Forebyggende hjemmebesøg 2

Thomas Damgaard Sørensen og Julie Lund Mikkelsen, Journalistisk Håndværk 2, Tilvalg 2009

Besparelser på forebyggende hjemmebesøg til ældre Side 1/5 2010-06-14

Måske får de ældre nu kun ét forebyggende hjemmebesøg om året.

Foto: Thomas Damgaard Sørensen

Forsker: Ældrebesparelse

bliver dyr En ny lov betyder, at kommunerne fremover kun

skal tilbyde ét forebyggende hjemmebesøg til

ældre mod to i dag. Forskere og oppositionen

vurderer, at det kan blive dyrt både for de ældre

og for samfundet.

Af Thomas Damgaard Sørensen og Julie Lund

Mikkelsen

Ved et forebyggende hjemmebesøg får ældre mulighed for at tale med en rådgiver om hverdagens små og store skavanker. Tidligere har kommunerne skullet tilbyde borgerne to besøg om året fra den dag, de fylder 75 år. Men kort før folketinget gik på sommerferie, vedtog Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at halvere kravet fra to til et besøg pr. år. Og det vækker ikke begejstring blandt forskere.

”Forskning fra os, Ankestyrelsen og Institut for Folkesundhedsvidenskab viser, at de forebyggende besøg holder de ældre selvhjulpne længere,” siger Annette Johannesen fra Videnscenter på Ældreområdet, der er en uafhængig selvejende institution. Risikerer at miste kontakt

Annette Johannesen slår fast, at det i Danmark er målsætningen, at de ældre skal klare sig selv længst muligt. Det er nemlig til gavn for borgerens livskvalitet og en gevinst for samfundsøkonomien. Og ifølge hende hjælper de

forebyggende hjemmebesøg med til at opfylde den hensigt.

Annette Johannesen forsker i forebyggelse og rehabilitering. Hun forklarer, at kontinuitet er vigtig både for den ældre og for rådgiverne.

”Der kan hurtigt ske meget i en ældre borgers liv. Derfor er det vigtigt, at der bliver fulgt op på det forrige besøg. Hvis besøgene bliver halveret, mister rådgiverne kontakten med nogle af de ældre,” siger hun. Venstre vil give mere valgfrihed

Erling Bonnesen, der er næstformand i Sundhedsudvalget, fortæller, at det ikke er alle ældre, der tager imod tilbuddet.

”Vi har lavet lovændringen, fordi der er nogle af de ældre, som slet ikke vil have besøget,” siger han.

Ifølge Erling Bonnesen er det vigtigste ikke, at kommunerne med den nye lov kan vælge spare på ældreområdet. Det er derimod, at kommunerne nu får mulighed for at målrette de forebyggende besøg.

”Man kan aldrig afvise, at kommuner sparer på et område, men vi vil altså give kommunerne mulighed for selv at prioritere,” siger han. 808 færre hoftebrud i 2009

Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der var 808 færre ældre over 65, der brækkede hoften i 2009 end året før. Det er et fald på 13 procent og er ifølge Annette Johannesen et eksempel på, at den forebyggende indsats virker.

”Der er glædeligt at se, at det hjælper, at de ældre får råd om motion, kost og hjælpemidler”, siger hun.

Kommunernes Landsforening fortæller, at et hoftebrud koster samfundet godt 200.000 kroner til operationen og umiddelbar pleje. 808 færre hoftebrud giver derfor en besparelse på cirka 160 millioner kroner.

Til sammenligning var den samlede udgift til forebyggende hjemmebesøg i 2008 på 122,1 millioner. Og den investering er altså tjent ind alene på faldet i hoftebrud. S: De ældre mister rettigheder

I Socialdemokratiet er man ikke begejstret for lovændringen. Ældreordfører Lise von Seelen



mener således, at kommunerne nu får et oplagt sted at spare. ”Med den nye lov er kommunerne jo ikke forpligtet til at bruge de samme midler på forebyggende hjemmebesøg. Nu kan de nøjes med et besøg om året, og resten kan spares væk. Og det er jo ikke usandsynligt, at kommunerne vil vælge at gøre det,” lyder det fra ældreordføreren. I det største oppositionsparti vil man gerne være med til at målrette forebyggelsen, men det skal være med de samme resurser. ”Det er fint nok, at kommunerne får muligheder for at målrette. Men de skal være forpligtede til at bruge de samme resurser,” siger Lise von Seelen. Socialdemokraten mener, at man også må se på de menneskelige omkostninger. ”Hvis man sætter sig ned og regner tallene ud, er jeg sikker på, at de vil vise, at de forebyggende besøg er gevinst både for den enkelte borger og samfundet,” siger hun.

Forskellige behov

Formanden for Dansk Ældreråd, Kirsten Feld, ved, at ældre over 75 har meget forskellige behov. Derfor støtter hun også muligheden for målretning, men slår samtidig fast, at pengene skal være de samme. ”Vi kan godt være med til, at besøgene skal målrettes mere. Men pengene må ikke fjernes fra de forebyggende besøg,” siger hun. Kirsten Feld vil da også opfordre ældrerådene rundt omkring i landet til at holde godt øje med kommunerne. ”Man kan godt frygte, at kommunerne vil spare på området. Derfor vil vi holde kraftigt øje med, hvad der sker,” forklarer hun. Tove Madsen er formand for Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg (SUFO). Hun mener også, at de ældre har forskellige behov, men mener ikke, man skal skære besøgene ned. ”De forebyggende besøg er vigtige som katalysator for, at de ældre kommer til den rigtige behandling,” siger hun og fortsætter:

”Hvis der bliver længere mellem besøgene, vil man mere eller mindre skulle starte forfra hver gang.”

Faktaboks:

- Et forebyggende hjemmebesøg skal sørge for, at de ældre får hjælp til at gøre hverdagen lettere og gode råd til, hvordan de holder sig friske og raske. - Ifølge loven skal alle ældre over 75 år tilbydes forebyggende hjemmebesøg. - Siden 1996 har kommunen skullet tilbyde to hjemmebesøg om året. - Med den nye lov erkommunen nu kun forpligtet til at tilbyde ét besøg pr. år.



Et hoftebrud er en dyr omgang for samfundet. Foto: Catherine Roy

Hjemmebesøg hjælper på

helbredet og humøret

Forebyggende hjemmebesøg hos landets ældre

har en gavnlig effekt, mener eksperter. De ældre

får vigtige informationer, og så er der oven i

købet penge at spare på den forebyggende

indsats. For de knækkede knogler kan blive en

bekostelig affære.

Af Julie Lund Mikkelsen og Thomas Damgaard

Sørensen

Et råd om rigtig ernæring. Et forslag om at gå til gymnastik. En støttende skulder, når ægtefællen dør. Det er nogle af de ting, som et forebyggende hjemmebesøg kan føre med sig. En ældrerådgiver fra kommunen, der typisk er uddannet sygeplejerske eller fysioterapeut, besøger den ældre og tager en snak om både store og små forhold og problemer.

Og ifølge Annette Johannessen fra Videnscenter på Ældreområdet kan hjemmebesøgene noget, som lægebesøg og hjemmehjælpere ikke kan. ”Hjemmebesøgene er gode, fordi rådgiverne kan danne sig et helhedsindtryk og opfange ting, som læger og hjemmehjælpere ikke ser. Der er jo utrolig mange ting, som kan blive en forhindring for de ældre,” siger Annette Johannesen. Måske burde rollatoren skiftes ud med en nyere model. Eller måske burde tæpperne sømmes bedre fast for at undgå falduheld. Det er ting som disse, at en ældrerådgiver opdager og hjælper med. Færre knækker knogler

Gennem de seneste 14 år har det danske sundhedsvæsen satset på systematisk forebyggelse. Og udgangspunktet for indsatsen er de forebyggende hjemmebesøg. ”Der er mange ting, som de ældre selv skal holde styr på. Det er ikke alle, der husker at komme til øjenlæge, spise varieret, få nok at drikke eller motionere,” fortæller Tove Madsen, der er formand for Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg (SUFO). Den forebyggende indsats skulle gerne medvirke til, at de ældre får det bedre og kan blive længere i hjemmet. Og noget tyder på, at de forebyggende hjemmebesøg har en effekt. Nye tal viser, at der i 2009 var 808 færre hoftebrud hos danskere fra 65 år og opefter. Faldet kommer efter en årrække, hvor tallene først steg og siden stabiliserede sig. Men nu er kurven altså knækket. Kan først se resultater nu

Overlæge på Faldklinikken på Odense Universitetshospital Gert Vedel Sørensen peger på, at der er en direkte sammenhæng mellem de forebyggende hjemmebesøg og den positive tendens. ”Det er kommunernes forebyggende indsats generelt, der er forklaringen på, at 808 færre faldt og brækkede hoften i 2009,” siger Gert Vedel Sørensen.

Annette Johannesen fra Videnscenter på Ældreområdet er enig med overlægen og har en forklaring på, hvorfor man først nu kan se de positive resultater på statistikken for hoftebrud.



”Når man først ser resultater nu, er det, fordi det tager tid at få både de ældre og fagpersonerne med på de nye ting. Men der er helt sikkert en sammenhæng mellem den forebyggende indsats og nedgangen i hoftebrud,” siger hun.

Det kan være svært at gå

Landets faldklinikker hjælper også med til at holde antallet af brækkende knogler nede. De kommer ind i billedet, hvis en ældrerådgiver, den praktiserende læge eller skadestuen sender en henvisning. Hvis en ældre føler sig svimmel, har svært ved at holde balancen eller er faldet uden at brække noget, så bliver de henvist til en faldklinik. Her hjælper man med at komme større skader i forkøbet. ”Vi har et helt fast udredningsprogram og tjekker for eksempel, om de får den rigtige medicin, om de har gangbesvær, knogleskørhed, eller om borgeren er svimmel. Vi har kørt med ordningen i fem år og er overbevist om, at det virker,” fortæller Marianne Mørch, der er læge ved Faldklinikken på Århus Sygehus.

Århus-lægen fortæller videre, at der kan være mange forklaringer på, at en ældre er faldet eller har dårlig balance.

”Der skal meget til for at holde et menneske gående. Men mange af de ting, vi andre tager som en selvfølge, kan svigte med alderen,” siger hun og uddyber:

”Det kan være, den ældre ikke får nok søvn, mangler vitaminer, får for lidt frisk luft, glemmer at drikke eller har for svage muskler,” siger Marianne Mørch.

Ifølge overlæge Gert Vedel Sørensen tyder resultater fra udlandet på, at behandlingen på faldklinikkerne virker. ”Oprindeligt var det forsøg i London, der gav idéen til faldklinikker. Deres resultater viste, at der blandt dem, der kom på faldklinik, var færre, der kom galt afsted, end en tilsvarende gruppe, som ikke var blevet tilset,” fortæller Gert Vedel Sørensen. Hoftebrud er dyrt for samfundet

Rent samfundsøkonomisk er der god grund til at undgå brækkede knogler. Tal fra Kommunernes Landsforening fortæller, at for eksempel et hoftebrud hos en borger over 65 år koster

samfundet godt 200.000 kroner i gennemsnit. Beløbet dækker operationen og de umiddelbare plejeudgifter. De 808 færre hoftebrud i 2009 betyder derved en besparelse på cirka 160 millioner.

Til sammenligning koster den forebyggende indsats, ifølge Kommunernes Landsforening, cirka 122,1 millioner om året. Og beløbet for en brækket hofte kan dog hurtigt blive langt højere, hvis den ældre ikke kommer tilbage i fuldt vigør. En plejehjemsplads koster således 400.000 om året, ligesom der kan komme udgifter til forskellige former for hjælpeudstyr.

Antallet af hoftebrud hos 65+-årige fra 1998-2009

4500

5000

5500

6000

6500

7000

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

År

An

tal

Graf for antallet af hoftebrud. Det skal bemærkes, at antallet i 2004

var markant højere p.g.a. en hård vinter.

Forebyggelse giver overskud

De forebyggende hjemmebesøg er også andet end information om hjælpemidler og kostvejledning. Ældrerådgiverne informerer også om en bred palet af sociale aktiviteter som bankospil, håndarbejde og gymnastik. ”Det er ikke kun den fysiske side, der er vigtig for at holde de ældre friske. En del ældre går hen og bliver ensomme. Så vi fortæller dem om sociale tilbud som fællesspisning, håndarbejde og gymnastik,” siger Tove Madsen fra SUFO. Ensomhed og andre tabuer kan have stor betydning for de ældres velbefindende, og især her har de forebyggende hjemmebesøg deres styrke, mener Annette Johannesen. ”Ældrerådgiverne når ud til dem, som ingen andre i kommunen ser, og når ind til tabuemner, ingen andre berører, ligesom de kan være



bindeled til øjenlæger, kommunen og så videre,” siger Annette Johannesen. Et tilbud, man kan sige nej til

Om man ønsker at få besøg af en ældrerådgiver, er valgfrit. Men en undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at 60 procent af alle danskere over 75 år tager imod kommunens tilbud. Og de ældre er glade for samtalerne. 92 procent mener således, besøgene er en positiv oplevelse, 2/3 føler, at de får vigtige oplysninger, mens godt halvdelen føler sig mere trykke på grund af besøgene. De resurser, der kommer i overskud, når en borger takker nej til et besøg, bruges i stedet til at

målrette indsatsen mod borgere, der har et større behov. ”Der er nogle, som har brug for en snak, før de fylder 75 år og oftere end hvert halve år. Derfor målretter vi indsatsen efter de enkeltes behov,” siger Tove Madsen. Ældrerådgiverne træder eksempelvis til, hvis en borger mellem 60 og 75 år mister ægtefællen, bliver indlagt på sygehuset eller skal flytte. ”Hvis en kvinde sidst i tresserne pludselig bliver enlig, kan det være svært pludselig selv at skulle tage sig af girokort og andre ting, som manden altid har stået for,” forklarer Tove Madsen.

Documents

Forebyggende hjemmebesøg 2