SEK TION 1 KULTUR 15Frederiksborg Amts Avis ■ TIRSDAG 26. SEPTEMBER 2017

TEATER: »Kun-sten kan indeholde kimen til oprør« mente dadaisterne for 100 år siden. Det er godt at minde folket om, mener Livingstones Kabi-net i dag.

Den musikalske, dobbelts-progede teatergruppe, der bærer Pete Livingstones navn, har de seneste tre-fi re gange hyldet det oprør, som bevægelsen dadaisterne skabte lige efter 1. Verdens-krig. Billedkunstnere, mu-sikere, optrædende fandt dengang sammen om at slå på tromme for kunsten som en mulighed, ja, selve kimen til oprør mod den skrække-

lige forvaltning af verden, som lige var bevist. Klok-ken var faldet i slag til noget nyt – der var gået spøgelser gennem Europa, men folket havde en verden at vinde, og kun nonsens syntes at være stærkere end krigsgalska-ben.

Kunsten tog sære retning-er, bl.a. ført op af Marcel Duchamp, der lod en urinal ytre sig, så en sådan pis-soir-kumme er selvfølgelig også med i »Uproar!«, der indeholder nye og gamle tekster – af gruppen selv, af dadaisterne Tristan Tza-ra og Kurt Schwitters og af kommunisterne Karl Marx og Friedrich Engels. Det hele truttes i gang af de seks optrædende med en provo-kerende sørgemarch over torvet foran Øksnehallen til Warehouse 9 i en af Kød-byens tidligere staldlænger, og så gælder det ellers om at holde ørerne stive. Uden at fortrække en mine, men med rullende øjne, skifter enetaler og ensembleoptrin til afvekslende musikalsk akkompagnement, og bag-efter kan man forlade tea-tret med smil om munden og tænke: »De var nu ikke så tossede, de gamle oprørere«.

Dadaisterne var paradok-sernes folk, så i en af mono-logerne siger Nina Kareis: »Alt, hvad jeg kommer til at sige, er løgn. Det, jeg lige sagde, er sandt«. Hm, fange-de I den?

Oprørets nødvendighedForestillingen er en aparte kabaret i gammel stil med barokke indfald og frygtløs konsekvens. Fra begyndel-sen er alle i kedeldragter,men de ender i gammel-dags badetøj med overdådig blomsterhovedpynt. Og sta-dig stenansigter.

Stilen er afvæbnende,fremførelsen urokkelig,musikken taktfast marche-rende, dekorationerne ud-fordrende, helhedsindtryk-ket charmerende på snartengelsk, snart dansk, hele ti-den drilsk og tankevækken-de. Datidens blomsterbørnhædres på kærlig vis i håb om, at nutidens velbjergede folkemængde vil fatte lidt af oprørets nødvendighed.

»Uproar! - en fl ugt ud af ti-den« af og med Livingstones Kabinet, iscenesat af Nina

Kareis (Livingstones Ka-binet i Warehouse 9 under Husets Teater, Kødbyen, Kø-benhavn - varighed: 1 time og 10 min. Opføres til den 14. oktober)

Anmeldelse

Af Knud Cornelius

■ Teater

Dadaismens blomsterbørnEnsemblet i slutbilledet af »Uproar!« - fra venstre Troels Hagen Findsen, Ole Håndsbæk Christensen, Bebe Risenfors, Nina Kareis, Pete Livingsto-ne og Amia Miang. Foto: Bjarne Stæhr

Af Fleur Sativa

En rød kat løber, drejer rundt og forsvinder ud af skærmen. Men den gør det kun, hvis man ved hjælp af koder får den til det.

Mange børn bruger pas-sivt teknologi i form af for eksempel iPads, men nu skal de i stedet lære, hvordan de aktivt kan bruge teknologi-en.

Derfor inviterede Holbæk Bibliotek børn i alderen 9-14 år til at lære om kodning og programmering, da de i går åbnede en ny kodeklub for børn »Kodefi dusen«.

Og det er et rigtigt godt ar-rangement, mener man hos Dansk Industri.

- Danske virksomheder skriger efter it-kompeten-cer. Derfor er det en rigtig god idé at vække en nysger-righed og interesse for kod-ning tidligt, så vi kan få ud-dannet endnu fl ere og få en bedre elite, siger Christian Hannibal, som er fagleder i Dansk Industri.

Som udviklingen ser ud i dag, vil der i 2030 mang-le 19.000 it-specialister i Danmark, viser tal fra Er-hvervsstyrelsen i rapporten »Virksomheders behov for digitale kompetencer«.

Godt at starte tidligtHos Dansk Industri kalder man kodning for fremtidens ABC og en kompetence på linje med at kunne læse, skrive og regne.

- Derfor skal kodning ind med skolemælken. Det er vigtigt, hvis Danmark skal vinde fremtiden og fremti-dens arbejdspladser, forkla-rer Christian Hannibal.

På Holbæk Bibliotek er den nye kodeklub for børn helt

ned til ni år, men kunne man sætte aldersgrænsen lavere, havde man måske gjort det.

- Man skal gerne kunne både læse, skrive og kunne noget matematik, så derfor hedder det fra ni år, fortæl-ler Joe Kniesek, der leder og underviser i kodeklubben.

Selv har han programme-ret i mange år, og for ham giver det rigtig god mening, at man starter tidligt med at lære at kode.

- Kodning er ligesom et sprog. Når man skal lære det, skal man starte med de helt grundlæggende ting, og så skal man bygge på, for-klarer han.

Næsten lige som fodboldEn af dem, der glæder sig til at lære at kode, er Tobias Pe-tersen på 10 år. Han vil nem-lig gerne programmere sine egne spil.

- Jeg har prøvet lidt selv ved at se videoer på Youtube, men det er svært, forklarer han.

Før interessen faldt på pro-grammering, drømte han om at blive fodboldspiller. Og det er egentlig ikke så forskelligt, mener han.

- Ligesom til fodbold er der også et sammenhold i spil, fortæller Tobias Petersen og forklarer, at programme-ring er sjovere end fodbold, fordi det giver fl ere mulighe-der.

Og selvom drømmene ikke længere spirer på fodboldba-nen, så er der stadig masser af opbakning hjemmefra. Mulighederne i program-mering ser Tobias Petersens far nemlig også.

- Det er fremtiden. Så når de alligevel skal lære det, kan de lige så godt blive rigtig gode til det, fortæller Jannik Nielsen.

Kodninger det 21. århundredes sprog

Tobias Petersen er 10 år og drømmer om at blive god til at program-mere, så han kan lave sine egne spil. Foto: Fleur Sativa