Mediegruppen Beredskab 5-2012

se mere på side xx

BeredskaBFAgmAgASin FRA bEREDSkAbSFORbunDETnummER 05 / SEPTEmbER 2012

over 400 frivillige deltog i slangerup.

se mere på side 8 – 10

se mere på side 20

Mange opgaver til frivillige i albertslund

se mere på side 24 – 26

Frivillige deltog i brandslukninger

TeMaFørstehjælp &

hjertestarter

BF-sTævNe FyldT Med Nye udFordriNger

LS Med cal

05 September 2012 BeredskaB

Indhold 3

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 [email protected]: Hendes Majestæt Dronningen

Ansvarshavende redaktør:Direktør Per Kjærholt

oplag: 13.193Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2010 – 30/6-2011

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement:Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,-Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 29. oktober 2012

Produktion og annoncer:Mediegruppen asTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

05SEPTEmbER 2012 32. åRgAng

04

14

30

Falck og Beredskabsforbundet har indgået en rammeaftale omkring vilkårene for ansættelse af frivillige på timelønsbasis i Falck. Baggrunden er, at Falck ønsker at kunne timelønsansætte medarbejdere som ekstra mandskab i ekstra ressourcekrævende situationer, som fx storm, skybrud, snestorm og andre særlige vejrlig. Falck har derfor fundet det naturligt at rette blikket mod den store ressourcegruppe, som de frivillige i det kommunale redningsberedskab udgør.

I Beredskabsforbundet synes vi, at det er en god idé og har derfor indgået rammeaftalen af fl ere årsager:A. Med rammeaftalens vilkår om prioritering af de frivilliges indsatser har vi kunnet med-

virke til at sikre, at de kommunale redningsberedskaber og beredskabscheferne altid har førsteprioritet og dispositionsretten. Når det gælder indsættelsen af de kommunale frivillige, kan beredskabschefen i en given situation således tilbagekalde frivillige, der p.t. arbejder som timelønsansatte for Falck. Dermed sikres det daglige beredskab.

B. Vi mener, at samfundet med rammeaftalen sikres en større anvendelse af de frivillige, og dermed gør samfundets samlede beredskab mere robust og de lokale samfund mere selvhjulpne.

C. Vi vil gerne medvirke til, at de frivillige, der ønsker at blive anvendt i større omfang end i dag, også får muligheden for det. Dermed forventer vi blandt andet en højere grad af rutine, end tilfældet er i dag i visse områder. Flere gange opleves det, at beredskaberne på trods af, at de har frivillige tilknyttet, ikke anvender egne frivillige fuldt ud, men henter ressourcer uden for kommunegrænsen. Derfor føler vi, at det vil være naturligt, at de frivillige kræfter vil kunne bruges af andre aktører inden for beredskabet, når behovet er til stede i krisesituationer.

D. Når vi får muligheden for at få indfl ydelse på forhold for de frivillige – som her ved-rørende bl.a. uddannelse, materiel, uniformering og opgaveforhold – deltager vi altid gerne for at sikre de bedste kår.

Rammeaftalen forpligter på ingen måde de frivillige, redningsberedskaberne og Bered-skabsforbundet. Den skal alene ses som et værktøj til, at der kan indgås gode lokale aftaler, der kan bidrage til at gøre kommunerne mere robuste og selvhjulpne samt sikre beredskabets kapacitet til at håndtere krisesituationer.

Per Junker ThiesgaardLandschef

aftale mellem Falck og Beredskabsfor-bundet – en styrkelse af frivilligområdet

iNdHold

LEDER

Forsidefoto: Mads Jakobsen

04 Hjertestartere redder liv

06 Frivillig brandmand reddede liv på vej til eksamen

08 BF-Stævne fyldt med nye udfordringer

11 Kort Nyt

12 Et robust og effektiv beredskab – også i fremtiden

14 Udfordringer og tilpasninger i beredskabet

17 Flagdag 2012 – i respektens tegn

18 Kontoret for beredskab

20 Gennemtænkt beredskab

22 Ringsted Brandvæsen fi k kampagnen ”bagt” i gang

24 Krævende indsats på Advedøreværket

26 Frivillige assisterede ved storbrand i Kolding

27 Beredskabsforbundet deltog ved Folkemødet på Bornholm

28 Hvordan reagerer samfundet på en katastrofe?

30 20 år med sommerlejr for polske børn

32 På vej mod den robuste kommune

34 Europafestival i Frederikssund

36 Kort Nyt

37 En succes og en station på et tørt sted

38 Årsmøde i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

40 Landschefens Væg

42 Nyt fra regioner og kredse

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 05 / septemBer 2012

Over 400 frivillige deltog i Slangerup.Se mere på side 8 – 10

Se mere på side 20

Mange opgaver til frivillige i albertslund

Se mere på side 24 – 26

Frivillige deltog i brandslukninger

TeMaFørstehjælp &hjertestarter

BF-sTævne FyldT Med nye udFordringer

28 SOLSTORMR ASMUS DA HL BERG

ROM A N L INDH A RDT OG R INGHOF

STORM

4 Hjertestarter

BeredskaB 05 September 2012

TeMaFørstehjælp &hjertestarter

Det, der sker i de første par minutter efter et hjertestop, kan betyde forskellen mellem liv og død. I lighed med resten af den elektroniske udvikling, så udvikles hjertestarterne også. De kan afgive flere informationer og bliver mere fuldautoma-tiske. Kun med henblik på at hjælpe med overlevelse.

Cardiac Science er blandt de førende producenter af hjertestartere og lancerer nu den første hjertestarter, der i realtid kan give brugeren feedback og vejledning. Powerheart G5 leverer informationer, der kan hjælpe brugeren med at justere kompressionshastighed og dybde under Hjerte-Lunge-Redning (H-L-R). Samtidig kan hjertestarteren også afgive variabel energi i stødafgivelsen alt efter patientens behov.

Hvis yderligere stød bliver nødvendigt, afgiver hjertestarteren automatisk en højere energiudladning end ved forrige stødafgivelse.

Hvert sekund tællerIfølge Jacob Kleberg fra Cardiac Science blev den nye Powerheart G5 blandt andet designet med fokus på det menneskelige reaktionsmønster i en typisk stresset førstehjælpssituation. – Uanset om du er meget erfaren, eller du bruger en hjertestarter for første gang, giver den nye Powerheart G5 dig mulighed for at levere en effektiv Hjerte-Lunge-

HjerTesTarTere redder liv – Ny geNeraTioN på vejPå trods af, at der kommer flere funktioner i hjertestarterne, så bliver de ikke mere komplice-rede at anvende.

Redning så hurtigt og sikkert som muligt. Nu kan enhver førstehjælper med hjerte-starteren automatisk afgive en tilpasset energi og udføre H-L-R ifølge de seneste guidelines. Med denne kombination vil der være større chance for at kunne betyde forskellen på liv og død, fortæller Jacob Kleberg.

På www.hjertestarter.dk er der medio september 2012 registreret 6.798 hjerte-startere. Efter indhentning af salgstal fra flere producenter af hjertestartere vurderes der at være ca. 16.000 hjertestartere i Danmark. Der er således næsten 9.000 hjertestartere, som ikke kan gøre gavn, når der foretages et opkald til alarmcentralen. Siden februar 2010 har det været muligt for politiets alarmcentraler at henvise til nærmeste registrerede og tilgængelige hjertestarter ved identificeret hjertestop. Korrekte oplysninger i databasen, hjerte-starterens duelighed og tilgængelighed er naturligvis essentielle parametre. Derfor skal oplysningerne årligt kontrolleres og valideres. Samtidig anbefales det netop også, at hjertestarterne fortrinsvis bør opsættes i det offentlige rum, hvor de kan være tilgængelige 24 timer i døgnet.

10 % OVERLEVER HJERTESTOP• Hvertårrammescirka3.500

personer af hjertestop uden for hospitalet. Omkring 300-350 af disse personer overlever – altså cirka 10 procent.

• Chancenforatoverleveethjer-testop stiger markant, hvis der hurtigt – inden for få minutter – ydes livreddende førstehjælp eventuelt med en hjertestarter. Ved hjertestarterhjælp inden for tre-fem minutter overlever 60-74 procent.

• Adskilligestudierhardoku-menteret, at størstedelen (60-80 %) af hjertestop uden for hospitalet forekommer i private hjem.

Af MAds JAkobsen

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 [email protected] www.falcknutec.dk

Højderedning og faldsikring

Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og red-ningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerheds-træning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere informationLæs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Practice makes perfect – and saves lives104

05 · V

ISION

MA

RK

ETING

· 40

36 0

322

10405 FalckNutec_Ann.A4_Højderedning_v2.indd 1 10/09/10 13.41

6 Frivillig redder liv


Den 3. juli er 22-årige Stig Lykou Christensen ved at gøre sig klar til den sidste eksamen i mundtlig engelsk. Pludselig kommer hans mor løbende og råber på hjælp: – Min mor råber: Kan du førstehjælp, kan du førstehjælp? Og så siger hun, at jeg skal skynde mig at komme ud foran, fortæller Stig Lykou Christensen, der lø-ber ud til familiens indkørsel. Her ser han en tagdækker, der ligger i aflåst sideleje. Tagdækkeren har arbejdet på garagetaget og har pludselig fået det dårligt og er faldet om. Hans kollega har nu lagt ham i aflåst sideleje. – Min far og kollegaen forsøger at komme i kontakt med ham, men han ligger bare og raller. Min far ringer til alarmcentralen. Pludselig kan jeg se, at tagdækkeren stopper med at trække vej-ret. Jeg vender ham om på ryggen og tjek-ker efter, og det er helt tydeligt, at han ikke trækker vejret, brystkassen bevæger sig slet ikke. Jeg hiver derfor hans bluse op og begynder at give hjertemassage. Jeg får hans kollega til at blæse, så jeg kan koncentrere mig om hjertemassagen, fortæller Stig Lykou Christensen, som er frivillig brandmand i Tønder Frivillige Brandværn og derfor har lært førstehjælp som led i uddannelsen.

Ambulancen kommerHeldigvis kommer ambulancen hurtigt, idet der ligger en Falck-station på samme vej, som familien bor på.

– En af min makkere fra brandstationen er med, og han siger, at jeg skal fortsætte med at give hjertemassage. Redderne får sat stødpads på tagdækkeren, og hjerte-starteren foretager en analyse, hvorefter den meddeler, at der skal stødes. Der bliver stødt en gang, og så fortsætter jeg med hjertemassagen. Til sidst vågner han, og redderne får ham hurtigt over på en båre og ind i ambulancen. Og nu har jeg travlt, for der er kun en time til min eksamen, og jeg skal hen på skolen og have printet notater ud, siger Stig Lykou Christensen.

Af sted til eksamenUden for skolen venter en klassekam-merat, som Stig Lykou Christensen måtte afbryde et telefonopkald fra tidligere, da han skulle ud og hjælpe tagdækkeren. Kammeraten troede ikke rigtig på ham, da han sagde, at han måtte afslutte sam-talen for at hjælpe en bevidstløs, men nu hjælper hun ham med at falde lidt ned og få printet notaterne ud. – Det er virkelig svært at koncentrere sig. Jeg forsøger at læse på det, men det er umuligt. Men så tænker jeg, at jeg simpelthen ikke gider bede om udsættel-se. Nu skal det bare overstås, så jeg går ind til eksamen og siger til censorerne, at det godt kan være, at jeg er lidt ved siden af mig selv, for jeg har lige givet hjertemassage. De siger, at jeg bare skal tage det helt roligt, og jeg får kæmpet mig igennem. Og jeg fik da et 10-tal, så

det var jo ikke så dårligt, fortæller Stig Lykou Christensen, der har været frivillig brandmand i omkring 2½ år.

Drømmen er at blive redderMed eksamen veloverstået kan Stig Lykou Christensen nu fokusere på at søge job. Han vil gerne være redder, og han er fak-tisk i gang med at skrive en ansøgning til Falck: – Drømmen er at blive redder hos Falck her i Sønderjylland, så jeg kan blive boende i Tønder og dermed fortsætte som frivillig brandmand. Interessen for redningsberedskabet har han haft så længe, han kan huske, og da en af hans venner blev frivillig brand-mand, tænkte han, at det ville han også være: – Jeg har været med på stationen et par gange, og så var jeg der jo ind imel-lem, når hans alarm gik, og det var jo ret spændende, beretter Stig Lykou Christen-sen, der også kan fortælle, at han slet ikke tænkte, men bare handlede, da han skulle yde førstehjælp. – Jeg nåede vist lige at tænke 30 / 2 (30 brystkompressioner og 2 indblæs-ninger, red.), men så gik jeg bare i gang. Man er nødt til at handle, for hvis man ikke gør noget, så dør personen næsten med sikkerhed. Og det er jo ikke ligesom, når man øver sig på førstehjælpsdukken. Brystkassen giver sig og knirker, men man sidder jo med et liv i hænderne, så man må handle, slutter den unge helt.

FRiViLLig bRAnDmAnD REDDEDE LiV På VEJ TiL EkSAmEn

TeMaFørstehjælp &

hjertestarter

Af line nielsen

Den dag, Stig Lykou Christensen skulle op til den sidste eksamen, blev en noget anderledes dag, end han havde regnet med.

04 Juli 2012 BeredskaB

Landsrådsmøde 2012 7

FRx hjertestarter... hjertestarteren, der er designet til at blive brugt - der hvor behovet er.

Samme elektroder til voksen og barn •Tåler vandstråler•Tåler belastning på op til 250 kg •Er støvtæt•Passer ind alle steder i industrien, våde områder, håndværkerbiler, byggepladser, •boligforeninger ect.

www.helpansafety.dk Skeevej 107, 4370 St. Merløse | tlf.: 57 60 01 11 | e-mail: [email protected]

Trådløs Resuscie Anne- en unik løsning til at vedligeholde eksempelvis nødbehandlere

Har du Resuscie Anne kan den opgraderes med trådløst modul•Systemet giver 100% feedback på kompressioner og indblæsninger•Vælg om der skal trænes fuld HLR, kun kompressioner eller kun •indblæsninger/ventilering med maskeFølg brugerne og scorer fra træning til træning•Resuscie Anne kan monteres med traumer og kan bruges til træning i førstehjælp, •forflytningsteknik,frigørelseect.

Bestil en demonstration - så kommer vi ud til jer.ring 57 60 01 11 mandag-torsdag 08.00-17.00 fredag 09.00-12.00


8 BF-Stævne 2012

Humøret var højt, og alle så frem til nogle spændende dage med kammerat-skabet i højsædet. I år var der ændret lidt ved nogle af disciplinerne, og temaet var ”Vi hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer”. Dette indebar dyst i seks forskellige discipliner: Tørke (brand), Storm (redning handlebane), Sne (indkvartering og forplejning), HAT (Håndtering af tilskadekomne), Kombi – når hjælp er en æressag og 5-kamp med skybrudstema.

noget for enhverTil åbningen af stævnet var der taget opstilling på pladsen, hvor musikken blev leveret af Beredskabsforbundets Musikkorps. Både borgmester Ole Find Jensen og beredskabschef Kim Lintrup var glade for at se så mange frivillige, som var kommet for at deltage i stævnet, og de var begge imponerede og stolte over det store arbejde, som Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund havde gjort for at få stævnet op at stå. Landschef Per Junker Thiesgaard takkede også de frivillige fra Frederikssund for den store indsats, og han glædede sig til at se de frivillige i aktion på banerne. På

BF-sTævNe FyldT Med Nye udFordriNgerLørdag morgen den 8. september stod over 400 frivillige fra redningsberedskabet klar til at dyste mod hinanden på idrætspladsen i Slangerup.

Af line nielsen og MAds JAkobsen

pladsen var der sørget for underholdning til både store og små, og der var bl.a. udstillinger fra Dansk Søredningsselskab, Københavns Brandvæsen, Skadeservice Danmark og Sikkerhedsbutikken. Der var også hoppeborge, minibiler og boldspil til underholdning for de mindste.

Forplejning gik til Røde kors-lejrOmkring 27 byer og over 400 deltagere skulle dyste i en eller flere af de seks discipliner. Og der blev knoklet og puklet rundt omkring på banerne. I år var der blevet oprettet et hold for holdløse på tværs af kredsene, så frivillige havde mulighed for at deltage, selvom man måske ikke kunne samle et helt hold blandt kredsens egne frivillige. I discipli-nen Sne (Indkvartering/Forplejning) skulle de seks deltagende hold tilberede en kinesisk kødret til 100 personer pr. hold. Disciplinen var inspireret af en særdeles snefyldt juleaften på Bornholm forrige år, hvor mange personer strandende på øen, og man måtte indkvartere samt sørge for forplejning, indtil færgerne kunne sejle igen. På parkeringspladsen foran idrætscentret blev der således fyret op, snittet, hakket og tilberedt blandt de seks


BF-Stævne 2012 9

hold, der stillede op til disciplinen. Da konkurrencen var slut, kom Dansk Røde Kors for at hente maden og bringe den til Auderødlejren nær Frederiksværk, hvor der samme dag blev afholdt Asyl Cup for omkring 600 deltagere. På den måde gik intet mad til spilde, og man støttede samtidig en god sag.

Opgaver gav sved på pandenUde på banerne var der også stor aktivi-tet, og der blev konkurreret på livet løs. I disciplinen Storm dystede otte hold. Der var fem momenter, der skulle forceres: Gennembrydning, afstivning af etagedæk, bjærgning, redning fra etager og båre-transport. Der blev savet, afstivet, trukket biler, sat stiger op, bjærget dukker, og deltagerne så ikke ud til at fryse, da de returnerede til start! Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kam-meratskab var i top. Der blev grinet med hinanden på en meget blæsende, men dog tør septemberdag, der bød på enkelte solstrejf. I brandkonkurrencen Tørke skulle deltagerne foretage en B-C-udlæg-ning, indtrængning i bygning, personred-ning, slukningsopgave, fl askeskifte samt førstehjælp. Konkurrencen var bygget op som en ganske almindelig hverdags-situation. Der blev kæmpet med at få rullet slangerne sammen og rullet dem ud igen på de to baner. I alt deltog 13 hold i konkurrencen.

indsats ved trafi kulykkerDisciplinen HAT (Håndtering af tilska-dekomne) var bygget op omkring en soloulykke med en motorcykel. Deltagerne skulle således håndtere en tilskadekom-men motorcyklist og fi nde ud af, hvilke skader fi guranten havde pådraget sig. Der deltog 13 hold, og Beredskabsstyrelsen Hedehusene satte sig tungt på denne disciplin, idet de løb med de første to pladser. Konkurrencen Kombi – når

hold, der stillede op til disciplinen. Da konkurrencen var slut, kom Dansk Røde

I år var der blevet oprettet et hold for holdløse på tværs

af kredsene, så frivillige havde mulighed for at deltage, selvom man måske ikke kunne

samle et helt hold blandt kredsens egne frivillige.


10 BF-Stævne 2012

POkALVinDERnE

TØRKE (brand): 1. Ringkøbing-Skjern 2. Skanderborg 3. Aalborg 2

SToRM (redning og handlebane): 1. Kalundborg 2. Randers 23. Ringkøbing-Skjern

SNE (indkvartering og forplejning): 1. Horsens 2. Herning3. Skanderborg

HAT (Håndtering af tilskadekomne): 1. BRS Hedehusene 12. BRS Hedehusene 23. Aalborg 1

KoMBI: 1. Region Syddanmarks regionsledelse2. Aalborg 73. Region Sjællands regionsledelse

5-KAMP: 1. Skanderborg2. Djursland3. Lolland 1

gooDWILL: Lolland

hjælp er en æresag havde det største antal tilmeldte hold, idet 18 havde valgt at stille op. Den var opbygget som en handlebane med følgende momenter: Starteftersyn af bil – Stands ulykken – Hjulskifte – Livreddende førstehjælp samt en afsøgningsopgave. Og især den sidste opgave gav lidt problemer, da det ind imellem skulle vise sig meget svært at fi n-de de små brikker til pulsespillet blandt det udspredte halm. På et tidspunkt måtte fl ere hold samt dommere således på knæ for at lede efter den sidste brik, inden næste hold kunne komme i gang med eftersøgningen.

Et miks af discipliner5-kamp-konkurrencen tiltrak seks hold, som skulle igennem en kombination af de forskellige discipliner. Til at starte med skulle holdet opstille et ståltreben og

Per Junker ThiesgaardLandschef, Beredskabsforbundet

Ole Find JensenBorgmester, Frederikssund

Kim LintrupBeredskabschef, Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab

POkALVinDERnE

løfte en 100 kg tung spand op, så skulle de lænse et 10 m3 kar for vand, yde førstehjælp til en tilskadekommen, hånd-tere et feltkøkken, og til sidst skulle holdet pumpe vand fra en tønde. Tidligere på dagen havde ungdomsbrandkorps fra København og Frederikssund lige-ledes gennemgået banen som en del af et teambuildingforløb, der var blevet planlagt af stævnegruppen. Lolland fi k Goodwill-pokalen. Overdommer Tine Overby fra Beredskabsstyrelsen Hede-husene fortæller hvorfor: – De gik til alle opgaver med gejst og højt humør. Og det blev bemærket fl ere steder. Generelt var der en god stemning og holdånd blandt alle deltagerne, og der var mange hold, der hjalp hinanden og heppede på hinanden, men Lolland tog alle udfordringer med et smil, var positive og havde et godt sammenhold.

Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top. Der blev grinet med hinanden på en meget blæsende, men dog tør septemberdag, der bød på enkelte solstrejf.


Kort Nyt 11

kORT nyTDeltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2012.

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammerat-skabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighe-derne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske red-ningsberedskab.

Præmier1. præmie: Apple iPad 2. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-)3. præmie: Gavekort til Fona(Værdi kr. 500,-)Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter

Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2012.

Regler• Allemedtilknytningtilredningsbered-

skabet kan deltage• BillederneskalværeiJPEG/JPGformat

(høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk

• VedindsendelseafbilledegiverduBeredskabsforbundet lov til veder- lagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB og på www.beredskab.dk

• Beskrivkorthvadbilledetillustrerer• Huskatangivenavn,adresseog

telefonnummer• Billedetskalværetageti2012

På en normal dag får Beredskabsforbundet omkring 5-10 ansøgninger fra folk, der ønsker at være deltidsbrandmænd. I dagene efter tirsdag den 11. september, hvor en række udsendelser blev vist i fjernsynet til minde om terrorangrebet i 2001, søgte mere end 100 personer. – Der er ingen tvivl om, at mediernes fokusering på terrorangrebet i 2001 stadig vækker et eller andet i folk. I dagene efter er antallet af ansøgningerne via bliv-brandmandnu.dk steget med mere end 800 %, så det er en klar indikation på, at folk ønsker at gøre en forskel. Terrorangrebet minder os om, at hverdagens helte er med til at gøre en forskel, redde liv og værdier. Det er der mange, der gerne vil være en del af. Dermed oplever vi det store ansøgningsantal i de her dage, mener Mads Jakobsen, kommunikationschef i Beredskabsforbundet. Antallet af ansøgninger taler sit tydelige sprog: I 2011 modtog Beredskabsforbundet 1.251 ansøgninger. Foreløbigt er der medio september for 2012 modtaget 1.572 ansøgninger.

årets beredskabs-billede 2012

EkSPLOSiV STigning i AnSøgningER EFTER 11. SEPTEmbER

møD bEREDSkAbSFORbunDET På FAcEbOOkFå nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet.

klik ind på www.facebook.com/beredskabsforbundet

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET


12 FKB Årsmøde 2012

På vegne af forsvarsministeren blev der på FKB Årsmødet, der blev afholdt i Fredericia den 22. - 24. august, udtrykt stor tilfredshed med det danske rednings-beredskab. Det er et sikkerhedsnet, som danskerne trygt kan stole på. – Vigtigheden af redningsberedska-bets arbejde, har jeg også som borger – ligesom alle andre – oplevet i hverdagen. Jeres arbejde er afgørende, når det bræn-der, når der er voldsomme skybrud, når der er sne i større mængder osv. Jeres ar-bejde drejer sig grundlæggende set om at redde liv og sikre vores samfundsværdier. Et større ansvar kan man næppe påtage sig, sagde Pernille Vedsgaard Langeberg, der er kontorchef for Beredskabskontoret.

Analyse af beredskabetEn vigtig del for beredskabets udvikling kommer i de kommende år til at bygge på analysen af det samlede redningsbered-skab, som netop er ved at være færdig. Den vil både have indflydelse på det statslige og kommunale beredskab. – Som I ved, er der igangsat en ana-lyse af det samlede redningsberedskab. Analysen er en del af forberedelserne af den kommende aftale om redningsbe-redskabet. Det er først og fremmest en aftale, der sætter rammerne for det stats-lige beredskab, altså Beredskabsstyrel-sen. Men aftalen er også vigtig for jer, for Beredskabsstyrelsen varetager, som den statslige myndighed for beredskabsom-rådet, en lang række af opgaver, der har betydning for det kommunale rednings-beredskab, fx tilsyns- og rådgivningsopga-ver, uddannelse og operative opgaver og meget mere. Politikerne har besluttet, at analysen skal se på det samlede rednings-beredskabs opgaveløsning og struktur. En

grundig analyse af det statslige rednings-beredskab giver bedst mening, hvis den ses i sammenhæng med det kommunale redningsberedskab. Det er generelt set værd at kigge på, hvordan vi totalt set får mest muligt ud af ressourcerne i det samlede redningsberedskab. Men det giver endnu mere mening netop nu set i lyset af de generelle besparelser, som den offentlige sektor gennemgår. Det er vigtigt for mig at fastslå, at analysen ikke skal ses som et udtryk for en opfattelse af, at redningsberedskabet i Danmark sløser med pengene, eller at der generelt er store problemer – tværtimod kan vi være stolte over vores redningsberedskab. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og hvile på det gode arbejde og rygte. Det er altid vigtig at undersøge, om tingene kan gøres bedre og mere effektivt, ellers går udviklingen simpelthen i stå. Vi må derfor være åbne overfor, om der er andre metoder eller muligheder for at lave et endnu bedre redningsberedskab. Der er to centrale aspekter i analysen. Det ene aspekt omhandler omkostnings-effektivitet, der på dansk betyder, at der er tale om en budgetanalyse med fokus på effektiviseringer inden for det nuværende redningsberedskab. Det andet aspekt drejer sig om at sikre, at vi også fremover skal have et robust, fleksibelt og tidssvarende redningsberedskab. Det betyder, at redningsberedskabet også fortsat skal kunne håndtere den ekstraor-dinære hændelse ved siden af alle dagligs hændelserne. De to aspekter peger ikke nødvendigvis i samme retning på alle om-råder. Derfor skal konsulentfirmaet, der gennemfører budgetanalysen, bl.a. også opstille alternative modeller for strukturen i redningsberedskabet. Vi har vægtet, at

analysen skal være solidt fagligt funderet og have fokus på, at vi fortsat skal have et forsvarligt redningsberedskab. Det er helt afgørende, at danskerne forsat kan være trygge ved redningsberedskabet. Jeg har stor forståelse for, at I efterspørger resul-taterne af analysen. Men som I nok ved, så er analysen endnu ikke færdigbehand-let, så vi må væbne os med tålmodighed. Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at sige tak til jer alle og kommunerne som helhed for jeres positive indstilling til analysearbejdet og for jeres samarbejds-villighed. Den er afgørende for, at analy-sen kan give et retvisende billede af hele redningsberedskabet og dermed udgøre det bedst mulige beslutningsgrundlag for vores politikere, sagde Pernille Vedsgaard Langeberg. Foreløbigt er det forventeligt, at der senere på året indgås et nyt bered-skabsforlig med en løbetid på fire år.

udfordringer i fremtidenUdviklingen i samfundet kræver tilpas-ning og uddannelse. Viften af opgaver og viden, som beredskabet skal kunne håndtere, bliver ikke mindre i fremtiden. Derfor er effektivitet også en nødven-dighed for, at beredskabet anvender sine ressourcer mest hensigtsmæssigt i fremtiden. Der skal både være plads til at håndtere de små dagligdags hændelser og de store, omfattende og langvarige katastrofer. Det kræver spændvidde og fleksibilitet. Omkring dette sagde kontor-chefen blandt andet: – Men hvad vil det egentlig sige at have et effektivt, forsvarligt og tidssvaren-de beredskab? Det er et beredskab, der er i stand til at håndtere de nye udfordringer og risici på effektiv vis. Det gælder både i forhold til det daglige forebyggende

et robust og effektivt beredskab – også i fremtidenPå FKB Årsmødet holdt kontorchef Pernille Vedsgaard Langeberg tale på vegne af forsvarsminister Nick Hækkerup, der havde været nødsaget til at melde afbud.

Af MAds JAkobsen


FKB Årsmøde 2012 13

arbejde, og når der opstår konkrete hæn-delser. Det er et beredskab, hvor vi nyttig-gør alle ressourcer, så samfundet bliver så robust som muligt. Skal man opnå det på effektiv vis, kræver det, at den enkelte borger hjælper til og tager ansvar for sin egen sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på at støtte borgernes selvhjulpenhed. Her er det forebyggende arbejde med brandalarmkampagner et rigtig godt eksempel. Det er et bered-skab, hvor vi inddrager de frivillige. De har et helt utroligt engagement og er pa-rate til at bruge deres fritid på at hjælpe andre. Jeg har efterhånden mødt mange frivillige, og jeg er fuld af beundring over deres engagement. De går op i arbejdet med liv og sjæl. En sådan unik ressource skal vi sørge for at anvende bedst muligt, sagde Pernille Vedsgaard Langeberg.

Skal kunne håndtere katastrofenBeredskabet skal være bredt nok til at kunne håndtere alle former for ulyk-ker og katastrofer. Både de små og de store. Det kræver uden tvivl ressourcer. Men ressour-cer der anvendes effektivt. – Med andre ord nytter det ikke, at vi kun dimensionerer

redningsberedskabet efter de, små, ofte forekommende hændelser. Vi skal til enhver tid kunne håndtere den uven-tede store katastrofe. Her er det vigtigt, at vi også i fremtiden samarbejder om en faglig og ressourcemæssig fornuftig opgavefordeling mellem statslige og kom-munale redningsberedskab. Alt andet vil være samfundsøkonomisk uansvarligt. Et effektivt, forsvarligt og tidssvarende redningsberedskab er derfor også et beredskab, som har fokus på at udvikle samarbejdsrelationerne både internt, mellem stat og kommune og med eksterne aktører. Jeg mener, vi har en pligt til at tænke ud af boksen og være åbne over for nye idéer, der kan sikre en optimal udnyttelse af alle ressourcer. Det skylder vi borgerne, pointerede Pernille Vedsgaard Langeberg. Hun fremhævede i denne sammenhæng specielt de natur-

skabte katastrofer. I Danmark har vi en udfordring i forhold til, at vejret bliver voldsommere. Vi har i de seneste år mærket sne, storme og ikke mindst sky-brud i rigelige mængder. Vi kan forvente et varmere og vådere klima med flere ekstremer. Derfor skal vi sikre, at driften i samfundet kan opretholdes i videst mulige omfang. Derfor ser Forsvarsmini-steriet positivt på de nye forebyggende og afhjælpende initiativer, der er iværksat i den seneste tid. Vi skal selvfølgelig først og fremmest tage det alvorligt, fordi det kan udgøre en fare for befolkningen, men også fordi det rent samfundsøkonomisk giver mening. Regningen fra skybruddet i Københavnsområdet på ca. 4,5 mia. kroner kan jo ikke ligefrem kaldes lille.

Det nytter ikke, at vi kun dimen-sionerer redningsberedskabet

efter de små, ofte forekom-mende hændelser. Vi skal til

enhver tid kunne håndtere den uventede store katastrofe.



Indledningsvist fastslog Henning Thiesen, at han ikke havde nyt om et – for-håbentligt – flerårigt forlig. Så hvad fremtiden konkret bringer for redningsbe-redskabet, må fortsat stå hen i det uvisse. Derfor kunne han tage fat på regerings-grundlaget, der fortsat siger, at der skal være et robust og fleksibelt beredskab. Det kan de fire hovedtemaer være med til at skabe. Han lagde ud med fokus på forebyggelse. – I den ideelle verden sikrer vi gennem forebyggelse, at ulykker ikke opstår, at

mennesker ikke skades, og at alle til en-hver tid kan færdes uden fare for liv eller ejendom. Virkeligheden er knap så idyllisk. Effektiv forebyggelse kan dog bidrage til at nedbringe sandsynligheden for, at ekstra-ordinære hændelser indtræffer, eller at de får uacceptabelt høje konsekvenser, hvis de indtræffer. Forebyggelse bidrager der-med til at gøre samfundet robust. Det er et fælles ansvar. Som borgere må vi sørge for at indrette vores hjem og vores adfærd, så der ikke er unødig risiko for ulykker. Har vi sat røgalarmer op? Sætter vi rengørings-

midlerne et sted, hvor små børn ikke kan få fat på dem? Kender vores børn faren ved ild? Jeg glæder mig over at se, at flere og flere kommuner bakker op om kampag-ner og informationsaktiviteter henvendt til borgerne om brandforebyggelse, sagde Beredskabsstyrelsens direktør fra talersto-len. Han påpegede også, at erhvervslivet skal indrette sig, så risikoen for brand og ulykker bliver mindst mulig. Udviklingen i erhvervslivet er dynamisk og omfatter blandt andet nye bygningskonstruktioner, ny teknologi og store infrastrukturanlæg.

udFordriNger og TilpasNiNger i BeredskaBeTBeredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen holdt tale om fire temaer i samfundet på dette års FKB Årsmøde: Forebyggelse, planlægning, uddannelse og evaluering.

Af MAds JAkobsen


FKB Årsmøde 2012 15

Af MAds JAkobsen

BeredskaBs-ForBuNdeT på FkB årsMØdeogså i år var Beredskabsforbundet repræsenteret med en stand på FKB Årsmøde.

Temaerne var den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse og hvervekam-pagnen af deltidsansatte og frivillige brandfolk ”Bliv Brandmand Nu”. Der var stor interesse fra kommunernes og brandvæsnernes side for begge dele. Og alle konsulenter på standen betragtede årsmødet som en stor succes. – Mange kommuner viste stor interesse for vores befolkningskursus i forebyg-gelse, som nu er blevet et landsdækkende kursustilbud fra nytår. Flere steder er der stor fokus på forebyggelse, og her kan vores kursustilbud være et ekstra element på dette område, fortæller konsulent Benthe Petersen, der tilføjer, at det eneste arbejde, som kommunerne vil få i forbindelse med forebyggelseskurset er at stille undervisningslokale til rådighed for Beredskabsforbundets instruktører.

Også kampagnen for hvervning af deltidsansatte og frivillige brandfolk ”Bliv Brandmand Nu” havde et par travle dage i Odense. – De lokale hvervekampagner har kørt mange steder efterhånden, så det var vigtigt både at få fulgt op på dem, men samtidig også at få sat skub i nye kam-pagner. Derfor var årsmødet et godt sted for os at få gjort endnu mere opmærk-som på de muligheder, der ligger i at køre lokale hvervekampagner, fortæller Henrik Stage, der sammen med Jesper Koch er de to konsulenter, der hjælper brandvæsnerne rundt omkring i landet med at planlægge og gennemføre lokale hvervekampagner.

Det nødvendiggør overvejelser om, hvilke brandforebyggende foranstaltninger og aktive brandsikringstiltag der skal være krav om fremover.

For at være klar til forebyggelse og på forkant med udviklingen er det vigtigt med dialog. Det sker blandt i Udvalget for Forebyggelse og i Frivillig Forebyggelse, In-formation og Hvervning. Råd og vejledning fra Beredskabsstyrelsens side er også et vigtigt element i at sikre videndeling, der kan være til gavn for alle. – Som myndigheder udfordres vi også på andre måder af den samfundsmæssige udvikling. Fremtiden byder for eksempel på fl ere nye alternative energiformer. Det kan være brint eller elforsyning til biler, solceller på huse, naturgas til skibe, og biobrændsler som træpiller og bioethanol. ”Alle vil udvikling – ingen vil forandring” har Kierkegaard meget rammende sagt,



og det er rigtigt, at udviklingen stiller krav til os om forandringer. Udviklingen fordrer en til stadighed ajourført viden og matchende kompetencer, så vi kan være på forkant med de afhjælpende foranstalt-ninger, og med forebyggelse af brand- og eksplosionsulykker.

beredskabsplanlægningDet robuste beredskab afspejles for det andet i planlægningen af redningsbered-skabet. – Beredskabsplanlægning er ikke mindst centralt, når beredskabet – som i dag – på den ene side står over for krav om at kunne håndtere nye og anderledes hæn-delser, mens den økonomiske situation på den anden side betyder, at redningsbe-redskabet skal være dimensioneret netop tilstrækkeligt. Udfordringen består i, at risikobilledet er mere komplekst end tid-ligere, og at det i vores moderne samfund er vanskeligt at forudse fremtidige ulykker og kriser. Vi kan forudse og forebygge eller begrænse visse hændelser – men ikke dem alle. Der vil altid ske ekstraordinære hæn-delser med meget store konsekvenser, som vi ikke kan forudse. Vi skal derfor i bered-skabsplanlægningen ikke blot forberede os på det kendte, men også forvente det uventede. Et eksempel herpå er angrebene i Norge den 22. juli 2011, fortalte Hen-ning Thiesen. Her gjorde man meget ud af at fortælle om vigtigheden af krisestyring, og hvor essentiel det er til at skabe tryghed i omverdenen med den relevante informa-tion. I forbindelse med beredskabsplanlæg-ning kan man ikke komme uden om den risikobaserede dimensionering. Inden længe skal de nye planer være revideret og indsendt til Beredskabsstyrelsen. Arbej-det er måske mere omfangsrigt, end man

forventer, og deadline nærmer sig med hastige skridt. Til dette sagde Henning Thiesen: – Et vigtigt led i planlægningen af kom-munernes beredskab er dimensionerings-planerne. De skal som bekendt revideres i indeværende valgperiode, og der er nu mindre end halvandet år tilbage. Hele revisionsprocessen, som ender med, at I sender en godkendt plan til styrelsen, skal jo være gennemført inden for valgperioden. Vi har indtil nu fået forslag til dimensione-ringsplaner fra 48 kommuner. Set i lyset af de erfaringer vi hidtil har gjort, må vi allerede nu gøre opmærksom på, at vi ikke kan behandle et stort antal planer på en rimelig og forsvarlig måde, hvis planfor-slagene først bliver sendt ind i de sidste måneder, inden valgperioden udløber. Det vil i sidste ende betyde, at I ikke kan nå at gennemføre den samlede revisionsproces, inden starten af en ny valgperiode. Jeg vil her benytte lejligheden til at sige: Få sat gang i processen og indsend planforsla-gene i god tid – lad være med at vente til sensommeren 2013. Fremtiden kommer til at kræve mere af beredskaberne, og her tænkes blandt andet på naturskabte katastrofer, hvor den frivillige ressource spiller en vigtig rolle, el-ler hændelser, der kræver særlig materiel. Det er noget, som beredskaberne skal tage med i deres overvejelser. – Der synes nu at være behov for, at man i højere grad sætter fokus på de ekstraordinære hændelser og situationer, som desværre kan blive en realitet. Det drejer sig om hændelser, der kan være komplekse eller særligt langvarige, som vi for eksempel har set det i forbindelse med voldsomt vejr, og som blandt andet kan stille krav til ledelsesmæssige og logistiske forhold inden for redningsberedskabet.

uddannelseEt tredje element i det robuste beredskab er ifølge Beredskabsstyrelsen uddannelse. Det er vigtigt, at alle har de kompetencer, der er nødvendige for, at de effektivt kan udføre deres arbejde i en krisesituation: – Som jeg har nævnt, lever vi i en kompleks og omskiftelig verden, hvor udviklingen betyder, at der bliver stillet ændrede krav. Det, vi lærte i går, er ikke helt det samme som dét, vi skal kunne i dag – og i morgen er der nye krav, vi skal kunne opfylde, for at vi velforberedte kan møde udfordringerne, sagde Henning Thiesen. Han slog desuden fast, at øvelser er et vigtigt redskab for at skabe sikkerhed i indsatser: – Et robust beredskab er et beredskab, der virker under alle tænkelige og utænke-lige forhold. Øvelser skal sikre, at vi kan håndtere ulykker og katastrofer effektivt og kvalificeret, ligesom øvelser kan være med til at styrke den tværgående koordi-nation – både mellem forskellige enheder i vores egen organisation og – mindst lige så vigtigt – på tværs af sektorer. Ved at øve sig får man de gode vaner ind på rygraden.

EvalueringTilbageblik er godt fremadrettet. Ifølge Henning Thiesen skal vi bruge vores egne og andres erfaringer til at styrke og udvikle det samlede beredskab. Vi skal se på, hvad vi selv og andre har gjort godt, og vi skal se på, hvad der virker mindre godt. – Gennem indberetningerne i ODIN kan Beredskabsstyrelsen også få et overblik, som fortæller os om de problemer, der findes rundt omkring i landet. De oplys-ninger, som I indberetter, er derfor med til at danne baggrund for den måde, vi prioriterer vores rådgivnings- og tilsyns-indsats. Senest er de indberettede data blevet studeret grundigt i analysen af det samlede beredskab. Endelig pegede Henning Thiesen på, at gennem indberetningerne i ODIN kan Beredskabsstyrelsen også få et overblik, som fortæller om de problemer, der findes rundt omkring i landet. – De oplysninger, som I indberetter, er derfor med til at danne baggrund for den måde, vi prioriterer vores rådgivnings- og tilsynsindsats. Senest er de indberettede data blevet studeret grundigt i analysen af det samlede beredskabs samarbejde med hinanden, så vi er en OL-medalje værdig. For det er samarbejde og dialog mellem alle aktører på tværs af organisationer og sektorer, der får beredskabet til at hænge sammen, og som gør det robust, sagde Beredskabsstyrelsens direktør.


Flagdag 2012 17

Onsdag den 5. september blev den årlige nationale fl agdag afholdt. På denne første onsdag i september bliver Dan-marks udsendte hvert år hædret for den indsats, de har ydet i det forgangne år – heriblandt frivillige fra redningsbered-skabet.

På Kastellet i København blev Flagda-gen markeret og indledt af det offi cielle Danmark med deltagelse af Kronprinspar-ret, Folketinget, Forsvaret, Beredskabet med fl ere. Ved monumentet på Kastellet lagde Kronprinsparret en krans, hvilket blev efterfulgt af en fælles kransened-læggelse anført af statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her deltog blandt andet Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard og frivillig Mette Meyer samt Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen .

Efterfølgende markerede det offi cielle Danmark fl agdagen med en minde-gudstjeneste for de faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. Mange hundrede publikummer var mødt for at

hylde soldaterne. Folketinget sluttede det offi cielle program med en reception for årets udsendte. Flagdagen blev desuden højtidelig-holdt ved en lang række lokale arrange-menter landet over. Arrangement på Frederiksberg Kreds Frederiksberg deltog med første-hjælpsvagt hele dagen (kl. 11–16 ved arrangementet Check Point One og kl. 16–20 ved udstillingen samt kl. 20–22 under koncert med Shu-Bi-Dua). Kredsen havde desuden en informationsstand ved Frederiksberg Rådhus fra kl. 16–20. Standen var placeret mellem Frede-riksberg Kommunes og hjemmeværnets stand, som var placeret op ad en F-16. Så forbundets bil og Forsvarets Sundhedstje-nestes Piranha-ambulance tiltrak en del nysgerrige borgere, som ville vide, hvem de var, og hvad de lavede, så de frivillige kom i kontakt med mange Frederiksberg-borgere. Desuden fi k de frivillige uddelt omkring 100 brochurer og fi k hvervet tre nye medlemmer til kredsen. Der var 12 frivillige i gang hele dagen.

Flagdag 2012 – i respekTeNs TegN

mOnumEnT På kASTELLET

Monumentet er tegnet af kunstner Finn Reinbothe og består blandt andet af tre rum: Et rum til større ceremonier med den overordnede inskription ”En tid – Et sted – Et menneske”. Et rum til aktuelt udsendte – med vågeild i form af en tændt fakkel og inskrip-tioner med navne på konfl ikt- og katastrofeområder samt et rum til minde og refl eksion for efterladte – med navneinskriptioner på de omkomne.

Den nationale fl agdag er en anerkendelse af den indsats, som Danmarks udsendte i international tjeneste yder og har ydet rundt om i verden.

Af MAds JAkobsen

mOnumEnT

Kronprinsparret lagde en krans for de faldne. Per Junker Thiesgaard, landschef, og Mette Meyer, frivillig, deltog som repræsentanter fra Beredskabs-forbundet ved kransenedlæggelsen.

Både forsvarsminister Nick Hækkerup og uden-rigsminister Villy Søvndal deltog i ceremonien på Kastellet.


18 Beredskabskontoret

Det store overblik over det danske redningsberedskab har Forsvarsministe-riets Beredskabskontor. Arbejdet her udspringer i den politiske dagsorden, sagsbehandlinger og den centrale del med at skabe overblik over redningsbe-redskabet. Chef for Beredskabskontoret er Pernille Vedsgaard Langeberg, der har været kontorchef siden august 2011. – Vores arbejde er meget omskifteligt, da vi er en del af det politiske liv. En sag kan fødes fra for eksempelvis Beredskabs-styrelsen, en borger eller pressen, og det er så vores opgave at følge den til dørs og høre alle involverede parter. Det kan blandt andet være reglen om 5 minutters krav for afgang af første udrykning, hvor mange parter er blevet hørt om deres

syn på sagen. Politiske spørgsmål fra Christiansborg om redningsberedskabet bliver sendt til forsvarsministeren, og det er vores opgave at klæde ministeren på til at svare fyldestgørende tilbage. Her er det mærkbart, hvis en sag er oppe i pressen, og vi kan hurtigt mærke, hvis dagsordenen ændrer sig på området, fortæller Pernille Vedsgaard Langeberg.

Beredskabskontoret løser i dag en lang række opgaver inden for samfundets samlede beredskab. Det spænder lige fra havmiljø, planlægning af krisestyrings-øvelser, ressortkontor for hjemmeværnet, ændring af beredskabsloven, fastsæt-telse af rammer og resultatkrav for Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværns-

kommandoen, Internationalt samarbejde om civilbeskyttelse, bidrag til forslag til indgåelse af et nyt forsvarsforlig og mange flere. Til at løse disse opgaver er Beredskabskontoret normeret med ni medarbejdere i alt.

På Beredskabskontoret arbejder major John Varmark Jakobsen, der har Bered-skabsforbundet og frivillige som en del af sit arbejdsområde. Han tilføjer: – I samarbejde med Beredskabsfor-bundet har vi i løbet af året kigget på en justering af den nuværende ramme-aftale og gennemført en budgetanalyse af forbundet. Det har været et ønske fra begge parter, at vi via rammeaftalen kunne finde en løsning, så der i fremtiden

koNToreT For BeredskaB

Lige over for Christiansborg ved Holmens Kanal ligger Forsvarsministeriet. Herfra trækkes de store linjer for det danske redningsberedskab.

Af MAds JAkobsen

Kontorchef for Beredskabskontoret Pernille VedsgaardLangeberg og major John Varmark Jakobsen har stor

respekt for engagementet blandt beredskabets frivillige.


Beredskabskontoret 19

er sammenhæng mellem de opgaver Be-redskabsforbundet skal løse og de midler, som Beredskabsforbundet modtager fra staten. Rammeaftalen forventes at blive underskrevet af forsvarsministeren og præsidenten for Beredskabsforbundet inden årets udgang.

Arbejdet med et forligAf gode grunde kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget om det kom-mende forlig. Der ligger fortsat et stort stykke analysearbejde forude. – Vi afventer analysen fra Deloitte, der kommer med en række forslag til effek-tiviseringer. Men der vil formentlig være fokus på snitflader, og om der er områder, hvor der kan effektiviseres. Til det kan der stilles en masse spørgsmål, som højst sandsynligt vil blive besvaret i det kom-mende forlig: Er størrelserne på niveau 1, 2 og 3 beredskaberne optimale? Er der noget, som vi kan gøre bedre? Hvor opnår vi de bedste effektiviseringer? I sidste ende er det dog en politisk beslutning, hvilke effektiviseringer der gennemføres. Jeg selv er meget spændt på resultatet af analysearbejdet, fortæller kontorchefen. – Generelt kan det siges om arbejdet med et forlig, at det er intensivt. Der foregår politiske forhandlinger, hvor

enderne skal mødes, før en aftale kan underskrives. Der skal hele tiden være fokus på økonomi og konsekvens ved eventuelle forslagsændringer til forligsud-kastet. Så tiden er meget intens omkring forhandlingerne. Efterfølgende går det egentlige arbejde med at implementere ændringerne i gang. Her har vi rolle som tilsynsvirksomhed. Som eksempel fra sid-ste forlig kan nævnes tilpasning af CBRN-instituttet, justering af værnepligten og gennemførelsen af besparelserne, hvor vi har været med på sidelinjen under hele forløbet, siger John Varmark Jakobsen.

Stor fokus på frivilligePå Beredskabskontoret kan man mærke, at der er en stor respekt for redningsbe-redskabets frivillige. – Frivillige udviser et stort engage-ment til gavn for samfundet, og det er et område, som vi skal værne om. De er en

vigtig ressource at have, når store akut-situationer eller længerevarende indsatser er påkrævet. Det ved jeg, at forsvarsmi-nisteren også deler samme synspunkt omkring. Beredskabsforbundet har også en vigtig funktion som foreningsmæssigt ståsted for de frivillige. Meget handler om forventningsafstemning for de frivillige. Hvad har de meldt sig til, og ikke mindst, hvad forventer man sig af dem? Man har meldt sig som frivillig med ønsket om at blive brugt, og det kan være en udfordring for mange. Det kræver sammenhold og ildsjæle, der kan være med til at udvikle frivilligområdet. Samtidig er forebyggelse også et varmt emne, som forbundet skal varetage. Folk skal vide, hvad de skal gøre, når de bliver ramt af eller oplever en ulykke. Her ligger en stor opgave forude med dette arbejde, fortæller Pernille Vedsgaard Langeberg.

– Vores arbejde er meget omskifteligt, da vi er en del af det politiske liv. En sag kan fødes fra for eksempelvis Beredskabs-styrelsen, en borger eller pressen, og det er så vores opgave at

følge den til dørs og høre alle involverede parter.


20 Interview

Beredskabschefen i Albertslund har fået stablet et gedigent bered-skab på benene. Der er taget højde for terror, katastrofer og over-svømmelser, og frivillige spiller en central rolle i beredskabet.

Af line nielsen

Albertslund Kommune er den ene af interessentkommunerne i det fælleskommunale brandvæsen, Vestegnens Brandvæsen I/S, der slukker i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommuner. Der er to døgnbemandede stationer i henholdsvis Hvidovre og Glostrup. Albertslund Brand & Redning består af beredskabschef Peter Seloy og bered-skabsinspektør Lars Blok, som løser forebyggende opgaver og deltager i ind-satsledervagten. Peter Seloy har brugt 10 år på at opbygge et solidt beredskab, hvor der er tænkt på det meste. I 2011 var Albertslund så klar til at få sit eget frivilligberedskab.

masser af opgaver til frivilligeDe frivillige har mange opgaver i Alberts-lund. De står blandt andet for kommu-nens krisestyringscenter, pumpeopgaver ved oversvømmelse af kommunale loka-liteter samt brand- og førstehjælpsvagter ved koncerter, sportsstævner og andre kulturelle arrangementer. I beredskabs-planen indgår også indkvartering og forplejning, og her er de frivillige selv-skrevne. Da man for nogle måneder siden skulle rive to højhuse ned i Rødovre, stod Albertslund klar med 100 pladser til indkvartering, hvis husene ikke styrtede helt sammen med det samme. Lederen af de frivillige har også en SINE-radio, og de frivillige fungerer som nødbrandvæsen,

gEnnEmTænkT bEREDSkAb – hvor frivillige spiller en vigtig rolle

Depotet er indrettet sådan, at 3x34 kan bringe tingene ud. Der står på, hvor det skal hen. Alt er lagt ind i et system, så de frivillige kan se nøjagtigt, hvor tingene er.

Skovle, koste og sneskrabere står klar i depotet til, hvis det bliver voldsomt vejr.


Interview 21

blandt andet efterslukker de, når kommu-nen foretager ukrudtsafbrænding på byens torve og gader.

Toptunet kriseberedskabEn af de vigtige opgaver for de frivillige er at holde styr på depotet for krisebered-skabet. Her opbevares udstyr til næsten enhver tænkelig krise. Der er soveposer, puder, skovle, koste, diverse konservesdå-ser med mad, bind, bleer, sutter, legetøj osv. Der er også joggingtøj, til hvis der sker et kemisk udslip, og folk skal renses. Så kan de bagefter få et nyt sæt tøj på, som er indkøbt så billigt, at de kan tage det med hjem og beholde det. I depotet er der snart sagt alt, hvad der skal bruges til indkvartering af 100 personer. – Depotet er lavet sådan, at 3x34 kan bringe tingene ud. Der står på, hvor det skal hen. Alt sammen er lagt ind i et sy-stem, så vi kan se nøjagtigt, hvor tingene er. Udstyret er alt sammen noget, som vi har købt ganske billigt, inden man nåede at sende det hele til Polen, fortæller Peter Seloy. Opstår der en krise, er det også de frivillige, der åbner for krisestyringscen-tret, som er en slags kommandocentral under jorden. Her findes ligeledes alt, hvad der kan blive brug for under en krise fx nødstrømsgenerator, radioer, satellit-tv, computere, hvor netforbindelsen er hosted i Jylland. Der er også et lille køkken, hvor vandet fra afløbet bliver pumpet op til før-ste sals højde, hvilket er smart i tilfælde af oversvømmelse.

Hellere få aktive frivillige end mange passiveNår der kommer nye frivillige, skriver de under på en kontrakt, hvor de binder sig til 30 timers vagt/møde om året. De frivillige bliver automatisk indmeldt i Beredskabs-forbundet, da Peter Seloy mener, at det er vigtigt at have et ståsted. Han ønsker ikke et stort antal frivillige, men mener, at omkring 25 er passende. – Jeg vil hellere have 10 effektive frivil-lige end 50 passive. Det er også vigtigt, at de frivillige aktivt bidrager med løsninger, de skal ikke bare komme med problemer. Det er der ingen beredskabschef, der gider. Heldigvis har vores frivillige mange idéer, blandt andet er det deres idé, at vi kontakter boligselskaber for at fortælle om

forebyggelsesuddannelsen, fortæller bered-skabschefen, der på sigt drømmer om, at de frivillige kan få deres egen bil.

Dedikeret til kommunenPeter Seloy har været beredskabschef i Albertslund i ti år, og frivillige er ikke noget fremmed begreb for ham. Han har nemlig selv været frivillig i Korsør og Kalundborg, og da han var brandchef på Færøerne i 6 år, så han, hvor store opgaver de frivil-lige løste. Dette har inspireret ham til at arbejde med frivillige, da han selv blev beredskabschef i Albertslund. Og han er glad og tilfreds med, at de frivillige endte som en selvstændig kreds i Albertslund, for det har givet kortere kommunikationslinjer. – De frivillige er dedikeret til kommu-nen og vil hurtigt kunne møde frem til hændelser. Desuden vil vi også kunne uddanne dem til præcis det, vi har brug for i vores område. For mig er det vigtigt, at de er her og hjælper til i egen kommune. De kan godt blive udsendt med Den Frivillige Indsatsstyrke, de er jo ikke sømmet til kommunen, men deres primære opgaver ligger i kommunen, slutter Peter Seloy.

FAkTA Om VESTEgnEnS bRAnDVæSEn

• VestegnensBrandvæseneretfælleskommunalt brandvæsen, som har slukningspligten i Al-bertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommu-ner, som tilsammen udgør en befolkning på ca. 170.000 indbyggere.

• Foratbetjenedetteareal-mæssige store område har brandvæsnet to slukningstog fordelt på to døgnbemandede brandstationer i henholdsvis Hvidovre og Glostrup.

• IfølgeVestegnensBrandvæ-sens årsberetning havde man 1.645 udrykninger i 2011.

• Dererp.t.20frivilligeiAlbertslund-kredsen.

– Jeg vil hellere have 10 effektive frivillige end 50 passive. Det er også vigtigt, at de frivillige aktivt bidrager med

løsninger, de skal ikke bare komme med problemer.


22 Bliv Brandmand Nu

Utraditionelt har man allieret sig med byens bager, Munkegårdens Bageri. I butikken er der således opsat bannere og plakater, og der bliver uddelt brochu-rer. Og så har man fået tryk på alle bagerposerne med opfordring til at blive deltidsbrandmand: – Vi synes, at det er en god sag at støtte, og at det er smart fundet på. Derfor sagde vi ja med det samme til at være med, da Ringsted Brandvæsen henvendte sig. Det er en god måde at komme i kontakt med folk på. Der går

mange poser over disken. På en typisk morgen langer vi mere end 400 poser over, så forhåbentlig kan vi være med til at fi nde brandfolk til vores brandvæsen, fortæller Jytte Sørensen, der er ejer af Munkegårdens Bageri i Sjællandgade. Bageren har i øvrigt i de to uger, hvor kampagnen kører, lavet en speciel Bliv Brandmand Nu-kage.

mangler deltidsbrandfolkVed Ringsted Brandvæsen står man og mangler 4-5 deltidsbrandfolk.

– Folk kommer desværre ikke af sig selv mere, og derfor er vi nødt til at være kreative, når vi skal skaffe nye folk til brandvæsenet. Vi håber derfor, at vores nye kampagne kan gøre dette. Med bagerposerne kommer vi hjem på køkkenbordet eller ud i virksomheden til morgenmaden. Og det vil forhåbentlig være med til at prikke til nogle kvinder og mænd, der går med en brandmand i maven, fortæller Henrik Nilsson, bered-skabschef ved Ringsted Brandvæsen. mangler fl ere steder på SjællandRingsted Brandvæsen er ikke de eneste, der mangler brandfolk. I øjeblikket mangler 20-30 deltidsbrandfolk rundt omkring i regionen. – For at blive brandmand skal man hurtigt kunne møde på brandstationen. Man skal kunne være på stationen senest 4-5 minutter efter, at alarmen har lydt. Derfor er det vigtigt, at man bor og/eller arbejder tæt på. Men mange pendler længere og længere væk for at få job. Og det gør, at feltet med potentielle kandidater bliver væsentlig indsnævret. Brandvæsenerne er nødt til at tænke utraditionelt for at få nye folk til styrken. Håndværkeren kommer ikke længere af sig selv, så derfor er det nødvendigt at kigge sig om efter andre kandidater. Her kan fx sygeplejersken med skiftende arbejdstider eller kontorassistenten være oplagte emner. Det er ikke kun brand-stationen, der har et problem, hvis det kniber med at have nok brandfolk. Det er bestemt også et problem for hele lokal-samfundet, siger Jesper Koch, konsulent ved Beredskabsforbundet.

riNgsTed BraNdvæseNFik kaMpagNe "BagT" i gaNg

Af MAds JAkobsen

I starten af sept ember blev kampagnen ”Bliv Brandmand Nu” fra Ringsted Brandvæsen lanceret. Målet har været at få fem nye deltidsbrandfolk.

riNgsTed BraNdvæseNriNgsTed BraNdvæseN

Indehaver Jytte Sørensen og beredskabchef Henrik Nilsson har indgået et utraditionelt samarbejde for at få nye deltidsbrandfolk til brandvæsenet.

Lyst bliver selv det dybeste mørke, når Drømme-assistenten ”tænder”. Lyst bliver det også med pandelamperne fra LED LENSER, så har du ikke haft held med at overtale chefen til en model som frøkenen her, så prøv H14.

Med den får du et klart bedre lys og fantastisk pasform.

H14 fra LED LENSER er solidt og driftsikkert værktøj, der er specielt udviklet til at optimere betingelserne for dig og dit øvrige værktøj, hvor andet lys ikke når frem. LED LENSER har udviklet pandelamper til ethvert formål, så der er også en løsning, der gør det lyst, hvor du har lyst.

LED LENSER forhandles af førende grossister og byggemarkeder i Danmark. Nærmeste forhandler henvises af Scanlico Denmark A/S på telefon 38 71 69 59 og [email protected].

DRØMME ASSISTENTEN

H14210 LUMENCree LED’ens maximale lysstyrke

210 METERRækkevidde på maksimal lysstyrke

348 GRAMSamlet vægt inkl. 4 stk. AA batterier

13 TIMERTotal brændetid på et sæt batterier

SPEED FOCUSTrinløs enhåndsbetjent fokusering

Scan koden og se H14’s mange mulighedereller se mere på www.youtube.com/scanlicodk

Beredskab nr 1 - 2012.indd 1 1/6/2012 3:03:45 PM


24 Brand på Avedøreværket

krævende indsats på avedøreværketEt defekt valse-leje på et trans-portbånd var skyld i en længere-varende kamp mod flammerne på Avedøreværket i midten af august.

Af line nielsen | foto: beredskAbsstyrelsen HedeHusene

Søndag den 12. august kl. 12.47 indløb en alarm hos Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Der var problemer på Avedøreværket. Et leje i en valse på et transportbånd var blevet varmt og var faldet ned på båndet og antændt de træpiller, der lå på transportbåndet. Ilden bredte sig fra transportbåndet til en silo med 14.000 tons træpiller. Den første uges tid kæmpede Vestegnens Brandvæ-sen, Københavns Brandvæsen samt Beredskabsstyrelsen Hedehusene og

Beredskabsstyrelsen Sjælland for at få kontrol over flammerne. Herefter indkaldte man de øvrige fire centre, Beredskabssty-relsen Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland og Bornholm. Man kørte nu turnus, hvor man skiftedes til at have vagten. I første omgang troede brandfolk og politiet, at skaden var begrænset til den mindste silo, men som tiden gik, udvikledes der også varme i den store silo, hvorefter man begyndte at pumpe kvælstof ind i den for at sikre, at det ikke udviklede sig.

I 12 dage kæmpede brandfolk mod flammerne på Avedøreværket. Mere end 60 frivillige deltog i indsatsen.


Brand på Avedøreværket 25

Træpiller ud, kvælstof indDer foregik nu et kæmpe arbejde med at få tømt den lille silo for træpiller. Taget blev løftet af siloen for at sikre, at det ikke styrtede ned på de folk, der med gummi-ged tømte siloen nedefra. Det er DONG Energy, der ejer Avedøreværket, og det var deres egne folk, der stod for at tømme den lille silo. – Hvis der var ild i pillerne, når de kørte dem ud, så slukkede vores folk det. Derudover har BMS stivet siloen af, og vi

har haft overvågning på den for at sikre, at den ikke pludselig væltede, fortæller Mi-chael Rasmussen fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene. – Det var ligeledes vores job at overvåge den store silo. På et tidspunkt begyndte det at blive for varmt inden i den, så folkene fra DONG Energy sprøjtede CO2 og nitrogen ind. Inden da havde vi tapet toppen til med gaffatape, for at det ikke skulle sive ud. Årsagen til, at der blev sprøjtet CO2 og nitrogen ind i siloen, er for at fortrænge ilten i siloen. På den måde sikrer man, at der ikke udvikles ild. Der er blevet kørt CO2 og nitrogen til fra hele Nordeuropa, blandt andet fra Tyskland og Norge, oplyser Michael Rasmussen.

Anlæg kan også køre på naturgasTræpillerne i den lille silo kan ikke bruges, da de er blevet våde, men DONG Energy har konstateret, at træpillerne i den store silo kan bruges, da man her ikke har sprøj-tet vand ind, men kun CO2 og nitrogen. Der er ingen DONG Energy-kunder, der har mærket noget til branden på Avedøre-værket, for anlægget kan både køre på træpiller og på naturgas: – Hele værket har kørt videre. Selve værket ligger langt fra siloerne og har ikke været påvirket af branden. Det anlæg, der kører på træpiller, er et såkaldt multi fuel-anlæg, hvilket vil sige, at det også kan køre på naturgas. Og selvom vi har nok træpiller, valgte vi under branden at skifte over til naturgas. Vi er nu gået tilbage til at fyre med træpiller igen, fortæller Carsten Birkeland Kjær, der er presserådgiver i DONG Energy.

beredskabet sendt hjem efter 12 dageTolv dage efter branden brød ud, kunne beredskabet og politiet tage hjem. DONG Energy kæmper nu selv for at få overblik og få genoprettet anlægget.

– Vi brænder i øjeblikket træpillerne fra den store silo, som rummede 35.000 tons træpiller, da branden opstod. Vi ønsker at tømme den for at sikre, at der ikke udbryder brand der også. Den bliver hele tiden overvåget, og hvis der pludselig er for meget varme, så sprøjter vi CO2 eller nitrogen ind i den. Den lille silo blev hårdt beskadiget. Blandt andet måtte vi løfte taget af, og vi ved endnu ikke, om den skal rives ned, eller man kan genopbygge dele af den. En anden opgave, som vi knokler med, er en større logistikopgave med at holde styr på alle de skibe, der kommer med træpiller. Logistikafdelingen har haft en opgave i at få skibene omdirigeret, fortæller Carsten Birkeland Kjær.

Ifølge Michael Rasmussen har Bered-skabsstyrelsen Hedehusene brugt ca. 1.700 mandtimer på opgaven, hvilket svarer til et årsværk. Alle styrelsens folk har i alt brugt omkring 8.500 mandetimer. Der deltog over 60 frivillige, og Michael Rasmussen skønner, at mindst 20 procent af alle mandtimerne blev leveret af frivil-lige.

– Det var ligeledes vores job at overvåge den store silo. På et tidspunkt begyndte det at blive for varmt inden i den, så folkene fra DONG Energy sprøjtede CO2 og nitrogen ind.

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: [email protected]

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter


26 Storbrand i Kolding

Søndag den 2. september udbrød der brand i en boligblok i det centrale Kol-ding. Brandfolk har i fl ere dage kæmpet mod fl ammerne, og frivillige har deltaget siden søndag aften med fl ere brandkøre-tøjer, pionertrailer og kommandovogn.

Frivillige har været med til at slukke brand udvendigt, de har etableret vand-forsyning fra Slotssøen, bemandet kom-mandovognen, stået for forplejning samt været med til at indkvartere beboere på en nærliggende skole i akutfasen. De har kørt rundt i byen for at undersøge, hvilken vej røgen drev, og hvor stort et område den bredte sig over. Seks frivillige

fra Fredericia har ligeledes hjulpet med brandslukning og tømning af lejligheder.

I slutfasen kom frivillige fra Tønder-kred-sen for at afl øse de frivillige fra Kolding, der jo havde været i gang, siden branden startede. De frivillige fra Tønder skulle stå for forplejningen til de mange brandfolk, der var i gang med slukningsarbejdet.

– Det er lige præcis i sådan en situation, at det frivillige redningsberedskab har sin berettigelse. Frivillige er altid klar til at træde til, når det brænder på – helt bogstaveligt – og som man kan se af opgaverne, så kan de klare utrolig mange

Frivillige fra fl ere kredse assisterede ved storbranden i Kolding i starten af september.

forskelligartede opgaver, lige fra brand-slukning til indkvartering og forplejning samt kommunikations- og logistikopga-ver. Det er også en stor styrke, at de kan samarbejde og hjælpe hinanden på tværs af kommunegrænser eller kredse, som det hedder i Beredskabsforbundet, siger Bjarne Laustsen (S), der er præsident for Beredskabsforbundet.

I alt har omkring 28 frivillige fra Kol-ding brugt 403 timer på branden, og 10 frivillige fra Tønder har brugt 119 timer på forplejning til brandfolkene. De seks frivillige fra Fredericia har brugt omkring 40 timer på indsatsen.

Frivillige assisTerede ved sTorBraNd i koldiNg

Af line nielsen


Folkemøde på Bornholm 27

Af line nielsen i foto: ole bArfod

Folkemødet, som blev afholdt den 14. – 17. juni, er en debatarena for politikere, organisationer, virksomheder og borgere og er åbent for alle. Der var 748 events i programmet, 281 arrangører og 400 akkrediterede journalister. Over 32.000 gæster besøgte Folkemødet over de fire dage, arrangementet varede. Beredskabsforbundet deltog med en stand omkring forebyggelsesuddannelsen og fik på den måde eksponeret den gratis uddannelse til borgere, meningsdannere og politikere. Derudover bemandede de frivillige to samaritertrailere i hver ende af pladsen, hvor de kunne tage sig af store og små skader.

mange interesserede i forebyggelsesuddannelsenKredsleder på Bornholm, Mads Emil Pedersen, fortæller, at de frivillige havde mange besøgende på standen:

– Mange blev fanget af de små forebyg-gelsesfilm, der kørte på tv’et, og stand-sede op for at se, hvad det var for noget. På den måde fik vi lejlighed til at fortælle dem om uddannelsen. Standen lå lige ved siden af Radio 24syv, som lavede mange interview med politikere, hvilket betød, at politikerne også kiggede forbi standen og spurgte ind til forebyggelsesuddannelsen. I øjeblikket har vi 60-65 personer, som er interesserede i at høre mere om uddan-nelsen. Og de er ikke kun fra Bornholm, men fra hele landet, så vi må se at få stablet nogle kurser på benene rundt om-kring i landet, siger Mads Emil Pedersen.

Erfaringer med til næste FolkemødeDet var første gang, Beredskabsforbundet deltog på Folkemødet, som blev afholdt første gang i 2011. Der deltog omkring 10 frivillige hver dag fra kl. 9 til omkring kl. 19, så der er lagt rigtig mange timer i

Beredskabsforbundet deltog ved Folkemødet på BornholmDer var fokus på forebyggelsesuddannelsen, da Beredskabsforbundet deltog ved det årlige Folkemøde på Bornholm i juni.

arrangementet. Kredsen på Bornholm er allerede i gang med at planlægge det næ-ste møde i 2013, og de har fået mange erfaringer med fra dette års møde. Også Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen, deltog ved folkemødet, og han har kun roser til de frivillige fra Bered-skabsforbundet: – Det var et rigtig fint initiativ og en god måde at få eksponeret den gratis forebyggelsesuddannelse på. Folkemødet er et godt sted at få sine budskaber bredt ud til en større gruppe mennesker fra forskellige dele af samfundet, og det glæ-der mig at høre, at de frivillige er klar til at stille op igen næste år, slutter Bjarne Laustsen.

28 Solstorm


Romanen Solstorm følger den erfarne katastrofeleder Lisbeth gennem tre uger, hvor det danske samfund falder fuldstæn-dig fra hinanden, efter at Europa i de- cember 2012 rammes af en ekstrem solstorm. Det tripper et stort antal trans- formatorer i højspændingsnettet, hvorved strømmen forsvinder. Hun møder bl.a. frivilligkoordinatorer fra Beredskabsfor-bundet samt frivillige fra Dansk Røde Kors og hjemmeværnet.

Romanen undersøger, hvad der sker med et højt udviklet samfund som det danske, når katastrofen rammer. Hvem hjælper naboen? Hvem hamstrer mælk og gær i supermarkedet? Og hvad sker der, når politiet ikke længere er der til at holde de kriminelle væk, og når ingen svarer på alarmcentralen?

Er det svært at forudsige individets reakti-onsmønster i en katastrofesituation?– Der findes mange sociologiske og psykologiske teorier om, hvordan individer reagerer i katastrofesituationer. Først og fremmest tror jeg, det handler om de dybe personlighedsmønstre, som vi alle er præget af på hver vores måde, og som til daglig også kommer til udtryk i samar-bejdsrelationer, læringsstile, stressreakti-onsmønstre m.v. Fx er der nogle, der som udgangspunkt handler sig ud af kriser, mens andre i højere grad går ind i sig selv og tænker og afventer andres handlinger. Samtidig kan man score individers ad-færd ud fra, om man primært er analy-tisk eller intuitiv i sin måde at forstå og

bearbejde indtryk og oplevelser på. Vi kan lære os selv at kende og træne og teste, men i virkeligheden er det ofte uhyre svært at ændre på den grundlæggende personlighed, som er grundlagt psykolo-gisk i de første leveår. Derimod kan man lære sig selv at kompensere ved fx at teame op med en meget analytisk person, hvis man selv er mere intuitiv. I livstru-ende situationer tror jeg, at en overvægt af handlekraft og en god balance mellem analytisk og intuitiv tilgang er optimal – og den kombination har min hovedperson Lisbeth selvfølgelig.

I romanen falder samfundet helt fra hinanden. Vores katastrofeberedskab, som er vores normale sikkerhedsnet, er ikke-eksisterende. Er vi i dagens Danmark rustet til at håndtere en katastrofe, hvis omfang vi ikke har set tidligere?– Generelt har vi i Danmark et uhyre stærkt beredskab, hvilket vi har set ved fx Seest- og Præstø-hændelserne. Når først ulykken er sket, reageres der i reglen meget hurtigt og effektivt fra myndighedernes side. Det interessante er naturligvis, hvad der sker under en katastrofe – i betydningen en situa-tion, som ikke kan håndteres med det normale beredskab, og hvor påvirkningen af samfundet er så voldsom, at det er umuligt for beredskabet at overkomme alle opgaver. Her træder prioriteringen som følge af ressourceknaphed ind: Hvem skal have hjælp først? Hvem skal vente? Og hvad sker der, når vi kommer ud over de første døgn? Hvad gør den professio-nelle brandmand eller politibetjent, når valget står mellem at fortsætte arbejdet eller tage hjem og beskytte hans eller hendes egen familie? På samfundsplan kan man tale om, at katastrofen betegner de ”sociale og kulturelle beskyttelsers kollaps”. Hvad sker der, når varmen i ra-diatorerne forsvinder sammen med vandet i hanen og fødevarerne i supermarkedet, samtidig med at vi har frostgrader og snevejr? Hvordan reagerer ”almindelige

mennesker” på disse udfordringer? Over-raskende adfærdsmønstre kan dukke op i sådanne situationer: Hos nogle ser man ”Man as Savage” dukke frem i form af moralen og etikkens totale fravær i alles kamp mod alle for føde og overlevelse. Hos andre ses mere positive emergente fænomener i form af spontan dannelse af interessefællesskaber, samarbejde osv. Her bygger jeg bl.a. på pioneren Samuel Henry Princes socialpsykologiske studier af eksplosionskatastrofen i Halifax i 1917 (omtalt i min nye udkomne fagbog ”100 års katastrofer” (http://www.lindhardto-gringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category=4936&item=29746). Min pointe er, at det professionelle, etablerede beredskab vil stå med ansvaret for håndtering af en omfattende katastrofesituation i de første døgn, men derefter vil opgaverne naturligt flyde over i hænderne på andre aktører på langt mere uforudsigelig vis. Kort sagt: Hvem overtager kontrollen i samfundet, når voldsmonopolet glider politiet af hænde – rockerne eller spejderne? Bad or good guys?

Hvor stor er sandsynligheden for, at en solstorm vil ramme Jorden med de efterfølgende virkninger, som du beskriver i romanen?– Meget, meget lav. Jeg bruger det ekstre-me worst case scenario som baggrund for en dystopisk spændingshistorie, der viser skyggesiden af vores moderne samfund. Men fuldstændig afskrive muligheden for, at det kan gå så galt, er heller ikke muligt. Solstorm er et vilkår på linje med risikoen for fx en meteorkollision med Jorden. I risiko-matrix’en er vi helt ude i hjørnet, hvor ”Ekstrem lav sandsynlighed” mødes med ”Ekstremt store konsekven-ser”. Selv om solstorme har fået en del opmærksomhed i medierne her på det seneste, er det et scenarium, som dels er så usandsynligt, dels så uoverskueligt, at vi har svært ved både mentalt og praktisk at forberede os på det. Man kan sige, at en ekstrem solstorm i praksis er en slags

HvordaN reagerer saMFuNdeT på eN kaTasTroFe?

Af MAds JAkobsen i foto: idAliJA sestokAite

Hvad gør DU, når katastrofen rammer? Ny roman Solstorm leger med tanken om, at sam-fundet og beredskabet bliver sat ud af spillet. BEREDSKAB har mødt forfatteren Rasmus Dahl-berg til en snak om individet, katastrofer og beredskab.

Solstorm 29


”sort svane”, altså en potentielt voldsom begivenhed, som ingen har forudset/ta-get alvorlig, men som ikke desto mindre i bagklogskaben efterfølgende fremstår som noget, man kunne have sagt sig selv ville ske, og som man burde have forberedt sig på (hvilket ofte efterfølgende fører til udpegelse af ansvarlige synde-bukke... også i min bog).

Kan vi som samfund forhindre eller begrænse katastrofer, eller hvordan forbe-reder vi os bedst på dem?– Man siger, at der ikke fi ndes naturkata-strofer – kun menneskeskabte katastrofer. Solstormen i sig selv er ikke en kata-strofe, men en ”hazard”, som blotlægger sårbarheden i vores samfundssystem. Ved at styrke modstandskraften kan vi højne ”bounce-back-ability’en”, fx ved at lære folk førstehjælp, basale overlevelsesfær-digheder, forebyggelsesstrategier, gen-nemtænkte bygningsreglementer m.v. En af mine pointer i Solstorm er, at vi måske har skabt et ”for godt” beredskab i Dan-mark i den betydning, at lidt for meget af ansvaret for egen sikkerhed er blevet overtaget af fællesskabet. Hvad sker der,

når man ikke længere kan ringe til 1-1-2 og bede om hjælp? Hvordan reagerer Hr. og Fru Danmark, når hjemmeplejen ikke længere kommer ud til deres gamle forældre? Jeg tror, at vi som samfund er uhyre resilient, men at de konkrete handlemønstre og overlevelsesstrategier måske vil komme bag på os, når den store katastrofe rammer. Når vi kom-mer ud over de første 48 timer, vil det fx være vigtigt for det profes-sionelle beredskab i stadig større grad at facilitere borgeres hjælp til selvhjælp, og her vil lokale fælles-skaber såsom sportsforeninger, interessefællesskaber og ikke mindst frivillige organisationer komme til at spille en stor rolle, tror jeg.

HvordaN reagerer saMFuNdeT på eN kaTasTroFe?

FAkTARasmus Dahlberg (f. 1977) er ekstern lektor i katastrofehistorie og videnskabsteori ved Master of Disaster Management på Køben-havns Universitet og koordinator for forskningscenteret COPEnha-gen Center for Disaster Research. Forsker bl.a. i uforudsigelighed og risiko i relation til beredska-bet. Ofte anvendt kommentator i medierne, foredragsholder og forfatter til en række fagbøger om beredskab og katastrofehistorie. Uddannet frivilligkoordinator i Beredskabsforbundets katastro-feorganisation og aktiv samarit i Dansk Røde Kors.

Romanen Solstorm, der udkommer medio november 2012, er tilegnet de frivillige i bl.a. Beredskabsforbundet, Dansk Røde Kors og andre organisationer – dem der vil gøre en forskel, når det virkelig gælder.

SOLSTORMR ASMUS DA HL BERG

ROM A N L INDH A RDT OG R INGHOF

STORM


30 Projekt Østbørn

20 år med sommerlejr for polske børnomsorgsgenet fejler ikke noget hos de frivillige, der bruger deres sommerferie på at skabe en oplevelsesrig sommerlejr for i alt 120 udsatte polske børn. BeredskaB besøgte lejren i ishøj for at høre om arbejdet med at stable en sommerlejr på benene.

Projekt Østbørn, der i år kan fejre 20 års jubilæum, er for fl ere frivillige om-drejningspunktet i sommerperioden. Forud for hver lejr går måneders forbere-delse med kontakt til diverse sponsorer, aftaler om lokaler, udfl ugter, mad og godter til de 30 børn, der kommer på hver af de fi re lejre, som afholdes i henholds-vis Kolding, Hjørring, Holstebro og Ishøj. I Ishøj holder man til på Vejlebroskolen, hvor man frit kan benytte alle faciliteter. I løbet af de to uger er børnene på fl ere ture til bl.a. stranden, Tivoli, Christians-borg, Netto-bådene, kanosejlads samt Jagt- og Skovbrugsmuseet. Der bliver

Af line nielsen i foto: købenHAvns brAndvæsen og line nielsen

holdt diskoaften og gallaaften – i det hele taget bliver der knoklet for, at børnene får nogle gode og sjove oplevelser – og at de får lov til at være børn og lege. For de frivillige er det det hele værd, når de ser smilet og glæden i børnenes øjne.

Donor kneb en tåreKirsten Nielsen, der er viceregionsleder i Region Hovedstaden, er hvert år med til at arrangere lejren i Ishøj, og hun fortæl-ler, at det er et stort puslespil at få det hele til at hænge sammen, men heldigvis er der mange sponsorer og private, der melder sig på banen, når lejren er star-

tet op. Mens BEREDSKAB er på besøg, kommer der pludselig en kvinde ind på skolen. Hun fortæller, at hun har læst om projektet i den lokale ugeavis, Vestegnen, og at hun gerne vil støtte det gode formål. Hun hiver 600 kr. op af lommen og ræk-ker dem til Kirsten Nielsen, som takker mange gange. Kvinden bliver helt rørt over situationen og siger, at hun hellere må gå igen. Det er også hændt, at folk har doneret is eller fl ødeboller til børnene.

Støtter med madEn anden måde at skaffe mad på er ved at søge hos fødevareBanken.dk, som


Projekt Østbørn 31

er en non-profi t-organisation, der deler overskudsmad ud til folk, der mangler mad. Alle fi re lejre har blandt andet fået morgenmad fra fødevareBanken, der blandt andet samarbejder med Kelloggs. Restauranten Hercegovina giver ligeledes gratis aftensmad, når børnene fra Ishøj-lejren er på tur i Tivoli. Børnene har også været på besøg hos Brandskolen i Valby, hvor Københavns Brandvæsen lavede underholdning med brandsprøjter, og en brandmand blev ’reddet’ fra fl ammerne. Bagefter gav skolen frokost. Ligeledes valgte frivillige fra Kreds Nordvest at bruge en aften på at købe og lave aftens-mad til alle børn og ledere. – Vi tager imod al den hjælp, vi kan få, siger Kirsten Nielsen. Dog har man måttet takke nej til privatpersoner, der tilbød at hjælpe med børnene, idet man ikke kunne nå at skaffe en børneattest på så kort tid. – Men vi har sagt ja til, at der kan komme nogle og hjælpe i køkkenet i forbindelse med den gallamiddag, vi hol-der aftenen inden, børnene rejser hjem, fortæller Kirsten Nielsen.

besøger institutioner i PolenCa. en gang om året kører frivillige fra Kolding-lejren til Polen for med egne øjne at se, hvordan børnene har det, og hvordan udviklingen kører i forhold til institutionerne. Ved selvsyn vil de se, om der fortsat er behov for deres hjælp – dels med lejropholdet og dels med donationer til institutionerne. Som regel medbringes 40 m3 ting og sager til fordeling på fl ere børnehjem og skoler.

En af de første offi cielle handlinger som vicelandschef var at besøge Projekt Østbørn i Nordjyl-land, nærmere bestemt Vrå Skole, på projektets Åben hus-dag. Jeg havde dog tidligere haft glæden at få lavet en formiddag hos Bered-skabscenter Aalborg i samråd med beredskabschef Jørgen Pedersen, som velvillig stillede mandskab og fortæring til vores rådighed og små gaver til samtlige deltagere. – Tusind tak for det – og håber vi må vende tilbage.

Ved det offi cielle Åben hus-arrange-ment, som forløb på en dejlig aften, startede man med en rundvisning af de frivillige hjælpere, således at man kunne fornemme området, og hvorledes de ca. 30 børn levede og legede og kunne udfolde sig. Herefter gik man over til kaffe og brød samt underholdning lavet af de mange unge. Der var sang og anden underholdning – og som en del af børnenes underholdning, gav børnene gaver til samtlige indbudte og frivillige, noget som jeg person-ligt fandt utroligt rørende.

Det er fantastisk, som der var glæde og smil i øjnene på de mange børn, og jeg kunne fornemme en utrolig fælles glæde hos samtlige frivil-lige – som jo typisk må bruge en


PROJEkT øSTbøRn• Projektetstartedei1992,og

hvert år kommer 120 udsatte polske børn til Danmark på to ugers sommerlejr i juli måned.

• DererfirelejreihenholdsvisKolding, Hjørring, Holstebro og Ishøj.

• Projekteterselvfinansierendeog er dermed afhængig af virksomheder, fonde og private personer, der støtter med øko-nomisk hjælp og gratis ydelser eller produkter.

• FrivilligefraBeredskabsforbun-det bruger deres ferie og fritid på at arrangere og afholde lejrene.

ny VicELAnDScHEF bESøgER øSTbøRn-LEJR i nORDJyLLAnDEn af de nye vicelandsche-fer besøgte i juli Projekt Østbørn-lejren i Nordjyl-land. Han fortæller her om sine oplevelser.

Af lennArt stAuersbøl olsson, vicelAndscHef

del af deres ferie på projektet, og Lene Krüger Schade, som er leder på dette projekt, bruger sikkert så mange timer, at hun ikke helt selv er klar over hvor mange!

Jeg må sige, at det er utroligt, men jeg er især duperet over, at alle frivillige siger: ’Vi glæder os til næste år’ – også selvom det er et ulønnet arbejde i mange timer og i døgndrift. Her slår frivilligtan-ken også igennem, stor cadeau til Projekt Østbørn både på regionsplan og landsplan.

Næste dag skulle samtlige børn på besøg på Aalborg Forsvars- og Gar-nisonsmuseum – og her manglede man lige en hjælpende hånd – så jeg tilbød min ringe hjælp. Det blev igen en rigtig god formiddag med megen latter og forundring ved, at man måtte røre ved tingene, klatre på biler og kampvogne. Jeg vil gerne på præsidiets vegne sige alle frivil-lige tak for det store stykke arbejde, som lægges i Projekt Østbørn, det være sig i hele landet ved de forskellige lejre. Det er et kæmpe stykke frivilligt arbejde, I lægger for dagen.

Godt gået!

Stor glæde at få lov til at sprøjte med vand og få lov til at røre ved tingene på Beredskabscenter Aalborg.

Alle børn fra Polen fi k nyt tøj, som var indsam-let af frivillige i Region Nordjylland.


32 PrImO-konference

Paula Albrito fra UN International Strategy for Disaster Reduction lagde ud med at fortælle om kampagnen ’Making cities resilient’. I 2010 så man den største stigning i forekomsten af katastrofer på 18,2 procent. Europa stod for 14,3 procent af de globalt reporterede tab. Kampagnen består af alliancer og net-værk, og disse partnere vil promovere urban katastrofe resiliens i deres områder. 403 europæiske byer er tilmeldt kampagnen, herunder København som eneste danske by. Globalt set er der 1.057 tilmeldte. De deltagende byer får adgang til information og viden, og idéen er, at man via workshops, dialoger og andre events kan trække på hinandens viden, og på den måde gøre byerne mere resiliente eller robuste, som vi siger i Danmark.

Risiko- og sårbarhedsanalyser i SverigeJohanna Enberg fra Myndigheten for Samhällsskydd och Bereds-kap gav et indblik i den svenske måde at arbejde med beredskab på. I Sverige arbejder man for eksempel meget med risiko- og sårbarhedsanalyser, og man har lavet en national risikovurdering, hvor man har identifi ceret 24 nationale risici. Analysen skal bl.a. give viden om: Hvad der skal sikres, hvad der kan ske, hvilken kapacitet man har til at håndtere forskellige hændelser, og hvilke konsekvenser forskellige hændelser får. – Med en national risikovurdering kan man bedre forstå, hvilke brister der kan være, og hvordan man skal prioritere på alle niveauer i samfundet, mente Johanna Enberg.

En god beredskabsplan er guld værdNiels Mørup, formand for Foreningen af Kommunale Beredskabs-chefer, mente ikke, at man kan dimensionere sig ud af alt: – Der kommer situationer, hvor vi har brug for borgernes hjælp. Hvem havde for eksempel forudset terrorangrebene i Norge? Ingen er jo bedre end deres sidste indsats, men en god beredskabsplan

for kommunernes samlede beredskab kan være guld værd, når den ekstraordinære hændelse rammer, hvad enten det er skybrud, forurening af drikkevand eller en bus fyldt med børn, der hopper ned fra en bro. Formanden var dog lidt bekymret for, hvordan den aktuelle budgetanalyse af beredskabet, kommer til at påvirke robustheden i samfundet: – Jeg ser dog en risiko i, at budgetanalysen i sagens naturalene fokuserer på økonomien for det kommunale og det statsli-ge redningsberedskab. Alene kommissoriets sparemål på mindst 50 mio. kr. er udtryk for, at analysen kan ende med at blive for snæver i sit formål og dermed også i sit resultat i forhold til et robust samfund og robuste kommuner. Konsekvenserne skal tydeliggøres for politikerne. I den sammenhæng kan det tilføjes, at det danske samfund ikke kan være tjent med, at fremtidens beredskab primært vurderes på baggrund af nationale hændel-ser, som det kommunale og statslige redningsberedskab hidtil har deltaget i – og økonomien i den sammenhæng. Dertil er de fremtidige udfordringer for store, mente Niels Mørup.

man kan ikke planlægge sig fra altHenning Thiesen, direktør i Beredskabsstyrelsen, mente ikke, at man kan forudsige fremtiden på baggrund af fortiden. – Vi vil blive ramt af ekstraordinære hændelser, verden er uregelmæssig og uforudsigelig, men vi skal kunne gøre noget, uanset krisens årsag og konsekvenser. Direktøren mente, at det handlede om at have fokus på kon-sekvenserne af ulykker, for de vil ofte være de samme. – Kompleksiteten i vores moderne samfund gør det vanskeligt at forudsige fremtidige kriser. Men hvis vi arbejder målrettet på at styrke vores generelle krisestyringskapacitet gennem bl.a. træning og øvelser, evalueringer og beredskabsplanlægning, vil

på vej Mod deN roBusTe koMMuNe

Af line nielsen

Den 6. september holdt PRIMo sin anden konference om kommunernes robusthed. Der var deltagere fra både kommuner og nationalt samt internationalt beredskab, og en ting, alle kunne blive enige om, var, at der er brug for mere samarbejde på tværs af organisationer.


PrImO-konference 33

vi opleve, at vores ressourcer kan anvendes i mange forskellige situationer. Henning Thiesen erkendte, at Beredskabsstyrelsen ikke er så begejstrede for risikoanalyser: – Man kan ikke planlæge sig fra alt, men hvis man har en vel-udstyret ’krisestyringsværktøjskasse’ giver det et godt grundlag for en effektiv operativ indsats over for en bred vifte af ekstraor-dinære hændelser. Han mente desuden, at forebyggelseskurserne, som Bered-skabsforbundet afholder gratis for borgerne, er vejen frem.

Samarbejde på tværsBjarne Laustsen (S) og Hans Christian Thoning (V) var inviteret til at fortælle om forhandlingerne til det nye beredskabsforlig. De kunne dog ikke sige så meget endnu. Dog understregede de begge, at ønsket er, at der kommer et fireårigt forlig denne gang, da ingen kan være tjent med endnu et etårigt forlig. Begge politikere lagde også vægt på samarbejde i beredskabet. Bjarne Laustsen, der også er præsident for Beredskabsforbundet, mente ikke, at der var mange penge at hente og mente, at det var vigtigt at få kommunerne til at arbejde sammen. Han mente for eksempel, at man kunne spare penge ved at købe brandbiler samlet ind på tværs af kommunegrænser. Hans Christian Tho-ning mente ligeledes, at beredskabet skal samarbejde som en enhed, både Beredskabsstyrelsen og kommunerne, og kommu-nerne på tværs. Politikerne lagde vægt på, at beredskabet skal blive bedre til at gøre opmærksom på sig selv og sætte sig selv på dagsordenen.

Projekter med borgerinddragelseSlutteligt var der fokus på konkrete samarbejdsprojekter, hvor formanden for Vanløse Lokaludvalg, Bent Christensen, fortalte om deres arbejde med en skybrudsplan. Her havde man indkaldt forskellige eksperter til informationsmøder, og man havde ud-sendt et spørgeskema til grundejerne for at finde ud af, hvor de ’kriminelle’ steder er; hvor kommunen kan gøre noget, og hvor borgerne selv kan gøre noget. I Danmarks Almene Boliger arbejder man fortsat på at ind-drage borgerne og skabe større robusthed i boligområderne. Afdelingsleder Niels Sørensen fortalte, at man er i gang med dialoger omkring en frivillighedspolitik, som skal synliggøre og styrke det frivillige arbejde i boligområderne. – På de årlige styringsdialogmøder mellem kommunen og bo-ligorganisationen er det oplagt at kortlægge, hvilke områder man kan samarbejde på, men det er også muligt at samarbejde med andre frivillige organisationer fx i forbindelse med boligsociale projekter. Lokale virksomheder kan også være potentielle samar-bejdspartnere, mente Niels Sørensen. Slutteligt skulle vicedirektør i Beredskabsforbundet, Solveig Andersen, fortælle om den gratis forebyggelsesuddannelse for borgere. Formålet med uddannelsen er at uddanne borgerne i ulykkesforebyggelse og beredskab, således de er bevidste om risici, samfundets beredskab og borgerens egne muligheder for at forebygge, forberede og afhjælpe ulykker og hændelser. Vice-direktøren fortalte, at det er en kamp at få borgerne til at komme på kurserne, da der ikke er penge til at annoncere, og at mange borgere ikke ved, at de har brug for kurset, førend de har været på kurset. – Forebyggelsesorganisationen er på plads med over 100 instruktører, men udfordringen er nu som sagt at få det bredt ud til alle landets borgere, sagde Solveig Andersen.

For mere information kontakt Niels Johan Juhl-Nielsen pr. e-mail: [email protected] eller læs mere på primodanmark.dk

Feedback i forhold til hjertemassagenZOLLs patenterede elektroder måler hjertemassagens hastighed og dybde. En stemme i hjertestarteren fortæller dig, om du giver effektiv hjertemassage.

Unikt grafisk og brugervenligt designLyd, tekst og grafiske illustrationer guider dig sikkert igennem den livreddende førstehjælp. En elektrode er nemmere end to ZOLLs patenterede elektrode CPR-D•padz er to elektroder samlet i ét stykke, der hurtigt og nemt placeres på patienten. Mindre vedligehold og lave driftsomkostningerVedligehold er begrænset til nye elektroder og batterier hvert femte år. Dette gør det nemt og billigt at vedligeholde hjertestarteren.

Automatisk selv-test og 7 års garantiAutomatisk selv-test sikrer dig, at hjertestarteren altid er klar til brug. Der er 7 års garanti på hjertestarteren.

Hjerteforeningen og SundhedsstyrelsenZOLL AED Plus hjertestarter anbefales af Hjerteforeningen, og opfylder samtidigt alle Sundhedsstyrelsens krav og specifikationer til en hjertestarter.

ZOLL AED Plus er robust, brugervenlig og er en af de mest fore-trukne hjertestartere på markedet. Læs mere om ZOLL AED Plus på www.hjertevagt.dk.

Medidyne ApS

Tel +45 35 25 12 48www.medidyne.dkwww.hjertevagt.dk

hjertestarter


34 Europafestival

I efteråret 2011 fik Det Supplerende Frivillige Beredskab under Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab en henvendel-se fra den lokale forening ”Europafestival Frederikssund” med en forespørgsel om beredskabet, i lighed med arrangementet i 1994, kunne tænkes i en uge at ville stå for forplejningen af omkring 600 deltagere til Festival 2012.

Efter at kredsledelsen havde kigget hinanden i øjnene, sagde vi ja til, at vi godt ville arbejde videre med arrangemen-tet, dog uden at vi endelig ville forpligte os endnu, da vi jo også havde sagt ja til at være vært for BF-Stævnet – og det kom jo trods alt i første række. Efterfølgende besluttede Frederikssund Kommunes jurister, at forplejningsopgaven skulle sendes ud i et udbud grundet en vurdering om, at beløbsstørrelsen ville være over ½ mio. kroner. Men igen blev kredsens spurgt og inviteret til at afgive tilbud i konkurrence med erhvervslivet. Det gjorde vi så – og vi vandt udbuddet i skarp konkurrence – og vi var end ikke de billigste!

Uge 30 blev ugen, hvor vi så skulle levere varen til de ca. 600 deltagere, som kom

fra 15 forskellige europæiske byer i Spa-nien, Irland, Tyskland, Portugal, England, Finland, Italien, Belgien, Grækenland, Luxembourg, Ungarn, Frankrig, Litauen, Letland og Danmark (se www.epf.dk og www.epf2012.dk).

Efter planlægning af ressourcerne af de frivillige, som i forvejen havde tilkende-givet, at de var med på idéen, var vi klar til at gå i gang fredag den 20. juli, hvor vi om aftenen etablerede køkkenfaciliteter på festivalpladsen, som var placeret ved Vikingepladsen og Frederikssund Hallen.

Her opstillede vi vores Mobil-køkken sammen med vores store telte, et enkelt feltkomfur, kogekar og en til lejligheden lejet køletrailer. I løbet af lørdagen den 21. juli ankom de enkelte landes delta-

Forplejningsopgave MoRgEN FRoKoST AFTEN oPRyDNINg

Produktion 04.30 – 07.00 09.00 – 12.30 14.00 – 18.30

Servering 07.30 – 09.00 12.30 – 14.30 18.30 – 20.00 18.30 – ?

gere i løjerne, og om aftenen havde vi så vores første servering, og herefter gik det så rutinemæssigt ”slag-i-slag”. Se skema nedenfor.

Taget på sengenOnsdagen var ”hviledag”, hvor deltagerne havde fridag til at opleve Danmark på egen hånd, og de fleste tog på tur til Kø-benhavn. Vi skulle derfor ikke lave frokost denne dag og havde også en stor forvent-ning om, at aftensmåltidet nok ville være et noget begrænset tilløbsstykke. For mon ikke de fleste gerne ville opleve stemnin-gen og aftenen i København og fx Tivoli? Det troede vi i alt fald og havde derfor planlagt med at grille burgere m/tilbe-hør til de måske 100-200, som vi trods alt måtte forvente ville vende tilbage til spisetid. Meeen, vi skulle snart komme på andre tanker. For klokken 18.15 hørte vi de første busser ankomme ude på vejen med den karakteristiske lyd fra en tryklufthåndbremse, som bliver trukket. Og ud af busserne væltede det med fest-glade, sultne deltagere. Det vi først troede blev ”a walk in the park” blev i stedet for til hæsblæ-

europaFesTival 2012 i FrederikssuNd

Af Peter AgerHolM, vicekredsleder


Europafestival 35

sende tre timer, hvor vi knoklede en hvis legemsdel ud af bukserne med at grille ca. 550 burgere hver bestående af 200 g store hjemmelavede hakkebøffer med sa-lat, tomat, agurk og dressing. Dertil blev også stegt omkring 50 kilo kartoffelbåde på en paella-pande i en stor Weber-grill.

Også brugt til andre opgaverVed siden af forplejningsopgaven blev vi desuden forespurgt, om vi også kunne løse opgaverne som brandvagt hver nat fra 20.00 – 08.00 på indkvarterings-stedet samt stille med samaritervagt til

sportskonkurrencerne mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 10.00 – 18.00. Til de to opgaver fi k vi naturligvis også afsat mandskab, så sammenlagt blev det alene til omkring 1.500 mandetimer på bare denne opgave (altså lige omkring ¾ årsværk for en enkelt person).

Fredag den 27. juli efter frokost kunne vi så begynde at pakke sammen igen. Fredag aften var nemlig afsat til en stor afslutningsfest i Frederikssund Hallen, hvor maden blev leveret derfra (naturlig-vis). Vi skulle dog stadig levere morgen-

mad som det allersidste lørdag morgen, inden deltagerne rejste hjem igen. Men eftersom morgenmaden i forvejen blev serveret på indkvarteringsstedet, havde vi ikke brug for ”det store køkken” mere, så vi kunne nå at pakke sammen igen, inden vejret over Danmark igen skiftede status fra blå skyfri himmel til almindelig dansk grå sommerregn.

Vi havde en fantastisk uge, og generalprø-ven frem mod BF-Stævnet blev bestået.

Beredskabsstyrelsen Sydjylland: facebook.com/beredskabsstyrelsensydjylland

Dit beredskabscenter er på FACEBOOK

Beredskabsstyrelsen Bornholm: facebook.com/beredskabsstyrelsenbornholm

Beredskabsstyrelsen Sjælland: facebook.com/beredskabsstyrelsensjaelland

Beredskabsstyrelsen Hedehusene: facebook.com/beredskabsstyrelsenhedehusene

Beredskabsstyrelsen Midtjylland: facebook.com/beredskabsstyrelsenmidtjylland

Beredskabsstyrelsen Nordjylland: facebook.com/beredskabsstyrelsennordjylland

Husk Beredskabsstyrelsens Facebook-budTal pænt - husk at kolleger, chefer og hele verden læser med!

Husk tavshedspligten - del ikke fortrolige eller følsomme oplysninger!

Ingen billeder eller film fra indsatser uden tilladelse fra overordnede!


36 Kort Nyt

kORT nyT

Brand er den største økonomiske tabsfaktor for almene boligorganisationer, samtidigt med at brand skaber utryghed og dårligt renommé. Derfor er brand-forebyggelse en vigtig faktor for at skabe et godt bomiljø i Danmarks almene boliger. BrandBevægelsens temadag retter sig primært mod almene boligsel-skaber, og deltagerne får gode afprøvede løsninger med sig hjem.

PRAKTISKE oPLySNINgER:Tid: Torsdag den 8. november 2012 kl. 12 - 16Sted: Gadehavegårds beboerhus, Øksen 33, 2630 Tåstrup. Gode parkerings-forhold, 10 minutters gang fra Høje Taastrup Station.Pris: Kr. 350,- ekskl. moms inkl. let frokost, drikkevarer, kaffe og kage.Tilmelding: Find tilmelding og program på www.beredskab.dk under Nyheder.

Spørgsmål om temadagen kan rettes til Peter Hofman-Bang, SikkerhedsBranchen på telefon 36 34 89 97.

bRAnDbEVægELSEnS TEmADAg

ny beredskabschef på FrederiksbergFrederiksberg Kommune har ansat den 43-årige Lars Rosenwanger som ny beredskabschef. Lars Rosenwanger har arbejdet i Frederiksberg Brandvæsen siden 2006, først som vicebrandchef, fra 2009 som viceberedskabschef og siden februar 2012 som konstitueret beredskabschef. Tidligere har Lars Rosenwanger blandt andet været beredskabschef i Birkerød Kommune.

Det var et enigt ansættelsesudvalg, der traf beslutningen. Frederiksberg Brand-væsen får med Lars Rosenwanger en chef med en solid beredskabsmæssig og ledelsesmæssig erfaring. Lars Rosenwanger tiltrådte stillingen den 1. september.

Beredskabsforbundet byder Lars Rosenwanger velkommen og ser frem til sam-arbejdet.

siden 2006, først som vicebrandchef, fra 2009 som viceberedskabschef og siden

ledelsesmæssig erfaring. Lars Rosenwanger tiltrådte stillingen den 1. september.

bEREDSkAbS-FORbunDETS APP ER kLAR– bRug DEn FLiTTigT!Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” og virker på både Android og iPhone er klar. Integra-tionen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og uddannelse. Hver gang I ind-beretter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabs-forbundets Facebook (www.facebook.com/BFReporter) væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver in-formationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberet-ningerne fl ittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.


Dansk SøredningsSelskab 37


– De første uger var vi noget betæn-kelige. Telefonen var meget stille, og de frivillige begyndte at spørge mig, om der ikke snart skete noget, siger stationschef Kenneth Jacobsen.

Men der skulle snart vise sig et helt andet billede: En meget travl sommer med mere en 30 søredninger og assistancer. Mange af operationerne foregik under Søværnets Operative Kommando (SOK), hvilket vil sige, at de frivillige er under SOK-ledelse og kommunikerer direkte med dem. Den døgnbemandende redningsstation bliver alarmeret på flere måder, enten via et medlem, som ringer direkte til den vagthavende, eller man bliver kaldt ud

bLiV mEDLEm nu

www.dsrs.dk eller

+45 27 60 11 00 eller

[email protected]

via SOK eller Lyngby Radio, som har fået meldingerne fra VHF-kanal 16.

Det går også fremad på land. De næsten 20 frivillige har fået doneret en smuk pavillon af OPN Entreprise A/S, som skal bruges til møder og uddannelse. Gaven er en stor hjælp, når de frivillige skal slappe af oven på en hård øvelse, en søredning eller bare skifte til tørt tøj.

Redningsstation Rescue Lynetten er centralt beliggenhed i Lynetten Lyst-bådehavn, som ligger på ydersiden af Københavns Havn. Med fri udsigt til vindmølleparken og Øresund er der ikke langt til Køge Bugt.

en succes og en station på et tørt stedDer var ikke gået mange dage, før den nyåbnede redningsstation Rescue Lynetten skulle i aktion.

Af MAtHiAs rAssov | foto: dAnsk søredningsselskAb

Din SikkERHED TiL SøS kLiP uD Og gEm

Vagttelefonnumre – svarer hele døgnet – lokalafdelinger:

• DSRSHelsingør:27601101• DSRSKerteminde:27601102• DSRSBregnør27601102• DSRSLynæs:27601103• DSRSRudkøbing:27601104• DSRSSpodsbjerg27601105• DSRSLynetten27601106


38 Æ’ Sprøjt

Efter brandkaptajn Peter Chr. Petersen og Aabenraa Kommunes borgmester Tove Larsen havde budt velkommen, bød formand for forbundet Henrik Sohl også velkommen til årets stævne. Der var inviteret en række gæster, bl.a. beredskabschef Preben Christensen fra Aabenraa Kommune, en repræsen-tant fra politiet og en repræsentant for de frivillige brandværn i Hamborg. Fra Beredskabsforbundet deltog direktør Per Kjærholt, vicelandschef Lennart Olsson samt viceregionsleder Frank Kristiansen.

Ca. 140 brandmænd fra de sønderjyske brandværn og gæsterne hørte på for-mandens beretning for det forgangne år. Der var både positive og mindre positive elementer i beretningen, herunder at vores brandværnsmuseum i Gram har det hårdt økonomisk. Beretningen blev godkendt og det samme gjaldt regnskabet for 2011. Regnskabet viste med al tydelighed, at forbundet er afhængigt af sponsorind-tægter, hvoraf der desværre ikke har væ-ret mange i år. Vi har bl.a. store udgifter til de mange møder omkring uddannelse

m.m. i København, som vi deltager i på vegne af de frivillige brandværn.

Set i lyset af den dårlige økonomi blev der fra de delegerede foreslået en stigning i kontingent fra kr. 500 til kr. 1.000 for hvert brandværn. Dette føltes dog som en for stor mundfuld, så efter lidt debat blev man enige om at hæve kontingentet til kr. 750 for hvert brandværn.

Bestyrelsen havde fremlagt et forslag om at ændre forbundets vedtægter.

åRSmøDE i SønDERJySk FRiViLLigE bRAnDVæRnSFORbunD

Lørdag den 1. september 2012 afviklede Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund i samarbejde med Rise-Rødekro Frivillige Brandværn det årlige delegeretmøde – kaldet Sønderjysk Stævne i Rødekro Hallen.

Af kiM HAnsen, sekretær sfb


Æ’ Sprøjt 39

Vedtægterne var sendt ud sammen med dagsorden for årsmødet. Der var kun et enkelt spørgsmål, som blev drøftet, og derefter blev de nye vedtægter godkendt. Bortset fra nogle sproglige ændringer og aktualisering er den største ændring, at der nu skal vælges to repræsentanter fra hver kommune / område til bestyrelsen, hvor det i dag kun er brandværnene fra Sønderborg og Aabenraa, der har to repræsentanter i bestyrelsen.

Efter valg af revisorer og suppleant, som alle var uden modkandidater, fortsatte

Repræsentanten for de frivillige brandværn i Hamborg får overbragte en hilsen.

man til valg af forbundsformand. Arne Christensen var jo stoppet efter sidste års stævne pga. et jobskifte, og Henrik Sohl var som næstformand indtrådt som formand. Dette blev på årsmødet be-kræftet, og der var ikke blevet opstillet modkandidater.

Efter valg af formand blev bestyrelsens medlemmer præsenteret, her er Ernst Dieter Bohlbro fra Hørup indtrådt fra Sønderborg Kommune, der desuden er

repræsenteret af Hans Jørgen Mathiesen fra Bro-ager. Tommy Riisgaard fra Hellevad er eneste re-præsentant fra Aabenraa Kommune, den anden plads er vakant. Peter Petersen fra Bredebro repræsenterer Tønder Kommune, og Uffe Jensen fra Fjelstrup er repræsentant for de frivillige brandværn i Haderslev, Kolding og Vejen kommuner. Som

ny forbundssekretær er Kim Hansen fra Rinkenæs tiltrådt.

Det blev besluttet, at næste års stævne skal arrangeres af et brandværn fra Sønderborg Kommune. Navnet skal besluttes på et kaptajnsmøde i oktober. Herefter havde gæsterne ordet. Beredskabsforbundets vicelandschef Lennart Olsson overbragte en hilsen fra landschefen, der desværre var forhindret i at deltage. Han talte bl.a. om frivil-ligheden og var glad for, at vi her i Søn-derjylland har den ultimative form for frivillighed, idet vi indgår i det daglige beredskab. Han understregede desuden, at Beredskabsforbundet gerne vil støtte

op omkring arbejdet med at få fl ere nye medlemmer.

Formanden for Landsklubben For Del-tids-ansatte Brandfolk, Karsten Ander-sen, omtalte bl.a. de ting, der er for-skellige og de ting, der er ens i vores systemer.

Karsten Andersen omtalte desuden også den undersøgelse, som forligspartierne har iværksat på beredskabsområdet, hvor målet er at spare mindst 50 millioner kroner. Det vil både de deltidsansatte og de frivillige komme til at mærke.

Efter dette glædelige punkt på dags-ordenen var det tid til at overrække hæderstegn for 25 års tjeneste i de Sønderjyske Frivillige Brandværn. I år var der 16 medlemmer, som kunne modtage medaljen.

Årsmødet sluttede som det begyndte med en fællessang fra vores brandværns-sangbog. Brandværnet havde sørget for, at der var en ung pige, som kunne synge for, og vi brandmænd kunne så brumme og synge med.

Der var derefter en lille pause og fælles-spisning i hallen og derefter et foredrag ved journalist ved DR P4-Syd Gert Eilrich. Han fortalte om det gode liv, og der var mange gode undertoner af humor i dette.

Dagen sluttede på festlig vis med en festmarch igennem Rødekro. I dagens anledning var musikere fra brandværns-orkestrene i Broager, Rinkenæs og Sønderborg gået sammen for at lave et stort orkester. Det var et fl ot syn, da de mange faner foran mandskabet satte sig i bevægelse.

Lennart Olsson. Til venstre er det brandkaptajn Peter Chr. Petersen og til højre formanden Henrik Sohl.

Sønderjysk Forsikring fi k ordet for at overrække et beløb til hjælp til indkøb af forskelligt materiel. Der var mange, der havde søgt, og otte brandværn blev tilgodeset.

Repræsentanten for de frivillige brandværn i

ny forbundssekretær er Kim Hansen fra Rinkenæs tiltrådt.


40 Landschefens Væg

Den 7. – 9. september 2012 afholdt Beredskabsforbundet Landsstævne med temaet “Vi hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer”. Her blev der dystet venskabeligt, men der blev også “gået til stålet”, som det blev udtrykt. Enhver der så på kunne ikke andet end blive imponeret over de alsidige færdigheder, som frivillige i redningsberedskabet besidder, og den store dygtighed hvormed der gås til opgaverne. I Slangerup var vi samlet omkring 500, og tæller vi i alt ca. 7.500 frivil-lige. Vi er, som frivillige, en slagkraftig ressource til støtte og supplement for redningsberedskabet i Danmark, og det er betryggende at vide, at det daglige bered-skab har så dygtige frivillige at kalde på, når situationen kræver det. Det fik man et tydeligt indtryk af ved stævnet. Landsstævnet var arrangeret af det Supplerende Frivillige Beredskab Fre-derikssund, og det var et imponerende arrangement, der forløb helt efter planen – men det krævede også en ekstraordinær udholdenhed og indsats fra arrangørernes side. En stor tak skal lyde her – også til stævnets mange dommere, som for man-ges vedkommende kom langvejs fra. Det var en glæde at høre dommernes samlede vurdering: Niveauet er højt. Og et stort held og lykke med opgaven til Ringkøbing-Skjern kreds, der har påta-get sig opgaven at arrangere landsstævnet i Beredskabsforbundets 80. jubilæumsår i 2014. Tak til alle, der deltog i landsstævnet – I var med til at styrke sammenholdet, og gennem konkurrencerne med til at sætte fokus på kvalitet og kompetencer i det frivillige arbejde. Og med til at gøre arbejdet synligt.

ungdomsbrandkorpsenes deltagelse gjorde indtrykUngdomsbrandkorpsene fra Københavns Brandvæsen og Frederikssund Halsnæs

Brand- og Redningsberedskab deltog i år i landsstævnet og med succes. Det var før-ste gang, men bestemt ikke sidste, at vi har ungdomsbrandkorps med, og vi havde en god dag, hvor de unge mennesker dels selv prøvede kræfter med en af lands-stævnets discipliner, nemlig 5-kampen, dels kunne se deres frivillige kolleger vise deres færdigheder. Men ikke kun ungdomsbrandkorpse-nes deltagere blev imponeret af dagen – mange kredse udtrykte glæde ved at se de unge og deres engagement og færdig-heder – de er jo fremtidens frivillige, hvis vi forstår at fastholde deres glæde ved redningsberedskabets opgaver. Og flere kredse udtrykte direkte: “Det må vi se at få gjort noget ved derhjemme. Vi skal også have de unge med.” Beredskabsforbundet vil sætte fokus på ungdomsbrandkorps i 2013.

Forebyggelse – instruktørerne er på plads, nu skal vi have gang i kurserneForebyggelse er et andet fokusområde for Beredskabsforbundet, og i 2012 har vi sat ind på opgaven at uddanne frivillige in-struktører, der kan afholde befolkningskur-serne. Den opgave er løst af den frivillige styregruppe med stor dygtighed, så vi nu har omkring 125 instruktører uddannet og fordelt over hele landet. Nu skal vi have gang i kurserne – og her er det vigtigt, at alle kredse allerede i dette efterår får sat nogle kurser op. Min opfordring går direkte til hver enkelt kreds: Sæt ekstra fokus på forebyggelse allerede nu og få afholdt et par kurser inden nytår i hver kreds. Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse er et væsentligt bidrag til at øge samfun-dets robusthed – lige så vigtigt som de opgaver, vi løser, når skaden er sket.

kredse og regioner høres om linjerne for beredskabsforbundets arbejdeSidste år beskrev vi Beredskabsfor-bundets strategiarbejde “Synlighed og

Samfundsværdi” – flere synlige resultater er det allerede blevet til, ikke mindst vores BF Reporter App, som bruges flit-tigt til at berette om frivillige aktiviteter i hele landet. Her i oktober bliver disse indberetninger gjort synlige for alle, når det nye design af Beredskabsforbundets hjemmeside, beredskab.dk går online. Men der er flere aktiviteter undervejs med resultater, og arbejdet med at lægge linjerne for Beredskabsforbundet er gået ind i næste fase, hvor regionerne og kred-sene skal drøfte det oplæg, som Landsle-delsen arbejder med. Hovedpunkterne i oplægget er at sætte det lokale arbejde i Beredskabsforbundets kredse i centrum, styrke lederuddan-nelserne og give flere efteruddannelses-muligheder til vores ledere. Samtidig vil Landsledelsen sikre en øget tilstedevæ-relse i regionerne og styrke videndelingen i praksis. Som altid arbejder vi for en øget brug af frivillige – både i det forebyggende arbejde og i indsatser, hvor vi er støtte og supplement til det daglige beredskab. Og hele tiden med det overordnede formål at gøre det samlede redningsberedskab mere robust – og øge trygheden i samfun-det.

Jeg vil opfordre alle til at engagere sig i debatten om oplægget – I hører mere fra regionerne i de kommende måneder.Held og lykke med efterårets sikkert mange opgaver – både i Beredskabsfor-bundets regi, og når redningsberedskabet kalder.

Tak for den fortsatte og store indsats for at øge trygheden i samfundet.

Af Per Junker tHiesgAArd, lAndscHef

Ved beredskabsforbundets Landsstævne viste vi, at vi er en slagkraftig ressource


regioner og kredse 41

NyT Fra regioNer og kredse

REgiOn SyDDAnmARk

Så er vi ved at skulle i gang igen efter sommerferien. Jeg håber, I alle har fået slappet godt af. Vi har her i regionen afholdt Pro-jekt Østbørn. Vi var ca. 22 hjælpere, som brugte 14 dage sammen med 30 fantastiske polske børn. Men som man kan se på Bered-skabsforbundets hjemmeside, så har der været lavet rigtig meget rundt omkring i Region Syddanmark. Det er super, at man kan følge med i, hvor stor brug der er for de frivillige. Vi har lige afholdt regionsledel-sesmøde, hvor vi fik lagt datoer ind i kalenderen for 2013. Den kan selvfølgelig ses på vores hjemmeside www.bf-syddanmark.dk. Vi havde jo som regionsledelse tilmeldt os til stævnet og glædede os meget til at bruge weekenden i Frederiksund sammen med en masse fantastiske folk. Husk også at I kan følge med i, hvad der sker i Region Syddanmark på vores hjemmeside og på vores Facebook-gruppe. Beredskabsforbun-det Region Syddanmark.

Pas godt på hinanden.

Marianne KjærRegionsleder

REgiOn HOVEDSTADEn

mindeord for ib OtteDet er med dyb sorg, regionen har modtaget meddelelse om kredsleder Ib Ottes bortgang.

Ib sov stille ind efter længere tids sygdom, 81 år gammel. Ib er kendt ikke kun i det storkø-benhavnske område, men også i andre dele af landet. De senere år har han været plaget af svigtende helbred. Men det har ikke stoppet ham, Ib blev stædigt ved til det sidste. Han ville arbejde for kredsen, for Beredskabs-forbundet. Vi, som kendte ham, vil sige, at det er typisk Ib. Han var en flittig og afholdt frivillig. Ud over hans familie var beredskabet hans liv. Ib har været medlem af Beredskabsforbundet siden 1965. Ib var kendt for sit store arrangement og sin snaksalighed. Han mødte trofast op, når der blev kaldt. I årenes løb har Ib deltaget i en masse aktiviteter, taget flere uddan-nelser og virket som instruktør. Han var uddannet som mellemleder inden for flere tjenestegrene. Ib har været medlem af kredsledelsen i mange år. I 1997 blev han udpeget til vicekreds-leder, og i 2005 overtog han posten som kredsleder. I de sidste par år har Frederiksberg-kredsen vokset sig stor. I Ibs tid som kredsleder har kredsen fået mange nye opgaver, og de frivillige har fået kontrakt med kommunen. I 1997 til 2005 sad han i regions-ledelsen for Storkøbenhavn. Ib har i en periode været uniformsansvarlig for Region Hovedstaden. I en årrække stod han for det lille museum for Ci-vilforsvaret i Hedehusene. Han havde stor interesse og viden om beredska-bets historie. I 1996 modtog Ib Civil-forsvarsbundets hæderstegn. Det ville have været en stor glæde at kunne overrække ham 40 års medalje for tro tjeneste. Ib var i mange år en ivrig marchgænger. Han var med fra starten ved den første civilforsvarsmarch-forening, og indtil den blev nedlagt. Han var medstifter og formand for Københavns marchforening, der bl.a. stod for Havfruemarchen. Ib arrange-rede ture til Airborn-marchen i Holland igennem flere år. Selv nåede han at gå Nijmegen-marchen 17 gange foruden en masse små og store marcher i ind- og udland. Vi er mange, der har gode minder og historier om Ib.

Vores tanker går til Ibs efterladte børn, svigerbørn og barnebarn.

Æret være hans minde.

På vegne af Region HovedstadenViceregionsleder Kirsten Nielsen

bF Reporter AppRegionen har udpeget tre superbru-gere, som kan hjælpe, hvis I har nogle spørgsmål. Det drejer sig om:Nils W. Lorentzen, Kreds Rudersdal-Hørsholm. Mail: [email protected] Graabæk, Frederikssund-kreds. Mail: [email protected] Agerholm, Frederikssund-kreds. Mail: [email protected]

Regionsårsmøde 2013Datoen for regionsårsmødet er nu aftalt: Det bliver lørdag den 9. marts 2013 kl. 10.00 på Fredensborg Rådhus. Stedet er bestilt, og borgme-sterens kalender er booket, så nu kan I godt skrive det ind i jeres kalendere.

HovedbRuDBeredskabets Regionale Uddannelses-Dage i Region HOVEDstaden afholdes i år den 17. november. Invitationer udsendes snarest. Kontaktperson er Uddannelsesassistent Mette Meyer. Mail: [email protected]

Jesper MarcussenInformationsassistent

FREDERikSSunD

Kredsen har haft en travl sommer. En god del af kredsen har holdt sommer-ferie sammen, hvor hovedformålet var at levere fuld forplejning til 650 deltagere. Frederikssund var vært for EPF2012, hvor 14 europæiske lande besøgte byen. Der blev indrettet køkken ’on site’, og frivillige leverede mad tre gange dagligt. Med så mange deltagere fra så mange lande tales der jo mange sprog, og derfor blev menu-


42 regioner og kredse

laNdsplaNFAcEbOOk

Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

AFTALE mED FiTnESS WORLDBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

ADRESSEænDRingHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

nyHEDSbREVTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

muSikkORPSGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.net

planerne oversat vha. Google Translate. Den er ikke så pålidelig, så der blev gri-net flere gange, da vi ikke altid serverede det, vi havde skrevet. Se andetsteds i bladet samt i FRIVILLIG august 2012.

Kredsen afventer nyt køretøj i løbet af efteråret. Man har ordret en 3-akslet krogtrækker.

Derudover har den sidste måned budt på mange arrangementer. Kredsen blev hyret til at levere maden et surprise party ifm. en 50 års fødsels-dag. Den stedlige indsatsleder spurgte, om man kunne hjælpe med at pumpe vand væk fra nogle tanke. Indsatslederen havde regnet sig frem til, at der var tale om 50.000 liter vand. Desværre var der trykket forkert, og der lå 500.000 liter vand og ventede.

Læs mere og se billeder på www.bf-frsund.dk

Ronald GraabækKredsleder

ViRkSOmHEDSbEREDSkAb

8.000 gæster til middag på lørdagDette var blot én af de mange udfor-dringer, vi hørte om, da vi besøgte Bella Center forleden. Sammenslutningen havde et meget specielt medlemsmøde, hvor vi hørte og så en masse om sikring, som omfatter sikkerhed og beredskab ved Bella Center og Bella Sky hotel. Ud over den praktiske udfordring med at få et større arrangement klargjort og afviklet perfekt, er der også til hvert enkelt arrangement udarbejdet en særlig manual for sikkerhed og beredskab, fordi ikke to arrangementer ligner hinanden. Bella Center danner rammen omkring meget forskellige arrangementer, lige

fra store firmafester med tusindvis af deltagere over modemesser og bådeud-stillinger til internationale konferencer og meget andet. Kun ca. 50 dage om året er hallerne helt tomme imellem afviklingen af et arrangement til klargøring af det næste. Netop sådan en dag var vi igennem de kæmpe store arealer, hvor nogle af hallerne kunne rumme flere Jumbo-fly, hvis de kunne komme derind. Vi hørte om mange af de sikkerheds- og beredskabsmæssige udfordringer, som dette specielle sted giver. Da hele virksomheden ligger på den ret flade Amager Fælled er en af de største trus-ler skybrud, som i værste fald kunne fylde hallernes gulve med vand, så alt måtte aflyses. Derfor har man opbygget et særligt beredskab, som sættes i værk ved risiko for skybrud, idet man gør ”lidt klar til at være klar”, hvis vandet kommer. Bl.a. havde det vist sig, at uanset hvor mange pumper man fik frem, kunne intet virke, hvis man ikke havde strøm til pumperne, så derfor er der opbygget et særligt strømbered-skab, der sikrer tilslutningsmuligheder overalt i hallerne.


regioner og kredse 43

Lej en seng i FrøsLevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig over-natning. Foruden en museums- og informations-afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefacilite-ter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

En del af det i alt over 159.000 m2 store kompleks er det nye og meget omdiskuterede hotel Bella Sky, der med sine to skæve tårne rejser sig 76,5 meter og 23 etager over Amagers fl ade land. Hotellet er Nordens største med 814 værelser, 30 konferencelokaler og mange restauranter, bl.a. Sky Bar på 23. etage med en enorm udsigt gennem vinduerne, der går fra gulv til loft. Fra den store lobby blev vi guidet rundt i næsten alle afkroge af hotellet, og herunder også en tur til toppen, hvor vi via gangbroen gik fra det ene tårn til det andet. Kun vore damer fi k lov til at se 17. etage i tårn 2, hvor man fi nder Bella Donna Floor, der kun er for kvinder.Hotellet har talrige udfordringer, som man ikke lige tænker over. En teknisk udfordring er fx, hvordan man får pudset hele den enorme glasfacade, der skråner op til 15 grader udad eller indad. Man er i øjeblikket ved at få tilbud på arbejdet, som måske kan udføres dels fra gondoler, der hejses ned fra taget, dels fra kraner fra jorden, og sidst men ikke mindst til de vanskeligste steder ved hjælp af rappelling, hvor pudseren som en anden bjergbestiger hænger i et tov og arbejder. Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab tak-ker, fordi vi fi k lov til at opleve disse unikke bygninger. Nu ser vi hen til sammenslutningens næste, men helt anderledes arrangement den 11. oktober, hvor vi skal besøge virksomheden Borup Kemi.

Følg med på www.virk-bered.dk

WWW.FRONTMED.DK

BLIV NØDBEHANDLER

SKADESERVICE

Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG - ODENSE – VEJLE – ESJBERG

RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

42

10

2

Vi glemmer aldrig, at det er dig, der

Den nye Powerheart G5 hjertestarter er designet med dig i tankerne.

Powerheart G5 giver stød hurtigt, giver HLR-feedback i realtid og har de mest tilpasningsvenlige protokoller, så du får præcis det du skal bruge for at redde liv.

Du kan læse mere om de hjertestartere, der foretrækkes af fagfolk, på PowerheartG5.dk.R E A D Y

RESCUE

redder et liv.

Cardiac Science, det afskærmede hjerte-logo (Shielded Heart) og Powerheart er varemærker tilhørende Cardiac Science Corporation. Copyright © 2012

Hannover, Tyskland

Powerheart® G5Vi glemmer aldrig, at det er dig, der




RESCUE

redder et liv.


Hannover, Tyskland

Powerheart® G5

Vi glemmer aldrig, at det er dig, der




RESCUE

redder et liv.


Hannover, Tyskland

Powerheart® G5

R E A D Y

RESCUE


Du kan læse mere om de hjertestartere, der foretrækkes af fagfolk, på PowerheartG5.dk.


Cardiac Science, det afskærmede hjerte-logo (Shielded Heart) og Powerheart er varemærker tilhørende Cardiac Science Corporation. Copyright © 2012. Cardiac Science Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. MKT-25002-14rA Autoriseret repræsentant i EU • MDSS GmbH, Schiffgraben 41, D-30175 Hannover, Tyskland

Cardiac Science.indd 1 04/07/12 11.49

Documents

Mediegruppen Beredskab 5-2012