Bilag 2. Patientmappe smertemestringsgruppe 2016€¦ · Web viewFokuser på steder i kroppen, hvor der er ro, varme, tyngde, tydelighed eller noget andet behageligt, og mærk hvilken

INDHOLD

PRÆSENTATIONFORVENTNINGER OG MÅLSÆTNING INDEN GRUPPEFORLØBET HVAD ER KRONISKE SMERTER?ER SMERTERNE FYSISKE ELLER PSYKISKEENERGINIVEAUKROPSBEVIDSTHED FYSISK AKTIVITETGENOPRETTE BALANCE MELLEM KRAV OG RESSOURCER DET ER EN SORG AT MISTE SIT ”GAMLE JEG”AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN SMERTEPATIENT KRISEKURVEN (ILL.)HVAD LINDRER / FORVÆRRER DINE SMERTER?SØVNCHOCK OG TRAUMERS EFTERVIRKNINGERFAKTORER SOM PÅVIRKER SMERTEOPLEVELSENAFSPÆNDING – GIV KROPPEN ”FRI” OG FÅ DET BEDREVISUALISERINGKÆRLIGHEDSLIVETARBEJDSPUNKTER INDEN OPFØLGNINGFORSLAG TIL BØGERFORSLAG TIL TRÆNING

PRÆSENTATION

AALBORG SYGEHUSAALBORG UNIVERSITETSHOSPITALTværfagligt Smertecenter

1

VELKOMMEN TIL SMERTEMESTRINGSGRUPPEN Målet er at yde hjælp til selvhjælp ved at give dig nogle metoder til at få det bedre på trods af smerten. Disse metoder kunne f.eks. være en større evne til at reducere stress eller til bedre at disponere kræfterne i løbet af en dag.

INDHOLDGruppeforløbet vil indeholde en kombination af gruppeterapi, undervisning og bevægelse/øvelser. Desuden vil du møde 8-10 andre mennesker med en langvarig smertetilstand.

Temaerne vi berører undervejs afstemmes efter deltagernes behov og kan bl.a. omhandle hvorledes smerten påvirkes af ydre og indre faktorer, hvilken betydning smerten har for ens tilværelse, og hvordan man kommer videre med sit liv.

Der er tavshedspligt med hensyn til, hvad andre deltagere fortæller, for at alle kan føle sig trygge ved at komme. Der er 2 terapeuter tilstede fra Smertecentret.

TIDSPERSPEKTIVForløbet omfatter 8 gange af 3 timer med pauser indlagt, hvor gruppen har socialt samvær med servering af et let måltid.. Desuden er der opfølgningsmøde efter ca. 1 og 3 måneder. Det er vigtigt at møde hver gang.

STEDGruppen mødes i Smertecentrets grupperum, Nybrogade 16, 3. sal, 9000 Aalborg.

FORVENTNINGER OG MÅLSÆTNING TIL GRUPPEFORLØBET


2

Det at skulle starte i smertemestringsgruppe sammen med andre med kroniske smerter kan sætte mange tanker i gang. Det kan være en fordel at skrive nogle af disse tanker ned.

Hvad kunne jeg tænke mig at få ud af forløbet?

Hvad vil jeg gerne have konkret hjælp til?

HVAD ER KRONISKE SMERTER?

Smerte er først og fremmest en følelse du oplever.Smerter fra bevægeapparatets muskler og led, er forskellige fra nervesmerter som opstår efter skade på nervesystemet. (diskusprolaps, blodprop i hjernen eller amputation.)


3

Der er forståelig og umiddelbar årsag som f.eks. skade, forbrænding, akut sygdom e.l.

Der kan komme smerter fra indre organer. Smerter kan også være betinget af psykiske tilstande som f.eks. angst, depression eller somatisering.

Man skelner mellem to typer smerter:

SmertesystemetAALBORG SYGEHUSAALBORG UNIVERSITETSHOSPITALTværfagligt Smertecenter

Akutte smerter Kroniske smerter

Den akutte skade eller sygdom er enten helet eller færdigbehandlet, men smerterne vedvarer.

4

Når en skade opstår, sender smertereceptorer smerteimpulser videre i specielle nervebaner i kroppen via rygmarven til hjernen.Hjernen bearbejder smerteimpulserne og man reagerer på forskellige måder.Ubevidst sker refleksbevægelser, kamp-flugtsystemet kan sætte ind og følelser som frygt og angst kan opstå.Der sker også en bearbejdning, hvor der vurderes, hvor meget det drejer sig om og hvor farligt det er og hvad der så skal gøres.Mange forskellige dele af hjernen er involveret i bearbejdning af smerteimpulser.

HjernenAlle følelser, inklusiv smerte, kan opleves uden at der er sket noget med kroppen. Smerteimpulser aktiverer relevante hjernecentre og udløser smertefornemmelse, men er ikke nødvendigvis den eneste årsag til smerte.

Mange forskellige ting kan påvirke oplevelsen af smerte:


5

Kroniske smerter

Sociale faktorer: Arbejde, familierelationer, økonomi, fritidsaktiviteter, venner, kommune

Psykologiske faktorer: Glæde/sorg Tryghed/angst,

Overskud/depression

Eksistentielle problemer:Hvad er meningen?

Hvorfor mig? Kultur.

Tro

Biologiske faktorer: Fysisk form, smerte, sygdom, alder


6

Smerter er både psykiske og fysiske. Detgiver ingen mening at prøve at afgøre, omsmerterne sidder i kroppen, eller er nogetpsykisk i stedet.

HOVED KROP

ER SMERTERNE FYSISKE ELLER PSYKISKE

Vi får hele tiden en strøm af informationer fra kroppen. Vi er sjældent bevidste om hvor mange data vi modtager, før der er noget, der skiller sig ud.

Meningen med smertesystemet er, at vi reagerer hensigtsmæssigt på informationerne, f.eks. ved at holde pause, lave noget andet, finde en bedre arbejdsstilling, bede om hjælp, sige helt fra m.m.


7

Den onde cirkel

SMERTER

”KATASTROFE-TÆNKNING”

ANGST FOR NYE SMERTER

DEPRESSIONINAKTIVITET

”SMERTER SKAL IKKE BESTEMME”

OVERDRIVER AKTIVITETER

SMERTE-FORVÆRRING

Genkender du noget fra dit eget liv her?

Når hovedet ikke vil høre på kroppenProblemet for mange smertepatienter er, at det giver problemer at lytte til kroppens signaler.

Tankerne om det kan være:”Så kan jeg jo ingenting gøre!””Så går det ud over mine børn!””Så bliver jeg for pylret!””Så er jeg ikke til nogen nytte!””Så bliver jeg afhængig af andre!””Så kommer smerterne til at bestemme!”


8

Hvorfor gør vi os døve?

”Jeg skal baretage mig sammen!”

”Det går nok over!””Smerterne skal ikke bestemme!”

”Nu kan jeg ikke mere!”

BetingelserNormerSvigtOvergreb

Tidlig beslutning

Hvad bestemmer, om vi kan tage os af vores egne behov?

?SmerterSmerterSmerter Smerter

Tidlige beslutninger

”Jeg kan ikke stole på andre, end mig selv””Jeg har ikke fortjent at have det godt””Der er ingen, der vil hjælpe mig””Jeg må være dygtig, for at blive anerkendt””Jeg må ikke være pylret””Mine børn skal ikke vokse op ligesom jeg””Ingen må være sur på mig”


9

Energiniveau hos mennesker med kroniske smerter i forhold til normalbefolkningen

Kroniske smerter sluger over halvdelen af den mængde energi, der er til rådighed

KROPSBEVIDSTHED


Normalbefolkningen

Energiniveau

Kroniske smertepatienter

Energiniveau Mistet energi pga. smerterMistet energi Energi til rådighed

10

Mange med kroniske smerter har svært ved at sige fra - at sætte grænser og erkende de begrænsninger som deres sygdom og smerter giver. De prøver at ”leve som før” og overskrider gang på gang grænserne for deres reelle formåen. Prisen for dette handlemønster er efterfølgende langvarige, øgede smerter. Er man kronisk smerteramt, mærker man først grænsen, når den er overskredet. For at vende den negative kurve er det nødvendigt at opøve og træne en bedre kropsbevidsthed. På den måde kan man lære at mærke og sætte grænserne i tide.

Men det er ikke alle signaler, som er lige hensigtsmæssige at overhøre. Hvis man lærer sig at blive opmærksom på de kropslige reaktioner, øger det muligheden for at tage hensyn til behov eller advarselssignaler fra kroppen, dermed får man mulighed for at tage ansvar for sit eget velbefindende.

Til tider mærker man for eksempel i en kontakt med et andet menneske, at vedkommende opleves som fysisk for tæt på - men hvad gør vi? Trækker vi os lidt væk - beder vi den anden om at flytte sig eller holder det ud?Det samme gør sig gældende på det følelsesmæssige plan, hvor vi måske kan mærke, at vi byder os selv mere end det er hensigtsmæssigt.

Kropsbevidsthed indebærer: At kunne sætte ord på det man mærker i kroppen At kende sine reaktionsmønstre At have bevidsthed om at være til stede i nuet og mærke aktuelle

følelser i kroppen som f.eks.: glæde, sorg, vrede og lyst

Kropsbevidsthed er altså evnen til at være i kontakt med følelser, oplevelser og opfattelse af kroppen, som igen er nøje kædet sammen med vores indre kropsbillede, selvopfattelse og identitet.

Kropsbevidsthedstræning indebærer: At trænes i at blive bevidst om sin krop At blive i stand til at registrere små skift /beskeder fra kroppen ”her og

nu” At blive i stand til at registrere kroppens reaktion på tanker og fantasier At blive i stand til at mærke muskelaktivitet At blive i stand til at sanse med sin krop – mærke berøring, spænding og

bevægelse

Kroppen og psyken er altså en helhed, som er uadskillelige og som hele tiden påvirker hinanden.

FYSISK AKTIVITET

Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 min. daglig fysisk aktivitet for at forebygge livsstilssygdomme som hjerte- kar sygdomme, diabetes, overvægt m.m.


11

Når man har kroniske smerter, kan det af flere årsager være svært at efterkomme denne anbefaling.Alligevel er det vigtigt at forholde sig til det, for ikke at få endnu en kronisk lidelse oveni de smerter du har i forvejen, og fordi aktivitet kan være en del af smertemestringen for dig.

Det kan være at du er mindre aktiv for at undgå smerteforværring, og efterhånden bliver lidt bange for at bevæge dig, af frygt for at gøre tilstanden værre.

Det kan også være at du bliver ved med at opretholde den samme aktivitet som før, fordi det er vigtigt for din identitet, eller fordi det plejer at give dig noget.

Man kan på den måde opleve at gå lidt i stå, eller blive ved med at være meget aktiv og ende med aktivitet der er uhensigtsmæssigt i forhold til både smerter og helbred generelt.

Når man har fået kroniske smerter, skal man starte lidt forfra med at lære kroppen at kende. Man skal lære at lytte til advarselssignalerne der fortæller at kroppen er ved at have fået nok. Man skal også lære at skelne mellem smerter opstået efter træning og så den kroniske smerte.Du skal også vide at en krop der ikke bliver rørt, kan blive smertefuld alene fordi muskler og led ikke bliver bevæget igennem.

Når du vil i gang, er det en god idé at holde dig til aktiviteter du kender til. For at aktiviteten bliver hensigtsmæssig, kan du sænke tempoet, korte den af eller dele den op og holde pauser.Tænk på at træning er en ferskvare. For ikke at skulle starte helt forfra hver gang, er det vigtig at være jævnt fysisk aktiv, og ikke lade der gå 14 dage mellem hver gang du træner.Det er vigtigt at du også tænker på at vælge en aktivitet som du synes er sjov eller som du nyder.Hvis du skal økonomisere med ressourcerne på en dårlig dag, så sørg for at du ikke bare vælger pligter, men også vælger noget af det der er sjovt.

Tænk også på at det at komme udenfor døren og få frisk luft hver dag er vigtigt.Dels er der det der med D-vitaminerne, men der er også noget sundhed at hente ved bare at være i grønne omgivelser og trække vejret helt ned i maven og mærke at man er til. Alle vores sanser bliver ekstra stimuleret når vi er udendørs i modsætning til at være inde. Vi lytter til vinden og fuglenes kvidren, regnen der trommer på taget, og bølgerne der brydes mod stranden. Vi dufter den våde jord om foråret, det nyslåede græs om sommeren, blomsterne i vejkanten. Selv sne og frost har sin egen duft. Lyset fra solen påvirker vores hormonsystem, og vi bliver mere vågne.Følesansen bliver vækket, når vinden rusker dig i håret og kulden bider i fingre og kinder.Hvad smager bedre end en hjemmedyrket solmoden tomat eller et dejligt dansk æble lige fra træet?


12

Alle disse sanseindtryk kan være en god hjælp til at skubbe smerterne i baggrunden.

Har du en dårlig dag, hvor du ikke kan holde til så meget, så kan det være godt bare at vandre lige så stille i haven eller sidde på altanen og suge indtryk fra naturen til dig.Hvis der er lidt mere overskud på batteriet, kan en gåtur ved stranden en dag hvor det blæser, gøre underværker for krop og sjæl.

Find ud af hvad der virker for dig, og vælg det så bevidst, når du trænger til lidt påfyld.

Du kan gøre ting hvor du holder dig indenfor smertegrænsen, og du kan gøre ting der koster i form af smerter bagefter. Du skal bare gøre et bevidst valg, og tænke over hvad prisen er.Hvis du i det lange løb bliver ved med at køre over smertegrænsen, kan du være med til at gøre nervesystemet mere følsomt overfor de ting der påvirker smerten. Det kaldes sensibilisering, og bør undgås.

BALANCE MELLEM KRAV OG RESSOURCER

Når man har kroniske smerter er det kendt at en del energi bruges til at udholde smerten. Det er derfor vigtigt at være særlig opmærksom på, hvad der giver energi og hermed øger dine ressourcer. For store krav fra dig selv og dine omgivelser tapper dig for energi og skaber ubalance.


13

Krav fra mig selvfra omgivelserne

Ressourcer

= stress og flere smerter

Balance

Krav fra mig selvfra omgivelserne

Ressourcer

= mindre stress og færre smerter

DET ER EN SORG AT MISTE SIT ”GAMLE JEG”

Sorg er en naturlig del af livet. Vi udsættes for mange tab livet igennem, og måden vi tackler sorg/krise på afhænger meget af, hvordan vi oplevede tilknytning og adskillelse de første år af vores liv. Om omgivelserne kunne tåle/rumme sorgens følelser. Fik vi lov at vise følelser/græde, og mærke lettelsen bagefter? Eller blev vi afledt, og fik at vide, at det ikke var noget at græde over?


Ubalance

14

Når man sørger/er ked af det - er det fordi, man har mistet nogen eller noget, man er knyttet til. Dette betyder, at der forud for ethvert tab/adskillelse er samhørighed og tilknytning.

Man kan knytte sig til mangt og meget: Mennesker, job, drømme, prestige, bolig, penge, jord og andre ejendele.

Ens udseende, krop og helbred tages ofte for givet, indtil den dag man rammes selv. Når man udsættes for sygdom, som medfører kroniske smerter er det imidlertid forbundet med mange tab og trussel om yderligere tab - som gør, at man opdager, hvor betydningsfuld tilknytningen til kroppen og dens tilstand er.

Tab af sin gamle identitet (sit gamle jeg) indeholder mange del tab. Man mister evnen til mange ting, som var selvfølgelige førhen. Mister måske sit job, tidligere livsværdier, handlemuligheder, interesser m.m.

Mange forbinder ikke det totalt ændrede liv med en sorgproces, som skal gennemleves og bearbejdes. De kan derfor være meget kede af det, låst fast i sorgprocessen, og bruge al energien på at søge at blive som før, og oppebære et håb om helbredelse, som måske er urealistisk - og skuffes gang på gang, når de forventer smertefrihed/helbredelse, og i stedet ”kun” får nogle piller, som lindrer lidt, men ikke giver deres ”gamle jeg” tilbage.

Man bruger penge på alternative behandlere og udsætter sig endda for yderligere undersøgelser/operationer i håb om, at smerten da må kunne skæres væk - men ofte skuffes man igen, og der er i stedet opstået nye smerter, som invaliderer en yderligere.

Alt sammenlignes med før, og sorgens følelser vælter frem:Vreden, bitterheden, magtesløsheden, sårbarheden, ensomheden, depressionen, tristheden, angsten m.m.

Man føler sig åndsvag, sårbar, har nemt til tårer, er trist og ked af det. Føler sig ensom, er angst for at blive svigtet/forladt, føler sig afhængig af andre, er utilfreds med sig selv og andre, og har en masse energi bundet i vrede.

Man har ofte fået anerkendelse for det man kunne og ikke for sin person, så når evnerne mistes ”rystes” hele selvfølelsen. Selvtilliden får et knæk. Oplevelsen af smerte forstærkes væsentligt, og man flygter måske væk fra lidelsen ved hjælp af stærk medicin, som ændrer ens personlighed yderligere.

Det er en OND CIRKEL, som kan brydes ved hjælp af sorgbearbejdning/sorgterapi.

Det normale sorgforløb består på et overordnet plan af 3 faser: En frigørelse fra FORTIDEN ved at erkende tabets betydning i alle dets

nuancer.


15

En genetablering i NUTIDEN med en ny hverdag, som både indeholder det, der er tilbage og nogle nødvendige ændringer.

En oplevelse af at have en FREMTID med nye muligheder, nye veje.

Det er en lang, sej og smertefuld proces. Den kan være så voldsom, at man på en skræmmende måde kan føle, at man er ude af sig selv. Det kaldes en krisetilstand, når man er så meget Aude af sig selv@ på grund af den traumatiske begivenhed, at man for en periode ikke kan bruge sin almindelige problemløsnings evne.

Man er følelsesoversvømmet, forvirret og har brug for andre menneskers hjælp for at kunne klare sig. Man er med andre ord afhængig af et netværk i kortere eller længere tid.

Tab invaliderer vor følelse af samhørighed og tilknytning til andre og rammer os dermed betydeligt. Følelsen af ikke at blive forstået, troet på, og afhængigheden af andre, opleves ofte som de sværeste tab for smerteramte. Smerten kan ikke ses, men kun opleves af den, der har den - så udgangspunktet må altid være at tro på det, den smerteramte siger.


16

AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN SMERTERAMT

At leve med kroniske smerter er en stor udfordring – ikke kun for patienten, men også for netværket omkring patienten. Så når patientens humør og adfærd ændrer sig som følge af smerterne, stiller dette krav til omgivelsernes tilpasningsevne med hensyn til

- Nye opgaver i hjemmet- Nye roller i familien- Ny adfærd i sociale sammenhænge

I forbindelse med kroniske smerter kan hele balancen mellem krav og ressourcer forskubbe sig. Med hensyn til opgaver i hjemmet kan det derfor blive nødvendigt at ændre fordelingen af ansvarsområder for at få en dagligdag til at fungere. Der er mange opgaver, som skal løses, som man ikke selv kan fravælge, mens der også findes opgaver man tilvælger, fordi man har lyst. Det kan derfor være relevant at sætte sig sammen og tale om fordelingen af de konkrete opgaver i hverdagen.

Familierelationerne kan påvirkes på den måde at rollerne ændres. Eksempelvis er det almindeligt at parforholdet kan blive påvirket på den måde, at nedsat energi, smerter og tristhed har negativ indvirkning på parforholdet og sexlivet. Det kan her blive nødvendigt at tale om ønsker og behov, og mulighed for realistiske forandringer.

Netværket bliver i høj grad sat på prøve, når et menneske får kroniske smerter. Det sværeste er oftest at begribe, at smerterne ikke forsvinder, og både patienten og de pårørende vil blive stillet overfor en undren over, hvorfor personen endnu ikke er blevet rask.

Ofte vil man derfor både som patient og pårørende opleve at der sker en sortering i omgangskredsen, idet man selv kan blive nødt til at begrænse/tilpasse sine sociale arrangementer. Man kan også være nødsaget til helt at fravælge kontakter. Dette kan opleves som en stor sorg men også give mulighed for at uddybe de gode relationer.

Kroniske smerter varierer ofte over tid. Den store uforudsigelighed stiller derfor krav til de pårørende om både at kunne være med patienten i:


17

Aktivitet / Ro Omsorg / Behov for selvstændighed Socialt samvær / Ensomhed Åbenhed / Behov for at være sig selv Håb / Håbløshed Angst / Fortrøstning

Ovenstående ændringer stiller derfor store krav til kommunikationen til alle i netværket. Det bliver således vigtigt at få formidlet, hvad der har betydning for den enkelte, med hensyn til, hvad der bliver gjort og sagt, og hvad man gerne vil undvære/undgå.

Altså er der mange tab og udfordringer for alle involverede parter.

KRISEKURVEN

Når man får kroniske smerter, påvirker det livet og mange mennesker oplever det samme. Kan du genkende noget at det der står i nedenstående model? Hvor befinder du dig eventuelt på kurven?


18

Sygdom/skadeMod helbredelse

SmerterInaktivitetForventninger

BehandlingSkuffelser

Søger nye behandlingerIsolationFamilieproblemerTab af arbejde

Tab af selvfølelse og identitet Depression

Krise

Udvejstanker

SmertelindringReduceret medicinforbrugMindre behov for behandling

Social tilpasningAktivitet

Tilpasning til et liv med smerter

TræningNyorienteringAccept af tilstand

Hvad lindrer dine smerter og hvad forværrer dine smerter?

Smerter varierer over tid. Der er både faktorer, som lindrer og forværrer smerterne.


19

Der kan være store individuelle forskelle. Det er derfor vigtigt at blive opmærksom på, hvad der har en positiv/negativ effekt på dig.Nedenfor har vi lavet plads til, at du kan lave din egen liste.

Hvad lindrer dine smerter?+ energi/nærer

Hvad forværrer dine smerter?÷energi/tærer

SØVN

Søvnproblemer er næsten altid til stede hos mennesker der har kroniske smerter.

1. Indsovningsbesvær: dvs. at tiden fra du lægger dig til at sove og til du falder i søvn er mere


20

end 30 min

2. Besvær med at sove igennem dvs. mange opvågninger

3. Ændret døgnrytme dvs. du kommer sent i seng er evt. oppe om natten – sover om formiddagen eller en del af dagen

4. Søvnsygdommea. snorkenb. søvnapnøc. restless legsd. søvngængerie. eller andet

Hvad kan der så justeres på/gøres?

1. Forsøge at få ens rutiner omkring søvnen (søvnhygiejne)

2. Justere kroppens døgnur: a. lys/mørke b. mad og drikke c. søvnmangel/søvn d. hormoner (melatonin) e. aktivitet f. medicin g. sovemiljø – seng – rum – m. m h. Hvilepauser/powernaps/afspænding

3. Stressorer a. bekymringer b. angst c. mareridt d. smerter e. tankemylder

Yderligere information omkring søvn og kost se: www.smertecenter.rn.dk

Chok og traumers eftervirkningerDu har været udsat for fare, og nervesystemet er ikke kommet ud af alarmtilstanden. Vi kan skrive lange kapitler om dette emne, men prøver at gøre det kort.

Når vi kommer i fare, aktiveres alle kroppens ressourcer for at håndtere faren, og sikre at vi overlever. Det sker helt automatisk, og styres fra den ældste del af hjernen, der er forprogrammeret til at reagere hurtigt og målrettet for at


21

http://www.smertecenter.rn.dk/

komme i sikkerhed. Kamp-flugt beredskabet. Når faren er overstået, vi er kommet væk, eller har mødt faren og bekæmpet den, skal vi ud af alarmtilstanden. Det styres også af de forprogrammerede dele af hjernen, af instinkterne, men her går der ofte noget galt for moderne mennesker.

For eksempel kan en ulykke ske så hurtigt, at vi ikke når at reagere. Eller vi kan ikke flygte fra en situation, selv om kroppen nærmest skriger efter det. Eller vi går ikke til modangreb og slår en ”angriber”, selv om vi har lyst. Og så bliver det svært for den instinktstyrede del af hjernen at vide, hvornår en fare er håndteret og overstået.

Den normale måde at komme ud af en farlig situation på, er at brænde energi af i hurtigt og voldsomt muskelarbejde. Vi slås eller flygter, og kommer i sikkerhed. Og så udleder kroppen overskudsenergien som varme, vi sveder voldsomt. Vi ryster og bæver og får musklerne løsnet igen, og vi kommer ud med kraftige følelser, skælder ud eller græder. Så kommer en kort periode med udmattelse eller træthed, før vi igen ”lander i kroppen”, og føler os som os selv igen. Det tager måske en halv time i alt. Plus behovet for at fortælle om oplevelsen bagefter, til mennesker, der står os nær. Det tager nogle timer, dage, eller højst nogle få uger.

Hvis nervesystemet ikke får klarsignal til at normalisere kamp/flugt-tilstanden, eller forhindres i det fordi vi bliver bange for de lidt voldsomme processer i kroppen, kan kroppen sidde fast i en højaktiveret stresstilstand. Vi kan have fornemmelsen af at være i fare, uden at der er en konkret fare at vende sig imod. Hjertet kører op for et godt ord, vejtrækningen låses til den øverste del af brystkassen, blodkarrene er udvidet i muskler og i huden, og vi sveder. Fordøjelsen er forstyrret, maven og tarmene i oprør, og vi kan ikke rigtig finde ud af hvor sultne vi egentlig er. Der kører adrenalin i kroppen, og følelserne sidder udenpå tøjet, især vrede og angst. Der er skruet helt op for sanserne, og det kan være så grelt, at vi får en hel dagsdosis af indtryk på ti minutter, især når vi skal være sammen med andre mennesker. Folk snakker i munden på hinanden, lyset er alt for skarpt, lyde irriterer og belaster os, vi kan ikke klare støj (ikke godt, når man har små børn).

Der kan også ske det helt modsatte. Vi kan blive overvældede af indtryk eller krav – og gå død. Ingen energi i kroppen, musklerne er slappe, vi orker ikke at være sammen med andre mennesker. Det kan være svært at tale med andre, fordi vi føler os koblet af, lukket inde i os selv. Bare en almindelig samtale med et andet menneske kan føles uoverskueligt. Måske falder blodtrykket, hjertet slår langsommere, vejrtrækningen bliver hæmmet. Måske fryser vi. Hjernen kører ikke særlig godt, vi kan ikke koncentrere os. Søvn og spisning kører ikke normalt. Denne reaktion hænger sammen med den tredje overlevelsesstrategi, der i yderste nød måske kan redde vores liv.

Mange rovdyr kan ikke tåle bakterierne i ådsler, og de har ret simple instinkter, der forhindrer dem i at få skadelige forrådnelsesbakterier ind i deres


22

tarmsystem: de skal selv fange deres bytte og dræbe det, før de kan spise. De ved ikke rigtig hvad de skal stille op med et byttedyr, der hverken prøver at flygte eller bevæger sig. Alle byttedyr har indbygget i deres instinkter, at de kan prøve at snyde et rovdyr ved at ligge slappe hen, som om de allerede er døde. Selv en mus kan dette, og altså også mennesker. Vi kalder det at gå i chok. Dyreforskere siger, at over halvdelen af alle byttedyr, der ikke kan slippe fra et rovdyr, og egentlig burde blive spist af rovdyret, slipper væk ved at spille død. Det har altså været en effektiv strategi igennem millioner af år, men det er unægtelig en tilstand der kommer noget på tværs af vores moderne liv, hvor der er få rovdyr, men vi let kan føle os truede i en konflikt med andre mennesker – uden mulighed for kamp eller flugt.

En krop der hele tiden er klar til kamp eller flugt, har mange muskelspændinger. Konstant spændte muskler giver smerter. Og det er svært at falde i søvn, når man er på vagt.

Hvad kan du gøre? Accepter hvad du sanser i kroppen, som udtryk for at din krop er klar til

at passe på dig. Der er ingen grund til bekymring, bare fordi dit hjerte banker hurtigere, du sveder og musklerne spænder op. Sig til dig selv, at det er en god og helt naturlig reaktion – den svarer bare ikke til situationen omkring dig. Den ældre del af din hjerne hænger fast i en tidligere oplevet farlig situation, hvor det var hensigtsmæssigt at mobilisere overlevelsesressourcer, men nu er faren drevet over.

Sig til dig selv, helt bogstaveligt: ”Jeg er i sikkerhed, jeg er i live, det er i orden at slappe af igen!”

Kig dig bevidst omkring efter farer. Når du så ikke finder noget der tyder på at der findes nogen reel fare (sandsynligvis da), så tag det ind, mærk det i kroppen. Kig bevidst på alle tegn, der fortæller dig at du er i sikkerhed, og mærk det i kroppen.

Fokuser på steder i kroppen, hvor der er ro, varme, tyngde, tydelighed eller noget andet behageligt, og mærk hvilken virkning det har på resten af kroppen, når du holder fokus på ressourcer.

Lær afspænding. Dyrk motion, gerne hvor du får pulsen højt op på en naturlig måde, og

læg mærke til hvordan din krop mere naturligt falder til ro bagefter. Fokuser på gode oplevelser, og mærk i kroppen hvordan du sanser dem.

At være i naturen, samvær med venner eller familie, musik, at have det sjovt, dufte til blomster, lege med børn.

Hunde er rigtig gode til at være i nuet, og lade hele nervesystemet leve med i hvad der foregår omkring dem, hvad enten de leger, gør ad noget ”farligt” eller slapper af. Det smitter af på mennesker, hunde er ret gode kropsterapeuter.

Fortæl om dine oplevelser, tanker og følelser. De gør meget mere skade indeni, når du holder dem for dig selv og prøver at undertrykke dem, eller skåne andre for dem. Terapi handler oftest om at sætte ord på noget svært eller overvældende – og at gøre det i små bidder, som vi ikke


23

bliver overvældede af. Størstedelen af al psykologisk behandling udføres af familie og venner, ved at de deltagende lytter til svære oplevelser.

Der findes specialiseret behandling for traumer, det vil sige for eftervirkningerne af overvældende oplevelser, der bliver hængende i nervesystemet. En af metoderne hedder ”Somatic Experiencing”, eller SE-behandling, og vi bruger disse metoder på Smertecentret.

De fleste af os vil i løbet af et helt almindeligt liv komme ud for begivenheder, der i situationen overvælder os. Det kan være en ulykke, et overfald eller sygdom, der rammer - enten os selv eller vores nærmeste. Vi kan også være vidne til en ulykke, der rammer mennesker, vi ikke kender. Hvornår vi kan rumme oplevelsen, uden at gå i stykker, og hvornår vi får livslange symptomer såsom ængstelse, depression, uforklarlige smerter, træthed og belastende adfærd - afhænger af mange forhold. Det afhænger blandt andet af vores selvtillid og tro på at vi nok skal klare det, erfaringer fra tidligere oplevelser, støtte fra de nærmeste, men også af selve hændelsen. Om vi nåede at opfatte faren, eller det hele skete så hurtigt, at det var overstået, før vi kunne nå at reagere. Et traume hænger sammen med den enkeltes oplevelse af at situationen var livstruende og overvældende, og ikke med nogen facitliste for hvor farlig og belastende oplevelsen bør være. For nogen kan et mindre biluheld, et tandlægeindgreb eller et fald være overvældende, mens andre først traumatiseres af at være med i et flystyrt. Vi har alle indbygget ”programmer” i nervesystemet, der hjælper os til at klare livstruende situationer, instinkter der får os op i højeste gear, så vi kan gøre det absolut yderste for at overleve faren. Der aktiveres ekstra energi i alle muskler, følelser og sanseindtryk forstærkes. Hvis det lykkes at overleve, har vi også medfødte programmer, hvor vi bringer kroppen tilbage til en hverdagstilstand. Vi sveder, ryster, går måske rundt med voldsomme bevægelser, skælder ud, søger trøst og beskyttelse hos andre. Kroppen kan altså helt automatisk bringe nervesystemet tilbage til den normale tilstand, og overskudsenergien, der er aktiveret i musklerne, ledes ud af kroppen. Bliver vi overvældet af oplevelsen, eller bliver vi bange for de kraftige kropslige reaktioner, kan vi bremse den automatiske tilbagevenden til normaltilstanden. Så kan kroppen forblive i en slags alarmtilstand i årevis, hvor den er aktiveret til at bekæmpe eller flygte fra en fare. Eller den kan forblive i den modsatte tilstand, hvor vi mister energi og bevægelighed, føler os svage og ”tomme”, en form for kropslig ”gå-død” reaktion. Eller vi kan svinge mellem alarmtilstanden og ”gå-død” tilstanden. Denne måde at sidde fast i overlevelsesprogrammet, kan stå på i årevis. Nogle gange resten af livet.


24

Der findes behandlingsmetoder, der kan hjælpe med at helbrede traumer. Behandlingen udnytter vores medfødte programmer, der af forskellige grunde gik i stå, da kroppen skulle vende tilbage til normaltilstanden. Somatic Experiencing er en af disse metoder, udviklet af Peter Levine. Gennem dyrestudier har han kortlagt hvordan instinkterne naturligt ”ryster” den aktiverede energi ud af kroppen igen, og har udviklet behandlingsmetoder, der også kan bruges til mennesker. Du kan læse mere om SE-metoden på www.seforeningen.dk, hvor der er links videre til bl.a. Peter Levines hjemmeside.

Afspænding.Har du vedvarende smerter, vil dine muskler stort set altid være spændte. Når du afspænder laver du øvelser for at dine muskler bedre kan slappe af. Du vil opleve en behagelig tilstand i kroppen og få en naturlig afslappethed.

Virkning af afspændingNår du laver afspændingsøvelser kan du bl.a.- mindske muskelspændinger - mindske smerter- bedre søvnen- øge dit velvære- styrke din kropsbevidsthed

Når du skal starte er det en god idé at afspænde når smerterne er mindst, så du bedre kan koncentrere dig.Når du så er øvet, kan du evt. bruge afspænding som smertelindring.


25

http://www.seforeningen.dk/

http://www.bakwin.dk/00003/00035/00121/

http://www.bakwin.dk/00003/00035/00121/

Du kan også forebygge ved at lave afspænding før du skal noget der er belastende.

Vær tålmodig!Det tager tid før du har lært teknikken, og før du kan mærke den gavnlige virkning afspændingen har på din krop.Du vil også opleve at det nogle gange virker bedre end andre.

Gode afspændingsråd:

sørg for at du ikke bliver forstyrret gå på wc inden du lægger eller sætter dig ned brug behageligt løstsiddende tøj sluk eller dæmp belysningen sørg for en passende temperatur i rummet placer dig så du ligger eller sidder rigtig godt hvis du ligger ned, kan du placere en pude under knæene, så slapper du

bedre af i ryg og nakke tag et tæppe over dig, så du ikke fryser hvis der er forstyrrende lyde udenfor rummet, kan du evt. bruge høretelefoner sæt et vækkeur til, hvis du er bange for at falde i søvn

VisualiseringVisualisering betyder at forestille sig noget i sit indre. Det kan enten være i form af billeder, følelser eller fornemmelser.Ved brug af din forestillingsevnen kan visualiseringsøvelserne være et redskab til at påvirke og ændre din opfattelse af smerter i kroppen.Kroppen kan ikke skelne mellem fantasi og virkelighed. Tænk fx på kroppens reaktioner på et mareridt eller kroppens reaktion på forelskelse. Glæde skabes af positive tankebilleder af noget dejligt og angst skabes af negative tankebilleder om, hvad der i værste fald kan ske, - så kroppen reagerer altså, uanset om det er virkelighed eller fantasi, og det kan udnyttes og styres med øvelserne.

Inden du går i gang:For at opnå det bedste resultat, skal du forberede dig godt.

Sørg for rolige omgivelser og dæmpet belysning.


26

Luk telefonen. Gå evt. på toilettet. Placer dig i en stilling, hvor din krop får god støtte. Det kan være

liggende på ryggen, på maven eller siden, - eller måske siddende i en god lænestol med armlæn.

Sørg for at stramt tøj og livrem løsnes og evt. briller af. Kryds ikke arme og ben, da det vil trykke blodkar, så

gennemstrømningen hæmmes. Hvis du ligger på ryggen, så anbring en mindre pude under nakken og

læg en pude under knæene. Dette mindsker muskelspændinger i kroppen.

Hvis du sidder op: Læg dine arme i skødet, på et bord foran dig eller på armlænene. Sørg også for, at der ikke er træk i lokalet. Man fryser let under afspænding.

Hvis rummet har lyde, der ikke kan fjernes, så start med at lytte til dem, for så at acceptere, at de er en del af øvelsen. Det kan være en fordel at bruge høretelefoner.

Hvis du har tendens til at falde i søvn under øvelsen, så sæt vækkeuret til at ringe, så du ikke sover resten af dagen.

Kroniske smerter kan medføre ubalance i kærlighedslivet og slider på parforholdet.

Ifølge Gary Chapman, der har skrevet bogen: ”Kærlighedens 5 sprog”, findes der fem forskellige sprog, der dækker over fem forskellige måder at vise kærlighed på og tage kærlighed ind på. Vi har alle ét af disse sprog som vores primære sprog. Vi har alle brug for at føle os elsket. Men selv om vi elsker hinanden, er det ikke altid, vi føler os elsket af vores partner. Når vi går fejl af hinanden i vores parforhold, kan det være fordi, vi slet ikke taler samme sprog og har forskellige måder vi udtrykker vores kærlighed på.

De 5 grundlæggende kærlighedssprog er:1. Anerkendende ord2. Tid til hinanden 3. Gaver 4. Fysisk berøring 5. Tjenester

Hvad er dit kærlighedssprog?1. Hvis anerkendende ord er dit kærlighedssprog, vil du have et stort behov for

komplimenter, ros, søde og opmuntrende ord.


27

2. Når tid til hinanden er dit primære kærlighedssprog, er det vigtigste for dig at få udelt opmærksomhed - at din partner laver ting sammen med dig og ikke samtidig er optaget af noget andet.

3. Gaver er dit kærlighedssprog, når du har brug for konkrete tegn på din partners følelser. Og en god gave behøver ikke altid resultere i et overtræk - fx kan et hjerte klippet i papir være et lige så stærkt symbol på kærlighed.

4. Hvis fysisk berøring er dit kærlighedssprog, føler du dig mest elsket, når du er kropsligt tæt på din partner. Det handler ikke kun om sex, men også om kys og knus og holde i hånden. Samtidig har du stort behov for at blive holdt om og have fysisk kontakt, når du er ked af det og har brug for trøst.

5. Rengøring, opvask og madlavning lyder måske ikke som den mest oplagte måde at erklære din kærlighed på? Medmindre dit kærlighedssprog er tjenester. Når det er det, føler du dig elsket, hvis din partner hjælper dig med ting i hverdagen.

Men hvad sker der, hvis du og din partner ikke taler samme kærlighedssprog? Hvis du fx er til tjenester og din partner er til fysisk berøring? Så forstår han måske ikke, at du indirekte siger, at du elsker ham, når du står tidligt op søndag morgen for at bage boller. Og trods hans kys og kærlige klem føler du dig ikke elsket, når han (igen) glemmer at støvsuge - selv om I har aftalt, at det er hans tjans. Men hvis I begge lærer både jeres eget og den andens kærlighedssprog at kende, så vil I kunne undgå mange misforståelser, og I vil kunne imødekomme hinandens dybe behov for at føle jer elsket.Kærlighedens 5 sprog er skrevet i et dejlig enkelt, letlæseligt sprog med masser af genkendelige cases og beretninger, der gør læsningen både nærværende og relevant. Og bogen giver indsigt og stof til eftertanke, ikke blot hvis du er i et parforhold, men også i forhold til alle dine nære relationer. Du får redskaber til at forstå andre bedre, men du bliver også klogere på dig selv og dine egne behov.

ARBEJDSPUNKTER INDEN OPFØLGNING

8. gang i smertemestringsgruppeforløbet vil vi sammen lave en evaluering af forløbet ud fra din oprindelige målsætning og de øvrige ting, du har arbejdet med.

Inden opfølgningsmødet (9. gang) vil det være oplagt at tage stilling til eventuelle realistiske arbejdspunkter til næste gang vi ses.

(hæng evt. sedlen på opslagstavlen, eller på køleskabsdøren)

Mine arbejdspunkter, indtil vi ses igen er:

1. _________________________________________________

_________________________________________________

_________________________________________________AALBORG SYGEHUSAALBORG UNIVERSITETSHOSPITALTværfagligt Smertecenter

28

2. _________________________________________________

_________________________________________________

_________________________________________________

3. _________________________________________________

_________________________________________________

_________________________________________________

Afslutning af gruppeforløb og evaluering:

Hvad har jeg fået ud af forløbet ?

Hvad skal jeg holde særligt fokus på efter forløbet i forhold til smertemestring?


29

FORSLAG TIL BØGER

Søren Frølich:Kroniske smerter – Kan man lære at leve med det?

Mette Holst:Svig og Smerte – et liv med kroniske smerter

Harriet G. Lerner:Vredens dans

Diane Poole Heller & Laurence S. HellerTraumeheling – Guide til forløsning af traumer efter trafikuheld og andreulykker.

Dennis Turk & Frits Winther Smertehåndtering

Bente Klarlund:Hvad nu hvis jeg hader sport?Motion på receptRecept på motion

Tina Grøndahl Olsen og Charlotte Flor GleringBørn af smerteramte forældre

Hanne Holst RasmussenTag piskesmæld alvorligt


30

Irma LauridsenTænk dig til det hele, visualisering -guide og idéer

Peter LevineDen tavse stemme

Ilse SandElsk dig selv

FORSLAG TIL TRÆNING

Hvis du gerne vil i gang med at træne er der flere måder at gå frem på.

Det vigtigste er at du tænker på at starte på et meget lavt niveau, hvis det er lang tid siden du har været i gang. Regn med at du vil have lidt ”begynder ondt” et par dage. Hvis du får en regulær smerteforværring, så er du startet for hårdt.

At gå en simpel tur kan være god træning, hvis den tilrettelægges.Et blødt underlag som en grusvej eller skovsti, kan ofte være mere skånsom for kroppen end asfalt eller fortov.

Hvis du gerne vil have pulsen op, så find et sted at gå hvor du skal op ad bakke. Du kan også lave intervaltræning og gå hhv. langsomt og hurtigere fra lygtepæl til lygtepæl, eller fra hus til hus.

Hvis du er glad for at cykle, kan en cykel med hjælpemotor være løsningen hvis du ikke kan komme omkring på din gamle cykel.

Bassintræning og svømning er gode aktiviteter, da de aflaster leddene. Man skal dog være opmærksom på ikke at blive for ivrig i vandet, for man kan komme til at gå over grænsen, da smerterne som regel først mærkes bagefter når man skal på land.

Pilates, Qi-gong, Tai-Chi og Yoga er rolige aktiviteter der hjælper med til at øge kropsbevidstheden og holde kroppen bevægelig.


31

Udendørs fitness er efterhånden meget populært og findes mange steder. Apparaterne er ret simple og som regel er der ikke indbygget modstand, som der er i de indendørs centre. Husk at varme godt op inden du går i gang.

Har du engang anskaffet en stor terapibold, - så find den frem igen og få den pustet op. Den kan være god at sidde på som aflastning, og den kan være god at træne med hjemme i stuen.

Held og lykke

Derfor skal du gåEn gåtur giver dig alt fra stærke muskler til bedre hukommelse. Se, hvorfor forskerne mener, du skal gå.

Af Martin Kreutzer og Jesper U. Larsen. Aktiv Træning nr. 10, 2015

HJERNENNår du går hurtigt, skabes der nye hjerneceller, og hjerneområderne bliver bedre til at kommunikere med hinanden. Med 10 kilometers gang om ugen får du nemmere ved at huske og holde dig skarp i hovedet, også på længere sigt. Også kreativiteten får et løft, så næste gang du bøvler med en svær opgave på jobbet, så snup en gåtur. I en undersøgelse steg testpersonernes kreativitet med hele 60 procent, mens de gik, i forhold til når de sad ned. Det gjaldt, uanset om de gik inde eller ude.

HJERTETDit hjerte er den største vinder, hvis du indfører nye, regelmæssige gåture. Din indsats stimulerer kredsløbet og musklerne, så både blodtrykket og kolesteroltallet falder, og dit hjerte bliver så stærkt, at det kan holde en række frygtede hjerte-karsygdomme fra døren.

VÆGTENDu kan tabe dig ved at gå. Kroppen forbrænder primært fedt på grund af det lave tempo, så det bliver dellerne og ikke kulhydratdepoterne, gåturene tærer på. Det giver dig en kæmpe slankefordel, for du slipper for at blive overvældet af sult og gå amok i køleskabet, når du kommer hjem. Sulten bliver nemlig ikke trigget nær så hårdt af angrebet på fedtdepoterne, som når det er de sparsomme kulhydratdepoter, der leverer energien. Dit blodsukker forbliver stabilt, og du risikerer ikke at ødelægge det hele i en sukkerrus.

PSYKENForskning peger på, at gåture er guf for psyken og ligefrem kan beskytte mod depression. Hjernens kemi ændrer sig nemlig, når du går, så du bliver gladere og bedre rustet til hverdagens udfordringer. Lyset og den friske luft har også vist sig at kunne trække mundvigene opad: Folk, der går flere gange om ugen, er bare gladere end alle andre.

KNOGLERNERisikoen for at få knogleskørhed i hoften daler med helt op til 40 procent, hvis du går


32

flittigt. Det er konklusionen i en rapport, der sammenfatter flere studier på området. Hvis du virkelig vil rykke dig i forhold til knoglestyrke, anbefales det at gå godt til og gerne i kuperet terræn. Især når du går ned ad bakke, bliver der sendt kraftige stød op gennem benene, hvilket har vist sig at stimulere kroppen til at styrke knoglerne ekstra meget.

LEDDENENår du gåtræner i stedet for at løbetræne, bliver du skånet for de mange belastende stød op gennem kroppen, som løb giver. Når du går, har du altid en fod i jorden, så du slipper helt for, at fødderne ‘svæver’ over jorden og lander hårdt på underlaget, hvilket er stærkt belastende for kroppen.


33

Documents

Bilag 2. Patientmappe smertemestringsgruppe 2016€¦ · Web viewFokuser på steder i kroppen, hvor der er ro, varme, tyngde, tydelighed eller noget andet behageligt, og mærk hvilken