INSPIRATION FRA USA OG CANADA

INSPIRATION FRA USA OG CANADA

POLITISK OPLÆG INSPIRERET AFDANSKE SKOLEELEVERS STUDIETUR

TIL NORDAMERIKA I 2014

DANSKE SKOLEELEVERS BESTYRELSE 2014

4

Indhold

FORORD ...........................................................7

NEW YORK, USA

MANHATTAN FREE SCHOOL ................................8

BROOKLYN NEW SCHOOL .................................11

BROOKLYN COLLABORATIVE SCHOOL .................................12

BROOKLYN FREE SCHOOL .................................13

OTTAWA / TORONTO, CANADA

KONFERENCE– STUDENTS AS RESEARCHERS ........................15

HOLY TRINITY ................................................16

CATHOLIC HIGH SCHOOL ..................................16

CENTRAL TECH HIGH SCHOOL ...........................17

6 VEJE TIL VIRKELIGHEDEN ..............................18

EFTERSKRIFT ..................................................22

5

6

Forord

Det er vigtigt at kigge ud i verden, når vi i Danmark skal finde inspiration til at udvikle skolerne og uddannelsessystemet. Kun ved at rejse ud og se skolesystemer i andre lande kan vi opnå større forståelse for, hvad den danske grundskole kan, og hvordan idéer og erfaringer fra andre lande kan hjælpe os til at blive bedre. Kigger vi ikke ud over landets grænser er det svært at få nye ideer, der ikke ligner det, vi allerede kender. Dette rationale har tidligere ledt til studieture med destinationer som Norge, Sverige, Finland, Kina, Singapore, England og USA. I foråret rejste vi til USA og Canada for at få ideer til, hvordan man kan implementere den danske folkeskolereform, som i store træk ligner den reform, som Canada implementerede for 10 år siden. Studieturen har resulteret i 6 konkrete forslag, der netop skal hjælpe kommuner og skoler med at komme fra reform til virkelighed.

På turen besøgte vi bl.a. skoler og det canadiske undervisnings-ministerium samt deltog på en konference om elevinddragelse. Der er store forskelle på hvordan amerikanerne og canadierne indretter deres skolesystemer, og hvordan vi gør tingene herhjemme i Danmark. Derfor vil man aldrig direkte kunne kopiere elementer fra hverken det amerikanske eller canadiske skolesystem – men de oplevelser vi fik, har udvidet vores horisont.

De 6 konkrete forslag understøtter reformens tre hovedmål, som er at styrke tilliden og trivslen, at udfordre alle elever og gøre dem så dygtige de kan, samt at mindske betydningen af social baggrund. Vi har fået en masse konkrete ideer til, hvordan man kan arbejde med reformen både lokalt og nationalt. Disse ideer har vi omsat til en rejsedagbog, der beskriver stemningen og fornemmelsen af at stå over for to udenlandske uddannelsessystemer.

Jeg håber, at du vil blive inspireret af vores ideer og sammen med os vil tage debatten om, hvordan vi fortsat kan udvikle den danske grundskole.

God læselyst!

Miranda Wernay DagssonFormand for Danske Skoleelever

7

Manhattan Free School

Tæt ved Central Park, bag en kirke, en tur tre etager op af trapper, finder man en skole, der er milevidt fra, hvad man kender fra Danmark. Skolen har intet pensum, ingen klasser, ingen lektier og bliver finansieret af private donationer. Selv trommesættet i musiklokalet er betalt af en velvillig forælder. Skolen er også lille, hvad angår antallet af elever, der ligger på 15, budget og antal faglokaler. Ved skolens dør mødes vi af en kæmpe bunke sko. Der er gulvtæpper og alle går rundt i hjemmesko i de små faglokaler, der ligger delt langt skolens lange gulmalede fordelingsgang. I lokalerne står sofaer og små borde side om side med elevprojekter og undervisningsmaterialer, og der ser nærmest hjemligt ud. I et lokale hænger post-its med mål, de enkelte elever har sat for sig selv, samt deres opfølgning på samme. Sådan sørger man for, at eleverne er konstant bevidste om, hvad de ønsker at opnå.

Tager man trapperne videre op til femte sal ligger skolens enorme gymnastiksal midt mellem højhuse i en larmende storby. Her er langt til Roskilde, Ribe og Randers. Også dagligdagen på skolen er langt fra den danske virkelighed. Vores besøg starter med et morgenmøde, hvor elever og lærere på skift reflekterer over dagens mål. Denne øvelse oplever vi igen i slutningen af dagen, hvor dialog mellem lærere og elever skaber et overblik over, hvad dagen er gået med og hvilke resultater, der er opnået.

Tiden mellem de to møder får eleverne til at gå med forskellige aktiviteter, da skolen ikke har fast skema. Vi møder en elev, der i værkstedet har bygget sin egen spillekonsol helt fra bunden – og ja, den virker fuldstændig som en spillekonsol skal. En anden elev bliver undervist i japansk af en lærer, som skolen særligt har hyret ind for at opfylde netop denne elevs ønske.

Al denne varierede undervisning foregår ud fra et princip om, at interessen for læring skal komme naturligt til eleven og derfor ikke kan påtvinges. Eleverne undervises altså kun i ting, de selv har valgt, og skolens opgave er derfor at lære elever det, eleverne har lyst til, frem for et bestemt pensum. De små gange og lokaler sprudler af liv og forskellige aktiviteter, og eleverne når at lave en masse forskellige ting på en dag. Det bunder delvist i det frie skema og mangel på bestemt pensum. Morgenmøderne er dog særligt vigtigt i forhold til at forstå, hvad skolen kan, og hvordan den kan inspirere til dansk kontekst.

Selvom denne pædagogiske tilgang virker meget fremmed, er det tydeligt, at skolen kan noget særligt i forhold til at skabe engagement og lyst til læring hos eleverne. Skolen er lille, og ressourcerne er små, og størrelsen gør, at man har nemt ved at skabe sammenhold og lyst til læring hos eleverne. Skolens løsninger kan derfor være svære at overføre til en stor dansk grundskole. I grundskolen skal vi nok ikke have talestok på omgang til hele skolen hver morgen, men arbejde med klare og tydelige mål, som elever og lærere formulerer i fællesskab. Vi skal styrke elevernes viden om, hvorfor de er i skolen, og hvad de skal lære. Skolen på Manhattan har skabt en dagligdag, hvor elever og lærere lytter til hinanden og samarbejder om at skabe den bedst mulige dagligdag for alle på skolen. Det er noget vi kan lære af i Danmark.

NEW YORK, USA

8

9

10

Brooklyn New School

Næste skole på vores tur er meget anderledes. I et kvarter præget af små byhuse med fine grønne forhaver tårner en stor massiv murstensbygning fra starten af forrige århundrede sig op i landskabet. Her er stille og kvarteret virker en smule søvnigt. Der virker ikke til at ske det store, hvorfor det også overrasker, at vores møde med en amerikansk folkeskole starter med en bevæbnet vagt ved skolens hovedindgang. Når vagten er passeret, kommer man ind på skolens uendelige, lige gange, hvis ellers monotome udseende brydes op af store mængder elevkunst og projekter, der giver kulør til den ensartede, mellemstore folkeskole.

På skolen følger vi undervisningen i en almindelig amerikansk 1. klasse. Der er lidt flere elever i lokalet, end vi er vant til. Med os inklusiv er vi oppe på 35 børn i klassen. Der er dog væsentlig mindre larm og uro, end man skulle regne med. Forklaringen findes i de frie lærere, der er tilstede samtidig og varetager forskellige opgaver i forhold til, at få undervisningen til at køre. En lærer hjælper de særligt udfordrede elever, en anden lærer står som særlig faglærer for at planlægge og gennemføre undervisningen mens de sidste to er tilstede for at hjælpe eleverne og sikre ro til at gennemføre undervisningen. Klassen er i gang med at arbejde med globalisering i alle fag på skemaet, og det forsætter de med i to måneder

endnu. Det emne er valgt af elever og lærere i samarbejde og et symptomatisk for, hvordan al undervisningen foregår i projektforløb på tværs af fag, og at eleverne har været med til at vælge emnet.

Efter endt almindelig undervisning står den på extended day på skoleskemaet, hvor elever, der er udfordret i forhold til opgaver eller hjemmearbejde, kan få hjælp af en tilstedeværende lærere, og hvor elever, der ikke har de behov, kan dygtigøre sig i andre færdigheder. Noget der går igen fra Manhattan Free School er morgenmøderne. På Brooklyn New School er formatet dog noget mere organiseret og talestaven går ikke på omgang, men der bliver stadig snakket om lektier og dagens program, og lærerne kommer med meddelelser. Selvom rammerne er mere formelle ved denne form for morgenmøde, hvor talerliste og dagsorden sikrer struktur under mødet i den store aula, er resultatet det samme, og inklusionen skaber gladere og mere motiverede elever.

En bevæbnet vagt ved døren løser ikke folkeskolens problemer. Tiltag som mere emneorienteret undervisning med udgangspunkt i elevernes ønsker og et inspirerende format for lektiecafeer kunne derimod være med til at styrke fagligheden og lysten til læring i de danske skoler.

NEW YORK, USA

11

Brooklyn Collaborative School

Bag samme bevæbnede vagt gemmer sig også Booklyn Collaborative School – high school forløbet til New School eleverne. De ensartede gange taler igen mod, at der skulle være inspiration af hente, men ligesom i de lavere klasser oppe på New School, arbejder man på Collaborative School med en anderledes skoledag. Eleverne er klar over, hvad der skal foregå, hvad formålet er og har mulighed for at påvirke planlægningen og følge deres egen faglige progression. For at opleve, hvordan dette påvirker elevernes hverdag, besøger vi en musiktime. Lokalet ligner et dansk musiklokale til forveksling, men noget adskiller sig ret markant. Dagens tema er rytmer.

Læreren skriver derfor på tavlen, hvad det helt konkrete mål for timen er, og hvordan det skal nås. Målet for timen er, at klassen skal blive i stand til at afkode, hvilken rytme der er i et givent stykke musik. For at lære dette skal eleverne lytte til forskellige genrer samt spille musikken for at få en fornemmelse af, hvad rytme er. Læringsmål og dagsordener var på skemaet i starten af alle skolens timer.

Efter musiktimen er overstået, går vi igennem skolen og dens faglokaler. Af de aktiviteter, skolen laver, er det særligt værd at fremhæve de 3 måneders praktikforløb, som skolen planlægger for eleverne. Praktikforløbene kan være i alt fra at arbejde som håndværker over kontorarbejde til læge. Praktikforløbene giver eleverne en føling med, hvad den virkelige verden, der venter på dem efter skolen, kræver. De lange, individuelle, planlagte forløb giver dem erhvervserfaring og arbejdsmoral, de kan bruge senere i livet.

Et andet af skolens store indsatsområder er at sikre elevernes trivsel. Det tager man hånd om ved at have en rådgiver tilknyttet skolen. Vedkommendes opgave er at vejlede eleverne og sikre, at eleverne har en at snakke med, når de har problemer. Skolens rådgiver, Susan, kan både rådgive i forhold til uddannelse, hvordan man klager over karakterer, valg af videre uddannelse eller praktikforløb, men også med andre personlige problemer vedrørende skolen eller hjemmet. Overordnet set går alle hendes funktioner ud på at sikre, at skolens elever trives.

Rådgiverens eget kontor er placeret, så eleverne kan gå til og fra uden at aftale tid. Det gør en kæmpe forskel, at der er en person tilstede på skolen, som er kvalificeret til at give hjælp, men som også har mulighed for at tage sig tid til elevernes problemer og følge dem hele vejen. Dette er sammen med den inddragende proces omkring undervisningen med til at skabe en skole, hvor eleverne trives og har det godt.

NEW YORK, USA

12

Brooklyn Free School

Vores næste besøg er på Brooklyn Free School. Her er fokus på demokrati. Skolens facade er dekoreret med et farverigt skilt med skolens navn, der er lavet af eleverne selv. Skolebygningen i sig selv er som at træde ind i en overdimensioneret lejlighed, fyldt med en masse stuer og hyggekroge. Faglokaler er der ikke mange af, og i lokalerne, fordelt mellem smalle gange og stejle trapper, er skoleborde og stole erstattet af bløde lænestole og sofaer.

Skolen har 60 elever mellem 6 og 18 år, der deler bygningens 4 etager. Med så mange mennesker på så lidt plads er der meget trængt på gangene, da vi skal op ad trappen mod den fælles mødesal. Skolen roder også en smule – overtøj, sko, papir og bøger ligger på de fleste ledige flader. På trods af de lettere kaotiske tilstande er fællesmødet ordnet og kontrolleret. På tværs af aldersforskellene arbejder eleverne sammen om at lave retningslinjer for skolen. Denne type møder holdes ugentligt, og alt mellem himmel og jord bliver diskuteret.

Som tilskuer bliver vi hurtigt ramt af forundring over, at alle elever pludselig sidder med en finger på næsen. Hurtigt viser det sig, at eleverne, for at lette diskussionen og kommunikationen, er blevet enige om forskellige håndtegn, der indikerer, om man er enig eller uenig, hvilket sørger for mødedisciplin og en effektiv beslutningsproces.

Bortset fra de faste fællesmøder er der ikke meget på skolen, der er sat i system. Der er ingen obligatoriske timer, og elevernes frihed til at vælge, hvad de ville lære og lave, er stor. På en friskole med 60 elever kan det fungere – men det vil det ikke kunne i en dansk kontekst. Det, vi derimod kan lære af skolen, er, at det kan lykkes at samarbejde på tværs af store grupper og aldersforskelle, og at inddragelse af eleverne gennem simple samarbejdsmetoder i høj grad kan bruges til at styrke motivationen og følelsen af at samarbejde om at nå fælles mål.

“På tværs af aldersforskellene arbejder eleverne sammen om at lave retningslinjer for skolen”

NEW YORK, USA

13

“Det er inspirerende at se, hvordan canadiske elever kan engageres i at udvikle et projekt, arbejde med det og følge det til dørs”

14

Konference – Students as Researchers

Efter en spændende uge i ”The Big Apple” flyver vi nordpå til Canada. Første punkt på dagsordenen adskiller sig meget fra de andre besøg. Her er hverken elevkunst på væggene eller morgenmøder, men derimod konferenceblokke og farveløs hotelmad. Emnet for besøget ligger dog fint i tråd med de forrige, da konferencen om det canadiske initiativ ”Students as Researchers” handler om at styrke elevernes indflydelse og engagere elever i at løse forskellige problemer.

60 elever er mødt op og klar til at fortælle om deres individuelle projekter. På skift skal de på scenen fortælle og forklare om, hvad de har arbejdet med, hvorfor de har valgt det samt fremvise deres resultater. Det er inspirerende at se, hvordan canadiske elever kan engageres i at udvikle et projekt, arbejde med det og følge det til dørs. Eleverne har selv fundet problemstilling, udarbejdet spørgeskemaer og fundet en løsning. Alt er gennemarbejdet både i forhold til indhold, men også præsentation. Det er innovativt med nye ideer og virkelig godt at se, hvordan eleverne går op i det, de laver.

Det ligger lige for at lade sig inspirere af dette i Danmark. Præcis som i Canada kan det bruges til at engagere eleverne i deres skolegang, for elevernes oplæg viser med alt tydelighed, at eleverne kan mobilisere uendelige mænger energi og gåpåmod, når de får lov at arbejder med noget, de brænder for i stedet for en gammel opgave fra et ministerielt stilehæfte. Det betyder så meget, at de selv på udebane omgivet af sorte konferencestole, termokandekaffe samt lærere og embedsmænd brænder igennem med noget af det, det canadiske skolesystem er i særklasse til: at give eleverne medbestemmelse over, hvad der arbejdes med.

TORONTO, CANADA

15

Holy Trinity Catholic High School

Tiden er herefter igen kommet til et skolebesøg – og denne gang starter det noget utraditionelt i et kapel. Forklaringen er skolens særlige baggrund i religiøse værdier. Derudover er skolens også præget af, at man har valgt at satse på faglig valgfrihed.

Det tydeligste eksempel på fleksibilitet på Holy Trinity Catholic High School er valgfagsudbuddet. Eleverne skal igennem flere forskellige niveauer af valg. Valget på første niveau giver forskellige muligheder for at vælge yderligere specialiserede fag i anden omgang. På første niveau står valget mellem to hovedområder; social ansvarlighed samt krop og sundhed. Hver især har disse hovedområder forskellige underfag og forskellige muligheder for at vælge helt andre fag ved siden af.

Det særlige ved de to hovedområder er, at de meget målrettet er skabt til at forberede eleverne på en uddannelse indenfor netop disse sektorer. Med hensyn til dette overasker skolen endnu en gang, da vi går fra kapellet. Bag en dør, der ligner alle de andre, gemmer sig en fuldt udstyret hospitalsstue. Der er ikke, fordi vi skal se skolesygeplejerskens kontor. Nej, vi skal se et af skolens faglokaler, hvor der bliver undervist i valgfag. Hospitalsstuen, vi står i, er til for at gøre undervisningen i krop og sundhed virkelighedsnær. Eleverne lærer f.eks. at rede sygesenge og sprøjte med medicinsprøjter i appelsiner, mens der i nabolokalet gennemføres en helt normal historie undervisning i et almindelige klasselokale.

Det, der kan give stof til eftertanke i dansk kontekst, er både den høje grad af valgfrihed, det praksisnære erhvervsfokus og den lange række valgfag. Der er mange kommuner, der ikke behøver at opfinde den dybe tallerken i forhold til valgfag, hvis man kigger mod udlandet for gode ideer. Vi kan selvfølgelig ikke opføre hospitalsstuer på alle danske grundskoler, men samarbejde med forskellige organisationer og virksomheder kan være med til at skabe andre og mere spændende valgfag, end man kan i det almindelige klasselokale.

OTTOWA, CANADA

16

Central Tech High School

Sidste stop på turen er Central Tech High School i Toronto. Skolen er for elever, der i Danmark ville gå i udskolingen og gymnasiet.

Når man ankommer til skolen, ser man med det samme, at eleverne er mere blandede og forskellige, end hvad vi ellers har mødt på vores tur. Dette har skolen taget konsekvensen af og arbejder meget bevidst med en fagsammensætning, som er en blanding af akademiske og praktiske fag, valgt af eleven selv. En dag for en Central Tech elev kan derfor starte ud med undervisning i engelsk på meget højt niveau og slutte med en tur i skolens flisebeklædte, oliefedede autoværksted, hvor der er rig mulighed for at skrue på gamle biler. Er man ikke til den slags, stiller skolen enorme kreative værksteder til rådighed, hvor eleverne med et brug af et utal af materialer kan skabe og designe forskellige nye produkter. Alt dette er ligestillet med den grundige, boglige undervisning, eleverne også deltager i.

Flere steder i Canada oplever vi denne tilgang med kombinerede praktisk-boglige fag. Vi møder det bl.a. også på et erhvervscenter, hvor man gennem fokuserede forløb arbejder med at hjælpe udfordrede elever, som ikke har optjent alle deres eksamensgivende point, med at komme videre.

Fordelen ved denne måde at gøre det på, som også ville give mening i Danmark, er, at man fanger nogle af de svagere elever og skaber succesoplevelser for dem. Det er med til at motivere dem og sørger for, at eleverne er afklaret omkring, hvad de vil gå videre med. Samtidig skaber succesoplevelserne i de praktiske fag også mere engagement i forhold til de boglige fag.

“Samtidig skaber succesoplevelserne i de praktiske fag også mere engagement i forhold til de boglige fag”

TORONTO, CANADA

17

6 veje til virkeligheden

Udlandet er et godt sted at søge inspiration, men andre landes måde at gøre tingene på, kan aldrig overføres direkte til en dansk virkelighed. Styrken ved at besøge uddannelsessystemer i udlandet er heller ikke færdige pakkeløsninger, men inspiration til, hvad vi kan forandre i den danske grundskole.

De erfaringer, vi har med fra udenlandsturen, er i det efterfølgende omsat til 6 konkrete anbefalinger, der beskriver, hvordan vi mener, man kan bruge erfaringerne fra skolesystemerne på den anden side af Atlanten til at skabe forandring i kommunerne og på skolerne.

De 6 anbefalinger er hver især relateret til et eller flere af reformens overordnede mål:

1.

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2.

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Årsagen til, at vi lægger vores 6 anbefalinger op ad den danske skolereform er en oplevelse, der prægede besøget i Canada. Her blev der for 10 år siden gennemført en reform, der på mange områder minder om det, vi nu gennemfører i Danmark. I Canada kan man også sagtens huske reformen i ministeriekontorerne. Til gengæld oplevede vi, at eleverne, lærerne og ledelsen på skolerne ikke længere havde nogen særlig bevidsthed om den gennemførte reform og de mål, man oprindeligt havde haft med den. Vi vil gerne arbejde for, at folk også om 10 år kan huske de målsætninger, som nu er sat for den danske folkeskole. Derfor vil vi gerne lægge vores konkrete forslag tæt op ad de målsætninger, man har vedtaget for den nye skole. For nok kan inspiration hentet hjem fra udlandet være ny og innovativ, men den nytter ikke noget, hvis ikke vi bevidst bruger den i forhold til de målsætninger, vi arbejder med herhjemme. De overordnede mål skal ikke glemmes som i Canada, men bevidst bruges og omsættes til konkret forandring. Det er det, vi håber at kunne gøre med vores 6 anbefalinger.

REFORMMÅL:

18

REFORMMÅL:

Udfordre alle så de bliver så dygtige, som de kan. PROBLEMSTILLING:

Elever mangler motivation og overblik over deres dag og går kolde, da de ikke ved, hvad der skal ske og hvorfor.

FORSLAG:

Eleverne skal gives mulighed for at følge deres egen progression og lærerens mål for undervisningen.

KONKRET LØSNING:

Der skal dagligt sættes 20 minutter af til, at eleverne med hinanden og sammen med klasselæreren kan samle op på, hvad klassen arbejder med, og hvordan de udvikler sig som helhed. Hvordan det gøres, vil selvfølgelig variere alt efter klassetrin. Det vil selvfølgelig være nødvendigt at arbejde forskelligt i 1. og 9. klasse, men det er vigtigt, at alle elever trænes til at reflektere over og sætte mål for egen læring. En øvelse, man kunne lave, er, at eleverne enkeltvis skal skrive målet for den følgende dag ned. Man kunne også i grupper og sammen med læreren arbejde med at stille mål op for kommende forløb. Dette kunne f.eks. være fordelt på starten og slutningen af skoledagen og kunne også med fordel tage udgangspunkt i de fælles faglige mål.

REFORMMÅL:

Udfordre alle så de bliver så dygtige, som de kan. PROBLEMSTILLING: Mange elever oplever at arbejde med ting, de ikke selv har valgt og ikke interesserer sig for. Desuden har den fagopdelte undervisning også tendens til at blive en smule ensartet og uinspirerede.

FORSLAG:

Skolerne skal satse mere på tværfaglige emnearbejder, der strækker sig over længere perioder, og er en del af den almindelige undervisning. Det skal ikke bare være almindelige projektopgaver eller emneuger.

KONKRET LØSNING:

Skolerne bør sætte 4 uger af årligt til emneorienteret undervisning, hvor der undervises i samme emne på tværs af forskellige fag. Emnerne skal defineres af eleverne og lærerne i fællesskab. I arbejdet med dette kunne man med fordel inddrage forskellige udefrakommende organisationer eller virksomheder. Man kunne f.eks. forestille sig et månedlangt forløb om industrialiseringen, hvor man i matematik kan beskæftige sig med handel og produktion, arbejderbevægelsen i samfundsfag og skildringer af industrialiseringen i dansk og billedkunst.

1.

2.

19

REFORMMÅL:

Mindske betydningen af social baggrund.

PROBLEMSTILLING: Valgfagsudbuddet kan let komme til at mangle variation, og der være en fare for, at boglige, akademiske fag kan komme til at dominere udbuddet frem for de praksisnære erhvervsrettede fag.

FORSLAG:

Virksomheder og andre undervisningsinstitutioner skal i højere grad være med til både at planlægge, men også afholde valgfag, så det ikke kun er skolens fastansatte personale, der står for dette. Dette vil være med til at sikre et mere varieret og interessant udbud af valgfag, hvilket vil medføre, at alle elever kan finde noget, de finder interessant.

KONKRET LØSNING:

Man bør oprette en national database over virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udbyde valgfag, samt skoler, der ønsker et mere spændende og varieret valgfagsudbud. Databasen skal kunne formidle samarbejde og kontakt således, at en lærer bliver i stand til at se, hvilke virksomheder i nærheden af skolen der er interesserede i samarbejde. Der bør afsættes et passende beløb til drift af databasen over en treårig periode og denne bør drives af UNI-C som en del af emuen. Alternativt kan enkelt kommuner også oparbejde databaser og formidle samarbejde mellem lokale skoler og virksomheder.

REFORMMÅL:

Mindske betydningen af social baggrund.

PROBLEMSTILLING: Elever, der er belastet af den negativ sociale arv, er ofte presset af skolens lektiebyrde og kan have svært ved at følge den almindelige undervisning.

FORSLAG: Hjælp med faglige opgaver for de elever, der har svært ved at få hjælpe hjemme, skal opprioriteres. Dette på skal gøres med det formål, at alle elever har lige mulighed for at tage del i undervisningen.

KONKRET LØSNING:

Fagcafe er daglig aktivitet, der ikke er lærestyret, men hvor der dog er lærere til stede, der kan hjælpe eleverne med deres opgaver. For at dette bliver en realitet, bør sammensætningen af lærere tilstede ved fagcafeen bør derfor altid være en matematiklærer, en naturfagslærer, en dansklærer og en sproglærer.

En af de ting, som de tilknyttede lærere vil skulle sørge for, er at koordinere, at de stærke elever på tværs af årgange, som supplement til lærerne, kan hjælpe de fagligt udfordrede. De elever, der hjælper de fagligt svage elever, skal desuden tilbydes et særligt forløb, hvor det sikres, at også deres faglighed styrkes.

3.

4.

20

REFORMMÅL:

Styrke tillid og trivsel

PROBLEMSTILLING: Eleverne mangler en fornemmelse af, hvad der sker omkring dem f.eks. i forhold til reformen, og hvordan den implementeres på deres skole.

FORSLAG:

Vi vil gerne skabe sammenhold og engagement på skolen og give eleverne overblik over, hvad der egentlig foregår på deres skole og mulighed for at engagere sig. Særligt fokus her vil være at skabe tillid og trivsel på skolen gennem fællesskab og inddragelse.

KONKRET LØSNING:

Ugentlige morgenmøder enten klassevis eller som samlet skole, hvor eleverne bliver orienteret om, hvad der foregår på skolen og samtidig har mulighed for selv at tage ordet.

REFORMMÅL:

Styrke tillid og trivsel

PROBLEMSTILLING: Det kan være svært som elev af gå til sin klasselærer, skoleleder eller andre, hvis man har problemer i hjemmet eller på skolen.

FORSLAG:

Adfærd, Kontakt og Trivselslærer (AKT-lærer) funktionen på skolerne skal opprioriteres, så det sikres, at eleverne undgår at stå alene med deres problemer og har et sted, de kan søge hjælp og vejledning.

KONKRET LØSNING:

AKT-vejlederne skal have et egentligt kontor, hvor eleverne kan søge hjælp, og AKT-vejlederen skal have minimum 7 timer om ugen til opgaven for at kunne fungere som en ordentlig rådgiver for eleverne. Desuden bør den enkelte kommune også udarbejde en AKT-strategi således, at AKT-vejlederne har et bedre grundlag for at hjælpe eleverne og ved, hvad vedkommendes opgaver er. Samtidig skal AKT-vejlederne også sikres løbende efteruddannelse, så de er i stand til at vejlede elever og kollegaer bedst muligt.

5.

6.

21

Efterskrift

Når man ser på de erfaringer, vi har gjort os på turen, koblet sammen med de ting, der er en del af den danske skolereform, kan man se mange muligheder. Der er rum for at skabe en anderledes hverdag for os elever i den danske grundskole:

De gule mursten ligner sig selv, det samme gør det institutionsfarvede linoleumsgulv og den kommuneklippede bøgehæk, men bag alt dette, har skolen været helt forandret siden den 1. august, hvor reformen trådte i kraft. Forandring af skolen handler ikke kun om at lægge nye mursten eller investere i dyre ombygninger, det er ikke det, reformen vil ændre på. Det er selvfølgelig vigtigt, men for os kun en del af vejen mod en bedre skole. Ændrer vi kun på skolens rammer, når vi ikke i mål. Rammerne skal selvfølgelig også være i orden, men vores nordamerikanske oplevelser giver mere inspiration i forhold til, hvordan vi kan komme nærmere den skole, vi gerne vil have, inden for de muligheder reformen udstikker uden nødvendigvis at skulle bygge en masse nye kvadratmeter.

Den skole, vi gerne vil skabe, er en skole, hvor eleverne trives. Vi vil gerne opleve en virkelighed, hvor den enkelte elev får den vejledning og hjælp, de skal have – hvor kan eleverne få lov til at sætte målsætninger, planlægge og reflektere over deres skolegang. Alle eleverne kan få vejledning, hvis de er udfordret socialt i klassen eller i hjemmet gennem en aktiv, kompetent AKT-vejleder, der er synlig på skolen.

Vi vil gerne skabe en virkelighed, hvor alle elever er motiveret til at gøre deres bedste. En skole hvor eleverne kan sætte mål for, hvad de vil opnå og reflektere over det bagefter. En skole med mulighed for at få hjælp i en fagcafe eller få lov til at fordybe sig i et emne. En skole, der giver rum til, at eleven med sin lærer kan udforme skoledagen, så den passer til den enkelte elevs behov. En skole hvor alle eleverne føler, at de er i et fællesskab, og er medbestemmende.

En skole hvor eleverne får medbestemmelse i arbejdet og arbejdsmetoden. En skole, der giver mulighed for at arbejde projektorienteret og fordybe sig i et emne over en længere periode. En skole, der tilbyder eleverne valgfag, der fanger deres interesse og skaber motivation, så eleverne får lyst blive så dygtige, som de kan.

Dette har vi fundet inspiration til, hvordan man kan skabe i udlandet, og vi håber, at I her kan se de samme muligheder som os. Vi vil med glæde være med til at hjælpe jer og give inspiration, og vi håber, I vil være med til at forandre sammen med os.

Sandra Harpøth Christensen August Solkær Organisatorisk næstformand Politisk næstformand

22

DSE | Agerskellet 3 | 8920 Randers NV | www.skoleelever.dk | Tlf. 70 22 00 33 Fax 70 22 04 33 | CVR. 16156701 | E-mail: dse@skoleelever.dk