ved flyvestationen (bilag 1&4), er udtalt fladt i et rektangulært område fra

Vest mod Øst (kote 15-16.) Bilag 1, illustrerer fint ovennævnte flade og

tunneldalens sider der giver sig til kende som højderne på den nordlige og

sydlige side af C3, ved Søndersø. Det øvrige højere liggende terræn er

præget af morænebakker og Dødislandskab.

Det lavt liggende område ved Gundsømagle er i kote 3. I den højtliggende

del i regionens NØ hjørne, finder vi kote 59 ved Nørreskov.

• Højdevariation (59-3) = 56 m

Vi skønner den horisontale afstand, i lige linie, mellem kote 3 og kote 59 til

ca. 14 km hvilket er en gennemsnitlig hældning i landskabet.:

• på 0,004 ~ 4‰ pr. m

Det mellemhøje interval synes skønsmæssigt at være repræsenteret på ca.

3/5 (60%) af kortet. Altså det højdeinterval hvor i størstedelen af kortets

areal befinder sig. Vi skønner at 2/3 (40%) udgør den høje og lave del af

højdeintervallet samt byområdet. Hvor ved vi slutter at gennemsnitshøjden

må ligge mellem 10-20 meter i regionen.


Side 21 af 25

Højdekurvebeskrivelse

Ved et nærmere kig på det generelle højdekurvebillede i regionen, synes de

10 områder: A1,A6,A7,A8,A9,B1,B2,B3,C1,E, at have et overvejende roligt

kurvebillede, præget af runde og dynamiske mønstre.

Hvor de resterende 7 regionsområder er af relativt urolig karakter.

Dvs områderne: A2,A3,A4,A5,C2,C3,D med et mere intrigant og hakket

kurve-billede.

I B-områderne er højdekurverne omkring tunneldalene lange, parallelle, tæt

beliggende med relativt ringe slyngningsgrad. Hvad angår deres retning er

de på siderne orienterede i NV retning for så at bøje nærmest vinkelret mod

N/NØ og stik S. Men ellers tenderer de lokalt forskellige retninger. Den

øvrige del af B områderne er ikke så ordnede og strømlinede. Der er flere

steder hvor der er lille tæthed mellem kurverne i den let bakkede og rimeligt

flade og let bakkede moræneflader. Her fletter det landskab, der i hele

regionen overvejende består af moræne, sig ind og ud imellem de særligt

fremtrædende og typiske istidselementer. Dette er gældende for hele

regionen. Parallellitet, længde er lille, men slyngningsgraden er derimod

større og orienteringen lidt difus. Dog er der flere steder hvor de tendere en

højere grad af ensartet orientering.

I A2-5-området er højdekurvernes, korte og med lille tæthed, hvilket giver

dem karakter af små ”øer”. Stor og mindre slyngningsgrad med ringe

orientering og lille parallelitet hvilket gør billedet uregelmæssigt. Dog med

enkelte lange kurver alt sammen noget der tyder på ovejende fladt, men lidt

bakket terræn med enkelte højtliggende formationer.

D-området er udpræget urolig og kurvebilledet er meget hullet og ujævnt.

Kurverne er uordnede i orienteringen og længderne på kurverne er korte og

asymetriske - kaos hersker her i dette område. Området har nogle steder en

stor tæthed og nogle steder en meget lille hvilket er karakteristisk for denne

dødis-landskabsform. Lille eller ingen parallelitet og ligeledes ringe

systematik i kurvernes beliggenhed.

E-området er en lavtliggende Issø. Der er en meget lille tæthed mellem

kurverne, hvilket bevidner om en flade. I periferien af issøen er kurvebilledet

relativt parallelt i et begrænset omfang i N/NV retning omgivet af 25 m


Side 22 af 25

kurven da fladen ligger i kote 16. Orienteringen er meget uensartet og med

ringe slyngningsgrad.

Sammenfatning

Ballerup region 1513 I NV, er et område med et rigt og varieret landskab.

Det er repræsentativt som dokumentation for det danske landskabs

udformning siden sidste istid. Med Ballerup byzone i den højereliggende

østlige del med udbredelse ud af Frederikssund-fingeren mod V/NV over

Måløv, Smørumnedre, Veksø og Stenløse. Landskabet antager en hældning

ned mod Gundsømagle Holme og det deromkringliggende lavområde. Ud af

fingeren kiler områder af landzone sig ind mellem Ballerup, Egebjerg og

Måløv. På den vestlige side af Måløv frem mod Stenløse er landzonen på

nuværende tidspunkt størst. S-togsbanen skær gennem fingeren i

udbredelsesretningen, gennem de af smeltevands-strømmene, skabte

erosionsdale. De løber i bunden mellem tunneldalene der stadigt afvander

store dele af det omkringliggende land. Jordbunden er på grund af

undergrunden og isens enorme ”åndedræt” ensartet. Bestående af

hovedsageligt leret jord er den i visse egne velegnet til landbrug og

opdyrkning. Landzonen er og har været opdyrket i større eller mindre grad.

Husmandsteder er også respræsenteret i områderne syd for Smørumnedre,

Veksø, også på morænebakkerne ved Søsum og ved Ledøje.

Regionen har siden 1960’erne har gennemgået en ekspansion både

befolkningsmæssigt og logistisk.

Undervisningsforløb

Undervisningsforløbet er tiltænkt en 8. klasse i en folkeskole i Ballerup

kommune. Klassen har geografi i 2 sammenhængende timer om ugen.

Der er 21,4 elever i klassen jf. Ballerup kommune.

Fagsyn

Vores fagsyn bunder i Svein Sjøbergs argumenter for naturfagene:

1. Økonomiargumentet: naturfag som lønsom forberedelse til erhverv

og uddannelse i et højteknologisk og videnskabsbaseret samfund.


Side 23 af 25

2. Nytteargumentet: naturfag til praktisk mestring af dagliglivet i et

moderne samfund.

3. Demokratiargumentet: naturvidenskabelig kundskab er vigtig for

oplyst meningsdannelse og ansvarlig deltagelse i demokratiet.

4. Kulturargumentet: naturvidenskaben er en vigtig del af menneskets

kultur (Sjøberg 2005).

Vi mener, at geografi opleves bedst i praksis – under ekskursioner og med

fingrene i de ting der er vigtige for en samlet forståelse for faget.

Faget er naturvidenskabeligt og bør derfor indeholde naturfaglige discipliner

så som kemiske, fysiske, biologiske og geografiske analyser og anskuelser.

Dette skal give eleverne mulighed for en aktiv stillingtagen til den verden de

lever i, så de i højere grad end ellers er i stand til at forstå og agere i et

komplekst samfund.

Mål

• At eleverne får kendskab til dannelsen af istidslandskabet i Danmark.

• At eleverne er i stand til at kunne beskrive et lokalt naturområde

mht. de vigtigste terrænformer.

• At eleverne lærer at sammenholde et topografisk kort i stor målestok

med et landskabskort.

Indhold

Lektion Emne Indhold

1-2 Introduktion til istidslandskaber

ved lærer

Valg af områder til fordybelse

Istiden overordnet set. Isens bevægelse,

Smeltevandets egenskaber, korttyper,

jordbundstyper (sand, grus, ler…)

Eleverne foretager skriftligt valg til

følgende fordybelsesområder: dødis,

moræne, tunneldale, hedeslette og

lavtliggende issø-områder.

Grupperne skal så vidt muligt fordeles

med lige mange i hver.

3-6 Fordybelse i områder. Eleverne arbejder med


Side 24 af 25

fordybelsesområder.

7-8 Fremlæggelse af

fordybelsesområder

Eleverne fremlægger de selvvalgte

områder for klassen.

Fremlæggelsen varer 15 minutter for hver

gruppe.

9-12

Der bruges

nogle af

dansktimerne

også

Ekskursion

Formålet er, at får set de

istidslandskaber de har arbejdet

med i fordybelsen.

Klassen tager på ekskursion til lærervalgte

områder.

Der tages jordprøver til senere

bearbejdelse i udvalgte områder.

13-14 Jordanalyser Grupperne analyserer de jordprøver der er

taget. Resultaterne gennemgås og

sammenlignes i fællesskab.

Der foretages følgende analyser: pH,

bestemmelse af ler-indhold,

sorteringsgrad, markkapacitet, humus-

indhold.

15-16 Opsummering og

perspektivering

Evaluering

Resultaterne fra jordprøverne

sammenlignes og diskuteres.

Dannelsen af istidslandskaber bredes ud til

resten af Danmark, så eleverne får et

indblik i, at det ikke kun er i Ballerup, at

der er istidslandskaber.

Målene kontrolleres ved at eleverne tager

en multiple choice-test som tager

udgangspunkt i de emner de har

behandlet i de seneste 8 uger.

Litteratur

• Agerskov, Ulla (red) – Statistisk årbog 2000 (Danmarks statistik

2000)

• Ballerup kommunes hjemmeside – www.ballerup.dk

• Brøndum, Hansen, Sestoft (Red) – Geografihåndbogen (Gads Forlag

2002)


Side 25 af 25

• Clausen, Møller og Tunebjerg (Red) – Geografi. Fag og undervisning

(Geografforlaget 2004)

• Danmark 1:100.000 – topografisk atlas (Schultz Forlag 2005)

• Danmarks statistik – www.dst.dk

• Geografisk Orientering, 35.årgang (Geografforbundet)

• Geologiportalen – www.geologi.dk

• Lauritzen, Hans Jessen – Jordbunden (Gyldendal)

• Petersen, Cornelius – Jordbundsområder (Nucleus forlag 2001)

• Sjøberg, Svein – Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik

(Klim 2005)

• Smed, Per – Landskabskort over Sjælland og øerne

• Smed, Per – Om istiden (Danmarks lærerhøjskoles trykkeri 1996)

• Smed, Per – Tunneldale er dannet af smeltevand under isen

(GeologiskNyt 1/95)

• Statistiske undersøgelser nr 10 - Folketal, areal og klima 1901-60

(Det statistiske departement 1964)

• Vejre og Vikstrøm - Guide til det danske landskab (Rhodos 1995)

45-5040-4535-4030-3525-3020-2515-2010-155-100-5

Bilag 1

Hedeslette syd for Værløse set fra vest mod øst.

I bunden er landingsbanen på Flyvestation Værløse placeret.

Bilag 2

Documents

Øvelse 1: Et dansk naturområde - · PDF filepåvirket landskabets form, både ved dens fremrykning, men i høj grad også ... Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse