Efterskolen 4-2015

12. november 2015 Nr. 4

10

Kur mod hjemveEfterskole tager narrative metoder i brug.

Flere ryger sig skæveTema: Hash. Behov for beredskabsplan på efter-skolerne.

Tænketank vil omfordeleØkonomi er barriere for at sårbare unge kommer på efterskole.

16

22

38

Kulturmøde når elever bor på asylcenter

Foto

: Pet

er K

lode

Nyt fra efterskolerne

Fem hurtigeRøde Kors: Efterskolerne kan være mere aktive over for flygtningebørnene.

Elever rykker ind på asylskoleEriksminde Efterskole bidrager med glæde og energi.

Hjemve kan tales vækEfterskole bruger narrative metoder i kamp mod hjemve.

Tema: HashFlere elever ryger sig skæve

Debat om nultolerance

Minister vil give ordblinde en chanceDebatindlæg fra Ellen Trane Nørby

Iværksætterdrøm tændt på elevværelsetMød to tidligere elever, der nu driver firma sammen

Træn hukommelsenArbejdshukommelsen er vigtigere end IQ.

Tænketank vil omfordeleUdspil på vej, så alle unge får mulighed for et efterskoleophold.

Efterspil

4

34

36

51

10

16

26

8

22

Efterskolen12. november 2015Nr. 4

Indhold

30

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskoleforeningen.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 48. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

38

Nyheder Replik

Al forskning peger på, at vi generelt sover for lidt, og at vores både fysiske og psykiske kondition lider under dette søvnunderskud. Specielt i vintertiden, hvor lyset er sparsomt er kroppen indstil-let på mere hvile. Hvis man sætter dette sammen med teenagerperiodens store søvnbehov, så får man alle gode grunde til, at lade dagen på en efterskole begynde en time senere om vinteren.

På Øse Efterskole besluttede man sig allerede for tre år siden - efter års kamp med og navnlig mod mange trætte og vin-terdepressive unge - at indføre sommer

og vintertid i det daglige skema.Rent konkret betyder dette, at fra 26.

oktober til 1. marts står der skema 2 på dagsplanen, hvilket betyder at dagen først begynder 07.40 med morgentjek, gåtur i det spæde morgenlys og morgenmad inden dagens undervisning tager over.

Og resultatet er masser af glade og morgenfriske elever, der er klar til dagens oplevelser.

Det har givet veloplagte elever og kan som ekstra bonus direkte aflæses i fal-dende fraværstimer og stigende humør, oplyser efterskolen.

På Øse Efterskole sover de længe!

Faktorer som kan hjælpe unge på kanten. De unge som risikerer at falde igennem skolesystemet og samfun-det. Udpluk fra Frans Ørsted Ander-sens nye bog Pædagogik på kanten – især for drenge, men også for piger:

Mild konkurrence i stærke fælles-skaber (ikke benchmarking).

Undervisning med udgangspunkt i elevens aktuelle niveau (og tilsvarende holddannelse).

Mentorordninger og personlig coa-ching.

Etablering af gode hverdagsvaner vedrørende søvn, motion og kost.

Dannelse af stærke netværk og for-pligtende fællesskaber, der rækker ud over skolen.

Udvikling af evnen til at være tak-nemmelig, hensynsfuld, hjælpsom og høflig i hverdagen.

Klasseledelse via personlig gennem-slagskraft, autenticitet og opmærk-somhedssyring.

Listen er kun et udpluk. Bogen Pædagogik på kanten er ud-givet på Forla-get Mindpace

De dannelsestraditioner, der tidligere har formidlet holdninger, normer og menneskesyn er kommet

under pres. Tidligere have man f.eks. som generel forudsætning for vores måde at være sammen på, at

du ikke snyder andre. Markedstænkningen lærer os derimod, at det eneste handlingsparameter er, om

noget kan betale sig. Gerne i kontant forstand. Idealet for både samfund, virksomheder og individer er at

akkumulere penge så meget som overhovedet muligt for næsten enhver pris. Det har naturligvis altid været

en fristelse, men dannelsen har været den faktor, der skulle modvirke den fristelse. Vi oplever for tiden en hastig erodering af dannelsen. Og når dannelsen

forsvinder, er fanden løs.

Mikkel Wold, sognepræst, i bladet Dansk Kirketidende.

God pædagogik

på kanten

3Efterskolen · 12. november 2015

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Eu-debat på Norborg Slots Efterskole

Eleverne på Nordborg Slots Efterskole havde bandt andet besøg af ex-minister Benny Engelbrect (S), da de sidst i oktober inviterede til debatmøde om, hvorvidt Danmark skal have et retsforbe-hold. Ifølge Lokalavisen Sønderborg var eleverne både entusiastiske og engage-rede og bidrog til en varieret og uformel debat. De 200 fremmødte blev klædt på til debatten gennem et oplæg, som blev holdt af oplysningsforbundet DEO, og var efterfølgende meget debatlystne.

Jeg har jo selv gået på Salling Efterskole

og var faktisk så begejstret for det, at jeg valgte at tage to

år.Inger Støjberg

Støjberg besøgte Flakkebjerg »Jeg har jo selv gået på Salling Efterskole og var faktisk så begej-stret for det, at jeg valgte at tage to år,« indledte Inger Støjberg, da hun besøgte Flakkebjerg Efterskole for at tale om værdier, få en rundvisning og samt svare på spørgsmål fra eleverne. I en halv time fortalte ministeren om sin egen baggrund, og svarede på spørgsmål om flygtninge- og integrationspolitik. Det første spørgsmål drejede sig dog om noget lidt andet. Inger Støjberg måtte starte med at fortælle historien om, hvordan hun og Jo-hanne Schmidt-Nielsen mødes og drikker cola af og til.

»Det startede egentlig med, at vi virkelig ikke kunne lide hinan-den. Og vi var ikke begejstrede, da vi skulle på tur sammen til en flygtningelejr i Kenya, men efter seks dage i Kenya, fandt jeg ud af, at Johanne Schmidt-Nielsen er ekstremt godt selskab, og hun er altid velforberedt. Man kan altså sagtens fungere sammen, selvom ens politiske standpunkter er langt fra hinanden. Det er der stærke traditioner for i Danmark,« fortalte Inger Støjberg.

Asbjørn fra Globallinjen tog hul på snakken om flygtninge- og indvandrerpolitik, og han spurgte Inger Støjberg om, hvordan det påvirker hende, når hun ser billeder fra eller besøger flygtningelej-re, som hun for eksempel gjorde i Libanon tilbage i august måned.

»Det påvirker mig selvfølgelig at møde mennesker, der er så meget i nød, og det er derfor, vi i regeringen prioriterer at hjælpe i netop nærområderne. Her kan vi hjælpe flere, end hvis de kom-mer til Danmark,« sagde Inger Støjberg.

Efter yderligere en række spørgsmål fra salen tog ministeren videre mod et møde i Holbæk.

»Selvom vi nok ikke bliver enige om, hvordan Danmark tackler flygtningeproblematikken bedst, så var det en stor oplevelse at have Inger Støjberg på besøg og opleve en flig af mennesket bag. Jeg synes også, det var stort, at hun gav sig god tid til at svare og debattere elevernes spørgsmål,« sagde forstander på Flakke-bjerg Efterskole, Jan Coermann.

Efter jul er Sorø Gymnastikefterskoles nye parkourcenter klart til at blive taget i brug. Centeret bliver 26 x 15 meter og kommer til at koste omkring en million kroner plus udgifter til etablering af døre, vinduer og eventuelt ovenlys.

Parkour & Freerunning kører nu på sit 5. år på Sorø Gymnastikefterskole. Det er et

valgfag, som er vokset eksplosivt gennem årene, og som har gjort, at SGE nu har over 60 elever og 3 parkour-lærere fordelt på forskellige parkour-hold.

Parkourbanen bliver efter planen bygget op i bambus, som er både hårdt, stift og slidstærkt og ser rigtig flot ud, men det er en udfordring, da det ikke tidligere er gjort.

Nyt parkourcenter i Sorø

4 Efterskolen · 12. november 2015

Foreningslivet gisper efter frivillige trænere og ledere. Derfor har Midtjysk Efterskole, Ejstrupholm Skole og forenin-gerne i byen etableret et samarbejde om at uddanne og inspirere unge til at rykke ud i foreningslivet og tage et ansvar.

Før i tiden var der en naturlig tilgang af nye frivillige trænere og ledere. Når far og mor var frivillige i den lokale klub, blev næste generation det også.

»Men det er lige som om den kæde har sprunget et led over. Ikke kun idræts-foreningerne klager, det gælder også spejderne, kulturlivet og så videre. Det vil vi gerne rette op på, ved at inspirere de unge til at blive kommende unge trænere og ledere,« siger forstander på Midtjysk Efterskole, Bo Thorup.

Initiativet hedder ’Unge Ildsjæle’, og lige nu er 8 elever fra efterskolen og 18 fra folkeskolen i fuld gang med at blive oplært som frivillige leder og trænere. Det foregår i undervisningstiden nogle timer hver uge. Men de unge er så engagerede, at de

også møder op til undervisning i et par weekender.

For den lokale folkeskole og Midtjysk Efterskole er der tale om et længe næret ønske om at bruge hinanden mere.

»Samarbejdet med Midtjysk Efterskole har længe været et samtaleemne og et ønske, da to skoler i den samme by bør kunne få en samarbejdseffekt, som vi kan have glæde og udbytte af på længere sigt,« siger viceskoleleder Morten Høy-berg Christensen, Ejstrupholm Skole.

»Og så vil vi gerne vise, at vi er med til at løfte et samfundsansvar ved at give vores elever nogle redskaber, så de kan gå ud og tage ansvar og en aktiv rolle i udviklingen af samfundet,« siger Bo Thorup.

Dorthe Topbjerg Nielsen som er leder af ungdomsafdelingen i Ejstrupholm Idrætsforening fortæller, at de unge kommer til at opleve, at det giver noget at være frivillig.

»Og det er ikke en stor byrde, for vi hjæl-per dem med alt det udenom,« siger hun.

Ny tilbygning i tråd med Howard Gardner

Håndværkerne er i gang på den tidligere håndværkerskole, der siden 1972 har huset Hørby Efterskole. En ny tilbygning tegnet af arkitekterne Friis og Moltke fra Ålborg skal skabe mere plads til eleverne.Behovet for moderniserin-gen forklares med den pædagogiske udvikling, hvor skolen med baggrund i Howard Gardners teorier om læringsstile har arbejdet med kreativ og nytænkende undervisning. Pædagogikken stiller krav om mere fleksible klasselokaler, blandt andet med plads til at arbejde i grupper. Det omfattende arbejde breder sig over 400 kvm. og ventes at stå færdigt ved årsskiftet.

6elever fra Sydvestjyllands Efterskole var ifølge Ugeavisen Bramming sammen med otte modne kvinder mannequiner, da den lokale Røde Kors butik viste ef-terårets mode frem. Eleverne havde selv valgt det tøj de viste frem. Unge Ildsjæle bliver klar til udrykning

På Billeshave Efterskole har man et linjefag for skatere, og det trækker mange unge til.

»Vi plejer at have 18 til 20 elever på et linjehold. På skaterholdet har 27 elever,« siger forstander Lars Bendtsen til Jv.dk. Han forkla-rer at skolen har lagt vægt på, at skaterholdet er et sportshold og har i den forbindelse måttet afvise unge fra subkulturer, der også dyrker skating.

»Der er nogen, der tror, at hvis man er skater, laver man graffiti og ryger hash. Sådan er det ikke generelt, og sådan er det med sikkerhed ikke på vores skaterhold. Det er unge mennesker, der

brænder for at skate. De træner gerne ti timer om dagen for at lære et trick,« siger skaterlærer Morten Bennetsen og fortæller, skolen gør de unges skaterinteresse til en del af undervisningen i en række af skolens fag.

»Vi bygger selv vores skatebane ved skolen, og dér lærer de nogle grundlæggende principper om konstruktioner. Og hvis du skal analysere et trick, er det godt at vide lidt om fysik og matema-tik. Men først og fremmest lærer eleverne at fokusere. Man kan ikke bekymre sig om noget, mens man skater, for så falder man,« udtaler Morten Bennetsen.

Linjefag for skatere en succes


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Efterskoleforeningens kampagnefilm “Der er mange plusser ved et år på ef-terskole” har vundet guld ved THE TRUE AWARD 2015 prisuddelingen i hovedkate-gorien Bedste film online. Filmen har haft stor succes, fordi rigtig mange efterskoler og elever har været engagerede i at sende den rundt viralt.

Juryen sagde: »Kommercielle film på nettet har som oftest travlt. Travlt fordi tesen er, at der ingen tålmodighed er hos de digitale forbrugere og dommen er nådesløs. Men måske der alligevel er et alternativ til at have travlt og i stedet holde publikum fast med en god historie. Afte-

nens vinder i Online kategorien har taget chancen og satset på et langt format med velskrevet dialog og interessante karak-terer. Målgruppen genkender sig selv i al tåkrummende klarhed, og vi griner med dem hele vejen hjem. Det er godt skrevet, godt castet og godt instrueret. Sådan!«

Det er kommunikationsbureauet København, der har fået ide og skrevet manuskript til filmen for Efterskolefor-eningen, og Oliver Zahle har instrueret.THE TRUE AWARD er Danmarks rekla-mefilmpris. Prisen er tilegnet og hylder de bedste danske reklamefilm.

Guldbold til efterskole

Gymnastikefterskolen Stevns har ifølge Dagbladet Køge modtaget en BT s guldbold, som oprindeligt var givet til Ejvind Bjerre for at score et hattrick i en pokalkamp. Den 85 årige kunstmaler spillede i sin ungdom fodbold i AB, men da han ikke regner med at skulle spille meget mere, synes han, det var en god ide at donere guldbolden til efterskolen.

»Efterskolen gør det så godt, at de skal have guldbolden til deres fodboldlinje. De fortjener det bedste, da jeg ved, hvor behjælpelige skolen og forstanderen er over for folk i nabolaget,« siger Ejvind Bjerre til det sjællandske medie.

Musical støtter flygtninge

Entreen ved årets musical på Efter-skolen ved Nyborg går til dansk flygtnin-gehjælp. Musicalen ”Ali i Eventyrland” handler om Ali, der flygter fra Syrien og når til Danmark, hvor han må kæmpe med sproget og de kulturelle forskelle og ikke mindst landets statsminister, ”Hjerter Dame”.

»Vi besluttede, at temaet i år skulle være flygtninge, fordi vi oplever, at pro-blematikken optager mange, også blandt vores elever, og den er derfor vigtig at forholde os til. Og så vil vi donere alt, hvad vi får ind af penge, til Dansk Flygt-ningehjælp, for uanset hvad er der lige nu mennesker i nød, og dem vil vi gerne hjælpe,« siger forstander Keld Schmidt.

For meget! – på Ollerup EfterskoleOllerup Efterskoles musikteater-forestilling tager afsæt i det, som er ”For meget!” i livet. På bare 10 dage får de kreative og nytænkende elever banket en forestilling med otte korte teater-stykker op, hvor de skaber historierne, videokulisser, manuskripter, skriver dansksproget musik på højt niveau, laver medielandskaber, kostumer, lys, lyd og så videre.

På baggrund af temaet og en række musikalske og scenografiske benspænd bevæger eleverne sig fra 0 til 150 km/timen, når de udforsker store emner og dilemmaer, som rører sig i dem: Skilsmis-se, præstationsræs, terrorisme, ulighed og meget andet.

Budskaberne står i kø i årets forestil-ling men læreprocessen er ifølge instruk-tøren lige så vigtig er,

»Processen skal så vidt muligt være deres eget værk, ligesom teaterforestil-lingen også skal være udmøntningen af elevernes store livsspørgsmål. Vores største og fineste opgave er at give eleverne redskaber til at navigere i en turbulent, kreativ og tempofyldt skabel-sesproces, og i samarbejde med andre løse problemstillinger under tidspres,« siger Marco Grimnitz.

Der er åbne forestillinger onsdag den 11., torsdag den 12. og fredag den 13. november - alle dage kl. 19.

Efterskoleforeningens kampagnefilm vinder guld


Rundt om folk

Rundt om folkJobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage, mennesker der rykker. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til [email protected]

Peter Spohr, der har stået i spidsen for Tjele Efterskole de seneste fem år, stopper med udgangen af oktober, og hans hustru, Pia Spohr, der har været såkaldt skolemor, stopper samtidig. Frem til marts varetages ledelsen af konstitueret forstander Kim Daugbjerg Hansen og Hanne Witting Andersen. De har været henholdsvis lærer og tillidsmand på skolen i ni år og kontorle-der i seks år.

Efter 13 år som forstander på Bråskovgård Efterskole er Peter Dam og skolens bestyrelsen blevet enige om at lade vejene skilles. Der er ikke noget ondt blod, og vi skilles i fred og fordrage-lighed, lyder det fra den afgående forstander.

Forstanderen på Gymnastikefterskolen Stevns, Carlo Mathiasen, er netop fyldt 60 år. Han kom til den sydsjællandske efterskole i 1997 . Siden har skolen gen-nemgået en enorm udvikling. Skolens gymnastikprofil er trukket helt skarpt op, og en stor hal, springcenter, klasseloka-ler, spisesal og boafsnit er bygget til, så der i dag er plads til 178 elever.Foto: Daniel Rye

Brøderup Efterskole har udnævnt den hidtidige viceforstander, Kasper Luffe, som ny forstander.

Maniitsumi Efterskoli i Grøndland har fået ny forstander. Jakob Møller Lyberth tiltrådte stillingen pr. 1. oktober 2015. Han afløser Kunuunnguaq Olsen.

Tidligere Challenge Tour-vinder, Anders Schmidt Hansen, skal træne golfele-verne på Hellebjerg Idrætsefterskole. I 2007 vandt Anders Schmidt Hansen Challenge Touren og pt. spiller han i Nordic League, hvor han træner op til at kvalificere sig til Europa Tour. Ind imellem sine træningspas har han siden efterårsferien 2015 fundet tid til at træne Hellebjergs 21 golfelever 3 gange om ugen.»Jeg har prøvet at undervise før, men ikke i et fast forløb, hvor jeg igennem et helt år kan følge de enkelte elever. Jeg har kun været i gang i et par uger her på Hellebjerg og jeg glæder mig til at lære golfeleverne bedre at kende og til at bidrage aktivt til, at de kan udleve deres drøm om at blive bedre.«

Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Efterskole og medlem af Efterskoleforeningens besty-relse, fylder 50 år. Der er reception på Ryslinge Efterskole fredag den 13. november kl. 15.

Kreativt jubillæumDen danske Design- og Håndværksef-terskole i Skjern holder 25 års jubilæum

lørdag den 21. november i tidsrum-met klokken 13-16. Der er

reception i ”Det kreative Hus” på efterskolen, hvor

der også er udstilling af elevernes håndværk.

125år som efterskole blev for nyligt fejret på Vestsjællands Idrætsefterskole. De 125 år gør ifølge Sn.dk skolen til den ældste efterskole på Sjælland. Gennem årene har skolen haft forskellige navne, og trods den anseelige alder er skolen fulgt med tiden.

»Jeg ser positivt på fremtiden. Vi har en stor søgning af elever, selvom der er hård konkurrence mellem efterskolerne. Derfor er det vigtigt med en skarp profil,« siger forstander Henrik Dahl til de sjæl-landske medie.

Jubilæet blev blandt andet fejret med en emneuge, som sluttede med en stor festforestilling, hvor 300 elever optrådte for 600-700 forældre i den store gym-nastiksal.


Flygtninge 5 hurtige

?: Gør efterskolerne nok for unge med flygtninge baggrund

»Som jeg helt uvidenskabeligt ser på efterskoleverdenen, tænker jeg, at der er mange flere som burde gøre noget ak-tivt for at påtage sig en rolle her.« ?: Hvad kan efterskolerne konkret gøre»Jeg ser mange skoler med fyldte elevhold og masser af ele-ver fra ressourcestærke hjem, som uden problemer kunne reservere et antal pladser til unge uledsagede flygtninge.« ?: Hvor meget gør kommunerne for at få uledsagede

flygtninge på efterskole?»Røde Kors samarbejder i øjeblikket med 60 kommuner omkring opgaven med at finde frivillige værger (kontakt-personer) for disse unge. Her og nu har vi mere end 300 fri-

villige familier som påtager sig denne rolle. Det er oplagt at etablere et samarbejde mellem efterskolerne og vores fri-villige for herigennem at sikre, at de unge får muligheden for et efterskoleophold. Men i forhold til kommunerne har jeg ikke viden om nogen systematisk indsats. Vi har flere eksempler på unge, der bliver sendt afsted på efterskole, men det handler meget om den enkelte sagsbehandler.« ?: Efterskolerne oplever ofte en barriere i, at flygt-

ningefamilier ikke kender til efterskolerne. Hvad er din erfaring?

»Her er det oplagt at samarbejde med de frivillige organi-sationer, herunder Røde Kors, der arbejder med at sikre flygtningenes integration i lokalsamfundet. En frivillig kontaktperson eller en lektiehjælper er en rigtig god ind-gang her, de kan både dele information og hjælpe med de lidt længere forklaringer.« ?: Nogle efterskoler byder sig til med aktiviteter til

børn og unge på flygtningecentrene. Hvad er din kommentar til det?

»Røde Kors asylcentre arbejder målrettet på at åbne cen-trene for omverdenen. Jo mere kontakt der kan skabes med det omkringliggende samfund desto bedre. For efter-skolerne er der muligheder begge veje, man kan både invi-tere børn fra asylcentre til arrangementer på efterskolen og komme på besøg i asylcenteret. Jeg ved i øvrigt, at Røde Kors asylcenter i Jelling har samarbejde med efterskoler i området, hvor der er oprettet venskabsklasser mellem asylcenterets skole og efterskolen.« ●

Røde Kors:

Efterskoler bør være mere aktive over for flygtningebørnene

Jesper Lorentz Bertelsen, der er seniorkonsulent i Dansk Røde Kors, opfordrer efterskolerne til at åbne sig mere for flygtningebørnene. Det er et oplagt sted at lære dansk sprog og kultur, mener han


Har du ikke kørekort til bus i forvejen kan du tage ét på kun 30 dage.

For mere information kontakt os på 70 60 65 00 eller [email protected]

AMU-mål 40531 Personbefordring med bus, 30 dg/3.300 kr./32.487 kr., og 40527 EU-Efteruddannelse for rute- og bybuschauffører, 5 dg/550 kr./5.448 kr., er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning. Prisen er betinget af, om kursisten er i arbejde, og om kursisten har en videregående uddannelse, der har været brugt i erhvervsmæssig sammenhæng de sidste 5 år. For målgruppe, minimumsantal og yderligere info - se www.dekra.dk

DEKRA AMU Center Sjælland A/S, Kirkebjerg Allé 90, Brøndby - DEKRA AMU Center Hovedstaden ApS, Industrigrenen 4, Ishøj - DEKRA AMU Center Sydjylland A/S, Gamstvej 1a, Vejen - DEKRA AMU Center Fyn ApS, Hans Egedes Vej 4, Odense NV - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Arnborgvej 1B, Skjern - DEKRA AMU Center Midtjylland ApS, Logistikparken 5, Brabrand.

www.dekra.dk

Nye regler for chaufføren af efterskolens bus!Nyt lovkrav betyder, at alle der fører en bus i arbejds-tiden skal have EU-Efteruddannelse senest d. 29.2.16. Det tager kun 5 dage (efter 29.2.16 tager det 20 dage).

LD_Efterskolemagasinet.indd 1 01-10-2015 12:45:47

IntegrationFlygtninge

Efterskolen kommer med glæde og energi

Efterskolerne kan gøre en kæmpe forskel for flygtningene på et asylcenter. Sådan lyder det fra skoleleder Anders Brolev fra asylskolen ved Hanstholm Asylcenter. Der går 200 elever på skolen i alderen 17 år og op.

»Jeg oplever, at efterskoleeleverne kommer med gejst, livsenergi og glæde som smitter af på flygtningene. Vi har oplevet beboere, som ikke har smilet i månedsvis, fordi de står i en svær livssituation. De ved ikke, om de må være her eller om de skal sendes ud af landet igen. De er utroligt pressede. Men besøget af efter-skoleeleverne smittede af. Flygtningene blev revet med og fik nogle fantastiske dage,« siger Anders Brolev.

Her nogle uger efter besøget oplever han stadig flygtninge, som snakker om det.

»Jeg ved ikke om efterskolerne er klar over den energi, de kan bidrage med til andre. For os har det været helt unikt, og meget anderledes end en rundvisning for en skoleklasse,« fortæl-ler skolelederen.

Elever boede hos flygtninge i tre dageFlygtningespørgsmålet gøres nærværende på Eriksminde Efterskole, når efterskoleelever møder asylansøgere ansigt til ansigt

Foto

: Pet

er K

lode


ASyLSKOLE

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

Flygtningesituationen er gjort til et særligt tema i undervisningen på Eriks-minde Efterskole ved Odder i disse måneder. Lærere og elever nøjes oven i købet ikke med at tale om det, for nogle uger siden pakkede elever og lærere ba-gagen for at flytte ind i tre dage på asyl-skolen ved Hanstholm.

Under opholdet gik børn og unge fra

asylcentret i dialog med eleverne om det at være flygtning. Efterskoleeleverne så, hvordan flygtningene boede og der var en række fælles lege, musik og dans.

»Vi kom og præsenterede en række aktiviteter, men vores elever fik også undervisning af flygtningene, for det handler om at alle parter både giver og modtager. Det mellemfolkelige møde er vigtigt, fordi det giver en forståelse for hinanden som mennesker. Vi fik ind-sigt i flygtningenes vilkår, og det giver et andet billede end det eleverne møder i medierne,« fortæller forstander Søren Møllgaard Kristensen.

Allerede sidste år havde efterskolen en mindre gruppe på 40 elever indkvar-

teret på asylskolen, men i år havde man valgt at involvere hele efterskolen. Par-terne er allerede nu enige om, at samar-bejdet fortsætter i næste skoleår.

Blandt de mange aktiviteter var et stort blomsterprojekt, hvor elever og asylansøgere i fællesskab skabte blom-ster ud af balloner og på den måde fik skabt en hel blomstermark. Det gav en fornemmelse af samhørighed og en masse dialog på kryds og tværs.

»En del flygtningebørn og -unge er ofte opgivende og står i en meget uvis situation. Men vi oplevede under ophol-det en stor glæde. Det var meget livs-bekræftende og dejligt, at vi og vores elever kan bidrage til noget positivt for •

Både flygtninge og efterskoleelever bidrog til undervisningen.


mennesker, der står i en svær situation,« siger Søren Møllgaard Kristensen.

Efterskolen integrerer oplevelsen i undervisnin-gen. Før opholdet på asylskolen var flygtningespørgs-målet en del af fortælletimer og undervisningen i faget ”Samfund og politik”. I denne måned står en emneuge i flygtningeproblematikkens tegn med be-søg af en flygtning på skolen og Dansk Røde Kors.

Syriske flygtninge budt på leg og pandekager60 asylansøgere fra Syrien fik en glad dag, da eleverne på linjen “fokuskri-stendom” inviterede på pandekager og en række forskellige lege, idræt og dans på Løgumkloster Efterskole midt i oktober.

»Sådan et arrangement er en god dag for flygtningene, og vores elever får en oplevelse ved at gøre noget for andre. Det er vores lille bidrag til men-nesker i en svær situation,« siger forstander Niels Kousgaard.

Han peger på, at efterskolerne er en del af samfundet og derfor må være med til at tage et medansvar for flygtningene. For skolens elever er arrange-mentet også en øjenåbner:

»Når eleverne er på efterskole, får de nok ikke set så mange nyheder, som hvis de bor derhjemme. De er lidt i en osteklokke nyhedsmæssigt. Når flygtningene kommer ind på skolen, bliver eleverne revet ud af den oste-klokke og får et perspektiv på tingene.«

Forstanderen forventer, at eleverne kan nå at arrangere et par lignende dag for flygtningene på det nærliggende asylcenter i løbet af skoleåret.

Hvad kan I bidrage med i forhold til flygtninge?»Vi kan møde dem med varme og nysgerrighed,

altså møde dem som mennesker. Der er tale om et mellemfolkeligt møde. Når der sættes ansigter på de skæbner, der kommer til landet, får eleverne lyst til at hjælpe og til at tage et samfundsansvar. Som ef-terskoler har vi både en samfundsmæssig pligt og en menneskelig pligt til at skabe forståelse mellem men-nesker, men også til at bidrage til, at flygtningene får et mere meningsfuldt liv, mens de er her,« siger Søren Møllgaard Kristensen.

Samarbejde med kommunenEfterskolen ved Odder er samtidig i gang med at drøf-te med kommunen, hvordan skolen som arbejdsplads kan åbnes for flygtninge, så flygtningene kan opbygge kendskab til det danske arbejdsmarked og dagligliv .

»Det kan for eksempel ske ved, at nogle flygtninge får deres gang på skolen nogle dage om ugen, hvor de indgår i forskellige opgaver. Dermed bliver de en del af hverdagen på en arbejdsplads, og flygtningene bliver en naturlig del af hverdagen for elever og medarbej-dere. Vi håber på den måde at kunne give vores lille bidrag til at integrere nogle mennesker og give dem et meningsfuldt liv,« siger forstanderen. ●

Verden er vidne til en global flygtningekatastrofe, hvor flere

end 50 millioner mennesker er på flugt. Det mærker vi også i Danmark. Både asylcentre og

kommuner i hele landet står overfor en række udfordringer.

Lad det være kendetegnende for efterskolerne, at vi tager godt imod mennesker, der kommer

hertil i nød.

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskolernes hovedsigte forpligter på, at de unge klædes på med udsyn og en forståelse for at hjælpe, når mennesker kommer i van-skeligheder, mener Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Derfor mener han, at efterskoler landet over bør træde til og byde flygtninge velkomne.

»Efterskolerne kan med enkle handlinger give gode oplevelser til familier, børn og unge. Give dem fornyet mod på tilværelsen. De kan opleve en efterskolehverdag i forskellige nuancer, eller det kan være sammen med egnens folke- og friskoler, foreninger, højskoler og oplys-ningsforbund. Lad det være et samlet kendetegn for vores skoleform, at vi tager ansvaret på os og hjælper til med at tage godt imod mennesker, der er kommet i nød,« siger Troels Borring.

Han peger samtidig på, at uanset om flygtningene skal være her i læn-gere elle kortere tid, så kan efterskolerne også bidrage med at formidle en forståelse for dansk demokrati og kultur, så flygtningene nemmere kan blive en del af samfundet.

Vi må hjælpe mennesker i nød

IntegrationFlygtninge


Komplette digitale læringsportaler til dine fag

8:35 PMClio Online

Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Klik på din favoritportal

PRØV GRATIS WEBINAR KURSER LOG IND

§

Komplette digitale læringsportaler til

8:35 PM

Med årsplaner opbygget efter

LOG IND

NOTER

Det vil mange sikkert gerne vide, også i lyset af, hvad der skal til for at drive efterskole, som fænger morgendagens ungdomsge-neration. På et medlemsmøde 26. november lader Efterskole-foreningen en fremtidsforsker give nogle bud på spørgsmålet.

Samtidig kommer deltagerne til at arbejde med fire scena-rier, hvor der skal arbejdes i fire fremtider, der vil give vidt for-skellige svar og inspiration til nutiden.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl star bag oplæg og proce-sarbejdet, hvor der stilles skarpt på et globalt konkurrence-samfund, der udfordrer og stiller krav om ekspertise, målbar-hed og konstant omstillingsparathed. Hvordan ser fremtidens samfund og arbejdsmarked ud? Hvilke kompetencer bliver centrale? Hvad er dannelse? Hvad er fællesskab? Hvad bliver lærerens rolle? Hvordan ruster vi de unge bredt til morgen-dagens samfund og arbejdsmarked? Og hvad skal der til for at motivere dem? Det er nogle af de spørgsmål, som rejses på medlemsmødet.

Medlemsmødet foregår på Ryslinge Efterskole på Midtfyn. Tilmelding og mere info på www.efterskoleforeningen.dk un-der Kurser og møder.

Special-pædagogisk forlagBirk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · [email protected] · www.spf-herning.dk

En gadedreng, Danmarks nationalskjald – vores KimEn historie om Kim Larsens barndom, ungdom og voksenliv som skolelærer, fattig musiker og vejen mod succes og berømmelse på godt og ondt.

kr 98,-

Kys og knuste drømmeEn gribende og varm historie om ensomhed, omsorgssvigt og den konstante angst for moderens tilbagefald til drikkeriet.

kr 149,-

Kom godt i gang med bearbejdning af nye teksterMaterialet indeholder nyttige angrebsteknikker og redskaber til tekstanalyse og tekstforståelse som styrker elevernes interesse for litteratur.

Teksthæfte kr 42,-

Opgavehæfte kr 21,-

Forpustet, Livredderen og Klitbandit – en uhyggelig sommerTre spændende noveller om forelskelse, overfald, mord på en ung pige og uskyldigt mistænkte.

kr 108,-

PRISER EXCL MOMS

Vi sender gerne til gennemsyn.

Kataloger Du kan bestille papirkataloger og se eudgaver på www.spfherning.dk

Findes der virkelig skoler i USA, hvor eleverne både lærer det, de skal ifølge de nationale test, og hvor de er glade for at gå? Det påstår American Charter Schools – en særlig skoleform, der er offentlig finansieret, men som har meget store friheds-grader. Det er interessante samarbejdsskoler for efterskoler. Der findes knap 4000 charter schools i hele USA.

Tag med til Massachusetts 12.-19. marts 2016 og besøg sko-lerne i New Bedford. Se en smagsprøve her: www.glcps.org

Der vil også være mulighed for at møde Dr. Andy Hargreaves i Boston, en af de mest fremtrædende forskere i skoleledelse. Der afholdes forberedende møde for rejsedeltagerne 1. februar på CfU i Odense.

Turen arrangeres og ledes af John Kraaer fra UCL og Tove Heidemann.

Læs nærmere om tilbuddet og prisen på cfulink.dk/boston

American Charter Schools – De frie skoler i USAHvad bringer fremtiden?


UNITAS

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

nyhe

d!

Vi har fundet perlen i de italienske alper til jer!Kigger I efter et nyt skiområde til skituren i 2016 eller 2017? Så kast blikket mod Monte Maniva

• Varieret skiløb med brede pister, off -piste og snowpark Ligger i 1.750 meters højde med stor snesikkerhed• Ski in/out af hotellet (plads til ca. 160 pers. i lejligheder) • Få halv- eller helpension. Eller lav selv frokost/aftensmad i lejlighederne eller i storkøkken (morgenmad er inkl.)

Pakkepris inkl. transport i langtursbus Danmark - Maniva t/r, 3 overnatninger i fl ersengsværelser, 4 x morgenmad, 4 dage alpin skileje, 4 dage liftkort, sengelinnned, hånd-klæder og slutrengøring samt bidrag til rejsegarantifonden

Fra kr. 2.775,- pr. person (v. 50 personer)

Læs mere om Monte Maniva på www.unitasrejser.dk

#Håndbogen for skolerejserGratis guide til dig, der står for skolerejsen

Ring 8723 1245 eller læs guiden påwww.unitasrejser.dk

#Håndbogen for skolerejser#Håndbogen for skolerejser#Håndbogen for skolerejser#Håndbogen for skolerejser

Hjemve

Den sorte tavle fjerner hjemve16 Efterskolen · 12. november 2015

Foto

: Per

Gud

man

n

Den sorte tavle fjerner hjemve

På Vardeegnes Gymnasieforberedende Efterskole er tavlen et centralt redskab i arbejdet med at ændre de unges fortæl-linger om hjemve. Skolens hjemvegruppe arbejder med en narrativ tilgang for at give de unge handlemuligheder og blandt andet undgå, at elever opgiver og forlader skolen

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

•


Vardeegnens Gymnasieforbereden-de Efterskole har en hjemvegruppe, hvor eleverne kan komme, hvis de har lyst og behov. Det er meget forskelligt, hvor mange der er fra gang til gang, og det ændrer sig hen over skoleåret. En onsdag sidst i september er gruppen samlet. Ni piger sidder på hver sin stol i en halvcirkel. Blikket er rettet mod tavlen, hvor viceforstander Lise Ha-drup står med kridtet i hånden. Hun spørger, om nogen har mødt hjemveen den sidste tid, og en pige fortæller, at hun valgte at blive på skolen i weeken-den, og der blev overmandet af hjemve.

»Hvad gjorde du så,« spørger Lise Ha-drup, og eleven fortæller, at hun kom til

at græde. Lise Haldrup skriver ”kom til at græde” på tavlen og spørger, om det var godt eller skidt at græde.

»Tavlen er vigtig i arbejdet i hjem-vegruppen. Når vi skriver på den, eks-ternaliserer vi den unges udfordring,« siger Lise Hadrup og forklarer, at det er første skridt i det narrative arbejde.

Problemet skal ud af personen»Ifølge den narrative teori forstår vi os selv ud fra de livsfortællinger, vi ska-ber omkring vores identitet,« siger Lise Hadrup og forklarer, at vi læser, det der sker omkring os og med os, ind i vores fortælling om os selv.

»Når vi skriver på tavlen, tager vi på

Fire trin i det narrativeI hjemvegruppen arbejder man narrativt og kommer omkring fire trin i arbejdet:

Eksternalisering: Problemet tages så at sige ud af den unge, og det giver mulighed for, at den unge kan kortlægge problemets indflydelse på sit liv og sine relationer samt kortlægge sin egen indflydelse på proble-mets liv.

Effekt: Det kortlægges, hvor-dan problemet påvirker den unges handlinger, relationer, følelser og tanker.

Evaluering: Den unge tager stilling til, hvad hun synes om effekterne af proble-met og reflekterer over, om hun er tilfreds med situationen eller ønsker ændringer.

Værdier: Den unge reflekterer over hvilke værdier, der skal styre hendes liv.

4Lise Hadrup er fascineret af den narrative tilgang til arbejdet med de unge. Hun er imponeret over den handlekraft, der lig-ger i at arbejde med at ændre den unges fortælling om sig selv.

Hjemve


en måde problemet ud af personen, og derved bliver det muligt at få øje på nye aspekter ved problemfortællingen,« si-ger hun og forklarer, at når man på den måde skildrer problemet på en anden måde, fjerner man skyldsspørgsmålet og den unge får lettere ved at handle.

ung til ung, hvor stort et behov de har for at komme i gruppen, og hvor tit de føler, de skal komme.

Thea Adolph Jensen, der går i 9. klasse på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har været i gruppen fire - fem gange og synes, det har været en god op-levelse.

»Det er rart at opleve, at man ikke er den eneste, der har hjemve, og det er rig-tig godt, at Lise hele tiden forsøger at få os til at tænke over, hvad vi kan gøre ved det,« siger hun og er glad for den måde, det foregår på i hjemvegruppen.

»Der er ikke noget med at tale i mun-den på hinanden, man respekterer hin-anden og tavlen er med til at gøre det hele mere klart,« siger Thea Adolph Jensen, som synes, at man både lærer noget, når det er ens eget problem, der tales om, men at man også får noget ud af at høre om de andres kampe.

»Der er en god og åben stemning i gruppen, og det er let at komme der, selv om man selvfølgelig var lidt beklemt første gang,« siger hun.

Ingen navlepilleri»Nogle elever kan godt være lidt nervøse for, om de på en eller anden måde ville blive udstillet i hjemvegruppen, men den frygt er gjort til skamme« siger Lise Hadrup og forklarer, at der ikke er noget navlepilleri i gruppen. Det er hjemveen, der er i fokus, og hvis det undervejs viser sig, at en af de unge kæmper med andre problemer, er det ikke noget, der tages op i gruppen.

»Vi tager selvfølgelig fat i de udfor-dringer, vi møder, men det er ikke te-rapi, og hvis det handler om mere per-sonlige udfordringer, tager vi den på et andet møde, hvor kontaktlæreren også er med,« siger hun og tilføjer, at kol-legerne generelt har taget godt imod hjemvegruppen.

Ekstra tilbudI begyndelsen var nogle lærere lidt skeptiske, fordi initiativet blander sig i det arbejde, de i mange år har gjort som kontaktlærere.

»Jeg kan godt forstå tankegangen,

men det har aldrig været meningen at udvande kontaktlærerens arbejde. Det er det alt for vigtigt til. Og kontaktlæ-rerne arbejder jo også med elvernes hjemve,« siger Lise Hadrup og opfatter hjemvegruppen som et ekstra tilbud. Et tilbud hvor eleverne kan komme og tale om deres hjemve eller bare komme og høre på.

Lidt trylleagtigtMange elever har benyttet tilbuddet, der nu kører på tredje år, og tavlens be-tydning for arbejdet har bestemt sat sig spor hos eleverne.

»Til revyen sidste år fremstillede ele-verne mig som en, der hele tiden render rundt og skriver ting op på en tavle, så gruppens arbejde er blevet bemærket,« siger Lise Hadrup og fortæller, at hun også bruger tavlen og den narrative til-gang i andre sammenhænge.

»Jeg er vejleder, og der kan jeg godt finde på at bruge tavlen og det narra-tive,« siger hun og peger på, at det også

»Målet med samtalerne er altid at tale en virkelighed og nogle fortællinger frem, som giver den unge flere handle-muligheder,« siger hun og tilføjer, at når hjemveen virkelig kommer, bliver den unge totalt handlingslammet.

Hjemve er en fysisk oplevelse»Hjemve kan være flere ting, men når den oversvømmer en, kan man slet ikke finde ud af, hvad man skal gøre. Det er en fysisk oplevelse, den kan mærkes i halsen, i brystet eller i maven og giver den unge lyst til at stikke af. Lyst til at komme hjem,« siger Lise Hadrup og for-klarer, at hjemvegruppen blev dannet, fordi for mange elever smed håndklæ-det i ringen og droppede efterskolen på grund af hjemve.

»Arbejdet i gruppen har helt klart hjulpet, men vi er ikke helt i mål endnu, hvis man overhovedet kan komme det,« siger hun og fortæller, at der det seneste skoleår var en enkelt, der opgav og rejste hjem.

God åben stemning i gruppen»I år er alle foreløbigt blevet, og elever-ne siger, at det hjælper dem at komme i hjemvegruppen,« siger Lise Hadrup og forklarer, at det er meget forskelligt fra

På en eller anden måde er det lidt trylleagtigt.

Man skriver op på tavlen, lytter og spørger og så er

problemet ofte løst. Det er da fascinerende.

kan være godt i forbindelse med sam-taler med enkelte elever, som kæmper med specielle udfordringer.

»Og det virker. På en eller anden måde er det lidt trylleagtigt. Man skriver op på tavlen, lytter og spørger og så er pro-blemet ofte løst. Det er da fascineren-de,« siger hun og opfordrer til, at andre efterskoler også tager fat i den narrative metode. ●

Målet med samtalerne er altid at tale en

virkelighed og nogle fortællinger frem, som

giver den unge flere handlemuligheder.


FrikvarterLøst og fast

It varierer undervisningUnderviserne på ungdomsuddannel-serne bruger primært it til at producere og holde oplæg, men kunne med fordel bruge it som pædagogisk redskab, især i forhold til undervisningsdifferentie-ring. Det viser en ny kortlægning fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Når underviserne anvender it, er det primære formål at skabe variation i den traditionelle undervisning. It bruges i langt mindre grad til at ændre undervis-ningsformen. Hvis de didaktiske poten-tialer for at anvende it i undervisningen skal indfries, er det ifølge EVA vigtigt at udvikle brugen af it som pædagogisk redskab på skolerne.

Skoler er mere digitale end nogensindeDe seneste to år er brugen af digitale læ-remidler i landets grundskoler mere end fordoblet. Det viser tal fra Clio Online.

Da skoleeleverne i august vendte til-bage til skolebænken, var taskerne let-tere end nogensinde før. Bøgerne er i høj grad blevet erstattet af digitale læ-remidler.

Mere end 90 % af landets folkeskoler har i dag abonnement på en eller flere læringsportaler fra Clio Online, der er Danmarks største digitale undervis-ningsforlag.

Sammenlignet med august 2013 har mere end dobbelt så mange skoler i år fået adgang til forlagets digitale lære-midler.

Ifølge Forlæggerforeningens skole- og lærebogsstatistik udgør digitale lære-midler i dag omkring 36 % af det sam-lede marked for læremidler i grundsko-len. I 2009 var samme andel blot 3,3 %.

Fra analog skole til digital succesPå Rydhave Slots Efterskole har man haft stor succes med de digitale lære-midler. Efter en periode med nedgang i antallet af ansøgere til skolen samt util-fredsstillende resultater valgte skolens bestyrelse at sadle om. En offensiv digi-tal strategi blev vendepunktet, og skolen har for andet år i træk forbedret elever-nes karakterudvikling fra skolestart til skoleslut.

»Vi var reelt en skole i krise, men vi tog et aktivt valg om, at vi ville satse mere på en digital tilgang til undervisningen samt sætte fokus på elevernes ansvar for egen læring. Det har resulteret i, at den generelle faglighed er steget blandt vores elever og lærere, og vores negative udvikling er vendt til, at eleverne har oplevet et karakterløft,« siger forstan-der Ole Conrad Kondrup.

Rydhave Slots Efterskole anvender i dag digitale læremidler i alle fag til alle skolens klassetrin.

Lokal skole i en global verden23. november 2015 inviterer Grundt-vigsk Forum til debatmøde i Vartov om den gode lokale skole i en global verden. Folkeskolereformen er nu 2 år gammel, og resultaterne af de nye tiltag begynder at vise sig. Grundtvigsk Forum griber anledningen til at spørge, om vi nu også fik den skole, vi har brug for? Er det en skole, der danner og uddanner menne-sker, der kan klare sig i det fremtidige samfund, og kan vi stadig fastholde sko-len som lokal skole med sans for mang-foldighed?

Dagens program byder bl.a. på oplæg om karakterdannelse af professor Per Schultz Jørgensen, paneldebat og Poli-tikens uddannelsespolitiske redaktør Jakob Fuglsang taler under titlen ”Blev løgnen om uddannelse til virkelighed?”


Små klasser: Forældrene synes, at 17-20 elever i en klasse er et passende niveau. Det viser en undersøgelse fra KORA – Det Nationale institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning.

I mit lange liv som børnelæge har jeg aldrig oplevet noget

lignende. Børn melder sig med stress og mistet livsmod. Og for børn med særlige behov er der

stor risiko for, at de bliver tabt i uddannelsessystemet.

Karen Tilma, speciallæge i børnesygdomme i dagbla-det Politiken.

Massivt frafald stoppetAdgangskrav til erhvervsuddannel-serne ser ud til at virke i den forstand at færre nu falder fra. I september var der tale om et frafald på 3,2 pct. af de elever, der blev optaget på en erhvervsud-dannelse efter sommerferien. Det svarer til, at 350 ud af i alt 10.775 elever er faldet fra – eller i gennemsnit fem elever pr. skole, vi-ser en opgørelse fra Danske Erhvervs-skoler. Det er langt færre end tidligere.

Efterspørgsel på robusthed Nye begreber som robust og solid er hastigt på vej frem i job-annoncerne, når arbejdsgivere søger medarbejdere. Jobindex har set på sprogbrugen i jobannoncerne, hvor de mest anvend-te udtryk for den gode medarbejder er selvstændig, engageret, fleksibel, dynamisk og målrettet.

Men der er altså også i stigende grad efterspørgsel efter modstandsdygtige eller robuste medarbejdere. Klinisk psy-kolog Eva Hertz siger til ugebrevet A4, at robusthed er blevet et buzzword:

»Der er langt større efterspørgsel fra virksomhedernes side på at få trænet medarbejdernes mentale robusthed. Vi får henvendelser hver eneste uge fra virksomheder, der enten al-lerede arbejder med det, eller ønsker at arbejde med det,« siger hun.

Det er blandt andet kravet om konstante forandringer, der får virksomhederne til at efterspørge robuste medarbejdere.

De mest brugte begreber i jobannoncer på jobindex.dk i 3. kvartal i år.

%Skolereform påvirker ikke elevers trivsel

Danske skoleelever er fortsat glade for at gå i skole, viser en termometer-måling fra Dansk Center for Undervis-ningsmiljø. På spørgsmålet om elever-ne er glade for at gå i skole svarer 79,5 procent ja, altid eller ja, for det meste. Tallet er på niveau med året før. Målin-gen giver således en pejling på, at sko-lereformen ikke har påvirket elevernes trivsel.


Unge mennesker er søgende. Leder efter en identitet, og eksperimenterer ofte for at finde deres egne ben. Hash er noget af det, flere og flere unge prøver af. Og tilsyneladende prøver de det også af på efterskolerne. I forbindelse med at en sønderjysk efterskole i foråret sendte 25 elever hjem på grund af hashrygning, ringede DR Syd til 24 efterskoler i det sønderjyske, og halvdelen kunne såle-des fortælle, at de inden for de seneste to år havde oplevet elever, der røg hash på skolen.

Pia Spohr, der er skolemor og kontakt-lærer på Tjele Efterskole støder på pro-blemet stort set hvert år.

»Hash er over det hele og derfor også på efterskolerne, og når nogle eftersko-ler siger, at de ikke har problemet, tror jeg simpelthen ikke, det er rigtigt,« siger hun. Hashmisbrugsekspert Christo-pher Schmitz er enig og fortæller, at der i en gennemsnitlig 9. klasse sidder syv drenge og to piger, der har prøvet at ryge hash, og at cirka to drenge og måske en pige har røget inden for den seneste må-ned.

Flere og flere efterskoleelever ryger sig skæve

Hashrygningen er et stigende problem blandt de unge i 16 års alderen og også på efterskolerne. Mange elever sendes hjem, når de fanges med en joint. En løsning som ikke hjæl-per den unge, men mere skolens renommé. En beredskabs-plan kan måske hjælpe både efterskoler og elever


CANNABIS

»Så efterskolerne har helt sikkert også problemet,« siger han og fortæller, at hashrygningen appellerer til de unges behov for at prøve sig selv af.

Behov for en pause »Hashrygningen tilfredsstiller de unges behov for at eksperimentere og over-skride grænser,« siger Christopher Sch-mitz og peger desuden på, at hashen kan være en pauseknap for mange.

»Det kan være en måde at få en time out fra den daglige trummerum og ikke mindst de mange valg, de unge hele ti-den skal tage,« siger han og tror, at der er en sammenhæng mellem det stigen-

de forbrug og den generelle udvikling i ungdomslivet, der netop præges af man-ge valg og kravet om det perfekte liv.

»Og begynder en ung at ryge jævnligt, kan det have ødelæggende konsekven-ser,« siger han.

Nedsat indlæringsevne»Jo tidligere de unge starter med hash jo større er risikoen for, at de begyn-der at ryge flere gange om ugen, og hvis de gør det, ved vi, at det kan gå ud over deres skolegang,« siger professor Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddel-forskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og forklarer, at det jævnlige

HASHTEMA

Jo tidligere de unge starter med hash jo større er risikoen for, at de begynder at ryge flere gange om

ugen, og hvis de gør det, ved vi, at det kan gå ud over deres skolegang

Mads Uffe Pedersen

•


»Unge hashrygere risikerer, at deres kognitive evner, såsom hukommelse og ind-læringsevne, nedsættes bety-deligt. Vi ser samme påvirkning hos voksne hashrygere, men hvor de voksnes skader forsvinder eller genoprettes, når de stopper med at ryge hash, så tyder meget på, at de unges tab er blivende«

Merete nordentoft, formand for arbejdsgruppen bag rapporten Can-nabis og Sundhed, fra Vidensråd for Forebyggelse, udgivet 2015

Skolearbejde og hashrygning – en dårlig cocktail50 procent af de tilfælde, hvor en ung bortvises eller falder fra en ungdomsuddannelse, skyl-des det problemer, der sammen med eventuelt andre faktorer relaterer sig til hash.

Anslået ryger 5 – 10 procent af de unge på de danske ungdoms-uddannelser så meget hash, at det forringer deres indlæring og uddannelsesresultater

De fleste hashrygere har svært ved at se hashrygning som noget problematisk og har en overbevisning om, at netop han/hun kan gennemføre en uddan-nelse og ryge hash

Kilde: Komphash

Foto

: Col

ourb

ox


forbrug formindsker koncentrationsev-nen og skaber problemer med indlærin-gen.

»For nogle betyder det, at de dropper ud af skolesystemet,« siger han og forklarer, at specielt den gruppe af unge, der i forve-jen kæmper med skolegangen og ofte be-skrives som sårbare, er i farezonen.

»Vi skal derfor have specielt fokus på denne gruppe af unge, som også er den gruppe, der ryger mange smøger og drikker meget,« siger han.

Det smitterChristopher Schmitz mener, at det er alle unge, som er i risiko for at udvikle et stort forbrug.

»Det er ikke kun de sårbare, der falder have fokus på de tegn, der viser, at en ung ryger hash.

Udsmidning hjælper ikke den unge»Hvis en ung ryger hash, vil han ofte hjemme have en tendens til at isolere sig i forhold til familien, men på eftersko-len vil rygningen nok foregå i en gruppe. Hashrygere finder oftest sammen med ligesindede og er ikke specielt ensomme i forhold til kammerater. Man skal kigge ef-ter ændret adfærd hos den unge. Det kan blandt andet dreje sig om problemer med at komme op til tiden,« siger Mads Uffe Pedersen og tilføjer, at mange efterskoler har nultolerance overfor hashrygning.

»Det er nok mest for ikke at skade sko-lens renomme, og det hjælper ikke den elev, der sendes hjem,« siger han.

Indgår kontraktPia Stohr synes ikke, en automatisk ud-smidning løser ret meget.

»Hos os er det bestemt ikke tilladt at ryge hash, og vi laver en stor indsats for at sikre, at de unge ikke gør det,« siger hun og fortæller, at skolen blandt andet benytter hashhunde og kræver urinprø-ver af elever, der mistænkes.

»Men vi smider ikke hjem automatisk. Vi inddrager forældrene, laver en plan og indgår en kontrakt med den enkelte elev. Og finder vi det nødvendigt, laver vi underretninger og skaber eventuelt kontakt til misbrugsbehandlere,« siger

hun og synes, at efterskolerne har et ansvar også overfor dem, der har brudt reglerne.

Egen beredskabsplanChristopher Schmitz er enig og synes, at efterskolerne bør lave deres egne bered-skabsplaner for hash.

»Det er afgørende, at det er en plan, der passer til den enkelte skole, og det betyder blandt andet, at den skal ud-arbejdes i samarbejde med dem, der er omkring de unge. Der skal for eksempel etableres et fælles sprog,« siger han og forklarer, at det kan ske på en temadag. Han peger desuden på, at skolen skal tage sig af det, der er skolens opgave.

»Det er ikke skolens opgave at be-handle de unge. Man skal konstatere, at der er røget hash og lave en plan, så de unge får mulighed for at vise, at de godt kan deltage og fungere i skolens liv,« si-ger han og forklarer, at målet er, at få den unge til at arbejde med på at skabe den bedste udgave af sig selv.

»Her er anerkendelse vigtig, men også klar kommunikation,« siger han og så gerne at flere efterskoler viste interesse for at lave beredskabsplaner.

Beredskabsplan også for efterskoler»Jeg hjælper mange skoleformer med at etablere beredskabsplaner for hash, men i den sammenhæng er efterskoler lang-somme i optrækket,« siger Christopher

»Dialogen er vigtig i det fore-byggende, og social pejling, hvor eleverne får mulighed for at rette, det vi kalder flertals-misforståelser, er det stærkeste forebyggende redskab. Det bør alle efterskoler benytte sig af,« siger Christopher Schmitz.

Kursus på vejEfterskoleforeningen er aktuelt i gang med at udvikle et kursus for efterskoler om rusmidler med særligt fokus på hash.

HASHTEMA

På efterskoler, hvor eleverne er så tæt

sammen, kan der derfor være risiko for, at når først nogle begynder,

trækker de flere med sig.

Christopher Schmitz

i,« siger han og fortæller, at hashen også har en tendens til at smitte.

»På efterskoler, hvor eleverne er så tæt sammen, kan der derfor være risiko for, at når først nogle begynder, trækker de flere med sig,« siger han og er bekym-ret for retorikken omkring hash.

»Mange forskellige mennesker taler om, at hash ikke er så farligt, og Køben-havns overborgmester er endda en af dem,« siger Christopher Schmitz og ad-varer imod tendensen, som gør det svæ-rere, at få de unge, som ryger for meget, til at holde op.

»Hvis en ung skal holde med at ryge hash, er det afgørende, at vedkommen-de selv er indstillet på det, og når man ofte hører, at det ikke er farligt, bliver det sværere at motivere den unge,« si-ger han og tilføjer, at efterskolerne skal


Schmitz og fortæller, at han endnu ikke har hjulpet en efterskole med en plan.

Tjele Efterskole har en præcis prak-sis, men ikke en decideret beredskabs-plan for hash. Pia Spohr ser dog mange kvaliteter ved en plan, som er lavet i samarbejde med alle omkring skolen.

»Og jeg vil opfordre alle eftersko-ler til at udarbejde en beredskabsplan, som lige nøjagtigt passer til den enkelte skole,« siger hun og forklarer, at det også gælder for de skoler, som måske ikke sy-nes, de har problemet.

»Jeg er sikker på, at alle skoler vil op-leve det her på et tidspunkt, og så er det

godt at være forberedt,« siger hun og op-fordrer til, at efterskolerne generelt er ærlige og erkender, at der er et problem, som ikke skal forties.

Åbenhed skader ikke renomméet»Mange efterskoler er givet vis bange for, at de skal få et dårligt renommé, hvis de åbent taler om, at der findes hash på deres skole,« siger Pia Spohr og fortæl-ler, at de på Tjele Efterskole er helt åbne om det, og aldrig har oplevet forældre, der af den grund valgte skolen fra.

»De ser jo netop, at vi tager os af pro-blemet, hvis det opstår,« siger hun. ●

Hash er over det hele og derfor også på

efterskolerne, og når nogle efterskoler siger,

at de ikke har problemet, tror jeg simpelthen ikke,

det er rigtigt.

Pia Spohr

Kilde: Cannabis og sundhed – en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, udgivet 2015

Mange prøver:

I 2014 havde godt 45 procent

af de 16 – 24 årige prøvet at

ryge hash, mens knap 24 pro-

cent havde røget inden for det

seneste år, og knap 11 procent

havde røget inden for den

seneste måned.

Appellerer mest til drenge:Både piger og drenge prøver hash af, men flest drenge fortsæt-ter. Således har 63 procent af kvinderne og 50 af mændene blandt de 16 – 34 årige prøvet at ryge hash inden for det seneste år, mens kun 5 procent af kvinderne og 17 procent af mændene har haft et forbrug, der overstiger 20 dage på et år.

Så mange ryger jævnligt:

16.000 – 17.000 danske unge i alde-

ren 15-25 år havde i 2014 inden for

den seneste måned brugt cannabis

dagligt/næsten dagligt.

Stigende forbrug blandt unge:

Andelen, der har brugt cannabis

inden for den seneste måned er

steget fra 7,1% i 2010 til 10,3% i

2014 blandt danske 16-24-årige.

Forskelle fra egn til egn:7,9% af de 16-44-årige fra København havde I 2014 brugt cannabis inden for den seneste måned, mens det samme var tilfældet for 3,5% af de 16-44-årige fra Lolland.

Skæve franskmænd:I Danmark har for eksempel. 6% af de 15-16-årige

brugt cannabis inden for den seneste måned,

mens tallet er 1,6% i Norge og 23,8% i Frankrig.

Foto

: Col

ourb

ox


Oplever I elever, der ryger hash??

Rundt om: HASHEfterskoleLIV

Vi havde en sag for tre år siden, men det er ikke noget, vi ellers har de store problemer med.Hvad gør I, hvis I støder på det?Hvis vi får en mistanke, beder vi eleven om en urinprøve, og hvis den viser sig at være po-sitiv, så afbryder vi samarbejdet med det samme. Der er vi meget firkantede. Selvfølgelig har vi kontakt til forældrene, og vi forsøger at hjælpe eleven videre. Det kan for eksempel være ved at hjælpe med at finde en anden efterskole.Hvorfor nultolerancen?Vi frygter simpelthen, at det vil brede sig, hvis ikke vi er meget præcise med reglerne og håndhæver dem konsekvent. Vi gør rigtig meget ud af at oplyse om vores regler, så der ikke er nogle af eleverne, der kan være i tvivl om, hvad der sker, hvis de overtræder dem.

Ja det gør vi. Sidste år blev vi for eksempel nødt til at sende seks elever hjem. Vi oplever også, at de unge i stigende grad har svært ved at forstå, at hash skulle være et problem. Nogle kommer måske fra hjem, hvor også forældrene ryger og har på den måde svært ved at se, hvad problemet skulle være. De giver typisk udtryk for, at vi er hysteriske. Hvad gør I, hvis I støder på det?Vi accepterer ikke hash. Vi forsøger blandt andet at forebygge og har for eksempel i år haft et arrangement for elever og forældre, hvor vi havde besøg af Drugrebels. Vi forsø-ger ikke at hemmeligholde, at hash også kan være på en efterskole, for vi ved jo, at det eksisterer alle steder. Vi italesætter det, og når vi støder på det, tager vi affære, men vi smider ikke automatisk eleverne hjem.Hvorfor ikke nultolereance?Vores menneskesyn gør, at vi ikke kasserer mennesker. De unge kan fejle, som alle andre, så vi forsøger at finde løsninger, hvor den unge kan fortsætte på efterskolen, men det er ikke altid, at det lykkes, og så må vi afbryde samarbejdet.

Inger DueholmForstander Ingstrup Musik- og Idrætsefterskole

Dorthe Frimann NielsenForstander Kastanievejens Efterskole


Torben Munk DamgaardBestyrelsesformand, Glamsdalens Idrætsefterskole

Vi har haft elever, der har røget hash, og vi har også været nødt til at sende dem hjem på grund af det.Hvad gør I, hvis I støder på det?Det normale er, at vi sender elever, der har røget hash, hjem. Når vi afbryder samarbejdet, forsøger vi at hjælpe dem videre til et andet tilbud. Det gør vi med alle elever, der stopper hos os, også når de har røget hash, men det er selvfølgelig ikke altid, at det lykkes.Vi oplever, at de elever, der kommer på skolen, i nogle tilfælde kæmper med problemer, som vi gerne havde kendt til på forhånd, men som vi ikke bliver oplyst om. Vi kunne godt tænke os en større åbenhed i den forbindelse, og derfor forpligter det også os selv til at være åbne og blandt andet hjælpe de unge videre. Hvorfor nultolerancen?Det er vigtigt for os, at eleverne får et trygt efterskoleophold, og at forældrene er trygge ved at sende deres børn her hen. Så vi tænker meget på skolens renommé i den sam-menhæng. Desuden er vi ikke en skole, der har prioriteret specielle ressourcer til at tage sig af elever, der kæmper med den slags problemer. Ikke at vi ikke påtager os et socialt ansvar, for det finder vi vigtigt, men i forhold til hash er det anderledes. Det accepterer vi ikke, blandt andet fordi det jo også er forbudt i samfundet.

Det normale er, at vi sender elever, der har røget hash, hjem. Eleverne får et

trygt efterskoleophold, og forældrene er trygge ved at sende deres børn her

hen. Så vi tænker meget på skolens renommé i den sammenhæng.

Torben Munk Damgaard


Debat

Pro Et Contra:Skal efterskoleelever, der ryger hash, mødes med nultolerance?

Hvorfor har I nultolerance overfor hash hos jer?For det første er hash ulovligt, og så er det naturligt, at vi heller ikke accepte-rer det. Desuden tager vi hensyn til de øvrige elever, som overholder reglerne og til forældrene. De skal føle sig trygge ved at sende deres børn på vores skole. Det handler også om at beskytte de sva-geste elever, så der ikke er nogle, der bliver presset til at gøre noget, de ikke ønsker. Hos os kan de henvise til tyde-lige konsekvenser omkring hash, og på den måde lettere sige nej, hvis de skulle blive lokket. Og selvfølgelig er det også en holdning, vi har for at beskytte sko-lens renommé og eksistens. Vi har ingen interesse i at blive kendt som en hash-skole.

Kim Thavi AlbrechtForstander, Osted Fri- og Efterskole: Hashrygere sendes hjem

Hvad gør I helt konkret når I støder på hash? Vi tager kontakt til forældrene. Vi lytter til de unge og hører gerne kammeraterne også. Og så laver vi det opklaringsar-bejde, der er nødvendigt for at finde ud af, om eleven rent faktisk har røget, eller der er tale om ondsindede rygter. I langt de fleste tilfælde indrømmer eleven det, og så kender både han og kammeraterne konsekvensen. Og selv om alle er kede af det, så ryster vi ikke på hånden. Vi er meget konsekvente, og eleverne er i flere omgange blevet grundigt informeret om, hvordan det forholder sig. Det er klart, at vi derefter hjælper den unge med eventu-elt at finde en anden efterskole, eller med på anden vis at komme videre. Vi tager godt i mod vores elever her og vil også gerne sige farvel på en ordentlig måde. Det er jo ikke forbrydere vi har med at gøre, men unge mennesker, der stadig skal lære i et beskyttet miljø.

Hvad er udfordringen?Det er synd for den elev, der skal rejse, fordi det, der skulle være alle tiders op-levelse alligevel ikke bliver, og mange gange er det svært for de andre elever at forstå. De synes måske, at vi kunne give en chance mere. Men vores erfaring er, at der ikke kommer noget godt ud af at give flere chancer i forhold til hash. Ha-shen gør noget ved de unge, sidder længe

i kroppen, skaber afhængighed og får dem til at ændre adfærd over længere tid. Vi tror, at det er vigtigt, at de unge mærker konsekvensen af det, de har gjort, og at de på den måde forstår, at det er farligt med hash. I forhold til andre regelbrud for eksempel omkring alko-hol, der jo ikke er forbudt i samfundet, har vi ikke på samme måde nultoleran-ce. Ikke at vi accepterer det, men vi tager stilling i hver sag, og det medfører ikke automatisk hjemsendelse.

Hvordan reagerer elever og forældre?Forældrene er positive overfor vores regler, også dem der oplever, at deres barn bliver sendt hjem. Mange gange er vi blevet takket for, at vi på den måde har givet den unge en advarsel, og eleven har lært konsekvenserne af sine handlinger. Eleverne er selvfølgelig kede af at miste en kammerat, men de siger stort set alle, at så kunne han jo bare have ladet være, for han kendte jo reglerne.

Vi er en skole med tydelige værdier og holdninger og tager mange forskellige slags elever, som selv har valgt at komme her, når de så ikke kan indrette sig efter vores regler, har de også selv valgt, at de ikke vil være her mere. Inden de starter sikrer vi os, at alle ved, hvordan reglerne er på det her område. Dermed har de muligheden for at vælge os fra. ●

Selv om alle er kede af det, så ryster vi ikke

på hånden. Vi er meget konsekvente, og eleverne er i flere omgange blevet

grundigt informeret.

Kim Thavi AlbrechtForstander, Osted Fri- og Efterskole

HASH


Pro Et Contra:Skal efterskoleelever, der ryger hash, mødes med nultolerance?

Ulrik Goos IversenForstander, Baunehøj Efterskole: Vi ekskluderer ikke de unge

Hvorfor har I ikke nultolerance overfor hash hos jer?Grundlæggende handler det om, at vi vil være en efterskole for alle. Det er vigtigt, at vi ikke laver nogle struktu-rer på skolen, som gør, at vi kommer til at ekskludere specielle grupper af unge. Eksempelvis nogle som kommer med en baggrund, hvor der ikke er den store forståelse for, at hash skulle give an-ledning til problemer. Vi ønsker at be-handle eleverne individuelt, også dem der ryger hash. Og vi ønsker at vurdere hver enkelt sag for sig, men vi er ikke ef-tergivende. Vi accepterer ikke hash, og vi tager fat i det hver gang, vi møder det.

Hvad gør I helt konkret når I støder på hash? Nogle mener, at hashrygning er en sag mellem skolen, og den der har røget, men vi mener faktisk, at det er en sag, der vedrører hele fællesskabet. Et brud på fællesskabets regler.

Vi har en filosofi, hvor vi er dem, der formidler reglerne og bakker op om ele-vernes fællesskab, så når nogen bryder en regel her, er det et internt tillidsbrud, der er på spil.

Derfor inddrager vi hele elevgruppen og også hele forældregruppen. Der er nogle, der mener, at vi på den måde hæn-ger folk ud, men vi har ved skoleårets start informeret grundigt om, hvordan

vi gør. En sag kan godt ende med, at vi afbryder samarbejdet med eleven. Det handler om, hvor meget eleverne, og de ansatte kan holde til. Men det sker ikke automatisk, vi vurderer det hver gang.

Hvad er udfordringen?Nultolerance lyder jo hårdt og tolerance blødt, men vi oplever det på en måde omvendt. Der er utroligt meget og hårdt arbejde i det, når vi støder på hash. Det betyder jo, at hele skolen involveres. Læ-rerne og elevflokken kommer på overar-bejde, og det kan måske tage flere dage, før der igen er ro på skolen. Vi tror på det og tager hver gang udfordringen op. Men det er vigtigt for mig at sige, at det er noget, der giver mening for os her på skolen. Jeg vil ikke stille mig til dommer overfor, om der kan være bedre løsnin-ger for andre skoler.

Hvordan reagerer elever og forældre?Eleverne er ofte hårdere dommere end vi og er mere tilbøjelige til at kræve, at hashrygningen får konsekvenser som hjemsendelse. Men jeg er sikker på, at det på mange måder hjælper eleverne med vores holdning. Når vi opdager hash, er det næsen altid, fordi vi hører det fra kammerater, og hvis vi praktise-rede nultolerance, tror jeg ikke, der var mange, der vil ”angive” deres kammera-

ter, men nu fortæller de os om det for at hjælpe en kammerat.

Jeg har aldrig fået klager fra forældre på grund af den måde, vi gør det på, men vi har også gjort et stort stykke arbejde for at fortælle, hvad det er vi gør og hvor-for. Jeg tror, at opbakningen fra foræl-drene hænger sammen med, at mange af dem netop sender deres børn her op, for-di de gerne vil have, at deres børn møder unge med en anden baggrund og andre værdier end deres egen. De ønsker, at deres børn oplever det forpligtende fæl-lesskab, og netop i det forpligtende lig-ger, at vi tager problemer og udfordrin-ger op, sammen leder efter løsninger og ikke slår autopiloten til. ●

Eleverne er ofte hårdere dommere end vi og er mere tilbøjelige til at

kræve, at hashrygningen får konsekvenser.

Ulrik Goos IversenForstander, Baunehøj Efterskole


Det er afgørende for ordblinde, at de har mulighed for at bruge hjælpemidler, når de skal til optagelses-prøve. Derfor er det ærgerligt, at Lone Primdahl fra bestyrelsen for ordblindeefterskolerne i Efterskolen den 8. oktober kritiserer, at der ikke stod klart, om ordblinde måtte have it-rygsæk med til optagelses-prøven for at komme ind på en erhvervsuddan-nelse.

Ordblinde skal have de bedst mulige betingel-ser for at komme ind på en erhvervsuddannelse, hvis de har de faglige for-udsætninger. Derfor er det også en del af aftalen om reformen af erhvervs-uddannelserne, at elever med særlige behov skal have adgang til hjælpe-midler ved optagelsesprø-verne til erhvervsuddan-nelserne.

Prøveudfordringer-ne for ordblinde indgår også i den evaluering af opt agelsesprocesser ne som er lige ved at blive afsluttet. Det er afgøren-de, at der ikke er tale om en gentagelse af afgangs-prøven, men at det er en reel test for at se, om de unge er motiverede og har evnerne til at gen-nemføre en erhvervsuddannelse. I år blev 177 unge i øvrigt optaget på en erhvervsuddannelse gennem en samtale, hvor de viste, at de var motiverede for at komme i gang, og skolen vurderede, at de kunne gennemføre en uddannelse. 02 er på ingen måde

en stopklods for motiverede elever. Udover mu-ligheden for optagelse gennem samtale, hvis man ikke har 02, så kan man også starte hvis man har en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Vi har indført er adgangskrav til erhvervsuddan-nelserne på 02 i dansk og matematik for at sikre, at

ansøgerne har de nød-vendige grundlæggende læse-, skrive- og regne-færdigheder for at kunne gennemføre en erhvervs-uddannelse. Allerede nu melder erhvervsskolerne om mere motiverede ele-ver og lavere frafald. Det er rigtig positivt. Elever, der efter få måneder på en ungdomsuddannelse må give op fordi de ikke kan følge med, er sjældent godt for elevernes selvtil-lid, og derfor er det vig-tigt, at vi har en klar for-ventningsafstemning om, hvad det kræver at tage en erhvervsuddannelse. Alt andet er urimeligt for ele-verne - ikke mindst dem, som måske ville have haft større gavn af en bedre forberedelse inden start, eksempelvis på en EUD10 eller lignende forløb.

Jeg er meget optaget af, hvordan vi gør optagel-

sesprocessen endnu bedre og lytter gerne til forslag fra ordblindeefterskolerne. Dem vil jeg så tage med mig i min evaluering af processen, så vi kan justere og forbedre rammerne inden næste års optagelse. ●

Af Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling

Ordblinde skal have gode muligheder for at blive faglærte

02 er på ingen måde en stopklods for

motiverede elever.

Ellen Trane NørbyFoto: Irfaan Khan

IndsparkDebat


• Efterskolernes dag• Skolens camps • Udflugter, foredrag, musicals m.m. • Gammel elev dag• Elev foreninger• Elev fester

Med Clubcommander kan skolens administration spare tid og få et samlet online overblik over tilmelding og betaling til blandt andet:

Få 25% på oprettelsen! Brug koden efterskole25 ved signup inden d. 1/1-16.

Besøg os på: clubcommander.com/efterskolerEller ring på tlf. +45 21 12 28 21

“Det er utrolig nemt at oprette og opdatere events, og samtidig har det gjort det let for alle at tilmelde sig efterskolens events.

Vi kan trække deltagerlister samt kontaktinformationer over alle deltagere til vores events. Derudover kan vi sende beskeder til eleverne direkte via systemet og f.eks. invitere dem til skolens elevfester.

Online billetsalg gør arbejdet nemmere for vores administration. Én af fordelene er, at vores administra-tion ikke længere er nødsaget til fysisk at ligge inde med kontanter, for derefter at gå i banken og indbetale pengene. Alt i alt, så sparer det vores administration for en del ekstra arbejde, og der er altid god og venlig support, hvis vi skulle få brug for hjælp eller sparring.”

René Thomsen, Viceforstander, Bernstorffsminde Efterskole

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Hold hovedet koldtFå friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid

● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler

● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget

● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre

● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug

● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!)

● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for

brugerne

Interesseret i flere oplysninger:Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler

Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 MorudTlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33www.vpconsult.dk · [email protected]


SWEAT MED RUND HALS

KR. 125,-‐ INCL. 1-‐FARVET TRYK MIN. 25 STK.

Lev. I flere farver

HÆTTE SWEAT

KR. 175,-‐ INCL. 1-‐FARVET TRYK MIN 25 STK.

Leveres i flere farver

10 stk. Veste + metalring

KR. 300,-‐

BOLDPUMPE

49,-‐

7 FEDE TILBUD FRA

SELECT NO. 10 SELECT INDOOR SELECT ULTIMATE

30708170 – [email protected] BEMÆRK – FRAGTFRI LEVERING

369,-‐

249,-‐

189,-‐

BEMÆRK PRISERNE ER INCL. MOMS


Der blev lagt forretningsplaner på elev-værelset, når Gustav Gammelgaard og Daniel Johannes Friis kom i seng. I dag er de partnere i deres fælles firma.

De har sammen etableret et firma, som hjælper folk, der ikke har den sto-re forstand på teknik eller er usikre på lavprisvarehusenes tilbud. Så har du ikke lyst til at investere en formue i din hjemmebiograf, så træder Gustav Gam-meltoft og Daniel Johannes Friis, der begge er 20 år, gerne til. Deres firma BIO7 leverer komplette hjemmebiogra-fer til lave priser.

»Vi har vurderet markedet og lagt os mellem lavprisvarehusenes slagtil-bud og de dyre løsninger. Og vi leverer hele pakken, så kunden får hjælp til det tekniske og praktiske, når hjemmebio-grafen skal etableres,« siger Daniel Jo-hannes Friis, der sammen med kompag-nonen Gustav Gammeltoft i år arbejder på fuld tid i firmaet.

»Det går rigtig godt. Vi har travlt, og vi nyder at være herrer i eget hus,« siger han og fortæller, at ideen om at starte egen virksomhed tog form, da han og Gustav Gammeltoft blev roomies på Haslev Idrætsefterskole.

Daniel Johannes Friis og Gustav Gammelgaard var roomies på Haslev Idrætsefterskole. På værelset lagde de planer, og i dag sidder de 20 år gamle med egen virksom-hed, der leverer hjemmebiografløsninger

Virksomhed startet på efterskoleværelset

Styrken ved et efterskoleophold er jo, at man dels lærer sig selv at kende, men

også lærer at respektere dem, der er anderledes end en selv, og lærer at være

sig selv blandt de andre

Daniel Johannes Friis

Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV



Virksomhed startet på efterskoleværelset

»Vi lå om aftenen og lagde planer, og vi fandt ud af, at vi begge meget gerne ville være selvstændige,« siger Daniel Johan-nes Friis og fortæller, at deres venskab meget hurtigt udviklede sig positivt.

Modsætninger mødes»Daniel er ikke den mest udadvendte fyr, jeg har mødt i min tid, men jeg fandt hurtigt ud af, at han havde meget at byde på,« siger Gustav Gammeltoft, der selv er socialt anlagt og med det samme be-fandt sig strålende mellem de mange nye kammerater på efterskolen. Daniel Johannes Friis havde en sværere start.

»I starten levede efterskoleopholdet ikke rigtigt op til mine forventninger, og jeg syntes ind imellem, at det var svært at være sammen med alle de mennesker, men på værelset med Gustav gik det hurtigt godt,« siger han og peger på, at det måske netop er på grund af, at de er så forskellige, at det har fungeret godt.

»Vi er meget forskellige, men når vi lå på værelset med slukket lys og snakkede om vores drømme og fremtidsplaner, var det rigtig fint og rigtig sjovt. Nogle gange så sjovt, at de klagede fra andre værelser, fordi vi grinede for højt,« siger Daniel Johannes Friis.

Tæt sammenDe to tidligere roomies, der nu er kom-pagnoner har det stadig sjovt sammen og nyder arbejdet i deres lille to mands firma.

»Mange af vores kammerater spør-ger, om ikke det bliver for meget at være sammen bare os to i op mod ti timer hver dag, men det er slet ikke et problem,« si-ger Gustav Gammeltoft og forklarer, at

de begge brænder for at udvikle firmaet, og at det, der startede på efterskolevæ-relset, har udviklet sig til et meget tæt venskab, som gør, at de hele tiden ved, hvor de har hinanden.

»Det kan meget let være noget møg, hvis man er for ens. Vi ved, vi er forskel-lige, og vi bidrager med vidt forskellige ting til firmaets drift,« siger han og tilfø-jer, at efterskoleopholdet på flere måder har været en forudsætning for virksom-hedens succes.

Efterskolen har hjulpet»Styrken ved en efterskoleophold er jo, at man dels lærer sig selv at kende, men også lærer at respektere dem, der er an-derledes end en selv, og lærer at være sig selv blandt de andre,« siger Daniel Johannes Friis og fortæller, at han og Gustav Gammeltoft både respekterer og udnytter hinandens stærke sider.

»Gustav tager hurtigt initiativer og handler på det, der sker i virksomheden, mens jeg i højere grad er den, der tænker efter, og det har vi lært at udnytte,« si-ger han og er taknemlig for den ballast, efterskolen har givet både ham og kom-pagnonen.

Betale tilbage»På en måde føler jeg, at vi skylder efter-skolen, fordi vi der blev bragt sammen og fik mange af forudsætningerne for at etablere firmaet,« siger Daniel Johan-nes Friis, der godt kan forestille sig, at firmaet, når det har etableret sig, kunne sponsorere en hjemmebiograf på Haslev Idrætsefterskole.

»Det kunne være vores måde at takke skolen for det, den har gjort for os,« siger

han og fortæller, at ideen til BIO7 kon-kret blev formuleret i tiden efter efter-skolen.

Fuld tid i firmaet»Vi boede et stykke vej fra hinanden og gik i skole hvert vores sted, så lige efter efterskolen var vi mest i kontakt via te-lefonen, men da vi blev 18 og fik kørekort var det lettere at mødes,« siger Daniel Johannes Friis og fortæller, at det, der på efterskolen var en fælles ide om at etablere et firma, blev til virkelighed ef-ter en grundig analyse af markedet.

»På efterskolen diskuterede vi mange forskellige ting, vi kunne kaste os over. Men en grundig analyse viste os, at der var et potentiale i det at sælge komplette hjemmebiografer, og så gik vi i gang,« si-ger han og fortæller, at de nu har afslut-tet deres ungdomsuddannelse og derfor er begyndt at arbejde på fuld tid i firma-et, som er flyttet i egne lokaler i Køge.

Uddannelse må vente»Hvis det bliver ved med at gå godt i fir-maet, så fortsætter vi med at lægge vo-res kræfter her,« siger Daniel Johannes Friis og forklarer, at en eventuel yderli-gere uddannelse så må vente.

»Det kan jo også være, at det slet ikke bliver nødvendigt med en uddannelse, det må vi se på senere,« siger han og håber, at der bliver tid til at noget fysisk aktivitet i fremtiden.

»Vi har jo gået på en idrætseftersko-le, men det er ikke meget, vi får os rørt mere. Det skal vi have gjort noget ved. Vi må prioritere det, men det er svært, når man har travlt og er glad for det,« siger han. ●

Vi lå om aftenen og lagde planer, og vi fandt ud af, at vi begge meget gerne ville være selvstændige.

Daniel Johannes Friis


Det er januar, og femte årgang på Den frie Lærerskole er så småt ved at have deres endelige emner til specialet på plads. I det ene hjørne sidder der seks ambitiøse kvinder. Midt mellem dem ligger et papir med arbejdstitlen “Hu-kommelsestræning i undervisningen”. Mange tanker og ideer flyver gennem luften, mens forventningerne til det kommende halve år stiger.

I løbet af januar og februar er fordy-belse nøgleordet - der skal læses mange

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i arbejdet med specialet “Hukommelsestræning i undervisningen” af specialegruppen: Louise Skov, Sandie Hansen, Sarah Lindenberg, Eva Nyhuus, Tine Woldby og Rebekka Kølbæk, “Hukommelsestræning i undervisningen”, Den frie Lærerskole.

Her kan du få inspiration!

På hjemmesiden www.arbejdshukommelsen.dk kan du finde øvelser, strukturer og strategier, der træner arbejds-hukommelsen. Det er ganske gra-tis!

LæringFag & pædagogik

Hukommelsestræning i undervisningenHar du oplevet, at dine elever er ukoncen-trerede, dagdrømmende eller opgivende? Eller har du hørt din elev sige: “Jeg kan ikke huske, hvad jeg skal nu”. “Jeg kan ikke finde ud af det”. “Jeg kan ikke huske, hvor vi er kommet til”. Eller “hvad var det nu, jeg skulle skrive ned?” Så kan det være tegn på en svag arbejdshukommelse, og så er der god grund til at læse videre

og til tider tunge bøger omkring hukom-melse og neuropædagogik. Specielt én form for hukommelse dukker op igen og igen i forbindelse med indlæring - ar-bejdshukommelsen!

Marts måned går med interview af fagpersoner på området og undersøgel-se af lærernes viden om arbejdshukom-melsen. Vi bliver hurtigt bekræftet i, at vores speciale har relevans.

Forskning viser nemlig, at arbejds-hukommelsen har direkte indflydelse

på, om eleven kan leve op til de krav læ-ringssituationerne i skolen stiller. Des-uden er det bevist at arbejdshukommel-sen kan trænes, og derved kan elevernes indlæring forbedres. Derfor bruges den sidste tid på at udarbejde et inspirati-onshæfte med øvelser, strukturer og strategier til træning af arbejdshukom-melsen, som kan bruges som en del af undervisningen i skolerne.

Vigtigheden af arbejdshukommelsenArbejdshukommelsen er den hukom-melse, der bygger bro mellem korttids-hukommelsen og langtidshukommel-sen. Det er her, at alt stoffet bearbejdes, og hvor eleverne jonglerer med flere “bolde” i luften ad gangen.

Nyere forskning peger på, at en funk-tionsdygtig arbejdshukommelse er af-gørende for et succesrigt skoleliv. Man har i flere år har set IQ som forudsæt-ning for læring, men forskere mener nu, at den faktisk ikke har nogen betydning - overhovedet. Derimod har arbejdshu-kommelsen en afgørende faktor for ind-læring i skolen, fordi den sikrer lagring af det faglige stof i langtidshukommel-sen. I modsætning til IQ kan arbejdshu-


kommelsen optrænes og er uafhængig af arv og miljø. Med dette nyere syn på indlæring får eleverne i skolen altså lige forudsætninger for at udvikle deres læ-ringspotentiale. Det handler bare om, at vi som lærere træner elevernes arbejds-hukommelse.

Førhen troede man ikke, at man kun-ne træne en persons arbejdshukom-melse, men hjerneforsker Kjeld Fredens og andre forskere har konkluderet, at arbejdshukommelsen kan styrkes gen-nem relevant træning og derved blive bedre.

Nyere forskning peger på, at en funktionsdygtig arbejdshukommelse er afgørende for et succesrigt skoleliv. Også mere afgørende end et højt IQ.

Hukommelsestræning i undervisningen

Lærernes viden om arbejdshukommelsenEn spørgeskemaundersøgelse, vi har foretaget, viser, noget om lærernes vi-den om arbejdshukommelsen. Kun 63 procent af de 122 adspurgte lærere ved, hvad arbejdshukommelse er, og kun ca. halvdelen af de adspurgte lærere laver generel hukommelsestræning i deres undervisning. Da nyere forskning stad-fæster arbejdshukommelsens vigtighed i forhold til indlæring, er det påfaldende, at så få lærere har kendskab til, hvad ar-

bejdshukommelse er, og arbejder med hukommelsestræning i undervisningen.

81 procent af de adspurgte lærere, der ikke arbejder med hukommelsestræ-ning i deres undervisning, svarede, at grunden hertil er, at de mangler viden om emnet. Hvis de havde mere viden om hukommelsestræning i undervis-ningen, ville de arbejde mere med det. Langt størstedelen af de adspurgte læ-rere svarede, at de mangler inspiration til øvelser, strukturer og strategier, der kan træne og støtte arbejdshukommel-sen i undervisningen. ●

Foto

: Col

ourb

ox


Manglen på penge er en af de væsent-ligste barrierer for, at en del unge aldrig kommer i nærheden af et efterskoleop-hold. Derfor lægger tænketank nedsat af Efterskoleforeningen nu op til en række initiativer, så skoleformen reelt kan blive hele Danmarks efterskole. Nogle af instrumenterne bliver en om-fordeling af efterskolernes tilskud og et forslag om en ny elevstøtteskala.

Omfordeling af efterskolernes tilskud har tidligere givet voldsomme gnidnin-ger i skoleformen, men tænketankens formand, Torben Vind Rasmussen, der også sidder i Efterskoleforeningens be-styrelse, mener, at der denne gang er ud-sigt til bred forståelse for, at forandrin-ger er nødvendige.

»Der sidder tyve meget forskellige efterskolefolk i tænketanken. Vi re-præsenterer vidt forskellige skoletyper og vidt forskellige holdninger, men det

Tænketanken arbejder på en anbefaling om, at den

individuelle elevstøtte fordeles som et socialt

taxameter på den måde, at skoler med flest elever fra lavindkomstfamilier

får flest af pengene.

Torben Vind Rasmussen, bestyrelsesmedlem i

Efterskoleforeningen.

tegner sig til, at vi kan enes om en række anbefalinger til årsmødet i marts. Vo-res udgangspunkt er, at efterskolen skal være for alle, og at vi derfor er nødt til at definere de økonomiske, kulturelle og sociale barrerier, som står i vejen for, at en del unge aldrig kommer på efter-skole. Det er vi godt i gang med, og der begynder også at være enighed om en række anbefalinger,« siger Torben Vind Rasmussen.

Ny fordeling af tilskudTænketankens formand understreger, at ingen af forslagene er endeligt for-muleret, men han ønsker på nuværende tidspunkt at løfte sløret for, hvad der tegner sig. Det gælder blandt andet en fælles forståelse af, at den individuelle elevstøtte, som administreres af hver enkelt efterskole, ikke fungerer hen-sigtsmæssigt. Pengene bliver brugt me-

TænketankForeningsNYT

Tænketank vil omfordele skolernes penge

Målet er et stærkere socialt sigte, så flere unge får mulighed for at komme på efterskole.

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]


»I tænketanken er der villighed til at foreslå en ny støtteskala, så den enlige mor med en indtægt under 330.000 kro-ner kan får mere end 1165 kroner i støtte om ugen. Ændringen skal finansieres inden for den nuværende sum, så det vil betyde, at familier i den øverste ind-komstgruppe vil få mindre i elevstøtte.«

Forslaget er således udgiftsneutralt for statskassen, men kan være med til at gøre det mere overkommeligt for foræl-dre med lave indkomster at sende bør-nene på efterskole.

Kvoter eller frihed under ansvarI diskussionen om skolernes sociale an-svar har tænketanken desuden drøftet om alle skoler skal påtage sig en kvote af elever med særlige udfordringer.

»Det mest vidtgående forslag vil være, at vi via kvoter forpligter skolerne på at tage et socialt ansvar, men det vil også

TænketankHele Danmarks efterskole

Tænketanken består af tyve forskellige efter-skolefolk.

Målet er at undersøge, hvordan de sidste 20 procent unge får en reel mulighed for at gå på efterskole.

Ved at analysere og identificere de økonomi-ske, sociale og kulturelle barrierer i skolefor-men, som gør, at visse grupper af unge reelt ikke har mulighed for at vælge efterskole.

På baggrund af analysen komme med kon-krete løsningsforslag til at overkomme/mind-ske disse barrierer.

Tænketanken kommer med sine anbefalinger inden for nogle måneder, så de kan behandles på årsmødet i marts 2016.

Vi kommer med anbefalinger som skal fjerne de barrierer, som forhin-drer, at en del unge aldrig kommer i nærheden af et efterskoleophold, siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for tænketanken "Hele Danmarks efterskole."

get forskelligt og ikke altid i tråd med anbefalingerne.

»Derfor overvejer vi at komme med en anbefaling om, at pengene til den indivi-duelle elevstøtte fordeles som et socialt taxameter på den måde, at skoler med flest elever fra lavindkomstfamilier får flest af pengene. Det drejer sig om cirka et tusinde kroner pr. årselev i skolefor-men, så det er ret mange penge, der er til fordeling. Skoler med mange elever fra lavindkomstfamilier vil således få et pænt beløb og dermed have flere res-sourcer til at gøre en forskel,« siger Tor-ben Vind Rasmussen.

Desuden har tænketanken drøftet at ændre på beløbsgrænserne for elevstøt-ten. I dag modtager de dårligst bemid-lede familier maksimalt 1165 kroner i tilskud pr. kursusuge. Støtteskalaen gi-ver det samme for alle med en indtægt under 330.000 kroner.

være at gå på kompromis med skolernes frihed til selv at optage elever. Der er in-gen tvivl om, at kvoter vil sikre, at alle skoler tager et socialt ansvar. En anden vej kan være, at alle skoler skal beskrive, hvordan de tager socialt ansvar og så leve op til det på samme måde som de har et formuleret værdigrundlag som basis for skoletilbuddet. Vi står midt i den debat lige nu,« siger Torben Vind Rasmussen.

Udgangspunktet er klart. Skolefor-men skal i stigende grad favne alle unge. Det er forudsætningen for at kunne leve op til at være ”Hele Danmarks efter-skole”. Et skoletilbud for alle unge. Det kildne spørgsmål for tænketanken er, om det er nødvendigt med tvang i form af kvoter eller om efterskolerne kan håndtere en frihed, hvor de forpligter sig at melde ind på at løse sociale opga-ver i forhold til helt bestemte elevgrup-per. ●


Professionel præsentations video af Din efterskole - TILBUD 4.995,-

Se dronevideo på vores hjemmeside

www.droneservicedanmark.dk - Tlf. 5080 6060

mulighed for tilkøb af 15-20 billeder for 1495,-

Alle priser er ex. moms

Drone Service Danmark- Vi skaber overblik...

normalpris 7.995,-

Se flere kurser påefterskoleforeningen.dk

Kurser og møderKalender

Kursus for køkkenansatte:

Lær at se! Lean som metode til køkkenets udviklingsarbejdeKursets formål er at give køkkenansatte inspiration til at gennemføre forandringer i køkkenerne, der kan gøre arbejdsgangene mere effektive og frigøre tid til udvikling og tid til at lave endnu bedre mad.Tid: 12. januar kl. 09:00 - 13. januar 16:00Sted: Brogaarden i Strib, MiddelfartArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 4. december, 2015

EdCamp om det at være fri skole

– og herunder om at arbejde i og med fæl-lesskaberEdCamp om det at være fri skole – og herunder om at arbejde i og med fælles-skaberTid: 20. januar kl. 11:00- 15:00Sted: Sydvestjyllands EfterskoleArrangør: Efterskoleforeningen og regionerneTilmeldingsfrist: 6. januar, 2016

Formandstræf for bestyrelsesformænd

”Når elever udfordrer skolens regler”Efterskoleforeningen indbyder igen i år til en landsdækkende kursusdag, der er specielt tilrettelagt for formænd og næst-formænd.Tid: 23. januar kl. 10:00- 16:00Sted: BGI akademiet, HornsyldArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 7. januar, 2016

Fundraising kursus

Hvordan får man succes med fundraising? Hvor finder vi pengene? Hvordan udfor-mes og præsenteres den gode ansøgning?Tid: 2. februar kl. 09:00- 16:00Sted: Brogaarden StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 15. december, 2015

Ollerupkursus 2016

Faglighed. Fordybelse. Ny viden. Inspiration.I Ollerupkursusugen udbydes en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i for-midlingen. Ollerupkurset er et mødested for lærere, ledere, pædagoger fra forskel-lige skoleformer og institutioner.Tid: 14. marts - 18. martsSted: Den frie Lærerskole i OllerupArrangør: Den frie Lærerskole i OllerupTilmeldingsfrist: 13. januar, 2016

Efterskolelærerens roller 24/7

Copenhagen Coaching Center har udvik-let kurset, som styrker dig i alle de roller og relationer, som et 24/7-efterskolelæ-rerliv giver. Kurset giver dig anvendelige værktøjer og indsigter, så du kan udnytte dit potentiale fuldt ud i alle efterskolens centrale læringsrum.Tid: 31. marts - 1. aprilSted: Hornstrup Kursuscenter, VejleArrangør: Efterskoleforeningen og Frie Skolers LærerforeningTilmeldingsfrist: 18. februar, 2016


Er du parat til livet på en efterskole i udvikling?Borremose Erhvervsefterskole er en almen efterskole med vægt på erhverv og uddannelse. På grund af overgang til anden stilling søges pr. 1. januar 2016 eller snarest en Speciallærer:

Du skal gennem dit arbejde stå for skolens planlægning af den nødvendige specialundervisning incl. udfærdige div. ansøgninger omkring tilskud. Du skal også forestå den almindelige special-undervisning i matematik, dansk og engelsk, samt dansk som 2. sprog.

For stillingen gælder iøvrigt:• Du skal kunne identificere dig med skolens kristne værdigrundlag.• Du skal være parat til at indgå i et forpligtende og udviklende

samarbejde.• Du vil møde en efterskole, hvor det enkelte menneske betyder

meget.• Du vil møde 90 unge mennesker i 8.,9. og 10. klasse• Du vil møde en flok engagerede medarbejdere, som glæder sig

til at møde dig.

• Du vil få mulighed for at være med i et rivende udviklingsarbejde – med mange nye tanker.

• Du vil komme til en skole med gode rammer.• Du skal være minded for brug af IT.

Borremose Erhvervsefterskole er oprettet af FDF, IM, KFUM og KFUK, samt Y’s men Club i Himmerland.

Der kan tilbydes en tjenestebolig.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgninger skal være skolen i hænde senest torsdag d. 3. decem-ber. Ansættelsessamtalerne vil finde sted mandag d. 7. december.

Henvendelse til skolens forstander Poul Johansen, Løgstørvej 170, Kgs. Tisted, 9610 Nørager, tlf. 9865 6044 eller 2344 6561,mail: [email protected]

SØGER SPECIALLÆRER

WWW.VESTERDAL.DK // VESTERDAL EFTERSKOLE, GL.ASSENSVEJ 12, 5580 NR. ÅBY

kunst designfilmedie

musikdrama

idræt

VESTERDAL EFTERSKOLE SØGER KUNSTLÆRERDa en af vores kunstlærere skal på barsel, søger vi fra 1. januar 2016 en vikar, der brænder for kunst og et job i efterskolen, og som har lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde. Vi forventer, at du vil engagerer dig i efterskolelivet og blive en del af et intenst fællesskab blandt unge mennesker og dynamiske kolleger.

Vi forestiller os, at du kan dække undervisningen i et bredt felt inden for vores kunstnerisk/kreative blok. Kan du dække andre fag, hører vi bestemt gerne om disse. Der er tale om en tidsbegrænset stilling indtil 30. juni 2016.

I forbindelse med ansættelsen kan det komme på tale med nedsat tid, og ansættelsesgraden vil være 80-90 % - afhængigt af hvilke og hvor mange fag, du kan dække.

På Vesterdal Efterskole lægger vi vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt og film/medie.

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Din ansøgning skal være hos os senest den 23. november 2015 kl. 12.00 via mail til [email protected].

114 FANTASTISKE ELEVER // KUNST & DESIGN // FILM & MEDIE // SKUESPIL & DRAMA // IDRÆT // MUSIK //FRIHED

UN

DER AN

SVAR (FUN

DAM

ENTET) // KAG

E (ON

SDAG

)FORSKELLIGHED (EN STYRKE) // OMSORG (FOR ALLE) // RØDE RUTH (BUS) // OG MEGET MERE...

SKITUR (SVERIG

E) // MU

SIKTEATER (ALLE) // VESTERLOVE


Annoncer

Skyum Idrætsefterskole har en stærk idrætsprofil, og vi søger en topkvalificeret, engageret og dygtig ildsjæl til at varetage fodboldundervisningen på pigesiden.Stillingen udbydes i samarbejde med FC THY Piger, så en kombinationsstilling er mulig. Ansøgere skal meget gerne have DBU’s A-træneruddannelse.

Funktionen på Skyum indeholder: • Undervisning på to ugentlige profiltræninger (morgentræning)• Undervisning på valghold fodbold piger• Undervisning på træner-lederuddannelsen fodbold• Deltagelse i mange stævner og turneringer med mulighed for

at skabe synlige resultater• Udvikling af skolens fodboldprofil

Funktionen i FC THY Piger vil bestå i træning af de ældste piger.

Du bliver coachen, der får stor indflydelse på og kommer til at videreudvikle skolens pige-fodboldprofil. Stillingen indeholder yderligere to matematikhold på fp10- niveau, kontaktlærerfunktion og tilsyn.

Som fodboldlærer skal du være ”fodboldgal”, men samtidig skal du kunne se værdien i og arbejde for det fælles efterskoleprojekt. Det er vigtigt, at du er en både empatisk og rummelig men også tydelig og autentisk rollemodel.

Samarbejdsvilje, godt humør, fleksibilitet og loyalitet er et must i arbejdet på Skyum Idrætsefterskole.

Vi er en 10. klasses idrætsefterskole med 172 motiverede og velfungerende elever; heraf godt 60 elever, der har valgt fodbold som profilfag i 2015/16.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansmini- steriet og LC.

Send din ansøgning som mail til [email protected] og vedhæft relevante bilag hurtigst muligt eller senest fredag den 20/11. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolen eller kigge på vores hjemmeside: www.skyum.dk

Vi ses på Skyum…

Skyum Idrætsefterskole søger fodbold- og matematiklærer

pr. 1. januar 2016

Skyum Idrætsefterskole · Tøttrupvej 15 · 7752 Snedsted · Tlf. 9793 6888 · [email protected]

En friskoleleder og en efterskolelærer søges tilVesthimmerlands Naturfriskole og Farsø Efterskole

Friskoleleder, der vil lave en naturfriskole søges pr. 1/8 2016

Er du en ildsjæl, som brænder for at lave friskole, hvor omdrejningspunktet er natur, bevægelse, kreativitet og musik er dette stillingen for dig. Værdi-grundlaget udspringer af det Grundtvig-Koldske skolesyn. Vi ønsker, at skolen udvikler vores elever til hele mennesker med et sundt selvværd.

Vi vil gerne udover ovenstående profilere os på at være en friskole, der favner både den stærke læser og barnet som er i læse- og skrive vanske-ligheder. It bliver et vigtigt redskab i elevernes faglige udvikling. Du må gerne være igangsætter, da vores naturfriskole er under etablering med skolestart august 2016. Vi tilbyder unikke muligheder for i tæt samarbejde med mange interessenter, at skabe den skole du og vi drømmer om.

Elevgrundlaget er tilstede, vi regner med 60 til 80 elever i opstartsåret 16-17. Det bliver vildt spændende A. Vi er 40 engagerede mennesker i arbejdsgrupperne og allerede godt i gang støttet af et stærkt og aktivt lokalsamfund.

Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. - 447.682 kr. (april 2015) + eventuelle tillæg.

Ring og høre mere om stillingen hos formand Lina Hartmann 51 50 41 11. Ansøgningsfristen er 5/12-2015, samtaler gennemføres den 12/12-2015. Ansøgning med bilag sendes til [email protected].

Efterskolelærer med lyst til innovation og engineering

Vi søger fra 1. februar alternativt fra 1. august 2016 en efterskolelærer, der er ”vild” med værkstedsfag (træ, metal, el, motorlære mv.), og som har lyst til at bidrage til udvikling af vores praktisk/innovative linje. Hvis også du er en dygtig fodboldtræner, og/eller kan undervise i et eller flere af fagene matematik, engelsk eller tysk er det en ekstra bonus.

Vores 94 elever på Farsø Efterskole er i læse- og skrivevanskeligheder så brug af it-teknologi og ikke mindst troen på den enkelte elevs muligheder er udgangspunktet for den læring, der finder sted. Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager sit udgangspunkt i et kristent livssyn. Vi vægter samværet med eleverne, høj faglighed, spændende linjer/valgfag og rejser - kort sagt hele efterskolelivet!

Såvel læreruddannede som personer med en anden uddannelsesmæssig baggrund er velkommen til at søge. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Til stillingen hører tjenestebolig med bopælspligt. Skolen og boligen ligger naturskønt ved Limfjorden.

Yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.f-e.dk og hos forstander-par Lone Primdahl og Søren Dolmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget velkommen til at komme og se skolen, huset og få en snak med os, inden du evt. søger. Ansøgningsfrist: 5/12-2015. Ansøgning sendes til [email protected]. Ansættelsessamtaler i uge 50/51.

VESTHIMMERLANDS NATURFRISKOLE


Vi søger derfor en ny forstander med tiltrædelse pr. 1. august 2016, der er parat til at påtage sig det over-ordnede pædagogiske, økonomiske, administrative og ledelsesmæssige ansvar.

Tolne Efterskole er en efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger. Vi har 85 elever og 38 ansatte. Vi har en tryg, social ramme og et tydeligt værdigrund-lag , hvor vi praktiserer en helhedsundervisning. Det betyder en hverdag, hvor der både tages hensyn til den enkelte og fællesskabet. Og det betyder en hverdag, hvor det forstandsmæssige, følelsesmæssige og socia-le går op i en højere enhed.

Vi er en praktisk og prøvefri efterskole og hos os er arbejde og læring nært sammenknyttede begreber. Vi tilstræber, at alt, hvad vi foretager os med eleverne giver læring – i en praktisk/kreativ, konkret, handlende og funktionel sammenhæng.

Helt afgørende for os er: Yderligere udvikling af vore elevers kompetence til at klare sig i tilværelsen uanset evner og anlæg.

Dine arbejdsopgaver: • Være udadvendt og aktivt profilere skolen i lokal-

samfund og relevante organisationer• Være synlig i dagligdagen i forhold til personale,

elever og forældre• Være med til at udvikle skolen som medarbejderne

fortsat er stolte af, og hvor elever og forældre er i centrum

Dine kvalifikationer og kompetencer• Har relevant faglig baggrund og ledelseserfaring• Har erfaring med økonomisk styring• Har kendskab til skoleverden og gældende lovgivning• Kan uddelegere opgaver så øvrig ledelse og med-

arbejdere inddrages.• Kan identificere dig med skolens værdigrundlag

Vi tilbyder:• En skole med stabil elevsøgning• En aktivt og engageret medarbejderstab• Veludbyggede fysiske rammer og god økonomi• En skole med en god og humørfyldt omgangstone• Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem

Finansministeriet og Lærernes Centralorganisa-tion hvor lønrammen er fra kr. 466.028,11 til kr. 540.083,17

• Pensionsordning på 17,3%

Der er mulighed for tjenestebolig

Ansøgning:Ansøgningsfrist 5. januar 2016. Samtalerne afholdes torsdag den 28. januar 2016. Ansøgning med relevante bilag tilsendes via mail til [email protected] att. bestyrelsesformand Erik Christoffersen

Spørgsmål:Alle spørgsmål rettes til bestyrelsesformand Erik Christoffersen på tlf. 29 26 20 53 eller forstander Jens Kjær på tlf. 22 73 26 36.


Annoncer

True North Efterskole søger lærere til undervisning i tysk, engelsk, fysik og valgfaget “waterlife” (dykning, windsurfing med mere). Vi har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du kan være lærer- eller universitetsuddannet. Det vigtigste er, at din faglige ekspertise er høj, og at din personlige gennemslagskraft er over det sædvanlige. Undervisningen på True North Efterskole er nøje overvejet og baseret på nyere empirisk forskning, bl.a. synlig læring. Derudover er vi grundlæggende optagede af forskningsresultater fra positiv psykologi og styrkebaseret læring. Skolen er privilegeret med en bestyrelse, der rummer flere danske forskere, dygtige skolefolk og konsulenter. De er alle eksperter i uddannelse. Det giver en sikker kurs for vores skole. True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os definerer et menneske i balance. Det er det, der er målet med efterskoleåret på True North Efterskole. I faget Unlocking Potential (UP) arbejder vi med temaer som f.eks. mindset og personligt lederskab. Vi trækker elevernes erfaringer og fremskridt herfra med ind i den prøveorienterede undervisning og skolens valgfag, som vi er meget seriøse omkring. True North Efterskole er en målrettet arbejdsplads. Derfor er det vigtigt for os at blive dygtigere og dygtigere. Vi har løbende lærertræning – og vi synes selv, vores faglige sparring er ud over det sædvanlige. Som ny lærer vil du modtage træning i True North-pædagogik både teoretisk og praktisk. På den måde lever og udvikler vi vores pædagogik og idéer hver dag. Det giver dynamik i et solidt, samarbejdende fællesskab. Vi tror på, at rammer er med til at skabe gode resultater. Vi har en fantastisk beliggenhed ved hav og skov. Sammen med et køkken i topklasse giver det os de bedste muligheder. Rammer indebærer også tydelig retning og struktur. Ledelsen uddelegerer gerne ansvar – og har omvendt udtalte forventninger om, at tingene når i mål. Derfor er der også en stor grad af frihed og selvstyring i et lærerjob på True North Efterskole. Bl.a. får du fleksibel arbejdstid, rettereduktion og mulighed for kvalifikationsløn. Vi er en skole på vej. Vi stiller høje krav til hinanden. Vi forventer, at du grundlæggende er både mentalt fleksibel og robust. Du skal kunne favne eleverne og skabe de bedste muligheder for faglig fordybelse, læring og trivsel. Målet er, at den enkelte elev opnår de bedst tænkelige kompetencer og derved bidrager til et stærkt fællesskab. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes hurtigst muligt til forstander Karen Marie Madsen på [email protected] - og du er også velkommen til at ringe på 41734127.


Har du lyst til at blive en drivende kraft på Efterskolen Flyvesandet?

Skolen, som ligger i den storslåede natur på toppen af Fyn, er en nordisk orienteret efterskole med en stærk profil og fem linjefag med udgangspunkt i friluftsliv og outdoor. Som skolens viceforstander skal du forholde dig til det nære, strukturerende arbejde i huset og blandt andet varetage følgende opgaver:

• Administration og ledelse i samarbejde med forstander.• Planlægning og praktisk tilrettelæggelse af skoleår indenfor de økonomiske og ressourcemæssige rammer.• Skoleårets kalender, skemalægning, opgavelister og tjenestetid.• Tilrettelæggelse af arrangementer for elever.• Sparre med forstander og bestyrelse i arbejdet med skolens langsigtede udvikling. Herunder strategisk analyse, værdiarbejde og visioner.• Inklusionskoordinator.

Derudover dækkes der vagter, undervisning og arrange-menter i en 37 timers arbejdsuge som struktureres i samarbejde med Forstanderen.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2016. Løn i hen-hold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval (april 2015) 376.304 - 447.682 pr. år.Ansøgningsfrist: fredag d. 20 november kl. 12.00Ansættelsessamtaler: uge 48

Efterskolen FlyvesandetFlyvesandsvej 27,Egeby5450 OtterupTelefon: 51 17 27 10Email: [email protected]

Efterskole handler om at lære eleverne om det bedste i deres liv. Om at få dem til at skabe en forståelse for, at de er drivkraften i deres eget liv. Og give dem troen på, at denne kraft vil føre dem stærkere ud i livet. Det handler om at stimulere nysgerrigheden for morgendagen og gøre hver enkelt elev klar til fremtiden. Eleverne skal finde deres potentialer og vide, at de kan gøre en positiv forskel i en omskiftelig verden, hvis de investerer sig selv i det, de gør.

Med andre ord - vi lærer eleverne at: DET ER UMAGEN VÆRD AT GØRE SIG UMAGE MED SIT LIV.

Vi ønsker os en ny kollega, der kan sige ja til følgende:• Brænder igennem for musikken og har lyst til at skabe en stærk

bandkultur• Vil videreudvikle musikken og de musiske faciliteter på Brejninggaard

Efterskole• Har overblik og kan planlægge • Har ambitioner på elevernes vegne og har øje for den enkelte elevs

nærmeste udviklingszone• Gerne har erfaringer med at undervise i matematik

På Brejninggaard Efterskole arbejder vi i selvstyrende teams med høj fokus på kerneopgaven. Vi er en veludbygget grundtvigsk efterskole, som har til huse i en gammel herregård beliggende i naturskønne omgivelser i Vestjylland. Vi har 146 elever på 9. og 10. klassetrin.Vi forventer, at du positivt og aktivt vil være med til at berige en hverdag, hvor der er fuld fart over feltet. Vi kan tilbyde en mindre tjenestelejlighed. Vi hjælper gerne med anden type bolig, hvis dette ønskes. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger – og gerne aftale om besøg på skolen – kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Alan Larsen, på tlf. 9738 1644. Besøg også vores hjemmeside: www.brejninggaard.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 23. november og sendes til: Brejninggaard Efterskole, Brejninggårdsvej 12, 6971 Spjald, att.: Forstander Alan Larsen

Vi vil se positivt på, at ansøgere vil besøge os til en rundvisning.

MUSIKLÆRER– DER KAN REGNE DEN UD...

SØGES

TILTRÆDELSE 1. JANUAR 2016 – ELLER

SNAREST MULIGT!


AnnoncerAnnoncer

Vi søger en ny lærerkollega – en der har lyst til at deltage aktivt i videre- udviklingen af Svenstrup Efterskole.

Er du fagligt velkvalificeret, har humor og let til smil, holder af unge menne-sker, og ser muligheder i de fleksible arbejdstider en efterskole kan tilbyde, er det måske dig, der har lyst til at være en del af vores velfungerende medarbejderteam.

Du skal kunne undervise i tysk og gerne i et af fagene engelsk, matematik eller fysik.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Vi kan tilbyde:• En boglig skole hvor faglighed

vægtes højt, og hvor alle elever går op til folkeskolens prøver

• Fuldt elevhold med 135 dejlige elever fordelt på 6 klasser – en 9. kl og fem 10. kl

• 25 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer

• Rigtig gode faciliteter og sund økonomi

• Rum og ressourcer til såvel indivi- duel, som fælles kompetence- udvikling

• En skole for ikke-rygere

For yderligere informationer se www.svenstrup-efterskole.dkVil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten forstander Gitte Edelgaard eller viceforstander Martin Nielsen på tlf. 5575 2050.

Ansøgningsfrist senest torsdag d. 19. november 2015. Samtalerne forventes afholdt uge 48.Ansøgningen sendes pr. mail til: [email protected]

Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation.

ER DU VORES NYE LÆRERKOLLEGA PR. 1. JANUAR 2016?

SVENSTRUP EFTERSKOLE

Vi søger en dygtig lærer, der kan undervise på mountainbike-linjen. Herudover skal der undervises i et af følgende fag: fysik, IT eller matematik.

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en aktiv skole, med plads til 125 unge mennesker. Vi lægger vægt på naturoplevelser og har følgende linjefag: Mountainbike, Adventure, Outdoor, Orientering og Islandske heste. Vi er en boglig skole, der fører til prøve i FSA og FS10, og derudover har vi også en projektklasse. Se mere om vores aktiviteter og værdigrundlag på vores hjemmeside: www.himmelbjergegnens.dk

Vi forventer at du

- Kan undervise på vores MTB-linje - Kan byde ind med et af følgende fag: fysik, matematik, IT (på superbruger-niveau og måske

erfaring med skoleintra-administration eller AV-udstyr) - Har lyst til at blive en del af efterskolelivet med alt hvad dertil hører, fx vagter på skæve

tidspunkter, ture, kontaktgruppelærerfunktion osv. - Har lyst til at færdes blandt efterskoleelever

Vi tilbyder

- Mulighed for at du sammen med skolens øvrige personale kan præge skolens udvikling - Ambitiøse og humoristiske kollegaer som løfter i flok - Elever der gerne vil udfordres og favnes - Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsområder

Yderligere oplysninger fås ved forstander Lars Fey (26127656) eller viceforstander Anna-Mette Fischer (29858381)

Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag d. 1. december kl. 13.00. Ansøgningen sendes elektronisk til: [email protected]

Vi forventer at gennemføre samtaler torsdag d. 10. december 2015

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Vi søger en lærer til en fast stilling

pr. 1/2 2016


STUDIEREJSE TILLISSABON5 dg./4 nt. FLY fra kr. 2.335,-

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 [email protected]

kilroy.dk

Forslag til andre rejsemål:Hamborg, egen bus, 3 dg/2 nt ................ fra kr. 855,-Rom, fly, 5 dg/4 nt ................................... fra kr. 1.990,-Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. fra kr. 1.820,-Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ......................... fra kr. 1.995,-Bruxelles, egen bus, 5 dg/3 nt ................ fra kr. 1.560,-Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

KILROY er specialister i at arrangere studierejser med et højt fagligt indhold. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Spar tid og penge med KILROYs studierejsekoncept

Styrk Fagligheden med kompendium & studiebesøg

Tryghed & Sikkerhed

Erfarne rejsekonsulenter

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE.....

Forslag til studiebesøg i Lissabon: • Besøg ved vinproducent • Besøg på NOVA universitetet• Heldagstur til Cabo da Roca og Sintra

NOVA universitet

Sintra

Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tydeteater på Broadway?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønskerog behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikreren god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

Få en udbytterig studierejse

fra kun kr.

pr. pers. i en gruppe5.595

New York i 7 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

RejsekonsulentCarsten Banke Hansen”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Studierejsertil hele verden

NR_07_Efterskolen_181x119mm.indd 1 22-01-2015 10:23:56


AnnoncerAnnoncer

Attraktive priser og høj faglighed til studierejsenHos BENNS sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Top 3 faglige besøg i Athen:• Foredrag om det moderne Athen • Antikke Delfi• Rundvisning på det Olympiske område

Dit personligerejsebureau

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 [email protected]

www.benns.dk

Andre rejsemål:Wien, fly, 5 dg/4 nt ................................................ fra kr. 2.330,-Berlin, rutebus, 3 dg/2 nt ..................................... fra kr. 750,-London, fly, 5 dg/4 nt ........................................... fra kr. 1.675,-New York, fly, 7 dg/5 nt Bo på Manhattan fra kr. 4.995,-Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ..................................... fra kr. 1.995,-

2.330,- med fly,

5 dg/4 nt.

ATHEN fra kr.

UDSYN MED INDSIGTSTUDIEREJSER I EUROPA

GRUPPEREJSEBUREAUET – NÅR DET FAGLIGE ER VIGTIGT

RING

OG FÅ ET

TILBUD44 94 60 [email protected]

HAMBORG BUS FRA KR. 995

KRAKOW BUS FRA KR. 1.725

BERLIN BUS FRA KR. 895


Danmarks billigste skirejserVores skirejser til Neukirchen er Danmarks billigste skirejser for skolegrupper. Vores priser er altid inkl. busrejse, ind-kvartering, halvpension, liftkort og skileje. Rejs fx 7 dage i uge 2 fra kun kr. 2.598,-

Kontakt en af vores erfarne skieksperter for en uforpligtende snak om jeres skirejse til Østrig. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise S. Pedersen Christian Skadkjær Allan Nielsen

sPÆnD skistØVlerne Østrig uge 2 kun kr. 2.598,-

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

sPeCialtilbUD 2016 Gasthof Venedigerhofd. 08.01. - 13.01.2016 kr. 2.398,- d. 11.01. - 17.01.2016 kr. 2.798,- OBS! inkl. 5 skidage d. 11.01. - 17.01.2016 kr. 2.598,- OBS! inkl. 4 skidaged. 02.02. - 07.02.2016 kr. 2.598,- UGE 7 d. 16.02. - 21.02.2016 kr. 2.998,-

Busrejse T/R 6 dage / 3 overnatninger inkl. fuldpension 4 aktiviteter HeldagsudflugttilPrag

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44eller forespørg på e-mail: [email protected]

Rejs også til Berlin, Amsterdam, Prag og mange andre spændende storbyer.

Aktivitetsrejse til Tjekkiet Forespørg også på Norge

Pris pr. pers. fra

1.895,-

Skolerejser_Tjekkiet_181x27.indd 1 03/11/14 13.57

OK Plus PadborgLejrvejen 126330 PadborgTlf.: 74 67 00 66

Velkommen hjem til en dejlig, dansk morgencomplet

Rugbrød4 forskellige rundstykkerBlødkogte æg3 slags pålægOst2 slags marmeladeKaffe, te, juice og mælk

Vi har plads til 180 personerBestil i god tid hos Vagn på tlf.

74 67 00 66


AnnoncerAnnoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

Udgivelsesplan for Efterskolen Nr. Udkommer Annoncedeadline 5 17. december 2015 7. december 2015 6 21. januar 2016 11. januar 2016 7 18. februar 2016 8. februar 2016 8 17. marts 2016 7. marts 2016 9 21. april 2016 11. april 2016

Annoncebestilling:

Jobannoncer: Efterskoleforeningens Sekretariat, [email protected], tlf. 33179586

Øvrige annoncer: AC Annoncer, [email protected], tlf. 86280315, mobil 21725939,


EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskoleforeningen.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Det handler om mennesker

Millioner af mennesker er på flugt. Fordrevet fra deres hjem. Mange har mistet alt. De fleste bor i lejre i nabolandene, mens et mindretal er på en uvis færd igennem Europa.

I Danmark blænder vi uge efter uge op for debatprogrammer, hvor danske politikere og meningsdannere – uanset katastrofens om-fang – formår at fokusere problemet over på rent danske og indenrigspolitiske forhold. Altså om vi kan håndtere 1000 flygtninge fra eller til.

Proportionerne i debatten er sendt på en lige så vild flugt som de mennesker, der forsøger at undgå krig og ødelæggelse.

En lang række folkeoplysende organisa-tioner er gået sammen om initiativet ”Folke-oplysning for flygtninge”. Ideen er at fælles-skaber, der arbejder med medborgerskab og demokratisk dannelse, kan stille sit netværk til rådighed og møde mennesker, der kommer hertil i nød. Efterskolerne er en meget oplagt spiller i den sammenhæng.

Vi ser i disse måneder flere efterskoler, som involverer sig i flygtningespørgsmålet ud fra en tilgang om at bidrage med aktiviteter, spre-de lidt livsmod og vise mellemmenneskelig forståelse.

Det sker når Vejle Idrætsefterskole inviterer flygtningebørn på en formiddag med idræt og leg. Når Løgumkloster Efterskole involverer sig i leg, bevægelse og madlavning med syriske flygtninge. Eller når Eriksminde Efterskole

flytter tre dage ind på en asylskole for både at give og modtage.

Det er en helt anden menneskelig tilgang, end den der rulles op i debatprogrammer, hvor det hver gang ender med at trække modsæt-ningerne skarpt op.

Da tv for nogle måneder siden fulgte et asyl-center i Toftlund, viste det sig hurtigt, at der var skepsis og direkte modstand i lokalbefolk-ningen. Men da journalisterne inviterede nog-le af de mest kritiske med ind på asylcentret, var sagen en anden. Den hadske holdning, der var udtrykt hjemme i et trygt sofamøblement, blev pludselig udfordret, fordi de pågældende mødte de mennesker, det hele handler op. Det var mennesker med håb, drømme, frygt. Som dig og mig.

Det skaber forståelse, når flygtninge og dan-skere møder hinanden som mennesker. Men det skaber afstand, hvis vi udelukkende gør flygtningespørgsmålet til en hård politisk de-bat på tv.

Vi frygter det, vi ikke kender. Men vi får for-ståelse og medmenneskelighed i spil, når vi møder hinanden som mennesker.

Det er her efterskolerne kan give et bidrag. I dette nummer efterlyser Dansk Røde Kors endnu mere medspil fra efterskolerne. Det bør være anledning til at overveje, hvordan med-borgerskabet kan sættes i spil på den enkelte efterskole. ●

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

Gyldendals fagportal til historie i udskolingen samler alt til dit fag på ét sted med mange

forløb og kilder samt et rigt billedmateriale.

■ Hjælper eleverne med at arbejde med problemstillinger

og kilder

■ Giver eleverne et meget konkret eksempel på

den nye prøveform

■ Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi dig alt

om det nye på portalen Gratis plakat om Danmarkshistorien på gu.dk

7.-9. KLASSE

GratisPRØVELOGIN

i 30 dage

HISTORIE.GYLDENDAL.DK

978

3

9783_Efterskolen_nr4_BAGSIDE_Historieportal7-9_210x235.indd 1 28/10/15 09.22

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Documents

Efterskolen 4-2015