No. 01 · august 2012 · efterskoleforeningen

efterskolen

04 mette horn: det gør ondt at sige farvel Skuespiller Mette Horn græd, da sønnen tog på efterskole. Men det er et år hendes børn skal opleve.

20 minister: en uddannelse i at leve livetBørne- og undervisningsminister Christine Antorini har selv haft to børn på efterskole. Året lærer de unge at tage ansvar, mener hun.

Fotocollag

e

et år med fællesskab og pligter

Alle skal bidrage og give en del af sig selv for at få det bedste ud af et år på efterskole. Udbyttet er en oplevelse af, at hver enkelt er uundværlig i det store sammenhold. Velkommen på efterskolen.

06 bliv på sidelinjen Gode råd til forældrene. Sådan hjælper I jeres barn godt i gang på efterskolen

GRATIS magasin til

forældre

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

02 indhold

1004

no. 01august 2012redaktionMagasinhuset, www.magasinhuset.dkFlegborg 2A, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

Svend Krogsgaard Jensen, journalist,svend@magasinhuset.dk. Tlf. 30339935

layout Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 45. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 01 · august 2012 · efterskoleforeningen

efterskolen

04 mette horn: det gør ondt at sige farvel Skuespiller Mette Horn græd, da sønnen tog på efterskole. Men det er et år hendes børn skal opleve.

20 minister: en uddannelse i at leve livetBørne- og undervisningsminister Christine Antorini har selv haft to børn på efterskole. Året lærer de unge at tage ansvar, mener hun.

Fotocollag

e

et år med fællesskab og pligter

Alle skal bidrage og give en del af sig selv for at få det bedste ud af et år på efterskole.

Udbyttet er en oplevelse af, at hver enkelt er uundværlig i det store sammenhold.

Velkommen på efterskolen.

06 bliv på sidelinjen Gode råd til forældrene. Sådan hjælper I jeres barn godt i gang på efterskolen

GRATIS magasin til

forældre

20uddannes til livetUndervisningsminister Christine Antorini har haft to børn på efterskole. Hun er begejstret for den ansvarlighed, de unge får med fra efterskolen.

04pinlig og pavestoltSkuespiller Mette Horn spiller ofte pinlig, og sønnen er tit pinligt berørt over sin mors roller, men i virkelighedens verden er han pavestolt.

06bliv på sidelinjenGode råd til hvordan forældre kan støtte deres børn, mens de går på efterskolen.

08støtte fra "roomien" To piger deler værelse og har fundet en god måde at støtte hinanden.

12smid vanerne over bordSkuespiller Niels Ellegaard mener, at udvikling oftest sker, når vanerne udfordres. Og han synes, at efterskolerne har gode forudsæt-ninger for at rykke ved vanetænkningen.

16plads til alleEfterskoleeleverne repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, men efterskolerne påtager sig gerne et større socialt ansvar.

22efterskolen varer hele livet Oplevelserne fra efterskoletiden er med til at danne de unge for resten af livet.

24mobilen kurerer hjemveTvillinger med alvorlig hjemve holdt skansen via lange telefonsamtaler.

26hold fastPedel på efterskole opfordrer på baggrund af egne erfaringer forældrene til at gøre bør-nene stærkere og ikke give op når eventuelle problemer opstår.

30skuffede forventningerFor nogle lever efterskoleopholdet ikke op til forventningerne. Det kan betyde, at de unge føler sig forkerte. Forældre skal være opmærksomme på tegnene.

32private elevfesterHvilken rolle skal efterskolerne spille, når eleverne drikker alkohol til private elevfester. 34om efterskolens historie

36elektronisk vejledning

1757

3 M

edie

grup

pen

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012velkomst 03

et år på efterskole udvikler robusthed

af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

3412

Efterskolen leverer dannelse, der virker. Dannelse handler i min forståelse om

at udvikle evnen til at kunne navigere med indsigtsfuldhed i livet. Det kræver, at vi løbende gennem livet bliver klogere på, hvad vi forstår ved et godt liv, hvem vi selv er samt hvilke mål i livet, der er værd at følge med hvilke midler.

Dannelse handler om at kunne kombi-nere den viden og indsigt, vi får gennem for eksempel uddannelse og bøger med de praktiske erfaringer, som vi får gennem livet, samtidig med, at vi forholder os etisk til de mange valg, vi træffer hver eneste dag livet igennem.

Vi ønsker os et Danmark, der kan være leverandør af verdens mest innovative, kreative medarbejdere, ledere og borgere. Vi må derfor udvikle et samfund, hvor den enkelte er socialt robust – uanset hvem – og kompetent til at kunne håndtere det at være medborger i et globalt samfund. Vi skal kunne bevæge os på tværs af landegræn-ser og kunne samarbejde med mennesker fra mange forskellige lande, kulturer og religioner.

Efterskoleformen har en meget bred tilgang til læring, hvor matematik, dansk og engelske gloser står side om side med fag

som teater, musik, idræt, kunst, design og kultur mm. Når unge åbner for deres særlige begejstring på ét område, smitter det af på hele deres tilgang til det at lære. Således får de mere appetit på mere uddannelse, og de får et engagement, der rækker ud over dem selv. De unge har brug for at udfolde sig med hele kroppen som læringsinstrument og ikke kun med hovedet.

Læring og menneskelig udvikling sikres bedst i trygge og stimulerende fællesskaber, og det er netop hvad efterskolen byder på. For at vi kan tage godt i mod andre kulturer her i landet eller møde andre, når vi selv rej-ser ud med åbent sind, må vi have et ordent-ligt forhold til vores egen historie og kultur og være funderet i den. Er det ikke tilfældet, opstår der rodløshed, og vi møder groft sagt andre med frygt og forsvarer egne interesser – frem for at vi udvikler os i et samspil.

Et medspil kræver åbenhed, nysgerrig-hed og imødekommende adfærd med lysten til at forstyrre og blive forstyrret. Det kræver kreative, oplyste, reflekterende og empatiske medborgere – kompetencer, som efterskolen kan levere. Vi vil give plads til alle, og det er vores opgave at modne dem til livet med alt, hvad det indebærer. Et efterskoleophold skal give de unge tryghed og tillid til at kunne

selv og til at stole på egne læringsmulighe-der. Det styrker og udvider de unges selvtil-lid, selvværd og selvagtelse.

En efterskole er en virksomhed, som bygger på værdier, traditioner, skolemæs-sig faglighed, pædagogisk indsigt og ikke mindst passion og vilje. Det er den gnist og den dannende betydning, som gør et efter-skoleophold til en oplevelse og en erfaring, der rækker langt ind i voksenlivet.

Efterskolen er stedet:• hvor mødet med andre unge og ansvar- lige voksne udvikler elevernes engage- ment og livsappetit.

• hvor eleverne i et miljø med fokus på sundhed får mulighed for at folde hele deres menneskelige og faglige potentiale ud og tilegner sig nye færdigheder.

• hvor udfordringerne styrker elevernes eget livsprojekt, og udvikler dem til ansvarlige og engagerede verdens- borgere.

Velkommen i efterskolen

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

pinlig, pavestolt, og pragtfuld

af: Niels Norman Brygger, journalist

Skuespiller Mette Horn har gennem en årrække været hovedpersonen i først tv- serien og senere filmene om Max Pinlig. Hun spiller en mor, vi alle kender, men helst ikke vil have. Sønnen William kan være pinlig berørt over moderens rolle, men hun er pragtfuld i virkeligheden

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

Det hvide musiktelt på Jelling festival-plads er rammen om en af scenerne til

Max Pinlig 3. Skuespiller Mette Horns søn William giver den gas på guitaren, mens filmkameraet ruller. Mette Horn har en ledig stund fra scenen og kan endnu en gang bare iagttage drengen på afstand og håbe på det bedste. Hun er dødhamrende træt efter en uges optagelser og følelserne hænger uden på tøjet, da hun bliver spurgt om, hvordan det var at tage afsked med William for 2 år siden, da han skulle på efterskole.

Det gør ondt at sige farvelØjnene bliver blanke, hun kigger ned og forsøger at sætte ord på det.

»Det var pissehårdt, og da vi sang den med linedanseren, græd jeg som pisket,« siger Mette Horn.

Hun kigger op, og tårerne blander sig med mascaraen i øjenkrogene. Med en bæ-ven i stemmen finder ordene vej igen.

»Jeg vidste, at jeg ikke havde hovedrol-len i hans liv mere, men jeg vidste også, at jeg fik et bedre menneske tilbage. De vil jo gerne væk og bare være sammen med andre. Man skal jo ud og lære at flyve i flok. Og det er magisk.«

Mette Horn vidste, hvad der ville ske, for hun havde selv været på efterskole som ung og havde der mødt en livslang veninde, men nok mest af alt mødt sig selv. Hun havde fundet troen på sig selv og sine medmenne-sker. Et sted, hvor man ikke kan spille skue-spil – et sted, hvor man skal give sig hen. Og med intensitet, tillid og fællesskab fik hun følelsen af at være en del af noget større.

»Det bliver jo aldrig så intenst som på en efterskole. Det er jo en rejse til et sindssygt land, hvor man er stærk og sårbar. Og man vil blive ved med at lede efter den samme oplevelse,« siger hun.

Det gibber i Mette Horn, da hun fortæl-ler om den kommende afsked med datteren Solvejg, som skal på samme efterskole som William. Afskedsseancen står for døren, men hun mener, at hun er blevet bedre til at tackle afsavn og kan bruge sine erfaringer fra Williams ophold.

»Jeg ringede til Williams kontaktlærer en gang imellem, men jeg kunne mærke, at det gik, som det skulle. Så jeg trak mig tilbage og håbede bare på, at han ville komme hjem en gang imellem. De har brug for plads som teenagere, og efterskolen kan noget, vi for-ældre ikke kan. Jeg fandt først bagefter ud

Det bliver jo aldrig så intenst som på en efterskole.Skuespiller Mette Horn

af, at William havde haft en krise, men den klarede kontaktlæreren og hans bedste ven-ner sammen med ham,« siger Mette Horn.

Et helvede at komme hjemWilliam kommer slentrende med guitaren. Sminket op til begge ører, langt garn og et smil, der bare oser af ungdommelig selvtillid. Mor Mette får et knus. Kameravognen står i baggrunden, og der er fuld gang i optagel-serne. William fortæller om opholdet på efterskolen, og Mette bliver pludselig berørt ved tanken om afsavnet igen.

»Jeg går lige,« siger hun, og William beretter med et smil på læben om det mest fantastiske år i hans liv, og om hvordan det var at komme hjem.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det tog mig 3-4 måneder at komme mig over at have mistet vennerne. Det var et helvede at komme hjem, men nu er jeg landet,« griner han og kigger over på Mette. »Jeg er jo selvstændig nu og vil selv bestemme, hvad jeg gør og siger.«

Der er ikke megen rebel i den unge mand, der ligner en heavy-metal guitarist og smilet røber ham.

Noget, der altid vil være der, men aldrig kommer igenMette Horn sammenligner et efterskoleop-hold med at lave en film. Hun mener, at man skal finde hinanden og vide, at man bliver nødt til ”at gå all in”. Så giver det de magiske øjeblikke, der bare aldrig kommer tilbage.

»Jeg ved nu, at man skal give sig selv 100 procent, og man føler måske i øjeblik-ket, at man skal ses igen, når det er færdigt, men det kan man ikke. Men man skal tænke, at det er noget, der altid vil være der, men aldrig kommer igen. Det er pissehårdt, men man bliver bedre til at forstå det. Derfor ved jeg også, at mine børn bliver stærkere af efterskolen. Og så må man som mor huske, at det ikke handler om MIG! Jeg skal ikke skrive lange breve, men bare sende noget slik og være klar, når de har brug for mig,« siger Mette Horn.

Øjnene falder pavestolte på William, når fingrene løber henover guitaren. De bedrøvede øjne forsvinder, solen rammer festivalpladsen og Mette Horn begiver sig op i sminkerummet. Hun skal være pinlig om et øjeblik. Men William synes, hun er pragtfuld. Selv i store gummistøvler, dynejakke og med våde øjne.

erfaringer 05

Skuespiller Mette Horn ringede til sønnens kontaktlærer en gang imellem, men kunne

mærke, at det gik, som det skulle. »Så jeg trak mig tilbage og bare håbede på, at han ville komme hjem en gang imellem.«

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

Det er fristende at gå ind i kampen, når du som forælder får et opkald fra dit barn. Gråd eller hjemve møder dig måske i telefonen, og du har mest af alt lyst til at starte bilen og køre afsted for at hjælpe. Men det er ikke din kamp. Den klarer dit barn og skolen. Du støtter bedst fra sidelinjen med opmuntrende og forstående kommentarer. Du skal være der for dem i weekenden, når de er hjemme for at få tanket op

Foto

: Pet

er K

lod

e

Foto

: Pet

er K

lod

e

Foto

: Pet

er K

lod

e

Foto

: Pet

er K

lod

e

bliv på sidelinjen06 gode råd

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

Foto

: Pet

er K

lod

e

Sådan bliver man på sidelinjen 1. Sms og opkald er kun i nødstil-

fælde – Aftal måske en eller to kontaktdage om ugen.

2. Kriser skal overvindes – men det er på skolen, det sker. Du kan kun lytte.

3. Du må aldrig give efter for startvan-skeligheder – det tager tid at tilpasse sig.

4. Bed dit barn om at snakke med kon-taktlæreren eller kontakt vedkom-mende, hvis det brænder på.

5. Du kan hjælpe dit barn på vej ved at fortælle de voksne på efterskolen, hvis der skal tages særhensyn eller bare holdes et ekstra øje med det.

6. Du skal tale med dit barn i weeken-derne og følge med i livet på efter-skolen. Deltag i alle aktiviteter på skolen, så du ved, hvad der foregår og forstår dit barns udvikling.

7. Du skal være forberedt på, at dit barn forandrer sig og bliver mere selvstændigt.

8. Du skal være opmærksom på dit barns signaler. Du ved, hvis der er noget galt.

9. Du skal kontakte kontaktlæreren eller forstanderen, hvis der er noget, du ikke forstår. Eller dit barn fortæller noget om efterskolen, der bekymrer dig.

10. Du er vandbærer i år. Accepter og værdsæt det!

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

08 værelseskammerater

Ronaldo, Nick og Jay, Simon Kjær og Ca-roline Wozniacki hænger sammen med

en lang række andre kendisser på væggen. Puder hjemmefra pryder de to senge, der er skubbet sammen til en dobbeltseng midt i lokalet. Et spejl i guldramme, smykker og sovedyr. Ghettoblaster, bærbare computere og tøj, der ligger pænt lagt sammen i de åbne skabe. Mia Kubicki og Lene Bro Glargaard ligger på sengen. Den ene midt i en samtale på mo-bilen, og den anden i gang med computeren.

De to piger, der begge går i 8. klasse, er ”roomies” og synes, at de har fundet en rigtig god måde at være det på.

»Vi støtter hinanden, hvis en af os har problemer. Og vi er kommet meget tæt på hinanden,« siger Lene Bro Glargaard og til-føjer, at de samtidigt har fundet en måde, så der også er plads til at være alene, når en har behov for det.

Plads til at være alenePå efterskolen er de unge tæt sammen med kammeraterne stort set alle døgnets timer. Mange har derfor ind imellem brug for også at være lidt alene.

»Jeg har nok mere brug for at være mig selv end Lene har, men vi finder ud af det,« siger Mia Kubicki og forklarer, at det ofte kommer lidt af sig selv. Enten kan de to piger være sammen på værelset uden at tale sam-men, eller også går den ene af pigerne på besøg hos nogle andre.

»Vi kender efterhånden hinanden så godt, at det slet ikke er nødvendigt at tale om det. Den anden fornemmer det helt automa-tisk,« siger Mia Kubicki.

Trygheden vigtigPigerne er dog enige om, at det mere er tale end tavshed, der fylder deres samvær.

»Vi taler om alt,« siger Lene Bro Glargaard og fortæller, at det har været en rigtig god oplevelse at møde Mia Kubicki, som hun føler sig helt tryg ved.

»Jeg har boet sammen med en anden pige tidligere, og det gik helt galt, fordi jeg synes, at hun brugte det, jeg fortalte hende,

imod mig,« siger Lene Bro Glargaard. For hende er trygheden og tilliden vigtigt.

»Hvis man betror sig om noget personligt, skal man kunne regne med, at det ikke kom-mer videre, og det fungerer mellem Mia og mig,« siger hun.

Det tætte forholdPigerne er enige om, at det er rart, at man er så tæt, at man kan betro sig til værelseskam-meraten.

»Vi er tæt på hinanden, og det er fedt at have mødt en tæt veninde,« siger Lene Bro Glargaard og forklarer, at det havde hun ikke forestillet sig, inden hun tog på efterskole, men at det gør værelseslivet meget nemmere.

Mia Kubicki er enig og fortæller, at hun for nyligt var kommet en dag tidligere tilbage fra weekend, og derfor havde en nat alene på værelset.

»Jeg kunne næsten ikke falde i søvn, fordi Lene ikke var her. Jeg savnede hende, og havde en masse jeg skulle have fortalt,« fortæller hun og tilføjer, at de to piger meget tit snakker længe sammen, lige inden de skal sove.

Plads til at sige fra»Så er det jo nogen gange, at den ene er mere træt end den anden og gerne vil sove,« siger Lene Bro Glargaard. Hun synes, at de har fundet en fin måde at håndtere den problemstilling på.

»Efterhånden behøver den ene bare at vende ryggen til, så har den anden forstået signalet,« siger hun og tilføjer, at de har en tryghed, som gør, at det er let at sige fra, hvis der er noget, man ikke har lyst til. Men ind imellem giver det dog anledning til et mindre skænderi.

Et hurtigt skænderi»Selvfølgelig skændes vi ind imellem, men vi får det altid på plads meget hurtigt,« siger Mia Kubicki. Hun forklarer, at skænderier kan være svære helt at undgå, da der kan være situationer, hvor man er i dårligt humør eller sur over et eller andet. Surheden kan dog også vendes til noget positivt.

Samme grænse for roderi»Jeg ved ikke hvorfor, men er jeg sur eller i dårligt humør, så begynder jeg at rydde op,« fortæller Mia Kubicki, og det er Lene Bro Glargaard meget godt tilfreds med. Ikke at hun med vilje gør roomien sur, når hun synes, at der er rodet, og heller ikke fordi hun synes, at værelseskammeraten er specielt meget sur, men fordi hun godt kan lide, at der er ryddet op. Og på det punkt har de to piger stort set samme grænse.

»Vi har aldrig konflikter om rod og rengøring, og det er rart,« siger Lene Bro Glargaard og tilføjer, at de to piger også har et meget afslappet forhold til hinandens ting.

Låner ting af hinanden»Inden jeg begyndte på efterskolen, var jeg noget nervøs for, hvordan det ville være at bo sammen med en anden pige, om man nu kunne have sine private ting i fred og sådan,« siger Lene Bro Glargaard og konstaterer, at det i hvert fald ikke er et problem. De to piger låner ting af hinanden og hverken låser eller lukker skabe og skuffer. Og de har fuld tillid til, at den anden ikke udnytter fortroligheden.

»Det er dejligt, at det er så afslappet med vores ting, og den eneste grænse jeg har er, at jeg vil have mit eget skab og ikke have tingene blandet sammen,« siger Lene Bro Glargaard.

Måske venner for livetDe to piger synes, de har fundet en måde at være sammen på, hvor man blander sig tilpas i hinandens forhold. Hvor man respekterer hinanden. Et forhold som bygger på tillid. Et forhold der er så tæt, at man støtter hinan-den i de problemer, der måtte opstå.

»Lige nu har jeg det, som var vi venner for livet. Jeg ved selvfølgelig, at der kan ske så meget senere i vores liv, som gør, at vi ikke holder ved hinanden, men det er jo lige meget nu,« siger Mia Kubicki.

vi støtter hinandenRespekt og tillid er vigtigt, hvis det tætte liv på efterskoleværelset skal fungere

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

MIa Kubicki og Lene Bro Glargaard nyder det tætte forhold til værelseskam-meraten. Om det fører til et livslangt venskab, ved de ikke, muligheden er til stede, men lige nu er det ikke afgørende.

Hvis man betror sig om noget person-ligt, skal man kunne regne med, at det ikke kommer videre, og det fungerer mellem Mia og mig.

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

10 erfaringer

Forældre svigter deres børn, hvis de ikke stiller krav. Sådan lyder det fra tidligere jægersoldat B.S. Christiansen, som mener, at

forudsætningen for al god pædagogik og opdragelse er kærlighed og konsekvens.

»Men vi er nået til et punkt, hvor mange unge ikke kan vaske deres tøj eller koge et æg. I den situation er det sikkert ganske godt, at de kommer på efterskole for at lære at tage et ansvar. Men hvad er det i grunden for et samfund, hvor forældrene er holdt op med at undervise deres børn. Det er et stort svigt. Det hører i min optik med, at man lærer sine børn at lappe en cykel og gøre rent.«

B.S. Christiansen opfordrer samtidig til, at de voksne tør stille krav til børnene.

»Jeg har selv fire børn i alderen 4-19 år. Jeg har ansvaret for dem indtil de fylder 18. Derfor er det også mig, der bestemmer, om de skal køre med cykelhjelm. Sådan nogle spørgsmål er slet ikke til diskussion. Vi er de voksne, og vi skal turde stille krav til vores børn,« lyder det fra B.S. Christiansen.

Parret Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig har gode erfarin-ger med at sende børnene på efterskole.»Efterskolen er en fantastisk mulighed. De unge er i en fase af

deres liv, hvor de ikke gider høre mere på forældrene. De har brug for at løsrive sig og prøve sig selv af. På efterskolen oplever de at være på egne ben, samtidig med at de er i kontrollerede og trygge rammer, hvor der bliver stillet krav. De møder super-kompetente voksne, der er engagerede og støtter dem,« siger psykolog og tidligere topmodel Renée Toft Simonsen.

»Efterskolen giver de unge en stærk fælles bevidsthed. Man accepterer og rummer hinanden – får det til at fungere på trods af forskelligheder. Alle bidrager og har et ansvar over for fællesskabet, og alle er lige vigtige – uanset om du er punker eller poptøs.«

”man sender et barn af sted– og får en næsten voksen hjem”

Foto

: Pol

foto

uden krav svigter vi de unge

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

Følg os på Facebook

For unge 16 - 26 år og studerende

Spar op til 50% på togbilletter med DSB WildCard

Mange nye venner? – Kom billigt rundt i Danmark med WildCard!

WildCard giver dig adgang til køb af DSB Ungdomsbilletter, hvor du sparer 25% på fredage og søndage, og hele 50% mandag-torsdag samt lørdag. Rabatterne gælder, når du rejser på tværs af takstområderne.

Køb dit WildCard på dsb.dk/wildcard. Det koster 185 kr., og giver adgang til WildCards mange vilde fordele 1 år frem.

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

vanerne skal væk

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

12 erfaringer

Da skuespiller Niels Ellegaard i 2009 havde afleveret sin datter, Clara, på en fynsk efterskole, kneb han en lille tåre på vej hjem

i bilen. Ikke fordi han var i tvivl om, at efterskolen var det helt rigtige for datteren, ikke fordi han var bange for, at hun ikke skulle klare det, men fordi han allerede i bilen savnede hende og rollen som faren, der træder hjælpende til, når der er problemer.

»Nu skulle hun klare sig selv, og vi havde endda fået at vide, at vi ikke måtte ringe den første måned,« siger Niels Ellegaard og forklarer, at selv om det var lidt hårdt for ham og konen, var han slet ikke i tvivl om, at det var sundt for datteren.

»Netop det der med, at de unge bliver hevet ud af de vante omgivelser og skal klare sig uden mor og far, er fantastisk,« siger han og tilføjer, at han helt generelt tror, at det er sundt at tage et opgør med vanerne.

»At nedbryde vanetænkningen er noget af det bedste, hvis man gerne vil forstå sig selv, og for mig at se er netop det, at de unge bliver klogere på sig selv en af efterskolernes største forcer,« siger Niels Ellegaard. Han synes så godt om efterskoleformen, at han er blevet valgt ind i bestyrelsen for en ny efterskole, der slog dørene op ved begyndelsen af dette skoleår.

Spændende og omfattende opgave»For mig personligt er det rart at bruge nogle andre sider af min per-son, end dem jeg bruger i mit daglige arbejde, så jeg er glad for, at jeg kan gøre mig nyttig,« siger Niels Ellegaard og fortæller, at det har været en særdeles spændende og også omfattende opgave at være med til at skabe en ny efterskole. En opgave, hvor han har kunnet bruge sine mange års erfaring fra teaterverdenen. Dels fordi den ny skole har fokus på scenekunst. Men også fordi teater har forudsæt-ningerne for at pille ved vanetænkningen.

»Teater arbejder med det hele menneske. Både krop og hoved er i spil. Og vaneforestillingerne er hele tiden under angreb. Derfor er teater fantastisk, når man vil lære noget om sig selv,« siger han og forklarer, at den nye skoles mål er, at eleverne lærer at forstå sig selv og lærer at stå ved sig selv. Teater er midlet.

Lykken ligger i dagligdagen»Vi er oppe mod tendenser i tiden som for eksempel X-factor, hvor der er fokus på individerne og højdepunkterne, men vi vil gerne lave en skole, hvor det er hele processen, der skal gøre de unge glade,« siger Niels Ellegaard og forklarer, at eleverne skal forstå, at teater, som så mange andre forhold i livet, er en proces, der dels kræver engagement og arbejde, men også samarbejde.

»En teaterforestilling er aldrig bedre end det svageste led, så alle er afhængige af hinanden, og det kan godt være, at premieren fylder meget, men lykken skal findes i hele processen, ellers holder det ikke,« siger Niels Ellegaard og tilføjer, at teater jo ikke er det eneste,

»Der er ikke noget, der kan skabe samhørighed, som når man griner sammen. Griner venskabeligt af hinanden og griner af sig selv,« siger Niels Ellegaard.

At nedbryde vanetænkningen er noget af det bedste, hvis man gerne vil forstå sig selv, og for mig at se er ne-top det, at de unge bliver klogere på sig selv en af efterskol-ernes største forcer.

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

Foto

: Tok

e H

ag

e

erfaringer 13

Efterskolerne hiver de unge ud af deres vante gænge. De lærer sig selv at kende, lærer værdien af fællesskabet og lærer at stå på egne ben. For Niels Ellegaard en fantastisk skoleform. Så fantastisk, at han er gået ind i bestyrelsesarbejdet på en helt ny efterskole.

der foregår på efterskolen. Det faglige skal have sin plads, og det almendannende er meget vigtigt.

Et år bliver til syv »Skolefagene skal selvfølgelig være der, og undervisningen skal være god, men hvis det kun var fagene, man kom efter, kunne man jo lige så godt blive i folkeskolen,« siger Niels Ellegaard. Han opfatter den almene dannelse som efterskolens vigtigste opgave.

»Det overraskede mig rigtig meget, hvor meget min datters ef-terskoleophold betød for hendes udvikling,« siger han og tilslutter sig dem, der siger, at et efterskoleophold varer et år, men tæller for syv.

På ungdomshøjskole»I folkeskolen fik vi engang en ny elev i klassen, han kom fra en efterskole, og jeg husker, at vi tænkte, at så var der nok noget galt med ham,« siger Niels Ellegaard. Han er meget tilfreds med, at den holdning har ændret sig. Selv har han ikke været på efterskole, men han har været på ungdomshøjskole, og da hans egen datter begyndte på den fynske efterskole, gik det op for ham, at hans eget ungdomshøjskoleophold på mange punkter kan sammenlignes med et efterskoleophold.

»Min mor fortæller, at jeg ringede hjem hver dag i den første uge, at jeg kom hjem den første weekend, men derefter hørte hun ikke fra mig i tre uger,« fortæller Niels Ellegaard. Han er sikker på, at hans mor var bekymret, men ser det som et naturligt udtryk for, at det tager lidt tid at komme fri af hjemmet og finde ind i de nye omgivelser.

Fordommene udfordres»Det er sejt og ind imellem hårdt det der med at slippe mor og far, men lærerigt,« siger han og fortæller, at det også gjorde et stort indtryk på ham, da han på ungdomshøjskolen mødte en pige fra det, vi i dag kalder Udkantsdanmark. En pige, der talte en dialekt, som han ikke forstod. En pige, han med sine egne fordomme i fuld flor betragtede som lidt svagere begavet end ham selv. Det viste sig ret hurtigt, at han havde taget aldeles fejl, at pigen både var kløgtig og havde meget at byde på.

»Det er stærkt, når efterskolen udfordrer de unges fordomme og viser dem, at livet kan leves på mange måder,« siger Niels Ellegaard og tilføjer, at det desuden skal være sjovt at gå på den nye skole.

Et godt grinHumor og komik har været en stor del af Niels Ellegaards profes-sionelle liv, og han fortæller, at han håber, de unge på den nye efterskole vil få sig et rigtig godt grin sammen.

»Der er ikke noget, der kan skabe samhørighed, som når man gri-ner sammen. Griner venskabeligt af hinanden og griner af sig selv,« siger han og fortæller, at mens hans egen datter gik på efterskole, sad han ofte på internettet og kiggede billeder fra skolens hverdag, bare sådan for at følge lidt med. En dag faldt han over et billede af Clara, som sad ved et bål sammen med en masse andre unge og grinede.

»Hun var helt væk, fuldstændig flad af grin,« siger Niels Ellegaard og fortæller, at det gjorde ham varm og glad inden i og helt tryg.

»Når man kan grine sådan sammen, så er alt i orden,« siger han.

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

Sine Enggaard, 16 år, 9. kl:

»Jeg er blevet bedre til at smile og har lært, at man skal være sig selv. Man skal ikke skjule noget. Jeg

er blevet god til at vise min følelser. Man kan ikke gemme sig, og det gør mig stærk. Jeg er blevet åben

og imødekommende. Jeg er altid glad nu. Jeg har lært, at man skal tage udfordringer op. Man skal

sige til sig selv, at det går nok og springe ud i det, selv om man ikke har lyst. Fællesskabet har ført mig

tættere på folk, og det er det fedeste.«

Gode råd til forældrene:

»Det er vigtigt, at de skubber til èn og presser èn til noget, man ikke rigtig gad. Det er dejligt bagefter.

Det er tit federe, end man forventede. Det har været dejligt, at mine forældre har skubbet mig fremad

og presset mig til at overskride mine grænser flere gange.«

Malene Berg Christiansen,

17 år, 10. kl: »Mit syn på andre mennesker har ændret sig. Jeg har

lært at give plads til andre. Jeg kan tackle diskus-

sioner og står ved, hvad jeg siger nu. Jeg kan rumme

mig selv og andre nu.«

Gode råd til forældrene:

»Forældrene skal støtte barnet. De må ikke vise

svaghed, så er det svært at komme af sted. De må

ikke stå med tårer i øjnene, men sige: Kom nu - du

kan godt. De skal virke stærke. Jeg havde en periode

med hjemve, hvor de støttede mig ved at ringe, og vi

snakkede meget, når jeg var hjemme. De har været

med hele vejen og skubbet mig i de svære perioder.«

Jens Adam Bøgild Blochman, 17 år, 10. kl:»Jeg var lidt bange for, om efterskolen var noget for mig. Jeg var bange for at skulle væk hjem-mefra. Men jeg glemte at have hjemvé, fordi jeg blev bare så optaget af livet på skolen og faldt om i sengen om aftenen. Jeg nåede ikke at tænke på dem derhjemme. Jeg har lært, at det ikke nytter noget at tro, andre klarer problemerne. Jeg er blevet mere ansvar-lig og tænker over, hvad de andre tænker. Jeg føler et ansvar over for mine kammerater nu.«

Gode råd til forældrene:»Forældrene skal ikke ringe hver dag og forstyrre én, for man kan ikke snakke om noget nyt hver dag. Mine forældre har været gode til at lade mig ringe. Man skal ikke kunne mærke, de savner èn, for så får man dårlig samvittighed – så vil man jo gerne hjem.«

Kasper Steen Christensen, 16 år, 9. kl:»Jeg var bange for at miste kammeraterne, men jeg føler, jeg har fået et stærkere bånd til dem, som er mine rigtige venner. Jeg er blevet mere moden og tager tingene positivt. Jeg har fået mere gå-på-mod og angriber opgaverne. Jeg er vant til, der skal ske noget. Jeg var meget genert i starten, men nu kan jeg snakke med folk uden at kende dem. Jeg er blevet meget åben og udadvendt.« Gode råd til forældrene:»Mine forældre bakkede mig op ved ikke at skrive og ringe hele tiden. De trak mig ikke hjem i weekenderne, så med tiden blev efterskolen mit andet hjem. Jeg har selv bestemt, hvornår jeg skulle hjem. Min eneste udfordring har været gymnastik,

men det blev en sejr. Det betød meget, at mine forældre kom til opvisningerne. Det gav mig gå-på-mod og selvtillid. Det betyder meget, at de kommer, når der sker noget på skolen. «

14 eleverne mener

elever om efterskolen

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

Outline efterskoleannonce.indd 1 19-06-2012 15:21:55

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

Når de unge begynder på efterskolen, møder de både nogle, der er som dem

selv, men også nogle som er totalt ander-ledes og vokset op under helt andre vilkår. Mødet med andre og anderledes unge er en af skoleformens styrker, og en væsentlig for-udsætning for den personlige udvikling den enkelte elev gennemgår på efterskolen.

Man støder dog jævnligt på påstan-den om, at efterskolerne mest er for de velbjergedes børn. Et udsagn som ikke er sandfærdigt.

»Efterskolerne rekrutterer elever fra alle samfundslag, og sammenligner man med for eksempel folkeskolen påtager efterskolerne sig det samme og i visse sammenhænge måske endda et lidt større socialt ansvar,« siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen,

Efterskolerne har potentialet til at ruste de unge fagligt, socialt og personligt, så de kan klare sig i konkurrence-samfundet.

efterskolen er for alle

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Mødet med anderledes unge er en af efterskolens væsentligste styrker og en forudsætning for de unges personlige udvikling. Efterskolerne påtager sig derfor gerne et yderligere socialt ansvar

Sophus Bang Nielsen. Undersøgelser peger for eksempel på, at efterskolerne har en større andel af elever, der har haft kontakt til de sociale myndigheder end eleverne i folkeskolens ældste klasser. »Efterskolerne udviser allerede social ansvarlighed, men vil gerne være med til at påtage sig et endnu større socialt ansvar,« siger Sophus Bang Nielsen.

Det sociale ansvarEn arbejdsgruppe i Efterskoleforeningen har således gennem det sidste år kigget på, hvordan efterskolerne aktivt kan være en del af den politiske debat om at ruste flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

»Efterskolerne har potentialet til at ruste de unge fagligt, socialt og personligt, så de

kan klare sig i konkurrencesamfundet,« siger formanden for udvalget, Bjarne Lundager Jensen. Han er vicedirektør i tænketanken DEA. Tænketanken arbejder med at fremme viden om sammenhængen mellem samfun-dets investeringer i blandt andet uddannelse og virksomhedernes vækst- og produkti-onsevner. Han forklarer, at efterskolerne kan gøre en stor forskel ved at påtage sig et større socialt ansvar. Efterskoleforeningens årsmøde i 2012 gav styrelsen mandat til at gå ind i politiske drøftelser om at tage et sådant. Konkret skal der arbejdes med at skabe en form for fripladsordning, med en taxameterordning, hvor efterskoler, der påtager sig det sociale ansvar, også tildeles midler til opgaven, samt en udviklingspulje, hvor skolerne kan søge penge til at arbejde med at give ressource-svage elever bedre mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.

Mindre frafaldUndersøgelser viser, at efterskolerne har succes med at bryde negativ social arv. Et ef-terskoleophold hjælper mange elever videre i

16 socialt ansvar

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

Hjemme i København har jeg venner, der ryger en del hash. Jeg er bange for, at jeg havde siddet på Christiania og røget nu, hvis ikke jeg var kommet på efterskole.

uddannelsessystemet. Frafaldet blandt elever på ungdomsuddannelserne er nemlig mindre for de elever, der har gået på efterskole, end for unge som kommer fra folkeskolen.

Der er dog stadig plads til forbedringer. Det er en vedvarende udfordring at nå mål-sætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og det er et stort problem, at mange drenge og specielt drenge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig rigtig dårligt i uddannelses-systemet. Ungdomsforsker Naomi Katznelson for-tæller, at mange unge føler, de bliver hægtet af uddannelsessystemet og arbejdslivet.

»Konkurrencestaten producerer vindere og tabere. Der sker en stadig stigende polarisering i ungegruppen, og mange unge gøres til en del af restgruppen,« siger hun og forklarer, at det fører til usikkerhed hos de unge i forhold til, hvordan de opfatter sig selv, og hvordan de skal agere i fællesskaber. I den sammenhæng ser Naomi Katznelson efterskolerne som et godt tilbud. Skolefor-men skaber motivation og giver de unge lyst til at lære.

Et tilbud til alleUndervisningsminister Christine Antorini finder det vigtigt, at de unge bevarer lysten til at lære. Det kan være med til at fastholde de unge i uddannelse.

»Efterskolerne har været gode til at give de unge mulighed for at udfolde sig inden for deres interesser,« siger hun og tilføjer, at det resterende uddannelsessystem i den sammenhæng kan hente inspiration hos efterskolerne. Efterskolerne er ifølge Christine Antorini i stand til at give de unge en oplevelse af at være del af et forpligtende fællesskab, hvor den enkelte tager ansvar for sig selv og for andre.

»Efterskolerne skal derfor være et tilbud til alle unge,« siger hun og tilføjer, at der ligger en udfordring i at sikre mangfoldig-heden. At sørge for at eleverne på eftersko-

lerne møder unge, der repræsenterer alle samfundslag og kulturer i landet. »Efterskolerne bør se på, hvordan de appellerer til forskellige grupper af unge og specifikt se på unge med anden etnisk bag-grund end dansk,« siger Christine Antorini.

MønsterbrudEfterskolerne har taget initiativer til at få tag i gruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Nogle efterskoler har direkte arbejdet sammen med folkeskoler i områder med mange unge fra andre kultu-rer. De unge er blandt andet blevet tilbudt prøveophold eller besøg på efterskoler.

Efterskoleforeningen har desuden i samarbejde med Børnefamilieenheden i Brønshøj, Husum og Vanløse taget initiativ til et pilotprojekt kaldet mønsterbryderpro-jektet, hvor en række sårbare og udsatte unge får mulighed for et efterskoleophold. De unge får tilknyttet en mentor, som skal hjælpe dem gennem skoleforløbet.

»Vi har tidligere haft mange sager, hvor de unge er røget hjem fra efterskolen lige så hurtigt, som de var sendt af sted,« siger Claus Emanuelsen, der er kommunens pro-jektkoordinator på mønsterbryderprojektet. Han forklarer, at de udsatte unge ikke er i stand til at leve op til de regler, som mange efterskoler har.

Rummelighed nødvendigKirsten Ellerbek er mentor for en af projek-tets elever. Hun fortæller, at tillidsforholdet til den unge er essentielt. Opgaven er at forandre den unges fortælling om sig selv, så den negative fortælling langsomt ned-brydes. I den sammenhæng er det vigtigt, at skolen udviser rummelighed. »Når man har en elev, der er med i et mønsterbryderprojekt, må man selvfølgelig forvente, at der skal tages andre hensyn, ellers bliver det svært for den unge,« siger Kirsten Ellerbek.

Kashf Z. Hussain er en af mønsterbry-

derne. Hun er ikke i tvivl om, at efterskole-opholdet har hjulpet hende. »Jeg er blevet bedre til at stole på andre og på mig selv. Jeg er bedre til tage et an-svar, og jeg har lært, at jeg kan, hvad jeg vil. Jeg skal bare ville det,« siger hun.

En anden mønsterbryder er Christoffer Kier Chodklay, som i folkeskolen pjækkede og levede sit liv om natten. På efterskolen har de faste rammer hjulpet ham.

»Hjemme i København har jeg venner, der ryger en del hash. Jeg er bange for, at jeg havde siddet på Christiania og røget nu, hvis ikke jeg var kommet på efterskole,« siger han.

Kirsten Ellerbek har været glad for at møde ”sin mønsterbryder”. Dels har det været en god oplevelse at se den udvikling, pigen har gennemgået. Men det har også været berigende for skolen og for de andre elever at møde nogen med en anden bag-grund.

»Mangfoldigheden er vigtig. Det er vigtigt, de unge ser, at livet kan leves på forskellig vis,« siger hun.

socialt ansvar 17

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

18 rummelighed

De vigtigste konkrete til-tag, som efterskolerne

har lavet, kan også fungere som en

huskeliste for andre efterskoler, der godt vil inkludere unge med særlige behov – og for de unge selv og deres forældre, der godt vil tjekke, om efterskoler-ne virkelig mener det der med rummelighed:

- Specielt tilrettelagte optagelsesforløb, hvor samtalen med den unge tages af en person, der har indsigt i og forståelse for autisme, og hvordan det kan påvirke kom-munikationen.

- Grundig indslusning med for eksempel formøder eller tidligere mødetid end de andre elever.

- Tæt forældresamarbejde i erkendelse af, at forældrene er dem, der bedst kender den unge, og hans eller hendes styrker og svagheder.

- Udvidet kontaktlærerfunktion, hvor en person med grundigt kendskab til den enkelte unge knyttes ekstra tæt til ham eller hende, ikke mindst for at forudse problemer og udtænke muligheder sammen med den unge.

- Målrettede pædagogiske aktiviteter i fritiden, hvor man forsøger at fylde tiden fra kl. 15 til sengetid, som ofte er svær for den unge med autisme, men også for at stoppe tilløb til drilleri eller mobning.

- Autisme-specifik undervisning med præcise krav, præcise opgaver, grundig instruktion, forståelse for og viden om hvilke opgavetyper, der især kan være svære – samt de rigtige fysiske rammer med små holdstør-relser og specialindrettede, rolige lokaler med lavt støjniveau.

- Dele af personalet og ledelsen i kontinu-erlig uddannelse inden for autismeområdet. De sikres solid og bred viden, så andre med-arbejdere hele tiden har mulighed for at søge råd og vejledning hos godt påklædte kolleger.

- Mulighed for den enkelte unge for at arbejde med (selv) erkendelse ved hjælp af fri-villige gruppesamtaler om at have Aspergers syndrom eller andre former for autisme.

Jeppe Riis er rigtigt god til at spille trom-mer. Faktisk så god, at han prøver at samle

et band. Han går også til koncerter og er »rigtigt, rigtigt glad« for at tage 9. og nu 10. klasse på efterskole.

Jeppe er 16 år og har Aspergers syndrom – en form for autisme – og det meste af sin skoletid har han gået på en god specialskole nær sin hjemby i Vejle Kommune. Men efterskolen har givet ham lidt mere rum til at møde andre unge, også mange uden diagnoser.

Det fortæller han i den nye bog ’Vejen videre – når dit barn har autisme’, der for nylig er udkommet.

Stadig flere efterskoler rundt om i landet prøver at rumme unge med autisme og andre specielle udfordringer.

Umiddelbart kan det måske virke lidt selvmodsigende, at man forsøger at inklu-dere unge med autisme på netop efterskoler – hvor det sociale fællesskab oftest er endnu mere i fokus end på almindelige folkeskoler.

Men det er jo ikke sikkert, at unge med autisme ikke kan vænne sig til det – hvis efterskolen tager højde for de unges udfor-dringer med at forstå og indgå i det sociale samspil.

Det har man blandt andet gjort i det såkaldte ’Plads til alle’-projekt, et samarbejde mellem Socialstyrelsen, UU-København og Videnscenter for Autisme.

I første omgang opgraderede projektet 12 efterskoler øst for Storebælt til at kunne inkludere unge med autisme.

Formålet med 'Plads til alle' var og er: ”At man i hverdagen skal kunne genkende en forståelse for autisme, en grundighed, der afspejler respekt for den enkelte unge og opgavens/handicappets gennemgribende omfang.”

- Specialiserede udslusningsplaner, hvor man i god tid inddrager relevante samarbejdsparter i, hvordan den unge kommer videre til andre specialiserede tilbud, eller hvad der nu passer bedst.

Positive erfaringerDet er selvfølgelig langt fra alle steder, der fungerer optimalt på alle punkter. Men der var dog en del positive tilkendegivelser fra de unge efterskoleelever med autisme i den første evaluering af Plads til alle-projektet:

Lucas på 17 sagde: »Du kan blive social på en efterskole, man snakker hele tiden, der er også kommet uvenner, men alt i alt er jeg vel blevet mere social«.

Og Lasse på 19 år sagde: »Efterskole, det kan anbefales, i hvert fald hvis man vil have kendskab til, hvordan folk opfører sig, og se, hvor forskellige de er… og fra forskellige dele af landet… overordnet set er det vel at forberede sig på fremtiden«.

Jeppe Riis går på en efterskole, der læg-ger vægt på drama og musik. Han føler, at efterskolen har udviklet ham og givet ham mere mod på ungdomslivet.

»Efterhånden har jeg faktisk fået nogle rigtig gode venner. Og mange siger til mig, at de overhovedet ikke kan mærke på mig, at jeg har Aspergers,« fortæller Jeppe, der under opholdet har oplevet et gevaldigt løft i selvværdet. På skolen er det blevet mere tydeligt for ham, at alle mennesker jo har deres særheder – og at efterskolen giver plads til det.

Skolen har også hjulpet ham »et kæmpe skridt« på vej til at kunne begå sig mellem andre unge. Jeppe har besluttet at blive på efterskolen et år mere:

»Nu kan jeg være sammen med mange uden at blive urolig«.

Artiklen er et redigeret uddrag af Jeanette Ringkøbing Rothenborgs og Michael Rothen-borgs bog ’Vejen videre – når dit barn har autisme’, der udkom i foråret på forlaget Pressto. Parret har selv Markus på 11 år med autisme. Læs mere på www.vejvidere.dk

de ekstra rummelige efterskoleraf: Jeanette Ringkøbing Rothenborg og Michael Rothenborg

Selv om en efterskole kræver flere sociale kompetencer af eleven end folkeskolen, kan det være en rigtig god oplevelse for unge med autisme

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012www.evejledning.dk - 70 22 22 07Dag - Aften -Weekend

telefon chatsmsemail

Vejledning om hvad du kan efter skolen...

et tilbud til dig og dine forældre...

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

en uddannelse i at leve livet

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Foto: Cla

us B

oesen

For undervisningsminister Christine An-torini var det ikke svært at sende bør-

nene på efterskole. Det var nærmest noget, hun glædede sig til, for familien havde gode minder om en rundtur på Efterskolernes Dag, allerede da børnene gik i 7. klasse.

»Det betød, at vi havde opbygget en god fælles forventning,« siger Christine Antorini, der mener, at Efterskolernes Dag er med til at give et godt indtryk af, hvad man sender sine børn af sted til.

»Jeg var total tryg ved tanken om at sende mine børn på efterskole, for jeg vid-

ste, at de kom ind i et tæt socialt fællesskab i nogle hyggelige rammer.«

Teenagere har godt af at prøve at stå lidt på egne ben, og så må forældrene holde lidt igen på deres trang til at beskytte børnene, mener undervisningsminister Christine Antorini, der er mor til to børn som for nogle år siden var på efterskole. Børnene Thor og Sofie er i dag henholdsvis 23 og 21 år.

Hold op med at pylreInden interviewet med Efterskolen har

ministeren spurgt sine nu voksne børn om et godt råd til andre forældre.

»De siger, at forældre skal lære at give slip på deres børn og lade være med at gå og pylre om dem. Jeg kunne se på nogle af kammeraternes forældre, at det var svært. Især mødrene kom og indrettede deres værelser, ringede hele tiden og kom ned med mad til dem. Det skal man lade være med, for børnene skal lære at stå på egne ben,« lyder det fra Christine Antorini, der indrømmer, at hun måske havde den fordel, at hun var vant til, at børnene ikke altid var

Efterskolen danner de unge til at tage ansvar, mener undervisnings-ministeren, som selv har haft to børn på efterskole

På en efterskole får de unge mulighed for at praktisere livsduelighed langt tidligere end de fleste, mener undervis-ningsminister Christine Antorini.

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012ministeren: giv slip 21

hjemme. De boede nemlig i forvejen hver anden uge hos deres far, så overgangen til at sende børnene på efterskole virkede ikke så brat.

Efterskolen er en dannelsesrejse, hvor de unge går fra barn til voksen. Det skal forældrene også være klar over, når bør-nene kommer hjem på weekend.

»Som forældre ønsker man måske at være sammen med børnene i weekenden, men jeg tror, det er vigtigt at give børnene plads til at fortsætte øvelsen i deres voksne liv også i weekenden. Det betyder, at børnene måske har meget brug for også at løsrive sig i weekenderne og være sam-men med kammeraterne. Det er en del af deres proces,« siger Christine Antorini, som oplevede, at hendes børn i højere grad blev i stand til at stå på egne ben.

»For Thor var det afgørende, at han fik det ekstra år i 10. klasse. Han gik fra at være en umoden dreng til at blive en moden ung mand. Han lærte i høj grad at træde i karakter og engagere sig i forskel-lige aktiviteter. Det var også året på efter-skolen, der gav ham lysten til at lære og gå i skole. Han havde før efterskolen lidt svært ved skolen og var rigtig træt af det. Men hold op hvor har det været vigtigt for ham, at han kom på efterskole,« siger Christine Antorini. Thor læser i dag til pædagog, mens datteren Sofie i dag læser dansk og medievidenskab.

»Begge mine børn understreger i dag, at de både lærte noget fagligt i fagene på efterskolen, og at de fik et stort udbytte af, at de samtidig kunne have kreative og fysiske aktiviteter.«

Guld værdHvorfor valgtre I at sende børnene på efter-skole?»Det var ikke en familietradition. Hverken deres far eller jeg har været på efterskole. Men vi var enige om, at Thor havde brug for at komme på en anden skole, end der hvor han gik. Brug for at få et sceneskift. Jeg tror egentlig ikke, Thor var specielt optaget af efterskole, da vi tog ham med rundt på Efterskolerens Dag. Men det viste sig, at

det var rigtig set af os som forældre at give ham mulighed for at se de muligheder, der var i efterskolen. Og han blev også selv meget glad for de muligheder, der var for at udfolde sig i idræt, ligesom det var tydeligt, at opholdet blev en god dannelsesproces for ham. Sofie oplevede gennem Thor, hvor fedt det var at gå på efterskole. Så hun spillede selv ud med, at hun også gerne ville af sted. Samtidig tror jeg, hun som teenagepige så en god mulighed for at komme lidt væk fra mor og far. Hun var tiltrukket af det voksen-organiserede frirum og kunne se nogle nye kreative udfoldelsesmuligheder for sig.«

Hvad lærer de unge på en efterskole?»De lærer at tage ansvar for sig selv i fælles-skab med andre. Og så finder de ud af, at det er vigtigt at bidrage ikke bare med det søde, men også med det sure – pligterne – for at få ting til at fungere. Det er værdier, der er guld værd på en arbejdsplads, eller hvis man skal fungere godt i en uddannelse og i en familie. Pointen er, at man ikke kan lære de værdier ved at læse om det, men at det er nødvendigt at lære det i praksis. Her er efterskolen et godt sted.«

Christine Antorini mener, at de unge på efterskolen oplever en fællesskabskultur, de kan melde sig ind i. Samtidig får de helt konkret og fysisk en oplevelse af at flytte lidt hjemmefra mor og far.

»Jeg kan godt lide filosofien om, at det skal være et kosttilbud, hvor det er summen af elevernes arbejde, der betyder, om det er et rart sted at være. Alle må bidrage med alt lige fra madlavning og rengøring til at organisere fællesaktiviteter. Det giver en god læring i, at alle skal bidrage for at bygge et forpligtende fællesskab op. Det er en vigtig del af et efterskoleophold, og det der adskil-ler efterskolen fra at være et hotel. De unge bliver mere voksne af at gå på efterskole.«

Livsduelige medborgereAntorini understreger, at efterskolerne er et godt match til det danske uddannelsessyn, hvor det er vigtigt både at blive uddannet og dannet til at være livsduelig og medborger i det danske samfund.

»Livsduelighed og medborgerskab skal man altså praktisere for at finde ud af, hvad det betyder. På en efterskole får man mulighed for at praktisere det tidligere end de fleste. Der er mange børn, der ellers først lærer det, når de flytter hjemmefra, efter de har taget en ungdomsuddannelse. Men et år på efterskole træner altså allerede disse ting på et tidligt tidspunkt. Mange får en anden slags styrke og tro på sig selv ud af et år på efterskole.«

Flere bør overveje 9. klasseFor Christine Antorini er det vigtigt, at foræl-dre og elever fortsat selv vælger om de unge skal på efterskole i 9. eller 10. klasse.

»Det er vigtigt at se 10. klasse som starten på en ungdomsuddannelse. Vælger man 10. klasse, skal det være, fordi man kan se, man bliver bedre klædt på til at gen-nemføre en ungdomsuddannelse. Man at sige, at 10 klasse kun er for dem med faglige problemer, vil være helt forkert. Så favner vi slet ikke, hvad der er vigtigt for at ruste unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.10 klasse på efterskole kan både bruges til at give et fagligt løft, men også til at give mo-denhed og genfinde lysten til at at lære igen, hvis man har tabt den.«

Men samtidig understreger ministeren, at de unge ikke behøver vente til 10. klasse med at tage på efterskole, hvis man allerede er klar i 9. klasse.

»Jeg kan jo se på mine egne børn, at det skal være et individuelt valg, om det skal være i 9. eller 10. klasse, man tager på efterskole, og måske kunne flere godt tage af sted allerede i 9. klasse.«

Christine Antorini vil værne om det frie valg og afviser, at der skal være nogen form for visitering til 10. klasse, som tidligere regeringer har foreslået.

»Men det vil være helt i orden, at vejle-dere i højere grad giver råd til de unge om at overveje at tage på efterskole allerede i 9. klasse, hvis de er klar til det. For en del unge er der ingen grund til vente til 10. klasse, og det kan både vejledere og forældre være med til at påvirke.«

Jeg tror, det er vigtigt at give børnene plads til at fortsætte øvelsen i deres voksne liv også i weekenden. Det betyder, at børnene måske har meget brug for også at løsrive sig i weekend-erne og være sammen med kammeraterne.

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

Et efterskoleophold er en slags dannelses-indsprøjtning, som virker i meget lang

tid, ja gennem hele livet. Det viser et forsk-ningsprojekt, som konkluderer, at eftersko-len ikke bare står som et fast minde, men at erfaringerne fra opholdet spiller med i takt med det liv, de tidligere elever lever.

Efterskoleopholdet er en livskilde til menneskers fortsatte livsvej og kommer der-med til at virke dynamisk med i livet. Også mens eleverne er på skolen får opholdet betydning. Ikke bare for eleven.

Venner»Det er er dannelsesproces, der griber dybt ind i familien. Man kan sige, at hele familien tager på efterskole,« siger udviklingschef Alexander von Oettingen fra University College Syddanmark. Han er medforfatter til bogen "Dannelse der Virker", der er et pro-dukt af et to-årigt forsknings- og udviklings-projekt. Et projekt, der har haft efterskoler og deres virke under luppen. Og noget tyder på, at efterskolerne virker.

Noget af det, som har størst effekt på efterskoleelever, er de anderledes fællesska-ber, eleverne kommer til at indgå i. De unge bliver venner med mennesker, som de slet ikke troede, de kunne være venner med, og på den måde får de noget, de ikke regner med.

efterskolen varer resten af livetEt efterskoleophold gør indtryk. Så meget, at det påvirker resten af livet, viser et forskningsprojekt på University College Syddanmark

Efterskoleopholdet rækker langt ind i deres liv. I deres valg af uddannelse, job og når de selv stifter familie en-gang. Det er meget energigivende i deres liv fremadrettet.

»Det giver livskraft,« siger udviklingschefen.Alexander von Oettingen kalder efterskolen for en dannelsesmæssig trykkoger, hvor den enkelte udvikler selvtillid gennem deltagelse i fællesskabet.

Lærer at læreDe fleste efterskoleelever vil også opleve, at de får et anderledes syn på skolen.

»At gå i skole og det at lære giver pludseligt mening for dem. De får et andet perspektiv på undervisningen,« siger Ale-xander von Oettingen. Blandt andet er det tætte forhold mellem lærere og elever med til vække begejstringen og forståelsen for skolearbejdet.

De får noget med, som de kan bruge videre i deres uddannelsesforløb, og det er ifølge udviklingschefen med til at give eleverne en robusthed.

En del af en kageSidst men ikke mindst er efterskolernes fæl-lesskab med til at give eleverne perspektiv på tilværelsen. De finder ud af, at de er en del af noget større – et større fællesskab. Og de lærer at se ud over her og nu, hvilket er med til at give dem en forståelse af, at der er noget der er større end dem selv.

»Det rækker langt ind i deres liv. I deres valg af uddannelse, job og når de selv stifter familie engang. Det er meget energigivende i deres liv fremadrettet,« siger Alexander von Oettingen.

For de nye elever vil det kommende år byde på en masse erfaringer, med at indgå nye venskaber, udvikle nye interesser og finde deres plads i større fællesskaber.

»Vi har nu evidens for, at det vil vare resten af livet,« siger Alexander von Oettingen.

Foto: Peter K

lode

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

22 dannelse

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

På Oure Gymnasium kan du fortsætte det kostskoleliv, som du kender så godt fra dit efterskoleophold. Du kan her gå på gymnasiet i tre år og samtidig dyrke det fantastiske liv, som kostskolen tilbyder dig. Gymnasieunder- visningen består af faglig fordybel-se indenfor tre forskellige faglige hovedområder: naturvidenskab, samfundsviden- skab og humaniora. Følgende sport- og performancelinjer kan vælges på gym- nasiet: musik, dans, teater, dokumentarfilmlinje, adven-ture, cykling, fodbold, håndbold, golf, mellem- og lang- distanceløb, sejlads, ridning, svømning, triathlon og individuelt sportsvalg. Oure Gym- nasium giver dig et unikt læringsrum i samspillet mellem stx og sport & performance - og måske vigtigst af alt: venner for livet!

OURE GYMNASIUM SPORT & PERFORMANCE

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

telefonsamtaler kurerede voldsom hjemve

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Ellen Fiil Hjorths stædighed, et godt samar-bejde med døtrenes kontaktlærer og utal-lige telefonsamtaler gjorde, at hendes tvillinger overvandt deres stærke hjemve og gennemførte et efterskoleophold

Jeg vidste, det ville være bedst for pigerne at gennemføre sko-leopholdet, så meget hurtigt for-talte jeg dem, at de ikke skulle regne med at komme hjem.

Den første tid på efterskolen

kan være svær. Nye kammerater, nye omgivelser, nye lærere og væk hjemmefra i en grad som de fleste aldrig før har prøvet. Det fører let til hjemve. For Ellen Fiil Hjorths tvillinger Ma-ren og Matilde var det lige, hvad der skete.

Det var deres eget ønske at komme på efterskole. Skolen havde de selv været med til at vælge. En skole hvor deres interesse for elitefodbold kunne udvikles. Og de havde tårnhøje forventninger, da de mødte op den første dag på efterskolen.

Men den anden dag om aftenen havde Ellen Fiil Hjorth pigerne i røret. De græd og var kede af det, uden at kunne forklare hvad der var galt, eller hvad de gerne ville.

Ellen Fiil Hjorth spurgte, om de da gerne ville hjem, svarede pigerne hver gang, at det ville de ikke.

Det var en hård tid, og selvfølgelig var jeg ofte i tvivl, om jeg nu også gjorde det rigtige,« siger Ellen Fiil Hjorth. Men hun vidste, at det ville være et meget stort nederlag for pigerne, hvis de gav op. Mange gange fremmanede hun billeder for pigerne. Billeder af hvordan det ville være at komme hjem. At stå bag disken nede ved den lokale bager igen. At gå på den gamle skole. At alt igen var, som det plejede at være. Og hver gang konkluderede pigerne, at de hellere ville blive på efterskolen.

Hjemveen svær at beskriveEllen Fiil Hjorth kredsede ofte om, hvad der

Hver aften frem til jul førte Ellen Fiil Hjorth lange telefonsamtaler

med en eller begge piger. Jeg vidste, det ville være bedst for pigerne at gennemføre efterskoleopholdet, så meget hurtigt fortalte jeg dem, at de ikke skulle regne med at komme hjem,« siger Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at hun fra flere efterskolelærere havde hørt, at man skal presse børnene, når de ringer og vil hjem. Selv havde hun ingen erfaring med hjemve. Hendes andre børn havde ikke haft problemet.

Jeg var da i tvivlMaren og Matilde var til gengæld hårdt ramt af hjemveen. De havde svært ved at sætte ord på, hvad der var galt. Men når

24 hjemve

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

telefonsamtaler kurerede voldsom hjemve kunne være årsagen til pigernes hjemve. Det

var vanskeligt for tvillingerne at sætte ord på, mens det stod på og heller ikke let efter skoleopholdet.

Det nærmeste, vi kan komme, er, at tvil-lingerne på en eller anden måde opfattede sig som forkerte, fordi de ikke følte, at de var glade nok for efterskolelivet. De syntes, at de andre piger havde det meget sjovere,« fortæller Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at døtrene havde store forventninger til efterskoleopholdet. De havde hørt fra deres større søskende, at det var en fantastisk oplevelse, og de havde været meget aktive for at finde den rigtige skole.

Godt samarbejde med lærerneTvillingerne gik på idrætsefterskole, og deres kontaktlærer var som Ellen Fiil Hjorth sikker på, at det var bedst for pigerne at blive på skolen. kontaktlæreren gjorde en stor indsats for, at tvillingerne skulle føle sig trygge, og Ellen Fiil Hjorth var meget glad for samarbejdet.

Det var en fantastisk indsats, kontaktlære-ren gjorde. Flere gange husker jeg, at hun kørte 25 km hjemmefra og op til skolen for at få en snak med mine døtre, når jeg ved ti-tiden havde haft dem grædende i telefo-nen,« siger Ellen Fiil Hjorth og fortæller, at hvis andre kommer i en lignende situation, bør de straks tage kontakt til skolen. Samarbejdet er vigtigt, når man tager kampen op, og man skal ikke bøje af, selv om det er hårdt. De voksne ved, hvad der er bedst for børnene på lang sigt,« siger Ellen Fiil Hjorth.

En succes til sidstDet viste sig, at Ellen Fiil Hjorth havde gjort det rigtige. Pigerne gennemførte skole-forløbet. Deres hjemve forsvandt omkring jul. Og døtrene fortæller bagefter, at de er rigtig glade for, at deres mor holdt dem fast. Fortæller at de har lært utrolig meget af den hårde tid. Og Fortæller at de er blevet mere udadvendte og bedre til at komme i kontakt med andre mennesker.

Telefonen var flittigt i brug, da Ellen Fiil Hjorths tvillinger Maren og Matilde led af voldsom hjemve på efterskolen.

bonus

Gode råd hvis dit barn skulle få hjemve:

• Lyt til børnene, men stå fast• Vær klar i udmeldingerne• Samarbejd med skolen• Lad børnene sætte ord på hvad

det er, de vil hjem til

Ellen Fiil Hjorth

Samarbejdet er vigtigt, når man tager kampen op, og man skal ikke bøje af, selv om det er hårdt.

Sidst vi talte om det, sagde pigerne, at det ville have været et stort nederlag for dem, hvis jeg havde ladet dem komme hjem,« siger Ellen Fiil Hjorth og forklarer, at hun nu er rigtig glad for, at hun stod fast. At det var hendes stædighed, støtten fra familie og venner og samarbejdet med lærerne, der bar projektet igennem, men også pigernes egen vilje til at blive trods de svære følelser havde afgørende indflydelse.

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

Kære forældre, I skal være klar til at hjæl-pe jeres efterskoler. Det er et rigtigt godt

tilbud, at vores kære kan få den oplevelse, det er at komme på efterskole. Jeg ved godt, at Danmark er i krise, og det går ud over store dele af befolkningen. Det er ikke alle, men mange af os har stadig muligheden for at prioritere, hvordan vi vil fordele udgifterne. Det er mange penge, der bruges på sådan et efterskoleophold, men det er pengene værd.

I skal gøre jer det klart, at når I har valgt dette alternativ til jeres kære, har I også et ansvar for at få det bedste resultat ud af op-holdet. Man skal ikke bare opgive, fordi der er nogle problemer. I skal ikke tro, at det nok ikke er den rigtige skole, I har valgt. Prøv i stedet at hjælpe med at gøre jeres barn stær-kere, i samarbejde med skolen, og sammen dermed løse opgaven. Det er nyt for alle, lad os sammen vinde og få et oplevelsesrigt og glad ungt menneske hjem efter ti måneder.

Jeg skriver dette lille ”opråb”, for med de oplevelser jeg har haft på min skole, og den glæde, der er ved at være sammen med de unge mennesker, skal vi hjælpe hinanden, så efterskolerne kan bestå. Det er en fælles op-gave, og efterskolerne skal gøre det klart, at træerne ikke vokser ind i himlen. Forældrene skal åbne øjnene, og se de mange vinkler, som problemer kan løses på.

Alle jer, der er forældre i dag, som har haft den mulighed at få et efterskole ophold, kan med stor glæde se tilbage på den dejlige

tid og de mange gode oplevelser, som I ikke ønsker at være foruden.

Unge i forandringSelv begyndte jeg for 39 år siden på en efterskole som pedel. Dengang have jeg ingen kendskab til efterskolerne, eller hvad de stod for.

Det skulle hurtig vise sig, at det var en god og stor opdagelse, jeg her fik bekendt-skab med. At møde alle disse dejlige unge mennesker, og se hvordan de voksede med opgaven, det var at komme hjemme fra og skulle klare sig selv. Disse unge mennesker skulle nu tage hensyn til deres medmen-nesker og samtidig gøre plads til at være sig selv.

Efterhånden som årene gik, kunne jeg dog spore en vis forandring. De blev mere støjende, og det føltes på en måde, som de var bange for stilheden. Der skulle altid være en eller anden form for støj, enten noget høj musik, et eller anden der kunne overdøve den stilhed, de følte kunne snige sig ind.

Det viste sig, at mine bange anelser var rigtige. Man kunne ikke tale sammen uden, at der var en tilpas støj, det gav den tryg-hed, at man ikke var ene. Man kan heller ikke løbe eller cykle en tur, uden at der skal to propper i ørene, så får man støjen derfra. Det ville være en oplevelse at løbe eller cykle, og samtidig kunne nyde guds natur,

så som fugle, vinden og lyset, som fortæller os, hvad vi omgås.

Dette fænomen gør måske også, at vi er blevet mere asociale og egoistiske. Man føler ikke altid, der er plads til at tage hensyn til sine medmennesker, og følelseslivet omkring en selv kan blive mangelfuldt.

Dyrk fællesskabetNår jeg ser ud gennem mine briller og ser, hvordan efterskolerne kan imødekomme dette problem, ser jeg, der er en stor opgave foran. Det er ikke et spørgsmål om, at man siger til sig selv, at det er tidens ungdom. Jeg tror, der ligger et meget stort socialt arbejde i at få de unge mennesker til at fungere sammen. Hvis efterskolerne skal overleve, skal de imødekomme disse problemer. Det er muligt, der skal bruges en til to måneder ved skolestart for at gøre de unge mere sociale, men det vil på lang sigt være det værd.

Vi skal alle indse, at skolerne skal omstille sig til, at der skal bruges flere kræfter på den front. Der meget godt i de unge mennesker, og det er det, vi skal hjælpe dem med at synliggøre.

Man kan bruge meget tid, hele skole-året, på at løse de tilbagevende problemer. Hvorfor ikke starte med at fortælle de unge mennesker helt præcis, hvad vi forventer af dem.

Med ønsket om et godt skoleår fra en stor beundrer af efterskolelivet.

alle har et ansvar for, at opholdet lykkes

af: Svend Aage Nielsen, pedel

Opråb fra en af skolernes pedeller: Gør børnene stærkere istedet for at give op, hvis der opstår problemer

Foto

: Pet

er K

lod

e

26 opråb

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

alle har et ansvar for, at opholdet lykkes

Fra efterskole til EfterslægtenHF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • hfc@hfc.dk • www.hfc.dk

Og forældrene?

Når jeres unge er rejst på efterskole,bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvor-for ikke gøre noget ved det sprogfagdu altid har haft lyst til, eller kast digud i psykologi eller dansk. Vi har HF-enkeltfag på alle niveauer – også pånettet – for de ”rigtig voksne”!

Når din efterskole er slut – omla-a-a-ng tid – skal du viderepå en ungdomsuddannelse.

Det kunne være ”efterskoleklassen”på Efterslægten: HF-Centret i Storkøbenhavn.

Hvert år i august starter en klasse påEfterslægten for efterskoleelever fra10. klasse. Her kan du og andre tidli-gere efterskoleelever følges ad i enklasse – to år til. Sammen kan I bærejeres efterskoleerfaringer med ind ijeres ungdomsuddannelse.

Vi skaber sammenhæng i jeres over-gang fra 10. klasse på efterskole til enungdomsuddannelse i 1. HF i Køben-havn.

HFC-efterskoleannonce-2012_Layout 1 18/04/12 13.02 Page 1

forældre om efterskolengør det!Betina Erlandsen, Bornholm, har haft sin datter på

efterskole i 9.kl.

»Jeg har fået en datter, der er kommet i rigtig god balance med

sig selv. Hun er blevet utrolig selvstændig og tager ansvar. Hun har

lært sig selv bedre at kende og er blevet mere udadvendt.

Jeg kan også mærke, at hun har fået nogle værdier, som er

rigtig vigtige for hende, og som hun tør stå fast ved. Det er ret

fantastisk at opleve.

Mit bedste råd er at gøre det og tro på skolen. Selvfølgelig vil

det føles ganske forfærdeligt i starten, men det er også ok, sådan

skal det være. Det er jo trods alt vores dyrebareste, vi sender af-

sted. Hvis vi var den mindste smule utrygge eller andet, så ringede

vi og tog en god snak med skolen og luftede vores bekymring. Det

havde skolen altid tid og overskud til – det betød rigtig meget for

os som forældre.«

skulderklap for at være anderledesHeidi Kyed, Fyn, har sin søn på efterskole i 9.kl»Han er blevet meget mere glad og udviklet sig meget. Nu, hvor det er ved at være slut, er han meget trist. Han ved godt, livet bliver hårdt, når de skal sige farvel. Han er blevet mødt positivt ved at være den, han er. Han har tidligere følt sig anderledes. Han er blevet bakket op i alle de ting, han faktisk er god til. Han elsker musik og teater. Fællesskabet på efterskolen bekræfter ham i at være noget værd. Især lærernes mange skulderklap.

Som forældre skal man huske at have mavefornemmelsen på plads, når man leder efter den rette efterskole. Vi har aldrig været i tvivl. Så man skal ikke tøve med at sende dem afsted, når de unge har mod på det. Vi har været fuldt ud til-fredse, og det har været det hele værd. Man må aldrig tvivle, for børnene får noget, man ikke kan få andre steder.«

nyd det, kammeratLars Elkjær, Jylland, har sin søn på efterskole i 10.kl.»Det er en helt anden person. Meget rolig. Vi har fået en helt anden dreng. Han har fået gå-på-mod. Han siger selv, at det er det bedste, der nogensinde er sket. Skulle vi have lavet noget om, ville vi have sendt ham afsted i 9.kl. Vi var nervøse for Kasper, når han skulle være væk fra gutterne, men al-lerede den første uge ringede han og sagde, han ikke kom hjem i weekenden. Så er det bare gået slag i slag. Jeg vil råde andre forældre til at få snakket igennem med børnene, hvad det er, de går ind til. Hvis de først har sagt ja, så SKAL de gennemføre hele året. Vi talte meget om tabet af fodboldklubben, kammerater og fester, der ville forsvinde, men det har heldigvis slet ikke betydet noget. Han er bare blevet der. Jeg savner ham helt vildt, men det er så positivt, at han vil være der hele tiden, og når han ringer og fortæl-ler, hvordan de hygger sig, så kan man kun få smilet frem og slappe af. Så siger jeg bare: Nyd det, kammerat. Det er din eneste chance for at opleve det her.«

Foto: Ha

nn

e Loop

lyt til lærerne Lis Greisler, Sjælland, har en pige på efterskole i 9.kl.

»Vi har set vores pige blive superglad og udadvendt. Hun har altid

været faglig dygtig, så vi fokuserede på en kreativ efterskole, og

vi har altid haft tiltro til stedet og bakket op om projektet. Vi har

nu en pige, der er modnet og blevet meget selvstændig. Hun har

for eksempel fået styr på sit værelse og vil gerne hjælpe til med de

praktiske pligter i huset. Det har været så dejligt.

Jeg vil råde forældrene til at høre efter, hvad lærerne råder dem

til at gøre. De ved jo, hvad det handler om. Og hvis man ikke hører

fra dem, må man forvente, at børnene har det godt. På min datters

skole anbefalede de at lægge mobiltelefonerne væk de første 14

dage. Det var en god idé. Så vænnede de sig til at være væk. Og vi

forstod, at de ikke er børn længere.«

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

efterskolen 29efterskolen

· no. 01 · a

ug

ust 2012

Gymnasium og hf-kursus med stx, hf og kostafdeling. Ring eller læs mere på vores hjemmeside.

Høn

g G

ymna

sium

og

HF

www.hoeng-gymhf.dk tlf.:5885 2636

Plads til den enkelte

Efter 10. klasses eksamen på efterskolen, kan du blive klar til videre uddannelse med en toårig hf.

Toårig hf er for dig, som: har mere end et folkeskoleophold i bagagen, fx et efterskoleophold,

gerne vil i gang med din videre uddannelse efter kun to år,

værdsætter rummelighed og mangfoldighed i din ud-dannelse,

ikke ønsker årskarakterer, men derimod et øget fokus på processen frem mod din eksamen.

Find den toårige hf på www.hf-2.dk.

Undskyld, må vi forstyrre dig i 2 år?

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

30 skuffede forventninger

Et efterskoleophold er en fantastisk op-levelse for langt de fleste. Mange siger,

at et år på efterskolen svarer til syv levede år, fordi de unge gennemgår en markant personlig udvikling. De unges og omgivelser-nes forventninger er da også kolossale. Men som til jul kan det ind imellem være svært for realiteterne at leve op til forventningerne. Nogle kommer i den sammenhæng til at føle sig forkerte. Synes ikke, at de er glade nok og slet ikke så glade som kammeraterne.

Psykolog Jakob Freil, der jævnligt er i kontakt med efterskoleelever, fortæller, at nogle unge kan føle det som et pres at skulle leve op til, hvad de opfatter som et glansbil-lede. Et billede af en ungdomskultur, hvor alle er jublende glade og positive.

»Langt de fleste har det heldigvis godt på efterskolen, men der ligger et forvent-ningspres. Et pres om at man skal have det godt og være glad for skolen, kammeraterne og det tempo, som hverdagen kører i,« siger Jakob Freil og tilføjer, at forældrene skal være opmærksomme på tegnene.

glansbilledet kan krakelere

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

For nogen lever efterskoleopholdet ikke op til forventningerne. Følelsen af at være forkert kommer til at fylde, og glæden forsvinder. Forældrene skal være opmærksomme på problemet, men ikke være overbekymrede

Kør dit barn op på efterskole efter weekenden. Bilen er et fantastisk sted for nærvær.

Humørsvingninger»Det er sjældent, at de unge bryder sammen, som følge af skuffede forventninger. De vil ty-pisk have en opfattelse af, at de er forkerte,« siger Jakob Freil. Måske trækker de unge sig tilbage og holder sig for sig selv. Måske er de mere stille end normalt. Eller markante humørsvingninger og en høj grad af tristhed vil præge dem.

»Lærerne på skolen vil afgjort have et godt billede af, hvad den unge kæmper med, men det er jo forældrene, der kender deres barn bedst, så det er vigtigt, at de er opmærksomme på tegnene,« siger han og tilføjer, at søde unge måske ikke altid vil be-lemre forældrene med deres problemer.

»At spørge til hvordan eleverne har det, og et godt samarbejde med skolen er vigtigt,« siger Jakob Freil. Han peger på, at kriser kan overvindes.

Man lærer af kriserne»I disse år ser vi et stigende frafald. Det hæn-ger formodentligt sammen med, at de unge

generelt er blevet bedre til at sige fra. Re- spekt for det, men det er vigtigt, at man også kan komme gennem en krise,« siger han og fortæller, at hans erfaring viser, at det over tid lykkes for langt de fleste at få det til at fungere, også selv om der har været til tider uoverskuelige problemer på banen.

»Der ligger en fantastisk læring i at gen-nemføre et efterskoleforløb, selv om man un-dervejs har haft alvorlige betænkeligheder,« siger Jakob Freil og tilføjer, at det tempo og den intensitet, som de unge oplever på efter-skolen, kan påvirke nogle i negativ retning.

Pauser nødvendige»Man er i den grad på, når man går på efterskole, og mange gange kan det stresse de unge, så de skal have hjælp til at få lidt ro på,« siger Jakob Freil. Han anser det for væ-sentligt, at skolen og forældrene får en snak med de unge om, hvordan de kan få pauser, og hvad en god pause egentligt er.

»Nogle oplever måske, at det er forkert at trække sig væk fra fællesskabet, og nogle er måske bange for at gå glip af noget vigtigt,« siger han og forklarer, at det kan være en rigtig god ide at få afklaret forventningerne til, hvor meget søvn og ro de unge skal have.

Brug bilen»Forældrene ser pludselig ikke deres barn så meget, og når så den unge kommer hjem på weekend, har man behov for samværet,

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012skuffede forventninger 31

men måske har den unge bare behov for at få sovet ud, eller for at pleje kontakten til de gamle kammerater,« siger Jakob Freil. I den forbindelse er det vigtigt at få afstemt forventningerne, og for Jakob Freil er der ikke tvivl om, at forældrene bør respektere, at de unge er socialt udmattede, fordi de er på konstant.

»Forældrene skal gribe de øjeblikke, der byder sig for at være sammen med deres barn. I den sammenhæng er kvalitet vigtigere end kvantitet, og et godt råd kan være at køre den unge tilbage på efterskolen efter endt weekend og så få snakket i bilen,« siger Jakob Freil. Han tilføjer, at man ud over at give den unge rum principielt skal være over for sit barn, som man plejer.

Brug for et sikkerhedsnet»Det er klart, at man skal være opmærksom på nye signaler og spørge til de unge, men det er også vigtigt, at man ikke er overbekymret og ser problemer, hvor der måske ikke er nogen,« siger Jakob Freil. Han oplever de unge som meget kompetente både socialt og fagligt. De er ambitiøse og

har meget at leve op til. Men de har generelt betragtet en sårbarhed, som man ikke så i tidligere generationer.

»De unge har ofte brug for nogen, der går ved siden af og holder hånden under, når det er nødvendigt. Et sikkerhedsnet,« siger han og fortæller, at mange unge har en ret præcis opfattelse af, hvor de kan gå hen, når der brug for hjælp.

»På efterskolen gennemgår de unge en rivende udvikling, og mange gange vil den unge måske gå til en lærer frem for til sine forældre, når noget presser sig på,« siger Ja-kob Freil og tilføjer, at forældrene derfor helt generelt bør lytte til lærerne, og specielt hvis der er tale om svære problemstillinger.

Pas på shopping kulturenNogle unge vil støde ind i problemer, der gør, at de måske overvejer at stoppe på efterskolen. Jakob Freil fortæller, at man i sådanne tilfælde selvfølgelig skal lytte, da der måske er en god grund til at stoppe. Men han mener også, at man skal være opmærksom på en tendens i samfundsud-viklingen, som let kan snige sig ind på en. En tendens til hurtigt at give op. Hurtigt at vælge noget nyt.

»Shoppingkulturen kan let overhale en, så det er værd at give det en ekstra chance,« siger han og tilføjer, at han har mødt rigtig mange unge, som stod krisen igennem og var rigtig glade for det bag efter.

»Det kan være en stor personlig sejr, at gennemføre et efterskoleophold også selv om eller måske endda fordi, det har været svært,« siger han.

Jakob Freil opfordrer forældrene til at give de unge ro og plads til at slappe af, når de kommer hjem på weekend. »Deres sociale kvote er opbrugt, så drop de store arrange-menter i familien,« siger han.

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

På landets efterskoler er alkohol natur-ligvis bandlyst. Men ofte er det netop

i efterskolealderen, at de unge får deres første erfaringer med alkohol. Rigtig mange steder bliver der da også arrangeret fester for efterskoleeleverne. Fester som for eksempel foregår i et forsamlingshus. Fester arrangeret i privat regi af forældre. Fester hvor de unge må drikke. Fester som potentielt kan udvikle sig uheldigt. Når det går helt galt, kan det endda ende med retslige efterspil, som da to elever efter en elevfest med alkohol gik ind på en kirkegård og væltede 50 gravsten.

Efterskolerne har indlysende nok ikke et juridisk ansvar for, hvad eleverne foretager sig i privat regi, men skolernes omdømme lider et knæk, hvis der er gentagne historier om unge, der udøver hærværk eller bliver kørt til udpumpning efter privat arrangerede fester. Og mange forstandere er nervøse, når de ved

festen kan slutte brataf: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Efterskolerne har ikke ansvar for fester, der holdes i privat regi, men måske skal de hjælpe elever og forældre, så festen bliver en god oplevelse for alle

Vi skal ikke arrangere fester og udskænke alkohol, men vi skal hjælpe elever og forældre til at skabe gode rammer om de fester, der foregår i løbet af skoleåret.

at, deres elever er samlet til fest i et sommer-hus eller lignende.

Skal efterskolen blande sig?Spørgsmålet er derfor, om efterskolerne skal blande sig i disse private fester. Nogen vil hævde, at det er stærkt problematisk at gøre det, da det for eksempel implicit betyder, at skolen accepterer, at mindreårige drikker alkohol. Andre vil mene, at skolen ikke kan lukke øjnene for, at festerne kan komme ud af kontrol, og at det derfor er en god ide, at efterskolen rejser en diskussion med elever og forældre.

Pjece fra EfterskoleforeningenEfterskoleforeningen giver i en pjece om alko-hol, tobak og stoffer gode råd om, hvordan man kan hjælpe elever og forældre til, at en elevfest bliver en god oplevelse.

»Vi skal ikke arrangere fester og udskænke alkohol, men vi skal hjælpe elever og forældre til at skabe gode rammer om de fester, der foregår i løbet af skoleåret,« siger næstformand i Efterskoleforeningen Mette Sanggaard Schultz. Hun fortæller, at flere efterskoler har arbejdet bevidst på at påvirke elevernes festkultur, og hun opfordrede på en sundhedskonference afholdt af Efter-skoleforeningen til, at skolerne afholder forældremøder, hvor alkoholpolitik er en del af dagsordenen. Og til at skolerne for eksempel lægger op til et maksimalt antal af efterskolefester i et skoleår.

Vis tillidUlla Visbech er bestyrelsesmedlem på en efterskole og mor til en kommende eftersko-leelev. Hun mener, at man som forælder skal passe på ikke at falde i den grøft, hvor man vil have efterskolen til at tage kontrol med, hvad der foregår til festerne og opstille ram-mer for, hvordan de skal afholdes.

»Det er nu at barnets opdragelse og dan-nelse skal stå sin prøve, og jeg vil opfordre til, at både forældre og efterskole viser de unge mennesker tillid og tro på, at de også kommer igennem ungdomslivets fristelser på den gode måde og ønske dem god fest,« siger hun.

32 elevfester

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

Bo på Nyborg gymNasiums kostskole, mens du tager en afde tre ungdomsuddannelser:

STX Studentereksamen

HF Højere Forberedelseseksamen

IB International Baccalaureate

Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt

studiemiljø

…SÅ FORTSÆT I NYBORG

NYBORG GYmNaSIum & KOSTSKOleTlf +45 65 31 02 17 · www.nyborg-gym.dk · post@nyborg-gym.dk

Er efterskolenbare det bedste?

STXHFIB12614 NG_ann_efterskoleblad.indd 2 03/05/12 15.13

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

Det er ganske svært at definere, hvornår den første efterskole opstod, eller hvad

der samlet set kendetegner bevægelsen i et historisk lys. For efterskolebevægelsen er groet ud af en række lokale initiativer, men mangler historisk set en fælles pædagogisk eller ideologisk idé. Efterskolen er snarere et udtryk for en udvikling, hvor man har tilpas-set tilbuddet efter de unge og mulighederne i den aktuelle skolepolitik.

Skole for lømlerSmeden Johannes Vedel oprettede i 1877 en skole i Høve, hvor unge kunne blive oplært som smed. Vedel havde undfanget den ide, at man ud over den rent faglige oplæring skulle ”bruge det legemlige arbejde i opdra-gelsens tjeneste”. Samtidig havde han nogle pædagogiske idealer. Han skriver således:

”Da jeg færdedes ude omkring på forskellige værksteder, havde jeg haft rig

lejlighed til at blive kendt med og tænke over den hundske måde, som drengene blev taget på, og det gjorde mig altid ondt for dem. Jeg forstod, at den behandling, de fik, kunne ikke andet end gøre dem til dårlige mennesker og sløve, ligegyldige arbejdere."

Han mente, at selv de mest forhut-lede lømler kunne være de lærevilligste og taknemmeligste skabninger, når man blot behandlede dem menneskeligt .

Mange skoleinitiativerUdover Vedels skole i Høve findes en række lignende skoleinitiativer rundt om i landet. De var på ingen måde koordinerede og havde ej heller udspring i en bestemt pæda-gogisk eller ideologisk retning.

Efterskolens historie er således opstået ud af en underskov af forskellige skoleini-tiativer, der har inspireret til det, der i dag er samlet under betegnelsen efterskole.

Skolerne har haft mange navne, mange pæ-dagogiske vinkler og det var også nærmest tilfældigheder, der endte med, at de blev kostskoler. Først i det tyvende århundrede begynder efterskolerne at tage form som en bevægelse.

Kostskoler efter 1884Navnet efterskole leder således hen på, at det var skoler, som tilbød dannelse og læring efter den 7-årige skole og til børn over kon-firmationsalderen. Men i begyndelsen var der ikke tale om kostskoler.

Først efter krigen i 1864 og tabet af Søn-derjylland opstår kostskolebegrebet. Børn fra danske familier, som var bosat syd for den nye dansk-tyske grænse ved Kongeåen, be-gyndte at sende deres børn på dannelsesop-hold på skoler i Danmark. Eleverne havde ofte langt hjem og blev i sagens natur nødt til at bo på skolerne, så det var i høj grad af

De frie skolers historie kædes ofte sammen med N.F.S. Grundtvigs og Chresten Kolds tanker. Men efterskolernes historiske udspring kan også forbindes med en række lokale initiativer – ofte uden for de større byer

efterskolen er groet ud af den danske muld

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

34 historie

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

rent praktiske årsager, at kostskolebegrebet opstod. I dag er det vel nærmere pædagogi-ske grunde, der berettiger, at eleverne skal bo på skolerne.

Samvær og almen dannelseDer er således mange veje i skoleformens historie. »Det er svært at trække de store linjer op, så der tegner sig en klar vej igennem efterskoleformens historie. Det er svært at sige, hvem der egentlig er fader til efter-skolen, fordi skoleformen er vokset ud af så mange kilder. Højskolefolk har ytret sig høj-lydt igennem historien og har således tegnet et billede af bevægelsen, men det samme gælder ikke for efterskolen. Her har man i

højere grad lagt vægt på elevernes praktiske færdigheder og er ellers gået mere stille med dørene,« siger Knud Bjarne Gjesing, der er medforfatter til bogen ”Mere end en skole – De danske efterskolers historie”.

Fælles for efterskolerne er, at de igen-nem historien er etableret som private skoler. I dag er de selvejende skoler, der bygger på en bestemt livsanskuelse, pædagogisk retning eller faglig profil.

I dag er der cirka 260 efterskoler. For-uden de almene efterskoler, som stadig er i overtal, er der et stigende antal skoler, som definerer sig på en profil inden for gymna-stik/idræt, musik/teater, spejder og interna-tionalt sigte. Desuden er der skoler for sent udviklede og ordblinde elever.

Fælles for skolerne er, at de har en vis folke-lig opbakning gennem en skolekreds med en generalforsamling. Samtidig skal eftersko-lerne gennem samvær og almendannende undervisning støtte de unges udvikling og modning til ansvarlige medborgere i et demokratisk samfund.

torben@magasinhuset.dk

historie 35

efte

rsko

len

· n

o. 0

1 ·

au

gu

st 2

012

36 eVejledning

Når dit barn tager hul på et år på efter-skole, nærmer tiden sig også, hvor I skal

til at finde ud af, hvad der skal ske bagefter. Skal barnet tage en erhvervsuddannelse, i gang med gymnasiet eller noget helt tredje? Der er mange overvejelser, som børn og for-ældre skal i gang med. I får brug for at søge information og måske tale med en vejleder om valg og muligheder – på kort sigt og på lang sigt.

eVejledning er et offentligt tilbud under Ministeriet for Børn og Undervisning om online vejledning dag, aften og weekend. I kan kontakte eVejledning, når I har tid – også i weekender, når jeres barn er hjemme.

Vi vejleder via chat, telefon, sms og mail. Vejledningen kan for eksempel bestå i en ganske kort samtale eller chat om en bestemt uddannelse, være en længere dialog om fordele og ulemper ved at tage én uddan-nelse frem for en anden eller være en lang samtale om lige netop de valg, du står over-for. I kan også vælge at sende en mail, hvor I får et samlet svar på jeres spørgsmål. I kan kontakte os én eller flere gange.

eVejledning kan I kontakte sideløbende med jeres kontakt til efterskolens vejleder og til UU. I vores første leveår har vi oplevet, at efterskoleelever kontakter os dag, eftermid-dag og aften, når de sidder og arbejder med

uddannelsesplaner eller sammen med kam-meraterne taler om, hvad de skal efter skolen – så er eVejledning god at have i baghånden, så de kan få klarhed over mulighederne. Nogle gange kontakter skolens vejledere os også for at få sparring i vejledningen eller for sammen med en elev at få vendt nogle spørgsmål. I weekenden kommer så foræl-drene på banen og har brug for hjælp til at finde den bedste vej i uddannelsesjunglen.

Der er i alt 35 eVejledere, der tilsammen har bred erfaring og uddannelse i at vejlede unge, lidt ældre unge, voksne og forældre.

Hvad spørges der om?Efterskoleelever, lærere, vejledere og foræl-dre stiller en bred vifte af spørgsmål – og ikke kun til ungdomsuddannelser, men også til det videre perspektiv. Ofte fører spørgsmå-lene til en bredere samtale. Spørgsmålene kan være:• Findes der særlig hjælp til ordblinde i

gymnasiet?• Hvad er der af muligheder, hvis jeg væl-

ger forkert første gang?• Kan jeg uddanne mig videre efter at have

taget en erhvervsuddannelse?• Hvad er der af andre uddannelsesmulig-

heder?• Hvordan bliver jeg sikker på mit valg?

• Er det en god idé at tage et sabbatår?• Kan jeg som dansker gå i gymnasiet i et

andet land?• Hvordan er det med SU? Og med elev-

løn?• Er der kontakt mellem forældre og skole,

når mit barn går på en ungdomsuddan-nelse?

Vi ser frem til at få spørgsmål fra jer i det kommende skoleår. Du kommer i gang ved at gå ind på www.evejledning.dk, hvorfra du kan starte en chat, sende en mail eller sms eller finde vores telefonnummer.

eVejledning på FacebookeVejledning har siden 1.januar haft en profil på Facebook, hvor det er muligt at stille os spørgsmål, deltage i debatter og komme med kommentarer til os. Siden kan give jer inspiration til uddannelsesvalget og give jer indsigt i, hvad andre tænker om det at træffe et uddannelsesvalg.

Synes godt om os og følg automatisk debatten på: www.facebook.com/#!/eVejledning

eVejledning på efterskole

af: Else Lücking, eVejleder

EVENTYR MED I S I MAVENKom med på et grønlandseventyr26 måneder med hunde, slæde, ski, is, sne, hård frost, storslået natur og ubrydeligt kammeratskab.Hør om udvælgelse, uddannelse, mål i livet og at turde følge sine mål. Hør om drømmene, slædekørsel og det frie liv ved Slædepatruljen SIRIUS

SIRIUS Foredrag

www.EVENTYRMEDISIMAVEN.dk TLF 20492539

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

efterskolen 37

TEKNISK GYMNASIUM

AARHUS TECH T 8937 3533 mail@aarhustech.dk aarhustech.dk

FÅ ET FORSPRINGTeknisk Gymnasium giver dig et forspring til en lang række kreative og naturvidenskabelige videregående uddannelser, hvor det er en fordel at kunne arbejde selvstændigt, - projektorienteret og kombinere teori og praksis.

Er du mÅlRETTET INITIaTIvRIG OG SElvSTæNdIG?

www.vejlefjordskolen.dkVejlefjordskolen 15 • 8721 Daugård

Dit personlige gymnasium

Kombiner faglighed med personlige oplevelser

Grib chancen og søg mod toppen

* kostgymnasium* naturskønt campus* socialt studiemiljø* sprog- & studierejser* fokus på idræt, musik & science

efterskolen skaber tollerenceDe danske melodi grand prix drenge, A Friend in London, er ikke i tvivl om, at det betyder alverden at gå på efterskole. Et efterskole ophold er med til at danne eleverne som mennesker og fremelsker tolerance, rummelighed og respekt. De kalder sig selv en omvandrende efterskole

De fire unge mænd først i 20’erne, er sammen summen af A Friend in London. De er cool. Casual, men cool. De mødte hin-

anden i Vestjylland på efterskole. Det har de ikke fortrudt.»Det har vi fået rigtigt meget ud af. Det er der, man bliver dannet

som menneske, og det er der, det bliver bestemt, hvem man skal være resten af livet,« siger Tim Schou, der spiller guitar og synger i bandet, der hentede en femteplads til Danmark ved det internatio-nale Melodi Grand Prix for et par år siden.

EftErskolEforEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94, E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

»Man får en respekt for andre mennesker. Inden jeg kom på efter-skole, troede jeg jo kun, man kunne være et godt menneske, hvis man har en bestemt personlighed. Man lærer at respektere andre mennesker. Man bliver nødt til at være mere rummelig. Man bliver meget bevidst om andre mennesker, og hvordan de er, når man går på efterskole.«

Bandets trommeslager Esben Svane mener, et efterskoleophold giver selvtilid og i høj grad former de unge:

»Det er en uddannelse i at leve sit liv,« siger han.»Det giver så meget at være væk fra far og mor og være kastet ud i

virkeligheden. Og mange af dem, der havde haft det svært i folkesko-len, fik det bedre på efterskolen.«

38 erfaringer

efterskolen · n

o. 01 · au

gu

st 2012

»Vi har været helt trygge ved, at skolen har dannet en god ramme om vores datters liv. De har løst konflikter og fundet løsninger på de udfordringer, der

helt naturligt vil være på en efterskole med 100 elever,« siger økonomi- og inden-rigsminister Margrethe Vestager. Hun mener, at klare regler gør det let for både de unge og deres forældre at gebærde sig gennem puberteten.

»Efterskolerne kan tillade sig at forbyde alkohol og rygning fuldstændig, og det giver ro for både voksne og unge.« Økonomi- og indenrigsministeren har som mange andre mødre savnet sin datter. »Men det opvejes af den glæde, hun har udstrålet, når hun en sjælden gang har været hjemme på weekend,« fortæller Margrethe Vestager. Hun fortæller samtidig, fraværet har giver anledning til at overveje sine vaner i forhold til sine børn. »Jeg ser ikke længere min datter som den lille 7-årige pige med fletninger, der bare er blevet lidt længere. Nu ser jeg en ung voksen, som i dén grad kan tage ansvar for sig selv, og som ikke længere har brug for min opvartning. Jeg tror, ef-terskoleopholdet giver os lidt for servicerende forældre en chance for at give noget af ansvaret tilbage til den unge, og det er i høj grad gavnligt for deres videre færd gennem uddannelsessystemet.«

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers datter har været på efterskole. Lige som ministeren selv. Det er et år, hvor de unge udvikler sig med lynets hast, mener ministeren

en tryg ramme

Foto: Polfoto

Det kan godt være, man kender ham med bar røv, cigaren i sky og selvtillid nok til ti. Men han bliver decideret grådlabil og selvmedlidende, når han tænker på

sin datter, der har gået på efterskole de sidste to år i det det jyske. Filmmanden Peter Aalbæk var fra begyndelsen i mod at sende den just fyldte

15-årige datter, Hedvig, til Jylland. For selvom storesøsteren med stor succes havde været på samme efterskole, syntes han, at det var tidligt i niende klasse.

»Men man må sige, det har været en succes. Vi sendte et vranten pubertets-barn, men får en halvvoksen kvinde hjem. Når jeg ser hende komme hjem, og ser hvordan hendes selvtillid vokser, og hendes tillid til andre, og den måde hun bruger sine sociale færdigheder på, er det sgu det hele værd. Hun er jo ved at lære at klare sig selv,« siger Peter Aalbæk.

Filmmanden har også stor ros til efterskolens faglige niveau.»Det er jo 10 gange mere effektivt end deres PISA-pis,« kommer det fra Peter

Aalbæk, der fortsætter: »Det her er jo en ret unik dansk ting, der skaber en plat-form for sådan nogle evner som erhvervslivet skriger på, og som de fleste arbejds-pladser tager imod med kyshånd. Folk der har lært at indgå i grupper og arbejde i større forsamlinger. Så det er jo bare at komme af sted.«

aalbæk græd

Margrethes råd:

Fra min datter ved jeg, at det bedste er at få

postkort og små pakker hjemmefra. Så ved

hun, at vi tænker på hende, og vi behøver

ikke hænge i telefonen for at

afrapportere hverdagen.

EftErskolEforEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94, E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

erfaringer 39

SorteretMagasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86