Af Ib Roslund

� Socialdemokraterne og Socia -listisk Folkepartis ledere HelleThorning-Schmidt og Villy Søvn -dal havde stadig gang i regerings-dannelserne bag lukkede døre, dadette blad gik i trykken. Men alle-rede i november 2010 slog S og SFfast, hvad de har på dagsordenenpå EU-området. Det fremgår af deres europapolitiske udspil ”Enaktiv og ansvarlig europapolitik”:”Vores mål er en aftale, der

indeholder to elementer: For detførste, at der udskrives en folke -afstemning om, at forsvarsforbe-holdet afskaffes og at retsforbehol-det omdannes til en tilvalgsord-

ning med en fælles, tværpolitiskopfordring til at stemme ja. For detandet en konkret aftale omfatten-de alle ja-partier, som beskriver,hvordan en tilvalgsordning på rets-området håndteres i det daglige iFolketinget.” Tilvalgsordningenhandler især om, at S og SF vil bevare undtagelsen på flygtninge -området. Omkring datoen for afstemnin-

gerne sagde SFs EU-ordfører PiaOlesen-Dyhr kort før valget, at deskulle finde sted efter det danskeEU-formandskab i første halvår2012. Efter valget bakkede EU-par-lamentarikerne Christel Schalde -mose (S) og Emilie Turunen (SF)op om det synspunkt.

Demokratiske spilleregler!Da Folkebevægelsen mod EU lyk -ønskede den nye regering med val-get, fastslog talsperson Rina RonjaKari følgende:– I forbindelse med den kom-

mende folkeafstemning om rets-og forsvarsundtagelsen er det vigtigt, at der skabes demokra-tiske rammer. Embedsmænd børikke inddrages i kampagnen, oplysningsmidler bør fordeles lige mellem ja- og nej-siden og der bør være mindst tre månedertil debat efter at datoen for folke-afstemning er annonceret fra Folketingets talerstol. Derud-over bør Færøerne og Grønland

deltage, da områderne berørerdem!

66 pct: Europagt tilafstemning!Afskaffelse af undtagelserne på detretlige og militære områder viluundgåeligt betyde, at EU får ind-flydelse på markant større dele afdansk lovgivning. 70 pct. af befolk-ningen ønsker imidlertid ikke, atEU skal have mere magt. Det fremgår af en menings-

måling, som Folkebe væ gelsen fikGallup til at lave før folketingsval-get (læs mere på den lille bagside).Og 66 pct. ønsker folke afstemningom den europagt, som regerings-partierne – de gamle (V og K) og

de nye (S, SF og R) vedtog, at Dan-mark skulle tilsluttes i for året. Pag-ten giver EU betydelig større ind-flydelse på den økonomiske politiki deltagerlandene.– Befolkningen ønsker ikke

længere, at magt skal flyttes til EU,og de vil have indflydelse på vig tigebeslutninger om EU. Folke bevæ gel -sen mod EU kræver at Euro pag tensendes til folkeafstemning. Sverige,Storbritannien, Ungarn og Tjekkiethar ikke tilsluttet sig pagten, ogDanmark kan godt træde ud af den,hvis et flertal i befolkningen ønskerdette gennem en folkeafstemning,udtaler Folkebevægelsens EU-parla-mentariker Søren Søndergaard iforbindelse med målingen.

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 5. Oktober-november 2011

Befolkningen kræver europagt til afstemning

Euromodstandenstyrket iFolketingetMindst fem flere erklærer sig euro-kritiske

Side 4

Svaret på EU-krisen ermere EUKommissionen vil have flerepenge til unionen

Side 3

Efter valgetLeder af SørenSøndergaard

Side 2

Levendekonservativ EU-skepsisReplik af Rune Kristensen

Side 4

…og vil ikke give EU mere magt. Regeringen ønsker undtagelsernetil afstemning og vil give mere magt til EU…

� Folketingsvalget handlede isærom økonomi, hvor et flertal tilsyne -ladende var utilfredse med VK-rege-ringens nedskæringspolitik – her demonstreret ved Christiansborg i2007. Med Danmarks tilslutning tileuropagten er værdien af valgresul-tatet imidlertid forringet, da EU fårafgørende indflydelse på dansk øko-nomi og finanslov. Derfor er detmåske heller ikke underligt, at 66pct. af befolkningen ønsker folke -afsteming om europagten. Foto: Ib Christensen

Nu skal Rådet godkende det nyemandat i løbet af de næste måne-der. Først derefter kan Frontex gåpå nyt materiel-indkøbstur.

EU vil sætte rammerfor forbrydelse og straf� Viviane Reding, EUs retskom-missær, har udtalt til netavisenEUobserver, at der er brug for fælles retningslinjer i EU for, hvadder er en forbrydelse, og hvadstraffen skal være. Kommissionenønsker at indføre fælles mini-mumsstraffe for at forhindre, atenkelte lande tiltrækker kriminellepå grund af lavere straffe end andre lande.Det er Lissabon-traktaten, der

danner grundlaget for denne ens-retning af retspolitikken i EU-lan-

dene, da traktaten specifikt næv-ner muligheden for at indføre fæl-les minimumsstraffe i medlems -landene.Rammerne for, hvad der anses

for at være en forbrydelse, liggertraditionelt hos landene selv. ogder kan være store forskelle på,hvad der er forbudt i de forskel-lige lande, hvilket kommissærenstalsmand også selv påpeger: ”I etland kan det være helt i orden, aten politiker har et firma, der ny-der godt af ordrer fra det offent -lige, mens det i et andet land kanvære fuldstændig i strid med loven”.Det er især på det finansielle

område, de fælles regler skal gæl-de, og kommissæren skriver, athvor de nationale regler ikke”fører til det ønskede resultat”, kanEU indføre regler for, hvordanman implementerer de ønskede

regler og love og endda indføresanktioner for ”overtrædelse afEUs love”.

”State of the Union”� Under Parlamentets plenar -samling i slutningen af september,afholdt Kommissionsformand Bar-roso for andet år i træk sin ”Stateof the Union” tale. Ideen er tyv -stjålet fra USA, hvor præsidentenhvert år taler til Kongressen om,hvordan det står til i USA – altså”unionens tilstand”. Talen bruges ikke kun til at for-

tælle, hvordan det står til. Denbruges først og fremmest til atpromovere præsidentens dagsor-den. I sin tale fremhævede Barrosoisær behovet for en ”euro-rege-ring”, og han slog fast, at Græken-land ikke er på vej ud af euroen.

Nye praktikanter i Bruxelles� Den 1. september startede tonye praktikanter på kontoret iBruxelles. Oskar Lund Rasmussen læser

statskundskab på KøbenhavnsUniversitet. Oskar er aktiv i Pa-læstina Fredsvagter og Free GazaDenmark. Oskar skal stå for presseog kommunikationsarbejdet påkontoret samt følge EUs initiativerpå finans og euro-området. Jens Andersen læser Tværkultu-

relle Studier på Københavns Uni-versitet og han har bl.a. beskæfti-get sig indgående med Kina, hvorhan også har boet igennem læn -gere perioder. Jens skal følge EUsinitiativer på handels og udvik-lingsområdet, samt hvad der bredt kan kaldes menneskeret -tigheder.

Folk i Bevægelse nr. 5/20112

LEDEREN

Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, Folkebevægelsen

� EU er i gang med sin største forandring i årtier. Årsagener selvfølgelig den dybe krise i hele euro-konstruktionen.En krise, som indtil videre har givet sig de mest dramati-ske udtryk i Grækenland, Portugal, Spanien og Irland.For os euro-modstandere kommer denne krise ikke

som en overraskelse. Vi har fra starten insisteret på, at én fælles valuta for vidt forskellige økonomier kun kanlade sig gøre, hvis der også føres en fælles økonomisk politik.Denne banale kendsgerning kunne skjules af det øko-

nomiske opsving, som faldt sammen med euroens ind-førelse i år 2000. Men siden krisens gennembrud i 2008har det været åbenlyst for alle.Således også for EU-lederne, som systematisk er gået i

gang med at etablere forudsætningerne for en økonomiskregering på EU-plan. En regering, som ikke bare kan blan-de sig, men som direkte kan diktere medlemslandenesøkonomiske politik ned i detaljer.De første skridt i den retning er allerede taget: Vedta-

gelsen af Europluspagten, som bl.a. binder deltagerlande-ne til at føre en bestemt økonomisk politik. Vedtagelsen afen række direktiver, den såkaldte ”six-pack”, som bl.a.åbner op for sanktioner i tilfælde af økonomiske ”ubalan-

cer”. Og vedtagelse af en traktatændring, som betyder atlande med økonomiske problemer kun kan låne penge fraEU mod at blive sat under administration.I den kommende tid vil flere tiltag følge. Disse tiltag vil

på et tidspunkt kulminere med en defacto etablering afen økonomisk regering på EU-plan. En regering, som vilvære bundet til at føre en bestemt økonomisk politik,hvor de private virksomheders overskud er vigtigere endden fælles velfærd.

� På den baggrund skulle man måske tro, at EU ville haveværet et hovedpunkt i den overståede valgkamp. Men nej!EU spillede stort set ingen rolle – hverken i partiernesmaterialer eller i journalisternes dækning. Og når det endelig skete, så havde det mest karakter af indenrigspoli-tiske drillerier.F.eks. da Venstre-manden, Morten Løkkegaard, gik ud i

et frådende angreb på S-SF for ikke at ville sætte euro-undtagelsen til afstemning i den kommende valgperiode.Dette ”fodslæberi” vil betyde, at Danmark ”sandsynligvisender i den europæiske 2. division”, rasede han. Absurditeten i angrebet fremgår alene af, at Morten

Løkkegaard repræsenterer et parti, som i de sidste 10 århar siddet på regeringsmagten og dermed har kunnet ud-skrive alle de euro-afstemninger, de måtte ønske. Det harde dog klogelig afstået fra for at undgå et sviende neder-

lag. Men intet er selvfølgelig umuligt for den, som ikke skalgøre det selv!Fraværet af EU i valgkampen betyder desværre ikke, at EU

forsvinder. Tværtimod vil dagsordenen for den kommendeperiode være voldsomt præget af EU.Dels på grund af de økonomiske problemer i euroen, som

jeg omtalte ovenfor. Dels på grund af, at Danmark overtagerEU-formandskabet fra den 1. januar og et halvt år frem. Ogdels fordi den nye regering vil sætte de danske undtagelserfra EUs militærpolitik og fra EUs retspolitik til folkeafstem-ning. Så alt det EU, der ikke blev diskuteret i valgkampen, vilnu komme frem med dobbelt styrke.

� Selvom Folketinget er domineret af EU-tilhængere, så kanvi glæde os over, at EU-kritikerne faktisk blev en smule styr-ket ved valget. Og især kan vi glæde os over, at flere af denyvalgte MFere er kendte ansigter fra deres aktive arbejde iFolkebevægelsen og i Unionsmodstanden.Vi siger tillykke og god arbejdslyst. Der bliver brug for det!

Foto: Poul Ib Henriksen

Af Mette Tonsberg, Jens Andersen ogMaj Aslett-Rydbjerg

Frontex forstærkes og får eget materiel � Under den første af de to sep-tember-samlinger stemte Parla-mentet med overvældende flertalfor at udvide EUs grænseagenturs(Frontex) mandat til eksempelvisogså at omfatte oprettelsen af etegentligt EU grænsekorps underFrontex’ brede paraply. Der lægges samtidig op til, at

Frontex frem over skal eje sit egetmateriel (f.eks. helikoptere, bådeetc.), og at Frontex skal lave fleremissioner/mere samarbejde medtredjelande for bare at nævne nog-le enkelte elementer i forslaget,der dog også indeholder nogle positive ting, f.eks. henvisninger tilen række menneskerettigheds -konventioner, som agenturet skal respektere.

STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

NYT FRA PARLAMENTET

Efter valget

3Folk i Bevægelse nr. 5/2011

Ajour60,6 pct: Nej til euroOp til 11 årsdagen forden danske euroafstem-ning 28. september offentliggjorde DanskeBank en ny menings-måling foretaget af Dan-marks Statistik. Målingenviser den hidtil højestemodstand, da 50,6 pct. vilstemme nej og 10 pctmåske vil stemme nej.Kilde: Danske Bank

53 pct: Euro har skadet53 pct. af borgerne i eu-rolandene mener, at EUsfælles mønt har skadet.Det fremgår af en målingforetaget af tænketankenGerman Marshall Fund ialle eurolande undtagenGrækenland. Blandt dis-se lande er synet på eu -roen mest kritisk i Frank-rig (54 pct.) og Portugal(58 pct.). Kilde: Europolitics.info

Polen: Flertal mod euroI 2007 erklærede dennyvalgte premierministerDonald Tusk, at Polen senest i 2012 ville indføreeuroen. Spørger han væl-gerne i dag, risikerer hanet nederlag. Den senestemeningsmåling viser etlille skeptisk flertal på 42pct., mens 41 pct. ønskerzlotyen udskifter medeuroen. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten

S: Euro uaktuel i SverigeI 2003 tabte den da væ -rende socialdemokratiskeregering i Sverige en fol-keafstemning om euroen,som de ville have indført.I dag afskriver de svenskesocialdemokrater euroen.Partiets økonomisk-poli-tiske ordfører TommyWaidelich siger, at etsvensk euromedlemskabikke er aktuelt i hanslivstid.Kilde: Europortalen.se

UK: Begræns EUs magt!Den konservative briti-ske udenrigsministerWilliam Hague taler nufor en begrænsning afEUs magt. ”Vi kan kom-me foran ved at ståudenfor”, udtaler hanblandt andet og tager afstand til euroen, somStorbritannien ikke ermed i.Kilde: Times

Maj Aslett-Rydbjerg

� Mens EU-kommissionen kræverbesparelser i medlemslandene,lægger den samtidigt op til at øgeEUs budget. Det fremgår både afde igangværende forhandlingerom budgettet for 2012, hvor Kom-missionen foreslår en stigning på4,9 pct., og af det udkast til fler årigfinansielramme, som Kommissio-nen fremlagde i juni.

KonfrontationskursDermed er Kommissionen på direkte konfrontationskurs meden række store EU-lande, somStorbritannien, Tyskland ogFrankrig, der sidste år foreslog, atbudgettet fastfryses frem til 2020.Kravet om tilbageholdenhed støt-tes af lande som Danmark, Hol-land, Finland og Sverige, mensblandt andre Polen og Ungarn ønsker et langt større EU budget. Kampen om EU-budgettet er

blevet intensiveret siden EU-parla-mentet med Lissabon-traktaten fikvetoret over budgettet. Da institu-tionerne første gang lage arm overbudgettet ved forhandlingerne i2011, stod Parlamentet og Kom-missionen på den ene side medkrav om flere penge og Rådet(medlemsstaterne) på den andenside. Efter flere sammenbrud ogstor forsinkelse blev budgettet for2011 vedtaget med en forhøjelsepå 2,9 procent – halvdelen af,hvad Kommissionen og Parlamen-tet ønskede og næppe meget overinflationen.

Nu ser kampen ud til at gentagesig. Kommissionens budgetforslagfor 2012 indebærer en stigning på4,9 procent. Rådet foreslår en stig-ning på 2,02 procent, og Parlamen-tets budgetudvalg har stillet forslagom at føre Rådets forslag tilbage tilKommissionens oprindelige ni-veau.

Kamp om fremtidens EUKampen handler dog ikke kun omstørrelsen på budgettet. Den hand-ler også om magtfordelingen mel-lem EU-institutionerne og mellemhvad man kan kalde ”det over-statslige EU” og ”nationalstaternesEU”.Parlamentet spiller med musk-

lerne for at konsolidere sin ny-vundne magt. Det er en del af dengenerelle magtkamp mellem EU-institutionerne, men det er også etudtryk for at Parlamentet ønsker,at det ”overstatslige EU” skal spilleen større rolle. Og her er det Parla-mentets opfattelse, at Rådet – somer præget af nationale prioriterin-ger – står i vejen for denne udvik-ling.

Egne indtægterKommissionen er Parlamentets al-lierede i kampen om EUs fremtid.Derfor ønsker Kommissionen og-så, at EU skal have langt flere pen-ge, og at pengene skal tilfalde EU automatisk i stedet for gennemforhandlinger med landene. Detskal ske ved, at EU får flere egneindtægter. Her lægger Kommissionen op

til, at indtægterne skal komme fraen finansiel transaktionsskat, enflybilletafgift og flere momsind -betalinger. Ophavsmanden til den finansi-

elle transaktionsskat hedder Tobin– deraf udtrykket ”tobin-skat”, sombl.a. udviklingsorganisationer harkæmpet for i årevis, fordi indtje-ningerne fra skatten skulle gå tiludvikling i verdens fattigste lande.Nu vil Kommissionen i stedet ind-føre den i EU for at finansiere EUsslukne kasse. Hvis man ser bort fra at ind-

førelsen af en finansiel transak -tionsskat i EU med stor sandsyn-lighed vil betyde, at tobin-skat

aldrig vil blive indført globalt, ejheller komme udviklingslandenetil gode, så vil den finansielletransaktionsskat og de øvrige for-slag til egne indtægter betyde, atde overstatslige institutioner i EU(Kommissionen og Parlamentet)får mere råderum og dermed me-re magt. Hvis EU ikke længere er afhæn-

gig af medlemsstaternes bevillin-ger, så er vejen for alvor banet fordrømmen om det overstatslige EU.

Kommissionen og Parlamentet er enige om, at svaretpå EUs hidtil værste krise er mere EU. Derfor skal unionen have mange flere penge.

Svaret på EU-krisen er mere EU

Lovpakken om økonomisk styring vedtaget

Maj Aslett-Rydbjerg

� EU-parlamentet vedtog med etsnævert flertal lovpakken om enstærkere økonomisk styring af deenkelte EU-lande på plenar-sam-lingen i slutningen af september. Efter vedtagelsen udtalte Søren

Søndergaard:– Det er beklageligt, at EU-par-

lamentet med et snævert flertalhar tilsluttet sig, at endnu mereøkonomisk styring flyttes fra med -lems landenes folkevalgte forsam-linger til EU-apparatet. Det eryderligere en underminering afdemokratiet i EU.Han påpegede endvidere, at

Folkebevægelsen finder det heltuacceptabelt, at regeringens forslagtil finanslov fremover skal sendestil godkendelse i Bruxelles, før densendes til debat i det danske Folke-

ting. Hvilket han opfordrede dedanske politikere til at afvise atrette sig efter. Afslutningsvis sagde han:– Under dække af krisen i euro-

konstruktionen foregår der i dissemåneder en enorm overførsel afmagt over den økonomiske politikfra medlemslande til EU. Det harden danske befolkning aldrig sagtja til. Derfor kræver Folkebevægel-sen en folkeafstemning om Euro -pagten og om Danmarks økono-miske politik fremover skal be -stemmes i Bruxelles.Lovpakken blev båret igennem

af højrefløjen i Parlamentet.Blandt de danske partier i Parla-mentet blev fire af de seks lovfor-slag i pakken vedtaget med støttefra Venstre og Konservativ, mensFolkebevægelsen, SF, Socialdemo-kratiet og Dansk Folkeparti stemte

imod. Det var kun Folkebevægel-sen og Dansk Folkeparti, somstemte imod hele pakken. Lovpakken skal formelt godken-

des på et ministerrådsmøde den 4.oktober, hvorefter den træder i kraft.Lovpakken om en stærkere øko-

nomisk styring af EU-landene hartil formål, at skabe større konver-gens mellem medlemslandenesøkonomiske politikker samt at for-gribe og kontrollere, at de enkelteEU-lande ikke overtræder de ret-ningslinjer for den økonomiske politik, som er blevet vedtaget i EU. Pakken er det ene af tre ele-

menter, som tilsammen markantstyrker EUs rolle i forhold til med-lemsstaternes konkrete økonomi-ske politikker. Det andet elementer traktatændringen om den så -kaldte stabilitetsmekanisme. Stabilitetsmekanismen er en fond,som kriseramte euro-lande kanlåne penge af på den betingelse atde acceptere, at EU sidder med vedbordet, når der træffes beslutnin-ger om landets økonomiske poli-

tik. Traktatændringen er pt. ved atblive ratificeret i alle medlems -stater. Det sidste element er Euro -

pagten. Pagten er en bilateralafta-le, som euro-landene har indgåetog som en række andre lande hartilsluttet sig, herunder Danmark.Europagten definerer rammernefor den økonomiske politik, somunderskriverne skal føre. Heltoverordnet slår pagten fast, at kon-kurrenceevne er vigtigere end lønog velfærd. De tre elementer overlapper og

supplerer hinanden. Groft skitse-ret definerer Europagten rammer-ne for den økonomiske politik,som euro-landene, samt de øvrigelande der har tilsluttet sig, skalføre, mens lovpakken om styrketøkonomisk styring udgør gennem-førelsesforanstaltningerne. Ende-ligt er stabilitetsmekanismen densidste redningsplanke for krise-ramte euro-lande, som dog sam -tidigt sættes mere eller mindre under administration.

� EUs budgetkommissær Janusz Lewandowski vil have flere penge til EU. Foto: EU-Kommissionen

– Under dække af krisen foregår der en enorm over førsel afmagt over den økonomiske politik fra medlems lande til EU,konstaterer MEP Søren Søndergaard

Folkebevægelsen slog etslag for at få EU pådagsordenen, menpolitikere og journalisterholdt sig stort set fra emnet – igen.

� ”Hvorfor sniger såvel journali-ster som politikere sig uden omde allervigtigste og tungeste em-

ner her i valgkampen? (…) Hvor-dan er det muligt at stemme påen politiker, hvis syn på EU-ud-viklingen vi ikke kender? (…) I ta-ger fejl, hvis I tror, at det ikke in-teresserer nogen”, spurgte sange-ren og satirikeren Niels Hausga-ard i et læserbrev under valgkam-pen.Folkebevægelsen mod EU for-

søgte at få EU på dagsordenenmed løbeseddel, læserbreve, me-ningsmåling, rundspørge til samt-

lige folketingskandidater og et debatmøde. Debatmødet blev afholdt sammen med Europa -bevægelsen på Togas Vinstue,hvor der var fuldt hus og intensdebat. Det stemmer overens med

Haus gaards opfattelse af interes-sen for emnet blandt befolknin-gen. Men den manglede blandtpolitikere og journalister, sådansom den har gjort det ved tidlige-re folketingsvalg. IR

Folk i Bevægelse nr. 5/2011

REPLIK

Af Rune Kristensen, konservativ folketings-kandidat i Sjællands Storkreds og tidl. KU-landsformand (www.runek.dk)

� Ved det netop overståede folketingsvalgkom det frem, at der blandt de konservati-ve folketingskandidater var modstand modeuroen hos hver fjerde kandidat, og euro-skepsissen er tilmed kommet med i dennye folketingsgruppe. Den mere synligeEU-skepsis er blandt andet ansporet af pri-mært socialdemokratiske partiers kærligeomfavnelse af EU som et redskab til at sik-re en reguleret, social markedsøkonomi. Derfor spirer den borgerlige EU-skepsis

nu i Det Konservative Folkeparti. Hensig-ten med EU var nemlig ikke at skabe etpaneuropæisk socialdemokratisk projekt,men i stedet at skabe et fungerende, af -grænset samarbejde mellem de euro-pæiske lande omhandlende grænseover-skridende udfordringer. Sådan er EU ikkeopbygget i dag.Det er alt for sjældent, at man i den

danske debat hører om en EU-skepsis,

endsige EU-modstand, fra den borgerligeside af det politiske spektrum. Venstre ogDet Konservative Folkeparti har på ledel-sesniveau basalt set tilsluttet sig Rom-trak-tatens ord om en stadigt snævrere sam-menslutning mellem de europæiske folk.Ligeså basalt set har venstrefløjspartierneofte funderet deres EU-skepsis eller EU-modstand i en forestilling om EU som etsærligt liberalistisk, markedsorienteret pro-jekt. Denne illusion er dog langt fra sand-heden. ‘EU som erhvervslivet og de rigesklub’ er ikke en unfair opsummering afden socialistiske EU-modstand. Imidlertid er det tankevækkende, at fle-

re markante socialistiske politikere nu går ibrechen for mere europæisk integration.Daniel Cohn-Bendit, Joschka Fischer ogMargrete Auken er eksempler herpå. Lige-ledes er det bemærkelsesværdigt, at social-demokratiske partier på tværs af EU erblevet betydeligt mere EU-positive over desidste femten år. Ved afstemningen om Maastricht-trak-

taten i 1992 rørte de første skeptikere på

sig, ansporet af dels daværende kommis -sionsformand Jacques Delors’ tanker omdels en føderal europæisk stat inden år2000, og dels om selv samme Delors’ ned-drosling af visionen om et frit, dereguleretmarked indenfor EUs grænser, til fordel foren såkaldt social markedsøkonomi med ensocial dimension.

� Som konservativ ønsker jeg, at EU skalkoncentrere sin fremtidige udvikling om-kring de oprindelige kerneområder – fred,frihed og økonomisk velstand. EU skal kunbruges på de områder, hvor et mellem-statsligt samarbejde giver mening og ikkeoverregulere selvstændige nationale be-slutninger. Denne holdning har længe været at

finde i Konservativ Ungdom, som i dag erdirekte modstandere af EU, men vindermere og mere indpas i de øvrige borgerligerækker, senest hos Liberal Alliance og Ven-stres Ungdom, og i Det Konservative Fol-keparti er den sunde EU-skepsis fortsat levende.

Med det danske nej til Maastricht-trak-taten i 1992 og til euroen i år 2000, samtaktuelle målinger om undtagelserne viserdet sig tydeligt, at en rigtig stor del af dan-skerne er kritiske i forhold mere union ogikke ønsker at give EU mere indflydelseover vores valuta og indenrigspolitiskespørgsmål. Alle danske partier har medlemmer og

vælgere, som er EU-kritikere eller EU-modstandere. Jeg opfordrer til en borgerligindholdsdiskussion om EU. Hvordan kandanske politikere støtte EUs handelsmure,der skader forbrugerne og ulandene, EUsrejsecirkus, EUs planøkonomiske land-brugspolitik, og at dansk folkestyre sættesud af kraft på væsentlige områder? Jeg håber og tror, at flere borgerlige – og

i særdeleshed konservative – EU-skeptike-re kommer ud af skabet i de kommende år.Dette vil i hvert fald styrke vores hårdtmedtagede parti.

Ledelsen i Det Konservative Folkeparti har i en årrække været i forreste række på ja-siden i den danske EU- og eurodebat. Men ved det seneste folketingsvalg var mere end hver fjerde konservative kandidat modstander af euroen. Hvad sker der i dekonservative rækker og har det betydning for partiets udviklingsmuligheder? Her er en personlig kommentar fra en af de 20:

Levende konservativ EU-skepsis

REPLIK

4

Der er nu mindst fem mere på Christiansborg somåbent erklærer sig euro-kritiske

Af Ib Roslund

� Folketingsvalget 15. septembergav en lille, men ikke nødvendigvisubetydelig fremgang for euro-modstanden på Christiansborg.Folketinget er stadig langt fra re-præsentativ på området, da me-ningsmålinger viser et klart flertali befolkningen imod euroen, menskun lidt over en trediedel af folke-tingsmedlemmerne (MF’erne) erkritiske overfor indførelsen af EUsfælles mønt.

Rød blokDen mest synlige fremgang erlængst til venstre, hvor den klarterklærede EU- og euromodstand iEnhedslisten (EL) går fra 4 til 12mandater. Blandt de otte nye erChristian Juhl, kandidat for Folke-bevægelsen i 2009, og Nikolaj Villumsen, tidligere medlem afFolkebevægelsens forretnings -udvalg.Blandt Socialistisk Folkepartis

17 valgte MF’ere er det kun NytEuropa-formanden Steen Gade,som er klar til afsked med kronen.Det fremgår af en rundspørge,som Altinget.dk foretog før valget.Da han ikke er SFs eneste mini-steremne, tegner det derfor til, atder for første gang kommer er -klærede euro-modstandere i rege-ringen.

Blandt Socialdemokraterne,som er erklærede tilhængere afeuroen, opnåede den mangeårigeeuro-kritiker Klaus Hækkerupdesværre ikke genvalg. Til gengælder der tre andre af de nye og yngresocialdemokratiske MF’ere, som erdelvist uenige i, at kronen skal ud-skiftes med euroen. Herunder tidl.DSU-formand Jacob Bjerregaardog tidl. MF for EL Pernille Rosen-krantz-Theil.Den radikale folketingsgruppe –

som er vokset – er fortsat helhjer-tede euro-tilhængere. Men i Folke-bevægelsens rundspørge før valgeterklærede fire kandidater sig someuro-modstandere.

Blå blokLiberal Alliance – der gik 4 man-dater frem og nu sidder på 9 stolei Folketinget – er fortsat ikke lunepå en tilslutning til euroen. Menkun 3 af dem udtrykker direkte, atde er helt uenige i at udskifte kro-nen med euroen til Altinget: OleBirk Olesen, Joachim B. Olsen ogMerete Riisager.Det Konservative Folkeparti gik

voldsomt tilbage til 8 mandater.Kun en af dem er ny: Den 31-årige2. viceborgmester fra Odense MaiHenriksen. ”Jeg stemte nej ved sid-ste afstemning, og det vil jeg gøreigen. Jeg er tilhænger af EU-samar-bejdet, og bakker op om vores

Valgkamp sneg siguden om EU

Euro-modsta Foto: Europabevægelsen

Folk i Bevægelse nr. 5/2011 5

medlemskab med forbeholdene”,svarede hun på Altingets euro-spørgsmål og gav samme melding iFolkebevægelsens rundspørge. Ud-over at forsvare alle fire undtagel-ser, mener hun også, at EU har formeget magt.Venstre folketingsgruppe rum-

mer fortsat ingen euro-modstan-

dere. Men blandt kandidaterne eri hvert fald VU-formand Jakob En-gel-Schmidt delvist uenig i at ud-skifte kronen med euroen.Dansk Folkeparti – som er er -

klærede euro-modstandere – giktre mandater tilbage. Men den til-bagegang er mere end opvejet i detidligere nævnte partier.

Rets- ogmilitærundtagelserneEurozonens krise og den store eu -romodstand i den danske befolk-ning betyder, at euro-tilhængerneikke har travlt med at sætte denneundtagelse til folkeafstemning. Til gengæld har Socialdemokra-

terne og SF for længst erklæret, at

de vil sende rets- og militærundta-gelserne til afstemning for at af-skaffe dem, når de kom til magten.I den forbindelse er bl.a. den styr-kede Enhedsliste og den nye EU-kritiske konservative MF’er positi-ve faktorer set med EU-kritiskebriller.

Euroen er bleveten katastrofeAf Sven Skovmand, medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg

� Allerede da Euro-samarbejdetblev indført i 1999, forudså adskil-lige ansete økonomer, at det villegå galt. Man kunne ikke have enfælles valuta uden en stram fællesøkonomisk politik, sagde de.Men EUs ledere tog sig ikke af

advarslerne. De indførte den fæl-les mønt og foretog sig intet for atforhindre, at tingene skulle gå galt.Og i dag står vi over for en kata-strofe.De fleste siger, at krisen er

Grækenlands skyld, men Græken-land har højst fremskyndet krisenmed et år eller to.Det forkerte er ikke så meget, at

man har indført Euroen, som atden har afløst de nationale valuta-er. Dermed er det blevet umuligtfor landene at devaluere, hvis de-res valutakurs er blevet for høj. Ogdet er den for ikke blot Græken-land, men også Spanien, Portugal,Irland og Italien.

Mens priserne kun er stegetganske lidt i Tyskland, er de stegetmed 20–25 procent i de udsattelande. Det betyder, at deres indu-strier ikke kan klare sig i konkur-rencen med de tyske varer. Det gi-ver dem underskud på betalings-balancen, og de har med årene op-bygget en stadig større gæld.Indtil for få år siden kunne lan-

dene klare sig ved at låne penge afudenlandske banker, der næredeen overdreven tillid til landenesstabilitet.Denne mulighed findes ikke

længere, og i stedet søger man nuat nedbringe landenes gæld gen-nem besparelser på de offentligeudgifter. Men denne type besparelser har

det med at æde sig selv. For nårder spares, bliver flere arbejdsløse,og så får staten på samme tid flereudgifter til understøttelse og min-dre i skat.Resultatet er en langstrakt krise,

der vil ramme det meste af Euro-pa. Og den kan kun løses ved, atman opgiver tanken om Euroen og

indleder en opløsning af den. Detkan ske, hvis de stærke lande ogfrem for alt Tyskland træder ud,og at Tyskland genindfører D-mar-ken. Den vil nemlig stige så stærkti forhold til Euroen, at de svagelande kan genvinde deres konkur-renceevne – også hvis de i endnu

en periode holder fast ved Euro-samarbejdet.Det vil betyde en ende på

drømmen om et forenet Europa.Men når en drøm udvikler sig tilet mareridt, er det på tide at vågne op.

and styrket i FolketingetFoto: C

laudio Hils

Foto: Anders Hviid

EUsmadredefreds -processen…Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator

� Vi hører det ofte. EU er etfredsprojekt. Men hvordan kanverdens største våbeneksportvære et fredsprojekt? Hvordankan EU, der ofte sætter egneinteresser over FNs fredsarbej-de, fredsmægling og bære -dygtig udvikling være et freds-projekt? Hvordan kan en uni-on, der smadrede fredsproces-sen i Sri Lanka og som under-minerer den i Vestsahara væreet freds projekt? EU-tilhængerne afviser ofte

disse beskyldninger. De vilf.eks. sige: ”Det er ikke unio-nen, der sælger våben”. Mende glemmer, at EU har et medansvar. Det er EU, der harlavet et adfærdskodeks forvåbenhandel. Det er EU derbestemmer om våbenembar-goer, og det er unionen, derhar et for svars agentur, derstøtter EUs vå ben industri – etforsvarsagentur, som Danmarkheldigvis ikke er med i fordi vihar forsvarsundtagelsen. EU har et enormt med -

ansvar i handlinger, der er tilskade for den globale udvik-ling. Et af de værste eksemplerer EUs ageren i Sri Lanka, hvorEUs terrorstempling af de ta -milske tigre ødelagde fredspro-cessen. EU havde fået klare ad -varsler – ikke mindst fra ensvensk general Ulf Henricsson,der var leder for den nordiskefredsmission på øen. Men EUnægtede at lytte. Terrorstem-plingen smadrede fredsproces-sen, og selv om Norge prøvedeat redde stumperne med støttefra Island var der intet at gøre.Sri Lankas militær rykkede indog tusinder af mennesker blevdræbt. Folkebevægelsen mod EU

synes der er god grund til atsætte fokus på EU og verden.Ikke kun an gå ende krig ogfred. Men også EUs flygtninge-politik og EU og det globalesyd herunder EUs handels -politik og fiskeripolitik. Vi lancerer derfor kampag-

nen ”Verden er større end EU”den 7. oktober. MediebureauetMonsun har designet et særligtlogo. Der er en hjemmeside –www.euogverden.dk – en face-book-side og en folder forkampagnen. Derudover skalder laves debatmøder og derbliver annonceret i elektroni-ske medier. Men det er også vigtigt, at

du tænker over hvordan dukan være med. Der er mangemuligheder f.eks. kan du prøveat få din lokalkomité til at af-holde et debatmøde. Du kandele folderen ud på kollegiereller skrive læserbreve. Eller dukan få venner til at støtte voresfacebook-side. God vind til osalle med kampagnen.

Folk i Bevægelse nr. 5/2011

NAVNE

6

Landsmøde på trapperneSkuespiller med stort hjerteMINDEORD: 22. august dødeJesper Klein, 66 år efter længeretids kræftsygdom. Han var uddan-net i teaterhistorie ved Køben-havns Universitet. Men han blevkendt især som skuespiller – fikbl.a. en Bodil for hovedrollen i”Balladen om Carl-Henning” –og for hans arbejde for DanmarksRadios børne- og ungdomsafde-ling. Jesper Klein var et samfunds -

engageret menneske med et stortvarmt hjerte, som bankede ikke

mindst for fredssagen. Han var for-mand for Kunstnere for Fred oghar talt og underholdt ved mangemøder og demonstrationer i freds-bevægelsen. Han har ligeledes aldrig været begejstret for EU ogoptrådte flere gange ved Folkebe-vægelsens arrangementer – så sentsom ved grundlovsdag i år, hvorhan underholdt i Hillerød. Folkebevægelsen deltog også

ved Jesper Kleins begravelse, hvil-ket sønnen Sebastian Klein takke-de for. IR

Skynd dig at tilmelde digFolkebevægelsens landsmøde 29.–30.oktober 2011 på Stengård Skole iGladsaxe, hvis du ikke allerede er det...

� Landsmødet vil komme med Folkebevægelsenskrav i forbindelse med det danske EU-formand-skab i første halvår af 2012, forberede Folkebe-vægelsens kampagne ved en folkeafstemning omrets- og forsvarsundtagelserne og diskutere nor-disk samarbejde.I det fremadrettede arbejde vil der blive sat fo-

kus på udviklingen af komiteernes arbejde og at fåknyttet de kollektive medlemmer tættere til Folke-bevægelsen.Tilmelding kan ske ved kontakt til sekretariatet

på telefon 35 36 37 40 eller via hjemmesiden

(www.folkebevaegelsen.dk), hvor du kan finde flereoplysninger om landsmødet – og hvor beretningerog lignende vil blive offentliggjort, når de er klar.

TidsfristerIndkomne forslag: Lørdag 15. oktoberÆndringsforslag til vedtægter: Lørdag 15. oktoberFrist for tilmelding af delegerede og gæster: Torsdag 20. oktober

NB: Alle komitéer har ret til mindst 4 delegerede.Komitéer med mere end 100 betalende medlem-mer har derudover ret til 1 ekstra delegeret forhver påbegyndt 50 betalende medlemmer. Tilslut-tede organisationer har ret til 2 delegerede.Gæster uden stemmeret er meget velkomne tilsamme pris som delegerede, men skal også til -meldes. IR/LL

Landsledelsens forslag til dagsorden for Folkebevægelsens landsmøde den 29.-30. oktober

Lørdag:11.00: Ankomst og indskrivning12.30-13.00: Åbning (med den af LL vedtagne ud-

talelse), velkomst og konstituering.13.00-14.45: Fremlæggelse af parlamentsberetning

og politisk beretning. Diskussion ogafstemning.

14.45-15.15: Pause15.15-16.30: Fremlæggelse af den organisatoriske

beretning og af Folkebevægelsensårsplan 2012, herunder udtalelse omforsvaret af de danske undtagelser.Diskussion og beretnings-afstemning.

16.30-16.45: Hilsner bl.a. fra Ungdom mod EU16.45-17.45: Fremlæggelse af udtalelse om Folke-

bevægelsens ønsker til det danskeEU-formandskab. Diskussion.

17.45-18.15: Regnskab og budget + valg af internog ekstern revisor

18.15-18.30: Vedtægter

18.30: Afslutning på dagens arbejde og sid-ste frist for indlevering af ændrings-forslag til årsplan, udtalelse om und-tagelserne og til ønsker til det danskeformandskab. Afslutning.

19.00: Festmiddag og uddeling af Træsko -pris nr. 1. (LL-kandidater præsenteresi løbet af dagen)

Søndag:9.00- 9.15: Morgensang9.15- 9.45: Indkomne forslag og afstemning om

årsplan, udtalelser og papir om for-mandskabet.

9.45-10.15: Valg af ny Landsledelse10.15-12.00: Verden er større end EU – paneldi-

skussion og indlæg fra salen.12.00-12.30: Uddeling af Træskopris nr. 212.30-12.45: Præsentation af Landsledelsen12.45-13.00: Afslutning og tak for i år

Frokost og oprydning13.30-15.00: Møde i den nyvalgte Landsledelse

Foto: Stephen Dupont

TILLYKKE: 29. september fyldtejournalisten og forfatteren SvenSkovmand 75 år. Han er født påFrederiksberg, men har i mange årboet i Stenvad på Djursland. Hanhar udgivet over 80 bøger til un-dervisningsbrug og har bl.a. skre-vet Politikens omfattende etbindsVerdenshistorie.Som journalist har han især

gjort sig gældende i forhold til detEU-kritiske blad NOTAT, som hanvar med til at starte op. Det varFolkebevægelsen tidligere medejeraf, men er i dag et uafhængigt magasin.I alle årene har han været en

klar og konsekvent modstander afEF/EU. Han blev valgt ind i forret-ningsudvalget, da Folkebevægel-sen blev stiftet i 1972. Han blev enaf Folkebevægelsens fire medlem-mer af EU-parlamentet i 1979-1984 og var også tilbage på kandi-datlisten for EU-modstandens listeN ved de seneste parlamentsvalg.Han har siddet i ledelsen af Folke-bevægelsen i mange år og gør detstadig.– Sven er en klippe i EU-mod-

standen. Men ikke en af dem, somman slår sig på. Tværtimod er hanaltid klar til at diskutere og argu-mentere. Sagligt og vidende. Bådeom aktuelle forhold, men også omhistorien, som har hans store interesse. Da jeg i sin tid overtogopgaven som EU-parlamentariker,var Svend en af dem, som jeg kun-ne hente råd og vejledning hos.Hans synspunkter var – og er – altid værd at lytte til, siger Folke-bevægelsens EU-parlamentarikerSøren Søndergaard.– Sven er en ildsjæl. Han har

mere end nogen anden blotlagt ogafsløret EU’s undergravning af ægte folkestyre. Hans ildfulde talerummer både humor og varme.Ildsjælens gløder er uudslukkelige.De vil aldrig ende som en livløsaskedynge, siger Sørens forgængeri parlamentet, Ole Krarup.

Jelved: Respekt om SvenSven Skovmand er tidligere folke-tingsmedlem for Det RadikaleVenstre (1968–1972) og mange -årigt medlem af partiets hoved -bestyrelse. Selvom han har været

i opposition på EU-spørgsmål, harhan været og er fortsat respekteretblandt sine modstandere.– Jeg har samarbejdet med Sven

i mange år i Radikale Venstre.Sven har fast i mælet til hver entid forfægtet sine synspunkter omEU og om Danmarks rolle. Jeg hargjort det samme, men med modsatfortegn. Vi har alle dage været rig-tig gode venner. Jeg har lært megetaf den generøsitet, som Sven ejer,og Svens holdninger og argumen-ter har stillet store krav til mig, omat tænke mig om og tænke overdet, han siger. Og vores Hoved -bestyrelse har gang på gang valgtSven til partiets EU-udvalg, såsynspunkterne var repræsenteret.Respekt om Sven har der altidværet, siger tidligere formand forDet radikale Venstre, MarianneJelved.– Sven Skovmand er klippefast i

sin EU-modstand og sin støtte foren bedre verden uden EU. Sven erdesuden en optimist i troen på, atledelsen i Det Radikale Venstre endag skal indse, at EU står i vejenfor radikale værdier og radikal.Det er også sikkert, at han aldriggiver op. Derfor er en han en storinspiration for alle radikale EU-modstandere og EU-kritikere. Deter en glæde at arbejde sammenmed ham, og han fortjener storros for hans ihærdige indsats gen-nem årene, siger Lave K. Broch,ordfører for Radikalt EU-kritiskNetværk.

Kom til landsmødefest– deltag i en festlig EU-modstanderaften

� På landsmødet på Stengård Skole inviteres alle medlemmer og venner til at deltage i landsmøde festenlørdag den 29. oktober kl. 19.00 – til ?.Der bliver god musik og hygge for alle og lejlighed til at møde andre EU-modstandere under

afslappede former – også selv du ikke deltager i hele landsmødet.Festmiddag kl. 18.30 og derefter god musik og hygge.Pris for middag og fest kr. 160,-.Tilmelding til Folkebevægelsen mod EU, Lands sekretariatet, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Køben-

havn K., tlf: 35 82 18 00 eller e-adresse: bogholderi@folkebevaegelsen.dk.Poul Gerhard Kristiansen

Klippefast ildsjæl er blevet 75

Foto: Det radikale Venstre

HelsingeMøde i Nordkysten mod EU tirs-dag den 8. november kl. 19.30 iKulturhuset, Skolegade 43, Hel -singe.

HelsingørHelsingør-komitéen mod EU hol-der medlemsmøde i Det Blå Hus,Lundegade 17, Helsingør, lokale Dtorsdag d. 6. oktober kl. 19.00-20.45.

TorupFolkebevægelsen mod EU på Hals-næs holder medlemsmøde man-dag den 10. oktober kl. 19.45 i To -rup, den økologiske landsby hosKim, Nordstjernen 14, 3390 Hun-dested. På dagsordenen er bl.a.valg af delegerede til landsmødetsamt planer for evt. nej til unions-hygge op til jul.

KøbenhavnÅbent møde i FolkebevægelsensKøbenhavnsudvalg mandag den17. oktober kl. 17.00 i Bryghuset,Trekronergade 26 i Valby. Der ermad og kaffe (pris 30 kr) fra kl.16.30 ved tilmelding senest den 13.oktober til Elsebeth 2190 5797.

Indre byKomitemøde i Christianshavn/In-dre By mod EU torsdag den 6. okto-ber 19.30-22.00 i Tordenskjoldsga-de 21,st.th. i København. På dags-ordenen er bl.a. valg af delegeredetil landsmødet og forslag til udta-lelser.

NordvestTirsdag den 22. november kl. 19.30holder Folkebevægelsens Nørrebroog Nord-Vest komiteer medlems-møde i Nord-Vest Bogcafe, Frede-rikssundsvej 64 med drøftelse afDanmarks EU formandskab og re-ferat fra landsmødet.

SøborgTorsdag den 10. november kl. 19.30holder Folkebevægelsen mod EU iGladsaxe, Lyngby og Gentofte mø-de med rapport fra landsmødet.Sted: Aktivcentret, Telefonvej 8 iSøborg

ØsterbroØsterbrokomiteen afholder mødemed diskussion og valg af delege-rede til Folkebevægelsens lands-møde torsdag den 6. oktober kl.19.00 på adressen Nygårdsvej 52,2100 Kbh Ø.

Folk i Bevægelse nr. 5/2011

KALENDEREN

KØBENHAVN

Deadline til kalenderen i næste nr.: 21. november

SJÆLLANDEsbjergFolkebevægelsen mod EU i Esbjergholder generalforsamling fredagden 3. februar 2012 kl. 16.30 medoffentligt møde fra kl 19.00 hos 3FTransport, Nyhavnsgade 25 i Es-bjerg. Yderligere oplysningerwww.viviludaf.eu

HerningGeneralforsamling i EU-kritiskNetværk-Herning tirsdag den 8.november kl. 19.30 på Kulturellen,Nørregade 7A, Herning.

SkiveFolkebevægelsen mod EU holdermedlemsmøde tirsdag den 11. okto-ber kl. 19.30 i Aktivitetscentret NySkivehus, Odgaardsvej 15A i Skive.

Dagsorden iflg. vedtægterne – her-under valg af delegerede til Folke-bevægelsens landsmøde.

AalborgFolkebevægelsen mod EU i Aal-borg holder medlemsmøde onsdagden 12. oktober kl. 19.30 på adres-sen Søndergade 12, 9000 Aalborgmed valg af delegerede til Folke -bevægelsens landsmøde.

JYLLAND

7

270nye medlemmer

På Folkebevægelsenslandsmøde den 30.-31.oktober 2010 kunne detkonstateres, at den ek-straordinært lange lands-mødeperiode (halvandetår) var kommet over 450nye medlemmer (om-kring 25 i snit om mån -eden). Frem til 19. sep-tember er der kommet270 nye medlemmer:

SJÆLLAND & ØER 141Albertslund 3Bagsværd 2Ballerup 1Birkerød 2Boeslunde 1Brøndby 3Brøndby Strand 1Brønshøj 2Charlottenlund 1Dragør 2Dronningmølle 1

Eskebjerg 1Farum 2Frederiksberg 7Frederikssund 2Gentofte 1Greve 2Gørlev 2Havdrup 1Hellerup 1Helsinge 3Helsingør 2Herlev 3Herlufmagle 1Hillerød 8Holbæk 1Hvalsø 1Hvidovre 3Hørsholm 1Jægerspris 1Karlslunde 1Kastrup 3København K 3København N 4København NV 6København S 7København SV 3København V 2København Ø 4Køge 3

Lynge 1Nakskov 2Nivå 2Nærum 1Næstved 2Ringsted 1Roskilde 4Rødby 2Rødovre 2Rødvig 1Skæving 1Slagelse 1Solrød 1Sorø 1Stenløse 1Store Fuglede 1Svebølle 1Søborg 3Tune 1Tåstrup 1Valby 4Vallensbæk 1Vanløse 4Vejby 1Værløse 3Øster Ulslev 1

FYN & ØER 18Faaborg 1

Gudme 1Hesselager 1Kerteminde 1Marstal 1Middelfart 1Nyborg 1Odense N 1Odense C 1Odense S 1Odense SØ 1Skårup 2Svendborg 1Søndersø 1Vester Skerninge 1Ærøskøbing 2

JYLLAND 109Brabrand 1Branderup 1Brande 1Bredebro 2Bøvlingbjerg 1Ebeltoft 5Esbjerg 7Flemming 1Fredericia 2Grenaa 3Gråsten 1Haderslev 1

Haderup 1Hammel 2Hasselager 1Herning 3Hinnerup 1Hjortshøj 1Hobro 1Horsens 2Hovedgaard 1Højbjerg 4Højslev 1Hørning 1Lemvig 2Lunderskov 1Malling 1Mørke 1Nibe 2Nørre Aslev 1Nørre Nebel 1Odder 1Oksbøl 1Padborg 2Pandrup 1Randers 5Ringkøbing 1Silkeborg 5Skagen 1Skive 2Spentrup 1

Storvorde 1Sæby 1Thyholm 1Tønder 1Tørring 1Vejle 1Vemb 1Viborg 4Viby J 2Vojens 2Ørsted 2

Ørum Djurs 1Åbyhøj 1Aalborg 7Aars 1Århus C. 1Århus N 6Århus V 1

UDLAND 2Malmø, Sverige 1Dalton in Furness, UK 1

Korrekturlæsere ogoversattere søges

Giv flere penge til EU-modstandenFolkebevægelsen skalstyrkes forud for næste årsdanske EU-formandskab ogundtagelsesafstemninger

� Selvom Folkebevægelsen ermeget taknemmelig for de mangeøkonomiske bidrag, der alleredeer givet, så må vi fortsat bede omflere penge. Efter folketingsvalget har vi

fået en regering, som efter alt atdømme vil sætte rets- og militær -undtagelserne til afstemning tilnæste år, hvor Danmark også harformandskabet i EU frem til som-mer. Især i forbindelse med detførste skal EU-modstanden væreså stærk, som vi kan gøre den.Derfor skal vores økonomi styr-kes mest muligt.I 2010 fik vi indsamlet i alt

540.389 kroner, hvilket er pænt.

Og i år er der frem til 26. septem-ber kommet 375.000 kroner ind.Det er godt, men der er somnævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen

mod EU direkte. Pengene kanoverføres til vores konto i Folke-sparekassen i Silkeborg reg.nr.9860 konto nr. 0000025100 ellerindsættes på giro 2 33 77 11.

PG/IR

æ

Har du lyst til at hjælpeFolkebevægelsen med atlæse korrektur elleroversætte til engelsk, franskeller tysk ind imellem?

� Er du god til at stave, og har dustyr på grammatikken? Har du tidtil ind imellem at læse korrekturpå for eksempel Folk i Bevægelse,foldere og pjecer? Så vil Folkebe-vægelsen mod EU være rigtig glad

for at få en hjælpende hånd. Vi vilogså være taknemmelige for hjælptil oversættelse af f.eks. presse-meddelelser og andet til især en-gelsk, fransk og/eller tysk. Indimellem laver vi ting, som EU-modstandere og -kritikere i andrelande kan have glæde af.Vil du være korrekturlæser eller

oversætter til et eller flere sprog,så kontakt Folkebevægelsens se-kretariat på telefon 35 36 37 40 eller fb@folkebevaegelsen.dk IR

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk

MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk

Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk

Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl.

Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk

Deadline for artikler og debatindlæg: 21. november 2011.Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

� Har du brug for hvervemateriale,oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folke -bevægelsen på telefon 35 36 37 40.

Kender du ikke mindst én, derkan overtales til at gå med i dentværpolitiske bevægelse, somønsker noget helt andet end EU?

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� Efter en lang våd sommer er solenendelig dukket op og giver energi til atfå flere af de mange potentielle med-lemmer ind i folden. Hidtil har vi fået270 nye siden sidste landsmøde, mendet kan blive flere endnu inden lands-mødet i slutningen af oktober. Vi harbrug for flest mulige ved næste år for-ventede EU-folkeafstemninger.Omkring 2 millioner stemmer nej

ved folkeafstemninger, og omkring170.000 stemte på Folkebevægelsen vedEU-valget i 2009. Hvorfor har vi så kunomkring 3.000 medlemmer?

Folkebevægelsen er grundpillen iEU-modstanden, og medlemmerne ergrundpillen i Folkebevægelsen. Værmed til at styrke den.Skal EU bestemme alt? Skal EU

forringe sundheden, velfærden og fol-kestyret? Er dit svar nej, og er du ikke medlem,

så bliv det. Hvis folk i din vennekreds,familie, på din arbejdsplads eller stu die -sted siger nej, så er der grund til atspørge, om ikke de vil gå med i den or-ganiserede tværpolitiske EU-modstand.Tag en kuglepen og hvervematerialemed i din taske, når du går ud.

FO

LK

iB

EV

ÆG

EL

SE

Dokum

entation og debat om

unionen

Udgivet af Folkebevæ

gelsen m

od EU

Nr. 5

. Ok

tob

er-n

ovem

be

r 20

11

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Sol og nye medlemmer!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

� Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Stort flertal imod m

ere magt til EU

70 pct. mener ikke, EU

skal have mere m

agt, viser G

allup-undersøgelse Folkebevægelsen fik lavet før valget

�26. august stillede G

allup tospørgsm

ål fra Folkebevægelsen

mod EU

til 1.314 mennesker. D

etene spørgsm

ål lød: ”Som medlem

af EU er store dele af den danske

lovgivning bestemt af EU

. Er duenig eller uenig i, at EU

skal be-stem

me m

ere end i dag?”. 41 pct.svarede ”uenig” og 29 pct. svarede”Overvejende uenig”. K

un 23 pct.er enten ”enig” eller ”overvejendeenig”.Flertallet m

od at give EU mere

magt er ensartet i alle fem

regio-ner. O

g flertallet er mindst blandt

de unge – 58 pct. blandt de 18-35årige, 75 pct. blandt de 36-59 årigeog 70 pct. blandt folk over 60 år.Og flertallet optræ

der blandt allepartiers væ

lgere. Selv blandt detmest EU

-positive parti – Det radi-

kale Venstre – mener 52 pct. at EU

ikke skal have mere m

agt.Flertallet for en folkeafstem

ningom europagten er også relativ ens-

artet i alle aldersgrupper og alledele af landet. O

g i alle vælger-

grupper er der også flertal –igen

dog mindst hos D

et radikale Ven-stre (54 pct).–Befolkningen ønsker ikke læ

n-gere, at m

agt skal flyttes til EU, og

de vil have indflydelse på vigtigebeslutninger om

EU, udtalte Folke-

bevægelsens EU

-parlamentariker

Søren Søndergaard, da målingen

blev offentliggjort.IR

Bør eu

ropagten

sendes til folkeafstem

ning?

Er du enig eller uenig i, at Danm

arks tilslutning tilEuro pagten skal sendes til folkeaftsem

ning, som andre vigtige EU

-spørgsmål?

Skal EU bestem

me m

ere?Som

medlem

af EU er store dele af den danske

lovgivning bestemt af EU

. Er du enig eller uenig i,at EU

skal bestemme m

ere end i dag?

Enig

Overvejende enig

Overvejende uenig

Uenig

Ved ikke

Enig

Overvejende enig

Overvejende uenig

Uenig

Ved ikke