FELKSICURITY

Nr. 19 april 2012 6. årgang

Magasin om det rummelige arbejdsmarked

lige muligheder for alle – altid

Stort puslespil om reformFleksjob bidrager til vækstLøgn om indvandrere

Fleksicurity nr. 19 2012 32 Fleksicurity nr. 19 2012

Så er det NU!Indhold Fleksicurity nr. 19, april 2012

– magasin om det rummelige arbejdsmarked

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked.

Fleksicurity udkommer fire gange om året.

Ansv. i forhold til presselovgivningen:Kjeld Søndergaard

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen

I redaktionen:Mikael Hasle,AnneDorte Boa Kock

Sekretariat:Eva Maria Sloth

Grafisk produktion:Huset Venture Tlf. 8628 3555

Oplag: 7.500

Kontakt:Fleksicurity, Huset VentureStavtrupvej 34, 8260 Viby JTelefon: redaktion 8738 2074email: [email protected]: www.fleksicurity.dk

Jeanett Dian AmonsenRedaktionschef

Kjeld SøndergaardAnsvarshavende redaktør

Morten LundJournalist

Eva Maria SlothSekretær

Eva KrukowGrafiker

Anne-Dorte Boa KockJournalist/fotograf

Mikael HasleJournalist

N det sociale område – samfundsnytte kan man kalde det, når virksomheder på denne måde faktisk understøtter velfærdssamfundet – ved f.eks. at skabe arbejdspladser til traditionelt svage grupper, så de også kan betale skat. Men der er stor risiko for at betegnelsen „socialøkonomisk virksomhed“ bliver misbrugt. Sådan at traditionelt kommercielle virksomheder bruger dette brand til at opnå fordele ved salg til offentlige myndigheder. En socialøkonomisk virksomhed SKAL kendetegnes af følgende og lad disse være et oplæg til den nødvendige diskussion: • Virksomheden skal have en social mission.• Virksomheden skal producere og sælge

en service eller et produkt på markedets betingelser.

• Et overskud skal geninvesteres – altså hverken udbytte til aktionærer eller direktør

• Alle aktiviteter skal foregå på markedsvilkår

• Der skal være et vist niveau af demokratiske værdier både i udpegning af den øverste ledelse/bestyrelsen og i selve ledelsesarbejdet.

• Virksomheden skal være organisatorisk

uafhængig af den offentlige sektor. Den må altså gerne handle med eller modtage støtte til specifikke aktiviteter, men den overordnede ledelse må ikke foregå fra en offentlig myndighed.

Virksomhedens organisationsform er derimod ikke afgørende. Som eksempler, der har mange år på bagen, kan nævnes frie børnehaver og plejehjem, friskoler, nogle andelsselskaber og kooperative virksomheder og humanitære organisationer. Men også nyere initiativer som Specialisterne, Huset Venture, Bybi, Cafe Kaffegal og mange flere, som alle opfylder forudsætningerne for en socialøkonomisk virksomhed, hører med i kredsen. Det er nu, der skal konkluderes. De toneangivende politikere skal ind over. Praktikerne skal ind over. Viden om både udenlandske og indenlandske traditioner skal ind over. Praktikere og forskere skal ind over. De erfarne og de „gamle“ selvejende institutioner skal ind over. Og vi skal se at blive enige så hurtigt som muligt.

Af Kjeld Søndergaard, ansvarshavende redaktør

u må vi altså have taget ordentligt fat på en national diskussion om, hvad en socialøkonomisk virksomhed egentlig er for en størrelse. Flere og flere kommuner taler om og støtter socialøkonomiske initiativer, enkelte har endog politisk vedtagne strategier for at støtte denne virksomhedsform. Og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skubber den socialøkonomiske virksomhedsform helt frem i forreste række i forbindelse med den kommende reform på beskæftigelsesområdet. Den grundlæggende diskussion, der skal føre til en accepteret og acceptabel definition, er endnu ikke ført til ende på dansk grund. Det skal i gang nu.Den danske betegnelse „socialøkonomisk virksomhed“ er relativt ny. I 2006 havde fænomenet kun tre hits i Google. I dag er der 25.300 hits!! Og i virkeligheden var det ikke svært at forudse den omfattende vækst i Danmark – ikke mindst fordi tankegangen bygger videre på velkendte virksomhedstyper i dansk historie og tradition, nemlig andelsselskaber, kooperativer og selvejende institutioner.Når det lige nu er nødvendigt at få en definition, er det fordi socialøkonomiske virksomheder gør en menneskelig forskel på

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Tema: Ny reform

Minifleksjob og ny lønmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Dårligere løn for mange af fremtidens fleksjobbere . . . . . . side 6

Pensionen er også i farezonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Reform gør arbejdsløse fleksjobbere fattigere . . . . . . . . . . side 10

Bred politisk enighed om reform. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Fleksjobbere bidrager med milliarder til samfundet . . . . . . side 12

Stor usikkerhed om fremtidens udbud af fleksjob . . . . . . . side 14

Et alvorligt tilbageskridt for velfærdssamfundet . . . . . . . . . side 16

Klummen: En chance til alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

Det er løgn, at indvandrere ikke vil arbejde . . . . . . . . . . . . side 18

Hæderspris til hotel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Krisen har givet flere job til „svage“ grupper . . . . . . . . . . . . side 23

Risikovillige investeringer i socialøkonomiske virksomheder side 24Specialisterne får ny mulighed for vækst. . . . . . . . . . . . . . . side 25Gurli fik designet sit eget fleksjob. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Kolding vil ha’ socialøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29

Nyt socialøkonomisk videnscenter i Huset Venture Danmark side 30

Ekstra indsats skaffer førtidspensionister i arbejde . . . . . . side 31

Uden mit arbejde ville jeg gå i frø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Hobbyværkstedet førte til fast arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

Når det lige nu er nødvendigt at få en definition, er det fordi socialøkonomiske virksomheder gør en menneskelig forskel


fleksjobbere været sikret denne ledighedsydelse til pensionsalderen. Men ledighedsydelsen vil fremover kun kunne udbetales i to år – herefter udbetales 60 % af højeste dagpengesats. Ledighedsydelsen i de to år skal, ifølge regeringen, være afhængig af medlemskab af en akasse. Hvis fleksjobberen ikke er medlem er ledighedsydelsen 60 % af dagpengene – cirka 10.300 kroner før skat.

ArbejdsløshedDette vil, ifølge reformen, betyde at fleksjobbere finder job. En af ideerne bag reformen er at fleksjobområdet på dette og i øvrigt på flere områder nærmer sig det øvrige arbejdsmarked. For almindelige lønmodtagere gælder ligeledes at man kan få dagpenge i to år – herefter er der kontanthjælp som er en lavere offentlig ydelse.

Kun nye jobDen nye fleksjobordning får ikke konsekvenser for de personer, der i dag er ansat i et fleksjob, medmindre de skifter fleksjob. Det er endnu uvist, hvornår reformen vil træde i kraft. Men gælder den eksempelvis fra 1. januar 2013, vil fleksjob oprettet efter denne dato være på reformens vilkår.

Mini-fleksjobEn anden nyhed på området vil – ifølge reformen – blive indførelsen af såkaldte minifleksjob. Reformen arbejder med at indføre mulighed for fleksjob helt ned til to timer ugentligt. Regeringen mener, at de timemæssigt små job vil medføre flere fleksjob og dermed muligheden for at flere fleksjobbere kan bidrage til statskassen og få en plads på arbejdsmarkedet, hvilket har stor personlig betydning for den enkelte.

A-kasseEn af ideerne i reformen er, at medlemskab af akasse vil gøre en forskel i forhold til støtten til jobbet. Regeringen foreslår, at de timer den enkelte ikke arbejder vil udløse 98 % af højeste dagpengenesats, hvis fleksjobberen er medlem af en akasse, mens der udbetales 88 % af dagpengene, hvis vedkommende ikke er medlem. Medlemskab af en akasse vil også få stor betydning, hvis fleksjobberen er arbejdsløs.

Midlertidige fleksjobDer findes i dag 52.300 fleksjob i Danmark, mens der er 14.600 arbejdsløse fleksjobbere, som er på den såkaldte ledighedsydelse. Ledighedsydelsen er i dag mellem 82 % og 91 % af højeste dagpengesats – altså cirka 14.500 kroner før skat pr. måned. Hidtil har

vil sige, at det meget store flertal arbejder 1525 timer ugentligt. Med andre ord vil hovedparten af fleksjobberne fremover få dagpenge for mellem cirka 13 og 23 timer, hvilket betyder at indtægten falder for den enkelte – se de tre regneeksempler.

Med reformen vil regeringen spare 1,8 mia. på fleksjobordningen i 2020 og endnu mere på længere sigt. Og den enkelte fleksjobber vil få en privatøkonomisk interesse i at øge antallet af arbejdstimer – og dermed spare det offentlige for tilskud. Enhedslisten trak sig tidligt ud af forhandlingerne – mens regeringen nu ved redaktionens afslutning forhandler videre med V, K og DF.

leksjobordningen som den kendes i dag er en saga blot – hvis det står til regeringen og oppositionen. I dag får en fleksjobber typisk laveste overenstkomstmæssige løn på et område – og det offentlige giver et tilskud til lønnen – enten det halve eller to tredjedele. Tilskuddet betales til arbejdsgiveren, og fleksjobberen får så en almindelig løn udbetalt. På denne måde er fleksjobberen – ramt af sygdom, ulykke eller handicap – næsten fuldt kompenseret for sin manglende arbejdsevne. Sådan skal det ikke være med den nye reform – for her lægges op til en helt ny lønmodel. En model der vil give en markant lavere løn til fleksjobberen.

Ny modelRegeringen – der består af S, SF og R – ønsker, at det fremover skal fastsættes præcist, hvor mange timer en fleksjobber arbejder – og de timer vedkommende ikke arbejder skal lønnen være på dagpengeniveau. Som reglerne er i dag, er lønnen altid den samme, uanset hvor stor en arbejdsindsats man yder.Konsulentfirmaet Discus har i 2010 foretaget en spørgeskemaundersøgelse af den ugentlige arbejdstid blandt de nuværende fleksjobansatte. Heri angiver kun én pct. at arbejde 10 timer eller derunder, og ni pct. angiver at arbejde 1015 timer ugentligt. Det

Minifleksjob og ny lønmodel

Regeringens forslag til en ny model for fleksjobområdet betyder ifølge forslaget milliardbesparelser. Reformen vil give nye muligheder for „små“ fleksjob og vil betyde lavere løn end under den nuværende lov

FTekst: Jeanett Dian Amonsen

Foto: Henrik Sørensen

En anden nyhed på området vil blive indførelsen af såkaldte minifleksjob

Tema: Ny reform


FTF har beregnet konsekvenserne af regeringens forslag for fleksjobbere med 1/2 og 2/3 løntilskud. FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. 81 forskellige faglige organisationer arbejder i FTF sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. FTF er partipolitisk uafhængig.

FTekst:

Jeanett Dian Amonsen

leksjobberne, som er ansat med 2/3 tilskud, vil blive hårdere ramt af regeringen forslag end fleksjobbere med ½ løntilskud, da en større del af deres indkomst består af løntilskud. Blandt fleksjobbere som fik tilkendt fleksjob i 2009 fik omkring 75 pct. af fleksjobberne 2/3 løntilskud. Det viser FTF’s beregningerForudsætningerne bag beregningerne er• at fleksjobberen i nuværende ordning

og regeringens forslag aflønnes med samme lønniveau som i dag,

• at fleksjobberen arbejder det samme antal timer i de to ordninger, dvs. at fleksjobbere med halv nedsat arbejdsevne har en effektiv ugentlig arbejdstid på 18 1/2 time og at fleksjobbere med 2/3 nedsat arbejdsevne arbejder 12,3 timer om ugen,

• at fleksjobberens samlede indkomst (løn plus tilskud) ikke kan overstige begyndelseslønnen inden for overenskomstområdet.

Tema: Ny reform

2En buschauffør med en arbejdsevne på 12,3 timer.Nuværende løn: 28.000 krLøn i fremtidens fleksjob med medlemskab af A-kasse: 23.200 kr1En kontoransat med en

arbejdsevne pr uge på 18,5 timer.Nuværende løn: 25.000 krLøn i fremtidens fleksjob uden medlemskab af A-kasse: 23.800 kr

1/2

tilsk

ud3/

4 til

skud

Løn nu Løn medlem Ikke medlem lønforskel lønforskel af a-kasse medlem ikke medlem

20.000 20000 20000 0 0 22000 22000 22000 0 0 25000 25000 23800 0 1.200 28000 26200 24500 1.800 3.500 30000 26700 25000 3.300 5.000 35000 27800 26100 7.200 8.900

20000 20000 19700 0 300 22000 22000 20100 0 1.900 25000 22500 20800 2.500 4.200 28000 23200 21.500 4.800 6.500 30000 23700 22000 6.300 8.000 35000 24900 23200 10.100 11.800

Dårligere løn for mange af fremtidens fleksjobbere 3En webdesigner med en

arbejdsevne pr uge på 18,5 timer.Nuværende løn: 32.000 krLøn i fremtidens fleksjob med medlemskab af A-kasse: 27.100 kr


F

Pensionen er også i farezonen

Udsigt til lavere pensioner for fleksjobbere, hvis beregningerne følger den almindelige logik fremover

Tekst: Morten Lund

Konsekvenserne bliver til at tage og føle på

leksjobbere, der ender med at blive aflønnet efter retningslinjerne i den kommende reform, risikerer at få en markant lavere pension end „gamle“ fleksjobbere.Lovforslaget, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fremlagde i slutningen af februar, fortæller intet om de fremtidige pensionsforhold, men når op mod to tredjedele af lønnen fremover beregnes ud fra dagpengesatsen, tyder det på, at den offentlige del af lønnen ikke vil udløse pensionsindbetalinger – modsat i dag, hvor fleksjobbere får indbetalt pension af hele deres løn.Er det tilfældet, bliver den nye ordning dyr for fremtidens fleksjobbere.

Mindre pensionsbidragEt regneeksempel:Hvis fleksjobbere leverer arbejdstimer – og aflønnes af arbejdsgiveren – for en tredjedel af en arbejdsdag, betyder det, at de sidste to tredjedele af timerne bliver beregnet som en procentdel af dagpengene.

Forudsætningen her er, at denne del af lønnen fremover ikke udløser pensions bidrag. Og konsekvenserne bliver til at tage og føle på.

– Med pensionsbidraget sat ned til en tredjedel vil pensionsopsparingen naturligvis også skrumpe til en tredjedel, siger økonom Carsten Holdum fra PFA Pension.

Mange pengeI kroner og ører bliver det let til mange penge.Forudsættes det, at man arbejder og indbetaler til pension fra man er 30 til 67 år,

vil forskellen på fuld og beskåret pensionsindbetaling være forskellen på 1.714.676 kroner og 571.559 kroner. I årlig indtægt svarer det til forskellen på 266.000 om året og 214.000 årligt – hvor folkepension og ATP er taget med i regnestykket. Altså en indtægtsnedgang på cirka 20 procent.Nogenlunde tilsvarende vil regnestykket se ud, hvis man tjener mere end 25.000 om måneden – dog vil nedgangen i de samlede udbetalinger som pensionist blive en smule større.Beregningerne gælder for en enlig – gifte par vil opleve en relativt større forskel i pensionen.Ovenstående udregninger gælder for mennesker, der kommer på fleksjob efter den kommende reform af området. Fleksjobbere, der allerede er i arbejde, bliver først berørt, hvis de bliver ledige eller skifter job.

Tema: Ny reform


Reform gør arbejdsløse fleksjobbere fattigere

Bred politisk enighed om reform

Arbejdsløse fleksjobbere bliver økonomisk ramt af den nye fleksjob reform. De 14.600 personer, der i dag er visiteret til fleksjob, men ikke kan finde arbejde, vil blive ramt markant økonomisk af den nye reform af førtidspension og fleksjob

Der er ikke mange afvigelser, når man spørger partierne om deres holdning til reformen af fleksjobordningen

RProblemet er, at der ikke er nok fleksjobstillinger til alle, der gerne vil

D en 28. februar fremlagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen regeringens forslag til en reform af førtidspensions og fleksjobområdet, og siden har der været en voldsom debat – men ikke på Christiansborg, hvor politikerne tilsyneladende afventer de egentlige forhandlinger. Men på de sociale internetmedier vender især fleksjobbere og førtidspensionister tommelfingeren nedad til reformforslaget.

Store lighedspunkterPolitikernes manglende talelyst hænger måske sammen med det faktum, at regeringens forslag i høj grad ligner det reformforslag, som VKregeringen fremlagde i april sidste år. Og at uenighederne mellem regeringen og især den borgerlige opposition derfor er tæt på ubetydelige. Men når det gælder regeringens normale støtteparti, Enhedslisten, er snakken en ganske anden. Alt i alt ser det ud til, at regeringen uden de store besværligheder kan hale et bredt forlig i land – et forlig som kommer til at omfatte alle partier undtagen Enhedslisten.

Arbejdsgiverne skal forpligtesOg hvad er det så, regeringens støtteparti har imod reformforslaget? Fleksicurity har talt med Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl: – Store dele af forslaget går ud fra, at arbejdsgiverne vil vise deres velvilje og i stor stil ansætte fleksjobbere, siger han til Fleksicurity. Men han har ikke den store tiltro til den velvilje: – I forslaget er der ikke

noget incitament for arbejdsgiverne, og selv med den ordning, vi har nu – med et godt incitament – står vi med omkring 15.000 ledige fleksjobbere. Derfor skal virksomhederne forpligtes til at ansætte fleksjobbere – eventuelt gennem en kvoteordning, lyder det altså fra Enhedslisten.

Modstand mod a-kassetilknytning På den borgerlige side af Folketinget er knasterne anderledes: Her vender man sig specielt mod forslaget om at lade løntilskuddet og ledighedsydelsens størrelse være afhængigt af fleksjobbernes medlemskab af en akasse, og i forbindelse med denne del af reformforslaget siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, til Fleksicurity:– Det vil vi ikke være med til. Det kan vi kun se som en gave fra regeringen til fagbevægelsen. Den vil medføre forskelsbehandling, afhængigt af om man er medlem af en akasse eller ej. Man skal ikke forskels behandle på den måde.Her er Dansk Folkeparti enige. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, er ikke meget for at være helt konkret, før der kommer mere kød på forslaget i forhandlingsforløbet, men han siger til Fleksicurity:– En ting som medlemskab af en akasse giver problemer. Også Konservative har indvendinger. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kiær, udtalte for nylig til altinget.dk:– Vi er nok ikke helt enige med regeringen i, at fleksjob skal afskaffes for selvstændige.

Hvad skal pengene bruges til?Selvom et bredt folketingsflertal skulle blive enige om reformforslagets detaljer, står der dog endnu et problem tilbage – nemlig hvad pengene fra de forventede besparelser på 3,5 mia. skal bruges til. Venstre og Konservative har nemlig en helt klar holdning, som ikke nødvendigvis stemmer overens med regeringens. Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har således på forhånd erklæret, at regeringen skal komme med en ny 2020plan og garantere, at indtægterne fra reformen skal gå til at lukke hullet i statskassen, før Venstre vil indgå en aftale – og dette synspunkt har Konservative tilsluttet sig.

Venstre har vetoretDa den oprindelige aftale om fleksjob og førtidspension blev indgået, var Venstre med i aftalen – og partiet har derfor vetoret, når den nye reformaftale skal indgås. Og lige nu kan Venstre tillade sig at spille knibsk, for partiet står meget stærkt i meningsmålingerne, samtidig med at regeringen står meget svagt. Derfor vil Venstre søge at presse regeringen til det yderste. Politisk kommentator Hans Engell vurderede for nylig sagen på altinget.dk, og han sagde:– Det er kun stærke regeringer, man hjælper med store forlig – svage regeringer hjælper man ikke. Intet er altså afgjort endnu – og landets fleksjobbere og førtidspensionister kan komme til at vente længe, før de får afklaret deres fremtidige muligheder.

Tekst: Mikael Hasle

eformudspillet lægger op til at begrænse perioden, hvor arbejdsløse fleksjobbere kan modtage ledighedsydelse. Har man efter to år således ikke fundet et fleksjob, vil man i stedet modtage en månedlig ydelse svarende til 60 % af højeste dagpengesats. Og dette er udelukkende, hvis man er medlem af en akasse. Ikkemedlemmer har ikke de to år med højere ydelse, men kommer direkte på den lave. – Problemet er, at der ikke er nok fleksjobstillinger til alle, der gerne vil. Hvis det nye forslag vedtages, risikerer folk at skulle leve

på denne ydelse, som svarer til 6.0007.000 kroner udbetalt, til de skal pensioneres, siger formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad.Han kalder ordningen for uetisk og påpeger, at den vil tvinge en stor gruppe borgere, der ikke kan finde et fleksjob, over på en lav ydelse, som på længere sigt vil gøre dem fattige. Lige nu er arbejdsløshedprocenten blandt fleksjobbere cirka 22 %, men regeringen håber at procenten – med en øget aktiveringsindsats og oprettelsen af minifleksjob – kan blive lavere.

Tekst: Jeanett Dian Amonsen

Tema: Ny reform

Christian Juhl, Enhedslisten

Bent Bøgsted,Dansk Folkeparti

Ulla Tørnæs,Venstre


Reformen vil opdele arbejdsstyrken i et A og Bhold, og fjerne incitamentet for unge med handicap til at uddanne sig. Det er et brud på det danske kompensationsprincip og FN’s handicapkonvention. Dagen efter udspillets fremlæggelse havde Dansk Handicap Forbund foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og gjorde her opmærksom på en række fakta, som regeringen har udeladt af debatten – for eksempel, at fleksjobberne betaler en betydelig del af deres tilskud tilbage i form af skat. Dansk Handicap Forbund er en interesseorganisation af mennesker med fysisk handicap og arbejder for at skabe lige muligheder for alle. Forbundet har ca. 9.000 medlemmer.

en værditilvækst på 10,4 mia. til samfundet. Det kan eksempelvis være indtægter til den virksomhed, den enkelte arbejder i, der så betaler skat. Hvis disse tal også indregnes, så ser regnskabet helt anderledes ud. Hvis man sammenholder dem med udgiften og skattebetalingen, kommer man frem til, at fleksjobordningen er et plus for dansk økonomi på 6,7 mia. kr. om året. Selv hvis man anfægter HK’s tal, vil ordningen udgøre et plus for samfundsøkonomien. – Så bliver det meget svært at se hvorfor regeringen vil forringe en ordning, som i dag sikrer lige muligheder for mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, skriver Dansk Handicap Forbund i en pressemeddelelse.

Reformen er en bombe under det rummelige arbejdsmarked Dansk Handicap Forbund mener, at den planlagte reform af fleksjobordningen vil være en bombe under det rummelige arbejdsmarked.

gen og igen er pressen fyldt med argumenter om, at fleksjobordningen er dyr for dansk økonomi. Men nu har Dansk Handicap Forbund gransket tallene og er kommet frem til, at den aktuelle fleksjobordning er en indtægt for statskassen.

Fleksjobbere betaler også skat Fleksjobordningen koster samfundet 9,4 mia. kr. om året. Men da fleksjobberne betaler skat – som alle andre – afleverer de 5,7 mia. kr. i skat til samfundet (beskæftigelsesministerens egne tal). Så reelt koster ordningen derfor kun 3,7 mia. kr. Det er tal, som ifølge Dansk Handicap Forbund ikke kan udelades af debatten, når et af regeringens argumenter for at ændre ordningen er, at den er alt for dyr.

Fleksjobbere skaber værditilvækst Men ikke nok med det: Tal fra HK/Østjylland viser, at fleksjobberne årligt bidrager med

Tekst: Jeanett Dian Amonsen Foto: Barbara Katzin

DHs beregninger:

Fleksjobberne bidrager med milliarder til samfundetRegeringen fokuserer kun på udgifter, men ikke på indtægter og værditilvækst, mener Dansk Handicap Forbund. Nye beregninger viser, at fleksjobordningen i sin nuværende form er en rigtig god forretning for Danmark

I

Tal fra HK/Østjylland viser, at fleksjobberne årligt

bidrager med en værditilvækst på 10,4 mia. til samfundet

Tema: Ny reform


fakta

Tekst: Morten Lund Foto: Barbara Katzin

Stor usikkerhed om fremtidens udbud af fleksjob

Arbejdsmarkedets aktører har meget forskellige bud på, hvordan fleksjobsituationen vil udvikle sig efter reformen

F remtiden vil byde på flere fleksjob – eller færre – eller det samme antal som nu. Resultatet er meget forskelligt, når forskellige dele af arbejdsmarkedet tager et kig i krystalkuglen.Således mener kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Kirsten Brix Pedersen, at antallet af fleksjob vil forblive som vi kender det i dag.– I vores reformforslag regner vi med, at en del fleksjobbere vil være i stand til at arbejde sig tilbage i ordinær beskæftigelse via beskæftigelse under virksomhedernes sociale kapitler – mens vi vil se nye fleksjob, når vi åbner for muligheden af ansættelser på meget få timer, siger hun.– Vi forestiller os, at de sociale kapitler skal komme i brug, inden en medarbejder bliver så dårlig, at han eller hun kun kan arbejde meget få timer. For eksempel vil en medarbejder kunne gå ned på 32 timer og måske få andre arbejdsopgaver, så virksomheden tidligt kan teste, hvor langt arbejdsevnen rækker, siger Kirsten Brix Pedersen.

Politikeren: Socialøkonomiske virksomheder på banenMeget på linje med Kirsten Brix Pedersen

er socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.– Jeg forventer et uændret antal fleksjob –

eller måske lidt flere, siger han.– Fleksjobtimerne vil ikke øges, men i kraft

af de „små“ fleksjob på meget få timer vil vi måske se en stigning i antallet af fleksjob.

– Nye fleksjob skal dels findes hos de socialøkonomiske virksomheder, dels via arbejdsgivernes velvilje. Får vi ikke den er det op ad bakke, vurderer han.

At reformforslaget også lægger op til, at det generelt bliver dyrere for arbejdsgiverne at ansætte fleksjobbere, vil Leif Lahn Pedersen ikke forholde sig til endnu:

– Det er noget vi stadig forhandler om, siger han.

Fagforeningsmanden: Plads til hurtig afklaringOg samme krystalkugle bruger Johnny Skovengaard, der er næstformand i 3F:– Fremover vil vi se det samme antal fleks

job – eller lidt færre.– En del vil formentlig forlade ordningen, fordi

det bliver mindre attraktivt økonomisk at være fleksjobber – samtidig med at virksomhedernes incitament bliver mindre. En mulighed er dog, at virksomhederne i højere grad vil påtage sig et socialt ansvar, siger han.

Et problem er dog, at der lægges op til, at kommende fleksjobbere skal arbejde ustøttet under sociale kapitler i et år før etablering af job: – Det bliver dyrt – enten for virksomhederne eller de kommende fleksjobbere. Den del vil vi gerne have blødt op i forhandlingerne, for hvorfor skal virksomhederne have udgifterne og bøvlet med at hyre under sociale kapitler i et helt år, hvis der kan ske en afklaring på måske tre måneder? spørger han.

Handicaporganisationerne: Små fleksjob er pjatDe meget små fleksjob, som reformforslaget lægger op til, giver formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, imidlertid ikke meget for:– Fleksjob på firefem timer er ganske enkelt noget pjat, siger han. Virksomhederne vil ganske enkelt ikke være interesserede.– Og tilsvarende tankerne om at lade en medarbejder arbejde et år under sociale kapitler: Det vil koste en masse bøvl, som gør det uinteressant for virksomhederne.

Resultatet vil være, at det bliver meget sværere for folk at holde fast i deres gamle arbejdsplads, hvis de bliver syge eller ram

Jeg forventer et uændret antal fleksjob – eller måske lidt flere

Fleksjob på firefem timer er ganske enkelt noget pjat

De sociale kapitler eksisterer i de fleste virksomheder på LO/DAområdet og i alle offentlige virksomheder. De sociale kapitler giver mulighed for at man kan blive ansat med andre løn og arbejdsforhold end dikteret af en overenskomst. Fremtidige fleksjobbere, der gerne vil vende tilbage til deres gamle arbejdsplads, vil ifølge reformforslaget skulle arbejde ustøttet et år under de sociale kapitler, før et fleksjob kan komme på tale.

mes af en ulykke. Facit bliver, at der vil blive oprettet færre fleksjob fremover, siger han.

Arbejdsgiverne: Reformen skal rettes tilSamme resultat når Erik Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, frem til – om end med lidt andre argumenter:– Kravet om arbejde under sociale kapitler vil blokere for en del nye fleksjob – simpelthen fordi mange virksomheder overhovedet ikke har sociale kapitler i deres aftaler. Ligesom

det vil kræve en bred accept fra fagbevægelsen, argumenterer han.– Det vil betyde markant færre fleksjob – måske også færre end det er hensigten. Med risiko for at alt for mange ender på ledighedsydelse.– Generelt mener vi, at intentionerne i den skitserede fleksjobreform er rigtige – men modellen skal rettes til, før den passer til virkeligheden, siger han.

Tema: Ny reform

16 Fleksicurity nr. 19 2012

Pæn medlemsfremgangMen et enkelt lyspunkt fandt deltagerne i generalforsamlingen dog: I årets første tre måneder har LAFS haft en medlemsfremgang på mere end 10 pct., hvilket – ifølge foreningens formand, Hans Dankert – primært skyldes de nuværende fleksjobberes usikkerhed om deres fremtidige situation og vilkår.

Stiftet af ildsjæleLAFS blev stiftet i oktober 2001 af 25 ildsjæle i Skagen og har på blot ti år udviklet sig til at blive en organisation, som tages meget alvorligt. LAFS er for eksempel blevet høringsberettiget og bliver derfor en af de instanser, der bliver hørt, når de endelige lovforslag om fleksjob og førtidspensionsreformen bliver fremlagt.

da også ’skarpt afstand’ fra reformforslaget og siger blandt andet:– En vedtagelse af reformen vil afgørende forringe fleksjobbernes økonomiske vilkår og vil – sammen med andre varslede reformer – bidrage væsentligt til en øget utryghed i samfundet for udsatte grupper.

a Landsforeningen af Fleks og Skånejobbere, LAFS, i slutningen af marts holdt generalforsamling i Odense, fejrede den samtidig sin 10års fødselsdag. Det gjorde den med en velbesøgt jubilæumsreception og med en livlig debatlyst blandt de godt 40 fremmødte medlemmer.

Reformforslag stod for skudOg debatten viste stor modstand mod regeringens forslag om en reform af fleksjob og førtidspensionsområdet. Næsten alle debatindlæg angreb forslaget fra forskellige vinkler, og det var tydeligt, at det ikke er blandt fleksjobberne, regeringen skal finde opbakning i de igangværende forhandlinger om reformforslaget. I generalforsamlingens resolution tager LAFS

„Et alvorligt tilbageskridt for velfærdssamfundet“

Tekst og foto: Mikael HasleD

Så skarpt lyder det i en resolution fra den årlige generalforsamling i Landsforeningen af Fleks og Skånejobbere, LAFS

Debatten viste stor modstand mod regeringens forslag om en reform

Hans Dankert, formand for LAFS

Tema: Ny reform

jobbere mellem to stole – på den ene side på det ordinære arbejdsmarkeds lønvilkår, på den anden på overførselsindkomst – vil en reform betyde, at det bliver sværere at finde fleksjob, at løn og ydelsesforholdene forringes voldsomt og at forholdene ved ledighed forringes ligeså.Det er ikke et velfærdssamfund værdigt at handle sådan! Jeg appellerer til, at man stopper reformen og i stedet laver jobskabende tiltag, blandt andet styrker den hidtidige tilskudsordning til erhvervslivet og tænker i sociale klausuler. Behold den nuværende fleksjobmodels aflønningsform og ledighedssikring. Og drop så al den meningsløse og omkostningstunge kontrol og administration. Dét kunne der være en reel chance i!

I skrivende stund forhandles udspillet til en reform af fleksjobordningen. Den ny ordning skal gælde for personer, der efter reformens ikrafttrædelse bliver visiteret til fleksjob, er ledige fleksjobvisiterede eller aktuelt er fleksjobansatte og siden skifter job – hvilket jo i løbet af en årrække rammer de allerfleste fleksjobbere. Kun mennesker, der aktuelt er i fleksjob og bliver i den samme stilling fremover, kan forblive under den gamle ordning. „En chance til alle“ kalder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen det.Den „chance“ klinger dog hult, når hun samtidig vil tage det basale forsørgelsesgrundlag fra dem, det handler om. For den egentlige dagsorden er jo en spareøvelse. Det klinger også hult, når en socialdemokratiskledet regering fører liberalistisk politik.Jeg er selv en fleksjobsøgende cand.mag.

En chance til alle?

kortom

med en lang række erfaringer inden for kommunikationsområdet. Efter godt to års stædig jobsøgning siden seneste lønnede job, inklusive tre praktikansættelser og en bogudgivelse, har jeg stadig ikke fundet noget nyt fleksjob. Derfor bekymrer reformudspillet mig.

Uretfærdige perspektiver Ministeren udviser manglende forståelse af problemstillingerne i samspillet mellem sygdom og arbejdsmarked. Udspillet bygger på den helt forkerte præmis: at arbejdsevnen og altså de helbredsmæssige omstændigheder skulle kunne ændre sig positivt ved økonomisk pisk. Mennesket er ikke frit i den forstand!Og udspillet har bekymrende uretfærdige perspektiver. Ud over at det vil placere fleks

Udspillet til en fleksjobreform tegner dystre og uretfærdige perspektiver, der ikke er et velfærdssamfund værdigt

Tekst: Lisbeth Riisager Henriksen

Lisbeth Riisager Henriksen har en lang række erfaringer inden for kommunikation, blandt andet som redaktør på bogantologien „Hvad i alverden er meningen?“

Fleksicurity nr. 19 2012 17


æsten som „Krone 1 og 2“ ruller firmabilerne ind i indkørslen til en velholdt murermestervilla i det vestlige Odense. Det er „Songül 1“ og „Sevinc 2“– to unge tyrkiske kvinder – der med sikker hånd får parkeret hver deres kassevogn i baggården hos Diasrengøring. Det er kaffetid og Mona Dias står klar med lune rundstykker og hjemmelavet kiwimarmelade til sine ansatte.– Vi er som en stor familie, siger 35årige Sevinc, som er mellemleder i rengøringspersonalet. Hun kommer fra Tyrkiet og har tidligere været ansat i et konkurrerende firma i Odense. – Mona er som en mor for os ansatte, og Monas mand Thomas er som en far. Vi kan snakke om alt. Thomas er altid med ude at gøre rent, og han er god til at rose og fortælle, når vi gør det godt. Så får man lyst til at arbejde!

Udlændinge i høj kursHos Dias Rengøring og Skadeservice er udlændinge i høj kurs. Rigtig høj kurs.– Nu skal jeg jo passe på hvad jeg siger. Men jeg må desværre konstatere, at de danskere jeg har haft ansat ikke har været på niveau med mit udenlandske personale. De har haft en anden arbejdsmoral og sygemelder sig ofte, fortæller Mona Dias.

Fra brudekjoledesign til rengøring57årige Mona Dias har arbejdet som selvstændig siden 1978 og har tidligere designet brudekjoler og lingeri – men en bindevævssygdom og to diskusprolapser satte en stopper for hendes karriere i 2004. – Da jeg mødte min mand, Thomas, i 1990 ville vi gerne lave en virksomhed sammen, hvor jeg kunne lave kontorarbejde. Min mand er en dygtig hånd

Det er løgn, at indvandrere ikke vil arbejdeIndvandrere har ofte svært ved at få en plads på det danske arbejdsmarked. Men Dias Rengøring og Skadeservice Aps. i Odense adskiller sig fra andre rengøringsfirmaer. Her er indvandrerbaggrund et stort plus, mener Mona Dias, som selv er gift med en udlænding.

Tekst og foto: Anne-Dorte Boa KockN

Arbejdsgiver:

Mona Dias har ekstremt gode erfaringer med at ansætte folk med anden etnisk baggrund end dansk.


værker og blev opfordret af en varmemester han arbejdede for til at starte sit eget rengøringsfirma, og det blev så virkelighed i 1994. Det har vi aldrig fortrudt at vi kastede os over, siger Mona Dias.

Udlændinge er stabile – Mange boligforeninger ringer til os. De ved, at vi kan løse opgaverne, og at vores udenlandske personale er superdygtige og arbejdsomme. Det er simpelthen løgn, når medierne påstår, at udlændinge ikke gider arbejde. Jeg ser det fuldstændig modsatte. Min erfaring med udlændinge er, at de er stolte af deres fag og sætter en ære i at passe deres arbejde og udføre opgaverne ordentligt. Men jeg skal ikke skære alle over en kam. Vi har desværre lige mistet Michael, vores højtelskede altmuligmand. Han var født ungarer, men opvokset som dansker, og døde alt for tidligt af en blodprop. Michael er uerstattelig, og vi græder stadig over tabet af ham.

FamilievirksomhedSnakken går i køkkenet, hvor Monas far Egon er på

besøg – netop vendt hjem fra ferie på Sri Lanka. 77årige Egon passer firmaet, når Mona og Thomas Dias er på ferie. – Jeg elsker Egon, siger Sevinc. Han kan strukturere og organisere – og så er han bare så sød. – Ja, det er da en gave, at have en far som personalet sætter så stor pris på. Det giver os en kæmpefrihed til at rejse hjem til familien på Sri Lanka og så vide, at alt kører som det skal herhjemme, siger Mona Dias og ser over på sin far.

Velrenommeret rengøringsfirma– Vores ansatte kan mere end at gøre rent. De er håndværkere. Det bliver de i hvert fald, når de har været med min mand rundt på specialopgaver, fortæller Mona Dias– Man kan få fat i os 24 timer i døgnet, og vi løser alle typer opgaver – også dem andre har opgivet. Det kan være et komfur der er så beskidt og tilgroet af madrester, at en varmemester er nødt til at kassere det. Men så kommer vi og tryller med vores rengøringsmidler og knofedt og vupti! – så ser komfuret ud som nyt.

– Det er selvfølgelig hemmeligt, hvad vi gør – siger Mona, på klingende sønderjysk og slår en høj latter op.

Integration på højt planI Dias Rengøring og Skadeservice arbejder seks nationaliteter tæt sammen. – Vi havde lidt kontroverser mellem en tyrker og en kurder, men jeg sagde med det samme: „Fra 816 arbejder i professionelt her i firmaet, og hvad I gør efter fyraften blander jeg mig ikke i.“ Det virkede, og der var ingen problemer efterfølgende. Jeg synes vores ansatte kommer rigtigt fint overens, og det til trods for store forskelle i religion og politisk overbevisning.

Arbejdsgiver og reservebedstemorMona Dias har en skriftligt aftale med alle institutioner om, at hun må hente de ansattes børn.– Jeg kan da lige så godt passe børnene her på kontoret, hvis de er småsløje – men de ansatte får altid barnets første sygedag, og så hjælper jeg ef

ter den. Det er hyggeligt for både dem og mig – og jeg er sådan en slags reservebedste. Jeg hjælper også mine ansatte med at udfylde papirer til fagforeningen, selvangivelse og andre praktiske ting. Der er mange udfordringer i det danske samfund for en udlænding og kan jeg hjælpe gør jeg det gerne.

fakta

Udenlandske ansatte i Dias Rengøring og Skadeservice:

6 fra Tyrkiet, 2 fra Litauen, 1 fra Rumænien, 2 fra Etiopien og 1 fra Sri Lanka

Min erfaring med udlændinge er, at de er stolte

af deres fag og sætter en ære i at passe deres

arbejde

Souschef Sevinc kommer fra Tyrkiet.Hos Dias Rengøring er udlændinge i høj kurs.

Seks nationaliteter arbejder sammen i firmaet.


skud, der ofte følger med sådanne ansættelser, spiller også en vigtig rolle, konkluderer rapporten. Generelt er virksomhederne presset på økonomien og finder det derfor vanskeligt uden videre at ansætte folk med særlige behov. Det hjælper, hvis der følger en pose penge med ansættelsen.

Med til at gøre det mere interessant – ud over rent filantropiske hensyn – at ansætte mennesker med brug for støtte, er også en prognose der forudser, at virksomhederne inden for en overskuelig årrække kommer til at mangle arbejdskraft.

Savner ansøgningerVirksomhederne er også blevet spurgt om, hvad der er den største barriere for at ansætte mennesker med en eller anden form for handicap. Og her svarer næsten halvdelen, at de ganske enkelt ikke modtager ansøgninger fra denne gruppe mennesker.

e seneste tre års krise har tilsyneladende ikke kostet på virksomhedernes vilje til at ansætte svage grupper. I 2008 havde hver femte virksomhed ansat medarbejdere i f.eks. fleksjob eller revalidering. Den andel var i 2010 steget til knapt hver tredje virksomhed. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).Den mest markante stigning i antallet af støttede ansættelser findes ifølge rapporten hos små private og offentlige virksomheder. Og en af grundene til at vi ser denne stigning er, at jobcentrene har været meget udfarende de seneste år i forhold til at skaffe denne svage gruppe ud på arbejdsmarkedet.Rapporten slår dog også fast, at en relativt stor del – omkring en tredjedel – af virksomhederne vil være betænkelige ved at ansætte folk med psykiske problemer, men understreger også, at disse betænkelig heder stort set forsvinder, hvis en virksomhed får konkrete erfaringer med sådanne medarbejdere. Rapporten viser også, at netop mennesker med psykiske lidelser er en af de grupper, der har oplevet den største fremgang på arbejdsmarkedet.

Vigtige tilskudGrunden til den markante udvikling er til dels, at virksomhederne selv ser det som deres opgave at medvirke til at løse den samfundsmæssige opgave det er at integrere denne særlige gruppe mennesker på arbejdsmarkedet. Men de økonomiske til

nævnt er hotellet organiseret som et andelsselskab, og det har 21 ansatte, hvoraf de fleste er ansat på særlige vilkår. De fleste ansatte bor i lejligheder og bofællesskaber i Skovsgaard og er på den måde med til at sætte deres præg på det lille bysamfund. Huset fungerer som et almindeligt hotel og er også hjemsted for foreningen Brovst Musikforsynings mange koncerter.

Med i hotellets ’familie’ hører også Købmandsgården og Råd og Dåd, som begge er bo, arbejds og fritidstilbud for udviklingshæmmede. Råd og Dåd driver derudover også økologisk grøntsagsdyrkning med tilhørende gårdbutik og har et servicehold, som påtager sig mindre reparations og serviceopgaver for lokalsamfundet.

mindre end 275 lokale andelshavere, og de var – sammen med mange andre – i stort tal mødt op, da hotellet fejrede sig selv ved en reception i slutningen af marts. Også den indledende paneldebat var velbesøgt: Over 100 mennesker mødte op en ganske almindelig fredag klokken tolv, hvilket kom ganske bag på arrangørerne.

Stort skulderklapSkovsgaard Hotel vil også bruge de mange penge lokalt. Efter prisoverrækkelsen siger hotellets formand, Ruth Højlund, at hun ser de mange penge som et stort skulderklap til hele ideen bag Skovsgaard Hotel, som hun mener har vækstpotentiale og med fordel kan udbredes til hele landet. Men hun understreger også, at de 100.000 kroner bliver omsat til noget, som gavner hele lokalsamfundet omkring Skovsgaard Hotel.

Snart 20 årI sin nuværende form begyndte Skovsgaard Hotel i 1992 i det tidligere jernbanehotels lokaler – og Fleksicurity skrev et tema om det levende sted i nummer 9/2009. Som

skaber meningsfyldte arbejdspladser til mennesker, som vi ofte har svært ved at se som en aktiv og synlig del af arbejdsmarkedet, sagde FDB’s administrerende direktør, Thomas Bagge Olesen, da han overrakte FDB’s socialøkonomiske årspris til Skovsgaard Hotel. Foruden hæderen blev hotellet belønnet med 100.000 kroner, en statuette af kunstneren Per Hillo, fem timers gratis revisorhjælp, fem timers gratis advokathjælp og hjælp til produktion af en professionel video. Skovsgaard Hotel blev af en enig dommerkomite udpeget blandt fem kandidater.

Stærk lokal forankringMen det var ikke blot det sociale engagement, Thomas Bagge Olesen fremhævede i sin og dommerkomiteens begrundelse for tildelingen af den hæderfulde pris – det var også den lokale forankring: – Skovsgaard Hotel er en virksomhed, der er født ud af lokalsamfundet, og som har bevaret sin forankring med en lokal ejerkreds. I skaber og fastholder liv, sagde Thomas Bagge Olesen.Og der er bestemt noget om snakken. Skovsgaard Hotel er et andelsselskab med ikke

Tekst og foto: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa KockI

Skovsgaard Hotel vil bruge de mange penge lokalt

Krisen har givet flere job til „svage“ grupper

Stor stigning i ansættelser med offentlig støtte siden starten på krisen – flere med psykiske lidelser har fået beskæftigelse, viser ny rapport

Tekst: Morten LundD

I 2008 havde hver femte virksomhed ansat medarbejdere i f.eks. fleksjob eller revalidering

Det blev Skovsgaard Hotel ved Brovst, der løb med FDB’s socialøkonomiske årspris

Hæderspris til hotel


Risikovillige investeringer i socialøkonomiske virksomheder

Tekst: Morten LundS ocialøkonomiske virksomheder i Danmark kan fremover slippe for at stå med hatten i hånden og forsøge at forklare deres sociale engagement for en bankmand med fokus alene på økonomien. Den Sociale Kapitalfond har netop modtaget sine første 25 millioner kroner fra TrygFonden – og har allerede gennemført sin første investering i en socialøkonomisk virksomhed.

– Vi har tre overordnede krav for at investere, siger direktør for fonden, Lars Jannick Johansen.

– For det første skal virksomheden have som sit mål at hjælpe udsatte grupper. For det andet skal virksomheden bygge på et forretningsmæssigt sundt grundlag med mulighed for vokse og gøre mere for flere. Og endelig har vi øremærket pengene fortrinsvis til etablerede sociale virksomheder, fordi disse virksomheder har allersværest ved at hente kapital andre steder.Ud over at støtte socialøkonomiske virksomheder økonomisk yder fonden også rådgivning – og den har i den forbindelse etableret et samarbejde med revisionsfirmaet KPMG og erhvervsadvokaterne hos Accura.– Tanken er selvfølgelig, at de penge, vi investerer i form af lån eller egenkapital, også skal betales tilbage – dog yder vi vores investeringer på mere lempelige vilkår, der tager hensyn til virksomhedernes sociale formål. Hvilket også betyder, at vi kan „bruge pengene flere gange“ – til glæde for flere virksomheder i vores målgruppe, siger Lars Jannick Johansen.

Støtter SpecialisterneFørste investering fra Den Sociale Kapitalfond er på op til tre millioner kroner og er gået til virksomheden Specialisterne, der beskæftiger autister.

– I løbet af det seneste år har vi kigget på en hel del investeringsemner. Vores mål er at gennemføre 56 investeringer i alt i 201213, og jeg regner med, der går et par måneder, inden vi beslutter os for, hvem vi vil investere i som den næste.– Afgørende for os er, at vi samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, der over tid vil kunne klare sig økonomisk i den almindelige konkurrence, siger Lars Jannick Johansen.Begrebet socialøkonomiske virksomheder er forholdsvis nyt i Danmark, men i flere af vores nabolande arbejder man allerede i meget større målestok med støtte til virksomheder, der kombinerer et socialt engagement med en holdbar økonomi.

i vil gerne kunne udvide med 15 konsulenter i løbet af de kommende par år. Det kræver imidlertid kapital. Men med en økonomisk indsprøjtning på op til 3 millioner kroner fra Den Sociale Kapitalfond er vi klar til at tage springet, siger direktør for Specialisterne, Henrik Thomsen.– Penge vi låner – men på lempeligere vilkår, end vi ville få i en almindelig bank.Specialisterne beskæftiger mennesker med autismespektrumforstyrrelser og påtager sig typisk konsulentopgaver, der kræver en høj grad af omhu og præcision – hele tiden med det sociale aspekt klart for øje.– Det stiller os i en speciel situation, når vi snakker med vores bank. Alle er med på tanken bag socialt ansvarlige virksomheder – men det skarpeste fokus er altid på bundlinjen. Det giver os nogle særlige udfordringer, når vi – som nu – gerne vil finansiere en udvidelse af vores aktiviteter, siger han.

Vil gerne spare på pengeneDe 3 millioner fra Den Sociale Kapitalfond kan udbetales af tre omgange over de kommende to år. Men Henrik Thomsen håber ikke, at Specialisterne får brug for hele beløbet.

– De giver os muligheden for at vokse, men pengene skal jo altså også betales tilbage. Vi har brug for at investere, før vi kan hente yderligere indtægter. At vi kan vokse er sær

deles positivt, men i første omgang stiller det krav om, at vi har penge at gøre godt med, siger han.Specialisterne fungerer i almindelig konkurrence med andre konsulentfirmaer på det private arbejdsmarked.

Afklaring og uddannelseUd over at arbejde med konsulentopgaver står Specialisterne også for arbejdsevneafklaring – og udbyder en ungdomsuddannelse for unge autister.Den socialøkonomiske virksomhed tæller i dag cirka 40 medarbejdere i Danmark og har desuden afdelinger i Skotland, Island, Schweiz og Østrig.

Første investering fra Den Sociale Kapitalfond er gået til virksomheden Specialisterne, der beskæftiger autister

Specialisterne får ny mulighed for vækst

3 millioner fra Den Sociale Kapitalfond skal være med til at finansiere en markant udvidelse af virksomhedens konsulentvirksomhed

VTekst: Morten Lund

Foto: Specialisterne

Specialisterne tilbyder sig med konsulenter til erhvervslivet – først og fremmest til opgaver, der kræver stor omhu og akkuratesse.

Direktør for Specialisterne, Henrik Thomsen: Pengene fra Kapitalfonden giver os muligheden for at vokse, men pengene skal jo altså også betales tilbage.

Vi har brug for at investere, før vi kan hente yderligere indtægter

Med 25 millioner kroner fra TrygFonden i ryggen har Den Sociale Kapitalfond netop ydet sit første lån

Lars Jannick Johansen, direktør for Den Sociale Kapitalfond


ning på sin gamle arbejdsplads, Præstehaven, og efterfølgende begyndte i et 20timers fleksjob. Et job der dengang ikke eksisterede, men som hun fik komponeret, så det passede perfekt til det, hun kunne i sin nye situation.– Jeg tager mig udelukkende af aktiviteter med beboerne. Det kan være banko, gymnastik eller fællessang – eller noget helt andet, og jeg arrangerer også jule og påskefrokoster på plejehjemmet, siger hun.Frokosterne afhænger dog af, om Gurli Pedersen kan skaffe sponsorer til mad og drikke – hvilket hidtil er lykkedes. Og lotterier med hjemmegjorte præmier er også med til at finansiere fornøjelserne.– Hvad overskriften er for de enkelte dage afhænger udelukkende af, hvad beboerne har lyst til. Og ofte kommer de til aktiviteterne, selvom de faktisk kun vil sidde og snakke.Dog har hun på grund af sin sygdom også selv dårlige dage, hvor hun kun overkommer at drikke kaffe og snakke med beboerne.– Det er helt ok. Mine kolleger ved, hvad det handler om. Og der er ingen sure miner.

n nydeligt påklædt gine tager imod lige inden for døren til plejehjemmet Præstehaven i Hørning ved Århus.– Den er klædt på af en lokal tøjbutik, som også stiller op med et modeshow for beboerne i løbet af efteråret, fortæller sosuhjælper Gurli Pedersen. På grund af leddegigt arbejder hun i fleksjob, hvor hun hver formiddag står for aktivering af langt de fleste beboere i hendes egen enhed – og sædvanligvis med „gæster“ fra andre afdelinger også.– Jeg blev ramt af leddegigt for syv år siden. Det startede op til sommerferien, hvor jeg fik ondt i hænderne, men i første omgang tænkte jeg, at det bare var på grund af de arbejdsopgaver, jeg havde. Hen over sommeren bredte smerterne sig imidlertid til hele kroppen, og til sidst kunne jeg knapt stå ud af sengen om morgenen, jeg kunne ikke gå – ja, jeg kunne ikke engang frisere mig selv, fortæller hun.

Arbejdsprøvning og fleksjobResultatet blev et forløb, hvor hun – efter at medicinen var kommet på plads – kom i arbejdsprøv

Gurli fik designet sit eget fleksjob

Leddegigt betyder, at Gurli Pedersen ikke længere kan klare at tage sig af de ældres personlige pleje på plejehjemmet Præstehaven. I stedet står sosuhjælperen for daglige aktiviteter med de fleste af „sine“ beboere

Tekst og foto: Morten LundE

Store frokoster eller „bare“ en lagkage til eftermiddagskaffen.Gurli Pedersen og beboerne i Præstehaven kreerer både stort og småt i køkkenerne.

Jeg tager mig udelukkende af aktiviteter med beboerne. Det kan være banko, gymnastik eller fællessang


– Generelt er det meget vigtigt, at jeg hele tiden fortæller mine omgivelser, hvordan jeg har det – at jeg siger fra og til, som jeg har brug for, siger hun.Gurli Pedersen havde i sin tid ikke de store problemer med at få bevilget sit fleksjob. Blandt andet fordi hun hele vejen igennem forløbet havde fuldstændig opbakning fra sin leder på plejehjemmet.– Og i dag har jeg selv styr på regler og rettigheder. Det gør det meget lettere at håndtere kontakten til bl.a. jobcenteret, siger hun.

ange taler om den, men i Kolding gør de noget ved den – socialøkonomien, altså.

Erhvervsliv finansiererDen nye fond har været undervejs et stykke tid og skulle oprindeligt have været finansieret af byens erhvervsråd – Foreningen Business Kolding – Kolding Kommune og et par lokale banker. Men efterhånden som krisen bed sig fast, måtte flere partnere trække sig tilbage. Derfor er realiseringen af SØVFonden endt med udelukkende at hvile på en bevilling fra Business Kolding på 350.000, kroner.

Start og driftI hjertet af Kolding ligger Nationalbankens gamle bygning – og her holder SØVFonden til i erhvervslivets hovedkvarter, House of Innovation. Fondens formand – og direktør

for Business Kolding – Bent Leon Nielsen, tager imod Fleksicurity og fortæller, at pengene i fonden skal bruges til både nye og eksisterende virksomheder:– Vi vil gerne have igangsat flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding – men vi vil også gerne hjælpe eksisterende virksomheder over de forskellige bump et nyt foretagende ofte kan møde på vejen, siger han til Fleksicurity og fortsætter:– For eksempel har vi en ide om, at nye virksomheder kan få professionel regnskabshjælp i en periode, så de kan fokusere på deres kernekompetence i forvisning om, at regnskaberne er i de bedste hænder – og vi tilbyder også mentorstøtte.

Allerede i gangSØVFonden er allerede i gang, fortæller Bent Leon Nielsen:– Cafeen i en af Koldings turistattraktioner,

Den Geografiske Have, blev tidligere overtaget af en ny forpagter, som vil drive den socialøkonomisk med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet som ansatte, siger han og slutter:– Ham har vi givet en håndsrækninge på 15.000, så han kan komme ordentligt i gang, så vi snart har endnu en socialøkonomiskvirksomhed i sund drift i byen.

Byens erhvervsliv står bag ny fond som skal støtte væksten i socialøkonomiske virksomheder – SØVFonden

Kolding vil ha’ socialøkonomi

Tekst og foto: Mikael HasleM

Vi vil gerne have igangsat flere socialøkonomiske virksomheder i Kolding

Bent Leon Nielsen, formand for SØVFonden

Dertil kommer, at hendes job ligger ud over de almindelige normeringer for Præstehaven.– Det betyder også, at jeg med god samvittighed kan melde mig syg, når det er nødvendigt, siger hun.

Den rigtige dagsrytmeDermed har hun opnået en dagsrytme, hvor der også er overskud til mand og børn.– Efter fire timers arbejde hviler jeg mig måske halvanden time, når jeg kommer hjem. Så er jeg parat til at tage mig af familien. Og mine børn er fuldstændig klar over, at jeg gerne passe mine børnebørn – bare ikke en hel weekend.

Generelt er det meget vigtigt, at jeg hele tiden fortæller mine omgivelser, hvordan jeg har det

Gurli Pedersen tager sig af modebevidstheden hos beboerne på plejehjemmet Præstehaven i Hørning.


fakta

• Aalborg

• Ballerup/Rødovre i samarbejde

• Brøndby/Ishøj/Vallensbæk i samarbejde

• Guldborgsund

• Holbæk

• Ikast Brande

I spidsen for videnscenteret i Huset Venture Danmark står de to udviklingschefer, Ricko Nissen og Kjeld Søndergaard. – Der er flere fokuspunkter i videnscenteret. Dels skal vi udvikle samarbejdet internt mellem de fem huse i Danmark. Kendskabet til hinandens kompetencer på tværs skal øges. Og så skal vi analysere, hvad Huset Venture har været gode til og beskrive, hvordan man etablerer et Huset Venture andre steder. Herudover vil vi være et knudepunkt i udviklingen af socialøkonomi i Danmark, siger Kjeld Søndergaard. Socialøkonomiske virksomheder beskæftiger traditionelt folk på kanten af arbejdsmarkedet og gør dermed en forskel på det rummelige arbejdsmarked. Videnscenteret blev etableret 1. januar 2012.

gen, der lød på 860 førtidspensionister i arbejde. To tredjedele af jobbene er fundet i den private sektor.

KoldstartIndsatsen for førtidspensionister har reelt skullet løbes i gang fra bunden, fordi denne gruppe ikke naturligt hører til jobcentrenes lovbefalede kundekreds.Langt de fleste af de førtidspensionister, der nu har fået et arbejde, er kommet i skåne

næsten 100 ansatte inden for blandt andet web, reklame, kommunikation, kursus og regnskab. Huset Venture Danmark er en overbygning – en selvejende institution. Og som en del af denne oprettes der nu et videnscenter, der skal indsamle gode og dårlige erfaringer fra de 13 år med Huset Venture – huse der hver især er socialøkonomiske. Socialøkonomien består i at det sociale idegrundlag handler om at skabe „rummelige“ arbejdspladser og løbe rundt, men ikke skabe overskud til en ejerkreds. – Hvis socialøkonomi i Danmark skal udvikle sig er det vigtigt, at vi trækker samme vej. Videnscenteret vil blandt andet arbejde for at samle kræfterne, så vi kan få gode vilkår for sociale entreprenører. Videnscenteret er vigtigt for at dele og indsamle viden om koncepter som Huset Venture og ikke mindst brande det, fortæller udviklingschef, Ricko Nissen.

af landets kommuner har det seneste halvandet år lagt sig ekstra i selen for at få flere førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet. Et job at stå op til vil fjerne fokus fra sygdommen, skabe en større livskvalitet og lade pensionister udnytte de menneskelige og faglige ressourcer, de har, lyder filosofien. Projektet blev afsluttet i efteråret – og forventningerne er blevet mere end indfriet.På kommunernes jobcentre er en jobkonsulent blevet frikøbt til at varetage en særlig indsats over for førtidspensionisterne. Tilbuddet er givet til samtlige pensionister under 50 år og omfatter fem afklaringssamtaler og efterfølgende hjælp til interesserede til at finde et job, der passer.

2250 pensionister har meldt sig som interesserede, og af dem har 920 faktisk fået en arbejdsplads – pænt over målsætnin

deen om Huset Venture opstod i 1999. Her skabte ildsjæle en virksomhed i Århus, der skulle beskæftige handicappede, sygdomsramte og andre, der ikke længere kunne arbejde på fuld kraft, men som alligevel havde faglige kompetencer og virkelyst. Og det lykkedes til fulde.

I dag eksisterer der fem huse i Danmark – det største ligger i Århus og beskæftiger

30 Fleksicurity nr. 16 2011

Ekstra indsats skaffer førtidspensionister i arbejde

Nyt socialøkonomisk videnscenter i Huset Venture Danmark

16 kommuner har fået støtte til en offensiv for at få flere førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet – og succesen er i husEn af de mest rutinerede socialøkonomiske

virksomheder herhjemme hedder Huset Venture. Nu oprettes et videnscenter i Huset Venture Danmark, som skal indsamle og videreformidle de mange erfaringer. Denne viden skal udbredes til alle interesserede.

Tekst: Morten Lund

Tekst: Jeanett Dian AmonsenI

16

Forventningerne er blevet mere end indfriet

Hvis socialøkonomi i Danmark skal udvikle sig er det vigtigt, at vi trækker samme vej

job med opgaver, der ellers ikke ville blive udført – eller ikke rækker til oprettelsen af en fuldtidsstilling.Den styrkede indsats for førtidspensionister blev skudt i gang i april 2010 og afsluttet med udgangen af september 2011. Ingen af de involverede kommuner vil fortsætte indsatsen i samme omfang, men de fleste vil også fremover bede jobcentrene om også at tage sig af førtidspensionister.

• Næstved

• Slagelse

• Svendborg

• Thisted

• Tønder

• Viborg

• Århus

De 16 deltagende kommuner


re gange om ugen møder Lane Andreasen til en arbejdsdag på gokartbanen Racehall i Århus. Hun er førtidspensionist på grund af muskelsygdommen fibromyalgi og har passet sit deltidsjob de seneste fem år.– Og det er guld værd for mig. Jeg nåede at gå nogle år hjemme. Og jeg duer ikke til at være udfarende og drikke kaffe med mere eller mindre tilfældige mennesker på et dagcenter, så jeg endte med at sidde foran mit fjernsyn og have ondt af mig selv. Det er jeg fri for nu, siger hun.Hos Racehall tager Lane Andreasen telefonen og passer banens mailkorrespondance, hun klarer book ingerne til gokartbanen, står i receptionen og varetager kontakten til nogle af Racehalls store kunder.– Officielt arbejder jeg 18 timer om ugen, men jeg har en stor fleksibilitet i mine arbejdsdage. Hvis jeg har en dårlig dag, respekterer arbejdspladsen det uden brok. Så må jeg tage en ekstra tørn en anden dag, fortæller hun.

Familien bidt af raceLane Andreasen havde kontakt til Racehall allerede inden hun blev syg: Hendes søn – og resten af fa

milien – er bidt af en gal racerkører, og hun hjalp i den forbindelse til, når Racehall havde brug for en håndsrækning.– For fem år siden bad de mig om at passe forretningen her i Århus, mens de faste folk tog til at andet arrangement. Og det blev starten på en reel ansættelse. Og starten på en helt ny tilværelse.– Jeg oplever, at der er brug for mig. Og det er kæmpestort. Jeg er blevet en helt anden person, efter jeg er startet her. Det føler jeg selv – og det siger min familie.Ikke at det er uproblematisk for Lane Andreasen at passe sine 18 timer.– Selvfølgelig er jeg træt, når jeg kommer hjem – men det er andre mennesker også, når de kommer hjem fra jobbet. Og med mit arbejde fordelt på mandag, onsdag og fredag har jeg altid mindst en dag til at hvile ud, inden jeg skal af sted igen. Det er også nødvendigt. Men ud over at jeg har det psykisk meget bedre, når jeg kommer ud blandt andre mennesker, kan jeg også mærke at den fysiske aktivitet ved at være på en arbejdsplads er godt for mine muskler, siger hun.Lane Andreasen er 54 år og fik konstateret fibromyalgi, da hun var 39 år.

Uden arbejdeville jeg gå i frø

Førtidspensionist Lane Andreasen glæder sig over at kunne stå op til sit job på gocartbanen Racehall i Århus

Tekst og foto: Morten LundTJeg oplever, at der er brug for mig. Og det er kæmpestort. Jeg er blevet en helt anden person, efter jeg er startet her

Lane Andreasen er førtidspensionist og arbejder tre dage om ugen på gokartbanen Racehall: Jeg er kommet væk fra fjernsynet – og væk fra selvmedlidenheden, fortæller hun.


tungt, fordi han ikke kan stå op til arbejdet. Bedre gik det, da han fik hænderne på en drejebænk – og pedalen blev udskiftet med et håndtag.– Lige nu sidder jeg så og skærer gevind i køleelementer til Vestas. Og på længere sigt vil jeg også meget gerne vise, hvad jeg kan med et svejseapparat, siger Johannes Daugbjerg Christensen.– Jeg har svejset meget – både i mit hobbyværksted og i min tidligere beskæftigelse. Men jeg er hundrede procent selvlært og har ikke papir på noget som helst.Johannes Daugbjerg Christensen har fået installeret et hæve/sænkebord på arbejdspladsen og glæder sig til at få en ny kørestol, der bedre kan klare kravene fra arbejdspladsen.

UtålmodigJohannes Daugbjerg Christensen lyder utålmodig, når han taler om, hvad han gerne også vil prøve i sit nye arbejdsliv. Men med kun få ugers anciennitet hos Prodan ved han også, at han er nødt til lige at trække vejret et par gange.– Faktisk roder jeg stadig lidt i de faste procedurer for arbejdet på virksomheden, erkender han.– Jeg er vant til bare at gøre tingene uden at skulle dokumentere alt muligt. Men det går altså ikke her, siger han.Johannes Daugbjerg Christensen er 38 år og har været førtidspensionist siden 1997. Før ulykken arbejdede han på spånpladevirksomheden Novopan i Pindstrup – og før det som landbrugsmedhjælper.

obcenteret besøgte mig, fordi jeg havde søgt om personlig assistance. Men da Kaj så mit hobbyværksted, mente han, at jeg i stedet skulle have et fast arbejde. Det blev til en praktik på plast og metalvirksomheden Prodan – og efterfølgende fast ansættelse på nedsat tid, fortæller Johannes Daugbjerg Christensen.

Første faste job i 16 år– Jeg kørte galt i pinsen 1995, hvor jeg brækkede ryggen. Derfor kommer jeg aldrig til at kunne gå igen. I tiden efter ulykken ledte jeg efter et arbejde, jeg kunne klare fra min kørestol, men jeg endte med at opgive. I stedet fik jeg indrettet et hobbyværksted i garagen, hvor jeg bl.a. reparerer motorcykler. Og det var det værksted, jobcenteret lod sig inspirere af, siger han.Derudover har Johannes Daugbjerg Christensen løbende holdt foredrag for skoleelever med budskabet om at passe på sig selv i trafikken.– Den foredragsvirksomhed fortsætter jeg sideløbende med mit job hos Prodan. Jeg arbejder 25 timer om ugen, og virksomheden er indstillet på, at jeg kan „spare op“ af overtimer, så jeg stadig kan besøge skolerne, siger han.

Gerne fuld tidPå længere sigt vil han gerne på fuld tid hos Prodan.– Men vi har valgt at starte stille og roligt, siger produktionsleder Frits Nyvang fra Prodan.– Ligesom vi skal finde ud af, hvad Johannes kan og ikke kan. Så må opgaverne og arbejdstiden passes til efterhånden.Johannes Daugbjerg Christensen startede således med skærearbejde, men det viste sig at være for


Hobbyværkstedet førte til fast arbejde

Johannes Daugbjerg Christensen fik sit første faste job i 16 år – fordi han søgte om personlig assistance

Tekst og foto: Morten LundJ

Johannes Daugbjerg Christensen skærer gevind i kølelementer til computere i en ordre til Vestas. „I øjeblikket prøver jeg mig af i en masse forskellige funktioner hos Prodan,“ fortæller han.

I tiden efter ulykken ledte jeg efter et arbejde, jeg kunne klare fra min kørestol, men jeg endte med at opgive

Udgiveradresseret

maskinel m

agasinpostid-nr. 42600

Afskaffelse af loftI regeringsgrundlaget varsler SRSF, at regeringen vil afskaffe loftet på 52 uger for sygedagpenge, så langtidssyge ikke havner i økonomisk uføre. Men, siger kronikør Henrik Bach Mortensen, direktør i DA: Hvis man ophæver begrænsningen, er der flere der bliver syge i længere tid, fordi indsatsen for at få folk tilbage til arbejdet bliver forsinket og mindre intensiv.

Japanere på EgmontForholdene for handicappede i Japan skal tænkes med i arbejdet for at genopbygge landet efter jordskælvet og tsunamien for et år siden. Det mener man på Egmont Højskolen, og derfor er to japanere elever på højskolen for tiden. Vi føler et ansvar for at medvirke til at sætte handicappolitik på dagsordenen i genopbygningsarbejdet, siger lærer Yutaka Kataoka.

Siden sidst...

Siden sidst...Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk og få bladet leveret fire gange om året – gratis.

To kasketterEn læge fra Silkeborg har både opereret og tilset en kvinde, og har efterfølgende fungeret som kommunens lægekonsulent over for selvsamme kvinde, skriver P4 Østjylland.– Hvis det står til troende, er det imod de principper vi har lagt for lægekonsulenter i Silkeborg Kommune, siger Erling Prang, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Silkeborg Kommune, til P4 Østjylland.

Documents

FELKSICURITY