Efterskolen 7 2015

19. februar 2015 Nr. 7

Elevstøtten spares opPuljen til individuel supplerende elevstøtte spares mange steder op i stedet for at blive brugt til at nedbringe forældrebetalingen.

De unge i centrumEfterskolen vil noget med de unge. Forslag til nyt formål på-lægger skoleformen at arbejde for at uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere.

Det glemte samfundsansvarDe frie skoler glemmer ofte deres egen tradition og pæda-gogik og overser hermed deres altafgørende samfundsansvar.

10

20

38

Sådan bliver du samfundsborger Vores uddannelsessystem er afgørende for den demokratiske dannelse af vores unge, sagde rektor Stefan Hermann på Efterskoleforeningens konference om dannelse. Dannelse vil altid være et pæ-dagogisk anliggende.

24

Foto

: Per

Gud

man

n

I N D S T I KÅRSMØDEHÆFTE

Uddannelse

§2+2=4

Nyt fra efterskolerne

Elevstøtten spares opPuljen til individuel supplerende elevstøtte spares mange steder op i stedet for at blive brugt til at nedbringe forældrebetalingen.

Eleverne siger ja til sig selvPå Kerteminde Efterskole arbejder man målrettet med trivslen.

Succes til eftersynEfterskolerne har succes målt på elevtal, men der er behov for mere viden og forsk-ning om, hvad der virker.

De unge i centrumEfterskolen vil noget med de unge. Forslag til nyt formål pålægger skoleformen at arbejde for at uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere.

Frikvarter

Sådan bliver du samfundsborgerFokus på den demokratiske dannelse i en globaliseret verden var på dagsordenen ved udsolgt konference på Vartov.

Skiture frem for dannelseSkyder efterskolerne sig i foden ved at markedsføre sig på rejser frem for kerne-ydelsen?

Efterskolerne ruster de ungeSøren Pape (C) mener, at efterskolerne ruster de unge til arbejdslivet og til at begå sig i verden.

Alternativ jobsamtaleEfterskole Epos udvidede jobsamtalen til at vare en hel weekend.

Det glemte samfundsansvarDe frie skoler glemmer ofte deres egen tradition og pædagogik og overser hermed deres altafgørende samfundsansvar.

4

37

38

32

14

18

10

20

22

Efterskolen19. februar 2015Nr. 7

Indhold

28

24

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Nyheder Replik

De unge skal ikke blot lære at forstå et "nej", de skal også selv lære at sige "nej" - og sætte grænser

over for andre. De skal nægte at være med, når andre bliver mobbet, og i stedet forsøge at stoppe

dem, der mobber. Vil den, der aldrig har mødt grænser hjemme eller på skolen, være i stand til at

sætte grænser for sig selv og andre?

Fra bogen Angsten for opdragelse, Per Bjørn Foros og Arne Johan Vetlesen,

forlaget Klim.

Man dannes ikke ved at underkaste sig autoriteter. Man dannes ved at underka-

ste sig i ikke-underkastelsen.

Alexander Von Oettingen, udviklingsdirektør, UC Syd

Jeg anser svaret på efterskolens suc-ces for fattigt, hvis det begrænses til at

blive forklaret med kostskoleformen, for derved glemmer man Grundtvig, Kold og værdierne. Desuden sker der ingen dannelse uden faglig viden, og uden at

lærerne står ved deres autoritet.

Stefan Hermann, rektor, Metropol

Efterskolen bilder sig ind, at den har dan-nelsesmonopol. Men efterskolen giver

kun et beskedent, omend et vigtig bidrag til dannelsen. Mennesket dannes i mødet med den anden, og her spiller efterskolen

en afgørende rolle.

Alexander Von Oettingen, udviklingsdirektør, UC Syd

På efterskolen møder du nogen, der er anderledes end dig selv, så du lærer at

blive et tolerant menneske.

Peter Kemp, professor, Institut for uddannelse og

pædagogik, Aarhus Univeritet.

Citater fra konferencen "Efterspørgslen til eftersyn."

Læs mere på side 18.

"

På Hestlund efterskole sysler Cecilie Danielsen og Emma Nygaard med en in-novativ ide. De er i gang med kontakter til erhvervslivet – og med at kvalificere sig til konkurrencen NextLevel i Odense, hvor elever fra 8-10. klasse kan præsentere deres entreprenante ideer. Eleverne skal udvikle ideer til for eksempel et produkt, der kan give glæde og værdi for andre. De skal selv arbejde med ideen og planlægge processen fra ide til handling.

Pigernes ide handler om isterningpo-ser med forskellige faconer isterninger. I

poserne er puttet forskellige slags smag, så forbrugeren kan købe isterningposer, der allerede er tilsat smag og blot skal putte vand i inden frys. For eksempel røde hjerter med jordbærsmag. Gule stjerner, grønne træer osv. De har lavet en under-søgelse på nettet om behovet for det nye produkt og hørt et par erhvervsfolk.

»Vi fik ideen, da vi surfede rundt på nettet efter noget helt andet i faget IN-NOVA10 her på Hestlund Efterskole,« siger Emma Nyegaard.

Iskold innovation

3Efterskolen · 19. februar 2015

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Grundloven som musical

På Hørby Efterskole vil årets store mu-sicalsatsning have grundloven i centrum.

I år er det 100-året for Grundloven af 1915, og det vil musicalteamet gerne markere ved årets opsætning. I 1915 fik de 5 f’er (fruentimmere, folkehold, fat-tiglemmer, fjolser og forbrydere) valgret og dermed indflydelse på det danske demokrati. Samtidig er det i år 100-året for etableringen af De Frie Skoler, hvilket også skal markeres. Hørby Efterskole har søgt og fået penge til opsætningen gennem Folketingets Grundlovspulje. Pengene skal blandt andet bruges til at muliggøre, at omegnens skoler kan komme og se stykket samt til at sende Hørbys elever på “Grundlovstur” til Kø-benhavn til foråret.

I slutningen af januar blev filmfestiva-len Dolly Awards afholdt på Lunderskov Efterskole. Ti efterskoler medvirkede, og en række priser blev uddelt. Prisen for bedste film gik til Lunderskov Efterskole for filmen ”Mænd”.

Dolly Awards er en rigtig filmfestival,

for den er andet og mere end en konkur-rence. Udover prisuddelingsfesten lørdag aften er weekenden tilrettelagt, så delta-gerne kommer hjem med ny inspiration, ny viden og et større netværk - ligesom i Cannes, Berlin og de andre lidt større festivaler.

Midtjysk Efterskole åbnede svømme-hallen for alle interesserede i forbindelse med Danmarksindsamlingen. Entreen gik ubeskåret til indsamlingen. Arrangemen-tet i svømmehallen foregik i samarbejde

med den lokale svømmeklub, og skolens elever boltrede sig i bassinet og satte forskellige lege i gang. Blandt andet kunne man prøve at gå på vandet eller lave flotte spring fra vipperne.

Dolly Awards for anden gang

Vandgang mod uretfærdighed

Hver morgen ser jeg frem til at stå op og gøre, hvad

jeg synes allerbedst om: At gå på arbejde

på efterskolen. Det er måske forkert at kalde

det et arbejde. Når jeg står op til at lave,

hvad jeg holder rigtig meget af.

Det er måske et privilegium i stedet.

Efterskolelærer er en livsstil.

Og jeg elsker det.

Lars Lunde, lærer, på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole siden august.

4 Efterskolen · 19. februar 2015

697.428kroner samlede efterskolerne ind i for-bindelse med Danmarksindsamlingen. 37 efterskoler deltog i indsamlingen, og 300 elever fra 10 efterskoler var med under TV showet.

Skals Efterskole stod med 255.492 kroner for det størst indsamlede beløb. Næstbedste resultat stod Vesterdal Efterskole for, de indsamlede 57.214 kroner.

Grønsund Idrætsefterskole stod for flest sms-stemmer af 20 kroner. - 1186 sms er blev det til. Ranum Efterskole fik med 587 sms er det næstbedste resultat.

På Grejsdalens Efterskole har man de første 20 dage af 2015 haft besøg af en ukrainsk familie, som har været i Danmark for at fortælle om deres projekt blandt fattige, forældreløse sigøjnere, og for at hente inspiration til projektets lille selvfor-syningslandbrug.

Besøget er kommet i stand, fordi for-stander René Brorson tidligere har været

på besøg i Ukraine og oplevet projektet blandt sigøjnere på nærmeste hold.

I Danmark ville familien gerne i kontakt med et mindre selvforsynende landbrug, og derfor skabte Grejsdalens Efterskole kontakt til ”Bonderøven”. Den Ukrainske familie besøgte Frank Erichsen på Kasta-niegården, og meget hurtigt var der en god kontakt.

Udvider med nyt musiklokale

Nørre Nissum Efterskole udvider ifølge Folkebladet Lemvig med to nye musiklokaler, der forbindes med et stu-die. Et projekt til 2,5 millioner kroner.

»Vi har to idrætshaller, en svømmehal og en kunstgræsbane, så nu synes vi, tiden er kommet til at investere i de kreative fag,« siger forstander Brian Hoff Larsen

Efterskolen interesserer syd for grænsen

Efterskolernes dag er netop blevet afholdt på Duborg-Skolen i Flensborg. 19 danske efterskoler deltog i arrangemen-tet og fik mulighed for at få kontakt til potentielle efterskoleelever. Ifølge Flens-borg Avis er der en stigende interesse indenfor det danske mindretal for at tage på efterskole i Danmark. Det er femte gang arrangementet afholdes.

Ridning på Flyvesandet

Efterskolen Flyvesandet udvider ifølge fyens.dk med en hestelinje. Den ny linje starter efter sommerferien, og de unge får mulighed for at ride på island-ske heste, svenske skovheste og andre koldblodsrace.

»Vi er en skole i naturen. Vi ligger i de bedste omgivelser på Nordfyn med skove, marker og strand, så en hestelinje er lige til højrebenet,« udtaler forstander Pavia Jakobsen til det fynske medie.

Ukrainsk besøg i Grejsdalen Elever bliver trods mediestorm

Sportsefterskolen Sine har den se-neste tid fået meget dårlig medieomtale, men tilsyneladende får det ikke betyd-ning for skolens elevtal. Talsmand for bestyrelsen Finn Peter Hansen oplyser til JyskeVestkysten, at der er indskrevet 272 elever til start i august mod de 210 elever, der aktuelt er på skolen.

»Under heftige medieomtale, der var alt andet end positiv, fik skolen ikke en eneste udmelding. Til gengæld fortsatte strøm-men af tilmeldinger,« oplyser Finn Peter Hansen til JyskeVestkysten.


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Højer Design Efterskole oplever stor tilstrømning på linjerne for spildesign, design og innovation. Skolen vælger der-for at udvide og forstærke dette område ved at etablere en højskole i tilknytning til efterskolen. Den ny højskole har netop modtaget godkendelsen fra kulturmini-steriet og vil tage imod de første kursister i august 2015. Skolen kommer til at hedde Designhøjskolen Højer.

Den nye højskole vil delvist blive etable-ret i efterskolens eksisterende lokaliteter, men også i nyerhvervede bygninger, som

i løbet af foråret vil gennemgå en større renovering. Efterskolen vil med den ny højskole opleve et endnu større kreativt miljø, og man forventer en synergi effekt, som vil udvikle et højt fagligt niveau på begge skoler.

»Det er målet, at de to designskoler på sigt skal udvikle et stærkt DNA indenfor design og innovation, hvor designproces-ser skal være med til at styrke den enkelte i en tid, hvor konkurrencen aldrig har været større,« siger forstander Kirsten B. Hansen.

Efterskole udvider med højskole

Beatles på efterskole

Fællesskab har ifølge Lokalavisen Skanderborg været i fokus for Efterskolens Ådalens 80 elever, der i en uge har arbejdet meget målrettet med at skabe en teaterkoncert. Temaet har været Beatles sange. Det normale skema har været suspende-ret, og eleverne har brugt tiden på at få teaterkoncerten stablet på benene. Sceneopbygning, grafiske videoindslag, plakater, koreografi og sangvalg har været noget af det, der har afløst den normale undervisning.

»Eleverne skal have en fornemmelse af fællesskab, og vi har forsøgt at få alle til at være på scenen på den ene eller anden måde, og det er lykkedes,« siger lærer Tore Liltorp til det østjyske medie.

Efterskole håber på hurtigt net

Nørbæk Efterskole håber ifølge ”Landsbyerne” på, at der snarest kommer fibernet til byen. En forudsætning er, at der er tilstrækkeligt mange tilmeldinger til, at udbyderne vil grave kabler ned, og aktuelt mangler der syv tilmeldinger for at få gravemaski-nerne aktiveret.

IT ansvarlig på Nørbæk Efterskole Brian Harly Nielsen håber, at de sidste tilmeldinger kommer i hus, men er nervøs for, at det kan blive lidt op ad bakke. Han bliver dagligt mindet om hvor nødvendig en hurtige forbindelse er. I øjeblikket klarer man sig med en såkaldt radiokæde løsning fra TDC.

»Den er både dyr og efterhånden også utilstrækkelig,« siger Brian Harly Nielsen til ”Landsbyerne”.

Musiktræf på Brøruphus Hvert år i januar arrangerer Brøruphus Efterskole musiktræf for efterskolerne i Sydøstlylland. En af skolens haller bliver for en dag omdannet til et super spil-lested. Der er hyret professionelle lyd- og lysfolk ind, så eleverne oplever, hvordan det er at stå på en scene, hvor rammerne er optimale. I år optrådte Midtjysk, Elbæk og Flemming Efterskole og sammen med eleverne fra Brøruphus Efterskole, skabte de en fantastisk stemning. Musik-træffet har eksisteret siden 1996.


Michael Bjørn, 55 år, bliver fra 1. april ny forstander på Vejstrup Efterskole, hvor han afløser Esben Jensen, der går på pension. Michael Bjørn kommer fra en stilling som centerkoordinator for Forsknings-og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, ligesom han var chefkonsulent ved University College Lillebælt. Han kender blandt andet Vejstrup Efterskole, i det hans tre børn alle har gået på skolen.

Fem kandidater har meldt sig til at kæmpe om de ledige pladser i Efterskole-foreningens Styrelse. Tre pladser skal besættes på årsmødet i marts. Lone Greve Petersen genopstiller, mens nye kandidater er Morten Budde, forstander på Thorsgaard Efterskole, Harald Gustav Olesen, bestyrelsesformand på Brejninggaard Efterskole, Mette Ibsen Thesbjerg, sekretær på Den danske Design- og Håndværksefterskole og lærer Andreas Vind, Flemming Efterskole. Læs præsentation af kandidaterne i årsmøde-hæftet, som er med som indstik i dette blad.

Glamsdalens Idrætsefterskole er på jagt efter en ny forstander, som afløser for Lene Møller. Formand Bjarne Pedersen er på jagt efter “en stærk personlighed med mange talenter, der kan lede en af landets største efterskoler.” Derfor har skolen allieret sig med en headhunter for at få stillingen besat. Geert Hansen er konstitueret forstander.

Nysted Efterskole skal på forstander-jagt igen. Forstander Søren Black Jensen er stoppet som forstander på Nysted Efterskole efter knapt et år på posten. Det er anden gang på halvandet år Nysted Efterskole skal have ny forstander, og igen er det viceforstander Per Just, der udfylder rollen som konstitueret forstander

Rundt om folk

Brand hurtigt slukket

En brand på Faxehus Efterskole opstod ifølge Sjællandske i en håndspritbehol-der, og der blev ringet 112. Melding lød, at der var brand i elevbygning 7, men at alle var reddet ud. Da brandvæsenet nåede frem var branden slukket af elever, der havde hentet en pulverslukker i køk-kenet. Skolen vil nu få undersøgt om en sådan spritbeholder kan selvantænde

»Jeg har aldrig oplevet en brand her før. Det er lykkeligt, at ingen kom noget til, og det var en virkelig flot indsats af de tre elever, som både sørgede for, at alle kom ud og bagefter slukkede ilden. Vores brandøvelse har ikke været forgæves,« siger forstander Jakob Rud Hansen til Sjællandske.

Efterskole håber på udvidelseNye lokaler, større spisesal og tag over cyklerne er nogle af de tiltag, elever på Hellebjerg Idrætsefterskole kan se frem til, hvis den nye lokalplan over eftersko-lens areal bliver godkendt i Hedensted byråd, skriver Horsens Folkeblad. Hvis lokalplanen vedtages, er det planen at renovere elevboliger, spisesal og under-visningsfaciliteterne. Målet er dog ikke flere sengepladser.

»Det er ikke, fordi vi agter at udvide elevtallet. Det handler om, at vi gerne vil gøre vores forhold bedre,« siger forstan-der Henning Christiansen til den østjyske avis.

Gymnastikefterskolen Stevns har beslut-tet at styrke den eksterne kommunikation og har derfor valgt at ansætte hele to kommunikationsmedarbejdere. Katrine Kæmsgaard er bachelor i Medieviden-skab fra Syddansk Universitet i Odense. Hun er journalist for Gymnasten og blog-redaktør for Fuss & Disturb. Hun har dyr-ket gymnastik hele sit liv og var i 2012/2013 gymnast på DGI Verdensholdet. Per-nille Basballe er uddannet Cand.merc.(Kom.) fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere arbejdet som journalist og kommer senest fra en stilling som kom-munikationsmedarbejder i it-virksomhe-den PBJ A/S. Pernille har dyrket gymnastik hele livet og sidder nu i bestyrelsen i AIK 65 Strøby Gymnastik, hvor hun også un-derviser på Mor/far/bedste-barn-holdet.

Der har den seneste måned været en del udskiftning på Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster. Skolen kom i den lands-dækkende presse efter en straffeaktion mod seks af skolens elever. I kølvandet af den aktion kom der fokus på, at forstan-der René Jacobsen samtidig er direktør og medejer af rejsebureauet Conseb, som skolen har købt rejser af. Det førte til fyring af forstanderen og hans hustru Conni Schlüter, der var administrations-chef på efterskolen. Forstanderparret var med til at starte efterskolen i 1997. Formand Johan van Putten, næstfor-manden Preben Thomassen og forældre-repræsentanten Søren Simonsen trak sig i kølvandet på balladen. På en ekstraordi-nær generalforsamling i begyndelsen af februar blev tre nye bestyrelsesmedlem-mer valgt og Frank Andersen indsat som ny formand.


5 hurtigeEfterskoleLANDSKAB

Inger Kleinstrup har været lærer i 20 år på specialskolen Fenskær Efterskole

Der skal være plads til humor, hygge, faglighed og fællesskab

?: Hvorfor blev du lærer på en specialefterskole Jeg har været på Fenskær i 20 år. Jeg begyndte som vikar og faldt for den måde, man på efterskolerne gør tingene. Det der med, at man lærer mange sider af eleven at kende. At mange af de unges kompetencer sættes i spil, og man lærer, hvordan de reagerer både fagligt og socialt.

Mit fokus har gennem årene været på relationsarbejdet, selv om det måske hed noget andet, da jeg startede, og det er fantastisk at være tæt på de unge og opleve deres succeser. Jeg kan godt lide den pædagogiske tilgang, der er til arbejdet på en efterskole og er rigtig glad for, at vi her arbejder med lange moduler, det giver basis for en anden læring, end hvis man kører de traditionelle lektionslængder. Det giver bedre tid og rum til fordybelse. Tid til at de unge kan undre sig og reflektere.

?: Hvordan gør du en forskelJeg tror, at relationsarbejdet er basis for læring og udvikling i vores elevgruppe, og det er der, jeg tror, jeg gør en forskel. Det betyder også, at jeg kontinuerligt har fokus på, hvordan jeg ud-vikler mit relationsarbejde. Jeg skal turde sætte mig selv i spil og reflektere over det, jeg ser og hører. Være åben overfor den feedback, jeg får fra elever og kolleger. Jeg føler mig godt klædt på til opgaven, blandt andet fordi jeg har en PD i psykologi og er i gang med en KREP uddannelse (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik). Det er med til at give mig et vist overskud i forhold til arbejdet.

Vi arbejder tæt på hinanden her på skolen. Vores elevgrup-pe kræver blandt andet, at der er et tæt samarbejde mellem de voksne. At aftalerne er på plads og bliver holdt. På den måde lærer vi af hinanden og gør hinanden stærke. Det er helt sikkert med til at gøre en forskel.

?: Hvordan arbejder du med dannelsesdelenKostskoleformen giver nogle indlysende fordele i dannelses-arbejdet, fordi der en nødvendighed i at få samværet til at fun-gere. Overordnet handler det om at have fokus på, hvad der skal til for, at de unge kan føres ind i det voksne liv. Handler om, at de unge finder et ståsted. Når vi arbejder med dannelsen, tager vi jo udgangspunkt i det nære og langsomt udvides cirklerne, og vi lærer dem at se sig selv som del af et større fællesskab. Det er samtalen og dialogen, der er i centrum, og vi arbejder med at etablere den fælles refleksion. At afprøve egne holdninger og meninger er noget, man skal lære. De unge skal finde ud af, hvilke værdier man skal læne sig op af.

Og selvfølgelig har vi et projekt med de unge. Vi vil noget med dem. Men svarene må ikke være fastlagt på forhånd. Vi skal som lærere være undersøgende nysgerrige.

?: Hvad er en god efterskoleEn skole hvor der er plads til fagligheden, fællesskabet og den gode trivsel. Plads til hygge og humor. Og hvor der er tid til at gøre sine ting ordentligt. Tid til at være en god udgave af sig selv. Nogle gange kan tiden godt være under pres. Der er for ek-sempel kommet meget mere skiftlighed, det tager tid, og nogle gange kan man godt synes, at det går for stærkt.

For mig handler det om at have et stort fagligt overskud, så jeg kan synke ned i nuet, være til stede og øve mig i at aflæse relationerne, også selv om man har kortere tid.

?: Hvad er specialefterskolernes udfordringInklusionsdagsordenen ændrer vores elevgruppe. Tidligere havde vi ofte elever, der var her to år og derefter fik bevilget et udslusningsforløb. Nu er det mere almindeligt, at de unge er her et enkelt år og så sendes tilbage i kommunernes egne tilbud. Det bliver økonomi, der styrer, og mine vurderinger af, hvad der skal til for, at den unge trives og udvikler sig, bliver ikke hørt i samme grad som tidligere.

Men det er klart, at når elevgruppen ændrer sig, så må vi også rette til, og det gør vi. •


Eksamensfri juridisk rådgivning

per hansen special (kold)FRISKE unge ADVOKATEREfterskoler VAND AD LIBITUMByggesager FSL-link REN BESKEDGRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERETantorin ifredericia banegård køb dit GYMNASIUMHøjskoler RETSSAGER hele menneskeFrie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAGANSÆTTESELSRET klimavenligfølsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERJelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV

ØKONOMI

ElevstøtteEfterskoleLIV

Efterskoler sparer på elevstøtten

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Mange efterskoler bruger ikke puljen til individuel sup-plerende elevstøtte, som skal nedsætte forældrebetalingen, men sparer i stedet pengene op. Det er problematisk, mener Efterskoleforeningen


Forældre, som har vanskeligt ved at finde penge i budgettet til et efterskole-ophold har de senere år fået en ny mu-lighed for at får hjælp til betalingen gen-nem en pulje til individuel supplerende elevstøtte, som hver enkelt efterskole administrerer. Men mange af pengene bliver slet ikke brugt og puger i stedet sammen på efterskolernes bankkonti.

I øjeblikket har landets efterskoler godt 40 millioner kroner stående ubrug-te på deres konti, viser en undersøgelse som Efterskoleforeningen har foretaget blandt 221 efterskoler. Det svarer til i gennemsnit 184.786 kroner på hver af de efterskoler, der er med i analysen.

Den individuelle elevstøtte blev mar-kant forhøjet i 2012 i forbindelse med statens tilbagerulning af elevstøtten. Målet er at sikre, at det er overkomme-ligt for alle familier at sende deres barn på efterskole og samtidig sikre en bred elevsammensætning på de enkelte ef-terskoler.

Torben Vind Rasmussen, der er med-lem af Efterskoleforeningens styrelse, mener ikke, det harmonerer med de op-rindelige intentioner, når efterskolerne sparer pengene op.

»Det kan vi faktisk ikke være bekendt, hvis vi vil leve op til tankerne bag tilba-gerulningspakken. Efterskoleforenin-gens undersøgelse viser ydermere, at 30 procent af efterskolerne kun oplyser om den supplerende elevstøtte, hvis for-ældrene henvender sig. Det kan vi også godt gøre bedre,« sige Torben Vind Ras-mussen.

Efterskolerne må ikke bruge pengene til andre formål. Derfor opfordrer spe-cialkonsulent i Efterskoleforeningen Mette Hjorth Madsen efterskolerne til at opstille kriterier for uddeling af mid-lerne.

»Intentionen er, at pengene skal bru-ges på at gøre det mere overkommeligt for nogle familier at sende deres børn på efterskole og derfor må opgaven være, at hver enkelt efterskole finder ud af, hvordan pengene skal udmøntes. En be-gyndelse kan være, at skolerne opsætter nogle retningslinjer for forvaltningen af midlerne, for det har halvdelen af sko-

4 gode rådIndividuel supplerende elevstøtte

• Skolen skal oplyse om indivi-duel supplerende elevstøtte

Nogle skoler benytter hjemmesi-den, informationsmøder og op-tagelsessamtaler for nye elever til at fortælle om muligheden. Andre bruger skriftlig informa-tion. Det er ikke nok kun at oplyse om muligheden, hvis forældrene selv henvender sig.

• Støtten skal gøre en forskel for den enkelte familie.

Beløbet skal kunne mærkes – og det skal være de elever med størst behov, som får del i mid-lerne.

• Skolen bør formulere ret-ningslinjer for fordelingen af individuel elevstøtte.

Efterskoleforeningen anbefa-ler, at skolerne udarbejder nogle enkle retningslinjer for anven-delsen af individuel supplerende støtte. Retningslinjerne må ikke udelukke det individuelle skøn, men kan f.eks. omfatte; enefor-sørgere med højeste statslige elevstøtte uden anden form for støtte, familiens situation præ-ges af sygdom, arbejdsløshed, indtægtsnedgang. Retningslin-jerne bør være besluttet af be-styrelsen.

• Bestyrelsen har ret til indsigt i, hvordan pengene er brugt

Bestyrelsen er både ansvarlig for skolens økonomi og eneste kla-geinstans, hvis en familie vil klage over en afgørelse. Derfor er det problematisk, hvis bestyrelsen ikke har indblik i, hvordan pen-gene fordeles, og hvordan de er brugt det enkelte år.

lerne ikke i dag. Retningslinjerne kan handle om, hvem der skal have del i støt-ten, om pengene skal komme nogle få el-ler mange til gode og dermed også hvor store beløb, der kan udmøntes pr. elev,« siger Mette Hjorth Madsen.

Pengene kan brugesMens en række efterskoler gemmer på elevstøttekronerne, så er der også ek-sempler på efterskoler, som bruger pul-jen fuldt ud og mere til.

Efterskolen Kildevæld modtager i år omkring 140.000 kroner til individuel supplerende elevstøtte, men lægger selv penge ind i puljen og bruger rundt reg-net en halv million kroner om året på at nedsætte forældrebetalingen for de mest trængende forældre.

»Vi er stadig en privilegeret skole-form, der bygger fine faciliteter, og i det lys har vi også en forpligtelse til at an-vende midler på at flest mulige unge får adgang til vores skoletilbud,« siger for-stander Poul Jørgensen.

Det er forældre med lave indkomster, enlige forsørgere og familier med flere søskende på efterskolen, der får del i støtten.

Mette Hjorth Madsen, specialkonsulent i Eftersko-leforeningen.

•


Fakta om individuel elevstøtte:

• I2012blevpuljentilindividuel supplerende elevstøtte ekstraordinært forøget fra ca. 4 mio.kr. om året til 30 mio.kr. ud fra målsætningen om, at det skal være økonomisk over-kommeligt for alle familier at få råd til et efterskole-ophold.

• Iskoleåret2014/15erderca. 2300 elever som har fået bevilget individuel støtte (233 skoler). Det svarer til ca. 8,5 % af ele-verne.

• Elevernefikigennemsnit266 kr. pr. uge eller 11.150 kr. pr. skoleår (41,5 uger).

• Deikke-kombineredeefterskoler havde ved ud-gangen af 2013 opsparet i alt 40 mio.kr. i uforbrugt individuel elevstøtte.

• Midlernekanikkebrugestil andre formål, men kan overføres fra et regn-skabsår til det næste.

• Efterskoleforeningensundersøgelse fra okto-ber 2014 viser, at 30 % af efterskolerne kun oplyser om muligheden for at søge individuel supplerende elevstøtte, hvis forældre-ne henvender sig.

• 50%afskolerneharikkenogen retningslinjer for forvaltningen af midlerne.

»De fleste penge bruger vi på at ned-sætte forældrebetalingen for bl.a. enli-ge med en lav husstandsindkomst. Som støtteberegningen er nu, vil de skulle betaler omkring 30.000 kroner for et ophold, og det kan man ikke honorere. De laveste indkomster får således et til-skud på 8.000 kroner og hertil kommer vores øvrige fordeling, for eksempel til familier med flere børn på skolen og til elever, som går hos os to eller tre år« si-ger Poul Jørgensen.

Også på en af landets største efter-skoler, BGI Akademiet, med 487 elever, bruges støttepuljen fuldt ud. I år får 58 af skolens elever del i puljen, som er på 496.000 kroner.

»Vi har nogle ret faste kriterier, som forældrene skal ansøge efter, og vi gi-ver alle lige muligheder. Det betyder, at alle der falder ind under kriterierne får støtte selvom vores pulje er brugt op. I år lægger vi således 300.000 kroner oven i puljen,« siger administrativ leder Tina Buhl.

På BGI Akademiet har bestyrelsen været med til alt opstille kriterierne, og forældrene orienteres om mulighe-den for individuel elevstøtte på oriente-ringsdagen.

Udover lavindkomstfamilier kan an-dre også komme i betragtning til puljen. Det kan for eksempel være forældre, som bliver skilt midt i skoleåret eller, hvis en forældre mister jobbet.

Efterskoleforeningens styrelse opfor-drer til, at skolerne lægger en plan for, hvordan pengene kan komme i spil. Torben Vind Rasmussen siger:

»Pengene er øremærket til elev-støtte og kan ikke bruges til an-det. Så det skal være en opfor-dring til skolerne om at bruge

Torben Vind Rasmussen, medlem af Efterskolefor-eningens styrelse.

flere penge, og vel at mærke bruge dem rigtigt, så vi kan leve op til loven om at sikre, at der er overkommeligt for alle familier at sende deres børn på efter-skole og sikre en bred elevsammensæt-ning.« •

ElevstøtteEfterskoleLIV


skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skitu

r

Nyheder 2016... priser inkl. skileje og liftkort!Winterberg • kort rejsetid Inkl. transport, overnatning, helpension samt 3 dage skileje og liftkort fra kr. 2.275

Trysil • skiløb for alle Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort fra kr. 2.495

Hemsedal • Nordens Alper

Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og liftkort fra kr. 2.595

TrivselEfterskoleLIV

De siger ja til sig selv

I Lotusgrupperne bliver der talt meget, men kroppen er også med.


”Det bedste år i mit liv”, ”en fantastisk oplevelse”, ”har fået venner for livet” og ”et fabelagtigt sammenhold” er bare nogle af de begejstrede sange, der syn-ges om oplevelsen på en efterskole, men det er ikke alle unge, der kan tilslutte sig koret.

»For nogle elever bliver det, de havde forestillet sig som et festfyrværkeri måske kun til en våd stjernekaster, og mange gange giver de sig selv skylden for det,« siger Sisse Jæger. Hun er ansat som trivselslærer på Kerteminde Efter-skole, der arbejder meget målrettet med de unges trivsel.

»Vi oplever, at de unge de senere år er blevet mere sårbare og ramt på selv-værdet. Og ofte har de ikke nogen at tale med om de problemer, de står i. For nog-le har det betydet, at de kaster håndkæ-det i ringen og forlader skolen med et ne-derlag i bagagen,« siger forstander Lars Brudvig, om baggrunden for, at skolen for tre år siden fokuserede ekstra meget på de unges trivsel.

»Vi udpegede et par lærere, der i for-vejen var dygtige til den svære samtale og motiverede for at arbejde med de un-ges trivsel, og satte dem i spidsen for en ekstra trivselsindsats,« siger han.

Lære at acceptere sig selvSisse Jæger er den ene af de to lærere, og hun fortæller, at skolens kontaktlærer-ordning indlysende nok arbejder med elevernes trivsel.

»Men som et supplement tilbyder vi individuelle samtaler og et forløb i det, vi kalder ”lotusgrupper”,« siger hun. De unge, der melder sig, mødes fem gange fire timer i grupperne og arbejder med det, de synes er svært.

»Vi starter altid med, at de unge uden at blive afbrudt fortæller, hvad de sy-nes, der er i vejen for, at de kan få et godt efterskoleliv,« siger hun. Derefter dre-jer det sig om at udstyre eleverne med værktøjer, der sætter dem i stand til at ændre på deres situation.

»Det handler om, at de unge lærer at sige ja til den, de er. Lærer at observere sig selv og acceptere hvad de ser,« siger hun og fortæller, at arbejdet i grupperne både er intellektuelt og kropsligt.

»Mange gange får de unge kropslige reaktioner, som uro i kroppen og ondt i maven. Vi arbejder med at få dem til at opdage tegnene, forstå dem og accep-tere dem, men også finde frem til nogle handlinger, der kan flytte fokus,« siger hun.

En løbetur kan hjælpeAnne Sofie Sloth Larsen, der var elev på skolen sidste år, fortæller at hun fandt ud af, at hun fik det bedre, når hun løb sig en tur.

»Jeg har altid haft lidt svært ved at være sammen med mange mennesker, og dem er der jo en del af på en eftersko-le, men jeg fandt ud af, at når jeg løb en tur, fik jeg lidt ro i hovedet og mere ener-gi til at møde alle de andre,« siger hun og tilføjer, at deltagelsen i lotusgruppen hjalp hende til at blive mere sikker på sig selv og også til at slippe af med en vold-som eksamensangst.

»Men det kunne også være svært i gruppen, svært at skulle åbne sig for de andre, fordi man jo troede, at man var den eneste med problemer, så det

var godt, at der også var de individuelle samtaler,« siger hun.

Vi arbejder fremadrettet»Det er helt klart kombinationen af grupperne og de individuelle samtaler, der giver pote,« siger skolens anden triv-selslærer, Leif Hansen og fortæller, at alle eleverne på skolen får tilbuddet om at melde sig, efter de har fået en intro-duktion til, hvad det handler om på et fællesmøde.

SÅRBARE uNGE

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

•

På Kerteminde Efterskole arbejder man målrettet med trivslen. De sårbare unge lærer at forstå og acceptere sig selv. De unge profiterer af arbejdet, og det samme gør skolen

Det handler om, at de unge lærer at sige ja til den,

de er. Lærer at observere sig

selv og acceptere hvad de ser.

Sisse Jæger

»Kun hvis der er tale om cutterpro-blematikker eller seksuelt misbrug siger vi nej, ellers har vi ikke nægtet nogen at komme med,« siger han og pointerer, at arbejdet som udgangspunkt er fremad-rettet.

»Vi konstaterer, hvad det er den en-kelte kæmper med og giver kognitive værktøjer til at håndtere det. Vi arbej-der coachende og målet er, at de unge


Kerteminde EfterskoleKerteminde Efterskole er en al-men efterskole med plads til 130 elever i 9. og 10. klasse. Skolen hviler på et Grundtvig/Koldsk skolesyn om at begejstre, enga-gere og oplyse. Frihed og ansvar er nøgleord, og skolen ønsker at styrke elevernes kreative sider gennem kropslige og musiske udfoldelser.

får en større selvindsigt, men vi går ikke ind og behandler, det er vi slet ikke ud-dannet til,« siger han.

Godt samarbejdeSisse Jæger og Leif Hansen har begge en AKT-uddannelse, har bygget oven på med en konfliktcoachuddannelse og en lederuddannelse i regi af Bodynamic.

»Vi bruger hele tiden vores uddan-nelse i arbejdet, og vi planlægger, og evaluerer sammen og superviserer hin-anden, men nogle gange kan man blive overrasket over, hvor let det egentligt er at arbejde med de unge. Det handler fundamentalt om at lytte og være nær-værende og så have den nødvendige tål-modighed,« siger Leif Hansen og er glad for, at skolen har afsat de ressourcer, der skal til for, at der er plads til tålmodig-heden.

Kontaktlærerne står også for god trivsel»jeg synes timerne til trivselsprojektet er givet godt ud. Når først eleverne er startet på skolen, skal vi gøre alt, hvad

vi kan for, at de får et godt ophold,« siger Lars Brudvig og tilføjer, at der også er fornuftig økonomi i det, fordi arbejdet giver mindre frafald.

»Men trivslen må ikke kun blive et an-liggende for trivselslærerne,« siger han og peger på vigtigheden af, at alle lærere er dygtige til relationsarbejdet, og tager det på sig.

»Jeg ser en tendens til, at det bliver for nemt for kontaktlæreren at sige; du må vist hellere snakke med den og den, så nu laver vi en pædagogisk weekend, hvor relationsarbejdet er på dagsor-denen.« siger han og håber dermed at kunne præcisere grænserne mellem kontaktlærerens arbejde og trivselslæ-rerens.

Man er ikke sine tankerI Lotusgrupperne er det børnenes grænser, der er i spil.

»De unge har problemer med at af-grænse sig, og for de 80 procent af ele-verne i trivselsprojektet gælder, at de er særligt sensitive, så for dem er det sær-deles aktuelt,« siger Sisse Jæger og for-tæller, at de blandt andet laver en øvelse, hvor den unge ligger i midten af en garn-cirkel, og sætter ord på, hvem der skal være inden for cirklen, og hvem der er nødt til at være uden for.

»En god og konkret øvelse, som ofte overrasker de unge, fordi de måske op-dager, at en veninde, de holder af, ikke nødvendigvis skal helt tæt på,« siger Sisse Jæger og peger på vigtigheden af, at de unge lærer at reflektere og lærer, at man ikke altid er sine tanker.

»Vi arbejder med overbevisninger. Det der med hvad man tror, de andre mener om en. Det kan fylde helt vildt meget i de unges hoved, og det er sjæl-dent positive tanker. Og vi prøver at tage det lidt humoristisk,,« siger hun.

Fedt job»Vi griner meget og gerne af os selv, for humor er vigtig,« siger Sisse Jæger, der bliver glad, hver gang en elev flytter sig og bliver lidt bedre til at sætte pris på sig selv.

»Det er et fedt job. Meget livsbekræf-tende, og jeg går glad fra arbejde hver

»De individuelle samtaler er meget vigtige i trivsels-arbejdet. Vi hører mange livshistorier og nogle gange hører vi noget, som vi er nødt til at bringe videre, så inddrager vi ledelsen. De unge er bekendt med, at det er et af grundvilkårene i trivselsarbejdet,« siger Sisse Jæger.

TrivselEfterskoleLIV


dag,« siger Sisse Jæger. Hun ser gerne, at de unges trivsel kommer mere i fokus i andre sammenhænge også, og er stop-pet som almindelig efterskolelærer for at bruge al sin tid på trivselsarbejde.

SKOLEMESSENDin fagmesse for læremidler

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17

Gratis kurser Gratis adgang 60 gratis foredragMere end 120 udstillere

James Nottingham Jens Rasmussen Sara EjersboMette E. Bruun

Daniel Zimako� Hella Joof

Følg med påBestil også her din GRATIS billetog deltag i konkurrencen om hotelophold

skolemessen.dk

Gyldendal · Alinea · Landbrug & Fødevarer · Ordbogen.com · Solutors · FUI · Protac A/S · Centre for Undervisningsmidler

»I samtalen med den unge, er der selvfølgelig tale om et asymmetrisk forhold, og det er vores opgave at få de unge til at føle sig trygge. Det handler om nærvær, og om at den unge føler sig værdsat som menneske,« siger Leif Hansen.

»Nu laver jeg kun trivselsarbejde på Kerteminde Efterskole. Ved siden af holder jeg kurser og foredrag og funge-rer som konsulent,« siger hun og fortæl-ler, at hun har været ude på et par efter-skoler og holde oplæg.

Trivsel skal i fokus på efterskolerne»Det er vigtigt, at efterskolerne har fo-kus på den gode trivsel. Det kan være skræmmende og meget svært at hånd-tere det med at komme i en ny livssi-tuation. Der skal vi træde til og hjælpe. Det gavner jo også den unge på længere sigt,« siger Sisse Jæger.

Anne Sofie Sloth Larsen har haft stor gavn af trivselsarbejdet på Kerteminde Efterskole.

»Jeg har lige gennemført grundfor-løbet på den pædagogiske assistentud-dannelse, og jeg har haft rigtig god hjælp af det, jeg lærte på efterskolen. Nu går det fint med det sociale, og jeg har været til eksamen uden, at jeg blev helt ødelagt af nerver,« siger hun. •

Nogle gange kan man blive overrasket over, hvor let det egentligt er at arbejde med de

unge. Det handler fundamentalt om at lytte og være nærværende og så have den nødvendige

tålmodighed.

Leif Hansen


ForskningEfterskoleLIV

Efterskolerne har succes, hvis der måles på antal fyldte senge. Eleverne og forældre er begejstrede for skoleformen, og mange elever genvinder motivatio-nen for at gå i skole. Men med succesen følger også mod til at få kigget nærmere på, hvorfor netop samvær 24 timer i døgnet virker. Det var baggrunden for en konference på DPU i begyndelsen af januar under titlen ”Efterspørgslen til eftersyn”, hvor en række forskere gav deres bud på, hvad der er på færde i sko-leformen.

Forskermødet viste også, at der nok er enighed om, at skoleformen kan noget særligt med de unge, men også at det ikke står lysende klart, hvad det er. Og det kal-der på et særligt blik fra forskerside.

»Det kan undre, at der ikke er større forskningsmæssigt fokus på eftersko-lerne, som for mig at se indiskutabelt er den mest succesfulde skoleform gennem de sidste 30 år,« mener professor Ove Korsgaard fra Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet.

Og efter en længere debat, sagde rektor ved Professionshøjskolen Me-

Succes skal ses efter i sømmene


tropol, at der er behov for langt mere systematisk opsamling af, hvad der sker på efterskolerne. »Debatten vid-ner om, at der er stor uenighed om, hvad det er der virker på efterskolen,« sagde Stefan Hermann.

Forud var gået en stribe bidrag fra forskere, som under forskellige over-skrifter kredsede om, hvad der gør ef-terskolen unik.

Disciplin sætter retningKombinationen af disciplin og udfoldel-sesmuligheder er grundlaget for succes-sen, mente Ove Korsgaard, men berørte samtidig den blufærdighed, der i årtier har været imod at tale om opdragelse og disciplin som del af en pædagogisk prak-sis. Der har således været en tendens til på humanistisk vis i højere grad at tale om menneskets udviklingsmuligheder fremfor muligheden for at skabe en ka-rakterdannelse.

»Der er sket en forskydning fra at tale om karakterdannelse til at tale om udvikling, hvor den enkelte elevs per-sonlige udvikling og selvudvikling er afgørende. Men der er tegn på, at karak-terbegrebet nu vender tilbage, det ses med Svend Brinkmanns bestseller bog ”Stå fast” og sidste års udgivelse ”Styrk dit barns karakter”.«

I efterskolen er det ikke nyt, men der er ifølge Ove Korsgaard behov for at ita-lesætte skoleformens bidrag til karak-terdannelse i et nyt og moderne sprog.

»Den klassiske efterskole havde en underliggende dagsorden om morallæ-re, når der blev fortalt historier og nor-diske myter. Høj- og efterskolelærerne kom ikke med en løftet pegefinger, de kom med en historie, som i sig bar klare værdier og normer. Gennem fortællin-gen var tesen, at man ikke skulle belære, men derimod indirekte skabe en reflek-sion og en dannelse i mennesket. Jeg tror, dette karakterbegreb kan genopstå i en ny form, fordi flere vender sig imod den udviklingstvang, der har været her-skende i flere år.«

Ønsket om mere forskning opsumme-rede Efterskoleforeningens direktør, da han rundede dagen af:

»Der er behov for mere viden og mere forskning i, hvad der virker, og hvad der er på færde på tværs af de meget forskel-lige efterskoler. Fra Efterskoleforenin-gens side vil vi meget gerne medvirke til, at der opbygges et forskningsmiljø, som kan tage afsæt i de frie skolers for-hold, så vi både kan blive klogere på egen praksis, men også kan dele ud af det, der virker til for eksempel folkeskolen,« sag-de Bjarne Lundager Jensen. •

Behov for mere forsk-ning i hvad der virker i efterskolen


Foredrag om ”Sanseintegration og indlæring” v/ergoterapeut Pouel Thomsen

n Danmarks Læringsfestival den 4. marts kl. 10.30, lokale 70n Skolemessen i Aarhus den 23. april kl. 12.30, lokale D

Besøg Protacs stand på begge messer... og få en sanseoplevelse!

Hvordan skaber vi et trygt miljø omkring børnmed særlige behov?Sansestimulerende hjælpemidler er en simpel måde at afhjælpe motoriskog psykisk uro samt nedsat koncentration med henblik på indlæring

20 års erfaring medsanseintegration

Foto: Sølystskolen SilkeborgProtac MyBaSe®, Protac SenSit® og Protac GroundMe®

INKLUSION

Protac tilbydern gratis foredrag på DIN skole om ”sanseintegration og indlæring”

n book ergoterapeut på 8619 4103

n prøv vores produkter i praksis

n tilbud på klassesæt

Tilmeld nyhedsbrev påwww.protac.dk eller

scan QR-koden

Frie skoler.02.02.15.indd 1 03/02/15 11.24

Nyt formålForeningsNYT

Efterskolen vil noget med de unge. Nyt formål pålægger skoleformen at arbejde for at uddanne unge til livsdu-elige og demokratiske med-borgere

Efterskoleforeningen sætter en fed streg under sit samfundsansvar med et oplæg til nyt formål, hvor de unge næv-nes langt mere direkte end tidligere. Formålet kommer til debat og vedtagel-se på årsmødet i marts.

Det gamle formål, som taler om at skabe de bedste og frieste vilkår for såvel elever som skoler m.fl., afløses af nyt aktivt ordvalg, hvor foreningen skal bidrage aktivt til samfundet, uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere og i øvrigt skabe mulighed for, at alle unge kan vælge efterskole.

»De sidste seks-syv år har vi ændret kurs i foreningen til i højere grad at tage samfundsansvar og tale ind i den ud-dannelsespolitiske debat. Fordi vi vil noget med de unge og vores skoler. I det lys giver det ikke længere mening blot at tale om, at skolerne skal have de frieste og bedste vilkår, vi er derimod nødt til at sætte mere retning bag foreningens arbejde, og det gør vi nu også med et nyt formål,« siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Skolernes frie idégrundlag er natur-ligvis grundkernen, hvor de enkelte ef-terskoler har frihed til at indrette deres pædagogik og være et alternativ til fol-keskolen.

»Men vi er de senere år gået i en ret-ning, hvor foreningen er mere initiativ-

Udnytter vi den pædagogiske spilleplads,

som friheden giver os, eller er vi så

optagede af at stå mål med folkeskolen,

at vi ender med at overføre folkeskolens

målsætninger til vores hverdag?

De unge er omdrejningspunkt i nyt formål

rig, sætter mere retning og har mod til at tale med i den samlede uddannelses-debat, fordi vi faktisk har noget at byde ind med, og fordi efterskolerne er en del af løsningen på de udfordringer, sam-fundet står over for i forhold til uddan-nelse, demokratisk medborgerskab og dannelse,« siger Troels Borring.

»Vores skoler skal fortsat agere under en frihedstradition, men vi skal have blik for, at de frieste forhold ikke i alle sammenhænge er nok eller godt nok. Vi skal have mod til også at sige, når noget ikke slår til, for vores mål er at arbejde for hele Danmarks ungdom, og derfor lancerer vi nu også bestræbelser på at være hele Danmarks efterskole.«

Plads til flereMed begrebet ”hele Danmarks eftersko-le” ønsker foreningen at stille eftersko-lerne til rådighed for, at unge får en sko-legang, hvor de udvikler sig til robuste unge, der tager aktivitet del i samfundet.

»Men vi må også erkende, at vi sta-dig har udfordringer med at rekruttere unge fra alle samfundsgrupper. Vi har stadig få unge med anden etniske bag-grund, vi har få unge fra nogle af de stør-ste byer, og endelig er der familier, som ikke kan betale, hvad det koster at gå på efterskole. Der er måske 25 procent af de unge, som af forskellige årsager slet ikke har efterskolerne inde i deres over-vejelser, og det er ikke godt nok, når vi kan være en del af løsningen på mange samfundsudfordringer,« siger Troels Borring.

Helt aktuelt arbejder Efterskolefor-eningen sammen med andre organisa-tioner under Dansk Folkeoplysnings Samråd på at spille en mere aktiv rolle i at byde flygtninge velkomne i Danmark, så de får en god start og kan involvere sig i foreningslivet. Missionen er ikke først

og fremmest at skaffe elever, men at tage et samfundsansvar.

»Vi tager ikke politisk stilling til, om der kommer for mange eller for få flygtninge til Danmark. Vi forholder os nøgternt til den aktuelle situation, hvor efterskolerne kan stille faciliteter til rå-dighed for at skabe vilkår, hvor flygtnin-gene får et indholdsrigt liv, så længe de er her. Det sker allerede rundt om i lan-det, men vi vil gerne bidrage til at udbre-de erfaringerne, for vi ønsker at være en offensiv, mangfoldig og ansvarlig aktør i samfundet,« siger Troels Borring.

Frafald er en udfordringPå samme vis mener formanden, at alle efterskoler kontinuerligt skal overveje, hvordan de kommer til at spille en rolle for flere grupper af unge, blandt andet også ved at udnytte mulighederne for supplerende elevstøtte, så flere familier får råd til at være en del af efterskolefæl-lesskabet.

»Vi har nu opbakning fra medlem-merne til at forhandle et socialt taxa-meter. Men jeg mener, vi skal videre end det, vi skal også turde gå ind i pro-blemstillingen om frafald. 15 procent



Efterskoleforeningen skal ikke længere arbejde for de frieste forhold til efterskolerne, for det sætter ingen retning, hvis de uddannelsespolitiske mål skal nås, mener foreningens formand, Troels Borring.

af vores elever forlader af den ene eller anden grund hvert år vore skoler, og det tal er ganske enkelt for højt, når vi gerne vil gavne alle Danmarks unge, og når vi vil tage et socialt ansvar. Der vil natur-ligvis altid være elever som afbryder et ophold, men frafaldsprocenten skal mindst halveres. Det er en udfordring, vi skal tage på os.«

Efterskolerne modtager unge, som kommer fra kummerlige sociale forhold, og unge som har et dårligt skoleforløb bag sig. Men dem skal efterskolerne kunne rumme, lyder det fra formanden.

»Jeg er optaget af den polarisering, der er sket i det danske samfund, hvor en meget stor del af de unge har forældre, der både kan og vil betale for et eftersko-leophold, men hvor det også er tydeligt,

at der er familier, som aldrig vil komme i nærheden af et efterskoleophold, hvis de selv skal betale. Med det nye formål pålægges vi direkte at arbejde for, at alle unge får muligheden, og det hilser jeg velkomment.«

Pædagogisk frihed i spilTroels Borring opfordrer ligeledes til, at efterskolernes frihed udnyttes til at være pædagogiske frontløbere.

»Vi bør stille os selv spørgsmålet, om vi godt nok udnytter den pædagogiske spilleplads, som friheden giver os eller, om vi er så optagede af at stå mål med folkeskolen, at vi ender med at overføre folkeskolens målsætninger til vores hverdag. Som en fri skole skal vi hele ti-den være i udvikling. Det må aldrig blive

godt nok, for vi skal hele tiden have for øje, hvordan vi kan spille en rolle for endnu flere unge.«

Ingen minimal-foreningPå de helt indre linjer har det i proces-sen om et nyt formål været diskuteret om tiden er inde til at afløse den brede skoleformsforening med en mere mål-rettet brancheforening. I det endelig forslag til nyt formål lægges der ikke op til forandringer, og det passer forman-den godt.

»Meget kunne være lettere, hvis for-eningen kun skulle varetage skolernes interesser. Men det handler ikke om, hvad der er lettest. I efterskoeleformen skal alle løfte sig op og interessere sig for det, der er større end en selv. Sko-ler, medarbejdere, bestyrelsesmedlem-mer, og elever skal være ligeværdige parter, og jeg tror, vi får den stærkeste og mest slagkraftige forening ved, at vi kan håndtere den komplekse problem-stilling, det er at tilgodese det samlede billede. Vi er ikke en minimal-forening, der kun tænker i enkeltskolers overle-velse. Vores mission er langt større,« si-ger Troels Borring. •

Forslag til Foreningens nye formål

• atarbejdeforskoleformensfrieidégrundlag og skabe gode vilkår for skoleformens udvikling.

Foreningen skal arbejde for• atskoleformenbidragertilatdan-

ne og uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere,

• atskoleformenbidrageraktivtisamfundet,

• atalleungeharmulighedforatvælge efterskole.

Det samlede forslag til nye ved-tægter blev udsendt sammen med Efterskolen nr. 6 i december.Kan også læses på efterskoleforeningen.dk

21

FrikvarterLøst og fast

Har vi lov til det?Hvad betyder det for dig at have stemmeret? Hvordan bruger du din ytringsfrihed? Hvor langt må man gå i sine ytringer på facebook?

Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat på 36 nye samtalekort, som Grundtvigsk Forum og Dansk Folkeop-lysnings Samråd står bag i anledning af Grundlovsjubilæet i 2015. Kortene kan bruges alle steder, men er særlig målret-tet ungdomsuddannelserne.

Samtalekortene, der er støttet af Fol-ketingets grundlovspulje, er gratis og kan bestilles på www.grundtvig.dk

Ny national ordblindetest på tværs af uddannelserundervisningsministeriet kommer nu med en ny national ordblindetest, som skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser lige fra 3. klasse i grundskolen til de videregående uddannelser.

Den nye ordblindetest skal bidrage til en sikker og ensartet identifikation af ord-blindhed både på tværs af kommunegrænser og uddannelser.

Testen bygger på international anerkendt forskning på ordblindeområdet. Samti-dig er den blevet til i tæt samspil med praksis, da repræsentanter fra både grundsko-ler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner løbende har afprøvet og evalueret testen sammen med testudviklere og forskergruppe.

Undervisningsministeriet afholder en række informationsmøder om den nye ord-blindetest i forbindelse med lancering af testen. Som opfølgning på Ordblindetesten udvikler Undervisningsministeriet et pædagogisk vejledningsmateriale om indsat-ser målrettet ordblinde elever i grundskolen. Det pædagogiske vejledningsmateria-le bliver offentliggjort i begyndelsen af skoleåret 2015/2016.

Tegneserien i undervisningenTegneserierne vinder mere og mere indpas på skole- og læringsområdet. Der er en stigende erkendelse for formatets særlige potentialer over for børn og unge. Forlaget Cobolt har på det grundlag besluttet at gå lidt udenfor vante udgivelsesrammer og udgiver et opgavehæfte til gymnasier og udskolingen, som vil blive in-troduceret på Læringsfestivalen i Bella Center, 3.-4. marts 2015.

Hæftet styrker elevens analyseevner og har en praksisorienteret tilgang. Tegner og gym-nasielærer, Ina Korneliussen, introducerer og

redegør for tegneseriernes historie og virkemidler, og gennem opgaver og øvelser bliver eleverne bedre til at forstå tegneserier og billedfortællinger – lysten til selv at tegne og fortælle er et konstant element i udgivelsen.

Det er underholdende at se fjernsyn, men det kan alligevel aldrig erstatte den gode gamle tradition med

at kigge gennem et nøglehul.Brigitte Bardot


Kritisk ringe læsefærdigheder hos mange indvandrere

Børnetelefonen har vokseværkI 2014 var børnetelefonen aktiv knap 36.000 gange. Det betyder, at omkring 3500 flere unge end i 2013 benyttede Børns Vilkårs rådgivning, hvor frivillige via telefoenen taler med de unge om alt fra kærestesorger over mobning til overgreb. Tallene viser, at mere end hver 10. samtale handler om seksualitet og kroppens udvikling.

Frivillig FredagFredag d. 25. september 2015 fejres Danmarks frivillige på den nationale frivillighedsdag, Frivillig Fredag. Da-gen er lagt an som en aktivitetsdag, hvor alle fra foreninger til kommuner, frivil-ligcentre, virksomheder og skoler byder ind med aktiviteter, så som debatarran-gementer, markeder, gadeevents, frivil-ligfester, mv., der synliggør, anerkender og fejrer de frivillige for deres store ind-sats.

Sidste år blev der afholdt 356 forskel-lige aktiviteter fordelt på 86 kommuner. I år er temaet for Frivillig Fredag Gro-kraft for fællesskaber! Her dykker vi ned i de fællesskaber, som vi alle er en del af, og spørger til hvordan frivillighed kan styrke kvaliteten af vores relationer - blandt andet i skolen.

Frivilligrådet står for den nationale koordinering af dagen og forsøger at støtte op om jeres lokale aktiviteter med gratis merchandise, tema-seminarer, nyhedsbreve, PR og med inspiration til aktiviteter via aktivitetskoncepter på hjemmesiden og gennem årets tema. Læs mere om Frivillig Fredag på hjem-mesiden www.frivilligfredag.dk

Det irriterende ved dumme mennesker er,

at de er så dumme, at de ikke besidder evnerne til at se, hvor dumme de er.

John Cleese

En stor gruppe indvandrere fra ikke-vestlige lande har så svært ved at læse, at det påvirker deres mulighed for fuldt ud at tage aktiv del i det danske sam-fund, påpeger SFI-analyse.

En stor del af de ikke-vestlige indvan-drere er markant dårligere til at læse og forstå komplekse tekster end etniske danskerne. Det efterlader en stor udfor-dring.

»Indvandrerne vil formentlig have sværere ved at klare sig på arbejdsmar-kedet, hvor man oftest skal have læse-færdigheder. Der er selvfølgelig job, hvor det ikke er så nødvendigt som i andre, men det begrænser jo mulighederne,« siger seniorforsker Vibeke Jakobsen og uddyber:

»Det har også betydning for deres samfundsdeltagelse. Det kan være i kontakten med det offentlige, når de skal handle i supermarkedet, når de skal have kontakt med andre organisationer, eller når de skal stemme ved et valg. Så det har mange konsekvenser.«

SFI har også set på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og evnen til at læse og forstå tekster. Og det viser sig måske ikke overraskende, at læsefær-dighederne stiger i takt med uddannel-sesniveauet, og personer i job har også bedre læsefærdigheder end personer, der ikke er i beskæftigelse. Men i en di-rekte sammenligning mellem etniske danskere og ikke-vestlige indvandrerne halter sidstnævnte bagefter, lige meget om man ser på uddannelse eller beskæf-tigelse.

»Resultaterne tyder dermed på, at det ikke kun er indvandrere uden uddan-nelse og beskæftigelse, som har brug for at øge deres almene færdigheder – det har indvandrere, der er i beskæftigelse også,« konkluderes det i analysen fra SFI, der er lavet i samarbejde med Dan-marks Evalueringsinstitut (EVA), og som blev publiceret i Samfundsøkono-men i december 2014.

Kilde: SFI-Update

Læreren som lederLederskabsudvikling for lærere”Læreren som leder” er både en bog og et studie-hæfte. Bogen indeholder en række tekster, der er tænkt som inspiration til refleksion og diskussion lærere imellem. Når lærere udvikler deres leder-færdigheder bliver de bedre til at møde hver en-kelt elev og til at lede gruppen. Dette bidrager til at fremme et godt og inkluderende klima for læring.

I bogen er der også en beskrivelse af, hvordan man kan organisere og gennemføre en studiecir-kel omkring bogens forskellige temaer. Deltager-ne får mulighed for både teoretiske diskussioner og praktisk tilpasning af nye kundskaber og fær-digheder. I studiecirkelformen kan lærere sætte ord på, hvad de gør, dele med andre og lære af både gode eksempler og vanskeligheder.


KonferenceDannelse

Demokratiet har brug for stærke autoriteter


Demokrati kræver autoriteter. Det kræver, at de, der skal lære fra sig, tør fortælle unge mennesker, hvad der er rigtigt og forkert.

Det mener i hvert fald Rune Lykke-berg, kulturredaktør på Politiken. Han var dagens første taler på Efterskolefor-eningens debatarrangement ”Hvordan bliver vi samfundsborgere?” i januar.

Her fortalte han om en af hans venner, der gennem et stykke tid underviste en ung mand, der til hans store frustration ikke deltog i undervisningen. Indtil den dag, hvor han følte sig uretfærdigt be-handlet. Dét fik ham op ad stolen. Han skrev en velformuleret og kompetent klage til systemet, han handlede som en kompetent borger. Men han var stadig en dårlig demokrat, forklarer Rune Lyk-keberg:

»Det negative demokrati i Danmark er stærkt. Vi har en meget stærk kræn-kelsessensitivitet, hvor ´ingen skal be-stemme over mig’, fylder meget. Men vi er dårlige til at bestemme i fællesskab,« siger han.

Det kræver, at de, der har ansvaret for de unges demokratiske dannelse, tager deres autoritet på sig og tør vise, at der er noget, der er bedre end noget andet, mener Rune Lykkeberg.

»Demokrati betyder, at der er fæl-lesbestemmelse i et fællesskab. Og det kræver en fælles forståelse, af, hvad der er rigtigt og forkert. Og det får vi først i det øjeblik, vi ikke længere er bange for at være autoritære.«

Demokratiet har brug for stærke autoriteter

Arrangementet ”Sådan bliver du samfundsborger” satte i slutningen af januar demokratisk dannelse på dagordenen. Lige fra pædagogisk praksis til refleksioner om nødvendig-heden af demokratisk dannelse i en globaliseret verden var på dagsordenen, da dagens mange talere tiltrak fuldt hus på Vartov

Tekst: Sally Hilden, journalist [email protected]

Globalisering giver udfordringer og mulighederArrangementet, der blev afholdt for ful-de huse på Vartov i København, er første skridt i den dannelseskaravane, der skal sætte demokratisk dannelse på dagsor-denen, forklarede foreningens direktør Bjarne Lundager Jensen, da han kom på talerstolen. For demokratisk dannelse bliver tema på foreningens årsmøde til marts, ligesom foreningen lige nu er i færd med at etablere samarbejder med andre aktører på uddannelsesområdet, forklarede han.

Foto: Per Gudmann

Reducerer vi skolen til

at være det, der går forud for arbejds-

markedet, får vi aldrig skabt en mere lige og

demokratisk verden.

Annette Vilhelmsen, SF.

For det er nemlig vigtigt, at vi holder fast i, at demokratisk dannelse er vig-tigt, mener han:

»Vi er på mange måder udfordrede af globaliseringen, der både indeholder •


mange muligheder, men også mange udfordringer i forhold til politik, tro og religion. Det er derfor, vi til stadighed forsøger at sætte den demokratiske dannelse på dagsordenen,« sagde Bjarne Lundager Jensen. Den tråd blev også ta-get op af formanden for Danske Gymna-sier, Anne-Birgitte Rasmussen, der til daglig er rektor på KG Gymnasium, der arbejder aktivt med globalt medborger-skab.

»Diskussionen om dannelse bliver ofte meget snæver. Den kommer til at handle om, hvad der forgår indenfor Danmarks grænser. I stedet bliver vi nødt til at se på, hvordan vi bedst muligt lærer vores unge, at de er en lille del af

en stor verden, hvor de skal kunne begå sig respektfuld med mennesker, der har en vidt forskellig baggrund fra dem selv,« siger hun.

Hun kom med en række praktiske eksempler på, hvordan det globale med-borgerskab bliver inddraget i dagligda-gen på KG, blandt andet gennem digi-tale projekter og rejseaktiviteter i hele verden.

»Nogle opfatter globaliseringen som en trussel, man skal skærme sig imod. Men på mit gymnasium forsøger vi at ændre de unges tilgang. Globaliseringen er en del af deres samtid, som de må og skal lære at agere i.«

Ifølge Rune Lykkeberg har vi en meget stærk krænkelsessensitivitet, hvor ´ingen skal bestemme over mig’. Det resulterer i et negativt demokrati, som er ret udbredt i Danmark.

Mangel på demokratisk sindelag er et problemDebatarrangementet fandt sted kun få uger efter terrorangrebet på det parisi-ske satiremagasin Charlie Hebdo. Det fik flere af talerne til at understrege nødven-digheden af den demokratiske dannelse.

Folketingspolitiker Merete Riisager (LA) argumenterede for, at Vesten står med en stor udfordring i forhold til unge fra andre kulturer, der ikke får det de-mokratiske sindelag med hjemmefra.

»Det er et problem, at vi har et globalt samfund, der ikke anderkender demo-kratiets præmisser, og det bliver vi nødt til at tage meget alvorligt,« sagde hun.

Politikere fra samtlige Christians-

KonferenceDannelse


Nogle opfatter globaliseringen som en trussel, man skal

skærme sig imod. Men på mit gymnasium

forsøger vi at ændre de unges tilgang.

Anne-Birgitte Rasmussen, rektor.

borg-partier var repræsenteret, og de gav alle udtryk for, at den demokratiske dannelse kort sagt er uundværlig i de-mokratiet.

»Skolens opgave er at skabe sam-fundsborgere, og jeg ser gerne at vi får mere fokus på den proces i uddannel-sessystemet. Her er det blandt andet af-gørende at være en del af et fællesskab, hvor man forpligter sig til hinanden,« sagde Rosa Lund (EL), blandt andet.

Annette Vilhemsen (SF) tog også den tråd op, og fortalte blandt andet om et be-søg på en grønlandsk efterskole, hvor det forpligtende fællesskab var et af skolens bærende elementer. Det er vigtigt, at der fortsat er skoler, der forbereder de unge til at blive samfundsborgere, mener hun.

»Reducerer vi skolen til at være det, der går forud for arbejdsmarkedet, får vi aldrig skabt en mere lige og demokratisk verden.«

”Sådan bliver vi samfundsborgere” blev afholdt den 23. januar 2015. •

Stefan Hermann fungerede som ordstyrer.

Skyder efterskolerne sig i foden ved at markedsføre sig på rejser og springhaller i ste-det for at fokuserer på kerneydelsen dannelse, medborgerskab mm.

?

Carsten PetersenForstander, Oure EfterskoleJeg tilslutter mig ikke koret, der synger om, at rejseaktiviteter og profileftersko-ler undergraver skoleformen, at vores eksistens er på spil, og at vi ikke er tro mod kerneydelsen. Og hvad er kerneydelsen i øvrigt, og hvem skal bestemme, hvad den er? Jeg udtaler mig kun på vegne af vores egen skole, men her handler det om, at vi har et klart værdigrundlag. Vi ønsker at lave myndige og ansvarlige ver-densborgere, og det gør vi ved at arbejde med sport og performing arts, med høj faglighed i det boglige og med fællesskabet eller fællesskaber i det, vi kalder for det kostskolepædagogiske rum. Når vi laver rejser, er det jo ikke for at få eleverne til at melde sig, men fordi det er en integreret del af værdigrundlaget og af under-visningen. Vores rejser er studieture, og de er vigtige for den dannelse, vi ønsker at give vores elever. Der er jo heller ikke nogen af eleverne, der vælger os, fordi de så kommer på en rejse. 90 procent af vores elever har allerede rejst meget, og den nye forældreundersøgelse viser jo også, at det er andre ting end rejserne, der tæl-ler for forældrene. Rejser var vist nummer fire eller fem.

Den enkelte skoles værdigrundlag skal gennemsyre det, der foregår på skolen. Man skal selvfølgelig ikke være blåøjet, og vi markedsfører os selvfølgelig. Men at

tro at rejser og sport alene sælger en skole er for mig at undervurdere vores elever og forældre. Sådan spiller det ikke, og det er klart, at man har et problem, hvis man ikke formår at koble eventuelle rejser til værdigrundlaget og undervisningen.

Jeg er ikke så bange for skoleformens eksistens, og for at politikerne skulle træk-ke tilskuddet.

Vi legitimerer os jo ikke gennem rejser. Vi legitimerer os gennem kvalitet, og hvis ikke vi er i stand til det, så får vi det svært.

Rundt om: RejserMeninger

Debatten blev rejst af forstander Jakob Carl Christensen i sidste nummer. Her er bud på, hvad andre mener


facebookFacebook kommentarer til artiklen; 10. klasse kan ikke legitimeres med skitureOle Vind Vi har fuld gang i det han påstår vi skal gøre... Måske springcentre og skiture tager hans udsyn.... Men ingen af de dele fortæller om indhold blot om ydre rammer for at arbejde med dannelse og uddannelse... Trist tilgang til det arbejde der hver dag bliver lavet på landets efterskoler. Vi kan ikke debattere indhold med udgangspunkt i ydre rammer. Det er for billigt og substansløst. Men et alment anvendt udgangspunkt i debatten om det "gode" efterskolearbejde. Men hilser debatten velkommen. Vi skal blot et spadestik dybere end starte debatten ved de ydre rammer....

Jacob Lycke Efterskolerne bør ikke være en konkurrence om hvem der kan tilbyde eleverne det bedste sabbatår inden de videregående uddannelser. Efterskolerne bør holde fokus på det centrale, nemlig at udvikle og modne vores elever både personligt og fagligt. Det er det vi altid har været gode til, og det, som giver os en berettigelse til at eksistere i dagens Danmark. Og vi er en lang række af efterskoler, som ikke sælger vores skoler på baggrund af mængden af skiture og springhaller!

Karen Maigaard Konkurrence er godt - og at "butikkerne er placeret på den samme gade" betyder, at det er der kunderne søger hen. Læs bare Sandalmagernes gade. Men vi skal konkurrerer på et ordentligt grundlag. Og det er vel demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning.

Jesper LaubjergForstander, Himmerlands UngdomsskoleDet er jo et dilemma, vi står i hver eneste dag, men jeg synes ikke, vi skal gøre det til et enten eller. Vi kan og skal fastholde efterskolens kerneværdi, også selv om vi er nødt til at råbe højt i mediebilledet for at tiltrække de unge mennesker. Og der er nogle ting, der er lettere at synliggøre end andre. Jeg er dog sikker på, at når de unge mennesker forlader efter-skolen, er det ikke rejserne, der fylder i hovedet på dem, så er det fællesskabet og den personlige udvikling, der betyder noget. Og jeg ville ønske, at man kunne råbe højt om Grundt-vig i stedet for rejserne, men jeg har ikke endnu fundet en måde at gøre det på, så det får samme effekt. Jeg er betæn-kelig ved den måde, vi efterhånden konkurrerer med hinan-den og ved omfanget af vores markedsføringsbudgetter. Og jeg tror, at hvis det hele bliver for spraglet, vil vi blive draget til ansvar på den ene eller den anden måde

Hos os sætter vi faktisk en ære i at skære på markedsfø-ringen. Jeg tror dog ikke, vi som skoleform kan pålægge hin-anden restriktioner i forhold til markedsføring, men måske kunne vi kigge på Efterskole.dk, som er et fantastisk værk-tøj og giver os mange elever. Måske kunne man her finde en måde til at sikre, at kerneværdierne var i fokus.

Under alle omstændigheder ville det være fantastisk, hvis nogen kunne komme op med en god ide til at flytte fokus over på det væsentligste. •

Debatten blev rejst af forstander Jakob Carl Christensen i sidste nummer. Her er bud på, hvad andre mener


Finn PedersenForstander, Bindernæs Efterskole

Jeg synes, at det har taget overtag med markedsføringen, og jeg frygter lidt, at vores skoleform er på vej til at blive et BonBon-land med overnatning. Det er efterhånden et spørgsmål om, hvem der kan tilbyde de bedste faciliteter eller de sjoveste rejser, og man er jo nødt til at hoppe med på vognen, for ellers bliver man valgt fra af eleverne, og det er jo dem, der sikrer, at vi kan få det hele til at hænge sammen. Og vi har da også fine faciliteter her, men det er ikke den vej, jeg synes vores skoleform skal gå, jeg ved bare ikke, hvad man skal gøre. Det hjælper jo ikke rigtigt at sætte sig og satse på dannelsen i markedsføringen, hvis det er det andet, eleverne kommer efter

Så man er nødt til at have faciliteterne i orden, men man skal vægte dannelsen og huske, at det er det, der er kerneydelsen og målet med de unges ophold på skolen. Når først vi har dem indenfor på skolen, tror jeg også generelt, at vi i skoleformen er gode til at holde fast i den vinkel.

Jeg er sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før beslutningstagerne får øje på, at efter-skolerne har ressourcer, der gør, at de kan tage eleverne på store udlandsrejser. Vi bliver jævn-ligt kontaktet af firmaer, der vil arrangere rejser til Nepal og lignende steder, og de kontakter os jo kun, fordi der er andre skoler, som allerede arrangerer den slags rejser.

Stine Marie AabyLærer Farsø Efterskole, styrelsesmedlem

Det er et problem, at vi markedsfører os på noget, som ikke er kerneydelsen, også selv om nogle af tingene måske har kerneydelsen i sig. En tur til Afrika kan bestemt bidrage til de unges dannelse. Men vi kan få et problem med at argumentere for de tilskud, vi får.

Hvis der er rum til en afrikarejse i økonomien, vil staten så blive ved med at bidrage til finan-sieringen?

Når en ny springgrav bliver et konkurrenceparameter, kan man godt opfatte det, som en markedsførings investering, og man kunne vel med rette spørge, om ikke pengene i stedet kunne bruges på at nedbringe forældrebetalingen. Det er jo ikke springgraven, der er indhol-det og nok heller ikke det, eleverne husker, når de forlader skolen. Det kan let blive skruen uden ende, for hvad skal man gøre næste gang for at overgå naboskolen.

Men jeg er med på, at der er en udfordring. En skole vil jo gerne overleve, og vi vil også gerne have fat på nye grupper af unge. Det er meget lettere, at vise et billede af det vi har, end af det vi gør. Så vi er nødt til at udvikle nye måder, at fortælle historien om vores skole på, og mund til mund er måske i virkeligheden det stærkeste værktøj. En ide kunne være at få nuværende ef-terskoleelever ud og møde andre unge i de miljøer de færdes i og vise noget af det, som skolen kan. Efterskoleelever kunne for eksempel arrangere en tøseaften i en ungdomsklub i Herlev, eller kunne gennemføre et kunstprojekt sammen med unge fra Volsmose.

Jeg har ikke svarene, men jeg synes, vi er nødt til at finde nye måder at fortælle om vores skole, så vi på en eller anden måde får fortalt, hvad det er for en følelse, man får på efterskolen, og ikke har fokus på rammerne.

Rundt om: RejserMeninger


Hvorfor taler vi ikke om…Debat

I sidste udgave af Efterskolen argumenterer Jakob Carl Chri-stensen for, at 10. klasse ikke kan legitimeres med skiture. Det er svært at være uenig i, men jeg undrer mig og synes, retorik-ken bliver for hård, når skiture, interessefag og flotte byggerier negligeres til ’slik på kagen’. Han skal bestemt ikke, som han selv nævner, korsfæstes, for han rej-ser en spændende debat, og jeg er helt enig med Jakob, når han afslutningsvis sammenfatter, hvad 10. klasse bør være: en fa-belagtig dannelsesmulighed.

Men det er ærgerligt, hvis gode og flotte ydre rammer per automatik bliver ensbetydende med tomt indhold, hvor der ikke dyrkes livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dan-nelse. Jeg synes ikke, vi hverken behøver at anskue rammerne eller ”bedst mulig dannelse” som konkurrenceparametre, og de bør slet ikke være hinandens modsætninger. Men måske er det bedre at bruge kræfterne på at debattere med modstanderne af 10. klasse.

Som efterskole skal vi skabe rum til udsyn og fordybelse,

og vi skal have vores hoved-sigte med os i alt det, vi gør. Vi skal med andre ord sørge for, at indholdet af skituren, inte-ressefagene og de flotte bygge-rier emmer af vores værdier og holdninger til demokratisk dan-nelse.

Det er vel også medborger-skab og dannelse, når eleverne rustes og opmuntres til at tage del i det folkelige foreningsliv efter et år på efterskole. Hvorfor skal dette arbejde gøres mindre betydningsfuldt, blot fordi det foregår i en smuk hal eller et vel-udstyret musiklokale? Min op-levelse er, at man også her kan bedrive dannelse.

Det samme gælder skituren. Der foregår rigtig meget godt ef-terskolearbejde og almen dan-nelse, når hele skolen tager på tur. Vi forbereder turen i tysk-timerne, møder en anden frem-med kultur i byen, hvor vi bor, og bliver fysisk udfordret, når vi hjælper hinanden med at få kontrol over skiene. Selvfølgelig kan sådan en tur ikke stå alene, og det er i høj grad i hverdagen, vi skal løfte vores dannelsesop-gave, men jeg synes, det er trist, at man som efterskolemenneske ikke mener, at vi løfter sådan en opgave bedre, mere kvalitativt og dannelsesrigt end andre sko-letilbud.

”Lad os udfordre hinanden på dannelsen” skriver Jakob Carl Christensen, og ja: lad os tage en levende og opbyggelig debat! Men det er min klare holdning, at vi i høj grad også danner eleverne i interessefagene, på skituren, i sangtimerne eller idrætshallen, og vi skal tilføre disse aktiviteter den ånd og den kvalitet, vi som efterskoler er særligt dygtige til. •

Værdier i hverdagen - også på skituren

Andreas Vind Lærer,

Flemming Efterskole

Jeg undrer mig og synes, retorikken

bliver for hård, når skiture, interessefag

og flotte byggerier negligeres til ’slik på

kagen’.


Søren Pape Poulsen

Forældre kan selv afgøre om børnene har brug for 10. klasse

Partilederrunden: Efterskolens interviewserie med danske toppo-litikere. Mød denne gang lederen af Det Konservative Folkeparti.

InterviewPOLITIK

•


Søren Pape Poulsen

Forældre kan selv afgøre om børnene har brug for 10. klasse


»Jeg har ikke mødt ét ungt menneske, som ikke har været begejstret for sit efterskoleophold. Og det er i høj grad fordi efterskolerne sætter et andet dan-nelsesaspekt i spil, hvor de unge lærer at begå sig i nye sammenhænge. Det er noget af det, der gør efterskolerne helt unikke, både for dem der har det svært og skal have en hjælpende hånd, men i li-geså høj grad for de stærke unge, som er fagligt dygtige. På efterskolen lærer de unge at begå sig sammen med andre, og det er netop det, der er vigtigt at kunne, når de unge kommer ud på arbejdsmar-kedet,« siger Søren Pape Poulsen.

Den nye leder af Det Konservative Folkeparti har foruden sin baggrund som borgmester i Viborg, en fortid som lærer og ungdomsskoleleder gennem ti år og tillægger selv disse erfaringer en betydning i hans syn på skolen.

»Jeg er klar over, der også er andre holdninger i mit parti til for eksempel de unges mulighed for at tage et år i 10. klasse på efterskole, men personligt synes jeg, vi har fundet en god balance med det tilbud, hvor forældrene selv vælger, hvad der er brug for i forhold til deres børn,« siger han.

Så i din optik er det ok, at de unge bru-ger et år i 10. klasse på efterskole?»Ja, fordi det giver så meget at være på efterskole. Jeg vil da hellere have, at de unge bruger et år på efterskole og får meget med sig, end de tager et sabbatår efter gymnasiet og står på en pølsefa-

På efterskolen lærer de unge at begå sig

sammen med andre, og det er netop det,

der er vigtigt at kunne, når de kommer ud på

arbejdsmarkedet.

Søren Pape Poulsen

Efterskolerne bidrager i høj grad til at ruste de unge til arbejds-livet og til at begå sig i en verden med både mange udfordringer og muligheder. Det mener de konservatives leder Søren Pape Poulsen, som samtidig afviser, at det er hans politik at begræn-se adgangen til efterskolerne

brik. Politisk kan vi godt tage en lang diskussion om 10. Klasse, og om hvem der bør gå der, og hvem der bør hurtigere igennem. Men jeg mener nu, at rigtig mange har stort udbytte af efterskolen i 10. klasse.

Man kan ikke læse sig til det, de får med sig fra et efterskoleophold. Så for de unge der har mulighed og lyst til et efterskoleophold, synes jeg, det er et fremragende tilbud.«

Men der er politikere i dit eget parti og kræfter i blandt andet DI, som gerne vil have de unge hurtigere i gennem?»Jo, men de unge skal kun komme hur-tigere igennem, hvis de er klar til det. Jeg har det sådan, at er de unge klar, så bør de alt andet lige videre. Men der er tusinde grunde til, at et ungt menneske måske ikke er klar. Du kan godt være fagligt parat til en ungdomsuddannelse, men ikke socialt og modenhedsmæssigt klar. Der kan være så mange grunde til, at et efterskoleophold er godt. Det skal jeg som politiker ikke vurdere. Det må være en vurdering, der foregår i hver en-kelt familie, og forældrene betaler im-mervæk også en del penge for at sende deres børn på efterskole, så jeg har tillid til, at de bedst kan vurdere, om det er et godt tilbud for deres børn.

Jeg er skolemand og rundet af sko-leverdenen, hvor jeg har mødt mange unge. Derfor har jeg også set, at et efter-skoleophold giver stor værdi og gør godt for mange unge mennesker.«

Så det bliver ikke dig, der tager DI’s forslag om at begrænse 10. klasse med under armen, hvis du skal være med til at skrive et regeringsgrundlag?»Det er bestemt ikke min intention. Jeg tror nu også, vi har så mange andre ud-fordringer, vi bør interessere os for, så jeg har svært ved at se, at 10. klasse kan blive en del af et kommende regerings-grundlag.

Hvis man ser på hvilket ungt menne-ske, man får ind og hvilket der kommer ud af efterskolen, så tror jeg de fleste vil sige, at pengene er givet godt ud. Det ser jeg ingen grund til at lægge hindringer i vejen for. I den ende af landet, hvor jeg kommer fra har jeg set, at efterskolen er et godt tilbud for unge mennesker. De går der ikke bare for sjov og for at spille håndbold. Man kan med rette sige, at de i den grad får noget med sig fra et efter-skoleophold.«

InterviewPOLITIK


Hvilke udfordringer synes du, unge står over for i dag?»Det er vigtigere end nogen sinde, at unge lærer at mestre at forholde sig til en globaliseret verden, hvor der er kort til alting. Alle ved, hvad der sker i hele verden, men vi lever i en verden, hvor man knapt ved, hvem der er ven eller fjende. Da jeg var teenager var der et jerntæppe ned gennem Europa, så den-gang var det forholdsvis nemt at finde ud af, hvem man sympatiserede med. I dag er kravet, at man kan agere og kan forholde sig kritisk til den verden vi le-ver i. Og at man får en god uddannelse, så man kan tage jobs ikke bare i Dan-mark, men også i resten af verden. De unge skal blive parate både fagligt og til at kunne begå sig. Det er en udfordring både for Danmark og de unge, hvis vi taber konkurrenceevne og vækst, for så bliver Danmark et frilandsmuseum, mens væksten sker alle andre steder. Så kravet er, at vi er skarpe, og at de unge får gode uddannelser.«

Du har selv været lærer. Hvad var det for nogle udfordringer, du så i skolen?»Det er at sikre, at alle bliver så dygtige som overhovedet muligt. Som lærer kunne jeg se, at vi havde en stadig større gruppe af elever, som har det svært. I min egen skoletid synes jeg, vi havde nogle få meget stærke og nogle få svage og et stort midterfelt. Da jeg selv var lærer, synes jeg den balance var knæk-ket over til, at der var mange flere stær-

ke, et lille midterfelt og alt for mange som hang for meget. Det er en stor ud-fordring at få dygtiggjort vores unge mennesker og få alle med. Det handler naturligvis både om, hvad de har med hjemme fra, hvordan skolen møder de unge, og hvilken kammeratskabskreds de får. Jeg kan se, at der er mange unge, som mangler den hjælpende hånd og trøstende skulder, og det kan man mær-ke i sin lærergerning. Men uanset at vi har professionelle voksne i skolerne, så skal vi også holde fast i, at det er foræl-drenes ansvar at give deres børn gode værdier med hjemme fra. Vi må kunne forvente, at de hjemmefra ved, hvad der er rigtigt og forkert, at de har en mad-pakke med, og at de kommer udhvilede i skole. Jeg er med på, at nogle forældre skal have et skub, men vi må ikke opgive troen på, at forældrene vil det bedste for deres børn.«

Hvilke udfordringer står vi over for i uddannelsespolitikken?»Vi skal holde fast i, at flest muligt får en ungdomsuddannelse og sikre, at der ikke er så stort frafald. Sikre at de unge kan få en praktikplads. Resten af verden drøner af sted, så det handler også om, at hvis ikke vi accepterer, at vi skal være dygtigere, så bliver vi sat af. Når vi dis-kuterer gymnasiereform og karakter-krav, så handler det netop om at ruste de unge bedst muligt.«

Men vi hører jo så, at nogle gymnasier med et karakterkrav på 4 vil miste en stor del elever. Hvad har vi så opnået, hvis eleverne faktisk ikke kan være i systemet?»Jeg kan vende den om og sige: Vi hører også om, at gymnasielærere og rektorer er dybt frustrerede over et faldende ni-veau. Det er ikke sikkert, at alle skal på et gymnasium. Et gymnasium er et sted for dem, der er meget boglige. I min ver-den er det så også sådan, at hvis der er et krav, så kan det være, du giver den en ekstra skalle for at nå derhen. Jeg synes, der er en misforstået holdning i vores samfund om, at vi ikke må stille krav, og hvis folk har det svært, så må vi for alt i verden ikke stille krav.

Det værste du kan gøre over for et menneske er ikke at have forventninger. Tænk sig at være det menneske, som der ingen forventninger er til. Det er en fejl-vurdering ikke at stille krav. Det der løf-ter os er, at nogen har forventninger til os. Det er ikke godt nok, hvis holdningen er, at man kan gøre, som man vil, og så skal det nok gå alligevel.

Vi begår børn og unge en bjørnetjene-ste, hvis vi ikke stiller krav og har for-ventninger. Så er der naturligvis nogle unge, som skal have en hjælpende hånd og derfor bliver karakterkrav fulgt op af dispensationsordninger og supplerings-kurser.

Vi må bare ikke få det sådan, at vi har et socialt system, som får folk til at blive apatiske. •


Kurser og møderKalender

www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.

Se flere kurser på

Vejledning i efterskolen (Diplommodul)Modullet kan tages i forlængelse af Basis-kurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne. Modul-let afholdes over 3 gange: Introdag den 1.9.15., den 23. - 25. september og 11. - 13. november 2015.Tid: 1. september - 13. novemberSted: Den frie Lærerskole i Ollerup ved SvendborgArrangør: Den frie Lærerskole og Efter-skoleforeningenTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015

Ollerupkursus 2015Unikt fagligt kursusforløb som er udviklet i takt med nutidens krav til skolen, lærerne og undervisningen.Tid: 23. marts - 27. martsArrangør: Den frie Lærerskole, Ollerup

Inklusion med ITDigitale metoder for undervisere af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder.Tid: 24. marts kl. 10:00- 15:00Sted: Bork Havn EfterskoleArrangør: Kompetencecenter for ord-blinde

Kursusdag for køkkenpersonaleHvordan laver man billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen - som unge mennesker ikke kan lade være med at sætte tænderne i?Tid: 26. marts kl. 09:00- 18:00Sted: Horne EfterskoleArrangør: Horne Efterskole og Landsfor-eningen Mad og læringTilmeldingsfrist: 12. marts, 2015

Dannelse gennem fællessang - brugsklaver, sangundervisning og formid-ling af sangeSå er der atter mulighed for at deltage på kurset om fællessang. I efteråret 2014 blev det første kursus afholdt. Kursus-deltagerne var alle meget begejstrede og opfordrede kraftigt til at slå kurset op igen. Det gør vi nu – i en let revideret og udvidet udgave med flere nye tiltag: et modul om stemmetræning og en workshop om for-midling af sangene/den gode historie.Tid: 9. april kl. 10:00 - 10. april 15:00Sted: Den frie Lærerskole i OllerupArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 5. marts, 2015

Inklusion på efterskolen - af elever med diagnoser eller diagno-selignende udfordringer – tilgang og redskaberBliv klædt bedst muligt på til at inkludere elever med diagnoser eller diagnoselig-nende udfordringer.Tid: 20. april - 21. aprilSted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 18. marts, 2015

ArbejdsmiljøuddannelseMålgruppe: Arbejdsmiljøgruppens med-lemmer på efterskolen. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljø-uddannelse”.Tid: 21. april - 23. aprilSted: HornstrupArrangør: Efterskoleforeningen, FSL m.fl.

”Lyst til ledelse”Kurset henvender sig til lærere på høj- og efterskoler, som har lyst til ledelse. Det vil sige lærere, som tænker, at de gerne på sigt vil arbejde med ledelse, eller som er nye i ledelsesfunktioner. Det kan enten være dig, som drømmer om at blive forstander, eller dig, der er ny som afde-lingsleder, fagleder, viceforstander eller lignende.Tid: 23. april - 24. aprilSted: Brogården i StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 19. marts, 2015

Parkourkursus for underviserePå dette kursus sætter vi fokus på simpel formidling af parkour i den daglige under-visning – formidling som alle idrætslærere nemt kan få ind under huden.Tid: 17. april - 18. aprilSted: Gerlev Idrætshøjskole, SlagelseArrangør: Gerlev Idrætshøjskole og BGI akademiet

Inklusion i efterskolen PD modulAlle efterskoler skal håndtere inklusion, og selv den mest erfarne lærergruppe kan møde store udfordringer i de meget sammensatte elevgrupper, som kommer til efterskolen. Her er et nyt uddannelses-tilbud, som giver viden og metoder til det daglige arbejde med inklusion i eftersko-lens særlige rammer.Tid: 1. september - 13. novemberSted:Den frie Lærerskole i OllerupArrangør:Den frie Lærerskole, Eftersko-leforeningen og UC LillebæltTilmeldingsfrist: 1. juni, 2015


Efterskolen Epos, der starter efter sommerferien, er tæt på at have hele elevhol-det på plads, og nu er lærer-staben også udpeget. Skolens pædagogik kommer til at bygge på læring gennem leg og spil, og 14 ansøgere til de seks lærerstil-linger brugte en weekend på at lege og spille sig gennem et utradi-tionelt ansættelsesforløb.

Ansøgerne deltog sammen i en række aktiviteter, og et ti mand stort ansættelsespanel observerede og vur-derede kandidaternes kvalifikationer.

»Det kræver en vis mængde overskud at starte en ny skole op. Vi havde derfor tilrettelagt ansøgningsforløbet med henblik på at spotte denne kvalitet hos ansøgerne, og den skriftlige ansøgning var mere omfattende, end de fleste nok er vant til: Deltagerne skulle blandt andet vedlægge en videopræsentation af sig selv og en synopsis for et under-visningsforløb, der inkluderede leg og spil,« siger forstander Mathias Granum.

Højt fagligt niveauOg legende elementer var en væsentlig del af weekendens indehold.

»Ansøgerne kom igennem konkrete undervisningssituationer, samarbejds-øvelser, case-arbejde, teatersport, rol-lespil og filosofiske diskussioner,« siger Mette Østerby, der er afdelingsleder på Sjølundsskolen og en af de ti, der skulle bedømme ansøgerne. Hun var meget begejstret for det, hun så.

»Ansøgerne tog mig med storm. De

Spiller og leger sig til jobAnsættelsessamtalen var udvidet til en weekend på Efterskolen Epos. Ansøgerne brugte weekenden på rollespil, teatersport og filosofiske diskussioner samt fremviste egne under-visningskompetencer, så det 10 mand store ansættelsespanel kunne vælge de rette


var sprudlende, kreative, imødekom-mende, kloge, sjove, tænksomme, tjek-kede, ansvarlige og fantastisk søde,« siger hun og var imponeret over feltets kreative og legende tilgang til undervis-ningen samt det høje faglige niveau.

Vi fik set dem undervise»Da ansættelsespanelet voterede søn-dag eftermiddag, skete det på et meget kvalificeret grundlag,« siger forstander Mathias Granum og tilføjer, at kriterier som faglig robusthed, mundtlig formid-lingsevne, dialogiske kompetencer og samarbejdsevner indgik.

»Mange af de kvalifikationer kan være svære at vurdere i et traditionelt jobinterview,« siger han og fortæller, at det desuden har været givtigt for ham at se ansøgerne undervise.

»Vi fik for eksempel indtryk af, hvor-

dan de i praksis strukturerer, og hvor-dan de inddrager eleverne,« siger han og synes, at der var en god stemning blandt alle hele weekenden.

uformel atmosfære »Vi gjorde en del ud af at fremme en uformel atmosfære. Ansættelsespane-let var ofte med ”på gulvet” sammen med ansøgerne, deltog for eksempel i samarbejdslege og agerede elever, når kandidaterne skulle undervise,« siger Mathias Granum og tilføjer, at den åbne, anerkendende og venlige atmosfære var afgørende, fordi formålet ikke kun var at finde den rette lærer.

»Det handlede jo også om at etablere den samarbejdskultur, vi gerne vil have kommer til at kendetegne Efterskolen Epos,« siger han og er sikker på, han har fundet de rette personer. •

Alle ansøgerne havde inden weekenden lavet en synopsis for et undervisningsforløb, der inkluderede leg og spil. Nogle havde udviklet et helt undervisningsmateriale fra bunden, som for eksempel dette kortspil om politik, som kommende Epos-lærer Tue Thinggaard havde designet med inspiration fra det populære Fantasy-kort-spil, Magic the Gathering.

AnsættelseEfterskoleLANDSKAB


Folkeskolen er i dag under af-vikling som pædagogisk insti-tution. Det er ikke længere en dannelsesinstitution, men en kompetence-anstalt i snæver økonomisk kamp mod kine-serne. De frie skolers frihed be-tyder, at de har et ekstra ansvar for at være kritiske overfor vo-res fælles skole- og uddannel-

sessystem, hvis det bliver stadigt stigende inhumant. Det er derfor, vi har frie skoler i et demokrati og understøtter dem økonomisk. Det gør samfundet for, at de kan sup-plere og korrigere det etablerede skolesystem.

Vi mangler i samfundet de frie skolers offentlige og politiske til-kendegivelse af, hvad de frie skoler egentlig repræsenterer historisk og pædagogisk, og en kritisk solida-risk debat om folkeskolens formål i et senmoderne samfund. Da vores folkeskole på alle mulige måder er ophørt med at være en dannelses-institution, er de frie skolers tavs-hed i den forbindelse en katastrofe. Ikke i forhold til efterskolerne, der forhåbentlig fortsætter med at være udmærkede dannelsesinsti-tutioner i praksis. Men det er en

katastrofe i forhold til folkeskolen, der er ladt helt i stikken og må sejle sin egen sø under vægten af den ene mere absurde reform efter den anden. Og i sidste ende kan turen komme til de frie skoler.

Det handler derfor nu om, at de frie skoler finder sammen i en fæl-les pædagogisk samfundsprotest, så de frie skoler - igen - historisk kan bidrage afgørende til et Dan-mark, der er humant og demokra-tisk. Vi må minde vores regering om, at vi i Danmark har en stolt folkeoplysende pædagogisk tradi-tion både inden for de frie skoler og folkeskolen. Den er vi nu ved at sætte over styr, til trods for at den i over 100 år har været forudsætnin-gen for et demokratisk og humant samfund.

De frie skolers tradition og pædagogikUndervisere på de frie skoler blev i sin tid bl.a. uddannet på Askov Ud-videde Højskole. Højskolebevægel-sen har historisk haft en broget bu-ket af skoler. Forenklet fremstillet har der været nogle mytologiske, der fokuserede på kristendommen og det hjemlige, og nogle, der tog

naturvidenskaben til sig og blev mere læreanstalter og politiske i bred forstand. Askov Højskole kom ad åre til at høre til den sidste ka-tegori, og mange elever fik karri-ere som embedsmænd, skolefolk og politikere. På denne måde blev også folkeskolen påvirket af livsoplys-nings- og folkeoplysningsperspek-tivet. Det bidrog til, at folkeskolen blev en dannelsesinstitution op i gennem 1900-tallet bl.a. ved at højskoleelever senere blev ansat som forvaltere af eller direkte i folkeskolen. Folkeskolens tidligere formålsparagraffer vidner herom, men alt dette er nu forandret med den nye formålsparagraf.

Men hvad ligger der i de frie sko-lers – og hermed efterskolens – ho-vedsigte om bl.a. livsoplysning og folkelig oplysning?

Går man til kilderne, er det inte-ressant at læse, hvad der på Askov Højskole var den didaktiske og pædagogiske samværsform og for-mål. Tidligere forstander for Askov Højskole (1928 – 1953) Arnfred be-retter i 1965 om undervisning og samvær:

”Det er en af højskolens opgaver at give udsyn og påvise sammen-

De frie skolers glemte samfundsansvar

Hvorfor taler vi ikke om samfundsansvarKRONIK

Iben Benedikte Valentin Jensen

Lektor UC Syddanmark

Folkeskolen blev aflivet som dannelsesinstitution med sidste skolereform, det må ikke ske for de frie skoler. Aldrig har der været mere brug for de frie skolers livsoplysning og folkelige oplysning. De frie skoler er nemlig en folkelig bevæ-gelse, ikke en samling af selvtilstrækkelige markedsbaserede private skoler. De frie skoler glemmer ofte deres egen tradition og pædagogik, og overser hermed

deres altafgørende samfundsansvar. Det skal der her advares mod, for det er meget farligt for de frie skolers eksistens


hæng i de områder af tilværelsen, hvor de unge er interesserede og spørgende, og her er foredraget en fortrinlig un-dervisningsform(…). Hvis solide sko-lefolk nu ville mene, at det meste af alt det meget, der øses ud over elevflokken i foredragssalen, snart glemmes, så er det ubestrideligt sandt, blot må tilføjes, at det samme gælder om, hvad de har læst i bøgerne. Men den menneskelige værdi af ordet består heller ikke blot i, hvor meget man kan huske, hvis man da ikke netop fagligt har brug for denne viden, men i, om det giver bidrag til en person-lig afklaring og vækst”

Undervisningen var livsoplysende i den forstand, at det ikke handlede om at huske på eller blive dit eller dat, men om af få en personlig afklaring i forhold til, hvilket ansvar og opgave man ville påtage sig i livet fremover. Mange har siden misforstået dette, som en rendyr-ket reformpædagogisk pointe om altid at have eleven i centrum. Det er det på ingen måde. I stedet handlede det om at have den personlige livsopgave i cen-trum: At møde netop det, der lå udenfor individet: det historiske og poetiske. I moderne termer betyder det, at være kritisk og aktiv (som i dag er reduceret til en markedsorienteret aktivitet: det kreative, innovative og entreprenante).

Askov Højskole havde tidskriftet Dansk Udsyn (fra 1920), som betegnen-de nok havde følgende forord:

”Nu er det jo tidehverv med uro og brydning fra folk til folk, så selv gamle fastslåede sandheder tages op til ny drøftelse, og vi mener derfor, at der er særlig brug for et tidsskrift, der ser det som sin opgave at bringe bud om de åndelige og sociale strømninger ude og hjemme(…) og derfor vil vi(…) gerne

kritik af reformpædagogikkens fokus på barnet fremfor elevrollen og den do-minerende brug af psykologiske teorier. Men her har man glemt de frie skolers tradition og pædagogik, for det er slet ikke det, der ligger i begreberne ”en per-sonlig afklaring og vækst” (som første citat sluttede med). I stedet er begrebet personlighed en fokus på, at livet altid fordrer et konkret personligt ansvar, fordi det ikke kan leves i teorien eller i en abstraktion. Hans Henningsen, tidli-gere forstander (1980 – 1993) for Askov Højskole, formulerer det således:

” Livsoplysning er at vise ”hvordan Menneske-Livet seer ud naar Lyset skinner på det” siger Grundtvig ” Altså hvad det drejer sig om, er ikke menin-ger om livet, men livet selv. Det er ikke os, der giver tilværelsen liv med vore meninger om den, med vore anskuelser eller målsætninger, men aktøren i livs-oplysningen er livet selv”(…)”Hvert ene-ste fag er dybest set en spændende for-tælling om den gåde, menneskelivet er, og ethvert menneske har mulighed for at se sig selv som en del af denne sam-menhæng”

En folkelig skole handler derfor ikke enten om elevens subjektive udvikling og erfaring eller om fagets kanonligne-de begreber og systematik, omend den pædagogiske debat ofte svinger mel-lem disse modpoler. Begge er blindgy-der. Det handler derimod om forholdet mellem erfaringen og begreberne. Fol-kehøjskolerne blev bygget på en veksel-virkning mellem på den ene side folkets kropslige, sproglige, produktive og hi-storiske erfaringer og på den anden side de videnskabelige teorier og begreber. Således at folket kunne udvikle evnen og lysten til at tage et personligt ansvar i

bringe oplysning om nogle af de ånde-lige strømninger ude i den store verden, der har særligt ærinde til os”

At holde skole var ikke at være sig selv nok eller beskytte sig mod samfundet udenfor. Det var at søge oplysning, altså kritisk og konstruktivt (aktivt) at for-holde sig til strømninger i verden. De frie skoler har samlet set aldeles slup-pet dette udsyn og haft mere fokus på ind-synet. Man er blevet det, Rousseau kaldte en pædagogisk ø: alene det, der var inden for matriklens ydre mure har interesseret efterskolen. Den har ge-nerelt ikke blandet sig i den offentlige debat, der kunne have kritiseret skole-reformens mangel på dannelsesidealer. Ikke engang hinanden har efterskolen kunnet rumme. I stedet har der i mange år været konkurrence mellem eftersko-lerne og en iver for at tilbyde større og dyrere faciliteter end nabo-efterskolen. Således er efterskolerne nu langt bedre udstyret end folkeskolen, og fremstår nærmest som private eliteskoler for den i forvejen privilegerede middelklasse. Der har i mange år manglet udsyn. Det er vigtigt at det ændres nu.

Dannelsesaspektet i det senmoderneDer er specielt tre aspekter ved de frie skolers tradition og pædagogik, som er væsentlige i forhold til folkeskolerefor-men i dag. Det ene handler om formålet, det andet om indholdet og det tredje om metoden.

Hvis man kigger på formålsparagraf-fen for folkeskolen, så er en del ændret. Begrebet elevens personlige alsidige udvikling blev reduceret til alsidige udvikling i 2006. Ifølge debatten i den forbindelse skyldes det formodentlig en •

Da vores folkeskole på alle mulige måder er ophørt med at være en dannelsesinstitution, er de frie skolers

tavshed i den forbindelse en katastrofe.

Uddannelse

§2+2=4


og bidrage til et demokratisk og humant samfund.

Folkeskolens som dannelsesinstituti-on handlede og handler om det samme: Om forholdet mellem elevers funda-mentale erfaringer og skolefagets ele-mentære begreber, således at eleven kan møde omverdenen, og udvikle ”fornuf-tighed, selvbestemmelsesevne, tanke- og handlefrihed” (Klafki) og kan få mu-ligheden for at udvikle ”kommunikation af idealer, håb, forventninger, normer og meninger” (Dewey). Livsoplysningen og almen pædagogikken - uanset om tradi-tionen har bygget på N. F. S. Grundtvig, I. Kant eller J. J. Rousseau - handlet om viljen, ansvaret og myndigheden. Kort sagt om frihed og fællesskab.

Inspirationen til de sidste folkesko-lereformer har derimod fundet inspi-ration et helt andet sted fra, nemlig fra den angelsaksiske kvantitetsbaserede videnskab (clearinghouse), fra tekno-logien (kravet om it-basering), fra sy-stemteorien (kravet om en styret skrift-lig dokumentation og evaluering) fra managementteorier (kravet om effekti-vitet og ”harmoniseret” enshed) og den behavioristiske metode (metoder frem for faglig forberedelse og personlige an-svar). Vi går nu fra dannelsesteorier til læringsteorier og kompetencemål. Det vil sige, at skolen ikke længere handler om at finde et personligt ansvar og opga-ve, som i livsoplysningen og almenpæ-dagogikkens nordeuropæiske tradition, men i stedet om på bedste amerikanske og japanske vis nationalt at klare sig i pi-sa-testen, komme først i forskningskap-løbet mod kineserne og avancere på et individuelt højere kompetenceniveau.

Indhold og metode styres centraltVi kender tendensen fra skolesystemer rundt omkring i verden: indhold og me-tode styres fra centralt holdt, læreren skal trænes til at anvende blåstemplede metoder, disciplinering minder om ad-færdsregulering og intelligens forstås som neuro-baserede kognitionsstrate-gier, der skal stimuleres i en program-meret systematisk og dokumenteret undervisning. Alt dette ligger helt i tråd med en liberal konkurrenceorienteret individualisme krydret med den mora-lisme og behaviorisme, som den findes i Amerika og Japan. Det benævnes så med ordene globalisering og internatio-nalisering, som om det samlet set er et neutralt og uundgåeligt udviklingsbe-greb.

En skandinavisk kontinental dannel-sestradition med fokus på kritisk dialo-gisk selvbestemmelse, medbestemmel-se og solidaritet er på få år systematisk fjernet ved hjælp af en læreruddannelse med modulerede skriftlige kompe-tencemål og ved hjælp af en domineren-de testkultur i folkeskolen, således at folkeskolen kan ”vurderes” af folk uden for det pædagogiske fag (den såkaldte djøffisering). Til gengæld har folkesko-len fået tilført en tsunami af læringsme-toder, der skal implementeres som kor-te, hurtige, løbende fix via kommunale kurser. Vi behøver angivelig ikke læn-gere kritiske myndige lærere og pæda-goger, men positive, omstillingsparate, dokumenterbare og effektive eksperter i undervisningsmetoder. I forsøget på at reducere kompleksiteten i de politi-ske niveauer og faglige fælleskaber, som skolerne burde være, har vi indført sty-ringsmetoder, der ikke skelner skoler fra virksomheder, ikke skelner lærere fra andre professionelle og ikke skelner eleverne fra kunder-i-butikken. Om det havde Grundtvig allerede advaret imod:

”En videnskabsteori, der ikke samti-dig forstår sig selv historisk og forank-rer sig som et historisk fænomen, må efter Grundtvigs begreber være falsk. Derfor betragter han systemtænknin-gen, der kan være effektiv og sandfær-dig nok i det enkelte, som en stor løgn,

hvis den vil overskride sin egen lukkede sandhedskreds og hævde sig i en mere filosofisk forstand.” (K. B. Gjesings for-ord til NFS Grundtvigs Om mennesket i verden).

Hjerte og fantasi nødvendigtDe fleste skoler har forsøgt at leve op til kommunale styringskrav og glemt, at pædagogikken kræver didaktisk fantasi og eksperimenter. Elevers dannelses- og læringsprocesser kræver fagfolk og pædagogik. Af en eller anden grund er forældre også holdt op med at spørge til den gode skole, men accepterer nu den nødvendige skole. Det er lykkes nogle politikere med at bilde befolkningen ind, at der ikke er råd til at være nor-mativ eller kritisk, eller overhovedet at søge det gode og menneskelige. Som om det gode er en luksus, vi ikke har råd til. Globaliseringen har talt og teksten ud-lagt en gang for alle af orakler fra CBS og DI. De frie skoler skal derfor endnu en gang erindre om det, de blev sat i verden for: Erindre om følgende, her formuleret af endnu en tidligere forstander (1953 – 1968, 1970 – 1971 ) for Askov Højskole, Knud Hansen:

”Opgaven er måske det ganske simple at gøre opmærksom på, at intet men-neskeligt problem i dag kan løses af sagkundskaben og effektiviteten alene, altså gøre opmærksom på at der i endnu højere grad er brug for mennesker med hjerte og samvittighed, mennesker med en medmenneskelig fantasi. Kun hvis et menneske har hjerte og samvittighed, er der mulighed for, at han kan påtage sig et arbejde som specialist uden at blive teknokrat. Og kun hvis den sagkyndige har medmenneskelig fantasi, er der mu-lighed for, at han kan virke som funktio-nær eller rådgiver uden at begå forbry-delser i effektivitetens navn”.

Og forbrydelser i effektivitetens navn, det er lige det, vi er ved at begå. Elever med særlige læringsforudsætninger bliver inkluderet hurtigere end nogen institution og menneske med rimelig-hed kan omstille sig til. Lærere bliver udsat for lockout midt i forsøget på at tackle de pædagogiske problematikker,

Efterskolen har haft mere fokus på ind-synet, end

den har blandet sig i den offentlige debat. Den kunne have kritiseret

skolereformens mangel på dannelsesidealer.



som kræver en høj grad af kritisk-kon-struktiv samfundsopbakning. Skole-hjem-samtaler forvandles til et rent skemalæsning af testresultater og med den engelske skoleforsker John Hattie har kommuner sprunget den fælles un-dervisningsdiskussion over og gået lige til det individuelle begreb læring. Men vi kan kun kritisere vores egen under-visning, aldrig elevernes læring. Det er ikke meningsfuldt at mene, børns læ-ring kan være synlig. Læringsproces-ser er per definition usynlige og indivi-duelle. Vi hverken kan eller skal se ind i hinandens hoveder.

Vi kan planlægge en undervisning, der giver eleverne mulighed for at møde et indhold, en sag. Men i dag handler fol-keskolen fejlagtig alene om den læring, vi - uanset evidente metoder - aldrig kan se og måle. Alle pædagogiske lærebø-ger udfolder i dag alene læringsteorier, der er uden undervisningsindhold. De handler aldrig om den dannelsesorien-terede sag, som er hele omdrejnings-punktet i det at holde skole: menneske-livet. Grundtvig pegede altid på sagen. Her lå livsoplysningen. Isoleret at pege på elevers læring ville for ham være intimiderende og resultere i at eleven blev ufri. Mennesket bliver frit, når det møder et indhold og herigennem forstår sin egen opgave og ansvar i livet. Vi bli-ver ikke frie ved autistisk at fokusere på egen læringsproces.

Lærere bør alene tage ansvar for un-dervisningen, der er det planlagte sam-vær, som vi er forpligtet på i skolerne. Alt andet er en intimidering for både læ-rere og elever. Den personlige afklaring

og vækst, som mit første citat refererede til, var ikke et forsøg på at styre lærings-processer. Elever og lærere må komme hinanden frit i møde. Vi kan ikke møde hinanden anderledes. Men vi kan for-pligte hinanden på et undervisende og vejledende samvær, som har det formål at udvikle myndige selvstændige men-nesker. Det er ikke mennesker, hvis formål alene er at honorere en pisatest, indgå i læringsprocesser for at kunne dokumenteres og evalueres eller først og fremmest være nyttige i konkurren-cen med kineserne.

Metodefrihed og faglig myndighedDer er en grund til, at de frie skoler har været og er frie! Også efterskolen. De vidste, at undervisning kræver fantasi, eksperimenter og mod, et konkret møde mellem hele mennesker og troen på ele-vens selvstændige fremtid som men-neskelig borger og samfundsansvarligt menneske. En didaktisk tilgang, der helt er elimineret efter at have været problematiseret af tre dominerende danske professorer ved årtusindeskif-tet: Jens Rasmussen, Niels Egelund og Lars Qvortrup. Jeg skal her undlade en længere kritik, men alene citere Ras-mussen som repræsentant for alle tre herrer samt for regeringens strategi for både folkeskolen og læreruddannelsen det sidste årti:

”Syntesen mellem teori og praksis får lov til at foregå i den enkelte lærerstude-rendes eget hoved. Det er ikke godt nok, når vi faktisk har veldoku-menteret viden om og metoder, der kan vejlede lærerstuderen-de og lærere i differentiering af undervisningen på kyndig vis. Det er det, vi ser i Ca-nada og Singapore.”

Det er bekymrende, at denne udmelding ikke gav et ramaskrig blandt humanister og alle i de frie sko-ler. Hvis ikke lærere og pædagoger kan stå frit myndige og ansvarlige i forhol-

Efterskolerne er nu langt bedre udstyret end

folkeskolen, og fremstår nærmest som private

eliteskoler for den i forvejen privilegerede middelklasse. Der har i

mange år manglet udsyn. Det er vigtigt at det

ændres nu. •

HOLDNINGER

Uddannelse§

2+2=4


det mellem teori og praksis, hvad vil det så sige at være myndig og pædagogisk professionel? Det kan kun betyde, at der direkte afprofessionaliseres med en manual og et katalog af Ikea-simple-metoder, som ansatte skal bruge uden at forholde sig til kvaliteten og relevansen. Derved bliver der mere ”kateder-tid” og mindre forberedelsestid/færre møder. Og det er da også lige præcis det, kom-munerne ville have prompte, og derfor lockouten foråret 2013. Vi ville oprin-delig ikke have en kanon i folkeskolen, men fik nu i stedet en metode-kanon. Uagtet at alle konklusioner om viden og metoder, som Clearing House og Jens Rasmussen refererer til, understreger vigtigheden af lærernes kritiske sunde fornuft. Ph.d. Kirsten Krogh-Jespersen opsummerer Hattie således:

”Hattie s undersøgelser dokumenterer en række kendte træk ved den gode un-dervisning og understreger, at de dygtige lærere tager ansvar og udviser mod, når de i stedet for at være afhængig af faste regler fundere deres virksomhed på deres dømmekraft – et kri-terium på professiona-litet i videns- og men-neskearbejde.”

Der er langt fra Rasmus-sens metode-kanon til Krogh-Jesper-sens pædagogiske skøn: Læreren skal bruge sin dømmekraft og udvise ansvar & mod. Ikke hovedløst vendte på en aka-demisk hvidvasket metode. Det betyder ikke, at vi planløst skal holde skole, og at vi ikke skal inspireres af metoder i un-dervisningen. Vi skal jo ganske rigtig, som der står i den nye formålsparagraf ”give eleverne kundskaber og færdighe-der, der: forbereder dem til videre ud-dannelse”. Uddannelse er ikke som før kun for nogen. Uddannelse er i et sen-moderne samfund nødvendigt for alle. Det interessante er bare, om uddannel-se og dannelse hænger sammen i vores samfund. Om læreren kan være myndig og gøre eleven myndig. Eller om læreren skal umyndiggøres af en metode-kanon og eleven af kravet om at slå kineserne.

Det er af altafgørende betydning for alle skoler og hele samfundet.

Vores fælles fremtidige udfordringPolitik og pædagogik er andet end me-toder og økonomi. Det forsøger en del forskere endnu at holde fast i og en hel gruppe har fundet sammen om bøger under navnet Uren Pædagogik, og an-dre har oprettet forlaget Nyt Askov. Skoleforsker Leo Komischke-Konnerup peger her på de frie skolers pædagogiske

viden, erfaring og samfundsansvar i forhold til folkeskolen. Han skriver

bl.a.: ”Der skal mere end blot øko-nomisk sammenhængskraft til for at få et moderne demokratisk samfund til at hænge sammen.

Dermed peger de frie kostskolers hovedsigte på det, der er afgørende,

når man taler om de frie skolers frihed – nemlig grundlovens §76. Her slås det fast, at staten ikke har monopol på dan-nelse, og at landets borgere kan oprette og drive deres egne skoler (…)Vi står her overfor et grundlæggende demokratisk princip, som skal modvirke en ensidig statslig opdragelse af både nuværende og fremtidige borgere og i stedet mulig-gøre frie dannelsesprocesser uden sta-tens direkte medvirken eller indgriben (…)Som dannelsesinstitutioner er de (frie skoler: red) ikke frie fra hverken staten og samfundet. De er tværtimod uhjælpeligt bundet til en opgave, der er af største betydning for samfundet og staten – og det uanset, hvilke politiske og pædagogiske misforståelser der i disse år har vind i sejlene.” (Komischke-Konnerup, L. (2011): Hvad skal vi med de frie kostskoler?)

Mit anliggende med denne artikel var, med afsæt i overnævnte Leo Komisch-ke-Konnerups forskning, at argumen-tere for og konkludere, at folkeskolen ikke længere kan betragtes som en dannelsesinstitution, og at det lægger et stort pres på de frie skoler, herunder efterskolerne. Ikke, fordi de frie skoler nu kan skumme fløde og får flere kunder i butikken og hermed travlhed; kort sagt profiterer økonomisk af folkeskolens død. Nej, men fordi begrebet og insti-tutionen Folkeskolen er sammensat af ordet folk og skole.

Til et folk hører en sammenhængs-kraft, et fællesskab og et skolesystem for alle. De frie skoler har netop histo-risk og pædagogisk kæmpet for et sådan folkeoplysende skolesystem for alle. Et skolesystem, der tog folkets erfaring al-vorligt og påtog sig et personlige ansvar for at etablere konkrete praktiske og so-lidariske fællesskaber. Dette ansvar og formål er nu ved at forsvinde i et globa-liseret konkurrenceorienteret samfund med et snævert fokus på individuelle kompetencer og elevens nytteværdi på markedsvilkårene. Hvis ikke de frie skoler - med deres specielle tradition og pædagogik - kan og vil kæmpe for folke-skolen, så har Danmark nu kun private skoler og hermed hverken en folkeoplys-ningsbevægelse eller en folkeskole.

Heldigvis har vi frie skoler, herunder efterskoler, der holder fast i den folke-lig oplysning og tager del i det samfund, som de frie skoler både har krav og plig-ter overfor. Utallige beretninger fra ele-ver vidner om, at de fik lov at forholde sig til menneskelivet, friheden og fælles-skabet på landets efterskoler. •

Skolen handler ikke længere om at finde et personligt ansvar og opgave, som i

livsoplysningen og almenpædagogikkens nordeuropæiske tradition, men i stedet om på bedste amerikanske og japanske vis nationalt

at klare sig i pisa-testen.



Fra forskning til klasse

E F t E r u d d a n n E l s E

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet:❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune

Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning

naturfagsundervisning

M A S T E R i

F o r s k n i n g s b a s E r E t E F t E r u d d a n n E l s E

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni.❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på

e-mail: [email protected]

E f T E R u d d A n n E L S E S M E S S E ➜ Tirsdag d. 17. marts kl. 15-19

på Syddansk Universitet i Odense.

• Lån e-bøger

• Stream film og tv

• Vurdér digitalelæremidler

Læs mere på cfu.dk CFU servicerergrundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler,vejledning og kurser.

Find dit lokale CFU på cfu.dk

DIGITALE LÆREMIDLER FRA CFU

MØD OS PÅ

DANMARKS

LÆRINGSFESTIVAL

3.-4. MARTS

BELLA CENTER

Nitten koreanske skolefolk syner ikke af meget i samlingssalen på Ryslin-ge Efterskole sådan en mørk torsdag i ja-nuar. Og de 20 år som alternative skoler har på bagen i Korea fylder heller ikke meget i forhold til de mere end 150 år, der har været fri skole i Ryslinge. Men man mærker, at engagementet er stort. Og det er det nødt til at være, for det er ikke den store anerkendelse, de frie sko-ler, eller de alternative skoler som kore-anerne selv kalder dem, får i hjemlandet

»Konkurrence fylder alt for meget i vores skolesystem, og det er en konkur-rence om de bedste karakterer. Om at komme ind på de bedste universiteter. Det kommer til udelukkende at handle

De unges ansvarlighed imponererAlternative skoler i Korea søger inspira-tion på frie danske skoler. Motivation og sammenhæng mellem de frie skoler og resten af uddannelsessystemet var i fokus for 19 skolefolk på studierejse i Danmark. Efterskoleeleverne imponerer koreanerne ved at udvise en naturlig ansvarlighed


om den enkeltes egne resultater. Fæl-lesskabet fylder intet,« siger Rektor på Sanmaeul High School, An Seongkyun, og fortæller, at hvis man sammenligner danske og koreanske unge og bruger me-taforer fra atletikverdenen, så vil korea-nerne være de dygtigste sprintere, men danskerne de bedste maratonløbere

»På min og andre alternative skoler vil vi gerne ændre dette, og give elever-ne en uddannelse, der rækker længere frem end den næste test. Vi vil gerne lave skole for livet,« siger han og håber, at turen til Danmark kan inspirere.

Motivationen vigtigDet er ikke den faglige inspiration, der ligger lige for. Korea klarer sig godt, når elevernes faglige udbytte måles, men det viser sig, at de koreanske skolelever er blandt de mest ulykkelige i OECD landende, og man kæmper med en høj

selvmordsrate blandt unge mennesker.»Vi håber, at denne tur kan give os

nogle bud på, hvordan vi kan motivere vores elever, og så virker det som om, der er en god og harmonisk balance mellem de frie skoler og det statslige uddannel-sessystem. Det håber vi at blive klogere på,« siger An Seongkyun.

To typer alternative skolerIfølge Maren Skotte, der er kommunika-tionsansvarlig i Dansk Friskoleforening og har besøgt Korea, er det en hård kamp, de alternative skoler kæmper med det statslige uddannelsessystem. Hun fortæller, at der findes to typer al-ternative skoler. Den ene får et vist til-skud og har et anerkendt statsligt curri-culum. Den anden type får intet tilskud, og eleverne forlader disse skoler uden at have lært noget, som det statslige ud-dannelsessystem anerkender.

Internationalt


»Der er omkring 230 af den sidste type alternative skoler, og de har det indlysende nok svært,« siger hun og fortæller, at de koreanske skolefolk hun har mødt er optaget af, hvordan man håndterer friheden i det danske skolesystem

»Hvordan kan man give dele af ansva-ret fra sig som lærer og samtidigt stole på, at de unge alligevel lærer noget, er noget af det, de kigger på,« siger hun.

Ansvarlige ungeAn Seongkyun er imponeret over, hvor ansvarligt de danske unge opfører sig.

»Det overrasker mig, at eleverne helt naturligt tager ansvar for det fælles, uden at en lærer giver ordrer om det. Ef-ter middagen rydder de unge for eksem-pel af bordene og gør rent. Hos os er de voksne nødt til at styre det,« siger han og peger på, at de danske unge generelt

Vi lever efter en filosofi, der handler om at søge den totale harmoni for krop, tanke og sjæl. At søge den rigtige balance og vokse som mennesker. Derfor forsøger vi at uddanne til livet. Og derfor kan vi finde inspiration hos de frie skoler i Danmark.

Vi håber at denne tur kan give os nogle

bud på, hvordan vi kan motivere vores elever, og så virker det som om, der er

en god og harmonisk balance mellem de frie skoler og det statslige uddannelsessystem. Det håber vi at blive

klogere på.

An Seongkyun

•


T: +45 89 14 14 80 · M: info@principia .dk · www.hfchrist iansen.dk

MTB til bevægelse og valgfag

Mountain biking (MTB) er en oplagt måde at implementere bevægelse. Ring og hør mere om klassesæt, ‘Bevægelsesmodulet’, valgfag, tværfaglige muligheder, kursustilbud og sikkerhedspakker.

Mads A. Christensen i skoven med MTB-valgfagshold fra Vestervangskolen, Randers.

ser ud til at have flere rettigheder end koreanere.

»Jeg har hørt, at unge her i landet kan tage sig et år, hvor de holder pause fra deres uddannelse. Det ville være helt utænkelig hos os, dels fordi staten ikke ønsker det, men også fordi de unge slet ikke har de personlige rettigheder til at tage et sådant valg,« siger han og tilføjer, at mange ting i Danmark kan inspirere.

»Vi burde tage det bedste herfra og det bedste fra vores egen verden og kombi-nere det,« siger han.

Går hele vejen»Koreanerne har fokus på fagligheden. De unge er flittige og gode til at fordybe sig i et fagligt emne. Det kunne vi godt lære noget af,« siger Jens Poulsen, som er international koordinator på Ryslin-ge Efterskole og har besøgt flere kore-anske skoler. Han fortæller, at de alter-native skoler arbejder meget målrettet med at profilere sig.

»De skoler vi besøgte var 100 procent fokuseret på deres profil. For eksempel besøgte vi en skole med en økologisk profil og her var ingen slinger. De gik hele vejen – meget tankevækkende,« siger han og fortæller, at Ryslinge er på vej ind i et samarbejde med en koreansk skole.

udveksling på vej»Vi arbejder på at etablere en form for udveksling med en koreansk skole. Helst hvor de unge indkvarteres privat,« siger Jens Poulsen og fortæller, at udvekslin-gen gerne skulle give de danske unge et mere nuanceret syn på både det korean-ske samfund, men også det danske.

»Man lærer rigtig meget om sig selv, når man spejler sig i noget, der er ander-ledes. Og det er meget anderledes i Ko-rea,« siger han. •

Grundtvig og hans tanker er kendt af mange i Korea, og for professor Sun Jai Sung, der var med på studieturen, har Grundtvig været en stor inspirationskilde.

Internationalt


Nyt Kompetencecenter For Ordblin-de med tidligere efterskoleforstander i spidsen holdt den 4. februar igen kursus for undervisere. Denne gang på Vrigsted Efterskole i Østjylland. Kurset havde flere deltagere end nogensinde før, og ef-terspørgslen er konstant stigende.

Dagen startede med introduktion af ejer Bent Jacobsen, tidligere forstander på Gylling Efterskole, som berettede om indgangsvinklen for KFO og visionerne på ordblindeområdet. »Det er for KFO magtpåliggende at få skabt muligheder for de ordblinde børn og unge, som gene-relt møder urimeligt mange fordomme og manglende ressourcer til at varetage deres behov og dermed også mulighe-derne for at udnytte deres omfattende potentiale,« siger han.

KFO ønsker at sætte fokus på inklu-derende undervisning for de ordblinde med udgangspunkt i brugen af IT-værk-tøjer.

Netop ved brug af f.eks. CD-ORD får de ordblinde en reel mulighed for ikke at føle sig begrænset i læsning og indta-

Nyt center udbreder viden om ordblindhed

gelse af viden og dermed at udleve fag-lige ambitioner.

Flere tidligere efterskoleelever fra Gylling Efterskole er undervisningsas-sistenter i KFO og vejledte kursusdelta-gerne, som blev undervist af tre ordblin-delærere fra Vrigsted Efterskole. For de tidligere elever har det været livsforan-drende at blive mødt med positive for-ventninger af undervisere, som samti-dig havde ressourcer og redskaber til at sikre læring og udviklingsmuligheder.

Jens Thim Nielsen, som selv er ord-blind, er gået i gang med en HHX uddan-nelse, men undrer sig over, at ressour-cestærke elever udelukkende på grund af læsevanskeligheder bliver negligeret og sat bagerst i klassen.

Ordblinde Jens Thim Nielsen har gen-nem sin skolegang, inden efterskoleop-holdet, selv oplevet mange lærere med manglende indsigt i, hvad ordblindhed egentlig er. Af en underviser blev han li-gefrem betegnet som blind, så alle hans klassekammeraterne i en periode tro-ede, at han havde synsproblemer.

OrdblindePædagogik

KFO’s afholdte kursus om inklusion ved hjælp af IT havde stort fokus på vi-densdeling gennem en praktisk tilgang, hvor deltagerne igennem hele dagen af-prøvede de forskellige IT-værktøjer fra MV-Nordic, hvilket gav stort udbytte til fordel for den fremtidige undervis-ning af ordblinde. Netop de tekniske begrænsninger er ifølge kursusdeltager, Lars Lynge Larsen fra Vandel Eftersko-le, noget af det, som skaber udfordringer i undervisningen. Ved at blive udrustet med disse kompetencer opbygges mu-lighederne for at skabe en langt mere kvalificeret undervisning.

»De unge ordblinde har behov for at føle, at disse hjælpemidler er berigende fremfor nærmest degraderende og be-grænsende,« siger Lars Lynge Larsen, som også mener, at der stadig forekom-mer mange fordomme omkring læ-ringsmetoder og muligheder. •

w w w.kfordblinde.dk


Vi søger tre gymnastiklærere til faste stillinger med drengegymnastik og pigegymnastikStillingerne indeholder obligatorisk drengegymnastik, obligatorisk pig-egymnastik, spring, dans, engelsk og andre skolefag.

Stillingerne er med tiltrædelse 1. august 2015.

Ansøgningsfristen er mandag den 16. marts kl 12, og samtalerne finder sted fra den 30. marts til den 1. april 2015.

Desuden søger vi en lærer på 75-100 pct. ansættelse til vores friskole. Der er tale om 11 idrætstimer, samt evt. matematik, natur/teknik og hjemkundskab. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset og starter 1.8.2015 og varer foreløbig frem til 31.12.2015.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Finn Larsen eller til viceforstander Bente Mousten på telefon: 62 62 13 68 (efter-skolestillinger). Se endvidere uddybende stillingsopslag på www.rfe.dk.

Friskoleansøgere kan få yderligere oplysninger hos skoleleder Elsebet Suurballe på tl. 62623110.

Ansøgningen sendes til [email protected] eller til Ringe Fri- og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, og bedes mærket henholdsvis ”ansøgning efterskolen” og ”ansøgning friskolen”.

RINGE FRI- OGEFTERSKOLEGymnastik Musik Idræt

FORSTANDERIdrætsefterskolen Klintsøgaard Har du lederevner og lyst til at stå i spidsen for en velfunderet og økonomisk sund idrætsefterskole med stærke værdier? Er du klar til at påtage dig et spændende, men også krævende ledelsesansvar, og evner du at bringe dine kompetencer i spil og levere resultater? Så er du måske den nye forstander, som vi leder efter til vores kunde Idræt-sefterskolen Klintsøgaard, der ligger 200 meter fra Kattegat – mellem Sjællands Odde og Nykøbing Sj.

Videreudvikling og aktiv profilering af en moderne skoleMed reference til bestyrelsen står du i spidsen for at videreudvikle og drive en moderne skole, der bygger på et humanistisk menneskesyn med fokus på bevægelse og sund kost. Du driver en udadvendt og aktiv profilering af skolen – herunder markedsføring og branding, der understøtter visioner og værdier. Som en aktiv netværksperson skaber du opbakning til skolen og indgår partnerskaber med attraktive in-stitutioner og foreninger til fordel for skolens elever. Du er synlig på skolen – en aktiv person i skolens dagligdag og et naturligt samlings-punkt for børn og unge. Du har naturligt fokus på at skabe trygge og ligeværdige rammer, så elever og medarbejdere trives og udvikler sig. Du vil have direkte personaleledelsesansvar for medarbejderstaben, der tæller 21 engagerede medarbejdere (lærere og teknisk admini-strativt personale).

Demokratisk og åben ledelsesstil – du skaber aftryk og gør indtryk Du har solid erfaring med pædagogisk ledelse. Denne erfaring har du enten gjort dig i en stilling fra skole- og uddannelsesmiljøet eller i det private erhvervsliv. Du er visionær og har et strategisk mindset, ligesom du har økonomisk indsigt og væsentlig interesse for idrætten. Samtidig praktiserer du en demokratisk og åben ledelsesstil og har en god evne til at håndtere medarbejderstabens forskelligheder, mange idéer og gode input. Du har før prøvet at sætte en ny retning – og eksekveret den med succes. Ligeledes er du god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du har en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, det kan være en læreruddannelse, pædagogikum, DPU eller noget tilsvarende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, vigtigst er et solidt pædagogisk fundament.

Jobbet fordrer, at du er robust, har gennemslagskraft og udviser tyde-lighed i din adfærd og visioner på en måde, der kan skabe aftryk og gøre indtryk, og som skaber ejerskab og respekt – både hos medarbej-dere, elever, forældregruppen og omverdenen. Du navigerer sikkert på et overordnet niveau i interaktion med eksterne samarbejdspartne-re og bestyrelsen, og samtidig er du aktiv og nærværende i dagligda-gen i forhold til medarbejdere, elever og forældregruppen.

Ansøgning og cvRekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Konsulent Naja Ørnbjerg Gissel på tlf. 61 68 41 26 eller Researcher Iben Ferré Hjortkjær på tlf. 26 35 07 89. Send din ansøgning via www.pphr.dk og vedlæg dit cv. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist: Søndag den 8. marts 2015, men vi indkalder løbende til samtale. Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2015 eller snarest herefter.Søg og læs mere om stillingen via www.pphr.dk – ledige stillinger og besøg også gerne skolens hjemmeside her: www.klintsoegaard.dk

Klintvej 71 · 4500 Nykøbing Sj · Tlf. 59 30 40 26 · www.klintsoegaard.dk

NY SKOLELEDER SØGESGjerrild-Bønnerup Friskole ligger naturskønt i en levende landsby.

Vi er pt. 125 elever og har snart 25 års jubilæum.

Se det fulde stillingsopslag på www.gbfriskole.dk

Ansøgningsfrist 13. marts med ansættelse 1. august 2015.

Gjerrild-Bønnerup FriskoleKnud Albæksvej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa

Tlf 86 38 44 22, [email protected]

Annoncer


Ågård Efterskole – GymnastiklærerPå Ågård Efterskole er GYMNASTIK et vigtigt kit til at skabe FÆLLESSKAB og GLÆDE. Da en af vore dygtige kvindelige gymnastiklærere har fået bevilget uddannelsesorlov, søger vi pr. 1. august 2015 en årsvikar til

PIGEGYMNASTIK – RYTMISKSkriv også hvilke andre fag du brænder for, både boglige fag og valgfag.

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig:• Et meget positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme

og engagerede kolleger, hvor der er rige muligheder for udfordringer

• 136 dejlige unge mennesker – et miljø med nærvær, hvor ingen ”bliver væk”

• Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde

• To haller med moderne springfaciliteter

• En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet

• Smartboards til den boglige undervisning

• Bærbar PC

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs yderligere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på skolens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk, hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side.

Yderligere oplysninger om skolen gives gerne af Ole Sørensen, tlf. 75 55 31 33. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os.

Ansøgningsfrist: 12. marts

Ansøgningen sendes til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved eller på mail: [email protected]

Til Kastanievej E� erskole søger vi en ny viceforstander, som i tæt samarbejde med skolens forstander skal vare-tage den daglige ledelse. Da vi er en mindre, dynamisk organisation, vil viceforstanderen - ud over ledelses-opgaverne - også skulle tage del i den daglige dri� .

Kastanievej E� erskole er en veldrevet institutionen, som bygger på et stærkt værdigrundlag, hvor engage-ment, tolerance, ansvar og respekt er fundamentet for skolens aktiviteter og samvær. Vi har eksisteret siden 1914 og fra 1983 som e� erskole.

I dag har vi 95 elever, alle 10 klasser, som har det til fælles, at de udviser en stor interesse for kreativ ud-foldelse. Mange af skolens linje- og valgfag er derfor kreative, som fx drama, musik, � lm og keramik. Derudover undervises der naturligvis også i mere tra-ditionelle fag som engelsk, matematik og dansk.

På vores hjemmeside www.kastanie.dk kan du læse mere om stillingens indhold samt vores forventninger til dig.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2015.

Ansættelsen sker e� er overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Løninterval pr.1.april 2014 er årligt kr. 374.615 – 445.673.

AnsøgningHR Short Cut assisterer Kastanievej E� erskole ved denne rekruttering. Yderlige oplysninger om stillingen rettes derfor til konsulent Ernst Løvenkjær Röder fra HR Short Cut på telefonnummer 21 20 12 10. Din ansøgning mærket ”Viceforstander” og dit CV sendes til e-mail-adressen [email protected]. Ansøgningsfristen er onsdag den 11. marts 2015.

Viceforstander – Kastanievej E� erskole, Frederiksberg


Visionær, humoristisk og tydelige skoleledersøges til

Haastrup FriskoleVi er en 22 årig Grundtvig Koldsk Friskole, beliggende i den aktive landsby Haastrup i et naturskønt område tæt ved de fynske alper.

Vi er en lille skole stærkt forankret i lokalmiljøet, hvor der er et stort engagement og opbakning til friskolen, med en aktiv forældre- og skolekreds.

Vi er et levende fællesskab med 50 elever fordelt fra 0. til 7. klasse, samlæst på 3 hold. Der er mulighed for at gå på Haastrup Friskole til og med 9. klasse inkl. afgangseksamen.

Rammerne for vores værdier” faglighed, tryghed og kreativitet” dannes bl.a. gennem musikken, naturen og bevægelsen.

• Rytmer, oplevelser, sanser og udtryk gennem musikken.• Den rige natur omkring Haastrup bruges ofte i undervisningen.• Bevægelse tænkes ind i undervisningen.

Vi er en skole for alle og vi åbner også dørene for et antal elever med særlige behov. Vi bestræber os på at møde eleverne og forældrene med en anerkendende tilgang og med den ligeværdige samtale som det vigtige redskab.

Du indeholder:• En leder med stort hjerte og drømme for fremtiden• Stort overblik og overskud, samt administrativ og økonomisk ansvar• Frontfiguren og ansigtet udadtil• En del af undervisningen med høj faglighed• Evnen til samtalen der mestrer både personale og pædagogisk ledelse• Kommunikation og vægter forældresamarbejde højt• En iver for at videreudvikle vores lærings- og arbejdsmiljø• Nytænkning og nærvær• Skæve og overraskende tanker

Skolens overlevelse er betinget af at både leder, medarbejdere og bestyrelse kan se fremad, derfor glæder vi os til at høre, hvilke ideer du har til fortsat at tiltrække elever udefra og udvikle skolens tilbud til vores dejlige børn.

Er ovenstående lige DIG, tilbyder vi ansættelse fra 1. maj.

Ansøgning skal være os i hænde senest d 9/3 2015 og samtalerne vil blive afholdt i uge 12 og 13.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 til kr. 445.674 (april 2014).

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen enten pr. mail eller tlf. jvf. nedenstående kontaktoplysninger.

Ansøgningen stiles til Haastrup Friskole ATT. Bestyrelsen Bygaden 14, Haastrup 5600 Faaborg Bestyrelsen Haastrup Friskole: mail: [email protected] Rasmussen tlf. 21 24 60 27 mail: [email protected] Nielsen tlf. 28 68 17 72 mail: [email protected]

Haastrup Friskoleskolen for livet

Annoncer


Da vores mangeårige forvalter og vicevært går på pension, søger Vartov en ny forvalter/vicevært til at overtage stillingen pr 15. april 2015. Eller hurtigst muligt derefter.

Vi søger en alsidig person med en håndværker-baggrund og gerne med erfaring fra bygningsved-ligeholdelse med mod på mange forskellige arbejdsopgaver både tidligt og sent. Du skal både mestre det store overblik og den fine detalje i et hus, der er fredet i klasse A og samtidig besøges af og bruges af mange mennesker hver eneste dag året rundt.

Blandt arbejdsopgaverne er:• Planlægning, budgettering og opfølgning af

vedligeholdelses- og ombygningsopgaver• Kontakt med lejere i såvel fast lejemål samt

gæster i konferenceafdelingen • Afvikling af arrangementer i konferenceafdelin-

gen, herunder tilrigning og afrigning af EDB- og AV-udstyr og øvrige konferenceopstillinger

• Udvendig renhold og rengøring• Indvendig vedligeholdelse• Ejendommens EL og EDB-installationer

• Drift og vedligeholdelse af varmcentral

Vi søger en medarbejder, der kan varetage hosstående (og mange flere opgaver) og kan kende sig i følgende karakteristik:Selvstændig – ansvarsfuld – serviceminded – fleksibel - systematisk – omhyggelig – og ikke uden humor!

Vi tilbyder: • Engagerede kolleger og et inspirerende

arbejdsmiljø • Løn efter kvalifikationer• Embedsbolig i Vartov, som vil blive tilbudt efter

prøvetiden på 3 måneder

Ansøgningen stiles pr mail inklusive relevante bilag til sekretariatsleder Joachim Juel Vædele senest 6. marts 2015.

For information om jobbet, kontakt sekretariats-leder Joachim Juel Vædele (22 11 01 22, [email protected]) eller forvalter Søren Winther (40 43 78 72, [email protected]) – efter den 20. februar)

Jobsamtaler forventes afholdt i uge 12.

MED LIV OG SJÆL

Vartov i hjertet af København søger nyforvalter/vicevært

VARTOV et kulturelt kraftcenter lige ved Rådhuspladsen, der lever 24 timer i døgnet. Vi har knap 10.000 m2 under tag i en fredet bygning fra 1700-tallet, som i dag huser erhvervslejemål, børneinstitutioner, en konferenceafdeling, et kollegium og mange forskellige institutter og NGO’er. Vartov er ejet af ”Grundtvigsk Forum”, et landsdækkende netværk af kredse og enkeltmedlemmer, hvis formål det er at sætte Grundtvigs tanker i spil i nutiden. Der er ca. 200 arbejdspladser i Vartov, hvoraf Grundtvigsk Forum har 12. Se mere på www.grundtvig.dk eller www.vartov.dk.

grundtvigskforumKIRKE SKOLE KULTUR SAMFUND

Dejbjerglund Efterskole søger en PR- og IT-medarbejder fra 1. maj 2015. Der er tale om en nyoprettet stilling.Desuden skal du delvis indgå i efterskolearbejdet, måske som underviser eller som vagtlærer.

Vi er en idrætsinteresseret efterskole med 128 elever. Gymnastik, håndbold, fodbold, golf og musik er en vigtig del af hverdagen på vores skole. På Dejbjerglund Efterskole er vi seriøse med de boglige fag!

Dejbjerglund Efterskole

Uglbjergvej 10, Dejbjerg 6900 Skjern

www.dejbjerglund.dk

PR og IT-ansvarligmed flair for kommunikation

og administration

Ansættelse efter gældende overenskomst (En evt. lærerdel: Ansættelse efter overens-komst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation)

Yderligere henvendelse kan ske til:Forstander Kjeld Lykke Christiansen, tlf. 40383719

Ansøgningen sendes til:[email protected]

Ansøgningsfrist: Den 16. marts 2015

Du skal løfte følgende opgaver:• Webmaster med ansvar for hjemmeside

og sociale medier • Daglig IT-ansvarlig

(i samarbejde med et eksternt firma)• Styring af information

(PR, intranet, infoskærme, foto mm.)• Administrative opgaver

(bl.a. håndtering af elevtilmelding, udlejning og kurser)

Andre opgaver kan komme på tale, f.eks.:• Underviser

i et bogligt fag • Underviser i valgfag

i forhold til dine kvalifikationer

• VagtlærerVi søger pr. 1. april 2015 en køkkenleder på fuld tid med stor kærlighed til mad og børn.

Du har ansvaret for tilberedningen af måltiderne, skolens kostpolitik, køkke-nets budgetter samt personaleansvaret for det øvrige køkkenpersonale, som du indgår i tæt samarbejde med omkring alle de storkøkkenopgaver, der er, når der hver dag skal bespises ca. 340 elever og ansatte på Hald Ege Fri- og Efterskole.

Weekend- og aftenarbejde vil – dog nok for branchen i begrænset omgang – indgå.

Vi har store forventninger til vores kommende kollega: Du er enten uddannet kok, ernæringsassistent eller lignende og har stærke holdninger til mad. Du har høje ambitioner på dit fags vegne og tager det med højt humør, når visionerne kolliderer med budgetter og skolehverdag. Samtidig har du det godt med at være en del af et større team, der i et hektisk køkken, hvor også efterskoleeleverne indgår i køkken-vagter mm., laver mad til mange hver dag.

Du har stor lyst til at engagere dig i børnene, de unge, skolelivet og kollegerne og lyst til at gøre dig umage med hver dag at lave en rigtig god fri- og efterskole for

en flok dejlige elever. Og her er kosten og måltiderne jo netop den tap, hvorom meget drejer sig. Derfor er vores kommende køkkenleder en nøgleperson på Hald Ege Fri- & Efterskole.

Tjek i øvrigt friskoleafdelingen ud på www.friskolenhaldege.dk og efterskoleafde-lingen på www.hald-ege-efterskole.dk. Evt. spørgsmål om stillingen til skolens forstander Erik Junker på tlf. 86 638255.

Løn ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningen sendes senest mandag, den 16. marts med post eller på mail til

Hald Ege Fri- og EfterskoleAtt. Erik Junker

Videbechs alle 137Hald Ege

8800 Viborg

Mail: [email protected]

KÆRLIGHED TIL MAD OG BØRN– HALD EGE FRI- & EFTERSKOLE

SØGER KØKKENLEDER


Vokslev Friskole og Børnehave

søger ny skolelederMed over 110 elever fra 0. til 9. klasse, en velfungerende børne-have med 20 børn og en aktiv SFO er Vokslev Friskole et sted med ambitioner for både børn og voksne.

På Vokslev Friskole danner og uddanner vi hele børn, som kan gå trygge og velforberedte ud i livet. Vi vægter både faglighed og socialisering – gerne med en musisk eller praktisk dimension. Vi anerkender eleverne som individer og dyrker samtidig de gode fællesskaber – både for børn, forældre og ansatte.

Vi er en friskole, der lægger vægt på:• at eleverne bliver fagligt dygtige og udvikler deres kompetencer• at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs stærke sider• at eleverne oplever tryghed og trivsel• at eleverne tør være sig selv – uden at være sig selv nok• at forældrene inddrages og har medansvar for skolen

Skolemiljøet er præget af: • at det enkelte barn ses, høres og forstås• at der er højt til loftet, men samtidig faste rammer• elevsamarbejde og nærvær på tværs af årgange• at alle passer på hinanden og skolen

Vokslev Friskole og Børnehave har:• dygtige og engagerede lærere og pædagoger

• en medlevende, aktiv og engageret bestyrelse• solid forankring i lokalsamfundet, bl.a. med mulighed for

samarbejde med idrætsforeningen

Vi søger en skoleleder, der:• har en troværdig, anerkendende og lyttende tilgang i mødet

med elever, forældre og personale og er synlig i sit daglige virke som skoleleder

• kommunikerer tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og på den måde er den, der tegner skolen udadtil

• har sans for – og lyst og evne til at lede det samarbejde, der skal til mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse

• er bevidst om, at skolen skal være og markedsføres som områ-dets attraktive uddannelsestilbud, herunder kunne styrke og udvikle skolens profil

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet kr. 410.611 - 492.334 pr. 1. april 2014.

Yderligere oplysninger hos bestyrelsesformand Anette Marcher på tlf. 21 20 02 41.

Ansøgning inkl. bilag mailes til bestyrelsesformand Anette Marcher senest 9. marts 2015 på [email protected]. Samtaler vil finde sted: 11. og 12. marts. Tiltrædelse pr. 1. maj eller efter aftale.

Friskole, børnehaveog vuggestue

Da vores skoleleder søger nye udfordringer søger vi en ny skoleleder der vil stå i spidsen for Mammen Fri. – Et godt sted at være, et godt sted at lære.

Vi er en Grundtvig/Koldsk friskole startet i 2004, børnehaven kom med i 2013 og vug-gestuen i 2015. Således blev en vision til virke-lighed, alle tre institutioner blev til en enhed.

Du bliver således leder af hele Mammen Fri med en afdelingsleder i Børnehave /vugge-stue og en souschef i skolen som en del af ledelsesteamet.

Friskolen tilbyder undervisning fra bh.-klasse til 8. klasse, vi har p.t. 80 elever i skolen, 47 børn i vores SFO, 37 i børnehaven og 20 i vuggestuen.

Vi søger en skoleleder der i samarbejde med ansatte, bestyrelse, elever og forældre vil videreføre og udvikle vores dejlige skole. En leder der forstår at udtrykke sig klart og som er parat til at støtte op, så alle inviteres til at tage ejerskab for den skole, vi er stolte af at være en del af.

Vores forventninger til skolelederen:• Du har visioner for læring og udvikling, med

udgangspunkt i de gode tiltag vi allerede er i gang med

• Du er en dygtig formidler og kommunikator

• Du er optaget af pædagogik og læring, og kender til det Grundtvig/Koldske

• Du er god til økonomistyring og har admini-strativt overblik

• Du har lyst til at være skolens ansigt i lokalsamfundet

• Du har lyst til at undervise i et vist omfang

Vi tilbyder: • Et hus med engagement og lyst til udvikling• Et hus der sætter fællesskabet højt• Et hus med fokus på idræt og bevægelse fra

vuggestue til de ældste elever• En hverdag med glade, motiverede og

livlige børn

For yderligere information find os på Facebook eller besøg vores hjemmesidewww.mammenfri.dk

For spørgsmål og/eller aftale om besøg:Souschef, Helle Rasmussen, 29 80 16 77 eller bestyrelsesformand, Dorte Lund, 25 16 14 88.

Ansøgningsfrist den 2. marts. Ansøgningen sendes til [email protected] afholdes i uge 11, en eventuel 2. runde afholdes i uge 13.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finans-ministeriet og Lærernes Centralorganisation, (løninterval 374.616 - 445.674.)

Stillingen er med tiltrædelse:1. august 2015.

Mammen Fri søger ny skoleleder

Vi søger pr. 1. august 2015 mindst 2 fagligt stærke, engagerede og motiverede lærere til at undervise på vores dejlige efterskole.

SGE er en skole med plads til 183 elever. Vi har et engageret og dygtigt personale. Skolen lægger vægt

på gymnastik, og et fagligt højt niveau i alle fag.

Se flere oplysninger på vores hjemmeside www.soroefterskole.dk

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfristen er 15. marts 2015. Ansøgningen mailes til [email protected]

Vi har brug for:

•Matematik, engelsk og fysik på 9-10. klassetrin.

•Fællesgymnastik, pigegymnastik og

springgymnastik samt parkour & freerunning.

Vi søgerFagligt stærke, engagerede og motiverede lærere

Vil du være en

del af en rivende

udvikling?

Annoncer


Da vores nuværende leder gennem mange år går på efterløn søger Hindholm Privatskole en ny skoleleder, der med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens historie, kultur og værdier kan føre os sikkert ind i fremti-den.

Om Hindholm PrivatskoleHindholm Privatskole er økonomisk sund og veldrevet, og både lærere og elever trives i et miljø, hvor glæde og tryghed er fundamentet for et højt fagligt niveau både bogligt og kreativt.

Vi lægger stor vægt på at fremme selvstændighed og alsidighed og varierer undervisningsformerne, så alle får det størst mulige udbytte. Samtidig er det vigtigt for os, at alle ved, at vi er her sammen. Hvert enkelt individ er med i et værdifuldt fællesskab, både til hverdag og i et større, samfundsmæssigt perspektiv.

En del af ansvaret for fællesskabet er, at man bidrager med det, man kan. Det kan måske lyde, som begreber, der er gået lidt af mode, men vi ser flid, arbejdsdisciplin og dannelse som dyder, der ikke blot gør eleverne til gode med-borgere, men grundlæggende gør deres vej gennem livet lettere. Konkret betyder det f.eks. at på Hindholm Privatskole er lektier en naturlig del af undervisningen. Som forberedelse og som faglig træning, men også som en del af det at opbygge en god arbejdsdisciplin.

Vi er glade for vores skole og også stolte af den, og vi søger nu en skoleleder, der vil stå i spidsen for den videre ud-vikling.

Vi søger …• En synlig, handlekraftig og autoritativ skoleleder• En demokratisk og empatisk skoleleder, der inddrager, lytter og lader sig inspirere af personalet• En skoleleder, der har fingeren på pulsen og tænker nyt, men gør det i respekt for det eksisterende• En person, der kan få hele holdet til at yde deres bedste samtidig med, at trivslen er i top• En god og lyttende sparringspartner både for den enkelte og for holdet• En, der kan håndtere en konflikt, så alle kommer styrkede videre

På det mere formelle plan skal du være uddannet lærer og have erfaring med ledelse, økonomi og administration. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du har en del af erfaringen fra privat-, fri- eller efterskolemiljøet.

Vi tilbyder …• Et spændende job på en skole med en høj faglighed• Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder• Et arbejde i gode, velholdte rammer med gode up-to-date it-faciliteter• En engageret lærerstab, bestyrelse og forældregruppe• En skole med varieret pædagogik, hvor bl.a. udeundervisning og cooperative learning er en del af hverdagen

Øvrigt …Spørgsmål til stillingen er velkomne og kan rettes til bestyrelsesformand Lars Frederik Henningsen, som træffes på mobil 41 29 92 37.

Ansøgningsfrist: 16. marts 2015. – Tiltrædelse: 1. juli 2015 eller efter nærmere aftale.

Indkaldelse til og afholdelse af samtaler forventes at ske ultimo marts 2015.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønningen ligger i intervallet 410.611 – 492.334 kr. Dertil kommer pensionsordning.

Ansøgningen sendes til bestyrelsen via bestyrelsesformanden på e-mail [email protected]

Hindholm PrivatskoleTelefon 55 45 31 14 · Hindholmvej 21 · 4250 Fuglebjerg · E-mail: [email protected] · www.hindholm.dk

Skoleleder til Hindholm Privatskole


udgivelsesplanSådan udkommer Efterskolen frem til som-merferien:

Nr. udkommer Annoncedeadline 8 26. marts 16. marts kl. 12 9 23. april 13. april kl. 12 10 21. maj 8. maj kl. 12 11 18. juni 8. juni kl. 12

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, [email protected], tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer, [email protected], tlf. 86280315, mobil 21725939,

Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

Vi søger nygymnastiklærerSundeved Efterskole er en boglig efterskole, som bygger på Grundtvigs skoletanker. Gymnastikken har en særdeles central placering på skolen og er på mange måder skolens ansigt udadtil. Vi har 150 elever.

Vi søger en dygtig og ambitiøs lærer til undervisning i pigegymnastik, fælles gymnastik, linjefaget “rytmisk gymnastik” og sundhedslære. Du vil komme til at indgå i et team på fem fastansatte gymnastiklærere og fire timelærere.Derudover hører vi gerne, om du kan undervise i et eller flere boglige fag.

Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem LC og finansministeriet. Ansættelse pr. 1. august 2015.

Ansøgningsfrist: 9. marts 2015.

Øvrige oplysninger og ansøgning stiles til forstander Bjarne Ebbesen, Bovrup Storegade 5, 6200 Åbenrå. Tlf. 74 68 03 11.Mail: [email protected]: www.sundeved-efterskole.dk

Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Skolen er røgfri for elever og ansatte. Der er meget gode skole- og børnepasnings-muligheder i byen.

Annoncer


Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tydeteater på Broadway?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønskerog behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikreren god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

Få en udbytterig studierejse

fra kun kr.

pr. pers. i en gruppe5.595

New York i 7 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

RejsekonsulentCarsten Banke Hansen”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Studierejsertil hele verden

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1 22-01-2015 10:23:56

Kompetent rådgivning til studierejsenHos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Andre rejsemål:Madrid, fly, 5 dg/4 nt .................................... fra kr. 2190,-Bruxelles, egen bus, 5 dg/3 nt ...................... fra kr. 1490,-Istanbul, fly, 6 dg/5 nt .................................... fra kr. 2225,-Berlin, rutebus, 3 dg/2 nt ................................... fra kr. 795,-Rom, fly, 5 dg/4 nt ............................................. fra kr. 1990,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

2075,- med fly,

5 dg/4 nt.

DUBLIN fra kr.

Top 3 faglige besøg i Dublin:• Gaelic Games • Trinity College & Book of Kells • Udflugt til Wicklow Mountains & Glendalough

Dit personligerejsebureau

Kontakt Lone på tlf: 46 91 02 [email protected]

www.benns.dk


Skolerejser med bus Skirejser mod nord eller syd Adventure-rejser Storby-rejser

Læs mere på www.up-travel.dk eller kontakt [email protected] - tlf. 2112 4122

STUDIEREJSE TILBUDAPEST5 dg./4 nt. FLY fra kr. 1.675,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

kilroy.dk

Forslag til andre rejsemål:Paris, fly, 5 dg/4 nt ................................... fra kr. 1.975,-Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ......................... fra kr. 2.040,-Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ......................... fra kr. 1.980,-NU til Barcelona fra BillundFirenze, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 2.245,-Wien, fly, 5 dg/4 nt .................................. fra kr. 1.880,-Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept

Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rejsekonsulenter

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Forslag til studiebesøg i Budapest: • Skolebesøg • Virksomhedsbesøg ved f.eks. Grundfos• Foredrag om sigøjnere

Annoncer


Billigeskolerejsertil Europas storbyer Hvor skal årets skolerejse gå til? – lad os hjælpe dig i gang. Søg inspiration i vores store udvalg af billige skolerejser til attraktive storbyer i Europa.

44 94 60 [email protected]

Prisen er baseret på tranport med

moderne turistbus og ophold 3 nætter med morgenmad.

Berlin fra kr. 965,-Hamborg fra kr. 995,-Prag fra kr. 1.240,-Amsterdam fra kr. 1.350,-München fra kr. 1.450,-Krakow fra kr. 1.540,-

GRBannonce_181x119+3mm.indd 2 05/02/15 13.56

VARIERET PROGRAMFULD VALUTA FOR PENGENE ANDERLEDES OG ENESTÅENDE

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

PROGRAMFORSLAG Krýsuvik - varme kilder og kogende mudder På cykel gennem Reykjavik Borgarfjödur -islandske sagaer, vandfald og lavafelterAltinget - et af verdens ældste demokratierHistorie på Nationalmuseet og Frilandsmuseet Hesteriding, hvalsafari, fulgeliv og vulkaner

på vulkaner....

ISLANDFORTRYLLENDE NATUR - ENESTÅENDE GEOGRAFI SPÆNDENDE HISTORIE - GEOTERMISK ENERGI & GEJSERE

Island er et enestående rejsemål i forbindelse med årets skolerejse. Specielt er øens natur og geografi med til at gøre besøget til noget helt specielt. Mange grupper indkvarteres i Reykjavik, som er en levende og meget moderne hovedstad med mange spændende aktivitetsmuligheder.

PRISeR FRA kR. 2.248,- Flyrejse fra København 4 dage/ 3 nætter fra kr. 2.248,-Flyrejse fra København 5 dage/ 4 nætter fra kr. 2.738,-

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele ver-den laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen Juliane Frederiksen Kirsten Kallesøe

Efterskolen_Island_jan.indd 1 1/29/2015 2:02:15 PM


Annoncer

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

Deadline:

Nr. 8Udkommer 26. marts.

Annoncefrist 16. marts kl. 12

Kontakt

Jobannoncer: Efterskoleforeningens

Sekretariat, annonce@

efterskoleforeningen.dk, tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer,

[email protected], tlf. 86280315,

mobil 21725939

Kontakt os og bliv inspireret: www.profi l-grupperejser.dk/studierejser • kontakt@profi l-grupperejser.dk • 77 33 55 33

Spar tid på at arrangerestudierejsen

Vores online registreringsservice letter administrationen af tilmeldingerne. Se mere på: www.pro� l-grupperejser.dk/online-registreringsservice

Pro� l Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

efterskolen_bladet_kvartside.indd 1 12-01-2015 11:21:58

Busrejse T/R 6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension 4 aktiviteter HeldagsudflugttilPrag

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44eller forespørg på e-mail: [email protected]

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1 03/11/14 13.57


EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Efterskolerne tager på årsmødet i marts formentligt et opgør med et sæt vedtægter, som helt i frihedstraditionens ånd taler om, at Efterskoleforenin-gens formål er at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse. Det er værdier hevet ud af den bedste af alle verdener, men måske også både utopiske og naive, hvis man vil sætte en fælles retning.

For en skoleform, som er blevet så stor og væsentlig som efterskolen, er det bydende nødvendigt, at ingen kan gemme sig bag frihedens navn. Det er nød-vendigt, at der også kan sættes en fælles retning, som er indiskutabel, hvis der skal gøres alvor af de seneste års udsagn om, at efterskolerne er en del af løsningen på de uddannelsespolitiske dagsordener.Hvis den målsætning skal lykkes, må der kunne indgås klare aftaler om at løfte et socialt og uddannelsesmæssigt ansvar.

For et par år siden forhøjede regeringen skolernes midler til supplerende in-dividuel elevstøtte ganske markant. Formålet var skåret helt klart ud. Nem-lig at sikre, at det er overkommeligt for alle familier at sende deres børn på efterskole og sikre en bred elevsammensætning.

Efterskolerne fik altså et redskab – og penge – til at gøre det billigere for fa-milier, som har svært ved at betale efterskoleopholdet. Det var udtryk for en stor tillid til efterskolerne at lægge pengene ud decentralt. Helt i tråd med intentionen om, at efterskolerne skal have de frieste vilkår, for at de til gen-gæld så kan udvirke gode løsninger.

Men et eller andet sted er kæden hoppet af. For fakta er, at alt for mange ef-terskoler har sparet pengene til individuel supplerende elevstøtte op, i ste-det for at sende pengene ud at virke til gavn for forældrene og for at sikre en billiggørelse af opholdet for særligt trængende familier.

Det er ikke godt nok. Med et vilkår om at fungere under frie forhold og for-valte under tillid hører også en pligt til at lytte til politiske signaler, og her-under påtage sig et socialt ansvar.

Det vil være ganske klogt, at alle efterskoler hurtigst muligt lægger en plan for, hvordan den supplerende individuelle elevstøtte kan bruges fuldt ud og på en fornuftig måde, så pengene kommer til at gøre gavn efter hensigten.

Tag ansvar

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

Med portalen til fysik/kemi har du alt,

hvad du skal bruge i din undervisning

samlet på et sted.

■ Interaktive opgaver, videoer og lettilgængelig notesbog

■ Dækker de nye Forenklede Fælles Mål

■ Nyhedscafe med aktuelle artikler og faglige opdateringer

■ Læs om Gyldendals kurser på kurser.gyldendal.dk

■ Få tilskud, se på gyldendal-uddannelse.dk

94

74

FAGPORTALFYSIK OG KEMI 7.-10. KLASSE

Se portalen påfysik-kemi.gyldendal.dk

GRATIS KURSUS

7. maj

9474 Efterskolen_nr.7_fysik-kemiportal_210x235_BAGSIDE.indd 1 09/02/15 13.44

Documents

Efterskolen 7 2015