AA

RH

US

U

NI

VE

RS

IT

ET

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

DJF m arkbrug nr. 17 • Juli 2008

Dyrkning og effektivitet af mellemafgrøder- foreløbige resultaterUdredning til fødevareministeriet 29. april 2008

ingrid k. Thomsen, bjørn m. Petersen, brian Jacobsen, Per kudsk og Elly møller Hansen

Intern rapport

Ingrid K. Thomsen 1, Bjørn M. Petersen 1, Brian Jacobsen 2, Per Kudsk 3 og Elly Møller Hansen 1

1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Århus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele

2 Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C

3 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Århus Universitet, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse

Dyrkning og effektivitet af mellemafgrøder- foreløbige resultater

Udredning til fødevareministeriet 29. april 2008

DJF M ARKBRUg nR . 17 • JUl I 2008

Interne rapporter indeholder hovedsa-gelig forskningsresultater og forsøgs-opgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejds-partnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF.

Rapporterne koster i løssalg: Op til 50 sider: pr. stk. DKK 55,- Over 50 sider: pr. stk. DKK 85,- Over 75 sider: pr. stk. DKK 110,-

Henvendelse til:Aarhus UniversitetDet Jordbrugsvidenskabelige FakultetPostboks 50, 8830 TjeleTlf.: 8999 1028www.agrsci.au.dk

Tryk: www.digisource.dk

Forord

Nærværende interne rapport om vurdering af mellemafgrøder er udformet på bestilling af Plantedirektoratet den 31. januar 2008. Anledningen er et notat fra Dansk Landbrug (se Bilag 1) med gengivelse af resultater fra forsøg med såkaldte mellemafgrøder, der er en form for ef-terafgrøde dyrket mellem to vintersædsafgrøder. Plantedirektoratet anmodede Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet om en udredning, der – med udgangs-punkt i danske forsøgsresultater og eventuelt udenlandske forsøgserfaringer – skulle adressere følgende forhold:

1. Et estimat af mellemafgrøders N-reducerende effekt set i forhold til efterafgrøders effekt på 32 kg N ha-1, og dermed en anbefaling af, hvor mange hektar mellemafgrøder der i givet fald skal til for at erstatte en efterafgrøde for at udvaskningsreduktionen bliver den samme.

2. En vurdering af, med hvilken sikkerhed mellemafgrøder kan erstatte efterafgrøder, når der tages højde for klimavariationer mv.

3. En vurdering af hvornår mellemafgrøder senest bør udlægges og hvornår de tidligst bør nedvisnes/nedpløjes for at opnå den estimerede miljøeffekt.

4. En økonomisk vurdering af omkostningerne ved at udlægge mellemafgrøder i et gen-nemsnitligt vintersædskifte.

5. En vurdering af, hvorvidt pesticidforbruget vil øges ved brugen af mellemafgrøder. 6. En vurdering af, hvilke typer afgrøder der kan benyttes som mellemafgrøder.

DJF blev bedt om at koordinere opgaven med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som har haft udredningen til gennemsyn, og eventuelt Fødevareøkonomisk Institut (FOI). Afslut-ningsvist blev DJF anmodet om en samlet vurdering af, hvorvidt det ud fra en miljømæssig betragtning med de forsøgsresultater der foreligger, kunne anbefales, at der lovgivningsmæs-sigt i efteråret 2008 – og som (hel eller delvis) erstatning for krav om efterafgrøder – gives mulighed for at erstatte efterafgrøder med mellemafgrøder. Det skulle ved vurderingen forud-sættes, at der ikke måtte ske mer-udvaskning ved at anvende mellemafgrøder frem for efteraf-grøder. Udredningen udarbejdet til besvarelse af ovenstående blev sendt til Plantedirektoratet 29. april 2008. Det skal understreges, at det forsøgsmæssige materiale, hvorpå udredningen er ba-seret, er relativt spinkelt, og bl.a. bygger på resultater fra igangværende forsøg, som normalt ikke ville være publiceret inden afslutningen af undersøgelserne. Emnet nyder imidlertid stor bevågenhed, og vi har derfor valgt at udgive udredningen i form af en intern rapport, så mate-rialet bliver tilgængeligt for alle interesserede. På vegne af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Jesper Waagepetersen og Susanne Elmholt

3

4

Indholdsfortegnelse

Forord ........................................................................................................................................... 3

1. Terminologi.............................................................................................................................. 7

2. Baggrund .................................................................................................................................. 7

3. Forudsætninger for udredningen .............................................................................................. 7

4. Præsentation af igangværende forsøg med mellemafgrøder .................................................... 8

4.1 Baggrund for forsøget ........................................................................................................ 8

4.1.1 Materialer og metoder ................................................................................................. 8

4.1.2 Modelberegninger ....................................................................................................... 9

4.2 Resultater.......................................................................................................................... 10

4.2.1 Markforsøg ................................................................................................................ 10

4.2.2 CN-SIM beregninger................................................................................................. 14

5. Udvaskningsreduktion ved dyrkning af mellemafgrøder sammenlignet med efterafgrøder.. 14

6. Valg af arter til mellemafgrøder............................................................................................. 15

7. Udlægningstidspunkt og nedmuldningstidspunkt for mellemafgrøder .................................. 16

8. Pesticidforbrug ved brug af mellemafgrøder ......................................................................... 16

9. Økonomiske omkostninger ved anvendelse af mellemafgrøder ............................................ 17

10. Sikkerhed og klimavariationer ............................................................................................. 17

11. Konklusioner og anbefalinger .............................................................................................. 18

Referencer .................................................................................................................................. 20

Bilag 1 Korsblomstrede afgrøder som mellemafgrøder til kvælstofopsamling ......................... 21

Bilag 2 Adspurgte institutioner vedr. erfaringer med mellemafgrøder ...................................... 23

5

6

1. Terminologi

Mellemafgrøder defineres her som en afgrøde, der dyrkes mellem to vintersædsafgrøder med henblik på at opsamle kvælstof i den pågældende periode. Mellemafgrøder kan således til en vis grad sammenlignes med godkendte efterafgrøder, men i modsætning til efterafgrøder vil mellemafgrøder skulle nedpløjes tidligere, og vil ikke blive efterfulgt af vårsæd. 2. Baggrund

Ændringer af reglerne vedrørende plantedække og pligtige efterafgrøder betyder, at mulighe-den for at opfylde kravene til plantedække ved anvendelse af 100% grønne marker forsvinder. For fremtiden skal der på 4% af efterafgrødegrundlaget anvendes pligtige efterafgrøder efter-fulgt af en forårssået afgrøde. Ifølge Dansk Landbrug vil en sådan ændring medføre proble-mer for en række landmænd. Dette er vurderet på baggrund af, at indførelse af krav om pligti-ge efterafgrøder efterfulgt af vårsæd vil reducere kornudbyttet sammenlignet med 100% vintersæd, da vintersæd har et større udbyttepotentiale. Konsekvenserne kan blive et større indkøb af foderkorn. Som alternativ til obligatorisk indførelse af vårsædsdyrkning er der fremsat forslag om, at mellemafgrøder kan indgå som hel eller delvis erstatning for pligtige efterafgrøder. 3. Forudsætninger for udredningen

Der er gennemført en del forsøg med dyrkning af efterafgrøder, hvor der er anvendt plantear-ter, som også vil være relevante som mellemafgrøder. Resultater opnået ved forsøg med efter-afgrøder kan give et fingerpeg om anvendelse af mellemafgrøder, men med hensyn til kvæl-stofoptagelse og udvaskningsreducerende effekt vil eksperimentelle data for mellemafgrøder og efterafgrøder ikke direkte kunne sammenlignes. I forsøg med efterafgrøder er såningen i langt hovedparten af forsøgene foretaget i et bearbejdet såbed, det vil sige i harvet jord, me-dens mellemafgrøder forventes sået ved bredspredning af frø på jordoverfladen i en voksende afgrøde. Ligeledes vil vækstperioden for efterafgrøder være anderledes end for mellemafgrø-der. Efterafgrøder må ifølge gældende regler nedpløjes den 20. oktober, hvilket vil være sene-re end for mellemafgrøder, hvor tidligere pløjning er påkrævet for at kunne nå at så vintersæd. En efterafgrøde vil derfor i de fleste tilfælde vokse på et senere tidspunkt om efteråret. Der-imod vil såningen af mellemafgrøder kunne foretages tidligere end for visse efterafgrøder, da såning af fx korsblomstrede efterafgrøder blot skal være foretaget inden 20. august, medens mellemafgrøder forventes at skulle sås i juli (se senere). Længden af den samlede vækstperio-de behøver således ikke at variere væsentligt mellem efterafgrøder og mellemafgrøder. Der foreligger kun ganske få resultater fra danske undersøgelser vedrørende effekt af mel-lemafgrøder. I et forsøg på at supplere disse sparsomme data, har vi gennemgået eksisterende litteratur for eventuelle publikationer om anvendelse af mellemafgrøder samt indhentet oplys-

7

ninger om eventuelle ikke-publicerede forsøg fra udlandet (se Bilag 2). Der blev ikke fundet publiceret materiale om anvendelse af mellemafgrøder, som de her defineres. Fra de tilbage-meldinger, der er kommet fra Sverige, England, Tyskland og Frankrig fremgår det, at de ad-spurgte ikke havde kendskab til undersøgelser vedrørende mellemafgrøder i de pågældende lande. Da de danske forsøg med mellemafgrøder endnu ikke er afsluttede, præsenterer vi i denne udredning de forsøgsresultater, som foreligger på nuværende tidspunkt. I forsøgene foretages ikke målinger af afgrødernes omsætning i jorden eller fortløbende nitratudvaskning. Forsøgs-resultaterne er derfor suppleret med modelberegninger af disse parametre i det omfang, det har vist sig muligt. 4. Præsentation af igangværende forsøg med mellemafgrøder

4.1 Baggrund for forsøget I et samarbejdsprojekt mellem DJF og Landscentret blev der i 2006 og 2007 påbegyndt forsøg til belysning af effekten af mellemafgrøder i vinterhvede. Formålet var at undersøge, om kvælstofudnyttelsen i vintersæd generelt kunne forbedres ved at øge tilbageholdelsen af kvæl-stof om efteråret. I begge år blev der igangsat forsøg på to lokaliteter. Forsøgene i 2006 blev vurderet til ikke at være udført tilfredsstillende, hvorfor der kun indgår få målinger fra denne serie, og kun fra den ene lokalitet. 4.1.1 Materialer og metoder I perioden 2006-08 gennemføres forsøg på Dybvad ved Odder på en sandblandet lerjord og ved Forskningscenter Foulum på en lerblandet sandjord (Tabel 1). Der blev i vinterhvedemar-ker udsået frø (12 kg frø ha-1) af olieræddike (Raphanus sativus) på to tidspunkter før høst og et tidspunkt efter høst. Ved såning før høst blev frøene spredt på jordoverfladen i vinterhve-deafgrøden, medens der blev foretaget en harvning af jorden inden såning af olieræddike efter høst. Såtidspunkterne sigtede mod, at olieræddiken skulle sås henholdsvis 2-4 og 1-2 uger før forventet høst samt umiddelbart efter høst. Efter høst af vinterhveden blev halmen snittet og spredt på parcellerne. I referenceleddet (ikke-renholdt stubjord) lå jorden ubehandlet mellem høst af vinterhvede og såning af den næste vinterhvede, hvorved ukrudt og spildkorn spirede frem. I 2007/08 forsøgene indgik desuden et led, hvor jorden blev kemisk renholdt med Roundup mellem høst og såning (renholdt stubjord). Umiddelbart inden såning af den efter-følgende vinterhvede blev olieræddiken fræset ned. I Tabel 2 er vist en oversigt over, hvornår de forskellige aktiviteter er blevet gennemført. I forsøgene påbegyndt i 2006 blev halmen fjernet, og der indgik ikke et kemisk renholdt led.

8

Tabel 1. Sammensætning (%) af jord på de to forsøgslokaliteter Dybvad Foulum Ler (< 2 µm) 12.7 8.6 Silt (2-20 µm) 14.8 12.4 Finsand (20-200 µm) 44.2 41.5 Grovsand (200-2000 µm) 26.2 34.2 C 1.23 1.89 N 0.12 0.15 JB-nr. 6 4

Der blev udtaget jordprøver til bestemmelse af uorganisk kvælstof (NH4-N+NO3-N) i sep-tember umiddelbart inden olieræddiken blev fræset ned. Andre jordprøver blev udtaget i no-vember (2007) samt i februar og marts (2008). Resultaterne for marts 2008 foreligger endnu ikke. Jordprøverne blev taget i 0-100 cm dybde og analyseret efter opdeling i dybderne 0-25 cm og 25-100 cm. I september og november blev kvælstofoptagelsen i den overjordiske plan-temasse bestemt ved afklipning af 0.5 m2 i hver parcel. I september blev der således bestemt kvælstofoptagelse i olieræddike og ukrudt/spildkorn, medens der ved afklipningen i november var vinterhvede i alle led. Vinterhveden i forsøgene er behandlet som den omkringliggende mark med hensyn til planteværn, og forsøgene er gennemført med fire gentagelser. Tabel 2. Oversigt over gennemførte aktiviteter i forsøgene med mellemafgrøder

2006 2007/08 Dybvad Dybvad Foulum Olieræddike 2-4 uger før høst sået 3.8 12.7 6.7 Olieræddike 1-2 uger før høst sået 8.8 25.7 20.7 Hvede høstet 8.8 11.8 6.8 Olieræddike sået efter høst 30.8 24.8 7.8 Ukrudtsbekæmpelse på renholdt stubjord - 29.8 5.9 Hvede sået i alle led - 27.9 25.9 Jordprøveudtagning 20.9 18.9; 19.11; 7.2‡ 24.9; 15.11; 8.2‡

Planteklip - 18.9; 19.11 24.9; 15.11 ‡Kun i hvede efter olieræddike sået 4 uger før høst og hvede efter ikke-renholdt stubjord 4.1.2 Modelberegninger I bedriftsmodellen FASSET indgår en dynamisk markmodel, der på dagligt niveau simulerer bl.a. planteproduktion, kvælstofoptagelse, samt omsætning af organisk og uorganisk C og N i jorden. Modellen er udviklet på et omfattende datamateriale, og har bl.a. været brugt til simu-leringer af kvælstofoptagelse (Olesen et al., 2002), lang- og korttidsomsætning af organisk stof (Berntsen & Petersen, 2005; Petersen et al., 2005a,b), og har tidligere været brugt til at evaluere betydningen af efterafgrøder på både kort og langt sigt (Jørgensen et al., 2005; Berntsen et al., 2006).

9

I de indledende kørsler med FASSET, som blev foretaget til brug for denne udredning, viste det sig, at modellen ikke var i stand til at simulere den kvælstofoptagelse, der var fundet eks-perimentelt for mellemafgrøder af olieræddike. Et iterativt forløb med gentagne re-parametri-seringer og tests falder uden for denne opgaves tidsramme, så de planlagte simuleringer og sammenligninger af kvælstofoptagelse og nitratudvaskning fra henholdsvis mellemafgrøder og traditionelle efterafgrøder kunne ikke gennemføres ved hjælp af FASSET. Den organiske stofomsætningsmodel CN-SIM (Petersen et al., 2005a,b), som er en delmo-del i FASSET, blev i stedet anvendt til kvantificering af omsætning og udvaskningsreduce-rende effekt af mellemafgrøder. CN-SIM blev kørt for en periode af fem år under simplifice-rede betingelser. Der er antaget en konstant vandbegrænsningsfaktor (pF=3), som også er anvendt af Hansen et al. (1990). Temperaturen i det øverste jordlag antages at følge lufttem-peraturen som gennemsnit for Danmark i perioden 1960-1991. Omsætningsfaktorer for hen-holdsvis top og rod af olieræddike er ikke bestemt, så et muligt interval er skønnet ud fra an-dre typer plantemateriale. Herværende analyse fokuserer på korttidsvirkningen (0-5 år) af det lettere omsættelige organiske stof i mellemafgrøden, og der er i beregningen af udvasknings-reduktionen taget højde for den udvaskning, som er modelleret for mineralisering af olieræd-diken. Det antages, at 20% af den opnåede kvælstofoptagelse i mellemafgrøden ville være opnået via ukrudt, hvilket der er korrigeret for i forbindelse med beregningerne af udvask-ningsreduktionen. Plantematerialet antages at have et C/N forhold på 15, mens materiale fra rod-exudater og -afstødning antages at have et højere C/N forhold. 4.2 Resultater 4.2.1 Markforsøg Olieræddike sået før høst på Dybvad og Foulum i 2007 havde optaget 30-40 kg N ha-1 inden den blev nedmuldet i forbindelse med såningen af den efterfølgende vinterhvede (Tabel 3). Ved såning af olieræddike efter høst var der stor forskel på kvælstofoptagelsen på de to loka-liteter. Ved Foulum var kvælstofoptagelsen på over 30 kg N ha-1, medens den ved Dybvad kun var på 2.5 kg. Denne forskel tilskrives den senere såning af olieræddiken efter høst ved Dybvad (Tabel 2). I Figur 1-3 præsenteres billeder af olieræddike fra forskellige forsøgsled. Tabel 3. Kvælstofoptagelse i overjordisk plantemasse i september og november 2007

September November Dybvad Foulum Dybvad Foulum Behandling efterår 2007

(kg N ha-1) Olieræddike 2-4 uger før høst 40.8a 31.1a 2.4c 3.8a Olieræddike 1-2 uger før høst 30.9b 33.2a 2.4bc 4.0a Olieræddike efter høst 2.5c 31.0a 3.8a 3.6a Renholdt stubjord - - 3.1bac 4.0a Ikke-renholdt stubjord 9.2c‡ 19.9a‡ 3.3ab 4.0a

‡Naturligt fremspiret ukrudt og spildkorn

10

Figur 1. Olieræddike sået 2-4 uger før høst af hvede på Foulum. Billedet er taget 15. august, dvs. ca. en uge efter hvedehøsten. Olieræddiken vokser godt igennem den snittede halm

Figur 2. Olieræddike sået efter høst af hvede på Foulum. Billedet er taget 24. september. Olieræddiken står tæt, men har ikke nået samme udviklingstrin som tidligt sået olieræddike (se Figur 3)

Figur 3. Olieræddike sået 2-4 uger før høst af hvede på Foulum. Billedet er taget 24. september, dvs. samme dag som Fi-gur 2, men planterne er efter den tidlige såning meget kraftigere, og har nået blomstringsstadiet

11

I september 2006 bevirkede isåning af olieræddike før høst af vinterhvede en signifikant re-duktion i mængden af uorganisk kvælstof i de øverste 25 cm af jorden (Tabel 4). Jord dyrket med olieræddike, der var sået efter høst, havde et højere indhold af uorganisk kvælstof end ubehandlet jord, hvilket kan være en effekt af jordbearbejdningen udført før såning. I jordla-get 25-100 cm var der i 2006 ingen effekt af mellemafgrøderne, men det samlede indhold af uorganisk kvælstof i hele jordlaget 0-100 cm var lavest ved såning af olieræddike før høst (Tabel 4). Såning af olieræddike før høst af vinterhvede reducerede således totalt set indholdet af uorganisk kvælstof med ca. 26 kg N ha-1 sammenlignet med ikke-renholdt stubjord. Tabel 4. Uorganisk kvælstof (NH4-N+NO3-N) i september 2006 på Dybvad med og uden en mellemafgrøde af olieræddike

Dybvad 0-25 cm 25-100 cm 0-100 cm Behandling efterår 2006

(kg N ha-1) Olieræddike 2-4 uger før høst 17.2c 11.1a 28.3b Olieræddike 1-2 uger før høst 15.7c 11.6a 27.3b Olieræddike efter høst 41.5a 21.6a 63.1a Ikke-renholdt stubjord 35.7b 18.1a 53.8a

I september 2007 havde olieræddiken sået før høst på Dybvad reduceret indholdet af uorga-nisk kvælstof i både 0-25 cm og 25-100 cm dybde (Tabel 5). Indholdet af uorganisk kvælstof ved olieræddike sået efter høst var af samme størrelse som i renholdt og ikke-renholdt stub-jord. Den samlede reduktion af uorganisk kvælstof i 0-100 cm var af samme størrelse som i 2006, nemlig 26 kg N ha-1 (Tabel 5). Tabel 5. Uorganisk kvælstof (NH4-N+NO3-N) i september 2007 på Dybvad og Foulum med og uden en mellemafgrøde af olieræddike

Dybvad Foulum 0-25 cm

25-100cm

0-100 cm

0-25 cm

25-100 cm

0-100 cm

Behandling efterår 2007

(kg N ha-1) (kg N ha-1) Olieræddike 2-4 uger før høst

17.6b 18.8b 36.4b 13.0b 5.3d 18.3d

Olieræddike 1-2 uger før høst

20.8b 22.5b 43.3b 11.5b 5.1d 16.6d

Olieræddike efter høst 32.4a 37.7a 70.0a 13.4b 15.2c 28.6c Renholdt stubjord 33.7a 39.7a 73.4a 25.4a 37.4a 62.8a Ikke-renholdt stubjord 30.9a 35.2a 66.1a 15.3b 23.9b 39.2b

Ved Foulum var olieræddiken sået efter høst blevet sået tidligt (Tabel 2), hvilket betød, at indholdet af uorganisk kvælstof i 0-25 cm var af samme størrelsesorden som ved olieræddike sået før høst af vinterhvede (Tabel 5). Fremspiret ukrudt og spildkorn på marken ved Foulum

12

var i det øverste jordlag lige så effektiv som olieræddiken med hensyn til, at reducere uorga-nisk kvælstof i jord. Det var alene renholdt stubjord, som havde et øget indhold af uorganisk kvælstof i 0-25 cm. I jordlaget 25-100 cm havde tidligt sået olieræddike reduceret mængden af uorganisk kvælstof i jorden betydeligt, hvorimod den sent såede olieræddike ikke havde haft så stor effekt. Den sent såede olieræddike havde dog mere effektivt kunnet optage kvæl-stof fra det dybe jordlag end ukrudt og spildkorn, medens renholdt stubjord igen indeholdt mest uorganisk kvælstof. I forhold til ikke-renholdt stubjord havde olieræddike sået før høst på Foulum reduceret indholdet af uorganisk kvælstof i 0-100 cm dybde med 21 kg N ha-1, medens olieræddike sået efter høst reducerede kvælstofindholdet i jorden med 11 kg N ha-1 (Tabel 5). Naturligt fremspiret ukrudt og spildkorn havde reduceret kvælstofmængden i jor-den med 24 kg N ha-1 sammenlignet med kemisk renholdelse af jorden. Den maksimale re-duktion af uorganisk kvælstof opnået ved plantedække efter høst var på 45 kg N ha-1, svaren-de til forskellen mellem uorganisk kvælstof ved renholdt stubjord og ved olieræddike sået før høst. I november 2007 var indholdet af uorganisk kvælstof i jordlaget 0-25 cm ved Dybvad ikke påvirket af, hvordan jorden var blevet behandlet, indtil der blev sået vinterhvede i alle parcel-ler (Tabel 6). I 25-100 cm var indholdet af uorganisk kvælstof reduceret, hvor der tidligere havde været dyrket mellemafgrøder. Olieræddiken sået fire uger før høst viste den største re-duktion efterfulgt af olieræddike sået to uger før høst (Tabel 6). Det samlede indhold af uor-ganisk kvælstof i 0-100 cm dybde i november var ved Dybvad kun påvirket af olieræddiken sået fire uger før høst. Her var kvælstofindholdet reduceret med 23 kg N ha-1 sammenlignet med gennemsnittet af de øvrige behandlinger (Tabel 6). Indholdet af uorganisk kvælstof i jordlaget 0-25 cm i november var heller ikke ved Foulum påvirket af de tidligere behandlinger (Tabel 6). I modsætning til Dybvad kunne der dog stadig ses en reduktion af det uorganiske kvælstofindhold i 25-100 cm samt i 0-100 cm efter alle tre behandlinger med olieræddike. En tidligere mellemafgrøde reducerede således indholdet af uorganisk kvælstof med 15-28 kg N ha-1 med de største reduktioner ved olieræddike sået før høst (Tabel 6). Tabel 6. Uorganisk kvælstof (NH4-N+NO3-N) i november 2007 på Dybvad og Foulum med og uden en tidligere mellemafgrøde af olieræddike

Dybvad Foulum 0-25 cm

25-100cm

0-100 cm

0-25 cm

25-100 cm

0-100 cm

Behandling efterår 2007

(kg N ha-1) (kg N ha-1) Olieræddike 2-4 uger før høst

25.5a 31.2c 56.7b 27.6a 21.5bc 49.1bc

Olieræddike 1-2 uger før høst

29.7a 46.4b 76.1a 21.3a 17.7c 39.0c

Olieræddike efter høst 22.2a 61.6a 83.8a 22.4a 29.6b 52.0b Renholdt stubjord 24.4a 60.0a 84.4a 21.3a 51.3a 72.6a Ikke-renholdt stubjord 22.9a 52.6ab 75.5a 23.0a 44.4a 67.5a

13

I februar 2008 var indholdet af uorganisk kvælstof betydelig lavere end i november 2007, men der var hverken ved Dybvad eller Foulum nogen effekt af den tidligere dyrkning af en mellemafgrøde (Tabel 7). Tabel 7. Uorganisk kvælstof (NH4-N+NO3-N) i februar 2008 på Dybvad og Foulum med og uden en tidligere mellemafgrøde af olieræddike

Dybvad Foulum 0-25 cm

25-100cm

0-100 cm

0-25 cm

25-100 cm

0-100 cm

Behandling efterår 2007

(kg N ha-1) (kg N ha-1) Olieræddike 2-4 uger før høst

13.2a 27.3a 40.4a 16.1a 18.8a 35.0a

Ikke-renholdt stubjord 13.1a 26.0a 39.0a 15.6a 17.4a 33.0a 4.2.2 CN-SIM beregninger Ved modelberegningerne med CN-SIM er det antaget, at 2/3 af biomassen er overjordisk, og 1/3 er rod og rodhals. Med udgangspunkt i gennemsnittet af kvælstofoptagelsen i overjordisk plantemateriale af olieræddike sået før høst (34 kg ha-1, Tabel 3), vil den totale kvælstofopta-gelse i rod og top svare til 51 kg N ha-1. Ca. 1/3 af den totale kvælstofoptagelse, svarende til 16 kg N ha-1, forventes stabiliseret i en langsomt omsættelig pulje i jorden, hvorfra kvælstof-fet kun langsomt frigives. De resterende 36 kg N mineraliseres over en kortere årrække, og vil således enten kunne optages af afgrøderne i det efterfølgende sædskifte eller tabes som ud-vaskning og for en mindre dels vedkommende tabes som denitrifikation. Den estimerede re-duktion i udvaskning blev over en femårs periode beregnet til 19.2-20.8 kg N ha-1 på sandjord og 12.8-13.6 kg N ha-1 på lerjord. 5. Udvaskningsreduktion ved dyrkning af mellemafgrøder sammenlignet med efterafgrøder

Udvaskningsreduktionen ved dyrkning af efterafgrøder afhænger generelt af jordtype og brugstype (planteavl/husdyrbrug). I bestillingen af herværende udredning efterspørges en sammenligning med den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder på 32 kg N ha-1. Det antages, at de 32 kg angiver den gennemsnitlige udvaskningsreduktion ved anvendelse af ef-terafgrøder, uanset dyretæthed på ejendommen. Ud fra de opnåede resultater er det muligt at få en indikation af, hvordan en mellemafgrøde påvirker indholdet af uorganisk kvælstof i jord gennem vinteren. Det fremgår af Tabel 6 og 7, at indholdet af uorganisk kvælstof i ikke-renholdt stubjord uden mellemafgrøde på Dybvad er faldet fra 76 kg ha-1 i november til 39 kg N ha-1 i februar. Forskellen i mængden af uorganisk kvælstof (37 kg N ha-1) antages at være i risiko for at gå tabt ved udvaskning, selvom hvede-rødder dybere end 1 m eventuelt vil kunne optage en del af kvælstoffet. I forsøgsled dyrket

14

med olieræddike sået 2-4 uger før høst svarer reduktionen i uorganisk kvælstof fra november til februar til 16 kg N ha-1. Forskellen i reduktionen i uorganisk kvælstof ved anvendelse af mellemafgrøde har altså været på ca. 20 kg. Differencen mellem fald i uorganisk kvælstof med og uden mellemafgrøder på Foulum i samme periode tyder ligeledes på, at mellemafgrø-der har mindsket faldet i uorganisk kvælstof med 18 kg N ha-1. Resultaterne antyder således, at en mellemafgrøde kan reducere det potentielle tab, der er igennem vinterhalvåret med ca. 19 kg. Forskel i mineralisering i jord med og uden nedmuldet mellemafgrøde vil dog tendere til at stille led med mellemafgrøde for gunstigt ved denne sammenligning. Ovennævnte datagrundlag er for lille til at vurdere en generel udvaskningsreducerende ef-fekt af mellemafgrøder. Da der ikke foreligger yderligere data, må sammenligning af mellem-afgrøder og efterafgrøder baseres på de beregninger, der er foretaget med CN-SIM. Resulta-terne fra CN-SIM viser som tidligere omtalt, at når der tages hensyn til mineralisering og mer-udvaskning gennem en femårs periode, vil udvaskningsreduktionen ved anvendelse af mel-lemafgrøder være på ca. 13 og 20 kg N ha-1 på henholdsvis ler- og sandjord. Den forventede reduktion i kvælstofudvaskning med mellemafgrøder er altså lavere, end reduktionen på 32 kg N ha-1 som forventes opnået med efterafgrøder. I reduktionen på 32 kg N ha-1 ved efterafgrø-der er der inkluderet effekt af en efterfølgende nedsat tilførsel af handelsgødning, hvilket ikke er tilfældet for de beregninger, der er foretaget med CN-SIM for mellemafgrøder. Forskellen i udvaskningsreduktion ved henholdsvis efterafgrøder og mellemafgrøder forventes derfor at være mindre end det her fremgår. 6. Valg af arter til mellemafgrøder

Plantearter, som skal kunne anvendes som mellemafgrøder sået før høst, skal kunne spire hur-tigt i et ikke-tilberedt såbed, som ofte vil være præget af tørke. Vinterfasthed vil derimod væ-re uden betydning, da mellemafgrøder vil blive pløjet ned i slutningen af september. Mellem-afgrøder vil have en kort vækstsæson, og en effektiv tilbageholdelse af kvælstof er derfor betinget af en hurtig og kraftig plantevækst både over og under jorden. Korsblomstrede kan optage store mængder kvælstof i de overjordiske plantedele, og reducerer effektivt indholdet af uorganisk kvælstof i jorden som vist i det igangværende forsøg med mellemafgrøder samt i tidligere forsøg med efterafgrøder (se Hansen et al., 2000). Arter som fx olieræddike og gul sennep forventes derfor at være velegnede som mellemafgrøder. Gul sennep stækker sig hur-tigere end olieræddike, hvilket kan gøre arten mindre velegnet til såning før høst, da den eventuelt vil kunne genere høstarbejdet (Sandal, 2006). Ved tidlig såning har honningurt (Phacelia esculentum) ligeledes en stor kapacitet med hensyn til vækst og kvælstofoptagelse (Thorup-Kristensen, 1994).

15

7. Udlægningstidspunkt og nedmuldningstidspunkt for mellemafgrøder

Ud fra de foreliggende forsøgsresultater vurderes det, at en korsblomstret mellemafgrøde skal sås inden høst af hveden. Det samme forventes at gælde, hvis andre arter end korsblomstrede anvendes. Ved den ene lokalitet (Foulum) var der ikke forskel på den overjordiske kvælstof-optagelse i olieræddike sået før eller efter høst, men tidlig såning bevirkede større reduktion i uorganisk kvælstof i jorden i september. Tidlig såning synes altså nødvendig for at opnå til-strækkelig roddybde, inden mellemafgrøden nedmuldes. Såning efter høst vil desuden blive forsinket ved sen høst, og skal foretages på et tidspunkt, hvor der i forvejen er stor travlhed i marken. Ved såning efter høst er der ligeledes risiko for, at jorden i forbindelse med høstar-bejdet vil være sammenkørt, og eventuelt snittet halm vil ligge på marken. Begge dele kan forhindre, at frøene opnår en god jordkontakt, og kan nødvendiggøre en harvning inden udså-ning af mellemafgrøden. Det skal sikres, at perioden mellem såning og nedmuldning af en mellemafgrøde bliver af en varighed, der sikrer en høj kvælstofoptagelse. En tidlig såning øger muligheden for, at jor-den på et eller andet tidspunkt inden høst vil være tilstrækkelig fugtig til, at frøene kan spire. I de gennemførte forsøg nåede olieræddiken at komme i blomst i september, hvis den var sået to til fire uger før høst (Figur 3). Ved blomstringsstadiet forventes vækst og kvælstofoptagelse at være stagnerende. Ved at sikre mindst to måneder mellem såning og nedmuldning, forven-tes kvælstofoptagelsen at være den omtrent maksimalt opnåelige, hvis spiringsbetingelserne har været gunstige, og hveden, som mellemafgrøden er blevet udsået i, er blevet høstet ret-tidigt. En anbefaling kan derfor fx være, at en mellemafgrøde skal udsås inden 20. juli, og at nedmuldningen først må finde sted efter 20. september. 8. Pesticidforbrug ved brug af mellemafgrøder

Mellemafgrøden vil blive nedmuldet uden forudgående kemisk nedvisning. Det forventes der-for, at der ikke kræves nogen særlig indsats med pesticider i forbindelse med mellemafgrøder. Med de nuværende tidspunkter for såning af vinterhvede, vil mellemafgrøden ikke nå at sætte frø, og vil derfor ikke give problemer med spildplanter. Vurderet ud fra den kraftige vækst i de gennemførte forsøg vil en mellemafgrøde eventuelt kunne hæmme fremspiring og vækst af ukrudt. Med hensyn til snegle vil afgrøden kunne være fødekilde for snegle. Om dette vil være af større eller mindre betydning i forhold til en almindelig mark, som ligger hen med spildplan-ter indtil pløjning og såning, er vanskeligt at afgøre. For efterafgrøder er det påvist, at olieræddike opformerer kålbrok mindre end andre kors-blomstrede arter som fx sennep (Nielsen & Larsen, 2006). Olieræddike synes derfor et bedre valg end sennep som mellemafgrøde i sædskifter med raps, hvor der er risiko for opformering af kålbrok. På grund af en kortere vækstperiode vil mellemafgrøder af fx sennep dog generelt opformere kålbrok mindre end fx en rapsafgrøde.

16

9. Økonomiske omkostninger ved anvendelse af mellemafgrøder

En mellemafgrøde skal sås i en eksisterende vintersædsafgrøde, og det forventes, at frøene kan spredes med gødningsspreder. De økonomiske omkostninger til udlæg af mellemafgrøder vil derfor skulle dække udgifter til frø samt spredning med gødningsspreder. I Tabel 8 er der foretaget en sammenligning af de økonomiske omkostninger i forbindelse med dyrkning af henholdsvis en korsblomstret mellemafgrøde, en korsblomstret efterafgrøde og en rajgræsef-terafgrøde. Det forventes, at det kan være nødvendigt at foretage en jordbearbejdning inden pløjning ved en kraftigt udviklet mellemafgrøde. En korsblomstret efterafgrøde forventes at fryse væk inden pløjning, men foretages pløjning efter en efterafgrøde umiddelbart efter 20. oktober, hvor nedpløjning er tilladt, vil en kraftig korsblomstret efterafgrøde ligeledes nød-vendiggøre en jordbearbejdning. En ekstra jordbearbejdning betyder, at dyrkning af mellem-afgrøder kan være forbundet med større udgifter and traditionelle efterafgrøder (Tabel 8). Tabel 8. Vurdering af de økonomiske omkostninger ved dyrkning af en korsblomstret mel-lemafgrøde (olieræddike) sammenlignet med korsblomstret efterafgrøde og en rajgræsefteraf-grøde

Udsæd Såning† Fræsning Total (kr. ha-1) Mellemafgrøde olieræddike 200-300 105 350 655-755 Efterafgrøde olieræddike 200-300 105-210 -‡ 305-510 Efterafgrøde rajgræs 230 105-210 - 335-440

†Gødningsspreder ved mellemafgrøder, såmaskine eller gødningsspreder ved efterafgrøder ‡Forventes udvintret før pløjning De samlede omkostninger for etablering af mellemafgrøder er noget højere end de omkost-ninger der er beregnet af Schou et al. (2007) for efterafgrøder. Omkostningerne målt i forhold til kvælstofreduktionen kan for efterafgrøder opgøres til 10-15 kr. pr. kg N ved en reduktion i kvælstofudvaskningen på 32 kg N ha-1. Ud fra den modelberegnede udvaskningsreduktion bliver omkostningen 32-60 kr. pr. kg N for mellemafgrøder, hvorfor mellemafgrøder ikke er så omkostningseffektive som efterafgrøder. 10. Sikkerhed og klimavariationer

På baggrund af de få forsøgsresultater der foreligger, er det ikke muligt at udtale sig om sik-kerhed i dyrkning af mellemafgrøder. Det er dog muligt at pege på nogle relevante aspekter omkring dyrkningssikkerhed, samt på hvordan klimavariationer kan forventes at påvirke mel-lemafgrøder. Da mellemafgrøder forventes sået ved bredspredning i en eksisterende afgrøde midt om sommeren, vil fremspiringen kunne hæmmes af vandmangel under tørre forhold. Det vurderes

17

imidlertid, at en tilstrækkelig tidlig såning af mellemafgrøder kan være med til at sikre frem-spiringen, da sandsynligheden for nedbør over en lang periode er større. De arter, der forven-tes anvendt som mellemafgrøder, er tørketålende, og vil kunne spire under relativt tørre for-hold. Et emne som ikke er belyst i de gennemførte forsøg er, hvordan trafik i marken fx i forbindelse med bjergning af halm påvirker væksten. Vurderet ud fra forsøgene i 2007, ser det ud til, at spredning og snitning af halm efter høst af vintersædsafgrøden, hvor olieræddiken er isået, ikke giver problemer med væksten af olieræddike. Varmere klima som følge af klimaændringer forventes at betyde tidligere høst og senere så-ning af vintersæd (Olesen et al., 2006). Ved dyrkning af ensidig vintersæd vil perioden mel-lem høst og såning derfor forlænges. Dette øger behovet for, at der udarbejdes strategier for tilbageholdelse af kvælstof i sensommeren og i det tidlige efterår. 11. Konklusioner og anbefalinger

Ud fra de foreliggende resultater kan det konkluderes, at en mellemafgrøde af olieræddike, udsået ved bredspredning i vinterhvede før høst, har potentiale til at optage store mængder kvælstof i de efterfølgende måneder og dermed reducere mængden af uorganisk kvælstof i jorden. En mellemafgrøde forventes ikke at øge forbruget af pesticider, men det kan blive nødvendigt at foretage en ekstra jordbearbejdning for at få indarbejdet en mellemafgrøde før såning af den efterfølgende vintersæd. De samlede omkostninger for etablering af mellemaf-grøder er således noget højere end omkostningerne ved etablering af efterafgrøder. Modelberegninger tyder på, at udvaskningsreduktionen ved anvendelse af mellemafgrøder er lavere end for efterafgrøder. En eventuelt anbefaling af mellemafgrøde kan derfor indebæ-re, at der kræves et større areal med mellemafgrøder til erstatning af et givet areal med efte-rafgrøder. DJF er anmodet om ”at give en samlet vurdering af, hvorvidt det ud fra en miljømæssig be-tragtning, med de forsøgsresultater der foreligger, vil kunne anbefales, at der lovgivnings-mæssigt gives mulighed for at erstatte efterafgrøder med mellemafgrøder”. Det er vores klare holdning, at der bør foreligge flere års forsøgsresultater før en sådan vurdering kan tillægges tilstrækkelig sikkerhed. De resultater, der foreligger nu, tyder på, at det på visse betingelser er miljømæssigt forsvarligt at erstatte efterafgrøder med korsblomstrede mellemafgrøder. Betin-gelserne bør være, at en mellemafgrøde udsås senest 20. juli, og tidligst nedmuldes 20. sep-tember. For at sikre at den samlede udvaskningsreduktion ved anvendelse af mellemafgrøder svarer til den, der vil kunne opnås med efterafgrøder, anbefales, at der kræves et større areal med mellemafgrøder. Det kan fx være et krav, at der til erstatning for 1 ha efterafgrøde an-vendes 2 ha mellemafgrøder. Ligeledes anbefales, at tilladelsen til at anvende mellemafgrøder sker for en afgrænset periode på to-tre år, hvorefter der foretages en evaluering, når der fore-ligger flere erfaringer og data. Det skal dog bemærkes, at der, så vidt vides, ikke er udsigt til, at der påbegyndes flere forsøg med mellemafgrøder ud over, at der gennemføres yderligere et forsøg ved Dybvad og Foulum i 2008/09. En evaluering af anvendelse af mellemafgrøder vil således formentlig skulle baseres på to års markforsøg samt tilknyttede modelberegninger.

18

Sikre konklusioner kan, efter DJFs opfattelse, først drages efter flere års registreringer af mel-lemafgrøders etablering og udvikling. Der bør ligeledes gennemføres forsøg med egentlige udvaskningsmålinger samt modelberegninger, der inkluderer hele dyrkningssystemet, det vil sige vurderer forskellen mellem efterafgrøde + vårsæd og mellemafgrøde + vintersæd.

19

Referencer

Berntsen, J. & Petersen, B.M. 2005. Simulating trends in crop yield and soil carbon in a long-term experiment – effects of rising CO2, N deposition and improved cultivation. Nutrient Cycling in Agroecosystems. Plant Soil, 287:235-245.

Berntsen, J., Olesen, J.E., Petersen, B.M. & Hansen, E.M. 2006. Long-term fate of nitrogen uptake in catch crops. Eur. J. Agr., 25:383-390.

Hansen, E.M., Kyllingsbæk, A., Thomsen, I.K., Djurhuus, J., Thorup-Kristensen, K. & Jør-gensen, V. 2000. Efterafgrøder. Dyrkning, kvælstofoptagelse, kvælstofudvaskning og ef-tervirkning. DJF rapport nr. 37. 50 pp.

Hansen, S., Jensen, H.E., Nielsen, N.E. & Svendsen, H. 1990. DAISY – soil plant atmosphere system model. NPo forskning fra Miljøstyrelsen. A10, Miljøministeriet, Copenhagen, 272 pp.

Jørgensen, U., Berntsen, J. & Petersen, B.M. 2005. Efterafgrøder og miljøet. Opbygges en N-bombe eller sikres både jordkvalitet og lav N-udvaskning. I: Sammendrag af indlæg Plan-tekongres 2005, 11-12. januar, Herning Kongrescenter. ISBN 87-984996-6-1. 232-233.

Nielsen, G.C. & Larsen, J. 2006. Olieræddike opformerer kålbrok mindre end sennep. Plante-avlsorientering Nr. 09-778.

Olesen, J.E., Jacobsen, B.H., Thorup-Kristensen, K., Andersson, N., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Hansen, L.M., Nielsen, B.L. & Boelt, B. 2006. Tilpasning til klimaændringer i land-brug og havebrug. DJF rapport Markbrug nr. 128.

Olesen, J.E., Petersen, B.M., Berntsen, J., Hansen, S., Jamieson, P.D. & Thomsen, A.G. 2002. Comparison of methods for simulating effects of nitrogen on green area index and dry matter growth in winter wheat. Field Crops Res. 74:131-149.

Petersen, B.M., Berntsen, J., Hansen, S. & Jensen, L.S. 2005a. CN-SIM – a model for the turnover of soil organic mattter. I: Long term carbon development. Soil Biol. Biochem. 37:359-374.

Petersen, B.M., Jensen, L.S., Berntsen, B., Hansen, S., Pedersen, A., Henriksen, T.M., Søren-sen, P. & Trinsoutrot-Gattin, I. 2005b. CN-SIM – a model for the turnover of soil organic mattter. II: Short term carbon and nitrogen development. Soil Biol. Biochem. 37:375-393.

Sandal, E. 2006. Etablering af efterafgrøder med lave omkostninger. FarmTest – Maskiner og planteavl nr. 46.

Schou, J.S., Kronvang, B.; Birr-Pedersen, K.; Jensen, P.L., Rubæk, G.H., Jørgensen, U og Ja-cobsen, B.H. (2007) Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandrammedirektiv. Fag-lig Rapport fra DMU nr. 625. Aarhus Universitet.

Thorup-Kristensen, K. 1994. The effect of nitrogen catch crop species on the nitrogen nutri-tion of succeeding crops. Fert. Res. 37:227-234.

20

Bilag 1

Dansk Landbrug 20. januar 2008

Korsblomstrede afgrøder som mellemafgrøder til kvælstofopsamling Dansk Landbrug har anmodet Landcentret om en faglig vurdering af: 1) Konsekvenser ved et obligatorisk krav om 4 % efterafgrøder 2) Effekten af korsblomstrede mellemafgrøder 3) Omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og korsblomstrede mellemafgrøder, så

samme udvaskningsreduktion kan opnås I den forbindelse er en korsblomstret mellemafgrøde en afgrøde, der udsås før eller umiddelbart efter høst af én vintersædsafgrøde og som nedpløjes eller nedmuldet samme efterår, før der etableres en ny vintersædsafgrøde. Konsekvenser ved et obligatorisk krav om 4 % efterafgrøder Fjernes muligheden for at have 100 pct. vintersæd vil det medføre problemer for en række landmænd. Det gælder specielt for svinebedrifter, der opfodrer hele avlen. Fjer-nelse af muligheden for vintergrønne marker vil medføre et reduceret kornudbytte som nødvendiggør et større indkøb af foderkorn. Prisen for indkøbt foderkorn er typisk 10-15 kr. pr. hkg dyrere end prisen for foderkorn ab gård. Som det fremgår af følgende ta-bel, er forskellen i dækningsbidrag II for vinterhvede og vårbyg op i mod 2.000 kr. pr. ha på lerjord, mens forskellen er ca. 300 kr. pr. ha på sandjord.

S:\2

Pro

jekt

arki

v\24

79 In

dstil

ling

af g

ødni

ngsn

orm

er\3

3. O

pgør

med

nor

mby

rden

200

6\le

k200

8011

9_K

orsb

lom

stre

de

mel

lem

afgr

øder

nota

tt.do

c

Økonomi i vårbyg, vinterhvede og sædskifter. Dækningsbidrag II i kr. pr. ha.

Sædskifte* Vårbyg Hvede hvert år

JB 1+3 2.820 2.660 2.978 JB 2+4 4.308 3.641 4.868 JB 1-4 vandet 2.868 2.600 3.390 JB 5-6 5.873 4.933 6.730 JB 7-9 6.491 5.493 7.405

Forudsætninger Priser: Vårbyg 140 kr., Hvede 135 kr. og vinterraps 270 kr. pr. hkg Udbytter: Normbytter fra Plantedirektoratets Vejledning. *Sædskifte: Vinterraps - Vinterhvede 1. år - Vinterhvede e. korn - Vårbyg - Vinterbyg dvs. 80% overvintrende afgrøder i sædskiftet Der er regnet med husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha (pris for næringsstoffer i husdyrgødning sat til 0 kr.) Der er også regnet med værdi af halm.

Effekten af korsblomstrede mellemafgrøder Landscentret har gennemført forsøg med korsblomstrede mellemafgrøder siden efter-året 2005. Siden 2006 er forsøgene gennemført i samarbejde med Det Jordbrugsvi-

denskabelige Fakultet. Hvert af årene er gennemført to forsøg med udsåning af en korsblomstret afgrøde mellem to vinterhvedeafgrøder. Ét af forsøgene mislykkedes i 2006. I følgende tabel er vist et uddrag af resultaterne:

Kg N-min 0-100 cm i november Efterår: Metode Uden mellem

affgrøde Med mellem

afgrøde 2005 , 1 fs. Gul sennep sået lige efter høst 109 74 2005, 1 fs. Gul sennep sået lige efter høs 86 68 2006, 1 fs. Olieræddike sået 3 uger før høst 52 27 2007, 1 fs. Olieræddike sået 3 uger før høst 73 36 2007 , 1 fs. Olieræddike sået 3 uger før høst 63 18 I 2006 og 2007 er der opnået en halvering af N-min-indholdet i jorden målt i november (i 2006 dog ultimo september) ved at udså mellemafgrøden. I 2005, hvor efterafgrøden blev sået efter høst, er der opnået en mindre virkning. Det kan skyldes, at udsåning ef-ter høst sammenlignet med før høst giver en kortere vækstperiode. Det antages, at effekten på udvaskning procentisk er i samme niveau som reduktionen i N-min-indhold i jorden. Der er to forhold der indikerer, at den kan være endnu større. For det første optager olieræddike den relativt største mængde kvælstof fra 50.-100 cm’s dybde. Kvælstof, der ellers vil blive udvasket. Derimod vil en del af det kvælstof, der i november kan måles i 0-25 cm’s dybde, forblive i rodzonen til foråret. Desuden vil mellemafgrøden bevirke, at afstrømningen fra rodzonen bliver mindre, idet fordamp-ningen fra mellemafgrøden er betydeligt større end fra bar jord. Omvendt kan en mine-ralisering af den nedpløjede efterafgrøde bevirke, at udvaskningen bliver lidt større end N-min-resultaterne indikerer. Effekten af mellemafgrøden beror på, at den etableres godt i vinterhveden før høst og således kan udvikle sig så snart vinterhveden er høstet. Erfaringer fra Lolland-Falster, hvor der gennem en årrække er udsået betydelige arealer af gul sennep eller olieræd-dike før høst af vinterhvede forud for sukkerroer, er, at etableringen er sikker, hvis ud-såningen sker jævnt. Ud fra et dyrkningsmæssigt synspunkt er der en risiko for, at mellemafgrøden kan ud-tørre jorden så meget, at det giver fremspiringsproblemer i vinterhvede. Samtidig kan der blive blive større problemer med snegleangreb. Omregningsfaktor mellem efterafgrøder og korsblomstrede mellemafgrøder For at sikre samme udvaskningsreduktion, bør arealet af korsblomstrede mellemafgrø-der være 50 % større end efterafgrødearealet (4 %). Alternativet til obligatoriske efter-afgrøder vil derfor være, at der i stedet etableres en korsblomstret mellemafgrøde på 6 % af arealet. Leif Knudsen Samarbejdspartnere på Det Jordbrugsvidenskabellige Fakultet, Aarhus Universitet, er forskningsprofessor Jørgen E. Olesen og seniorforskerne Ingid K. Thomsen og Elly Møller Hansen

22

Bilag 2 Adspurgte institutioner vedr. erfaringer med mellemafgrøder

Følgende institutioner er blevet adspurgt om, hvorvidt de har kendskab til anvendelse af mel-lemafgrøder som de er defineret i denne udredning:

- Soils, Land management and Water Pollution, Environment Systems Group, ADAS, Wergs Road, Wolverhampton WV6 8TQ, United Kingdom.

- Warwick HRI, Wellesbourne, Warwick, Warwickshire, CV35 9EF, United Kingdom. - INRA – Centre de Recherches de Toulouse, UMR INRA-ENSAT 1248 AGIR, Equipe

VASCO, Auzeville - BP 52627, 31326 Castanet-Tolosan Cedex, France - Inst. of Plant Nutrition, University of Hohenheim (330), D-70593 Stuttgart, Germany - Inst. för Växtproduktionsekologi, Box 7043, Ulls väg 16, 750 07 Uppsala, Sverige.

23

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet