Bladsmutten 2 2005

BLADSMUTTEN 2/2005 1

BLADSMUTTEN 33. ÅRGANG NR. 2 Juni 2005

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

2 BLADSMUTTEN 2/2005

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i

Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og

DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abon-

nement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmut-

ten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Magnus Bang Hansen

Drosselvej 2 Møllebakken 16

4180 Sorø 4400 Kalundborg

Tlf./fax: 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

INDHOLD

DOF Vestsjælland efter kommunalreformen ....................................................................................... 3

Fugle fortæller fortid ........................................................................................................................... 5

Odsherred skovdistrikt – en statslig medspiller ................................................................................. 10

Caretakerprojektet i Vestsjælland ...................................................................................................... 14

Tornsanger ......................................................................................................................................... 16

Nyt Fra Felten ................................................................................................................................... 18

Tre Havørne i ét kikkertfelt ................................................................................................................ 26

Ekskursioner....................................................................................................................................... 28

Skader Skader .................................................................................................................................... 31

Adresser ............................................................................................................................................. 36

Forsiden: Gærdesanger tegnet af Jon Fjeldså

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 630

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse.

Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.


DOF Vestsjælland efter kommunalreformen Af Magnus Bang Hansen, formand

Tegning: Peter Løn Sørensen

Som bekendt får vi et nyt kommunal-

landskab fra 1. januar 2007.

DOFs lokalafdelinger over hele landet

er sammen med landsforeningen i gang

med at udtænke de bedste løsninger for

en fremtidig struktur for DOF.

Vor lokalbestyrelse skal hermed opfor-

dre alle medlemmer til at lægge hove-

det i blød og sende Bladsmuttens re-

daktør et eller flere forslag eller ringe

til formanden, som står på omslagets

bagside.

Vi indbyder hermed til et medlems-

møde om DOF’s fremtidige struktur

MANDAG den 29. august kl. 19.00

på Opalen, Anlægsvej 7, 4100 Ring-

sted.

Her et par ord om bestyrelsens forelø-

bige overvejelser:

Da amterne forsvinder, foreslår vi at

AMT forsvinder fra navnet. F.eks.

kunne vi så hedde DOF VESTSJÆL-

LAND.

Da vi kommer til at ligge i en stor regi-

on bestående af Roskilde, Vestsjæl-

lands og Storstrøms amter, kunne man

forestille sig, at vi skulle opfinde en ny

lokalafdeling bestående af dette store

område.

Vi mener ikke, at det er praktisk muligt

at holde bestyrelsesmøder efter arbejds-

tid for folk, der teoretisk skal køre fra

henholdsvis Nakskov, Roskilde eller

Sjællands Odde til et eller andet sted på

Midtsjælland.


Det kunne også være, at vi skulle lave

lokalafdelinger i hver af de nye store

kommuner, men vort medlemstal er så

lille - 12.000 - i hele landet, at der nok

er få i hvert kommuneområde, der vil

gå ind i bestyrelsesarbejdet.

Men andre løsningsmuligheder er vel

mulige, så kom frem af busken, hvis

DU kommer på noget.

Samtidig vil vi gerne høre, om Du har

forslag til andre og nye opgaver for lo-

kalafdelingen.

Du hører mest fra os gennem Blad-

smutten og DOF Vestsjællands hjem-

meside. Her indbyder vi til fugleture og

fuglemøder året igennem. Vi brin-

ger også nyt om fuglene i Vestsjælland

igennem Bladsmutten og Hjemmesi-

den.

Vi deltager også i partshøringer i fred-

ningsspørgsmål i kommuner og i amtet.

Vi er lokalparten i DOFs store lands-

programmer: Punkttællinger, Careta-

kerprojekter og DATSY (De sjældne

fugle).

Endelig er vi en del af DOFs organisa-

tion med indflydelse i repræsentantska-

bet - (højeste myndighed) - og herfra

til hovedbestyrelse og de forskellige

fagudvalg.

Vi er en del af Dansk Ornitologisk For-

ening - Det er os, der kender mest

til Danmarks Fugle!


Fugle fortæller fortid Af Henrik Wejdling

DOF-Vestsjælland er gået aktivt ind

i arbejdet omkring beskrivelse af en

mulig Naturpark i Tissø/Åmoseom-

rådet, og har bl.a. lavet en rapport

om fuglelivet, som kan ses på hjem-

mesiden. Der ud over deltager DOF-

Vestsjælland i de fleste af de ar-

bejdsgrupper, der er nedsat om hhv.

natur, friluftsliv, turisme & erhverv

og så også kulturhistorie. Artiklen

her handler om, hvorfor fuglene i

landskabet også er et stykke kultur-

historie.

Fra Hvidrygget Flagspætte og Krøl-

toppet Pelikan til Sanglærke

Går du en stille forårsdag ud midt i den

flade, opdyrkede Åmose, vil du helt

sikkert høre Sanglærker synge alle ste-

der over dig.

Sådan har det ikke altid været. De sten-

alderfolk, der oprindeligt bosatte sig

her, har slet ikke kendt til Sanglærken.

Den kunne ikke trives i de tætte elle-

sumpe og pilekrat, som dengang givet-

vis har dækket landskabet.

I stedet var her utvivlsomt Hvidrygge-

de Flagspætter i ellesumpene, og den

Krøltoppede Pelikan har sikkert fisket

lystigt i Tissø. Begge arter er i dag for-

svundet som ynglefugle i Danmark,

men er blevet ’erstattet’ af nye arter,

der har kunnet forlige sig med vores

udnyttelse af landskabet, nemlig de så-

kaldte kulturfølgefugle.

Sanglærken er et godt eksempel på en

kulturfølgefugl. Den kom først i takt

med, at forfædrene ryddede skoven og

skabte de åbne marker, som minder om

artens oprindelige levested – nemlig

den åbne steppe. Gråspurv og Hvid

Stork er andre gode eksempler.

Fuglesammensætningen i et givet land-

skab er således en art aftryk af kultur-

udnyttelsen af det samme landskab.

Man kan sige, at fuglene fortæller kul-

turhistorie. Lærkesangen er ekkoet af

bondestenaldermandens møjsommelige

flintehug mod genstridige stammer og

svediebrugernes knitrende fremfærd.

Vibeskrig i månelyse vårnætter er ek-

koet af jernaldersmedens hammer mod

lebladet, der gjorde det muligt at skabe

enge – eller måske snarere et ekko af

de livegnes støn, når de i middelalderen

ryddede ellesumpe og skabte enge un-

der ridefogdens svirpende pisk!

Og når den Gråstrubede Lappedykker i

dag skriger hjerteskærende i Lille

Åmoses tørveskær – så er det selvføl-

gelig kun muligt, fordi horder af hus-

mænd og daglejere gravede tørv her

under krigen.


Kulturfølgefugle i Tissø/Åmoseområdet

I Tissø og Åmoseområdet er der i de

senere år iagttaget hen ved 200 forskel-

lige fuglearter. Af dem yngler formo-

dentlig de 113, og af disse er der 30,

der påkalder sig særlig interesse i fug-

lebeskyttelsesøjemed, fordi de på inter-

nationalt, nationalt eller regionalt plan

anses for truede. Og af dem igen viser

det sig pudsigt nok, at hen ved 2/3 i

virkeligheden kun er kommet her på

grund af – og ikke på trods af – menne-

skers indgreb gennem tiden.

På tabellen nedenfor er de 30 arter op-

ført, og ude i højre kolonne er det angi-

vet, om de er kulturfølgefugle, herun-

der hvad det er for et typisk, kulturbe-

tinget landskabselement, de foretræk-

ker. Samtidig er det med stjernemarke-

ringer vist, om de enkelte arter er true-

de på globalt, europæisk, nationalt eller

lokalt niveau.

Forekomsten af mange beskyttelses-

krævende fuglearter i området er med-

virkende årsag til, at det er udpeget

som et såkaldt ’Vigtigt Fugle-Område’

eller ’IBA’, som det hedder på engelsk.

DOF har etableret to særlige careta-

kergrupper i den østlige og vestlige del

af området, som følger udviklingen i

fuglelivet. Foreløbig har den ene af dis-

se grupper oprettet en hjemmeside om

Tissø og Hallenslev og Lille Åmose,

som dels beskriver området, dels giver

links til DOF-basen, hvor man løbende

kan følge de aktuelle fugleregistrerin-

ger. Hjemmesiden finder du på

www.dof.dk under ’De vigtigste fugle-

områder’ – eller endnu snildere på vo-

res egen hjemmeside via ’Lokaliteter’.

Angivelserne i skemaet af de enkelte

arters kulturafhængighed er først og

fremmest baseret på Bernt Løppenthins

klassiker fra 1967, ’ Danske ynglefugle

i fortid og nutid’, udgivet på Odense

Universitetsforlag, som er et pragtværk


http://www.dof.dk/


ud i kombinationsforskning mellem

fuglevidenskab og arkæologi. Med ud-

gangspunkt i de enkelte fuglearters ak-

tuelle udbredelse, kendskab til spred-

ningsveje og ikke mindst til knoglefund

fra danske køkkenmøddinger og skrift-

lige kilder fra nyere tid, har Løppenthin

formået at skabe et meget helstøbt bil-

lede af fuglenes ind- og udvandring til

og fra Danmark, og først og fremmest

deres kulturafhængighed.

De vigtigste lokaliteter med høj fortæl-

leværdi for fugle og kultur

Hele landskabet og dets indhold af fug-

learter er som nævnt et spejlbillede af

skiftende tiders kulturbetingede udnyt-

telse. Landskabet er med dets stabler af

kulturspor oven på hinanden et righol-

digt arkiv, hvis fortælle- og oplevelses-

værdi blot ligger dér og venter på at

blive aktiveret, men nogen lokaliteter

rummer selvfølgelig større fortælle- og

oplevelsesværdi end andre, hvis det

specielt er historien om sammenhæng

mellem fugle, landskaber og menne-

sker, der skal fortælles eller opleves.

Som man kan se af tabellen, er det især

kulturspor som enge, tørvegrave og

vandmøller, samt som det nyeste islæt,

jordbassinerne ved Gørlev Sukkerfa-

brik, der opbyder gunstige betingelser

for de kulturfølgefugle, der er karakte-

ristiske for Tissø/Åmoselandskabet.

De vigtigste, mest fuglerige enge findes

langs sydkysten af Tissø, mens også

ved Flasken og i store dele af Bøstrup,

Hallenslev og Lille Åmose. Også St.

Åmose vil med tiden kunne oppebære

fortrinlige englokaliteter i takt med en

fugtiggørelse. Langs Tissøs sydkyst

findes områdets samlede bestand af

Klyde, som på det seneste er blevet

særlig begunstiget af et nyt kulturspor,

nemlig etablering af yngle-øer i f.m. en

tilladelse til indvinding af overflade-

vand fra Tissø.

Tørveskærsområder af stor betydning

for fuglelivet findes i dag i Ll. Åmose,

men også St. Åmose rummer skær af

betydning for fuglelivet. Udvindingen

her har imidlertid fortrinsvis haft ka-

rakter af smuldskrabning, hvorfor

vandfyldte grave er sjældne. Dog fin-

des en del tilgroede tørvegrave uden

vand, men med fortrinlige vilkår for

bl.a. Nattergal.

Hvad vandmøller angår et det selvføl-

gelig ’Kongens Møller’ der rummer

den største fortælleværdi. Her finder vi

i dag den eneste faste sjællandske be-

stand af Bjergvipstjert, der udelukken-

de trives her p.g.a. bygværkerne og det

hurtigtstrømmende vand, de har skabt,

men også Isfuglen nyder godt af såvel

mølledamme som Ll. Åmoses tørve-

skær.

DOF-Vestsjælland har i arbejdsgrup-

pen vedr. kulturhistorie foreslået, at der

i forbindelse med Naturparken gøres

ekstra ud af at formidle sammenhæn-

gen mellem kultur og natur i disse om-

råder.


De 30 mest sårbare arter af ynglefugle der har, eller formodes at have, ynglet i Tis-sø/Åmoseområdet indenfor den seneste halve snes år, med angivelse af beskyttel-sesbehov globalt/internationalt/nationalt og regionalt, samt deres afhængighed af kulturbetingede landskabsændringer

Art SPEC

1

SPEC

2/3

Bilag

I

DK-rød VA-rød Kulturfølge-art?

(L) = Løppenthin

Sorthalset Lappedyk-

ker * (L) (tørvegr, jordbassi-

ner)

Rørdrum * * *

Fiskehejre *

Knarand * *

Krikand * * (tørvegrave)

Hvepsevåge *

Rød Glente * * * (åbent land m. småsko-

ve)

Havørn * * *

Rørhøg *

Fiskeørn (???) * * * *

Engsnarre * * * * (L) (eng/overdrev/brak)

Klyde * * (L) (tætgræssede enge)

Lille Præstekrave * (L) (grusgrave)

Vibe * * (L) (enge)

Engryle * * * (L) (enge)

Stor Kobbersneppe * * * (L) (enge)

Rødben * * (L) (enge)

Hættemåge *

Fjordterne * (enge)

Dværgterne * * * (L) (tætgræssede hol-

me)

Isfugl * * * (møllesøer, tørveskær)

Sortspætte * (nåleskov)

Hedelærke * * (L) (nål/lysninger/hede)

Gul Vipstjert * (L) (enge)

Bjergvipstjert * (L) (møller)

Sivsanger *

Skægmejse *

Pungmejse *

Rødrygget Tornskade * * (overdrev)

Ravn * (L) (åbent land)

SPEC: ”Species of European Conservation Concern”

SPEC 1: IUCNs verdens-rødliste

SPEC 2/3: Arter med stort, europæisk beskyttelsesbehov (jf. Bird-Life International, 2004)


Bilag I: Arter opført på det europæiske fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I over arter, som med-

lemslandene skal tage særligt vare på.

DK-rød: Arter opført på den nye, danske rød-liste (2005) over nationalt truede arter.

VA-rød: Arter opført på Vestsjællands amts rødliste over regionalt truede arter.

(L): Arten opført på Løppenthins liste over danske ynglefugle, der ”formentlig

ville være ude af stand til at klare sig her gennem længere perioder, hvis

kulturændringer i landskabet ikke havde fundet sted”. (Løppenthin, 1967)

Vibe tegnet af Leif Tureby


Odsherred skovdistrikt – en statslig medspiller Af Henrik Wejdling

DOF-Vestsjælland har været på besøg hos Odsherred Statsskovsdistrikt for at

udveksle synspunkter på drift og pleje af statens naturarealer, publikumsad-

gang, jagt og meget mere. Først og fremmest med fokus på fremme af bestande-

ne af Rød Glente og engfugle. Mødet kom i stand som en udløber af aftalen mel-

lem Miljøministeren og DOF om øget samarbejde – og det var lærerigt for begge

parter.

Den 6. april 2005 var DOF-Vestsjæl-

lands formand, Magnus Bang-Hansen

og sekretær (artiklens forfatter) invite-

ret til møde hos Odsherred Statsskovs-

distrikt på Mantzhøj, der ligger lidt til-

bagetrukket i randen af Ulkerup Skov

med udsigt over nyligt naturgenopret-

tede græsningsarealer med en lille sø.

Kulisserne fejlede således ikke noget –

og det gjorde indholdet heller ikke, da

skovvæsenets Palle Graubæk tog imod,

og gav en bred information om skovdi-

striktets opbygning og funktion. Mødet

var kommet i stand som en udløber af

aftalen mellem den daværende miljø-

minister Hans Christian Schmidt og

DOF om øget samarbejde om beskyt-

telse og fremme af først og fremmest

Rød Glente og de truede engfugle, Stor

Kobbersneppe, Engryle og Brushøne

på statens arealer – en aftale, som den

nye miljøminister Connie Hedegaard i

øvrigt står ved med brask og bram.

Allerede inden mødet stod det klart, at

ingen af disse ’aftalearter’ desværre

yngler p.t. på statens i alt ca. 5.200 ha

skov, strand og enge i Vestsjællands og

Roskilde amter, men vi var enige om at

mødes alligevel – dels for at diskutere,

om der var nogen chancer for at få dem

til det (den Røde Glente har faktisk

med succes ynglet et enkelt år i stats-

skoven Ulkerup Skov, og forsøgte det

efterfølgende år at yngle, dog uden

held), dels for at udveksle oplysninger

og synspunkter vedr. fuglebeskyttelse,

publikumsadgang og pleje i alminde-

lighed på statens arealer.

Skovdistriktet

Det første, der stod klart ved Graubæks

gennemgang, var, at skovdistriktet rent

geografisk har to forskellige afgræns-

ninger på samme tid: Distriktet fører

således tilsyn efter skovloven med alle

skovområder – private som offentlige –

inden for et område, der geografisk er

identisk med det nuværende Vestsjæl-

lands amt. Derudover administrerer

distriktet også vildtforvaltningsloven

indenfor Vestsjællands amt, herunder

vildreservatet beliggende i amtet.

Når det derimod kommer til driften af

statsskovvæsenets arealer, er afgræns-

ningen en anden. Her følger grænsen

mod syd i store træk motorvejen tværs

over Sjælland, idet det er Falster skov-

distrikt, der huserer syd herfor (f.eks.

ved de statsejede arealer ved Tystrup-


Ulkerup Overdrev, Ulkerup Skov tegnet af Peter Løn Sørensen

Bavelse og den nye, bynære statsskov

ved Korsør).

Til gengæld har Odsherred skovdistrikt

så driften af den statsejede del af Bi-

strupskovene, Boserup Skov og Kattin-

ge Sø i det nuværende Roskilde amt.

Drift og pleje stadig mere naturvenlig

I Vestsjællands amt er det næsten ude-

lukkende i Odsherred, at staten ejer

skove (ud over Ulkerup Skov således

bl.a. Annebjerg, Grevinge, Kongsøre,

Høve og Sonnerup Skov samt skoven

ved Hønsehalsen). Hertil kommer nog-

le nye, bynære skovrejsningsområder

ved bl.a. Kalundborg og Høng. Og så

ejer staten ret store strand- og engom-

råder på Kors- og Skansehage, ved

Sanddobberne og Bjergene og så den

store Fællesfold ved Flasken, samt nog-

le mindre arealer ved Fugledegård vest

for Tissø (der, hvor fugletårnet står) og

ved ’Tivolisøen’ nord for Ringsted. De

mest berømte statslige fuglelokaliteter i

amtet er – udover trækstedet Korshage

- ubetinget Hovvig og Højby Sø. På

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside,

www.sns.dk, kan man klikke sig ind på

det enkelte skovdistrikt og klikke kort

frem, der viser samtlige de statslige

arealer, som distriktet forvalter.

Ikke mindst gennem vedtagelsen af den

nye skovlov og dens mange åbninger i

http://www.sns.dk/


forhold til naturvenlig drift, er det nu

muligt for statsskovvæsenet at indføre

mere og mere naturvenlige driftsplaner,

bl.a. med plads også til lysninger,

skovmoser og parceller med naturskov

og indførelse af plukhugst frem for to-

talafrydninger af hele parceller. Og de

lysåbne arealer som Fællesfolden og

Hovvig samt engene ved Hønsehalsen

drives som græsningsarealer med et

reguleret græsningstryk, uden brug af

pesticider og kunstgødning. Skovdi-

striktet har i alt ca. 800 ha i græsning,

al sammen baseret på udlejning af

græsningen – uden at jagten følger

med! Det tilstræbes at udleje store

sammenhængende arealer og fortrins-

vis til landmænd med kreaturer, der

begrænser tilsynet til det nødvendige,

og dermed ikke giver så meget forstyr-

relse, som f.eks. hestepiger, der skal

klappe hesten tre gange om dagen…

- men rationalisering kalder på DOFs

hjælp Skovvæsenet er som alle andre dele af

samfundet ramt af hårde krav til ratio-

nalisering og effektivisering, og det har

bl.a. betydet, at det meste af selve drif-

ten (skovning m.v.) nu er udliciteret og

sker på kontrakter. Det betyder, at de

folk, der arbejder i den enkelte skov-

part, ikke nødvendigvis kender den på

forhånd, og da rationaliseringskravet

samtidig indebærer, at der stort set bli-

ver skovet året rundt, kan det give pro-

blemer for nogen af skovens mere sår-

bare dyr og fugle.

Derfor ser distriktet meget gerne, at

DOF’ere, der opdager reder af sårbare

fugle (rovfugle, Ravne, Sortspætter) i

statsskove meddeler dette til distriktet,

så man der kan sikre, at der ikke tegnes

kontrakter om skovning i yngletiden i

de berørte områder. Der var enighed

om ikke at melde redefund af f.eks.

Rød Glente, Duehøg, Ravne og andre

lignende sårbare arter ud med oplys-

ninger om hvor fuglene yngler.

Jagt, orienteringsløb og fuglebeskyt-

telse

Der blev også tid til en snak om jagten

på de statslige arealer. På en del af are-

alerne udøves der såkaldte repræsenta-

tionsjagter, hvor skovvæsenet selv ud-

øver jagten sammen med indbudte. Ud-

lejning sker dog fortsat, f.eks. i f.m.

rejsning af ny skov på indkøbte arealer,

hvor sælger tilbydes jagten i en over-

gangsperiode for overhovedet at mu-

liggøre jordkøb. Der afholdes også et

par jagter om året, hvor nye jagttegns-

løsere inviteres med og får indskærpet

god jagtetik.

På mange arealer er beskyttelseshensy-

nene så tungtvejende, at der slet ikke

udøves jagt.

Med hensyn til den rekreative udnyttel-

se af statsskovene er det som udgangs-

punkt sådan, at der er offentlig adgang

overalt i skovene. Større arrangementer

som orienteringsløb og militære øvelser

skal dog anmeldes på forhånd, og

skovvæsenet har en praksis, hvor de

deler skovene op i skove, hvor der ikke

tillades voldsomme aktiviteter som ori-

enteringsløb og øvelser, som så til gen-

gæld henvises til andre skove. For de

store rovfugle samler interessen sig her


primært om de skove, der friholdes for

de mest forstyrrende aktiviteter, og på

mødet drøftedes det ønskelige i at bytte

status for nogen af skovene, således at

en mere ødebeliggende og i forvejen

fredfyldt skov som Grevinge Skov

kunne friholdes for voldsomme aktivi-

teter, som så måske i stedet kunne hen-

vises til f.eks. Annebjerg Skov, der i

forvejen er stærkt benyttet som ud-

flugtsskov, og hvor man fuglemæssigt

derfor ikke får nogen gevinst ved at

undlade orienteringsløb m.v.

Begge parter var enige om, at mødet

havde været frugtbart, og Palle Grau-

bæk var ikke afvisende overfor at for-

tælle om skovdistriktet og dets aktivite-

ter til en bredere kreds – f.eks. ved næ-

ste års generalforsamling i lokalafde-

lingen.

Odsherred Statsskovdistrikt har tlf. nr.

59 32 80 16, og én af distriktets mest

fuglekyndige er Palle Graubæk, som

lokalafdelingen mødte. Det er ham, du

skal meddele til, hvis du opdager rov-

fuglereder m.v. i statens skove i Vest-

sjælland.


Caretakerprojektet i Vestsjælland Af Henrik Wejdling

DOFs caretakerprojekt er nu inde i sin 2. sæson, og ni (del)lokaliteter er dækket

i Vestsjællands amt. Der er stadig plads til flere caretakere – både i de dækkede

områder, og især i de udækkede. Hvem kunne f.eks. tænke sig at tælle terner på

Nekselø og Sejerø? Eller Rørhøge og Klyder i Borreby eller gæs til vinter ved

Bregentvedsøerne?

DOFs caretakerprojekt går i al sin en-

kelthed ud på at samle grupper af folk

med særlig interesse for de vigtigste af

vores fuglelokaliteter, som så kan regi-

strere yngleforekomster af først og

fremmest de såkaldte ’bilag 1-arter’ –

de arter på EFs fuglebeskyttelsesdirek-

tivs bilag 1, som Danmark har særlig

forpligtelse til at tage vare på. Men og-

så store, internationalt vigtige forekom-

ster af f.eks. svømmefugle til vinter.

I Vestsjællands amt er vi begunstiget

med ikke færre end elleve internationa-

le fuglebeskyttelsesområder – regnet

fra sydvest mod nordøst er det Øer og

kyst mellem Skælskør Fjord og Glænø;

Skælskør Nor, Fjord og Borreby Mose;

Sprogø og Halsskov Rev; Tystrup-

Bavelse Søerne; Holmegaards Mose og

Porsmose; Bregentved- og Gisselfeld-

søerne; Tissø, Lille Åmose & Hallens-

lev Mose; Saltbækvig; Sejerø Bugt og

Nekselø; Hovvig og endelig Korshage,

Hundested og omgivende hav.

Af disse er Tystrup-Bavelsesøerne;

Holmegaards Mose og Porsmose; Tis-

sø, Lille Åmose og Hallenslev Mose

samt Korshage, Hundested og omgi-

vende hav helt dækkede, ligesom del-

områderne Omø, Sprogø, Lejodde og

Alleshavebugten i Sejerøbugten er

dækket.

Hertil kommer, at energiske folk har

etableret to yderligere caretakerområ-

der, nemlig St. Åmose (først og frem-

mest Kongemosen og det nye vådom-

råde, der etableret her for at bevare for-

tidsminder i undergrunden) og den

spændende Valsølille Sø med det lige

så spændende nyetablerede oversvøm-

mede engdrag.

Der er oprettet særlige hjemmesider for

foreløbig Tystrup-Bavelsesøerne, Tis-

sø/Hallenslev/Lille Åmose og Valsølil-

le Sø, og et par mere er på vej. Du fin-

der dem let via DOF-Vestsjællands

hjemmeside under ’Lokaliteter’ (klik

her på Caretakerområder og du finder

links til de enkelte områder i listen over

caretakerområderne).

Hvad går opgaven ud på for en care-

taker?

Den primære opgave er at registrere

fuglelivet og få det tastet ind på DOF-

basen. Fokus lægges i yngletiden som

anført på de såkaldte ’bilag I-arter’, og

i vintersæsonen på de såkaldte ’udpeg-


ningsarter’, som har betinget, at de en-

kelte områder er udpeget som interna-

tionale beskyttelsesområder. Det er ty-

pisk store forekomster af gæs eller æn-

der, som så skal optælles.

For dem, der har mod på det, er det og-

så muligt at få hjælp til oprettelse af en

hjemmeside for den enkelte lokalitet.

Her leverer ’Fuglenes Hus’ grundska-

belonen – og så er det ellers bare at

fylde på!

Man kan læse meget mere om careta-

kerprojektet på www.dof.dk, og på vo-

res egen hjemmeside gemmer der sig i

nyhedsarkivet et opslag om careta-

kerprojektet, hvor der er links til Skov

& Naturstyrelsens kortafgrænsninger af

de store, internationale fuglebeskyttel-

sesområder, samt en oplistning af ud-

pegningsarter for de enkelte områder.

Der findes også en liste over de 21 arter

på bilag I, som yngler – eller måske

yngler – i Vestsjællands amt, og som

især skal registreres.

Skulle du have fået lyst til at kaste dig i

lag med et af de udækkede områder,

eller kunne du have lyst til at indgå i én

af de allerede etablerede careta-

kergrupper, må du endelig kontakte en

af koordinatorerne for Vestsjællands

amt, nemlig Henrik Wejdling eller

Torben Dyhrberg (se adresser og tlf.-

numre på bladets bagside).

Hvordan går det med Caretakerprojektet

og vores vigtigste fuglelokaliteter?

Onsdag den 8. juni kl. 18.00 kommer Thomas Vikstrøm og Timme Nyegaard

fra Caretakerprojektet til Haslev og fortæller om DOF’s caretakerprojekt, hvor lokale

caretakere tager sig af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter, hver på deres måde. Des-

uden vil projektet blive sat ind i en international sammenhæng. Derefter vil Timme

Nyegaard give nogle instruktioner i hvordan man bruger DOFbasen i caretaker-

sammenhæng.

Arrangementet finder sted på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 20, Haslev

DOF er vært ved aftensmad i form af smørrebrød samt øl, vand, kaffe og te. Alle er

velkomne og der er gratis adgang. Tilmelding til Magnus Bang Hansen, tlf. 5956

5711 / 2427 8911, e-mail: [email protected]

For dem der har tid og lyst vil der inden mødet blive arrangeret en fugletur til den

nærliggende caretaker-lokalitet Nielstrup Sø; nærmere oplysning herom hos Henrik

Wejdling, tlf. 5126 9056, e-mail: [email protected]

http://www.dof.dk/


Tornsanger Kilde: DOF’s hjemmeside

Tornsanger tegnet af Jon Fjeldså

Beskrivelse

Tornsangeren er en meget almindelig

sanger i Danmark, og den er ret let at

kende. Den hvide hals, det grå hoved

og de gyldenbrune vinger gør bestem-

melsen let. Overfladisk betragtet kan

tornsangeren dog minde om gærdesan-

geren, men denne mangler de gylden-

brune vinger og er ikke så langstrakt

som tornsangeren. Tornsangerens sang

adskiller den yderligere. Den er en kort

række kvidrende toner uden fast motiv

men med en fast rytme, der er beskre-

vet som vil I, vil I bare se.

Levested

Tornsangeren er udbredt i Europa og

videre til omkring Bajkalsøen i det cen-

trale Asien. Mindre bestande findes

endvidere i det nordligste Algeriet og

det nordlige Marokko. Tornsangeren er

almindeligt forekommende i langt det

meste af Europa. Kun i de allernordlig-

ste områder mangler arten.


I Danmark forekommer Tornsangeren i

alle dele af landet, og der synes ikke at

være noget særligt mønster m.h.t. be-

standstæthed. Tornsangeren findes i et

meget bredt spektrum af habitater, som

er karakteriseret ved at være lysåbne og

med mange urter og spredte buske eller

træer. Blandt andet er arten en af de

mest almindelige arter i agerlandet.

Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs

landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Tornsangeren er en nattrækkende lang-

distancetrækfugl, som trækker til tro-

pisk Afrika for at overvintre. Der går

desuden et stort træk af skandinaviske

fugle gennem landet i især maj og au-

gust/september.

Føde Tornsangerens føde udgøres af insek-

ter, edderkopper og bær.

Bestandsudvikling Bestanden af Tornsanger har svinget

ret kraftigt gennem de sidste 25 år, men

der synes ikke at være nogen klar ten-

dens i udviklingen. I Storbritannien er

udsving i bestandsstørrelsen vist at

hænge tydeligt sammen med forhold i

vinterkvarteret, og man formoder, at

det er den samme mekanisme, som ho-

vedsagligt regulerer den danske be-

stand.

Fakta

Længde: 14 cm.

Vægt: 12-18 g.

Kuldstørrelse: 4-5 æg

Antal kuld: 1-2

Rugetid: 11-13 dage

Ungetid: 10-12 dage

Ynglebestand

Ynglepar: 300.000-450.000

Status (1990-2000): Svingende

Fredningsforhold

Rødliste: -

Gulliste: -

Birdlife SPEC: 4

Fugledirektivet: -

Jagttid: Fredet

Tegning Anette Sonne


Nyt Fra Felten Af Steen Flex

Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min

adresse henholdsvis – 1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde:

DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN LOKALITET OBSERVATØR BEMÆRKNINGER

Lokaliteten skal kunne findes i Topo-

grafisk Atlas 1:100.000, og arterne væ-

re observeret i Vestsjællands amt.

Observationer sendes eller indtelefone-

res til

Steen Flex - Nøkkentved 21 - 4440

Mørkøv tlf. 5927 4069 eller mobiltlf.

4033 4412,

fax 5927 4169 eller helst E-Mail:

[email protected]

Lad mig høre om alt det spændende

fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke

at viderebringe alt, og jeg har intet an-

svar for observationernes ægthed, men

DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra

Felten” til en oplevelse for andre at læ-

se.

Nyt fra 1. kvartal – Januar, Februar, Marts 2005.

RØDSTRUBET LOM JB 21MAR

Rødlom 3 rastende ved Flasken. Den

ene kun 20 meter fra kysten. Flot syn!

LILLE LAPPEDYKKER HRP tæller

20JAN 50 Lille Lappedykker ved

Munkholmbroen.

TOPPET LAPPEDYKKER 23JAN

Toppet Lappedykker 303 rastende ved

Tissø - set fra fugletårnet. SBW

GRÅSTRUBET LAPPEDYKKER

22JAN Gråstrubet Lappedykker 16

trækker forbi Gniben. SBW

NORDISK LAPPEDYKKER Den

02FEB ser HRP 1 Nordisk Lappedyk-

ker ved Ugerløse Strand.

MALLEMUK 22JAN Mallemuk 19


STOR STORMSVALE 22JAN Stor

Stormsvale 1 trækkende ved Gniben -

trak langsomt forbi, rastede kortvarigt

på vandet flere gange, ikke ret langt

ude fra kysten FLOT ! SBW

SULE 10JAN lukker KL en træt Sule

ud ved Klintebjerg. Efter orkanen den

08 og 09JAN har Sulen tabt pusten, og

er landet i en minkfarm ved Nykøbing

S. Farmeren får fat i fuglen, som er så

afkræftet, at den finder sig i en midler-

tidig bolig i en papkasse. KL og OL

henter den store havfugl, som ikke vi-

ser stor taknemmelighed og bider KL i

mailto:[email protected]


fingrene. De bringer fuglen tilbage til

sit rette element, havet, hvor den med

den udadgående strøm vugger på bøl-

gerne og med sikker retningssans tager

bestik af Hesselø. Det bliver en lang

tur, hvis ikke man som en Sule, er vant

til at svømme.

EHZ melder 1 ung Sule ud for Gniben

den 23JAN.

RØRDRUM HBA Skriver: Jeg blev

den 12MAR ringet op af CM fra Jy-

strup. Hun fortalte at en Rørdrum kom

flyvende hen over hendes have for at

lande inde hos naboen. Hendes mand

forsøgte at fotografere fuglen, men en

startende bil i nærheden fik Rørdrum-

men til at flyve bort, inden billedet var

i kameraet. KL Tamosen 1 Rørdrum

13MAR, set på kvindetur sammen med

KLU.

27MAR, Rørdrum, 1 hørt paukende,

Valsølille Sø, OGC, videre skriver

OGC, jeg har nogle gange observeret

Rørdrum, der flyver mellem Valsølille

Sø og de to mindre nærliggende søer

Hvidsø og Jystrup Sø. To gange har jeg

stået på idrætspladsen (som ligger lige

op af Valsølille Sø) under min datters

fodboldkampe, og et Rørdrum passere i

retning fra Hvidsø mod Valsølille Sø.

Jeg har også hørt fra andre, der har haft

lignende observationer. Jeg tror fæno-

menet skyldes at rørskovsarealerne ved

Valsølille sø er ret små og Rørdrum-

men derfor må finde yderligere foura-

geringsområder i de omliggende søer.

PIBESVANE 30JAN har HRP 3 Pibe-

svaner udenfor sin dør på Langemark

ved Buerup. 30MAR har HRP 6 Pibe-

svaner samme sted ved Buerup.

SANGSVANE KMG Jystrup 19JAN:

Der er vand i Skjoldenæsholm Engsø

igen, så sorg er til glæde vendt, og der

Tegning: Leif Tureby

Tegning: Leif Tureby


var 150-200 Sangsvaner, straks vandet

var på plads.

JB Ulstrup Mose den 15JAN44 voksne

Sangsvane 44 og 10 fra sidste sommer.

KMG 15MAR: Jeg føler mig meget

privilegeret, for hver dag fra en time

før solnedgang til lidt efter flyver store

mængder af Sangsvaner og Grågæs i

større eller mindre flokke hen over min

gårdplads, nogle gange så lavt, at jeg

næsten kan røre dem. De er på vej fra

en mere eller mindre vandfyldt lavning

nord for Tåstrup-skoven, og søger ned

på den nordlige bugt i Valsølille søen,

hvor de syngende tilbringer natten på

isen. Sidste år gik turen den modsatte

vej, men i begge tilfælde kan jeg høre

dem hele natten.

BLISGÅS HRP Blisgås Lille Åmose

10MAR.

MBH 3 Blisgæs Lille Åmose 23MAR.

DVÆRGGÅS 1 Dværggås i Selsø den

27MAR kl. ca. 17, meldes af JB og

LSM.

GRAVAND JD sender søde kort fra

Agersø. Den 12JAN observerer hun 49

Gravænder på 2 lokaliteter, henholds-

vis 43 og 6 fugle.

EDERFUGL Endnu et olieudslip,

denne gang fra et udenlandsk fragtskib

i Storebælt, gik hård ud over hovedsa-

geligt Ederfuglene i området fra Asnæs

i nord til Omø i syd. En halv snes tu-

sinde Ederfugle har været indsmurt i

olie og er døde eller blevet skudt af

barmhjertige mennesker inden de skul-

le lide en pinefuld død. SF, JB og CN

tog selv Nexelø rundt for at se efter

fugle med olie i fjerene. Vi fandt 27

fugle, hvoraf 25 var Ederfugle. En hun

lå stadig og led. Vi sendte hende over i

de evige blåmuslingebanker. På Agersø

kan JD fortælle, at barmhjertige jægere

har været flere gange rundt på øen for

at udfri Ederfugle for deres lidelser.

Hvinand tegnet af Jon Fjeldså

HVINAND PG fra Hovvig meddelte

mig i dag 06FEB til generalforsamlin-

gen i Sorø, at han har beviser for, at

Hvinand har ynglet i 2004 i reservatets

kasse, idet der lå dun i kassen. Også

Troldand, Taffeland og Knarand yngler

i Hovvig.

LILLE SKALLESLUGER 11FEB

Lille Skallesluger 50 Tamosen

HBA/KLU

RØD GLENTE ABL skriver: Jeg hå-

ber, det er interessant for NFF. Vi så i

dag søndag den 13MAR kl. 11.30 en

Rød Glente mellem Jerslev og St. Fug-

lede. Den fløj hen over markerne, satte

sig i et træ og forsvandt derefter mod

St. Fuglede. SF var på samme tidspunkt

næsten samme sted, men så desværre

ikke fuglen.

JB 19MAR Lille Åmose Rød Glente 3

Jeg læste på nettet, at der var set en

Rød Glente i Lille Åmose, så jeg lok-


kede far (OB) af sted. På vejen så vi så

en rovfugl kredse over en lille skov ved

Storkevej. Det viste sig at være en

Glente! Lidt efter kom endnu en rov-

fugl til syne over skoven - også en

Glente og lidt efter igen hang der tre

Glenter over skoven. Fantastisk syn!

Jeg er medlem af DOF Vestsjælland,

jeg plejer ikke at indberette men nu så

jeg lige en Rød Glente søndag den

20MAR kl. ca. 13.40 lige uden for Jers-

lev Sj. Den fløj lavt hen over vejen

med retning mod Lille Fuglede. SL

ringer til SF den 25MAR og fortæller

at det Røde Glente-par fra Mørkøv er

flyttet ind.

JB og OB melder 26MAR at parret i

Lille Åmose nu også er på plads.

HAVØRN JB Tissø ved Klinteskoven

15JAN, en Havørn jagtede Canadagæs

og Hvinænder. PJ 06FEB: Her til mor-

gen 2 tilsyneladende voksne Havørne

(med hvide halefjer) over Tissø ud for

Selchausdal.

HRP Munkholmbroen 1 Havørn på

isen 07MAR.

KL Tamosen 3 Havørn 13MAR, set på

kvindetur med KLU, (1 voksen og 2

ungfugle).

MJ 19MAR, enlig Havørn, sandsynlig

juv. men set i side-modlys. Set fra ma-

triklen i Alleshave. Slår ned på mark i

Saltbækvig området. Letter kort og sæt-

ter sig flere gange, inden den flyver

mod Vrøj. Kort efter Duehøg i fornem

glideflugt over matriklen.

KMN skriver: Ja, så fik vi vores hidtil

største oplevelse med Havørne ved

Skarresø. Sidst på formiddagen i går

28MAR var de begge på reden. Det var

dog diset, men vi var tålmodige. Så da

solen kom igennem, så vi tydeligt beg-

ge fugle. Den ene lettede, og så fik vi

en opvisning i cirkler over reden. Solen

gjorde, at hale og hoved lyste som per-

lemor på himlen - fedt. Det ser ud som

om, at begge fugle er fuldt udfarvede -

de er noget mere ens i år, end sidste år.

RØRHØG HRP ser første Rørhøg den

23MAR på vejen mellem Sæby og

Ruds Vedby.

BLÅ KÆRHØG 12JAN ved middags-

tid så jeg en Blå Kærhøg, voksen han,

ved Bildsø, skriver OB. Meget flot, og

den kæmpede en brav kamp i den stride

blæst for om muligt at opdrive noget

spiseligt på Bøstrups marker. Er der

ikke flere udfarvede hanner end nor-

malt i år? Jeg har i hvert tilfælde set

mindst 6 denne vinter. Til gengæld har

jeg set langt færre af "de brune" (hun-

ner og unger), men det er måske bare

rent tilfældigt?

DUEHØG MP Strids Mølle 1 Duehøg

09MAR.

MUSVÅGE Den kridhvide våge ved

Lindenborg spøger stadig, og det er der

ikke noget at sige til. Den ligner en

Sneugle til forveksling. PS skriver

21FEB: Jeg kører ofte på Holbækmo-

torvejen, og på højre side, når man

kommer fra København mod Linden-

borg, ca. 2 km før afkørsel 15 mod

Gevninge, sidder der næsten hver dag

en stor Sneugle, ofte højt i en gran i et

levende hegn. Den er flot, klar og tyde-

lig. Desværre kan man jo ikke stoppe

op og tage et billede. Det sjove er, at

jeg har set den gennem flere år, næsten

på samme lokalitet inden for en radius

af 500 m. Den er der det meste af vinte-

ren. Jeg har søgt på flere hjemmesider


for at se, om jeg var den eneste, der har

set den, men har indtil nu intet fundet.

FISKEØRN KMG skriver 09MAR: På

tur til en snedækket Glænø mandag

07MAR en Fiskeørn over Basnæs Nor.

(SF: Det må være den første tilbage fra

vinterferie).

JB 26MAR Lille Åmose 1 Fiskeørn

trækker mod nord.

DVÆRGFALK KL Hovvig 1 Dværg-

falk ofte i området 15MAR.

VANDREFALK OB 21FEB: Vandre-

falk, rastende på landtange ved syden-

den af Tissø; senere lettede den og trak

ud over søen. Sjældent har jeg set en

Vandrefalk på så tæt hold - det var en

rigtig god oplevelse.

SKP fra Boeslunde står på sin mark og

taler med naboen den 24MAR da en lys

Vandrefalk kommer flyvende mod dem

lavt over marken, 20 meter fra dem

svinger den tilbage hvor den kom fra.

Den har sikkert aldrig set mennesker

før.

TRANE SF Tempelkrog den 21MAR

19 Traner lavt over vandet mod nord

med langsomme vingeslag.

LSM og JB kan melde 42 Traner fra

Selsø den 27MAR ved 17 – tiden.

Traner tegnet af Jon Fjeldså

JD skriver: Som afslutning på mine

gode oplevelser den 20MAR blev jeg

opmærksom på nogle lyde oppefra, da

jeg skyllede mine støvler af, og hen

over vores gård og have kredsede, ri-

meligt lavt, 9 flotte Traner. Der var god

tid til at iagttage dem, og jeg fik også

tilkaldt min mand fra laden, inden de

forsvandt mod nordøst stigende højere

og højere til vejrs. Det var rigtig spæn-

dende og en førstegangsoplevelse at se

denne fugl. Observation fra Kongsmark

Strand 28MAR kl. 17, HBA ser 68

Traner komme flyvende fra Store-

bælt (fra sydvestlig retning) mod ky-

sten. Fortsatte ind over land, mod

nordøst. Et flot syn i det fine solskins-

vejr.

29MAR Kl. 17 observerer MJ 60 Tra-

ner kredsende højt oppe over matriklen

i Alleshave. Dejligt forvarsel til week-

endens tranetur til dansepladsen ved

Hornborgasjön hvor 7050 Traner er på

plads allerede ;-) MJ.

KLYDE HRP Tissø Syd 3 Klyde

16MAR.

JD skriver den 20MAR fra Agersø: Jeg

cyklede til Skage Sø, hvor der er et fint

fugleliv, men det der fangede min op-

mærksomhed var først og fremmest 18

hvide fugle med sorte konturer ved

skulderblad og vingespids og langt sort

næb (de lå med siden til). De lå roligt i

en lille klynge og vuggede på vandet,

lignede nærmest en samling gondoler

med hver et lille rundt styrehus på mid-

ten. På et tidspunkt lettede de for en

kort stund, da jeg var ved at gå derfra,

men slog sig ned igen, og da kunne jeg

i luften se, at det var Klyder. Nu så jeg

de sorte striber på ryggen og de sorte


vingespidser. Jeg har altid tidligere kun

set dem aktive, når de har gået på deres

lange ben med næbbet begravet i van-

det efter føde.

STOR PRÆSTEKRAVE HRP Tissø

Syd 2 Stor Præstekrave 16MAR.

STOR KOBBERSNEPPE Den Store

Kobbersneppe er tilbage i Borreby Mo-

se melder HRP 23MAR.

STOR REGNSPOVE Vores vinterva-

der nr. 1 findes i stort tal på Vestsjæl-

land. JD sender besked om 24 Stor

Regnspove ved marksø på østsiden af

øen.

RØDBEN JB 21MAR Rødben 67

(heraf var der en, der var helt hvid -

altså en leucistisk, en ret sjov fugl der

skilte sig noget ud i flokken).

SVALEKLIRE 27FEB Svaleklire ved

vandløb mellem Tystrup og Vinstrup

HBA/KLU

MUDDERKLIRE HRP og SF Gisse-

løre 1 Mudderklire 13MAR

STORKJOVE 22JAN Storkjove 1


SILDEMÅGE JB har meldt at den før-

ste Sildemåge er landet i Flasken den

27MAR.

RIDE 22JAN Ride >500 rast + trækker

forbi Gniben. SBW

EHZ melder som SBW følgende: I da-

gene 22JAN til og med 24JANforegik

et kæmpemæssigt træk ved Gniben og

ud for Havnebyen. Flyveretningen var

mod vest og foregik både nær kysten

og langt ude over havet. Min observa-

tionstid var fra 3 – 4 timer daglig, og

trækket var i fuld gang fra jeg ankom,

og til jeg forlod de pågældende steder.

Det var ikke muligt at opgive noget

antal, men efter et groft skøn må der

have været langt over 10.000. Fuglene

er formentlig drevet ind i Kattegat af de

foregående dages storme og bøjet af

mod syd langs den svenske vestkyst.

Fra Kullen tvunget mod vest langs

Nordsjællands kyst og videre til Djurs-

land for derfra at fortsætte mod nord til

Skagerrak.

Splitterne tegnet af Jon Fjeldså

SPLITTERNE JB har meldt at den

første Splitterne er landet i Flasken den

27MAR.

LOMVIE 22JAN Alk/Lomvie 601


NATUGLE AF 30MAR: Vi så faktisk

en ugle i sidste uge. Den fløj hen over

hovedet på os i skumringen - lige ved

siden af huset i Boeslunde. Havde ikke

en chance for at se, hvad den var, men

en forholdsvis stor ugle var det da. Og

meget sjovt at se den så tæt på.

MOSEHORNUGLE Flasken 31DEC

2004 JB: 1 Mosehornugle. Jeg havde

lige været henne at kigge på 3 Bjergiri-

sker, og på vejen tilbage til min cy-

kel gik jeg igennem noget lavt hyben-

krat. Pludselig letter Mosehornuglen

kun 5 meter foran mig. Den fløj ca. 100


meter og satte sig ude i folden. Den

lettede dog hurtigt igen og skarpt for-

fulgt af en Gråkrage fortsatte den over

mod rørskovsområdet. En dejlig ople-

velse.

ISFUGL Både 08FEB og 09FEB kon-

staterer EHZ, at en Isfugl befinder sig i

Holbæk Bådehavn.

SORTSPÆTTE MP Strids Mølle 2

Sortspætte 09MAR.

24MAR OB og JB Korshage Sortspæt-

te 2

SANGLÆRKE HRP Tissø Syd 61

Sanglærke 01MAR

BJERGLÆRKE Flasken 31DEC JB:

Bjerglærke 2. Lærkerne kom flyvende

bagerst i en flok Snespurve og blev op-

daget på deres “djyp djyp”-kald. De

satte sig lidt længere henne ad stran-

den, og kunne fint nydes i teleskop.

BJERGPIBER JB 15FEB 1 Bjergpi-

ber blev opdaget på bredden af den å

der løber ind i Flasken. Her fouragere-

de den sammen med 1 Engpiber. De

kunne ses rigtig fint på ca. 10 meters

afstand. Bjergpiberen havde hvide ha-

lesider og kraftig øjenstribe.

BJERGVIPSTJERT JB og SF er i

Lagunen i Slagelse 16JAN, hvor der

igen i år overvintrer Bjergvipstjert.

HVID VIPSTJERT JB Reersø Havn 1

Hvid Vipstjert 19MAR.

SF Knabstrup Hallen 1 Hvid Vipstjert

20MAR.

MP Kobæk Strand 24MAR 1 Sortryg-

get Hvid Vipstjert.

VANDSTÆR MP Øresø Mølle 1

Vandstær 09MAR.

JERNSPURV 03MAR var en enkelt

Jernspurv ved foderbrættet. Et par dage

efter havde den selskab af en mere.

KMN

BROGET FLUESNAPPER Broget

Fluesnapper hørt på Galgebakken i So-

rø den 31MAR kl. 15.30. I samme pæ-

retræ, hvor en ulykkelig han sang ved-

holdende, men forgæves i 3 uger som-

meren 2004. KLU

HALEMEJSE 28JAN fandt 7 hale-

mejser vores foderbræt. De besøgte det

med lange mellemrum, indtil sneen

faldt. Så var de der konstant ved begge

foderpladser. Deres foretrukne sted var

kræmmerhusene med fedtkugler. Da

sneen forsvandt, forsvandt de også. 9

var det højeste antal. KMN

SORTKRAGE 16JAN Sortkrage 1

Tissø syd SF

31MAR Sortkrage 1 Hagbards Høj

HBA

STOR TORNSKADE 8MAR ser

HBA 1 Stor Tornskade i toppen af en

busk i Tamosen. Flot syn i det snedæk-

kede landskab oplyst af det fineste sol-

skinsvejr.

TORNIRISK 31MAR Tornirisk

85 Vrangstrup Enge HBA

STOR GRÅSISKEN HRP Halleby

gård 25 Gråsisken 01MAR.

HVIDSISKEN Vinteren 2004/2005

blev invasionsår for Hvidsisken. Flere

blev set i flok ved Køge Havn. Men

også til Vestsjælland nåede arten. JB så

en Hvidsisken hun på få meters afstand

den 15JAN i sydenden af Tissø.

KERNEBIDER. 01MAR ser HBA 8

Kernebider i toppen af en eg på Galge-

bakken/Sorø.

SNESPURV EHZ tæller ca. 80 Sne-

spurve på Kirsebærholmen ved Holbæk

den 16JAN.


HRP Tissø Syd 2 Snespurv 01MAR.

CK har 17FEB et par Snespurve på fo-

derpladsen i haven på Reersø.

GULSPURV 30MAR ser KLU/HBA

10 Gulspurve ved Suserupgård.

RØRSPURV KLU/HBA er 11

Rørspurve i Tamosen.

BOMLÆRKE eller KORNVÆR-

LING HRP 13FEB 12.50 82 stk. Bom-

lærke på Langemark ved Buerup

Bomlærke tegnet af Jon Fjeldså

Følgende læsere har indsendt observationer til Nyt Fra Felten

ABL – Anne Bech Larsen AF – Ann Frost, Boeslunde CK – Christina Kaaber, Reersø CN – Christian Nøhr, Havnsø EHZ – Erik Hansen, Holbæk HBA - Henrik Baark, Sorø HRP – Heidi Rom Petersen, Buerup JB – Jesper Brinkmann, Bjerge JD – Jane Dam, Agersø KL – Kirsten ”Kis” Larsen, Nykøbing S

KLU – Kirsten Laursen, Sorø KMG – Karen Margrethe Gabel, Jy-strup KMN – Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde LS - Lene Solmose, Ubby LSM – Lene Smith, Sorø MJ – Mikkel Jungersen, Alleshave MP – Morten Petersen, Skælskør OB – Ove Brinkmann, Bjerge

OGC – Olaf G. Christiani, Jystrup OL – Ove Larsen, Nykøbing S. PG – Palle Graubæk, Hovvig PJ – Peder Jensen, Døjringe PS - Peter Sørensen SBW – Brian Wielsøe, Ringsted SF – Steen Flex, Mørkøv SKP – Søren Klarskov Petersen, Boeslunde SL – Stig Larsen, Mørkøv

BYGHOLM CAMPING Ved Fuglereservatet “Vejlerne”

Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg

Veludstyrede hytter og værelser

Swimmingpool - Restaurant

ÅBEN HELE ÅRET v/Jytte & Per Dyrmose

BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802

http://www.bygholmcamping.dk e-mail. [email protected]


Tre Havørne i ét kikkertfelt Af Kirsten Laursen

Søndag den 13. marts mødtes 7 kvinder

på P-pladsen ved Suserupgård ved kan-

ten af Tystrup sø, syd for Sorø.

Der blev skrevet historie i DOF Vest-

sjælland, hvor der var premiere på et af

de nyeste tiltag i lokalafdelingen, nem-

lig kvindeture

Der findes kvindeløb med Alt for Da-

merne, cykelture for kvinder som kal-

des Tøserunden, så hvorfor ikke lave

kvinde- eller tøseture i DOF regi.

Vi mødte 7 stærke kvinder op og trod-

sede det dårlige vejr. En af de frem-

mødte kvinder havnede i grøften med

sin bil, men kunne heldigvis selv skov-

le sig fri og møde frem til aftalt tid.

Nogle var ”gamle” kendinge, andre var

på fugletur for første gang.

De store snemængder fra februar må-

ned dækkede stadig landskabet her

midt i marts måned. Vi havde håbet, at

foråret var kommet med den første

Sanglærke, men ikke en eneste af for-

årsbebuderne lod sig vise denne dag.

Vi begyndte turen ved det store hule

træ i udkanten af Suserup skov, hvor

tankerne henledes på H. C. Andersens

eventyr Fyrtøjet, hvor soldaten møder

heksen med det ternede forklæde.

Første stop på turen var bænken i nær-

heden af Suserupgård, hvor der var en

pragtfuld udsigt over Suserupgårdens

marker og Susåens nederste del, inden

åen løber ud i Tystrup sø. I langsomt

tempo og med informationer om fugle-

ne undervejs, bevægede vi os fremad til

kanten af Tystrup sø for at tilse en skal-

lesluger/hvinandekasse, som er hængt

op i et stort træ ved søbredden. Kassen

har desværre ikke haft succes de senere

år, og der må nok et andet tiltag til for

at få en Stor Skallesluger eller en

Hvinand til at yngle i kassen.

Næste stop blev bænken, hvor der var

udsigt over til Tystrup Kirke. Der var is

på størstedelen af søen, hvilket er et

sjældent fænomen her, da søen nogle

steder er op til 20 meter dyb.

En enkelt Rørdrum ved Fiskehuset i

Næsbyholm Storskov på modsatte side

af Susåen kom til syne, hvor den van-

drede langs åen på modsatte bred med

overkroppen i vandret position. Vi

fulgte den nøje alle sammen i vores

kikkerter.

Det var Kis, der fik øje på den sjældne

fugl i det smukke, hvide landskab.

Vi optalte 8 Lille Skallesluger i Susåen.

Disse fugle holder til her om vinteren,

hvor de ofte ses ivrigt dykkende og

fouragerende i det urolige vand, inden

de drager nord på i slutningen af marts

for at yngle i de sibiriske egne. Den

smukke han med de sorte markeringer

omkring øjenpartiet var værd at obser-

vere igennem længere tid.


Næste stop blev fugleskjulet i Tamo-

sen, hvor vi spiste vores medbragte

madpakke med udsigt over de 3 tørve-

grave, som desværre var frosset til og

derfor gav sparsomt med observationer.

Alligevel noterede vi en Blå Kærhøg

(hun) og en Dobbelt Bekkasin.

Vi afsluttede med kaffebord ved P-

pladsen, hvor 3 Havørne svævede højt

over golfbanerne mod nord. Det var en

gammel Havørn med hvid hale samt 2

ungfugle.

Det blev en flot afslutning med Havør-

nene, hvorfor vi blev enige om at gen-

tage succesen i sensommeren.

Næste kvindetur bliver således lørdag

den 3. september kl. 10.30 ved samme

lokalitet.

Om lidt er kaffen klar (foto: Henrik Baark)


Ekskursioner

FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 2. juni. Mødested: P-pladsen mel-

lem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi

går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

UNGDOMSTUR TIL SØNDERJYLLAND. Lørdag den 4. juni. Turledere: Heidi

Rom Petersen og Steen Flex. Vi kører i privatbiler. Madpakke og drikkevarer med-

bringes. Deltagerbetaling: 200.- kr. Ring og hør nærmere hos Steen Flex, tlf. 40 33 44

12, Email-adresse: [email protected]

FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 9. juni. Mødested: P-pladsen mel-

lem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi

går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

BORREBY MOSE. Søndag den 12. juni. Mødested: Borreby Mose ved laden. Tid

kl. 9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi begynder turen med at gå

rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mose

og betragte de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe, Kly-

de, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Skægmejsen hører også til blandt mo-

sens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu

ikke udfløjne unger.- Husk kaffe/te.

FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 16. juni. Mødested: P-pladsen

mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095.

Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

SENIORTUR TIL HOV VIG FUGLERESERVAT. Lørdag den 18. juni. Møde-

sted: P-plads på østsiden af Hov Vig med tilkørsel fra Nakkesiden mod ”Slettemose-

gård”. Tid: kl. 11.00. Turleder: Kirsten Larsen, tlf. 59910372 og Niels Andsbjerg. Vi

går til fugletårnet og videre ud ad dæmningen. Vi kigger efter fuglene i Hov Vig og

lytter efter fuglestemmer. Vi kører videre til Østre Lyngvej og går derefter til det

gamle fugletårn, hvor der er fin udsigt til den store Skarvkoloni. Den medbragte

madpakke spises undervejs. Husk at medbringe kaffe/te.

Tilmelding til Kirsten Larsen, tlf. 59910372.

FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 30. juni. Mødested: P-pladsen

mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095.

Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.


BORREBY MOSE. Søndag den 14. august. Mødested: Borreby Gods ved laden.

Tid: kl.9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi går rundt i området og ser

på fuglene ved godset og den nærliggende mose og fjord. Vi lytter efter Skægmejse

og Vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagttagelse af

Rørhøgen, der træner unger. Mange ænder, gæs og vadefugle. Husk kaffen!

KOREVLERNE I SEJERØBUGTEN. Søndag den 28. august. Mødested: P-

pladsen for enden af Ellinge Strandvej. Tid: kl. 06.00. Turleder: Gert Green, tlf. 6110

7586. Vadefuglenes returtræk er nu i gang. Korevlerne er en fin lokalitet for vadefug-

le på denne tid. Her kan ses Strandhjejle, Mudderklire, Almindelig Ryle m.fl. Med-

bring noget varmt at drikke.

UNGDOMSTUR TIL FALSTERBO. Søndag den 28. august. Turleder: Rune

Tjørnløv, Kirsten Laursen og Henrik Baark. Turen er en endags-tur. Ring og hør

nærmere om turen. Madpakke og drikkevarer medbringes. Deltagerbetaling: 200.- kr.

Tilmelding til Kirsten og Henrik, tlf. 5782 0230.

MEDLEMSMØDE OM DEN NYE KOMMUNALREFORM. Mandag den 29.

august kl. 19.00 på Opalen, Anlægsvej 7, 4100 Ringsted. Se artiklen side 3.

KVINDEFUGLETUR TIL TAMOSEN VED TYSTRUP SØ. Lørdag den 3. sep-

tember. Turleder: Kirsten Laursen. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård, Suserup-

vej 14, overfor Sorø Golfklub. Tid: kl. 10.30. Vi går rundt i det smukke område ved

Suserupgårdens marker og håber at se Isfugl. Måske slutter turen af med Havørne

som sidst, hvor vi så 3 i samme kikkertfelt. Vi indtager vores medbragte madpakke i

fugleskjulet i Tamosen. Tilmelding til Kirsten Laursen, tlf. 5782 0230

BORREBY MOSE. Søndag den 4. september. Mødested: Borreby Gods ved laden.

Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf.58196641. Vi går rundt i

området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå.

Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs.

af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen!

KONGSKILDEMARKED - BYG DIN EGEN FUGLEKASSE –

EN UNGDOMSAKTIVITET. Lørdag den 17. september. Mødested: Kongskilde

Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Kirsten Laursen &

Henrik Baark, tlf. 5782 0230. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan, du

bygge din egen fuglekasse som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr kasse. For unge mel-

lem 8 og 18 år.

Fugletur til Tystrup Sø ledet af Henrik Wejdling (kikkert kan evt. lånes).


KOREVLERNE I SEJERØBUGTEN. Søndag den 25. september. Mødested: P-

pladsen for enden af Ellinge Strandvej. Tid: kl. 07.00. Turleder: Gert Green, tlf. 6110

7586. Vi vil se på vadefugle, svømme- og dykænder. Medbring noget varmt at drik-

ke.

Ungdomsaktiviteter Lørdag den 4. juni: Sønderjylland

Søndag den 28. august: Falsterbo

Lørdag den 17. september: Kongskilde

Rørviglejren holder 25 års jubilæum i påsken 2006 Ungdomslejr på feriekolonien ”Isøre” torsdag den 13. april – lørdag den

15. april.

Bestyrelsen indbyder til et medlemsmøde

om DOF’s fremtidige struktur MANDAG

den 29. august kl. 19.00 på Opalen,

Anlægsvej 7, 4100 Ringsted.

GIV ET BIDRAG TIL BLADSMUTTEN Bidrag kan indbetales til DOF-Vestsjælland girokonto 664-5089


Skader Skader?

Kilde: DOF’s hjemmeside

Det vidste du næppe om skaderne i

haven og i naturen

På den ene side står den vrede nabo:

Nu har skaden tømt solsortens rede for

æg. Og snart er der ingen sangfugle

tilbage i hans have.... Nu kan det snart

være nok! På den anden side viser vi-

denskabelige undersøgelser det mod-

satte. Skaderne har ingen negativ be-

tydning for antallet af småfugle i ha-

verne, snarere en positiv!

Nogle gange er naturen lidt mere kom-

pliceret end det, man umiddelbart ople-

ver med sine egne øjne. Så hvad skal

man egentligt tro om skaden? Fag-

kundskab eller nabosnak? Bedøm selv.

Fakta om skaden

Vægt: 180-240 gram

Størrelse: ca. 46 cm lang(heraf halen

20-25 cm)

Levealder: Maksimalt 15 år, normalt

ca. 3 år. Årligt dør ca. 1/3 af en skade-

bestand.



Skaden hedder egentlig husskade. Den

er nært beslægtet med skovskaden, om-

end de er meget forskellige i udseende.

Skade er et gammelt dansk ord for

spids eller trætop. Skaden hedder skade

på grund af den lange, spidse hale. Og

så sidder den ofte i toppen af f.eks. et

træ.

Skaden er udbredt over hele Danmark.

Den mangler dog på en række småøer

(Sejerø, Femø m.m.) og er sjælden på

flere, større øer (f.eks. Lolland og

Møn). Husskaden findes i hele Europa

samt i Asien nord om Indien til Kina og

på Kamchatka-halvøen. I Nordamerika

findes skaden i Alaska og i Midtvesten.

Antallet af skader er i de sidste 20 år

næsten fordoblet. Men antallet af

ynglepar er ikke steget lige så meget.

Det er nemlig langt fra alle skader, der

formår at tilkæmpe sig et yngle-

territorium. Antallet af skadepar skøn-

nes til ca. 110.000 par. Til sammenlig-

ning er der mere end 1.200.000 solso-

tepar i Danmark. Modsat hvad mange

tror, så har skaden mange fjender og

konkurrenter. Kampen om føden og de

gode redesteder er benhård. Mange

rovdyr er ude efter skaderne: krager,

rovfugle, lækatte, katte osv.

Skaden har en lang jagttid: fra 1/9 til

31/1. Hvert år skydes der 30.-50.000

skader.

Skaden i yngletiden

Skaden er en standfugl, som bliver i

samme område året rundt. De unge

fugle yngler sjældent mere end 5-700

meter fra, hvor de selv blev født.Det er

ikke alle skader, der yngler. Typisk er

det 25-50% af en skadebestand, som

ikke yngler; flest unge fugle. Unge og

underlegne fugle holdes væk fra føden.

70% af ungfuglene dør af sult i deres

første leveår.

De bedste ynglesteder er besat af gamle

og erfarne skadepar med store territori-

er. Fjerner man ét gammelt skadepar,

rykker der normalt 2-3 nye par ind.

Skadereden kan blive meget stor. Den

benyttes og udbygges af det samme par

i mange år. Allerede midt på vinteren

begynder de at bygge på reden. Skaden

får ét kuld unger om året. Skaden læg-

ger op til 6-7 æg. Kuldet er fuldlagt fra

først i april til først i maj. Hunnen ruger

i 17-18 dage, mens hannen fodrer og

holder vagt. Ungerne forbliver i reden i

3-4 uger og fodres af begge forældre.

Et "skadeting" eller "skadebryllup"

samles, hvor en eller begge mager er

væk. Så samles en masse skader, som

alle prøver at komme til. Der yngler

færre skader dér, hvor der er mange

skadereder. Så medmindre man ønsker

flere ynglende skader, skal man lade

rederne være! En skaderede er for et

husvildt" skadepar signal om, at territo-

riet er optaget. I områder med mange

birketræer med heksekoste" er der fær-

re skadepar. Skaderne tror, at det er

skadereder.

Skadens føde

Skaden har et meget stort og varieret

menu-kort. Om vinteren er 75-80%

planteføde: frø, rødder, knopper, fugle-

foder - foruden lidt dyrisk føde. Om

sommeren lever den mest af dyrisk fø-


de: snudebiller, løbebiller, sommerfug-

lelarver, fluer, stankelbenslarver, ed-

derkopper, regnorme, snegle og hvad

der ellers byder sig. Altså masser af de

smådyr, som mange anser som skade-

dyr i haven.Skaden kan også æde større

dyr. Mus samt fugleæg og fugleunger

udgør op til 8% af føden (normalt 2-

4%) i de uger af året, hvor der er mus,

æg og unger. På årsplan udgør mus og

fugle langt under 1%.

Flere småfugle = flere skader!

Skadens naturlige levested er åbent

land med store træer. Især i villakvarte-

rer og parker yngler der mange skader.

Parker og haver er noget af den mest

fuglerige natur, vi har i Danmark. Her

kan der yngle op mod 2.000 par små-

fugle pr. km². I mange fuglerige løv-

skove yngler der 1.000-1.500 par små-

fugle pr. km² - og næsten ingen skader.

Selvom skaden kan æde fugleæg og -

unger har det reelt ingen betydning for

antallet af småfugle. Faktisk yngler der

flere småfugle dér, hvor der også er

skader! Når haven er god for småfugle-

ne, er den også god for skaderne - og

omvendt. Ovenikøbet er antallet af

småfugle-unger det samme eller endog

større i områder, hvor der er skader.

Et par eksempler: Ringduen placerer

sin rede meget åbent. Men alligevel er

antallet af ringduer dobbelt så stort i de

haver, hvor der også er skader. Og du-

erne får mindst lige så mange unger på

vingerne. Solsorten har det på samme

måde. Dens naturlige levested er sko-

ven. Solsorten er i dag den almindelig-

ste ynglefugl i haverne; talrigere end i

skoven. Og have-solsortene får flere

unger end skov-solsortene. Dels er ha-

verne for solsorten et (endnu) bedre

levested end skoven; dels er solsortene

- og de andre småfugle - bedre til at

skjule reden i områder, hvor der er ska-

der. Det beskytter mod alle slags rov-

dyr.

Naboens kat...

Det er især de åbne fuglereder, der er

udsat for redetyve - f.eks. rederne hos

solsort, sangdrossel, grønirisk og duer.

Mejser, stære og andre fugle, der yng-

ler i kasser og huller i træerne, er meget

mindre udsatte. Ud af 100 åbent-

liggende fuglereder i haver og parker,

vil de 15 blive røvet af skader, 20 af

andre rovdyr, f.eks. naboens kat. De

øvrige 65 reder vil blive ladt i fred.

Fuglenes unge-produktion er meget

stor, netop fordi så mange af ungerne

ikke overlever. Et solsorte-par får 8-12

unger om året. Næste forår er der kun 2

solsorte tilbage.

Flere hundrede haveejere talte havefug-

le for DOF i 1993-95. Derfor ved vi nu:

Der er flere fugle i haver med skader

end i haver uden skader. Det gælder

både små og store haver.

Afgør skaden antallet af fugle i ha-

ven?

Der er en lang række faktorer, der be-

stemmer, hvor mange småfugle, der

yngler i en have: Mængden af føde

(især om vinteren); kulde; regn; syg-

domme; mængden af redesteder og re-


dekasser; konkurrencen mellem de for-

skellige fugleater; sprøjtning (al sprøjt-

ning har samme effekt: færre fødeem-

ner); hvor "velfriseret" haven og græs-

plænen er; katte og andre rovdyr. Ska-

den er kun én faktor blandt mange. De

fleste havefugle yngler og søger føde i

et område, der er meget større end en

almindelig parcelhushave. Derfor kan

man heller ikke forvente, at alle have-

fugle yngler i hver enkelt have. Har

man et skadepar i sin have, er der god

chance for, at de andre havefugle yng-

ler inde hos naboen. "Problemet" er

altså ikke skaden selv, men at den yng-

ler i ens egen have og ikke inde hos

naboen. Men for fuglene i haven gør

skaden ingen forskel.

Skaden er gået frem siden 1976. Det

samme er de fugle, som er mest udsat

for at få reden plyndret af skader: grøn-

irisk, ringdue og solsort!

Et lille regnestykke:

Et solsorte-par får 8-12 unger. Hvis 10

unger overlever og yngler næste år, og

deres 10 unger overlever og yngler osv.

- så vil det på 10 år blive til 97.656.250

solsorte-unger - eller næsten 100 sol-

sorte pr. have i Danmark!

Tegning: Jon Fjeldså

Udvalg:


Ungdomsudvalg: Rune Tjørnløv

(kontaktperson)

Kirsten Larsen

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Steen Flex

Peter Løn Sørensen

Seniorudvalg: Kirsten Laursen

Kirsten Larsen

Magnus Bang Hansen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)

Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Kirsten Laursen

Revisor: Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Henrik Baark

Fuglenes dag- Rolf Lehrmann

Koordinator:

Caretakerkoor- Henrik Wejdling

dinatorer: Torben Dyhrberg

Naturpolitisk- Henrik Wejdling

Udvalg: Torben Dyhrberg

Det Grønne Råd: Torben Dyhrberg

Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen

Jørgen Madsen

Torben Dyhrberg

suppleant: Inger Nielsen

Friluftsrådet: Eva Nielsen

suppleant: Peter Løn Sørensen

Medlems- Henrik Baark

registrering:

Punkttællings- Søren Harding

koordinator

DOF-base: Henrik Baark

Sløruglegruppe: Steen Flex

Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling

Suppleanter i Rolf Lehrmann

Bestyrelsen: Peter Løn Sørensen

Hjemmeside: Inger Nielsen

Søren Harding

www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Haslev: Leif Tureby: Tlf. 56 31 60 95

Jyderup: Anette Sonne Tlf. 59 50 20 95

Ringsted: Inger Nielsen Tlf. 57 61 11 47

Skælskør: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41

Sorø: Christian Elbek

Rolf Lehrmann

Tlf. 57 82 00 22

Tlf. 57 83 58 89

Afsender:

Holbæk: Knud Nielsen Tlf. 59 18 84 19

B

http://www.dof-vestsjaelland.dk/


BLADSMUTTEN

Drosselvej 2

4180 Sorø

Hvordan går det med Caretakerprojektet og vores vig-

tigste fuglelokaliteter? Møde i Haslev den 8. juni. Se side 14

KVINDEFUGLETUR – TAMOSEN Lørdag den 3. september

ADRESSELISTE Bestyrelsen

Magnus Bang Hansen

Formand

Møllebakken 16

4400 Kalundborg

tlf. 59 56 57 11

Henrik Baark

redaktør

Drosselvej 2

4180 Sorø

tlf. 57 82 02 30

Jørgen Madsen

Risvangen 3, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 57 61 46 99

Kirsten Laursen

Næstformand

Drosselvej 2

4180 Sorø

tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling

sekretær

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle

tlf. 51 26 90 56

Inger Nielsen

Roskildevej 66, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 57 61 11 47

Heidi Rom Petersen

kasserer

Hallebyorevej 8

4450 Jyderup

tlf. 58 25 05 05

Torben Dyhrberg

Elme Allé 36, 2. tv.

4220 Korsør

tlf. 29 29 26 91

Eva Nielsen

Marievej 55

4300 Holbæk

tlf. 59 43 17 65

Documents

Bladsmutten 2 2005