Bladsmutten 4 2006

BLADSMUTTEN 34. ÅRGANG NR. December 2006

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

2 BLADSMUTTEN 4/2006

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk forening i Vestsjællands Amt). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjællands

Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i

abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmut-

ten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Magnus Bang Hansen

Drosselvej 2 Møllebakken 16

4180 Sorø 4400 Kalundborg

Tlf./fax: 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

INDHOLD

Fortiden, fuglene og fremtiden............................................................................................................. 3

DOF´s store medlemsfest ..................................................................................................................... 5

Ode til en kær ven og livsledsager – Ode til DOF ............................................................................... 6

Våge-obs 2006: Vandrefalkene løb med billedet – og en Allike!...................................................... 12

Fugletur med Fiskeørn ved Valsølille Sø ........................................................................................... 14

Herlig kvindefugletur til Agersø ........................................................................................................ 16

Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 18

Isfugleprojektet i Tamosen ................................................................................................................. 23

Kongskildemarked ............................................................................................................................. 25

Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 26

Svar til Bo Tureby .............................................................................................................................. 29

Forsiden: Skægmejser tegnet af Brian Zobbe

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 655

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse.

Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMTUUTN 4/2006 3

Fortiden, fuglene og fremtiden - tid til politisk klarsyn og handlekraft i Åmosesagen v/Magnus Bang Hansen, formand for DOF-Vestsjælland

Det kan næppe undre nogen, at vi orni-

tologer i Vestsjælland i vores hørings-

svar til Skov- og Naturstyrelsens skit-

seprojekt for naturgenopretning af

Åmosen har anbefalet den løsning, der

resulterer i den højeste vandstand, nem-

lig det såkaldte ’Scenarie 4’. Det vil

være ubetinget bedst for fuglene – især

de arter, som Danmark besidder et in-

ternationalt ansvar overfor. Vi har også

sagt, at vi ikke vil modsætte os en evt.

udtagelse af Garbølle Nørremose af det

samlede projekt, dersom det vil kunne

fremme processen. Men vi har i den

forbindelse stilfærdigt udtalt, at det

selvklart vil give mindre miljø for pen-

gene.

I virkeligheden kunne vi som fuglefolk

blot have lænet os tilbage og foreslået,

at de mange penge, der er politisk vil-

lighed til at binde i halen på naturgen-

opretningsprojektet i form af bl.a. er-

statning til lodsejerne, blev kanaliseret

til egne af landet, hvor der er slet så

stor vrangvillighed overfor natur. Vi vil

nemlig få vores fugleområde under alle

omstændigheder – blot vil der gå nogle

hundrede år. Fuglene – eller i hvert fald

en række af dem - vil nemlig indfinde

sig i Åmosen i takt med, at den lang-

somt forsumper som følge af terræn-

sætninger og tilbagetrækning af land-

brugsdriften, når landbrugsstøtteord-

ningerne med tiden bortfalder!

I den ophedede debat har der hele tiden

manglet en nøgtern beskrivelse af det

’0-scenarie’, som modstanderne så

indædt forfægter. Hvis politikerne væl-

ger at gøre ingenting nu, så vil det med

tiden blive en afart af ’Scenarie 4’, der

bliver til virkelighed over de næste år-

hundreder, blot uden plejeforanstalt-

ninger.

Forskellen på det scenarie 4, som

Skov- og Naturstyrelsens projektskitse

opridser, og så et ’0-scenarie’, som dy-

best set er det, kritikerne af genopret-

ningsprojektet taler for, er imidlertid

den væsentlige….

at de enestående arkæologiske

forekomster vil gå tabt, inden

vandet indfinder sig,

at fuglelivet kun meget langsomt

vil blive begunstiget og aldrig nå

de højder, som skitseprojektet

giver mulighed for,

at faren for massiv indvandring

og spredning af aggressive, inva-

sive arter (f.eks. bjørneklo og

gyldenris) under en langstrakt

forsumpningsproces uden pleje

vil være overhængende, og..

at såvel de privat- som sam-

fundsøkonomiske tab vil være

anseelige.


DOF-Vestsjælland har derfor i sit hø-

ringssvar indtrængende henstillet til, at

de ekstremt kortsigtede og ekstremt

lokale interesser, der har været artikule-

ret imod naturgenopretningen, ikke vil

blive tillagt betydning ved beslutningen

om dette enestående projekt.

Åmoseprojektets konsekvenser stræk-

ker sig i tid og rum langt ud over den

andedams-diskussion, vi har været vid-

ner til i de seneste måneder, og som

alene har gået på et antal lodsejeres

selvfølgelige og fuldt forståelige væg-

ring mod at få vand på deres jord nu og

her.

Nu må det være op til ansvarsfulde po-

litikere at hæve sig op over dette

miskmask og indse, at Åmoseprojektet

ikke blot strækker sig langt ud i fremti-

den, men i virkeligheden også 6.000 år

tilbage i tiden. At det vil begunstige

ikke blot hele den danske befolkning,

og at det – måske især hvis det ikke

gennemføres! - også vil sætte sig spor

på globalt plan, både hvad angår fugle-

ne og arkæologien.

En fugleart som Engsnarren, der er tru-

et på verdensplan, vil her finde rum for

adskillige ynglepar, og de vil få følge-

skab af andre arter, der er truet på eu-

ropæisk eller nationalt niveau. For arter

som f.eks. Sangsvane vil den våde

Åmose tiltrække langt over 1 % af den

samlede bestand på Sangsvanernes

trækrute gennem Danmark, og Traner-

ne vil med al sandsynlighed finde deres

første Sjællandske yngleplads her. Og

så vil mosens uhyrlige myriader af ef-

terladenskaber fra stenalderen i al

fremtid kunne danne bro mellem fortid

og fremtid ved at gemme på oldsager,

som vi langtfra forstår at tolke i dag.

Chancerne for at opnå alt dette for-

skertses hvis politikerne i en misforstå-

et forståelse af nærdemokrati vælger at

lytte til de få nu og her, og glemmer at

lytte til resten af Danmark og Verden –

og måske mest af alt til alle dem, der

ikke er født endnu!

Tegning ca. 1875 af H. C. Nielsen


DOF’s store medlemsfest I anledning af DOF’s 100 års jubilæum blev der holdt fest på Holmen i Køben-

havn lørdag den 14. oktober.

Af Henrik Baark og Kirsten Laursen

Der var omkring 400 DOF medlemmer,

som havde tilmeldt sig festen. Vi mød-

tes ved ankeret i Nyhavn mellem

17.00- 17.45 for at blive sejlet med

Havnerundfarten over til Hald D på

Holmen.

Vi blev modtaget med en velkomst-

drink og havde den første time mulig-

hed for at hilse på gamle foreningsven-

ner fra nær og fjern. Aldrig før har vi

set så mange festklædte ornitologer

samlet på ét sted. Henrik Wejdling fra

Hovedbestyrelsen og DOF Vestsjæl-

lands bestyrelse holdt en meget under-

holdende hyldesttale til DOF, som kan

læses på side 6 i dette blad, Ode til en

kær ven og livsledsager. Efter talen

skulle vi samlet hylde foreningen, hvor

Henrik Wejdling opfordrede alle delta-

gerne til i stedet for et hurra at sige -

quaq quag – den lyd, som Skarven si-

ger. Det skal fortælles her, at det lyder

meget morsomt, når 400 mennesker

siger sådan på én gang.

Efter velkomsttalen var der intimkon-

cert med Randi Laubek, hvorefter vi fik

en meget lækker middag fra Meyers

Køkken. Da Meyer befandt sig på

Grønland og derfor selv var forhindret i

at komme for at præsentere middags-

menuen, måtte han i stedet for træde

frem på en storskærm, hvor han fortalte

om al den lækre mad, vi skulle nyde de

næste par timer. Alle råvarer var natur-

ligvis økologiske.

Under middagen blev der holdt en ræk-

ke taler. Formanden for DOF Fyn

Flemming Byskov holdt tale på vegne

af alle lokalafdelinger, og fremhævede

det store arbejde som afdelingerne yder

i forhold til DOF. Flemming mindedes

især den tidligere formand i DOF, Lo-

renz Ferdinand, der for omkring 30 år

siden tog initiativ til at oprette lokalaf-

delingerne i hele landet. Erik Kramshøj

var aftenens toastmaster.

Efter middagen var der dans til rock-

bandet MAX 60. Aftenens meget vel-

lykkede arrangement sluttede kl. 02.00

Tegning: Peter Løn Sørensen


Ode til en kær ven og livsledsager – Ode til DOF Af Henrik Wejdling

At opgive ævred har aldrig ligget til

DOF. Ej heller at hvile på laurbærrene.

Det sidste ville være synd for bærrene

og begge dele ville være synd for efter-

tiden. For er der noget, der har kende-

tegnet DOFs 100-årige historie, så er

det den utrættelige kamp for at sikre

fugle og natur for eftertiden. Endskønt

sejrene har været mange, er ønskerne

nu i anledningen af foreningens 100-års

jubilæum mindst lige så mangfoldige.

For vi slæber fortsat rundt med en

kæmpegæld til eftertiden i form af fa-

tale svigt i den måde, vi håndterer vo-

res omgivelser på, og den natur - eller

rettere mangel på samme - vi dermed

overlader efterkommerne:

Brushaner tegnet af Jon Fjeldså

Engfugle som Vibe, Engryle, Stor

Kobbersneppe og Brushane skranter og

er på vej ud af landskabet. Netop det

halvkulturlandskab, som dansken gen-

nem 6000 år har beredt dem, men nu

tydeligvis ikke længere under dem.

Storken gør forkølede forsøg på at være

dansk ynglefugl ved at hævde sin til-

stedeværelse på denne udpost som en

anden Thule-ekspedition. De store

havdykænder som ederfugl og fløjl-

sand, hvoraf vi huser store andele af

verdensbestanden, går tilbage i antal,

og rovfugle som Duehøg og Rød Glen-

te er under pres som følge af jagtinte-

resser og uhæmmet brug af musegift i

skovbruget.

Det var jo ellers specielt rovfuglenes

kranke skæbne, der lå de stovte folk på

sinde, som for nu præcis 100 år siden

kaldte til stiftende generalforsamling i

Dansk Ornithologisk Forening – med

’th’, selvfølgelig. Det var jo ikke en

hvilken som helst fugleklub, der blev

etableret. Og det har mangen en politi-

ker siden da måttet sande.

Med køligt videnskabeligt belæg har

foreningen gang på gang kunnet doku-

mentere sine synspunkter og forbed-

ringsforslag, og mangen en lovparagraf

til beskyttelse af fugle og natur er sme-

det over den sydende esse af data og

viden, som DOFs utrættelige, viden-

skabelige arbejde i al beskedenhed har

muliggjort.

Først og fremmest er alle rovfugle og

ugler blevet totalfredet, og samme vej

er det gået med trods alt langt hoved-

parten af de danske fuglearter, hvoraf

kun nogle få håndfulde i dag må jages

(endskønt nogen af os sandt for dyden

gerne så, at det var færre). Siden er hele

områder af havet og landet blevet ud-


lagt til beskyttelsesområder, og mange

af dem med jagt- og forstyrrelsesfrie

kerneområder, der er udlagt som vildt-

reservater i et landsdækkende netværk.

Det giver de enorme overtrækkende

bestande af først og fremmest vandfug-

le fra det høje nord nogle – godt nok få

og små, men dog kærkomne – åndehul-

ler eller refugier at søge tilflugt i. Li-

sten over skadevoldende vildt er krym-

pet til ukendelighed, udyrket natur som

søer, moser, heder, overdrev og enge er

blevet beskyttet, og den uetiske falke-

jagt med afledt faunakriminalitet i ind-

som udland har til dato fået holdt stolen

for døren – endskønt stærke kræfter nu

er parate til at sparke såvel stol som dør

ind!

At DOFs vise fædre dengang i 1906

skulle vælge lige netop Viben som logo

for foreningen, har næppe været tilfæl-

digt. Viben har været kendt og skattet

blandt enhver i datidens bondekultur.

Denne kække vadefugl har utvivlsomt

slået sine volter i hobetal over agrenes

græssende kreaturer, og dens skrig har

lydt talrigt i månelyse vårnætter, når

fuglene med luftakrobatiske manøvrer

hævdede deres territorier.

At de samtidig skulle vælge ét af de

sørgeligste symboler på det industrielle

landbrugs pervertering af landskabet,

har næppe været tiltænkt eller forudset.

Den fordums så udbredte fugl hutler sig

i dag igennem på de få og små engarea-

ler, som skiftende landbrugsstøtteord-

ninger trods alt har efterladt.

Da danskerne for år tilbage blev opfor-

dret til at vælge en nationalfugl, var

viben godt nok nomineret, men ukendt

af de fleste, som symptomatisk nok for

dansken valgte den stærkt territoriale

Knopsvane i stedet! Og lige så symp-

tomatisk var det, at nationen i den for-

bindelse ramtes af et kollektivt, histo-

risk hukommelsessvigt, og ganske for-

trængte, at vi på det tidspunkt allerede

havde en nationalfugl, nemlig sanglær-

ken, der også er en agerlandsart i krise.

Måske godt det samme – en national-

fugl af lånte fjer havde dog været en

skændsel!

At dvæle ved det danske og de danske

fugle viser sig hurtigt utilstrækkeligt,

thi fuglene kender som bekendt ingen

grænser.

Fuglene fandt faktisk på det der med

globalisering nogle millioner år før os!

At udnytte føderessourcerne globalt

ved at flyve ud mod polerne i disses

respektive sommertider, var genialt og

har utvivlsomt betydet langt større fug-

lebestande. Og ikke mindst har det sat

lille Danmark på Verdenskortet som én

af klodens centrale flaskehalse for

trækkende og overvintrende fuglebe-

stande fra Skandinavien, Grønland og

Sibirien.

Lige såvel som vi som børn og senere i

livet indigneret får læst og påskrevet

om, hvordan sydeuropæerne skånsels-

løst nedslagter ’vores’ trækfugle, lige-

sådan lærer de russiske skolebørn i de

centralrussiske tundraområder i dag

om, hvordan de vandfugle, som de


Landskab med Viber tegnet af Brian Zobbe

hæger om på ynglepladserne, flyver til

Danmark og her udsættes for noget af

Europas mest intensive jagt – herunder

fri havjagt - i vintermånederne. Antallet

af skudte vandfugle pr. ha er nemlig

mindst lige så stort i Danmark som i

f.eks. Italien, der dog ellers turde være

det onde dyr i åbenbaringen i vores be-

vidsthed.

Vi sidder her som en lille transistor i et

elektronisk kredsløb, der med ganske

små ændringer i impulser kan styre

meget store strømme, læs: bestande.

Eksplosionen i den Mørkbugede Knor-

tegåsebestand som følge af totalfred-

ning i Danmark er et godt eksempel!

DOF har haft og vil i al fremtid have

mange opgaver og forpligtelser i for-

hold til overvågning og beskyttelse af

de af verdens trækkende bestande, som

gæster vores lille frimærke. Fuglestati-

oner, cartakergrupper og punkttællere

sætter globale fodspor, når de tæller,

beskytter og råber vagt i gevær. En væ-

sentlig opgave kunne være at fjerne den

plet på vores renommé, som de russi-

ske skolebørn nu har som pensum!

Men det er ikke kun de fugle, der gæ-

ster vores frimærke, vi påvirker i sti-

gende grad.

Nu globaliseres også vi selv. Dels dra-

ger vi til egne af kloden med tætte eller

unikke fuglebestande, hvor vi begej-

stres og henføres ved synet af denne

mangfoldighed og de mange mærkvær-

dige afskygninger, vore fjerede venner

kan fremstå i. Dels – og måske endnu

vigtigere - sætter vi os stadig dybere

økologiske fodspor kloden rundt, alene

gennem vores daglige forbrugsræs.

I takt med, at vi bliver dygtigere og

dygtigere til at flytte forurenende pro-

duktion og ressourceudvinding til fjer-

ne egne af klode – og omskabe vores

eget lille kolonihavelandskab til noget,

der mere og mere ligner en valgplakat

for Dansk Folkeparti – oplever vi en

omsiggribende boomerangeffekt i form

af trækfugle, der udebliver efter vinter-

opholdet i de selv samme egne: Den

Rødryggede Tornskade, Hedehøgen,

Bynkefuglen, Gulbugen – talrige er de

Afrikatrækkere, der klarer sig rigtig

skidt. Dels selvfølgelig fordi vi hverken

kan finde ud af at skabe eller bevare


egnede forhold for dem hos os selv –

men i måske langt højere grad fordi vi

heller ikke kan finde ud af at praktisere

en anstændig politik overfor de ikke-

vestlige lande, hvor ’vores’ trækfugle

overvintrer. Vi udbytter dem bare i ste-

det på skrømt.

Og fra alene at sætte fodspor i egen

baghave er fodsporene efter vi danske-

res forbrug blevet et globalt fænomen –

det gælder f.eks. fra kobberminerne i

Papa New Guineas regnskove over

Amazonas og Rumæniens guldminer til

minerne i Donanas opland i Sydspanien

– alle påvirker de det lokale og træk-

kende fugleliv i uhørt grad – men sjæl-

dent sættes det i forbindelse med vores

uhæmmede brug af ædelmetalholdig

elektronik (og talentløse mangel på

genanvendelse heraf). Det samme kan

siges om vores umådeholdende tekstil-

forbrug, der lægger beslag på stadig

flere arealer til bomuldsdyrkning, og

vores i bogstaveligste forstand griske

holdning til svinebrug, som nu konver-

terer omsiggribende områder af den

nordargentinske regnskov til sojamar-

ker – alene for at skaffe mineraler og

proteiner nok til vores bacon- og flæ-

skeeksport!

Når vi gøder vores marker med impor-

teret kunstgødning, fortrænger vi

Bramgæs fra Kola-halvøen, hvor fosfo-

ren brydes. Drikker vi konventionelt

dyrket kaffe, udrydder vi kolibrier i

Colombia. Spiser vi laks fra norske

havdambrug, stjæler vi føden fra alba-

trosserne langs Chiles kyster, hvor fo-

der til laksen indfanges. Fodrer vi fugle

med konventionelle margarineblandin-

ger i Ballerup, udrydder vi Sanglærker

i rapsmarkerne i Polen. Det er globali-

sering i en nøddeskal!

Med denne viden besidder DOF en

central nøgle til forståelsen af globali-

seringen og dens konsekvenser. Nu

gælder det så bare om at bruge nøglen

til at åbne døre i danskernes såvel som

alle andre folkeslags bevidsthed!

Jeg ser et DOF i fremtiden, som forstår

at sætte fuglene på dagsordenen lokalt,

nationalt og globalt – fra Kalundborgs

kolonihaver til Kuala Lumpurs kyster.

Jeg ser et DOF, som både indsamler og

overfører viden og metoder til over-

vågning og organisering, som bidrager

aktivt til oprettelse af caretakergrupper

overalt på kloden, hvor der er noget at

’take care of’, og som sikrer udveks-

ling mellem danske og udenlandske

caretakere i et stadig større omfang.

Jeg ser et DOF, som sikrer, at hver

gang historien om fuglene og globalise-

ringen fortælles i Tanzanias Uluguru-

bjerge, så fortælles den samtidig i Us-

serød, Rønne og Malaysia.

Jeg ser et DOF-Travel, hvis rejseaktivi-

teter målrettes mod steder og samar-

bejdspartnere, hvor de rejsende kan

gøre en forskel ved at tælle og overvå-

ge - og først og fremmest ved at vise

interesse, respekt og ydmyghed overfor

de storslåede naturområder og engage-

rede fuglefolk, verden byder på.


Vi har en forening, vi kan være stolte

af og lykkelige for – ja, nogen af os kan

faktisk ikke rigtig finde ud af, om det

er os der har foreningen, eller den der

har os.

Meget er nået – men mange og meget

trænger til at blive nået, når festen er

forbi. Et sidste formanende ord, inden

vi slår gækken løs:

Så længe dette land fostrer børn, der

ikke har – og næppe heller nogensinde

får - en Kinamands chance for at ople-

ve….

- Vibernes sælsomme leg over en-

gene i månelyse april-nætter,

- Lyden af trækkende Krikænder i

stjernebestrøet septembernat.

- Koget af tusinder af Ederfugle,

der går på vingerne over rimtåget

februarhav.

- Sælsomt brummende Skovsnep-

pe mod ferskenhimmel over

skovbrynet i lune majaftner.

- Isfuglens lynsnare glimt, dér lavt

over åens dampende løb en vin-

terdag.

- Hejrens dovne vingeslag over

ådalen, afbrudt af umiskendelige

vræl.

- Rørhøgehannens aflevering af

bytte til hunnen – dér, skyhøjt

over redestedet.

- Tusindvis af Ryler tatoverer

slikbunden ved lavvande, eller

trylle med luftakrobatiske syn-

kronvendinger i sort/hvide blink

dér fjernt mod kimmingen.

- Vandrefalken accelererer og

eksplodere i en sky af dun, når

duen rammes.

- Havørnen kredse majestætisk –

om end ikke særlig billedskønt -

mod blå martshimmel.

- Nattergalesang i lune juninætter

– i duet med grønne frøer og ak-

kompagneret af dansende elver-

piger.

- Rørdrummens hule flaskepust fra

rørskoven i stille aprilnætter.

- Vandriksernes maveknurren og

grisehyl, når de i det skjulte træ-

der dansen i rørskovens dyb.

- Lyden af trompeterende Traner,

skyhøjt over byens tage i maje-

stætisk kredsflugt en aprildag.

- Musvåger i sejlende spiraler over

efterårsspraglede skovbryn.

- Hvepsevågen hævde sit territori-

um på spøjst roterende vinger

over grønne bøgetage.

- Stærene formørke den synkende

sol over Tøndermarsken, for- og

efterår – med såvel som uden be-

skyttet varemærke.

- Den Rødryggede Tornskade

spidde oldenborrer på hvidtjørn

– eller pigtråd, hvis den er lidt

moderne.

- Ravnens klageråb i tyst vinter-

skov.

- Fjordternen afleverer sin kurtise-

ringsfisk til grydeklar hun på en

bundgarnspæl.

- Dværgternen kaste sig med akti-

ve vingeslag i bølgen på evig

jagt efter hundestejle.

- Fiskeørnens vagtsomme musen,

styrtdyk og triumferende vinge-


slag fri af vandfladen med bytte i

fangerne i augustdage.

- Spovefløjt over grå klit i juli.

- Kortnæbbede Gæs i tusindtal ved

vintertide i det vestjyske - med

rappe vingeslag og evigt snak-

kende budskaber fra det arktiske.

- Skarven prale af sin hvide lårplet

i det gryende forår.

- Slørugle flænse spædbørn i dyb-

sort nat ved lade.

- Sandløbere følge bølgeskvulpet

op og ned ad sandstranden – som

de sikkert har gjort det i årmilli-

oner.

- Dobbeltbekkasiner i humrende

spil på kryds og tværs mod rosa

aftenhimmel.

- Kjover jagte terner med bytte,

dér i havstokken.

- Sortspættens dumpe hamren og

hæse skrig – og nu og da (ind-

rømmet: alt for sjældent!) et

glimt af rød kalot i skovens dyb.

- så længe opvoksende generatio-

ner ikke uden videre har chancen

for at opleve dette, og så længe

trætte gamle mænd (og nu også

kvinder…) er sat til at passe på

det al sammen, så har DOF en

berettigelse og en mission!

Lad os derfor udbringe et trefoldigt

hurra for den gamle dame – men lad

det i dagens anledning være med fugle-

nes sprog. Og intet ville vel være mere

passende på en dag som denne end at

anvende Skarvens sprog, eftersom for-

eningen har så mange karaktertræk til-

fældes med denne prægtige fugl : Den

er udskældt, men bedre end sit rygte,

den er en fantastisk overlever (’hole in

one’), den har en fantastisk tilpasnings-

evne – har f.eks. lært sig at klatre i træ-

er trods årefod! – og så vokser der altid

noget fantastisk smukt frem, hvor den

har været!

DOF længe leve!

Skarv tegnet af Brian Zobbe


Våge-obs 2006: Vandrefalkene løb med billedet – og en Allike! - og broen er en nitte i stille og sigtbart vejr

v/Henrik Wejdling

Vandrefalk tegnet af Brian Zobbe

DOF-Vestsjællands store trækfugledag

ved Storebælt den 15. oktober 2006

kom til at stå i Vandrefalkenes tegn

med ikke mindre end 5 forskellige fug-

le set langs Storebæltskysten. Ubetin-

get størst blev oplevelsen ved Store-

bæltsbroen:

Bedst som fuglefolkets overvågning af

rovfugletrækket skulle til at tage sin

begyndelse, blev gruppen af optællere

og gæster udsat for en veritabel meteor-

regn af styrtdykkende Alliker, der søgte

tilflugt i træerne omkring observatører-

ne. Få øjeblikke forinden havde man

ellers kunnet se de selv samme fugle

begive sig lidt nølende ud over bro-

fæstet i stor højde med kurs mod Fyn.

Årsagen til det mærkværdige optrin

hang tilbage på himlen som det eneste:

En voldsomt baskende Vandrefalk med

en nyslået Allike i fangerne!

Med denne drømmestart, der fik selv

de mest garvede fuglefolk til at tabe

både næse og mund, var der lagt op til

en forrygende fødselsdagsfest for DOF,

som netop den dag fyldte 100 år. Men

optællerne ved broen måtte resten af

dagen spejde forgæves efter de store

mængder af rovfugle: I det stille, for-

trinsvis overskyede og termikløse vejr

var broen simpelthen en nitte. 1 (én)

Musvåge trak ud, mens fem andre fort-

satte mod syd. Til gengæld passerede

både Rørhøg, Blå Kærhøg og Fjeldvåge

– men alle med kurs mod syd, og kun

et par Spurvehøge trak målrettet ud

langs broen. Tillige i øvrigt med flokke

af Alliker, Stære og enkelte Krager og

Råger.

Derved blev Storebæltsbroen det ud af

fire observationssteder fra Stigsnæs i

syd over Broen til ’Flasken’ ved Reersø

og Røsnæs’ aller yderste spids i nord,

der kunne notere det færreste antal ud-

trækkende rovfugle: Stigsnæs blev så-

ledes topscorer med 342 udtrækkende

Musvåger, ikke mindre end 3 Vandre-

falke og en Rød Glente samt 6 Spurve-

høge, ’Flasken’ kunne melde om


ikke mindre end 63 sydtrækkende

Musvåger – som må være fortsat til

Stigsnæs uden at vende ud forbi Hals-

skov og broen - og også her en rastende

Vandrefalk, der skabte panik blandt

vade- og andefugle. På Røsnæs’ spids

endte i alt 19 Musvåger med at trække

ud mod det solbeskinnede Samsø, der

lå derovre og lokkede.

Formålet med den tilbagevendende re-

gistrering af rovfugletrækket over Sto-

rebælt er at få afklaret om – og i givet

fald under hvilke vejrmæssige betingel-

ser – Storebæltsbroen virker som en

’træk-leder’. Ved at gentage registre-

ringen den første søndag i efterårsferi-

en år efter år, får lokalafdelingen efter-

hånden opbygget data for alle tænkeli-

ge vejrsituationer. Og inden for de næ-

ste 100 år vil man kunne sige ret præ-

cist, hvornår ’broen trækker’. De meget

foreløbige indicier efter nu seks års re-

gistreringer, tyder på, at broen virker

som en kærkommen sikkerhedsline for

Musvåger ved noget kraftig nordvestlig

vind, hvor fuglene aktivt må baske op

mod vinden. Men der skal mange flere

observationer til, førend noget kan si-

ges med sikkerhed. Sikkert er det imid-

lertid, at Kragefugle, Duer og Stære

med stor forkærlighed trækker langs

broen – snart sagt uanset hvilket vejr,

det er.

Ud over de trækkende og rastende rov-

fugle kunne de mere end 80 optællere

og gæster, der i dagens løb mødte op på

de fire observationsposter, glæde sig

over mange andre fugle. Bjergvipstjert

blev set både ved broen og Stigsnæs.

Alm. Ryle tegnet af Brian Zobbe

Ved Flasken gjorde en Stor Tornskade

stor lykke, idet den længe lod sig be-

skue. Her var også et halvt hundrede

Hjejler, 10 Fiskehejrer, 8 Spidsænder,

en Rørhøg, en Tårnfalk, en god snes

Almindelige Ryler og ikke mindre end

576 Bramgæs. Også ved broen sås

Bramgæs – i alt 350, som holdt til på

Lejodden nord for brofæstet, og mange

af dem fløj ind og græssede på marken

lige ud for observatørerne. Af og til gik

en sky på over 1000 Hjejler og halvt så

mange Viber på vingerne over Lejod-

den og skabte ved formationsflyvning

smukke figurer på nordhimlen. Og så

vimsede en eller to Skærpibere rundt

mellem kystens store sten. På Røsnæs

gjorde en Spættet Sæl lykke, da den

kiggede ind til fuglefolkene, og det

samme gjorde to Tejste og en Lom,

ligesom 300 Alliker, 200 Grønsiskner

og 150 Stære tog turen ud over vandet.

En i alle måder dejlig dag for de frem-

mødte.

Det hele gentages igen til næste år –

nærmere betegnet søndag den 14. okto-

ber 2007!


Fugletur med Fiskeørn ved Valsølille Sø

AF Inger Nielsen

Fiskeørn tegnet af Brian Zobbe

Fugleturen løb af staben lørdag den 2.

september fra kl. 14.00 til 16.30.

Ligesom på fugleturen tidligere på året

på samme lokalitet var vejret også den-

ne dag eksemplarisk flot, -dejlig varm

og solrig.

19 interesserede fuglekiggere mødte

frem, og det var ikke udelukkende lo-

kale borgere.

Forventningerne til at se Fiskeørn blev

indfriet allerede på turen frem til lokali-

teten. Umiddelbart før Valsølille kirke

var de første 2 fugle på flyveopvisning

op over søen. Forud for disse en flot

Rørhøg for fulde sejl, også med fanta-

stisk flot opvisning.

Ved Engsøen var overblikket over fug-

levildtet hurtigt overstået, her var Vi-

ber, Svaler (by/land), Stillits, Hvid

Vipstjert, Mursejler og syngende Gran-

sanger.

Det sjove indslag ved Engsøen bestod i

at man med henblik på jagt havde udsat

plastik lokkeandefugle enkelte steder,

og disse viste sig at være udmærkede

foranstaltninger for Fjordternerne, de

var altså de foretrukne landingspladser,

her var trygt at hvile.

Turen fortsatte hurtigt videre frem til

Voldstedet og Valsølille Sø. Her gik de

første ønsker hurtigt i opfyldelse, Fi-

skeørnene optrådte velvilligt i forskel-

lige retninger over søen, måske de

samme fugle, men det var periodisk lidt

diffust hvor de var, hvor de kom fra,

henholdsvis fløj hen. En fugl fløj rundt

med madpakke i fangerne, men på et

tidspunkt fik vi fornøjelsen af 4 fugle i

samme kikkertfelt på én gang, til fuld

beundring og begejstring for de frem-

mødte. Desuden hørtes til stadighed 2

kaldende ungfugle fra trætoppene på

øen. Ud over Fiskeørnene så vi Musvå-

ge og Fjordterner.

Alt imedens vi havde travlt med fugle-

kiggeriet, så vi atter et sjovt optrin,

men denne gang var det fisk, masser af

småfisk sprang i små stimer op over

vandoverfladen i flere omgange, gan-

ske spøjst at betragte.

På cykelturen tilbage mod Ringsted ad

stien på nordsiden af Haraldsted Sø

samt ved slusen var der flere gode op-


levelser i vente, 12 Toppede Lappe-

dykkere rastede på søen sammen med

en Knopsvanefamilie med 4 unger,

endnu 1 Rørhøg, 2 Mudderklirer, 1 hørt

Svaleklire, 2 Svartbag, 7 Skarv, 1 Gul

Vipstjert, ca. 200 rastende Viber sam-

men med 5-600 Stær, og 7 Skovsnep-

per rundt omkring benene på frilufts-

grisebasserne, som huserede på mar-

kerne.

Som konklusion på alle mine hidtidige

besøg på lokaliteten er det et dejligt

fredfyldt sted og absolut en god fugle-

lokalitet.


HERlig KVINDEfugletur til AGERSØ Af Kis Larsen

Der observeres trækkende Musvåger over Agersø (foto: Kirsten Laursen)

Tirsdag den 17. oktober mødtes 16 gla-

de piger i Stigsnæs Havn for at sejle til

Agersø.

Vejret var perfekt - dejlig solskin fra en

helt blå himmel. Vi ankom til Agersø

og blev modtaget af Jane Dam, som er

vor trofaste fugleven på Agersø. Vi gik

så ud mod EGHOLM, der er Agersøs

nordspids. På vejen så vi en mængde

SPOVER, FISKEHEJRER, SVART-

BAG og ovenover os – RØDE GLEN-

TER – i alt så vi 4 stk. den dag.

Vi gik videre og nød vejret og samvæ-

ret meget. Kirsten Laursen, som var vor

turleder, fortalte om øen og dens histo-

rie - bl.a. ligger der et lille hus helt ude

på nordspidsen, her har Piet Hein sid-

det og skrevet sine små gruk. Arealet

ude på Egholm er nu på private hæn-

der, man kan dog komme derud til fods

udover dæmningen og rundt langs hele

kysten. Vi nåede kun til dæmningen.

Dejlig frokost i græsset og Kirsten var

flittig med notesbogen - hendes opteg-

nelser kan ses i listen på næste side.

På hjemvejen var vi inviteret ind i

Knuds og Janes dejlige have, med

blomstrende georginer og bugnende

æbletræer - Vi måtte alle tage æbler

med hjem, så der blev slæbt adskillige

kilo med ombord.


Igen en dejlig kvindefugletur - og alle

pressede Kirsten til at fortsætte plan-

lægningen af næste års tur.

Tak til Kirsten og Jane for en dejlig

dag.

Fuglelisten her:

Skarv

Fiskehejre

Knopsvane

Sædgås

Bramgås

Knortegås

Pibeand

Gråand

Rød Glente

Blå Kærhøg

Duehøg

Spurvehøg

Musvåge

Fjeldvåge

Fasan

Strandskade

Stor Regnspove

Sølvmåge

Svartbag

Ringdue

Tyrkerdue

Sanglærke

Engpiber

Gærdesmutte

Hvid Vipstjert

Solsort

Sangdrossel

Fuglekonge

Musvit

Stor Tornskade

Allike

Gråkrage

Råge

Stær

Gråspurv

Grønirisk

Stillits

Dompap

BYGHOLM CAMPING Ved Fuglereservatet “Vejlerne”

Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg

Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool – Restaurant

ÅBEN HELE ÅRET v/Margit & Karsten Sørensen

BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802

www.byghollmcamping.dk e-mail : [email protected]

http://www.dofbasen.dk/search/search1.php?soeg=soeg&art=00720&datovalg=yeardato&yeardato=2006&omraade=amt&amt=alle&visning=allfugle

































Svar til Bo Tureby

I Bladsmutten nr. 2, 2006 blev Bo Tu-

rebys læserbrev bragt under overskrif-

ten "DOF svigter fuglebeskyttelsen".

Bestyrelsen lovede at fremkomme med

et svar i et kommende nr. og samtidig

opfordredes læserne til at deltage i de-

batten. Bladsmutten har ikke modtaget

nogen indlæg fra læserne, og her er lo-

kalbestyrelsens svar.

Indledningsvis skal det fremhæves, at

vi dybt beklager den måde som Gissel-

felds ledelse forvalter deres arealer på,

hvis det forholder sig som Bo Tureby

og Jesper Petersen beskriver - og det

har vi ikke grund til at betvivle. Når vi

ikke umiddelbart var til sinds at gå ind i

debatten på det grundlag, som JP i sin

tid opridsede, så var det ikke mindst

fordi JP i sin fremstilling af sagen hav-

de kædet en del af problemerne sam-

men med nogle klart naboretlige og

lejelovsretlige stridigheder, som DOF

på ingen måde hverken ønskede eller

kunne gå ind i – og det gælder for såvel

medlemmer som ikke-medlemmer, til

hvilken sidste kategori JP i parentes

bemærket hører.

Hertil kommer, at en væsentlig del af

kritikken af Gisselfelds handlinger i

såvel JPs som BTs beskrivelser tager

afsæt i, at der er tale om et Natura-2000

område (udpeget efter EFs Fuglebe-

skyttelsesdirektiv), og at dette må ses

som en skærpende omstændighed. Det

finder lokalbestyrelsen er en overfor-

tolkning af gældende regler og de mu-

ligheder, som de udstikker. Det uddy-

ber vi nedenfor, og til slut gennemgås

de enkelte klagepunkter.

Natura 2000-områder er kun ’stre-

ger på kort’

Det er efter lokalbestyrelsens opfattelse

for tidligt at reagere på baggrund af

områdets udpegning som Natura-2000-

område (herunder EF-

Fuglebeskyttelsesområde), eftersom

denne udpegning endnu ikke medfører

formelle bindinger for ejere eller bru-

gere af områderne. Det sker først, når

der er udarbejdet en egentlig ’Natur-

plan’ for området, som fastsætter præ-

cis hvordan området skal drives for at

fremme beskyttelseshensynene. Sådan-

ne planer skal være udarbejdet i 2009,

og det vil ske i regi af de nye, decentra-

le statslige centre.

Dog er der i den mellemliggende peri-

ode – efter pres fra kammeradvokaten,

som påpegede, at Danmark langt fra

opfyldte kravene i EU's Habitat- og

Fuglebeskyttelsesdirektiver - sket en

ophævelse af den nedre størrelsesgræn-

se for generelt beskyttede naturområder

som søer, moser og enge inden for Na-

tura-2000-områder, samt tilføjet nogle

landskabstyper, inden for hvilke ejerne

nu skal anmelde en række nærmere be-

skrevne indgreb, inden de gennemfø-

res. Skønner myndighederne (det vil

for områder beliggende i skov sige

Skov- og Naturstyrelsen og for alle øv-

rige generelt beskyttede områder sige


amtet (indtil 1. januar 2007)) at indgre-

bet vil være i strid med beskyttelses-

hensynet overfor de arter eller naturty-

per, som Natura-2000-området er ud-

peget for at beskytte, kan myndighe-

derne mod erstatning kræve indgrebet

stoppet. Hvis det pågældende område

og indgreb er omfattet af de generelle

beskyttelsesbestemmelser efter Natur-

beskyttelseslovens § 3 eller § 4, udlø-

ses der selvfølgelig ikke erstatning, da

disse restriktioner – med juristernes

kringlede sprogbrug – er udtryk for en

såkaldt generel regulering af ejen-

domsrettens grænse og derfor ikke har

ekspropriativ karakter.

Listen over indgreb, der kræver for-

håndsanmeldelse, og som myndighe-

derne derfor kan gribe ind overfor, blev

i f.m. udstedelsen af den pågældende

bekendtgørelse desværre gjort hvad

jurister kalder ’endelig’ – dvs. at kun

indgreb, der udtrykkeligt er nævnt på

listen, er omfattet af anmeldepligt og

tilsvarende mulighed for indgreb.

DOF, der i læserbrevet beskyldes for at

svigte fuglebeskyttelsen, kæmpede i sin

tid en indædt kamp for netop ikke at få

denne liste gjort ’endelig’, idet vi ar-

gumenterede for, at det snarere måtte

være indgrebenes eventuelle effekter på

naturen og arterne, der måtte være af-

gørende for, om der kunne gribes ind,

end selve indgrebets art – præcis som

reglerne er det for den generelle be-

skyttelse efter § 3. Af hensyn til retsbe-

skyttelsen ønskede lovgiverne dog den

endelige liste, og DOF forsøgte derfor i

det mindste at få forlænget listen med

en lang række indgrebstyper, som vi

kunne forudse ville give problemer.

Men heller ikke det lykkedes. Var DOF

kommet igennem med ønsket om, at

det var indgrebenes effekter frem for

art, der var afgørende for, om de var

omfattet, ville nogen af de uhyrlighe-

der, der efter læserbrevet finder sted i

søerne ved Haslev, måske have kunnet

været stoppet nu. DOF har altså vitter-

lig forsøgt at forbedre grundlaget for

reguleringen af Natura-2000-områder.

Retsstillingen er imidlertid i dag den, at

alene naturbeskyttelseslovens generelle

beskyttelsesbestemmelser gælder i Na-

tura 2000-områder og herudover eksi-

sterer der en anmeldepligt og ind-

grebsmuligheder overfor nogle be-

grænsede typer af indgreb og nogle få

naturtyper mere.

Skal der her ud over ske begrænsninger

af ejerens råderet, kan det alene ske ved

rejsning af egentlig fredning og udbeta-

ling af erstatning til ejeren. Sådanne

sager kan ikke rejses af DOF, men ale-

ne af staten, amtet eller Danmarks Na-

turfredningsforening.

DOF-Vestsjælland har ikke fundet, at

det vil være optimalt i denne sag at

anmode DN om at rejse fredning, da

mulighederne for at få udarbejdet en

fornuftig Natura-2000-plan først skal

afprøves. Det sker i de kommende

statslige miljøcentre, og lokalafdelin-

gen har de bedste forhåbninger om, at

disse centre vil tage opgaven seriøst op

– uafhængige som de er af lokalpoliti-

ske hensyn.


Tegning: Bo Tureby

Bl.a. for at understøtte udarbejdelsen af

disse planer igangsatte DOF for et par

år siden det store Caretakerprojekt i

håb om, at lokale ornitologer i og om-

kring EF-Fuglebeskyttelsesområderne

ville gå aktivt ind i projektet, herunder

overvåge og rapportere om såvel fugle

som trusler. Netop nu opgøres således

trusselsbilledet for de caretakerområ-

der, der overvåges, og disse opgørelser

sammen med data om fuglenes fore-

komster og ynglesucces m.v. vil danne

et særdeles værdifuldt grundlag for ud-

arbejdelse af naturplanerne for de en-

kelte områder. Det er desværre ikke

lykkedes at etablere en caretakergruppe

for det EF-Fuglebeskyttelsesområde,

der omfatter søerne ved Haslev – uagtet

at lokalafdelingen har afholdt flere mø-

der i Haslev, hvor interesserede er ble-

vet efterlyst og projektet beskrevet.

De meldinger, der fremgår af Bo Ture-

bys læserbrev, vil selvfølgelig indgå i

DOFs rapportering om tilstanden i

fuglebeskyttesesområdet og de væsent-

ligste trusler mod udpegningsarterne,

der for område nr. 101, Søer ved Bre-

gentved og Gisselfeld er:

Rørhøg (som ynglefugl – angive-

ligt fordi arten har en relativt lil-

le, men dog væsentlig forekomst

i området og fordi forekomsten

bidrager væsentligt til den sam-

lede opretholdelse af bestande af

spredt forekommende arter).

Grågås og Troldand (som træk-

gæster – angiveligt fordi arterne

er regelmæssigt tilbagevendende

og forekommer i internationalt

betydende antal, dvs. at de i om-

rådet forekommer med 1 % eller

mere af den samlede bestand in-

den for trækvejen af de to fugle-

arter).


Bestyrelsen håber i den forbindelse

selvfølgelig på hjælp fra såvel Bo Tu-

reby som andre lokale ornitologer til at

dokumentere såvel trusselsbilledet som

fugleforekomsterne – og det er til sta-

dighed muligt at oprette en egentlig

caretakergruppe i området eller som

minimum at indtaste data på DOF-

basen, hvilket lokalbestyrelsen så

varmt vil anbefale

Til de konkrete klagepunkter

Som det måtte fremgå af ovenstående

er det p.t. i princippet ikke ’mere for-

budt’ at udføre naturforringende aktivi-

teter i et Nature 2000-område end i et-

hvert andet område. Bestyrelsen har

derfor måttet vurdere de rejste klage-

punkter i forhold til den gældende, ge-

nerelle regulering efter naturbeskyttel-

seslovens § 3 m.v.

Bo Tureby nævner i sit læser-

brev, at der dyrkes intensivt fi-

skeri og at der arrangeres "ac-

tionprægede aktiviteter" og at

der er betydelig menneskelig

aktivitet i området.

For at gå ind i sagen, skal der

foregå ulovligheder, som vi

med rimelig sikkerhed mener

at kunne påvise i en eventuelt

naturklagesag, og udfaldet af

sagen skal forventes at kunne

gavne fuglebeskyttelsen. Det,

der foregår på Gisselfelds area-

ler er efter bestyrelsens vurde-

ring kritisabelt - men næppe

ulovligt og en eventuel natur-

klagesag vil derfor ikke kunne

bidrage til fuglebeskyttelsen i

området. Det skal således be-

mærkes, at der indtil den 1. ja-

nuar 2007 vil ligge et amtspoli-

tisk filter hen over vurderingen

af, om der er tale om ulovlig-

heder, eftersom amtet som

myndighed altid vil indgå i så-

danne vurderinger i en eventuel

straffesag.

Området er - som Bo Tureby

skriver - ganske rigtigt udpeget

som et EF fuglebeskyttelsesom-

råde, men som beskrevet ovenfor

har det indtil videre kun medført

få og små begrænsninger i råde-

retten for ejerne. DOF har alle-

rede – med Tøndermarsken som

eksempel - gjort EU Kommissi-

onen opmærksom på de mang-

lende aktiviteter fra den danske

regerings side, og det har med-

ført, at Kommissionen har sendt

såkaldt "åbningsskrivelse", der

er det første skridt mod en rets-

sag mod den danske stat for trak-

tatkrænkelse. Det vil efter DOFs

officielle holdning, som lokalbe-

styrelsen til fulde deler, ikke tje-

ne noget formål at indbringe fle-

re eksempler for Kommissionen,

førend den første sag er tilende-

bragt, og som det fremgår af ind-

ledningen vil det ikke tjene no-

get formål at klage til de danske

myndigheder, selv om en række

aktiviteter i området måtte være i

strid med de beskyttelseshensyn,

som ligger til grund for udpeg-

ningen.


Det påpeges ligeledes, at der

sker rørskær, men også rørskær

er omfattet af en generel regu-

lering i naturbeskyttelsesloven,

og så længe vilkårene heri er

overholdt, er der for indevæ-

rende ikke noget specielt for-

budt i at skære rør i et EF-

Fuglebeskyttelsesområde. Også

her vil det være oplagt at ind-

lægge særlige bestemmelser i

den naturplan, der skal gælde

for området, således at rørskær

enten ophører eller sker på den

for udpegningsarterne mest

gunstige måde.

Endelig hvad angår den omtal-

te vandstandshævning i

Nielstrup Sø, skal opmærk-

somheden henledes på, at den-

ne er beliggende i Storstrøms

amt, der, så vidt lokalafdelin-

gen er informeret, har meddelt

de nødvendige tilladelser. Det

forekommer under alle om-

stændigheder som at rette smed

for bager, dersom DOF-

Vestsjællands lokalbestyrelse

nu skal klandres for, hvad der

sker i Nielstrup.

I læserbrevet antydes det, at fordi mod-

parten er Gisselfeld Kloster, så skal

DOF Vestsjælland ikke have noget

klinket. Det vil vi på det kraftigste afvi-

se. DOF Vestsjællands bestyrelses be-

slutning har intet med modparten at

gøre, men er alene baseret på bestyrel-

sen vurdering af ovennævnte punkter.

28. august 2006

Bestyrelsen for DOF Vestsjælland.

Mosehornugle tegnet af Bo Tureby


Nyt Fra Felten af Steen Flex

Nyt Fra Felten har skiftet udseende. Dette skyldes udviklingen af vores nye hjemmeside

www.dof-vestsjaelland.dk.

Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden:

Inger Nielsen [email protected] –

Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147

Steen Flex [email protected] -

Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller

Søren Harding [email protected] –

Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757

Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed

for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer.

Disse kronologiske observationer danner den nye udformning af NFF.

Det er vores håb, at I tager vel imod det nye layout.

Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spæn-

dende.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august, september

30. september - Gransanger hørt

synge på Galgebakken i Sorø. Både

den 29. og den 30. september blev der

hørt syngende Gransanger på Galge-

bakken i Sorø. Det kan nævnes at det

var morgensang. Kirsten Laursen &

Henrik Baark, Sorø

30. september - Knarand i Hovvig.

Ca. 20 Knarænder i Hovvig. Nogle

hanner gjorde kur. Erik Hansen, Hol-

bæk

29. september - Sortspætte, men in-

gen Hvid Stork. I dag fredag hørte jeg

en Sortspætte kalde i skovene ved

Nordrup. Det er ikke ofte man træffer

på Sortspætte i det midtsjællandske.

Jeg tjekkede her til aften ved 18.30 ti-

den om Hvid Stork stadig natteraster på

skorstenen ved Duponts Autogenbrug,

Sigersted Huse, men nej, desværre. Og

den var heller ikke at finde midt på da-

gen i Suså dalen ved Vrangstrup enge

mailto:[email protected]




eller ved Hagbards høj. Olaf Christiani,

Ringsted.

28. september - Sølvhejre i Hov Vig.

Hovvig torsdag d.28/9 kl. 11: 1 Sølv-

hejre. Carl-Erik Jensen og Klaus Kil-

demoes. Jeg har også set den. Kis.

30. september i Hov Vig Sølvhejren

set gående foran rørskoven. Foretog et

par korte flyveture. Erik Hansen, Hol-

bæk.

28. september - 2 Hvide Storke ved

Ringsted. I Sigersted ved Ringsted har

der et par dage rastet 2 stk. Hvid Stork.

Den ene er ringmærket, mens den an-

den ikke bærer ring. De er set fouragere

på markerne i området. Den ene Stork

har overnattet på toppen af egnens hø-

jeste skorsten. Steen Flex m.fl.

26. september - Havørn i Borreby

Mose. På vej hjem over Borreby blev

jeg af en fuglekigger gjort opmærksom

på, at en Havørn var lettet fra søkanten

og fløjet over i træerne ved Hejrekolo-

nien. Der var 1/2 time til færgen gik til

Agersø, og jeg havde min kikkert med i

bilen. Jeg holdt øje med træerne 5-10

minutter, hvorefter noget stort lettede

efterfulgt af mobbende Krager. Fuglen

gik ned igen. Men efter endnu 5 minut-

ter, kom en flot Havørn svævende på

store vinger ind over søen med udbredt

hale som en hvid vifte. Den tog 3 run-

der lavt over søen, hvor jeg rigtig kun-

ne beundre den, og gik så ned og stille-

de sig på lavt vand i søen. Så nær og så

længe har jeg ikke haft en Havørn før.

Jeg måtte desværre huske at nå færgen

kl. 13. Jane Dam, Agersø

20. september - Observation ved

Tissø. Kl. 9.30 Tissø ved Fiskerhuset:

1 overflyvende Fiskeørn. Venlig hilsen

Klaus Kildemoes.

19. september - Masser af Røde

Glenter midt i amtet. I dag ved 17-

tiden observerede jeg en flok på mindst

8 Røde Glenter, som fouragerede på en

nyharvet mark i nærheden af Mørkøv.

Det var lidt svært at fastslå, om der var

flere end 8, da de jævnligt landede bag

nogle bakker på marken for at mæske

sig i små ådsler og orme, men flere

gange var der 8 i luften ad gangen. Li-

geledes var det svært at fastslå, hvor

mange unge og gamle fugle der var i

flokken. Mørkøv-området er jo ikke en

udpræget træk-lokalitet, så mon ikke

der er tale om en del af den lokale po-

pulation. Spændende. Lars Hougaard.

17. september - Gåsetælling Skarre-

sø og Saltbæk Vig. Vi talte denne dag

Gæs for DMU på og ved Skarresø og

på og ved Saltbæk Vig. Skarresø var

helt tom for Gæs denne dag, så det

gjaldt om at komme til Saltbæk Vig i

stedet. Markerne ved Smakkerup var i

år tomme for Gæs. Undrende kørte vi

til Saltbæk By for at komme ind i Salt-

bæk Vig området. I nordenden af Vi-

gen talte vi sølle 240 Grågæs, hvor

gæssene i normale år skal tælles i

hundreder. I sydenden af Saltbæk Vig

ved Arnakke har der i tidligere år været

4-5.000 Grågæs, i år var der ingen. Vi

måtte fortsætte til Tissø for at se

mængder af gæs. Undervejs fra det

nordlige Saltbæk ved Alleshavebugten

blev vi overfløjet, lavt, af en meget ung

Havørn, formentlig en unge fra Skarre-

søparret i år. Vi fulgte den mod syd,


indtil den forsvandt over dammene og

engene ved Alleshave. Det var hele kø-

returen værd. Heidi Rom Petersen og

Steen Flex

17. september - Weekendens Gåse-

tælling i Tamosen. Ved gåsetælling i

Tamosen søndag den 17. september

blev ingen gæs observeret. Til gengæld

blev en meget flot Rørhøg hun observe-

ret fra fugleskjulet. Rørhøgen slog flere

gange ned efter bytte i rørene, men den

fangede dog ikke noget. Henrik Baark,

Sorø.

16. september - En sen Gøg på

Kongskildemarkedet. Vi indledte

Kongskildemarkedet lørdag den 16.

september med en trækkende Gøg over

Møllesøen. Henrik Wejdling & Kirsten

Laursen.

14. september - Spurvehøge trækker

over Vadere i Lejsø. Spurvehøgene

trak denne dag ustandseligt over Lejsø,

jog vaderne i vejret gang på gang. En

Stribet Ryle stod om formiddagen sta-

dig på en ø i Lejsø. Den er observeret i

flere dage nu. En Hvepsevåge trak over

søen og en Fjeldvåge, den første i år,

trak sydpå. På ydersiden af Lejsø stod

en ensom Stenvender på stenodden og

kaldte, mens 3 Stenpikkere med hvide

rumper fløj op foran mig efterhånden

som jeg flyttede mig langs stranden,

sammen med en lille flok Storspover. I

Lejsø talte en ornitolog omkring 4500

Hjejler. En Kærløber havde i den store

flok Almindelig Ryle stukket hovedet

bag ryggen, men lod en tydelig øjen-

stribe være synlig. 2 Islandske Ryler

pikkede i mudderet sammen med 2

Strandhjejler, og en enkelt Klyde gik i

vand til knysterne sammen med et par

Lille Kobbersnepper. Viberne var for-

samlet i dusinvis, men når Spurvehø-

gene lettede hele molevitten, var det

Hjejlernes fløjten der hørtes. Tak for

sludderen til manden fra Frederiksberg

og Jon fra Lyngby. Steen Flex

12. september - Fine observationer

ved Reersø, Gørlev og Tissø. Obser-

vationer ved lagunen ved Fårehuset,

Reersø tirsdag kl.12.30 – 13.30: 1

Vandrefalk, 1 Rørhøg (hun), 7-800

Hjejler, 100-150 Viber, Alm. Ryler,

30-40 Storspover, 5 Rødben, 9 Fiske-

hejrer, 12 Klyder og 1 Hvidklire. Vase-

bro ved Gørlev gav 12 Brushøns. Vi så

en mørk, stor Ørn ved sydenden af Tis-

sø kl.11. Skrigeørn? Her så vi også 1

Atlingand (ungfugl), 1 Hvinand (hun)

og 2 Spurvehøge. Venlig Hilsen Carl-

Erik Jensen, Klaus Kildemoes.

12. september - Oversomrende Fi-

skeørn. Igen Fiskeørn over søen i Mo-

genstrup (Jernløse kommune) - mulig-

Spurvehøg tegnet af Brian Zobbe


vis samme fugl som er blevet set man-

ge gange i sommerens løb i området.

Lars Hougaard.

11. september - Vendehals til af-

tensmaden. Tidligere i år er en Vende-

hals set i Buerup ved Tissø. I dag hav-

de Heidi Rom Vendehals i sin have lidt

vest for Buerup. Mens hun

nød aftensmaden ude i det gode vejr

sammen med sin mand, ledte Vende-

halsen efter myrer i haven. Vores loka-

le fotograf Søren Harding blev straks

tilkaldt, men Vendehalsen ville ikke

vente på ham. Steen Flex.

7. september - Fiskeørn over Hol-

bæk Fjord. 2 Fiskeørne trak over Hol-

bæk Fjord, henholdsvis kl. 11 og 11.30.

Erik Hansen, Holbæk

3. september - Fiskeørnefugletur til

Valsølille lørdag den 2. 9. Det blev en

flot, varm og solrig fugletur til Valsø-

lille. Mangfoldigheden af fuglearter var

lidt beskeden, men tilfredsheden mang-

ler ikke noget. Vi kunne næsten hele

tiden iagttage Fiskeørn, på flere for-

skellige fronter lejlighedsvist med bytte

i fangerne, de havde faktisk taget hele

området i brug, men da de nu til sta-

dighed fløj rundt over hele området,

var det lidt vanskelig at bedømme og

holde styr på det totale antal fugle, men

på et tidspunkt havde vi i hvert fald

4 Fiskeørne i samme kikkertfelt, ved

siden af kunne vi til stadighed høre 1,

måske 2 kaldende ungfugle fra trætop-

pene på øen. Ved Valsølille Sø så vi

desuden Musvåge, Rørhøg og perio-

disk en del små fisk, som i stimer

sprang op af vandet. Det var ret livligt

og underholdende.

I Engsøen fik vi den pudsige oplevelse,

at der til anden anvendelse er udsat pla-

stik lokkeænder, men disse viste sig at

være anvendelig til andre utænkte for-

mål.

De viste sig at være udsøgte foranstalt-

ninger til Fjordternerne, altså blev lok-

kefuglene brugt som landingsplads,

hvileplads. Desuden så vi Hvid Vip-

stjert, Stillits, Viber, Mursejler og

mængder af Svaler og hørte syngende

Gransanger. Turen til og fra mødeste-

det bød på endnu en Rørhøg, 12 Top-

pede Lappedykkere, en Knopsvanefa-

milie med 4 unger, 2 Mudderklirer, 1

Svaleklire (hørt), 2 Svartbag, 7 Skarv,

1 Gul Vipstjert, flere Viber ca. 200 stk.,

5-600 Stær rastende og herefter trk.

mod sydvest 1 Musvåge og 7 Skov-

snepper. Inger Nielsen, Ringsted.

19. august - Vendehals i Buerup. Jeg

har lige set en Vendehals i haven på

jorden under foderbrættet. Det er første

gang, jeg ser en Vendehals. Jeg fik et

godt kig, og det var en flot oplevelse.

Ellers har jeg dagligt besøg af 2-3

Sumpmejser (på foderbrættet), og jeg

ser Tornsanger + unger. Ingrid Jensen,

Buerup

19. august - Fiskeørne til Tennis.

2 Fiskeørne på træk over tennisbanerne

i Ringsted - pokkers svært at observe

ordentligt med dem i synsfeltet. Lars

Hougaard.

17. august - Odinshane i Hovvig.

1 ung Odinshane cirkulerer i Hovvig.

Erik Hansen, Holbæk.

13. august - Ung Bjergvipstjert ved

Strids Mølle. Kl. ca. 10.58 sad en ung

Bjergvipstjert på en sten midt i strøm-

men ved Strids Mølle. Fuglen havde


helt lys hage, så den var i sit første ka-

lenderår. Måske meget lokal fugl, da

arten tidligere har ynglet her. Steen

Flex.

13. august - Tissø Syd - forbavsende

meget liv på øerne. Observationer fra

kl. 12 til ca. 12.30 viste at øerne i sy-

denden af Tissø udfører deres mission.

De er fyldt med fugle. Bl.a. var der i

dag flere Brushøns, Store Præstekraver,

Mudderklirer, en Svaleklire, gamle og

unge Viber, nogle Dværgryler, en

Temmincksryle, Stormmåger og Hæt-

temåger. En del Fjordterner lå sammen

med Dværgternerne, og mellem øerne

sejlede Gråænder, Blishøns og Grågæs.

På land lå Grågæs i stort antal, og

blandt dem skilte en lys Indiske Gås sig

tydeligt ud. Den lå en smule vest for

pumpestationen. Heidi Rom Petersen

og Steen Flex.

24. juli - Ravn over Buerup Skole. 1

stk. Ravn 10 -15 m over vor have ved

siden af Buerup Skole i Høng Kommu-

ne kl.19.15. Maj-Britt og Klaus Kilde-

moes

23. juli - Plettet Rørvagtel i Hovvig.

Hele 2 Plettet Rørvagtel i Hovvig på en

mudderbanke nær rørskoven, melder

Erik Hansen, Holbæk

22. juli - Der er ugler i mosen - Sted-

fast Slørugle fundet på Vestsjælland! For 14 dage siden bemærkede A. Olsen

en større fugl, der forlod laden hver

gang hun trådte ind. Hun var klar over,

at det var en rovfugl og sandsynligvis

en ugle.

Fundet af lidt uglegylp og en

fjer bekræftede hendes mistanke og

efter at have checket slørugleprojektets

hjemmeside http://www.tytoalba.dk var

hun ved at være overbevist om at hun

havde en Slørugle i laden.

Hun kontaktede Vestsjællands Slørug-

lekoordinator, Steen Flex, der sammen

med to hjælpere begav sig til gården,

for at opsætte en Sløruglekasse.

Den store kasse blev fluks samlet og

sat op i laden. Midt under opsætningen

fløj Sløruglen ud fra sit skjul bagved

isoleringen helt oppe under taget. Ingen

var i tvivl om at det var en Slørugle,

den fine hvide underside og den gyldne

overside var ikke til at gå fejl af. Nu

håber vi på, at uglen vil tage kassen i

besiddelse. Omgivelserne ser ud til at

være fine, der er masser af eng og mo-

se, en lille strøm, og efter sigende

mange spidsmus.

Opsætning af Sløruglekasse

http://www.tytoalba.dk/


Isfugleprojekt i Tamosen

Foto © Klaus Dichmann

Af Torben Dyhrberg, DOF-Vestsjælland

Når man står i fugleskjulet i Tamosen

ved Suserupgaard og hører et hårdt me-

tallisk kald eller ser en lille skinnende

blå juvel med et langt, spids næb kom-

me med stor hastighed i lav højde langs

med bredden, så er man ikke i tvivl.

Isfuglen (Alcedo atthis) er her. En af de

mest eksotiske udseende danske yngle-

fugle. I Danmark er den ret fåtallig,

men findes heldigvis i vores område.

Den er en regelmæssig gæst i Tamo-

sens 3 søer.

Isfuglen er meget sky. Den stigende

kanosejlads på Susåen og anden for-

styrrelse i området gør det svært for

Isfuglen at yngle uforstyrret. Den

mangler redemuligheder. Derfor er Fal-

sters Statsskovdistrikt, Friluftsrådet og

DOF-Vestsjælland gået i samarbejde

om at lave 2 isfuglekasser i Tamosen

ved nordsiden af Tystrup Sø ved Suse-

rupgaardens marker. Falsters Stats-

skovdistrikt står som ansvarlig overfor

amtet.


Grunden til, at der bygges 2 kasser er,

at Isfuglen oftest yngler 2 gange årlig,

men kræver et helt nyt redehul til 2.

kuld unger.

Til hjælp i dette arbejde har vi allieret

os med en stor kapacitet og kender af

Isfuglen. Han hedder Horst Boedler fra

Flensborg. Blandt venner kaldes han

bare for "isfuglemanden". Siden 1996

har han viet sit liv til isfuglen. Se link

Redekasserne opføres således, at de

frembyder en lodret "jordskrænt". Kas-

serne bygges af pæle, stokke, grene,

pinde, kviste, græstørv og lerjord for-

stærket med hønsenet og hegnstråd.

Kasserne yder også en god beskyttelse

mod predation af især ræv, rotte og

mink.

Det er meningen, at de placeres i hen-

holdsvis den nordlige og den østlige del

af Tamosens 3 søer. De anbringes, så

de skjules mest muligt. Fra fugleskjulet

vil begge redekasser kunne iagttages

uden, at det forstyrrer isfuglene.

I vores nærområde har man med succes

lavet et lignende projekt ved Køge Å.

Se link.

Status på projektet pr. 6. november.

Amtets dispensation er sendt i en 4

ugers høring. Det betyder, at vi ikke får

startet projektet op før i 2007.

Endnu en attraktion er på vej til Vest-

sjælland og Tamosen. Jeg vil i de

kommende numre af Bladsmutten og

på DOF-Vestsjællands hjemmeside lø-

bende holde alle orienteret om projek-

tet.

Tak til Klaus Dichmann for tilladelse

til at benytte billede af Isfuglen.

Links:

Link til Isfuglemanden: http://www.eisvogelmann.de

Link til lokalgruppen DOF-Køge Bugt:

http://www.dofkoege.dk/Fotos/Isfugle/fotogalleri.htm

Link til DOF-base faktaboks om isfuglen:

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=08310

Giv et bidrag til en Isfuglekasse

Lokalafdelingen er i færd med at planlægge opsætning af 2 Isfuglekasser i

Tamosen ved Suserupgård.

Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på DOF-Vestsjællands gi-

rokonto 664 5089, mærket Isfuglekasse.

http://www.eisvogelmann.de/

http://www.dofkoege.dk/Fotos/Isfugle/fotogalleri.htm

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=08310


KONGSKILDEMARKED 2006

Af Kirsten Laursen

Foto: Kirsten Laursen

Traditionen tro lykkedes det endnu en-

gang at lave det årlige Kongskildemar-

ked i den 3. week-end i september.

Medlemmer fra DOF Vestsjælland og

DOF Storstrøm samarbejdede om at

bygge redekasser til børn foran den

gamle vandmølle. Vi indledte dagen

med en Gøg, der kom flyvende tværs

henover markedet, en sen Gøg fik vi

noteret på vores artsliste på vores tavle

i boden.

I strålende solskinsvejr fik vi banket 25

fuglekasser sammen i vores lille primi-

tive værksted med gamle ølkasser, sav-

bukke og små arbejdsbænke stående i

græsset. Omkring os var de sædvanlige

boder med fåreklipning, salg af økolo-

giske grøntsager og vores nye naboer

som er DN i Sorø samt Friluftsrådet,

der lavede PR for det nye naturgenop-

retningsprojekt i Åmosen. DN kunne

fremvise udstoppede fugle og dyr. Ind-

imellem fik vi underholdning af horn-

blæsende jægere samt et ægtepar med

en ægte lirekasse.

Stemningen var som sædvanlig god. Vi

uddelte flittigt materiale fra Fuglenes

Hus, og især kuponer til 3 gratis numre

af Fugle og Natur var en succes. Vi

havde lånt bannere med DOF 100 år,

som gjorde vores bod ekstra flot i år.

Vi havde fået præmier fra Tine Stampe

fra Fuglenes Hus til Gæt en fugl, som i

år var Stor Flagspætte. Uglebøger og

CD med fuglestemmer gjorde lykke for

de heldige vindere blandt børnene.

Tegning: Peter Løn Sørensen


Agerhøne Fra DOF’s hjemmeside

Beskrivelse

Den relativt lille og plumpe agerhøne

tilhører gruppen af hønsefugle og ses for

det meste, når man i det åbne land kom-

mer lidt for tæt på og får den til at flyve

larmende op. Kønnene ligner hinanden,

og er med grå fjerdragt med brune striber

og orange hoved godt camoufleret i

græsbevoksningen. Især hos hannerne

ses også et brunt skjold på bugen.

Levested Agerhønen er naturligt udbredt i Vesteu-

ropa og østover gennem Rusland til

Mongoliet, hvor den lever på de udstrak-

te stepper. Som følge af udsætning til

jagt findes den i dag også i Nordamerika,

ligesom bestandene i Norge, Sverige og i

Danmark øst for Storebælt menes at

stamme fra udsatte fugle. I Danmark er

den vidt udbredt i det åbne land, især på

agerjord, hvor driften ikke er for inten-

siv, men også på heder og i moser. De

største bestande findes i områder, hvor

der sker udsætning til jagt, f.eks. ved

godser på Midtsjælland og i Nordøstjyl-

land. Der udsættes ca. 50.000 agerhøns

om året i Danmark.

Agerhønen er, som de fleste hønsefugle,

en udpræget standfugl og tilbringer vin-

teren i flokke på op til omkring 20 indi-

vider. Disse flokke opløses i det tidlige

forår, når hannerne begynder at etablere

territorier og kalde på hunnerne. I starten

af maj lægger hunnen helt op mod 24

æg, dog med et gennemsnit på omkring

16. Efter hårde vintre med høj dødelig-

hed kan der således ske en hurtig genop-

retning af bestanden.

Føde Som voksen lever agerhønen hovedsage-

lig af ukrudt og ukrudtsfrø. På grund af

øget ukrudtsbekæmpelse i landbruget i

dag er korn dog blevet en meget vigtig

fødekomponent. Om vinteren finder

agerhønen især føden på marker med

vintersæd eller græs. Kyllingerne lever

de første par uger kun af insekter, men

skifter efterhånden over til plantekost.

Bestandsudvikling Agerhønen er gået kraftigt tilbage i

Danmark fra midten af det 20. århundre-

de med et fald fra ca. 100.000 til 20.000-

30.000 par. Også i Europa som helhed

har der været en voldsom tilbagegang.

Undersøgelser i England har vist, at be-

standsnedgangen især skyldes øget døde-

lighed blandt kyllingerne. Dette begrun-

des med, at øget sprøjtning med pestici-

der dræber de insekter, som er deres ho-

vedfødekilde. Den øgede omlægning til

økologisk landbrugsdrift vil forhåbentlig

genoprette bestanden i løbet af de kom-

mende år.

Agerhøne tegnet af Brian Zobbe


Ekskursioner og møder

Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 3. december. Mødested: P-plads ved

Bromølle Kro. Tid: kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466.

Borreby Mose og Sevedø Fed. Søndag den 3. december. Mødested: Borreby Gods

ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen (58196641). Vi ser på fuglene

ved godset og i mosen. Er vejret til det kører vi til Sevedø Fed. Husk kaffen!

Skælskørområdet. Søndag den 7. januar. kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til cam-

pingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på

rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der mulighed

for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke.

Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 7. januar. Mødested: P-plads ved


Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 4. februar. Mødested: P-plads ved


Generalforsamling. Søndag den 4. februar 2007

Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø

Tid: kl. 13.00. Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes.

1. Dagsorden:

2. Valg af dirigent.

3. Valg af referent.

4. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning.

5. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab.

6. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år.

7. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer.

8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år.

9. Valg til DOF's repræsentantskab.

10. Indkomne forslag.

11. Eventuelt.


Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen.

Beretningen kan ses på lokalafdelingens hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk 14

dage før generalforsamlingen.

Medlemmer uden internetadgang kan kontakte lokalafdelingens formand Magnus

Bang Hansen tlf.: 5956 5711, hvorefter beretningen bliver fremsendt med posten.

Bestyrelsesarbejde Ved den kommende generalforsamling bliver der en plads ledig i Bestyrelsen

Medlemmer med lyst til bestyrelsesarbejde kan henvende sig til

lokalafdelingens formand Magnus Bang Hansen tlf.: 5956 5711

Skælskørområdet. Søndag den 11. februar. kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til cam-

pingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på

rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der mulighed

for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke.

Rovfuglene i Tystrup-Bavelse-området. Søndag den 11. februar 2007. Mødested:

P-plads ved

Bavnen, Hørhaven/Vinstrup. Tid: kl. 10.00, - turen varer ca. 2-4 timer. Turleder:

Henrik Wejdling. Kørselsvejledning: fra Sorø køres mod Skælskør, og syd for

Kongskilde i Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod

Tadse og kort herefter viser et skilt mod Hørhaven.

Som optakt til Ørnens Dag den 25. februar skrives landets ørne og andre rovfugle i

mandtal på denne dag. Vi overskuer Tystrup-Bavelse-søerne og tæller, hvad vi ser,

inden vi i privatbiler begiver os rundt om søerne for at skrive alle i mandtal. Husk

madpakke!

Ørnens Dag ved Tystrup-Bavelse søerne. Søndag den 25. februar 2007. Mødested:

P-plads ved

Bavnen, Hørhaven/Vinstrup. Tid: kl. 10.00, - turen varer ca. 2 timer. Turleder: Henrik

Wejdling. Kørselsvejledning: fra Sorø køres mod Skælskør, og syd for Kongskilde i

Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og

kort herefter viser et skilt mod Hørhaven.

Den 25. februar er udpeget som ’Ørnens dag’ på landsplan. Her viser ornitologer over

hele landet den geninvandrede Havørn frem, og ved Tystrup-Bavelse gæster vi Bav-

nen ved Hørhaven med dens enorme udsigt over hele søområdet og spejder efter de

http://www.dof-vestsjaelland.dk/


lokale ørnes store vingefang over skov og sø. Vi vandrer også langs søbredden og

kigger på ænder og gæs. Vigtigt: Husk vandtæt

fodtøj, der er meget vådt på engen ved Tystrup Sø!

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095

Medbring kaffe/te til eget brug.

Havens Fugle. Torsdag den 18. januar kl. 19.30. Mødested: Haslev Bibliotek, Jern-

banegade 62. Tid. Kl. 19.30. Henrik Wejdling fortæller om havens fugle og fodring

mm.

Billeder fra Indien. Tirsdag den 20. februar kl. 19.30. Mødested: Haslev Bibliotek,

Jernbanegade 62. Tid. Kl. 19.30. Søren Harding viser lysbilleder fra Indien.

Fra nær og fjern. Torsdag den 8. marts kl. 19.30. Mødested: Haslev Bibliotek, Jern-

banegade 62. Tid. Kl. 19.30. Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder og

fortæller om deres rejser i ind- og udland.

Rørvig-lejr 2007

5.-7. april

DOF-Vestsjælland afholder Rørviglejr i påsken 2007, hvor vi skal bo på feriekolonien Nørrevang. Ledere: Anne Marie Sørensen, tlf. 5150 6541 og Rune Palmquist, tlf. 5663 0769 Henrik Wejdling 5126 9056 og Lars Christoffersen 5576 4229 Voksne: kr. 400,- dækker ophold og forplejning Børn kr. 350,- Tilmelding til lederne. Nærmere program ved tilmelding.

Tegning:

Mads Baltzer Madsen

Tegning Leif Tureby


Udvalg: Ungdomsudvalg: Rune Tjørnløv

(kontaktperson)

Kirsten Larsen

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Steen Flex

Peter Løn Sørensen

Seniorudvalg: Kirsten Laursen

Kirsten Larsen

Magnus Bang Hansen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)

Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Kirsten Laursen

Revisor: Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Henrik Baark

Fuglenes Dag- Rolf Lehrmann

Koordinator:

Caretakerkoor- Henrik Wejdling

dinatorer: Torben Dyhrberg

Naturpolitisk- Henrik Wejdling

Udvalg: Torben Dyhrberg

Det Grønne Råd: Magnus Bang Hansen

Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen

Jørgen Madsen

Torben Dyhrberg

suppleant: Inger Nielsen

Friluftsrådet: Eva Nielsen

suppleant: Peter Løn Sørensen

Medlems- Henrik Baark

registrering:

Punkttællings- Søren Harding

koordinator

DOF-base: Søren Harding

Sløruglegruppe: Steen Flex

Heidi Rom Petersen

Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling

Suppleanter i Rolf Lehrmann

Bestyrelsen: Peter Løn Sørensen

Hjemmeside

Webmaster: Søren Harding

Inger Nielsen

Steen Flex

www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Haslev: Leif Tureby Tlf. 5631 6095

Holbæk: Knud Nielsen Tlf. 5918 8419

Jyderup: Gerth Nielsen Tlf: 2498 3466

Ringsted: Inger Nielsen Tlf: 5761 1147

Skælskør: Anders Jakobsen Tlf: 5819 6641

Sorø: Christian Elbek Tlf: 5782 0022

Sorø: Rolf Lehrmann Tlf: 5783 5889

http://www.dof-vestsjaelland.dk/


Afsender:

BLADSMUTTEN

Drosselvej 2

4180 Sorø

Kursus i naturbeskyttelse For caretakere og andre aktive i DOF’s lokalafdelinger

Kurset afholdes lørdag den 10. februar kl. 9:30-17:00 Nærmere oplysninger: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711, og Thomas Vikstrøm, tlf. 3328 3800

Ørneture Se side 32 og 33

Generalforsamling søndag den 4. februar Se side 32

ADRESSELISTE

Bestyrelsen

Magnus Bang Hansen

Formand

Møllebakken 16

4400 Kalundborg

tlf. 59 56 57 11

Henrik Baark

redaktør

Drosselvej 2

4180 Sorø

tlf. 57 82 02 30

Jørgen Madsen

Risvangen 3, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 57 61 46 99

Kirsten Laursen

Næstformand

Drosselvej 2

4180 Sorø

tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling

sekretær

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle

tlf. 51 26 90 56

Inger Nielsen

Roskildevej 66, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 57 61 11 47

Heidi Rom Petersen

kasserer

Hallebyorevej 8

4450 Jyderup

tlf. 58 25 05 05

Torben Dyhrberg

Elme Allé 36, 2. tv.

4220 Korsør

tlf. 29 29 26 91

Eva Nielsen

Marievej 55

4300 Holbæk

tlf. 59 43 17 65

Documents

Bladsmutten 4 2006