Bladsmutten 1 1998

BLADSMUTTEN 26. ÅRGANG NR. 1 MARTS 1998

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

BLADSMUTTEN 1/1998 2

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Orni-

tologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i

Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og

DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abon-

nement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: DOF-støttemedlemmer og DOF-medlemmer

udenfor Vestsjællands Amt: 60,- kr/år

BLADSMUTTEN kontaktadresse DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse

Henrik Baark Kirsten Laursen

Susåvej 22, Vetterslev Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted 4100 Ringsted

53 64 34 61 53 64 34 61

INDHOLD

Formandes beretning (Kirsten Laursen) ......................................................................................... 3

Regnskab (Johnny Madsen) ............................................................................................................ 6

Referat fra generalforsamlingen (Kirsten Laursen) ........................................................................ 9

Nyt fra Felten (Thomas Hilkjær) ................................................................................................... 11

Nyt fra Omø .................................................................................................................................. 13

DOF bekymret over udviklingen på Gillelfeld ............................................................................. 14

Hjejlen og Dødens Pølse (Henrik Wejdling) ....................................................................................... 15

Naturen kommet i fokus i Gisselfeld-strid (Jesper Petersen) ....................................................... 19

Efterårstur fra Jyderup Station (Steen Flex) .................................................................................. 21

Notits fra rovfuglegruppen i Jyderup (Anette Sonne) .................................................................... 22

Ulovlig fuglefælde (Jesper Petersen) ........................................................................................... 23

Refeart af ørnetur til Skåne (Henrik Baark) .................................................................................. 24

Punktoptælling (Henrik Baark) ..................................................................................................... 26

Ekskursioner.................................................................................................................................. 27

Adresseliste .............................................................................................................................. 35-36

Forside:

tegnet af Anette Sonne

ISSN 0109-257X Oplag 750

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE


FORMANDENS BERETNING GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN 1. FEBRUAR 1998

Efter den ekstraordinære generalfor-

samling den 8. april i Ringsted, hvor der

blev valgt hel ny bestyrelse, blev der

skiftet formand, næstformand og redak-

tør i lokalafdelingen.

Johnny Madsen og Rolf Lehrmann fort-

satte dog i bestyrelsen, hvilket har givet

kontinuitet i arbejdet.

Bladsmutten udkom med 4 numre som

aftalt, takket været ihærdig indsats fra

Henrik Baarks side med de tekniske de-

taljer og med at fremskaffe artikler til

bladet.

Bladsmutten må fremhæves som en stor

succes med gode og interessante artikler

med stort fagligt indhold. Situationen er

nu således for Bladsmutten, at artikler

må udsættes til næste nummer for at

holde bladet på 36 sider.

På grund af ekstra omkostninger til tryk-

ning af Bladsmutten, har bestyrelsen be-

sluttet at hæve abonnementet fra 50 kr.

til 60 kr. fra 1998.

Der er etableret lokalafdelinger i hen-

holdsvis Slagelse, Jyderup, Ringsted og

Haslev. Der har været foredrags-aftener,

fugleture, rovfuglekursus, hvilket fort-

sætter i 1998 med samme styrke og inte-

resse i 1998. Jeg håber, at flere lokal-

grupper opstår i henholdsvis Skælskør,

Holbæk, Korsør og Nykøbing S for at få

medlemsaktiviteterne spredt mere i am-

tet, da afstandene er så store.

Der har været arrangeret mange ture i

amtet i 1997. I Skælskør/Borreby Mose

har der været månedlige ture, og ved

Kobæk Strand har der været et fugle-

stemmekursus 1 aften om ugen i maj

måned.

Turene annonceres i Bladsmutten, DOF

NYT og nu også i folderen Ta’ på Tur i

Vestsjællands Amt, hvilket giver flere

deltagere på turene.

Der har været stortur til Letland i maj-

juni måned.

Bestyrelsen har besluttet at holde pause

med storture på grund af økonomiske

problemer med bl.a Rejsegarantifonden

som DOF Vestsjælland ikke er dækket

af. Ligeledes har der været et stort un-

derskud på turen til Letland (jævnfør

regnskabet), hvilket lokalafdelingens

økonomi ikke kan klare på længere sigt.

DOF Vestsjælland har haft 25 års jubi-

læum, som blev afholdt på Kongskilde

Friluftsgård den 13. september. Der var i

forbindelse med jubilæet arrangeret tur

til Hørhaven for at spejde efter fiskeørn

og efterfølgende trækning af landdrag-

ningsvod ved Friluftsgården, hvor diver-

se fiskearter blev fanget og genudsat.

Om aftenen var Lorenz Ferdinand æres-

gæst i den gamle Vandmølle.

I oktober var der Bird Watch Day, da

Bird Life International havde 75 års ju-

bilæum. Der blev optalt fugle overalt i

landet i week-enden den 4.-5. oktober,

og TV Øst var på pletten med indslag fra

Johnny Madsens tur ved Stigsnæs. For-

håbentlig kommer der mere af den slags

PR i TV for lokalafdelingens arrange-

menter.

4 BLADSMUTTEN 1/1998

Rovfuglegruppen holdt 25 års jubilæum

i november på Kongskilde Friluftsgård

med et flot Rovfugle/Uglesymposium

med mange indslag med højt fagligt ni-

veau.

Der har været fokus på ørnene i Dan-

mark i 1997 og havørnen blev kåret som

årets fugl i 1997.

Der har været ørneture til Hørhaven og

Glænø arrangeret af DOF og MD-

Foods/Kløver Mælk, hvor der har været

fin omtale af arrangementet ved Hørha-

ven den 11. januar i Politiken.

Der er blevet fodret ørne i vinteren

1997/98. Det er de samme steder som

tidligere:

Ved Suserupgård ved Tystrup Sø, på

Glænø og ved Saltbækvig .

Vestsjællands amt, afdeling for Natur &

Miljø har gennem længere tid arbejdet

for at få etableret 4 fugle- eller udsigts-

tårne på forskellige steder i amtet.

Et fugletårn ved Flasken ved Reersø

skulle efter godkendelse af Frednings-

nævnet være på plads og vil i den nær-

meste fremtid blive en realitet. Så bliver

det spændende at se hvor amtet placerer

de andre 3 fugletårne. DOF Vestsjælland

har foreslået amtet placering af tårne ved

følgende lokaliteter:

Ved sydenden af Tissø ved Sæby Kirke,

Alleshavebugten øst for Saltbækvig,

Borreby Mose, Trane Vejle ved Vester-

lyng, Tudeåens udløb i Storebælt i Sla-

gelse kommune, Rødebro mellem Has-

lev og Holmegård kommune samt Søto-

rup Sø ved Gisselfeld.

I Hovvig Fuglereservat har Frednings-

nævnet godkendt genopstilling af et fug-

letårn i det nordvestlige hjørne af reser-

vatet

DOF Vestsjælland kan endnu en gang

være stolte af at være det amt, der har

fået flest nye optællere til Ynglefugle-

tællingen i maj/juni måned. 29 nye ruter

i amtet.

Stigsnæs Fuglestation holder pause i en

længere periode, da der på nuværende

tidspunkt ikke findes lokale kræfter til at

holde fuglestationen i gang.

Den er officielt lukket/regnskabsmæssigt

afsluttet pr. 8. april 1997 i forbindelse

med den ekstraordinære generalfor-

samling..

Ungdomsarbejdet kører som sædvanlig

med mange arrangementer rundt om-

kring i amtet med week-end lejre og

dagsture. I 1998 afholdes et Ungdoms-

symposium på Kongskilde for at skærpe

indsatsen for de unge medlemmer i for-

eningen.

Projekt Fuglenes Danmark blev afsluttet

helt i 1997. Der har været problemer

med at få samlet data fra Vestsjællands

amt, specielt lokalitetsregistreringen på

grund af samarbejdet med projektets ko-

ordinatorer i lokalafdelingen.

Dette er uheldigt for projektet og for det

store arbejde, som medlemmerne i Vest-

sjællands amt har udført i deres fritid for

fuglesagen.

Der har været møder i brugergrupperne

ved Tissø, Agersø og Holsteinborg Nor

for at oprette nye vildreservater for

vandfuglene for at sikre dem bedre fou-


ragerings- og rasteforhold i træktiden og

om vinteren.

Endnu en gang må vi sande, at det er

svært at opnå optimale forhold for fug-

lene.

DOF har ikke kunnet få flertal til at få

gennemført jagt- og forstyrrelsesfrie

kerneområder i reservaterne.

Lokalafdelingens økonomi har været i

minus i 1997. Dette skyldes udgifter til

25 års jubilæet i september, forhøjede

udgifter til Bladsmutten, manglende til-

skud fra DOF til rovfuglefodring, forud-

betaling til ungdomslejr på Røsnæs i

marts 1998 samt et stort underskud på

turen til Letland.

Ved denne generalforsamling udtræder

Aase Lindau og Kamma Tjell Juel.

De takkes begge for deres arbejde i be-

styrelsen, og håber at de begge fremover

vil gøre en indsats for fuglene i de om-

råder, hvor de bor.

Fremtiden- Aktiviteter i 1998:

Rolf Lehrmann er den lokale koordina-

tor for Fuglenes Dag søndag den 31.

maj.

Forhåbentligt kommer der mange men-

nesker på turene. Denne dag vil være en

oplagt dag at hverve nye medlemmer til

foreningen.

For at få bragt økonomien på plads i lo-

kalafdelingen, og for at undgå at tære på

lokalafdelingens reserver, må der i 1998

satses på at få mange flere nye medlem-

mer og samtidig få flere af vores støtte-

medlemmer til at abonnere på Bladsmut-

ten.

Der kunne også komme flere indtægter

fra annoncering i Bladsmutten for at

bringe denne store udgiftspost i den rig-

tige retning.

Når DOF Vestsjælland udvider sit akti-

vitetsniveau med f.eks at oprette lokal-

grupper og gerne endnu flere, må vi hå-

be at DOF i Fuglenes Hus vil støtte lo-

kalafdelingen med økonomiske midler

til dette meget vigtige arbejde for at

fastholde medlemmerne og forhåbentligt

også at få endnu flere medlemmer.

Henrik Wejdling er den fremtidige re-

præsentant i Det Grønne Råd i Vestsjæl-

lands amt. Takket være sin faglige bag-

grund som miljøplanlægger med specia-

le i vådområder, vil han være en god

repræsentant for DOF og kæmpe for

fuglenes sag. Han afløser Arne Hastrup

Larsen, der har siddet i Det Grønne Råd

siden foråret 1993. AHL takkes for sin

store indsats.

Med hensyn til DOF-Basen (fugledata-

base med indtastning af observerede

fugle) håber bestyrelsen, at medlemmer-

ne vil bakke op om dette spændende

projekt.

Interesserede medlemmer kan få disket-

ter og en skriftlig vejledning ved hen-

vendelse til Henrik Baark. Programmet

koster 85,- kr. Prisen inkluderer disket-

ter, trykning af manual og forsendelse.

Ungdomssymposiet i september måned

bliver en stor begivenhed med forhå-

bentlig stor deltagelse fra de andre lo-

kalafdelinger i landet på Kongskilde Fri-

luftsgård.

Medlemsstatus pr. 31.-1.-1998 er 662





REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN. af Kirsten Laursen

Der var 13 medlemmer tilstede ved ge-

neralforsamlingen, der blev afholdt i

Skælskør.

Om formiddagen var der fugletur til

havnen og noret, hvor der blev set store

mængder af Taffeland, Hvinand, Trold-

and og Blishøne.

Formandens beretning blev fremlagt.

Der var spørgsmål og kommentarer fra

medlemmerne. Der var supplerende op-

lysninger til beretningen fra repræsen-

tanterne fra diverse udvalg som Fred-

ningsudvalg, Ungdomsudvalg, Lokal-

grupperne, Bladsmutten, Fugle-

registreringsgruppen og Det Grønne

Råd.

Henrik Wejdling fra Fredningsudvalget

efterlyste medlemmer, der vil optælle

fugle ved Helleholm på Agersø. HW

fortalte endvidere om Skælskør Nor og

Hovvig Reservatet, hvor der ligesom i

de øvrige reservater/EF Fuglebeskyt-

telsesområder ved Tissø, Agersø og Hol-

steinborg, kan drives både morgen- og

aftenjagt, hvilket virker helt absurd i et

fuglereservat og fuglebeskyt-

telsesområde. Der er brugt mange res-

sourcer på forhandlinger gennem tiden,

supplerede den tidligere formand Arne

Hastrup Larsen. Til trods for dette, er

resultatet alligevel blevet dårligt for fug-

lene.

Kirsten Larsen fra Ungdomsudvalget

fortalte om de mange deltagere på Nek-

seløturen og lejren ved Lamme-fjorden

og turen til Lille Åmose.

Anette Sonne fra Ekskursionsudvalget

fremhævede de mange ture i 1997 og vil

håbe på mere PR i 1998 i dagblade, lo-

kalradio og lokal TV. Anette Sonne har

gode kontakter hertil og vil arbejde for

dette.

Anette Sonne fortalte om lokalgruppen i

Jyderup, hvor der er 19 deltagere på rov-

fuglekurset. Der var 37 deltagere på tu-

ren til Skåne i januar måned.

Der er mulighed for at få materiale (pro-

gram, overheads og video) fra Anette

Sonne, hvis andre lokalgrupper vil lave

et tilsvarende kursus.

Henrik Baark fortalte, at det har været

meget svært at fastholde bestyrelsens

beslutning om at holde sidetallet i Blad-

smutten nede på max. 36 sider.

Arne Hastrup Larsen fortalte om arbej-

det i Det Grønne Råd. Der har været få

projekter, men der er lagt en ny hand-

lingsplan. AHL opfordrer Henrik Wejd-

ling, der er DOFs repræsentant frem-

over, til at følge op på Lille Åmose- sa-

gen.

AHL fremhævede den nye bestyrelses

mod til at overtage arbejdet efter den

ekstraordinære generalforsamling. Lyk-

ke og held med lokalgrupperne, men vær

opmærksom på den centralisering der er

ved at ske ved revidering af DOFs love,

sagde han. AHL roste Bladsmutten og

var glad for at DOF Vestsjælland har

succes med Ungdomsarbejdet, hvor flere

amter helt har opgivet.

Johnny Madsen gennemgik regnskabet.

Revisor Poul Erik Weinreich var også til

stede.


Lokalafdelingen har mistet ca. 7000 kr. i

egenkapital. Letlandsturen har givet ca.

4000 kr. i underskud. Kvitteringer fra

opholdet på Letlandsturen er bortkomne.

Der mangler penge fra DOF til Rovfug-

lefodring. Der er forudbetalt 3000 kr. i

1997 til en Ungdomslejr til Røsnæs, som

skal afholdes i 1998.

Der er et underskud på 14.927,49 kr. i

1997. Ingen bemærkninger fra revisoren.

Regnskabet blev godkendt med følgende

bemærkninger:

Der mangler originale bilag fra Bent

Møller Sørensen fra reparation af com-

puter på 1875,- kr. og på opholdsudgif-

ter fra turen til Letland på 43.000 kr.

Forsamlingen har udtrykt sine betænke-

ligheder, men accepterer tallene på

grundlag af træk på kontoen i banken.

Letlandsturen er afholdt med 14 deltage-

re.

Valg til bestyrelsen:

Åse Lindau og Kamme Tjell Juel gik ud

af bestyrelsen og Kirsten Larsen fra Ny-

købing Sj. og Berit Larsen fra Ringsted

indtræder istedet.

Bestyrelsen konstituerede sig efter-

følgende og bevarer således formand,

næstformand, kasserer og redaktør med

de samme personer som tidligere på po-

sterne.

Under eventuelt fortalte Rolf Lehrmann

om planer for etablering af et fugletårn

ved Sorø Sø syd for Bøgeholm ved Par-

nas. Søen er blevet renere og der er nu

kommet mange Stor Skalleslugere.

Henrik Wejdling fortalte lidt om hav-

vindmølleprojektet ved Omø Stål-

grunde, hvor 100-200 vindmøller skal

sættes op på et lavvandsområde, hvor

der er mange Fløjlsænder og Ederfugle.

Endnu et tiltag, der truer fuglene. Der

skal laves lavvandsundersøgelser. Målet

med vindmølleprojektet er at nedsætte

det store CO2 udslip i forbindelse med

det stigende strømforbrug.

Anders Jakobsen fra Skælskør oplyste

om planer for opsætning af vindmøller

ved Stigsnæs. Der er afholdt møde med

DMU (Danmarks Miljøundersøgelser)

og aftalt optælling af fugle i området.


Nyt Fra Felten af Thomas Hilkjær

1. oktober 1997 - 12. januar 1998

Oktober måned er traditionelt den tid,

hvor mange ornitologer drager til amtets

træklokaliteter. Ved Stigsnæs kunne der

i månedens 10 første dage ses lidt Mus-

våge træk.

Den 3/10 kunne Borreby Mose byde på

noget så usædvanligt som en 1K Pome-

ransfugl, hvilket sandsynligvis er første

fund her fra (i nyere tid). Det er fjerde

nye art for Borreby Mose i år, hvilket er

rigtigt flot. De tre øvrige er Hvidvinget

Terne, Sumpvibe og Prærieløber. Po-

meransfuglen er forholdsvis sjælden på

Sjælland og det øvrige Danmark, på

trods at den yngler lige nord for os i

Norge og Sverige, og at dens trækrute

går over Danmark.

Grunden til at Pomeransfuglen ses så

sjældent herhjemme er, at fuglene træk-

ker fra de Nordskandinaviske rasteplad-

ser direkte over Danmark non-stop, der

findes dog enkelte kendte forårs raste-

pladser for arten herhjemme.

Den 5/10 sås en Rustand ved Tissø, det

er efter alt sandsynlighed, den der har

spøgt ved Tissø i snart halvandet år.

I dagende omkring den 10/10, sås de

første Pibesvaner, ved Tissø sås der så-

ledes ikke mindre end 175 den 15/10 og

>100 den 18/10.

Oktober er jo måneden, hvor vi siger

farvel til en lang række af vores som-

mergæster, her iblandt vores svaler, den

sidst indrapporterede Landsvale sås ved

Stigsnæs den 18/10., samme dag sås her

også 1100 Hjejler.

Den 25/10 blev de første Havørne set på

amtets to bedste overvintringspladser

nemlig 1 ved Tystrup sø og ikke mindre

end 2 i Glænø området.

Oktober måned blev rundet af med en

1K Kongeørn i Borreby Mose.

Pomeransfugl på yngleplads i Härjedalen i

Sverige (Foto: Henrik Baark)

November har sandsynligvis været præ-

get af lav ornitologisk aktivitet, da jeg

stort set ikke har modtaget rapporter fra

denne ellers så spændende måned.

De første Store Tornskader indfandt

sig 1/11 hvor en rastede i Nøkkentved,

endnu en sås ved Borreby Mose den


2/11. 4 Dværgmåger trak forbi Klint den

2/11.

Lidt Søkonger er der også set langs vo-

res kyster bl.a. 1 ved Klint den 2/11 og 2

ved Ordrupnæs den 9/11 her sås også en

Nordisk Lappedykker.

Vandstæren ankom midt i måneden ved

de faste vinterpladser, den første ved

Stridsmølle den 16/11, Vandstær har i

november kunne ses ved Englerup Møl-

le, Holløse Mølle, Stridsmølle og flere

steder i Tudeå systemet.

En Tejst i vinterdragt sås ved Reersø

den 16/11.

December kunne naturligvis byde på

mere en blot ørne. I en lang række af

vores fjorde og søer kunne man få man-

ge spændende oplevelser med Skal-

leslugere, Lappedykkere, Dyk- og

Svømmeænder. Der er dog ikke

indrapporteret nogle egentlige optæl-

linger, dog der set 59 Stor Skallesluger

og 29 Hvinænder på Bavelse Sø den

22/12.

De sidste dage af december kunne byde

på Danmarks 2. december fund af Sølv-

hejre ved Tamosen (Suserupgård). Fug-

len blev fundet den 26/12, og blev på

stedet til ca. den 3/1. Den 27/12 sås en

Rørdrum ligeledes i Tamosen.

Sølvhejre er en sjælden gæst i Danmark

typisk i perioden maj-juli, så det var en

meget uventet vintergæst på vores bred-

degrader. Det første fund af arten her-

hjemme, var pudsigt nok også et decem-

ber fund (13/12-52).

I dagene omkring den 26/12 blev er set

1-2 Dværggæs i området omkring Ty-

strup- Bavelse og Gunderslevholm.

December blev flot rundet af med en hun

Kongeederfugl ved Rørvig den 30/12.

Det generelle billede af november og

december er at, der er set utroligt mange

Havørne, ikke mindre end 6 forskellige

Havørne og 2 Kongeørne, er set på Ty-

strup- Bavelse søerne, et eksempel på

den mængede af ørne, der var i området

understreges bl.a. af at man den 17/12

kunne se ikke mindre en 3 Havørne i

samme kikkertfelt ved Bavelse.

På Glænø her der her i vinter været

mindst 4 forskellige Havørne (2:ad,

1:2K (3K) og 1:1K) samt en enkelt

Kongeørn.

Ydermere har der været ca. 3 Havørne

omkring Holmegårdes Mose (den vest-

sjællandske del).

Januar kunne byde på en større fore-

komst af Store Skalleslugere i Longen

(ved Borreby Mose) ikke mindre end

100 af slagsen. Skælskør er som altid

god for flotte tal af Lille Lappedykker

her i vinterhalvåret. Et sted mellem 30-

40 Lille Lappedykker kunne ses her.

De første Viber er set i amtet, 1 ved Tis-

sø den 11/1 og 3 sås i Borreby Mose den

12/1.

Bidrag til denne Nyt fra Felten er

kommet fra Thomas Stigfeldt, Henrik

Baark, Michael Klausen, Jan Rasmus-

sen, Anders Jacobsen, Jon Stenz, Bent

Stovgaard.

Har du data, du godt kunne tænke dig at

få bragt her i “Nyt Fra Felten”, så kan du

sende dem til Thomas Hilkjær på adres-


sen: Strandvej 8B, 4220 Korsør. Du er

altid velkommen til at ringe dine obs ind

på telefon 53575612. Næste dead line til

Nyt Fra Felten er 10. april.

Hvis du hører til dem der jævnligt ringer

til “Fuglelinien”, vil jeg også være glad

for oplysninger herfra.

Du kan også skrive til en af de lokale

koordinatorer, de vil så samle data og

sende dem til mig.

Der er flere områder, hvor der stadig

mangler lokale koordinatorer. Jeg er

meget interesseret i at få kontakt med

nogle der bor eller kommer i områder

som: Flasken ved Reersø, Sorø området,

Rørvig området og Sejerø.

De lokale koordinatorer er:

Jon Stenz

Spånagervej 16

Kragerup

4200 Slagelse

Steen Flex

Nøkkentved 21

Knabstrup

4440 Mørkøv

Leif Tureby Hansen

Freerslevvej 31

4690 Haslev

Nyt fra Omø

Efter Deadline for Nyt fra Felten har Jo-

hannes Bang oplyst til redaktionen, at

der på Omø i efteråret 97 er set 5-10

Stor Flagspætte og 1 Lille Flagspætte.

Der er ringmærket en Træløber. Disse

observationer er udsædvanlige for Omø.

Johannes Bang, som ringmærker fugle

på Omø i Storebælt, har sendt BLAD-

SMUTTEM følgende 2 genmeldinger

fra ringmærkede Gærdesangere.

Den første ringmærket på Omø den 4.

juni 1978. Fanget og frigivet af ring-

mærker i Budakeszi, Pest, Ungarn den

29. august 1978.

Den anden ringmærket på Omø den 1.

august 1997. Fanget og frigivet af ring-

mærker i Parte, Ljubljansko Barje, Slo-

venien den 30. august 1997.

Den sidste er nået helt til Slovenien, kun

en måned efter at den er mærket på

Omø.

Om Gærdesangere kan det oplyses, at de

er vanskelige at registrere, når de er be-

gyndt at yngle, da de efter dette tids-

punkt næsten ikke synger. Sangen bru-

ges for at tiltrække en mage. Derefter er

fuglene tavse, så de ikke røber yngleste-

det. Gærdesangeren er derfor vanskelig

at registrere under forårets punkttællin-

ger (15. maj - 15 juni). Af udseende

minder den meget om Tornsanger.

Denne har dog en væsentlig længere

sangperiode.


DOF bekymret over udviklingen på Gisselfeld

Jesper Petersens artiklen om krisen på

Gisselfeld i nummer 3/1997 af

Bladsmutten affødte en reaktion fra

Gisselfeld, der i første omgang glædede

redaktionen, da det jo viser, at bladet

bliver læst. Godsforvalter Jan Borre

Bjødstrup fremsendte to udtalelser fra

henholdsvis Gisselfelds skovrider Keld

Velling samt landbrugskonsulent Torben

B. Møller. Begge fra foråret 97 samtidig

med at artiklen var aftalt købt af

Dagbladet i Ringsted og via avisen blev

forelagt Gisselfeld efter aftale med

forfatteren.

Godsforvalteren tillod sig i følgebrevet

til Bladsmuttens redaktion at fastslå at

skovrideren og planteavlskonsulenten

med deres to sider papir "tilbageviste

alle påstande fra hr. Jesper Petersen".

Imidlertid må redaktionen konkludere, at

det forholder sig stik modsat - brevene

viser, at der desværre er al mulig grund

til at være yderst bekymret for naturen

på Gisselfelds jorde.

Skovrider Velling bekræfter indled-

ningsvis, at skovdriften siden sommeren

1996 er blevet rationaliseret. Derudover

skriver han: "Jeg kan derfor indestå for,

at skovdriften planlægges og gennem-

føres fuldt forsvarligt og stedse med

henblik på at forøge og forbedre

produktionen, samtidig med at der tages

størst mulige hensyn til friluftslivet såvel

som de helt enestående landskabelige,

naturhistoriske, kulturhistoriske og

miljøbeskyttende naturværdier, som

findes på Gisselfeld Kloster."

Velling garanterer afslutningsvis, at "den

oprindelige målsætning og strategi fra

ferskvandsprojektets start i 1995 er

uændret, og fortsat vil blive gennemført

til projektet udløber som planlagt i

indeværende sommer". Som yderligere

dokumentation for projektets trovær-

dighed oplyser Velling i øvrigt at

Fjerskvandsprojekt Gisselfeld er opstået

i et tæt samarbejde mellem bl.a. Haslev

kommune, Vestsjællands Amt og SID.

Jesper Petersen ringede efterfølgende til

Vestsjællands Amt for at høre om deres

samarbejde med Gisselfeld og fik

følgende kommentar fra lederen af

afdelingen for vandløb og naturpleje,

Lars Bang: "Samarbejdet består i at

Gisselfelds projektledere fandt det

relevant at Storstrøms og Vestsjællands

Amt var med i en gruppe som kunne

mødes engang imellem. Men vi har ikke

rigtig kunnet få hold hvad der konkret

foregår - der er hele tiden nye planer og

projekter. Nogen gange bliver vi ringet

op af projektlederen dernedefra og så

sker der ikke rigtigt mere. For mig er det

meget uklart hvad der foregår, men i og

med vi sidder i baghånden, gør vi ikke

noget aktivt herfra for at ændre på

situationen."

Gisselfelds sidste troværdighedsvidne

for den ny ledelse er planteavlskonsulent

Torben B. Møller, der kalder

Danneskiold-Samsøes økologiske

landbrug for "det rene fup" og "den rene

ruin". Endvidere skriver Møller:

"Greven havde nogle arealer, der var

behandlet med et amerikansk hokus-

pokus middel, som en eller anden havde

bildt ham ind at det kunne udnytte

jordens kvælstof, så man ikke behøvede


at gøde. Resultatet var et utroligt dårligt

udbytte." Planteavlskonsulenten

fremhæver Gisselfelds omlægning til

100 procent grønne marker, loven

foreskriver at det skal være 60 pct.

Møller garanterer i øvrigt at der ikke

bliver brugt et gram pesticid og

kunstgødning mere end nødvendigt for

at opretholde et rimeligt udbytte og at

gift- og gødningstildelingen også

overholder lovens bestemmelser.

Bestyrelsen skal være stolt over at man

er ved at redde Gisselfeld fra den forrige

uøkonomiske og forvirrede driftsforms

vanvid, skriver Torben B. Møller og

tilføjer afslutningsvis: "Til slut føler jeg

mig fristet til at oplyse at Danmarks

Naturfond under Danmarks Natur-

fredningsforening på deres økologisk

drevne 387 ha store gård Skovsgård i

1996 havde et underskud på 2,3 mio. kr.

Dette til skræk og advarsel."

Som ægte interesseret i naturens

mangfoldighed og trivsel kan vi i DOF

Vestsjælland desværre ikke erklære os

beroliget af landbrugskonsulentens og

skovriderens overfladiske forsikringer.

Ingen af Jesper Petersens mange

konkrete eksempler på ubæredygtig

naturforvaltning tilbagevises, eller

forklares i et lys, der giver grund til at

tro at Gisselfelds nye bestyrelse vil

forvalte klosterets 38 kvadratkilometer i

overensstemmelse med de uvurderlige

naturværdier.

Se i øvrigt Jesper Petersens artikel på

side 19 i dette nummer af BLAD-

SMUTTEN

HJEJLEN OG DØDENS PØLSE

Af Henrik Wejdling

Hjejlens indlands-rastepladser på ef-

terårstrækket er præget af monotone,

flade landskaber uden diger og be-

plantninger - kort sagt landskabstyper,

vi fuglekiggere ellers forstår som dø-

dens pølse. En skrivebords-

undersøgelse af en rasteplads syd for

Ringsted antyder, at det specielt er det

flade, ukuperede landskab, der er

Hjejlens ultimative krav til rasteplads.

Landskabet - et kulturspor

Jeg har alle dage betragtet landskabet

som et lige dele natur- og kulturspor, for-

stået på den måde, at nok har isen i for-

dums tid skabt de store linier i landska-

bet, men siden har det specielt været skif-

tende

kulturers aftryk, der har gjort sig gælden-

de.

Og da skæbnens ugunst for et par år til-

bage skiftede min daglige cykel-

pendlertur til toget, som gik gennem to


skove, over to vandløb og gennem smukt

kuperet sydsjællandsk idyl, ud med vel

nok en af landets mest trøstesløse - nem-

lig Ringsted/Næstved-landevejen mellem

Vetterslev og Ringsted, måtte jeg endnu

engang sande, at kulturen sætter sig afgø-

rende spor.

På min nye rute er landskabet så klart et

aftryk af landmændenes forpinte kredit-

kort: Fladt, fladt og atter fladt og dyrket

fra kanten af cykelstien til den næste vej,

derude et sted i kimingen.

Kun hist og her afbrydes kultursteppen af

mindst lige så trøstesløse rødgran-

remiser, der i deres forsøg på at tillokke

Fasaner og andet jagtbart vildt, utvivl-

somt dækker over de få, tilbageværende

mergelgrave, der dog ellers kunne have

givet landskabet en smule liv og variati-

on.

200 Hjejler i morgendisen

Men der er et enkelt forsonende træk ved

dette landskab, nemlig Hjejlerne. De

indfinder sig hvert efterår på nogle be-

stemte marker mellem Vetterslev og

Høm, og har gjort det lige så længe jeg

kan huske.

Også i efteråret '97 var der et par hundre-

de, der holdt til fra september til medio

november, hvor de forsødede min tilvæ-

relse ved at stå og skutte sig derude i det

grå morgenlys, eller ved spæde hjejlefløjt

i fuldmånenætter, når jeg i sene natteti-

mer trampede hjemad.

Indlands-rastepladser for Hjejler er mig

bekendt ikke så ualmindelige. I hvert fald

findes der en større én nær Dalmose, som

flere gange har været omtalt i Bladsmut-

tens spalter (bl.a. fordi den af og til også

huser den sjældne Pomeransfugl), og for

en god snes år siden mindes jeg, at der

var en tilsvarende rasteplads ved Tee-

strup, vest for Haslev, som jeg frekvente-

rede daglig på vej til og fra gymnasiet.

Dengang var markafbrænding jo en både

tilladt og en meget udbredt foreteelse, og

jeg kan huske hvordan det skurede slemt i

mit natur-romantiske sind at se hundred-

vis af Hjejler stå på golde, afbrændte

marker. Hvad gjorde de dog der?

Hjejlen nat-aktiv

Forklaringen synes at være, at de såmænd

bare står. Står og hviler sig, og derfor

opsøger lokaliteter med de bedst mulige

oversigtsforhold, sådan at flokken i god

tid kan se, om der kommer ræve, rovfugle

eller for den sags skyld mennesker. For

Hjejlen er nemlig nataktiv i sin fødesøg-

ning, idet en række af dens fødeemner

netop er nataktive (biller og orme). Dens

relativt store øje afslører dens evner til at

orientere sig ved ringe lysstyrke - fuld-

stændig lige som hos Rødhalsen, hvis øje

er tydeligt større end f.eks. mejsernes, og

hvis tilstedeværelse på foderbrædtet i

dæmringen, længe før de andre arter

dukker op, er velkendt.

Og som nævnt kan man ikke sjældent

høre Hjejlerne flyve omkring i lyse må-

nenætter - i øvrigt præcis som deres nære

slægtninge, Viberne.

Derfor stiller Hjejlen ikke specielt store

krav til fødeudbuddet på det vi forstår

som rastepladsen, nemlig de steder, hvor

vi ser fuglene stå om dagen. Her er det


vigtigste krav, at fuglene skal kunne se

sig omkring til alle sider. Derfor er selv -

eller måske netop - en fuldstændig af-

brændt kornmark et attraktivt sted at stå

for Hjejlerne.

Karakteristik af en Hjejle-rasteplads

For sjov skyld studerede jeg min lokale

Hjejle-rasteplads lidt nøjere på et 4-cm-

kort, som jo gengiver alle linieformede

biotoper som hegn og diger samt vand-

løb, der med deres randbevoksning kan

genere Hjejlernes udsyn, samt højdekur-

ver for hver 2,5 meter.

For at få et indtryk af rastepladsens ka-

rakter, indcirklede jeg den med en cirkel,

der havde en radius på 250 meter. Det

giver en cirkel med et areal på knap 20

ha. Herefter optalte jeg samtlige småbio-

toper (< 1 ha) og udmålte arealet af alle

naturtyper større end 1 ha (skov,

eng/mose, have/park) og længden af hegn

og diger samt vandløb inden for cirklen.

Diger afsættes i parentes bemærket kun

på geodætiske kort, hvis de er høje nok til

at dække en soldat med tornyster på ryg-

gen (!) - en reminiscens fra dengang,

hvor det var Generalstaben, der ud-

færdigede kort, og hvor de primært frem-

stilledes med henblik på krigsførelse.

Men uanset den krigeriske begrundelse,

kan definitionen i dag jo udmærket bru-

ges til at vurdere, om et dige kan genere

udsynet for en Hjejleflok!

Endelig forsynede jeg cirklen med et

"kors", bestående af to linier N/S og Ø/V,

der tilsammen altså målte 1 kilometer, og

så optalte jeg, hvor mange gange de to

linier krydsede en højdekurve. Desto fle-

re krydsninger, desto mere kuperet må

terrænet alt andet lige være, og ved at

tælle både på kryds og tværs sikres det, at

også landskaber med ensidig hældning

vil fremstå som "kuperede", og kun fuld-

stændig flade landskaber vil få karakteren

"0".

Hjejler er til det flade

Det viste sig hurtigt, at cirklen omkring

rastepladsen ikke rummede areelle natur-

typer som skov, eng eller haver, og jeg

udvalgte nu 8 andre mere eller mindre

tilfældige lokaliteter på kortet, som

umiddelbart lignede rastepladsen - d.v.s.

uden skov og eng m.v. - men om hvilke

jeg vidste, at der ikke var Hjejler.

En sammenligning af opmålingsresul-

taterne fra rastepladsen og gennemsnittet

af opmålinger på de 8 andre lokaliteter

viser (se tabel 1), at den væsentligste for-

skel netop er graden af "kuperet-hed".

Mens de to linier på kryds og tværs gen-

nem rastepladsen over sammenlagt 1 ki-

lometer kun krydser højdekurver i alt 4

gange, er det tilsvarende tal for de 8 an-

dre lokaliteter i gennemsnit 10,6. Endvi-

dere er der også generelt flere liniefor-

mede biotoper (diger og vandløb) på de

øvrige lokaliteter, som kan genere Hjej-

lernes udsyn (således gennemsnitligt 184

løbende meter dige og 201 meter vandløb

på de 8 lokaliteter mod 0 meter af begge

typer på rastepladsen), men som det ses,

findes der også lokaliteter helt uden linie-

formede biotoper, som ikke opsøges af

Hjejler.

Endelig synes antallet af småbiotoper en

ubetydelighed højere uden for rasteplad-

sen, men der er også eksempler på lokali-

teter med færre småbiotoper.


Konklusionen er, at desto mere monotont

- og specielt desto fladere - landskabet er,

desto større tiltrækningskraft har det på

Hjejlerne.

Mine kortstudier førte i øvrigt til, at jeg

lokaliserede en ny, oplagt rastplads syd-

øst for Ringsted (ved Lilleåens kilder),

som jeg imidlertid aldrig har besøgt, men

som det skal blive interessant at udforske,

når Hjejlerne på ny indfinder sig til efter-

året. Så vil det vise sig, om Hjejlerne er

lige så gode til at finde rastepladser, som

jeg nu bilder mig ind at være!

Oplysninger om faste indlands-

rastepladser for Hjejle modtages i øvrigt

med tak. Gerne anført meget præcist (evt.

plottet ind på 4-cm-kort). "Flad-marks-

teorien" kan så efterprøves, og et kort

over rastepladser i Vestsjælland vil - så-

fremt der indkommer oplysninger - blive

bragt i et senere nummer af "Bladsmut-

ten".

Henrik Wejdling

Ømarksvej 22

Vetterslev

4100 Ringsted

Hjejler på en mark syd for Ringsted (foto: Henrik Wejdling)

Lokalitet

Karakter

Hjejle-

rastepl.

Gns. af 8

andre

Mindst Størst

Antal højdekurver 4 10,6 6 19

Antal småbiotoper 2 2,4 1 4

Løbende meter

hegn/dige

0 184 0 750

Løbende meter

vandløb

0 201 0 410

TABEL 1: Karakteristik af en Hjejle-rasteplads syd for Ringsted, sammenholdt med karakteristik-

ken af 8 agerlands-lokaliteter uden Hjejler. Se i øvrigt teksten.


Naturen kommet i fokus i Gisselfeld-strid

Af Jesper Petersen, journalist

Natur- og kulturværdier er blevet part i

kampen om Gisselfeld. Fra flere sider

gøres der nu opmærksom på at

Gisselfelds store landskabsværdier er

truet af den nye bestyrelses

intensiverede drift.

Erik Danneskiold Samsøes advokat,

Christian Harlang, angriber bestyrelsens

naturforvaltning udfra Gisselfelds

fundats fra 1700-tallet.

"Fundatsens hensigt er at bevare

Gisselfeld, hvilket er det modsatte af at

ødelægge. Hvis man driver landbrug så

intensivt som man nu er i gang med, så

ødelægger man det - man udpiner

jorden, beskadiger grundvandet, søerne

m.m. At bevare Gisselfeld går ikke bare

på at bygningerne og voldgraven er i

orden, men også naturværdierne."

I begyndelsen af december 97 stiftedes

foreningen "Gisselfelds venner" og ved

juletid skrev en gruppe stærkt

bekymrede beboere på egnen et åbent

brev til Gisselfelds ledelse. Beboerne er

samtidig gået i gang med at samle

underskrifter mod bestyrelsens hårde

drift.

I brevet hedder det: "Indtil 1996

dyrkedes flere marker økologisk, men

dette giftfrie landbrug er nu afløst af

intensiv sprøjtning og spredning af

kunstgødning. Helt generelt oplever vi

at, at der er sket en stærk intensivering af

driften. En kloragtig lugt siver året

igennem ind af åbne vinduer og det

hagler med kunstgødning i vore haver.

Hverken afstand til levende hegn, haver

og hække respekteres. Det gør, at vi

føler os utrygge ved at bo her, særlig på

grund af at mange af os har små børn.

Derfor støtter vi overdirektør Erik greve

Danneskiold-Samsøes ønsker om

økologisk dyrkning af Gisselfelds

jorde."

Naturen betaler

Både ledelses- og driftsmæssigt kom der

andre boller på suppen da den jyske

godsejer Johan Koed-Jørgensen for 1½

år siden tog magten på Gisselfeld.

Klosterparkens sidste gartner blev fyret i

sommeren 96, hvorefter Koed-Jørgensen

valgte den billigst mulige vedlige-

holdelse: flis i de bede man valgte at

bevare og resten tilsået med græs.

"Trist at der skal føres en så radikal og

følelseskold politik", lyder det fra

gartner Christian Thomsen, der i en

menneskealder fra 1939-80 var med til

at skabe og vedligeholde den smukke

park.

Også driften af klosterets store land- og

skovbrug blev radikalt ændret efter

Koed-Jørgensens entré. Forrige år

skovedes træer for 1 million kroner mere

end året før. I 1997 var hugsten endnu

voldsommere, men Gisselfelds eneste

skovfoged efter sidste fyringsrunde, Jens

Risom, afviser pure at udtale sig om

skovdriften.

Mange steder er store, gamle

solitærtræer på det skammeligste blevet

beskåret til ukendelighed eller helt

fældet. Eksemplevis mange virkelig

store træer ved Hesede Hovedgård og


Nielstrupvej, hvor en del af arbejdet dog

er udført af Haslev kommune.

Bestyrelsens næstformand, Kjeld

Hillingsø, der ikke lægger skjul på at

driften overalt er intensiveret, siger:

"Den øgede hugst skyldes, at man førhen

ikke har hugget det der skulle og burde.

Samt sygdom, især i bøgene, fordi de

har stået for længe."

Til forsvar for bestyrelsens hårde drift -

og til advokat Harlangs kritik - siger

Hillingsø: "Det står meget tydeligt i

fundatsen, at overdirektøren har pligt til

at lade Gisselfeld give overskud til brug

for velgørende formål. Danneskiold-

Samsøe lavede underskud hvert år og

havde stadig stigende gæld."

Mere kunstgødning

På en besigtigelse på markerne i

forsommeren 96 kritiserede Koed-

Jørgensen resultatet. Han vurderede

afgrøderne til at været mere end en

tredjedel tilbage i vækst og beordrede

mere kunstgødning på markerne.

Efter høsten såedes rug og hvede på

samtlige 1.100 hektar. Det økologiske

landbrug, der var planlagt udvidet til 100

hektar blev skrottet. Fra marts til og med

august i år kørte godsets store traktorer

nærmest i døgndrift og spredte gift og

kunstgødning i godsets knap 11 km²

store kornørken.

Så meget korn var der, at da det i over

en måned i sensommeren blev høstet

med en udvidet mejetærskerpark,

høstedes ulovligt flere hundrede tønder

hybridrug eller triticale, der 2-3 dage

forinden var blevet sprøjtet med

Roundup.

Både landbrugsinspektør Peter Trolle og

landbrugskonsulent Torben Møller

afviser at der sprøjtes og kunstgødes

mere end førhen. "Ligesom alt andet

landbrug har vi et faldende forbrug pr.

arealenhed", siger Peter Trolle.

For at sammenligne forbruget af gift og

gødning i de senere år bad jeg Peter

Trolle om tallene for de sidste to år. Han

mente i første omgang, at han kunne

finde dem frem på en uge, men da ugen

var gået, kunne han pludselig ikke

overskue hvor lang tid han endnu skulle

bruge.

I en artikel i Ringsted Dagblad d.24/12

om de lokales kritik af landbrugsdriften

siden 1996 blev Kjeld Hillingsø citeret

for at fremhæve, at Gisselfelds

gødningsregnskaber er offentlige, og at

enhver således kan kontrollere den side

af sagen.

Så enkelt er det imidlertid ikke. I

Plantedirektoratet oplyser Peter

Greifenstein, at Gisselfelds gødnings- og

pesticidregnskaber siden Koed-

Jørgensen m.fl. tog magten ikke er valgt

ud til kontrol og således ikke findes i

direktoratets database. Tallene vedr.

1993/94 & 94/95 er derimod

tilgængelige.

"Der bliver i hvert fald ikke sprøjtet

mere end på andre godser", siger Torben

Møller: "Jeg har tjekket, hvad der blev

gjort før, og jeg er garant for, at det der

bliver gjort, gøres med et minimum af

midler."

Danneskiold-Samsøe har et andet

indtryk: "Det tror jeg ikke på før, jeg ser

det bevist. Under min ledelse

begrænsede vi både sprøjtning og

gødning betragteligt, blandt andet fordi

vi kalkede markerne. Det gør man ikke

mere - nu kunstgødes der i stedet for."


Danneskiold-Samsøe oplyser endvidere,

at der under hans ledelse (heller) ikke

blev sprøjtet lige før høst, således som

det skete i august sidste år stort set

overalt.

Også mange lokale beboere tvivler på

bæredygtigheden i Koed-Jørgensens

superlandbrug. Beboere ved Søtorup Sø

registrerede i vækstsæsonen 96/97 gift

og kunstgødning blive spredt mindst 11

gange rundt om søen. Selv på landevejen

lå kunstgødningsgranulat spredt i

farvestrålende lag. Sæsonen før gødedes

og sprøjtedes kun en tredjedel så ofte.

Til egnens bekymrede beboere siger

Peter Trolle: "Synes man, at de love og

regler, der gælder for brug af kemikalier

og gødning, er rimelige, så er der

bestemt ikke grund til bekymring. Vi

giver markerne det gødningsloven

tillader."

I fald det virkelig forholder sig således,

kan det dog af flere grunde vise sig

utilstrækkeligt. Eksempelvis ligger

Gisselfelds jorde ovenpå et af Sjællands

vigtigste drikkevandsområder og

regeringens drikkevandsgsudvalg anbe-

faler i en netop afleveret redegørelse

øget beskyttelse af disse sårbare og

vitale områder. Udvalget foreslår stop

for brug af kunstgødning og pesticider.

Om nødvendig ekspropriering af

forurenende landbrug.

Efterårstur den 9. november. Fra Jyderup station

langs Skarresø til skarvkolonien på Magleholm. Af Steen Flex

Endelig en godt besøgt DOF-tur langs

Skarresø. 4 voksne og 5 unge i alderen

fra Christian på 15 måneder, til Sebasti-

an og Philip på ca. 9 år og Jens på 12 år.

Jens deltog også med sin far på den 1.

tur i september måned. 5 minutter efter

officiel mødetid klokken 10.00 søgte vi

mod skoven ved Skarresø. De voksne

lærte hinanden at kende undervejs, hvil-

ket de unge, som sædvanligt, længe in-

den havde overstået.

20 par øjne og ører spejdede over søen

og lyttede efter skrat og pip fra træerne.

Småfuglene var utroligt stille denne

formiddag, men på søen var der mere

liv. En enlig Hættemåge og 15 Gråænder

var de første arter. Sebastian og Philip

fik snart øje på flere Fiskehejrer og over

10 Skarv, som alle sad i sivkanten sam-

men.

Ude på søen lå en enkelt Blishøne, 3

Store Skalleslugere (hanner), et utal af

toppet Lappedykker og Sølvmåger.

På vej mod voldstedet fik vi endelig

hold på nogle småfugle. Stillits, Dom-

pap, Solsort, Grønirisk, Gulspurv, Mus-

vit og Bogfinker dominerede, og enkelte

ringduer blandede sig i luftrummet, hvor

også en enkelt Råge blev set. På jorden

hørtes en Fasan, som senere blev set.

Godt 1 ½ time forløb inden vi nåede

skarve-øen Magleholm. Øen lignede et


snelandskab på grund af skarvenes spild

på træernes grene. Ganske kønt syntes

de voksne. Men også ganske ødelæg-

gende var man enige om. Diskussionen

samler sig gerne omkring denne “grim-

me” sorte fugl. Alle har en mening om

den, men det er svært virkelig at få øje

på de “voldsomme” ødelæggelser, den

efter sigende skulle forårsage. Det er helt

tydeligt, at denne koloni har fået godt

fat, og en lille koloni fiskehejrer har slå-

et sig

ned her iblandt skarverne.

Jens er siden sidste tur blevet ungdoms-

medlem af DOF, og han er deltager på

forårets ungdomslejr på Røsnæs. Natur-

skolen er bestilt fra fredag den 20. Marts

1998 til søndag den 22. Marts, og der er

plads til 2 voksne (Steen og Kis) og 18

unge i alderen 10-18 år. Denne gang

skulle vi gerne have nogle piger ud af

sofaer og lænestole.

Notits fra Rovfuglegruppen i JyderupAf Anette Sonne

Hvor mange rovfugle vil man se på 2

uger, hvis man ikke gør noget aktivt

for det?

10 personer fra Jyderups rovfuglegruppe

forsøgte eksperimentet i perioden 27/9 -

5/10 og noterede alle iagttagelser af rov-

fugle i forbindelse med deres færden i

lokalsamfundet. (Arbejde, indkøb men

ikke deciderede fugleture).

Resultatet blev følgende:

Musvåge ............................................ 58

Fjeldvåge ............................................. 1

Duehøg ................................................ 3

Spurvehøg ........................................... 7

Tårnfalk ............................................. 18

Rød Glente .......................................... 1

Fiskeørn .............................................. 2

Blå Kærhøg ......................................... 2

Iagttagelserne blev gjort i en radius af

ca. 30 km fra Jyderup.

Observatørerne var: Henrik Wøhlk,

Benny Andersen, John Nielsen, Karen

Margrethe Nielsen, Edith Andersen, Jør-

gen Friberg, Niels Jacob Hansen, Bjarne

Christiansen, Lise Mårup, Aase Lindau

og Anette Sonne.


Ulovlig fuglefælde gav bøde på 1.000 kr.

af Jesper Petersen

I oktober 1997 fandtes en ulovlig

fuglefælde på Mørkegårdstomten

mellem Bråby

og Bråby

Stationsby syd

for Haslev.

Fælden

rummede to

fangstrum, der

begge var

fangst-klare.

I fældens bund

var anbagt en

levende skade.

Fuglen havde

kun ganske lidt

plads - kunne

knapt folde

vin-gerne ud -

og var så

mishandlet af

indespærringe

n, at den for

eksempel ikke

var i stand til

at flyve.

Skaden manglede

end-videre en

tånegl, ligesom

der ved næbbasis

var skabt en oval udhulning frem-

kommet ved at bide i trådnettet i fælden i

længere tid. Fælden med levende

lokkefugl var en klar overtrædelse af

flere jagtlovs-paragraffer. Bortset fra en

helt ny

dispensation til at fange duehøge ved

fasanerier (når de sættes fri et andet

sted), må ingen

fuglearter

længere fanges

i fælder.

Endvidere

gjor-de

Mørkegårds-

tomtens jæger

sig skyldig i

dyremishandlin

g hvilket

politiet

tilsyneladende

ikke straffede

manden for.

Jægeren for-

klarede politiet,

at fuglen var

tam, at han

ikke havde

fanget nogle

fugle i fælden,

som var helt

nyopsat.

Ligeledes for-

sikrede han, at

han netop havde

efterset fælden,

da den blev fundet og an-meldt til

politiet - alt sammen mildest talt svært at

tro på.

Skaden kom sig efter 10 dages

opfedning og pleje så meget at den

kunne sættes ud i naturen igen.

En jæger ved Bråby fik 1.000 kr. i bøde for at have

opsat en fælde med en levende skade som lokkefugl.


Referat af Ørnetur til Skåne den 18. januar Af Henrik Baark

Det var en tur for folk med sans for at

stå tidligt op. 37 deltagere var med på

turen. Kl. 05.00 kørte bussen fra Jyde-

rup. En del af deltagerne var fra Anette

Sonnes aftenskolehold om rovfugle i

Jyderup. Andre var fugleinteresserede

som fyldte de resterende pladser op i

bussen. Enkelte deltagere stod på bussen

i Holbæk og Dragør.

Kl. 07.30 nåede vi Limhamn, hvor det så

småt begyndte at lysne i horisonten mod

øst. Der var lavthængende skyer og en

smule finregn hist og pist, temperaturen

holdt sig på +2 - +4°C. Det føltes ikke

koldt da det var vindstille. Første mål på

turen var Krankesjö og Vombs Enge.

Her så vi både Sædgæs, Blisgæs og hør-

te Ravn, men ørne så vi ikke på disse

kanter. Det var nok, fordi det var for di-

set og for lidt vind til de store fugle. Ef-

terhånden nåede vi Fyledalen, hvor der

yngler både Kongeørn og Havørn. I Fy-

ledalen så vi den første ørn, en Konge-

ørn som sad i et stort træ i dalens øst-

side. Omkring den sad der nogle Krager,

så man tydeligt kunne se, hvor stor en

Kongeørn er til sammenligning. Trods

det disede vejr lykkedes det alle at se

Kongeørnen i teleskop.

Undervejs i det skånske landskab så vi

en del Røde Glenter. Det er en rovfugl

på størrelse med en Musvåge som har en

karakteristisk kileformet hale og en utro-

lig flot flugt med mange halebevægelser.

Lad os håbe at den en dag bliver lige så

almindelig på Sjælland.

I det disede og til tider tågede vejr fort-

satte vi ad mindre kommuneveje. På

markerne sås forbavsende mange Rådyr.

Aldrig har jeg set så mange i naturen

uden for en dyrehave.

Ved Ellestadssjö, hvor vi spiste frokost,

så vi fire Lille Skallesluger. Hannen er

ikke til at tage fejl af med de smukke

sorte og hvide farver, mens hunnen lig-

ner hunnen af Toppet Skallesluger.

Midt på eftermiddagen nåede vi til Bör-

ringesjö. Nu var det klaret lidt op, og der

var kommet bevægelse i luften. Ind til

nu havde vi kun set én ørn. Netop som

vi kom

forbi en af Börringegårdens lader, var

der nogle som fik øje på to Havørne i et

træ 3-400 meter fra os. Teleskoperne

blev sat i stilling på de to ørne i træet.

Efter et stykke tid gik de to Havørne på

vingerne. Vi kunne se, at det drejede sig

om unge fugle, da halerne endnu ikke

var blevet hvide. I et par minutter så vi

dem flyve og boltre sig i luften. Det er et

fantastisk syn at se disse store fugle på

vingerne. De er på størrelse med en dør,

- med et vingefang på omkring 2,5 me-

ter!

Efter denne opvisning fortsatte bussen

mod Limhamn og vi var på Sjælland ved

halvfem tiden.

På listen nedenfor kan ses, hvilke fugle

der blev set på Ørneturen.

Rød Glente ......................................... 14

Musvåge ............................................. 35

Fjeldvåge .............................................. 4

Havørn ................................................. 2

Kongeørn ............................................. 1

Sjagger ........................................... 1500


Stor Tornskade ..................................... 2

Bjergirisk ........................................... 10

Grønspætte ........................................... 2

Sortspætte ............................................. 1

Sædgæs ............................................ 250

Blisgæs ............................................... 16

Kanadagæs ........................................... 2

Grågæs ................................................. 3

Lille Skallesluger ................................. 6

Stor Skallesluger ca. ...................... 650

Gravand ................................................ 1

Stær ...................................................... 4

Ravn .................................................. 4-5

Hvinand ............................................ 100

Der betragtes Kongeørn i Fyledalen (foto: Henrik Baark)


PUNKTOPTÆLLING

Hvad er en punktoptælling? Det er en

optællingsmetode, hvor man på en ud-

valgt rute i landskabet har mellem 10 og

20 optællingspunkter. På disse punkter

optæller man det antal af fugle, som man

kan se og høre i præcis 5 minutter. I det

åbne land (f.eks. agerland) skal der være

mindst 300 meter mellem punkterne. I

lukket land (f.eks. skov) skal der være

mindst 200 meter mellem punkterne.

I fuglenes yngletid foregår optællingen

en dag mellem den 15. maj og den 15

juni. Samme metode anvendes ved vin-

terfugletællingen, hvor optællingen fo-

regår i perioden mellem den 20. decem-

ber og den 20. januar. Man kan vælge en

ynglefugletælling, en vinterfugletælling

eller dem begge. Det er meget interes-

sant at iagttage forskellen og antallet af

fuglearterne på de to årstider. Der er na-

turligvis flest fugle i yngletiden.

Ideen er at man tæller i mere end 1 år,

således at tællingerne kan sammenlignes

fra det ene år til det andet år. Man kan så

beregne, hvor stor fremgang eller tilba-

gegang en fugleart kan have.

Optællingerne indføres i et skema som

sendes til FUGLEREGISTRERINGS-

GRUPPEN i Fuglenes Hus. Her bliver

tallene behandlet i et EDB-program, som

kan analysere bestandssvingningerne.

Punktoptællingerne er bla. med til at be-

lyse hvordan landbrugsdriften påvirker

naturen. F.eks viser tællingerne tydeligt

at der er flere fugle i det økologiske

landbrug. Det er værd at tænke på, når

man skal vælge fødevarer.

Når der i radio, TV eller dagblade of-

fentliggøres at en fugleart f.eks vibe,

gråspurv går tilbage, men at skovspurv

og husskade går frem, så stammer op-

lysningerne fra punktoptællingspro-

grammet.

Det er vigtigt, at der er mange tællere for

at resultatet af den årlige rapport kan

blive så nøjagtig som muligt.

Især i agerlandet er der brug for flere

optællingsruter.

Tællingerne foregår over hele landet, så

du er derfor med i et landsdækkende

projekt. Rapport over optællingerne til-

sendes gratis til tællerne.

Har du lyst til at være med som optæller,

kan du henvende dig til:

Henrik Baark

Susåvej 22. Vetterslev

4100 Ringsted

Tlf.: 53 64 34 61

(efter 15. april 57 64 34 61)


EKSKURSIONER

Lørdag den 28. februar

VINTERFUGLE VED TYSTRUP SØ

Vi går rundt i området og kigger efter fugle ved søen, på markerne og ved skovbrynet.

Der er gode muligheder for at se ørne kredse over Tystrup Sø. Vi lytter til flagspætter-

nes lyde i den nærliggende skov, Suserup Skov.

Mødested: P-pladsen ved Suserupgård

Tid: Kl. 10.00

Turleder: Henrik Wejdling Tlf. 30 34 75 31

Lørdag den 7. marts

SONNERUP SKOV, KLINT ODSHERRED

Vi ser på fuglelivet i skoven. Måske bliver der også lejlighed til at se efter fugle ude på

havet. Medbring noget varmt at drikke.

Mødested: P-pladsen, Skovløbervej (ved Klinthus)

Tid: Kl. 8.00

Turleder: Gert Green Tlf. 36 75 51 17

Søndag den 8. marts

KOREVLERNE

Vi ser på engens og strandens fugle. Forårsbebudere er på vej i denne tid. Ude på havet

kan der på denne årstid ligge mange sortænder. Medbring noget varmt at drikke.

Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej.

Tid: Kl. 8.00

Turleder: Gert Green Tlf. 36 75 51 17


FUGLETUR TIL SKÆLSKØR / BORREBY MOSE

Vi går rundt i området og ser på forårets fugle ved Borreby Gods og den nærliggende

mose.

På engene ser vi de første vadefugle.

Medbring kikkert og varme drikke.

Mødested: Borreby Gods ved laden

Tid: Kl. 10.00

Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 53 59 66 41


Lørdag den 14. marts

RUNDT OM LAGUNEN I SLAGELSE

En tur til “Lagunen” - et dejligt naturområde, som kun kendes af få, selv om det er be-

liggende midt i Slagelse.

Mødested: AUDI på Elmedalsvej i Slagelse

Tid: Kl. 10.00

Turledere: Birgit Johansen, tlf. 58 53 04 40, Rasmus Larsen og Jon Stenz

Fredag den 20. - søndag den 22. marts 1998

RØSNÆSLEJR

For unge mellem 12 og 18 år med interesse for fugle og naturen.

Week-end fuglelejr på Røsnæs Naturskole, hvor du som nybegynder får mulighed for at

lære grundlæggende ornitologi, og hvor de mere skrappe skal “spotte” de første træk-

fugle, der vender hjem fra varmere himmelstrøg. Naturskolen er det perfekte sted at bo

og med storslået natur.

Vi mødes fredag aften mellem klokken 16 og 19, og vi slutter søndag mellem klokken

13 og 14.

Deltagerantallet er begrænset til 18, så meld dig til nu!

Leder Kirsten Larsen vil specielt sørge for, at pigerne skal føle sig meget velkomne.

Pris. 150 kroner for DOF-medlemmer og 200 kroner for ikke-medlemmer.

Ledere: Steen Flex tlf. 59 27 40 69 eller 21 20 75 81

Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72

Arrangør: Ungdomsudvalget.

Ungdomslejr Rørvig 1996. Sonja la Bianca i fugletårnet i Hov Vig (foto: Henrik Baark)


Mandag den 23. marts

MØDE I LOKALGRUPPEN I HASLEV

Et møde i fuglesangens tegn. Vi vil satse på at alle lærer de mest almindelige fugle-

stemmer i villakvarterer og tilstødende arealer at kende.

Vi mødes på Freerslevvej 31 i Haslev, hvor vi går en tur i omegnen. Kaffe medbringes

og nydes efter gåturen. Her vil vi planlægge flere ture i marts, april og maj. Det er vores

plan at mødes hver mandag i forårsmånederne.

Mødested: Freerslevvej 31, Haslev hos Leif Tureby tlf. 56 31 60 95

Tid: Kl. 19.00 - 21.00




mose. På engene ser vi de første vadefugle.

Medbring kikkert og varme drikke.


Tid: Kl.10.00


Lørdag den 18. april

RAVNSTRUP SØ

Skrigende Lappedykkere, højrøstede Grågæs og Drosler i bevægelse danner rammen i

Fugleværnsfondens reservat. Medbring formiddagskaffen. Gummistøvler er nødvendi-

ge.

Mødested: Ravnstrup Fuglereservat, Ålehusvej, Herlufmagle.

Tid: Kl. 09.00 Varighed 2-3 timer

Turleder: Palle Nygaard Tlf. 53 73 91 72

Søndag den 26. april

NEKSELØ

Oplev Nekselø i det tidlige forår med trækgæster, ynglefugle og en spændende flora.

Tilmelding: Nærmere oplysning og tilmelding til turlederen

Turleder: Anette Sonne Tlf.: 59 29 44 35


Tirsdag den 5. maj

TIRSDAGS-STEMMER I RINGSTED

Som optakt til Fuglenes Dag, søndag den 31 maj 1998, arrangere lokalgruppen i Ringsted

fuglestemme-ture hver tirsdag aften i maj måned, første gang tirsdag den 5. maj 1998.

Vi mødes hver gang kl. 19.30 ved Ringsted Station, og går derfra ned til Ringsted Å, som

følges til Torpet Mose eller Høm Mølle. Et bredt register af syngende småfugle og deres

stemmer præsenteres i den takt de ankommer til landet, og du får en mulighed for at lære

dem at kende inden el grande finale på Fuglenes Dag, hvor vi følger de enkelte fuglearters

opvågnen fra en time før solopgang.

Mødested: P-pladsen v. Ringsted Station (v. indkørslen til Dagmarskolen).

Tid: kl. 19.30.

Varighed: Ca. 2 timer - al afhængig af vind og vejr.

Turleder: Henrik Wejdling

NB! turen gentages den 12. maj, den 19. maj samt den 26. maj.

Onsdag den 6. maj

FUGLESTEMME-TUR I KOBÆKOMRÅDET VED SKÆLSKØR

Vi lytter til fuglesangen i nåleskoven, løvskoven, rørskoven og på strandengen. Der

kræves ingen forkundskaber. Hvordan synger gulspurven? - kom og hør hvordan. Med-

bring kikkert og fuglebog.

Mødested: Parkeringspladsen ved Kobæk Strand

Tid: Kl. 18.30. Turen varer 2 timer.

Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 53 59 66 41

NB! turen gentages den 13. maj, den 20. maj samt den 27. maj.

Tirsdag den 12. maj


Samme tilbud som den 5. maj

NB! turen gentages den 19. maj samt den 26. maj.

Onsdag den 13. maj


Samme tilbud som 6. maj

NB! Turen gentages den 20. maj samt den 27. maj.


Søndag den 17. maj



mose. Medbring kikkert og varme drikke.


Tid: Kl. 09.00


Tirsdag den 19. maj



NB! turen gentages den 26. maj.

Onsdag den 20. maj



NB! Turen gentages den 27. maj.

Tirsdag den 26. maj



Onsdag den 27. maj



Søndag den 31. maj

FUGLENES DAG I RINGSTED

Vi mødes en god time før solopgang ved Ringsted station, hvor Husrødstjerten sandsyn-

ligvis allerede er godt i gang. I løbet af et par timers vandring fra stationen langs Ringsted

Å til Torpet Mose præsenteres op mod et halvt hundrede fuglestemmer i den takt de for-

skellige arter får øjne og tunge på gled.

Vandtæt fodtøj anbefales, da der altid er vådt i græsset på vårmorgener - uanset vejret i

øvrigt!

Mødested: P-pladsen v. Ringsted Station (v. indkørslen til Dagmarskolen).

Tid: Kl. 03.30 (Varighed ca. 2 timer - al afhængig af vind og vejr).

Turleder: Henrik Wejdling


Søndag den 31. maj

FUGLENES DAG

SORØ - FLOMMEN - SORØ SØ

Oplev Pinsesolen stå op i selskab med fuglesangen. Turen begynder ved Flommen for

enden af Ingemannsvej og slutter ved Sorø Sø. Husk at det kan være koldt om morgenen

og husk robust fodtøj.

Mødested: Ved Flommen for enden af Ingemannsvej

Tid: Kl. 03.30. Turen varer ca. 2 timer

Turleder: Rolf Lehrmann tlf. 53 63 58 89

Søndag den 31. maj

FUGLENES DAG I LILLE ÅMOSE EN UNGDOMSTUR

Tag far og mor med på en morgentur fyldt med fuglesang.

Mød op på Jyderup Station kl. 06.00. Vi kører derefter samlet til Åmosen. Undervejs

skal vi måske finde en af de sjældne ynglefugle på Sjælland.

For yderligere oplysninger kontakt lederen.

Mødested: Jyderup Station

Tid. Kl. 06.00

Leder: Steen Flex Tlf. 59 27 40 69

Arrangør: Ungdomsudvalget.

Søndag den 31. maj

FUGLENES DAG I MARK, MOSE OG HEGN. EN UNGDOMSTUR

En tur for børn, unge og deres forældre.

Kom og oplev sanglærken på marken, nattergalen i mosen og gulspurven syngende i det

levende hegn. Få fortalt historien om deres liv.

Der bliver forskellige lærerige aktiviteter for børnene. De voksne er velkomne til at være

med. Det er en god ide at være varmt påklædt og iført gummistøvler (der kan være dug i

græsset). Turen foregår på en natursti.

Husk kikkert, siddeunderlag og en lille bid brød samt noget at drikke.

Mødested: Grevinge Station

Tid: Kl. 06.00 Turen slutter kl. 09.00.

Turleder: Naturvejleder Peter Løn Sørensen

Tlf.: privat 59 65 99 97

Tlf.: kontor 59 65 90 77

Arrangør: Dansk Ornitologisk Forening og Projekt Agerland-Dragsholm

Kommune


Søndag den 31. maj.

FUGLENES DAG

HAGBARDS HØJ MELLEM ALSTED MØLLE OG ENGLERUP MØLLE

Fra Sorøvej køres ad Sigerstedvej (ca. 5 km vest for Ringsted). Følg skiltene mod Hag-

bards Høj.

Vi mødes ved Hagbards Høj, hvor vi nyder udsigten fra den gamle gravhøj udover

Vrangstrup Enge, der gennemskæres af Susåen. Vi går rundt i området for at lytte til

fuglesangen.

Medbring eftermiddags kaffen. Tag gummistøvler med, da græsset kan være vådt.

Mødested: P-pladsen ved Hagbards Høj

Tid: kl.15.00. Turen varer ca. 2 timer.

Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark telf. nr. 57 64 34 61

Søndag den 31. maj

Søndag 31. maj

FUGLENES DAG

BREGENTVED PARK VED HASLEV

Vi lytter til fuglene, inden de går i “seng”.

Mødetid: P-pladsen ved Bregentvedparken

Tid: Kl. 19.00. Turen varer ca. 2½ time

Turleder. Johnny Madsen tlf. 53 64 11 65


DOF - BASE TIL WINDOWS

Nu kan du få en database til indtast-

ning og bearbejdning af dine iagttagel-

ser.

Kim Biledgaard har i flere år arbejdet

med en database baseret på Win-

dowsprogrammet Access, der nu ligger

i en udbygget og gennemprøvet versi-

on 2.1. Dette program er langt bedre

end de tidligere, der har været tilgæn-

gelige til formålet. For at køre

tilfredstillende skal din PC være

mindst en 486'er med 8 mb ram.

Programmet tilbydes nu med vejled-

ning til alle DOF-medlemmer, der selv

vil indtaste, sortere og bearbejde deres

iagttagelser. Den eneste betingelse er at

du årligt sender dine observationer

på

version 2,1 Udviklet af Kim Biled-gaard


ADRESSELISTE: Udvalg:

Ungdomsudvalg: Kontaktperson

Kirsten Larsen

tlf. 59 91 03 72

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Steen Flex

Johnny Madsen

Peter Løn Sørensen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)

Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Anette Sonne

Rasmus Larsen

Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær

tlf. 53 57 56 12

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Anette Sonne

Fredningsudvalg: Henrik Wejdling

Det Grønne Råd: Henrik Wejdling

Repræsentantskab: Kirsten Laursen

Arne Hastrup Larsen

Johnny Madsen

Henrik Baark (suppleant)

Friluftsrådet: Rolf Lehrmann

Peter Løn Sørensen

Fugleregistrerings- Henrik Baark

gruppen

DOF-base: Henrik Baark

Plejecentral: Esther & Ole Gabrielsen

Hoppeolden 6

4330 Hvalsø

tlf: 46 40 90 04

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Slagelse: Birgit Johansen Tlf. 58 53 04 40

Jyderup: Anette Sonne Tlf. 59 29 44 35

Haslev: Leif Tureby: Tlf. 56 31 60 95

Ringsted. Kirsten Laursen Tlf. 53 64 34 61


ADRESSELISTE Bestyrelsen

Kirsten Laursen (formand)

Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 53 64 34 61

Rolf Lehrmann (næstformand)

Egevangs Allé 18

4180 Sorø

tlf. 53 63 58 89

Johnny Madsen (kasserer)

Baunehøjvej 14, Havbyrd

4100 Ringsted

tlf. 53 64 11 65

Berit Larsen

Valdemarsgade 4

4100 Ringsted

tlf. 53 61 47 71

Kirsten Larsen

Askehaven 61

4500 Nykøbing Sj.

tlf. 59 91 03 72

Anette Sonne

Nyrandsvej 13

4470 Svebølle

tlf. 59 29 44 35

Henrik Baark (redaktør)

Susåvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 53 64 34 61

Henrik Wejdling

Ømarksvej 22, Vetterslev

4100 Ringsted

tlf. 30 34 75 31

Revisor:

Poul Erik Weinreich

Lundsagervej 3, Benløse

4100 Ringsted

tlf. 53 61 52 88

Documents

Bladsmutten 1 1998