MUSKELOPBYGNING DEL 4 – BIOMEKANIK AF: ANNE METTE HOLM HALVORSEN

I de første tre artikler kiggede vi på de enkelte muskler. Hvilke muskler vi ønsker, og hvilke vi helst vil undvære. Nu kommer vi til det virkeligt spændende, hvordan hænger alt dette sammen? Hvad sker der inde i hestens krop, når den bærer korrekt, og når den ikke gør?

Nu går det op i en højere enhed

Emnet er meget oppe i tiden, og betegnelsen biomekanik er det nye modeord. Det kan virke me-

get indviklet alt sammen, men vi vil prø-ve at gøre det så enkelt som muligt. Bru-gen af musklerne har vi beskæftiget os meget med, så i denne artikel kigger vi også længere ind i hesten på dens knog-ler og ligamenter. Hvordan disse påvir-kes af hestens bevægelser har nemlig direkte indflydelse på, hvilke muskler der trænes og hvordan.

Vi har denne gang allieret os med dyr-læge og dyrekiropraktor Tone Lygren,

som har en særlig interesse for hestens biomekanik og netop har påbegyndt et ph.d.-studie på KU Life om emnet sene-styrke hos præstationsheste.

Først et blik på hestens fysik de vigtig-ste knogler og de ligamenter, der er re-levante i denne sammenhæng.

Det store ligament, der går fra hestens nakke og hals ned over ryggen til kryd-set, udøver et passivt stræk. »Når hesten bruger sin krop korrekt under rytter, virker dette ligament energibesparen-

44 | M A G A S I N E T H E S T 0 7 | 2 0 1 0

H100729E1A44.indd 44H100729E1A44.indd 44 29-06-2010 17:21:0929-06-2010 17:21:09

Ligament

Ørespytkirtel

de ved at være med til at holde ryggen oppe som en elastik, der er spændt ud,« beskriver Tone Lygren. »Ligamentet kan dog ikke i sig selv løfte ryggen. Rygsøj-lens form bestemmes af mavemusklerne og de dybe muskler omkring rygsøjlen. De dybe muskler under lænden sørger for, at lænden kan løftes. Det er således disse muskler samt overhals musklerne, der sørger for strækket i ligamentet, mens de afslappede rygmuskler er nød-vendige for at tillade strækket.«

Rygmusklerne kan ikke løfte ryggen, da de er bevægelsesmuskler, men de

kan sænke den, hvis de spændes. Derfor er det vigtigt, at hesten slapper af i ryg-musklerne. Vi kender det fra os selv. Når vi spænder rygmusklerne, svajer vi også i ryggen. Skal vi runde i ryggen, kræver det en indsats fra vores mavemuskler.

Hvis halsmusklerne bruges korrekt, vil de forreste torntappe i ryggen blive trukket lidt forlæns mod hestens hoved. Nakkebåndet trækker i det bånd, der lø-ber hen over ryggen. Dette aflaster ryg-musklerne, som nu kan svinge frit.

For at bære rytteren korrekt og undgå rygproblemer må hesten svinge rygsøj-

Praktisk øvelse

Stå med ryggen til en stol og hold

fast i ryglænet.

Svaj nu i ryggen og løft det ene

ben op. Hvor langt kan du løfte

benet?

Prøv nu i stedet at runde ryggen

og løft benet op igen. Er det lettere

eller sværere at løfte benet nu?

Hesten har på samme måde

som os lettere ved at føre benene

ind under kroppen, hvis ryggen er

rundet, end hvis den er svajet.

GR

AFIK

: LA

RS

NØ

RR

EG

AA

RD

450 7 | 2 0 1 0 M A G A S I N E T H E S T |

H100729E1A44.indd 45H100729E1A44.indd 45 29-06-2010 17:21:2029-06-2010 17:21:20

MUSKELOPBYGNING DEL 4 – BIOMEKANIK AF: ANNE METTE HOLM HALVORSEN

len opad. På den måde vil den altid be-finde sig oppe og aldrig hænge ned, som når den svinger nedad. Selve rygsøjlen kan ikke tåle at bære vægt, og det er der-for nødvendigt at pakke den ind i musk-ler, som beskrevet tidligere i serien.

Rygmusklerne hæfter på ribbenene, og en afspændt rygmuskulatur er således

også af betydning for hestens vejrtræk-ning. I den anden ende er de forbundet med de store bagpartsmuskler, og derfor er det nødvendigt, at ryggen er løftet, så der bliver plads til, at hesten kan træde frit ind under sig. Dette vil føre til, at forbenene kan svinge uhindret frem, da bagbenenes kraft overføres til forbe-

nene. Og på den måde hænger hestens bevægelsesmønster sammen hele vejen rundt.

Hoved og halsI området mellem hals og hoved, ga-naschen, sidder ørespytkirtlen. Ved

46 | M A G A S I N E T H E S T 0 7 | 2 0 1 0

Når hesten bevæger sig i naturen vil den naturligt kunne bruge hele sin krop optimalt. Den balance ændres når en rytter kommer på

ryggen af den. Foto: Arnd Bronkhorst.

H100729E1A44.indd 46H100729E1A44.indd 46 29-06-2010 17:21:2429-06-2010 17:21:24

ganaschebøjning vil denne kirtel blive påvirket og øges ganaschebøjningen væsentligt, kan kirtlen eventuelt blive skadet af dette og især ved længere tids bøjning. Der er i en enkelt russisk under-søgelse set tilfælde af dødt væv i dette område ved obduktion af dressurheste, og det vil naturligvis være meget smer-tefuldt for hesten.

Brytsmusklernes betydningDen første brysthvirvel T1 er det dybe-ste punkt på rygsøjlen og en vigtig faktor sammen med nogle dybe lændemuskler, psoasmusklerne, der ikke kan ses udefra. Tone Lygren forklarer: »Psoasmusklerne skal være afspændte, for at hesten kan overføre kraften bagfra og frem, og T1 skal være løftet. Sænkes T1, vil hesten uvægerligt falde på forparten.« Når hal-sen føres langt frem og ned på den unge eller utrænede hest, går den naturligvis med mere vægt på forparten, men den kan dermed løfte T1, hvilket giver plads til, at bagbenene kan træde ind under hesten. »På den måde trænes de musk-ler, som hesten senere skal bruge i bæ-ring og samling. Det kan tage et halvt til et helt år at træne disse muskler, og løf-tes hesten i holdning for tidligt, vil det blot føre til at ryggen sænkes og dermed udvikles de forkerte muskler.«

Bagbenene skal trænes til at skubbe nedad i stedet for bagud, således at he-sten så at sige løfter forparten op med bagbenene. Ellers vil den i stedet bruge muskler i forparten til dette, især under-halsmusklerne.

Betydningen af halsens position.Tone Lygren fraråder at bruge over-stræk af nakkebåndet ved at lægge he-sten dybt og bag lod. »Der ses flere og flere forkalkninger omkring nakkebån-dets fæste på hovedskallen, fik vi at vide af en europæisk dyrlæge på dyrlæger-nes årsmøde. Desuden er det sådan, at hvis man bruger nakkebåndet til at løfte ryggen ved at overstrække det, tillader

man samtidigt hesten at slappe af i de muskler, den ellers skulle have brugt til at udføre dette løft. Man baserer hele sit rygløft på et ligament. Det siger sig selv, at det hverken er sundt eller styrker de korrekte muskler. Derudover har denne hovedholdning andre uheldige virknin-ger på overlinjen.«

Ligamentet fra nakken og hen over ryggen er som en elastik. Det har en vis længde, og undersøgelser har vist, at når hovedet kommer ind bag lod og hiver i elastikken, tippes bækkenet ganske en-kelt den forkerte vej. Overlinjen falder, og hesten træder kortere ind under sig.

I halsen er der, som det kan ses, flere ligamenter, der fører fra nakkebåndet og ned til halshvirvlerne. Man påvirker disse forskelligt, alt efter hvilken hold-ning man rider hesten i. Ved en kraftig

bøjning vil de øverste blive strakt meget ud, mens de nederste ikke strækkes ret meget om overhovedet. Føres hestens hoved til lod eller foran, vil der være et mere regelmæssigt stræk i alle halsens ligamenter.

Dette er nogle af de overvejelser, du som rytter skal gøre dig, og det er vig-tigt at se kritisk på, hvordan hele din hest bevæger sig i forbindelse med de forskellige holdninger, du vælger at ride den i. f

I artiklen her har vi holdt os til de

overordnede punkter for at give

et overblik over hestens biomeka-

nik. Som beskrevet tidligere er em-

net oppe i tiden, og det er muligt

at læse mere mange steder.

På websitet www.dressagein-

harmony.dk giver Tone Lygren en

meget udførlig og god gennem-

gang af forskellige aspekter af he-

stens bevægelsesmønster. Siden er

krydret med videoer, som tydeligt

demonstrerer pointerne i teksten.

C|Læs mere på nettet

En uvurderlig hjælp, når du skal

bedømme din træning, er at video-

fi lme den. Selvom du har en dygtig

underviser, er det af stor værdi selv at

se både de fejl og de gode ting, du gør.

Du kan desuden påsætte hvide kli-

stermærker på hestens krop for at gøre

det tydeligere, hvordan hesten bevæger

de enkelte legemsdele. Sæt dem på de

kropsdele hvis bevægelsesmønster du

gerne vil vide mere om. Dette er også

en fi n måde lettere at bedømme, om

en hest er rengående eller halt.

C|Optag din egen træning

GR

AFIK

: LA

RS

NØ

RR

EG

AA

RD

470 7 | 2 0 1 0 M A G A S I N E T H E S T |

T1

Ørespytkirtel

Ligament

H100729E1A44.indd 47H100729E1A44.indd 47 29-06-2010 17:21:3229-06-2010 17:21:32

MUSKELOPBYGNING DEL 4 – BIOMEKANIK AF: ANNE METTE HOLM HALVORSEN

TravI trav føres de diagonale benpar frem samtidigt, det vil sige højre bagben og venstre forben, venstre bagben og højre forben. Traven er to taktet. Piben på bagbenet og underar-men på forbenet skal der-for være parallelle. Er det ikke tilfældet, vil traven ikke være to taktet, da de diagonale benpar ikke længere sættes i jorden samtidigt. Forbenet bør ikke komme længere frem end en linje fra næseryg-gen og ned til jorden.

Den frie trav med de meget høje benløft skal ses som opvisning og ikke som en del af hestens uddannelse.

»Det er kun muligt for he-sten at svinge forbenene så højt op i trav ved, at ryg-søjlen falder, således at for-benet kan føres nedefra og op i stedet for oppefra og ned, som normalt er det, vi tilstræber,« uddyber Tone Lygren.

I traven er også svæv-ningsmomentet vigtigt. Med tiden og den kor-rekte uddannelse vil dette svævningsmoment blive længere og højere, mens traven hos den utrænede hest vil være mere kort og flad. Dette moment er sær-

ligt vigtigt for ryggens mulighed for at svinge igennem.

SkridtI skridt skal forben og bagben danne et V under hesten ved hvert skridt på henholdsvis den ene og den anden side. Dannes dette V ikke, fordi forbenet føres frem, før bag-benet er i jorden, er skridten blevet pasagtig, og ryggen er sandsynligvis stiv. Pasgang er, når forben og bagben på samme side føres frem og til-bage samtidigt.

»Skridt er en god gang-art at benytte, når du skal se, om hesten bruger ryg-gen korrekt. Løfter den ikke brystkassen og bruger

lænden afslappet, kan den ikke bære korrekt med ryg-gen,« forklarer Tone Lygren. Dette vil i skridt vise sig ved, at hovedet løftes, hver gang et forben sættes i jorden. På den helt utrænede hest vil det sandsynligvis være me-get tydeligt. Når hesten med tiden uddannes korrekt, vil den i stedet sænke hovedet nedad, når forbenet føres frem. Den søger dermed frem mod tøjlen for hvert skridt, og rytteren ser dette ved, at mankestykket og ikke hovedet løftes for hvert skridt.

48 | M A G A S I N E T H E S T 0 7 | 2 0 1 0

GalopGaloppen er tre taktet og skal være stor og rummelig, således at energien tydeligt kommer bagfra op og frem. Den utrænede hest vil snarere trække sig frem på forparten og i yderste konsekvens nærmest snuble ind i bevægelsen.

Samtidigt skal bevægelsen være let og regelmæssig.

Også i galoppen skal hesten vise et godt svævningsmoment, og den bruger fortrinsvis sine bugmuskler til at gennemføre dette.

Naturligt bevæger hesten sig nogenlunde mod-sat af, hvad vi ønsker, når den skal bære rytter. Den har fortrinsvis vægten på forparten, sænket ryg, og den løfter hovedet højt ved den mindste lyd for at kunne se mest muligt. Den går i siksak, ikke ligeud rettet, og bruger bagparten mest til at skubbe med og dermed accelerere og ikke til at bære vægt. Kun når den bliver opmærksom på en mulig fare eller leger, kan man se den i noget, der svarer til samling.

Vi skal derfor have ændret hele hestens be-vægelsesmønster og kropsholdning, når vi skal til at ride på den. Der er ikke noget at sige til, at det tager tid, før en hest er færdiguddannet. Og heller ikke at processen er genstand for megen debat, utallige bøger og artikler som denne. Der er en del faldgruber i arbejdet med at uddanne en hest. Den farligste er nok at forsøge at force-re processen. Man må give det den tid, det tager, da der er tale om levende væv.

Hestens naturlige bevægelsesmønster

FO

TO:

MA

RIE

TA

GG

ATZ

,

FO

TO:

MA

RIE

TA

GG

ATZ

,

FO

TO:

MA

RIE

TA

GG

ATZ

,

H100729E1A44.indd 48H100729E1A44.indd 48 29-06-2010 17:21:4629-06-2010 17:21:46