Indhold Fortid ogNutidTidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie

20024 DecemberSide 249-344

Fortid og N

utid

·4

·2002

Ellen Damgaard: I kuling fra Halstil Harboøre. Et studie af regio-nal identitet i Vestjylland ...........

Martin Th. H. Bork: Materiellestatussymboler hos sjællandskebønder i 1700-tallets første halv-del ................................................

DebatThorkild Kjærgaard: Det danske

landskab fra istiden til år 2500.En kort historie ...........................

InterviewVejen til Thrinakria. Samtale med

Bjarne Stoklund om europæisketnologi i fortid og nutid .............

AnmeldelserFinn-Einar Eliassen, Jørgen Mik-

kelsen og Bjørn Poulsen (red.):Regional Integration in EarlyModern Scandinavia (Tommy P.Christensen)................................

Maria Adolfsson: FäderneslandetsKännedom. Om svenska ortsbe-skrivningsprojekt och ämbets-mäns folklivsskildringar under1700- och 1800-talet (MichaelHarbsmeier) ................................

Jakob H. Zeuthen: Bogen om dan-ske kommunevåbener, logoer ogbomærker Grønland og Færøer-ne (Nils G. Bartholdy) ................

Erland Porsmose: Kerteminde

Bys Historie 1350-1659, BirgitBjerre: Kerteminde Bys Historie1660-1850, Kurt Risskov Søren-sen: Kerteminde Bys Historie1850-2000 (Jørgen Mikkelsen &Stella Borne Mikkelsen).............

Henrik Gjøde Nielsen: Hals Skan-se. Stykker af historien siden1625 (Torben Hansgaard)...........

Birte Hjorth: Dragør Havn i 1700-og 1800-tallet (Erik Gøbel) .........

Christian Larsen (udg.): BiskopBalles Visitatsindberetninger1783-1793 (Michael Bregnsbo)...

Niels Gustav Bardenfleth: Kridt-piber og kridtpiberygning (Mik-kel Venborg Pedersen)................

Margit Egdal: Miraklet på Fyn.De Sidste Dages Hellige på Fynog Langeland (Carsten Bach-Nielsen) .......................................

Helle Stangerup: Tidens bord(Margit Mogensen) .....................

Poul Thiesen. Thiesens Halvtred-sere. Barndoms- og ungdomse-rindringer fra en helt andenFredericiatid (Peter Fransen) ....

MeddelelserDansk Historisk Fællesrådsre-

præsentantskabsmøde 28. sep-tember 2002 ................................

Dansk Historisk Fællesråds års-regnskab for 2001 .......................

Dansk Historisk Fællesråds bud-get for 2002 ................................

Dansk Historisk Fællesråds bud-get for 2003 .................................

Medvirkende ved dette hæfte........

ISSN 0106-4797 Special-Trykkeriet Viborg a-s

251

278

298

306

322

323

324

325

327

328

329

329

330

331

332

333

337

341

342343

Fortid og NutidTidsskrift for kulturhistorie og lokalhistoriewww.fortidognutid.dk

Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd med støtte fra Statens Humanistiske Forsk-ningsråd og fra Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg

Fortid og Nutid er udkommet siden 1914, og det indeholder artikler, debatind-læg og anmeldelser om aktuelle emner inden for dansk og europæisk kultur- oglokalhistorie.

Fortid og Nutid henvender sig til alle, der arbejder med og interesserer sig forkultur- og lokalhistorie. I tidsskriftet bringes bidrag af såvel historikere, etnolo-ger, arkæologer fra arkiv-, museums- og universitetsverdenen, som af andre histo-risk og kulturhistorisk interesserede skribenter.

Fortid og Nutid vil gerne medvirke til at fremme debatten på tværs af fag-grænser og videnskabelige miljøer, ligesom der lægges stor vægt på, at tidsskriftethar tæt kontakt til alle dele af landet.

Redaktionen består af ekstern lektor, ph.d. Peter Henningsen, Institut forHistorie, Københavns Universitet, Njalsgade 102, 2300 Kbh. S. Tlf. 35 32 82 79,e-mail: Peterhen@hum.ku.dk eller Henningsen@mail.tele.dk, cand. mag. SniffAndersen Nexø, ph.d.stipendiat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Køben-havns Universitet, Blegdamsvej 3, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 75 95, e-mail:S.nexoe@pubhealth.ku.dk og seniorforsker, arkivar, ph.d. Karl Peder Pedersen,Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej 10, 200 Kbh. N.Tlf. 35 24 82 43, e-mail: castello@mail.tele.dk.

Abonnement koster 200 kr. årligt for 4 numre med tilsammen 320 sider. Detbestilles på følgende adresse: Fortid og Nutid, Ingrid Christensen, Rigsarkivet,Rigsdagsgården 9, 1218 København K. Tlf. 33 14 34 14 (tirsdag kl. 14-16 og fredagkl. 8-10).

Manuskripter sendes til Sniff Andersen Nexø eller Peter Henningsen, mensbøger til anmeldelse sendes til Karl Peder Pedersen.

Forsidebilledet:Det vestjyske landskab er varieret, ofte voldsomt og sjældent idyllisk – og vejret spiller altiden påtrængende rolle. I 1931-32 malede Niels Bjerre en serie på tolv billeder til Lemvig Bib-liotek med motiver fra Lemvigegnen. Her er det Rom Kirke syd for Lemvig, hvor hedebakker-ne og det grønne moræneland mødes. Se Ellen Damgaards artikel (Foto: Tommy Wølk)

Vejledning til forfatterneFortid og Nutid udkommer i marts, juni, september og december.

Artikler, debatindlæg og anmeldelser bedes leveret på diskette vedlagt enudskrift. Artikler bør normalt ikke være længere end 20 sider, og debatindlægikke på mere end 10 sider (A 4-sider á 3.800 enheder, linieafstand 1,5).

Gældende retskrivning skal følges, og anvendelsen af fremmedord begrænses tildet strengt nødvendige. Særlige udtryk, som ikke kan forudsættes almenkendt,bør forklares første gang de optræder. Citater anføres med citationstegn i kursiv.

Teksten skrives uden orddeling, og noter indskrives altid som slutnoter. Note-henvisninger sker ved tal, som sættes hævet over linien og efter eventuelle tegn(komma, punktum o.l.). Som hovedregel bør noter alene indeholde litteratur- ellerkildehenvisninger. De skal altid være så fyldige, at den interesserede læser udenbesvær vil kunne finde frem til den benyttede litteratur og kildemateriale.

Artiklerne bør forsynes med illustrationer, og der lægges vægt på, at billeder ogbilledtekster uddyber og supplerer teksten. Samtidig med manuskriptet leveresde ønskede illustrationer med tilhørende billedtekster. Illustrationsforlæg kanleveres som papirbilleder eller lysbilleder, i sort/hvid eller farve.

Artikler og debatindlæg bedes ledsaget af et udkast til manchet (abstract) på 5-10 linier, hvor artiklens/debatindlæggets tema og hovedresultater præsenteres.Artikler og debatindlæg ledsages af en kort præsentation af forfatteren.

Fortid ogNutidTidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie

December 2002. Hefte 4. Side 249-343

Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd

Hver dag, når jeg kommer hjem fra ar-bejde, læser jeg den lokale avis. Denhedder Lemvig Folkeblad og er en lo-kal udgave af en regional avis vednavn Ringkøbing Amts Dagblad. I avi-sen finder jeg stof fra et område, derstrækker sig fra Limfjorden i nord tillidt syd for Skjern Å i en bræmme påomkring 35-45 kilometer ind i land fraden jyske vestkyst. Det er det område,som de fleste nok tænker på, når mantaler om Vestjylland.

»En ægte vestjyde« – hvad er det?Man behøver ikke at læse længe, førman falder over noget, der forholdersig til det at være vestjyde. På sports-siden bliver en ung nyudnævnt fod-bolddommer spurgt, hvad han syntesom, at et oprørt publikum smed øl på

ham efter hans første kamp i superli-gaen i Danmarks førende sportsanlæg,Parken i København. Han svarer: »Jeger vestjyde, jeg lader mig ikke sådanvælte omkuld«. Under en konflikt mel-lem SiD, Danmarks enerådende spe-cialarbejderforbund, og Kristelig Fag-bevægelse på en maskinstation påLemvigegnen siger borgmesteren iLemvig: »Det er ingen særlig vestjyskmåde at løse problemerne på«. Og un-der valgkampen til amtsrådsvalget iefteråret 2001 var der læserbreve, deranbefalede at stemme på: »Harry – enægte vestjyde«. Siden 1999 har jeg klip-pet den slags ud, og det er vokset til enbetragtelig stak på et par år. Avisensjournalister er omhyggelige referenteraf begivenheder i området, og de ved,at deres læsere vogter over dem og bli-ver sure, hvis noget er gengivet for-kert. Det er således i meget høj gradfolks egne udsagn og meninger, der

251

I kuling fra Hals til HarboøreEt studie af regional identitet i Vestjylland

Ellen Damgaard

Fortid og Nutid, december 2002, s. 251-277

Den vestjyske identitet har sin baggrund i et særligt bebyggelsesmønsterog den erhvervsstruktur, der har præget Vestjylland gennem flere hundre-de år. Den er blevet forstærket i 1800- og 1900-tallets kamp mellem cen-tralmagten og regionen, særlig omkring infrastrukturen. De store natur-fredninger og udlægning af fuglereservater ved de vestjyske fjorde i1980’erne og 1990’erne har yderligere bidraget til at skærpe konfliktenmellem »øst« og »vest«. Artiklen er en midtvejsrapport fra en etnologiskundersøgelse af begreberne »vestjysk særpræg og vestjyske værdier«, såle-des som disse kommer til udtryk omkring år 2000 i den regionale selvop-fattelse, i medierne og i det politiske liv, i billedkunst, digtning og lokalsang og musik, og i kampen om naturen.

Ellen Damgaard, f. 1944, mag.art., museumsinspektør og leder af LemvigMuseum siden 1972. Har arbejdet med den vestjyske selvstændighedskul-tur og med forholdet mellem by-opland og egn-omverden, herunder forbin-delserne mellem Vestjylland og landene omkring Nordsøen.

kommer til udtryk gennem avisen, og imindre grad journalistens udlægnin-ger og vurderinger af situationen. Påden måde er den lokale og regionaleavis et godt spejl af den vestjyske vir-kelighed i nutiden. Når man læserden, kan man ikke undgå at begyndeat fundere over »det vestjyske sær-præg«. Er det noget man kan beskriveog forklare?

I Lemvig Museums skuffer lå allere-de en række beskrivelser af Vestjyl-

land og vestjyderne – de såkaldte præ-steindberetninger fra 1760’erne, land-økonomiske redegørelser fra 1790’erneog 1830’erne, topografiske skildringerfra omkring 1900. Alle med et påfal-dende overensstemmende repertoireaf tilskrevne karakteregenskaber hosvestjyder, uden at noget tyder på, atforfatterne har skrevet af efter hinan-den. Desuden har de haft meget for-skellige formål med deres beskrivel-ser. Nogle var præster med den opgave

Ellen Damgaard

252

Fig. 1. En nutidigvestjyde på banen.FodbolddommerJohnny Rønn fraLemvig på forsidenaf bladet »JyskFoldbold« i april2001. I en artikel omham inde i bladet ly-der det: »Vil man no-get med sin dom-merkarriere, såhører der en vis por-tion »her kommerjeg«-mentalitet, engod portion selvtillidog en egen stil med«(Foto: Per Kjærbye).

at give en nøgternt registrerende skil-dring af deres sogns topografi og er-hvervsliv, andre var landøkonomer,der udgav rapporter om landbrugetsog det øvrige næringslivs tilstand, ogandre igen var bl.a. en læge, der øn-skede at vise, at der var sammenhængmellem befolkningens livsvilkår ogdens sundhedsstilstand. I deres sam-menhæng var beskrivelsen af denvestjyske befolknings karaktertrækblot en biting. Men i følge disse megetforskellige forfatteres samstemmendebeskrivelser var 1700- og 1800-talletsvestjyder velvoksne og hårdføre, ar-bejdsomme, handelslystne, opsatte påat rejse ud for at tjene penge, gæstfri,venlige over for fremmede og temmeligutilbøjelige til at rette sig efter myn-digheder og overordnede.

Man kan synes, at tiden er løbet fraden slags stereotyper. Man kan ogsåvære tilbøjelig til at tro, at regionalesærpræg var noget der endegyldigtforsvandt med 1900-tallets samfunds-udvikling. Ikke desto mindre dukkedebegreberne »vestjysk særpræg« og»vestjyske værdier« op i moderne lay-out i et lille hefte, hvor RingkjøbingAmtsråd beskrev sine kulturpolitiskesigtelinier i foråret 1999. Her kunneman læse, at politikerne ville basereden regionale kulturpolitik på vestjysksærpræg og vestjyske værdier. Vi rin-gede og spurgte, hvad de mente meddet. Kontorchefen på kulturforvaltnin-gen svarede, at efter hans mening vardet særligt vestjyske en stædig initia-tivrigdom, på én gang robust tilbage-holdende og samtidig meget modig.Hans opfattelse var funderet i det dag-lige arbejde som leder af en amtsligforvaltning, hvor han ofte havde erfa-ret, at nye initiativer uforudsigeligthavde udviklet sig af et tilsyneladendemeget roligt arbejdende foreningsliv.

Efter dette svar ringede vi rundt tilsamtlige amtslige kulturforvaltningeri Danmark for at stille dem spørgsmå-let, om de ville basere deres kulturpo-

litik på regionale særpræg og værdier,og om noget sådant fandtes i deres re-gion. Det mønster, som denne hastigejournalistiske rundspørge gav, var tan-kevækkende. Uanset om man politiskville bruge netop dette som grundlagfor sin kulturpolitik, så vedkendteman sig at der var et eller andet regio-nalt særpræg i amterne mod nord,vest og syd i Jylland, på Fyn og i am-terne mod vest og syd på Sjællandsamt på Bornholm. Flere steder komdet frem, at de nuværende amtsgræn-ser – der stammer fra en reform i 1970– i mange tilfælde ikke følger »sin-delagsgrænser«, som det blev formule-ret af en amtslig kontorchef, og at det-te giver anledning til konflikter. Gam-le amter, der blev lagt sammen i 1970,bliver ved med at have hver sit sær-præg, og det blev også fremhævet, atældgamle landskabsskel stadig spilleren rolle – Åmosen på Vestsjælland,Rold Skov og Vildmosen i Nordjyllandeller Den jyske Højderyg ned gennemMidtjylland. Landskabshindringer somman ville have troet for længst varovervundet af gode veje, biler, telefonog it-forbindelser. I de udpræget østjy-ske amter vedkendte man sig ingen re-gionale særpræg, men på kulturfor-valtningerne havde man klare forestil-linger om, at det nok forholdt sig an-derledes med vestjyder, sønderjyder ogvendelboer, og man kunne også udpegetræk, som udenforstående opfattedesom karakteristiske – var det f.eks.ikke noget med at vestjyder har detmed ikke at overholde fartbegræns-ninger? Og noget med trailere og sortøkonomi? Kun i Københavns Amt hav-de man en klar forestilling om, at Dan-mark er et lille land med en udvikletinfrastruktur og stor mobilitet – ogdermed homogent. Når man gengiverdette udsagn ved et foredrag i Vestjyl-land, bliver der almindelig munter-hed. Københavnere er tåbelige!

Denne rundspørge gav altså et fin-gerpeg om, at begrebet regional identi-

I kuling fra Hals til Harboøre

253

tet er noget, der giver mening i vissedele af landet, men ikke i andre. Detrejser spørgsmål om forholdet mellemhovedstad og provins, mellem by ogland, mellem antallet af højtuddanne-de i forhold til lavtuddannede i regio-nen osv. Temaer som magtfordeling,geografi, befolkningssammensætning,sociale strukturer må altså sættes opmod de kulturelle udtryk, hvis manskal studere dette emne.

På opdagelsesrejseInspireret af de tankevækkende ud-sagn fra meget forskellige kilder be-sluttede Lemvig Museum at lave enetnologisk undersøgelse med over-skriften »Vestjysk særpræg og vestjy-ske værdier«, en formulering som varhentet direkte fra amtsrådets hefte omkulturpolitikken. Vi havde allerede endel historisk kildemateriale og tidlige-re undersøgelser, som kunne inddra-ges, og lagde derfor hovedvægten i dennye undersøgelse på nutiden. Af prak-tiske og økonomiske grunde blev vinødt til at koncentrere undersøgelsentil forholdene på Lemvigegnen, detnordvestlige hjørne af RingkøbingAmt. En række sonderinger i den øvri-ge del af Vestjylland både i det histori-ske og det nutidige kildemateriale gi-ver dog grund til at tro, at undersøgel-sens resultater er dækkende for regio-nen.

Formålet med undersøgelsen er atafdække, om der findes en »vestjyskidentitet« i nutiden, hvordan og i hvil-ke sammenhænge en sådan kommertil udtryk, hvordan den er opstået oghar udviklet sig gennem tiden, oghvad der holder den i live. Vi har pla-ner om en række uddybende under-søgelser, blandt andet af forholdetmellem »indfødte« og tilflyttere, samten landsdækkende perspektivering afundersøgelsen med henblik på en sam-menligning af forskellige regioner i

Danmark med og uden markant regio-nalt særpræg. Nærværende artikel ersåledes en midtvejsrapport med engennemgang af udvalgte temaer, somindtil nu har været genstand for un-dersøgelse.

Fagligt ligger udgangspunktet i enopfattelse af, at den regionale identitetikke eksisterer som et fænomen i sigselv, men som noget folk giver udtrykfor i en række sammenhænge – i for-muleringen af modsætningen mellem»os« og »de andre«, i etableringen af envestjysk »idealtype«, og i de »store for-tællinger« som videregives fra fortideneller skabes i det øjeblik en særlig be-givenhed indtræffer.

Vi påbegyndte arbejdet i sommeren1999 med en spørgeskemaundersøgel-se med titlen »Vestjysk særpræg ogvestjyske værdier«. Spørgelisten blevudformet som midteropslaget i den lo-kale gratis ugeavis og dermed hus-standsomdelt i Lemvig og Thyborøn-Harboøre Kommuner. Den rummedeen lang række spørgsmål, som lagdeop til kvalitative svar. Vi fik omkring250 besvarelser, mange af dem medgrundige og gennemtænkte svar og be-skrivelser.

Med udgangspunkt i spørgeskema-besvarelserne tog museet en række te-maer op til undersøgelse. Indtil nu erder blevet lavet en række generelle in-terviews med nøglepersoner med hen-blik på en uddybning af emner i spør-geskemaundersøgelsen. I 2000 er derlavet undersøgelser af emnet lokalsang og musik, både af den åndeligesang, som den dyrkes ved møder i mis-sionshuset og kirken, og af den verds-lige sang og musik, bl.a. i forbindelsemed den lokale rockfestival Haze overHaarum på Harboøre. I vinteren 2000-2001 lå hovedvægten på lokal revy ogdilettant. Og i 2001 har hovedtemaetværet befolkningens forhold til natu-ren. Desuden er der løbende blevetsamlet et bredspektret skriftligt mate-riale.

Ellen Damgaard

254

I en sådan undersøgelse er det vigtigtat gøre sig klart, at Vestjylland ikke eret entydigt område med veldefineredegrænser. En formuleret vestjysk identi-tet eksisterer imidlertid som et mar-kant islæt i et område, der kan afgræn-ses geografisk, selv om man ikke kantrække en veldefineret streg på land-kortet mod andet end vest. Kærneom-rådet er kommunerne nærmest havet,Thyborøn-Harboøre, Lemvig, Ulfborg-Vemb, Ringkøbing, Holmsland, Skjernog Egvad. Gennem dette område løberen nord-sydgående grænse paralleltmed Vestkysten, omkring 5-10 kilome-

ter inde i land. Det er et klassisk skelmellem fisker- og bondebefolkning,som spiller en rolle også i nutiden.Uden for kærneområdet bliver over-gangen fra Vestjylland til Midtjyllandflydende. Regionen Vestjylland er såle-des ikke identisk med den administra-tive enhed Ringkøbing Amt, men om-fatter i denne sammenhæng kun denvestlige del i et område på cirka 35-45kilometers bredde nærmest havet.

Opfattelsen af et vestjysk særprægkommer tydeligt frem, når folk flyttertil eller fra regionen. I det egentligeVestjylland mødes man som tilflytter

I kuling fra Hals til Harboøre

255

Fig. 2. Kort overRingkøbing Amt.Hvis man spørgerindbyggerne påLemvigegnen om,hvad regionen Vest-jylland omfatter, pe-ger de typisk på devestligste kommuneri amtet. Øst for Hol-stebro og ned modHerningkanten bli-ver det hurtigt opfat-tet som Midtjylland.Mod nord går der enklar grænse vedLimfjorden modThyboerne, og sydpåskal man ikke langtsønden for Skjern Å,før svaret lyder, ather bor der ogsånogle herlige menne-sker, men det er nuikke rigtig Vestjyl-land.

af et hyppigt forekommende udsagnom, at man skal bo der i tre generatio-ner for at blive opfattet som en rigtigvestjyde. Man kan således ikke udenvidere »antage« en vestjysk identitet,blot ved at flytte til regionen og haveen række personlige egenskaber samten adfærd, der passer ind i opfattelsenaf det særligt vestjyske. Det vil højestmedføre, at man bliver betragtet somet ordentligt menneske, men altsåikke som vestjyde. Unge menneskerpå vej til videregående uddannelseruden for området vil ofte hævde, at deer født og opvokset i Vestjylland udenat opfatte begrebet vestjyskhed somnoget, der spiller en rolle for deresselvopfattelse. Ikke desto mindre vilmange af dem bruge den vestjyskeidentitet, når de skal søge værelse el-ler lejlighed i Århus eller København –annoncer om »Vestjysk par søger lejlig-hed« viser, at identiteten bevidst kanbruges som markør for pålidelighed,flid og orden i økonomien. De vil ogsåkunne opleve, at deres studiekamme-rater har en klar opfattelse af, hvadvestjyder er for nogen.

I begyndelsen af undersøgelsesfor-løbet blev der hentet faglig ballast frastudier af henholdsvis svensk ogdansk identitet, men den store inspi-ration kom, da jeg i december 2000 fikkendskab til den svenske etnolog Cari-na Kullgrens afhandling »Ack Värme-land. Regionalitet i diskurs och prak-tik«. Denne undersøgelse tager ud-gangspunkt i et konkret landskab meden tydelig regional identitet. Det varpræcis samme type undersøgelse, somjeg selv var i gang med – med anven-delse af nogenlunde samme bredespektrum af kilder og et begrebsappa-rat, som også havde ligget i mit bagho-ved. Hun påpeger, at hverken regioneneller regional identitet findes ved si-den af eller uafhængigt af de menne-sker, som bor der, men derimod i de»fortællinger«, hvori vi formulerer, for-står og formidler erfaringer og kund-

skaber om os selv og andre, om voresrelationer og den verden vi lever i.Fortællingen eller »det narrative« bli-ver således en central term. Det varnetop den fortolkningsramme, derhavde fået museet til at se på sit vel-kendte geografiske arbejdsområde påen ny måde. Hvad er det, der heletiden kommer til udtryk i daglig taleog i avisens mødereferater? Hvad erdet for nogle begivenheder, som alle fø-ler et fællesskab omkring? Hvad hand-ler de sange om, som man hele tidensynger? Hvad er det man kæmper foreller imod? Hvorfor er lige netop dettevigtigt og noget andet uvæsentligt?Alle disse »fortællinger« har et bud-skab, som gør at man kan forstå sigselv og sin plads i forhold til omgivel-serne.

Ligesom Vestjylland er Värmland enudkantsregion med mange af de sam-me konflikter omkring infrastruktur,kampen om naturen og marginalise-ring i forhold til hovedstaden; som Ca-rina Kullgren påpeger, er dette imid-lertid i sig selv ikke nok til at etablereen regional identitet. I begge områderblev et særligt regionalt præg tidligtbeskrevet og opfattes stadig både setindefra og udefra som noget eksiste-rende. Den grundlæggende samfunds-struktur har imidlertid været megetforskellig og har fremelsket to væsens-forskellige regionale særpræg. Detvärmlandske »brukssamhälle« var påsamme tid en stærk magtstrukturmed en hierakisk orden og et kollek-tivt system med stor solidaritet – ogdermed i diametral modsætning tilforholdene i Vestjylland, som det sene-re vil fremgå. Den fremtrædende regi-onale identitet i henholdsvis Värm-land og Vestjylland befinder sig daogså i hver sin ende af spektret. Denvärmlandske identitet beskrives somen dobbeltnatur, et »evakueringsbered-skab« med omstillingsevne og fantasiog en ubesværet vekslen mellem flerepositioneringer – värmlændinge er ar-

Ellen Damgaard

256

bejdsomme men letsindigt hengivne tilfest, dans og musik, pålidelige men såfantasifulde at grænsen mellem sandtog usandt bliver mindre væsentlig, lidtgodtroende og derfor ofte med på nogetnyt, men med ringe tålmodighed nårdet kommer til en helhjertet og vedva-rende indsats. Der er ingen tvivl om,at »en rigtig värmlænding« ville befin-de sig meget dårligt blandt vestjyder,og omvendt.

»De ædle vilde« – et historisktilbageblikNår jyderne i gamle beskrivelser – ogvestjyderne i særdeleshed – bliversammenlignet med befolkningen i an-dre landsdele som Fyn, Sjælland ellerLolland-Falster, er jyderne altid klartde prægtigste. I værket Danske Atlas,der udkom i 1760’erne, står der såle-des om jyderne, at de var friske oghårdføre, store og anseelige, fik god

I kuling fra Hals til Harboøre

257

Fig. 3. I træsko ogforklæde, gammeldiplomatfrakke ogbowler, med stok ogsikkert en velspæk-ket tegnebog i lom-men. Manden hed-der David ByskovOvesen. Han ejedeproprietærgårdenSodborg lige syd forLemvig i 1890erneog kan stå som ide-altypen på en rigtiggammeldags vest-jyde (Foto på Lem-vig Museum).

føde og kunne udholde strengt arbejde.De var oplagte til at handle og rejstegerne ud for at tjene penge og lære no-get, både til København, til Holsten ogtil Holland. De var tro og redelige ogmeget venlige mod fremmede. I sam-me værk står der om bønderne påSjælland, at de var modløse og ulystigetil deres gerning, holdt fast i det gamleog ikke var nær så opfindsomme ogkløgtige som folk andre steder, de varugæstfri og havde på ingen måde lysttil at rejse nogen steder hen for at for-andre deres stand og levemåde. Omfynboerne hedder det, at de var stræb-somme og arbejdsomme, tro og ærbødi-ge mod øvrigheden, og de gjorde deresgerning med lyst og munterhed, hvisde blev vel mødt og opmuntret. Hvisikke, så lod de snart hænderne synke.På Lolland levede bønderne godt,holdt mange gilder og drak umådeligemængder brændevin. Forfatteren kon-kluderede, at de jyske bønder var ibedre stand og af en flittigere og dygti-gere art og natur end visse andre pro-vinsers bønder. F.eks. gjorde de jyskebønder ikke nær så mange købstads-rejser som de sjællandske og drak sigmindre fulde, men tog straks af byen,når de havde solgt og købt deres varer.Som forklaring anfører forfatteren, atde jyske bønder fra de ældste tiderhavde levet i større frihed end de flesteandre bønder.

Beskrivelserne i Danske Atlas varbaseret på indberetninger fra landetspræster og blev sammenfattet af amt-mand Hans de Hofman i Kolding. Hanvar optaget af den såkaldte goticismeog opfattede Jylland som det egentligehjemsted for fortidens heroiske stam-mer. Således blev jyden i løbet af1700-tallet i stadig højere grad opfat-tet som »den ædle vilde«, som ved sinfrihed, selvstændighed og handlekraftkunne tjene som et forbillede i denårhundrede lange omdannelsesprocesi det danske samfund, der fandt stedfra landboreformernes første årtier i

midten af 1700-tallet til de store om-lægninger af næringslovene i 1850’er-ne.

Karakteristikken kan forfølges op itid. I 1833 skrev landøkonomen J.C.Hald således om almuen i Vestjylland,at det var et godmodigt, nøjsomt, flit-tigt og hårdført folkefærd, og i disseegenskaber overgik befolkningen ikkebare jyderne i øvrigt, men hele natio-nen. De havde i særdeles grad anlægfor kreaturhandel, som kunne lede tilvelstand, når den blev drevet med for-nøden kraft og kyndighed. Og her hav-de vestjyderne en fortrinlig evne tilmed stor sikkerhed på forhånd at be-regne tab og fordele, således at de kun-ne undgå det første og opnå det sidste.På grunden af handelsånden var de daogså langt bedre end bønder andre ste-der først og fremmest til hovedreg-ning, men også til at læse og skrive.

Og i 1908 skrev læge A.N. Andersensåledes om befolkningen på Lemvigeg-nen, at den i sin helhed må betragtessom et dygtigt, stræbsomt og ret vels-tående folk. Han nævner også denvestjyske gæstfrihed som et karakter-mærke, måske udsprunget i fortiden,da fremmede var en kærkommen an-ledning til at høre nyt. Et andet væ-sentligt træk er en forsigtig, betænk-som og mistænksom karakter, somhan kobler sammen med vestjyderneshandelstalent; frygten for at blive ta-get ved næsen har nemlig udviklet ev-nen til refleksion og skarpsindighed.Endelig kommer forsigtigheden ellermistænksomheden frem på en måde,som enhver nutidig vestjyde vil nikkegenkendende til. Den er nemlig stadiget markant træk både i det politiskeliv, i erhvervslivet, socialt og kulturelt.Andersen skriver således: »Befolknin-gen har ikke været uimodtagelig fornye Tanker, tværtimod har saadannetidlig fundet Ørenlyd, men deres For-sigtighed, parret med nogen Mistænk-somhed, har bevirket, at man ikke let-sindig er gaaet ind paa Eksperimenter,

Ellen Damgaard

258

men først efter nøje Overvejelse, og efteren bestemt Plan har søgt at realisere denye Tanker. Udviklingen er derfor gaa-et jævnt og støt fremad uden de mangeSkuffelser, som ellers aldrig undgaas,selv ved de allerbedste Planer og Ideer,naar de straks føres ud i Livet uden atvære afpasset efter Egnens forhold«.

Disse positive forestillinger blandt1700- og 1800-tallets forfattere varnæppe noget den vestjyske befolkning,der primært bestod af bønder, vidstenoget om. Det kan således ikke havepåvirket deres selvopfattelse. Menmange vestjyder levede i en verden,der krævede og fremmede selvstæn-dighed og handlekraft. I store dele afVestjylland var der ingen landsbyer;dvs., at de fleste gårde allerede førlandboreformerne i 1700-tallet lå forsig selv imellem deres agre og enge,som det hed. Og et dyrkningsfælles-skab som det østdanske kendte manbl.a. på Lemvigegnen kun i enkelt-tilfælde, hvor to eller tre gårde kunnehave jordstykkerne liggende mellemhinanden. Dette på landsplan atypi-ske fænomen er ofte blevet forklaret afhistorikere som et tilbagestående trækeller en tilpasning til de dårlige sand-jorder med spredte ressourcer. Denvestjyske enkeltgårdsbebyggelse erimidlertid mest udpræget på Lemvi-gegnen, hvor jorden særlig langs Lim-fjorden og havet er endog særdelesgod. Her opdrættede bønderne i 1700-og 1800-tallet heste og stude til videre-salg, og hertil var enkeltgårdssyste-met med de sammenhængende mar-kjorder og enge en funktionel ramme.De fleste bønder i Vestjylland var i1700-tallet fæstebønder som bøndernei resten af landet, men der var langtimellem herregårdene, og mange bøn-der ydede ikke hoveri, men betalte de-res afgifter i rede penge eller med kør-sler. Disse vestjyder levede således ien decentral struktur uden stærkt hie-rarki og uden tvungent fællesskab, ogher kunne det både lade sig gøre og be-

tale sig at arbejde for sin egen sag.Handelslivet gav muligheder for ge-vinst og tab, men også for sindigt atarbejde sig op ad en økonomisk og soci-al rangstige. Den vestjyske samfunds-struktur fremmede således egenska-ber som selvbevidsthed og selvstæn-dighed. Den typiske vestjyde var indi-vidualist, som den selvironisk lune ta-lemåde siger: »Først mig selv, og såmig selv, og så min nabo, og så migselv igen«.

Dette personlighedspræg blev yder-ligere styrket i løbet af 1800-tallet un-der opbygningen af nationalstaten,hvor jyske politikere først gennemStænderforsamlingen i Viborg (1834-1849) og siden gennem Folketing ogLandsting vedholdende arbejdede forat hævde Jyllands ret til del i udvik-lingen bl.a. af infrastrukturen. Det varen kamp, der udsprang af en regionalselvbevidsthed og ønsket om selvbe-stemmelse. Det var ingen let kamp. I1846 var der i det regionale politiskeforum – Stænderforsamlingen i Viborg– flertal for en jysk længdebaneføringpå Den jyske Højderyg, fra Limfjordenover Viborg og videre ned mod Rends-borg og Hamburg. Hovedsigtet var atfå en direkte forbindelse mellem dejyske kreaturopdrættere og det tyskemarked. Set fra København var det idyb modstrid med »nationale interes-ser«, som det formuleres af historike-ren Steen Bo Frandsen i hans dispu-tats Opdagelsen af Jylland, og jernba-nen blev lagt så tæt på de østjyskekøbstæder som muligt. Tankevækken-de nok gentog sagen sig i 1991, daRingkjøbing Amtsråd og alle attenkommuner i amtet enedes om et for-slag om motorvej fra Holstebro overHerning med tilslutning ved Kolding –så de store lastbiltræk med fisk og kødhurtigt kunne komme sydpå mod deteuropæiske marked. Også det stredtilsyneladende mod »nationale interes-ser«; i hvert fald er sagen foreløbigendt med en udbygning af et par mere

I kuling fra Hals til Harboøre

259

øst-vestgående vejstrækninger medretning mod Århus og Vejle – den nær-meste vej til København.

I hele den mellemliggende periode,bl.a. i 1800-tallets sidste halvdel, lag-de vestjyske politikere næsten al deresarbejdskraft i anlæg og udbedring afhavne, beskyttelse af indsejlinger,kystsikring og anlæg af jernbaner.Denne kamp mellem de jyske yderre-gioner og statsmagten – personificeretsom København – har givet det jyskeselvværd en ekstra dimension, nemligfølelsen af at være konstant forbigået,når statens midler deles ud. Det er enfølelse, som Vestjylland deler medNordjylland, Thy, Sydvestjylland ogSønderjylland. Om det er sandt, hvisman gør det op i kroner og ører, er un-derordnet; fornemmelsen er der kon-stant, og der skal ikke meget til, førdet giver anledning til debatindlæg ipressen og polemik ved møder meddeltagelse af repræsentanter for enstatslig myndighed.

Et nutidigt portræt af envestjydeI håbet om at indkredse begrebet »enrigtig vestjyde« i nutiden lavede vi etrubrikskema i spørgeskemaundersø-gelsen 1999 med en række egenskaber,der kunne markeres på en skala fra»er meget udpræget« til »passer sletikke«. Folk har tydeligvis udfyldt ske-maet efter nøjere overvejelse, og detgav da også markante udslag.

Et utvetydigt resultat af afkrydsnin-gerne viste, at »en rigtig vestjyde« ervenlig, gæstfri og hjælpsom, flittig ogforetagsom, har talent for handel, erærlig og sparsommelig og har humo-ristisk sans. Disse egenskaber er en-ten udprægede eller passer godt, ogder er kun nogle ganske enkelte, derslet ikke synes det passer. Selvstæn-dig, på én gang selvbevidst og beske-den, tålmodig, nysgerrig, samarbejds-

villig, målrettet, opfindsom, initiativ-rig og drilagtig er andre karakteristik-ker, der afkrydses på en lang rækkeskemaer som typisk vestjyske.

Egenskaberne selvbevidst og beske-den kan udmærket forenes. Det er joikke nødvendigt at gøre opmærksompå sig selv, hvis man selv ved, at man»er noget«. Jeg overhørte engang et re-plikskifte, der illustrerer emnet. Detvar Lemvigegnens ubestridte kvæg-matador, opdrætter og en stor han-delsmand, der ud over at passe sin be-drift også var leder af egnens eksport-marked, Samlestalden i Lemvig. Hanhavde haft en del af sin notorisk flottebesætning med på Lemvig Dyrskue ogvundet masser af præmier. En af deandre deltagere sagde til ham: »Du fårmange præmier, Jens«. Og Jens PeterSiedelmann svarede beskedent: »Jegudstiller også meget«.

Under rubrikken »passer delvis« erder påfaldende mange, der har satkryds både ved »åben over for nyt« og»mistroisk over for fremmede«. At dissetilsyneladende modstridende egenska-ber udmærket kan forenes fremgår afet udsagn fra en tilflytter: »Som tilflyt-ter mødes man med tilbageholdendeimødekommenhed«. At egenskaben»tavs« også kan angives som »passerdelvis« – og i øvrigt lige så vel som »ermeget udpræget« og »passer slet ikke«– er en jordnær iagtagelse af den særli-ge form for vestjysk tavshed. Vestjyderer i stand til at tie stille længe, hvis detikke er nødvendigt at sige noget, ellerhvis det er formålstjenligt ikke at sigefor meget for hurtigt; til gengæld fejlersnakketøjet ikke noget, når der er fest iet vestjysk forsamlingshus. I Ander-sens beskrivelse fra 1908 siges det, at»Befolkningen er af en noget indesluttetNatur og ikke meget meddelsom«.

Lidt langsom i vendingen, sparsom-melighed der nærmer sig nærighed,nysgerrighed der kan være eller opfat-tes som sladderagtighed, lidt bereg-nende i sin tankemåde – det hører iføl-

Ellen Damgaard

260

ge svarene på skemaet også med i detvestjyske sindelag. Men en doven vest-jyde er der næsten ingen, der vil væremed til.

Når man serverer denne beskrivelseaf både positive og negative sider veddet vestjyske særpræg ved et foredragi Nordvestjylland, nikker folk og siger:»Du har fat i noget«. Det betyder påvestjysk, at det stemmer overens medfolks egen opfattelse. Som det er frem-gået ovenfor, stemmer det også godtoverens med udsagnene i de historiskekilder, som folk i almindelighed ikkekender.

Flid og handelstalentI de gamle beskrivelser nævnes vestjy-dernes flid og foretagsomhed som etgennemgående træk. Det kom nu også

frem som en nutidig selvopfattelse. Etmarkant udslag af den vestjyske flidog foretagsomhed finder man, hvisman analyserer fremvæksten af enrække virksomheder i området. Her erforretningen Damernes Magasin iLemvig et godt eksempel. Forretnin-gen blev startet i 1959 af to søstre,Elly og Ingrid Bache Lauridsen, derstammede fra et beskedent hjem i denlille stationsby Klinkby vest for Lem-vig. De to indehavere arbejdede hverdag i forretningen indtil de var oppe ifirserne; de var velklædte og myndigeog særdeles professionelle. Når de somældre færdedes på årets store mode-messe i Bellacenteret i København,vakte de opsigt ved deres alder og ele-gance – og alle fabrikanter vidste, atde altid betalte kontant. Deres flid, de-res handelstalent og sans for økonomisamt deres livslange forankring i tro-

I kuling fra Hals til Harboøre

261

Fig. 4. Travlhed på genbrugspladsen i Lemvig en forårslørdag. Byggeaffald og grene læsses af – ogmåske kan man finde lidt at tage med hjem inde i genbrugspladsens store hal, hvor man kan købe nyt-tige ting for en tyver. Traileren er en vigtig del af dagligdagen i et område, hvor folk bor spredt på går-de eller i eget hus (Foto: Lemvig Museum 1999).

en på Gud var legendarisk. I vinteren2001-2002 skænkede de et kostbartklokkespil til Lemvig Kirke som et di-rekte aflæseligt udtryk for deres guds-tro. Alle på egnen var henrykte, da deri 1988 blev lavet en TV-udsendelse omforretningen på Torvet i Lemvig. Dervar næppe mange på Lemvigegnen,der ikke så udsendelsen, og den almin-delige mening var, at det var en ægtevestjysk historie om stræbsomhed, vir-kelyst og selvstændighed – en historie,som »københavnerne« kunne havegodt af at høre. De to søstre blev inter-viewet til den regionale afdeling afDanmarks Radio, og da de blev spurgt,hvad de havde følt, da de så TV-udsen-delsen, svarede den ene: »Jeg følte migydmyg«. Der blev stille i mikrofonen,den spørgende journalist forstod tyde-ligvis ikke, hvad hun mente.

Historien om en virksomhed, hvorman begynder med talent og flid og debare næver, er en klassiker i den vest-jyske selvopfattelse. Det er et udtrykfor det seje træk, som doktor Andersennævner i sin beskrivelse fra 1908. Detgælder i en række eksisterende min-dre maskinfabrikker på Lemvigegnen,men også den verdenskendte vindmøl-leindustri Vestas i Lem ved Ringkø-bing, at de alle er opstået ved en en-kelt lokal mands indsats, en smed deri bogstavelig forstand er startet hjem-me i udhuset eller garagen eller i enlille beskeden smedie. Det mest smi-grende avisen kan skrive i en fødsels-dagsomtale af en direktør fra dennetype virksomheder er, at han stadigkan tage træskoene på og give en håndmed på værkstedsgulvet.

Nutidens foretagsomhed afspejlesogså i brugen af den uundværlige trai-ler. En ofte hørt fordom om jyder er, atdet er folk, der kører rundt med traile-re og laver sort arbejde. En landsdæk-kende undersøgelse, udført af Vejdi-rektoratet i 2001, viste da også denstørste trailerkoncentration pr. antalbiler i Sydvest-, Vest- og Sønderjylland

– over 30 trailere pr. 100 biler mod 10 ihovedstadsområdet. I museets spørge-skemaundersøgelse spurgte vi, om folkhavde en trailer eller kunne låne én,og om hvad de brugte den til.

Svarene viser, at traileren er næstenuundværlig i et område som det vest-jyske med spredt bebyggelse, hvor defleste mennesker bor i eget hus ellerpå en ejendom på landet. Folk sortererderes affald og kører det om lørdagenud på kommunens store genbrugs-plads eller på én af de små genbrugs-pladser ude i sognene, man kører tilbyggemarkedet efter tømmer og pla-der, fliser og malerbøtter, man henterbrænde i skoven, kører med hø til fåre-ne, henter juletræer i én af spejderhyt-terne, kører med borde og stole til fe-ster og sammenkomster – kort sagt le-ver et aktivt fritidsliv i et område medstore afstande. En tilhører ved et fore-drag referede, hvordan en tilflytter fraSjælland havde sagt, at det havdeslået ham, at der var en ekstra hellig-dag i Påsken i Vestjylland – udoverSkærtorsdag og Langfredag var der»Trailerlørdag« – en dag hvor alle var ifærd med at køre rundt med alt mu-ligt. I et svar i spørgeskemaet skrivesder meget rammende: »Man kommerog skal låne naboens trailer, som imid-lertid ikke er hjemme. De ved ikke helt,hvor den befinder sig, men det kanvære A, der har lånt den, fordi hanskulle hente noget brænde. Det kunneogså være B, for han skulle vist på gen-brugspladsen. Man tager bare traile-ren, hvis man har brug for den – her eren slags kollektiv ejendomsret«.

Citatet viser i øvrigt, at der er man-ge trailerbrugere for hver trailer, og atden ovennævnte landsdækkende un-dersøgelse således langt fra spejlerden faktiske brug af trailere.

Traileren har altså et praktisk for-mål, den kan lånes og lånes ud, denindgår i et netværk, hvor man hjælperhinanden i et tyndt befolket område.At der så nok også foregår en del ven-

Ellen Damgaard

262

netjenester, som myndighederne me-nes burde beskattes, er et emne der ersvært at få belyst i detaljer i et skema,der besvares med navns nævnelse.Med sin varierede brug er traileren så-ledes ikke et udtryk for en særlig jyskforetagsomhed, men snarere en løs-ning på en række praktiske problemeri områder med store afstande. Men deter karakteristisk, at resultaterne afVejdirektoratets undersøgelse i medi-erne bruges som et udtryk for et gene-relt accepteret opfattelse af jysk sær-præg, og også af mange vestjyder selvfortolkes sådan.

Den vestjyske selvfølelseDet er karakteristisk, at mange af detræk, som vestjyder opfatter som»vestjyske«, også findes i andre sam-fund af samme karakter – både i Dan-mark og andre steder i verden. Det ertræk som er karakteristiske for småsamfund med et tætmasket socialtnetværk, med en decentral bebyggel-sesstruktur, en særlig erhvervsstruk-tur med mange mindre selvstændigeenheder, og med afstand til storbyer.Overalt i den slags samfund vil mantypisk finde ikke bare specielle tingsom f.eks. trailere, men også egenska-ber som venlighed, nysgerrighed,nærhed og omsorg, gæstfrihed, mistro-iskhed over for fremmede og en evnetil tavshed. Her forsvinder det speci-fikke mellem fingrene på én.

Men der er noget tilbage – og det erbl.a. det, som den nyudnævnte fod-bolddommer udtrykte efter sin førstekamp i Parken: »Jeg er vestjyde, så jeglader mig ikke sådan vælte omkuld«.Det blev sagt i en situation, der er me-get langt fra Vestjylland, og hvor denunge mand lige så godt kunne havesagt, at han var professionel eller storog stærk. Men det han spontant og di-rekte i en presset situation gav udtrykfor var den vestjyske selvfølelse. For at

indkredse denne egenskab kan manspørge sig selv: Findes denne selvfølel-se i en så udpræget grad i andre deleaf landet? Det vil kræve en landsdæk-kende undersøgelse, som endnu ikkehar været mulig, men som et forsøg påat afdække vestjydernes opfattelse afsagen har jeg ved en række foredragspurgt tilhørerne, om man efter deresmening kan sige:

»Jeg er sønderjyde, så jeg lader migikke sådan vælte omkuld«.»Jeg er nordjyde (vendelbo, himmer-lænding, thybo), så ...«»Jeg er sjællænder, så ...«»Jeg er fynbo, så ...«»Jeg er lollik, så jeg lader mig ikke så-dan vælte omkuld«.

Det utvetydige resultat af disse spørgs-mål er, at tilhørerne nikker eftertænk-somt ved de to første spørgsmål, deref-ter breder munterheden sig. At ensjællænder, fynbo eller lollik skullekunne sige sådan om sig selv, lyderhelt usandsynligt i en vestjydes ører.Desværre er det endnu ikke under-søgt, hvordan de pågældende befolk-ningsgrupper selv ville opfatte sagen.

Det at kende sit eget værd er en højtvurderet egenskab blandt vestjyder.Det har ikke noget at gøre med ensøkonomiske eller sociale stade, det eren indre ro og styrke, der kommer af atder er sammenhæng mellem det mantænker, siger og gør. Det udspringer afen fornemmelse af at stå på sin egenjord for at bruge en metafor fra bonde-samfundet. Følgende karakteristiskehistorie hørte jeg i 1980’erne, omkring100 år efter at den var passeret. Denblev fortalt som én af de mange anek-doter, der er med til at opretholde ogvideregive en fælles opfattelse af detsærligt vestjyske: »Det var en proprie-tær fra én af de store gårde vest forLemvig, han var ude at køre med sithesteforspand. Dengang var der ligeblevet anlagt jernbane, og da den store

I kuling fra Hals til Harboøre

263

gårdmand nærmede sig jernbaneover-skæringen, kørte han direkte ud forantoget. Det nåede at holde, så der sketeikke noget. Men da han blev bebrejdet,at han ikke holdt tilbage for toget, sva-rede han: »De kunne vel se jeg kom!«.Her handler historien om en stor pro-prietær, men tilsvarende findes frasærdeles jævne befolkningslag.

Også nutidens mange lokale revyerbidrager til at etablere en fælles opfat-telse af det særligt vestjyske. I Fjal-tring Forsamlingshus blev der i marts2000 sunget en vise med titlen »Visemed ulidelig selvros«. Visen begyndtemed linierne: »Her i Fjaltring og Transgår det faneme godt, vi er vidt berømtog det syn’s jeg er flot«, og fortsattemed en beskrivelse af, hvordan manved eget initiativ havde skaffet sigbåde det ene og det andet, blandt an-det ved selv at finansiere sagen. Somdet lød i sangen: »Hvis vi har et projektog vi mangler lidt mønt, vi laver enfond, så vi kan få begyndt«. Faktisklykkedes det i dette tyndtbefolkedeområde, hvor der kun bor godt 300mennesker, at få bygget et fint lillemoderne vandrerhjem for midler fra etfælles vindmølleanlæg. Omkvædet pårevyvisen lød: »Når vi mangler noget viikke kan få, vi laver det selv, for hvadventer vi på. Vi har underskrevet en nyJantelov. Vi tror på os selv. Det er fane-me sjov«.

Visen gjorde stor lykke blandt publi-kum, der blev bekræftet i, at det ergodt at kende sit eget værd. Samtidigblev budskabet fremført i en så over-dreven ubeskeden form, at den vestjy-ske beskedenhed ikke blev gået fornær.

At bestemme selvPublikum i Fjaltring Forsamlingshusblev også bekræftet i en anden ting,nemlig at det er godt at bestemme selv.Det er en egenskab, som allerede

påpeges i beskrivelsen i Danske Atlas;her står der om jyderne: »Ved hverkenalt for streng eller alt for lemfældigOmgang ere de Jyske Bønder let at sty-re, men synes de, at de fornærmes, erede hevngierige og hastige, dog det va-rer ikke længe«. Jyderne gav såledesudtryk for deres vrede, hvis de følte athævdvundne rettigheder blev taget fradem i modsætning til den sjællandskebonde, der »synes mindre aabenhiertig,er huul og holder tilbage med sin Mee-ning«. Også J.C. Hald havde en be-mærkning at gøre om vestjyderneslyst til selv at bestemme. Han skrev:»Formedelst deres Godmodighed er detlet for deres Foresatte at komme tilrettemed dem; kun naar deres Interessekommer med i Spillet, hvor det gjelderom at lede dem til Overholdelse af giv-ne Lovbestemmelser, kan der maaskestundom møde Undtagelser«. Fra1700-tallets slutning er der eksemplerpå, at fæstebønder på Lemvigegnenikke blot vægrede sig ved at udføre ar-bejde, som de ikke plejede at gøre ellerikke havde lyst til, men også skrev tilamtmanden og klagede over, at gods-forvaltningen ikke overholdt de sidstenye forordninger. På den måde fik deført krigen over i fjendens lejr og ud-skudt diskussionen af, hvad de faktiskvar forpligtet til i henhold til deresfæstebreve. Ordet »procesbonde« er etvelbekendt begreb i Vestjylland og be-tyder, at man står på sin ret, om det såer nok så lille en sag. Som en kommen-tar ved et foredrag fortalte en mand,at hans far altid havde sagt: »Hvis duhar ret, skal du aldrig give den fradig«. Man behøver bare at åbne da-gens avis for at finde eksempler på, atvestjyder er særdeles fredsommelige,så længe de får lov til at gøre tingenesom det passer dem, men at man kanstå stejlt på sin sag over for myndighe-der og interesseorganisationer, derprøver at lægge hindringer i vejen. Detfik museet til at foretage en række re-cognoseringer langs fronten mellem

Ellen Damgaard

264

den vestjyske befolkning og de forskel-lige »fjender«, der meget ofte kommer»øst fra«, det vil sige repræsentererstaten eller noget landsdækkende.

Kampen om halmballerneI efteråret 1998 udviklede der sig såle-des en konflikt mellem SiD – Speci-alarbejderforbundet i Danmark – ogKristelig Fagbevægelse på Brørup Ma-skinstation i Bøvling syd for Lemvig.Ejeren af maskinstationen, Hans Chr.Jeppesen, var medlem af Kristelig Ar-bejdsgiverforening, og medarbejdernevar dermed dækket af overenskom-sten med Kristelig Fagforening. SIDhavde indledt blokade mod virksomhe-den for at tvinge ejeren til at indgåoverenskomst, således at de ansattekunne blive medlemmer her. Da for-bundet strammede grebet med truslerom yderligere blokader, var det atborgmesteren i Lemvig Kommune ud-talte, at det var en meget lidt vestjyskmåde at agere på. Til SiD’s trusler sva-rede H.Chr. Jeppesen: »Jeg ansætterfolk, der selv kan tænke og tage beslut-ning om, hvor de vil være organiseret,og vi har medarbejdere, der har værethos os i 15-25 år, så det er altså ikkederfra, konflikten stammer«. Blokadenbetød bl.a., at maskinstationen i for-året 2000 ikke som sædvanlig kunneafsætte sine meget store mængderhalm til Måbjerg Kraftvarmeværkuden for Holstebro. Der var lagt op tilen optrapning af konflikten, men hvor-dan kunne maskinstationen agere på»en vestjysk måde«?

En række landmænd opfordredeH.Chr. Jeppesen til at holde halmud-salg, og det gjorde han så. Dagen op-randt, det var en lørdag i marts, oghvis man var kørt forbi ad landevejen,ville man næppe have observeret no-get, der antydede at denne ganske al-mindeligt udseende maskinstation varrammen om en af de mest langvarige

konflikter, SiD har haft nogensinde.Der var stillet et par halmballer udved vejen med et skilt hvorpå der stod:»Halmdag på Brørup Maskinstation«.Inde på gårdspladsen og i den ryddedemaskinhal var der vel jævnt hen i da-gens løb 400-500 mand, der fredeligtgik rundt og snakkede, og ind imellemgik de over på kontoret og betalte foren halmballe, som de så kunne få hen-tet på et af lagrene og kørt hjem. Dervar ingen brandtaler, ingen bannere,ingen der råbte højt. Men alligevel varder mange tegn, der viste sagens alvor.Dagen blev indledt med, at en kortegepå 18-20 store røde traktorer komkørende med blink på; de var kørt degodt fyrre kilometer fra Skave Ma-skinstation øst for Holstebro for atvære med til at læsse halm. De kørtestille og roligt og med god afstand, ogde fyldte godt på landevejen. Det varen kraftig tilkendegivelse af, at en afregionens største maskinstationer bak-kede sagen op. Det fremgik også af»rygmærkerne« på de vindjakker, sommange af de tilstedeværende bar; hervar en lang række maskinstationer frahele Midt- og Vestjylland repræsente-ret og markerede således diskret menumiskendeligt deres støtte.

I dagens løb blev halmballerne afsattrods blokaden, enkeltvis eller noglestykker ad gangen. Det lå i luften, aten del muligvis ad omveje alligevel vil-le ende på det omstridte varmeværk.Af den regionale TV-avis om aftenenfremgik det, at Landbrugsrådets præ-sident, dvs. dansk landbrugs topmand,også havde købt en halmballe – et un-derfundigt men utvetydigt signal om,at landbrugserhvervet bakkede ma-skinstationen op. Kristelig Fagfor-bunds formand var tilstede og sagdetil museet: »Hvis SiD vil køre en sag,så har de valgt den forkerte sag, denforkerte egn og den forkerte mand«.

Hvad er så det typisk vestjyske imaskinstationens måde at optrappeen konflikt på? Det primære er, at man

I kuling fra Hals til Harboøre

265

til det yderste fastholder det man stårfor. Herom siger H.Chr. Jeppesen selv:»Jeg tror mange af os vestjyder er rime-ligt sindige folk. Det kan også være atvi, nogen af os i hvert fald, tænker osom en ekstra gang, inden vi gør nogethelt vildt. Og hvis der er noget, vi me-ner er rigtigt, så holder vi nok også påvores ret så længe vi mener, det er mu-ligt«. I selve kampen er evnen til stra-tegisk tavshed eller måske blot lav-mælthed et godt redskab, der giver éntid til at overveje strategier og trækkesagen ud, mens modparten forhåbent-lig dummer sig i iveren. Sammen medlune er det et effektivt våben. Sagenendte med forlig, men maskinstatio-nen har stadig overenskomst med Kri-stelig Arbejdsgiverforening. SiD’s for-søg på at få foden inden for i det tradi-tionelt meget liberale landbrugser-hverv blev lokalt betragtet med stormodvilje. Sagen var ikke så meget enkamp mellem et tilhørsforhold til denene eller anden fagforening som enkamp for retten til selv at bestemme.Faktisk var der lokale SiD-medlem-mer, der tog parti for Brørup Maskin-station. Det fremgår således af et læs-erbrev fra et SiD-medlem i LemvigFolkeblad, at der på et lukket oriente-ringsmøde, som SiD afholdt i Lemvig imarts 2000 om Brørup-sagen, havdeværet flere protester fra forsamlingenmod blokaden, men at formanden hav-de valgt at overhøre det.

Kampen om naturenEn anden frontzone finder man i »kam-pen om naturen«, et begreb der dæk-ker de modstridende interesser i detåbne land mellem brugere af forskelligslags, myndigheder og interesseorga-nisationer. Denne kamp foregår lands-dækkende, men er et meget markantislæt i tilværelsen langs den jyske vest-kyst først og fremmest i den sønder-jyske marsk og omkring de vestjyske

fjorde. Det er en kamp, som optagermegen spalteplads i den lokale avis;der er jævnligt mødereferater, læser-breve og interviews, der tydeligt viser,at dette er en kamp, som mange i Ve-stjylland opfatter som specifik vest-jysk. Også her handler det om kampenfor at bestemme selv – »her hos wos«,som det siges, skal det være os, der be-stemmer, ikke Miljøministeriet, ikkeinteresseorganisationer som DanmarksNaturfredningsforening eller DanskOrnitologisk Forening. Det kontor un-der Miljøministeriet, der hedder Skov-og Naturstyrelsen, indtager en mel-lemposition. Der er generelt stor mis-troiskhed over for folk, der kommer frakontoret i København, mens Skov- ogNaturstyrelsens repræsentanter i lo-kalområdet – skovrideren og hans folki de vestjyske skovdistrikter – nydertillid; de er en slags ambassadører, dergennem mange år har formået at for-midle kontakt mellem »øst« og »vest«.

Museet har gennem de sidste år fulgtmed i nogle markante sager, etableringaf to jollehavne og af Foreningen Kyst,Land og Fjord, kampen mod skarvenog slagsmålet om en vindmøllepark,som staten vil etablere ved Høvsøre iden nordlige del af Nissum Fjord. I for-året 2001 åbnede en lille jollehavn medplads til omkring 45 små fladbundedejoller ved Harpøth Bæk i Nissum Fjord.Forkæmperen er en mand ved navnAksel Hedevang, inseminør af professi-on, fritidsfisker og jæger. Undervejs iforløbet fortalte han selv om kampenfor havnen således: Det begyndte med,at reservatet i Nissum Fjord blev udvi-det, og fritidsfiskeri og jagt i områdetmåtte flytte. »Os vestjyder, vi synes jo,det er ligesom nogle privilegier, der erblevet taget fra os. Nu må vi bare ikkedet mere, og det er vi jo lidt kede af«. Endel lagde deres joller for svaj omkringudløbet af Harpøth Bæk, og så kom detil at snakke om, at det ville være rartmed en lille havn. Aksel Hedevanghenvendte sig til det lokale statsskov-

Ellen Damgaard

266

distrikt, Klosterheden, og forelagde sa-gen, som efter nogle indledende øvelserfik opbakning. Men så begyndte detstore papirslagsmål, først og fremmestmed fjenderne i »øst«: »Så starter vi pådet og skulle sende ansøgninger ind. Visendte ind til Skov- og Naturstyrelsen,og der fik vi så det svar, at hvis bare alleinstanser ville sige ja til det, så ville deogså sige ja. Så fik vi papirerne derindefra den 25. maj sidste år [1999]. De låderinde i et halvt år, og vi rykkede fordem, men der er jo så mange kontorer,der skulle se dem«.

Aksel Hedevang forfulgte energisksin sag videre gennem amt og kommu-ne, Farvandsdirektoretet, Fiskeridi-rektoratet og Kystinspektoratet: »Detvar første omgang. Så skulle vi gennemFriluftsrådet og gennem DanmarksNaturfredningsforening både her ogovre i København. Og så skulle vi gen-

nem Dansk Ornitologisk Forening. Ogden sidste dag, der var klagefrist, dersendte ornitologerne en klage ind. Detvar den 2. april. Vi snakkede så med deher ornitologer. Hvorfor klager I? – Ja-men, vi har ikke noget mod havnen.Det er bare et princip vi har! Jeg sigerså: I kan da ikke klage bare af princip.I må da have en begrundelse? Men dethavde de ikke. De syntes bare ikke, atder skulle være en havn der (...) Såhavde vi ellers fjernsynet og borgmeste-ren fra Lemvig hernede. Han skrev etbrev til dem og skældte dem ud. Så fikvi brev fra Naturklagenævnet – det fikvi sidste lørdag – at de havde afvistklagen. Så skulle den være hjemme (...)Det der med den havn. Det er også etstykke vestjysk kultur, som vi nødigskulle miste«.

Harpøth Jollehavn blev åbnet lør-dag den 2. juni 2001 med en lille fest,

I kuling fra Hals til Harboøre

267

Fig. 5. I foråret 2001 åbnede en nyanlagt jollehavn ved Harpøth Bæk i Nissum Fjord. Da gravemaski-nen skulle tage det sidste nap, for at vandet kunne fylde det lille havnebassin, var det en stor dag forinitiativtageren og forkæmperen for havnen, Aksel Hedevang. Her hilser han, iført camouflagejakke oghvid kasket, velkommen til pressen, Lemvig Folkeblads redaktør Lars Kamstrup og fotograf JohanGadegaard (Foto i Aksel Hedevangs arkiv).

hvor skovrider Thomas Borup Svend-sen fra Klosterheden Statsskovdi-strikt klippede en rød snor over, sid-dende i Aksel Hedevangs jolle. Bådeskovrideren og Aksel holdt tale, og detindgik i begges taler, at der her vartale om et ægte vestjysk særpræg, somdet havde været værd at kæmpe for.Det handler således ikke bare om atskabe plads og rammer, så man kankomme til at fiske og gå på jagt. Detstore og ofte årelange arbejde med atetablere en lille jollehavn eller bevareretten til at færdes i engene med enbøsse på nakken indskrives af folk selvi en særlig vestjysk tradition – en livs-form, uden hvilken Vestjylland så atsige ville blive mindre vestjysk.

I sin kamp – både for Harpøth Jolle-havn, mod vindmøllerne på Høvsøre ogsenest mod skarverne i Nissum Fjord– har Aksel Hedevang lært at brugefjendens taktik. At holde møder, at ar-gumentere, at finde de svage punkter imodpartens sag, at trække på et net-værk og at bruge medierne. Det erikke den strategiske vestjyske tavs-hed, der forhaler sagen, mens modpar-ten forivrer sig og bliver stillet i et lat-terligt skær; det minder mere om denlige så vestjyske »procesbonde« somf.eks. den tidligere nævnte fæstebondeNiels Christensen Stausholm fra Har-boøre, der i 1790’erne satte sig ind ilove og forordninger, så han kunneramme godsforvaltningen på et svagtpunkt og få medhold i sin klage tilamtet – og dermed udvirke at han oghans naboer slap for at gøre det stykkearbejde, som de rent faktisk var for-pligtet til, men ikke havde lyst til atgøre. Begge strategier kræver selv-værd og kan bruges til at opnå det,som er meget vigtigt for mange vestjy-der, nemlig selvbestemmelse.

Flere hundrede mennesker har væ-ret involveret i de efterhånden mangeårs kamp mod forsøgsvindmøllerne påHøvsøre. Der har været stormøder,læserbreve, debatindlæg, hvor læg og

lærd har trukket på samme hammel.Efter folketingsvalget i november2001, hvor den socialdemokratiske re-gering blev væltet og den af mangevestjyder forhadte miljøminister SvendAuken blev afløst af en venstremand,har modstanderne mod projektet vej-ret morgenluft. Venstre er det domine-rende parti i Vestjylland, og den nyemiljøminister har straks fået tilsendtet resumé af sagen i håbet om, at hanvil have større forståelse for den vest-jyske kamp om naturen. De færrestevestjyder har noget mod vindmøller ialmindelighed; det kan være rart nokfor en gangs skyld at tjene penge på atdet blæser. Men forståelsen hører op,når de samme statslige myndigheder,der lægger restriktioner på de vestjy-ske fjorde af hensyn til fuglelivet, gen-nemtvinger opførelsen af kæmpestoreforsøgsmøller lige op og ned ad de el-lers så urørlige fuglereservater. Det eren sag, som klart trækker linjerne opmellem centraladministration og lo-kalkultur.

»Kampen om naturen« udspiller sigførst og fremmest i kystområdets vidt-strakte enge og fladvandede fjorde,hvor man gerne vil have lov til at drivetraditionelle vestjyske sysler som fri-tidsfiskeri og jagt, og som man følersig i stadig højere grad udelukket fraaf et fremmed natursyn, der læggervægt på helt andre ting. Som AkselHedevang udtrykker det: »Os vestjy-der, vi har jo altid passet på vores na-tur. Der har jo aldrig været noget medrovdrift og sådan. Men så lige pludse-lig kommer der en hel masse menne-sker og siger, at det må I bare ikkemere. Det havde vi jo en grusom masseopstandelse om«. Udsagnet viser bådekærligheden til naturen og reaktio-nen, når det lokale natursyn angribes.Så bliver der opstandelse.

Når denne side af naturen er så vig-tig, hænger det sammen med at man-ge af de vestjyder, som er fritidsfiskereog jægere, er gamle nok til at huske, at

Ellen Damgaard

268

så sent som i 1950’erne var jagt og fri-tidsfiskeri nødvendige gøremål for atskaffe føde på bordet. Det var det, manbegyndte på som 5-6 års knægt sam-men med sin bedstefar. Det er det mansom voksen bruger meget af sin fritidpå – en tur på fjorden en sen sommer-aften for at sætte garn, en tidlig mor-gen for at røgte dem. En efterårsdagtilbragt i et skjul lavet af tagrør ude påengene i Høvsøre – endnu fri for kæm-pevindmøller – mens man med allesanser skærpede følger den mindstelyd, den mindste bevægelse blandtfuglene i luften og ude over enge ogvandflader. For jægerne og fritidsfi-skerne er naturen noget man færdes imed en egen ret, nedarvet fra for-fædrene, og hvor man oplever glædenved et intenst nærvær i naturen kobletmed spænding. Bag kampen for desmå jollehavne og de frie jagtarealerligger desuden et klart udtrykt ønskeom at videregive disse traditioner tilnutidens børn og unge i samfundenelangs kysten.

Kunstnerne og den vestjyskenaturI spørgeskemaundersøgelsen 1999 stil-lede vi en række spørgsmål om folksforhold til lokal kunst og litteratur.Svarene demonstrerede en udbredt in-teresse for egnens malerkunst og digt-ning, og det var derfor indlysende atinddrage denne i analysen af det vest-jyske særpræg. Hovedvægten er forelø-big lagt på digteren Thøger Larsen ogmalerne Niels Bjerre og Jens Sønder-gaard, der alle har levet og virket påLemvigegnen fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Det gæl-der for alle tre kunstnere – ligesom foren række nulevende – at deres værkerer et spejl af naturens betydning i Vest-jylland.

Thøger Larsens digte er både sans-ninger af naturens liv i en kosmisk

sammenhæng – og klart funderet i etvelkendt landskab, nemlig det grønnebakkeland ved den vestlige del af Lim-fjorden. Der er mange landskaber ogmeget vejr i Thøger Larsens digte. Tit-ler som »Foraarsmorgen«, »Ved Fjor-den«, »Vinternat«, »Sommeraften«,»En Løvfaldsdag«, »Stormfuld Vinter-nat«, »Graavejr«, »Tordenbygen«, »Nor-denvinden«, »Stjernenatten«, »Storm-nat«, »Efteraarsstorm«, »Høstnat«,»Majsang« og »Septembernat« er ka-rakteristiske for hans produktion frahans debut i 1904 til hans død i 1928.Thøger Larsen har nok skrevet destærkest sansede stormdigte i dansklyrik, digte som man kun kan skrive,hvis man selv har oplevet en storm,som »hviner gennem Nat og hvæsseralle Stjerner«, som han skriver i digtet»Efteraarsstorm« fra 1914. Når der ermennesker i hans digte, underordnerde sig naturen og bliver en del af denskredsløb.

Niels Bjerre malede landskaber, ofteuden mennesker. Han malede megetofte vejr – og gerne dårligt vejr. Regn-vejr, tøsjap, tordenluft, bygevejr,blæst. Han var samtidig med og en godven af Thøger Larsen. I 1889 så hanfor første gang med kunstnerens blikpå Bovbjerg, som blev ét af hans ynd-lingsmotiver. Bovbjerg er ét af de mestmarkante landskaber på den jyskevestkyst, der ellers overvejende erpræget af lave klitter. Her hæver detgrønne bakkeland sig op til 40 meterover havet og falder brat og frygtind-gydende med okkergule klinter nedmod en smal forstrand og havet. Devoldsomme farver og former blivergennemspillet som et tema med man-ge variationer i Niels Bjerres malerier,og han har også skrevet om dette land-skab. I disse beskrivelser møder manbåde en stolt og dramatisk natur, menogså de menneskelige livsvilkår – enflok smede i færd med at brække etgammelt skrog fra et strandet skib opaf sandet ved hjælp af sandvægte og

I kuling fra Hals til Harboøre

269

store stålstænger, eller et fiskerlav,der forgæves søger at sætte deres bådud, mens redskaber og tøj flød om-kring i havstokken. »Af to Fiskere, derkastedes udenfor, havde den ene nærmistet Livet ved at komme under Baa-den«, skriver Niels Bjerre nøgternt omdenne dagligdagens kamp mod natu-rens kræfter.

Da Niels Bjerre i 1928 traf den nogetyngre maler Jens Søndergaard, toghan ham med til Bovbjerg, hvor dennestraks slog sig ned og senere indrette-de sit eget museum. På hans billederer der ofte kun hav og vejr – og sil-houetagtige menneskeskikkelser, derunderordner sig det voldsomme land-skab og uvejrshimlen. Inspireret afudsynet fra Bovbjerg skrev han følgen-de lille digt:

»Sol i hav, gul og rød.Hav i stille, grøn og blå.Hav i storm, grå og hvid.Storm i nat, sort i sortog en djævelsk bulder«.

Det naturbillede, som man møder hosdisse vestjyske kunstnere, er megetlangt fra forestillinger om bøgetræer,der spejler deres top i bølgen blå, somdet hedder i den danske nationalsang.Dette indtryk forstærkes, når maninddrager det lokale sangrepertoire iundersøgelsen.

»Den lokale nationalsang«Udtrykket »den lokale nationalsang«blev formuleret i et svar i spørgeske-maundersøgelsen 1999. Det gjaldtErik Bertelsens »Blæsten går friskover Limfjordens vande« fra 1939.Som en tilflytter bemærker: »Den skalåbenbart synges ved enhver lejlighed«.»Blæsten går frisk«, svarer en anden,»fordi det gør den«. Erik Bertelsen varfødt på Harboøre, og hans sang er fuldaf blæst, bølger, mågeskrig, luft, stri-

dighed, udve, fart, uro, blåt humør ogkuling – fra Hals til Harboøre, hvilketmed den fremherskende vindretningvil sige i modvind. Hovedparten af desange, som folk fremhæver som sær-ligt vestjyske i spørgeskemaundersø-gelsen, er sange om landskabet, etlandskab som man kender og ser forsig, mens man synger. Andre tjener tilat understrege det som man selv op-fatter som udtryk for et særligt vest-jysk sindelag, for eksempel selvværdetog selvbestemmelsesretten i »Jydenhan er stærk og sej«. Den blev skreveti 1846 af den jyske digter St.St. Bli-cher og synges på dialekt. Den handlerom aldrig at give fortabt, om at værelangsom i vendingen, om stædighed ogom slægtsarven.

Folk i Vestjylland har et forhold tildet at synge. Mange har et større ud-valg af sangbøger og bruger dem tilmøder og foredrag og ved sammen-komster i hjem og skole, og mangekender teksterne til en række sangeudenad. Det at synge er noget, mandeler med andre, uanset om det fore-går hjemme eller ude, og det tjener tilat fastholde og videregive de værdier,der findes i lokalsamfundet, f.eks. glæ-den ved landskabet eller enighedenom de særlige vestjyske værdier.

Også de unge har en række lokalefavoritter – sange med countrygrup-pen Tørfisk, med folkrocksangerenJohnny Madsen og gruppen West forWrist, der alle kommer fra Thyborønog Harboøre. Lederen af det sidst-nævnte band har oven i købet skreveten sang, hvis tekst er inspireret af »Jy-den han er stærk og sej«; den handlerom hans far, som »var fisker, han varjyde, han var stærk og han var sej«.Disse moderne rock- og countrysange-re optræder ved lokale begivenheder,for eksempel ved byfester og ved rock-festivalen Haze over Haarum, der harværet afholdt på Harboøre siden 1980.Mange af deres tekster forholder sig tillokale fænomener som havet, vejret, fi-

Ellen Damgaard

270

skeriet, det at spise tørfisk eller køremed den lokale jernbane VLTJ.

Et væsentligt kapitel er den åndeli-ge sang. Den udfolder sig i nutiden vedmøder i missionshuse og i hjemmene,ved det årlige teltmøde, som IndreMission afholder på Harboøre, og vedden store Gospelfestival hvert andetår i Lemvig. Sangtraditionen har rød-der tilbage til den hernhutiske og pie-tistiske vækkelse i Vestjylland i 1700-og 1800-tallet. Herfra hentede den in-dremissionske vækkelse i slutningenaf 1800-tallet både sit personligeGudsforhold med Jesus i hjertet somdet altafgørende og den »glade sang«om omvendelsen og frelsen. Fra slut-ningen af 1800-tallet har man haftsærlige sangbøger som et supplementtil salmebogen, først den såkaldteHarboøresangbog og siden den stadigbrugte Hjemlandstoner. Titlen skalforstås i overført betydning, »hjeml-and« vil sige »hjemme hos Gud«.

En karakteristisk sang er »Lys udiMørke, Sømand«, der findes i Harbo-øresangbogen i 1890, og som i 1980’er-ne blev brugt som fast morgensang påFiskeriskolen i Thyborøn. Den rum-mer en realistisk skildring af en lilleflok sømænd i en redningsbåd omgivetaf frådende bølger, uvejrets gru og denvilde orkan, midt på havet i nattemør-ket. Men dagen gryr og stormen læg-ger sig, og man ser land. I sidste versgår det hjemad mod frelsen, og Jesusstår selv ved roret. Frelst er man, selv-om »Verden, Synd og Satan mod migstorme og slaa«.

En iøjnefaldende stor del af det loka-le sangrepertoire forholder sig såledestil det lokale særpræg – til den vestjy-ske natur, til havet, til billeder medrod i en konkret virkelighed som hav-ne, skibe, storm og bølger, fyrtårne ogredningsbåde. Billederne kan brugesmeget direkte, som virkelighedsnæreudtryk for tilværelsen i Vestjylland, el-ler som billeder på det kristne liv. Deter stærke metaforer, der er let aflæse-

lige for folk, der har deres liv på og vedhavet, eller som bor så tæt ved det, atdet ikke kan undgå at påvirke ens op-fattelse af tilværelsen, selv om man erlandmand eller maskinarbejder.

Det vestjyske natursynNaturen spiller således en afgørenderolle, når man skal give en karakteri-stik af en særlig vestjysk identitet. Deter derfor væsentligt at prøve at ind-kredse et vestjysk natursyn. For man-ge vestjyder er naturen grundlaget fordet daglige liv og arbejde. Det gælderlandmænd og fiskere, lastoptagere påhavnen, entreprenører, folk på ma-skinstationer eller ingeniører på Kyst-direktoratets hovedkontor i Lemvig.For mange er naturen noget man bru-ger; det er ikke en smuk ramme om enudflugt med madkurven eller for at be-undre solnedgangen eller et dramatiskstormvejr. Som det blev udtrykt af enmeddeler i Bøvlingbjerg under et in-terview: »Det er nok kendetegnende, atdet gør vi ikke, vi vestjyder. Vi tager joikke sådan til havet for at opleve etstormvejr. Vi ved jo hvordan det er«.Meddeleren tilføjede dog ved nærmereeftertanke, at folk, der bor tæt ved ha-vet, har for vane at gå til havet næstenhver dag – »De skal lige ned og se«. Oghvad er det man skal se? Om havethar taget noget af kysten, eller om derskulle være drevet noget interessant iland.

Det er det samme brugersyn, der lig-ger bag fritidsfiskernes og jægernesopfattelse af naturen. Er der noget atfange eller noget at skyde? Eller baglandmandens, når han går en turlangs markskellet for at se, hvordanafgrøderne trives.

Mange vestjyder har et meget »hver-dagsagtigt« syn på naturen, hvilketdog ikke forhindrer, at de også i fuldedrag nyder at gå en tur i skoven ellerlangs havet eller bare hjemme i mar-

I kuling fra Hals til Harboøre

271

kerne. Samtidig føler mange en slagsejendomsforhold til den vestjyske na-tur, sådan som det markant udtrykkesi »kampen om naturen«. Det er »vores«natur, og vi vil gerne selv bestemme,hvordan den skal bruges. Det kommerfint frem i det førnævnte læserbrevmed overskriften »Harry – en ægtevestjyde«. Læserbrevet var skrevet afborgmesteren i Skjern til støtte forvenstrepolitikeren Harry Jensen, for-mand for Udvalget for Teknik og Miljøi Ringkjøbing Amtsråd. Brevet lød så-ledes: »Hvor er det befriende at følge enamtspolitiker, der – på trods af diverseregler og paragraffer – tør tænke sineegne tanker og blandt andet fremføre,at ingen ved bedre end os selv, hvor oghvordan vi som vestjyder skal færdes iden vestjyske natur. Harry Jensen fårikke altid ret, men han kæmper altidbravt for sine vestjyske synspunkter.En kamp der er til gavn for Vestjyl-land, for Ringkøbing Amt og for SkjernKommune. Derfor får han min stemmeden 20. november«.

I al sin korthed et ret udtryksfuldtportræt af en vestjyde. Det sammen-fatter billedet af det vestjyske selv-værd og ønsket om selvbestemmelse,det markerer betydningen af »kampenom naturen« og beskriver de vestjyskekampstrategier samt utilbøjelighedentil at overholde »givne lovbestemmel-ser«.

Dette jordnære og uromantiske na-tursyn suppleres af en meget realis-tisk opfattelse af naturens kræfter, afnaturens overmagt. Hvis man skaltrække linierne lidt hårdt op, kan mansige, at det ikke er naturen i alminde-lighed, der er vigtig for den vestjyskeidentitet, men det er den barske ogvoldsomme natur – og vejret.

Vejrets betydning for selvopfattelsenkan ses af, at begrebet også er blevetbrugt som en metafor på det åndeligeplan – »et åndens vejr« siger man omvækkelserne i Vestjylland i 1800-tal-let.

Det er havet og stormvejret, der harskabt de store fortællinger i Vestjyl-land – »Den store Ulykke« på Harbo-øre i 1893, hvor 26 fiskere druknedesamme nat, Lilleøre redningsbåds for-lis i 1897 og Hvide Sande rednings-båds forlis i 1951, hvor besætningerneomkom, den store storm i 1981, hvorhavet brød igennem klitter og diger,samt senest ulykken på redningsdam-peren Vestkysten i 2000, hvor et be-sætningsmedlem mistede livet underforsøg på at redde besætningen på etnødstedt skib. Det er begivenheder,der er blevet markeret med store min-dehøjtideligheder kort efter begiven-heden, men som også mindes ved 50-og 100-års dagen. Det gælder senestredningsbådsulykken i Hvide Sande,som blev markeret i december 2001med mindehøjtidelighed på NørreLyngvig kirkegård, kransenedlæggel-se ved den mindesten, der blev rejst påhavnen efter ulykken og en minde-sammenkomst i Fiskeriets Hus i Hvi-de Sande. Begivenheden fik over fleredage helsides presseomtale i Ringkø-bing Amts Dagblad. Disse begivenhe-der er ikke bare tragiske hændelser,men rummer hver gang et etisk bud-skab – et budskab om at være parat tilat ofre sit liv for næsten, selv når manskal kæmpe til det yderste mod enovermægtig natur. Skulle man glem-me disse begivenheder i det daglige,vil man blive mindet om dem gennemen række af mindesten ude i landska-bet langs kysten.

Vestjyske værdierVærdier kan betragtes som en slagsballast, som man skal have for at kun-ne holde kursen, selv om det blæser,for nu at blive i skibsmetaforerne. Deter en indre viden om, hvad der er godtfor mennesket – det vil sige for én selvog det samfund man lever i. En fællesetik, der hele tiden sættes ord på. Der

Ellen Damgaard

272

kan være værdier, der særlig findes ismå lokalsamfund – og som vestjyderdeler med folk i samfund med sammestruktur. Men værdierne kan koblessammen og vægtes forskelligt og blivetil et specifikt regionalt værdigrund-lag.

Hvad er så den særligt vestjyske»model for eksistensen«, som gør atman kan forstå sig selv og finde denrette vej i livet? Som det er fremgået erdet godt at kende sit eget værd, det ergodt at bestemme selv, og det er godtat være flittig. Men det skal afbalance-res af en grundlæggende ydmyghed –en ydmyghed der ikke skal forvekslesmed underdanighed, som er en negativegenskab efter vestjysk opfattelse, el-ler beskedenhed, som er en dyd.

Denne særlige ydmyghed kommer

aldrig frem i mødet med myndighederaf nogen art – hverken med fortidensherremænd eller med nutidens styrel-ser, fagfolk eller interesseorganisatio-ner. Her står man, som vi har set,stejlt på sit.

I Bøvling Sogn lever stadig »myten«om, hvordan det gik til, da BøvlingValgmenighed blev oprettet i 1875. I1874 skulle sognet have ny præst, ogden overvejende del af befolkningenønskede en grundtvigsk præst. Manvidste at det kunne stille sig vanske-ligt, eftersom en lokal valgt folketings-politiker ønskede at fremme partietHøjres og Indre Missions sag og varkendt for at gøre sin indflydelse kraf-tigt gældende. Der blev derfor samletunderskrifter ind, og to af sognets vel-anskrevne bønder rejste til Køben-

I kuling fra Hals til Harboøre

273

Fig. 6. I Ringkøbing Amts Dagblad får de store lokale mindehøjtideligheder en passende spalteplads.Den 10. december 2001 gjaldt det 50 års mindedagen for Hvide Sande redningsbåds forlis. Ifølge avi-sen sagde en af talerne, at »mindesammenkomsten i dag viser vores børn og børnebørn, at det skete ikkeer glemt, og aldrig vil blive glemt«. Således er både selve højtideligheden og pressens dækning af denmed til at sikre, at de store vestjyske fortællinger bevares og gives videre til nye slægtled (Foto: JohanGadegaard).

havn for personligt at overrække kon-gen deres andragende. Historien om,hvordan de to vestjyske bønder trådtefrem for kongen er bevaret i en senerebeskrivelse: »Kongen mødte i audi-ensen i generalsuniform med sablenslæbende efter sig. Mads Agger oplæsteadressen og bad kongen svare herpå.»Er denne præst venstremand?«,spurgte kongen. »Ja, det tror jeg, haner«, svarede Mads Agger. »Hører hantil de såkaldte grundtvigianere?«spurgte kongen. Hertil svarede MadsAgger: »Ja, det er derfor vi ønsker hamsom præst«. Kongen gav sig så til atomtale de såkaldte grundtvigianere ogGrundtvigs person, på en måde som ty-deligt viste at kongens kendskab tildet, der var på tale, var meget ringe; dakongen tav, tog Mads Agger ordet. »Måjeg spørge Deres Majestæt, ved DeresMajestæt i grunden, hvem Grundtvigvar eller hvad det var, han ville udrettei det danske folk? Deres Majestæts ordvidner ikke derom«. Så sprang bom-ben. Kongen reagerede straks over forden djærve vestjyske bondes ord. Hanvinkede med hånden audiensen hævet.»Henvend Dem til min minister«. Dade kom til denne, var svaret: »Nej«.

Der blev som ventet udpeget en in-dremissionsk præst til sognekirken,men året efter havde de grundtvigskebøvlingbønder bygget en valgmenig-hedskirke for indsamlede midler ogansat deres egen kandidat som præst.Bøvlingbonden Mads Agger talte såle-des kongen imod – og historien fortæl-les stadig i sognet nu 125 år senere.Over for en sådan myndighed, somkongen personificerede, var der ingenvestjysk ydmyghed; her gjaldt det no-get så betydningsfuldt som ens selvbe-stemmelsesret.

Ydmygheden kommer derimod frempå det indre plan i religionen – i mødetmed Gud. Vestjylland har været og erstadig præget af stærke åndeligestrømninger. På Lemvigegnen har In-dre Mission og de grundtvigske valg-

menigheder gennem de sidste mereend hundrede år været en naturlig delaf dagligdagen for en meget stor del afbefolkningen. Det er noget man indivi-duelt har måttet tage stilling til – foreller imod, med eller ikke-med? Forgrundtvigianerne kan det være etspørgsmål om at løse sognebånd til enåndsbeslægtet præst eller melde sigind i en af de særlige valgmenigheds-kirker. Indre Mission har som nævntsine rødder i pietismen og især i denherrnhutiske vækkelse, som prægedeVestjylland fra 1730-40’erne og frem. Idisse åndelige bevægelser er der taleom en personlig og ofte offentlig om-vendelse – det sande trosliv findes ihjertet og i forholdet til Jesus. Det vardenne grundlæggende ydmyghed, sø-strene Bache Lauridsen gav udtrykfor, da de havde set udsendelsen omderes forretning Damernes Magasin.De gjorde sig klart, at hvad de havdeopnået i deres liv, var givet dem afGuds hånd, og at man derfor måtteføle sig ydmyg og ikke stolt, når enslivsværk blev fremhævet.

Ydmygheden kommer også frem pådet ydre plan i mødet med naturen ogvejret. Havet og stormen kan faktiskfå én til at vælte – og enhver vestjydeved, at havet har taget og stadig tagermange menneskeliv. Man kan talekongen imod som Mads Agger, menman kan ikke tale havet imod. Der ermagter som er stærkere end en selvbe-vidst vestjyde.

Det er derfor Bovbjerg er så stærktet fokuspunkt på Lemvigegnen. Hermøder man for alvor havet og stormen.Bovbjerg er stejlt og byder havet trods– men selv om det er beskyttet af høf-der, kan man hver vinter se, hvordandet har måttet give sig for overmag-ten. Store lerskred hænger faretruen-de halvvejs nede på den høje klint, oghavet har gnavet i roden af skræntenog kastet rundt med høfdeblokkene.

På toppen af Bovbjerg ligger Bov-bjerg Fyr, flankeret af Trans og Fer-

Ellen Damgaard

274

ring Kirker, stærke metaforer for destore magter – naturens og troens. Herstår også mindestenen for egnens sto-re politiker, venstremanden C. Berg,der repræsenterede bønderne i de vold-somme politiske kampe i 1880’erne. Påmindestenen står hans valgsprog: »Gåaldrig på Accord med Uretten« – en op-fordring, der stadig taler til det vestjy-ske sindelag. En anden mindesten ersat over fyringeniør Grove, der var ini-tiativtager til høfdebyggeriet i 1870’er-ne. Denne sten er omkranset af enlang række mindre sten med årstal forstormfloder fra middelalderen til nuti-den; de fortæller beskueren om havetsovermagt.

Bovbjerg rammer som et slag allesanser – man ser, hører, føler, lugter og

smager blæsten og havet. For mangemennesker sammenfatter dette stednaturens kræfter, vejret, historien,kunsten og de karakteregenskaber,som er de væsentligste i opfattelsen afden regionale identitet. Det er et land-skab, der rummer en vigtig fortællingom Vestjylland – et mentalt billede,der er sammenvævet af relationer ogværdier, som ikke umiddelbart kanses. Ikke så mærkeligt, at det er detsted, som folk på Lemvigegnen først ogfremmest viser deres gæster. Det erogså det sted, hvor man tager »kon-gen« hen. Det skete første gang i 1826,og begivenheden er markeret med enmindesten lige vest for fyret. Og det ersket ved alle konge- og dronningebesøgpå egnen siden. Man har en tydelig

I kuling fra Hals til Harboøre

275

Fig. 7. Bovbjerg Fyr med mindestenen for kongebesøget i 1826. Lidt nord for fyret blev mindestenen forpolitikeren Chr. Berg afsløret i 1902; i sin tale citerede kultusminister J. C. Christensen – en anden afpartiet Venstres vestjyske førere – et vers om vestjyden med følgende ordlyd: »Han tror, ja hvem kan velfalde paa sligt? Men saadan er han nu skabt. Han tror, han har en usvigelig Pligt, til aldrig at gi’ for-tabt«. Mindestenen blev ifølge en lokal overlevering med vilje placeret i nærheden af kongestenen, meni et noget højere liggende terræn, for at vise at folkestyret stod over kongen (Foto: Lemvig Museum2000).

fornemmelse af, at en rigtig vestjydevil tænke: »Lad os vise kongen noget,som er stærkere end ham«.

Konklusion»En rigtig vestjyde« har sine rødder iVestjylland. Identiteten kan bringesmed i bagagen, hvis man flytter væk;men man kan ikke blive vestjyde, hvisman er født og opvokset et andet sted.Vestjyder har en klar opfattelse af »os«og »dem«. Det gælder forskelle mellemVest- og Østdanmark. Det gælder for-skelle mellem vestjyder på den eneside og thyboer mod nord, den midtjy-ske befolkning mod øst og sønderjyder-ne mod syd. Og det gælder inden forselve den vestjyske region, hvor desærligt vestjyske træk bliver meremarkante jo nærmere man kommer tilVestkysten. Folk opererer selv med be-greber som »en rigtig vestjyde« eller»en ægte vestjyde«, hvilket vil sige enperson, som tænker sine egne tanker,kæmper for sine synspunkter, er flit-tig, har et vestjysk natursyn, arbejderfor sin egen og regionens selvbestem-melsesret og som ved, at man af og tilmå bøje sig for en virkelig overmagt.En ægte vestjyde er til at få øje på; han– eller hun – har en mening og kanmed en markant og lun replik få tinge-ne sat på plads.

Forestillingerne om, hvad der er rig-tigt og forkert, justeres hele tiden –gennem anekdoterne, revyviserne, de-batten på møder om naturen, i de loka-le og regionale medier, i de »store for-tællinger« om skæbnefællesskab i re-gionen. Forestillingerne påvirkes ogsåaf mødet med omverdenen. Vestjyder-ne opfattes ikke længere som »de ædlevilde«. Set fra storbyområder i Østdan-mark er Vestjylland langt ude – kede-ligt, befolket af »bonderøve«. Det af-spejles i, at de fleste unge lægger dereseventuelle vestjyske dialekt væk, nårde begynder på en videregående ud-

dannelse i universitetsbyerne – selv-om den vestjyske identitets iboendepålidelighed, flid og orden i økonomiengodt kan bruges til at skaffe sig en lej-lighed for næsen af de andre studeren-de.

Den regionale identitet har sin bag-grund i det særlige bebyggelsesmøn-ster og den erhvervsstruktur, der harpræget området gennem flere hundre-de år. Den er blevet forstærket i 1800-og 1900-tallets kamp mellem central-magten og regionen særlig omkring in-frastrukturen, og de store naturfred-ninger og udlægning af fuglereserva-ter ved de vestjyske fjorde i 1980’erneog 1990’erne har yderligere bidragettil at skærpe konflikten mellem »øst«og »vest«. Det er derfor »kampen omnaturen« bliver et væsentligt tema,når det gælder om at undersøge fæno-menet vestjysk identitet i nutiden.

Vestjysk identitet skal således i højgrad opfattes med naturen, vejret ogde store kræfter som ramme for for-tolkningen. Det er her man henter situdkomme og bruger sin fritid, her manhenter sin selvforståelse og sin forstå-else – eller mangel på samme – af an-dre mennesker, som ikke er vestjyder.Det er det man synger om, taler om,følger intensivt med i, opfatter som etlivsvilkår. Vestjysk særpræg og vestjy-ske værdier indskriver sig i én stor for-tælling, der handler om mennesket ogdet daglige brød, om mennesket ogovermagten og om en altid nærværen-de grænse mellem liv og død.

Om undersøgelsenArtiklen bygger på et undersøgelsesmateriale,som primært er indsamlet af Lemvig Museumfra 1999 og frem. Det omfatter omkring 250 be-svarelser af spørgeskemaundersøgelsen fra1999, interviews, observationsrapporter, avisud-klip, arkivmateriale fra diverse foreninger ogsagsforløb m.v. Undersøgelsen er løbende blevetformidlet gennem en række foredrag, der hvergang har givet anledning til diskussion medpublikum.

Ellen Damgaard

276

De to delundersøgelser af henholdsvis sang ogmusik i Vestjylland og af festivalen Haze overHaarum er blevet udført af Mette Lund Ander-sen og Britt Lehrmann, studerende ved Institutfor Arkæologi og Etnologi ved Københavns Uni-versitet. Mette Lund Andersen har i 2001 og2002 arbejdet videre med undersøgelsen om»kampen om naturen«, hvortil også mag.art.Poul Høst Moustgaard tidligere har bidraget.

Museumsinspektørerne Marian Ploug, VardeMuseum, og Anneken Appel, Vejle Museum, harudført spørgeskemaundersøgelser af regionalidentitet efter samme model som Lemvig Muse-um, formidlet dels i museumsårbogen Mark ogMontre (Varde 2000) og ved en temadag (Vejle2001). I foråret 2002 gennemfører Tønder Muse-um en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse.

Endelig har et tværfagligt netværk af danskemuseums- og arkivfolk, dialektforskere m.v. af-holdt en række diskussionsmøder med temaetregional identitet i 2000 og 2001. Netværket le-des af Ellen Damgaard, Lemvig Museum.

Ovenstående artikel er publiceret på engelsk iEthnologia Scandinavica 2002.

LitteraturA.N. Andersen: Bidrag til en Medicinal Topogra-

fi over Skodborg og Vandfuld Herreder (Lem-vig Lægedistrikt), København 1908.

Ellen Damgaard: The Far West of Denmark,Ethnologia Scandinavica 19, 1989.

Ellen Damgaard: Vestjysk særpræg og vestjyskeværdier, FRAM 1999. Fra Ringkøbing AmtsMuseer.

Åke Daun: Svensk Mentalitet, Stockholm 1998.Billy Ehn og Orvar, Löfgren: Kulturanalys,

Stockholm 1982.Karen Elberg og Jørn Guldberg: Hjemstavn.

Studier i det regionales betydning i kultur ogkunst, Odense Universitetsforlag 1997.

Steen Bo Frandsen: Opdagelsen af Jylland. Denregionale dimension i Danmarkshistorien1814-64, Aarhus Universitetsforlag 1995.

J.C. Hald: Ringkjøbing Amt. Reprografisk udga-ve, Holstebro 1833.

Carina Kullgren: Ack Värmeland. Regionalitet idiskurs och praktik, Göteborg: Etnologiskainstitutionen 2000.

Annemette Pedersen: Bed og arbejd – et studie ivestjysk kultur og vestjyske værdier, Upub-liceret speciale ved Center for Nordiske Stu-dier, Odense Universitet 1997.

Marian Ploug: Vestjyder – os selv og de andre!,Mark og Montre. Årbog for Ribe Amts Muse-er 2000. Ribe Amts Museumsråd.

Erik Pontoppidan: Danske Atlas bd. 4 og 5, Kø-benhavn 1768-69.

Uffe Østergaard (red.): Dansk identitet? AarhusUniversitetsforlag 1993.

I kuling fra Hals til Harboøre

277

Den traditionelle histories fremstillingaf forarmede, undertrykte og vedhjemstavnen fastholdte bønder i det18. århundrede er på det seneste nu-anceret en del. Dybdegående intensiveundersøgelser af mindre afgrænsedelokalområder har vist så store varia-tioner og ofte modsatrettede interesserhos bondebefolkningen, at det traditio-nelle indtryk af en på mange områderstort set homogen bondegruppe ikkelængere lader sig fastholde.

Et begreb som handelsbønder harværet anvendt om en gruppe bønder,som adskilte sig fra andre og optrådtesom mellemhandlere mellem leveran-dører og opkøbere.1 »Fatalister« og»stræbsomme« er endnu andre begre-ber om bønder, hvis formål er at retteopmærksomheden på de indbyrdes for-skelle og konflikter, som præger bon-demiljøer.2 Selve begreberne bonde el-ler landmand har også været genstandfor en undersøgelse, som har vist, atde ikke er entydige, men at der også i

1700- og 1800-tallet blev knyttet gan-ske bestemte indholdsmæssige værdi-er til begreberne, og at begrebsindhol-det ændredes over tid.3

Selvom landbohistorikeren FridlevSkrubbeltrang også fandt forskelle ogvariationer blandt landbobefolknin-gen, var hans fokus og analytiske til-gang ikke rettet mod en dybere kultu-rel forståelse af disse forskelle. ForSkrubbeltrang var landbohistorien etpolitisk og økonomisk projekt. Han un-dersøgte landbobefolkningens levevil-kår og skrev de fattiges og undertryk-tes historie. Han fokuserede derfor påundertrykkere og undertrykte frem forpå den interne diversitet. Dette fokushar stærke rødder og præger stadigmeget af den landbohistoriske forsk-ning.

Inspirationen fra den historiske an-tropologi og diskussionen om forståel-sen af det anderledes har flyttet fokusfra årsag/virkningsforhold til et fokuspå kulturelle betingelser og udtryks-

278

Materielle statussymboler hos sjællandskebønder i 1700-tallets første halvdelMartin T. H. Bork

Fortid og Nutid, december 2002, s. 278-297

På trods af de meget ensartede livsvilkår og det tætte samliv fæstebønderlevede under før landboreformerne, var der under overfladen relativt storeforskelle selv på lokalt plan. Med udgangspunkt i en konkret landsby, vi-ses forskelligheder på det materielle plan blandt bønderne i landsbyen.Med skifteregistreringer som kilde undersøges gårdfæsternes brug af sta-tusmanifesterende symboler. Der tegner sig en række mønstre i familier-nes indbo, som udtryk for forskellig materiel status, men også som udtrykfor en relativt stor diversitet i den materielle kultur. Det viser sig bl.a., atsengene med indhold har spillet en betydelig rolle som statussymboler.

Martin T. H. Bork, født 1971, stud.mag.art i historie ved Københavns Uni-versitet. Har bl.a. skrevet »Priser og bytteforhold i den sjællandske hoved-gårdsøkonomi i det 18. århundrede«, Dan H. Andersen m.fl. (red): Land-brug, Lokalhistorie og Langt fra Danmark. Festskrift til Erik Helmer Pe-dersen, Odense 2002.

former. Sagt på en anden måde kanændringen i fokus formuleres som enundersøgelse af levevis frem for kon-krete levevilkår. De forskellige kultu-relle udtryksformer ses som et udslagaf ikke bare forskellige fysiske og øko-nomiske betingelser, men også af etforskelligt socialt-, traditions-, og in-teressemæssigt tilhørsforhold.

Selvom der emnemæssigt er for-holdsvis stor forskel mellem forsknin-gen i levevilkår og forskningen i leve-vis, er det ofte de samme kilder sombenyttes, blot læses de på en andenmåde. Da Annaleshistorikeren Emma-nuel Le Roy Ladurie i 1975 pludseligemnemæssigt skiftede kurs og udgavet epokegørende historisk værk ommiddelalderlandsbyen Montaillou meden blanding af metoder fra såvel histo-rie som antropologi, var det på bag-grund af et kendt inkvisitionshistoriskkildemateriale, udnyttet på en anden

– og på det tidspunkt helt ny – måde.4

Frem for at skrive inkvisitionens hi-storie søgte han efter udsagn i retspro-tokollerne, som fortalte om landsbybo-ernes sociale relationer og traditioner.

I denne artikel vil jeg forsøge at ud-nytte et kendt kildemateriale på enutraditionel måde. Dødsboskifter efterbønder har hidtil mest været benyttetkvantitativt som udtryk for gruppensvelstandsniveau eller til bestemmelseaf bestemte genstandes udbredelsegeografisk. Jeg har imidlertid læst enrække dødsboskifter kvalitativt i etforsøg på at fravriste dem oplysningerom bønders materielle kultur medhenblik på at bidrage til en nuance-ring af 1700-tallets klassiske fæste-bønder. Spørgsmålet er simpelt formu-leret: Hvor ens boede bønderne?

I denne sammenhæng forstår jegmateriel kultur som det sæt af indfor-ståede symboler og meninger, som

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

279

Fig. 1. Skafteruplandsby før udskift-ningen i 1798. I for-hold til mange af deøvrige landsbyer un-der Holsteinborggods, var Skafterupen forholdsvis storlandsby. Fra lands-byen udgik vejenemod syd til Bisserupmed 15 gårde, modnordvest til Nyrupmed fem gårde, modøst til Spjellerupmed 11 gårde ogmod nord til Tor-nemark med 17 går-de. Rundt om lands-byen lå markerne,som blev dyrket in-denfor fællesskabetsrammer (Matrikel-arkivet: Skafterupbyes jorder 1798).

knytter sig til de enkelte fysiske gen-stande. Jeg vil i artiklen søge mønstrei bøndernes bohave, som i kontekstenefter min mening blev defineret sommeningsbærende. Det er disse symbol-ladede genstande, jeg er interesseret i.

En landsby som mange andreUndersøgelsen lægges i landsbyenSkafterup i perioden ca. 1723 til 1755.Skafterup ligger i Sydvestsjælland, oghørte under grevskabet Holsteinborg.Landsbyen minder på mange måderom enhver anden godsadministreretlandsby fra samme periode. De i fæl-lesskab dyrkede marker omkransedegårdene, som lå tæt langs landsbyensgader med kort afstand til gadekæret.I Skafterup havde hver gård det sam-me jordtilliggende på lidt over fem td.hartkorn, og fæstebønderne ydede densamme landgilde og småredsel. Lands-byen bestod i første halvdel af 1700-tallet af 18 gårde, seks huse og en sko-lemesterbolig. 11 gårde var firlænge-de, mens syv var trelængede. Stuehu-sene varierede fra otte til 15 fag dvs.fra ca. 14 meter til ca. 26 meter. Tilsammenligning var husene i Skafte-rup kun på seks fag dvs. ca. ti meterhver.5

Sammenligninger af skifternes ak-tivmasse med andre undersøgelser ty-der på, at bønderne i Skafterup var re-lativt mindre velhavende end den gen-nemsnitlige sjællandske bonde. Skrub-beltrang har beregnet gennemsnitsfor-muen og gennemsnitsgælden for 11sjællandske godsområder.6 Både for-mue og gæld er gennemsnitlig om-kring 30 rdl. (ca. 20%) lavere i Skafte-rup end i Skrubbeltrangs materiale.Karen Schousboe har undersøgt dengennemsnitlige formue hos gård-mandsboerne under Holsteinborg Godsi perioden 1750-1760.7 Hun finder engennemsnitsformue på 170 rdl. Også iforhold til dette tal var bønderne i

Skafterup mindre velhavende. Her vargennemsnitsformuen 136 rdl. i den un-dersøgte periode – altså 25% lavere.Alle de nævnte gennemsnitstal dæk-ker dog over store variationer såvel lo-kalt som regionalt.

Jeg har undersøgt så mange aflandsbyens 18 gårde som muligt indenfor perioden. I nogle tilfælde blev engård skiftet mere end én gang i perio-den. I de tilfælde har jeg brugt det tid-ligste skifte som grundlag for min un-dersøgelse, idet jeg fandt en relativstor overensstemmelse mellem gårde-nes inventar i de efterfølgende skifte-opgørelser. Jeg har registreret i alt 22skifter fra Skafterup i perioden (Tabel1).8

Kildemæssige problemerSkiftematerialet i de danske godsarki-ver er sjældent brugt forskningen. Detskyldes til dels, at der knytter sig enrække kildemæssige problemstillingertil brugen af materialet. Først og frem-mest stilles der ofte spørgsmålstegnved, hvor fyldestgørende skifteproto-kollerne er.9 Det hævdes, at dødsboet imange tilfælde var tømt for genstandeaf værdi inden godsets skifteforvalterkom på besøg. Dyr – især stude – ud-gjorde ofte boets væsentligste aktiver.

En del af de øvrige problemer knyt-ter sig til spørgsmålet om skifterneskildeværdi i forhold til bøndernes for-mueforhold. Interessen drejer sig i dettilfælde om indboets værdiansættelse.Problemet er, at vurderingerne i skif-teprotokollerne ofte var langt lavereend den reelle auktionsværdi. Bønder-ne vil således forekomme fattigere,end de ofte var. Det hævdes ligeledes,at boopgørelserne sjældent er fra fæ-stebøndernes »gode tid«. I de fleste til-fælde gik længere tids alderdom, syg-dom eller svaghed forud for bondensdød. Det er således et nedslidt bo, somregistreres.

Martin T. H. Bork

280

Når det er sagt, må det føjes til, atdet danske skiftemateriale er megetomfattende og kontinuerligt. Der ertrods alt værdifulde oplysninger athente ved en systematisk forsknings-indsats. En af kvaliteterne ved detdanske skiftemateriale er, at indboetblev registreret rum for rum. Det ska-ber en helt speciel mulighed for at»træde ind« hos bonden og udnyttedette i en analytisk sammenhæng. Påden ene side er problemerne i materia-let afgjort til stede. På den anden sidehar problemerne forskellig relevans iforhold til problemstillingen.

I forhold til spørgsmålet om hvor-vidt boet var tømt for værdi inden re-gistreringen, mener jeg ikke, at mulig-hederne for tømning var så store, somkritikerne hævder. Godsadministrati-onen havde som oftest et stort og godtkendskab til godsets bønder. Ikke blotførte man nøje regnskab med bønder-nes restancer til godset, i mangetilfælde førte ledelsen også lister overgode og dårlige, arbejdsomme og dovnebønder. Et brev fra godsforvalter Garbpå Holsteinborg illustrerer dette kend-skab til bønderne: »[En bonde i Venslevhar overfaldet en anden] Effter loven

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

281

Skiftedato Afdødes fornavn Afdødes efternavn Skiftenummer

19.03.1723 Thomas Jørgensen 00000001

10.10.1724 Johanne Olufsdatter 00000002

11.12.1724 Karen Rasmusdatter 00000003

03.12.1725 Jens Hansen 00000004

01.03.1728 Maren Laursdatter 00000005

01.10.1728 Dorthe Laursdatter 00000006

17.06.1729 Magrete Mikkelsdatter 00000007

31.10.1729 Ellen Hansdatter 00000008

22.05.1730 Ole Pedersen 00000009

31.08.1730 Anne Knudsdatter 00000010

04.11.1730 Anne Christensdatter 00000011

02.06.1738 Morten Jensen 00000012

10.11.1738 Ellen Nielsdatter 00000013

01.08.1741 Niels Pedersen 00000014

25.01.1745 Niels Olesen 00000015

16.11.1745 Peder Hansen 00000016

29.12.1746 Kirsten Pedersdatter 00000017

04.08.1750 Peder Pedersen 00000018

09.11.1751 Karen Jacobsdatter 00000019

10.11.1751 Rasmus Christensen 00000020

24.07.1754 Kirsten Nielsdatter 00000021

08.10.1755 Mathias Pedersen 00000022

Tabel 1. Skifter fra Skafterup.

kunde hand vel tilfindes at bøede forhaargraeb og jord skuf 36 rd forudenat bøede for huus freed. Men som man-dens maadelige tilstand ikke taalersaa stoere udgiffter og er desuden tem-melig stræbsom, saa indstilles under-danigst om han ikke høynaadigstmaae modereres til enten at staae igabe stokken eller riide træe hæstensamt at betale til sognets fattige 1 til 2rd.«.10 Godset havde interesse i, atfæstegårdene blev drevet godt og for-svarligt. Gårdene var godsets ejen-dom, og »huslejen« blev betalt i land-gildeydelser, som kun kunne inddri-ves, hvis gårdene blev drevet virk-somt. På den baggrund var det en for-del for godsledelsen at have nøje kend-skab til bøndernes personlige egenska-ber og forhold.11 Af den grund menerjeg der var grænser for, hvor storeværdier det kunne lykkes at udtage afboet.

En synsforretning over fæsternespersonlige forhold under HolsteinborgGods, udarbejdet i 1758, vidner heltkonkret om et godt kendskab til god-sets bønder.12 En synsforretning gavikke umiddelbart anledning til økono-miske byrder for bønderne, hvorfor op-gørelsen ikke gav bønderne et direkteincitament til at skjule hvad de ejede.I denne synsforretning gennemgås ogkarakteriseres de enkelte fæsteres for-hold og ejendele. Som et fingerpeg om,hvorvidt det var almindeligt at udtagedyr af boet før boregistreringen, harjeg sammenlignet det gennemsnitligeantal dyr i skiftematerialet med detgennemsnitlige antal dyr i synsforret-ningen. Resultatet ses af tabel 2. Hvis

der systematisk blev udtaget dyr afdødsboerne, bør det gennemsnitligeantal dyr i skifterne være lavere end isynsforretningen.

Det modsatte synes at være tilfæl-det. Det gennemsnitlige antal dyr erkonsekvent lavere i synsforretningenend i dødsboerne. Det meget lave talfor kvæg i synsforretningen kan skyl-des kvægpestens nylige hærgen. Detskal også nævnes, at synsforretningenblev udarbejdet om vinteren i februarmåned, hvor dyreholdet normalt varmindre end om sommeren. Det gen-nemsnitlige dyrehold i dødsboerne erpå den anden side ikke et »sommer-tal«, men et gennemsnitstal for alleårstiderne bestemt af hvornår bønder-ne døde. Jeg kan ikke på baggrund aftabel 2’s tal hævde, at der typisk blevudtaget husdyr før boregistreringen.

I forbindelse med min gennemgangaf skiftematerialet fra Skafterup, harjeg registreret op til tre skifter frasamme gård i den behandlede periode.I disse tilfælde har jeg fundet en tyde-lig overensstemmelse mellem bohavetfra gang til gang. Også af den grundtyder skifterne ikke på en systematiskunddragelse, med mindre det stort setvar det samme, som blev udtaget hvergang. Alligevel er der ingen tvivl om,at skifteforretningerne i mange til-fælde ikke er fuldkomne. Det er f.eks.bemærkelsesværdigt, at det kun erhalvdelen af skifterne fra Skafterup,som indeholder beklædningsgenstan-de. Selvfølgelig fandtes der også tøj påde øvrige gårde, men enten var det ud-taget og fordelt til arvingerne indenregistreringen, eller også så skiftefor-valteren i nogle tilfælde bort fra dissedagligdags effekter.

Mange af de nævnte kildemæssigeproblemer knytter sig til spørgsmåletom bøndernes formueforhold. Ved enkvalitativ udnyttelse af kilderne er detikke formålet at finde rige og fattigebønder. Den forskellige materiellekonsumtion hos bønderne kan lige så-

Martin T. H. Bork

282

Heste Kvæg Får Svin

Skifter 1723-55 0,9 0,7,7 ,12,3 09,3

Synsforretning 0,8,4 0,3,6 ,07,6 03,4

Tabel 2. Gennemsnitlig antal dyr på Skafterupsgårde.

vel komme til udtryk gennem relativtbillige indbogenstande. Jeg ser såledesikke umiddelbart noget problem i, atenkelte særligt værdifulde genstandeevt. blev udtaget af boet før registre-ringen. De mønstre i den materiellekultur, som jeg søger, er ikke kun af-hængige af enkeltgenstande, men måformodes at gennemsyre store dele afindboet.

I forbindelse med en karakteristikaf bøndernes materielle kultur er detstørste problem i skifterne de forskel-ligartede beskrivelser af indboet. Ofteer beskrivelserne ikke særligt sigende.En kiste kunne f.eks. både være afege- eller fyrretræ, have lås og nøgle,være bemalet, have metalbeslag ellervære kort eller lang. I den forbindelsemå der udvises forsigtighed med en altfor vidtgående fortolkning af enkelt-genstande på baggrund af beskrivel-serne i skifterne. Ofte kan værdian-sættelsen af den enkelte genstand dogved indbyrdes sammenligninger anty-de materialet, typen og kvaliteten afgenstanden.

Regionale forskelleFør jeg ser nærmere på bohavet på deenkelte gårde i Skafterup, skal jegkort sammenligne disse gårdes indbomed indboet fra gårde i andre områ-der. Jan Steen Jacobsen har i en arti-kel undersøgt indboet på gårdene iden nordvestsjællandske landsby Høl-kerup i slutningen af 1700-tallet.13 Iforhold til inventaret på gårdene iSkafterup havde gårdene i Hølkerupflere genstande af tin – især tallerke-ner. Forskellen skyldes måske et ge-nerelt højere velstandsniveau i 1700-tallets sidste halvdel. Det er også ken-detegnende, at de fleste gårde i Høl-kerup havde bilæggerovne, mensgårdene i Skafterup havde kakkelov-ne. Forskellen består formentlig i ord-valget frem for en egentlig fysisk for-

skel. Stolehynder var meget udbredtpå gårdene i Skafterup i modsætningtil gårdene i Hølkerup, hvor der tilsy-neladende ingen var. Bortset fra disseforskelle var landbrugsredskaber ogtypen af det øvrige indbo forholdsvisensartet på gårdene i Skafterup ogHølkerup.

Palle Ove Christiansen har i sin dis-putats udskrevet indboet fra en enkeltgård i Gørslev på Midtsjælland af»middel kvalitet« fra 1765.14 Land-brugsteknologisk var gården i Gørslevpå et højere niveau end gårdene iSkafterup og Hølkerup. Disse gårdehavde alle en enkelt plov og de flesteen enkelt harve, mens gården i Gørslevhavde hele tre harver – to af jern med6 bulle (rækker af tænder) og én af træ.I det hele taget var gården i Gørslevvelassorteret i arbejdsredskaber, mensamtidig havde den, ligesom gårdene iSkafterup, en del andet indbo. Det me-ste af dette indbo var placeret i kam-meret eller køkkenet, som var særde-les veludrustet. På gårdene i Skafte-rup er der en tendens til, at det mesteindbo var placeret i stuen.

Bevæger vi os over Sundet til Skånefinder vi større forskelle i indboet i for-hold til de nævnte danske gårde. BörjeHanssen har i sin bog om Österlenkonstrueret et typisk gårdinventar påen gård fra Skåne i sidste del af 1700-tallet.15 Mens de danske gårde havdeto eller tre senge i stuen, havde gårdenfra Skåne kun én. Antallet af dyner ihver seng var også forskelligt. Menssengen på gården i Skåne kun havdeto dyner – en overdyne og en underdy-ne – havde sengene på de danske går-de typisk to underdyner og en overdy-ne. Endvidere var antallet af vogne ogslæder langt højere på gården fra Skå-ne end på de danske gårde. Inventaretpå gården i Skåne knyttede sig i dethele taget mest til gården som arbejds-plads. Værktøj, redskaber og husgerådvar i højere grad repræsenteret endnips og pyntegenstande.

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

283

Disse få eksempler viser, at der kun-ne være større eller mindre variatio-ner i gårdenes indbo mellem forskelli-ge lokaliteter inden for et forholdsvislille geografisk område. Nogle af for-skellene kan henføres til forskellige fy-siske vilkår, andre må søges i forskelli-ge kulturelle traditioner.

Indboet på gårdene i Skafterup

Selv indenfor rammerne af en enkeltlandsby viser der sig forskelle gårdeneimellem. Gårdenes fysiske størrelse ogindretning i Skafterup var forskellig.Antallet af beboede rum (stue, kamreog køkken) varierede fra to til seks. På

Martin T. H. Bork

284

Fig. 2. Sparsomtindrettet køkken.Køkkenet var på

sjællandske gårdeplaceret direkte i

den store skorsten.På ildbænken ses

bl.a. en ildtang ogen trefod. Oven over

hænger en gryde-krog. Bagest ses ind-

fyringen til bageov-nen højere oppe. Var-men fra bilæggerov-

nen i stuen blevholdt ved lige fra

køkkenet (location:Frilandsmuseet,

Foto: Louise Men-gers).

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

285

Tab

el 3

. For

del

inge

n a

f u

dva

lgte

gen

stan

de

på g

ård

ene

i S

kaft

eru

p.

Nr.

Sen

gest

eder

Lag

ener

Hov

edpu

der

Hyn

der

Kis

ter

i stu

eni s

tuen

Ege

træ

s--m

ed b

esla

g/F

yrre

træ

s--m

ed b

esla

g/

kist

elå

s/n

øgle

kist

elå

s/n

øgle

Fyr

re-

Ege

-B

lår-

Hør

-I

I U

spec

.F

los-

Kal

ve-

Uld

-I

II

I I

I I

I

træ

træ

garn

sga

rns

kam

rest

ue

sede

skin

dn

est

ue

kam

rest

ue

kam

rest

ue

kam

rest

ue

kam

re

222

x1

3+6

2

202

x1+

2

181

1x

2+2

2

171A

1x

4+5

13

21

12A

162

1x

2+2

153A

x1+

2+2

11

1A

131

1x

4+5

42

21

112

x2+

23+

33

13

11

21

102

x1

1+2

52

2

093

xx

22+

4+6

12

22

081A

xx

22+

33

11

071A

x2

21

052B

xx

13+

55

11A

031

1x

x2

4+5

52

21

1

022

x1+

22+

24

1B

011

xx

44

32

22

1

A=

Af

fyrr

etræ

eft

er v

urd

erin

gen

at

døm

me

B =

Af

eget

ræ e

fter

vu

rder

inge

n a

t dø

mm

e

de mindste gårde var der blot en stueog et køkken, mens der på den størstegård var stue, køkken, to kamre, etmindre kammer og et drengekammer.Sammenligner vi antallet af registre-rede genstande fra gårdene, varierermængden fra 64 til 218. Det var ikkeden mindste og største gård, som hav-de henholdsvis 64 og 218 genstande.Faktisk havde de to mindste gårdemed kun to beboede rum henholdsvis92 og 100 genstande, mens den størstegård med seks beboede rum til sam-menligning kun havde 129 genstande.Der er således ikke umiddelbart nogensammenhæng mellem antallet af rumog antallet af genstande. En lille gårdkunne have mange ting, mens en storgård kunne være sparsomt indrettetog udstyret.

Udover de beboede rum var der tilde fleste gårde i Skafterup knyttet ethuggehus16 med redskaber og værktøj,samt øvrige længer hvor vogne og vis-se redskaber var placeret. Desudenhavde nogle gårde genstande placeretpå loftet og i kælderen.

Ved en umiddelbar gennemgang afbøndernes indbo i Skafterup synes ind-boet at være meget ensartet. En blan-ding af mange nødvendige brugsgen-

stande og få undværlige luksusgen-stande, men går vi ned i detaljen, er derselv inden for denne landsby relativtstore og betydelige variationer. Analy-seres sammenhængen i indboet gårde-ne imellem, viser der sig nogle mønstre,som sikkert ikke er tilfældige.

Bondens gård var både et hjem ogen arbejdsplads. Indboet kan derforgroft opdeles i effekter, der knytter sigtil gården som arbejdsplads og effek-ter, der knytter til gården som hjem.Jeg koncentrerer mig her om det ind-bo, der knytter sig til gården som ethjem. Disse genstande finder vi oftest istuen eller i tilstødende kamre. Stuenvar på mange måder et vigtigt rum;her stod det store bord, hvor husstan-dens medlemmer indtog dagens flestemåltider. Gårdmanden sad for borden-den, og karlene på bænken langsvægen på den ene side af bordet. Kvin-derne og pigerne stod op langs den an-den side.17 Langs væggen modsat bor-det stod ofte to såkaldte sengesteder,hvor manden og konen på gården sov.Desuden var der i den såkaldte krogmellem bilæggerovnen og den eneseng, plads til stole, rokke, en kiste el-ler en slagbænk. Stuen var også detsted, man opholdt sig om aftenen in-

Martin T. H. Bork

286

Fig. 3. Stuelænge afsammenbygget fir-længet gård fra det

østlige Midtsjæl-land, som den så udca. 1800. Stuevindu-erne ses til højre for

indgangen (location:Frilandsmuseet,

Foto: Louise Men-gers).

den sengetid. Her strikkede, spandt ogkartede kvinderne, mens mændenef.eks. reparerede og udbedrede små-skader på redskaberne.18 Stuen varogså gårdfamiliens ansigt udadtil. Detvar her naboer eller fremmede blevbudt ind og opvartet, alt imens deskabte sig et indtryk af familien pågården gennem de ting, som stod i stu-en. Det var således ikke ligegyldigthvad man så, når man kom ind i bon-dens stue. Der var knyttet status ogsocial prestige til meget af stuens in-ventar. Ved at fokusere på forskellene iindboet mellem de enkelte gårde, fårvi indtryk af bredden i den materiellekultur, inden for hvilken bøndernemarkerede status og tilhørsforholdgennem fysiske symboler.

Karen Schousboe peger i en artikelpå, at den opsparing, som det var mu-ligt at tilvejebringe for en fæstebondehavde to funktioner.19 Dels skulle densikre et fornuftigt generationsskifte ilandbruget. Det var nødvendigt athave startkapital og indfæstningspen-ge, når man fæstede gård. Dels havdeopsparingen en parallel funktion somstatussymbol i lokalsamfundet. Op-sparingen blev typisk anbragt i dragt-

og bordsølv og sølvpenge, men også iheste og kreaturer. De materielle sta-tussymboler var med til at styrke kre-ditværdigheden og anseelsen af denformuende bonde. Kreditværdighedenvar vigtig i datidens tætte landsbyfæl-lesskab, som var præget af naturalie-økonomi: »En sådan traditionel natu-ralieøkonomi medførte nemlig tættekontakter til naboerne, typisk under-bygget af gensidig hjælp og langfriste-de lån af rede penge, redskaber, sæd,tækkehalm o.m.a. Fundamentet for så-danne lån må selvfølgelig være en sta-dig styrket »kreditværdighed«, hvor be-toningen ligger på den kontinuerligtbekræftede pålidelighed«.20 Schousboefinder altså, at det inden for bondensmaterielle kulturelle opfattelse blevtillagt værdi at eje især sølv, heste ogkreaturer: »Opsparingens form (...)[var] et vigtigt udtryksmiddel i denkulturelle kommunikation i lokalsam-fundet blandt bønderne« – konklude-rer Schousboe.21

Hos bønderne i Skafterup finder vistort set intet sølv. I et enkelt skifte(nr. 11) registreres et »lidet sølf bæge-re« til 1 rdl. 2 mark, men ellers intet.Det er selvfølgelig muligt, at alt sølv i

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

287

Fig. 4. Krogen mel-lem bilæggerovnenog en seng blev oftebrugt som spinde-plads. Her ses des-uden en vugge (loca-tion: Frilandsmuse-et, Foto: Louise Men-gers).

hvert eneste tilfælde var udtaget afboet inden registreringen. Andre gen-stande kunne også være tillagt sym-bolværdi. Noget tyder på, at sengeneog deres indhold af sengetøj har spilleten vis rolle i bøndernes kulturellekommunikation i Skafterup.

I den føromtalte synsforretning fra1758 over bønderne i Skafterup blevbl.a. deres indbo gennemgået.22 Det erinteressant, at bøndernes senge ogsengetøj er anført blandt andet mereværdifuldt bohave som vogne, brygger-kedler og ovne. Beskrivelsen af senge-ne er ikke særlig udførlig, men dog ud-specificeret i forhold til resten af ind-boet. Sengene er f.eks. beskrevet såle-des: »2 senge med slette og daarligeklæder udi«, eller »2 sænge med skikke-lige klæder udi«, eller »en stakkelssæng med nogle faae og ringe klæderudi.« Det har tilsyneladende været til-lagt betydning, hvordan senge og sen-getøj tog sig ud. Resten af indboet blevblot slået sammen under ét og karak-teriseret som f.eks. »slet«. Antallet afsenge hentyder uden tvivl til dem, somstod i stuen. Hvad der fandtes af sengetil tjenestefolk og børn, var tilsynela-dende ikke interessant.

Selvom ophavsmanden til synsfor-retningen var godsforvalter og ikkebonde, så var han dog en mand, somboede på landet og omgikkes bønder tildaglig. Med sig på synsforretningenhavde han faktisk to bønder, som skul-le stå inde for rigtigheden af oplysnin-gerne. Lad os se lidt nærmere på deomtalte senge hos bønderne.

Senge og sengetøjI de tilfælde sengenes træsort er be-skrevet drejer det sig om fyrre- elleregetræ. Egetræssengene var typiskhøjere værdisat end fyrretræssengene.De senge, som var placeret i kamre el-ler i køkkenet blev ofte blot benævnt»sengested«. Af og til også om materia-

let var fyrre- eller egetræ. Disse sengevar til børn og tjenestefolk eller evt. af-tægtsfolk. Slagbænken i stuen blevogså benyttet som seng. Sengene i stu-en var de fineste og mest veludruste-de. De optog en stor del af stuens pladsog blev set af alle besøgende. Dissesenge er som regel altid beskrevetmere udførligt – dvs. med angivelse af,om de var af fyrretræ eller egetræ, far-ver på sengetøjet osv. Nogle var af bil-ligt fyrretræ, mens andre var af det so-lide og noget dyrere egetræ. Ikke så fåvar med himmel og forhæng. I tabel 3har jeg opdelt skifterne i forhold tilsengens træsort.

Mange gårde havde både fyrre- ogegetræssenge i stuen. Gårdene i skiftenr. 1, 7 og 8 havde kun én seng i stuenmens gårdene i skifte nr. 9, 15 og 16havde hele tre senge. I skifte nr. 9 varalle af egetræ heraf én med himmel.Gården i skifte nr. 11 havde to ege-træssenge i stuen begge med himmel.Gårdene i skifte nr. 1, 7, 8, 15, 20 og 22havde alle udelukkende senge af fyr-retræ, mens gårdene i skifte nr. 2, 5, 9,10 og 11 udelukkende havde senge afegetræ. Selvom flere af gårdene havdebåde fyrre- og egetræssenge i stuen,synes træsorten at spille en rolle for,hvilket sengetøj der lå i dem.

Lagenerne kunne have tre forskelli-ge kvaliteter, men var altid lavet afhør. Hørtaverne gennemgik en langva-rig forarbejdningsproces for at blive tildet endelige hørgarn. Efter blødgørin-gen på en brage blev de grove, træagti-ge dele skættet af taverne på en skæt-tefod med en skættehånd. Affaldspro-duktet – det såkaldte skættefald –blev af fattige familier brugt til skæt-tefaldslagener. Af disse fandtes ingen iSkafterup. I den efterfølgende procesblev blårene sorteret fra på en hegle.Blårene var i princippet også et af-faldsprodukt, men blev meget oftebrugt til blårgarnslagener. Ved en sta-dig kæmning på heglen kunne hørgar-net opnå nærmest silkeagtig kvali-

Martin T. H. Bork

288

tet.23 Det endelige hørgarn var den fi-neste kvalitet, og blev kun sjældent»spildt« på lagener. I tabel 3 fremgårfordelingen af blårgarnslagener oghørgarnslagener i Skafterup.

Samtlige undersøgte gårde havdeblårgarnslagener i én eller flere af stu-ens senge. Kun fem gårde havde define hørgarnslagener, men samtidighavde disse gårde også blårgarnslage-ner. Gården bag skifte nr. 11 havdeikke hørgarnslagener i stuen, men tilgengæld fandtes der (formentlig i enkiste) fire hørgarnslagener, hvoraf detene var med kniplinger.

Der er ikke nogen entydig sammen-hæng mellem oplysningerne om senge-type og lagentype. På den ene side varder i skifte nr. 3 både en seng af fyrre-træ og egetræ i stuen, og hørgarnslage-net lå i sengen af egetræ. På den andenside var der i skifte nr. 1 og 8 kun enseng af fyrretræ i stuen. Alligevel hav-de begge disse gårde de fine hørgarns-lagener at rede op med. Hørgarnslage-nerne i de øvrige skifter lå tilsynela-dende alle i egetræssenge, men faktisklå der også meget ofte blårgarnslage-ner i egetræssengene. Det synes såle-des ikke at være betydningsfuldt, om

lagenet var af blårgarn eller hørgarn,måske fordi lagenet alligevel lå skjultunder flere dyner og hovedpuder. Lados se lidt nærmere på disse effekter,som jo netop lå synligt i sengene.

Langt det mest almindelige var, athver seng indeholdte én overdyne –som regel af olmerdug – samt to un-derdyner af hamp-, hørlinned elleruld. Dertil kom som oftest to hovedpu-der. Selvom det normalt antages, atlinned af hamp hørte til i fattige hjem,så synes der ikke at være den sam-menhæng på gårdene i Skafterup. Defleste gårde havde mindst én underdy-ne af hamp. Faktisk omtales kun eks-plicit to underdyner af hør, nemlig iskifte nr. 9 og 11, men i skifte nr. 11fandtes også underdyner af hamp. Imange tilfælde beskrives underdyner-ne blot som lavet af linned. Både hørog hamp blev betegnet som linned,men vurderingsprisen antyder at defleste var af hamp.

Én overdyne og to underdyner varlangt det mest almindelige. Enkeltesenge kunne indeholde tre underdy-ner, men det var kun undtagelsesvis.Derimod finder vi relativt store varia-tioner i antallet af hovedpuder eller

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

289

Fig. 5. To sengeste-der med himmel ogforhæng. Sengenevar som her ofte pla-ceret langs væggenmodsat vinduerneud mod gårdsplad-sen. Dyner og puderi både stribet oghvidt stof (location:Frilandsmuseet,Foto: Louise Men-gers).

hoveddyner (jeg opfatter disse ord sy-nonymt). I tabel 3 har jeg angivet an-tallet af hovedpuder i sengene.

Det ses tydeligt, at det mest almin-delige var to hovedpuder i hver sengsåvel i kamrene som i stuen. I kamre-ne, hvor tjenestefolkene ofte boede,var antallet af hovedpuder generelt la-vere end i stuesengene. Antallet varenten én eller to puder. I et enkelt til-fælde fire puder. I stuen var variati-onsbredden større. Fra én og helt op tilseks puder forekom. Man kunne tilsy-neladende nøjes med én enkelt pude,når man skulle sove, så når nogle hav-de mange flere, må puderne have haften vis betydning. Ikke mindst når dis-se mange puder netop lå i de fine sen-ge i stuen.

De mange hovedpuder i sengene kanskyldes, at der lå flere mennesker ihver seng. I enkelte tilfælde udspecifi-ceres de to senge i stuen, som hen-holdsvis mandens og konens. Det ermuligt, at de hver især i perioder harhaft et antal børn liggende ved sig,men det ændrer ikke ved det indtrykde mange puder gav andre af, at dervar mere end nok til alle.

Spørgsmålet er, om der er en sam-menhæng mellem de gårde, som havdeegetræssenge, hørgarnslagener ogmange puder. Ved en gennemgang afskifterne har jeg fundet, at sengene istuen, som eksplicit var af fyrretræ igennemsnit havde 2,5 puder, menssengene, som eksplicit var af egetræ igennemsnit havde 3,3 puder. Det nor-male antal puder i fyrretræssengenevar to, mens det for egetræssengenevar fire. Der synes således at være entendens til, at de fine senge af egetræhavde mange puder. En hovedpudeblev normalt vurderet til 1, 2 eller 3mark. Det samme som et par messing-lysestager eller en hel fyrretræsseng.Sammenhængen er imidlertid ikke en-tydig, men peger i flere retninger. Påden ene side viser skifte nr. 9 et tyde-ligt og logisk mønster. Her var tre

egetræssenge i stuen (den ene medhimmel). Gården var også en af de fåmed hørgarnslagener. I de to af senge-ne lå henholdsvis fire og seks hovedpu-der (den tredje seng var tilsyneladen-de tom). Ser vi nærmere på selve skif-teoplysningerne fra skifte nr. 9 viserdet sig dog, at egetræssengene ikkekonsekvent var redt med hørgarnsla-gener. På den anden side viser skiftenr. 22 et modsat mønster. På dennegård var der henholdsvis fire og sekshovedpuder i stuesengene, men famili-en ejede ikke hørgarnslagener, ligesomde to senge i stuen var af fyrretræ.Selvom der således ikke kan påvisesen entydig sammenhæng, er der dogen tendens.

Sengeomhæng var udbredt på dematerielt rigere gårde. Det kan undre,at man brugte omhæng, som jo skjulte,hvad der måtte findes af fint sengetøjog puder i sengene. Ved nærmere ef-tersyn af de enkelte skifter viser detsig faktisk, at omhængene ofte blevbrugt på de senge, som ikke havde defleste puder. Flere af de gårde somhavde mange puder i sengene, havdeslet ikke omhæng til dem. På gården iskifte nr. 5 var der to senge i stuen.Den ene havde tre puder, mens denanden havde fem puder. Kun sengenmed tre puder havde omhæng. De fempuder i den anden seng var altså synli-ge. Denne sammenhæng giver mig an-ledning til at mene, at omhæng til sen-gene nok var fint og ejeværdigt på lin-je med hovedpuder, men at omhænget,hvis det var trukket for, måske mestblev brugt til at skjule de manglendesymboler i sengene i form af mangepuder.

Før vi igen kravler ud af bondensseng, vil jeg pege på nogle bemærkel-sesværdige forskelle i farverne på sen-getøjet. Det klassiske bondesengetøjvar stribet i én, to eller måske tre for-skellige farver. I Karoline Graves’ erin-dringer skriver hun om dynernes far-ver: »Vadmelet og Hvergarnet og Lær-

Martin T. H. Bork

290

redet og Drejlet og de pæne uldne, stri-bede Dynevaar, som altid var med hvidBund og helst stribede med flere Ku-lører«.24 Selvom hun skriver om 1800-tallet, kan farvetraditionen formentligføres længere tilbage. Langt de flestedyner i Skafterup havde udelukkendeblå striber, men andre farver, f.eks.røde og grønne, samt dyner og puderuden farver forekom også. En kombi-nation af røde og blå striber var ogsåat finde. Det sidste dog kun i fire skif-ter, nemlig nr. 5, 9, 11 og 17. Disse dy-ner lå i senge med tre eller seks hoved-puder i.

I fyrretræssengene var farverigdom-men mindre end i egetræssengene. Ge-nerelt var dyner og puder i fyrretræs-sengene enten blåstribede eller udenfarver. I egetræssengene havde stortset alle dyner og puder striber i entenblå, røde, sorte, grønne eller gule far-ver eller en kombination af disse. Skif-te nr. 9 er usædvanligt, idet to hoved-puder havde tre farvede striber nemliggrønne, røde og blå. Desuden havdegården en enkelt underdyne med gulestriber og tre hovedpuder med gulestriber eller render. Den ene hovedpu-de med gule render passede til eget-ræssengen, den lå i, som var maletmed gule striber. Den gule farve findesudover skifte nr. 9 kun i skifte nr. 11,hvor et sengeomhæng er beskrevet så-ledes: »Hiemgiort brand guult medmynstre omhæng«. Netop skifte nr. 9og 11 adskiller sig fra mange af deøvrige skifter mht. senge og sengeud-styr. Den gule farve optræder som ensupplerende farve på disse to gårde,hvor der i forvejen var et rigt udvalg affarver.

Det samlede indtryk af gårdenessengesteder skal her kort opsumme-res. Karakteristikken er på ingen må-der dækkende for alle sengene pågårdene, men den giver et groft billedeaf den materielle kulturs forskelligeudtryksformer og de materielle værdi-er, som den indeholdt. Stuens senge

var de bedste og mest veludrustede.Ofte blev sengetøjet i tjenestefolkenessenge blot betegnet som gammelt pus ibetydningen gamle lasede eller dårligesengeklæder.25 Stuens senge var entenaf fyrretræ eller egetræ. Egetræssen-gene var normalt de mest veludstyre-de. Her lå typisk flest puder, ligesomfarverne på sengetøjet var i forskelligekulører. Lagenets kvalitet synes ikkeat have haft den store betydning. Kunfå personer lå på de bløde og fine hør-garnslagener. Antallet af puder og sen-getøjets farver, synes især at være be-tydningsbærende og værdsat hos bøn-derne.

Fine flossede hynderOgså andre af stuens genstande synesat have haft en vis symbolsk betyd-ning. Ved sammenligningen af skifter-ne fra forskellige områder ovenforfandt jeg det bemærkelsesværdigt, atder på gårdene i Skafterup ofte fand-tes hynder. Kai Uldall har i en under-søgelse af dødsboskifter fra Lyngby iperioden 1669-75 også fundet hynderhos en gruppe bønder: »De mere velha-vende ejede flamskvævede hynder medbrogede figurer eller blomsterornamen-tik, og da den slags hynder især og se-nest blev vævet i Skåne, var de snarestimporteret derfra«.26 Hynderne i Skaf-terup er ikke så detaljeret beskrevet,men har måske tjent det samme sym-bolske formål. I hvert fald er det ikkehos alle bønder, vi finder hynder. Hyn-der bruges normalt til at sidde på, forat gøre sig det behageligt. Det er ikkeen forudsætning for at sidde ned, atman har en hynde, men det er komfor-tabelt. En hynde har således ikke no-gen grundlæggende praktisk funktion,men er snarere en luksusgenstand.Normalt blev en hynde vurderet tilomkring 4 skilling – ikke en stor sum,men var hynden såkaldt »flossed« blevden gerne vurderet til 1 eller lidt over

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

291

1 mark. En »flossed« hynde skal for-stås som en hynde med lang luv, altsålodden overflade – som regel af uld.27

Disse hynder var altså forholdsvisværdifulde. Af andre højt vurderedehyndetyper finder vi en »ulden syethynde med kalfskind under« til 12 skil-ling, en »blaa pudehynde« til 1 marksamt to »ulden vævede hynder« til 1mark stykket.28 De gårde, som havdehynder, havde fra to og helt op til syvhynder. Fem gårde havde slet ingenhynder. Bortset fra gården i skifte nr.22 havde disse fem gårde højst to pu-der i hver seng. Nogle af hynderneblev vurderet i sammenhæng med denstol, som hynden lå i, mens andre ikkeoptræder i sammenhæng med noget.Vi må forestille os, at nogle af hyndernelå på bænken langs bordet. Lad os sepå, hvilke gårde, der havde hynder, oghvilke typer hynder de havde (tabel 3).

Det fremgår af tabellen, at 11 gårdehavde hynder. Ti havde uspecificeredehynder, mens fire havde flossede hyn-der og to kalveskinds- eller uldne hyn-der. Gården bag skifte nr. 1 havde ude-lukkende de dyre, flossede hyndermens de øvrige gårde, som havde flosse-de hynder, også havde de billigere uspe-cificerede hynder. Gården i skifte nr. 3havde hele syv hynder – heraf to flosse-de. Det er værd at bemærke, at alle degårde – undtagen gården i skifte nr. 7 –som havde flossede hynder også havdefire, fem, eller seks hovedpuder i senge-ne. Det er nærliggende at forestille sig,at det at have især mange hynder, somgrundlæggende ikke havde en nødven-dig praktisk funktion, skabte indtrykog anseelse blandt andre bønder på li-nie med hovedpuderne, især hvis hyn-derne var uldne eller flossede.

Kister til opbevaringKisterne var ligesom sengestedernedominerende møbler i bøndernes stuerog kamre. Hvis det var vigtigt, hvor-

dan sengene så ud, kunne vi forestilleos, at det også var vigtigt, hvordan ki-sterne så ud, og hvilken træsort de varlavet af. I kisterne lå som regel tøj oglinned samt garn. I tabel 3 har jeg for-delt kisterne efter træsort og tilbehør.Kisterne var ofte placerede i både stueog kamre.

Det ses, at fyrretræskisterne næstenaldrig var beskrevet som havende be-slag, lås og nøgle. Derimod var ege-træskisterne ofte med begge dele.Selvom der var en overvægt af ege-træskister i stuerne, stod der også oftefyrretræskister. Der er ikke nogen ty-delig tendens til, at de gårde som hav-de egetræskister i stuen, havde fyrre-træskister i kamrene. Selvom ten-densen ikke er entydig, så ser det nær-mest ud til, at enten havde man ki-sterne stående i stuen eller også havdeman dem stående i kamrene – uansettræsorten. På gården i skifte nr. 1 servi f.eks. hele fire kister i stuen – to afegetræ og to af fyrretræ. Til gengældhavde man ingen kister i kamrene. Pågården i skifte nr. 11 havde man tre ki-ster som alle stod i kamrene uansettræsort. Den eneste gård, som synes athave et tydeligt mønster på tværs aflokalerne, er gården i skifte nr. 17,som havde to egetræskister og to fyr-retræskister. Egetræskisterne var pla-cerede i stuen – den ene var sort. Fyr-retræskisterne var placerede i kam-meret ved stuen.

Ser vi nu på, om der er en sammen-hæng mellem de gårde, som havdeegetræssenge og egetræskister og demder havde fyrretræssenge og fyrre-træskister, ser der ikke ud til at værenogen sammenhæng. Ikke mindst for-di mange gårde havde begge dele sam-tidig. Der er heller ikke nogen sam-menhæng mellem de, der havde eget-ræskister, og de der havde mange pu-der og hynder. De materielt fattigeregårde havde blot ikke så mange kistersom de materielt rigere gårde. På denbaggrund finder jeg, at hvis kisterne

Martin T. H. Bork

292

spillede en rolle som statussymbol, såvar antallet af kister vigtigere end ki-sternes træsort, ligesom det ikke varvigtigt, hvor de stod placeret. Jeg fin-der det imidlertid ikke klarlagt, om ki-sterne spillede en vigtig rolle som sym-boler. De havde snarere en praktiskopbevaringsfunktion. De, som tilsyne-ladende ikke havde noget at fylde i ki-sterne, ejede ikke kister.

Hjemme hos Ole og ZidseI gennemgangen af gårdenes indbo,tegner der sig nogle mønstre, hvor vis-se gårde adskiller sig fra andre på enrække områder. Især tre gårde skillersig ud. På den ene boede Ole Pedersenog Zidse Hansdatter.

Hos Ole og hans kone Zidse på går-den i skifte nr. 9 kunne de dække etpænt bord med drejlsdug og tinfade.Kom der en nabo eller slægtning påbesøg blev vedkommende måske budtpå et krus øl eller brændevin, som fa-milien selv bryggede. Fra bordet kun-ne gæsterne se de tre egetræssengemed de op til seks hovedpuder i, hvor-af flere var med de usædvanlige gulestriber, som også var malet på en afsengene. Desuden var der i stuen enstol med ryg, hvori der lå en hynde. Toandre hynder, som måske lå på denstore bænk langs bordet, var flossede.Stuen må have været stor, for forudende tre senge var der plads til to ege-træskister med jernbeslag. I stuehusetvar der både køkken, stue, kammer ogøverstekammer. 12 fag var stuelængenpå, og selvom gården ikke hørte til destørste i Skafterup var det ikke nogenlille gård, Ole og Zidse besad.

Ole havde kort tid inden sin dødkøbt sig en ny hat, som blev vurderettil hele to mark. Den erstattede engammel udtjent hat, som kun blevvurderet til 8 skilling. Han har næppebåret hat under markarbejdet, mensnarere haft den på, når han drog til

markedet. Foruden sin nye hat havdehan måske også sin nye hvide vad-melstrøje med tinknapper og et parskindbukser på, når han drog af sted.Måske var det stude, Ole drog til mar-kedet med. I hvert fald havde han flerestude på gården end nogen af de andrebønder. En stud kunne indbringe heltop til 12 rdl. i årene før Oles død.29 Tilsammenligning tjente en skovfogedved Bregentved gods 12 rdl. i løn omåret i 1750’erne.30 I sine skildringer fraMidtsjælland fra 1770 skriver AugustHennings: »Græsfedningen af Stude ermeget indbringende og giver Bønderneden bedste Indtægt (...) VelstaaendeBønder fede fra 5 til 10 Oxer om Aaret,købe dem om Foraaret og sælge demigen om Efteraaret«.31 Ekstraindtæg-ten fra studesalget forklarer måskeden høje materielle standard, vi finderhos Ole og Zidse og et par andre fami-lier. Börje Hanssen peger på kreatur-handelen som en væsentlig faktor forbøndernes bevidsthedshorisont.

Bønders aktivitetsfelter som forklaring på forskelligmateriel standardBörje Hanssen har på et meget detal-jeret niveau undersøgt bøndernes akti-vitetsfelter og markedsrelationer i Ös-terlen i Sverige.32 Han opdeler bøndersaktivitetsfelter i et primært og se-kundært aktivitetsfelt. Det primæreaktivitetsfelt er karakteriseret vedden aktivitet (arbejde, ægteskabspart-nere, gaveudveksling mm.), som fore-går indenfor landsbyens grænser. Detsekundære aktivitetsfelt er karakteri-seret ved den aktivitet (først og frem-mest handel), som foregår udenforlandsbyens grænser.33 Det var indenfor rammerne af det primære aktivi-tetsfelt, at kulturelle forskelle fra egntil egn blev skabt. Der var meget få in-terpagane relationer (relationer mel-lem bønder fra forskellige steder) in-

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

293

den for de primære aktivitetsfelter,mens de bønder, som ofte deltog i detsekundære aktivitetsfelt også vardem, der blev påvirket af modestrøm-ninger, nye idéer og lignende, fordi dehavde mange udadvendte kontakter.Det var imidlertid ikke ligegyldigthvilken form for aktivitet, der foregik idet sekundære felt i forhold til de rela-tioner, som havde betydning for denkulturelle diffusion. Hanssen skelnermellem det, man kunne kalde en åbenog lukket form for kontaktrelationer.De lukkede former foregik mellembønder og håndværkere, bissekræm-mere osv. og medførte ikke højfrekven-te kontakter. Handelen her foregikofte ved varebytning. Bonden med-bragte korn og fik andre varer i bytte.De åbne former foregik på markedermed livlig kreaturhandel. Denne han-del skabte højfrekvente relationermellem urbane og pagane mennesker:»Hermed ses ikke blot at markedet ud-gjorde et brændpunkt for kontakternemellem urbane og pagane mennesker,men også at det i de analyserede tilfæl-de formidlede vareudvekslinger fra ur-bane produktionsenheder til paganekonsumenter«.34 En af årsagerne til

den mere åbne karakter af relationer-ne på kreaturmarkederne var, at han-delen med kreaturer i høj grad foregikmed rede penge: »Kreaturhandelen børaltså have foregået som kontanthan-del, hvorved forholdsvis store summeromsattes. En del af pengene anvendtestil indkøb, hovedsagelig af urbanehåndværksvarer.«35 Hanssen ser såle-des kreaturhandelen som en indikatorpå en mere moderne livsform, somogså kom til udtryk i den materiellekultur gennem urbane varer.

Konstrueret opdeling afSkafterups bønderHanssens teori kan måske forklare,hvorfor det netop er på gårdene medde fleste kreaturer, især stude, vi fin-der et sammenfald af flere karakteris-tiske indbogenstande som tintallerke-ner og tinfade, som var mere værd endtilsvarende af træ, messinglysestager,som heller ikke var hver mands eje,mange hovedpuder, flerfarvede dyner,hynder osv. Det er især gårdene i skif-te nr. 3, 9 og 11, som adskiller sig på enrække områder, og det er også disse

Martin T. H. Bork

294

Fig. 6. Dyner og pu-der i forskellige typerstriber og farver lagttil skue i en udtræks-

seng (location: Fri-landsmuseet. Foto:

Louise Mengers).

gårde, som på skiftetidspunktet havdeflest kreaturer. Husdyrholdet på skif-tetidspunktet er naturligvis kun etøjebliksbillede af forholdene.

Som modsætning til de tre – lad oskalde dem urbant orienterede – bonde-familier var der en gruppe, somnæsten udelukkende havde produk-tionseffekter. Hos denne gruppe, sombestår af gårdene bag skifte nr. 15, 16,18, 20 finder vi flest fyrretræssenge,men også et par egetræssenge, somdog ikke var højere værdisat end fyr-retræssengene. På disse gårde varsengetøjet oftest uden farver – kunbleget lyst i solen. I sengene lå derhøjst to hovedpuder, på stolene ingenhynder og på bordene ingen messing-lysestager eller genstande af tin.

Stuelængerne var for de fleste små.Nogle havde blot et køkken og en lillestue uden ret mange møbler. Af pro-duktionseffekter havde de stort set detsamme som de fleste andre gårde iSkafterup. De havde det, som skulle tilfor at drive gården.

Bønderne i denne gruppe havde for-mentlig deres primære aktivitetsfelt iSkafterup. Der er ikke mange gen-stande, som tyder på en bredere hori-sont.

Imellem disse to poler finder vi endel gårde, som er kendetegnet ved enmangfoldighed af specielle effekter.Nogle havde mange hynder, andredrikkeglas og glasflasker. Nogle havdekrus (med og uden tinlåg), andre småskrin, atter andre messinglysestager.Det som var fælles for størstedelen afdisse familier var de blå striber påsengetøjet. Et par familier havde dogogså røde striber på dynerne.

AfslutningEn kvalitativ nærlæsning af skiftere-gistreringerne fra Skafterup vistemønstre i beholdningen af indbo på deforskellige gårde, som giver os et ind-

blik i, hvad man inden for den materi-elle, kulturelle bevidsthed fandt, varmeningsfuldt at eje. Hvor smal dennebevidsthedsramme end må virke i dag,var den dog bred nok til at skabe for-skelle indenfor. At omgive sig med ma-terielle værdier kendetegner ikke kunnutidens såkaldte materialistiske sam-fund, men blev også tilstræbt i 1700-tallets bondesamfund.

På et overordnet niveau kan fæste-bønder i Danmark ses som en homo-gen gruppe, med visse fælles karakte-ristika både materielt og mentalt. Pået mere detaljeret niveau har jeg vist,at fæstebønderne i en enkelt landsby,på trods af de meget ensartede vilkår,de som fæstere under samme hoved-gård og med et ensartet jordtilliggendelevede under, havde både vilje og evnetil at adskille sig fra hinanden gennembohavet. Der var små, men betyd-ningsfulde, forskelle i indboet blandtSkafterups fæstegårdsfamilier. For-skellene tegner et billede af et diffe-rentieret samfund, hvor nogle var ma-terielt bedre stillede end andre. De fa-milier, som formåede det, ejede gen-stande som blev tillagt symbolværdi,og som blev sat frem i stuen til skuefor besøgende. Jo mere, desto bedre.Min undersøgelse bidrager således tilopfattelsen, som den blev skitseretindledningsvis, af et på mange områ-der differentieret bondesamfund, og tilen nuancering af forestillingen om dethomogene bondesamfund. Dette eksi-sterede kun på overfladen. Selvom enreduktion af nuancerne i et samfundkan have sine fordele, afhængig af pro-blemstillingen, kaster det homogenebondebegreb skygger over den diversi-tet, som øjensynligt prægede fortidensbondesamfund.

Selvom det ikke har været hensig-ten med denne artikel at lede efter for-skellige livsstile, er det dog fristendeat sammenligne de kategorier jeg harfundet i den materielle kultur, med delivsstile Palle O. Christiansen fandt

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

295

blandt bønderne under GiesegaardGods.36 Umiddelbart synes det nær-liggende at sidestille de urbant orien-terede bønder med Christiansens»stræbsomme bønder«. En del af det,som ifølge Christiansen kendetegnedede stræbsomme bønder, var den uaf-hængighed af godset de søgte ved atbetale ydelser til tiden. Dette kende-tegn finder jeg ikke hos de urbant ori-enterede bønder i Skafterup. Kungården i skifte nr. 3 var gældfri. De toandre havde endog meget gammelgæld til godset, som i alt beløb sig tilhenholdsvis ca. 13 og 16 rdl. De socialekategorier i de to områder kan imid-lertid alligevel vise sig at være de sam-me, selvom kendetegnene er forskelli-ge. Der må dybere undersøgelser til forat klarlægge disse forskelle.

Jeg har ovenfor behandlet bondekul-turen i Skafterup på baggrund af ensynkron tilgang til bøndernes materi-elle kultur, men selvom datidens bon-desamfund på mange måder var rela-tivt statisk, kan de ca. 32 år under-søgelsen strækker sig over reelt give etforkert billede af de bondetyper, jeghar karakteriseret. Konsekvensen afmin synkrone opfattelse af periodener, at jeg sammenligner inventar fraskifter i 1720’erne med inventar i skif-ter fra 1750’erne. Det giver naturligvisen fare for at overse eventuelle kvali-tative ændringer i bohavet inden forperioden.

Et andet problem består i, hvorvidtSkafterups 18 fæstegårdfamilier er in-teressante i en bredere sammenhæng.Gårdinventaret fra en enkelt landsbyer et meget spinkelt grundlag at udsi-ge noget generelt om bønder på. Jeghar imidlertid ikke valgt at se Skafte-rups fæstebønder som repræsentativefor alle landets bønder, men derimodsom repræsentanter for én måde atleve på, som var meget almindelig førlandboreformerne. De livsvilkår og destrukturer af social og kulturel art,som kan findes i Skafterup, må formo-

des at have gyldighed for andre sam-menlignelige landsbyer. Dermed ikkesagt, at en lignende undersøgelse i an-dre landsbyer ville klarlægge de sam-me materielle mønstre og symboler.Genstandes symbolværdi defineresforskelligt i en konkret kontekst. Denvigtigste erkendelse er ikke, hvilkekonkrete materielle genstande bøn-derne gjorde brug af som symboler,men derimod at de gjorde brug af gen-stande som symboler.

Jeg har, om end på et lille grundlag,vist, at bønder søgte at adskille sig frahinanden gennem visse materiellestatussymboler, og har der igennembidraget til opfattelsen af et hetero-gent bondesamfund. Det står eftermin mening klart, at vi lige så lidtsom at tale om et ensartet landboliv iforhold til de formelle kategorier –gårdmænd, husmænd og inderster –kan tale om en homogen gruppe affæstebønder. Det er gennem denne er-kendelse, der kan skabes et helheds-indtryk af det varierede levede liv hosdatidens bønder. Konsekvensen af detheterogene bondesamfund er, at detnæsten umuliggør en karakteriseringaf en typisk bonde. Meget af den hid-tidige forskning omkring bønders livs-vilkår bygger på antagelsen om en ty-pisk bondelivsform. I lyset af det hete-rogene bondesamfund reduceres an-vendeligheden af denne forskning.Den fulde konsekvens af bøndernesforskellige livs- og udtryksformer måtages, og således må det i højere gradpræciseres hvilke bønder der under-søges.

Noter:01. Johannes Møllgaard: Bønder og handel i Sal-

ling 1680-1780, Bol og By nr. 2, 1997.02. Palle Ove Christiansen: Culture and Con-

trast in a Northern European Village, Jour-nal of Social History, vol. 29, 2/1995. Artiklenhar baggrund i kapitel 4 i værket: A mano-rial world. Lord, peasants and cultural di-

Martin T. H. Bork

296

stinctions on a Danish estate 1750-1980,Kbh. 1996.

03. Peter Henningsen: Begrebet »landmand« ogdet danske landbrugs moderniseringsproces,Fortid og Nutid, nr. 4, 2001, s. 273-294.

04. Emmanuel Le Roy Ladurie: Montaillou. Enmiddelalderlandsby og dens mennesker, Fo-rum 1986.

05. Gårdenes og husenes antal længer og fagfremgår af en synsforretning fra 1758,Landsarkivet for Sjælland (herefter LAS):Holsteinborg godsarkiv. Materiale til engodsbeskrivelse.

06. Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og Inder-ste. Studier over sjællandske landboforhold iperioden 1660-1800, Kbh., 1940, s. 190.

07. Karen Schousboe: Kistefæ. Opsparingensform og funktion hos 1700-årenes fæstebon-de, Folk og kultur, 1981, s. 40, note 20.

08. Holsteinborg godsarkiv. Skifteprotokoller1701-28, 1729-37, 1738-58, LAS.

09. Sigurd Jensen: Det 18. aarhundredes Bonde-skifter og deres kildeværdi, Fortid og Nutid,bd. 12, 1937-1938 samt Fridlev Skrubbel-trang: Husmand og Inderste, Kbh. 1940, s.189 og 163 ff.

10. Ole H. Christensen: Storlandbrug under om-formning. Uddrag af danske godsforvalter-breve 1784-1792, Kbh. 1982, s. 58.

11. Om godsledelsens kendskab til karle og bøn-der se: Palle O. Christiansen: Kampen modfæstegården. Forvaltere, kvinder og ungemænd i et østdansk godsområde, ClausBjørn & Benedicte Fonnesbech-Wulff (red.):Mark og Menneske. Studier i Danmarks hi-storie 1500-1800, Skipperhoved 2000, s. 263-276.

12. Holsteinborg godsarkiv: Materiale til engodsbeskrivelse, LAS.

13. Jan Steen Jacobsen: »Fremmede ting«. Ombondegårdens inventar og købmænds ogmarkedsfolks varer i det 18. århundredesNordvestsjælland, Bol og By nr. 2, 1997.

14. Palle Ove Christiansen: A manorial world.Lord, peasants and cultural distinctions on aDanish estate 1750-1980, Kbh. 1996, 182ff.

15. Börje Hanssen: Österlen. Allmoge, köpsta-folk & kultursammanhang vid slutet af1700-talet i sydöstra Skåne, Östervåla 1977,s. 20 f.

16. Huggehuset var sædvanligvis ikke en selv-stændig bygning, men lå i den ene ende afstuehuset.

17. Kai Uldall: Hvad Lyngby-Taarbækfolk ejede.Fra dødsboskifter 1718-20, Lyngbybogen1965.

18. Ingvor Ingvorsen: Fortællinger om gammeltsjællansk bondeliv, Kbh. 1918.

19. Karen Schousboe, som ovf. anført.20. Sst., s. 36.21. Sst., s. 39.22. Se note 12.23. Om hørrens forarbejdning, se Ingvor Ingvor-

sen: Fortællinger om gammelt sjællanskbondeliv, Kbh., 1918, s. 67.

24. Karoline Graves: Ved Halleby Aa, Kbh. 1921.25. Ordbog over det danske Sprog, Gyldendal

1937, bd. 7, s. 154.26. Kai Uldall: Hvad Lyngby sognefolk ejede.

Fra dødsboskifter 1669-75, Lyngbybogen1966, s. 35.

27. Ordbog over det danske Sprog, Gyldendal1976.

28. Disse tre typer findes henholdsvis i skifte nr.11, 13 og 11.

29. Prisen er et vægtet gennemsnit for salgspri-sen på stude i slutningen af 1720’erne. Op-lysningen stammer fra Den prishistoriskedatabase, Institut for historie, KøbenhavnsUniversitet.

30. Bregentved godsarkiv. Regnskaber 1750-55,LAS. Lønnen ændrede sig i øvrigt ikke indenårhundredets udgang.

31. J. Bloch: Landbrug og Bondeliv i Midtsjæl-land 1770. Skildringer af Dr.jur. Aug. Hen-nings, Fra Arkiv og Museum bd. 1, 1899-1902, s. 172.

32. Börje Hanssen, som ovf. anført.33. Sst., s. 31 ff. og 70 ff.34. Sst., s. 209.35. Sst., s. 227.36. Som note 2.

Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel

297

Det danske landskab har været bebo-et, siden isen trak sig tilbage cirka13.000 år før vor tidsregning. I begyn-delsen levede menneskene som jægereog samlere af og i landskabet, som detvar. Senere blev de bønder, og land-skabet omformedes til et sindrigt pro-duktionsapparat. Der var identitetmellem landskab og produktionsappa-rat. Med industrialismen blev produk-tionen løsrevet fra landskabet, derherefter har kunnet defineres som detrum, hvori et højkomplekst, stadigtforanderligt produktionsapparat rentfysisk er placeret, og hvori menneske-ne har deres huse. Det danske land-

skabs historie falder i tre klart adskil-te faser: naturens landskab (13.000-4000 f.Kr.), bondens landskab (4000f.Kr.-1800 e.Kr.) og industriens land-skab.1

1. Simpel organisk økonomi:naturens landskab (13.000-4000 f.Kr.)Naturens landskab bestod i cirka ni tu-sinde år. I denne tid, der var præget afglobal opvarmning, forandrede dendanske natur sig fra en postglacial, del-vis græsklædt tundrasteppe isprængt

298

Debat

Det danske landskab fra istiden til år 2500

En kort historie

Af Thorkild Kjærgaard

Fortid og Nutid, december 2002, s. 298-305

Kulturlandskabets historie er for øjeblikket genstand for stor opmærk-somhed. De fleste understreger i denne forbindelse diversiteten, de man-ge forskelle, nuancerne. I denne artikel søges tværtimod det fælles bagkulturlandskabets mangeartede fremtrædelsesformer. Der argumenteresfor, at der indtil nu kun kendes tre forskellige typer kulturlandskab – na-turens landskab, bondens landskab og industriens landskab – og at dealle tre har været bestemt af samfundets måde at skaffe energi på; trekulturlandskabstyper afspejlende hver sit energiregime: »Simpel orga-nisk økonomi«, »avanceret organisk økonomi« og »fossil økonomi«. Afslut-ningsvis diskuteres, om fremtiden vil bringe en fjerde grundform ellerom man vil forblive inden for de kendte grundformer. En mulighed pålængere sigt er en tilbageglidning til grundform nummer to (bondenslandskab).

Thorkild Kjærgaard, f. 1945, dr.phil., lektor i socialhistorie ved Ilisimatu-sarfik/Grønlands Universitet, Nuuk. Har i Fortid og Nutid tidligere bl.a.publiceret artiklerne »Gårdmandslinien i dansk historieskrivning« (1979)og »Fagmænd og amatører. Om herremænd og bønder i den danske hi-storikerverden« (1976). Disputatsen Den danske revolution 1500-1800.En økohistorisk tolkning fra 1991 (2. udg. 1996; eng. udg. 1994) er en ra-dikal nytolkning af de danske landboreformer og det danske kulturland-skab.

busk- og kratområder og lidt spredtskov med pil, birk, fyr, gran, ene oglærk, således som man i dag kan mødedet på Grønland, til tæt, temperereturskov med lind som det dominerendetræ på Øerne og i Østjylland, mensVestjyllands mere næringsfattige ogsandede områder også gav plads forbirk og hassel. Klimaet blev stadig mil-dere og var en overgang (7000-4000f.Kr.) en anelse varmere end i dag, mid-deltemperaturen i juli måned lå på 19-20 grader Celsius. Dyrelivet, der i denpostglaciale periode var præget af eneksotisk gigantisme med tårnhøje, titons tunge uldhårede mammutter,næsehorn og hærdebrede steppebiso-ner, afløstes, efterhånden som klimaetblev varmere og skoven langsomt groe-de til, af rensdyr, elsdyr og kæmpehjor-

te, der senere fik følgeskab af urokser,europæisk bison, vildheste, rådyr,kronhjorte og vildsvin. Den temperere-de urskov var navnlig præget af kron-hjorte, rådyr og vildsvin. Menneskenesrolle i dette storslåede skuespil, hvornaturen gennemløb en række forvand-linger, var i hovedsagen passiv. De tog,hvad der var af spiselige bær og frug-ter, gravede rødder, fiskede og gik påjagt. Simple jagt- og fangstredskaberudgjorde sammen med ilden det arse-nal af hjælpemidler, de rådede over. Ilder formentlig nu og da blevet brugt tilat indkredse flokke af dyr under jagt,men hovedsagelig blev den brugt tilmadlavning, til at varme sig ved ogsom beskyttelse mod vilde dyr. Økono-mien kan karakteriseres som en sim-pel organisk økonomi.

Det danske landskab fra istiden til år 3000

299

Fig. 1. Naturens landskab som Joakim Frederik Skovgaard forestillede sig det i 1909. I den bibelskemyte er det slangen, der bryder idyllen. I virkelighedens verden var det befolkningsvæksten, som for6000 år siden fordrev vore forfædre fra det frie, paradisiske liv som jægere og samlere for i stedet athenslæbe livet her på jorden som bønder (Joakim Frederik Skovgaard: Eva og Slangen, Aarhus Kunst-museum. Foto: Fotograferne Poul Pedersen/Ole Hein Pedersen).

2. Avanceret organisk økonomi:bondens landskab (4000 f.Kr.-1800 e.Kr.)

Naturens landskab var paradisisk oggenerøst. Men der var ikke plads tilret mange i Paradis, og efterhåndensom menneskene opfyldte hele kloden,blev naturens landskab mindre ogmindre paradisisk. Hvor man tidligerehavde fået dejlige, fede fisk, masser afskaldyr og vildsvinesteg med bær ogfrugter til dessert, måtte man, efter-hånden som århundrederne skredfrem og befolkningstallet langsomt,men uafvendeligt øgedes, tage til tak-ke med mindre lækre sager. Mængdenaf blade, rødder, biller, insekter ogsmåfisk tog til, således som bl.a. køk-kenmøddingernes endeløse bjerge afaffald vidner om. Løsningen var land-brug, som gav mulighed for en mereeffektiv udnyttelse af arealet. De før-ste sikre tegn på landbrug i Danmarkstammer fra 3900 f.Kr., og i løbet af fåårhundreder var landet forvandlet tilet landbrugssamfund. Naturens land-skab blev erstattet af bondens land-skab, jæger- og samlersamfundetssimple organiske økonomi af en avan-ceret organisk økonomi. Skov blev fæl-det og jord ryddet for at give plads tilnye, hidtil ukendte planter importeretfra Mellemøsten. Byg, havre og rug be-gyndte at præge landet, der i løbet affå århundreder forandredes til uken-delighed, både med hensyn til form,farve, lugt og lyd. Hertil bidrog også deforskellige foderplanter, som blevbrugt til de ligeledes fra Mellemøstenimporterede husdyr – kvæg, får, gederog svin. Der kom gærder, der komfrugthaver, der kom bier og bistader,der kom kultsteder, efterhånden ogsåkøbstæder, havne og veje, så overskuds-produkter kunne afsættes og salt tilkonservering såvel som andre fornø-denheder indføres og distribueres.Men alt sammen nøje tilpasset det sta-

dig mere intensive og stadig mere om-siggribende agrare produktionssy-stem. Skoven – det der var tilbage afden, og det var, efterhånden som tidengik, mindre og mindre – blev somgræsningsområde for dyrene en del afdet agrare produktionssystem. Lin-den, det gamle karaktertræ i Dan-mark, trængtes tilbage og erstattedesaf egen, der bedre tålte de græssendedyr. Den lysåbne græsningsskov medstorkronede ege, som vi i dag kan gøreos en forestilling om i Dyrehaven nordfor København, var en karakteristiskdel af det danske landskab fra bonde-stenalderen til slutningen af 1700-tal-let. Bondens landskab var et intensivtproduktionslandskab baseret på ener-gien fra det indfaldende sollys, dermed fotosyntesen som energikonvek-tor fik planterne til at vokse.

Et højdepunkt i udnyttelsen af land-skabet som produktionssystem nåedesi anden halvdel af 1700-tallet, hvor dettakket være en række nye afgrødersom kløver og (lidt senere) kartofler,markant forbedret jordbehandling ogmarkant forbedrede sædskifter lykke-des at aftvinge landskabet et hidtiluset antal kalorier. Hvor der før land-bruget næppe boede mere end 40.000løst organiserede mennesker i Dan-mark, var der ved slutningen af 1700-tallet 20-25 gange så mange, som leve-de i en raffineret og højt udviklet, gen-nemorganiseret stat med biblioteker,teatre, opera, kunstakademi og uni-versitet såvel som domstole, skoler,hær og flåde. Set udefra var det agrarelandskab en stadig frodigere, en stadigtættere, en stadig mere intenst blom-strende have, set indefra en aldrig hvi-lende arbejdslejr med fattigdom somet uomgængeligt grundvilkår for defleste. Ikke uforståeligt var Biblensfortælling om uddrivelsen fra Paradi-set til det hårde liv på jorden, hvorman skulle tjene sit brød i sit ansigtssved, blandt dem, der sagde 1700-tal-lets danskere mest. De fleste vilde ele-

Thorkild Kjærgaard

300

menter fra naturens landskab – tæturskov og store jagtdyr – var væk alle-rede i vikingetiden, de allersidstestumper forsvandt i løbet af 1700-tal-let, hvor det sidste vildsvin og den sid-ste ulv blev skudt.

3. Fossil økonomi:Industriens landskab (fra 1800)Naturens landskab og bondens land-skab var dybt forskellige. Men de varbegge baseret på fotosyntese. I natu-rens landskab udnyttede mennesket –i konkurrence med andre rovdyr påtoppen af fødekæden – det overskud,der spontant opstod; i bondens land-skab var naturen omskabt til et pro-

duktionssystem, hvor hver enestekvadratcentimeter var indrettet på atproducere så stort et overskud af kalo-rier som muligt. Afhængigheden af fo-tosyntese som energikonvektor var enultimativ begrænsning på bondenslandskab. Alle gamle landbrugssam-fund, også det danske, havde frygtenfor en dårlig høst som medspiller, ogingen undgik perioder med sult og al-vorlig underernæring.

Det var derfor et gennembrud af –som det hurtigt skulle vise sig – ver-denshistoriske dimensioner, da det i1700-tallet lykkedes at lægge grundentil et produktionssystem, der ikke ba-serede sig på det overskud, der kunnevrides ud af naturen ved hjælp af detindfaldende sollys, men på fossil ener-

Det danske landskab fra istiden til år 3000

301

Fig. 2. Bondens landskab som det fremstod ved slutningen af den avancerede organiske økonomis peri-ode. ikke en plet ligger uudnyttet hen (Jens Juel: Landskab ved Gentofte, 1790’erne. Maleri i privateje.Foto: Niels Elswing/Nationalmuseet).

gi, urtidens mægtige skove, som varbevaret dybt under jordens overflade iform af stenkul – altså stadig fotosyn-tese, men fotosyntese, som havde fun-det sted for mange millioner år siden.De omfattende tekniske problemer,der var forbundet ikke bare med bryd-ning af stenkul i store mængder, menogså med deres brug, havde hidtil saten effektiv bom for udnyttelsen af kul.Disse forhindringer blev alle overvun-det i løbet af 1700-tallet, således atstenkul herefter kunne udvindes iubegrænsede mængder og anvendes tilalle formål, herunder ikke mindst hy-perenergikrævende processer som ud-smeltning af jern og drift af dampma-skiner, en anden af tidens skelsætten-de innovationer.

Hvor jern hidtil havde været en dyrog knap råvare, der skulle udsmeltesmed trækul, og som den organiske fo-tosyntese-økonomi kun kunne tilladesig i meget begrænset omfang, flød detglødende metal fra slutningen af 1700-årene ud af de kulfyrede britiske høj-ovne i hastigt stigende mængde. Mensen jernbane førhen var utænkelig,simpelthen fordi det nødvendige stålikke kunne købes for penge, kunne dernu anlægges lige så mange jernbaner,det skulle være. Ved 1800-tallets be-gyndelse var der endnu ikke bygget såmeget som en kilometer jernbanespor,ved århundredets slutning var der enmillion, som omspændte verden ogogså lagde sit net ud over Danmark.Der kunne bygges lokomotiver, jern-banevogne, stålskibe og vævemaski-ner i uanede mængder, der kunne an-lægges lige så mange fabrikker, stål-værker og kraftværker, man ville, ogder kunne konstrueres lige så mangetunneler, broer, havne og veje, man or-kede. Først langsomt og næsten usyn-ligt, senere hurtigere og synligt for en-hver opbyggedes fra slutningen af1700-tallet et kolossalt produktionsap-parat, baseret på stenkul og stål i for-bindelse med avanceret teknologi.

Det industrielle produktionssystemkunne, som frigjort fra fotosyntesen,placeres næsten hvor som helst. Detkunne lægges i de gamle byer, Køben-havn blev hurtigt en stor industriby.Men det kunne også lægges alle muli-ge andre steder, hvor man kunne fåkul frem, således skød fabrikker medrygende skorstene op i de stationsbyer,der opstod langs de nye jernbaner. Ind-dragelse af et andet fossilt brændstof –olie – og den stadig mere omfattendebrug af elektricitet gennem det 20.århundrede forstærkede og tydelig-gjorde det industrielle systems uaf-hængighed af lokale organiske res-sourcer. Landsbyer, som ingen havdehørt om før, og som ingen særlige for-udsætninger havde – Holeby på Lol-land og Elsmark på Als – blev hjem-sted for gigantvirksomheder somB&Ws dieselmotorfabrik og Danfoss.Danfoss kunne imidlertid lige så godthave ligget ved Holstebro eller ved Se-jerøbugten, og B&Ws dieselmotorfa-brik kunne have ligget på Mors, påBornholm eller for den sags skyld vedGlostrup, det ville ikke have gjort no-gen forskel.

Helt uafhængigt af solen er industri-samfundet dog ikke, det har brug formad. Men landbruget er totalt ændret.Hvor bondens landskab i de første år-tier af industrialiseringens periode låtilbage tilsyneladende uberørt af dennye tid, er det i det tyvende århundre-de, især efter 1950, blevet en del af detindustrielle landskab. Den intimesammenhæng mellem produktion oglokale forudsætninger for optimal ud-nyttelse af fotosyntesen er væk. Land-bruget i Nordsjælland er stort set ned-lagt, og der er knap en ko tilbage på defede sjællandske jorder, som gennemårhundreder var centrum for danskmalkekvæg. I dag er det i det sandedeVestjylland, forhen et lavproduktions-område, at kvæget findes, og skulleman en dag få lyst til at flytte det tilLæsø eller for den sags skyld til Fær-

Thorkild Kjærgaard

302

øerne eller Grønland, vil det ikke værenoget problem, thi det agroindustriellekompleks kan levere ubegrænsedemængder af foderstoffer og gødnings-stoffer hvor som helst; ligeså med svi-neproduktionen. De gamle regler forsædskifte, der var fastlagt for at opti-mere udbyttet, følges ikke længere.Monokultur, som aldrig sås i bondenslandskab, fordi den ribber jorden fornæringsstoffer, specielt kvælstof, er idag almindelig. Det vekslende tavl afmarker med forskellige afgrøder erforsvundet og erstattet af ensformigestrækninger med korn. De manglendeindtægter på næringsstofsiden dæk-kes gavmildt af den fossile økonomisenergitunge gødningsindustri. Energi-regnskabet for landbruget har væretnegativt siden 1970’erne, der brugescirka dobbelt så mange kalorier i land-bruget, som der udvindes. Landbru-get, der tidligere producerede denenergi, som resten af samfundet leve-de af, er selv blevet forbruger og ædermed af fortidens oplagrede energi.

For levestandarden har frigørelsenfra den organiske økonomi og dermedfra fotosyntesens fodlænker været envelsignelse. Vi er i dag seks-syv gangeså mange som for 200 år siden, allige-vel har vi en levestandard, som liggermange gange over 1700-tallets. Det erblevet svært for os, der lever nu, at fo-restille sig, hvordan menneskene leve-de på den anden side af den uendeligtdybe kløft, der går gennem historienved år 1800.

4. Fremtidens landskab (til år 2500)Spørgsmålet om, hvordan fremtidenslandskab kommer til at se ud, afhæn-ger først og fremmest af, om det indu-strielle produktionssystem med sinefabrikker, sine svinefarme, sine mono-kulturelle flader, sine stærkt trafike-rede motorveje, sine broer, sine luft-

havne og sine øvrige infrastruktur- ogkommunikationsanlæg som højspæn-dingsledninger, mobiltelefonmaster oglagerhaller kan opretholdes, og i givetfald: med hvilken intensitet?

Et afgørende spørgsmål er her frem-tidens energiforsyning. Når det drejersig om olie, som bærer det nuværendefossile produktionssystem, er der næp-pe tvivl om, at dens tid er forbi, selv deallermest optimistiske skøn giver ikkeolieøkonomien mere end 50 år, og defleste regner med 15-20 år. Alt efterhvordan man vurderer chancerne foralternative energikilder (sol, brint,vind, A-kraft, naturgas) og alt efter ihviket omfang man er parat til – trodsmarkante forureningsproblemer – atgeninddrage stenkul i energiforsynin-gen, eventuelt forvandlet til flydendebrændstof ved hjælp af nanoteknologi,og alt efter i hvilket omfang det er mu-ligt at forhindre Kina og Indien i atbruge ressourcer i samme omfang somVesten, kan man spørge sig, om ikke etfaldende energiforbrug pr. person måantages at høre til en af de mest sikreprognoser for det nye århundrede –langt sikrere end prognosen om enuafbrudt stigende verdensbefolkningfrem til omkring år 2050, der ellersrangerer blandt de sikreste.

Falder energiforsyningen markantover de kommende årtier, vil det bety-de, at det produktionssystem, der nuså godt som fuldstændig har frigjortsig fra naturen, i et eller andet omfanggenforankres i denne. Det er svært atsige, om vi i løbet af 2030’erne og2040’erne falder tilbage til et niveaunogenlunde svarende til 1950’erne,hvor energiforbruget var 20-25% af detnuværende, eller om vi måske falderhelt tilbage til et niveau, der minderom 1920’erne, hvor energiforbrugetvar 10% af det nuværende – eller om vimåske falder endnu længere tilbage.

Kan vi nøjes med at falde tilbage til1950’erne, vil følgerne være relativtsmå. Charterbranchen vil blive redi-

Det danske landskab fra istiden til år 3000

303

mensioneret, det samme vil bilflåden,og det industrialiserede landbrug målægges om; landbruget vil igen blivenødt til at producere energi i stedet forat forbruge energi, hvad der med de idag til rådighed stående bioteknologi-ske muligheder kun kan realiseres vedat gå tilbage til et kløverbaseret, øko-logisk selvopretholdende dyrknings-system, som man kendte det indtil cir-

ka 1955. Et Morten Korch-agtigt land-skab med rød-hvide kløvermarker,summende bier og græssende kvæg,hvor end øjet vender sig, vil komme til-bage. Skal vi helt tilbage til 1920’erne,forsvinder flyvemaskiner og privatbi-ler så godt som fuldstændigt med yder-ligere, ganske betragtelige virkningerfor landskabet, herunder for vejnettetog for bebyggelsesstrukturen, hvor den

Thorkild Kjærgaard

304

Fig. 3. Det industrielle landskab. Danfoss-filial ved Flensborg, et par km syd for den dansk-tyske græn-se. I den organiske økonomis periode (før år 1800) ville et landskab som dette være utænkeligt. Da lag-de man ganske vist også produktionsanlæg midt i skovområder, men det var for at få brændsel, og an-lægget bestod i reglen kortere end de optimistiske igangsættere håbede. Et glasværk eller et mindre jern-udsmeltningsanlæg kunne rasere et mægtigt skovområde på få år. I den fossile økonomi, hvor landska-bets ressourcer ikke længere indgår som produktionsfaktorer, og hvor den geografiske placering derforer tilfældig eller bestemt af rent sekundære hensyn, f.eks. æstetiske eller – som her – toldbarrieren mel-lem Tyskland og Danmark i 1950’erne, kan fabrikker ligge midt i en skov, uden at der fældes et træ(Foto: Danfoss, ca. 1960).

suburbane, privatbilsafhængige ud-vikling, som begyndte i 1960’erne, kanforventes rullet tilbage. Til gengæld villandets havne blomstre op, det sammevil jernbanerne. Man må håbe, at fal-det bagud standser på et niveau, somikke ligger meget lavere end 1920’erne.Jo nærmere vi kommer den skrækind-jagende afgrund, der skiller os fra voreforfædre ovre på den anden side af år1800, jo vanskeligere bliver det, og jostørre og mere truende bliver de, somdet synes, uundgåelige sociale og poli-tiske konsekvenser af den tilpasning afsamfundet til mindre fleksible og mereindskrænkede økologiske grundbetin-gelser, som må antages at blive det nyeårhundredes største og vanskeligsteopgave.

Om de landskabsmæssige konse-kvenser af et fald tilbage til 1820’er-nes eller måske 1790’ernes energini-veau er det næppe muligt at danne sigblot nogenlunde retvisende forestillin-ger. Et sådant tilbagefald synes dogheller ikke at være umiddelbart fore-stående, idet der er rigelige kulfore-komster til de næste to-tre hundrede

år. Eventuel genkomst af en solbase-ret organisk økonomi vil tidligst kom-me på tale hen mod midten af dettredje årtusinde.

Note1. Opdelingen af historien i tre faser er inspire-

ret af den britiske historiker E.A. Wrigley, sebl.a. hans Continuity, chance and change: Thecharacter of the industrial revolution in Eng-land (Cambridge 1988) og hans bidrag tilXXXIV. settimana di studi del Istituto inter-nazionale di storia economica »Francesco Da-tini,« Prato, april 2002 (Atti Delle SettimaneDi Studi e Altri Convegni, 34: Economia edEnergia. Secc. XIII-XVIII (under udgivelse)).Afsnittet om naturens landskab bygger hoved-sagelig på Kim Aaris-Sørensen: Danmarks dy-reverden gennem 20.000 år – fra mam-mutsteppe til kultursteppe (udstillingskata-log, Zoologisk Museum 2001). Bemærkninger-ne i sidste afsnit om fremtidens energiforsy-ning er bl.a. baseret på Newsweek 8.-15. april2002 (særnummer: The Future of Energy) ogpå Sokkelspeilet. Norsk oljetidsskrift (udg. afOljedirektoratet) 2002:3 (særnummer om denæste 100 år, hvori en optimistisk artikel ommulighederne for at omdanne stenkul til fly-dende brændstof vha. nanoteknologisk kata-lyse).

Det danske landskab fra istiden til år 3000

305

Du er uddannet historiker. Hvornår oghvordan blev du etnolog?

Som de fleste etnologer i min genera-tion startede jeg med den arkæologi-ske interesse. Som dreng samlede jegflint på stenalderbopladser langs Kol-ding Å – jeg er født og opvokset i Kol-ding – og jeg havde oprindeligt tænktmig at læse arkæologi. Men fra Natio-nalmuseet, som jeg korresponderede

med som gymnasiast, fik jeg desværreat vide, at der var hele 10 studerendepå faget arkæologi. Så det kunne jeggodt slå ud af hovedet! Det så altså retsort ud.

Derfor valgte jeg i stedet at læse hi-storie da jeg tænkte, at jeg siden kun-ne vælge et arkæologisk orienteretspeciale. Jeg begyndte så på historieog mine interesser svingede med tidenfra forhistorien til middelalderen. Se-

306

Vejen til Thrinakria

Samtale med Bjarne Stoklund om europæisk etnologi i fortid ognutid

Interview ved Peter Henningsen

Fortid og Nutid, december 2002, s. 306-321

Inden for den sidste snes år er der i Danmark sket store forandringer medfaget europæisk etnologi. Hvor det tidligere kendetegnedes af empirisk ar-bejde med førmoderne bondekulturer, ofte med afsæt i historisk-geografi-ske, kulturøkologiske eller funktionalistiske forklaringsmodeller, er det nui stigende grad under omdannelse til et fag, der ikke så let lader sig defi-nere. Det skyldes særligt indflydelsen fra etnologen Thomas Højrupsstrukturelt orienterede etnologi med begrebslogisk fokus på stats- og livs-former. Senest kommer dette til udtryk i Højrups bog Dannelsens dialek-tik, der udkom i foråret 2002. I anledning af disse nye perspektiver for et-nologien har Fortid og Nutid sat tidligere professor ved etnologi, BjarneStoklund, stævne til en samtale om hans virke inden for faget og om hanssyn på den nye drejning. Ved sin tiltrædelse i 1971 holdt han forelæsnin-gen »Europæisk etnologi mellem Scylla og Charybdis« (bragt i Fortid ogNutid bd. XXIV, 1971), hvori han lancerede en række personlige ønsker forfremtidens etnologi. Spørgsmålet er nu om etnologien, som Stoklund øn-skede, undgik uhyret Scylla og skæret Charybdis, og nåede sikkert i havni Thrinakria?

Bjarne Stoklund, f. 1928, professor emer. i Europæisk Etnologi ved Køben-havns Universitet. Har bl.a. skrevet Bondegård og byggeskik før 1850(1969), Huset og skoven (1980), Arbejde og kønsroller på Læsø o. 1200-1900(1988), Det færøske hus i kulturhistorisk belysning (1996), Bondefiskere ogstrandsiddere. Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600 (2000), Tin-genes kulturhistorie. Etnologiske studier i den materielle kultur (under ud-givelse). Hertil kommer en række artikler om etnologiske og kulturhistori-ske emner i danske og udenlandske tidsskrifter. Redaktør og medforfatteraf »Kulturens nationalisering. Et etnologisk perspektiv på det nationale«(1999). Redigerer det internationale tidskrift Ethnologia Europaea. Jour-nal of European Ethnology.

Vejen til Thrinakria

307

Fig. 1. Efter i mange år at have virket som museumsinspektør ved Nationalmuseet blev BjarneStoklund i 1971 professor i etnologi ved Københavns Universitet. Her stod han overfor den opgave, delsat bibeholde den nordiske etnologis særlige kulturhistoriske linie og dels at forny den med inspirationfra bl.a. den svenske etnologi og den amerikanske kulturantropologi. Samtidig forsøgte han at fasthol-de sit engagement i den museale del af etnologien, der beskæftiger sig med bondekulturen og i særliggrad med bondesamfundets byggeskik. I de seneste år har han atter fået tid til at beskæftige sig mednogle af sine gamle interesser: bøndernes sæsonfiskerier, den færøske byggeskik og studiet af materielfolkekultur (Foto: Stig Stasig).

nere fik jeg så småt kontakter til Na-tionalmuseet, der var flere fra min år-gang, som fik studenterjobs dér, ogpludselig var der et studenterjob le-digt på noget, som hed 3. Afdeling.Jeg anede ikke hvad det var, men jegblev klar over, at bl.a. Axel Steensbergog Tove Clemmensen arbejdede dér.Jeg vidste, at Axel Steensberg gravedelandsbyer ud og lavede forsøg medhøstredskaber, og at Tove Clemmen-sen beskæftigede sig med finere adeli-ge møbler, og jeg havde forfærdeligsvært ved at få de to ting til at passesammen.

Jeg søgte jobbet, fik det, og blevknyttet til det, der hed Nationalmuse-ets Etnologiske Undersøgelser (NEU),og i løbet af ret kort tid blev jeg sugetind i en ny og meget spændende ver-den. Kort efter, at jeg var startet mednoget forholdsvist kedeligt studenter-arbejde, tog vi afsted på bondegårds-undersøgelser under ledelse af SvendJespersen, og dem deltog jeg i hversommer i en del år. Afsted på cykelrundt om i landet. Det var bonde-gårdene lige før »afhestningen«, hvormeget af det gamle landbrug stadiglevede. Det arbejdede vi med om som-meren, og om vinteren sendte vi spør-gelister ud og læste spørgelistebe-svarelser. Allerede i det første år gikjeg – på opfordring af Svend Jesper-sen – igang med en »punktunder-søgelse« på Læsø. Da bondegårdsun-dersøgelserne i 1949 med kort varselmåtte rykke ud til Læsø fandt Jesper-sen nemlig ud af, at jeg familiemæs-sigt var knyttet til øen. Der var kom-met en alarm der oppefra om, at devar begyndt at rive de gamle tangtageaf gårdene og sælge tangen til ma-drasfabrikker i Holland. Det var jolige efter krigen, hvor der stadig varmangel på mange ting. Så jeg lavede ivirkeligheden i de første år mangeselvstændige ting, udarbejdede ogsåspørgelister, selvom jeg stadig kunvar studerende.

Hvornår fik du egentlig tid til atstudere?

Det gjorde jeg heller ikke, og det vardet frygtelige ved det. Efterhåndenblev afstanden til historiestudiet påKøbenhavns Universitet større ogstørre. Jeg følte mig fremmed dér. Detvar kedeligt, og det meste af det, derforegik, fandt jeg uinspirerende. Dajeg endelig i 1955 tog mig sammen tilat blive færdig, havde jeg derfor minekvaler med at slippe igennem eksa-men. Der var bl.a. en eksaminationhos Astrid Friis, hvor jeg var megettæt på ikke at bestå. Bagefter holdthun en straffetale ude i garderoben,hvor hun højlydt sagde, at hvis der varnogen andre til stede fra dr. Steens-bergs afdeling, så ville hun meget hen-stille til, at de fulgte universitetsun-dervisningen og i hvert fald læste derelevante lærebøger. Ja, det var ikkeså godt. Specialet havde jeg afsluttetpå det tidspunkt. Det var lykkedesmig at finde et emne, som også in-teresserede mig som etnolog. Nemligde senmiddelalderlige sæsonfiskerier.Jeg var oppe og snakke med Aksel E.Christensen om det og han var skep-tisk. Men jeg gik stædigt i gang meddet alligevel, og det gik faktisk fint.Jeg fik en pæn karakter for det.1 Menjeg havde ingen kontakt med ham. Jegsad fuldstændigt alene. Det var sådanset chancerytteri.

Du har med andre ord ikke så gode erfaringer fra din tid somhistoriestuderende på universitetet?

Nej, det kan man vist ikke sige. Manstartede med at tage forprøve, og såfortsatte man til den endelige eksa-men. Med hensyn til forprøven løb jegog min årgang ind i en situation, hvorder ikke rigtigt var nogen til at tagesig af det nye hold studerende. Der varet professorat under besættelse. Detvar det, som Aksel E. Christensen si-

Peter Henningsen

308

den fik, og man havde ikke tænkt påat sætte nogen folk til at undervise os!Til forprøven skulle man dels have etudvalgt område og dels kildekritik,altså metodeundervisning. Vi var såheldige til metodeundervisningen, atman udpegede John Danstrup, som se-nere blev kendt som en udmærket ra-diokommentator. Dengang var han enlovende middelalderhistoriker, og selv-om vi var langt henne i semesteret gavhan sig tid til at holde nogle utroligtinspirerende forelæsninger om huma-nioras stilling ved afslutningen af 2.Verdenskrig. Dér fik vi historie sat indi en bred humanistisk sammenhæng.Det var fantastisk spændende. Hvor-for han da også blev kaldt op til AstridFriis og fik en næse for, at han spildtesin tid med at undervise i ting, der varirrelevante. Det var faktisk det bedste,jeg oplevede på historiestudiet. Ellersvar og blev det en ørkenvandring, hvil-ket jo også hang sammen med, at mineinteresser lå et andet sted.

Det var altså på Nationalmuseet, atdu levede det faglige ud?

Ja, jeg blev faktisk uddannet som et-nolog på Nationalmuseet. Det, vi blevoplært i, kaldte vi etnologi. Det hedNationalmuseets Etnologiske Under-søgelser, og de folk jeg arbejdede sam-men med kaldte sig etnologer. Men fa-get eksisterede ikke på universitetet.Det gjorde det derimod i Sverige, ogmeget af inspirationen kom faktiskderfra. Sådan som det var i 1950’ernevar Nationalmuseet et meget inspire-rende sted. Bl.a. fordi man kørte meden lang række store projekter, og påde projekter kunne man bruge stu-denterarbejdskraft. Projekterne blevderfor til en slags uddannelsesinstitu-tioner. Alene på dr. Steensbergs afde-ling var der på det tidspunkt hansegne store udgravninger i StoreValby2 – hvor jeg også var med på ettidspunkt – og så var der de etnologi-

ske undersøgelser med spørgelisteind-samling, der var bondegårdsunder-søgelserne, der var herregårdsunder-søgelser, der var saneringsundersøgel-ser i det indre København. En rækkestore projekter var i gang. Og det erklart, at det var en forsknings- og un-dervisningsinstitution på en helt an-den måde end det Nationalmuseum,der eksisterer i dag.

Var man på den tids nationalmuseumbevidste om, at man repræsenterede ensærlig uddannelse, der ikke varinstitutionaliseret på universitetet?

Jeg tror i og for sig nok, at man var be-vidst om det. Man havde en fællesidentitet som etnologer, og det var alt-så et fag, som ikke eksisterede på uni-versitetet. Jeg ved heller ikke, om manforestillede sig, at det var et fag, der idet hele taget kunne etableres på uni-versitetet. Det var noget man blev ud-dannet til via mesterlære. De flestevar uddannede historikere, nogle medgeografi som bifag, men Svend Jesper-sen var f.eks. filolog med dialektspeci-ale.

Hvor kom begrebet etnologi fra?

Der var sådan set to termer, som blevbrugt side om side. Nemlig folkelivs-forskning – det gamle romantiske be-greb – og så etnologi. De var synony-mer. De blev begge brugt i Sverige, og iSverige havde man allerede fra 1920’er-ne en lærestol – nemlig Sigurd Erixons– i Stockholm. Hos Sigurd Erixon lave-de man også systematisk indsamlingmed spørgelisteudsendelser osv. ogSvend Jespersen havde været hos hamog hentet inspiration, da han skullestarte de etnologiske undersøgelser iDanmark. Begrebet etnologi var direk-te kopieret fra de svenske undersøgel-ser. Så der var helt klart en svensk in-spiration.

Vejen til Thrinakria

309

Der var altså ikke nogen inspirationfra f.eks. Troels-Lund og Hugo Mat-thiessen?

Det kan man ikke sige, at der var. Påden anden side hørte etnologerne joogså hjemme i det der brede kulturhi-storiske miljø, som først og fremmestsamledes omkring Dansk HistoriskFællesforening og tidsskriftet Fortidog Nutid. Her var der i de år et størretværfagligt miljø, hvor også folkekul-tur i bred forstand blev studeret ogdiskuteret. Man interesserede sig selv-følgelig for Troels-Lund og hans »Dag-ligt Liv«, men jeg tror ikke, at HugoMatthiessen kom meget dér. Hans ari-stokratiske væsen trivedes bedst iDansk Selskab for Kulturhistorie, somvar mere eksklusivt. Det var medChristian Elling og sådan nogen. Detvar de mere »udsøgte« kulturhistorike-re, som kom der.

Der var med andre ord ikke nogen for-bindelse mellem etnologerne og denHugo Matthiessenske form for kultur-historie?

Hugo Matthiessen så med dyb foragtpå etnologerne. Det kan jeg godt for-tælle dig. Det oplevede jeg selv i for-bindelse med min Læsøundersøgelse.Da blev jeg nemlig klar over, at der lået manuskript på Nationalmuseets 2.Afdeling, som var meget væsentligt fordet, jeg var i gang med. Det var skre-vet i 1856 af en distriktslæge på Læsø– et fantastisk godt manuskript somSigne Mellemgaard nu har udgivet –og det gik jeg over for at låne, og detvar mester Hugo – som vi kaldte ham– der havde ansvaret for biblioteket ogarkivet. Jeg var ung og naiv. I voreskorte samtale sagde jeg bl.a., at detmanuskript jo egentligt burde liggeovre på de etnologiske undersøgelser,

Peter Henningsen

310

Fig. 2. Store Valby-udgravningen, 1949. Bjarne Stoklund sidder yderst til højre (foto i privateje).

og det skulle jeg aldrig have gjort. Hanblev rasende og lod mig tydeligt forstå,hvad han mente om dem ovre på denanden side af gården og også, at han joi virkeligheden havde skrevet, hvadder var af interessant at skrive om dedele. Så jeg vil ikke sige, at min hold-ning til Hugo Matthiessen var alt forpositiv de første år. Det er den førstblevet senere.

Kan man sige, at den form for kultur-historie som etnologer lavede var iopposition til den kulturhistorie, somHugo Matthiessen lavede, og som jovar meget mere kompilerende?

Ja, det tror jeg egentlig godt, man kansige. De opfattede sig selv som merevidenskabelige. De havde en metodeog først og fremmest et kortlægnings-princip og den diffusionistiske kultur-opfattelse, mens Hugo Matthiessenopfattedes som halvt skønlitterær,men der stod da stor respekt omkringham alligevel. Og jeg må endnu en-gang understrege, at min egen opfat-telse siden hen er ændret radikalt. Detkom bl.a. til udtryk, da jeg fra 1980med inspiration fra den historiske an-tropologi trak den danske kulturhisto-riske tradition med skikkelser somTroels-Lund, Hugo Matthiessen og Vil-helm Grønbech ind i instituttets fasteundervisningsprogram.

Hvad var dine fremtidsplaner, da dublev færdig med historie i 1955?Skulle du ud og være gymnasielærer?

Fra jeg startede studiet havde jeg ind-set, at dér havnede jeg såmænd nok.Men efter at jeg havde fået foden in-denfor på Nationalmuseet kunne jeggodt se, at der måtte være nogle merespændende muligheder. I de første årefter jeg havde taget eksamen arbejde-de jeg på de etnologiske undersøgelser,hvor jeg var på en timesats, som ikke

var blevet reguleret i mange år. Detarbejdede jeg med om eftermiddagen.Dertil havde jeg et formiddagsjob somarkivar på Arktisk Institut, der var etprivat foretagende, som lå ude i Char-lottenlund i en gammel skibsredervil-la. Der sad jeg bl.a. og ordnede Dan-mark-ekspeditionens arkiv. Det varganske spændende.

I midten af 1950’erne skete der sådet, at man startede noget, der hedHumanistisk Udvalg for Grønland,som skulle i gang med systematiskeundersøgelser på Grønland. Inspira-tionen hertil kom fra Verner Gold-schmidt, som senere startede kultur-sociologien. Han havde nemlig lavetsamfundsvidenskabelige undersøgel-ser på Grønland som forberedelser tilden nye straffelov på Grønland, derkom i 1954. Det projekt blev jeg knyt-tet til og meningen var – og det lød jovældigt lovende – at jeg skulle et år tilEngland og have en efteruddannelsesom socialantropolog, og så skulle jeget år til Grønland og sidde ude på etudsted og lave »community studies«.Så på det tidspunkt var jeg megetstærkt på vej til at gå over i Grøn-landsforskningen. Men desværre sketeder det, som så ofte sker, nemlig atpengene ikke slog til. Optimismenhavde været for stor, og planerne måt-te indskrænkes.

I 1958 døde Svend Jespersen, minchef på de etnologiske undersøgelser,og jeg satte derfor næsen op efter atkunne overtage den ledige stilling.Samtidig kom der også en nyoprettetstilling på Frilandsmuseet. Så havdejeg pludselig to muligheder. Og jeg vid-ste, at lederen på Frilandsmuseet ger-ne ville have mig derud.

Hvordan var konkurrencen dengang?

Chancerne for at komme udefra til enfast stilling på Nationalmuseet varikke store. Man skulle helst have gåeti »mesterlære«, men det var der som

Vejen til Thrinakria

311

sagt også en del historiestuderende,der gjorde. Så der var andre kandida-ter i systemet, tildels med andre spe-cialer i den meget sammensatte afde-ling. Og jeg var helt klart ikke Steens-bergs yndlingskandidat. Han villehave en anden. Jeg havde jo arbejdetsammen med hans værste modstan-der Svend Jespersen. Det hører med ibilledet, at de to ikke kunne med hin-anden og havde helt forskellige opfat-telser af, hvordan tingene skullegøres. Jeg var helt klart Svend Jes-persens mand. Men det lå også i luf-ten, at det at komme ud på Fri-landsmuseet ikke var noget ønskejob.Kai Uldall, der var leder derude, hav-de ikke noget godt ry. Han var van-skelig at samarbejde med, blev der

sagt. Så jeg slog mig i tøjret, for jegville jo helst have den stilling på det,der dengang hed Nationalmuseets 3.Afdeling.

Jeg blev så hasteindkaldt til et mødehos Nationalmuseets direktør Johan-nes Brøndsted, og vi var ikke kommetret langt hen i mødet før han sagde:»Stoklund, når De bliver inspektør, ogdet bliver De, så er De underlagt dendirektorale myndighed, og hvis jeg si-ger »Flyt ud«, så flytter De ud«. Jeg kantydeligt huske ordene. Det var flot for-muleret, som Brøndsted jo kunne det.Og der var heller ingen tvivl for mig.Jeg smækkede hælene sammen, sagdeja tak, og flyttede til Frilandsmuseetmed bange anelser. Men det kom fak-tisk til at gå rigtigt godt. Uldall og jeg

Peter Henningsen

312

Fig. 3. Hejseappara-tet monteres, 1961.

Det færøske hus,som Bjarne

Stoklund havde købttil Frilandsmuseet,lå på et meget util-

gængeligt sted og detkrævede både snilde

og slid, at få detbugseret over i det

skib, der skulle frag-te det til København

(foto i privateje).

fik et fortrinligt samarbejde. Han varmeget vidende og meget spændende,og vi havde mange fælles interesser udover Frilandsmuseet. Stillingen på 3.Afdeling blev i øvrigt overført fra NEUtil købstadsundersøgelserne, og formit vedkommende blev Grønland lagtpå hylden. Jeg nåede aldrig længe-re op i Nordatlanten end til Færøer-ne.

Så kom du ud på Frilandsmuseet og fik her grundlagt din interesse forbondebygninger?

Jeg havde jo tidligere deltaget i bonde-gårdsundersøgelserne, men mine egneforskningsinteresser havde ligget påandre felter og var bl.a. baseret på denspørgeliste om død og begravelse, somjeg havde udarbejdet som student.Men da jeg kom ud på Frilandsmuseet»rykkede« bygningerne ind. Og det varjo ikke bare bygningerne som sådan,det var også bygningerne i en kultur-historisk sammenhæng. Det første husjeg blev sat til at at gøre færdig – selv-stændigt – var det lille hjulmagerhusfra Kalvehave, som jeg senere skrev enbog om.3 Det var simpelthen et fanta-stisk hus fordi det i virkeligheden varmuligt at skrive 300 års kulturhistoriepå baggrund af det. Man kunne kobleiagttagelser i den velbevarede bygningmed oplysninger fra et rigt kildemate-riale. Selv husets »byggeregnskab«dukkede frem af arkivpakkerne: Ryt-terbonden Mikkel Rasmussen fik i1693 udleveret så og så mange stykkertømmer til bygning af et seks fags ryt-terhus, og det stemte fint med dennummerede kerne, som stadig kunneses i huset. Det vil altså sige, at selv ien så konkret og praktisk opgave, somdet at gøre huset fra Kalvehave fær-digt, lå en masse forskningsmulighe-der, som jeg straks greb fat på. Der vartid til forskning mellem alle de prakti-ske opgaver, tid til at man tog på arki-ver, og der var et stærkt ønske om, at

der blev skrevet om bygningerne. PåFrilandsmuseet var jeg fra 1958 til1971 og det var en fantastisk periode,hvor der var penge til at flytte huse –vi havde en ny indvielse næsten hvertår. Så jeg har haft fingrene i en megetstor del af de huse, som står derude.

Lige da jeg startede derude blev Fri-landsmuseets areal fordoblet. Heleden nordlige ende. Det betød, at nogleaf de gamle bygninger skulle holdeflyttedag og det gjaldt bl.a. Færøhuset.Og Færøhuset havde vi det ikke sågodt med. Det var nemlig en kopi, hviskerne var en udstillingsbygning, dervar blevet lavet til en koloniudstilling iTivoli i 1905. Efter udstillingen havdeBernhard Olsen købt det. De karakte-ristiske færøske stenvægge bestod afdanske vandreblokke og ikke af færø-ske sten. Det så forkert ud, og husethavde heller ikke de detaljer i kon-struktionen, som et rigtigt færøsk husskulle have. Så jeg fik allerede året ef-ter min ansættelse chancen for at tagetil Færøerne og rejse rundt fra bygd tilbygd for at finde et ægte færøsk hus,der kunne erstatte kopien. Og det varjo en fantastisk opgave for en grøn ny-ansat.

Hvordan greb du det an i praksis?

Heldigvis kunne museet alliere sigmed en arkitekt – Curt von Jessen –som var fortrolig med Færøerne og dentraditionelle byggeskik, og han og jegrejste rundt sammen. Vi blev særdelesgodt modtaget; færingerne er gæstfriefolk, så vi fik lov til at måle og fotogra-fere i de gamle huse. Vi hørte bagefter,at der havde været lidt snak bag voresryg oppe på Norderøerne. Der var no-gen der ringede til hinanden og sagde,at man ikke skulle leje en motorbåd udtil de folk der. Det var ikke så lang tidefter Klaksvigoprøret,4 så der lå stadignogen ting og ulmede. Men det var enfantastisk tur, og det endte med at vivalgte et ubeboet hus, der lå på et af de

Vejen til Thrinakria

313

allermest utilgængelige steder. Detvar lidt dristigt og jeg stod ret alenemed den endelige erhvervelse, for davar arkitekten rejst hjem, og der varkun en dårlig radiotelefon-forbindelsetil Danmark dengang. For at få fat iUldall ringede jeg en søndag formid-dag, idet jeg regnede med, at han nokstadig lå i sengen, og det lykkedes daogså at få fat i ham og få en megetdårlig telefonsamtale igennem: »Ja,Stoklund, De skal bare gøre, hvad Deselv synes«, sagde han, og det gjordejeg så.

Havde du noget at gøre med Axel Steensberg i den periode, hvor duarbejdede på Frilandsmuset?

Nej, det havde jeg egentlig ikke, menhan støttede min ansøgning om etkandidatstipendium, som jeg havde ito år – fra 1964 til 66 – for at arbejdemed materialet fra Læsø. Jeg var ikkeen af de museumsfolk, som han pri-mært trak på i universitetsundervis-ningen. Først i 1967 blev jeg engagerettil som undervisningsassistent atplanlægge og gennemføre en undervis-ning, som lagde op til en ekskursion tilVestnorge.

Det hang selvfølgelig også sammenmed, at jeg forholdt mig temmelig kri-tisk til den måde, hvorpå han drev fa-get Materiel folkekultur, som etnologi-en kom til at hedde som universitets-fag. Han kørte det som det, det hed.Nemlig som materiel folkekultur. Detvar meget »down to facts«, og megethåndfast. De studerendes valg af spe-cialeemner var snævre og meget lidtperspektiverede overhovedet. Det varet decideret konferensfag med megetfå studerende, tutoriseret af Steens-berg selv, indtil den nye udvikling be-gyndte omkring 1968. Kort før hangik af, begyndte han dog at tage tilløbtil at afholde nogle mere systematise-rede kurser. Men typisk nok var detkurser, som var decideret museale.

Det var kurser i forskellige gen-standsområder. Hans egne forelæs-ninger gennem flere år handlede spe-cifikt om agerbrugsredskaber. Etnolo-gi var for Steensberg helt klart et mu-seumsfag, og kun det.

Mente han ikke, at museumsfolk ogsåhavde brug for at tænke tingene ind i en kulturhistorisk sammenhæng?

Ikke, hvis man skal slutte ud fra denmåde, faget blev drevet på. Og dog. Enanden side af hans virksomhed i 60’er-ne var bogprojektet Dagligliv i Dan-mark. Det var tænkt som en fortsæt-telse af Troels-Lunds Dagligt liv i Nor-den i det 16. årh., et forsøg på at føredet op i tid. Men i modsætning tilTroels-Lunds enmandsværk var dertale om et teamwork, udført til dels afhans egne elever. Så man kan sige, atdette projekt på en måde blev en del afinstitutundervisningen, og det var jokulturhistorie med et langt brederesigte. Så han underviste på en måde ibegge retninger. Derimod havde hanikke meget til overs for svensk etnolo-gi.

Steensberg gik ret pludseligt af i1969 som en reaktion på studenterop-røret og den nye universitetsordningmed dens studenterindflydelse. Væk-sten i studentertal og demokratiserin-gen af universitetet kunne han ikkehave med at gøre og det var det, der fikham til at tage det drastiske skridt atgå af, selvom han ikke var særligtgammel. Studenterne stillede fagligekrav, som han ikke ville leve op til. Derblev f.eks. stillet krav om en ordentligstudieplan, om en perspektivering affaget og om en teoretisering. Helt klartstadig med Sverige som forbillede. I deår etableredes i øvrigt også NEFA somen faglig studenterorganisation, derhentede inspiration fra de andre nor-diske miljøer.

Jeg tror ikke Steensberg var interes-seret i, at bruge sin tid på masseun-

Peter Henningsen

314

dervisning. Det var hans tid for kost-bar til. Han ønskede at fastholde detgamle universitet. Men jeg må under-strege, at jeg aldrig har kendt hamsærligt godt. Jeg var ikke på bølge-længde med ham, vi havde forskelligkemi, som det hedder i vore dage. Mender er jo andre, som har haft det dej-ligt med Steensberg. Mange studentervar meget glade for ham. Så det kanlige så godt have været min som hansfejl.

Steensberg kom i øvrigt ikke til mintiltrædelsesforelæsning og ved en se-nere lejlighed, hvor jeg forsøgte at in-vitere ham, lod han forstå, at han ikkeønskede at sætte sine ben på institut-tet, »så længe Mogens Fog og studen-terne havde magten«. Sådan. Katego-risk. En klar politisk udmelding. Denrettede jeg mig så efter en årrække

indtil – jeg kan ikke huske hvornår –vist nok i begyndelsen af 1980’erne,jeg lavede en seminarrække om bon-den og landskabet, og havde forskelli-ge folk med udefra. Her kom Steens-berg ind og talte om sine undersøgel-ser i Borup Ris.5

Du blev Steensbergs afløser somprofessor på instituttet. Hvordan gikdet til?

Ja, det var jo noget overraskende, ikkemindst for mig selv, og den første tidvar temmelig hård. Meningen havde joværet, at det skulle have været HolgerRasmussen, som blev professor. Steens-berg havde selv peget på ham. Det vid-ste jeg godt, da jeg søgte stillingen,men jeg søgte alligevel, fordi jeg tænk-te, at så let skulle det alligevel ikke gå.

Vejen til Thrinakria

315

Fig. 4. August 1961.Bjarne Stoklundovervåger flytningenaf det færøske hus(Foto i privateje).

Der skulle også være nogle modkandi-dater. Så Ole Højrup og jeg lagde beg-ge billet ind. Og så var der en ansøgertil, nemlig Sigurd Schoubye. Han varseminarielærer og museumsmand iTønder. En stor specialist i sølv. Og såskete der det overraskende, at HolgerRasmussen alligevel ikke søgte, menforetrak at forsætte som leder af Na-tionalmuseets 3. Afdeling. Det fikSchoubye, som var den eneste doktor,til at føle sig meget sikker på, at såblev det ham, der blev professor. Oghan udtalte bl.a. til den lokale presse iSønderjylland, at når han blev ud-nævnt, så ville han blive boende i Tøn-der og pendle eller hvad det nu heddengang.

Den første tid efter min udnævnelsevar faktisk en hård tid. Da HolgerRasmussen ikke meldte sig som ansø-ger, kunne jeg læse i den Berlingske,at »universitetet fik ikke den rettemand«. Og at der var mange rundt omi landet, der havde den samme me-ning, havde jeg en klar fornemmelse afi starten. Det var en uheldig løsningmed denne Stoklund.

Men det var vel også overraskende fordig selv, at du fik stillingen?

Ja, det var det da. Jeg var jo styrtet udi noget, jeg egentligt ikke følte migkvalificeret til. Jeg var museums-mand, og det havde jeg tænkt mig atfortsætte med. Jeg kom på Frilands-museet bare to år før Uldall gik af, oghan ville gerne have haft mig som sinefterfølger. Men jeg kunne ikke kon-kurrere på antal publikationer og an-dre kvalifikationer med den andenansøger til lederstillingen, Peter Mi-chelsen, som var nogle år ældre ogmuseumsinspektør ved 3. Afdeling,altså Nyere Tid. Så det blev ham, derfulgte Uldall. Og jeg kendte ham godtog fik et udmærket samarbejde medham. Det var egentlig en meget godkombination. Han tog al besværet med

at administrere og søge penge, og jegkunne lave alt det sjove. Men alligevelsidder man jo som nr. 2, og som årenegår bliver man mere og mere jævn-aldrende, så jeg havde nok et vist be-hov for at se mig om efter noget andet.Da professoratet så kom, tænkte jeg,at det ville jeg prøve at søge.

Steensberg gik altså af i vrede – midt ien omvæltning – og det var densituation, du trådte ind i, så at sigefra gaden?

Helt fra gaden var det vel heller ikke.Jeg kendte dog en del til faget, og hav-de som nævnt i de sidste par år indenSteenbergs afgang haft noget under-visning. Jeg kendte også studenterne.Jeg var nemlig på en ekskursion tilNorge med dem i den »varme« som-mer 1968, så jeg vidste godt, hvad dervar på vej, og sympatiserede for såvidt med dem, som det gik på det rentfaglige. Det studenteroprør der fandtsted i Brede var jo ikke et politisk »op-rør«. Det var udelukkende fagligt. Devar såmænd meget konservative,mange af de etnologistuderende den-gang.

Da du så kom til som professor ogskulle holde din tiltrædelsesforelæs-ning, som jo er en vigtig programer-klæring, valgte du at bruge metaforer-ne fra Odyséen om Scylla og Charyb-dis. At faget etnologi altså stod i farefor at blive ødelagt af udefrakommen-de tendenser. Hvad var det du speci-fikt tænkte på her?

Ja, det var en programerklæring. Heltklart, og som jeg selv læser den, så gården på en fornyelse af faget, en åbningover for inspiration fra nabofag, frating der foregår generelt i den huma-nistiske og samfundsvidenskabeligeverden. Men det er også et forsøg på atsige, at vi skal fastholde vores egenfaglige identitet.

Peter Henningsen

316

Er det du siger i forelæsningen, at duvil forny faget, gøre de ting somSteensberg ikke ville, men samtidigholde fast ved det gamle, som vargodt? Få det nye integreret?

Ja, det var sådan set målsætningen,sagt meget kort.

Hvordan gik det så med det projekt?Undgik faget Scylla og Charybdis?Nåede I som Odysseus frem tilThrinakria?

Det er nok lidt svært at sige, men jegsynes til en vis grad, at det lykkedes.Det var helt klart min målsætning ikkeat prøve at støbe faget i mit eget bille-de, om jeg så må sige. Jeg var klar over,at jeg var museumsmand med en langfaglig tradition i ryggen, og jeg villepersonligt fortsat blive ved med at be-skæftige mig med den førindustriellebondekultur, og jeg ville prioritere denmaterielle kultur som på det tidspunktabsolut var på vej ud. Men jeg ville ikkeforsøge at gøre det til selve faget, men istedet åbne for nogle nye og fornuftigeindflydelser fra anden side. Og det kanikke være nogen overraskelse, at detblev en inspiration fra Sverige. Vi fikfra starten et godt samarbejde med in-stituttet i Lund, takket være min jævn-aldrende kollega, Bringéus. Og denvigtigste person i det samarbejde blevOrvar Löfgren. Han var ung og lovendepå det tidspunkt, og var lige flyttet fraStockholm til Lund. Ham gjorde vi tilekstern lektor, og han fik en meget storindflydelse i den første del af 1970’er-ne. Han er en karismatisk person og engod underviser og dertil hurtig til atlancere nye, spændende ideer.

Hentede etnologien i 1970’erne pri-mært sin inspiration fra Sverige?

I starten i hvert fald, og der var somsagt et nært samarbejde med Lund.Men bag denne inspiration lå en orien-

tering mod engelsk socialantropologi,navnlig i den særlige udformning, somden fik hos Fredrik Barth i Bergen.Hvis vi ser bort fra de teoretiske posi-tioner, så gælder det en prioritering affeltarbejde og samtidsundersøgelser.Men etnologien i Brede – det var der,vi holdt til dengang – har nu også sinegen profil, som bl.a. består i en størrefastholden ved den historiske oriente-ring i såvel forskning som undervis-ning. I 1970’erne havde vi en bølge afstudier i 1800-tallets kulturhistorie,»Det glemte århundrede«, som det hedi det programskrift, som jeg redigeredei 1976.6 Det var også i den periode, viregistrerede og analyserede bondedag-bøger, som »kilder til dagliglivets hi-storie«.7 Og i 1980’erne fik kulturhisto-rien en ny kraftig indsprøjtning medhistorisk antropologi og mikrohistorie,denne gang med inspiration fraFrankrig og Italien.

Hvornår kom livsformsbegrebet og denstrukturelt orienterede etnologi ind ibilledet?

Den lanceres med Thomas Højrupsstore bog om Det glemte folk i 1983.8

Men starten ligger fem år før, da Tho-mas som student blev knyttet til NielsBoje Groths og Johannes Møllgaardsprojekt om regionalplanlægning og le-vevilkår for Statens Byggeforsknings-institut. Den empiriske del af under-søgelsen fandt sted i Salling, men pa-rallelt hermed arbejdede Thomas medde teoretiske implikationer i en studie-kreds ledet af Helmuth Hansen og An-ders Boserup. Man kan sige, at denstrukturelle livsformsanalyse voksedefrem i krydsfeltet mellem Salling-un-dersøgelsen og Helmuth Hansen-semi-narerne.

Men det er vigtigt at fastslå, at be-grebet livsform på den tid brugtes al-ment af etnologerne som betegnelsefor de sammenhængende, men forskel-lige helheder i menneskers liv. Sådan

Vejen til Thrinakria

317

brugtes det af Palle Christiansen iFire landsbyer, som kom i 1980, og etpar år efter i bogen om En livsform påtvangsauktion.9

Fik Thomas Højrups bog omlivsformerne nogen umiddelbarindflydelse, da den udkom ibegyndelsen af 1980’erne?

Den får en meget stor indflydelse i etmeget bredt felt. Især på de sociale ud-dannelser, hvor man tager imod livs-formsbegrebet med kyshånd, for herhar man en anvendelig opskrift på,hvorfor folk er forskellige. Men oftehavner man i at bruge livsformernesom et klassifikationsredskab. Mananvender faktisk bogen på lige præcisden måde, man ifølge Thomas ikkekan bruge den.

Hvordan modtog etnologerne Thomas Højrups projekt? Forstod Ihvor han ville hen med dissebegrebslogiske konstruktioner?

Det var jo en ny og helt anderledesmåde at bedrive etnologi på, og mangeaf os så med skepsis på det. Helt klart.Der var en almindelig bred forståelsefor den empiriske del af projektet ogogså for, at vi her havde et materialesom kunne vise politikerne hvad dersker, når man lovgiver hen over hove-det på folk. Her var en etnolog på græs-rodsplan, der viste hvordan folk tænk-te. Det var umiddelbart let forståeligtog lå helt i tråd med det, som skete medetnologien i dens drejning mod en nu-tidsetnologi. Derimod var der mange,der godt kunne undvære de begrebslo-giske udredninger, som for Thomas ivirkeligheden var det vigtigste.

Er Thomas Højrups bog et led isamme trend som Palle O.Christiansens Fire landsbyer?

Det kan man godt sige – en hel del afden er i hvert fald – og det er hellerikke tilfældigt, at Fire landsbyer ogsåopererer med livsformsbegrebet somnoget helt centralt. Men defineret påen anden måde. Fire landsbyer har joden baggrund, at der blev nedsat enlandsbykommission – en kæmpekom-mission, hvor en hel masse organisati-oner var repræsenterede ligesom dervar nogle outsidere med. En af demvar mig. Det gav instituttet en plat-form, hvorfra vi kunne pege på nyttenog nødvendigheden af at lave etnologi-ske undersøgelser, der fortalte nogetom, hvad der foregik ude i landsbyer-ne. Hvad det var for nogle problemer,de stod overfor, og måske også anvisenogle løsningsmuligheder. Det var det,der blev til Palle Christiansens bog.

Er Fire landsbyer og Det glemte folklavet sideløbende med hinanden,således at man kan sige, at der fandten kamp sted om at definere begrebetlivsform? Mellem Palle Christiansenog Thomas Højrup?

Ja, sådan set. Thomas Højrup monopo-liserede jo i virkeligheden et begreb,der som nævnt var alment blandt etno-logerne. Palle Christiansen brugte det.Johannes Møllgård brugte det. Men såkom Thomas og gav sin meget specifik-ke og meget teoretiske definition på,hvad begrebet livsform betød. Og i løbetaf ganske få år blev begrebet livsformmere eller mindre uanvendeligt for deikke-strukturelt orienterede etnologer– eller hvad man nu vil kalde dem.

Peter Henningsen

318

Fig. 5. For bedre at forstå det færøske hus’ kulturhistoriske placering var det nødvendigt at udvide per-spektivet til hele det vestnordiske kulturområde. På en studierejse til Island i 1974 er Bjarne Stoklundher blevet fotograferet i den gamle stavbyggede »skåle« på gården Keldur, hvor han er i færd med atgøre byggetekniske notater (Foto af Peter Ottosson i privateje).

Vejen til Thrinakria

319

Det er altså situationen i dag. Hvis vinu skal prøve at komme med en kon-klusion – nu kan jeg jo ikke lade væremed at drille: Nåede etnologien så no-gensinde frem til Thrinakria? Ellerblev faget fanget, ikke af Scylla ellerCharybdis, men af noget helt tredie?

Lad os sige det på den måde, at vi løbpå nogle hidtil ukendte skær. Til for-ståelse af situationen i dag hører ogsåden amputation af faget, som skete, daPalle Christiansen – der var indstilletsom min efterfølger i professoratet –følte sig tvunget til at forlade institut-tet og søge over til historikerne. Detvar jo ham, der repræsenterede den hi-storiske tradition og inspirationen fraden nye kulturhistorie.

Ja, for det som du har stået for og byg-get op er vel egentlig forsvundet i ogmed at den nye højrupske etnologi erved at blive »normalvidenskaben«?

Ja, hvis den virkelig slår igennem. Detder eksisterer i øjeblikket må siges atvære en blanding af den gamle og enny etnologi. I hvert fald hvis vi ser påundervisningsdelen. Men det er påden anden side lige så tydeligt, at destuderende i deres valg af speciale- ogph.d.-emner i stigende grad kobler sigpå Thomas Højrups stats- og livs-formsteori. De vælger altså studier,som har til primært formål at yde bi-drag til videreudviklingen af stats- oglivsformsteorien. Mere end til at bely-se et interessant empirisk felt. Dettekommer absolut i anden række.

Det der sker er jo også, at man lan-cerer en etnologi, som er meget langtfra den gamle, både teoretisk og empi-risk, og som mere ligner idehistorie ogfilosofi. Tager man Thomas Højrup påordet, så er det på en måde en slagsnyt »moderfag«, overordnet alle de an-dre, en helt ny måde at forstå og drivevidenskab på. Det er et videnskabsteo-retisk nybrud, som etnologien kommer

med som en gave til de andre fag. Deter i lyset af denne nye betydning af fa-get, at Højrup kan udnævne Aristote-les, Hegel, Clausewitz og andre kory-fæer til tidlige repræsentanter for et-nologien.

Det er et forsøg på at skabe en meta-teori ligesom marxismen? Men som velikke er koblet op på et bestemt fag?

Ja, jeg tror næsten man er gået etskridt længere end marxismen, fordidet ligger på et meget erkendelsesteo-retisk plan. Marxismen beskæftigersig trods alt med tolkninger af sam-fundsmæssige sammenhænge. HosHøjrup er det derimod selve måden attænke på, det gælder. Selve måden atdrive videnskab på. Her mener Tho-mas Højrup, at han har noget nyt atkomme med, og derfor er al tidligerevidenskab egentlig en misforståelse.Det er uvidenskabeligt.

Kan jeg så ikke godt konkludere, atetnologen aldrig nåede frem til Thri-nakria?

Jeg kan godt se, at du gerne vil haveden konklusion med. Svaret vil selvføl-gelig afhænge af, hvem du spørger.Men da spørgsmålet nu rettes til mig,så må jeg svare, at jeg er i tvivl. Om vistadig er på vej, eller om vi er løbetuhjælpeligt på grund. På et hidtilukendt skær. Men i øvrigt er der jo no-get positivt i stadigvæk at være på vej.Det vil man jo gerne have. Særligt idag. Altså, at et fag hele tiden fornyersig. Det går jo på en vis måde i stå, hvisman når Thrinakria. Uenigheden lig-ger i opfattelsen af, hvor tolerance-grænsen for denne fornyelse går. Imange henseender har jeg dog lidtsvært ved at finde ud af, hvad der fore-går på mit eget gamle institut, så jegmå nok hellere afstå fra at stille en dia-gnose eller udtale mig om fremtiden.

Peter Henningsen

320

Noter1. Bjarne Stoklund: Bondefiskere og strandsid-

dere. Studier over de store sæsonfiskerier1350-1600, 2000.

2. Axel Steensberg. Store Valby. Historisk-Ar-kæologisk Undersøgelse af en nedlagt Lands-by på Sjælland, 1974.

3. Bjarne Stoklund: Huset og skoven. Et sjæl-landsk husmandshus og dets beboere gennem300 år, 1980.

4. Klaksvigoprøret er den populære betegnelsefor de begivenheder, der fandt sted i Færøer-nes næststørste by, Klaksvig, fra foråret 1953til slutningen af 1955. Striden opstod om-kring den midlertidigt ansatte hospitalslægeOlaf Halvorsen, som under Besættelsen hav-de været medlem af nazipartiet i Danmark,og som den dansk-færøske hospitalsledelsederfor ikke ville give permanent ansættelse.Dette betragtedes af flere færinger som bevis

på Danmarks imperialistiske adfærd, og ledtederfor til en del tumulter. Det danske politiblev således sat ind for at genoprette ro og or-den, se Frede Asgaard (udg.): Klaksvigstridenbd. 1-2, 1955.

5. Axel Steensberg: Atlas over en del af middel-alderslandsbyen Borups agre i Borup Risskov ved Tystrup sø, Sjælland, 1968; Id.: Bo-rup, A. D. 700-1400: a deserted settlementand its field in South Zealand, Denmark,1983.

6. Det forsømte århundrede, Arv og Eje, 1976.7. Karen Schousboe: Bondedagbøger: Kilder til

dagliglivets historie, 1980.8. Palle O. Christiansen: Fire landsbyer. En et-

nologisk rapport om nutidige livsformer,1980; Id.: En livsform på tvangsauktion?,1982.

9. Thomas Højrup: Det glemte folk. Livsformerog centraldirigering, 1983.

Vejen til Thrinakria

321

Finn-Einar Eliassen, Jørgen Mikkel-sen og Bjørn Poulsen (red.): RegionalIntegration in Early Modern Scandi-navia, Odense University Press, Oden-se, 2001, 287 s., 300 kr.

Det postmoderne historiesyn har bl.a. begunsti-get studier som fremmer en relativisering af dennationalstatslige betragtningsmåde, og dervedændret perspektiveringen i flere nyere studieraf regioner og regionalisme. I ønsket om at for-midle en række etablerede, nordiske forskeresbidrag til et internationalt publikum, har Oden-se Universitetsforlag følgelig udsendt denne an-tologi med 15 bidrag iført en engelsksprogetklædedragt.

Et særdeles prisværdigt initiativ i og med etfåtal af forskere udenfor de nordiske lande be-hersker bare ét af de nordiske sprog eller holdersig orienteret i den nordiske forskning trods derjævnligt offentliggøres kvalificerede bidrag, derogså kunne have interesse i en større, euro-pæisk sammenhæng. Og hånden på hjertet:hvor mange danske faghistorikere kan bekræf-te, at de er opdateret på de seneste faghistoriskebøger og artikler fra de øvrige nordiske lande,medmindre vi taler om en meget afgrænset peri-ode eller et ganske snævert aspekt?

I den foreliggende antologi anes det gamledobbeltmonarki Danmark-Norge ganske tyde-ligt, når bidragene fra Øystein Rian (Vestfoldand Telemark), Ragnhild Høgsæt (SouthernHelgeland), Finn-Einar Eliassen (Mandal andits hinterland) og Atle Døssland (Northern andMiddle Hordaland) sammenholdes med danskebidrag som Poul Holms (Aalborg as a regionalcentre, 1400-1814), Bjørn Poulsens (Middlemenof the regions. Danish peasant shipping fromthe Middle Ages to c. 1650) og til dels Peter Hen-ningsens konklusion (i: Civilizing the wilder-ness. The social and agricultural transformationof West Jutland, 1750-1850).

De svenske områder er dels repræsenteretmed John P. Maarbjergs bidrag om handlen frade (i dag finske) sydligste sogne på østsiden afDen botniske Bugt i anden halvdel af det 16.århundrede, Åke Sandströms om »Ploughingburghers and trading peasants. The meeting be-tween the European urban economy and Swe-den in the sixteenth and seventeenth centuries«samt Peter Aronssons mere teoritunge »The na-ture of states and regions. Reflections on territo-ry in Swedish historiography.« Hermed væreikke sagt, at Aronssons bidrag ikke er et af demest betydningsfulde, da han faktisk får pirketved det, der kunne kaldes en akilleshæl for pro-

jekter omhandlende regional integration: Be-grebsanvendelsen, når vi forlader fædrelandshi-storiens trygge univers.

Er det de aktuelle eller de historiske admini-strative inddelinger, der skal være afgrænsnin-gen? Eller måske snarere de naturlige, de geo-grafiske eller de sprogligt/kulturelle, når vi be-væger os bort fra de riger og lande som megen hi-storieskrivning mere eller mindre bevidstløsthar adopteret som en logisk afgrænsning? At in-stitutionspolitiske og økonomiske årsager, f.eks.på de lokale arkiver og museer, oftest vil begun-stige bestemte emnemæssige eller tidsmæssigeafgrænsninger nævnes kun for fuldstændighe-dens skyld. Problemet er hos Aronsson illustre-ret ved en påpegning af hvorledes kommunalre-formen i 1974 – der bragte sammenslutninger tilen række svenske land- og bykommuner – med-førte en efterfølgende forventning om nyskriv-ning af by- og kommunehistorier. Et andet ek-sempel på regional histories grænsedragnings-problemer gives med figur 2.1 i Aronsons eget bi-drag, der ud fra Per-Göran Johanssons D-upp-sats i Historia: Sveriges protoindustri (1993) vi-ser protoindustrielle områder i Sverige. Den lilleskånske by Bjärnums møbelindustri medtagespå linje med hele Älvdalen og Sjuhäradsbygden,hvilket fint repræsenterer hvilke områder, derhar haft faghistorikeres opmærksomhed, hvadder nu ikke kan anses som repræsentativt forSveriges regioner i nyere tid. Ydermere tillæggerAronsson det faginterne perspektiv, at man tileksempel ser på hvad der er blevet anset for kon-stituerende for den blandt fagfolk omdiskutere-de grænse mellem Øst- og Vestsverige (Fig. 2.2).På figuren ses der tydelige forskelle på en sådangrænses placering, når den baseres på forskelli-ge kulturgeografiske elementer (udbredelsen afokser som trækdyr, af firhjulede vogne osv.); enyndet fremgangsmåde blandt svenske etnologer.Tilsvarende så de et Østsverige centreret omStockholmsområdet og et Vestsverige centreretom København/Malmø (Øresundsområdet). Enalternativ betragtningsmåde ligger bag den hi-storisk/politiske grænsedragning, der blandtsvenske historikere er central i diskussionen omSvearigets fremkomst og »rikssamlingens histo-ria«. Da denne historikerdiskussion ikke kan for-udsættes udenlandske læsere bekendt og det iøvrigt forekommer uklart, hvilken linje Arons-son har tilføjet på kortet, kunne en note heromhave været ønskelig. Men kort fortalt er Sydsve-rige i denne sammenhæng uinteressant, daSkånske Lovs område (Skåne, Halland og Ble-kinge samt Bornholm) i forskningen er alminde-ligt anerkendt som gammelt dansk interesseom-råde. Smålandene er mere problematiske, da de

322

Anmeldelser

tydeligvis udgør et meget selvstændigt område,der nok mest hensigtsmæssigt opfattes somgrænselandet. Jämtland og Härjedalen pågrænsen til Norge kan på mange måder karakte-riseres på samme vis. Samernes Nordsverige ogdet senere underlagte Finland lades naturligtnok også ude af betragtning, og dermed bliver decentrale dele af det ældste Sverige det såkaldteMellemsverige. Det er karakteriseret ved godevandveje og frugtbart sletteland. Monumentaleargumenter som Ranes Stenar – Gammelsveri-ges største skibssætning fra jernalderen – ogVarnhem Klosterkirke i Västergötland, beliggen-de mellem de to store søer Vänern og Vättern,der er det middelalderlige Sveriges største kirke-bygning (fuldført o. 1270), har givet fortalernefor Götaland som Svearigets vugge gode kort påhånden. Herimod står, hvad man polemisk kun-ne kalde stockholmerne, der med rette peger påGamle Uppsala og Sigtuna i Uppland, nord forStockholm, og centrale magtcentre i Mälardalen,som Birka og Adelsö, umiddelbart vest forStockholm, som konstituerende for etableringenaf et svensk kongedømme.

Aronsson benytter selv udtrykket »created re-gions« og præsenterer 6 niveauer for regionali-tet, strækkende sig fra det altomfattende man-kind til det mere håndterlige og relevante Localcommunity (municipality, settlement unit). Hansafsluttende bemærkning om 1980’erne som ti-den hvor nationer og nationalisme afsløredessom »imagined communities« er en god pointe,der dog også kan have gyldighed for landskabs-eller hjemstavnshistorie.

Personligt er bidragene fra Ole Degn (»Fairsas periodical regional centres in Denmark, 1600-1900«) og Jørgen Mikkelsen (»Merchant tradeand fairs in Zealand, c.1750-1810. A study inmarket economy«) mine favoritter, og markeder-nes rolle i varedistributionen må fortsat ansesfor et yderst velegnet udgangspunkt for histori-ske studier i regioner og regionalisme. At Mik-kelsens studier i de sjællandske købstadsmarke-der f.eks. viser forskelle fra søfartsbyer som Hel-singør og København til indlandsbyer som Sla-gelse og Ringsted er måske ikke overraskende,men det forhold at såvel by- som landbefolknin-gen købte en stor del af deres varer på marke-derne er et væsentligt aspekt, når spørgsmåletom regional integration skal søges belyst.

Rummer den foreliggende antologi såledesikke helt nye og ukendte forskningsresultaterfor den der har fulgt godt med i udforskningenaf 1700-årenes nordiske lokalsamfund eller allenye, relevante forskningsbidrag – som f.eks. An-ders Häggströms Levda rum och beskrivna plat-ser. Former för landskapsidentitet (Stockholm2000) – så er det ikke desto mindre en yderst an-befalelsesværdig bog med et velafbalanceret in-troduktionskapitel.

Tommy P. Christensen

Maria Adolfsson: FäderneslandetsKännedom. Om svenska ortsbeskriv-ningsprojekt och ämbetsmäns folklivs-skildringar under 1700- och 1800-ta-let, Etnologiska Institutionen, Stock-holms Universitet, Stockholm, 2000,292 s., 200 sv. kr.

I Maria Adolfssons afhandling får man god oggrundig besked om de svenske egnsbeskrivelserfra 1700- og 1800-tallet. Bogens første hovedaf-snit skitserer de almene idehistoriske forudsæt-ninger for genrens opblomstring i Oplysningsti-den på baggrund af en mere kortfattet omtale afdens forhistorie i det 16. og 17. århundrede. Idet andet hovedafsnit får læseren grundig be-sked om hvilke emner egnsbeskrivelserne isærhar beskæftiget sig med – og det påvises påoverbevisende måde, at landbruget og håndvær-ket samt andre erhverv og deres vilkår og mulig-heder lader til at have påkaldt sig størst op-mærksomhed igennem hele den behandlede pe-riode. I det efterfølgende tredje hovedafsnit dre-jer det sig først og fremmest om de institutionerog forfattere, der på forskellig måde har væretmest aktive i udformningen af beskrivelserne afde forskellige svenske provinser.

Det mest ambitiøse, men til gengæld lidt min-dre vellykkede, fjerde kapitel i dissertationenhandler om de billeder af »folkelivet«, som desvenske embedsmænd, herunder ikke mindstpræsterne, har tegnet. Både de tre forudgåendeog i øvrigt også det afsluttende femte kapitel iafhandlingen kunne sagtens være skrevet af enhistoriker eller idehistoriker, men i afsnittet om»Bilder av folket och folklivet« (s. 149-218) be-stræber forfatteren sig tydeligvis meget på atdokumentere sit tilhørsforhold til etnologiensom akademisk disciplin ved at påkalde sig di-verse, mest svenske, etnologers dybe indsigter.De begrebsgymnastiske øvelser i forbindelsemed opstillingen af en teoretisk ramme for un-dersøgelsen forhindrer dog ikke, at den efterføl-gende, meget omfattende redegørelse for »de so-ciale benämninger«, »den sociala ordningen ochsamhällets organisation« samt »den rumsligaordningen och människors interaktion« sådansom disse beskrives og analyseres af de svenskeegnsbeskrivere, til gengæld rummer ganskemange interessante og tankevækkende observa-tioner og refleksioner. Maria Adolfsson gør me-get ud af at præcisere, at hun ene og alene vilbeskrive egnsbeskrivernes »tankefigurer« ogmentalitet, men formår alligevel at tegne et im-ponerende nuanceret portræt af det samfund,som disse egnsbeskrivere både beskrev og varen del af.

Det sidste, afrundende afsnit (der strækkersig over s. 219-58), har nærmest karakter af en

Anmeldelser

323

minibiografi over en af de mest velartikuleredesvenske egnsbeskrivere, landsbypræsten JöranJohan Öller (1740-1811), ophavsmanden til enbeskrivelse af Jämshogs Sogn i Blekinge trykt iVäxjö i år 1800. Ovenpå det foregående afsnitsetnologiske anstrengelser forekommer dennedel af afhandlingen som en særdeles levende,nærmest mikrohistorisk indføring i hvilken me-ning egnsbeskrivelserne kunne have for deressom regel jo også lokalt forankrede, men stats-ligt forpligtede udøvere.

Maria Adolfsson har med denne afhandlingbeskrevet et meget væsentligt kapitel ikke barei etnologiens, men en lang række discipliners til-blivelseshistorie og genealogi. Det er en glædeligoverraskelse at kunne konstatere, at det er mu-ligt at give grundig og kyndig besked om hvor-dan viden og magt går sammen i et sådant pa-triotisk oplysningsprojekt uden så meget som eneneste reference til Michel Foucault. Alligevelville det givetvis have været en fordel hvis Ma-ria Adolfsson havde haft kendskab til den inter-nationale forskning på området som f.eks. Ju-stin Stagls arbejder, som hun heller ikke refere-rer til, men når det kommer til stykket er det velegentlig ikke kun i disciplinen etnologi at hjem-melavet nogle gange smager bedre. Måske kanden engelsksprogede sammenfatning (s. 267-77)trods stavefejlene være med til, at den internati-onale videnskabshistoriske forskning alligevelikke går glip af de resultater, Maria Adolfsson ernået frem til. Det ville da f.eks. være glædeligt,hvis der var nogen der med samme ildhu ogenergi tog sig af de danske egnsbeskrivelser forslet ikke at tale om et sammenlignende, euro-pæisk forsøg i denne retning.

Michael Harbsmeier

Jakob H. Zeuthen: Bogen om danskekommunevåbener, logoer og bomærkerGrønland og Færøerne, Aschehoug,København, 2000, 184 s., 229 kr.

Heraldikeren Sven Tito Achen udsendte i 1982bogen Danmarks kommunevåbener samt Grøn-lands og Færøernes med et fremragende billed-materiale og en kyndig, forklarende tekst skre-vet på baggrund af en mangeårig interesse og ensærdeles solid viden. I årene derefter omtalteAchen regelmæssigt nye kommunevåbener i He-raldisk Tidsskrift. Det var en periode, hvor derstadig blev skabt mange nye kommunevåbener.Havde Achen levet længere, end det blev hamforundt, havde han utvivlsomt udgivet en ny, op-dateret udgave af sin kommunevåbenbog.

Det er derfor med interesse og forventning,man modtager en ny bog om de danske kommu-ners våbener. Lærer Jakob H. Zeuthens bog er

imidlertid en skuffelse. Han er ikke fagmand oghenviser da også til Achens bog og til HeraldiskTidsskrift, hvis man vil vide mere. Systematik-ken i bogen er – i modsætning til Achens, hvorvåbenerne bringes i kronologisk orden – geogra-fisk. Våbenerne vises og beskrives amtsvis.Først kommer amtskommunens våben, og deref-ter følger våbenerne i primærkommunerne i detpågældende amt alfabetisk efter kommunernesnavne. På små kort er hver enkelt kommune lo-kaliseret, og areal og befolkningstal angives.Det er i sig selv udmærket. Det anføres, hvisvåbenet er registreret i Patentdirektoratet (nuPatent- og Varemærkestyrelsen). I den forbin-delse tænker de fleste nok på det særlige kom-munevåbenregister. Men nogle af de kommune-symboler, der ikke er våbener, men logoer (ogefter min mening slet ikke hører hjemme i enbog af den foreliggende art) findes ikke i detteregister, men er indregistreret som varemær-ker. Et par våbener, der angives at være regi-streret, er det faktisk ikke. Derimod er nogle fåregistreret, som Zeuthen ikke betegner som re-gistreret.

Desværre anvender en del kommuner i dagderes våben i en udformning, der ligger milevidtfra den korrekte version, der i sin tid blev offici-elt godkendt, og undertiden med forkerte farver.Det anfægter ikke forfatteren, der vist ikke harforstået, at et bestemt våben kun kan gengivesmed de rette farver. Om Nøragers stork skriverhan: »Officielt er storken i sølv med guld næb ogben, men til daglig er den hvid med orange næbog ben«. Havde Zeuthen været heraldiker, kun-ne man have ventet en form for stillingtagen idette tilfælde. Også andre steder viser hansusikre heraldiske kundskaber sig. Den åbnekrone over hjortehovedet i Hørsholms våben la-der han være »en dronnings rangkrone«, hvadder bestemt ikke er tilfældet. Det gule felt i HøjeTaastrups våben karakteriserer han som enbjælke, men der er tale om en skråbjælke, hvisman overhovedet vil anvende termen bjælke idenne forbindelse.

Flere af amtskommunerne har i de senere årmisrøgtet deres våbener ved at lade ukyndigedesignere forandre dem og ændre farverne. Zeu-then føler sig åbenbart kaldet til at forsvaredenne udvikling – et problem, der i øvrigt nu serud til at ville forsvinde med amterne. Den for-kerte version af Nordjyllands Amts våben for-klares som »en forenklet og mere IT-venlig udga-ve«; »forenklingen« består i, at løven og hjerter-ne gengives som hvide (sølv) i stedet for gule(guld), selv om gult (guld) faktisk er anvendt iandre dele af »den IT-venlige udgave«. Om Vi-borg Amts våben meddeler Zeuthen ukritisk, atdet i 1998 fik et nyt design, idet baggrundsfar-ven gengives som hvid (sølv) i stedet for gul(guld), men »det oprindelige våben bruges sta-dig«. I Ringkjøbing Amt (bemærk stavemåden)

Anmeldelser

324

fik våbenet i 1996 »en tidssvarende grafisk ud-formning«; men det gjorde amtet ikke, for det,Jacob Jensen Design havde gjort, var at gengivehjortehovedet i konturstreg, hvorved der i heral-disk henseende fremkommer en anden figur.Sønderjyllands Amt fik i 1980 et yderst præg-nant og historisk vel funderet våben med Sles-vigs to løver holdende en Dannebrogsvimpel me-sterligt tegnet af kgl. våbenmaler Aage Wulff, enaf det 20. århundredes bedste heraldiske kunst-nere. En fuldstændig ukyndig designer har om-skabt dette værdige våben til noget, der ikkekan være mere sølle. Zeuthens forklaring er an-strengt: »I dagligdagen bruger amtet anno 2000et mere stiliseret logo, et bomærke, som i respektfor våbenskjoldet netop »kun« er et logo« – ikke etord om den i bund og grund skandaløse æn-dring. Fyns Amt og Københavns Amt har udennogen som helst fornuftig grund ændret farver-ne i deres våbener. Zeuthen nøjes med at kon-statere, at man på Fyn til daglig bruger »et mo-derniseret bomærke«, og Københavns Amtsvåben har fået »nyt design«. Enhver heraldikerved, at to våbener med samme figurindhold,men med forskellige farver, er to forskellige vå-bener, og at farverne er afgørende for identite-ten. Zeuthen afslører sig som dilettant, når hanuden videre anvender termen bomærke i en bog,der vel skal foregive at være faglig. I stedet fordet spændende våben med dragehoveder på engavl, som er Vestsjællands Amts officielle våben,har bedrevidende designere leveret »det grafiskmoderniserede logo« uden dragehoveder, der sespå amtets brevpapir. Frederiksborg Amts uhel-dige ændring af det statelige våben i de olden-borgske farver med Christian 4.’s krone mellemto træer med synlige rødder, som god heraldikkræver, til rodløse træer og en sænket krone iforkerte farver er ifølge Zeuthen »tilpasset dendigitale teknik«. Kulminationen af ukyndighednås, når Zeuthen for Bornholms Amts vedkom-mende oplyser, at det også fører »sit våben somet nutidigt logo: En stærkt forenklet, men stadiggenkendelig grif i en firkant, der har øens facon«.Vi andre ved, at Bornholms våben aldeles ikkeer en grif, men en lindorm. Og der er vel håbom, at den nye Bornholms Regionalkommuneføler sig forpligtet til at videreføre det våben,som allerede Frederik 3. anvendte for at marke-re, at de fribårne indbyggere efter Svenskekri-gene havde overladt øen til kongen. – Jeg tilla-der mig at henvise til min artikel »Har amterneet identitetsproblem? Lidt om at føre våben ogføre sig frem« i Historisk årbog for Roskilde Amt1998.

Ligesom Sven Tito Achen omtaler Jakob H.Zeuthen også det danske rigsvåben og Færøer-nes og Grønlands våbener. Men også her er derbeklagelige fejl. Den forbedrede version af Grøn-lands bjørn, der blev tegnet i 1986 af Aage Wulff,tillægges Jens Rosing. Den skånske heraldiker

og våbenkunstner Jan Raneke kaldes for øvrigtpå titelbladet for Jon Ranecke. Zeuthen mener,at færingerne regner våbenet med vædderen»for det danske våben for øerne«, og at et færøskvåben »med et våbenmærke bestemt af færinger-ne selv er for øjeblikket under revision«. Det varnyt for mig. Han hævder fejlagtigt, at Lagtingetanvender segl fra 1300-tallet med et vædderho-ved. Landsstyret anvender et mærke med etvædderhoved, men det er kun nogle år gammeltog er ikke officielt fastsat. Det er vædderen somhelhed, der kendes i et segl fra 1300-tallet. Zeu-then gengiver de grønlandske kommunevåbe-ner, men mærkværdigvis ikke Torshavns.

Heraldik er kendetegnet ved enkle figurer ogikke mindst klare farver. Hvad det sidste angår,er bogen visse steder skandaløs dårlig. Guld ogsølv er flere steder gengivet som brune og grågrumsede nuancer. Et eklatant eksempel erSusås våben, hvis smukke søblad ligger på engrim brunlig baggrund. Løverne i Ribes våbener blevet violette. Fanøs våben fremtræder medgrågrønne og blågrønne kulører. Farverne i Ulf-borg-Vembs våben er direkte forkerte. Bogensomslag med et hvidt kors på rødbrunt skal for-mentlig hentyde til Dannebrog.

Der er stadig behov for en bog om samtligedanske kommunevåbener.

Nils G. Bartholdy

Erland Porsmose: Kerteminde Bys Hi-storie 1350-1659, Birgit Bjerre: Kerte-minde Bys Historie 1660-1850, KurtRisskov Sørensen: Kerteminde Bys Hi-storie 1850-2000, KertemindeegnensMuseer, 2000, 222 + 214 + 248 s., 248kr. pr. bind (samlet pris for alle trebind: 648 kr.).

Fyn må vist efterhånden være den landsdel, derer bedst dækket ind af bymonografier. Ud overdet voluminøse og på alle punkter eneståendeværk om Odense bys historie, der udkom i årene1978-88, kan man bl.a. nævne gode og velfunde-rede fremstillinger om Svendborg, Fåborg ogMiddelfart. Kerteminde Bys Historie føjer sigsmukt ind i denne sammenhæng med sin kombi-nation af faglig soliditet og lettilgængeligt sprog.

De tre forfattere har hver især stået for et heltbind. Erland Porsmoses beskrivelse af tiden ind-til 1659 udmærker sig ved, at byens udviklingbliver sat ind i et bredt perspektiv i langt højeregrad, end det er normalt for en bymonografi. Det-te gælder både på nationalt og regionalt niveau,og forfatteren har især gjort meget ud af at skil-dre forholdet til de mange godser i oplandet. Per-spektiveringen er mest udpræget for den ældste

Anmeldelser

325

tid, hvor man bl.a. kan læse om forskellige fyn-ske bydannelser, der aldrig udviklede sig tilkøbstæder, og om kongemagtens privilegiepoli-tik (herunder om de forhandlinger, der fandt stedi forbindelse med fornyelse af købstadsprivilegi-er). Den første privilegietildeling til Kerteminde– i 1413 – må ses som et led i Erik af Pommernsstore projekt: at styrke de danske købmænd overfor hanseaterne. Fiskerlejet, der på dette tids-punkt havde haft fast bebyggelse i godt 100 år,var den sidste fynske by, der fik privilegier, ogKerteminde blev fra starten af vanskeligere stil-let end sine naboer. Kongen kunne kun stille etganske beskedent jordtilliggende til rådighed, ogOdense og Nyborg »afgav [ikke] mere opland endhøjst nødvendigt«: byen fik et læbælte på én mil imodsætning til naboernes to mil. Kertemindekom således (som påvist af Ole Degn og Sven Lil-ja) til at dele skæbne med mange af de andredanske og svenske byer, der fik købstadsprivile-gier i senmiddelalderen: de blev klemt inde mel-lem de gamle byer, som allerede havde beslaglagtde bedste ressourcer, og de fik derfor aldrig mu-lighed for at vokse sig til noget rigtigt stort.

Alligevel viste naboskabet med Odense sigironisk nok at blive en fordel for Kerteminde.Byens gode naturhavn udviklede sig nemlig i1500-tallet til at blive det vigtigste udførselsstedfor Odense. Regionens lensmænd benyttedeogså havnen i Kerteminde, og Porsmose har be-regnet, at landbrugsoverskuddet fra måske 1/3af Fyn passerede gennem denne havn underhøjkonjunkturen i 1500-tallet og begyndelsen af1600-tallet. Mange af Odense-købmændene op-købte også ejendomme i Kerteminde, og nogle afdem – bl.a. den markante Niels Bager – opnåedeoven i købet borgerskab i begge byer. Et sådantdobbelt borgerskab er unægtelig noget af ensjældenhed i dansk byhistorie.

Ligesom de øvrige forfattere har Porsmose be-nyttet sig af et stort og varieret kildemateriale.Det er således glædeligt, at han har gjort brug afså mange forskellige kildeudgivelser. Mere be-mærkelsesværdig er dog anvendelsen af Ole Ne-derlands omfattende transskriptioner af Kerte-minde bytings tingbøger fra 1500-1600-tallet.Disse tekster er blevet brugt som kilder til såforskellige emner og problemstillinger som an-tallet af borgere, udviklingen i ejendomspriser,geografisk mobilitet, de hyppigste drenge- og pi-genavne, afgrænsningen af byens handelsop-land, Kertemindeskibes rejseaktivitet, udbre-delsen af skriftlighed og bogbesiddelse, grænsenmellem tro og overtro – samt, naturligvis, hvilkeadfærdsmønstre man i datiden ikke kunne ansesom socialt acceptable. Porsmoses bog kan der-for også bruges som et katalog over anvendelses-muligheder for renæssancetidens tingbøger.Men naturligvis skal tingbøgerne i mange tilfæl-de anvendes med stor forsigtighed, hvad Pors-mose da også understreger.

Birgit Bjerre har dækket årene fra 1650 til1850 – en periode, der blev indledt med et »secu-lum fatale«, som byens præst Nicolai Bøgh for-mulerede det i 1770. For Kerteminde begyndteden virkeligt sorte tid dog ikke i midten af 1600-tallet (som det var tilfældet i mange andre byer),men først omkring 1700, da Odense-købmænde-ne endegyldigt opgav Kerteminde som vinter-havn for i stedet at satse på Odense Fjord. Bjer-re kan således dokumentere, at Kertemindestoldindtægter i 1730’erne kun udgjorde 1/10 afde tilsvarende indtægter i 1670 og 1/20 af be-løbet i de sidste normale år før krigene i 1650’er-ne. Og i 1740’erne var befolkningstallet tilsyne-ladende kommet ned på omkring 550 mod ca.1000 i slutningen af 1500-tallet. Selv om byennoterede en jævn fremgang fra og med slutnin-gen af 1700-tallet, formåede byen aldrig at gen-vinde sin gamle plads som en mellemstor by idet fynske bynetværk.

Birgit Bjerres fremstilling indeholder en ræk-ke analyser af kirkebøger, folketællinger, brand-taksationer m.m. – alt sammen præsenteret i enpassende kombination af relevante tabeller oggode eksempler. Det billede, der fremlægges afbefolknings- og bebyggelsesudviklingen, svarerpå mange måder til det, der kendes fra andredanske byer på samme tid, men dette forringernaturligvis ikke analysens relevans – og da sletikke for det lokale publikum, som jo er den pri-mære målgruppe for værket. For andre læsereer det dog måske nok så interessant, at BirgitBjerre også gør en del ud af flere emner, som oftebliver forsømt i bymonografier, deriblandt ånds-livet, garnisonen, landbruget og fiskeriet. F.eks.giver hun et interessant indblik i de tilbageven-dende konflikter mellem jordbrugerne og de per-soner, der ikke havde adgang til jord; konflikter-ne handlede især om græsningsret.

Birgit Bjerre giver også en grundig redegørel-se for byens administrative apparat og detsudøvere. Det fremgår, at der var endog megetstor forskel på embedsmændenes effektivitet,hvilket belyses med nogle underholdende, menundertiden lidt anekdoteprægede eksempler.Bjerre giver desuden et klart indtryk af de nega-tive konsekvenser af den usle aflønning af byfo-gederne indtil midten af 1700-tallet; mange for-lod embedet i utide, og nogle forfaldt til ulovlig-heder. Som modsætning fremhæves årene om-kring 1800, hvor der blev taget en række væ-sentlige kommunale initiativer, takket være denheldige kombination af højkonjunktur og tilste-deværelsen af en dygtig og energisk byfoged ogen ligeså aktiv sognepræst. Den tilsandingspla-gede havn var et af de store aktivitetsområder idisse år, men trods betydelige investeringer op-nåede man kun små resultater med hensyn tilforbedring af besejlingsforholdene, og først i1840’erne fik Kerteminde et tilfredsstillende ogtidssvarende havneanlæg. Birgit Bjerres beskri-

Anmeldelser

326

velse af dette anlægsprojekt føjer vigtige nuan-cer til vores viden om den temmelig rigt facette-rede udvikling inden for det danske havnevæseni første halvdel af 1800-tallet.

Også Kurt Risskov Sørensens vægtige og vel-disponerede gennemgang af perioden 1850-2000bærer tydeligt præg af en stor arbejdsindsats.Der tegnes et virkelig fint billede af en periode,hvor tingene skete i hastigt tempo – både i Dan-mark som helhed og i Kerteminde i særdeleshed– og man får samtidig et indblik i politikernes ogadministratorernes ihærdige og evige arbejdemed at kunne tilbyde sine borgere en by, der erværd at bebo. Byen er vokset betydeligt, og somså mange andre steder er grænsen mellem køb-stad og land efterhånden grundigt udvisket. Dogkom der tidligt restriktioner på, hvor mangehuse der måtte opføres årligt. Siden 1965 harbefolkningstallet været i stagnation (i kommu-nen som helhed).

Byens udvikling er foregået både ovenpå ogunder jorden; huse er skudt op eller revet ned,og vandsystemet er blevet forbedret, fra at værenærmest udueligt til at være velfungerende.Med bilens indtog midt i 1900-tallet blev dele afbyen direkte ødelagt til fordel for indfaldsveje –og bilerne havde ydermere forkørselsret i en me-get lang periode.

Man kan også i dette bind læse en del om for-holdet til oplandet. Bogen indledes således medstriden om den eventuelle inddæmning af fjor-den, der dog efter flere års tovtrækkeri endtemed ikke at blive realiseret. Den dårlige place-ring i forhold til Odense og Nyborg gav anled-ning til mange og lange overvejelser, da jernba-nen skulle anlægges i 1900. Man ville gerneundgå yderligere konkurrence med især Oden-se, men det endte med, at banen fik positiv be-tydning for bl.a. Kerteminde-fiskernes afsæt-ning af fangsten.

Driftige forretnings- og foregangsmænd harboet i byen, men der har også været mange, derhar slået brødet for stort op – og er endt med atgå konkurs. I det hele taget har erhvervslivetundergået mange forandringer, og udviklingenhar især haft store omkostninger for fiskeriet.Hvor byens indbyggere tidligere var beskæftigetinden for byen, arbejder en stor del i dag udenforkommunen, men byen har endnu engang for-mået at overleve – via turisme.

Endelig fortjener Kurt Risskov Sørensen rosfor sin glimrende beskrivelse af det aktive kul-tur- og idrætsliv, der har spillet en vigtig rollefor byens indbyggere og på sin vis har formået atbinde folk sammen.

Hvert af de tre bind er underinddelt i 2-4 pe-rioder, og de enkelte forfattere har bestræbt sigpå at standardisere fremstillingens struktur in-den for hver af perioderne. For bind 2 og 3’s ved-kommende er der faktisk fuldstændig ellernæsten fuldstændig overensstemmelse mellem

dispositionerne for de enkelte perioder. En så-dan strukturering kan gøre det lettere for læser-ne at følge et bestemt emne over tid – ligesomden tvinger forfatteren til at følge op på sinfremstilling, så et emneområde ikke bare bliverbeskrevet for et tidsrum, hvor der måske forelig-ger et særligt godt kildemateriale. Men der kanogså være ulemper i form af mange gentagelser(dette er tilfældet flere steder i bind 2), ligesomnogle overskrifter kan antage en noget diffus el-ler måske ligefrem vildledende karakter. I bind2 kan man således under overskriften »Daglig-liv« bl.a. læse afsnit om forskellige kongebesøg,»notable« forbrydelser og søslag, men disse hæn-delser udmærker sig jo netop ved ikke at tilhøredagligdagen!

Et andet klagepunkt er det manglende note-apparat. Selv om forfatterne mange steder haromtalt kildetypen og årstallet i fremstillingen,og læserne desuden råder over en kildeforteg-nelse bag i hvert bind, savner man ofte en præ-cis kildehenvisning. Dette gælder bl.a., når manunder læsningen får inspiration til at bruge ettilsvarende kildemateriale til studiet af det lo-kalområde, man selv forsker i. Det må dog med-gives, at udgiverne har anbragt et veldokumen-teret eksemplar af værket på Kerteminde Egns-og Byhistoriske Arkiv, men nogen fuldt tilfreds-stillende løsning er dette bestemt ikke.

Endelig skal der lyde en stor ros for det nyde-lige layout, ikke mindst omslagets rødbrune far-ve, der går igen på skillebladene mellem de en-kelte periodeafsnit i hvert bind. Man kan ogsånævne flere fine visualiseringer som f.eks. i bind1, s. 15, hvor udstrækningen af det middelalder-lige Kerteminde er fremhævet på et moderneluftfoto, og i bind 1, s. 42, hvor vi får et klart ind-tryk af de mange vådområder i byens nærmesteopland – og dermed også af de vanskelige vejfor-bindelser – indtil tørlægningen tog fart i 1800-tallet.

Jørgen og Stella Borne Mikkelsen

Henrik Gjøde Nielsen: Hals Skanse.Stykker af historien siden 1625, HalsMuseum, Hals, 2001, 72 s., 60 kr.

Museumsinspektør Henrik Gjøde Nielsen harmed denne lille bog søgt at dække behovet for enredegørelse for Hals Skanse, der ifølge forfatte-ren har karakter af en »foreløbig orientering«,idet en række begivenheder endnu ikke kan si-ges sat være ordentligt belyst.

Med sin beliggenhed – ved udmundingen afLimfjorden – kan man næsten undre sig over, atdet først i 1625, under Kejserkrigen, blev beslut-tet af opføre en skanse med bestykning. Tilsyne-ladende gik det stærkt med byggearbejdet, for

Anmeldelser

327

da Wallensteins tropper i 1627 nåede Aalborg,satte den fjendtlige styrke over fjorden og gik løspå fæstningen, hvilket skal have kostet ca. 200mand livet!

I årene derefter lå skansen hen som ruin, ogunder Torstensonskrigen fik den ingen militærbetydning. Først i 1650’erne genrejste man fæst-ningen i udbygget form og havde desuden planer– mere blev det ikke til – om et lignende anlægpå sydsiden ved Mou. I et forsøg på at skabevækst i området flyttedes toldstedet fra Aalborgtil Hals, der året efter fik sine købstadsrettighe-der – alt sammen uden nogen større effekt. Tilgengæld virkede skansen som en magnet for dennæste fjende, de sydfra kommende svenskere,der i 1657 nåede Limfjorden. Her de gik overude ved Agger Tange, marcherede mod Aalborg,hvor de indtog Skansen i Nørresundby for derpåat fortsætte mod Hals. Her manglede man alt:krudt, kugler, proviant og – mod. Hovedpartenaf mandskabet flygtede, mens resten kæmpedeforgæves mod overmagten.

Roskildefreden 1658 gav en tiltrængt pause,hvor det lykkedes en styrke på ca. 100 mand atfor repareret fæstningen, indtil krigsbegivenhe-derne i sommeren 1658 atter førte til ødelæggel-ser af svenskerne. Det lykkedes dog en snar-rådig kommandant at tilbagevise en svensk an-greb fra søen i 1659.

Herefter forfaldt anlægget igen, og trods godeintentioner var det først under Skånske Krig, atder kom skred i byggeplanerne. Voldene blev re-noveret og bygningerne indenfor blev fornyet.Skansen fik i store træk sit nuværende udseen-de, dog med undtagelse af forværkerne. I 1678var 140 mand tilknyttet skansen, men underStore Nordiske Krig, blot 50. Måske et udtrykfor, at tiden var ved at løbe fra skansens betyd-ning? Under Napoleonskrigene kom der dog at-ter liv i skansen, der befolkedes med 60 artilleri-ster samt håndlangere. Først fra 1807 kom detdog til sammenstød, denne gang med engelskekrigsskibe på togt i indre danske farvande.Fredsslutningen afgjorde fæstningens skæbne.Fra 1816 blev det besluttet, at skansen i fredstidikke mere skulle være bemandet, og bygninger-ne bygningen indenfor blev gradvist revet nedmed undtagelse af krudtkammeret fra 1676 ogtøjhuset fra 1812.

Omkring 1850 blev skansen omdannet til ka-rantænestation for koleraramte, siden hen skoleog forsamlingshus for den lokale afholdsfore-ning og Indre Mission. I 1934 blev tøjhuset om-dannet til kommunekontor og folkebibliotek.

Besættelsen af Danmark bragte for en tidHals Skanse tilbage til den militære verden, daDen tyske Værnemagt oprettede en observati-onspost ude ved indsejlingen til Limfjorden. I1943 blev området udbygget med kasernebyg-ninger til o. 600 mand, mens den tyske kom-

mandant tog ophold i selve skansen. Ved Befriel-sen – der lokalt trak ud til den 17. maj 1945 pga.af den tyske forholdsordre om kun at overgivesig til briterne – blev skansen hovedkvarter forModstandsbevægelsen, derpå flygtningelejr, in-den stedet i 1947 atter vendte tilbage til HalsKommune. Efter kommunesammenlægningenblev bygningen i 1972 overtaget af Lokalhisto-risk Arkiv og fungerer nu som museum.

Beretningen om Hals Skanse er lang og inter-essant. Forfatteren er ikke ukritisk over forskansens betydning, omend der ikke er et selvs-tændigt afsnit herom. Nogen større sømilitærbetydning fik den aldrig, og hvad angår landkri-gene synes den nærmest at have tiltrukket fjen-derne frem for at holde dem væk. Fæstningenslokale betydning – for byen Hals og oplandetstår derimod mere uklart. Ser man byen i dag,fremtræder den som noget særligt – en blandingmellem en landsby og en købstad? I hvor højgrad dette skyldes skansens tilstedeværelse, lig-ger muligvis uden for bogens intention, men detkunne være spændende at få belyst.

Bogen er forsynet med en række kort og bille-der af skansen og dens bygninger, ligesom dener forsynet med noter og litteraturhenvisningertil dem, der vil vide endnu mere.

Torben Hansgaard

Birte Hjorth: Dragør Havn i 1700- og1800-tallet, Dragør Lokalarkiv, Dragør2002, 96 s., 148 kr.

De danske havnes historie har længe været etforsømt emne, men efterhånden er der ved atske noget. Således har vi nu fået grundige be-handlinger af havnene i bl.a. Århus (2 bind,1990 og 1994), Marstal (2000) og Esbjerg (2001).

Den nu foreliggende bog om Dragør Havn gi-ver en udmærket fremstilling, men til forskel frade netop nævnte havnehistorier begrænser densig til det attende og nittende århundrede. Medpassende udblik til Dragørs søfart giver BirteHjorth en klar og kompetent beskrivelse af by-ens havn og dennes folk. Den første lille havnantages at være anlagt af Amagers fiskende hol-lændere i 1500-tallet. Og fra denne beskednestart udviklede Dragør sig i løbet af 1700-tallettil en af kongerigets vigtigste søfartsbyer. Denshavn udvidedes gradvis, samtidig med at mansloges med de samme problemer som så mangeandre steder, først og fremmest tilsanding og is-gang. Dragør havn er også typisk ved de mangeforbedringsprojekter, som ikke blev gennemførtpga. pengemangel. Byen var derimod specielderved, at den ikke var en købstad, og den derforikke blev omfattet af Poul Løvenørns store re-

Anmeldelser

328

form af de danske havne i 1798 med indførelseaf havnekommissioner mv. Dragør Havn blev istedet fortsat bestyret af byforstanderskabethelt frem til 1855.

En rød tråd i Birte Hjorths fremstilling er detilbagevendende diskussioner blandt byensmænd om behovet for havneforbedringer eller ej– diskussioner, som ofte resulterede i ingenting,da byen var henvist til selv at finansiere repara-tioner og eventuelle nyanlæg.

Det blev dog til en hel del faciliteter gennemtiderne, og i dag er der på Dragør Havn bevaretet spændende gammelt miljø med blandt andetbeghus, smedje, kogehus, pakhuse, karantæne-hus, lodshus med udkigstårn, stejleplads, barke-kedel og en hel skurby.

Bogen er forsynet med et par siders efterskriftaf Lis Thavlov om udviklingen gennem 1900-tal-let. Her har nøgleordene været fiskeri, færgefartog lystsejlads. Det korte rids er desværre alt forlidt, og som læser ville man forfærdelig gernehave haft historien med om havnens forhold idet seneste århundrede.

Bogen er veloplagt skrevet, og den bygger pået omfattende utrykt kildemateriale, (som detville have været rart med præcise notehenvis-ninger til). Det er også en smuk bog, som det eren fornøjelse af læse i. Den er grundigt korrek-turlæst, og så er den gennemillustreret med finedouce farvefotos af havnen og dens omgivelser.

Erik Gøbel

Christian Larsen (udg.): Biskop BallesVisitatsindberetninger 1783-1793, Sel-skabet til Udgivelse af Kilder tilDansk Historie, København 2002, 277s., 195 kr. Kan bestilles via www.kilde-skrifter.dk.

Denne kildeudgave føjer sig til Biskop Balles Vi-sitatsbog 1799-1807, som Kildeskriftselskabetudgav i 1999. I forbindelse med anmeldelsen afdenne visitatsbog i Fortid og Nutid 2000:4 harjeg præsenteret biskop Balle, sat ham ind i enkirkehistorisk sammenhæng, redegjort for visi-tatsbogens store værdi i forbindelse med kirke-,præste-, skole-, personal- og lokalhistorie m.m.samt fremlagt nogle betragtninger over visitats-bøger som kilder generelt. Da dette alt sammentillige har gyldighed for de udgivne visitatsbe-retninger 1783-1793, vil jeg her kun give dem enkort omtale og i øvrigt henvise til min tidligereanmeldelse.

Den samme høje standard for udgivelse, somkendetegnede visitatsbogen, finder man ogsåher. Materialet er dog ikke helt ensartet, mendet skal selvfølgelig ikke lægges udgiveren til

last. Men mens der for perioden 1799-1807 fore-ligger såvel Balles visitatsbog til eget brug og deindberetninger om sine visitatsrejser, som hanpligtskyldigt indsendte til Danske Kancelli, såsynes hans egen visitatsbog for perioden 1783-1793 ikke bevaret, kun indberetningerne tilDanske Kancelli. Og det har betydning, for sam-menholdelse af de to kildetyper i årene 1799-1807 viser, at Balle i sin egen visitatsbog varlangt mere ligefrem og åbenhjertig i sine be-mærkninger om præster, degne og skolelærererundt om i sit stift end han var i sine indberet-ninger til kancelliet, hvor han søgte at værne omkirkens og gejstlighedens renommé. Det betyderdog ikke, at der i indberetningerne aldeles måsavnes prægnante karakteristikker af præsterog skoleholdere, heller ikke ufordelagtige. I for-bindelse med visitatsen i Skibby i Horns Herredhedder det således: »Sognepræsten Hr. Thorsøehar god Røst og gode Gaver. Hans Prædiken varellers ikke meget grundig. I Catechisationen[overhøring i kristendomskundskab gennemspørgsmål og svar] behøver han meere Færdig-hed, men viiser dog godt Anlæg og bruger denrette Maade. Degnen Sr. Aubertin synger maade-lig og catechiserer uden Liv. Han er hverken flit-tig eller efterrettelig og fik derfor alvorlig Paa-mindelse« (s. 192).

Fra 1788 omtaler Balle tillige kirkernes byg-ningsmæssige tilstand og tillige inventarets til-stand (dette dog kun i 1788), fra 1789 skolebyg-ningernes og fra 1791 præstegårdenes. OmToksværd Kirke på Sydsjælland bemærkedeBalle eksempelvis: »Kirken behøver Reparation,som er lovet. Ornamenterne ere heller ikke syn-derlig gode« (s. 106).

Balle uddelte religiøse bøger som flidspræmi-er, og disse bøger er blevet bibliografisk identifi-ceret af udgiveren. Tre visitatsture blev det til iperioden, og i udgaven er der tillige optrykt Bal-les indberetning af 23. august 1804 om 1.-4. visi-tatstur. Såvel visitatsbog og visitatsindberetnin-ger for årene 1794-98 synes desværre at væregået tabt.

Michael Bregnsbo

Niels Gustav Bardenfleth: Kridtpiberog kridtpiberygning, Sesams Forlag,København, 2002, 192 s., 299 kr.

Niels Gustav Bardenfleths Kridtpiber og kridt-piberygning udkom i februar 2002 og er en bog,der rigtigt egner sig til at læses en vinteraften,siddende i stuens dybe stol sammen med en godpibe tobak. På fornøjelig vis føres man ind i em-net kridtpiber, men nok så meget piberygning,og tobaksnydelse gennem tiderne – en rigtig

Anmeldelser

329

herreværelsesbog, hvis De vil have min mening.Bardenfleth har også i Kridtpiber og piberyg-

ning sin store fortælleglæde i behold – han kanlide sit emne og har vel i dag etableret sig somden, man i Danmark går til, hvis man vil videnoget om tobak og rygning. Trækkende på detidligere udkomne tobaksbøger, ikke mindstTobak: tilbedt og tugtet i 500 år, får vi også iKridtpiber og piberygning først en indføring itobakkens europæiske sejrsgang, de mange mo-ralske forhold omkring den (lægeurt eller dårligsmag? – eller ligefrem gift, jvnf. diskussionenom tobak sovser hjernen ind i en sort slamlig-nende masse) og de mange former for tobaksny-delse, naturligvis koncentreret om piber. Viføres grundigt ind i rygeritualer og -remedier,selvfølgelig med hovedvægten lagt på kridtpiber,ja så grundigt (ikke mindst ved hjælp af gengi-velse af Encyklopædiens plancher om emnet) ogdog fornøjeligt, at man næsten selv er klar til atkaste sig over kridtpibefremstilling hjemme vedkøkkenbordet. Hvad fruen vil sige til den brug afovnen kan dog holde een og anden tilbage fraeksperimentet.

Kridtpiber og piberygning er dog også en sam-lers bog; den er en af de efterhånden mange tit-ler i den udmærkede følge af antikvitetsbøgerfra Sesam, samlet i Antikvitetsserien; Barden-fleth har bl.a. sammen med Bo Bramsen selvstået for den om snustobaksdåser. Følgelig erder en indføring i stempler fra kridtpibemagere,inden- såvel som udenlandske, mønstre og ud-smykning af pibehovederne – og der er nogle ordknyttet til, hvorfor og hvordan de store centre(Gouda, Storbritannien, senere Nordfrankrig)udviklede sig og kan genkendes, hvis man nu erkridtpibesamler – eller blot en dag skulle ståmed en sådan i hånden. Bogen forener således toofte meget adskilte kulturhistoriske genrer:genstandsbogen og den brede, inkluderende for-tælling.

Bogens force er for mig (som ikke-samler) dogikke mindst billedmaterialet; bogen er uhyrerigt illustreret med billeder fra ind- og udland.Og det gør, at de små 200 sider glider ned somen leg – man skulle måske sige som en god to-bak. Vi springer fra Columbus’ møde med india-nere til tobakshandeler i det ganske Europa, frapibefremstillingsplancher til moralsk fordærve-lige tobakshuse, fra laugsartikler fra urtekræm-merlauget i København til piberygende engelskegentlemen. Alle illustrationer er godt gengivet,og i det hele forekommer den hele overflod af il-lustrationer nøje valgt. Generelt er bogen præ-get af grundig korrektur, og man mærker netopBardenfleths glæde ved sit emne, der også sæt-ter sig spor.

Kridtpiber og piberygning er hermed anbefa-let til samlere – og til dem, der til tider finder sigselv rygende i den gode stol en vinteraften.

Mikkel Venborg Pedersen

Margit Egdal: Miraklet på Fyn. De Sid-ste Dages Hellige på Fyn og Langeland,Otterup Lokalhistoriske Arkiv og Fore-ning, Otterup, 2002, 272 s., 250 kr.

I Margit Egdals bog får vi en lang række beret-ninger om, hvorfor og hvordan mormonerne ud-vandrede til Utah i Nordamerika. Egn for egnfremlægges der beretninger. Der fortælles om deenkelte grene, den mindste enhed i mormonbe-vægelsens organisation. Man sidder tilbage medet billede af, at historien i grundtræk gentagersig fra sogn til sogn, fra by til by på Fyn. Egdalhar gjort bogen brugervenlig ved at anføre, hvorberetningerne kan læses i deres helhed. Det kanmåske være en god ide, da samtlige beretningerer anført i moderne retskrivning. I historisk ar-bejde kan de jo ikke bruges i denne transskrip-tion.

Bogen er udpræget lokalhistorisk. Den hen-vender sig til folk med interesse for det, der ske-te på Fyn i 1850’erne og århundredet ud. Egdaler fuld af beundring for dem, der udvandrede.Men det fuldstændigt manglende sociologiskeperspektiv efterlader læseren med en stor un-dren. Kilderne tages alt for meget på ordene.Det siger sig selv, at de folk, der skriver beret-ningerne, selv ser hændelsesforløbene som sty-ret af en Guds finger i historien. Nok var dertale om omvendelse, men hvorfor lod menneskeri de år sig omvende? Hvad er den sociale protesti omvendelsen? Hvem var det, der lod sig om-vende? Tilsyneladende husmænd og besiddel-sesløse, småhåndværkere, for hvem der var enumiddelbar økonomisk fordel i at søge lykken idet fjerne. Dette aspekt kan dårligt udelades,når vi taler om Fyn, hvor al jord var under plovog der ingen muligheder var for at slå igennemblandt de velstillede bønder. Det betyder også,at beretningerne netop forekommer stereotype.Hvor mange gange kan man høre den sammeomvendelses- og udvandrerhistorie?

Det måske mere slående er sammenholdet.Nok indretter man sig i en anden social ordenmed bl.a. flerkoneri, en anden menighedsordenefter puritansk mønster, men synet på verden erfuldt og helt eurocentristisk. Blot synet af en in-dianer får mormonerne til at blive grebet af ennæsten eksistentiel angst. Beretningerne hand-ler således ikke om, hvad de udvandrende ser ogoplever, tager til sig i det fremmede, men om,hvordan de kan omsætte det kendte, presse detned over den virkelighed, de står i Utah.

Der er ikke nogen redegørelse for, hvordanman så på denne indvandring i et indenrigspoli-tisk perspektiv i USA. Forståelsen af den kirke-lige og politiske situation og reaktion i Danmarker enøjet. Egdal lader sig fange af sit stofs enty-dighed. Ganske vist er der en diskrepans mel-lem Grundlovens paragraffer om religionsfri-

Anmeldelser

330

hed, der betyder uklarhed fra statsmagtens sideog direkte embedsmisbrug. Sagen er jo merespeget, idet Kultusministeriet ikke havde nogenklar strategi i forhold til vækkelses- og forsam-lingsrøre umiddelbart efter Grundlovens vedta-gelse. Biskopperne måtte naturligvis skride ind,når folkekirkemedlemmer åbenlyst tog afstandfra den kristne bekendelse. Gendåb, det anabap-tistiske kætteri, er entydig udelukkelsesgrund –og har været det siden Oldkirkens dage. Det erhele dette kompleks, hvor mormonerne menersig mere kristne og rettroende end den kirke,der står på de klassiske bekendelsers grundlag,der giver problemerne. Egdal kommer ind på deti kapitel 15, men lader udelukkende kildernetale. Og det er ikke nok.

Med andre ord lider bogen under betydeligemangler. Til forståelse af mormonrøret kunneman henvise til den tilsvarende udgivelse forSjællands vedkommende, nemlig kirkehistori-keren Knud Bannings Forsamlinger og mormo-ner fra 1960. Hvis man ønskede en dybere for-ståelse af kirkens og statens reaktion, måtte ve-jen gå over Jens Rasmussens mange bøger omFolkekirkens grundlæggelse, Kampen for indfly-delse i Folkekirken fra 1996 og En brydningstidfra 2002.

Endelig lider udgivelsen af manglende kritiskog forklarende kommentar. Når Utah i FyensStiftstidende i 1857 kaldes »det land Tohuvabo-hu«, er det dybt sarkastisk. Tohuvabohu er he-braisk og betyder »øde og tomhed«. Sådan be-skrives tilstanden i Første Mosebog – før Gudbegyndte at skabe. Snerten går tabt. Gang pågang savner man oplysninger, der kan profilere,diskutere og perspektivere de mange personligeberetninger. Bogen er illustreret med mangefine gamle fotos og dertil en hel del moderne far-veoptagelser fra Fyn og Langeland. Det giver enunderlig kontrast. Det er næsten som om dethjemlige får en nutidig positiv valør i modsæt-ning til en grumset sort/hvid virkelighed på Bor-gerkrigens tid i USA. Det havde været hæderli-gere at finde samtidige billeder fra hytter og bo-elsmandsteder på Fyn. Det havde måske gavnetforståelsen af, hvorfor almuerejsningen fandtsted – også som socialt oprør.

Carsten Bach-Nielsen

Helle Stangerup: Tidens bord, Høst &Søn, København, 2001, 188 s., 399 kr.

Måltidets historie har fået ny opmærksomhed ide senere år. Der udkommer historiske koge-bøger, og om bordtekstiler, sølv, porcelæn og glasfindes både ældre og nyere studier fra museer-nes sagkyndige. En bredt anlagt billedbog omdet dækkede bords kulturhistorie fra renæssan-ce til i dag er imidlertid en tiltalende fornyelse.

Forfatteren Helle Stangerup er især kendt forsine skønlitterære arbejder, og det mærkes idenne flotte bog, som er elegant skrevet ogtænkt. Bag præsentationen af hvad forfatterenbeskedent kalder skitser ligger tydeligvis grun-dig research i udvalgt faglitteratur og billed-kunst. Om emnevalget siger hun i forordet:»Sammen med sengen er bordet menneskets mestelementære bohave. Som livet i reglen skabes iden ene, enten forlænges eller afkortes det ved detandet«. Hensigten er altså klart en fortællingom meget mere end bordpynt gennem tiderne.Bogen indeholder en række kulturhistoriskescener fra 1500-tallet til nutiden. Da mangeskikke og ting kom udefra gennem hof og han-del, er det godt, at bogen ofte sætter de danskeopdækninger ind i en europæisk sammenhæng.

Alle hovedafsnit indledes med et stort billedeover to sider, som i Freddy Pedersens layoutogså tjener som forsmag i indholdsfortegnelsen.I det længste af bogens syv hovedafsnit, »Prag-tens epoke«, fornemmer man således straks af etmaleri i, at det især er enevældens fyrsteborde,det gælder. I et senere afsnit kræver det der-imod mere fantasi at regne ud, hvordan et bille-de af en bakkebord er symbol for et kapitel medden mystiske titel »Den fattige fætter«. Ved nær-mere opslag viser »fætteren« sig at være fajan-cen, som aldrig blev regnet for så fint som detporcelæn, alle gerne ville fremstille og eje. Over-skrifter i en fagbog skal helst ikke være for-tænkte.

Fremstillingen er for det meste kronologisk,men netop fajancen og porcelænet har fået deressærlige afsnit, der spænder over længere perio-der. Det samme gælder et indtagende afsnit omdet at spise i det grønne, hvor dugen i renæssan-cen også kunne bredes ud direkte på skovbun-den. Man ser det i et herligt nederlandsk fro-kost-i-det-grønne-billede fra 1620, hvor stem-ningen er temmelig løssluppen (s. 142). Afsnittetbestår mest af billedtekster, men det gør ingen-ting, for de er lystige og informative som fx. bil-ledet fra Tøjhusmuseet af officerer på skovtur i1886 med vin og høj cigarføring.

Undervejs demonstreres det mange stederbåde i ord og billeder, hvordan borddækning,dækketøj og pynt spejler tidens manerer og desociale klasser. Man forstår så udmærket, hvor-for glassene var simple, så længe man selv vedbåde kongens og hoffets borde lystigt kastedemed dem, når man havde drukket ud. Ligeledesblev bestikket først specifikt og kostbart, da detikke længere var en personlig rekvisit i hatteneller bæltet. Hos de fine blev det af tungt sølv ogguld og lå pænt og sirligt ved kuverterne. Medbedre manerer og nye måder at fordele retternepå fulgte i det hele taget sansen for de fine tingtil bordet. Det kunne være porcelænet fra Kina,som kom til Danmark i 1700-tallet, eller detkøbenhavnske porcelæn, som dronning Juliane

Anmeldelser

331

Marie i 1775 gjorde kongeligt ved støtteopkøb.Historien om både det blåmalede og det berømteFlora Danica-stel er skrevet før, men her fårman en overskuelig fremstilling om både bota-nikken og teknikken, og så er siderne overdådigtillustreret med en stribe pragtopdækninger, derer meget flot fotograferet og reproduceret.

I et kort afsnit (s. 106-109) om måltiderne hosmere jævne folk på landet og i byen omtales det,at bordpragten i 1800-tallet og senere var for defå, men det havde været fint med et par billedermere. Sybergs aftensmåltid fra gårdmandsfami-lien i Svanninge og P.C. Skovgaards billede afteselskab hos hans moder i Vejby giver på ingenmåde indtryk af, hvordan fattige på landet sadtil bords. Bogen taber efter min mening højde,da forfatteren når frem til nutiden. Vel er der enpointe i, at man igen spiser enkelt i køkkenetsom i gamle dage, men billederne er så udsøgte,at de kunne være hentet fra et af tidens livsstil-magasiner eller en reklame for de såkaldte sam-talekøkkener, og de afbillede »landkøkkener«ligner mere noget fra et landsted end fra en gårdpå landet. Der er noget sært uvirkeligt over dis-se perfekte fotografier uden mennesker.

Der er ikke noget register, og man skal om ibilledlisten for at få kunstnernavne og årstal påbillederne, men bogen er vist heller ikke tænktsom opslagsværk. Til gengæld er den flot og gi-ver gode indsigter i lang tids liv ved bordet.

Margit Mogensen

Poul Thiesen. Thiesens Halvtredsere.Barndoms- og ungdomserindringer fraen helt anden fredericiatid, Lokalhi-storisk Forlag, Fredericia, 2001, (2. op-lag 2002), 165 s., 148 kr.

Er man midaldrende, opvokset og bosiddende iFredericia, er Poul Thiesens barndoms- og ung-domserindringer en sikker succes. Oplaget vistesig da også hurtigt at være for lille, så bogenblev skyndsomt udsendt i 2. oplag for at tilfreds-stille efterspørgslen. Bogen består af 48 avisar-tikler, der løbende var blevet bragt i FredericiaDagblad i 2000. Artiklerne er velskrevne medden professionelle journalists sikre og letlæseli-ge stil. Det store bogformat lader de mange illu-strationer komme fuldt ud til deres ret. Selvomdet er personer med tilknytning til byens lokal-historiske arkiv, der øjensynlig har stået for bil-ledsiden, er der ikke tale om »gamle travere«.Langt de fleste af de mange fine fotografier erbilleder i privateje. Der er absolut lagt et stortog prisværdigt arbejde i at fremskaffe »nye« bil-leder. Måske et resultat af journalistens og arki-vets mange gode forbindelser i byen? TegnerArne Sørensens illustrationer til de oprindelige

avisartikler er nok medtaget for at give bogenspræl, men virker i bogsammenhæng temmeligintetsigende.

I forordet gøres der klart rede for bogenspræmisser og dermed også indirekte dens be-grænsninger. Det er skrevet af formanden forLokalhistorisk Forlag, Bodil Moestrup. Det slåsfast, at der er tale om erindringer og ikke en vi-denskabelig dokumenteret fremstilling af byen i1950’erne, og det er sådan, den bør bedømmes.Bogen giver utvivlsomt den primære målgruppemange timers fornøjelig læsning og nostalgi.

Er der også noget at hente, hvis man ikke erfredericianer endsige har oplevet 1950’erne?Glimtvis lykkes det forfatteren at formidle enstemning af et svundet årti med moral og leve-vis, der på den ene side virker meget fjern, og påden anden side viser et efterkrigsårti præget afen usikker tro på, at nu går det fremad igen. Derer et mønster i de historier, der fungerer bedst,nemlig når forfatteren fortæller erindringer for-talt af den midaldrende herre (født i 1945), menmed blik for den unge knægt han var i 1950’er-ne. Det er så afgjort i fortællingerne om de småog nære oplevelser, som gjorde indtryk på ham i1950’erne, at læseren kommer tættest på erin-dringen om 1950’erne. Den (måske) uskyldigebarndoms grundfæstede oplevelser af byens bio-grafer og den store fascination af biler og benzini alle mulige afskygninger virker både overbevi-sende, ægte og tidstypisk.

Mere set fra distancen er de mange varmemenneskeskildringer om personer, der betød no-get for byens indbyggere i dagligdagen – her erdet den professionelle journalist, der fortæller.Et velkendt tidsbillede er den vrimmel af butik-ker, der prægede byerne i 1950’erne. Ikke destomindre kan det være givende at blive »taget ihånden« og sammen med forfatteren trave gen-nem Fredericia og høre små fortællinger omkvarterer, butikker og firmaer. Her er ingenanalyser eller årsagsforklaringer, men stor for-tællelyst. Problematisk er det, når Poul Thiesenvil være byens hukommelse, også hvad angårforhold, der ikke relaterer til egen erindring.Her er redegørelserne for overfladiske, og iværste fald risikerer han ufrivilligt at cemente-re opfattelser, der ikke nødvendigvis er rigtige.

Bogens største og alvorligste problem er dogselve formen. 48 avisartikler giver ikke ind-holdsmæssigt nogen helstøbt bog. Der kommeruvægerligt gentagelser, og læser man historier-ne ud i én køre, sidder man tilbage med et flim-rende og noget ufordøjet indtryk. Bogen skallæses i småbidder og må primært anbefales tillæsere, der i forvejen har en særlig venerationfor Fredericia.

Peter Fransen

Anmeldelser

332

1. Valg af dirigentMichel Steen-Hansen, SLA blev valgtog konstaterede, at indkaldelsen tilrepræsentantskabsmødet, som blevholdt i forbindelse med SLA’s årsmødepå Sæby Søbad var rettidigt indkaldt.

2. Godkendelse af forretningsor-den

Ruth Hedegaard, Historisk Arkiv,Vendsyssel historiske Museum valgtestil referent.

3. Godkendelse af nye medlemmerDansk Folkemindesamling blev gen-optaget som medlem af DHF.

4. BeretningBeretningen blev afholdt af formandenPoul Porskær Poulsen:For et års tid siden var der en massedanskere, der stemte på de to storeborgerlige partier, og de kunne heref-ter danne regering. Det kunne man såvære for eller imod, men set fra den hi-storiske verden skulle det vel ikkevære så galt. For regeringen bestod joførst og fremmest af det gamle højskol-eparti Venstre, der har en lang demo-kratisk tradition og lægger vægt pådet folkelige arbejde også i åndelig ret-ning. Det andet parti i regeringen varDet konservative Folkeparti, garantenfor ordentlig klassisk dannelse. Såhelt galt kunne det vel ikke gå?

Og hvad sker der? Med blikket stift

rettet mod en skat, der ikke må stige,og mod ventelister på hospitalerne,som skal klares med et snuptag, de-kreterer regeringen nedskæringer påalle områder – nå nej, vist ikke på mi-litærbudgettet. Også det kulturelleområde blev hårdt ramt. Alle de storehistoriske områder – museer og arki-ver – fik kniven at mærke. Og det ram-te også hårdt på det brede folkeligeområde, idet tilskud til voksenunder-visning blev kraftigt beskåret, så me-get af den kultur, der plejer at kommeud den vej – og ikke mindst til de småkommuner med ikke så mange indbyg-gere – kom i knibe.

Et andet problem var, at regeringengjorde sig til talsmand for, at det athave en viden, at være sagkyndig, blevlagt for had. Væk med smagsdommer-ne, sagde statsministeren, og søgtedermed at spille på den lille misundel-se, eliten mod den almindelige mand.Man fik det indtryk, at det faktisk erbedst, hvis vi får vores oplysning frafjernsynets nyhedsudsendelser og dekulørte ugeblade.

En kulturminister, der for at visehandlekraft, pludselig springer udmed en plan om at flytte Rigsarkivettil Odense, gør naturligvis ikke dethele bedre. Og så er han oven i købetkonservativ, hvilket han så også efter-følgende blev belært om af sit bagland.Det er ikke godt at vide, hvordan detgår med Rigsarkivet, men det lader

Meddelelser

333

Dansk Historisk Fællesråds repræsentant-skabsmøde, Sæby Søbad, 28. september2002

DHF’s formand Poul Porskær Poulsen bød velkommen til de fremmødte og præ-senterede Styrelsen.

Herefter gik man over til dagsordenen.

i hvert fald til, at det bliver liggendei Københavnsområdet. Forhåbentligkan man finde ud af at samle Rigsar-kivet på ét sted, det vil for Rigsarki-vets ansatte og for de mange brugerevære en stor fordel.

Sådan er tiderne altså for øjeblikket.Det er på den baggrund, at historie-miljøet skal finde sin plads. Det kanvære svært ind i mellem, men heldig-vis er det jo sådan, at historien – ogikke mindst lokalhistorien – har folke-lig opbakning. Danskerne er interesse-rede i deres fortid; de køber de bøger,der bliver udgivet, og det er mange og ipæne oplag; de kommer til udstillin-ger, foredrag og arrangementer; desørger for at få afleveret relevant hi-storisk materiale på museer og arki-ver. Så vi skal vel ikke klage, menfortsætte det gode arbejde, være synli-ge og måske også lidt mere højtråben-de.

Dansk Historisk Fællesråd har ikkeværet særligt synligt i det forgangnehalvandet år. Forskellige forhold hargjort, at der ikke er blevet taget initia-tiver, og beklageligvis må det siges, atde daglige forretninger heller ikke erblevet passet. Der findes således ikkeet egentligt referat fra det sidste re-præsentantskabsmøde i 2001. Det eryderst beklagelig, og der er ingen und-skyldning for i den grad at have ladettingene flyde. Det skulle imidlertidvære overstået nu, så DHF kan gen-indtage sin plads i det danske historie-miljø, ja, måske endog begynde at re-definere sin rolle som paraplyorgani-sation.

Heldigvis greb medlemmer af Styrel-sen ind i det tidlige forår, hvor dermanglede en indkaldelse til det re-præsentantskabsmøde, der ellers varfastsat til DLF’s årsmøde i Hornstrup.På et møde her trak den hidtidige for-mand, Thomas W. Lassen, sig tilbage,og SLA’s repræsentant, Poul PorskærPoulsen, blev konstitueret som for-mand. Samtidig blev Elsebeth Ib, SSF,

sekretær. Elsebeths virke måtte yder-ligere udvides, da det viste sig, at deforpligtelser, som den midlertidigekasserer havde påtaget sig, ikke blevvaretaget. I april blev Elsebeth derforogså konstitueret som kasserer, indtilMichael Bregnsbo vendte hjem fraEngland.

Vi håber nu at have fået overstået defleste af de administrative problemer,så Styrelsen kan anvende noget af sinarbejdskraft på arbejdet som paraply-organisation for en række landsorga-nisationer og enkeltinstitutioner in-den for det historiske område.

Der har været arbejdet med sagenvedr. nyudgivelse eller genoptryk afAtlas over Danmarks administrativeInddeling. De foreløbige undersøgelservedr. en ny udgave har vist, at det for-modentlig er for stor en opgave forDHF alene. DHF har sammen med ensønderjysk projektgruppe arbejdet påsagen, og hvor vidt der skal laves et re-videret genoptryk må bero på interes-sen og på udfaldet af projektunder-søgelsen.

Elsebeth Ib er DHF’s repræsentant iDansk Lokalbibliografisk Udvalg. For-målet med DLU er at rådgive, koordi-nere og igangsætte det lokalbibliogra-fiske arbejde i amterne med det mål,at der etableres en lokalbibliografiskregistrering i alle amter. Der er udar-bejdet et program til registrering af lo-kalbibliografi, som biblioteker overhele landet efter testperioden vil kun-ne anvende kontinuerligt. Der har des-uden været arbejdet på at få de tryktelokalbibliografier digitaliseret, og at fåindscannet »Vort Sogns Historie«. Ind-til nu har det dog manglet på tilsagnfra de puljer og fonde, der er søgt.

DHF’s fremragende tidsskrift Fortidog Nutid har heldigvis holdt skruen ivandet i hele perioden. Der er al muliggrund til at sige tak til redaktørerne,der yder et stort arbejde med at frem-stille et tidsskrift, der kan sætte en de-bat i vores verden, og som kan sikre, at

Meddelelser

334

man trods alt holder sig nogenlunde ajour med det, der sker i den del af hi-storikerverdenen, man ikke selv er i.Tak til redaktørerne Lene Floris, PeterHenningsen, Karl Peder Pedersen.Sniff Andersen Nexø er det nyestemedlem af redaktionen; hun afløsteved indledningen til 2002-årgangenLene Floris.

På udgivelsesfronten håber vi på in-den så længe at kunne udgive denlænge savnede bog om anvendelsen afkort, som Peter Korsgaard udarbejderi samarbejde med SLA. DHF er be-gyndt at udsende et nyhedsbrev. Derer ikke planer om en bestemt udgivel-sesrytme, det skal udgives efter behov,og vi håber at medlemmerne vil væremed til at levere stof til nyhedsbrevet.F.eks. vil vi gerne have en nyhedsside,hvor store og små begivenheder i med-lemsforeninger og -organisationer kankomme frem.

Hvis vi ser lidt fremad, og det kanman vel godt tillade sig, selvom det eren beretning for det foregående år, såser Styrelsen nogle opgaver, som DHFkunne påtage sig, netop fordi DHF erparaplyorganisationen, der skal sikresamarbejdet og derved »støtte og styrkeinteressen for historie«, som det står iDHF’s formålsparagraf. Flere og flereaf de informationer, vi har brug for –og vist nok også mere og mere af denunderholdning, som vi efterspørger –kommer fra Internettet. Det giver nog-le muligheder, og for DHF et naturligtsted at søge at samle interessen for hi-storien. Derfor arbejder vi med tankenom historieonline.dk, en historiepor-tal, hvor man dels skal kunne få allede oplysninger, man har brug for, ellergode henvisning til, hvor det kan op-nås, dels også kunne lære noget ogmåske også blive underholdt. Det skalikke være en stationær hjemmeside,men et sted i stadig udvikling. I ny-hedsbrevet i august blev projektet kortomtalt, og der arbejdes videre på det.Hvis forsamlingen har synspunkter,

hører vi dem gerne, og det er jo også envæsentlig diskussion, eftersom DHFagter at bruge nogle penge på projek-tet. DHF kan naturligvis ikke løfte hi-storieonline alene, men må søge nogleeksterne samarbejdspartnere.

Det videre arbejde med historiepor-talen vil blive en vigtig sag på DHF’sStyrelses dagsorden i den kommendetid. Og det må også blive centralt forDHF fortsat at holde øje med den poli-tiske udvikling og evt. forsøge at væremere udfarende i forhold til de ned-skæringer og forringelser, som vi harset.

Beretningen blev godkendt.

5. RegnskabElisabeth Ib fremlagde regnskabet,som blev godkendt.

6. Indkomne forslagPunktet bortfaldt, da der ikke var ind-kommet forslag.

7. Budgetforslag og kontingent-fastsættelse

Da der aldrig har eksisteret et budgetfor 2002, er budgetterne for 2002 og2003 ens.

Fra Thomas W. Lassen har Poul Por-skær fået en kasse med regnskabet,men revisionsomkostningerne er ikkekendt endnu.

Det kongelige Bibliotek har hævetderes fotopriser meget betragteligt,hvilket medfører øgede udgifter tilFortid eller Nutid, med mindre manfinder andre fotoleverandører, f.eks. delokalhistoriske arkiver.

2002 budget: Godkendt2003 budget: Godkendt

8. Valg til styrelsen og godkendel-se af revisor

Carsten Porskrog og Michael Bregns-bo var på valg og blev begge valgt.

Thomas W. Lassen har sendt brevom, at han udtræder af Styrelsen.

Meddelelser

335

Charlotte S.H. Jensen indtræder somrepræsentant for Landsarkivets udgi-verselskab ArkiVaria.

Erik Nørr blev genvalgt som supple-ant.

Ernst & Young blev godkendt som re-visorer.

9. Evt.Der var intet til evt.

Michel Steen Hansen Ruth HedegaardDirigent Referent

Meddelelser

336

Efterfølgende konstituerede Styrelsen sig således:

Formand: Poul Porskær Poulsen, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejlebyhistoriske Arkiv

Næstformand: Gunnar Jakobsen, Told og Skattehistorisk SelskabKasserer: Michael Bregnsbo, Syddansk UniversitetSekretær: Elsebeth Ib, Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger

Dansk Historisk Fællesrådsårsregnskab for 2001

Resultatopgørelse for året 2001

Regnskab Budget Regnskab2001 2001 2000

DHF StyrelsenIndtægter 0-39.947 0-40.000 0-42.013Udgifter:Møder mv. 00-6.499 0-10.000 00-3.964Administration incl. edb-udgifter 0-62.572 0-60.000 0-52.781

DHF Styrelsen i alt 0-29.124 0-30.000 0-14.732

Fortid og NutidIndtægter -195.671 200.000 214.057Udgifter:Trykning og distribution -169.768 -170.000 -178.002Andre omkostninger 0-63.663 0-60.000 0-59.686

Fortid og Nutid i alt 0-37.760 0-30.000 0-23.631

BoglageretIndtægter 0-26.012 0-.25.000 0-46.568Udgifter:Omkostninger bogekspedition 0-29.899 0-30.000 0-28.178

Boglageret i alt 00-3.887 00- 5.000 0-18.390

Resultat af ordinær drift 0-70.771 0-65.000 0-19.973

Finansielle indtægter og udgifter 0-25.645 0-25.000 0-37.214

Debitormellemværende:Tab på debitorer 00000-0 00000-00 00-1.023

Samlet resultat af overføretil næste år -45.126 -40.000 0-16.218

Meddelelser

337

Balance pr. 31. december 2001

31.12. 31.12.2001 kr. 2000 kr.

AKTIVER

LikviderMellemværende med bogsekspedition 0 2.057Nordea, driftkonto 31.314 27.867Nordea, abonnementskonto 109.769 101.092BGbank 74.761 18.923Værdipapirer:Investeringsbeviser- 4000 Nordea-Invest

Direct – anskaffelsessum (kursværdikr. 415.200) 424.110 424.110

Obligationer, nom. kr. 150.000, anskaf-felsessum (kursværdi kr. 149.175) 145.268 145.268

785.222 719.317

DebitorerMedlemmer 1.050 2.100Abonnenter Fortid og Nutid 420 45.875Hensat til tab 0 -8.000Bogsalgstilgodehavende 1.147 4.853Diverse tilgodehavender 1.413Momsmellemværende 26.762 302Tilgodehavende tilskud 25.000 25.000Tilgodehavende obligationsrenter 1.000 1.000

56.792 71.130

Boglager (ikke værdisat) 0 0Inventar (ikke værdisat) 0 0(DHF ejer telefax og andel i kopimaskinekøbt i 1996 samt PC og printer til brug forbogekspedition købt i 2000)

AKTIVER I ALT 842.014 790.447

Meddelelser

338

Balance pr. 31. december 2001

31.12. 31.12.2001 kr. 2000 kr

PASSIVER

EgenkapitalDriftskapital primo 674.658 648.440Årets driftresulatat -45.126 16.218

629.532 674.658

HensættelserFremtidige aktiviteter – primo 30.000 30.000Nyudgivelser – primo 50.346 50.346

80.346 80.346

KreditorerMellemværende med bogeksepedition 343 0Skyldige omkostninger 115.091 22.657For meget modtaget refusion af udbytteskat 10.000 10.000A-skat og AM-bidrag 6.702 2.786

132.136 35.443

Passiver i alt 842.014 790.447

Vejle, den 27. august 2002 Vejle, den 27. august 2002

Poul Porskær Poulsen Elsebeth Ibformand kasserer

Meddelelser

339

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af Styrelsen aflagte årsregnskab for 2001 for Dansk HistoriskFællesråd.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper til-rettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisningom, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen harvi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og doku-mentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi harherunder taget stilling til den af Styrelsen valgte regnskabspraksis og de udøve-de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer somhelhed er fyldestgørende.Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgiv-ningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede afFællesrådets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

Århus, den 7. august 2002

Ernst & YoungStatsautoriseret Revisionsaktieselskab

Klavs Klercke Rasmussenstatsautoriseret revisor

Meddelelser

340

Dansk Historisk Fællesråds budget for 2002

DHF StyrelsenIndtægter 35.0001

Udgifter:Møder mv. -10.0001

Administration incl. edb-udgifter -60.0001

DHF Styrelsen i alt -35.000

Fortid og NutidIndtægter 195.0001

Udgifter:Trykning og distribution -170.0001

Andre omkostninger -60.0001

Fortid og Nutid i alt -35.0001

BoglageretIndtægter 25.0001

Udgifter:Omkostninger bogekspedition -30.0001

Boglageret – i alt -5.0001

Resultat af ordinær drift -75.0001

Finansielle indtægter og udgifter 25.0001

DebitormellemværendeTab på debitorer 01

Samlet resultat at overføre til næste år -50.0001

Meddelelser

341

1 Der påregnes en ekstra omkostning i forbindelse med revision.

Dansk Historisk Fællesråds budget for 2003

DHF StyrelsenIndtægter 35.000

Udgifter:Møder mv. -10.000Administration incl. edb-udgifter -60.000DHF Styrelsen i alt -35.000

Fortid og NutidIndtægter 195.000

Udgifter:Trykning og distribution -170.000Andre omkostninger -60.000Fortid og Nutid i alt -35.000

BoglageretIndtægter 25.000

Udgifter:Omkostninger bogekspedition -30.000Boglageret i alt - 5.000

Resultat af ordinær drift -75.000

Finansielle indtægter og udgifter 25.000

DebitormellemværendeTab på kreditorer 0

Samlet resultat at overføre til næste år -50.000

Meddelelser

342

Medvirkende ved dette hefte

Carsten Bach-Nielsen, f. 1955, lic.theol, lektor og leder af Det teologiske Fakul-tets bibliotek, Århus Universitet.

Nils G. Bartholdy, f. 1941, cand.phil., seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet.

Martin T. H. Bork, f. 1971, stud. mag. art. i historie ved Institut for Historie,Københavns Universitet.

Michael Bregnsbo, f. 1962, ph.d., lektor ved Institut for Historie, Syddansk Uni-versitet.

Tommy P. Christensen, f. 1955, cand.mag., arkivar ved Herlev Kommunes Lokal-arkiv.

Ellen Damgaard, f. 1944, mag. art, museumsinspektør ved Lemvig Museum.

Peter Fransen, f. 1962, ph.d., seniorforsker og arkivar ved Landsarkivet for Fyn.

Erik Gøbel, f. 1949, cand.mag., seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet.

Torben Hansgaard, f. 1942, cand.mag. i historie og geografi, lektor ved Aalborg-hus Gymnasium.

Michael Harbsmeier, f. 1951, mag.scient, dr.phil, lektor ved Institut for Historie,Roskilde Universitetscenter.

Peter Henningsen, f. 1964, ph.d., eks. lektor ved Institut for Historie, Køben-havns Universitet.

Thorkild Kjærgaard, f. 1945, dr. phil., lektor i socialhistorie ved Ilisimatusar-fik/Grønlands Universitet, Nuuk.

Jørgen Mikkelsen, f. 1959, ph.d., seniorforsker og arkivar ved Landsarkivet forSjælland.

Stella Borne Mikkelsen, f. 1969, stud.mag. i historie ved Københavns Universitet.

Margit Mogensen, f. 1946, ph.d., seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet.

Mikkel Venborg Pedersen, f. 1970, ph.d., museumsinspektør ved Frilandsmuseet.

Bjarne Stoklund, f. 1928, professor em. ved Institut for Arkæologi og Etnologi,Københavns Universitet.

Meddelelser

343

Fortid og NutidTidsskrift for kulturhistorie og lokalhistoriewww.fortidognutid.dk

Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd med støtte fra Statens Humanistiske Forsk-ningsråd og fra Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg

Fortid og Nutid er udkommet siden 1914, og det indeholder artikler, debatind-læg og anmeldelser om aktuelle emner inden for dansk og europæisk kultur- oglokalhistorie.

Fortid og Nutid henvender sig til alle, der arbejder med og interesserer sig forkultur- og lokalhistorie. I tidsskriftet bringes bidrag af såvel historikere, etnolo-ger, arkæologer fra arkiv-, museums- og universitetsverdenen, som af andre histo-risk og kulturhistorisk interesserede skribenter.

Fortid og Nutid vil gerne medvirke til at fremme debatten på tværs af fag-grænser og videnskabelige miljøer, ligesom der lægges stor vægt på, at tidsskriftethar tæt kontakt til alle dele af landet.

Redaktionen består af ekstern lektor, ph.d. Peter Henningsen, Institut forHistorie, Københavns Universitet, Njalsgade 102, 2300 Kbh. S. Tlf. 35 32 82 79,e-mail: Peterhen@hum.ku.dk eller Henningsen@mail.tele.dk, cand. mag. SniffAndersen Nexø, ph.d.stipendiat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Køben-havns Universitet, Blegdamsvej 3, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 75 95, e-mail:S.nexoe@pubhealth.ku.dk og seniorforsker, arkivar, ph.d. Karl Peder Pedersen,Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej 10, 200 Kbh. N.Tlf. 35 24 82 43, e-mail: castello@mail.tele.dk.

Abonnement koster 200 kr. årligt for 4 numre med tilsammen 320 sider. Detbestilles på følgende adresse: Fortid og Nutid, Ingrid Christensen, Rigsarkivet,Rigsdagsgården 9, 1218 København K. Tlf. 33 14 34 14 (tirsdag kl. 14-16 og fredagkl. 8-10).

Manuskripter sendes til Sniff Andersen Nexø eller Peter Henningsen, mensbøger til anmeldelse sendes til Karl Peder Pedersen.

Forsidebilledet:Det vestjyske landskab er varieret, ofte voldsomt og sjældent idyllisk – og vejret spiller altiden påtrængende rolle. I 1931-32 malede Niels Bjerre en serie på tolv billeder til Lemvig Bib-liotek med motiver fra Lemvigegnen. Her er det Rom Kirke syd for Lemvig, hvor hedebakker-ne og det grønne moræneland mødes. Se Ellen Damgaards artikel (Foto: Tommy Wølk)

Vejledning til forfatterneFortid og Nutid udkommer i marts, juni, september og december.

Artikler, debatindlæg og anmeldelser bedes leveret på diskette vedlagt enudskrift. Artikler bør normalt ikke være længere end 20 sider, og debatindlægikke på mere end 10 sider (A 4-sider á 3.800 enheder, linieafstand 1,5).

Gældende retskrivning skal følges, og anvendelsen af fremmedord begrænses tildet strengt nødvendige. Særlige udtryk, som ikke kan forudsættes almenkendt,bør forklares første gang de optræder. Citater anføres med citationstegn i kursiv.

Teksten skrives uden orddeling, og noter indskrives altid som slutnoter. Note-henvisninger sker ved tal, som sættes hævet over linien og efter eventuelle tegn(komma, punktum o.l.). Som hovedregel bør noter alene indeholde litteratur- ellerkildehenvisninger. De skal altid være så fyldige, at den interesserede læser udenbesvær vil kunne finde frem til den benyttede litteratur og kildemateriale.

Artiklerne bør forsynes med illustrationer, og der lægges vægt på, at billeder ogbilledtekster uddyber og supplerer teksten. Samtidig med manuskriptet leveresde ønskede illustrationer med tilhørende billedtekster. Illustrationsforlæg kanleveres som papirbilleder eller lysbilleder, i sort/hvid eller farve.

Artikler og debatindlæg bedes ledsaget af et udkast til manchet (abstract) på 5-10 linier, hvor artiklens/debatindlæggets tema og hovedresultater præsenteres.Artikler og debatindlæg ledsages af en kort præsentation af forfatteren.

Indhold Fortid ogNutidTidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie

20024 DecemberSide 249-344

Fortid og N

utid

·4

·2002

Ellen Damgaard: I kuling fra Halstil Harboøre. Et studie af regio-nal identitet i Vestjylland ...........

Martin Th. H. Bork: Materiellestatussymboler hos sjællandskebønder i 1700-tallets første halv-del ................................................

DebatThorkild Kjærgaard: Det danske

landskab fra istiden til år 2500.En kort historie ...........................

InterviewVejen til Thrinakria. Samtale med

Bjarne Stoklund om europæisketnologi i fortid og nutid .............

AnmeldelserFinn-Einar Eliassen, Jørgen Mik-

kelsen og Bjørn Poulsen (red.):Regional Integration in EarlyModern Scandinavia (Tommy P.Christensen)................................

Maria Adolfsson: FäderneslandetsKännedom. Om svenska ortsbe-skrivningsprojekt och ämbets-mäns folklivsskildringar under1700- och 1800-talet (MichaelHarbsmeier) ................................

Jakob H. Zeuthen: Bogen om dan-ske kommunevåbener, logoer ogbomærker Grønland og Færøer-ne (Nils G. Bartholdy) ................

Erland Porsmose: Kerteminde

Bys Historie 1350-1659, BirgitBjerre: Kerteminde Bys Historie1660-1850, Kurt Risskov Søren-sen: Kerteminde Bys Historie1850-2000 (Jørgen Mikkelsen &Stella Borne Mikkelsen).............

Henrik Gjøde Nielsen: Hals Skan-se. Stykker af historien siden1625 (Torben Hansgaard)...........

Birte Hjorth: Dragør Havn i 1700-og 1800-tallet (Erik Gøbel) .........

Christian Larsen (udg.): BiskopBalles Visitatsindberetninger1783-1793 (Michael Bregnsbo)...

Niels Gustav Bardenfleth: Kridt-piber og kridtpiberygning (Mik-kel Venborg Pedersen)................

Margit Egdal: Miraklet på Fyn.De Sidste Dages Hellige på Fynog Langeland (Carsten Bach-Nielsen) .......................................

Helle Stangerup: Tidens bord(Margit Mogensen) .....................

Poul Thiesen. Thiesens Halvtred-sere. Barndoms- og ungdomse-rindringer fra en helt andenFredericiatid (Peter Fransen) ....

MeddelelserDansk Historisk Fællesrådsre-

præsentantskabsmøde 28. sep-tember 2002 ................................

Dansk Historisk Fællesråds års-regnskab for 2001 .......................

Dansk Historisk Fællesråds bud-get for 2002 ................................

Dansk Historisk Fællesråds bud-get for 2003 .................................

Medvirkende ved dette hæfte........

ISSN 0106-4797 Special-Trykkeriet Viborg a-s

251

278

298

306

322

323

324

325

327

328

329

329

330

331

332

333

337

341

342343