bs22a

2 bremsesporet 22 | januar 2009

BRUN STUEEn olfert på tryk

Efter en dejlig lang ogvelfordrukken juleferie mødteeleverne op den 5. januar til enflok malere i fuld vigør med atoverplaske kantinen med hvidmaling. Det er bare én af deforandringer, der præger voresskole. Med vores elevråd, der

blev samlet for godt et halvt års tid siden, erder for alvor kommet skub i sagerne. Eteksempel herpå er vores fremragendeminiskolegård med indbyggetbasketballbane. Det er ikke kun elevrådet,der kæmper for skolens bedste. Vores EDB-afdeling er ej at forglemme. De herrer, derdagligt kæmper på livet løs for at gøre voresliv og skolegang lettere med hensyn til dettrådløse netværk og døde harddiske.Samtidig har vi en masse frejdige lærere,som ikke kun er her for lønchecken, mensom også er med til at sætte gang i oghjælpe til med fornøjeligheder som fester,sportslige begivenheder og forbedringer afskolemiljøet. Thumbs up til dem! Samtidig erder kommet godt gang i fredagscaféerne,og rygter svirrer om en GTS fest med en afDanmarks bedste DJs i meget nær fremtid.Grenaa Tekniske Skole blomstrer – men derskal ikke hviles på laurbærrene! Der erstadig en masse, som kan gøres, og der eraltid plads til flere originale påfund, skøreindfald og brillante idéer, der kan være medtil at forstærke det sociale liv på og udenforskolen i vores EUD- og HTX-afdeling på krydsog tværs. Med vores fleksible ledelse, sombestår af både lærere, forstander, direktør ogdiktator, er det næsten kun fantasien,budgettet og antallet af engagerede elever,der sætter grænsen for mulige idéer, derkan føres ud i livet, så GTS for alvor kankomme på Djurslands- såvel somDanmarkskortet.

grotæsk

2 Fravær er en menneskeret7 Hvad gør vi nu, lille Obama?

20 Scor GTS chicks

22 Direktør på SU

24Torsdagshygge

med Niels-Gustav

26 Download er lovligt

bremsesporet 22 | januar 2009 3

INDHOLD

7 Hvad gør vi nu, lille Obama?

15 Efter seks år på GTS:

Jeg fandt min rette hylde

26 Download er lovligt 34 Reddet fra Kosovo

4 bremsesporet 22 | januar 20094 bremsesporet 22 | januar 2009

Grenaa Tekniske Skole eren god skole og et godtsted at være, synes vi.Vi har sådan set ogsåindtryk af, at elevernesynes, det er en god

skole. Alligevel oplever vi, at elever afforskellige årsager er fraværende. Ikkeblot mentalt og åndeligt, men også fysisk.

Det undrer vi os meget over noglegange. Jeg mener, vi her på skolenforsøger at skabe nogle gode rammer foreleverne, både fysiske ogundervisningsmæssige. Eksempelvis harvi lige fået malet kantinen, så denfremstår lys og indbydende, og vi harfået etableret en dejlig intim skolegård,hvor eleverne kan få brændt nogetenergi af. Og, ikke mindst, så har vi fåetetableret salatbar, så vi alle kan få noget

sundt at spise, både lærere og elever.Undervisningsmæssigt har vi læringsstile,som tager hensyn til elevernesindividuelle indlæringsstyrker; vi går påPædagogikum, så vi også teoretisk bliverbedre lærere, vi har mentorordning medfokus på elevernes trivsel, vi har enstudievejledning, hvor eleverne kanblive vejledt både fagligt og personligt.Kort sagt: Vi synes skolens rammer erhelt i top.

Så hvorfor bliver eleverne noglegange væk, spørger vi os selv?

Som fraværsinspektor er detmit ansvar at minimere elevernesfravær og have styr på hvadårsagen egentlig er tilfraværet. Eleverne skalmelde deres fravær til skolenpå fraværssedler i

forbindelse med både sygdom og andetfravær.

Jeg besluttede mig for at kiggenærmere på

Fravær er en menneskeretSiden jeg har fået det ultimative sadistjob som fraværsinspektor, har alle elever medfravær skullet give en begrundelse. Det har medført en perlerække afundskyldninger, som lader til at være skabt i feltet mellem ærlighed og panisk angst.

Der er jævnligt enkeltstående situationer, destakkels elever kommer ud for, som gør det heltumuligt for dem at komme i skole. Her er et lilleudpluk:Graviditet. Lidt overraskende set i lyset af at det varen ung mand der havde indleveret fraværssedlen,og det ikke fremgik klart om det var ham der varblevet gravid…Opgradering af servere. Det er jo vigtigt at have detrigtige ’gear’, og installatøren kom altså iskoletiden…Familiesammenkomst. I en uge. Den pågældendeelevs grund: det er jeg nødt til…Q8 25-års jubilæum. En sympatisk ung mand, deransvarsfuldt opprioriterer sit fritidsjob…Bryllup. En absolut nødvendighed for eleven at få fri.Det fremgik dog ikke om det var ham, der skullegiftes…Aflevering og afhentning af hund på dyrehospital.Helt OK, skolen går da ind for dyrevelfærd…Koncert. Vi håber den var god…


Grenaa Tekniske Skole harikke aktuelle tal for ulovligtfravær, men frafaldet i HTX-afdelingen er faldet drastiskdet sidste år.I skoleåret 2007/2008 er derfaldet seks elever fra på HTX iGrenaa. Det svarer til treprocent.HHX på Grenaa Handelsskolehar haft et frafald samme årpå 11 procent, og GrenaaGymnasium på cirka 22procent.HTX på Grenaa Tekniske Skolehar for år tilbage haft frafaldpå op til 20 procent på et år.

KILDE: EVALUERINGSRAPPORT VEDRØRENDEUDVIKLING OG ETABLERING AFPSYKOLOGORDNING, UDARBEJDET AF GHS,GG OG GTS I 2008.


”Som fraværsinspektor erdet mit ansvar atminimere elevernesfravær og have styr på,hvad årsagen egentliger til fraværet.”

Lars Hedegaard

fraværssedlerne for at se, hvad eleverneegentligt laver, når de er fraværende iskoletiden. Måske vi kan bliveklogere…?

Tilfældige mødepligtsreglerUdokumenteret fravær. Selvomeleverne skal meddele ethvert fravær,så vælger en del netop ikke at gøre det.Vi lever jo i et liberalistisk samfund medindividuelle friheder og rettigheder, også skal skolens tilfældige regler ogretningslinjer om mødepligt da ikkebestemme, om man skal i skole, hvisman ikke lige har tid…

Sygdom. Der er en del sygdom, ogdet er jo fair nok. Der er godt nok nogle,der er en del mere syge end andre, ogspecielt i vinterperioden – men det erselvfølgelig stadig vigtigt at være

’moderigtigt’ påklædt, også selv om detstyrtregner, blæser og er meget koldt…

Køretimer. En klassiker. Det er jounge mennesker, vi har med at gøre, ogda der jo er specielt mange drenge ogunge mænd på GTS, så kan detselvfølgelig kun gå for langsomt med atfå kørekort og købt en lækker øse. Ogkørelærerne i Grenaa og omegn har kun

køretimer i skoletiden, desværre.Påstår eleverne…

Lægebesøg. Igen,det er fair nok at

skulle tjekkes

for eventuelle skavanker, få recept pådiverse medicin, så man kan få bugtmed forkølelsen, halsbetændelsen, etc.Måske skulle lægerne desudeninstrueres i at vejlede om passendepåklædning også…

Tandlægebesøg. Lidt overraskendeogså ganske højt på listen. Specielt set ilyset af, at hovedparten af eleverneformentlig lider af tandlægeskræk…

Ferie – uden for ferieugerne. Dadet er billigst at holde ferie udenforferiesæsonen, så er det jo logisk at gøredet. Man er vel på SU…

Er der noget at sige til, at detnogen gange er vanskeligt for eleverneogså at få tid til at gå i skole?


Det er nu offentliggjort, at GTS har vundet et brag af enfest med den verdenskendte DJ Kato. Det erUddannelseskaravanen, som besøgte GTS inden jul, derhar udloddet en konkurrence for alle de skoler, den harbesøgt. GTS blev kåret som ”de mest engagerede elever” iforbindelse med Uddannelseskaravanens besøg (men detvidste vi jo allerede). Præmien indeholder en timesperformance med DJ Kato og så 4 timers mix, leveret af enmainstream DJ. Alt det kommer du til at høre meget mereom senere, så hold øjne og ører spidse!

Elevrådsformanden Johnny laver en ”follow-up” på dennye sunde linje, som er er blevet lagt på GTS. Til deteftersøger han en eller flere nye Wilson Kipketere. De kanevt. være friske på at stille op for GTS til Grenaa Løbet ’09.Kribler det i benene? – så skriv hurtigst muligt til Johnnypå [email protected]

Fredag den 9. januar holdt den ellers altid travle ogopdaterede redaktion på bs fri. Baggrunden var, at viskulle have julefrokost, som selvfølgelig skulle afholdessom sådan en nu skal. Det skal nu siges, at det ikke var rendriveri, da der også blev diskuteret artikler og opsætning –dog skyllet ned med det behørige tilbehør. Derudover fikredaktionen lært hvem, som bowler bedst, men vi synesikke at vi skal gøre nogen forlegne ved at bringeresultaterne her. Det skal desuden nævnes, at maden blevtilberedt af redaktionens egen journalist og madmor JulieSkjold, som virkelig gjorde jobbet til en Michelin stjerne.Det eneste, vi nu fra redaktionens side ønsker, er at detsnart bliver jul igen – det er jo så hyggeligt.

Mandag den 12/1-09 havde GTS fint besøg af Kym Dixonfra Brighton secondary School, Adelaide, South Australia.Kym holdt foredrag om australsk ungdomskultur. Vi fikindblik i skolelivet for de Australske unge, samt dyrelivetog en masse andet på øen der er 178 gange større endDanmark. Kym fik publikum godt med ved kontinuerligtat stille spørgsmål ud i salen. Foredraget fandt sted ikantinen og var kun for HTX-elever.

Kort nyt

FOTO: WWW.LARSHOLMGAARD.DK |MONTAGE: BENJAMIN HEMATI


I ngen har kunnet undgå atlægge mærke til denigangværende krise. Så ingenintroduktion til den. Især i USAhar bølgerne gået højt. Derforblev det de to

præsidentkandidaters løsning på krisen,som kom til at tegne slutspurten. At fåUSA på ret kurs efter finanskrisen bliverdet første, Obama står overfor. Lektorved institut for statskundskab på AarhusUniversitet, Derek Beach, udtrykker detsåledes:

”Det at få løst den økonomiskekrise bliver den absolut størsteudfordring for Obama. Det er ikke enting, som kun rammer en lille del afbefolkningen. Det er hele USA’sbefolkning”.

Der er ikke nogen amerikanskepolitikere, som afviser at landet er ikrise. George W. Bush har tidligereadvaret mod, at det er en krise, som kankoste millioner af amerikanere jobbet.Den amerikanske økonomi har nemlig ilang tid kørt i bakgear. Den stigendearbejdsløshed og gæld samt detfaldende forbrug er blot nogle af

Hvad gør vi nu, lille Obama?

Tirsdag den 4. novemberblev det 56. amerikanskepræsidentvalg holdt.Vinderen, som den 20.januar fik overdragetnøglerne til Det Hvide Hus,er Barack Obama. Deførste 100 dage af hanstid som præsident vil ikkeblive for børn. Denøkonomiske krise skalløses, og Obama ermanden, amerikanerne vilsøge til, når fortvivlelsenkommer, og spørgsmåletrejser sig: ”Hvad gør vi nu?”

symptomerne. Selv de milliardstorehjælpepakker har ikke været nok til at fåøkonomien på ret kurs.

Hvor skal pengene investeres?Den helt store taber i krisen er denamerikanske bilindustri, som blot er enaf de mange brancher, som virkeligekan mærke forbrugernes fravalg afluksusvarer. I et forsøg på at overlevehar den amerikanske kongres bevilligetdem, et beløb svarende til cirka 88milliarder kroner i lån. Men pengenestår ikke til fri afbenyttelse. Der er noglekrav til, hvordan de skal bruges.Kongressen har krævet et nøje budget.Beach gør også opmærksom påfølgende:

”Den amerikanske bilindustri ervigtig, fordi den beskæftiger rigtigmange amerikanere, men det eralligevel upopulært sådan at give pengetil den private industri.” Beach henvisertil, at det trods alt er mulighedernesland, om end kapitalismens vugge. Så atgive penge til den private sektor er ikkevelanset. Det minder nærmest om denrene socialisme. At bilindustriensprodukter også er skyld i en storforurening komplicerer spørgsmåletendnu mere. Det passerikke medmålsætningerne om etgrønt miljø.

”Obama harværet ude at sige athan blandt andet vilsatse på den grønneteknologi. På denmåde vil han slå tofluer med et smæk.Han vil både gavnemiljøet og skabeflerearbejdspladser”,fortæller Beach.Han er desudenenig i, at sådan eninvesteringikke vil skaberesultater ligemed detsamme:

”Der vil gå noget tid, før vi vil seresultatet ved sådan en investering.Derfor vil Obama også satse på deoffentlige investeringer såsommotorveje og bygninger. Det erligeledes noget, som flere afguvernørerne i USA efterspørger pengetil”, uddyber Beach.

Klima og erfaring vægter højtKlimaet er højt på Obamas dagsorden,dog ikke kun for at skabe arbejdspladser.Men om Obama vil deltage i COP15,klimakonferencen i København, erendnu uvist. Dog mener Beach, atObama er meget ambitiøs i sin kamp formiljøet.

”Hvis man ser hans klimahold, såkan man se, at de folk, som han harvalgt, har en stor viden om netopmiljøområdet.” Et eksempel er denkommende energiminister Steven Chu,som er nobelprismodtager i fysik. Hanhar i de seneste år været ansvarlig forgrundforskningen i alternativeenergikilder. Derudover tegner ogsåmiljøguruen og tidligerepræsidentkandidat Al Gore til at blivestrategisk rådgiver for regeringen.

FOTO: BADGERHERALD.COM


FOTO: BLOG.MLIVE.COM

”Vi vil altså se et hold som kender”banen” og reglerne rigtig godt,”vurderer Beach.

Der er dog også hentetforstærkninger, som kenderkommandovejen i Washington. Ogsåinden for klimaområdet. Denkommende miljøminister bliver LisaJackson, som besad en vigtig post imiljøministeriet under Bill Clinton. Deter altså ikke uden grund, at ledelsernerundt omkring i debrændstofforbrugende amerikanskevirksomheder ryster i bukserne overObamas klimahold. Der er nemlig flere,som støtter en regulering afforureningen, hvilket vil betyde størreudgifter for virksomhederne, og derforogså for forbrugerne.

Hele Obamas ministerholdbesidder stor erfaring i deres område.Både den kommende sundhedsministerog forsvarsminister kender Washingtonog spillet, som foregår.

”Obama undgår forhåbentligt defejltrin, som Carter, men også Bush,gjorde sig. De valgte folk, som ikkekendte metoderne i Washington. Dekendte ikke kommandovejene, hvilkethurtigt gav dem magtfulde fjender, somikke gjorde det muligt at få vedtagetnoget”, fortæller Beach. Han henviserderved også til Robert Gates, som er dennuværende forsvarsminister for GeorgeW. Bush, men som vil blive siddende isædet under Obama også.

”Den erfaring og overblik overtingene i Irak, som Gates har, vil kun

gavne”, fortæller Beach. NårObama har valgt såvelkendte rotter i faget,rejses spørgsmålet dog omObamas plan for ”change”overhovedet holder. Beachmener dog, at Obama harsammensat sit hold netopfor deres erfaring og deresevne til at kunne trumfetingene igennem.

Megastjernen ClintonNår man taler erfaring, kanman selvfølgelig heller ikkeundgå Hillary Clinton. Medposten somudenrigsminister bliver dethendes opgave at sælgeUSA.

”Med den stjernestatusog det image, hun har, vilhun sandsynligvis trækkemange positive forsider.”

Beach mener desuden også, at Hillary vilfå mere eller mindre frie hænder. ”Manskal ikke frygte at hun vil misbruge sinposition, hun kender udmærket godthierarkiet og hvem, som bestemmer”,fortæller Beach.

”Clinton er, trods sine 61-år, foruerfaren til at kunne gøre karriere isenatet. Det er kun erfaring, som tæller,og det har hun ikke i forhold til andre”,fortæller Beach og begrunder det med,at hun sagde ja tiludenrigsministerposten. ”At væreudenrigsminister er også bedre end atvære vicepræsident, hvilket er som atvære kronprins. Det er et lille hyggejob”,fortæller Beach med smil i stemmen.

Til eksamen i krisehåndteringHvis den økonomiske krise ikke bliverløst hurtigst muligt, vil Obama nok væreden sidste, som sidder tilbage og griner.Beach er af den holdning, at det bliverhans håndtering af krisen, som vil værebedømmelseskriteriet.

”Hvis han ikke får rettet skuden op,bliver han ikke genvalgt til næste valg.Det er via den, han skal vise, at han kanlede. Det er hans store udfordring.”Beach mener dog også, at der vil værenogle udenrigspolitiks emner, som kanvække bekymring.

”Det er især Pakistan, som jegmener, man bør være opmærksom på.Der er tale om en atommagt, hvor der erpolitiske kræfter, som gerne vil frem,”fortæller Beach og henviser til denpolitiske ustabilitet i landet. Når snakken

falder på tilbagetrækningen fra Irak,mener Beach, at der ikke kan gøresmeget mere:

”Gates og Bush har sagt 2011. Denproces kan simpelthen ikkefremskyndes. Det skyldes blandt andet,at det er svært at få så mange soldaterud af landet. Så det er udelukkendelogistiske problemer”.

USA delt om hudfarveObamas hudfarve har rejst noglespørgsmål i USA. Alene hvad man skalkalde ham er skyld i meget. Nårspørgsmålet derfor falder på, hvordanfolk har sat deres kryds, mener Beach,at vi bør vente til om et halvt år, hvorden store undersøgelse af vælgernesbegrundelse kommer.

”Det bliver spændende læsning, fornu har man kun gætterier ogspekulationer i, hvorfor folk valgte somde gjorde. Jeg mener dog, at hans farvekun har haft en væsentlig betydning isydstaterne, hvor folk traditionelt ermere racistiske, hvilket nok har medførtfærre stemmer til Obama der. Hvide,racistiske demokrater har nok stemt påMcCain i stedet for på Obama alene pågrund af hans hudfarve. Men det er dogogså vigtigt at fortælle, at det også gården anden vej. Der er rigtig mangespansktalende og sorte, som har stemtpå Obama, så det har altså ikke kunværet en ren vælgerflugt,” afslutterBeach.

En ting er sikkert: De første 100dage bliver spændende at observere.Med et hold af erfarne personer, og dekontakter som de har, så burde planenvære lagt. Det er et stjernehold, somhan har sat sammen, men selv et landsom USA kan blive skubbet ud af kurs,uanset om det er George Bush ellerBarack Obama, som står på broen. Menligegyldig hvordan Obamas hold ersammensat, eller hvad han sætter igang, så er det vigtigste dog ”Obama-effekten”. Uanset hvem, der står vedmagten, vil krisen præge USA de næstepar år. Det kan ikke undgås, at Obamakommertil attræffenogleubehageligebeslutninger, menhans brede opbakningi samfundet, ennærmestmessiaslignede status,


FOTO: WEBLOGS.NEWSDAY.COM

vil begrænse kritikken.Han har tændt noget iamerikanerne. En tropå at tingene kan ladesig gøre. En ”Yes, wecan”-tro, og samtidigten overbevisning om,at han også er manden,som vil kunne sættetingene i gang. Han har vakten stemning af optimismeblandt amerikanerne.


Tyske elever flyttede til Grenaa for attage en HTX

B åde Nimai og Davidboede lige i nærhedenaf gymnasiet i Slesvig,men alligevel valgtede at tage deres deresgymnasieuddannelse

på IT-College i Grenaa. Årsag: ”Det erlangt bedre end gymnasiet i Slesvig”,mener de to.

”Måske er det også bedre end nogetandet gymnasium i Tyskland”, fundererde begge.

”Jeg havde valget mellem at tage enalmindelig gymnasieuddannelse eller atfinde et arbejde,” forklarer Nimai, dersynes, at det er et af de bedste valg, hanhar gjort til dato. Og David er helt enig!

Dialogen mellem eleverne oglærerne er bedre i Grenaa

”Her i Danmark har man et helt andetforhold til lærerne end man har iTyskland. Der skal man tiltale sine læreremed ”De”, og man bliver behandlet på enhelt anden måde, end i den danske skole,”fortæller Nimai. Han kan rigtig godt lidedet forhold eleverne på HTX i Grenaa hartil lærerne.

”Her er det hele ikke så stift,” smilerhan. ”Her i Danmark har vi på den mådeen form for frihed, det er dejligt”, udtalerDavid.

Drengene synes, at det har væreten stor udfordring at flytte på IT-College.Men da muligheden var der, så var detogså chancen for at flyve fra reden oglære at forsørge sig selv. De erselvfølgelig rigtig mange kilometer vækfra deres forældre, men både Nimais ogDavids forældre har fuld forståelse forderes valg. De ved, at deres sønner erglade for deres skole og alt det, somkommer med, så de er fuldt udforstående og glade på deres vegne.

Afstanden hjemmefraDa begge drengene kunne det danskesprog i forvejen, har det ikke været såsvært at falde til i den danske skole. Dehar begge haft dansk på deres tidligereskoler, hvor det danske sprog var en delaf undervisningen.

”Det har ikke været noget problemat falde til mellem klassekammeraterneog de andre beboere på IT-College,”fortæller Nimai. De er dog begge enigeom, at det er rigtig godt i Grenaa.

”Jeg kører hjem til mine forældre iweekenderne,” fortæller Nimai,

hvorefter han nævner, at han har egenbil. For David er det dog lidt sværere,

”Det er en lidt dyr tur. Men jeg besøgerdem så tit, som det er muligt, blandtandet i diverse ferier og på helligdage”.

Fremtiden er ikke helt planlagtDrengene har fulgt hinanden meget langt,helt fra 5. Klasse, men efter HTX vil dehver deres vej, da de har forskelligefremtidsplaner.

”Jeg vil gerne tilbage til Tyskland ogarbejde i nogle år. Så kan det være, at jegvender tilbage til Danmark og studerervidere,” fortæller Nimai. Han er dog ikkeklar over, hvad det vil blive til eller hvor.Som han selv siger:

”Det vil tiden vise”. David derimod,han vil fortsat studerer i Danmark.

”Jeg har planer om at studere på ITU(IT universitetet) i København, når jeg erfærdig med HTX,” fortæller han. Hvadhan så vil derefter, det er ikke bestemtendnu.

Både Nimai og David afslutter HTXtil sommer. De er begge enige om, at deikke kunne have fået en uddannelseandre steder, som de har fået i Grenaa.

”Der er intet, som kan hamle opmed vores ophold” – Nichts!

De to tyske elever Nimai Hemmersbach og David Plassmann valgte at flytte tilGrenaa, frem for at tage en gymnasieuddannelse i Tyskland. ”HTX i Grenaa er langtbedre”, siger de to drenge enstemmigt.

� Grundskole 1-4 klasse� Mellemtrin 5-6 klasse� Hoved skolen 5-9 klasse (uden afsluttende eksamen)� Real skole 5-10 (med afsluttende eksamen)� Gymnasium 5-13 klasse

I stedet for at starte på gymnasiet eller realskolen ligeefter grundskolen, kan man vælge at tage hovedskolenførst. Da det kræver et vist gennemsnit at starte pågymnasiet, så er der nogle som vælger hovedskolen, forat forbedre dette.Technisches Fach-Abitur = HTX




Hvor mange klasselokaler er der i HTX-afdelingen?

13 9 11

Hvad hedder HTX’ afdelingsleder, som harkontor i kantinen?

Frank Holevang Ingrid Skytte Andersen Ole Svit

Hvor mange computerskærme er der på ”denkolde gang”?

11 10 13

Hvilken farve har skabslågerne ikemilaboratoriet?

Blå Mintgrøn Gul

Hvor mange drejebænke er der imaskinværkstedet?

5 7 6

Hvad koster en madbolle i kantinen?

20 kroner 25 kroner 22 kroner

Hvad koster det at have et skab på GTS?


Hvor mange store sten er der pågrusparkeringspladsen ved HTX-indgangen?

30 38 40

Hvilket boldspil kan man spille i den lilleskolegård?

Basketball Tennis Vandpolo

Hvem har sponsoreret bordfodboldbordet iinfoteket?

De danske spritfabrikker Dansk Metal Microsoft

Hvad bruger elevrådsformanden JohnnyOliveira Møller i skostørrelse?

38 47 42

Hvilket årstal blev Grenaa Tekniske Skolegrundlagt?

1939 1839 1990

Hvad koster en madpakke med fire stykkersmørrebrød i kantinen?


Tip en 13’er!!

1

2

Sæt kryds ved det korrekte svar, og aflever skemaet ved elevrådsstanden på åbent hus-dagen den 31. Januar 2009.Klokken 14 udtrækker vi vinderne, som vi belønner med præmier.Det er ikke tilladt for elever eller ansatte på GTS at deltage i konkurrencen.

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

Ved at tage en tur rundt på skolen vil du være i stand til at kunne besvare disse 13forskellige spørgsmål. Hvis ikke du synes, du selv kan finde svaret, må du spørgenogle af eleverne eller lærerne. Måske kan de guide dig på rette vej.

FOTO: BENJAMIN HEMATI



Thomas Hansen er nokden elev, som har tilbragtmest tid på GrenaaTekniske Skole. Han hartilbragt hele seks år, hvorhan både gennemførteHTX, men også valgte attage den mere praktiskorienteredesmedeuddannelse.Bremsesporet har fundetThomas for at tale medham.

T ilbage i august 2001 skulleThomas Hansen starte påHTX på Grenaa TekniskeSkole. På mange punkterlignede Thomas de andreelever, men på andre var

han forskellig. Som så mangeandre vidste han,hvad HTX-uddannelsenskulle føre til.Men han vidsteogså at GTSskulle blive hansdaglige

”arbejdsplads”de næste 6 år.Han ønskedeat læse tilmaskin-ingeniør,men hanhavdealleredebestemtsig for, athan villetagesmede-uddan-nelsenbag-efter, for at få enstørre viden indenfor metalfaget. ”Jeg

var arbejdsdreng hos ES Smede- ogMaskinservice. Smedene mente, at detville være rigtig godt at supplere minviden med en erhvervsuddannelse, hvisjeg ønskede at blive maskiningeniør”,siger Thomas.

Thomas var selv klar over, at detkunne være rart med en pause fra demere boglige fag, men anså dog ikkeuddannelsen til smed som rene sabbatår,

”Jeg var godt klar over, at jeg ville få brugfor en pause fra studierne. I stedet for atrejse og arbejde to år, så synes jeg at detvar mere relevant at tage en uddannelsepå tre år”.

Thomas var i gang hele tidenDa Thomas var færdig som smed,arbejde han et år. Her blev han rigtigglad for smedearbejdet. Men han vardog stadig fast besluttet på at dragevidere.

”Jeg havde jo stadig et ønske om atblive maskiningeniør, men betragterlangtfra smedeuddannelsen som et stoppå vejen. Det var jo en del af det, jegville. Men det var tre rigtig gode år, plusåret jeg tog som faglært efterfølgende,”

fortæller Thomas.

Under læretiden fik Thomasopfattelsen af, at en maskiningeniør varret låst i sine arbejdsopgaver, blandtandet med skrivebordsarbejde. Derforrettede han mere blikket modmaskinmesteruddannelsen, da denvirkede meget bredere.

”Det var det indtryk, jeg fik til deforskellige uddannelsesmesser, menogså muligheden for at komme ud atsejle trak gevaldigt,” fortæller Thomas.

Derfor startede Thomas i 2008 påAarhus Maskinmesterskole og er i dagglad for sit valg.

”Jeg kan godt lide at have et stykkeværktøj i hånden. Hellere det endskrivebordsarbejde. Desuden er derrigtig mange ting, både fra HTX-uddannelsen og smedeuddannelsen,som jeg kan bruge i dag. Selvfølgelig erder nogle fag fra HTX, såsomsamfundsfag og biologi, som ikke er sårelevante, men de har alligevel givet migen god almen viden,” supplerer Thomas.

Minderne fra Grenaa TekniskeSkoleDa vores snak falder på tiden på tekniskskole, er der specielt et som han mindesmeget.

”Både på HTX og påsmedeuddannelsen

havde vi etrigtig godtsammen-hold iklassen,”mindes

Thomas. Hanfortællerdesuden, atder blevknyttet tætterebånd på HTXend påsmedeuddannelsen.

”På HTX varvi jo sammen hverdag, mens vi påsmedeuddannelsenkun så hinanden,

når vi var på skolen.”Thomas husker sig

selv og sin klasse på

FOTO: THOMAS HANSEN


FOTO: THOMAS HANSEN

HTX som en flok nørder ogstræbere.

”Jeg føler, at vi varmere målbevidste, end devar på gymnasiet. Så kandet godt ske, at nogle vilsige, at vi nørdede lidt formeget. Det blev dogmodbevist af voresfester,” siger Thomasmed et smil.

Hans ypperligsteminde fra HTX var dogdimissionen.

”Det bedste varat få huen på eftersidste eksamen. Det,og så sammen-holdet i klassen,det er nok hvadjeg husker bedst,”fortæller Thomas.

Thomasmindes desudendet ansvar, somhan blev givetunder sinlæretid.

”Detallerbedstevar, da minemestresendte migud uden en

svend. Det varet virkeligt stort skulderklap, at

de stolede så meget på mig,” fortællerhan.

Siden GTS var hans andet ”hjem” iseks år, har han også fået et billede af,hvad det er, som gør GTS til et rigtiggodt sted at være.

”At skolen ikke er så stor. Det gør,at man kender alle, og man ved, hvemalle lærerne er. På HTX taler mansammen på tværs af årgangene også.”

Lidt af en pilfingerUdover at følge undervisningen på GTS,så var Thomas også med til at skabeskolebladet bremsesporet.

”Bladet betød rigtig meget. Jeg varmed helt fra starten og fortsatte imensjeg var i lære. Så jeg deltog i alle seks år.Selve det at lave bladet, det var rigtigfedt,” fortæller Thomas. Han menerdesuden, at glæden ved arbejdet var såstor, at det ikke gjorde noget, at der røgen stor del af fritiden.

”Det gjorde skam ikke noget affritiden røg. Jeg havde jo en kæmpeglæde ved det, og når man stod meddet endelig blad, var det alt besværetværd.

I fremtiden er det også maskiner,der gerne skal præge Thomas´ hverdag.Det er specielt inden for produktioneller projektledelse at hans interesserligger. Han indrømmer, at han er megetnysgerrig af natur.

”Jeg er lidt af en pilfinger. Jeg kangodt lide at skrue og lave maskiner. Hvisjeg er i tvivl om, hvordan de fungerer, såmå de jo skilles ad,” griner Thomas.

Efter seks år på GTS har Thomasselvfølgelig også nogle gode råd:

”Et råd til nuværende ogkommende elever: Få så

meget ud af jeresophold som muligt.Med det mener jegbåde socialt oguddannelsesmæs-sigt. Man skalvirkelig udnytte atsidde der.” Til elever,som står overfor atskulle vælge skole,hvad enten det er HTXeller erhvervsuddan-nelse, har han kun enting at sige:

”Mit bedste råd er,at man skal vælge GTS,fordi det er en kanon skole.Det er en skole, hvor der erplads til alle, og samtidig erden ikke større, end at mankender hinanden, bådelærere og elever.”



Ny kantine skal skabe endnu bedr e trivsel på Grenaa Tekniske Skole

”Væk med de røde møbler,og ind med de lyse farver.”Det er mantraet for deændringer, som kantinenpå Grenaa Tekniske Skolevil blive udsat for. Der vilblive købt nye møbler, ogdet eneste, der vil blivestående urørt, erpositionen af væggene.Ønsket er at skabe enkantine, som skal væresamlingspunktet for heleskolen, og skal summe afliv både i og udenforskoletiden.

Sikke nogle flotte rødeborde og stole” og ”Deter godt nok også noglepæne farver , I har påvæggene, det pyntergodt nok meget.” Sådan

lød det muligvis for 15 år siden, men detholder ikke længere.

”Vores møbler er over 15 år gamle,de trænger til at blive udskiftet. Det erfaktisk hele kantinen, som trænger til enmake-over,” lyder det fra afdelingslederfor digitale medier, Christina Jønsson,der er personen, som står forkantineudvalget. Bremsesporet har sathende stævne for at høre, hvad deregentlig kommer til at ske med voreskantine.

Vi har taget plads i kantinen, hvorde gamle møbler endnu står og kedeligefarver stadig pryder væggene. Det erblevet en smule trivielt og kedeligt at sepå. Men, det fungerer jo udmærket,eller gør det?

Den åbne skoleDen åbne skole”Ønsket om ændringer ikantinen skyldes flere ting. En af devigtigste faktorer er dog ønsket om atforbedre miljøet for eleverne. Vi ønsker

at skabe et samlingspunkt, hvor bådeelever og lærere kan mødes. Det faldernaturligvis også i hak med ”den åbneskole,” fortæller Christina, mens hunlader blikket gennemgå rummet.

Med følelsen af at Bertel Haarderstirrer mig i nakken, bliver jeg nødt til atspørge, om man i stedet ikke skullebruge pengene på at sikre uddannelse iverdensklasse?

”Vi synes, at vi tilbyder en goduddannelse. Det er ikke den, sombehøver et løft. Derimod kan vi forbedrerammerne, hvor den foregår i,”forklarer Christina. ”Vi ønsker nemlig atskabe et rum, hvor alle voresuddannelser kan mødes. Eleverne kanudstille deres faglige arbejde, såsom

billeder af svendestykker ogteknologiprojekter. Her på skolenskaber vi mange forskellige produkter,lige fra smedene, overmultimedieintegrator til HTX-eleverne.Men eleverne kan også bruge kantinentil at mødes.”

Ikke bare nye møblerImens vi har talt har hun fundet noglebrochurer frem, hvor de syv fra udvalget,har fundet inspiration. Det er isærstolene ,som hun er interesseret i atfortælle mere om.

”Jeg tror, at næsten alle på skolener trætte af vores nuværende møbler.De pynter ikke mere. Derfor er vi påudkig efter møbler med en basisfarve,en mere neutral farve, hvor enkelte så

skiller sig ud ipangfarver,”fortæller Christinaivrigt. ”Det er dogikke kunudseendet, vi harkigget på. Det erogså nogle stole,som kan holde tilarbejdstøj og enlidt hårderebehandling.Kantinen vil blivemalet i en hvidfarve, og detgælder bådevægge og dekedelige lofter.Derudover vil vilave en form forscene og andrespændende ting.De vil gørerummet megetmere attraktivt,end det er i dag,”fortæller Christina.

I dagfremstår kantinensom et kedeligt

”

FOTO:HAAKON R. PETERSEN


Ny kantine skal skabe endnu bedr e trivsel på Grenaa Tekniske Skole

rum, der af de fleste kun bliver benyttettil spisning. Det skal der gøres op med.

”Rummet skal være mere indbydende,det skal ikke minde om det institutions-rum, det er nu. Derimod skal vi haveskabt liv, så der hele tiden foregår noget.For eksempel kunne fredagscafeernerykkes her ned i stedet for oppe iinfoteket i HTX-afdelingen. De planlagteworkshops, som skolen vil holde efterskoletid, kunne dog også rykkes her ind.Det skal kunne rumme skolens mangegrene,” siger Christina.

Da hun begynder at samlematerialerne sammen, fortæller hun, atdet her kun er første skridt på vejen.

”Der er mange flere idéer påtegnebrættet. Blandt andet vil vi få laveten glasfacade i den ene ende ud modfuglevænget – det ville kunne give os etrigtig godt lysindfald. Derudover kunnevi også godt tænke os, at den smallegang, som ligger lige, når man kommerind i kantinen, bliver mere venlig ogåben”.

”Snart er møblerne stillet an, så erdet bare at bruge kantinen – det er jodet, den er til for,” afslutter Christina.

Den 7. august mødtes alle skolensansatte for at diskutere forslag til bedreskole- og læringsmiljø. Forslageneomhandlede blandt andet ændringer tiludenomsarealet, brug afklasseværelser, bedre kommunikationog så selvfølgelige en ændring afkantinen. Både de ansatte og ledelsenønsker at skabe bedre rammer foreleverne, som altså skal munde ud i etbedre skolemiljø. Derfor endtepersonaledagen også med, at der blevnedsat forskellige udvalg, som foreksempel kantineudvalget. Nogle af deandre udvalg er bland andet ”Denåbne skole” og ”Den sunde skole”.Idrætsdagen den 12/12 var også etresultat af personaledagen. Hen overforåret vil eleverne kunne se flere nyetiltag, blandt andet flere aktiviteter efterskoletid og mere motion på skemaet.

FOTO:BENJAMIN HEMATI


Bre

mse

spo

rets

sel

vval

gte

char

met

rold

e b

egav

sig

ud

på

even

tyr,

da

de

fik t

il o

pg

ave

atfin

de

ud

af,

hvo

rdan

og

hva

d,

man

ska

l g

øre

, n

år m

an v

ilsc

ore

pig

ern

e p

å G

ren

aaTe

knis

ke S

kole

. Læ

s m

ed o

gfin

d u

d a

f, h

vad

der

giv

erp

oin

t h

os

kvin

der

ne.

...

Lad

mig

nu

se

, - h

an

ska

l væ

re in

telli

ge

nt,

se g

od

t ud

og

vis

e e

n v

is in

tere

sse

fo

r m

ig. D

et e

r o

gså

et p

lus,

hvi

s h

an

er

fysi

sk a

ktiv

og

ikke

en

alt

for

sla

tten

én

.

Ha

n m

å g

ern

e v

ære

lid

t af e

n n

ørd

.

Hvi

s m

an

er

sym

pa

tisk

og

ikke

arr

og

an

t, ko

mm

er

ma

nla

ng

t.

Nå

r m

an

ha

r få

et l

idt a

t drik

ke o

g s

åd

an

, så

ryg

er

alle

hæ

mn

ing

ern

e, o

g m

an

ka

n ta

le fr

it fr

a le

vere

n. D

et e

rd

et m

est

pa

sse

nd

e.

De

t må

væ

re o

st o

g v

in. S

elv

om

jeg

fakt

isk

ikke

ka

nlid

e n

og

le a

f de

len

e.

Ha

n s

kal h

ave

en

ord

en

tlig

pe

rso

nlig

he

d, d

et e

r vi

gtig

t. H

an

ska

l væ

re k

øn

, ha

ve e

n p

æn

kro

p, v

ære

hø

j o

g h

verk

en

spin

kel e

ller

ove

rvæ

gtig

- n

orm

al a

f byg

nin

g, v

il je

g s

ige

.

No

k e

n s

me

d.

Hjæ

lpso

m o

g s

ød

ove

r fo

r m

ig.

Hm

m, j

eg

fore

træ

kke

r b

are

n.

De

t bliv

er

no

k C

hip

s o

g C

ola

.


De

t ka

n j

eg

da

sa

gte

ns.

Ha

n s

kal

være

sø

d,

pæ

n, s

jov,

inte

llig

en

t og

… v

ar

de

t ikk

e fe

m?

Jam

en

ha

n s

kal i

hve

rt fa

ld g

å o

p i

sit u

dse

en

de

.H

an

ska

l ikk

e v

ære

for

pu

mp

et,

ha

n s

kal h

elle

rik

ke v

ære

en

pin

d, h

an

ska

l væ

re m

idt i

me

llem

.H

an

må

ge

rne

ha

ve s

tyr

på

sin

stil

og

se

lv v

ære

kla

r o

ver,

at h

an

er

lækk

er.

Ha

n s

kal i

kke

klæ

de

sig

i so

rt tø

j og

på

føre

sig

ha

lsb

ån

d.

De

t b

ety

de

r n

og

et

for

mig

, a

t h

an

ha

r e

nu

dd

an

ne

lse

. Me

n s

om

næ

vnt

tidlig

ere

er

jeg

ikke

til d

e o

vern

ørd

ed

e ty

pe

r.

De

r sk

al v

ære

ga

ng

i h

am

De

t me

d a

t væ

re s

tille

og

ro

lig e

r ik

ke g

od

t.

Jeg

ka

n g

od

t lid

e h

ygg

en

de

r e

r ve

d a

t væ

reh

jem

me

ho

s e

n a

f os.

Så

de

t må

kla

rt v

ære

på

være

lse

t.

En p

ose

slik

til e

n g

od

film

virk

er

alti

d.

Vi h

ar

kun

én

he

r p

å H

TX m

ed

en

hvi

d s

coo

ter,

og

ha

m b

live

r d

et i

hve

rt fa

ld ik

ke. M

en

hvi

s vi

fjern

er

de

t m

ed

kn

alle

rte

n,

så s

kal

vore

sd

røm

me

fyr

ha

ve e

n g

od

pe

rso

nlig

he

d, h

an

ska

l væ

re in

telli

ge

nt,

ha

n s

kal v

ære

akt

iv -

ikke

ba

re s

idd

e a

t nø

rde

he

le d

ag

en

. Sid

st m

en

ikke

min

dst

, in

ge

n ’m

an

-bo

ob

s.’

De

t bliv

er

en

nø

rd. I

hve

rt fa

ld ik

ke e

n s

me

d.

At

være

re

nlig

og

ha

ve s

tyr

på

sig

se

lv, h

ar

ma

n e

t go

dt f

un

da

me

nt a

t byg

ge

vid

ere

på

.

På b

are

n, p

å c

afé

en

og

elle

r p

å v

ære

lse

t, d

et

er

lige

gyl

dig

t – b

are

ste

mn

ing

en

er

rigtig

.

To g

an

ge

Ch

ips

& C

ola

og

en

ga

ng

Ost

& V

in

Min

drø

mm

efy

r sk

al v

ære

sø

d, æ

rlig

og

kæ

rlig

. Ha

n s

kal h

ave

et s

tort

un

de

rliv

- h

a h

a.

Og

så

ska

l ha

n h

ave

pe

ng

ep

un

ge

n i

ord

en

.

De

t må

bliv

e e

n tø

mre

r.

At v

ære

sig

se

lv e

r e

n s

ikke

r vi

nd

er.

Ca

fée

n.

Ost

og

vin

.

Ha

n m

å g

od

t væ

re k

øn

, me

nd

et e

r n

u ik

ke d

et v

igtig

ste

.Ha

nsk

al v

ære

sø

d o

g c

ha

rme

ren

de

,o

g h

an

ska

l vi

de

no

ge

t o

mco

mp

ute

re.

Og

så

ska

l ha

n g

ive

go

d m

ass

ag

e.

He

lt kl

art

nø

rd!

Jeg

ha

r å

rlig

erf

arin

g m

ed

sm

ed

e.

De

er

for

på

gå

en

de

.

Ha

n s

kal

ba

re v

ære

imø

de

kom

me

nd

e,

smile

nd

e o

gve

nlig

.

De

t e

r n

em

me

st p

å s

kole

n.

Ma

nsc

ore

r i

hve

rt f

ald

ikk

e m

ig p

å e

td

isko

tek.

Jeg

ku

nn

e g

od

t tæ

nke

mig

ost

og

vin

.D

et h

ar

jeg

ikke

prø

vet f

ør.


Direktør på S.U.Kan man som elev på Grenaa Tekniske Skole have interesser eller arbejde udover detskolearbejde, der nu en gang skal laves? Anders Eiler er et levende eksempel herpå.Jeg mødte Anders til en lille snak om, hvordan man klarer en hverdag medskoleopgaver, mens man samtidig er direktør i eget firma.

Anders Eiler er elev i 3.K herpå Grenaa Tekniske Skole.Gennem det sidstehalvlandet år har hanværet den ene part afduoen bag SpeedGroup IS.

Et firma, som driver hele to separateafdelinger, hvoraf det ene erSpeedgaming. Firmaet tilbyder, at manhoster sin egen game-server. Jeg harspurgt ind til, hvordan SpeedGamingfungerer, samt hvordan Anders’ hverdagharmonerer.

”Når andre ikke gør jobbetordentligt, må man selv tageaffære”Der var en helt klar grund til, at Andershoppede med i firmaet: ” Vi var beggetrætte af den support, de andre firmaertilbyder i dag, derfor er netop supportenblevet vores mærkesag. André Valentinvar faktisk startet, før jeg kom med. Menefter et par måneder kom jeg med iprojektet, og i dag står vi så begge somejere. Vi har begge to gamet megetcomputer i vores ”unge dage”, og kenderderved til miljøet – derfor også om denmanglende service. Derfor besluttede vios for selv at tage affære,” fortællerAnders, mens han beslutsomt kigger påskærmene, hvis der skulle være nogetnyt. Drengene har selv udviklet detsystem, serverne kører med. Desudenhar de selv programmeret hjemmesiden,hvor det hele kører fra. Både deres egenadministrative del af hjemmesiden, menogså det system, hvor kunderne harderes eget kontrolpanel til serverne.

Efter at Anders som en reflekskigger på uret, melder spørgsmålet sigselvfølgelig om tiden.

”Tid. Det har jeg ikke meget af. Især iden tidlige opstartsfase var det helt galt.Det administrative tager en hel dellængere tid end først forventet.Derudover er der dagligt support afkunder, og engang imellem bankmøder,der også skal tilses.”

Anders’ hverdag er planlagt nøje,for det hele skal gå op i en større enhed.

Han supplerer desuden med, at detselvfølgelig også påvirker ham.

”Jeg går i skole fra 08.00-14.00. Nårjeg så kommer hjem, ses der gerne pålidt lektier, indtil der skal laves nogetmad. Tiden fra jeg har spist, til jeg går iseng, bruges på firmaet. Det bliver gernetil en seks timer om dagen. Tiden gårstærkt, når man beskæftiger sig med sininteresse,” griner Anders. Da jeg spørgerAnders, om han må sige fra overfor noget,svarer han:

”Det er mest mig selv, det går udover.” Som et eksempel nævner han, athan ikke kan huske, hvornår han sidst harset en film i tv. Han indskyder dog, at detikke er værre end selv at spille computer,som mange af hans jævnaldrendekammerater på IT-college bruger megentid på.

Anders og André var fra startrørende enige om, at skolen skulleholdes professionelt. Den skulle komme iførste række, og så måtte firmaet køresudelukkende i den tid, der var tilovers.

”Fritidsaktiviteten” er ingenguldgrubeJeg forsøger at se, om der stikkertusindkronesedler op af Anders’ pung,men kan ikke se noget.

”Haha. Der er sku ikke andet endmønter i min pung. Det er ikke enguldgrube, vi laver på det her. Det villevære synd at sige. I forhold til den tid vi,André, de gutter vi har til at hjælpe os, ogjeg selv, lægger i det, er det slet ikkepengene, der driver værket. Jeg harendnu ikke hævet en krone. Men dengæld, som vi skabte os ved at købeserverne, bliver der stille arbejdet af på.Rygtet om os har spredt sig til overstepperne, og omsætningen stiger da.Vores forestående mål er 1-3deltidsansatte, der kan tage sig afdagligdagsopgaverne, mens André og jegfokuserer på det administrative og enfortsat udvikling og vækst,” siger Anders.med et smil.

Anders fortæller dog, at de fag, hanhar på HTX, bestemt har hjulpet ham.

”Især min kommunikation/IT-undervisning har været gavnlig. Det fag

har hjulpet os gevaldigt for eksempelmed vores marketing og kundeanalyser.Den viden har været i baghovedet, da viudformede hjemmesiden og logoet,således det bedst muligt kan fange voreskundekreds.” Anders har på 3. år valgterhvervsøkonomi som valgfag. Et fag, derkan give en bedre baggrundsviden om definansielle spørgsmål, der kommer henad vejen.

Jeg har udviklet mig – helt klartDa snakken går over på, hvad firmaet hargivet Anders af kompetencer, svarer han:

”Jeg er helt sikkert blevet bedre til atorganisere. Når man er tvunget ud iplanlægning til mindste detalje, kan manikke slippe det igen. Jeg er nok blevet enkontrolfreak,” griner Anders og uddyber.

”Min ansvarlighed er nok ogsåsteget en del. Det tror jeg på længeresigt kan gavne mine lederegenskaber ogstyrke mit overblik. Så jeg måske en dagselv kan hjælpe unge iværksættere, sommin egen mentor hjalp mig igennemopstartsfasen.”

Fremtiden står åben. Anders håberog tror på at firmaet vil vokse.

”Vi skal være de dominerende påmarkedet – intet mindre”. Jeg takker forinterviewet og manden med den storevision og den stramme tidsplan styrterud af døren.


� Man skal have en god mentor,der kan vejlede og rådgive iopstartsfasen

� Ens prioriteter skal være klare, såman undgår komplikationermellem fritid og arbejde

� Man skal ”Keep It Real”. Det nytterikke at have for høje mål fra start.

Firmaet har to beskæftigelsesgrupper,SpeedGear og SpeedGaming, derbegge yder service gennemnethandel. I SpeedGear sælges derhardware, som er specialiseret tilgaming. SpeedGaming, som er derAnders og hans kompagnon liggermest fokus for tiden, står forudlejning af servere.

FOTOS: MIKKEL EJLERTSENMONTAGE: BENJAMIN HEMATI


Mange af jer ved detmåske ikke, men her påskolen har vi en galopfinder, som kan semuligheder i næsten alt.Hans navn er Niels-Gustav,og en aften om ugen kandu have fornøjelsen afham i værkstedet påskolen.N ormalt underviser

Niels-Gustav, ogsåbare kaldet Niels, ifysik her på skolen.Men hver torsdagaften dedikerer han et

par timer af sin egen fritid til at kommeind på skolen og hjælpe alle, der harbrug for en mere kyndig hånd iværkstedet. Og hvis du er fan af gamlejokes i stride strømme, så er det ligenoget for dig! Og så er der oven i købetkaffe!

Så længe du har taget paragraf 26,som giver dig lov til at begå dig i etværksted, er du velkommen. Og der erstort set ikke nogen grænse for, hvad dukan lave, og med den erfaring, som duhar fået i værkstedsforløbet på skolen(eller med Niels’ erfaring), er du godtklædt på til at lave lige, hvad du har lysttil. Det kan være alt fra et skoleprojekt,som du måske godt kunne tænke dig atfå lidt hjælp med til noget, du måske heltselv har fundet på. Hylder, lysestager,robotter, højttalere, schmitt triggere,raketter, ny afstandsbøsning til dinscooter, en skokasse og alt muligt andet.Men det hele behøver ikke have nogetmed værkstedsarbejde at gøre. Slet ikke.Det kan godt være, at du bare har lyst tilen lille sludder om Commodore 64,raketforskning eller hvad som helstandet mellem himmel og jord, og hvis duer heldig, falder der nok også en lilleanekdote af vognen.

Niels kan af åbenlyse grunde ikkebetale for dele til jeres projekter. Det måI selv sørge for. Dog er det ofte ikkenoget problem at få lidt af skolens metal,selvfølgelig indenfor rimelighedensgrænser.

Svinet, der giver karaktererMen hvorfor bruger Niels tid på athjælpe os, istedet for at ligge og slængesig foran tv’et derhjemme? ”Jamen dufår jo ikke de samme oplevelser ved atligge og fede den derhjemme” griner han.Han forklarer også hvordan har sætterpris på at komme sine elever ved, istedet for bare at være ”det dumme svin,

som giver karakterer,” som han selvudtrykker det.

”Da jeg var ung, gik jeg og havdegang i en masse projekter, som jegdesværre ikke kunne få lavet, som jegville, da jeg ikke havde mulighed for atsvejse, dreje, fræse og alt muligt andet,som jeg havde brug for.” Derfor var Nielsogså meget frustreret over, at byensbedste værksteder stod lukket hvereneste aften, og det var blandt andet enaf grundene til, at han startedetorsdagshygge.

Gennem tiden har Niels hjulpetmange taknemmelige elever med at fårealiseret deres projekter, og det giverham også noget personligt, som hanholder af. Han fortæller, attorsdagshygge er blevet udvidet, så derer kommet yderligere lærere på medanderledes kompetencer, så man harmulighed for at lave mange flereforskellige ting. Det er et led i projekt

”Åben skole”, som igen er en del afskolens planer om at forbedreelevmiljøet. Dato for opstart var torsdagden 22. Januar.

Men hvis du har flere spørgsmålom torsdagshygge, så opsøg mandenselv! Det er ham, der står udenfor ogryger cerutter, mens han fyrer den enejoke af efter den anden! Han er umuligat overse!

Her på skolen foregår der meget udenfor undervisningen.Torsdagshygge, eller hobbyaftener, som Niels-Gustav selv kalderdem, er blot en af dem.

Der er også

§ Filmklub i CaveIn§ Band – der er mulighed for at låne instrumenter og øve i

Cave In§ Skolebladet bremsesporet – skolens seje magasin, lavet af

elever§ Lektiehjælp med Michael Grant og Birte Hougaard§ Skolefester – en gang eller to om året er der elevfest§ Fredagscafe – den første fredag i måneden§ LAN party – nu og da arrangerer eleverne at de spiller

computer mod hinanden over netværk



Torsdagshygge med

Niels-Gustav

FOTOS: DENNIS TRUEMONTAGE: BENJAMIN HEMATI


34 %

V i har sikkert alle fået at videutallige gange, at det erulovligt at downloade filmog musik fra internettet. Defleste af os har med garantiogså hørt og læst historier

om mennesker, der har fået enormestraffe for at blive opdaget medharddisken fuld af mp3’ere og mpeg-filermed Hollywood-film.

Men lad os lige slå fast én gang foralle: Det er lovligt at downloade film ogmusik fra nettet. Også når du ikke skalbetale for det. Du må også gerne tagekopier af cd’er og dvd-film, bare det er tileget brug. Men hvad er det så man ikkemå?

”Du må ikke downloade musik ellerfilm fra et sted, hvor du ved, at den, derhar ophavsretten ikke har givet lov. Duskal altså være i det, der hedder god tro,for at det er lovligt. God tro er, når du eroverbevist om, at den, der har lagt filmeneller musikken ud på hjemmesiden harfået lov af den, der ejer rettighederne.”Det fortæller Maj Vestergaard, som erjurist i Kulturministeriet. Med andre order det altså lovligt, hvis du tror, det erlovligt. For at være helt korrekt er detikke lovligt, men du kan ikke stilles tilansvar. Hvis du tror eller ved, at dudownloader fra et ulovligt site, så er detselvfølgelig ulovligt.

Kulturministeriet har enhjemmeside, der hedder infokiosk.dk.Den handler kun om ophavsret ogbesvarer en lang række spørgsmål omemnet. Her slås det også fast, at mansom privatperson ikke har særligundersøgelsesret. Det betyder, at manikke har pligt til at gøre noget særligt forat sikre sig, at det, man kan downloade,er lovligt.

Overbevis dommerenOluf Jørgensen er en af Danmarks mestbrugte jurister til spørgsmål ommediejura, som er det, Lov omOphavsret hører under. Han stemmer i,at download er lovligt med mindre, maner klar over, at det, man downloader, eroffentliggjort uden at få lov:

”Det vil være en konkret vurderingved en retssag, om downloaderen harhandlet uagtsomt. I en retssag skaldownloaderen overbevise dommerenom, at der ikke var grund til mistanke.”

Strafferammen for at downloadeulovligt er i særligt grove tilfælde op tilseks års fængsel. Og loven siger, at denforurettede rettighedshaver har krav påen rimelig erstatning, som normalt vilsvare til det vederlag, vedkommende erberettiget til.

Risikoen er minimal”Vi går primært efter dem, deroffentliggør materiale ulovligt på nettet,

fordi det er en større overtrædelse afloven. Men vi afskærer os ikke fra atforfølge downloadere, hvis vi opdagerdem,” fastslår Peter Schønning, som eradvokat og leder af AntiPiratGruppenAPG, der er en sammenslutning af film-og musikbranchen, og som bekæmperulovlig kopiering og distribution af filmog musik. ”Men vi har dogbagatelgrænser,” glatter han ud.

Risikoen for at blive knaldet for atdownloade ulovligt er altså meget lille.For det første er det ikke interessant forAPG at gå efter de små downloadere ogfor det andet kan det blive svært atbevise, at downloaderen vidste, at sitetvar ulovligt.

DOWNLOAD er lovligt

’Du må ikke have ulovligefilm og mp3’ere på dincomputer!’ og ’du må ikkedownloade film og musik’er nogle af deformaninger, der fyger omos fra it-afdelinger ognavnlig AntipiratgruppenAPG. Men hvad er enulovlig mp3? Hvad må du,og hvad er kriminelt? Fåsvaret her, nårbremsesporet gørlovgivningen knusendeklar for dig!



Peter Schønning, advokat ogleder af AntiPiratGruppen APG.

34 %

It-afdelingen på skolen får jævnligthenvendelser fra Sektornet om at computere,der er koblet op på skolens netværk, bliverbrugt til at dele filer ulovligt. De sender en mailtil skolen med udførlige oplysninger om ip-adresse, navne på filerne, tidspunktet forhandlingen og meget mere.

”Det sker vel et par gange om måneden. Visporer så, hvem der har den pågældendemaskine og giver vedkommende en advarsel.Nemlig at det er dem, der bliver draget tilansvar, hvis antipiratgruppen dukker op,”forklarer Benny Juel Pedersen, der er chef for alit på både Handelsskolen og Teknisk Skole.De steder, hvor den ulovlige deling af filerfinder sted, og som Sektornet overvåger, ertypisk:

§ KaZaa§ Morpheus§ eDonkey§ Hotline§ Gnotella§ LimeWire§ Bearshare§ ToadNode§ Gnucleus§ Imesh

Benny Juel Pedersen vurderer, at der er ennogenlunde ligelig fordeling mellem softwareog underholdning i form af film og musik, somskolen får henvendelse om.


Hele ophavsretsloven kan du findepå:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11808

Kulturministeriets hjemmeside omophavsret:www.infokiosk.dk

AntiPiratGruppen er ensammenslutning af film- ogmusikbranchen:www.antipirat.dk

Piratgruppen arbejder for at gørelovgivningen i Danmarklempeligere. Blandt andet vil dehave gjort det lovligt at dele musikog film på nettet:www.piratgruppen.org

I Lov om Ophavsret står der§12: det er lovligt at downloadetil privat brug.§11 stk. 3: det er ikke lovligt,hvis eneretten er brudt.§2: det at downloade er atfremstille eksemplarer.


Få en

mellem klokken 14 og 17en fredag i februar!

Klip annoncen ud langs linjen og aflever den ibaren, så får du en lille fadøl serveret.

Der er hver uge fra klokken 10 til 17

hver den sidste lørdag i månedenklokken 22

musik: Check hjemmesiden

Der er én gratis lille fadøl til dig i februar, hvis du afleverer denudklippede annonce.




Elever gjorde idrætsdagen mulig

P uha, det var hårdt”,siger Kirstine inden hunsmider sig i stolen for atslappe af. Hun harsammen med venindenAnnette fra 1.a været

med til at arrangere ”Aktion Kost ogMotion” på Grenaa Tekniske Skole (GTS).De to har sammen med viceforstanderOle Svith, afdelingsleder for HTX IngridSkytte Andersen og mig stået forplanlægningen af dagen. Vi fem har sidenslutningen af oktober været i gang medplanlægningen af idrætsdagen, somoptog hele Grenaa Idrætscenter,svømmehallen og bowlingcenteretfredag den 12. december sidste år.

”Vi skulle jo finde plads til over 380elever,” fortæller Kirstine.

”Vi startede tilbage i oktober med atfinde ud af, hvordan vi skulle startedagen,” supplerer Annette. Allerede fraførste møde kom vi tre elever med godeinput og rettede således i nogle af Ingridsog Oles forslag. De to piger fortæller ifællesskab, hvordan de var lidt kritiskeoverfor Ingrid og Oles forslag til, hvemder skulle komme og fortælle om kost ogmotion.

”Deres første forslag var ikke rigtigen person, som jeg ville høre på. Dagenvar nødt til at starte med en person medgo på,” fortæller Kirstine efter hun harløsnet sine løbesko. De to pigers førsteindskydelse var coachen ChrisMacdonald fra fjernsynet.

”Da han blev nævnt, var min førstebemærkning til Ole, nej hvor er vi ved atvære nogle gamle hoveder,” griner Ingrid

højt, efter hun er ankommet til selskabet.Hun fortæller, at hverken hun eller Olehavde tænkt på en person som ham. ”Vihavde nærmere tænkt i retningen af enfra Aarhus Universitet eller lignende,”fortæller Ingrid, mens Ole går gennemdøren til hallen.

Eleverne afgørende iplanlægningenDa Ole ankommer, kan han da ogsåfortælle, at han var rigtig glad for, atnogle elever ville deltage i planlægningen.Især da det nu var et arrangement fordem.

”Det er svært for os at vide, hvaddet helt præcist er, som interesserereleverne. Det er jo ved at være længesiden, jeg selv var i den alder,” siger han,mens han trækker på smilebåndet.

”Derfor er det jo vidunderligt, at nogle afdem selv kan hjælpe os.”

De to elever fortæller, at det var enlærer, som fortalte dem om FredeBraüner og hans teori, der går ud på, atder er en sammenhæng mellem kost ogindlæringsevne.

”Da slog det os, at han måske merevar personen, vi ledte efter, og da viforeslog Braüner for Ingrid og Ole, såspurgte de os, om vi ikke ville tagekontakt til ham,” fortæller Kirstine, efterhun snupper en tår vand.

”Vi synes fra start af, at vi lige sågodt kunne overlade så meget sommuligt til de tre elever. At dagen gik sågodt, som den gjorde, var jo bare etbevis på, at det kunne vi sagtens,”fortæller Ingrid. Hun fortsætter:

”Vi lærere synes nemlig, at det ervigtigt at få eleverne med i sådannebeslutningsprocesser. Det er trods altderes skole, og vi vil jo gerne have demtil at være stolte af den. Og det mener vi,at aktiviteter som den her kan hjælpemed til.”

Da først foredraget var på plads, gikdet ellers med at finde ud af, hvilkeidrætsaktiviteter, der skulle være.

”Vi har hele tiden været ret bevidsteom, at der skulle være noget for alle.Derfor blev det til hele ni forskelligeaktiviteter,” fortæller Annette. ”Det harværet en rigtig stor hjælp, at elever udefra de forskellige klasser har valgt athjælpe os med at stå ved aktiviteterne,”supplerer hun.

Det var kun starten ”Med de tilbagemeldinger, vi allerede nuhar fået både fra lærere og elever, virkerdet som om, de har været utroligtilfredse med det udbud af aktiviteter,som var til rådighed,” fortæller Ingrid.

Da jeg stiller Ole spørgsmålet, omeleverne på GTS snart får lov at røre sigigen, svarer han prompte:

”Det er helt klart vores intention.Det bliver dog ikke tale om en helidrætsdag lige foreløbig, men måskemere noget i retningen af en klasse ellerto, som har et par lektioner i motionenstegn. Det kunne så måske koblessammen med noget teori. Mensportstaskerne skal helt sikkert findesfrem igen,” garanterer Ole.

Fredag den 12. december blev der budt velkommen til ”Aktion Kost og Motion”.Dagen bød både på foredrag og motion i form af otte forskellige idrætsaktiviteter.Bremsesporets udsendte nåede at fange fire af dem, som var med til planlægningen.

”


FOTO: HAAKON RØNNOW PETERSENMONTAGE: BENJAMIN HEMATI


Hvis det ikke va r for GTS, var jeg blevetI 2007 stod HTX-studerende Aida Havollitil at blive smidt ud afDanmark. Selvom hunvar i gang med enuddannelse og alleredehavde skaffet enlæreplads, stod hun til atblive sendt tilbage tilKosovo. Dog sikredehårdt arbejde fra hendesklasse, hendes lærere ogen masse hjælpsommemennesker, at hunkunne færdiggøre sinuddannelse, samt at hunkunne få sin drømopfyldt – at blivefarmakonom.

Hvis jeg havde vidst,hvor svært det villevære at få enopholdstilladelse, såvar jeg ikke taget medtil Danmark!” Sådan

siger Aida Havolli i dag efter hendessvære kamp. Dengang Aida kom tilDanmark, var hun 19 år. Hun kom medsin mor fra Schweiz, hvor de var flygtettil fra Kosovo. Hendes far var tidligereflygtet fra Kosovo til Schweiz, men døde.

”Grunden til at vi valgte Danmark, varmest fordi min bror allerede boede her,”fortæller Aida.

Hun og hendes mor skulledesværre hurtigt finde ud af, atgarantien for at måtte blive i Danmarkvar meget svær at få. Tingene gik ikkehelt, som de havde planlagt, da de ikke

kunne få asyl, som hendes bror havdefået det.

”Jeg forstod det simpelthen ikke.Når min bror havde fået asyl, hvorforskulle vi så ikke kunne få det?” spørgerAida. Undervejs i kampen for at få asylkom Aida ind på HTX i Grenaa.

”Jeg fortalte fra starten mineklassekammerater og min klasselærerIngrid (nu afdelingsleder for HTX, red.),at jeg altså ikke havde fået mit asylendnu,” forklarer Aida. Derefter toghendes seks år lange kamp for at få asyldog en drejning, da det meste af skolengik ind i kampen for at skaffe hende den.

Eleverne kæmpede virkelig formig

”Min klasse, elevrådet, og det meste afskolen satte en masse ting i gang for at

Aida Havolli kom til Danmark i 2001sammen med sin mor.

Inden deres ankomst var de alle samlet iSchweiz, hvor hendes far døde.

Under farens begravelse i Kosovo fortalte hendesbror om Danmark, hvorefter de tog af sted.

Hendes bror har desuden taget smedeudannelsenpå Grenaa Tekniske Skole.

Efter ophold på fire flygtningelejre rundt omkring iDanmark kom de til Grenaa. Her fik hendes mor

humanitær opholdstilladelse på grund af sine psykiskelidelser.Myndighederne mente dog, at Aida skulle sendesretur til Kosovo, hvor hun kunne bo hos sin søster.Søsteren har dog hverken mulighed for at huseeller brødføde Aida.I dag arbejder Aida på Ebeltoft Apotek, hvorhun er i lære som farmakonom. Hunafslutter uddannelsen i år. Aida er i dag 27 år gammel.

FOTOS: JENS RØBERG FRANDSEN

”


Hvis det ikke va r for GTS, var jeg blevetsendt tilbage til Kosovo

sikre sig, at jeg kunne blive,” fortællerAida mens hun med glæde tænkertilbage på kammeraterne og lærerne påHTX.

”Der gik ikke lang tid, før der blevlavet demonstrationer med alleungdomsuddannelserne i Grenaa, ogsnart var jeg også på TV. Alt sammenfordi skolen gik ind og hjalp mig.”

Selvom himmel og hav nu var satover styr for at forbedre Aidas situation,havde hendes mor eller hun stadig ikkemodtaget asyl. To lokalefolketingmedlemmer var endda gået ind isagen og havde forelagt sagen for RikkeHvilshøj, den daværendeintegrationsminister. Det blev dog ikke tilandet end en afvisning af sagen.

”Der var mange dage, hvor jeg baresad og græd derhjemme. Jeg var tæt på

at give op og bare tage hjem,” huskerAida om sine overvejelser.

Men efter et pres fra mange sidertog politikerne endelig sagen op tilgenovervejelse. Resultatet blev således,at hun måtte blive, til hun var færdigmed uddannelsen til farmakonom. Det erhun nu i gang med på Ebeltoft Apotek,hvilket hun er rigtig glad for. Dogkommer minderne fra HTX i Grenaa titop i hende. Ikke mindst den opbakninghun blev mødt med.

”Selvom der nogle gange var formeget pres på mig, så gjorde minekammerater og deres opbakning detudholdeligt. Jeg vil aldrig glemme alt det,de gjorde for mig. Det vil jeg huskeresten af livet,” er Aida sikker på.

Dog trækker der sorte skyer op påhimlen, for asylet gælder til uddannelsen

er færdig, hvilket den er i 2009. ”I 2010skal jeg søge asyl igen, og håber rigtigmeget, at det går igennem denne gang,”forsikrer Aida. På trods af at hun føler sigstærkere og mere moden efter den turhun fik i 2005, så er hun ikke klar tilendnu en tur.

”Hvis det skulle ske, at jeg ikke fårasyl i 2010, så tager jeg nok til Kosovo.Jeg ville ikke gå igennem det, jeg alleredehar været ude for, igen,”.



...ANDRE SKALHELST HØREHØJ MUSIK

VORES ELEVER ER BLEVET MEGETBEDRE TIL AT VÆLGE DEN METODE,DE LÆRER BEDST EFTER. EN KASKETER FOR EKSEMPEL EN STOR HJÆLP

FOR NOGLE...

...MENS ANDREIGEN SKAL

BEVÆGE SIG

OG SÅ ER DERDEM, DER FÅRMEST UD AF

AT SKRIVE ALTNED

DER ER BLOT ETKÆMPE PROBLEM VEDAT ELEVERNE BLIVERBEVIDSTE OM DERES

LÆRINGSSTIL...

DET ER FULDSTÆNDIGOG ALDELES UMULIGT AT

UNDERVISE SÅDAN ENFLOK!

NÅ

HVADDA?

VI HAR INDFØRTLÆRINGSSTILE HER PÅ SKOLEN.NOGLE ELEVER HAR NEMMESTVED AT LÆRE I AFSLAPPEDE

STILLINGER...

TEGNESERIE AF SØREN DAHL HANSEN


Et aktivt elevråd!

Elevrådet på GTS er til foreleverne. Det er voresopgave at gå videre medde ønsker, eleverne måttehave – hvad enten det ersociale aktiviteter ellerønsket om et cykelstativ.

Så blev det igen tid til enlille opdatering fraelevrådet. For dem af jer,som endnu ikke kendertil elevrådet på GTS, kanjeg fortælle, at vi består

af 16 elever og fire lærerrepræsentanter,som har til opgave at være elevernestalerør. Vi mødes en gang om måneden,hvor vi hver især medbringer ønskereller spørgsmål, som måtte værekommet fra resten af skolens elever.Men det er ikke kun ting fra eleverne,som vi behandler. Vi bliver ofte spurgttil råds af ledelsen og personalet, når deønsker elevernes syn på sagen.

BasketbanenElevrådet står bag mange ting her påGTS. Et af de større projekter vi står bag,har været etableringen af voresbasketbane. Før sommerferien havdeeleverne på GTS ingenudendørsaktiviteter at tage sig til ifrikvarterne. Derfor besluttede detdaværende HTX-råd, at arbejde videremed en idé om at etablere enbasketbane. Mellem HTX-afdelingen og

elværkstederne,var der en gammelpetanquebane,som det primærtvar lærerne, somhavde benyttet sigaf i tidernesmorgen. Det varaltså tiden før denelektriske pæreblev opfundet oghvor drenge gik ialt for korte shortsi skole. Da pladsenstod ubenyttet hengik vi i gang med atundersøge deforskelligemuligheder, og afleverede herefter etfærdigt udkast til skolens pedel, AndersBach Jensen. Han var meget hip påidéen og ville derfor tage den med tilledelsen. Heldigvis synes ledelsen ogsåom idéen og efter sommerferien gikarbejdet så i gang. Basketbanen harværet flittigt benyttet, og det er derforogså vores indtryk at eleverne er gladefor banen.

Vi hugger dine pantflasker hverfredagMen vi står bag mange andre ting også,nogle af tingene kan du se i faktaboksen.Vi har hele tiden nye bolde i luften, ogsiden sidst har vi arbejdet påmuligheden for at få i gang i etrygestopkursus her på skolen. Det varnogle af elevrådsmedlemmerne selv,som havde tænkt lidt over idéen, ogforeslå det efterfølgende for resten afrådet. Det er nu blevet undersøgtnærmere, og eleverne får mulighed forat tilmelde sig kurset, som vil blive holdtsnarest. Et tilfælde, hvor skolenspersonale og elevrådet har talt sammen,

er om indsamling afflasker i forbindelsemed oprydning. Bådefra personalet ogeleverne har der væretgivet udtryk for, at detroder med flasker iklasserne i HTX-afdelingen. Det fikpedellen og noglelærere til at øjnemuligheden for at detkunne komme elevrådet

til gode. Det skyldes at elevrådet stårbag Flasker uden grænser (FUG), somsiden den 9. januar har ryddet klassernefor flasker hver fredag.

Flasker uden grænserFUG blev startet tilbage i 2006. Idéenvar, at man skulle indsamle returflaskerpå skolen og bruge pengene tilvelgørende formål. Derfor står der rundtom på skolen flaskestativer, hvorpengene fra panten ubeskåret går tilgodgørende formål. Således har FUG iden tid, den har eksisteret, blandt andetgivet penge til Pindsvinets venner ogGTS’ barn i Afrika, Wenkouni, som vistøtter gennem Børnefonden. Somøkonomien ser ud nu, er der penge til atstøtte andre formål end Børnefonden.Derfor: Hvis der er nogle af jer, som harnogle ideer til godgørende formål somkunne støttes, så er I velkomne til atkontakte elevrådet med jeres forslag.

Wenkouni fra Burkina Faso

FOTO: BØRNEFONDEN

FOTO: BENJAMIN HEMATI


Et aktivt elevråd!

Wenkouni fra Burkina FasoFUG har siden 2006 sendt penge tilWenkouni, som bor i Burkina Faso.Wenkouni og hendes familie arbejdertæt sammen med det lokale center,hvorfra Børnefonden udfører sineforskellige aktiviteter. I det område,hvor Wenkouni bor, erbefolkningsgennemsnittet meget ungt.Således er over 50 procent mellem 0 og19 år. Rent vejrmæssigt er der storforskel fra Danmark. Til forskel fraDanmarks fire årstider kan man inddelederes i to: regntid og tørketid. De har ettropisk klima, hvorgennemsnitstemperaturen er cirka 30grader i periodennovember tilfebruar, med20 graderom natten.Fra martstil oktoberer detderimodikkeualmindeligt attemperaturen kankomme oppå 35-40grader.

Enfamilie iområdet fårgennemsnitligtseks børn, oggiftealde

ren er for piger 15-18 år. Pengene fraflaskerne bliver blandt andet brugt til atbetale for skolegebyr, udgifter tilsundhedspleje og medicin. Derudoverfår familierne økonomisk støtte til købaf moderne landbrugsredskaber ogundervisning i, hvordan de bruger dem.De mest almindelige sygdomme iområdet er malaria, diarré, samtepidemier såsom mæslinger, rødehunde, meningitis og kighoste. Der erAIDS i området, men da det er en tabu-sygdom, så er der ingen officieltbekræftede AIDS-tilfælde.

Området, hun bor i, er udenelektricitet, og der er 2-3 kilometer tilden nærmeste vandbrønd.

Undervisningsmaterialerne iden lokale skole erbetalt afBørnefonden, mendet ændrer dog

ikke på, at der på hverårgang er 80 elever og

én lærer. Hvis manønsker at fortsætte efter6. Klasse, så må man

rejse 14 kilometer.Analfabetisme er et stortproblem i Burkina Faso.

Således kan kun 26 procentaf befolkningen læse. Der er

flere grunde ti, at det er sværtat få børnene til at tage mere

end 6 års skolegang. Det erblandt andet de familiære pligter,

men også de traditionelleforestillinger om arbejdet på

landet, der er en hindringfor videre

uddannelse.Så

snart vi

modtager opdaterede oplysninger samtbilleder fra Børnefonden, vil jegselvfølgelig viderebringe dem. Men hvisnogen af jer elever har lyst til at skriveet brev eller give en gave til Wenkouni,så kontakt elevrådet, så skal vi nokhjælpe med at få sendt det af sted.

Elevrådet er her for digElevrådet består af handlestærke elever,som er klar til at påtage sig enhveropgave eller forslag, som du måtte have.Rigtig klichéagtigt sagt, så er ingenopgave for lille eller for stor forelevrådet. Hvis du går og er utilfredsmed nogle ting på skolen, så hjælper detsjældent at brokke sig til sinekammerater. Du skal derimod tage fat ielevrådet og fortæl dem om din sag, såkan der garanteret blive gjort noget vedden.

Du kan komme i kontakt medelevrådet på to måder:Enten skriver du en mail [email protected] smider du en seddel i denhvide postkasse ved kantinen.

� Stået for juleklip� Fået bygget en basketbane,

samt arrangering afindvielsesfest.

� Bordtennisturnering� Med til at arrangere

idrætsdag� Med til bestilling af

studenterhuer

TEGNESERIE AF KRISTIAN EMIL HANSEN SVIDT

M en ridser man ioverfladen gemmerder sig et lille legebarn.

Haakons hemmelighed er, at hansamler på tegneserier, og det erfakstisk ret ekstremt.

Hvor mange tegneserier hardu helt præcist?

”Tjaah, jeg ved det faktisk ikkehelt, men jeg har over 1000tegneseriealbums, og omkring 700blade. Plus alt det løse har jeg nokomkring 2000 blade og albums,”griner Haakon.

Hvornår og hvordan startededenne hobby?

”Årh, det er fandme længesiden.. Det startede helt da jeg vardreng, og et blad kun kostede 7kroner. I dag har jeg tegneserier derer flere tusind kroner værd”

Men hvor meget er hanssamling egentlig værd? Haakonfører en database derhjemme, såhan er ret sikker da han fortællermig beløbet.

”Jamen mellem 75- og 100.000kroner, og det er jo selvfølgelig endel”. Han snakker også om sinkronjuvel: Gotlibs ”Særefortællinger.” Et blad, som hanledte efter i over 15 år og endtemed at finde ved et tilfælde. Detkostede ham en rund 20’er.Tegneserien er i dag omkring 6-700kroner værd.

På hjemmefronten ertegneserierne accepteret. Haakonskone ser den sjove hobby som entilgift sag, og støtter sin mand. Hans13-årige datter deler samme hobby,og har i dag sin egen samling.

”Det er jo også en dejlig far-dattertid vi får ud af det,” smilerHaakon.

Han er dog ikke mere barn,end at realiteterne fravoksenverdenen er indtruffet: Hanelsker tegneserier, men når altkommer til alt, så er familien ihøjsædet!

Det vidste du ikke om…Vi kender alle Haakon,Godfatheren forbremsesporet, mandenmed magten, ”The BigDeal”

FOTO: HAAKON R. PETERSEN

Documents

bs22a