BEREDSKAB 01, Januar, 2012

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 01 / januar 2012

tema:

Se mere på side 16-19

FritidsFiskerneFravælger redningsvesten


Hvad gør vi, når klimaet går amok?

Se mere på side 37

Første år med forebyggelsesuddannelsen

Se mere på side 8

Forsvarsminister nick Hækkerup: - Frivillige gør en forskel

TeMaSøredning

www. helpansafety.dk | telefon: 57 600 111

Forskellen ligger i det træningsudstyr du anvender- Udstyr til førstehjælps- og AED-træning, der holder til at blive brugt igen og igen og igen ...

- Alle træningsdukker leveres med hygiejneløsning, ekstra masker, ekstra luftveje og i bæretaske eller kuffert.

- OBS: Så let at vedligeholde og opgradere, at du kan se bort fra udgifter til serviceeftersyn.

Flere modeller i AED-trænere og træningsdukker.

Førstehjælpsbøger, undervisningsmaterialer, øvelsesforbindinger og meget andet.

Laerdal, Resuscie Anne - Helkrop kan anvendes til træning i blandt andet:- HLR med og uden AED- Forflytningsteknik- Nødflytning- Frigørelse- Stabilt sideleje- Fås med og uden SkillGuide- Traumelemmer kan tilkøbes

01 Januar 2012 BeredskaB

Indhold 3

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 [email protected]: Hendes Majestæt Dronningen

Ansvarshavende redaktør:Direktør Per Kjærholt

Oplag 13.193Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2010 – 30/6-2011

RedaktionKommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

AbonnementUdkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,-Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværns-pligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 27. februar 2012

Produktion og annoncerMediegruppen asTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

01januar 2012 32. årgang

08

26

16

30

Alle kæmper om den. Opmærksomheden fra medierne. Og det er der en naturlig grund til, for det er med til at styrke den pågældende organisations eller virksomheds position og omdømme i danskernes bevidsthed. At komme i fokus, så selv politikerne er nødt til at være opmærksomme. Derfor gælder præmissen også for de frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Synlighed er et nøgleord, og Beredskabsforbundet vil derfor øge indsatsen på dette område.

Beredskabsforbundet vil med projekt “Synlighed og Samfundsværdi” gøre de frivilliges og forbundets aktiviteter og indsatser endnu mere synlige. For det er et område, som vi kan være stolte af. Landsledelsen med landschefen som primus motor har godkendt en plan for de kommende 2–3 år med hele 13 delprojekter, der sættes i værk for at gøre det frivillige arbejde mere synligt – og ikke blot for, at vi alle skal vide om indsatsen, men også for at give os mulighed for at lære af hinanden og dermed øge værdien af vores frivillige arbejde.

Men det kræver fokus på opgaven, og at alle kan være med til at udbrede kendskabet til de frivilliges prisværdige arbejde. Der er ikke andre til at gøre det end os selv, så derfor skal alle frivillige være opmærksomme på muligheden for at sælge den gode historie lokalt. Vi skal ikke gemme os i skyggerne, men stå frem og være stolte af det arbejde, som alle udfører – uden at det skal blive Og hvorfor? Det er der et par klare grunde til. For det første vil det være med til at sikre en fortsat tilgang af frivillige til redningsbe-redskabet, at det spændende arbejde bliver langt mere synligt. For det andet vil det i endnu højere grad sikre politikernes bevågenhed. De har allerede stor ros og respekt for de frivilliges arbejde – som det også kan læses i denne udgave af BEREDSKAB – men det vil på ingen måde skade, at de får endnu større indsigt i det samfunds-gavnlige arbejde. Og for det tredje vil det kunne også være en døråbner for, at frivillige kan benyttes til nye opgaver end dem, der bliver ud ført i dag. Hvis vi kan løfte denne informations-opgave i fællesskab, så går både de frivillige og Beredskabsforbundet en spændende og udfordrende fremtid i møde.

synlighed er en præmis

IndHold

leder

Forsidefoto: www.minbaad.dk

04 Forsvarsministrerens nytårshilsen til de frivillige

06 Spændende fremtid for Beredskabsforbundet

07 Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke

08 Frivillige kan gøre en forskel

10 Politisk aftale om redningsberedskabet 2012

12 Beredskabsordførernes syn på frivillige

16 Fritidsfiskerne fravælger redningsvesten

22 Hvad gør vi, når klimaet går amok?

24 Kort Nyt

26 BF-Stævne 2012

30 Beyond the rubble

32 Æ’ Sprøjt

34 Rekruttering og fastholdelse af frivillige i Søredningen

37 Forebyggelsesuddannelsen

38 Landschefens Væg

40 Kort Nyt

41 Nyt fra regioner og kredse

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 01 / januar 2012

tema:


FritidsFiskerneFravælger redningsvesten


Hvad gør vi, når klimaet går amok?

Se mere på side 7

Første år med forebyggelsesuddannelsen

Se mere på side 4

Forsvarsminister nick Hækkerup: - Frivillige gør en forskel

TeMaSøredning

Her ved indgangen til det nye år skal der lyde en stor tak til alle de frivillige i redningsberedskabet, som gennem hele året har ydet en kæmpe indsats. Jeg tror ikke, at der er mange, der ved, hvor meget godt redningsberedskabet gør for os danskere i vores hverdag. Men når snemasserne spærrer folk inde, eller regnskyl oversvømmer gaderne, så tror jeg, at enhver dansker værdsætter redningsberedskabet og de frivillige, der gang på gang stiller op for at hjælpe andre.

Et årsskifte giver mulighed for eftertanke, og hvis vi tænker til-bage på 2011, så er der ingen tvivl om, at der har været brug for redningsberedskabet og jer frivillige. I er hverdagens helte. Det er et faktum, at uden jer frivillige ville redningsberedskabet ikke kunne have leveret det, som det har gjort i 2011.

Det netop afsluttede år har været yderst begivenhedsrigt. Både inden for og uden for landets grænser har naturkræfterne sat beredskabet på prøve. I Danmark satte store snemængder i årets første måneder beredskabet på prøve. I sommermånederne var det store regnmængder og oversvømmede veje og kældre, der gav masser af arbejde til beredskabet. Kraftig storm prægede ef-teråret og satte atter engang beredskabet og de frivillige i sving. Det er ikke kun, når naturkræfterne sætter beredskabet på prøve, at der er behov for jer. Det er også ved alle de hændelser, som indtræffer uden varsel, men som får indflydelse på mange men-neskers dagligdag. Her tænker jeg på eksempler som branden i KB-Hallen eller ulykken i Andst.

Også ude i verden har der været brug for beredskabet og dets frivillige. Senest har danske frivillige gjort en forskel i Libanon og Pakistan. De frivillige i redningsberedskabet og hjemmeværnet er typisk ”ildsjæle”, der bruger rigtig mange timer til gavn for samfundet, og det har min dybeste respekt. Og mange tusinder mennesker har fået hjælp takket været redningsberedskabets frivillige, som også stiller deres kompetencer til rådighed i inter-national sammenhæng.

Hele året er der mange opgaver for beredskabet i både ind- og udland, men trods travlhed, må vi ikke glemme udvikling. Det danske samfund skal fortsat have et robust og effektivt red-ningsberedskab. Redningsberedskabet skal naturligvis løbende udvikles, så det til stadighed matcher de trusler og risici, samfundet står overfor. Det er vigtigt, at både det statslige som det kommunale beredskab fortsat fokuserer på at uddanne de frivillige til opgaver, hvor der rent faktisk er efterspørgsel, og hvor de frivillige kan gøre en forskel. Frivillige motiveres ved at blive nyttiggjort i dagligdagen. Og jeg ved, at I frivillige har fokus på, at uddannelse og øvelse er vigtigt for at sikre et stærkt og relevant redningsberedskab.

Der vil også i 2012 være brug for jer frivillige. Det er derfor mit store ønske for det nye år, at I fortsætter jeres engagement med løsning af såvel kendte som nye opgaver. Det er ligeledes mit håb, at I vil være med til at gøre det danske beredskab robust også i 2012.

Godt nytår!

4 Nytårshilsen

Forsvarsministerens nytårshilsen til de frivillige i redningsberedskabet

Det er Ikke kuN, Når NaturkræfterNe sætter bereDskabet på prøve, at Der er behov for Jer.

BeredskaB 01 Januar 2012

emne 5


tema 5

-EN DEL AF LS NORDIC ApS

Forsvarsministerens nytårshilsen til de frivillige i redningsberedskabet


6 Nytårshilsen

læs mere om BF-stævnet på www.beredskab.dkBF-stævnet afholdes i Frederikssund i starten af september. tilmeld din kreds nu!

Af BjArne LAuStSen, præSident

spændende fremtid for BeredskabsforbundetÅret 2012 kan blive et skelsættende år på mange områder og for mange.

Vi har netop forladt et år, der i høj grad har stået i naturens tegn. Snestorme og skybrud har givet meget arbejde til rednings-beredskabets frivillige i 2011. Det har været med til at vise, at de er en uundværlig ressource. Befolkningsuddannelsen i fore-byggelse af ulykker blev også gennemført som pilotforsøg med et godt resultat, og det gratis kursus er nu et landsdækkende tilbud til alle kommuner. Så på dette område er der nye opgaver.

Samtidig har Beredskabsforbundet arbejdet med en stor opgave. Som en udløber af debatten om manglende deltidsansatte og frivillige brandfolk fik vi på finansloven for 2011 og 2012 tildelt en bevilling, sådan at vi sammen med en række organisationer, myndigheder og virksomheder forestår arbejdet med at sikre tilgangen af deltidsansatte brandfolk og frivillige til de sønderjy-ske frivillige brandværn. Det første år er nu overstået med et godt resultat, og vi har taget hul på anden omgang.

Et 1-årigt beredskabsforlig blev indgået i efteråret, hvor der desværre som konsekvens heraf skulle gennemføres en række besparelser inden for redningsberedskabet. Forud for dette havde Beredskabsforbundet allerede gennemført en lang række nedskæringer i sin medarbejderstab. Vi kan derfor ikke klare flere nedskæringer, og det betyder, at vi nu skal have fremsendt vort oplæg til et nyt flerårigt beredskabsforlig.

Som tidligere vil Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund gå sammen med Beredskabsforbundet for med én stemme at gå i dialog med Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsforbundet er de frivilliges talerør, men vi skal også være initiativtager i disse særdeles vigtige beslutninger omkring redningsberedskabets fremtid. Vi skal tale de frivilliges sag over for politikerne og gøre dem opmærksomme på den uundværlige ressource, som de frivillige utvivlsomt er. Det har de med al tyde-lighed igen bevist i 2011. Synlighed bliver derfor også et vigtigt omdrejningspunkt for os i 2012, og her er det vigtigt, at vi løfter opgaven i fællesskab. Kun sammen kan vi gøre en forskel og få de frivilliges opgaver og indsatser mere på landskortet.

Sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på BF-Stævnet, der afholdes i Frederikssund i starten af september. Min opfordring går på, at alle kredse får tilmeldt sig. Både for at styrke sammenholdet for de frivillige på tværs af kommunegrænserne og ikke mindst for at vise omverdenen, hvad de frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet har at byde på.

I ønskes alle et godt nytår!


Nytårsgudstjeneste 7

spændende fremtid for Beredskabsforbundet

Den 11. januar blev nytårsgudstjenesten i Region Hovedstaden traditionen tro afholdt i den smukke Holmens Kirke. Kirkens kor bidrog som vanligt med skønsang, og gudstjenesten blev forrettet af Københavns Biskop Peter Skov-Jakobsen.

Af Line nieLSen

Aftenens hovedtaler var Beredskabs-styrelsens direktør, Henning Thiesen, som fortalte om fire udviklingstendenser, som har betydning for beredskabet, nemlig klimaforandringer, terror, nye komplekse infrastrukturer og det internationale ar-bejde ved katastrofer i udlandet. Direktø-ren konstaterede på den baggrund, at red-ningsberedskabet står over for en række beredskabsfaglige, kompetencemæssige og økonomiske udfordringer.

voldsomt vejr giver udfordringer– Det voldsomme vejr sætter samfundet og dermed også beredskabet under pres, når der for eksempel på få timer falder mere nedbør end på to normale måneder, sagde Henning Thiesen. Han mente des-uden, at frivillige er meget velegnede til at sætte ind ved denne form for hændelser:

– Hændelserne i forbindelse med vold-somt vejr understreger behovet for plan-lægning, koordination og samarbejde og stiller store krav til redningsberedskabets evne til at kunne håndtere omfattende og komplekse situationer, herunder ikke mindst flere samtidige hændelser. Indsat-

serne i 2011 understreger ligeledes, at der er brug for frivillige i redningsbered-skabet til at løse disse opgaver, og at det er opgaver, der er velegnede til frivillige, fordi vejrhændelserne typisk er varslede og langvarige.

Forebyggelse er vejen fremHenning Thiesen fortsatte med at fortælle om vigtigheden af forebyggelse, og han mente, at forebyggelse altid er bedre end helbredelse.

– Det glæder mig derfor, at frivillige i 2011 tog fat på at få igangsat Bered-skabsforbundets nye befolkningsuddan-nelse i forebyggelse og den nye kommu-nale forebyggelsesuddannelse til frivillige. Det sætter jeg meget stor pris på, for jeg ved, at forebyggelsesindsatsen vil blive afgørende for beredskabets evne til også i fremtiden at kunne bidrage til et sikkert og trygt samfund. Udfordringen i 2012 er derfor, at vi skal have styrket forebyg-gelsesindsatsen – bl.a. gennem udbre-delse af de nye uddannelsestilbud til hele Danmark. Heri ligger en stor opgave for de frivillige og Beredskabsforbundet.

Brug for frivilligeDirektøren rundede af med at sige, at der er brug for de frivillige til at tage et aktivt medansvar.

– Forebyggelsesindsatsen er derfor et område, som jeg mener, vi fremover bliver nødt til at engagere os meget mere i. Her har redningsberedskabet særligt brug for de frivilliges lokale forankring og tilste-deværelse i de enkelte lokalsamfund. Det er jo her, at forebyggelsesindsatsen skal foregå, og det er samtidig her, at I selv bor og arbejder. Fokus på forebyggelse i det lokalområde, som I frivillige hver især kender ud og ind, vil derfor have en særlig beredskabsmæssig effekt. Det er ligeledes mit håb, at Beredskabsforbundet - som et organisatorisk ståsted for frivillige i redningsberedskabet og som en vigtig samarbejdspartner for Beredskabsstyrel-sen - i 2012 vil styrke arbejdet i kredse og regioner, og dermed fortsat støtte op om fastholdelsen og anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet.

Tak for indsatsen og tak for ordet, sluttede Henning Thiesen.

nytårsgudstjeneste i Holmens kirke

interview

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) giver her sit bud på fremtiden for frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet.

Af MAdS jAkoBSen

Hvordan er dit overordnede syn på frivillige i redningsberedskabet? Hvor vigtig en ressource er de for det danske samfund?

– Et sikkert og velfungerende samfund som vores kræver, at vi alle i dagligdagen påtager os et ansvar, så nødsituationer forebygges og i givet fald håndteres på den mest hensigtsmæssige måde. Denne ansvarsfølelse kommer i særlig grad til udtryk hos de frivillige i redningsberedska-bet og i hjemmeværnet.Frivillige i redningsberedskabet indgår som en vigtig del af samfundets samlede beredskab i enten det kommunale eller statslige redningsberedskab. Det er ikke kun lokale og nationale opgaver, som de frivillige i redningsberedskabet løser, men også internationale. Senest har danske frivillige gjort en forskel i Pakistan og Libanon. De frivillige i redningsberedska-bet og hjemmeværnet er typisk “ildsjæle”, der bruger rigtig mange timer til gavn for borgerne i samfundet, og det har min dybeste respekt.

Fremtidens redningsberedskab – vil det fortsat indeholde frivillige? I større eller mindre grad? Og hvad vil du gøre for at sikre en fortsat tilgang af frivillige?

– Det danske samfund skal fortsat have et robust og effektivt redningsberedskab. Redningsberedskabet skal naturligvis løbende udvikles, så det til stadighed matcher de trusler og risici, samfundet står overfor. Det er vigtigt, at både det statslige og det kommunale beredskab fortsat fokuserer på at uddanne de frivil-lige til opgaver, hvor der rent faktisk er efterspørgsel, og hvor de frivillige kan gøre en forskel. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne gives incitament til at anvende frivillige – det kan blandt andet gøres ved at fortælle “den gode historie” om anvendelsen af frivillige. Det er der mange gode eksempler på ude i kommu-nerne og fra alle de gode indstillinger til

årets frivilligpriser. I forbindelse med den politiske aftale om redningsberedskabet i 2011 iværksatte Beredskabsstyrelsen en analyse af en yderligere anvendelse af fri-villige. Analysen viser, at der er potentiale for yderligere at nyttiggøre de nuværende knapt 600 statslige frivillige i større ud-strækning end i dag – både i det nationale og det internationale redningsberedskab.

Kan du se nye opgaver til frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsfor-bundet inden for de næste par år?

– Beredskabsstyrelsens analyse af en yderligere anvendelse af frivillige viser, at der er et potentiale for at anvende frivil-lige i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Det gælder især i forhold til de voldsomme vejrfænomener som sne, oversvømmelser og orkaner, som vi har set en hel del af herhjemme, og som vi med sikkerhed ikke slipper for i fremtiden. De frivillige kan også indsættes til opgaver, hvor der er lidt længere varsel, og hvor der er behov for specialkompetencer eller anvendelse af særligt materiel. Netop hændelser som voldsomt vejr kan være meget mandskabskrævende og strækker sig ofte over længere tid. Her vil en yderli-gere nyttiggørelse af frivillige derfor kunne have effekt. For Beredskabsforbundets vedkommende er en af jeres centrale opgaver at støtte frivillige i det kommunale beredskab. Det er vigtigt, at I også fremover er med til at påvirke kommunerne, så de kan se potentialet i at anvende frivillige. Beredskabsforbundet har i 2011 og 2012 fået til opgave at videreføre kampagnen “Bliv Brandmand Nu”. Formålet med kampagnen er at rekruttere og fastholde deltidsansatte brandmænd på landsplan. Jeg ser frem til at modtage en evaluering af kampagnen her i 2012. Det er vigtigt, at Danmark har det antal brandfolk, der er behov for, for at give tryghed i samfundet.

Hvor vigtig ser du Beredskabsforbun-dets rolle med at være omdrejningspunkt for de frivillige? Ser du et behov for at styrke Beredskabsforbundets organisatori-ske arbejde?

– Beredskabsforbundet arbejder aktivt for udbredelsen af frivilligtanken i rednings-beredskabet ved til stadighed at gøre op-mærksom på potentialet i forbindelse med at anvende frivillige og fortælle de gode historier. Det synes jeg, I skal fastholde.

Beredskabsforbundet er som forenings-mæssigt ståsted for de frivillige et vigtigt talerør for de frivillige. Et talerør, som de frivillige “ildsjæle”, der bruger rigtig mange timer til gavn for borgerne i sam-fundet, har brug for. Beredskabsforbundet vil således også i fremtiden spille en vigtig rolle i redningsberedskabet.

Frivillige kan gøre en forskel


8 Interview

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 [email protected] www.falcknutec.dk

Højderedning og faldsikring

Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og red-ningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerheds-træning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere informationLæs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Practice makes perfect – and saves lives104

05 · V

ISION

MA

RK

ETING

· 40

36 0

322

10405 FalckNutec_Ann.A4_Højderedning_v2.indd 1 10/09/10 13.41

10 politisk aftale


I det sidste nummer af BEREDSKAB nåede vi akkurat at give en kort introduktion til den politiske aftale om redningsberedskabet, der blev indgået den 16. november sidste år.

Af per kjærhoLt, direktør

Politisk aftale om redningsberedskabet 2012

I det følgende har vi valgt at gengive den samlede aftale-tekst, ligesom de fleste af de politiske ordførere har haft mulig-hed for at tilkendegive deres synspunkter på aftale.

Der er mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konserva-tive Folkeparti enighed om, at der bør indgås en ny etårig aftale om redningsberedskabet i form af en teknisk forlængelse af den gældende aftale.

Aftalen om redningsberedskabet efter 2006 udløb med udgan-gen af 2010 og blev forlænget med aftalen om redningsbered-skabet i 2011.

Der er i 2011 pågået et omfattende analysearbejde, herunder en budgetanalyse, bl.a. under inddragelse af Beredskabssty-relsen og Finansministeriet. Dette analysearbejde er dog, bl.a. på grund af udskrivelsen af folketingsvalget i september 2011, ikke tilendebragt.

Med henblik på at kunne tilvejebringe et fyldestgørende grund-lag for en ny aftale findes det hensigtsmæssigt at forlænge indeværende Aftale om redningsberedskabet i 2011 til også at gælde i 2012.

I forberedelserne til en ny aftale om redningsberedskabet vil der bl.a. blive fokuseret på redningsberedskabets økonomi, vær-nepligt og bygninger samt redningsberedskabets evne til også fremadrettet at kunne løse et stigende antal komplekse hændel-

ser såvel nationalt som internationalt, herunder med inddragel-se af frivillige. Aftaleforberedelserne vil endvidere fokusere på hensynet til, at redningsberedskabet fortsat er dimensioneret netop tilstrækkeligt.

Forlængelsen i 2011 indebar tilpasninger og effektiviseringer i redningsberedskabet i 2011 for ca. 20 mio. kr. Tilpasningerne og effektiviseringerne medførte ikke ændringer i Beredskabs-styrelsens opgaver og struktur. Der er enighed om, at disse tilpasninger og effektiviseringer videreføres i 2012.

I 2012 gennemføres som i staten i øvrigt tilpasninger og ef-fektiviseringer for ca. 20 mio. kr., herunder en tilpasning af CBRN-instituttet som følge af en ændret organisatorisk indpla-cering af instituttet samt i form af en justering af indtaget af værnepligtige. Tilpasningerne gennemføres med jævn geografisk effekt og tilrettelægges på en sådan måde, at Beredskabsstyrel-sens opgaveløsning påvirkes mindst muligt.

Justeringen af indtaget af værnepligtige medfører, at det årlige indtag midlertidigt reduceres med 60. Der vil i forbindelse med den midlertidige reduktion af værnepligtsindtaget ske en omlægning af udrykningsvagten, således at antallet af værne-pligtige pr. udrykningshold reduceres til 12, samtidig med at antallet af befalingsmænd øges fra 2 til 3. Denne omlægning kan generelt set bidrage til en styrket opgavevaretagelse, idet styrelsens assistancer kan medbringe yderligere en befalings-mand med specialuddannelse og erfaring i anvendelse af styrelsens materiel.


politisk aftale 11

Partierne er enige om, at den midlertidige reduktion i 2012 i værnepligtsindtaget ikke foregriber fremtidige aftaler om redningsberedskabet og værnepligten. Værnepligtsindtaget vil kunne tilbageføres til det hidtidige niveau uden at dette vil kræve investeringer i bygninger og uddannelsesmateriel, mv.

Partierne er derudover enige om at nedlægge kriseinfo.dk, idet det er vurderingen, at behovet for krisekommunikation til befolkningen kan varetages uden kriseinfo.dk. Rettidig og korrekt krisekommunikation skal således tilvejebringes – som det allerede er tilfældet i dag – gennem de relevante myndig-heders hjemmesider, i overensstemmelse med sektoransvars-princippet.

Desuden kan myndighedernes krisekommunikation til be-folkningen viderebringes gennem medierne generelt. I den sammenhæng er der indgået en aftale om udsendelse af beredskabsmeddelelser mellem Beredskabsstyrelsen, DR, TV2/Danmark A/S og de regionale TV2 virksomheder, som medfører, at disse medier er forpligtede til at udsende beredskabsmeddelelser for statslige myndigheder med beredskabsansvar.

Aftalen medfører desuden, at visse ikke-obligatoriske kurser, som Beredskabsstyrelsen udbyder, fremover finansieres fuldt ud af kursusdeltagerne.

Endelig er partierne enige om, at Beredskabsstyrelsens bidrag til sikkerhedssamarbejdet afvikles.

Samlet set vil tilpasningerne og effektiviseringerne, herunder den midlertidige reduktion i antallet af værnepligtige, kun i be-grænset omfang få betydning for redningsberedskabets samlede operative opgaveløsning. Tilpasningerne og effektiviseringerne vil ikke få fuld helårsef-fekt i 2012. Den manglende helårseffekt samt et eventuelt restfinansieringsbehov inddækkes bl.a. gennem personale- og aktivitetstilpasninger, begrænsning af merarbejde samt indfø-relse af et selektivt ansættelsesstop.

Der gennemføres under den tekniske forlængelse en samlet analyse af det, der i dag er det samlede redningsberedskab, med det formål at belyse mulighederne for generelle effek-tiviseringer og tilpasninger, en mere effektiv opgaveløsning samt en optimal udnyttelse af redningsberedskabets samlede ressourcer.

Analysen gennemføres med henblik på – i lyset af de økonomi-ske udfordringer samfundet står overfor – at sikre fastholdelsen af et tidssvarende og forsvarligt redningsberedskab. Dermed har analysen ikke alene til formål at identificere effektiviseringspo-tentialer, men skal også medvirke til at sikre, at redningsbered-skabet samlet set er dimensioneret på den mest hensigtsmæs-sige måde.

Analysen afsluttes senest august 2012 med henblik på at kunne indgå i grundlaget for en ny flerårig politisk aftale om redningsberedskabet.

Den samlede økonomiske ramme for redningsberedskabet i 2012 vil således udgøre 521,2 mio. kr., hvoraf Beredskabssty-relsens ramme udgør 507,3 mio. kr., og Beredskabsforbundets ramme udgør 13,9 mio. kr., heraf vedrører 3,0 mio. kr. den ekstraordinære bevilling til Beredskabsforbundet til rekruttering af deltidsansatte brandmænd.

Som det fremgår af både forsvarsministerens nytårshilsen og interviewet med ham her i bladet samt af beredskabsordfø-rernes synspunkter, værdsætter vi meget den politiske velvilje og holdning til såvel redningsberedskabet som de frivillige i redningsberedskabet.

Alligevel må vi konstatere, at konsekvenserne ved forliget har været betydelige for Beredskabsstyrelsen.

Som vi tidligere har peget på, er vi stærkt bekymrede ved, om redningsberedskabet – uanset om det er statsligt eller kommu-nalt – kan vedblive at stå for skud for besparelse efter bespa-relse samtidig med, at vi ønsker at fastholde det velfungerende samfundsmæssige sikkerhedsnet, som vores nuværende redningsberedskab er udtryk for.

Vi ønsker derfor at appellere til beslutningstagerne om at få gennemført det planlagte analysearbejde i 2012 hurtigst muligt, sådan at der fra politisk hold kan træffes de nødvendige beslutninger, der skal til for, at vi kan få et flerårigt forlig efter 2012. Et forlig, der både gerne skulle kunne sikre arbejdsro og en rimelig økonomisk stabilitet i en årrække fremover samt understøtte, at vi kan fortsætte udviklingen og optimeringen af redningsberedskabet.

Fra Beredskabsforbundets side skal det fremhæves, at vi er glade for den landspolitiske bevågenhed og accept, som vi de senere år har registreret fra politisk hold over for såvel red-ningsberedskabet generelt som specifikt nødvendigheden og nytteværdien af de frivillige.

SKADESERVICE

Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG - ODENSE – VEJLE – ESJBERG

RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING


12 Interview

Du vil både kunne læse interview med nye politikere og gengangere på posten. I denne udgave er det ordførerne fra Socialdemokraterne, Konservative og Radikale Venstre. I næste BEREDSKAB bringer vi interview med ordførerne fra Enhedslisten, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Efter folketingsvalget fik en række af partierne nye ansigter som beredskabsordførere. BEREDSKAB bringer i denne og næste ud-gave interview med dem.

Af MAdS jAkoBSen

Beredskabsordførernes syn på frivillige

annette lind, socialdemokraterne

1. Hvordan er dit overordnede syn på frivillige i redningsberedskabet? Hvor vigtig en ressource er de for det danske samfund?

– Borgernes sikkerhed er et højt prioriteret politisk mål. Det er det omfattende bered-skab med til at skabe og sørge for. Befolkningen kan opleve større eller mindre nødsi-tuationer, når brande, ulykker, naturkatastrofer eller overlagte voldshandlinger i større skala er indtruffet. Her taler vi om det totalberedskab, som består af alle forsvarets værn og sikkerhedsorganisationer samt netværket af frivillige. I en mindre målestok har vi den beredskabsindsats, som består i at forhindre og undgå farlige situationer. Her er de frivilliges indsats helt afgørende for befolkningens sikkerhed. Siden jeg blev ordfører for redningsberedskabet, har jeg talt med mange frivillige. Alle udviser en utrolig gejst og et stærkt engagement. Ligesom de kommunale beredskabsfolk, jeg har talt med, taler meget positivt om de frivilliges indsats.

2. Fremtidens redningsberedskab - vil det fortsat indeholde frivillige? I større eller min-dre grad? Og hvad vil du gøre for at sikre en fortsat tilgang af frivillige?

– Det danske redningsberedskab råder over frivillige, som udgør hen ved 40 % af det samlede personel. De frivillige spiller derfor en stor rolle i arbejdet for at gøre Dan-mark et endnu mere sikkert sted at være. Vi er helt klar over, at når der skal spares på forsvaret i milliardklassen, så vil vi skulle se på andre måder at fastholde samfundets samlede beredskab på. Det kunne ske ved at inddrage flere frivillige i redningsbered-skabet, men det må bero på en samlet vurdering.

3. Kan du se nye opgaver til frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet inden for de næste par år?

– Hvis de frivilliges indsats svækkes, må staten erstatte disse medarbejdere ved at bruge betydelige midler til egentlig ansættelse af nyt personel i redningsberedskabet. Alternativet er, at redningsberedskabet og dermed danskernes tryghed i hverdagens samfund svækkes. Socialdemokraterne mener, at man med forholdsvis beskedne midler kan fastholde og optimere det frivillige element i redningsberedskabet.

4. Hvor vigtig ser du Beredskabsforbundets rolle med at være omdrejningspunkt for de frivillige? Ser du et behov for at styrke Beredskabsforbundets organisatoriske arbejde?

– Jeg mener, det er helt centralt, at de frivillige har et stærkt talerør, som har bred folkelig dækning. Det er den væsentligste samarbejdspartner i samspillet mellem de

hvIs De frIvIllIges INDsats svækkes, må stateN er-

statte DIsse meDarbeJDere veD at bruge betyDelIge

mIDler tIl egeNtlIg aNsæt-telse af Nyt persoNel I reDNINgsbereDskabet.


13

Beredskabsordførernes syn på frivillige


14 Interview

politisk ansvarlige og de frivillige som personer. Der er tradition for brede politiske beredskabsforlig, hvoraf det seneste blev indgået i 2011. De frivilliges organisation Beredskabsforbundet og de frivillige i redningsberedskabet er afhængige af de forhold, der besluttes via forliget, og det er mit indtryk, at frivilligindsatsen bliver udvidet i for-ligsperioden i overensstemmelse med Beredskabsforbundets anbefaling. Der vil fortsat være et stort behov for frivillig assistance.

tom Behnke, konservative


– Frivillige er en afgørende forudsætning for, at vi har et robust beredskab. Det gælder ikke så meget i dagligdagen, men ved omfattende og langvarige indsatser og hændelser. Jeg vil sige det så direkte, at vi ganske enkelt slet ikke kan undvære frivillige i red-ningsberedskabet. Der er ikke råd til at ansætte den ressource, som de frivillige udgør. De er enorm billig brandforsikring, forstået på den måde, at de træder til, når det dag-lige beredskab kommer til kort. Frivillige kan desuden konkret være ambassadører for samfundets beredskab ved at få kommunikeret til den enkelte frivilliges netværk, hvad man som borger selv kan gøre for at være mere robust. Specielt når vi fx har ekstreme vejrsituationer.

2. Fremtidens redningsberedskab - vil det fortsat indeholde frivillige? I større eller min-dre grad? Og hvad vil du gøre for at sikre en fortsat tilgang af frivillige?

– Naturligvis vil der være frivillige i fremtidens beredskab. Vi skal sikre, at der er tilstrækkelig med hænder til at kunne trække læsset, når langvarige indsatser kræver meget mandskab. Antallet af frivillige i redningsberedskabet kan aldrig blive for højt, og derfor skal vi aldrig stoppe med at rekruttere. Men der skal heller ikke være for mange, så de frivillige føler, at de ikke bliver brugt. Dog skal der heller ikke være for få, så de føler, at de bliver misbrugt. Så det er naturligvis en balancegang mellem opgaver og antal frivillige. Jeg tror bestemt, at der skal lægges mere vægt på rekruttering via mund-til-mund-metoden, hvor frivillige via deres netværk kan fortælle om det spændende arbejde i redningsberedskabet. Vi skal ikke satse på rekruttering gennem avisannoncer, hvor fanden bliver malet på væggen, hvis ikke flere melder sig som frivillige. Det vil blot være med til at skabe utryghed blandt borgerne. Derfor er vi i Konservative også kede af, at der desværre i seneste forlig skete en reduktion i antallet af værnepligtige. De har uddannelserne og kompetencerne og er derfor oplagte emner som frivillige. Vi ser i Konservative gerne flere værnepligtige, når vi på et tidspunkt får råd til det igen.


– Frivillige skal konkret bruges primært til indsatser. Sekundært skal de bruges til at uddanne borgerne, så vi kan blive et mere robust samfund. For jo flere mennesker, der selv kan gøre noget i situationen, jo bedre kan beredskabet hjælpe de steder, hvor der virkelig er brug for en indsats. Vi lever i et samfund, hvor mange forventer, at andre klarer tingene. Men borgerne skal selv være i stand til at gøre noget. Det er i princip-pet som med førstehjælp, hvor det er vigtigt at kunne noget, tage sine forholdsregler og ikke mindst reagere, når uheldet sker. Her skal vi på længere sigt fokusere mere på befolkningskurserne i forebyggelse, men lige nu ser jeg mere et behov for at skabe robusthed i samfundet.


– Vi skal som politikere ikke blande os i Beredskabsforbundets organisatoriske ar-bejde. Det vigtigste for os har været, at vi i forligsforhandlingerne fik sat foden ned for besparelserne af forbundets bevilling. Beredskabsforbundet har en fornuftig størrelse i forhold til det arbejde, som forventes udført. Det vigtigste er, at alle ansatte i systemet tænker som frivillige. Det vil være med til at skabe et godt miljø og en godt fundament for de frivillige i redningsberedskabet.

frIvIllIge er eN afgøreNDe foruDsætNINg for, at vI

har et robust bereDskab. Det gælDer Ikke så meget

I DaglIgDageN, meN veD omfatteNDe og laNgvarIge INDsatser og hæNDelser.


Zenia stampe, radikale venstre


– Frivillige er vigtig ressource. De skaber fleksibilitet og robusthed i situationer, som vi ikke altid kan forudsige. Derfor har vi heller ikke råd til at ansætte os ud af problemer-ne. Mange frivillige er specialuddannede og har stærke kompetencer, der kan komme samfundet til gode i krisesituationer. På det område er jeg lidt af en romantiker, som fx da København blev ramt af skybrud i sommer og nærmest går i undtagelsestilstand. Her er det yderst prisværdigt, at nogle personer i vores samfund glemmer alt omkring sig og kun tænker på at hjælpe andre. Der hersker en speciel ånd blandt de frivillige i redningsberedskabet, og den skal vi sørge for at bevare. Vi lever i et moderne samfund, hvor det uventede og uforudsigelige kan være med til at sætte alt på stand by. Hvis vi ikke havde frivillige, der sammen med resten af beredskabet kunne træde til, ville vi stå magtesløse, så det er vigtigt, at vi har nogen, som er i stand til at handle.

2. Fremtidens redningsberedskab - vil det fortsat indeholde frivillige? I større eller mindre grad? Og hvad vil du gøre for at sikre en fortsat tilgang af frivillige?

– Jeg ser helt klart et behov for at styrke Beredskabsforbundets informationsmulighe-der. Flere skal være bevidste om, at det er frivillige, som i visse sammenhænge er med til at gøre en forskel, når ulykken rammer. Samtidig skal vi heller ikke kun tænke på kvantitet. Men der skal også fokuseres på kvalitet. Frivillige skal have muligheder for at udbygge deres kompetencer. De udfører en utrolig meningsfuld og livsbekræftende indsats, hvor de gør en forskel. Når man har med frivillige at gøre, er det vigtigt, at der er en struktur og organisering bag, hvilket i dette tilfælde er Beredskabsforbundet. Forbundet er omdrejningspunktet, og det kan vi ikke undvære, og derfor skal forbundet også være mere synlig udadtil. For mange danskere har lysten til at gøre en forskel som frivillige i redningsberedskabet, men hvor skal de gå hen?


– Det er vigtigt at være tilpasningsorienteret som organisation, og det er også min opfattelse, at Beredskabsforbundet er dette. Det er ærgerligt, at befolkningskurserne i førstehjælp blev afskaffet for et par år siden, for det er et af de områder, som jeg ser, at frivillige har muligheden for at kunne styrke. Forebyggelse er naturligvis også selvskrevet, da det er vigtigt, at borgerne bliver bedre til selvhjælp. Og i alt dette er det naturligvis med Beredskabsforbundet i front som primus motor.


– Beredskabsforbundet spiller en rigtig vigtig rolle i det danske samfund. Man kan drage en parallel til et politisk parti. Det er centralt, at politikerne tegner det store bil-lede af partiet og dermed skaber opmærksomhed. Men det er de lokale, der skal samle op på fx nye medlemmer og sørge for, at de bliver. Derfor er det vigtigt at have en stærk organisation på alle niveauer for, at tingene kan fungere.

Når maN har meD frI-vIllIge at gøre, er Det

vIgtIgt, at Der er eN struktur og orgaNIse-

rINg bag, hvIlket I Dette tIlfælDe er bereDskabs-

forbuNDet.

Interview 15


16 tema

Mens lystsejlerne er gode til at vurdere, hvornår det er nødvendigt at bruge redningsvest, så undervurderer fritidsfiskerne faren ved at sejle uden vest. Og de betaler prisen i sidste ende. Den eneste løsning på problemet er at lovgive på området, siger formanden for Danske Fritidsfiskere, men han får ikke meget opbakning.

Af ArneLA MuMinovic, journALiStStuderende

fravælger redningsvesten, selvom den redder liv

Fritidsfiskerne


tema 17

TeMaSøredning

Egon Pleidrup var en erfaren fisker. Ved siden af sit arbejde som politiker i Nordjylland, fandt han altid tid til at slappe af med sin fritidsbeskæftigelse på havet ud for Hanstholm. Natten til søndag den 31. oktober 2010 sejlede han derfor ud med sin fiskekutter for at fiske. Som så mange gange før. Men denne gang vendte Egon ikke tilbage. Bølgerne havde skyllet ham over bord, og han druknede kort tid efter. Han bar ikke redningsvest.

Problematisk tilstandDen overstående ulykke er langt fra

enestående. Det viser i stedet et retvi-sende billede på, at mange fritidsfiskere fravælger redningsvesten. Ifølge en undersøgelse fra Beredskabsforbundet bruger hver anden lystsejler og fritidsfi-sker ikke redningsvest hver gang, når de bevæger sig til søs og havs. Lystsejlerne er dog gode til at vurdere risikoen, når de skal sejle, mens fritidsfiskerne sløser med brug af redningsvesten. Og det kan få fatale konsekvenser for dem i sidste ende. Tal fra Søsportens Sikkerhedsråd viser, at der i perioden fra 2008–2010 er omkommet 42 mennesker i forbindelse med fritidsaktiviteter på vandet. 21 af dem var fritidsfiskere. Kun i et af tilfæl-dene bar den omkomne redningsvest.

Hos Søsportens Sikkerhedsråd er man godt klar over problemet, og i 35 år har det været deres hovedbudskab, at man skal bruge redningsvest, da det er det vigtigste middel til at undgå druknedød.

– Vores vurdering er, at mange vil klart have været hjulpet, hvis de havde båret redningsvest. Men det er rigtig svært at trænge igennem til fritidsfiskerne med dette budskab, siger Sten Emborg, som er daglig leder hos Søsportens Sikker-hedsråd, der har til formål at arbejde for sikkerhed til søs.

Fritidsfiskerne undervurderer farenFritidsfiskerne fravælger redningsvesten alt for tit. Det problem kender man godt hos Dansk Fritidsfiskerforbund. Forman-den, Bruno Müller, har i årevis prøvet at få hans medlemmer til at forstå, hvor vigtig redningsvesten er for deres egen sikker-

hed. Men man taler for døve ører, når han vurderer, at kun 1/3 del af hans medlem-mer bruger vesten regelmæssigt. Og det er der flere grunde til. Fritidsfiskerne i hans forbund har en gennemsnitsalder på +50 år, og den generation værner meget om deres stolthed. Hvis man endelig falder i vandet, så kan man ligeså godt drukne.

– Det er dét, jeg hører rundt omkring. Og det er svært at ændre på. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor de ikke bruger den, for en redningsvest fylder ingenting i dag, siger Bruno Müller.

Selvom der findes veste i flere forskellige størrelser og former, så bruger fritidsfi-skerne dem stadig ikke regelmæssigt. Vagn Jørgensen på 72 år fisker tit i Hjar-bæk ved Skive, og selvom han medgiver, at nogle redningsveste ikke fylder ret meget, så fravælger han dem alligevel op til flere gange. Undtagen når det er rigtig dårligt vejr.

– De er jo stadigvæk ret besværlige og uhandy at have på. Hvis man skal nyde solen, når man er ude på vandet, så er den bare i vejen, siger han.

Selvom Vagn Jørgensen er blevet bedre til at bruge vesten end før i tiden, så indrømmer han, at det glipper ret tit.

– Det er selvfølgelig sløseri, men der skal nok meget til, før der sker noget alvorligt.

signalerne for fare er småDen tankegang genkender Bruno Müller. Mange fiskere undervurderer faren ved at sejle uden redningsvest, og hvis uheldet skulle være ude, sker det sandsynligvis kun for naboen.

– De tror ikke, at det sker for dem selv. Men jeg kan slet ikke sætte mig ind i den tankegang, siger han.

I dag er det lovpligtigt at have en redningsvest om bord på en båd. Men der står ikke noget om, at man skal have den på. Det er ifølge Bruno Müller en af grundene til, hvorfor mange fiskere vælger den fra.

Adfærdspsykolog Jill Byrnit kan sagtens følge tankegangen hos fritids-fiskerne.

Hun sammenligner fravalget af rednings-veste med brug af cykelhjelm. I begge tilfælde overvejer man som men-neske, hvor stor risikoen er for, at der sker noget farligt. Når man kører på sin cykel, kører man ikke ligeså hurtigt, som hvis man var på en motorcykel. Og når man sidder i en båd, vurderer man, at der ikke er en stor fare forude.

– Som mennesker tænker vi, at hvis det er noget, vi er fortrolige med og gør ofte, så er der en form for risikoadfærd, siger hun.

– Hvis en vest er irriterende at have på i længden, opvejer vi, om vi gider generne ved at have den på i forhold til, hvad der kan ske, hvis vi ikke har den på.

Hun vurderer derfor, at fritidsfiskerne tænker, at signalerne på fare ved at sejle og fiske er for små, for man kan jo altid svømme, hvis det går galt.

Forskel på lystsejlere og fritidsfiskereUndersøgelsen fra Beredskabsforbun-det viser også, at hver anden lystsejler ikke bruger redningsvest hver gang, og i statistikken fra Søsportens Sikkerhedsråd finder man også lystsejlere, som er om-kommet og ikke har brugt vest. Men ifølge Danmarks Fritidssejler Union, som både repræsenterer sejlere og fiskere, er der alligevel en forskel på de to grupper.

– Lystsejlerne er nogle af de flinkeste til at bruge redningsvesten.

De tror Ikke, at Det sker for Dem selv. meN Jeg kaN slet Ikke sætte mIg IND

I DeN taNkegaNg.


Man kan aldrig undgå ulykker, men de er gode til at vurdere, hvornår man skal have den på, modsat fritidsfiskerne. Det giver jo ikke nogen mening at sidde i en kahyt i en stor båd og spise sammen med familien iført redningsveste. Så det er ikke lystsejlerne, der er problemet, siger næstformanden, Jørgen Petersen.

svært at komme ind på livet af fiskerneHan er tværtimod meget mere bekym-ret for tankegangen hos fritidsfiskerne. Han har tit været i kontakt med fiskerne og prøvet på at få dem til at komme til fornuft. Men det er svært.

– Hvis jeg bare vidste, hvordan man kunne komme ind på livet hos dem, så ville det være helt fantastisk, siger han.

Lene Shannon mistede sin partner gennem syv år, Egon Pleidrup, da han druknede i 2010. Og selvom han var en fornuftig mand og altid var påpasselig, når andre skulle med ud og sejle med ham, så brugte han næsten aldrig selv red-ningsvest. Hun kan godt forstå, at Jørgen Petersen har svært ved at trænge igennem til fritidsfiskerne. – Den generation, som Egon var en del af, er næsten umulig at nå ind til. Der er ikke ret mange argumenter, der hjælper på at ændre deres mening, siger hun.Hun kan selv komme med et godt eksem-pel på, hvor stædige de er i deres hold-ning. Kort tid efter Egon Pleidrup omkom, snakkede Lene Shannon i telefon sammen med en af Egons bedste fiskekammerater. Hun spurgte ham, om han havde fået købt en redningsvest. Han havde været inden for en butik og kigge på en. Men han fik den ikke købt. – Der kan man jo bare se. Selv når ens bedste ven dør på den måde, så ændrer de ikke engang holdning af den grund, siger hun.

en lovændring er nødvendigSidste år startede Beredskabsforbun-

det i samarbejde med Søsportens Sik-kerhedsråd og Trygfonden en kampagne, “Brug Vesten”, som skal sætte fokus på den manglende brug af redningsveste hos fritidsfiskere- og sejlere. Det er et fornuftigt initiativ, som formanden for de danske fritidsfiskere, Bruno Müller, håber vil ramme fiskerne på følelserne. Men han tvivler stærkt på, at det vil virke i det lange løb. Den mest effektive løsning vil være, hvis der kommer en lovændring,

så det også bliver lovpligtigt at bære red-ningsvesten, når man sejler eller fisker.

– Det er ikke nok at oplyse. Jeg har tordnet med det her i årevis, men ingen gider hører på det. Derfor skal der en lovændring til, og fra vores side er det stålfast, at vi går efter det, siger han.

Loven skal ændres, så der står, at man skal have vesten på i det øjeblik, men går ned i sin båd. Og man skal først tage den af, når man står på kajen igen. Så er man ifølge Bruno Müller sikret, så godt som muligt. Han er godt klar over, at denne lov vil ramme bredt. Derfor skal loven tilpasses sådan, at den kun gælder for sejlere og fiskere i små, åbne fartøjer, som tit bevæger sig på et dæk.

Beredskabforbundet, som omfatter frivillige i det danske redningsberedskab, har først og fremmest til formål at hjælpe gennem uddannelse og information. Men de afviser bestemt ikke at gå den politiske vej og ændre loven, da de er bekendte med problemet hos fritidsfi-skerne. Bjarne Laustsen er præsident for forbundet, men også folketingsmedlem (S), og han har tidligere haft fokus på området og er villig til at gå skridtet videre, hvis det i sidste ende redder flere menneskeliv.

– Kan vi få de forskellige organisatio-ner, som står bag fiskerne og sejlerne, til at bakke op om det her forslag, så støtter jeg helt klart en lovændring, siger han.

Hvis der er en bred opbakning til lov-forslaget, så vurderer Bjarne Laustsen, at der hurtigt vil falde en lov på plads.

uenighed om løsningenMen repræsentanterne for lystsejlere er ikke stemt for en lovændring. Næstfor-manden for Dansk Fritidssejler Union me-ner, at man skal passe på med at lovgive for meget på et fritidsområde som dette. Ifølge ham er det et personligt ansvar at vurdere, hvornår det er nødvendigt at have vesten på, og det skal man lære igennem mere oplysning.

– Loven vil ramme nogen, som allerede er gode til at vurdere brugen af vest. Der vil komme alt for meget modstand. Den rigtige løsning på problemet er at oplyse fritidsfiskerne endnu mere, siger Jørgen Petersen.

Dansk Sejlunion er helt på tråd med de danske fritidssejlere og vurderer desuden, at det vil koste alt for meget at indføre en kontrolinstans, som skal over-

18 tema


våge, om folk har vest på eller ej. Grund-læggende er man imod lovændringen, da Dansk Sejlunion ikke ser et problem hos deres medlemmer. Selvom der var lystsejlere iblandt de 11 omkomne sidste år, så er man imod loven.

– Der vil altid ske ulykker, og dette er et meget lille tal, hvis man sammenlig-ner det med trafikken. Man må stole på, at folk er fornuftige nok til at vurdere, hvornår man skal have vest på, siger Sten Wintlev, sejladschef hos Dansk Sejlunion.

Han anerkender, at det er et stort problem hos fritidsfiskerne, men den rette løsningsmodel er ifølge ham mere oplysning og holdningsbearbejdelse hos fiskerne.

Formanden for fritidsfiskerne er meget uforstående over for denne holdning. Han kalder det for en underlig tanke-gang, og han er træt af, at han skal kæmpe mod de andre forbund, når der er et klart problem.

– Men jeg giver ikke op, selvom jeg ikke har opbakning. Så længe jeg er formand, vil jeg stadig kræve en lovæn-dring, siger Bruno Müller.

Formanden for fritidsfiskerne står dog alene med sit lovkrav. Selvom Bjarne Laustsen har sympati for Bruno Müllers indsats, så kræver han en bred opbak-ning omkring en lovændring, hvis han vil tage det op i Folketinget.

– Indtil videre lader jeg debatten kører videre, og så må vi se, om de forskellige forbund bliver enige, siger han.

ingen umiddelbar løsning på problemetTilbage sidder Lene Shannon og mindes sin partner. Brylluppet var ellers så godt som planlagt mellem de to, men sådan skulle det ikke gå. 20 dage inden omkom-mer Egon. Han var en af de mange fiskere, der konsekvent ikke brugte redningsvesten. Og dem er der stadig mange af. – Det er rigtigt hårdt for de pårørende her bagefter, men jeg kunne jo ikke ændre en voksen mands holdning, siger hun.

Alt imens sker der flere ulykker med fritidsfiskere indblandet. Seneste tal fra Søsportens Sikkerhedsråd peger på, at 2011 blev et alvorligt år med flere druk-nede end i de seneste år. Langt de fleste havde ikke redningsvest på.

Det er rIgtIg hårDt for De pårøreNDe bagefter, meN maN kaN Jo Ikke æNDre eN

vokseN maNDs holDNINg.

tema 19


20 tema

Søsportens Sikkerhedsråd har ved forskellige arrangementer rundt om i landet gennemført et tjek af rigtig mange selvoppustelige red-ningsveste. De mange tjek viser en klar tendens. Omkring hver tiende redningsvest er behæftet med fejl. Daglig leder i Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg, uddyber: – Vi fandt alvorlige fejl ved 5-10 % af vestene, og mindre alvorlige fejl på hver 5. vest. De alvorlige fejl kan eksempelvis være en tom CO2-patron eller en utæt opdriftsblære. Hvis man ved en ulykke ender i vandet med en redningsvest med en sådan defekt, kan redningsvesten vise sig at være ubrugelig. Det siger sig selv, at en sådan situation kan være ganske farlig, fortæller Sten Emborg.

tjek vesten en gang om åretSøsportens Sikkerhedsråd opfordrer derfor bådejerne til en gang om året at gennemføre en såkaldt ’selvundersøgelse’ af alle deres oppuste-lige redningsveste. En selvoppustelig redningsvest er et mere kompliceret produkt end en traditionel redningsvest. Flittig brug af vesten kan slide på eksempelvis opdriftsblæren, så den ikke længere er tæt. Derudover kan forkert opbevaring ødelægge den automatik, der skal udløse vesten. Med selvundersøgelsen kan bådejeren forebygge falsk sikkerhed og opdage de defekte veste og udbedre eller eventuelt kassere dem. I 2010 druknede 12 fritidsfiskere og -sejlere. Ingen af dem brugte redningsvest. At bruge redningsvest er stadig den vigtigste anbefaling til forebyggelse af drukneulykker fra fritidsbåde. Selvoppustelige redningsveste er blevet meget udbredte i danske lystbåde i de senere år på grund af deres gode komfort og høje sik-kerhed. De giver god bevægelsesfrihed som i en svømmevest, men sikkerhed som en ’gammeldags’ redningsvest. Således er redningsvestene altid i signalfarver og har samme gode opdrift som den almindelige fastvest.

Omtrent hver tiende selvoppustelige redningsvest er defekt, viser en gennemgang fra Søsportens Sikkerhedsråd. Få gode råd til, hvordan du selv kan tjekke, om din redningsvest er i orden.

Af MAdS jAkoBSen

Din selvoppustelige rednings-vest kan være ubrugelig

- tjek denTeMa

Søredning


tema 21

selvundersøgelseSådan gør du: Find gerne brugsanvisningen til din redningsvest frem og/eller følg fremgangsmåden her:• Lægdenselvoppusteligeredningsvestpåetbord.Åbnrednings-

vesten i siden; den har enten en velcrolukning eller en lynlås. Læg mærke til hvordan den er foldet, så du kan folde den igen

• TagCO2-patronen ud, og tjek om der er hul i toppen af den – for så er den tom og skal udskiftes. Læg patronen på en brevvægt. På selve patronen er der indhugget den oprindelige totalvægt (patron+CO2). Patronen må højst variere med to gram

• Tjekautomatikudløseren.Entenerderensynligtablet,denkandu tjekke med neglen. Hvis den er blød, skal den udskiftes. På nogle veste er der en udløserenhed med en dato – den har nor-malt en levetid på tre år, hvis den er for gammel, bør den skiftes

• Tjekatdenmanuelleudløsererførttilbage,ogatdenlillegrønne sikkerhedssplit er intakt

• Blæsvestenopigennemmundstykket,ogladvestenliggei16-24 timer. Hvis trykket går af, er vesten utæt og skal kasseres. Hvis vesten holder trykket, lukkes luften ud gennem mundstyk-ket

• SkrunuenfuldellernyCO2-patron i udløserenheden, og monter en automatik tablet /udløserenhed ligeledes i udløserenheden

• Nuskalvestenpakkesigen–hererdetvigtigtatfølgedenmedfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes

• Detanbefalesatundersøgealledineredningsvestevedhversæsonstart

• Erduitvivlomnoget,såspørgdinforhandlerellerindlevervesten til professionel service.

valg aF redningsvestFast vest eller oppusteligEn direkte sikkerhedsmæssig sammenligning mellem en fastvest og en oppustelig redningsvest afslører ingen klar vinder eller taber, men hver type har sine stærke og svage sider. Den oppustelige vest anbefa-les først og fremmest til svømmekyndige. Det er for at undgå panikproblemer i sekunderne, før vesten blæses automatisk op, eller i tilfælde af teknisk svigt.

Fordelene ved de oppustelige veste er dels, at man har nemmere ved at bruge en vest, man næsten ikke mærker, at man har på og dels, at hovedet og luft-vejene holdes højere og bedre fri af vandet, når man flyder i rygliggende stilling. Mange selvoppustelige veste har en ring til montering af livline. Omvendt er fordelene ved en fastvest, at den fordrer mindre vedligeholdelse og ikke kræver regelmæssige udgifter til serviceeftersyn eller ’genopladning’.

Kravet om skrappe farver er lidt anderledes for oppu-stelige veste, da alle kvalitetsveste har et ’overtræk’ uden på den del, der pustes op. Dette overtræk kan være en hvilken som helst farve, da den blære, der blæses op og er synlig i en eftersøgningssituation, altid skal være orange og med reflekser.

Yderligere oplysninger kan findes på www.soesport.dk i pjecen ”Værd at vide om rednings- og svøm-meveste” KØBENHAVNS

KOMMUNE

www.kk.dk/job

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

Kan du uddannefremtidens beredskab?

KØBENHAVNS KOMMUNE

OMRÅDELEDERKøbenhavns Brandvæsen søger en kreativ og initiativrig områdeleder til rådgivning og ekstern uddannelse. Du skal have lysten til at udvikle et område, der dels er af stor intern betydning for Københavns Brand-væsen – du skal uddanne fremtidens beredskab – dels af stor strategisk betydning. Du skal nemlig udvikle uddannelsesområdet – finde behovene – hos virksomheder og institutioner i København.

Forventet årsløn i intervallet kr. 480-540.000 + pension. Job- og person-profil kan findes på www.lundgaard-konsulenterne.dk. Flere oplysninger kan fås hos direktør Jakob Lundgaard 4033 2414 eller afdelingschef Thomas Rydahl, 2688 2910.

ANSØGNINGSFRIST DEN 12. MARTS 2012, KL. 08.00

Læs hele stillingsopslaget på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Ledelse”. Ansøgning sendes via elektronisk stillingsmodul på www.lundgaard-konsulenterne.dk.

Sten Emborg fra Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler at tjekke redningsvesten en gang om året.


22 klima

Klimatilpasning er blevet det nye buzz-ord, efter de sidste års voldsomme skybrud. Det vilde vejr har gjort det klart, at det er tid til at finde nye løsninger. Den 14.–15. november 2011 afholdt Kommunernes Landsforening en skybrudskonference for at sætte fokus på problemet.

Af Line nieLSen | foto coLourBox

Kommunerne er uden tvivl udfordret af vejret. Inden for de seneste fem år har de 73 kommuner i stigende grad oplevet øget nedbør fra ekstremt regnvejr, og 81 pct. af kommunerne forven-ter flere oversvømmelser i fremtiden fra nedbør.

Mange kommuner står med store udfordringer i forhold til at sikre infrastruktur, bygninger og lignende, når oversvømmelserne ram-mer. Regeringen har også fokus på behovet for klimatilpasning og skriver således i regeringsgrundlaget, at alle kommuner skal lave en handlingsplan for klimatilpasning inden for max to år.

Fem anbefalinger til at sikre et robust DanmarkSkybrudskonferencen viste, at vandet giver mange forskellige problemer, derfor skal der fremadrettet udvikles unikke lokale løsninger. Konferencen mundede ud i fem konkrete anbefalinger, som Kommunernes Landsforening (KL) og kommunerne vil tage med i det videre arbejde med at klimatilpasse Danmark:

1. Der er ikke længere én løsning. Løsningerne er mange og skal passe til det lokale problem. Derfor er samarbejde et nøgle-ord.

klimakonFerence:

Hvad gør vi, når klimaet går

amok?


klima 23

2. Klimatilpasning skal være til gavn for vores byer og det danske erhvervsliv.

3. Vand er en ressource, som i fremtiden vha. en bred vifte af løsninger skal være en del af by og land.

4. Handleplaner for klimatilpasning kan blive et godt redskab, men finansieringen af løsningerne skal på plads.

5. Mange kommunale projekter bremses, fordi lovgivningen ikke er lavet til klimatilpasning. Derfor skal klimatilpasnin-gen indarbejdes i lovgivningen.

Vand skal være en del af byen Martin Damm, som er formand for KL’s teknik og miljøudvalg, fortalte på konferencen, at både borgere og kommunen skal være med til at løse problemet:

– Konferencen har været startskuddet til at se på vandet med andre øjne. Nu skal arbejdet for alvor i gang, og disse fem anbefalinger viser os retningen. Som borgere er vi vant til, at kommunen leder vandet væk under jorden, og at det ikke er noget, vi skal forholde os til. Men i fremtiden skal vandet være en del af byen, og borgerne og kommuner skal tage del i løsningen.

Krisestyring I forhold til redningsberedskabet talte Peter Søe, som er beredskabschef i Guldborgsund, om hvordan planlægning og effektivt forarbejde giver en bedre krisestyring. I Guldborgsund indgår både de frivillige, redningsberedskabet fra nabokom-munen, Beredskabsstyrelsen, hjemmeværnet, private samar-bejdspartnere og eksterne entreprenører i planerne.

Peter Søe havde tre gode råd:1. Planlæg – øv – planlæg – øv – osv. 2. Definer krisen og accepter omfanget 3. Dokumenter ALT, også det ubetydelige og informer internt samt eksternt

Miljøministeren lover handling På konferencen holdt også miljøminister, Ida Auken, tale. Hendes forslag om kommunale handleplaner blev taget posi-tivt imod. Men det blev også understreget, at ministeren skal kigge nærmere på finansieringen, så kommunerne får mulig-hed for at finansiere såvel anlæg som planlægning. Ministeren har netop i en pressemeddelelse lovet, at de første lovforslag, som skal gøre det lettere for kommunerne at finansiere nye aktiviteter på klimatilpasningsområdet vil blive fremlagt al-lerede i foråret.

Læs mere om konferencen på www.kl.dk/skybrud

mere vildt vejr i FremtidenEn rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, beskriver, hvad vi kan forvente af vejret fremover. Med stor sandsynlighed vil der komme:

• Fleremegetvarmedage• Færremegetkoldedage• Mereintensehedebølger• Merevoldsomregn• Stærkeretropiskeorkaner, men næppe flere

Der er naturligvis stor forskel på hvilke lande og områder, der rammes af de forskellige ekstreme vejrhændelser. For Europas vedkommende gælder det, at Sydeuropa vil være mere udsat for tørke og hedebølger, mens Nordeuropa bliver udsat for mere ekstrem regn.

Kilde: DR Nyheder

koNfereNceN har været startskuDDet tIl at se på vaNDet meD aNDre øJNe.


24 kort Nyt

kort nytnordiske ministre enige om fælles røgalarmdag

Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbun-dets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendel-sesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsbered-skabssagen. Indstillingsbestemmelserne og blanket finder man på www.beredskab.dk.

Indstillingen indsendes med påtegningen “FORTROLIGT” til Beredskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene.

Den skal være lands-kontoret i hænde senest 1. marts 2012.

Hvem skal Have BeredskaBsForBundets Hæderstegn i 2012?

røgalarmdag den 1. december 2012Den nordiske røgalarmdag bliver den 1. december og afholdes efter planen første gang i 2012. Her vil der blive fokuseret på, hvordan man kan forbedre sin brandsikkerhed ved at anskaffe sig en røgalarm, og der vil blive informeret om, hvordan man opsætter og tester røgalarmer. Herudover behandlede mini-strene en række andre fællesnordiske projekter.

Det blev bl.a. også besluttet, at der skal være mulighed for at forhåndsplacere beredskabskapaciteter mellem de nordi-ske lande i tilfælde af særlige hændelser. Et andet punkt på dagsordenen var en analyse af et tættere samarbejde om fælles udnyttelse af ressourcer, fx når der sendes akut hjælp til kata-stroferamte lande.

Som et led i de nordiske landes forebyggelses-samarbejde indføres nu en fællesnordisk røg-alarmdag. Det er netop besluttet på et møde for de nordiske landes ministre med ansvar for redningsberedskabet.

Beslutningen om at indføre en fællesnordisk røgalarmdag blev truffet på Nordisk Ministermøde for ministre med ansvar for redningsberedskabet i Helsingfors tirsdag den 22. november 2011. De nordiske beredskabsministre mødes en gang om året for at drøfte, hvordan de nordiske lande kan samarbejde om at forebygge, mindske og håndtere følgerne af ulykker og katastrofer.

emne 25


ungdomsbrandkorps 25

Lyst bliver selv det dybeste mørke, når Drømme-assistenten ”tænder”. Lyst bliver det også med pandelamperne fra LED LENSER, så har du ikke haft held med at overtale chefen til en model som frøkenen her, så prøv H14.

Med den får du et klart bedre lys og fantastisk pasform.

H14 fra LED LENSER er solidt og driftsikkert værktøj, der er specielt udviklet til at optimere betingelserne for dig og dit øvrige værktøj, hvor andet lys ikke når frem. LED LENSER har udviklet pandelamper til ethvert formål, så der er også en løsning, der gør det lyst, hvor du har lyst.

LED LENSER forhandles af førende grossister og byggemarkeder i Danmark. Nærmeste forhandler henvises af Scanlico Denmark A/S på telefon 38 71 69 59 og [email protected].

DRØMME ASSISTENTEN

H14210 LUMENCree LED’ens maximale lysstyrke

210 METERRækkevidde på maksimal lysstyrke

348 GRAMSamlet vægt inkl. 4 stk. AA batterier

13 TIMERTotal brændetid på et sæt batterier

SPEED FOCUSTrinløs enhåndsbetjent fokusering

Scan koden og se H14’s mange mulighedereller se mere på www.youtube.com/scanlicodk

Beredskab nr 1 - 2012.indd 1 1/6/2012 3:03:45 PM


I en underjordisk bunker langt ude i skoven på et hemmeligt sted har en lille gruppe siddet og skrevet på konkur-rencebestemmelserne til det kommende stævne. Enkelte gange er en enlig kurer set haste sig igennem skoven med signa-ler klassificeret YHEM. Fra observations-posterne, der er placeret på byens højeste punkter, bliver der skuet rundt for at sikre, at der ikke foregår mistænkelig eller fjendtlig aktivitet. Alle observationer bliver straks med egnet kommunikationsmiddel sendt til kommandocentralen til videre behandling. I operationsrummet står mar-køren og sætter dobbelte grønne krydser, røde krydser, og en enkelt gang kommer den gule pen også i brug.Sådan var det engang. Det var den gang de grå ’CF’ere’ løb rundt med stålhjelm og halsedisse trukket rundt om ansigtet. A- og B-taskerne blev flittig brugt, og i ny og næ kunne man ane en fritstående stige

blive rejst i ruinerne, mens slangegrup-perne kæmpede sig vej henover markerne med A-slangerne, så der var vand til brandgrupperne. Selv om æresporten til mit eget bryllup var en høj vejoverførring lavet af italienske stigeled, er den tid altså slut. “Den kolde krig”, “truslen for øst” er for længst ovre, og de frivillige beredskaber ude i kommunerne har i lang tid været igennem en omstillingsproces, sikkert præget at økonomiske besparelser, men også nye opgaver.

Med landsstævnet i 2012 i Frederikssund gør vi op med fortiden. Vi har dog haft samlet en gruppe mennesker i samme rum, men alt er sket over jorden, i fuld offentlighed og med de teknologiske muligheder der nu er til rådighed for beredskabet. I forlængelse af Beredskabs-forbundets arbejde med at gøre det frivil-lige arbejde i redningsberedskabet mere

synligt, har vi valgt at give landsstævnet i 2012 temaet: “Vi hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer”.

– Det falder helt i tråd med de opgaver, vi løser til dagligt, og skal være med til at gøre formålet med stævnet forståeligt også for alle dem, der ikke kender Beredskabs-forbundet, udtaler landschef Per Junker Thiesgaard.

– Vi øver på – og konkurrerer i – vores kunnen i at hjælpe beredskabet og Dan-mark i ekstreme vejrsituationer. At det er meget relevant kan man læse mange steder – og også i en helt ny artikel af den kendte meteorolog Jesper Theilga-ard, der på DR Vejret skrev en artikel den 19. november 2011: “Mere vildt vejr i fremtiden.”

klar Parat træn!

26 landsstævne 2012

I dagene 7. – 9. september 2011 afholdes Beredskabsforbundets Landsstævne ’BF-Stævne 2012’ i Frederikssund. Gennem en serie på 5 artikler vil arrangørerne præsentere nogle af detaljerne for det kommende BF-Stævne.

Af jeSper MArcuSSen, regionAL infoASSiStent,region hovedStAden


landsstævne 2012 27

Derfor vil vi på det kommende stævne afholde konkurrencer i discipliner som fx skybrud, storm, sne og beredskab. Kon-kurrencerne får derfor nye navne i stedet for de gamle tjenestegrene. Navnene afspejler vedkommende og let-forståelige opgavesæt, der også kan skabe mere synlighed og PR:

• Tørke(brand)• Storm(redning,handlebane)• Sne(indkvarteringogforplejning)• Beredskab–Håndteringaf

tilskadekomne• Beredskab–Nårhjælperenæressag

(kombi)• Beredskab–5-kampmedbl.a.sky-

brudstema

Mange af konkurrencerne vil være kendte (brandkonkurrencen er fx fortsat en disci-plin, men nu som en disciplin i forbin-delse med Tørke) og enkelte vil være helt nye – fx en opgave med motorsav under konkurrencen Storm.

tørke (brand)Ordet dækker over vores forholdsvis nye, men dog traditionelle disciplin i brand-slukning. Opgaven skal løses af et sluk-ningstog bestående af 1+5 (1 holdleder og 5 brandmænd M/K), og de skal lave det der i indsatstermer kaldes en B/C-udlægning. Det er chaufføren og 4’eren på sprøjten, der vil opdage ændringerne i konkurrencebestemmelserne. Det selvrej-sende vandkar med 10.000 liter vand byt-tes ud med en brandhane. Der skal derfor ikke længere udlægges sugeslanger og suges an. Til gengæld skal 4’eren betjene brandhanen. Ligesom han er uddannet og trænet til.

Storm (redning)Det er vel et af de vejrfænomener, der i skrivende stund står klarest på nethinden. Konkurrencen er en handlebane, som byder på redningsopgaver. Først skal en mur af træstammer forceres ved brug af motorsav. Dernæst skal holdet afstive et usikkert etagedæk, hvorefter en bil skal flotbringes (bjærges).

Til sidst begiver holdet sig i højden, hvor en tilskadekommen skal transportklargø-res og sliskes ned at en stige.

Ligesom det er kendetegnende for vores daglige arbejde, vil der være stor fokus på sikkerheden.

sne (Forplejning/indkvartering)Med forbehold for vinterens udvikling har vores kollegaer på Bornholm vel en lille fordel ud i denne disciplin. Der er ikke ændret ret meget i konkurrencebe-stemmelserne, dog skal maden produ-ceres under tag/overdækning. Dette kan eksempelvis ske ved at rykke ind i et køretøj eller opstille telt, pavilloner el.lign. Dette gælder produktionsstederne og ikke feltkomfuret.

Beredskab – håndtering af tilskadekomneI denne disciplin vil du kunne opleve frivillige førstehjælpere arbejde på et skadested. I konkurrencebestemmelserne er der re-duceret en lille smule i valg af materialer, men scenarierne er de samme:

1. En personbil kører galt på en landevej kl. 23.10. Det er vådt, diset og mørkt. Den tilskadekomne har beskadiget det ene ben og har tydeligvis slået hoved op i frontruden, men er ved holdets ankomst kommet ud af bilen.

2. Føreren af en rallybil er slynget ud af bilen under et rallyløb på lukket bane. Ved holdets ankomst er føreren iført styrthjelm.

3. Midt på dagen, en dejlig tør sommer-dag, bliver en motorcykel påkørt fra siden. Ved holdets ankomst sidder den tilskadekomne i vejsiden.

4. På et autoværksted er en mekaniker i gang med et olieskift på en bil. Da mekanikeren ligger under bilen, falder den ned over hans bækkenparti. Ved holdets ankomst er mekanikeren truk-ket fri.

5. En vinterdag i 10 graders frost, let blæsende og delvist mørkt sker et større uheld på motorvejen, midt i myldretidstrafikken. Holdet får tildelt én af de tilskadekomne. Denne ligger i en grøft 100 meter væk fra egen bil. Politiet har endnu ikke afspærret skadestedet. Trafikken er moderat ,og der er dannet kiggekø i modsatte vogn-baner.

6. Ved samme trafikuheld (5. scenarie) skal dette hold tage sig af en motorcyk-list, der ligger midt på vejen, 50 meter fra sin motorcykel.

I alle cases skal holdene vurdere egen sikkerhed samt vurdere og behandle de tilskadekomne efter de symptomer, der ses/høres og evt. mærkes på den tilskade-komne. Beredskab – når hjælp er en æressagDenne disciplin viser, hvad beredskabsfolk også kan med de færdigheder, der følger med grund- og funktionsuddannelserne samt den mentalitet og grundholdnin, der kendetegner en rigtig frivillig i rednings-beredskabet. Kombi-konkurrencen har fået nyt navn, men er fortsat en konkur-rence i hverdagssituationer. Den omfatter opgaver i starteftersyn, stands ulykken og livreddende førstehjælp, hjulskift på bil samt afsøgning. Konkurrencen er en fri konkurrence, det vil sige, at der ikke er krav om forhåndstilmelding til denne. Til-melding skal dog ske på stævnet, fredag inden kl. 21.00. Der skal fra stævnear-bejdsgruppen lyde en stor opfordring til alle deltagere om at udfordre hinanden i denne disciplin.

vI øver på – og koNkurrerer I – vores kuNNeN I at hJælpe bereDskabet og DaNmark I ekstreme

veJrsItuatIoNer.

Fakta I 1989 var Frederiksund-kredsen vært for en mindre udgave af BF-Stævnet: Regionalt CF-Stævne. Stævnet blev holdt med deltagere fra den daværende Region VI.


28 landsstævne 2012

Beredskab – 5 kampKonkurrencen består af opgaver inden for følgende områder: Redning, ekstrem-vejr – skybrud, førstehjælp, forplejning og brand. Kommunikationsdelen er taget ud og erstattes af en helt ny opgave i læns-ning af vand. Opgaven indebærer, at del-tagerne, iført waders, skal etablere strøm, opsætte dykpumpe og fjerne vandet fra en mindre beholder. Konkurrencens øvrige opgaver ændres minimalt.

dommere og prøvestævneFrederikssund-kredsen vil i løbet af foråret gennemføre et prøvestævne for at afprøve de nye discipliner. Prøvestævnet vil blive filmet, og efterfølgende offentliggjort, så det er muligt at se de nye discipliner.

Der er efterhånden ved at være sat navne på overdommer, dommere samt bane- og hjælpedommere. Oversigten kan findes på stævnets hjemmeside.

mojnLandsstævnet er for alle Beredskabsfor-bundets medlemmer, og derfor skal der herfra komme en stor opfordring til ’vore allierede i syd, medlemmer af de sønder-jyske brandværn, om at deltage.

Så kan vi jo også få afgjort, hvem der er bedst til slangeudlægninger.

Om du er statslig frivillig, kommunal frivil-lig eller frivillig brandmand i Sønderjyl-land, er ligegyldigt.

Det, der tæller er, at du er frivillig i det danske redningsberedskab og medlem af Beredskabsforbundet.

ForhåndstilmeldingI løbet af vintermånederne skal alle inte-resserede forhåndstilmelde sig til stævnet. I forbindelse med kredsårsmøderne vil regions- og viceregionslederne komme med nyeste information om stævnet. For-håndstilmeldingerne skal være sendt ind inden 1. marts 2012. Det vil være muligt løbende at se forhåndstilmeldingerne på stævnets hjemmeside.

Vi håber på stor opbakning til BF-Stævne 2012, og vi opfordrer alle til allerede nu at planlægge deltagelsen.

emne 29


- 29

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENTSædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V . Danmark

Tel 76 11 81 00 . Fax 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Når hvert liv tæller...VIKING er global markedsleder inden for livsvigtigt sikkerhedsudstyr til passager- og fragtskibe, offshoreinstallationer, forsvarssektoren, brandværn, lystbåde og fiskefartøjer.

Vores unikke netværk at datterselskaber, agenter og 270 certificerede servicestationer gør det muligt for os at yde optimal service uanset hvor i verden, der er brug for det.

Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKINGsafetyshop.com.

Beredskab_annonce_B210xH297_januar2012.indd 1 16/01/12 12.53


OVERGAnGEn MELLEM REDnInGSARBEJDE OG nøDHJæLP

Et nyt koncept knytter redningsarbejde og nødhjælp tættere sammen.

Af heLgi BAchMAn, kAtAStrofe- og riSikoMAnAgerStuderende | foto: ice-SAr

Omkostningerne i forbindelse med udsendelse af et interna-tionalt redningshold er store, og et emne der er højt på dagsor-denen hos de fleste organisationer. Et koncept, der går ud på at bruge de ressourcer, der findes i et internationalt redningshold i den proces, som følger redningsarbejdet, kan være med til at retfærdiggøre regningen for udsendelse hos betalerne. Om eftermiddagen lokaltid den 12. januar 2010 bliver Haitis hovedstad, Port-au-Prince, ramt af et jordskælv med en styrke på 7,0 på Richterskalaen. Det skønnes, at 3 millioner mennesker blev berørt af jordskælvet.

utrænede redningsfolkNår et jordskælv af denne magnitude forekommer, styrter byg-ninger sammen, og folk bliver ofte indespærret, og det kræver organiseret redningsarbejde at redde dem ud igen. Det første stadie i en redningsopgave bliver ofte håndteret af de lokale, og pårørende til de savnede i de første minutter og timer, som følger en katastrofe. Det skønnes, at halvdelen af dem, der bliver reddet, bliver reddet inden for de første seks timer efter, at katastrofen finder sted. Det ligger dermed klart, at de pårørendes

indsats spiller en væsentlig rolle, når det kommer til at redde liv. Disse mennesker udsætter sig selv for store risici, når de, uden den nødvendige ekspertise eller det nødvendige udstyr, befærder sig i ruinerne. På trods af tilfælde hvor utrænede folk agerer som redningspersonel, kommer til skade, eller dør, er der dog en klart større mængde liv, der bliver reddet end tabt.

stor indsats54 USAR-hold fra 26 forskellige lande blev indsat på Haiti. Det først ankomne hold var det islandske USAR-hold ICE-SAR, som landede knap 23 timer efter jordskælvet. De ankom til Port-au-Prince kl. 15.45 lokaltid den 13. januar 2010. De etablerede RDC (Reception & Departure Centre), eget BoO (Base of Opera-tions) samt USAR Operations Centre og assisterede nyankomne med opsætning af deres lejre. Holdet opererede indtil den 18. januar 2010 og fik i det tidsrum reddet tre personer fra ruinerne af Caribbean Market. I samråd med den Haitianske regering blev det besluttet, at alle USAR-operationer skulle ophøre om aftenen den 23. januar 2010.

Beyond the rubble

30 redningsarbejde og nødhjælp


redningsarbejde og nødhjælp 31

Efter selve redningsdelen er overstået, overtager nødhjælpsar-bejdet, som er en stor opgave med mange udfordringer. Arbejdet kan deles op i den umiddelbare ’relief’-del, som de humanitære organisationer og NGO’er tager sig af, og den længerevarande udviklingsdel som fx DANIDA står for.

Beyond the rubbleKonceptet “Beyond the Rubble” går ud på, at de internationale redningshold bidrager med ressourcer til den del af nødhjælpsar-bejdet, som umiddelbart følger redningsarbejdet (’relief’-delen). Redningsmandskabet besidder en stor del know-how og har ofte civile kompetencer, de kan bidrage med til fx opsætning af latriner o.l. Der er tale om, at USAR-hold kan tilpasse sig den sektor i clustersystemet, som bedst egner sig, (fx Camp Management, Water Sanitation and Hygiene eller Emergency Telecommuni-cations) og være i forbindelse med den sektor fra starten af. De rekocniseringer, som redningsholdene allerede har foretaget, kan bruges til at lave behovsanalyser, som nødhjælpsorganisationerne kan arbejde ud fra og dermed lave en tidlig vurdering af det stedlige behov hurtigere.

Herefter kan en del af USAR-holdet, som enten er integreret i holdet eller en helt særskilt enhed, være til rådighed for nød-hjælpsorganisationerne i en periode for at bidrage til organisa-tionens arbejde med den viden og kendskab, som holdet har til skadestedet. USAR-hold donerer ofte en del af deres udstyr efter endt indsats. Det mandskab, som bliver tilbage kan også bidrage med uddannelse i korrekt brug af udstyret. Dette vil være med til at effektivisere nødhjælporganisationernes arbejde og forkorte ’relief’-delen og dermed gøre det muligt at påbegynde genopbyg-ning og udvikling hurtigere end hidtil. USAR-hold fra en række lande arbejder allerede efter koncep-tet bl.a Grækenland, Tyrkiet og Holland, men for at få implemen-teret konceptet fuldt ud vil det være nødvendigt for INSARAG (International Search and Reascue Advisory Group) at undersøge sagen og at definere konceptet i INSARAG Guidelines. Der vil også være en opgave for UN-OCHA (United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) i forbindelse med at få implementeret konceptet for at få kommunikationen mellem OSOCC (On-Site Operations Coordination Centre) og clustersyste-met op at stå.

koNceptet “beyoND the rubble” går uD på, at De INterNatIoNale reDNINgsholD bIDrager meD ressourcer

tIl DeN Del af NøDhJælpsarbeJDet, som umIDDelbart følger reDNINgsarbeJDet

Redning Relief

Tidlig recovery Recovery/udvikling

Beyond the

rubble

Genhusning

Genopbygning

Over-gangs-fase


32 æ’ sprøjt

Mindst 25 nye brandfolk er på vej til de sønder- jyske værn efter hvervekampagnen, der også sikrede værnene masser af omtale.

tekSt og foto: Leif chriStenSen/LLn preSS

– Super tilfredsstillende. Det er nogle af de ord, den nye for-mand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Henrik Sohl, sætter på kampagnen for at skaffe flere brandfolk til værnene. – I første omgang fik vi 25 nye brandfolk, men der er dukket flere op siden, og der kan stadig komme flere. Mange har kigget forbi og været interesseret, men så skal de først hjem og spørge om lov, som Henrik Sohl formulerer det. Dermed ender antallet af nye brandfolk højere oppe, og Henrik Sohl glæder sig over interessen, der viser, at det er muligt at trække nye folk til, og de nye brandfolk er jævnt fordelt over hele det sønderjyske område, men ikke alle har fået nye medlemmer. Til gengæld er der reelt også brandværn, der har nye brandfolk stående på venteliste, så der ikke er problemer der. Samlet set er der altså kommet medlemmer, der er klar til at tage fat på uddannelsen og siden blive brandfolk, men åbent hus arrange-mentet og den megen omtale i både aviser, radio og fjernsyn har også virkelig profileret de forskellige værn.

kampagne gav gevinst

Rise-Rødekro Frivillige Brandværn har fået tilsagn fra en enkelt, der vil uddanne sig til brandmand, men flere er gået i tænkeboks.

tekSt og foto: Leif chriStenSen/LLn preSS

Rise-Rødekro Frivillige Brandværn råder i øjeblikket over 34brandfolk,menflereerpåvej.–Åbenthus-arrangementetgav en enkelt – i øvrigt færing – der nu starter på grundud-dannelsen, men fire andre har fået udleveret et skema, så måske kommer flere til, er meldingen fra kaptajnen for Rise-Rødekro Frivillige Brandværn, Peter Chr. Petersen.De fleste af medlemmerne var på plads i forbindelse med arrangementet, og der var ikke just den store tilstrømning, så der var god tid til socialt samvær. – Jeg havde faktisk slet ikke regnet med, at der kom nogen, så jeg er selvfølgelig godt tilfreds med, at vi i hvert fald har fået en ny. Jeg ville dog gerne have haft lidt flere, for vi er nogle stykker, der er ved at være for gamle til at være med, erkender kaptajnen. Han mener i øvrigt, at idéen med at lave et fælles arrangement er god, om end hans forventninger ikke var så store.

De fleste af de 34 frivillige i Rise-Rødekro Frivillige Brandværn var mødt frem til åbent hus arrangementet, og de havde go’ tid til at drikke kaffe.

Peter Chr. Petersen – kaptajn for Rise-Rødekro

Frivillige Brandværn – kan berette om en

enkelt ny brandmand, men flere overvejer

sagen.

Få Besøg På Brandstationen


æ’ sprøjt 33

Storstilet øvelse på Als samlede en række forskellige styrker, og samarbejdet fungere-de godt – og ros til radiokommunikationen.tekSt og foto: Leif chriStenSen/LLn preSS

“Ros til indsatsledere og indsatte styrker”.Sådan lyder den overordnede status efter en storstilet fuldska-laøvelse i Guderup på Als, hvor en række frivillige brandværn og øvrige styrker var sat ind i en dobbeltøvelse med en stor ’brand’ med personer i en bygning hos firmaet Linak og samtidig et færdselsuheld med fastklemte i et kryds i nærheden.

– Jeg synes, det gik rigtig godt, men selvfølgelig er der altid nogle ting, vi kan lære af og være opmærksomme på den dag, hvor det er alvor, lyder det fra Søren Kafton Simonsen, bered-skabsinspektør ved Brand & Redning i Sønderborg Kommune.Tidligere har det altid været kommunikationen, der har været det store problem, men “den generelle kommunikation både verbalt og via SINE fungerede rigtig godt på skadestedet”, hedder det i den skriftlige evaluering fra øvelsen.

Under evalueringen kom det dog frem, at der var “et ønske om at tildele hvert skadested en talegruppe, så de enkelte skadesteder ikke kommunikerer ind over hinanden”.

Den første melding kom via en ABA-alarm, og målet var Linak, hvor der var adskillige personer/figuranter, der skulle reddes ud. Da skadestedet blev fundet, blev der sat ind, og der var fuld gang i arbejdet med masser af involverede beredskabsfolk, da meldingen om færdselsuheld lød.

Helt konkret om uheldet var der et par ting, der blev bemær-ket. Der var ingen sikringsslange fra autosprøjten, og der var problemer med stabilisering af bilen grundet dens placering, og fra kommunal hold nævnes bl.a., at “der bør ses på en mulig opgradering af stabiliseringsmaterielt i Augustenborg/Bro”.

Fakta Deltagende styrker ifølge evalueringen:• 2xindsatsleder• EgenFrivilligeBrandværn• StevningFrivilligeBrandværn• SvenstrupFrivilligeBrandværn• Augustenborg/BroFrivillige

Brandværn• Pionertjenesten• Nødbehandlertjenesten• D-brandmændeneStation

Sønderborg• AkutberedskabetDanfoss• Logistiktjenesten• Beredskabskommissionen Egen Frivillige Brandværn var først på stedet og blev orienteret om situationen.

alle Blev reddet ud


Hvorfor bliver man frivillig i Søredningen? Det korte svar er fællesskabet og kammeratskabet, kombineret med interesse for både og sejlads. Det giver mening at være sammen om løsningen af en praktisk kerneopgave – der er nogen på havet, der har brug for hjælp – vi har båden og udstyret samt uddannelse og træning – ud af havnen på kort tid – alle er glade og taknemmelige.

Rekruttering af nye frivillige kan selvfølgelig gøres med annoncer og opslag i lokalpressen, på uddannelsesinstitutioner, i havnen og så videre – men størst betydning har nok mund-til-mund-metoden – “Vi har det sjovt og hyggeligt i gruppen – vi udfører en praktisk og nødvendig opgave – kom og vær med!”Det er også derfor så mange holder ved og bliver i grupperne gen-nem mange år, ligesom de fastholdes i funktionen og bliver mere og mere rutinerede.

erfaringer fra søredningsselskabetErfaringerne med rekruttering og fastholdelse i Søredningsselska-bet er nok noget forskellige – alt efter hvem man spørger i organi-sationen. Der kan være mange faktorer, der kan have indflydelse på, hvordan man i den enkelte station har valgt at organisere sig.Faktorer som lokalsamfundets størrelse, gruppens størrelse (7 eller 25), dynamikken i gruppen, landfaciliteter, båd og udstyr kan alle have betydning for at bibeholde lysten til at fortsætte og videreud-vikle stationen. Generelt går det godt i Søredningsselskabet – alle stationerne, Kerteminde, Lynæs, Rudkøbing/Spodsbjerg, Lynæs og Lynetten har en god, stabil kerne af frivillige, der driver værket – stemningen er god, kvaliteten er i orden og ’kunderne’ (sejlerne) er glade.

Hvordan bibeholder og videreudvikler vi disse gode kvaliteter – et forsøg på en opsummering:1. Det skal være sjovt og vedkommende at være med – og selvføl-

gelig også seriøst. Ved alle praktiske aktiviteter på søen skal der lægges vægt på sikkerhed ved både træning og assistancer.

2. Instrukser og operationsmanualer skal være lettilgængelige samt korte og klare. Der skal være mening med papirarbejdet – og man skal som frivillig ikke opleve, at man drukner i unødven-dige papirbunker og langhårede diskussioner. Man skal opleve indflydelse på egen situation, uden at det bliver ’et demokratisk kaos’.

3. Teori, træning og praktiske øvelser skal være planlagt og målret-tet, så samlingerne opleves som relevante og vedkommende. Det er dog også ok at samles til en kop kaffe og en god snak – der skal være balance i aktiviteterne, så man ikke blot oplever samværet som stillestående over længere tid. Typisk vil der være stor forskel på aktiviteterne i sæsonen og udenfor.

4. Den frivillige skal jævnligt opleve at blive brugt i praksis til kerneopgaven – d.v.s. ’rigtige’ operationer i form af assistance til bådejere. Det er ikke nok kun at træne og øve. Det er vigtigt, at det ikke er det samme rutinerede hold, der gang på gang kaldes ud, fordi de er gode til at løse opgaven – alle frivillige i stationen skal jævnligt have tilbud om at medvirke ved assistancerne – sammen med de rutinerede.

5. Fra organisationens centrale ledelse (bestyrelsen) skal der udmeldes korte retningslinier om de vigtigste procedurer i organisationen – men der skal også udvises accept af, at ting kan gøres på mange forskellige måder alt efter de lokale forhold – blot sikkerhedskravene er opfyldt.

rekruttering og fastholdelse af frivillige i søredningenFællesskabet og kammeratskabet er det vigtigste!Af oLe LyngenBo, forMAnd, dSrS

34 Dansk søredningsselskab

Fælles kultur, der fremmer organisationens ambitioner om at blive landsdækkende.


Dansk søredningsselskab/bf-stævne 35

dialogen er vigtigStationslederne har det overordnede ansvar for, at tingene går efter bogen. Det er vigtigt, at de lokale grupper (stationer) oplever bevægefrihed og dermed virkelyst i det daglige – og at der ikke kommer dårlige oplevelser med snærende retningslinier og centrale ’direktiver’, der kan opfattes som irrelevan-te. Man skal selv have mulighed for at påvirke vigtige retningslinier og beslutninger. I Søredningsselskabet har vi – for at styrke dialo-gen – indført 2-3 møder årligt, hvor stationslederne og et par frivillige fra hver station mødes og udveks-ler erfaringer med hinanden – og med bestyrelsens forretningsudvalg og sekretariatet. Vi håber, at vi kan bibeholde de gode aktiviteter og fortsat fremstå som en organisation, hvor det er sjovt og interessant at være med – og samtidig bidrage til at øge sikkerhed og tryghed for de mange, der færdes til søs i indre danske farvande.

rekruttering og fastholdelse af frivillige i søredningen

BEREDSKABSFORBUNDETSLANDSSTÆVNE 2012

Husk at sætte kryds

i kalenderen

den 7. - 9. september 2012

Kreds Frederikssundbyder velkommen tilLandsstævne 2012

Du kan læse mere om stævnet påwww.beredskab.dk

ogwww.bf-frsund.dk

Egen sikkerhed er vigtig, ellers kan vi ikke hjælpe de andre.


Nytårsaften 2011 var tre hold af frivillige fra Beredskabssty-relsen Hedehusene traditionen tro på arbejde og sikrede en tryg og festlig nytårsaften for københavnerne. Hos Københavns Brandvæsen deltog frivillige fra Beredskabs-styrelsen Hedehusene igen i år i slukningen af brande nytårsnat. De frivillige bistod i år Københavns Brandvæsen med en sprøjte med en holdleder og fem mand på Christianshavns Brandstation samt en sprøjte med holdleder og 5 mand til Vestegnens Brand-væsen. Et samarbejde Beredskabsstyrelsen Hedehusene er meget tilfreds med, da det er med til at udvikle og vedligeholde de fri-villige. Også denne nytårsaften kom der lidt udrykninger, der blev løst hurtigt og professionelt i samarbejde med det kommunale beredskab. På Dronning Louises bro havde frivillige fra KATMED-enheden igen i år opstillet et førstehjælpstelt, hvor folk kunne henvende sig og få behandlet diverse småskader, der nu kan opstå under en ’våd’ nytårsfest. Festen forløb rigtigt godt, og førstehjælperne havde en god nat, og dermed en god start på 2012. Frivillige og ansatte ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene ønsker alle BEREDSKABs læsere et rigtigt godt 2012.

36 DfI Information

godt nytårFrivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene fejrede nytåret ’i felten’.Af LArS M. iSBye


Forebyggelsesuddannelsens første år er gået med at få etableret et instruktør-korps, finpudse uddannelsesplanerne og sprede budskabet om de gratis kurser til befolkningen. Der er blevet brugt rigtig mange kræfter på at få det hele til at køre og få arrangeret kurser i pilotby-erne. I 2012 skal regioner og kredse selv overtage opgaven, så man kan få bredt uddannelsen ud til hele landet.

opbygning af instruktørkorpsVed begyndelsen af 2011 var der ud-dannet 14 instruktører. Efterfølgende har en del instruktører meldt fra. I løbet af året blev der uddannet yderligere 17 instruktører. Instruktøruddannelsen består af 16 timers undervisning samt to gange supervision.

deltagerantal nåetHoldstørrelsen var oprindeligt aftalt til 20 personer. I praksis har det gennemsnitlige antal kursister været 12 pr. hold. Det har vist sig, at ca. 23 % af kurserne blev aflyst, og at der på de gennemførte kurser i gennemsnit har været et frafald på 17 % af de anmeldte deltagere. I pilotperioden 2011 har der været afholdt 58 kurser med i alt 517 deltagere. Målet var 25 kurser med 500 deltagere.

regioner og kredse skal på banenRådet for Frivillig Forebyggelse og Hverv-ning har indstillet, at projektet i 2012 justeres og videreføres med fokus på øget lokal forankring i regioner og kredse. For at opnå øget ejerskab til forebyggelsesud-dannelsen vil konsulent Benthe Petersen

i løbet af 2012 (overvejende i første kvar-tal) kontakte alle landets kredsledelser. Regionslederen i den pågældende region vil deltage i det omfang, det er muligt. – Det er hensigten at motivere alle kredse til dels at oprette mindst et befolknings-kursus, hvilket helst skal ske i samarbejde med beredskabschefen, dels at finde to egnede elever til instruktørkursus, fortæl-ler 1. viceregionsleder i Region Sjælland, Britta Mortensen, som er formand for arbejdsgruppen for forebyggelsesuddan-nelsen.

Pilotperioden på Beredskabsforbundets forebyggelseskursus er overstået, og det er på tide at gøre status over det første år samt arbejde på at få bredt uddannelsen ud til hele landet.

Af Line nieLSen

Første år med ForeByggelsesuddannelsen

Positiv FeedBack Fra kursisterPå kurserne har man bedt kursi-sterne om at udfylde et evaluerings-skema. 80 % af kursisterne har besvaret skemaet, og det fremgår heraf, at:• 98%afkursisternefinderkurset

relevant. • 96%afkursisternevilanbefale

kurset til andre. • 99%finder,atROS-modellener

anvendelig. • 90%vilspilledetudleverede

spil med familien.• 79%viludarbejdeenbered-

skabsplan til hjemmet.• 87%fandtingenmanglerved

kurser. 12 % har svaret, at de mangler mere om førstehjælp, brandforebyggelse, hjertestart, hjemmerøveri og indbrud samt andre fritidsulykker.

• 77%harhørtomkursetviaandre/opfordret, 11 % via en an-nonce og 12 % via avisomtale.

forebyggelse 37


38 landschefens væg

– I skrivende stund har vi netop taget hul på 2012, og alle-rede kaldes der på de frivillige, idet stormen, her den 3. januar 2012, trækker op over Jylland, og blandt andet Beredskabssty-relsen har fordoblet sin vagtstyrke og adviseret sine frivillige om at være klar. Stormen kan bringe væltede træer, oversvømmelse og behov for afdækning efter stormskader. Og vi skal vel også være klar med forplejning, varm kaffe og kommandovogne.

Altsammen opgaver, hvor der er brug for mange hænder, og hvor frivillige er med til at gøre beredskabet mere robust. Tak, fordi I er klar. På vegne af præsidiet og landsledelsen sendes alle frivillige i det danske redningsberedskab de bedste ønsker om et godt nytår og tak for den store indsats, I alle har ydet i året, der gik.

FrIVIllIG – månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i BeredskabsforbundetDet første nyhedsbrev er allerede på gaden – og jeg håber, at I vil tage godt imod det og vil sikre, at det bliver flittigt brugt, og at I vil bakke op med materiale til kommende udgaver. I kan finde et link til nyhedsbrevet nedenfor; det udkommer kun elektronisk på internettet.

Hvorfor nu det? – Fordi vi har indset, at frivillige ikke anvendes ens over hele landet, og at det er under 10% af de frivilliges aktiviteter, der bliver kendt uden for egen kreds eller region. Det er ærgerligt, fordi alle aktiviteter kan tjene som inspiration til andre frivillige, kredse og regioner.

Og fordi vi måske ikke alle helt får fornemmelsen af, hvor stor en frivillig bevægelse, vi egentlig er medlem af i Beredskabs-forbundet. Vi er mange. Vi udgør knap halvdelen af det danske redningsberedskab, og vi har tusindvis af aktiviteter hvert år – frivillige aktiviteter, der bidrager til det danske samfund og sikrer en øget robusthed. Dem skal vi synliggøre, så vi kan videndele og sikre, at lokal “Best Practice” bliver udbredt over hele landet.

Jeg er allerede blevet spurgt, hvorfor det hedder et nyhedsbrev “fra alle frivillige” og ikke “til alle frivillige” – og det er der en god mening med. Nyhedsbrevet skrives og udgives af frivillige, og indholdet kommer fra frivillige, der yder en frivillig indsats i landsledelsen, regioner og kredse. Og altså også hver enkelt frivillig, der måtte have lyst at bidrage.

Så det er med rette et nyhedsbrev fra frivillige på alle niveauer i vores forbund. Til gengæld håber vi, at læserskaren vil række langt ud over de frivilliges rækker og være med til at udbrede kendskabet til Beredskabsforbundet og det store frivillige ar-bejde – og udover at inspirere os selv med nye idéer, også være med til at hverve nye frivillige.

Jeg ser meget frem til at høre fra jer og bringe jeres beretning.

Årsmøder – en god mulighed for at lære mere om BeredskabsforbundetI de kommende måneder afholdes der årsmøder i alle kredse og regioner. Jeg vil opfordre til, at man benytter lejligheden til at lære Beredskabsforbundet bedre at kende og overveje, om man selv kunne påtage sig en opgave i forbundet.

Vinteren lader vente på sig, men mon ikke sneen kommer? – er vi klar?Sne er det ikke blevet til for alvor endnu, men mon ikke den kommer. Netop store snemængder byder på opgaver, hvor der er god brug for frivillige. Selve snerydningen er én ting, men vi er oftest mere involverede i at sikre forplejning og indkvartering, eller være med til at bringe mad og forsyninger ud. Jeg vil igen opfordre alle Beredskabsforbundets kredse til en god dialog om dette emne med beredskabschefen.

Af per junker thieSgAArd, LAndSchef

godt nytår!


landschefens væg 39

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET Se nyhedsbrevet FRIVILLIG på Beredskabsforbundets officielle Facebook-side

Jeg har, som laNDschef, påtaget mIg opgaveN at sørge for, at NyheDsbrevet

uDkommer måNeDlIgt – og at Det INDeholDer båDe INformatIoN fra

bereDskabsforbuNDets laNDsleDelse og artIkler og beretNINger fra

regIoNer og kreDse – og DeN eNkelte frIvIllIge.

Vi vil gerne ønske alle frivillige, personlige medlemmer ogsamarbejdspartnere et rigtig godt nytår.Tak for det gode samarbejde vi har haft i 2011, og vi håber, at detvil fortsætte i 2012.

2011 var et år med store ændringer i regionsledelsen, som ogsåbetød, at tingene blev gjort på en ny måde. Det har I alle tagetpositivt og godt imod – tak for det.Godt nytår.

HilsenRegionsledelsenRegion Syddanmark

Mød os på Facebook eller se mere på

www.bf-syddanmark.dk


40 kort Nyt

Få nyHeder og andre inFormationer På

FaceBook

her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for

redningsberedskabet.

klik ind på www.facebook.com/

Beredskabsforbundet

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET

Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt frivillige fra de sønderjyske brandværn. Den Danske Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en “skarp” indsats i 2011, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 kroner. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsbered-skab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomitéen på et møde senere på året.

Sidste frist for indstilling er mandag den 16. april 2012, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet.

For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0023, E-mail: [email protected] Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

indstilling til den danske redningsberedskabspris 2011

kort nyt

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Er det et stemningsbillede? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober 2012. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2012. Billederne kan indsendes til [email protected].

årets BeredskaBsBillede 2012deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2012

Vi vil løbende i BEREDSKAB bringe billeder, der er indsendt til konkurrencen.

Præmier1. præmie: Apple iPad 22. præmie: Kroophold (værdi kr. 1.500,-)3. præmie: Gavekort til

Fona (værdi kr. 500,-)

Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter.

Regler•Allemedtilknytningtilrednings-

beredskabet kan deltage•BillederneskalværeiJPEG/JPGformat

(høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk

•Vedindsendelseafbilledegiverdu Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB og på www.beredskab.dk

•Beskrivkort,hvadbilledetillustrerer•Huskatangivenavn,adresseog

telefonnummer


41

nYT Fra reGIoner oG kredse

region midtjyllandkreds Favrskov

invitation til 40 års jubilæum Den 080312 er det 40 år siden, vi skrev kontrakt med Det Statslige Civilforsvar. Når:Den 090312 skal det fejres Hvad:Åbenthus Hvor:Brandstationen, Vesselbjergvej 15, 8370

HadstenHvorledes:Mad og drikke (komfuret bliver varmet op) Jeg/vi:Er på stedet fra kl. 14.00 til 17.00 Afsendt kl. 18.30Til Alle gamle og nye Cf/beredskabsfolk Pr. Mail [email protected] senest 010312

region syddanmark70 års jubilæum i tønder

I anledning af, at Beredskabsforbundet i Tønder havde 70 års jubilæum og er flyttet i nye lokaler, blev der den 26. november 2011 afholdt åbent hus i de nye lokaliteter, Ved Slotsbakken 14 i Tønder.

Vi fejrede, at det vi i dag kender som Be-redskabsforbundet blev grundlagt i Tønder i 1941. Det startede som DKB (Danske Kvinders Beredskab), siden kom det til at hedde Civilforsvars-Forbundet, som nu i dag hedder Beredskabsforbundet.

Der var ca. 50 besøgende, som lagde ve-jen forbi arrangementet. Der var musik, trylleri, udstillinger og socialt samvær med naboer, venner og brandværnene. I løbet af eftermiddagen var der rundvis-ning i de nye lokaliteter samt fremvis-ning af det materiel, vi har i dag.

Takket være de frivillige, som lagde et stort stykke arbejde i det, forløb dagen godt. Men der er stadigvæk behov for flere frivillige til at løfte de beredskabs-mæssige opgaver, der måtte komme i fremtiden, her tænkes på naturkatastro-fer, meget regn, som kan give oversvøm-melser i lavtliggende områder, logistik ved større indsatser mv.

Flemming HansenKredsleder

kreds langeland

mindeord for ole Faddersbøl Pedersen

Den 7. december 2011 mistede vi Ole i en alt for tidlig alder. Ole startede til-bage i 1989 som 14-årig med kontakten til CF-Forbundet. Det skete i samarbejde med den kommunale ungdomsskole. Det var nogle vildbasser, der skulle tæm-

Der var musik, trylleri, udstillinger og socialt samvær til Tønderkredsens 70 års jubilæum i november 2011.


42 regioner og kredse

mes. Ole holdt ved efter, kurset var over-stået. Han ville lære noget mere. Samtidig bidrog han med sit lyse sind til, at vi andre fik fornyede kræfter til at arbejde videre med det, vi brændte for. Det var en stor dag for Ole, da han blev 16 år. Han kunne få udleveret uniform og begynde på en rigtig uddannelse inden for rednings-beredskabet/Beredskabsforbundet.

Nu skulle der ske noget! A-B-C-uddan-nelsen blev høvlet igennem, og samtidig havde Ole overskud til også at tænke for-bundet ind. Han tog lige basiskursus samt Leder A og B. Så kunne han jo være med i kredsledelsen og holde de gamle i ørene, så det hele ikke gik helt i stå på Lange-land. I de 20 (22) år, hvor Ole var en del af Beredskabsforbundet på Langeland, gav han så meget, i forhold til hvad han modtog, at det ikke kan beskrives.Vi vil savne Ole, som med humor og opti-misme bidrog til fællesskabet. Ole nåede at stifte familie, og vores varmeste tanker går til de efterladte i denne svære tid.

Æret være hans minde.

På Langelandskredens vegne Birte Rasmussen

region Hovedstadenkreds FrederiksBerg

Medlemsaften med besøg af landschef Per Junker Thiesgaard. Beredskabschefen

Tommy Sillemann indledte aftenen. Han omtalte bl.a. anskaffelse af nyt materiel og uniformer til de nye frivillige. Lands-chefen kom med et indlæg om Bered-skabsforbundet og fremtiden, og han berørte også det nye forsvarsforlig, det var godt og konstruktivt. Undertegnede har efter mødet fået flere henvendelser fra de frivillige, som var meget positive.

Ib OtteKredsleder

kreds rudersdal HørsHolmLørdag d. 12 november tog de frivillige fra Beredskabsforbundets Rudersdal Hørs-holm kreds på en udflugt til Tinglev. Efter morgenmad på Brandstationen i Birkerød gik turen mod Sønderjylland, hvor vi startede med et kort besøg hos Tinglev Brandvæsen.

Har var der åbent hus i forbindelse med Bliv Brandmand Nu kampagnen. Herefter gik turen til Beredskabsstyrelsens Tekni-ske Skole, hvor vi først fik en præsenta-tion om skolens historie, opgaver osv., og herefter en spændende rundvisning på det imponerende øvelsesområde. Det var enighed om at det kunne være et rigtigt spændende sted at holde en stor øvelse.

Efter yderligere nogle timers tur i området og et smut over grænsen, gik turen tilbage til Nordsjælland med en dejlig middag på Langeskov Kro på Fyn på vejen.

virksomHedsBeredskaB3 gode principper

Et internt beredskab bør, uanset stør-relsen, være baseret på tre principper:

1. Nærhed: En krise skal håndteres på lavest muligt niveau.

2. Lighed: Organiseringen i en krise skal være tættest muligt på den daglige organisation.

3. Ansvar: Den ledelse, som har ansva-ret i det daglige, har også ansvaret i en krise.

Den ’nærmeste medarbejder’ bør være rustet til at kunne reagere struktureret, hvis der opstår en uønsket hændelse. Det drejer sig fx om alarmering, førstehjælp, begrænsning af brandud-bredelse, brug af Håndsluknings- og genoplivningsudstyr, vejvisning osv., alt efter de lokale forhold på virksom-heden.

Det er det aktuelle behov på den enkelte arbejdsplads, der er afgørende for organiseringen af virksomhedens beredskab. Nogle steder kan enkelte medarbejdere med lidt ekstra viden og få midler være nok. Andre steder er der måske behov for en mere orga-niseret struktur med flere ledere og medarbejdere, som gennem handling og eksempel medvirker til at forebygge eller at begrænse uønskede hændelser. Her er der ofte behov for opgaver som

landsplanFaceBook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets offi-cielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

aFtale med Fitness worldBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at forbundets medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

adresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til lands-kontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

nyHedsBrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

musikkorPsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.dk


regioner og kredse 43

Lej en seng i FrøsLevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig over-natning. Foruden en museums- og informations-afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefacilite-ter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

vejvisning, orientering om særlige risici, hjælp ved værdiredning og tilsvarende. Et internt beredskab skal organiseres og trænes.

Ud fra nærhedsprincippet bør en eventuel overbygning af den enkeltes førsteindsats også organiseres lokalt, altså i den enkelte afdeling, bygning, etage m.v.

Denne ekstra styrke kan i nødvendigt omfang suppleres med tilsvarende styrker fra naboområderne. Virksom-heden bør desuden kunne bistå det kommunale redningsberedskab i forbindelse med enindsats.

Ledere på alle niveauer bør som en del af deres daglige opgaver have ansvaret for, at arbejdspladsens forebyggende tiltag overholdes, og at de medarbej-dere, som forventes at kunne yde en førsteindsats, også uddannes til det.

Medarbejderne kan forestå en række forebyggende opgaver som fx at:•deltageiplanlægningafinterne

beredskabstiltag•sikre,atinterneberedskabsinstruk-

ser m.v. overholdes•efterse,atbrand-ogførstehjælpsud-

styr er i orden•deltageinødvendigeberedskabskur-

ser•deltageiinterneberedskabsøvelser•udførebrandvagtvedvarmtarbejde

vort næste mødeTorsdag den 22. marts får vi lejlighed til at høre om det interne beredskab ved Seruminstituttet.I forbindelse med mødet afholder vi også den årlige generalforsamling. Følg med på vores hjemmeside www.virk-bered.dk

Niels Erik Bølling

www.bfuc.dk

køb din hjertestarter og dine førstehjælpskurser ved beredskabsforbundet uddannelsescenter

fordi liv reddes i nuet!

44 emne

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

42

10

2

VORES FILOSOFI:

Volvo Trucks. Driving Progress

Hver dråbe tæller. Spar op til 25 % diesel med vores nye Metandiesel lastbil. Læs mere på:volvotrucks.com/everydropcounts

Documents

BEREDSKAB 01, Januar, 2012