FLEKSICURITY

JOB TIL ALLE

Magasin om det rummelige arbejdsmarked

Endnu sværere for menneskermed handicap at få job

nr . 23 · april 2013 7. årgang

fleksicurity

Fleksicurity nr. 23 2013 32 Fleksicurity nr. 23 2013

Kommunalpolitikerne skal på banen

Indhold Fleksicurity nr. 23, april 2013– magasin om det rummelige arbejdsmarked

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked.

Fleksicurity udkommer fire gange om året.

Ansv. i forhold til presselovgivningen:Kjeld Søndergaard

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen

I redaktionen:Mikael Hasle,AnneDorte Boa Kock,Morten Lund

Sekretariat:Eva Maria Sloth

Grafisk produktion:Huset Venture Tlf. 8628 3555

Oplag: 7.000

Kontakt:Fleksicurity, Huset VentureStavtrupvej 34, 8260 Viby JTelefon: redaktion 8738 2074email: [email protected]: www.fleksicurity.dk

Jeanett Dian AmonsenRedaktionschef

Kjeld SøndergaardAnsvarshavende redaktør

Morten LundJournalist

Eva Maria SlothSekretær

Eva KrukowGrafiker

Anne-Dorte Boa KockJournalist

Mikael HasleJournalist

N Lidt nyt i KLundersøgelsen er der dog: den første forudsætning for succes med beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere er en politisk plan og strategi, som er udarbejdet af politikere, som tør prioritere indsatsen og sætte de økonomiske midler af.Som det er i dag, ydes den håndholdte indsats i høj grad i forskellige projekter drevet af ildsjæle med alt for lange arbejdstider og frivillige, som også gør en stor indsats. Men forankringen af denne indsats er ofte i projekter med vidt forskellig finansiering og ofte af rent midlertidig art. Projekterne tændes og slukkes lidt pø om pø uden skelen til deltagernes situation, projektets succes endsige opsamling af erfaringer og resultater. Huset Venture er ét eksempel på et koncept, som forsøger at leve op til det bedste i en socialfaglig, håndholdt håndtering af mennesker med erhvervsbegrænsninger – med tilbud om både afklaring, personlig og faglig

Af Kjeld Søndergaard, Ansvarshavende redaktør

ytteaktivering er det nyeste ord inden for den uendelige diskussion om, hvordan den store gruppe af mennesker på overførselsindkomst kan opnå beskæftigelse af en eller anden art. For samfundets skyld men sandelig også for den enkeltes egen skyld, for her i Norden har mennesket det nu engang bedst ved at være et aktivt ydende medlem af fællesskabet.Foreløbig er det kun et nyt ord i et længe bestående lydkaos, som synes at stritte til både højre og venstre på en gang. Det er så ærgerligt, fordi der i bund og grund er viden nok om, hvad der virker – senest dokumenteret i Kommunernes Landsforenings undersøgelse: „Gør som de bedste“, som kort kan resumeres således: gennemgående kontaktperson, fornøden tid, god relation til borgeren, fleksibilitet, fokus på ressourcer og ønsker. Ordet håndholdt nævnes igen og igen.

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Markant fald i beskæftigelsen for mennesker med handicap side 4

En mester i at få førtidspensionister i job . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Socialøkonomi er et langt, sejt træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Kolding har fokus på socialøkonimi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

„Vi lever på solstrålehistorierne“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Virksomheder skaber fleksjob med få arbejdstimer . . . . . . . side 14

Her er der mulighed for fleksjob med få timer . . . . . . . . . . side 16

10 procent af medarbejderne er fleksjobbere . . . . . . . . . . . side 18

God plads til programmør med skavanker . . . . . . . . . . . . . . side 20

Fire skarpe til fleksjobberen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Skræddersyet indsats for unge på kanten . . . . . . . . . . . . . . side 24

Klar til uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Uddannelse for enden af lysene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28

Førtidspension – aldrig i livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 30

Et arbejdsliv betyder alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 34

Klummen: Danmark skal bevare førertrøjen . . . . . . . . . . . . .side 35

Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36

Projekterne tændes og slukkes lidt pø om pø uden skelen til deltagernes situation, projektets succes endsige opsamling af erfaringer og resultater

udvikling og praktik hos mennesker i job; mennesker som selv har prøvet det hele. Specialisterne tilbyder konkrete job til en særlig målgruppe og Cafe Kaffegal er på banen over for psykisk syge. Vi kan godt og vi ved godt – der skal blot flere til at gøre det. Det er her, der kræves lokale politikere med en plan og strategi og som tør både prioritere og sætte de nødvendige økonomiske midler af. Fordi nede i et af samfundets dybeste lastrum befinder der sig stadig en hel del mennesker, som var unge ledige i slut70’erne og begyndelsen af 80’erne. De kom aldrig i gang og det har de det stadig ikke særlig godt med. Samtidig står samfundet nu over for økonomiske udfordringer, som ikke tåler sammenligning med 90’erne og 00’erne. Dengang havde vi ’råd til’ at lade dem gå. Har vi det nu?Perspektivet skræmmer.


ved at arbejde sammen med en person med en psykisk lidelse i 2012 end i 2009. Dette er indfriet – blandt andet via kampagner.

Derimod er et mål om at sprede viden om mulighederne for at kombinere handicap og job tilsyneladende ikke indfriet. Kendskabet

desværre ikke er forløst gennem de sidste 10 år. Det er, set med handicaporganisationernes øjne, ikke godt nok, og behovet for handling må ikke overses i de aktuelle reformer af beskæftigelsesindsatsen, siger formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad. – Selvom vores tal i rapporten viser en forskel i beskæftigelsesgraden for raske og for handicappede, så at personer med handicap i højere grad har fået det sværere på arbejdsmarkedet, er der ikke tale om det vi statistisk vil kalde en signifikant forskel, påpeger seniorforsker Jan Høgelund, SFI.

Et af tre mål er nåetVKregeringen vedtog i regeringsperioden fra 20012011 to beskæftigelsesstrategier for personer med handicap. SFIrapporten viser, at et af de tre mål for disse indsatser er nået – nemlig målet om at fem procentpoint flere beskæftigede skulle være trygge

Tekst: Jeanett Dian Amonsen

et er blevet en større udfordring for mennesker med handicap at få et arbejde. SFI har netop offentliggjort rapporten Handicap og beskæftigelse 20022012. Rapporten indeholder interessant viden om udviklingen i beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap i de sidste 10 år. Beskæftigelsen for personer med handicap er faldet med ca. 7 procentpoint mellem 2002 og 2012 – fra 51,0 procent i 2002 til 43,9 procent i 2012. For personer med et større handicap er beskæftigelsen også faldet – nemlig fra 31,0 procent i 2010 til 26,8 procent i 2012.

Behov for nytænkning– Rapporten viser et tydeligt behov for en nytænkning af det inkluderende arbejdsmarked og af beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap. Der er et stort potentiale for at få langt flere med handicap og nedsat arbejdsevne i beskæftigelse, som

Ny rapport fra SFI – Socialforskningsinstituttet – viser, at mennesker med handicap har fået sværere ved at få job gennem de seneste 10 år

Markant fald i beskæftigelsen for mennesker med handicap

D til ordningerne med fleksjob, personlig assistance og økonomisk støtte til arbejdsredskaber eller indretning af arbejdspladsen er således ikke øget blandt personer med handicap mellem 2009 og 2012. – Når rapporten viser, at det ikke er lykkedes at øge kendskabet til de vigtige handicapkompenserende ordninger, såsom fleksjobordningen, hjælpemidler og arbejdspladsindretning, er der god grund til at se kritisk på, om ordningerne anvendes i det omfang og på den måde, der er nødvendig i jobcentrene, mener Stig Langvad.

Problemer med læsningRapporten viser desuden, at læse og skrivevanskeligheder er markant mere udbredt blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap, og det har en negativ betydning for denne gruppes beskæftigelsesmuligheder.

Beskæftigelsen for personer med handicap er faldet med ca. 7 procentpoint mellem 2002 og 2012

Det er blevet endnu sværere for handicappede at få en plads på

arbejdsmarkedet. Foto Morten Lund.

Jan Høgelund, seniorforsker i Socialforskningsinstituttet,er en af forfatterne bag den nye rapport. Foto SFI.


siger Evan Geris, som siden 1. maj 2011 har skaffet 100 førtidspensionister i arbejde ud af 120 etablerede virksomhedspraktikker. Geris er selv overrasket over, at det er gået så godt.Alene i januar 2013 har ni henvendt sig om at komme i arbejde, og de første fem har Evan Geris allerede fået i gang.– En af de seneste er en 47årig mand, der efter at have arbejdet i Grønland havde mistet selvtilliden. Mens han var på mit kontor, ringede jeg til en arbejdsgiver. Han blev indkaldt til samtale og blev tilbudt et skånejob med det samme, fortæller en glad jobkonsulent Evan Geris.Med til historien hører, at manden på vej hjem rundede sin lokale Brugs og fortalte, at han havde fået job. Men Brugsen ville også gerne ansætte ham. Her starter han i et job, hvor han kan bruge sin ekspertise: Madlavning. Et nyt tiltag i Brugsen i Gjerlev.

ved første samtale kan jeg i mange tilfælde se hvilke virksomheder jeg kan kontakte, for at de kan komme i gang. Der er jo ingen der søger førtidspensionister. Der er ingen ledige stillinger, fortæller han.

Ofte svarer virksomhederne, at de ikke mangler nogen. Evan Geris forklarer typisk om mulighederne for arbejdsprøvning/ulønnet virksomhedspraktik. Herefter vælger mange virksomheder så at etablere virksomhedspraktikforløb med henblik på efterfølgende ansættelse i skånejob.– Så motiverer jeg førtidspensionisterne til at være mødestabile og udføre arbejdet bedst muligt. Så kan jeg ikke hjælpe mere,

Tekst: Henrik Lykke Nielsen, journalist,

Randers kommune

anden bag successen er jobkonsulent Evan Geris, jobcenteret i Randers. Evan Geris er stærkt engageret og har stor tilfredsstillelse ved at arbejdet lykkes. „Ja, jeg har fået 100 ud af 120 i job i private virksomheder,“ bekræfter Evan Geris.Fælles for de førtidspensionister, som runder jobkonsulentens kontor, er, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. De har en arbejdsevne som er under en tredjedel af normalen. Men hvordan kommer jobkonsulenten i kontakt med de mange førtidspensionister?– De henvender sig selv eller bliver eventuelt henvist af deres sagsbehandlere. Enten ringer de eller møder op hos mig. Jeg går ud fra, at de virkelig er interesseret i at arbejde og tager en snak med dem, fortæller Geris.Han forsøger at flytte fokus over på muligheder. Som han siger, er førtidspensionister ofte begrænset af, at de har fået at vide, at de netop er begrænsede. En cirkel, jobkonsulenten bryder.– Jeg bruger mine mange års erfaring med arbejdsmarkedet til at hjælpe dem. Allerede

M

En mester i at få førtidspensionister i jobEn af Jobcenter Randers’ medarbejdere har kæmpestor succes med at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Indtil videre har han skaffet 100 i job med løntilskud

Geris er selv overrasket over, at det er gået så godt

Evan Geris 1. marts 2013.Fotograf Henrik Lykke Nielsen, Randers kommune.


fakta

virksomheder arbejder også dygtigt ud fra en social ansvarlighed, understreger hun.

Andre kommuner kan ogsåSamme bemærkning har Lene Pindstrup, der er chefkonsulent hos Center for Socialøkonomi, der har bistået ved formuleringen af de kommunale strategier :– Det er fint, at de tre kommuner har formuleret socialøkonomiske strategier, siger hun. Men en del andre kommuner arbejder også med socialøkonomi – uden at have en decideret strategi for området. Og de kan også fint opnå rigtig gode resultater.– Selvom en formuleret socialøkonomisk strategi selvfølgelig giver et stærkt mandat til at tage arbejde på området alvorligt, siger hun.Som eksempel på kommuner, der gør en væsentlig indsats på det socialøkonomiske område uden at have en forkromet strategi at læne sig op ad, nævner hun bl.a. Næstved og Roskilde.

kan være ansat i en given virksomhed. Begrænsninger, der gør det sværere at agere inden for området, fortæller sekretariatsleder Ea Nielsen fra Fællessekretariatet under Beskæftigelsesforvaltningen.– Det er selvfølgelig ikke noget Århus Kommune kan beslutte, men vi har sammen med rådmanden og kommunens beskæftigelsesudvalg skrevet til beskæftigelsesministeren for at gøre opmærksom på problemet.Derudover har Århus Kommune sat gang i forskellige initiativer for at synliggøre hele det socialøkonomiske område.– Vi samarbejder bl.a. med VIA om en undersøgelse af området – herunder også en klar definition af hvad „socialøkonomisk“ præcist betyder. Når vi har definitionen på plads, bliver det meget lettere at tale og skrive om virksomhederne, siger hun.Undersøgelsen vil blive offentliggjort sidst i maj i år.Århus Kommune tæller for øjeblikket 16 socialøkonomiske virksomheder, og kommunen samarbejder med dem alle.– Vi køber varer hos de fleste af dem, ligesom de generelt er meget gode til at opkvalificere medarbejdere til arbjedsmarkedet, siger Ea Nielsen.De socialøkonomiske virksomheder udmærker sig netop på dette område, men andre

heder i kommunen, ved jeg ganske enkelt ikke, siger hun.Samtidig konstaterer Jette Vinther Kristensen, at flere forskellige ministerier nu også ser på det socialøkonomiske område.– Og de spørger i vid udstrækning os til råds. For selvom vi ikke er nået så langt, som vi havde håbet, er vi trods alt nået en del af vejen. Da vi i 2010 vedtog kommunens socialøkonomiske strategi, var vi nok temmelig ambitiøse. Men selv om vi ikke er nået i mål, har vi fået indsamlet masser af erfaringer.En af de store barrierer for at udbygge området markant er imidlertid de besværlige juridiske finurligheder, konceptet uvægerligt møder – ligesom det har vist sig svært at få så stor en organisation som Københavns Kommune til at arbejde sammen på tværs af forvaltningerne, fortæller Jette Vinther Kristensen.

Århus kigger på „rimelighedskrav“Kongerrigets yngste socialøkonomiske strategi er formuleret i Århus for et års tid siden. Men selv om århusianerne ikke har haft mere end et år til arbejdet, er kommunen alligevel nået et stykke af vejen.– Blandt andet har vi set på det såkaldte „rimelighedskrav“ – det vil sige reglerne for hvor mange ansatte med særlige behov der

gen af problemer med at skaffe penge til virksomhederne, siger Birte Muhs.Kolding Kommune er netop nu på vej med en version 2 af sin socialøkonomiske strategi.– Blandt andet vil vi gerne have etableret et tættere samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner – og skabe et netværk der samler flere kommuner, siger hun.

Regeringen spørger København til rådsKøbenhavn Kommune har haft en socialøkonomisk strategi siden 2010, og den korte version af resultatet er, at „vi ikke har så mange konkrete resultater, som vi havde håbet.“– Når det er sagt, er det imidlertid også vigtigt at holde fast i, at vi faktisk har nået en masse ting, siger chefkonsulent hos Københavns Erhvervsudvikling, Jette Vinther Kristensen.– Vi har fået etableret at sociale iværksættere kun behøver at henvende sig ét sted, når de kontakter kommunen. Det var en af vores oprindelige målsætninger – og det virker:– Vi får stadig flere henvendelser fra mulige nye socialøkonomiske virksomheder, og det lykkes for os at sætte de rigtige folk sammen, så iværksætterne kan komme videre med deres projekter. Om det så reelt har betydet flere socialøkonomiske virksom

res opgave at starte en hel masse nye virksomheder. Vi er afhængige af, at der dukker nogle mennesker op med gode ideer og iværksætterlyst.Dog er det blevet til tre nye socialøkonomiske virksomheder i Kolding inden for de seneste år: En café i en geografisk have, en pakkevirksomhed – og kommunens egen Socialøkonomisk Center Trekanten der også håndterer en pulje på 350.000 kroner som risikovillig kapital til disse specielle virksomheder.

– Derudover er vi med i et EUprojekt, der handler dels om rammevilkårene for socialøkonomiske virksomheder, dels om løsnin

Tekst: Morten Lund

olding, København og Århus kommuner har formuleret strategier for at sætte det socialøkonomiske arbejde i system. De har nået meget allerede, lyder vurderingerne.– Men vi har også stadig langt igen. Det tager nok længere tid, end vi havde forventet, at få de socialøkonomiske virksomheder til at blive en integreret del af kommunen, lyder det.

Rammerne på plads i KoldingKolding Kommune har landets ældste socialøkonomisk strategi som daterer sig tilbage til 2009. Og udviklingschef i socialforvaltningen, Birte Muhs, vurderer, at kommunen er nået meget langt på de fire år.– Selve strukturen omkring socialøkonomiske virksomheder er fuldt ud på plads, så kommunen står parat til at tage hånd om kommende projekter, siger hun.– Det vil sige, at vi er klar med en kvalificeret rådgivning. Af rådgivere der er uddannet til at gebærde sig i hele den specielle socialøkonomiske verden.I den oprindelige socialøkonomiske strategi havde kommunen formuleret, at der i dag skulle være startet ti nye virksomheder i kommunen. Men Birte Muhs erkender, at det nok var en kende for optimistisk:– Nu løb vi ind i en finanskrise, der har bremset alting. Og som kommune er det ikke vo

Socialøkonomi er et langt, sejt trækTre kommuner har allerede en decideret socialøkonomisk strategi: Vi er nået langt, men mangler stadig en del

K

Vi har fået etableret at sociale iværksættere kun behøver at henvende sig ét sted, når de kontakter kommunen

Der er endnu ikke vedtaget en præcis dansk definition på en socialøkonomisk virksomhed, men hovedprincipperne er, at virksomheden skal have et formål ud over det at drive virksomhed og at alt overskud ved virksomhedsdriften skal bruges på at opfylde dette formål. En socialøkonomisk virksomhed er altså ikke ’non profit’ men ’not for profit’.

Modelfoto.


rammerne for at etablere socialøkonomiske virksomheder i kommunen.– Nu er anden del af kommunens strategi lige på trapperne – med sigte på at få etableret disse ansvarlige virksomheder i virkeligheden, siger Karsten Vester.En udvikling Karsten Vester først og fremmest mener skal basere sig på små og mellemstore virksomheder.– Hvilket giver en del udfordringer. Når vi holder de store og indlysende eksempler på social ansvarlighed op, er det som regel de helt store spillere, vi taler om. Vores opgave bliver at få fortalt, at man godt kan udvise social ansvarlighed uden at bygge en hel landsby i Afrika. Et lige så godt projekt kan være at bygge et skur på en legeplads i Danmark – eller noget helt tredje.Og tiden arbejder for VirksomhedsNetværk, vurderer Karsten Vester.– Jeg oplever en voksende interesse for social ansvarlighed i Danmark. Ikke noget eksplosiv vækst – men dog en vækst, siger han.

Det er helt ok – men selvfølgelig skubber vi på for at få dem til også at se mulighederne i et socialt ansvar, siger han.Endelig har Netværket også forpligtet sig til at give halvdelen af et eventuelt økonomisk overskud til velgørende formål.– Vores største styrker er – naturligt nok – at skabe kontakt mellem virksomheder, ligesom vi rådgiver medlemmerne om f.eks. CSR, skaber kontakt i forbindelse med virksomheders adoption af en skoleklasse og andre konkrete tiltag, siger Karsten Vester.– Og så er det også en styrke for os, at vores medlemmer betaler for at være med i Netværket. Det betyder, at vi er sikre på at have engagerede medlemmer, siger han.

Landsby eller skurKolding Kommune er en af de få kommuner i Danmark der har formuleret en socialøkonomisk strategi.– En strategi vi delvist har overtaget, fortæller Karsten Vester.Koldings socialøkonomiske strategi daterer sig tilbage til 2009. Arbejdet hidtil har skabt

Tekst og foto: Morten Lund

i skaber rammerne, men det er virksomhederne selv, der bestemmer, hvad indholdet skal være, siger Karsten Vester fra VirksomhedsNetværk i Kolding.Netværket har eksisteret siden 2006 og tæller i dag 130 virksomheder.

– Vores primære arbejdsområder er social ansvarlighed og socialøkonomi. Men for at „lokke“ flere virksomheder med i netværket har vi også fokus på at skabe vækst. De fleste virksomheder er allerede socialt engagerede, men nogle er stadig med alene for at generere vækst i deres virksomheder.

Kolding har fokus på socialøkonomi„Vi oplever en voksende interesse blandt virksomheder for at arbejde med social ansvarlighed,“ siger Karsten Vester fra VirksomhedsNetværk i Kolding

V

Kolding Kommune er en af de få kommuner i Danmark der har formuleret en socialøkonomisk strategi

– VirksomhedsNetværk i Kolding er meget aktive i bestræbelserne på af føre kommunens socialøkonomiske strategi ud i livet, fortæller Karsten Vester fra Netværket.


sig. Og det er meget sjældent, nogen her er sure, fortæller han.

Arbejder med VirksomhedsNetværkHugo Kold har fra starten haft et tæt samarbejde med VirksomhedsNetværk i Kolding.

– Jeg tilstræber at halvdelen af mine ansatte er almindelige, velfungerende mennesker – mens den anden halvdel har forskellige problemer at slås med, siger Hugo Kold.Dog: aktive kriminelle og aktive misbrugere er der ikke plads til hos Kolding Pak.– Vi bygger på, at vi skal have respekt for forskelligheder og kunne mødes med åbenhed overfor hinandens problemer.For at opnå det har Hugo Kold også set sig nødsaget til at sige fra over for psykisk syge.– De kommer med problemer, jeg ganske enkelt ikke kan tackle. Så er det bedre at sige fra fra starten end at tilføje disse mennesker flere nederlag, siger han.I det hele taget er det solstrålehistorierne, Hugo Kold samler på.– Det giver mig både energi, glæde og power, når jeg oplever at der bare er èn der rykker


i arbejder med to overordnede målsætninger i Kolding Pak: At få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet sluset ind i almindelig beskæftigelse – og få skabt en forretning, hvor økonomien hænger sammen, siger Hugo Kold, der er direktør for virksomheden Kolding Pak. Kolding Pak påtager sig pakkeopgaver for en række kunder. Sidste forår talte pakkeriet 30 fuldtidsansatte. Men sæsonudsving og den generelle krise har tyndet ud blandt medarbejderne, så der nu kun er 6 fuldtids og 1314 løst tilknyttede medarbejdere tilbage.– Det vil dog rette sig noget i de kommende måneder, forsikrer Hugo Kold.Medarbejderne er en broget skare af kriminelle, ADHD ere og mennesker med andre fysiske eller sociale problemer – og ordinære medarbejdere.

„Vi lever på solstrålehistorierne“Kolding Pak beskæftiger mennesker på kanten af samfundet. – Vi blander kriminelle med fodlænker eller mennesker med ADHD med „almindelige“ og velfungerende medarbejdere, fortæller virksomhedsejer Hugo Kold

V

Få Fleksicurity på mailNu kan du vælge at få Fleksicurity tilsendt på mail. Gå ind på vores hjemmeside, fleksicurity.dk, og meld dig til – her kan du vælge at få magasinet elektronisk og/eller pr. post. På hjemmesiden er der i øvrigt hver dag nyheder om det rummelige arbejdsmarked. Du kan altid kontakte redaktionen på mailadressen [email protected].

Her er masser af plads til debat – Fleksicurity er Danmarks eneste magasin om det rummelige arbejdsmarked. Vi fortæller de gode historier om virksomheder der ansætter fleks og skånejobbere – i håb om at vi kan inspirere andre på arbejdsmarkedet til at være mere rummelige. Har du en god ide til en arbejdsplads vi skal besøge, så skriv det på vores væg eller send en mail til [email protected]. Vores Facebookside hedder „Fleksicurity – magasinet om det rummelige arbejdsmarked“.

’Like’ Fleksicurity på Facebook @

– Vi bygger på gensidig respekt hos Kolding Pak, siger virksomhedsejer Hugo Kold.

– VirksomhedsNetværk har hjulpet mig med at sammensætte en bestyrelse for Kolding Pak – og generelt får jeg i netværket en rigtig god sparring, når jeg vender forskellige problemer, siger han.– Til gengæld fortæller jeg gerne om barrierer ved at starte denne type virksomhed, når VirksomhedsNetværk stabler arrangementer på benene.Hugo Kold startede Kolding Pak for toethalvt år siden. Han kom selv fra en stilling som produktionschef hos Bladkompagniet – og Bladkompagniet blev også hans første kunde.

Vi bygger på, at vi skal have respekt for forskelligheder og kunne mødes med åbenhed over for hinandens problemer

Fleksicurity nr. 23 2013 15

– Så det er i høj grad i dialogen med jobcenteret, at virksomhederne får stykket noget sammen, og jobåbningerne opstår, fortsætter han.I projektet har man desuden gjort sig den erfaring, at virksomhedspraktik i mange tilfælde er et godt redskab at bruge inden en eventuel ansættelse. Virksomheden og den nye medarbejder får chancen for at se hinanden an og finde ud af, hvilke hensyn der skal tages.– Det er ikke en ny måde at gøre det på, men det har vist sig at være meget vigtigt her. Man skal huske på, at der er nogle væsentlige skånehensyn at tage hensyn til, når vi taler om mennesker, som kun er i stand til at arbejde 12 timer om ugen eller mindre. Det tager tid lige at finde ud af, hvordan man indretter hverdagen på arbejdspladsen, forklarer Lars Nellemann.

Vis, hvad I kanFalck har som mål at ansætte mindst ti medarbejdere i fleksjob i under 12 timer på forskellige Falckstationer rundt om i landet.Her har man efter en indledende virksomhedspraktik ansat en mand på et centralværksted, hvor han kører biler til syn, hjælper med at pakke varer ud og forskelligt andet

Tekst: Jakob Rom Johansen, kommunikations-

medarbejder, Cabi

et var med en vis portion skepsis HR Consultant Hanne Emde hos IBM gik med i projektet FleksPilot, hvor IBM sammen med ni andre store virksomheder satte sig som mål, at de hver især skulle ansætte mindst fem medarbejdere i fleksjob på under 12 timer om ugen.Men skepsis er blevet gjort til skamme, og nu kan Hanne Emde se mange muligheder for at ansætte personer i fleksjob med få ugentlige timer. IBM har i samarbejde med LyngbyTaarbæk Jobcenter ansat de første to medarbejdere i fleksjob, og Hanne Emde er godt tilfreds med forløbet indtil nu.– Det har overrasket mig, hvor godt det er gået, for det har faktisk været positivt hele vejen rundt. Jobcenteret har været en helt fantastisk samarbejdspartner. De er professionelle, og de reagerer hurtigt, når vi har spørgsmål til dem, ligesom vi også selv reagerer hurtigt, når de kontakter os, siger hun.

Jobåbninger dukker op i virksomhedenOg det er en højt specialiseret medarbejder IBM har ansat i fleksjob. Han er uddannet tolk og journalist og er ansat i IBM’s kommunikationsafdeling. Her skal han bl.a. arbejde med oversættelse og bearbejdning af

En vigtig erfaring fra projektet er nemlig, at jobcentrene i høj grad skal være opsøgende og hjælpe virksomhederne til at se, hvad der kan lade sig gøre.

Job skabes i samarbejde– Der er som udgangspunkt ikke en efterspørgsel efter fleksjob. Det er ikke stillinger som er slået op, men når virksomhederne får information om, hvad det er for en ordning, hvad der er af muligheder, og især når de hører om, hvilke kandidater der er i jobcentret, får de øjnene op for, hvilke opgaver de kan få løst, siger Lars Nellemann.

forefaldende arbejde. Derudover er endnu en begyndt i praktik, og der er flere på vej.– Jeg har haft møder med jobcentre i Gladsaxe, København, Randers og flere andre steder. De har været ude at se vores stationer og værksteder, og nu er de ved at finde ud af, hvilke kandidater de har til os, siger Morten BrønnumCarlsen, HRprojektleder hos Falck.Han er optimistisk med hensyn til at finde flere, der kan blive ansat i fleksjob med få timer, og han oplever jobcenteret som en seriøs samarbejdspartner, som også viser en interesse i at få fleksjob med få timer til at fungere. Han ville dog gerne have, at jobcentrene var bedre til at markedsføre, hvad det er for kandidater, der findes i jobcentret.– Jeg ville meget gerne have en bruttoliste, som beskriver, hvad det er for mulige medarbejdere, de har liggende, og hvad det er for kompetencer, de har. Ved at tale med jobcenteret har jeg fx fundet ud af, at der også er højtuddannede, som kunne komme i betragtning til denne type fleksjob, mens jeg måske havde en forestilling om, at jeg skulle finde ufaglærte. Det betyder, at jeg kan få udført nogle helt andre opgaver, end jeg egentlig havde drømt om, slutter Morten BrønnumCarlsen.

engelske tekster og artikler, ligesom han skal arbejde med bl.a. intern kommunikation. Han har Aspergers Syndrom, som gør, at han ikke kan arbejde fuld tid.Derudover er IBM på vej til at ansætte en kvinde i fleksjob i virksomhedens HRafdeling.Ifølge Hanne Emde har de første positive erfaringer spredt sig som ringe i vandet, og nu bliver der efterspurgt medarbejdere som kan ansættes i fleksjob med få ugentlige timer.– Kollegaerne har taget positivt imod projektet og stiller beredvilligt op og fortæller om virksomheden og jobbet, når vi holder ansættelsessamtaler. Nu spredes den gode historie i andre dele af organisationen, og folk begynder at kontakte mig for mere information og med potentielle job, siger Hanne Emde.

Skepsis afløst af mulighederLars Nellemann, seniorkonsulent hos Cabi, er leder af FleksPilotprojektet, og han kan genkende historien fra IBM fra flere andre virksomheder i projektet. IBM er nemlig ikke de eneste, som fra starten var usikre på, om fleksjob med få ugentlige timer var en reel mulighed, men efterhånden begynder virksomhederne at se mulighederne.

Virksomheder skaber fleksjob med få arbejdstimer

En stribe virksomheder med IBM, Grundfos og Falck i spidsen har sat sig for at undersøge mulighederne for at skabe fleksjob med få ugentlige timer. De første job er skabt

DKollegaerne har taget positivt i mod projektet og stiller beredvilligt op og fortæller om virksomheden og jobbet

fakta

• FleksPilot-projektet er søsat af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, og formålet er at høste erfaringer med at etablere fleksjob med kort arbejdstid.

• Cabi er leder af projektet, og ni virksomheder fra VFSA – Virksomheds forum for Socialt Ansvar har sat sig som mål at ansætte minimum fem nye medarbejdere i fleksjob under 12 ugentlige arbejdstimer.

• De ni virksomheder er IBM, Falck, Nykredit, Grundfos, Tryg, Arriva, McDonald’s, LemvighMüller og ISS.

• Derudover rekrutteres 10-15 mindre virksomheder fra Bornholm, Odense og Købehavn fra Cabis virksomhedsnetværk, der hver især har som mål at ansætte mindst en person i fleksjob under 12 ugentlige arbejdstimer.

• Foruden virksomhederne deltager 25 jobcentre fra virksomhedernes lokalområder i projektet.

• Virksomhederne udarbejder en handlingsplan for etablering af fleksjob og samarbejder med et eller flere jobcentre for at realisere planen.

• Projektet løber fra efteråret 2012 til efteråret 2013.

14 Fleksicurity nr. 23 2013Lars Nellemann, seniorkonsulent hos Cabi, er leder af FleksPilotprojektet.


bogføring. Derudover peger virksomhederne bl.a. på følgende områder:• Rengøring• Vedligeholdelse af arealer• Kopiopgaver• Piccolineopgaver• It-vedligeholdelse• Køkken/madlavning.

Administration må ikke fylde for megetKun 21 procent svarer, at de ikke har opgaver, som de kan se løst af en fleksjobansat med et timeantal på ti eller færre timer. Her mener mange, at det administrative arbejde bliver for stort i forhold til det lille timeantal.Med lovændringerne på fleksjobområdet kan virksomheder som noget nyt få en bonus på 25.000 kr., hvis de ansætter en person i fleksjob med en arbejdstid på ti timer eller mindre om ugen i seks sammenhængende måneder. I Cabis undersøgelse anser virksomhederne dog denne bonus for at være af mindre betydning, hvis de skal tage stilling til at ansætte.

drøfte, hvad der kan lade sig gøre. Virksomhederne udviser stor kreativitet og peger på en lang række områder, hvor det kunne være muligt at etablere fleksjob med få timer, siger Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi.

I undersøgelsen svarer flest, nemlig 48 procent, at de kunne se muligheder i at have fleksjobansatte på få ugentlige timer, som tog sig af administrative opgaver som fx

Tekst: Jakob Rom Johansen, kommunikations-

medarbejder, Cabi

pørger man danske virksomheder, om det kan lade sig gøre at etablere fleksjob med få ugentlige timer, så er svaret ja. De kan se mange forskellige opgaver, som kunne løses af medarbejdere med et lille ugentligt timeantal. Det viser en undersøgelse blandt 754 ledere og personaleansvarlige, som Epinion har lavet for Cabi.Med reformen af fleksjob, der trådte i kraft 1. januar, er det blevet muligt at etablere fleksjob med en ugentlig arbejdstid på helt ned til en eller to timer. Tidligere gjaldt det som tommelfingerregel, at en ansat i fleksjob skulle være i stand til at yde, hvad der svarer til 12 timers arbejde om ugen, for at økonomien hang sammen for arbejdsgiveren.

Virksomhederne er kreativeMen det kan altså lade sig gøre at skabe job med endnu kortere arbejdstid. I Cabis undersøgelse svarer 62 procent af de adspurgte virksomheder, at de gerne vil mødes med jobcentrene og drøfte mulighederne for at etablere fleksjob med en ugentlig arbejdstid på ti timer eller mindre. Og virksomhederne har selv mange ideer til hvor jobbene kan skabes.– Det er en åben invitation til jobcentrene, når virksomhederne siger, at de er klar til at

Her er der muligheder for fleksjob med få timer

Danske virksomheder ser muligheder for at etablere fleksjob med få timer på en lang række områder. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Cabi

Virksomhederne udviser stor kreativitet og peger på en lang række områder, hvor det kunne være muligt at etablere fleksjob med få timer

S

Modelfoto.


Fleksjob på deltidAkva Waterbeds eksporterer op mod 98 procent af sin produktion, men har ingen hensigter om at flytte fabrikken eller dele af produktionen ud af Danmark.Til gengæld kunne Lars Brunsø godt tænke sig, at stive, danske regler blev blødt lidt mere op.– For eksempel vil jeg gerne have muligheden for at ansætte fleksjobbere på deltid. Jeg oplever, at fastansatte medarbejdere på deltid ser lidt skævt til fleksjobberne, fordi de oplever, af fleksjobberne reelt har bedre vilkår end de selv. Og så må Danmark også meget gerne sætte skatten ned. Begge dele vil betyde, at vi – og andre virksomheder – vil kunne ansætte flere mennesker i fleksjob, siger han.

Ingen kriseOverordnet set tæller Akva Waterbeds relativt mange deltidsansatte. Og her en klart formuleret politik, at unge under 18 år ikke må arbejde mere end otte timer om ugen.– De er unge og skal have tid til andet end at arbejde, siger Lars Brunsø.Akva Waterbeds mærker i øvrigt ikke noget til den krise, andre dele af erhvervslivet slås med for øjeblikket: I løbet af de seneste toethalvt år er virksomheden vokset fra 30 til 40 medarbejdere.


d af vandsengefabrikken Akva Waterbeds 40 medarbejdere er de fire ansat i fleksjob: En ingeniør, en snedker og to kontormedarbejdere.– Vi formulerer i vores forretningsbeskrivelse, at vi har plads til fleksjobbere, skånejobbere, folk på revalidering etc., siger fabrikant og ejer Lars Brunsø.– Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere bliver integreret i virksomheden – men understreger samtidig, at ingen medarbejder må påvirke det generelle arbejde negativt.

– Derfor må vi også sige, at 10 procent fleksjobbere er fint – flere kan vi nok ikke integrere.

10 procent af medarbejderne er fleksjobbere

Akva Waterbeds i Ry er meget opmærksom på sin sociale ansvarlighed og ansætter gerne mennesker på særlige vilkår

UAkva Waterbeds mærker i øvrigt ikke noget til den krise, andre dele af erhvervslivet slås med for øjeblikket

Fabrikant og ejer af Akva Waterbeds, Lars Brunsø.


meget med computermus – hvilket altså er sådan programmeringen af skærefilerne foregår.Susanne Jørgensen har arbejdet på Akva Waterbeds i halvandet år.– Jeg kom fra en Silkeborgvirksomhed, hvor jeg faktisk arbejdede gratis – efter at have afsluttet min arbejdsprøvning, siger hun.

God arbejdspladsEn stor fordel ved at arbejde på Akva Waterbeds er, ifølge Susanne Jørgensen, at der er flere fleksjobbere ansat – og at ingen ser skævt til hende, selvom hun har en kortere arbejdsuge end kollegaerne.Før hun blev syg i 2005 arbejde Susanne Jørgensen blandt andet på Teknologisk Institut i Herning og på Kartoffelmelscentralen i Brande, hvor hun selv bor.

God plads til programmør med skavankerSusanne Jørgensen fodrer skæremaskinerne med informationer hos Akva Waterbeds

D

Ingeniør Susanne Jørgensen sammen med Ghulam Yahya i produktionen hos Akva Waterbeds i Ry.

Jeg er overfølsom over for selv almindelige kemikalier og dufte


et er ikke altid helt nemt. Men på Akva Waterbeds forsøger virksomheden at tage hensyn til mine skavanker, siger Susanne Jørgensen.Hun er ingeniør og programmerer blandt andet skæremaskinerne til produktionen af vandsenge på fabrikken i Ry. Derudover er hun ansvarlig for sikkerhedsarbejdet i forhold til kemikalier på virksomheden. – Jeg er i fleksjob på grund af MCS – Multi Chemistry Sensitivity, der betyder, at jeg er overfølsom over for selv almindelige kemikalier og dufte, fortæller hun. Jeg kører hjem hver dag med hovedpine – mine symptomer er faktisk meget lig tømmermænd eller influenza.

Svært at håndtere en mus– Derudover har jeg fået to blodpropper i den ene arm, hvilket betyder, at jeg har svært ved at arbejde

Susanne Jørgensen tegner skærefiler på computeren til vandsengeproduktionen. – Men min arm her det ikke godt med muse-arbejdet, siger hun.


Hvordan fik du dit fleksjob?– Jeg blev handicappet ved en trafikulykke i 1993 og fik arbejde i den daværende 50/50ordning. I 2000 blev jeg headhuntet til et job som salgskonsulent hos en virksomhed der sælger hjælpemidler og plejetilbehør – og så i 2007 ringede de fra Langhøj og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig et job hos dem.

Hvad består dit arbejde i?– Min primære arbejdsopgave er at få bilen til at passe til borgeren. Det betyder, at jeg – i samarbejde med kommunen – finder ud af, hvordan en ny bil skal indrettes for at den handicappede kan få størst mulig glæde af den. Det arbejde udfører jeg i samarbejde med 810 kommuner.

Hvad betyder det for dig at have et fleksjob?For mig betyder det, at jeg kan gøre en forskel, at jeg kan hjælpe andre handicappede videre. Det betyder også, at jeg har et så normalt hverdagsliv som muligt – selvom det at sidde i kørestol nærmest er et fuldtidsarbejde i sig selv. Heldigvis kan jeg tale med kunder og andre samarbejdspartnere, mens jeg kører bil, så de 30 timer, jeg har om ugen, passer mig. Hvis det ikke var sådan, kunne mine dage hurtigt føles meget lange.

Hvad er den største udfordring i dit arbejde?Det er at få tingene til at hænge sammen – at have en hverdag, hvor der også er plads til min familie og mine interesser. Det nytter ikke noget, at jeg falder om på sofaen, når jeg kommer hjem – der er mennesker omkring mig som jeg skal være noget for.

Jesper Bang er 40 år og fik sit første fleksjob, da ordningen blev indført i 2000. Siden 2007 har han arbejdet som salgskonsulent hos Langhøj Biler i Hasselager som indretter biler til handicappede. Virksomheden har fire fleksjobbere ansat

til fleksjobberenJesper Skov er 35 år og uddannet fysioterapeut. Hos Langhøj arbejder han som salgschef og er Jesper Bangs chef

Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock

– og til hans kollega4 skarpe

Hvordan er det arbejde sammen med en fleksjobber?– Det er såmænd ikke forskelligt fra at være kollega til en ordinært ansat – men i forhold til kundegruppen er der en kolossal forskel, jeg som salgschef tydeligt kan se!– Det er tydeligt at se, at kunderne er trygge sammen med Jesper, fordi han kender deres verden og taler deres sprog. Og så er med til at give et bedre feedback på vores produkter – for han er selv bruger.

Hvordan fungerer fleksjobberne på din arbejdsplads?De fungerer fuldt ud på lige fod med andre – og som nævnt gør vi ofte brug af deres særlige forudsætninger i vores produktion. De får også bevilget assistancetimer – og dem kan vi sagtens bruge i det daglige, for eksempel når en bil skal flyttes og sådan noget.

Tager du særlige hensyn til Jesper?Egentlig ikke – men virksomheden gør. Jesper kan ikke kravle rundt og måle en bil op indvendigt – det bruger vi så hans assistancetimer til.

Kan I bruge flere fleksjobbere?Ja, det kunne vi vel egentlig godt – men jeg så hellere, at nogle af de andre afdelinger rundt om i landet ansatte for eksempel kørestolsbrugere. De har nogle unikke forudsætninger for at vejlede vores kunder, og de sender et godt signal om empati til potentielle kunder.



re ud af fire af de unge, der er med i vores projekter, kommer i løbet af få måneder videre til enten arbejde eller uddannelse, siger direktør Vibeke Munk fra „Brobygning til Arbejdsmarkedet“. Virksomheden har specialiseret sig i at tage sig af sårbare unge, og i løbet af det seneste års tid er omkring 40 unge begyndt i et af Brobygningens tre projekter.– Vi tilbyder noget, der ligger tæt på en almindelig arbejdsplads med almindelige arbejdsopgaver, fortæller Vibeke Munk.– Dog med den afgørende forskel, at vi i højere grad kan tage individuelle hensyn til de problemer, de fleste af vores unge har med i bagagen.De unge, Brobygningen tager under sine vinger, er alle kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år – og et brobygningsforløb kan højst vare 26 uger.– Men det er ofte nok til, at vi kan motivere de unge til at tage en uddannelse – eller gøre dem parate til at passe et almindeligt job, siger hun.

Ansvar og omsorgNøgleordene for den succes, Brobygning til Arbejdsmarkedet kan bryste sig af, er en

kombination af ansvar på den ene side – og nærvær, omsorg og empati på den anden, fortæller Vibeke Munk.– De unge kontanthjælpsmodtagere kommer til os uden de mange succeser og tit også med en kuldsejlet folkeskole at se tilbage på – og følgelig ofte med en begrænset selvtillid. Det er krisetider, og skal vi undgå at tabe endnu en generation på gulvet, som vi gjorde midt i 80 erne, bliver vi nødt til at sætte ind med meget individuel hjælp. Og vores tal viser jo også, at der måske ikke nødvendigvis skal så meget hjælp til, for at disse unge kan komme videre.

Arbejde, undervisning og opdragelseHverdagen på alle tre projekter under hatten „Brobygning til Arbejdsmarkedet“ byder på en meget tæt kobling mellem teori og praksis.– Vi tilbyder både arbejde og undervisning – men skal passe meget på med undervisningsdelen: Mange af vores unge har ikke de bedste erfaringer med egentlig skolegang.– Men derudover bliver vi også nødt til at tage os en del af helt almindelig opdragelse. Vi lægger stor vægt på at have en hverdag uden mobning og hvor folk taler ordentligt sammen, siger Vibeke Munk.

– Samtidig er vi ofte også nødt til at lære de unge, hvordan man taler ganske almindeligt sammen, dagligdagens smalltalk. Det er der nogen, der ganske enkelt ikke har lært – og derfor vil have svært ved at begå sig i frokoststuen på en almindelig arbejdsplads.

De tre projekter, „Brobygning til Arbejdsmarkedet“ indtil videre har sat i søen, er alle placeret på store herregårde: På Lerchenborg ved Kalundborg, på Knuthenborg på Lolland og ved Frederiksborg i Hillerød.– For øjeblikket samarbejder vi med fem kommuner på Sjælland og Lolland, fortæller Vibeke Munk.

Skræddersyet indsats for unge på kanten„Brobygning til Arbejdsmarkedet“ sender op mod 75 procent af „deres“ matchgruppeunge videre til arbejde eller uddannelse

T

Direktør Vibeke Munk og personalechef Jørn Bak fra Brobygning til Arbejdsmarkedet har startet projekter på tre danske godser, bl.a. Lerchenborg Gods ved Kalundborg.

Mange af vores unge har ikke de bedste erfaringer med egentlig skolegang


fakta


i er i gang med to projekter: Vi skal slibe og male en forfærdelig masse caféstole – og så sætter vi en del af bygningen i stand, fortæller Patrick Jensen, der de seneste tre måneder har arbejdet på „Brobygning til Arbejdsmarkedet“s Lerchenborgprojekt sammen med syv andre unge mellem 19 og 26.

Klar til uddannelsePatrick Jensen har efter fire måneder på Lerchenborgprojektet stillet skarpt på uddannelse

V – Til sommer skal vi så i gang med det udendørs arbejde: at kalke bygningerne og passe parken.Patrick Jensen kommer ikke selv til at deltage i de udendørs opgaver.– Om en måneds tid begynder jeg på en stilladsarbejderuddannelse – og supplerer den med et truckcertifikat og et sikkerheds

kursus. Jeg håber at kunne bruge uddannelserne i min fars virksomhed, fortæller han.Patrick Jensen stoppede i et job hos et nedbrydningsfirma, fordi han skulle udredes for ADHD og eventuel ordblindhed. Og arbejdet på Lerchenborg passer ham fint. I bagagen har han desuden en social angst – og kuldsejlede uddannelsesplaner.

Patrick Jensen istandsætter stole til godset. Leder af projektet på Lerchenborg, Henrik Elmer. Patrick Jensen og leder af projektet på Lerchenborg, Henrik Elmer, istandsætter stole til godset.

Under overskriften „Brobygning til arbejdsmarkedet“ er 10-15 unge i arbejde tre forskellige steder i Danmark:

Lerchenborg-projektet i forbindelse med Lerchenborg Gods

Projektet fungerer primært som en træningsbane for bl.a. bygningsvedligeholdelse, hvor de unge deltager i istandsættelse af projektets lejemål. Næste skridt i forhold til at starte en egentlig social økonomisk produktion vil blive „Projekt Alletiders Genbrug“. Projektet drives i samarbejde med Jobcenter Kalundborg og Lerchenborg Gods og med opbakning og sparring fra fagbevægelsen i lokalområdet.

Bandholm Cykelværksted og Turplanlægning ligger i forbindelse med Knuthenborg Safaripark – „Living Lights of Denmark“

Projektet startede som et cykelprojekt i Knuthenborg Safaripark, men siden turistsæsonen sluttede har de unge primært beskæf tiget sig med fremstilling af håndstøbte stearinlys – „Living Lights of Denmark.“ Projektet drives i samarbejde med Jobcenter Lolland og Knuthenborg Godskontor.

Café Havehuset ligger i Frederiksborg Slotshave i Hillerød

De unge i projektet står for den daglige drift af caféen, og deltager i undervisning og motionstilbud og i vejledning og mentorstøtte i forhold til uddannelse og jobsøgning. Formålet er at få styrket den faglige viden inden for servicefagene, at opnå øget selvtillid og fortrolighed via arbejdsopgaverne i caféen og at opnå kendskab til sammenhængen mellem livsstil og helbredstilstand. Den ugentlige arbejdstid ligger på mellem 25 og 37 timer.



agen står på danskundervisning. En håndfuld piger sidder og lytter til læreren, mens lige så mange unge fyre tager en pause med smøger og fodbold i hallen ved siden af undervisningslokalet – indtil lederen af projektet, Henriette Sørensen, venligt men bestemt sender dem tilbage til undervisningen.– For øjeblikket har vi ti unge i gang på projektet. For godt et halvt år siden startede vi med at istandsætte og udleje cykler i Knuthenborg Safaripark. Og da turistsæsonen var slut, gik vi i gang med at producere lys af stearin og paraffin, fortæller Henriette Sørensen.Projektet er startet under hatten „Brobygning til Arbejdsmarkedet“ af Vibeke Munk og er placeret i Bandholm på Lolland. De unge lysmagere er alle kontanthjælpsmodtagere, som officielt kan arbejde på projektet i et halvt år.– Men en totre stykker har faktisk været her lidt længere allerede, siger Henriette Sørensen.

På vej i uddannelseTanja Madsen og Henriette Hansen, der deltager i danskundervisningen denne tirsdag, er begge i gang med deres anden periode på projektet. Tanja er kommet fra barsel, mens Michelle har en afbrudt erhvervsskoleuddannelse i bagagen.– Men når vi slutter her bliver det for at gå i gang med en uddannelse, siger de.Tanja Madsen anede ikke hvad hun ville, da hun startede i Bandholm i sommer.

– Men med Henriettes hjælp er jeg kommet frem til, at jeg skal have en uddannelse til sosuhjælper, fortæller hun.Mens Michelle Hansen var allerede klar over, hvad hun gerne ville:– Jeg begynder uddannelsen til pædagogisk assistent til august.

Håber på salg til USAProduktionen af Bandholms „Living Lights of Denmark“lys er startet op helt fra bunden.– Vi klunsede nogle gamle kogeplader og fik hjælp af en lokal smed til at lave kogekarrene, fortæller Henriette Sørensen.– I dag producerer vi omkring 800 lys om måneden. Og indtil videre har vi kunnet sælge hele produktionen. Vi sælger typisk gennem lokale supermarkeder og tankstationer, ligesom vi har deltaget på julemarkeder. Og så er vi forhåbentlig ved at få en fod indenfor på det amerikanske marked – i givet fald dog først til jul, siger hun.

Succesrate på 77 procentDe unge, der står for de lollandske stearinlys, tilhører alle officielt jobcenterets „matchgruppe 1“, hvilket vil sige, at de ikke har andre problemer end ledighed.– Hvilket jeg mener, skal tages med mere end et gran salt, siger Henriette Sørensen.– Langt de fleste har afbrudte ungdomsuddannelser bag sig, mange er ordblinde – samtidig med at de slås med alle mulige sociale problemer fra alkohol eller stofmisbrug, kriminalitet og lignende.

Det betyder, at Henriette Sørensen ikke „bare“ skal stå i spidsen for en lysproduktion men også tage sig af helt andre problemer.– Værkstedet her handler også om at lære de unge helt banale ting som at møde til tiden, at ringe hvis de er syge og ikke at lyve overfor mig eller hinanden.Tilsyneladende har Henriette Sørensen godt greb om de unge:– Indtil videre kan jeg glæde mig over en succesrate på 77 procent. Hvilket vil sige, at 77 procent af de unge, der har været igennem projektet, er enten i uddannelse, i job eller i virksomhedspraktik. Og vælger vi at se bort fra virksomhedspraktikkerne, er det stadig to tredjedele, der er i job eller uddannelse.

Dobbelt så mangeDen hidtidige succes har givet Henriette Sørensen yderligere blod på tanden, og hun taler allerede om, at hun gerne vil have dobbelt så mange unge i projektet.– Det vil betyde, at vi skal finde flere arbejdsopgaver. Og listen med ideer er allerede lang. Jeg kunne fint se os producere smykker af hestehår, flette skåle og lysestager af metal, lave vikingesmykker eller trælegetøj – eller noget helt fjerde.Projektet, der indtil videre har sagt farvel til 17 unge mennesker, er kommet til verden i et samarbejde med Jobcenter Lolland og Knuthenborg Godskontor.

Uddannelse for enden af lyseneTanja og Michelle regner begge med at kaste sig over lærebøgerne efter arbejdet med lysproduktion i Bandholm. 77 procent af de unge kommer fornuftigt videre

D

77 procent af de unge, der har været igennem projektet, er enten i uddannelse, i job eller i virksomhedspraktik

Tanja Madsen med formene til fremstilling af Bandholms „Living Lights of Denmark“.Leder af værkstedet, Henriette Sørensen, sammen med Michelle Hansen og Tanja Madsen med lys fra egen produktion.


Sygemeldt mod sin viljeLene Lindgaard Nielsen må meget mod sin vilje lade sig sygemelde. Skanning på Randers Sygehus taler sit klare sprog. Et job som social og sundhedsassistent er ikke længere muligt, konkluderer lægerne.– Jeg var bare så ked af det. I hjemmeplejen kunne jeg bruge mig selv hundrede procent. Jeg har en stor omsorg over for andre mennesker. Det var simpelthen ikke til at bære, at skulle tænke i helt andre baner, når det nu var social og sundhedsassistent der var drømmen.

Arbejdsprøvninger uden heldEfter en sygemelding på et år og en rygoperation i 2007, bliver Lene Lindgaard Nielsen sendt ud i fem forskellige arbejdsprøvninger som køkkenassistent i kantiner. Hver gang må hun se i øjnene, at helbredet sætter en stopper for hendes arbejdsevne.– Det var bare så ydmygende for mig at måtte kaste håndklædet i ringen. Det er slet ikke min stil, fortæller hun og fortsætter:– Til sidst tog jeg imod tilbuddet om at prøve at arbejde i musikkonservatoriets lille kantine i Aarhus.

Tekst: Anne-Dorte Boa Kock

et skal være løgn,“ tænkte Lene Lindgaard Nielsen, da en sagsbehandler i sin tid forelagde hende muligheden for at søge en førtidspension.I 2006 brast drømmen om at læse til social og sundhedsassistent på et splitsekund.

Lene er på arbejde som hjemmehjælper på et lokalcenter i Århus. Sammen med en kollega hjælper hun en ældre kvinde ud af sengen. Under løftet får kvinden en hjerneblødning, og i faldet river hun Lene Lindgaard Nielsens skulder af led.– Jeg fortsatte med at arbejde den dag og ignorerede smerterne og hovedpinen. Dagen efter gik jeg på arbejde igen – men måtte se i øjnene, at det var helt galt med min skulder og nakke.

Førtidspension – aldrig i livet!En arbejdsskade satte en brat stopper for Lene Lindgaard Nielsens drøm om at læse til social og sundhedsassistent. Men nu har hun fundet drømmejobbet i en helt anden branche

D„Jeg fortsatte med at arbejde og ignorerede smerterne og hovedpinen

Lene Lindgaard Nielsen, piccoline.


smerter. Det er ikke altid jeg selv er god til at sige fra. Jeg vil jo bare gerne arbejde og elsker mit job, siger Lene og smiler stort. Rygsmerterne holdes i skak med Norsk Sekvenstræning tre gange om ugen. En træningsform udviklet af fysioterapeuter og stilet mod mennesker med fysiske skader.– Det er ganske enkelt nødvendigt for mig at træne meget disciplineret – ellers ville jeg være ude af stand til at passe mit arbejde, fortæller Lene Lindgaard Nielsen.

Alsidigt jobSom piccoline råder Lene Lindgaard Nielsen over et lille tekøkken, hvor hun brygger kaffe og sørger for let forplejning til dagens møder.– Det er et job der passer mig virkelig godt. Min ryg har bedst af, at jeg står op med jævne mellemrum og er i bevægelse – så det er fint for mig, at jeg har forskellige arbejdsområder. Et afvekslende arbejde med alt lige fra kaffebrygning og fotokopiering til arkivering i konservatoriets musikbibliotek. Og jeg kan heldigvis stadig bruge mit omsorgsgen, selvom jeg ikke blev social og sundhedsassistent. Vi er en uddannelsesinstitution med mange eksamener året rundt. Der betyder, at der er dage, hvor gangene på konservatoriet emmer af adrenalin fra de mange nervøse, neglebidende unge, der skal ind og synge eller spille. Så kan en kop kaffe og en snak være på sin plads – og det har jeg heldigvis tid til, siger Lene Lindgaard Nielsen og smiler.

Her var der ikke tale om tunge løft og madlavning – men kun salg af færdig mad og drikkevarer. Det var et job der passede godt til mig. Så sjette gang må siges at være lykkens gang, siger Lene og smiler.

– Da konservatoriet skulle flytte i nyt byggeri sammen med Musikhuset Aarhus blev jeg inviteret med og spurgt om jeg ville fortsætte som piccoline. Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til.

Nyt jobI 2008 begynder et helt nyt arbejdsliv for Lene Lindgaard Nielsen. Kollegerne er de samme – men omgivelserne og jobfunktionen er nye.– Jeg kunne selvfølgelig ikke vide på forhånd, om det var et job, jeg kunne klare. Men stemningen på musikkonservatoriet er bare så god, og det betyder virkelig meget med et ordentligt arbejdsklima. Mine kolleger er søde og omsorgsfulde, og de er gode til at reagere, hvis de en dag kan se, at jeg har mange

Det var bare så ydmygende for mig at måtte kaste hånd klædet i ringen

Fotokopiering, kaffebrygning og arkivering er en del af Lene Lindgaard Nielsens arbejdsopgaver.

Det JyskeMusikkonservatorium


om, at den enkelte skal kunne bidrage med sine kvalifikationer, hvor de gavner. Og for mig handler rummelighed om at skabe rigtige private arbejdspladser til alle – ung som gammel. Vi skal derfor kigge fordomsfrit på, hvordan vi får flere ind på arbejdsmarkedet. I sidste nummer af dette blad beskrev Finn Sørensen fra Enhedslisten blandt andet perspektiverne i socialøkonomiske virksomheder. De socialøkonomiske virksomheder tager socialt ansvar og bidrager med alt fra afklaringsforløb til læsekurser. Kort sagt: De får folk i arbejde, og derfor er jeg helt enig i, at det er et af de områder, vi skal kigge nærmere på i takt med, at det rummelige arbejdsmarked udvikler sig. Vi er villige til at forhandle og tage reformhandskerne på. Sådan sikrer vi, at Danmark også i fremtiden vil ses som verdens rollemodel.

2013 har indtil videre budt på både ris og ros til den danske arbejdsmarkedsmodel. På den ene side har magasinet The Economist netop beskrevet det fleksible danske arbejdsmarked som en rollemodel for resten af verden. På den anden side vil vi i 2013 sætte en kedelig danmarksrekord, idet antallet af offentligt forsørgede vil runde 2,2 millioner – det højeste antal nogensinde. Sagt med andre ord; vi gør rigtig meget rigtigt, men enkelte områder skal reformeres. I Danmark har vi en rummelig og fleksibel arbejdsmarkedsmodel. Arbejdsgiverne har nemt ved at afskedige medarbejdere, som omvendt har den sikkerhed, at de kan fastholde et vist indtægtsniveau ved fyring. Det er en unik konstruktion. Og det er den model, The Economist roser.Men det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Ud af de 2,2 millioner, der modta

Danmark skal bevare førertrøjen

kortom

ger forsørgelse, er næsten 800.000 i den arbejdsdygtige alder. Vi skal derfor diskutere, om ikke vi lægger for meget vægt på sikkerhed og for lidt vægt på fleksibilitet – især i lyset af, at regeringen for nylig har afskaffet både kontanthjælpsloftet og 225timersreglen. I Venstre er vi derfor parate til at indgå konstruktivt i de forestående kontanthjælpsforhandlinger. Her skal vi sikre, at det altid kan betale sig at arbejde. Men vi skal også turde stille krav til de ledige – krav om aktivering, efteruddannelse osv. Rummelighed handler ikke om, at vi politikere læner os tilbage og accepterer, at så mange ikke har et arbejde. Det handler om, at vi sikrer de bedst mulige betingelser for, at folk kommer i arbejde. For mig handler rummelighed om, at den enkelte skal have et udfordrende arbejde at stå op til. For mig handler rummelighed

Tekst: Anne-Mette Winther Christiansen

Fleksicuritys redaktion vælger i hvert nummer en klummeskriver. Personen skriver under overskriften „rummelighed“.

Anne-Mette Winther Christiansen blev i 2005 valgt til Folketinget for Venstre.Hun er blandt andet næstformand for Socialudvalget og næstformand for Erhvervs, Vækst og Eksportudvalget.AnneMette Winther Christiansen bor i Grenå.

Et arbejdsliv betyder alt

Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock

eg har levet i smertehelvede og været alvorligt bange for at jeg aldrig kom tilbage til arbejdsmarkedet, fortæller 50 årigeTommy Wengel Nissen.En piskesmældslession i nakken sendteTommy Wengel til tælling i 2012. Påkørt bagfra af en bil mens han ventede på grønt lys ved et vejkryds i Århus Midtby.– Det var lige det der manglede. Jeg har en lang sygdomshistorie bag mig som blev udløst af en arbejdsskade i 2008. Jeg faldt to en halv meter ned fra en stige og blev lam i benene.

Udsigt til førtidspensionI halvandet år efter faldet er Tommy Wengel Nissen sygemeldt og sengeliggende det meste af tiden. Gennem intensiv træning lykkes det ham dog at gå støttet af to krykker.

– Jeg fik så meget morfin at jeg ikke kunne tænke en klar tanke. Gik bare rundt i en døs dagen lang. Og jeg blev med god grund

indstillede til en førtidspension også selvom jeg var grædefærdig over tanken om at mit arbejdsliv var slut.

Et liv som handicappetI 2010 blev Tommy Wengel Nissen tilkendt fleksjob på grund af massive rygproblemer. Han måtte sige farvel til en lang karriere inden for itarkitektur, levnedsmiddelkontrol og produktionsledelse.– Det har været svært at erkende overfor mig selv. Jeg har altid arbejdet meget og sat en ære i at udføre et ordentligt stykke arbejde. Så er det svært pludselig at se sig selv som handicappet og uarbejdsdygtig.

Minifleksjob i it-afdelingDaglig træning i et fitnesscenter og en ugentlig træningsdag i varmtvandsbassin gav Tommy Wengel Nissen kræfter og mod på en arbejdsprøvning i 2012 i en itafdeling. Og samarbejdet med en mentor gav pote.– Jeg har erkendt, at jeg ikke kan arbejde mere end otte timer om ugen. Men det er godt nok, siger jeg til mig selv. Jeg vil for alt i verden undgå en førtidspension – for jeg elsker at være en del af et arbejdsfællesskab. Det giver mig ufatteligt meget både fysisk og psykisk at have et arbejde og noget at stå op til. Det kan jeg simpelthen ikke undvære. Ellers kunne jeg sidde hjemme og have ondt af mig selv – det gider jeg bare ikke, siger Tommy Wengel Nissen og smiler.

Fem discosprolapser og et liv i en omtåget morfindøs. Sådan så virkeligheden ud i årevis for Tommy Wengel fra Århus. I dag er han lykkelig for at være ansat i et minifleksjob

J

Tommy Wengel Nissen.

Jeg har altid arbejdet meget og sat en ære i at udføre et ordentligt stykke arbejde

Udgiveradresseret

maskinel m

agasinpostid-nr. 42600

Siden sidst...

Siden sidst...Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk. Få bladet på mail fire gange om året – gratis.

Direktør i BRFkredit ny formand for VFSA Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udpeget BRFkreditdirektør Sven A. Blomberg som ny formand for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. Han afløser tidl. adm. direktør for ISS, Maarten van Engeland. Sven Arne Blomberg har været adm. direktør i BRFkredit siden 1995, og har været med til at sikre virksomheden en stærk CSRprofil.

Væk fra førtidspensionAalborg Kommune laver fem teams, der skal sørge for at hjælpe så mange udsatte borgere som muligt væk fra en førtidspension – og ind på en uddannelse, et arbejde, et fleksjob eller lignende.Som led i regeringens reform af førtidspensionsområdet regner Beskæftigelsesministeriet således med, at Aalborg reducerer antallet af nytilkendte førtidspensioner fra 600 til kun 250. Det skal nok lykkes, siger rådmand MaiBritt Iversen.

Mulighed for flere i fleksjobSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Cabi afholdt fælles gåhjemmøde under overskriften ’Er der plads til flere i fleksjobs i virksomhederne?’. At dømme efter oplæggene ved arrangementet er svaret ja! Seniorforsker Helle Holt, SFI, fortalte, at holdningen blandt både lønmodtagere og ledere udvikler sig mod større rummelighed. Og seniorkonsulent Lars Nellemann fra Cabi, der har aktuel erfaring med at etablere fleksjob på lavt timetal, kunne også se positive tendenser.

Få hjælp til fleksjobNy hjemmeside skaber overblik over de nye fleksjobregler. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har lavet hjemmesiden Fleks. nu, der giver gode råd og skaber overblik over de nye fleksjobregler.Formålet med hjemmesiden er at sætte fokus på de nye muligheder for at ansætte personer i fleksjob i kun få timer om ugen i forbindelse med fleksjobreformen.

SFI undersøger socialøkonomiIgennem de senere år har socialøkonomiske virksomheder fået større bevågenhed i offentligheden i kraft af deres beskæftigelsesmæssige og sociale betydning. For at øge kendskabet til disse virksomheder skal SFI nu gennemføre en undersøgelse for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Socialministeriet. Undersøgelsen skal bl.a. afdække, hvor mange socialøkonomiske virksomheder der findes i Danmark og hvilket samarbejde der er mellem kommunerne og disse virksomheder.

Køen til fleksjob vokserAntallet af danskere, der venter på et fleksjob, er steget med 24 procent siden 2007Siden finanskrisens begyndelse er antallet af danskere på ledighedsydelse steget drastisk. I 2012 modtog 28.653 personer ledighedsydelse, viser tal fra jobindsats.dk. Det er en stigning på 24 procent siden 2007. Det skriver Fagbladet 3F.Forklaringen på, at køen til fleksjob vokser, kan findes ude i landets kommuner, som ikke kan følge med den store efterspørgsel.

Documents

FLEKSICURITY