BEREDSKAB

nummer 2 · marts 2009

tema: Brand, side 4 - 14Frivilliges arBejde, side 16

værdier i BeredskaBsForBundet, side 17

Landsdækkende skadeservice efter brand

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia­list inden for facility­ og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi­nere menneskelige og hånd­værksmæssige dyder med effektive processer og innova­tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids­ og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kunde­service, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

- så er alt i orden!

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Nummer 2 - marts 2009 - 29. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:10.842Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2007 - 30/6-2008

ISSN 0908-9594

Abonnement:2009, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Ældre er på mange områder en udsat gruppe. Hvert år koster ulykker mange ældre livet. De ældre befinder sig derfor i en særlig risikogruppe, som samfundet i højere grad er nødt til at hjælpe. Mange organisationer gør et stort arbejde for at forbedre vilkårene for de ældre. Men det er ikke altid nok. Politikerne er også nødt til at gribe ind med politiske beslutninger, der kan skabe større sikkerhed for de ældre. På flere områder er der rigeligt at tage fat på.

I starten af februar skete det nemlig igen. Denne gang omkom en 83-årig kvinde i en brand i Nordjylland. Kvindens plejehjem var udstyret med et ældre alarmeringsanlæg, som man ikke længere bruger. Havde plejehjemmet haft et mo-derne anlæg, kunne den tragiske hæn-delse formentlig være undgået.

Efter Beredskabsforbundets vurdering er kommunerne nødt til at gennemgå alle plejehjem og ældreboligers brandalarme-ringsanlæg. Nogen har ældre anlæg, der ikke lever op til nutidens krav. Andre har slet ikke anlæg.

Det kan ikke være rimeligt, at vores ældre lever i brandfælder. Når man kigger på branddødsstatistikken, er ældre over-repræsenterede. Det er en situation, som vi skal have ændret. Det er ganske klart, hvilken gruppe der skal hjælpes, og derfor er vi som samfund nødt til at skride til handling nu. Det bør sikres, at ældre, der enten bor på plejehjem eller i ældreboli-ger, ikke skal leve i frygt for, om alarme-ringsanlægget vil nå at advare personalet og brandvæsenet i tide. Vi skal sikre, at alle plejehjem og ældreboliger er udstyret med de rette ABA-anlæg. Der skal på

ingen måde være forskel på sikkerheden, hvad enten man bor i ældre eller nyere byggeri.

Plejehjemmets brandalarmer, hvor den 83-årige kvinde omkom, består af termodetektorer, som først alarmerer, når temperaturen i rummet når omkring 60 grader. Ikke når det begynder at ryge. En røgalarm til sølle kr. 50,- ville måske end-da kunne have advaret personalet i tide til at redde kvinden. Brandalarmeringsan-lægget på plejehjemmet er godkendt efter gældende regler fra dengang for omkring 30 år siden, da plejehjemmet blev bygget. Myndighederne kan i dag ikke stille nye og skrappere krav om brandsikkerhed i et så gammelt byggeri. Derfor vil Bered-skabsforbundets præsident fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der skal forbedre brandsikkerheden for ældre, der bor på plejehjem og i ældreboliger.

Dette er et skridt i den rigtige retning på ældreområdet. Vi vil gerne have, at ældre bliver længst mulig tid i eget hjem. Det kræver, at der bliver sat større fokus på den forebyggende indsats fra politisk side. Beredskabsforbundet har lanceret projektet Bedre Ældresikkerhed, der skal skabe et sikkert hjem for den ældre. Men der er brug for langt flere økonomiske midler og politiske tiltag, hvis sikkerheden hos alle ældre skal forbedres væsentligt.

BEREDSKAB

Dødsbrande rammer enlige . . . . . . 4

Bedre brandsikkerhed på plejehjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Et selvstyrende brandværn skaber engagement . . . . . . . . . . 10

Brandforebyggelse begynder med børnene . . . . . . . . . . . . . . . 13

Lej en brandbil . . . . . . . . . . . . . . 14

Online-opdatering af de frivilliges arbejde . . . . . . . . . . . . 16

Værdier på temadage i Beredskabsforbundet . . . . . . . . . 17

2,2 km slange, 1 .000 .000 liter vand og 45 kander kaffe . . . . . . . 18

Ringsted på forkant . . . . . . . . . . 20

Hjemmeværnet og Beredskabs- forbundet sonderer samarbejds- muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Den Danske Redningsberedskabspris . . . . . . . 23

Jeg vil være med til at værne om landet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

DFI Information . . . . . . . . . . . . . . 25

Regioner og Kredse . . . . . . . . . . 26

Indhold

Fokus på ældre

Deadline til næste nummer den 22. april 2009

- bladet udkommer den 20. maj 2009

Forsidefoto:Århus Brandvæsen/Morten Jac

BeredskaB3

83-årig kvinde inde-Brændt på grund aF cigaretrygningEn 83-årig kvinde omkom i aftes efter

en mindre brand i hendes lejlighed på

Tulipanvej i Silkeborg, oplyser Midt-

og Vestjyllands Politi .

– Hun blev fundet omkommet på en

madras foran fjernsynet af en hjem-

mehjælper . En cigaret eller gløden fra

en cigaret har antændt madrassen,

men ilden gik ud af sig selv og bredte

sig ikke til de øvrige lejligheder .

Kvinden var ikke voldsomt tilredt af

selve flammerne, men døde af røgfor-

giftning, siger vagtchef ved Midt- og

Vestjyllands Politi, Irvin Christensen .

Kilde: Ekstra Bladet, 21.02.2009

BeredskaB4

Af Mads Jakobsen

90 mennesker omkom i 89 forskellige dødsbrande, viser Beredskabsstyrelsens statistikbank. Det mere end antyder, at brandofrene dør alene. Det højeste antal dødsbrande målt herhjemme siden 1960, hvor man begyndte at registrere døds-brande.– Ved stort set alle dødsbrande omkom-mer der kun én person. Og vi kan se, at ofrene ofte er socialt udsatte og mar-ginaliserede mennesker. De falder for eksempel i søvn med en cigaret i hånden eller glemmer at slukke komfuret, siger overingeniør i Beredskabsstyrelsen Peter Hofman-Bang. Den kedelige rekord fra sidste år skal ses i sammenhæng med årene før, hvor der i 2006 og 2007 døde hhv. 69 og 71 personer i brande. Mere end halvdelen af dødsbrandene skyldes rygning, og det er særligt mændene, der lader livet i ilden: 59 mænd og 31 kvinder døde ved brand i 2008.

Flere mistænkelige brandePolitiets brandteknikere havde også et travlt år, hvor antallet af mistænkelige brande steg med 12 procent. Samlet rykkede teknikerne ifølge en opgørelse fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center ud til 391 brande, hvor der var noget lorent ved årsagen til flammernes opståen. Mel-lem 50 og 75 procent af de undersøgte brande viste sig ved nærmere analyse at være sat i gang med fuldt overlæg.

Tobaksrygning største synderTobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan

skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gen-nemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i. Uforsigtighed i forbindelse med rygning er således langt den største årsag til døds-brande i Danmark. Det gjaldt også i 2008, hvor 40 ud af de 75 kendte årsager til dødsbrande skyldtes rygning. Året før var rygning også årsag til over halvdelen af dødsbrandene, og der er derfor i høj grad grund til at sætte fokus på dette område. Mulighederne for at nedbringe brand-ofrene er til stede og vil eksempelvis kunne ske ved at anvende selvslukkende cigaretter samt brug af brandhæmmende forklæder specielt målrettet rygere, der bor på plejehjem.

Normalt sæsonbestemtStatistikken taler normalt sit tydelige sprog: Dødsbrande er mest hyppige i vintermånederne og i det tidligere forår. En naturlig årsag til dette er, at årstiden på disse tidspunkter sender danskerne inden døre, hvor brugen af stearinlys og brændeovn skal skabe hygge i den mørke tid. 2008 blev lidt atypisk, for samlet blev april, maj og juni de tre sammenhængen-de måneder, hvor der omkom flest perso-ner. Normalt plejer måneder fra december til februar at kræve flest ofre.

Ældre specielt udsatteNår man ser på tallene over aldersgrup-per af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er des- »

dødsbranderammer enligeStatistikken over dødsbrande giver et foruroli-gende billede af sikkerheden i de danske hjem . I 2008 omkom 90 danskere .

tema: Brand

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, info@lotek.dk

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA!

Termiske kameraer - K250 / SD250Lotek præsenterer en helt ny generation in-den for termiske kameraer med ISG K250 og SD250.

Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris.

K250 / SD250 tilbyder bl.a.:

• Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold

• Ice™ Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet

• 1000+ - giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 oC

• Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250)

Læs mere om vores kameraer på www.lotek.dk eller kontakt os på

70 13 52 00.

SPECIEL KAMPAGNEPRIS

49.500,-ekskl. moms.

Kampagnen varer til og med 31. marts 2009.

dødsBrand skyldes måske cigaretManden, som er omkommet i bran-

den, er handikappet og havde et

stort behov for hjælp . Det var derfor

en hjemmehjælp, som på sin runde,

opdagede røg fra rækkehuset på

Primulavej .

Hun fik straks fat på nogle byg-

ningsarbejdere, som var ved at

renovere på bygninger i nærheden .

En af håndværkerne har arbejdet som

brandmand i Tyskland, og han kunne

hurtigt konstatere, at der ikke var

meget for dem at stille op .

– Der er tale om en virkelig voldsom

brand, siger indsatsleder Gert Bladt

og fortæller, at der kun var 20 centi-

meter sigtbarhed fra gulvet af .

Brandårsagen er stadig ukendt, men

der spekuleres i, om der kan være

tale om, at det er en cigaret, som er

skyld i branden . Husets beboer var

kendt for at ryge i sengen, men det

er ikke der, at Sønderborg Brand og

Redning fandt ham . Det var derimod

på gulvet ved siden af sin sofa i

stuen, som er total udbrændt .

Kilde: Jydske Vestkysten, 22.01.2009

BeredskaB6

værre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for 42 % af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsfor-bundet er medlem af, har de to seneste år med støtte fra TrygFonden kørt en kampagne under sloganet ’Farmor ønsker sig en røgalarm!’ for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre bor-gere. Beredskabsforbundet har lanceret Bedre Ældresikkerhed, der skal være med til at forbedre sikkerheden blandt ældre i eget hjem. På samme måde skal dette initiativ bl.a. også være med til at sikre, at ældre bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i deres bolig. Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre.

Der er flere faktorer, der danner grundlag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En undersøgelse foretaget af Beredskabs-forbundet i slutningen af 2008 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det under-støttes desuden af en undersøgelse fra 2005, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen.

For det andet spiller de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at om-sætte viden til handling. Derfor er det også vigtigt, at de nære om-givelser hjælper, og grupper med forebyg-gelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer.

Røgalarm en livsvigtig investeringSund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med respekt og være sikker på, at fx gløderne i asken fra brændeovnen er helt slukket, inden man tager den ud. Eller at stearinly-sene er placerede på brandfaste materia-ler, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand.En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter.

Ældre omkommet i brande i perioden 1998-2008

År Samlet antal omkomne Antal omkomne ældre (67 år og opefter)

2008 90 38 (42 %)

2007 71 32 (45 %)

2006 69 25 (36 %)

2005 87 36 (41 %)

2004 86 30 (35 %)

2003 92 26 (28 %)

2002 76 32 (42 %)

2001 74 30 (41 %)

2000 83 28 (33 %)

1999 80 28 (35 %)

1998 71 28 (39 %)

Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank

tema: Brand

»

BeredskaB7

75-årig kvinde indeBrændt eFter cigaretrygningEn 75-årig kvinde omkom tirsdag

som følge af en brand i hendes ældre-

bolig i Lokalcentret Æblehaven i Ros-

kilde . Kvinden boede alene, og ingen

andre kom noget til ved branden .

– Vi blev alarmeret klokken 18 .37

og fandt kvinden død som følge af

branden . De foreløbige undersøgelser

tyder på, at tobaksrygning i sengen

er årsagen til branden, siger vagtchef

ved Midt- og Vestsjællands Politi,

Dan Warming .

Kilde: Ekstra Bladet, 19.02.2008

Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altaf-gørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være garant for. Den er en billig investering, der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.

Beredskabsforbundet foretog i december via Webpol en undersøgelse, hvor 1.009 personer blev adspurgt. De blev blandt andet spurgt omkring røgalarmer i deres boliger, og her viser undersøgelsen, at indbyggerne i Region Hovedstaden har færre røgalarmer opsat i forhold til resten af landet. Procentfordelingen for de fem regioner kan ses på Danmarkskortet.I gennemsnit har 27 % af danskerne ikke

en røgalarm installeret i deres bolig. I 2005 var tallet 33 %, der ikke havde en røgalarm (Beredskabsstyrelsen, 2005). I 2007 var der ved 67 procent af døds-brandene ingen røgalarmer installeret. 15 procent af de omkomne havde røgalarmer. Ved de sidste 18 procent kunne politiets teknikere ikke afgøre, om en røgalarm havde været installeret. Man kan ud fra forbundets undersøgelse desuden pege på, at personer, der bor i etageejendom-me/lejligheder er dårligere til at opsætte røgalarmer i forhold til resten af befolk-ningen. Hele 43 % af de adspurgte, som bor i etageejendom/lejlighed har ikke en røgalarm opsat. Anderledes forholder det sig med de interviewede, der bor i villa/parcelhus: Her har 83 % røgalarm opsat. De tre hyppigste begrundelser for, at dan-skerne ikke har en røgalarm installeret:

Forglemmelse (40 %)

• Har aldrig overvejet det (23 %)

•Ryger ikke (7 %)

tema: Brand

Zodiac SRR en ny Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 – 8,78 meter.

Patruljefartøj – Zodiac SRR 870 monteret med 2x175 HK Evinrude E-TEC. w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615

Få flere oplysninger her:

Regionsfordeling af opsatte røgalarmer

RegionNordjylland 77,1 %

Region Midtjylland, 77,5 %

RegionSyddanmark, 76,2 %

Region Hovedstaden, 64,1 %

Region Sjælland77,7 %

BeredskaB8

tema: Brand

Af Mads Jakobsen

Carsten Randa og Svend Foss har begge skrevet rapporter, der omhandler det byggetekniske ved opbygning af boliger for personer, der er plejekrævende. Spørgs-målet er, hvordan sikres og forbedres brandsikkerheden omkring beboerne. Rapporterne kommer blandt andet ind på faldgruber, forebyggelsestiltag, brandbe-kæmpelses- og evakueringsmuligheder samt plejepersonalets rolle. Begge rap-porter er enige om, at plejepersonalet spiller en central rolle.

Plejepersonalet i nøglefunktionFor at sikre, at personalet har den fornød-ne parathed til brandbekæmpelse og eva-kuering i en situation med en begyndende brand, skal både den rigtige instruktion og det rigtige udstyr være til rådighed for personalet. Instruktionen skal gennemgås regelmæssigt og i fornødent omfang sup-pleres med øvelser, som skal have et rea-listisk og relevant indhold. Udstyret, som personalet har til rådighed, skal efterses periodisk. Fejl og mangler ved udstyret skal omgående afhjælpes. Endvidere skal plejeinstitutionens eget udstyr indgå i både instruktion og i øvelser.I sin rapport Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. (2005) slår Svend Foss, ansat ved Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, fast, at demente mennesker kan have vanskeligt ved at medvirke positivt ved en evakuering, da de kan have en nedsat orienteringsevne samt have vanskeligt ved at genkende ting. Dette fører til, at en evakuering umiddelbart kan være meget vanskelig at gennemføre på en tilfreds-stillende måde. Det er ofte nødvendigt, at personalet modtager instruktion om de forskellige sikkerhedsprocedurer, som

bør anvendes i forbindelse med brand. For at fastholde personalets parathed til evakuering vil det formodentlig også være nødvendigt med en form for løbende instruktion og/eller øvelser. Og netop den løbende vedligeholdelse af personalets parathed til evakuering er det område, hvor mange plejeinstitutioner svigter det sikkerhedsmæssige ansvar, som de i henhold til driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. er pålagt. Det er Svend Foss’ erfaring fra mere end 10 års arbejde med brandsyn i blandt andet plejeinstitutioner. En undersøgelse fra Norge viser, at cirka 1/3 af landets plejeinstitutioner ikke gen-nemfører de årlige brandøvelser, som det ellers anbefales i Norges brandforskrifter. Ifølge Svend Foss’ vurdering vil en evaku-ering af et plejehjemsafsnit, hvor persona-let har modtaget en grundig instruktion i de opgaver, som påhviler dem i forbindel-se med evakuering, og hvor der afholdes jævnlige evakueringsøvelser, kunne ske forsvarligt i tilfælde af brand.

Behov for brandhæmmende materialerCarsten Randa, ansat ved Beredskabs-center Aalborg som leder af Forebyggende Afdeling, fokuserer i sin rapport Brandtek-nisk risikovurdering af boliger til plejekræ-vende personer (2004) på en gruppe af medborgere, der er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, når de bliver udsat for brand i deres bolig.Ifølge Carsten Randas vurdering vil den største succes omkring nedbringelse af dødsbrande blandt ældre kunne opnås ved at indføre skærpede krav forbrandhæmmende inventargenstande i bygninger. Indførelse af deciderede krav om brand-certificerede møbler i boliger til plejekrævende, brandhæmmende beklæd-ningsgenstande, rygeforklæder og anven-delse af hospitalssenge med branddrøje

madrasser er nogle af de tiltag, der kan være med til at nedbringe antallet af brande og dermed branddøde. Carsten Randa fastslår, at det langt hen ad vejen vil være op til politikerne i den enkelte kommune at beslutte den slags tiltag, som reglerne er i dag. Der er ikke noget, der tyder på, at ildebrandene bliver færre i antal, samt at konsekvenserne heraf bliver mindre, og dette til trods for, at der i disse år er meget fokus på brand-sikring af byggeri i anlægsfasen, men i udpræget grad i driftsfasen. Som nævnt tidligere udgør antallet af dødsbrande i pleje- og ældreboliger en betydelig del af det samlede antal branddøde i Danmark, og det reelle tal er ifølge Carsten Randa sandsynligvis noget højere, da personer, der senere omkommer på hospital, ikke er medregnet i den danske dødsbrands-statistikker. Det reelle tal ligger over døds-brandsstatistikken. Der er dermed al mu-lig grund til at sætte ind med målsætning og handling for nedbringelse af antallet af dødsbrande. Der peges desuden på, at en model, hvor sprinklerkravet fastholdes i birum og fællesarealer, og hvor der samti-dig etableres effektiv brandventilationsan-læg i boligenhederne, vil kunne forbedre brandsikkerheden. Foruden disse meget konkrete tiltag foreslår Carsten Randa, at en højnelse af brandhygiejnen i private hjem (herunder pleje- og ældreboliger) kunne gennemføres ved mere og bedre rådgivning, information og oplysning.

Læs begge rapporter på www.beredskab.dk

Bedre brandsikkerhed på plejehjemTo rapporter sætter fokus på brandsikkerhed på plejehjem og i ældreboliger .

Viden, kvalitet og service i topklasse – se mere på www.icm-as.dk

Rammeaftaler for røgdykkerapparater og hjelmeRøgdykkerapparaterICM har indgået rammeaftale med Beredskabsstyrelsen om levering af røgdykkerapparater fra MSA AUER i Tyskland. Aftalen omfatter leverance af komplette apparater, masker og trykflasker med option på leverance af telemetriudstyr.

Kampagne på termiske kameraerVi har i marts og april reduceret priserne på termiske kameraer inklusive HD modellen. Alle modellerne kan kombineres med videooptager og transmissionsudstyr.

Personlig demonstrationHvis du ønsker en personlig demonstration af det udstyr, som er om- fattet af vore aftaler, eller du har spørgsmål til aftalerne, er du velkommen til at kontakte produktspecialist Claus Mortensen på tlf. 2165 6769 eller e-mail cmo@icm-as.dk

BrandhjelmeICM har i forvejen også en rammeaftale med Forsvarets Materieltjeneste om levering af MSA Gallet F1SF hjelme. Hjelmen er naturligvis godkendt i henhold til den nyeste standard EN 443:2008.

Begge aftaler er gældende for Beredskabsstyrelsen samt alle andre myndigheder under Forsvarsministeriet og de kommunale redningsbered-skaber.

BeredskaB10

tema: Brand

Af Line NielsenFoto: Kurt S . Frederichsen

I Sønderjylland startede det første frivil-lige brandværn i 1869, og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund blev stiftet i 1890. I dag er der omkring 67 brandværn i Sønderjylland. I Sønderborg Kommune er der 22 brandværn med ca. 600 frivillige brandfolk, og de har over 600 udryknin-ger, heraf over 400 reelle alarmer. Så der er nok at se til.

Kun for mænd?Ullerup Frivillige Brandværn er stiftet i 1932 og består af 30 frivillige brand-mænd. Og det med brandmænd skal tages helt bogstaveligt. Der er nemlig kun mænd med i værnet:– Det er historisk betinget, fortæller vicebrandkaptajn Kurt S. Frederichsen, og fortsætter: – Værnet er fra 1932, og dengang var der ingen tvivl om, at det kun var mænd, og det har bare ikke været et emne i foreningen. Det er en kendsgerning, at vi

er en gruppe herre med det miljø, det nu engang giver. Vi hygger os og har det rart, samtidig med at vi føler, vi gør en forskel i det samfund, vi er en del af. Det kunne vi sikkert også med kvinder af den rette støbning i medlemskredsen, der har bare ikke været en anledning til at tage den mulighed op. For eksempel er der aldrig kvinder, der har ytret ønske om at komme med i værnet, når der var pladser ledige, siger Kurt S. Frederichsen.Men faktisk er de første kvinder kommet med i nogle af de andre værn, fx i Skelde, der også er i Sønderborg Kommune og i Rise-Rødekro i Aabenraa Kommune, så måske er der en forandring på vej i værnene.

Fritidsbeskæftigelse med meningTil gengæld er der stor spredning rent aldersmæssigt, idet yngste mand er 19 år og ældste er 72 år:– Han har faktisk 50 års jubilæum i år. Han kommer stadig til øvelserne og giver sit bidrag, når vi er i indsats. Resten af medlemmerne falder jævnt imellem disse to yderpunkter, fortæller Kurt S. Frederich-sen, som selv startede i værnet i 1996. Han har været med i bestyrelsen siden 1999, og i 2005 blev han i forbindelse med et generationsskifte i ledelsen vice-brandkaptajn. Hans vej ind i beredskabet startede, da han flyttede til byen:– Først boede vi til leje i et hus i nabo-byen, hvor naboen var frivillig brandmand. Da han fandt ud af, at jeg skulle købe

et selvstyrende brand-værn skaber engagementI Sønderjylland har man en helt særlig tradition for frivil-lige brandværn, og siden slutningen af 1900-tallet har brave mænd rykket ud for at hjælpe medborgerne – ganske frivil-ligt . I nærværende artikel sættes fokus på et af disse værn, nemlig Ullerup Frivillige Brandværn, som er ét af Sønderborg Kommunes mange frivillige brandværn .

BeredskaB11

tema: Brand

hus to minutter fra stationen, mente han, at der var ”servitut på grunden – at man skulle være med i brandværnet på den adresse”. Som tilflytter så jeg det som en god måde at blive en del af det lokale samfund og samtidig en fritidsbeskæfti-gelse, der var udfordring og mening i. Og så har jeg en baggrund fra flyvevåbnet som elektronikmekaniker på F-16 syste-met, så ’miljøet’ var ikke så fjernt for mig, fortæller Kurt S. Frederichsen.

Kontrakt med kommunenOrganisatorisk fungerer Ullerup Frivillige Brandværn nogenlunde ligesom en kreds. Værnet har bl.a. også indgået en kontrakt med kommunen. – Vi er en del af beredskabet i Sønderborg Kommune, som har en beredskabschef i spidsen. Denne er ansat af kommunen og varetager den daglige ledelse af Brand & Redning i Sønderborg, der koordinerer og administrer beredskabet i kommunen. Til at udføre brand og redning i kommu-nen har man kontrakt med 22 frivillige brandværn og et beredskabscenter, der bl.a. har søredningsopgaver og hjælper med forplejning ved langvarige indsatser. Værnene er underinddelt i tre grupper (Nord, Syd, Vest), som har hver sin Ind-satsledervagt – der varetages af ansatte indsatsledere på deltid – eller nogle af dem har også andre opgaver som kommu-nalt ansat. Ullerup Frivillige Brandværn er en del af gruppe Vest. For at håndtere fx materielplan og lignende er der en række udvalg med både valgte repræsentanter fra de frivillige brandværn og fra de fuld-tidsansatte hos Brand & Redning, beretter vicebrandkaptajnen.

Frivillige varetager alle opgaver på indsatsenKontrakten med kommunen indebærer, at værnet skal stå til rådighed til brand-bekæmpelse, redningsopgaver, herunder frigørelse af fastklemte i forbindelse med trafikuheld og let miljøbekæmpelse (såkaldt trin 1). – Vi har som udgangspunkt et eget sluk-ningsområde, men bliver også tilkaldt til assistance uden for dette område fx ved større brande. Når vi alarmeres, stiller vi med ét slukningstog og varetager alle opgaver i indsatsen. Når indsatsleder når frem, overtager han den overordnede ledelse af skadestedet. Vi som frivillige løser derfor alle opgaver, fra alarmen indgår, til der er ryddet op efter indsatsen på skadestedet. Det er uanset, om det er en gårdbrand, hvor der skal drives 200

svin ud af en stald, mens taget brænder, eller vi skal klippe en bil i stykker for at kunne få en tilskadekommet ud og over i ambulancen. Eller der skal samles 2 km oliespor op efter en stor dumper, der har fået en olielækage, siger Kurt S. Frede-richsen.Under indsats afgøres rollerne af hvem, der har hvilke uddannelser. – Man kan fx kun være holdleder for en indsats, hvis man har en holdlederud-dannelse. Der er også én holdleder, som slet ikke er med i vores bestyrelse, og ikke alle i bestyrelsen er holdledere. Det samme gælder røgdykning, hvor ca. 1/4 af værnets medlemmer enten pga. manglende uddannelse eller alder/syg-dom ikke må røgdykke og derfor i stedet for varetager de opgaver, der er uden for en brændende bygning, forklarer Kurt S. Frederichsen.

25-30 udrykninger om åretI gennemsnit har der de senere år været mellem 25 og 30 udrykninger om året. Desuden er der også minimum 12 årlige øvelser på aktivitetslisten, hvilket er på-krævet af Beredskabsstyrelsen. Af større indsatser kan nævnes en gårdbrand sid-ste år, hvor der var gået ild i en gammel lade. Kurt S. Frederichsen fortæller her om indsatsen:– Gårdbranden starter en kold og blæsen-de søndag, en time inden mørket falder på. Alarmen går lige inden kl. 17, og der er godt fremmøde denne dag. 21 af de 30 Ullerup-brandfolk møder på stationen og kører med fuld udrykning til adressen.

De gamle i værnet kender stedet, det er et nedlagt landbrug, hvor bygningerne har været lejet af mange forskellige de sene-ste år. Det viser sig at være laden, der er i lys luge – røgsøjlen kan følges flere kilometer væk. Den første indsats drejer sig om at bremse udbredelsen. Vores na-boværn er også alarmeret, og vi deles fint om opgaverne. Indsatsen er delvist udefra og delvist indefra. Der sendes et hold ind i de nærmeste rum fra døren, men taget er allerede ved at falde sammen, så vi kan ikke have folk derinde. De næste mange timer går med at holde det nede. Der var rigtig meget gammelt halm på loftet af den gamle lade. Vi pumper vand fra en sø ca. 300 meter derfra. Politiet var på besøg for at undersøge brandår-sagen. Først omkring kl. 22 begynder vi at sende folk hjem, de skal jo på arbejde dagen efter. De, der nemmest kan tage fri eller ikke skal på arbejde, melder sig til nattevagten og til at kigge ud næste dag, fortæller Kurt S. Frederichsen.

Klar til udrykning på fem minutterTrods et krav om at skulle kunne være klar til udrykning inden for fem minut-ter, fra alarmen går, har Ullerup Frivillige Brandværn ikke problemer med at skaffe frivillige. – Jeg tror, at det er vigtigt, at man for-holder sig til, hvad der får folk til at lave frivilligt arbejde – det skal give mening. Vi er nogle relativt små samfund, og hvis der ude i byen går rygter om, at det er træls at være brandmand i Ullerup, så får vi ikke nye medlemmer. Som bestyrelse er vi »

BeredskaB12

tema: Brand

derfor meget bevidste om, at vores rolle er, at det skal være sjovt og interessant at være med. Så kommer ansøgningerne nemmere i hus. En indikator på, at det er lykkedes, er, at vores medlemmer bliver, så længe de kan. Det er enten sygdom eller fraflytning, der gør, at folk bliver nødt til at melde sig ud – ja, eller at man får et arbejde, der ikke er foreneligt med at være i vores brandværn, fx er den nye beredskabschef en tidligere Ullerup-brand-mand. Det er klart, at man ikke kan være beredskabschef for 22 brandværn og så være medlem i det ene af dem. Sagen er jo heller ikke længere, end at et nyt med-lem skal kunne nå frem til stationen og klæde om inden for fem minutter – så det er bare at tegne en cirkel, så ved man i hvilket område, man skal lade vide, at der snart er en plads ledig. Det er sjældent, at vi har oplevet, at en plads har stået ledig mere end et par måneder, beretter vicebrandkaptajnen.

Selvstyrende og en del af samfundetVærnet finansieres hovedsageligt gennem kommunen. Til dels gennem noget, der kaldes ’posepenge’, som værnet selv administrerer. Hvis man ikke kan få midler fra kommunen, forsøger man selv at skaffe dem:– Hvis vi vurderer, at der er behov, som vi ikke umiddelbart kan få finansieret fra kommunen, søger vi midler udenfor, fx hos fonde, eller vi forsøger at hverve støttemedlemmer i lokalområdet, som dermed kan hjælpe til værnets drift og

ekstra investeringer. Igen skal jeg un-derstrege, at ingen får så meget som en krone for deres indsats, pointerer Kurt S. Frederichsen. Han mener, at den måde, man i Sønderjyl-land bruger de frivillige til skarpe situatio-ner – også de vigtigste opgaver – gennem selvstyrende foreninger, sikrer engage-mentet og den løbende optimering.– Derudover gør vi også noget for at være synlige i lokalområdet, fx ved at arrangere fastelavn på stationen eller ved vores jubilæum i 2007, hvor vi arrangerede en stor lege/demo-dag med brandværnsak-tiviteter. Noget af det var for alle, andet var kun for uddannede, men det blev gjort sådan, at alle fik noget ud at se på. Det er sådan nogle ting, der gør, at vi bliver en del af samfundet, og det er bl.a. det, der giver mening for vores medlemmer, mener Kurt S. Frederichsen.

UdfordringerFra vicebrandkaptajnens stol ser fremti-den for værnet lovende ud: – Lige nu ser det lovende ud. Så længe vi har opgaver, der er interessante, og vi kan se, at vi gør en forskel. Så længe det accepteres, at vi er en selvstyrende enhed, med nogle rimelige rammer. Så længe vi har rimeligt udstyr til at udføre vores opgaver med. Så længe foreningen er velfungerende, og vi giver plads til hinanden. Så længe kan vi nemt trække nye medlemmer til og fortsætte de næste mange år, tror Kurt S. Frederichsen.Han tror dog ikke, at det hele bliver en

dans på roser, og det har da også været op ad bakke ind imellem for brandværnet: – Det skal så også siges, at næsten alt i beredskabet i disse år ændrer sig. Der sker og vil ske mange forandringer. Det giver også store udfordringer for en frivil-lig forening som vores. Der er grænser for, hvor meget tid vi kan og vil bruge på at ’komme til fadet’, og vi er derfor afhængige af en kommunal ledelse, der kan se fordelen i at have 2-4 gange så mange mand til rådighed for de samme penge – og at den fortsat forstår, hvor vigtigt det er at give de rigtige rammer og involvere de frivillige i fastlæggelsen af fremtiden. Lige nu ser det rigtig lovende ud; vi bliver generelt mødt med åbenhed, forståelse og opfordring til deltagelse i snakken om fremtiden. Men det har også været en hård omgang at komme fra at være en lille kommune med to værn og et nært personligt forhold til både politikere og embedsmænd, til at være 22 frivil-lige brandværn. Og nu er vi pludselig i udkantsområdet i kommunen, det gav rigtig mange brydninger i starten. Men det er mit indtryk, at vi i Sønderborg Kom-mune er kommet godt igennem denne overgangsfase. For eksempel fandt vi indbyrdes værnene imellem en løsning, da vores gamle brandbil gav op fire år for tidligt ifølge materieludskiftningsplanen. Det er et godt tegn for fremtiden, mener vicebrandkaptajnen.

Flere og mere komplekse opgaver– Én af de store ændringer, der er sket, er, at den nye lov om risikobaseret dimensionering pludselig gør op med, hvad et slukningstog består af. Ligeledes varetager beredskabet i dag mange andre opgaver end traditionel brandslukning – ja, selv brandslukning har i dag mange for-skellige dele, som ikke alle værn mestrer eller har udstyr til. Men indtil videre er det ikke færre opgaver, der er problemet. Udfordringen er mere, at vi i dag skal bruge mere end 250 timer i fritiden for at få en brandmand uddannet. Derefter kommer øvelser og indsatserne. På grund af de stadigt flere og mere komplekse opgaver, stiller det også stigende krav til medlemmerne – og vi nærmer os en smertegrænse – som vi må være med til at finde løsninger på. For eksempel kunne specialisering af de forskellige værn være en løsning, så ikke alle skal kunne det hele. Det er faktisk allerede ved at ske i det små, oplever Kurt S. Frederichsen.

»

BeredskaB13

tema: Brand

Af overingeniør Peter Hofman-Bang, Beredskabsstyrelsen

Det er naturligvis godt og trygt for bor-gerne at have et redningsberedskab med materiel og indsatsstyrker, der kan sættes ind, når det brænder. Men også på brandområdet gælder det, at det er bedre at forebygge end at hel-brede. Så hånden på hjertet – det er bedre for borgerne, hvis brandene slet ikke opstår, så der ikke bliver brug for vores evner til at slukke brand.

I vores civiliserede samfund har vi et højt niveau for brandforebyggelse i form af f.eks. regler for opførelse og drift af bygninger samt produktsikker-hedsregler. Disse regler sigter både mod at forebygge, at brand opstår, og mod, at den breder sig, hvis den skulle opstå. Men brand er også i høj grad et spørgsmål om menneskers adfærd.

Selv om de fleste mennesker i Danmark har et forsvarligt forhold til ild, opstår mange brande i dagens Danmark på grund af uforsigtighed, uvidenhed eller misligholdelse (for ikke at nævne påsatte brande). Hvert år kommer der ca. 65.000 nye danskere til, så hvis vi skal opret-holde – og gerne øge – brandsikkerheden i samfundet, skal disse nye generationer lære at omgås ilden på forsvarlig vis.

Det er jo i de unge år, at børnene formes gennem opdragelsen i hjemmet og skolen, og blandt meget andet skal lære at omgås farlige ting som trafik, højder, skarpe eller giftige ting.

Det er baggrunden for, at Beredskabs-styrelsen sætter kraftigt ind på at give skolerne hjælpemidler til at føre børnene ind i ildens nyttige, farlige og fascine-rende univers.

Vi tilbyder grundskolerne undervisnings-materialer om ild og brandforebyggelse, rettet mod tre aldersgrupper:

• Børnehaveklassen ”Lær om brand” • 4. - 5. klasse ”Ild – en farlig ven”• 8. - 9. klasse www.flammernesportal.dk

”Lær om brand” med elevbogen Da legehuset brændte, blev i 2008 bestilt i 47.000 eksemplarer af skolerne. Materialet er udviklet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet og TrygFonden. Det omfatter desuden klistermærker, en lærervejledning og et forsøgssæt med materialer til et af de ”mini-fysikforsøg”, som er beskrevet i lærervejledningen. I børnehaveklassen er børnene meget optaget af, hvad man

skal, og hvad man ikke må, og vi får at vide, at de går hjem og bliver brandsik-kerheds-ambassadører hos far og mor. Materialet har slået rigtig godt an i sko-lerne, fordi det ud over at undervise om

”god og dårlig ild” gennem samtale, forsøg og rollespil støtter de generelle mål med børnehaveklassen om at lære børnene sprog og udtryksformer, natur og naturfaglige fænomener samt det praktisk musiske. Se www.brs.dk/folder/laerombrand/default.htm

”Ild – en farlig ven” er et undervis-ningsmateriale med lærervejledning om brandsikkerhed i de år, hvor børne-ne skal til at stå på egne ben med at tænde levende lys, lave mad, tænde bål og holde pyjamasparty eller klas-sefester. I 2008 blev elevbogen bestilt i 27.000 eksemplarer af skolerne. Se www.brs.dk/folder/ildenfarligven/

default.htm

Til 8. - 9. klasse har vi gjort noget helt andet i erkendelse af, at det er stort set umuligt at få plads i undervisningen på de klassetrin. Vi har lavet ”Flammernes portal”, som er et netspil kombineret med en quiz og et videnkatalog. Spillet handler om Janus og Sira, som – måske – er kærester, og som skal passe på med el og ild på Janus’ rodede værelse, i køk-kenet, hvor lillesøster laver farlige ting og til sidst til diskofest, hvor Psyko-Søren er ved at sprænge det hele i luften. Prøv selv på www.flammernesportal.dk

Brandforebyggelsebegynder med børnene

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dkwww.opti-safe.dk

BeredskaB14

tema: Brand

Af Mads Jakobsen

Hvorfor holde stille, når man med fordel kan leje? Det spørgsmål stiller stadig flere virksomheder sig, når det gælder rullende materiel – fra person- og varebiler til last-biler og busser. Og nu er det også muligt at leje noget så usædvanligt som en fiks og færdig brandbil.

Den nye Scania P 340 udlejningsbrand-bil er udrustet med Scanias rummelige CrewCab mandskabsførerhus med plads til seks fuldt udrustede brandmænd. En kraftig men samtidig miljøvenlig 12-liters dieselmotor på 340 hk i kombination med 6-trins automatgear sørger for hurtig ac-celeration og høj ydeevne.Opbygningen er leveret af den danske brandbilspecialist SAWO, der igennem mange år har leveret et stort antal brand-biler til det danske marked. Materielkas-

sen består af en standard Lentner-kasse i glasfiberforstærket polyester med jalou-sidøre i aluminium, hvorved der opnås lav egenvægt og stor holdbarhed. Dertil kommer en kraftig Hale WTA 30/10 høj/lavtrykspumpe, der forsynes fra integre-rede vand- og skumtanke på hhv. 2.400 liter og 110 liter. Køretøjet er desuden forsynet med en pneumatisk lysmast på op til 6 meters højde.

For eksisterende og nye kunderScania Biler har udvidet sin udlejnings-flåde med den nye brandbil for at give virksomhedens mange eksisterede brand-bilkunder mulighed for dække sig ind, hvis deres materiel er ude af drift som følge af f.eks. skader, større reparationer eller re-novering. Samtidig håber Scania Biler, at nye kunder vil benytte chancen for at leje brandbilen som testkøretøj i forbindelse med nyindkøb eller udskiftning af eksi-

sterende materiel. Dermed kan kunderne teste brandbilen i en periode uden at binde kapital i køretøjet. Det er en smidig og fleksibel måde at høste egne erfarin-ger med Scanias brandbiler på.

Scania Rental-bilerne udlejes altid med serviceaftale, hvori der indgår normal ved-ligeholdelse, reparation, dækslitage osv., og det er ligeledes muligt at inkludere forsikring i lejeaftalen. Alle Scania Bilers i alt 17 Scania-anlæg over det meste af Danmark formidler udlejning gennem Sca-nia Rental. Dermed indgår udlejning på lige fod med alle de øvrige serviceydelser, som Scania Biler tilbyder hele transport-branchen via sit ”One Stop Shopping”-koncept.

Lej en brandbil

-EN DEL AF LS NORDIC ApS

BeredskaB16

Frivilliges arBejde

Af landschef Bent Mortensen

På Beredskabsforbundets medlemsvendte hjemmeside kan kredsledere og aktivitetsansvarlige opdatere såvel assistance-ydelser som egentlige udrykningsopgaver. Når opdateringen på hjemmesiden er godkendt, er dataene straks synlige for enhver besøgende på Beredskabsforbundets hjemmeside.

Politikere med flere kan på www.beredskab.dk vælge linket Assi-stanceydelser øverst til højre og se en oversigt over de opgaver, der er opdateret. Idéen er navnlig god, fordi der ikke er andre steder, hvor de frivilliges indsats opdateres samlet, men idéen lider under, at mange kredse ikke opdaterer deres indsatser.

Resultatet i 2008Opdateringerne i 2008 viser det hidtil højeste antal indsatstimer, i alt 8.023 indsatstimer, fordelt med 1.450 timer til egentlige udrykningsopgaver og 6.573 timer til forskellige former for as-sistanceydelser. Tallet skal ses i forhold til, at kun 14 kredse ud af 75, 1 region ud af 5 og 1 statsligt center ud af 6 har opdate-ret indsatser. Mindst 5 gange flere kunne opdatere de frivilliges

indsats, så det samlede antal timer, de frivillige i redningsbered-skabet yder som bistand til samfundet, er langt større.

Mange forskellige opgaverSelvom resultatet af opdateringerne kun dækker en mindre del af de frivillige, så viser opdateringerne et stort spænd i de opgaver, de frivillige løser. Kigger man på opdateringerne for 2009, kan man se, at de frivillige bl.a. har deltaget i afstivning af et hus, bistand med tankvogn, belysningsopgaver, tømning af fødevarelager, forplejning, pumpeopgaver, førstehjælp m.v.

Det ses også af opdateringerne, at de frivillige indgår som erstatning/afløsning for ansatte/deltidsansatte brandfolk ved særlige situationer eller sygdom, kurser og ferie.

De frivillige viser ved opdateringerne, at de gør gavn ved at træde til i enhver situation, hvor behovet for hjælp er lidt større end ved dagligdagens små uheld, og at de rent faktisk er en integreret og uundværlig del af det danske beredskab, selvom de ofte overses.

online-opdatering afde frivilliges arbejde

Af landschef Bent Mortensen

På to temadage i januar satte Beredskabsforbundet fokus på værdier. Formålet var at definere de værdier, som er de frivilli-ges, og derefter stille spørgsmålet: Understøtter Beredskabsfor-bundet de værdier?

Arbejdet blev udført i 10 workshops i henholdsvis Næstved og Herning. 5 workshops vedtog at arbejde videre med deres oplæg. Det videre arbejde indebærer, at medlemmerne af den enkelte workshop via e-mail bliver enige om, hvorledes deres op-læg skal være. Debatten vil fortsætte i fremtiden. Alle medlem-mer af Beredskabsforbundet kan tilmelde sig debatten på den medlemsvendte hjemmeside.

Det passer godt med, at der i marts er blevet oprettet et debatfo-rum på Beredskabsforbundets hjemmeside www.beredskab.dk. På debatforummet kan der følges op på værdidebatten, men også andre emner kan debatteres. Resultatet af temadageneDeltagerne i temadagene pegede på en lang række større og mindre forhold, som der bør sættes fokus på i fremtiden. Der var ikke kun tale om kritik, for der er nogle værdier og elementer i Beredskabsforbundet, vi skal arbejde for at fastholde. For at give et indtryk af bredden i de emner, der blev arbejdet med, kan nævnes:

•Fagligbistandtilkredseogregioner•Beredskabsforbundetsinformationsniveau•Forbundetsunderstøttelseaffagligstolthed•Loyaliteteninterntiorganisationen•Kredsledelsens,regionsledelsensoglandsledelsensroller•Athavetidtilfrivilligtarbejde•Operativefrivilligeeller”seniorer”iBeredskabsforbundet•Regionensomrollemodel,deltagelseikredsenesarbejde•Landskontoretsrolleiorganisationen•BladetBEREDSKAB

På temadagene kom nogle gode indlæg og kommentarer, og når de sidste workshops afleverer deres indlæg, kommer endnu flere. Indlæggene vil blive brugt i arbejdet for, at Beredskabsfor-bundet i endnu højere grad end nu understøtter de frivillige og deres værdier.

Det videre arbejdeDet videre arbejde kan følges på det nye debatforum på www.beredskab.dk, gennem nyheder på den medlemsvendte hjemme-side, ved e-mails, der udsendes til deltagere i temadagene samt til de, som tilmelder sig disse nyhedsmails.

Det er ikke hensigten, at debatten skal slutte med temadagene i januar, eller at debatten er afgrænset til de medlemmer, der deltog i temadagene. Alle medlemmer har lov til at deltage. Der er heller ikke sat en tidsramme op. Dette projekt må godt tage tid, fordi det kan medføre en positiv udvikling.

Der vil blive udpeget emner, der vil blive sat til særskilt debat i det nye debatforum. Emnerne vælges ud fra de indlæg, der kom-mer fra de 10 workshops.

Samtidig med debatten på forummet, vil der blive udsendt nyhe-der på den medlemsvendte hjemmeside, og der vil blive gjort op-mærksom på nyheder i en e-mail, som tilsendes alle, der ønsker at deltage i debatten. Vil du have medindflydelse, så tilmeld dig ved at sende en mail til bf@beredskabsforbundet.dk

værdier på temadage i Beredskabsforbundet

0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1

BeredskaB17

værdier

BeredskaB18

indsats i herning

Af frivillig Søren Vemmelund, Holdleder Brand & Redning, Herning Kommunale Beredskab

Før branden husede det 5.000 m² store industrikompleks en lang række lagerle-jemål. I løbet af aftenen havde et eller andet startet en ildløs i eller ved det cen-trale 1.500 m² store lagerlokale, hvor der bl.a. blev oplagret 300.000 m tekstiler. Rummet var nu fuldstændig overtændt.

Da indsatslederen fra Herning Kommu-nale Beredskab (HKB) ankom til brandste-det, stod flammerne mere end 10 m op gennem taget, og det var åbenlyst, at her var tale om en ualmindelig stor sluknings-opgave. Ud over de 1.500 m² der allerede brændte, var der overhængende fare for, at branden skulle sprede sig til de reste-rende 3.500 m².

Alt disponibelt mandskab fra stationen i Herning, et slukningstog fra Beredskabs-styrelsen Midtjylland (BRSMJ) og en autosprøjte fra Aulum blev rekvireret og indsat. Kort efter blev også de frivillige fra Brand & Redning, i første omgang for at

sørge for vandforsyning til det krævende slukningsarbejde.

Alt i alt var ca. 55 brandfolk involveret i slukningsarbejdet, der strakte sig fra kl. 20:00 lørdag og indtil søndag middag. Ved en effektiv og velkoordineret indsats lykkedes det stort set at standse bran-dens udbredelse, om end store dele af det resterende bygningskompleks tog en del skade af røg og vand.

VandforsyningDa vi frivillige ankom med vores første køretøj (SLGRP) ca. 25 minutter inde i indsatsen, var der behov for hurtigt at få etableret permanent vandforsyning til de slukningstog, der ankom eller netop var ankommet. De nærmeste brandhaner var naturligvis allerede optaget, så vi måtte godt 400 m væk for at finde den næste. Slangen blev koblet på brandhanen og med en kørende udlægning etableredes relativt hurtigt en effektiv vandforsyning til den tredje autosprøjte på brandstedet (første og anden autosprøjte, hhv. HKB’s HB5 og BRSMJ var begge på den anden side af bygningen).

Kort efter ankom autosprøjten fra Aulum. Allerede inden den ankom, var vi i gang med at etablere dens vandforsyning. Nær-meste brandhane var denne gang 200 m væk, MEN på den anden side af den stærkt trafikerede, flersporede Holstebro-vej. Der var imidlertid ikke noget alterna-tiv til at lade politiet og hjemmeværnet spærre vejen og udlægge forsyningen tværs over den.

Bag kulisserneKameralinserne og de nysgerrige blikke var naturligvis rettet mod flammerne, de blå blink og modige brandmænd på kan-ten af flammehavet. Det er naturligt nok, men på et skadested af den størrelse, som Martellobranden havde, sker der en masse i og bag kulisserne.

Allerede mens vi lagde slanger ud til vand-forsyningen, kaldte Kommunikation ekstra frivillige ind, og inden en time havde vi i alt 14 frivillige beskæftiget på og omkring brandstedet.

To steder krydsede vi en ret trafikeret vej, og en langt større mængde slangebroer, skiltemateriel og afmærkningsblink end det vi normalt medbringer, måtte tilveje-bringes. Og selv om det ikke er det højst profilerede brandmandsjob at bevogte en slangebro, er det ikke desto mindre en uhyre vigtig opgave.

Når man står 200 - 400 m væk fra brand-stedet og guider bilister over en B-slange, kan man godt ”føle sig lidt udenfor”, men hurtigt fik vi etableret et rotations-system, der gjorde, at alle frivillige på skift arbejdede på brandstedet og på skift kunne puste lidt ud som vagt ved en af slangebroerne.

Logistikopgaver er der mange af, når man har 3 - 4 slukningstog og 55 brandfolk i sving. Frivillige fra HKB sørgede bl.a. an-det for at hente tørre uniformer og hand-sker på Brandstationen, hentede specielt materiel (fx en libbert) og fungerede i det hele taget i perioder som et lille budfirma.

2,2 km slange, 1.000.000 liter vand og 45 kander kaffeLørdag den 28 . februar kl . 19:52 gik alarmen . Den forhenværende tekstilvarefabrik MAR-TELLO i Tjørring nord for Herning stod i lys lue .

BeredskaB19

indsats i herning

Ny energiNavnlig når en langvarig indsats ligger uden for butikker og pizzeriaers normale åbningstid, er det vigtigt at tænke på for-plejningsopgaven i god tid. Allerede kort tid inde i indsatsen gik en håndfuld ekstra indkaldte frivillige i gang med at lave kaffe, skaffe ekstra drikkevarer, smøre pålægsboller osv. til hele indsatsstyrken. På den tid af dagen er det ikke så meget ”Spise med Price”, der er på program-met. Her er fokus i stedet på nogle lødige kulhydrater, der ikke lander for tungt i maven, noget at drikke og meget gerne noget frisklavet kaffe. Vores forplejnings-folk sørgede i forskellige skiftehold for at tilvejebringe forsyninger til indsatsstyrken under hele indsatsen.

RetabeleringsfasenAllerede længe inden indsatsen var tilendebragt, begyndte der at ophobe sig materiel, der ikke længere ville blive brug for. Frivillige fragtede dette tilbage til

stationen, så retableringen kunne komme i gang så tidligt som muligt. Så snart en vandforsyning blev nedlagt, eller et køretøj blev taget ud af arbejdet, blev der pakket og returneret til stationen eller Beredskabsgården. Navnlig når der er udlagt ca. 2,2 km slanger, skal der løbende pakkes sammen i større eller mindre bidder, efterhånden som elemen-terne bliver taget ud af indsatsen. Fx tog tre frivillige allerede ved firetiden om mor-genen tilbage og pakkede SLGRP op med 525 m tørre slanger, vaskede og tankede, så køretøjet igen var klar til indsats.Da slukningen ophørte søndag formiddag,

var der således kun 400 m slange og 23 køretøjer tilbage at bekymre sig om.

MeningsfyldtAlt i alt er der mange gode og menings-fyldte opgave til os frivillige under en sådan indsats. Når der er hårdt brug for alle de erfarne brandsvende i første linje, er der god fornuft i at overlade så mange af støttefunktionerne som muligt til os fri-villige. Vandforsyning, forplejning, logistik, kommunikation og lejlighedsvis afløsning på strålerørene er opgaver, som vi uddan-ner os i, og som vi kan håndtere.

Rent faktisk kom omtalte indsats præcis 14 dage efter sidste indsats, hvor frivillige fra HKB også deltog i en længerevarende indsats til efterslukning af en større mængde halm.

I det hele taget oplever vi i Herning en positiv udvikling i forhold til at blive ind-draget i og omkring større indsatser. Seks

gange i 2008 blev vi kaldt til længere-varende opgaver. I 2009 er vi allerede blevet kaldt to gange. Blot ved disse to indsatser har de frivillige samlet bidraget med næsten 200 arbejdstimer.

Dialog, kompetenceforhold og evalueringEn afgørende årsag til den øgede brug af frivillige i Herning er en åben dialog med beredskabschefen, indsatsledere, holdledere og brandfolk. Flere års dialog og samarbejde har lagt rammerne for de opgaver, det er fornuftigt at løse med os frivillige. Det er naturligvis i høj grad lokalt betinget, hvilke opgaver det faste

beredskab selv vil løse, og hvilke de frivil-lige kan bidrage med. Og rammerne er naturligvis dynamiske.

Efter hver indsats evaluerer en lille, fast gruppe af frivillige og ansatte i bered-skabet indsatsen. Det giver mulighed for løbende tilretninger og er med til at rette fokus ind på de områder, vi som frivillige kan forbedre eller gøre anderledes. Som frivilliggruppe skal man være indstillet på, at det tager tid at udvikle og opbygge den tillid, som samarbejdet nødvendigvis må være baseret på. Den eneste måde det kan ske på er, at man ikke tager munden for fuld, og at man holder det, man lover.

Kompetenceforholdene skal være helt afklaret, og man skal som frivilliggruppe ikke forsøge at udgive sig for noget, man ikke er, eller som man aldrig bliver. Vi er IKKE noget brandvæsen, men et af mange værktøjer i det samlede beredskabs værktøjskasse. Men bare fordi man ”kun” er et af mange stykker værktøj, kan man godt have som ambition at blive et vellidt og respekteret et af slagsen.

En erfaren gruppe frivillige i et kommunalt beredskab udgør en vigtig ressource i form af engagerede personer med lokal-kendskab og lokal forankring. Det styrker både det faglige og sociale aspekt, at man kender sit lokalområde som bag-siden af sin højre hånd, og at man har mulighed for at se de andre frivillige også uden for beredskabets rammer.

Det giver i det hele taget mange fordele at have de frivillige inden for rimelig køreaf-stand til Beredskabsgården. Når der fx varsles storm, begynder sms’erne med usvigelig sikkerhed at tikke ind på min te-lefon: ”Skal vi ikke lige køre på gården og tjekke motorsavene?”. Eller ”snekæder” når der varsles snestorm. Eller ”vandstøv-sugere, dykpumper og sqeezere” når der varsles ekstremt regnvejr. Og helt uden at involvere nogen form for økonomi eller lignende i den sag, ender det som regel med at to - tre - fire frivillige tager på Beredskabsgården for lige at tjekke, at alt er, som det skal være – hvis nu…

Sådan tænker frivillige simpelthen, og det er præcis det, jeg forstår ved ”bered-skabstanken” og et vaskeægte frivilligt BEREDSKAB.

BeredskaB20

Af Mads Jakobsen

Det handler om at skabe sikkerhed for borgerne. Det handler om det økonomi-ske spillerum, der er til rådighed. Det handler om fremtidsudsigterne for hverv-ning af frivillige og deltidsansatte. Mange steder i landet er det svært at hverve frivillige og deltidsansatte til redningsbe-redskabet. Det samme er tilfældet i Ring-sted, hvor beredskabschef Søren Hansen nu advarer Ringsted Kommune om de dystre udsigter. Hvis der ikke rekrutteres flere frivillige og deltidsbrandfolk i nær fremtid, så vil det betyde millionudgifter inden for en kort årrække.– Jeg har forsøgt at redegøre for det landsdækkende problem over for byråds-politikerne her i Ringsted Kommune. Såfremt man ikke inden for de næste 5 år gør det mere attraktivt at være

deltidsansat brandmand, vil det betyde, at Ringsted Kommune er nødt til at ansætte eller betale for et fuldtidsansat brandmandskab, og det bliver rigtig dyrt i forhold til i dag. Fra andre kommuner kan vi i dag konstatere, at udgiften til brand-slukning bliver 4 - 5 gange større, end hvad Ringsted Brandvæsen koster i dag. Det er derfor, at vi nu skal gøre en fælles indsats for at bibeholde Ringsted Kommu-ne som en god og brandsikker kommune at bo i og til en optimal økonomisk pris, forklarer Søren Hansen. Brandvæsenet holdt i midten af marts et informations-møde for interesserede, der gerne vil høre mere om det at være deltidsbrand-mand. Derudover afholder Ringsted Brand & Redning blandt andet også juletræs- og fastelavnsfest. Aktiviteter, der skal være med til at synliggøre brandvæsenet over for lokalsamfundet.

Arbejdsgiverne i en central rolleSom årsag til det stigende antal ledige stillinger som deltidsbrandmænd angiver beredskabschefen blandt andet følgende:• Brandstationen flytter uden for byen• Udbud og anden turbulens i organisa-

tionen kan splitte sammenholdet• Arbejdspladserne i byen vil ikke stille

medarbejdere til rådighed• Brandmændene flytter uden for byen• Brandmændene skifter arbejde uden

for byen• Koner, kærester og fritidsliv trækker

mere end lønnen som brandmand• Uddannelsen som brandmand er omfat-

tende

– Udviklingen går rigtig hurtigt. For bare et år siden stod jeg med to mand på venteliste. Nu har jeg en ledig stilling som deltidsbrandmand. Situationen er en

Ringsted på forkantI Ringsted vil man gerne være på forkant med udviklingen . Derfor går man allerede ud nu og efterspørger frivillige og deltidsbrandmænd .

mangel på Frivillige

BeredskaB21

smule uholdbar, for tingenes tilstand kan ændres inden for kort tid. Derfor har jeg som ansvarlig også føling med mit mand-skab. Jeg forventer således at mangle 3 - 4 mand inden for en overskuelig frem-tid, fortæller Søren Hansen.Som det fremgår af listen, så spiller arbejdsgiveren en væsentlig rolle i rekrut-teringen af deltidsansatte brandfolk. Det gælder således om at få fat i arbejds-giverne og forklare dem, hvor vigtige deltidsansatte brandfolk er for lokalsam-fundet. Fra Ringsted Brand & Rednings side vil man gerne tilbyde at komme ud på arbejdspladserne og fortælle om, hvad brandvæsenet står for, og hvad det betyder at have en deltidsbrandmand an-sat på virksomheden. Ringsted Kommu-nes borgmester, Niels Ulrich Hermansen, har desuden givet håndslag på, at der skal gøres en indsats for, at kommunale

arbejdspladser stiller ansatte til rådighed for brandvæsenet. Det er ifølge ham en rigtig god måde at skabe tværkommunalt samarbejde på. Beredskabsforbundet har desuden i samarbejde med Falck, For-eningen af Kommunale Beredskabschefer og Sønderjysk Frivillige Brandværns-forbund udarbejdet en brochure, der henvender sig direkte til arbejdsgiverne. Brochuren kan ses på www.beredskab.dk og rekvireres ved kontakt til Beredskabs-forbundets landskontor.

Fokus på frivillige igenEfter en årrække med mere eller mindre stilhed omkring de frivillige sætter man i Ringsted nu igen fokus på frivillige. Tidli-gere er der blevet fokuseret traditionelt på anvendelsen af frivillige. Det vil bered-skabschef Søren Hansen ændre på:– Før har der kun været fokus på indkvar-tering og forplejning. Det vil jeg gerne have ændret på ved at have mindre, flek-sible enheder. Vi skal have opbygget et frivilligmiljø, og derfor prøver vi at starte op igen. Alle frivillige bliver uddannet i en

form for pioneerberedskab, hvor de stifter bekendtskab med en masse arbejdsom-råder. Hellere kunne lidt af det hele, end kunne meget af lidt. Til formålet med de fleksible enheder har vi ombygget en Mer-cedes Vito, der hurtig kan klargøres med forskellige løsninger. Der er således tale om palleløsninger, hvor vi har udstyret stående klar på paller, som hurtigt kan sættes ind i varevognen. Det er blandt udstyr til samariter- og brandvagter, let miljø, let redning og følgeskade, som vil stå klar til hurtig afgang, forklarer Søren Hansen.

Respons fra politikerne ønskesFrivillige er et naturligt hvervegrundlag for at ansætte deltidsbrandfolk. Mange frivil-lige er uddannet i brand og redning, og derfor er de på mange måder en væsent-lig og uvurderlig ressource for redningsbe-

redskabet. Mange kommuner vil komme til at stå i samme situation som Ringsted i fremtiden.– Vi er nødt til at opfordre politikerne til at være opmærksomme på dette problem, som utvivlsomt vil opstå. Frivillige og deltidsansatte er ikke en ressource, som vi har overflod af. Det bliver sværere og sværere at rekruttere det mandskab, der skal til. Økonomisk tror jeg heller ikke på muligheden for, at de kommunale bered-skaber får de midler, der skal til, for at kunne fastansætte sig ud af problemer-ne. Det vil blive alt for dyrt i forhold til i dag. Dermed kan vi komme til at stå i en kritisk situation om få år, hvis vi ikke får midler til at køre fælles oplysningskam-pagner for. Vi skal tage hånd om situatio-nen nu, forklarer Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen.

Også mangel i Ringkøbing-SkjernI lighed med Ringsted mangler man også frivillige i Ringkøbing-Skjern. Her værd-sætter man den ressource, som frivillige er. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.Med landets geografisk største kommune skal det frivillige beredskab køre langt, når det brænder på. Derfor har rednings-beredskabet nu brug for flere folk. Det frivillige beredskab fungerer som støtte til Falck i tilfælde af blandt andet store brande, hvor slukningsarbejdet trækker ud. – Vi kommer blandt andet med vand, forsyner med slanger, laver mad til brand-folkene og hjælper med efterslukning, fortæller Laurids Frandsen om arbejdet. Frivillige i beredskabet får en uddannelse som brandmand, så de senere også kan søge arbejde i Falck, hvis de får lyst til det.

Falck: Godt, vi har de frivilligeFalcks leder sætter pris på den store gruppe frivillige brandfolk. Der er ansat 75 deltidsbrandfolk i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Det lyder af mange, men hvis de skulle løse alle opgaver alene, ville de slet ikke være nok. Derfor sætter Sten Lund, leder af Falck i Ringkøbing-Skjern Kommune, stor pris på de frivillige:– Vi er glade for, at de kan hjælpe med at løse opgaverne. Vi bruger også beredska-bet som rugekasse, når vi skal rekruttere nye folk, siger han til Dagbladet Ringkø-bing-Skjern.

mangel på Frivillige

BeredskaB22

samarBejde

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkelOplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store,tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugenunder selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strømnok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattendeproduktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold.

For the Security of all.www.eads.com/pmrwww.zenitel.dk

Autoriseret distributør

Foto: Jens Lynge

I sidste uge besøgte Beredskabsfor-bundets landschef Bent Mortensen og direktør Per Kjærholt chefen for Hær-hjemmeværnsdistrikt Køge Bugt. Det gav grundlag for en fordomsfri diskussion om mulighederne for at udnytte hinandens stærke sider.

Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet har frivillige som fællesnævner. Så frivil-ligspørgsmål er et naturligt samtaleemne. Mødet resulterede i, at hjemmeværnsdi-striktet og forbundet i fællesskab vil un-dersøge muligheden for at samarbejde om fyrværkeridemonstrationer for skoleklas-

ser. Forbundet kunne eventuelt bidrage med førstehjælp og brandbekæmpelse ved fyrværkeriuheld.– Et sådan fælles projekt er et skridt på vejen til at knytte stærkere bånd mel-lem de frivillige og nedbryde eventuelle gensidige fordomme, udtaler distriktschef, major Bjarne Bladt Hansen.– Det er i øvrigt også tanken, at frivillige fra redningsberedskabet skal deltage på lederuddannelserne på Hjemmeværns-skolen, kunne landschef Bent Mortensen fortælle under mødet.

Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet sonderer samarbejdsmuligheder

Bent Mortensen ses her i samtale med distrikts-chef major Bjarne Bladt Hansen under den efterfølgende reception

BeredskaB23

indstilling til pris

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkelOplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store,tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugenunder selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strømnok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattendeproduktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold.

For the Security of all.www.eads.com/pmrwww.zenitel.dk

Autoriseret distributør

Indstilling og overrækkelsePrisen kan tildeles det danske rednings-beredskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivil-lige, heltids- og deltidsansatte. Den kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

Baggrunden for stiftelsen af prisen er to formål:A. At hædre den eller de i redningsbered-

skabet, der – uanset deres tilhørsfor-hold – har gjort sig mest fortjent til det.

B. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold.

Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsbe-redskab. Som sponsor har Zenitel, ISS Facility Service og Perceptor foreløbigt meldt sig.Prisen vil årligt blive uddelt af forsvars-ministeren den første fredag i oktober. Næste gang vil således være fredag den 2. oktober 2009. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af repræsentanter for organisationerne bag prisen på et møde i efteråret. Sidste frist for indstilling er mandag den 27. april 2009, hvor indstil-lingen skal være modtaget hos sekretaria-tet. I 2007 modtog Mogens Christensen, Hjørring, prisen for en heltemodig indsats i november 2006. I 2008 blev prisen ikke uddelt, da der ikke var indsendt egnede kandidater.

De involverede aktører og organisationer:• Beredskabsforbundet • Centralforeningen for Stampersonel • Fag og Arbejde• Fagligt Fælles Forbund• Falck Danmark A/S• Foreningen af Kommunale Beredskabs-

chefer• Hovedorganisationen af Officerer i Dan-

mark• Landsklubben For Deltidsansatte Brand-

folk• Landstalsmandsudvalget for Menige i

Beredskabskorpset• Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Beredskabsforbundet, Hedelyk-ken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 35 24 00 28, e-mail: spw@beredskab.dk.

BeredskaB24

juBilæum

Af Line NielsenFoto: Eva Ingeborg Holskov ogLine Nielsen

Meget hurtigt står det klart, at Mogens Thiim er typen, der altid søger indflydelse. Han vil ikke sidde på sidelinjen og se på; han vil være der, hvor det sker. Man behøver bare at tage et kig på hans CV, som tæller adskillige bestyrelsesposter samt formands- og direktørstillinger igen-nem årene.

Bare jeg kan få taleretDerudover er Mogens Thiim slået til Rid-der af Dannebrog for sine fortjenester inden for dansk sygehusvæsen, så han har bestemt ikke siddet med hænderne i skødet.– Som jeg plejer at sige, jeg behøver ikke have stemmeret, hvis bare jeg har taleret, siger Mogens Thiim. Og efter at have tilbragt noget tid med ham, er jeg ikke i tvivl om, at han faktisk blot behøver at have taleret, for han kan noget med ord. For eksempel talte han sig til et job i vinbranchen, som han var i i 43 år. I dag er Mogens Thiim både formand for Hjerteforeningens Lokalko-mité og Ældrerådet på Frederiksberg. Han er også stadig tilknyttet Beredskabs-forbundet, idet han er revisorsuppleant i Frederiksberg-kredsen, og for nylig har han også været involveret i planlægnin-gen af et hvervearrangement for at skaffe nye frivillige til kredsen.

Garder siden frivillig brandmandDet med at hjælpe andre kommer helt naturligt for Mogens Thiim, og skæbnen ville, at han var lige i nærheden den dag i 1945, hvor Den Franske Skole på Frede-riksberg Allé blev bombet. Her hjalp han med at grave folk ud af bygningerne. – Jeg har aldrig glemt den nat, jeg gik der, siger Mogens Thiim, der husker krigen som en ’forbandet tid’ præget af angsten for tyskerne og ikke mindst Gestapo. Senere blev han garder, og det satte gang i interessen for at værne om vores land. Han nåede at være garder under tre mo-

narker, hvilket der ikke er mange, der kan prale af. Da han ikke kunne være garder mere, måtte han have en ny uniform:– Da jeg var blevet for gammel til at være garder, måtte jeg have en anden uniform. Ikke for uniformens skyld, men fordi jeg skulle have et sted at være, hvis der blev ufred i Danmark. Jeg har altid haft det sådan, at hvis der sker noget, så kan de evakuere børnene og kvinderne til Slaglille eller Skælskør, men jeg vil blive tilbage og holde styr på det her – og kæmpe for at bevare det. Men jeg må jo stå sammen med nogen, og det var derfor, jeg kom ind i Civilforsvaret. Jeg meldte mig til brand-tjenesten, og der var jeg glad for at være. Det er raske folk, der er brandmænd, så det var helt naturligt for mig at være der, siger Mogens Thiim.

Vand fra Damhussøen til Frederiksberg HaveDer er mange sjove historier fra Mogens Thiims tid i brandtjenesten, men særligt en oplevelse står stærkt i hans hukom-melse:– Vi skulle lære at lave transport af vand, for det var vigtigt. Og Frederiksberg Haves kanaler manglede vand på det tidspunkt, de var faktisk ved at tørre helt ud, så de kloge folk fandt på, at det kunne være en passende opgave for os at trække vand fra Damhussøen [på grænsen mellem Vanløse og Valby]. Og det måtte ikke for-styrre trafikken, så vi skulle have vandet op over sporvognene, og sådan nogle sporvogne de er dælme høje, når man skal have vand op over dem! Så da vi kom til Fasanvej, skulle vi altså have vandet op over to spor og ind i haven. Det var noget af en heltebedrift, kan jeg godt sige dig, griner Mogens Thiim.

Nytårsgudstjenester i Frederiksberg SlotskirkeSiden avancerede han i systemet, og han nåede at blive regionsformand. – Eller F.U.K.-formand, som det hed dengang, det vil sige formand for Fæl-lesudvalget for Storkøbenhavn, forklarer Mogens Thiim.

En af de ting, han fremhæver fra sit arbejde som F.U.K.-formand, er nytårs-gudstjenesterne: – De blev oprindeligt startet af DKB [Danske Kvinders Beredskab], og det havde altid været problemfyldt at skulle finde kirker og præster til at holde tale. Det fik jeg lavet lidt om på, sådan at de altid blev afholdt i Frederiksberg Slots-kirke, og det er sådan noget, jeg tænker tilbage på med en vis stolthed og en vis ærefrygt, fortæller Mogens Thiim. Han havde mange kontakter og nærmest daglig omgang med borgmestrene i Stor-københavn, derfor havde han heller ikke problemer med at finde talere til nytårs-gudstjenesterne.

Én fælles organisation for mænd og kvinderMogens Thiim oplevede ligeledes de spændende år, hvor DKB ophørte og blev lagt sammen med Civilforsvarsforbundet:– Jeg var naturligvis forkæmper for, at de skulle lægges sammen. Jeg synes, at mænd og kvinder er ligeværdige, og vi skal ikke have hver vores organisationer og bekrige hinanden. Vi skal stå sammen, mener Mogens Thiim og fortsætter: – Og der var så en årrække, hvor jeg var medvirkende til at få det balanceret. Kvin-derne oplevede ind imellem, at mændene bare synes, at de skulle sættes på plads, men i dag er det jo helt naturligt, at der både er kvinder og mænd i organisatio-nen, slutter Mogens Thiim, som bliver i beredskabet, indtil han ikke kan mere.

jeg vil være med til at værne om landetMogens Thiim fra Frederiksberg-kredsen kan i år fejre 61 års jubilæum hos Beredskabsforbundet . BEREDSKAB besøgte ham for at høre om hans tid i beredskabet, og hvorfor han stadig er frivillig .

BeredskaB25

N

V Ø

S

Af viceberedskabsmester Henrik Jørgensen

Materiel og køretøjer ved DFI, Herning Da DFI blev etableret ved Beredskabs-styrelsen Midtjylland i 2003/2004 var det bl.a. med det formål at kunne sende ca. 25 frivillige fordelt på tre grupper på indsats samtidigt. I den forbindelse valgte vi at anskaffe tre køretøjer: To Mercedes Benz Sprintere og en Nissan Patrol. Alle køretøjerne, der kan transportere 7 til 9 frivillige, er indregistreret som udryknings-køretøjer og udstyret med radio og GPS. Hertil er der anskaffet tre stk. to tons boogietrailere samt en større mængde materiel. Materiellet er pakket i taktiske moduler og kan medbringes, når der er behov herfor. De tre køretøjer gør det muligt at trans-portere mandskab til afløsning og sup-plement ved større og langvarige indsat-ser, som fx i forbindelse med skov og plantagebrande. De tre trailere samt det anskaffede materiel muliggør, at man kan indsætte op til tre mindre selvstændige

enheder i forbindelse med fx storm eller orkan, hvor der er behov for rydning af kørebaner og afdækning af bygninger til evakuering af trafikanter i forbindelse med kraftigt snefald mv. Det anskaffede materiel er pakket taktisk, hvilket skal forstås således, at der i den enkelte pakning er alt, hvad den enkelte opgave kræver. Som et eksempel indehol-der træfældningspakningen udover motor-kædesav også reservedele, brændstof, fældejern, kiler og sikkerhedspåklædning. De taktiske pakninger dækker følgende indsatsområder: Træfældning, afdækning, sne, forankring/bjærgning, afspærring og afstivning. Herudover findes der taktiske pakninger inden for førstehjælp, lys/el og værktøj. Disse pakninger er således ikke henholdt til et specifikt indsatsområde, men kan supplere de øvrige pakninger. Herudover rådes der over fire transpor-table bure samt løfteseler til rednings-hunde. Opbygningen af pakningerne sker lø-bende; der er pt. færdiggjort to komplette sæt materiel. Tredje og sidste sæt er

under anskaffelse og oppakning. Dette sker i tæt samarbejde med de frivillige, der også i det omfang, det er muligt, vedligeholder og kontrollerer materiellet. Samarbejdet med de frivillige omkring materiellet betyder ligeledes, at der sker en løbende modernisering af pakningerne, ud fra de erfaringer, der opnås ved brug under uddannelse, øvelse og assistance. Der er indgået en aftale mellem DFI, Her-ning og Randers Redningsberedskab, der indebærer, at et køretøj med tilhørende trailer og materiel er permanent placeret i Randers. Placeringen af køretøjer og materiel i Herning og i Randers betyder, at de frivillige, der er bosiddende i den østlige del af regionen, ved uddannelse, øvelse og alarmering kan møde i Randers, og dermed undgå den lange kørevej til Herning. Det er derfor muligt for stort set alle frivillige at møde inden for en time efter alarmering.

dFi, herning

Af sektionsleder Hanne Nielsen

I form med beredskabet… Når emnet falder på motion, er den typiske reaktion hos langt de fleste mennesker et dybt suk, som hurtigt efterfølges af bemærkninger som, ”Puha – ja, jeg skal også snart have taget mig sammen” eller ”Ja, jeg ville meget gerne gøre noget ved det, hvis jeg ellers bare havde tiden”. Da snakken på beredskabs-centret første gang faldt på indretningen af et motionsrum, var modargumentet også ”det er der ingen, der gider”. Hvorfor er det sådan? Hvorfor har de fleste den opfattelse, at motion er en sur pligt, og som en konsekvens af dette vælger sig en motions-form, hvor de i hvert fald er sikre på, at de ikke samtidig også kan have det sjovt? Eftersom Den Frivillige Indsatsstyrkes opgave er at løse læn-gerevarende og mandskabskrævende indsatser, ligger det jo i sagens natur, at de frivillige i styrken er nødt til at have en vis fysisk styrke og udholdenhed. Der kommer derfor også mere og mere fokus på motion og sundhed både bevidst og under-forstået i uddannelserne og aktiviteterne i frivilligenhederne. Motionsrummet har for længst fundet sin plads på centret, fri-turegryden er smidt ud af køkkenet og løbetest er blevet en helt

naturlig del af optagelsesproceduren for nye frivillige til DFI-Øst. En af beredskabscentrets specialenheder havde for nyligt sågar sat en hel enhedsdag af til at snakke sundhed og motion, og det blev ikke kun ved snakken. Alle fremmødte blev præsenteret for enhedsledelsens forventninger til fysisk formåen, hvorefter alle blev udstyret med nummer på maven, fik løbesko på og tog 12 minutters løb med et smil på læben. Efter således at have fået et håndgribelig indblik i egen motionsstatus blev der givet trænings- og kostråd til enhedens frivillige. Med nogle ganske få midler vil motion kunne vendes fra noget, som vi siger ”Åh nej nu igen…” til noget, hvor vi siger ”Skal vi ikke snart igen…”. Læg fx en bold på garagepladsen foran en gruppe personer, kig på uret og se hvor længe den få lov til at ligge stille – der går ikke ret lang tid. I stedet for at løbe rundt på en grussti, så sæt nogle poster ud på ruten og giv folk et kort i hånden – selv flere måneder efter kan alle more sig over kom-pasretninger og grine over et kort, der ”helt sikkert ikke stemte overens med den virkelige verden”. Så bliver det lige pludselig både sjovt og socialt at komme i god form, og Den Frivillige Ind-satsstyrke bliver endnu bedre til at løse sine opgaver.

dFi, hedehusene

dFi inFormation

region nordjyllandNu begynder foråret snart at banke på – ja, man kan nogle dage næsten lugte og skimte det her i det Nordjyske.

I regionen har vi fået afsluttet alle årsmø-derne, både i kredsene og det regionale. Der blev skiftet lidt hist og her. Det var hyggeligt at komme rundt og hilse på de forskellige kredse og møde de frivillige, samt hører i beretninger-ne om alle de forskellige aktiviteter, der sker i kredsene. Mange kredse er godt i gang med de kommunale uddannelser og med at hjælpe foreninger m.m. med de assistancer, de måtte ønske. Vi fra regionens side vil gøre vores bedste for også at komme rundt og besøge så mange af disse aktiviteter som muligt.

Regionen var også repræsenteret ved en række nytårsparoler. Her og ved et enkelt årsmøde blev der udelt 10 og 20 års tegn. Tillykke til alle Jer og tak for den indsats, I foreløbig har ydet.

Karin Rasmussen

Viceregionsleder

region syddanmarkVi kunne afholde den traditionsrige nytårspa-role på FanøAftalen var fælles overfart med den lille færge fra Esbjerg til Nordby. Der ventede en hel delegation fra Fanø Beredskabsforbund og en bus på os. Vi kørte til kirken i Nordby, hvor vi blev hilst velkommen af præsten. Beredskabs-forbundets Musikkorps var ankommet lidt tidligere for lige at få tid til klargøring og for at få de sidste aftaler på plads med organisten.Efter højtideligheden i kirken fortsatte vi med bus på en guidet rundtur på Fanø. Bered-skabschefen er en spændende guide. Han kan fortælle om alt og alle på øen.Og endelig var vi så fremme på destinationen, hvor vi skulle have frokost. Her var borgme-steren også ankommet. Efter en dejlig frokost blev nytårstalerne afholdt. I godt selskab løber tiden hurtigt, så pludseligt var det tiden til en hurtig rundtur i de nyindrettede lokaler, hvor de frivillige har brugt mange timer og kræfter det sidste årstid for at komme på plads. Og så kunne vi begive os ud på spadsereturen til færgelejet igen. Tak til Fanø for en dejlig oplevelse.

Alle kredsårsmøderne er nu afholdt. Vejrgu-derne har været med os i år. Ingen sne og ingen frost – dejligt, når vi skal ud på de lange ture om aftenen.

Kun tre kredse har fået ændringer på lederpo-sterne i år.

Tak til de ledere, som har varetaget lederfunk-tionerne gennem de seneste år. Velkommen til nye ledere med håb om, at I må få glæde af arbejdet.Og til alle de ledere, der bare ønsker at fortsætte. Det er så vigtigt med kontinuiteten i vort arbejde. Også I skal naturligvis have tak for jeres store engagement.

Regionens årsmøde blev afholdt den 7. marts i Aabenraa kommune.

På de fleste kredsårsmøder fik jeg fortalt lidt om regionens arbejde med at få gang i 9-timers selvforsvarskurser. De har ligget stille i alt for lang tid. Vi har inviteret en flok selvforsvarsinstruktører til et opgraderingskur-sus den 18. april. Vi skal have gennemgået hele administrationsgangen i kurset samt det gældende pensum. Dernæst skal vi opfordre de enkelte kredse til at arrangere disse kurser lokalt. Rent instruktørmæssigt er vi rimeligt godt dækket ind. Det vil i første omgang være gældende for Region Syddanmark som et

pilotprojekt. Når alt materialet er på plads, og landsledelsen siger god for kurset, så vil alle kunne gøre brug af det.

Og endelig har vi det obligatoriske selvfor-svarskursus i Frøslev den 1. - 9. maj. Er I interesserede i kurset, så gå ind på www.beredskab.dk og læs under Kurser. Her findes også tilmeldingsskemaet.

Else Højsager

Regionsleder

Beredskab26

BeredskaB26

regioner og kredse

Frederiksberg: 10 års ancienitetstegn bliver overrakt til Mette Jensen og Torben Svane

Frederiksberg: Vicekredsleder Eva Ingeborg Holskov overrækker kredsens frivilligpris 2008 til kredsleder Ib Otte

region hovedstadenKreds Frederiksberg

ÅrsmødeMandag den 16. februar afholdt vi årsmøde på Brandstationen.Inden vi startede årsmødet, blev Mogens Thiim hædret af landschefen, regionslederen, brandchefen og kredslederen; han har været frivillig i 61 år.10 års anciennitetstegn blev overrakt til Mette Jensen og Torben Svane.Den lokale frivilligpris blev af vicekredslederen overrakt til kredslederen. Det var en brandøk-se med inskriptionen Frivilligpris Frederiksberg 2008.Som kredsleder blev Ib Otte genudpeget, på valg som kredsledelsesmedlem var Per Niel-sen, han ønskede ikke genvalg, nyvalg blev Torben Svane. FastelavnsfestIgen i år deltog vi i kommunens fastelavnsfest i rådhushallen for 400 børn i alle aldre.Borgmester Jørgen Glenthøj bød velkom-men, der blev uddelt godteposer og juice til børnene, imens børnene herefter slog katten af tønden, var der i festsalen kaffe/te/faste-lavnsboller til forældrene. Der var mange sjove og interessante udklædninger.

Ib OtteKredsleder

Kreds København NordVest

6-dagesløbPar nr. 7 indfriede forventningerne og vandt 6-dagesløbet i Ballerup superarena 2009. Igen i år var kreds København N.V. til cykelløb som førstehjælpere og brandvagt, godt støttet af fem brandfolk fra Benløse, en fra Greve, en fra Øst Amager og to fra landskontoret, som sammen med ni fra vores egen kreds og de to læger fik vores del af arrangementet til at gå op i en højere enhed. Vi fik da også ros for vores indsats af løbets ledere. I år var der ca. 15.000 betalende tilskuere, som overværede de hektiske jagter på banen, hvor de 15 par med hastigheder på op til 60 km i timen sloges indædt om placeringerne. Når jeg ser en begivenhed som det københavnske 6-dagesløb forbavser det mig, at der kun er 50 mennesker fra sportsdirektør Henrik Elmgreen på 63 år til yngste hjælper den 14-årige programsælger Marc Blauenfeld til at få det hele til at fungere, men hele organisationen er topprofessionel, og alt er planlagt i mindste detalje, og tidsplanen holder på minuttet. I år var vi ret arbejdsløse, for heldigvis var der kun 12, der måtte en tur forbi vores lille skade-stue, og ingen ambulancer skulle bruges, så vi kunne bare nyde den hektiske stemning og lade os rive med af begejstringen fra tilskuer-pladserne. Til slut skal der lyde en varm tak

til alle, der hjalp os med, igen i år, at stå som pålidelige og ansvarsfulde førstehjælpere og brandvagter. Efter 432 mandetimer i alt kunne vi sige tak for i år, vi ses til 6-dagesløb i 2010.

Jens Nielsen

Frivillig

landsplanAnsættelse LandskontoretUlla Munk, ansat som koordinatorLars Fruergaard, ansat som serviceassistent

AdresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskon-toret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NyhedsbrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhe-derne direkte i din indbakke.

Støttemedlem

Gratis førstehjælpskursusDer vil i løbet af foråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Bered-skabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødsels-dagenEmner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varig-hed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år. For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafde-ling på telefon 35 24 00 00.

Sammenslutningen for VirksomhedsberedskabDet førstkommende medlemsmøde afholdes ved Operaen i København den 14. april, hvor vi får lejlighed til at høre om det interne bered-skab m.v. Læs mere på hjemmesiden www.virk-bered.dk

Samarbejdsgruppen vedrørende Virksomheds-beredskab består nu af 11 aktører:• Beredskabsforbundet• Damasec Front Line Protection• Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut• Falck Danmark A/S Rådgivningscentret• Foreningen af Kommunale Beredskabsche-

fer• Foreningen af Selvstændige Førstehjælps

Instruktører• Helpan & Helpan Safety• Københavns Brandvæsen Forebyggende

afdeling• Nordsjællands Brandvæsen og Brandskole• Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i

Danmark• Sammenslutningen for Virksomhedsbered-

skab

MusikkorpsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.dkKommende arrangementer:• Fugleskydning, Uldum, 23. maj, kl. 13:00• Landsrådsmøde, Nyborg, 6. juni• Hærvejsmarch, Viborg, 27. - 28. juni

Beredskab27

BeredskaB27

regioner og kredse

lej en seng i FrøslevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-skabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Ulla Munk Lars Fruergaard

PPUMMId nr: 42102

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Målrettet sikkerhedstræningFalck Nutec er i dag et internationalt anerkendt uddannelses-

center. Vores kompetence er opbygget gennem mere end

30 års udvikling.

Vi tilbyder og udfører godkendt og målrettet sikkehedstræning

inden for bl.a. brand og redning, skibsfart, vindmøller, industri

og service, maritim sikring, kemikalietræning, krisestyring og

beredskabsledelse samt sikkerhedsrådgivning.

Vi skræddersyer omkostningseffektive og proffesionelle

løsninger.

10265 FalckNu_Ann210x257_Målret_sik.indd 1 13/03/09 12.51