24
2015 : 1

Gjethuset magasin 2015:1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kulturhuset Gjethusets event-magasin for foråret 2015

Citation preview

Page 1: Gjethuset magasin 2015:1

2015 : 1

Page 2: Gjethuset magasin 2015:1

Velkommen i

GJETHUSETGjethuset er et aktivt musik- og kulturhus, som danner rammen om alt lige fra rockkoncerter og konferencer til børneteater, professionelt turnéteater, kammermusik & internationale udstillinger.

Nord for København er Gjethuset det største og ikke mindst smukkeste kulturhus – alene bygningen i sig selv er et besøg værd med sin 250 år lange og unikke historie. Gjethuset er en af Danmarks mest bemærkelses-værdige industribygninger placeret i hjertet af Frederiksværk.

Kig indenfor, besøg caféen - hvor du kan nyde en sandwich og drikke kvalitetskaffe(også to-go), kager og snacks.

Page 3: Gjethuset magasin 2015:1
Page 4: Gjethuset magasin 2015:1
Page 5: Gjethuset magasin 2015:1

GJETHUSET 1761-2015Gjethuset er en af Danmarks mest bemærkelsesværdige bygninger. Den blev opført i årene 1761-67. Huset er opført i grundmuret kampesten som et stort anlagt kanonstøberi. I grundareal dækker huset over 2000 m2. Den sydlige fløj var indrettet som magasin for kobber, tin og andre materialer, mens hoved- fløjen blev anvendt til selve støbningen af kanonerne. I nordfløjen mod kanalen var der indrettet formeri samt plads til de færdigstøbte kanoner.

DFJGjethuset blev i 1858 overtaget af fabriks- og støberiejer Anker Heegaard, der hovedsagelig anvendte det til civile industrielle formål. I 1921 blev det købt af jernstøberiet Lange & Co. A/S for endelig i 1930 at overgå til aktieselskabet De Forenede Jern-støberier. DFJ brugte bygningen indtil 1971, hvor Frederiksværk Kommune overtog ejendommen og det knap 40.000 m2 store fabriksområde.

Genåbnet i 1990Bygningen lå herefter hen som ruin i en årrække, i slutningen af 1980’erne gennemgik Gjethuset en omfattende restaurering. Huset blev genåbnet i 1990 som byens kulturhus, en status det har haft siden.

På DFJ var en stor del af produktionen køkken- og husholdningsudstyr gryder, pander, komfurer, strygejern m.m. De populære Diamantgryder stod i hvert et hjem i Danmark og grydeserien Anker-Line vandt guld påTriennalen i Milano 1954 og står i dag på Metropolitan Museum of Art i New York.

Page 6: Gjethuset magasin 2015:1

KUNST i GJETHUSET

7. FEBRUAR – 1. MARTS 2015ANAARESTAAN IBBY er en international børnelitterær organisation. Den danske sektion af IBBY har samlet en udstilling af iranske kunstneres illustrationer til børnebøger. De iranske kunstnere har gjort sig stærkt gældende på den internationale scene i de sidste ti år.

På Bolognas børnebogsmesse og illustratorbiennalen i Bratislava (Bibiana) har de været hyppige prismodtagere. De har lige så stor appel til voksne som til børn.

7. MARTS - 11. APRIL 2015JAMES GORDON OGILVIEJames Ogilvie var en skolet kunstner, hvis malerier bærer præg af den akademiunder- visning, han i de yngre år modtog. Foruden portrætter og traditionelle figurkomposi-tioner var hans motivverden i mange år landskaber og lokaliteter fra egnen omkring Frederiksværk, hvor han også var bosat.

Malerierne er sikkert komponeret, og med sine levende, ofte korte penselstrøg, hvor farverne blev sat op mod hinanden, vidner de om inspiration fra de sene franske impres-sionister, hvad også Ogilvie selv gav udtryk for.

18. APRIL - 17. MAJ 2015FREDERIKSVÆRK VÆVEKREDS JUBILÆUMSUDSTILLINGFrederiksværk Vævekreds fylder 30 år. I den anledning organiserer foreningen en jubilæ-umsudstilling i Gjethuset med egne og udefrakommendes arbejder og samler dermed en stor udstilling af vævekunst fra hele Danmark.

25 kendte professionelle samt foreningens egne medlemmer vil udstille værker. Udstillin-gens titel er ”En rejse i vævningens kunst”, og den forventes at tiltrække et stort publikum af tekstilkunst-interesserede fra hele landet.

Gjethuset byder på meget forskelligartede spændende udstillinger i første halvdel af 2015. Fra det lokale byder vi på Ogilvie, der boede i omegnen af Frederiksvæk og Vævekredsens jubilæumsudstilling, samt de herboende kunstnere Nes Lerpa og Carsten Dahl. Og fra den store verden har vi hentet Irakiske illustartore, mexikansk moderne kunst, samt en kombinartion af to engelske og to danske kunstnere, der vil udforske og udfordre Gjethusets udstillingssal.

Page 7: Gjethuset magasin 2015:1

18. MAJ - 21. JUNI 2015COMPOSING SPACELeora Brook og Tiffany Black fra London, Natascha Thiara Rydvald og Christina Bredahl Duelund fra København.

Udstillingen ”Composing Space” består af en række værker, der har udviklet sig fra diskussi-oner og dialog mellem de fire kunstnere. Det kan opfattes som et anlæg i udstillingshallens artitektur, der tilbyder de besøgende en oplevelse, hvor undersøgelser af fast stof og tomrum, lyd og stilhed, inde og ude, og rummene mellem, åbner dørene til beskuerens egen fantasi.

23. MAJ - 22. JUNI 2015MESSICO CIRCA 2000I samarbejde med den mexicanske ambassade har Gjethuset den fornøjelse at præsentere en stor udstilling af mexikansk moderne kunst. Udstillingen er en samling, der er udlånt af en stor mexikans kunstsamler Dr. José Pinto. Samlingen indeholder værker af de førende mexikanske billedkunstnere fra de seneste 30 år.

Som noget nyt bruges Gjethusets koncertsal som udstillingsrum. Der arbejdes side- løbende på at lave forskellige mexikanske kulturevents i udstillingsperioden.

27. JUNI - 2. AUGUST 2015NES LERPASommerens store udstilling bliver med billedkunstneren Nes Lerpa. Nes Lerpa har altid været fascineret og tiltrukket af ærligheden i det uformelle og surrealistiske maleri, som først og fremmest bygger på bevægelsens automatik.

Lerpa har dog aldrig ønsket at standse ved den tilsyneladende mekaniske opfattelse af maleriet som en ren impuls, som hånden overfører til lærredet, men dyrker kunstens næsten magiske dimension, der kan give nye verdener en stemme, forbinde adskilte verdener, frem-kalde assonanser, skabe visioner og udløse eksplosioner af følelser.

AUGUST 2015CARSTEN DAHL ORBIT – Et kunstnerisk kredsløbCarsten Dahl har gennem 20 år arbejdet i Kunstnerhuset. Kunstnerhuset er nabobygning til Gjethuset i Frederiksværk. Gjethuset og Kunstnerhuset er centrale industrihistoriske bygninger i Danmark. Gennem årene er Carsten Dahl stødt på mange tidligere støberiarbejdere fra Gjethusets tid som jernstøberi. Fortællinger fra disse arbejdere samt Carsten Dahls store interesse for byens kulturidentitet i dag er grundlaget for den kommende udstilling ”ORBIT” i Gjethuset. Carsten Dahl viser i en fabulerende form en række værker, der i en abstrakt og figurativ måde forholder sig til Frederiksværks 250 år gamle historie.

Page 8: Gjethuset magasin 2015:1

TEATER i GJETHUSET

Vi glæder os i Gjethuset til at samarbejde med Mungo Park. De er eksperimenterende og dygtige håndværkere. De kommer ud til et stort publikum og sikrer kvalitet på teaterfronten. Vi er stolte af at starte samarbejdet med at kunne præsentere 2 forestillinger i starten af 2015.”Kvinde kend din krop” kan ses d. 28. januar og ”Nordskoven” d. 13. marts.

Og hele familien kan glæde sig til Eventyrteatrets spektakulære forestilling ”De vises sten” med mere end 80 talentfulde unge skuespillere på scenen. Det er d. 8. februar, det kan opleves.

Page 9: Gjethuset magasin 2015:1

ONSDAG D. 28. JANUAR 2015 KL. 20.00KVINDE KEND DIN KROPGjethuset præsenterer den første dramatisering af de populære og indflydelsesrige bøger ´Kvinde Kend Din Krop´ om kvinder og deres krop. Bøgerne udkom første gang i 1975 og vakte ramaskrig og blev rødstrømpernes kamp-skrift i kvindelig selvopdagelse og selvrespekt.Mungo Parks KVINDE KEND DIN KROP udspiller sig som en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv og tilsat humor. Her går forestillingen igennem kvinderoller, orgasme og overgangsalder til nyere fænomener som plastikkirurgi og stress. Så tag veninderne, mor og datter med under armen til en kærlig og nuanceret hyldest til kvinder i alle aldre.Entré: 250 kr inkl. gebyr - de første 100 billetter sælges til 100 kr./Unge under 26 100 kr.

LØRDAG D. 31. JANUAR 2015 KL. 20.00JOHNNY HORSEPOWERJohnny Horsepower (Cash Cover) er et absolut must for Johnny Cash-fans og er det tætteste, du kommer på en koncert med The Man in Black på dansk jord. Helt ekstraordinært spiller Johnny Horsepower, som det eneste ”Cash Cover” i Europa, shows med Johnny Cash’ originale trommeslager WS Holland . Johnny Horsepower er de eneste herhjemme, der dedikeret fortolker Johnny Cash. Udgangspunktet er sounden og instrumenteringen fra 1955, da Johnny Cash & The Tennessee Two slog igennem. Trioen er ikke blot kendt for deres indlevende sceneoptræden og intense stemning, men også for deres gengivelse af den lyd, der kendertegner Johnny Cash, hvilket har gjort dem efterspurgte i Danmark og i resten af Europa.

Entré: 120 kr. inkl. gebyr.

SØNDAG D. 8. FEBRUAR 2015 KL. 15.00EVENTYRTEATRET :: DE VISES STENFamiliemusicalen De Vises Sten er en både sjov og spændende historie, som foregår i det eventyrlige Indien. For at redde sin søsters liv begiver Kim sig ud på en farefuld færd i jagten på De Vises Sten, som siges at have magiske egenskaber. Tag familien med til en topprofessionel underholdning med flotte og farverige kostumer, imponerende danseoptrin, fantastiske sange, og lad 40 af Danmarks dygtigste unge teatertalenter føre jer igennem det eviggyldige eventyr, som med garanti giver børn og voksne noget at tale om.Forestillingen anbefales til alle eventyrelskere fra 5 år og varer 2 timer inkl. 20 minutters pause.

Entré: 120 kr. inkl. gebyr.

SØNDAG D. 18. JANUAR 2015 KL. 16.00SCHMIDT & RAFT :: HALSNÆS MUSIKFORENINGKoncert i Gjethuset med Stina Schmidt, mezzosopran og Christine Raft, pianist. Koncerten er arrangeret af Halsnæs Musikforening, som alle har mulighed for at blive medlem af.Entré: Medlemmer: 80 kr./ikke-medlemmer: 140 kr. Biletter købes ved indgangen.

Page 10: Gjethuset magasin 2015:1

RASMUS WALTERTORSDAG D. 26. FEBRUAR 2015 KL. 20.00

Page 11: Gjethuset magasin 2015:1

FREDAG D. 13. FEBRUAR 2015 KL. 20.00KIM LARSENKim Larsen & Kjukken er tilbage i Gjethuset med en musikalsk rundtur i hans store sangkatalog, og vil dermed præsentere sange fra hans mere end 40 år lange karriere.Kim Larsen dannede Kjukken for 19 år siden – i 1995 – i Odense, og har sammen med det fynske orkester utallige udgivelser og koncertturnéer bag sig.Entré: 350 kr. inkl. gebyr.

FREDAG D. 20. FEBRUAR 2015 KL. 20.00GJETLOOSE :: NORDISK 2015Blaue Blume (DK), HULDA (FO) & The New World Vulture (NO) Musik fra den spirende undergrund i NordenGjetloose præsenterer igen festivalturnéen Nordisk, der for tredje gang bringer ny og spændende musik fra den spirende undergrund i Norden til Frederiksværk.Nordisk 2015 byder denne gang på art-pop fra de danske kometer BLAUE BLUME, skæv, men dansabel norsk pop fra THE NEW WORLD VULTURE, samt fortryllende beats fra færøske HULDA.Entré: 70 kr. inkl. gebyr

SØNDAG D. 22. FEBRUAR 2015 KL. 15.00KENN LENDING :: FOREDRAG ’’FROM ROOTS TO FRUITS”GJETHUSETS VENNER præsentere dette musikalske causeri med den verdenskendte guitarist og vokalist Kenn Lending.Danske Kenn Lending, som snart fylder 60, er en verdensberømt ”bluesmand”, som i 14 år dannede duo med Champion Jack Dupree, en af de største legender i sort amerikansk blueshistorie. Duoen spillede over 1000 koncerter i 35 lande og stater og kan høres sammen på omkring 20 legendariske albums. Kenn Lending fortæller farverigt om et langt musikerlivs fantastiske oplevelser med den afroamerikanske musik. Og han bruger uden tvivl både guitaren og vokalen flittigt for at give erindringerne ekstra liv.Entré: Entré 120 kr /medlemmer 60 kr i døren kr.

TORSDAG D. 26. FEBRUAR 2015 KL. 20.00RASMUS WALTERRasmus Walter indtager scenen. Han slog sit talent fast med landeplagen ”Endeløst”, da han i 2011 startede sin solokarriere. Siden har han udgivet to albums fyldt til randen med stærke danske popsange, og i oktober 2014 udkom det tredje soloalbum.På den nye single ”Verden i stå” har Rasmus og hans faste samarbejdspartner og co-producer, Søren Mik-kelsen, haft en anderledes tilgang til sangskrivningen og lydsiden. De rystede posen og gik nye veje for at udfordre processen og det musikalske udtryk. Rasmus sange har længe beskæftiget sig med afskeden, men i denne sang fejres kærligheden og mødet frem for afskeden.Entré: 205 kr. inkl. gebyr.

Page 12: Gjethuset magasin 2015:1

FREDAG D. 13. MARTS 2015 KL. 20.00NORDSKOVENEn selvbiografisk forestilling baseret på Mungo Park-skuespilleren Kasper Leisners liv. Her bliver publikum taget med på en rejse gennem en mands liv. En rejse, hvor kærlighed, svigt, frihedstrang og drømme ofte tager nogle ganske uventede retninger med store personlige konsekvenser. På trods af de mange dramatiske hændelser rejser forestillingen spørgsmålet: Er Kasper Leisners turbulente liv i virkeligheden meget anderledes end dit og mit?Entré: 250 kr inkl. gebyr - de første 100 billetter sælges til 100 kr. Unge under 26 100 kr.

LØRDAG D. 14. MARTS 2015 KL. 20.00BRØDRENE OLSENEn aften med brødrene Olsen - en rejse i musik og oplevelser gennem mere end 40 år!Brødrene vil tage publikum med på en rejse gennem deres karriere, fra den spæde start som underholdere ved deres og forældrenes ferierejser, til dannelsen af deres første band ”The Kids” i 1965 og frem til starten af Brødrene Olsen i 1971. Selvfølgelig herefter hele ”turen” fra kæmpe teenageidoler til de toppede med sejren i det internatio-nale ”Eurovision Song Contest”, og den deraf følgende berømmelse, som har medført stjernestatus over det meste af Europa. Anekdoter og små historier, kraftigt krydret og med hovedvægten lagt på musikalske illustrationer.Entré: 250 kr. inkl. gebyr.

FREDAG D. 20. MARTS 2015 KL 20.00BIG FAT SNAKEOm man er til solidt gyngende rock n’roll, soulede ballader, blød blues eller country med et strejf af Danmark, så er Big Fat Snake navnet. De fem “slanger” har taget fat i det mest omfattende pladeprojekt i deres nu 25 år lange karriere.: her vil de finde ind til deres musikalske kerne i form af fire EP`er, der hver især sætter fokus på én af de fire genrer, som de er kendt for. I foråret 2015 udkommer den første EP i rækken af fire.Big Fat Snake er et band, der ikke har sat farten ned, og som nu har sat sig for at bevise, hvorfor de stadig er “Dan-marks bedste liveband.” - publikum vil komme på en rejse gennem bandets historie og musik, der både vil vise nye sider af et erfarent liveorkester, og som vil sætte både publikum og musikere på en prøve.OBS: KUN 500 billetter i salg! Entré: 270 kr. inkl. gebyr.

FREDAG D. 27. FEBRUAR 2015 KL. 20.00BURNIN RED IVANHOEI mere end 45 år har Burnin Red Ivanhoe været et fast begreb i dansk musik. Altid genkendelig, altid udtryk for en bestemt måde at gå til musikken på, en unik lyd, en særlig holdning til det at spille musik for publikum. I begyndelsen hed det syrerock. I dag er det en del af kulturarven.I årenes løb har Burnin Red Ivanhoe stået på scenen mere end 1.000 gange. Udover i Skandinavien har de været i UK, Tyskland, Frankrig og Indien. De har spillet koncerter og været på koncertturneer med blandt andre Uriah Heep, Incredible Stringband, Jimi Hendrix og Black Sabbath. Entré: 170 kr. inkl. gebyr.

Page 13: Gjethuset magasin 2015:1

LØRDAG D. 21.MARTS 2015 KL. 20.00JACOB TINGLEFFJacob Tingleff er endelig tilbage! Tre år efter komikerens seneste one-man show ”Guide til Parforhold” følges den nu op af ”Ulige Uger”, som udspringer af erfaringer fra komikerens egen skilsmisse. ”Ulige Uger” er en hylende morsom beretning om at blive skilt. Om at købe hus på toppen af boligmarkedet for derefter at blive skilt på bunden. Om at skifte villa og Volvo ud med en 2-værelses med et dertilhørende mentalt flyttelæs. Om desperat at lede efter en passende lappeløsning på børnenes frarøvede historier om den lykkelige tilværelse, for så derefter at opdage, at alle muligheder ligger åbne.Entré: 220 kr. inkl. gebyr.

SØNDAG D. 22. MARTS 2015 KL. 16.00SUPER CLASSICO :: HALSNÆS MUSIKFORENINGHalsnæs Musikforening har arrangeret koncert i Gjethuset med Super Classico, som spiller en skøn blanding af Bach, Mozart, Rossini samt flere andre store kunstnere.Der er mulighed for at blive medlem af musikforeningen og derved opnå rabat ved køb af entrebilletter til musikforeningens arrangementer og koncerter. Entré: Medlemmer: 80 kr. ikke-medlemmer: 140 kr. Købes ved indgangen.

TORSDAG 26. MARTS 2015 KL. 20.00MONRAD & RISLUND :: NU MED ØLSMAGNINGPlathederne står i kø, og som aftenen skrider frem, bliver det kun værre og værre. Og værre. Og selv om Monrad & Rislund er og bliver ordenes mestre, der kan få beskrivelsen af selv de mest banale hændelser godt op at ringe på et kreativt og meget floromvundet sprog, er musikaliteten hos de to faktisk mindst lige så fremtrædende. Finkultur eller mainstream bliver Monrad & Rislund aldrig. Dertil er deres særdeles robuste form for humor ganske enkelt alt for kantet og knubbet - og tak for det!Entré: 270 kr. inkl. gebyr

FREDAG D. 3. APRIL 2015 KL. 20.00DORTHE GERLACHDorthe Gerlach er et stærkt navn på livescenen. Som den ene halvdel af duoen Hush har hun turneret i mere end 10 år i ind- og udland. Ud over egne koncerter har Hush bl.a turneret med Jamie Cullum, Turin Brakes og John Mayer. I januar 2015 udsendte Dorthe Gerlach så sit første soloalbum ”NATLYS”, hvor der venter publi-kum noget fuldstændig nyt og ganske særligt. Selv kalder hun lyduniverset for melankopop og et halvelek-tronisk univers, som både er poetisk og beskidt. Men først og fremmest bæres ”NATLYS” smukt af Dorthes velkendte, lysende rene og intense stemmeklang, og så er sangene på ”NATLYS” udelukkende dansksprogede.Entré: 170 kr. inkl. gebyr.

Page 14: Gjethuset magasin 2015:1

SØNDAG D. 5. APRIL 2015 KL. 10.00ONKEL REJEPå Ramasjang kan man møde Onkel Reje, der besvarer spørgsmål i Børnenes Brevkasse. Men Onkel Reje har også udgivet den fantastiske CD ”Onkel Rejes store pladehits”, som han kommer og optræder med i Gjethuset. Så kom og vær med og oplev den legesyge og musikalske Onkel Rejes fantastiske og skøre univers.

Bemærk : Brille er ikke med i showet!Entré: 120 kr. inkl. gebyr.

LØRDAG D. 11. APRIL 2015 KL. 20.00RUGSTED OG KREUTZFELDT :: KOM TILFÆLDIGVIS FORBIRugsted og Kreutzfeldt har igennem mange år skrevet hits til andre kunstnere, men først nu har de også selv indspillet de kendte sange. Dem tager de med som et særligt bonussæt til koncerten, der selvfølgelig også præsenterer en lang række af deres egne, gamle hits. Så glæd dig til at høre en masse ’nye’ numre, du allerede kender.

Entré: 250 kr. inkl. gebyr

TORSDAG D. 16. APRIL 2015 KL. 20.00THOMAS HARTMANN :: BETAMAXHvornår er man gammel? Er det når andre mener, man er det, eller er det først når man selv føler sig gammel? I Thomas Hartmanns syvende one-man-show vil dette spørgsmål, sammen med en masse andre, blive belyst. “BE-TAMAX” handler om Thomas’ følelse af at være et forældet produkt i en verden, hvor tilgængelighed og bekvem-melighed vægter højere end kvalitet. Følelsen af kun at have evner, som ingen lader sig imponere af, og en støt aftagende evne til at navigere i nutidens samfund - for det at have alle svarene er intet værd uden visdommen til at stille de rigtige spørgsmål.Entré: 195 kr. inkl. gebyr.

LØRDAG D. 4. APRIL 2015 KL. 20.00TEITUR :: SOLODen færøsk fødte Teitur Lassen er beskedent ved at være en erfaren herre på den nordiske musikscene. Med to danske Grammy,s over 1000 koncerter og 6 studiealbums i baggagen har Teitur bevist sit talent for at fange lytteren i et intenst og forførende greb.

Mange koncertgæster er blevet bjergtaget af den spinkle færing med den charmerende stil, den uanstrengte falset og de hudløst ærlige sange. Nu får publikum igen en chance for at opleve den færøske sangsmed helt tæt på, når han til foråret drager på soloturné i Skandinavien.Entré: 170 kr. inkl.gebyr

Page 15: Gjethuset magasin 2015:1

frederikssund · 19.-26. april 2015

APRILFESTIVALTEATER for Små & SToRE

A r r A n g e r e t A f F r e d e r i k s s u n d ko m m u n e o g T e aT e r c e n T r u m i s A m A r b e j d e m e d H a l s n æ s k o m m u n e

www.april

fest

ival.d

k

plak

atku

nstn

er: K

lara

Esp

erse

n •

layo

ut: T

eR –

dds

ign.

dk •

tryk

: taf

drup

co.d

k

LØRDAG D. 18. APRIL 2015 KL. 20.00EMMELIE DE FORESTDen internationale grandprixvinder Emmelie de Forest vender tilbage til rødderne på en akustisk tour og kommer i den forbindelse forbi Gjethuset. Hun kommer i selskab med de 3 dygtige musikere Kasper Søderlund, Thomas Dinesen og Jakob Schack Glæsner, Publikum vil kunne opleve Emmelie helt tæt på med ”Only Teardrops” samt numre fra albummet af samme navn og ikke mindst numre fra hendes nye plade. En af de nye sange er ”Rainmaker”, som Emmelie kommer til at optræde med ved den internationale grandprix finale i maj.Entré: 195 kr. inkl. gebyr.

SØNDAG D. 19. APRIL 2015 KL.16.00INVIOLATA :: HALSNÆS MUSIKFORENING”Inviolata”. Andreas Borregaard, accordeon og Asbjørn Nørgaard, bratch spiller værker af Dowland, Bach, Hindemith, Schubert, Pärt og Prokofiev.Der er mulighed for at blive medlem af musikforeningen og derved opnå rabat ved køb af entrebilletter til musikforeningens arrangementer og koncerter.Entré: Medlemmer: 80 kr. ikke-medlemmer: 140 kr. Købes ved indgangen.

20. - 25. APRIL 2015APRILFESTIVAL :: TEATER FOR STORE OG SMÅHalsnæs Kommune er sammen med Frederikssund Kommune medarrangør af den store årlige børneteaterfestival APRILFESTIVALEN. Gjethuset bliver rammen om flere forestillinger i den forbindelse. Programmet vil ligge klar i marts måned og kunne ses på vores hjemmeside eller på aprilfestivalen.dk, hvor også de gratis billetter til forestillingerne i Frederikssund kan bookes.

Page 16: Gjethuset magasin 2015:1

TORSDAG D. 14. MAJ 2015 KL. 20.00GJETLOOSE :: PEDE B & DJ NOIZEByggesten er titlen på Pede B og Dj Noize’s kommende album. Og det er pakket med hits, ærlige beretninger fra hverdagen og refleksioner over det samfund, vi lever i. Albummet danner også baggrund for deres kommende kon-certbrag i Gjethuset. “Liveshows er alt for os. Det er her, vi viser, hvor stærke vi er blevet. De sidste par års koncerter har vist Noize og jeg, hvad der virker på scenen, så det er med de erfaringer i baghovedet, vi rammer studiet og scenekanten den kommende tid.” Sådan beskriver Pede B det samarbejde, han og DJ Noize har opbygget i løbet af de år, de har turneret sammenEntré: 100 kr. inkl. gebyr.

FREDAG D. 15. MAJ 2015 KL. 20.00GINTBERG LIVE :: DET STORE SPØRGSMÅL!Hvorfor er vi her? Hvad vil vi egentlig? Og hvorfor kom Moses ikke ned fra bjerget med 10 gode spørgsmål i stedet for ‘bud’? Gintbergs nærmest stupidt barnlige nysgerrighed bliver omdrejningspunktet i hans nye undrende standup show.Med et stort spørgende ‘Q’ i ascendanten vil Jan Gintberg i vanlig krakilsk og følsom stil føre publikum gennem en skøn comedypuré af aktualitet, kønskamp, barndom, filosofisk brainfastfood, bisare observationer og sikkert en del improvisation. ‘DET STORE SPØRGSMÅL’ vil indeholde svar, du ikke selv ville have stillet spørgsmålet til!Entré: 275 kr. inkl. gebyr

SØNDAG D. 24. MAJ 2015 KL. 20.00VI SIDDER BARE HERVi Sidder Bare Her – bestående af digteren Jørgen Leth og musikerne Mikael Simpson og Fridtjof Toksvig – udsend-te i maj 2014 deres tredje album ”Ingen regning til mig”. Trioen kaldte selv udgivelsen ”Det bedste vi nogensinde har lavet” og ”Den største bedrift indtil videre” – og anmelderne var enige. Det hele er egentlig ganske enkelt: Simpson og Toksvig tager sig af musikken, og så tager Leth sig af ordene. Sådan har det været siden begyndelsen, siden trioen i 2008 udsendte sit første fælles værk ”Vi Sidder Bare Her”. Gaffa lagde 5 stjerner som tak for deres koncert i Musikhuset i Aarhus, hvor ”Ord og toner gik op i en højere enhed med spoken word-scenens nestor og hans venner”. Nu kommer de til Gjethuset!Entré: 220 kr. inkl. gebyr

FREDAG D. 1. MAJ 2015 KL. 19.00TOBIAS DYBVAD“Er det ikke dig fra Dybvad?” er et selvsatirisk indblik i livet som Tobias Dybvad, livet bag tv-værten. Det bliver et gensyn med den charmerende, men også pirrende humor, der har gjort Tobias Dybvad til én af tidens sjoveste komikere. Han formår som få at udfordre genren og vælger aldrig de lette løsninger. Det gør mødet med ham til en forrygende sjov og udfordrende oplevelse, hvor intet er helligt. Så glæd jer til en selvudleverende stand-up-oplevelse med én af tidens mest eftertragtede komikere, der denne gang retter skytset mod nemesis og sikkert bare bliver endnu mere kendt for det! Entré: 230 kr. inkl. gebyr.

Page 17: Gjethuset magasin 2015:1

FrederiksværkMusikFestival 2015

MUSIKOPLEVELSER I VERDENSKLASSEFrederiksværk Musikfestival præsenterer i juli måned 17 koncerter med i alt 80 medvirkende i programmer, der indeholder musik som er skrevet mellem 1715 og 2015.

Koncerterne er fordelt på 3 serier:

Aftenkoncerter · Friday Five O’clock · Saturday Sessions

Nogle af festivalens hovednavne i 2015 er den dansk-koreanske Trio con Brio, den britiske topcellist Natalie Clein, den japansk-canadiske stjerneviolinist Karen Gomyo og det danske superensemble Concerto Copenhagen under ledelse af Sonningprismodtageren Lars Ulrik Mortensen.

Du kan læse mere på festivalens website www.frv-musik.dk som vil blive opdateret i februar 2015 og på Facebook.

Page 18: Gjethuset magasin 2015:1

UDENDØRS TORSDAG D. 13. AUGUST 2015

Dizzy Mizz LizzySupport: GO GO BERLIN

Dizzy Mizz Lizzy vender tilbage til Gjethuset

Når den stemningsfulde festplads foran Gjethuset åbner for tre dages fantastiske musikoplevelser, kan vi love at publikum får en fest. Det er 1990’ernes største band, der ligger ud med nogle af danskrockens stærkeste sange og en håndfyld helt nye. Det er 18 år siden, bandet udgav ny musik, men Dizzy Mizz Lizzy har for nylig været i studiet og indspillet nyt, og det vil den populære trio gerne præsentere for sine mange fans. Sammen med alle klassikerne, forstås. Med Silverflame, Waterline, Rotator og alle de andre gode gamle, som var soundtrack for en hel generation i 1990’erne, samt en håndfuld helt nye sange, fås det næppe bedre noget sted i 2015.

Support: Go Go Berlin – dansk rockband med internationalt snit.De har på rekordtid cementeret sig som ét af Danmarks største rocknavne og er godt på vej til at blive DK’s næste store internationale succes. Entré: 320 kr. inkl. gebyr

Page 19: Gjethuset magasin 2015:1

UDENDØRS TORSDAG D. 13. AUGUST 2015

Dizzy Mizz LizzySupport: GO GO BERLIN

UDENDØRS FREDAG D. 14. AUGUST 2015

QUEEN MACHINE // PINK FLOYD PROJECT SUPPORT: BACK IN BLACK

En aften med det bedste fra to af musikhistoriens giganter.

Her er en enestående chance for at opleve to af Nordens mest succesfulde tribute-orkestre ved samme koncert. En aften hvor det ene store hit afløser det andet i en totaloplevelse af musik, lys og visuelle effekter. Først med Scandinavian Pink Floyd Project og herefter med Queen Machine – begge med fuld produktion. De to bands lover ekstravagante koncerter med det allebedste fra to af verdens største musikalske universer.Både Pink Floyd og Queen står som nogle af de mest indflydelsesrige og inspirerende orkestre fra 70’erne og 80’erne. Pink Floyd kendes for den filosofiske, psykedeliske rock med en eksperimenterende tilgang til både lyd og visuelle virkemidler, mens Queen står for den storladne, melodiske stadionrock med et et medrivende og udtryksfuldt sceneshow.Support: Back In Black, hvis force er den sikre og troværdige levering af det klassiske AC/DC-repertoire med rod i 70-udgivelserne.Entré: 200 kr. inkl. gebyr

Page 20: Gjethuset magasin 2015:1

UDENDØRS LØRDAG D. 15. AUGUST 2015

MADS LANGER m.fl.

Muskalsk festfyrværkeriDen sidste dag på festpladsen afsluttes med sublime musikalske oplevelser. Programmet er ikke helt på plads, men ét af hovednavnene bliver Mads Langer!Følg med på hjemmeside og Facebook for mere information om denne musikalske festivaldag.

Mads Langer har de seneste par år cementeret sin position som én af Danmarks mest populære sangskrivere og sangere. I marts 2013 udgav Mads sit fjerde album, ’In These Waters’. Sommeren 2015 kommer Mads Langer med band forbi Gjethuset til et brag af en udendørskoncert. Indtil da bliver tiden brugt på at skrive og indspille nyt album.

Entré: 270 kr. inkl. gebyr

Page 21: Gjethuset magasin 2015:1

UDENDØRS LØRDAG D. 15. AUGUST 2015

MADS LANGER m.fl.

23. - 26. SEPTEMBER 2015OUTSTANDING JAZZ - FESTIVALDer arbejdes på endnu et forrygende program til efteråret store jazzoplevelse. Igen i år samles en broget buket af de skønneste jazznavne. Glæd dig til intim jazzhygge og tyk loungestemning under denne markante festival, der er kommet for at blive.

Sæt kryds i kalenderen til dejlige jazzdage og følg programmets udvikling på hjemmeside og Facebook.

SØNDAG D. 8. NOVEMBER 2015 KL. 20.00THOMAS HELMIG // MUTTERS ALENEI over 30 år har Thomas Helmig spillet landet tyndt.Det er blevet til hundredvis af koncerter, og scenerne har været alt fra spillesteder, festivaler, open air og sporthaller til teatre, kulturhuse o.s.v.På hver eneste af disse koncerter har han haft et orkester omkring sig – altid omgivet af de bedste folk, nogle gange sågar med musikere og sangere hentet udenfor landet grænser.I 2015 står han for første gang nogensinde helt alene på scenen på turneen, han har valgt at kalde MUTTERS ALENE.

Entré: 405 kr. inkl. gebyr.

LØRDAG D. 24. OKTOBER 2015 KL 20.00MAGI I LUFTEN – HALBERG & FRIENDSDe allerstørste hits fra guitaristen og sangskriveren Poul Halberg vender nu tilbage og gæster Gjethuset. I Poul Halbergs univers har den gode melodi altid været den røde tråd. Og i anledning af 30-året for udsen-delsen af hans ultimative 80’er klassiker ”Magi i luften” drager han ud med en perlerække af sine bedste sange bl.a. fra Halberg Larsen, Ray Dee Ohh og egne soloalbums - f.eks. ”Efterår”, ”Spiller et Spil”, ”Jeg vil la’ lyset brænde”, ” Elskes af dig”, ”Mandagsstævnemøde” og ”Brændende læber”

Entré: 200 kr. inkl. gebyr.

LØRDAG D. 19. SEPTEMBER 2015 KL 20.00SJOVE MÆND MED SLIPSSjove mænd med slips er Flemming Jensen, Per Pallesen, Jan Monrad og Amin Jensen akkompagneret af uforlignelige Øyvind Ougaard. Det er tre seniorkomikere og en benj-AMIN, som har slået sig sammen om at give publikum en ”det-bedste-af-det-bedste-oplevelse”, hvor de fire entertainere optræder med sange og monologer fra deres mange år på scenen.Det er således et vidunderligt gensyn med Mathiesen i skikkelse af Per Pallesen, ligesom Jan Monrads ”Mogens” også har lovet at kigge forbi. Dette og mange andre grinagtige indslag venter publikum i dette forrygende show med Sjove Mænd med Slips.

Entré: 295 kr. inkl. gebyr.

Page 22: Gjethuset magasin 2015:1

Gjethuset søger indimellem nye frivillige. Hvis du har lyst til at vide mere om at blive frivillig så læs mere på www.gjethuset.dk eller ring på tlf. 4777 0607.

G-folket G-folket er det helt fantastiske team af frivillige, der er med til at drive Gjethuset.De sikrer bemanding og sørger for god service til alle de mange arrangementer. G-folket hjælper med alt muligt fra udstillingsvag-ter og oprydning samt til de store koncerter.

Det er meget populært at være frivillig - med dejlige oplevelser og fantastisk sammenhold.

Page 23: Gjethuset magasin 2015:1

Tak til vores sponsorer... Tak fordi I er med til at sikre, at Gjethuset er et aktivt musik- og kulturhus, som danner rammen om alt lige fra rockkoncerter og konferencer til børneteater, professionelt turnéteater, kammermusik og internationale udstillinger.

Du kan også støtteDer er flere måder at støtte Gjethuset på bl.a. ved at købe vores sponsorkort (guld kr. 10.000, sølv kr. 4000 eller bronze kr. 1500). Kortene giver forskellige fordele samtidig med, at du får glæden ved at støtte Danmarks smukkeste musik- og kulturhus.Du har også muligheden for at blive eventsponsor, hvor du f.eks. helt eller delvis stille underskudsgaranti, bidrage til markedsfø-ring eller udstyr til et bestemt arrangement/koncert. Du kan også støtte ved køb af et større antal billetter.Det giver dig mulighed for at synliggøre din virksomhed samtidig med, at du støtter Gjethuset.

Læs mere på hjemmesiden, få en folder eller kontakt os i Gjethuset for at høre mere om fordelene.

Quality PelletsEuroSpar Fr.værk Aps.

City Bakery ApS

Snedkermester J. RydahlMo StålKM Sport

CarlsbergStark Fr.værk

Felix Wolff A/S

MEGA FLEXNordtag A/S

Spar Nord Bank Hillerød

Page 24: Gjethuset magasin 2015:1

GJETHUSETGjethusgade 5 · Frederiksværk

4777 0607 · [email protected]

www.facebook.dk/gjethuset

Billetter kan købes på BILLETBOXEN.DK samt i Gjethuset indenfor åbningstiderne:

Mandag: LukketTirsdag til fredag: 10-16

Lørdag: 10-13