Friskolebladet

og bygge bro over tider – med retning mod en ukendt fremtid

Nr. 4, 23. april 2015

– så der kan fortællesDet er vigtigt, der huskes60 lilleskoler forbereder kollektiv indmeldelse i Dansk Friskoleforening

Land & byLilleskolerneJelling FriskoleHareskovens Lilleskole

22 Friskolebladet 4, 23. april 2015

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, fol-kelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skriben-ter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til ind-tægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Fotos: Jakob Carlsen: s. 1, 24, 41, 42, 45 og 68. Claudi Clausen: s. 4, 8, 35n, 37 og 49. Signe Kjær Høiberg: s. 4 (to øverste). Oskar fra Orange: s. 4n. Maria Boesen: s. 12 - 16, 26 - 31. Colourbox: s. 18. Lisbeth Hedeland: s. 40, 43 og 44. Arkiv, Thisted-bibliotek.dk: s. 47. Jesper Rasmussen; s. 50 og 51.

Claudi Clausen. Redaktør.

Dette nummer af Friskolebladet har fået et nyt, moderniseret design. Det er tykkere end normalt (det tykkeste i bladets 112 år!) – og så har det et gennemgående tema: Lilleskolerne. Den tematiske orientering vil blive almindelig fremover.

Bladet lanceres og uddeles denne gang i et ekstraoplag til alle deltagere på Dansk Friskoleforenings Lands-møde den 18. april, inden det i ugen efter ender i abonnenternes postkasser.Introduktionen af det "nye" blad er ti-met med, at friskolerne forventeligt på én gang får følgeskab af 60 lilleskoler inden sommerferien. Lilleskolernes foreningen foreslår dem indmeldt i Dansk Friskoleforening en block på to følgende generalforsamlinger inden udgangen af maj. Det kræver en vedtægtsændring hos Lilleskolerne. En evt. følgende optagelse i Dansk Friskoleforening kræver ingen ved-tægtsændringer.

For lilleskolerne vil forslaget indebæ-re, at medlemskab af Lilleskolernes Sam-menslutning (som foreningen fremover skal hedde) er betinget af medlemskab af Dansk Friskoleforening. Nye frie grund-skoler kan ikke blive optaget i Lillesko-lernes Sammenslutning uden samtidig at være medlemmer af Dansk Friskolefor-ening. Det omvendte er ikke tilfældet.

Spiller Lilleskolerne hasard med skæbnen? For nye skoler vil det være bil-ligere kun at være medlemmer af Dansk Friskoleforening – og droppe kontingen-tet til Lilleskolerne.

Lilleskolerne tror, foreningen fortsat har en rolle at spille.

Søren Hansen, formand for Lillesko-

lerne, siger til Friskolebladet:

"Vi var oprindeligt en pædagogisk bevægelse – med en forening i toppen. Men efterhånden blev der brugt flere og flere kræfter på at professionalisere skolerne – og sam-tidig skulle vi repræsentere skolerne udadtil politisk. Det pædagogiske forsvandt mere og mere. Vi kunne som lille forening ikke spænde over det hele. Der er brug for flere kræf-ter på lilleskolernes egen identitet og pædagogik.Der kan nu ske to ting: At med-lemmerne opdager, at foreningen [Lilleskolerne Sammenslutning] er fuldstændig ligegyldig – eller at den får en mere central rolle i forhold til pædagogikken. Hvis det ikke giver mening ude på den enkelte skole at forstå sig som lilleskole, så har det ingen mening".

Samarbejdet mellem foreningerne har stået sin praktiske prøve i sekre-tariatssamarbejdet i Friskolernes Hus. Dansk Friskoleforening har med sin størrelse flere ressourcer og vil frem-over varetage rådgivning af alle med-lemsskolerne og varetage deres politi-ske interesser. Lilleskolernes forening er for lille til det alene. Til gengæld kan de koncentrere sig om at fremfø-re lilleskolernes holdninger til dannel-se, børneliv og samfundstendenser i den offentlige debat. Der skal bruges flere kræfter på lilleskolernes værdier og pædagogiske praksis. Foreningen skal stadig sørge for interne nyheds-breve, møder, træf og festivals og i det hele taget opruste på de indre fronter

og styrke sammenholdet mellem lil-leskolerne.

Men de er også indstillede på at møde friskolerne i det nye fælles-skab.

Der ligger også en opgave for frisko-lerne i at indstille sig på, at 23% af foreningens medlemsskoler – næsten en fjerdedel! – pludseligt er lillesko-ler. Tænk, hvis de vil blande sig!

Det er anledningen til, at Frisko-lebladet i dette nummer vil se på, hvad de er for nogen, de lilleskoler.

Som måske snarlige medlemmer af Dansk Friskoleforening er de også mulige abonnenter af Friskolebladet, og bladet må følge dem nøjere og ind imellem bringe reportager om lilleskolerne.

De får anled-ning til at blande sig. Og vi med dem.

Nyt blad – og 60 nye skoler

3Friskolebladet 4, 23. april 2015 3

34

40

26

12

Maria BoesenFriskolen med den store kulturarv i baghaven ..................................... 1260 lilleskoler på vej.................:..................................17Land og by...............................................................18Største tilgang af nye skoler nogensinde..20Roskilde Lille Skole..................................24

Maria BoesenLilleskolen i de smukke omgivelser.......26Cecil ChristensenEt historisk rids af friskolebevægelsen og dens forening...................................................34

Bent Laub Faaborg På sporet af lilleskolernes historie..........................40Erik LyngLand og by – et skoleeksempel..................................................................46John JensenFremgang for friskoler trods nedgang i fødselstal..............................54

24 26

34


Skoler og lokaliteteri dette nummer af bladet

Øster JølbyThyholm

Odder

Jelling

LandsgravTrelleborgForlev

Thorsted

Vestermose

Rundt omkring

11 år efter oprettelsen har bestyrelsen ved Thyholm Friskole besluttet at lukke. Der er for få elever. 22 elever har derfor sidste skoledag på friskolen den 26. juni, hvorefter de skal finde en ny skole i området. De fire lærere og skolelederen stopper også. Skolen mister sit statstilskud til driften, fordi kravet er, at der i gennemsnit over tre år skal være mindst 32 elever.

Men helt stopper skolen ikke. Den går i "dvale", for bestyrelsen har ikke opgivet håbet om, at det en dag igen bliver muligt at få elever nok. Derfor har den besluttet at fortsætte driften af børnehaven Evigglad og måske endda oprette en vuggestue. På den måde vil bygningerne stadig blive anvendt – og er der den dag, friskolen igen kan tage imod elever.

Thyholm Friskole lukker

Øster Jølby Friskole på Mors, der fusionerede med Karby Friskole i 2014, bygger ud for at få plads til 8. og 9. klasserne. Ændringer på dag-pasnings- og skoleområdet i Morsø Kommune betyder b.la., at overbyg-ningen på Øster Jølby Skole nedlæg-ges. Samtidig opretter friskolen efter sommer en 8. og 9. klasse, og der er i forvejen trængsel om pladsen.

Der er allerede tilmeldt 40 til den

Øster Jølby Friskole udvider

nye 8. klasse og 14 til 9. I det kom-mende skoleår vil elevtallet stige fra 172 til 192. Men da børnetallet generelt er faldende investeres der forsigtigt. Den nye bygning skal have tre klasselokaler til de kommende 8. og 9. klasser, men prisen søges holdt nede på 1,5 millioner kroner ved selvbyg.

Selv når man tager højde for fa-miliernes sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund, løfter de frie grundskoler eleverne markant bedre end folkeskolerne. På mere end hver fjerde frie sko-le klarer eleverne sig signifikant bedre end gennemsnittet, hvad der kun gælder for 15% af folke-skolerne. Det viser en undersø-gelse, som Jydske Vestkysten har lavet (6. april).

Det kommenterer Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea, rutinemæssigt og forudsi-geligt med beklagelse, fordi det øger opdelingen i samfundet. Ikke fordi de frie grundskoler generelt har en anden elevtype, men fordi de frie grundskoler åbenbart er bedre til at løse opgaven.

De frie grundskoler løfter eleverne bedst

HareskovensRoskilde

Helsides anno

Idrætsfaget

Gør idræt interaktivtNy læringsportal fra Clio Online

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøven

med Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt.

Prøv gratis på idrætsfaget.dk


Gak og gøgl blev mere og mere hver-dag i de to uger, hvor rosa, turkis og orange klasse på Odder lille Friskole i uge 12 og 13 op til påskeferien arbej-dede med ny-cirkus.

I et tætpakket program, hvor gæstelærere i akro-yoga satte ud-gangspunktet for ugen, blev eleverne derudover udfordret i discipliner som akrobatik, koreograferede sparketek-nikker, stunt, dramaøvelser, slowmo-tion, et-hjulet cykel, springgymnastik, bygning af egne stylter, slack-line tek-nikker, sjipning, de 5 tibetanere, ud-klædning, klovnerier og sminkning.

Eleverne tog imod undervisningen med forårskådhed og betragtede me-get af undervisningen som leg. Langt de fleste af disciplinerne forplantede sig i pauserne ud på de andre klasser – som pludselig også ville sjippe, gå på stylter og line.

Målet var i sig selv at se emnet te-ater med gøglerens og cirkusartistens øjne, få gang i bevægelse hver dag og sparke foråret i gang.

Som produkt skulle eleverne op-træde for forældrene på en forældre-aften, optræde for lokalbefolkningen på Polititorvet i Odder by, samt plan-lægge og gennemføre et undervis-ningsforløb for blå, lilla og rød klasse.

2 ud af de 3 tilknyttede lærere er selv tidligere springgymnaster og hav-de på den måde disciplinen med sig i bagagen. Derudover er den ene, Troels Nyholt, en ferm tømrer og kunne der-for stå for værkstedet, hvor eleverne i hold af 2 hver byggede deres stylter. Signe Kjær Høiberg er uddannet dramalærer fra Den fri Lærerskole og

kunne stå for den del. Vi valgte fra starten at dele ungerne i to hold, A og B – Arena og Benneweis, som så havde 2 x 2 blokke værksted, inden de skiftede til 2 x 2 blokke. Det gav tid og ro til at komme i dybden med at være fysisk med akrobatikken og akro-yogaen og gav god tid til at få bygget stylterne. Det er samtidig vig-tigt, at man som lærer er bevidst om, at en del af ungerne IKKE er vant til at bevæge sig hver dag og hurtigt kan bli-ve ømme efter 3 dages fysisk træning.

Det er tilfredsstillende at opleve ungerne komme tæt på hinanden ved fysisk berøring og ”leg” og lægge den digitaliserede skole lidt på hylden. Samt opleve ungernes spilafhængig-hed i pauserne ændre sig til, at de nu hellere ville øve sig.

Det er fedt at se dem komme ned i kroppen og gøre badutspring, de ikke troede, de kunne lære, siger Signe Kjær Høiberg.

At være 3 lærere med 35 elever i alt havde den fordel, at Julie Fleisch-mann kunne have oven-vande-rollen. Lærerne kunne trøste dem, som skul-le trøstes, støtte og integrere de ele-ver, som havde den ene eller anden udfordring, så de også kunne se sig selv i ugen.

Det har været særlig interessant at op-leve elevernes erfaringer med selv at skulle planlægge og gennemføre en workshop for elever, yngre end dem selv. Silje Laursen gentager igen og igen, at hun ALDRIG skal være lærer,

det kræver alt for meget planlægning. Valdemar siger at han bestemt ikke har tålmodighed til det job, og Carla, at det er mega svært at få eleverne til at forstå en simpel besked. Alle tre går i rosa/turkis og er alle svært tilfredse med deres undervisning, og at deres små elever viste glæde og villighed til at lære.

Odder lille friskole har i den grad fået sparket foråret i gang, og resten af året vil man se elever fra alle klasser gå på line, sjippe, danse sparketek-nikker, gå på stylter og køre på et-hju-let cykel i skolegården!

At sparke foråret i gang med NYcirkusAf Signe Kjær Høiberg

På Odder lille Friskole havde vi 2 uger, hvor alle klasser arbejdede under temaet teater.Klasserne var delt ud i 5 hold, hvor de store, 8.- 9. klasse (grøn og pink), lavede teaterkon-cert, 6.- 7. kl. (hvid og gul) hørespil, 3., 4., 5. kl. (rosa/turkis og orange) gøgl og nycirkus, 2. kl. (rød) skuespil på engelsk og de små 0. og 1. klasse (blå og lilla) dukketeater.

3


Helsides anno

r

dansklf.dk –– [email protected] –– 3379 0010

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen. Det tætte samarbejde mellem forening og forlag styrker den danskfaglige profil og sikrer høj kvalitet i alle udgivelser. Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet. Læs mere om udgivelser, aktiviteter og medlemsmuligheder på dansklf.dk

FORÅRSNYHEDER FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Sæt spor med litteraturhistorienD A N S K L Æ R E R F O R E N I N G E N S F O R L A G

J I M M I M I C H E L S E N

FRA

RE

FO

RM

AT

I ON

T I L O P L Y S N I N G S T I D

VIK

I NG E T I D E N

MID

DE L A L D E R

UN

GD

OM

SO

P R Ø R O G K R I S E

ME

LL E

MK

R I G S T I D E N

EF

T E RK R I G S T I D

DE

T M

OD

ER

NE G E N N E M B R U D

RO

MA

NT

I K O

G R O M A N T I S M E

GL

OB

AL

I SE

RI N

G O G M E D I E T I D

FR

A P

UN

K T I L C Y B E R S P A C E

STJERNESKUD 0 – SKRIV OG LÆS I 0. KLASSE

Af Grete Wiemann Borregaard & Dorte Sofie Mørk Emus

Et helt nyt materiale til arbejdet med børneskrivning, fonologisk læsning og oplæsning med fokus på lytte-

forståelse. Materialet lægger op til et samlet arbejde med de sproglige udfordringer, og består af elevens arbejdsbog,

lærerens bog og den lydlettet læsebog – På Nyø.

Stjerneskud 0 – Min magiske bog – 69 kr. ekskl. momsStjerneskud 0 – Lærerens bog – 399 kr. ekskl. moms

Læs lydlet 0 – På Nyø – 119 kr. ekskl. moms

MAX MOFODark Zone og DynastietAf T.B. Rottbøll

Max elsker at spille computer. Faktisk elsker han det så højt at han nogle gange synes det er sjovere at være i sit computerspil end i den virkelige verden. Men i virkelighedens verden er der også udfordringer med skolen, med skateboard og med piger …

Til 5.- 8. klasse129 kr. ekskl. moms

MAX MOFODark Zone og DynastietAf T.B. Rottbøll

To helt nye spændingsbøger til drenge der ikke gider læse, men hellere vil spille computerspil.

Max elsker at spille computer. Faktisk elsker han det så højt at han nogle gange synes det er sjovere at være i sit computerspil end i den virkelige verden. Men i virkelighedens verden er der også udfordringer med skolen, med skateboard og med piger …

Til 5.- 8. klasse129 kr. ekskl. moms

SÆT SPOR MED LITTERATURHISTORIENAf Jimmi Michelsen

En litteraturhistorie der særligt er målrettet udskolingen. Sproget og syntaksen er enkel, og billedmaterialet er

fyldigt og fængende.

Bogen indeholder en kort og kronologisk gennemgang af de litteraturhistoriske perioder fra vikingetiden til i dag.

Til 7.-10. klasse149 kr. ekskl. moms

Helt nyt materiale til børnehaveklassen:

To helt nye spændingsbørger til dreng der ikke gider læse, men hellere vil spille computerspil

SPOR-serien får et nyt skud på stammen

Skriv og stav i 1. klasse

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Skriv og læs i 0. klasse

0STJERNESKUD

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

opgaver bogstaver

små sætninger sange

Læreren

s bog

Skriv og stav i 1. klasse


Skriv og læs i 0. klasse

0STJERNESKUD

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

opgaver bogstaver

små sætninger sange

Min magisk

e bog


0

På Nyø

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk EmusIllustreret af Gunhild Rød

LÆS LYDLET

KØB BØGERNE

VIA DANSKLF.DK


Nyt fra

Sammen kan vi mere

Af Peter Bendix PedersenFormand for Dansk Friskoleforening

Undervisningsfriheden er et helt afgørende element i en fri skole. En skoleforening må arbejde målrettet politisk på at sikre de bedste lovmæssige og økonomiske rammer for at kunne oprette og drive frie skoler. Skal det lykkes, må der skabes politisk legitimitet for at kunne fastholde disse rammer, hvorfor det er afgørende nødvendigt tyde-ligt og klart at kommunikere og fortælle om frie skolers værdi og bidrag til samfundet. Det er en fortløbende proces, der aldrig kommer til at hvile, og skal det lykkes på bedste vis, kræver det mange ressourcer og kompe-tencer.

Lilleskolerne havde sidste sommer analyseret sig frem til, at det i fremtiden ville være svært for foreningen at løfte denne opgave alene og henvendte sig derfor til Dansk Friskoleforening om et øget samarbejde. I Dansk Friskoleforening modtog vi henvendelsen med begej-string, og med baggrund i et allerede velfungerende og frugtbart samarbejde omkring sekretariatsfunktionerne førte samtalen os hurtigt ind i en fælles retning, og ind til kernen af en forståelse af den politiske opgave.

Det er tydeligt, at lilleskolerne og friskolerne har rigtig mange fælles interesser og synsvinkler på det at drive frie skoler. Det giver derfor god mening at finde ind i et tættere samarbejde, ligesom vi har en fælles tro på, at vi sammen kan mere end hver for sig.

En mere mangfoldig skoleforeningPå Lilleskolernes repræsentantskabsmøde den 24. april behandles en række ændringer i deres vedtægter, så den politiske interessevaretagelse overgår til Dansk Frisko-leforening, og Lilleskolernes Sammenslutning fortsætter som en selvstændig forening med eget kontingent, be-styrelse, repræsentantskab og et fokuseret arbejde på at understøtte og udvikle lilleskoleformens pædagogik, ledelse og skolestruktur.

Så med stor sandsynlighed vil Lilleskolerne derfor med virkning fra 1. juni 2015 være omfattet af et dob-

beltmedlemsskab i både Lilleskolernes Sammenslutning og Dansk Friskoleforening. En fælles styregruppe har arbejdet med detaljerne og vil fortsætte arbejdet efter en endelig afklaring. I det kommende år vil der blive taget vare på Lilleskolernes stemme via en repræsentation uden stemmeret i Dansk Friskoleforenings styrelse.

Dansk Friskoleforening vil derfor i fremtiden bestå af ca. 330 medlemsskoler og ca. 45.000 elever. Foruden at være den største samlede enkeltoptagelse af et antal skoler i foreningens historie, så betyder det samtidig, at Dansk Friskoleforening bliver en endnu mere mangfoldig skoleforening, der tydeligt rummer en meget bred vifte af vidt forskellige skoler. Det ser vi som en stor styrke.

En fælles fremtidI Dansk Friskoleforening glæder vi os overordentlig meget til et fremtidigt samarbejde. Lilleskolernes sko-lepraksis og visioner for de frie skoler vil være med til at styrke den politiske legitimitet, og vi får nu sammen muligheden for i endnu højere grad at arbejde for de politiske målsætninger, så vi kan give svar på fremtidens udfordringer for de frie skoler.

Vi skal afvente de demokratiske processer og procedu-rer og kan derfor ikke formelt byde velkommen i Dansk Friskoleforening – men lad os håbe og tro på, at det vil lykkes.

Et øget politisk samarbejde er både naturligt og båret af nødvendighed. Dansk Friskoleforening ser frem til den forestående sammenlægning med Lilleskolerne.

At løfte i flok, når man er mange nok. Odense Friskole, 2013.


Ikke to skoler er ens. Heller ikke to elever, to forældre, lærere eller klasser er ens.

Derfor er det af stor værdi at kende områdets skoler, hvis man gerne vil blive klogere på mangfoldigheden i den danske grundskole.

Åben Skole er den dag på året, hvor landets grundsko-ler holder åbent hus for alle, der har lyst til at lære dem at kende. Det foregår — for 3. år i træk — den første torsdag i november, nemlig den 5. november 2015 kl. 15.00 – 19.00. Husk at få det med i skoleårets planlæg-ning nu.

Åbne døre vil styrke skolen Åben Skole-dagen skal være med til at klæde flere på til at vide mere om den danske grundskole. Åben Skole handler også om at sætte fokus på forældres skolevalg og kvalificere det. De 1.300 folkeskoler og 550 friskoler og private grundskoler i Danmark har brug for opmærksom-hed og for at styrke familiernes bevidste skolevalg. Vi tror på, at det vil gavne den enkelte skole og grundskolen samlet set.

Åben Skole planlægges lokaltDet er helt og holdent op til den enkelte skole, hvad

der skal foregå på Åben Skole-dagen. Nogle skoler for-skyder undervisningen til om eftermiddagen, inviterer »gamle« elever til at fortælle, hvad de fik ud af at gå på skolen, får nuværende elever/lærere/forældre til at vise rundt på skolen, byder på forfriskninger, elevarbejder el-ler laver en fest for hele skolen. Se video fra Åben Skole 2014 på www.aabenskole.dk.

Der bliver igen i år lagt gratis kampagnemateriale frem via et link, alle tilmeldte skoler modtager. Tilmeld din skole på [email protected] med oplysninger om skolens navn og adresse, så vi får din skole med på on-line-kortet. Følg også med på facebook.com/aabenskole

Åben Skole sker i samarbejde mellem frie grundskolefor-eninger og Skole og Forældre.

Husk Åben Skole til november


Frie Skolers Lærerforening Rødding A

35.000 færre børn fra 2010 til 2025

UNI•C Statistik & Analyse har for Undervis-ningsministeriet fremskrevet børnetallet, der viser, at børnetallet vil falde med 35.000 fra 2010 til 25. Der vil m.a.o. blive færre elever fremover.

På basis af fordelingen mellem folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler per 5. september 2011 forudsiger prognosen et fald i elevtallet for alle tre skoletyper. Elevtallet i folkeskolen vil fra i år falde fra 575.812 til 568.002 i 2015, i de frie grundsko-ler vil elevtallet falde fra 93.640 til 92.408, i efter-skolerne fra 695.293 til 685.591.

Analysen siger ikke noget om eventuelle regi-onale forskelle, men sammenholdt med den ge-nerelle befolkningsprognose (se side 19) må man formode, at virkningerne slår voldsomst igennem i regioner med negativ befolkningsvækst og mindre i regioner med vækst.

Se mere på Undervisningsministeriet: "Elevfremskrivning for grundskolen CC

m i n i k u r s u s

kursus Bliv ven med skole-/hjem-

samtalen!

2timer der løfter dine

kompetencer

kursus Tegn din

undervisning

kursus Hold bedre

møder

fsl.dk/minikursus

NY_Friskolebladet 84x110.indd 1 02/03/15 12.30

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015

Har vi en skole for folket eft er folkeskolere-formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddannelsestænkningen os hen? Siden 1990’ernes PISA-chok har den danske folke-skole været udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetence- og outputstyret skole. Mød og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbak-Jensen, Alexander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl .

Pædagogik og etikHvor fører folkeskolereformen os hen?

www.rhskole.dk · [email protected]· Tlf.: 7484 2284

Den mundtlig fortælling er en urgammel underholdningsgenre. Kurset henvender sig til dem, der har lyst til at tage livtag med fortællekunsten – både begyn-dere og øvede. Vi kommer tæt på den mundtlige fortællers værktøjer: Historien, stemmen, kroppen og kontakten med tilhørerne.

Undervisere er bl.a. Lise Marie Seidelin Nedergaard med mere end 20 års professionel erfaring og Katrine Faber, skuespiller og fortæller.

Pris 4.500 kr.


Fortæl på livet løsEt fortællekursus

5. - 11. juli 2015


Focus Moduler

Aarhus Universitet

DPU udbyder forskningsbaserede masteruddannelser inden for uddannelse, pædagogik og ledelse i Aarhus og København.

Find din uddannelse på edu.au.dk/master INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

AARHUS UNIVERSITET AU

MASTERUDDANNELSEN IDAGINSTITUTIONS- OG INDSKOLINGSDIDAKTIK

MØD VIRKELIGHEDEN MED VIDENSom professionel inden for det småbørnspædagogiske område har du brug for at navigere mellem politiske beslutninger, samfundets forventninger om børns dannelse, trivsel og læring – og de udfordringer, som du møder i din hverdag.

Masteruddannelsen i daginstitutions- og indskolingsdidaktik på DPU giver dig den nødvendige viden om og forståelse for børns udvikling, og du lærer at gennemføre og evaluere læreprocesser med barnet som aktiv deltager.

MANGLER I UNDERVISNINGSLOKALER?FOCUS Moduler A/S tilbyder et stort udvalg

af nye og brugte pavilloner, der overholder de nyeste krav.. . .

FOCUSMODULER A

/S

Tlf. 87 10 90 99 www.focusmoduler.dk

FOCUSMODULER A/S

Tlf. 87 10 90 99 www.focusmoduler.dk

FOCUS Moduler A/Stilbyder nyt modulbyggeri i flot design til salg eller leje.

Til sommer hjemkommer 1000 m² pavillonløsning fra gymnasium – højisoleret og med ventilationsanlæg – udlejes gerne i mindre leverancer til priser fra

kr. 69,00 pr. m²

pr. mdr. + moms og transport

Kontakt os for uforpligtende tilbud


Skoleleder Brian Salomonsen har en baggrund som både efterskole-, friskole-, og højskolelærer. Han blev ansat som skoleleder af initiativgrup-pen af forældre, der startede Jelling Friskole. Ønsket var at starte en mindre skole, hvor der ikke var langt fra tanke til handling. Det er blevet til en skole, hvor grundværdierne er glæde, kompetencer og fællesskab. Brian Salomonsen roser initiativ-gruppen som værende eksemplarisk i måden at kunne strikke konceptet for skolen sammen på.

”Gruppen kunne styre processen og invitere ind. Der var et godt pæ-dagogisk setup. Men de blev også overraskede over skiftet fra at være interessegruppe til at være arbejds-givere. Derfor var de lettede, da der kom nogen og tog over.”

Jelling Friskole åbnede dørene i august 2013 for 50 børn. Den er allerede vokset til det dobbelte, og der er skrevet 30 børn op, der starter efter sommerferien. Skolen går fra 0.-8. klasse og fortsætter med 9. klasse til næste skoleår. Der er rullende skolestart, og klasserne bliver blan-det, så undervisningen kører i alders-

Friskolen med den store kulturarv i baghaven

Af Maria Boesen, tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Når man står af på stationen i Jelling, skal man ikke gå man-ge skridt før, man kan se den store kulturarv, som byen er kendt for. De to gravhøje og de berømte Jellinge-runesten er monumenter, der sætter skel i Danmarkshistorien. For foden af gravhøjene går en sti mellem moderne anlagte hvide pali-sader, der giver indtryk af, at nutiden møder fortiden i denne by.

Ikke langt fra gravhøjene ligger Jelling Friskole, der starte-de for 1 ½ år siden. Skolen har lejet sig ind i en del af CVU Jellings lokaler og ligger derfor dør om dør med lærersemina-riet. Nogle af seminariets lærere var i initiativgruppe med de forældre, der startede skolen op.

På Jelling Friskoles hjemmeside står der, at de vægter det nære, og at deres vision er at uddanne verdensborgere. Jeg har besøgt friskolen for at høre nærmere om, hvordan dette forenes i praksis.

Jellingestenene. Brian Salomonsen med Jellefris borgmesterkæde på.



integrerede parallelhold, der spænder over flere klassetrin.– Kan man udfordre alle børn på den måde?

”Der var 25 børn i den 7. klasse, jeg var klasselærer for, inden jeg kom her. Der var en, der ikke kunne læse, og en, der var klar til gymnasiet. Der er mekanismer, der gør, at børnene får rigtig meget ud af hinanden, når de ikke har samme alder. Man kan se op til nogen, der kan mere end en selv. Eller man kan kigge ned mod nogen, der har overhalet en eller kan noget andet. De mekanismer er rigtig stærke. Det vil vi gerne dyrke. Børnene er ikke låst på et hold. Hvis et barn har brug for læsetræning, kan det være, at vedkommende kommer på et andet hold.”

Eleverne skal helst på kontoret hver dag– Kan du sige lidt om jeres tre grund-værdier – glæde, kompetencer og fællesskab?

”Glæde handler om, at vi skal se glæde forbundet med at lære og ved at gå i skole. Det skal ikke være far-

ligt at komme på kontoret. Det skal man helst hver dag. Kompetencer handler om, at vi gerne vil have nogle rigtigt dygtige børn. Vi får god respons på, at vi sender nysgerrige børn hjem. Fællesskab handler om, at den ene ikke kan stå alene. Vi lø-ser tingene sammen ud fra en fælles forståelse.”– Hvordan er en typisk hverdag hos jer?

”Vi har temaforløb hver uge. Tirs-dag, onsdag og torsdag midt på da-gen er sat af til temaet. Det kan være meget fagligt orienteret – men også meget andet. Fagene kan trækkes ind i temaet. Men man kan også trække temaerne ud i faget. Da vi havde om Japan, valgte jeg at snakke om høj-hastighedstog i matematik. På den måde arbejdede vi videnskabeligt med beregning.”– Er der blevet tænkt pædagogik og didaktik ind af de seminarielærere, der har været med i initiativgruppen?

”Jeg vil næsten sige modsat. De har lavet indspark i vores grundlag og tænkning omkring lærings-, og skoleforståelse. Så har lærerne og jeg foldet det ud i en praksis. Vi lavede

en masterrulle, hvor vi prøvede at omsætte initiativgruppens visioner. Så tog vi på en sejltur sammen på Lillebælt. Da vi lagde til kaj, rullede vi rullen ud og sagde: Må det her være vores praksis!”– Hvordan planlægger I de temaer, som I arbejder med?

”Temaerne er planlagt efter en vurdering af, hvordan vi kommer rundt om mange faglige mål. Elever-ne har også kunnet smide forslag til kommende års temaer i en postkas-se. Der havde været en del ønsker omkring sport. Så havde vi et tema om kroppen og et atletiktema. Der arbejdede vi med bevægelse, kunst og kulturforståelse og kropsidealer i et historisk perspektiv.”

Byen JellefriI denne uge arbejder skolen med et bytema. Skolen er omdannet til den fiktive by Jellefri, der består af alt fra en bank til en restaurant og en skøn-hedssalon. Formålet med dette tema har været at arbejde med de struk-turer, som indgår i et byliv. Der har været en rollespilsdel, så eleverne

Skønhedssalonen. Restaurantholdet.


føler, at de gør det rigtigt. ”Der er blevet arbejdet med bå-

de faglige og uddannelsesmæssige mekanismer. Der er f.eks. forskel på at arbejde i et casino og i en skønhedssalon. Det er første gang, at vi har ryddet skemaet en hel uge. Eleverne finder ud af, hvad der skal til for at trykke en avis, eller at man kan blive stresset af at arbejde på en restaurant. De fandt f.eks. ud af, at det var en god idé at lukke køkkenet en halv time før lukketid, så de kun-ne nå at rydde op”, fortæller Brian Salomonsen.

I forbindelse med det aktuelle bytema har Brian arrangeret et møde med journalistgruppen af elever, der har arbejdet på avisredaktionen. Jeg tager en lille snak med dem for at høre om, hvordan det er at arbejde temabaseret.– Hvad har I lært om at være jour-nalist?

Ditte Maria (10 år): ”I starten troe-de jeg, det var let at finde på spørgs-mål, men det er faktisk ret svært.”

Christiane (9 år): ”Når der skal udgives en ny avis hver dag om mor-genen, kan det være svært at nå det til tiden.”

Isabella (13 år): ”Vi har haft lidt travlt, når avisen skulle samles. Så har vi haft et rundt bord, hvor vi løb rundt om bordet og samlede avisen. Det var også sjovt.”– Hvilke opgaver har I haft på avi-sen?

Christiane: ”Vi har interviewet en hel masse. Vi har også interviewet engelske turister. Det var lidt svært.”

Isabella: ”Vi var rundt i nogle for-skellige butikker og spørge, om vi kunne lægge vores avis i deres butik, så ville vi reklamere for dem. Vi har også taget billeder.”– Hvordan er det at arbejde med et tema?

Andreas (8 år): ”Det er mega fedt. Den første dag kunne jeg ikke vente

med at komme i skole. Først tænkte jeg, at det ikke ville blive fedt. Jeg troede først, at det ikke skulle være en rigtig by. At det var legemad, der var i restauranten. Men så var det rigtigt.”

Isabella: ”Det er virkelig fedt. Det er aldrig det samme. I denne uge har vi f.eks. haft Jollars som penge. Så arbejder man med matematik på en anden måde. Man bruger matema-tikken uden at tænke over det.”

At være verdensborger i JellingDer er ingen tvivl om, at der er glæ-de at spore hos børnene, når man går rundt og besøger de forskellige butikker i den fiktive by Jellefri. Men jeg kunne godt tænke mig at høre mere om, hvordan man bliver til en verdensborger i Jelling.

”Vi vil danne nogle stærke børn, der har godt styr på sig selv på alle mulige måder – også dannelses-mæssigt, historisk og kulturelt. Vores dåbsattest er de to Jellingesten i bag-haven. Vi har aftrykket lige udenfor døren, når vi kan se solen gå ned over Jellingestenene. Vi vil gerne dyr-ke vores danske traditioner og kultur i en nutidig forståelse af, at man heller ikke kan være et moderne menneske uden at indgå i det store verdensbillede. Vi lader vores temaer flytte ud i verden. Vores samlinger kan handle om alt fra, at broen uden for Horsens er blevet gravet fri over Gudenåen til, hvad der sker i USA. Vi folder indad og udad i hele vores praksis”, fortæller Brian Salomonsen.

Da skolen havde tema om flyv-ning, fortæller Brian, at de inviterede en forælder ind, der er pilot. Der blev der set på radarbilleder over USA og snakket om, at der er tusin-devis af fly, der ikke falder ned som en modvægt til fortællingen om de flykatastrofer, der fylder i medierne.

Der er også blevet arbejdet med et fængselstema med besøg i et dansk statsfængsel til historien om Alcatraz som et ikonisk, amerikansk kulturbil-lede. To elever og en lærer fra skolen har desuden været på De Vestindiske Øer i forbindelse med et Unesco skolenetværk.– Hvad betyder det for Jelling, at der er kommet en friskole?

”Det er et aktiv for byen. Vi er her, og vi gør en masse godt. Vi har henvendelser fra folk, der er villige til at flytte til Jelling efter det rigtige skoletilbud. Jelling er en by, der er i fin vækst i forvejen. Der er den gam-le Jelling Musikfestival, nye caféer, indsats på turistdelen og et aktivt foreningsliv. Vi bliver bare endnu en god brik i det. Vi er også et aktiv for oplandet. Vi har ikke kun børn fra Jelling. Der er et godt og solidt op-land i forhold til skolen.”

Ordene har betydning– Hvordan definerer I jer som frisko-le?

”Forældrene har ud fra de præmis-ser, der ligger i friskoleloven, startet en skole. Vi forsøger os med de fri-hedsgrader, der er i at lave en frisko-le, og vi når i mål med det. I meget af vores praksis er vi meget grundt-vig-koldske. Vi er det i forhold til, at vi gerne vil oplive. Det er den helt oprindelige tanke med ’væk med ka-nonskolen’ og ’ind med børnelivet’. Vi vil rigtig gerne have nogle børn, der har lyst til at gå i skole. Det er vi kommet langt med. Lærergruppen formår at bringe det i spil. Fortælling fylder, og ordene har betydning. Men vi er også nogle andre ting. Vi er på mange hylder.”– Hvor meget har din egen baggrund i friskoleverdenen betydet for sko-len?

”Jeg bragte nogle grundtvig-kold-ske tanker i spil, da vi sad med vores

14 Friskolebladet 4, 23. april 201514 Friskolebladet 4, 23. april 2015


masterrulle. Jeg ville gerne have, at vi skal tænde og brænde. Men målet i sig selv er ikke grundtvig-koldsk. Målet er at se på, hvordan vi når i mål med alt det, vi gerne vil – både det moderne og det klassiske. Det har selvfølgelig haft betydning for skolen, at det er blevet en med min baggrund, der er skoleleder. Lærerne og forældrene har ikke friskoleerfa-ringer. Så mit aftryk har noget at sige, men det læner sig meget op af de tanker, der var gjort.”

At gøre en tom fløj til en skoleJane Rømsholdt Madsen er en af de tre lærere, der har været med til at starte skolen op. Hun var lærer på en folkeskole året inden, hun kom til Jelling Friskole. Hun havde fulgt initiativgruppens projekt på side-linjen og syntes, at det var et solidt forarbejde, der blev gjort. Desuden tiltalte pædagogikken og læringssy-net Jane.– Hvordan er det at arbejde på Jel-ling Friskole?

”Jeg er meget glad for at være

her. Jeg ville gerne være lærer her, men jeg synes også, at det er utrolig spændende at være med til at ud-vikle projektet og få tankerne til at blive til virkelighed. I starten var vi tre lærere og Brian, der gik rundt i en tom fløj og snakkede om, hvor de forskellige ting skulle være. Vi snak-kede om, hvordan børnene skulle have det her på skolen, og hvordan de bedst lærer tingene. Jeg har været med til at se det hele vokse. Den indstilling og den energi som bør-nene kommer med, bruger vi også i vores videre udvikling i det at lave skole. Vi prøver at skabe, udvikle og danne en kultur, som børnene sætter pris på.”

– Hvordan vil du karakterisere jeres fag-faglige mål i forhold til, at I arbej-der meget i temaer?

”Det er usædvanligt, at vi rydder hele skemaet som i denne uge. Men fagligheden fylder meget i bevidst-heden hos alle lærere. Så finder man hver især noget, man kan bidrage med fag-fagligt til temaerne. I forbin-delse med temaet om byen Jellefri, der har eleverne f.eks. fået brugt deres sprog i forbindelse med, at der skulle aftales, organiseres og skrives kontrakter. Det næste tema, vi skal arbejde med, er landbrug. Der kom-mer historie og geografi til at fylde meget.”– Hvad synes du om det store foræl-dreengagement?

”Det er et kæmpe plus på flere planer. Det er stadig forældrenes skole. Det må det gerne blive ved med at være. De arrangerer alver-dens ting. De arrangerede en stor MGP fest, fordi en af eleverne var med i MGP. Lærerne er velkomne til arrangementerne, men det er ikke et krav. Der har også været krabbekalas ved stranden, hvor forældre og børn fangede krabber og kogte suppe. Det Jane Rømsholdt Madsen i restauranten.

Casinoet i Jellfri. Slikbutikken.


er et stærkt fællesskab, der smitter af på børnene.”– Hvor går grænsen mellem lærernes og forældrenes territorier?

”Der er en god balance. Dagligda-gen overlader forældrene trygt til os, men de hjælper gerne til. I dag havde vi brug for hjælp til opvasken i restau-ranten. Så kommer der nogle foræl-dre og giver en hånd med. En far, der er god til at tegne, har holdt tegnekur-sus i SFO- og klubtiden. Nogle foræl-dre har været med i løbet af skoleda-gen for at se, hvordan det fungerer, og så har de hjulpet til i løbet af dagen, hvis der har været noget.”

En aktiv forælderI restauranten i Jellefri kan jeg købe forårsruller med ris og muffin sushi for mine nyerhvervede Jollars. Her møder jeg Anne Bøcker, som er gift med Kristian Bøcker, der er præst i Jelling Kirke. De har tre børn på skolen. En pige i 4. klasse og tvillin-ger i 1. klasse. Derudover har de en dreng, der skal starte i 0. klasse efter sommerferien. De har ikke været en del af initiativgruppen, men de har været med som forældre på skolen fra starten af.– Hvorfor har I valgt Jelling Friskole?

siger Anne Bøcker.– Hvordan har det været at være for-ældre på en nystartet skole?

”Det har været fantastisk. Der er ikke langt fra tanke til handling. Man bliver hørt, og der bliver set på det enkelte barn på hver sin måde. Vores ældste er meget kreativ. Hun får lov til at udvikle den kreative side. Det bliver imødekommet.”– Hvad gør I for skolen?

”Jeg læser til lærer, og så arbejder jeg her på skolen i vikartimer, hvis der er sygdom. Min mand har holdt morgensamlinger, fordi han er præst i byen. Han har f.eks. fortalt om på-ske. I forældregruppen har vi snakket om, hvordan vi bedst støtter op om skolen ved at bruge de kræfter, der er. Vi har talt om, at vi måske kunne lave et kartotek over forældrene, så man ved, hvilke ting folk kan byde ind med. Der er f.eks. en, der kan lave PR, fordi han i forvejen er rekla-memand. Man skal kunne byde ind med sine spidskompetencer. Det får vi meget lov til her.”

Anne meldte sig fra starten af ind i aktivitetsudvalget. Hun syntes, at det var vigtigt, at man som forældre kunne styrke og fritage lærerne fra nogle ting, så de kunne fokusere på opstarten med at få en skole til at køre. Forældrene har arrangeret skolefester, fællesspisning og Sankt Hans.

”Sankt Hans er den eneste tradi-tion, der har været tilbagevendende indtil videre”, griner Anne.

Hun fortæller, at en fra bestyrelsen har et stort område med jord, hvor eleverne selv kan dyrke grøntsager og høste dem. Det var der, at aktivi-tetsudvalget besluttede at arrangere den første Sankt Hans fest i juni måned 2013, hvor skolen startede op i august. På den måde kunne folk lære hinanden lidt at kende inden skolestart. Den årlige fælles lejr for hele skolen bliver også holdt det

samme sted.”Så var der nogen, som overnatte-

de i haverne. De små sov i køjesenge indenfor, og de store i telte udenfor. Tre grupper af børn sov på hø i stal-den”, fortæller Anne.

For Anne er det vigtigt, at forældre-ne er med til at styrke friskoletraditio-nen, så folk kan blive rustet til at blive en friskole sammen. Det kan man gøre ved at møde op til fællesarran-gementer som rengøringsdagen, hvor garderoben blev malet i flotte farver.

”Forældrene er gode til at byde ind. Der er blevet leveret en masse tøj til tøjbutikken her i byen Jellefri i denne uge. Hvis man vil se noget ske, skal man også selv byde ind”, siger Anne.

Da jeg endnu engang går på stien mellem palisaderne og forbi gravhø-jene ned mod stationen i Jelling, har jeg en klar fornemmelse af, at Jelling Friskole, som byen Jelling, formår at forene nutid og fortid. Jelling Friskole er en skole i udvikling og vækst med stærke initiativrige kræfter, der både tænder på og brænder for det at lave en skole, hvor børn bliver oplivet af at gå.

”Vi har valgt friskole meget be-vidst. Vi flyttede til byen Jelling og ville gerne bakke op om det lokale initiativ. Fra vores familie ligger fri-skoletraditionen os meget på sinde”,

Anne Bøcker og hendes søn Andreas på besøg i restauranten.

Journalistredaktionen: Andreas (8), Ditte Maria (10), Christiane (9), Isabella (13).

Restauranten i Jellefri.



60 lilleskoler på vej

60 lilleskoler på vej

Friskolebladet 4, 23. april 2015 17

Frikvarter på Hareskovens Lille Skole.

Øvrige billeder fra Roskilde Lille Skole.


Land & byDemografi og tradition

Friskolerne er opstået på landet – for mere end halvandet hundrede år siden. Lilleskolerne er opstået i byer-ne – for lidt over et halvt århundrede siden. Historie, geografi og mange andre ting er forskellige.

Skolerne er også forskellige inden for de to skoleforeninger, Lillesko-lerne og Dansk Friskoleforening. Holder vi os til de store linier, d.v.s. flertallet af skolerne indenfor de to foreninger, så gælder modsætningen mellem land og by stadig. Friskoler-nes længere historie gør også, at de fleste friskoler er mere traditionsori-enterede end lilleskolerne.

Friskolerne, specielt de grundt-vig-koldske, har deres historiske og ideologiske rod i midten af 1800-tallet, mens lilleskolerne har deres pædagogiske rod i midten af 1900-tallet.

Friskoler synger morgensang og salmer i fællesskab, når dagen be-gynder, fordi det gør man, mens lil-leskoler synger, hvis det bliver demo-kratisk indstillet på et fællesmøde og derefter besluttet efter demokratiske principper, hvor hver person har en stemme, børn som voksne.

Det giver også en kulturel betinget forskel i voksenrollen. De voksne i friskolerne opfatter sig som myndige, der har pligt til at tage ansvar for at overdrage et kulturelt og traditions-rigt stof til næste generation, mens de voksne i lilleskolerne mere tager udgangspunkt i voksne og børns fæl-les og ligeværdige tilstedeværelse i tiden nu - med henblik på fremtiden, som vi ikke kender. Det ved friskole-folkene selvfølgelig også og arbejder lige så innovativt pædagogisk ud fra det præmis, men (ofte) med et større fokus på, at hvis vi skal frem, skal vi have bagagen med.

Friskoler og lilleskolerFriskoler er en pragmatisk beteg-nelse for skolekredsene ved de fri grundskoler, der er medlemmer af Dansk Friskoleforening. Lilleskoler er frie grundskoler, der er medlem-mer af foreningen Lilleskolerne. Ved lilleskolernes forventede kollektive indmeldelse i Dansk Friskoleforening i juni, ændrer foreningen navn til Lilleskolernes Sammenslutning. Lil-leskolerne vil derefter være medlem-mer af både Dansk Friskoleforening og Lilleskolernes Sammenslutning.

Betegnelserne i sig selv bidrager ikke til klarhed. Paradoksalt nok er den gennemsnitlige lilleskole større (160 elever) end den gennemsnitlige friskole (125). Og lilleskolerne foku-serer mere på individets frihed end friskolerne, der vægter fællesskabet højt. Men ser man på skolernes og foreningernes formuleringer om dan-nelse, barndommens egenværdi og hjemmenes indflydelse, så er lighe-derne slående på tværs af foreninger-ne.

FriskolerneForskellene på skolerne indbyrdes

i de to skoleforeninger er stor, men nok størst blandt friskolerne.

De fleste friskoler vedkender sig et grundtvig-koldsk grundlag eller til-knytter sig til den grundtvig-koldske skoletradition. Det er dem, der som adelsmærke har fælles morgensang, nogle beder endda Fadervor, selv om det er de færreste. Mange er uden eksplicit kristen tilknytning, men fastholder traditionen.

Alle Rudolf Steinerskoler er også med i Dansk Friskoleforening, men skolerne har også deres egen sam-menslutning og samarbejder også med andre Rudolf Steinerskoler in-ternationalt.

Alle de tosprogede friskoler for familier af udenlandsk oprindelse er også med i Dansk Friskoleforening. Der er også frie grundskoler, der driver skole efter Ron Hubbards principper. Balletskolen i Holstebro er med, og enkelte skoler med en særlig tilknytning til kristne, kirkelige retninger.

Og for at gøre forvirringen større, så er der også skoler, der ligner pro-vatskoler eller lilleskoler til ukende-lighed, ligesom lilleskolerne rummer skoler med betegnelsen "friskoler".

København.Halvrimmen, Nordjylland.

Af Claudi Clausen.


Otte skoleforeningerUd over Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne findes der seks andre skoleforeninger indenfor de frie grundskoler: Danmarks Privatsko-leforening, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler, Private Gym-nasier og Studenterkurser.

Foreningen af Katolske Skoler i Danmark er ikke en selvstændig skoleforening, men en sammen-slutning tilknyttet privatskolerne ligesom Rudolf Steinerskolerne og det kommende Lilleskolernes Sammenslutning indenfor Dansk Friskoleforening.

Det skal man holde sig for øje, når man sammenligner. Alle sammenligninger er generelle og grove, og der vil i alle tilfælde kunne findes skoler indenfor de to foreninger, som slet ikke pas-ser ind i billedet.

LilleskolerneAlle lilleskolerne er grundlagt ef-ter 1952. Ingen af dem har derfor som nogle friskoler haft 150 års jubilæum eller mere.

De har også det til fælles, at de udspringer af reformpædago-gikken og er som udgangspunkt antiautoritære. Der er derfor større overensstemmelse i det pædagogiske udgangspunkt blandt lilleskolerne end blandt friskolerne, som ikke har noget egentligt fælles pædagogisk udgangspunkt, men nok nogle fælles værdier, traditioner og pej-lemærker, som den enkelte skole kan vægte forskelligt.

Land og byPå Geodatastyrelsens befolknings-fremskrivning (til højre) er landets kommuner opdelt efter, om de kan forvente et faldende eller stigende befolkningstal frem mod 2024. De grå kommuner vil opleve en afvan-dring og dermed faldende befolk-ningstal, mens de blå vil opleve en vækst i befolkningstallet. Der sker m.a.l. en afvandring fra de grå kom-muner til de blå.

Sammenholder man denne prog- nose med et kort over, hvor Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne har deres skoler, er det slående, at friskolerne overvejende ligger i de grå områder og lilleskolerne i de blå. Der er selvfølgelig mange undtagel-ser, men alligevel er billedet ikke til at tage fejl af.

Mange nye friskoler opstår i disse

år i de grå kommuner som konse-kvens af, at de betrængte kommuner lukker små lokale folkeskoler. Der oprettes ganske vist også helt nye friskoler i byerne og i de blå "vækst-områder", og enkelte lilleskoler er også oprettede i de grå kommuner, men i det store billede er forskellen ikke desto mindre klar.

Ved lilleskolernes indmeldelse i Dansk Friskoleforening bliver med-lemsskolerne derfor mere jævnt fordelt.

På det praktiske plan betyder for-skellene mellem friskolernes og lil-leskolernes placering på danmarks-kortet, at det i en vis udstrækning også er to kulturer, der skal finde sammen, en kultur med basis på lan-det og en med rod i byen.


Resultater af pengeindsamling efter sælger

DELTAGER SOLGTE ENHEDER

Dansk Friskoleforening nu 35.000

Lilleskolerne 9.500

Kolonnediagram

0

10.000

20.000

30.000

40.000

Dansk Friskoleforening nu Lilleskolerne

9.500

35.000

Lagkagediagram

21 %

79 %

Dansk Friskoleforening nuLilleskolerne

Kolonne, søjle- og lagkage diagrammer sammenligner værdier i en enkelt kategori, f.eks. antallet af produkter solgt pr. sælger. Lagkagediagrammer viser hver kategoris værdi som en procent af det hele.

Resultater af pengeindsamling efter sælger

DELTAGER SOLGTE ENHEDER

Dansk Friskoleforening nu 270

Lilleskolerne 60

Kolonnediagram

0

75

150

225

300

Dansk Friskoleforening nu Lilleskolerne

60

270

Lagkagediagram

18 %

82 %

Dansk Friskoleforening nuLilleskolerne

Kolonne, søjle- og lagkage diagrammer sammenligner værdier i en enkelt kategori, f.eks. antallet af produkter solgt pr. sælger. Lagkagediagrammer viser hver kategoris værdi som en procent af det hele.

Friskole Lilleskole

Første skole 1852Dalby Friskole (ved Kerteminde)

1949Den Lille Skole (Lyngby)

Største skole Odense Friskole (529) Byens Skole (430)

Antal skoler 266 60

Antal elever 34.910 9.599

Antal skolerMed for-venteligt 60 nye skoler i Dansk Friskolefor-ening vil der være 326 skoler i alt.

Lilleskoler-ne vil der-med udgø-re 23% af foreningens skoler.

Antal eleverElevtallet ved fri-skolefor-eningens tilknyttede skoler vil stige fra 34.910 til 44.509.

Ud af det samlede elevtal vil lilleskoler-nes elever udgøre 27%, fordi skolerne gennem-snitligt er større end friskolerne.

Hvis lilleskolerne beslutter kollektivt at melde sig ind i Dansk Friskole-forening, vil det være den største samlede tilgang nogensinde.

Til sammenligning er der 14 Steinerskoler, som også har deres egen sammenslutning ved siden af medlemskabet af Dansk Friskoleforening.

Dansk Friskoleforenings nuværende skoler Lilleskolerne

60 nye skoler vil sætte sit præg på friskoleforeningen

Når der er repræsentantskabsmøde i Lilleskolerne den 24. april – en uge efter Dansk Friskoleforenings landsmøde, foreslår bestyrelsen, at lilleskolerne samlet melder sig ind i Dansk Friskoleforening. Vedtages forslaget, skal det vedtages igen på en ekstraordinær generalforsamling den 30. maj, da der er tale om en vedtægtsændring. Vedtages det igen, som det forventes, kan alle 60 lil-leskoler blive optaget i Dansk Frisko-leforening i begyndelsen af juni.

Det vil være den største samlede indmeldelse i foreningens historie.

Det får konsekvenser for både lil-leskolerne og friskolerne.

Repræsentantskabet er lilleskoler-nes øverste myndighed, som væl-ger bestyrelsens syv medlemmer, godkender regnskab, budget og kontingent og lægger den politi-ske linje.

Hver medlemsskole har en stemme på repræsentskabsmø-derne, men møderne er åbne for alle interesserede. Skolens besty-relse udpeger skolens repræsen-tant. Formand er Søren Hansen.

Største tilgang af nye skoler til Dansk Friskole-forening nogensinde

23 %

77 %

Lilleskolerne Dansk Friskoleforening

27 %

73 %

Lilleskolerne Dansk Friskoleforening

300

200

100

40.000

30.000

20.000

10.000


Data: Fordelingssekretariatet 10. april 2015

Dansk Friskoleforening

Lilleskolerne

Danmarks Privatskoleforening

Kristne Fri

skoler

Private Gymnasier og Studenterkurser

Deutscher Schul- und Sprachverein


Lilleskolerne

Danmarks Privatskoleforening

Kristne Fri

skoler

Private Gymnasier og Studenterkurser

Deutscher Schul- und Sprachverein

Dansk Friskoleforening efter

en indmeldelse af alle lilleskoler.

Antal elever i de frie grundskolers foreninger

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

300

250

200

150

100

50

34.910

9.599

52.269

7.1855.779

1.211

45.177

266 60 138 35 11 14 326

Dansk Friskoleforening efter

en indmeldelse af alle lilleskoler.

Antal skoler

Der går i alt 111.725 elever på de frie grundskoler.(Dertil kommer ca. 28.000 elever, som afvikler deres skolegang på efter-skolerne. M.a.o. går ca. 140.000 grund-skoleelever på en fri skole.)

Der er i alt 532 frie grundskoler i Dan-mark. (Dertil kommer omkring 260 efter-skoler.)

I begge ovenstående "i alt"-sam-mentællinger er indregnet 8 skoler, som per 10. april ikke var registreret som tilmeldt en skoleforening).


Hvis du vil lave en skole og have tilskud,

så træder du ind i en ram-me, som er friskoleloven. Der gælder nogle spilleregler, hvor

det i den sammenhæng er ligegyl-digt, hvad skolerne skriver i deres

vedtægter. Sagens pragmatik gør ideologiske overvejelser

ligegyldige på det politi-ske plan.

For 50 år siden var der mere med arbejdsweek-

end, hvor man skulle drikke nogle øl. Det er vendt rundt. Fri-

skolerne og lilleskolerne har måttet professionalisere sig – bl.a. af pres

ovenfra. Og hvis de ikke havde gjort det, havde de ikke

overlevet.I friskolerne synger man morgensang, fordi det gør

man. I lilleskolerne synger man morgensang, hvis det foreslås, og man har diskuteret det og blevet

enige om, at man skal synge morgensang.

Vi har i Lilleskoler-ne ikke nogensom-

helst kriterier for, hvem der kan sidde i foreningens

bestyrelser. De behøver ikke være forældre, de behøver overho-vedet ikke at have noget med skolen

at gøre. Dem, der stilles op, kan vælges. Vi har tillid til, at Re-

præsentantskabet vælger dem, der er bedst eg-

nede.

Tilslutning til friskolefor-eningen kan give energi til

både lilleskolerne og til friskole-foreningen. Der er skoler med rigtig meget energi og krudt – og de kan være brændstof til netværk mel-

lem skoler, der er forskellige.

De frie grundskoler er med deres øgede antal fra 6% til nu 16% blevet mere

mainstream. Jo større del af sen-defladen vi fylder, jo mere bliver vi en del af skoletilbudet. Man er der

som skole, fordi man passer ind i den socioøkonomiske

niche.

Lilleskolerne er i dag ikke noget ideologisk projekt. I stedet

for at opleve at være enige handler det om at blive enige om at nå til enighed. For ellers må skolerne

lukke.

Kommer man rundt på frisko-lerne, hænger der mange steder

billeder af de store tænkere. Der hænger ingen på lilleskolerne.

Der er ingen koryfæer.

Lilleskoleforeningen har hidtil påtaget sig for mange

opgaver. Det kan nu gå to ve-je: At medlemmerne opdager, at Lilleskolernes Sammenslutning er ligegyldig – eller den får en cen-tral rolle i forhold til pædago-

gikken.

Lilleskolerne er svar på nogle overordnede moder-

niseringsbølger i samfundet. De udgør enten alternative miljøer,

eller de er på forkant, eller de er ud-tryk for den kreative middelklas-

se. Hipstere i dag laver lilleskoler.

Peter Højgaard Pedersen.Sekretariatsleder ved Lilleskolernes sekretariatet i København.

Lilleskolerne

Da Lilleskolerne blev en selv-stændig forening i 70'erne, var

det stadig en forening, der var del af en bevægelse. Sådan er det ikke

i dag. Der er mange, der bare arbejder på en lilleskole.

Frie skoler, der ikke forhol-der sig til friheden, kommer

i vanskeligheder. Der mangler retning, når der skal prioriteres. Det bliver tandløst. Jo færre ressourcer,

desto større engagement kræ-ves der.


Lilleskolerne er i dag ikke noget ideologisk projekt. I stedet

for at opleve at være enige handler det om at blive enige om at nå til enighed. For ellers må skolerne

lukke.

Kommer man rundt på frisko-lerne, hænger der mange steder

billeder af de store tænkere. Der hænger ingen på lilleskolerne.

Der er ingen koryfæer.

Lilleskoleforeningen har hidtil påtaget sig for mange

opgaver. Det kan nu gå to ve-je: At medlemmerne opdager, at Lilleskolernes Sammenslutning er ligegyldig – eller den får en cen-tral rolle i forhold til pædago-

gikken.

Lilleskolerne er svar på nogle overordnede moder-

niseringsbølger i samfundet. De udgør enten alternative miljøer,

eller de er på forkant, eller de er ud-tryk for den kreative middelklas-

se. Hipstere i dag laver lilleskoler.

Da Lilleskolerne blev en selv-stændig forening i 70'erne, var

det stadig en forening, der var del af en bevægelse. Sådan er det ikke

i dag. Der er mange, der bare arbejder på en lilleskole.

Frie skoler, der ikke forhol-der sig til friheden, kommer

i vanskeligheder. Der mangler retning, når der skal prioriteres. Det bliver tandløst. Jo færre ressourcer,

desto større engagement kræ-ves der.

Det var godt, vi startede forenings-

samarbejdet på sekre-tariatsniveau. Skolerne har

oplevet, at når de ringede til sekretariaterne, så fik de kontakt til konsulenter fra enten friskole- eller

lilleskoleforeningen. Det prakti-ske niveau omkring sekreta-riatssamarbejdet har luget

mange bekymringer og fordomme ud.

Friskolerne har deres rod i landbrugssamfundet, hvor

de traditionelt associeres med efter- og højskoler. Der er tale om

en historisk tradition. Lokalt er land-områdernes nye friskoler udtryk for et demokratisk overskud, en modkultur mod den gælden-

de centraliseringstrend.

Når vi som forening vok-ser fra 270 til 330 skoler,

så er vi ikke blevet 330 ens skoler. Hvis der kommer flere

sammenslutninger under den for-eningsmæssige paraply, så vil det tydeligegøre, at Dansk Friskole-

forening er en bred vifte af skoler.

Hvis der er nogen, der tænker, at Dansk Friskoleforening er en

grundtvig-koldsk skoleforening, så gælder det ikke længere. Og det har

foreningen vist aldrig været.Det er godt, at folke-skolen har fået sin folke-

skolereform. Det kan være, folkeskolen var kørt træt. Den

har brug for at forny sig. Det har vi også indimellem på friskolerne.

De enkelte folkeskoler får lov til at profilere sig mere. Den

mulighed skal friskolerne forholde sig til.

Kommunerne må ikke bruge friskole-

loven til at lave kom-munalpolitik ved at lade

nyoprettede friskoler overtage kommunenens forpligtelser. Så

lever kommunen efter min mening ikke op til sine forpligtelser. Men

der oprettes stadig mange nye friskoler alene ud fra et alternativt ide- og hold-

ningsgrundlag.

Søren Hansen.Formand for Lilleskolerne.

Peter Bendix PedersenFormand for Dansk Friskole-forening.


Lilleskolerne


På trods af forskellighederne, kan man – også på Roskilde Lille Skole - opleve de oprindelige lil-leskoletanker:

At børnelivet er et selvstændigt liv, der ikke kun skal være en forberedelse til voksenlivet. At skolens liv og arbejdet med børnene skal ses som en for-længelse af hjemmets liv. At det kreative og musiske

i pædagogikken har en særlig betydning for børn. At børnene skal inddrages i

skolens kultur og demo-krati.

Ros-kilde Lille

Skole er en skole, hvor den stærke faglighed

understøttes af musiske fag, kreative ar-bejdsformer og en tryg skolekultur.

Vi udvikler det enkelte barns talenter og anvender læringsformer, der træner evnen til nytænkning, kreativitet, omstillingsparathed og innovation. Vi lærer børnene at tænke og handle på nye måder, der skaber nye indsigter. For os er kreative processer dem, hvori børnene finder på nyt, der er nyttigt.

Ros-kilde Lille Skole så dagens lys i 1964. Til at begynde med blev der kun undervist elever til og med 7. klasse, men via en udbyg-ning kom der i 1986 en overbygning til, og nu tilbydes sko-lens ca. 250 elever undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Tekster fra Roskilde Lille Skoles hjem-meside: roskildelilleskole.dk

Billederne er også alle fra Roskilde Lil-le Skole.

Roskilde Lille Skole


AFS

Lær for livet 1

STYRK DIN FAGLIGHED OG GØR EN FORSKEL!

Kom med som underviser på Lær for Livets Learning Camp for anbragte børn i alderen 10 til 13 år i uge 27 og 28. Du får konkrete erfaringer med og viden om:- Nyeste viden om og metoder til undervisning af udsatte børn- Brug af leg, bevægelse og intensive læringsforløb i din undervisning- Afdækning af børns læringsstile og undervisning med afsæt i dem

Campen giver dig også netværk, faglig sparring og erfaring med teamledelse.

Læs mere på www.laerforlivet.dk/job

BLIV KLOGERE PÅ VERDEN

Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem.

Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode - men uanset hvad varer oplevelsen hele livet!

Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK


”Den første lilleskole i Danmark er Den lille Skole i Bagsværd. I 1965, efter 12 år med meget stor søgning, foreslog skolelederen derfra nogle forældre selv at lave en lilleskole, da de ikke kunne få optaget deres børn på skolen i Bagsværd. Dette blev til Hareskovens Lilleskole, som oprindeligt startede med at hedde Skovlunde Lilleskole, fordi den hav-de til huse i nogle selskabslokaler i Skovlunde. Jens Juul blev ansat som skoleleder og var den eneste lærer. Efter 1 år fik skolen flere lærere og elever samt sin nuværende adresse tæt ved Hareskoven. For 3 år siden lavede vi en overbygning”, fortæller Claus Engelund.– Var Hareskovens Lilleskole oprinde-lig politisk orienteret?

”Ja, det var kommunistiske og so-cialistiske forældre, der startede sko-

len. Alt blev besluttet i fællesskab, og alle skulle tage alle beslutnin-ger. Jeg blev

Lilleskolen i de smukke omgivelser

Af Maria BoesenTidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Hvad tænker du på, når du hører ordet lilleskole? Fordommene er måske noget med en venstre-orienteret opdragelse af børn, der tager udgangs-punkt i at synge og spille teater dagen lang. Dette billede er naturligvis me-get unuanceret. I Frisko-lebladet ønsker vi at lære lilleskolerne bedre at kende. Vi går i fremtiden tættere på lilleskolerne og deres dagligdag som en naturlig del af lillesko-lernes kollektive indmel-delse i Dansk Friskolefor-ening. Jeg har besøgt Haresko-vens Lilleskole for at hø-re om, hvordan en typisk hverdag ser ud hos dem. Her har jeg bl.a. talt med Claus Engelund, der har været lærer på skolen i 36 år. Claus kan fortælle om udviklingen inden for lilleskoleverdenen og in-den for Hareskovens Lil-leskole. Dette er et godt udgangspunkt for at lære lilleskoleverdenen bedre

at kende.

ansat i slut-70’erne, og der var en meget flad struktur. Jens Juul fik dog efterhånden gjort op med det. Han sagde, at skolen ikke skulle bygge på socialistiske ismer og idéer. Skolen skulle handle om det rige børneliv og bygge på reformpædagogiske tan-ker. Det humanistiske menneskesyn

Claus Engelund hjælper til med at smø-re mad til frokost sammen med klassen.

Afslapning i frikvarteret.



skulle herske på skolen, og der skul-le være plads til alle, lige meget hvor man kom fra politisk. Børn i sig selv er jo ikke politiske. Så skolens vær-digrundlag er nu apolitisk og handler om at favne det hele menneske – bå-de fagligt, socialt, musisk/kreativt og følelsesmæssigt”, siger Claus.

Claus Engelund er primært lærer i indskolingen. Udover at være bør-nehaveklasselærer underviser han i musik og bevægelse fra 1. klasse og op til 7. klasse. På Hareskovens Lil-leskole hedder det børnehaveklasse og ikke 0. klasse, for som eleverne siger, kan man ikke være et nul.

Fællesskab i børnehøjde– Kan du fortælle om jeres årlige fælleslejr for alle klasserne fra børne-haveklasse til 6. klasse?

”Vi er afsted 5 dage. De store på lejren, 5.-6. klasse, tager afsted et par dage før og bygger lejren op. De har mange pligter og funktioner. De skal tage sig af de små. Inden lejr- skolen er de store i en slags praktik hos de små. På lejren bliver grup-per af små elever på 5-6 stykker så ’passet’ af to store elever. Så sørger de for, at de små får børstet tænder og finder bamsen frem. De store har bedt os voksne, om vi ikke kan holde os væk. Selvfølgelig har vi nattevagterne, men de tager ansvaret på sig. En stor del af det at indgå i et fællesskab starter på den lejr”, for-tæller Claus.– I arbejder i værksteder på lejren?

”Ja, børnene er med til at sætte de ydre rammer og skabe interessefel-ter. Vi tilbyder en masse værksteder f.eks. mad på bål, boldtræning,

avishold og rollespil. Børnene væl-ger et værksted hver morgen ved flagstangen. Som lærer skal man være omstillingsparat, hvis man har planlagt et værksted, der ikke bliver til noget. Værkstederne har indfly-delse på, hvilke rum man kan skabe efterfølgende hjemme på skolen. Et år var rollespil et meget stort hit, så blev fortælling og fantasy noget, som vi arbejdede videre med.” – Hvordan forløber et typisk skoleår?

”I lilleafdelingen bliver året delt op på den måde, at der er en ligelig vægt af det faglige, det sociale og det musisk/kreative. De 2 første måneder går meget med det sociale – bl.a. med den store fælleslejr. Efterfølgen-de er der en opstartsperiode med det faglige i klasserne. Det er en amø-beperiode. Bagefter skal børnene anvende noget af det, de har lært og formidle det overfor hinanden f.eks. i en teaterforestilling. Så trækker vi os tilbage i klasserne igen med det fag-faglige. De små skal f.eks. lære det rytmiske alfabet. Så åbner vi igen op med arbejdende værksteder.”

Formidling og elevdemokratiClaus fortæller engageret og ruti-neret om dagligdagen på skolen. Han fremhæver, at vekselvirkningen mellem undervisningen i klasserne, værkstederne og teaterforestillinger gør, at eleverne pludselig kan glæde sig til at skulle have matematik på skemaet. Omvendt kan de glæde sig over at skulle anvende det, de har lært. I forbindelse med skolens 50 års jubilæumsfest den 25. april arbejder hele skolen på at bygge en kæmpestor fest op med bl.a. arbej-dende værksteder og karneval.

Formidling er en væsentlig del af dagligdagen på Hareskovens Lilleskole. Dels som et redskab til at anvende det tillærte faglige stof

Skolens hovedindgang.Fodbold i spisefrikvarteret.



– men også som en del af den op-rindelige lilleskoletanke med, at ele-verne skal inddrages aktivt i skolens kultur og demokrati. Dette sker bl.a. via Børnerådet på skolen, som fun-gerer som en slags udvidet elevråd.

”Børnerådet har midler i skolens budget og i skolens støtteforening. På den måde kan eleverne undersøge, hvad et fodboldmål koster, hvis de vil have det. De lærer den demokratiske proces i, at man skal tage nogle be-slutninger på tværs”, siger Claus.

På lilleskolernes hjemmeside ka-rakteriseres lilleskolernes generelle profil ud fra de tre aspekter læring, skolekultur og dannelse. Under sko-lekultur vægtes det, at både elever, medarbejdere og forældre er aktive deltagere i skolens liv og udvikling. Et af de områder, hvor lilleskoler må-ske adskiller sig fra andre friskoler, er i forhold til den store vægtning af elevmedbestemmelse og - deltagel-se. Jeg har snakket med skoleleder Frank Jensen på Hareskovens Lil-leskole om, hvordan skolens vi-kul-tur gør sig gældende her, og hvorfor det er vigtigt.

At værne om vi-kulturenFrank Jensen har været skoleleder på Hareskovens Lilleskole i 5 måne-der. Han har en baggrund på 16 år i folkeskolen, hvor han kommer fra en lederstilling på en stor folkeskole med 700-800 elever. Med skiftet til lilleskoleverdenen fortæller Frank, at det er rart at være fri for politiske dagsordener, og at ledelsesrummet på den måde er blevet udvidet. Han trives med de værdier, der er forbun-det med det at være lille, og at der ikke er langt fra idé til handling.

”Det handler om at skabe det go-de børneliv, og så er en del af grund-laget, at man gerne vil være lille. Den familiære, hyggelige stemning, nærværet og den tætte kontakt med

forældre – det er kernen i det”, siger Frank Jensen.– I har en udpræget vi-kultur?

”Ja, vi værner om den kultur og den gode stemning. Vi er sammen om at skabe skolen – både forældre, lærere og elever. Vi er et vi, og det understøttes via forskellige traditio-ner. Vores store fødselsdagsfest i for-bindelse med vores 50 år jubilæum bliver f.eks. arrangeret af forældrene. Det er vigtigt, at der er en god stem-

ning. Det giver engagement. Man kan glæde sig over, at det går godt for andre. Det giver overskud i hver-dagen, og det er vi-kulturen med til at skabe”, siger Frank.

Det selvstændige børnelivSom en del af de oprindelige lil-leskoletanker lægger Hareskovens Lilleskole også vægt på det selv-stændige børneliv. Det praktiseres bl.a. via børnehusmøderne, hvor børnehaveklasse til 6. klasse og lærere samles hver fjortende dag. Overbygningen deltager også – men ikke fast. På møderne skiftes elever fra 5.-6. klasse til at være ordstyrere. De står for dagsordenen. Et møde kan handle om alt fra, om nogen har mistet noget til fejring af fødselsda-ge, og måske vil en klasse fortælle om noget nyt, de har lært.

”Børnehusmøderne har en todelt

Bordfodbold i overbygningen.

Frank Jensen.



funktion. Dels lærer børnene demo-kratiet at kende. Men de lærer også at turde at stille sig op og fremlægge og argumentere. Skolen har et motto, der hedder: ’Jeg kan, jeg vil, jeg tør i hvert fald prøve’. Det bliver sagt man-ge gange. Børnehusmøderne giver mulighed for at komme til orde. En dag havde en dreng fra en af de små klasser taget mod til sig bare for at sige ’god weekend’”, fortæller Frank. – Hvorfor er det vigtigt?

”Hvis du ser på verden med den forandring, der er hele tiden, så er det at kunne sige sin mening og hvile i sig selv magtpåliggende. Der er man-ge mennesker derude, der vil noget med en. Når vi sender eleven herfra, så skal han turde tro på sig selv og have mod til at være sig selv.”– Kan man ikke blive hørt for meget som barn?

”Jo, selvfølgelig kan man det. Det handler ikke om, hvad de selv vil, eller om de har lyst til at skrive eller

ikke. Det er en oplæring i, hvordan man kan blive hørt på en formel måde. Eleverne bliver opdraget til demokratiet med en imødekommen-hed. Man kan ønske noget, men det er ikke sikkert, at det går i opfyldel-se. I øjenhøjde bliver man respekte-ret for den, man er. Det er ikke rund-kredspædagogik. Det handler om at lære demokratiets vilkår at kende. Men det er vigtigt, at børnelivet har en værdi i sig selv. Skoledebatter handler tit om, at elever skal lære noget, fordi vi har Kina i nakken. Det er også en del af det at drive skole. Men man skal også have øje for, at der ligger en værdi i det frie ved at give barnet plads til at udfolde sig selv. Vi vil gerne lære vores elever en form for frustrationsrobusthed. Det er vigtigt at kunne skabe sig et godt liv og at kunne orientere sig i sit liv. De skal tro på sig selv og udvikle en identitet, hvor det er i orden at være sig selv”, siger Frank.

Åben børnegennemgangForældrene er en lige så stor del af vi-kulturen på skolen som eleverne og lærerne. Dette ses blandt andet ved den åbne børnegennemgang, der praktiseres fra børnehaveklasse til og med 4. klasse. I stedet for et klassisk forældremøde, så mødes en klasses forældre og lærere på et årligt møde. Her gennemgås hver enkelt elev for alle i en samlet flok.

”Der er en tro på, at alle forældre er i stand til at håndtere det, der bliver sagt. Man tager hensyn og hjælper hinanden. Den åbne børne-gennemgang er medvirkende til at skabe et godt klassemiljø. Det gør, at forældrene engagerer sig i hele klas-sen og ikke kun i deres egne børn. Der bliver skabt en forståelse af, at man er en del af et fællesskab, der er vigtigt. Kendskabet til hinandens børn øger ansvarligheden hos foræl-drene”, fortæller Frank.

Gennem hele skolegangen fra børnehaveklasse til 9. klasse arran-gerer forældrene for de enkelte klas-ser også hytteture hvert år for elever og forældre sammen for at styrke trivslen i klassen. I dagligdagen bli-ver der hevet forældreressourcer ind, hvor der er brug for dem.

”Forældrene sætter pris på, at vi bruger dem, og at de er med til at sætte deres præg på skolen. Det er en væsentlig del af skolens selvfor-ståelse og succes”, siger Frank.

En af skolens traditioner er også, at 5. klasserne hvert år på egen hånd tager ud og besøger forskellige for-ældres arbejdspladser og interviewer dem om deres arbejde for herefter at formidle det hjemme på skolen.

Musik skal der til– Musikken er også en væsentlig del af jeres profil?

”Ja, det er skolens stærkeste profil. Vi har et meget aktivt musikliv. Vi

Der hentes mad til smørselv-frokost i køkkenet.Leg i frikvarteret.



har masser af sang, teater og seancer, hvor eleverne optræder for hinanden med øvede numre. Mange musikere vælger simpelthen, at deres børn skal gå her. Vi har dygtige musiklæ-rere, og vi prioriterer musikken og bruger den i mange sammenhænge. Man kan vælge musik som linjefag i overbygningen, og det er en høj kva-litet. Det lyder professionelt”, siger Frank.

I forbindelse med det aktive musik-liv på skolen, har jeg talt med Mads Hedegaard, som er overbygningslæ-rer på skolen. Udover en lærerud-dannelse har han en uddannelse fra Musikkonservatoriet. Som barn gik han selv på en lilleskole og var ikke i tvivl om, at det var sådan en skole, han ville arbejde på som lærer.– Hvad er det, der tiltaler dig ved lilleskolemiljøet?

”Det er det lille, nære miljø. De store har ansvar for de små. Alle ken-der hinanden. Det sociale spil i det at være en lille enhed er alfa og omega. Der er mere åbenhed og plads til at tænke ud af boksen i forhold til de ik-ke bogfaglige fag. Man kan have flere kreative fag og længere teaterforløb”, siger Mads Hedegaard.

– Hvordan fungerer overbygningen på en lilleskole?

”Vi gør noget ud at arbejde pro-jektorienteret, og at det skal videre til nogen. Viden gives f.eks. videre ned-ad i klasserne. En tanke kunne også

være, at hvis vi ville have nogle store indendørsplanter i fællesrummet, så kunne vi lave reklamespots for en planteskole, som så gav os nogle planter. Vi vil gerne have, at eleverne er dygtige og klarer sig godt, men vi er også meget interesserede i det hele menneske. I overbygningen vælger de linjefag for et år, så de kan fordy-be sig. De kan vælge KreArt, udeliv, musik eller teater/medie. Den musisk/kreative del er godt repræsenteret. Men man kan også få kreativiteten ind i matematik. Man kan f.eks. evaluere et matematikemne med vi-deodokumentation. Det er en anden måde at præsentere et arbejde, som man har siddet med i en bog.”

Fællesskab i overbygningen– Hvordan vil du karakterisere fælles-skabet i overbygningen?

”De store skal være rollemo-deller for de små. Hvis man ser et teaterstykke, de små har lavet, så klapper man af hinanden. Vi er der for hinanden. Men der er også en skillelinje fra resten af skolen og op til overbygningen. Når 7. klasse kommer i overbygningen, træder de ind ad en ny dør. Der skal tages godt imod dem, og derfor tager hele overbygningen på introtur en uge. Det er både en faglig og social tur. I år var vi på en vandretur til Sverige, hvor det primære mål var at blive rystet sammen. Den faglige del var selve forberedelsen – at regne ud hvor meget mad man kan bære på, lave madgrupper og bage loganbrød. Et andet år var vi i Thy. Her skulle vi ud og opleve ting, og bagefter skulle eleverne lave et produkt om noget, som de blev præsenteret for på lej-ren – f.eks. vindenergi, Thy-lejren eller udkants-Danmark. Derudover

Frokosthygge i overbygningen.

Mads Hedegaard hjælper elev.



var der en hel dag med teambuilding med 2 instruktører. Her skulle ele-verne bygge en tømmerflåde, klatre og ud at sejle. Det er vigtigt at arbej-de med ting, hvor man er afhængige af hinanden. Skoleåret slutter med Lilleskolernes musikfestival. Der spil-ler vi også nogle scener fra et stort musicalstykke, som vi har arbejdet med”, siger Mads.

Ud over den fælles introtur i over-bygningen, er der også udlandsrej-ser. 7. klasse tager hvert år til Wales på en teambuildingtur, og 8. klasse er i Berlin. Mads fortæller, at over-bygningsteamet arbejder på, at der også skal være en tur i 9. klasse. Da en af lærerne har en kontakt i forbin-delse med Tanzania, har de snakket om, at det kunne være spændende at tage dertil og måske være med til at bygge en brønd. Så det blev en anderledes tur med et humanitært fokus.

Det årlige karnevalI forhold til traditioner og særlige be-givenheder samles hele skolen.

”De store er blevet spurgt ad, om de stadig vil være med til fastelavn. Det vil de rigtig gerne. Det ville være mere mærkeligt for dem at møde op og ikke være udklædt sådan en dag. Så sørger de også for diskotek, dan-segulv og for at servere maden, som forældrene hjælper til med at lave. De store elever skal have en aktiv rolle til fælles arrangementer. De har også arrangeret motionsdagen for hele skolen med orienteringsløb og atletik”, fortæller Mads.

En tilbagevendende og stolt tradi-tion på Hareskovens Lilleskole er det årlige karneval. Skolen har tradition for et karnevalsoptog i København fredagen før det officielle pinsekar-neval i Fælledparken starter.

”Vi starter med et lille teaterstykke på Rådhuspladsen med trommer og

det hele. Så går vi i et kæmpe optog ned til Storkespringvandet. Det er en særlig uge op til, hvor alle spiller samba hver dag. De store, der ken-der til karnevalet gennem årene, er kun med nogle timer hver dag. De skal også koncentrere sig om deres. Men til selve karnevalet er alle klædt ud og med i optoget. Vi er altid klædt ud i grøn og pink”, siger Mads.

Lilleskolerne og Dansk FriskoleforeningDe oprindelige lilleskoletanker om det selvstændige børneliv, den aktive elevmedbestemmelse og - deltagelse samt vægtningen af det musisk/kre-ative i pædagogikken lever i bedste velgående på Hareskovens Lillesko-le. Det har været spændende at lære mere om lilleskoleverdenen, som vi fortsat glæder os over at kunne følge i Friskolebladet. Inden jeg forlader skolen, spørger jeg skoleleder Frank Jensen om, hvad han synes om lil-leskolernes kollektive indmeldelse i Dansk Friskoleforening.

”Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at lilleskoler og friskoler bliver lagt sammen. Som skoleleder ople-ver jeg generelt, at skoleledelse er noget, jeg har tilfælles med både private og kommunale. Man kan hente inspiration fra alle, så på den måde kan man sagtens være en stor forening. Det er dejligt at udvide kredsen. Man kan godt have et tæt-tere netværk i lilleskole regi, men derudover er det godt at have et fæl-les udgangspunkt med andre”, siger Frank Jensen.

Frikvarter.Elever hjælper i køkkenet efter frokost.



Teatret RiffRaff

Rødding B

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Et fortællekursus

Pris 4.500 kr.

5. - 11. juli 2015

Det er en særlig litterær genre at skrive manuskript til et teaterstykke. Man skriver stemmer til scenen. Om du er professionel forfatter eller skribent, teaterlærer eller et menneske, som blot har lyst til at udtrykke sig kreativt med teatermanuskripter, er dette kursus for dig. Kurset består af kreativitets- og skrive-øvelser med bl.a. manuskriptforfatter Peter Hugge samt foredrag af dramatiker Line Knutzon m.fl .

ManuskriptskrivningScener fra livet – livet på scenen


Det er en særlig litterær genre at skrive manuskript til et teater-stykke. Man skriver stemmer til scenen. Om du er professionel forfatter eller skribent, teaterlærer eller et menneske, som blot har lyst til at udtrykke sig kreativt med teatermanuskripter, er dette kursus for dig.Kurset består af kreativitets- og skriveøvelser med bl.a. manuskriptforfatter Peter Hugge samt foredrag af dramatiker Line Knutzon m.fl .

Pris 4.500 kr.


ManuskriptskrivningScener fra livet – livet på scenen

5. - 11. juli 2015

Teatret RiffRaffTelefon 26 31 24 14

Email: [email protected]

Kong Skjoldsbælte

En sand vandrehistorie

Kong Skjold er Danmarks første konge ifølge et gammelt sagn.

Der er blevet væk!

Fortællecoach Laura Kamis WrangInstruktør/konsulent Niels í Dali Grønne

Kostume Kirsten Victoria LindManuskript, skuespiller Nonny Sand

Fortælleforestilling om Kong Skjold

for 3.- 4. klasse

Varighed: 35 min.Pris: 5.480 kr. v/60 publikummer

Forestillingen er refusionsgodkendt

Klassenfår besøg af

Wilda og hunkender denvaskeægte

historie!


Lær for livet 2

Aktiv LegStadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

VIL DU OGSÅ VÆRE MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN?Sanne er en aktiv kvinde, der ved siden af sit job som lektor på University College Syd både løber, dyrker yoga og hækler. Men hun er også mentor for en 12-årig pige, der bor hos en plejefamilie. Sanne kommer en gang om ugen og hjælper med lektierne.

”Der er så mange gode ting ved at være mentor. Det bedste er at være med til at give mit mentor-barn bedre kort på hånden. Jeg håber, at hun får så meget ud af mentorordningen, at hun kan blive det, hun gerne vil. At hun kan opfylde sine mål”.

Læs mere om, hvordan du kan blive mentor på www.laerforlivet.dk eller ring til Lær for Livet på 61 15 64 44.

Der er brug for dig.


Dansk Friskoleforenings vedtægt indledes med en baggrundsparagraf, som kort skitserer årsagerne til oprettelsen og bl.a. præciserer, at foreningen fik til opgave at arbejde for en frisindet skolelovgivning med baggrund i de tanker, der var fremført af N. F. S. Grundtvig og Christen Kold.

Paragraffen med baggrundsoplysninger er affødt af interne diskussioner i foreningen. I 1990’erne var der blandt friskolerne en livlig debat om forenin-gens grundtvig-koldske grundlag eller mangel derpå. Debatten havde mange over- og undertoner, som ofte bundede i en frygt for, at foreningen lod prag-matiske overvejelser vinde over det folkelige frihedssyn m.v.

Påvirket af denne diskussion indsendte et medlem forslag til vedtægts-ændring, hvorefter foreningen i dens formålsparagraf skulle defineres som grundtvig-koldsk. Hovedstyrelsen kunne ikke umiddelbart opnå enighed om dette forslag, og den daværende landsformand, Margaretha Balle-Petersen, satte mig derfor til at studere foreningens historie, da hun gerne ville have afklaret, om der i denne var begrundelser for at ændre foreningens formål. Jeg fandt intet belæg for den hyppige antagelse, at foreningen var oprettet på et grundtvig-koldsk grundlag for derefter i nyere tid at blive „udvandet” ved optagelse af andre skoleretninger.

For at slå bro over modsætningerne blev der opnået enighed om at indar-bejde en baggrundsparagraf, som kunne tages i anvendelse ved tolkning af foreningens formål. Ordlyden kan ikke siges at være ganske korrekt i histo-risk henseende, men udformningen tjente sit øjeblikkelige formål. En diskus-sion, der kunne have splittet foreningen, blev vendt til en sund drøftelse om identitet, der nok altid bør finde sted.

Friskoleforening uden ideologisk grundlagIdeen til en friskoleforening blev fostret på et sydfynsk lærermøde den 2. januar 1886, hvor et mindre antal lærere fra sydfynske friskoler og højskoler samledes på den daværende Lunde Friskole. Forslagsstilleren var friskolelæ-rer Laurs Rasmussen fra Ringe Friskole. De tilstedeværende lærere kom fra skoler, der i eftertiden må vurderes som grundtvig-koldske, men det begreb eksisterede endnu ikke, og det lå ikke i kortene, at foreningen skulle bygge på noget bestemt ideologisk grundlag. Baggrunden var regeringen Estrups provisorier, og til stede var Christen Bergs svigersøn, højskoleforstander Kristensen-Randers, Ollerup Folkehøjskole, som stærkt opfordrede til en for-eningsdannelse. Laurs Rasmussen begrundede senere foreningsoprettelsen med friskolernes frygt for overgreb fra regeringen Estrup mod hjemmenes frihed til at oprette frie skoler.

Den fynske friskoleforening blev stiftet den 11. september 1886, men fra andre landsdele kom samtidig et ønske om at danne en landsdækkende forening. Denne foreningsoprettelse fandt sted den 16. november 1886 på følgende grundlag: „Foreningens Formaal er at tjene som Middel til Forbin-

Et historisk rids affriskolebevægelsen og dens forening


Dansk Friskoleforening er ikke oprettet på et grundtvig-koldsk grundlag, som senere er blevet „udvandet”.

Værn om hjemmenes ret til at oprette frie skoler.


delse, Sammenhold og Samvirke mellem Friskolevenner over hele Landet”.

Opgaverne var særdeles pragmatiske: • holde fællesmøder • salg af godt og billigt skoleudstyr• samle statistiske oplysninger • understøtte friskolelærernes efterladte, samt svage og ældre

friskolelærere og lærerinder • varetage friskolernes tarv i forhold til lovgivningsmagten.

Skolerne hed ikke friskoler fra begyndelsenSelve begrebet friskole var forholdsvis nyt. Christen Kolds børneskole i Dalby hed ”privat skole”, og det var i forskellige sammenhænge det officielle navn i mange år. Det menes, at begrebet friskole først blev anvendt på Fyn om-kring år 1860, og begrebet dækkede i første omgang over den brede kirke-lige og folkelige retning, som lagde vægt på den enkeltes myndiggørelse og indstillingen til at kæmpe for frihed og lighed. Friskolebevægelsen drejede sig primært om forældrenes ret til selv at tage vare på børnenes opvækst og undervisning og kampen for at opnå og siden bevare denne frihed. Christen Kold havde udbredt tankerne om forældrenes ret og pligt til selv at vareta-ge undervisningsopgaven og anvist muligheden for egne skoleoprettelser. Grundtvig havde udbredt frihedstankerne, men i sandhed også sat præg på folks religiøse opfattelse, tankerne om folkeoplysning, den historisk-poetiske livsopfattelse m.v. Men friskolefolket hentede inspiration fra flere sider, og

Kyringe.jp Kyringe Friskole omkr. 1900 med læreren Hans Stampe, der var med til stiftelsen af den første afdeling på Sjælland i oktober 1886.


Søgård Friskole. Arkiv.


Christen Kolds børneskole i Dalby hed ”privat skole”, og det var det officielle navn for friskoler i de første år.

der fandtes også dengang forskellige bevæggrunde til at oprette egne skoler. Det var måske årsagen til, at friskoleforeningen ved oprettelsen kun ses prag-matisk begrundet og beskrevet. Det blev også for meget for Askov Højskoles navnkundige forstander Ludvig Schrøder, der uden større held forsøgte at spænde ben for oprettelsen. Denne forening havde ingen anden berettigelse end at hjælpe gamle og udslidte lærere til en understøttelse, fandt han. I en diskussion mellem Laurs Rasmussen og Ludvig Schrøder skrev førstnævnte sin eneste samtidige (bevarede) begrundelse for oprettelsen af friskolefor-eningen: „Friskolesagen er en sag, der bygger så nær Hjemmene som nogen Skolesag i Danmark. I Forstaaelse med Hjemmene kan der arbejdes og ud-rettes meget i Friskolen, men uden Forstaaelse svinder den ejendommelige Betydning, som Sagen har. – At Hjemmene staar med det fulde Ansvar for Børnenes Udvikling og med Frihed og Ret til at gribe ind, saa snart der i Sko-len ikke virkes efter ønske, giver Friskolearbejdet en hjemlig Karakter, som er af megen Vigtighed. Og den inderlige Forstaaelse med Hjemmene om Arbej-det styrker Læreren til at være en tro Tjener i sin Gjerning.”

Friskolerne var fra starten forskelligeUdbredelsen af foreningen foregik ved oprettelse af afdelinger landet over, og intet tyder på, at det uden for Fyn var nogen ensartet gruppe af skoler, der stod bag oprettelsen. Fx var Hans Stampe, lærer på Kyringe Friskole, medstif-ter af og bestyrelsesmedlem i den første afdeling af Dansk Friskoleforening på Sjælland, hvor Kyringe-kredsen var medlem, så længe skolen eksisterede. Denne skole var præget af personer tilknyttet Indre Mission og en baptistisk menighed, så grundtvigianeren Hans Stampe måtte lære børnene salmevers udenad, selv om han forsøgte at holde skole efter „de frie tanker” med for-tællingen og fællessangen i højsædet. Der var ganske mange egnsskoler i foreningen, men mest iøjnefaldende i protokoller m.v. er nok beklagelserne over, at mange ikke tegnede medlemskab.

Der er dog ingen tvivl om, at de fleste, der blev valgt til bestyrelser i af-delinger og landsforening, havde hjemme på en skole, der vedkendte sig slægtskabet med Grundtvig og Kold eller begge, og ved stiftelsen af selskabet bag friskolebladet „Bavnen” i 1903 blev det endnu tydeligere. Her blev skabt et tidsskrift af grundtvigianere for grundtvigianere. En valgmenighedspræst og en højskoleforstander blev bladets første redaktører. Under sloganet „Fri Skole og Fri Kirke” blev tidsskriftet bannerfører for den frie grundtvigske me-nighed og dens friskole. Man benævnte endog friskolen som en „menigheds-skole”.

I en årrække blev den „grundtvigske friskole” en fællesbetegnelse for de skoler, der især kæmpede for frihedsidealerne og hjemmenes rettigheder, men det var primært i „Baunen” og i højskoleforstandernes mange foredrag. I foreningens interne skrivelser omtaltes skolerne nøgternt som friskoler. I begyndelsen af 1900-tallet steg behovet åbenbart for at skelne mellem de forskellige friskoler. Det blev hyppigere, at Kold eller Grundtvig indgik i omtalen, når der fx blev skrevet artikler ved skolejubilæer og dødsfald, men begrebet grundtvig-koldsk har jeg ikke observeret før midt i 1920’erne, hvor det et par gange blev anvendt af den daværende formand, Jørgen Jørgensen Borup. Vi skal dog frem til tiden efter 2. Verdenskrig, før anvendelsen blev almindelig.


Ludvig Schrøder: ingen anden berettigelse end at hjælpe gamle og udslidte lærere til understøttelse.

Begrebet 'grundtvig-koldsk' blev først almindelig efter 2. Verdenskrig.

Elever øver sig i en ridderturnering under emneuge om middelalderen på

Forlev Friskole.


Når man herefter anvender termen grundtvig-koldsk, kan det være beret-tiget, da foreningen i kampen for liberale tilsynsregler har arbejdet i forlæn-gelse af dette skolesyn, ligesom det har præget de politiske argumenter, når staten har villet stramme indholdsbestemmelserne i friskolelovgivningen. I arbejdet for tilskudsregler var foreningens begrundelser i mange år knyttet til det sociale argument, at alle skulle have råd til at sætte børn i friskolen, men i praksis må man nok sige, at foreningen har ageret særdeles pragmatisk for at finde løsninger på skiftende tiders mest påtrængende opgaver.

Forening uden formuleret undervisnings- og skolesynHvad angår undervisning og skolesyn har foreningen bevidst ikke formuleret en holdning, og helt op til nutiden har det været synspunktet, at det var for-eningen aldeles uvedkommende. Foreningen kunne tilbyde møder og kurser med forskelligt pædagogisk indhold, men den skulle ikke fremme noget bestemt skolesyn eller holdningsbestemt indhold. Det kan derfor virke påfal-dende, at netop foreningens møder og kurser ofte har været indrammet af de karakteristiske grundtvigianske former. Ved møder med overnatning begyndte næste dag med trosbekendelse og fadervor samt afsyngelse af morgensalmer, og diskussionsemnerne endte hyppigt i teologiske overvejelser. Jeg husker stadig min overraskelse, da jeg deltog i mit første landsmøde og mit første sommerkursus tilbage i 1970’erne. Det var altså en indgroet sædvane, da de første lilleskoler meldte sig ind i foreningen i 1960’erne, og det er nok forstå-eligt, at de reformpædagogiske skoler havde svært ved at finde sig til rette og oprettede egen forening.

Tiden efter 2. Verdenskrig var en nedgangsperiode for friskolerne. Afvandrin-gen fra landbrug til byerhverv og oprettelsen af centralskoler resulterede i lukning af mange traditionsrige friskoler på landet. Det skabte dog også den nye type skoler, der så smukt blev benævnt „protestskoler”, fordi de som regel blev oprettet af lokalsamfund, der ikke ønskede at opgive den lokale skole. De første Steiner-skoler indmeldte sig fra slutningen af 1950’erne, og et stort antal nye friskoler blev oprettet i 1980’erne og de efterfølgende årtier. Mange af disse friskoler er pædagogisk defineret, men på et grundlag der jævnligt er omtalt som grundtvig-koldsk eller inspireret heraf. Sammenlagt fik Dansk Friskoleforening hermed en saltvandsindsprøjtning, der som nævnt indledningsvis gav anledning til en række diskussioner og en fremadskri-dende ændret vægtning af kernebegreberne i den folkelige selvforståelse. Antagelig blev debatten også påvirket ved fremkomsten af den ny gruppe flerkulturelle medlemsskoler, der i det offentlige rum hyppigst omtales som muslimske.

Med denne brede uensartede medlemsgruppe står Dansk Friskoleforening i en situation, hvor den til stadighed er nødt til at formulere en vision for dens fremtidige arbejde og afklare, om værdigrundlaget fortsat kan nydefineres inden for det grundtvig-koldske skole- og menneskesyn.

Cecil Christensen

Tidl. sekretariatsleder i Dansk Friskoleforening


Kan værdigrundlaget fort-sat defineres inden for det grundtvig-koldske skole- og menneskesyn?

Ahi International School. Arkiv.


Rødding C

Fredericia Advokaterne Trysil Skihop

Rønne Revision

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Har vi en skole for folket efter folkeskolereformen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører uddan-nelsestænkningen os hen? Siden 1990’ernes PISA-chok har den danske folkeskole været udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetence- og outputstyret skole. Mød og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbak-Jensen, Alex-ander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl.

Pris 4.300 kr.



28 juni - 4. juli 2015


Unitas

Alfa Travel

stor

byskolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighed | ærlighed | tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Niels, Vini, René og KlausSkoleafdelingen

Turen til Berlin gik som smurtKære Vini. Jeg vil bare sige mange tak for godt samarbejde. Du har været rigtig meddelsom og hurtig til at svare på mine spørgsmål. Så mange tak for din indsats. Turen til Berlin gik som smurt, og vi havde glade elever med hjem!

Anne So� e L. Nielsen, lærer på Skanderup Efterskole

”Berlin fra kr. 950 Krakow fra kr. 1.045 Firenze fra kr. 1.215

Prag fra kr. 945 London fra kr. 1.355 Barcelona fra kr. 1.650

SKILØB FOR ALLEFULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE OGSÅ FOR MINDRE GRUPPER

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

FLEXPRIS - SPAR OP TIL KR. 500,-Rejs når efterspørgslen er mindst og spar op til kr. 500,- pr. person. Når I rejser på flex-pris er priserne pr. person ned til kr. 1.998,- pr. person, og det er inkl. liftkort og skileje. Prisen gælder og små grupper fra 15 personer.

DANMARKS BILLIGSTE

NEUKIRCHEN FRA KR. 1.998,-Prisen inkluderer: -busrejse til Østrig t/r -3 overnatninger på gasthof, -halvpension under opholdet -4 dages liftkort og 4 dages skileje

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skirejse til Østrig. Vi laver altid et skrædder-syet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise Sloth Pedersen Christian Skadkjær Allan Nielsen

INKL. LIFTKORT & SKILEJE

SKIREJSERfra kr. 1.998,-

SE TILBUD bud her

Friskolebladet_Berlin_febr15.indd 1 3/24/2015 12:45:45 PM


En forårsdag i 1949 samledes en flok forældre i Vartov – stedet var valgt i ærbødighed for den grundtvigske friskole – for formelt at stifte den første lil-leskole i Danmark. Om målet står der i den første protokol: Vi ønsker at skabe en lille, hyggelig skole, hvor vi kan se den opdragelse, som vi har begyndt i hjemmet. Det skal på ingen måde være en forsøgsskole og heller ikke en pædagogiks systemskole. Vi vil begynde ganske beskedent og så se, hvorledes sagerne udvikler sig.

På et møde senere blev det dog mere præciseret: Vi ønsker en skole, der i højere grad end sædvanligt hviler på moderne

pædagogiske tanker. Skolen skal have et mindre børneantal og færre klasser end almindeligt på det tidspunkt, med mulighed for at hjælpe det enkelte

På sporet af Lilleskolernes historie

Af Bent Laub Faaborg, tidl. lærer og skoleleder.

Barndommen er ikke blot en forberedelse til at blive voksen, men en periode i ethvert menneskes liv, som det gælder om at få mest muligt ud af. Barndommen skal ikke bare overstås, så man hurtigst muligt kan få en uddannelse og komme i gang med ”det rigtige (voksen-)liv”, det skal leves og gribes hver dag.

Rammefabrik på Den Lille Skole i København, ca. 1984.


En skole, der hviler på moderne pædagogiske tanker.


barn til personlig udfoldelse, selvstændighed og dygtighed - ikke blot i de almindelige skolefag, men også i de skabende fag, musik, modellering, teg-ning, sløjd o.s.v. De smås produktivitet - som de kender fra børnehaven - skal bevares op i skolealderen.

Kulturradikalisme og reformpædagogikHvad var baggrunden for den første lilleskoles oprettelse og den samtidige Bernadotteskole i Hellerup?

Initiativtagerne var inspireret af kulturradikalismen – og af de reformpæda-gogiske tanker, som bl.a. filosoffen John Dewey havde udformet i begyndelsen af 1900-tallet: Ønsket om en mere barnecentreret og livsnær pædagogik. Un-dervisningens indhold skulle være underlagt barnets udvikling, der var både udgangspunkt, centrum og slutmål for personlighedsdannelsen. Viden måtte ikke udefra tvinges ind i barnet. Det at lære skulle være en aktiv proces med udgangspunkt i barnets egne erfaringer, interesser og initiativer, og undervis-ningen skulle være præget af demokratiske tanker om elevmedbestemmelse.

Reformpædagogikkens kritik var i sit udgangspunkt både pædagogisk og politisk. Første verdenskrigs gru førte til, at kritikken af skole og opdragelse blev styrket – først og fremmest i de lande, der var ramt af krigen. Soldater-nes lydighed og autoritetstro blev anset for at være en af krigens årsager. Den internationale organisation 'New Educational Fellowship' blev dannet, og her mødtes i mellemkrigstiden skolefolk fra det meste af verden for at drøfte udviklingen af fremtidens skole.

I Danmark manifesterede reformpædagogikken sig som en inspiration til reformering af den daglige opdragelses- og undervisningshverdag i hjem og skole, som skoleforsøg og som en kraftig pædagogisk debat – tit under tema-et: for eller imod fri opdragelse.

En stor del af den første forældrekreds omkring Den Lille Skole, som kom til at ligge i Lyngby nord for København, havde mødt hinanden på Kursus for Småbørnspædagoger – der dengang hed Montessori-kurset og ønskede på mange måder at videreføre børnehavepædagogikken op i skolen. Det var bl.a. folk som Jens Sigsgaard (Palle alene i Verden), Sven Møller Kristensen og Bernhard Christensen.

I 1952 oprettedes den næste lilleskole i Århus – Århus Friskole. I den ny friskole blev der fra starten lagt meget vægt på de musisk-kreative fag og elevindflydelse. Der skulle arbejdes på tværs af klasser og aldre, og basis-grupper skulle etableres med henblik på at tage emner af snart sagt enhver karakter op til behandling.

Kadaverdisciplin og sort skoleEfter de to skolers etablering blev der ikke oprettet flere lilleskoler op gen-nem 50'erne.

Tiden var måske gået lidt i stå i fattighalvtredserne. I den vestlige verden var man optaget af heksejagten på anderledes tænkende i USA, og i Europa var den økonomiske vækst endnu ikke kommet i gang efter Anden Verdenskrig.

Det kunne mærkes på skolefronten. Det var stadig ”kadaverdiciplin” og ”sort skole”, som dominerede skolerne i de store byer. Den pædagogiske og undervisningsmæssige diskrepans mellem den etablerede folkeskole og de små eksperimenterende lilleskoler var enorm. Forfatteren Arne Herløv Pe-


Undervisningen skal være underlagt barnets udvikling.

Roskilde Lille Skole.


dersen gik på den første årgang 49 på Bernadotteskolen og fortæller om sin skolegang:

Vi fik lov til at skrive vores små historier, hvilket måske lagde grunden til mit forfatterskab; vi tog på lejrskole ved Silkeborgsøerne, hvor vi lavede en republik, afholdt valg, hejste flag, lavede love, sejlede rundt i joller og tog vandprøver, og på den måde blev samfundsfag og biologi til en leg. På Ber-nadotteskolen fik man ingen karakterer, så Arne Herløv Pedersen måtte vide-re på Akademisk Studenterkursus for at få sin mellemskoleeksamen. Og for at vi ikke skulle få abstinenser, kom vi på Bernadotteskolen om lørdagen for at tegne og male og lave keramik og musik.

Selv gik jeg fra 1957 på Emdrupborg Skole, Københavns forsøgsskole, som i sit pædagogiske virke mindede meget om Bernadotteskolen og Den Lille Skole. Her var vi dus med lærerne, sad i bordgrupper, tegnede og malede, mens snakken gik uden irettesættelser og formaninger. I 1959 kom jeg på Sangskolen – Sankt Annæ Gymnasium. Jeg var blevet udtaget til at synge i Københavns Drengekor. Stoltheden og glæden ved at få lov til at gå på sangskolen fik dog hurtig en ende, da det gik op for mig, at her gjaldt helt andre regler: Ingen snak og modsigelser, ingen inddragelse af nogen art, korporlig straf og et utal af svedesedler med dertil hørende konstant frygt for repressalier fra en lærer eller skolens rektor. Det var stort set som Scherfig beskriver den sorte skole i Det Forsømte Forår.

UngdomsoprøretFra begyndelsen af 60-erne steg nationalproduktet markant herhjemme. Al-drig havde vi været rigere, og med den øgede velstand kom der efterhånden også opbrud på den kulturelle front. Rockmusikken forstyrrede den etablere-de orden, og det samme gjorde de første atommarcher – Nej til atomvåben. Dermed var kimen lagt til folkelige protester og det, der senere skulle blive kendt som ungdomsoprøret.

Det er i denne periode, at langt de fleste lilleskoler bliver etableret. For mange lærere og forældre var inspirationskilden A.S. Neills Summerhillskole i Skotland.

Allerede i 1921 oprettede Neill kostskolen Summerhill, og han blev blandt pædagoger anset for at være gal. Det er ikke for meget sagt, at han med sine originale meninger om børneopdragelse udfordrede den konventionelle pæ-dagogik.

Summerhillskolens pædagogik var (og er) baseret på elevernes vidtgående selvbestemmelse og lærernes tro på, at lysten driver værket, også når det gæl-der indlæring. Skolen har gennem alle årene lagt stor vægt på leg, frihed, selv-styre, humor, kreativitet, nysgerrighed og barnets følelsesmæssige udvikling.

I 1963 udkom bogen om Summerhillskolen, hvori Neill levende og un-derholdende beskriver 40 års praktiske erfaringer fra skolen og de tanker, der ligger bag. Den første danske udgave af Summerhillskolen kom i 1972, hvor ideerne om antiautoritær opdragelse for alvor var ved at få vind i sejlene.

Fællesskabets og den flade strukturs skoleBlandt de mange nyetablerede skoler blev Københavns Lille Skole en realitet i 1968. Her havde skolens leder læst bogen om Sommerhillskolen grundigt igennem inden skolestart og bebudede derfor, at han ville sætte sig under det


De fleste lilleskoler etableret samtidig med ungdomsoprøret.



store æbletræ i haven og vente på, at nogen børn ville spørge, om han havde lyst til at læse med dem. Det ville et par søde piger – men mange af drenge-ne syntes, at det var meget sjovere at spille fodbold og klatre i træer. De fik derfor ikke mange boglige oplevelser de første skoleår.

Efterhånden fik man dog transformeret Neills tanker til danske forhold og med en antiautoritær undervisning med fokus på værkstedsundervisning og selvgjorte undervisningsmaterialer – bl.a. inspireret af den franske skolemand Freinet – be-stod lilleskolebevægelsen midt i halvfjerdserne af cirka 35 medlemsskoler.

Det var fællesskabets og den flade strukturs skole. Forældrene havde gen-nem generalforsamlingen stor indflydelse på skolens pædagogiske linje og praksis, og lærerne var alle lige og havde kollektiv ledelse.

Det direkte demokrati betød bl.a., at alle interessenter – forældre, børn og lærere – havde og følte stort ejerskab til skolen.

Det gav engagement og drivkraft hele vejen rundt, men det betød også, at visse lilleskoler ofte oplevede kriser, hvor forældrefraktioner stod stejlt over-for hinanden. Det kunne ende med, at skolen blev delt midt over, og den ene part derfor måtte forlade skolen og starte en ny skole et andet sted.

De forældre og lærere, som fandt sammen om at oprette en lilleskole, var en broget flok, og derfor havde hver skole sit særpræg. Alligevel var det tydeligt at mærke de mange fællestræk, som kunne opleves, når man kom rundt og besøgte hinanden. Skolerne var små og overskuelige, og i undervis-ningen lagde man stor vægt på de musisk-kreative fag. Derudover var meget af undervisningen praktisk orienterede værkstedsfag. Endelig var det vigtigt, at skolen i hele sit virke var demokratisk. For børnene betød det, at der blev holdt morgenmøder i klasserne, og der en gang om ugen blev holdt fælles-møder for hele skolen, hvor skolens hverdag kunne debatteres.



En antiautoritær under-visning med fokus på værkstedsundervisning og selvgjorte undervisnings-materialer.


VenstrefløjenEt andet karakteristisk træk ved kredsen omkring lilleskolerne var, at man po-litisk tilhørte venstrefløjen.

Sidst i 70'erne og op gennem 80'erne blev mange lilleskolelærere inspireret af den sovjetiske pædagog Anton Makarenko. For Makarenko var det vigtigt at have et mål med opdragelsen. Vide, hvad man ville opdrage børnene til. For ham var der ingen tvivl. Han ville omforme dem til gode borgere. Til ærlige, arbejdsomme mennesker, der følte det som et personligt ansvar at bidrage til landets opbygning.

Undervisningen skulle nu være mere styret og opdragende, og mange lilleskoler blev med jævne mellemrum omdannet til fabrikker, hvor børnene skulle producere forskellige produkter lige som ude i det virkelige samfund. Nogle børn blev fabriksejere og skulle agere som kapitalister, andre fik det mere sure produktive arbejde eller blev kantinemedarbejdere. I kantinen var der højtbelagt til fabriksejerne og flade spegepølsemadder til arbejderne.

Musik og teaterDet er også i 80'erne, at de første musik- og teaterfestivaller ser dagens lys. Specielt den rytmiske musik har altid haft en stor plads på lilleskolerne. Festi-



Mange lilleskoler blev med jævne mellemrum omdannet til fabrikker.


valerne samler flere og flere børn og lærere. Her spilles musik fra tidlig mor-gen til langt ud på natten – og når børnene endelig sover i deres telte langt over midnat, tager lærerne fat med at jamme til den lyse morgen. Musik- og teaterfestivalerne er en af de traditioner, som stadig afholdes hvert år, og i 2014 samledes over 2000 deltagere.

InternationaliseringI slutningen af århundredet øgedes elevtallet på mange af lilleskolerne og etablering af en overbygning blev et ønske på flere og flere skoler. Traditio-nelt gik en lilleskole til 7. klasse, og derefter gik børnene videre på den nær-meste folkeskole. Ved at etablere en overbygning kunne skolen fortsætte de pædagogiske og undervisningsmæssige ideer, man havde arbejdet med i de første skoleår. Det stillede dog nye udfordringer til skolerne. Undervisningen i overbygningen stillede krav om eksamensrelateret undervisning, hvilket til en hvis grad påvirkede skolens undervisning og pædagogik. Skolerne vokse-de i elevantal og dermed var det sværere at bibeholde intimiteten og dermed nærheden på skolen. Endelig voksede kravet til administration og ledelse bl.a. fra Undervisningsministeriet, hvilket betød, at mange skoler i perioden fra slutfirserne valgte at forlade den kollektive ledelse til fordel for en fast skoleledelse.

Med murens fald i 1989 og den nye teknologiske udvikling op gennem 90'erne åbnede Verden sig på en ny og spændende måde. At bryde skole-stuens vægge ned og gøre hele Verden til skolestue blev et ideal for mange lilleskoler. Det handlede om betydningen af mellemfolkelig kontakt i en in-ternationaliseret verden.

I praksis betød det, at overbygningsbørnene kom på udvekslingsrejser og studieophold i udlandet. De fik gennem nye digitale medier mulighed for at kommunikere og forholde sig til børn i andre lande og dermed forholde sig til andre livsvilkår og samfundsforhold.

Ansvar for egen læringOmkring årtusindskiftet bliver ”elevens ansvar for egen læring” et alminde-ligt anerkendt udtryk for, at barnet kun lærer, når han/hun går aktivt ind i sin læring. En tankegang, som er inspireret af Piagets kognitive læringsteori. På mange måder er denne tænkning en videreudvikling af de reformpædagogi-ske ideer, som lilleskolerne historisk bygger på – men i denne kontekst sætter det læreren i en ny og spændende rolle: hvordan kan jeg understøtte det en-kelte barn, styrke fælleskabet og samtidig underbygge min nye rolle som en ikke autoritær autoritet?

Og hermed nærmer vi os vores egen tid, og dermed bliver det sværere at beskrive strømninger og udvikling på lilleskolerne. Måske skyldes det også, at kompleksiteten i samfundsudvikling i det 21. århundrede smitter af på lilleskolerne. Men en af de store udfordringer bliver måske at redefinere og tilpasse de reformpædagogiske ideer til en global og konstant foranderlig verden. En version reformpædagogik 2.0.


Rollen som antiautoritær autoritet.

At gøre hele verden til skolestue.



&LandbolivetI min barndom var jeg kun sjældent på landet, min tantes forældre havde en lille gård, og der havde jeg tilbragt et par la-a-a-ngstrakte sommersøndage med tilfældige gøremål. Derudover var landet det jeg oplevede på små kø-reture, (vi gik ikke tur, vi kørte tur), og sjovest på hike med FDF med over-natning på hølofter, lunken mælk på havregrynene og tykke madder med fedt og salt eller puddersukker. Ellers lod landet sig kun repræsentere af min mormors søskende der nogle gang om året kom til kaffe, store, runde koner med røde hænder og let til suk og magre, slidte mænd med forsigtig tale og missionske Pe Sme´-attituder: – hva nøtt er et te?

Landbolivet, bondelivet, lærte jeg først ”rigtigt” at kende, da jeg i 1976 fik ansættelse som årsvikar på Thorsted Friskole i Thy. Det var på ingen måde meningen at jeg skulle være lærer, blot skaffe til føden mens min kone læste færdig, men årsvikariatet kom til at vare 23 år. I disse år skete der mange små revolutioner i det danske samfund, og på de grundtvig-koldske friskoler med rod i den gamle landbokultur måtte man mange steder tage imod alle disse mennesker, der flyttede ud fra byerne til kollektiver og bofællesskaber, til drømmen om et liv i pagt med naturen. Det gik ikke altid stille af, men det gør det aldrig når kulturer – eller civilisationer – støder sammen; til gengæld var det i bedste fald en tilsyneladende uregerlig og vildtvoksende energi der sprang ud af kulturmødet, og både landbobørn og nomadebørn måtte leve med og lære lidt af hinandens vaner og sprog, de voksne skulle lære at sige fra og sige til og sommetider holde klogeligt mund.

Relikvierne fra 68: Mit lange hår, den røde halsklud, de slidte jeans og hvide tennissko, uniform fra gymnasiet og fremefter, ikke så befordrende for tilliden fra de thylandske bondekoner som jo altså var mødrene til de børn, der skulle udsættes for mig i dagligdagen. Det første møde med forældreflok-ken fandt sted et par dage før jeg faktisk mødte børnene i skolen, en udflugt for store og små til et smukt badested øst for Thisted. Det kunne være gået rigtig galt, jeg havde så svært ved den almindelige snak frem og tilbage, og her med folk jeg ikke kendte og hvis livsform var mig totalt fremmed: fælles-sange, small-talk og To mand frem for en Enke på græsplænen. Jeg blev red-det af min kønne kone hvis kanonhårde, men dog hjemmebagte boller blev genstand for stor forundring, men først og fremmest af vores seks mdr. gamle datter. Hendes mørke hår og hendes rævesmil skaffede mig tålt ophold i et års tid. Derefter var tilliden stort set etableret, men først for alvor den næste sommer, da de fandt ud af at jeg ikke bare forsvandt med vikariatet; jeg var

Land og by – et skoleeksempel

Hvis man er fra Jylland, så er man fra landet; i hvert fald hvis en kø-benhavner skal give karakter, og måske også set med ens egne øjne. Det gik ret sent op for mig, at jeg faktisk var udpræget bybo, født og opvokset i Silkeborg, og derefter

indfiltret i 6-7 års københavnerliv, men så flyttede jeg da ud for at le-ve på landet? Vel gjorde jeg ej, jeg flyttede ud i landskabet eller ind i landskabet, ud til skovene, bakker-ne, vidderne, havet, lyset, først på Samsø og siden i Thy.

Hvis man er fra Jylland, så er man fra landet; i hvert fald hvis en kø-benhavner skal give karakter, og måske også set med ens egne øjne. Det gik ret sent op for mig, at jeg faktisk var udpræget bybo, født og opvokset i Silkeborg, og derefter

indfiltret i 6-7 års københavnerliv, men så flyttede jeg da ud for at le-ve på landet? Vel gjorde jeg ej, jeg flyttede ud i landskabet eller ind i landskabet, ud til skovene, bakker-ne, vidderne, havet, lyset, først på Samsø og siden i Thy.

En uregerlig og vildtvok-sende energi sprang ud af kulturmødet, og både landbobørn og nomadebørn måtte leve med og lære lidt af hinanden.

Erik Lyng.



&jo blevet optaget af mit nye liv sammen med børn og voksne fra gårdene og alle de besynderlige tilflyttere fra Thylejren, kollektiver og alternative akade-mikerhjem. Det var sjovt, det var lærerigt – og sommetider meget mærkeligt. Og mange af de meget skeptiske bønder blev i løbet af de næste 25 år til tro-faste venner og totalt solidariske fæller omkring det fælles projekt: at holde god, solid, opliv-oplys-ende skole for både børn og voksne. Og voksne var i den grad involveret, ikke særlig meget i skolen, faktisk, det lod man stort set læreren om, men i at være en del af oplysning og oplivning til gavn for et lokalt og et nationalt folkestyre. Det virkede som om det hele stadig hang sammen, arbejde, skole, kirke, fritid, fester.

Thylejren.

KultursammenstødetFor os tilflyttere derimod var adskillelsen mellem alle ting i fuld gang. Den kritiske fornuft var på færde hvor som helst i det akademiske miljø, ideolo-gikritikken lå foran alle vurderinger, enhver var påvirket af falsk bevidsthed – måske lige med undtagelse af en selv – og den skulle afsløres, næsten for enhver pris. I det hele taget var det os meget om at gøre at afsløre, afdække, fortælle hvordan tingene i virkeligheden hang sammen. (Og det var ikke for sjov, når vi pakkede analyseapparatet ud).

Mødekulturen var som den åbenbart altid havde været, og den skulle ikke ændres. Man mødtes – sent, omkring kl. 20, når der var muget og fodret i stalden, og man havde selv havde fået, mad og bad – og indledte med en sang, årstidsbestemt som regel, derefter et foredrag, ca. 50 minutter, måske lidt mere, og så var der tid til et kaffebord, ikke sønderjysk i vælde, men i orden, boller og kringle og evt. æblekage. Livlig, meget livlig snak i en halv times tid, så var det tid til opfølgning på foredraget, hvis foredragsholderen ikke havde lidt mere at tilføje, måske et forslag om en sang, så nogle få kom-mentarer fra de belæste i forsamlingen og så en slutsang: Fred hviler fred over land og by eller Tunge, mørke natteskyer. Og så mere snak – nu var man jo sammen, og måske gik der en hel uge igen.

Vi kom udefra med stor skepsis til disse støvede sammenkomster; f. eks. var der oplæsning af de store klassikere, Tolstoj, Dostojevski, Pontoppidan, og jeg tænkte: kan disse mennesker da ikke læse? Og jo, de kunne læse, jeg har mødt Dostojevskikyndige blandt disse bønder. som jeg ikke har mødt i nogle akademiske kredse, det var ikke det, det handlede om, men man skul-le være fælles om det. Og envejskommunikation var man vant til, fra skole

Thylejren eller "Frø-struplejren" startede i sommeren 1970, hvor der pludselig strømme-de horder af mærkeligt udseende byboer til Hanherred omkring 68 kilometer fra Thyholm Friskole. Det blev et yndet turistmål i årene fremover for de lokale. Ungdomsoprøret var i gang. I weekenden 3.-4. januar 1970 hav-de eks-beatlen og fredsapostlen John Lennon og hans ja-pansk fødte kone, avantgardekunstneren Yoko Ono, været i Danmark, nærmere bestemt i nærheden af Bulbjerg, hvor han tal-te om fredssagen ved Verdensuniversitetet i Skyum.



&og fra kirke, og det var nemmere at forholde sig til det alle havde hørt. Vi, der kom fra universitetet eller andre læreanstalter, havde nye udgaver af

mødemoder med i posen. Det kunne ikke være rigtigt med en-mand-til-resten; gruppearbejde måtte være løsningen, det var det alle andre steder, så fordel jer i seks grupper, snak sammen en times tid og referer for os andre hvad I er nået frem til; det er demokrati, det er folkeligt. Muligvis, men som regel var det dødssygt. Og vi fik i hvert fald smadret en højskoleforening, der mødtes hver anden uge omkring spændende oplægsholdere. Der skulle grupper til. Anden gang mødte kun halvdelen af grupperne op, tredje gang var der ingen der hav-de forberedt sig, og så var den organisation nedkæmpet.

En form kan være ødelæggende, dræbende; alle ved hvad der nu bliver sagt, sunget, og det er fuldstændig uudholdeligt, så længe man selv er på vej med ny energi, nye ideer. Lad os dog starte forfra, bruge de nye talenter vi besidder. Klassisk morgensang f.eks. – en salme, fadervor, en fædrelandssang, meddelelser, måske en lille ka-lenderhistorie, en børnesang. God morgen! – Det kan gøres så helt ufatteligt kedeligt, så nu skal det være anderledes: et lille hørespil, en cd med sange fra et jubilæum, billeder fra overhead eller projek-tor, sange af skolens musiklærer. Alt sammen godt nok, problemet opstår først den dag hvor energien synes at have forladt lærerkolle-

Thorsted Friskole 1986.



&giet, den morgen hvor man har skændtes med konen, hvor noget skrækkeligt er sket, for et barn, en kollega, en forælder, og man ikke aner sine levende råd; nu havde man lige forberedt en fælles bal-lonstafet for alle skolens elever. Da savner vi en form, en rutine, en måde der kan bære igennem så alle kan rumme og rummes i begi-venheden. Da er det en vigtig erfaring at have gjort sig, at man skal have rigtig godt fat i barnet, når man skifter badevand. Så må vi leve med at rutinen en gang imellem kan virke lidt sendrægtig.

Ukendt landPersonligt var jeg uden kendskab til friskoler, jeg gik i sin tid på en helt ny-bygget folkeskole i udkanten af Silkeborg, 1200 elever, 60 lærere, og det var ikke et miljø for tøsedrenge eller lidt naive og klodsede piger. Jeg var rimeligt dygtig, så de ni år til mellemskoleeksamen var bærlige, men for de børn der havde det lidt svært, fagligt og/eller socialt, var det en lang fangelejr, 6 timer om dagen, 6 dage om ugen + lektierne, en barsk tillægsstraf for dem der i forvejen ikke kunne følge med.

Fire-fem år før vi kom til Thy, havde jeg haft et vikariat på Vajsenhusets grundskole i København, bare 16 timer om ugen, men tilstrækkeligt til at jeg kom meget tæt på et sammenbrud, forårsaget af ren afmagt over for en flok piger i 2. klasse. Vajsenhuset, oprettet sidst i 1600-tallet, har jo en meget speciel elevsammensætning; der indskrives kun forældreløse børn, børn af enlige forældre og børn fra plejefamilier, og det betød at en troskyldig jyde som undertegnede blev et meget let mobbeoffer for en flok piger, der ikke havde for halvtreds øre tillid til voksne, og især ikke til mænd. Mænd skulle kanøfles, og det blev jeg. Efter et par måneder kunne mit selvværd placeres fire gange i en tændstikæske. Heldigvis bed jeg hovedet af al skam og forlod stillingen i unåde og utide. Mest utroligt dog at jeg siden har været lærer i mere end 40 år, og en glad en af slagsen.

At komme som ung lærer til en landsbyskole med knap 50 børn, det var som at træde ind gennem garderobeskabet til en anden verden. Her var lys og luft og for de fleste børn var skolen en oase, et fristed, for mange af dem var hjemmet – især i visse perioder – også forbundet med hårdt slid. Jeg tror aldrig jeg glemmer Klaus som gik i klasse med vores datter, hvis væsentligste indsats i hjemmet bestod i at tage ud af bordet efter aftensmaden; en kold vintermor-gen kom Klaus som sædvanligt i sidste øjeblik, han satte sig sammen med alle de andre børn ind til morgensang, lokalet var lunt og hyggeligt, Klaus havde fået en god plads ved et bord, og mens historien blev fortalt gled hans hoved langsomt ned mod bordet, og han faldt inderligt i søvn. Da historien var fortalt til ende, vækkede min kollega Klaus. Hun hviskede: ”Klaus, du sover.” Dren-gen vågnede op, smilede fortumlet og forvirret, da han så de mange hoveder omkring sig. ”Det er bare…. det var bare de forbandede hortensiaer.” – Den 10-årige var blevet vækket kl. 4 om morgenen og sendt ud i gartneriets drivhu-se; der stod mange tusinder planter der skulle dækkes til her og nu, hvis ikke de skulle gå til på grund af frost. De ”forbandede” hortensiaer blev reddet og mange tusinde kroner med dem; og jeg tror Klaus fik lov at slappe af hele sko-ledagen. Næste nat skulle han måske på den igen. Sådan var det. Den gensidi-ge afhængighed var et grundvilkår. Der var meget jeg skulle lære.

Det jeg blev mest ramt af og rørt over, var den fuldstændige tillid jeg som


At komme som ung lærer til en landsbyskole med knap 50 børn, det var som at træde ind gennem gar-derobeskabet til en anden verden.

Arkiv.


&ny lærer blev mødt med fra børnenes side. Langt de fleste af landbobørnene så glade og forventningsfulde ud, når vi mødtes til morgensang. Hvad mon der skal ske i dag?

Tidsmæssigt var friskolen krævende for lærerne og de engagerede forældre; i vinterhalvåret var der et arrangement hver torsdag aften, ikke med børn som i dag, nej, det var aftenhøjskole for de voksne, foredrag, fortælling, oplæsning, ofte med den legendariske Folke Trier, der var far til skolens leder, Sejr la Cour, og brugte sit otium i Thy som frimenighedspræst, foredragsholder og mytefor-tæller. Og han var ikke smålig, han fortalte for professorer på Odense Univer-sitet, for amerikanske studerende på Verdensuniversitetet, for fliphovederne i Thylejren, og så for forældre og lærere hver torsdag. Folke døde et par år efter jeg var kommet til skolen, men jeg nåede at få en stærk fornemmelse af sam-menhæng mellem skole og kirke (en sammenhæng som jeg aldrig selv blev del af, men styrken i relationen var ikke til at tage fejl af), mellem generationer-ne, mellem arbejde og liv blandt ligeværdige.

Mange ting ændrede sig, både for børn og voksne. Den traditionelle forårs-fest med spisning og dilettant blev mildest talt piftet op. Det var i de år hvor madkulturen for alvor fik et spark fra middelhavslandene, og de store ta´-selv-borde bugnede af lækre retter. Alle medbragte deres yndlingsretter til fælles glæde, og man kunne kaste sig over udsøgte salater og provencalskinspireret kylling og marokkanskkrydret lam. Men igen viste det sig hvor vigtigt det er at holde standard, gøre sig umage, også den lørdag hvor man ikke rigtig gider.

I et afrikansk eventyr fortælles om den store fest, hvor alle i lands-byen er inviteret af høvdingen, og alle skal medbringe deres gode vin, så de kan nyde vinen fra et fælles kar. Men alle ved jo hvor god vin høvdingen laver, så når det hele hældes sammen, er der nok ingen der lægger mærke til at man har bidraget med den tyn-de, sure vin. Og da rigtig mange af landsbyens mænd tænker på den måde, så bliver vinen – og festen – derefter.

30 gange torskesalatPå skolen oplevede vi også en forårsfest hvor man skulle kigge langt efter mørbrad, kylling og lam; til gengæld var der 30 gange torskerognssalat. Der blev rettet op på det, de fleste ved godt at et stærkt fællesskab sagtens kan klare en eller to på frihjul; er der derimod for mange der bidrager med deres tynde vin eller slasket torskerogn, så bliver livet – dagligdagen og festen – derefter.

Nu spillede folk også musik, nærmest som en selvfølge, og det var helt nyt. Folkedansen, langsommeligt ledsaget af violin og harmonika, blev plud-selig sparket i gang af en elbas og en mand på trommer og måske blandede en behjertet sjæl lidt bluesfeeling ind i To(r)turen fra Vejle; det blev meget sjovere. Og det gjorde teaterstykkerne også. Dilettant er en ærværdig genre, og fred med den, men for alle parter bliver det mere udfordrende, når der vælges, skrives og instrueres med sans for det der rører – hjerte- og latter-muskler.

Dette gjaldt i allerhøjeste grad også børnenes årlige teaterforestilling. – Teater, det plejer vi da at have. –Hvad man dog ikke har set af velmente, men hjælpeløse opførelser, hvor der blev båret kulisser frem og tilbage i en


Når jeg her, 30-35 år ef-ter, møder gamle elever, er det jo tankevækkende at det de husker fra deres tid på skolen er teaterfore-stillingerne, lejrskolerne og den daglige morgensang.

Thorstedpige i skoven med orange klasse.


&uendelighed, hvor kostumerne lignede den absolut sidste sæk fra et dødsbo, uha. Hvilket spild – af børnenes og tilskuernes tid. Nu blev der ofret tid, pen-ge, men først og fremmest omhu på at lave noget ordentligt, noget børnene kunne være stolte af at fremføre, og noget deres forældre kunne være stolte af at deres børn var med til. Når jeg her, 30-35 år efter, møder gamle elever, er det jo tankevækkende at det de husker fra deres tid på skolen er teater-forestillingerne, lejrskolerne og den daglige morgensang. Situationer hvor barn og voksen, elev og lærer har været helt fælles om stoffet, bidraget med hvad hver især magtede.

Opdragelsesmodellerne måtte støde sammen. Det traditionelle, patriar-kalske mønster overfor 60ér-generationens antiautoritære; dén kollision var uundgåelig, og den var sommetider larmende. Friskolerne var ofte et trygt, men meget kedeligt sted at gå i skole, en lærer, to hvis det gik vildt til, dansk, skrivning, regning, bibelhistorie, afsyngning af nationale og religiøse sange, det var ikke altid så sjovt for et barn, men de lærte da ”noget”, og det var nu sådan det var. Men traditionen fik de børn til at sende deres egne børn i fri-skole, og det var dem vi kom til at stå over for i en ny dagligdag.

Og fra de fleste var der fuld tillid til lærerne, indtil de havde gjort sig fortjent til det modsatte. Lærerne skulle undervise og tage sig af børnene, opdragelsen – det var forældrenes sag. (Det har mildest talt ændret sig siden 70érne, i dag er skolen både socialkontor, undervisningsfabrik, opdragelses-anstalt og klagecentral for stressede forældre).

Jeg kan stadig huske et forældremøde tilbage omkring 1980, hvor vi havde drøftet nogle ret umulige unger og deres trælse adfærd over for kammerater og lærere. Vi havde hørt ”lille Hassan” indvendingerne, men efter mødet


Det ligger implicit i det grundtvigske livssyn at myndighed, person og insti-tution skal udfordres. Ung-domsoprørets antiautori-tære livsholdning faldt fint i tråd med denne holdning.

Teater 2015 på Thorsted Friskole.


&kom en far hen til mig og sagde i al fortrolighed: ”Hvis der bliver noget med ”ham af min”, så sender du ham lige hjem et par dage, så lover jeg at det er ovre. ”Og måske var jeg lige et øjeblik nervøs, skulle han nu hjem til pisk og ophold i kartoffelkælderen? Nej, han skulle hjem og have at vide at det var et privilegium at gå i skole, og hvis han hellere ville noget andet, så var der nok at tage fat på derhjemme. Så han havde bare at opføre sig ordentligt – både over for kammerater og over for lærere. – Han var for øvrigt den rareste dreng, så der blev aldrig brug for den solide opbakning, der jo faktisk var gemt i bemærkningen. Der blev aldrig noget med ”ham af hans.”

Frugtbart møde mellem land og by Når en fælles holdning blev tilvejebragt forholdsvis smertefrit, så skyl-des det nok at der var en fælles forforståelse af at autoritet er forbundet med personen, ikke med rollen. Det ligger jo implicit i det grundtvigske livssyn at myndighed, person og institution, skal udfordres; hvad kan det egentlig holde til. Ungdomsoprørets antiautoritære livsholdning faldt fint i tråd med denne holdning. Man kunne ikke vinde autoritet ved at træde ind i rollen som lærer, men kun ved måden man udfyldte rollen som læ-rer på. Det er ikke det, du er, det er det, du gør.

En af de mere interessante konflikter opstod omkring skolens formålspara-graf. Den lød meget kort og kontant: Formålet er at drive en grundtvig-koldsk friskole! Og det kunne jo ikke misforstås. Jo, det skal jeg da lige love for at det kunne. Det var blevet et tyndt mantra som mange ikke længere forbandt noget som helst med. Det var ved at blive indholdstomt. Løsningen var åbenbar, en årlig formålsdebat, en aften om året hvor vi skulle prøve at komme det lidt nærmere: hvad betyder det at drive grundtvig-koldsk skole? Det blev meget spændende, meget befordrende for en ung generations opfattelse af hvor grænserne skulle trækkes mellem skole og alle andre institutioner. (Jeg har set formålsparagraffer så lange som Afrikas floder, hvor man har forsøgt at forudse ethvert problem, enhver krise, og tage højde for det i en eller anden paragraf dit, stykke dat. Det er håbløst at leve op til). Den brede, almene definition åbner for kommende generationer: I skal udmønte det på ny og stå til ansvar, ikke over for dem, The Founding Fathers, der i sin tid skrev paragraffen, men dem der på den tid tegner skolen – forældre, støttekreds, lærere.

Det blev faktisk et frugtbart møde mellem land og by der fandt sted kort tid efter skolens 100-års fødselsdag, og intensiteten er ikke gået tabt. Det kunne meget vel være sket – den form for inspiration er svær at holde i live; et uheldigt lederskift, en formand med manglende sans for røde tal, et reak-tionært forældreflertal, en 8. kl. med grove mobnings-problemer, så lidt skal der til, hvis man er uheldig.

I forrige uge var jeg på besøg på min gamle skole, der fyldte 140 for et par år siden, indbudt til at holde et foredrag for frimenigheden, og det var utro-ligt at være til stede blandt de forældre, der i sin tid var med til at ansætte mig, gamle kolleger, gamle elever, nu selv forældre, en af dem skoleleder, men også en lærerflok, meget unge og uerfarne. Det der grundtvig-koldske, hvad er det lige I mener med det? Præcist, som jeg spurgte i 1976. Og som jeg dengang, så de ud til at være vildt begejstrede ved tanken om selv at skulle finde og udmønte deres svar.

Erik LyngFritgående friskolelærer



&Friskolebladet er et abonnementsblad, der

leveres direkte i læserens postkasse en gang om

måneden.

Et overskueligt sted at holde sig orienteret om de

store linier, om de små tings storhed og de forhold, vi selv

kan og vil tage hånd om.

Vil du vide mere om, hvad der rører sig på

andre frie skoler end din egen, er du interesseret i op-

dragelse, samfund, børn og nye tiltag indenfor undervisning,

så er Friskolebladet stedet, det sker.

Friskolebladet er det eneste tidsskrift, der er

specielt målrettet forældre, ansatte og skolekreds-

medlemmer i friskolerne– og om kort tid måske

også lilleskolerne.

Det billigste abon-nement fås, når

hele skole- eller foræl-drekredsen holder det.

Så koster det kun 248 kr. om året. Det er det halve af et

enkeltabonnement (496 kr). Et abonnement for alle bestyrelses- og lærer-hjem koster 372 kr.

Nye skoler får bladet det første år til hele skolekredsen gratis.

Skoler uden tidligere abonne-ment får bladet til skolekred-sen det første år til en tred-

jedel af prisen, 165 kr.



Friskolebladet har undersøgt sagen og har talt med skoleledere og be-styrelser på skolerne i et forsøg på at finde ud af, hvordan ovenstående kan hænge sammen.

Vestermose Natur- og Idrætsfriskole er med knap to år på bagen det absolut yngste medlem af flokken. ”Da Ve-stermose stadig var en kommunal folkeskole, var vores geografiske placering i det nordøstlige hjørne af Slagelse kommune rigtig dår-lig”, siger Linda Thomsen formand for bestyrelsen, og en af de tidlige ildsjæle og initiativtagere til fri-skolen. Kommunegrænsen ligger nærmest i baghaven, og den nye Slagelse kommune, havde alt andet lige blikket mere rettet mod vest, og fokus på at få integrationen med de gamle Kor-sør og Skælskør kommuner til at fungere.

Med dannelsen af friskolen blev der lavet fuldstændigt om på dette forhold. Nu er kommunegrænsen om ikke ligegyldig, så i hvert fald ubetydelig. Og skolens ledelse ser store fordele i geografien, da rigtig mange mindre bysamfund ligger i en afstand af 7-10 km. rundt om

skolen. ”Men det kræver initiativer, held, rettidig omhu, aktiv udnyttelse af netværk og ikke mindst masser af vedholdenhed, hvis man vil etablere en friskole i disse år”, siger skolele-der Jan Nielsen.

Den kollektive trafik er ikke, hvad den har været. Så da vi startede sko-len med 18 børn, etablerede vi af bitter nød vores egen kollektive sko-letransport. Det er undervejs blevet udbygget, så skolen nu råder over to busser – med helholdvis 16 og 22 pladser – der hver dag henter og bringer 53 børn ud af skolens nuvæ-rende knap 120 børn. Og det der i starten var bitter nød, har nu udviklet sig til et af skolens trækplastre blandt landområdets børnefamilier.

Nu er der lavet aftale om at købe bygningerne af kommunen, dead-line er sat til den 1. november i år. Forhandlingsklimaet i forhold til kommunen ændrede sig, efter at kommunen fik borgerligt flertal ved det sidste kommunalvalg. Venstre i kommunen mener, at byrådet aktivt skal medvirke til at støtte op om også mindre skoler, da det påvirker bosætningen og udviklingen positivt. Derfor fik Vestermose en kommunal garanti svarende til 60% af købs-summen (2.5 mio. kroner), da det er procentsatsen for eleverne fra

Slagelse kommune. Skolen forventer om to år, for første gang at have en 9. afgangsklasse, og børnehaven skal inden for en overskuelig årrække udvides fra de nuværende 18 til 40 børn.

Om 10 år er skolen et velfunge-rende lokalt knudepunkt, og til den tid vil byrådsmedlemmerne sige: ”Hvor var det godt, at vi lukkede skolen dengang, så det lokale enga-gement kunne komme til udtryk”, forudser skoleleder Jan Nielsen. Det udvidede lokalsamfund er inviteret til borgermøde den 9. april, hvor visionerne skal diskuteres i selskab med den tidligere verdensmester Arne Nilsson. Så drømmene er store, og viljen er fast på Vestermose.

Byrådets ændrede flertal har klart betydet en anden tilgang til de frie skoler i kommunen. Før var det så-dan, at der rent administrativt blev givet afslag på eksempelvis ansøg-ninger om kommunegarantier. Nu kommer sådanne ansøgninger gen-nem de relevante udvalg og siden op på byrådets bord. Det er nye tider i Slagelse kommune.

Landsgrav har igennem fle-re år arbejdet på et byggeprojekt med en helt ny indskoling og sfo. Ligesom Vestermose oplevede man

Fremgang for friskoler trods nedgang i fødselstal

Af John JensenFreelance journalist

Der er fremgang, optimisme og en generel tiltro til fremtiden blandt de fire friskoler, som ligger i Slagelse by og i byens umiddelbare nærhed. Landsgrav ligger i selve byen, mens de andre tre er beliggende ved og i bysamfund i mere landlige omgivelser. Trelleborg ligger med 5 km til centrum tættest på byen, mens både Forlev og Vestermose holder til 10 km fra centrum. Alle ekspanderer på hver deres måde, og det kan egentligt virke underligt, når vi samtidig ved, at børnetallet på landsplan er faldet med ca. 10%, og Slagelse kommune er blandt de kommuner, som bidrager til det faldende fødselstal.



dog også her – selvom Landsgravs økonomi er langt mere velfunderet – at bankerne ikke stod i kø for at få lov til at låne dem penge. Enden blev, at skolen i stedet for at bygge nyt, i stedet besluttede sig for at renovere de allerede ek-sisterende pavilloner samt tilbygge endnu en. Alt i alt en investering på ca. 2.5 mio. kroner. Her har man kunnet mærke det faldende børnetal, da man sidste år havde vanskeligheden med at få fyldt 0.klassen op. Men man tænker stadig nyt, og startede for nogle siden skoleforløbet op med en

forskole klasse – spireklassen – en ide der i 2014 bredte sig til Forlev Friskole.

Forlev Friskole fejrede sid-ste år deres 150 års jubilæum, og den ligger ud til den gamle landevej mellem Korsør og Sla-gelse; tæt ved motorvejsafkørs-len. Knap halvdelen af eleverne kommer fra Korsør-området, så Forlev Friskole er meget afhængig af den offentlige kollektive trafik på strækningen. Og man stod for nogle år siden side om side med den to-sporede lokale folkeskole i en succesfuld kamp mod en på-

tænkt halvering af strækningens to busruter.

Friskolen har gennem nogle år været klar over, at den bygning, som børnehaven pt. lejer af skolen, ikke er tidssvarende. Man udarbejdede derfor et byggeprojekt, hvor man på en del af den nuværende boldbane vil bygge et nyt indskolings- og sfo-hus, samtidig med at den eksisteren-de sfo renoveres, og fribørnehaven derefter overtager denne bygning.

Skolens ledelse har i flere år ar-bejdet intenst med at forbedre likvi-diteten og rationalisere den daglige drift, blandt andet ved at etablere

Hovedbygning og legeplads ved Vestermose Natur- og Idrætsfriskole.

Boldbanen Forlev Friskole, hvor den nye bygning skal opføres. Skitsebillede Forlev Friskole,"arkitekterne a/s".

Vestermose Natur- og Idrætsfriskole med skoleleder Jan Nielsen, formand Linda Juul Thomsen og næstformand Tine

Wiegaard Hansen.


et stort solcelleanlæg, som årligt sparer skolen for 90.000 kroner i el. Man ønskede over for långivere at demonstrere, at man havde en sund og veldrevet skole, der var klar til at honorere de udgifter, der ville kom-me ved et byggelån. Dialogen med realkreditinstitutioner og banker var i starten meget op ad bakke, indtil skolen fandt den rigtige bankforbin-delse. Så i dette tilfælde har garanti-en fra kommunen været nødvendig for projektets realisering. Ansøgnin-gen var på byrådets bord i slutningen af marts, og der var her flertal for at garantere de ansøgte 2.5 mio. kroner ud af et projekt på ca. 6 mio. kroner.

”Spireklassen har haft en fantastisk betydning for årets 0. klasse i forbin-delse med klassens faktiske skolestart efter sommerferien. De har simpelt-hen været endnu mere klar til at gå i skole, og alle praktiske forhold var i månederne inden sommeren blevet afmystificeret. Det er for skolen og for børnene en ideel brobygning,” si-ger skoleleder Niels Christian Buch.

”Vi er egentligt godt tilfredse med vores størrelse. Men vi har da leget med tanken om et ekstra spor fra 7. klasse, men det var før finanskrisen. I dag har vi en sund skole, hvor vi ideelt ligger omkring 210 børn, og søgningen til os er stabil”, fortæller

skoleleder Niels Christian Buch. For-lev Friskole ser med andre fremtiden i møde med fortrøstning.

Trelleborg Friskole fej-rede i sommeren 2013 sit 10 års jubilæum. Skolen har gennem de sidste fem år – ved et stigen-de antal ildsjæle blandt forældre og medarbejdere – gennemgået en forvandling og fremstår i dag som en stærk teenager med mod på fremtiden. Finanskrisen ramte skolen hårdt, og det var pludse-ligt svært at tiltrække elever til 0. klassen. Krisestemningen er i dag vendt til fremgang og sammen-hold. Elevtallet var, da det så mest vanskeligt ud, nede på 120 elever, mens det nu ligger lige under de 170 elever. Søgningen til skolen er stor, og lokalerne er ved at være fyldt op. Der bliver derfor investe-ret i en ombygning, der skal skabe endnu et undervisningslokale på skolen med forventet ibrugtagning ved skolestarten august 2015.

Ombygningen sker for egne opsparede midler, da heller ikke Trelleborg Friskole møder den sto-re velvillighed fra långiveres side. Skolen tiltrækker en del elever fra landområderne vest for Slagelse

kommune, men har langt overvejen-de sine elever inde fra selve Slagelse by og er som sådan helt afhængig af den offentlige busrute, der betjener friskolen og den offentlige Stillinge Skole. Den blev forsøgt nedlagt for fem år siden, men efter voldsomme protester fra hele lokalområdet blev lukningen af ruten taget af bordet.

En fremgangsrig friskole i et landom-råde kræver en stærk skolekultur der kan rekruttere fra et større opland, et stort antal aktive ildsjæle der dag-ligt støtter op om dette fundament, lokalpolitisk velvillighed, et meget aktivt sammenspil med skolens lo-kalområde og en eller anden form for kollektiv busforbindelse der trygt kan varetage transporten mellem hjem og skole.

Friskoler i og omkring Slagelse by

Landsgrav Friskole ca. 215 elever.Forlev Friskole ca. 210 elever og 20 børn i tilknyttet børnehave. Trelleborg Friskole ca. 170 elever.Vestermose Natur- og Idrætsfri-skole (pt. til 7.kl) ca. 120 elever og 20 børn i tilknyttet børnehave.



En sparringspartner i øjenhøjdeDet kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00

www.ey.com/dk

© 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

GFE GlamsbjergEfterskole

www.gfeskole.dk

Efterskole med stillivs


Siden kommunalreformen, der centraliserede administra-tioner og uddannelser, har vi i udkanten måttet finde os i en del fra politisk side, fordi begrebet stordriftsfordele stadigt er et skæbnesvangert mantra på Borgen. Behand-lingen i medierne er ikke bedre – hvad har man ikke ud-stillet af forsømte bygninger, skolelukninger og forblæste, tomme handelsgader. Bankerne har sagt fra, ingen lån til private institutioner i udkanten, og begrebet udkant har nået kulturen, så vi kan læse om stederne, hvor:

…de ramponerede knallerter med mælkekasser på baga-gebæreren og de menneskelige særheder er flest (‘Den endeløse sommer’ af Madame Nielsen, 2014).

Det er klart, at vi i udkanten – provinsen, vandkanten – pro-testerer og reagerer. På Facebook markeret af eksempelvis Landsbyhøjskolen, der er et initiativ til støtte for landsbyer, som ønsker mere liv, flere involverede og netværk til andre ildsjæle. I det vilde vesten fokuserer Vestjyllands Højskole på Kulturen og kanten, og i samme ånd er partiet Fællesli-sten opstået, og der har de en plan for, hvordan folkevan-dringen indenfor Danmarks grænser standses.

Initiativerne er mange, og det er glædeligt at opleve stigende og konstruktiv kritik af den stedmoderlige be-handling og ikke mindre vigtigt, at vi får flere redskaber til at genskabe balancen i det lille kongerige.

I marts 2015 udkom tre bøger med værktøj til promove-ring og udvikling af herlighederne i udkanten: Udkants- myten af Kaare Dybvad, City Design Strategi af Steffen Gulmann og senest Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0 af Finn Slumstrup og Viggo Mortensen. Den sidst-nævnte omfatter udover kritikken også et udkantsmanifest, www.oprørfraudkanten.dk, og er angiveligt optakt til en protestbevægelse, hvor de to andre bøger koncentrerer sig om henholdsvis statens og kommunen/borgernes mulig-heder for at rette op på balancen.

Udkantsmyten med undertitlen Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft indeholder indlysende løsninger på udkantsproblematik-ken: udflytning af statslige arbejdspladser, forbedring af infrastrukturen, især den digitale, geografisk differentiering af skat, bedre industripolitik med styrkelse af erhvervsud-dannelser.

Et konkret forslag går på at oprette en afdeling af Syd-dansk Universitet i Esbjerg til udvikling af uddannelser i samarbejde med Semco og Maersk, der mangler arbejds-

kraft i området.Oprør fra udkantenFinn Slumstrup, der er den ene initiativtager til antologien Oprør fra udkanten og bosat på Ærø, oprørets vugge, har i sit indlæg skitseret, hvad Norge gør for sine udkantsdi-strikter – distriktspolitik kalder de det, og her kan vi lære noget.

Et middel til at trække virksomheder til provinsen er differentieret arbejdsgiverafgift – den er 14,3% i Oslo, men længere mod nord i de tyndt befolkede områder er den 0%.

Her er topskatten også lavere, der er lavere skat på grundindtægten, og børnetilskuddet er større. En nyud-dannet med studiegæld kan hvert år få eftergivet 10% af studiegælden ved at bosætte sig i de nordligste provinser.

City Design StrategiHvor Udkantsmyten og Oprør fra udkanten rummer en solid bredside mod den centralisering, der har fjernet ad-ministrationer, uddannelser og forvaltninger fra provinsen, så præsenterer Steffen Gulmann med City Design Strategi konkrete, anvendelige metoder som kommuner og borge-re kan bruge til at afhjælpe de kedelige tendenser. Det er simpelthen en opskrift på, hvordan vi skaber lidt ’Horsens’ i bymidten.

Det kræver i første omgang en kritisk masse – tek-nologi, talent og en heterogen borgersammensætning. Dernæst er der behov for nødvendig service, offentlig transport, bredbånd, sundhedspleje, og i bogen lægges der vægt på åbenhed fra kommunal side og mulighed for indflydelse. Smukke omgivelser, kultur og cafémiljø er selvsagt sælgende træk, og her kan ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, vise sig som en væsentlig ressource i frivillige foreninger.

Turisme er tilegnet et kapitel for sig, her bemærkes især, at det grønne aspekt er værd at tage med ved city bran-ding: øko-turisme, små økologiske virksomheder og gode cykelstier.

For friskolemennesker, der måske på egen krop har lært om betydningen af en engageret indsats, er der en del selvfølgeligheder i bogen, men den rummer også udmær-kede forslag til strategi for, hvordan en kommune med medspil fra borgere og repræsentanter fra erhverv, kultur og uddannelse kan skabe en attraktiv by, der kan tiltrække nye borgere, ideer og virksomheder.

Birte Gam-Jensen/Bogvægten.dk

Udkanten slår igenKaare Dybvad: Udkantsmyten.Steffen Gulmann: City Design Strategi. Finn Slumstrup og Viggo Mortensen: Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0.

Anmeldelse:



til tidens politik, kultur og samfund


REPLIK

Der tales meget om Udkantsdanmark. Som om vi har to Danmarkér, bykulturen og landkulturen. Som om vi ikke hang sammen, som om vi ikke var et helt land med kontraster og komplementaritet. Man ser på den ene side for sig de progressive lilleskoler i byen fuld af Hunting-gummistøvle-slentrende akademiske forældre, der henter Katrine-Marie-Louise-Frederikke hjem til speltbollerne og den økologiske fairtrade kakao. Ser på den anden side for sig den lokale friskole i en mindre landsby, hvor gårdmand Jensen i en høj 4-hjulstrækker med gårdmudder under bugen henter junior Jensen hjem til trestjernet spegepølse og lektielæsning ved den rødternede voksdug. Kort sagt ”Politiken” mod ”Jydske Vestkysten”.

Men forskelligheden her knækker ikke Danmark over i to, for formålet med at sætte begges børn i de frie sko-ler er stadig det samme. Ebbe Kløvedal Reich beskrev den i sin Frederik-bog således: ”Det er fællesskabets kamp mod præsteskabet, modermålets kamp mod magistersproget, troens kamp mod den selvopgivende videnskabelighed, kærlighedens kamp mod den enkeltes frygt, således som den føres for øjnene af os hver eneste dag”. Uanset hvilket motiv forældre har til at drive frie skoler, så bunder det altid i en meget vigtig oplevelse af, at videnskaben, det akademiske, det teknokratiske, det systemiske aldrig må være et mål, men altid alene er et middel til at udvikle fantasi, følelser og forstand. En af undervisningsmetoderne her er den personlige mundtli-ge fortælling og samtalen. Samtalen handler altid om no-get, nemlig det, man er sammen om: Menneskelivet. Det giver i sig selv en form og et indhold, der giver mulighed for at opdage sig selv, de andre og livet. Livet må være noget, dvs. begrænset, for at man kan forholde sig frit til det. Tidligere forstander Hans Henningsens formulerer det i bogen ”Det abstrakte samfund” således: ”Formår man ikke at acceptere f.eks. den begrænsning, som det er at høre på, hvad den anden siger, så er samtale ikke mulig. Al samtale bygger på begrænsning. Grænseløshe-den umuliggør samtale, og man får intet til gengæld”.

At bruge stemmen er alles kunstværk og en del af pæda-gogikkens dramaturgi. Vi iscenesætter rummet. Under-visning består primært af nærvær, stemmens sanselighed og de mundtlige spilleregler. Retorik kan være farlig, jovist, men uden en forståelse for talens muligheder

bliver al møde uden form og derfor også uden indhold. Mundtligheden er mere end det talte ord; det er det san-sede ord. Det er nærværet via stemmen. Derfor bliver kroppen inddraget på en helt anden måde, og vi er fri for at hakke al pædagogik ud i fx en metode, der hedder ”de mange intelligenser” og skematisk prøve at komme rundt om det sproglige, spatiale, intrapersonelle etc. Stemmen er multi-intelligens; den kræver, at alle sanser-ne er i brug i et split-komplekst-sekund i absolut nærvær.

Prøv at tænde for radioen og lyt til P1, mens du står og vasker op. Mens du bevæger dig, hører du oplæserens forklaringer. Når man står der og er i gang, bevæger kroppen, koncentrerer man sig optimalt. Stemmen giver mere end ordene, den giver en stemthed, et helt univers. I kender det fra gåture med venner eller over malerbak-ken. Man taler så godt, mens man er i bevægelse, talen er også en del af sanserne. Den fornuft, som oplysnings-tiden fokuserede på, bliver i dag fejlagtigt alene opfattet som nærmest identisk med en skriftlig akademisk kom-petence: Det vil sige, hvis man ikke har en uddannelse bag sig, kan man ikke udtale sig fagligt og fornuftigt om noget. Det kræver et officielt fagsprog – nedfældet i bøger. Derfor udtaler alene akademikere sig i TV-avisen. Ingen spørger den faglærte håndværker eller den profes-sionelle pædagog. Det er kun de mennesker, der skriver akademisk, der er til i den offentlige politiske debat. ”Jeg skriver akademisk, derfor er jeg”. Mange videreuddan-nelser handler i dag alene om at aflevere opgaver, og mange elever udfylder non-stop test på computeren.

Stemmen, talen, samtalen bliver i mange skoler og ud-dannelsessystemer i dag forstået som for langsom, for dyr, for personificeret, for tilfældig og umulig at bruge til dokumentation. Derfor har vi erstattet den med ud-fyldningsskemaer, manualer og skriftlige vejledninger. Så kan vi dokumentere, at informationerne er givet i den samme form til alle. Men stemmen er ladet med betyd-ninger, med det personlige ansvar. Den er i sig selv et møde og en opfordring til fællesskab og medejerskab. Den personlige fortællende stemme er en af de mest effektive ”værktøjer” overhovedet i skolen. Uden stem-men og samtalen ender vi med at læse uden at forstå og skrive uden at tænke….

Stemmen og stemthedAf Iben Benedikte Valentin Jensen

Lektor, cand. pæd. og redaktør (www.nytaskov.dk)


Danmarks største grundlovsfest bliver nu en demokratife-stival, der kulminerer den 4. og 5. juni på Gymnastikhøj-skolen i Ollerup. Der vil være masser af aktiviteter, de-batter og koncerter. Statsministeren holder sin eneste grundlovstale der. Særligt inviterede er efterskoler, højskoler, friskoler, politiske ungdomsorganisati-oner, folkeskoler og græsrødder. Der er gratis overnatning på de fire frie skoler i Ollerup.

Det er i år 100 år siden, grundloven blev ændret, så kvinder og tjeneste-folk fik stemmeret. Det skal fejres!Samtale, debat, konkurrencer, workshops, fredsarbejde, musik, sport, stand-up, spoken words, stre-et art, gymnastik, økologi, medier og politik indgår i programmet, der strækker sig fra torsdag formiddag den 4. juni til fredag aften den 5.

Program torsdag:Indkvartering fra torsdag morgen.Festivalpladsen åbnes kl. 12:30. Om eftermiddagen stiller NGO'er-ne deres stande og boder op. Der er workshops og paneldebat med bl.a. chefredaktør Troels Mylenberg, den amerikanske ambassadør Rufus

Gifford og andre politikere og meningsdannere. Underholdning, prisuddeling, musik og underholdning om aftenen, hvor der også er natløb.

Program fredag:Selve grundlovsdagen: om kultur i demokratiet, workshops. Grundlovs-fest fra kl. 13:00 med taler af bl.a. statsminister Helle Thorning-Schmidt og indspark fra Annemarie Helger og Peter fra Store Nørd. Fra kl. 21 er der stor afslutningskoncert med rapperen UFO og andre kunstnere.

Endvidere er der en række konkur-rencer, man kan tilmelde sig (senest den 15. maj!).

Bag arrangementet står Den frie Lærerskole, Ollerup Friskole, Olle-rup Efterskole og Ollerup Gymna-stikhøjskole.

Se mere om programmet og kon-kurrencerne på: www.demokratifestival.dk.

Stor demokratifestival i Ollerup for frie skoler, fynboer og andre rødder


61Friskolebladet 4, 23. april 2015 61Friskolebladet 4, 23. april 2015 61

www.vostrupefterskole.dkTarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

EftErskolEn for musik og tEatEr

Stillinger

og bygge bro over tider – med retning mod en ukendt fremtid

Nr. 4, 23. april 2015

– så der kan fortællesDet er vigtigt, der huskes60 lilleskoler forbereder kollektiv indmeldelse i Dansk Friskoleforening

Land & byLilleskolerneJelling FriskoleHareskovens Lilleskole

Trio-annoncerPriser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

Annoncestørelse Højde x bredde Pris sort/hvid1/1 side 227 x 172 mm 16.000,-1/2 side 227 x 84 mm 8.800,-1/2 side 110 x 172 mm 8.800,-1/4 side 110 x 84 mm 5.500,-Farvetillæg ved alle formater: 1.500,-Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning (efter bladenes standarder). Du henvender dig blot til et af bladene.

Målret skolens stillingsannoncer

Vi søger pr. 1. august 2 lærere til en anderledes og spændende specialskole, hvor vi har mange års erfaring i arbejdet med specialelever, gode undervis-ningsfaciliteter, engagerede ansatte og dygtige kollegaer med hjertet på rette sted.

Info om os:Vi er en eksamensfri specialefterskole for elever med særlige behov. Vi driver skole ud fra et kristent livs –og menneskesyn. Dette kristne værdigrundlag leves ud, indgår og bruges i vores fællesskab. Skolen ligger tæt på naturskøn-ne Ringkøbingfjord og Vesterhavet og har plads til 70 elever. Undervisningen foregår på niveaudelte små hold.

Vi søger:Lærere der har interesse for, samt mod på tæt relations arbejde med denne målgruppe af elever, som trænger til at kende sig værdifuld, elsket og brugbar. Du har lyst til at sætte tydelige spor og gøre en forskel for de unge i vores elevgruppe.Du kan – eller har mod på – at undervise i nogle af følgende fag og indgå i lærerteams: Engelsk, dansk, matematik, kristendom, idræt, valgfag.Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC.

Ansøgning sendes pr. mail til: [email protected] – senest onsdag d. 13. maj kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt inden udgangen af maj måned.For mere info eller en evt. rundvisning på skolen, kan du kontakte forstander Brian Friis Jørgensen på tlf 7528 0016.Besøg skolens hjemmeside på http://sdrborkefterskole.dk

Sdr. Bork Efterskole søger lærere


Stillinger

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge. Tlf.: 62241600.

Vi søger fra 1. august:

3 læreretil hhv. indskoling, mellemtrin

og overbygning

1 pædagogtil vores SFO – evt. i kombineret stilling

Se meget mere om os og det fulde stillingsopslag på www.vskfri.dk

Ansøgningsfrist 10. maj

København · Vejle · Sønderborg · Tlf. 7348 5161 · www.lohff.dk

København · Vejle · Sønderborg · Tlf. 7348 5161 · www.lohff.dk

Ansøgning kan ske online direkte via linket ”opret ansøgning” på vores stillingsliste ”Executive Jobbørs” via adressen www.lohff.dk eller manuelt på linket http://job.lohff.dk

SkolelederDansk skole i SydslesvigRendsborg er en historisk by i hjertet af Slesvig-Holsten. Byen ligger ved Ejderen og Kielerkanalen – det tager under 45 minutter at køre til Danmark, Hamborg, Vesterhavet eller Østersøen derfra.Ejderskolen, som er en af Skoleforeningens sydligste skoler, er byens danske grundskole samt fællesskole op til 8. klasse med specialskoleafdeling for Rendsborg og omegn. Skolen ønsker en skoleleder til tiltrædelse sommeren 2015.

Søg og se mere om denne interessante stilling på www.lohff.dk

Uddybende oplysninger kan i fortrolighed indhentes hos partner Stig Andersen på tlf. 2834 6465 eller John Lohff på tlf. 2081 0130.

Rendsborg er en historisk by i hjertet af Slesvig- Holsten. Byen ligger ved Ejderen og Kielerkanalen – det tager under 45 minutter at køre til Danmark, Hamborg, Vesterhavet eller Østersøen derfra. Ejderskolen, som er en af Skoleforeningens syd-ligste skoler, er byens danske grundskole samt fællesskole op til 8. klasse med specialskoleafdeling for Rendsborg og omegn.

Skolen ønsker en skoleleder til tiltrædelse somme-ren 2015.

Søg og se mere om denne interessante stilling på www.lohff.dk

Uddybende oplysninger kan i fortrolighed indhentes hos partner

Stig Andersen på tlf. 2834 6465 eller John Lohff på tlf. 2081 0130.

Til vores Musikskabende linjesøger vi en musiklærer til fast stilling på

Østhimmerlands Ungdomsskole pr. 1. august 2015

Opgaven på såvel musiklinjen som i valgfaget band coaching er at udvikle elevernes musikskabende proces frem imod en række events afsluttende med den rytmiske musikfestival Aftryk.

Østhimmerlands Ungdomsskole er en grundtvigsk efterskole for det kun-stneriske og skabende med linjer i musik, teater, film, spiludvikling, kunst og tekstildesign. Skolen har 110 elever og 22 medarbejdere. Nøgleordene for skolens liv og undervisning er ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvs-tændighed og åbenhed.

Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, seriøsitet, kompetence og medbestemmelse.

Vores ønske er således en musiklærer med fingeren på pulsen og sans for det musikskabende. Herudover skal du kunne undervise i et eller flere fag fra den almindelige fagrække.

Vi er spændte på at byde en ny kollega velkommen, der er indstillet på at indgå i alle efterskolelivets facetter.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Berno Jacobsen enten på skolens tlf.nr. 9833 7075 eller privat tlf.nr. 9666 1273 eller mobil 4037 7273. Se også www.oeu.dk. Skolen råder p.t. over 1 ledig lejebolig.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfrist: tirsdag, den 5. maj 2015.Ansøgning sendes digitalt til: [email protected]

Østhimmerlands UngdomsskoleSkolevej 10 · 9574 Bælum · www.oeu.dk

Vi er en lille efterskole med stort hjerterum hvor vi har ca. 60 elever fordelt på 8-9 -10 klassetrin.

Stillingsbeskrivelse Vi søger en topmotiveret fagligt dygtig lærer til august der kan vare-tage undervisningen primært i dansk, historie og samfundsfag. Kan du dække flere fagkombinationer vil det være et plus. Da foto er et af vores linjefag vil det være vigtigt at du kan undervise på et højt niveau. Vi forventer ansøgere der har motivation til aktivt at tage del i efterskolelivet.

• Du vil blive en del af dygtige kollegaer som skaber rammerne om en god og tryg skole for eleverne.

• Du vil få frie rammer til selv at sætte præg på undervisningen.• Du vil blive ansvarlig for din egen kontaktgruppe.• Du vil have et tæt samarbejde med forældre.• Du vil indgå i vagt turnus aften og weekend.

Se i øvrigt www.pederstrup.dk for yderligere information.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Løn og ansættelse efter over-enskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist: 19/5-2014. Ansøgningen med relevante bilag kan enten sendes pr. mail som en samlet fil til: [email protected] med post til: Pederstrup Efterskole, Pederstrupvej 120, 4943 Torrig.

For yderligere information kan du kontakte forstander Dennis Hansen på tlf. 54935755

Lærer til vores linjefag foto


Stillinger

SØGER FRISKOLELÆRERVi søger en friskolelærer som kan fortælle til morgensang og undervise i drengeidræt, fysik, naturfag, friluftsliv/udeskole – og som måske også har lidt forstand på IT. Det er vigtigt at du har lyst til at være en del af friskolens liv med et stort engagement, da det sammen med den levende fortælling er en af skolens grundpiller.

På Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole, som er en grundtvig-koldsk friskole, er fællesskabet et centralt omdrejningspunkt. Det er derfor af stor betydning at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre og ansatte på skolen. De fleste undervisningstimer vil være i 3.- 8. klasse. Der vil være mulighed for undervisning i andre fag end de ovenfor nævnte.

De kreative fag som musik, musical, billedkunst og værksteder prioriterer vi højt som en del af børnenes dannelse. Skolen er ved at etablere en udeskoledag for bhkl. til 4. klasse, og har du interesser/uddannelse indenfor de nævnte områder, er du velkommen til at uddybe dem.

Skolen har haft elevtilgang i såvel skole som børnehave/vuggestuen og forventer at vi er ca. 90 elever efter sommerferien. Er du interesseret i at være med til at præge udviklingen af friskolen i fremtiden, så send os en ansøgning.

Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole er en grundtvig-koldsk friskole med for tiden 80 elever og 22 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1898 og ligger i hyggelige og naturskønne omgivelser.

Tiltrædelse 1. august. 2015

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Se vores hjemmeside www.HaubroLandsbyskole.dk – Himmerlands Friskole for mere information.

Yderligere information fås hos skoleleder Henriette Haar Mønsted, tlf. 98 66 40 91 eller privat mob. tlf. 25 75 96 56.

Ansøgningsfrist onsdag den 6. maj 2015. Samtaler finder sted 11. og 12. maj.

Ansøgning med bilag sendes til [email protected] eller med sneglepost til Vadgårdvej 4, Haubro, 9600 Aars, mærket ansøgning.

Bjergby Friskole søgeren ny leder og en lærerMed ansættelse fra 1. august 2015.Vores nuværende lederpar har valgt at gå på efterløn. Derfor søger vi en visionær og handlekraftig leder, der ud fra skolens værdigrundlag kan stå i spidsen for den fortsatte faglige og pædagogiske udvikling.

• Du skal være et tydeligt omdrejningspunkt mellem børn, forældre, lærere og bestyrelse.

• Du skal have mod på, i samarbejde med skolens sekretær, at arbejde med skolens økonomi og øvrige administrative opgaver.

• Du skal være en dygtig underviser. (Ca. 10 lektioner)• Du skal være demokratisk og lyttende og herudfra kunne tage beslutninger.• Du skal være en kreativ og nytænkende igangsætter.• Du skal brænde for den Grundtvig Koldske friskoletanke.

Vi søger desuden en engageret og positiv lærer, der kan undervise i fysik og biologi i overbygningen. Det vil være godt, hvis du også kan undervise i musik og kor. Men ikke et must. Andre fag aftales.Bjergby Friskole ligger på Mors og er en af Danmarks ældste, grundlagt i 1869. Vores elevtal ligger omkring 100 fra 0. til 9. kl. Vi tilbyder folkeskolens afgangsprøver efter 9. kl.Skolen har en sund økonomi. Vi har en velfungerende sfo, og en privat børnehave lejer sig ind i skolens lokaler. Vi har stor opbakning i lokalområdet, og skolen er en vigtig del af omegnens liv.Ansøgning med relevante bilag sendes senest 30. april til skolens formand Ib Andersen Langkærvej 22, 7950 Erslev. Eller på mail: [email protected] holder samtaler i uge 19.Yderligere oplysninger og evt. aftale om besøg på tlf. 4158 0651 Ib Andersen eller 2578 2004 Anne Ravn.Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.For lederen aftales lønnen i intervallet kr. 410.611 - 492.334.

As Friskole søger lærer pr. 1. august

Vi udvider med 9. klasse og i den forbindelse søger vi en lærer, som brænder for “de store” elever og som har erfaring

med eller lyst til udfordringen med afgangsprøver.

Vi ønsker os en lærer, som genkender sig selv i vores værdigrundlag, som er indstillet på vores forpligtende

fællesskab med elever, forældre og kolleger samt mestrer nogle af følgende fag: Matematik, naturfag: fysik/kemi,

geografi, biologi, idræt, samfundsfag, musik, kreative fag.

Læs mere om skolen og stillingen på asfriskole.dk

Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Finansministeriet of LC. Yderligere oplysninger fås ved

skoleleder Søren Suurballe på tlf. 2371 2005

Ansøgningsfrist senest fredag den 8. maj Ansøgning sendes til [email protected] eller As Friskole, Overbyvej 27, 7130 Juelsminde


Stillinger

På Sejergaardsskolen er der fuld fart på udviklingen. Vi har de seneste to år fået bygget ny indskoling og renoveret alle klasselokaler i udskolingen. Vi lægger vægt på en IT-baseret undervisning og har interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Vi ønsker, at eleverne arbejder med mange forskellige multimedier og bl.a. har en eksperimenterende tilgang til arbejdet og opgaveløsninger.Sejergaardsskolen er en kombineret privatskole, som består af en tosporet privat grundskole fra 0.-9. klasse opdelt i afdelin-gerne 0.-4. klasse og 5.-9. klasse, en SFO for elever på 0.-4. klassetrin, en musikskole, hvor halvdelen af vores grundskoleelever går samt en musikefterskole. I alt 540 elever og 80 ansatte.Vi lægger stor vægt på det musiske og har danmarks bedste musikfaciliteter, nyt stort biologi- og sciencelokale, en nyere sportshal og eget køkken, som leverer sund og alsidig mad til vores elever og lærere.Vi tilbyder med andre ord nogle spændende undervisningsrammer, men stiller også krav til dig om høj kvalitet og et stort engagement. Hvis du vil mere end de fleste og trives i et udviklende miljø, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

FAGENE: Udover fagene beskrevet øverst, vil vi se positivt på, hvis du kan undervise i musik og/eller tysk - men det er ikke et krav.På Sejergaardsskolen tilbyder vi ikke natur/teknik, men har biologi og geografi som selvstændige fag fra 3. klasse. Alle tre ansættelser er på fuld tid og sker i henhold til den gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

ANSØGNINGSFRIST: Mandag den 11. maj 2015 kl. 12. Ansættelsessamtaler: Mandag den 18. maj 2015. Tiltrædelse: 1. august 2015

HENVENDELSE TIL:Skoleleder: Kasper Greve Sørensen, 3089 6273 eller [email protected] eller afdelingsleder for indskolingen: Eva Hede, 3022 5993 eller [email protected] Din ansøgning sendes elektronisk til: [email protected]æs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dkSejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på togstationen.

Én lærer til afdelingen 0. – 4. klasse (primært dansk, idræt og historie).To lærere til afdelingen 5. – 9. klasse (én primært med matematik, biologi og geografi samt én primært med dansk, idræt, kristendom og historie).

VI SØGER TRE DYGTIGE OG ENGAGEREDE LÆRERE

SejergaardsskolenSejergårdsvej 2

4340 TølløseTlf.: 59 18 51 24

www.sejergaardsskolen.dk

KONGEÅDALENS EFTERSKOLESØGER TO UNDERVISERE

Vi søger to undervisere- der har lyst til at være en del af et udfordrende og aktivt efterskolemiljø.- der kan tage medansvar for skolens dagligdag og fortsatte udvikling.- der kan undervise i boglige fag, faglinjer og valgfag. Den ene af stillingerne skal besættes af en medielærer. - der er gode til relationsarbejdet og tror på fællesskabet.- der er indforstået med skolens værdigrundlag.

Yderligere oplysninger og aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Tina Mätzke Knudsen,[email protected]

Ansøgningsfrist den 3. maj 2015. Ansøgningen sendes til [email protected] er faste fuldtidsstillinger, med start den 1. august 2015Løn- og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup7485 5333 - keskole.dk - [email protected]

KONGEÅDALENS EFTERSKOLE ER OPRETTET AF FDF OG ER PLACERET I NATURSKØNNE OMGIVELSER TÆT PÅ KONGEÅEN, MIDT MELLEM KOLDING OG ESBJERG

Læs mere om skolerne og stillingerne på www.efterskole.nu og www.vhfe.dk Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl, tlf. 58 85 91 00. Ansøgningsfrist d. 30. april på [email protected]

Efterskolelærer til fransk Timelærer eller evt. deltidslærer til vores kommende franskhold. Kan evt. kombineres med de andre stillinger.

Efterskolelærer til matematik og masser idræt Udover matematik i 10. klasse kan stikordene være løb, crossfit, fitness og personlige udfordringer.

Friskolelærer til fysik/kemi, geo og bioVi søger en dygtig og engageret lærer til fysik/kemi, biologi, geografi og evt. andre fag.

Vinde Helsingevej 41 • 4281 Gørlev • Tlf.: 58 85 91 00 • [email protected]

Ringe Friskole søger en lærer til pigegymnastik og almindelige skolefagVi søger en dygtig og veluddannet lærer eller studerende, der har lyst til at undervise og lave skole sammen med os.

Først og fremmest søger vi en person, der har gymnastik (og alm. idræt) som interesse og har erfaring som instruktør fra børne- og ungdomshold. En person, der sammen med skolens andre idrætslærere kan stå for den årlige gymnastikopvisning, hvor alle friskolens gymnastikhold laver en samlet gymnastikaften med serier, spring og dans.

Ringe Friskole har fine gymnastik- og idrætsfaciliteter, stor fin hal og nyt springcenter. Stillingen indeholder pigegymnastik, fra 2.-9. kl., spring, dans og idræt. Derudover gerne musik ellers almindelige skolefag. Ansættelsesgraden kan være fra 50-100%.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2015. Ansøgningsfristen er fredag den 8. maj 2015 kl. 12, og samtalerne finder sted i ugen efter.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansættelsen er for skoleåret 2015/2016, evt. kan ansættelsen forlænges.

Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside, samt ved hen-vendelse til skoleleder Elsebet Suurballe på tlf. 6262 3110.

Ansøgningen sendes til [email protected] eller til Ringe Fri- og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, og bedes mærket “ansøgning Friskolen”.

RINGE FRI- OGEFTERSKOLEGymnastik Musik Idræt


Stillinger

Da vores forstanderpar, gennem 23 år,går på pension, søger vi en ny ledelse tilansættelse den 1. januar 2015.

Vi er en efterskole målrettet bogligt interesseredespecialundervisningselever. Vores værdigrundlag bygger på et kristent livssyn som rammen for et trygt miljø, der har tillid, frihed og ansvar som nøgleord.

Ophold på efterskolen er meget eftertragtet, så vi må hvert år oprette ventelister.

Vi søger en forstander, som har:• Pædagogisk/psykologisk baggrund• Indsigt og forståelse for ledelsesarbejdet• Indsigt og erfaring med økonomi og styring

Vi søger en viceforstander, som har:• En pædagogisk baggrund• Erfaring med specialundervisningspædagogik• Kendskab til efterskoleverdenen

Se job- og på www.dybboelefterskole.dk

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet og ligger i intervallet:Forstander: 463.937,76 - 537.660,64 kr.Viceforstander: 401.279,56 – 465.671,00 kr.

Ansøgningsfrist:Den 15. Maj 2015

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • [email protected] • www.dybboelefterskole.dk

Dybbøl Efterskole søger forstander og viceforstander

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • [email protected] • www.dybboelefterskole.dk

Dybbøl Efterskole søger forstander og viceforstander

SØGER KREATIV NATURFAGLIG EFTERSKOLELÆRER PR. 1. AUG 2015Ansøgere med kompetencer i matematik, fysik, biologi, tysk samt et af skolens linjefag vil blive foretrukket.

Yderligere oplysninger på www.oese.dk.

Ansøgningsfrist torsdag den 7. maj (kl. 12). Løn i henhold til overenskomst mellem LC og finansministeriet.

ØSE EFTERSKOLESønderskovvej 130 Øse, 6800 - Varde

Telefon: 75298505, Mail: [email protected]ØSE EFTERSKOLE


Stillinger

FRISKOLELÆRER TIL MATEMATIK, NATURFAG OG SAMFUNDSFAGVi søger en lærer, der kan påtage sig undervisning i nogle flg. fag:

• Matematik i udskolingen• Biologi i tværfagligt naturfags

samarbejde• Samfundsfag• Natur/teknik

Stillingen er til besættelse pr. 1.8.2015.

Skolen bygger på de GrundtvigKoldske skoletanker. Vi har 180 elever i friskolen og en efterskoleafdeling med 82 elever. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum.

Vi forventer, at vores nye kollega er sam arbejdsorienteret og fleksibel, fagligt og pædagogisk engageret,

humørfyldt og dynamisk. Vi tilbyder til gengæld et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsmuligheder, fleksible mødetider, nyindrettede lærerarbejdspladser, velfungerende elever og engagerede forældre.

Vi lægger vægt på,• at vore elever i hele skoleforløbet får

undervisning af høj faglig standard• at skolehjemsamarbejdet er åbent og

tillidsfuldt• at give eleverne et aktivt socialt med

ansvar• at skolen sigter på at bibringe elever

ne en høj grad af livskvalitet• at fællesskabet også er en vigtig del af

børnenes skolegang Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Jens Boldt, tlf. 5950 7299 / 4143 1304; [email protected]. Du kan evt. besøge vores hjemmeside: www.tfe.dk.

Ansøgning skal være skolen i hænde på [email protected] eller pr. post senest onsdag den 13. maj 2015.

Tømmerup Fri og EfterskoleAndaksvej 19

4400 Kalundborg

Da vores skoleleder gennem 18 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vihans efterfølger pr. 1. august.Vi er en 52-årig Grundtvig-Koldsk friskole, godt plantet ved Vilsted Sø iVesthimmerland. Vi har 90 elever fra 0. – 8. klasse, samt egen SFO og skolebus.Undervisningen er aldersintegreret i 3 grupper og der undervises efter CL-principperne.Skolen har en aktiv, engageret lærerstab og forældrekreds, samt en velfungerendebestyrelse.Vi vægter faglighed, fællesskab og nærvær højt.

I praksis udmønter det sig ved en undervisning, hvor hver enkelt barn bliver mødtmed faglig udfordring på det rigtige niveau.Hvor børnene lærer at udfolde sig sammen med andre og derved bliver i stand tilat kende sig selv og agere i fællesskabet.At børnene er omgivet af ægte nærværende voksne, som er lydhøre og anerkenderdet enkelte barns evner og personlighed.

Vi ønsker os en skoleleder der• Har en lærerfaglig baggrund og ledelseserfaring fra skoleverdenen.• Er synlig, motiverende og visionær i sin ledelse.• Kan kommunikere på alle niveauer – til barn og forældre, til personale og bestyrelse.• Er tillidsskabende og har humor, men samtidig forstår at sætte rammer og grænser.• Kan oplive og oplyse, og samtidig have styr på økonomi, friskolelov og skemalægning.• Har lyst til at indgå i vores fællesskab omkring skolen i lokalsamfundet.

Yderligere oplysninger om skolen på www.vilstedfriskole.dkAnsættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Intervalløn 368.295 - 438.154 kr. (31.03.12)Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Bente Kjærgaard påtlf. 22380190 eller souschef Susanne Greth på tlf. 20879880Din ansøgning incl bilag sendes tilVilsted Friskole, Troldbjergvej 4, Vilsted, 9670 Løgstøratt. Bente Kjærgaard eller på mail til [email protected],senest d. 4. maj. Samtaler forventes afholdt i uge 20.Tiltrædelse pr. 1. august eller efter aftale.

Vilsted Friskole søger ny skoleleder


Tidsskrift for oplysning og fri menings-brydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for ind-holdet. Kun indlæg fra Dansk Friskolefor-ening kan henføres til foreningen. Udkom-mer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.Redaktionens adresse:Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: [email protected]: www.friskolebladet.dk

Abonnement og administration:FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: [email protected]. Girokonto nr. 6 01 37 16.Annoncer:AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: [email protected]: www.ac-annoncer.dkTlf.: 21725939, 86280315

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X.

Kommende numre: Nr. 5: torsdag d. 21. majNr. 6: torsdag d. 18. juniNr. 7: torsdag d. 27. augustDeadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.friskoler.dk. Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: [email protected].

GraphicCo

KurserFlere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.


Documents

Friskolebladet