Embed Size (px)
DESCRIPTION
Om nyheder og portræt Af: Flensborg Avis
Citation preview
Flensborg Avis og Dansk Skoleforening i Sydslesvig præsenterer
Avisen i undervisningen Broager Skole torsdag den 2. 10 2014
Nr. 17 I serien Grydeklar Undervisning. 6. årgang
Indføring i bladfremstilling Kære elever i 9.klasse på Baoager Skoler. I dag vil jeg
gennemgå ”den journalistiske fortællemetode”, og I skal
i gang med at lavet et portræt.
● Afspejlende journalistik
Langebro
● Genre
Nyhed eller reportage
● To historier
Hvad er forskellen
● Hv-ordene
Det skal den indeholde
● En historie har en vinkel
Historien i historien
● Nyhedstrekanten
Konklusionen først
● Nyhedskriterierne
A-V-I-S-K
● Layout
Typografi
● Portræt
Otte sætninger
Journalistik. Det nærmeste du kom-
mer den absolutte sandhed.
Flensborg Avis lørdag den 14. november 2009
2
Velkommen til Skoleforeningens og Flensborg Avis’ dagsaktuelle undervisning i journalistik. Alle opgaverne i dette hæfte skal du løse sammen med din sidemand.
Kim Larsens sang ”Langebro” skal give jer den første fornemmelse af
at skrive journalistisk.
Efter denne opgave er I på vej ind i journalistikken.
1 Opgave ___ minutter
1 → Lyt til sangen
2 → Følg med i teksten.
3 → Bemærk, at det meste af teksten er
billedskabende sprog
Langebro Af: Kim Larsen
Da jeg gik ud over Langebro
en tidlig mandag morgen
da så jeg en, der stod og græd
Hvis du tør - så kom med mig
Jeg gik forbi dæmonernes port
ud for Kofoeds Skole
der stod en hel flok og drak sig ihjel
Hvis du tør - så kom med mig
Jeg mødte en der gik rundt med Vågn Op
hun var Jehovas vidne
Hun råbte: Jorden går under i dag
Hvis du tør - så kom med mig
Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand.
Hun havde så skønne øjne
Hun råbte: Hey, du har stjålet mit liv
Hvis du tør - så kom med mig
2 Opgave ___ minutter
1→ Lyt til sangen igen.
2 → Find citater. Sæt streg under
3 → Find holdninger. Sæt streg under
Noter dine eksemplerne her
(2) Ctat
________________________________
_________________________________
(2) Citat, hvis du mener, der er to
_________________________________
_________________________________
● Holdninger. Stikort til det/de steder du
mener er en holdning
_________________________________
_________________________________
_________________________________
3
En forklaring Sandheden. En avis er et blad
med historier om alle mulige ting,
som folk ikke ved i forvejen.
Det, der står i avisen, skal være
sket i virkeligheden.
FLENSBORG. En typisk ting ved en avis
er, at den handler om mange forskellige
ting.
Nyhed
De ting folk ikke ved i forvejen, kalder vi
for nyheder. Også selv om det er noget,
der ikke lige er slet.
Format
For de fleste aviser gælder det, at for-
matet er større end blade og magasiner.
Afspejlende journalistik
Journalister skelner mellem afspejlende
journalistik og opsøgende journalistik.
Afspejlende journalistik er altid døgn-
aktuel. Journalisten var til stede.
Opsøgende journalistik kan være
døgnaktuel eller tidsaktuel
Genre
Den døgnaktuelle afspejlende journa-
listik omfatter to genrer, nemlig
nyhedsartiklen og referatet.
Den opsøgende døgnaktuelle journali-
stik omfatter nyheds-reportagen og inter-
viewet, medens den tidsaktuelle journali-
stik kommer til udtryk i sags– og person-
portrætter, features og dybdeborende
reportage. FlA
3 Opgave ___ minutter
I skal forestille jer, at der i dag i avisen er
en historie om en ansat på rådhuset i Søn-
derborg, der for fire år siden har taget
penge til sig selv af pengekassen.
● Er det en nyhed?
ja - Nej
Hvorfor
_________________________________
_________________________________
_________________________________
4 Opgave ___ minutter
Nævn et eksempel på, hvor I synes, det er
nødvendigt, at journalisten er til stede, for
at skrive en god historie
_________________________________
_________________________________
5 Opgave ___ minutter
Nævn et eksempel, hvor I synes, det ikke
er nødvendigt, at journalisten er til stede,
for at skrive en historie.
_________________________________
_________________________________
4
Tekst 1
36-årig kvinde stod tidligt op i morges Uheld. Efter at have givet sine børn morgenmad cyklede Diana Han-
sen på arbejde. På vejen blev hun involveret i et færdselsuheld.
FLENSBORG. Straks da vækkeuret ringede klokken seks i morges, stod den 36-
årige Diana Hansen, Flensborg op og gik i bad. Det var et dejligt fint sommervejr.
Morgenmad
Efter badet spiste hun morgenmad sammen med sin mand og parrets to børn. Da
manden og børnene var taget af sted til arbejde og skole, ryddede hun op i køkkenet
og gik ud og tog sin cykel for at køre til sit arbejde i Mürwik.
Diana Hansen cyklede først ned ad Neue Str. hvor hun drejede til højre hen ad
Norderhofenden. Da hun var nået hen til krydset ved Rathausstr. og Hafendamm,
drejede hun til venstre ned ad Hafendamm.
Uheldet
Midt i krydset blev hun strejfet af en bil, ført af den 19-årige Markus Petersen fra
Husum, der skulle lige over krydset.
I et forgæves forsøg på at undgå at ramme cyklisten drejede Markus Petersen
bilen skarpt til den modsatte side. Derved kom han så langt over i den anden side, at
han kørte ind i en modkørende bil, ført af den 53-årige Monika Meyer, der kom fra
Rathausstraße.
På sygehuset
Ved sammenstødet blev både Markus Petersen og Monika Meyer lettere kvæstet.
Diana Hansen slog hovedet voldsomt, da hendes cykel væltede.
Alle tre blev kørt på sygehuset Diako i Flensborg. Herfra blev det senere med-
delt, at Diana Hansen var død af sine kvæstelser.
Georg Buhl
Hovedrubrik
Brødtekst
Ledeord
Underrubrik
Mellemrubrik
Byline
Mine notater
5
Tekst 2
Cyklist dræbt ved trafikulykke
FLENSBORG. En 36-årig kvinde fra
Flensborg blev i morges dræbt ved en
trafikulykke i vejkrydset Rathausstraße–
Norderhofenden.
Da hun cyklede over krydset for at
komme ned ad Hafendamm, blev hun
ramt af en højresvingende bil og vælte-
de med sin cykel.
I faldet slog hun hovedet så vold-
somt, at hun kort efter indlæggelse på
sygehuset Diako i Flensborg dødede af
sine kvæstelser.
To til observation
I et forgæves forsøg på at undgå at ram-
me cyklisten kom bilisten over i vejens
venstre side, at han ramte en modkøren-
de bil.
Begge bilister blev også indlagt på
sygehuset Diako i Flensborg med lettere
kvæstelser.
Sent i aftes oplyste vagthavende på
Station 2 i Neustadt, at begge bilister er
udskrevet.
FlA
6 Opgave ____ Minutter
De to artikler fortæller den samme histo-
rie. Hvilken historie kan I bedst lide. I
behøver ikke have samme mening.
1 - 2
Hvorfor
_________________________________
_________________________________
_________________________________
_________________________________
7 Opgave ___ minutter
De to historier er fortalt på to forskellige
måder.
Nævn nogle forskelle
_________________________________
_________________________________
_________________________________
_________________________________
_________________________________
_________________________________
_________________________________
_________________________________
Ny hovedrubrik:
Ny mellemrubrik:
6
Det skal en historie indeholde Der er ikke brug for mange ord og sætninger for at fortælle en historie.
Det skal du nu få en fornemmelse af. Her er en historie fra dagens avis.
Hv-ordne
En historie skal du svare på hv-ordene
4 Hvem 5 Hvad 6 Hvor 7 Hvornår 8 Hvorfor 9 Hvordan
Hæveautomat sprængt ud af væggen Brød.9.u-indryk: Sommersted. Ukendte gerningsmænd har natten til onsdag
sprængt en hæveautomat ud af væggen hos Spar-købmanden i Sommersted.
Brød.9.: Ifølge politiet lød der et stort brag, inden en bil - muligvis en Audi A6
med diodelygter - blev set køre fra stedet i høj fart.
Spar-købmanden er lukket, da butikken tog betydeligt skade ved nattens spræng-
ning. Udover at hæveautomaten er sprængt til ukendelighed, er der også en tyk revne
i muren tæt på automaten.
Det er endnu uvist, om gerningsmændene slap afsted med et egentligt bytte
i forbindelse med nattens hændelser.
Fra dagens avis - Du skal arbejde med skemaet på side 7.
Svar på spørgsmålene.
Du skal stoppe efter punkt 7.
7
1 Avisens navn
og dato Flensborg Avis den 2. oktober 2014
2 Hovedrubrikken (Overskriften)
3 Antal sætninger 3 Antal ord:
4 Hvem /wer
5 Hvad / was
6 Hvor / wo
7 Hvornår /wann
8 Hvorfor—warum
9 Hvordan / wie
10 Og hvad så
11 Postulater
12 Jeg- problema-
tikken
13 Fremstil en ny
rubrik
14 Historien i en
sætning
15 Hvad kan und-
væres
Analyse af oplysningerne i en historie Navn(e): ___________________________________________
___________________________ Dato: __________________
8
Nyhedstrekanten Når journalister skriver en nyhed, skriver de det vigtigste først. Det mange andre
historier slutter med. Det man kalder konklusionen, moralen, hovedbudskabet.
En nyhed
I en avis står det vigtigste i en historie først. Det historien handler om. Det der er
sket.
Først derefter fortæller man om baggrunden for, det der er sket.
Herefter bliver oplysningerne i historien mindre og mindre betydningsfylde, for at
forstå den. Til sidst kan der stå noget ligegyldigt.
Klip væk
Nyhedskriterier
Aktualitet, det vil sige noget i radio og fjernsyn. Ofte stof, som cirkulerer i andre
medier.
Væsentlighed, det vil sige noget, der betyder noget for mange mennesker.
Identifikation, det vil sige noget som du kan finde sig selv i. For eksempel
"Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig".
Sensation, det vil sige noget, er fantastisk eller chokerer.
Konflikt, det er når der er forskellige meninger om den samme sag.
9
11 Opgave __ minutter
Når I har løst denne opgave, har I en for-
ståelse af, hvordan en journalist bygger en
historie op.
1. Læs a for din sidekammerat
Synes du, at den kan stå alene?
Ja —Nej
2. Læs a og b for din sidekammerat
Synes du nu, at historien kan stå i en avis?
Ja —Nej
3. Læs a, b og c for din sidekammerat
Synes du nu, at historien kan stå i en avis?
Ja —Nej
4. Læs a, b, c og d for din sidekammerat
Er det en god historie til en avis?
Ja —Nej
5. Læs a, b, c, d og e for din sidekamme-
rat
Kan historien stoppe her?
Ja —Nej
6. A, b, c, d, e og f udgør jo hele historien.
Synes du, at man kan klippe i historien
bagfra?
Ja —Nej
(a)FLENSBORG. En 36-årige kvinde fra
Flensborg, blev i morges dræbt ved en
trafikulykke i vejkrydset Rathausstraße–
Norderhofenden.
(b)Da hun cyklede over krydset for at
komme ned ad Hafendamm, blev hun
strejfet af en højresvingende bil og væl-
tede med sin cykel.
(c)I faldet slog hun hovedet så vold-
somt, at hun kort efter indlæggelse på
sygehuset Diako i Flensborg døde af sine
kvæstelser.
To til observation
(d) I et forgæves forsøg på at undgå
at ramme cyklisten kom bilisten så langt
over i vejens venstre side, at han ramte
en modkørende bil.
(e) Begge bilister blev også indlagt
på sygehuset Diako i Flensborg med
lettere kvæstelser.
(f)Sent i aftes oplyste vagthavende på
Station 2 i Neustadt, at begge bilister er
udskrevet.
FlA
Cyklist dræbt ved trafikulykke
Den måde at fortælle nyheder på kom først for alvor ind i verden, da telegrafen blev opfun-det i Amerika. Kan du gætte hvorfor.
10
Elever lærer
”Om fotos– og en mandlig stripper
Her er en historie fra den virkelige verden. Det er en
historie om noget, der har fundet sted . 15.2.2011
Det er en nyhed, der er skrevet som en reportage
Ud fra den historie skal I nu høre om, hvad de
forskellige typografier i en avisartikel hedder.
I en avisartikel er der ikke noget, der hedder in
overskrift. Det hedder rubrikker.
FlA
Brødtekst
Det er i typografien brødtekst du fortæller din histo-
rie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en
type bogstaver, du godt kan lide, og den skal du bru-
ge i alle dine journalistiske historier.
Brug gerne meget tid på at vælge en type, du sy-
nes passer til dig og dine læsere.
Mellemrubrik For at læseren kan overskue en længere artikel, skal
du dele den op i korte afsnit.
Hvert afsnit skal så have en rubrik. Den kalder
man for en mellemrubrik.
Den gør din artikel læsevenlig, og det gør den
lettere at skrive. Du ved hele tiden hvad du skriver
om.
Man kan sige at mellemrubrikkerne tager læseren
ved hånden og fører ham gennem historien
Ledeordet Det er for hurtigt at give læseren en
viden om, hvad historien handler
om.
Stedbestemmelsen Det er for at fortælle læreren hvor historien er fra.
11
Underrubrik
I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få
noget at vide om, hvis han læser historien. Du må ikke fortælle det hele..
To sætninger. Resume af det vigtigste. Mindre end hovedrubrik og større end brød-
tekst. Gerne et andet snit
Billedtekst
Ingen billeder uden billedtekst. Teksten skal
pege ind i historien. Her er det ikke vigtigt, hvad
pigerne hedder. Teksten skal vække lysten til at
læse historien.
Billetekstens snit skal være anderledes end
brødtekstens
F.eks. Mindre og kursiv. Den må aldrig kunne
forveksles med brødteksten. Det forvirrer læse-
ren.
Byline fotos og byline tekst I den linje kan du læse, hvem der har taget bille-
det eller hvem der har skrevet historien.
Hovedrubrik
Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at
læse historien. Hovedrubrikken er, sammen med
billedet, en hovedindgang til historien.
Du må bruge op til otte ord. Sætningen må ger-
ne mangle et udsagnsled og grundled. ”Nyt indbrud
i dokkerbanken”.
Du må ikke lyve eller overdrive i en rubrik. Den
har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—
punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så vide-
re—i en rubrik.
Ledeordet Det er for hurtigt at give læseren en
viden om, hvad historien handler
om.
12
Navn Beskrivelse
Brødtekst
Det er i typografien, brødtekst, du fortæller din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan li-
de, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier i din avis.
Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til dig og dine læsere.
Hovedrubrik
Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien.
De er de første, læseren ser på.
Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle et udsagnsled og grundled. ”Indbrud i dokkerbanken”.Du må ikke lyve
eller overdrive i en rubrik.
Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik.
Underrubrik I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må
ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og
større end brødtekstens. Gerne et andet snit.
Mellemrubrik
For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i kor-te passager. Hver passage skal så ha-ve en rubrik. En mellem-
rubrik.
Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også lettere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man si-
ger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem gennem historien
Billedtekst
Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i historien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder,
men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal vække lysten til at læse historien.
Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens
For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten.
Faktaboks
I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fakta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform,
eller med et ord til hver oplysning.
Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver
om.
Citatboks En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørres. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan
placere et billede. Den bruges for at lokke læseren til at læse artiklen. En appetitvækker.
Byline
I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller, hvem der har skrevet historien. Der er mange måder at lave en byline på. Den
kan være lille og diskret. Ved større historier er den tit med billede og gedigen skrift. Vær diskret. Oplysningen er til læseren, for at stå
ved det du har lavet. Ikke for at promovere dig selv.
Typografi til de enkelte dele i en avis
13
Navn Beskrivelse
Brødtekst
Det er i typografien, brødtekst, du fortæller din historie. Når du laver en avis, skal du beslutte dig for en type bogstaver, du godt kan li-
de, og den skal du bruge i alle dine journalistiske historier i din avis.
Brug gerne meget tid på at vælge en type, du synes passer til dig og dine læsere.
Hovedrubrik
Med hovedrubrikken skal du lokke din læser til at læse historien. Hovedrubrikken er sammen med billedet en hovedindgang til historien.
De er de første, læseren ser på.
Du må bruge op til otte ord. Hovedrubrikken må gerne mangle et udsagnsled og grundled. ”Indbrud i dokkerbanken”.Du må ikke lyve
eller overdrive i en rubrik.
Hovedrubrikken har de største bogstaver. Der må ikke være tegn—punktum, udråbstegn, spørgsmålstegn og så videre i en hovedrubrik.
Underrubrik I underrubrikken skal du give læseren en fornemmelse af, hvad han kan forvente at få noget at vide om, hvis han læser historien. Du må
ikke fortælle hele pointen. Maks to sætninger. Giv et resume af det vigtigste. Bogstaverne skal være mindre end i hovedrubrikken og
større end brødtekstens. Gerne et andet snit.
Mellemrubrik
For at læseren kan overskue en længere artikel, skal du dele den op i kor-te passager. Hver passage skal så ha-ve en rubrik. En mellem-
rubrik.
Mellemrubrikken gør din artikel læsevenlig. Den gør det også lettere at skrive artiklen. Du ved hele tiden, hvad du skriver om. Man si-
ger, at mellemrubrikkerne tager læserne ved hånden og fører dem gennem historien
Billedtekst
Ingen billeder uden billedtekst. Billedteksten skal pege ind i historien. Her er det ikke sikkert, at det er vigtigt hvad personerne hedder,
men det er vigtigt, at billedteksten supplerer artiklen. Teksten skal vække lysten til at læse historien.
Billetekstens snit skal være anderledes en brødtekstens
For eksempel mindre og kursiv. Den må aldrig kunne forveksles med brødteksten.
Faktaboks
I en faktaboks kan du supplere emnet i en meget kort form. Fakta. Brug kun de allervigtigste oplysninger. Du kan skrive i punktform,
eller med et ord til hver oplysning.
Faktabokse vinder mere og mere indpas i aviser og magasiner til konkrete oplysninger, der giver et hurtigt overblik over det, man skriver
om.
Citatboks En citatboks består af et vigtigt citat fra teksten. Det skal forstørres. Du kan placere den midt i brødteksten på samme måde, som du kan
placere et billede. Den bruges for at lokke læseren til at læse artiklen. En appetitvækker.
Byline
I den linje kan du læse, hvem der har taget billedet eller, hvem der har skrevet historien. Der er mange måder at lave en byline på. Den
kan være lille og diskret. Ved større historier er den tit med billede og gedigen skrift. Vær diskret. Oplysningen er til læseren, for at stå
ved det du har lavet. Ikke for at promovere dig selv.
14
15
Personportræt—en øvelse på otte sætninger Du skal lave et personportræt af din sidekammerat.
Til det skal bruge
3 sætninger med fakta. Navn, alder, bosted, forældre, søskende, skole, klasse osv
3 sætninger om hobby/interesse. To med det mest interessante. En med resten
1 Sætning, der skal være et citat. Slut sætningen med: Bla, bla, bls, siger Bo Skøt
1 sætning, der er et snapshot. Duft, lyd, billede, bevægelse, mens han læner sig frem
Interview I denne øvelse er der kun to personer. Intervieweren—den der spørger
og kilden—den der svarer.
Det er din kilde, der er i centrum. Ikke dig.
Du skal have svar på en hel række hv-ord.
Du skal ikke diskutere. Kun spørge ind til det det, du vil vide.
Sikrer dig, at du får stavet navne rigtigt
Sikrer dig, at du får de rigtige tal for fakta
Du er Interviewer Det er dig, der er på arbejde.
Du styrer forløbet
Du stiller spørgsmålene
Der er to slags spørgsmål:
- Uddybende spørgsmål.
- Spørgsmål, der skifter emne.
Husk, du skal bruge et snapshot til din historien.
Du er kilden. Du skal ikke fortælle alt. Hvis man ikke er rutineret kilde, kommer
man let til at fortælle noget, man bagefter fortryder.
Lyt til spørgsmåleene
Vær ærlig
Journalisten interesserer sig ikke for dig. Når han har, hvad han har brug for, går han.
Må man se hvad journalisten skriver, inden det bliver trykt. NEJ
16
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
17
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
18
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
19
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
___________________________________________
20
Dette materiale er blevet til i et samarbejde
mellem
Dansk Skoleforening for Sydslesvig og
Flensborg Avis.
Wittenberger Weg 19
D 24941 Flensburg
Deutschland
Telefon: +49 461 50 45 117
Fax: + 49 461 50 45 117
E-mail: [email protected]
Hæftet er udarbejdet af
Georg Buhl
Fil: Broager 2014 9.kl
Dette hæfte tilhører
___________________________________
Navn
Dansk Skoleforening
Kilder ideer og illustrationer er fra Skriv så det fænger ●
Fem trin til artiklen ● Andreas Hansen ● Avisen i Undervisningen
Avis-Layout og Redigering ● Ole Munk & Maj Ribergård ● Avisen i Indervisningen
AVIS NATURLIGVIS ● Gitte M Poulsen ● Avisen i Undervisningen
Mere Avis Naturligvis ● Gitte M. Poulsen ● & Aslak Gottlieb ● Dansklærerforeningen
Denne publikation som:
e-avis: http://issuu.com/georgb2/docs/broager_2014_9.kl/0
