Forside - Ringsted€¦ · Web viewJulen . Skolefest. Trimdagen. Klimauger . Temauger. Fordybelsesuger . Det lille elevråd . Børnemøder . Skolesport - og andre landes traditioner

Mål- og indholdsbeskrivelser

for SFOerne

Børne- og Kulturforvaltningen, Skoleafdelingen, april 2010

1

Indledning

Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau ift. SFOBeskrivelserne har endvidere det formål at fremme, at SFO inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål.

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse skal være tilgængelig på den enkelte skoles hjemmeside.

Der er følgende SFOer, der dækker disse klassetrin i Ringsted Kommune:

Se side Skole Udvidede SFO(optager 3 årige)

SFO-1(bh.kl.-3. kl.)

SFO-2(4.kl. og opefter)

Center – SFOfor handicappede

3 Allindelille skole X X X11 Benløse skole X X22 Kildeskolen X X X29 Kværkeby skole X X X42 Nordbakkeskolen X X49 Søholmskolen X X57 Vetterslev Høm sk. X X64 Vigersted skole X X X80 Dagmarskolen X X87 Valdemarskolen X X105 Sdr. Parkskolen X X X118 Asgårdsskolen X X129 Ådalskolen X

2

Allindelille skoles SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse

gældende for samtlige SFOer.Den enkelte SFOs mål- og indholds-beskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2.

1.Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere-gør dem fortrolige med dansk kultur og historie-giver dem forståelse andre lande og kulturer-bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling

Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1).

Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer.

SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt.

Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer.

I SFOerne supplerer leg og læring hinanden.

Medarbejderne på Allindelille skole har et fælles værdi og arbejdsgrundlag. Børnene ses altid som centrum, hvor medarbejdernes opgave er- igennem leg og læring -at udvikle kompetencer hos det enkelte barn, så det kan udvikle og begå sig socialt, både i fællesskaber, og i omverdenen. SFO pædagogerne er en del af Allindelille skoles samlede virke. Hvor der samarbejdes ligeværdigt.Der er ansat en Teamkoordinator, i Sfoèn som er ansvarlig for at samarbejdet fungerer optimalt. Lærere og pædagoger planlægger i samarbejderammerne for undervisning og aktiviteter, som skal skabe fællesskab, gode relationer samt give det enkelte barn omsorg og trygge rammer, som forudsætning for udvikling og læring.I børnenes frie tid føres dele af de skolerelaterede undervisningsaktiviteter videre, så børnenes fordybelse og lyst til at udforske, ikke nødvendigvis stoppes af et ur.Alle uddannede pædagoger deltager i den daglige undervisning i ca. en trediedel af deres arbejdstid.( 90 % af personalet er uddannede). Samarbejdet foregår ved teammøder, Pædagogisk lørdag, samt ved en pædagogisk planlægnings weekend. Både pædagoger og lærere deltager i hinandens arrangementer med forældre. Både de faglige og de kulturelle. Skolefest, majfest, koncerter mm.Skole og SFO (samt børnehaven) har fælles værdier og spilleregler.

2. Fra Børne- og Ungepolitikken:Alle skal både dannes og

SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse.

SFOerne skaber rammer for

Tiden i SFO betragter vi som værende børnenes fritid, men at vi som pædagoger er forpligtiget til at skabe nogle rammer og aktiviteter som kan

3

uddannes. børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner – og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter.SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer.

gøre børnene aktive og nysgerrige. Det er(i store træk) børnenes frie valg om de vil deltage i en planlagt aktivitet, men har de valgt at være en del af fællesskabet, har de også forpligtiget sig til det. Der tilbydes aktiviteter som de kan deltage i på tværs af køn og alder.Aktiviteterne har det mål at danne børnenes almene og sociale kompetencer, De skal lære hensynet til hinanden, og at være tolerante over for hinanden, med de forskellige kulturelle baggrunde de kommer med .- Tale ordentligt, lytte til andre, være tålmodig. Lære at læse / og løse konflikter, med hjælp fra voksne men også uden.

3. Fra Børne- og Ungepolitikken:Børn kommer til udtryk.

SFOerne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst.

SFOerne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer.

Vi prioriterer leg og bevægelse samt ude liv højt, men tager også hensyn til børnenes øvrige interesser. De kreative værksteder, ler, syning, maling, træ, smykker, musik, tegne, mm. flyttes ud, hvor der er højere til loftet, når vejret tillader det. Børnene sætter præg på, og deltager i indretning ogmaling/dekoration, af de fysiske rammer, både ude og inde.

4. Fra Børn- og Ungepolitikken:De voksne er tydelige og fleksible.

SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis.

Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet.

Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer.

Skolens værdier er udarbejdet af det pædagogiske personale og forældre i fællesskab, så alle har medejerskab i disse. Kommunikationen er et vigtigt redskab, hvilket vi arbejder med (at gøre bedre) på alle niveauer.Sfo èns og skolens størrelse, gør at alle kender hinanden, både personale, forældre og børn. Alle er en del af fællesskabet (incl.børnehaven). Der er tætte relationer i alle sammenhænge. Hvor alle kender hinandens kompetencer, og tør gøre brug af dem. Vi ser hinandens forskellighed som en styrke.Der er både en lærer og en pædagog der har AKT funktion

4

5. Fra Børne- og Ungepolitikken:Alle er indstillet på at samarbejde.

SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse.

Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber.

Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng.Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer.

SFO-personalet inviterer til og fordrer et tæt samarbejde med forældrene.

SFOernes lokalefællesskab med undervisningdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til.

SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet.

Skole /SFO og Børnehave har både egne og fælles lokaler. Lokalerne er mere funktionsopdelt end klasseopdelt, hvilket fordrer et godt og tæt samarbejde medarbejderne imellem. Lokalernes funktion, aftales i det pægagogiske forum(PR. teammøder, men også løbende så hverdagen fungerer optimalt, i relation til børnegruppens /klassernes aktuelle behov.Hvem der er samarbejdspartnere, i forhold til klasser, og børn med særlige behov, planlægges ved en fælles pædagogisk weekend, inden skoleårets start, dette evalueres løbende.SFO teamkoordinatoren, deltager i koordinationskonferencerne med UPPR.SFO deltager nu i forældremøder og skole, hjem samtaler, og der arbejdes henimod at pædagogerne i SFO også skal benytte elev handleplanerne på nettet.I forhold til at inklusion af børn med særlige behov, benyttes de kompetencer / resourser pædagogerne besidder, både i forhold til det enkelte barn, men også grupper af børn.

6. Fra Børne- og Ungepolitikken:Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement.

SFOernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene.

SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige

Vi vægter det at have et godt forældresamarbejde højt. Der er en stor gensidig forventning om et højt informationsniveau.En stor del af den daglige kommunikation sker via vores intranet. Ugeplaner, ændringer mm indskrives hver dag. Alle medarbejdere er forpligtiget til dette.

5

udvikling.

7. Fra Børne- og Ungepolitikken:Krop og bevægelse samt naturen prioriteres højt.

SFOerne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse.

Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig.

SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen.

Vores profil er leg , bevægelse og udeliv, så en stor del af vores aktivitetstilbud, foregår enten ude på vores store lege/sportsareal, eller i gymnastiksalen. Klasselokaler inddrages dog også ofte til bevægelseslege, bordtennis, dans mm. Hvis vejret ikke tillader andet. Vi har et stort bålhus som benyttes til pædagogiske aktiviteter året rundt, snitning, madlavning mm. Der arbejdes pt med en flerårig plan om udbyggelse af legefaciliteter., med begyndelse i foråret 2010. med bla. Etablering af sheltere, udescene mm.Børnene tilbydes hver dag, et ”eftermiddagsmåltid”, bestående af frugt og rugbrødsklemmer. – Eller erstattes af suppe eller andet fra bålhuset.

8. Fra Børne- og Ungepolitikken:Indgreb sker for barnets skyld.

SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet.

SFO pædagoger og lærere arbejder sammen i dagligdagen omkring børnenes trivsel, og bruger hinandens kompetencer, som en naturlig del i det pædagogiske arbejde. AKT medarbejderen (SFO) bruges i de forskellige klasser efter behov, og videreformidler til det øvrige personale aftale og handleplaner. Teamkoordinatoren deltager i koordinationskonferencerne.Der holdes børnemøder, både i små og store grupper, kontinuerligt samt efter behov.

9. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem.

For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav.

Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og

I planlægning af undervisnings og fritidsaktiviteter, er visionen en glidende overgang, hvor barnets nysgerrighed og lyst til læring ikke hindres af 2 forskellige læringsmiljøer/kulturer.Aktiviteter fra undervisningen og fritiden, bruges i en fælles faglighed, Hvor fælles mål og holdninger, i forhold til både børn og forældre.

6

erfaringer fra SFOen i skolen.

10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFOerne.

SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene.Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling.

Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget.

De pædagogiske aktiviteter i SFOen og skolen koordineres.

Det pædagogiske personale i skolen og SFOen arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene.

Dette punkt er dækket ind under flere af de foregående felter

Se pkt 6

Se pkt. 2

Se pkt. 1

Se.pkt 5

11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte.

Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte.

SFOerne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier.

Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter,varetages af lærere og/eller pædagoger.

I SFO er der ikke en decideret lektiecafe, hvor børnene ”undervises”af en pædagog.Lektier betragtes som opgaver børn skal øve sig i og ikke lære. Derfor gives der mulighed for at børnene kan få rum, ro og plads til dette. Børnene får lektiestøtte i det omfang det er muligt. Lærerne på skolen har en lektiecafe, i perioder i SFO tiden, dette vurderes efter børnenes behov.Børnene sidder ofte og hygger sig sammen på tværs af alder og køn, med lektier, på gangen, hvor tilsynspædagogen er, hvor lektierne bliver en selvbestaltet aktivitet (lyst) hos børnene.

12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med

I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt- og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov.

SFO pædagogerne støtter det enkelte barn i deltagelse i fællesskabet. Barnet tildeles en ”omsorgspædagog”, som barnet og dets forældre føler sig trygge ved. Der sættes tid af til fastlagte forældresamtaler, men der gives også tid i hverdagen, når behovet opstår.

7

særlige behov, forudsætninger m.v.

SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder.Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel.

SFO-personale deltager i koordineringskonferencer.

Handleplaner udarbejdes i fællesskab med de involverede parter. ( efter samtaler med barnet/forældrene/lærere/pædagoger /UPPR)

13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende.

Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFO-pædagogikken.

Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter.

Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og sport.

Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen.

Hvor det er muligt, etableres spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse.

(Se i øvrigt pkt. 7)

Der er dagligt tilbud om fysisk aktivitet.Gymnastiksalen bruges i stort omfang.Der er både planlagte styrede aktiviteter og den mere frie leg. Der leges også konkurrenceprægede lege så børnene får lært, at det også er ok at tabe.Vi deler redskaber med skole og idrætsforening. Idrætsforeningen, har klubhus og fælles lokaler med skolen.Så der er kontakt med de forskellige instruktører, og gensidig orientering. Dette gælder også 4 H.Et legepladsudvalg bestående af forældre, er ved at etablere et nyt legeareal, med mulighed for mange udfoldelser. Det er et flerårigt projekt, Pga etableringsudgifterne. Her samarbejdes der også de forskellige foreninger imellem, omkring økonomi.

14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på,

SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter.

Via børnemøder eller lignende får børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO.

Børnene har medindflydelse på hvad de ønsker at foretage sig i SFO. Nogle aktiviteter, kan af og til ikke fravælges. Eks. Hvis alle skal i skoven.Der holdes fælles børnemøde, og fredagen hvor orienteringspunkter der vedrører alle er på.Derudover holdes der møder med mindre grupper efter behov.

8

hvad de skal foretage sig i SFOerne.

De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel.

SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige.

SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege – og af planlagte lege, der igangsættes.

De voksne er rollemodeller for børnene., og den daglige dialog med børnene vægtes højt.Alsidigheden i aktivivtetstilbudet er i funktionsopdelingen, med kreative værksteder, træ og metal værksteder, musiske steder og sportslegene.

15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene.

Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang.

Det etablerede ”Agenda 22- arbejde” (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/SFO) fastholdes og udvikles.

Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/SFO og mellem SFOer.

Allindelille skole har sin egen førskolegruppe/børnehave på skolen.Praktisk taget alle børn som starter i skolen kommer herfra. De børn som ikke gør tilbydes optagelse/deltagelse i vores agenda 22 projekt, foråret før skolegang.Fra Januar, har førskolegruppen et selvstændigt forløb, 3 gange ugentlig, i 4 timer, hvor de sociale og almene kompetencer trænes og udvikles. Dette forløb, styres af en pædagog fra børnehaven. Fra påske flyttes gruppen, fysisk til lokaler på skolen, nær indskolingsklaserne. Her påbegyndes samarbejde med børnehaveklasse. Hvor de er sammen i musik, og, gymnastik, og har en fælles aktivitetsdag/turdag ( ofte lokalområdet, skov, mose mm) om ugen. Førskolegruppen har ”frikvarter” sammen med skolens øvrige elever, og øver rytmen i en skolestruktur. Aktiviteter, planlægges i samarbejde pædagog, børnehaveklasseleder, og de øvrige indskolingslærere. Alt afhængig af gruppens størrelse deltager der SFO pædagoger, sammen med børnehavepædagogen. Der aftales og planlægges individuelt, hvornår børnene er i SFO i fritiden. Forældrene

9

orienteres og medinddrages i beslutningen på forældremøde og forældre samtaler i foråret, da de stadig betaler daginstitutionstakst, og selv kan bestemme om deres barn skal deltage.Alle pædagoger, er ansat som SFO medarbejdere, Børnene møder derfor kun kendte ansigter når de starter skole.Skole og børnehave har også et tæt samarbejde, hvor eks. elever fra større klasser , i læseløft, kommer og læser historier med børnehavebørnene.

16. Andre temaer SFO-lederen er en del af skolens ledelsesteam.

Ud over at SFO lederen er en del af skolens lederteam., er lederen også en del af daginstitutionslederne i Ringsted og deltager i den udvikling og tiltag der er der.

10

Benløse skoles SFO (Labyrinten og Benløsegården)Indholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse

gældende for samtlige SFOer.

Den enkelte SFOs mål- og indholds-beskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2.








SFO vil derfor arbejde på at overholde de krav der er fastsat for Folkeskolen og ser dette som sit formål

Engagerede og nærværende medarbejdere i SFO udarbejder en vifte af aktiviteter, der tilbydes børnene. Disse kan såvel have form af frivillige tilbud eller være obligatorisk at deltage i.

Ved at børnene præsenteres for forskellige valgmuligheder, tilstræber vi at de bevarer lysten til at lære samt at nysgerrigheden bevares intakt. Samtidig sikrer obligatoriske aktiviteter at alle stifter bekendtskab med et bredt felt og tilegner sig et overblik, således at en alsidig udvikling sikres.

Vores udgangspunkt er, at børn lærer hvordan de hver især kan leve deres voksne liv gennem leg i barndommen. Gennem legen tilegnes og udvikles færdigheder til brug for at kunne begå sig i voksenlivet.

Gennem leg styrkes børns sociale kompetencer. Børnene lærer regler og rutiner og lærer at udfylde deres fritid.Vi arbejder med er bredt læringssyn, hvilket betyder at SFO-tiden vil være fyldt med læring, både i selvvalgte og i voksenstyrede aktiviteter.

11

2. Fra Børne- og Ungepolitikken:Alle skal både dannes og uddannes.


SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner – og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter.

SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer.

Dannelse og uddannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen. Det skal give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft.

Uddannelse og dannelse skal foregå i et trygt miljø. Det er vigtigt at hvert barn anerkendes som en person med egne ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. (jvf Børne- og unge-politikken i Ringsted )

Vi ønsker at hjælpe børnene til at kunne klare sig i tilværelsen, og det mener vi bl.a. sikres via følgende tiltag:

børnene gives mulighed og rum til at vælge og fravælge, hvem de vil lege med

børnene vælger hvad de har lyst til at lave, gennem fri leg.

hvis et barn har sociale problemer, hjælper vi med at finde venner, eller med at komme med i en leg.

en selvstyrende ”børnetid”, hvor børnene selv får lov til at bestemme og tage ansvar. De voksne hjælper børnene med at løse konflikter, men det er vigtigt at børnene først og fremmest prøver at se, om de ikke selv kan.

voksenstyrede aktiviteter, hvor vi skaber rammerne, og børnene bliver udfordret i forskellige ting; herunder f.eks. klatring, lave bål, eller andre nye aktiviteter.

at de voksne lærer børnene fælles spilleregler for hvordan man skal opfører sig, og være overfor hinanden.

12

at de voksne fortæller børnene om forskellen på at være ude og hjemme, at de gøres bekendte med at der kan være forskellige regelsæt og måder at gebærde sig på. Som eksempel kunne være, at man ikke bare går i køleskabet ude, som man evt. ville gøre hjemme.

at der arbejdes frem mod at lære børnene at indgå i individuelt forpligtende fællesskaber.

Denne læring er afgørende for at kunne deltage i, samt yde i fællesskaber i livet. Denne forpligtigelse giver en oplevelse af livsduelighed og dermed opbygges og stimuleres det enkelte barns selvværd.




Labyrinten: Teatertur tilbydes alle en gang om året. Børnene har mulighed for at tegne og male, og på den måde komme kreativt til udtryk.

Gården: Vi laver kreative aktiviteter med børnene såsom at male og fabrikere smykker. Vi holder endvidere fast i forskellige højtider, og har forskellige aktiviteter i denne sammenhæng. Vi afholder dansekonkurrencer, talentshows m.m. Vi laver herudover rollespil, hvor børnene kan udtrykke følelser som bl.a. vrede og glæde gennem leg.

Nogle børn udtrykker sig bedst gennem sang/musik, andre gennem leg/tegne/male. Følgelig skal der være mange forskellige tilbud, så alle sikres mulighed for at komme til udtryk.



For at sikre at alle medarbejdere arbejder på fælles værdigrundlag, skal alle nyansatte præsenteres for skolens og SFO’ens værdigrundlag i en logbog, som gives til nye medarbejdere. Nye og ”gamle” ansatte skal

13



være bekendt med skole/SFO regler, herunder hvilke pædagogiske grundtanker og værdier der arbejdes med.

Dagligdagen skal være klart struktureret. Der skal være en sammenhængende tydelig retning i vores måde at være sammen med børnene på, men der skal tages hensyn til samt være plads til personalets forskellighed.

Medarbejderne er opmærksomme på at de er forbilleder, og skal derfor bl.a. gå foran med at være ”det gode eksempel”.Vi ser styrken i at være aktivt deltagende i aktiviteter med børnene. Og vi ønsker at fremstå tydelige i vores måde at være sammen med børnene på.





SFO-personalet inviterer til

Respekt og tolerance for den enkelte person, medarbejder som barn, med de forskelligheder alle har, skal sikre arbejdsglæde og tilfredshed med at være i SFOen, således at alle får mulighed for at udvikle sig optimalt.

Det pædagogiske personale bestræber sig på at samarbejde til fælles glæde og dermed sikrer, at alle arbejder på samme værdigrundlag og med samme mål. Et ordentligt samarbejde er med til at minimere konflikter og sikre en hurtig og tryg indsats, når problemer måtte opstå.

Det prioriteres højt at der skal være et godt samarbejde mellem lærerne og SFO personalet. En måde at arbejde på dette, er at tilstræbe at alle føler sig velorienteret om de fælles berøringsflader. Her er bl.a. en ajourført ”klasselog” et glimrende redskab. Dette sikrer at alle til enhver tid kan opdateret på det enkelte barn. Endvidere er gensidig respekt for hinandens profession af stor betydning for det gode og tillidsfulde

14

og fordrer et tæt samarbejde med forældrene.

SFOernes lokalefællesskab med undervisningsdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til.


tværfaglige samarbejde.

For at skabe basis for et tillidsfuldt samarbejde, bestræber medarbejderne sig på at holde forældre orienterede om det daglige liv i SFOen, bl.a. sendes der et Nyhedsbrev ud. Er det påkrævet bliver der også taget kontakt til forældrene, hvis der er behov for at få talt sammen, eller for at få formidlet information. Dette foregår enten personligt, når vi ser dem, eller ved at ringe til hjemmet.

Det er vigtigt at alle oplever lokalefællesskabet som en fælles arbejdsplads og føler et fælles ansvar herfor. Heldigvis virker det som alle medarbejdere føler sig godt tilpas i lokalerne og føler sig velkomne.

For at sikre en sund pædagogisk udvikling for alle børn, bliver der såvel arbejdet med det enkelte barn som med gruppen. Der bliver taget fat i – og hånd om – den enkelte alt afhængig af behovet herfor. Børnene skal derudover også lære at fungere i større grupper. Noget vi sikrer ved at skifte mellem tæt barn-voksen kontakt og deltagelse i bl.a. lege med andre børn.Grupperne kan bestå af et varierende antal børn og voksne, et eksempel herpå er ”samtalegrupper”.



SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger

Vi betragter den ovenfor omtalte ”klasselog” som et centralt redskab i såvel skolen som SFOens arbejde. Vi betragter endvidere medarbejderne i SFOen som kompetente samarbejdspartnere, der gerne deltager i koordinerende møder om det enkelte barn, og som altid møder op med et pædagogisk fagligt funderet syn på dette. Et eksempel er f.eks. i forhold til udarbejdelse af handleplaner.

På det helt praktiske niveau betyder dette, at

15

mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling.

vi informerer forældrene om hvilke forventninger vi har til f.eks. skiftetøj, hjemmesko og informations-formidling begge veje.. Herunder hjælper med en afklaring; hvem har ansvaret for hvad – forældrene og medarbejderne i SFOen. Nye forældre skal have disse informationer så tidligt som muligt. Gerne ved forældremøde endnu inden børnene begynder i SFO.





I SFOen vægtes sport på ugeplanen højt således at børnene får opøvet og udviklet motoriske færdigheder, samtidig med at hvert enkelt barn bliver fortrolig med kroppens muligheder og begrænsninger.

Børnene bibringes forståelse for at sundhed er vigtigt for hver enkelt. Bages der f.eks. kage i SFOen, kan man argumenter med at man rent faktisk har forbrændt mange kalorier ved at løbe eller dyrke sport. Ved at håndhæve et max-beløb, der kan købes for i slikboden tager vi også hånd om de overvægtige børn, uden at disse bliver udstillet eller undertrykt.

I det daglige arbejde i SFOen indgår bl.a. rideture i skoven, skovture samt at lave bål. På denne måde sikres børnene en fortrolighed med naturen. Dette udmønter sig ligeledes i, at vi samler skrald i naturen. Samt at vi, hvis vi opdager at der bliver smidt skrald, ikke åbner slikboden. Det lærer også børnene, at der er en konsekvens, hvis man blot lader stå til.



På SFOen observerer vi børnene dagligt og tager eventuelle problemer op på P-møder og ved koordineringsmøder. Herudover foretager vi flere tiltag for at sikre det enkelte barns trivsel:

ved bekymring om et barns trivsel kontakter personalet barnet, for at høre til barnets trivsel og handler på det.

vi laver handleplaner og arbejder ud fra disse

16

vi tager hurtig kontakt til forældre, skole mm. hvis vi f.eks. iagttager en begyndende ændret adfærd

vi har overlevering af børn, hvor afgivende institution overleverer information om barnets trivsel til modtagende institution.

sidst men ikke mindst arbejder vi tæt sammen med forskellige instanser, så vi kan iværksætte en tidlig indsats, hvis dette skønnes nødvendigt; herunder børnehaver, andre skoler, UPPR, forældre og kommune.



Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen.

Vi bestræber os i SFO-regi for at indgå i et respektfyldt samarbejde med andre aktører for at sikre børnene følelsen af sammenhæng og tilknytning. I dette samspil vurderer vi en genkendelig sammenhæng mellem skolen og SFOs aktiviteter for værdifuld for barnet. Det er i den sammenhæng vigtigt at der er enighed om værdier, normer og retningslinjer blandt alle i personalegruppen.




Vi har daglig kontakt med de forældre der kommer og henter deres børn hver dag. Der er dog forskel på SFO I og SFO II. SFO I har større kontakt end SFO II, da børnene oftere hentes af forældrene i SFO I.Fælles for begge SFOer er dog muligheden for at ringe til barnets hjem, hvis der ikke er daglig direkte kontakt, således at en eventuel konflikt kan ”tages i opløbet”.

17



Samarbejde med skole og SFO om den tætte forældrekontakt sker i det omfang, hvor det skønnes nødvendigt – f.eks. når et barn har særlige problemer.





Børnene har altid mulighed for at sætte sig og lave lektier, og medarbejderne i SFOen hjælper gerne i det omfang, det er muligt.

12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v.


SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder.Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring

Vi har stor fokus på børn med særlige behov. Gælder det f.eks. de overvægtige børn, er Airtrack et af de tiltag vi sætter i værk.

De aktiviteter vi tilbyder, vil altid indeholde forskellige krav, alt efter barnets kunnen. Dette sikrer, at alle kan være med - helt underordnet barnets resurser. Herudover er det fast at tale om børnene på personalemøder.Vi arbejder endvidere på at få de stærke børn til at give de lidt mindre stærke en hånd f. eks ved en kreativ aktivitet.

18

adfærd, kontakt og trivsel.


På det rent praktiske område giver dette sig udslag i at sørge for handicap-venlige tiltag som f. eks ramper, der kan lette det enkelte barns muligheder for at benytte hele SFOens tilbud.

Medarbejdernes deltagelse i koordineringskonferencerne er indarbejdet.








Som beskrevet i pkt. 7. har SFOerne fine tilbud som bliver benyttet.

Er også beskrevet i pkt. 7.Labyrinten vil arbejde på at oprette en mere styret motorisk træning.

Vi er i SFO meget bevidste om vigtigheden af at styrke børnenes sociale kompetencer. En af mange måder at opdyrke dette, er ved at tilbyde holdspil.

Både SFO I og II har legeplads og store udendørsarealer og vil løbende udvikle på det felt.

14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre


Via børnemøder eller

Som vi har beskrevet i pkt. 2. gøres der meget for at sikre dette. Vi lægger vægt på at børnene har mulighed for at vælge legekammerater, da læring i grupper uden voksenstyring er meget stor:

At lære at fungere i et hierarki. At lære jeg er mig og jeg kan bevare

19

børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne.

lignende får børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO.




mig selv i situationen. At jeg kan gå på kompromis, uden at

fravige alle mine holdninger.

Der afholdes børnemøder – og man tager også hånd om de ønsker børnene lægger i postkassen.

Et af de tiltag vi har taget, er afholdelse af pigegrupper/drengegrupper efter behov.

Vi laver månedsplaner så aktiviteterne er synlige. Samtidig bestræber vi os på at lave aktiviteterne så afvekslende og varierende som muligt.

Nogle børn er rigtig gode til selv at finde på lege, andre skal have lidt hjælp.I SFOen sætter såvel børn som voksne lege i gang.

15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO,

herunder videregivelse af oplysninger om børnene.

Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang.Det etablerede ”Agenda 22- arbejde” (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/SFO) fastholdes og udvikles.


I SFO arbejder vi meget målrettet på at sikre alle børn så blid en overgang fra børnehave til SFO. Der tilbydes besøgsdag for såvel børnehaverne som skolen. beskrevet i Agenda 22-projektet ’Den røde tråd’.

Børnene tilbydes så en blid overgang fra SFO I til SFO II som muligt ved at man forbereder besøgsdage, hvor de bliver præsenteret for de forskellige aktiviteter der er i SFO II. Herunder også regler og tilbud som er i SFOen.

De lærer og pædagoger der skal være i børnehaveklassen, holder overleveringssamtaler med personalet fra

20

børnehaverne. Der afholdes et overleveringsmøde med pædagoger fra SFO I til SFO II


Lederne af SFO I og SFO II deltager i skolens ledelsesteam.

21

Kildeskolens SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse









Vi har i vores arbejdsgruppe, bestående af alt personale fra SFO 1 og 2, været inde og beskrive vores praksis ud fra de følgende punkter.

Derfor vil den følgende tekst være vores bud på hvordan vi når rundt om kommunens børn og ungepolitik, samt opfyldelse af folkeskoleloven.

Bemærk denne mål og indholdsbeskrivelse er gældende for børn fra 0. til 7 klasse.Førskoleafsnittet arbejder ud fra læreplanerne.





Vi arbejder med at udøve anerkendende pædagogik og relations kompetencer.Vi vægter at børnene skal lære noget om:- sprog/tiltaleform.- empati- respekt.- ansvarlighed.- den gode relation.- omsorg.

22




Hos os kommer børnene bl.a. til udtryk gennem kreative værksteder i dagligdagen og gennem emneuger som ex. sport, cirkus, rollespil osv.Her lærer de også at tage hensyn til hinanden og indgå i sociale relationer.





Vi voksne ønsker at være rollemodeller og gennem vores tydelighed, synlighed og positive indstilling lære børnene:- ansvarlighed- kommunikation.- nærvær.- engagement.- respekt.

Vi ser det som en fordel, at vi voksne er forskellige, men også autentiske i vores fremfærd.





SFO-personalet inviterer til og fordrer et tæt samarbejde med

Vi ønsker at børnene lærer at samarbejde og finde glæden ved at lave noget sammen med andre mennesker og drage nytte af andres viden og erfaringer.Samarbejde læres bl.a. gennem:- spil.- sport.- leg.

Gennem samarbejde lærer børnene også at have respekt og drage omsorg for hinanden.

Det er en forudsætning for at vores arbejde kan lykkes bedst mulig, at det foregår i tæt samarbejde med forældrene. Samt at forældrene påtager sig det overordnede ansvar, for børnenes trivsel og udvikling. Lige som personalet skal påtage sig deres del af ansvaret for børnenes udvikling.

23

forældrene.





SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling.

Vi ønsker at børnene får lært, at tage ansvar for eget liv og handlinger.Det lærer vi dem bl.a. ved at være troværdige rollemodeller.Der skal være fokus på:

- synlighed- værdier- opmærksomhed- nærvær.





Vi ønsker at gøre børnene beviste om, deres egen krop og vigtigheden af sund kost og motion.

Vi prioriterer udeliv højt. Især i sommerhalvåret, satser vi på at alle vores aktiviteter foregår ude, ex:

- værksteder- bål- sport- rollespil

I vinterhalvåret benytter vi ofte skolens gymnastiksal

Vi udnytter også den smukke natur, vi er så heldige at have omkring os og henter her inspiration til vores aktiviteter.

8. Fra Børne- og Ungepolitikken:Indgreb sker for

SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til

Vi er opmærksomme på vores underretningspligt og ser vigtigheden i en tidlig indsat, hvor forældrene også

24

barnets skyld. barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet.

bliver inddraget hurtigst mulig.Vi lytter og handler på de informationer vi får fra børnene.




Her på kildeskolen har vi et tæt samarbejde med skolen.Pædagogerne deltager i undervisningen, læsemotion og emneuger.Der afholdes ugentlige fælles planlægningsmøder med lærerne.Pædagogen deltager i klassens forældremøder og i skole-hjem samtalerne.

Det giver en bedre indsigt i det enkelte barn, når pædagogen også ser barnet i en undervisningssituation.






Vi ønsker en tæt kontakt til forældrene, i samarbejdet om det enkelte barn. I hverdagen er der mulighed for, at tale med pædagogerne ved afhentning af børnene. Ved alvorlige problemer med mistrivsel og udviklingen, kontakter vi forældrene hurtigst mulig og hvis det er nødvendigt, indkalder til møde med skolen og evt. skolepsykologen.

Vi har kendskab til de mange læringsstile og prøver at tilbyde rammer og aktiviteter der rammer alle børn.

Vi ser læring som en proces, hvor barnet udvikler intellekt og følelser.



SFOerne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for

Vi ønsker at give børnene mulighed og ro til at lave lektier.

25

tid, fred og rum til at læse lektier.






Alt personale fra SFO 1 deltager i undervisningen og arbejder med AKT.Herfra tages erfaringer med over i SFO-delen.

Der bliver, i samarbejde med skolen, lavet handleplaner på børn, med særlige behov, der både omfatter både skole og SFO.SFO personalet deltager i koordineringskonferencer efter behov.






Hvor det er muligt, etableres

Ang. krop, bevægelse og sundhed, se punkt 7.

SFO og den lokale idrætsforening, har fælles lokaler og børnene sendes direkte til idrætsforeningens aktiviteter fra SFO.

Vores udendørs miljø indeholder: skolegård, legeplads med klatrestativ, gynger mm. En SFO-have med udeværksted, bålplads og legehus. Samt idrætsanlæg. I SFO 2 den store gamle præstegårdshave med bålplads og rig mulighed for udfoldelse.

Når landsbyhuset, inden for kort tid, står færdigt. Vil vi have mulighed for at

26

spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse.


kunne benytte dette og dets mange nye spændende udfoldelses muligheder.

14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne.






Vi vægter at tilbyde et bredt spektre af aktiviteter, hvor børnene kan melde sig til. Men giver også plads til input fra børnene.I SFO 2 har vi jævnligt børnemøder, hvor børnene har mulighed for at komme med forslag.

Vi vægter også, at der skal være tid til fri leg, med plads til spontanitet og selvvalgte legeaftaler.





Her på Kildeskolen har vi vores egen førskoleafsnit der gør overgangen til skole og SFO meget ”blød”. Børnene kender lokalerne og SFO personalet, der alle har timer i førskoleafsnittet.Børnehaveklasselederen har i foråret, timer med den børnegruppe, der skal i skole efter sommerferien og der er flere besøgsdage i børnehaveklassen og SFO med og uden forældre.

En pædagog fra førskoleafsnittet, børnehaveklasselederen og en pædagog fra SFO holder overleveringssamtaler.

27


SFO lederen deltager i ugentlige ledelsesteammøder med skoleleder og har i øvrigt et tæt samarbejde.

KR 26-02-2010

28

Kværkeby skoles SFOIndholdskrav Mål og indholdsbeskrivelse

gældende for samtlige Sfo’erKværkeby Sfo’s mål- og indholds-beskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse

1.Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der:- forbereder dem til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere-gør dem fortrolige med dansk kultur og historie-giver dem forståelse for andre lande og kulturer-bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen- og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling

Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfund med frihid og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihid, ligeværd og demokrati.

1A) Sfo’ ens formål er de samme som Folkeskolens formål

B)Det betyder, at Sfo’ens medarbejdere i forpligtende samarbejde med skolens lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer

C)Sfo’erne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til, gennem egen virksomhed, at udforske og lære nyt.

D)Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for Sfo’ens arbejdsform.

E)I Sfo’erne supplerer leg og læring hinanden

Sfo’ ens formål er de samme som Folkeskolens formål

Det er afgørende med et ligeværdigt samarbejde, hvor der er respekt for hinandens faglighed.Teamsamarbejde, hvor det pædagogiske personale og lærerne i fællesskab står for planlægningen af fælles aktiviteter.Vi lægger meget vægt på god kommunikation og gensidig orientering. Vi afholder fælles skole/hjem samtaler.

I Kværkeby Sfo skaber vi en mangfoldighed af aktiviteter/ værksteder, både inde som ude, der giver børnene rig mulighed for en alsidig udfordring og fordybelse.

Vi hæfter os meget ved, at det er børnenes fritid vi taler om. For os betyder det, som udgangspunkt, at vi har til opgave at tilbyde noget som børnene har lyst til. At skabe situationer hvor der er plads til mange muligheder.

Rigtig meget læring foregår

29

gennem leg. Det er grunden til at vi tager legen meget alvorlig. Det er også her vi kan se, at Sfo personalet kan bidrage med noget i forhold til undervisningen.

2.Fra børne- og ungepolitikken:”Alle skal både dannes og uddannes.”

2A)Sfoerne medvirker i børns dannelse og uddannelse.

B)Sfo erne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner – og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter.

Vi skal, ikke kun som Sfo, men som helhed, skabe basis for, at børnene kan udvikle sig til hele mennesker. Det betyder at vi skal skabe rammer og muligheder for oplevelse og udvikling. Ved at styrke det hele barn / menneske med alt det det indebære. Vi ser det som vores opgave at:

- styrke barnets selvtillid / selvværd,

- lære barnet hvordan forskellige situationer kan håndteres

- støtte barnet i udfordrende situationer

- skabe kendskab til, og forståelse for menneskers forskellighed

- arbejde som en helhed, og derved giver barnet en tryg hverdag med klare rammer og en anerkendende tilgang.

- skabe et miljø hvor der er plads til både leg og læring.

I Sfo’en giver vi børnene mulighed for selv at vælge, hvem de har lyst til at lege med. Samtidig hjælper vi børnene med at holde fast i det de har valgt. Grunden hertil er, at vi vil styrke børnene i deres valg og kunne tilbyde fordybelse og sociale relationer.

C)Sfo’ernes aktiviteter Gennem vores bevidsthed om,

30

medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer.

og kendskab til legens betydning i.f.t. indlæring, ser vi det som en del af vores opgave, at støtte barnets alsidige udvikling. Da et af vores primære fagområder er, at styrke barnets sociale sider, er det nok her hvor vores kompetencer spiller ind i forhold til at hjælpe barnet med at klare sig i uddannelsessystemet.

3Fra Børn- og Ungepolitikken:”Børn kommer til udtryk.”

3A)Sfo’erne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst.

B)Sfo’erne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer.

Vi har meget fokus på barnets kreative udvikling, samt æstetiske og musiske oplevelser. Vi har et meget godt fungerende finværksted, med rig mulighed for æstetiske / kreative oplevelser. Udover det har vi mulighed for at tilbyde børnene musik og drama i forbindelse med nogle traditionelle teaterprojekter. Endvidere har vi p.t. mulighed for en del aktiviteter i skolesportsregi. Der er rum og mulighed for at børnenes egne ideer/ initiativer kan realiseres.

Se 3A4Fra Børn- og Ungepolitikken:” De voksne er tydelige og fleksible.”

4A)Sfo’erne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis.

B)Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur

I Sfo’en understøtter vi den samlede skoles intension om at være for både den enkelte og fællesskabet. Selv om vi har forskellige afdelinger, er vi én samlet institution/skole. Lige netop gennem dette tværfaglige samarbejde, har vi en rigtig god mulighed for at ’se’ hele barnet. Både i undervisningen såvel som i Sfo’en. Denne røde tråd betyder, at vi har en fælles holdning til gældende værdier.

31

og fleksibilitet.

C)Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer.

Gennem vores arbejde med bl. andet BMV, er vi begyndt at arbejde med de voksnes rolle i forhold til børnene og hinanden. I dagligdagen er vi opmærksomme på, at børn har brug for trygge rammer og forudsigelighed. Vores arbejdsredskaber / metoder er f.x. synliggørelse af os selv, vores aktiviteter, opslagstavlen, aktivitetstavlen – hvor børn sætter deres magneter med deres billede på, m.m.Vi arbejder med en anerkendende tilgang til barnet. Vi lægger mærke til, at børnene godt ved hvad der er af muligheder / begrænsninger. Tydelighed har meget at gøre med god kommunikation. Vi er afklaret med at vi alle er forskellige, med alt det indebærer.

Se pkt. 2, evt. AKT

5)Fra Børn- og Ungepolitikken:”Alle er indstillet på at samarbejde.”

5A)Sfo’erne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse.

B)Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber.

Hos os nikker vi genkendende til alle disse ord. De indeholder det der er grundstammen i vores Sfo. Vi har meget fokus på forskellighed og betragter dette som en styrke. Ved at anerkende og respektere hinandens forskelligheder er det også nemmere at være rummelig. Vi arbejder hele tiden på at udvikle os.

Troldehøjens Sfo er opdelt i 3 afdelinger, en førskolegruppe (Som vi kalder børnehaven:3 – 6 år), en Sfo 1 samt en Sfo 2. Vi bestræber os på at arbejde på

32

C)Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk ressource, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng

D)Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer.

E)Sfo personalet inviterer til, og fordrer et tæt samarbejde med forældrene.

F)Sfo’ernes lokale fællesskab med undervisningsdelen er en vigtig ressource, der er fælles ejerskab til.

G)Sfo’ernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet.

tværs af afdelingerne. Derfor afholdes der fælles personalemøder. Vores Sfo 1+2 personale har morgentimer i børnehaven og vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne når det er nødvendigt. Vi er organiseret således, at personalet selv har et ansvar / et forpligtende fællesskab i forhold til indkøb til forskellige områder / værksteder. Endvidere arbejder vi tværfagligt, lærerne og pædagogisk personale imellem, bl. andet ved skole/hjemsamtaler, konferencer, indkrydsning / overlevering til Sfo m.m.

For fremtiden arbejder vi på en omstrukturering her på Kværkeby skole. Det vil betyde, at vi udbygger det tværfaglige samarbejde væsentligt. Vores pædagogiske personale kommer til at spille en større rolle i undervisningen. Dette kommer til udtryk i fagteams som består af både pædagogisk personale samt lærere. Også AKT funktionen udbygges til at omfatte begge personalegrupper. Dette vil i høj grad medvirke til et større kendskab til det enkelte barn.

Alt samarbejde skal ske i respekt for hinanden.

For os er det tætte forældresamarbejde en selvfølge.

33

Se pkt. C.

Når man har en respektfuld, anerkendende tilgang til hinanden, er der både plads til den enkelte og til fællesskabet, da den måde vi omgås hinanden på afspejler sig i både det ene og det anden. Sagt med andre ord: Hos os er der plads og vilje til både individet og helheden.

6Fra Børne- og Ungepolitikken:”Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement.

6A)Sfo’ernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer, i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene.

B)Sfo’erne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem Sfo, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling.

Dette er naturligvis først og fremmest forældrenes ansvar, da det er deres børn.Det pædagogiske personale kan og vil, under ingen omstændigheder, overtage den rolle og den relation som børnene har med deres forældre.

Vi har udarbejdet velkomstmateriale til forældre, læreplaner til de mindste, BMV, m.m. Vi mener ikke det kan lade sig gøre at udarbejde klare gensidige forventninger, da det er vores oplevelse, at forældrene imellem, har en meget forskellig opfattelse af de forventninger. Vi arbejder derimod meget med god gensidig kommunikation. Vi mener det er meget vigtigt med god information, samt at tage os tid til en snak når det er nødvendigt.

34

7)Fra Børne- og Ungepolitikken:”Krop og bevægelse samt naturen prioriteres højt.”

7A)Sfo’erne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse.

B)Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig.

C)Sfo’erne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om ressourcebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen.

Vi er med i skolesport og har derigennem meget fokus på krop og bevægelse.

Vi har i fællesskab udarbejdet vores sund-kostpolitik. Denne bliver revideret løbende i vores madudvalg.

Vi har i øjeblikket ikke den store fokus på natur og naturfænomener. Det er noget vi ser frem til at arbejde med i fremtiden.

8)Fra Børne- og Ungepolitiken:”Indgreb sker for barnets skyld.”

8Sfo ’ernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet.

Vi er meget opmærksomme på børns trivsel. Ikke kun i Sfo, men også gennem vores tværfaglige arbejde. Vi ser vigtigheden i at informere hinanden om oplevelser / hændelser og arbejder med dokumentation bla. via observationsskemaer. Vi tager forældresamarbejdet meget alvorligt og afholder jævnligt konferencer sammen med undervisningsdelen og UPPR / SSP.

9)Mål for samspillet mellem Sfo’ernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem.

9A)For Sfo’erne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjem samarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav.

Idet vi kommer til at arbejde mere og tættere sammen, som led i vores omstrukturering, vil der, næsten pr. automatik, opstår et større kendskab til hinanden på tværs af faggrupperne. Dette kan i høj grad give børnene en oplevelse af kontinuitet og sammenhæng. I Sfo’en tager vi udgangspunkt i det forpligtende fællesskab. For os betyder det, at der stilles krav til børnene, at vi omgås hinanden

35

B)Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i sfo’en og erfaringer fra Sfo’en i skolen.

med respekt, og viser omsorg. Hos os er leg indbegrebet af læring, der er en høj grad af medbestemmelse og vi prøver at skabe en dagligdag hvor alle har en plads. Der er en glidende overgang fra børnehaven til skole/Sfo og vi ser gode muligheder i denne røde tråd.

Da vi, som tidligere beskrevet, kommer til at arbejde meget mere tværfagligt, vil det være naturligt for børnene at inddrage de erfaringer og oplevelser som de har, på tværs af fritid og undervisning.

10)Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i Sfo’erne.

10A)Sfo’erne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til, og samarbejde med forældrene.Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling.

B)Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFO’erne rammer og aktiviteter, der stimulerer børns lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget.

10C)De pædagogiske aktiviteter i skolen og Sfo’en koordineres.

Se pkt.5e, 6b, 8

Som udgangspunkt mener vi, at børnene hele tiden er i gang med læring. Om det nu er gennem leg, observation, undervisning eller i anden social sammenhæng. Det er lige så naturligt for børn som så meget andet. Vi er opmærksomme på, at nogle børns udvikling kan halte lidt. Når dette er tilfældet, må vi tilpasse vores aktiviteter i den grad det er nødvendigt. Alle mennesker har godt af en hvis form for struktur og forudsigelighed. Vi bestræber os på, at skabe nogle klare tydelige rammer, som helst skal være store nok til også at give plads til individet, spontanitet og forskellighed. Regler er gode, få regler er bedre. Her er vi tilbage ved den røde tråd. Igen skal det dog

36

D)Det pædagogiske personale i skolen og SFO’en arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene.

bemærkes, at undervisning og fritid ikke altid er det samme. Her taler vi blandt andet om forskellen mellem pligt og lyst.

Da vi ser Kværkeby skole som en helhed, er det naturligt for os, at have et tæt samarbejde omkring vores dagligdag. Dette indebærer i høj grad også kontakt til forældrene.

Se pkt. 811)Omfang og på hvilken måde Sfo’erne tilbyder lektiestøtte.

11A)Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til evt. lektiestøtte.

B)Sfo’erne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier.

C)Lektiestøtte i SFO tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og / eller pædagoger.

Der er lektiecafe på skolen. Udover det tilbydes børnene lektiestøtte i Sfo’en, når der er personale til det, og når børnene har behov for det.

Se ovenover.

Se ovenover. I fremtiden vil vi kigge nærmere på muligheden for fast lektiehjælp i Sfo’en.

12Omfang og på hvilken måde Sfo’erne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v.

12A)I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFO’erne aktiviteter med f.eks. et særligt – og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov.

B)SFO’erne har særlig fokus på børns ressourcer og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder.

Vi er meget opmærksomme på de børn som har brug for lidt mere. Vi prøver at forudse og imødekomme børnenes forskellige behov.For så vidt ressourcerne tillader det, tilrettelægger vi aktiviteterne således, at der er plads til alle. Det kan betyde, at vi fokusere på mindre grupper ad gangen, således at der er plads til fordybelse og sociale kontakter.

Vi har den holdning, at det er

37

Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom.

C)SFO’erne er en del af skolens arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel.

D)SFO personale deltager i koordineringskonferencer.

mest givende for barnet, at fokusere på de ting barnet er god til. Vi arbejder løbende med observationer, evalueringsskemaer, og handleplaner.

Vi har en fælles, tværfaglig, tilgang til børnene. Vores daglige kontakt med undervisningsdelen samt teamsamarbejdet gør, at vi har børnene som fælles fokus.

De forskellige faggrupper deltager samlet i koordineringskonferencer.

13Omfang og på hvilken måde Sfo’erne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende.

13A)Arbejdet med børns sundhed er en central del af Sfo pædagogikken.

B)Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelses aspekt inddrages i Sfo’ernes aktiviteter.

C)Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og sport.

D)Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af Sfo – hverdagen.

Udover at vi har fokus på sund kost og har udarbejdet en kostpolitik, deltager vi i skolesport, som afholdes 2 gange om ugen. Gymnastiksalen er et rum vi bruger ofte.

Se pkt. 13 a

Vi prøver at skabe nogle rammer og regler som er til at forstå for alle. Børnenes sociale kompetencer er i spil i rigtig mange sammenhænge. Denne viden er noget vi hele tiden har i tankerne når vi tilrettelægger aktiviteter.

Vi har i øjeblikket kontakt til bla. Kværkeby Idræts forening.

38

E)Hvor det er muligt, etableres spændende udendørs og indendørs miljøer til fysiske udfoldelser.

Vi oplever at der er stor interesse fra de lokale foreninger, men et praktisk problem er, at Sfo’ens åbningstid og Foreningens instruktørers arbejdstid gør det svært at lave noget sammen.

Vi arbejder løbende med udvikling af vores fysiske rammer.

14Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i Sfo’erne.

14 A)Sfo’ernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter.

B)Via børnemøder eller lignende får børn indflydelse og medbestemmelse på indholdet i Sfo.

C)De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel.

D)Sfo’erne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige.

For os er det meget vigtigt at tage udgangspunkt i ordet Fritid. Det betyder at børnene har et valg i forhold til deltagelse.Vi prøver dog også at holde børnene fast i det de har valgt. For os er det naturligt at børnene søger deres egne legekammerater, og som udgangspunkt vil vi ikke blande os i det. Det kan dog være, at vi har en forventning om, at bestemte børn godt kunne have noget til fælles. I en sådan situation er det nogle gange en god ide at bringe børn i kontakt, for at se om de kan få glæde af hinanden.

Børnemøder er ikke noget vi bruger særlig meget. Vi har gjort det en overgang, men uden den store succes. Som regel laver vi en slags ’brugerundersøgelse’, hvor vi spørger et udsnit af børnene om deres mening i forhold til f.eks. indkøb af legetøj, aktiviteter eller hvad der skal være på legepladsen.

Den måde vi omgås hinanden på, er noget som fylder en del. Vi ser os selv som vigtige rollemodeller i vores daglige

39

E)Sfo’erne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege- og af planlagte lege, der igangsættes.

omgang med børnene.Vi arbejder en del med observation som redskab, for at blive klogere på hvordan børnene har det, hvem de leger med o.s.v.

Vi prøver, for så vidt muligt, at have noget til enhver smag. Det er klart at der ikke er frit valg på alle hylder, men vi prøver at være så alsidige som muligt i vores tilbud. Vi arbejder, udover vores ’ faste’ aktiviteter også en del med temaaktiviteter, som for eksempel en rekorduge, pandekagedag, m.m.

For os er det vigtigt der er plads til både det planlagte og det spontane. Begge dele har deres formål og berettigelse.

15Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra Dagtilbud til Sfo, herunder videregivelse af oplysninger om børnene.

A)Mellem dagtilbuddene og Sfo’erne aftales gode rammer for overgangen.

B)Det etablerede ’agenda 22- arbejde’ (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/Sfo) fastholdes og udvikles.

I Kværkeby har vi en 3-6 års afdeling tilknyttet Sfo’en, vores Sfo 0. Dette betyder, at vi har en sfo der spænder fra 3 år til ca. 13 år. Vi har en fælles personalegruppe, fælles ledelse og et godt samarbejde på kryds og tværs om børnene. De større børn er ofte på besøg i børnehaveafdelingen, og i ferien har vi åbne rammer. Vores medarbejdere er med i indskolingen, og vi følger derfor børnene tæt fra de starter til de slutter. Denne situation gør også at vi kan opbygge et tæt samarbejde med forældrene. For børnene har det den store fordel, at de ikke udsættes for store skift. De kender rammerne, de voksne, og ikke mindst

40

C)Under hensynstagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo, og mellem Sfo’erne

hinanden.

Se A.

Se A

16Andre temaer

Sfo lederen er en del af skolens ledelsesteam.

På Kværkeby skole består skolens ledelsesteam af skolelederen og Sfo lederen.Sfo lederen har også en fast plads i skolebestyrelsen. (Denne plads skal betegnes som ’gæsteplads’, og er uden stemmeret.)

41

Nordbakkeskolens SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse









SFOéns fælles mål er, at give børnene trygge og faste rammer. Ved at være nærværende voksne, der er omsorgsfulde, ansvarlige og støttende overfor børnene. På den måde vil vi styrke børnenes selvværd, så de tror på deres egne evner og kan blive til et selvstændigt menneske.

Sfoen samarbejder med lærere, hver klasse har tilknyttet en primærpædagog fra SFO’en. Pædagogen har et antal timer om året (primærtimer), som er forbeholdt arbejdet i klassen. I indskolingen gives der ekstra timer til arbejdet i klassen.Timerne fordeles ud på hele året og bruges bl.a. til arbejde i klassen, emneuger, forældremøder/samtaler og sociale arrangementer på skolen.Der er også en daglig overlevering af børn mellem skole og SFO, evt. hændelser som kunne have indflydelse på resten af barnets dag.Derudover er der fælles teammøder for alle primærpædagoger og klasselærere.Nordbakkeskolen og SFO’en har en bred vifte af samarbejdspartnere, som kan bruges som sparringspartnere efter behov, bl.a. høre/talepædagoger, fysioterapeuter, psykologer og PPR. Der henvise til skolens hjemmeside, hvor sfoén har et link, der uddyber vores mål.



SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner – og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og

Vores primære opgave er, at støtte børnenes udvikling indenfor socialisering og dannelse.Det gør vi ved at arbejde med relationer og ud fra den anerkendende pædagogik.

I sfo´en vægter vi legen meget højt. Børnene spejler sig i hinanden og i de voksne. Derved udvikler børnene deres

42

planlagte aktiviteter.


fantasi og indøver de sociale normer og regler, der gør sig gældende for at begå sig i samfundet.

Med sfoéns udbud af aktiviteter forsøger vi at give børnene en oplevelse af, at de er med i fællesskabet på tværs af alder, kultur og køn.

- Rollespilsdage- Gamle lege- Sportsspil- Jordens dag o.lign. projekter




Sfoén tilbyder et bredt udvalg af værksteder/aktiviteter, hvor vi stimulerer børnenes egne udtryksformer.





SFOen lægger vægt på gensidighed, respekt, ansvar og samarbejde, det skulle gerne afspejles til børnene.

Strukturen skulle gerne være enkel tydelig for børnene.

Vi prøver at højne den pædagogiske faglighed gennem:

- Kurser- Foredrag- Tema og pædagogiske dage- Pædagogisk tidsskrift – 0 til 14 årige- Personale- og teammøde




Samarbejdet mellem skole/Sfo og hjemmet bygger på en fælles indsats, der skal sikre den bedst mulige indsigt i det enkelte barns hverdag hjemme og i skolen. Der er på Nordbakkeskolen forskellige fælles arrangementer for skole/sfo og hjemmet. Der er blandt andet et emne af en uges varighed, der slutter med en fælles markedsdag hvor alle elever,

43





forældre og alt personalet er inviteret. Vi har ligeledes en PELF dag (pædagoger, elever, lærere og forældre), hvor forældrene har mulighed for at komme og se hvad børnene laver, og få en snak med personalet. På Nordbakkeskolen er der kontaktforældre i alle klasser. Det er deres opgave at udvikle klassens sociale liv, at være bindeled mellem klassens forældre og skolebestyrelsen og være dem, de øvrige forældre kan komme til hvis der er emner eller problemer de gerne vil have drøftet.(Der er ligeledes trivselsambassadører, som bl.a. står for, på tværs af klasserne, at lave større arrangementer på skolen, der har til formål at styrke sammenholdet og give større mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Disse trivselsambassadører er et projekt som ”skole og samfund” står for i samarbejde med skolebestyrelsen, lærerne og eleverne.)




Vores personalegruppe ønsker åbenhed i samarbejdet med lærer og forældre.

Vores forventninger til forældrene er åben og positiv dialog.Alle skal være engageret og byde ind med deres forskellige kompetencer.




På Nordbakkeskolen SFO har vi fokus på krop og bevægelse ved at vi stort set hver dag giver børnene mulighed for at komme i hal. I hallen kan børnene bruge de idrætsredskaber skolen har. Børnene kan deltage på tværs af klasserne.Om sommeren, foregår de fysiske

44


aktiviteter udenfor. Derudover har vi en medarbejder der har gennemført et basis forløb i gymnastik, hvilken gør, at vi har en instruktør i SFO’en. Dette kan SFO’en bruge til f.eks. springgymnastik og andet som der ellers ikke er mulighed for.Indskolingen (0. – 1.kl.), tilstræber vi os at have en udetime fra kl. 12 – 13 hver dag, uanset vejret, så børnene kan få bevæget sig og får mere ro på.SFOen har lavet en solpolitik. Børnene har mulighed for at gå i skygge hele dagen, da der er træer, overdækkede terrasser og parasoller. Vi er endvidere opmærksomme på at børnene får nok at drikke de dage hvor det er meget varmt.SFO’en tilbyder hver dag eftermiddagsmad til børnene. De børn der kommer i morgen SFO får også tilbudt morgenmad.



Sfoén arbejder ud fra, at alle skal integreres og føle, at de er en del af fællesskabet. Pædagogerne kan evt. planlægge nogle aktiviteter med et særligt læringsmæssigt og socialiserende sigte for børn med særlige behov. Vi tager udgangspunkt i deres ressourcer og bygger videre derfra. Vi kan tilbyde Marte Meo.Pædagogerne samarbejder med lærere og andre faggrupper. På skolen holder vi netværksmøder og psykolog konferencer.



Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra

Der er en vekselvirkning mellem det børnene lærer i skolen og sfoén både socialt og fagligt.

45

skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen.






Det daglige samarbejde foregår, som oftest, via skolens intrasystem eller når børnene afleveres i skole, eller afhentes i Sfo.Alle tre Sfo teams sender nyhedsbreve hjem til forældrene, hvori der informeres om hverdagen, nye tiltag osv.

Primærpædagog og lærer udarbejder elevplaner, temauger, skolefest, trimdage o.lign i fællesskab.

I indskolingsteamet deltager Sfo personalet i alle skole/hjem samtaler og forældremøder, og deltager, så vidt muligt, i de sociale arrangementer. I det mellemste team, deltager Sfo personalet i skole/hjem samtaler på 2. og 3. klassetrin efter behov. Sfo personalet deltager ligeledes i forældremøder og sociale arrangementer, så vidt det er muligt.I Sfo2 deltager Sfo personalet i skole/hjem samtalerne på 4. klassetrin og efter behov på de andre klassetrin.





Fra 2. klassetrin tilbydes børnene et ”stille rum” hvor de kan lave lektier 2 gange om ugen i 2 timer. Disse timer vil blive gjort til en hyggestund, der skal motivere børnene til at få lavet lektier.

12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer


Sfoén arbejder ud fra Ringsteds Børne- og Ungepolitik, at alle skal integreres og føle, at de er en del af fællesskabet. Pædagogerne kan evt. planlægge nogle aktiviteter med et særligt læringsmæssigt og socialiserende sigte

46

til børn med særlige behov, forudsætninger m.v.



for børn med særlige behov. Vi tager udgangspunkt i deres ressourcer og bygger videre derfra. Vi kan tilbyde Marte Meo.Pædagogerne samarbejder med lærere og andre faggrupper. På skolen holder vi netværksmøde og psykolog konferencer.








På Nordbakkeskolens SFO vil vi bestræbe os på at fremme børnenes sundhed ved at spise varieret og groft.Vores brød og pasta vil bestå af forskellige grove kornprodukter.Kød og pålæg er fedtfattigt, mælken er minimælk og frugt/grøntsager varierer efter årstiden.Hvorfor vælger vi at spise groft og varieret i SFO’en? Fuldkorn er sundt, mætter mere og i længere tid. Frugt og grøntsager er sunde og børnene vil samtidig få vitaminer, mineraler og kostfibre som der jo skal til for at kunne lege og lære, vokse og trives.Alle afdelinger i SFO’en har en ugentlig frugtdag, en ugentlig gærdejsdag og en ugentlig kagedag. Kagedagen er om fredagen.

Se pkt. 7

14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes


Via børnemøder eller lignende får børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i

Med respekt for allerede fastlagte aktiviteter, vægter sfo personalet børnenes ønsker om aktiviteter højt.Dette giver rum til at være impulsiv og styrker medbestemmelse. Vi holder også børnemøder med børnene en gang om måneden i de

47

medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne.

SFO.




forskellige afdelinger.

SFo personalet er rollemodeller hele dagen.





SFOen har et godt etableret samarbejde med Agenda 22- indskrivning- besigtigelsesmøde- Skolestartsprojekt

Som forældre får man mulighed for at underskrive en samtykkeerklæring der giver tilladelse til, at skolen må samarbejde med børnehaven, sundhedsplejerske og PPR.


SFO lederen + souschef er naturligt medlem af skolens ledelsteam. Ud over formelle møder er der hele tiden samarbejde og sparring mellem teamets medlemmer.

48

Søholmskolens SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse



Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.Skolen skal forberede eleverne til deltagelse,






Som det fremgår af Søholmskolens hjemmeside er undervisningsdelen og sfo’en på mange niveauer tæt forbundne. Samtlige pædagoger deltager i undervisningen, og fra 0. – 3. klasse er der en fast pædagog tilknyttet i hver klasse. Års-temaer planlægges i fællesskab med lærerne såvel som andre fælles aktiviteter f.eks. totalteater, skolefest, lejrskole m.m.

Sfo’en sætter hver dag lege og aktiviteter i gang eller griber børnenes ideer, så de på den måde er medbestemmende om, hvad der præger deres fritid. Sfo’en giver børnene mulighed for nysgerrighed, inspiration og tid og rum til at både at lege, lære og fordybe sig. Vigtigt er også at føle succes og glæde ved at mestre en aktivitet eller gennemføre et projekt.

Pædagogernes faglighed skal bidrage til at styrke det enkelte barns udvikling.

49

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.


SFO' medvirker i børns dannelse og uddannelse.



Sfo’en har både inde og ude velegnede og forskelligartede fysiske rammer, som tilgodeser børnenes udvikling. Vi sætter fokus på det enkelte barns udvikling og styrker de områder, hvor barnet har brug for det. Sfo’en skaber mulighed for, at børnene kan føle frihed, og at sfo’en opleves som et fristed med gensidig tillid og medansvar.

Sfo’en præges så vidt muligt af anerkendende pædagogik, som medvirker til udvikling af barnets selvværd og selvaccept.Sfo’en støtter nye børn og skaber trygge rammer, så det nye barn lettere integreres i Sfo’ens hverdag.




I tæt samarbejde med resten af skolen planlægges og gennemføres blandt andet lejrskoler, totalteater og skolefest. I Søhesten giver vi endvidere børnene mulighed for gennem musik, dans og billedkunst at komme til udtryk. Sfo II arbejder med disse temaer f.eks. i form af en gallaaften, børnefestival og talentshow.

Vi tilstræber at udvikle og stimulere det enkelte barns sociale, personlige og sproglige udvikling via aktiviteter og inspiration, samt give dem tid og rum til legen.

4. Fra Børn- og Ungepolitikken:De voksne er tydelige og


Undervisningsdelen og sfo’en har fælles mål og politikker, som efterleves i sfo’en.

50

fleksible. Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet.


Vi er bevidste om vores rolle i barnets liv og søger at udvise fleksibilitet. Vi gør børnene opmærksomme på, at der er en konsekvens af enhver handling, god som mindre god. Vi voksne er nærværende, kærlige og omsorgsfulde i forhold til børnene og viser dem både tillid og respekt. Vi er deres vejledere og voksne. Vi benytter en anerkendende pædagogik og bestræber os på, at vores budskab stemmer overens med vores nonverbale sprog og toneleje i samspillet med børnene, dvs. vi gør os umage for at kommunikere klart og være tydelige.








Pædagogiske diskussioner og kurser medvirker til styrkelse af personalets faglighed og fælles holdning til skolens værdier.

Vi prioriterer og arbejder ud fra et åbent kendskab til hinandens resurser for at sikre et godt arbejdsmiljø, så personalets stærke sider udnyttes optimalt. Generelt har sfo’en fokus på arbejdsmiljøet, blandt andet med enårlig fysisk/psykisk arbejdsmiljøundersøgelse. Personalet har desuden sociale arrangementer flere gange om året for at styrke fællesskabet.

Tværfagligt samarbejde omkring børn med særlige behov fremmer hurtig indsats, flere løsningsforslag og en bedre belysning af problematikkerne. Pædagoger med speciel interesse og indsigt i arbejdet med børn med særlige behov er fast tilknyttet resurse-centret.

Den tætte kontakt til forældrene finder blandt andet sted i forbindelse med afhentning af børn. Der skabes altid tid til, at personale kan gå fra til spontan forældrehenvendelse.

Fælles brug af faglokaler er en god udvidelse af sfo’s aktivitetsmuligheder.Sfo’en arbejder målrettet med såvel

51

fysiske som kreative aktiviteter. Børnemøder afholdes efter behov, og der gennemføres samtaler både med grupper af børn og individuelt.




Forældrene kender deres børn bedst og har derfor mulighed for at komme til orde ved forældremedindflydelse. Der afholdes forældremøder, som kan foregå enten som grupper – afdelinger eller klasseopdelt, samt spontane eller aftalte samtaler med enkelte forældre.

De gensidige forventninger tydeliggøres via en Velkomstpjece, ForældreIntra og kommunikation generelt.





Fysisk udfoldelse såvel ude som inde prioriteres. Vi benytter gymnastiksalen, boldbanerne, skolegård og naturen omkring os for at sikre børnenes fysiske og sociale udvikling.

Vi tilstræber, at vores basisvarer i cafeen er økologiske, f.eks. mel, mælk, æg m.m. I sfo I er der ugeplan for cafeen, hvor vi f.eks. serverer grovboller/brød, frugt og grønt flere gange om ugen. I sfo II står børnene selv for cafe 2 – 3 gange om ugen og de voksne 2 – 3 gange om ugen. De voksnes tilbud er ofte sundt. En gang om ugen er cafeen bålmad, der ofte består af forskellige slags supper.

En vigtig værdi for Søhesten er at lære børnene etik omkring natur, dyre- og planteliv. Det gør vi ved at fiske, gå ture, være i en lille skov tilhørende sfo’en og i vores skurvogn.


SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis

For at sikre det enkelte barns trivsel gennemgås samtlige børn en til to gange om året via skemaer i hele personalegruppen. Generelt har vi fokus

52

barnets trivsel eller udvikling er truet.

på børnene og udveksler ofte observationer omkring forandringer i børnenes hverdag. Hvis vi oplever, at et barn ikke trives, afdækkes problemet ved f.eks. samtaler med både barn og forældre.Vi har til vores personalemøder et fast punkt på dagordenen, der omhandler børn og voksne.




I den daglige undervisning er der et tæt samarbejde mellem skole og sfo. I resursecentret arbejder AKT- lærer og pædagoger på lige fod omkring observation og udarbejdelse af handleplaner for børn med særlige behov.

I sfo’en vægter vi meget, at sfotiden er børnenes fritid, og at det er sfo’en, der skaber tilbud, inspiration, udfordring og mulighed for det primære, nemlig legen. Valget er børnenes.






Sfo har mulighed for at handle hurtigt ved behov både i forhold til forældre og undervisningsdelen.

De pædagogiske aktiviteter planlægges på personalemøderne og efterfølgende formidles de over ForældreIntra.

I aktiviteterne giver vi børnene mulighed for inspiration og lysten til at eksperimentere samt fordybelse. Det kan være aktiviteter, der enten er organiserede tilbud, improviserede tilbud eller selvvalgte tilbud.

Der er både gennem den overordnede planlægning og i dagligdagen et tæt samarbejde mellem skole og sfo. Pædagogerne deltager ind imellem i skolens forældremøder og skole-hjemsamtaler, og hvis der er brug for en særlig indsats, koordineres den løbende.

11. Omfang og på hvilken måde

Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel

Sfo er indstillet på et samarbejde med skolen omkring lektiecafe. I Søhesten

53

SFOerne tilbyder lektiestøtte.

lektiestøtte.



skaber vi på nuværende tidspunkt mulighed og rammer for lektiestøtte i mindre omfang, hvis enkelte børn har lyst.





Der arbejdes med børn både individuelt og i grupper i forskellige pædagogisk tilrettelagte aktiviteter med henblik på at støtte, lære og socialisere det enkelte barn eller grupper samtidig med, at der udarbejdes handleplaner og afholdes samtaler med alle involverede.

Pædagoger er tilknyttet resursecentret og udfærdiger i samarbejde med AKT- læreren handleplaner, som effektueres i samarbejde mellem sfo og undervisningen.

Sfo personalet deltager efter behov i klasse- og koordineringskonferencer. Det kan være som kontaktperson i en klasse eller som AKT-medarbejder.





Kontakt til det lokale foreningsliv

Der er et tæt samarbejde med sundhedsplejen. Sfo’en har fokus på sund kost og motion ved at give børnene mulighed for at udfolde sig fysisk i f.eks. gymnastiksalen, på boldbanerne, i skoven m.m. Sundhed, krop og bevægelse er ligeledes indgået i et årstema.

Sfo’en har idrætsuddannet personale.

Sfo’en har tæt samarbejde med den lokale gymnastikforening, Musikskolen, tennis, fodbold m.m. Sfo’en er

54

bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen.



behjælpelig med at sende børnene til de forskellige aktiviteter.

Vi giver børnene mulighed for at udfolde sig fysisk i både gymnastiksalen, i klasseværelser med musik, hvor der danses, på fodboldbanerne, der bruges forår og sommer, og på og omkring bålpladsen og ved fiskebroen.







Alle muligheder er til stede her, idet det vægtes meget, at sfo’en opleves som børnenes frirum, hvor de har høj grad af medindflydelse på, hvem de er sammen med, og hvad de laver.

Børnemøder afholdes efter behov i både sfo I og sfo II. Aktiviteter tilrettelægges ofte ud fra børnenes ønskerHumor og ironi anses som en forudsætning for at kunne agere i dansk kultur og er derfor en del af sfo’ens hverdag i både sfo I og især i sfo II. Sfo’en er ligeledes meget bevidst om omgangsform og sprog i forhold til både voksne og børn.

Sfo’en arbejder ind imellem med temaer, der har fokus på sprog. Et eksempel har været deltagelse i hele skolens årstema ”Respekt”, og sfo har over en længere periode gennemført sit eget projekt med fokus på ”Skæld ud”.

De voksne er placeret i forskellige rum med forskellige aktiviteter, så børnene vælger selv, hvor de vil være og med hvem. Vi voksne kan også gribe børnenes ønsker og planlægge aktiviteter ud fra det. Der er vigtigt for os at give børnene tid og rum til spontane lege såvel ude som inde, og at der stadig er mulighed for at gå ind i en aktivitet, som inspirerer barnet og gør det nysgerrig.

15. Angivelse af hvordan sammenhængen


Overgangen fra børnehave til skole er beskrevet udførligt på skolens hjemmeside. Hvert år tilpasses indsatsen

55

sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene.



efter det aktuelle behov og evalueres efterfølgende.

Sfo-pædagogen med funktion i før-børnehaveklassen forsætter så vidt muligt i børnehaveklassen det følgende år. Der er en overleverings-konference børnehave-skole og sfo imellem.


Leder og souschef i henholdsvis skole og sfo danner lederteam på Søholmskolen og mødes hver 14 dag. Disse møder har både et pædagogisk og praktisk indhold, som giver en gensidig føling og forståelse for helheden.

56

Vetterslev Høm skoles SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse









- indskolingsmodellen.- emneuger.- skolefest.- idrætsdag.

- at kunne tilbyde børnene forskellige arenaer, så både drenge og piger tilgodeses.

- sociale spilleregler.

- fritidspædagogisk tilgang.





- opmærksomhed på sprog og kropssprog.

- agere som rollemodeller.

- planlægning af aktiviteter der fremmer fællesskabet på tværs af klasserne.

- giver mulighed for at børnene kan lege i små grupper og fordybe sig.

- opfordrer børnene til at hjælpe hinanden og udvise forståelse. Samarbejde.

57




- børnene har mulighed for at benytte skolens lokaler til aktiviteter de selv planlægger. (stopdans, stoleleg, diskotek osv.)- multiværkstedet.- udeleg.- sløjd.- rollespil, krigslege.- julekor.

Vi har prioteret at bruge meget tid på multiværksted og den kreative udfoldelse.





- rollemodeller. (være klare og tydelige voksne.)- have en anerkendende tilgang til børnene.- være bevidste om at børn er forskellige og har forskellige behov.- være bevidste om de 3 læringsmiljøer. (gå foran, ved siden af, eller gå bagved.) (lære dem noget, lege med, være observerende.)- gensidig respekt.- viden om det enkelte barn. Stærke og svage sider. Dette ser vi som muligt, idet vi har få børn.- at vi jævnligt på personalemøder, snakker rammer og regler, for at kunne arbejde mod en fælles holdning.




Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng.

Samarbejde med skolen:- fælles forældersamtaler.- klasseteam.- deltager i undervisningsdelen, og har fælles ugentlige møder til planlægning af disse timer.- samarbejde om børn med særlige behov. (fælles handleplaner.)- fælles samarbejde omkring grupper af børn som har brug for noget særligt, i tidsbegrænset perioder.- respekt for hinandens faglighed.- højt informationsniveau, ved brug af intra og lignende.- pu-udvalget.- vidensdeling på teammøder.

58

Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer.




Samarbejde med forældrene:- højt informationsniveau. (intra, daglig kontakt, og speciel kontakt ved behov.)Vi er bevidste om at mange børn selv tager hjem, så dette giver en udfordring i forhold til kontakten med disse forældre.- fælles forældersamtaler / møder.




- handleplaner.

- i samarbejde med forældrene og øvrige samarbejdspartnere laver vi individuelle aftaler omkring børn med særlige behov. (i det omfang som det er muligt for os.)





- udeleg.- gymnastiksalen.- boldlege generelt. (bl.a. turneringer.)- bevægelsesaktiviteter.- naturværksted – naturfaglige aktiviteter.- bål / bålaktiviteter.- ture til åen.- kostpolitik.

59



- individuel træning med små grupper. (eks. social træning.)- snakker bekymringer på p-møder.- møder med forældrene. - underretninger.




- at børn og forældre oplever at alle samarbejder og føler sig hørt og set.- afklaringer af forventninger mellem alle instanser.- indskolingsmodellen.- skole / hjem samtaler.- fælles info om hvad der rører sig i indskolingen.- SFO har kontaktpersoner i de enkelte klasser.- samspillet i indskolingen mellem pædagogiske aktiviteter og undervisningen.- forældremøder.- fælles trivselspolitik.- spil/læring gennem leg/computere.






- intra.- møder med forældrene.- åbenhed for at de altid kan komme til os.- lege generelt. Både ude og inde.- sløjd, computer, gymnastiksal, multiværkstedet osv.- træning med enkelte grupper i tidsbegrænset perioder.- informationsmøder.- evalueringsmøder.- børnene føler ejerskab. (børnemøder.)- handleplaner.- indskolingstimerne.

60

11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte.(og om sfo tilbyder dette.)




- lektiehjælp på forældreplan (dette tilbydes af hjemsenderen.)





- træning med små grupper. (social træning, følelses træning, kropssprog, opmærksomhedstræning.) I tidsbegrænset perioder.- særlige aftaler med / om det enkelte barn. (i den udstrækning vi har ressourcer til det.)- møde det enkelte barn hvor det er.- handleplaner, elevplaner (sociale kompetencer.)- kontakt via intra, forældersamtaler.- observationer.- pictogramtavlen i indskolingen.





- rundbold, fodbold, stikbold, udeleg, gymnastiksalen, osv.- inddragelse af børnene. Til tider deres leg på deres præmisser. Det er deres ansvar at legen fungerer. Medansvar.- etablering af bålhytte, sponsoreret af den lokale borgerforening i Vetterslev.- aktivitetslege, tilrettelagt for særlige grupper. (piger / drenge.)

61










- vælger selv hold ved nogle aktiviteter.-åbenhed for forskellige aktiviteter, så alle børn føler sig hørt og set.- socialtræning i mindre grupper.- computer, gymnastiksal, sløjd, naturværksted, multiværksted, bål osv.- komme med ideer, være igangsættere.- være åbne for spontane forslag, i stedet for planlagte aktiviteter.




Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra

- besøgsdage.- overleveringsmøder. Børnehaver – skole/sfo.- indskrivningsmøder.- møder omkring enkelte børn, med evt. særlige behov.

62

dagtilbud til skole/SFO og mellem SFOer.


- skolebestyrelse.- ledelsesteam.- med-udvalg.- pu-udvalg.

63

Vigersted skoles SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse

gældende for samtlige SFO’er.SFO Snekkens, mål- og indholds-beskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2.



SFO'ernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1).

Det betyder, at SFO'ernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer.

SFO'erne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt.

Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFO'ernes arbejdsformer.

I SFO'erne supplerer leg og læring hinanden.

Vigersted skoles SFO Snekken er et alternativt og understøttende læringsmiljø til skolen.

Snekken har et tæt samarbejder med børnehaveklasseleder og lærere i indskolingen ifht. fælles aktiviteter og arrangementer.

Snekken arbejder meget med den sociale menneskelige udvikling igennem dialogmetode, som er en pædagogisk arbejdspraksis. Snekken forsøger at stimulere børnenes nysgerrighed, kreativitet og personlig udvikling, så lysten til at lære nyt bevares.

Snekken prioriterer barnets frie leg og legen højt som en vigtig del af barnets udvikling, samt muligheden for selvstændigt at forvalte fritiden efter skole.


SFO'erne medvirker i børns dannelse og uddannelse.

SFO’erne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner – og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter.

SFO'ernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer.

Ved brug af dialogmetode, som er et socialt styrkende arbejdsredskab, der tager udgangspunkt i anerkendelsen af individet, skaber Snekken rammerne for dannelse i mødet med venner og nye kammerater.

Gennem de lege og aktiviteter, som Snekken tilbyder, får børnene erfaringer med og øvelse i at blive mere kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og det sociale fællesskab.

64


SFO'erne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst.

SFO'erne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer.

Gennem kreative værksteder, krop og bevægelse samt plads og mulighed for musik og drama arbejder Snekken hovedsaligt med børnenes æstetiske oplevelser.

Børnenes personlige behov for udtryksformer understøttes ved at lytte til og tage udgangspunkt i, hvilke interesser individet har.


SFO’erne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis.



Snekkens personale støtter altid op om de for skolen gældende værdier.

Snekkens personale optræder som en guide, barnet møder på sin vej gennem uddannelseslivet.

Snekkens personale vil altid være bevidst om at være en ansvarlig og professionel rollemodel, som tager udgangspunkt i barnets trivsel. For at sikre barnets trivsel bedst muligt, vil Snekkens personale altid arbejde som barnets advokat, hvis barnet udsættes for uhensigtsmæssig adfærd.


SFO'erne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse.



Snekken tager altid initiativ til at styrke samarbejdet med interne/eksterne samarbejdspartnere (lærere og forældre m.m.) for at sikre højest mulig kvalitet i fagligheden.

Samarbejdskulturen sikres gennem informationer, møder og planlægning.Dette styrker samarbejdet på alle niveauer og giver personale, forældre og børn oplevelsen af samhørighed i fællesskabet.

Ved at invitere til at komme og se hvad der sker i dagligdagen, arbejder Snekken i det daglige for et tæt forældresamarbejde.

Med jævne mellemrum laves der også forældrekaffedage, hvor forældrene har

65


SFO'ernes lokalefællesskab med undervisningdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til.

SFO'ernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet.

muligheden for en snak om løst og fast ifht. deres barns/børns liv i skole og SFO.

Det fælles ejerskab af lokalerne, som Snekken deler med skolen og bestræber sig på at få størst muligt udbytte af, sikres gennem enighed mellem skoledel og SFO med hensyn til indretning og mest hensigtsmæssig og udbytterig anvendelse. Snekkens pædagogik bygger på tillid, respekt, åbenhed og imødekommenhed ifht. individet og gruppens deltagelse i fællesskabet.


SFO'ernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene.

SFO’erne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling.

Børnenes udvikling er et fælles ansvar, hvilket Snekken sikrer sig ved gennem et tæt samarbejde med såvel forældre som skole.

De gensidige forventninger omkring børnene og deres udvikling styrkes gennem daglig forældrekontakt, forældremøder og informationsbreve etc.


SFO’erne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse.


SFO’erne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen.

Snekken understøtter børnenes bevidsthed om krop, bevægelse og sund kost ved at skabe rammer og muligheder for bevægelse i skolens gymnastiksal og hal.

Snekken tilbyder aktiviteter, som kræver bevægelse og fysisk aktivitet som f.eks. bordtennis eller redskabsbaner.

Snekken er bevidst om sund kost, og bestræber sig på at tilbyde sunde snacks og et eftermiddagsmåltid, der tilgodeser og efterlever sunde kostråd.

66


SFO'ernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets, trivsel eller udvikling er truet.

Snekken sikrer børnenes trivsel og udvikling ved løbende at snakke om og gennemgå børnegruppen på personalemøder, indskolingsmøder og ledermøder med efterfølgende handleplan.

9. Mål for samspillet mellem SFO'ernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem.

For SFO’erne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav.

Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFO'en og erfaringer fra SFO'en i skolen.

I Snekken arbejdes der meget med de sociale kompetencer, da de er en vigtig del af at kunne indgå i gruppebaseret undervisningssituationer.

Børnene kan ligeledes gøre brug af den erfaring/læring de får i undervisningsdelen i de værksteder, der tilbydes i Snekken.

10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFO’erne.

SFO’erne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene.Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling.

Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFO’erne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget.

De pædagogiske aktiviteter i SFO'en og skolen koordineres.

Det pædagogiske personale i skolen og SFO'en arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene.

I de første år af børnenes skoleliv er Snekken en stor del af skolens ansigt udadtil.

Snekken gør meget ud af at få snakket med alle forældre i afleverings- og/eller afhentningssituationer og få overleveret oplysninger, beskeder m.m. om barnets trivsel og gøren.

Snekken tilrettelægger aktiviteter, så det naturligt styrker børnenes sociale liv og forståelse, og lysten til at indgå i fællesskaber styrkes og er anvendelig i undervisningssammenhæng.

På indskolingsmøderne koordineres og udarbejdes de aktiviteter, der er mulighed for at være fælles om.

I den henseende arbejder Snekken i samme retning som skole og undervisningsdelen.

11. Omfang og på hvilken måde SFO’erne tilbyder


Ved at tilbyde rum og mulighed for at lave lektier i SFO tid støtter Snekken op om samarbejdet med skole og forældre

67

lektiestøtte.SFO’erne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier.


til de børn, der har brug for lektiestøtte.Personalet vil hjælpe med at finde tid, rum og fysisk plads, samt give barnet/børnene vejledning omkring de givende lektier.

12. Omfang og på hvilken måde SFO’erne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v.

I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFO’erne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt- og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov.



På Snekkens personalemøder bliver de børn, der kræver lidt mere opmærksomhed, og som har særlige behov, drøftet. Der laves en handleplan, som beskriver problemstillingen, mulige og vedtagne løsningsforslag, tidsramme og evaluering. Dette gøres med henblik på de mest hensigtsmæssige tiltag i forhold til barnet.

Snekken arbejder tæt sammen med lærerne omkring adfærd, kontakt og trivsel både i det daglige samarbejde men også ved at deltage i koordineringskonferencer og efterleve de beslutninger, der tages på disse.



Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFO'ernes aktiviteter.


Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af

Snekken tilstræber i bredest muligt omfang, at alle børnene bevæger sig mest muligt i det daglige.

Dagen starter altid med en tur på legepladsen, hvor alle naturligt får rørt sig efter skoledagen.

Der tilbydes tit forskellige aktiviteter i gymnastiksalen med diverse boldspil, lege og redskabsbaner.

Skolesport tilbydes 1 til 2 gange ugentligt for alle børn - et godt alternativ for de mere idrætsusikre børn.

68

SFO-hverdagen.



I sommerhalvåret køres der en del på rulleskøjter og cykler. Der arrangeres udendørslege som f.eks. rundbold, kongespil m.m.

Snekken deltager også i arrangerede danse/idrætskonkurrencer med andre institutioner.


SFO'ernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter.





Snekken arbejder ud fra, at det er børnenes fritid efter skole og den frie leg, der prioriteres højt. Det er her barnet kan omsætte det lærte til egen praksis og herigennem udvikle sig mod voksenlivet.

Der laves dagligt en eller flere forskellige aktiviteter, som børnene tilbydes at deltage i. Snekken er indrettet med flere rum, som naturligt indbyder til aktivitet med kammerater, og som styrker det sociale liv børnene imellem.

Personalet i Snekken arbejder indenfor interessefelter, og inden for disse udbydes et bredere udvalg af aktiviteter, så børnene både kan fordybe sig men også jævnligt prøve nye tilbud.

Hen over året tilbydes børnene mange muligheder for både spontan og planlagt leg. Eksempelvis når børnene laver et spontant teaterstykke, eller når en ansat samler en gruppe børn, som øver til en planlagt teaterforestilling




Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/SFO og mellem

Snekken har et tæt samarbejder med børnehaveklasselederen og den nærliggende børnehave, fra hvilken Snekken modtager de flest børn til begynderklassen.

Arbejdet foregår gennem møder, planlagte besøg i skole/børnehave og ved fælles aktiviteter.

Snekken deltager i over-/afleveringsmøder. Dette for at

69

SFO’er. sikre at Snekkens personale er bedst muligt forberedt, når de nye skolebørn modtages.


Snekkens leder deltager i skolens ledelsesteam.

A-husets SFO (Vigersted skole)Indholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse





Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer




Vigersted Skoles A-afdeling er et specialpædagogisk helhedslignende tilbud for elever fra 0. – 10. klassetrin med autismespektrumforstyrrelser og tilstødende gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi er takstfinansieret og alle elever fra 0. – 10. klasse har SFO tid, som ikke kan fravælges. Tilbuddet skal opleves som sammenhængende og koordineret. I praksis betyder det, at der ikke er en skarp opdeling mellem undervisningen og fritidsdelen, da opdelingen ofte vil opleves som meningsløs og forstyrrende for målgruppen.

Tilbudet skal give mening for den enkelte.

Det betyder at dagen veksler mellem struktureret undervisningstid og strukturerede pædagogiske aktiviteter.

Eleverne er opdelt i faste grupper med lærere og pædagoger tilknyttet; der er så vidt muligt altid en lærer og en pædagog tilstede i gruppen.Som regel er der 5-6 elever i hver gruppe, men andre gruppestørrelser vil også kunne ses.

Der er plads til 21 elever i A-afdelingen.2. Fra Børne- og Ungepolitikken:Alle skal både


En forstyrrelse inden for autismespektrum- området betyder, at man har svært ved at indgå, etablere og

70

dannes og uddannes.



fastholde sociale relationer, at man oplever omverdenen frakmenteret, og derfor tænker i detaljer frem for helheder.Det betyder, at socialtræning og træning i regler og strategier er et meget vigtigt arbejde på alle klassetrin i A-afdelingen, da det er en forudsætning for at blive selvstændig og blive rustet til et videre uddannelsesforløb, job og familieliv.

Eleverne fra A-afdelingen bliver integreret i distriksskolens SFO 1 eller SFO 2 når det enkelte barn er klar til det, og i det omfang eleven magter.

Elever fra A-afdelingen kan også deltage i andre aktiviteter i distrikskolens SFO-del for eksempel skolesport, derfor handler socialtræning også om at indgå i det fællesskab skolen tilbyder.

A-afdelingen tilbyder desuden A-klub for 12-18 årige unge med autismespektrumforstyrrelser.Tilbudet er åbent for alle unge med ASF – der visiteres særskilt til dette tilbud.

A-klubben giver mulighed for at introducere de unge til et ungdomsliv og en forståelse af dette, som deres handicap ellers vanskeliggør.




Igennem individuelle hensyn tilrettelægger vi hver dag, således at den enkelte har mulighed for at anvende og udvikle sine kompetencer, en grundtanke der selvfølelig tænkes ind i alle aktiviteter.

Det, vi ønsker børnene får lært, er at tage hensyn til andre, at kunne indgå i sociale relationer og frem for alt jo selvfølgelig blive klog på hvem de er hver især.Det understøtter vi blandt andet ved sociale arrangementer, musik, stand up, ture ud af huset osv.

71





Indsatsen i A-afdelingen tilstræber at skabe helhed, overskuelighed og forudsigelighed i et meget struktureret miljø, for at tilgodese denne elevgruppe, som har brug for styring, regler og strategiindlæring. Derfor undgår vi fleksibilitet i form af hyppige personskift, skift i fysiske rammer og skift i pædagogiske metoder og strategier.

De voksne arbejder ud fra tydelighed, nærværd og respekt. Det er også vigtigt med ensartethed; en diskuteret og sammenstemt holdning i gruppen.

Vi ønsker, at børnene får lært at kommunikere på en hensigtsmæssig måde.







I kraft af at A-afdelingen fungerer som et helhedslignende tilbud, er der et tæt samarbejde mellem A-afdelingens pædagoger og lærere.Omkring hver børnegruppe er der et fast team af pædagoger og lærere, som i fællesskab planlægger og koordinerer tilbuddet for hvert enkelt barn. Der er faste ugentlige teammøder.

Det specialpædagogiske tilbud tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, interesser og kognitive stil.Grundlaget for det daglige arbejde er derfor den individuelle handleplan, som udarbejdes af pædagoger og lærere i fællesskab.I den individuelle handleplan fastlægges og prioriteres målene for de sociale kompetencer.

Hvert barn har tilknyttet en primærpædagog, som har hovedansvaret for samarbejdet med forældrene. Der er daglig kontakt mellem skole og hjem – som regel skriftlig.

Der afholdes flere skole-hjemsamtaler årligt, hvor både pædagoger og lærere

72


deltager. Der til kommer forældremøder, revisitationsmøder og udskolingsmøder.

Der er fælles grupperum mellem undervisning og SFO, hvilket blandt andet tilgodeser elevernes behov for stabilitet og kendte fysiske rammer.




De pædagogiske medarbejdere i A-afdelingen har et stort kendskab til arbejdet med ASF.Deres viden og kompetencer ajourføres løbende via kurser, studiekredse, supervision med videre.Alle medarbejdere i A-afdelingen deltager i faste supervisionsforløb med eksterne psykologer. Supervisionen omhandler dels det fagspecifikke omkring børnene og dels det tværfaglige samarbejde i medarbejdergruppen.

De individuelle handleplaner beskriver udviklingsmål og ansvar. Gennem kontinuitet i arbejdet med handleplanerne, lærer barnet at tage ansvar for egne handlinger og på sigt eget livVi støtter op omkring ansvar for eget liv gennem arbejdet med samtaler, KAT-kassen, tegneseriesamtaler og sociale samtaler.





Elever med AFS har brug for rammer for deres fysiske udfoldelse.I A-afdelingen starter dagen ofte med en morgengåtur.Der er svømning en gang om ugen i et samarbejde mellem undervisning og SFO. Derudover har alle elever ugentlige idrætsaktiviteter.

Der arbejdes bevidst med kost og motion. Madlavning bruges som et pædagogisk tiltag, som blandt andet træner den enkelte elev i daglige arbejdsrutiner, opøver kompetencer til at spise varieret og til at tackle den sociale spisesituation. Det er en langsigtet

73

introduktion til et voksenliv.

Vi deltager i skolens motionsdag.

Vi følger naturens gang gennem brug af blandt andet skoven, hvor børnene får indsigt i vegetation og dyrelivet.



A-afdelingen indgår sammen med forældrene i et tæt samarbejde med PPR og sagsbehandler omkring revisitation.

Det skaber tryghed for børnene, at de voksne er fysisk tilstede og holder ord, derfor arbejder vi meget med at være synlige og nærværende, så barnet lærer, at man kan hente råd og vejledning hos andre.




Som tidligere beskrevet er A-afdelingen et helhedslignende tilbud, som skal ses som et sammenhængende tilbud, hvor der arbejdes komplementært ud fra individuelle handleplaner.Målet er

at børnene er glade ved at være her

at forældrene er trygge at vi i fællesskab får ensartethed

i barnets liv at der bygges bro at vi skaber helhed i tiltagene for

det enkelte barn at vi skaber fælles forståelse

mellem skole og hjem, så vi kan understøtte hinanden.




Eleverne i A-afdelingen transporteres som regel til og fra skolen i ”taxaordninger”, så den daglige kontakt sikres gennem faste rutiner omkring skriftlig og/eller telefonisk kontakt.

I A-afdelingen arbejdes der meget struktureret med social træning. Der anvendes forskellige redskaber, for eksempel KAT- kassen.Det meget strukturerede arbejde veksler mellem bevidste pauser, hvor eleverne kan slappe af og finde sig selv og de faste rutiner, som dagsskemaerne

74



angiver. Det er vigtigt, at strukturen er kendt og giver mening.

Forældrekontakten foregår som tidligere nævnt i et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere.





De elever, som er integreret i distriktsskolen undervisning, får også lektier for, og da der ofte skal støttes op omkring at få lavet disse, afsættes der fast tid på ugeskemaet for lektielæsning, selvfølgelig i det omfang, der er behov for dette.Det kan være forståelse af opgaven eller gennemgang af det faglige, der tidligere er gennemgået, som eleven har brug for hjælp til.Vi støtter op omkring det faglige og hjælper eleven til at strukturere det at lave lektier, så man tilegner sig færdigheder indenfor god studielæsning.





Aktiviteterne i A-afdelingens SFO-regi er tilrettelagt ud fra det enkelte barns behov med sigte på læring og socialisering.I takt med elevens alder intensiveres indsatsen med konkrete handlinger, så man kan begå sig i det offentlige rum med de tilbud, der er.Vi tænker bredt, når det handler om konkrete ting lige fra indkøb i supermarkeder, brug af offentlig transport, deltagelse i kulturelle ting osv.

Vi arbejder målrettet med handicapforståelse, så eleven herigennem får en øget selvindsigt.Eksempelvis ligger der jo rigtig meget personlig forberedelse i det at tage på en Københavnertur; hvad kan jeg, hvad har jeg svært ved, hvad skal jeg være særlig opmærksom på, hvordan undgår jeg at støde andre mennesker osv.

13. Omfang og på Arbejdet med børns sundhed er en Som tidligere nævnt, gør vi en del ud af

75

hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende.

central del af SFO-pædagogikken.






at arbejde med sunde vaner både indenfor kost som motion og bevægelse.

Vi har i det sidste år fået en aftale i stand med det lokale fitnesscenter på skolen, så de store elever har mulighed for at træne og derigennem udvikle deres fysisk og kropsbevidsthed.

Vi har daglige gåture og mulighed for at komme i hallen. Hele A-afdelingen tilbydes derudover svømning hver mandag morgen.

Vi gør flittigt brug af vores egen og SFOéns legeplads, hvor de mindste elever i øjeblikket er meget optaget af mooncars.Vi bruger også meget tid på at lære at cykle og blive trafiksikker, og derved kunne komme ud og bruge naturens rum.







Da alle vore elever har ASF, er de fleste aktiviteter voksenstyret eller voksen igangsat.Når eleverne kommer med en ide, forsøger vi helt eller delvis, at de bliver ført ud i livet i samarbejde med eleven.

Vi øver spontane aktiviteter og hjælper eleverne med at skabe rammer for ideer og ”fri”fantasi.

Da eleverne har svært ved at tænke abstrakt og planlægge – er det ikke så tit, at de fremkommer med nogle ideer.

Vi forsøger ved planlæggelse af aktiviteter at tage udgangspunkt i elevernes interesser og kompetencer, så aktiviteterne giver mening både på kort sigt men i høj grad også på langt sigt.

76





Eleverne visiteres til Vigersted Skoles A-afdeling – såvel undervisning som SFO.Visiteringen foregår med de relevante parter – udover forældrene og Vigersted Skole drejer det som om hjemkommunens PPR og sagbehandler.

For os hænger undervisning og SFO unægtelig sammen uanset i hvilken alder, man skal starte i A-afdelingen. Vigtigheden ligger jo i den tætte relation som skole og SFOén arbejder ud fra, således at vi arbejder med det hele barn. For de børn vi arbejder med, kommer ingenting alene, og derfor er det utrolig vigtigt, at børnene også arbejder systematiseret med den sociale træning, og det kan man kun, hvis man har fået bevilget en SFO plads samtidig med en plads i A-afdelingens skoletilbud.

Vi laver gerne et institutionsbesøg inden barnet starter, og vi afholder et start møde med forældrene.Vi tilbyder også et hjemmebesøg inden for den første måned, hvor barnet er startet.

16. Andre temaer

Udskoling

SFO-lederen er en del af skolens ledelsesteam.

Den daglige pædagogiske ledelse af Vigersted Skoles samlede A-afdeling varetages af afdelingslederen, som er en del af skolens ledelsesteam.

Udskoling fylder rigtig meget hos især de lidt større elever, men vi arbejder meget med at tydeliggøre for børn og forældre, at der er en anden verden udenfor Vigersted Skole. Udskolingsproblematikken tager tid, og derfor er det vigtigt, at man begynder tidligt med de første strøtanker, at man ved hvad et arbejde og en uddannelse er, at man ved hvad løn, skat og samfundsvelfær er osv.

I de større klasser deltager vi i diverse udskolingsforløb med forskellige

77

Seksualitet

Offentlig familieFamilier med børn eller unge med en udviklingsforstyrrelse skal samarbejde med en række myndighedspersoner om

barnets udvikling.Alle disse offentlige personer har hver deres perspektiv på barnet eller den unge - og dennes familie. Hele familien bliver dermed en ”offentlig familie”, som bliver undersøgt, gransket og vurderet fra forskellig hold. Familien er nødt til at tåle denne indtrængen i

privatsfæren af hensyn til barnet

Netværksmøder

uddannelsessteder, derfor er der meget stort fokus på udskoling hos de ældre børn.Det er vigtigt, at man kommer videre fra A-huset på den bedste måde; at man er afklaret i forhold til, hvad der skal ske fremover.

Seksualitet er et andet tema, som vi også arbejder rigtig meget med; det at forstå hvad man er, dreng eller pige, og hvad det rent praktisk betyder, er grundstenen for sin egen selvopfattelse; hvorfor handler vi, som vi gør, og hvad sker der med min krop, hvad er hygiejne, og hvorfor ændrer man pludselig sind, hvad er en kæreste, hvordan får man børn, er jeg et seksuelt væsen osv. Spørgsmålene er mange og ofte utrolig svære at forstå.

Vi forsøger i dagligdagen at have stor respekt for, at vores forældre er en del af det at være en offentlig familie, og derfor arbejder vi også med et fokus, der skal sikre at det er trygt at være familie hos os.

Netværksmøder er en ekstra form for møder, som vi i fællesskab afholder med de forældre, hvor der i perioder er brug for en endnu tættere kontakt end ellers.På netværksmøderne er der stor fokus på en konkret situation med barnet/familien, som man fælles har brug for at ændre på, og derfor er det meget konkrete møder, hvor relevante fagpersoner, forældrene, lærerne og pædagogerne deltager.

78

79

Dagmarskolens SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse









SFO’en kobler dannelse og uddannelse. Børnene lærer de sociale normer og regler, der gør sig gældende for at være en del af samfundet. I SFO understøttes børnenes fortrolighed med dansk kultur og forståelse for andre landes kulturer.

Lærer og pædagoger har et tæt samarbejde over hele virksomhedens åbningstid.

Klassepædagoger i alle klasser fra bhkl. – 4. kl.

Daglig overlevering i bhkl. – 3. kl.

Spisning i bhkl. – 3. kl. Klassetid i bhkl. – 3. kl. Teammøder. Afdelingsmøder –

klasselærer/klassepædagog.

SFO drager omsorg for at børn med særlige behov bedst muligt oplever sig som en del af fællesskabet

”Særlig tilsyn” på enkelte børn Fast ”Cirkeline” ”Bedste” tilknyttet i

fællesrummet.

SFO’en er funktionsindrettet og søger hele tiden at skabe lærende og inspirerende miljø.

For alle aktiviteter er der en projektbeskrivelse og en evalueringsplan.

I SFO’en vægter vi legen meget højt. Børnene spejler sig i hinanden og i de voksne, og via legen udvikler børnene deres fantasi og indøver de sociale normer og regler, der gør sig gældende for at begå sig i samfundet.

80





Med SFOs udbud af aktiviteter søger vi at give børnene en oplevelse af, at de er en del af fællesskabet på tværs af alder, kultur og køn.

SFOs aktiviteter stimulerer børnene både intellektuelt og socialt.




SFO’en tilbyder et bredt udvalg af værksteder/aktiviteter, hvor vi stimulerer børnenes egne udtryksformer.





SFO’en lægger vægt på gensidig respekt, ansvar og samarbejde. Strukturen i SFO er tydelig for børnene. Alle kan se, hvem der er hvor. Der er tydelighed om præmisserne for deltagelse i de enkelte aktiviteter. Der er balance mellem frit valg og bundet deltagelse.

Pædagogisk udvikling har høj prioritet. Det sker bl.a. gennem

Pædagogisk forum – fagligt tidsskrift

Kurser Pædagogisk lørdag Mini bibliotek med div.

fagbøger.

5. Fra Børne- og Ungepolitikken:

SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement,

SFO’en lægger stor vægt på at kunne rumme alle børn. Personalet udvikler

81

Alle er indstillet på at samarbejde.

fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse.






sig fagligt via supervision og tilpasser vores struktur og aktiviteter efter den aktuelle børnegruppe, vi har.

SFO’en har et tæt samarbejde med forældre, lærere, idrætsforeninger, ledelse, Agenda 22 og andre tværfaglige samarbejdspartnere.

Vi ser SFO som en sammenhængende virksomhed over hele dagen- for vores fælles børn- med en sammenhængende pædagogik- i de samme rammer, indrettet til flere funktioner.

SFO-personalet har hyppig kontakt med forældrene, idet mange forældre henter eller bringer hver dag.Den kontakt nyttiggøres i samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Den formelle kontakt til hjemmene i form af forældremøder, samtaler og informationer sker i tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere.




Som kompetente SFO pædagoger er vi vores ansvar bevidst og engageret i vores arbejde med børnene.

Via daglig dialog sikre SFO’en sig at forældrene stadig er barnets primære voksne.SFO’en stiller krav til, at forældrene tager medansvar i deres barns dagligdag.

82





SFO’en har dagligt udeliv i min. 1 time om dagen og har i samarbejde med Dansk idrætsforbund, ”projekt skolesport” 2 gange om ugen.

SFO’en har indført økologi og i samarbejde med skolebestyrelsen besluttet at minimere brug af sukker.

SFO’ens udeområder, samt den omkringliggende natur, bliver dagligt brugt til at gøre børnene bevidste om naturen og de dyr, som lever i den.



SFO personalet har et tæt samarbejde med den øvrige virksomhed omkring børns trivsel og udvikling.

Ledelsesteamet Klasselæreren, Klasseteamet Koordineringskonferencen AKT FBI (forebyggende indsats)




SFO’en har et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem SFO, lærere og forældre omkring børnene.

Der er en gensidig respekt for hinandens kompetencer, arbejdsområder og måder at gøre tingene på.

Der er en tydelig vekselvirkning mellem det børnene lærer i skolen og SFO’en, både socialt og fagligt.



Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger

SFO personalet har daglig kontakt med 90 % af forældrene, både morgen og aften.Klassepædagogerne bruger bl.a. deres klassetid på at komme igennem MI i løbet af skoleåret. Dette bruger pædagogerne som udgangspunkt til at udarbejde elevplaner.

83

SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget.



SFO tilrettelægger værkstederne således at de rummer social læring. Værkstederne etableres efter aktuelle behov.

SFO’en lægger i samarbejde med skolen stor vægt på traditioner, så som:

Fastelavn Påskefrokost Julen Skolefest Trimdagen Klimauger Temauger Fordybelsesuger Det lille elevråd Børnemøder Skolesport - og andre landes traditioner

Lærere og pædagoger holder sammen skole-hjem samtaler og forældremøder.





SFO’en har i samarbejde med skolen etableret lektiecafe 4 gange om ugen, som varetages af en lærer. Derudover har børnene fri mulighed for selv, at lave lektier i SFO tiden, med tilsyn af en pædagog.



SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder.Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige

SFO’ens aktiviteter planlægges efter børnegruppens og det enkelte barns særlige behov.På den måde kommer det, der er et behov for få, mange til gavn.

SFO’ens forskellige funktioner sikre at børn med psykiske, fysiske og sociale vanskeligheder bliver varetaget.

84

handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel.


SFO’en har klassepædagog, ”Cirkeline” og en ekstra voksen, som kan observere børnene med særlige behov. På koordineringskonferencen udarbejdes handleplaner, hvor FBI (ForeByggende Indsats) funktionens indsats beskrives og aftales.

SFO har etableret FBI, som en før-AKT indsats. Desuden arbejdes der med sprogstøtte og motorisk træning, som tilbydes efter behov.

SFO lederen er fast medlem af koordineringskonferencen. Relevante pædagoger og lærere deltager ad hoc. i møderne.








SFO’en har minimeret brugen af sukker og køber kun økologisk.

SFO’en deltager i projekt skolesport, samarbejder med den lokale gymnastikforening og har dagligt motoriske aktiviteter, hvor børnenes motoriske og sociale kompetencer bliver styrket og trænet.

SFO’en samarbejder med dansk idrætsforbund og den lokale gymnastikforening.

Gennem SFO’ens daglige ude- og indeaktiviteter tilgodeser vi børnenes fysiske udfoldelser.

14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede

SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater

Med respekt for allerede fastlagte aktiviteter, vægter SFO personalet børnenes ønsker om aktiviteter højt.

85

og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne.

og aktiviteter.





Dette giver rum til at være impulsiv.

SFO personalet holder børnemøder med børnene ad hoc. i større eller mindre grupper.SFO støtter det lille elevråd.

SFO personalet er rollemodeller over hele dagen.

SFO tilrettelægger aktiviteter ud fra MI (Mange Intelligenser) og søger hele tiden at finde balancen mellem børnenes selvvalgte aktiviteter og voksenstyrede strukturerede aktiviteter.





SFO’en har et godt etableret samarbejde med Agenda 22. Vi har: Et fælles personalemøde om året, fælles aktivitetsdag, Agenda 22 møder gennem året og på informationsdagen er ledere, pædagoger fra børnehaverne repræsenteret, overlevering fra børnehave til skole, Lucia, gensidig besøg SFO/børnehave, åbent hus og gensidig tilbagemelding til børnehaverne af overleveringen.

Vi giver og modtager kun oplysninger, der er relevant for vores arbejde.


SFO-lederen er naturligt medlem af skolens ledelsesteam. Ud over formelle mødefora er der hele tiden samarbejde og sparring mellem teamets medlemmer.

86

Valdemarskolens SFO (SFO 1 og Opalen SFO 1 og 2)

Mål- og indholdsbeskrivelse for: Valdemarskolens SFO I

Navn: Valdemarskolens SFO I

Adresse: Skolegade 9

Postnr. og By: 4100 Ringsted

Telefonnr.: 5762 7300 – 5762 7284

Kommune: Ringsted Kommune

Skoledistrikt: Valdemarskolens skoledistrikt

Skoleleder: Henrik Østergaard

SFO-leder: Bjarne Kruhöffer

SFO-souschef: Sonja Nielsen

Antal indmeldte børn pr. 1. august 2010: ca. 280 børn

Klassetrin: 0. – 2.klasse

Alderstrin: 5 – 9 år

Åbningstider: Morgen: 6.00/6.30 – 8.15Eftermiddag: skoletidsophør – 17.00/16.00

Sommerordning uge 28, 29 og 30: Opalen SFO I og SFO II

Bemærkninger: Valdemarskolens SFO I er opdelt i 5 afdelinger (Aqua, Blæksprutten, Cirklen, Dråben og Neptun). Sporerne/søjlerne Aqua, Blæksprutten, Cirklen og Dråben er SFO I i hver deres indskolingsafdeling fra 0. – 2- klasse. Neptun er SFO I for børn med neurologiske og sociale vanskeligheder.

87

Indholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelsegældende for samtlige SFOer.









Valdemarskolen er med til at danne, uddanne og udvikle børn, unge og voksne. Det sker på en skole, som er præget af et højt fagligt niveau og i et tæt samarbejde mellem faggrupper. Derved er Valdemarskolen med til at skabe og videreudvikle livsduelige mennesker, der kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber, de er en del af. Grundlaget er det refleksive, demokratiske, sociale og selvstændige menneske.

På Valdemarskolens SFO I samarbejder medarbejderne med skoledelen i afviklingen af fordybelsesuger, idrætsdage, AKT-timer i indskolingen, samarbejde i N-klassen, motorik og pædagoger i børnehaveklassen, samt vikartimer m.m.

På SFO I får børnene tilbudt et let måltid, motion og aktiviteter, der tilgodeser deres sundhed og trivsel. De får også tilbudt aktiviteter, der fokuserer på anerkendelse, selvværd og trivsel.

SFO I har udgangspunkt i fritidspædagogikken med fokus på børns egen leg og relationen mellem barn/barn og barn/voksen.

På SFO I er der fokus på den frie leg og det voksenstyrede aktiviteter.

88



SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner – og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter.SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer.

På SFO I fremmes dannelse og uddannelse ved at barnet er trygt, så det har basis for at søge nye udfordringer.

Vi hjælper barnet i både positive, konstruktive situationer og i konflikter, ved at gøre det bevidst om sin egen andel og ansvar for, at tingene løser sig, og alle føler ret til at være med.

SFO I skaber frie rum til barnet, hvor det har mange tilbud at vælge imellem, men også mulighed for selv at finde på.




På SFO I tilbydes barnet kropslige og motoriske aktiviteter, der skal være til gavn for det enkelte barn og samtidig tager hensyn til det enkelte barns evner.

På SFO I har barnet mulighed for at udvikle sig igennem konstruktions lege,matematiske spil, kreative værksteder og lign.



Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af

Tydelige voksne er nærværende voksne, som kan være til stede i nuet og markere sine personlige grænser.SFOens rammer er fleksible, så der er plads til individuelle holdninger.Ved tydelighed forstås også troværdighed.

I tydeligheden ligger også SFOens evne til at få skabt orden i kaos. De voksne overholder de fastlagte regler og

89

tydelig struktur og fleksibilitet.


fremstår som et godt eksempel.

Der er også opmærksomhed på, at barnet har forskellige forudsætninger og baggrund, det medfører en differentieret barn/voksen relation.








Alle er indstillet på samarbejde, det ses ved, at alle påtager sig et ansvar for at få samarbejdet til at fungere, både internt og eksternt.

Gennem brobygning mellem børnehaver og SFO I, mellem SFO I og SFO II sikres samarbejdet, så børn og forældre oplever en sammenhæng.

Samarbejde mellem lærere og SFOmedarbejdere til samråd, forældremøder og konferencer sikrer forældre et helhedsbillede af barnets udvikling.

Medarbejderne tager forældrene alvorligt, viser forståelse og hjælpsomhed, kontakter hjemmet ved f.eks. arrangementer, problemer og sygdom.

Den bedst mulige udnyttelse af de fælles fysiske rammer fordrer et dagligt samarbejde mellem lærere og SFOmedarbejdere, som skal tilgodese både undervisning og fritid.

I SFOen er man en del af et fællesskab. Det foregår i et arbejdsmiljø, hvorSFOmedarbejdere, lærere og forældre løfter i flok, og de voksne er klar over,

90

at de skal være gode rollemodeller for barnet.




Der arbejdes for en god kommunikation/information med forældrene gennem forældremøder, nyhedsbrev, opslag og en åben dialog. Forældre kan altid kontakte SFOen gennem kalenderen, telefon og forældreintra. Forældre er altid velkomne i SFO.

SFOen deltager i udviklingsarbejder, uddannelser og sætter tid af til refleksion over den daglige praksis. Pædagogikken synliggøres gennem dokumentation, f.eks. elevplaner m.m.





SFOen har aktiviteter i gymnastiksale, svømmehal og sportsplads og et udvalg af materialer til udendørsaktiviteter.

Børnene kan tilbydes morgenmad, samt et lettere måltid midt på eftermiddagen, det tilstræbes, i et vist omfang, at handle økologisk.

SFOen bruger nærmiljøet til ture og aktiviteter. I skoleferierne tilstræbes, at der tages på længere ture.

91



Indgreb overfor barnet kan komme på tale, hvis det er til fare for sig selv, andre og omgivelserne, reagerer uhensigtsmæssigt eller ødelægger fællesskabet.




SFOen samarbejder med skolen om afviklingen af fordybelsesuger, idrætsdage samt andre aktiviteter.

Der er overlevering mellem lærere og SFOmedarbejdere i overgangen mellem skoletid og SFOtid.

Fælles fysiske rammer, tæt samarbejde mellem lærere og SFOmedarbejdere er med til at skabe en helhed for barnet i hverdagen.






Mulighed for daglig kontakt mellem SFO og forældre kan sikre et godt skole/sfo- og forældre-samarbejde.SFOen vil kontakte forældre omkring barnet i nødvendigt omfang.

Læring gennem leg er et grundelement for SFOens aktiviteter. Vi styrker det positive sociale samvær ved at tilrettelægge fælles aktiviteter.

Legeprægede aktiviteter planlægges og afvikles i samarbejde mellem skole og SFO.

Via forældremøder, samråd og koordineringskonferencer bidrager SFOen i samarbejde med skolen til et koordineret forældresamarbejde.

11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder


SFOen tilbyder lektiestøtte på lige fod med andre aktiviteter.Lektiestøtte er et tilbud til børnene og

92

lektiestøtte.



de vil have mulighed for at få hjælp af en SFOmedarbejder.

Lektiestøtte er et tilbud til barnet og der vil være én medarbejder tilknyttet tilbuddet.

Der er pt. ikke lærere med i det frivillige tilbud om lektiestøtte i SFOtiden.



SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder.

Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel.


Vi hjælper børnene i både positive og konstruktive situationer og i konflikter ved at gøre dem bevidst om deres egen andel og ansvar for, at tingene løser sig og alle føler ret til at være med.

Med fokus på det enkelte barn, sættes individuelle muligheder, rammer og regler for barnets aktiviteter.

Som medarbejdere på SFOen har vi en anerkendende tilgang til barnet.

I indskolingen varetages AKT-arbejdet af medarbejdere fra SFOen.

På Valdemarskolen er der en SFOmedarbejder med, når der afholdes koordineringskonferencer.

13. Omfang og på hvilken måde


Krop og bevægelse er en højt prioriteret aktivitet i SFOen.

93

SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende.






Krop og bevægelse som aktivitet foregår på og omkring skolen.Vi tilbyder aktiviteter, hvor børnene kan udfolde sig kropsligt, både fin- og grov-motorisk.

Der afvikles forskellige turneringer mellem afdelingerne.Den frie leg skal foregå i sikre og inspirerende rammer.

SFOen samarbejder med foreningslivet så vidt det er muligt i forhold til de aktiviteter der ellers tilbydes SFO.

De fysiske rammer søges løbende udviklet, forbedret og vedligeholdt.






SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege –

SFOen har et anerkendende miljø, hvor der er plads til mange forskellige børn. Det tilstræbes, at foregår i en behagelig og venlig omgangstone.

Afdelingerne afholder jævnligt børnemøder/samlinger, hvor alle børnene har mulighed for at komme til orde - der skal gives plads og hensyn.

De voksne overholder de fastlagte regler og står frem som rollemodel, for en god omgangstone og trivsel.

De varierede aktivitetstilbud i og imellem afdelingerne skal sikre, at så mange børn som muligt, bliver tilgodeset i hverdagen.

Den frie spontane leg og de mere målrettede aktiviteter, hvor børnene øves i at give udtryk for deres meninger

94

og af planlagte lege, der igangsættes.

og stå ved dem, ligestilles i SFOen.





Brobygningen mellem daginstitutionerne og SFOen prioriteres højt.

Brobygningen i Valdemarskolens skoledistrikt evalueres løbende.

Der er overlevering mellem daginstitution og skole/SFO.Der er overlevering i SFO mellem indskoling og mellemtrinDer er overlevering mellem SFO I og SFO II.


På Valdemarskolen er SFO-leder og SFO-souschef/dagligleder en del af ledelsesteamet på Valdemarskolen, sammen med skoleleder, viceskoleleder og afdelingesleder.SFOlederen på Valdemarskolen er medlem af MED-udv. og KUR-udv.

Mål- og indholdsbeskrivelse for: Opalen SFO I og SFO II

Navn: Opalen SFO I og SFO II

Adresse: Anlægsvej 7

Postnr. og By: 4100 Ringsted

Telefonnr.: 5762 7180

Kommune: Ringsted Kommune

Skoledistrikt: Valdemarskolens skoledistrikt

Skoleleder: Henrik Østergaard

95

SFO-leder: Ruth Wiedemann

SFO-souschef: Bjarne Kruhöffer

Antal indmeldte børn pr. 1. august 2010: ca. 260 børn

Klassetrin: 3. – 6./7. klasse

Alderstrin: 9 – 12/13 år

Åbningstider: Skoletidsophør – 17.00/16.00I skoleferie fra kl. 8.00 – 17.00/16.00Sommerordning: 6.00/6.30 – 17.00/16.00

Sommerordning i uge 28, 29 og 30: Opalen SFO I og SFO II

Bemærkninger: Opalens SFO I og SFO II er én afdeling med grupperum for 3. klasserne.

Indholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelsegældende for samtlige SFOer.



Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne


Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende

Valdemarskolen er med til at danne, uddanne og udvikle børn, unge og voksne. Det sker på en skole, som er præget af et højt fagligt niveau og i et tæt samarbejde mellem faggrupper. Derved er Valdemarskolen med til at skabe og videreudvikle livsduelige mennesker, der kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber, de er en del af.Grundlaget er det refleksive, demokratiske, sociale og selvstændige menneske.

Primære medarbejdere for 3.kl. på Opalen har samarbejde med skolen

96

muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer.




omkring AKT- og vikartimer.

På Opalen får børnene tilbudt et let måltid, motion, aktiviteter og kreative værksteder, der tilgodeser deres sundhed og trivsel. De får tilbudt aktiviteter, der giver mulighed for succesoplevelser, anerkendelse, selvværd og trivsel.

Opalen har udgangspunkt i fritidspædagogikken med fokus på børns egen leg, kreative værksteder og relationen mellem barn/barn og barn/voksen.

På Opalen er der fokus på den frie leg og den ustrukturerede læring.




SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale

”LEG og læring hele livet” danner grundlag for børnenes/unges udvikling, dannelse og uddannelse på Opalen.

På Opalen er kammeratskabsgruppen et centralt omdrejningspunkt i barn/barn relationen. På Opalen tages udgangspunkt i individet, som en del af et større fællesskab. Et fællesskab med frihed til at vælge, med mulighed for forskellige selvvalgte eller voksenstyrede aktiviteter og hvor forskellighed (individet) er en styrke.

På Opalen er barnets/den unges sociale kompetencer i centrum, som en forudsætning for at kunne indgå i sociale relationer i større eller mindre grupper. Som er en forudsætning for

97

kompetencer. den almene dannelse og uddannelse.




Teater og musik for og med børn/unge er en integreret del af de aktiviteter der tilbydes på Opalen.

De kreative værksteder tilbyder forskellige former for kunstnerisk udtryk.





Opalen vil udnytte de gode fysiske rammer bedst muligt, tage ansvar som medarbejder og gruppe i det daglige arbejde. Gennem samarbejde både internt og eksternt, og med engagement i og respekt for individet og fællesskabet skabe en helhed i SFOen.

I tydeligheden ligger også SFOens evne til at få skabt orden i kaos. Det voksne overholder de fastlagte regler og fremstår som rollemodel - vejleder.

Deri ligger også en opmærksomhed på, at barnet har forskellig forudsætning og baggrund og derfor skal alle ikke behandles ens.





Alle er indstillet på samarbejde, det ses ved, at alle påtager sig et ansvar for at få samarbejdet til at fungere, både internt og eksternt.

Gennem brobygning mellem indskoling og mellemtrin og mellem SFO I og SFO II sikres samarbejdet, så børn og forældre oplever en sammenhæng.

Samarbejde mellem lærere og SFOmedarbejdere til samråd, forældremøder og konferencer sikre forældre et helhedsbillede af barnets udvikling.

98




Medarbejderne tager forældrene alvorligt, viser forståelse og hjælpsomhed, kontakter hjemmet ved f.eks. arrangementer, problemer og sygdom.

Opalen har selvstændige fysiske rammer udenfor Valdemarskolen,som benyttes af Valdemarskolen og andre interessenter f.eks. Klub Svanen.

I SFOen er man en del af et fællesskab og i et miljø for pædagoger, lærere og forældre løfter i flok, hvor de voksne er klar over de skal være gode rollemodeller for barnet.




Der arbejdes for en god kommunikation/information med forældrene gennem forældremøder, nyhedsbrev, opslag og en åben dialog, forældre kan altid kontakte Opalen gennem kalenderen og forældreintra.

Opalen deltager i udviklingsarbejder, uddannelser og sætter tid af til refleksion over den daglige praksis. Pædagogikken synliggøres gennem dokumentation, f.eks. elevplaner m.m.

Forældre er altid velkomne på Opalen.



Opalen har aktiviteter i svømmehal og sportsplads og et bredt udvalg af materialer til udendørsaktiviteter.

99



Børnene på Opalen tilbydes et let måltid midt på eftermiddagen.

SFOen bruger nærmiljøet til ture og aktiviteter. I skoleferierne tilstræbes, at der tages på længere ture.Kultur og natur er et vigtigt element i de aktiviteter, der tilbydes på Opalen.



Indgreb overfor barnet kan komme på tale, hvis det er til fare for sig selv, andre og omgivelserne, har en uhensigtsmæssig måde at reagere på eller det ødelægger fællesskabet.Ved eventuelle indgreb, tager medarbejderne udgangspunkt i barnet.




Forældre og barn bør opleve aktiviteter og tilbud på Opalen som meningsfulde og udviklende.

På Opalen har barnet mulighed for at bruge sin teoretiske viden fra skolen i praksis og omvendt.

10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med


SFO I er der kontrolleret pasning med god kontakt mellem forældre og SFO I.

SFO II er ukontrolleret pasning, det vil sige barnet kan komme og gå, som forældrene har aftalt med barnet.

100

forældrene, der foregår i SFOerne. Med baggrund i en bred

læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget.



Læring gennem leg er et grundelement for SFOens aktiviteter. Vi styrker det positive sociale samvær ved at tilrettelægge fælles aktiviteter.

Legeprægede aktiviteter kan planlægges og afvikles i samarbejde mellem skole og SFO.

Via forældremøder, samråd og koordineringskonferencer bidrager SFOen i samarbejde med skolen til et koordineret forældresamarbejde





På Opalen får barnet mulighed for at læse lektier, tilbuddet er frivilligt.

Forældre kan ønske at deres barn laver lektier på Opalen, Opalen kan opfordre til at barnet laver lektier på Opalen.

Der er ikke pt. lærere med i det frivillige tilbud om lektiestøtte i SFOtiden. Den frivillige lektiestøtte varetages af en medarbejder fra Opalen.

12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med

I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov.

Vi hjælper børnene i både positive og konstruktive situationer og i konflikter ved at gøre dem bevidst om deres egen andel og ansvar for, at tingene løser sig og alle føler ret til at være med.

101

særlige behov, forudsætninger m.v.

SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder.

Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel.


Med fokus på det enkelte barn, sættes individuelle muligheder, rammer og regler for barnets aktiviteter.

Som medarbejdere på Opalen har vi en anerkendende tilgang til barnet.

I 3. kl. varetages AKT-arbejdet af medarbejderne fra Opalen

På Opalen er der en SFOmedarbejder med, når der afholdes koordineringskonferencer.






Hvor det er muligt, etableres

Krop og bevægelse er en prioriteret aktivitet på Opalen.

Krop og bevægelse som aktivitet foregår på og omkring Opalen.Vi tilbyder aktiviteter, hvor børnene kan udfolde sig kropsligt, både fin- og grov-motorisk.

Der afvikles forskellige turneringer på Opalen.Den frie leg skal foregå i sikre og inspirerende rammer.

Opalen har tid i Unionshallen og må benytte de omkringliggende boldbaner.

De fysiske rammer søges løbende

102

spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse.


udviklet, forbedret og vedligeholdt.Opalen benytter nærmiljøet til fysiske aktiviteter både ude og inde.







Kammeratskabsgruppen og det frie valg er udgangspunktet for barnets valg af tilbudte aktiviteter på Opalen.

På Opalen har barnet indflydelse og medbestemmelse på indholdet af aktiviteter via det uformelle demokrati.

De voksne overholder de fastlagte regler og står frem som rollemodel, for en god omgangstone og trivsel.

På Opalen er der fokus på barnets frie valg og aktiviteter og relationerne i kammeratskabsgruppen og det sociale samvær.

Medarbejderne er igangsættere og inspiratorer til lege og aktiviteter. Det er medarbejderens motivation og engagement, der skal inspirerer barnet til planlagte og spontane lege og aktiviteter.





Der er overlevering i SFO mellem indskoling og mellemtrinDer er overlevering mellem SFO I og SFO II.

103


Fra Opalen er SFO-leder/daglig leder en del af ledelsesteamet på Valdemarskolen, sammen med skoleleder, viceskoleleder og afdelingsleder, SFO-leder og SFO-souschef.

104

Sdr. Parkskolens SFO

IndholdskravMål- og indholdsbeskrivelsegældende for samtlige SFOer.

Mål- og indholds-beskrivelse for Sdr. Parkskolens SFO i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse

Konkrete handlinger og evalueringspejlemærker. (Hvad gør vi og hvordan kan vi se, at det virker)

1.Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere-gør dem fortrolige med dansk kultur og historie-giver dem forståelse for andre lande og kulturer-bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling







På Sdr. Parkskolen tilstræber vi et ligeværdigt samarbejde mellem skole og SFO til gavn og glæde for barnet.

Ud fra et anerkendende grundsyn er den enkelte voksne forpligtet på at se og høre det enkelte barn og skabe rammer hvor barnet kan udfolde sig. Her skal være plads til børnenes eget initiativ og selvbestemmelse, og der skal være plads til de voksnes vejledning, støtte og blik for det enkelte barns potentiale. Legen er i vigtig i den almindelige dannelse. Det er her, i legen, at børnene lærer at danne relationer og indgå i fællesskabet med andre børn. At lære er ikke noget der kun sker ved at kigge i en bog eller høre en voksen tale. I samværet med andre børn lærer barnet at begå sig, og følge de normer og regler der er

I samarbejdet med skolen deltager SFO i pædagogisk råds møder, FU, Med- udvalg, bygningsrådsmøder, skole/SFO møder, teammøder, forældresamtaler. Enkelte pædagoger deltager i undervisningen, i overleveringen fra skole til SFO og i flexuger i det omfang det kan lade sig gøre.

105

nødvendige for at fællesskabet kan fungere. Ligeværdigt samarbejde- betyder for os, at vi bruger hinandens kompetencer og udviser respekt for hinandens faglighed

Arbejdet i det sociale felt i SFO skal understøtte barnets selvværd.




SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene

Vi skal sammen med den øvrige skole skabe basis for børnenes mulighed for at udvikle sig til hele mennesker. Vi skal styrke børnenes selvværd, så de bliver i stand til at stå solidt på egne ben i det komplekse samfund, som de vokser op i og til. Vi skal støtte børnene i at udvikle evnen til at kunne forholde sig kritisk, således at kritikken bliver hørt og kan anvendes konstruktivt i forskellige demokratiske sammenhænge. Samarbejdet mellem undervisning og fritid skal give børnene en oplevelse af, at viden og kundskaber kan være i balance med følelser og holdninger. Kort sagt skal vi skabe plads til både læren og væren.

I SFO giver vi børnene muligheder for selv at vælge, hvem de har lyst til at være sammen med og hvad de gerne vil være sammen om. Samtidig hjælper vi dem til at vælge forpligtende og at vælge i hensynet til hinandens gensidige plads i fællesskabet.

106

bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer.

Vi understøtter de normer for samvær, trivsel, tryghed og tolerance, som er det fælles grundlag for hele skolen.




Æstetik i SFO handler bl.a. om at give børnene muligheder for at bruge sanserne og skabe rammer der stimulerer trivsel og læring.

Vi ser barnet som medproducent af viden og kultur.

I samarbejde med den øvrige skole skal vi fordybe os i, hvad æstetik betyder for os.

Vi vil arbejde hen imod en lys, fleksibel (ved hjælp af flytbare rumdelere) og gennemtænkt indretning hvor det er tydeligt, hvad man kan lave, så både børn og voksne har overblik over hverdagens tilbud og muligheder.

Vi tager hensyn til børnenes ønsker og interesser.

Eksempler på indhold i værksteder: Ler, tegne, male, træ – mere musik og dans

Videreudvikle arbejdet med dokumentation som et systematisk arbejdsredskab – opstart februar / marts 2010. På den pædagogiske dag 20/3 arbejdes konkret med indretning af de fysiske rammer med udgangspunkt i ovenstående.



I SFO understøtter vi den samlede skoles intention om at være for både den enkelte og fællesskabet. Samtidig med, at vi lægger vægt på at se det enkelte

I SFO arbejder vi målrettet med kommunikation i relationer. I foråret 2009 er vi gået i gang med at skærpe vores opmærksomhed på,

107



barns behov, er det vigtigt for os at støtte barnet og forældrene til at se sig selv som en del af fællesskabet. Det er vigtigt at føle sig set, hørt og forstået, men også at man ser, hører og prøver at forstå andre. De pædagogiske medarbejdere påtager sig sammen med lærerne et medansvar for at støtte forældrene i at give børnene redskaber til at begå sig i verden. I det fælles arbejde med AKT, står vi sammen om at lære børnene normer og leveregler for samvær med andre og deltagelse i fællesskabet. Vi går foran og agerer rollemodeller.

hvordan vi taler om, med og til børn. Det er vores intention at udgangspunktet for det pædagogiske arbejde altid har fokus på barnets styrker.

Vi har ladet os inspirere af en model, som kaldes Vækstmodellen, som fastholder os i det positive og anerkendende fokus. Samtidig har en pædagogisk dag i september sat os i gang med at betragte barnets trivsel med afsæt i dets selvværd. Et fokus som i øvrigt er ved at blive implementeret på hele skolen via et tæt samarbejde med skolepsykolog Ole Fessel.

I forhold til AKT skal vi fortsat arbejde med dialogen mellem undervisning og fritid med henblik på at skabe gensidigt ejerskab.

Vi oplever behov for at styrke samarbejdet på tværs på mellemtrinnet (SFO 2)



Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale,

De pædagogiske medarbejdere i SFO er uddannet til og har erfaring for at arbejde med, at børn er forskellige.

Børn i vores SFO

SFO deltager i et forpligtende samarbejde med lærerne om det formelle skole- hjemsamarbejde. Derudover har vi mere eller mindre kontakt til forældrene om livet i SFO

Samarbejdet ved

108

der er organiseret i forpligtende fællesskaber.

Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng.

Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer.




spreder sig over mange forskellige behov og udfordringer, som kan ligge i deres personlige bagage eller være i forhold til et handicap, som enten ligger indenfor autismespektret eller drejer sig om større eller mindre grad af hørenedsættelse.

Vi er vant til at arbejde på tværs af de afdelinger og grupper, som vi er inddelt i til daglig. Samarbejdet bygger på fælles ansvarlighed for at skabe et trygt og udviklende liv for de børn, der går her hos os.

Det er naturligt for os at samarbejde med lærerne i undervisningsdelen af skolen om børnenes trivsel. Det samarbejde bygger på fortsat gensidig dialog mellem parterne

lokalefællesskab bygger på gensidig forpligtelse hos både lærere og pædagoger til at tage hensyn til de funktioner, lokalerne skal rumme i forhold til henholdsvis undervisning og fritid. Dette fordrer et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem parterne.

Vi arbejder henimod et endnu tættere samarbejde i forhold til skoleårets planlægning, så det tidligt i forløbet bliver tydeligt, hvem der skal samarbejde på tværs på følgende områder:

Afholdelse af skole-SFO-møder

Tid og indhold i samarbejdet

Deltagelse i undervisningen

Overlevering mellem undervisning og fritid

SFOs deltagelse i flexuger

Fælles indretning og brug af lokaler

6. Fra Børne- og SFOernes Vi vægter et positivt Vi ønsker fortsat at

109

Ungepolitikken:Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement.

personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene.


og udviklende forældresamarbejde til gavn for børnene. Samarbejdet skal bygge på tryghed og tillid.

Sammen med forældrene tager vi del i opdragelsen af barnet: Åbenhed, accept og gensidig respekt er nøgleord i dette samarbejde, hvor det enkelte barn er i centrum.

Det fælles engagement omkring børnene understøttes igennem dialog og information og sikrer det gode samarbejde.

videreudvikle kommunikationen med forældrene gennem:

Nyhedsbreve på papir og elektronisk

Information på hjemmeside

Mulighed for telefonisk kontakt optimeres

At gøre SFO synlig ved fælles arrangementer på skolen





SFO skal skabe rammerne for børns muligheder for udfoldelse i bevægelse og leg. En vigtig del af SFO aktiviteter foregår ude. Hver dag er alle børn ude i skiftet mellem skole og SFO. En legeplads der indbyder til leg i frisk luft er en naturlig del af tilbuddet. I udelivet på legepladsen, på ture ud i naturen vil det være naturligt at snakke om naturen og udvikle børnenes forståelse for den rolle de selv spiller i den sammenhæng. Herudover udnytter vi skolens faciliteter så vi også får kroppen i bevægelse indendørs.

Fortsat deltagelse i Skolesport

Øvrige kropslige aktiviteter både ude og inde: F.ex: stikbold, kælkning, fodbold, streetboard, rulleskøjter, Wii, EyeToy, boksning o.m.a.

Udendørs aktiviteter – udvikling af legepladsen

Udnytte området ved åen Indendørs bevægelse - f. ex. bordtennis

110


SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet

De pædagogiske medarbejdere i SFO har en tæt kontakt med klasselærerne om børnenes trivsel og udvikling. Vi oplever et stort behov for at videreudvikle dette samarbejde, så det for alle parter må være naturligt at bruge hinanden til sparring samt gensidig orientering ved indgribende handlinger.

Tæt kontakt mellem klasselæreren og den klasseansvarlige. Skole/SFO-møderne skal skemalægges selvstændigt og der er naturligvis mødepligt 3-4 gange årligt eller oftere, hvis der er behov. Samarbejdet videreudvikles.

Koordinering af forældrekontakt

Koordineringskonferencen – tæt kontakt til skolepsykolog.Formidling fra konferencen tilbage til medarbejdere, som skal arbejde videre i dagligdagen.

Vækstmodellen / trivselsmodellen inddrages her.




Et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem undervisning og fritid, hvor vi vedkender os, at der er forskel på de to elementer.

Et mere helhedspræget syn på børnenes liv på skolen så værdier og retningslinjer er ens for alle børn i skole og SFO. Dette gælder også for børn med særlige behov (Skiftesporet – k-klasser, centerklasser)

I skole-hjemsamarbejdet er det vigtigt, at forældrene oplever en fælles

Vi kan gennem samarbejde, møder og daglig kommunikation optimere kendskabet til hinandens faglighed og hermed sammen finde frem til et fælles ståsted for det daglige arbejde.

Vi kan gennem AKT-samarbejdet blive bedre til at tackle de børn der har det svært

Vi kan trække på hinandens erfaringer med og kendskab til forskellige arbejdsmetoder

111

holdning og forståelse i de udmeldinger, der kommer omkring deres børns liv i skole og SFO.






Det er en fælles opgave mellem forældre og SFO at skabe grobund for udvikling og trivsel for det enkelte barn. Dette samarbejde bygger på tillid og en tro på at vi i fællesskab kan skabe en god overskuelig og tryg hverdag for barnet.

Vi prioriterer en tæt daglig kontakt mellem lærer og klasseansvarlig pædagog. Dette samarbejde sikrer et fælles syn på barnet og fælles holdninger og mål i forældresamarbejdet.

De pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i de behov og ønsker som børnene har her og nu og bygger både på et legende og et lærende element. Aktiviteterne skal børnene mulighed for at udfolde sig kreativt, for at være en del af et fællesskab og for at føle sig set, hørt og forstået.

De voksne skal være gode og aktive rollemodeller for børnene

På møder aftales og planlægges de fælles pædagogiske aktiviteter og det sikres at der er sammenhæng mellem skoleaktiviteter og aktiviteter i SFO.



SFOerne kan etablere

Der er i øjeblikket ikke lektiehjælp i SFO. Pr. definition er SFO et fritidstilbud, altså børnenes frie tid, hvor de i høj grad selv kan

Vi skal definere hvad lektiestøtte betyder her hos os!

Omfang, rammer, tvang/frivillighed, faglig

112

lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier.


bestemme hvad de vil lave inden for de rammer der er i SFO. I det omfang børnene (evt. i aftale med forældrene) vil bruge deres tid i SFO på at få lavet deres lektier, sørger SFO for at skabe rammer der gør det muligt at få ro omkring og hjælp til lektielæsning, i et rimeligt omfang.

støtte?



SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder.Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel.SFO-personale deltager i koordineringskonferencer.

I SFO lægger vi stor vægt på (og bruger meget tid på) at hjælpe børnene med at løse konflikter, så alle parter kommer videre som vindere.

Fokus på børns ressourcer frem for deres svagheder er et naturligt omdrejningspunkt for vores pædagogiske grundlag

Bygningsreglerne er hængt op i SFO

Klasserepræsentanter støtter op på klassemøderne.

SFO har udarbejdet egne leveregler

Deltagelse i koordineringskonferencer skal udvikle sig til, at pædagoger og lærere naturligt samarbejder, når et barn ønskes på konferencen. Oplægget udarbejdes i fællesskab og man aftaler fælles, hvilke medarbejdere, der deltager på konferencen.

13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen,


Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal

I SFO vil vi gerne dele ansvaret for sund kost til børnene med deres forældre. Derfor lever vi op til de anbefalinger, som er

Vi serverer et morgenmåltid for de børn, som kommer i SFO inden kl. 8.00 og ikke har nået at spise hjemmefra.

113

herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende.

ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter.





udstukket af Fødevarestyrelsen..

Vi har skabt rammer for og videreudvikler fortsat muligheder for at udfolde sig fysisk dagligt både ude og inde. (Se pkt. 7)

Om eftermiddagen serverer vi også et måltid, som skal sikre, at børnenes energiniveau er stabilt dagen igennem

For begge måltider gælder:

At den er mættende og næringsrig

At sukker og fedt minimeres

At mælk og mel er økologisk

At der serveres frugt og/eller grønt et par gange om ugen

At der bages groft brød eller boller et par gange om ugen

At der serveres mælk til morgenmaden og vand til café-tid. Vi skal hjælpe børnene med at huske at drikke.

At børnene inddrages i forberedelserne (f.eks. bagningen)

At der tages hensyn til grundlæggende hygiejneregler.

14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte


Børnene har stor indflydelse på hvad de vil lave når de er i SFO. Aktiviteter i SFO er et tilbud, og

114

aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne.





indimellem et tilbud der ikke kan siges nej til. Aktiviteter og værksteder i hverdagen tager udgangspunkt i de voksnes evner og interesser. Engagerede voksne skaber engagerede børn. Aktiviteter giver retning og ro i hverdagen.Den voksne er en rollemodel også når det gælder omgangstone i samværet





Arbejdet med overgangen mellem børnehave og skole handler om at sikre en så tryg og glidende overgang mellem de to kapitler i børnenes liv som muligt.

Gennem det tætte samarbejde med børnehaverne lærer vi børnene at kende inden de starter i skole/SFO og vi giver børn og forældre en mulighed for at lære os og den nye virkelighed at kende inden børnene starter.

I efteråret holder vi et møde for alle forældre hvis børn skal starte skole året efter. Mødets hovedformål er, at fortælle om hvad man laver i skole/SFO og hvad det er godt at børnene kan for at deltage i dette. Personalet fra børnehaverne deltager også i mødet.

I januar er der indskrivning i skolen, hvor forældrene kommer med deres børn. Her deltager

115

repræsentanter for både skole og SFO.

I foråret besøger børnehaveklasseleder og SFO pædagog børnehaverne, hvor vi snakker med pædagogerne om de børn der er skrevet ind på vores skole.

Senere på foråret inviteres de kommende børnehaveklassebørn til at komme på besøg i skole/SFO sammen med deres børnehave/forældre og være med i tre dage. Her kan man prøve at være med en hel skoledag, prøve overgangen mellem skole og SFO, og være med en eftermiddag i SFO. Forældrene inviteres til at hente deres børn på skolen en eftermiddag, hvor der mulighed for at se lokalerne og få svar på eventuelle spørgsmål. Her deltager personale fra både skole og SFO.


SFO-lederen deltager i udarbejdelsen af skolen fælles værdigrundlag

Deltager i fælles ledelsesmøder

116

samt om det økonomiske grundlag for den samlede skoles drift.

Indgår i tæt samarbejde med afdelingsleder for distrikt og center med henblik på at skabe sammenhæng i indskolingen.

Indgår i tæt samarbejde med souschef/afdelingsleder omkring børn med særlige behov

Medansvarlig for at sikre sammenhæng mellem undervisning og fritid for de børn på mellemtrinnet, som går i SFO 2.

Pædagogers faglighed tænkes ind ved planlægningen af det nye skoleår.

Lokalefællesskaber koordineres og retningslinjer udarbejdes på ledelsesniveau

117

Asgårdsskolens SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse









På Asgårdsskolen er der et forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere. Samarbejdet sker i det daglige arbejde med børnene og i planlagte teammøder. Fælles opgaver og oplevelser fra undervisning samt adskilte oplevelser fra hhv. undervisning og SFO danner her grundlag for fælles refleksion og planlægning.

SFOens pædagoger er tilknyttet hver deres klasse som kontaktpædagog.

I distriktets 0., 1. og 2. klassetrin deltager pædagogen ugentligt i 8 undervisningslektioner. I distriktets 3. klassetrin deltager pædagogen ugentligt i 4 undervisningslektioner.I centret, hvor der i mange klasser er tilknyttet en pædagogmedhjælper, deltager pædagogen ugentligt i 4 undervisningslektioner. I særlige situationer kan der tildeles ekstra pædagogressourcer til undervisningen.

Kontaktpædagogen har, mens denne deltager i undervisningen, fokus på at bringe den pædagogiske faglighed og forståelse i anvendelse i forhold til enkelte elever, grupper af elever og den samlede klasse. Pædagogens fokus på leg og læring er vigtigst i SFO-tiden, men har også vigtig betydning i undervisningen.

Kontaktpædagogen er den, der støtter børnene i overgangen mellem undervisning og SFO samt i at finde sammenhæng mellem de to dele.

Alle pædagoger i SFOen har et fælles

118

ansvar for helheden og dermed alle børn. Kontaktpædagogen har særligt ansvar for at sikre, at viden om kontaktbørn bringes videre til de voksne i undervisningen og SFO. Alle pædagoger har fokus på, at der planlægges tid og rammer for de børn, grupper af børn og klasser, der har særlig behov.

Børn, der har det godt følelsesmæssigt og fungerer godt socialt, har gode forudsætninger for læring. Aktiviteter kan være for et enkelt barn, en gruppe af børn, klassen som helhed eller klasser på sammen klassetrin med henblik på øget inklusion og trivsel.

På Asgårdsskolen deltager pædagoger i planlægning og afvikling af de 2-3 fast tilbagevendende emneuger.

På Asgårdskolen deltager pædagoger i planlægning og afvikling af overnatning i blok A.

Vi arbejder hen mod, at SFOens ressource til blokovernatning flyttes til fælles center- og distriktsaktiviteter for årgangene. Dette er for i en mere overskuelig ramme, at fokusere på at støtte klassernes sociale samvær og trivsel. Vi ønsker at øge pladsen til forskellighed ved at fokusere på trivsel og rummelighed. Denne indsats forventes at kunne øge muligheden for inklusion i de enkelte klasser, årgangsklasserne imellem og for den samlede skole, herunder børn der går i SFO.

På Asgårdsskolen deltager pædagoger i fælles teammøder for distrikt og center på årgangstrin, dette med henblik på øget inklusion og trivsel.



SFO er struktureret igennem mange forskellige aktiviteter med henblik på at

119

Alle skal både dannes og uddannes.



tilgodese alle børns behov. Vi er funktionsopdelt og deler lokaler med skolen. Ved indkrydsning af børnene til SFO informerer kontaktpædagogen om dagens aktiviteter. Børnene kan herefter selv afsøge aktiviteter ved hjælp fra en voksen, som har hjemsenderfunktion og ved hjælp af et tavlesystem kan anvise aktiviteter.

Aktiviteterne er indrettet således, at det både er sjovt og lærerigt at deltage. Fællesskabet om disse er udviklende for børnenes sociale kompetencer og færdigheder i forhold til aktivitetens indhold.

SFO arbejder med inklusion som målsætning med øje for både individ og gruppe.




Hver uge tilbyder vi forskellige kreative værksteder, hvor børnene kan lave smykker, malerier, ting i træ o. lign. Der er i vinterhalvåret netcafé hver anden uge og i modsatte uger et værksted, hvor der laves rollespilsvåben og -dragter. I sommerhalvåret er der rollespil en gang om ugen.





Pædagogerne deltager i undervisningen og er herigennem formidlere af skolens værdigrundlag.

SFO har endvidere udviklet sit eget værdigrundlag i understøttelse og forlængelse af skolens værdier, dette med øje for helheden mellem skole og SFO.

Vi tænker værdigrundlaget ind i vores aktiviteter, som hver fredag planlægges en uge forud. Ugeplanen lægges på intranettet og hænges op i institutionen, så både børn og forældre kan se den med forbehold for daglige justeringer.

Vi tilstræber en bredde af aktiviteter

120

med henblik på børnenes ønsker og behov og med deltagelse af tydelige og engagerede voksne.








Vi har konkret udarbejdet et værdigrundlag som støtter vores målsætning i SFO. Værdigrundlaget skal sikre den rødt tråd i vores arbejde og samtidig anvise en fælles retning for medarbejderne.

Kulturen i SFO danner ramme om et samarbejde, der er opmærksom på, at det er en faglig opgave, vi står overfor.Vi har som en naturlig del af vores samarbejde forpligtelse til at arbejde på tværs af mange faggrupper.

Vi planlægger i fællesskab den kommende uge. Derudover holdes dagligt en fælles briefing, hvor vi tilrettelægger dagen i forhold til ændringer.

Alle pædagoger i SFO deltager i enten klasser som støtte eller som en del af undervisningsteamet. Samarbejdet betyder, at fagligheden kommer i spil fra begge faggrupper. Herved skaber vi bedre vilkår for både fagligheden og det sociale hos det enkelte barn.

Pædagoger deltager i skole-/hjemsamtaler, både som en repræsentant for undervisningsdelen og SFO. Udover disse samtaler opfordrer vi forældre til et tæt samarbejde omkring deres børn. Fællesskabet om klasselokaler betyder, at disse i indskolingen har legehjørner.

Der arbejdes på inklusion i både skole og SFO som primært mål, hvilket betyder, at pædagogikken tilgodeser både individ og gruppe.


SFOernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i

Der er stor fokus på fagligheden i SFO. Vi arbejder hele tiden på at dygtiggøre

121

Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement.

samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene.


os i forhold til vores kernegruppe og -ydelse. Kompetencen i medarbejdergruppen ses i bredden af ansatte pædagoger og PGUer.

Asgårdsskolen har i det daglige et forpligtende tværfagligt samarbejde, som skal sikre barnets alsidige udvikling.

Vi arbejder i anerkendelse af, at forældre er de primære voksne for deres eget barn. Vi kan til gengæld bidrage med observationer af barnets trivsel i forhold til SFO-fællesskabet.

SFO arbejder generelt med at skabe en masse gode tilbud for at skabe et indhold barnets fritid og udvikling i forhold til et fællesskab.





Hver mandag har vi i forlængelse af vores idrætsprojekt bevægelsesaktiviteter i hallen med alle børn.

Der tilbydes så vidt muligt stikbold eller en anden sportsaktivitet hver morgen.

Vi tilbyder et sundt mellemmåltid kl. 14:30 hver dag.

Vi opfordrer til udeleg hver dag.

Vi har hele året igennem mad over bål, i sommerhalvåret en gang ugentligt og i vinterhalvåret en gang hver anden uge.

Vi vil i det kommende skoleår forsøge at få spejdergrupperne i nærområdet ned til SFOen og lave nogle friluftsaktiviteter med børnene.



Pædagogerne mødes dagligt for at planlægge dagens aktiviteter.

Vi har fokus på det enkelte barn, grupper af børn og den samlede SFO,

122

og det er naturligt, at pædagoger deler deres observationer, overvejelser, usikkerhed og undren med hinanden og andre fagpersoner på skolen.

Når vi bliver opmærksomme på og bekymrede i forhold til et barns eller en gruppe af børns trivsel, vil vi gøre os pædagogiske overvejelser i forhold til, hvordan vi som SFO kan støtte børnene. Vi vil samarbejde med andre fagpersoner på skolen for at danne os et overblik og gøre overvejelser om, hvordan undervisningsdelen og SFOen i fællesskab kan støtte barnets eller børnegruppens trivsel.

Forældre til børn, hvor vi oplever bekymring, vil blive orienteret og involveret i indsatsen med henblik på at kunne støtte barnet.

Hvis en indsats i forhold til et barn ikke kan ske i samarbejde med forældrene, eller den fælles indsats ikke vurderes som værende tilstrækkelig, og barnets trivsel og udvikling fortsat vurderes som værende truet, gives underretning til kommunen. Forældre vil blive informeret om underretningen og dens indhold.




For 0.-2. kl. er der et ugentligt teammøde mellem lærere og kontaktpædagoger. Dette skaber en større sammenhæng mellem skole og SFO og giver et bredere billede af det enkelte barn. Det giver også barnet en oplevelse af, at vi er en helhed og ikke to instanser.

For 3. kl. og centret er der pt. ingen planlagte teammøder.

Vi arbejder på at gøre det muligt for alle kontaktpædagoger at kunne deltage i teammøder.

123






Det skal understreges, at Asgårdskolens SFO vægter forældrekontakt og -samarbejde højt.

Vi kontakter forældrene, når der er noget særligt om deres barn, som de bør vide. Kontakten kan ske telefonisk, eller når barnet bliver fulgt til eller afhentet fra SFOen.

Forældre er også meget velkomne til selv at henvende sig. Hvis der ikke er tilstrækkelig tid til en samtale her og nu, vil vi hurtigst muligt finde et andet tidspunkt.

Kontaktpædagoger deltager sammen med lærere i forældremøder, hvor dagligdagen i SFOen beskrives. Forældre kan her stille spørgsmål til SFOens dagligdag og udtrykke forslag og holdninger hertil.

Endvidere deltager kontaktpædagoger, lærere og forældre i skole-/hjemsamtaler om det enkelte barns hverdag og trivsel.

Det er kontaktpædagogen, der står for beskrivelsen af barnet i SFOen. I distriktet findes disse beskrivelser i elevplaner, og i centeret findes beskrivelsen som en del af skolens samlede statusrapport.

Den tidligere nævnte ugeplan giver forældrene mulighed for at følge med i de tilbud, vi har planlagt for deres børn, og støtte børnenes deltagelse. Hvis forældre savner en særlig indsats eller aktivitet, har de mulighed for at komme med deres ideer til pædagogerne.

SFOen laver hver måned et nyhedsbrev til forældrene. Dette får børnene med hjem, og det findes ligeledes på skolens hjemmeside under information fra SFOen.

124

I SFOen afholdes månedlige børnemøder, hvor trivsel, orientering og børnenes ønsker til aktiviteter er faste punkter. Referater af børnemøderne lægges på elev- og forældreintra, så børn og forældre har mulighed for at læse dem.

Vi arbejder på, at der i fremtiden lægges pædagogiske beskrivelser af SFOens aktiviteter på skolens hjemmeside.





I distriktet tilbydes en gang ugentligt frivillig lektiecafe i alle klasser. Dette står klassens kontaktpædagog for.

Centret tilbydes ikke lektiehjælp, da børnene har en lang undervisningsdag samt kørsel.


I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov.


SFO-personale deltager i

Alle pædagoger i SFOen har et fælles ansvar for helheden og dermed alle børn.

Vi er opmærksomme på, at nogle børn har brug for mere voksenstøtte for at få positive og udviklende oplevelser i SFOen. Aktiviteter planlægges derfor under hensyntagen til børnenes særlige muligheder og behov. Regler under leg, bold- og rollespil er afstemt barnets eller børnegruppens kompetencer og motoriske færdigheder. Nogle skal have kortere løbebaner i rundbold og nogle skal stimuleres motorisk i rolige legesituationer, mens andre har behov for større udfordringer og konkurrence.

Mange børn kan overskue SFOens kompleksitet og formår selvstændigt at vælge blandt de forskellige muligheder.

125

koordineringskonferencer. Andre skal dog støttes i dette, evt. i mindre grupper andre rammer.

Børnenes trivsel er et fokuspunkt på pædagogernes daglige planlægningsmøde og på de ugentlige pædagogiske møder.

Vi søger at skabe en tillidsfuld kontakt til børnene, så de finder det naturligt at kontakte en voksen, hvis der er problemer, de ikke selv kan løse. Hvis der er konflikter, involverer vi os og undersøger, hvad dette kan bunde i eller være udtryk for. Vi forsøger som udgangspunkt at hjælpe børnene til selv at løse konflikter.

I SFOen lægges der pædagogiske handleplaner til børn med særlige behov.








Vi er opmærksomme på, at børns sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler, baseret på leg og sport, hvorfor alle børn en gang om ugen deltager i en idræts- og bevægelsesaktivitet.

Via lokalefællesskabet med skolen har vi foruden fællesrummet i blok A adgang til husgernings-, håndarbejds- og musiklokale samt tumlesal og hal. Tillige har vi en stor naturlegeplads med mange legeredskaber, cykelbaner og hockey -og fodboldmål. Her har vi mulighed for at udbyde forskellige aktiviteter samtidig med, at børnene selv kan lade sig inspirere og tage initiativ til fysiske udfoldelser.

Nær ved skolen findes en mindre skov, der på alle årets tider er klar til at blive udforsket. I udkanten af skoven ligger en bakke, der i vinterperioder med sne giver mulighed for gode kælketure.

Konkret tilbydes børnene

126

- hver morgen på skoledage mulighed for at spille stikbold i tumlesalen.

- flere gange om ugen forskellige idræts- og bevægelsesaktiviteter.

- en gang om ugen på skoledage mulighed for at deltage i musiske og rytmiske aktiviteter.

- i vinterperioden en gang om måneden mulighed for at komme i svømmehallen og en gang hver anden uge at deltage i rollespil og at lave mad over bål.

- i sommerperioden en gang om ugen at deltage i rollespil og at lave mad over bål.







SFO-aktiviteterne planlægges ud fra børnenes ønsker og et pædagogisk syn på, hvilket behov og årstid vi befinder os i.

SFO holder et månedligt børnemøde, der skal sikre børnenes ønsker og trivsel.

Børnene vælger selv aktiviteter, pånær et idrætsprojekt, der har fungeret som kursus for personalet i SFOen. Projektet, der er med til at sætte fokus på børns sundhed, fortsætter, og børnene skal deltage en gang ugentligt.

SFOen arbejder med dannelse, trivsel, relationer og sociale kompetencer som ledetråd i det pædagogiske arbejde.

Ved at skabe frivillige aktiviteter giver vi børnene mulighed for spontan leg og frihed til at vælge. Dette skaber en læringsproces for barnet i forhold til at kunne vælge til og fra.

15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra


Det etablerede ”Agenda 22- arbejde” (samarbejde om

Samarbejdet om overgangen imellem daginstitution og skole/SFO fungerer rigtig godt. Der bliver i foråret planlagt besøgsdage og overleveringsmøder, som skal sikre det enkelte barn en

127

dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene.

overgangen mellem dagtilbud og skole/SFO) fastholdes og udvikles.


glidende overgang.

Overleveringsmøderne afholdes af klasseleder, SFO-pædagog, daginstitutionen og evt. forældre. Overleveringsaftalen er underskrevet af forældrene, og de implicerede parter har tavshedspligt.

I overgangen arbejdes der i børnehaverne med et emne, f.eks. vikinger eller venskaber, i børnehaverne, som videreføres i skolen /SFOen. Dette er for at skabe tryghed for det enkelte barn. I efteråret evaluerer de involverede forløbet med henblik på det fremtidige samarbejde.

Vi arbejder på, at samarbejdet fra indskoling/SFO til klub bliver bedre. Vi ønsker at klæde de voksne i klubben bedre på til at overtage og varetage vores børn, så børnene også ønsker at fortsætte i klubben. Der er i samme tråd en overlevering fra skole/SFO til klub, som SFO står for. Før overleveringssamtalerne finder sted, afholdes der skole-/hjemsamtaler, hvor forældre i samråd med lærer og pædagog aftaler, hvad der kan overleveres af information til Benløsegården.


Leder og souschef for SFOen deltager en gang om måneden i ledelsesmøder med skoleleder for distrikt og center samt den administrative leder.Der afholdes årligt en hel dags ledermøde, hvor lederne for ergo- og fysioterapi ligeledes deltager.

128

Ådalskolens SFOIndholdskrav Mål- og indholdsbeskrivelse








Kvædehuset er SFO på Ådalskolen.

På Kvædehuset er der 85 børn og unge fordelt på 13 grupper. Børnene / de unge kan gå på Kvædehuset fra børnehaveklasse til og med 10. klasse.Vi har morgentilbud fra kl. 7.00 til 8.45.Eftermiddagstilbud fra kl. 12.00 til 16.30.Når børnene fylder 10 har de mulighed for at deltage i et udvidet tilbud fra kl.16.30 til 20.30 en gang om ugen.

Det udvidede tilbud giver de unge mulighed for at mødes med ligestillede og forberede dem på et ungdomsliv.

Kvædehuset har åbent i alle skoleferier.

Skole og SFO har et pædagogisk og praktisk samarbejde om den pædagogiske opgave, børnegruppen og det enkelte barn. Der er et tæt samarbejde mellem kontaktpædagogen og klasselæreren om det enkelte barns muligheder for at udvikle sig intellektuelt, socialt og følelsesmæssigt. Vi arbejder ud fra målet ”helhed i børnenes liv” og ønsker at skabe nogle rammer der er præget heraf. Alle medarbejdere tror på, at børnene besidder værdifulde ressourcer og den daglige pædagogiske tilgang skal understøtte og underbygge disse ressourcer.

Pædagogerne og lærerne samarbejder på en lang række områder. Vi har fælles pædagogiske rådsmøder, fælles personalemøder og plandage flere gange i løbet af skoleåret. De enkelte klasser og SFO grupper

129

SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhedat udforske og lære nyt.

arbejder tæt sammen. Lærerne og pædagogerne holder fælles tværfaglige teammøder hvor vi arbejder ud fra at imødekomme det enkelte barns optimale muligheder for udvikling af følelsesmæssige, faglige og sociale kompetencer.

Kvædehuset danner rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer.





Samværet i SFO bærer præg af en lang række traditioner gennem året. Både de traditioner, der knytter sig til hverdagens genkendelige struktur i form af fx samlinger, lege og eftermiddagens frugt hygge, samt traditioner der knytter sig til særlige højtider som fastelavn, påske, lanternefest og julemarked. Genkendeligheden i de tilbagevendende begivenheder skaber stor tryghed og glæde for børnene. Vores udgangspunkt er at børnene fungerer i små trygge fællesskaber, der støtter dem i udviklingen. Tid afsat til leg og samvær prioriteres meget højt, da vi mener at dette rummer de bedste muligheder for personlig udvikling og at eksperimentere i samvær med andre, inde samt ude på vores store legeplads. For en del af børnene/de unge er SFOen og klubtilbuddene den mulighed de har for at være sammen med venner.

Børnenes sociale kompetencer trænes dagligt i mødet med andre børn og voksne. Vi mener at alle børn har et sprog og alle børn kan kommunikere. Vi gør meget ud af at hjælpe og støtte børnene i deres sproglige og anden kommunikative udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke sig over for

130

kammerater og voksne.




Børnene i Kvædehuset har mulighed for at udtrykke sig på mange måder. Vi tilstræber at veksle mellem, at børnene selv har mulighed for at arbejde kreativt og at de voksne planlægger aktiviteter.

SFOen er desuden det sted hvor der er rum og mulighed for ikke planlagte aktiviteter og gribe nuet.

Vi lægger vægt på at børnene får mulighed for at afprøve sig selv i forskellige udtryksformer som musik, oplæsning, sang og dans. Målet er at give børnene / de unge mulighed for at eksperimentere med og få kendskab til forskellige materialer og give børnene mulighed for musisk udfoldelse i vores musiklokale. Der arrangeres ofte kreative aktiviteter på tværs af grupper.

Der er mulighed for teaterprojekter og anden optræden, børnene høster mange succespoint ved disse aktiviteter. Der er også mulighed for at eksperimentere med andre musikalske aktiviteter, f. eks. X-factor, MGP Pædagogerne udfordrer børnenes mangeartede udtryksformer ved at invitere den æstetiske kultur ind i SFO ved blandt andet værkstedsarbejde i materialer som glas, stof, træ og ler.




Grupperne i Kvædehuset har hver dag de samme kvalificerede og troværdige voksne der kender børnene godt. Det skaber den tryghed der skal til for at sikre en positiv fremadrettet udvikling.

På Kvædehuset er der 13 grupper. Målet er at fra august 2010 er alle skoleklasser

131


og SFOgrupper ens. Grupperne er aldersopdelt dog ikke i tre tilfælde nemlig en H - klasse og to kommunikationsgrupper.

H - klassen er en gruppe børn / unge der har et behov for særlig opmærksomhed, helhed og struktur i deres hverdag. De fleste af eleverne i klassen har udfordringer inden for autismespektret (ASF). Lærere og pædagoger arbejder sammen på tværs over hele dagenKommunikations grupper er bestående af børn / unge med multiple funktionsnedsættelser som har brug for ekstra meget hjælp og støtte til alt i deres hverdag.

Pædagogikken i kommunikations-grupper tager udgangspunkt i børnenes funktionsevner den enkelte dag. Der er megen pleje og omsorg forbundet med disse grupper, da børnenes livskvalitet afhænger af den hjælp, omsorg og nærhed de får i hverdagen.

Personalet har mange roller i forhold til barnets udvikling. Som opdrager, inspirator og igangsætter. Børnene har indimellem brug for at den voksne går foran – som den der ”viser vejen”, og som fortæller.Andre gange har barnet brug for at den voksne går ved siden af, dvs. voksne der vil høre om barnets oplevelser, altså voksne der vil lytte til de ting der rører sig i barnet og som er vigtige for barnet. Endelig har børn brug for at den voksne går lidt bagved – på afstand, når børnene leger, eksperimenterer, altså voksne der kan træde til, når konflikten med et andet barn vokser over hovedet. Her fungerer den voksne som et sikkerhedsnet.

Børnene skal hver dag møde voksne, der viser oprigtig omsorg og varme. De

132

skal opleve, at de voksne hjælper og respekterer dem og kan lide at være sammen med dem.








Ådalskolen med SFO Kvædehuset har udarbejdet et fælles værdigrundlag –vores ”F L A G”. Alle arbejder ud fra vores ”FLAG” som står for F-ælles-skab, L-læring, A-nerkendelse og G-læde.Alt personale på skolen samt forældrebestyrelsen har deltaget i processen med at opbygge værdisættet.

Vi arbejder med differentieret pædagogik i forhold til børnenes behov med udgangspunkt i Howard Gardners teorier om de mange intelligenser.

Kvædehusets pædagogiske personale indgår i rigtig mange sammenhænge i et tværfagligt samarbejde med skolen. Vores mål er at vi i de kommende år kommer til at udvide samarbejdet væsentligt.

Vi forbereder og afholder to elevkonferencer, fælles med skolen, årligt.

Vi afholder teammøder og tværfaglige teammøder.

Vi har afdelingskoordinering mellem skole og SFO

Vi har dagligt overlapning fra skole til sfo.

Det pædagogiske personale indgår i skoletimerne på alle alderstrin.

Indskolingen afholder fælles intro for forældre.

Forældremøder tilstræbes afholdt af sfo og skole sammen.

Lokalerne er indrettet til at både skole og SFO kan bruge dem. Der kan være specielt lys, bordopstilling, skillevægge som gør det bedst muligt for børnenes

133

udvikling. Arbejdet med neuropædagogik er et af indsatsområderne for SFO og skole. Skolen har arbejdet med det i længere tid og nu er det et mål at få mere fælles viden og bruge det i praksis. Det vil få stor betydning i børnenes dagligdag med f.eks. visuelt dagskema, genkendelige lokaler, faste voksne, udviklende / udfordrende spil.




Målsætningen er, at skole og SFO- personalet får den samme viden og kurser, både fælles og sideløbende. Dette gør at personalet får en fælles teoretisk baggrund og indgangsvinkel til arbejdet med barnets udvikling og samarbejdet bliver bedre.

Et af de nye tiltag i skole og SFO er kollegial supervision. Det betyder at vi i fremtiden håber at kunne bruge hinanden i de svære situationer som måtte opstå. Personalet får mulighed for undervisning sideløbende så de bliver bedre rustet til at kunne hjælpe hinanden.





Gymnastiksalen bliver dagligt brugt i SFO. Det kan f.eks. være at hoppe i Airtracken, spille diverse turneringer i fodbold, basketball og hockey. Gymnastik redskaber bruges også til forhindrings baner m.m.Legepladsen har en høj prioritering i børnenes dagligdag, dels den friske luft og samværet med andre kammerater end dem de omgås på stuen. De kan køre mooncar, cykle, spille fodbold, basketball, lege med sand, vand og lave bål i bålhuset. Om vinteren laves der skøjtebane, kælkebakker m.m.(når det er koldt nok)Ture ud af huset kan bl.a. være i nærområdet Ådalen, Næsby centret,

134

Gavnø slot, svømmehal, rideskole, bowlingog besøg pådiverse kulturelle steder.I afd. 2 er der en gang om ugen tilbud om ture til rideskole og svømmehal. Formålet med dette er at styrke de sociale kompetencer på tværs af grupperne i smågrupper. Børnene får venskaber på tværs, lærer omgang med dyr på rideskolen og de voksne lærer andre gruppers børn at kende.Afd. 1 har tilsvarende ridning en gang om ugen med samme formål.Kvædehuset holder idrætsdag med andre lignende SFOer fra Korsør, Holbæk og Kalundborg, hvor vi skiftes til at afholde dagen. Dette har fundet sted i over 20 år.Flere grupper har maddage. Formålet er at børnene, lærer at købe ind i nærmiljøet, lærer om sund og nærende mad og at lave maden selv. Vi har en kostpolitik lavet i samarbejde med skolen.



Personalet har skærpet indberetningspligt og skal derfor underrette myndighederne, hvis der opstår væsentlig bekymring for barnets trivsel og udvikling. Indberetningen sker ved henvendelse til barnets hjemkom-mune, på baggrund af dialog med hjemmet.Det er meget vigtigt, at vi i dagligdagen har en tæt og åben dialog med forældrene. Det sker i form af kontaktbøger, telefoni, intranettet og elevkonferencer. Dog bruges afhentnings situationerne også hvis der er noget som skal drøftes.

9. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet

For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og

For at samspillet mellem det pædagogiske personale i SFO og skole får det største udbytte, er det en vigtig del at der deles ud af viden og erfaringer samt at udnytte hinandens ressourcer og kompetencer.

135

mellem skole og hjem.

hvor der stilles krav.


Personalet følger som regel børnegrup-pen i flere år, så børnene oplever en større sammenhæng i hverdagen. Det fremmer barnets indlærte viden og kompetence.

Forældre samarbejdet bliver mere tillidsfuldt når det er det samme personale der er omkring barnet i en længere periode.






SFO og skole holder fælles elevkonferencer 2 gange årligt, hvor forældre, pædagog, lærer samt andre relevante samarbejdspartnere deltager. Den daglige kontakt sker gennem barnets kontaktbog. Flere og flere bruger intranettet (forældreintra). Telefonen er også flittigt brugt som kommunikations middel.

I SFOen bliver der igennem spil og leg trænet i at skelne farver, former, størrelser og at tælle. Udover at det giver social træning at spille sammen med andre børn, så lærer de også at tabe og vinde.Kvædehuset arbejder meget på at lære børnene at deltage i sociale aktiviteter. Den sociale udvikling er jo grundlaget for at få en ”bedste” ven og dermed begå sig i samfundet med det handicap man nu har. I afdeling to har personalet mulighed for at arrangere en koloni for børnene den første uge af skole sommerferien.

SFO holder teammøder med skolen, her drøfter vi nye tiltag for børnene, både fagligt og socialt, for det enkelte barn eller for hele gruppen. I SFO afholdes afdelingsmøder ca. 1 gang om måneden. Her er det nye børn , nye tiltag for det enkelte barn, aktiviteter på tværs, kammerater på tværs, pædagogiske tiltag, m.m. som kan være emnerne.

136





I specialskolen anvendes lektier ikke i en sædvanlig forstand. Lektier anvendes alene , hvor lektierne stimulerer og imødekommer barnets lyst til at arbejde videre med personlige opgaver.Hvis børn ytrer ønske om at arbejde med opgaver i SFO-tiden gives der støtte til dette af pædagoger i relevant omfang.





Alle børn har brug for struktur, enkelte har brug for dagskema hvor dagen er 100% struktureret, dette kan laves med piktogrammer, billeder m.m.

Ved elevkonferencerne uddybes det enkelte barns styrker og behov. Der udarbejdes mål for det enkelte barn i samarbejde med forældre, skole, SFO, aflastning og andre relevante fagpersoner. De fælles mål drøftes igen til næste konference så vi hele tiden støtter barnet i den rigtige retning.

13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger



Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet

Der arrangeres aktiviteter både udendørs og indendørs i gymnastiksalen på tværs af alder og niveau. F.eks. fodbold, basketball og andre former for holdspil. Der trænes i samarbejde og i at lære spillereglerne i holdsport.

Der er i samarbejde med Ringsted handicapidrætsforening etableret et

137

eller lignende. med rammer og regler baseret på leg og sport.




indendørs hockeyhold der spiller hver mandag eftermiddag i gymnastiksalen på Ådalskolen. Desuden er der en del af børnene der går på andre hold oprettet under handicapidrætsforeningen såsom udendørs fodbold og gymnastik.To af afdelingerne har en fast dag om ugen hvor børnene på skift er med ude på rideskolen Ditlevshøj samt en fast ugedag hvor der tages i svømmehal.

På skolen/SFOen er der et legepladsområde med flere muligheder:

- boldspil (med net til basketball), mooncar og cykel

- kan bruges som soppebassin og til vandlege om sommeren

- skøjtebane om vinteren.Et nyt udendørs areal skal etableres. I den forbindelse er elevrådet fremkommet med mange muligheder/ønsker og vil blive inddraget i det videre arbejde.






SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege – og af planlagte lege, der

Størstedelen af Kvædehusets børn/unge har brug for støtte og vejledning fra de voksne til at opbygge og vedligeholde kammeratskaber samt til valg af aktiviteter.I ungdomsafdelingen (udskolingen) bliver der holdt ungdomsmøde ca. en gang hver anden måned. De unge er selv med til at lave dagsorden og komme med forslag til aktiviteter og hvad de mener er vigtigt at snakke om (godt/skidt). I de udvidede fritidstilbud – klubberne – bliver der også holdt møder hvor børnene/de unge har indflydelse på hvad der skal ske der.Der er daglig snak om, og fokus på, måden man taler til og om hinanden på. Hos de lidt ældre børn/unge er det især også hvordan man kommunikerer via mobiltelefon (SMS) og computer.Der er i samarbejde med de unge udarbejdet et sæt kæresteregler.

138

igangsættes. Desuden er der stor opmærksomhed på mobning.Alle grupper har faste turdage og mulighed for brug af faglokaler på faste dage.En del af børnenes valg af aktiviteter kan være at skulle vælge mellem 2 aktiviteter der er tilrettelagt af de voksne med hensyntagen til det enkelte barns handicap og formåen.





Der er en fast procedure for visitering af børn fra de kommuner der benytter Kvædehusets tilbud.Ved skolestart er der overflytningsmøder mellem daginstitution og skole/SFO. I disse er der deltagelse af en pædagog fra den gruppe barnet skal være i.For børn fra specialbørnehaven Sct. Bendts er der en fast overflytningsprocedure med flere besøg inden skolestart.Der samarbejdes i huset om overgang fra indskoling til mellemtrinnet og fra mellemtrinnet til udskolingen/ungdomsafdelingen.Der samarbejdes med skolen om besøg på de undervisnings og botilbud der kan være relevant for den enkelte unge efter endt skolegang ,10. kl. I ungdomsafdelingen (afd. 3) er det målet at ruste de unge til at blive så selvhjulpne som muligt i den voksentilværelse de skal ud i efter skolen.


SFO lederen er en del af skolens ledelsesteam og har opgaver der går på tværs af hele institutionen.

139

Mål- og indholdsbeskrivelsen skal tages op til revision senest foråret 2014

/tt/file_convert/5f07d10a7e708231d41ee4f3/document.doc

140

Documents

Forside - Ringsted€¦ · Web viewJulen . Skolefest. Trimdagen. Klimauger . Temauger. Fordybelsesuger . Det lille elevråd . Børnemøder . Skolesport - og andre landes traditioner