Bladsmutten 3 1998

1 BLADSMUTTEN 4/2004

BLADSMUTTEN 26. ÅRGANG NR. 3 SEPTEMBER 1998

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT


BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk

Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl

i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF

og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i

abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: DOF-støttemedlemmer og DOF-medlemmer

udenfor Vestsjællands Amt: 60,- kr/år

BLADSMUTTEN kontaktadresse DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse

Henrik Baark Kirsten Laursen

Susåvej 22, Vetterslev Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted 4100 Ringsted

57 64 34 61 57 64 34 61

INDHOLD

Fuglenes dag den 31. maj (Steen Flex) ................................................................................................ 3

Fuglenes dag i Ringsted/Haslev området (Henrik Wejdling) .............................................................. 4

Nyt fra Felten (Steen Flex) .................................................................................................................. 6

Biæder på Røsnæs (Anette Sonne) ..................................................................................................... 12

Dværgmågen - en overset efterårsgæst (Henrik Wejdling) ................................................................ 14

Lejodde - en tre-stjernet vaderlokalitet (Jørgen Bech) ....................................................................... 16

Sjælden gæst på Agersø (Kirsten Laursen) ........................................................................................ 21

Fugleliv i Slagelse (Birgit Johansen) ................................................................................................. 21

Aftentur til Tissø og Lille Åmose (Steen Flex) .................................................................................. 22

Undersøgelse af den danske hættemågepopulation (Henning Heldbjerg) ......................................... 23 Fuglekasser (Henrik Baark) .............................................................................................................. 26

Ture og møder .................................................................................................................................... 29

Adresser ........................................................................................................................................ 35-36

Forside: Hættemåger af Jens Gregersen

Øvrige illustrationer: Jens Gregersen side 15 og 24

John Olsen side 5

Anette Sonne side 4, 6, 29 og 33

Kenneth Friis (9år) side 23

ISBN 0109-257X OPLAG 750

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

BLADSMUTTEN 3/1998 3

FUGLENES DAG 31. MAJ Af Steen Flex

Jeg havde valgt en morgentur i

området øst for Lille Åmose, på grund

af den fred og idyl der hersker her,

næsten uanset vejret.

Mødestedet var Jyderup Station klok-

ken 6.00.

Her mødte 17 deltagere op. Et ganske

pænt antal for en turleder.

Iblandt deltagerne var et lokalt

ungdomsmedlem, som havde taget sin

far med. Også et kendt medlem af den

lokale Naturfredninsforening var mødt

op.

Altså flere kendte ansigter, og resten

viste sig at være yderst fugle-

interesserede, flere med et godt

kendskab til fuglestemmerne. Jeg

havde i turbeskrivelsen “pralet” med,

at vi skulle se en sjælden ynglefugl i

Vestsjælland, nemlig Bjergvipstjerten i

fossen ved Stridsmølle. Fuglene er ikke

rapporteret ynglende i år, så det var

med visheden om et negativt resultat,

at jeg med mit følge skuede ned af

fossen.

Heldigvis viste fuglene viste sig at

være på plads, og der var ovenikøbet 3

bjergvipstjerter. Igen i år var det

lykkedes at få øget bestanden af

Bjergvipstjerter ved Stridsmølle.

Ad stien på vej mod Lille Åmose blev

følget overfløjet af adskillige By- og

Landsvaler tillige med Mursejlere. I en

busk havde en Tornsanger placeret sig

ved siden af en Rødrygget Tornskade

hun, hvilket mit følge fandt meget

pædagogisk af mig, da de nu rigtig

havde lejlighed til at se farveforskelle

og størrelser, og lytte til tornsangerens

evindelige bydde-bydde-bydde-byd

(“jeg er dum, og jeg er kedelig”).

De 17 deltagere var godt spredt, da de

første nåede hegnet omkring det

nordlige Lille Åmose. Området dyrkes

ikke mere, og ligger hen som brakjord

og der er en hel del vådområder. Jeg

havde sat mig for at fortælle deltagerne

om områdets fortræffeligheder, og vise

hvor hurtigt fuglene invaderer de

områder, vi overgiver til dem.

Gravand, Krikand, Fiskehejre, Rødben,

Gråand, Grågås, Vibe og Dobbelt-

bekkasin havde vi lejlighed til at

studere. Nattergalen og Vandriksen

kunne vi høre, sammen med de små

sangere af Gran-, Løv-, Gærde-,

Græshoppe-, Kær-, Rør- og Siv-

typerne. Vi havde sat næsen op efter et

par rovfugle-arter, og især den lokale

Røde Glente, men det held havde vi

ikke.

Til gengæld bød Askehave-skoven på

Ringdue, Solsort, Gulbug, Musvit,

Blåmejse, Gulspurv og Gærdesmutte,

samt endnu en Rødrygget Tornskade.

Denne gang et eksemplar af han-racen.

Turen var normeret til ca. 2 ½ time,

men på grund af mange spændende

diskussioner undervejs og vores held

med fugle-arterne og især stemmerne,

tog det en ekstra time for de sidste at

nå tilbage til Jyderup station.


De fleste hørte bogfinkens “regn-kald”

og en deltager mente at høre også

solsortens “regnkald” (den kendte jeg

ikke...), men regnen slap vi dog for, og

jeg tror at de fleste havde fået en god

tur ud af det med mange oplevelser, og

jeg fik solgt 4 ark svale-mærker á 50

kr., som man havde tilsendt mig fra

“Huset” i København.

Turleder Steen Flex

FUGLENES DAG - i Ringsted/Haslev-området

Af Henrik Wejdling

I Ringsted/Haslev-området afholdtes tre

ture på Fuglenes Dag, fordelt ud over

dagen. Kl. 03.30 startedes på Ringsted

Station med 17 deltagere, som fik en fin

tur ud langs Torpet Mose, kl. 15.00 var

der mulighed for at studere fuglelivet og

det smukke landskab omkring

Haugbards Høj (ved Suså-dalen) hvilket

25 personer havde gjort, og kl. 19.00

var der tur i Bregentved Park hvor 24

personer mødte op.

På alle ture var der god lejlighed til at

sætte sig ind de præsenterede fugles

sang, adfærd og opholdssteder. Og

skønt det så langt fra er målet med disse

ture at gå op i artsjagt, så er det alligevel

tankevækkende at se den imponerende

artsliste, der kom ud af det - i hvert fald

for os, der fulgte alle tre ture. Til

almindelig inspiration gengives listen

nedenfor:


Ringsted Haugbard Bregentved

Toppet Lappedykker * *

Skarv *

Fiskehejre * *

Knopsvane *

Grågås * * *

Gråand * * *

Skeand *

Taffeland *

Troldand * *

Hvepsevåge *

Tårnfalk *

Agerhøne *

Fasan * * *

Grønbenet Rørhøne *

Blishøne * *

Strandskade * * *

Vibe * *

Dobbeltbekkasin *

Rødben * *

Hættemåge * *

Sølvmåge * *

Ringdue * * *

Tyrkerdue *

Gøg * * *

Mursejler * * *

Stor Flagspætte * *

Sanglærke * * *

Landsvale * *

Bysvale * * *

Engpiber * *

Gul Vipstjert *

Hvid Vipstjert * *

Gærdesmutte * *

Jernspurv * *

Rødhals * *

Nattergal * * *

Ringsted Haugbard Bregentved

Husrødstjert *

Bynkefugl *

Solsort * * *

Sjagger *

Sangdrossel *

Græshoppesanger *

Sivsanger *

Kærsanger * *

Rørsanger *

Tornsanger * * *

Havesanger * *

Munk * *

Skovsanger *

Gransanger * *

Løvsanger * * *

Grå Fluesnapper *

Broget Fluesnapper *

Blåmejse * *

Musvit * * *

Spætmejse *

Husskade *

Allike * *

Råge *

Gråkrage * * *

Stær * *

Gråspurv * *

Skovspurv *

Bogfinke * * *

Grønirisk * *

Stillits *

Tornirisk * *

Kærnebider *

Gulspurv * * *

Rørspurv * *

Henrik Wejdling * * *


Nyt Fra Felten

Af Steen Flex

Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines

på min adresse henholdsvis 5. januar - 5. april - 5. juli og 5. oktober, og de bør

indeholde:

DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN LOKALITET OBSERVATØR BEMÆRKNINGER

Lokaliteten skal kunne findes i

Topografisk Atlas 1:100.000, og

arterne være observeret i Vestsjællands

Amt.

Observationerne sendes eller

indtelefoneres til Steen Flex -

Nøkkentved 21 - 4440 Mørkøv - tlf. 21

20 75 81.

Lad mig høre om alt det spændende

fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at

viderebringe alt, og jeg har intet ansvar

for observationernes ægthed, men DU

kan være med til at gøre “Nyt Fra

Felten” til en oplevelse for andre at

læse.

Nyt fra 2. kvartal - april, maj og juni 1998

SORTHALSET LAPPEDYKKER

20JUN OPLEVER TVN 44 (helt

vildt..!) Sorthalsede Dykkere i

Nielstrup Sø, dog var ”kun” 16 unger i

11 kuld. 22JUN haler jeg tilfældigt ud

af RL, at han og et andet ungdoms-

medlem, JoS, har spottet 1 sæt

Sorthalset Lappe-dykker i Ruds Vedby

Teglværksgrav, vidstnok med unger.

De unge mennesker var ikke klar over

sagens dybe alvor og fuglenes

sjældenhed. De lover begge, at

undersøge sagen tilbunds og vende

tilbage med nyheder m.h.t. ungernes

antal og/eller tilstede-værelse. I

parentes bemærkes, at det faktisk var

midt i en hættemågekoloni – så mon

ikke de har ret.

Samme week-end har MoP antruffet 4

fugle i slambassinerne i Gørlev. Her

var ikke tegn på yngel.

SILKEHEJRE 22JUN. KEH

rapporterer fuglen fra Agersø syd i

”Søen”. Hejren har stået her en uges

tid, og er observeret på meget tæt hold.

Den har sorte ben og gule fødder, så

den sag skulle være klar.

KNOPSVANE 10JUN observerer

TVN et svanepar med 14 (fjorten)

unger i Bregentved Park, og der er kun

det ene par svaner i parken……ikke

noget med stedbørn her…..Er dette


Dansk rekord ??? Stakkels forældre når

ungerne bliver teen-agere.

GRÅGÅS 01MAJ så SFl mindst 50

Grågæs i Ulstrup Mose, heraf 3 kuld på

i alt minimum 12 unger.

INDISK GÅS 19JUN indtelefonerede

KL glædestrålende 6 af slagsen til mig,

og jeg tog straks til Hovvig for at tælle

kræene. Bestemt, der var 6 stk.

sammen med en lille flok grågæs med

unger. Det var tydeligt at grågæssene

var overlegne både i størrelse og

temperament.

CANADAGÅS 22JUN. RL og hans

ven JoS bedyrer, at 2 par Canadagæs

med held har ynglet ved Ruds Vedby

Teglværksgrav. Begge par har fået et

par gæslinger.

BRAMGÅS 1JUN. SFl spotter en

enlig bramgås i selskab med en flok

grågæs i den sydlige ende af Tissø.

KNORTEGÅS, Mørkbuget 17MAJ.

3 sene fugle var ankret op i

Alleshavebugten, endnu ikke parate til

at tage springet mod det høje nord.

Vejret var også dejligt. BS, JoS, RL og

SFl.

GRAVAND 7MAJ. Usædvanligt

mange gravænder blev set i

Alleshavebugten, 134 fugle. Sfl.

28JUN tæller ToD og søn 65

Gravænder i Lejsø.

KNARAND 28APR og 30APR blev 1

par set i Borreby Mose og 1 par i Lille

Åmose af SFl.

ATLINGAND 03MAJ møder HBA og

KLU årets første Atlingand i Tamosen

ved Suserup gård. Mon ikke det har

været en han med øjenstribe ? Hunnen

er nemlig ikke så let at genkende.

07MAJ. SFl ser 2 hanner afpatruljere

rørkanten i Grevens Sø ved Kaldred.

Det kunne være en yngleplads.

SKEAND 13APR ses mange

Skeænder ved Hagbardshøj syd for

Ringsted, hele 20 af slagsen. HBA,

KLU.

PIBEAND 21JUN lå der stadig 4

hanner og 3 hunner i Hovvig.

Observeret en tidlig morgen af SFl og

KL.

BJERGAND 26APR stødte HBA på 5

Bjergænder i Tystrup sø.

EDERFUGL 26APR, samme dag

kunne HBA notere 2 Ederfugle. Også i

Tystrup sø. Det er ikke helt normalt at

Ederfugle optræder i søer, langt fra

havet.

RØRHØG 01MAJ. Ulstrup Mose har

igen haft et ynglende par Rørhøge, der

denne dag i fællesskab samlede pinde

og kviste, som på skift blev anbragt i

reden. SFl.

BLÅ KÆRHØG 23APR. Ikke mindre

end 2 Blå Kærhøg på én gang. Dette

syn havde HBA og KLU foran sig ved

Hagbardshøj syd for Ringsted denne

dag.

DUEHØG 30APR. 1 par duehøge

kredsede over Lille Åmose. Begge

over skoven Hejrebjerg. Set af SFl.

RØD GLENTE 25APR ser KMN en

Rød Glente ved Skellingsted/

Åmosevej. 03MAJ møder SF l en Rød

Glente med redemateriale i næbbet.

Dramaet udspiller sig på den østlige

side af Lille Åmose. 11JUN KMN ved

Brokøb/Jyderup Stien.

FISKEØRN 23. og 30APR. SFl ser

begge aftener Fiskeørnen overflyve


mosen i Nøkkentved. den 30APR også

i Lille Åmose. 25JUN oplevede JS og

SFL 2 ørne fiske i Tissø ud for

Frihedslund. 04JUL (altså i 3. kvartal)

møder HBA og KLU ørnen ved

Rejnstrup Holme. Som de foregående

år ses Fiskeørn jævnligt på

Vestsjælland i hele ynglesæsonen, vi

ser nok snart hele familier fiske i Tissø,

Flasken ved Reersø og i Tystrup Sø.

HVEPSEVÅGE 10MAJ passerede 1

Hvepsevåge Bjergsted Bakker. SFl.

31MAJ blev 4 sene trækkende fugle set

af HBA og KLU ved Hagbardshøj.

DVÆRGFALK 24APR. SFl og AM

overraskede en Dværgfalk i Vindekilde

Bakker på Spidsen af Røsnæs.

VAGTEL 15JUN spiller en Vagtel ved

Freerslev, Haslev, og 29JUN endnu en

nord for Troelstrup Sø, Haslev. TVN.

ENGSNARRE 16JUN-26JUN. Ikke

mindre end 14 (fjorten) spillende fugle

mellem Haslev – Fakse – Fensmark,

melder TVN. Både indenfor og lige

udenfor amtet. 16JUN 6 spillende fugle

ved Gisselfeld og Vester Egede, hvoraf

2 forsvandt formentlig i en slåmaskine

ultimo juni, muligvis med æg eller

unger. 26JUN 1 spillende fugl i

Porsmosen, Skuderløse. Fra 26JUN 2

spillende fugle ved Rødebro i

Holmegårds mose. Og sidst, fra 26JUN

1 spillende fugl mellem Teestrup og

Bråby stationsby og 1 ved Troelstrup

sø, Haslev.

VANDRIKSE 24APR skreg en rikse i

mosen nedenfor Naturskolen på

Røsnæs. SFl. Fuglen er hørt mange

steder i amtet. 03MAJ i lille Åmose,

SFl, BS, 10MAJ 2 fugle i Nøkkentved,

SFl, 21JUN 1 fugl i Hovvig, KL og

SFl.

TRANE 23APR cirklede 3 Traner over

SFl’s bil i Nøkkentved. Fuglene trak

mod NV. SFl’s datter på 7 år var

bestemt ikke interesseret, kun irriteret

over fars interesse for fugle, selv om

det denne gang var TRANER.

ALMINDELIG RYLE 05JUN. SFl

traf samme dag 1 Alm. Ryle af sydlig

race ved Tissø syd og 1 ved Lejodde.

Tidspunktet er lidt suspekt. De kunne

begge være ynglefugle på begge

lokaliteter.

KRUMNÆBBET RYLE 17MAJ. 21

af slagsen blev talt i en ryleflok af BS,

JoS, RL og SFl.

TINKSMED 12MAJ. Årets første

rapporterede Tinksmed er set af HBA i

Torpet mose, Ringsted.

BRUSHANE 22APR. De 6 eneste

Brushøns rapporterer HBA. Fundet i

Tamosen ved Suserup gård.

HVIDKLIRE 22APR fouragerede 4

Hvidklirer i Tamosen ved Suserup

gård. HBA

07MAJ stod et usædvanligt antal, 92

fugle, på sandet i Alleshavebugten. SFl

og AM.

SORTKLIRE 07MAJ stod 6

Sortklirer i Alleshavebugten. AM og

SFl.

STENVENDER 05JUN stod denne

nydelige vadefugl ved Lejsø og

ventede på BS, CZ og SFl.

STRANDHJEJLE 07MAJ stod 2

fugle i Allehavebugten. 1 udfarvet fugl

og 1 helt lys. AM og Sfl.

STOR KOBBERSNEPPE 22JUN.

Fåtallig ynglefugl i Danmark. KEH har


ikke alene set et par, men han er sikker

på, at de har ynglesucces i år på Agersø

i sydenden ved ”Søen”. 28JUN står 4

Storsnepper i det høje græs ved Lejsø

iflg. ToD og søn.

LILLE KOBBERSNEPPE 17MAJ så

RL, JoS, BS og SFl 10 fugle i

Alleshavebugten.

KLYDE 28JUN talte ToD og søn 30

Klyder, både voksne og unger i Lejsø.

DOBBELTBEKKASIN 05MAJ viser

en Dobbeltbekkasin territoriehævdende

adfærd ved Torpet Mose, Ringsted.

HBA og KLU.

SILDEMÅGE 10APR fløj den første

Sildemåge ved Odden på Røsnæs. SFl.

SPLITTERNE 10APR. Første 2

Splitterner så JS på Lejodde.

HAVTERNE 27APR observerede SFl

1 Havterne i Alleshavebugten.

SORTTERNE 22JUN. RL så 1

sortterne flyve rundt i Ruds Vedby

Teglværksgrav.

DVÆRGTERNE 17JUN. Desværre er

vandstanden i Tissø ikke blevet

reguleret i foråret. Vandet har stået for

højt, så 4 observerede dværgterner ikke

har kunnet benytte deres sædvanlige

yngleplads i sydenden af søen. SFl

tvivler på at Dværgternene har ynglet

ved Sydenden af Tissø i år, for første

gang i 7 år.

04JUL så KLU og HBA en Dværgterne

ved Rejnstrup Holme (Tystrup/Bavelse

Sø)

TEJST 01JUN blev der igen talt

ynglende Tejst ved Reersø. JS og SFl

talte 5 fugle på vandet, ganske tæt

under land, udfor ynglehullerne i den

høje skrænt midt for den vestlige kyst.

HULDUE 26APR hørte HBA 2

Hulduer i Suserup skov, et af de sikre

steder, hvis man vil finde denne

hullevende due. 30APR så SFl en

Huldue flyve ud af sit bo i Lille

Åmose, og den 10MAJ stod 1 Huldue i

en Ringdueflok i Nøkkentved.

GØG 11MAJ så og hørte SFl årets

første Gøg i Nøkkentved. Desværre er

der ikke rapporteret endnu tidligere

fugle ?

12MAJ får HBA sin første Gøg i

Torpet mose, Ringsted (1 dag for sent).

SKOVHORNUGLE 12MAJ er der liv

i Skovhornuglen i Torpet mose ved

Ringsted, melder HBA. 27MAJ.

Periodens næste fund blev denne

Skovhornugle, som HBA og KLU så

fouragere ved Hagbardshøj syd for

Ringsted.

MURSEJLERE 21MAJ så SFL sin

første mursejler ved spidsen af

Røsnæs. Andre må have set den mange

dage tidligere?

BIÆDERE JUNI måned har stået i

Biædernes tegn. Indtil 14 fugle er

observeret på fjordsiden af Røsnæs ved

det sidste sommerhusområde inden det

fredede område af Røsnæs. Redaktøren

har 2 gange forgæves spejdet efter

disse kræ, i det rigtige vejr, og på det

rigtige sted, uden desværre at få denne

store oplevelse. AM og AS kan

bekræfte antallet fugle. At de bliver i

samme område, godt nok i et mindre

antal, begynder at virke lidt suspekt.

Vedholdende rygter via MoP vil vide,

at Biæderne så sent som den 26JUN

stadig kunne findes i 3 eksemplarer i

Vindekilde Bakker.


28JUN meddeler AM og AS at 2 par

Biædere yngler i en skrænt ved

Ulstrup. Lad os håbe de får held til at

få unger.

BYSVALE 24APR modtog AM og

SFl de første 4 bysvaler på Røsnæs.

LANDSVALE 24APR var også dagen

for Landsvalerne. 24 kredsede rundt

om fyrtårnet på Røsnæs. AM og SFl.

SORTSPÆTTE 10JUN. Den eneste

rapporterede Sortspætte står HBA og

KLU for. Fundet i Hesede skov (syd

for Haslev).

SKOVPIBER 24APR var

Skovpiberen på plads. 8 hanner sang i

skovene på spidsen af Røsnæs. SFl

BJERGVIPSTJERT 31MAJ. SFL og

hele følget fra fuglenes dag fik øje på

det trofaste ynglepar ved Stridsmølle.

Begge forældre var i færd med at made

sit ene afkom. I år har fuglene ikke haft

redeplads under broen. De har snedigt

fundet et sikrere sted lidt nede ad

strømmen.

GUL VIPSTJERT 28APR så SFl og

CZ årets første Gule Vipstjert i

Borreby Mose.

NATTERGAL 30APR hørte SFL den

første 2 nattergale i mosen i

Nøkkentved. Hvem har hørt den

tidligere i år?

RØDSTJERT 02MAJ høte SFl sin

første syngende Rødsjert i haven i

Nøkkentved.

HUSRØDSTJERT 5APR blev første

dag for SFl, RL, JoS og JS at se årets

første, en hun, ved Lejodde.

BYNKEFUGL 28APR så SFL og CZ

de første bynkefugle, 2 hanner, i

Borreby mose.

MISTELDROSSEL 30APR mødte

SFl 2 misteldrosler i Lille Åmose.

RØRSANGER 03MAJ høte SFl en

Rørsanger i Lille Åmose.

SIVSANGER 28APR sang 2

Sivsangere i Borreby Mose for CZ og

SFl. Begge blev identificeret ved deres

sang og en tydelig hvid øjenstribe.

KÆRSANGER 19MAJ melder HBA

ikke mindre end 3 syngende hanner i

Torpet Mose ved Ringsted. Jeg håber,

at også andre har haft lejlighed til at

nyde denne dygtige sanger, men glemt

at rapportere den ?

GÆRDESANGER 24APR var

Gærdesanger-dag på Røsnæs. 10

syngende hanner blev talt af AM og

SFl.

HAVESANGER 09MAJ var

Havesangeren på plads ved Mørkøv

station. SFl.

MUNK 24APR sang den første han for

AM og SFL på Røsnæs.

TORNSANGER 07MAJ var denne

stemningsfugle sanger mange steder på

plads. SFl mødte den ved Saltbæk og

ved Grevens Sø.

LØVSANGER 19APR. Hørte HBA og

KLU de første 2 Løvsanger-hanner ved

Hagbards Høj syd for Ringsted.

GRÆSHOPPESANGER 27APR lød

den første Græshoppesanger på Store

Vrøj. 10MAJ vibrerede 2 hanner i

SFl’s mose i Nøkkentved.

12MAJ møder HBA en syngende han i

Torpet mose ved Ringsted.

19JUN er denne lyssky sanger antruffet

af HB og Klu på Haugbards Høj ved

Ringsted.25JUN hørte JS og SFl 2

hanner i Lille Åmose.


I JUNI synger 5 hanner i Holmegårds

Mose, melder TVN.

SKOVSANGER 30APR. Skovsan-

geren skal man lede lidt efter. Ikke alle

skove er begavet med den lille sanger.

SFl hørte en syngende han i Askevad

Skoven i Lille Åmose.

STENPIKKER 24APR så SFl sin

første af slagsen. En han på Røsnæs.

Mange må have set den meget

tidligere?

BROGET FLUESNAPPER 28APR

møder CZ og SFl et par fluesnappere

ved diget i Borreby Mose.

SKÆGMEJSE 28APR var CZ og SFl

så heldige at se 2 Skægmejser i

Borreby Mose ved Diget.

PUNGMEJSE 09MAJ. Endnu en rede

med unger er fundet i Vestsjællands

Amt. Denne gang i bymosen

”Hestehave” i Kalundborg. Det var et

medlem af Naturfredningsforeningen

der meldte fuglen til SFl. Siden har

mange ornitologer besøgt denne rede,

og fuglene virker uanfægtede over de

mange gæster, hvoraf de fleste er flinke

til at holde sig lidt på afstand af reden.

28JUN hænger reden i silende regn hel

intakt. Denne sjældne ”dansker”

spreder sig i vort område disse år. SFl

har i år kendskab til 4 reder i Amtet i

området fra Kalundborg til Lille

Åmose. Meld andre fund til mig.

RØDRYGGET TORNSKADE

13MAJ spotter SFl årets første

Tornskade i mosen i Nøkkentved.

Arten yngler ikke her, men den må

ynde stedet på sit træk, for sidste år sad

den næsten samtidig på den samme

plet.

NØDDEKRIGE 21JUN oplever AG

en ”sommer-fugl” af arten Nøddekrige

ved Yderby på Sjællands Odde.

Tidspunktet er usædvanligt, og vi vil

meget gerne høre mere om denne, eller

allerhelst, disse fugle, hvis den/de

fortsat bliver i området. Sidste vinter

var ikke invationsår, så ynglende fugle

vil være særdeles interessant.

RAVN 22APR observerer HBA en

enlig Ravn i Tamosen ved Suserup

gård.

30APR kunne SFl konstatere at den

prægtige kragefugl er trofast ved reden,

med unger, ikke langt fra godset

Selchausdal. Flere gange i løbet af

foråret har SFl besøgt stedet, og er altid

blevet modtaget af det hæse RÅRK et

sted fra trækronerne.

KARMINDOMPAP 21MAJ. 2 hanner

sad yderst på Røsnæs i de sidste træer

inden fyrtårnet, og tog imod Buerup

Beboerforening, som havde medbragt

SFl som tur-guide. ”Please-to-meet-

you-sir” kvidrede fuglene.

KEH=Karl Erik Hansen, Agersø KLU=Kirsten Laursen

KL=Kirsten Larsen, Nykøbing S. HBA=Henrik Baark

RL=Rasmus Larsen, Slagelse SFl=Steen Flex

JoS=Jon Stenz, Kragerup CZ= Carina Zobbe

BS=Børge Sarup JS=John Steffensen

MoP=Morten Petersen ToD=Torben Dyhrberg

AG=Anna-Lis Gylle TVN=Thomas Varto Nielsen

KMNKaren-Margrethe Nielsen


Biæder på Røsnæs

Af Anette Sonne

En god dag i maj fouragerede en flok

farvestrålende fugle på spidsen af

Røsnæshalvøen. Det var en flok

biædere, der havde fundet vej nordpå.

Biæderen bliver hvert år set på

trækstederne og forskellige steder i

Danmark. Den er sjælden, men

regelmæssig og ses kun i kortere

perioder. Røsnæsfuglene ville få et lidt

længere forløb, skulle det senere vise

sig. I begyndelsen blev der set 11

fugle, men senere voksede flokken til

14. Det meste af tiden holdt fuglene til

ved Snogkærvej på sydsiden af

halvøens spids, ikke langt fra

Naturskolen. De fløj frem og tilbage

over en gul rapsmark, hvor der

antageligt var godt med insekter, eller

de sad på telefontrådene eller i toppen

af træerne i nærheden. Nu og da tog de

en runde ud over spidsen. Men hele

tiden kunne man høre deres stemmer -

det fine “blyt-blyt”, når de elegant som

svaler bevægede sig i luften.

Biæderne yngler almindeligt i

Sydeuropa, Tyrkiet og området

omkring Sortehavet. Ligesom

digesvalen yngler den i kolonier og

graver sine redehuller ind i skrænter,

ofte ganske lavt ved veje, floder og

lignende. Der findes mange forskellige

arter af biædere. Røsnæsfuglene

tilhørte arten “Europæisk biæder”, som

findes udbredt i Europaområdet og

Nordafrika. I Nordafrika findes

desuden en lille bestand af “Grøn

biæder”, men ellers skal vi passere

Sahara før der kommer det store antal

arter biædere.

Røsnæsflokken var kommet på afveje.

Det var tydeligt nok, og ingen regnede

med, at fuglene ville blive ret længe.

Selvom biæderen før har ynglet i

Danmark, turde vi ikke håbe på, at

fuglene ville gøre forsøget herude på

Røsnæs.

Men så en dag skete det.

Fuglene havde udset sig en skrænt

nede bag Ulstrup kirke, på en mark

med køer, et fredeligt område, godt

gemt væk fra offentlig vej.

Mindst 2 par lagde an til at yngle. Et

hul i hver sin ende af skrænten.

Gravningen til hullerne begyndte. Det

så lovende ud.

Nu er det så blevet slutningen af juni.

Det er tidlig morgen ude ved skrænten.

Det er meget stille. Vi har ventet

næsten 2 timer for at få fuglene at se,

og vi er bekymrede.

Så ser vi pludselig den første fugl

komme til syne over den gamle mølle i

Ulstrup. Den tager retning mod det

nordligste hul og slår sig ned i toppen

af et af de nærmeste træer. Vi kan følge

den i kikkerten på god afstand. Den

virker urolig. Så lige pludselig flyver

den direkte hen til redehullet og

forsvinder ind i skrænten. Biæderne er

her altså endnu.


Der går en halv time, så kommer en

anden fugl. Den er stille. Den gør

heller ikke meget opmærksom på sig

selv. Den flyver mod det sydlige hul.

Holder en pause i den nærliggende

hyldebusk, mens den forvisser sig om,

at der ikke er fare på færde.

Så flyver også den ind i skrænten.

Vi forlader stedet. Det tegner helt fint

med egnens biædere. Nu beror det

videre forløb på vind og vejr.

Redestedet er valgt godt og har fuglene

her den samme adfærd som de

europæiske artsfæller- som ofte har

deres redehuller i skrænter langs veje,

hvor der daglig færdes mennesker-

behøver vi ikke være bange for, at de

lader sig forstyrre hverken af køer eller

af folk.

Hvor skal fugleturen gå hen? Prøv Fuglelinien tlf.

90 23 24 00. Her kan

du høre de sidste

nyheder om interes-

sante fuglearter og på

hvilke lokaliteter de

opholder sig.

Du er samtidig med

til at støtte DOF.

Dine egne spændende observationer kan indrapporteres på tlf. 33 25 53 00. Herved

kan andre ornitologer få et glimt af fuglen.

indrapportering 33 25 53 00 Dansk Ornitologisk Forening

Vesterbrogade 140, 1620 V.

Fuglelinien

90 23 24 00


DVÆRGMÅGEN

- en overset efterårsgæst

Af Henrik Wejdling

Så godt som hvert efterår - lige fra

september til ind i november - ser jeg en

del Dværgmåger i bl.a. Tystrup-Bavelse

Sø, men det er mit indtryk, at arten

generelt er overset - specielt om

efteråret, hvor dragten er slet så

karakteristisk som om foråret.

Derfor denne lille opfriskning af

feltkendetegnene - og samtidig en

opfordring til at kigge efter

Dværgmågen på efterårets fugleture i

det vestsjællandske. Skulle du ha' heldet

med dig, så husk at rapportere dine

iagttagelser til "Nyt Fra Felten"!

Det vigtigste: adfærden!

Det første, Dværgmågen skiller sig ud

ved - ud over sin ringe størrelse - er

adfærden. Den opfører sig fuldstændig

som Sortternen, det vil sige flyver i lav

flaksende flugt over vandoverfladen og

gør hyppige udfald ned til

vandoverfladen, hvor den snupper

insekter. Den dykker aldrig!

Det er karakteristisk, at Dværgmågen

altid arbejder sig op mod vinden, når

den søger føde, for så, når den er nået til

enden af den vandflade, den afsøger, at

ride tilbage på vinden, hurtigt og i lige

linie for så at vende og genoptage sin

hoppende modvinds-flugt.

Så ser man en lille hoppende fyr bakse

sig op mod vinden i lettere sommer-

fugleflugt ude over vandfladen, så er

der stor sandsynlighed for, at det er en

Dværgmåge. Det er på denne måde, jeg

har opdaget langt de fleste efterårs-

dværgmåger ved Tystrup Bavelse Sø,

hvor de typisk søger føde midt ude på

det store nordlige bassin i Tystrup Sø,

og her lader sig beskue fra P-pladsen

lige nord for Tystrup by.

Denne adfærd skiller Dværgmågerne

klart ud fra de andre måger, som i

blæsevejr typisk arbejder sig målrettet

fremad mod vinden i lige linie. I

virkeligheden forveksler man lettere

Dværgmågen med Sortternen, hvis

vinterdragt godt kan minde noget om

unge Dværgmågers, end man forveksler

den med andre måger. Især fordi de

unge Dværgmåger har relativt spidse

vinger, og ikke den ellers så

opreklamerede afrundede vinge, som

mange felthåndbøger beskriver som et

vigtigt kendetegn hos Dværgmågen.


Dragten er kompliceret

Mens adfærden er et knippelt godt

feltkendetegn, så kniber det mere med

dragten.

Er man heldig at støde ind i gamle

fugle, går det rimeligt nemt: De har om

efteråret ingen hætte, men et mørkt

nakkebånd og mørk isse. Det tydeligste

kendetegn er nok de mørke, næsten

sorte, vingeundersider, mens

vingeoversiden er lys grå med kridhvid

vingebagkant og -spids, som ikke har

nogen sorte aftegninger. Bemærk

også, at Dværgmågen mangler den lyse

vingeforkant, som Hættemågen viser i

alle dragter.

Imidlertid er chancen for at se

udfarvede fugle relativt lille, eftersom

Dværgmågen er tre år om at blive

udfarvet, og antallet af ungfugle derfor

altid er større end antallet af gamle - i

hvert fald på efterårstrækket.

Der er således typisk tale om fugle i 1.

eller 2. vinterdragt, og da der tillige ofte

er tale om stor individuel variation fra

fugl til fugl, kan det synes en kende

kompliceret.

Til alt held har Lars Johnson i sin

"Fugle i Europa" (Gyldendal 1994)

valgt lige netop Dværgmågen ud til

illustration af et indledende afsnit om

dragtterminologi (side 15), så her er god

hjælp at hente. Særligt interesserede

henvises således til Johnsons bog, men

et par tommelfinger-tips skal gives:

De helt unge Dværgmåger, dem der er i

deres første kalenderår, og som derfor

kaldes "1K-fugle" (i ornitologien har

alle fugle fødselsdag nytårs aften - det

gør det hele meget nemmere!), har et

karakteristisk mørkt bånd skråt op over

armen på den udfoldede vinge. Båndet

fortsætter over i den mørke forvinge på

hånden, og den flyvende fugl ligner

derfor et "W", der flyver baglæns!

(samme tegning ses også hos unge

Rider, men de forekommer så godt som

aldrig i Vestsjællandske søer - kun efter

kraftige storme kan der være en svag

chance herfor).

1K-fuglene har tillige et markant, mørkt

halebånd.

2K-fugle kommer en overgang til at

minde lidt om Stormmåger, idet de får

sorte aftegninger med hvide pletter på

vingespidserne, men igen er størrelsen

og adfærden gode indikatorer.

Selv om det ser lidt indviklet ud - så

fortvivl ikke! Prøv at tage ud og kig

efter Dværgmågerne i de kommende

måneder. Får du først deres særegne

adfærd ind under huden - så er du ikke

længere i tvivl!


LEJODDE

- en tre-stjernet vaderlokalitet ved Storebælt. Af Jørgen Bech

i er lige nord for Halsskov, broens

voldsomme fundamenter i nakken

og man kan i det fjerne høre

udkald til toget på Korsør Station.

Foran ligger imidlertid Lejodde

spækket med vadefugle. Her ultimo

maj 1998 er vandstanden usædvanligt

lav og det har ført til optimale forhold

for klyderne. Bestanden er nærmest

eksploderet med 92 gamle fugle,

masser af pull og rugende fugle -

Sølvmågerne er drevet helt ud i

periferien til støtte også for

yngleforsøgene Havterne og et enkelt

par Dværgterne. På den fugtige eng

advarer Stor Kobbersneppe, og i søens

sydvesthjørne roterer en Odinshane. En

Kærløber prikker stilfærdigt lidt væk

fra en lille gruppe Almindelig Ryle,

Krumnæbbet og Islandsk Ryle.

Sidste indtryk fra dette sted - en mindre

strandsø-strandengslokalitet hvor en

mere systematisk besøgsaktivitet det

sidste år forlængst har overbevist om et

stort potentiale.

Denne oversigt baserer sig alene på

egne notater fra juli 96 til maj 98.

Lokaliteten Lejodde er fredet, tilsynsmyndighed er

Vestsjællands Amt, men i øvrigt i

privat eje. Odden skyder sig ud nord

for Halsskov, hvor Musholmbugten

møder det "egentlige” Storebælt. Mod

vest adskiller en smal gruset tange den

flade strandsø (Lejsø) fra bæltet. Mod

øst er der en ret tør strandfælled med

nogle mindre vandhuller, mod syd

mindre område med lidt mere fugtig

eng. Den flade sø har 3 permanente øer

der altid er besat med rastende (eller

ynglende) fugle. Strandvaden er ideel

for vadefugle med stor fødeproduktion.

Der er dog ikke tvivl om at betydelige

variationer kan forekomme fra år til år

afhængig af vandstand mm.

2 faktorer er afgørende for lokalitetens

stabilitet: l. De årlige gennembrud af

tangen under storme fra V-NV, hvor

søen typisk om efteråret tilføres

saltvand fra bæltet, hvorved tilgroning

forhindres og det brakke miljø bevares.

2. Kreaturgræsning på omkringlig-

gende enge og strandfælleder.

Adgangsforhold Fig. l er en skitse over lokaliteten.

Strandområdet er fredet og der er kun

adgang langs strandkanten. Imidlertid

snor en privat markvej sig lige syd om

søen. Fra vejen sydom er det muligt at

se stort set ALLE fugle - dvs. at

gennemse strandsøvaden med passende

scop i normalt gode lysforhold. Fra

strandkanten er det muligt at observere

lidt diskret, men stiller man sig op i

fuld positur på tangen, vil man

provokere

V


en del opflyvning. De

små vandhuller kan

delvist overskues fra

strand-volden.

Man må gøre sig klart

at lokaliteten er ret lille

og isoleret og fuglene

derfor ikke har umid-

delbare alternative

rastepladser. Undgå at

skabe uro!

Hvordan

kommer man til

Lejodde

Fig. 2 er skitse over

relevante veje. Det

gælder om at ramme

rundkørselen, hvor

motorvejen fra

København har sidste

frakørsel mod Hals-

skov. Sydfra (f.eks. fra

Borreby) styres blot

hele vejen gennem

Korsør-Halsskov indtil

rund-kørselen - fra

nord via et kort motor-

vejsstykke eller over

Svenstrup.

Fra rundkørselen køres

mod "station" og

"feriecenter". Man fort-

sætter forbi stations-

området og lige før

indkørsel til ferie-

enteret er der en

Fig. 1

fig. 2


P-plads mærket "strandgæster". En

grussti fører til vandet. Herfra vestpå

langs stranden (i sæson slalom mellem

lokale bade-gæster) indtil et hegn over

stranden markerer start på området.

Kort efter hegnet kan man smutte op på

et svagt hjulspor og er hurtigt via en

færist slået ind på obs-vejen sydom

søen.

Fuglene: Ynglefugle. En af Sjællands eneste lokaliteter for

Stor Kobbersneppe - ca. 2 par. Klyde

varierer med vandstand-fødetilgang -

jfr. indledningen rekordstor koloni i

l998. En anden - potentiel - ynglefugl

er Dværgterne.

Der er altså OGSÅ tale om en

værdifuld ynglelokalitet.

Vadefugle

Storhedstiden er eftersommerens

vadefugle-boom. Der er tale om

fremragende habitat, men også

strategisk beliggenhed ved ruten

sydover langs Sjællands vestkyst, hvor

stedet har bevist sin evne til at opsamle

trækkende fugle. Fig. 3 er en oversigt

over nogle vader-tællinger.

Artsbredden er upåklagelig - 31

vadefuglearter på 2 år. På sine bedste

dage kan vaden være proppet med

vadere. Artsmaksima som Klyde 92,

Stor Præstekrave 270, Dværgryle 87 og

Dobbeltbekkasin 60 (tørkesommeren

96) ses på få sjællandske strandvader.

Man kan sige med hensyn til

artssammensætning at det sandede

Lejodde og mudrede Borreby supplerer

hinanden - en god dag på begge

lokaliteter kan give "fuldt hus".

(Sub)Rariteter

24.8.96 røg en lk Pomeransfugl

ultrakort ned på den tørre strandfælled

inden den fortsatte syd på. Fra samme

rute kom 26.7.97 stedets foreløbige

top-stjerne, da en Amerikansk

Tundrahjejle slog ned og rastede 1 l/2

time i Lejsø. En han i pragt - en

knistrende flot fugl - og det endelige

bevis på at Lejodde kan fungere som

raritetsopsamler. (godk. SU).

Odinshane ses i 2 perioder i aug. 97 og

igen ult. maj 98 - foretrækker søens

sydvesthjørne, hvor den ynder at

pendle rundt tæt ved strandvolden. For

Kærløber en lidt sandet habitat,

glippede (for mig) i efterårene, men en

fin fugl sidste majuge her i l998.

Kvæget nedbider nogle mulige

Enkeltbekkasinsteder ved pytterne mod

nordvest - l ex. noteres her okt. 97.

Andefugle

F.eks. fin tidlig-forårslokalitet for

Spidsand og om efteråret løber Pibeand

op til omkring 500. Når fuglene jages

op, lægger de sig ud i bæltet og vender

tilbage, når der er ro. Knortegås og

Bramgås er set med smårast, Blisgås

overtrækkende.

Måger-Terner

Småøerne er fine rastpladser - typisk

splitterne og op til 8 Dværgterner.

Rovterne har jeg ikke set endnu - det

må blive et spørgsmål om tid!


Småfugle

Oplagt potentiale som fald-lokalitet.

Både forår og efterår er set pæne fald i

bevoksningen bag Lejodde med

Vendehals, sangere - Fluesnappere,

begge Tornskader etc. - Vendehals

også noteret i den lille lund ved P-

pladsen. Frilandsarter som Stenpikker-

Bynkefugl og Gul Vipstjert kan sidde

pænt tæt. I princippet kunne ethvert

småfuglehit dumpe ned på lokaliteten -

så.......

De grusede banker mod nordvest er

oplagt for Bjerglærke - der var 4

23.2.97. 2.11.97 noteres Bjergpiber l

typisk ved flad fersk grøft på engen -

mens et par Skærpibere holdt til ved

den stenede strandbred.

Rovfugle Foreløbigt tilfældigt lidt indtræk

(Hvepsevåge, Fiskeørn) og fast Rørhøg

samt sporadiske Blå Kærhøge. Det er

næppe sandsynligt at større mængder

rovfugle forlader Sjælland via Lejodde.

I østenvinde bøjes inden om, ved

vestenvind skyder trækket sig op mod

Halsskov sydfra.

Havfugle

Det er uventet at et sådant kapitel kan

tilføjes, MEN:

I efteråret l997 var der som bekendt

store forekomster i Kattegat. Den 19.9.

således mange fugle ved Rørvig. Det

var oplagt lige at prøve om der var en

mini-loop i den nordlige del af

Storebælt. 20.9. om aftenen forsøges

fra Lejoddes spids i NV-kuling. En lk

Sabinemåge ses straks underdrejet ud

for spidsen. Alk, Lomvie, l Ride, l

Dværgmåge. Mallemuk 8 - der alle

vender nord for bro-linien. På 5 meters

afstand kravler l Stor Stormsvale fra

bugten til bæltet og senere endnu l mod

nordvest - ubesværet.

Den nordlige del af bæltet inddrages

således lejlighedsvis af havfugle. Der

synes at være en "blokade"sydpå forbi

Sprogø/broen.

Trusler

Området er lille - tæt naboskab med

større byområde. De store trafikveje

har ikke betydning - med mindre broen

ændrer sedimentationsforholdene om-

kring stedet. Men der er en del

konkurrerende fritidsaktivitet.

Visse dage er der en del almen trafik

inkl. hundeluftning. Der er tale om et

meget populært lystfiskersted, men der

er ikke problemer fordi fiskerne færdes

langs strandkanten. Der er intensiv

strandjagt rundt om halvøen -

beskydning så tæt op ad lokaliteten er

et problem.

Lige øst for Lejodde har

Muskelsvindfonden - skandaløst! - fået

lov til at opføre et feriecenter der åbner

nu. En skandale i forhold til

naturæstetik og arkitektonisk i

førerbunker-stil. Presset på stranden

øges - øget færdsel også mod Lejodde

er en mulighed.

Området savner en større buffer ind

mod landsiden.

Når dette er nævnt skal det under-

streges, at man oftest oplever sig i

idyllisk fred på stedet med luften fuld

af vadefuglekald. Store "stranddage"


kan f.eks. udnyttes om morgenen.

Færdselen af ornitologer er nu så småt

stigende - og man bør benytte sig af

muligheden for at stort set alt kan ses

uden at lette en fugl.

Fig. 3: Oversigt/vadefugle udvalgte dage, Lejodde

1996 1997 1998

24.8 14.9 26.7 3.8 6.8 30.8 20.9 26.10 28.5

Strandskade 3 4 1 1 7 4

Klyde 44 44 37 52 36 8 92+

Lille Præstekrave 1 4 4

Stor Præstekrave 270 4 45 25 65 60 8

Pomeransfugl 1

Alm. Hjejle 150 245 12 46 15 1100 2

Amerikansk Tundrahjejle 1

Strandhjejle 1 1 3 6

Vibe x x 25 60 70 90 600 x x

Islandsk Ryle 1 2 32 1 4 1

Sandløber 1 1 2 4

Dværgryle 87 6 3 4 13

Temmincksryle 1 4

Krumnæbet Ryle 12 1 6 5 8 1

Almindelig Ryle 230 150 177 384 110 180 32 45 18

Kærløber 1

Brushane x 16 110 50 40 90

Enkeltbekkasin 1

Dobbeltbekkasin x 60 1 2 15

Stor Kobbersneppe 2 6 6 4 1 4

Lille Kobbersneppe 1

Lille Regnspove 5

Stor Regnspove 3

Sortklire 1 4 6 2 3

Rødben 3 10 8 8 6 3 30+

Hvidklire 1 8 7 6 1 2

Svaleklire 2 7 1

Tinksmed 12 10 5 18 22

Mudderklire 8 3 2 8 10

Stenvender 1 1 1

Odinshane 1 1 1

Artiklen om Lejodde har været bragt i Københavnsafdelingens lokalblad “Pica” nummer 2/1998


Sjælden gæst på Agersø Af Kirsten Laursen

Jeg blev ringet op af Jane Dam den 15.

juli, fordi hun dagen inden havde haft

besøg af en Sultanhøne på sin gård på

Agersø. Fuglen havde nok søgt læ på

øen på grund af det kraftige stormvejr,

fortalte Jane Dam. Hun så Sultanhønen

første gang gående rundt på

gårdspladsen, hvor den spiste en

regnorm. Sultanhønen indfandt sig

senere i indhegningen på marken

sammen med de fritgående grise - lidt i

læ for den stærke storm. Den havde

lange tæer og høje røde ben, og den

karakteriske hvide undergump blev

mere synlig, da den vippede med halen.

Farverne var klar turkis og mørklilla,

fortalte Jane Dam i telefonen. Den var

lidt lysere på kinderne og ned på

halsen, hvilket var tegn på, at det var

en ungfugl. Det havde Jane Dam læst i

Europas Fugle, som hun konsulterede

sig med den pågældende dag med det

sjældne besøg. Det lykkedes at få et

billede af fuglen med det røde næb og

røde kam. Fuglen opholdt sig i området

i omkring 6 timer. I hvilken retning

den fløj væk, fandt Jane Dam aldrig ud

af.

Billedet af Sultanhønen bringes i næste

nummer af Bladsmutten.

Jeg tog straks kontakt til Anders

Jakobsen i Skælskør for at bede ham

om at holde øje med den sjældne fugle

i Borreby mose og slog også alarm til

Flemming Byskov på Fyn for at bede

ornitologerne der holde øje med

Sultanhønen.

FUGLELIV I SLAGELSE

Af Birgit Johansen

I efteråret prøvede vi i Slagelse at

starte en lokalgruppe, som ved hjælp af

Rasmus og Jon, to drenge på 16 år. Det

er blevet en succes.

Vi har haft ture til Lagunen og Skovsø

i løbet af efteråret og vinteren, og i

foråret har vi gået en tur i skoven hver

torsdag aften.

Det har været nogle dejlige ture, hvor

Rasmus og Jon har smittet os med

deres begejstring for fuglenes sang.

Vi er efterhånden ca. 10 medlemmer,

som trofast møder op, og jeg synes, vi

alle har lært meget. Spændende er det

hver gang - altid noget nyt: en

Flagspætte i sit hul, en Træløber på sin


stamme eller en stor tyk snog, som

hænger i en gren over et vandhul.

Men de efterhånden kendte fugle er

også dejlige at høre og se igen og igen,

bl.a. nyder vi et Gråstrubet

Lappedykkerpar, hvor hun ligger på

rede, og han svømmer lystigt rundt

foran os.

Vi fortsætter i efteråret med 2

søndagsture til Stigsnæs for at se på

trækfugle. Turene annonceres her i

bladet, og vi vil meget gerne have flere

med.

Tak til Rasmus og Jon for det første år.

Birgit Johansen

Slagelse Lokalgruppe

Aftentur til Tissø og Lille Åmose Af Steen Flex

Søndag den 17. juni havde jeg lovet at

guide en aftentur i Klinteskov ved

Tissø. Vinden var frisket op til kuling,

slet ikke beregnet på en fugletur.

Dagene inden havde jeg modtaget brev

fra lokalafdelingen, der meddelte, at

det var under overvejelse at frede netop

det område jeg havde valgt til turen.

Dette gjorde, at jeg ikke kunne

gennemføre turen her, selv om

fredningen endnu ikke var trådt i kraft.

Da mødetidspunktet 20.00 var

overskredet, var der mødt 3

interesserede deltagere. Vejret kunne

jeg ikke gøre meget ved, så hvis noget

skulle ændres måtte det blive ruten.

500 meter fra mødestedet,

parkeringspladsen i Klinteskov, vidste

jeg at ravnen havde rede, og at der igen

i år var unger. Første mål blev derfor

en ravnerede, og første del af ruten

måtte gennemføres i bil.

Vi havde heldet med os. Tæt under

redetræet hørtes ravne i trætoppene,

men vi så aldrig fuglene. Vi havde fået

appetit for de lidt sjældnere arter.

Næste stop var da naturligt

Stridsmølle, hvor Bjergvipstjerten har

en af sine få ynglepladser på Sjælland.

Denne gang var vi ikke så heldige.

Bjergvipstjerterne var enten ikke

hjemme, eller også var de gået tidligt i

seng. Vi så dem aldrig.

Tredje og sidste stop var Lille Åmose,

hvor jeg havde planlagt en mindre

vandretur, så vi kunne nyde de nye

vådområder, og fuglelivet på engen.

Mørket virkede endnu ikke truende.

Alle farver var synlige, og der var da

også liv i mosen. Men afstanden ud til

det sjove var stor. Vi flyttede os nogle


hundrede meter, og sneg os ud ad en

markvej.

Nu hørte vi heldigvis fugle.

Nattergalen hostede et par enkelte

strofer, nok til at vi genkendte

stemmen. Rørsangeren sang sit “Dan,

Dan, Dan, Philip, Philip, Philip, og

både Vibe og Rødben var på vingerne.

Gravænder, Fiskehejre og Hættemåger

var stadig synlige i det tiltagende

mørke.

Vi havde det meste af tiden været i læ

for vinden, så alt i alt fik Åse fra

Halleby-Ore, havnemesteren fra

Asnæsværket, og køkkenassistenten fra

Sølyst en hyggelig aften ud af det. Selv

guiden havde ikke noget at klage over.

Undersøgelse af den danske

Hættemågepopulation Af Henning Heldbjerg

Hættemågen er i kraftig tilbagegang i

Nordeuropa. I forbindelse med mit

biologispeciale ved Københavns

Universitet er jeg ved at undersøge

årsagerne til dette. Jeg forsøger derfor

at indsamle oplysninger om den danske

ynglepopulation af Hættemåge og

håber på at få så mange oplysninger, at

jeg får et skøn over, hvor mange

ynglepar, der er i Danmark.


Kvaliteten af dette skøn afhænger i høj

grad af, om ornitologer fra alle egne af

landet vil bidrage med oplysninger om

antallet af ynglepar på lokaliteter i

deres område.

Tegning Jens Gregersen

Jeg har modtaget alle oplysninger fra

DOF’s lokalitetsregistrering og fra

Måge/ternegruppen, hentet oplysninger

fra en række rapporter m.v. og været i

kontakt med en del ornitologer med

interesse for og kendskab til denne art,

men oplysningerne fra visse amter er

meget mangelfulde og jeg mangler

stadigvæk oplysninger.

Hættemåge findes som bekendt i hele

landet, men det er ikke en art som har

megen opmærksomhed, så det er meget

svært af få indsamlet tilstrækkeligt

materiale og det er i særdeleshed svært

af fremskaffe oplysninger fra de senere

år, da de (endnu ) ikke er publiceret.

Jeg håber med denne lille skrivelse at

vække interesse fos ornitologer som vil

bruge lidt tid på at finde oplysninger

frem fra notesbogen.

Jeg er meget interesseret i oplysninger

om følgende:

Antallet af ynglepar på forskellige

lokaliteter i 1997 og 1998.

Udviklingen i antallet af ynglepar på

lokaliteter, hvor der er optalt flere år.

Ynglesuccesen på den enkelte

lokalitet, eventuelt blot udtrykt som

“god ynglesucces”, “ingen unge-

produktion” eller lignende.

Oplysninger om lokaliteter, hvor der

ikke længere yngler hættemåger.

Vedlagt følger en udskrift med de

oplysninger jeg har om antallet af

ynglepar i amtet. Jeg håber meget på,

at medlemmer af lokalafdelingen vil,

tilføje supplerende oplysninger til

udskriften, rette eventuelle fejl, give

kommentarer, råd m.v. og derefter

returnere den.

På forhånd tak for hjælpen

Henning Heldbjerg

Afd. for Populationsbiologi

Universitetsparken 15

2100 København Ø

[email protected]

Fax. 3532 1250

Tlf. 3532 1280

eller privat tlf. 3157 9626



Fuglekasser Af Henrik Baark

Haverne rummer nogle af de tætteste

og talrigeste fuglebestande. Dette

skyldes i høj grad den meget varierede

beplantning som findes i private haver.

Dog har de hulrugende fugle i haverne,

ligesom i de moderne drevne skove

trange kår, da der ikke findes mange

træer med naturlige huller. En måde at

råde bod på dette, er at ophænge

redekasser til de hulrugende fugle som

Mejser, Spurve, Fluesnappere, Rød-

stjerte, Stære, Alliker, Tårnfalke samt

Ugler.

Det er ikke kun fuglene som få glæde

af denne gestus, men i lige så høj grad

den som hænger kasserne op.

Det er en stor fornøjelse at følge

fuglene fra de begynder at undersøge

om kassen er værd at tage i besiddelse

og indtil ungerne er flyvefærdige og

forlader kassen.

Kasserne kan ophænges hele året, men

efteråret er en god tid at begynde. Det

er ikke kun i yngletiden kasserne

bruges. Mange hulrugende fugle

overnatter gerne i kasserne, og

kasserne bliver hurtigere taget i brug,

når fuglene har brugt dem om vinteren.

Hvor mange kasser man vil have i sin

have, bestemmer man selv. Jo flere

kasser jo mere har fuglene at vælge

imellem. I vores have på 860 m² har vi

2 stærekasser og 5 mejsekasser. De to

stærekasser har været i brug af to

stærepar, og to af mejsekasserne har

været i brug, den ene af Skovspurve og

den anden først af et hold Musvitter og

derefter af et hold Skovspurve.

Efter stærenes yngletid er den ene

stærekasse et par uger senere blevet

brugt til overnatning af en Stor

Flagspætte, som gik til ro kort før

solnedgang. Dette var en af

sidegevinsterne, som var meget

spændende at iagttage.

Kasserne bør naturligvis ophænges

således, at de kan ses enten fra huset

eller en terrasse, hvor man uden at

forstyrre fuglene, kan iagttage livet

omkring kassen.

Kasserne kan man f.eks. købe i DOF-

salg eller man kan selv bygge dem. I

byggemarkederne kan man købe

ubehandlet fyrretræ eller endnu bedre

lærketræ, som holder meget længere.

Nedenfor følger en anvisning på

hvordan målene skal være på kasser til

forskellige fuglearter.

Ved ophængning er det vigtigt, at

flyvehullet vender bort fra den

fremherskende vindretning (sydvest).

Herved nedsættes risikoen for regn i

kasserne.

Efter yngletiden bør kasserne renses og

skoldes med en kedel kogende vand for

at dræbe parasitter som lopper. Det kan

også være, at der ligger en død


fugleunge tilbage, og gør der det,

bliver kassen næppe brugt, før denne er

fjernet.

Brædderne, som bruges til kasserne,

bør være ca. 2 cm tykke og 15 - 20 cm

bredde.

Det er hullet i kasserne som afgør

hvilke fugle som har mulighed for at

anvende kasserne.

Sørg for at der er nogle små huller i

bunden, således at indtrængen vand

kan sive ud igen. Kasserne samles med

galvaniserede søm eller skruer. Låget

laves så det kan tages af, når kasserne

skal renses. Når kasserne er færdige,

kan man behandle dem på ydersiderne

med linolie for at forøge holdbarheden.

Det er ikke nødvendigt med et fint

værksted for at bygge redekasser, selv

om det er dejligt at have det. Selv saver

jeg brædderne ud på en savbuk og

sømmer dem sammen på et

bryggersgulv. Hullet saver jeg ud med

et hulbor. Man kan også lave et

firkantet hul i et hjørne foroven, hvis

man ikke er i besiddelse af en

boremaskine.

En mejsekasse ophænges ca. 1,5 - 3

meter over jorden og en stærekasse ca.

3 - 5 meter over jorden.

Fugl Indvendig dybde Bundens indvendige mål Flyvehul diam.

Musvit 25 - 30 cm 10 x 14 cm 3,2 cm

Blåmejse 25 - 30 cm 10 x 14 cm 2,8 cm

Rødstjert 20 cm 15 x 15 cm 4,5 cm

Stær 30 - 35 cm 10 x 14 cm 5 cm

Gråspurve og Skovspurve går gerne i musvitkasser. Selv stærekasser kan de benytte,

med mindre Stæren smider dem ud.

N Flyvehullet bør

vende i denne

retning.

Ø V

S


Udskæringsplan

Mejsekasse (Musvit, Blåmejse)

Forside Bagside Låg 16 cm

32 cm 32 cm 19 cm

Side Side Bund Lågklods 12 cm

32 cm 32 cm 12 cm 12 cm

Stærekasse (og rødstjert)

Forside Bagside Låg 16 cm

35 cm 35 cm 25 cm

Side Side Bund Lågklods 12,5 cm

35 cm 35 cm 12 cm 12 cm

Målene er cirkamål.


Mejserne i haven er med til at reducere

angreb af insekter, da de fodrer deres

unger med forskellige larver. Der går

mange larver til at opfostre et eller to

kuld unger.

I vores have har jeg set Skovspurvene

rense roserne for bladlus, og fodre

deres unger med dem. Så fuglene

virker som en god biologisk

bekæmpelse af skade-lige insekter.

Ture og møder

Søndag den 30. august

Torpet Mose ved Ringsted

Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem.

Påklædning efter vejret.

Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted

Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer)

Turleder: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31

NB: Turen gentages den 27. september, 25. oktober, 29. november og den 27.

december.

Søndag den 6. september

Skarresø - Trækfugle for unge og begyndere

Vi vil se på fugletrækket som nu er i fuld gang. Tag varm kaffe eller the med.

Mødested: Jyderup Station

Tid: Kl. 07.00 Turens varighed ca. 2 timer.

Turleder: Steen Flex tlf.: 59 27 40 69



Korevlerne

Vi vil se på vadefugle, svømme- og dykænder.

Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej.

Tid: Kl. 08.00.

Turleder: Gert Green tlf. 40 68 51 17.


Nekselø

Heldagstur hvor hovedvægten bliver lagt på øens fugleliv. Vi går rundt på øen.

Begrænset deltagerantal.

Tilmelding: Tilmelding og nærmere oplysninger hos turens leder: Anette Sonne

Tlf. 59 29 44 35

Turleder: Anette Sonne

Fredag den 11. - søndag den 13. september

Blåvand og Vadehavet

Vi tager af sted fredag eftermiddag for at få så god tid som muligt og kører direkte

mod Blåvand. Efter en overnatning på Oksbøl vandrehjem skal vi opleve en

efterårsmorgen på Blåvands Huk, som kan byde på lidt af hvert. Også det smukke

klitlandskab kan gemme på mange fugle. Herefter kører vi sydpå til Rømø, hvor især

dæmningerne er kendt for sine mange vadefugle. Næste overnatning bliver Rudbøl

vandrehjem, men inden skal vi nyde det storslående syn - SORT SOL - når tusindvis

af stære går til overnatning i omegnen. Søndag skal vi til Saltvandssøen og se flere

vadefugle, rovfugle m.m. På vej hjem besøger vi Fugleværnsfondens reservat Sølsted

mose. Vi har flere små, spændende steder i ærmet, men den endelige rute afhænger af

sidste nyt om, hvor der er fugle og tiden.

Mødested: Oplyses ved tilmelding.

Tid: Vordingborg ca. kl. 17.00, Næstved ca. kl. 17.30

Slagelse ca. kl.18.00.

Pris: Kr. 875,- som dækker bus, overnatning på vandrehjem, morgenmad,

madpakke og aftensmad lørdag samt morgenmad og madpakke

søndag.

Beløbet indbetales på girokonto 1 58 81 92 v/ Palle Rasmussen.

Tilmelding: Palle Rasmussen tlf. 53 77 63 62.

Turledere: Palle Nygaard tlf. 55 73 91 72

Lars Christoffersen tlf. 55 70 05 77


Arrangør: DOF-Storstrøm


Borreby Mose

Vi går rundt i området og ser på fugle ved Borreby Gods og i den nærliggende mose.

Trækket er godt i gang nu - på fuglenes rejse sydpå.

Mødested: Borreby Gods ved laden.

Tid: Kl. 09.00

Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 58 19 66 41

Lørdag den 19. - søndag den 20. september

Omø - en ungdomstur

Vi skal se på fugletrækket over øen og evt. se ringmærkning. Vi vandrer ad de

asfalterede veje rundt på øen og kigger på fuglelivet ved Omø Sø. På Omø skal vi bo

på “Elverhøj” - en bondegård på den sydlige del af øen. Ved tilstrækkelig tilmelding

vil der blive arrangeret fælles bustransport fra Holbæk over Sorø og Slagelse.

Forældre til deltagne børn er velkomne.

Mødested: Stigsnæs Færgehavn

Tid: Lørdag kl. 14.30

Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark

Tilmelding: Tlf. 57 64 34 61 eller 20 42 54 61 senest den 10. september.

(begrænset deltagerantal)

Pris: 100 kr. for ungdomsmedlemmer af DOF og 150 kr. for ikke

medlemmer og voksne. Turens pris er inklusiv mad, transport med

færge og bus.



Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem.

Påklædning efter vejret.

Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted

Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer)

Turleder: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31

NB: Turen gentages den 25. oktober, 29. november og den 27. december.


Søndag den 4. oktober

Stigsnæs - Ringmærkning af fugle

Stigsnæs ved Skælskør er en af Danmarks bedste trækfuglelokaliteter om efteråret.

Thomas Stigfeldt, der er ornitolog og ringmærker, vil fortælle om trækfugle og vise

ringmærkning. I tilfælde af regnvejr vil ringmærkningen blive aflyst.

Mødested: Bastionen i Stigsnæsskoven

Tid: Mellem kl. 06.00 - 12.00

Turleder: Thomas Stigfeldt Tlf.: 55 45 98 94.

Søndag den 25. oktober


Samme tur som den 27. september

Søndag den 8. november

Fugletur i Skælskør området.

Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der

også er fugle at kigge på.

Husk varme drikke. Medbring kikkert.

Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor

Tid: Kl. 11.00

Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41


Hov Vig - Et ungdomsarrangement

Vi begynder dagen med værkstedsarbejde, hvor vi bygger fuglekasser - udskærer

fuglesilhouetter med løvsav. Peter Løn vil stå for denne aktivitet. Efter frokost går vi

en tur til fugletårnet i Hov Vig Fuglereservat. Her mødes vi med Palle Graubæk og

går en tur i skoven for at finde de fuglekasser, som I lavede i 1997. Måske ser vi

Pibe- og Sangsvane. Vi planter nogle træer og buske, som er særlig egnede for

fuglene. Arrangementet slutter med te og kakao.

Mødested: Kirsten Larsen (Kis), Askehaven 61, Nykøbing Sj.

Tid: Kl. 10.00 arrangementet slutter kl. 17.00

Turleder. Kirsten Larsen

Tilmelding: Og nærmere oplysning tlf. 59 91 03 72

Pris: 20 kr. som dækker frokost og materialer.




Samme tur som den 27. september

Slagelsegruppen

Søndag den 30. august

Stigsnæs og Borreby

En tur som udgår fra Slagelse. Vi kører sammen i private biler til Stigsnæs, hvor vi

forventer at se trækfugle. På vejen hjem kører vi omkring Borreby Mose.

Mødested: Arnehavehus, Skovvejen 85, Slagelse

Tid: Kl. 09.00

Turledere: Birgit Johansen, Rasmus Larsen og Jon Stenz

Tilmelding: Birgit Johansen tlf. 58 53 04 40

NB: Turen gentages den 27. september


Stigsnæs og Borreby

Sammme tur som den 30. august


Lagunen i Slagelse

En lille tur ad den dejlige sti rundt om søerne, hvor vi ser på vandfuglene, og hvad

der ellers kommer forbi.

Mødested: Lagunen, Elmedalsvej (Audi) i Slagelse

Tid: Kl. 10.00

Turledere: Birgit Johansen tlf. 58 53 04 40, Rasmus Larsen og Jon Stenz


Møder i Haslevgruppen

Mandag den 21. september

Ole Gabrielsen fortæller om og viser lysbilleder fra Venezuela og Tunesien.

Mødested: Haslev Bibliotek

Tid: Kl. 19.00 - 22.00

Mandag den 26. oktober.

De danskes øer. Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder fra nogle små

danske øer og fortæller om fuglelivet her.

Mødested: Haslev Bibliotek

Tid: kl. 19.30. - 22.00

Lokalgruppen i Jyderup

Fuglene og årstiderne

I samarbejde med LOF Kalundborg arrangerer lokalafdelingen en række

undervisningsaftener og ekskursioner.

Indholdet for kursus og ekskursioner er følgende:

Fugletrækket

Introduktionsaften tirsdag den 8. september

Busekskursion til Stigsnæs søndag den 20. september

Overvintrende rovfugle

Introduktionsaften tirsdag den 26. januar 1999

Busekskursion til Skåne lørdag den 6. februar 1999

De første trækfugle vender tilbage

Introduktionsaften tirsdag den 13. april 1999

Busekskursion til Tystrup Bavelse og Borreby Mose søndag den 25. april 1999

Fuglesangen og foråret

Introduktionsaften tirsdag den 4. maj 1999

Busekskursion til Lolland Falster, Møn og Sydsjælland.

Nærmere oplysninger kan fås ved at kontakte lederen:

Anette Sonne tlf. 59 29 44 35 (aften) eller ved at kontakte:

LOF Kalundborg tlf. 59 56 14 14


ADRESSELISTE: Udvalg:

Ungdomsudvalg: Kontaktperson

Kirsten Larsen

tlf. 59 91 03 72

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Steen Flex

Johnny Madsen

Peter Løn Sørensen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)

Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Anette Sonne

Rasmus Larsen

Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær

tlf. 58 37 56 12

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Anette Sonne

Henrik Baark

Fredningsudvalg: Henrik Wejdling

Det Grønne Råd: Henrik Wejdling

Repræsentantskab: Kirsten Laursen

Arne Hastrup Larsen

Johnny Madsen

Henrik Baark (suppleant)

Friluftsrådet: Rolf Lehrmann

Peter Løn Sørensen

Medlems Henrik Baark

registrering:

Fugleregistrerings- Henrik Baark

gruppen

DOF-base: Henrik Baark

Plejecentral: Esther & Ole Gabrielsen

Hoppeolden 6

4330 Hvalsø

tlf: 46 40 90 04

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Slagelse: Birgit Johansen Tlf. 58 53 04 40

Jyderup: Anette Sonne Tlf. 59 29 44 35

Haslev: Leif Tureby: Tlf. 56 31 60 95

Ringsted: Berit Larsen Tlf. 57 61 47 71

Skælskør: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41


Ungdomslejr på Omø

Lørdag den 19. - søndag den 20. september

Se inde i bladet side 31

ADRESSELISTE Bestyrelsen

Kirsten Laursen (formand)

Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 57 64 34 61

Henrik Baark (redaktør)

Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 57 64 34 61

Berit Larsen

Valdemarsgade 4

4100 Ringsted

tlf. 57 61 47 71

Rolf Lehrmann(næstformand)

Egevangs Allé 18

4180 Sorø

tlf. 57 83 58 89

Anette Sonne

Nyrandsvej 13

4470 Svebølle

tlf. 59 29 44 35

Kirsten Larsen

Askehaven 61

4500 Nykøbing Sj.

tlf. 59 91 03 72

Johnny Madsen (kasserer)

Baunehøjvej 14, Havbyrd

4100 Ringsted

tlf. 57 64 11 65

Henrik Wejdling

Ømarksvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 30 34 75 31

Revisor:

Poul Erik Weinreich

Lundsagervej 3, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 57 61 52 88

Documents

Bladsmutten 3 1998