Efterskolen-8 2016

17. marts 2016 Nr. 8

Postkort fra fremtiden. Årsmødets deltagere drømte, skældte ud og roste, da de deltog i fremtidsleg. De sendte postkort tilbage til 2016 under overskriften "Måske ku' vi... forandre verden"

Nyt fra efterskolerne

Potentiale for eksport af uddannelseProfessor Jørgen Ørstrøm Møller mener, at efterskolerne har meget at byde på ude i verden.

Udvikling af 9. klasseVesterdal Efterskole vil gøre det mere at-traktivt at gå i 9 . klasse.

Forstanderpar dømtTidligere forstanderpar skal betale privat forbrug tilbage.

Vejledning i tre årOllerup Musikefterskole følger eleverne.

Tema: Årsmøde

Debat om socialt ansvar

Ro om 10. klasse i Venstre

Kold 200 år

Kursustilbud

Udvikler musikere

Små ord, stor forskel

4 22-45

24

28

46

50

52

63

10

12

16

18

Efterskolen17. marts 2016Nr. 8

Indhold

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskoleforeningen.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC-AMS Media Apswww.ac-amsmedia.dk - [email protected]. 21725939 eller 61142530

Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Nyheder Replik

Vestfyns Efterskole har i flere år sam-arbejdet med Daudi fra Tanzania. Han har været på efterskolen, og han hjælper, når skolens elever er i Tanzania. Forret-ningsmanden Niels Petersen, der har nydt godt af den tanzanianske gæstfrihed, har formidlet købet af en stor vejmaskine, som Daudi skal bruge til at vedligeholde de lo-kale veje. Vejmaskinen er nu kommet frem efter problemer med tolden i Tanzania.

Efterskolen har tidligere haft problemer med myndighederne i det afrikanske land og var nødt til at bestikke lokale politifolk for at får dem til at slippe en gruppe af skolens elever fri.

Politiet påstod, at eleverne ikke måtte besøge skoler på et turistvisa, fordi et besøg på en skole var arbejde.

»Den måde vi rejser på med eleverne er jo ikke nogen turisttur. Vi vil gerne have eleverne ud blandt de lokale, så de kan opleve, hvordan en familien lever og bor i Tanzania. Vi har eleverne på privatbesøg, skolebesøg og en hel masse andet. Vi vil, at eleverne skal forstå den kultur, de besøger på godt og ondt,« siger forstan-der Marie Klit, der dog gerne havde været foruden oplevelsen med de tilbageholdte elever og er glad for kontakten til Daudi, der gerne hjælper når noget gå galt.

»Daudi var ulykkelig over, at vores elever blev tilbageholdt i ti timer af politiet, og han hjalp til med at finde en løsning,« siger Marie Klit og tilføjer, at det alt i alt var en oplevelse som både eleverne og lærerne har lært af.

Vejmaskine og bestikkelse i Tanzania

Dannelses begrebet

I gode lærdomsinstitutioner åbnes veje for en egen dannel-sesvej i et livslangt livtag med alt det, der kan undersøges, udfor-skes og studeres nærmere.

Eller formuleret på anden vis: Dannelse er mere end forma-

lisérbar uddannelse, tænkning mere end ECTS-point og viden mere end pensumafliring og livet andet og mere end CV-akkumu-lation.

Ovenstående er uddrag fra Steen Nepper Larsens nye bog ”At ville noget med nogen”.

En bog om filosofiske og sam-tidskritiske fragmenter om dan-nelse og pædagogik.

Bogen argumenter for, at dan-nelsestænkningen danner en vi-tal ramme for det pædagogiske arbejde.

Dannelse er kritikkens forud-sætning – og kritikken rummer muligheden for, at autonome bor-gere og pædagogiske aktører kan nytænke samfundets uddannel-sesinstitutioner og erhverve sig et større og friere udsyn.

En forudsætning er, at vi grundlæggende kan lide unge med

alt det bøvl, der kan være forbundet med dem. Vi skal evne at rumme de unge, som er mere bøvlede end de

andre. Det er ikke bare i flotte taler, vi skal være for alle unge. Vi er nødt til at stille os det spørgsmål, om vi

er for alle unge.Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

3Efterskolen · 17. marts 2016

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Kongensgaard Efterskole har fået bronze

Kongensgaard Efterskole har fokus på den sunde livsstil, sund kost og ko-stens betydning for kroppen.

Derfor er skolen meget stolt over at have fået bronze spisemærket i økologi, som man kan få tildelt, hvis økologiande-len i køkkenet udgør 30-60% af køkke-nets samlede råvareindkøb .

»Det ikke ligegyldigt, hvad eleverne bliver præsenteret for. Det skal være indbydende, lækkert og spændende, og det er vigtigt, at de unge fra starten lærer at tage ansvar for dem selv og deres kostvaner. Derfor forsøger vi at få eleverne til at tage den sunde livsstil med herfra, både indenfor kost og motion, men nu også indenfor økologi,« udtaler køkkenleder Karin Lis Albæk.

Vi tager os af ITSå kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

Driftsansvar • Fri support • Fast pris

På Gribskov Efterskole har man bygget en multihal. Første spadestik blev taget den 12. juni 2015 og byggeriet er gået helt efter planen. Den 10. februar 2016 blev nøglerne overdraget til efterskolen. Det er firmaet Gråkjær, der har haft entre-prisen på byggeriet til 16 millioner. Hallen er på 1400 m2 og rummer foruden selve sportshallen også en klatrevæg, musik-

rum, træningsrum, to omklædningsrum og et lille køkken.

I forbindelse med elevernes opførsel af teaterstykket Roxy Rockerdatter - som er en opdateret og kreativ fortolkning af Ronja Rockerdatter - blev der den 9. marts afholdt indvielse af hallen for ca. 450 gæster.

Gribskov Efterskole har bygget hal

12millioner kroner investerer Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole ifølge Jydske Vestkysten i et nyt springcen-ter. Første spadestik er taget, og det færdige byggeri kommer til at bestå af en springhal på 843 kvadratmeter, en indskudt etage på 105 kvadratmeter og en ny foyer samt ankomst og gangarealer på 220 kvadratmeter.

»Vi foretager denne udvidelse inden for vort budget, så vi ikke skal have flere elever,« siger forstander Asbjørn Nielsen.

Ældre og unge bekæmper ensomheden

Ensomheden i Danmark er højest blandt unge og blandt de alleræld-ste. Det vil både Efterskoleforeningen og Ældre Sagen gerne gøre noget ved. Først i marts mødes de to foreninger for at give hinanden hånd på et samarbejde, der kan være med til at nedbryde både unge og ældres ensomhed.

I Sønderjylland har Aabæk Efterskole og Ældre Sagen i længere tid arbejdet sammen. To til tre gange om året mødes nogle af efterskolens elever med nogle af de lokale ældre. Eleverne, der går på skolens idrætslinje, arrangerer en række forskellige aktiviteter for de ældre.

Det er idrætslærer Kaj Asmussen, der har taget initiativ til samarbejdet.

»Ideen er fostret her, men det er det engagement, Ældre Sagens medlemmer kommer med, der gør, at det er en suc-ces. Jeg er dybt imponeret over dem, og det overskud de lægger i det,« siger han til Ældre Sagens magasin AKTIV.

Eleverne på Aabæk Efterskole har alle haft udfordringer både socialt og i skolen, og tidligere havde skolen et lidt dårligt ry i lokalområdet. Det er ikke læn-gere tilfældet.

»Jeg har hørt flere sige: Hold da ferie, det er nogle helt andre unger, end vi tro-ede. Det er nogle der bare skal have en skulder i ny og næ,« siger Kaj Asmussen.

Eleverne arrangerer gåture sammen med de ældre, konkurrerer med dem i forskellige spil, og man drikker kaffe og synger sammen. De unge sætter stor pris på samarbejdet.

»Det er så hyggeligt, når Ældre Sagen kommer på besøg. De kommer med spændende ideer, og har jo levet læn-gere end vi har og kan sige nogle vise ting ind imellem. Det er sjovt at høre om gamle dag. Jeg ser ikke selv mine bedste-forældre så tit, men det er som at spille spil med en bedstemor,« udtaler 16 årige Alexander Simic.

4 Efterskolen · 17. marts 2016

Vi tager os af ITSå kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

Driftsansvar • Fri support • Fast pris


For femte år i træk tilbyder Midtjysk Efterskole elever fra 5., 6. og 7. klasse at komme på skolen i påsken og op-leve, hvordan det er at gå på efterskole. Børnene tilbydes et døgn på efterskolen, og de kommer til at opleve en lang række af de aktiviteter, der normalt er en del af hverdagen på en efterskole. Nuværende elever fungerer som instruktører og er med til at give de måske kommende efterskoleelever et autentisk indtryk af

efterskolelivet. Signe Rosenberg Randlev går i 10. klasse på Midtjysk Efterskole. Hun har tidligere været med til arrangementet to gange og husker, hvordan man i starten var nervøs.

»Men det var kun de første par timer. Herefter gik det fantastisk hurtigt med at få nye venner. Man er jo nødt til at snakke med nogen, og så går det helt af sig selv. Faktisk utroligt, at man kan nå at blive gode venner på så kort tid,« siger hun.

Efterskole på prøve

eSport-linje på Højer Efterskole

I dag er computerspil ikke længere noget, der udelukkende foregår i mørke teenageværelser eller på små netcafeer med computeren og colaen som eneste makker. I 2014 brugte danskerne mere end 1,5 milliard kroner på computerspil. Et tal, der er steget i løbet af de seneste par år, og spillene er efterhånden blevet allemandseje. Højer Efterskole tilbyder fra det kommende skoleår en linje, til de mange unge som tænder på eSporten. Linjen bliver et tilbud til unge, der er interesseret i eSport, og samtidig vil have styrket deres krop, mens de bliver en del af skolens stærke fællesskab.

»Det er oplagt for os at åbne denne linje. Vi kan tilbyde et rigtig godt pro-dukt med masser af fysisk aktivitet via vores fælles gymnastik, samtidig med at eleverne kan dyrke deres lidenskab: eSport. Vi kan hjælpe dem med at skabe fokus, med sund kost, masser af motion så de kan få oplevelsen af vigtigheden af en sund krop, når man skal konkur-rere«, siger Højer Efterskoles kommende forstander, Mikkel Fjord-Larsen.

Vi har et ønske om at få nogle fremmede kulturer

ind på efterskolen, så alle unge med

forskellig etnicitet og fra forskellige lag tvinges

til at møde hinanden og leve sammen.

Forstander på Efterskolen Ådalen, Svend Andersen i Jyllandsposten i

forbindelse med, at skolen reserverer pladser til unge med flygtninge- indvan-

drerbaggrund.

Rekord overskud

Ryslinge Høj- og Efterskole har ifølge Fyens.dk netop fremlagt et regnskab for 2015, der viser et overskud på 2,5 mil-lioner. Planen er, at pengene skal bruges til at sætte gang i første fase af en større udviklingsplan.

Forstander Torben Vind Rasmus-sen og forretningsfører Erik Kjærsgaard oplyser, at der er behov for udvikling. Skolens180 sengepladser er alle i brug, og tilmeldinger til de kommende år, viser større efterspørgsel, Der er således grundlag for vækst, hvilket konkret be-tyder, at der i år bygges et nyt spisehus, og derefter projekteres en ny elev- og undervisningsfløj.

Teater ind på efterskole

Det århusianske Teater Fluks ryk-kede først i marts ind på Efterskolen for Scenekunst. Teateret arbejder på en forestilling og ifølge Århus Onsdag fik efterskolens elever mulighed for på tætteste hold at overvære og deltage i flere at prøverne, samt se forestillingens prøvevisningerne.

»Det er virkeligt sundt for vores elever at møde kunstnere fra den virkelige ver-den, og se hvordan man laver teater i en professionel setting. Vi vil på Eftersko-len for Scenekunst gerne arbejde sam-men med det professionelle netværk, som vi gerne selv vil levere til og profitere af,« siger forstander Heine Boe til det århusianske medie.


Rundt om folk

Rundt om folkJobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til [email protected]

Musik til demokratiet

Når Demokratifestivalen i Ollerup løber af stablen I forbindelse med grund-lovsdag, arrangeres der en stor gratis koncert. Hovednavnene er nu på plads, og de mange gæster kan glæde sig til at høre pigerne fra Tøsedrengene, Jimmy Colding og rapgruppen Holmen Hust-lers. Koncerten foregår lørdag d. 4 juni og festivalen fortsætter dagen efter.

De fire frie skoler i Ollerup arrangerer festivalen og glæder sig over den store opbakning.

»Vi er meget glade for den store opbak-ning. Sidste år deltog 5000 mennekser i festivalen. Vi håber at mindst lige så mange vil møde op i år,« siger forstander på Ollerup Efterskole Jesper Vognsgaard.

31unge tilbragte ifølge Ugeavisen Ringkø-bing en weekend på den internationale efterskole i Vedersø. The International starter først efter sommerferien, men en del af de kommende elever fik her en mulighed for at se deres kommende skole og for at få en forsmag på de faglige og sociale udfordringer, der venter dem. Afdelingsleder Alex Mason fortæller, at skolen får plads til 72 elever, og at der på nuværende tidspunkt er 50 elever tilmeldt til det kommende år.

Skolen tiltrækker danske elever, der gerne vil udfordres på en skole, hvor alt foregår på engelsk. Danske unge, der bor i udlandet og gerne vil hjem og prøve ef-terskoleformen. Og internationale elever. En af disse er Katarina Bogdanovic, der kommer fra Kroatien.

»Jeg vil gerne prøve noget udenfor mit eget land, og så fandt min far dette på internettet. Jeg kender ikke meget til Danmark, her er meget fladt og grønt,« siger hun.

Frøslevlejrens Efter-skole har ansat An-nemette Hess som ny forstander. Ud af et større ansøgerfelt valgte bestyrelsen at ansætte en intern ansøger. Annemette

Hess er uddannet musiklærer fra UC Syd i Haderslev i 2005. Hun har siden 2009 været ansat på efterskolen og siden 1. de-cember 2015 fungeret som konstitueret afdelingsleder. Sideløbende med hendes virke på efterskolen har hun optrådt som sangsolist og i showbandet Night Affair.

Levring Efterskole fejrer torsdag den 21. april 2016, at forstander Svend Hagelskjær kan se tilbage på 25 år i efterskoleverdenen og samtidig fejrer

sin 50-års fødselsdag. Det sker ved en reception på Levring Efterskole.

63-årige Henning Christiansen, Hellebjerg Idrætsefterskole, har efter 27 år som forstander besluttet at gå på pension sammen med sin hustru Bente, der også er ansat på skolen. De stopper 1. august.

På Bramming Gym-nastik- og Idrætsef-terskole er ledel-sen udvidet med Jacob Lauritzen som pædagogisk afdelingsleder. Han har været lærer på

skolen siden 2005 og har de seneste år gennemført en pædagogisk diplomud-danelse.

Henrik Hartvig er stoppet på Viby Efterskole efter gensidig aftale med bestyrelsen. Årsagen begrundes i en pressemeddelelse med uenighed om den pædagogiske linje. Viceforstander Kari Holm er konstitueret som forstander. Skolen søger iøjeblikket efter en ny forstander.

Margrethe Kjell-berg stopper efter 19 år som forstan-der på Bornholms Efterskole, da hun har søgt nye udfor-dringer og tiltræder i en lederfunktion

hos Dansk Røde Kors.

Aabybro IF og Aabybro Efterskole ønsker begge en kunstgræsbane på det lokale stadion. Efterskolen der har 100 elever på fodboldlinjen lejer allerede nu kunstgræsbaner andre steder og ser gerne en lokal bane.

»Vi skal altid have det mest tidssvarende tilbud til vores elever,« siger efterskolefor-stander Thorsten Matthiesen.

Skolen må dog ifølge Nordjyske Stiftsti-dende ikke eje en del af banen, men bliver

i stedet en del af finansieringen ved at leje sig ind på banen.

Idrætsforeningen skyder penge i pro-jektet og resten skal findes ved at søge fonde. Og så håber man på opbakning fra lokale erhvervsdrivende og borgere.

»Vi vil sælge en slags folkeaktier i banen. Der bliver tale om et lille beløb. Eksempel-vis 100 til 200 kroner for en kvadratmeter af banen,« siger formand for Aabybro IF, Bent Mygind.

Folkeaktier skal give kunstgræsbane


Efterskoleophold giver adgang til tyske gymnasier

Tilbyder pause fra meningsløsheden

Vostrup Efterskoles hold 2 opfører en nyskrevet absurd tragikomedie skrevet af dramaturg og teaterlærer Jeppe KS Due. Forestillingen er en hektisk jagt på udfri-else fra meningsløsheden, og der gribes efter holdepunkter i brokker fra Biblen og Dante, som mixes med naturvidenskab og østerlandsk filosofi i dette humoristi-ske drama på liv og død. I forestillingen, der hedder Monumentum, er en gruppe mennesker, som ikke har noget tilfælles, fanget i et lukket rum og søger febrilsk en udvej. Musikken er komponeret og arran-geret af holdets elever i samarbejde med musiklærer Kield Frithiof Andersson, men også gamle klassikere som Vera Lynns ”We’ll meet again” anslår en ironisk undertone i stykket.

Vostrup Efterskole slår dørene op for publikum midt i marts og tilbyder her en kort pause fra den sugende fornem-melse af meningsløshed.

Dørene åbnes for de lokale

Kongensgaard Efterskole i Nørre Nis-sum inviterede ifølge Lokalavisen Lemvig interesserede lokale til et fællesmøde først i marts. Målet var at skabe viden og interesse om skolens arbejde med de unge. Skolen har fokus på inklusion, socialt ansvar og bæredygtighed. Delta-gerne blev bespist, deltog i fællessangen og fik en rundvisning på skolen. Der blev også tid til at orientere om byggeriet af en ny bevægelseshal.

Gymnastik samarbejde

Sorø Gymnastikefterskole og Gym-nastikefterskolen Stevns er gået sam-men med GymDanmark om at arran-gere og afvikle et stort gymnastikshow. Gymnastikkabalen hedder showet, der løber af stablen i Brøndbyhallen først i april. Showet skal vise mangfoldigheden i dansk gymnastik. Tilskuerne vil således kunne opleve enkeltmandspræstationer, små hold der arbejder med forskellige discipliner, og efterskolernes store hold der både springer og arbejder rytmisk.

Fremover kan elever, der stammer fra og bor syd for grænser og har valgt at tage et år på en dansk efterskole, få adgang til et gymnasium i Slesvig-Holsten ved at tage den danske FS10 afgangsprøve.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig betegner det som intet mindre end et gennembrud. Flere års usikkerhed for de elever, der har valgt en dansk efterskole er med den nye aftale fjernet.

»Det skaber retssikkerhed og betyder, at eleverne og deres forældre nu præ-cist ved, hvad der kræves, for at de kan fortsætte i 11. klasse på Duborg-Skolen eller A. P. Møller Skolen,« udtaler lederen af Skoleforeningens gymnasiekontor, Olaf Runz.

Tidligere har det været muligt for rekto-rerne på gymnasierne at vurdere hver en-kelte elev individuelt. Men med ændringer i en forordning på gymnasieområdet var dette ikke mere muligt.

»Vi gjorde undervisningsministeren opmærksom på, at ændringerne får store konsekvenser for de elever, der tager på efterskole i 10. klasse. De havde alle sam-men mistet et år,« siger Olaf Runz.

Ny ordningEn konstruktivt dialog mellem skolefor-eningen og ministeriet har nu ført til den nye ordning. For at få adgang til et gymnasium skal

følgende være opfyldt:• Den danske efterskole skal være statslig

anerkendt og være berettiget til at gen-nemføre den udvidede afgangsprøve.

• Eleven skal inklusive efterskoleopholdet have gennemført ti års sammenhæn-gende skolegang.

• FS10-eksamen skal mindst indeholde fagene matematik, fysik/ kemi og to sprogfag.

• Der gælder de samme krav til karakterer som i Slesvig-Holsten. Man må i efter-skolens afgangsprøve kun have et fag med en karakter der er dårligere end »befriedigend« på MSA-niveau (Mittlerer Schulabschluss), svarende til den dan-ske karakter 02.

Håber at flere tyske unge tager et efterskoleårFormand for Sønderjydsk Skoleforening Peder Moltesen Ravn håber, at den ny ordning vil betyde, at flere unge fra det danske mindretal får lyst til at tage et år på en efterskole i Danmark og derved få styrket deres egen personlige udvikling og relationerne til danske unge.

»Det er glædeligt, at der nu er skabt klarhed, så de unge og deres forældre kan forholde sig til et muligt efterskoleophold i Danmark uden risiko for, at det bliver til et ”sabbatår”,« skriver han i et læserbrev i Flensborg Avis.



TAG KREATIVITETEN TIL NYE HØJDER

Kom til iPad inspirationsdag med fokus på faglighed,kreativitet, læringsmål og samarbejde.

Mød en række dygtige praktikere og eksperter, der givereksempler fra deres dagligdag på, hvordan arbejdet mediPad har åbnet for helt nye muligheder for at rammesætte

og understøtte elevernes læringsprocesser.

www.tilmeld.dk/edutour2016

iPad inspirationsdage med fokus på kreativitet,faglighed, mobilitet og samarbejde.

Globalt 5 hurtige

?: Har Danmark et potentiale for at eksportere ud-dannelse

Helt afgjort. I for eksempel Kina, Indien og Indonesien har de et skrigende behov for uddannelse. De højere uddannel-ser kan de måske godt selv klare, men omkring den bredere uddannelse mangler de både erfaringer og ekspertise. Og der kan vi komme ind i billedet. Vi har 200 års erfaring med at skabe mennesker gennem vores uddannelsessystem, kre-ative mennesker der tænker selv. Og det er det, der er brug for i fremtiden. Men vi skal ville det. Der er ikke nogen, der kommer og spørger os. Bolden ligger hos os. Vi kan, men kun hvis vi vil. Vi kan eksportere vores opsamlede viden og bru-ge pengene til at videreudvikle vores uddannelsessystem.

?: Hvad skal der til, for at det kan lykkesMange lande kæmper med en skævhed mellem udbuddet af uddannelse og efterspørgslen på uddannet arbejdskraft. Når det sker, og USA er et eksempel, forvrider det uddannel-sesstrukturen, og det skaber stigende økonomisk ulighed i samfundet og deraf følgende sociale spændinger. Det skal vi undgå. Vi skal i stedet kombinere udbud og efterspørgsel, så vi skaber en social kontrakt mellem samfund, erhvervsliv og uddannelsessektor. En kontrakt der indebærer en forstå-else af, hvordan man skal finansiere uddannelse, og hvor-dan indtægterne ved uddannelseseksport skal fordeles. Til en start skal vi stille finansielle ressourcer til rådighed. Vi skal kende vores muligheder og opsøge markederne. Vi skal

opdyrke samarbejder og åbne os mod verden. Tro på os selv og have tillid til, at det kan lykkes. Og vi skal ikke være bange for globaliseringen.

?: Hvad er det, der er så unikt, at vi kan sælge detVi skaber mennesker i vores uddannelsessystem. Men-nesker der kan tænke selv, tage initiativer på egen hånd og indgå i et samarbejde med andre. Vi har en enestående kom-bination af individualisme, kreativitet og holdsamarbejde. Vi har oparbejdet en pædagogik, der harmonerer med det at skabe mennesker. Det kan ikke bare lige kopieres. Det er et resultat af vores historie. Og det er noget, der efterspørges.

?: Hvad er baggrunden for, at vi nu har disse mulig-heder

Det handler om et skift i undervisningen og menneskefor-ståelsen. I dag har pensum og paratviden ikke den samme betydning som tidligere. Der er ikke længere kun et svar på et spørgsmål. Vi skal i højere grad søge muligheder og se sammenhænge. Eleverne svarer ikke kun på spørgsmål fra læreren, men stiller selv spørgsmål. Hvor der tidligere krævedes dialog skal vi nu anvende det, jeg kalder multilog. Vi skal kunne flere ting på en gang. Samarbejde bliver vigti-gere og vigtigere. Digitaliseringen har medført en form for afhumanisering, fordi mennesker ikke mere har så meget kontakt med andre mennesker, og der er behov for en pæda-gogik, som lærer mennesker at være sammen. Og sådan en har vi i Danmark.

?: Hvilken rolle spiller efterskolerne i den sammen-hæng

Efterskolerne skaber jo netop mennesker. Har fokus på den enkeltes udvikling, på det kreative og på holdsamarbejdet. Efterskolerne giver de unge, hvad jeg vil kalde en tænke-pause, hvor de udvikler sig og finder ud af, hvad de vil. Bliver parate til at tage den uddannelse, der passer til deres evner.På langt sigt bør efterskolerne tiltrække unge fra andre lan-de. Der kan være sprog, kultur og andet, som aktuelt står i vejen for, at det kan ske, men ambitionen bør man holde fast i. Når det lykkes, vil det give unge fra andre lande mulighed for at lære og forstå, hvordan det er vi skaber mennesker i vores uddannelsessystem. En viden de vil tage med hjem, og en viden der vil skabe positive billeder af Danmark og måske føre til yderligere samarbejde.

Professor Jørgen Ørstrøm Møller er tidli-gere departementschef i Udenrigsministe-riet og Danmarks ambassadør i Singapore og Brunei 1997-2005 samt Australien og New Zealand 2002-2005. Siden 2005 har han været seniorforsker ved Institut for Sydøstasiatiske studier i Singapore. Han er adjungeret professor ved CBS og ved Singapore Management University, æresa-lumnus Københavns Universitet og forfat-ter til en lang række bøger.

Danmark har et unikt potentiale for uddannelseseksport


Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoeas.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOKfacebook.com/thorsoeas

DET HANDLER OM,AT SKABE RAMMERDET HANDLER OM,AT SKABE PLADSDET HANDLER OM,AT SKABE NÆRVÆRDET HANDLER OM,AT SKABE TRYGHEDDET HANDLER OM,AT SKABE ET HJEM

En ny måde at tænke værelser på ser lyset.

Vores nye koncept, Living, bygger på mange års erfaring og indblik i de krav, som stilles til funktionelle og fleksible værelser. Senge-, opbevarings- og arbejdsplads har altid været de primære parametre for et komplet værelse, men stadig flere parametre kommer til og udfordrer den traditionelle tankegang. Living tager udfordringen op!

Design: Thorsø

thEftf_2_B_kant.indd 1 07/03/16 13.11

9. klasseEfetrskoleLIV

med klassens timer, ryddet det og over-ladt timerne til lærerne, som så place-rer dem, hvor det giver mest mening i forhold til det projekt, de har gang i,« siger forstander Thomas Petersen og forklarer, at Efterskoleforeningens ud-viklingsprojekt viste sig som en oplagt mulighed, da skolen netop var i gang med at diskutere, hvordan man kunne gøre 9. klasse lige så interessant som 10 klasses tilbuddet.

»På en pædagogiske weekend havde vi fokus på, hvordan vi kunne gøre 9. klasse mere attraktiv. Skabe større sammenhæng for eleverne, skabe mere rum til det kreative, være færre lærere og dermed skabe mere ro, samt sikre et øget fokus på klassens trivsel,« siger læ-rer Tracey Bailey og fortæller, at projek-tet allerede ser ud til at være en succes.

Succes»I vores fokusgruppeinterviews peger eleverne på, at der er sammenhæng i det, de laver. De fortæller for eksempel, at de kan trække ting fra et fag med over i et andet,« siger viceforstander Peter Aagaard Johnsen. Den nyeste Undervis-ningsmiljøundersøgelsen ser desuden ud til at pege i den rigtige retning. Den viser klar fremgang på alle parametre for 9. klassen.

»Man kan selvfølgelig ikke sammen-ligne direkte, da det er nye elever, men for mig at se er det et udtryk for, at vi

Som så mange andre har eleverne i Ve-sterdal Efterskoles 9. klasse et skoleske-ma. Som overskrift på det aktuelle skema står der Identitet og Ungdomskultur og ellers kun lærerinitialer - ingen fag. Den-ne tirsdag formiddag i januar dækker ini-tialerne RS over Rikke Friis Skov. Hun er dansklærer, og eleverne skal i gang med at skrive et essay med udgangspunkt i te-maet; Identitet og Ungdomskultur, som der er blevet arbejdet med i næsten alle klassens timer siden nytår.

»Fordi vi arbejder i projekter, kan eleverne, når de skal skrive deres essay, trække på en masse viden, som de har fået i de andre fag. På den måde oplever de, at der er sammenhæng i det, de læ-rer,« siger hun og forklarer, at netop det, at eleverne oplever større sammenhæng i det, de lærer, er et vigtigt mål i skolens udviklingsarbejde omkring 9. klasse.

Sammenhæng for eleverneVesterdal Efterskole deltager nemlig i Efterskoleforeningens udviklings- og forskningsprojekt, ”9. klasse på efter-skole”, og arbejder i den forbindelse med projektorganiseret undervisning.

»Vi har i planlægningen lagt et skema

UDVIKLING

Mere sammenhæng gavner 9. klasse

Vesterdal Efterskole ønsker at gøre 9. og 10. klasse lige attraktive. Skolen deltager derfor i Efterskoleforenin-gens udviklingsarbejde om 9. klasse. Man har fokus på at

skabe et trygt læringsmiljø og arbejder projektorganiseret. Det vil skabe sammenhæng i elevernes læring, og fagligheden vil blive styrket. Det ser ud til, at man er godt på vej

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

Vesterdal EfterskoleMusisk/kreativ skole med valgfag indenfor musik, skuespil & drama, film & medie, kunst & design samt idræt. Skolen har plads til 114 elever fordelt på 9. og 10. klasse.

I vores fokusgruppeinterviews

peger eleverne på, at der er sammenhæng i det, de laver. De fortæller

for eksempel, at de kan trække ting fra et fag

med over i et andet.

Peter Aagaard Johnsen


9. klasse på efterskoleEfterskoleforeningen ønsker at udvikle og styrke 9. klasse på efter-skoler med henblik på at forbedre 9. klasseelevernes overgang til og gennemførelse af ungdomsud-dannelse.

9. klassesprojektet skal på den baggrund dels skabe vidensgrund-lag om efterskolernes aktuelle rammer og tiltag i arbejdet med 9. klasse og dels igangsætte et antal uddannelseseksperimenter med henblik på at skabe og vurdere nye tiltag og pædagogiske handlemu-ligheder i arbejdet med 9. klasse på efterskolerne.

12 efterskoler deltager i udvik-lingsarbejdet, der har fokus på fem områder:• Efterskolernesudnyttelseafsin

status som fri skole• Udviklingaflærer-elevrelationen• Udviklingaffællesskaber• Ungemedsærligeudfordringer• Overgangmellemefterskoleog

ungdomsuddannelse

De 12 deltagende efterskoler er:Askov Efterskole, Brejninggaard Efterskole, Ollerup Efterskole, Osted Fri- og Efterskole, Faarevejle Fri- og Efterskole, Fa-aborgegnens Efterskole, Ladelund Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole, Ågaard Efterskole, Vandel Efterskole, Vesterdal Efterskole og Bjergsnæs Efterskole.

er på rette vej,« siger han og glæder sig over, at lærerne er meget glade for, at ar-bejde i 9. klasse.

»Tidligere havde det ikke den samme status at undervise 9 klasse, men nu er det blevet attraktivt, fordi det tætte teamsamarbejde er noget, de fleste ger-ne vil,« siger han.

Udvidet teamsamarbejde»Teamsamarbejdet er centralt og vores team fungerer rigtig godt. Vi trækker samme vej, møderne er effektive og sy-stematiserede, og der er plads til også lige at vende andre ting, der optager os,« siger Tracey Bailey og fortæller, at man taler sammen i løbet af skoledagen, når det kan lade sig gøre, og mindst en gang om måneden har man et større møde.

»Vi er udfordret på at finde tid til at mødes, og da det hele er nyt, kræver det jo tid,« siger hun og forventer, at det vil blive lettere i det kommende skoleår.

»Men vi finder også tiden i år. Vi vil jo alle det her og kan se en masse fordele ved at arbejde på denne måde,« siger hun.

Plads til det kreativeEn af fordelene ved det projektorgani-serede er, at man kan effektivisere dele

af undervisningen. Hvis dansklæreren for eksempel underviser i tekstanalyse, behøver engelsk og tysklæreren ikke gøre det samme, men kan i stedet lade eleverne selv skrive digte.

»På den måde skaber vi rum til også at fokusere på mere kreative tilgange til fagene,« siger Tracey Bailey. De fleste projekter er da også blevet afsluttet med en eller anden form for kreativt pro-dukt. Eleverne har eksempelvis arran-geret en cafeaften med digtoplæsning, og i forbindelse med et projekt om krig og konflikt fremstillede de i grupper kasser, der illustrerede noget af det, de havde lært.

»Vi kan se, at det kreative kvalificerer undervisningen, motiverer de unge og dermed øger deres udbytte af undervis-ningen,« siger Tracey Bailey.

Amalie Olofsson Pedersen, der er elev i 9. klasse er rigtig glad for, at det krea-tive er en del af undervisningen.

»Det gør det sjovere at arbejde med emnerne og motiverer i hvert fald mig, og så føler jeg, at jeg lærer mere fagligt,« siger hun.

Fagligt fokus»Vi ønsker at styrke fagligheden i det, vi

Mere sammenhæng gavner 9. klasse

Lærerne har gjort rigtig meget for, at vi skal føle os trygge i klassen. Vi lagde for eksempel ud med en fælles tur kun for 9. klasse til Æbleø, fortæller Amalie Olofsson Pedersen. Det er fedt, at vi nu har en klas-se, hvor man godt kan sige noget forkert, uden at de andre griner.

•


9. klasseEfetrskoleLIV

hvor der er plads til også at fejle, er en forudsætning.

»Vi har gjort og gør meget for at skabe et trygt læringsmiljø,« siger Tracey Bailey. Hun tror, at det tætte teamsamarbejde også er med til at kvalificere den del af projektet.

»Som fagteam italesætter vi både det faglige og dannelsesde-len, på den måde bliver der større opmærksomhed på, hvordan den

enkelte elev trives, og vi kan høre på eleverne og se på deres karakterer, at det fungerer,« siger hun og fortæller, at det har været meget inspirerende at være med i efterskoleforeningens udviklings-projekt.

Fantastisk inspirationEn del af Efterskoleforeningen udvik-lingsprojekt er en række heldagsmøder for de deltagende skoler. For lærerne har målet blandt andet været at kva-lificere deltagernes didaktiske og pæ-dagogiske kompetencer, og lærerne på Vesterdal Efterskole har sat stor pris på arrangementerne.

»Vi har fået nogle utroligt inspireren-de oplæg på kurserne og har virkelig ta-get noget med hjem. Det har været fedt,« siger Tracey Bailey og fortæller, at hun senest har været af sted på en EdCamp - en alternativ og åben konference, hvor indholdet skabes af deltagerne.

»Det var fantastisk, og jeg blev helt høj af at være med,« siger hun og sætter stor pris på den sparring og vidensdeling, som opstår, når man møder lærerne fra de andre skoler.

»Selv om skolerne har forskelligt pej-lemærker, får man meget ud af at høre, hvad de andre arbejder med,« siger hun.

De frie skolers mulighederSkolerne i udviklingsprojektet tager ud-

gangspunkt i fem forskellige pejlemær-ker; udvikling af lærer-elev relationen, udvikling af fællesskaberne, unge med særlige udfordringer, overgange til ung-domsuddannelser og de frie skolers sær-lige muligheder.

»Vores projekt har fokus på de sær-lige muligheder, den frie skole giver,« siger Thomas Petersen. Men han synes, at projektet i lige så høj grad tager fat i nogle af de andre pejlemærker.

laver, og det kan betyde, at der er faglæ-rere, som vurderer, at deres fag ikke skal være del af et konkret projekt,« siger Tracey Bailey. Det har vist sig, at mate-matik ofte kan være svær at få til passe naturligt ind.

»Vi vil helst have alle fag med, men ikke for enhver pris. Eleverne må ikke få en fornemmelse af, at et fag er klistret på projektet,« siger hun og tilføjer, at det faglige har høj prioritet, men at dannel-sesdelen er lige så vigtig, og at de to ting hænger sammen.

Mere end det faglige»Vi vil selvfølgelig gerne løfte eleverne fagligt, men vi vil mere end det,« siger Thomas Petersen og forklarer, at hvis målet udelukkende var, at de unge fik højere karakterer, ville det være en for-holdsvis let sag at undervise målrettet mod afgangsprøverne.

»Men det er jo ikke derfor, vi driver efterskole. Vi vil mere med de unge. Og vi tror på, at hvis vi gennem projektet giver dem en større fornemmelse for sammenhæng i det, de lærer, så vil det smitte af på det faglige udbytte og også på karaktererne,« siger han og peger på, at et trygt og inspirerende læringsmiljø,

Eleverne i 9. klasse får et skema, hvor der kun er læ-rerinitialer på – ingen fag.

Jeg vil meget gerne lave alternative prøver, så de i højere grad end nu afspejler det, vi underviser i.

Rikke Friis Skov

Vi vil selvfølgelig gerne løfte eleverne fagligt,

men vi vil mere end det.

Thomas Petersen

»Vi har for eksempel også fokus på læ-rer-elev relationen og på at udvikle fæl-lesskaberne. For mig er det afgørende, at vi laver en 9. klasse, der er bedre end tidligere, og ikke så meget om det er det ene eller det andet pejlemærke, vi forføl-ger. Men selvfølgelig diskuterer vi, om vi i højere grad kunne udnytte de mulighe-der, vi har som fri skole,« siger han.

Alternative prøverLærere og ledelse har talt en del om at udnytte friheden til at indføre alterna-tive prøveformer for 9. klasse. Ledelsen er nervøs for, om det vil påvirke søg-ningen negativt og usikker på, om det vil beslaglægge for mange ressourcer i forhold til, hvad man kan opnå ved det. Lærerne vil gerne se på, hvilke mulighe-der der er.

»Jeg vil meget gerne lave alternative prøver, så de i højere grad end nu afspej-ler det, vi underviser i,« siger Rikke Fri-is Skov. Hun synes for eksempel, det er træls flere gange om året at skulle bruge


halvanden time på en retstavningstest. Noget hun kun gør, fordi det er det, ele-verne skal til prøve i.

»Det irriterer mig, at det vi laver i den sidste ende skal passe i de kasser, som prøven lægger ned over os. Det ville være federe, hvis det var omvendt,« siger hun og er klar over, at ledelsen er mere usik-ker på, om det er den rigtige vej.

»Det er noget, vi skal diskutere, og hel-digvis er det let at tale med vores ledelse, som støtter op om projektet,« siger hun.

Uændret Ledelsesrolle.»For mig at se stiller 9. klasseprojektet ikke nye og anderledes krav til os som ledelse,« siger Thomas Petersen, der i begyndelsen fandt opdelingen i et le-

Som afslutning på et projekt om krig og konflikt producerede elever-ne i grupper nogle kasser, som gav billeder på, hvad de havde lært. De fleste projekter afsluttes med en eller anden kreativ aktivitet.

delses- og lærerspor unødvendig, men i løbet af projektet har oplevet, at det har givet en god dynamik og kvalificeret dis-kussionerne på skolen.

»Det her er i høj grad et fælles projekt. Vi vil alle have en bedre 9. klasse, og vi ar-bejder konstruktivt og lægger åbent vo-res ideer og holdninger frem,« siger han og vil gerne selv påvirke projektet, så det også har mere fokus på læringsmålstyret undervisning, som han er sikker på kan være med til styrke elevernes læring.

Før og efter test»jeg arbejder ikke systematiseret med læringsmål i min undervisning. Men vi gør det til en vis grad samlet i forhold til emnerne, hvor vi blandt andet laver før

og efter test, så eleverne kan få et billede af, hvad de har lært,« siger Rikke Friis Skov. Hun tænker, at læringsmålstyret undervisning er noget af det, man kan kigge nærmere på næste år, når man er mere på plads med den projektorganise-rede undervisning.

Sebastian Mindorf, der er elev i 9. klasse, synes godt om før og efter te-sten, fordi han på den måde kan se, at han faktisk har lært noget. Han er også glad for at arbejde med projekterne og er sikker på, at de kan være med til, at han klarer sig godt til afgangsprøven.

»Men nogle gange kan man også godt blive lidt træt af alt det gruppearbejde og bare trænge til noget almindelig un-dervisning,« siger han.

Forskel på eleverne»Vi ved jo, at eleverne er forskellige, og at det ikke er alle, der lærer bedst gennem for eksempel gruppearbejde,« siger Rik-ke Friis Skov og forklarer, at det er noget, hun og kollegerne forsøger at tage højde for ved blandt andet at veksle mellem forskellige former for undervisning og ved at tale om, hvad der bedst gavner den enkelte elev. Klassen er desuden indret-tet, så der er mulighed for både at arbejde sammen med andre og for at kunne for-dybe sig uden at blive distraheret.

»Det er vigtigt for os, at alle føler, at der er plads til dem,« siger hun. ●


JURA

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktø[email protected]

Snart to et halvt år efter bortvisnin-gen af det tidligere forstanderpar på Balle Musik- og Idrætsefterskole har Vestre Landsret i Viborg nu sat punk-tum i sagen, og dømt forstanderparret til at betale erstatning til skolen.

Det var tidligere forstander Jan Fredsted, der havde indbragt sagen for landsretten, idet han var uenig dels i bortvisningen og dels i byretsdommens krav om tilbagebetaling af et større be-løb som angiveligt var brugt på private indkøb.

Landsretten stadfæster, at skolens bestyrelse handlede korrekt, da den tilbage i oktober 2013 bortviste forstan-derparret, da der var opstået mistanke om misbrug af skolens midler.

Skolens bestyrelsesformand Dorte Svane Peschardt hæfter sig ved, at for-standerparret har misligholdt deres stilling for at berige sig selv.

En formand for en efterskolebestyrel-se skal være varsom med at sælge kon-sulentydelser til sin egen skole. I hvert fald skal man være helt sikker på præ-misserne.

En retssag har således slået fast, at et konsulenthonorar på godt 95.000 kro-ner skal betales tilbage til Sportsefter-skolen Sine i Løgumkloster.

Det specielle ved sagen er, at der i for-

Bestyrelsesformand måtte ikke sælge konsulentydelser til skolenbindelse med en oprydning i skolens bilag, efter at både forstander René Ja-cobsen og bestyrelsesformand Johan van Putten forlod efterskolen sidste år, er dukket oplysninger frem om, at den daværende forstander havde hyret for-mandens firma, Kapitalbørsen Aps, til at levere en række konsulentopgaver in-den for udvikling, kapitalfremskaffelse og strategi.

Men ifølge rettens afgørelse havde forstanderen ikke bemyndigelse til at indgå aftalen og formanden havde en økonomisk interesse i aftalen og var derfor inhabil. Det er skolens nuværen-de bestyrelse, der har rejst sagen, fordi man ikke kunne stå inde for udgiften.●

Forstanderpar dømt for private indkøbLandsretten har stadfæstet, at bestyrelsen ved Balle Musik- og Idrætsefterskole handlede korrekt, da de borviste forstanderparret i 2013

penge til skolen. Dog er beløbene blevet reduceret en anelse i forhold til Byret-tens dom.

Jan Fredsted skal betale 191.857 kro-ner tilbage til skolen og oven i skal den tidligere forstander sammen med sin hustru, tidligere viceforstander Dor-the Fredsted betale 50.658 kr. Samtidig pålægges det tidligere forstanderpar at betale godt 215.000 kroner i sagsom-kostninger.

Jan Fredsted siger til Efterskolen, at han er uforstående over for landsrettens dom, men naturligvis retter sig efter af-gørelsen.

»Vi kunne ikke løfte bevisbyrden på trods af, at flere tidligere bestyrelses-medlemmer for retten forklarede, at de kendte til en naturaløkonomi i større el-ler mindre omfang. Desværre viste for-klaringerne for retten også, at en række personer med tilknytning til skolen ikke kendte hertil eller længere kunne huske, at naturaløkonomien havde væ-ret nævnt.« ●

Nu har vi rettens ord for, at vi handlede korrekt

ved bortvisningen.

Dorte Svane Peschardt, bestyrelsesfor-mand Balle Musik- og Idrætsefterskole

»Det er uacceptabelt og det glæder os, at bortvisningen var korrekt og at skolen ikke har udvist positivitet i forbindelse med bortvisningen. Det er vigtigt for os som bestyrelse, at vi nu har rettens ord for, at vi handlede korrekt ved bortvis-ningen,« siger Dorte Svane Peschardt.

Landsretten kender lige som Byret-ten det tidligere forstanderpar skyldig i misbrug af skolens midler og stadfæ-ster således, at parret skal tilbagebetale


skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skitu

ren

2017

Sälen fra kr. 1.155 Aurdal fra kr. 1.485 Beitostølen fra kr. 1.455 Spindl fra kr. 1.720 Kreischberg fra kr. 2.145 Saalbach fra kr. 2.450

Sälen

Deltag i konkurrencen

og vind kr. 3.000 til din skole

Pengene kan gå til en DJ til næste elevfest, is til hele skolen

eller noget helt tredje!

Det eneste, I skal gøre, er at lave en kort video fra jeres skolerejse og

sende den ind til os sammen med de 10 bedste billeder fra turen.

Vis os jeres sjove, skøre og skæve stunder fra skolerejsen! Videoen

må vare max. 4 min., og billederne skal være i høj opløsning. Upload

og send hele molevitten via www.wetransfer.com til Unitas Rejser på

mail: [email protected]. Vi udvælger vinderen den sidste uge i marts 2016!

Læs mere på www.unitasrejser.dk/skolerejser

film • redigering • foto • video • klip

HUSK at deltage

I kan nå det endnu...Vinderen udvælges

i den sidste ugei marts

Vejledning

Tre år efter eleverne har forladt Ollerup Efterskole tilbydes de stadig vejledning.

Nogle gange er det sundt at vende tin-gene på hovedet. Det mener forstander på Ollerup Musikefterskole, Jesper Vognsgaard.

»Spørgsmålet er, hvordan vi som ef-terskole kan gøre mest nytte for vores elever. Vi skal selvfølgelig give dem et fantastisk efterskoleår, men vi skal sørme også hjælpe dem til at komme godt igennem deres videre uddannelse. Derfor ser vi heller ikke os selv som af-slutningen på børneskolen, men begyn-delsen på ungdomsuddannelsen,« siger han.

Idéen til den forlængede vejledning opstod, da Jesper Vognsgaard og efter-skolens vejleder, Rie Kofoed, satte sig sammen for at finde frem til en måde at hjælpe flere af deres elever igennem ungdomsuddannelsen.

»Vi kunne se, at de unge mennesker

manglede noget tryghed. De anede ikke, hvor de skulle gå hen med deres proble-mer i forhold til den ungdomsuddan-nelse, de havde valgt. I forhold til selve vejledningen, kan jeg jo ikke tilbyde no-get nyt, men det betyder alverden, at de gamle elever kender mig, og jeg kender dem,« siger Rie Kofoed, studievejleder på Ollerup Musikefterskole.

Gør en forskelHun suppleres af Jesper Vognsgaard, der er overbevist om, at den nye vejled-ning gør en forskel.

»Jeg mener klart, at vores vejledning dækker et behov. Gymnasievejlederne gør jo, hvad de kan, men de har bare gan-ske lidt tid til hver enkelt elev. De kan jo aldrig lære dem at kende ligesom Rie, der har haft dem i et helt år. Hun kan meget bedre skabe et godt og fortroligt rum,« siger han.

Det gode og fortrolige rum er dog ikke omkostningsfrit. Til at håndtere det

øgede arbejdspres har Jesper Vognsga-ard valgt at give Rie Kofoed en større pulje timer, som hun selv kan admini-strere.

»Det skal ses som en investering. Mange forældre synes, at det er et sym-patisk initiativ, og derfor betyder det da noget, når de sammen med deres barn skal vælge efterskole. Det er vi da selv-følgelig stolte af,« siger han.

Ries vejledningIfølge Rie Kofoed er der selvfølgelig te-lefonopkald og mails, men langt største-delen af kontakten med de gamle elever foregår via Facebook og chatfunktionen Messenger. Det er der, de unge er i for-vejen.

»Når skoleåret slutter, opretter jeg en Facebookgruppe, der hedder Ries Vej-ledning, som de kan bruge, præcis som de vil. På den måde er de altid i kontakt med mig, og har mig altid lige ved hån-den,« siger hun. ●

Sydfynsk skole forlænger vejledning med tre årEfterskolernes studievejledning stopper normalt, når eleverne har grædt de sidste tårer og sagt farvel. På Ollerup Musikefterskole har man dog valgt at fortsætte vejledningen indtil de gamle elever har gennemført deres ungdomsuddannelse

Tekst: Christian Tegllund, [email protected]


PrøverEvalueringsopgaverTræningsøvelser

Bliv klar til de digitale prøver med Clio Onlines interaktive og

selvrettende opgavesystem

Vælg mellem mere end 1.500 selvrettende opgavesæt til alle kulturfag, naturfag og sprogfag. Du har også mulighed for at skabe dine egneinteraktive opgaver og differentiere opgavesæt fra elev til elev eller ud fra klassens behov. Med Clio Onlines opgavesystem sikres det bedst mulige grundlag for den praktiske prøveforberedelse.

Prøv gratis i 30 dage på clioonline.dk

PRØV GRATIS

FrikvarterLøst og fast

Hemmeligheden ved at kede ligger i at fortælle alt.

Voltaire

Den klassiske sangbog vil i skoleåret 16/17 få en makeover, når der blandt nye og gamle sange bliver gjort plads til, at den enkelte efterskoleelev kan gøre sangbogen personlig med minder og hil-sener fra året. Bag en helt ny Efterskole-sangbog står KFUM og KFUK.

»Vi ved fra de efterskoler, hvor elever-ne har deres egen sangbog, at de tegner og laver kruseduller i den. Det vil vi ger-ne give plads til i Efterskolesangbogen, som på den måde kommer til at fungere som en slags personlig ’mindebog’. Et koncentrat af efterskoleåret,« siger Jør-

gen Kvist, generalsekretær for KFUM og KFUK i Danmark, der står bag udgi-velsen af den nye Efterskolesangbog.

Udover det nye design og udvalg af sange vil Efterskolesangbogen også bli-ve krydret med hilsener fra kendte mu-sikere, der deler minder fra deres eget efterskoleophold eller fra stærke ople-velser med fællessang.

Efterskolerne har aldrig haft deres egen sangbog lige som højskolerne. Men KFUM og KFUK gør nu forsøget, men der er altså ikke tale om en officiel sangbog med skoleformens forening som udgiver.

Efterskolesangbog//præsentation//2016 © KFUM og KFUK i Danmark.

Et stort flertal af de idrætslærere, der har ført elever op til den nye 9. klasses-prøve i idræt, er positivt stemt over for prøven. Med folkeskolereformen blev idræt et prøvefag, og i sommeren 2015 stod de første elever klar i idræts-hallen til at imponere censor med deres kunnen. Erfarin-gerne fra de første prøver er nu samlet i en ny publi-kation, som det nationa-le videncenter KOSMOS, Forsknings- og Innovati-onscenter for Idræt, Be-vægelse og Læring og VIA University College står bag.

»Idrætsfaget har ligesom andre fag nogle konkrete faglige mål, og eleverne skal tilegne sig færdigheder og kompe-tencer, som de kan bruge videre i livet. Derfor er det vigtigt, at vi følger 9. klas-

sesprøven i idræt allerede fra dens første år, så skolerne

hele tiden har redska-berne til at sikre, at

prøven er tilrettelagt på den bedst tæn-kelige måde til gavn for eleverne og deres

læring,« siger Anders Halling fra VIA Uni-

versity College.

Turboforløb kan gøre svage elever uddannelsesparate

Efterskoleelever får en ny sangbog

En uge eller to med intensiv læring langt væk fra hverdagen kan være med til at styrke skoleelevers udvikling. Det viser et nyt litteraturstudie udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannel-sesforskning, Aarhus Universitet, for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Generelt tegner der sig et billede af, at de intensive læringsforløb har en positiv effekt, fortæller lektor ved Aarhus Uni-versitet Camilla Brørup Dyssegaard, der sammen med tre medarbejdere fra Clearinghouse står bag undersøgelsen.

»På tværs af studierne tegner der sig et billede af, at det er særlig væsentligt, at undervisningen er tilpasset den en-kelte elevs behov. Det gælder både med henblik på at løfte det faglige niveau og skabe øget trivsel og motivation i for-hold til skolearbejdet,« fortæller Camil-la Brørup Dyssegaard.

Ny prøve i idræt får store roser


Har jeres skole lyst til at styrke den internationale dimension af undervis-ningen, åbne jeres elevers horisonter for fremmede kulturer og tankegange og samtidig styrke deres fremmed-sprogskundskaber? AIESEC og Ef-terskoleforeningen har igennem det sidste halve årti samarbejdet om netop sådan et projekt, der giver jer mulighed for at invitere unge frivillige til jeres efterskole.

Projektet går ud på at bringe unge studerende fra hele verden som frivil-lige til danske efterskoler i to måneder. Disse studerende er kulturelle ambas-sadører, der kan deltage i forskellige undervisningsaktiviteter. De deler hi-

storier og erfaringer fra deres hjem-lande og bringer nye perspektiver og synsvinkler til eleverne. Mange af de frivillige har desuden også baggrund indenfor kreative, sportslige eller aka-demiske fag, hvilket giver mulighed for at integrere dem i undervisningen på mange spændende måder.

- er tilstede i over 126 lande og er med over 70.000 medlemmer verdens stør-ste frivillige organisation for univer-sitetsstuderende. Organisationen har eksisteret i Danmark siden 1948, og er til stede på alle de store universiteter i landet.

Med projektet ”School for Life” kan du i løbet af september 2016 blive ud-vekslingslærer og vært for en ghanesisk kollega i to uger og efterfølgende komme på en rejse til det nordlige Ghana. På rej-sen vil du komme tæt på befolkningen og se nærmere på skoleforhold og un-dervisning i landet.

Organisationen ”Ghana Venskabs-grupperne i Danmark” søger fire dan-ske lærere, som kan være værter for fire ghanesiske lærere, der kommer til Danmark den 15. september 2016. Hvis du kan give en ghanesisk lærer indsigt i ”den danske skole”, navigere i uforud-sigelige situationer og betale rejsen og personlige udgifter selv, er det bare med at få sendt din ansøgning afsted.

Du finder flere oplysninger om orga-nisationen samt ansøgningsskema på: w w w.ghanavenskabsgrupperne.dk/program/uddannelse/laererudveks-ling/

Solskin og lynTidligere forstander for Egå Ung-domshøjskole og Nordjyllands Idræts-højskole og formand for Højskolefor-eningen, Louis Mogensen, har udgivet bogen ‘Solskin og lyn’ om, hvor højsko-len kommer fra, hvor den skal hen og hvorfor den er blevet, som den er. Det er en lille velskrevet bog, som har karakter af en essaysamling, der henvender sig til højskole- og efterskolefolk.

Bogens 96 sider indeholder en række væsentlige pointer, sammenhænge og modne synspunkter fremlagt af en overordentlig erfaren mand. Det er en erindringsbog, som er meget virke-lighedsnær, og som baserer sig på de erfaringer og udfordringer, som skole-formen giver. Den giver et humoristisk indblik bag kulisserne i skolernes møde med den ministerielle tænkning. En bog med refleksioner og anbefalinger i øjen-højde – ret så ulig, hvad der kendetegner mange andre publikationer om højsko-len.

Louis Mogensen: Solskin og lyn, 96 si-der, kr. 125, fra www.getalive.dk

AIESEC frivillige: Bring verden til din efterskole

Hvordan fungerer det?• Den frivillige er pa skolen fra søn-

dag den 23. oktober til torsdag den 15. december 2016.

• Prisen for deltagelse er 5.000 kr. + moms per frivillig. Desuden skal i sørge for kost og logi samt trans-port til og fra Købehavn for de fri-villige.

• For mere info kontakt Egil Andreu Gras på [email protected]

• For tilmeldelse kontakt Jakob Clau-sager Jensen senest 1. april 2016 på [email protected]

Få indsigt og en oplevelse for livet

Fordi det går dårligt i det faglige, er det langt fra altid, at mere ”faglighed” er løsningen. Løsningen ligger nogle gange et helt andet sted. Mark Jensen, formand, UU Danmark.


http://www.getalive.dk

Efterskole foreningens årsmøde2016

ÅrsmødereportageTekst: Mette Hilden, Svend Krogsgaard Jensen og

Torben Elsig-Pedersen

Fotot: Jens Thimm Valsted

2016Årsmøde

Socialt charter. Skolernes frihed. Ka-rakterdannelse. Uledsagede flygtnin-gebørn på efterskole. Det var nogle af temaerne, da 1000 efterskolefolk var samlet til Efterskoleforeningens års-møde første weekend i marts. På de følgende sider kan du læse reportager og se billeder fra mødet.


Konkurrencestatens krav om konti-nuerlig effektivitet, hvor mennesket er gjort til et lille tandhjul i en stor og alt-ædende maskine i vækstens ubarmhjer-tige navn, er ikke et scenarie, der væk-ker jubel eller har mange tilhængere i efterskoleverdenen.

I sin formandsberetning gik Troels Borring imod den tankegang, at unge kan styres til at vælge ud fra, hvad der er rigtigt i et konkurrenceperspektiv.

»De unge vælger selv, uanset hvor mange arbejdsgrupper der nedsættes for at styre dem. Og det er godt, at man ikke sådan kan styre de unge. Børn og unge er ikke maskiner, der skal sendes rundt i manegen som en flok kvæg. Vi er grundlæggende ikke sat i verden for fag, men for at blive selvstændige borgere, der kan bidrage til samfundet, og for at vi kan ruste os til, at vi kan holde ud

Tal konkurrencestaten midt imod

at være sammen med os selv, men også med andre.«

Modstanden mod at lade konkur-rencestatens tænkning påvirke hele samfundsudviklingen gav umiddelbart gehør hos forstander Thomas Stapel Melaner fra Lunderskov Efterskole, der gik på talerstolen med sin støtte. Han advarerede imod, at konkurrence-statslogikken også får indflydelse, når der skal forhandles ny efterskolelov.

»Konkurrencestaten fylder meget på Christiansborg, så jeg kan frygte, at den tænkning flyder sammen en ny efter-skolelov. Men det vil jeg gerne advare imod,« sagde Thomas Melander.

Konkurrencestaten er et borgersyn, som netop efterskolerne bør bekæmpe med alle midler, mener den sydjyske forstander.

»Mennesker har både brug for noget

at leve af og også noget at leve for. Det har aldrig været mere vanskelig at blive menneske end i dag, men det ligger i efterskolernes dna, at vi har god forståelse for, hvordan man gør det. Derfor er det godt, at bestyrel-sen er i god dialog med Christianborg om, hvilket uddannelsessystem, vi skal have,« sagde Thomas Melander.

Troels Borring tegnede et billede af unge i hamsterhjul, der buldrer af sted, fordi kravet fra omgivelserne er, at de skal skynde sig mest muligt.

»Scenariet er, at de unge skal hurtigt ud at deltage i konkurrencen med kine-serne – velvidende at ingen af os ønsker et samfundssystem som dem. Men ef-terskolens hensigt strækker sig meget længere end til faglighed og tunnelsyn og hvilken ungdomsuddannelse, de nu skal vælge.« ●

Konkurrencestaten er et vilkår og står ikke

umiddelbart til at ændre. I stedet kan unge ændre på, hvor meget de lader

konkurrencestatslogikkerne fylde i deres eget liv. Sådan

udtrykker 30-årig forfatter og filosof Olav Hesseldahl

sig. Fremtidsgenerationen må sige fra og sætte 100.000

små revolutioner i gang og skabe et modspil til

konkurrencestaten.

Troels Borring i formandsberetningen


2016Årsmøde

Alle synes enige om, at efterskolerne har en social forpligtelse. Men årsmø-dedebatten viste også, at der skal en grad af frihed til, for at skolerne går hel-hjertet ind i opgaven. Derfor blev ordet ”skal” ændret til ”vil”, før forsamlingen næsten enstemmigt kunne vedtage det sociale charter. Et charter der forpligter eftersolerne til at redegøre for tiltag, der dæmmer op for de sociale, økonomiske og kulturelle årsager til, at en række unge ikke har mulighed for at komme på efterskole.

Den sociale forpligtelse fik opbakning fra stort set alle på talerstolen i den godt en time lange debat.

»Det er en drøm, der går i opfyldelse, når vi nu kan samles om at kæmpe for de svage. Men der siges ”skal” for mange gange i forslaget, og desuden bryder jeg mig ikke om, at vi overhovedet er nødt til at indgå en traktat med hinanden, for at der sker noget på det her område,«

sagde Anne Fabiansen, forstander på Tølløse Slots Efterskole.

Samme tone slog Svend Hagelskjær, forstander på Levring Efterskole, an.

»Ordet ”skal” indgår for mange gange, jeg synes tilliden bliver sat ud af kraft med det her, selvom jeg er enig i målet. Jeg kan være bange for, om næste træk bliver, at revisoren skal tjekke, om vi op-fylder kravene, for så er det reelt endnu en administrativ opgave, vi pålægger os selv,« sagde han.

Forudsætning for tilskudEfterskoleforeningens tidligere sekre-tariatsleder, Sophus Bang Nielsen øn-skede modsat at gå et skridt videre, fordi han mente, at erfaringen viser, at hen-sigtserklæringer ikke flytter nok.

»Jeg tilhører den lille minoritet, der mener, at man burde gøre det til en tilskudsbetingelse, at skolen opfylder sine sociale betingelser. Men det kan

Frihedsidealer hevet frem i debat om social forpligtelseMarkant opbakning til charter som forpligter efterskolerne til at tage større socialt ansvar. Men timelang debat viste, at frihedsidealerne er intakte, så der måtte en lille justering til, før forslaget kom til afstemning

De unge bliver motiverede ved at beskæftige sig med et fagområde, de er dygtige til. Det er en udbredt misforståelse,

at talentudvikling og profilskoler kun

gavner de stærkeste elever. Mange af f.eks.

efterskolens kreative fag giver bogligt svage elever

et tiltrængt løft i deres selvtillid.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen


vi nok ikke blive enige om. Men jeg har ofte hørt velvilje i taler på vores møder, men på integrationsområdet må vi sige, at velvilje endnu ikke har ført os langt nok,« sagde Sophus Bang Nielsen, som roste bestyrelsen for at konkretisere efterskolernes sociale ansvar i et nyt charter.

Også Thomas Melander fra Lunder-skov Efterskole så gerne nogle faste for-pligtelser.

»Det har taget lang tid at nå her til. Jeg synes, vi skal sætte nogle opgaver op, som vi ”skal” påtage os, for ellers er jeg bange for, at andre kommer og pålægger os dem,« sagde han.

Kontakt til KLForstander Ole Vind fra Flemming Ef-terskole, kaldte forslaget om socialt charter en både fantastisk idé og poli-tisk korrekt. Men han mente også, at ud-fordringen er større.

»Som udvalgsformand i en kommune ved jeg, at der ikke er en økonomisk bar-riere for børnene fra lavindkomstfami-lierne, for det er dem, vi bruger rigtig mange penge på i kommunerne. Det er andre årsager end økonomien, der gør, at de ikke kommer på efterskole. Hvis

vi for alvor skal flytte noget, handler det om, at bestyrelsen etablerer et sam-arbejde med Kommunernes Landsfor-ening, for i dag er den største udfordring alle de ukoordinerede indsatser på ef-terskoler, uu-centre, folkeskoler, hjem-me-hos-ordninger og familieafdelinger, som vi giver til de her børn.«

Kompromis fra bestyrelsenDen intense debat mundede ud i et kom-promisforslag fra Efterskoleforenin-gens bestyrelse, hvor ”skal” blev erstat-tet med ”vil”. Men forpligtelsen forblev den samme.

»Vi vil sikre, at forpligtelsen ikke bli-ver formuleret så rundt, så det løber fra os. Det må ikke blive ligegyldigt,« sagde Torben Vind Rasmussen fra forenin-gens bestyrelse, mens formand Troels Borring mente, at det handler om at tone helt rent flag i det sociale ansvars navn.

»Forslaget minimerer ikke skolernes frihed, tværtimod. Vi skal være stolte over, at vi selv kan sætte retning for det sociale arbejde, før andre kommer og gør det for os. Med en klar forpligtelse er vi fri for at væve rundt i frihed mig her og frihed mig der. Vi kan selv vælge at tage opgaven op os.« ●

Frihedsidealer hevet frem i debat om social forpligtelse Sagt om socialt charter- Dejligt vi nu tør stille krav til hin-anden, for ting kan ikke bare løses ved tillid og frihed. Bestyrelsen skal sætte en retning.Ole Sørensen, Ågård Efterskole

- Det stritter i mig, når vi betaler en formue i kontingent til foreningen, som så bagefter kommer og siger, at jeg skal indordne mig. Forenin-gen skal ikke lægge bånd på os.Rud Nielsen, Hjemly Idrætsefter-skole

Vi diskuterer teknik, men spørgs-målet om et socialt ansvar er ikke teknik, det er politik. Det vil være ærgerligt, hvis der kommer et teknisk nej på en social og politisk udfordring.Christian Hougaard-Jakobsen, Midtsjællands Efterskole


2016Årsmøde


Hvad synes du om "Det sociale charter"

Jeg synes, det er vigtigt, at alle unge har mulighed for at vælge en ef-terskole. Det er ærgerligt, at der er kredse, hvor efterskolen ikke er kendt, eller hvor de unge slet ikke overvejer det som en mulighed. På den måde er det godt, at skoleformen gør opmærksom på, at den vil være for alle. Der ligger også nogle kloge strategiske overvejelser i det, som kan være med til at sikre vores berettigelse på længere sigt.

Efterskolemennesker er jo pæne mennesker, men de gør også langt hen ad vejen, hvad de selv vil. Derfor kan det godt være, at der, når det skal føres ud i livet, er skoler, som finder en måde, hvorpå de kan kringle sig uden om.

Jens LeragerBestyrelsesmedlem, Høng Efterskole

Ann-Kirstin HenriksenLærer, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

?

Det er en god ide, at efterskolerne påtager sig et større socialt an-svar. For det første synes jeg, at efterskolen er et godt værktøj til at arbejde med den sociale integration, men det er også en fordel for den enkelte efterskole. Efterskole handler vel grundlæggende om at forstå mennesker, og med flere elever med forskellig baggrund får alle nu mulighed for at møde nogle, de ellers ikke ville møde, og det er en styrke for skoleformen.

Jeg synes, det er en god ide med et charter, men det er nok for-skelligt, hvordan det vil blive implementeret. Det afhænger nok af, hvor tosset man er med ideen på den enkelte skole, men de steder, hvor man synes om ideen, kan det give et løft.


Vi er jo en gymnastik- og idrætsefterskole. Vi tiltrækker elever, der er interesserede i gymnastik og idræt, så på den måde er vi ikke hele Danmarks efterskole. Men måske vi kunne ændre lidt på nogle krav, så ikke alle skulle have så meget idræt, det er ikke noget vi har disku-teret. Men vi er vant til at tage forskellig elever ind. Vi har haft flygt-ninge, vi har sydslesvigere, og vi får jævnligt elever der er henvist via kommunen, så på den måde er vi hele Danmarks efterskole.

Jeg kan godt lide ideen med en skole for alle, men det er ikke noget, der kommer lige med det samme. Der er en meget stor opgave i at få fat i flygtninge- indvandrerne, som sjældent har tradition for at tage på efterskole.

Det er absolut en god ambition at ville være hele landets efterskole. Et efterskoleophold må aldrig blive for elitært eller betinget af, at man har råd til at betale for opholdet.

Vi er en idrætsefterskole, og idræt er jo noget alle samfundslag kan dyrke, så der burde ikke være noget i vejen for, at vi kunne optage bredere end vi gør. Vi har jo også nogle gange elever, der er udfordret, og der synes jeg, at vores skole har været et godt tilbud til dem.

Det er altid lidt svært i den frie skoleverden at pålægge nogen no-get, men jeg synes, vi har en vigtig samfundsmæssig opgave i at løfte alle lag, og en skole som vores kan godt bære at få nogle guidelines, der kan sikre et bredere optag.

Jeg synes, det er den rigtige vej at gå. Det bør være muligt for alle at komme på efterskole, også selv om økonomien ikke lige er til det, el-ler fordi der ikke er tradition for det i familien.

Hos os vil det komme til at byde på nye udfordringer. Vi rekrutterer typisk fra de mere velbjærgede lag, så vi må se frem til at skulle hånd-tere en række problemstillinger, som vi ikke er vant til at håndtere. Det bliver givet en udfordring.

Det er lidt ærgerligt, at bestyrelsens forslag pålægger skolerne at gøre noget, det er ikke helt i ånden, men i det her tilfælde synes jeg måske, at målet helliger midlet.

Og så tror jeg, der skal økonomi bag. Først når tilskudsordninger understøtter, at efterskolerne bliver for alle, vil det for alvor rykke.

Peter LykkeViceforstander, Hou Maritime Idrætsefterskole

Dirk JensenLærer, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole

Per BrinckLærer, Koldingegnens Idrætsefterskole

2016Årsmøde


Ifølge undervisningsordfører i Ven-stre Anni Matthiesen var der for år tilbage en vis uro i venstres folketings-gruppe, når talen faldt på 10. klasse.

»Men det er historie, der er aldrig no-gen, der spørger til det mere,« sagde hun fra talerstolen ved Efterskoleforenin-gens årsmøde og forklarede ændringen med, at 10. klasse i dag er mere beretti-get, blandt andet fordi man på eftersko-lerne er med til at sikre gode overgange til ungdomsuddannelserne.

»Det skaber ro på den politiske arene, når efterskolerne viser, at de vil være med til at løse samfundsmæssige opga-ver,« sagde hun og glædede sig over, at Efterskoleforeningen arbejder for at fle-re unge vælger en erhvervsuddannelse, har fokus på brobygning og inklusion og gerne vil påtage sig et større socialt ansvar. Hun pegede i den sammenhæng på, hvor vigtig synliggørelse er.

»I har været dygtige til at synliggøre jeres indsats i mange sammenhænge, men I kunne godt gøre det bedre i for-hold til nogle af de store organisatio-ner,« sagde hun

Mere synliggørelse nødvendig»Der ligger en opgave i forhold til or-ganisationer som DI og DA. I skal have forklaret dem, at efterskolerne faktisk gør en stor indsats for at sikre, at virk-

somheder får kvalificeret arbejdskraft,« sagde Anni Matthiesen og fortalte, at det irriterer hende at skulle forsvare ef-terskolerne overfor for eksempel DI.

»Jeg møder jo jævnligt virksomheds-ledere, der er medlemmer i DI. Og de sætter stor pris på, at deres medarbej-dere har været på efterskole, og der lært at tage ansvar og gå foran,« sagde hun og tilføjede, at der aktuelt ligger en kæmpe udfordring på flygtninge- indvandrer området.

Flygtninge på efterskoleAnni Matthiesen fortalte, at både hun og ministeren sætter stor pris på, at ef-terskolerne har taget fat på, om der kan åbnes op overfor flygtninge, så de kan få en plads på en efterskole.

»Efterskolevejen er en kæmpe mulig-

Ro om 10. klasse i VenstreAnni Matthiesen roste ef-terskolerne for at vise an-svarlighed, og anså det som en væsentlig grund til, at der ikke som for nogle år si-den er usikkerhed i Venstre om 10. klasse. Hun rådede til, at foreningen gør sig mere synlig overfor de store organisationer

hed for at få unge flygtninge til at forstå danske værdier,« sagde hun og kom-menterede den del af Troels Borrings beretning, som handlede om Eftersko-leloven.

Passe på efterskoleloven»Jeg vil gerne, som Troels Borring op-fordrede til, være med til at kigge nær-mere på Efterskoleloven, for at se om der er steder, hvor den kan forbedres,« sagde Anni Matthiesen, men var sam-tidigt bekymret for, om man i en sådan proces kunne komme til at lave noget om, som senere vil vise sig at være uhen-sigtsmæssigt.

»Efterskoleloven er en fantastisk lov som beror på tillid og frihed. Hvis vi går ind og justerer den, skal vi huske at have de kritiske briller på,« sagde hun. ●

Det er et rigtigt signal, når efterskolerne vil løse samfundsmæssige opgaver, mener folketingsmedlem Anni Matthiesen.

Leder og TR i duet

To tunger, et budskab. Sådan var det, da forstan-der Jan Coermann og tillidsrepræsentant Kirsten Bruun i fællesskab besteg årsmødets talerstol, for med deres replikskifte at understrege urimelighe-den i efterskoleformenes lønsystem. Jan: Vi er stolte af at være del af en forening, der tør sætte dagsordenen for at blive hele Danmarks ef-terskole.Kirsten: Vi glæder os over, at alle grupper skal inklu-deres, både de sårbare og de nye medborgere.Jan: Men der er en sten i skoen omkring vores ar-bejdsmiljø.Kirsten: Den sten hedder hedder løn.Jan: Decentral løn bruges i dag til at udligne forskel-len mellem folkeskole og efterskole. Men det var tænkt som et ledelsesværktøj.Kirsten: Vi vil gerne have, at foreningens ledelse sætter fokus på, hvordan det bliver et fælles spørgs-mål, fremfor at hver skole skal bruge kræfter på det.Jan: 10-15 procent decentral løn giver ustabilitet, efterskolerne kan ikke holde til at blive lavtlønsom-råde inden for lærerfaget.


Anne Fabiansen sidder nu både i forstan-derstolen på Tølløse Slots Efterskole og på en bestyrelsestaburet i Vartov.

2016Årsmøde

Sjællandsk forstander kom i bestyrelsen

48-årige Anne Fabiansen bliver det nye ansigt i Efterskolefor-eningens bestyrelse. Hun er til daglig forstander på Tølløse Slots Efterskole og går til arbejdet med en ambition om at sætte pædago-giske dagsordener, som udfordrer skolernes hverdagspraksis.

»Jeg glæder mig vildt meget til at kom-me i gang. Jeg er stolt over, at foreningen har vedtaget det sociale charter, og ser frem til at skulle arbejde med at gøre det til virkelighed. Jeg skal være i juridisk/økonomisk enhed og forestiller mig, at vi

Mette Ibsen Thesbjerg stillede for tredje gang op til bestyrelsen, men måtte nøjes med posten som suppleant.

der blandt andet skal se på, om forslaget kan understøtte med ændrede tilskuds-ordninger,« siger Anne Fabiansen.

Helle Krogsgaard tog Grundtvig og Kold til hjælp, da hun motiverede sit kandidatur til bestyrelsen. Hun blev genvalgt til endnu en periode og beklæder posten som næstformand.

Anne Fabiansen afløser Povl Asserhøj, der efter ni år i bestyrelsen, valgte at trække sig.

Årsmødet bød samtidig på genvalg til Helle Krogs-gaard, der beklæder posten

som næstformand i bestyrelsen, mens sekretær på Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern, Mette Ibsen Thesbjerg, måtte nøjes med po-sten som suppleant til bestyrelsen. ●


Bøhmand uden reel effektElever i en prøvefri 10. klasse mister deres retskrav på at komme i gymna-siet, selvom de er kvalificerede efter 9. klasse. Det fik lærer Sten Fyhn Morten-sen fra Sydvestjyllands Efterskole, til at foreslå loven ændret.»Vi bruger ærgerlig energi på at forklare forældrene, at det ikke har den store praktiske betydning. Jeg har ringet til 8 rektorer i mit område. De siger alle, at, hvis elever er kvalificerede, så tager de dem med kyshånd ind. Hvorfor skal man miste sit retskrav, hvis man er kvalificeret til at gå i gymnasiet efter 9. klasse, blot fordi man bruger år på at træne andre kompetencer og øge sin motivation. Det er fjollet, at man kan miste et retskrav, fordi man bruger et år på at blive mere robust,« sagde Sten Fyhn Mortensen. Han mener retskravet er en bøhmand, der er opfundet i Dansk Industri, for at forskrække eleverne fra at tage 10. klasse.

MIT

ÅR

SMØ

DE

Rasmus SeistrupViceforstander, Brejning Efterskole


Det er faktisk mit første årsmøde, selv om jeg har 15 år på bagen i efter-skoleverdenen. Jeg har tidligere tænkt, at det var lang tid at bruge en weekend på en generalforsamling. Men nu har jeg fået ny leder, og han spurgte, om ikke vi skulle tage her over. Og jeg synes faktisk, det er rigtig fint. Det var en god oplevelse at være med i fredagens workshop, og det er hyggeligt at møde andre kolleger. Jeg håber på at få netværket en hel del. Og så er det en god mulighed for at få lidt mere indblik i foreningens arbejde.

2016Årsmøde

Måske ku vi –forandre verdenPostkort fra fremtidenEfterskoleforeningen håber med pje-cen ”Måske ku vi – forandre verden” at kunne inspirere, provokerer og skubbe lidt til efterskolerne, Håber at få sat gang i en diskussion om, hvorvidt skolerne er skarpe nok, eller om der kunne være om-råder, hvor man kan gøre det bedre.

På årsmødet præsenterede Andreas Vind pjecen og en workshop.

»I disse år er vores uddannelsessyn udfordret af konkurrencestatstænk-ningen. Vi oplever, at normerne for, hvad der er værd at lære bliver smallere, begrænset af hvad der kan tælles,« sag-de han og pegede på, at mange elever er sårbare som aldrig før og er trykket af forventningspresset om, at de skal blive til noget. Samtidigt er der mange elever, der trives i den helt store stil.

»Kontrasterne og tendenserne er slå-ende. Man får fornemmelsen af, at alt kan og vil ske,« sagde han og tilføjede, at efterskoler altid har været optaget af bløde værdier, af alt det der er svært at tælle, men også været gode til at følge med tiden.

»Indimellem gaber vi da også så meget over PISA, inklusion og det frie rum og fortælletimer, at bukserne næsten rev-ner,« sagde han og syntes afgjort, at ef-terskolerne gør det godt.

»Men at navigere i de meget kontrast-fyldte tendenser, vi oplever i dag, kræ-ver omtanke, refleksion og debat, hvis bukserne fortsat skal holde. Det er det, vi lægger op til i Måske ku’ vi. Vi spør-ger ind til, om vi er så ’skarpe’, aktive og progressive som nogensinde. Og med det lægger vi også op til debat om, hvilke

retninger fremtidens efterskole skal be-væge sig i,« sagde Andreas Vind.

Årsmødedeltagerne blev her efter sendt i en workshop, hvor de skulle sende postkort fra fremtiden. De skulle forestille sig at sidde i 2036 og enten sende et godt råd, skælde ud over noget der var dumt, eller takke for noget der var genialt. Og der blev skrevet rigtig mange postkort. De blev alle hængt op, så man kunne læse dem og 125 af dem blev lagt på Efterskoleforeningens face-bookside. ●



Et trygt miljø for uledsagede flygtningeEfterskolerne kan gøre mere for de uledsagede flygtningebørn, så deres tro på livet ikke bare bliver tomme ord, sagde Troels Borring i sin formandsbe-retning.»Efterskoleformens målgruppe er 14-18 årige, hvilket er tilsvarende den alders-gruppe, en stor del af de uledsagede unge flygtninge befinder sig i. Vi udgør et stærkt og trygt ungdomsmiljø med tilgængelige voksne, undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær. Vi kan gøre noget særligt for dem.«Mødet med disse unge kan ifølge formanden bidrage til, at almindelige danske unge får udvidet forståelse for verdens konflikter og andre kulturer. »Jo mere vi får forskellige unge til at mødes desto mere vokser alle.«Efterskoleforeningen er i dialog med Undervisningsministeriet om, hvordan opgaven kan løftes endnu bedre.»En meget stor og stærk opfordring er, at vi alle gør en ekstra indsats for, at unge med flygtninge-/indvandrebag-grund i 2016 og årene fremad reelt kan vælge et efterskoleophold som en del af deres livsmedicin også. Efterskole-foreningen vil gå foran.«

Med sine 53 år som håndværker glæ-dede Henning Sørensen, der er besty-relsesmedlem på Nr. Aaby Efterskole, sig over, at Efterskoleforeningen arbej-der på at få flere unge til at vælge en er-hvervsuddannelse.

»I dag er jeg beskæftiget i et firma med 20 ansatte og en ambition om, at vi altid har fire lærlinge. Men vi kan ikke få lærlinge nok, og ikke alle lever op til kravene. Første dag møder de klokken 7.30, som de skal, næste dag klokken 9 og resten af ugen kommer de ikke. Jeg tror ikke, de har været på efterskole.«

Men Henning Sørensen hæftede sig ved, at efterskolerne kan gøre mere for at ruste de unge til et liv med håndværk.

Uetisk karakterkravOgså forstander Lone Primdal, Farsø Efterskole, slog et slag for bedre mulig-heder for unge, der vil tage en erhvervs-

FLYGTNINGE

Håndværkere har også et godt liv

uddannelse. Især rettede hun fokus på de ordblinde og fagligt udfordrede unge, som er kommet i klemme med det nye karakterkrav til erhvervsuddannelser-ne.

»Vores unge på specialefterskolerne drømmer om adgangen til erhvervsud-dannelse, og de ved, at de skal være dyg-tige også til dansk og matematik. Men der er indført adgangskrav til uddan-nelse og dermed til det gode liv. Det er uetisk.«

Det betyder, at fokus målrettes jagten på et 2 tal på bekostning af alt det andet, der er relevant for at få en god og rele-vant uddannelse.

»Pas rigtig godt på de ordblinde og de fagligt udfordrede, så de ikke havner blandt de 4000 unge, der ikke får lov til at komme i gang med en ungdomsud-dannelse, som tallet var sidste år,« sagde Lone Primdal. ●

»Jeg bliver skræmt, når jeg ser, hvor mange der får en gymnasieuddan-nelse. For har de evnerne? Mange drømmer om at bli-ve skuespillere og enter-tainere, men jeg tror ind-tjeningen er 100 procent bedre i håndværkerbran-chen over et livsforløb. Så mit ønske er, at flere unge får et godt liv som hånd-værkere. Det er en opgave for os at lede dem på vej,« sagde Henning Sørensen

2016Årsmøde


2016

1989

Mia Ostenfeldt var med mor og far til årsmøde første gang, da hun var 10 må-neder gammel, og fandt den gang vej til Efterskolens spalter. Det gør hun igen i år, hvor hun nærmer sig 30 år og i mel-lemtiden har fået job på kontoret på True North Efterskole, hvor hun tillige underviser i kreative fag.

Hendes far, Jørgen Lycke, var lige-ledes med på årets generalforsamling. Det var hans årsmøde nummer 36, kun

Unge skal have mod til at påtage sig globalt lederskabVerden omkring os er yderst urolig med 50 millioner mennesker på flugt, alvorlige stridigheder mellem menne-sker mange forskellige steder, naturka-tastrofer, voldsom fattigdom og terro-risme. Det sætter livet i perspektiv på et utroligt barskt grundlag, sagde formand Troels Borring i sin beretning og talte dermed for efterskolens globale udsyn.»Vores børn og unge, som er på vej gen-nem grundskolen og efterskolen i disse år, skal ud og overtage og tage del i de mange problemstillinger, som udspiller sig nationalt og internationalt. De skal om nogle kunne tage ansvar og leder-skab i en kompleks verden.«Formanden mener derfor, at skolefor-men bør have ambitioner om tiltrække unge fra den ganske verden, fordi det vil være med til at skabe forståelse og inspiration på tværs af grænser og verdensdele.

Far og datter med igen

et enkelt år har han måtte melde forfald på grund af en skitur med efterskolen. Igennem mange år var han forstander på Sydvestfyns Efterskole og var de se-neste år indtil hans pensionering for et par år siden konsulent i Efterskolefor-eningen. I dag er han bestyrelsesmed-lem på Eriksminde Efterskole, hvor datteren Mia i øvrigt også har gået på efterskole. ●

MIT

ÅR

SMØ

DE

Jesper NielsenLærer, Ryslinge Efterskole

Det er første gang jeg er her, og jeg synes, det er fedt. Nogle kalder det en stor fætter-/kusinefest, og det er det helt sikkert også. Vi er ti af sted fra min skole, så det er også en mulighed for at hygge sig sammen med kollegerne, Og så er det dejligt at møde nogle fra andre skoler eller tidligere medstuderende. Jeg glæder mig til diskussionen om det sociale ansvar. Det bliver spæn-dende at høre om det er muligt at omsætte det til noget konkret.


Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]

Efterskoleåret er af mange og mange gange blevet nedgjort som et fjumreår, men for 48 årige Anne Ingstrup Fabi-ansen, som er nyt bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen, er det at fjumre overhovedet ikke et skældsord.

»Det er fedt at fjumre. Og jeg tror, at når efterskolerne giver plads til at fjum-re, så speeder det dannelsesprocessen helt vildt op,« siger hun og peger på, at det at grine med hinanden og sammen famle efter noget, man måske ikke helt ved, hvad er, giver en nærhed, som skaber grobund også for den dybere samtale.

»Det er fantastisk så langt man kan komme ind på hinanden på efterskolen, og det er ikke kun os, der rører børnene, de rører bestemt også os,« siger hun og er rigtig glad for, at hun siden hun fær-diggjorde sin lærereksamen har arbej-det i efterskolen.

Tilfældigt på efterskoleAnne Ingstrup Fabiansen tog sin læ-rereksamen i Hjørring og er vokset op i Vendsyssel. Hun har stadig kontakt til hjemegnen, hvor hun blandt andet sid-der med i bestyrelsen for et opholdssted

for unge. Hun har aldrig selv gået på ef-terskole og vidste faktisk ikke, hvad det var, da hun lidt tilfældigt kom i praktik på en efterskole.

»Men det var så sjovt, at jeg ikke har lavet andet siden,« siger hun. Tre år ar-bejdede hun på en nu nedlagt efterskole, og 13 år på Efterskolen Smededal - de sidste fem som forstander. Og for otte år siden blev hun forstander på Tølløse Slots Efterskole.

»Jeg var parat til nye udfordringer, og Slottet havde et værdigrundlag, som jeg står inde for, så jeg søgte og fik jobbet, og det har været spændende, udfordrende og ind imellem benhårdt, men dejligt,« siger hun og synes, at det var langt mere angstfremkaldende at stille op til be-styrelsen i Efterskoleforeningen end at være til ansættelsessamtale.

En del af juridisk/økonomisk enhed»Jeg er aldrig før blevet valgt til noget, så det var næsten for spændende,« siger Anne Ingstrup Fabiansen, der er utro-ligt glad for at være blevet valgt og glæ-der sig til arbejdet i bestyrelsen.

»Jeg bliver en del af juridisk/økono-misk enhed og ser frem til, at mine kom-petencer kan blive bragt i spil,« siger hun og fortæller, at hun hver gang, hun

Fedt at fjumre

Der skal være plads til at fjumre på efterskolerne, og der skal være plads til alle. Anne Ingstrup Fabian-sen blev på årsmødet valgt ind i Efterskoleforeningens bestyrelse. Hun synes, at fjumring er en vigtig del af efterskolernes relationsar-bejde og derfor med til at speede dannelsesproces-sen op. Men det er alle, der bør have muligheden for at fjumre, derfor er hun stolt over, at foreningen netop har vedtaget det sociale charter

Mennesker i efterskolenÅrsmøde


mailto:[email protected]

har været på årsmøde, har tænkt, at det kunne være fantastisk at være en del af bestyrelsen, men at der altid er kommet noget i vejen.

»Men så kom det her med hele Dan-marks efterskole. Så måtte jeg bare for-søge at komme med. Det har altid været vigtigt for mig at kæmpe for de svage,« siger hun.

Blik for de svage»Min mor, der var lærer i folkeskolen, havde blik for de svage. Der var altid nogle af hendes elever, der kom hos os og skulle have hjælp til et eller andet,« siger Anne Ingstrup Fabiansen og fortæller, at faren i mange år var direktør i det ca-nadiske fængselsvæsen. Begge forældre har således haft øje for de svageste, og det har tilsyneladende smittet.

»Jeg slår meget gerne et slag for de svageste. Det er godt, hvis vi kan få flere af dem på efterskole, og jeg er vildt stolt af, at vi nu som forening har vedtaget det sociale charter,« siger hun og er glad for, at der i den endelige tekst står ”vil” i ste-det for ”skal”.

»Det er mere aktivt med vil og der-med stærkere. Nu vil vi noget sammen,« siger hun og peger på, at opgaven frem-over bliver at mødes på kryds og tværs

og hjælpe hinanden med at få det til at lykkes på den enkelte skole.

»Vi skal have skabt et rum, hvor der er plads til dialogen om, hvordan skolerne skal udvikle sig. Den enkelte skole kan ikke nødvendigvis finde de rigtige svar, men sammen kan vi,« siger hun.

Fællesskabet vigtigtOg fællesskabet er vigtigt for Anne Ing-strup Fabiansen. Det er i centrum for hendes daglige arbejde på Tølløse Slots

Jeg slår meget gerne et slag for de svageste. Det er godt, hvis vi kan få flere af dem på efterskole, og jeg

er vildt stolt af, at vi nu som forening har vedtaget det

sociale charter.

Efterskole, men hun tager også del i fæl-lesskabet i den lille by, hvor hun bor med sin ægtefælle, Birgitte og deres to børn.

»Jeg hjælper til som frivillig i både gymnastikforeningen og fodboldafde-lingen,« siger hun og ser frem til den snarligt kommende gymnastikafslut-nings middag.

»Der får jeg hvert år lov at optræde med min guitar og mine causerier over årets politiske begivenheder, det er fedt,« siger hun. ●


2016Årsmøde


Hvis man tror på mødet mellem mennesker, så

gælder det vel også i de svære situationer.

Vi skal øve os på at fastholde vores eget dannelsessyn, også når det er svært, og

fristelsen til at bortvise elever

viser sig.Troels Borring,

formand for Efterskoleforeningen


Budskabet var rimeligt klart, da eks-pert i sociale medier, Hans Tosti, holdt foredrag på årsmødet for efterskolefol-ket.

»De unge bruger internettet, som de trækker vejret. En stor del af deres liv foregår på nettet, hvor der er et overbud af informationer, og de unges bullshitra-dar er veludviklet, så de gider ikke in-tetsigende statusopdateringer og lange kedelige videoer. Altså: det er uinteres-sant at skrive: vi holder åbent hus, kom og besøg os. Det gør alle de andre efter-skoler også. Og så laver I konkurrencer for at få en masse likes – det gør alle an-dre også. Det siger jo intet om værdien af jeres skoler. Og får I ikke det med, så er det tomme kalorier og pinligt,« sagde Hans Tosti.

I stedet skal skolerne fortælle om, hvad der er så specielt ved netop deres sted og samtidig gøre det på en måde, så de unge føler sig på bølgelængde.

»I skal gøre jer fortjent til at opnå de-res tillid, og det får I ikke bare ved at lave en funky reklamefilm. I skal møde de unge, hvor de er. Lav f.eks. en video, hvor eleverne viser rundt på skolen eller på anden måde fortæller om, hvor god en skole, I har,« sagde Hans Tosti. Han foreslog også, at man bruger den nye fea-ture ‘Facebook live’, hvor skolerne her og nu kan vise deres skoler frem og sam-tidig være i dialog med brugerne, der

2016Årsmøde

De unges bullshit-radar er veludviklet

kan stil-le spørgs-mål under-vejs.

Hvad skal vi med snapchatStort set alle unge er i dag på Snapchat, og for de fleste over 30 år er dette sociale me-die fuldstændigt ufor-ståeligt. For på Snapchat kan man kun se et foto eller video et vist antal sekunder, så forsvinder det for altid.

»I må ikke blive sure over, at Snapchat er mærkeligt. For det er det!,« sagde Lasse From, redak-tør på DR Ung, der var inviteret til at introducere tilhørerne til Snapchats forunderlige verden. Snapchat er ikke en platform for massekommunikation , men snarere en sms. Derfor kan efter-skolerne ikke bruge det til at brande sig med, men Lasse From opfordrede alli-gevel skolerne til at bruge snapchat, ale-ne af den vigtige grund, at de kan lære de unge bedre at kende og bruge det i andre branding sammenhænge.

På www.efterskoleforeningen.dk kan du hente de to eksperters slides fra foredraget. ●

Newsfeedet på de sociale medier er blevet så stort, at efterskolerne skal gøre sig umage for at nå de unge via de sociale medier

Det er uinteressant at skrive: vi holder åbent hus, kom

og besøg os.

SOCIALE MEDIER


FÆLLES OPLEVELSEROG LÆRING FOR LIVET

idste du, at 37 Danhostels er professionelle lejrskolesteder.

personale tilstede, der kan hjælpe klas-sen tilrette” slutter Anette Brylov.

Danhostels værter arbejder sammen med de fagspecifikke læringsmiljøer, der ligger i områderne omkring de mange Danhostel-lejrskolers beliggenhed. På den måde kan vi, sammen med skolens lærere sikre, at børns faghistoriske vid-en og pædagogiske læringskrav bliver opfyldt.

Danhostel udvikler hele tiden kædens lejrskolekoncept. Lige nu er der fokus på udvikling af nye opskrifter på ny og læk-ker lejrskole mad, samt et forestående samarbejde med Skoletjenesten både regionalt og nationalt. Læs mere på danhostel.dk/lejrskole

VDe er alle certificerede til, at yde den bedste service, til både lærere og elever. Certificeringen er klassens garanti for, at en række parametre opfyldes under opholdet.

”Med mere end 143.000 lejrskoleelever om året, har Danhostel markeret sig som markedsledende inden for Lejrskoleop-hold” siger Danhostels marketingchef Anette Brylov og fortsætter ”Vores lejr-skolecertificering sikrer bl.a. at der er mulighed for enkelt og dobbeltværelser til lærerne, tre gode fleksible måltider om dagen - herunder specialforplejning, gode fællesrum og grupperum til fagligt og socialt samvær og så skal der være

VIDSTE DU ATLEJRSKOLE ER ALL-INCLUSIVE- De fleste Danhostel inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen

MADPAKKEN ER OGSÅ MED- Madpakken på udflugten får I også med

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB- Alle Danhostels har egen vært,med stort lokalkendskab

DSB FRIREJSE- Husk også - at bestille frirejse tilDSB så snart I har bestilt jeres ophold. Frirejse skal bestilles mindst 10 ugerfør afrejse hos DSB Skolerejser

På Danhostel får I høj faglighed,

spændende udflugter, god mad hver dag og placeringer

tæt på seværdigheder.I får hjælp til at få

undervisningen bygget ind i lejrskoleturen.

LEJRSKOLEPRØV DANHOSTELS

ALL INCLUSIVE

friskolebladet.indd 1 05-02-2016 13:58:45


Efterskolerne har gode mu-ligheder for at styrke de un-ges karakter. Der skal stilles krav til de unge, men de skal støttes, og skolen skal møde dem, hvor de er. Per Schultz Jørgensen gav på årsmødet et oplæg om karakterdan-nelsen, og Hørby Efterskole fremlagde eksempler på, hvordan de konkret har ar-bejdet for at styrke de unges karakter

Det er ikke altid let at være ung. For-virring, usikkerhed og krise ofte koblet med sårbarhed fylder i hverdagen. Man skal konstant være i uvikling og bliver bestandigt udsat for skift og tvunget til at tage det ene valg efter det andet. Man skal igen og igen finde en ny selvforstå-else, og ifølge professor Per Schultz Jør-gensen stilles de unge konstant overfor spørgsmålet; ”hvem er jeg egentligt”? I en individualiseret verden, hvor flere og flere kæmper med et lavt selvværd, kræ-ver det en stor portion robusthed at give et kvalificeret svar på det spørgsmål.

»Det kræver en stærk karakter,« sag-de Per Schultz Jørgensen på Efterskole-foreningens årsmøde, hvor han holdt et oplæg om karakterdannelse.

Mere end bare at være dygtig»Karakterdannelse er på mange måder et gammeldags begreb, som ikke har været brugt i flere år, men når man har

læst Per Schultz Jørgensens bog ”Styrk dit barns karakter”, giver det rigtig god mening,« Sagde bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen Lone Greve i sit oplæg og tilføjede, at efterskoleformens fornemste opgave netop er at arbejde med de unges dannelse.

»Vores elever skal mere end bare at blive så dygtige som muligt. De skal også lære at tage ansvar for sig selv,« sagde hun og pegede på, at dannelse både handler om at blive dygtig til noget og om at udvikle sig til et helt menneske.

»De to ting hænger sammen og udvik-ler sig dialektisk,« sagde hun.

Regnskab bedre end ventet

Der blev et plus på bundlinjen på 425.000 kroner i Efterskolefor-eningens regnskab i 2015, hvilket er en del bedre end forventet. Der var budgetteret med et overskud på 73.000 kroner. Overskuddet skyldes primært et bedre regnskab for Efterskolebladet, som har haft fremgang i annoncesalget, og en lille mindreudgift på årsmøde.

I modsat retning trak indtægter-ne på værdipapirer, da 2015 endte som et sløjt år i forhold til året tid-ligere. Samlet set gav værdipapi-rerne kun 80.000 kroner i indtægt mod 738.000 kroner året før.

Årsmødet besluttede at fast-holde kontingentet for 2017 på det nuværende niveau.

2016Årsmøde

Efterskolen styrker karakterdannelsen

Der skal stilles forventninger.

Noget den unge skal leve op til. Noget hvor den

unge er nødt til at indgå i en

proces for at leve op til det.

Per Schultz Jørgensen

BUNDLINJE


Robusthed kan læres»Der er helt klart tale om et både og,« sagde Per Schultz Jør-gensen og pegede på, at det ikke er nok at være dygtig, man skal også være robust.

»Robusthed, som er en væsentlig del af ka-rakteren er noget indre, og selv om vi har for-skellige forudsætninger, er det noget, der kan udvikles,« sagde han og nævnte, at karakter-dannelsen handler om at få en indre kerne, at tro på sig selv, sætte sig mål, være vedhol-dende og ikke give op og kunne klare at have et ansvar. Og selv om karakterdannelsen er noget indre, kan den kun udvikles, hvis der er noget ydre, der hjælper den unge på vej.

»Der skal stilles forventninger. Noget den unge skal leve op til. Noget hvor den unge er nødt til at indgå i en pro-ces for at leve op til det,« sagde han.

Gå over broen»Det er blandt andet lærerne, der skal stille krav og forvent-ninger til de unge,« sagde Per Schultz Jørgensen og forklarede, at det i den sam-menhæng er vigtigt, at den voksne møder den unge der, hvor vedkommende befin-der sig.

»Den voksne skal gå over broen til den unge. Gå ind i den unges verden og hjælpe i processen,« sagde han.

Fokus på selvværdetHørby Efterskole forsøger at krydse broen. Skolen har indledt et samarbejde med Per Schultz Jørgensen og arbejder bevidst med at styrke de unges karakter.

»Vi vil gerne se, hvordan vi kan hjæl-pe de unge med de udfordringer moder-niteten stiller, og i den forbindelse har

vi de senere år arbejdet systematisk med evaluering,« sagde viceforstander Ole Læborg på årsmødet. Mange af de ting eva-lueringerne pegede på, var det samme som eller lagde sig tæt op af de begreber, som er væsentlige for karakterdannelsen.

»Det lå derfor lige til højrebenet at arbejde mere målret-tet med karakterdannelsen,« sagde han og fortalte, at opgaven for skolens lærere er at lave en konkret under-visning, som på en gang lærer de unge matematik eller engelsk, men samtidigt giver eleverne mere selvværd og styrker karakteren. Et par af skolens lærere frem-

lagde konkrete eksempler på, hvordan man griber det an, og de gjorde samtidigt reklame for en workshop, som

skolen inviterer til midt i april.

Efterskolerne har mulighedernePer Schultz Jørgensen er sikker på at Hørby Efterskole er på rette vej, og han er overbevist om, at efterskolerne generelt står med særligt gode kort for at gå ind i arbejdet med karakterdan-nelsen.

»Efterskolerne tænker i de nød-vendige fællesskaber. De sætter normer og rammer op og har for-udsætningerne for at etablere en samtalekultur, som levner plads til den unge,« sagde han og pegede på

vigtigheden af at hjælpe eleverne til at blive bevidste om deres valgmulig-heder. Hjælpe dem til at forstå hvad de gør, og hvad de kan gøre.

»De voksne skal ind og tage del i processen, arbejde med relationer. De skal gå over broen og ind i den unges verden,« sagde han og opfor-drede andre efterskoler til at følge Hørbys eksempel.

»Tiden kræver, at vi gør noget andet, at vi er eksperimenterede, og at vi får videregivet vores erfaringer,« sagde han. ●Den stærke karakter er den, hvor der er overens-

stemmelse mellem personens indre og ydre.

Robusthed, som er en væsentlig del af karakteren er noget indre, og selv om vi har forskellige

forudsætninger, er det noget, der kan udvikles.Per Schultz Jørgensen


Facebooksiderne flyder over, hvis nogen siger noget dårligt om efterskolen eller vil nedlægge 10. klasse. Det giver indtryk af, at skoleformen er en lille og selvtilstrækkelig verden. Sådan lød det fra sognepræst Kristian Bøcker fra Jelling, da han var inviteret med på Efterskoleforeningens årsmøde.

»Det er dårlig karma, når man kun hører efterskolen i den offentlige debat, når jeres egne vilkår er truet. Det er svært at se jeres bidrag til samfundet, hvis man kun hører fra jer, når jeres egne vilkår er under pres. Se på hvad der skete med høj-skolen. Den har det så sølle, fordi man lukkede sig om sig selv i ghettoen,« lød det bramfrit fra sognepræsten, der selv har en fortid som højskolelærer. Han opfordrer efterskolelærere, for-standere og bestyrelsesmedlemmer til at melde sig på banen i den generelle samfundsdebat.

»Demokrati er at tale sammen med blik for mere end egne interesser. Der er ikke noget i vejen med gymnastik, drama og skak, men fagene skal være midler til at nå et større mål. Den dybeste grund til at holde skole er at beskæftige sig med det at være menneske, med hvad meningen med det gode liv er og det fæles bedste. Derfor kunne I også godt melde jer på banen i den almene samfundsdebat,« opfordrede Kristian Bøcker, som beskriver sine to år på efterskole som skelsættende. Men han er ikke udelt begejstret for alt, hvad der foregår i skolefor-men:

Han mener således, at efterskolerne selv har et ansvar for at

2016Årsmøde

Opsang til en selvtilstrækkelig skoleformEfterskolerne er kendt i den offentlige debat for at forsvare egne vilkår, men burde vise samfundssind ved at give flere unge en chance i livet, mener sognepræst Kristian Bøcker

favne flere unge. Det handler blandt andet om at nedprioritere udgifterne til nyt udstyr, boldbaner og flotte bygninger, så for-ældrenes egenbetaling kan sættes ned.

LivschancerDesuden bør efterskolerne gøre meget mere for at fastholde eleverne.

»Er det ikke blevet for nemt at smide eleverne ud,« lød det retorisk fra Kristian Bøcker. »Jeg håber ikke, efterskolerne er blevet så strømlinede, at der ikke er plads til en skævert eller måske flere. Det går ikke med så mange regler på efterskolerne at det overgår 3. Mosebog. I må ikke falde for fristelsen til at lege kaserne, hvor det handler om at statuere eksempler, at have konsekvens og sende elever på stroppeture. I skal lade være med at gøre det hele for nemt for jer selv.«

Kristian Bøcker refererede til en elev, der var blevet smidt hjem for at have røget på efterskolen. I sognepræstens optik måtte der være tale om hash, men det viste sig at være et par cigaretter.

»Helt ærligt. Det kan blive småt for enhver. Men så småt? I har at gøre med menneskeskæbner. I skal give hver enkelt en chance. Det handler om livschancer. I burde for alvor først blive bekymrede, hvis der aldrig blev røget i smug, var en øl i busken eller natterend. For tænk på, hvordan det var, da I selv var unge.« ●

Mange forstandere får byggesyge. Kunne man

løse problemet ved i stedet at lave en buste

af forstandere. Det kunne man klare sig med

tidligere. I dag skal der bygges idrætshaller.

Kristian Bøcker


Hvis I løser opgaven, er der et barn, der bliver hjulpet. Hvis I ikke løser opgaven, er der et barn, der bliver tabt.

Så præcist formulerede tidligere folketingsmedlem Ôzlem Cekic efterskolernes rolle over for de udsatte og sårbare unge, som har brug for voksne, der vil dem.

»De her børn kommer fra familier uden ressourcer, takt og tone. De er vant til at blive skubbet til side og blive opgivet. Derfor er det værste, I kan gøre at smide dem hjem, fordi de bryder jeres regler,« sagde Ôzlem Cekic og refererede til en konkret historie om en indvandrerdreng, som blev smidt hjem før skoleårets afslutning, fordi han havde røget en cigaret.

»Forstanderen sagde, at det var vigtigt at vise over for de andre elever, at skolen ikke accepterer rygning. Drengen blev altså brugt som opdragelseseksempel over for de andre. Når vi smider børn ud på den måde, kan vi ikke undre os over, at de her børn ikke bliver en del af vores fællesskab.«

Hun opfordrede til at vise kærlighed i stedet for at statuere eksempler. Hvis efterskolerne vil tage socialt ansvar, skal de udsatte mødes med kærlighed.

»Det er lærerne på efterskolen, der kan gøre en forskel for de her børn, og I må aldrig undervurdere jeres egen indsats. Alle os mønsterbrydere husker jer og hvad I sagde. Der er stor forskel på, om I som min fysiklærer kan se en Einstein i alle eleverne eller om I som min tysklærer fortæller eleverne, at vi alligevel aldrig bliver til noget.« ●

Lars Goldschmidt:

Dejligt tilbud til ressourcestærke unge

Selvom alle kunne have glæde af et efterskoleophold er fak-tum også, at de fleste kan klare sig uden. Sådan lød det, da det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Goldschmidt, tid-ligere direktør i Dansk Industri, talte på temamøde om Hele Danmarks Efterskole. Men han slog samtidig fast, at flere med sociale udfordringer kan have megen glæde af at komme på efterskole.

»Det er en afgørende dagsorden for jeres legitimitet, at I vil give et tilbud til flere udsatte og sårbare unge. For mange af de unge har svært ved at klare sig uden et efterskoleophold,« sagde han.

I Lars Goldschmidts optik servicerer efterskolerne først og fremmest de ressourcestærke.

»For disse unge er det dejligt, men fagligt overflødigt og det er dyrt for samfundet. Mange af disse unge har kapacitet til at tage 1. G. Efterskolerne burde i stedet gå op i fagligt tempo og give eleverne mulighed for at tage 1. G., mens de går på efter-skolen. Eleverne er fagligt klar, og så kan I samtidig udvikle dem på de sociale kompetencer.« ●

Drømmen bag folkeskolereformen er, at vi underviser de elever, der er. Det er det eneste anstændige for en skole. At have lov til at kassere og invalidere dem med

en hjemsendelse er ikke i orden. Man skal finde sanktionsformer, der fører

dem videre.

Lars Goldschmidt

Ôzlem Cekic:

Social indsats kræver kærlighed


Christen Kold

Kold er stadig HOT

Grundlægger af flere skoler

Fra 1849 var han huslærer hos præsten i Ryslinge, hvor han også holdt efter-skole for drenge og historiske lørdagsforedrag for byens unge karle.

Han stiftede i den periode også nærmere bekendtskab med Grundtvig. Inspirationen førte til, at Kold i 1851 åbnede Danmarks anden højskole i Ryslinge og året efter Danmarks første friskole i Dalby ved Kerteminde.

Det siges, at Kold i sin levetid var direkte involveret i oprettelsen af omkring 100 friskoler.

Christen Kold betegnes som ”den mest originale pædagog, Danmark har forstret”. 29. marts er det 200 år siden han blev født

Død 6. april 1870 i Dalum ved

Odense

Inspiration

Kold voksede op i et nøjsomt hjem. Det siges at familien var så fattig, at de kun havde en ske at spise med og derfor måtte spise på skift. Men moderens milde sind og evne til at fortælle sagn og eventyr kastede glans over barndommen. Fortæl-lingen fik varig betydning for Kold og hans skolevirke.

Omgangslærer

Faderen var skomager. Christen viste sig hurtig uegnet til at gå i lære hos faderen. Så moderen sagde, at når han nu ikke kunne blive andet, så kunne han da altid blive skolemester. Derfor begyndte han som omgangslærer (det må have været datidens cykelvikar). Den kun 16-årige Christen Kold viste sig hurtigt at have gode fortælleevner og anlæg for også at styre de store drenge. Efter tre år som omgangs-lærer kom han i 1834 ind på Snedsted Seminarium.

Nægtet ansættelse

Trods Kolds egen næsten naive kristne tro, var han stærk fortaler for frihed i skole- og trosspørgsmål. Det bragte ham i modsætningsforhold til den of-fentlige skole og forhindrede ham i en årrække i at få ansættelse som lærer. Bl.a. fordi han nægtede, at lære eleverne Balles Lærerbog, en lille katekismus, udenad.

JubilæumHistorie

Født 29. marts 1816

i Thy


Christen Kold på toppen

7. april er der pædagogisk konference på læreruddannel-sen i Hjørring. Anledningen er Christen Kolds fødselsdag. Forskere, praktikere, en politiker og elever prøver at finde ud af, hvad Kold har af betydning for nutidens didaktiske og pædagogiske praksis i skolen.

Som en del af arrangementet deltager en række nordjyske efterskoler. Blandt andre viser Hørby Efterskole en musical med Kold som omdrejningspunkt og specialefterskolen Tol-ne Efterskole bidrager med billeder, hvor eleverne fortolker Kolds betydning i efterskolen i dag. Eleverne med skrive- og læsevanskeligheder er stærke i billedudtryk og fortælling – og flugter således ganske godt Christen Kold, der lagde vægt på fortællingen. Tavlen er fra elevernes brainstorming.Se mere og tilmelding til konferencen på www.ucn.dk

JubilæumsfestI et samarbejde mellem de frie skolers foreninger og Rys-linge Høj- og Efterskole holdes fødselsdagsfest for Christen Kold 29. marts. Foruden sang, musik, mad og billeder er der debat under overskriften ”Er de frie skoler frie, eller er de bare fede?” Hør om der er flere pladser på tlf. 62671020.

Kendte Kold citater

»Sluk ikke de andres lys for at dit eget skal brænde klarere. Men

sluk heller ikke dit eget lys for at glimre ved andres.«

Om eksamen: »De store spørger om det, de kender svaret på, og de små svarer noget, de ikke forstår, men har lært udenad.«

»Kun den kærlighed, der bringer en til at ofre sig for

at glæde andre, er der noget ved.«

»Et barn er ikke en flaske, der skal fyldes, men et bål, der skal tændes.«

»Først oplive, så oplyse.«Under dette mantra begrundede Kold sin store kærlighed til fortællingen. Mantraet er den dag i dag inspiration for mange lærere i de frie skoler.


http://www.ucn.dk

Mindsetbaseret undervisning vinder indpas som pædagogisk metode i danske skoler. Un-dervisningsformen er inspireret af den ame-rikanske psykologiprofessor Carol Dweck fra Stanford University. Hun skelner mellem to tankesæt, som har afgørende betydning for ud-byttet af læring hos den enkelte: et fastlåst (fi-xed) mindset og et udviklende (growth) mind-set. Mens et fastlåst mindset er udtryk for, at man anser sine evner for givne og rodfæstede, bygger et udviklende mindset på, at man anser egne evner og færdigheder som noget, der ud-vikles over tid, og derfor i høj grad kan påvirkes og tilegnes.

I bogen ”Mindsetbaseret undervisning – fra præstationskultur til læringskultur” spørger vi lidt provokerende: "Vil du se god ud - eller vil du blive bedre?” Hvis det vigtigste er at se god ud, vil eleven ofte undgå at påtage sig nye udfordringer. Udfordringer rummer stor risiko for at begå fejl, og for eleven med et fastlåst mindset er udfor-dringer derfor en risiko for at se dum ud, som bør undgås for enhver pris. Omvendt vil eleven med et udviklende mindset se nye udfordringer som vejen til at blive bedre.

Elevens syn på modgang står også centralt i mindsetbaseret undervisning. Når eleven med et fastlåst mindset møder modgang, vil han opleve det som den naturlige barriere for hans kunnen. Hvorfor fortsætte med at øve matematik eller lære tysk, når nu det er så svært? Eleven med et udviklende mindset vil tværtimod se modgang som et udtryk for, at nu er der en mulighed for at flytte sig og nå det næste niveau. Det er først, når man overvinder modgang, at man for alvor lærer noget nyt.

Flyt fokusOverordnet set handler mindsettankegangen om at flytte fokus fra en præstationskultur til en læringskultur. I en præstationskultur er det vigtigste at præstere hver gang og tage sig godt ud i for eksempel lærerens eller kammeraternes øjne. Det handler med andre ord om at se god ud. I en læringskultur benytter man enhver situa-tion til at lære, selv når man begår fejl eller får negativ feedback. Her handler det om at blive bedre. Det paradoksale er, at for at præstere godt på den lange bane, skal man tillade sig at forlade præstationskulturen på den korte bane!

Fra en praksisnær vinkel giver vi i bogen Mind-setbaseret undervisning bud på, hvordan man kan udvikle velfungerende læringsmiljøer og forløse elevernes potentiale mest muligt. Vi be-toner vigtigheden af dyder som nysgerrighed og vedholdenhed, ligesom vi fremhæver feedback-former, sprogets betydning og klasserummet som risikofrit miljø som afgørende indsatsom-råder. Til gengæld er udgangspunktet, at bægeret er fyldt, når det gælder brug af test og karakterer som motivationsfaktor, hvad enten det er i fol-keskolen, efterskolen eller på gymnasier. Argu-mentet er ikke, at man bør afskaffe alt, hvad der har med test og karakterer at gøre, men mindset-baseret undervisning er en kraftig opfordring til at reflektere over, hvordan vi italesætter denne slags opgaver. ●

Allan Kortnum er rektor på Århus AkademiJeppe Agger Nielsen er lektor, ph.d. ved Depart-ment of Management, Aarhus UniversitetPeter Arnborg Videsen er lektor i matematik og fysik på Viborg Gymnasium og HF

Allan Kortnum Andreasen, Jeppe Agger Nielsen, & Peter Arnborg Videsen

(forfattere til bogen ”Mindsetbaseret undervisning – fra præstationskultur til læringskultur”, Dansk Psykologisk Forlag, 2016)

KlummeDebat

Vil du se god ud, eller vil du blive bedre?Ny bog viser, hvordan mindsetbaseret undervisning kan bidrage til at skabe en læringskultur baseret på en lyst til udfordringer og et arbejde med at styrke elevernes vedholdenhed. Bogen gør op med myten om det naturlige talent og udfordrer udsagn som ”matematik er ikke mig” og ”det her lærer jeg aldrig”


Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Balle kursus & læringBALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Kursus & Læring

Fagkurser i 2. HalVÅr 2016 naTurFag 1 – Samarbejde og årsplaner16. - 17. aug. / Jens Hviid

geOgeBra 3 – For GeoGebra eksperter24. – 25. aug. / Troels Gannerup Christensen

engelsk - First Class English / 31. aug. / Frank Lacey

Dansk D-e-F – 3 inspirerende fordybelsesområder 1. – 2. sept. / Marie Neergaard

TYsk - 3 FEDE forløb til din tyskundervisning 5. – 6. sept. / Mette Stange

Dansk a-B-C – 3 spændende fordybelsesområder 7. – 8. sept. / Marie Neergaard

engelsk - Give your students the freedom to learn 13. - 14. sept. / Frank Lacey

naTurFag 2 - Vand og Landbrug 20. - 21. sept. / Jens Hviid

MaTeMaTik - Digitale prøveoplæg i 2017 27. - 28. sept. / Mikael Skånstrøm

engelsk - First Class English / 28. sept. / Frank Lacey

Dansk – BOOST din danskundervisning 5. - 6. okt. / Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

FreMMeDsPrOg Og MÅlsTYreT unDerVisning 10. - 11. okt. / Mette Stange

MaTeMaTik - Kombinatorik, sandsynlig og det med spil.12. - 13. okt. / John Schou & Per Barrett

geOgeBra 2 – GeoGebra for øvede26. - 27. okt. / Troels Gannerup Christensen

naTurFag 3 - Energi, affald og miljø / 1. - 2. nov. / Jens Hviid

Dansk – Kreativt arbejde med skriftlighed og prøver 2017 8. - 9. nov. / Therkildsen & Finn Bangsgaard

HisTOrie/saMFunDsFag – Inspiration til de nye prøveformer 16. - 17. nov. / Anders Simonsen

TYsk - Tyske vitaminer version 2.0 / 28. nov. / Mette Stange

naTurFag 4 - Teknologi og stråling / 6. - 7. dec. / Jens Hviid

PæDagOgiske kurserMÅlsTYreT unDerVisning Og klasseleDelse29. - 30. aug. / Instruktør Mette Stange

sTYrkeBasereT PæDagOgik Og POsiTiV PsYkOlOgi7. - 8. sept. / Gry Bastiansen

eksPlOsiVe unge - Handlemuligheder og værktøjer22. sept. / Gry Bastiansen

aDHD – Få redskaber til at forstå børn og unge med ADHD3. - 4. nov. + 5. dec. / ADHD foreningen

MOTiVaTiOn FOr læring – Styrk elevernes læringsadfærd14. – 15. nov. / Marie Neergaard

kOMMunikaTiOn Og kOnFlikTlØsning22. - 23. nov. / Grethe Sørensen & M. Skånstrøm

TeMa kurser. Design TeenageTØJ – design og syning14. – 16. Sept. / Signe Eriksen, skaberlyst.dk

3D PrinT i unDerVisningen – design og rummelighed10. nov. og 15. dec. / Bjarke Annesen

FliPPeD ClassrOOM - Vend din undervisning på hovedet13. – 14 dec. / Anders Schunk

Yderligere oplysninger samt online tilmeldingwww.balle-kursus.dk

Yderligere information, kontaktAfdelingsleder Lars Thomsen, mail: [email protected]

Kurser og møderKalender

Inklusion med ITAlle elever skal inkluderes i en positiv læ-ringsproces, også dem med læse-stave-vanskeligheder. På dette kursus lærer du blandt andet, hvordan iPads og iPhones kan bruges som supplement i den daglige undervisning, hvordan du gør eleven prø-veklar mht it-redskaber og bliver klog på relevante digitale undervisningplatforme. For undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder.Tid: 5. april kl. 10:00- 14:30Sted: Holte-Hus Efterskole, HolteArrangør: Kompetencecenter for ord-blinde og Efterskoleforeningen

Når medierne banker på, og stormen raserDit omdømme er i spil, når du skal i medi-erne. Hvert enkelt ord vejer tungt, når du har to minutter til at forklare din sag. Og dine ord kan få vidtrækkende konsekven-ser både positivt og negativt. Derfor skal minutterne bruges rigtigt. Budskabet skal sidde lige i skabet.Tid: 26. april kl. 09:30- 15:30Sted. Balle Musik- & IdrætsefterskoleArrangør: Efterskoleforeningen og Balle Musik- & IdrætsefterskoleTilmeldingsfrist: 17. april, 2016

Eksperiment eller misbrug?- kursus om unges brug af hash på efter-skoler50 % af drengene i gymnasiet har prøvet at ryge hash, viser en ny undersøgelse. Hash er blevet en udbredt og almindelig del af ungdomskulturen og vi støder derfor også på unge, der ryger hash på efterskolerne. Men hvad er årsagerne til unges stigende brug af hash? Og hvad kan og skal vi som efterskoler gøre ved det? Eksperter, efterskolefolk og erfarne på området giver os deres bud på, hvordan efterskolefor-men kan håndtere unges brug af hash på skolerne.Tid: 28. april kl. 10:00 - 29. april 15:30Sted: Vejle Center HotelArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 29. marts, 2016

Parkour - en del af din daglige undervisningParkour er ikke længere nyt, og mange har hørt om fænomenet eller ligefrem stiftet bekendtskab med det – specielt børn og unge. På dette kursus sætter vi fokus på simpel formidling af parkour i den daglige undervisning – formidling som alle idræts-lærere nemt kan få ind under huden.Tid: 29. april kl. 13:30 - 30. april 17:30Sted: BGI AkademietArrangør: BGI Akademiet og Gerlev idrætshøjskoleTilmeldingsfrist: 1. april, 2016

Ung uden sikkerhedsnet - nye kompetencer til fremtidens usikre og globaliserede arbejdsliv? - Cefu kon-ferenceIngen kan forudse fremtiden, men meget tyder på, at arbejdsmarkedet fremad-rettet kommer til at stille store krav til nutidens ungdomsgeneration. De seneste år har vi været vidne til en udvikling, hvor fleksible, ustabile og kortvarige ansættel-ser har vundet stadig mere udbredelse på arbejdsmarkedet. Og sandsynligvis har vi endnu kun set toppen af isbjerget.Tid: 11. majSted: Centralt beliggende i KøbenhavnArrangør: Center for Ungdomsforskning

Efterskolen ud i verden - seminar om efterskolernes udenlands-rejserEfterskolerne rejser meget og over hele verden, men med vidt forskelligt udbytte for eleverne. Internationalt udvalg ønsker med seminaret at sætte fokus på efter-skolernes rejser for at støtte skolernes konstante fokus på at kvalificere egne rejserTid: 11. maj kl. 09:00- 16:00Sted: Glamsdalens IdrætsefterskoleArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 25. april, 2016

EU’s udfordringer - studietur til BruxellesStudieturen skal give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuværende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet. Herudover at kvalificere undervisningen omhandlende EU i forhold til at kunne skabe sammenhæng mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark, samt refleksion over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde.Tid: 22. maj - 24. majSted: BruxellesArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. maj, 2016

Den professionelle underretningPå dette kursus får du et bedre overblik over, hvornår og hvordan du skal under-rette. Du får også viden om diverse §§ i lovgivningen omkring underretning, ligesom vi kommer ind på hvad tavsheds-pligt betyder, samt på hvad din opgave som lærer er, og hvad kommunens opgave er. Vi prøver også at lave en handleplan ud fra cases. Alt dette for at gøre dig mere professionel.Tid: 23. maj kl. 09:30- 16:00Sted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 21. april, 2016

Inklusion i efterskolen (Diplommodul)Kostskoleformen giver nogle særlige muligheder for at skabe fællesskaber om også de udsatte elever, og nu kan et nyt uddannelsestilbud give viden og meto-der til det daglige arbejde med inklusion i efterskolens særlige rammer.Tid: 1. september - 11. novemberSted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved SvendborgArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2016


http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Inklusion_it_april16

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/naar_medierne_banker_paa16

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/naar_medierne_banker_paa16

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Hash_april16



http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Parkour

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Parkour

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Cefu_konf_maj16




http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Efterskolen_ud_i_verden



http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Bruxelles

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Bruxelles

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Underretning_maj16

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Underretning_maj16

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Inklusion_i_efterskolen_diplom

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Inklusion_i_efterskolen_diplom

Praktisk inklusion af alle unge på efterskole

- hvordan håndterer vi de såkaldt udfor-drende og udfordrede unge?Kurset består af 2 gange internat den 24. -26 oktober og den 28. - 30. november samt opsamlingsdag den 13. marts 2017Tid: 24. oktober - 26. oktoberSted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 6. september, 2016

Vejledning i efterskolen (Diplommodul)Efterskolens vejledning er en integreret dimension i arbejdet med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager ud-gangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Modulet kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddan-nelse for den erfarne.Tid: 1. september - 11. novemberSted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved SvendborgArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Basiskursus for nye vejledere i EfterskolenEfterskolens vejledning indgår som en in-tegreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. Den tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden.Tid: 5. oktober - 2. decemberSted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved SvendborgArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2016

Scandinavian Congress Center Aarhus 13. - 14. april 2016

Følg os på Facebook og Twitter

71

94

- jy

st

KOM GRATIS INDRegistrér dig på skolemessen.dk inden 1. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.


http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Inklusion_okt16




http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Vejledning_i_efterskolen_diplom

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Vejledning_i_efterskolen_diplom

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Basiskursus_nye_vejledere16

http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2016/Basiskursus_nye_vejledere16

KoncerterEfterskoleLIV

Nye musikere starter på efterskolen

Det er en kendt sag, at flere bands er sprunget ud af et aktivt musikmiljø på efterskolen. Men mange nyere bands har også nydt godt af at spille deres første koncerter for efterskoleelever

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktø[email protected]

E-turROSA tilbyder koncerter på efterskolerne for 3000 kr. ex moms.Der er hele tiden nye unge bands på plaka-ten.Ofte er der mulighed for, at eleverne møder de unge kunstnere i forbindelse med, at de spiser med om aftenen sammen med eleverne eller overnatter på skolen.Hidtil er det blevet til næsten 400 koncer-ter.Læs mere om E-tur på www.rosa.org/e-tur/

MUSIK



Da electropop/rock-bandet Tur-boweekend for tre år siden var på turné for at spille på en række efterskoler, var de rimelig ukendte. I dag er de at finde på de store spillesteder og musiktjene-ster. Efterskoleturnéen var med til at give bandet erfaring til det store gen-nembrud.

Og det er netop meningen med et sam-arbejde, som for ti år siden blev indledt mellem Østhimmerlands Ungdomssko-le og ROSA – Dansk Rock Samråd. Siden har initiativet opnået økonomisk støtte fra Kulturministeriet og runder snart 400 koncerter med upcoming bands rundt om på landets efterskoler. Nu er tiden inde til, at efterskolekoncerterne forankres mere i efterskoleformen, gerne ved at Efterskoleforeningen også går ind i projektet, mener forstander på Østhimmerlands Ungdomsskole Berno Jacobsen.

»I efterskoleformen er der meget for-maliseret arbejde omkring idræt, men vi har på lignende vis også brug for, at de musiske efterskoler får et tilbud. Vi kan styrke tilbuddet, hvis det forankres bredere i skoleformen,« siger Berno Ja-cobsen.

Den tanke er ikke fremmed for Efter-skoleforeningens næstformand Helle Krogsgaard, der sætter det på bestyrel-sens dagsorden i foråret.

»Vi skal have en drøftelse af, hvordan vi gør det bedst. Er det ved at forankre det i foreningen eller ved at få repræsen-tanter fra flere forskellige efterskoler til at indgå i samarbejdet med ROSA. Vi er ikke afklarede på det punkt, men vil gerne spille bolden ud, så vi kan få nogle input,« siger Helle Krogsgaard, der ger-ne hører synspunkter fra efterskolerne.

Inspiration til unge musikereDa Østhimmerlands Ungdomsskole for omkring ti år siden gik ind i arbejdet, var det med et ønske om at styrke udviklin-gen omkring musik i efterskoleverdenen.

Mange unge får deres første kunstneriske

erfaringer på efterskolerne,

fordi efterskolerne har mulighed for at fokusere på de

kreative fag og give eleverne mulighed for

at udvikle sig.

Gunnar Madsen

»For unge, der vil noget med musik, er efterskolen et fantastisk miljø, hvor man udvikler det skabende sammen med nogle andre. Det sker både i under-visningen og det frie rum, hvor eleverne udfordrer hinanden, spiller på kryds og tværs og danner sammenspilsgrupper,« siger Berno Jacobsen.

Skolekoncerterne med professionelle bands skal netop ses som en inspiration til elevernes arbejde.

»Koncerterne er et bidrag til den pæ-dagogiske proces. Eleverne kan spejle sig i unge musi-kere, som måske kun er få år ældre end dem selv. Ele-verne oplever, at det kan lade sig gøre. Samtidig har man brug for in-spirationsk ilder, hvis man selv skal udvikle kunst. Jeg synes, det er lyk-kedes ganske godt gennem de mange koncerter rundt om på eftersko-lerne i årenes løb,« siger Berno Jacob-sen.

En del af fødekædenI ROSA, som arbejder med talentudvik-ling i dansk rytmisk musik, ser direktør Gunnar Madsen efterskolerne som en unik samarbejdspartner. For det første fordi efterskolerne er fødekæde til den rytmiske musik, idet mange bands op-står omkring tidligere efterskoleelever. For det andet, fordi de nye bands kan få erfaring med at spille for et publikum på efterskolerne.

»Det kniber mere og mere for nye bands at få erfaring over for et publi-kum, fordi spillestederne har svært ved at skabe økonomi i koncerter med de

små og nye bands. Men på efterskolerne er der et publikum, og det udvikler et orkester, når det spiller for et publikum, som giver feedback. Så for os er samar-bejdet med efterskolerne en unik mulig for at skabe et alternativ til livescenen på spillestederne,« siger Gunnar Mad-sen.

For ROSA handler samarbejdet om at støtte vækstlaget i dansk musik.

»Efterskoler er med til at danne væ-sentlige kunstnere herhjemme. Mange unge får deres første kunstneriske er-

faringer på efter-skolerne, fordi efterskolerne har mulighed for at fo-kusere på de krea-tive fag og give ele-verne mulighed for at udvikle sig. Jeg synes, efterskoler-ne spiller en meget væsentlig rolle på det punkt.«

ROSA’s direktør beskriver sig som begejstret tilhæn-ger af eftersko-lernes mulighed for at lade de unge eksperimentere og danne nogle vær-dier, før de skal

præstere nogle resultater på den musi-kalske scene.

»X factor afspejler en anden side af tiden, hvor unge er totalt kritikkløse i deres søgen efter at få god kritik og aner-kendelse. Der er tale om et voksenskabt performancerum, som gør vold på for-ståelsen af, hvad det vil sige at udvikle sig på den unges præmisser. I modsæt-ning til det står den udviklingsproces, som de musiske efterskoler tilbyder. Det er helt nødvendigt, hvis vi også fortsat skal udvikle musikalsk talent,« siger Gunnar Madsen. ●


Annoncer

Fra forskning til klasseMasteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspek- tivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet:❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune

naturfagsundervisning

M A S T E R i

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni.❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på

e-mail: [email protected]

Læs mere på ➜ sdu.dk/naturfagsundervisning

F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E

E F T E R U D D A N N E L S E

Fang en ny lærer

Bladet Efterskolen udkommer hvert forår i ekstra stort oplag til de studerende på landets lærer-uddannelser. Det er en god mulighed for, at skolerne kan gøre ekstra opmærksomme på sig selv i

forbindelse med stillingsopslag.

Så indryk din jobannonce i næste nummer af Efterskolen.

Efterskolen nr. 9 udkommer 21. april og sendes til læreruddannelserne i ekstra oplag. Fristen for bestilling af annoncer til dette nummer er 11. april kl. 12

til [email protected]

Se mere annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Nederst på siden.

AnnonceadministrationHanne Skøtt

[email protected], Tlf. 3317 9586



Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig:

• En attraktiv efterskole hvor gymnastik, boglige fag og valgfag indeholdende boldspil, musik og kreative fag er i centrum

• 136 dejlige unge mennesker i et hjemligt miljø med nærvær og dannelse i hovedsædet, og hvor ingen ”bliver væk i mængden”

• Gode moderne faciliteter, herunder to haller og nyanlagt kunstgræsbane

• En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet

• Bærbar PC og Smartboards til den boglige undervisning, som har lærerproducerede hjemmesider som platform

• Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde

Ansættelse efter overenskomst mellem:Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger om skolen: Kontakt forstander Ole Sørensen på telefon 75 55 31 33. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg!

Ansøgningsfrist: 30. marts 2016.Du opfordres til at sende ansøgningen i god tid.

Ansøgningen sendes til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved eller mail: [email protected]

ÅGÅRD EFTERSKOLE SØGER PR. 1. AUGUST 2016

SKRIV i ansøgningenhvilke andre fag du også mestrer– herunder boglige fag

DYGTIG BOLDSPILSLÆRER – PRIMÆRT MED HENBLIK PÅ HÅNDBOLD

Læs mere om arbejdslivet på skolen på WWW.AAGAARDEFTERSKOLE.DK. Her kan du også komme videre til vores Facebook-side.

Hvad vi kan tilbyde dig:• Vi har 112 elever, der opfordres til at udfordre livet af

en dygtig og loyal medarbejderstab med et højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt sammenhold.

• Vi har en trofast og engageret bestyrelse, der sætter de økonomiske rammer og agerer sparringspartner for ledelsen.

• Vi vægter vores værdier højt og efterlever det i vores måde at drive efterskole på.

• Vi er en sund og stabil skole i gennemrenoverede rammer og med gode faciliteter.

Hvad vi forventer af dig:• Du skal kunne tage lederskab, tegne og profilere skolen

og være vores ansigt udadtil.• Du skal evne og ønske at kommunikere klart og tydeligt

med alle faggrupper, elever og forældre.• Du skal have lyst til at drive en efterskole med alt, hvad

det indebærer af forståelse for organisering, struktur, økonomi, lovgivning mv.

• Du skal kunne tænke nyt og fremtidssikrende med respekt for den allestedsnærværende Viby-ånd.

• Du skal være rummelig, have indsigt og udsyn både i forhold til dig selv og dine omgivelser og må gerne være i besiddelse af en god portion humor.

• Til skolen er der tilknyttet en forstanderbolig, som det vil være naturligt, at forstanderen bor i. Der vil ligeledes være nattevagtordninger på hverdage.

Læs mere om skolen på: www.viby-efterskole.dk. Du er velkommen til at kontakte viceforstander Kari Holm på tlf. 6442 1241 eller skolens formand, Henning Mejer Mortensen på tlf. 6017 4967 for nærmere oplysninger.

Send din ansøgning med relevante bilag senest 8. april 2016 kl. 12.00 til [email protected]

1. samtalerunde vil blive afholdt 18.-19. april. 2. samtalerunde vil blive afholdt 26.-27. april.Stillingen ønskes besat 1. juni 2016. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning er i intervallet 456.110 - 528.589 kr. (1/4 2012).

Viby Efterskole søger ny forstanderKender du til efterskolelivet, brænder du for det, og har du lyst til at stå i spidsen for Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater?

Viby Efterskole · Vibyvej 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk


Annoncer

Skolesekretær søges til barselsvikariat Da Hanne er under lykkelige omstændigheder søger Flakkebjerg Efterskole en dygtig skolesekretær til en deltidsstilling på 32 timer ugentligt i perioden 1. juni 2016 til 30. juni 2017. Vi forventer af dig:

- at du kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med ledelsen - at du arbejder systematisk og bevarer overblikket i en foranderlig hverdag - at du kan være skolens stemme udadtil og er positiv af natur - at du er klar i spyttet og kan li’ unge mennesker - at du er superbruger af Office-pakken og gerne EDB-Brugsen - at du kan bakke op omkring skolens værdigrundlag

Vi kan tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med et levende miljø, en afslappet omgangstone og værdierne i spil hver eneste dag. Administrationen består desuden af forretningsfører, viceforstander og forstander.

Se stillingsbeskrivelsen på skolens hjemmeside under ledige stillinger. Lønnen aftales i henhold til kvalifikationer og anciennitet. Uddybende spørgsmål om stillingen besvares meget gerne. Kontakt venligst forstander Jan Coermann på 30 63 54 44 eller [email protected] Ansøgningsfrist: Inden den 7. april 2016.

Ansøgning og CV bedes stilet til:

Flakkebjerg Efterskole Slagelsevej 13 4200 Slagelse [email protected] Mrk: Skolesekretær

Da Hanne er i lykkelige omstændigheder søger Flakkebjerg Efterskole en dygtig skolesekretær til en deltidsstilling på 32 timer ugentligt i perioden 1. juni 2016 til 30. juni 2017.

Vi forventer af dig:• at du kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med ledelsen• at du arbejder systematisk og bevarer overblikket i en foranderlig hverdag• at du kan være skolens stemme udadtil og er positiv af natur• at du er klar i spyttet og kan li’ unge mennesker• at du er superbruger af Office-pakken og gerne EDB-Brugsen• at du kan bakke op omkring skolens værdigrundlag


Se stillingsbeskrivelsen på skolens hjemmeside under ledige stillinger.Lønnen aftales i henhold til kvalifikationer og anciennitet.Uddybende spørgsmål om stillingen besvares meget gerne. Kontakt venligst forstander Jan Coermann på 30 63 54 44 eller [email protected] Ansøgningsfrist: Inden den 7. april 2016.

Ansøgning og CV bedes stilet til:Flakkebjerg Efterskole · Slagelsevej 13 · 4200 Slagelse · Mrk: Skolesekretæ[email protected]

Skolesekretær søges til barselsvikariat Da Hanne er under lykkelige omstændigheder søger Flakkebjerg Efterskole en dygtig skolesekretær til en deltidsstilling på 32 timer ugentligt i perioden 1. juni 2016 til 30. juni 2017. Vi forventer af dig:

- at du kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med ledelsen - at du arbejder systematisk og bevarer overblikket i en foranderlig hverdag - at du kan være skolens stemme udadtil og er positiv af natur - at du er klar i spyttet og kan li’ unge mennesker - at du er superbruger af Office-pakken og gerne EDB-Brugsen - at du kan bakke op omkring skolens værdigrundlag


Se stillingsbeskrivelsen på skolens hjemmeside under ledige stillinger. Lønnen aftales i henhold til kvalifikationer og anciennitet. Uddybende spørgsmål om stillingen besvares meget gerne. Kontakt venligst forstander Jan Coermann på 30 63 54 44 eller [email protected] Ansøgningsfrist: Inden den 7. april 2016.

Ansøgning og CV bedes stilet til:

Flakkebjerg Efterskole Slagelsevej 13 4200 Slagelse [email protected] Mrk: Skolesekretær

Skolesekretær søges til barselsvikariat

søger ny skolelederNordskovens Friskole

★ Vi er en Grundtvig Koldsk friskole, meget smukt beliggende midt i den fynske natur.

★ Vi er en lille skole med særlig undervisningsprofil.★ Vi har plads til børn med specielle behov.★ Vi er ca. 40 elever, samt en kompetent, stabil og erfaren

personalegruppe.★ Vi er på vej til at blive certificeret som profilskole.

Vores kommende leder★ Er du en tydelig og nærværende leder med hjertet på rette sted?★ Banker dit hjerte for relationsarbejde?★ Kan du lide at arbejde velstruktureret, og er du god til det?★ Kan du lide at påtage dig et ansvar – også for det fælles?★ Sætter du pris på ordentlig opførsel og en høflig omgangstone?★ Kan du være medskaber på et meget forudsigeligt friskolemiljø?★ Er du rummelig?★ Kan du hjælpe børnene på vej både socialt, følelsesmæssigt og

fagligt?★ Kan du være rolig og tålmodig?★ Har du overblik?★ Er du klar til udvikling?★ Er du god til at udvise rettidig omhu?★ Er du robust, glad og fuld af gåpåmod?★ Er du god til at samarbejde?★ Kan du holde orden omkring dig?★ Har du kendskab til administration og økonomi?★ Kan du tage ansvar?★ Er du tydeligt kommunikerende?

Kan du svare JA til ALLE disse spørgsmål, så send en ansøgning med eksamenspapirer og relevant dokumentation for tidligere ansættelser til:

Lisbet Brunn, Møllegårdsvænget 2, 5672 [email protected] · Mærket: Jobansøgning.

Om stillingen:Vi søger en kollega, der fra den 1. august 2016 kan overtage ledelsen af vores skole. Alle elever på skolen modtager inkluderende eller særligt tilrettelagt specialundervisning. Elevgruppen rummer elever med bl.a. autisme, ADHD, retardering og tilknytningsforstyrrelser. Vi lægger vægt på, at ansøgere til stillingen er bredt funderede, gerne med erfaring/kendskab til friskoleverdenen.

Ansøgningsfrist: 1. april 2016 kl. 12:00. Kun ansøgninger, der er fremsendt rettidigt med vedhæftet dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser samt tydeligt angivet mobilnum-mer og emailadresse vil komme i betragtning.

Samtalerunde 1: 7. april 2016 fra kl. 15:00

Samtalerunde 2: 12. april 2016 fra kl. 15:00

Ansættelsessamtale: 19. april 2016 kl. 16:00.Den formelle ansættelse finder sted.

Inden du skriver din ansøgning, bedes du orientere dig grundigt på skolens hjemmeside for yderligere information på www.nordskovensfriskole.dk

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte skolens leder Karin Lykkegaard på [email protected]

Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr./årligt.

Ringsted Lilleskole søger fuldtidslærerpr. 1. august 2016

Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er en skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 176 elever (Bh.kl.- 8. kl.) og 22 dygtige og aktive ansatte, et godt fritidshjem og engagerede forældre. Med begyndelsen af skoleåret 2016-17 vil vi føre vores første elever op til 9. kl. afgangsprøver.

Fordi vores børn er vigtige!Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter mod at give eleverne en stærk social, kreativ og faglig dannelse. Vi er en lille skole med et skolemiljø der bygger på fællesskab og samarbejde, konstruktiv dialog og engagement.

Vi tilbyder:• Dansk og klasselærerfunktion i 4. kl. • Matematik i 1. kl.• Natur og teknik i indskolingen og på mellemtrinnet (1. - 5. kl.)• Du kan byde ind med undervisning i praktisk/musiske fag .

Vi forventer, at du:• har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt• har en god faglig baggrund og/eller erfaring med lilleskole-/friskoleverden• har et godt kendskab og undervisningserfaring med IT (vi anvender Ipads i vores

undervisning)• vil være engageret i skolens udviklingsarbejde• kan indgå i et konstruktivt samarbejde med skolens interessenter• er god til at skabe relationer med børn og forældre• er et positivt og åbent menneske

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi du vide mere:Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 eller 82 30 41 00. Besøg også skolens hjemmeside www.ringsted-lilleskole.dk

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Ansøgning med relevante bilag sendes til [email protected] og skal være skolen i hænde senest torsdag d. 14. april 2016 kl. 12.00.

Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge 16.

Ringsted Lilleskole Fordi vores børn er vigtige

Ringsted Lilleskole søger

Fuldtidslærer pr. 1. august 2016 Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er en skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 176 elever (Bh.kl.-8.kl.) og 22 dygtige og aktive ansatte, et godt fritidshjem og engagerede forældre. Med begyndelsen af skoleåret 2016-17 vil vi føre vores første elever op til 9. kl. afgangsprøver. Fordi vores børn er vigtige! Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter mod at give eleverne en stærk social, kreativ og faglig dannelse. Vi er en lille skole med et skolemiljø der bygger på fællesskab og samarbejde, konstruktiv dialog og engagement. Vi tilbyder:

Dansk og klasselærerfunktion i 4. kl. Matematik i 1. kl. Natur og teknik i indskolingen og på mellemtrinnet (1. – 5.kl.) Du kan byde ind med undervisning i praktisk/musiske fag .

Vi forventer, at du:

har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt har en god faglig baggrund og/eller erfaring med lilleskole-/friskoleverden har et godt kendskab og undervisningserfaring med IT(vi anvender Ipads i vores undervisning) vil være engageret i skolens udviklingsarbejde kan indgå i et konstruktivt samarbejde med skolens interessenter er god til at skabe relationer med børn og forældre er et positivt og åbent menneske

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Vi du vide mere: Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 eller 82 30 41 00. Besøg også skolens hjemmeside www.ringsted-lilleskole.dk Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Ansøgning med relevante bilag sendes til [email protected] og skal være skolen i hænde senest torsdag d. 14. april 2016 kl. 12.00. Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge 16.


Vores nuværende forstanderpar har efter 12 år valgt at stoppe. Derfor har vi brug for en ny ledelse, som kan videreføre og videreudvikle Kongensgaard Efterskole og har lyst til bruge sin menneskelige, pædagogiske og faglige baggrund til gavn for vores elever.

Eleverne ønsker en forstander, som ser dem alle som dejlige unge med behov for at blive taget alvorligt, lære mere, få hjælp til en ny livsstil og øget selvværd, få nye venner og en oplevelse for livet.

Medarbejderne ønsker en forstander, som med empati og humor går foran, inddrager alle, laver struktur på hverdagen, er fleksibel og giver ansvar.

Bestyrelsen ønsker en forstander med visioner og stort engagement. En leder, som kan se muligheder i den enkelte elev, som har fokus på udviklingen af skolens særlige pædagogik og har blik for den mangfoldighed, som kendetegner Kongensgaard Efterskole.

Kongensgaard Efterskole er en almen efterskole, som tager et særligt socialt ansvar. Vi ønsker at give eleverne ’styrmandseksamen til eget liv’. Vi har fokus på sund kost, motion og vægttab. Undervisningen tilrettelægges i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Skolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn.

Vi har plads til 90 elever i 8., 9. og 10. klasse.

Kongensgaard Efterskole er beliggende i et naturskønt område med strand og skov og mange udfoldelsesmuligheder. Skolen er en vigtig part i skolebyen Nr. Nissum med læreruddannelse, seniorhøjskole og to andre efterskoler.

Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker i intervallet 420.722-493.201 kr. (01.04.2012). Der er mulighed for tjenestebolig ved skolen.

Ansøgningsfrist mandag den 11. april kl.12.00. Ansøgning med relevante bilag sendes til bestyrelsesformand Arne Bjerrum via mail [email protected]. Der er ansættelsessamtale søndag den 17. april.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens nuværende forstand-er, Carsten Jensen tlf. 9789 1544 eller bestyrelsesformand Arne Bjerrum på tlf. 6047 5516. Se mere på skolens hjemmeside www.kge.dk.

Kongensgaard Efterskole søger en ny forstander pr. 1. august 2016

Kongensgaard Efterskole · Ringvej 80 · Nr. Nissum · 7620 Lemvig · Tlf. 9789 1544

– gør livet lidt lettere

Du er:

• I stand til at kommunikere og derved begejstre både børn og voksne

• Engageret og kan inspirere og motivere både elever og lærere

• Positiv og åben og har en veludviklet humoristisk sans

• Læreruddannet og har undervisningserfaring og gerne også ledelseserfaring

• Ansvarlig og har både fagligt og økonomisk overblik

Vi tilbyder:

• Et engageret og erfarent medarbejderkorps• En aktiv forældrekreds og bestyrelse og tæt

samarbejde med lokalsamfundet• Gode fysiske rammer og sund økonomi• En lille og overskuelig skole med kort fra

tanke til handling• Et aktivt landsbysamfund og mulighed for at

præge udviklingen

Ølstrup Friskole søger empatisk, synlig og visionær leder Ølstrup Friskole er hjertet i en mindre by i Vestjylland. Skolen har eksisteret i 20 år som friskole. Her er ca. 55 elever og 8 lærere. I det daglige lægger vi vægt på rummelighed og plads til det enkelte barn. Her er gode muligheder for selvbestemmelse og medbestemmelse og plads til nye initiativer, som kan blive ved med at udvikle skolen. Vi har en meget aktiv forældrekreds, som følger engageret med i skolens hverdag. Hos os er døren altid åben.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesforhold fastsættes efter nærmere aftale i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Læs mere om skolen på www.olstrupfriskole.dk, eller kontakt bestyrelsesformand Mette Fjordside på tlf. nr. 22 13 62 12. Ansøgningen sendes senest d. 10. april til [email protected]. Konsulent medvirker til ansættelsesforløbet.

Da vores nuværende leder har fået andet arbejde, søger vi hendes afløser.


Annoncer

Du har undervisningserfaring og en pædagogisk lederuddannelse, en naturlig empati, gåpåmod og brænder for at udvikle Sorø Gymnastikefterskole.

• Ansvarlig for styring af lærerresurser.

• Styrke og udvikle lærernes kompetencer.

• Styrke og udvikle skolens teams.

• Øge læringsudbyttet for eleverne.

• Give sparring og modspil til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Styrke fagligheden i de boglige fag.

• Ansvarlig for udvikling og afholdelse af prøver.

• Styre den pædagogiske udvikling.

• Søge en fælles pædagogisk forståelse i undervisningen og efterskoletiden.

• Deltage i undervisning og tilsynsopgaver på lige fod med øvrige ledere.

naturlig empati, gåpåmod og brænder

Vi søgerPÆDAGOGISK LEDER

soroefterskole.dk/jobannonceLøn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger hos forstander Karsten Haim tlf. 57 83 00 34.Ansøgningsfristen er fredag den 1. april 2016 kl. 10.00

og ansøgningen mailes til [email protected], emne ”Pædagogisk leder”.De første samtaler vil foregå 4-5. april og anden runde den 11-12. april.

Skal du lede vores pædagogiske og fagl ige udvik l ing?

Tandslet Friskole søger lærer til indskolingen

Vi søger en dansklærer til indskolingen. Andre fag kunne f.eks. være musik, idræt, men der er også mulighed for, at du kan byde ind med de fag, du ellers brænder for.Stillingen er en fast stilling på fuld tid med start fra 1. august.Læs mere om os på www.tandsletfriskole.dk. Vi vil meget gerne have besøg af dig, hvis din interesse er vakt.Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og LC.Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og LC.Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder, Rasmus Ladefoged på skolen tlf: 74 40 55 77 eller mobil tlf: 23 20 91 11Samtaler gennemføres i uge 15.Ansøgning fremsendes pr. mail til [email protected] eller til:Tandslet FriskoleErtebjergvej 26470 Sydals 6470 Sydals senest fredag d. 8. april.

Talent for sprog, sport, fitness?Haarby Efterskole søger to kvalificerede lærere pr. 1/8-16 med talent for efterskoleliv, sprog og sport.

BOGLIGE FAG: Vi får brug for lærere, der kan føre eleverne til prøve i FP10 i dansk, tysk og engelsk (evt. Cambridge Engelsk). Ca. 95% af vores elever søger efter 10. kl. videre til gymnasiale uddannelser, så vi søger fagligt dygtige lærere som er gode til at designe læringsforløb, hvor eleverne er aktivt deltagende og reflekterende ift. egen læring. Er du vant til at inddrage IT i din måde at evaluere elevernes læring, samt din egen undervisning, er dette en fordel.

Har du interesse for samfundsfaglige temaer, andre kulturer og kan lide at holde dig opdateret er det en fordel, da vi mangler to kulturfagslærere. I kulturfag planlægges den årlige udvekslingsrejse også, og du vil som kulturfagslærer skulle deltage i din klasses udlandsrejse sammen med en anden lærer.

FITNESS: Er du et visionært og alsidigt idrætsmenneske, der kan vare-tage forskellige idrætsgrene i vores valgidrætsblok, ser vi frem til at høre fra dig. Du skal samtidig medvirke i udviklingen af vores nye studieretning Fitness. Her skal du indgå ift. praktiske og teoretiske aspekter, og vare-tage undervisning af bred idrætslig karakter – ude og inde. Læs mere om vores nye studieretning Fitness på hjemmesiden, og se hvilke aktiviteter du skal kunne byde ind med. Måske har du ideer til videreudvikling af et fitnesskoncept, der egner sig til vores efterskole.

ANDRE SPÆNDENDE OPGAVER:

· Har du erfaring med uddannelsesvejledning, mangler vi en lærer til at varetage dette for en-to klasser. Alternativt ser du dig selv som vejleder i fremtiden, og er interesseret i at tage en vejlederuddannelse.

· Du skal som kontaktlærer for ca. 10 elever være sparringspartner for de unge. Denne rolle vægter vi højt, da vi tror på, at den gode relation til eleverne er udgangspunktet for personlig, social og faglig udvikling.

· Ud over de nævnte ting, laver vi i løbet af året mange forskellige ting med eleverne. Det forventes at vores kommende lærere kan indgå i disse efterskoleaktiviteter, som eksempelvis teaterprojekt, triathlon, CAMP eller forældreweekend og evt. planlægge enkelte arrangementer. Stillingen rummer desuden aften –og weekendtilsyn.

På Haarby Efterskole møder du unge, der er motiverede for læring, og du får mulighed for at blive en del af en meget engageret personalegruppe. I dette skoleår har vi sat ekstra fokus på elevernes læringsproces i et nyt læringsprojekt, som omhandler formativ evaluering.

Kan du se dig selv på Haarby Efterskole, så mail din ansøgning til os senest mandag d. 4. april kl. 11:00.

For mere information om stillingerne, kontakt viceforstander Henrik Thrane på tlf. 21226640.

Du kan læse mere om vores skole og nye studieretninger på www.haarbyefterskole.dk

Mail: [email protected]. Mærk mailen med ”ansøgning lærer”.

Løn/ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.


www.up-travel.dk - [email protected] - tlf. 2112 4122

Skolerejser med bus

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

Rønde Efterskolesøger en fastansat lærer samt en årsvikar fra august 2016

Rønde Efterskole søger en engelsklærer med stort E til engelsk og Vi har plads til 150 elever, fordelt på 9. og 10. klasse.Cambridge IGCSE English as a Second Language med start august 2016. Derudover er det en fordel, hvis du kan undervise i et eller flere af fagene tysk, matematik, idræt og samfundsfag samt i et eller flere af vores valgfag. Der er tale om en fastansættelse på fuld tid.

Derudover søger vi en årsvikar på deltid til et eller flere af fagene idræt, tysk, mediefag, samfundsfag og matematik. Rønde Efterskole er en efterskole i rivende udvikling med etambitiøst, engageret lærerteam på 16 mand. Vi vægter rela- tionsarbejdet højt og møder eleverne med en anerkendende tilgang.

Vores pro� l er en boglig skole med it-baseret undervisning.

Vi har linjefagsundervisning i badminton, fodbold, musik, friluft, spiludvikling, sy & design samt global iværksætter – humanitærthjælpearbejde i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og en lang række valgfag.

Det er vigtigt for os, at vores nye kollega har interesse for og lyst til at indgå i efterskolelivets mange facetter, samt kan se sig selv i skolens værdigrundlag. Vi har baggrund i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og Den danske Folkekirke.

Rønde EfterskoleSkolevej 2, 8410 RøndeTlf. 86 37 19 55 • www.rhe.dk [email protected]

Ansøgningsfrist: Torsdag den 31. marts 2016 kl. 12.00

Nærmere oplysninger hos efterskoleforstandere Birthe Diederich (2440 1987) og Gorm Skovsgaard (3052 6323).

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansmini-steriet og Lærernes Centralorganisation.


Annoncer

Bliv værtsfamilie – og lær en ny kultur at kende i dit eget hjem!

Vi modtager 150 unge fra hele verden i august - og her har I muligheden for at få udvidet familien med en udvekslingsstudent på 15-18 år.

AFS Interkultur er en frivilligdrevet organisation, der arbejder for at skabe større forståelse mellem kulturer gennem udveksling.

Vi har programmer for: 15-18 årige skoleelever, dig der vil arbejde frivilligt og værtsfamilier.

Bliv klogere på www.afs.dk

AFS er Danmarks største og ældste non-profit udvekslingsorganisation.

STUDIEREJSER EUROPAUDSYN MED INDSIGT

BERLINForførende

tlf. 4494 6090 mail: [email protected] www.grupperejsebureauet.dk| |

fra kr. 995

BERLIN..............

KRAKOW..........

PRAG.................

HAMBORG.......

BRUXELLES.....

BUDAPEST.......

AMSTERDAM...

fra kr. 995

fra kr. 1395

fra kr. 1285

fra kr. 1295

fra kr. 1550

fra kr. 1395

fra kr. 1485


PRISEN INKLUDERER: 4 overnatninger på hotel fra søndag til torsdag HELPENSION Transport i 4* bus Færgetransport t/r Daglig transfer til alpincenteret Leje af alpinski inkl. udstyrsforsikring Liftkort i 4 dage

3.095,- Ring og hør nærmere – eller spørg til vores andre skidestinationer

Kontakt Mette Marie på tlf: 7587 2344 eller [email protected], www.jellingrejser.dk

NESB YEN - en overset perle i Norge !

pris fra

tornvigs.dk

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - [email protected]

BLIV KLOG PÅ SKIREJSER

ØSTRIG

FRA KUN 2.598,-

GASTHOF STEIGERHOF FRA KR. 2.598,-GASTHOF KÖCHL 2.798,-GASTHOF VENEDIGERHOF 2.848,-RECHTEGG FRA KR. 2.848,-WOLKENSB/WILDKOGEL FRA KR. 2.898,- Prisen inkluderer:• Busrejse Neukirchen t/r i 4-stjernet bus• 3 overnatninger i flersengsværelser• Halvpension fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen• 4 dages liftkort og 4 dages skileje (unge under 18 år)

Vi arrangerer Danmarks billigste rejser for efterskoler på ski. Hvert år sender vi næsten 4.000 gæster til Østrig, og flere af vores efterskoler vender tilbage til Neukirchen år efter år. Flere har allerede fejret 10 års jubilæum i skiområdet Wildkogel. RABAT med flex-priserTil mindre grupper, som er fleksible med rejsedato-erne tilbyder vi flex-priser med en rabat på op til kr. 600,- pr. person.

NEUKIRCHEN 6 dage / 3 nætter


Annoncer

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

HVEM VED ALT OM FLYGTNINGE?Det er der nok ingen, der gør. Men Michala Bendixen kan fortælle om den farlige rejse til Danmark, forklare vejen gennem asylsystemet og svare på elevernes mange spørgsmål.

Michala har en helt særlig position på flygtninge området i Danmark. Hun modtog Menneske re ttig hedsprisen 2014, hun er hovedkraften bag REFUGEES.DK og formand for for eningen Refugees Welcome.

Læs mere på refugees.dk/foredrag/

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. Udkommer Annoncedeadline 9 21. april 2016 11. april 2016 10 19. maj 2016 9. maj 2016 11 23. juni 2016 13. juni 2016

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, [email protected], tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer, [email protected], tlf. 86280315, mobil 21725939,


EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Små ord gør stor forskelHar du tænkt på, hvor galt man kan komme af sted ved at bruge de for-kerte ord? Ofte uden ond mening, kan man få ganske store konflikter, selv med forkert brug af de helt små ord.

Man kan godt sige, at man skal elske sin næste, for her er ordet skal kanoniseret i Biblen. Vi tænker ikke over, at det er ufrit. Men hvis jeg siger, at jeg skal elske min kone, vil hun straks blive skeptisk. Spørge om det ikke er med min frie vilje. Er det bare noget jeg skal? Noget jeg lige frem er tvunget til. Meget bedre går det næppe, hvis jeg siger, at jeg vil elske min kone.

Hun vil helt klart foretrække, at jeg dropper de små ord. Siger tin-gene mere aktivt i nutidsform.

Nemlig at ”jeg elsker hende”. Uden omsvøb. Og samtidig viser det i ægte handling. Som det naturligste i verden.

Selvom der både er varme og kærlighed forholdet efterskolefolk imellem, kan man måske ikke drage en fuldstændig lineær sammen-ligning mellem brugen af de små ord, når det gælder efterskolernes so-ciale ansvar og mit kærlighedsliv.

Og så alligevel. Det blev de små ord, som optog debatten på årsmø-det. For frihedsidealerne er så intakte, at det stritter, når skolerne med ordet ”skal” pålægges at tage et socialt ansvar. Meget behændigt lyk-kedes det bestyrelsen at få fuld opbakning til det sociale charter ved at ændret skal til et vil.

Sagen endte lykkeligt. Efterskolerne signalerede klart, at de vil tage en række initiativer for at blive efterskole for hele Danmarks ungdom. Efterskolerne vil tage socialt ansvar.

Men tænk, hvis man også i efterskoleformen kan nå dertil, at man slet ikke behøver de små ord som vil og skal. Hvis man slet og ret med et aktivt sprog og handling blot siger:

Vi tager socialt ansvar.Det er at sige tingene uden omsvøb. Skolerne skal så samtidig vise det

i ægte handling. Som det naturligste i verden.Ordet skaber, hvad det nævner.

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Tlf.: 75 72 22 00Vedelsgade 85A • 7100 Vejlewww.holtum-rejser.dk • [email protected]: 2661

Vi glæder os til at høre fra Jer!

SKOLEREJSER I TJEKKIETHoltum Rejser er specialister i at lave Adventure rejser til Harrachov & Krkonose Bjergene. Den smukke by danner rammerne for en lang

række af spændende udfordringer der blot venter på Jeres besøg.Vores rejser styrker et godt sammenhold i klassen. De grænseover-

skridende udfordringer udfordrer alle deltagers mod. I vil bevæge Jer igennem unik natur og komme tæt på Tjekkiets historie.

RING TIL OS Få råd og vejledning af erfarende konsulenter. De kender området og alle muligheder. Vi kan også implementerer Jeres linjefag på turen. Fx ved turnering mod lokal sportsforening.

HARRACHOV I KRKONOSE BJERGENE

inzerce-Holtum.indd 2 6.2.16 20:22

Documents

Efterskolen-8 2016