BACHELOR EKSAMENSPROJEKT - Jordemoderforeningen · Min motivation for at skrive dette projekt, var et ønske om at undersøge, hvordan anvendelsen af en massageteknik fra Mexico,

ANNE KATHRINE THOMSEN, 63080426 STUDERENDE PÅ JORDEMODERUDDANNELSEN, PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL

14. MODUL

B A C H E L O R E K S A M E N S P R O J E K T

E T L I L L E P R O J E K T , F Ø R D E T S T O R E P R O J E K T

K O M M E N D E F O R Æ L D R E S O P L E V E S E A F E N R E B O Z O I N T E R V E N T I O N I G R A V I D I T E T E N

Afleveringsdato: 23. december 2015

Vejleder: Nynne Ek Sindberg Antal anslag i projektet: 76.446

”Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.”

ANNE KATHRINE THOMSEN

BACHELORPROJEKT 2015

2

Resumé

Projektet belyser kommende forældres oplevelser med rebozo, samt om rebozo kan anvendes fremadrettet i den danske svangreomsorg. Kvalitative metoder, som deltagende observation og interviews med tre kommende forældrepar, blev benyttet.

En fænomenologisk analysemetode blev anvendt, for at kunne beskrive den indsamlede empiri, som efterfølgende er diskuteret ved en fortolkende hermeneutisk tilgang.

Empirien tyder på, at rebozo, udover den smertelindrene effekt, kan være med til at inddrage partneren, samt styrke op om relationer, i graviditeten. Jordemoderen får derved mulighed for at arbejde sundhedsfremmende, ved at inddrage rebozo. Dog skal hun huske på, at kommende forældre har individuelle behov og ressourcer.



3

Forsidebillede:

Rebozo programmet, til forskningsstudiet, blev udarbejdet i samarbejde med den mexicanske jordemoder Angelina Martinez Miranda. Her ses en af øvelserne.

Tilladelse til at anvende RECeiVe studiets logo, er venligst givet af projektjordemoder Laura Sparholt

Forsidebilledet, samt billederne af rebozo øvelserne i bilag 1, er ligeliges udlånt af Laura Sparholt



4

Indholdsfortegnelse

Resumé ........................................................................................................................................... 2

1. Indledning ................................................................................................................................. 7

2. Problemformulering ............................................................................................................. 10

3. Begrebsafklaring og afgrænsning ..................................................................................... 10

3.1 RECeiVe Forskningsstudiet ................................................................................................... 10

3. 2 Sundhedsfremmende arbejde ................................................................................................ 10

4. Projektets opbygning ............................................................................................................ 11

5. Redegørelse af litteratur og metode til indsamling af empiri .................................... 11

6. Videnskabsteoretiske tilgange ........................................................................................... 12

6.1 Fænomenologi .......................................................................................................................... 12

6.2 Hermeneutik ............................................................................................................................ 13

6.3 Forforståelse ............................................................................................................................ 13

6.4 Etik ........................................................................................................................................... 14

7. Beskrivelse og begrundelse for søgestrategi .................................................................. 15

8. Beskrivelse af metode til indsamling af empiri .............................................................. 16

8.1 Det kvalitative forskningsinterview ....................................................................................... 16

8.2 Interviewguide ......................................................................................................................... 17

8.3 Deltagende observation og hvervning af interview personer ................................................ 18

8.4 Transskribering ....................................................................................................................... 19

9. Redegørelse for valg af teori og metode til analyse og diskussion ............................ 19

9.1 Analyse ..................................................................................................................................... 19

9.2 Diskussion ................................................................................................................................ 20

10. Analyse af empiri ................................................................................................................ 21

10.1 Barnet vender forkert ............................................................................................................ 21

10.2 Rebozo øvelserne ................................................................................................................... 23

Rebozo som en givende byrde .................................................................................................... 23



5

Rebozos påvirkning på den gravide krop .................................................................................. 24

Rebozo som samarbejdsøvelse ................................................................................................... 24

10.3 Inddragelse af partner i graviditeten ................................................................................... 26

10.4 Tilknytningen til barnet ....................................................................................................... 28

Modsatrettede følelser omkring, hvordan barnet oplever rebozo ............................................. 28

Fosterbevægelserne i fokus ........................................................................................................ 29

11. Diskussion af empiri ........................................................................................................... 30

11.1 Smertelindrende effekt ......................................................................................................... 30

11.2 Inddragelse af partneren i graviditeten ............................................................................... 31

11.3 Rebozo som styrkelse af locus of control .............................................................................. 32

11.4 Rebozo som styrkende faktor i relationer ............................................................................ 33

12. Metode Kritik ........................................................................................................................ 35

12.1 Interviews .............................................................................................................................. 35

12.2 Forforståelse .......................................................................................................................... 37

12.3 Kritik af analyse processen ................................................................................................... 37

12.4 Interviewpersoner og resultaternes overførbarhed ............................................................. 38

13. Konklusion ............................................................................................................................ 39

14. Litteraturliste ....................................................................................................................... 41

15. Oversigt over bilag .............................................................................................................. 44

Bilag 1: Rebozo øvelserne ........................................................................................................ 45

Bilag 2: Forforståelser .............................................................................................................. 47

Bilag 3: Samtykkeerklæring 1 ................................................................................................. 48

Bilag 4: Samtykkeerklæring 2 ................................................................................................. 49

Bilag 5: Søgeprotokol ................................................................................................................ 50

Bilag 6: Interviewguide ............................................................................................................ 55

Bilag 7: Observationsguide ...................................................................................................... 59

Bilag 8: RECeiVe studiets inklusion- og eksklusions-kriterier ...................................... 60



6

Bilag 9: Beskrivelse af interviewdeltagere .......................................................................... 61

Bilag 10: Analyse proces udfra Reflective Lifeworld Research ...................................... 62

Bilag 11: Analyse Matrice ......................................................................................................... 67



7

1. Indledning

Min motivation for at skrive dette projekt, var et ønske om at undersøge, hvordan

anvendelsen af en massageteknik fra Mexico, vil blive taget imod af kommende forældre i

svangreomsorgen i Danmark. Massageformen kaldes rebozo og er kort fortalt, et tørklæde til

at ryste bækkenet hos en gravid eller fødende1 (Ingversen 2009).

Rebozo, er endnu ét, ikke-medicinsk redskab, som jordemødre i Danmark er begyndt at

anvende. Det antydes nemlig, at rebozo er anvendelig til korrektion af barnets uregelmæssige

hovedstilling i bækkenet (Simkin 2011), eller ved pinagtige hyppige veer (Mikkelsen 2005),

samt til vending af et barn i underkropspræsentation (herefter UK) til en hovedpræsentation

(Fødeklinik Maia). Udover disse egenskaber, beskrives det, at rebozo kan føre til afslapning og

have en smertelindrende effekt (Ibid.). Ligeledes er involveringen af partneren (Mindful

Moving) og en skærpelse af kontakten til barnet (Tryg Fødsel) blevet beskrevet.

Massageteknikkens mange anvendelsesmuligheder, ser jeg relevante i forhold til en

jordemoderfaglig anvendelse, da den står i stor kontrast til den medicinske og teknologiske

udvikling, som vi ser i vores samfund i dag.

Da rebozo er forholdsvis ny i en dansk kontekst, bygger metoden på den viden, danske

jordemødre har taget med sig hjem fra udlandet (Mikkelsen 2005). Inden for den seneste

årrække, ses en stadig større brug af teknikken i obstetrikken på de danske fødegange. En

nylig opgørelse angav, at rebozo inden for det sidste halve år2, er blevet anvendt til 271

fødende på Hvidovre Hospital3 (Obstetrisk Database).

Da rebozo er en billig intervention, som er nem at implementere og uden kendte bivirkninger

eller komplikationer, har det længe været på tale at dokumentere effekten af rebozo. På

Hvidovre Hospital, har man derfor besluttet at undersøge virkningen af rebozo, ved hjælp af

det kvantitative videnskabelige studie RECeiVe (Rebozo and External Cephalic Version in

Breech Presentation). Studiet forsøger at vurdere effekten af rebozo før den externe vending,

1 Rebozo stammer fra Mexico og betyder sjal eller svøb. I Mexico bruger kvinderne tørklædet til alverdens ting; som sjal, skuldertaske, babyslynge og som et ganske uundværligt til alverdens ting; som sjal, skuldertaske, babyslynge og som et ganske uundværligt hjælpemiddel før, under og efter fødsler (Mikkelsen 2005). 2 Fra perioden 1/6 – 30/11 2015 3 Til sammenligning i samme periode: Rigshospitalet: 290, Herlev Hospital: 48, Bornholms Hospital: 0



8

ved et barn i UK til en hovedpræsentation.

Erfaringer tyder på, at rebozo kan gøre vendingsforsøget, som her hjemme udføres af læger,

nemmere og højne succesraten. Studiets forventede effekt er, at man vil kunne opnå ca. 400

flere succesfulde vendingsforsøg i Danmark. Dette er relevant, da vaginal fødsel af UK er

forbundet med større risiko og komplikationer for barnet og den fødende, end fødsel af

hovedstilling4 (Sørensen et al. 2012:111).

Ifølge Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger for svangreomsorgen (2013:17), bør der vises

særlig opmærksomhed overfor gravide, hvis fødsel kan forventes at blive kompliceret. Sunde

og raske gravide, med et foster i UK, går fra at være ukompliceret til at være kompliceret og

tildeles derfor særlig opmærksomhed pga. den større risiko5. De er derfor ikke længere kun

jordemoderens ansvar, da man som jordemodermoder I Danmark, ifølge SST’s cirkulære om

jordemodervirksomhed (2001b), ikke har bemyndigelse til at foretage den externe vending.

Når graviditeten går fra at være normal til at være kompliceret, har jeg i min kliniske praktik

oplevet, kan gøre mange kommende forældre nervøse, da de her mister kontrol. Samtidig har

jeg erfaret, at de oplever, at valget om fødselsmåde er svært og frustrerende, da deres ønsker

nødvendigvis ikke stemmer overens med lægens anbefalinger. Derudover nævner mange

gravide, at det externe vendingsforsøg kan føles som et ubehageligt indgreb. Jeg finder det

derfor interessant, at erfarne Mexicanske jordemødre, angiver en høj succesrate for vending af

fostre i UK til hovedpræsentation, ved hjælp af rebozo metoden (RECeiVe).

Ifølge jordemoderforeningens etiske retningslinjer (2010), skal jordemoderen i Danmark

”støtte kvinden i, at fødslen forløber så ukompliceret som muligt, da den spontant forløbende

fødsel antages at rumme kvaliteter som fysisk sikkerhed, menneskelig styrke og personlig vækst

[…]”. Mexicanske jordemødre, lever ved UK, op til den danske jordemoderforenings etiske

retningslinjer, når de udøver rebozo. De arbejder hen imod at huske på, at selvom det er

kompliceret med en UK præsentation, så er det stadig muligt at støtte op om, at kvinden får

en så ukompliceret fødsel som muligt. Det kan altså ses, som jordemoderens opgave i forhold

4 Vaginalfødsel af barn i UK kræver god selektering, hvis den skal foregå lige så ufarligt som vaginalfødsel i hovedpræsentation og elektivt sectio (Sørensen et al. 2012: kap 10). 5 Udfra et obstetrisk synspunkt, pga. fosteret i UK



9

til den gravide, ikke blot at varetage den normale fødsel, i hht. lovgivningen, men også at være

med til at facilitere den, for eksempel ved at undgå indgreb der er unødvendige, hvis der er

andre muligheder.

Man kan sige, at den gravide og hendes partner er det vigtigste i svangreomsorgen. Vores

jordemoderomsorg er rettet mod dem og anbefalinger for svangreomsorgen fremhæver, at

jordemoderens ansvar blandt andet er:

”Gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser at skabe forudsætninger for, at den gravide og hendes partner under graviditet, fødsel og familiedannelse, er i stand til at handle relevant i henhold til egne ressourcer, værdier og mål og under hensynstagen til barnets og egne tarv, at de føler sig velinformerede, så de kan træffe nødvendige valg under graviditeten og at de kan reagere hensigtsmæssigt på unormale tilstande i graviditeten” (SST 2013:30).

Noget tyder på, at rebozo, udfra de før nævnte egenskaber og anvendelsesmuligheder, kan

støtte op om jordemoderens ansvar omkring sundhedsfremmende arbejde. Hvis rebozo viser at

have den forventede positive effekt, kunne man forestille sig, at rebozo skulle inddrages mere i

svangreomsorgen. Når det kommer til realiteten, hvor politiske og praktiske beslutninger skal

træffes og evt. føres ud i livet, så er de kommende forældres mening og position ikke altid

fuldstændig klart. Derfor finder jeg det relevant at pointere de kommende forældres centrale

position i forhold til rebozo. Dette betyder ikke, at jordemoderens perspektiv ikke bør tages op

til overvejelse, men det betyder, at hvis vi skal prøve at forstå, hvordan vi yder den bedste

jordemoderomsorg med sundhedsfremmende indsatser, som virker, må vi først og fremmest

prøve at forstå de gravide og deres partners livsverden. Samtidig ser jeg det, som en vigtig

jordemoder kompetence at kunne forske i sådanne fænomener.

Som sundhedsfaglig i svangreomsorgen, må man gøre det klart, hvordan de kommende

forældre oplever den behandling og omsorg, som de tilbydes. Det at få indsigt i deres

oplevelser med rebozoteknikken vil bidrage til øget forståelse herfor og tilbyde implikationer

for den videre anvendelse og fremtidige forskning af rebozo.

Dette fører frem til min problemformulering.



10

2. Problemformulering

Hvilke oplevelser har de kommende forældre, som deltager i RECeiVe

forskningsstudiet, omkring rebozo interventionen?

Og hvordan kan jordemoderen bruge viden om disse i sit

sundhedsfremmende arbejde?

3. Begrebsafklaring og afgrænsning

I det følgende vil begreber, der anvendes i projektet, blive defineret for at sikre læserens

forståelse af indholdet.

3.1 RECeiVe Forskningsstudiet

Mit projekt er udsprunget i forlængelse af det videnskabelige forskningsstudie RECeiVe.

Forsøget er lavet til at være et open-label, randomiseret kontrolleret studie af graviditeter,

hvor der findes UK eller tværleje. Randomiseringen foregår ved ”closed envelope method”

(ClinicalTrials). Der findes derved to grupper, en kontrolgruppe, der tilbydes standard extern

vending og en interventionsgruppe, som laver rebozo øvelser tre gange om dagen, i 3-5 dage,

før det externe vendingsforsøg. For en mere udførlig beskrivelse af disse øvelser se bilag 1.

Studiets interventionsgruppe gav mulighed for, at undersøge kommende forældres oplevelser

omkring rebozo. Jeg har ikke kunne fraskrive, at disse er knyttet op omkring studiets formål

og har fokus på fosteret i UK. Derfor har jeg inddraget dette aspekt, samtidig med, at jeg har

ønsket at undersøge, hvordan rebozo udover dette, kan anvendes i svangreomsorgen.

3. 2 Sundhedsfremmende arbejde

I projektet anvendes SST’s beskrivelse af, at indsatsen i forhold til svangreomsorgen, skal

være sundhedsfremmende (SST:2013:17).

Derudover skal den styrke og bistå kvinden og hendes partner under hele graviditets-, fødsels-

og barselsforløbet. Målet er, at denne periode gennemleves som en sammenhængende,

naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed (Ibid.:16). Samtidig



11

beskrives det, at i jordemoderens sundhedsfremmende arbejde, skal opmærksomheden vendes

væk fra sygdom og risici og over mod sundhed (Ibid.:17).

4. Projektets opbygning

Indledningsvis vil der i afsnit 5, blive redegjort for valg af litteratur og metode til indsamling

af empiri. Dernæst vil den videnskabsteoretiske tilgang blive behandlet, og herefter en

beskrivelse og begrundelse for min søgestrategi. I afsnit 8 præsenteres metoden til indsamling

af empiri. Dernæst vil begrundelser for valg af empiri og teori til analyse og diskussion blive

fremlagt. Fremkomne temaer i analysen præsenteres i afsnit 10, disse diskuteres

efterfølgende i afsnit 11, som efterfølges af en kritisk refleksion, af den anvendte metode i

afsnit 12. Sluttelig vil jeg drage en konklusion i afsnit 13.

5. Redegørelse af litteratur og metode til indsamling af empiri

Jeg har valgt at benytte det kvalitative forskningsinterview og deltagende observation, til

indsamling af empiri og derved til besvarelse af min problemformulering. I det følgende vil

metoderne og litteraturen bag disse, blive præsenteret.

Ifølge Kvale og Brinkmann (2015:50), er temaet for det kvalitative interview

interviewpersonens levede hverdagsverden, som også kaldes livsverdenen. Livsverdenen er

vores konkrete virkelighed, som vi kan erfare, og som vi i det daglige tager for givet og er

fortrolige med, når vi træffer beslutninger (Norlyk & Martinsen 2008). Derved er interviewet

et vigtigt redskab til at give en omfattende beskrivelse af interviewpersonernes oplevelse eller

forståelse, af forskellige fænomener. Hvilket jeg derfor ser anvendelig til besvarelse af min

problemformulering.

Mine interviews er udarbejdet med udgangspunkt i bøger skrevet af Steinar Kvale, der anses

for en autoritet indenfor det kvalitative forskningsinterview (Hans Reitzel). Jeg har primært

anvendt bøgerne Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview fra 1997,

samt Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk fra 2015, hvor Svend

Brinkmann har været medforfatter.



12

Ved hjælp af denne litteratur, har jeg opnået et grundigt og nuanceret syn, på det kvalitative

interview som forskningsmetode. Samtidig med beskrivelser af, hvordan interviewet udformes

med udgangspunkt i interviewpersonens perspektiv, oplevelse og forståelse af verden,

beskæftiger bøgerne sig også med transskription og validering (Kvale 1997:15). På baggrund

af dette finder jeg bøgerne relevante at anvende.

Supplerende, har jeg valgt at inddrage Maria Henricson’s bog Videnskabelig teori og metode

fra 2014. Denne bog har fokus på hele projektprocessen fra idé til eksamination. Den

henvender sig til studerende på sundhedsvidenskabelige uddannelser og beskriver kvalitativ

metodelære, hvorfor jeg også anser denne som relevant.

Deltagende observation har Søren Kristiansen og Hanne Kathrine Krogstrup beskrevet i

bogen Deltagende observation fra 2015. Denne giver en udførlig introduktion og beskrivelse af

den deltagende metode, hvorfor jeg også finder denne anvendelig. Ved at opholde sig i det

miljø, hvor det fænomen, man ønsker at undersøge udspiller sig, får man mulighed for at få

adgang til at vurdere de sociale processer der udspiller sig (Kristiansen & Krogstrup 2015:26).

Samtidig har denne metode givet mulighed for at få indblik i RECeiVe studiets metode, som

har været fordelagtig, for forberedelsen til mine interviews.

6. Videnskabsteoretiske tilgange

I projektet anvender jeg den humanvidenskabelige metode, hvorunder hermeneutikken og

fænomenologien har sit udspring (Thisted 2010:48). Netop denne metodeform kan skabe viden

om det enkelte menneske, hvordan vedkommende oplever verden, og hvilke tanker og følelser,

der gør sig gældende i relation dertil (Ibid.:48).

6.1 Fænomenologi

I min indsamling af empiri har jeg anvendt en fænomenologisk tilgang. Ordet fænomenologi

er græsk og betyder læren om fænomenerne. Fænomenologien søger at undersøge den andens

erfaring med og oplevelse af et givent fænomen, samt at belyse, hvad der fremtræder, og

hvorledes det fremtræder (Thisted 2010:54). Edmund Husserl (1859-1938), betegnes som

fænomenologiens grundlægger. Han pointerer, at det bevidste menneske oplever verden, som

en kropslig meningssammenhæng, der kommer fra bevidsthedens rettethed mod det, som

opleves (Ibid:55). Jeg søger netop, at forstå og beskrive kommende forældres oplevelser af



13

rebozo, derved deres livsverden, hvorfor fænomenologien er relevant at tage udgangspunkt i.

Fænomenologien har samtidig til formål at gå til sagen selv, og lade det man undersøger tale

for sig selv, uden selv at tilføre teori (Norlyk & Martinsen 2008). Derfor har jeg valgt en

beskrivende analyse, hvor jeg har hentet inspiration i den fænomenologiske analysemetode fra

Reflective Lifeworld Research (RLR). Denne beskrives nærmere i afsnit 9.

6.2 Hermeneutik

Ordet hermeneutik kommer af det græske ord hermeneurin, som betyder at fortolke (Thisted

2010:48). Det, man inden for hermeneutikken vil fortolke, er således den menneskelige

forståelse og handlesammenhænge (Ibid.:49). Hermeneutikken muliggør, at et udtryk fra en

andens verden kan overføres til ens egen (Birkler 2006:95). Forskningsinterviewet er en

samtale om den menneskelige livsverden. Her bliver den mundtlige diskurs transformereret

til en tekst, der efterfølgende kan fortolkes (Kvale 1997:56).

Da jeg har valgt at indsamle kommende forældres oplevelser af rebozo, i form af kvalitative

interviews, kan jeg ved hjælp af en hermeneutisk tilgang fortolke og diskutere mine

fremfundne temaer fra analysen, op mod anden teori og på den måde, give et mere

fyldestgørende svar på min problemformulering.

En fænomenologisk-hermeneutisk metode vil give mulighed for at afdække og beskrive

kommende forældres underforstået mening om rebozo, derved vil jeg til sidst være i stand til

at drage en konklusion på min problemformulering.

6.3 Forforståelse

Begrebet forforståelse bør medtænkes, når man søger at skabe forståelse for et andet

menneske og når man metodisk ønsker at skabe en ny forståelse (Birkler 2006:96).

En forforståelse er ”den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen” (Ibid.). Det vil sige,

at mennesket, før det beskæftiger sig med et fænomen, vil have en mening, fordom eller

forventning til dette. Jeg har fra projektets start været bevidst om mine egne forforståelser,

for dermed at kunne sætte disse til side undervejs i processen. Mine fordomme og

forforståelser er dannet på baggrund af min forhåndsviden og de erfaringer, jeg har fået

igennem min rolle som jordemoderstuderende. De bærer ydermere præg af min research om



14

emnet, samt har min deltagende observation, givet mig erfaringer i mødet med de kommende

forældrepar. En uddybet oversigt over mine forforståelser findes i bilag 2.

6.4 Etik

Mit projekt er blevet godkendt af alle medlemmer i RECeiVe forskningsgruppen. Et

samarbejde var nødvendigt, da projektet ellers ikke ville kunne lade sig gøre.

Forskningsgruppen har været til en stor hjælp i forbindelse med min dataindsamling. Da mit

projekt er på bachelor niveau, har det ikke været nødvendigt at søge om tilladelse til

projektet, hos den højere ledelse på Hvidovre Hospital. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling,

hvor min deltagende observation fandt sted, er blevet informeret.

Når man vil undersøge fænomener, indenfor humanistisk forskning, er det samtidig vigtigt at

være bevidst om, at en interviewundersøgelse er et moralsk foretagende og den personlige

interaktion i interviewet, påvirker interviewdeltageren (Kvale 1997:115). Samtidig beskriver

Kvale (Ibid.), at der ikke kan gives regler for de etiske problemer, der kan opstå under en

interviewundersøgelse. Dog er der tre etiske retningslinjer, som det er værd at reflektere over:

informeret samtykke, fortrolighed og konsekvenser.

Informeret samtykke indebærer, at interviewdeltagerne informeres om projektets generelle

formål og designet i hovedtræk, såvel som mulige risici og fordele (Ibid.:118).

Interviewdeltagerne har fået både mundligt og skriftlig information omkring formålet med

mit projekt. Da jeg ikke har haft tid og mulighed for at deltage i alle randomiseringerne, har

det været nødvendigt med en samtykkeerklæring, hvor deltagerne har underskrevet, at jeg

måtte anvende deres kontaktoplysninger (Bilag 3). På denne måde har interviewpersonerne

bevaret deres privathed og fortrolighed. Herefter havde jeg mulighed for at kontakte dem.

Informationen forud for interviewet har bl.a. omhandlet, at deltagelse har været frivilligt og

uden betydning for det fremtidige behandlingstilbud i forbindelse med graviditeten, samt, at

de vil forblive anonyme. Dette beskriver den samtykkeerklæring deltagerne har underskrevet

forud for interviewet (Bilag 4). Mine interviewpersoner har derved fået information om, at

deres deltagelse ikke ville få nogen konsekvenser.

Moralsk forskningsadfærd er mere end etisk viden og kognitive valg, det omfatter ligeledes

forskerens person (Kvale 1997:122). Min videnskabelig ansvarlighed og forholdet til

interviewdeltagerne har dermed også været vigtig, da min person er afgørende for kvaliteten



15

af den viden, som produceres.

7. Beskrivelse og begrundelse for søgestrategi

For at danne et overblik over emnet og problemstillingen lavede jeg først en bevidst tilfældig

søgning. Derefter foretog jeg en systematisk elektronisk søgning på forskellige databaser.

Udførlig søgeprotokol, med beskrivelse for valg af databaser, er beskrevet i bilag 5. Jeg har fra

start været bevidst om, at der var sparsom videnskabelig litteratur om rebozo, derfor har jeg

valgt at søge bredt.

Til søgningen er anvendt forskellige internationale sundhedsfaglige databaser; PubMed,

CINAHL og The Cochrane-Library. Derudover har SST lavet en liste med links til

organisationer, tidsskrifter og databaser i udlandet, som har relevans for alternativ

behandling og naturmedicin (SST internationale netsteder). Disse er inddraget, da rebozo kan

kategoriseres, som en alternativ massageform. Fra listen har jeg anvendt to databaser

EMBASE og Amed.

Den primære litteratursøgning er gennemført ad flere omgange via bloksøgning, hvor

blokkende hhv. er udgjort af søgeordene Rebozo, Rebozo experiences, Rebozo pregnancy.

Indenfor blokkene er der foretaget AND søgninger. Ved at bruge AND mellem søgetermer, har

jeg forsøgt at brede søgningen ud. Efter de første søgninger anvendte jeg efterfølgende

fritekstsøgning og frase søgning, for på den måde at være sikker på, at der ingen kvalitative

studier var omhandlende anvendelse af rebozo.

Hvis der ingen empiri er på området, kan det være nødvendigt at søge bredere (Rienecker &

Jørgensen 2012:151). Jeg forsøgte derfor at bruge forklaringsmåder fra tilgrænsende felter. En

ny, systematisk elektronisk søgning, blev lavet med andre søgeord, om andre relevante emner,

som derved kunne anvendes til inspiration, denne er også beskrevet i bilag 5. De samme

databaser blev anvendt og databasen PsycINFO blev tilføjet, for at have det psykologiske

aspekt med. I den nye søgning blev følgende søgeord anvendt; Experiences of interventions

during pregnancy, interventions breech presentation, partner massage pregnancy. For at

præcisere søgningen blev afgrænsede inklusionskriterier opsat (Bilag 5). Ved at gennemgå

overskrifter og abstracts, har jeg vurderet relevansen af empirien.



16

Trods den intense litteratursøgning, har det ikke været muligt at finde anvendelig empiri til

besvarelse af min problemformulering. For en overordnet beskrivelse af de ekskluderede

studier se bilag 5. Denne mangel har bekræftet, at der er et behov for, at problemstillingen i

mit projekt, bliver belyst.

8. Beskrivelse af metode til indsamling af empiri

I det følgende afsnit, vil den praktiske tilgang til dataindsamlingen blive præciseret og

refleksioner vedrørende metoden, blive gennemgået.

8.1 Det kvalitative forskningsinterview

I en interviewundersøgelse må forskeren opfattes som medskaber af teksten, hvilket

indebærer, at resultatet ikke kan betragtes som uafhængigt af forskeren. Når forskeren

arbejder med kvalitativt design, må denne være lydhør overfor deltagerne, miljøet og de

forandringer, der eventuelt kan ske under dataindsamlingen (Henricson 2014: 134).

Et interview er i bogstaveligste forstand et ”inter view”, en udveksling af synspunkter mellem

to eller tre personer, der samtaler om et tema af fælles interesse. Intervieweren og

interviewdeltageren agerer i forhold til hinanden og påvirker gensidigt hinanden (Kvale

1997:27). Den mellemmenneskelige dynamik i interaktionen og miljøet, hvori interviewet

skulle finde sted, har jeg været meget bevidst om og taget hensyn til i interviewsituationen.

Da jeg møder mine interviewpersoner tæt på terminsdatoen, har jeg været bevidst om, at de

har travlt med forberedelser til det kommende forældreskab. Jeg lagde derfor vægt på, at tid

og sted for interviewet, skulle imødekomme deltagernes ønske.

Interviewdeltagerne blev informeret om, at jeg havde mulighed for at låne et lokale i en privat

jordemoderklinik centralt i København. Jeg var bevidst om, at jeg ikke ønskede at udføre

interviews i hospitals regi, da dette vil skabe en ulighed og et medicinsk set-up. Alle

interviewpersoner valgte at komme til interview i den private jordemoderklinik. For at kunne

tale åbent og frit om oplevelser og erfaringer er det væsentligt, at interviewpersonen føler sig

tryg (Kvale & Brinkmann 2015:132).



17

Jeg søgte, derfor så vidt muligt, at skabe en tryg og behagelig atmosfære ved hjælp af bl.a.

small talk forinden, samt tilbud om kaffe, the og småkager, på den måde blev der skabt en

mere afslappet atmosfære, der kunne bidrage til, at parrene i højere grad følte sig tryg.

Et testinterview er hensigtsmæssigt, da man herved får mulighed for at undersøge om en

tidsplan er holdbar (Henricson 2014:168). Jeg valgte at prioritere dette, hvilket gav mulighed

for at komme ind i rollen som interviewer og samtidig teste optagelse af interviewet. Jeg optog

interviewet, da det ifølge Kvale (1997:161), kan give en større koncentrationen og mulighed

for at fastholde fokus.

8.2 Interviewguide

Jeg har forud for interviewene udarbejdet en interviewguide (Se bilag 6). Det kvalitative

interview, er fleksibelt i den forstand, at intervieweren formulerer en interviewguide med

åbne spørgsmål, som denne kan støtte sig op ad under selve interviewet. Interviewguiden

giver mulighed for at stramme interviewet op, med spørgsmål vedrørende de væsentlige

punkter, inden for interviewets tidsramme (Henricson 2014:165).

Mine interviews blev introduceret ved en såkaldt briefing. Her oplyste jeg interviewdeltagerne

om interviewets formål, varighed, optagelse af interviewet, samt deres anonymitet. Samtidig

var det muligt for deltagerne at stille spørgsmål før interviewets start.

Herefter blev interviewet lavet udfra interviewguiden, hvor jeg havde fokus på åbne

spørgsmål, samt støtteord. Hvis spørgsmålene er for detaljeret, kan det ødelægge

interaktionen i interviewsituationen, fordi intervieweren lader sig styre af sin interviewguide,

samt risikere at lægge ord i munden på den interviewede. Hvis ikke støtteordene er blevet

nævnt af deltageren, kan forskeren stille spørgsmål om dem (Henricson 2014:165).

Jeg har i min interviewguide haft fokus på følgende temaer; Informations niveau, Rebozo

øvelserne i praksis, samt Det ufødte barn og rebozo.

Efter prøveinterviewet, blev det klart, at interviewdeltagerne havde meget fokus på

udførelsen og feedback på rebozo øvelserne i forhold til RECeiVe studiet. Hvorefter jeg rettede

min interviewguide til, samt gjorde den mere struktureret, for at få større kvalitet i



18

interviewene. Til slut i interviewet indgik en debriefing, hvor jeg spurgte om deltagerne havde

tilføjelser.

8.3 Deltagende observation og hvervning af interview personer

Jeg har deltaget observerende ved RECeiVe studiets randomiseringer (Se observationsguide i

bilag 7). På den måde har jeg fået informationer, som jeg ellers ikke ville have fået, forud for

interviewene. Kristiansen og Krogstrup (2015:68) beskriver, at forskeren alene ved sin

tilstedeværelse vil påvirke feltet. Den fænomenologiske tradition argumenterer til forskel

herfra for, at den sociale virkelighed har en specifik mening og relevans for de mennesker, der

lever, handler og fungerer i deres egen kontekst. Hvis denne sociale virkelighed skal kunne

forstås, er det en forudsætning, at forskeren bevæger sig ud i feltet og søger at forstå

fænomenet i den konkrete kontekst (Ibid.).

Min tilstedeværelse har derfor givet mig en viden om, hvilke øvelser interviewdeltagerne har

lavet, samt hvordan disse udøves. Dette har gjort det nemmere at forstå interviewdeltagernes

svar og tanker om rebozoen og på den måde forstå deres livsverden. Samtidig har

observationen givet et indblik i studiet forskningsmetode og givet mulighed for at kunne

rekruttere deltagere til mit projekt.

Under min deltagende observation har jeg haft fokus på at skille mig ud fra hospitalet og til

dels fra RECeiVe studiet. Jeg har derfor ikke haft hospitals uniform på, da jeg ikke har ønsket

at deltage som sundhedsfaglig, men snarere som en observant, udenfor hospitalet. Herudover

har det været et aktivt redskab for mig i relationen til mine interviewpersoner, da dette

fremhævede min uafhængige rolle i forhold til RECeiVe studiet, som var vigtig i forhold til

deltagernes interviewsvar. Min observationsguide har fungeret som baggrundviden og bliver

ikke inddraget i projektet, hvorfor notater ikke er medtaget.

I forbindelse med hvervningen af interviewdeltagere mener Kvale, at der ikke findes nogen

ideel interviewperson (Kvale 1997:150). Dog er der under hvervningen til mit projekt flere

nødvendige forholdsregler at være opmærksom på. Blandt andet har mine inklusionskriterier

været nødsaget til at tage udgangspunkt i RECeiVe studiets, i forvejen, opsatte

inklusionskriterier, for rebozo interventionsgruppen (Se bilag 8). Ved mine deltagende

observationer eller ved, at en projektjordemoder har informeret om mit projekt, har mulige



19

interesserede deltagere, oplyst deres kontaktoplysninger, hvorefter jeg har taget kontakt, for

at bekræfte deres ønske om at deltage. Herefter er interviewet blevet aftalt.

Ifølge Henricson (2014:135), er det fordelagtigt at få variation i informationerne omkring det

undersøgte fænomen. Jeg har derfor forsøgt, at opnå variation i interviewdeltagernes alder,

sociale forhold, samt BMI, da dette kan have betydning for oplevelsen af rebozo øvelserne.

Tre kommende forældrepar er blevet inkluderet i mit projekt. En beskrivelse af

interviewdeltagere ses i bilag 9.

8.4 Transskribering

For at reducere, at væsentlige detaljer af relevans for analysen, gik tabt, valgte jeg at

transskribere interviewene selv, hvilket samtidig har givet mulighed for at huske sociale og

emotionelle aspekter af interviewsituationen. Derudover begyndte min forståelse og

meningsanalyse af interviewdeltagernes udsagn allerede her, hvilket der også er mulighed for

ifølge Henricson (2014:135). Jeg var, før mine interviews, opmærksom på, at en god optagelse

af interviews ville gøre transskriberingsprocessen nemmere. Dette lykkedes ved hjælp af et

minimum af baggrundsstøj i interview situationen, samt Memo programmet på min iPhone.

Derudover overførte jeg optagelserne, til computerprogrammet ExpressScribe, som gjorde det

muligt at indstille hastigheden for optagelsen, hvilket gjorde transskriberingen lettere.

9. Redegørelse for valg af teori og metode til analyse og diskussion

I det følgende præsenteres og begrundes den anvendte teori, som benyttes i projektets analyse

og diskussion. Der vil løbende blive argumenteret for de udvalgte teoriers relevans i forhold til

projektets problemformulering og overordnede fokus.

9.1 Analyse

Som tidligere nævnt, har jeg valgt at tage udgangspunkt i RLR, i den beskrivende analyse.

Analysemetoden er udviklet af et forskerteam under ledelse af den svenske sygeplejerske og

professor Karin Dahlberg (Norlyk og Martinsen 2008). Analysemodellen gør det muligt at

analysere mundtligt, skriftlig og visuel kommunikation. Samtidig gør den forskeren i stand til



20

at beskrive et fænomen objektivt og systematisk, da metoden tager udgangspunkt i livsverden

(Dahlberg et al. 2001:kap 5). Metoden søger at sammenfatte og opdele den indsamlede empiri i

kategorier, hvorved der opnås en kondenseret beskrivelse at et fænomen. Modsat flere andre

analysemetoder, fordrer den valgte tilgang, at man under analysefasen ikke påvirkes af fx

teori, forskningsbaseret litteratur eller egen forforståelse (Ibid.). Jeg har derfor tilstræbt, i

videst muligt omfang, ikke at have ladet forudgående teori og viden været styrende for min

beskrivende analyse, men først ladet denne komme i spil i min diskussion. Herved har jeg

ladet min empiri fra interviews, være det ledende element.

Udfra RLR, kan analysen af empiri, beskrives som en proces bestående af fire faser. Dahlberg

et al. beskriver, at der ikke er tale om en skematisk procedure, men snarere en cirkulær

proces (Norlyk og Martinsen 2008). Da det har været vigtigt at give en udførlig beskrivelse af

min analyse metode, er min analyseproces derfor anvist i bilag 10. Nedenfor er der givet en

beskrivelse af de 4 faser.

I den første fase gennemlæste jeg det transskriberede materiale gentagne gange, for at opnå

en fornemmelse af helheden. Derved kunne jeg bedre i anden fase, inddele teksten i

meningsenheder, hvor der blev sat ord på hver enkelt meningsenhed, og betydningen

tydeliggjort. I denne fase er det vigtigt, ikke at trække teoretiske rammer ned over

meningsenhederne, men derimod forblive tro mod informantens sprog. For at skabe

sammenhæng og få overblik på tværs af interviewene, anvendte jeg en matrice (Se bilag 11). I

tredje fase inddelte jeg beskrivelserne af meningsenhederne i midlertidige grupper. I

analysens fjerde fase beskrev jeg fænomenets konstituenter, dvs. de delelementer, der

tilsammen udgør fænomenets essens, og deres indbyrdes forhold (Ibid.).

9.2 Diskussion

For at give en mere fyldestgørende besvarelse på min problemformulering, har jeg til sidst

valgt en hermeneutisk deduktiv diskussion af den fremkomne empiri. At arbejde deduktivt, er

en overvejende hermeneutisk metode, hvor forskeren anvender sin forforståelse, som et

redskab. Når forskeren går deduktivt til værks, er det muligt at drage konklusioner ud fra

teorier (Henricson 2014: 133). Den indsamlede empiri, vil derfor blive fortolket og diskuteret

ved hjælp af litteratur og begreber, som nedenstående vil blive beskrevet.



21

Det socialpsykologiske begreb Locus of control, er indført af den amerikanske psykolog Julian

B. Rotter i 1950’erne (Myers et al. 2004:150). Udtrykket omhandler en persons oplevelse af at

have indflydelse på sin tilværelse eller være styret af forhold i omgivelserne (Ibid.). Begrebet

er anvendt i diskussions afsnittet rebozo som styrkelse af locus of control.

Margareta Brodén, er en svensk psykolog og psykoterapeut, der arbejder med forebyggende

psykisk sundhed. Brodén’s bog Graviditetens muligheder (2010) har jeg valgt at tage

udgangspunkt i til diskussions afsnittet rebozo som styrkende faktor i relationer. Dette, da

bogen er til professionelle, der beskæftiger sig med vordende mødre og fædre, samt det, at

Brodén har udarbejdet en behandlingsmodel, som fokuserer på at styrke samspillet mellem

forældre og barnet under graviditeten (Kjeldset 2014).

Derudover har jeg valgt at inddrage bogen Jordemoderboka, som er skrevet af Anne Brunstad

og Eva Tegnander (2010), denne omhandler det grundlæggende indenfor jordemoderfaget,

inklusiv jordemødrenes mange opgaver og roller i det norske sundhedsvæsen, som jeg ser

sammenligneligt med det danske. Bogens primære målgruppe er jordemoderstuderende og

den anses, som en grundbog på jordemodersunddannelsen i København. Denne har jeg valgt

at inddrage til diskussions afsnittene smertelindrende effekt og inddragelse af partner i

graviditeten.

Jeg har derudover valgt at inddrage bogen Den gode fødsel skrevet af antropologerne Anne

Mette Holme Bertelsen og Camilla Gohr, denne er fra 2006. På baggrund af

fødselsfortællinger tegner forfatterne et nuanceret billede af, hvad der kendetegner en god

fødsel. Denne berører emnet partner inddragelse i graviditet og er derfor inddraget under

diskussions afsnittet inddragelse af partneren i graviditeten.

10. Analyse af empiri

Dette afsnit indeholder en deskriptiv analytisk bearbejdelse af indsamlet data, ud fra RLR

analysemetode. De fremfundne temaer vil her præsenteres.

10.1 Barnet vender forkert

Det, at barnet lå i UK, kan være et aspekt, som kommende forældre ikke tidligere har været

opmærksom på kunne være en mulighed. En kvinde fortæller:



22

”Jaer, ja det var sådan lidt mærkelig situation fordi, man ikke rigtig havde hørt, jeg havde i hvert fald ikke hørt om det her med, at barnet ikke sku’ vende rigtig på et eller andet tidspunkt. […] nå det kan være, at den ikke vender, så du faktisk skal have kejsersnit eller et eller andet, så begynder du selvfølgelig at tænke, nå okay, hvad er alternativet og sååå. Jeg synes, jeg var selvfølgelig ked af det faktisk, sådan øv det var ærgerligt, for jeg vil ikke have kejsersnit […]” (K3 - 3s2-3).

Det, at kvinden ikke ønsker sectio gør, at hun leder efter et alternativ og ønsker viden

omkring, hvilke muligheder hun har for at ændre situationen. Hun bliver stillet overfor et

problem, som hun får mulighed for at løse, ved den mulighed, at ty til hendes egne og partners

ressourcer og potentialer. Hun virker på den måde åben overfor at handle selv og ændre

situationen. Under dataindsamlingen er jeg blevet bevidst om, at de kommende forældre

bruger betegnelsen at barnet vender forkert.

En kvinde fortæller, hvordan det også påvirkede hendes tanker omkring den kommende

fødsel:

”Det var irriterende, fordi vi var lige kommet ovenpå og var sådan, havde lige været til god fødselsforberedelse ude hos smertefri fødsel, hvor vi var blevet trygge ved selve fødslen og så samme dag, kom vi ud på Hvidovre og så fandt vi ud af, at den lå forkert, at det var sådan et set-back. Sådan lidt kedeligt og irriterende” (K2 - 2s2).

Ordet forkert er negativt ladet og det kan give de kommende forældre negative associationer

omkring graviditet. Pludselig bliver de opmærksomme på et fænomen, som de måske ikke

tidligere har tænkt over og de bliver glade for at høre, at der er noget de selv kan gøre. Men de

bliver irriterede, ærgerlige og kede af det og føler, at de mister noget af den tryghed de havde

fået omkring den kommende fødsel. Samtidig står de kommende forældre pludselig overfor et

valg omkring fødselsmåden, som de tidligere ikke har været opmærksomme på kunne

fremkomme. Under dataindsamlingen, har flere par nævnt, at det er lægen, som vender

barnet. Her er forældrene afhængige af lægens kompetencer og kan derved miste følelsen af,

at de selv har mulighed for at påvirke situationen i den retning, de selv ønsker. Men en af

mændene, som har lavet rebozo fortæller her, hvordan han har følt sig inddraget og på den

måde følt det, som en succes:



23

”Jeg synes bare også, at det, når man så har lavet det og så vendingsforsøget, som faktisk gik meget nemt, det tog næsten ingen tid for os, at få vendt den rundt, at man li´ som tænker, okay, så har det nok virket, det som vi har lavet […]”(M3 – 3s10).

10.2 Rebozo øvelserne

Rebozo som en givende byrde

De kommende fædre, som alle har givet rebozo, beskriver det at give rebozo, som hårdt og

svært. En af fædrene har beskrevet, hvordan han har måtte skifte tøj før øvelserne, da han fik

det utrolig varmt. Rebozo kræver forberedelse, også for ham og ikke kun den gravide.

En anden kommende far fortæller om sin oplevelse:

”[…] nogen af øvelserne er lidt svære eller hårde at gøre end andre, men jeg tænkte bare, at det er nogle få dage og hvis det kan hjælpe noget, så vil jeg selvfølgelig gøre hvad jeg kan. Og så kan man bare tænke på det, som at få lidt træning ud af det. Det har været dejligt, at jeg også har hjulpet noget. Bagefter kan jeg se, at det måske har gjort en forskel på, at vendingsforsøget lykkedes også, det har været en lettelse, at det så lykkedes. Så det har været dejligt” (M3- 3s4).

Alle fædre kan mærke rebozoen på deres kroppe. Fortællingen herover beskriver, hvordan

denne kommende far ser rebozoen som en slags træning. Han giver samtidig udtryk for, at det

har været rart at blive involveret i graviditeten. Det, at han har hjulpet til og det kan have

gjort en forskel for at vendingsforsøget lykkedes, medfører, at partneren synes, at det har

været dejligt. På trods af det hårde arbejde, kan han vende det til noget positivt. Samtidig

fortæller en anden mand om, hvordan det kunne være en byrde:

”Jamen altså, det var jo hårdt, altså til at starte med var det fint nok, men det blev lidt, bare sådan en byrde, man sku sån’. Man sukkede lidt, nu skal vi til det her igen […] (M2-2s5). […] Så det her var bare endnu en ting på programmet ikk. Ja altså det var også bare for at være lidt støttende ikk” (M2 - 2s8).



24

Han kan ikke se bort fra, at det ligeledes har været en byrde, men stadig har han set det som

en god ting at kunne være støttende. Selvom det ikke altid har været en fornøjelse, kan det

tyde på at fædrene, har fået noget ud af rebozoen, på den ene eller anden måde.

Rebozos påvirkning på den gravide krop

De gravide kvinder har, ligesom mændene, oplevet rebozoen som hård. Specielt i starten, hvor

kvinderne har skulle ud i nye og anderledes kropsstillinger, som de ikke har været i længe.

Efter de første dage, beskriver kvinderne, at det bliver lettere, efter at have lavet øvelserne

nogle gange. De opdager, at de bliver bedre til at bevæge kroppen og samtidig beskriver

kvinderne, at deres smerter i ryggen og bækkengener er blevet forbedret i løbet af rebozo

øvelserne. Dette fortæller en kvinde om her:

”Så det var lige de der dage, første dage efter de der ubehagelige gange, så var jeg stadig lidt øm og sådan noget, men ellers har jeg ingen gener haft. Det har været helt fint og altså man kan sige, at jeg har haft sådan nogen bækkengener, som i den første tid efter var blevet bedre, så det er jo en god bivirkning. Og så kan jeg mærke, sån, at jeg går til gravid yoga, der er nogle af de hofterul og ting jeg skal lave i nogle forskellige stillinger, som er præcis de samme og dem er jeg sån’ lidt mere øvet i end jeg var inden. Jeg tror træningen på en eller anden måde har virket positivt” (K2- 2s4).

Her fortæller kvinden, at hun har oplevet en bedring i graviditetsrelaterede bækkengener.

Samtidig har hun oplevet, at hun er blevet bedre til visse yoga øvelser end hun var inden. Hun

omtaler rebozoen som en slags træning, som en af de kommende fædre også gjorde. En

træning, som har virket positivt. En anden kvinde fortæller, hvordan hun er blevet mere

bevidst om hele hendes kropsholdning og, hvordan rebozo har hjulpet hende til afslapning og

smertelindring.

Rebozo som samarbejdsøvelse

Parrene nævner alle, at de har måtte finde deres egen måde at lave øvelserne på. Det har for

alle været svært de første par dage, men efterhånden har de fundet deres egen måde at lave

rebozoen på og på den måde fået det til at virke.

En mand fortæller her, hvordan han har oplevet at lave rebozoen sammen med sin partner:



25

”Jeg tænker bare altså, at der er sådan et samarbejde om at få hende til at vende sig. Altså bare noget samarbejde om et eller andet, om barnet før det kommer ud. Fordi der skal vi nok få noget” (M1 - 1s9).

En af kvinderne beskriver, at det blev et projekt, som parret har fået et teamwork omkring.

Parret har både talt mere sammen, men også talt om kroppen.

”Det blev virkelig et projekt. Ja altså meget positivt, altså, der var rigtig mange ting, vi fik talt om i forbindelse med kroppen og jaaa. Det var teamwork. Så det fandt vi ud af sammen, hvad som fungerede bedst” (K3 -3s9).

Samlet set, har alle tre par haft en god oplevelse af at lave rebozo sammen. Flere beskriver, at

det har været rart for dem at have et samarbejde omkring barnet, inden barnet kommer til

verden. Det, at have været to om rebozoen, har gjort det mere hyggeligt, specielt øvelserne om

eftermiddagen, aftenen eller i weekenden har virket mere afslappende, da der her er tiden til

at engagere sig i dem.

En anden kvinde, beskriver dog oplevelsen med rebozo som tragisk komisk.

”Altså vi har grint indimellem og været tæt på at græde indimellem. Så det har været en oplevelse, det har ikke været kedeligt. Altså vi har grint over det, at det, altså det, hvis naboerne kunne se os, ville de tænke, at det var meget mærkeligt forspil. Ja det var lidt tragisk komisk til tider, det var ikke, nogen gange var det også bare fordi det gjorde ondt. Du var sådan av av av og jeg var sådan av av av og så fik man jo grineflip over, at det var den rene elendighed samtidig med, at man lå i en meget åndsvag stilling” (K2 -2s5).

Der er altså både gode og dårlige sider ved rebozoen. Parret har lavet øvelserne sammen,

hjemme i soveværelset, hvorved hun nævner, at hvis naboerne kunne se dem, ville de tro det

var en slags forspil. Dette kunne tyde på, at der trods elendigheden, var opstået en form for

intimitet eller nærhed mellem parret.

Det samme par har haft mange andre graviditets aftaler, hvilket, som ligeledes manden

ovenfor i tidligere afsnit fortalte, har gjort at rebozo øvelserne blev en praktisk ting og en

byrde. Men samtidig synes kvinden, at det har været rart at have sin partner ved sin side, når



26

der har været mange graviditetsaftaler. Hun beskriver, at de har lavet mange ting sammen i

graviditeten.

”Det tror jeg bare har været en praktisk ting, altså vi har jo været sammen om mange andre ting. Det var bare sådan voldsomt, fordi, at det li’ pludseligt, jeg synes det var lidt turbulent så jeg synes, at det har været rigtig rart, at T var med til det hele. Hvor før har det ikke nødvendigvis været tænkt sådan, at T sku’ død og pine være der hver gang, men nu ville jeg gerne ha’ det og det vil T også, så derfor har vi lavet rigtig mange ting sammen” (K2 - 2s7).

Kvinden, som beretter herover, har graviditetssukkersyge og har altså oplevet en ændring i

behovet for, at hendes partner var inddraget i graviditeten. Hende og hendes partner har ikke

tidligere haft samme behov for partnerinddragelse, som de oplever nu. Dette vil jeg uddybe i

nedenstående afsnit.

10.3 Inddragelse af partner i graviditeten

Kvinden i forrige afsnit fortæller, at hun synes det er rart, at partneren er blevet inddraget

mere i slutningen af graviditeten, i forhold til i starten, hvor partneren ikke nødvendigvis

behøvede at deltage. En anden kvinde fortæller, at hun har fået meget ud af at lave rebozo

øvelserne med sin partner, da de ikke tidligere har lavet så mange ting sammen omkring

barnet.

Det kan altså tyde på, at kvinden kan føle sig alene med sin graviditet og her har kvinden en

oplevelse af, at det var rart at have været sammen om øvelserne og på den måde lave noget

sammen omkring barnet. Rebozo giver her manden mulighed for, at blive en aktivt del af

graviditeten. En af mændene fortæller her, hvordan han har oplevet det:

”Ja men altså, jeg synes det var fint at være med i det, for at B ikke skulle, trods alt have tre kvarter, hvor hun skulle lave alt muligt sån’, at man var lidt involveret i det […] Ja så tror jeg det var nemmere for B hvert fald, at vi var 2 om det” (M1 - 1s4).



27

Denne mand giver udtryk for, at han også tror, at kæresten skulle have det nemmere ved, at

de er to om det. En kvinde gør samtidig opmærksom på, at det ikke er helt lige meget hvem

man laver rebozo med:

”Det var meget fint, at man var sammen om det, at man har en partner, som går op i det. Altså jeg synes det ville være rigtig svært at lave det her rebozo, hvis man skulle få en veninde til at gøre det eller en anden, som ikke var involveret på samme måde. Jeg tror bare, at så ville det bare, at det var meget naturligt, at man har følelserne med også, mens man lavede det her, og ikke bare sagde.. nu laver vi 5 min., at det her […] Det var bare, at man tænkte rigtig meget, mens man skulle lave de her øvelser fordi det var presset, fordi man ville så gerne at det skulle lykkedes” (K3 - 3s9).

Det er altså vigtigt for hende, at det er hendes partner. Hun beskriver, at parret har haft

følelserne med, når de har lavet rebozo. En mand fortæller også om sin oplevelse:

”Ja det har da været meget sjovt lige at ha’ (griner) altså for mig også at have sådan lidt hands on, med et eller andet […] Men lige nu er det jo mest B der mærker det hele […] Når det ikke er en selv som render rundt med det […] Og hende, som skal sige til mig, prøv at mærk her fordi nu kommer der et eller andet, så her er jeg trods alt med til og selv og prøve at sørge for, at der skal ske noget” (M1 - 1s9).

Her får den kommende far, en følelse af, at have hands-on og at være inddraget. Den samme

mand, har også været med til at lave en af rebozo øvelserne, som ellers kun den gravide har

skulle lave, hvilket viser, at han gerne vil inddrages.

En anden af de kommende fædre beskriver, hvordan han synes, at det har været dejligt at

være med til og være sammen om at prøve at få det hele til at fungere, samt at prøve at hjælpe

barnet og få løsnet lidt op.

Det tyder på, at det både er de gravide og deres partnere, som synes om, at de kommende

fædre bliver inddraget mere i graviditeten.



28

10.4 Tilknytningen til barnet

Modsatrettede følelser omkring, hvordan barnet oplever rebozo

Kvinderne har mange tanker omkring, hvordan barnet oplever rebozoen og det inddrager hun

sin partner i og på den måde bliver barnet inddraget i samtaler mellem parret. Følelser og

tanker omkring, om rebozo kan stresse barnet er blevet nævnt. En kvinde beskriver herunder,

hvordan hun har søgt information om, hvordan rebozo påvirker barnet, samtidig leder hun

efter en mening med at lave rebozoen.

”Så tænkte jeg også, jeg tror jeg læste et sted, jeg ved ikke om det var på hjemmesiden, eller om det var på brochuren eller et andet sted, at det var stimulerende for barnet at få den her, jeg ved ikke, det blev ved med at køre og banke i mit hoved, at selvom det ikke virker, så kan det være at barnet får noget ud af det. Eller et eller andet, noget rytmisk eller li’ som, hvis man synger for det eller giver det lidt kontakt på den måde […]” (K3 - 3s6).

En anden kvinde giver udtryk for, hvordan hun tilegner barnet egenskaber og tænker over,

hvordan barnet oplever rebozoen. Der opstår nogle ambivalente følelser omkring barnet, hvor

hun først tænker over om barnet bliver stresset, men samtidig har hun også en følelse af, at

barnet er blevet vugget.

”Jeg ved egentlig ikke hvorfor, at jeg har en idé om, at de godt ved, hvad der er op og ned. For det gør de nok overhovedet ikke (Griner). Men når jeg så skulle ligge med hovedet nedad og benene helt oppe, og samtidig S så skulle ryste mig, så har jeg tænkt sådan.. eejj.. bliver hun helt stresset af at ligge den vej […] At hun godt kunne mærke, at der har været gang i en hel masse, altså jeg føler hun bare er blevet kastet rundt […] Det kan godt være hun er blevet sådan helt vugget, fra side til side måske nærmest” (K1-1s8).

Et andet par har også tænkt over hvordan barnet oplever rebozoen:

”Vi har jo joket lidt med, at hun først lærer at gå når hun er 4 fordi hun er rundtosset. Ja det har jo i hvert fald, hun er jo meget stille, når der foregår mange ting ikk’[…] Det var hun jo så også, lige med undtagelse af den der følelse af, at hun slap, så har hun ligget virkelig stille. Altså hun har, jeg har tænkt, at hun var lidt i chok over, at der lige pludselig blev vendt op og ned på kroppen og ryster” (K2 -2s6).



29

To af mændene har samtidig givet udtryk for deres forestillinger om, hvordan barnet oplever

rebozoen. Begge fædre sammenligner rebozoen med det at køre på cykel eller det at gå til

gymnastik. Altså aktiviteter, som barnet ikke kan tage skade af, da barnet er godt beskyttet

af fostervandet. Rebozo sætter tanker om barnet i gang, hos både den kommende mor og far.

Fosterbevægelserne i fokus

To af kvinderne har fået mere kontakt til barnet ved at have fokus på, at barnet skulle vende

sig. Det at rebozoen har haft dette som formål, har givet rebozoen et andet formål end den

massageform, som ellers er blevet beskrevet.

”Altså jeg blev nok bare mere, nu skulle man gøre noget aktivt og den skulle vende rigtigt og vi sku’ ja, på en eller anden måde så, så inde i hovedet, så sku’ man få kontakt til det her barn, Som sku vende sig og man begyndte at tænke på den, som en personlighed og kom nu, du ska’ nok klare det, vende dig og man skal stole på, at barnet selv kan vende sig” (K3 - 3s7).

Mændene har ligeledes fokus på, at rebozoen skulle hjælpe barnet og har indgået i disse

samtaler med kvinden. Kontakten til barnet, både fra manden og kvindens side, har handlet

meget omkring barnets placering. Hvor mærkes bevægelserne og er der forandringer i

bevægelserne. En kvinde fortæller:

”Jeg har nok snakket lidt mere med hende, end jeg ellers har, nu skal du vende dig. På en eller anden måde tror jeg […] Men jeg tror, jeg har været meget mere opmærksom på hendes helt små bevægelser her efterfølgende, fordi jeg har tænkt så meget over, om det er det samme sted hun sparker, synes hele tiden jeg er opmærksom på maven, men jeg har nok tænkt lidt mere over det efterfølgende og mens vi lavede det, om der var nogen forandring” (K1 - 1s9).

Rebozoen har altså, hos denne kvinde, ført til mere kontakt med barnet. Parret, som har haft

mange andre graviditets relaterede aftaler i den uge, hvor de lavede rebozo, har ikke haft

mere fokus på barnet end de ellers har haft.



30

11. Diskussion af empiri

Dette afsnit indeholder en deduktiv diskussion, af de fremfundne temaer i analysen. Jeg har

valgt at diskutere ud fra temaet Rebozo’s anvendelsesmuligheder i graviditeten, for bedre at

kunne belyse min problemstilling. Derefter følger en kritisk refleksion over den anvendte

metode.

11.1 Smertelindrende effekt

Ved rebozo kommer kvinden til at bevæge sig på en måde, som hun måske ikke har gjort

længe og hun kan opleve det, som enten ubehageligt eller behageligt. De muskulære

forandringer i løbet af graviditeten, kan føre til smerter i bækkenregionen og der foreligger

meget lidt dokumentation om behandlingsmetoder, som har effekt. (Brunstad & Tegnander

2010:558). Kvinderne beskriver, at de alle har oplevet disse smerter, men samtidig en

forbedring af disse ved hjælp af rebozoen.

Alle interviewdeltagerne beskriver, at der i starten har været en hvis ubehag i forbindelse

med rebozoen, men at de alligevel har haft motivation for at fortsætte. Brunstad og Tegnander

(2010:256) beskriver, at fysisk aktivitet kan være gavnlig i forbindelse med graviditeten. Det

samme beskriver kvinderne, da de ved hjælp af rebozo får en fornemmelse af deres krop, som

de ikke har haft længe. Når jordemoderen skal arbejde sundhedsfremmende, kan rebozo

dermed ses, som en god intervention at inddrage, når den gravide oplever bækkensmerter i

graviditeten.

Dog er der par, som falder fra i løbet af interventionen fordi de oplever, at det er for

smertefuldt eller, at det er for tidskrævende. Parrene gav udtryk for at rebozo interventionen

var bedst, når der var tid til det, fx hen over en weekend. Rebozo er med andre ord ikke

gavnligt for alle og dette er vigtigt at huske på, hvis rebozo skal indføres i svangreomsorgen.

Man kunne forestille sig, at et anderledes rebozo program, som ikke kun gælder for UK, men

ligeledes for en normal graviditet, men med fokus på bækkengener generelt, kan være mere

håndgribelig. Dog skal jordemoderen være opmærksom på, at det ud fra empirien kan være

vigtigt med en motivations faktor fx i form af den smertelindrende effekt.

Det aspekt, at der ingen kendte bivirkninger er ved rebozo, at rebozo kan laves i hjemmet og

ikke kræver så meget udstyr, udover en ekstra person og et tørklæde, gør det let at



31

implementere. Dog kræver det instruktion af den person, som skal udføre rebozoen, hvilket

kan være såvel en hæmsko, som en garant for at rebozoen, bliver udført rigigt og derved med

den bedste effekt.

11.2 Inddragelse af partneren i graviditeten

Den ekstra person, kan samtidig også betyde en mulighed for at inddrage partneren i

graviditeten.

At stifte familie er i dag blevet et planlagt fælles projekt (Bertelsen & Gohr 2006:12), som en

af interviewdeltagerne ligeledes har nævnt. I og med, at manden er med i hele det forløb, der

udspiller sig omkring graviditeten, er hans indflydelse på forløbet og de erfaringer, han får

undervejs, interessante på lige fod med kvindens. Dog har det været meget diskuteret,

hvordan den kommende far bliver mere inddraget. Det er tidligere blevet beskrevet, at mænd

er mindre tilfredse med svangreomsorgen end kvinder (Brunstad & Tegnander 2010:284). De

oplever, at de i for lille grad forberedes og støttes i deres oplevelser under graviditeten. Derfor

kan det være vanskeligt for en mand at finde sin rolle i ventetiden op til fødslen, da han ikke

har nogen direkte funktion, på samme måde, som kvinden er det biologiske væsen, som ligger

krop til graviditet (Ibid.). Derved opstår der et dilemma, hvor manden gerne vil deltage, men

han ved ikke helt hvordan. Empirien beskriver, hvordan mændene har en oplevelse af, at det

har været rart at kunne være med i en aktivitet vedrørende graviditeten, at kunne gøre en

forskel og kunne hjælpe til. Derfor kan det tyde på, at ved at give sin partner rebozo kan

manden, opnå en følelse af, at han spiller en vigtig rolle i graviditeten. Både i forhold til sine

egne forventninger til ham selv, men også overfor sin gravide partner.

Den proces, som giveren af rebozo kan indgå i, ved at medvirke til udvikling og øget velvære

hos modtageren, kan altså i sig selv have en tilbagevirkende positiv effekt. Det kan måske

understøtte en evne til tilstedeværelse og fordybelse i graviditeten og evt. styrke evnen til

opmærksomhed overfor deres gravide partner. Noget kan tyde på, at rebozo, når det har et

formål, som i dette projekt, at få vendt barnet om, kan medføre en glæde ved at erkende

kvalitet i sin indsats og kan føre til en oplevelse af at modtage – ved at give. Rebozo kan

måske give de kommende fædre, en psykisk og fysisk styrke og motivation, som kan være

gavnligt for dem i deres kommende forældrerolle.



32

11.3 Rebozo som styrkelse af locus of control

En jordemoder bør ifølge SST arbejde sundhedsfremmende og derved vende opmærksomheden

væk fra risici. (SST 2013:17). Dette kan dog til tider være svært, da der generelt er en

risikotænkning i sundhedssystemet i dag. Specielt når fosteret ligger i UK ved terminen, går

graviditeten fra at være normal til kompliceret. Herved kan kommende forældre miste den

kontrol, de måske havde fået oparbejdet i forhold til den kommende fødsel, fx i form a set-

back, som empirien beskriver det.

Locus of control beskriver en persons oplevelse af at have indflydelse på sin tilværelse eller at

være styret af forhold i omgivelserne. Stor indre kontrol hænger sammen med oplevelsen af at

tage ansvar for egne handlinger og have tiltro til at kunne bestemme over sit eget liv. Stor

ydre kontrol hænger sammen med oplevelsen af, ikke at have indflydelse på succes og fiasko i

sit liv (Myers et al 2004: 150). Det, at forældrene havner i en gruppe, som obstetrisk defineres

som risikofyldt, kan ses som en hindring i deres graviditet. De kan miste oplevelsen af at have

indre kontrol og derved følelsen af, at de selv har mulighed for at handle, da det er lægen, som

skal vende barnet. Derved kan det føles som, at den ydre kontrol tager over, da dette ikke er

noget de har indflydelse på.

Ud fra empirien tyder det på, at rebozo kan ses som en intentionel og målrettet aktivitet, med

et formål om at skabe en forandring, hvilket kan give de kommende forældre noget af denne

følelse af indre kontrol tilbage. Ved hjælp af rebozo kan forældrene selv hjælpe barnet til at

vende sig, derved kan det blive en opgave, der kan udformes aktivt, og som bliver båret af

følelsen af, at kunne mestre denne. Opgaven kan tilskrives meningsfuldhed, hvilket kan

bringes i samklang med egne ønsker og behov. Specielt fædrene har været med til at gøre en

forskel, og specielt når vendingsforsøget lykkedes, viser empirien, at det kan give en følelse af

succes. For dem, hvor vendingsforsøget ikke lykkedes, kan rebozo evt. give dem en oplevelse

af, at have gjort det man kunne.

En anden tanke er, at jordemoderen, ved at inddrage rebozo kan opfordre de gravide og deres

partner til at tage ansvar og handle efter, hvad der føles rigtigt for dem selv at gøre. Så at

sige, at gøre dem opmærksomme på deres handlemuligheder og autonomi i forhold til de

beslutninger der skal tages, i forhold til den kommende fødsel, men også det kommende

forældreskab.



33

11.4 Rebozo som styrkende faktor i relationer

SST nævner, at formålet for jordemoderen er ”at fremme sundhed gennem udvikling af

handlekompetence - fx at styrke kvindens og partneres ressourcer og forudsætninger for at

skabe tætte relationer […]” (SST 2013:18).

Sidste afsnit viste, hvordan det tyder på, at rebozo kan styrke de kommende forældres kontrol

og derved ressourcer. Samtidig viser empirien, at rebozo måske kan skabe en forudsætning for

at styrke tætte relationer.

Overgangen fra at være et par til at blive forældre kan være den største forandring, der sker i

et parforhold. Både biologi og kultur adskiller mandens og kvindens oplevelse, og graviditeten

bryder ofte de mønstre, de har etableret i deres parforhold. Ifølge Brodén (2010:75), handler

forberedelsen til forældrerollen om at turde bekræfte den forandringsproces. Dette kan gøres

ved at finde sine egne løsninger på det kommende forældreskab, samtidig er det vigtig, at

skabe plads til barnet i parforholdet, ved at dele oplevelser under graviditeten.

Empirien har nævnt, at de kommende forældre har fundet deres egen måde at lave rebozo

øvelserne på, herved kan rebozo ses, som en slags samarbejdsøvelse og en oplevelse. Derved,

kan man ved hjælp af rebozo, give de kommende forældre mulighed for at forberede sig på

forældreskabet, allerede før barnet kommer til verden.

Der er beskrevet uundgåelige forandringer i parforholdet, i dyaden, når et forhold udvides

med et barn og bliver en triade. Samspillet påbegyndes under graviditeten og er af betydning

for forældrenes samspil når barnet bliver født. Det er i vores kultur almindeligt, at

førstegangsforældre er sammen om barnet og derfor er det vigtigt, at man som sundhedsfaglig

person møder familien som en helhed, allerede i graviditeten og ikke kun retter

opmærksomheden eksklusivt mod mor og barn (Brunstad & Tegnander 2010:280).

Sidste afsnit beskrev, hvordan det tyder på, at rebozo kan give fædrene mulighed for, at have

fokus på at udvikle faderskabet allerede i graviditeten. Derudover viser empirien, at det for

nogle kommende forældrepar kan skabe fokus på fosterbevægelserne. Herved kan rebozo også

give jordemoderen mulighed for at møde hele triaden, både mor og far og barn.

Bodén (2010:199) nævner, at det er fosterbevægelserne, der sætter skub i fantasierne om



34

barnet. Da to, af de deltagene par, har talt mere om disse i forbindelse med rebozoen, kan det

tyde på, at rebozo kan bruges til netop at skabe en øget opmærksomhed på det ufødte barn.

En vigtig forudsætning for at komme i gang med udviklingen af et forhold til barnet, er at

bringe barnets tilstedeværelse ind i samtalen. Ved at fremhæve og fokusere på det ventede

barn, bliver barnet mere virkeligt (Brodén 2010:187). Empirien viser, hvordan rebozo ved UK

skaber fokus på fosterets position i bækkenet, hvorved specielt fosterbevægelserne bliver

inddraget, for at finde ud af barnets placering. Når kvinderne mærker barnets bevægelser,

giver samtaler om disse også rig mulighed for, at komme ind på tanker omkring barnets

rytme og temperament, hvorved, at det udover barnets position, også bliver opmærksomhed

omkring barnets oplevelse af rebozoen. Hvilket, der i løbet af interventionen, har været

modsatrettede følelser omkring hos de tre par. De er i tvivl om barnet bliver stresset eller

bliver vugget af rystelserne, altså om rebozo er godt eller dårligt for barnet.

Derudover er det interessant, at empirien viser, at forældrene anvender betegnelsen at barnet

vender forkert. Når kvinderne kommer til randomiseringen i forbindelse med

forskningsstudiet, er de i tredje trimester i deres graviditet, hvilket ifølge Brodén (2010:58), er

der hvor separations fasen sker6. Der er noget, som er forkert, hvilket ikke er hensigtsmæssigt

når det drejer sig om de kommende forældres ufødte barn, specielt ikke i den fase, hvor

kvinden befinder sig i.

Det er vigtigt, at der allerede i graviditeten er fokus på tilknytningen til barnet og som

jordemoder, må man specielt være opmærksom på afvigelser fra de normale prænatale

tilknytnings mønstre og handle på disse. Det at barnet vender forkert, tyder ikke nødvendigvis

på afvigelser fra et normalt tilknytnings mønster, men det tyder på, at der er noget som ikke

er, som det skal være. Empirien viser, at rebozo for nogle par kan åbne op for følelserne

omkring barnet, som kan være hensigtsmæssig når tingene ikke er som de skal være. Brodén

(2010:194) nævner, at en intervention i graviditeten, i form af en kreativ metode, hvor barnet

er i fokus, kan gavne samspillet med barnet. Rebozo kunne her være løsningen.

6 Separationsfasen beskrives, som den sidste af de fem faser i graviditeten. Det er i denne fase at kvinden begynder at blive rastløs, utålmodig og træt af graviditeten. Separationen fra barnet i maven nærmer sig og men vækker både længsel, da ser frem til fødslen, men også uro, da hun er bekymret for, hvordan hun skal klare den (Bodén 2010:58).



35

Alt i alt tyder empirien på, at rebozo, udover den smertelindrene effekt, kan være med til at

skabe tid til at mærke barnet og en form for empati og intimitet til parforholdet. Dette giver

jordemoderen en mulighed for at arbejde sundhedsfremmende, ved at inddrage rebozo. Dog

skal hun huske på, at rebozo ikke er for alle, da kommende forældre har individuelle behov og

ressourcer.

12. Metode Kritik

I det følgende, vil der blive foretaget en kritisk refleksion over den anvendte metode i opgaven.

Overvejelser omkring, hvorvidt studiets resultater er pålidelige og dermed overførbare vil

ligeledes blive diskuteret.

Forskeren har overfor sit fag og sine interviewpersoner, det videnskabelige ansvar for, at et

projekt fremlægger viden, der er værd at vide og at det er så kontrolleret og verificeret som

muligt. (Kvale 1997:123).

I mit projekt, har formålet været at finde ud af kommende forældres oplevelse ved en rebozo

intervention, dette finder jeg relevant, da rebozo bliver mere og mere udbredt i

svangeromsorgen I Danmark, samt aktuelt i forbindelse med RECeiVe studiet. Derudover

finder jeg det vigtigt at belyse min problemstilling, da der ikke foreligger forskning på

området.

12.1 Interviews

Ifølge Kvale, kan validiteten af en undersøgelse blandt andet handle om undersøgelses

håndværksmæssige kvalitet (Kvale 1997:236). Grundet min manglende erfaring med

interview som metodeform, var processen undertiden en udfordring, da træning netop er en

forudsætning for at kunne udføre interviews af høj kvalitet (Kvale & Brinkmann 2015:91). For

at imødekomme den uerfarne interviewperson, er der en række kvalitetskriterier for det

ideelle strukturerede interview7 (Kvale & Brinkmann 2015:224- 225).

Jeg har været bevidst om min manglende erfaring med interviews og derfor foretaget et

testinterview. Blandt kriterierne fremhæves blandt andet vigtigheden af, at intervieweren gør

7 Pga. af omfanget af projektet har det ikke været muligt at diskutere alle kriterierne, hvorfor der er fokus på udvalgte.



36

brug af korte og præcise interviewspørgsmål. Yderligere bør intervieweren tale i et tydeligt og

forståeligt sprog for herigennem at sikre, at interviewpersonen er indforstået med

spørgsmålenes indhold (Kvale & Brinkmann 2015:224-225). Det blev særlig tydelig under det

første interview, at min manglende erfaring gjorde, at nogle spørgsmål blev formuleret i lange

sætninger, hvilket var medvirkende til, at spørgsmålenes formål indimellem blev uklare for

interviewdeltagerne. Det er muligt, at deltagerne på den baggrund, ikke har haft de optimale

forhold, for at kunne svare fyldestgørende og nuancerede, og at brugbar viden, derfor er gået

tabt. På trods af, at det første interview ikke levede op til kriterierne, så indgår det til

besvarelsen af dette projekts problemformulering. Dette skyldes, at parret på trods af

interviewets karakter, gav væsentlige svar omkring deres oplevelser, svar der synes relevante

og brugbare i relation til projektet.

Erfaringen fra testinterviewet gjorde, at jeg var i stand til at opnå længere beskrivelser af

deltagernes oplevelser. Jeg har selv udformet interviewguiden og derved haft indflydelse på

udformningen af interviewspørgsmålene, hvilket gjorde mig bedre forberedt.

Det fastslås, at opfølgende spørgsmål, samt at intervieweren opfatter, hvad der siges mellem

linjerne, er væsentlige til besvarelse af forskningsspørgsmålet (Kvale & Brinkmann 2015:225).

Ydermere fremhæves fordelene ved brug af tavshed under interviewet (Ibid.:225). Tavshed er

medvirkende til, at interviewet fremmes, idet interviewpersonen får mulighed for at reflektere

yderligere. Interviewpersonen får således mulighed for selv at tilføje betydningsfuld

information, i relation til det spørgsmål, der ønskes besvaret (Ibid.:225). Det er altså vigtig at

være i stand til at lytte aktivt til deltagernes udsagn, samt efterkomme perioder med tavshed,

for på den måde at opnå mere fyldestgørende beskrivelser af forældrenes overvejelser, tanker

og oplevelser. Samlet set vil det sige, at man skal finde en balance mellem at være aktiv og

spørgende, samt at være tavs og lyttende. Af frygt for at påvirke deltagernes svar med

indledende spørgsmål, fik jeg i testinterviewet ikke spurgt nok i dybden til svarene. Jeg fandt

imidlertid ud af, at jeg i højere grad opnåede mere nuancerede beskrivelser af oplevelserne,

ved at deltage mere aktivt og spørge mere uddybende til svarene, med henblik på at optimere

kvaliteten af interviewene. Jeg erfarede, at jeg i højere grad kunne opfange det der blev sagt

og kunne således stille opklarende spørgsmål. Tavsheden har jeg kunne efterleve og parrene

har haft mulighed for at svare reflekteret.



37

Det nævnes ofte, at det kvalitative forskningsinterview savner objektivitet, især på grund af

den menneskelige interaktion i interviewsituationen. Selvom det enkelte interview ikke kan

gentages, kan forskellige interviewere, der følger samme procedurer i en fælles

interviewguide, komme frem til omtrent de samme interviews med deres interviewpersoner

(Kvale 1997:73). Interviewet er som sådan hverken objektiv eller en subjektiv metode, da dets

væsen er intersubjektiv interaktion (Ibid.:74). Dette faktum har jeg været bevidst om i

udarbejdelsen af min interviewguide og i udførelsen af mine interviews. Det kan være en

svaghed, at jeg har udformet interviews og analyse alene, hvilket kan påvirke at forståelsen

ikke bliver så udfordret.

12.2 Forforståelse

Ifølge Kvale er det væsentligt for validiteten af en undersøgelse, at forfatterne modvirker

selektive opfattelser og ensidige fortolkninger (1997:237). På den baggrund, har jeg så vidt

muligt søgt at sætte forforståelsen i baggrunden.

Dog blev det efter første interview nødvendigt at inddrage forforståelser i min interviewguide.

Det første interview var udført efter en mindre struktureret guide, men jeg erfarede, at

interviewdeltagerne lagde meget vægt på feedback på rebozo øvelserne i forhold til RECeiVe

studiet. Dette var ikke min hensigt med interviewet, da jeg ønskede at belyse rebozo i en

bredere kontekst. Derfor rettede jeg herefter min guide til, så den blev mere struktureret. Jeg

oplevede, at det skabte en klarere ramme omkring interviewet, og på den måde blev det også

nemmere for deltagerne, at forstå mine spørgsmål. Dog har jeg været meget opmærksom på

ikke at stille ledede spørgsmål, så deltagerne ville blive påvirket i en speciel retning.

12.3 Kritik af analyse processen

Da jeg ikke tidligere har erfaring med RLR analysemodel, er det væsentligt at overveje, om jeg

med mere erfaring ville være i stand til at udnytte modellen bedre og derved opnå større

udbytte. Samtidig har analysemodellens strukturerede form, og den gennemarbejdning af

materialet der kræves, formået at gøre analyseprocessen overskuelig. For netop, at få overblik

over analyseprocessen, udarbejdede jeg figurer for at tydeliggøre processens forskellige

analysetrin (Bilag 10 og 11). På den måde sikrede jeg, at alle analysetrin blev beskrevet, og

var således i højere grad, i stand til at formidle processen. Norlyk og Martinsen (2008) lægger

vægt på, at RLR analysen er gennemskuelig, og at man gennem hele undersøgelsen forholder



38

sig åbent og tøjler sin forforståelse, idet dette vil øge undersøgelsens validitet. Det, at jeg har

måtte tilføje forforståelser til interviewguiden, kan være en svaghed. Men, at jeg har været

dette bevidst, har været med til, at mine forforståelser i mindre grad har været en

forstyrrende faktor, dog kan jeg ikke udelukke, at det kan have haft indflydelse, da der

naturligt vil være noget, der fanger min interesse.

12.4 Interviewpersoner og resultaternes overførbarhed

For at være i stand til at vurdere om resultaterne er overførbare, vil det være relevant at

diskutere hvervningen af interviewdeltagerne.

Da jeg har måtte hverve deltagere fra forskningsstudiet, er jeg også underlagt deres

inklusionskriterier, derved har det ikke været muligt at opnå stor variation i deltagerne. Det

er muligt, at dette har betydning for og indflydelse på projektets generaliserbarhed.

Derudover har antal deltagere været afhængig af, hvor mange par der bliver randomiseret til

at være i interventionsgruppen i den periode, hvor jeg havde mulighed for at indsamle mine

data, og ud fra disse, hvem som havde lyst og mulighed for at deltage i et interview.

Derudover har der i udformningen af nærværende projekt, været en vis tidsmæssig

begrænsning, i forhold til at kunne deltage i randomiseringerne, samt at udføre interview og

derefter at bearbejde mine data. Det er netop væsentligt at inddrage refleksioner vedrørende

tidsaspektet i diskussion, da det kan have påvirket undersøgelsens kvalitet (Henricson 2014:

489). Antal af interviewdeltagere er et kompromis mellem af få et repræsentativt udvalg og de

ressourcer, som mit bachelor projekt råder over. Hvis antallet er for lille, er det ikke muligt at

foretage generaliseringer. Hvis antallet er for stort, er det ikke muligt at udføre dybdegående

beskrivelser og fortolkninger af interviewene (Kvale 1997: 108), da datamaterialet da vil være

for stort.

Mit formål med undersøgelsen, omkring kommende forældres oplevelse af rebozo

interventionen, har ikke været at klarlægge, hvor mange der laver denne intervention eller

om det lykkedes, men derimod at belyse, hvilken betydning, rebozo kan have for parrene og

deres livsverden. Det er en almindelig kritik af interviewundersøgelser, at resultaterne ikke

kan generaliseres, fordi der er for få interviewpersoner. Et svar fra psykologiens historie er, at

hvis en undersøgelse har til formål at skaffe generel viden, så skal man koncentrere sig om



39

nogle få intensive interviews (Kvale 1997:109). Derfor anser jeg tre interviews, som værende

tilstrækkeligt i mit projekt.

Den universelle generalisering, som man har for mål i den kvantitative forskning, er i den

kvalitative forskning erstattet af, hvorvidt man kan overføre viden fra én situation til en

anden (Kvale & Brinkmann 2015:334). Et væsentligt perspektiv er derfor, om det havde været

mere hensigtsmæssigt, hvis det havde været muligt at teste et rebozoprogram, som ikke har

relation til RECeiVe forskningsstudiet og som ikke kun har fokus på barnet i UK, men også

inddraget par, hvor deres kommende barn lå i en hovedstilling. Her ville det samtidig være

ideelt at ramme bredere i hvervningen af parrene, for på den måde, at få et større udsnit af

befolkningen. Dette ville have styrket projektets overførbarhed i forhold til den danske

jordemoderpraksis. Et af forskningens mål er, at den viden som produceres, også skal være

gyldig uden for den begrænsede empiriske population, der har indgået i en undersøgelse. Hvis

resultatet er gyldigt uden for undersøgelsen, siger man, at resultatet er overførtbart.

(Henricson 2014: 47).

Trods det faktum, at interviewene er foretaget på baggrund af manglende erfaring med

interview som metode, og at studiets rammer kunne optimeres yderligere set retrospektivt,

vurderes det, at min metode vil kunne efterprøves og andre forskere vil kunne følge min

fremgangsmåde. Det er en svaghed, at mine analyse resultater ikke kan sammenfattes med

anden empiri inden for feltet, fordi denne ikke findes. Men det er en styrke, at der er

frembragt viden om parrenes oplevelser af rebozo. Således styrkes validiteten af studiets

resultater, hvorved det tyder på, at de i højere grad er overførbare til den jordemoderfaglige

praksis i Danmark.

13. Konklusion

Da mit projekt udgør en meget lille del ud af den danske befolkning, kan jeg ikke konkludere

med endelige videnskabelige beviser, men i stedet konkludere på tendenser.

Indledningsvis oplever kvinderne, at rebozo har en smertelindrende effekt. Når jordemoderen

skal arbejde sundhedsfremmende, kan rebozo dermed ses, som en god intervention at

inddrage, når den gravide oplever bækkensmerter i graviditeten. Rebozo kan dog være hårdt

og tidskrævende, hvorfor det er vigtigt at huske på, at rebozo ikke er muligt eller gavnligt for



40

alle. Hvis rebozo skal indføres i svangreomsorgen, vil et anderledes rebozo program, ud fra de

kommende forældres behov, være mere håndgribeligt.

Empirien beskriver, hvordan mændene har en oplevelse af, at det har været rart at kunne

være med i en aktivitet vedrørende graviditeten, at kunne gøre en forskel og kunne hjælpe til.

Derfor kan det tyde på, at ved at give sin partner rebozo, kan manden, opnå en følelse af, at

han spiller en vigtig rolle i graviditeten. Både i forhold til sine egne forventninger til ham selv,

men også overfor sin gravide partner. Den proces, som giveren af rebozo kan indgå i, ved at

medvirke til udvikling og øget velvære hos modtageren, kan altså i sig selv have en

tilbagevirkende positiv effekt. Det kan måske understøtte en evne til tilstedeværelse og

fordybelse i graviditeten og eventuelt, styrke evnen til opmærksomhed overfor deres gravide

partner. Noget kan tyde på, at rebozo, når det har et formål, som i dette projekt, at få vendt

barnet om, kan medføre en glæde ved at erkende kvalitet i sin indsats og kan føre til en

oplevelse af at modtage – ved at give. Det tyder på, at Rebozo kan give de kommende fædre en

psykisk og fysisk styrke og motivation, som kan være gavnligt for dem i deres kommende

forældrerolle, hvilket giver jordemoderen et redskab til partnerinddragelse i graviditeten.

Empirien viser, at de kommende forældre kan opleve rebozo, som en samarbejdsøvelse, hvilket

kan give dem mulighed for at forberede sig på forældreskabet, allerede før barnet kommer til

verden. Samtidig tyder det på, at rebozo kan støtte op omkring, at styrke relationen parret i

mellem samt, at rebozo kan skabe fokus på fosterbevægelserne. Herved kan rebozo også give

jordemoderen mulighed for at møde hele triaden, både mor og far og barn, da det tyder på, at

rebozo kan bruges til netop at opfordre til samtaler om barnet og derved skabe en øget

opmærksomhed på det ufødte barn. Empirien viser, at rebozo, for nogle par, kan åbne op for

følelserne omkring barnet, som kan være hensigtsmæssig når tingene ikke er som de skal

være.

Afslutningsvis, tyder empirien derfor på, at rebozo kan skabe fokus på vigtige

forældreforberedelses temaer, hvorved rebozo kan give jordemoderen mulighed for at arbejde

sundhedsfremmende. Mine resultater ligger op til, at yderligere forskning indenfor området,

ville være udbytterigt.



41

14. Litteraturliste

Bertelsen, A. & Gohr, C. (2006) Den gode fødsel: En antropologisk undersøgelse af Fødselsfortællingen, Københavns Universitet: Museum Tusculanums Forlag. Birkler, J. (2006) Videnskabsteori: En grundbog, 1. udgave, 3. oplag. København: Munksgaard. Brodén, M. (2010) Graviditetens muligheder: En tid hvor relationer skabes og udvikles, 2. udgave, 2. oplag, København: Akademisk forlag. Brunstad, A. & Tegnander, E. (2010) Jordmorboka, ansvar funksjon og arbeidsområde, 1. udgave, 1. oplag, Oslo: Akribe. ClinicalTrials [Internet] Hentet fra https://clinicaltrials.gov, Rebozo and External Cephalic Version in Breech Presentation (RECeiVe), National Institutes of Health. Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT02331160 Dahlberg, K., Drew, N. & Nyström, M. (2001) Reflective Lifeworld Research, Sverige, Lund: Studentlitteratur. Fødeklinik Maia [Internet] Hentet fra www.foedeklinikmaia.dk, Rebozo. Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: http://www.foedeklinikmaia.dk/rebozo/ Hans Reitzel Forlag [Internet] Hentet fra www.hansreitzel.dk, metode og videnskabsteori. Lokaliseret den 17/12 2015. Tilgængelig på: http://hansreitzel.dk/Metode-og-videnskabsteori/Interview/9788741262345 Henricson, M. (red.) (2014) Videnskabelig teori og metode: fra idé til eksamination, 1. udgave, 1. oplag, Studentlitteratur: Munksgaard. Ingversen, K. (2009) En gravid er som en avokado, Tidskrift for jordemødre, årgang 2009, nr. 8. [Internet] Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/en-gravid-er-som-en-avokado/ Interviews: Henvist til interviews og interviewdeltagere på følgende måde: Interview 1 (I1) Mand (M1) Kvinde (K1), Interview 2 (I2) Mand (M2) Kvinde (K2), Interview 3 (I3) Mand (M3) Kvinde (K3).



42

Jordemoderforeningen (2010) [Internet] Hentet fra www.jordemoderforeningen.dk, Etiske retningslinjer: Jordemoderforeningen. Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: http://www.jordemoderforeningen.dk/fag-forskning/etiske-retningslinjer/ Kjeldset, A. (2014) Det stressede foster, Tidskrift for jordemødre, årgang 2014, nr. 5. Jordemoderforeningen. Kristiansen, S. & Krogstrup, H. (2015) Deltagende observation, 2. udgave, 1. oplag, København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (1997) Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1. udgave, 13. oplag: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S, (2015) Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk, 3. udgave, 1. oplag, København: Hans Reitzels Forlag. Mikkelsen, C (2005) Rystende metoder, Tidsskrift for jordemødre, årgang 2005, nr. 8. [Internet] Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/rystende-metoder/ Mindful Moving [Internet] Hentet fra: www.mindfulmoving.dk, Rebozo workshop for par, Rebozo workshop for jordemødre. Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: http://mindfulmovinggravid.dk/kurser/rebozo-workshop/ Myers, L. et al. (2004), Coping, i Kaptein, A. et al., Health Psychology, 1 st. edition, Australien: Blackwell Publishing. Norlyk, A. & Martinsen, B. (2008) Fænomenologi som forskningsmetode, Sygeplejersken, årgang 2008, nr. 13: Dansk sygeplejeråd. Observation: Deltagelse ved randomiseringer til RECeiVe studiet på Hvidovre Hospital, følgende datoer: 6/10-15, 27/10-15, 3/11-15, 10/11-15. Obstetrisk Database: Tallene, vedrørende anvendelsen af rebozo, er trukket fra databasen ved jordemoder Lene Eskildsen fra Rigshospitalet den 14/12 2015. RECeiVe [Internet] Hentet fra www.receivestudy.com, RECeiVe studiets hjemmeside. Lokaliseret den 10/11 2015. Tilgængelig på: http://www.receivestudy.com Rienecker, L. & Jørgensen, P. (2012) Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave, Frederiksberg: Samfundslitteratur.



43

Simkin, P (2011) The labor progress handbook: Early interventions to prevent and treat dystocia, Third Edition, Chichester, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell. Sundhedsstyrelsen (SST) (2001a) [Internet] Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv., København: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21704 Sundhedsstyrelsen (SST) (2001b) [Internet] Cirkulære om jordemodervirksomhed, København: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21702 Sundhedsstyrelsen (SST) (2013) Anbefalinger for svangreomsorgen, 2. udgave, 1. oplag, København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (SST) Internationale netsteder [Internet] Hentet på www.srab.dk, Sundhedsstyrelsen vedrørende alternativ behandling. Lokaliseret den 5/12 2015. Tilgængelig på: http://www.srab.dk/links/internationale+netsteder Sørensen, J., Ottesen, B. & Weber, T. (2012) Ars Pariendi: Håndgreb og akut behandling ved fødsler, 1. udgave, 2. oplag, København: Munksgaard Thisted, J. (2010) Forskningsmetode i praksis: Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udgave, 1 oplag. København: Munksgaard. Tryg Fødsel [Internet] Hentet fra www.trygfoedsel.dk, Rebozo-massage. Lokaliseret den 28/11 2015. Tilgængelig på: http://trygfoedsel.dk/rebozo-massage/ Versio Externa - Hvidovre Hospitals instruks, skrevet af Tom Weber, Amager og Hvidovre Hospitaler, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling. Gældende fra den 29/01-15 [Internet] Lokaliseret den 19/12 2015. Tilgængelig på: http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html



44

15. Oversigt over bilag

Bilag 1: Rebozo øvelserne

Bilag 2: Forforståelser

Bilag 3: Samtykkeerklæring 1


Bilag 5: Søgeprotokol

Bilag 6: Interviewguide

Bilag 7: Observationsguide

Bilag 8: RECeiVe studiets inklusion- og eksklusionskriterier

Bilag 9: Beskrivelse af interviewdeltagere

Bilag 10: Analyse proces udfra Reflective Lifeworld Research Bilag

Bilag 11: Analyse Matrice



45

Bilag 1: Rebozo øvelserne

Det kræver et bestemt log-in for at kunne se rebozo øvelserne på forskning studiets

hjemmeside. Dette er for at deltagerne i kontrolgruppen, ikke skal kunne få adgang til disse.

Dette ville skabe en bias i forhold til studiets resultater, da kontrolgruppen er lige så vigtig,

som interventionsgruppen. Derfor er der også kun billeder og beskrivelser af enkelte udvalgte

rebozo øvelser.

Målet med øvelserne er at få barnet ud af bækkenet, i dette tilfælde sædet. Dette kan gøres

ved hjælp af afspænding og bevægelse af bækkenmusklerne, samt brug af tyngdekraften.

Dette gøres ved tre forskellige øvelser i træk, tre gange dagligt i tre til fem dage. Øvelserne

udføres morgen, middag/eftermiddag og aften og helst når barnet er aktivt. Øvelserne tager 45

min per gang. Derudover skal der bruges et rebozo tørklæde og knæbeskyttere, som udleveres

på hospitalet.

Deltagerne i interventionsgruppen informeres om, at det er en god idé ikke, at have spist eller

drukket for meget inden øvelserne. Det er vigtigt, at kroppen er så afslappet som muligt under

øvelserne. Derfor skal den gravide, finde sig så godt til rette som muligt, i de forskellige

stillinger og gerne være iført afslappet tøj. Samtidig er det en god idé at have fokus på

vejrtrækningen. Parret informeres om, at øvelserne ikke må gøre for ondt eller være for

ubehageligt, samt, at det er normalt, der kommer plukkeveer efter øvelserne (REceiVe).

Se rebozo øvelserne med forklaring på næste side.



46

Øvelse A Hjælperen sidder i den gravides hovedende, med rebozoen bredt godt ud over den gravides ende og ned over lårene. Hjælperen ryster rytmisk, cirkulerende og med enkeltsidige og dobbelsidige overraskende ryk, i barnets rygside. Variation i rysteteknik og tempo er vigtig.

Øvelse B Den gravide ligger på ryggen med bækkenet højt og med en pude i nakken. Bækkenet skal være støttet af store faste puder eller en sækkepude. Rebozoen er placeret om den gravides bækken og bliver rystet fra hovedenden med varierende rytme.



47

Bilag 2: Forforståelser

Kropsfornemmelse

Mexicanske jordemødres brug af rebozo, beskriver de mange fysiologiske fordele, rebozo har i forhold til graviditeten, så som afslapning, afspænding og smertelindring. Dette tænker jeg samtidig kan give de gravide kvinder en bedre kropsfornemmelse, hvilket evt. kan være en fordel i forhold til den kommende fødsel.

Prænatal tilknytning

Jeg har, som forlængelse af ovenstående, en forforståelse om, at rebozo også kan have psykologiske fordele. Rebozo øvelserne har til formål at få barnet vendt fra en UK til en hovedpræsentation, derved kommer der fokus på barnet og hvor barnets bevægelser mærkes. Dette kunne tænkes at give en bedre prænatal tilknytning, specielt fra moderens side.

Partner inddragelse i graviditeten

Partneren bliver inddraget og han har en vigtig rolle i rebozo øvelserne. Derved kan partneren føle sig mere inddraget i graviditeten end tidligere.

Forældreskab

Parret kan have en følelse af allerede, at have gjort noget sammen som forældre. Da rebozo er en massageform, har de en mulighed for at komme tættere på hinanden og få mere nærhed.

Vendingsforsøget

Jeg tror samtidig, at de kommendes forældres oplevelse af rebozo øvelserne kan være præget af resultatet af vendingsforsøget. Rebozo øvelserne kræver meget tid og arbejde. Derfor tror jeg, hvis det ikke er lykkedes at vende barnet, at der automatisk kan komme en følelse af, at det har været tidskrævende samt, at det ikke har været hele arbejdet værd.

Derimod tror jeg, hvis vendingsforsøget lykkedes, eller det har lykkedes parret at få vendt barnet selv, at de kommende forældre har en følelse af, at det har været fantastisk, selv at kunne være med til at gøre en forskel.



48


Bachelorprojekt omkring rebozo, som vendingsmetode ved sædepræsentation

Kære kommende forældre

I forbindelse med min uddannelse til jordemoder, er jeg i gang med mit afsluttende bachelorprojekt. Da i har valgt at blive inkluderet i forsknings projektet RECeiVe og i er blevet udvalgt til at skulle lave rebozo, vil jeg rigtig gerne undersøge jeres oplevelse af at have lavet rebozo.

Helt konkret vil jeg gerne, hvis jeg må bruge jeres kontaktoplysninger og kontakte jer med henblik på at få lov til at interviewe jer, omkring jeres oplevelse og erfaring med rebozo øvelserne.

Interviewet vil tage omkring 30 min, det vil finde sted et par dage efter jeres vendingsforsøg. Det vil kunne finde sted hjemme hos jer eller der, hvor det passer jer bedst. Tidspunktet kan vi også tilpasse jer. Interviewet vil jeg anvende i anonymiseret form. Jeg vil ikke have adgang til jeres journal og derfor vil oplysninger om jeres helbredsforhold, øvrige private forhold og andre fortrolige oplysninger om jer, stadig være omfattet af fortrolighed og tavshedspligt.

Det er muligt, at få adgang til at se resultatet og godkende interviewet efter deltagelse.

Jeres deltagelse i bachelorprojektet er frivilligt og uden konsekvenser for det fremtidige behandlingstilbud i forbindelse med graviditeten. Hvis i overvejer eller vælger at deltage, må i meget gerne underskive herunder, så kontakter jeg jer hurtigst muligt. På forhånd tak for jeres tid.

Venlig Hilsen Anne Kathrine Thomsen, jordemoderstuderende Tlf. :26123226 Email: [email protected]

Undertegnede giver hermed sit samtykke til, at jordemoderstuderende Anne Kathrine Thomsen, må kontakte mig angående min deltagelse i RECeiVe studiet, i forbindelse med hendes afsluttende skriftlige bachelorprojekt, under sin uddannelse til jordemoder.

Dato Underskrift

Email:

Telefonnummer:



49


Erklæring om samtykke

Jeres deltagelse i bachelorprojektet er helt frivilligt og uden konsekvenser for det fremtidige behandlingstilbud i forbindelse med graviditeten. Deltagelse kan kun ske efter, at i har fået information om projektet og underskrevet denne samtykkeerklæring.

I har ret til betænkningstid, før i underskriver samtykkeerklæringen.

Vi erklærer hermed, at vi giver vores samtykke til at deltage, i et interview, i forbindelse med jordemoderstuderende Anne Kathrine Thomsens undersøgelse, omkring vores oplevelse af rebozo øvelserne, i forbindelse med vores deltagelse i RECeiVe forskningsstudiet.

Vi er informeret om og indforstået med

• At interviewet er anonymt, og det betyder, at vi ikke nævnes ved navn eller på anden måde kan genkendes i interviewet eller projektet.

• At alle oplysninger vi måtte give, som enten kan føre til genkendelse af os eller andre personer, ikke vil kunne genkendes i projektet.

• Jordemoderstuderende Anne Kathrine Thomsen vil ikke have adgang til vores journal og derfor vil oplysninger om vores helbredsforhold, øvrige private forhold og andre fortrolige oplysninger om os, stadig være omfattet af fortrolighed og tavshedspligt

• At alt materiale udover projektet og transskriberinger brugt som bilag, destrueres efter anvendelse.

• At vi får mulighed for, at få adgang til at se resultatet og endeligt at godkende interviewet efter deltagelse.

Dato Underskrift

Dato Underskrift



50

Bilag 5: Søgeprotokol

Litteratursøgningen er lavet ud fra min problemstilling og problemformulering. Søgeordene er oversat til engelsk, da der skal søges i udenlandske databaser.

Søgeord Oversættelse til fremmedsprog

Rebozo Rebozo

Rebozo og oplevelser Rebozo and experiences

Rebozo og graviditet Rebozo and pregnancy

Oplevelse af interventioner under graviditet Experiences of interventions during pregnancy

Intervention(er) ved sædepræsentation Intervention(s) breech presentation

Partner massage graviditet Partner massage pregnancy

Valg af informationskilder, samt kort begrundelse:

PubMed Biomedicinsk database med referencer til internationale tidsskrifter indenfor medicin, sundhed og sygdom. Indeholder ca. 23 millioner referencer til artikler fra ca. 4500 internationale medicinske tidskrifter. PubMed er gratisversionen af Medline, men indeholder ikke desto mindre en del materiale, som endnu ikke er lagt ind i Medline (Henricson 2014:98). Emneområderne er primært biomedicin og sundhed.

CINAHL (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Litterature) Indeholder referencer til sundhedsfaglige tidsskrifter, herunder jordemoderkundskab. Indeholder referencer til artikler fra ca. 5000 tidsskrifter og fuldtekst artikler fra over 700 tidsskrifter. Indeholder også referencer til alternative metoder. Materialet er fortrinsvis på engelsk og strækker sig fra 1981 og fremefter (Ibid.). Denne er specielt god til kvalitativ forskning om patientoplevelser.

Cochrane-‐Biblioteket The Cochrane Library

Internationalt anerkendt elektronisk database, med forskningsbaseret viden fra hele verden om effekten af forskellige behandlinger, herunder alternativ behandling. Sproget er engelsk (Ibid.). Jeg har ikke valgt at have mit søgefokus i The Cochrane Library, da denne ikke er er en god database at søge i, hvis fokus er artikler vedrørende relationer eller oplevelser, men den indeholder artikler omhandlende alternative metoder, som jeg har valgt at kategorisere rebozo i.

EMBASE Databasen ses som et supplement til PubMed (Medline), da den indeholder flere henvisninger til europæisk og tredje verdenslitteratur end PubMed generelt. Indeholder litteratur indenfor de samfundsmedicinske områder, som ikke er i PubMed (Ibid.). Derfor er denne medtaget i søgeprocessen.



51

Amed (The allied and complementary Medicine Database) Britisk online bibliotek under NHS Evidence Health Information Resources, der specialiserer sig i alternative behandling, men indeholder samtidig materiale inden for områderne komplementær medicin, fysioterapi, ergoterapi. Materialet er primært på engelsk og strækker sig fra 1985 og fremefter. Databasen indeholder henvisninger til knap 600 tidsskrifter (Ibid.).

PsycINFO (American Psychological Association) Videnskabelig database, som dækker tidskrift artikler, bøger og rapporter inden for alle discipliner i psykologi og beslægtede områder. Det er den største og bedst dækkende psykologiske bibliografi (Ibid.). Denne har jeg valgt at inddrage, for at få det psykologiske aspekt med.

Inklusionskriterier: Studier, der undersøger forældres oplevelse af rebozo under graviditeten, eller andre studier der er sammenlignelige. Studier fra lande, der kan ligestilles med dansk praksis. Studier der opfylder kvalitetskravene i forhold til kvalitative studier, da jeg vælger at fokusere på oplevelser. Samt har det skulle være forståeligt for mig at læse, derfor har jeg kun inkludereret nordiske (dansk, norsk, svensk) og engelske studier. Anvendelsen af rebozo har en lang historie og derfor har jeg ikke afgrænset til et specifikt årstal. Jeg har valgt at søge litteratur fra hele verden, først og fremmest, fordi det har været vigtigt at få et overblik over hvilken litteratur, som er skrevet om rebozo. Dog er der ikke skrevet meget om Rebozo, hvorved litteratur om rebozos historie og anvendelse af rebozo i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel også mest er beskrevet på spansk. Dette har gjort det udfordrende, da jeg ikke forstår spansk på det niveau. Eksklusionskriterier: Studier, der undersøger andre problemstillinger end mit, samt studier, der ikke opfylder kvalitetskravene til kvalitative studier. Søgning: Database

Fritekst / emneord AND / OR / NOT

Hits Inkluderede Ekskluderede

PubMed Rebozo 1 0 Rebozo Technique for fetal malposition in Labor For begrundelse for eksklusion, se nederst i søgeprotokollen.

Rebozo and experiences 0 -‐ -‐ Rebozo and pregnancy 0 -‐ -‐ Experiences of interventions during pregnancy

492 0 Ingen relevante artikler, i henhold til projektets kriterier

Interventions breech 63 0 Fathers massaging and



52

presentation relaxing their pregnant wives lowered anxiety and facilitatedmarital adjustment For begrundelse for eksklusion, se nederst i søgeprotokollen.

Partner massage pregnancy 10 0 Ingen relevante artikler, i henhold til projektets kriterier

Database

Fritekst / emneord AND / OR / NOT

Hits Inkluderede Ekskluderede

CINAHL Rebozo 3 0 Rebozo technique for fetal malposition in Labor. Rebozo in an NSH setting. The Rebozo technique unfolded. For begrundelse for eksklusion, se nederst i søgeprotokollen.

Rebozo and experiences 0 -‐ -‐ Rebozo and pregnancy 2 0 2 af ovenstående artikler Experiences of interventions during pregnancy


Interventions breech presentation



Database Fritekst / emneord

AND / OR / NOT Hits Inkluderede Ekskluderede

Cochrane-‐Biblioteket The Cochrane

Rebozo 0 -‐ -‐ Rebozo and experiences 0 -‐ -‐ Rebozo and pregnancy 0 -‐ -‐ Experiences of 58 0 Ingen relevante artikler, i



53

Library interventions during pregnancy

henhold til projektets kriterier






EMBASE Rebozo 3 0 Rebozo technique for fetal malposition in Labor. De 2 andre studier er ikke relevante i henhold til projektets problemstilling








AMED Rebozo 0 -‐ -‐ Rebozo and experiences 0 -‐ -‐ Rebozo and pregnancy 0 -‐ -‐ Experiences of interventions during pregnancy







54



PsycINFO Rebozo 4 0 Ingen relevante artikler, i henhold til projektets kriterier






Inkluderet Litteratur: Ingen relevante Ekskluderet litteratur: Rebozo technique for fetal malposition in Labor: Artikel skrevet af Susanna R. Cohen og Celeste R. Thomas, fra American College of Nurse-‐Midwives, 2015. Artikel beskriver et case studie fra klinikken, en meget lille undersøgelse, hvor rebozos anvendelse under fødslen beskrives. Artiklen beskriver 3 rebozo teknikker, som kan anvendes under fødslen ved fx hoved-‐bækken disproportio. Har fokus på rebozo under fødsel og ikke graviditet. Rebozo in an NSH setting: Artikel af Davis Jude, AIMS journal december 2014, vol. 26 issue 4. American Institute of Mathematical Sciences. Artiklen har ikke været tilgængelig og det har ikke været muligt at finde abstract. The Rebozo technique unfolded: Bogen skrevet af Miriam de Keijzer M, Thea van Tuyi og Naoli Vinaver. Fra 2010. De to forfattere, udover den mexicanske jordemoder Naoli Vinaver, er fra Holland. Det er en work book inden for rebozo massage, som har detaljeret instruktioner med 10 rebozo teknikker, som kan anvendes under graviditet og fødsel. Samtidig beskriver den lidt om rebozo’s historie. Bogen har det ikke været muligt at få fat i, samt har den fokus på den praktiske udøvelse af rebozo. Fathers massaging and relaxing their pregnant wives lowered anxiety and facilitatedmarital adjustment: Videnskabelig artikel af Victoria Latifses et al., Fra Journal of Bodywork and Movement Therapies, Oktober 2005, vol. 9 issue 4. Studiet undersøger effekten, når kommende fædre masserer og laver afslappende øvelser med deres gravide partner. Studiet er fra Amerika, hvor fædrene har udfyldt Dyadic Adjustment Scale, The State-‐ Trait Anxiety Inventory, og The Paternal Fetal Attachment Scale. Skalaerne er ikke relevante i en dansk kontekst og har ikke samme fokus, som min undersøgelse.



55

Bilag 6: Interviewguide

Interviewnummer_____ Dato: ___________

Briefing Jeg er i gang med at skrive mit afsluttende bachelorprojekt på jordemoderuddannelsen. Jeg har valgt at have fokus på rebozo. I har lavet rebozo hjemme i forbindelse med jeres deltagelse i forskningsstudiet på Hvidovre Hospital. Derfor er jeg meget glad for, at i vil være med til at lave det her interview. Jeg vil gerne, hvis i vil underskrive denne samtykkeerklæring så i er indforstået med, hvad dette interview skal bruges til. Som i er informeret om, vil jeg gerne optage vores samtale, da jeg skal bruge det i min opgave. Er det i orden med jer? Hvis der er noget i ikke har lyst til at svare på, så siger i det bare, så går jeg videre til et andet spørgsmål. Har i nogle spørgsmål inden vi går i gang? Fakta om interview personer (Navn), alder, beskæftigelse på gravid: (Navn), alder, beskæftigelse på partner: Gestations alder: Paritet: Forhold: kæreste/ven/familie/andet Noter til spørgeteknik Åbne spørgsmål Hvordan havde du det dengang? Hvordan oplevede du? At komme videre fra et andet emne Nu vil jeg gerne tage et andet emne op… Synes i, der er nogen forbindelse mellem….. Bekræft hypotese, forstå svaret rigtig Har jeg forstået det rigtigt når du siger…. Du mener altså at…. Er det rigtigt, at du føler at…. Ønsker uddybende svar Du fortalte tidligere, at du…. Hvordan hænger det sammen… Kan du fortælle lidt mere om det… Kan du uddybe det lidt mere….



56

TEMA Forskningsspørgsmål Interview spørgsmål Informations niveau

Hvad er parrets forforståelse omkring rebozo?

Jeg vil gerne starte med at høre lidt om hvornår og hvor i første gang hørte om det her rebozo…. - Hvad ved i om rebozo? - Hvad var jeres tanker om det før? Og hvad så nu her efter i har været hjemme og lave øvelserne? - Hvad tænker i om det, at jeres barn ligger/lå i UK? - Vil I fortælle mig, med jeres egne ord, hvad rebozo går ud på /eller gør? (spørge den anden; forstår du det på samme måde?) - Hvem fortalte jer om rebozo og forskningsstudiet på Hvidovre? - Hvad tænkte I om det de sagde om rebozo? - Hvilke overvejelser gjorde i jer i forhold til om I skulle deltage i projektet og lave de her rebozoøvelser? - Var I enige eller havde I forskellige overvejelser?

Rebozo øvelserne i praksis

Hvilken oplevelse og erfaring har parret med hensyn til rebozo øvelserne? Er der forskel på parrets individuelle oplevelser?

Nu vil jeg gerne have jer til at beskrive hvordan I lavede rebozo øvelserne og hvordan I oplevede det... - Først og fremmet, hvordan har i gjort det da i kom hjem? Partner: Stikord: Deltagende, ønsker og behov - Hvordan har du oplevet, at give rebozo? (Spørge den anden: har du det også sådan, spørge i dybden til det som bliver sagt)



57

Gravid: Stikord: Hårdt, følelser til barnet, til partner - Hvordan oplevede du når du/i lavede øvelserne? – og bagefter? - Hvordan føltes det at få Rebozo? (Massageform?) -Hvilken oplevelser har du af de øvelser du selv har skulle lave? (Har der været forskel?) - Hvordan har I oplevet det, at lave de her rebozo øvelser sammen?/ Hvad har det betydet for jer at lave øvelserne sammen?/hvordan har det påvirket jer? - Hvordan følte i det? - Hvordan havde i det sammen? Har det været sjovt? ( Spørge uddybende til de ord, som de beskriver med, fx hvordan sjovt? Har jeg forstået det rigtigt når.. Har du det på samme måde?) Stikord: parrelation, forældreskab, overgang fra par til forældre, oplevelser sammen.

Det ufødte barn og rebozo

Skaber rebozo en bedre prænatal tilknytning for begge partnere?

Her til slut kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om, hvordan I tror jeres barn har oplevet det, når I lavede øvelserne og hvad i har gjort jer af tanker om det... - Har i oplevet, at jeres barn reagerede på øvelserne - Hvordan regerede jeres barn da i lavede øvelserne? (Uddybende: Hvordan, hvad tænkte i følte i?) - Har I kunne mærke nogen forandring i barnets bevægelser under eller efter øvelserne? - I kan jo ikke vide det, men hvordan tror I, at barnet har oplevet det? (Uddybende: Hvordan fik det dig til at føle? fx hvis de tænkte, at barnet oplevede det som ubehageligt) - Tænker I, at det har gjort noget forskel i jeres



58

tanker og relation til barnet (jeres pige/dreng), at I har lavet disse rebozoøvelser? (Uddybende Har jeg forstået det rigtigt?) - Hvordan i forhold til den kommende fødsel? Hvad er jeres tænker om denne på nuværende tidspunkt?

Afrunding Tusind tak fordi i ville være med. Jeg vil meget gerne sende både det transskriberet interview, men også min opgave, til jer, hvis i er interesseret i det.

Nu har jeg vist fået al den viden om jeres oplevelse, som jeg var nysgerrig på. - Er der noget, som I har lyst til at tilføje? Noget væsentligt i forbindelse med jeres oplevelse omkring rebozo, som vi ikke har været inde omkring?



59

Bilag 7: Observationsguide

Hvilke spørgsmål omkring rebozo, bliver deltagerne i rebozo interventionsgruppen spurgt om på spørgeskemaet, som de får udleveret? Hvilke overvejelser har de kommende forældre omkring det, at skulle deltage i REVeiVe studiet? Hvilke spørgsmål stiller de? Hvordan informerer projektjordemoderen om studiet? Hvilke ord bruger hun?

Hvordan tackler hun når/hvis de ikke ønsker at være med? Hvordan reagerer, partneren til den gravide, under randomiseringen? Hvilken information og hvordan har de fået information omkring det at barnet ligger i UK?

Hvor meget information har deltagerne fået på forhånd? Fra jordemoder, fødselsforberedelse, selv undersøgt?

Hvad tænker de over det at deres barn ligger i UK? Hvordan omtaler de dette? Hvilke tanker har de om vendingsforsøget? Hvilke tanker har de om fødslen nu, hvor deres barn ligger i UK?

Hvad siger kvinderne når de bliver præsenteret for rebozo øvelserne? Hvad siger mændene når de bliver præsenteret for rebozo øvelserne? Hvornår er det bedste tidspunkt at interviewe deltagerne? _______________________________________________________________________________ Plan over forløb under RECeiVe studiet 1. para Hos jordemoder: 35 GA - herefter ind på hospitalet Randomisering: Efter 35 GA og før 36 + 4 GA Kontrol gruppe 3-5 dage senere, tilbudt vendingsforsøg Intervention gruppe Rebozo projekt Rebozo 3-5 dage. Herefter vendingsforsøg 2. para Jordemoder: 36 GA - herefter ind på hospitalet Randomisering: Efter 35 GA og før 37 + 4 GA Kontrol gruppe 3-5 dage senere tilbudt vendingsforsøg. Interventions gruppe Rebozo projekt Rebozo 3-5 dage. Herefter vendingsforsøg



60

Bilag 8: RECeiVe studiets inklusion- og eksklusions-kriterier

Deltagere skal være gravide kvinder, og deres partner, som ved ultralyd har fået bekræftet

sædepræsentation eller tværleje ved deres ufødte barn. De skal opfylde kravene ifølge de

lokale guidelines, til at kunne tilbydes standard extern vending. Ifølge Hvidovre Hospitals

retningslinje, for extern vendingsforsøg, er absolutte eksklusionskriterierne; uterus

anomaltier (pelvis contrata), placenta praevia og vasa prævia, hermed ikke at misforstå

foranliggende placenta, samt flerfoldsgraviditeter. Derudover er de relative eksklusions

kriterier; vaginal blødning inden for den seneste uge, placenta insufficiens, derunder IUGR

<22%, præeklampsi, hypertension, samt tidligere indgreb på uterus (forsigtig vending kan

forsøges fx ved tidligere sectio, og tidligere mindre fibromfjernelser uden adgang til kaviteten)

(Versio Externa).

Gestationel alder skal derudover ved randomisering for multipara være mellem 35 uger + 0/7

dage og 37uger + 4/7 dage, så vendingsforsøget ikke bliver senere end 38 uger + 0/7 dage og for

nullipara skal randomiseringen finde stede i 37 uger + 0/7 dage. Samt skal deltagere være 18

år eller derover og have intention om at acceptere vaginal fødsel ved hovedpræsentation.

Desuden skal de kunne tale, skrive og forstå dansk. Til sidst skal de kommende forældre have

givet deres informeret samtykke om at deltage (RECeiVe).



61

Bilag 9: Beskrivelse af interviewdeltagere

Interview nummer 1 (I1) Kvinde interview 1 – (K1) Mand interview 1 – (M1) Kærestepar, begge 26 år, kvinden er studerende ved Aalborg Universitet København og partner er lærerstuderende. De bor sammen i København. 1. para, gestationsalder ved interview 36+0. Normal graviditet. Gravids BMI < 25. Jeg deltog i randomiseringen på hospitalet, hvor jeg mødte parret for første gang. Her blev de spurgt om de ønskede at deltage i interview. Parret har lavet rebozo hjemme i 3 dage, vendingsforsøget fandt sted på 3. dagen. Vendingsforsøget lykkedes ej. Interviewet fandt sted 4 dage efter 1. vendingsforsøg i en privat jordemoderklinik i København. 2. vendingsforsøg fandt sted dagen efter interviewet. Interview nummer 2 (I2) Kvinde interview 2 – (K2) Mand interview 2 – (M2) Kærestepar, 38-årig kvinde uddannet fra Roskilde Universitetet, nu i arbejde og 32-årig partner er studerende. Bor sammen i København. 1. para, gestationsalder ved interview 37+5. Gravid har GDM, ellers normal graviditet. Gravids BMI 28 ½. Jeg møder dem, da de er på hospitalet til 1. vendingsforsøg. Her blev de spurgt om de ønskede at deltage i interview. Parret har lavet rebozo hjemme i 4 dage, 1. vendingsforsøg lykkedes. Interviewet fandt sted 9. dage efter vedningsforsøget i en privat jordemoderklinik i København. Interview nummer 3 (I3) Kvinde interview 3 – (K3) Mand interview 3 – (M3) Kærestepar fra Færøerne, men bosiddende i Danmark de sidste 3 år, 25-årig kvinde, dimitteret fra Roskilde universitetet i år, nu i arbejde. 28 årig-partner, som arbejder for privat virksomhed. Bor sammen i København. 1. para, gestationsalder ved interview 39+0. Normal graviditet. Gravids BMI 24. Parret har lavet rebozo hjemme i 4 dage, har fået udleveret samtykkeerklæring af projektjordemoder og ønsker at deltage i interview. Jeg kontakter parret her efter. 1. vendingsforsøg lykkedes, jeg møder dem først til interviewet, som finder sted 18 dage efter vedningsforsøget. Interviewet finder sted i en privat jordemoderklinik i København.



62

Bilag 10: Analyse proces udfra Reflective Lifeworld Research

Kilde: Dahlberg, K., Drew, N. & Nyström, M. (2001) Reflective Lifeworld Research, Sverige, Lund: Studentlitteratur.

Første fase: Gennemlæsning af rå empiri Det har jeg gjort: Jeg har gennemlæst den transskriberede empiri gentagne gange, indtil jeg har opnået en helhedsforståelse. I understående ses et eksempel fra interview 2, hvor parret fortæller om deres oplevelser med rebozoen. Eksemplet er et meget lille udsnit af empirien, men giver mulighed for at vise, hvordan jeg har analyseret, i de forskellige faser. I første fase, er det helheden som læses gentagne gange. Hvorved teksten som helhed, er sat ind herunder.

Fase 1: Gennemlytning af interviewoptagelserne Transkribering Gennemlæsning af interviewtekst getagne gange, over flere, gange med henblik på at få en helhedsforståelse

Fase 2: Teksten opdeles i meningsenheder Teksten gøres håndterbar Betydningen i den enkelte meningsenhed kommer frem

Fase 3: Inddeling af meningsenhederne, som relaterer sig til hinanden, i grupper

Fase 4: Udformning af nye grupper der danner grundlag for konstituenterne. Konstituenterne og deres indbyrdes relation danner fænomenets essens



63

”Altså det er ret fint, det er måske.. nogen af øvelserne er lidt svære eller hårde at gøre end andre, men jeg tænkte bare, at det er nogle få dage og hvis det kan hjælpe noget, så vil jeg selvfølgelig gøre hvad jeg kan. Og så kan man bare tænke på det, som at få lidt træning ud af det. Det har været dejligt, at jeg også har hjulpet noget. Bagefter kan jeg se, at det måske har gjort en forskel på at vendingsforsøget lykkedes også, det har været en lettelse, at det så lykkedes. Så det har været dejligt (M3- 3s4). Jeg synes det var meget dejl… jeg synes det var rigtig positivt over det, jeg har også selv haft mange smerter i ryggen, og det hjalp på, mange andre ting, for eksempel på, at få løsnet lidt op og få kontakt til sit bækken og det og det føles bare dejligt. Det er bare, det er nok fordi jeg ikke har tænkt så meget på det inden, men så efterfølgende så tænkte jeg bare meget over det her, hvordan man sad og så videre og så videre, og så det, at få rebozo og få rystet bækkenet, at man altså , man fik slappet af i nogle muskler, man fik mærket dem på en måde, som man ikke gør til dagligt (K3 - 3s4). Men jeg sagde også stop, hvis det var, at jeg følte, at det var lidt ubehageligt, det var især det der igen med, når numsen var opad, det var der jeg følte allermest, at det sån’ kom op på ribbenene. Ja så prøvede vi noget andet. Ja det var også derfor vi prøvede flere stillinger (K3 - 3s7). Ja det var også meget positivt, det var ja, sån’ at vi laver måske ikke så mange ting sammen omkring det her barn. Ikke på den måde (K3 - 3s4). Jeg synes også, at det var heldigt for os at det startede i en weekend, ellers kunne det, jeg kunne mærke, at når du havde været på arbejde, og inden han skulle arbejde, så blev det ikke det samme, nåå okay okay, næste øvelse, vi timede det mere og det blev ikke den samme afslappethed, som det var i den weekend (K - 3s5). Det blev virkelig et projekt. Ja altså meget positivt, altså, der var rigtig mange ting, vi fik talt om i forbindelse med kroppen og ja. Synes du ikke også at det var meget rart.? Ja det var sådan, hvordan fornemmelserne var, nu ligger den sån, det blev selvfølgelig det vi talte om i alle de her Det var teamwork. Så det fandt vi ud af sammen, hvad som fungerede bedst (K3 - 3s5). Det var meget fint at man var sammen om det, at man har en partner, som går op i det. Altså jeg synes det ville være rigtig svært at lave det her rebozo, hvis man skulle få en veninde til at gøre det eller en anden, som ikke var involveret på samme måde. Jeg tror bare, at så ville det bare, at det var meget naturligt, at man har følelserne med også, mens man lavede det her, og ikke bare sagde.. nu laver vi 5 min at det her og det bliver jo ikke træning på den måde, det blev meget mere sån med ja jeg ved ikke. Det var bare, at man tænkte rigtig meget, mens man skulle lave de her øvelser fordi det var presset, fordi man ville så gerne at det skulle lykkedes” (K3 - 3s9).

Anden fase: Opdeling af meningsenheder Det har jeg gjort: Her har jeg lavet en markering, hver gang der sker en ændring i teksten, og dermed opdelt teksten i meningsenheder. Meningsenhederne fremgår her med rødt. Der er lagt et stort arbejde i, at skille teksten af, hvorved, meningsenhederne viste sig. Jeg har tænkt meget over, hvad der bliver sagt, hvordan og hvad er betydningen af det sagte. Dette har jeg gjort for at



64

sikre en forståelse af meningsenhederne, og ikke mindst sikre, at jeg hele tiden har været tro mod teksten. Se også analyse matrice i bilag 11, som har hjulpet til overblik over datamaterialet. Meningsenhederne er herunder markeret med rødt. Altså det er ret fint, det er måske.. nogen af øvelserne er lidt svære eller hårde at gøre end andre, men jeg tænkte bare, at det er nogle få dage og hvis det kan hjælpe noget, så vil jeg selvfølgelig gøre hvad jeg kan. Og så kan man bare tænke på det som at få lidt træning ud af det. Det har været dejligt, at jeg også har hjulpet noget. Bagefter kan jeg se, at det måske har gjort en forskel på at vendingsforsøget lykkedes også, det har været en lettelse, at det så lykkedes. Så det har været dejligt (3s4). Det er hårdt og svært. Opleves som en succes, når vedningsforsøget lykkedes. Han vil gøre hvad han kan, dejligt at han har hjulet noget. Jeg synes det var meget dejl… jeg synes det var rigtig positivt over det, jeg har også selv haft mange smerter i ryggen, og det hjalp på, mange andre ting, for eksempel på, at få løsnet lidt op og få kontakt til sit bækken og det og det føles bare dejligt. Det er bare, det er nok fordi jeg ikke har tænkt så meget på det inden, men så efterfølgende så tænkte jeg bare meget over det her, hvordan man sad og så videre og så videre, og så det, at få rebozo og få rystet bækkenet, at man altså, man fik slappet af i nogle muskler, man fik mærket dem på en måde, som man ikke gør til dagligt (3s4). Men jeg sagde også stop, hvis det var, at jeg følte, at det var lidt ubehageligt, det var især det der igen med, når numsen var opad, det var der jeg følte allermest, at det sån’ kom op på ribbenene. Ja så prøvede vi noget andet. Ja det var også derfor vi prøvede flere stillinger (K3 - 3s7). Positivt, afslappende, få løsnet op, kontakt til bækkenet. Ja det var også meget positivt, det var ja, sån’ at vi laver måske ikke så mange ting sammen omkring det her barn. Ikke på den måde (3s4). Jeg synes også at det var heldigt for os at det startede i en weekend, ellers kunne det, jeg kunne mærke, at når du havde været på arbejde, og inden han skulle arbejde, så blev det ikke det samme, nåå okay okay, næste øvelse, vi timede det mere og det blev ikke den samme afslappethed, som det var i den weekend (3s5). Tidskrævende, afslappende i weekenden. Det blev virkelig et projekt. Ja altså meget positivt, altså, der var rigtig mange ting, vi fik talt om i forbindelse med kroppen og ja. Synes du ikke også at det var meget rart.? Ja det var sådan, hvordan fornemmelserne var, nu ligger den sån, det blev selvfølgelig det vi talte om i alle de her.. Det var teamwork. Så det fandt vi ud af sammen, hvad som fungerede bedst (3s5). Bliver stillet overfor en udfordring, som de løser sammen. Projekt, talt mere om kroppen, Teamwork, finde ud af hvad som fungerede bedst, sammen. Det var meget fint at man var sammen om det, at man har en partner, som går op i det. Altså jeg synes det ville være rigtig svært at lave det her rebozo, hvis man skulle få en veninde til at gøre det eller en anden, som ikke var involveret på samme måde. Jeg tror bare, at så ville det bare, at det var meget naturligt, at man har følelserne med også, mens man lavede det her, og ikke bare sagde.. nu laver vi 5 min at det her og det bliver jo ikke træning på den måde, det blev meget mere sån med ja jeg ved ikke. Det var bare, at man tænkte rigtig meget, mens man skulle lave de her øvelser fordi det var presset, fordi man ville så gerne at det skulle lykkedes (3s9). Vigtigt at det er partneren, følelserne er med, presset fordi de gerne vil have at det skal lykkedes.



65

Tredje fase: Inddeling af meningsenheder i grupper Det har jeg gjort: I denne fase, har jeg fundet sammenhænge mellem meningsenhederne, fra fase 2, og har på baggrund af disse sammenhænge inddelt meningsenhederne i grupper, således at meningsenhederne i en gruppe relaterer sig til hinanden. Grupperne, som kom frem i det sammenlagte empiri, var følgende: Viden om rebozo Tanker om at barnet ligger i UK Overvejelser om at deltage i RECeiVe Hvad går rebozo ud på Hvordan lavede de rebozo rent praktisk Oplevelse af at give rebozo Oplevelser af at få rebozo Sammen om øvelserne Inddragelse af partner Det ufødte barn og rebozo Tanker og relation til barnet i forhold til Rebozo

Markering med fed er de grupper, som er udvalgt til matricen, da disse kan hjælpe til

besvarelse problemformuleringen.

I tekst eksemplet, var det følgende grupper, som kom frem:

Altså det er ret fint, det er måske.. nogen af øvelserne er lidt svære eller hårde at gøre end andre, men jeg tænkte bare, at det er nogle få dage og hvis det kan hjælpe noget, så vil jeg selvfølgelig gøre hvad jeg kan. Og så kan man bare tænke på det som at få lidt træning ud af det. Det har været dejligt, at jeg også har hjulpet noget. Bagefter kan jeg se, at det måske har gjort en forskel på at vendingsforsøget lykkedes også, det har været en lettelse, at det så lykkedes. Så det har været dejligt (3s4). Oplevelse af at give rebozo Jeg synes det var meget dejl… jeg synes det var rigtig positivt over det, jeg har også selv haft mange smerter i ryggen, og det hjalp på, mange andre ting, for eksempel på, at få løsnet lidt op og få kontakt til sit bækken og det og det føles bare dejligt. Det er bare, det er nok fordi jeg ikke har tænkt så meget på det inden, men så efterfølgende så tænkte jeg bare meget over det her, hvordan man sad og så videre og så videre, og så det, at få rebozo og få rystet bækkenet, at man altså , man fik slappet af i nogle muskler, man fik mærket dem på en måde, som man ikke gør til dagligt (3s4). Men jeg sagde også stop, hvis det var, at jeg følte, at det var lidt ubehageligt, det var især det der igen med, når numsen var opad, det var der jeg følte allermest, at det sån’ kom op på ribbenene. Ja så prøvede vi noget andet. Ja det var også derfor vi prøvede flere stillinger (K3 - 3s7). Oplevelse af at modtage rebozo



66

Ja det var også meget positivt, det var ja, sån’ at vi laver måske ikke så mange ting sammen omkring det her barn. Ikke på den måde (3s4). Jeg synes også at det var heldigt for os at det startede i en weekend, ellers kunne det, jeg kunne mærke, at når du havde været på arbejde, og inden han skulle arbejde, så blev det ikke det samme, nåå okay okay, næste øvelse, vi timede det mere og det blev ikke den samme afslappethed, som det var i den weekend (3s5). Sammen om øvelserne Det blev virkelig et projekt. Ja altså meget positivt, altså, der var rigtig mange ting, vi fik tal om i forbindelse med kroppen og ja. Synes du ikke også at det var meget rart.? Ja det var sådan, hvordan fornemmelserne var, nu ligger den sån, det blev selvfølgelig det vi talte om i alle de her. Det var teamwork. Så det fandt vi ud af sammen, hvad som fungerede bedst (3s5). Sammen om øvelserne Det var meget fint at man var sammen om det, at man har en partner, som går op i det. Altså jeg synes det ville være rigtig svært at lave det her rebozo, hvis man skulle få en veninde til at gøre det eller en anden, som ikke var involveret på samme måde. Jeg tror bare, at så ville det bare, at det var meget naturligt, at man har følelserne med også, mens man lavede det her, og ikke bare sagde.. nu laver vi 5 min at det her og det bliver jo ikke træning på den måde, det blev meget mere sån med ja jeg ved ikke. Det var bare, at man tænkte rigtig meget, mens man skulle lave de her øvelser fordi det var presset, fordi man ville så gerne at det skulle lykkedes (3s9). Inddragelse af partneren

Fjerde fase: Essensen og dets konstituenter Det har jeg gjort: Jeg har i denne fase, endnu en gang, søgt at finde sammenhænge, og har i den forbindelse omorganiseret grupperne således, at de relaterer sig til hinanden. De grupper, som relaterer sig til hinanden, kobles sammen og danner grundlag for det Dahlberg betegner som konstituenter. På baggrund af hele empirien, har jeg i alt dannet 5 forskellige overgrupper, hvor nogle grupper har yderligere undergrupper.

• Barnet vender forkert • Rebozo øvelserne

o Rebozo som en givende byrde o Rebozos påvirkning på den gravide krop o Rebozo som samarbejdsøvelse

• Inddragelse af partner i graviditeten • Tilknytningen til barnet

o Modsatrettede følelser omkring, hvordan barnet oplever rebozo o Fosterbevægelserne i fokus

Denne fase afsluttes ved, at fænomenets forskellige konstituenter og deres indbyrdes relation danner essensen af fænomenet.



67

Bilag 11: Analyse Matrice

Interview

Interviewguide-temaer

Stikord fra citater fra interview nummer 1

Stikord fra citater fra interview nummer 2

Stikord fra citater frainterview nummer 3

Nyt tema ud fra citater

Tanker om at barnet ligger i UK

Den vender den forkerte vej

Irriterende, kedeligt ærgerligt, Den lå forkert, set-back

Ked af det, ønsker ikke kejsersnit, ærgerligt, mærkelig situation

Barnet vender forket

Oplevelse af at give rebozo

Hårdt, skifte tøj, ømme hænder. Fint, skægt, positivt stillet over for det

Rigtig hårdt, trænet igennem, smadret, en byrde, været lidt støttende

Fint, svært, hårdt, fik træning ud af det. Dejligt at kunne hjælpe til, føler at have gjort en forskel

Rebozo som en givende byrde

Oplevelse af at få rebozo

Sjovt, hårdt, stillinger som ikke har været vant til længe, ikke belastende

Ubehageligt og ondt de første gange, helt fint, gode bivirkning, træning, virket positivt

Dejligt, positivt, løsnet op, mærket muskler som man måske ikke gør til dagligt

Rebozo’s påvirkning på den gravide krop

Sammen om øvelserne

Meget hyggeligt, betydningen af at være to, grinte, mærkelige stillinger, Meget hyggeligt, mest om eftermiddagen/aftenen, samarbejde om at få hende til at vende sig, taget tid at komme ind i øvelserne, finde deres egen måde at gøre det på, samarbejde om noget inden barnet kommer ud.

Grint og været ved at græde, mærkeligt forspil, en byrde, tragisk komisk, rene elendighed Man bliver bedre hen mod slutningen

Gik meget op i det, fandt deres måde at gøre det på. Et projekt teamwork, Positivt, afslappethed i weekenden

Rebozo som samarbejdsøvelse

Inddragelse af partner

Var med til at gå rundt som en kat, holdt øje med tiden, med til at skal sørge for at der skal ske noget, Hands on, lidt involveret i det

Været støttende, Rart at partner har været med sidst i graviditeten

Meget fint, at være sammen om det og at det var en partner og ikke en veninde

Inddragelse af partner i graviditeten



68

Det ufødte barn og rebozo

Noget som stresser hende? Godt ved hvad som er op og ned, kunne godt mærke at der var gang i en hel masse gymnastisk eller cykler. Vugget fra side til side

Først lærer at gå når hun er 4, fordi hun er rundtosset chok over at være blevet vendt op og ned. Kører på cykel over brosten Lullet i søvn, kun massagen hvor hun får sådan nogen skub

Læst at det kan stimulere barnet rytmisk Ligger inde i en bold med masser af vand. Gøre op med sig selv, at det er godt for hende. Tænke på den som en personlig. Kom nu du kan godt

Modsatrettede følelser omkring, hvordan barnet oplever rebozo

Tanker og relationen til barnet i forhold til Rebozo

Nok snakket lidt mere med hende, mere opmærksom på hendes små bevægelser, placeringen tænker man mere på nu

Nej det har vi ikke gjort

Det er en anden periode, kontakt - det var en anden situation. Der kom på programmet, obs på om den har vendt sig

Fosterbevægelserne i fokus

Stikord skrevet med fed, henviser til de citater, som er brugt i opgaven.

Documents

BACHELOR EKSAMENSPROJEKT - Jordemoderforeningen · Min motivation for at skrive dette projekt, var et ønske om at undersøge, hvordan anvendelsen af en massageteknik fra Mexico,