Broen tiltrækker virksomhederMT Højgaard søger Mod LoLLand-FaLsTer Galerie hornTiLFLyTTere åbner gaLLeri på LoLLand

erhverv lolland-Falster

02 | april 2009

ERHVERVSRÅDLOL LAND - FALS T ER

KLar TiL broen!erhvervsrådet Bliver nøGlespiller i Femernindsatsen

Det har længe været en politisk reali-tet, at vi skal have en fast forbindelse over Femern Bælt. Men nu er de sidste formalia på plads, og der er ikke noget til hinder for, at broen bliver bygget.I forbindelse med finanskrisen kan Femern Bælt-forbindelsen blive vores redning. Den er en fantastisk løfte-stang på det rigtige tidspunkt. Vi står med en historisk mulighed for vækst i en tid, hvor andre må drosle ned. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne i vores region kender deres besøgelses-tid og forbereder sig på at være med under byggefasen – og ikke mindst på hvordan de vil placere sig i forhold til den kommende Femern Bælt Region.

Mange virksomheder i vores område befinder sig i dag i en sværere situa-tion end bare for ét år siden. Men her gælder om at fastholde, at der er lys for enden af tunnelen. De virksomhe-der, der for tiden ikke har fuld gang i hjulene, står med en oplagt mulighed for at tænke nyt. Det kan være om-stilling af virksomheden eller tilbud til medarbejderne i form af efteruddan-nelse – det kan være joint ventures med andre virksomheder, der gør sig overvejelser om at finde den rette po-sitionering i forhold til byggeriet. Det gælder om at konsolidere sig i forhold til byggefasen og til den tid der kom-mer, efter forbindelsen står klar. Vi skal tage krisen alvorligt. Vi må

ikke negligere, at krisen rammer nogle virksomheder hårdt. Men – vi må ikke gå i panik.

I dag, hvor finanskrise og recession er på alles læber, og opbremsning og nedgang er dagligt nyhedsstof, er det vigtigt at fastholde, at væksten i vo-res område har været stødt stigende de sidste syv år og i dag ligger på et væsentligt højere niveau end i 2002. Det gør os mindre sårbare end resten af landet. Derfor kan vi selv gøre noget for at bremse op i tide.Vi skal bruge krisen aktivt. Vi skal bruge den til at tænke nyt i forhold til de udfordringer, der venter lige om hjørnet, når byggeriet af Femern-forbindelsen går i gang.

Opfordringen lyder derfor: Hvis virksomheden er i krise eller frygter at komme det, så ret henvendelse til Erhvervsråd Lolland-Falster. Lad være med at gå for længe med problemerne. Hvis der er brug for sparring til at komme videre – så kontakt Erhvervs-rådet. I samarbejde med Væksthus Sjælland kører vi Early Warning , der hjælper virksomheder, der er kommet i økonomisk klemme via sparring og rådgivning.

Tina Charlotte KoeffoedDirektør, Erhvervsråd Lolland-Falster

Erhvervsråd Lolland-Falsters kerneydelser:

ERHVERV Lolland-FalsterUdgives af :

Erhvervsråd Lolland-FalsterRåhavegårdMaribovej 94960 Holeby

Telefon 70 22 89 01www.erhverv-lolland-falster.dkinfo@erhverv-lolland-falster.dk

Ansvarshavende:Tina Charlotte Koeffoed

Redaktion:Marjun DalsgaardBjarne Winther

+Martin Ørsted

Forside foto:Ingrid Riis

Tryk:

| 05 april 20092

Direktør Tina Charlotte Koeffoed

FALSTER FRA

Indholdsfortegnelse

4 Moderne kunst åbner døre på Lolland

6 MT Højgaard til Lolland-Falster

8 Klar til Broen! Erhvervsrådet bliver en nøglespiller

i Femernindsatsen

10 Mikrovirksomheder er vigtige for Lolland-Falster

1112 Horslunde har førertrøjen på

15 Klumme

Det skal give mening!

3

11

8

4

6

|

4 | maGasinet erhverv 02 april 2009

FaKTaGalerie hornkasbækvej 544913 horslundetlf: 49 14 56 02

åbningstider lør/søn kl.13-17 og efter aftale

WWW.gaLerieHorn.dK

TiLFLyTTere åbner aTeLier og gaLLeri i nedLagT LandsbysKoLe på kasbækvej i tvede nær horslunde ligger Galerie horn. det er lidt af en tilfældighed. Galerie horn kunne lige så godt i dag have ligget på møn – eller for den sags skyld på Fyn, langeland, Falster, sydsjælland eller i sønderjylland.

knud horn og hans hustru, kunst-maleren tina horn, var på udkig efter et hus med mulighed for indretning af et atelier, stort nok til tinas lærre-der. huset i kokkedal var blevet for småt. de indledte derfor en rejse land og rige rundt. Geografi en skulle ikke få betydning for deres valg af bolig. det afgørende var at fi nde det rette atelier til tina.

nogle venner gjorde dem op-mærksomme på en annonce med en ejendom på lolland. et luftfoto viste en tidligere landsbyskole bestående af tre bygninger. og oven i købet til en pris, der var til at leve med. men hvilken af de tre bygninger var til salg? ejendomsmægleren kunne til tina og knuds overraskelse fortælle, at prisen gjaldt samtlige bygninger. en hovedbygning, bestående af to klas-seværelser og privatbolig, et udhus og

moderne kunst åBner døre på lolland

en gymnastiksal på 174 kvadratme-ter. knud og tina slog til, og i 2002 blev teltpælene i kokkedal rykket op. Gymnastiksalen blev straks indrettet som atelier. og knud havde på det tidspunkt ingen planer om at indrette et galleri.

gaLLeri-Forsøg bLiver en suCCesknud havde derimod planer om at indrette de to skolestuer i hovedbyg-ningen til bibliotek med bøger fra gulv til loft, bløde lænestole og sofaer – et herreværelse i luksusklasse. men det blev ved drømmen. ideen til et galleri i de to skolestuer trængte sig på. og det var ikke vanskeligt at beslutte sig for hvilken kunstner, der skulle pryde væggene, første gang dørene blev slået op til Galerie horn. tinas billeder blev en succes. der var kø ved indgan-gen – og der blev solgt godt.

Galerie horn på den tidligere lands-byskole i tvede var hermed en realitet, og siden er det gået slag i slag med 6 udstillinger om året i perioden fra 1. april til 31. oktober med stigende be-søgstal år for år. i 2008 havde 3000 besøgende valgt at lægge vejen forbi den gamle skole i tvede – og på en

ferniseringsdag er besøgstallet typisk et pænt stykke over 100. Gæsterne kommer fra hele landet, og antallet af tyskere er stigende. i 2007 blev Galerie horn tildelt lollands turistpris. Galleriet regnes for værende blandt de største og mest ansete gallerier på lolland. det er udelukkende profes-sionelle og ansete kunstnere fra hele landet, der udstiller, og det har med-ført fl ot omtale i de lokale medier som Folketidende og ekstraposten.

begejsTring For KunsT, LoLLand og LoLLiKKerknud horn har ingen professionel eller faglig baggrund i kunstverdenen. han er en sømand, der er gået i land. knud er pensioneret maskinmester, der har sejlet de syv verdenshave tynde. men interessen for kunst har altid ligget i ham. og den deler han i rigt omfang med tina, der er uddannet typograf og grafi ker. deres fælles interesse for kunst afsløres i rigt omfang i landsby-skolens 400 kvadratmeter bolig, hvor væggene i alle rum er tæt pakket med kunst.

knud og tina horn er faldet godt til på lolland. de er begejstret for øens smukke natur, og de kan slet ikke

genkende påstanden om, at lollikker er umulige at komme ind på livet af. de har den modsatte oplevelse. her har Galleriet spillet en betydelig rolle som døråbner. de har fået mange venner i lokalsamfundet – og deres medlemskab af henholdsvis rotary nakskov (knud) og inner Wheel nak-skov (tina) har medvirket til udvidelse af vennekredsen.

KunsTen gLider neMMere ned nu står en ny kunstsæson for døren. men i år bliver der kun 4 udstillinger i modsætning til 6 de tidligere år. til gengæld vil de enkelte udstillinger strække sig over en længere peri-ode. den første kunstner i år er en genganger på Galerie horn. det er natur- og landskabsmaleren ulrik hoff , der kan opleves til en gang i midten af maj. og senere på sæsonen er det fruen i huset, der udstiller. som noget helt nyt åbner en udendørs cafe på Galerie horn. her vil der i week-enderne blive mulighed for at supplere sine kunstoplevelser med kaff e og kage.

erhvervsråd lolland-Falster | 5

| MAGASINET ERHVERV 05 april 20096

MT HØJGAARD TIL LOLLAND-FALSTER

ringsentreprenører” på Sydhavsøerne. Vi vil ansætte lokale håndværkere, når vi nu bliver lokalt forankret. Det er for tidligt at sige noget om antal arbejds-pladser. Det afhænger af hvilke typer håndværksfag vi bygger vores afdeling op omkring. Typisk kunne det være 8-20 håndværkere og 3-5 funktio-nærer. Alt afhængig af mængden af opgaver, siger Søren Valentin.

PLANLÆGGER PERMANENT ETABLERINGEntreprenørkoncernen MT Højgaard kommer ikke til Sydhavsøerne på gæstevisit. - Det er ikke kun et spørgsmål om at være til stede før og under byggeriet af Femern-forbindelsen – men i høj grad også efter. Vi planlægger at etablere os permanent i området, for vi tror på et marked på Lolland Fal-ster, når forbindelsen til Tyskland står klar. Broen vil skabe vækst på Lolland Falster. Den vil formentlig tiltrække virksomheder, hvor vi kan tilbyde vo-res håndværksydelser, siger divisions-direktør Søren Valentin, og tilføjer:- Historien viser, at der hvor der byg-ges bro, skabes der også vækst. På begge sider.

- men netop markedet på byggeriets sidelinje.Den faste forbindelse over Femern Bælt er lagt i hænderne på en pro-jektgruppe i Højgaard-koncernen, der udelukkende arbejder med fremtids-perspektiverne i Femernbroen.

LOKAL FORANKRING MT Højgaard befinder sig i den forbe-redende proces angående etablering på LF, fortæller divisionsdirektør, Søren Valentin:- Vi undersøger mulighederne for etablering på LF. Hvor det skal være – eller om vi eventuelt skal overtage en eksisterende forretning i området. Vi må konstatere, at der i regionen er mange dygtige virksomheder og der-med også mange konkurrenter, siger Søren Valentin.Entreprenøren satser på at få del i opførelse og vedligeholdelse af de mange nye bygninger, administration og produktion, der vil blive behov for i forbindelse med Femern-byggeriet – samt mange andre opgaver, der løbende vil komme de næste mange år.MT Højgaard er interesseret i lokal forankring, siger Søren Valentin.- Vi etablerer os ikke kun som ”sty-

ENTREPRENØRKONCERNEN MT HØJGAARD FORVENTER VÆKST PÅ SYDSJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER I FORBINDELSE MED DEN KOMMENDE FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. DERFOR FOR-BEREDER KONCERNEN AT ETABLERE SIG I LOKALOMRÅDET Femern-projektet er mere og andet end en fast forbindelse for biler og jernbane mellem Danmark og Tyskland. Der vil de kommende år blive mange aktiviteter, der enten knytter sig direkte eller indirekte til byggeriet, og som indebærer, at der vil opstå et helt selvstændigt marked på sidelinjen til selve byggeriet af den faste forbin-delse over Femern. Mange virksomheder i Danmark og i udlandet står på spring for at komme ind på det marked. Der er virksomhe-der, der er afventende af strategiske årsager, og der er virksomheder, der tøver og vil se tiden an. Og så er der de virksomheder, der er på vej med etablering på Sydhavsøerne.En af dem er entreprenørkoncernen MT Højgaard. Og det er vel at mærke den del af koncernen, som ikke har tilknytning til selve Femern-byggeriet

BROEN TILTRÆKKER VIRKSOMHEDER

Rakesh Sondhi, Managing Director of BMC Global Services Ltd (a management consultancy fi rm specialising in business strategy and leadership development), Programme Director at London Business School, Visiting Executive Faculty at Henley Management College and Professor at Rushmore University in the USA.

Rakesh Sondhi has 23 years of management and stra tegy experience in senior management positions with blue chip companies. He is the author of “Total Strategy”. Rakesh is internationally recognised as leading strategy and leadership faculty for Henley Management College. Rakesh has extensive experience of working all over the world on strategy, leadership and change projects. He is responsible for developing strategy and also undertaking client projects related to strategic change management, including leadership development for a broad variety of clients. Corporate clients include British Telecom, Ford Automotive, AT&T, Sony, IBM, Boots, Racal, GPT Telecoms, British Airways, British Aerospace, Intercontinental Hotels,

GEC, Unilever, Ericsson, Deutsche Bank, Standard Chart -ered Bank, C&W, National Power, DASA, Daimler Benz, South African Airways, Hewlett Packard, Xerox, The Compass Group, Thames Water, GulfAir, Bahrain Civil Aviation Authority, DHL, Nestle, Toyota, Nissan, St. Ivel, Volvo, Standard Bank and ULInternational. His current area of focus is the development of learning and leadership within companies as a resource towards implementing a corporate strategy and also the development of profi table growth in organisations. Rakesh is building a specialist leadership academy in Nottingham, focused on hands on mentoring and coaching of clients for high performance in their respective environments. The model being used for the academy is based on Rakesh’s doctoral research into unlocking passion in leaders, and the workplace, to develop creative and unique solutions.

Professor RAKESH KUMAR SONDHIBSc (Eng), MSc, MBA, MBIM

Total Strategy Workshop– en smagsprøve på MBA

Søger du ny inspiration til arbejdet med strategisk planlægning i din virksomhed? Få 3½ dags grunduddannelse i de nyeste internationale managementværktøjer på en MBA-workshop på Videncenter Råhavegård.

ww

w.m

oes

gaa

rd-a

s.d

k

Akkreditering er din garanti for value-for-money

Telefon +45 7010 5005info@henley.dkwww.henley.dk

Tid: 25.-28. maj 2009

Sted: Videncenter RåhavegårdMaribovej 9 . 4960 Holeby

Kursusafgift: Kr. 8.600 inkl. fortærring og kursusbevis

Undervisnings-sprog:

Engelsk

Yderligereoplysninger ogtilmelding:

bmw@erhverv-lolland-falster.dkTelefon 7022 8901Tilmeldingsfrist 1. maj 2009

PROGRAMME FOR MONDAY 25TH MAY

PM

PROGRAMME FOR TUESDAY 26TH MAY

AM

PM

PROGRAMME FOR WEDNESDAY 27TH MAY

AM

PM

PROGRAMME FOR THURSDAY 28TH MAY

AM

PM

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 7

FaKTaLæs Mere på WWW.FeMern.inFo

virksomhederne skal holde sig under-rettet via de lokale erhvervsrådes hjemmesider og nyhedsbreve.

FoKus på LedeLseen god virksomhedskultur er af-gørende, og en god virksomhedskul-tur kommer oppefra – det betyder, at hvis erhvervslivet skal gøre sig nogen chance i spillet om milliarderne, der følger i kølvandet på broen, er det nødvendigt at professionalisere virksomhederne, og det gør man bedst ved at opkvalifi cere ledelsen. derfor har erhvervsråd lolland-Falster sat ledelse på dagsordenen, med det re-sultat at fl ere spændende mulig heder for kompetenceudvikling nu er til stede lokalt. et tæt samarbejde med ledernes hovedorganisation har ført mange gode tiltag med sig – blandt andet ledelsens dag, som erhvervs-

rådet holder sammen med lederne og CelF. endvidere har erhvervsrådet i samarbejde med lederne udbudt det meget popu lære ledelseskursus – led-erfi tness, som kommer med en over-bygning til efteråret. sidst, men ikke mindst, har erhvervsrådet sammen med Fonden Femern Belt development taget det ultimative skridt i retning af at professionalisere ledelse på lol-land-Falster og udbyder i samarbejde med henley Business school i london en af verdens bedste internationale mBa-uddannelser på lolland-Falster. en akademisk uddannelse for erhvervs-ledere, der kan klæde lokale ledere på til at udnytte de muligheder, der følger med den faste forbindelse over Fe-mern. erhvervsråd lolland-Falster står parat til at gribe enhver ny udfordring i forbindelse med Femern-projektet, som kan styrke erhvervsudviklingen på

lolland Falster og som kan være med til at give vores område et økonomisk løft, forsikrer direktør tina Charlotte koeff oed. - Generelt kræver en begivenhed som denne, at vi er i stand til at se fremad, så vi kan imødegå de udfordringer og udnytte de muligheder, som broen giver. vi overvejer hvilke perspektiver, der er i broen, hvilke opgaver vores erhvervsliv kan løse, og hvilke opgaver de bør gå efter. erhvervsråd lolland-Falster står til rådighed for vores virk-somheder i spørgsmålet om, hvordan virksomhederne forbereder sig til et projekt som dette, slutter hun.

erhvervsråd lolland-Falster | 98

klar til Broen!erhvervsrådet Bliver nøGlespiller i Femernindsatsen

| maGasinet erhverv 02 april 2009

HisToriK1936: en fast forbindelse over Femern Bælt foreslås første gang og forkastes på grund af den høje pris. med jævne mellemrum kommer forbindelsen til debat igen og både dsB og private interessenter

stiller forskel lige forslag til en forbindelse.1991: da danmark og sverige indgår aftalen om øresundsbroen forpligter danmark sig til at arbejde for en

fast forbindelse over Femern Bælt. i løbet af årene kommer der igen fra både private og off entlige virksomheder forslag til modeller for en forbindelse.

1995: danmark og tyskland iværksætter fælles undersøgelser af bl.a. trafi kforhold, pris og miljøforhold. 2001: Femern Bælt forbindelsen er en del af den tiltrædende borgerlige regerings regeringsgrundlag.2003: den tyske trafi kminister erklærer for første gang, at den tyske regering ønsker en fast forbindelse

over Femern Bælt.2005: den danske og tyske transportminister underskriver en “joint declaration”, der fungerer som et

håndslag mellem landene om, at forbindelsen skal blive en realitet.29. juni 2007: en aftale mellem tyskland og danmark falder på plads.2. september 2008: et bredt fl ertal i Folketinget har i hemmelighed indgået en storstilet aftale om investeringer i forbindelse med den kommende faste Femern-forbindelse.3. september 2008: den danske og den tyske transportminister underskriver aftalen.26. marts 2009: med 104 stemmer mod kun tre vedtager Folketinget den faste forbindelse mellem danmark og tyskland.Femern-forbindelsen kan efter planen stå færdig i 2018 og vurderes at ville koste 32 milliarder kroner.

LoLLand-FaLsTer og HeLe regionen er ved aT gøre sig KLar TiL aT Få den bedsTe sTarT, når verdens sTørsTe broprojeKT går i gang. deT er vigTigT, aT erHvervsLiveT på LoLLand-FaLsTer er Med, og derFor arbejder erHvervsråd LoLLand-FaLsTer og Fonden FeMern beLT deveLopMenT TæT saMMen For siKre virKsoMHe-derne på LoLLand-FaLsTer den nødvendige TiLgængeLigHed TiL inForMaTion, Kurser, grupper og neTværKden 26. marts 2009 blev projekter-ingsloven for en fast forbindelse over Femern Bælt vedtaget i Folketinget. loven giver entreprenører lov til at undersøge muligheden for at bygge broen. en bro, der efterhånden må siges at være en politisk realitet. al tvivl er endelig overstået – en tvivl som ingen ende har syntes tage, når man har læst de landsdækkende og internationale aviser. i lyset af Femern

Broen ser erhvervsråd lolland-Fal-sters rolle selvfølgelig anderledes ud. vi tager nu hul på en ny æra, siger direktør i erhvervsråd lolland-Falster, tina Charlotte koeff oed.

erHvervsrådeT i LyseT aF broen erhvervsråd lolland-Falster indgår helt naturligt i Fonden Femern Belt developments strategi for, hvordan regionen får størst muligt udbytte af broen. det indebærer nogle nye opgaver for erhvervsrådet, der lige-som regionens andre erhvervsråd er en aktiv medspiller i det strategiske samarbejde, projektet ”klar til Femern Bælt 2012”, som Fonden Femern Belt development koordinerer.

projektet klar til Femern Bælt 2012 skal sikre, at regionens virksomheder får optimal udnyttelse af den faste forbindelse, og at alle virksomheder i regionen får de samme informa-tioner, uanset om de ligger i rødby eller i odsherred. målet er at skabe øget udvikling og beskæftigelse både

under byggeperioden og fremover. endvidere går det ud på at samle så mange informationer om de lokale virksomheder, at det er muligt at op-bygge en database, at skabe netværk, joint ventures og forberede relevante kurser for de virksomheder, der ønsker at blive en del af europas største byggeprojekt. målet er, at virksomhed-erne i kraft af grundig forberedelse får udviklet nye kompetencer og ydelser, som giver bedre forretningsvilkår og udvidede muligheder også i tiden efter at selve byggeriet er overstået.- som det lokale erhvervslivs sam-lingspunkt, er erhvervsråd lolland-Falster den lokale indgang til broen. det er erhvervsrådene i regionen, der skal sikre virksomhederne den nødvendige information, og vores opgave er selvfølgelig at sørge for, at virksomheder på lolland-Falster får den nødvendige forberedelse til broen, siger tina Charlotte koeff oed. - det er Fonden Femern Belt develop-ment, der koordinerer indsatsen, men

| MAGASINET ERHVERV 05 april 200910

MIKROVIRKSOMHEDER VIGTIGE FOR LOLLAND-FALSTER

Jesper Skytte, stresscoach, fortalte om deres erfaringer med kontorfæl-lesskabet, Guldkorn, Helen Martin fortalte om sine erfaringer med at byde ind på internationale opgaver, Carsten Ulendorf fortalte om pro-cessen, når mikrovirksomheder går hele vejen og vælger at fusionere, og Susanne Lassen fortalte, om hvordan bogen, En bid af Sydhavsøerne, blev til. Gennem hele forløbet supplerede advokat fra Bang/Brorsen & Fogtdal, Morten Ammentorp med juridiske råd, om hvordan man skulle forholde sig til de samarbejdsrelationer, man indgår i. For eksempel er det vigtigt, at det står helt tydeligt i en kontrakt, hvor-når noget er kontraktbrud, og hvad konsekvenserne er, hvis det forekom-mer, for det kan være fatalt for en lille virksomhed, hvis en underleverandør ikke holder sin part af aftalen. End-videre rådede han til i internationale samarbejder, at man aftaler hvilket lands ret, der er gældende.Business Brunch bliver et tilbageven-dende tiltag, og håbet er, at flere af de større virksomheder kommer næste gang, så de kan møde mikrovirksom-hederne og høre lidt om, hvad de har at byde på, siger direktør i Erhvervs-råd Lolland-Falster, Tina Charlotte Koeffoed.

source de kreative og vidensbaserede mikroer er for Lolland-Falster, er projektet – En bid af Sydhavsøerne. Bogen markedsfører Lolland-Falster på en fantastisk måde ved at vise den Lolland-Falsterske sjæl i kultur og na-tur. En bid af Sydhavsøerne er blevet til i samarbejde mellem fire mikro-virksomheder, der står for hver deres kompetencer. Susanne Lassen, journa-list, Hannah Karina Mikkelsen, grafisk designer, Nethe Plenge, kogekone og Ingrid Riis, fotograf. De fire forenede kræfterne, og resultatet blev en smuk og indbydende bog, som er uvurderlig som profilering af Lolland-Falster. Samarbejdet udsprang delvist af kon-torfælleskabet, Guldkorn, som bragte dem sammen, og som virkelig satte gang i idéudviklingen, sagde Susanne Lassen, da hun fortalte om forløbet med at skabe bogen til arrangementet Busines Brunch, som Erhvervsrådet holdt for mikrovirksomheder på Hotel Falster i marts måned.

SAMARBEJDE OG FALDGRUBERTil arrangementet kunne deltagerne høre om fordele, men også faldgruber i forbindelse med forskellige former for samarbejder med underleveran-dører og indgåelse af kontrakter med kunder. Hannah Karina Mikkelsen og

DET ER BÅDE KREATIVE OG AKADE-MISKE RESSOURCER, DER SLIPPES LØS, NÅR DE LOKALE MIKROVIRK-SOMHEDER GÅR I SPÆNDEn af Lolland-Falsters største res-sourcer er de mange kreative og vidensbaserede mikrovirksomhe-der. Det er frie agenter, der bor på Lolland-Falster, fordi de sætter pris på den smukke natur og friheden ved at være selvstændige. Disse virk-somheder er et stort potentiale som bosættere og udgør samtidig en fast kerne af kreative og vidensbaserede kompetencer, som vi bør fastholde på øerne, mener Tina Charlotte Koeffoed, direktør i Erhvervsråd Lolland-Falster. Derfor er det også vigtigt, at små og mellemstore virksomheder er opmærk-somme på, at mikrovirksomhederne er her, og at de, når de går sammen, kan levere mange af de ydelser, som større virksomheder på Lolland-Falster køber udenfor området. For at synliggøre dette har Erhvervsrådet sammen med Mikronet arrangeret nogle møder, hvor mikrovirksomheder kan møde hinan-den – hvor der er et relevant fagligt indhold, og hvor de større virksomhe-der kan møde mikrovirksomhederne.

FRUGTBART SAMARBEJDEEt eksempel på, hvor stor en res-

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 11

EN ARBEJDSGIVER, SOM GIVER SINE MEDARBEJDERE LIDT BEGEJ-STRING, FÅR MEGET IGEN, SIGER DEN LOLLANDSKE TROUBADOUR, ANNETTE SVÅBÆK. HUN SYNGER TIL ARRANGEMENTER OG UDE PÅ VIRKSOMHEDER PÅ LOLLAND-FALSTER OG RUNDT OMKRING I DANMARK.Man skal ikke være bange for at give en gave – ofte får man den mange gange igen. Så giv lidt ekstra til dine medarbejdere og du får det ekstra, som mange arbejdsgivere gerne vil have. Ordene kommer fra den lolland-ske troubadour, Annette Svåbæk, der i et par år har haft en virksomhed ved

siden af sit faste job som lærer. En virksomhed, hvor hun sælger en særlig vare – nemlig stemning.- Det jeg leverer, er en stemning– jeg kan give en forsamling en gnist, der rykker op i folks ressourcer. Som arbejdsgiver bør du rykke ved stem-ningen på arbejdspladsen – hvis du tør gøre det, kan der ske en utrolig positiv udvikling på grund af en bedre atmosfære, siger Annette Svåbæk.Hun synger livets sange fra Lolland-Falster – om vores værdier, selvfor-ståelse og den lollandske folkesjæl. Livets sange er et show med gamle sange af blandt andre PH, Sven Gyld-mark og Kai Normann Andersen godt

krydret med fortællinger fra livet på Lolland-Falster.- Der sker et eller andet med folk, når de hører disse gamle sange – de får flash back og bliver nostalgiske. Det er minder fra vores barndom, og vi er stadig der i vores drømme. Derfor giver disse gamle sange en særlig stemning, siger Annette Svåbæk, som plejer at få et smil frem hos tilhører-ne, når hun fortæller om sin oplevelse af at bo på Lolland-Falster.At bo i provinsen kræver, at du har humor. Du må kunne tage omgivelser-ne med et glimt i øjet, og ofte handler det om at afstemme forventningerne, så de passer til virkeligheden, sigerAnnette Svåbæk. Hun har arbejdet med mange forskellige ting, blandt andet spillet teater og arbejder til dagligt som lærer for børn med særlige behov. For et par år siden be-sluttede hun sig for, at der skulle ske noget nyt. Hendes første idé var, at åbne en coachvirksomhed ved siden af sit faste job, og hun talte derfor med en konsulent på Erhvervsråd Lolland-Falster. Det resulterede dog i en lidt anderledes virksomhed end oprindelig tænkt, da hun fandt ud af, at hun i virkeligheden ønskede at synge, men det er ikke en beslutning hun har fortrudt. - Det gør mig glad at synge – livet handler om at give den gas og slippe dit talent løs, siger Annette Svåbæk og konstaterer, at virksomhederne godt tør prøve noget nyt – hun har mange arrangementer i kalenderen. For eksempel har Boligselskabet Do-mea lige booket hende til deres årlige konference på Hotel Nyborg Strand, og de kan godt se frem til, at der bliver rusket godt op i begejstringen, ifølge sangeren selv.

FAKTAwww.livetssange.dk

GIV LIDT BEGEJSTRING!

erhvervsråd lolland-Falster | 1312

to viGtiGe aktører i lolland kommunes strateGiske satsninG indenFor klima oG enerGi spiser is Foran den lokale BaGerhorslunde har

Førertrøjen på

| maGasinet erhverv 02 april 2009

energilandsbyer etableret i allerede eksisterende byggeri af ældre dato. MuLigHedernes Landhorslundes opgave som energi-besparende by er en del af det over-ordnede projekt i lolland kommune, “mulighedernes land”. mulighedernes land omfatter i alt fire demonstra-tionsprojekter - herregårdsarven, Bedre boliger, sælg lolland og energi til lokal udvikling. demonstration-sprojekterne i mulighedernes land er kommunens indsats for at sikre en fokuseret og helhedsorienteret ud-vikling, således at kommunen fortsat udvikler sig og forbliver et godt sted at bo. to år er gået med forbere-delser, og nu sker der noget, siger borgmester stig vestergaard, lolland kommune.- nu skal spaden i jorden, så vi kan få sat gang i de konkrete aktiviteter i projektområderne. jeg ved, at borger-ne og de involverede parter er ivrige for at komme i gang. vores mål er, at projekterne kan være med til at vise,

det er viGtiGt, at BorGerne Bliver Bevidste om, at deres medvirken i projektet Betyder, at de sparer penGe på lanGt siGt, siGer sille hedviG Wilhelm Clausen, projektleder i lolland kommune.

HorsLunde er vaLgT soM For-biLLede i bæredygTig energi, og nu sKaL borgerne vise deT øvrige LoLLand og resTen aF verden aT FæLLes KLiMasTra-Tegi nyTTerhorslunde har vind i sejlene for tiden. landsbyen på vestlolland er netop udnævnt til region sjællands bedste landsby – og i juni sidste år blev den udnævnt til ”energilandsby”. derfor ikke så underligt, at byens borgere har svært ved at få armene ned. Formålet med horslunde som bære-dygtig energilandsby er, at landsbyen skal medvirke til at give hele lolland et imageløft. ved at indgå lokale klimaaftaler mellem borgere og kom-mune, skal projektet vise bæredygtige løsninger både i private hjem og landsbyens offentlige rum. hors-lunde skal fremstå som klimabevidst landsby – et samfund, hvor borgerne af hensyn til egen økonomi og fælles klimaudfordring har valgt at skrue ned for blusset. projektet bygger videre på lollands store satsning på energiom-rådet. det skal omsætte de store energivisioner til også at omfatte det almindelige hverdagsliv for borgerne.

med horslunde som forbillede øn-sker man at vise, hvordan man lokalt og indenfor eksisterende byggeri kan arbejde aktivt med energibesparelse ved at forbedre sin bolig, for eksem-pel bedre isolering, og ved i det hele taget at ændre adfærd, der indebærer mindre energiforbrug. det kan være alternativ energiforsyning, der både er bekvem, konkurrencedygtig og Co2 neutral. der er dog ikke i første omgang afsat penge til hverken sparepærer eller jordvarme.- vi har endnu ikke opgivet at finde en løsning på det. den slags instal-

leringer må borgerne dog indtil videre selv klare, siger sille hedvig Wilhelm Clausen, projektleder i lolland kom-mune.

til gengæld tilbyder kommunen borgerne gratis energitjek på deres hus samt råd og vejledning om spare-muligheder på forbrug af el, vand, varme – bedre isolering og alterna-tiv håndtering af affald. det ener-gibesparende projekt vil både omfatte private og offentlige institutioner og virksomheder. det er også vigtigt, at borgerne bliver bevidste om, at deres medvirken i projektet betyder, at de sparer penge på langt sigt, forklarer sille hedvig Wilhelm Clausen.

hun understreger, at kommunen ikke vil komme ud til landsbyens borgere og bede dem om at slukke for lyset. det handler ikke om løftede pegefingre – men derimod om dialog og tillid i en fælles sag. en indgang til en god dialog kan være gennem horslundes aktive beboergruppe og andre foreninger. det kan også være de forretningsdrivende i landsbyen, kendte ansigter, som kan være gode ambassadører for projektet. - vi ønsker også at inddrage byens to skoler i projektet. skolerne er gode udstillingsvinduer for at skrue ned for energien. og her er børnene gode ambassadører i forhold til deres forældre. Børnene skal nok holde øje med om forældrene efterlever hors-lunde som klimabevidst landsby, siger sille hedvig Wilhelm Clausen. Borger-ne skal naturligvis ikke overvåge hinanden, men de må da meget gerne konkurrere indbyrdes. et succeskriterium for kommunen er, at horslunde omtales landsdækkende og bliver kendt udover lollands grænser som en af danmarks første

Fortsættes side 14 >

lolland kommune ønsker at inddraGe Byens

to skoler i projektet.skolerne er Gode

udstillinGsvinduer For at skrue ned For enerGien.

14 | maGasinet erhverv 02 april 2009

Cirka 300.000 Gæster kører til knuthenBorG park oG saFari Gennem Bandholm oG hunseBy om året – det potentiale skal udnyttes, siGer sille hedviG Wilhelm Clausen, projektleder i lolland kommune.

FaKTahorslunde som bæredygtig energilandsby er en del af demonstrationsprojektet: energi til lokal udvikling, der indgår i lolland kommunes stort anlagte projekt, “mulighedernes land”. mulighedernes land omfatter i alt fi re demonstrations-projekter - herregårdsarven, Bedre boliger og sælg lolland og energi til lokal udvikling. mulighedernes land er et partner-skabsprojekt mellem realdania, thisted kommune, lolland kommune og Bornholms regionskommune. det indledtes primo 2007 og afsluttes 2012. den samlede økonomi for projektet er på 195 mio. kr.. heraf bidrager realdania med 105 mio. kr. og de tre kommuner med hver 30 mio. kr. inklusiv bidrag fra fonde og puljer.

hvordan man skaber nye muligheder for landsbyerne på lolland, siger stig vestergaard.projektet herregårdsarven skal styr-ke lollands turisme og bosætning. projektet skal vise, hvordan man ved at arbejde med at synliggøre de mange kvaliteter og ressourcer, som herregårdene besidder, kan skabe en positiv udvikling i lollands landdistrik-ter. projekterne Bedre bolig og sælg lolland har fokus på boliger og byrum i tre udvalgte landsbyer. landsbyen Birket skal vise vej for, hvordan kom-munen med en aktiv og helhedsori-enteret indsats kan vende en negativ udvikling i positiv retning. - Birket er en typisk lollandsk landsby

med tomme huse og butikker, stor frafl ytning og en lukket skole. vi har to strategier for husene i Birket. der er de huse, der ikke er bedre værd end at rive ned, og så er der de huse, der trænger til en kærlig hånd. de borgere vil vi give tilbud om renovering og oprydning, fortæller sille hedvig Wil-helm Clausen.

da Birket er en landsby med vold-som gennemgående trafi k, skal byrum-met fremstå anderledes end i dag. det er ambitionen, at Birket skal signalere, at her er et sted, hvor der er dejligt at bo, siger sille hedvig Wilhelm Clausen og nævner det andet projekt sælg lolland, hvor hunseby og Bandholm er i fokus som to landsbyer, der er i fi n

stand. her er det de lokale ressourcer og kvaliteter, der skal understrege et byrumsløft, så man ”sælger” lolland bedre for besøgende. Cirka 300.000 gæster kører til knuthenborg park og safari gennem Bandholm og hunseby om året – det potentiale skal ud-nyttes.- hunseby og Bandholm signalerer, at her er dejligt på lolland. de to lands-byer skal udvikles til at være ”porten til lolland” og som kulturhistoriske perler tiltrække både turister og tilfl yttere, siger sille hedvig Wilhelm Clausen.

Fortsat Fra side 13

Nu kan man gå på kursus i menings-ledelse! Men hvad betyder mening, når vi anvender ordet i en ledelses-sammenhæng? Det er min oplevelse, at ordet ”mening” anvendes mere og mere; både på vores arbejdspladser og i privatlivet. ”Det skal give mening”, siger vi, og det lader til, at vi som mennesker har et stærkt ønske om at opleve mening med de ting, som vi foretager os. At opleve mening er på en eller anden måde en form for brændstof i livet eller en motivati-onsfaktor, som man ville kalde det i erhvervslivet.

Men hvad vil det sige at opleve me-ning? Er mening noget, der eksisterer, som vi kan finde og opleve, eller er mening noget, som vi selv må skabe? Det er vigtige spørgsmål. For selvom vi sandsynligvis aldrig finder klare svar, kan de alligevel hjælpe os til at blive klogere på, om vi tror, at der er en mening med tilværelsen som sådan eller, om vi som mennesker må ”nøjes” med den mening, som vi selv kan skabe.

Spørgsmålet om mening kan stilles på mange forskellige måder. Vi kan for eksempel spørge om: ”Hvad der er

meningen med livet?”, ”Hvad er menin-gen med mit liv?”, ”Hvad er meningen med mit arbejdsliv?” eller ”Hvad er meningen med denne arbejdsopgave?”. På denne måde kan man ligefrem tale om et meningshieraki – fra den enkelte opgave til selve meningen med livet.

Men vi kan også spørge: ”Hvad giver mig mening?”. Med dette spørgsmål søger vi ikke nødvendigvis et svar, der gælder hele vores liv. Men måske kan vi, hvis vi er heldige se et mønster i de aktiviteter eller oplevelser, der giver os mening. Og dette mønster kan måske tegne en form for livsmening for os.

Hvis ”mening” er noget, som I vil arbejde med på jeres arbejdsplads, vil jeg kraftigt opfordre til, at I tænker videre over, hvordan I kan gøre det etisk forsvarligt. Hvad er arbejdsplad-sens rolle og ansvar, når det gælder mening i arbejdsopgaven, arbejdslivet og livet som sådan? Det er vigtige spørgsmål at forholde sig til både før og når, det går løs med ”meningsle-delse” – for hvor går grænsen mellem arbejds- og privatliv, når det gælder mening?

TÆNK DIG OM – DET KAN BETALE SIG!

GODE RÅD

Michael Højlund Larsen

OM FORFATTEREN:Michael Højlund Larsen er uddannet civilingeniør fra DTU og master fra DPU med speciale i filosofi og ledelse. Michael Højlund Larsen er studieleder på CELF og har siden 1991 arbejdet med udvikling af ledelse og ledere i private og offentlige virksomheder. Michael er forfatter til bogen ”Praktisk filosofi og ledelse” (Børsens Forlag) og medforfatter til ”Samtalebogen” (Gyldendal).E-mail: mila@ceus.dk | Tlf:24405020

MICHAEL HØJLUND LARSEN OM PRAKTISK FILOSOFI OG LEDELSE

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 15

MICHAEL HØJLUND LARSEN OM OM DIALOG

DET SKAL GIVE MENING!Michael Højlund Larsen

Arrangementer 2009Der kan forekomme ændringer

23. april 2009 kl. 15.00 - 19.00 Generalforsamling og Gå-hjem-mødeHør en af tidens mest omtalte ledere, Politidirektør Hanne Bech Hansen fortælle om ledelse i en organisation, der er under konstant bevågenhed og som indebærer problemstillinger indenfor alt fra skyderier på åben gade til pressehåndtering, når betjen-tene kalder borgerne for perler.Arrangør: Erhvervsråd Lolland-Falster

29. april 2009IBIZ bussen. E-business for små og mellemstore virksomheder. Arrangør: Erhvervsråd Lolland-Falster i sam-arbejde med XL Byg , Sted XL Byg Nakskov

23. november 15.00 – 19.00Repræsentantskabsmøde og Gå-hjem-mødeArrangør: Erhvervsråd Lolland-Falster

Faste arrangementer hver måned:

IværksættervagtenHver tredje torsdag i måneden kl. 16.00 - 17.00

Dan RevisionDanagade 11, Nakskov

Øernes RevisionHavnepladsen 8, Nykøbing F.

Iværksættervagten er en åben konsultation, hvor man kan komme direkte ind fra gaden og få vejledning fra konsulenterne. Gratis deltagelse for alle Ingen tilmelding, men ring gerne i forvejen

Vindstyrke.netHver anden mandag kl. 19.00-21.00

Erhvervsråd Lolland-Falster, Råhavegård, Holeby

- Et netværk for iværksættereGratis deltagelse Tilmeldingsfrist Ingen Yderligere information Vindstyrke.net