Efterskolen 12-2012

No. 12 · 15. marts 2012 · efterskoleforeningen

efterskolenbs

giver efterskoler

peptalk

03 flere penge til prÅrsmødet vedtog at afsætte flere penge til kampagner i årene fremover.

16 antorini roserBørne- og undervisningsminister Christine Antorini roste efterskolerne på årsmødet, men lovede ikke flere penge til at løfte socialt ansvar.

08 topnøgler motivererPraktisk arbejde giver eleverne på Borremose Efterskole mening med skolegangen. Individuelle hensyn sikrer, at de kommer videre i uddannelse.

14-33historisk årsmøde Rekord i antal deltagere og forslag på årsmøde, hvor efterskoleformens nye historiebog blev præsenteret af Johannes Nørregaard Frandsen.

Foto: Peter K

lode

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

no. 12marts 2012redaktionMagasinhuset, www.magasinhuset.dkFlegborg 2A, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected]

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,[email protected]. Tlf. 40945740

Svend Krogsgaard Jensen, journalist,[email protected]. Tlf. 30339935

layout Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadline på www.efterskolen.com

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 16 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 44. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 12 · 15. marts 2012 · efterskoleforeningen

efterskolenbs

giver efterskoler

peptalk

03 flere penge til prÅrsmødet vedtog at afsætte flere penge til kampagner i årene fremover.

16 antorini roserBørne- og undervisningsminister Christine Antorini roste efterskolerne på årsmødet, men lovede ikke flere penge til at løfte socialt ansvar.

08 topnøgler motivererPraktisk arbejde giver eleverne på Borremose Efterskole mening med skolegangen. Individuelle hensyn sikrer, at de kommer videre i uddannelse.

14-33historisk årsmøde Rekord i antal deltagere og forslag på årsmøde,

hvor efterskoleformens nye historiebog blev præsenteret af Johannes Nørregaard Frandsen.

Foto: Peter K

lode

historisk årsmødeStort tema med nyheder og reportage fra Efterskoleforeningens årsmøde.

04konkrete bud på bæredygtighedEfterskoler har brug for konkrete redskaber for at komme videre med bæredygtighed.

06nyt fra efterskolerne

08praktisk arbejde giver meningTopnøgler, møtrikker og smøreolie motiverer unge på Borremose Efterskole.

14årsmøde med rekordStor tilslutning til årsmøde med stor debatlyst.

16antorini til årsmødeuden pengeRos til efterskolernes vilje til at løfte socialt udsatte, men ikke udsigt til flere penge.

18opbakning til socialt ansvar Massivt flertal for socialt taxameter og fripladser til sårbare unge.

22hed debat om tilskudFordelingen af tilskud mellem små og store skoler udløste lang årsmødedebat.

36konstant uroHvordan underviser man unge med ADHD. Kronik af forfatteren til ny bog om emnet.

40bs christiansen giver peptalt om sundhedSundhedskonference får besøg af tidligere jægersoldat.

42mere klods-hansGiv eleverne redskaber til at løse opgaver, som ingen kender svaret på. Mere Klods-Hans i undervisningen, foreslår Mette Sanggaard Schultz, medlem af styrelsen.

55efterspil Dagens unge er kropsfokuserede og blu-færdige som aldrig før, skriver Ellen Trane Nørby i synspunktet.

08

14-33

1756

7 M

edie

grup

pen

02 indhold

nyhed 03

af: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

flere penge til kampagner

Ved en fejl fremgik det i sidste nummer, at efterskolerne kun mod-tager 198 kroner pr. elev til brug for den individuelle elevstøtte.

Men beløbet er med den nye finanslov hævet til 1082 kr., og er således blevet væsentligt forbedret. Efterskolerne har derfor nu i højere grad mulighed for at hjælpe familier, hvis sociale situation er præget af sygdom eller arbejdsløshed. Efterskolerne kan med den individuelle elevstøtte hjælpe forældre, der har svært ved at finansiere et efterskoleophold. Det er skolerne, der afgør til hvem og med hvilket beløb, der kan ydes hjælp til individuel nedsættelse af skolepengebetalingen. Tildeling af støtten skal være baseret på en konkret, individuel vurdering, og i denne vurdering kan der indgå flere faktorer, f.eks.:

• Atfamilienssocialesituationerprægetafsygdom,arbejdsløshedeller lignende. Måske kædet sammen med en betydelig indtægts-nedgang.

• Atfamilienerkommetiklemmepågrundafeventuelleuhensigts- mæssigheder i elevstøttereglerne.

• Ønsketomathjælpeenelevtilgennemførelseafefterskoleophol-det, selv om familien rammes af økonomiske problemer i løbet af skoleåret.

• Andreforhold.

Redaktionen beklager misforståelserne i sidste nummer.

rettelse: individuel elevstøtte er forbedret

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

Eleverne strømmer ikke længere af sig selv til efterskolerne. Markedsføring er

derfor nødvendig. Styrelsen foreslog med baggrund i denne nødvendighed at hæve skolernes årlige bidrag til kampagnevirksom-hed med 40 kroner per elev. Hans Jørgen Karlshøj-Andersen motiverede styrelsens forslag og forklarede, at styrelsen finder det vigtigt, at det er synligt, hvor meget der bliver brugt på kampagner.

Torben Rasmussen fra Ryslinge Efterskole støttede forslaget.

»Jeg tror, at der er sket et skred i den måde folk tænker, når de sådan snakker ind over hækken. Nu er det ikke længere så ind-lysende at sende sit barn på efterskole, og det skred skal vi have stoppet,« sagde han og tilføjede, at det i den sammenhæng er vigtigt, at der er en fælles markedsføring ved siden af den, som skolerne kører selv.

Alan Rabjerg fra Vesterbølle Efterskole opfordrede til, at der tænkes kreative tanker om brugen af kampagnemidler, så man ikke kun reklamerer gennem traditionelle og dyre medier.

I den sammenhæng gjorde Kathrine Svane Christiansen opmærksom på, at foreningen længe har arbejdet efter det, den kalder en aktivistisk markedsføringsmodel, hvor foreningen stiller rammer til rådighed for den enkelte skole, som så kan udfylde rammerne med egne historier og aktiviteter.

»Jeg vil gerne opfordre til, at I bruger vores tilbud,« sagde hun og nævnte som eksempel det kommende DM i sangskrivning for efterskoler.

Forslaget blev vedtaget med overvæl-dende flertal.

Årsmødet vedtog, at foreningen fremover skal satse flere penge på kampagner.

Styrelsen foreslår • Atdervedstartenafdetnye

skoleår 2012/13 opkræves 40 kr. per årselev. Midlerne øremærkes sammen med 30 kr. fra det ved-tagne budget til kampagnevirk-somhed, bl.a. i forbindelse med Efterskolernes Dag og Eftersko-lernes Aften, i alt 2. Mio kroner

• Atstyrelsenbemyndigestililøbet af skoleåret 2013/14 at opkræve indtil 70 kr. per årselev, og at disse midler øremærkes til kampagnevirksomhed, igen i alt 2 mio kroner.

bonus

1614

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

04 bæredygtighed


Det falder ofte naturligt for eftersko-lerne at tænke i bæredygtighed.

Kostskoledelen, skolernes placering i små lokalsamfund og tæt på naturen samt et stærkt dannelsesmæssigt fokus giver optimale muligheder for at arbejde med det bæredygtige i alle skolens forhold. I en ny grønbog om bæredygtig praksis i efterskolerne har Efterskoleforeningen lavet en undersøgelse, som peger på, at det dog ikke altid er så enkelt.

Mange forstandere giver udtryk for, at de gerne vil prioritere det bæredygtige, men at det kan være svært at finde tiden, og at de mangler metoder, der kan lette arbejdet. Desuden efterspørger de inspira-tion.

»Der er meget få skoler, som har itale-sat deres arbejde med det bæredygtige,« siger konsulent i Efterskoleforeningen, Chri-stine Sestoft. Hun forklarer, at man mange steder arbejder med en række bæredygtige elementer, men at det kun er få steder, arbejdet er systematisk integreret i både driften og den pædagogiske praksis.

Manglende tid et problemPå Gudenådalens Ungdomsskole forsøger

Mange efterskoler er i gang, men få har sat ord på deres arbejde med bæredygtigheden. Undersøgelse viser, at efterskolerne har brug for konkrete værktøjer i det videre arbejde

Vi skal helt ned i praksis og give bud på noget, som lær-erne helt umiddel-bart kan bruge. Christine Sestoft

Grønbogen:

• Uddannelse for bære- dygtig udvikling (UBU) • Praksis i efterskolen

Begge kan læses på: efterskoleforeningen.dk

bonus

man at optimere driften, så man kan spare på el, vand og varme, og man arbejder på at gøre køkkenet økologisk. Men man har ikke en nedskrevet plan for, hvordan det bæredygtige kan blive en del af hele skolens praksis.

»Vi har ikke en manual. Vi kigger lidt hist og pist, og det er ikke gode intentioner og lyst der mangler,« fortæller forstander Jesper Emil Sørensen og tilføjer, at tiden og økonomien er et problem.

»Vi er presset på økonomien, så vi skal hele tiden prioritere. Og en nedskrevet plan for hele skolens praksis vil kræve tid til en række møder med pædagogiske diskus-sioner. Tid som det er svært at finde,« siger Jesper Emil Sørensen og forklarer, at det for ham ville være en hjælp, hvis der fandtes let tilgængeligt og meget konkret inspirations-materiale, som gav gode råd og vejledning til, hvordan man kan gøre.

Konkrete værktøjerEfterskoleforeningens undersøgelse peger på, at det ikke kun er Gudenådalens Ungdomsskole, der efterspørger konkrete værktøjer.

For Christine Sestoft er målet, at det bæredygtige integreres i hele skolens hverdag. At en bæredygtig drift konkret er udgangspunkt for og en del af dannelses-processen.

»Der er vi slet ikke endnu,« siger hun og tilføjer, at lige nu har skolerne brug for en række konkrete værktøjer, hvor skolen kan måle sig selv og sin indsats, og gøre det synligt for eleverne, hvad det er, man gerne vil.

»Vi skal helt ned i praksis og give bud på noget, som lærerne helt umiddelbart kan bruge,« siger Christine Sestoft.

Certificering en mulighedEfterskoleforeningen har søgt om penge til et projekt, hvor man i stil med Grønt Flag projektet kan opnå en form for certificering som bæredygtig efterskole. I første omgang blev projektet afvist, men der arbejdes stadig med det.

Christine Sestoft fortæller, at ideen er, at efterskolerne kan få kostskoleprojektet målt og vejet, at der skal være fokus på både drift og pædagogik, og at det skal være let at gå til og være meget konkret og tæt på praksis.

»Det skal være en slags bæredygtigheds evalueringsværktøj,« siger hun og tilføjer, at et systematisk og konkret udgangspunkt vil gøre det lettere for skolerne at måle deres egen indsats.

»Et sådant evalueringsværktøj kan vise sig at være en løftestang for arbejdet med at gøre det bæredygtige til en integreret del af efterskolernes hverdag,« siger Christine Sestoft.

konkrete bud på det bæredygtige er vejen frem

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012nyhed 05

LAV EN RIGTIG AVIS

Kære lærer!Giv dine elever muligheden for gratis at producere deres egen avis med det professionelle avisværktøj ‘Redaktionen’. Start allerede nu på vores sites:

ekstrabladet.dk/skole politiken.dk/skole

Gladere og klogere børnMeget tyder på, at ekstra idræt i skolenhar en særdeles positiv indvirkning på eleverne. Gladere og klogere børn – det er resultatet af flere idrætstimer på skemaet.

indland

Forældre vil bestemme børns ferier Skoleelever mister indflydelse

uddannelse

Skole

Flekstid for skoleelever og valgfrie ferier bør være frem-tiden for danske skolebørn.

Forældre vil i højere grad selv bestemme, hvornår børnene holder fri.

Øget fokus på resultater giver eleverne mindre med-bestemmelse. Det går ud

over lysten til at tage en ungdomsuddannelse, siger elevformand.Side 2

Side 5!

!

LAV AVIS ONLINEPolitiken Skole, april 2011

leder

Redak-tionentil skole-elever

Med ‘Redaktionen’ kan I lave jeres egen avis i en professionel layout-skabelon - og få den trykt på papir og leveret til skolen. I får trykt avisen i 500 eksem-plarer helt gratis. Interaktive assistenter hjælper jer med det avisfaglige undervejs. Avisen produceres på 4 eller 8 tabloid-sider og program-met fordeler ansvaret og sikrer undervejs i processen at alle opgaver bliver løst. Avisen kan handle om skol-erejser, udflugter, temaer eller være decideret avisproduk-tion i projekt-forløb. Den færdige avis kan fordeles på skolen eller i lokalområdet, og på den måde kan klas-sen være med til at sætte dagsordenen.I ‘Redaktionen’ arbejder eleverne med autentiske mål i en autentisk situation: De skal gennem processen fra idé til den bedst mulige, fær-dige avis. Specifikke dansk-faglige og samfunds-faglige discipliner og begreber in-dlæres i en funktionel sam-menhæng: Eleverne skriver i forskellige journalistiske genrer med en klar hensigt og konkrete modtagere. Herigennem opnår eleverne kendskab til livet på en avisredaktion. ‘Redaktionen’ kan med fordel anvendes i en uges emnearbejde eller i et længerevarende forløb i den almindelige undervisning. Der kræves mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk Så det er bare med at komme i gang. God fornøjelse!

Lav jeres egen avis i det profes-sionelle avisværk-tøj ‘Redaktionen’

Politiken

Trykkes i 500 eksemplarer - gratis

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

06 nyt fra efterskolerne

efterskole- landskabet

GAFFAs rutinerede reggaeskribent, Henrik Bæk, gav albummet fem stjerner og skrev blandt andet:

»Det er nemlig afsindigt svært at sidde stille og lade være med at synge med på de sjove og skæve tekster, der fortsætter, hvor Bikstok slap for nogle år siden, med masser af humor og selvironi mellem rillerne.«

Ny forstander på Klank Efterskole

Den 53-årige Klaus Larsen, der gennem de seneste knap fem år har været viceforstan-der på skolen overtager styringen på Klank Efterskole efter Ulrik Rye Andersen, der har været forstander de seneste 11 år. Ulrik Rye Andersen er netop fyldt 64 og finder, at det nu er tiden at overlade tøjlerne til nye kræfter.

»Ulriks beslutning om at fratræde sin stilling, har været velkendt af personale og bestyrelse i længere tid, og det har derfor været muligt uden stress at finde den rigtige afløser. Det har været en lang og positiv proces, og undervejs i forløbet åbnedes muligheden for at ansætte Klaus Larsen, der tilbød at træde ind i forstanderrollen.

Dermed får Klank Efterskole en forstan-der, der er kendt og respekteret af persona-let og har fuld opbakning fra hele bestyrel-sen,« siger formanden for efterskolen, Anker Nielsen.

Efterskoleelever til USA

Ifølge Midtjyllands Avis har Hedemølle Efter-skole nu samlet hele 71.000 kroner ind. Det betyder, at alle elever på lego-holdet kom-mer med til First Lego League World Festival i St. Louis i Missouri i USA den 24.-28. april.

»Vi mangler stadig i værste fald 40.000 kroner, men jeg er optimist og tror, det er muligt at skaffe de sidste penge«, siger lærer Vita Kristensen.

Nogle elever blev ifølge den lokale avis lettede, da de hørte, at hele lego-holdet kommer med til USA.

»Ikke alle elever brændte helt igennem i Norge og var ikke bevidste nok om, hvor meget den skandinaviske finale krævede. Jeg har fortalt dem, at hvis de var ansat i mit firma, var de blevet fyret, hvis de ikke kan levere mere end det, de gjorde i Norge. De er nu topmotiverede og har lovet, at de vil give den gas i USA«, siger Vita Kristensen.

Sultkaravanen besøger efterskoler

I uge otte og ni fik en række efterskoler besøg af sultkaravanen, som består af en gruppe unge volontører, der er vendt hjem fra Malawi og Zambia. De unge fortæller efterskoleeleverne om sult, fattigdom og rettigheder i den tredje verden. Under deres besøg i Afrika har de 32 unge med egne øjne set, at det nytter at hjælpe.

»En ged fra Folkekirkens Nødhjælp er guld værd, man kan for eksempel avle på den, så den kommer hele landsbyen til gode,« fortæller karavanedeltager Christina Nielsen, der sammen med de andre danske unge gennem tre fire måneder har boet hos lokale værtsfamilier i Malawi og Zambia.

Tidligere elever gav koncert

To af den danske musikscenes største talen-ter vendte i februar ”hjem” til deres tidligere efterskole, hvor de gav koncert. Vostrup Efterskole havde besøg af Singer-songwriter Bastian Kallesøe – anmelderrost for sin nylige pladedebut – og Søren Lilholt – sanger, gui-tarist og frontfigur i Rumour Said Fire. Begge gik de på efterskolen for ti år siden.

Efterskolernes dag syd for grænsen

For tredje gang afholdtes Efterskolernes Dag i Sydslesvig, og denne gang var det i Flensborg. De to første år lagde A. P. Møller Skolen lokaler til de danske efterskoler, der tog turen syd for grænsen for at præsentere deres tilbud for sydslesvigske unge. Denne gang var det Duborg-Skolen i Flensborg, der den 25. februar inviterede indenfor.

Otte efterskoler er med, og de samar-bejder alle om et projekt, hvor elever fra sydslesvigske 9. klasser får mulighed for at være på en dansk efterskole i 14 dage. Opholdet sponsoreres af Grænseforeningen og er et slags prøveophold, som skal give de unge en ide om, hvad livet på en efterskole egentlig går ud på, inden de beslutter sig for at tage et år.

Wafande på efterskoleturné

I marts og april får en række efterskoler besøg af den danske reggae-hiphopper, Wafande. En efterskoleturne som Rosa, Dansk Rock Samråd, og Aftryk Festivalen står bag, bringer den populære sanger ud på 10 efterskoler spredt over det meste af landet. Formålet med koncertturnéen er at vække elevernes interesse for ny dansk live-musik.

Wafande debuterede sidste år med albummet ”Du Ved Det”.

nyt fra efterskolerne 07

Nyt musikhus til fire millioner

Dronninglund Efterskole har netop indsendt en ansøgning om byggetilladelse til Brønderslev Kommune. Forstander Asbjørn Ramlov fortæl-ler, at konkurrencen om de unge er skærpet de sidste år. Skolen har derfor besluttet at investere for at tiltrække flere elever, i stedet for at fyre medarbejdere.

»Vi vil gerne være skarpe på musikfronten. Musik er et af vores fire linjefag, og vi har to blændende dygtige konservatorieuddannede musiklærere. Efterskolens musikfaciliteter har desuden trægt til modernisering et stykke tid, derfor bygger vi helt nyt musikhus,« siger Asbjørn Ramlov.

Musikhuset, som løber op i fire millioner kroner, er et multihus, som kommer til at indeholde en scene med koncertsal samt øve og optage faciliteter.

»Scenen kan lukkes af og bruges til under-visning, og når man så lukker op for resten, har vi et fedt koncertsted,« fortæller Asbjørn Ramlov.

Madlinje skal forhindre frafald

Horne Efterskole etablerer en ny madlinje, for elever der overvejer at begynde på en levneds-middeluddannelse. Den ny linje skal hjælpe til med at nedbringe antallet af elever, der dropper ud af deres ungdomsuddannelse. Tal viser, at der er et meget stort frafald på EUC Nords grundforløb, ”Mad til Mennesker”.

»Vi kan se et ophold på efterskolen for-bedrer unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse,« siger Mogens Jensen, forstander på Horne Efterskole. Han tilføjer, at den ny linje, kaldet Horne Gastro, vil klæde de unge på både fagligt og personligt, så de er klar til en levnedsmiddeluddannelse.

Video som resultat af chat

En flok nuværende og tidligere elever fra Gram Efterskole har indspillet en musikvideo om skolen. Lærer Pætur Joensen har tidligere skrevet en rap om det at gå på Gram Efterskole. I forbindelse med chatten på Facebook med tidligere elever opstod ideen til at lave en video til rappen. Indspilningerne foregik selvfølgelig

på skolen, hvor en weekend blev brugt til at synge, spille, filme og hygge. Vinterferien er blevet brugt på redigering og bearbejdning. Videoen kommer til at ligge på Gram Eftersko-les hjemmeside.

DR´s pigekor synger på Midtjysk

Søndag d. 18 marts kan man opleve DR Pige-Koret live på Midtjysk Efterskole. Det populære kor, som på mange måder er synonym med den danske sang, og som de fleste kender fra radioen, optræder i forbindelse med eftersko-lens jubilæum.

Korkoncerten er gratis, og alle der har lyst kan møde op, når koret går på scenen kl. 15 i skolens hal.

Skiftedag i Vejle

Den 1. februar var der skiftedag på Grejsdalens Efterskole ved Vejle. Bestyrelsen har ansat René og Helle Brorson som nyt forstanderpar. De kommer med god erfaring fra efterskoleverde-nen gennem deres arbejde som forstanderpar på Søndbjerg Efterskole de seneste knap 5 år. René har tidligere været ansat på Grejsdalens Efterskole som lærer, tillidsrepræsentant og informationssekretær. Helle er uddannet pæ-dagog og har tidligere været ansat på Bøgballe friskole. De tager over efter Knud og Karin Dideriksen, der samlet kan tælle næsten 30 år i efterskoleverdenen.

Søn arver efterskole

Når 65-årige Kent Bauer Hansen fratræder som forstander på Nørre Åby Efterskole på Fyn til november, bliver de ledelsesmæssige beslutninger i familien. Sønnen Kåre Bauer Hansen bliver ny forstander efter alle medarbej-dere har peget på ham, og ønsket at han skal føre skolens kultur videre. Den nye forstander er 32 år og har været ansat på Nørre Åby Efterskole de sidste 6 år.

Efterskole i Europaparlamentet

Vandel Efterskole har haft 24 elever og to lærere en tur i Strasbourg. Eleverne har besøgt Europaparlamentet sammen med jævnaldren-de unge fra 26 andre EU-lande med det formål at blive klogere på det europæiske samarbejde.

Turen er et led i det fokus på EU og unge, som efterskolen har valgt at sætte, og som i uge 12 munder ud i et avis-indstik i Vejle Amts Folkeblad med historier, der netop omhandler EU og det at være ung.

»Turen og de historier, der kommer ud af det, skal være med til at gøre EU mere nærvæ-rende og vedkommende for os. EU er ikke kun krumme agurker,« siger efterskolens forstan-der Lars Mortensen, der var med på turen.

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

[email protected]

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

08 værkstedsundervisningef

ters

kole

n ·

no.

12

· m

art

s 20

12

Et knitrende svejseapparatet, en hvinende boremaskine og gløder fra en vinkelsli-

ber. Halvfærdige gokarts, adskilte motorer, hurtige kommentarer og olierede hænder. Mandag på metalværkstedet. Borremose Efterskole. Himmerland.

En dreng har netop skilt en 140 kubik Honda motor, og Carsten Elgaard, der er lærer på værkstedslinjen, kalder fire til fem elever sammen.

»Se tappen der er knækket, og det er den, der smører hele motoren,« siger han og forklarer de unge, hvordan det virker. Han beder drengen afmontere tappen og tage krumtapakslen ud af motoren og skynder sig så over til en gruppe drenge, der netop har smurt kæden på en gokart og er ved at bære køretøjet ud på græsplænen.

Morten Sørensen, der går i 10. klasse, slukker vinkelsliberen, løsner skruetvin-gen og tager et stykke metal med over til søjleboremaskinen. Han burde egentlig være ovre i autoværkstedet, hvor han skulle lappe et hul i en sort Porsche, der står over smøregraven, men da han ikke rigtig kunne komme til, er han gået over i jern og metal for at udnytte tiden.

»Jeg har altid lavet noget med mine hænder, hjulpet derhjemme og haft job på en servicestation, og jeg skal ikke have et job, hvor jeg skal sidde foran en computer

eller sådan noget,« siger han og forklarer, at han har valgt Borremose Efterskole, netop fordi skolen har værksteder. At han i folkeskolen ikke rigtig fik noget ud af un-dervisningen. Men at han nu føler sig mere motiveret for skolefagene.

»Jeg har nok indset, at det er nødven-digt at lave noget i matematik og dansk og de andre fag,« siger Morten Sørensen og fortæller, at han satser på at begynde på en uddannelse som anlægsgartner efter ferien.

Mere motiverede for skolefageneForstander på Borremose Efterskole, Poul Johansen, fortæller at Morten på mange måder er en typisk elev på skolens værk-stedslinje.

»Vi har en del elever, som siger, at de er skoletrætte, når de kommer her, og derfor gerne vil arbejde i værkstederne, men vi oplever, at mange af dem bliver mere motiverede for det almindelige skolearbejde, mens de går hos os,« siger han og tilføjer, at skolen er meget opmærksom på, at eleverne kommer videre i uddannelsessystemet.

»Alle vores elever begynder på en eller anden ungdomsuddannelse, når de er fær-dige her. Det gør vi rigtig meget for at sikre. En meget stor del af eleverne på værksteds-linjen går videre på en praktisk uddannelse,« siger Poul Johansen.

For at sikre at eleverne fortsætter i ud-dannelsessystemet, arbejder skolen meget målrettet med erhvervs- og uddannelses-vejledning og støtter op om elever, som har specielle behov.

Værkstedslinjen bliver til erhvervslinjen»For os er målet, at eleverne bliver glade for at gå i skole og får sig en uddannelse,« siger Poul Johansen og tilføjer, at det betyder, at skolen tager individuelle hensyn til eleverne, og for hver enkelt vurderer, hvad der skal til. For eleverne på værkstedslinjen betyder det, at skolen, ud over selve den praktiske undervisning, arrangerer virksomheds- og skolebesøg, laver brobygningsforløb og etablerer praktikordninger.

»Vi vil gerne kvalificere vores tilbud til de elever, der tænder på det praktiske arbejde. Og vi vil gerne give dem de bedste forudsætninger for at komme videre. I det kommende skoleår døber vi derfor værk-stedslinjen om, og kalder den erhvervslin-jen,« fortæller Poul Johansen. Det betyder, at samarbejdet med erhvervsskoler og lokale virksomheder bliver tættere, og at skolen opretter et værkstedsfag mere.

»Vi føjer handel til rækken af værk-stedsfag,« siger Poul Johansen. Så er skolen oppe på seks praktiske værksteder. Ud over jern og metal, mekaniker og handel er det

nøgler og møtrikker motiverer de unge


Praktisk arbejde giver eleverne på Borremose Efterskole mening med skolegangen, og individuelle hensyn til de unge sikrer, at de kommer videre i uddannelsessystemet

integration 09 værkstedsundervisning 09efterskolen

· no. 11 · feb

rua

r 2012

Når vi står med en gearkasse, samles vi omkring tavlen og regner de forskellige gearinger ud, så giver matematik-ken pludselig mening. Lærer Carsten Elgaard

Foto: Efterskolen

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

10 værkstedsundervisning

Vi har en del elever, som siger, at de er skoletrætte, når de kommer her, og derfor gerne vil arbejde i værkstederne, men vi oplever, at mange af dem bliver mere motiverede for det almindelige skolearbejde, mens de går hos os. Forstander, Poul Johansen

blomsterbinding, levnedsmiddel og bygge/anlæg.

Praktikpladser svære at skaffe»Vi har et godt lokalt netværk, og får støtte fra lokalområdet. Det er derfor lykkedes at skaffe det nødvendige antal praktikpladser hidtil, men det er hele tiden en udfordring,« siger Poul Johansen og tilføjer, at praktik er vigtigt, fordi det er motiverende for de unge at opleve det rigtige arbejdsliv.

»Vi arbejder meget bevidst med at motivere eleverne,« siger Poul Johansen og tilføjer, at det derfor også er et meget væsentligt fokus, at det, de unge laver i værkstederne, kan bruges til noget.

Elevernes produkter skal brugesI metalværkstedet viser Mathias Lybecker fra 10. klasse sin gokart frem. De sammen-svejsede rør, der udgør rammen, skal males røde, så de matcher navene, Et sæde skal boltes fast på rammen, og motoren, som står ved siden af på en bænk, skal monte-res, før han kommer ud at køre.

»Jeg skal nok nå det inden skoleåret er færdigt, også selv om jeg må gå her ovre om aftenen,« siger Mathias Lybecker og afsætter et mål, hvor et nyt rør skal svejses på. Flere elever er i gang med at bygge en gokart, som de skal have med hjem efter sommerferien.

»At bygge en gokart er en af de mu-ligheder, de unge har for at arbejde med noget, der kan bruges til noget,« siger Poul Johansen og tilføjer, at i autoværkstedet arbejder eleverne på en bil, som skal synes og sælges. På levnedsmiddel producerer de til skolens køkken. Blomsterdekoratørerne pynter op til festlige arrangementer på sko-len. Den nye handelslinje skal stå for driften af skolens kiosk. Og bygge/anlæg er med til at bygge et nyt autoværksted, hvor de unge står for det meste af det indendørs arbejde.

»Når eleverne lægger fliser, så skal de ikke opleve, at fliserne bliver pillet op bagefter,« siger Poul Johansen og fortæller, at det er en af lærernes udfordringer hele tiden at sørge for, at arbejdet i værkste-derne giver mening for de unge. En anden udfordring ligger i, at skolen skal sikre, at værkstedsfaciliteterne hele tiden er anvendelige og tidssvarende. Endelig ligger der de kommende år en stor opgave i at udbygge og vedligeholde et netværk, som

Foto: Efterskolen

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

Foto: Efterskolen

værkstedsundervisning 11

bliver større, når skolen næste år kaster sig over erhvervslinjen med tættere bånd til lokale virksomheder og uddannelsesinsti-tutioner.

Frygt for inklusionslovPoul Johansen frygter desuden, at en ny lov, som skal inkludere de elever, der tidli-gere fik støtte via § 25 stk. 1, vil være en yderligere udfordring i den kommende tid.

»Vi gør rigtig meget for at skabe tryg-hed for eleverne, og vi tager individuelle hensyn til en række elever, som af mange forskellige grunde har det svært med at gå i skole. Vi tror, at det er af afgørende be-tydning for vores succes med at få eleverne videre i uddannelsessystemet,« siger han og forklarer, at det blandt andet gøres med midler, som er søgt gennem § 25 stk. 1.

»Med den ny lov om inklusion ser det ud til, at man ikke mere kan få penge til denne type elever,« siger Poul Johansen og tilføjer, at han er bekymret for, om disse unge vil blive tabt på gulvet.

»Det er elever med specielle behov, som skolen kan få ekstra midler til med den nuværende lov, og jeg er meget spændt på, om de også kan få hjælp i fremtiden,« siger han.

Anvendt matematik»Vi kan se, at en stor del af de elever, der kommer her som skoletrætte, får ny lyst til også den boglige del af skolen. Det hænger sammen med de individuelle hensyn, vi kan tage, og det gør, at der ikke er så mange, der dropper ud af systemet senere,« siger Poul Johansen og tilføjer, at også det prak-tiske arbejde i værkstederne giver eleverne mod på skolearbejdet. Pludselig kan de se, at det de lærer i skolefagene også giver me-ning, når de står med et praktisk problem.

Lærer Carsten Elgaard fortæller, at matematikken bliver direkte anvendt i værkstedsundervisningen.

»Når vi står med en gearkasse, samles vi omkring tavlen og regner de forskellige gearinger ud, så giver matematikken plud-selig mening,« siger han.

[email protected]

Jeg har nok indset, at det er nødven-digt at lave noget i matematik og dansk og de andre fag. Morten Sørensen, elev

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

kort nyt

Sydsjællandsk skole får økologisk spisemærke Karise Efterskole er den anden efterskole i Danmark, som har erhvervet sig økologisk spise-mærke. Tidligere er Haslev Idrætsefterskole også blevet tilddelt mærket.På Karise Efterskole går man meget op i at servere sund og velsmagende mad til de unge. Men råvarerne skal helst også være økologiske. Skolen har netop opnået det økologiske spisemærke i bronze, som tydeliggør, at 30-60 % af de samlede indkøb i køkkenet er af økologisk oprindelse.

Det økologiske spisemærke kan bruges i storkøkkener. Mærket er statskontrolleret, ligesomdetvelkendterødeØ-mærke.DetøkologiskespisemærkeerFødevarestyrelsensblåstempling af storkøkkenets arbejde med økologi.

»Vi er rigtig glade og stolte over vores økologiske spisemærke, og synes det er vigtigt, at vores arbejde med økologien er synlig på institutionen, både i forhold til elever og perso-nale, men i den grad også i forhold til omverdenen, kommende elever og forældre,« siger økonoma Laila Nedergaard Frederiksen.

Hun vil arbejde med råvarerne, som man gjorde på oldeforældrenes tid. »De levede økologisk – det gjorde de jo dengang – uden sprøjtemidler, og hvor dyrerne havde langt bedre leveforhold. Jeg synes mange konventionelle råvarer bliver dårligere og dårligere, og det er ikke spor tilfredsstillende at arbejde med dårlige råvarer i vores håndværksfag. Når man arbejder med økologiske råvarer, er det med en stor respekt for råvaren, og man er ekstra varsom med, hvad og hvor meget man smider ud,« lyder det fra Laila Nedergaard Frederiksen.

Mere om det økologiske spisemærke på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

Højskolebygninger i forfaldSorte skyer samler sig lige så stille over højskolerne. På længere sigt vil en lang række højskoler have vanskeligt ved at bringe deres bygninger i en tidssvaren-de stand. En spørgeskemaundersøgelse, som Højskolebladet har foretaget, viser, at behovet for renovering af højskoler-nes bygninger er massivt.

Mere end 14 % af højskolerne angiver i undersøgelsen, at deres skole ikke kan fungere uden renovering mere end ét år. Over 60 % svarer, at bygningerne ikke kan fungere længere end fem år uden renovering. Hver højskole mangler i gennemsnit i omegnen af 20 millioner for at kunne bringe deres bygninger i en tidssvarende stand.

Problemet er bl.a., at kreditforenin-gerne ikke vil låne penge til højskoler, selv om deres økonomi er fornuftig. En mulig løsning kunne være, at staten garanterede lånene, mener Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

Minister vil gøre op med tvindlovenTvindloven – som strammede tilskudsmu-lighederne for høj- og efterskoler tilbage i 1996 – stiller i dag hindringer i vejen for en tidsvarende skoledrift. Loven havde til hensigt at forhindre Tvind-dynastiets brug af tilskudsordningen, men regulerer den dag i dag de frie skolers virke. Det vil kulturminister Uffe Elbæk nu gøre op med. Han har højskolerne under sit ministerium, mens efterskolerne under den samme lov ligger i børne- og undervisningsministeriet. Ændringer i

højskolernes lov vil således også kunne få konsekvenser for efterskolerne. »Jeg får henvendelser fra folk, der vil åbne nye højskoler, men som ikke kan på grund af den gamle Tvindlov. Ifølge lovgivningen skal man blandt andet eje de bygninger, man etablerer højskolerne i, og det kan være et problem. Derfor håber jeg, at tiden er moden til at ændre Tvindloven,« sagde kulturministeren under et samråd for nylig. Uffe Elbæk mener, det er nødven-

digt at gøre op med nogle af de barrierer, der findes i dag, hvis der skal skabes frem-drift på højskoleområdet. Hans tanker får i følge netavisen Altinget.dk/Uddannelse opbakning fra Venstre.

12 kort nyt

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

For yderligere information, spørgsmål og tilmelding, kontakt

gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41

eller se mere på www.bestski.dk/grupperejser

Best travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: [email protected]

Best Travel har et eksklusivt samarbejde med Danmarks Skiforbund. Derfor kan vi også tilbyde jeres skole en række fordele igennem Danmarks Skiforbund, som kommer til udtryk såvel inden som under skituren.

F.eks.Gratis medlemskab af Danmarks Skifor-• bund i 1 år til alle rejsende.Gratis skirejseforsikring i 1 år til alle • medlemmer.Gratis workshop på jeres skole ca. 2 • måneder før afrejse. Bliv klar til skituren med tips og tricks og lær om sikkerhed på ski!

Derudover kan Best Travel tilbydeTransport med 4-stjernede busser.• Rådighed over velegnede fællesrum på • destinationerne. altid mulighed for aktiviteter udenfor • pisterne.Altid mulighed for både langrend og alpin • på destinationerne.Guideservice på destinationerne.• Tilbud på skitøj og skiudstyr i samarbejde • med sportsbutikker.

foto

: Ske

ikam

pen

foto

: Try

sil

Priser p.p. fra 2.795Inkluderet i prisen

Bus Danmark-Hemsedal tur/retur• 4 overnatninger inkl. rengøring• 5 dages liftkort & 5 dages skileje• Medlemskab af Danmarks Skifor-• bund inkl. workshop før afrejse


Bus Danmark-Geilo tur/retur• 4 overnatninger på Geilogaarden • inkl. rengøring5 dages liftkort & 5 dages skileje• Medlemskab af Danmarks Skifor-• bund inkl. workshop før afrejse


Bus Danmark-Hafjell tur/retur• 4 overnatninger inkl. rengøring• 5 dages liftkort & 5 dages skileje• Medlemskab af Danmarks Skifor-• bund inkl. workshop før afrejse


Bus Danmark-Skeikampen tur/retur• 4 overnatninger inkl. rengøring• 5 dages liftkort & 5 dages skileje• Medlemskab af Danmarks Skifor-• bund inkl. workshop før afrejse

Skeikampen Hafjell

GeiloHemsedal

SkiturGrupperejser

2013

Hos Best Travel har vi mange års erfaringer med skirejser. Vi samar-bejder med en lang række destinationer i Norge og Sverige, og kan derfor tilbyde jer en bred vifte af muligheder, så I kan få skrædder-syet skirejsen til netop jeres behov. Hvadenten I er til alpin, langrend eller begge dele.

Nedenfor har vi listet nogle priseksempler på grupperejser til Norge. Kontakt os, så laver vi et godt tilbud til jer!

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

14 årsmøde

årsmøde Årsmødereportage: Tekst: Svend Krogsgaard Jensen og Torben Elsig-PedersenFoto: Peter Klode

Isvand, fællessang og gensynsglæde. Kaffekander, Ipads og taler. Meninger

og lydløse mobiler. Årsmøde 2012. Det hidtil mest velbesøgte årsmøde i Eftersko-leforeningen. Mere end 900 medlemmer og over 50 gæster var mødt op på Nyborg Strand denne første weekend i marts.

Livlig diskussion på lørdagens generalforsamling skabte god energi for et rekordstort antal årsmødedeltagere

167 af foreningens skoler var repræsenteret på den årligt tilbagevende begivenhed, hvor diskussioner, generalforsamling, underhold-ning, netværkspleje, fest, valghandlinger, faglig inspiration, politiske budskaber og visioner, skaber et billede af en skoleform i al sin mangfoldighed.

»Det er på årsmødet, at man opdager, at man ikke kun er ansat på en skole, men er del af noget der er større,« siger forstan-der på Bjergsnæsskolen, Troels Aamand Sørensen.

At efterskolebevægelsen er større end antallet af efterskoler, er bogen ”Mere end en skole – de danske efterskolers historie” et meget tydeligt udtryk for. Det omfat-tende værk fortæller historien om skolefor-mens oprindelse, om en tradition forankret i det folkelige Danmark og giver bud på sko-lens betydning i dagens Danmark. Bogen blev udgivet i forbindelse med årsmødet og søndag gav en af forfatterne, Johs. Nørre-gaard Frandsen, et indblik i arbejdet med at skrive bogen og redegjorde for nogle af de diskussioner, der gennem tiden har præget efterskolebevægelsen.

Pejlemærker Næstformand i foreningen Kathrine Svane Christiansen fortæller, at diskussioner på det aktuelle årsmøde for hende gav energi til det videre arbejde i styrelsen.

»Når man denne ene gang om året mødes med så mange efterskolefolk, giver det en enorm energi,« siger hun. Lørdagens diskussion om store og små

stor tilslutningtil årsmødet

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

skoler er et eksempel på denne energi, men Kathrine Svane Christiansen satte også pris på arbejdet i grupper med foreningens fire pejlemærker.

»Der er mange, som har meldt positivt tilbage om pejlemærkerne. En god mulig-hed for at udveksle erfaringer om meget af det, vi gør i det daglige på skolerne. En videndeling som er rigtig vigtig,« siger Kathrine Svane Christiansen og tilføjer, at diskussioner og erfaringsudveksling også giver god energi på selve årsmødet.

»Når så mange ytrer sig fra talerstolen, gør det noget ved hele årsmødet, og giver en rigtig god energi også til aftenens fami-liefest, som vi kalder den,« siger hun.

Personaleudflugt med fagligt indholdTroels Aamand Sørensen fra Bjergsnæssko-

Det er på årsmødet, at man opdager, at man ikke kun er ansat på en skole, men er del af noget der er større.

len sætter også pris på den energi, års- mødet giver.

»Jeg opfatter årsmødet, som en slags personaleudflugt med et stærkt fagligt indhold,« fortæller han og forklarer, at han prioriterer mødet og derfor støtter op om dem, der ønsker at deltage. I år betød det, at skolen sendte 17 deltagere, og dermed var den skole med flest repræsentanter. Andre skoler sender færre deltagere, og i år var der 97 skoler, som ikke var repræsen-teret.

Årsmødedeltagelse og faldende elevtalEn rundringning til en del af de 97 skoler viser, at mange plejer at deltage, men af forskellige årsager ikke kunne få det til at passe i år. For forstanderen på Højer Efterskole, Kim Pedersen, er det dog mere

alvorlige overvejelser, der gør, at han mod sædvane ikke deltog.

Højer Efterskole er en af de skoler, som mangler elever, og forstanderen har derfor valgt at bruge sin tid på at få skolen tilbage på rette kurs. Et arbejde som kræver hele hans opmærksomhed.

»Jeg synes ikke, det er så munter en indgang til et årsmøde, at skulle mødes med andre og fortælle om en situation, hvor skolen er i modvind,« siger han og tilføjer, at han altid har sat pris på årsmø-derne og de samarbejdsmuligheder, det har givet, men at han i den givne situation er nødt til at koncentrere sig om sin egen skoles fremtid.

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

16 årsmøde


De 950 deltagere på Efterskoleforenin-gens årsmøde kvitterede flere gange

med klapsalver, da Minister for Børn og Undervisning, Christine Antorini, fra talersto-len roste skoleformen for at være på forkant med en række af de udfordringer, der aktu-elt præger uddannelsesdebatten.

Konkrete bud på, hvordan efterskolerne kan løfte et socialt ansvar, efterskolernes arbejde med at kombinere praktisk og boglig undervisning, og skoleformens unikke mulig-hed for at arbejde med både de faglige kom-petencer og de dannelsesmæssige værdier var noget af det, ministeren fremhævede.

»Det er rigtig klogt tænkt af jer at gå fra at være reaktive til at være proaktive. Og jeg må sige, at det også er det, jeg har oplevet gennem de sidste år. Aktuelt er jeres forslag til, hvordan efterskolerne kan arbejde med at løfte den sociale arv et rigtig godt eksem-pel på det,« sagde Christine Antorini. Hun synes, at både ideen om en fripladsordning, socialt taxameter og om en udviklingspulje

ros til efterskolerne, men ingen penge

giver god mening, men hun pointerede, at der ikke er flere ressourcer på vej til efter-skolerne.

»I er det eneste område, som er blevet fuldt ud genoprettet efter de nedskærin-ger, den forrige regering gennemførte. Det ligger derfor ikke i kortene, at vi giver jer et ekstraordinært løft til at udvikle det sociale område,« sagde hun og tilføjede, at hun dog ser meget positivt på et samarbejde om at fremme ideerne inden for den eksisterende ramme.

Vi mister for mangeChristine Antorini forklarede, at skoleverde-nen står overfor en alvorlig udfordring de kommende år.

»Til trods for en pædagogisk tradition, hvor vi løfter hinanden i et forpligtende fællesskab, hægter vi for mange af,« sagde Christine Antorini. 15 procent som har store problemer med at forstå, hvad de læser, og 17 procent som ikke kan anvende det, de

Christine Antorini roste på Efterskoleforeningens årsmøde efterskolerne for at være proaktive i forhold til en række af de udfordringer, uddan-nelsesverdenen aktuelt har. Men hun pointerede, at der ikke bliver tilført yderligere ressourcer de kommende år

I er det eneste område, som er blevet fuldt ud genoprettet efter de nedskæringer, den forrige regering gennemførte. Det ligger derfor ikke i kortene, at vi giver jer et ekstra- ordinært løft til at udvikle det sociale område.

har lært i matematik er ifølge ministeren helt uacceptabelt. Og her skal efterskolerne være med til at løse opgaven.

»Fra den frie skoleverden hører jeg ofte beklagelser over, at der er for stærkt fokus på de faglige kernekompetencer og ikke nok på alt det andet. Men her må jeg sige, at det må og skal være et både og,« sagde Christine Antorini. Hun henviste til den bog om efterskolernes historie, som netop er udgivet, og forklarede, at efterskolerne har en lang tradition for at kombinere det bog-lige og det praktiske. Og at det er vigtigt, at denne tradition bliver udviklet.

»Det er jo lige præcis kombinationen, der er stærk. Det praktiske kan for mange unge være stærkt motiverende, men man skal altså have styr på de faglige kernekom-petencer lige gyldigt, hvad man vil med sit liv,« sagde hun og tilføjede, at efterskolerne også spiller en rolle i forhold til at inkludere de mange, som skolesystemet de sidste år har ekskluderet

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

årsmøde 17

Inklusionsloven»Uden at vi politisk har besluttet det, har skolesystemet gennem de sidste år eksklu-deret flere og flere unge, og det er både for dyrt og forkert,« sagde Christine Antorini. En ny lov skal sikre, at flere elever bliver i det normale undervisningsmiljø. Ministeren forklarede, at regeringen vil give sig tid til at finde ud af, hvordan en løsning i denne sam-menhæng kan se ud for efterskolerne.

»Da I er finansieret anderledes end folkeskolerne, vil de nye regler først træde i kraft om et år på efterskoleområdet. I den mellemliggende periode vil vi gennemføre et grundigt analysearbejde, som skal pege på, hvordan de vedtagne regler skal gælde for jer,« sagde Christine Antorini.

IntegrationsopgavenEt af de områder hvor ministeren oplever, at Efterskoleforeningen arbejder proaktivt er i forhold til at øge antallet af elever med anden etnisk baggrund. Hun forklarede, at der her er tale om en vanskelig opgave, da efterskolen jo er en meget dansk tradi-

Fra den frie skoleverden hører jeg ofte beklagelser over, at der er for stærkt

fokus på de faglige kernekompetencer og ikke nok på alt det andet. Men her må jeg sige, at det må og skal være et

både og, lød det fra børne- og undervisningsministeren.

BIllEdEr og lyd FrA ÅrsMødEtScan koden med din smart-phone eller find link på www.efterskolen.com

tion, som det kan være svært for andre at begribe. Specielt er det vanskeligt, at få fat i piger med anden kulturel baggrund.

»Forældre fra andre kulturer kan godt blive noget betænkelige, når de besøger en efterskole og på opslagstavler ser opgørelser over, hvem der har kysset hvem,« sagde Christine Antorini og tilføjede, at opgaven består i at skabe plads til unge fra andre kulturer, men med respekt for den ungdoms-kultur, der er bygget op på efterskolerne. Og med fokus på den unikke mulighed eftersko-lerne har for med et helhedssyn på de unge at integrere dem i forpligtende fællesskaber.

Efterskoler som inspiration»Efterskoleformen er unik, og det har altid været en inspiration at følge med i, hvordan der undervises på efterskolerne. Se hvordan I forener det boglige og det praktiske, motive-rer de unge, og arbejder med det dannel-sesmæssige,« sagde Christine Antorini og tilføjede, at andre uddannelsesinstitutioner både her i landet men også internationalt kan lære meget af efterskolepædagogikken.

»Efterskolen er en kanon skoleform,« sagde hun.

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

18 årsmøde


Efterskoleforeningens styrelse kan nu med fuld opbakning fra skoleformen

tage turen til Christiansborg for at forhandle om, hvordan efterskolerne i højere grad kan være med til at løse en af de største samfundsmæssige opgaver. Nemlig hvordan socialt sårbare og udsatte unge i højere grad støttes i at blive inkluderet i samfundet, herunder at sikre at de får reelle muligheder for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Styrelsen bad årsmødet om mandat til at gå ind i politiske drøftelser om at tage et større socialt ansvar – og det mandat fik sty-relsen fra en stort set enig forsamling. Kun tre arme kom i vejret for at markere skepsis over for forslaget om socialt taxameter, en fripladsordning og en udviklingspulje.

Der er ikke tale om en færdig model, men om at der i den kommende tid skal forhand-les for at finde en model, som kan støtte op om den sociale indsats. Foreningens formand bad derfor forsamlingen om et mandat til at forhandle videre.

»Vi har brug for en klar tilkendegivelse fra generalforsamlingen til, at socialt ansvar er noget, vi ikke bare taler om, men også noget vi gør noget ved. Vi har brug for et mandat til, at etniske unge ikke bare er noget vi taler om, men noget vi gør noget ved. Vi har brug for at vide, når vi skal ind i forhandlinger med politikerne, at vi har solid opbakning til at kunne sige, at vi tager socialt ansvar,« sagde Troels Borring.

Det mandat fik han med hjem, og styrel-sen kan nu arbejde videre med at konkre-

klar opbakning til øget socialt ansvarEfterskolerne er parate til at tage øget socialt ansvar. Markant forslag om socialt taxameter vedtaget uden debat

tisere, hvordan forslagene fra udvalget for socialt ansvar kan udmøntes.

Forstander Niels Martin Sørensen fra ord-blindefterskolen Lystruphave havde tidligere på dagen problematiseret udvalgets rapport, hvor det fremgår, at et socialt taxameter ikke kan udløses samtidig med, at en specialefter-skole får et forhøjet taxametertilskud til unge med særlige behov, som f.eks. ordblindhed.

»Det betyder, at jeg skal gå hjem til Selma, der er ordblind , og fortælle hende at hun ikke længere er psykisk sårbar, for ud fra de definitioner, der ligger i rapporten kan hun ikke både være ordblind og sårbar. Jeg har svært ved at forstå, hvor den retfærdige visdom ligger i, at ordblindeefterskolerne ikke også kan få udløst et socialt taxameter,« sagde Niels Martin Sørensen.

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

meninger 19årsmøde 19

Troels Borring kvitterede med at sige, at der nu skal arbejdes videre med en række detal-jer i forslagene. Ingen modeller er besluttet, og mange nuancer vil blive bragt ind i de kommende overvejelser, inden der tegner sig en klar model.

Dernæst skal styrelsen igennem dialogen med politikerne om finansieringen af forsla-gene. Dette kan i sig selv blive en udfor-dring, idet børne- og undervisningsminister Christine Antorini under årsmødet gjorde det klart, at efterskolerne ikke står forrest i køen til at få flere midler.

Jeg tror, efterskolerne er klar til at arbejde for større inklusion. En bred elevsammensætning ligger i selve efterskoletanken.Jeppe Mikkelsen, folketingsmedlen, radikale.

Socialt ansvar

Styrelsen fik mandat til at arbejde for at øge efterskolernes muligheder for at bidrage til bedre uddannel-ses- og udviklingsmuligheder for den store gruppe af unge, som i dag ikke får nogen kompetencegivende uddannelse.

Derfor skal der nu arbejdes med følgende forslag:- En fripladsordning, der gør det

muligt for ressourcesvage unge at vælge et efterskoleophold

- Et socialt taxameter for at styrke skolernes økonomiske mulighe-der for relevante tiltag i forhold til ressourcesvage lever

- En udviklingspulje til pædago-giske og faglige tiltag med det formål at fremme mønsterbrud og overgang til ungdomsud-dannelse blandt ressourcesvage unge.

bonus

Det får dog ikke Troels Borring til at slække på ambitionerne.

»Jeg lader mig ikke gå på af ministerens udsagn. Det kan af taktiske grunde være klogt af hende at sige sådan i dag. Men hvis vi kan se god mening i at handle i nye retnin-ger, som kræver nogle millioner og som på den lange bane vil være en god investering for staten, så skal vi ikke holde os tilbage fra at arbejde for det,« sagde Troels Borring.

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

20 årsmøde


Den indre trang for uddannelse bliver fremelsket på efterskolen, fordi eleverne

får mulighed for at dyrke et fagligt felt eller en interesse sammen med andre. Det gene-relt høje kompetenceniveau og engagement blandt ligesindede jævnaldrende, der har valgt samme profilfag, skaber hos mange efterskoleelever høje forventninger til både deres egne og kammeraternes performance inden for de traditionelle fag. Samtidig mø-des de af lærere med specialistkompetencer og tilpassede læringsrum, sagde Eftersko-leforeningens formand Troels Borring bl.a. i sin beretning, hvor han særligt kredsede om den motivation, efterskolen kan være med til at fremelske.

»I dag konkurrerer de unge på motiva-tion. Det er blevet et konkurrenceparameter, om man er motiveret, og de unge er meget optagede af, om de selv er en af dem, der har motivationen til at få en uddannelse. De

generation stoleleg konkurrerer på motivation

Man er først handicappet, når omgivelserne stille større krav, end man magter. Først når vi stiller større krav, end eleverne magter, bliver der behov for specialtilbud, så eleverne kan blive normale igen.Peter Gundersen, forstander Bjerget Efterskole, om inklusion

mærker de skærpede krav om at være i ud-dannelse – og at klare sig godt. De ved godt, at de er en del af det, man kan kalde "gene-ration stoleleg". Der er ikke plads til alle, og der skal løbes stærkt for at være med.«

Troels Borring mener en styrket motiva-tion for læring er endnu vigtigere for den gruppe af unge, der er i fare for ikke at få en uddannelse.

»Efterskolerne løfter især en vigtig opgave i forhold til unge, der har særlige udfordringer i deres liv. Det er i den grad lyk-kedes – ikke mindst for specialefterskolerne – at skabe et stærkt ungdomspædagogisk miljø, der har afgørende betydning for rigtigt mange unge, som har særlige behov for assistance. De oplever fællesskaber, hvor de finder ud af, at de er i stand til at lære – at de kan lære. Det er inklusion til samfundet, så det siger Spar to,« sagde Troels Borring.

Skole og uddannelse må have en meget

bred tilgang til læring, hvor matematik, dansk og engelske gloser står side om side med fag som teater, musik, idræt, kunst, design og kultur mm.

»Når de unge åbner for deres særlige talenter på ét område, smitter det af på hele deres tilgang til det at lære. Således får de unge ofte appetit på mere uddannelse, og de får et engagement, der rækker ud over dem selv. Det styrker og udvider deres selvtillid, selvværd og selvagtelse,« sagde formanden.

»Efterskolens faglige perspektiv er ander-ledes og meget vigtigt. Det skal foldes ud og italesættes. Den praktisk/musiske dimen-sion er blevet syltet gennem en årrække i folkeskolen og bliver betragtet som lavstatus fag – selv om enhver underviser ved, hvor vigtigt det er for et barns helhedsudvikling. Enhver virksomhed ved, hvor vigtigt det er med medarbejdere, som kan tænke selv

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012årsmøde 21

Vi skal kunne rumme de elever, der umiddelbart har svært ved at vænne sig til efterskoleformen, som har løbet hovedet mod en mur i hele deres skoleliv og som ikke kender til ret meget succes – i hjemmet , i skolen, i fritidslivet. Elever, som kommer fra en materiel kultur – hvor de på det plan ikke mangler noget, men som græder ved den mindste modstand – som spis-er som en fugl – som skærer i sig selv, fordi ensomheden og mangel på omsorg er gennemgribende.Troels Borring, formand

og udnytte det kreative potentiale. Vores fagperspektiv betyder, at fag samarbejder og spiller med hinanden – understøtter hinanden, og at status og forventningerne til elevernes engagement er enslydende.«

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

22 årsmøde


Penge. Og fordelingen af dem er om no-get det, der kan få debatlysten frem hos

efterskolefolk. Det viste de for to år siden i en debat om tilskuddet til små og store ef-terskoler, og det samme skete i år, da to for-standere stillede et forsalg om genopretning af den tilskudsmæssige balance mellem små og store efterskoler. Mere end 21 indlæg skulle der til igennem halvanden times intens debat før der var en løsning, som et stort flertal på 794 kunne bakke op om, mens 94 stemte nej. Løsningen blev et pragmatisk forslag om, at styrelsen frem mod næste årsmøde skal analysere tilskudsordninger-nes udvikling med henblik på at udforme en tilskudsordning, der alene gør valget af skolestørrelse til et valg på baggrund af den enkelte skoles egenart, undervisningstilbud og pædagogiske målsætning.

Dette var et kompromis, idet det oprindelige forslag fra forstanderne Lars

Mortensen og Ole Sørensen lagde op til, at tilskudsordningen ikke måtte tilskynde til yderligere vækst i skolestørrelserne. Dette var dog for vidtgående for især en række forstandere fra store og mellemstore efterskoler, som argumenterede ivrigt og advarede kraftig mod at vedtage et forslag, der kunne tvinge de store skoler til at danne deres egen fraktion.

Argumentet for at se på tilskudsordnin-gen er ifølge forslagsstiller Ole Sørensen, at det frem til 2003 var et bærende princip, at det skulle være muligt at drive både store og små skoler. Men det nuværende grundtil-skud er ikke blevet reguleret siden 2004, mens taxametertilskud pr. elev er blevet fremskrevet.

»Vores mål er, at skolerne beslutter sig for skolestørrelse ud fra skolernes egenart og pædagogiske målsætninger frem for, om det er muligt at opnå en række stordriftsfor-

dele ved at udvide elevtallet. Vi er bekym-rede for skoleformens politiske legitimitet hvis væksten i skolestørrelser vil fortsætte i samme takt som de senere år. Det vil føre til øget polarisering skolerne imellem, og jeg kan frygte, at vi om 5-10 år har store enheder med meget flotte faciliteter, hvor de velstilledes børn går, mens de mindre velstillede familier kun har mulighed for at vælge de mindre og billigere efterskoler. Vi har brug for en økonomisk model, der værner om mangfoldigheden og herunder, at det er muligt at drive mindre skoler,« sagde Ole Sørensen i sin motivering. Det var startskuddet til en lang debat.

trussel om fraktionsdannelseFlere var bekymrede for, at forslaget ville forplumre arbejdet på at lave en økonomisk model, som tilgodeser skolernes arbejde med socialt ansvar lige som forstander Ole

Det sagde de også…

pragmatisk løsning på kontroversielt forslagHalvanden time intens debat om tilskud til små og store skoler endte i mindelig løsning. Debatten kan blusse op igen næste år

troels Borring, formand for Efterskoleforeningen:Vi kan have mange bekymringer. Men det er værd at huske, at langt de fleste bekymringer aldrig bliver til noget.

olav storm,ranum Efterskole:Lidt betegnede for konkurrencesamfundet er, at vi taler om elite og om de sidste 15 procent, men ikke om de sidste 60 procent i mellemgruppen.

Berno Jacobsen,østhimmerlands Ungdomsskole:Jeg har ofte hørt nogen sige, at de vil ændre på skolen, og så tager vi lige 4 elever mere ind for at finansiere det. Jeg har ikke noget imod, at elevtallet stiger. Men jeg har noget imod, hvis vores elevtal stiger af hensyn til tilskudssystemet og ikke af hensyn til vores pædagogik.

efterskolen · n

o. 12 · ma


Vind, Flemming Efterskole, mente, at for-slaget ligefrem var et angreb på sammen-hængskraften i skoleformen.

»Vi kan få gravet grøfter, der kan vise sig svære at glatte ud igen, og det er ikke en selvfølgelighed, at vi undgår splittelse og fraktionsdannelser,« advarede efterskolele-der Helle Vestergaard, BGI akademiet.

Hun citerede institutleder Johannes Nørregaard Frandsen, der sidste nummer af Efterskolen, sagde, at hvis man diskuterer om andre driver rigtig fri- eller efterskole er skredet i frihedssyn allerede sket.

»Når man påstår, at store skolers vækst er mere funderet i økonomisk tænkning end i pædagogiske overvejelser, er man allerede langt nede af den glidebane, Johannes Nørregaard Frandsen taler om. Der findes ingen dokumentation for hvilke skoler, der er bedst. Alligevel er man i gang med at kvalitetsdømme en række kolleger og

sætte store skoler i et lys, der ikke lige frem er båret af anerkendelse. Er konklusionen for en analyse givet på forhånd – nemlig at der skal omfordeles fra store til små skoler – så kan de store skoler blive nødt til at fraktionere sig for at få indflydelse. Og så taler vi ikke længere kun med en stemme over for beslutningstagerne,« sagde Helle Vestergaard.

store skoler, flere mulighederAnne Fabiansen, forstander Tølløse Slots Ef-terskole, gik ligeledes i rette med forslaget, og hun undrede sig over, at det på forhånd kunne være givet, at der skulle tilføres flere midler til de små skoler, så længe der ikke er foretaget en analyse.

»Hvad gør vi, hvis det viser sig, at stordrift har pædagogiske fordele, fordi flere pædagogiske muligheder giver større kvalitet,« spurgte hun.

Rud Nielsen, forstander på Hjemly Idrætsef-terskole, fulgte i samme spor og refererede til, at en elevtilvækst på 80 procent på hans egen skole har givet råd til at investere i flere ansatte, en coach og en udvikling af skoletilbuddet.

»Før havde vi et stort frafald af elever. Det har vi bragt ned, fordi vi har fået råd til at investere i pædagogiske tiltag. Samtidig har vi kunnet fastholde elevprisen igennem tre år. Det giver en mangfoldighed i hvem, der har råd til at gå på skolen,« sagde han med en advarsel om at føre en ufrugtbar diskussion om skolestørrelser.

Vækst er godtEndnu mere markant var forstander Lene Møller, Glamsdalens Idrætsefterskole. Hun kaldte forslaget for fordomsfuldt og bagud skuende.

»At småt skulle være godt er ikke et

De store skoler er skoleformens lokomotiv, lød det fra Lene Møller.

Pædagogik og ikke økonomiske kalkulationer skal være baggrund, når man beslutter sig for skolestørrelse, argumenterede Ole Sørensen.

tove Kristensen, onsild Idrætsefterskole:Der er ikke noget farligt i, at styrelsen kigger på det her, og jeg har tillid til, at styrelsen både kan magte den opgave samtidig med, at den skal arbejde på forslaget om socialt ansvar. Det er sagt, at vi ikke behøver kigge på tilskudssystemet, hvis vi arbejder på et forslag om det sociale ansvar. Jamen, det sociale ansvar er jo ikke forbeholdt de små skoler. Jeg håber da, at alle skoler – også de store – vil tage den opgave på sig.

torben Vind rasmussen,ryslinge Efterskole:Jeg stemmer for. Forslaget handler om skoleformens mangfoldighed. Mangfoldig-hed er mere end blot spøgsmålet om socialt ansvar. Vi skal sikre det frie skolevalg og det indebærer også, at det skal være muligt for små nye skoler at pible frem. Jeg tænker på en pædagogisk, en værdimæssig og stør-relsesmæssig mangfoldighed.

Bo thorup,Midtjysk Efterskole:Forslaget giver os redskaber til at begrunde en debat, som ellers indtil videre er baseret på løs krudt. Lad os få analysen, så vi kan reagere og få tilskuds-modeller, der understøtter, at vi kan tage samfundsmæssigt ansvar. Begynder vi ikke at lave forandringer i retning af at løfte byrden med de 20 procent, hvor er vores politiske berettigelse så?

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

24 årsmøde


I krisetider lever mennesket ikke af brød alene. Husk kunsten skal med.Bodil Budde i sin præsentation af kunstudstillingen og med en opfordring til at investere i kunst

salgbart argument som det var i det forrige årtusinde. Unge vælger skoler efter værdier ikke efter skolestørrelser. Store skoler er ikke en trussel mod de små skoler eller sko-leformen. De store skoler er skoleformens lokomotiv og der skal være flere af dem. De store skoler er attraktive og tiltrækker alle typer af elever. Der skal være så mange store skoler, at der er reel mulighed for at komme ind på en stor skole uden at have været skrevet op i årevis,« sagde Lene Møller.

Hun tog afstand fra at bruge argumen-ter om frihed og mangfoldighed i et forsøg på reelt at begrænse skolernes muligheder for vækst.

»Det provokerende ved forslaget er desuden, at man midt i en tid hvor alle skal spare og hvor kommunerne nedlægger små folkeskoler for at få råd til god undervisning fremlægger et forslag, som har til formål at give små enheder frihed til ikke at tænke økonomisk. Samtidig sker det på bekost-ning af nogle store enheders mulighed for at tænke udvikling og kvalitet. Det er ikke bare provokerende, det er direkte uansvarligt og vil sende et forkert signal til omverdenen,« sagde hun.

debat løber af sporetForstander Malik Hyltoft mente diskussionen var ved at løbe af sporet.

»Vi taler ikke længere kun om det, der står i teksten, men om det, vi frygter. Forslaget beder om en analyse. Lad os få den analyse, og så kan vi tage diskussionerne bagefter, i stedet for at vi nu diskuterer alt det, der står mellem linjerne.

Formanden for Frijsenborg Efterskole, Aage Frandsen, gik derefter på talerstolen og banede vej for et kompromisforslag. Han op-fordrerede ganske enkelt til en let redigering af forslagets tekst, så det fremstod meget klart, at udgangspunktet er at få en analyse. Dette blev vendepunkt i en lang debat, som til sidst endte med et pålæg til styrelsen om at analysere tilskudsmodellen frem mod næste årsmøde.

Afgørende betydning for flertallet havde det givet vis også, at forslagsstiller Lars Mor-tensen præciserede hensigten:

»Det er ikke et forslag om at vende tilbage til tidligere tilskudsmodeller, men om at lave en analyse af den nuværende og der-med skabe en basis for en mere kvalificeret debat om tilskud.«

Frygt ikke de andreVi skal ikke tænke så meget på, hvad de andre tænker. Det var budskabet fra Efterskoleforeningens formand, da han tog ordet efter en lang debat, hvor flere havde slået til lyd for, at signalerne fra årsmødet også vil blive tolket i omverdenen

»Vi behøver ikke være bekym-rede for, at vi er uenige, eller om folk ude omkring vil tænke, at efterskolerne er uenige. Selvfølgelig tænker ingen, at vi er en splittet be-vægelse, fordi vi har debat. Det ville da være mærkeligt, hvis vi ikke skulle kunne se forskelligt på det, når der sidder et tusinde mennesker fra 167 efterskoler her. Vi skal ikke være bekymrede for, hvad alle andre siger til, at vi er uenige. Det er ikke noget, vi skal bekymre os om. Det handler om, at vi alle kan komme videre med vores skoler, og at der er gode vilkår for at oprette nye efterskoler,« sagde Troels Borring.

bonus

efterskolen · n

o. 12 · ma


Livskvalitet har ikke nogen sidste salgsdato, og der bliver mere og mere, jo mere man bruger af den.Søren Dahl

Livet skal leves i farver, og vi kan godt leve det uden, det går ud over nogen.Søren Dahl

Jeg har en ven, der har været til coach. For 750 plus moms har han fået at vide, at han kan, hvad han vil.Søren Dahl

Sygdom og død – det er noget der kan skabe glæde.Søren Dahl

Jeg kender en hel del, der er i live, uden der er liv i dem.Søren Dahl

Søren Dahl på årsmødet:

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012


120.000 unge mellem 16 og 27 år står uden for uddannelsessystemet og

arbejdsmarkedet. Det er en bombe under vores velfærdssystem og under et folkeligt fællesskab, at så mange forlader skolen uden faglig tynge og uden glæde.

»Det har alvorlige konsekvenser for samfundet, hvis en hel generation af unge er dårligere uddannet end deres forældre,« sagde Troels Borring i sin formandsberet-ning. »Den udvikling skal standses, mens tid er, og efterskoleformen skal sammen med andre gå foran med nye løsninger. Det er ikke et spørgsmål, om samfundet har råd til, men et spørgsmål om, at vi ikke har råd

uddannelse for alle

Jørgen gabel, Formand for bestyrelsen, Han Herreders UngdomsskolerProblemet er ikke, at vi har friheden til at sende elever hjem, problemet ville være, hvis vi ikke havde den. Det ville sætte skolerne i meget svære situationer, som vanskeligt ville kunne løses. Det kan jo ind imellem være nødvendigt at sende elever hjem, også selv om det kun er noget, man skal benytte sig af i yderste konsekvens.

En ankemulighed ville måske kunne an-spore til en anden dialog, som kunne føre til, at man fandt nye løsninger, men den kunne også meget vel give helt uløselige problemer. En ankemulighed beklikker friheden, og det ser jeg som et problem.

Charlotte Jespersen, viceforstander, Klintebjerg EfterskoleJeg synes, det er nødvendigt, at vi har retten til at smide en elev ud. En enkelt elev kan jo ødelægge et efterskoleophold for et helt hold elever, og det er ikke rimeligt på en fri skole. Men vi har en forpligtigelse til at sørge for, at eleven kommer videre. Altså tage kon-takt til en anden institution og sikre, at den unge ikke bliver efterladt i et vakuum. Og jeg synes godt, man kunne nedskrive denne forpligtigelse, så der er en sikkerhed for, at eleven bliver hjulpet videre. Men jeg tror ikke, der skal være en decideret ankemulig-hed.

Er det et problem, at efterskolerne har både den lovgivende, døm-mende og udøvende magt i forhold til at sende elever hjem, og bør der være en anke-mulighed i sådanne sager?

voxpop

til at lade være med at udvikle skoler, der motiverer og styrker unges lyst til uddan-nelse og deltagelse i samfundet.«

Efterskolerne har samtidig et ansvar for at åbne sig mod det øvrige uddannelsesliv.

»Når det øvrige uddannelsessystem ikke i tilstrækkelig grad får glæde af efter-skolernes erfaringer, så skyldes det blandt andet, at vi har lukket os for meget om os selv. Efterskoleformen skal fortsætte udviklingen mod i højere grad at se sig selv som en del af både en national og international sammenhæng, hvor vi samar-bejder med andre uddannelsesinstitutioner til gavn for både samfundet, de unge og efterskolerne.«

Troels Borring opfordrede bl.a. til at åbne efterskolen for udenlandske elever.

»Behovet for dannelse og behovet for at møde verden er ikke forbeholdt danske unge. I konkurrencestatens optik er der behov for, at hollandske, tyske, japanske og danske unge møder hinanden – lærer ikke bare at konkurrere, men også at samarbej-de og udfolde ideer til hinandens bedste. Om politikere, skoler, erhvervsliv og andre aktører vil, så kan efterskolen blive stedet for et nyt globalt udsyn. Både for den kulturelle dannelses skyld, men også for konkurrenceevnens skyld.«

26 årsmøde

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

Årsmødet gav genvalg til de tre styrelsesmedlemmer Bent Bisballe Østerby,DortheFrimannNielsenogLoneGreve,mensudfordreren,

bestyrelsesformanden fra Design- og Idrætsefterskolen Skamling, Christian Kloppenborg-Skrumsager, måtte nøjes med pladsen som suppleant.

Styrelsen har efterfølgende konstitueret sig således, at Kathrine Svane Christiansen fortsat er næstformand og Hans Jørgen Karlshøj-Andersen er kasserer.

Til gengæld er der sket en enkelt omrokering, idet Kathrine Svane Chri-stiansen fremover kan koncentrere sig om posten som næstformand, idet hun overdrager formandsstolen i kommunikationsenheden til Dorthe Frimann Nielsen. Kathrine Svane Christiansen forbliver dog i kommunikationsenheden som menigt medlem.

Tre genvalg og en omrokering

Birgitte Juul larsen, lærer, Nørre Åby EfterskoleJeg synes, det er fint, at det er skolen, der bestemmer, men det forpligter. Det er jo os, der kender sagen og sidder med fingrene i det. Hos os er det sådan, at vi tager det op på lærermøder, så alle har mulighed for at kommentere sagen. Og det er vigtigt, at der hele tiden reflekteres over sådanne sager

Jeg ville ikke have noget imod en ankemulighed, men ikke så skolen kunne blive pålagt at beholde en elev mod sin vilje.

Vi er 45 tjenere til festmiddagen. Selvfølgelig har vi travlt, og der er stress i perioder, men de fleste kan godt lide det. Vi har også en familiefest lørdag aften, og der er det mest afløserne, der serverer. De faste vil helst servere til den store fest.Louise Bracht, tjener på Nyborg Strand

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

28 årsmøde


En af mine venner fra Esbjerg bruger høreapparat. Han siger, at når han er øst for storebælt, så varer batterierne kun halvt så længe.Søren Dahl på årsmødet

Da jeg tjekkede ind undrede receptionisten sig over, at vi ikke var flere i år. Det blev jeg noget overrasket over, for vi er godt nok færre end vi plejer, men ikke mere end en tre fire stykker.Hun sagde også, at hun kunne se, at Per ikke var med i år. Det blev jeg endnu mere forundret over. Per er vores forstander, og han plejer godt nok at være med, men var forhindret i år.

Peter Klode, årsmødedeltager

Efterskolernes historie er en lang fortælling om sko-ler, der har tilpasset sig tidens krav. Den oprindelige

opgave med at give landbobørn nogle måneders dan-nelse efter grundskolen er for længst blevet afløst af nye mål og målgrupper. Men det store historieprojekt, som blev præsenteret på årsmødet i form af den 513 sider store bog, ”Mere end en skole – de danske efter-skolers historie”, fortæller om en 150 år lang historie.

»Efterskolen er sprunget ud af et helt andet miljø og en anden tid, men har stadig en væsentlig rolle at spille i overgangen fra barn til voksen,« sagde Johan-nes Nørregaard Frandsen, da han søndag formiddag præsenterede bogprojektet.

Skoleformens historie er præget af en række tilfæl-digheder og er således udtryk for en lang række decen-trale skoleinitiativer, som hen ad vejen er blevet samlet under begrebet efterskole. Oprindelig var efterskolerne dagskoler, men efter krigen 1864 fik dansksindede syd for den dansk-tyske grænse behov for at sende deres børn på kulturel ”genopdragelse” i Danmark. I den tjeneste fik de såkaldte Kongeåskoler en vigtig rolle at spille, og de blev således nogle af de første skoler, som drev efterskole med overnatning.

Det historiske værk kan købes hos Syddansk Uni-versitetsforlag, Campusvej 55, 5230 Odense M for kun 250 kr. excl. forsendelse frem til 31. marts. Derefter stiger prisen til 498 kr. Bogen kan også bestilles på www.universitypress.dk

mere end en skole

efterskolen · n

o. 12 · ma


Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

værelser spisesal ophold

De unge har forstået konkurrencestatens budskab om at se godt ud, have venner

og vælge den rigtige uddannelse. Kravet er at være med på beatet, og de unge ved at det i sidste ende er deres eget ansvar. Problemet er blot, at det ikke alene skaber en gruppe af målrettede unge, men også en stadig større restgruppe.

»Vi oplever nu 18-årige, som føler de er hægtet af både uddannelses- og arbejdslivet. Konkurrencestaten producerer vindere og tabere, og der sker en stadig stigende pola-risering i ungegruppen. Konkurrencestaten gør mange unge til restgruppe, fordi alle skal måles på de samme kriterier, men ikke alle unge har de samme kompetencer,« sagde ungdomsforsker Naomi Katznelson, da hun deltog i workshoppen ”efterskolen som eks-perimentarium” fredagen op til årsmødet.Det stigende pres på de unge har sat sig igennem i forhold til, hvordan de unge opfatter sig selv og agerer i fællesskaber. Undersøgelser fra Center for Ungdomsforsk-

ning viser, at unge for blot 10-12 år siden syntes, det var i orden at være søgende og åben over for muligheder i deres tilgang til uddannelsesvalg, og at man ikke behøvede have en meget målrettet plan. Siden er kravet om målrettethed slået igennem på en sådan måde, at de unge deler hinanden op i dem, der er motiverede og dem, der er stået af. Unge vil i tråd med konkurrencesamfun-dets præmisser gerne hjælpe en kammerat, der er motiveret, men trækker sig fra unge uden motivation og lyst til at lære.

»Det stiller store krav til at sikre fælles-skabet blandt de unge. Efterskolens udfor-dringer er at være et eksperimentarium, der stiller nye muligheder op for, hvordan det kan lykkes at rumme de meget store forskelle blandt de unge,« sagde Naomi Katznelson. Hun kvitterede for efterskolernes succes med at skabe motivation og give de unge lyst til læring, men problematiserede også overgangen fra efterskole til ungdomsud-

dannelse, fordi mange oplever, at de bliver demotiverede af det fag- og timepres, der møder dem i blandt andet gymnasiet.

GymnasierektorAndersØstergaardfraLangkær Gymnasium opfordrede til øget samarbejde mellem efterskoler og gymna-sier.

»Uddannelsesinstitutionerne er gode til at være sig selv nok, og det gælder desværre også efterskolerne,« sagde han. Anders Østergaardopfordredesamtidigeftersko-lerne til at være skarpere i vurderingen af de unges uddannelsesparathed.

»Efterskolerne er ikke så stilsikre i at gøre de unge uddannelsesparate. Elevbeskrivel-serne er ikke altid så præcise. Vi modtager unge, som ikke har været til prøve, og vi ser elever, der ryger lige igennem uden anmærk-ninger, selvom de har 4 i snit. Vi skal passe på ikke at efterlade eleverne i et vakuum mellem grundskolen og ungdomsuddan-nelsen, og derfor er vi nødt til at samarbejde noget mere.«

Udfordring for efterskolen at rumme stadig større forskelle blandt de unge, mener ungdomsforsker

konkurrence-staten skaber flere tabere

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012


Det internationale får større og større be-tydning for efterskolerne. Internationale

linjer, udlandsrejser, voluntørordninger, inter-nationale kurser, gæstelærere og udveks-lingsbesøg er blot nogle af de aktiviteter, som de enkelte efterskoler har gang i. Olav Storm Johannsen fra Ranum Efterskole oplever på den baggrund behov for at etablere en inter-national sekretariatsfunktion i foreningen.

På årsmødet fremlagde han et forslag, som stort set enstemmigt blev vedtaget. Et forslag som pålægger styrelsen i det kom-mende år at undersøge, om et sådant behov er generelt.

»Et sådant sekretariat kan støtte og hjælpe den enkelte skole med at præsentere vores skoleform for omverdenen,« sagde Olav Storm Johannsen og forklarede, at det er vigtigt, at der er støtte til et eventuelt internationalt kontor ude blandt bestyrelser og forstandere. Derfor går forslaget på, at der bruges et år på en grundig undersøgelse, for så på næste årsmøde at fremlægge grundlaget for et internationalt sekretariat til beslutning.

Tove Heidemann fra Eisbjerghus Efter-skole støttede forslaget og sagde, at et sådant sekretariat blandt andet for andre

lande skal synliggøre, hvad efterskolen er, og hjælpe andre lande med at etablere lignende skoleformer.

Lone Greve støttede på vegne af styrel-sen forslaget og gjorde opmærksom på, at det internationale arbejde bestandigt skal have efterskolernes formål for øje.

»Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse skal hele tiden være en fællesmængde for også det internationale arbejde,« sagde hun.

måske internationalt kontor på vejEt internationalt sekretariat kan blive en realitet, hvis en undersøgelse, som styrelsen det kommende år skal gennemføre, peger på et behov. Det er resultatet af en vedtagelse på årsmødet

30 årsmøde

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

Friluftsvejleder1-årig efter- og videreuddannelse der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksom-hed og pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv

(60 ECTS).

NYT fra 2012! Nu også mulighed for at tage

frilufts vejlederuddannelsen som fl eksibel uddan-nelse i moduler à 10 ECTS point.

Ansøgningsfrist: 1. april 2012Studiestart: August 2012

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotionDiplommodul under den pædagogiske diplomud-dannelse i idræt med fokus på uderum som lege-plads, motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik og projektudvikling- og ledelse (10 ECTS).

Ansøgningsfrist: 15. maj 2012Studiestart: 15. august 2012

Masterkurser i friluftslivEt forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstu-die i friluftsliv der kan indgå i et 1-årigt fl eksibelt masterforløb (60 ECTS).

Ansøgningsfrist: 15. juni 2012Studiestart: September 2012

Friluftsliv i fokus– efter- og videreuddannelser

det natur- og biovidenskabelige fakultetkøbenhavns universitet

Læs mere: www.centerforfriluftsliv.dk

Facebook opdatering:Christine Antorini, lørdag kl. 12.17:Har lige været til det mest velbesøgte årsmøde hos efterskolerne længe. Jeg roste dem bl.a. for de konkrete initiativer, foreningen tager for at løfte efterskolernes sociale ansvar.

Min kone er på Face-book, så hun fortæller mig, hvordan mine venner har det.Søren Dahl på Årsmødet

årsmøde 31

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012


I disse år er mange efterskoler offensive på markedsføringsområdet. Dalende elevtal

har gjort det nødvendigt, og i den sammen-hæng er de sociale medier og måske specielt Facebook oplagt at kaste sig over. Oplagt for-di mediet appellerer stærkt til målgruppen, og fordi det er meget let hurtigt at få spredt de gode historier til en række mennesker.

»Det er utroligt, så hurtigt vi er kommet i kontakt med rigtig mange via Facebook, og på den måde fået vore gode historier langt ud,« fortæller Asbjørn Nielsen. Han er forstander på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, der sammen med Rønde Efterskole har deltaget i et pilotprojekt, hvor skolerne har arbejdet med mulighederne i Facebook.

Aktivitet er vigtigstRasmus Møller-Nielsen fra Komfo har været rådgiver for de to skoler. Han styrede en workshop om efterskoler på Facebook i for-bindelse med Efterskoleforeningens årsmøde, og han finder det helt oplagt for eftersko-lerne at kaste sig over Facebook.

»Undersøgelser viser, at 52 procent af mennesker, der søger viden, søger den via sociale netværk, mens for eksempel kun en procent bruger en søgemaskine,« sagde han og forklarede, at Facebook desuden er det ubestridt mest brugte sociale medie. Den store udfordring består derfor ifølge Rasmus Møller-Nielsen i at få skolens historier til at flyde i Facebooks nyhedsstrøm.

»Skolens Facebook side skal indlysende nok have et antal fans, men man skal ikke blindt fokusere på antallet. Det drejer sig mere om at aktivere de fans, man har,« sagde han og forklarede, at det blandt andet kræver, at der er tydelige aftaler om, hvem der opdaterer siden, om hvor tit, det skal ske. Og at man har et stærkt fokus på hvilke historier, der skaber mest aktivitet i nyheds-strømmen.

»Når først de rigtige historier, flyder i nyhedsstrømmen, når fans deler dem med venner, som igen deler med venner, vil den enkelte efterskole opnå en enorm opmærk-somhed,« sagde Rasmus Møller-Nielsen og tilføjede, at hvis skolerne oven i investerer

de forholdsvis små beløb, det koster at an-noncere via sponsorering af historierne, kan opmærksomheden blive kolossal.

gallafest boostede aktivitetenDanny Sannem, der er informationsmedarbej-der på Rønde Efterskole, fortæller, at skolen i forbindelse med en gallafest lagde billeder af eleverne i deres stiveste puds ud på Facebook siden. Det viste sig at generere en utrolig aktivitet, fordi eleverne ”taggede” hinanden på billederne og delte fotografierne med alle deres venner.

Og aktivitet er et meget afgørende mål i arbejdet med Facebook, men samtidigt er det klart, at det også betyder noget, hvad det er for historier, der skaber aktiviteten.

»Vi har haft den største udfordring i at finde og publicere de historier, der dels kan skabe stor aktivitet, men som også giver et billede af skolens liv, som vi kan stå inde for,« sagde Asbjørn Nielsen og forklarede, at det desuden er vigtigt at sikre sig, at der er en vis kontinuitet i arbejdet med at opdatere Facebook

Engagement som drivkraftAsbjørn Nielsen gjorde opmærksom på, at denne kontinuitet i arbejdet skal sikres med respekt for den enkelte skoles kultur.

»Efterskolerne er alle forskellige, og vi gør tingene på forskellig vis, men det er klart, at hvis det skal blive til noget, skal arbejdet prioriteres,« sagde han og fortalte, at der på hans skole er cirka otte mennesker, som har

facebook som fod i hoseFacebook ligger lige til højrebenet, når efterskoler skal reklamere for sig selv. Eleverne er der allerede, og mediet er perfekt til at sprede de gode historier

Det er utroligt, så hurtigt vi er kom-met i kontakt med rigtig mange via Facebook, og på den måde i fået vore gode historier langt ud.Asbjørn Nielsen

32 årsmøde

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

administratorrettigheder på Facebook siden, og at han selv er en af dem.

»De har alle meldt sig og er engagerede i projektet, og jeg tror, engagementet er vigtigt og bærer længst,« sagde han.

Danny Sannem fra Rønde Efterskole pegede i den forbindelse på, at det er vigtigt, ledelsen klart prioriterer arbejdet. Tager de nødvendige strategiske beslutninger, og på den måde støtter op om engagementet.

svært at måle på resultaternePå Skibelund har engagementet foreløbigt givet rigtig gode resultater. En række positive historier har spredt sig via Facebook.

»Vi kan se, at vi genererer stor aktivitet, men det er vanskeligt direkte at måle, om vi for eksempel får flere elever som følge af Facebook-arbejdet,« sagde Asbjørn Nielsen og forklarede, at han betragter det som en form for investering, hvor afkastet kommer senere og drypvis. Hvor det, at en masse

unge mennesker får et positivt billede af skolen, vil betyde, at gruppen af potentielt nye kunder vokser.

Danny Sannem mente, at en Facebook side er et rigtig godt markedsføringsværktøj, men at den ikke skal stå alene. En hjemme-side til de mere tunge og faktuelle oplysnin-ger og markedsføring via traditionelle medier kan efter hans opfattelse med held supplere arbejdet med Facebook

»Facebook skaber en generel positiv indstilling til skolen i målgruppen, men der er selvfølgelig ting, som skal kommunikeres af andre kanaler,« sagde han.

Aktivistisk markedsføringI Efterskoleforeningen har man stærkt fokus på markedsføring og konsulent Sune Kob-berø fortalte, at foreningen arbejder efter en model, de kalder aktivistisk markedsføring, hvor man stiller rammer til rådighed for skolerne. Rammer som den enkelte skole kan

udfylde med egne historier. Sune Kobberø nævnte som eksempler arbejdet med Dan-marksindsamlingen samt DM i sangskrivning. En ny udgave af efterskoler.dk er desuden undervejs, og her vil der blandt andet være mulighed for, at den enkelte skole kan have elever, der blogger, og der vil være mulighed for en direkte forbindelse til den enkelte skoles Facebook side.

Når først de rigtige historier, flyder i nyhedsstrømmen, når fans deler dem med venner, som igen deler med venner, vil den enkelte efterskole opnå en enorm opmærksomhed. Rasmus Møller-Nielsen

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

klasselokale under 34 festivalfrikvarter

Dødsfarligt at være teenager i trafikken på landetTo ud af tre 15–17-årige, der dræbes i trafikken, dør i landzonerne. Der sker flere ulykker i byerne, men ulykkerne på landet er alvorli-gere. Det viser nye tal fra Rådet for Sikker Trafik.

76 unge 15–17-årige er omkommet i trafikken fra 2006-2010. Af dem mistede 64 procent livet i landzonerne. Knallerten er en af de helt store syndere. Næsten fire ud af 10 dødsulykker blandt de unge teenagere skete på knallert.

Den helt nye undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik slår fast, at næsten halvdelen af alle små knallerter er tunet. Og for knallerter på landet er andelen af tunede knallerter helt oppe på 70 procent. Samtidig kører hver fjerde af alle knallertførere uden kørekort, når de forulykker. Undersøgelsen offentliggøres i forbindelse med kam-pagnen ”Tag chancen – bare ikke i trafikken”.

Bag kampagnen står DR, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.Mere informationKontakt: Underdirektør i Rådet for Sikker Trafik,Karina Petersen, 4035 3976.

Foto

: Rå

det

for

Sik

ker

Tra

fik

Giro d`Italia cykler ind

i undervisningen

I forbindelse med at det store italienske cykelløb,

Giro d`Italia, i år begynder i Danmark, har Herning

Kommune udarbejdet et undervisningsmateriale, der

giver konkrete forslag til, hvordan cyklen kan inddrages

i undervisningen.

Materialet er rettet mod 7. klassetrin, men opgavernes

udformning gør, at de let kan bruges i de ældste

klasser også.

Materialet lægger op til at arbejde på tværs af fagene

og er fleksibelt bygget op, så lærere selv kan stykke et

undervisningsforløb sammen.

Materialet er gratis

og kan bestilles på

[email protected] eller

hentes frit på

www.girostart2012.dk

under ”skoler”.

Et lands opdagelser siger meget om nationen.

Det er ikke tilfældigt, at det var en dansker, der opfandt antabus og korkbæltet.Paul Hemmerich

34 stort & småt

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

Atter rekord i antal nye friskoler

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 29 skole-

initiativer 1. Februar har indbetalt andenraten af deres depositum.

Depositummet skal man indbetale for at få lov til at ansøge om at

blive oprettet som fri- eller privatskole i Danmark. Sidste år lå det tal

på 33, mens det i 2008 lå på 18.

Ifølge Niels Egelund, der er professor og direktør for Center for

Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling på DPU,

kan det høje antal af nye privat- og friskoler ses som en direkte

konsekvens af de mange lukninger af små folkeskoler rundt omkring

i landet. Til Altinget.dk/Uddannelse siger han:

»I år og sidste år har der været mange flere, der vil opstarte friskoler,

end normalt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er i protest mod

nedlæggelser og sammenlægninger af de små skoler, at engage-

rede forældre vælger at starte deres eget de steder, hvor skolerne

forsvinder.«

Speak Up!…bliver du hørt?Danske Skoleelevers Speak Up!-kampagne er en ny national uddannelses- og oplysningskampagne, som har til formål at sætte fokus på øget elevind-dragelse og elevdemokrati i skoler over hele landet.

Det overordnede mål er at sikre eleverne ude på de enkelte skoler mere indflydelse på deres egen hverdag og skole som helhed.

En Speak Up!-karavane bestående af en gruppe frivillige elever vil turnere rundt i landet og besøge en række skoler og oplyse om vigtigheden i at blive hørt.

Budskabet er, at demokrati ikke kun skal være teori i skolen, men derimod et grundprincip, som i praksis skaber aktive, engagerede og demokratiske elever.

Læs mere på: www.speak-up.nu/

Problemet med venner er, at de jo altid giver en ret

Ny bog sætter fokus på de signifikante voks-ne i de unges fritidsliv, men også voksenroller som sådan.

”Problemet med venner er, at de jo altid giver en ret” er skrevet af Nanna Muusmann ogSørenØstergaard,somharstorerfaringinden for blandt andet ungdomskultur. De to forfattere har igennem en længere periode interviewet såvel unge i fritidslivet som de voksne, de unge møder i forbindelse med deltagelse i idrætsaktiviteter, ungdomsklub-ben eller spejderpatruljen – og tendensen er ret entydigt: Unge har ofte nogle voksen-forventninger, der ikke helt afspejler de forventninger, som voksne tror, at de unge har til dem!

De unge efterspørger voksne, der tør bringe sig selv i spil og ikke bare betragte dem. Voksne, der tør være nysgerrige på dem og tør spørge ind til deres liv – de skal nok selv sige fra. Voksne der er fagligt dygtige men alligevel ikke bare indtager en ekspertrolle. Autentiske voksne, der er oprigtigt interes-serede.

Bogen tager udgangspunkt i voksne, de unge møder i fritidslivet, men kan tjene som inspiration for efterskolelærere.

Bestil bogen på: [email protected]

stort & småt 35

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

36 kronik

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

»Du skal huske at skrive, at man skal lære at acceptere ADHD som en del

af sig selv. Ellers giver det problemer. Det kender jeg flere unge, der har. Et barn med ADHD skal støttes i at lære, hvem det er og i at acceptere, at det har ADHD. Punktum!«

Sådan siger den 17-årige efterskoleelev Pernille. Hun er en af de otte unge, som jeg har interviewet til bogen ”Konstant uro – om unge med ADHD”. En titel som Pernille tydligt bekræfter med sin adfærd. Ansigts-mimikken er livlig, øjnene gnistrer, fødderne vipper, og hænderne er konstant beskæftiget med at blande kort. Ikke fordi vi skal spille Casino under interviewet, men for at dulme hendes uro. Pernille føler, at hendes ADHD er ligesom et stof i kroppen, der kicker hende op. Som hun siger: Du er sådan wiiiiiiuuvv og overskudsagtig. Men der er også ulemper ved den konstante energistrøm. Om natten våg-ner Pernille ved små lyde, eller bare fordi hun vender sig i sengen. Og straks kører hjernen.

»Hvis min hjerne først er begyndt at kværne med noget, kan jeg ikke slippe det. Derfor skriver jeg også nogle gange til min mor klokken bæ om natten. Det kan handle om alt fra, om jeg har glemt noget vigtigt til, om jeg snart skal købe en ny tandbørste.«

Et firma uden direktørADHD er en udviklingsforstyrrelse, der rammer 2-3 procent af alle børn og unge. Hovedsymptomerne er opmærksomheds-forstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. Professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov siger om årsagen til symptomerne:

Har man som underviser ikke noget kendskab til ADHD, vil man fejlfortolke det. Måske tænker man: Han prøver at ødelægge min undervisning!

unge med konstant uro

af: Per Straarup Søndergaard, journalist og forfatter

Der bliver både skrevet og snakket meget om ADHD. Men hvordan er det at have ADHD? Og hvordan under-viser man unge med denne lidelse?

»Ved de fleste børn og unge med ADHD kan man se, at der sker en langsommere modning bestemte steder i hjernen. Typisk er der tale om en forsinkelse på 3-5 år i forhold til deres jævnaldrende, og den ses især i opmærk-somhedscentre og i pandelappen. Pandelap-pen kaldes populært for hjernens direktør. Det er herfra, impulser bliver kontrolleret, og opgaver og adfærd bliver planlagt. Hvis pandelappen ikke fungerer optimalt, får man symptomer på ADHD.«

Det at kunne strukturere sin hverdag og foretage valg er meget væsentlige kompeten-cer i vores moderne samfund, hvor individua-lisering og selvstændigt ansvar er nøgleord. Er man ikke udstyret med så mange RAM i hjernens arbejdshukommelse, er det van-skeligt at leve op til disse krav. Det er sikkert en af årsagerne til, at der er sket et boom i antallet af unge med diagnosen ADHD. Men der er også andre forklaringer, mener Per Hove Thomsen.

»For det første er det ikke længere så tabubelagt og pinligt for forældre at bede om hjælp. Tværtimod er de blevet mere opsø-gende i forhold til den. For det andet er man i skolerne blevet mere opmærksomme på, om børn og unge trives og lærer det, de skal. Og for det tredje har vi fået et diagnosesystem, som mere præcist beskriver den type vanske-ligheder, som børn og unge med ADHD har.«

Når du kender én med AdHd…Tendensen går i retning af, at flere unge med ADHD rummes inden for det ordinære sko-lesystem. Og det kan der være både fordele og ulemper ved, mener Lone Husby, der er psykolog med speciale i unge med udviklings-forstyrrelser. »For de fleste unge med ADHD er det

godt, fordi de bliver en del af et ungdomsliv og kan spejle sig i det normale. Men det kniber nogle gange med at få det faglige personale uddannet til at varetage opgaven. Det er problematisk og kan betyde, at nogle unge bliver tabt på gulvet. Det samme kan ske, når man forsøger at rumme nogle af de allerhårdest ramte. For den gruppe er et specialtilbud en bedre løsning.«

Lone Husby peger på to væsentlige ting, når man skal undervise elever med ADHD. For det første skal man være indstillet på, at en ung med den diagnose har brug for en hensyntagende pædagogik. For det andet er det væsentligt at tilegne sig basal viden om ADHD.

»Vanskeligheder som motorisk uro, manglende hæmning og nedsat koncentrati-onsevne er meget synlige i en undervisnings-situation. Har man som underviser ikke noget kendskab til ADHD, vil man fejlfortolke det. Måske tænker man: Han prøver at ødelægge min undervisning! Nogle lærere vil blive vrede på eleven, mens andre vil vende det indad og tvivle på, om deres undervisning er god nok. Derfor er det vigtigt at have en grundviden, så man kan kigge ind bag adfærden og forstå de vanskeligheder, der gemmer sig bag den.«

Men det er ikke nok med generel viden. Som Lone Husby udtrykker det: »Når du kender én med ADHD, kender du én med ADHD. Sagt på en anden måde … ligesom alle andre har hver ung med ADHD sin egen personlighed.«

Hver især har også sine skoleerfaringer med sig, som det er vigtigt at få overbragt i forbindelse med skoleskift.

»Der skal være fokus på de ting, der tidligere har hjulpet den unge, og som har fungeret som en god støtte, så det kan blive

kronik 37

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

videreført. Den unges styrkesider skal også trækkes frem i lyset. Måske har han eller hun nogle særlige interesser eller kompetencer. Oplysningerne kan komme dels fra den unge selv og dels fra de lærere og støttepersoner, der har været tæt på vedkommende,« siger Lone Husby og understreger, at denne overle-vering af viden er ekstremt vigtig.

»Starter man på bar bund, er der en risiko for, at man taber den unge på gulvet, fordi der mangler en grundlæggende forståelse af den unges vanskeligheder.«

Frihed i tryghedLigesom andre af bogens unge har Pernille gode erfaringer med efterskolelivet. Det er happy hour, som hun siger, og hun nyder at være væk fra sit vante miljø. Væk fra gamle roller og forventninger og en frihed til at være den, hun er. Men den trygge ramme, skole-formen udgør om hendes liv, er mindst lige så væsentlig som friheden.

»Jeg har en støttelærer på efterskolen, og hun hjælper mig med at lave ugeskemaer. Jeg har brug for at få ned på papir, hvornår ting starter og slutter, og så kan jeg sådan … hut-hut-hut ... sætte et kryds, når jeg er færdig.«

I undervisningen har Pernille som konse-kvens af sit usynlige handikap svært ved at holde koncentrationen i længere tid. Derfor har hun også lov til at tage nogle ekstra pau-ser, hvor hun går ud og bevæger kroppen.

»Jeg har det bedst med matematik. Jeg finder svaret, og opgaven er færdig. Det er noget andet med dansk … det kan man blive ved med at rette i. Men det gør jeg ikke. Når jeg skriver stil, bruger jeg en halv time. Og det er det. Når jeg først har sluppet en ting, så vender jeg ikke tilbage. Der er boks omkring det, og så kan jeg ikke gå ind i den boks igen.«

stærkt lys og strukturLone Husby har flere fif til at gøre det lettere for ADHD-elever at deltage i undervisning. En fast plads i lokalet fritager den unge fra at bruge energi på at vælge. Høretelefoner kan hjælpe med til at holde forstyrrende støj ude. Og små nubrede bolde eller andet legetøj er et godt middel til at beskæftige de urolige hænder. I gennemførelsen af undervisningen er variation et nøgleord. Grundreglen er, at jo flere skift der er, desto lettere har den unge ved at fastholde opmærksomheden, fortæller Lone Husby.

»Et møl søger hele tiden mod det stær-keste lys. På samme måde søger unge med ADHD efter det, der er mest spændende. Derfor er udfordringen at skabe et rum af energi omkring det, der skal foregå - at gøre undervisningen til det stærkeste lys, så den unge retter sin opmærksomhed mod den.«

Ud over det stærke lys er det, som Lone Husby kalder støttesystemer særdeles vigtige. Det gælder om at indarbejde en struktur, som gør den unge i stand til at arbejde selvstæn-digt. Billedligt kan det beskrives som skinner, der bliver lagt ud og bliver til et spor, den unge kan følge.

»Generelt kan man sige, at det visuelle betyder meget,« siger Lone Husby og fort-sætter: »Hvis den unge skal løse en skriftlig opgave, er det godt at have en køreplan, der punkt for punkt beskriver, hvad den unge skal igennem. Men det er vigtigt, at man ikke bare stikker en plan ud. Man skal altid sikre sig, at den unge har forståelsen af, hvad der skal ske. Det kan man fx gøre ved at få den unge til at genfortælle instruktionen.«

Mange unge med ADHD har stor gavn af at bruge kalenderfunktionen i deres mobil- eller smartphone. På dem kan de lave uge-

skemaer mage til dem, som Pernille laver på papir. Og alarmfunktionen kan være en god hjælp til at huske aftaler. Denne ydre styring skal kompensere for vanskelighederne med selv at organisere, forklarer Lone Husby.

»Når der er et indre kaos, forsøger man gennem den ydre struktur at skabe roen. Det frigør energi og skaber rum til, at den unge kan tage imod læring. Støttesystemerne har en funktion her og nu, men de bør også være drevet af en hensigt, der rækker ud over det. De skal være med til at skabe en form for selvstændighed, som den unge kan tage med sig videre i sit liv.«

svære uskrevne reglerDen del af ungdomslivet, der foregår på en skole, er det relativt let at strukturere. Andre områder er mere diffuse. Mange unge med ADHD kæmper fx med at acceptere sig selv. Det har Pernille også gjort. Men 10 år efter diagnosen blev stillet, har hun endelig vinket farvel til den umulige drøm om at blive en supergennemsnitlig pige. Pernille føler, at hun er kommet langt. Men der er stadig ting, hun gerne vil blive bedre til. Verbalt er Pernille hur-tig på aftrækkeren. Nogle gange for hurtig.

»For nylig kaldte jeg en af mine venner for bøsseagtig. Det var egentlig godt ment, fordi bøsser tit er pigernes bedste ven, og han er en god ven. Og det var bare det, jeg mente og ikke, at han var bøsse. Men det blev misforstået, og så får jeg meget skyldfølelse og bruger meget tid på at rette det op,« siger Pernille, der gerne vil blive bedre til at forstå sociale spilleregler. »Jeg skal lære at finde ud af, hvad man gør og ikke gør i et fællesskab. Kende de spilleregler, som de andre kører efter. De står jo ikke nogen steder, så det er noget, som jeg bare må lære.«

[email protected]

Fakta om ADHDADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Oversat til dansk betyder det en forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Forstyrrelserne skal være til stede før syv års alderen og skal have varet i mindst seks måneder, førend en diagnose kan stilles.ADHD er inddelt i tre kategorier: • ADHD–medovervejendeopmærksomhedsforstyrrelse• ADHD–medovervejendehyperaktivitetogimpulsivitet• ADHD–kombinerettypemedsåvelopmærksomhedsforstyr-

relse som hyperaktivitet og impulsivitet

Tidligere blev diagnosen DAMP brugt herhjemme. DAMP-diagno-sen er i dag "afløst" af ADHD, som er en international betegnelse. Læs mere om unge med ADHD på adhd.dk og i Per Straarup Søndergaards bog ”Konstant uro”, der netop er udkommet på turbineforlaget – turbine.dk

Lærere mangler videnLærerne mangler viden om at håndtere børn med ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. En ny under-søgelse fra Danmarks Evaluerings-institut, EVA, viser, at 44 procent af de danske folkeskolelærere vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har kompetencer til at inkludere elever med gennemgribende udviklings- el-ler opmærksomhedsforstyrrelser, som for eksempel ADHD.

88 procent efterspørger mere kom-petenceudvikling på området. Men netop lærernes efteruddannelse har været mangelfuld de senere år.

bonus38 kronik

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

bæredygtighed med udenlandsk accent


I Letland er elektriciteten så dyr, at man er nødt til at slukke lyset på skolens fælles-

arealer en dag om ugen. I Dubai er man ikke optaget af isolering, men mere af aircondi-tion. Ikke nødvendigvis overraskende viden. Men for eleverne på Faaborgegnens Efter-skole er det viden, som sætter deres egen opfattelse af, hvordan energibesparelser bliver et fælles anliggende for hele kloden i perspektiv.

»Eleverne får indblik i, at der er meget forskellige betingelser for at arbejde med bæredygtigheden. Det sætter deres egne forbrugsvaner i relief og giver dem et mere nuanceret billede af, hvordan man kan skabe ændringer for miljøet på verdensplan,« siger Erlend Solvang, der er lærer på efterskolen. Han forklarer, at efterskolen i forbindelse med igen i år at blive godkendt som Grønt Flag skole har arbejdet med energibespa-relser, og i den forbindelse har indledt et samarbejde med en skole i Letland og en i Dubai.

dannelse og demokratiFaaborgegnens Efterskole opererer med fire mål i arbejdet med bæredygtighed. De vil forbedre miljøet, bedre skolens økonomi, profilere skolen og gerne bearbejde elever-nes holdninger.

»Vi tænker i høj grad arbejdet med bæ-redygtighed som et dannelses- og demokrati projekt,« siger Erlend Solvang og forklarer, at det internationale samarbejde er med til at kvalificere denne del af arbejdet. På egen skole har eleverne regnet på en række investeringer i energibesparelser og fremlagt forskellige forslag for skolens besty-relse med en klar forventning om, at nogle af forslagene bliver til noget.

På Faaborgegnens Efterskole har arbejdet med bæredygtighed fået et internationalt fodaftryk. Skolen har samarbejdet med Grønt Flag skoler i Dubai og Letland. Der er udvekslet praktiske, tekniske og holdningsmæssige erfaringer

og i den forbindelse har de unge udvekslet helt konkrete erfaringer, givet hinanden råd om hvordan man rent teknisk kan spare på energien og gode ideer til, hvordan man kan ændre på folks personlige forbrugsvaner,« fortæller Erlend Solvang og forklarer, at den internationale dimension har virket stærkt motiverende på eleverne, men at den største gevinst har været den mulighed, det har gi-vet for at sammenligne dansk tankegang og kultur med andre måder at gøre tingene på.

»Det har været rigtig godt for eleverne at kunne spejle sig i en anden tilgang til livet, at få sat nordisk demokratitradition i perspek-tiv,« siger Erlend Solvang.

[email protected]

Det har været rigtig godt for eleverne at kunne spejle sig i en anden tilgang til livet.

Faabogegnens Efterskole kommunikerer om energibesparelser med Letland via skype. Erlend Solvang vender computeren mod elever, så de unge i Letland kan hilse på de danske elever.

bæredygtighed 39

Foto: Ma

ds O

gstru

p

»For os er det vigtigt, at eleverne oplever, at deres indsats gør en forskel,« siger Erlend Solvang og fortæller, at kontakten til de udenlandske skoler i den sammenhæng har givet eleverne et nyt perspektiv.

»I Dubai og Letland havde de unge ikke megen tiltro til, at deres indsats kunne være med til at ændre ved hverken det lokale eller det globale miljø. Det var overraskende for vores elever, men også lærerigt,« siger han.

Konkret erfaringsudvekslingDen internationale dimension på bæredyg-tigheden har også givet eleverne konkret lærdom.

»Vi har brugt Facebook og Skype i samarbejdet med de to udenlandske skoler,

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

Sundhed er langt mere end kondital og fiberrig kost. Når efter-skolerne skal arbejde med unges sundhed, bør det ske ud fra en

langt bredere tilgang, mener Efterskoleforeningens sundhedsfrem-meudvalg, som inviterer til konference 14. maj.

»Langt de fleste efterskoler har allerede fokus på krop, bevæ-gelse og kost, men mange har brug for inspiration til at arbejde med sundhedsbegrebet i en bredere sammenhæng. Derfor sætter vi i år bl.a. fokus på mental sundhed og sammenhængen mellem fysisk udfoldelse og boglig indlæring«, siger Helle Bak Holvad, der er medlem af sundhedsfremmeudvalget og med til at arrangere sundhedsfremmekonferencen. Her vil deltagerne blive inspireret af en af de bedst uddannede elitesoldater i NATO, B.S. Christiansen, der er nok så kendt som rådgiver for cykelholdet Team Saxo Bank og tv-udsendelser BS og basserne.

»BS har erfaring med at arbejde med unge og vil kunne inspi-rere os holdningsmæssigt til at forstærke et fokus, hvor eleverne lærer at tage ansvar for deres eget liv og deres sundhed,« siger Helle Bak Holvad.

Elevfester er ømt punktPå konferencen får deltagerne mulighed for at deltage i to af fire workshop, hvor der bl.a. lægges op til debat om en af skoleformens svære diskussioner, nemlig omkring de elevfester, som arrangeres i løbet af skoleåret. Festerne foregår ganske vist uden for eftersko-lens territorium i friweekender og med forældre som opsynsmænd og -kvinder.

Men Mette Sanggård Schultz, efterskolelærer og styrelsesmed-lem, vil på workshoppen lægge op til debat om festerne ud fra dels en sundhedsvinkel, dels ud fra en efterskolepædagogisk synsvin-kel. Workshoppen ”Fest – fest eller farlig?” vil således være en anledning til at diskutere skolernes moralske ansvar med elevfester med udskænkning af alkohol, selvom skolerne i hverdagen har en restriktiv politik omkring alkohol, tobak og stoffer.

»Flere efterskoler oplever i de her år, at forældrene stiller spørgsmål til os om elevfesterne. Det er et område, vi bliver nødt til at forholde os til. Derfor ser vi nu efterskoler som nedsætter forældreråd for at få et mere formaliseret forældre-elev-skole-samarbejde. Selvom festerne principielt ligger uden for skolens regi, kan skolen gen-nem dialog med forældrene sørge for, at der bliver taget hånd om festerne og de unge,« siger Helle Bak Holvad.

Mental og fysisk sundhedDe unges mentale sundhed er en anden mulighed at blive klogere på under konferencen, som foregår i Vejle. Marieke Brinck sætter igennem en kandidatafhandling fokus på mental sundhed og venskabers betydning og positivitet. I en tid hvor flere unge udvikler symptomer på stress og depressioner vil hun i sit oplæg, og ud fra egne erfaringer som lærer på høj- og efterskole, give praktiske eksempler på, hvordan lærere i den daglige undervisning kan styrke elevernes mentale sundhed.

Efterskolelærer Stine Christiansen vil i sin workshop omkring fysisk aktivitet give bud på, hvordan eleverne kan blive fysisk aktive i den boglige undervisning. Udgangspunktet er nyere forskning, der dokumenterer, at fysisk aktivitet fremmer elevernes læring.

Desuden vil der være en workshop om kantinediplomet med et konkret eksempel på, hvordan køkken og ledelse på BGI Akademiet har arbejdet på at gøre kosten sundere.

Sundhedsfremmekonferencen henvender sig således til en bred gruppe af efterskolefolk lige fra bestyrelsesmedlemmer over lærere og køkkenpersonale til ledelserne.

tilmeldingsfristen er 15. april. Flere oplysninger og tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Konference lægger op til debat om svære emner. B.S. Christiansen giver peptalk

sundhedsudvalg sætter spot på elevfester og mental sundhed

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

40 konference

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

Tidligere jægersoldat skal inspirere efterskolerne.

bonus

Gode råd fra BS, som virker på ham

Et udpluk af B. S. Christiansenslevereglerog råd:

• Værærligoverfordigselv.

• Manskaloverskridegrænserfor at flytte dem.

• Destørstemenneskererdem, der tør spørge om råd.

• Førstnårdustrækkerelastikken, ved du, hvor lang den er.

• Enhverhandlingharen konsekvens.

• Ethvertvalgkræveretfravalg.

• Det,dererrigtigtdeteneminut, er måske forkert det næste.

• Gåbareudoggørdet–det værste der kan ske er, at du begår en fejl som du kan lære af.

konference 41

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

42 foreningsnyt

af: Mette Sanggaard Schultz, medlem af styrelsen

For nylig fik jeg et godt ord forærende af en både klog og kær ven. Det drejer sig

om noget så krøllet som ordet "serendipi-tet". Lige så vanskeligt, det er at udtale, lige så nemt er det faktisk at forstå, hvad det er. Prøv blot!

Serendipitet er at finde noget godt eller noget nyttigt uden målrettet at søge efter det.

Hvis det kniber, så tænk blot på Klods Hans og hans vejfund!

Serendipitet findes også beskrevet som det tilfældigt at gøre heldige fund. Kunsten at finde det u-søgte. At lede efter nålen i en høstak og komme ud af den med landman-dens datter.

Mange vigtige opdagelser og opfindelser er frugten af en sådan tilfældighed: Amerika, penicillin, røntgenstråler og Post-It's – blot for at nævne nogle.

Begrebet bruges naturligt nok også i forbin-delse med kreative processer, hvor ideerne sjældent opstår på kommando, men dukker op på de særeste foranledninger.

Prøv en gang at overveje, hvor mange vigtige ting og tildragelser i dit eget liv, der kan tilskrives serendipitet!

Kan du mærke det? Ordet er fantastisk! Det sætter helt automatisk gang i tankerne. Det vender på et øjeblik op og ned på vores vaneforestillinger. Det ligesom skaber en sprække, der inviterer undringen og forundringen ind. Derfor giver jeg det med begejstring videre.

Særligt fordi dette ene ord kan inspi-rere til, hvordan den pædagogiske frihed i efterskolen kan udnyttes. Og især fordi det forstyrrer og sætter spørgsmålstegn ved den ekstremt målrettede tænkning, vi i uddan-nelsessektoren for tiden søges påduttet, fordi vi som uddannelsesinstitutioner for-ventes at levere varen i form af kompetence-tunede samfundsborgere, der kan arbejde effektivt for konkurrencestaten. Det være sig

i form af nationale test, kanonkrav, fælles mål og så videre.

Begrebet om serendipitet betvivler nem-lig antagelsen om, at det bedste og mest effektive altid skabes gennem målrettede processer. I ordets kølvand må vi i det hele taget overveje, hvorvidt der findes væsent-lige ting, som ligefrem undslår sig opdagelse ved målrettet søgning? Og hvilken betydning det i så fald må have for vores undervisning og pædagogiske praksis?

Ifølge den fremherskende fagdidaktik skal vi arbejde systematisk med lærings-mål. Vi skal delagtiggøre eleverne i disse og i forbindelse med de enkelte øvelser og læringsaktiviteter forklare deres hvorfor og hvordan. Nuvel, målrettethed og systematik har sin plads i den gode undervisning. Det er ofte befordrende for læringen at delagtig-gøre eleverne i tankerne bag undervisningen og særligt, hvis de også inddrages aktivt i planlægningen. Derfor spørger eleverne også flittigt og somme tider med lidet skjult skepsis: Hvorfor

Målrettethed gør det svært at nå andet end målet.

nyt fra efterskoleforeningen

med Klods-Hans i undervisningen

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012kort nyt 43

Hen Herreders Ungdomsskole, Dejbjerglund Efterskole og Flakkebjerg Efterskole er udvalgt til at deltage i det tre-årige industriprojekt, som er støttet af Industri-ens Fond. Industriens Fond har i samarbejde med Efterskoleforeningen udvalgt de tre efterskoler, som skal samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelses-institutioner. Målet med samarbejdet mellem industri og efterskoler er, at flere elever vil finde det attraktivt at tage imod en praktikplads på industrivirksomhe-der eller vælge en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Den 35-årige forsker og projektleder, Christina Lüthi, er tiltrådt som ny leder af Nationalt Videncenter for Frie Skoler I Ollerup. Hun er uddannet cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Århus Universitet. De seneste 12 år har hun beskæftiget sig indgående med det pædagogiske felt, herunder med undervisning, trivsel og læring i skolen. Som forsker har hun en solid erfaring med indsamling, generering, anvendelse og formidling af viden om læringsmiljøer inden for skoleområdet. Christina Lüthi overtager stillingen efter Annette Vilhelmsen, der blev valgt til Folketinget I september.

Er forældrenes fravalg af folkeskolen ved at føre til en deling, hvor de stærke børn går i en privat grundskole, mens folkeskolen må tage sig af resten? Det er et af de spørgsmål, som rejses på konference om de frie grundskolers sociale ansvar den 2. maj. Afsættet er i høj grad en debat om fri- og privatskolernes vækst i elevtal, men debatten er også relevant i efterskolekredse, hvor det aktuelt disku-teres, hvordan skoleformen i højere grad kan rustes til at tage socialt ansvar. Konferencen arrangereres af Grundtvigs Forum og foregår i Vartov i Køben-havn. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig senest 27/4 til [email protected]. Programmet byder på faktuelle indlæg om forældres valg af skole og statistik-ken bag, forholdet mellem stat, samfund og frie grundskoler ligesom der er to paneldebatter med politikere. Hele programmet kan ses på www.vartov.dk

skal vi lære det her? Hvad skal det bruges til? Problemet er bare, at svaret ikke altid skaber det engagement og den motivation, vi som lærere synes, det burde, og har hørt fra fagkonsulenterne, at det vil gøre. Nogle gange virker elevernes spørgen faktisk mere mekanisk, og man kan lidt paranoidt få indtryk af, at eleverne spørger blot for at nyde den pause i arbejdet, de får foræret, imens læreren pligtskyldigt anstrenger sig for at svare nuanceret og tilfredsstillende. Blot rammer svaret ofte forbi, fordi der er tale om en dybere motivationsmangel, som måske netop er fremkommet af for længe at have været mål for gennemgribende, målrettet uddannelsestænkning?

Så hvad ville der ske, hvis man en dag svarede ganske anderledes? Hvis man, som jeg en tirsdag eftermiddag, hvor spørgsmå-let blev rejst midt i min tysktime, spontant udbrød: "Det ved jeg ikke. Men nu begiver vi os ud i denne her proces sammen, og så ser vi, hvad vi finder!"? Overraskelseseffekten udeblev ikke. Det gjorde motivationen til læring sært nok heller ikke.

Serendipitet minder os om det væ-sentlige i at turde være i læringsprocesser sammen med eleverne, hvor man udforsker noget, uden altid at vide, hvad man skal finde. At vi tør gribe åbningerne i undervis-ningen og af og til bevæge os ud af ukendte stier. At vi spørger os selv, hvordan vi skaber en god og frugtbar balance mellem den systematiske målrettethed og pladsen til opdagelsen af og overraskelsen over det uventede.

Jeg tror, at vi med tanke på serendipitet kan stimulere lysten til læring, samt pirre den nysgerrighed og udforskningstrang, der kan gøre Danmark konkurrencedygtig på innovation og kreativitet. Målrettethed gør det svært at nå andet end målet. Mon ikke vi med mere Klods Hans i undervisningen, bedre kan give de fremtidige generationer redskaber til at løse nogle af de mange væ-sentlige opgaver, som vi endnu ikke selv ved, hvordan skal løses?

Hop med på gedebukken og tænk selv videre…

Tre efterskoler med i industriprojektet

Ny leder af videncenter

Socialt ansvar belyses på konference

kort nyt

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

44 efterskolen

ordet på bordetdebatindlæg sendes til [email protected]

Foreningens årsmøde 2012 er netop overstået, og som altid var det et fantastisk møde. Troels Borrings mundtlige

beretning var levende og engagerende, og for mig som lærer var den mere vedkommende, end den har været de seneste år. Det var som om, at emner, der vedrører min hverdag direkte, havde fundet mere plads end tidligere, mens helikopterperspektivet og store politiske tanker fyldte lidt mindre. Og godt for det.

Kanske det var årsagen til, at beretningen ikke førte til den sædvanlige strøm af kommentarer fra forstandere, der jo som bekendt elsker at tale om verden set fra helikopteren. Nogle gange kan det være befriende at møde folk, der har forstået, at en helikopter larmer så meget, at man er nødt til at komme ned fra den, før man fortæller om udsigten deroppefra. Formandens beretning viste til fulde den forståelse.

Beretningens mest engagerende passager var de steder, hvor skoleformens integration af samvær og undervisning blev frem-hævet. Flere gange blev det nævnt, hvordan det styrker de unge menneskers motivation for at lære noget, når underviserne er de samme, som de møder i mange andre situationer. Som jeg ser det, tjente formandens behandling af dette tema, som et velop-bygget, logisk gyldigt og meget overbevisende argument for en meget vigtig konklusion. Denne konklusion undlod formanden dog at eksplicitere, måske for ikke at tale ned til sit publikum, og konstatere det åbenlyse.

Konklusionen er dog efter min mening for vigtig til, at man bør risikere, at blot nogle få årsmødedeltagerne ikke fik den med, og den bør også nævnes her for de medlemmer, som ikke selv kunne være tilstede og høre beretningen. Jeg skal derfor komme formanden til hjælp og her fremføre den åbenlyse konklusion på beretningens behandling af efterskoleformens helt særlige sammenblanding af samvær og undervisning:

Pas på! Skulle nogen finde på at indføre en ny stillingska-tegori i skoleformen – i dette tankeeksperiment kunne vi kalde den ”skoleassistenter”– skal der fares med lempe og udvises den størst tænkelige forsigtighed.

Jeg skal ikke afvise, at der kan tænkes situationer, hvor opga-ver ligeså vel kan udføres af skoleassistenter som af lærere, men synspunktet om, at det skulle være helt ufarligt for skoleformen at åbne op for skoleassistenter, hviler enten på en præmis om, at trængte skoler aldrig kunne finde på at skille samvær og under-visning for at spare penge, eller på den præmis at integrationen af samvær og undervisning ikke er en for skoleformen umistelig værdi.

Jeg er en anelse urolig.

skoleassistenter gør mig urolig

af: Lars Luplau, lærer, Ryslinge Efterskole

Efterskolen udsendes i ekstra stort oplag til landets lærerseminarier her i foråret. Derfor er det særligt attraktivt at ind-rykke stillingsannoncer i nummer 14:

Nr. 14 – udkommer 19/4, deadline 10. april kl. 10

Se priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil din annonce hos Hanne Skøtt i Efterskoleforeningens Sekretariat.på tlf. 33179586 eller mail på [email protected]

CAMBRIDGE INTERNATIONAL CENTRE

SKALStyrk efterskolens

INTERNATIONALE profi l- bliv Cambridge skole og imødekom stigende krav om solid

gymnasieforberedelse med en international dimension.

Scan og udfyld blanketten.

Få kontakt med de nye lærere

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

efterskolen 45

Ryslinge Efterskole Vi etablerer en ny skarp

sciencelinje og søger derfor en

Science- og naturvidenskabslærer

Ansøgningsfrist: 28. marts 2012 kl. 12.00

Læs mere på ryslinge-efterskole.dk

En Musiklærer & En Filmlærer SøgesStart 1. Juni Ansøgningsfrist 1. april - Samtaler 12. april Løn og ansættelseforhold i henhold til aftale mellem finansministeriet og LC.

Få Info Her!Eller ring nu på 28 78 03 08

Koldingegnens Idrætsefterskolesøger 3 lærere hvoraf et barselsvikariat pr. 1.8. 2012Vi er en alsidig idrætsefterskole beliggende ned til Kolding Fjord med 100 motiverede og aktive elever.

Har du lyst til og mod på at udfordres som lærer og blive en del af et engageret og kompetent medarbejderteam, er der nu en mulighed.

Kan du undervise i flere af fagene: tysk, dansk, 10. TEMA, badmin-ton, volley, basket, spring-rytme, håndbold og kreative fag hører vi gerne fra dig.

Vi forventer af dig, at du har kendskab til skoleformen, og at du er klar til at indgå i efterskolearbejdet med fx tilsyn, gruppe- og værelses-lærerfunktion.

Vores mål er at være med til at skabe selvstændige, initiativrige og ansvarsbevidste unge mennesker, i et skoleliv der vægter faglighed, sociale relationer og demokratisk levevis. Vi er en skole, der bygger på et folkeligt idrætssyn, hvor idrætten forstås som alment udviklende og er mere end aktiviteten i sig selv.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Du er meget velkommen til at kontakte skolen på 7556 5400 eller 2232 0300 for mere information eller for at aftale et besøg.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning pr. mail eller post. Den skal være skolen i hænde senest d. 2.4. 2012. Samtaler vil foregå i uge 15.

Morten SvaneForstanderKoldingegnens IdrætsefterskoleDrejensvej 1006000 [email protected]

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

46 efterskolen

Den frie Lærerskolesøger to lærere til hhv. matematik/fysik og idrætVi søger lærere med en relevant uddannelsesmæssig baggrund på vide-regående niveau og meget gerne med indsigt i og praktiske erfaringer med lærergerningen. Vi forventer lyst og vilje til at indgå i en praksisnær uddannelse, hvor høj faglighed, demokratisk dannelse, livsoplysning og professionsidentitet er nøgle-begreber.

Matematik / fysik ca. 75% ansættelseVi søger en lærer, som vil være med til at øge fokus på de naturvidenskabelige fagområder, arbejdsmetoder og udtryksformer.

Idræt ca. 80% ansættelseVi søger en lærer, som ud over den grundlæggende del af idrætslæreruddan-nelsen vil være med til at udvikle idrætsfagets grænseflader til adventure, krop og sundhed samt kroppen som genstand for læring og erkendelse.

Generelt arbejdes der i uddannelsen i et levende og spændende undervis-ningsmiljø, med klare forventninger til faglig tyngde og varierede undervis-ningsforløb. De studerende skal efter endt uddannelse kunne undervise i mange forskellige skoleformer, og fagdidaktik har derfor en høj prioritet.

Ud over undervisning i liniefag indeholder lærerarbejdet en del vejledning i forbindelse med større opgaver og praktik samt i særlige undervisningsforløb som projektforløb og uddannelsens afsluttende speciale.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst på området (DM) og skolens husaftale.

Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole retter sig mod undervisning i de frie skoler.

Lærerskolens baggrund er traditionen efter N.F.S. Grundtvig og Kr. Kold, og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, som udspringer heraf.

Uddannelsen er 5-årig, hvor det 3. år er et praktikår. Uddannelsen er eksamensfri.

Udover læreruddannelsen drives en væsen-tlig kursus-virksomhed rettet mod efter- og videreuddannelse af ansatte i de frie skoler.

Ansøgningsfrist: 10. april med ansættelsessamtaler i uge 16.

Gerne elektroniske ansøgninger.

Se mere på:

www.dfl-ollerup.dk

Danselærer søges

Efterskolen for scenekunst i Danmark

Vi skal fra den 1. august 2012 bruge en teknisk dygtig danselærer, der vil på-tage sig opgaven med at videreudvikle vores højt profilerede danselinie.

Der er mulighed for at blive en del af et stærkt lærerteam på en efterskole med et unikt fagtilbud. Stillingen kan - udover danseun-dervisningen - indeholde alle efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter og meget mere) samt undervisning i faget dansk.

Ansøgningsfrist er den 13. april

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem

Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation

Der afholdes både samtaler og prøvetime forud for ansættelse. Læs mere om stillingen på www.hoptrupefterskole.dk

efterskolen 47efterskolen

· no. 12 · m

arts 2012

Friskolen er det stærke fundament fagligt og menneskeligt, hvorfra den enkelte elev føler sig rustet til livet.Vi vægter:

– faglighed, kreativitet og lærelyst– sundhed og bevægelse– ansvarlighed, samarbejde og fællesskab– nærvær og rummelighed

Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig del af.

Skoleleder til

Sydvestmors Friskolesøges pr. 1. juni 2012Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling.

Vi er en 20 år gammel, men omstillingsparat friskole, der i samarbejde med stærkt engagerede forældre fra de lukk-ede folkeskoler på Sydvestmors, skaber en ny fælles friskole fra august 2012.

Områdets friskole starter i nye lokaler tilknyttet bl.a. ny idrætshal fra 2011 med topmoderne faciliteter.

Skolen er beliggende i dejlig natur, tæt på fjord og skov.

Sydvestmors Friskole har– 0.-9. klasse (evt. 10. klasse, evt. erhvervsklasse)– Indtil videre 140 -150 elever– Stor lokal opbakning– Unikke fysiske rammer.

Vi tilbyder:– en helt særlig ledelsesopgave, hvor opstarten af

friskolen skal ses som en spændende udfordring– rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og

personlige præg på en ny skole– en aktiv og engageret forældre-, skole- og støttekreds – omkring 150 dejlige børn - indskrivningen er godt

i gang.– medansvar for ansættelsen af personale til skolen– ansvar og respekt for at få det hele til at køre mange

år frem i tiden

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet mellem 403.683 - 484.027 kr.

Ansøgningsfrist senest 1. april 2012.Tiltrædelse pr. 1. juni 2012 eller efter aftale.

Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på:

http://www.karby-friskole.dkeller

http://www.friskole-sydvestmors.dk

To gymnastiske, fantastiskegymnastiklærere søges

Drengegymnastik• Har du særlig interesse og baggrund i rytme,

bevægelse eller dance? • Kan du bidrage rytmisk og skabe spændende

koreografier?• Er du engageret og idérig?• Kan du undervise i spring? • Har du erfaring med Teamgym? • Har du ledererfaring fra landsdelshold eller

fra konkurrencehold?

Pigegymnastik• Kan du undervise i rytmisk gymnastik og dance?• Får du skæve og sjove ideer og kan skabe

spændende koreografier?• Er du engageret og idérig? • Har du erfaring med Teamgym/ grand prix

gymnastik?• Har du ledererfaring fra landsdelshold eller

fra konkurrencehold?

Kan du være medskaber af en opvisning, hvor du tør udfordre publikum med et sprudlende program og få det bedste frem i alle elever?

Hvis ja, så er du eventuelt én af vores to nye kollegaer?

Vi ser gerne, at du har mod på at undervise i et eller flere af disse fag: Dansk, musik, eller engelsk. Evt. andre fag kan komme på tale.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger findes på skolens hjemmeside www.s-g-i.dk, eller fås ved henvendelse til skolens for-stander, Asbjørn Nielsen på tlf. 75 36 07 51 / 23 23 44 88.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 30. marts 2012.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til:

Skibelund Gymnastik- og IdrætsefterskoleKongeåvej 34, Skibelund

6600 VejenE-mail: [email protected]

SKIBELUNDSØGER

GYMNASTIKLÆRERE

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

48 jobannoncer

Vi er 130 elever på en grundtvigsk efterskole, hvor gym-nastikken er en vigtig del af vores fællesskab.Du har nu chancen for at blive vores lærer og hjælpe os med at få fuldt udbytte af det måske vigtigste år i vores liv.

Vi søger pr. 1/8 2012 lærere der kan undervise i:

- Pigegymnastik (barselsvikar)- Boldspil- Musik/kor- Kreative fag

Der er mange muligheder for boglige fag, så skriv hvad du brænder for! Vi ønsker os lærere, der er levende i undervisningen, og som kan lide at være sammen med os! Lærere som er iderige og tør prøve noget nyt. Det ville klart være et plus, hvis du også kunne nogle tricks på vores smartboards og den bærbare computer, skolen stiller dig til rådighed - vi er ret vilde med IT i undervisningen.

Du kan også boltre dig sammen med os i vore mange gode faciliteter, fx to haller med moderne springredskaber og veludstyrede faglokaler. Der er en tjenestebolig til rådighed, - er det noget for dig?Læs meget mere på www.aagaardefterskole.dkKontakt vores forstander Ole Sørensen, tlf. 7555 3133, hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme og møde os. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerens Centralorganisation.

Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved

Vi vil fylde dit liv med glæde : )Hvis du vil dele dit liv med os, vil vi til gengæld fylde din hverdag med godt humør og gøre den til noget helt specielt!

VI SES pÅ ÅgArD : )

AnSøgnIng SEnEST 28. mArTS TIL:

mA

rg

InA

L.D

K

Hvem er vi?● Vi er en skole med kristent ståsted med plads til forskellighed i fht.

at tænke og formidle kristendom.● Vi tror på, at unge med særlige behov er skabt, ønsket og villet

på lige vilkår og med samme rettigheder til anerkendelse som alle andre.

● Vi tror på, at de unges kompetencer og talenter kan blomstre i de rette omgivelser.

● Vi bestræber os på at give alle en ny chance – og vi prøver gerne flere gange!

● Vi er en specialefterskole med nærhed og støtte til den enkelte. Her er fokus på de boglige kompetencer, såvel som de sociale og personlige.

● Vi har plads til 50 elever, og gennem alle årene har der været god søgning.

● Vi er 20 medarbejdere med forskellige uddannelser i en topmotiveret, ressourcestærk og mangfoldig kollegaflok!

Hvem er du?Vores kommende leder skal have en pædagogisk uddannelse og et kristent ståsted. Du skal være vores pædagogiske leder, og du skal være vores ansigt udadtil.

Du skal ikke selv kunne alt, men du skal kunne bringe medarbejdernes kompetencer i spil, og du skal gøre dit yderste til, at der fortsat vil være et godt samarbejde mellem alle faggrupper på skolen.

● Vi forventer, at du er optaget af den gode dialog med vores samarbejdspartnere, forældre, vejledere, sagsbehandlere, m.fl.

● Du skal have sans for, hvornår du skal skabe dialog, og hvornår du skal træffe beslutninger.

● Du skal evne at bevare det fælles fodslag, der er i dag i vores medarbejderflok.

● Du skal have det administrative og økonomiske overblik.

Du kan kontakte bestyrelsesformand Bent Dyrvig på tlf. 214 30376 / 4018 3187 eller nuværende forstander Oluf Therkildsen på 9736 2800.

Du er også velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Finderup Efterskole SKAL opleves.

Se det fulde stillingsopslag på www.finderupefterskole.dk

Herborgvej 76900 SkjernTlf. 9736 2800

Danmarks bedste specialefterskole

søger ny forstander . . .Fra 1. august 2012 er stillingen som forstander på Finderup Efterskole ledig

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

jobannoncer 49

We are seeking an inspirational and enthusiastic classroom practitioner with the ability to teach maths, physics and chemistry in English at our internationally orientated boarding school.

SKALs is a modern Danish efterskole with 140 students in grades 9 and 10. We wish to develop, prepare and qualify students for further studies, while at the same time give them the awareness necessary to make them committed world citizens.

The academic aspect of daily life at SKALs is of great importance. ICT, laptops and Smartboards are integrated in the teaching, and our daily life is strongly influenced and enriched by international reflection and interaction. Contact with the outside world is an essential part of day to day life.

At SKALs, we are a staff of 28 reflective and developmentally orientated colleagues. It is important to us to find a colleague who wants to be an Efterskole teacher – with everything that this role entails. Assistance with extra-curricular activities and full participation in the life of the school are required. SKALs has bilingual education with integrated curriculum in an agreement with University of Cambridge to do IGCSE. You must be able to teach mathematics, physics and chemistry (Combined Science) and be able to teach these subjects in English at IGCSE level. In addition, we would like

Bilingual (English/Danish) Maths/Science Teacher required at Skals Efterskole by August 1st. 2012

you to suggest additional subjects or topics you are passionate about and would be interested in teaching.

The successful candidate will: • support and promote the core values of SKALs.• have both the desire and ability to engage with, and

support, each individual student. • have strong teamwork skills and value a cooperative

working relationship with colleagues.• possess excellent subject knowledge, an ambition for

teaching the subjects and strong IT competencies.

Employment occurs in cooperation with the Ministry of Finance and the Teachers’ Central Organisation.

Please visit our website at www.skals-efterskole.dk and/or feel free to call the school. If you wish to visit the school for an informal tour, please contact the school to make an appointment with Principal Sven Primdal.

Applications should reach the school by noon on April 16th.

Please send applications via email marked “application” to:

Skals Efterskole · Kærvej 11 · 8832 Skals · Denmark

DEJBJERGLUND EFTERSKOLEVi søger en fysiklærer til august 2012

i en tidsbegrænset stilling til skoleåret 2012/13Vi er 98 elever på skolen. I 10. klasse i det kommende skoleår arbejder vi med et forsøgsprojekt bl.a. sammen med Dansk Industri, hvor de naturvidenskabelige fag får særlig opmærksomhed.Læs mere om stillingen på vores hjemmeside: www.dejbjerglund.dkRing og hør om fremtidige muligheder på vores skole.Følgende fag skal dækkes:

• Fysik/kemi• Biologi

Andre fag kan komme på tale:• Matematik • Håndbold• Idræt bredt set: F.eks. grundtræning/løb – volleyball• Andre boglige fag efter aftale

Vi forventer, at du brænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet. Du skal være fleksibel, samarbejdsvillig, positiv og faglig kompetent. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. – Der er mulighed for lærerbolig.Yderligere henvendelse kan ske til: Forstander Kjeld Lykke Christiansen, tlf. 40 38 37 19.Du er meget velkommen til at aflægge skolen et besøg.Ansøgningen sendes til:[email protected] – ellerDejbjerglund Efterskole, Uglbjergvej 10,Dejbjerg, 6900 Skjern– og skal være skolen i hænde senest den 26. marts 2012.

Elbæk Efterskolesøger 1 lærer og 1 vikarVi har brug for lærere til henholdsvis

Fysik-kemi og håndboldPigegymnastik og danskDesuden kan der blive tale om kombinationer med hjem- kundskab, musik, tysk, billedkunst eller andre idrætsfag.

Vi søger to initiativrige og fagligt velfunderede lærere som brænder for deres fag og som kan tænde unge mennesker. Lysten til engageret at arbejde med 15-17-årige i en pulserende efterskolehverdag er en forud-sætning.

Stillingen med fysik-kemi er en fast stilling med tiltrædelse d. 1. aug. 2012. Stillingen med gymnastik og dansk (og evt. tysk) er et barselsvikariat med tiltrædelse d. 1. maj 2012 (evt. senere). Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

På Elbæk Efterskole har eleverne en del obligatoriske boglige fag, bl.a. er fysik-kemi og tysk obligatoriske fag for alle skolens elever. Herudover tilbyder vi en bred vifte af valgfag, som eleverne kan sammensætte deres egen linje ud fra. Vi er – kort fortalt – en grundtvigsk efterskole med 136 elever og vi lægger vægt på fortælling, sang, musik, fællesoplevelser og ikke mindst gymnastik og idræt. Skolen er velholdt og ligger naturskønt mellem Horsens og Odder og tæt på Århus. Der kan evt. læses mere om skolen på

www.elbaek-efterskole.dkYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstanderpar Annette Støckel /Rasmus Clausen, tlf. 75 66 90 57 / mobil 40 19 90 57.Ansøgning (som skal være modtaget senest 30. marts) sendes til:

Elbæk EfterskoleAtt.: Annette Støckel og Rasmus Clausen

Elbækvej 53, 8700 HorsensTlf. 75 66 90 57, fax 75 66 91 78

E-mail: [email protected]

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

50 annoncer

SKIREJSERSe alle rejser og bestil tilbud på smartphone: ....se også www.alfatravel.dk

NEUKIRCHEN - 6 dage/ 3 nætter fra kr. .........................................2.268,-

NEUKIRCHEN - 7 dage/ 4 nætter fra kr. ............................................2.448,-

MATREI - 6 dage/ 3 nætter fra kr. ..............................................................2.528,-

ST. MICHAEL - 7 dage/4 nætter fra kr.................................................. 2.748,-

SKEIKAMPEN - 7 dage/4 nætter fra kr.................................................. 1.498,-

Ring GRATIS 8020 8870 [email protected] - www.alfatravel.dk

BESTIL FØR 31.03 2012

TIL 2012-PRISER!

“Vores skirejser til Østrig er Danmarks billigste for eftersko-legrupper. Vores priser er altid inkl. indkvartering, halvpen-sion, skileje og liftkort. Skiområdet Wildkogel ved Neukir-chen er optimalt for skolegrupper, og der er udfordringer for såvel øvede som nybegyndere. Lad os overtage ansvaret for rejsen og arbejdet med planlægningen - så kan I koncentrere jer om undervisningen og dagligdagen på skolen. Lise Sloth Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchen

Ledig stilling på attraktiv skole!Gørlev Idrætsefterskole søger pr. 1. august 2012 en efter-skolelærer, der vil være med til at skabe rammerne for et værdifyldt efterskoleliv for 121 forventningsfulde elever.

Du har en stærk faglig baggrund og brænder for undervis-ning og samvær med eleverne. Du skal kunne dække flere af følgende fag: Fodbold, volleyball, dansk, tysk og alment boldspil. Måske har du også andre fag, hvor du kan begejstre og være med til at sikre kvalitet i skolens faglighed. Udover undervisning hører andre efterskoleopgaver som tilsyn og kontaktlærerfunktion også med til stillingen.

Gørlev Idrætsefterskole er et levende og spændende sted. Vi har plads til 121 10.-klasseselever. Vi er en idrætsefterskole med en alsidig profil, som oplever en stor søgning af elever.

Yderligere oplysning på vores hjemmeside: idraetsefterskolen.dk samt hos

forstander Åsmund Kaldråstøyl, 58 85 67 01 / 21 65 38 58.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 4. april.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gørlev Idrætsefterskole, Kirkevangen 13, 4281 Gørlev

DRENGEGYMNASTIKVivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker.

Der venter 172 velfungerende idrætselever på at få dig som lærer.

Du tilbyder undervisning i

Spring-, rytme- og fællesgymnastik og engelskDu er dygtig gymnast, og har erfaring med at lede ungdomshold.

Din interesse er både spring og rytmisk gymnastik.Du vil indgå i vores gymnastik-team

og vil være med til at videreudvikle det.

Gymnastikken har en vigtig plads på Vivild. Alle har gymnastik 3 gange om ugen. Derudover vælger mange elever spring og

rytmegymnastik flere gange ugentligt.

De boglige fag er ligeledes vigtige på Vivild. Vi håber, at du også har lyst og mod til undervisning i engelsk i 10. kl.

Vi søger en lærer, der har lyst til efterskolelivet og brænder for sine fag. Der er mulighed for tjenestebolig.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning senest 10. april 2012

Ring og hør nærmere på 86 48 60 65, (se www.vgi.dk)Langgade 37, 8961 Allingåbro

På medarbejdernes vegne, Carsten Holvad, forstander

EfterskolelærerTil vores nye filmlinje søger vi fra august 2012 en lærer.Du skal brænde for efterskoletanken og for arbejdet med de unges faglige, sociale og personlige udvikling.Vi forestiller os, at du er en filmnørd med gode tekniske forudsætninger. Erfaring med Mac og Final Cut absolut en fordel.Herudover skal du være en dygtig og engageret underviser i enten dansk eller matematik og gerne andre fag. Du vil indgå i aften- og weekendtilsyn på linje med skolen øvrige lærer.

FilmlinjenPå filmlinjen arbejdes der med disse trin:

• Analyse af professionelle filmfolks arbejde • Lys, lyd og kamera• Idéer til egne produktioner • Instruktion og skuespil• Timeline, manuskript og storyboard • Klipning og redigering

Vi arbejder på et højt efterskoleniveau med korte film, dokumentarfilm og musikvideoer på godt digitalt udstyr – alt sammen i en god og kammeratlig efterskoleånd.

AnsøgningYderligere oplysninger fås hos forstander Frank Ørndrup Elzer, tlf. 2097 2795. Ansøgnings-frist 1. april 2012. Samtaler forventes afholdt i ugerne efter. – Ansættelsen sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”.

Faarevejle Efterskole…… er en af Sjællands gamle Grundtvig/Koldske skoler, sammen med Faarevejle Friskole også kendt som Faarevejle Fri- og Efterskole.Skolen har siden 1903 vokset sig stærk på Lammefjordens sandede jorde. Det har ladet sig gøre, fordi skolen hele tiden formår at udvikle sig i pagt med tiden.Det er vores vision, at danne og uddanne eleverne til den verden der aktuelt eksisterer.

Se mere på skolens hjemmeside faarevejleefterskole.dk

Parkvænget 24540 Få[email protected]

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

annoncer 51

Det behøver ikke

blive så dyrt!

Det behøver ikke blive så dyrt!

Skolerejser 12/13 Skolerejser 12/13 Skolerejser 12/13

SkiSkiSki Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og NorditalienNorge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og NorditalienNorge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

AdventureAdventureAdventure Tjekkiet og ØstrigTjekkiet og ØstrigTjekkiet og Østrig

StorbyStorbyStorby Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …Berlin, Prag, Paris, Amsterdam, Krakow …

LinjetureLinjetureLinjeture Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...Ridning, kunst, adventure, musik, idræt ...

Læs mere på:

www.up-travel.dk [email protected] - tlf. 2112 4122

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

Kontakt Vibeke på tlf: 46 91 02 [email protected]

Top 3 studiebesøg: •TheRealMaryKing’sClose•Sterling,TheTrossachsogLoch Lomond–stornaturoplevelse!•ScotchWhiskyExperience

Viarrangererskolerejsenogstårforalledemangepraktiskedetaljer!Det sparer jer for masser af tid ! Priseninkludererflyog4nætteri

flersengsværelsepåhostel

Edinburgh er med sin historie, kultur og arkitektur et oplagt mål for en skolerejse. ’The Golden Mile’ er et helt kapitel for sig.

Loch Lomond

Skolerejse til Edinburgh, fly, 5 dage

2.735,-pr. person

superprisfra kr.

Edinburgh: Byen & slottet

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2012

52 rejseannoncer

Tilmeld digvores nyhedsbrev påwww.skoleungdomsrejser.dk

Vær først med det sidste!

Hovden2013

Kort rejsetidNye vinteraktiviteterSuper lejligheder/hytterLejet skiudstyr overnatter v. liften

Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dkTlf. 87 231 245 • [email protected] • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

Tilmeld digvores nyhedsbrev påwww.skoleungdomsrejser.dk

Vær først med det sidste!

HovdenKort rejsetidNye vinteraktiviteterSuper lejligheder/hytterLejet skiudstyr overnatter v. liften

Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dkTlf. 87 231 245 • [email protected] • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

Oplev selv Hovden - GRATIS

!

Deltag på præsentationsturen 19. - 22. april 2012

En rejse for beslutningstagere af skolens rejser. Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Studierejser til alle europæiske storbyer

Vind en ipadså er du online på rejsenGå ind på grupperejsebureauet.dk og deltag i konkurrencen om en ipad 2

KontaKt os oG få et tilbud:

44 94 60 [email protected]

eller se alle vores rejsemål på

grupperejsebureauet.dk

Med personlig service, stort engagement og til den helt rigtige pris tilbyder GrupperejseBureauet skræddersyede studierejser til alle europæiske storbyer.

berlin: TV-tårnet og Stasifængsel ............prag: sort teater og gult marked ............bruxelles: EU og Waterloo ...................

Krakow: saltmine og Auschwitz ............ budapest: Donau og thermalbade ..........

...... det er os, du kommer tilbage til

top 5 destinationer:

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012

annoncer 53

DEADLINE

Blad nr. 13 udkommer 3/4

Annoncefrist er 22/3 kl. 10.00

Blad nr. 14 udkommer 19/4Annoncefrist er

10/4 kl. 10.00

OBS: Nr. 14 udkommer i ekstra stort oplag

til de studerende på seminarierne

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Berlin . . . . . . . . . . fra kr . 746

Cesky Raj . . . . . . fra kr . 1 .620

Prag . . . . . . . . . . fra kr . 1 .221

Krakow . . . . . . . . fra kr . 1 .271

Warszawa . . . . . . fra kr . 1 .312

Budapest . . . . . . . fra kr . 1 .398

London . . . . . . . . fra kr . 1 .708

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

SKIREJSER til NorgeInkl. bus, færge, ski og liftkort / 4 til 6 dage Gautefall fra 2.065,-Hovden fra 2.445,-Nesbyen (inkl. helpension) fra 2.995,-

Europas STORBYER Prag 6 dg. fra 1.465,- Budapest 6 dg. fra 1.565,-Berlin 4 dg. fra 1.395,-Paris 6 dg. fra 1.845,-Inkl. bus, 3 nætter med morgenmadPriserne er ved samrejse og fuld bus.

Forhør på London, Krakow, Rom, Barcelona, Amsterdam ...

AKTIVE rejseprogrammer Norge – Troll Mountain 3 dg. fra 1.345,-Inkl. 3 aktiviteter, hytte /lavo, færge til Hirtshals

Tjekkiet – Bøhmiske Paradis 6 dg. fra 1.885,-Inkl. bus, aktiviteter i 3 dage, helpension og udflugt til Prag2 aktivitetsdage og én nat i Prag fra 1.695,-

www.jellingrejser.dk | [email protected] | 7587 2344

Tlf. 7587 2344 · [email protected]

Skolerejsetil Krakow

Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535

[email protected]

I flersengsværelser på hostel.

BEYOND SIGHTSEEING:• Auschwitz, udryddelseslejr fra 2. verdenskrig • Foredrag i det Nordiske Hus• Virksomhedsbesøg

Go beyond sightseeing

6 dg/3 nt fra kr. 1.460,- 5 dg/4 nt fra kr. 1.930,-

BUS

FLY

AuschwitzBDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlems- firmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.000 medar-bejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten 48.800 medarbejdere i 135 lande.

Når 1+1 giver mere end 2 Vi har specialiseret os i skoleområdet – har din nuværende revisor også det?

Læs mere på bdo.dk/skoler

54 kurser&møder

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]

praktisk med tilskæring, syteknikker og enkel mønstertilretning. Der vil blive givet eksem-pler på nye teknikker, og på hvordan den nyeste mode inden for teenagetøj kan indgå som et vigtigt element i undervisningen. Vægten vil ligge på enkle færdige møn-stre, hvor ud fra der bliver arbejdet med tilretning, tilskæring og det nyeste inden for syteknikker. Det vil være muligt at arbejde på mange forskellige niveauer. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture København Tilmelding: [email protected] Senest d. 20/8 2012Arrangør: Nordjyske region i Efterskoleforeningen

Skikursus december 2012

9. – 14. december 2012Sted: Neukirchen Østrig

Målgruppe: Ansatte i efterskolen Indhold: Kurset har til formål at dygtiggøre lærere i at undervise elever i at stå på ski.Der vil blandt andet blive arbejdet med:- Nybegyndere, hvad gør vi?- Afprøve øvelser- Forbedre egenfærdighed- Sikkerhedsforhold- Udveksling af erfaringerInstruktører: Sune Andersen underviser på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Uddannet fra den norske skiskole i alpinski og snowboard. Ole Staun underviser på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Uddannet fra den norske skiskole i alpinski og snowboard.

Pris: 3900 kr. for ansatte på efterskoler. Hvis man har et andet ansættelsesforhold tillægges prisen 1620 kr. Tilmeldingsfrist: d. 5/10 2012. Tilmelding og yderligere informationer: [email protected]ør: Nordjyske Region i Efterskoleforeningen

Studietur til Bruxelles7.- 9. maj 2012Kursussted: Bruxelles

Formålet med kurset er at give kursisterne en bred viden om EU’s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles samt nuvæ-rende og fremtidige problemstillinger indenfor EU samarbejdet. Der vil yderli-gere være besøg på en af Europaskolerne. Formålet med studieturen er at kvalificere undervisningen omhandlende EU i forhold til at kunne skabe sammenhæng mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark, samt refleksion over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i et demokratisk perspektiv. Kurset er for både novicer såvel som for erfarne.

Deltagerpris: 3.000 kr.

Tilmelding: Senest den 1.april 2012

Arrangør: EfterskoleforeningenSe mere påwww.efterskoleforeningen.dk/kalender

Havkajakinstruktør 1 ØST

24-25/3 og 11-13/6 2012Kattinge Værk ved Roskilde

Bliv uddannet havkajakinstruktør 1 og EPP 2 med mulighed for at gå videre til instruk-tør 2 til efteråret.Tilmelding: 11/3-12 (kan godt nås!)Kontakt: Naturvejleder Lars Borch 86898888/ 21600302 eller mail: [email protected]

Havkajakinstruktør VEST

21-22/4 og 6-8/6 2012Knøsgården ved Himmelbjerget og Hou ved Odder

Bliv uddannet havkajakinstruktør 1 og EPP 2 med mulighed for at gå videre til instruktør 2 til efteråret.Tilmelding: 10/4-12Kontakt: naturvejleder Lars Borch 86898888/ 21600302 eller mail: [email protected]

Træklatreinstruktørkursus

23-24/4 og 23-24/5-12Abildvig på Nordøstfalster ved Næsgård Efterskole

Instruktørkursus , der sammen med egentræ-ning gør dig klar til at tage instruktørprøven efter sommerferien.Tilmelding: 1. april 2012Kontakt: Naturvejleder Lars Borch 86898888/ 21600302 eller mail: [email protected]

Efterskolernes sundhedsfremmekonference

14. maj kl. 10:00- 16:00 Vejle Center Hotel

Hvordan fremmer vi sundhed på eftersko-lerne? Det gør vi både ved at blive inspireret og ved at ændre vaner og adfærd. Begge typer input vil du møde på konferencen. Du vil møde mange andre fra efterskolemes forskellige funktionsområder: ledere, lærere, køkkenansatte, pedeller, bestyrelsesmedlem-mer. Dagen vil indeholde workshops samt et indledende foredrag af B.S. Christiansen.

Målgruppe: Sundhedsinteresserede i efterskolenArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 15. april 2012Se mere på:www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Inspiration og ideer til syning af teenagetøj

26. september kl. 9.30 til torsdag d. 27. september kl. 15.00.Overnatning: Danhostel Aalborg Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Indhold: På kurset arbejdes teoretisk og

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

201

2

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2012synspunkt 55

efterspil

På dagens skema står idræt i to lektioner, men fire af pigerne i klassen har ”glemt” sportstøjet, og endnu

et par stykker af drengene har ikke håndklæde med, så de kan slippe for at bade efter idræt på skolen. Og nej, det er ikke glemsomhed, der ligger bag, men derimod blufærdig-hed over at vise sig nøgne med deres klassekammerater. De er flove, føler sig utilstrækkelige, og springer badet over.

Dagens unge er kropsfokuserede og blufærdige som aldrig før. Idrætslærere på landets folke- og efterskoler be-retter om, at det er et stigende problem, at elever dropper badet i skolen eller idrætsklubben. En undersøgelse blandt 800 elever viser, at 30 % af de ældste elever har det dårligt med at bade med andre.

Den omfattende sundhedsbølge, som er skyllet ind over vores samfund, har sandsynligvis en andel i forklarin-gen. Det er blevet almindeligt at tænke over sin krop, vægt og sundhed hver eneste dag. Men det er ikke sundhed, der er omdrejningspunktet for mange unge. Derimod møder de overalt, hvor de bevæger sig, at medie- og modeindu-strien gengiver billeder af nutidens perfekte (foto-reduce-rede) kropsidealer i ét væk. Og med det har normaliteten rykket sig.

For de unge handler det om, at man skal se ud på den rigtige måde, have de rigtige venner og være succesfulde. En rapport fra DPU Århus Universitet beskriver, at ung-domsgenerationen skånselsløst retter søgelyset indad. Hvis de ikke føler, at de kan leve op til omverdenens krav, ser man en stigende tendens til, at de retter det indad i form af ensomhed, depression eller en spiseforstyrrelse. Det er ikke længere nok, at være den man er, man skal i endnu højere grad være både lækker, sjov, dygtig, hurtig og helst det hele på en gang – for det er "idolerne" jo.

Det er triste tendenser. En bagside af den idoldyrkelse som medie- og modeverdens idealbilleder af skønhed og succes skaber. Og problemerne antager et helt andet omfang end tidligere. Når 30% af de unge end ikke kan

forholde sig til at tage et bad efter en idrætstime, så har vi langt passeret den tærskel, der tidligere blev omtalt som gruppepresset for at gå med en krokodille, hummelbi eller et andet mærkedyr.

Nu vil nogen måske sige, at det må forældrene klare. Og velkommen på banen. Det ville da være herligt. Men tro ikke, at hvad mor og far siger til teenagesønnen eller datteren altid har den ønskede effekt, måske tværtimod. For mange unge er forældrene i den periode totalt anti-idol. Alt hvad de gør er forkert.

I min optik er landets efterskoler afgørende vigtige i arbejdet med at sætte fokus på unges kropskultur, eller netop deres mangel på samme. På efterskolen lever de unge op og ned af hinanden, de deler værelser og kommer tættere på hinanden. De terper engelske gloser, laver euro-pæiske temauger og sejler i havkajak sammen. Efterskolen er med til at give dagens unge et andet billede af ”norma-liteten” end den, der fremstilles i reklamer og medier. Med efterskolernes mangfoldige tilbud er der plads til, at man finder sin rette hylde, hvad enten den er boglig, kreativ eller sportslig. Efterskolen rummer den mangfoldighed, der gør, at de unge mennesker finder ud af, at tilværelsen er meget mere end blot et billede på opstillet perfekthed.

Efterskolerne skal være med til at give de unge mang-foldige tilbud, så de kan finde deres vej på livets sti. Et helt år giver mulig for at komme ud af ensomhedens skal og ned under livets overflade. Når man bor side om side, oplever man ofte, at man ikke er alene med bumsen midt i panden, de drillende uregelmæssige tyskgloser eller det manglende boldøje. Og, at det er helt naturligt, at man runder den fælles fysisk aktivitet af med et bad, både af hensyn til hygiejnen og sociale kulturelle aspekter i vores samfund.

Efterspil skrives af et fast panel. Læs mere om panelets deltagere på www.efterskolen.com under artikler – efterspil.

tilværelsen er meget mere end et opstillet billede på perfekthed

af: Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem (V)

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16

66

9 · b

urea

uLIS

T.dk

) EFT

F12-

20

12

Historie · 9. klasse

Frihed og fællesskab er udviklet til 9. klasse. Der er lagt vægt på elevernes indlevelse i de historiske begivenheder. Bogen lægger op til prøven i historie, og mange kanonpunkter berøres.

FORTID OG F

REM

TID

MELLE

M

9. K

LASSE

frihed og

fællesskab

birgit knudsen · henrik s. larsen · lars haastrup · niels C. hebsgaard

grundbog 9. klasse

alinea

Tekster og opgaver til historieprøven - læs mere på alinea.dk

Frihed og fællesskab behandler fire temaer:

• Afkolonisering i Afrika, Grønland, Indien og Mellemøsten. • Den kolde krigs historie med eksempler fra DDR, USA og Danmark. • Revolutioner i Iran, Kina og Spanien.

• Menneskerettigheder i historien med USA og Sydafrika som eksempler.

Bliv klar til prøven i historie!

Bogen er klart anbefalelsesværdig. Bogens emne og temaer er ganske velegnede til at stimulere en samfunds-engageret 9. klasseselev.

Historie og Samfund 2011

“”

Lærervejledningen inkl. kopiark rummer talrige forslag til undervisningen.

SorteretMagasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Documents

Efterskolen 12-2012