Carlsberg history chase

CARLSBERG HISTORY CHASE Maj 2013

2

Kære Carlsberg Medarbejder Velkommen til den indledende runde af Carlsberg History Chase, hvor I, i et samarbejde bliver udfordret af historiens luner. Du er netop nu på vej til at blive ført tilbage i den dan-‐ske historie. Du vil blive ledt gennem 1700-‐tallets køben-‐havnske gader og på din færd kommer du til at møde brygge-‐re, drukkenbolte, øltappere, brændevinsbrændere og andet godtfolk, men frygt ej. Det ene-‐ste du skal gøre er blot at læne dig tilbage, åbne en kold øl og nyde rejsen. God læsning, vi ses snart igen

Brolæggerstræde Carlsberg History Chase er en selvguidet tur rundt i Kongens København, den royale resi-‐densby. I vil møde hinanden i hjertet af hovedstaden, på Ny-‐torv, hvor eventyret begynder. Det var faktisk netop i nærhe-‐den af Nytorv, at eventyret om Carlsberg ligeledes tog sin be-‐gyndelse. Ud fra Nytorv løber Brolæggerstræde, hvor Chri-‐sten Jakobsen havde lejet sig ind og opbyggede sit bryggeri. Christen Jakobsens søn Jacob Christian overtog i 1835 bryg-‐geriet efter sin far. Det var den-‐ne bryggersøn, der startede Carlsberg

3

Skiltet som ses på den forrige side, fortæller os historien om Kaptajnen, der gjorde sine før-‐ste forsøg med undergæret øl, netop i Brolæggerstræde 5. Øllets og alkoholens plads i den danske historie begynder dog lang tid før der overhovedet var tænkt på I. C. Jakobsen og søn-‐nen Carl, der lagde navn til bryggeriet Carlsberg. Det er den historie I her skal få at høre Fussings fyldte tønder Historien tager sin begyndelse i gaden Gammel Mønt, hvor der i årene efter den første af Kø-‐benhavns to gennemgribende brande i 1728 og 1795, der for-‐årsagede enorme skader på byen, fandt et omfattende gen-‐opbygningsarbejde sted. Huset på hjørnet af Gammel Mønt og Møntergade blev i denne for-‐bindelse opført for Andreas Fussing.

Det røde bindingsværkshus, med sine ti fag ud mod Gammel Mønt, står der i øvrigt stadig, nu som nr. 41, et velbevaret eksempel på de såkaldte

ildebrandshuse, der blev opført som genopretning af byen efter branden i 1728. Andreas Fussing tjente til sin og sin families opretholdelse af livet som øltapper. Han vågne-‐de om morgenen til gadens liv og støj, som på denne tid star-‐tede tidligt og ophørte sent. 1700-‐tallet er i dag for mange kendt som det florissante år-‐hundrede. Tiden var kendeteg-‐net som den store handelsperi-‐ode, hvor økonomien var i vækst og palæerne blomstrede op som den finere del af bybil-‐

4

ledet. Men rigdommen, der specielt kom med den oversøi-‐ske handel i Asien, var forbe-‐holdt de få, der holdte om han-‐delskompagniernes overfyldte honningkrukker. Livet i de indre gader og stræ-‐der var af en ganske anden vir-‐kelighed. Det var præget af fattigdom, tumulter og kamp for overlevelse. Der var menne-‐skelig forurening over alt, man-‐gel på renovation, der udover at være evig kilde til epidemier og sygdomme også fik betyd-‐ning for vandet, der på øltappe-‐rens tid, stort set var komplet udrikkeligt. Fussing havde utvivlsomt travlt med at fylde sine øltøn-‐der. Efterspørgslen på øl var stor – selv inde ved siden af hos naboen i nr. 39, hvor brænde-‐vinsbrænder Peder Byssing efter branden i 1728 opgav sin brændevinsvirksomhed og i stedet åbnede et værtshus, der fik navnet Stadt Breslau. I 1748 blev huset overtaget af skrædderlauget, der brugte stedet som laugshus og til det, der viste sig at skulle være til

gadens store ærgrelse, nemlig kro for både mestre og svende. Historier beretter, at det ikke altid gik stille af sig, når sven-‐dene gik i lag med de både vare.

Der blev gjort klager over, at flere af svendene levede i svir, sværm og drikkeri. Som billedet antyder var drik-‐keri et ganske almindeligt fæ-‐nomen hos den københavnske befolkning. Værtshusene opstod overalt og man skulle i 1700-‐årene ikke gå meget mere end 5-‐10 meter for at finde sig et sted at slå sig ned og få et skummende glas serve-‐ret. Tilbage til øltapperen, der som man sikkert kan forstå, havde rigeligt at se til og han var end-‐da ikke den eneste af sin slags.

5

Siden slutningen af 1600-‐tallet og frem til starten af 1700-‐tallet var hele 10 øltappere be-‐skæftiget, alene i Andreas Fus-‐sings kvarter, der bar navnet Kiöbmager Øllets store konkurrent Bryggere, øltappere, værtshuse og kroværter fandtes som sagt i hobetal i 1700-‐tallets Køben-‐havn. Men øllet havde en væ-‐sentlig konkurrent på alkohol-‐markedet, men i perioden var der plads til alle, i kampen om at stille folkets uslukkelige tørst. Brændevinen, den stærkere spiritus og snapsen var yderst populære og holdte ganske mange i byen beskæftiget. Blot få gader fra Andreas Fus-‐sings bindingsværkshus boede Peder Bentsen, der havde til huse i Adelgade, der løber pa-‐rallelt med bunden af Kongens Have, Borgergade og Det vi i dag kender som Store Kon-‐gensgade, der løber ud til Kon-‐gens Nytorv.

6

Peder Bentsen var blot én af byens nærmest utallige bræn-‐devinsbrændere. Brænderiet havde han som en afdeling af sin private bolig, hvilket var ganske typisk for tiden. Oven over døren opsatte han i 1769 dette skilt, der skulle vise ga-‐dens øvrige beboere, at her

havde Peder

Bentsen sit

brænde-‐ri.

Præcis som den før omtalte øltapper Fussing, havde Bræn-‐devinsbrænderne lige så stor konkurrence mellem hinanden, måske endda større. Kortet på forrige side viser om-‐rådet omkring Borgergade og Adelgade, der lå i Sankt Annæ Vester kvarter. De små røde anmærkninger indikerer, hvil-‐ke matrikler i Borgergade, der i 1700-‐tallet var ejet af en bræn-‐devinsbrænder. Hvis man tæl-‐ler efter, finder man mere end

30 huse, hvilket siger en del om at tørsten ikke blot blev slukket alene ved et krus vand

FACTS

• Alene i Borgergade var 37 huse ejet af Brændevins-brændere.

• I kvarteret Sankt Annæ Vester, hvor Peder Bent-sen boede var mere end 130 af kvarterets knap 500 matrikler ejet af Brændevinsbrændere gennem det 18. Århund-rede.

• Det anslås, at der hen mod begyndelsen af 1800-tallet var omkring 3000 mænd som en eller anden måde var beskæftiget med produktion af bræn-devin.

7

En alkoholnation Danmark har i den seneste tid toppet en lang række lister, der fortæller os om omfanget af europæernes alkoholforbrug. Her er der intet nyt under so-‐len, for danskerne har drukket i stor stil gennem de sidste 3-‐400 år. 1600-‐ og 1700-‐tallet er af eftertiden blevet betegnet, som Den store Nordiske rus, hvorfra der blandt andet er blevet berettet om drikkegilder ved det danske hof. I 1800-‐tallet begyndte flere afholdsbevægelser at se dagens lys. En afholdsorganisator oplyste, at man i 1840’erne anså måde-‐holdenhed for at være 2-‐3 snapse pr. måltid, altså for én mand op til 9 snapse om dagen. En drukkenbolt blev man først anset som, hvis man drak om-‐kring en liter brændevin om dagen. For hver mand over 20 år, viste en opgørelse foretaget omkring 1880, at der blev drukket knap 70 liter om året.

I byerne blev der drukket nærmest overalt – værtshuse, udskænkningstederne blom-‐strede op. Håndværkere i de indre stræder, begyndte dagen med at slukke tørsten hos brændevinsudskænkningen – drinken bestod af lige dele varmet mælk og brændevin. I arbejdstiden blev der drukket og hen ved fyraften, blev de tørre ganer fugtet med et krus øl.

Folkets sorger blev i 1700-‐tallet drukket væk, til store so-‐ciale konsekvenser. En af byens bedste kilder til indtægt var i denne periode det store for-‐brug af øl og brændevin og de ravende drukkenbolte blev fle-‐re gange, fulgt på vej af gadens unger, hvilket ikke var helt unormalt.

8

1881 1903 1917

Ølskat bliver in-‐ført.

Nedsættelse af Ædrue-‐ligheds-‐kommission

Indførelse af spiritus-‐skat

Ølskat bliver ind-‐ført.

Nedsættelse af Ædrue-lighedskom-mission

Indførelse af spiritus-skat

1881 1903 1917

Den væsentlige grund til det store drikkeri, var som det alle-‐rede er antydet det urene drik-‐kevand. Gennem brygning af øl fik man sorteret de urene bak-‐terier væk, så det var på tiden langt sundere at drikke øl. Det var først med de store infra-‐strukturelle forbedringer fra midten af 1800-‐tallet at byens vandforsyning, blev en kilde til renere drikkevand. Den forbed-‐rede vandforsyning, havde dog ingen indflydelse på drikkeriet, der fortsatte ufortrødent op gennem 1800-‐tallet. Først i slutningen af 1800-‐tallet og i starten af 1900-‐tallet be-‐gyndte man fra politisk hold, at kontrollere drikkeriet.

Tidslinjen i bunden af siden viser en række af de politiske tiltag, der blev indført i et for-‐søg på at kontrollere forbruget og salget af alkohol. Lignende tiltag ser man også i dag, hvor afgifter på øl, vin og spiritus med jævne mellemrum bliver reguleret. Efter Københavns store før om-‐talte brand i 1728, begyndte et enormt genopbygningsarbejde, der fra politisk hold blev for-‐søgt styret. Der var kontrol med hvem der måtte bygge, hvor, hvor stort og ikke mindst hvordan. Folk boede i ruinerne og flere familier var i årene ef-‐ter branden pakket sammen i de få huse som branden havde efterladt sig i rimelig stand.

9

På tidspunktet gjorde man be-‐stemt intet fra magthaverne for at mindske forbruget og pro-‐duktionen af øl, nej tværtimod. Der blev i 1728 givet tilladelse til, at brandlidte måtte opsætte midlertidig spær og tag, i så fald man kunne finde en ståen-‐de og bæredygtig mur, så længe man arbejdede på at finde den endelige løsning på en genop-‐bygningsplan. Det blev i den forbindelse vars-‐let at bryggere og bagere havde førsteretten til den midlertidige husly – man måtte jo se at komme i gang med at leve vide-‐re og for forsyningens og øl-‐produktionens skyld, kunne man altså ikke have husvilde bryggere rendende rundt i by-‐ens gader, hvilket vel fortæller en hel del om størrelsen på øl-‐lets værdi Forlystelse og fornøjelse En anden forudsætning for det store forbrug af øl og brænde-‐vin i 1700-‐ og 1800-‐tallets Kø-‐benhavn, handler om social

kultur. I datiden foregik det sociale liv på gader og stræder udenfor hjemmets fire vægge. Forholdet mellem borger og værtshus var langt tættere dengang, og mindede mere om, den kultur, som vi i dag ser i lande som Irland og Skotland.

Samværet blev dyrket på be-‐værtningerne, sådan var det både for det pænere borger-‐skab, men også for arbejds-‐drengen i det indre København. Drikkeriet blev ej heller mindre af, at bygmestre havde for vane, at betale ugelønnen til svende og arbejdere på den nærmest liggende beværtning, hvor der fandtes ly og læ. En af de væsentligste roller i dansk og ikke mindst køben-‐havnsk historie blev spillet af

10

flåden og flådens mænd, ikke mindst i 1700 tallet.

De utallige officerer, matroser, skibsdrenge og sømænd, der ikke havde noget fast tilholds-‐sted i byen, forlystede sig og soldede lønnen op på skum-‐mende øl og boblende brænde-‐vin på værtshusene ikke mindst i Nyhavn, hvor skibene lå sig til kaj. Her var der liv på havnens to kajsider og det vrimlede med håndværkere, søfolk og ikke mindst de offentlige fruentim-‐mere, der utvivlsomt har nydt godt af fordrukne og lemfældi-‐ge sømænd, der ligesom bille-‐det ovenover antyder drak sig fra sans og samling

Kaos i byens fængsel Den næste historie har sin op-‐rindelse i byens arresthus, der i 1700-‐tallet lå i Sluttergade ganske ved siden af Nytorv. Historien handler om et lettere komisk opgør mellem arrest-‐forvalteren og fængselspræ-‐sten. I 1735 overtog den lunefulde Palle Bygom det mindre ære-‐fulde hverv som arrestforvalter i arresthuset – en mand som var vanskelig at blive klog på. Det ene øjeblik fik fangerne prygl og tæsk, mens han i det næste gav han udskænkning til fangerne på sit kontor.

På billedet ser vi byens arrest-‐hus, hvor Bygom, til præstens

11

store fortrydelse altså ligefrem holdte kro for sine fanger. Præsten klagede til bystyret over at Bygom førte et ugude-‐ligt liv i drukkenskab, men lige lidt hjalp det. I fængslet var det rent faktisk tilladt at sælge fangerne øl og brændevin og de fik oven i kø-‐bet tildelt underholdnings pen-‐ge, som de kunne bruge i By-‐goms krohold, men her stoppe-‐de det ikke. Rygterne gik i gaderne, at By-‐gom flere gange havde taget nogle af fangerne med sig udi byen, hvor de var dukket op på flere af byens værtshuse i mere end beruset tilstand og den fordrukne arrestforvalter skul-‐le ifølge vidner have opfordret flere arrestanter til at drikke. Bygoms tid som arrestforvalter var imidlertid omme da han endeligt blev suspenderet fra sit hverv i 1739 efter utallige indberetninger fra de skiftende fængselspræster, der løbende havde opsagt deres embede sandsynligvis grundet synet af den megen ugudelighed

Den sidste tår Med turen frem til Nytorv er vi endt der hvor det hele altså startede for Carlsberg nemlig lige i nærheden af Brolægger-‐stræde. Alkoholen har spillet en stor rolle i byens historie socialt, økonomisk og kulturelt – både som helt og som skurk. Man skal selvfølgelig have for øje, at øllet i datiden ikke inde-‐holdte den samme mængde alkohol som vi kender i dag. Før I. C. Jakobsen foretog sine forsøg med undergæret øl, drak man en mere sød og tyk form for øl med lave procenter, der vel mest af alt mindede om det vi i dag kender som hvidtøl. Øllet var altså i højere grad en nødvendig del af den daglige næring i modsætning til i dag. Velkommen tilbage til virkelig-‐heden, turen rundt i det histo-‐riske København er for nu nået til ende. Anden runde af Carlsberg History Chase begynder på Ny-‐torv – Vi ses og god tur

12

CARLSBERG HISTORY CHASE

Documents

Carlsberg history chase