24
2015 : 2

Gjethusmagasinet 2015:2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Magasinet fra Nordsjællands smukkeste kulturhus.

Citation preview

Page 1: Gjethusmagasinet 2015:2

2015 : 2

Page 2: Gjethusmagasinet 2015:2

Velkommen i

GJETHUSETGjethuset er et aktivt musik- og kulturhus, som danner rammen om alt lige fra rockkoncerter og konferencer til børneteater, professionelt turnéteater, kammermusik & internationale udstillinger. Nord for København er Gjethuset det største og ikke mindst smukkeste kulturhus – alene bygningen i sig selv er et besøg værd med sin 250 år lange og unikke historie. Gjethuset er en af Danmarks mest bemærkelses-værdige industribygninger placeret i hjertet af Frederiksværk.

Page 3: Gjethusmagasinet 2015:2
Page 4: Gjethusmagasinet 2015:2
Page 5: Gjethusmagasinet 2015:2

GJETHUSET 1761-2015Gjethuset er en af Danmarks mest bemærkelsesværdige bygninger. Den blev opført i årene 1761-67. Huset er opført i grundmuret kampesten som et stort anlagt kanonstøberi. I grundareal dækker huset over 2000 m2. Den sydlige fløj var indrettet som magasin for kobber, tin og andre materialer, mens hovedfløjen blev anvendt til selve støbningen af kanonerne. I nordfløjen mod kanalen var der indrettet formeri samt plads til de færdigstøbte kanoner.

DFJGjethuset blev i 1858 overtaget af fabriks- og støberiejer Anker Heegaard, der hovedsagelig anvendte det til civile industrielle formål. I 1921 blev det købt af jernstøberiet Lange & Co. A/S for endelig i 1930 at overgå til aktieselskabet De Forenede Jern-støberier. DFJ brugte bygningen indtil 1971, hvor Frederiksværk Kommune overtog ejendommen og det knap 40.000 m2 store fabriksområde.

Genåbnet i 1990Bygningen lå herefter hen som ruin i en årrække, i slutningen af 1980’erne gennemgik Gjethuset en omfattende restaurering. Huset blev genåbnet i 1990 som byens kulturhus, en status det har haft siden.

Fra kanoner til Kultur! I 1833 stoppede kanonproduktionen, og det anslås, at der i alt er blevet produceret mellem 2.500 – 2.600 kanoner i Frede-riksværk. Mange af kanonerne findes stadig og kan ses over hele kloden. Billederne viser salutter fra kanonerne ved Kronborg og en papirsalut foran Gjethuset til udendørs koncert.

Page 6: Gjethusmagasinet 2015:2

KUNST i GJETHUSET

Udstillinger i støbeskeen:12.03. - 15.05.2016 Carsten Dahl - Jazzmusiker og kunstner04.06. - 07.08.2016 Stor international Smedekunstudstilling31.08. - 19.09.2016 Kunstrunden05.11. - 18.12.2016 Pia Fonnesbech

Page 7: Gjethusmagasinet 2015:2

24. OKTOBER - 29. NOVEMBER 2015christian elovara Dinesen ”SEA”Med installationer, lyd og billeder sender kunsternen Christian Elovara Dinesen os ud på en rejse. Både rundt i verden og gennem hans eget liv.Christian Elovara Dinesen har gennem flere år opbygget en relation til Frederiksværk og Gjethuset. Han har bygget scenografier for Kulturkraft og deltaget i Outstanding bl.a. med huset på hovedet, som han lavede sidste år sammen med kunstneren Mikael Hallstrøm Eriksen.

27. AUGUST - 5. SEPTEMBER 2015Kunstnerhuset 25 årKunstnerhuset i Frederiksværk fylder 25 år.I den anledning vil Gjethuset indbyde til en udstilling og festligholdelse.Omkring 20 kunstnere og kunsthåndværkere har haft atelier i Kunstnerehuset gen-nem de 25 år der har været kunstnerværksteder i det gamle modelværksted.Se værker, billeder og beskrivelser i Gjethusets café.Søndag d. 30.8. festligholdes jubilæet med kunstnersnak og foredrag om husets historie. Kunstnerhuset vil også være åbent for besøgende i perioden.

27. JUNI - 2. AUGUST 2015NES LERPASommerens store udstilling bliver med billedkunstneren Nes Lerpa. Han har altid været fascineret og tiltrukket af ærligheden i det uformelle og surrealistiske maleri, som først og fremmest bygger på bevægelsens automatik.Lerpa har dog aldrig ønsket at standse ved den tilsyneladende mekaniske opfattelse af maleriet som en ren impuls, som hånden overfører til lærredet, men dyrker kun-stens næsten magiske dimension, der kan give nye verdener en stemme, forbinde adskilte verdener, fremkalde assonanser, skabe visioner og udløse eksplosioner af følelser.

22. AUGUST - 4. OKTOBER 2015Carsten Dahl ”Herfra hvor jeg står...” – er som et eventyr, men for-talt i et nutidigt sprog. Det er fortællingen om, hvor-dan det store har sit udgangspunkt i det små. Det enkelte menneske, der skaber det store værk - Frederiks Wærk.Carsten Dahls fortælling rummer maleri og skulpturer, og spejler et fælles træk hos alle mennesker. Arbejdet som en betingelse og glæden ved at skabe. Det er historien om det levede liv i Danmarks første fabriksby.

Page 8: Gjethusmagasinet 2015:2

FREDAG 14. AUGUST 2015 KL. 18 HALNÆS OPEN AIRQUEEN MACHINE - PINK FLOYD PROJECT + SUPPORT: BACK IN BLACKEn aften med det bedste fra to af musikhistoriens giganter, som helt eksklusivt kun kan opleves i 4 danske byer under titlen Dark Side of The Opera. Oplev to af Nordens mest succesfulde tribute-orkestre ved en aften, hvor det ene store hit afløser det andet i en totaloplevelse af musik, lys og visuelle effekter.

Supportbandet Back In Blacks force er den sikre og troværdige levering af det klassiske AC/DC-repertoire med rod i 70’er-udgivelserne.

Entré: 230 kr. i døren inkl. gebyr eller 200 kr. i forsalg

LØRDAG 15. AUGUST 2015 KL. 20 HALNÆS OPEN AIRMADS LANGER - HEJ MATEMATIK - JOEY MOE - D/TROITMads Langer har de seneste par år cementeret sin position som én af Danmarks mest populære sangskrivere og sangere, og hans lille sommertour 2015 bringer ham til den store udendørs-scene foran Gjethuset. Aftenen byder også på den populære duo Hej Matematik, og Søren og Nicolaj Rasted får denne gang følge af Jesper Binzer fra D-A-D.Joey Moes hit ”Million” bragede sidste sommer ud af radioer og på festivaler, og denne lørdag optræder han til Open Air foran Gjethuset. På den lille udendørs scene kan du opleve D/Troit, der leverer et eksplosivt bud på dansk soul anno 2015; det er ikke noget, man hører hver dag.

Entré: 120 kr. inkl. gebyr.

FREDAG 11. SEPTEMBER 2015 KL. 20OSCAR DANIELSON (S)Den svenske sangskriver par excellence og forfatter Oscar Danielson har i snart 20 år betaget og bevæget folk i hele Skandinavien. For dem, der allerede er introduceret til Oscar Danielsons univers, er det en uforklarlighed af de helt store, at han endnu har sit helt store, folkelige gennembrud til gode.”Det er svært at komme på nogen, der skriver lige så god poplyrik på svensk som Oscar Danielson”, skrev avisen Dagens Nyheter for år tilbage. Hans seneste album ”Lovesongs” (2014) er slet og ret en genial beskrivelse af omverdenen og den virkelighed, vi færdes i.

Entré: 100 kr. inkl. gebyr.

TORSDAG 13. AUGUST 2015 KL. 20 HALNÆS OPEN AIRDIZZY MIZZ LIZZY + SUPPORT: GO GO BERLIN OG PAPER TIGERSPublikum får en fest, når 90’ernes største band kommer til Gjethuset til en stor udendørskoncert med nogle af danskrockens stærkeste sange - og en håndfyld helt nye.Go Go Berlin har på rekordtid cementeret sig som et af Danmarks største rocknavne med udgivelsen af det anmelderroste debutalbum ”New Gold”.Paper Tigers fik denne anmeldelse fra GAFFA: ”Anglofile rock ’n’ rollere giver dansk rock et længe ventet spark i røven.”Glæd jer til en aften i rockens tegn! Dørene åbner 18.00Entré: 350 kr. i døren inkl. gebyr eller 320 kr. i forsalg

Page 9: Gjethusmagasinet 2015:2

LØRDAG 12. SEPTEMBER 2015 KL. 20ALLA TIN GAS – GASOLIN JAMAlla Tin Gas er et energisk liveband, der udspringer af de fem medlemmers dybe, intense og ægte kærlighed til 70’ernes vel nok største danske rockband - Gasolin. Med masser af energi, show, begejstring og højt humør spiller Alla Tin Gas alle de store, kendte Gasolin-numre – og også nogle af de knapt så kendte.

Entré: 170 kr. inkl. gebyr

FREDAG 18. SEPTEMBER 2015 KL. 20STAND UP: JACOB TINGLEFF – ULIGE UGERTre år efter Jacob Tingleffs one-man show ”Guide til Parforhold” er komikeren nu tilbage med efter-følgeren ”Ulige Uger”, som udspringer af erfaringer fra hans egen skilsmisse.Showet er den hylende morsomme beretning om, hvad der sker indeni, når statsforvaltningen os skiller. Fx om at skifte villa og Volvo ud med en 2V med et dertilhørende mentalt flyttelæs. Og om desperat at lede efter en passende lappeløsning på børnenes frarøvede historier om den lykkelige tilværelse – for så at opdage, at alle muligheder ligger åbne.Entré: 220 kr. inkl. gebyr

LØRDAG 19. SEPTEMBER 2015 KL. 20SJOVE MÆND MED SLIPSSjove mænd med slips er Flemming Jensen, Per Pallesen, Jan Monrad og Amin Jensen, akkompag-neret af uforlignelige Øyvind Ougaard. Det er tre seniorkomikere og en benj-AMIN, som har slået sig sammen om at give publikum en det-bedste-af-det-bedste-oplevelse, hvor de fire entertainere optræder med sange og monologer fra deres mange år på scenen.Det er fx et gensyn med Mathiesen i skikkelse af Per Pallesen, ligesom Jan Monrads ”Mogens” også har lovet at kigge forbi et både grinagtigt og forrygende show.

Entré: Numm. siddeplads 295 kr. inkl. gebyr

FREDAG 2. OKTOBER 2015 KL. 20THE WHITNEY HOUSTON CONCERT MED DEBBIE CAMERONOplev de kendte hits fra en af de største kvindelige kunstnere i historien – Whitney Houston. Lige fra debutalbummet i 1985 har hun begejstret verden med sin fantastiske stemme, og hun har solgt flere end 200 millioner album på verdensplan. Nu kan du høre hendes repertoire fortolket i et show med én af Danmarks dygtigste sangerinder, Debbie Cameron. Hun vil blive hjulpet godt på vej af det erfarne Leading Sound Orchestra.

Entré: 195 kr. inkl. gebyr

Page 10: Gjethusmagasinet 2015:2
Page 11: Gjethusmagasinet 2015:2

ONSDAG D. 23.9. KL. 20.00

CHRIS MINH DOKY BANDI mere end to årtier har Chris Minh Doky været anerkendt som en af de dygtigste og mest nyskabende fører af den opretstå-ende bas. Dokys tekniske smidighed, karakteristiske lyd og personlige passion er først og fremmest det, der har bragt ham til tops i verdens jazzelite.

TORSDAG D. 24.9. KL. 20.00

GINMAN/EIVØR”The color of dark” er titlen på det kommende nye album fra Ginman/Eivør. Projektets bagmand Lennart Ginman har skrevet musikken og i den færøske talentfulde sangerinde Eivør Palsdottir har Ginman fundet sin ideelle samarbejdspartner.

LØRDAG D. 26.9. KL. 20.00Montmartre Nights: RONNIE CUBER & NIKOLAJ BENTZON TRIOOplev den legendariske amerikanske baritonsaxofonist Ronnie Cuber i samspil med en af Danmarks markante musikskik-kelser, pianisten og kapelmesteren Nikolaj Bentzon + hans trio.

LØRDAG D. 26.9. KL. 15.00

BENTZON & CÆCILIE NORBYNikolaj Bentzon – pianist, komponist, orkesterleder i 18 år (indtil 2008) som pianist i Danmarks Radios Big Band. Her får Nikolaj Bentzon selskab af en af vore stjernevokalister, Cæcilie Norby. De to vil med Bentzons trio slå tonen i et program af jazzens klasikkere og hver deres bagkatalog.

FREDAG D. 25.9. KL. 20.00

DINO WITH STRINGS med Jakob Dinesenspecial guest Kira SkovJakob Dinesen har boltret sig med sin sax og sit glimrende look over det meste af verden, i Afrika, på Cuba, i Thailand, i USA, Japan, Australien. Den 25. september gæster han Outstanding Jazzfestival med Kira Skov – kendt fra Kira and the Kindred Spirits - som gæstesolist.

LØRDAG D. 26.9. KL. 22.30

BENTZON BROTHERHOOD LATE NIGHT FUNKNu sætter Nikolaj Bentzon og hans klan af funkbrødre atter de danske spillesteder under funky beskydning. Nikolaj Bentzon + brødre har for længst etableret sig som det ypperste, vi kan opvise herhjemme, når sigtet stilles ind på super-groovy powerjazz/funk.

Page 12: Gjethusmagasinet 2015:2

FREDAG 16. OKTOBER 2015 KL. 20BRIT FLOYD - SPACE & TIME WORLD TOURTag med på en fantastisk rejse gennem fem årtier med Pink Floyd.Brit Floyd – også kendt som verdens bedste Pink Floyd-show tager på Europa-turné og slår i den forbindelse vejen forbi Gjethuset i Frederiksværk. Det bliver en aften, hvor vi fejrer Pink Floyd helt fra deres begyndelse i 1965.

Entré: 370 kr. inkl. gebyr

ONSDAG 21. OKTOBER 2015 KL. 19RASMUS BJERG – SOLOKun 38 år gammel er Rasmus Bjerg nu klar med sit erindringsshow - mens han endnu kan huske. Et soloshow uden omsvøb og uden masker. Helt afklædt, men med tøj på.Velkommen til en uforglemmelig aften, der byder på en erindringsrejse tilbage til barn-dommen i Vester Nebel, til dagene på bønnespirefabrikken, til pigen fra Persillevej, til længslen efter en krokodille på poloshirten. Og på besøg hos døden i møllen...

Entré: De første 100 billetter koster 150 kr. inkl. gebyr – derefter 295 kr.

FREDAG 23. OKTOBER 2015 KL. 20MARIE KEYEfter et forår og en sommer med stort band gearer Marie Key ned med 10 akustiske koncerter foran et siddende publikum. Det bliver en aften med de lyse kærlighedssange fra hendes seneste album fra februar 2015 ”Tænker du vi danser” og rig mulighed for at høre sange fra de tidligere albums. Selv glæder hun sig til at optræde akustisk og spille sangene på en helt ny måde.

Entré: Nummererede siddepladser 315 kr. inkl. gebyr

LØRDAG 3. OKTOBER 2015 KL. 20THE BLAZING WORLD - TEATER MUNGO PARKMungo Park har som det første teater i verden fået rettighederne til at dramatisere Siri Hustvedts internationale succesroman om identitet, begær og magt. Siri Hustvedt er mange gange pris- belønnet, og hendes bøger er oversat til flere end tredive sprog. Instruktion: Anders Lundorph Medvirkende: Christine Albeck Børge, Kasper Leisner og Henrik Prip.Bemærk, at der indgår stroboskoplys i forestillingen.

Entré: De første 100 billetter koster 100 kr. inkl. gebyr – derefter 250 kr. Personer med årskort til Mungo Park kan henvende sig i Gjethuset for gratis billetter.

Page 13: Gjethusmagasinet 2015:2

LØRDAG 24. OKTOBER 2015 KL. 20POUL HALBERG & FRIENDSI Poul Halbergs univers har den gode melodi altid været en rød tråd og netop nu - i 30-året for hans ultimative 80’er klassiker ”Magi i luften” - drager han ud med en perlerække af sine bedste sange bl.a. fra Halberg Larsen, Ray Dee Ohh og egne solo albums.Kom og genhør hits som ”Jeg vil la’ lyset brænde”, ”Elskes af dig” og ”Mandagsstævnemøde”.Poul Halberg & Friends består af Heidi Degn (vokal), Jette Schandorf (bas), Jan Sivertsen (trom-mer), Jørgen Kaufmann (keyboards) og Poul Halberg (guitar & vokal).Entré: 200 kr. inkl. gebyr

FREDAG 30. OKTOBER 2015 KL. 20GO GO BERLINBandet har på rekordtid cementeret sig som et af Danmarks største rocknavne og banet sig vej til stjernestatus med det anmelderroste debutalbum ”New Gold” og knapt 300 shows fordelt på 10 lande og 3 kontinenter. De har blæst den amerikanske musikbranche omkuld med showcases på nogle af USA’s mest prestigefyldte spillesteder i L.A. og NY. Kom og oplev Go Go Berlin, der er på vej til at blive DK’s næste store internationale succes.

Entré: 150 kr. inkl. gebyr – studerende 80 kr. inkl. gebyr

LØRDAG 31. OKTOBER 2015 KL. 20FOLKEKLUBBENFolkeklubben er popsang til den tænkende hjerne og det bankende hjerte.Det er musik og tekst, der på poetisk vis tager stilling til den verden, som vers og omkvæd skal genlyde i. ”Danmarksfilm” er titlen på trioens andet album, der udkom i oktober 2014. I Folkeklubbens univers strækker landet sig fra Dybbøl i syd til den fiktive Rimmerby Strand i nord, og sangene fører lytteren ad en snørklet rute fra Bagenkop Havn til værtshuset på Vester-bro over Djævlebakken ved Psykiatrisk Hospital, langs vejkantens pile og gennem rugmarken til Søren Ulrik Thomsens Oktober Boulevard.Entré: 200 kr. inkl. gebyr

TIRSDAG 3. NOVEMBER 2015 KL. 20MYTHOBARBITAL – TEATER ABATTOIR FERMÉ (BE)Abattoir Fermé er klar til at lade dig forarges og forundres i en stærk visuel fortælling uden ord. Det belgiske ensemble tager i sin nyeste forestilling Mythobarbital igen udgangspunkt i det non-verbale univers og starter en forrygende rejse gennem mørke fantasier om gamle guder og flugten fra kedelige daglige rutiner ind i en fascinerende eventyr-underverden med ekstase og pirrende rollespil.

Entré: De første 100 billetter koster 50 kr. inkl. gebyr – derefter 200 kr. Unge under 26 år: 50 kr.

Page 14: Gjethusmagasinet 2015:2

LØRDAG 7. NOVEMBER 2015 KL. 20ZIDIDADAEvig sol, fest og fede hits. Så kort og præcist kan man beskrive Zididada, der er ét af Danmarks mest leveringsdygti-ge orkestre, hvad angår ørehængere og evergreens fx ”Zididada Day”.Det seneste album ”Fix your heart” fra 2013 er det første, efter at Jimmy Colding efter 15 års fast makkerskab med Danny Linde nu står alene i front for Zididada. På albummet kommer vi ind i det mere personlige univers og en rundtur i de opture, nedture, erkendelser og fester, som hans liv har budt på. Og med altid storsmilende og karisma-tiske Jimmy Colding i front, bliver det også en fest i Gjethuset.

Entré: 220 kr. inkl. gebyr

SØNDAG 08. NOVEMBER 2015 KL. 20THOMAS HELMIG - MUTTERS ALENEI over 30 år har Thomas Helmig spillet landet tyndt, og ved hver eneste koncert har han haft et orkester omkring sig – altid omgivet af de bedste folk. I 2015 står han for første gang nogensinde helt alene på scenen – på en turné han meget bogstaveligt har valgt at kalde Mutters Alene.

Entré: 405 kr. inkl. gebyr

SØNDAG 22. NOVEMBER 2015 KL. 20TINA DICKOWEn aften i selskab med én af landets bedste sangerinder, Tina Dickow, der glæder sig til efterårsturneen:”Med de tre fantastiske musikere, mine tro følgesvende Helgi og Dennis, og så vores nye veninde Marianne Lewandowski på percussion og sublimt kor, har vi ramt en nerve, hvor vi både kan larme, lave sjov og lege med nuancerne og dybden som aldrig før.” Det samme mener Dagbladet Information: “Aldrig har Dickows sangskrivning stukket så dybt, aldrig har man følt sig så truffet af hverken det sungne eller sangeren selv. Det er ganske enkelt sangkunst af ypperligste kaliber.”Entré: 315 inkl. gebyr

TORSDAG 5. NOVEMBER 2015 KL. 20LARS HJORTSHØJ – OMVENDTHer er intet, som det ser ud til - og sjældent noget bliver som forventet. Lars Hjortshøj forsøger at finde ud af, hvad der er op og ned, når man vender tingene på hovedet og ser tilværelsen i et nyt perspektiv. Det illustrerer han bl.a. ved at besvare nogle af livets dummeste spørgs-mål om så forskellige emner som dyresex, sandaler og indre organer. ”En dag vågnede jeg op midt i livet og fandt ud af, at nej-hatten strammede om mit verdensbillede. Jeg besluttede mig for at konvertere og fandt ud af, det aldrig er for sent at komme i tvivl, ændre mening og blive...omvendt”, forklarer han.Entré: Nummererede siddepladser 295 kr. inkl. gebyr

Page 15: Gjethusmagasinet 2015:2

TIRSDAG 24. NOVEMBER 2015 KL. 19FOREDRAG MED BRIAN HOLM – LIVET PÅ GODT OG ONDTFOF står bag foredraget med den tidligere professionelle cykelrytter, der i dag er sportsdirektør for Omega Pharma-Quick Step og byrådsmedlem på Frederiksberg for Det Konservative Folke-parti. Han står også bag La Flamme Rouge, som indsamler penge til kræftramte familier. Hans foredrag handler både om livet som elitesportsman med afsavn, stress, motivation og karriereskift. Han fortæller om at lede et af verdens bedste cykelhold – om bl.a. motivation og doping - og han fortæller om at få konstateret kræft og om at leve med sygdommen. Entré: 150 kr.

TIRSDAG 1. DECEMBER 2015 KL. 20BLACK STAR RIDERS (Ex THIN LIZZY) Special guest: ELECTRIC GUITARSBlack Star Riders er tilbage i sadlen igen med bandets andet album ”The Killer Instict”, der udkom i februar. Og det er hård rock i den klassiske tradition. Black Star Riders blev dannet i 2012 af fire medlemmer af legendariske Thin Lizzy - Gorham, forsanger / guitarist Ricky Warwick, co-lead guitarist Damon Johnson og bassist Marco Mendoza - plus tidligere Megadeth og Alice Cooper trommeslager Jimmy DeGrasso. Damon Johnson beskriver det sådan her: ”Dette er bandet, jeg har drømt om at være i hele mit liv. Et rent, ondt, beskidt rock ’n roll band.”Entré: 270 kr. inkl. gebyr

SØNDAG 6. DECEMBER 2015 KL. 14KELD HEICK & TIME MACHINEKeld Heick udgav i 2010 sit første solo-album med fortolkninger af 50’er og 60’er klassikere i eksakt tidsånd og lyd. Det mundede ud i en mindre koncertrække og et samarbejde med The Beatophonics, som eskalerede ved Vegas populære 50’er fester, hvor Keld Heick var højdepunktet.Nu er Keld Heick & Time Machine tilbage med guitarist og producer Johnny Stage, Kenni Andy på trommer og Torsten Lefmann på bas. Repertoiret består af klassikere af bl.a. The Shadows/Cliff Richard, Elvis Presley, Ricky Nelson og Buddy Holly.

Entré: 220 kr. inkl. gebyr Bemærk: Begrænset antal billetter i salg

LIVECOMEDYSHOW

JONATAN SPANGSJONATAN SPANG

LIVECOMEDYSHOW

JONATAN SPANGS

BILLETTER OG INFO: JONATANSPANG.DK

TIRSDAG 8. DECEMBER 2015 KL. 20JONATAN SPANGS DANMARKJonatan Spang har sat sig for at finde ud af, hvad der interesserer danskerne mest, og han kommer vidt omkring i sit nye one-man show – fra fodbold og Grundtvig over dyrevelfærd til integration. For som han selv siger efter de sidste års solo-shows ”Damer”, “Familie” og “Bryllup”: ”Nu må det være nok comedy om mig, mig og mig. Nu er det tid til at få kikkerten ud af egen mås og vende den ud mod alle jer - ud mod Danmark. Om ikke andet, så håber jeg i hvert fald at blive klogere på jer!”Entré: Nummererede siddepladser 315 kr. inkl. gebyr

Page 16: Gjethusmagasinet 2015:2
Page 17: Gjethusmagasinet 2015:2

SCENEKUNST I GJETHUSETEfterårets program på de skrå brædder er som altid mangfoldigt og med tilbud for alle interesser og aldersgrupper.Gjethuset byder fx både på samfundsspiddende stand-up, nonverbalt belgisk scenekunst, gakket nycirkus for hele familien, Ramasjang-stjerner samt teater Mungo Park. For flere af forestillingerne gælder der særligt lave priser på de første 100 solgte billetter, så det kan godt betale sig at være hurtig.Også den årlige børnekulturfestival Kulturkraft får i år ”De skrå brædder” som tema i en uges kreative workshops i Gjethuset og ved en række forestillinger og koncerter på biblioteker, i daginstitutioner og i Gjethuset.

Oplev noget helt nyt: Glitch med Johan Wellton tirsdag 29. september kl. 19

Page 18: Gjethusmagasinet 2015:2

FREDAG 11. DECEMBER 2015 KL. 20DR BIG BAND – MERRY CHRISTMAS BABY JULEKONCERT M/ MICHAEL CARØE M.FL.DR Big Bandets swingende julekoncerter drager igen i år landet rundt med et jazzet jule-repertoire af klassikere, der kan smelte selv det allermest frosne julehjerte med numre som ”Let it snow”, ”Sleigh Ride”, ” og mange flere. I år bliver det sammen med tre meget forskellige solister: zimbabweanske Miriam Mandipira, der er en af DK’s nye jazz- og gospelsangerinder. Sydkoreanske Birgitte Soo-Jin, der er opvokset i Norge og bosat i Danmark, hvor hun med sin varme og intense stemme har en lovende karriere som jazzsangerinde. Og endelig som det mandlige modspil Michael Carøe, der vil tage værtsrollen og croone sig frem til en Merry Christmas, baby!

Entré: 250 kr. inkl. gebyr

LØRDAG 12. DECEMBER 2015 KL. 20LED ZEPPELIN JAMHelt tilbage i 1989 - før kopibands blev et dansk hverdagssyn - begyndte radiovært Alex Nyborg Madsen og bandet at stille den værste sult hos et stort rockpublikum. Det gjor-de de med stor succes i 10 år, hvorefter de holdt 15 års pause og først fandt sammen på scenen igen, da den trofaste fan kronprins Frederik i 2004 bad dem spille til en fest forud for hans bryllup. Det har de så gjort siden da, og Alex Nyborg Madsen & Co. er i 2015 stadig garant for hård rock af absolut bedste skuffe.

Entré: 250 kr. inkl. gebyr

ONSDAG 6. JANUAR 2016 KL. 20NYTÅRSKONCERT MED CURTIS STIGERS & DR BIG BANDVi byder det nye år velkommen ved en storslået koncert, der vil emme af ånden fra the Sands Hotel and Casino i Las Vegas, hvor Frank Sinatra og Count Basies Orchestra slog deres folder midt i 60’erne. Her kommer de store evergreens fra 50’erne og 60’erne i spil fx ”Fly Me To The Moon” og ”I’ve Got You Under My Skin”.Curtis Stigers, som er noget af det tætteste, man kommer på Frank Sinatra himself, vil være aftenens solist. Han kan som få indtage en scene og skabe den kontakt med publikum, der gør, at man føler sig taget godt imod!

Entré: 315 kr. inkl. gebyr

TIRSDAG 1. MARTS 2016 KL. 20MAGNUM (eneste koncert på Sjælland)Rockbandet Magnum var et regelmæssigt navn på Top 40 op igennem 80’erne og be-gyndelsen af 90’erne. I løbet af den periode turnerede de konstant med bands som Def Leppard, Blue Oyster Cult og Judas Priest, og i 1982 blev albummet ”Chase The Dragon” ledsaget af en udsolgt UK-turné. Magnum har turneret verden rundt og har spillet på de største festivalscener. Nu er de på turné igen og vender vejen forbi Gjethuset i Frederiksværk - som det eneste spillested på Sjælland.

Entré: 250 kr. inkl. Gebyr

Page 19: Gjethusmagasinet 2015:2

SØNDAG 29. NOVEMBER 2015 KL. 15HELENA BASILOVA Gjethusets Venner og Halsnæs Musikforening står bag koncerten med den forrygende russiske pia-nist Helena Basilova. Hun har netop udsendt CD’en ”Picturing Scriabin”, hvor hun med sit eminente klaverspil hylder en af alle tiders mest mystiske og kontroversielle komponister, Alexander Scriabin (1872-1915). Hans præludier og sonater hører til blandt det ypperste, og i tilgift bliver der lejlighed til at lytte til kompositioner af Alexanders søn Juli-an Scriabin samt af den store jazzpianist Thelonius Monk spillet i Scriabin-stil. Som tidligere år vil mu-sikspecialisten Mogens Wenzel Andreasen undervejs fortælle om komponisten og de enkelte værker.

Entré: 60 kr. for medlemmer - 120 kr. for andre

SØNDAG D. 21. FEBRUAR KL. 16Trio ArmonViolin, bratsch og celloBeethoven, Sibelius og RegerArr.: Halsnæs Musikforening

SØNDAG D. 10. APRIL KL. 16Kim Sjøgren - Tutter GivskovElisabeth WestenholzMozart, Egil Harder m. fl.Arr.: Halsnæs Musikforening

Gjethusets Venner og Halsnæs Musikforening støtter Gjethuset ved at tilbyde særlige arrangementer. Gjethusets Venner har gennem årene tilbudt en bred vifte af forskellig underholdning, koncerter, foredrag, udstilllinger m.m.Halsnæs Musikforening sikrer et udbud af klassiske koncerter i årets løb.

Gjethustes venner & Halsnæs Musikforening

SØNDAG 13. SEPTEMBER 2015 KL. 15RYTMEKORETGjethusets Venner præsenterer de 50 korsangere fra ”Rytmekoret”, som har hjemsted i Slagelse, samt deres rytmiske duo, somhar skabt ”en musikalsk tidsrejse”, som fører publikum tilbage til en tid med plateau-støvler og kassebukser med svaj. Tag med Rytmekoret tilbage til tiden, hvor Christiania blev grundlagt, hvor disco gjorde sit indtog, og hvor Karen Carpenters bløde stemme udløste utallige teenageres ømme drømme. Garanteret også i Frede-riksværk og omegn.

Entré: 60 kr. for medlemmer - 120 kr. for andre

SØNDAG D. 4. OKTOBER KL. 16Guido Paevatalu & Trio DolcementeKendte operaarierArr.: Halsnæs Musikforening

SØNDAG D. 25. OKTOBER KL 16.Carl Nielsen TrioTenor, fløjte og guitarArr.: Halsnæs Musikforening

Page 20: Gjethusmagasinet 2015:2

ORV mand... det’ osse for børn !

Page 21: Gjethusmagasinet 2015:2

ORV mand... det’ osse for børn !MANDAG 5. – SØNDAG 18. OKTOBER 2015KULTURKRAFT – EN BØRNEKULTURFESTIVAL FOR HELE FAMILIENKulturkraft Halsnæs er en årlig, gratis børnekulturfestival for børn, unge og deres familier. I uge 41 foregår det især i daginstitutioner, på bibliotekerne og i Gjethuset, og i uge 42 forvandler Gjethusets gallerifløj sig til ét stort kreativt værksted.

I år er temaet ”De skrå brædder”, og der bliver fokus på alt mulig scenekunst – både foran, bag og på scenen i en række forskellige workshops, forestillinger og koncerter.FRI ENTRÉ. Se det fulde program på www.kulturkraft.net efter sommerferien.

LØRDAG 13. FEBRUAR 2016 KL. 11ROSA & RØDDERNE - ROSAS STORE SOVEDYRSSHOWPå forårsturneen i 2016 bryder Rosa & Rødderne endnu gang med det store bageprojekt og optræ-der med det nye sovedyrsshow, som både børn og voksne kan se frem til at opleve. Der bliver sun-get, danset med dukker og bamser, bagt og skrålet sovedyrssange til den helt store guldmedalje.Alle børn og voksne er velkomne og husk dit sovedyr – for måske er det dig, der kommer på scenen for at vise det frem.Børn i alle aldre kender Rosa fra bl.a. Rouladegade og Byttebiksen i Ramasjang.Entré: 120 kr. inkl. gebyr. Børn under 2 år er gratis

LØRDAG 17. OKTOBER 2015 KL. 10RAMASJANG MYSTERIETVinderen af Årets Bedste Børneprogram 2013, Ramasjang Mysteriet, har taget Danmarks børn med storm. I en fantastisk underjordisk hule opklarer detektiven Kristian sammen med en masse børn store mysterier i Ramasjang. Hvem har snuppet prikken over i fra Hr. Skæg? Hvor er Bamses hon-ningkrukke? Og hvad skal Sebastian gøre uden sine kære briller? Sådan lyder nogle få af mysteri-erne, og nu har du chancen for selv at hjælpe Kristian og gøre din dag lidt mere mystisk. Med sig tager Kristian et velspillende band, så det bliver et fantastisk show fuld af sang, musik og mysterier. Entré: 120 kr. inkl. gebyr. Børn under 2 år er gratis.

LØRDAG 10. OKTOBER 2015 KL. 11NYCIRKUS FAMILIEFORESTILLING: PIANISTEN”Pianisten” er en oplagt fællesoplevelse på tværs af alder. Det er en klassisk pianists kvaler og udenoms-øvelser inden den svære entré på scenen foran publikum – nu udstrakt til en hel times totalt gakket underholdning. Monty Python, go home! Det er mimet slapstick, artistiske færdigheder og utrolige påfund – så ikke et ord, kun lidt musik. Og et koncertflygel, der mishandles på det groveste for til sidst at gå i opløsning på en måde, du aldrig har set før!Entré: De første 100 billetter koster 50 kr. inkl. gebyr – derefter 200 kr. Unge under 26 år: 50 kr.

Page 22: Gjethusmagasinet 2015:2

Bliv frivillig i Gjethuset!Hvis du har lyst til at vide mere om at blive frivillig og de fordele du får - så læs mere på www.gjethuset.dk eller ring på tlf. 4777 0607.

G-folket G-folket er det helt fantastiske team af frivillige, der er med til at drive Gjethuset.De sikrer bemanding og sørger for god service til alle de mange arrangementer. G-folket hjælper med alt muligt fra udstillingsvagter og oprydning til de store koncerter.

Det er meget populært at være frivillig - med dejlige oplevelser og fantastisk sammenhold.

Page 23: Gjethusmagasinet 2015:2

Tak til vores sponsorer... Tak fordi I er med til at sikre, at Gjethuset er et aktivt musik- og kulturhus, som danner rammen om alt lige fra rockkoncerter og konferencer til børneteater, professionelt turnéteater, kammermusik og internationale udstillinger.

Du kan også støtteDer er flere måder at støtte Gjethuset på bl.a. ved at købe vores sponsorkort. Kortene giver forskellige fordele samtidig med, at du får glæden ved at støtte Danmarks smukkeste musik- og kulturhus.Du har også muligheden for at blive eventsponsor, hvor du f.eks. helt eller delvis stiller underskudsgaranti, bidrage til markedsfø-ring eller som på billedet her låner os udstyr til et bestemt arrangement. Denne lift var udlånt af MEGA FLEX.Du kan også støtte ved køb af et større antal billetter.Et sponsorat giver dig mulighed for at synliggøre din virksomhed samtidig med, at du støtter Gjethuset.

Læs mere på hjemmesiden, få en folder eller kontakt os i Gjethuset for at høre mere om fordelene.

Quality PelletsEuroSpar Fr.værk Aps.

City Bakery ApS

Snedkermester J. RydahlMo StålKM SportHalsnæs Ejendomsservice

CarlsbergStark Fr.værk

Felix Wolff A/S

MEGA FLEXNordtag A/S

Spar Nord Bank Hillerød

Bella Lingeri

Page 24: Gjethusmagasinet 2015:2

GJETHUSETGjethusgade 5 · Frederiksværk

4777 0607 · [email protected]

www.facebook.dk/gjethuset

Billetter kan købes på BILLETBOXEN.DK samt i Gjethuset indenfor åbningstiderne:

Mandag: LukketTirsdag til fredag: 10-16

Lørdag: 10-13